Offentligt referat af EUU-møde 18/1-08

8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
260
Dato: 18. januar 2008
Tidspunkt: 10.00
Sted: 2-133
Til stede: Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael
Aastrup Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh
(V) næstformand, Morten Messerschmidt (DF), Kim Mor-
tensen (S), Orla Hav (S), Anne Grete Holmsgaard (SF),
Karina Lorentzen (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laust-
sen (S) og Frank Aaen (EL).
Desuden deltog: Finansminister Lars Løkke Rasmussen, økonomi- og er-
hvervsminister Bendt Bendtsen og fødevareminister Eva
Kjer Hansen.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2844 (økonomi- og finansministre) den 22. januar
2008
Finansministeren: Alle sager forelægges i dag til orientering. Jeg kan som sæd-
vanlig henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.
1. Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 1. halvår 2008
– Præsentation
Rådsmøde 2844 – bilag 1 (samlenotat side 2)
EU-note (072) – E 16 (notat af 17/1-08 om prioriteter for det
slovenske EU formandskab)
Finansministeren: Det slovenske formandskab ventes at præsentere Rådet for
sit program for Økofins arbejde i 1. halvår af 2008. Programmet tager udgangs-
punkt i Tysklands, Portugals og Sloveniens fælles 18-måneders formandskabs-
program for Rådets arbejde.
Centrale emner under det slovenske formandskab ventes at blive den fortsatte
implementering af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt samt opdatering af
de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og de ledsagende landespeci-
fikke anbefalinger. Også energi og klimaforandringer ventes at have høj prioritet.
Derudover vil jeg fremhæve følgende sager:
På det finansielle område ventes Økofin bl.a. at følge op på arbejdet med evt.
initiativer til mere effektiv regulering af de finansielle markeder, herunder forbed-
ring af rammerne for sikring af den finansielle stabilitet. Desuden ventes bl.a. ar-
bejdet med direktivet om ændring af solvenskravene for forsikringsselskaber – det
såkaldte ”Solvens II” – og udbygning og effektivisering af Lamfalussy-processen
at få høj prioritet.
Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del - Bilag 135
Offentligt
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
261
På skatteområdet forventes det, at formandskabet bl.a. indleder drøftelser af nye
initiativer, herunder vedr. momsreglerne på bank- og forsikringstjenesteydelser.
Desuden ventes initiativer til at bekæmpe skatte- og momssvig at have høj priori-
tet. Drøftelserne om et fremtidigt regime for nedsatte momssatser bliver forment-
lig ikke taget op under slovensk formandskab.
Jeg støtter generelt formandskabets målsætninger og prioriteringer.
De enkelte sager og regeringens holdning hertil vil som sædvanlig blive forelagt
Europaudvalget, når de kommer på dagsordenen for Økofin
.
Frank Aaen syntes, at det var interessant, at der i samlenotatet (2844 – Øko-
fin – Bilag 1) stod, at man overvejede initiativer i forhold til de såkaldte hedge
fonde. Det ville han gerne have uddybet.
Frank Aaen tilføjede, at når man kiggede på det hele, så var det bare
almindelig EU-liberalismefilosofi, dvs. at ”hvis man bare ville lave mere kon-
kurrence og mere frihed for varernes og kapitalens frie bevægelighed, så ville
vi alle blive åh så glade og åh så rige” – det var ren ideologi, sagde Frank Aa-
en.
Finansministeren sagde, at han, da Frank Aaen sluttede sit spørgsmål af
med at sige, at når man kiggede på det hele, så var det bare almindelig EU-
liberalismefilosofi, var kommet til at nikke, fordi han troede, at Frank Aaen ville
sige, at det var en almindelig, ikke særligt kompliceret dagsorden. Men fi-
nansministeren havde så forstået, at det var almindelig EU-
liberaliseringsfilosofi, Frank Aaen mente, og derfor trak han sit nik tilbage og
gjorde opmærksom på, at hans svar her også skulle ses i sammenhæng med,
at det ikke var jordens tungeste økofindagsorden, der var lagt op til.
Frank Aaen gjorde opmærksom på, at han ikke havde fået svar på sit
spørgsmål vedrørende de såkaldte hedge fonde.
Finansministeren svarede, at hedge fondene ikke var til diskussion på mø-
det tirsdag.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
262
2. Cypern og Maltas indførelse af euroen den 1. januar 2008
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2844 – bilag 1 (samlenotat side 23)
Cypern og Maltas optagelse i eurosamarbejdet
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (06) – bilag 380, side 1378 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 1/6-07)
Finansministeren: Cypern og Malta har den 1. januar i år indført euroen som
valuta. Kommissionen beretter, at overgangen til euro er forløbet hurtigt og uden
nævneværdige problemer. Efter den 31. januar vil euroen være det eneste lovlige
betalingsmiddel i Cypern og Malta.
Morten Messerschmidt takkede for fremlæggelsen og gjorde opmærksom
på, at man i snart sagt alle lande, da euroen blev introduceret generelt, ople-
vede et meget uheldigt fænomen, nemlig at en meget stor del af detailhande-
len valgte at hæve priserne. Man havde oplevet en meget markant inflation
lige omkring introduktionstidspunktet. Dette havde naturligvis en meget af-
smittende effekt i hele området, hvor Danmark også i kraft af, at vi var med i
fase II, talte med.
Derfor ville Morten Messerschmidt gerne høre, hvilke overvejelser og initiati-
ver, man havde gjort sig, for at sikre, at de negative konsekvenser af euroens
introduktion i Frankrig og Tyskland, ikke gentog sig i forbindelse med introduk-
tionen på Cypern og Malta. Man kunne selvfølgelig sige, at det ikke betød
noget, fordi det var så små valutaområder, sagde Morten Messerschmidt,
men han troede alligevel, at det for malteserne og cyprioterne havde en inte-
resse, at priserne ikke steg, fordi deres politikere uden befolkningernes mel-
lemkomst havde truffet beslutning om, at de nu skulle have en anden valuta.
Lone Dybkjær troede, at det var ret vigtigt for Danmark at få indflydelse på
dette punkt, men mere principielt – da hun forstod, at regeringen jo var opta-
get af at få alle de danske forbehold afskaffet og dermed også forbeholdet
over for euroen – at det ville være nyttigt at holde øje med de nævnte pris-
stigninger, og hvad der skulle til, for at man kunne imødegå dem.
Lone Dybkjær mente, at de prisstigninger, der var kommet i kølvandet på in-
troduktionen af euroen, var noget af det, befolkningerne havde reageret vold-
somt på.
Lone Dybkjær tilføjede, at hun ikke vidste, om finansministeren kunne sige
noget om det, men bad regeringen love, at man i hvert fald ville holde øje
med, hvad der skete på det område så den kunne redegøre for det på et se-
nere tidspunkt.
NOT Finansministeren svarede, at han jo ikke selv kunne sidde og bestille notater
på Europaudvalgets vegne, men at han i virkeligheden troede, at det ville væ-
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
263
re en fordel at lade Europaudvalget tilflyde nogle papirer vedrørende det rej-
ste spørgsmål.
Finansministeren mente nemlig, at påstanden om, at eurointroduktionen skul-
le medføre højere inflation, primært var af mytologisk karakter. Hvis man så
på historien, kunne man ikke konstatere nogen stigende inflation i euroområ-
det, da euroen blev indført i 2002. I 2001 var inflationen 2,4 pct., og i 2002 var
den 2,3 pct., sagde finansministeren og tilføjede, at det var de historiske facts,
og at det var vigtigt at holde sig dem for øje.
Men han ville gerne give tilsagn om, at regeringen selvfølgelig også ville inte-
ressere sig for, hvad der var sket i Slovenien, og hvad der ville ske på Cypern
og Malta i relation til det spørgsmål.
Finansministeren sagde, at det var oplagt at der mand og mand imellem var
gået de nævnte vandrehistorier, og at man sikkert også ville kunne finde ek-
sempler på meget betydelige prisstigninger på bestemte områder, der drev
disse myter. Men hvis man tog de store briller på, kunne man altså ikke kon-
statere, at euroen skulle sætte sig i prisstigninger.
Man kunne også spørge, hvad argumentet for det skulle være, sagde finans-
ministeren. Han mente, at euroen bidrog til at skabe en øget gennemsigtighed
og ikke det modsatte, og ville derfor meget gerne holde øje med det.
Finansministeren gentog over for Lone Dybkjær, at regeringen gerne ville hol-
de øje med eventuelle prisstigninger. Det sagde sig selv, at det også var vig-
tigt i forhold til den fremadrettede debat omkring undtagelserne, tilføjede han.
Lone Dybkjær sagde, at hun ikke snakkede så meget om inflationen, men
mere om prisstigningerne. Hun var godt klart over, at det ikke have påvirket
inflationen generelt, men at der var mange, der sagde, at det hollandske nej
skyldtes prisstigninger i forbindelse med euroen. Det kunne være rigtigt eller
ikke rigtigt, sagde Lone Dybkjær, og derfor var det sådan set ikke generelt,
hvad der var sket, hun var interesseret i at få oplyst, men hvad man kunne se
ved specifikt at gå ind i nogle lande og se på det.
Det behøvede ikke at have så megen indflydelse på det generelle billede,
hvad der var sket i Holland, for Holland havde ikke så mange mennesker i
forhold til Tyskland. Men det drejede sig om at gå ind og kigge på konkrete
lande, hvor der havde været diskussioner om prisstigninger, i hvert fald på
nogle konkrete områder, så den politiske tilgang var den, at der var nogle lan-
de, der var mere interessante end andre.
NOT Finansministeren svarede, at han meget gerne ville tage initiativ til at kaste
et nærmere blik på spørgsmålet vedrørende prisstigningerne med henblik på
at folde noget ud i en skrivelse til Europaudvalget. For det var rigtigt, at det
havde to dimensioner.
Det afgørende var, om man kunne sige, at forbrugerne var kommet i klemme
ved skiftet af valuta, og det var der altså ikke nogen som helst indikation på,
når man så historisk på det. Det var meget mytebelagt, sagde finansministe-
ren, og han troede derfor, det ville være en fordel for alle også i den løbende
debat om den danske undtagelse, at have historien på plads.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
264
Finansministeren ville ikke sige, at der ikke kunne findes eksempler på, at
man ved prissætning af meget synlige ting, der måske i egen national valuta
var blevet rundet af til eksempelvis 10 kr. for en kop kaffe, i lyset af, at man
skiftede valuta landede et andet sted med en tilsvarende rund pris, f.eks. 2
euro for en kop kaffe. Der ville sikkert kunne findes sådanne små eksempler,
sagde finansministeren, og han troede, at de måske også havde bidraget til at
skabe den myte.
Men det afgørende ud fra et forbrugersynspunkt var, om skiftet til euroen bi-
drog til, at nogle tog sig et vekslegebyr under dække af indførelsen af euroen,
ved at sætte priserne op. Men det var der ingen indikation på, sagde finans-
ministeren. Det ville han gerne bidrage til at få foldet ud, og derfor ville han
også gerne kaste et blik på, hvad der var sket i Slovenien, og hvad der nu
skete på Malta og Cypern i forbindelse med indførelse af euroen.
Bjarne Laustsen sagde, at han jo ikke kendte regeringens dagsorden, men
at man jo vidste - fordi det stod i regeringsgrundlaget - at regeringen pønsede
på, at Danmark skulle have en afstemning om afskaffelsen af de fire forbehold
og herunder også indførelsen af euroen i Danmark.
Diskussionerne i forbindelse med indførelsen af euroen havde man kunnet
følge alle steder bl.a. i Italien, hvor de havde haft strejker, fordi de mente, at
priserne som følge af indførelsen af euroen var steget, sagde Bjarne Laust-
sen. Derfor ville han gerne vide, om regeringen, når den nu havde planer om
at indføre euroen i Danmark, havde nogen planer for at modvirke, at noget
tilsvarende kom til at ske i Danmark. Man havde jo i en lang række lande
samtidig med indførelsen af euroen fastholdt, at man havde en prissætning
både på euroen og på deres oprindelige valuta. Bjarne Laustsen nævnte, at
man eksempelvis have det på pesetas i Spanien, således at konen på tovet
præcis vidste, hvad kartoflerne kostede i pesetas, så hun ikke behøvede at
foretage en omregning af europrisen. Han syntes, at det ville være interessant
at høre, om regeringen havde planer om at gøre noget lignende.
Bjarne Laustsen tilføjede, at der jo var mange årsager til, at priserne steg, og
at vi allerede nu oplevede, at fødevarepriserne steg eksplosivt på en række
områder, men at det efter hans opfattelse ville være meget uheldigt, hvis det
skete, fordi man indførte euroen.
Finansministeren sagde, at han nok var mest overrasket over ordvalget ”at
regeringen skulle pønse på”, han vidste ikke, hvad ”pønse på” helt præcist var
synonym for ifølge ordbøgerne, men i hans ører ikke lød så rart. Regeringen
havde det grundsynspunkt, at Danmark burde være fuldt medlem af Den Eu-
ropæiske Union uden undtagelser, og han havde da forståelsen af, at det
synspunkt delte han med Bjarne Laustsens eget parti. Men detaljeret at skulle
gøre rede for, hvordan man skulle introducere euroen i Danmark, mente han
nok, var lidt præmaturt.
Der var slet ikke taget stilling til, hvordan man skulle håndtere hele spørgsmå-
let omkring undtagelserne, og i sagens natur var der heller ikke taget stilling
til, hvordan man skulle håndtere den situation, der så forhåbentlig på et tids-
punkt måtte opstå, når undtagelserne var fjernet, sagde finansministeren. Han
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
265
tilføjede, at det, han kunne sige helt overordnet, var, at det var for at under-
støtte hele debatten omkring udtagelserne, at det var vigtigt at have indblik i
og indseende med, hvordan man i andre lande have håndteret spørgsmålet
omkring inflation ved overgang til ny valuta, og at det var derfor, han havde
tilbudt at lave et lille studie i det.
En af vejene var naturligvis i en fase at skilte med prisen i både den gamle
nationale valuta og den nye valuta, sagde finansministeren. Men han havde
ikke nogen detaljeret plan om, hvordan man skulle indføre euroen i Danmark,
al den stund det ikke var noget, der stod lige for, fordi vi i Danmark ikke var
med i euroen. Hvis den situation skulle opstå, ville han forsikre om, at rege-
ringen selvfølgelig ville tage hånd om de spørgsmål, der var rejst.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
266
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008
a) Den næste 3-årige cyklus for de overordnede økonomisk-politiske
retningslinier (BEPG), 2008-2010
– Orienterende debat
KOM (2007) 0803, KOM (2007) 0804
Rådsmøde 2844 – bilag 1 (samlenotat side 26)
KOM (2007) 0803 – bilag 1 (Kommissionens strategiske rapport)
EUU alm. del (06) – bilag 12 (udkast til første fremskridtsrapport
for regeringens nationale reformprogram)
3 års cyklus for Lissabon-strategien
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (07) – bilag 52, side 175 (seneste behandling i
EUU 9/11-07)
Finansministeren: Økofin ventes at drøfte Kommissionens forslag til Integrerede
Retningslinjer for den næste Lissabon-cyklus 2008-10, forslag til landespecifikke
anbefalinger og forslag til Fællesskabets Lissabon-program for 2008-10.
Kommissionen anfører, at den væsentligste udfordring i næste Lissabon-cyklus er
gennemførelse af udestående reformer. Der lægges derfor ikke op til en ændring
af de Integrerede Retningslinjer.
Tilsvarende lægger Kommissionen op til, at de landespecifikke retningslinjer
overordnet fastholdes uændret og justeres i lyset af fremskridt i løbet af det sene-
ste år.
Danmark er tildelt topkarakter (”meget gode fremskridt”) i den overordnede be-
dømmelse af reformfremskridt, og i lighed med sidste år har Kommissionen ikke
foreslået landespecifikke anbefalinger til Danmark, men alene fokusområder.
Der er 3 fokusområder, som Danmark fortsat bør være særligt opmærksom på.
Det gælder (i) forøgelse af arbejdsudbuddet og arbejdstiden på mellemlang sigt,
(i) at få el- og gasmarkederne til at fungere bedre, samt (iii) en omkostningseffek-
tiv styrkelse af folkeskolen og ungdomsuddannelserne og flere, der gennemfører
en uddannelse.
Landeanbefalingerne er i øvrigt i vid udstrækning fokuseret på styrkelse af effekti-
viteten af arbejdsmarkedspolitikkerne blandt andet gennem flexicurity, forbedrin-
ger af uddannelsessystemerne og livslang læring samt forbedring af finanspolitisk
holdbarhed. Anbefalingerne er generelt bredt formulerede, således at der inden
for de enkelte områder er frihed for landene i den praktiske politikimplementering.
Kommissionen foreslår, at Fællesskabets Lissabon-program, som udstikker ho-
vedlinjerne for Lissabon-reformindsatsen på fællesskabsniveau, for 2008-10 fo-
kuseres indenfor 10 hovedmål. Disse dækker blandt andet en ”Small Business
Act”, reduktion af administrative byrder af EU-regulering, bedre rammebetingelser
for innovation med skabelse af et fællesskabspatent, indre marked for el og gas
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
267
og etablering af rammer til at realisere EU’s 2020-mål for klima og vedvarende
energi.
Desuden opfordrer Kommissionens fremskridtsrapport bl.a. landene til at opstille
planer og mål for at forbedre grundlæggende læse¬færdigheder og nedbringe
antallet af unge, der forlader skolen tidligt, samt til at udarbejde nationale bred-
båndsstrategier og tilstræbe, at 30 pct. af EU's befolkning og alle skoler har bred-
båndsadgang senest i 2010.
Regeringen hilser fremskridtsrapporten og forslaget til Fællesskabets Lissabon-
program for 2008-10 velkommen og noterer sig med tilfredshed den meget positi-
ve vurdering af Danmarks reformarbejde. Regeringen finder det positivt, at der
fremadrettet helt overvejende fokuseres på implementering af reformer, og støtter
fastholdelse af de nuværende Integrerede Retningslinjer for den kommende cy-
klus i Lissabon-strategien.
På mødet ventes generelt at være tilslutning til oplægget for den kommende cy-
klus af Lissabon-strategien, herunder at ordlyden af de Integrerede Retningslinjer
fastholdes uændrede. Ligeledes ventes generelt at være tilslutning til udkastet til
Fællesskabets Lissabon-program.
Morten Messerschmidt sagde, at der jo under dette punkt var utroligt mange
interessante sager at gå i gang med, og at en af de ting, han syntes, at rege-
ringen skulle lægge vægt på, og som han derfor ville høre, om den var enig i,
var det, der stod i samlenotatet (2844 – Økofin – Bilag 1) nederst på side 16 i
blokken Beskatning af alkohol. Traktatens artikel 93.
Morten Messerschmidt gjorde opmærksom på, at beskatning af alkohol i EU
var et af de mest konkurrenceforvredne områder overhovedet, fordi man på-
lagde producenter af øl at have en minimumsafgift på 25 pct., mens man på-
lagde producenter af vin at have en minimumsafgift på nul procent. Han men-
te, at det klart var et udtryk for, at de vinproducerende lande havde været
langt bedre til at lave lobbyisme og presse deres industriinteresser igennem,
end de ølproducerende lande havde. Derfor syntes han, at den danske rege-
ring i den undersøgelse, der nu skulle foretages af konsekvenserne af EU’s
nuværende politik, burde lægge sig meget hårdt fast på at få gennemført nog-
le sundhedsmæssige undersøgelser og nogle konkurrencemæssige undersø-
gelser af, hvilke konsekvenser det havde haft, at man på den måde diskrimi-
nerede de ølproducerende lande i forhold til de vinproducerende lande, selv-
følgelig med sigte på, at der kom til at ske en nivellering, så man enten sagde,
at ølprodukterne også kom ned på en minimumsafgift på nul eller subsidiært,
at vinen fik en minimumsafgift på 25.
Morten Messerschmidt troede, at det rigtige ville være, at man lod afgiftsbe-
lægningen finde sted i ud fra nogle sundhedsmæssige synspunkter i landene
selv. Men at det i hvert fald skulle være sådan, at der blev ensartethed.
Finansministeren svarede, at det, Morten Messerschmidt havde givet udtryk
for, også var regeringens position, og at det spørgsmål nu blev henvist til en
status blandt sager, der var i proces. Derfor ville der ikke komme til at ske no-
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
268
get i den i det første halvår af 2008, men man ville selvfølgelig vende tilbage
til den, og regeringen havde den samme position, som Morten Mes-
serschmidt, gentog finansministeren.
Lone Dybkjær sagde, at hun syntes, det var lidt mærkeligt, at finansministe-
ren ikke – i hvert fald ikke så vidt hun havde kunnet høre - havde nævnt noget
om det, det stod omkring CO2, altså at udvikle markedsbaserede instrumen-
ter så som EU’s kvotehandelssystem. Hun syntes, det var spændende, hvis
man begyndte at gøre det i det regis, men havde bare ikke set det før.
Lone Dybkjær tilføjede, at hun godt vidste, at man diskuterede, at det nuvæ-
rende system ikke var særligt godt, men ikke, at det skulle udvikles her i cen-
trum for udviklingen af kvotesystemets nye instrumenter, og hun vidste heller
ikke, i hvilket omfang Danmark deltog i det, og med hvilke synspunkter.
Finansministeren svarede Lone Dybkjær, at det, der var i fokus på det kom-
mende møde, var Lissabon-processen, og at det ikke var hovedomdrejnings-
punktet for løsningen af klimaproblemerne.
Lone Dybkjær sagde, at hun udmærket godt var klar over, at det ikke var
klimaproblemer, man skulle løse i forbindelse med Lissabon-processen, men
at der jo var en sammenhæng mellem forureningen og væksten i den for-
stand, at hvis skat på arbejde var meget stor og skat på forurening var meget
lille, så var der en forvridning i systemerne. Derfor mente hun, at det var inte-
ressant i forhold til Lissabon-processen, at diskutere kvotesystemet og beta-
lingen heraf.
I 1994 var Delors kommet med sin rapport om vækst, beskæftigelse eller
hvad det nu var, og havde prøvet at illustrere sammenhængen mellem arbej-
de og forurening, og hvor man havde sagt, at man aldrig ville få styr på det,
medmindre man også satte en pris på forureningen, og det var sådan set det,
man havde gjorde med CO2-systemetbetalingen.
Det var derfor, Lone Dybkjær spurgte ind til det, sagde hun, men hun forlang-
te ikke, at finansministeren skulle sige så meget mere om det.
Lone Dybkjær ønskede blot at gøre opmærksom på, at det ikke var klimapro-
blemet, hun havde været inde på, men at hun syntes, at det var interessant ,
at man pludselig diskuterede kvotesystemet også i relation til Lissabon-
processen. Derfor ville Lone Dybkjær gerne se det, hvis der var et eller andet
interessant, men hun forlangte ikke, at man skulle udarbejde de store noter
om det. Europaudvalget kunne jo også få oplysningerne som opfølgning på
mødet.
Det var også det, at finansministeren slet ikke havde nævnt det i betragtning
af, hvor meget fokus der er på CO2 i forbindelse med klimaet, så kunne man
sige, at det kunne være interessant også at få fokus på CO2 i forhold til be-
skæftigelsen.
Finansministeren svarede, at han sådan set var enig i de bemærkninger, og
at han blot ville kvitterer for, at det forhold, at han var gledet hurtigt henover
det, var blevet sat på plads af, at Lone Dybkjær havde trukket det emne frem.
Det var selvfølgelig relevant at gøre det, da arbejdet med Lissabon-processen
gik ud på at skabe et samlet overblik.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
269
b) Key Issues Paper
– Orienterende debat
Rådsmøde 2844 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Finansministeren: Det fremgår af udkastet til key-issues-papiret, at finansiel tur-
bulens og høje råoliepriser har forstærket usikkerheden og de nedadgående risici,
selvom væksten i den samlede verdensøkonomi er robust. I EU ventes væksten
omkring 2 pct.
Det primære fokus i den næste 2008-10 cyklus i Lissabon-strategien skal fortsat
være på implementering. De Integrerede Retningslinjer er fortsat valide og bør
ikke ændres.
I forhold til de fire hovedprioritetsområder identificeret af DER i foråret 2006 beto-
nes blandt andet effektiv investering i human kapital. I forhold til det Indre Marked
er det blandt andet vigtigt med hurtig implementering af servicedirektivet samt
mere effektiv konkurrence og indbyrdes forbindelser af el- og gasmarkeder. Mar-
kedsbaserede instrumenter i form af EU’s kvotehandelssystem og skatter/afgifter
samt fremme af nye teknologier står centralt i EU’s indsats for at reducere CO2-
udslip.
Derudover lægges der vægt på at sikre fuld implementering af Stabilitets- og
Vækstpagten. Medlemslande, der endnu ikke har nået deres mellemfristede mål
(MTO’er), bør styrke underskuds- og gældsreduktionen.
Der er behov for at forbedre efficiensen og stabiliteten af det finansielle system.
Der lægges vægt på at styrke procedurer for finansiel krisehåndtering og praktisk
samarbejde mellem myndigheder i EU-landene. Det er samtidig vigtigt at forbedre
risiko-håndteringen, herunder særligt i forhold til likviditet, gennemskuelighed og
værdiansættelsesstandarder for komplekse finansielle instrumenter, undersøge
ratingbureauers rolle og overveje forbedringer af indskydergarantiordninger.
Endvidere betones blandt andet risikobaserede kapitalkrav for forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, Code of Conduct for betalingsclearing og Singe-Euro-
Payments-Area, som jeg skal vende tilbage til..
Slutteligt fremgår, at ØMU’en har spillet en væsentlig rolle i forhold til at accelere-
re den økonomiske integration i Europa og øge modstandsdygtigheden overfor
økonomiske stød.
Regeringen støtter generelt budskaberne i udkastet til key-issues-papiret og er
enig i, at lande, der endnu ikke har nået deres MTO’er, altså deres mellemfristede
mål, bør styrke deres underskuds- og gældsreduktion.
Fra dansk side støtter vi EU-arbejdet for bedre processer for finansiel krisehånd-
tering. Vi støtter samtidig at man i lyset af den finansielle turbulens analyser be-
hovet for ændret regulering og tilsyn. Man bør dog skelne klart mellem de to spor,
og først når resultatet af nævnte analyser foreligger, kan der tages stilling til, om
reguleringen eventuelt skal justeres.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
270
På mødet ventes der at være generel opbakning til de overordnede budskaber i
key-issues-papiret.
Formanden gjorde opmærksom på, at det i bilaget (2844 – Økofin – Bilag 2)
omkring udsigterne for den globale økonomiske udvikling blev nævnt, at man
selvfølgelig ville drøfte de høje oliepriser og den forstærkede finansielle turbu-
lens, men at udviklingen i verdensøkonomien forblev robust. På den baggrund
spurgte formanden, om det ikke var en meget optimistisk vurdering, og om det
egentlig ikke var klogt, i lyset af at man nu med stigende styrke talte om
egentlig recession i amerikansk økonomi, at diskutere en tidlig europæisk
strategi for at undgå, at det også slog igennem i Europa.
Formanden gav udtryk for overraskelse over, at regeringen mente, at vi skulle
være tilbageholdende med at indføre mere effektiv kontrol med de finansielle
institutioner i det hele taget. Formanden mente, at der var enighed om, at en
af årsagerne til, at det var gået så rivende galt i USA, som det var, var svig-
tende tilsyn, og han spurgte, om der derfor ikke var grund til – hvis man var
klog – at komme tidligt i gang med en styrkelse af tilsynet.
Finansministeren svarede formanden, at de ville få lejlighed til at rulle ver-
densøkonomien ud i anden sammenhæng, da regeringen ville få en konjunk-
turanalyse om kort tid i forbindelse med fremsættelsen af finanslovsforslaget.
Men at det, der lå til grund for den konklusion, som der var lagt op til her, net-
op var verdensøkonomien og ikke kun USA’s økonomi, men også markeds-
økonomien i Asien.
Finansministeren sagde, at det var en misforståelse, hvis han havde skabt det
indtryk, at regeringen ikke syntes, at der skulle være noget tilsyn med finan-
sieringen af institutionerne, at den skulle være slap eller skulle lempes. Det,
han havde forsøgt at udtrykke sig om, var behovet for en ny regulering, han
mente, at det måtte sige sig selv, at den regulering, der var, skulle følges til
døren, og at der skulle være et tilsyn med størst muligt transparens.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
271
c) Review af Det Indre Marked
– Rådskonklusioner
KOM (2007) 0724
Rådsmøde 2844 – bilag 1 (samlenotat side 35)
Finansministeren: Kommissionen har fremlagt en strategi for videreudviklingen
af det Indre Marked. Målet er bl.a. at skabe et stærkere og mere innovativt og
konkurrencepræget marked, der bl.a. udnytter potentialet i en mere effektiv åb-
ning af det Indre Marked for tjenesteydelser bedre, giver forbrugere og virksom-
heder kontante fordele og gør EU i bedre stand til at udnytte fordelene ved globa-
liseringen.
Kommissionen lægger bl.a. op til en bedre identificering af markeder med util-
strækkelig konkurrence, en bredere anvendelse af politiske instrumenter udover
direkte lovgivning, en tættere kontakt mellem EU-lande og Kommissionen samt
bedre information om det Indre Markeds regler. Der skal desuden være øget fo-
kus på viden og innovation samt på en stærk social og miljømæssig dimension.
Det er positivt, at Kommissionens oplæg til den fremtidige politik for det Indre
Marked bl.a. tager udgangspunkt i åbenhed, liberalisering og styrket konkurrence.
Formandskabet ventes at lægge op til en vedtagelse af rådskonklusioner, der
byder Kommissionens strategi velkommen og generelt bakker op om initiativerne,
sådan som vi også gør fra dansk side.
Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusionerne.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
272
4. Finansielle tjenesteydelser
a) Fælles eurobetalingsområde, SEPA
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 2844 – bilag 1 (samlenotat side 39)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (06) – bilag 28, side 23 (seneste behandling i EUU
6/10-06)
Betalingsdirektivet
KOM (2005) 0603 – bilag 2 (grundnotat af 9/3-06)
EU-note (06) – E 5 (notat af 23/10-06 om betalingsdirektivet og
dankort)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (06) – bilag 277, side 1042 (seneste behandling i
EUU 23/3-07)
EUU alm. del (06) – bilag 72, side 255 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 3/11-06)
Finansministeren: Formålet med opbygningen af SEPA er bl.a. at gøre det lette-
re både for privatpersoner og for virksomheder at gennemføre betalinger i euro på
tværs af EU-lande. Kommissionens beregninger viser, at der på længere sigt vil
være betydelige gevinster ved at gå over til SEPA baserede produkter. Gevin-
sterne vil selvklart være størst i de lande, der har euroen som valuta, og vil der-
med være relativt små for Danmark.
På det kommende møde i ECOFIN forventer jeg en vedtagelse af rådskonklusio-
ner, der opfordrer de europæiske banker til at fremskynde arbejdet med opbyg-
ningen af SEPA, så den ny ramme for betalingsformidling er så attraktiv som mu-
ligt, allerede når SEPA sættes i gang. Det forventes igangsat i slutningen af janu-
ar.
I rådskonklusionerne fremhæves bl.a., at SEPA baserede produkter bør være
attraktive og tilskynde kunderne til at gå over til disse produkter.
Med henblik på at bidrage til en god start for SEPA opfordres offentlige myndig-
heder til at gå over til at benytte SEPA baserede produkter forudsat, at produkter-
ne er mindst lige så gode som de eksisterende nationale produkter.
Regeringen støtter rådskonklusionerne.
Morten Messerschmidt sagde vedrørende SEPA, at det jo fremgik af papi-
rerne, at der var nogle enorme potentialer i dette nye system, han troede, at
man over en årrække talte om over 100 mia. euro, hvilket trods alt var en an-
selig sum. Men han indrømmede, at han slet ikke kunne gennemskue, hvor-
dan den effektivisering skulle gennemføres.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
273
Morten Messerschmidt sagde, at han hverken fra private personer eller fra
virksomheder havde oplevet, at der var givet udtryk for, at der skulle være de
store problemer i eurotransaktioner. Han foretog dem selv - ikke dagligt, men
når han handlede på internettet - og derfor ville han gerne have, at finansmi-
nisteren – ikke nødvendigvis mundtligt i Europaudvalget, men måske i et lille
notat – skitserede, hvad det var for mekanismer, man havde i dag, hvordan
de virkede, og hvad det præcis var, der skulle erstattes af SEPA-ordningen.
Lone Dybkjær spurgte, hvad SEPA betød for Danmark. Hun havde hørt, at
finansministeren sagde, at det havde betydning, men hun havde ikke kunnet
høre, hvor stor betydning det egentlig havde. Det skulle blive lidt mere sikkert,
lidt bedre, men var der noget omkring pengene i det, kunne finansministeren
sige noget om, hvad det konkret ville betyde for Danmark spurgte hun.
Frank Aaen sagde, at han havde et spørgsmål til SEPA ud over det, han
havde udtrykt forundring over dagen før, at det lige pludselig skulle kunne ge-
nerer 123 mia. euro. Han syntes, at det svarede til de regnestykker, man hav-
de stillet op i sin tid for det indre marked, hvor der ikke havde været grænser
for, hvor meget rigere alle ville blive, men hvor det bare havde vist sig, at det
overhovedet ikke passede, da man lavede sine egne undersøgelser af det.
Frank Aaen mente, at det ville være det samme her, at det var den rene fan-
tasi, og han ville gerne vide, hvad var det af problemer, der var i dag, og som
man kunne tjene så mange penge på at fjerne.
Frank Aaen fandt det derudover interessant at høre, hvad det ville have af
konsekvenser for bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Han syntes, at det
lød, som om det kunne have en negativ effekt på det område, og det ville han
gerne have en bemærkning til.
Formanden sagde, at man fik mange borgerhenvendelser om, at det var ret
dyrt at flytte penge over grænsen. Folk kunne ikke forstå, at det, at flytte pen-
ge fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut indenfor sit eget land, kostede
ét beløb, men det, at flytte penge fra et pengeinstitut i sit eget land til et pen-
geinstitut i et andet land kostede meget mere.
Formanden nævnte den diskussion, der havde været omkring telefoni, og
sagde, at han syntes, at det i lyset af, at man talte om borgernes Europa, var
absurd, at pengeinstitutterne kunne tillade sig at opkræve meget store geby-
rer for, at folk flyttede penge over grænsen.
Spørgsmålet til finansministeren var derfor, om ikke man i SEPA kunne over-
veje, ligesom man havde gjort det med mobiltelefonien, et europæisk indgreb,
hvor man sagde, at pengeinstitutterne ikke kunne tage større honorar for at
flytte penge henover grænsen, end det, de tog for at flytte penge indenfor lan-
dets grænser. Det var det, der var udgangspunktet for mobiltelefonierne, sag-
de formanden og tilføjede, at han mente, at det ville give et løft, så mange
mennesker ville sige, at her fik de noget positivt ud af det europæiske samar-
bejde.
Finansministeren svarede, at situationen indenfor eurolandene var, som
formanden ønskede, at den skulle være for hele EU, og at det måske var et
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
274
meget praktisk, jordnært og godt argument for, at det var en god idé at få eu-
roen, så man slap for de gebyrer.
NOT Finansministeren tilbød at levere et notat vedrørende SEPA og sagde, at man
selvfølgelig kunne diskutere, om 123 mia. euro var mange penge. Det var de
selvfølgelig i dansk kontekst, men i den store europæiske kontekst spredt
over en årrække, var det vel heller ikke flere penge end som så, tilføjede han.
Finansministeren tilbød at folde det ud i et stykke papir, fordi man jo var helt
nede i maskinrummet i disse betalingssystemer, og dem ville han ikke sidde
og kloge sig på i detaljer.
Frank Aaen sagde, at det godt kunne være, at det ikke var så meget, men
hvis man kunne sætte yderligere power på SEPA, så svingede man sig helt
op til, at det var 361 mia. euro, der eventuelt kunne vindes, altså 0,7 pct. af
BNP, så det var altså ikke småting, man snakkede om, sagde Frank Aaen, og
derfor glædede han sig til at se det lovede papir.
Frank Aaen gjorde opmærksom på, at han ikke havde fået svar på sit
spørgsmål, om der var problemer i det vedrørende grænseoverskridende
økonomisk kriminalitet.
Lone Dybkjær sagde, at hun blot ville tilkende give, at det i betragtning af, at
der var 500 mio. EU-borgere ikke var et dramatisk et beløb, det var 2.000 kr.
pr. borger, så vidt hun kunne regne det ud.
Finansministeren svarede vedrørende den grænseoverskridende kriminali-
tet, at det forhold, at man gik ned i maskinrummet og fin-tunede nogle ting,
der førte til, at man billiggjorde omkostningerne ved eurotransaktioner, ikke
skabte bedre muligheder for grænseoverskridende kriminalitet. Det var neu-
tralt i så henseende.
NOT Formanden konkluderede, at Europaudvalget ville få et notat konkret omkring
prisstigningerne i forbindelse med indførelsen af euroen, og hvad der kunne
siges om det, og også om SEPA. Formanden tilføjede, at spørgsmålet godt
kunne blive formuleret skriftligt, men at Europaudvalget gerne i tilknytning til
det, ville vide, hvilke konsekvenser man kunne drage af subprimekrisen med
NOT hensyn til tilsynet. Han mente, at der var al mulig grund til at stramme
bardunerne, så vi ikke rullede ind i noget tilsvarende det, man havde set i
USA.
NOT Formanden sagde afrundende, at han troede, at hele Europaudvalget følte, at
det ville være meget nyttigt at få et notat omkring prisstigninger, fordi der ikke
var nogen tvivl om, uanset om det var sandt eller ej, at det var en stærkt ind-
arbejdet forestilling, at alle priser på almindelige forbrugsvarer ville få et or-
dentligt spring opad. Hvis det simpelt hen var et forkert indtryk, troede for-
manden, at det ville være godt at få det op i en debat.
Formanden sagde, at han havde siddet og tænkt over dette med, om 123 mio.
euro var mange pege eller ej, at alt jo var relativt, som Lone Dybkjær havde
været ind på, men at det var det dobbelte af hele verdens ulandsbistand, så
det var trods alt en slags penge, tilføjede han, for at give proportionerne i det.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
275
FO Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
akkrediterings- og markedstilsynskrav i forbindelse med markedsføring
af produkter
- Forelæggelse med henblik på tidligt forhandlingsoplæg
KOM (2007) 0037
KOM (2007) 0037 – bilag 3 (samlenotat side 1)
KOM (2007) 0037 – bilag 2 (grundnotat af 28/3-07)
KOM (2007) 0037 – bilag 4 (henvendelse af 15/1-08 fra Dansk
Industri)
KOM (2007) 0037 – bilag 5 (henvendelse af 16/1-08 fra
Forbrugerrådet)
Formanden bød økonomi- og erhvervsministeren velkommen og sagde for sit
eget vedkommende, at Europaudvalget var meget tilfreds med at blive ind-
draget nu i de to vigtige sager, der i øjeblikket foregik førstebehandlingsaftale-
forhandlinger om.
FO Økonomi- og erhvervsministeren (Bent Bentsen): Jeg vil nævne to sager til
forhandlingsoplæg i dag. Begge sager er tidlige forhandlingsoplæg, som jeg
vil bede om i lyset af de igangværende forhandlinger i Bruxelles. Sagerne er
på dagsordenen til politisk enighed for rådsmødet 25.-26. februar. De forven-
tes behandlet i COREPER den 25. januar, altså inden jeg vil forelægge resten
af rådsmødet på ordinær vis her i udvalget den 8. februar. Derfor kommer jeg
her i udvalget i dag.
Begge forslag indgår som en del af Kommissionens indre markedspakke på va-
reområdet. Kommissionen fremlagde den 14. februar 2007 en samlet pakke for
varer. Pakken består af 3 forslag.
Samlet set vil pakken sikre en bedre beskyttelse af forbrugere i hele EU gennem
en forbedret kontrol af varerne på markedet. Desuden vil pakken forbedre virk-
somhedernes konkurrencevilkår.
Det forslag, jeg ikke vil bede om forhandlingsoplæg på i dag, vedrører en ny pro-
cedure for administration af reglerne om gensidig anerkendelse af varer. Det for-
slag forelagde jeg udvalget til forhandlingsoplæg i maj 2007.
I dag vil jeg forelægge de to øvrige forslag i pakken. Det skal nævnes, at jeg plan-
lagde at indhente forhandlingsoplæg på den ene del i november 2007, men fra-
valgte dette igen på grund af Folketingsvalget.
Udvalget for det indre marked og forbrugerbeskyttelse i Europa-Parlamentet har
vedtaget sin betænkning om forslagene. På den baggrund forventes Parlamentet
at stemme om forslagene i februar 2008.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
276
Det nye slovenske formandskab ønsker at lave en aftale med Europa-
Parlamentet i første læsning. Derfor har formandskabet meddelt, at det vil fore-
lægge forslagene til behandling i COREPER på et møde den 25. januar 2008.
Det første af de to forslag jeg vil orientere udvalget om er forslag til forordning om
akkrediterings- og markedstilsynskrav i forbindelse med markedsføring af produk-
ter.
Sagen nævner jeg med henblik på forhandlingsoplæg.
Forslaget sætter en ramme for EU-landenes kontrol med, om produkter, som er
på markedet, overholder gældende EU-regler. Den såkaldte markedskontrol.
Markedskontrollen herhjemme foretages af en række forskellige myndigheder.
For eksempel står Arbejdstilsynet for kontrol med maskiner, som har betydning
for arbejdssikkerheden. På mit eget område fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol
med bl.a. legetøj, fyrværkeri og el-apparater. Mens Erhvervs- og Byggestyrelsen i
samarbejde med kommunerne har ansvaret for kontrol med byggevarer, som
eksempelvis vandhaner.
Forslaget indeholder desuden bestemmelser om akkreditering af de laboratorier
og institutter, der vurderer, om produkter, som sendes på markedet, overholder
EU-reglerne.
Akkrediteringen i Danmark varetages af organisationen DANAK.
Akkrediteringen er så at sige en blåstempling eller kvalitetssikring af, at vurde-
ringsorganerne arbejder efter samme standarder.
Herudover fastsætter forslaget bestemmelser om toldmyndigheders kontrol af
varer fra lande uden for EU.
Formålet med forslaget er at styrke forbrugerbeskyttelsen. Det sker ved, at der
fastsættes krav til, at alle lande skal foretage markedskontrol på et vist niveau.
I dag er der på mange områder kun en indirekte forpligtelse til at føre markeds-
kontrol. Jeg kan give et eksempel. På maskinområdet er medlemslandene alene
forpligtede til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at EU-reglerne
overholdes. Dette fortolkes forskelligt i de forskellige medlemslande, hvilket ud-
over at være utilfredsstillende for den arbejder, der bruger maskinen også giver
uens konkurrencevilkår for virksomhederne.
Samtidig oplever vi, at der er varer på EU’s marked, som udgør en risiko for vores
sundhed, sikkerhed eller miljø. Et eksempel er sommerens sager på legetøjsom-
rådet. Her måtte legetøjsfirmaet Mattel tilbagekalde mange stykker legetøj, da de
viste sig at være farlige og ikke overholdt EU-lovgivningen.
Sagen viste tydeligt, at der er behov for at styrke kontrollen med produkter på
markedet. Det er nødvendigt, at vi sikrer forbrugerne bedre imod farlige og ulovli-
ge produkter. Det er derfor vigtigt at indføre visse minimumskrav i EU for mar-
kedskontrollen.
Med forslaget indføres krav om, at medlemslandene skal udføre konkrete former
for kontrol. Landene skal desuden udforme nationale kontrolprogrammer og ko-
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
277
ordinere de forskellige myndigheders aktiviteter. Derudover er der krav om mere
samarbejde mellem de nationale myndigheder i EU.
Når varerne bevæger sig frit i det indre marked, er det afgørende, at vi ligeledes
sikrer, at myndighederne samarbejder godt og effektivt på tværs af grænser med
at håndhæve de fælles regler.
I dag findes der nogle regler om markedskontrol for forbrugerprodukter i det gene-
relle produktsikkerhedsdirektiv. I dette direktiv er der nogle bestemmelser om,
hvad medlemslandene kan gøre for at kontrollere produkterne. Forordningsfor-
slaget skærper disse krav ved at sige, hvad der skal gøres for at kontrollere pro-
dukterne. På den måde skærpes kontrollen med for eksempel barbiedukker og
andet legetøj, som indeholder magneter, der kan påføre store skader, hvis børn
sluger dem.
Regeringen støtter derfor, at forordningen kommer til at få forrang for det generel-
le produktsikkerhedsdirektiv. Det vil sikre det højeste beskyttelsesniveau for alle
typer af produkter.
Fælles europæiske krav til markedskontrol vil også gøre forholdene mere ensar-
tede for virksomhederne. Man vil kunne forvente sig den samme kontrol af de
produkter, der sendes på markedet, hvad enten det sker i Grækenland eller Fin-
land. Det vil betyde mere lige konkurrencevilkår i det indre marked for virksomhe-
derne.
Af samme årsag er regeringen også positiv overfor forslagets bestemmelser, som
fastsætter ensartede regler for de organisationer, der udfører akkreditering. Ak-
kreditering sikrer, at der er et ensartet kvalitetsniveau hos de laboratorier og insti-
tutter, som vurderer om produkter overholder EU-reglerne, inden produkterne
sendes på markedet.
Lad mig give et eksempel.
Teknologisk Institut foretager vurderinger af, om forskellige byggevarer og maski-
ner lever op til EU-reglerne inden de bliver sendt på markedet. For at få den befø-
jelse har Teknologisk Institut ladet sig akkreditere af DANAK. Akkrediteringen har
dermed til formål at sikre, at produktvurderingen i de forskellige lande sker ud fra
nogenlunde samme standarder.
I sidste ende vil mere ensartet akkreditering skabe mere lige konkurrencevilkår for
virksomhederne. Deres produkter bliver i højere grad bedømt ud fra samme må-
lestok. Det er også med til at sikre, at produkterne på markedet i højere grad
overholder EU-reglerne, hvilket jo også bidrager til en bedre forbrugerbeskyttelse.
Der er i Rådet generel opbakning til de foreslåede regler om akkreditering og
markedskontrol. Der er enighed om at undtage visse områder fra forslaget, fordi
der her i forvejen gælder særlige regler om markedskontrol. Det drejer sig for ek-
sempel om foderstof- og fødevareområdet. Der er i Rådet reelt kun uenighed om,
hvorvidt forordningen skal have forrang for det generelle produktsikkerhedsdirek-
tiv.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
278
Europa-Parlamentets udvalg for Det Indre Marked og forbrugerbeskyttelse har
stillet en række ændringsforslag med henblik på at skærpe medlemslandenes
forpligtelser til at føre kontrol. Dette vil øge de statsfinansielle omkostninger.
Desuden har Parlamentet foreslået, at forordningen skal finde anvendelse, med
mindre der findes specifikke regler med det samme formål i sektorlovgivningen.
Dette princip om forrang for særlovgivning skal ifølge Parlamentet også gælde i
forhold til det generelle produktsikkerhedsdirektiv.
Regeringen er overordnet positiv overfor de af Europa-Parlamentets forslag, som
har til hensigt at styrke markedskontrollen. Men det er vigtigt, at indsatsen målret-
tes, så vi får størst mulig effekt i forhold til omkostningerne.
FO Regeringen kan støtte det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet, og
vi støtter også en løsning med Europa-Parlamentet, så længe der sikres størst
mulig forbrugersikkerhed og klarhed over, hvornår reglerne finder anvendelse.
Formanden takkede økonomi- og erhvervsministeren og tilføjede, at han
havde glemt at sige, at regeringen allerede have et ønske om eventuelt at
forelægge disse punkter her lige efter valget, men at det, da det var hans op-
fattelse, at det var så vigtige sager, at hele udvalget burde være samlet, først
skete i det indeværende møde.
Orla Hav takkede økonomi- og erhvervsministeren for gennemgangen.
Orla Hav syntes, at det lød rigtigt fornuftigt at få nogle akkrediterings- og mar-
kedstilsynskrav, men at det, der var mindre velbeskrevet i papirerne, så vidt
han kunne læse dem, var, hvilke sanktionsmuligheder man ville overveje at
sætte ind ved en tilsidesættelse af de regler, der måtte blive indført.
Orla Hav gjorde opmærksom på, at der jo i Danmark er nogle stolte traditioner
for, at forbrugerne direkte er involverede i at sikre, at markedet nu også rea-
gerer optimalt og agerer efter de spilleregler, der er. Derfor ville han gerne
vide, om det i overvejelserne indgik, at sikre forbrugerne ret til og gode mulig-
heder for at være involveret i processen aktivt, så det ikke bare, som der stod
i et af papirerne, var nogle regler, som skulle formidles til forbrugerne.
I Danmark havde vi jo tradition for, gentog Orla Hav, at forbrugerne deltog i
processen, og det troede han var ganske fornuftigt.
Lone Dybkjær takkede også økonomi- og erhvervsministeren for, at han fore-
lagde punkterne så tidligt. Men, tilføjede Lone Dybkjær, hun syntes, at det var
enormt indviklet, og at økonomi- og erhvervsministerens forelæggelse des-
værre ikke havde gjorde det lettere at forstå det.
Lone Dybkjær bad om, at Europaudvalget, når det drejede sig om så indvikle-
de sager, fik dem skåret ud på en måde, så det fremgik, hvad problemerne
var. Hun syntes, at forelæggelsen havde været en lind strøm af ord, ligesom
der var en lind strøm af ord i papirerne, og at den ikke havde hjulpet Europa-
udvalget, at økonomi- og erhvervsministeren lige så godt bare kunne have
siddet og læst papirerne op. Lone Dybkjær mente, at det skulle have været
forberedt på den måde, at økonomi- og erhvervsministeren havde sagt, hvad
problemerne var. Det kunne økonomi- og erhvervsministeren godt have været
fair nok til at sige til Europaudvalget, så de havde fået et tilskud i forhold til de
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
279
fremsendte notater. Hun sagde lige ud, at hun var lidt træt af, at de ikke havde
fået det, fordi hun faktisk ikke syntes, at hun var blevet klogere af det, økono-
mi- og erhvervsministeren havde sagt, og at hun gerne ville blive det, når hun
sad i Europaudvalget.
Lone Dybkjær spurgte med henvisning til, at man skulle have et nationalt
økonomisk uafhængigt akkrediteringsorgan, hvem der skulle sidde i bestyrel-
sen for det, hvad man forestillede sig, om forbrugerne ville komme ind i det,
eller om forbrugerne ikke ville komme ind i det.
Frank Aaen sagde, at Enhedslisten selvfølgelig også syntes, at det var posi-
tivt, at Europaudvalget fik nogle tidlige fremlæggelser, og at man måske skulle
overveje, at de blev endnu tidligere – forstået på den måde, at man kunne nå
at stille spørgsmål og få svar inden Europaudvalgsmødet. For noget af det,
der var blevet nævnt , var ikke noget, Europaudvalget kunne forvente at få
udboret grundigt nok i løbet af en halv time ved et udvalgsmøde.
Det var ikke en kritik af, at Europaudvalget fik de sager forelagt i det indevæ-
rende møde, tilføjede Frank Aaen, men udtryk for et ønske om at få det gjort
endnu bedre.
Formanden fulgte op på det, Orla Hav havde sagt, og sagde, at han havde
forstået økonomi- og erhvervsministeren sådan, at man i princippet var enig i
de ændringsforslag, som Parlamentet stillede, altså at der blev et større an-
svar for importørerne og dette med speciel lovgivningsforrang frem for gene-
relle regler, det syntes han var fint.
Vedrørende forbrugerens adgang sagde formanden, at Forbrugerrådet selv
gjorde opmærksom på, at der var nogle af standardiseringsorganerne, forbru-
gerne ville blive holdt ude fra. Dertil kom det, Orla Hav havde været inde på
de økonomiske muligheder for at de grønne organisationer og forbrugerorga-
nisationer kunne deltage. Spørgsmålet var, om økonomi- og erhvervsministe-
ren kunne give et almindeligt velvillighedstilsagn om, at disse organisationer
både ville få adgang og ville få den fornødne økonomi til at kunne deltage. De
skulle ikke sidde i Europaudvalget og bevilge pengene, sagde formanden,
men han syntes, det var vigtigt, at det ikke var økonomiske problemer, der
spærrede for en bred repræsentation af interesser, tilføjede han.
Formanden tilføjede, at det var klart, at man hele tiden skulle prøve at få dette
her gjort så godt som muligt, men at det i princippet jo var sådan, at efter reg-
lerne skulle ministeren komme til Europaudvalget, så snart Danmark begynd-
te at tage stilling, og hvis man ændrede holdning undervejs, skulle ministeren
også komme tilbage til Europaudvalget. Inden da skulle man så vidt muligt
have været i fagudvalget, hvor der så var mulighed for at stille spørgsmål og
få svar, og økonomi- og erhvervsministeren lå faktisk på en skala fra 1 til 10,
over 5 med hensyn til at opfylde sin informationspligt.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at der var stillet mange spørgsmål
og mange tekniske spørgsmål, og at han ville give Lone Dybkjær ret i, at der
var tale om to meget teknisk komplicerede forslag, og at de derfor havde at
gøre med maskinrummet i EU, når de talte Det Indre Marked. Derfor syntes
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
280
økonomi- og erhvervsministeren også, det var vigtigt, at politikerne holdt fast
på det overordnede, nemlig hvad vi fik ud af forslagets regler.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde overordnet, at der set fra hans stol
var tre væsentlige forbedringer.
For det første ville man få bedre kontrol med, at varerne levede op til EU’s
regler, man dæmmede op mod farlige eller sundhedsskadelige produkter. Det
troede økonomi- og erhvervsministeren, at alle kunne være enige om, ville
være til gavn for forbrugerne.
For det andet ville man stramme op i de erhvervsdrivendes forpligtelser til at
udlevere oplysninger, der ville gøre det lettere for myndighederne at undersø-
ge produkterne.
For det tredje ville der blive skabt mere ensartede regler og procedurer. Det
ville give lige konkurrencevilkår for virksomhederne til fordel for de virksom-
heder, der i forvejen havde overholdt reglerne.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at han havde svært ved at se, at
Danmark kunne stemme imod disse klare forbedringer, og han kunne heller
ikke tro, at det skulle være Europaudvalgets holdning, at Danmark skulle gøre
det.
Men det rykkede ikke ved, at der var et hav af tekniske spørgsmål i disse for-
slag, sagde erhvervsministeren, og han syntes, det var vigtigt, at man fik ho-
vedsporet for, hvad det egentlig var, vi opererede med her.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde til Lone Dybkjær, at der var et menu-
kort over, hvordan man skulle gå ind og bruge den ny metode på den fremti-
dige lovgivning. Det var jo rigtigt, som Forbrugerrådet sagde: Hvad er det
egentlig for noget? Det var jo fremtidig lovgivning. F.eks. skulle der måske
komme et nyt direktiv om, hvordan B&O fremstillede fjernsyn, og så synes
økonomi- og erhvervsministeren i hvert fald, at det var rart, at man for det væ-
sentlige ville kunne bruge dette her, så vi fokuserer på det overordnede.
Vedrørende det spørgsmål, formanden og Orla Hav havde stillet: Hvad med
forbrugerne? sagde økonomi- og erhvervsministeren, at der var ingen tvivl
om, at forbrugerne skulle bidrage til dette her, og at vi jo havde den ordning,
når der var tale om standardisering i EU, at forbrugerne havde mulighed for at
deltage. Man havde jo en forbrugerkomité siddende, som forskellige organisa-
tioner også var repræsenteret i, og staten afholdt udgifterne til, at forbrugerne
også kunne være til stede, når man skulle have møde i de internationale
standardiseringsorganer.
Derfor kunne økonomi- og erhvervsministeren kun sige, når talen var om for-
brugerdeltagelse i hele standardiseringsarbejdet, at regeringen var meget
åben over for at give forbrugerne mulighed for at deltage i de møder, der var i
den forbindelse.
Økonomi- og erhvervsministeren gjorde i den forbindelse opmærksom på, at
Dansk Standard fik en årlig bevilling over finansloven, og at Økonomi- og Er-
hvervsministeriet på den baggrund indgik en resultatkontrakt med Dansk
Standard. Der var i 2007 afsat et par hundrede tusinde kroner af den bevilling
til forbrugerrelateret arbejde. Det var penge, der anvendtes til de aktiviteter,
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
281
som de, der sad i forbrugerkomiteen fandt relevante, herunder også Forbru-
gerrådet. Og det var bl.a. for at kunne afholde udgifter i forbindelse med rejser
til deltagelse i de møder, der blev holdt, sagde økonomi- og erhvervsministe-
ren. Hvis der blev flere møder, var han villig til at sige, at de relevante udgifter
i forbindelse hermed, ville blive afholdt, så forbrugerne kunne deltage i dem.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at man som et eksempel herpå kun-
ne se, at Danmarks Naturfredningsforening sad med i det CSR-samarbejde,
der opererede i øjeblikket, og at de rejseudgifter, der var forbundet med det,
blev afholdt. Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at man selvfølgelig skul-
le fortsætte med det, og han tilføjede, at det var hans helt klare holdning til
det.
På Orla Havs spørgsmål om, hvilke sanktionsmuligheder der lå i dette her,
svarede økonomi- og erhvervsministeren, at var der eksempler på lande, hvor
en national akkrediteringsordning ikke leverede ydelser af den kvalitet, man
kunne forlange af dem, ville forordningen generelt tage hånd om problemstil-
lingen ved at stille krav om, at de nationale myndigheder hele tiden løbende
skal overvågen, at akkrediteringsorganisationen opfylder de relevante krav.
Det skulle bl.a. ske ved en evaluering udført af den fælles europæiske akkre-
diteringsorganisation. Det ville sige, at det i den sidste ende var Kommissio-
nen, der skulle holde øje med det.
Økonomi- og erhvervsministeren tilføjede, at han ikke på stående fod kunne
sige, om der var noget bødeansvar, men at han kunne sige, at hvis de natio-
nale akkrediteringsorganisationer ikke holdt sig til det gældende regelsæt, så
ville de få en over næsen, og han gentog, at det i den sidste ende var Kom-
missionen, der var ansvarlig for det.
Det, der nu var lagt op til, var at man skulle prøve at sørge for, at man fik nog-
le ens vurderinger, da det jo var vigtigt, at de institutter, der vurdere ydelserne
i Grækenland, Portugal og lignende lande, gjorde det ud fra de samme kriteri-
er, som vi gjorde det her. Og her var det jo sådan, at vi havde DANAK, som
indgik aftaler med de teknologiske institutter, og vi måtte også foretage evalu-
ering af, hvordan de gjorde det, og prøve at se, om de opfyldte alle kravene,
sagde økonomi- og erhvervsministeren. Men, tilføjede han, han var nu ikke så
bange for, at de danske teknologiske institutter ikke gjorde deres arbejde or-
dentligt.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at hele akkrediteringssystemet selv-
følgelig var meget teknisk, hele akkrediteringssystemet, der gik ind og sikre-
de, at man fik nogle fælles retningslinjer. Nogle havde det måske som han på
den måde, at de syntes, at Danmark var den dygtigste i klassen til dette her,
og at der så var andre steder i Europa, hvor man måske ikke brugte de sam-
me ressourcer, men nu prøvede man altså her på at få en fælles reference-
ramme ved at sørge for at få nogle ens vurderinger både af institutterne, der
fortog vurderingerne, men samtidig også i den måde, man vurderede selve
produkterne på. Det ville, syntes økonomi- og erhvervsministeren, være me-
get, meget gavnligt for forbrugerbeskyttelsen, og det var derfor, regeringen
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
282
var enig i den linje, der lå, og det var den linje, den ville følge i COREPER den
25. februar.
Økonomi- og erhvervsministeren tilføjede, at de nu sad i Europaudvalget for-
ud for COREPER’s møde og skulle prøve på at lægge et kørespor frem for
forhandlingerne om de to forslag. Hvis der var nogen, der ønskede en mere
teknisk gennemgang af dem, var han selvfølgelig klar til at give det fra Øko-
nomi- og Erhvervsministeriet, for det var rigtigt, som Lone Dybkjær have sagt,
det var teknisk utroligt kompliceret. I givet fald ville økonomi- og erhvervsmini-
steren gerne have, at de spørgsmål, de havde, kom ind skriftligt, så de hurtigt
kunne få dem håndteret. Han mente, at det måske ville være lidt klogere end,
at han sad i Europaudvalget og gennemgik det i nogle overordnede termer.
Når man talte om det andet, var det selvfølgelig rigtigt, som Frank Aaen og
Lone Dybkjær havde sagt, at der var usikkerhed, og at det kunne godt være,
at det, når økonomi- og erhvervsministeren talte om menukort, måske var lidt
uklart, men det var i fremtidig lovgivning, man kunne bruge det som reference,
det var den skematiske del, man skulle køre fremover, så man fik gjort det
ens.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at han ikke kom for at presse nogen,
at han var kommet for i det indeværende møde at sige, at det var den linje,
regeringen ville følge i COREPER. Det gav ham så også en mulighed for at
møde op i Europaudvalget igen den 8. februar, og han kom gerne, sagde han.
Men han understregede, at det var det spor, han havde gjort rede for, der var
det, regeringen ville følge i COREPER, og at Europaudvalget så kunne sende
nogle skriftlige spørgsmål og få dem besvaret samtidig med, at han kunne
sige, hvortil man var kommet i COPEPER.
Formanden gjorde økonomi- og erhvervsministeren opmærksom på, at man
havde lempet reglerne i Europaudvalget, fordi der nogle gange kom nogle
meget tekniske spørgsmål, som det ville være fuldstændigt urimeligt at forlan-
ge, at en minister skulle kunne besvare. Men ministeren var jo ofte ledsaget af
eksperter, der ville kunne svare på de spørgsmål, og det lå der ikke noget tab
i. Formanden nævnte som et eksempel, at det havde været en stor hjælp, da
justitsministeren i Europaudvalget forelagde alt det juridiske omkring hele Lis-
sabontraktaten, at de politiske spørgsmål blev besvaret af hende, men at Eu-
ropaudvalget havde direkte adgang til at få svar på de tekniske spørgsmål af
hendes embedsmænd.
Men det var op til ministeren selv at beslutte, om det var en idé, sagde for-
manden.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at han bestemt ikke havde noget
imod at bruge den fremgangsmåde, men at han ikke vidste, om der var no-
gen, der kunne svare.
Formanden foreslog, at de ventede med at afgøre det, til de så, om der kom
sådanne spørgsmål.
Morten Messerschmidt takkede for svaret, og sagde, at fra ham skulle der
ikke lyde ét ondt ord om, at de havde diskussionen nu, han syntes at det kun
var godt, og at mange af de notater, de havde fået sendt over, gav et godt
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
283
indblik, når man tænkte på, at det var et teknisk meget detaljeret område, og
at der jo var mulighed for at gå på internettet og hente alle de der underlig-
gende direktiver.
Morten Messerschmidt sagde, at for ham stod produktansvarsdirektivet som
et af de områder, hvor EU faktisk havde gjort noget godt, fordi man dér havde
indført et objektivt ansvar for fejl og skadesforvoldelse for producenten. Men
de fleste ville så også i den forbindelse kunne huske, hvordan man et år tidli-
gere var blevet bedt om at ændre sit hæftelsesansvar for mellemhandlere,
som dengang også havde hvilet på et objektivt grundlag. Det var hele den
ændring, der lå i § 10 A sådan, at man ikke hæftede objektivt, men kun hæf-
tede for fejl og mangler, hvis man var mellemhandler over for producenten.
Det ledte Morten Messerschmidt hen til at sige, at et af de problemer, der
kunne opstå i dette her, og som han også fornemmede, at økonomi- og er-
hvervsministeren bevægede sig i randområdet af, det var, at det var meget
fint, at vi på EU-plan havde nogle produktskvalitetskrav i et produktsikker-
hedsdirektiv, nogle forskellige bestemmelser for, hvor megen sikkerhed et
produkt skulle tilsikre for, at man ikke kunne ifalde ansvar. Det var fint, sagde
Morten Messerschmidt, og det var også meget fint, at CE-mærket kun kunne
sættes på et produkt, såfremt produktet efterlevede alle de sikkerhedskrav.
Men problemet var, som økonomi- og erhvervsministeren havde sagt et par
gange, at det var en totalharmonisering, og at det var en forordning, som sva-
rede til et direktiv. Fordi det ville forhindre Danmark i at lægge sig højere i for-
hold til forbrugersikkerhed end det, man nu blev enige om på EU-plan, og det
var præcis det, der havde været problemet med produktansvarsdirektivet et år
tidligere, da vi var blevet pålagt at indføre en § 10 A, som var en klar forrin-
gelse af forbrugersikkerheden, sagde Morten Messerschmidt.
Derfor spurgte han, om det ikke ville ikke blive til skade for forbrugerne, at
man fik totalharmoniserede forbrugersikkerhedsregler. Han mente, at det da
var meget bedre for forbrugerne at have et minimumsniveau, som landet skul-
le lægge sig på, således at vi i Danmark kunne indføre bedre forbrugersikker-
hedsregler, som man rent faktisk havde haft det frem til lovændringerne i be-
gyndelsen af forrige år.
Lone Dybkjær sagde, at hun var lidt ked af sine første sure bemærkninger,
hvis hun havde sagt det for surt. Men at hun bare syntes, at det med henblik
på fremtiden var vigtigt, da der også var embedsmænd til stede, at få sagt,
hvad det var for et tilskud, Europaudvalget skulle have, når det fik forelagt
noget.
Lone Dybkjær tilføjede, at økonomi- og erhvervsministeren skulle have ros for
at komme så tidligt til Europaudvalget – ingen bebrejdelser over det - og at
hun var helt enig med økonomi- og erhvervsministeren i, at det selvfølelig ville
give Europaudvalget mulighed for at stille nogle skriftlige spørgsmål og få
nogle svar inden det egentlige endelige forhandlingsmandat, samtidig med, at
de var orienterede omkring den overordnede måde, han vil håndtere disse to
forslag på.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
284
Økonomi- og erhvervsministeren havde selv sagt – og det var jo også sådan
så embedsmændene, der forberedte arbejdet hørte det - at han oplevede, at
der var tre væsentlige forbedringer, bl.a. bedre kontrol med varerne, sagde
Lone Dybkjær. Hun tilføjede, at det kaldte hun den politiske vinkel på det, og
at det var den, hun havde savnet ved gennemgangen, men som økonomi- og
erhvervsministeren så var kommet med i svaret. Lone Dybkjær vidste ikke,
om det var udtømmende, men det var også ligegyldigt, der var altså tre områ-
der, sagde hun, og hun syntes, at økonomi- og erhvervsministeren i forelæg-
gelsen skulle være gået ind i dem - fremfor at starte på denne her la-la-la-la
måde, sagde Lone Dybkjær og undskyldte udtrykket – fordi den så ville have
været koblet til det politiske, og han kunne så have eksemplificeret det ved at
nævne, hvad det var, der blev bedre ved kontrollen af varerne, f.eks. at er-
hvervslivet ville blive forpligtet til at give flere oplysninger gennem sådan og
sådan.
På den måde havde man ligesom koblet det politiske og det tekniske, sagde
Lone Dybkjær og tilføjede, at hun meget ville bede om, at man gjorde det
fremover. Selv om det var nogle meget tekniske forslag, havde de også brug
for at få at vide, hvad de egentlig handlede om politisk set, og det syntes hun
fortabte sig i detaljerne, for hvis man fik for mange detaljer, forsvandt over-
blikket totalt. Det kunne selvfølgelig skyldes mangel på kompetence, sagde
Lone Dybkjær, men det kunne hun jo ikke bruge til noget, hun skulle jo have
svarene alligevel.
Lone Dybkjær gjorde opmærksom på, at hun ikke havde fået svar på, om for-
brugerne skulle med ind i bestyrelsen, eller hvordan den kom til at se ud, om
den nationale akkreditering ville blive non-profit, hvordan den ville blive, og
om forbrugerne ville komme med som repræsentanter osv.
Vedrørende anvendelsesområdet sagde Lone Dybkjær, at hun ikke rigtigt
havde fået svar på, om man kunne regne med, at de eksisterende direktiver
var bedre end dette her, hvis de eksisterende direktiver havde forrang. Det
kunne være, at det spørgsmål også skulle formuleres skriftligt. Det var ikke
helt det samme, som det Morten Messerschmidt og Frank Aaen havde været
inde på, men lidt i samme retning, at vi skulle ikke komme i en situation, hvor
vi blev ringere stillet, end vi er. Lone Dybkjær syntes ikke, at hun havde fået
svar på, om der var områder, hvor Danmark blev ringere stillet, end vi var i
dag.
Lone Dybkjær tilføjede, at hun godt var klar over, at hun heller ikke havde væ-
ret specielt klar.
Frank Aaen sagde, at han havde læst i avisen, at Thor Pedersen blev søvn-
løs, hvis han opdagede, at han var enig med ham, så med fare for at gøre
skade på ministerens nattesøvn, ville han sige tak for svaret, for han havde
godt nok ikke fået svar på det, han havde spurgt om, men han havde fået mu-
lighed for at få svar.
Frank Aaen gav udtryk for megen tilfredshed med, at Europaudvalget ikke i
det indeværende møde skulle give et mandat og tro, at nu vidste de alt om
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
285
dette her, men at de fik mulighed for at stille spørgsmål og få svar og så at
give mandatet på et senere tidspunkt.
Frank Aaen sagde, at han, da han et par dage før havde forberedt sig til det
indeværende møde, selvfølgelig havde været begejstret for, at økonomi- og
erhvervsministeren ville komme tidligt til Europaudvalget - og til fagudvalget,
men det havde man så ikke altid mulighed for at deltage i, da man kunne sid-
de nede i Folketingssalen – og bad om mandat, men at det jo også kunne
være en slags ruse, forstået på den måde, at så satte man sig her på stedet
og kørte direkte ind i rusen, og når man så kom til den endelige mandatgiv-
ning 14 dage senere, havde man sådan set allerede sagt ja, og så var den
potte sådan set ude.
Derfor var Frank Aaen, sagde han, meget tilfreds med denne her proces. Det
var klart, at man andre gange godt kunne afklare en sag med spørgsmål og
svar direkte på mødet, men nogle gange var der brug for at arbejde mere med
den. Frank Aaen roste økonomi- og erhvervsministeren for at give mulighed
for det her, og gjorde opmærksom på, at der i løbet af et par dage ville kom-
me nogle skriftlige spørgsmål fra Enhedslisten til økonomi- og erhvervsmini-
steren.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde for at berolige medlemmerne, hvis
der skulle være misforståelser, at han selvfølgelig godt ville svare på det poli-
tiske og give embedsmændene mulighed for svare på nogle af de tekniske
spørgsmål, og at det jo ikke betød, at der ikke kunne stilles spørgsmål om-
kring de ting.
Men omkring selve mandatet ville økonomi- og erhvervsministeren gerne ha-
ve en afklaring af, om ministeren fik et mandat eller ikke fik et mandat, for det
havde noget at gøre med de forhandlinger, der skulle være i COREPER den
25. januar.
Økonomi- og erhvervsministeren gentog, at han gerne ville svare på de stille-
de spørgsmål, og at der i det, Lone Dybkjær havde sagt, naturligvis kunne
være noget rigtigt, men at han ikke vidste, om de spørgsmål, der var stillet til
ham, var mere klare end de svar, han havde givet hende.
Når man talte om selve akkrediteringssystemet var det sådan, at forbrugerne
ikke sad med, men de var med i standardiseringsprocessen og dér, hvor man
kørte nye metoder. Det var dér, man sagde, at man ville give forbrugerne og
NGO’erne osv. Bedre muligheder for at deltage.
På Lone Dybkjærs spørgsmål, om den gamle metode var bedre end den nye
metode til at lovgive efter, svarede økonomi- og erhvervsministeren, at det var
klart, at den nye metode var mere overordnet, og at der så var de undtagel-
ser, hvor man sagde, at man selv måtte køre videre. Men det gik jo på i frem-
tiden at få en mere overordnet linje i den lovgivning, der lå på produkterne.
Kim Mortensen medgav økonomi- og erhvervsministeren, at hvis han havde
sagt meget, der var svært at forstå, var der i hvert fald én ting, han var enig i,
og det var, at det, de havde at gøre med her, var meget teknisk kompliceret.
Derfor var de var mange, der lænede sig en del op af, at vi havde en forbru-
gerindflydelse på akkreditering og godkendelse af dette her. Derfor havde
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
286
både Orla Hav og han lagt vægt på at få sagt, at de gerne ville være sikre på,
at der var de optimale muligheder for organisationerne til at deltage i det.
NOT Derfor bad han om skriftligt at få dels et overblik over, hvad der var af
relevante organisationer, dels hvordan de økonomiske muligheder var for, at
de organisationer kunne deltage. Det gjaldt både de forbrugerorganisationer
og de grønne organisationer, der skulle deltage i dette arbejde, da det var
relevant for begge typer af organisationer.
Frank Aaen sagde, at han troede, at det bevægede sig i den rigtige retning,
men at han gerne, inden han gav mandat på Enhedslistens vegne, ville have
et skriftligt svar på det spørgsmål, han havde stillet, selv om han erkendte, at
det, han havde hørt, lød rimeligt. Men Frank Aaen syntes, at han måtte være
helt sikker, inden han sagde ja til disse ting.
Lone Dybkjær sagde, at hun på baggrund af, at hun havde forstået, at For-
brugerrådet nu var repræsenteret i det danske institut, gerne ville vide, om de
tilsvarende institutioner var det i de andre lande, men at hun ville stille det
NOT spørgsmål skriftligt.
Lone Dybkjær sagde, at hun havde prøvet at genlæse forskellige ting, og at
hun syntes, det virkelig ville have været dejligt med henblik på fremtiden, at
økonomi- og erhvervsministeren jævnt og klart havde sagt, at dette her hand-
lede om noget fremadrettet sådan og sådan og sådan. Det var en anbefaling
af, sagde hun, at man fremover kortede tingene ned, så Europaudvalget kun-
ne koncentrere sig ikke om det tekniske, fordi de ikke forstod det, men om det
politiske, som de dermed havde en chance for at forstå. Det var det ene, og
det havde hun sagt, fordi hun gerne ville eksemplificere det.
Lone Dybkjær gav tilsagn om at stille nogle af sine spørgsmål skriftligt, men
tilføjede, at det ikke ville ændre hendes holdning til mandatet, at hun stadig
væk syntes, at det lød fornuftigt og at det var fint, at økonomi- og erhvervsmi-
nisteren var kommet.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at hvis han nu var kommet og
havde sagt til Lone Dybkjær meget overordnet: Dette her er et forslag, som
forbedrer situationen på de og de områder og ikke havde haft eksempler med
og ikke var gået ned i nogle af de mere konkrete ting, så havde han fået at
vide, at økonomi- og erhvervsministeren var overfladisk og ikke havde haft
detaljerne med. Men han ville prøve at finde balancen, han havde forstået det,
hun havde sagt. Derfor havde han prøvet at tage den politiske vurdering af
forslaget, som han fandt var godt på en række områder.
Økonomi- og erhvervsministeren svarede Kim Andersen og sagde, at han
godt kunne komme med et skriftligt svar på de spørgsmål han havde stillet
om, hvordan den var draget ind. I dag var den draget ind, og man havde –
som økonomi- og erhvervsministeren tidligere havde svaret – total kontrol
med det, der gav Forbrugerrådet mulighed for det, og var der andre organisa-
tioner, der havde interesse i en sag, og det var relevant, så havde de også
mulighed for at deltage. Økonomi- og erhvervsministeren nævnte som et ek-
sempel, at de grønne organisationer i øjeblikket deltog i CSR-arbejde. Men
det kunne økonomi- og erhvervsministeren sagtens sende et papir over på.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
287
Det, økonomi- og erhvervsministeren havde tilkendegivet i det indeværende
møde, var, at han var åben overfor, at han - hvis man på baggrund af ny me-
tode – og det kunne der jo sagtens blive, hvis man valgte den fremadrettede
lovgivning efter den ny metode - skulle have endnu flere sager den vej igen-
nem, så var han klar til at sørge for at skaffe dækning af de relevante udgifter
i forbindelse med de organisationers deltagelse. Det var en politisk melding
på en vurdering af, hvordan den sag kunne håndteres, tilføjede økonomi- og
erhvervsministeren.
Lone Dybkjær sagde, for at økonomi- og erhvervsministeren og hun ikke
skulle gå forkert af hinanden, at hun faktisk havde sagt – og Europaudvalget
havde kunnet høre, at det godt kunne siges på en måde, så de kunne forstå
det, og at det, hun ønskede, var en kombination af det overordnede plus ek-
semplificeret ved noget af det tekniske. Det var det, hun foreslog, så man
fastholdt også de overordnede politiske hensigter og puttede teknikken ind i
de overordnede politisk hensigter. Så nu var det i hvert fald sagt, tilføjede Lo-
ne Dybkjær.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun godt kunne støtte forhandlingsop-
lægget, men at hun ville opfordre økonomi- og erhvervsministeren til at tage
hele spørgsmålet om, hvem der sad med, op.
Europaudvalget havde fået det svar, at forbrugerorganisationerne også sad
med, men der var det tilbageværende problem med certificeringsordningerne
på EU-plan, at det var nogle åbne processer, hvor i princippet de, der ville,
kunne melde sig. Og der var så den gamle diskussion om, at forbrugerorgani-
sationer og grønne organisationer, som det var meget relevant at have med
her, havde meget svært ved det, fordi de ikke havde ressourcer til at deltage,
sagde Anne Grete Holmsgaard og tilføjede, at hun derfor syntes, at det ville
være godt, hvis økonomi- og erhvervsministeren ville arbejde for, at man rent
praktisk kunne få folk i de pågældende organisationer ind i dette arbejde.
Formanden gjorde Anne Grete Holmsgaard opmærksom på, at det havde
været et af hovedpunkterne i diskussionen, før hun var kommet, og at øko-
nomi- og erhvervsministeren havde give et meget imødekommende svar både
på spørgsmålet om organisationernes ret til at deltage – altså ikke kun i Dan-
mark – og også på spørgsmålet om at give dem praktiske muligheder for at
kunne deltage. Det var et fuldstændigt relevant punkt, at de grønne organisa-
tioner og forbrugerorganisationer skulle have mulighed for at deltage, sagde
formanden og gentog, at han syntes, at økonomi- og erhvervsministeren hav-
de været meget imødekommende over for det i sin redegørelse, og at han
havde fuldstændig ret i, at det var afgørende for, at man kunne få en balance i
vurderingen.
I øvrigt advarede formanden meget imod, at man forsøgte at ændre forret-
ningsordenen, så medlemmerne ikke kunne være sure, det mente han be-
stemt, at man skulle have lov ti at være.
Morten Messerschmidt gjorde opmærksom på, at han kunne støtte forhand-
lingsmandatet.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
288
FO Punkt 3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om fælles
rammer for markedsføring af produkter
- Forelæggelse med henblik på tidligt forhandlingsoplæg
KOM (2007) 0053
KOM (2007) 0053 – bilag 3 (samlenotat side 1)
KOM (2007) 0053 – bilag 2 (grundnotat af 28/3-07)
KOM (2007) 0053 – bilag 4 (henvendelse af 15/1-08 fra Dansk
Industri)
KOM (2007) 0053 – bilag 5 (henvendelse af 16/1-08 fra
Forbrugerrådet)
Økonomi- og erhvervsministeren: Det næste forslag jeg vil nævne, er forslaget
til afgørelse om fælles rammer for markedsføring af produkter.
Sagen nævner jeg med henblik på forhandlingsoplæg.
Forslaget indfører en generel ramme for fastsættelse fremtidige produktregler i
EU. Det gælder både for nye regler og revision af gamle regler. Meningen er, at
forslaget skal anvendes som reference ved udformning af fremtidig produkt lov-
givning.
Med andre ord er forslaget et menukort med nogle faste veldefinerede retter, som
lovgiver kan anvende ved fremtidig produktlovgivning.
Derfor indeholder forslaget en række definitioner og bestemmelser om de forskel-
lige aktørers forpligtelser. Det vil sige, hvad der sættes af krav til fabrikanter, im-
portører og distributører.
I dag kan der i nogle regelsæt være en definition på en producent, som ikke pas-
ser med den måde begrebet bruges i et andet regelsæt. Ved i fremtiden, at bruge
den samme reference – det samme menukort – kan vi gradvist få det gjort klarere
for alle producenterne, men også kontrollørerne og forbrugerne at finde ud af
hvem der er hvem, og hvem der er forpligtiget til hvad.
Forslaget fastsætter også bestemmelser om CE-mærkningen. CE-mærket er det
mærke, som sættes på produkterne som garanti for, at produktet overholder de
relevante regler om sikkerhed og sundhed i EU.
I fremtiden vil reglerne sikre, at myndighederne vil kunne retsforfølge virksomhe-
der, der anvender CE mærket forkert eller ulovligt. I dag er dette ikke muligt.
Endeligt fastsætter forslaget krav til de laboratorier og institutter, der vurderer, om
produkter er i overensstemmelse med reglerne. Det drejer sig som før nævnt for
eksempel om Teknologisk Institut. Kravene skærpes for at opnå, at laboratorier-
nes test af produkterne sker ud fra samme regelsæt.
Formålet med forslaget er således, at skabe øget gennemsigtighed og regelfor-
enkling. Det sker ikke i første omgang med forslaget alene. Men når man i fremti-
dig lovgivning anvender forslaget som reference, bliver reglerne over tid mere
ensartede.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
289
Forslaget vil altså blandt andet betyde, at der over tid kommer klarere regler om
de forskellige forpligtelser for aktørerne på markedet. Det er vigtigt, fordi op imod
halvdelen af alle farlige produkter i EU, kommer fra lande uden for EU.
Lad mig give et eksempel. Hvis vi forestiller os en situation, hvor myndighederne
ikke kan finde frem til en fabrikant, fordi denne er etableret uden for EU. I sådan-
ne tilfælde gør forslaget det nemmere for myndighederne at gå til importøren eller
distributøren. Disse skal kunne fremskaffe de nødvendige oplysninger, der skal til
for at vurdere, om produktet opfylder reglerne. Dette vil bidrage til et højere be-
skyttelsesniveau.
Forslaget indeholder en præference for, at man i fremtidig produktlovgivning an-
vender den såkaldte nye metode som lovgivningsform.
Den nye metode vil sige, at EU-lovgivningen alene indeholder væsentlige eller
overordnede krav til sundhed, sikkerhed og miljø. Disse væsentlige krav omsæt-
tes til tekniske krav via europæiske standarder. Dette er et alternativ til en lovgiv-
ningsform, hvor alle de tekniske krav til produkterne står direkte i lovgivningen.
Som et eksempel på hvordan et væsentligt krav kan se ud, vil jeg nævne ma-
skindirektivet. Et af de væsentlige krav siger kort og godt, at enhver maskine skal
være forsynet med en betjeningsanordning, som gør det muligt at stoppe maski-
nen på betryggende vis.
Standarderne for maskiner fastsætter de tekniske krav til, hvordan den stop knap
skal udformes for at sikre, at maskinen kan stoppes på en sikker måde. Hvis ma-
skinen følger standarden, vil den ikke udgøre nogen fare for den, der betjener
maskinen.
Den nye metode har vist sig som en meget velegnet reguleringsform i forbindelse
med udviklingen af Det Indre Marked. Det Indre Marked kunne næppe være gen-
nemført med samme hastighed og effekt uden brug af denne reguleringsform.
Helt konkret er det sådan at de nuværende 25 direktiver der er udformet efter den
ny metode regulerer ca. 60 pct. af de produkter, der findes i på det europæiske
marked. Til sammenligning regulerer ca. 600 direktiver efter den såkaldte gamle
metode 10 pct. af produkterne.
Der er dog områder, hvor den nye metode ikke nødvendigvis er velegnet. Det
gælder for eksempel for fødevarer eller miljø.
Formandskabet har derfor fastslået, at der kan fastsættes detaljerede lovkrav i
direktiverne. Det kan der, hvis hensyn til forbrugerbeskyttelse, miljø, sundhed eller
lignende taler for det.
Regeringen finder på den baggrund, at formandskabets forslag giver den fornød-
ne fleksibilitet. Det er fortsat muligt at fastsætte specifikke krav i Rådet om for ek-
sempel grænseværdier, hvis det viser sig at være mest hensigtsmæssigt i forhold
til at sikre beskyttelsesniveauet fremover.
Der er i Rådet generel opbakning til forslaget. Rådet er enigt om, at der i for-
mandskabets kompromisforslag er fundet en rigtig balance i forhold til at kunne
afvige fra bestemmelserne, hvis det skønnes nødvendigt.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
290
Europa-Parlamentet har stillet ændringsforslag, som primært går på at skærpe
importørernes forpligtelser. Desuden har Parlamentet en række andre forslag. De
forslag vedrører blandt andet et ønske om at tage hensyn til virksomheders stør-
relse i forhold til procedurerne for vurdering af hvorvidt produkterne overholder
reglerne.
For regeringen er det vigtigt, at forslaget ikke påfører virksomhederne unødige
administrative byrder. Regeringen er imødekommende over for Parlamentet for-
slag om at justere procedurerne for i forhold til virksomhedernes størrelse. Det
vigtige er imidlertid, at det kun er procedurerne og ikke selve kravene til produk-
terne, der kan justeres i forhold til virksomhedens størrelse.
Samlet set kan regeringen på denne baggrund tilslutte sig det foreliggende kom-
promisforslag fra formandskabet og en løsning med Europa-Parlamentet, som
sikrer den fornødne fleksibilitet i forhold til at kunne afvige fra forslaget ud fra hen-
syn til for eksempel forbrugerbeskyttelse, folkesundhed og miljø.
Orla Hav mente, at den metode, man lagde op til, var ret overfladisk og sum-
marisk, og han spurgte, om der ville blive plads til en sag for sag vurdering,
hvis en sag egnede sig for det, via en bestemt kassetænkning på området.
Orla Hav spurgte, hvordan forbrugerinvolveringen var på området, og gav ud-
tryk for ønske om at få en præcisering af det, økonomi- og erhvervsministeren
havde været inde på med hensyn til, hvem der havde ansvaret, om det var
producenten, og mere præcist, hvis ikke producenten var til at få fat i, hvem
der så havde ansvaret, og hvem man så kom efter. Orla Hav troede, at det
ville hjælpe på forståelsen af dette her, som efter hans opfattelse var et ud-
mærket initiativ, hvis det i øvrigt blev krydret lidt med nogle af de elementer,
han havde nævnt.
Morten Messerschmidt sagde, at han syntes, at Forbrugerrådet var kommet
med nogle mærkværdige indvendinger, som han gerne ville have økonomi-
og erhvervsministerens kommentarer til.
Vedrørende CE-mærkningen havde Morten Messerschmidt forstået på det,
økonomi- og erhvervsministeren havde sagt, at hvis et produkt var ufarligt, så
fik det CE-mærket. Men så kunne man jo, mente Morten Messerschmidt, stille
modspørgsmålet: Hvis et produkt var farligt, var det så overhovedet lovligt at
have det i forbrugeromsætning? Han mente, at det i givet fald i hvert fald måt-
te være omfattet af de almindelige advarselskriterier for anvendelse og den
slags ting for, at man kunne fralægge sig ansvaret efter produktansvarsdirek-
tivet.
Derfor ville Morten Messerschmidt gerne høre, om der ikke i CE-mærkningen
lå en falsk tryghed, fordi forbrugeren ville tro, at når et produkt havde dette
CE-mærke, var det et ekstra godt, et ekstra gennemkontrolleret produkt,
mens virkeligheden var den, at der ikke var tale om nogen ekstra kontrol.
Det eneste, der var sikret, når man så et CE-mærke på et produkt, var, at
produktet ikke var farligt.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
291
Hvis økonomi- og erhvervsministeren kunne bekræfte, at retstilstanden var,
som Morten Messerschmidt lige havde rede gjort for, mente han, at det var
problematisk, fordi man, både med det nuværende regelsæt og videreførelsen
af dette kompromis lagde op til, at forbrugerne fik den opfattelse, at CE-
mærket var en særlig kvalitetsaccept eller godkendelse, hvilket i virkeligheden
ikke var tilfældet.
Morten Messerschmidt syntes i øvrigt, at økonomi- og erhvervsministeren
skulle komplimenteres for at have fremlagt punktet allerede på nuværende
tidspunkt, han syntes, at det var godt, at de kunne få en så tidlig drøftelse af
det som muligt.
Lone Dybkjær bad også om økonomi- og erhvervsministerens konkrete
kommentarer til Forbrugerrådets henvendelse vedrørende CE-mærkningen.
Økonomi- og erhvervsministeren havde tidligere snakket om det, men da den
var nævnt konkret i Forbrugerrådets henvendelse, ville Lone Dybkjær gerne
have en kommentar til det.
Lone Dybkjær sagde, at hun havde forstået, at økonomi- og erhvervsministe-
ren ville tilslutte sig Europa-Parlamentets forslag, som altså indebar en stig-
ning på godt 20 mio. euro, og spurgte, om det var korrekt.
Lone Dybkjær spurgte, hvad man ville gøre med produkter udefra, hvilke kon-
trolmuligheder der var for produkter, som ikke var produceret i EU-lande. Det
havde jo vist sig, at en del af de legetøjsprodukter, som kom ind i EU f.eks. fra
Kina, var farlige, sagde hun og spurgte, hvilke kontrolmuligheder der var på
legetøjsområdet.
Lone Dybkjær spurgte, om de undtagelsesmuligheder, der var nævnt i grund-
notatet (KOM (2005) 0037 – Bilag 2), eksempelvis for fødevarer og foderstof,
stadig var undtagelser og dermed med i de eksisterende direktiver. Var der
sket noget i forbindelse med kompromiset i den sammenhæng, og var der
sådan, at man nu kunne sige, at man valgte det mest forbrugerbeskyttende
direktiv?
Lone Dybkjær sagde, at hvis man kunne diskutere, om de direktiver, der eksi-
sterede, skulle have forrang eller ej, så ville hun blot sikre sig, at de direktiver,
som eventuelt fik forrang, også var de bedste set fra en forbrugersynsvinkel.
Lone Dybkjær erkendte at ordet ”bedre” ikke var godt, men at hun hermed
havde prøvet at sige, hvad hun mente med det ”bedst”. Lone Dybkjær tilføje-
de, at hun også gjorde det i lyset af, at Forbrugerrådet ligesom antydede, at
de havde svært ved at finde ud af, hvad det så var for bedste regler, der var,
og at hun troede, at det af hensyn til forbrugerne og de, der arbejdede med
disse spørgsmål, var godt, hvis der var total sikkerhed for det.
Frank Aaen sagde, at de i Enhedslisten selvfølgelig var meget optagede af at
få en øget forbrugersikkerhed, at det var det, disse forslag gik ud på, og at
Enhedslisten selvfølgelig kunne støtte det.
Men der var to spørgsmål, som han fandt det helt afgørende at få stillet, inden
han sagde ja eller nej til dem. Det var:
Var der eksisterende dansk forbrugerbeskyttelse, som kunne blive forringet
som konsekvens af dette her?
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
292
Vil man opretholde muligheden for på visse områder, hvis der var flertal for
det, at få endnu strengere krav til forbrugerbeskyttelse, end vi havde?
Frank Aaen nævnte som et eksempel, at CocaCola og Kelloggs var på vej
med en mærkningsordning om, at deres produkter er særligt sunde, hvis man
indtog dem i det og det omfang. Hvis Folketinget vidste, at den mærkning var
misvisende, så folk blev alt for tykke, hvis de troede på den sundhedsmærk-
ning, som de pågældende selskaber selv ville indføre, ville man så være i
stand til at forbyde, at de lavede den såkaldte sundhedsmærkning, altså satte
et ernæringsmærke på deres produkter, spurgte Frank Aaen. Kunne vi også
med disse reger her sige, at den slags mærkning vil vi ikke acceptere, spurgte
han videre og tilføjede, at han syntes, det var vigtigt at vide, om vi fik begræn-
set vores handlefrihed ved noget af det, der var lagt op til her, f.eks. til at tage
slagsmålet med Kellogg’s og CocaCola og alt deres sukker.
Frank Aaen sagde, at han også var meget interesseret i det, Forbrugerrådet
havde skrevet om CE-mærket, og at han også gerne ville have en kommentar
til det Han syntes, at der til det indeværende møde skulle have ligget et svar
på den henvendelse fra Forbrugerrådet.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde vedrørende CE-mærket, at det
bl.a. havde været fremme fra Forbrugerrådet, at CE-mærket ikke skulle stå på
selve varen, da det kunne risikere at skabe forvirring og usikkerhed hos for-
brugerne. Han erklærede han sig enig med Forbrugerrådet i, at CE-mærket
burde bevares i sin nuværende form, da han mente, det havde en vigtig sig-
nalværdi, fordi det var det eneste mærke, der viste, at varen opfyldte de rele-
vante krav, man havde på fællesskabsplan til sundhed, til sikkerhed, til miljø.
Økonomi- og erhvervsministeren mente, at CE-mærket kunne ses som det
varepas det var, der sikrede, at varen kunne handels over grænserne i hele
EU.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at han selvfølgelig ikke kunne afvise,
at forbrugerne ikke forstod betydningen af CE-mærket, og at han da ville være
positiv over for en informationskampagne, der kunne oplyse forbrugerne om
betydningen af selve mærket, og Kommissionen var faktisk ved at forberede i
en sådankampagne for nærværende, tilføjede han.
Hvis man fjernede kravet om, at CE-mærket skulle stå på varen, mente øko-
nomi- og erhvervsministeren, at det ville øge risikoen for snyd, fejl og også
snyderi fra oversøiske producenters side, og at det ville indskrænke eller øde-
lægge myndighedernes mulighed for at foretage en vurdering af, om man
havde et godt produktet. Det var jo et varepas, som han syntes var rimeligt
godt.
På Morten Messerschmidts spørgsmål om, hvordan man ville forholde sig,
hvis produktet alligevel var farligt, svarede økonomi- og erhvervsministeren, at
hvis et produkt var farligt, så burde der være mulighed for, at det produkt ikke
blev mærket, som man eksempelvis havde set det med legetøj. Og det var
selvfølgelig producentens ansvar i den sidste ende. Men hvis man ikke lige
havde producenten inde, så lå der er et krav på importøren og distributøren
om at sikre sig, at det, de havde med at gøre, var i orden.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
293
Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at han på det indeværende møde var
meget åben over for Europaudvalget, og at han ville komme i igen den 8. fe-
bruar, men at han bare måtte henholde sig til, at det slovenske formandskab
havde fuldt knald på i denne proces og ville have den i COREPER den 24.
januar. Det var jo muligt, at økonomi- og erhvervsministeren kunne nå at be-
svare en række spørgsmål af meget teknisk karakter inden. Bl.a. det sidste
spørgsmål, Frank Aaen havde stillet vedrørende CocaCola og Kelloggs, kun-
ne økonomi- og erhvervsministeren ikke umiddelbart besvare i det indevæ-
rende møde, men han ville gerne komme igen den 8. februar og svare ja eller
nej på det.
Morten Messerschmidt spurgte, om forbrugerne ikke kunne forledes til at
tro, at der i CE-mærkningen lå en større kvalitetsvurdering, end der egentlig
gjorde, Hvis CE-mærkningen alene forholdt sig til de minimums- og maksi-
mumsstandarder, der lå i, at det var et totalharmoniseringsdirektiv, altså at det
alene forholdt sig til EU-reglerne? For det eneste, CE-mærket sagde, var,
havde Morten Messerschmidt forstået på økonomi- og erhvervsministerens
svar, at dette produkt ikke var farligt.
Spørgsmålet var så, sagde Morten Messerschmidt, om man, hvis det var far-
ligt, ville have mulighed for at forhandle det? Det ville man ikke, for så ville
man ikke have tilladelse til det, svarede han selv. Og derfor var det en lex im-
perfecta. Det ville give en fuldstændig falsk tryghed for forbrugerne at sige til
dem: Dette produkt er ikke farligt. For hvis det var farligt, ville det slet ikke væ-
re i handelen, sagde Morten Messerschmidt og tilføjede, at det var det, han
pegede på. Der var jo heller ingen grund til, at vi alle sammen i vores straffe-
attest skulle skrive: Jeg har ikke begået noget kriminelt. Det ville være fuld-
stændigt tåbeligt. For når der ikke stod noget, var det jo det samme. Men det
var sådan set det, der blev lagt op til her, tilføjede han, at man lavede et mær-
ke, der sagde: Dette produkt overholdt reglerne.
Morten Messerschmidt troede, at forbrugerne ville sige: Hov, der er et mærke,
det repræsenterer noget kvalitet, det er sikkert ekstra godt, og det var den
falske tryghed, som han påpegede.
Vedrørende sanktionsdiskussionen, som Orla Hav havde rejst, sagde Morten
Messerschmidt, at han blev lidt nervøs, når økonomi- og erhvervsministeren i
sit svar til Orla Hav overhovedet ikke nævnte forbrugerombudsmanden, fordi
forbrugerombudsmandsinstitutionen i markedsføringsloven i dag havde nogle
ret vide beføjelser til at udstede påbud, krav om forbud, forudgående under-
søgelse osv. Betød det, at økonomi- og erhvervsministeren overhovedet ikke
nævnte de sanktionsmuligheder, som allerede i dag fandtes i den danske in-
stans, at de beføjelser ikke ville gælde på de nye regler, som man ville få med
denne her regulering, spurgte Morten Messerschmidt. Han tilføjede, at det
håbede han sandelig ikke, men at han syntes, at det ville være oplagt, når
man bad om at få oplyst sanktionsmulighederne over for de folk, der ikke ef-
terlevede reglerne, at pege på forbrugerombudsmandens i dag ret vide befø-
jelser. Men de fandtes selvfølgelig heller ikke i alle EU-landene, og dermed
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
294
ville vi måske i virkeligheden løbe ind i det problem, at dette her var en total-
harmonisering, tilføjede Morten Messserschmidt.
NOT Lone Dybkjær sagde, at hun selvfølgelig også bad om en skriftlig besvarelse
på Forbrugerrådets henvendelse, da hun troede, at det ville være den bedste
måde at tackle det på.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at hvis det ikke var særligt klare
svar, han havde givet, var han nødt til at sige, at så ville han gerne have, hvis
der var mulighed for det, at man fik en af embedsmændene til at svare.
Formanden sagde, at det syntes han var fint.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at det, der var af udestående
spørgsmål, var spørgsmålet fra Frank Aaen om de mærker, firmaerne kunne
sættes på pakker.
Kontorchef Bresson indledte med at sige, at disse forslag i almindelighed
ikke gjaldt på fødevareområdet. Men at spøgsmålet om nøjagtigt de valg, som
CocaCola og Kellogg’s måtte træffe, og om deres mærkningsordning ville fal-
de indenfor eller uden for, kunne der ikke svares på, uden at man havde for-
beredt svaret nærmere.
Det, der var afgørende i forhold til det forslag, der var stillet om ny metode,
var, at ny metode var fremadrettet som værende en ramme for direktiver på
det harmoniserede område. Det ville sige, sagde Bresson, at hvis man valgte
at regulere f.eks. en virksomheds mærkningsordning fremadrettet på Det In-
dre Marked, ville man kunne bruge menukortet og vælge at sige: Derfor defi-
nerer vi en producent sådan, som det ligger i afgørelsen, og derfor definerer vi
en importør sådan, som det ligger i afgørelsen, og derfor regulerer vi med den
præference for ny metode, der er i afgørelsen, og at det skete efter nogle
fastsatte standardrammer. Det var alene det beskyttelsesniveau, der beslut-
tedes af politikerne, men det var standardiseringsorganisationerne, der udar-
bejder, hvad der så nærmere lå i det.
Det var måske også svar på spørgsmålet i forhold til valget mellem – kan man
sige – forskellige direktiver eller beskyttelsesniveauer. Det afgørende var, at
afgørelsen pegede fremad, det var EU-institutionernes afgørelse om, at man
fremadrettet ville bruge den metode ved lovgivning på Det Indre Marked.
Det berørte ikke beskyttelsesniveauet bagudrettet, og det berørte heller ikke –
kunne man sige – muligheden for, at man kunne sige, fordi der var centrale
elementer som miljøbeskyttelse eller forbrugerbeskyttelse i spil, så trak man
dette forslag ud af ny metode og sagde, at så skulle det alligevel besluttes i
rådskonstellationen, at man vedtog de nøjagtige krav til, hvad det nøjagtige
indhold miljømæssigt eller, kunne man sige, krav til mærkning – hvis det måt-
te være det direktiv, der var til debat på et senere tidspunkt - skulle være.
Så det var meget teknisk, men det afgørende var, at man måtte sige, at det
pegede fremad som værende et nyt metodevalg for, hvordan man fremadret-
tet ville regulere.
Så var der lige en enkelt ting, tilføjede kontorchef Bresson. Det var en dårlig
skik at rette ministeren, sagde han, men Forbrugerrådet sad faktisk i dag i
bestyrelsen for DANAK, som varetog akkrediteringen i Danmark.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
295
Orla Hav sagde, at han på foranledning af økonomi- og erhvervsministerens
overvejelser omkring det med kvalitet havde en kryptisk bemærkning omkring
metode, som havde lidt at gøre med, at han så nogle paralleller til hele ISO-
systemet. Man troede, at man ved at indføre det, generelt indførte noget, der
medførte høj kvalitet, og det havde ikke brudt med den opfattelse, han havde
fået af ISO-systemet, da han fik at vide, at både Warbourg og Mercedes skul-
le producere så de opfyldte ISO-certificeringen, men så var han blevet bekym-
ret for den høje standard for danske produkter. Den var ikke så god, sagde
Orla Hav, og det var det, der bekymrede ham lidt i metodediskussionen.
Frank Aaen sagde, at han i forlængelse af det, Europaudvalget lige havde
hørt, stadig væk ikke forstod diskussionen om CE-mærket. Forandrede det sig
her med tilbagevirkende kraft eller med fremadrettet kraft, eller hvordan var
det, spurgte han.
Frank Aaen erklærede sig helt enig i det, Morten Messerschmidt havde sagt,
at når Forbrugerrådet sagde, at CE-mærket kunne være med til at forvirre
folk, så troede han, at Forbrugerrådet havde ret, og derfor troede han ikke, at
man skulle sige ja til, at det bare måtte bestå og så give en falsk tryghed.
Morten Messerschmidt sagde, at han havde talt længe første gang, og at
det måske var derfor, at hans tre spørgsmål havde været uforståelige, og at
han derfor ikke havde fået nogen svar. Derfor forsøgte han nu at gøre det
ganske kort også med den nu udvidede mulighed for at få svar.
Punkt 1: Var et CE-mærket alene en melding om, at dette produkt ikke er far-
ligt, eller var det mere end det?
Punkt 2: Var der tale om et totalharmoiniseringsforsøg, som dermed hindrer
Danmarks mulighed for at give danske forbrugere bedre standarder end de
minimumsstandarder, man lagde sig fat på i EU?
Punkt 3: Var forbrugerombudsmandens sanktionsbeføjelser, som de var be-
skrevet i markedsføringsloven, på nogen måde afskåret fra også at kunne
anvendes på disse nye regler?
Lone Dybkjær takkede Morten Messerschmidt og anbefale metoden fremad-
rettet, da det nu også var lykkedes hende bedre at forstå, hvad det handlede
om.
Lone Dybkjær gjorde opmærksom på, at hun ikke havde fået navnet på den
embedsmanden, der sad ved siden af økonomi- og erhvervsministeren.
Kontorchef(Bresson) sagde, at hans navn var Bresson.
Lone Dybkjær takkede og tilføjede, at kontorchef Bresson meget klart havde
sagt, at dette her var en fremadrettet fremgangsmåde.
Anne Grete Holmsgaard sagde vedrørende anvendelsesområdet, at sådan
som hun forstod det, ville anvendelsesområdet blive udvidet, ikke nødvendig-
vis i direktivet, men på den måde, at de regler, der her blev fastlagt kunne
bruges hele vejen fremover, men ikke baglæns.
Anne Grete henviste til noget af det, Morten Messerschmidt havde sagt, og
tilføjede, at det jo lignede lidt den krydssubsidiering, der var på landbrugsom-
rådet, hvor man, hvis man ikke overholdt reglerne, ikke fik nogen penge. Det-
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
296
te mærke sagde, at dette her måtte markedsføres. Men hvis man var forbru-
ger og stod med alle tingene, så ville det jo være hensigtsmæssigt, at der var
et mærke, hvor der stod, at dette måtte ikke markedsføres. (Munterhed). An-
ne Grete Holmsgaard gentog, at det da ville være mere hensigtsmæssigt at
lave det den anden vej rundt, så man sagde til virksomhederne, at hvis de
ikke havde overholdt reglerne, så kom vi efter dem, og at de havde pligt til at
gøre opmærksom på det ved at sætte et mærke på. Det ville da være hurtige-
re, mere enkelt og mere forbrugervejledende, tilføjede hun.
Anne Grete Holmsgaard spurgte, hvordan det var med de øvrige krav, og
gjorde opmærksom på, at man lige nu i Folketinget arbejdede med implemen-
tering af det, der hed ECO-designdirektivet (?), som handlede om produkters
energiforbrug, en livscyklusvurdering. Hun var i tvivl om, om det ville blive så-
dan, når nu dette her kørte, at f.eks. opladere til mobiltelefoner, som skulle
leve op til bestemte krav, blot ville blive mærket med CE, eller hvordan ville
det blive.
Det sidste, Anne Grete Holmsgaard spurgte til, var, hvordan fastlæggelsen af
beskyttelsesniveauerne skulle foregå. Hun havde forstået det sådan, at den
overhovedet ikke var blandet ind i dette direktiv, at de blev fastlagt et andet
sted. Blev de så fastlagt ved rådsprocedure, eller blev de fastlagt ved komito-
logiprocedure, spurgte. Anne Grete Holmsgaard. Hun tilføjede, at hun ikke
bad om at få hele bredden, men bare nogle eksempel på det.
Økonomi- og erhvervsministeren lovede, at Europaudvalget nok skulle få
den tekniske forklaring vedrørende CE-mærket.
Økonomi- og erhvervsministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at det var
rigtigt, at det var producenten, der satte det på, hvis et produkt var i orden,
men skulle man så omvendt sætte et minus CE-mærke på, hvis det ikke var i
orden, og skulle man så bruge markedsføringsreglernes krav på det, spurgte
han og tilføjede, at det, synes han, ville være lidt svært.
Økonomi- og erhvervsministeren syntes, at det var rart, hvis der kom en til-
kendegivelse af, at et produkt var i orden. Naturligvis ville der være nogle, der
kunne overtræde reglerne, hvis de ikke levede op til de krav, der var.
Økonomi- og erhvervsministeren erkendte, det, som Morten Messerschmidt
havde været inde på, at det godt kunne være, at der var nogle, der stillede for
høje forhåbninger til CE-mærket, men det var så noget af det, man kunne gø-
re opmærksom på i informationen omkring det, sagde økonomi- og erhvervs-
ministeren.
Formanden spurgte en anden embedsmand, om han ville prøve at give svar
på nogle af de mere tekniske spørgsmål.
En anden embedsmand sagde som svar på Morten Messerschmidts
spørgsmål vedrørende CE-mærket, at CE-mærket var et mærke, som produ-
centen var forpligtet til at sætte på sit produkt som det, økonomi- og er-
hvervsministeren havde kaldt, et varepas.
Direkte vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt produktet var farligt eller ej,
sagde (embedsmand nr. 2), at man strengt taget kunne forestille sig, man på
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
297
et harmoniseret område havde ensartet EU-regel for eksempelvis dolke eller
et maskingeværer, som notorisk var farlige produkter, og at man satte CE-
mærker på dem, fordi det, man dermed sagde, var, at de produkter levede op
til de krav, der i EU-reglerne var til sundhed, forbrugerbeskyttelse osv. Det var
det, CE-mærket garanterede. Det var til afklaring, kunne man måske sige, af
et grundliggende spørgsmål.
Det var så klart, tilføjede den pågældende embedsmand, at hvis produktet var
direkte farligt, giftigt eller andet tilsvarende, så var der for så vidt ikke med
dette her forslag rørt ved de håndhævelsesmuligheder over for det, der måtte
være i de enkelte medlemslande herunder Danmark. Med andre ord, hvis
produktet var farligt, sundhedsskadeligt osv., var der ikke med dette sket no-
gen ændring, hvis produktet var farligt og sundhedsskadeligt, skulle det ræk-
kes tilbage.
Den anden embedsmand troede, at dette også var svar på spørgsmålet i for-
hold til forbrugerombudsmanden. Forslaget vedrørte ikke håndhævelsen af de
regler, der gjaldt for markedsføring af produkter i Danmark, det vedrører
spørgsmålet om, hvilke standarder man ville sætte for de akkrediteringsbu-
reauer, der var, og hvilke krav man ville sætte op i forhold til CE-mærkninger.
Altså med andre ord sagde han, hvis man havde en producent af legetøj i Ki-
na, og denne satte sit CE-mærke på legetøjet, og vi ikke efterfølgende kunne
finde den pågældende producent, så var der med det nye forslag en mulighed
for at sige til forbrugerombudsmanden eller en anden håndhævende myndig-
hed, at man ikke kunne finde den pågældende producent i Kina, og så ville
importøren være forpligtet til at ligge inde med den dokumentation, man hav-
de brug for at have til rådighed for at kunne kontrollere, om det var rigtigt, at
CE-mærket var på det legetøj.
Man fik altså en yderligere mulighed for at kunne straffe den pågældende
producent, hvilket ikke var muligt dag var. Man udvidede med andre ord om-
rådet for oplysningspligt, og man udvidede også muligheden for at komme
efter dem, der fejlagtigt brugte CE-mærket.
På foranledning af Morten Messerschmidts spørgsmål, der knyttede sig til
afgørelsen af, hvorvidt der var tale om totalharmonisering, sagde den anden
embedsmand, at han igen måtte understrege, at der var tale om en afgørelse
mellem EU’s institutioner, Rådet, Parlamentet og Kommissionen, om, hvordan
man ønskede at lovgive fremadrettet. Den var jo ikke retsligt bindende, den
svarede strengt taget til, at det siddende folketing blev enigt om, at vi, når vi
havde fremadrettet lovgivning, altid ville definere en producent på denne her
måde, og at vi altid ville lovgive på denne her måde. Det kunne folketinget så
senere lave om, og det ville EU’s institutioner også kunne gøre, tilføjede han.
Når dette var sagt, sagde den anden embedsmand, måtte han også sige om
præferencen i forslaget for ny metode, at ny metode var en udnyttelse af to-
talharmoniseringsmetoden, det var en metode, hvor man netop sagde, fordi vi
politisk siger, at vi fastsætter de overordnede krav for, hvad vi vil med sikker-
hed, sundhed, forbrugerbeskyttelse, så er det også de krav, der skal være
gældende. Det var ikke det samme som, at der ikke kunne være undtagelser.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
298
Der fandtes eksempler på det, og han troede, at et godt eksempel var fyrvær-
keridirektivet, hvor der faktisk efter ny metode desuagtet var en undtagelse,
der bl.a. tog hånd om – kunne man sige – de danske regler om, hvor gammel
man måtte være for at købe fyrværkeri, og i hvilket omfang larmende fyrvær-
keri måtte markedsføres. Så metoden kunne også kombineres med nationale
ordninger.
Den anden embedsmand vendte tilbage til økonomi- og erhvervsministerens
udgangspunkt og sagde, at der var tale om et menukort, som man altså kun-
ne vælge fra, at det var en ramme, man var blevet enige om, og at man kunne
sige, at det var et godt menukort, fordi det gav en god måde at regulere det
indre marked på fremadrettet.
Den anden embedsmand spurgt, om Morten Messerschmidt havde fået svar
på alle sine spørgsmål.
Morten Messerschmidt sagde, at han bare gerne ville høre, om det var mu-
ligt at give et eksempel på et produkt, som lovligt efter EU’s regler ville kunne
markedsføres, men som ikke ville have CE-mærket. Altså om man kunne fo-
restille sig et produkt, der ikke fik CE-mærket, men alligevel kunne markedsfø-
res.
Den anden embedsmand svarede, at cykler som sådan ikke hørte under det
harmoniserede område.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at formanden havde brudt af, inden hun
havde nået at få svar på sit spørgsmål, og gjorde opmærksom på, at hun
havde brugt eksemplet med Eco-designdirektivet, altså energimærkningen, og
spurgt, hvordan det ville se ud, når man f.eks. sagde, at her var et område,
hvor man havde lavet regler for, at stand by eller et eller andet andet skulle
være undtaget
Anne Grete Holmsgaards næste spørgsmål var, hvordan man fastlagde be-
skyttelsesniveauerne, og hvordan det ville give sig udtryk, om der ville være
yderligere mærkning, eller om det bare ville blive lagt ind i CE-mærket sådan,
at hvis et produkt skulle leve op til et bestemt krav om, f.eks. at være ptlatfri,
eller hvad det kunne være, så indgik det bare i CE-mærket, at det krav var
opfyldt, eller ville det blive mærket ved siden af, så man kunne se det.
Anne Grete Holmsgaard gentog, at hun stadig væk synes, at det var en rigtig
god idé at sige til dem, at de skulle mærke et produkt, hvis det ikke var giftfrit.
Morten Messerschmidt sagde, at hvis en cykel kunne markedsføres uden
CE-mærke, så skyldtes det, at der ikke var nogen standarder for cyklen, og
han spurgte, om de dele, der indgik, isoleret set også faldt ind under produkt-
ansvarsloven.
Den anden embedsmanden sagde, at det troede han stod klart for enhver.
Vedrørende Eco-designdirektivet(?) sagde den anden embedsmand, at sådan
som han huskede det direktiv, var det en kombination af noget, der var ny
metode og noget, der ikke var ny metode. Men af man i Eco-designdirektivet
(?) havde sat nogle forskellige krav op, og at man så også havde lagt de krav
over til standardiseringsstandardorganisationerne for at få udmøntet nogle
standarder. Når de standarder så var vedtaget, kunne virksomhederne mar-
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
299
kedsføre de produkter, der var omfattet af direktivets tekst og sætte CE-
mærket på, hvis de overholdt de standarder. Og i standardiseringsprocessen
skulle man så opfylde det politiske mandat, der var givet i Rådet og i Parla-
mentet, og hvis man heri havde retskrav om et stand by og ting og sager, så
ville standarden skulle opfylde det.
Med hensyn til beskyttelsesniveauet var det sådan, sagde den anden em-
bedsmand, at afgørelsen her ikke ville ændre på det. Den satte en ramme for,
hvordan man skulle udforme direktivet fremadrettet, men det ville bestemt
stadig væk kræve eksplicitte, selvstændige beslutninger i Rådet og Parlamen-
tet hver gang, man enten reviderede et direktiv eller planlagde et nyt direktiv.
Det eneste, afgørelsen ville give, var vejledning om, at man skulle bruge den
metode, men igen det var skrevet ind i afgørelsen, at man kunne fravige ny
metode, hvis man syntes, det var relevant. Og der var nogle eksempler på
området, hvor man kunne forestille sig, at det ville ske, sagde den anden em-
bedsmand, og man kunne måske sige, at man på den måde havde fået en
trædesten til at fravige ny metode på områder, hvor man måtte synes, at det
ikke var relevant at bruge den. Fra dansk side havde vi eksempelvis fået
skrevet kemikalieområdet ind.
Formanden takkede økonomi- og erhvervsministeren og embedsmændene
og tilføjede, at han syntes, de nye regler havde fungeret godt.
Formanden gjorde opmærksom på, at der skulle tages stilling til to forhand-
lingsoplæg, og at grunden til, at man skulle gøre det i det indeværende møde,
var, at man sigtede på, som det fremgik af samlenotatet (KOM(2007)0037 –
bilag 3), at få førstebehandlingsaftaler, og at man skulle tage stilling til et
kompromisforslag, der lå, allerede på det kommende COREPER-møde. Det
ville sige, at for at Danmark skulle kunne melde ud positivt, måtte økonomi-
og erhvervsministeren kunne give en melding om det.
Det var fuldstændigt i overensstemmelse med reglerne, at Europaudvalget
blev inddraget nu. De tekniske spørgsmål, der var blevet stillet – og det var
mange relevante spørgsmål, sagde formanden - skulle stadig væk besvares,
og man kunne vende tilbage til sagen igen, som økonomi- og erhvervsmini-
steren havde sagt, den 8. februar. Men det var i det indeværende møde, Eu-
ropaudvalget skulle tage den politiske beslutning.
Formanden sagde, at han havde forstået – men at han kunne tage fejl – at det
alene var Enhedslisten, der havde udtrykt sig negativt om de to forhandlings-
oplæg.
Morten Messerschmidt sagde, at efter at have fået gode og helt nøgterne
svar på de spørgsmål, der var stillet, kunne Dansk Folkeparti ikke støtte man-
datet på punkt 3.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at SF godt kunne støtte forhandlingsoplæg-
get.
Formanden takkede igen økonomi- og erhvervsministeren og konstaterede,
at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
300
Punkt 4. Rådsmøde nr. 2843 (landbrug og fiskeri) den 21. januar 2008
Fødevareministeren: Jeg kan oplyse, at jeg forelægger alle punkterne til oriente-
ring.
1. Formandskabets arbejdsprogram
– Forelæggelse
Rådsmøde 2843 – bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (072) – bilag 79 (notat om væsentlige EU-sager
under slovensk formandskab 1. halvår 2008)
EU-note (072) – E 16 (notat af 17/1-08 om prioriteter for det
slovenske EU formandskab)
Fødevareministeren: Formandskabet vil sædvanen tro præsentere sit program
på det første rådsmøde.
Jeg kan henvise til beskrivelsen i det oversendte notat, og det mere uddybende
notat om arbejdet i Rådet i det kommende halvår, som er oversendt den 11. ja-
nuar 2008.
På rådsmødet vil vi tage arbejdsprogrammet til efterretning.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
301
2. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles
landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af
visse støtteordninger for landbrugere og forordning (EF) nr.
1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) (krydsoverensstemmelse)
– Orienterende debat
KOM (2007) 0484
Rådsmøde 2843 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Om krydsoverensstemmelsessystemet:
Rådsmøde 2777 - svar på spørgsmål 1 (om regler der er sat i
værk i forbindelse med krydsoverensstemmelser)
EU-note (06) - E 54 (notat af 4/4-07 om Kommissionens rapport
om krydsoverensstemmelser)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (07) – bilag 36, side 65 (seneste behandling i EUU
12/10-07)
EUU alm. del (07) – bilag 7, side 1775 (behandlet i EUU 21/9-07)
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1454 (behandlet i EUU 8/6-07)
EUU alm. del (06) – bilag 330, side 1170 (behandlet i EUU 2/5-07)
EUU alm. del (06) – bilag 308, side 1105 (behandlet i EUU 13/4-07)
EUU alm. del (06) – bilag 191, side 722 (behandlet i EUU 26/1-07)
Fødevareministeren: Jeg kan henvise til det oversendte notat og de tidligere
forelæggelser her i udvalget.
Formandskabet har den 8. januar 2008 fremsendt et revideret udkast til forord-
ningsforslaget. Det nye forslag imødekommer bl.a. det danske ønske om at hæve
bagatelgrænsen for støttereduktioner fra de oprindeligt foreslåede 50 EUR til 100
EUR. Derudover imødekommer det reviderede udkast ligeledes Danmark i for-
hold til, at skæringsdatoen for rådighed over jorden kan fastsættes til den dato,
som de enkelte lande har fastsat som ansøgningsfrist i de enkelte år. Det betød i
Danmark normalt den 21. april.
Fra dansk side er vi tilfredse med det reviderede forslag og kan derfor støtte for-
slaget, idet vi dog fortsat vil arbejde for, at udgifter til kontrol og håndhævelse skal
stå i et rimeligt forhold til de forventede resultater af foranstaltningerne.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
302
3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og til Rådet:
”Forberedelser til ”sundhedstjekket” af reformen af den fælles
landbrugspolitik”
– Spørgeskema fra formandskabet
KOM (2007) 0722
Rådsmøde 2843 – bilag 1 (samlenotat side 9)
KOM (2007) 0722 – bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)
KOM (2007) 0722 – bilag 1 (henvendelse af 28/11-07 fra
Landbrugsrådet)
Udvalgsmødereferat:
(behandlet i Statsministeriet 16/11-07 pga. valg. Se rådsmøde
2834 – bilag 3 (redegørelse fra rådsmødet))
Fødevareministeren: Jeg forventer, at vi på rådsmødet vil have en mere sub-
stantiel drøftelse af sundhedstjekket, hvor de enkelte lande vil komme med mere
tydelige tilkendegivelser af deres holdninger til det.
Drøftelserne vil tage udgangspunkt i 3 spørgsmål, som er udarbejdet af formand-
skabet. Spørgsmålene er meget bredt formulerede og lægger op til en drøftelse
af analysen i meddelelsen, ambitionsniveauet for de i meddelelsen nævnte juste-
ringer og balancen mellem de identificerede tilpasninger af den fælles landbrugs-
politik og den europæiske landbrugsmodel.
På rådsmødet i november 2007 gav de enkelte lande udtryk for deres første reak-
tion på Kommissionens meddelelse. For mange landes vedkommende var der
alene tale om en overordnet stillingtagen til meddelelsen som et hele. En del lan-
de rejste spørgsmålet om at sikre selvforsyningen af fødevarer i EU, idet dette
blev fremhævet som et af den fælles landbrugspolitiks oprindelige mål.
Vedrørende indholdet af Kommissionens meddelelse kan jeg henvise til det over-
sendte notat og endvidere den tekniske gennemgang, som vi havde i tirsdags.
Fra dansk side vil vi på rådsmødet lytte til de øvrige landes holdninger og give
udtryk for, at vi fra dansk side generelt arbejder for, at sundhedstjekket bidrager til
at øge liberaliseringen af den fælles landbrugspolitik med henblik på at forberede
en afvikling af landbrugspolitikkens søjle I på længere sigt, og at vi i den forbin-
delse:
- støtter øget obligatorisk modulation og at de modulerede midler forbe-
holdes det land, hvorfra de er moduleret med en national medfinansieringsforplig-
telse på 25-33 pct.
- støtter et permanent bortfald af udtagningsforpligtelsen, idet eventuelle
miljø- og naturmæssige konsekvenser skal håndteres.
- Endvidere lægger vi vægt på at alle eksportrestitutioner afvikles senest i
2013, og at der sker en afvikling af øvrige markedsinstrumenter og en fuld afkob-
ling af den direkte støtte, samt at sundhedstjekkets tiltag er i overensstemmelse
med WTO og medfører reduktioner af udgifterne til landbrugspolitikkens søjle 1. I
den forbindelse mener vi, at krisestyring og forsikring som udgangspunkt er en
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
303
opgave for erhvervet selv, og at nye instrumenter ikke må være et supplement til,
men en erstatning for eksisterende instrumenter.
Endelig vil vi arbejde for, at sundhedstjekket bidrager til, at den fælles landbrugs-
politik tilgodeser hensynet til natur, miljø, klimaforandringer, vandforvaltning og
dyrevelfærd samt medfører en reel forenkling af landbrugspolitikkens regelsæt og
en fastholdelse af den fælles finansiering af EU’s landbrugspolitik sådan at rena-
tionalisering undgås.
Formandskabet har indtil videre sat meddelelsen om Sundhedstjekket på dags-
ordnen også i februar og marts – i marts med henblik på opnåelse af enighed om
et sæt rådskonklusioner. Jeg vil derfor helt klart vende tilbage til denne sag i flere
omgange.
Morten Messerschmidt mente, at man indledningsvis kunne spørge sig selv,
om der overhovedet var nogen grund til at snakke om et sundhedstjek, han
kunne ikke se, at der var nogen som helst sundhed i denne landbrugsstøtte,
men at den grundlæggende var ret usund, og at den eneste måde, den kunne
gøres sund på, var ved at afskaffe den.
Derfor undrede Morten Messerschmidt sig også en smule over, at regeringen
i sit samlenotat (2843 – Bilag 1) på side 16 nederst under redegørelsen for sin
holdning sagde, at den var imod et udbetalingsloft, som egentlig havde været
fremme i debatten. Hvis regeringen ligesom Dansk Folkeparti og i øvrigt et
meget bredt flertal i Folketinget ønskede at afskaffe landbrugsstøtten, ville
han gerne vide, hvorfor man så gik imod, at der blev lavet et udbetalingsloft.
Det forstod Morten Messerschmidt ganske enkelt ikke, og han forstod slet
ikke begrundelsen, ”da en sådan ordning ikke skønnedes at ville være om-
kostningseffektiv”. Han kunne simpelt hen ikke forstå, hvad problemerne var,
hvordan det kunne være ikke omkostningseffektivt at udbetale færre midler.
Morten Messerschmidt sagde, at han syntes, at det ville være godt, hvis man
kunne komme ud af det og påpegede, at den største landbrugsmiddelmodta-
ger i EU var den britiske dronning, da det sendte et fuldstændigt vanvittigt
signal til borgerne om, at man skaltede og valtede med de penge, som man
indbetalte til EU-systemet.
Derfor spurgte Morten Messerschmidt, om regeringen ikke fandt anledning til
at genoverveje sin position i forhold til et udbetalingsloft, og han tilføjede, at
det ville Dansk Folkeparti i hvert fald anbefale.
Anne Grete Holmsgaard havde bemærket, at det var blevet sagt under fore-
læggelsen, at regeringen gik ind for øget obligatorisk modulation, og hun syn-
tes, at det ville være fint, hvis man kunne få det.
Men da den frivillige modulation slet ikke var nævnt, tilføjede hun, at hun syn-
tes stadig væk, at det var vigtigt at få bakket op om den frivillige modulation,
sådan, at man ikke skulle lægge sig fast én gang for alle. Anne Grete Holms-
gaard sagde, at de var dybt uenige i, at det var rigtigt at være med til at bruge
penge fra den mulighed, der lå i den frivillige modulation, men at tingene jo
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
304
kunne forandre sig i Folketinget, og at hun syntes, det var lidt for skrapt, at
man lagde det fast for en hel lang årrække.
Vedrørende et udbetalingsloft sagde Anne Grete Holmsgaard, at SF var lodret
uenig i, at Danmark ikke skulle støtte, at man fik et udbetalingsloft. Det var
rigtigt, at det engelske kongehus var stormodtager, og hvis man gik til det
hjemlige er Danish Crown og Joachim også stormodtagere. Hun mente, at det
var fuldstændigt vanvittigt, at folk, organisationer og virksomheder skulle have
landbrugsstøtte. Derfor mente hun, at Danmark her burde ændre kurs og si-
ge, at ja, det ville være rigtigt godt at få sådan et loft.
Endelig havde fødevareministeren nævnt, at de enklere regler ville bidrage til,
at natur, miljø og klima kom til at spille en større rolle, sagde Anne Grete
Holmsgaard. Men hun kunne ikke se, hvad det lidt mere præcist gik ud på. Og
når man lagde op til, at der skulle laves en rådskonklusion, så var det jo her,
principperne blev fastlagt, sagde hun og spurgte, hvad fødevareministeren så
ville slås for på dette område med henblik på den rådskonkusion, der skulle
laves i marts måned.
Bjarne Laustsen sagde, at han også havde nogle spørgsmål vedrørende et
loft over udbetalingerne og den frivillige modulation.
NOT Bjarne Laustsen syntes, at det virkede hult, at regeringen, når den sagde, at
den ville arbejde for at få afskaffet landbrugsstøtte, ikke ville tage fat på det
område, hvor man modtog mest støtte. Derfor bad han om at få en liste over de
100 største støttemodtagere.
Uffe Ellemann havde engang sagt, sagde Bjarne Laustsen, at vi ikke gav støt-
te til velhavere, men det gjorde man så, og her ville man ikke engang være
med til at lave et loft over den støtte og reducere den. Bjarne Laustsen syn-
tes, at det var et sted, hvor man kunne starte.
Bjarne Laustsen syntes også, at den frivillige modulation kunne være ganske
udmærket til at løse nogle af de forskellige problemer, som man havde. Det
kunne være livet på landet, det kunne være en lang række andre aktiviteter i
forhold til vores landdistrikter, sagde Bjarne Laustsen og tilføjede, at det jo
typisk var sådan i dag, at strukturudviklingen havde gjort, at man i sognene
havde herregården, kirkegården og fattiggården. Han mente, at det ikke var
en udvikling, som var befordrende for livet på landet, og at der derfor også
burde ændres på tingene, så man kunne bruge nogle af pengene på andre
områder.
Fødevareministeren sagde vedrørende et udbetalingsloft, som der var en
del, der havde spurgt til i forbindelse med sundhedstjekket, at grunden til, at
hun var lidt betænkelig ved den model, var, at man nemt risikerede, at de sto-
re jordejere så bare ville spekulere i at splitte driften op på flere enheder, så
man på den måde kom uden om de konsekvenser, det kunne have. Derfor
syntes hun ikke, det var en hensigtsmæssig måde at gribe det problem an på,
men at man hellere skulle reducere støtten ens for alle, på den måde ville
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
305
man måske også kunne være med til at begrænse udviklingen i forhold til de
større bedrifter. Men som det ville være Europaudvalget bekendt, tilføjede
fødevareministeren, havde regeringen også sagt, at den ville være med til en
begrænset reduktion for de allerstørste brug, men at den var bekymret for, at
det ville medføre en øget administrativ byrde for sektoren.
Fødevareministeren sagde, at man jo nu måtte se, hvad der kom fra de enkel-
te landes side, fordi der, som hun tidligere havde refereret, var delte syns-
punkter om, hvor langt man skulle gå med sundhedstjekket. Men hun håbede,
at de kommende rådsmøder ville kunne afdække lidt nærmere, hvor interes-
serne lå, og hvor langt der var en politisk vilje til at gå på indeværende tids-
punkt
På Anne Grete Holmsgaards spørgsmål vedrørende den frivillige modulation
svarede fødevareministeren, at den ikke var med i Kommissionens forslag. Af
de elementer, Kommissionen havde med i sundhedstjekket, var forslaget om-
kring obligatorisk modulation, men ikke et konkret forslag omkring frivillig mo-
dulation.
På spørgsmålet om, hvad det mere præcist var, der snakkedes om, når man
sagde klima, natur, miljø m.v., svarede fødevareministeren, at det var nævnt
som et tema, og at det derfor i virkeligheden ikke var særligt præcist. Men det
var et tema, man gerne fra dansk side ville bakke op om og støtte kom i fo-
kus. Og et af de områder, hvor det selvfølgelig ville være relevant, ville være i
forbindelse med landdistriktsprogrammet og prioriteringen af midler f.eks. til
det område.
Fødevareministeren gav tilsagn om at få lavet en liste over de 100 største
modtagere, det ville blot kræve at slå op i statistikken på området, sagde hun.
Anne Grete Holmsgaard spurgte, om fødevareministeren overhovedet men-
te, at hun skulle have mandat inden rådskonklusionerne, hvor man ligesom
fastlagde hovedprincipperne for sundhedstjekket.
Derefter kom Anne Grete Holmsgaard til det, der var det centrale, og det måt-
te afhænge lidt af, om fødevareministeren svarede ja eller nej til det første
spørgsmål, tilføjede hun.
Anne Grete Holmsgaard mente ikke, at det var et godt argument, fødevaremi-
nisteren var kommet med for ikke at støtte, at man skar noget af støtten væk
fra de største modtagere, at så ville man bare splitte de stor brug op, for det
ville der kunne laves regler om, så man, hvis det var den samme ejerkreds,
ville kunne få skåret i den alligevel. Men det var jo helt åbenlyst en måde at få
nedbragt landbrugsstøtten på, som undgik det, der ofte var kritikken mod
dem, der ville have den afviklet, nemlig at det ville ramme de små landbrug.
Derfor syntes Anne Grete Holmsgaard, at denne her var en foræring, og hun
troede, at der var et flertal i Europaudvalget, der ønskede at komme væk fra,
at de store brug bare blev ved med at modtage den store landbrugsstøtte.
Vedrørende miljøhensynet, naturhensynet og klimahensynet havde fødeva-
reministeren sagt, at det især var relevant i forhold til landdistriktsmidlerne.
Det er jo den ene mulighed, sagde Anne Grete Holmsgaard, og der mente
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
306
hun, at det var højrelevant, og den anden mulighed, som ikke skulle ses som
et alternativ, men et supplement, det var at gå ind at se på selve reglerne om-
kring biodiversitet, det var dem, man skulle have strammet kraftigt op.
Nu var braklægningen forsvundet, og i Danmark havde man bare haft ploven
parat dagen efter, og så var der ellers blevet pløjet op, der skulle jo være no-
get, der gik ind og sikrede de naturhensyn, og det kunne ikke kun være land-
distriktsmidlerne, det måtte også være noget andet, sagde Anne Grete
Holmsgaard og tilføjede, at hun også gerne ville høre, hvad fødevareministe-
rens overvejelser gik på.
Vedrørende den obligatoriske modulation havde fødevareministeren sagt, at
den slet ikke var med, og det var da fint, hvis den obligatoriske kom op på 20
pct., mente Anne Grete Holmsgaard, men var der overhovedet udsigt til det,
spurgte hun.
Morten Messerschmidt takkede for svaret, men tilføjede, at der var noget,
han ikke helt havde forstået. Fødevareministeren havde sagt, at regeringen
var indstillet på et begrænset loft for særligt de store brug, men sagde Morten
Messerschmidt – idet han understregede, at han ikke havde særligt meget
begreb om landbrug - hans logik tilsagde ham, at der var større loft på større
brug end på små brug. Så hvis argumentet imod dette her var, at man bare
ville få en opdeling, hvordan kunne det så være, spurgte han, at man var posi-
tiv over for at gøre det på de store brug snarere end på de mindre brug, for
han antog, at det var de store brug, der havde mulighed for at dele op. Det var
i hvert fald hans logiske konklusion.
Omkring spørgsmålet om, hvordan man så rent teknisk kunne gøre det, sag-
de Morten Messerschmidt, at han var fuldstændigt opmærksom på, at fødeva-
reministeren kunne have en pointe i at sige, at hvis man pludselig fik en re-
duktion, hvis man ramte dette loft, så kunne man bare sælge til en stråmand
og på den måde få sine ting ind. Men han mente, at der måtte være to ting at
sige imod det.
For det første, at man gik den rigtige vej ved at sige, at nu lagde man loft over
og nedtrappede det loft gradvist, så man havde en samlet bevægelse, der gik
i retning af, at det skulle blive et sundhedstjek, nemlig lig nul.
Og for det andet måtte man vel i alle lande i EU have en eller anden form for
matrikelsystem, og hvis man så skrev ind som en præmis for støtten, at der
ganske enkelt ikke måtte blive tale om opdeling af matrikler, altså at man
sagde, at en forudsætning for at få støtten var de eksisterende ejerforhold –
ikke nødvendigvis ejeren, hvis navn skulle stå i papirerne – men at det skulle
være den eksisterende ejerorganisering, der skulle være tale om. Hvis det
ganske enkelt var en for udsætning for støtten, så havde man i hvert fald til-
godeset de bekymringer, fødevareministeren havde talt om.
I forhold til frivillig modulation sagde Morten Messerschmidt, at han var fuld-
stændigt på linje med regeringen, men han efterlyste en noget større lydhør-
hed over for også den signalværdi, der lå i at lægge et loft over støtten. Den
syntes han, ville være vældig god.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
307
Henrik Høegh sagde, at han nok skulle bestræbe sig på at formulere et
spørgsmål, men at han først ville oplyse, at erfaringerne fra USA, som havde
forsøgt ”capping”, viste, at det kun var advokater, jurister og regnskabsførere,
der fik fordele ved det.
Henrik Høegh spurgte, om fødevareministeren var bekendt med, at man, hvis
man ville, selvfølgelig kunne sætte en maksimumsgrænse for, hvor mange
enheder den enkelte landmand måtte eje i matrikelnumre. Han troede ikke, at
der fandtes noget landbrug, som ikke havde 8-10 matrikelnumre på op til 40
ha, og han mente, at det ville blive meget vanskeligt at begrænse disse matri-
kelnumre. Men hvis man i landbrugsloven lavede begrænsninger for det, så
ville man alene få den effekt, at man tvang landbrug over på selskabseje, og
så troede han, at det i dette land ville blive meget svært at lave love for, hvor
mange selskaber man som dansker måtte have aktier i.
Henrik Høegh anbefalede fødevareministeren at kigge godt efter, hvad der
var sket i USA, da man prøvede dette her. Man havde ikke nåede den effekt,
man havde ønsket, og derfor overvejede man også nu at gå bort fra det igen.
Fødevareministeren sagde, at det helt afgørende i denne diskussion om et
udbetalingsloft var spørgsmålet om, hvorvidt man kunne stille landmændene
lige eller ej, altså spørgsmålet om lige konkurrencevilkår uanset driftsstørrel-
se. I det øjeblik, der blev indført et støtteloft, ville der være forskel på, hvordan
landmændene var stillet afhængigt af driftens størrelse. Det syntes fødevare-
ministeren var noget af det mest principielle i denne diskussion om, hvorvidt
støtten skulle nedsættes lige hurtigt for alle landmænd uanset størrelse for at
undgå konkurrenceforvridning, eller der skulle være forskel i tilgangen på det.
På foranledning af, at Henrik Høegh havde refereret erfaringerne fra USA,
hvor det i høj grad var blevet et spørgsmål om opsplitning og omgåelse, sag-
de fødevareministeren, at diskussionen så var, hvad man kunne gøre for
eventuelt at imødegå det. Fødevareministeren syntes, at det også spillede
ind, hvad det ville betyde for strukturtilpasningen i erhvervet, hvad det ville
betyde for ejerforholdene, og hun mente, at man bestemt ikke kunne afvise, at
det ville have nogle afledte effekter.
Fødevareministeren tilføjede, at der i den første diskussion omkring sund-
hedstjekket på rådsmødet i november, havde været de første holdningstilken-
degivelser fra medlemslandene, og at de ikke havde været særligt præcise på
de forskellige elementer, men at der dog bl.a. på dette område havde været
rigtigt mange lande, der havde taget ordet for at gå imod forslaget. Så det var
stadig væk meget åbent, hvor fremkommeligt forslaget var, og hvad det ville
ende med. Men sådan var det jo for en række af elementerne i sundhedstjek-
ket, tilføjede hun.
På Anne Grete Holmsgaards spørgsmål, om fødevareministeren ville søge
mandat forud for rådskonklusionerne, svarede fødevareministeren, at det ville
hun, at de ville vende tilbage til det, at hun faktisk forventede, at man i forbin-
delse med hvert rådsmøde ville behandle sundhedstjekket, og at der, hvis det
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
308
gik, som det var forventeligt, i marts måned ville foreligge et sæt rådskonklu-
sioner.
I relation til diskussionen om natur, miljø, klima, biodiversitet osv., sagde fø-
devareministeren, at spørgsmålet havde været, om hun kunne blive mere
præcis i forhold til, hvad det indeholdt, men det kunne hun ikke, fordi det var
et tema, der var anmeldt, og som ikke var nærmere beskrevet, men at det
ellers var relevant at inddrage det i forskellige sammenhænge. Grunden til, at
hun havde nævnt landdistriktsprogrammet, var, at det var et af de mest oplag-
te steder i forhold til at give en prioritering til hele det område. Selvfølgelig ville
det også spille ind i andre sammenhænge, men her var det altså kun anmeldt
som et tema, gentog fødevareministeren.
Det, der var foreslået fra Kommissionens side i forhold til modulation, var en
forøgelse fra de 5 pct. til 13 pct. i obligatorisk modulation, sagde fødevaremi-
nisteren og tilføjede, at hun troede, at det var svarene på det, der var spurgt
om i den omgang.
Bjarne Laustsen sagde, at han syntes, at fødevareministeren skulle notere
sig, at der – i hvert fald sådan som han havde hørt debatten – var et stort fler-
tal i Folketinget, der sagde, at der skulle indføres en ordning med et loft over,
hvor meget der kunne udbetales i støtte.
Bjarne Laustsen gjorde opmærksom på, at han havde foreslået, men at han
ikke havde fået noget svar på sit forslag, at fødevareministeren - for at mod-
virke det som man erkendte var et dårligt eksempel fra USA - inden Europa-
udvalget afgav det endelige mandat, skulle udarbejde forslag til, hvordan man
kunne undgå, at dette her gav et forkert resultat. Bjarne Laustsen tilføjede, at
han havde et reelt ønske om, at man fik lagt et loft over, hvor meget der kun-
ne udbetales.
Bjarne Laustsen ville gerne høre, hvordan fødevareministeren stillede sig til
muligheden for at gå op på 20 pct. obligatorisk modulation, fordi det selvfølge-
lig ville kunne være med til at løse lidt af problemet.
Anne Grete Holmsgaard sagde vedrørende et loft over udbetalt landbrugs-
støtte, at regeringen selv var gået ind i et flertal, hvor man sagde, at man ville
have afviklet landbrugsstøtten. Det kunne man så have nogle strategier for,
men hun kunne bare ikke se, hvad fornuften og logikken var i at sige, at man
på forhånd ville udelukke, at en god strategi kunne være, at man satte loft
over udbetalingerne til de store bidragsmodtagere. Hun syntes, at det var helt
bagvendt, fordi man så selv havde låst sig fast.
Anne Grete Holmsgaard tilføjede, at en meget stor del af diskussionen i Euro-
pa netop havde gået på, at man kunne kom til at affolke, og det handlede om
de mindre brug, så hun mente, at det da var helt forkert at udelukke, at en
strategi, som kunne være rigtig og god og klog, det var at sætte et fast loft.
Men det var jo også tydeligt, at fødevareministeren ikke havde et flertal for at
gennemføre den linje, hun havde lagt, så vidt Anne Grete Holmsgaard havde
kunnet høre, tilføjede hun.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
309
Lone Dybkjær understregede vedrørende et loft, at hun syntes, det ville være
godt, hvis fødevareministeren ville prøve på at tænke igennem, hvordan det
så ville kunne lade sig gøre. Det var jo set før, at en minister var nødt til at
tænke lidt over noget, som ministeren ikke nødvendigvis var tilhænger af op-
rindeligt, sådan at de kunne få noget på bordet og ikke mindst sådan, at de
kunne undgå f.eks. at køre ind i amerikanske tilstande. Der var vel også andre
områder, hvor man kunne sige, at der altså var et loft over udbetalingerne, her
tænkte hun ikke alene på landbrugsområdet, men også på andre områder.
Fødevareministeren sagde til Bjarne Laustsen og de øvrige, der havde væ-
ret inde på spørgsmålet om et loft over udbetalingerne, at hun altid lyttede
meget omhyggeligt til, hvad der blev sagt i Europaudvalget, og at hun også
altid meget gerne fulgte op på de ting, der blev sagt.
Men det var måske på sin plads at minde Europaudvalget om, tilføjede hun, at
der ikke var tale om mandatgivning i det indeværende møde, der lå ikke no-
gen konklusioner, der skulle tages stilling til overhovedet. Det, man behandle-
de, var en meddelelse fra Kommission med nogle forskellige elementer i
sundhedstjekket, og hvad der overhovedet ville blive fremlagt i marts måned,
syntes hun, at det var svært at gisne om på indeværende tidspunkt. Så det
ville de vende tilbage til.
Fødevareministeren tilføjede, at hun havde det principielle synspunkt, som
hun syntes spillede ind i forhold til det element, og at sagen også var i forhold
til det, Anne Grete Holmsgaard havde sagt, at regeringen jo ikke havde lagt
sig fast på noget endnu, det hele var til drøftelse og så måtte man se, hvad
der var mulighed for overhovedet at arbejde videre med.
Fødevareministeren gentog det, hun tidligere havde svaret Anne Grete
Holmsgaard vedrørende de 20 pct. modulation, at det ikke var med i forslaget,
at forslaget fra Kommissionen var op til 13 pct.
Lone Dybkjær sagde, at hun godt var klar over, at fødevareministeren ikke
skulle have et mandat, men at hun gik ud fra, at hun vel skulle sige noget på
mødet, og det, Europaudvalget sagde til hende, var vel, at der var et flertal i
Folketinget for, at man kiggede på dette loft.
Derudover sagde Lone Dybkjær, at det, Europaudvalget vel også sagde -
men det måtte fødevareministeren selvfølgelig lade formanden vurdere – var,
at det kunne godt være, at Kommissionen kom med et forslag om at gå op til
13 pct., men at der var nogle, der ønskede en højere procent.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun ville sige noget af det samme som
det, Lone Dybkjær havde sagt, fordi det var fuldstændigt afgørende, hvad fø-
devareministeren stod og sagde i Rådet nu. Hvis hun på Danmarks vegne
sagde, at Danmark ikke var glad for det med loftet, så sagde hun faktisk no-
get, der var et flertal imod i Folketinget, selv om der ikke var givet mandat.
Anne Grete Holmsgaard tilføjede, at hun var fuldstændigt klar over, at der ikke
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
310
skulle gives mandat i det indeværende møde, men at hun meget kraftigt ville
opfordre fødevareministeren til ikke at sige det.
Med hensyn til en obligatorisk modulation på 20 pct., sagde Anne Grete
Holmsgaard, at hun ikke helt kunne gennemskue, om der var et flertal for det,
men at hun regnede med, at Morten Messerschmidt ville sige, om Dansk Fol-
keparti støttede, at der skulle være en obligatorisk modulation på til 20 pct.
Bjarne Laustsen spurgte, om man ikke, når et forslag var til drøftelse, kunne
sige, at vi ville da fra dansk side gerne have, at det var 20 pct. i stedet for de
13 pct., som Kommissionen foreslog, og dermed sende et klart signal om, at
det var et ønske.
Bjarne Laustsen sagde, at han – selv om de ikke var fuldstændigt på linje –
gik ud fra, at der inden mandatgivningen ville komme forslag, der viste, hvor-
dan man ville kunne modvirke opsplitning af store jordbesiddelser, hvis man
fik flertal for det, socialdemokraterne gerne ville have.
Morten Messerschmidt sagde, at han bare efter utallige opfordringer ville slå
fast, at Dansk Folkeparti ikke havde ændret holdning i forhold den frivillige
modulation eller den obligatoriske for den sags skyld. De stod stadig fast på
det, de tidligere havde tilkendegivet, sagde Morten Messerschmidt og tilføje-
de, at han syntes, det var meget vigtigt, at der skete en samlet omlægning i
forhold til landene.
Formanden gjorde opmærksom på, at spørgsmålet var, om det var de 13 pct.
eller de 20 pct., som skulle gælde for alle.
Morten Messerschmidt svarede, at det, han tidligere i det indeværende mø-
de havde tilkendegivet, var, at Dansk Folkeparti var enig med regeringen i, at
den skulle være på 13 pct.
Men dét, der var en pointe i, og som fødevareministeren – selv om der ikke
var mandatgivning i det indeværende møde - skulle reflektere over, var, at der
ville ligge et utroligt stort signal i at sige, at det ikke kunne være rigtigt, at sto-
re modtagere som den engelske dronning, eller kronen, skulle være helt i top
på de landbrugsstøttekonti. Det var Dansk Folkepartis klare synspunkt, at der
simpelt hen måtte lægges et loft over de udbetalinger, sagde Morten Mes-
serschmidt, og han håbede, uagtet hvem der ellers måtte være til stede i Eu-
ropaudvalget, at fødevareministeren ville reflektere over det.
Formanden sagde, at det troede han også, at fødevareministeren ville gøre,
man kunne jo tale om et kontanthjælpsloft i EU.
Når fødevareministeren have svaret, håbede formanden, at de var enige om,
at Europaudvalget i det indeværende møde var færdige med debatten om det.
Fødevareministeren sagde, at hun altid reflekterede meget over, hvad der
blev sagt i Europaudvalget, da det jo var vise ord, der faldt dér.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
311
Fødevareministeren mindede om, at hun havde nævnt, at regeringen også
kunne acceptere en begrænset reduktion for de allerstørste brug, at hun hav-
de haft det med fra starten af, og at hun derudover havde noteret sig det, der
var sagt, og at de så måtte se, hvad der blev fremlagt af forslag til konklusio-
ner.
Fødevareministeren gentog, at regeringen ikke havde nogen problemer med
at støtte øget obligatorisk modulation på de 13 pct., men at hun måske var lidt
usikker på, om det var det, der ville komme igennem, når hun hørte, hvad de
andre lande havde af synspunkter på området. Men det, der efter hendes op-
fattelse var afgørende, var, at man talte om obligatorisk modulation, og så
måtte de se, hvor langt de kunne komme på det område.
Bjarne Laustsen gjorde opmærksom på, at han i forhold til landbrugsstøtten
manglede en helt klart imødekommelse af det synspunkt, at man, når man
selv ønskede at afskaffe landbrugsstøtten, her kunne tage fat i dem, der fik
mest, og han spurgte, hvorfor regeringen ikke ville være med til at lave et loft
over udbetalingerne.
På baggrund af, at fødevareministeren som begrundelse havde sagt, at man
risikerede at herremanden, som han hed, hvis han havde rigtigt meget jord,
så bare ville splitte sin bedrift op i flere enheder, og at man derfor ikke ville nå
sit mål med det, ville Bjarne Lausten med henblik på mandatafgivningen se-
nere gerne vide, om der ikke var udarbejdet et forslag til, hvordan man kunne
imødegå, at de store jordejere på den måde ændrede ejerskab. Bjarne Laust-
sen troede, at det ville være muligt at finde en juridisk løsning på det, selv om
nogle ville søge at omgå reglerne, man kendte jo godt til, hvordan man i andre
sammenhæng havde imødegået den slags.
Fødevareministeren sagde, at hun troede, at hendes svar til Anne Grete
Holmsgaard også var svar til Bjarne Laustsen.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
312
4. Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og
Den Islamiske Republik Mauretanien
– Information fra Kommissionen
KOM (2007) 0782
Rådsmøde 2843 – bilag 1 (samlenotat side 17)
Fødevareministeren: Punktet vedrører EU’s fiskeripartnerskabsaftale med Mau-
retanien. Kommissionen ønsker, at protokollen bliver tilpasset, fordi udnyttelsen af
fiskerimulighederne under protokollen ikke har været optimal. Der har været en
for ringe udnyttelse af mulighederne og dermed en for høj finansiel betaling til
Mauretanien på ca. 25-30 mio. euro.
Kommissionen har i den forgangne uge forhandlet med Mauretanien med henblik
på at opnå en løsning. Det forventes nu, at Kommissionen i løbet af den kom-
mende uge vil opnå enighed med Mauretanien om rammerne for forhandlingerne
i form af et Memorandum of Understanding. Således forventer man at forhandle
en tilpasning på plads inden udgangen af februar.
Fra dansk side er vi tilfredse med, at der nu tegner sig en løsning, idet vi vil lægge
afgørende vægt på, at der findes en forhandlingsløsning, som er tilfredsstillende
for begge parter.
Morten Messerschmidt syntes, det var bemærkelsesværdigt, at fødevaremi-
nisteren i sin tale talte dunder imod renationalisering af subsidiering samtidig
med, at der åbenbart havde været et flertal i Fiskerirådet, som så gennemfør-
te det. Morten Messerschmidt syntes, at det var hovedrystende, og at det var
godt, at vi havde sagt nej til den aftale.
Morten Messerschmidt tilføjede, at han syntes, at der grundlæggende var for-
nuftige ting i det, fødevareministeren havde sagt.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at fødevareministeren havde sluttet med at
sige, at der skulle være en aftale mellem Mauretanien og EU, der var accep-
tabel for begge parter. Men det var jo sådan, at den ene part var vældig stor,
og den anden part var vældig lille. Derfor ville hun gerne vide, hvad der var
acceptabelt set med Danmarks øjne, om der skulle klippes i de penge, Maure-
tanien fik i øjeblikket, så de fik, selv om EU ikke udnyttede kvoterne, og hvad
der så i øvrigt ville være en fornuftig ordning med henblik på at undgå overfi-
skeri ved, at nogle andre uden for Mauretanien udnyttede licenserne.
Bjarne Laustsen sagde, at han tidligere havde stillet spørgsmål til økonomi-
en i dette her med licenser, om det var plus/minus i forhold til at de 25-30 mio.
euro.
Bjarne Lausten ville også gerne vide, hvem dette her egentlig gavnede. Mau-
retanien var et fattigt land, sagde han og spurgte, om det ikke kunne tænkes,
at de i stedet for bare at sælge disse licenser kunne udnytte fisken selv. Hvil-
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
313
ken betydning havde det for udviklingen af deres samfund og deres BNP, at
man lavede sådan en konstruktion, spurgte han. Selvfølgelig var der nogle
lande, der var interesserede i at købe de fiskerettigheder, men var det ikke
bedre at lade Mauretanien udnytte det potentiale selv, spurgte han og tilføje-
de, at hvis fødevareministeren ikke kunne svare på det i det indeværende
møde, kunne Europaudvalget måske få oversendt en nærmere redegørelse
for det.
Fødevareministeren svarede, at situationen jo var den, at der var nogle fi-
skerimuligheder, som var aftalt i dag, og som simpelt hen ikke blev udnyttet.
Fødevareministeren gik ud fra, at Mauretanien i forbindelse med indgåendel-
sen af den aftale også selv havde taget stilling til, hvor meget de selv ønskede
at fiske og havde gjort sig nogle overvejelser omkring det.
Typisk var det i øvrigt sådan, tilføjede fødevareministeren, at når man havde
sådanne aftaler med tredjelande, så var der tit og ofte nogle udviklingsprojek-
ter med i dem. Hvor meget og hvor lidt, der var med i denne sammenhæng,
vidste fødevareministeren ikke på stående fod.
Når disse fiskerimuligheder ikke blev udnyttet, var der en interesse fra Maure-
taniens side i, at man på anden vis kunne udnytte de muligheder, og derfor
var der en interesse i så at sige at få justeret på aftalen, sagde fødevaremini-
steren.
Udfordringen var at finde en fornuftig balance mellem fiskeridelen af aftalen
og udviklingsfondsdelen, som hun havde forstået også spillede ind i denne
aftale, at man altså så på støtte til udvikling i Mauretanien som en del af løs-
ningen.
På foranledning af Anne Grete Holmsgaards spørgsmål vedrørende overfi-
skeri sagde fødevareministeren, at hun ikke mente, at der var tale om noget
overfiskeri, men at der var tale om nogle aftaler om fiskerimuligheder, og at de
fiskerimuligheder så ikke blev udnyttet af den, man havde aftalen med, og
som så kunne udnyttes af nogle andre. Det var et fiskeri, som var aftalt, men
som simpelt hen ikke var blevet udnyttet, og det var derfor, der var det store
økonomiske beløb i det, sagde fødevareministeren.
Bjarne Laustsen sagde, at han ikke vidste, hvem der havde presset dem til,
at de skulle sælge deres licenser, eller hvilke muligheder de havde for at fan-
ge deres fisk selv og forarbejde dem selv, hvilket man jo lagde stor vægt på at
gøre i det erhverv. Men her var betingelsen for at få støtten, at de var nødt til
at sælge licenserne, og det, Bjarne Lausten gerne ville have et notat på, var,
hvordan de forhold var skruet sammen.
Man så jo andre steder i forbindelse med landbrugsstøtte, at dér, hvor der var
nogle erhverv i udviklingslandene, som kunne klare sig selv, gjorde EU’s poli-
tik, at den kom til at virke modsat for dem i bestræbelserne på at få en bedre
levestandard og et bedre udbytte af deres egen produktion, sagde Bjarne
Laustsen.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
314
Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun havde forstået det sådan, at EU hav-
de betalt disse 25-30 mio. euro for at have nogle fiskerirettigheder, som man
ikke udnyttede fuldt ud. Hvis man nu gav de licenser tilbage, var der nogle
andre, de ville blive solgt til, fordi Mauretanien var et fattigt land. Men hun syn-
tes, at det ville være mere hensigtsmæssigt at køre en politik, så dette, at de
ikke blev udnyttet fuldt ud, hjalp Mauretanien med at få et lokalt fiskeri op at
stå, frem for at sige til Mauretanien, at de skulle sælge dem til japanerne eller
nordmændene. Anne Grete Holmsgaard mente, at det ville være bedre at
holde på de licenser og stille nogle krav og gå ind i en eller anden form for
samarbejde med Mauretanien om, at de udviklede deres fiskeri.
Formanden gjorde i forbindelse med FRONTEX’ arbejde opmærksom på, at
der kom utroligt mange fattige mennesker fra Vestafrika til De Kanariske Øer
og andre steder som flygtninge. Den hovedforklaring, der blev givet på det,
var de ringe fiskerimuligheder, der var for den lokale befolkning i Vestafrika.
Det havde simpelt hen berøvet dem eksistensgrundlaget, at de havde solgt
deres fiskerimuligheder. Og spurgte man, hvorfor staterne gjorde det alligevel,
var svaret, at det jo var penge ned i deres lommer, for de fik penge fra os,
hvorimod de ikke fik nogen penge fra de fiskere, der lå og fiskede ude på
vandet.
Til gengæld skete der så det, sagde formanden, at de unge mænd – først og
fremmest – satte sig i de ødelagte fiskerbåde og sejlede til De Kanariske Øer.
Derfor sagde man, at EU måtte finde sine prioriteringer, og der troede for-
manden, at man i Europaudvalget var enige om, at det var vigtigt, at der var et
eksistensgrundlag for de fiskere og de menneske, der boede der, så man ikke
fik det enorme flygtningepres.
Formanden sagde, at han i hvert fald personligt ville være glad for det, hvis
fødevareministeren ville fremdrage den problemstilling i forhold til Mauretani-
en, for ingen i Europaudvalget kunne vurderer, om det også konkret gjaldt
Mauretanien. Men man kunne forestille sig, tilføjede formanden, at der også
dér var et problem.
Fødevareministeren sagde, at det var sådan, at EU i dag betalte omkring 86
mio.euro, og at Mauretanien derudover, hvis man udnyttede de licenser fuldt
ud, kunne få yderligere op til 22 mio.euro. Og så var det sådan, at de licenser
der ikke blev udnyttet fuldt ud, udgjorde en manko på omkring 10 mio.euro,
som man ikke fik, fordi fiskerimulighederne ikke blev udnyttet fuldt ud.
Derfor var der fra Mauretaniens side en interesse i også at få en ny aftale for
simpelt hen at kunne udnytte de muligheder.
Fødevareministeren forventede, at slutresultatet ikke ville ende med en be-
sparelse, men i virkeligheden mere ville dreje sig om, hvor pengene skulle
komme fra. Og fødevareministeren gentog, at det så blev en balance mellem,
hvilke penge der kom fra fiskeriområdet, og hvilke der ville komme fra udvik-
lingsområdet. Så forventningen var næppe en besparelse i den aftale, men
mere et spørgsmål om, hvordan man i øvrigt understøttede Mauretanien, og
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
315
hvilken pengekasse de midler så skulle komme fra, sagde fødevareministe-
ren.
Formanden gjorde opmærksom på, at han havde rejst spørgsmål om, at det
væltede ind over grænserne med flygtninge fra Vestafrika, fordi de mennesker
ikke havde noget eksistensgrundlag i deres egne lande, og sagde, at han ville
være dybt taknemlig, hvis fødevareministeren ville bringe det problem op på
mødet.
Formanden tilføjede, at det var klart, at staterne var fattige, og at de fik penge
ned i kassen fra EU for at fratage deres egne befolkninger noget at leve af, og
at de så flygtede de til De Kanariske Øer bl.a. Men hvis vi selv var med til at
skabe bådflygtningene på grund af nogle tossede ordninger, og der var et
konkret eksempel på det, så ville formanden værdsætte det, hvis fødevaremi-
nisteren ville bringe det op.
Formanden tilføjede, at han ikke selv havde nogen enkel løsning på det pro-
blem, det var kompliceret, men det var en vigtig problemstilling at få belyst.
Morten Messerschmidt spurgte i forlængelse af formandens spørgsmål, om
fødevareministeren ikke kunne bekræfte, at rigtigt mange af de flygtninge, der
kom over havet fra Nordafrika, ikke var nordafrikanere, men folk der kom ne-
de fra hele det afrikanske kontinent, og at man derfor ikke kunne sige, at der
var en direkte sammenhæng mellem den fiskeripolitik, EU førte i Mauretanien,
og det meget voldsomme pres af flygtninge, der var på Europa. Morten Mes-
serschmidt sagde, at der ikke var nogen direkte sammenhæng, fordi rigtigt
mange af de flygtninge, der kom derop, blot betragtede Nordafrika som et
transitland.
Bjarne Laustsen sagde, at han var helt på linje med formanden for så vidt
angik Mauretanien, men at han gerne ville vide, om det ikke var muligt, at re-
geringen kunne komme med noget, der fortalte, hvad konsekvenserne ville
være af en sådan fiskeriaftale. Han mente, at man også kunne stille det
spørgsmål, hvordan man kunne understøtte landet, så det selv var i stand til
at fange sine egne fisk. Bjarne Laustsen gjorde opmærksom på, at det efter
Tsunamien havde været et stort problem for lokalbefolkningen, at deres både
og de redskaber, den skulle bruge, var blevet smadret, så man ikke kunne få
gang i erhvervet. Han syntes, at det ville være logisk at tage det væsentlige
spørgsmål op, hvordan vi kunne understøtte dem, så de selv kunne fange
deres fisk og udnytte dem.
Formanden sagde, at det var klart, at flygtningestrømmen, som Morten Mes-
serschmidt have sagt, kom mange steder fra. Men man havde jo nu fået op-
lyst, at den langt overvejende del af dem, der specifikt kom fra Vestafrika på
fiskerbåde til De Kanariske Øer, var den lokale befolkning, de andre kom over
Malta, Cypern op gennem Grækenland.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
316
Formanden gentog, at han ikke så nogen enkel løsning på den problemstil-
ling, men blot ønskede at få bragt den op.
Fødevareministeren sagde, at hun gerne skulle fremhæve den problemstil-
ling i forbindelse med, at man så på, hvilke muligheder der så var for maure-
tanerne, så der ikke var motivation for dem til at søge andre steder hen.
Fødevareministeren tilføjede, at hun ikke ville begynde at rode sig ud i en
fremstilling af, hvor flygtningene kom fra, og hvilke sammenhænge der måtte
være. Hun troede også, at det lå lidt uden for dagsordenen, men hun ville
gerne gøre nogle bemærkninger om det. Og det var også helt uden proble-
mer, sagde hun, for det, parterne bl.a. drøftede i de aftaler, var eksempelvis
en forbedring af forvaltningen af fiskeriet, kystfiskeriet, om man kunne etable-
re nogle særlige ting, om man kunne lave nogle fiskeriudviklingsplaner for at
komme videre. Der var også et spørgsmål om at fremme integrationen af fi-
skerisektoren i den nationale økonomi og i det hele taget at se på infrastruktu-
ren, og hvad der ellers gjorde sig gældende i forbindelse med udviklingen af
kapaciteter i sektoren. Så det var med inde i billedet, og det indgik i de drøf-
telser, der var mellem EU og Mauretanien på området.
6. Siden sidst:
Fødevareministeren: Jeg vil endvidere kort orientere dels om det endelige resul-
tat af forhandlingerne om dels TAC/kvoterne for 2008 dels om vinreformen.
For så vidt angår TAC/kvoterne for 2008 blev der med enstemmighed opnået
politisk enighed om forslaget. For vores vedkommende var det væsentligt, at kvo-
terne følger den biologiske rådgivning, og at fiskeri med selektive redskaber ”be-
lønnes”. Kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak blev forhøjet med 11 pct., hvor
kvoten i Kattegat blev reduceret med 8 pct. Endvidere blev det muliggjort at vide-
reføre det videnskabelige forsøgsfiskeri. Endelig blev det også muligt at gennem-
føre vores planlagte forsøg i Kattegat, hvor alt skal bringes i land – også den
mængde, der normalt ville være udsmid.
Som bekendt blev der også opnået politisk enighed om vinreformen, men altså
uden dansk tilslutning. Reformen indebærer nationale konvolutter til omstrukture-
ringsprogrammer, rydning af 175.000 ha vinarealer og overførsel af midler til
landdistriktspolitikken. For Danmark var det et positivt element, at der i forslaget
var medtaget en revisionsklausul, der forpligter Kommissionen til at gennemføre
en evaluering af reformens virkning i 2012. Men fra dansk side måtte vi i sidste
ende stemme nej, da der i forslaget – i sidste øjeblik blev - indføjet en mulighed
for de enkelte medlemslande til at yde statsstøtte til krisedestillation af overskuds-
svin uden nogen form for tidsbegrænsning og udenfor de almindelige statsstøtte-
regler.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
317
Bjarne Laustsen sagde, at han syntes, at det var fremgået af orienteringen
om, hvad der var sket siden sidst, at fødevareministeren og systemet var
kommet til at rette smed for bager. De hummerfiskere, der ikke fangede torsk,
blev straffet med, at 1 dag på havet talte som 2 ½ dag.
Men nu var systemet jo sådan, sagde Bjarne Laustsen, at man kunne handle
med de der havdage, så hvis man ville undgå, at der blev fanget nogen torsk,
virkede det system ikke, for så kunne man bare købe sig nogle flere havdage.
Han syntes, at det var helt uforståeligt, at man rettede smed for bager i denne
sammenhæng, og han håbede, at fødevareministeren ville være i stand til at
forklare, hvad begrundelsen var.
Socialdemokraterne havde ikke med sin mandatgivning ment, at det var det,
det kunne ende med, sagde Bjarne Laustsen.
Siden Kommissionen og ministrene havde fastlagt disse regler, havde man
fået et forslag om at sænke mindstemålene, sagde Bjarne Lausten og tilføje-
de, at han syntes, det passede utroligt dårligt sammen med, at fødevaremini-
steren havde bedt om at få mandat til at indføre et obligatorisk 120 mm net
med paneler i, således at de små torsk kunne slippe ud, så man kunne fange
dem igen, når de var blevet store. Men nu sænkede man simpelt hen mind-
stemålene, sagde Bjarne Lausten, og det synes han var en dårlig bevarings-
politik, fordi vi netop i Danmark havde indført nogle højere mindstemål både
for, at torskene skulle kunne vokse sig store, og fordi der ikke var nogen øko-
nomi i at fange de små torsk.
Fødevareministeren sagde vedrørende fiskeriaftalen for Kattegat og dette
med, at i de kommende tre måneder – februar, marts, april – ville 1 havdag
tælle som 2 ½ havdag, at det var udtryk for et kompromis, der var blevet ind-
gået.
Sverige havde villet gå meget, meget mere restriktivt til værks på området, og
derfor var det en del af kompromiset, at man var landet på at 1 havdag talte
for 2 ½ havdag i denne periode. Sigtet var simpelt hen at sikre en bæredygtig
udvikling i Kattegat og sørge for, at torskebestanden kunne vinde frem igen.
Sædvanligvis var det sådan, at der også var bifangst af torsk i jomfruhummer-
fiskeriet, og det var så rigtigt, at der havde været eksempler på nogle steder,
hvor det havde været meget begrænset, men sædvanligvis kom der også
torsk med, sagde fødevareministeren. Hun tilføjede, at for de fiskere, som
kunne drive et rent jomfruhummerfiskeri, var der faktisk mulighed for at fiske
uden havdagsbegrænsning i de tre måneder, hvis de benyttede et særligt se-
lektivt redskab med en sorteringsrist, som sorterede torsk fra jomfruhummere.
Så der var altså mulighed for at undgå havdagsbegrænsningen under forud-
sætning af, at man brugte det mere selektive redskab.
Fødevareministeren sagde, at hun syntes, det var en god mulighed, at der var
dette alternativ at gøre brug af, fordi målet var, at man skulle undgå at få torsk
med op i fangsten, og at der derfor var dette krav om, at man skulle benytte et
bestemt redskab.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
318
Bjarne Laustsen sagde, at grunden til, at han havde sagt, at man rettede
smed for bager, selvfølgelig var, at han kendte tallene fra Læsøs fiskeindustri,
og at det var noget med 20 mio.kr., der blev landet for af hummere og for ca.
200.000 kr. af torsk – altså næsten ingenting – så man var altså i stand til at
fiske selektivt allerede i dag.
Bjarne Laustsen sagde, at han aldrig før havde hørt om den mulighed, føde-
vareministeren havde beskrevet, at han selvfølgelig takkede for at blive gjort
opmærksom på den, men at han ikke syntes, at fødevareministeren havde
gjort sig umage for at forklare noget som helst sted, at der var den mulighed.
Om det var en mulighed, man kunne bruge i erhvervet, ville Bjarne Laustsen
lade være usagt, men han syntes, at man her, fordi man ville beskytte torske-
fiskeriet, straffede et andet fiskeri, og at det princip var dårligt.
Formanden spurgte, om Europaudvalget kunne få en sammenligning af den
fiskeriaftale, der var lavet, med ICES’s anbefalinger. ICES havde jo været ude
at sige, at de aldrig før havde oplevet så stor afstand mellem deres biologiske
råd og det endelige resultat, og fødevareministeren havde sagt, at man
tværtimod havde baseret sig meget på ICES.
Fødevareministeren sagde vedrørende Læssøfiskernes problem med deres
jomfruhummerfiskeri, at så vidt hun havde forstået det, var det selektive red-
skab, der var mulighed for at anvende, åbenbart mere anvendt i Sverige, og
at det hidtil ikke havde været anvendt ret meget i Danmark. Derfor var der
måske knap så megen opmærksomhed på det fra fiskernes side, da de altså
ikke havde været vant til at bruge det, men det blev der jo nu mulighed for, og
det syntes fødevareministeren var et godt alternativ.
Fødevareministeren syntes i det hele taget, det var vigtigt, at man havde op-
mærksomheden rettet imod, hvordan man mere selektivt kunne fiske ved at
anvende forskellige redskaber for på den måde at sikre en bæredygtig udvik-
ling.
NOT Vedrørende fiskeriaftalen sagde fødevareministeren til formanden, at der ville
blive lavet en sammenligning mellem ICES’ anbefalinger og aftalen, men at hun
allerede nu ville sige, at man i høj grad havde fulgt de biologiske anbefalinger, der
var kommet, og at der derfor var nogle kvoter, der var gået op, og andre, der var
gået ned. Man havde i høj grad lyttet til den biologiske rådgivning for netop at sik-
re en bæredygtig udvikling, tilføjede hun.
Bjarne Laustsen gjorde opmærksom på, at han tidligere havde stillet
spørgsmål i forbindelse med mindstemål og den logik, der var i, at man hæ-
vede maskestørrelserne for at forsøge at undgå udsmid, og at man gjorde det
obligatorisk i forhold til forsøget i Kattegat, men at man samtidig sænkede
mindstemålet for fisk. Han syntes, at det virkede ulogisk, at man gjorde det,
og spurgte, om de ikke var enige om, at de små torsk ikke skulle fanges, men
skulle have lov til at vokse sig store til senere brug.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
319
Fødevareministeren sagde vedrørende mindstemål for torsk, at det var rig-
tigt, at hun havde sagt, at hun syntes, at mindstemål for torsk i Kattegat burde
følge det, der var EU’s mindstemål for torsk, nemlig de 30 cm, hvor vi havde
ligget på 35 cm, og begrundelsen for, at vi skulle gøre det, var lige præcis at
få reduceret udsmid.
Fødevareministeren sagde, at hun var enig i, at de små torsk ikke skulle fi-
skes, og at hun derfor også meget gerne ville have, at man motiverede til at
anvende selektive fangstredskaber for at undgå det. Derfor var det også et
krav, at man nu i Kattegat skulle anvende net med paneler i for at undgå, at
fiskene overhovedet blev fanget. Det, der var ærgerligt, tilføjede hun, det var,
at hvis man så fangede en torsk på 32 cm, så skulle den smides ud, fordi vi
havde større mindstemål end det, der elles var aftalt i EU.
Sigtet var at reducere udsmid, fordi virkeligheden var, at når en fisk først var
fanget og kommet om bord, så havde den meget lille chance for at kunne
overleve, når den blev smidt ud igen. Derfor gjaldt det om at komme videre i
forhold til selektive fangstredskaber for at få reduceret udsmid.
Bjarne Laustsen sagde, at han havde forstået det sådan, at vi i Danmark
havde haft lov til, og at det var et dansk ønske, at vi skulle have et mindstemål
på 35 cm, og det, han så havde forstået, da han hørte det omtalt første gang,
var, at det var EU, der bad Danmark om at nedsætte det til 30 cm. Men det
var det så ikke. Som han nu have forstået det, var det udelukkende fødeva-
reministeren, der ønskede det. Derfor var det helt uforståeligt for Bjarne
Laustsen, at man skulle ændre en god dansk regel, Danmark havde haft for at
undgå at fange små torsk. Når fødevareministeren nu sagde, at de, der var i
stand til det, skulle fiske selektivt og gå efter det, der var bæredygtigt, og at
der var kvoter til det, så var der efter Bjarne Laustsens opfattelse ingen grund
til at man skulke fiske de små torsk på 30-32 cm.
Fødevareministeren svarede Bjarne Laustsen, at det var en national afgø-
relse, man havde truffet om at have højere mindstemål på fisk, og uanset
hvordan og hvorledes Bjarne Laustsen ellers måtte være blevet vildledt om,
hvem der havde besluttet hvad og sagt hvad, kunne fødevareministeren bare
understreget endnu en gang, at det var en national beslutning, og at det også
var nationalt, at torsken skulle følge EU’s niveau mindstemål i Kattegat.
Sagen var jo, sagde fødevareministeren, at det - alt andet lige - måtte mind-
ske trykket, hvor man ellers havde både fiskekvoten og også havde haft mere
udsmid, fordi vi nu gav mulighed for udnyttelse af torsken ned til de 30 cm for
at undgå, at de blev smidt over bord. Derfor mente fødevareministeren, at det
var hensigtsmæssigt at følge de mindstemål, som også var gældende andre
steder.
Bjarne Laustsen sagde, at hvis man skulle følge den logik, skulle man ingen
mindstemål have.
8. Europaudvalgsmøde 18/1 2008
320
Formanden spurgte, om det gav anledning til yderligere bemærkninger.
Fødevareministeren sagde, at det gav anledning til en vis forundring over,
det, at der ikke var en særlig stor interesse for at formindske udsmiddet. Hun
syntes, at det var et af de helt store problemer, man kæmpede med. Man vid-
ste ikke rigtigt noget om, hvor stort, det var. Der gik mange rygter om, hvor
mange fisk, der blev smidt over bord, og det var klart, at det var en belastning
af bestandene, en belastning af bæredygtigheden, hvis der i stort omfang fo-
regik udsmid. Og dette her var altså et af initiativerne til at reducere omfanget
af udsmid, ligesom det forsøg, der også blev sat i værk nu, hvor man skulle
bringe alt i land fra de fiskebåde, der måtte deltage i forsøget. Det ville kunne
give en meget større viden om, hvad der reelt foregik, hvor stort et det ud-
smid, der var, sagde fødevareministeren, og derfor var det også rigtigt godt, at
man var kommet igennem med, at det ikke blev modregnet på kvoten, for på
den måde kunne man belønne fiskerne for at deltage i det forsøg, som hun
glædede sig til at se resultaterne af.
Formanden sagde, at han syntes, det var en meget vigtig diskussion at få
engang, når Europaudvalget havde tid til det – som regel havde de jo ikke så
god tid – men han syntes, at dette her med udsmid var et vigtigt spørgsmål.
Det sidste tal, formanden havde set, gik på, at det var ½ mio. tons spisefisk
om året i EU-området, der blev kastet over bord, og det var selvfølgelig helt
uacceptabelt, sagde han.
Om man så skulle bruge den ene metode eller den anden metode, og hvilke
erfaringer man havde, troede formanden, at det ville være spændende for
Europaudvalget at drøfte. Det sagde sig selv, at de havde en fælles holdning
og interesse i, at det udsmid blev så lidt som overhovedet muligt.
Formanden takkede fødevareministeren og sagde, at Europaudvalget nu gik
hastigt videre, idet de tog afsked med verdens offentligheden og lukkede dø-
rene.