Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/11-07

1/1
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
9. november 2007
Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/11-07
Til orientering vedlægges det offentlige referat for Europaudvalgets åbne mø-
de den 2. november 2007.
Der udsendes to referater af Europaudvalgets møder. Det ene referat er of-
fentligt og indeholder referat fra alle åbne punkter på Europaudvalgets møder.
Det andet referat er fortroligt, idet det både indeholder referat fra de lukkede
og åbne punkter på dagsordenen. Såfremt der ingen lukkede punkter er på
dagsordenen er det offentlige og fortrolige referat identiske. Det fortrolige
referat udsendes alene til partiernes EU-ordførere.
Det bemærkes, at det offentlige referat er et redigeret referat af Europaud-
valgsmøderne og ikke en ordret gengivelse. Det bemærkes endvidere, at
referatet udsendes af Europaudvalgets sekretariat uden forudgående god-
kendelse af Europaudvalget
Med venlig hilsen
Signe Riis Andersen,
udvalgssekretær
Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
EUU Alm.del Offentligt referat
Offentligt
Yderligere information: www.euo.dk/dagsorden 136
Europaudvalget
REFERAT
AF 6. EUROPAUDVALGSMØDE
Mødedato: Fredag den 2. november 2007
Tidspunkt: kl. 10.00
Sted: Vær. 2-133
Dagsorden Den 12. november 2007
FO 1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets
direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben
Forelæggelse ved justitsministeren
KOM (2006) 0093
KOM (2006) 0093 – bilag 3 (aktuelt notat)
KOM (2006) 0093 – bilag 2 (grundnotat af 3/7-06)
FO 2. Rådsmøde nr. 2827 (retlige og indre anliggender) samt møde i Det
Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge, Island og
Schweiz den 8. – 9. november 2007
Justitsministeren forlægger dagsordenspunkterne 1-12 samt 20
Integrationsministeren forelægger dagsordenspunkterne 13-19
L 3. Eventuelt
Der vedlægges foreløbig oversigt over det under punkt 1 nævnte møde.
Andre arrangementer for Europaudvalgets medlemmer i uge 44:
Ingen
Andre arrangementer for Europaudvalgets medlemmer i uge 45:
Ingen
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding
for tilhørere skal ske senest kl. 12.00 dagen inden mødet ved Europaudvalgets sekretariat
(europaudvalget@ft.dk; tlf. +45 33 37 36 10). Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FO =Forhandlingsoplæg
L =Lukket behandling
137
Rådsmøde (retlige og indre anliggender) samt møde i Det Blandede
Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge, Island og Schweiz
den 8. – 9. november 2007
Revideret foreløbig oversigt, 2. udgave
1. Rådets beslutning om gennemførelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for
så vidt angår vedtagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions
Agentur for Grundlæggende rettigheder for 2007-2012
– Vedtagelse
KOM (2007) 0515
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 4)
2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af mægling på
det civil- og handelsretlige område*
– Politisk enighed
KOM (2004) 0718
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 8)
KOM (2004) 0718 – bilag 1 (grundnotat af 23/2-05)
Udvalgsmødereferat:
(05) side 378 (seneste behandling i EUU 25/11-05)
3. Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i
forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde
– Politisk enighed
KOM (2005) 0475
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 32)
KOM (2005) 0475 – bilag 2 (grundnotat af 30/1-06)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (06) – bilag 495, side 1728 (seneste behandling i
EUU 14/9-07)
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1425 (behandlet i EUU 8/6-
07)
EUU alm. del (06) – bilag 308, side 1087 (behandlet i EUU 13/4-
07)
EUU alm. del (06) – bilag 110, side 484 (behandlet i EUU 1/12-
06)
(05) side 1088 (behandlet i EUU 21/4-06)
FO 4. Rådskonklusioner om Schengen-evalueringen af de nye medlemsstater
og gennemførelsen af SISone4all
– Vedtagelse
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 65)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1428 (seneste behandling i
EUU 8/6-07)
138
5. Schengen-informationssystemet
a. SIS kommunikationsnetværk
– Statusorientering
b. SIS II (*)
– Statusorientering
KOM (2005) 0236*, KOM (2005) 0230 og KOM (2005) 0237
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 72)
KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (06) – bilag 495, side 1734 (seneste behandling i
EUU 14/9-07)
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1428 (behandlet i EUU 8/6-
07)
6. Europol
a. Rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol)
for så vidt angår kapitel 2-3 (artikel 10-21)
– Politisk enighed
KOM (2006) 0817
b. Køreplan for vedtagelse af rådsafgørelsen og indførelse af
fællesskabsfinansiering af Europol
– Orientering
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 75)
KOM (2006) 0817 – bilag 2 (grundnotat af 14/3-07)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1424 (seneste behandling i
EUU 8/6-07)
7. Rådets afgørelse om gennemførelse af Rådets afgørelse om intensivering
af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af
terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet
– Politisk enighed
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 84)
EUU alm. del (06) – bilag 488 (grundnotat og subsidiaritetsnotat
af 24/9-07)
8. Rådsafgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-
medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer.
– Vedtagelse
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 90)
EUU alm. del (06) – bilag 135 (grundnotat af 4/1-07)
139
9. Orientering om mødet den 4.-5. oktober 2007 i Brno, Slovenien, på
ministerniveau (retlige og indre anliggender) mellem EU og landene i det
vestlige Balkan
– Godkendelse
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 100)
10. Rådskonklusioner om cyberkriminalitet
– Vedtagelse
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 105)
11. Rådskonklusioner om menneskehandel
– Vedtagelse
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 109)
12. Budget for C.SIS
a. Udkast til anlægs- og driftsbudget for C.SIS i 2008
– Godkendelse
A-punkt
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 112)
b. Udkast til flerårigt anlægs- og driftsbudget for C.SIS 2008-2010
– Godkendelse
A-punkt
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 112)
13. Forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for
højtkvalificerede arbejdstagere*
– Præsentation og første meningsudveksling
KOM (2007) 0637
Rådsmøde 2827 – bilag 2 (samlenotat side 2)
KOM (2005) 0669 – bilag 1 (grundnotat om en politikplan om
lovlig indvandring)
Rådsmøde 2732 – bilag 8 (fortroligt) (skriftlig forelæggelse til
europaudvalgsmødet 24/5-06)
14. Forslag til rammedirektiv om status for personer, der er indrejst på
medlemsstaternes territorium med henblik på at udøve økonomisk
aktivitet*
– Præsentation og første meningsudveksling
KOM (2007) 0638
Rådsmøde 2827 – bilag 2 (samlenotat side 6)
KOM (2005) 0669 – bilag 1 (grundnotat om en politikplan om
lovlig indvandring)
140
15. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af de
fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære
repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn,
herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen og behandlingen
af visumansøgninger*
– Orientering og drøftelse af visse spørgsmål
KOM (2006) 0269
Rådsmøde 2827 – bilag 2 (samlenotat side 10)
Rådsmøde 2732 – bilag 8 (fortroligt) (skriftlig forelæggelse til
europaudvalgsmødet 24/5-06)
16. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles standarder
og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold*
– Drøftelse af visse spørgsmål
KOM (2005) 0391
Rådsmøde 2827 – bilag 2 (samlenotat side 16)
KOM (2005) 0391 – bilag 1 (grundnotat af 21/3-06)
KOM (2005) 0391 – bilag 2 (høringssvar)
17. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om indførelse af en
forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på,
at Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Letland, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien,
Slovenien og Slovakiet ensidigt anerkender visse dokumenter som
ligestillede med deres nationale visa i forbindelse med transit gennem
deres område* (transit-forslaget), og
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af
beslutning nr. 896/2006/EF om indførelse af en forenklet ordning for
personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af medlemsstaternes
ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og
Liechtenstein i forbindelse med transit gennem deres område* (Schweiz-
forslaget)
– Politisk enighed
KOM (2007) 0508
Rådsmøde 2827 – bilag 4 (revideret tillæg til samlenotat)
18. Euromed-ministermøde om migration den 18.-19. november 2007 –
udkast til politiske konklusioner fra mødet
– Orientering og eventuel vedtagelse
Rådsmøde 2827 – bilag 2 (samlenotat side 27)
19. EU-Latinamerika ekspertseminar om migration
– Orientering
Rådsmøde 2827 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)
141
20. Rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe og
alternative sanktioner
– Drøftelse af visse spørgsmål
Rådsmøde 2827 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
EUU alm. del (06) – bilag 233 (grundnotat af 5/3-07)
21. Eventuelt
∗
Forslagene er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Punkterne 1 til 12 og 20 hører under Justitsministeriets ressort. Punkterne 13 til 19 hører under
Integrationsministeriets ressort.
22. Siden sidst:
Ingen punkter
Europaudvalget
REFERAT
AF. 6. EUROPAUDVALGSMØDE
142
Dato: 2. november 2007
Tidspunkt: kl. 10.00
Sted: 2-133
Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V)
næstformand, Per Kaalund (S).
Desuden deltog: Justitsminister Lene Espersen og integrationsminister
Rikke Hvilshøj.
FO Punkt 1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets
direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben
KOM (2006) 0093
KOM (2006) 0093 – bilag 3 (aktuelt notat)
KOM (2006) 0093 – bilag 2 (grundnotat af 3/7-06)
Justitsministeren: Denne sag, som jeg nævner til forhandlingsoplæg, angår
Kommissionens forslag til ændring af våbendirektivet, så det opfylder kravene i
FN’s våbenprotokol fra 2001.
Forslaget bliver sat på dagsordenen til vedtagelse ved Corepers møde den 14. og
15. november 2007 med henblik på en efterfølgende 1. læsnings løsning i Euro-
pa-Parlamentet og senere A-punkts vedtagelse i Rådet.
Jeg er klar over, at jeg kommer i Europaudvalget i god tid, men når jeg alligevel
var herovre, og det er mig, der har ansvaret, syntes jeg, det var det rigtigt at få
forslaget drøftet med jer i dag.
Indholdet af forslaget til ændringsdirektivet er nærmere beskrevet under pkt. 1. i
samlenotatet.
Det fremlagte forslag indeholder det portugisiske formandskabs sammenskrivning
af det oprindeligt fremsatte forslag fra Kommissionen og 50 ændringsforslag, der
efterfølgende er blevet fremsat af Europa-Parlamentet.
Baggrunden for Kommissionens oprindelige forslag var et ønske om at gennem-
føre den del af FN’s våbenprotokol, der hører under EU’s kompetence, og derved
gøre det muligt for de medlemsstater, der har undertegnet protokollen, at få pro-
tokollen ratificeret.
Europa-Parlamentet mente, at Kommissionens oprindelige forslag var for uambi-
tiøst, og at man skulle benytte lejligheden til også at indføre regler, der kan for-
bedre personsikkerheden.
Europa-Parlamentet har derfor bl.a. fremsat ændringsforslag om, at der indføres
en mere omfattende registrering og mærkning af skydevåben. Formålet med det-
te er, at det skal være muligt at identificere og spore skydevåben tilbage til deres
leverandører, erhververe eller besiddere.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
143
I Danmark bliver konsekvensen heraf, at politiets nuværende våbenregister skal
udbygges for at indeholde alle de oplysninger, der kræves for at opfylde forpligtel-
serne i Europa-Parlamentets forslag.
En sådan udbygning af registret vil sandsynligvis have økonomiske konsekven-
ser, men der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nærmere beregninger fra
Rigspolitiet om dette.
Regeringen er under alle omstændigheder overordnet meget positiv over for for-
slaget. Regeringen lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at forslagets
formål er at sikre en mere effektiv kontrol med skydevåben inden for EU, og gør
det muligt for Danmark at ratificere FN’s våbenprotokol.
FO Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at Danmark tilslutter sig en vedtagelse
af ændringsforslaget, idet Danmark lægger vægt på, at der sikres en mere effek-
tiv kontrol med skydevåben, og at ratifikation af FN’s våbenprotokol muliggøres.
Formanden gjorde den principielle bemærkning, at dagsordenspunktet ved-
rørende våben var kommet på Europaudvalgets dagsorden med meget kort
varsel – endda til forhandlingsoplæg. Det giver medlemmerne dårlige vilkår
for at tage stilling til forhandlingsoplægget.
Hun tilføjede som radikal ordfører, at Det Radikale Venstre synes, forslaget er
en glimrende idé, så Det Radikale Venstre kunne godt støtte forhandlingsop-
lægget.
Per Kaalund havde ikke haft lejlighed til at læse papirerne vedrørende dette
dagsordenspunkt, da det var kommet på med så kort varsel, men det lød rig-
tigt, hvad justitsministeren sagde.
Justitsministeren var enig i, at det var meget utilfredsstillende, at dagsor-
denspunktet var kommet på med så kort varsel, men hun havde først fået at
vide dagen før eller den foregående aften, at sagen ville komme op. Det var
det portugisiske formandskabs vane at tilrettelægge arbejdet på den måde.
Når hun alligevel kom i Europaudvalget, ville hun helst selv forelægge sagen,
som lå inden for hendes ansvarsområde, i stedet for at få en anden minister til
at forelægge den næste fredag.
Politisk mente hun, sagen var uproblematisk, for selvfølgelig skal vi sikre os,
at våbenkontrollen skal gennemføres i alle lande, og at Europa-Parlamentet
strammer op, er bestemt i vores interesse.
Formanden konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
144
FO Punkt 2. Rådsmøde nr. 2827 (retlige og indre anliggender) samt møde i
Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge, Island
og Schweiz den 8. – 9. november 2007
Justitsministeren forelagde dagsordenens punkter 1-12 og 20.
Integrationsministeren forelagde dagsordenens punkter 13-19.
Justitsministeren: Torsdag og fredag i næste uge afholdes der rådsmøde om
retlige og indre anliggender i Bruxelles.
Et samlenotat om de sager, som er på dagsordenen for mødet, er på sædvanlig
vis sendt til udvalget i sidste uge.
For et enkelt punkts vedkommende – nr. 20 om betingede domme og prøveløs-
ladelser – er samlenotatet desværre først sendt til udvalget i tirsdags. Den sene
oversendelse skyldes, at det først sent mandag stod klart, at formandskabet ville
sætte sagen på rådsmødedagsordenen.
Inden jeg herefter redegør for rådsmødet, skal jeg oplyse, at jeg agter at forelæg-
ge én sag for Europaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg. Det drejer sig
om sagen under dagsordenspunkt 4 om Schengen-evaluering af ni af de nye
medlemslande.
Integrationsministeren: Jeg forelægger dagsordenspunkterne 13-19.
Jeg vil orientere om alle punkterne på nær punkt 19, hvor jeg henviser til
det oversendte notat. Alle punkterne forelægges til orientering.
1. Rådets beslutning om gennemførelse af forordning (EF) nr. 168/2007
for så vidt angår vedtagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske
Unions Agentur for Grundlæggende rettigheder for 2007-2012
– Vedtagelse
KOM (2007) 0515
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Justitsministeren: Dagsordenspunkt 1 er taget af dagsordenen for rådsmødet.
Per Kaalund forstod, at punktet var udgået af dagsordenen, og spurgte hvor-
for. Han mindede om den diskussion, der er om afgrænsningen mellem det,
EU tager sig af, og det, Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen tager
sig af, og ville gerne vide, om det var den diskussion, der lå bag det forhold, at
punktet var taget af dagsordenen. Han tilføjede, at i Europarådet sagde man
hele tiden, at der ikke var så mange penge på budgettet at gøre godt med,
mens der er masser af penge i EU-sammenhæng.
Justitsministeren svarede, at sagen var taget af dagsordenen, fordi Europa-
Parlamentets udtalelse ikke foreligger.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
145
2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af
mægling på det civil- og handelsretlige område*
– Politisk enighed
KOM (2004) 0718
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 8)
KOM (2004) 0718 – bilag 1 (grundnotat af 23/2-05)
Udvalgsmødereferat:
(05) side 378 (seneste behandling i EUU 25/11-05)
Justitsministeren: Formandskabet vil på rådsmødet søge at opnå politisk enig-
hed om direktivet, men da forslaget er omfattet af det danske forbehold, vil jeg
nøjes med at henvise til samlenotatet.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
146
3. Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i
forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde
– Politisk enighed
KOM (2005) 0475
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 32)
KOM (2005) 0475 – bilag 2 (grundnotat af 30/1-06)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (06) – bilag 495, side 1728 (seneste behandling i
EUU 14/9-07)
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1425 (behandlet i EUU 8/6-
07)
EUU alm. del (06) – bilag 308, side 1087 (behandlet i EUU 13/4-
07)
EUU alm. del (06) – bilag 110, side 484 (behandlet i EUU 1/12-
06)
(05) side 1088 (behandlet i EUU 21/4-06)
Justitsministeren: Sagen har tidligere været nævnt i udvalget, senest i forbin-
delse med rådsmødet den 18. september 2007. Ved det sidste rådsmøde i sep-
tember 2007 kom der endelig efter næsten 2 års forhandlinger skub i tingene, da
det lykkedes at blive enige i Rådet om rammeafgørelsens anvendelsesområde og
om ordningen for videregivelse af oplysninger til tredjelande.
Siden september har det portugisiske formandskab arbejdet intenst for at kunne
forelægge resten af udkastet for Rådet med henblik på at opnå politisk enighed i
forbindelse med det kommende rådsmøde i november.
Som jeg redegjorde for i forbindelse med min seneste forelæggelse af sagen,
støttede vi fra dansk side det portugisiske formandskabs oplæg om at begrænse
rammeafgørelsens anvendelsesområde til kun at omfatte grænseoverskridende
udveksling af oplysninger, men jeg nævnte også, at der fortsat var en række ude-
ståender, der skulle afklares, før vi fra dansk side kunne tilslutte os forslaget i dets
helhed.
Det drejede sig navnlig om 3 emner:
1) Overtagelse af slettefrister i forbindelse med modtagelse af oplysninger fra et
andet medlemsland.
2) Forholdet mellem rammeafgørelsen og databeskyttelsesregler i andre EU-
retsakter.
3) En pligt for myndighederne til af egen drift i hver enkelt sag at underrette en
person om indsamling og behandling af oplysninger om den pågældende.
Med hensyn til det første udestående vedrørende slettefristerne er der fundet et
kompromis, der forhåbentligt vil føre til en mindre administrativ byrde for myndig-
hederne end den ordning, som ellers tegnede sig.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
147
Spørgsmålet er forenklet beskrevet, om Danmark skal overtage den spanske slet-
tefrist, når vi modtager en oplysning fra Spanien, eller om det er de almindelige
danske frister, der gælder.
Danmark har sammen med Sverige fremlagt et kompromisforslag, som ændrer
ordningen fra, at et medlemsland i alle tilfælde, hvor en oplysning fremsendes,
også skulle overtage afsenderlandets slettefrister, til, at dette kun skal ske, når
afsenderstater har anmodet om det.
Med denne ændring tages der både hensyn til, at der kan være tilfælde, hvor der
er behov for, at f.eks. Spanien kan bede Danmark om at slette en oplysning inden
for en bestemt frist, og til at det enkelte medlemsland ikke i alle tilfælde forpligtes
til at administrere andre landes frister.
Det andet udestående vedrører som nævnt forholdet til andre EU-retsakter, og på
dette punkt har Rådets Juridiske Tjeneste fremlagt en løsning. Løsningen – der er
nærmere omtalt i samlenotatet – tager højde for, at der kan være databeskyttel-
sesregler i andre EU-retsakter, som er udarbejdet med særlige systemer eller
situationer for øje, og som derfor bør gå forud for rammeafgørelsen. Denne løs-
ning bør vi fra dansk side støtte.
Det tredje udestående var bestemmelsen om underretningspligt for myndighe-
derne. Bestemmelsen har været genstand for mange drøftelser, og det portugisi-
ske formandskab har forelagt et kompromis, hvor man i vidt omfang overlader det
til medlemsstaterne at fastlægge indholdet af underretningsordningen. Set i lyset
af forhandlingssituationen er dette et kompromis, vi fra dansk side bør acceptere.
For de nærmere detaljer om de øvrige bestemmelser vil jeg henvise til det over-
sendte samlenotat, men situationen er altså den, at vi fra dansk side – efter at
have indgået en række kompromisser – nu ser os i stand til at acceptere det sam-
lede udkast til rammeafgørelsen.
Vi kunne godt have ønsket os en mere klar og enkel formuleret rammeafgørelse,
men vi har opnået et resultat, som på den ene side vil sikre et solidt databeskyt-
telsesmæssigt grundlag for informationsudvekslingen mellem medlemslandene
og på den anden side ikke vil indebære, at den måde, som politiet, anklagemyn-
digheden og domstolene i dag behandler personoplysninger på, bliver væsentligt
begrænset eller besværliggjort. Det opfatter jeg som en succes, når man tager
udgangspunktet og de meget langvarige forhandlinger i betragtning.
Lad mig afslutte dette punkt med at sige, at vi fra dansk side fortsat opretholder
vores parlamentariske forbehold på grund af grundlovens § 19, stk. 1.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
148
FO 4. Rådskonklusioner om Schengen-evalueringen af de nye
medlemsstater og gennemførelsen af SISone4all
– Vedtagelse
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 65)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1428 (seneste behandling i
EUU 8/6-07)
Justitsministeren: Som jeg nævnte indledningsvist, forelægges dette punkt med
henblik på forhandlingsoplæg.
Sagen drejer sig om ophævelse af den indre grænsekontrol i forhold til ni af de
lande, der blev medlemmer af EU i 2004.
Det følger af den såkaldte tiltrædelsesakt, at det er Rådet, som afgør, hvornår
den indre grænsekontrol i forhold til de nye medlemslande ophæves.
Rådet kan imidlertid først træffe denne afgørelse, når det i overensstemmelse
med de relevante Schengenevalueringsprocedurer er sikret, at de nødvendige
betingelser for gennemførelse af alle Schengenreglerne er opfyldt i de pågæl-
dende lande. Afgørelsen træffes efter høring af Europa-Parlamentet.
Det forventes, at Parlamentets udtalelse foreligger i midten af november, og for-
mandskabet arbejder derfor efter den tidsplan, at den formelle rådsafgørelse om
ophævelse af den indre grænsekontrol træffes på rådsmødet i december.
Det er imidlertid formandskabets tanke, at Rådet allerede på rådsmødet i novem-
ber skal vedtage en række konklusioner om Schengenevalueringen, som reelt vil
indebære en stillingtagen til, om den indre grænsekontrol vil kunne ophæves.
Formandskabet vil således efter det oplyste lægge op til, at Rådet skal konklude-
re, at evalueringsprocedurerne har vist, at de nødvendige betingelser er opfyldt i
de ni lande.
Som nærmere omtalt i samlenotatet har der igennem mere end to år været gen-
nemført et omfattende evalueringsarbejde.
I alle ni lande er der gennemført adskillige evalueringsbesøg af eksperthold fra de
nuværende Schengenlande, og på baggrund af besøgene har de forskellige eks-
perthold udarbejdet en række evalueringsrapporter, som er blevet forelagt for
arbejdsgruppen om Schengenevaluering til diskussion og godkendelse. Det er
fremgået af evalueringsrapporterne, på hvilke områder Schengenreglerne allere-
de er gennemført tilstrækkeligt i de forskellige lande, og hvor der fortsat har været
behov for forbedringer.
Evalueringsarbejdet er nu nået så langt, at arbejdsgruppen om Schengenevalue-
ringen i sidste uge kunne vedtage en sammenfattende vurdering, hvorefter alle ni
lande har vist, at de er tilstrækkeligt forberedte til at kunne anvende Schengen-
reglerne på en tilfredsstillende måde.
Jeg kan i den forbindelse nævne, at på samme måde som da de nordiske lande i
sin tid blev evalueret, for at vi kunne blive en del af Schengensamarbejdet, har
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
149
arbejdsgruppen fundet, at der er områder, hvor de ni medlemslande kan forbedre
sig, og som der derfor vil skulle følges op på. For eksempel vil det være nødven-
digt at følge udviklingen i Estland tæt i de kommende år, så det sikres, at der fort-
sat er et tilstrækkeligt antal grænsekontrollanter ved Estlands ydre grænser.
Arbejdsgruppen konkluderer imidlertid sammenfattende, at der ikke er noget til
hinder for, at der træffes afgørelse om at ophæve den indre grænsekontrol fra 21.
december 2007 for sø- og landegrænser og fra 30. marts 2008 for luftgrænser.
Som nævnt forventes det, at formandskabet vil lægge op til, at Rådet skal konklu-
dere, at evalueringsprocedurerne har vist, at de nødvendige betingelser er opfyldt
i de ni lande.
FO Regeringen har tænkt sig at tilslutte sig disse konklusioner.
Den danske holdning har fra start været, at der skulle foreligge en tilfredsstillende
evaluering, for at den indre grænsekontrol i forhold til de ni lande kunne ophæves.
Og situationen er nu den, at der efter et omfattende evalueringsarbejde foreligger
en tilfredsstillende evaluering, og regeringen vil derfor med glæde tilslutte sig
konklusionerne.
Jeg synes godt, at man uden at blive for højstemt kan konstatere, at ophævelsen
af den indre grænsekontrol i forhold til de ni lande vil være en meget principiel og
betydningsfuld beslutning – ikke blot for de ni medlemslande, men for hele EU.
Elisabeth Arnold forstod, at de 9 lande alle er meget interesseret i at komme
med i Schengensamarbejdet så hurtigt som muligt, men spurgte, om der ikke
er nogle af de gamle Schengenlande, som er betænkelige ved forslaget.
Per Kaalund henviste til, at der i samlenotatet står, at der mangler rådskon-
klusioner. Han spurgte, om de foreligger på nuværende tidspunkt.
Justitsministeren svarede Elisabeth Arnold, at hun ikke havde informationer
om, at der skulle nære nogen af de gamle Schengenlande, der var bekymre-
de. Hun troede, de ville være positive på rådsmødet.
NOT Hun svarede Per Kaalund, at rådskonklusionerne nu foreligger, og lovede at
fremsende dem.
Per Kaalund kunne støtte forhandlingsoplægget.
Formanden sagde for god ordens skyld, at Det Radikale Venstre støtter for-
handlingsoplægget.
Hun havde fået en mail fra Morten Messerschmidt, som førte valgkamp i
Nordjylland, om, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte forhandlingsoplægget.
Normalt accepterede hun ikke den slags skriftlige meddelelser, men under
hensyn til valgkampen ville hun med udvalgets tilladelse undtagelsesvist gøre
det.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
150
5. Schengen-informationssystemet
a. SIS kommunikationsnetværk
– Statusorientering
b. SIS II (*)
– Statusorientering
KOM (2005) 0236*, KOM (2005) 0230 og KOM (2005) 0237
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 72)
KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (06) – bilag 495, side 1734 (seneste behandling i
EUU 14/9-07)
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1428 (behandlet i EUU 8/6-
07)
Justitsministeren: Punkt 5 vedrører status for arbejdet med SIS-netværket og
SIS-II, og der er nærmest tale om et fast punkt på dagsordenen for rådsmøder
om retlige og indre anliggender.
Siden samlenotatet blev sendt til udvalget i sidste uge, har vi fået oplyst, at for-
mandskabet vil lægge op til, at Rådet skal godkende, at der indgås en kontrakt
med det firma, som har vundet den licitationsrunde, der er omtalt i samlenotatet
under plan A.
Kontrakten skal sikre, at der er et netværk, som SIS kan køre på i perioden fra
udløbet af den nuværende kontrakt i november 2008 og frem til det tidspunkt,
hvor SIS II er klar til brug.
Det er formandskabets vurdering, at det pågældende firma har afgivet det både
teknisk og økonomisk set bedste bud, og vi kan derfor fra dansk side tilslutte os
formandskabets oplæg.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
151
6. Europol
a. Rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed
(Europol) for så vidt angår kapitel 2-3 (artikel 10-21)
– Politisk enighed
KOM (2006) 0817
b. Køreplan for vedtagelse af rådsafgørelsen og indførelse af
fællesskabsfinansiering af Europol
– Orientering
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 75)
KOM (2006) 0817 – bilag 2 (grundnotat af 14/3-07)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1424 (seneste behandling i
EUU 8/6-07)
Justitsministeren: Udvalget er tidligere blevet orienteret om arbejdet med den
rådsafgørelse, som skal erstatte den nuværende konvention vedrørende Euro-
pols virksomhed.
På rådsmødet i juni blev der opnået politisk enighed om de grundlæggende be-
stemmelser i kapitel 1, og formandskabet forventes nu at lægge op til, at der på
det kommende rådsmøde opnås politisk enighed om forslagets kapitel 2 og 3.
Jeg kan kort oplyse, at vi fra dansk side ikke har bemærkninger til de to kapitler.
Kapitel 2 drejer sig om Europols systemer til behandling af blandt andet person-
oplysninger, og kapitel 3 indeholder en række bestemmelser om, bl.a. hvor længe
oplysninger må opbevares af Europol. Der er for begge kapitlers vedkommende i
det væsentlige tale om en videreførelse af de gældende regler.
Fra dansk side vil vi i øvrigt tage orienteringen om køreplanen for vedtagelsen af
rådsafgørelsen og indførelse af fællesskabsfinansiering af Europol til efterretning.
Også i denne sag vil vi opretholde et parlamentarisk forbehold af hensyn til grund-
lovens § 19, stk. 1.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
152
7. Rådets afgørelse om gennemførelse af Rådets afgørelse om
intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om
bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet
– Politisk enighed
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 84)
EUU alm. del (06) – bilag 488 (grundnotat og subsidiaritetsnotat
af 24/9-07)
Justitsministeren: Dagsordenspunkt 7 vedrører en rådsafgørelse, der skal følge
op på den afgørelse om at omdanne Prümtraktaten til EU-lovgivning, som der
blev opnået politisk enighed om på rådsmødet i juni.
Formålet med den foreliggende afgørelse er at fastlægge de fælles bestemmel-
ser, der er nødvendige for den administrative og tekniske gennemførelse af
Prümafgørelsen.
Gennemførelsesafgørelsen skal suppleres af et bilag med yderligere tekniske og
administrative specifikationer, som endnu ikke er færdigdrøftet.
Formandskabet har imidlertid ønsket allerede nu at få fastlagt politisk enighed om
forslaget til rådsafgørelse, og vi kan fra dansk side tilslutte os dette, idet vi lægger
vægt på, at en sådan enighed ikke binder medlemslandene i forbindelse med de
kommende drøftelser om bilaget.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
153
8. Rådsafgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-
medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer
– Vedtagelse
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 90)
EUU alm. del (06) – bilag 135 (grundnotat af 4/1-07)
Justitsministeren: Punktet drejer sig om en rådsafgørelse, der skal forbedre
samarbejdet mellem EU-medlemslandenes særlige indsatsenheder i krisesituati-
oner, og formandskabet ønsker at opnå politisk enighed om forslaget på rådsmø-
det i november.
Tanken bag forslaget er at opstille visse grundlæggende retlige rammer, som skal
gælde i tilfælde, hvor f.eks. Danmark vælger at anmode Tyskland om at yde
mandskabsmæssig bistand i forbindelse med en flykapring eller gidseltagning på
dansk territorium.
Det skal fremhæves, at forslaget hverken vil indebære en pligt for medlemslan-
dene til at bede om bistand fra andre landes indsatsenheder, hvis der skulle opstå
en krisesituation, eller en pligt til at yde en sådan bistand. Ordningen bygger med
andre ord på frivillighed.
I de tilfælde, hvor f.eks. Danmark måtte vælge at bede om bistand fra de tyske
myndigheder, følger det imidlertid af forslaget, at de tyske embedsmænd i givet
fald handler under instruks fra de danske myndigheder og på deres ansvar, og at
de tyske embedsmænd skal handle i overensstemmelse med såvel dansk som
tysk lovgivning.
Forslaget bestemmer endvidere bl.a., at embedsmænd, der handler på et andet
lands territorium, skal sidestilles med det pågældende lands egne embedsmænd,
når det gælder civilretligt og strafferetlige ansvar.
Fra dansk side har vi sat spørgsmålstegn ved, om forslaget i det hele taget er
nødvendigt. Vi har i den forbindelse givet udtryk for, at spørgsmålet om assistan-
ce fra indsatsenheder fra andre medlemslande mest hensigtsmæssigt løses gen-
nem bilaterale aftaler. Vi har også peget på, at det selv efter en gennemførelse af
forslaget fortsat vil være nødvendigt med bilaterale aftaler til at udfylde forslagets
meget generelle rammer.
Der har imidlertid været meget bred opbakning til forslaget blandt de øvrige lande,
og selve reglerne i forslaget er for så vidt fornuftige nok. Da Danmark endvidere
hverken forpligtes til at anmode om eller til at yde bistand, vil Danmark i lyset af
forhandlingssituationen tilslutte sig politisk enighed om forslaget.
Vi vil dog af hensyn til grundlovens § 19, stk. 1, opretholde et parlamentarisk for-
behold.
Per Kaalund henviste til, at der på side 94 i samlenotatet står under overskrif-
ten ”Gældende dansk ret”: ”Som nævnt vil forslaget for Danmarks vedkom-
mende navnlig berøre bistand til eller fra Politiets Aktionsstyrke (AKS).” Det
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
154
kunne han godt forstå. Men når der står ”navnlig”, hvem andre end Politiets
Aktionsstyrke tænker man så på? Han tilføjede, at vi ingen mulighed har for
militær indsats.
Under samme punkt står der: ”For så vidt angår dansk bistand til en anden
medlemsstat i en krisesituation vil det således være Rigspolitichefen, som
vurderer, om AKS kan og bør yde bistand.” Det syntes han var logisk. Men så
står der i andet afsnit: ”Med hensyn til de tilfælde, hvor bistand fra et andet
medlemsland måtte findes relevant til løsning af en krisesituation i Danmark,
vil de berørte danske myndigheder kunne rette henvendelse til de relevante
myndigheder i det pågældende medlemsland.” Vil det sige, at et hvilket som
helst tilfældigt lands myndigheder kan rette henvendelse til en tilfældig myn-
dighed i et andet medlemsland, og at det ikke koordineres centralt?
I høringssvaret fra Amnesty International taler man om, at der er behov for
udarbejdelse af lovgivning på området, som med hensyn til stafansvar udtryk-
keligt sidestiller polititjenestemænd fra en anden medlemsstat med danske
polititjenestemænd. Han spurgte, om Justitsministeriet har overvejet, om der
er et sådant behov.
Justitsministeren svarede på Per Kaalunds første spørgsmål, at når det
f.eks. drejer sig om gidselstagning, kan man sagtens forestille sig, at andre
myndigheder end politiet kan komme på banen.
Hun kunne garantere for, at to tilfældige myndigheder ikke uden videre kunne
tale med hinanden. I Danmark har vi valgt at sige, at det er Rigspolitichefen,
der har den koordinerende rolle. Men f.eks. i forbindelse med flykapringer er
der bestemte myndigheder, f.eks. luftfartsmyndighederne, der har behov for at
tale med hinanden om forskellige ting.
Med hensyn til behovet for lovgivning sagde justitsministeren, at det skal fast-
sættes, at der gælder de samme regler for de embedsmænd, som kommer
hertil, som der gør de for danske embedsmænd, hvis de f.eks. i forbindelse
med terroraktioner begår strafbare handlinger.
Per Kaalund pegede på, at militæret har en række magtmidler, som sagtens
kunne nyttiggøres i krisesituationer, og spurgte, om dansk militær kapacitet
kan anvendes i et andet EU-land, når vi har et forsvarsforbehold.
Justitsministeren bekræftede, at der i dag er et samarbejde mellem politiet
og militæret i visse situationer, f.eks. hvor politiet har behov for at låne noget
af forsvarets materiel. I og med at vi er fuldstændigt enerådige med hensyn til,
hvad der skal foregå, holder vi os inden for de danske regler i dag. Forsvars-
forbeholdet har ingen betydning.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
155
9. Orientering om mødet den 4.-5. oktober 2007 i Brno, Slovenien, på
ministerniveau (retlige og indre anliggender) mellem EU og landene i
det vestlige Balkan
– Godkendelse
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 100)
Justitsministeren nævnte ikke dette punkt.
10. Rådskonklusioner om cyberkriminalitet
– Vedtagelse
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 105)
Justitsministeren nævnte ikke dette punkt.
11. Rådskonklusioner om menneskehandel
– Vedtagelse
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 109)
Justitsministeren nævnte ikke dette punkt.
12. Budget for C.SIS
a. Udkast til anlægs- og driftsbudget for C.SIS i 2008
– Godkendelse
A-punkt
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 112)
b. Udkast til flerårigt anlægs- og driftsbudget for C.SIS 2008-2010
– Godkendelse
A-punkt
Rådsmøde 2827 – bilag 1 (samlenotat side 112)
Justitsministeren nævnte ikke dette punkt.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
156
13. Forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for
højtkvalificerede arbejdstagere*
– Præsentation og første meningsudveksling
KOM (2007) 0637
Rådsmøde 2827 – bilag 2 (samlenotat side 2)
KOM (2005) 0669 – bilag 1 (grundnotat om en politikplan om
lovlig indvandring)
Rådsmøde 2732 – bilag 8 (fortroligt) (skriftlig forelæggelse til
europaudvalgsmødet 24/5-06)
Integrationsministeren: Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et direktiv-
forslag om betingelser for indrejse og ophold for højtkvalificerede indvandrere.
Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold for retlige og indre anliggender, og
Danmark vil derfor ikke blive bundet af direktivet, når det er vedtaget.
Formålet med direktivforslaget er at forbedre EU’s muligheder for at tiltrække – og
om nødvendigt at fastholde – højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande for at
forbedre EU’s konkurrenceevne.
Kommissionen foreslår indførelsen af en særlig ”fast track” procedure i medlems-
staterne, som skal medvirke til en hurtig udvælgelse af højt kvalificerede indvan-
drere. Udvælgelsen skal ske på baggrund af en række fælles kriterier, herunder
ansættelseskontrakt, erhvervsmæssige kvalifikationer og en løn, der svarer til et
minimumsniveau, der fastsættes på nationalt plan.
Endvidere skal der indføres et såkaldt ”Blue Labour Card”, som skal give ret til
ophold og arbejde i to år i en bestemt medlemsstat. Opholdskortet vil derefter
kunne forlænges, og efter et vist antal år vil det give ret til også at opholde sig og
arbejde i de øvrige medlemsstater, hvis man opfylder bestemte betingelser.
Regeringen er tilfreds med forslaget, fordi spørgsmålet om tiltrækning af højtkvali-
ficeret arbejdskraft fra tredjelande netop er højtprioriteret i Danmark.
Elisabeth Arnold havde lagt mærke til, at integrationsministeren sagde, at
regeringen var positiv over for forslagene under dagsordenens punkt 13 og
14. Derfor ville hun gerne vide, om Danmark overhovedet har mulighed for at
tilslutte sig ordningerne på den ene eller den anden måde, idet hun pegede
på, at det dels kræver accept fra alle medlemslande, dels at vi accepterer, at
arbejdstagere, som er godkendt i andre EU-lande, kan komme til Danmark.
Integrationsministeren henviste til, at hun havde sagt, at punkterne var for-
beholdsbelagt, så derfor kunne Danmark ikke tilslutte sig dem. Den positive
holdning består i, at vi vil udtrykke, at vi synes, det er positivt, at man drøfter
mulighederne for at få højtkvalificerede medarbejdere til EU-landene, sådan
som den danske regering er kommet med et udspil til for Danmarks vedkom-
mende.
Elisabeth Arnold var glad for at få præciseret, at forbeholdet forhindrer Dan-
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
157
mark i at blive en del af ordningen.
Integrationsministeren var klar over, at vi ikke kan tilslutte os ordningen
umiddelbart, men hun ville følge området nøje og se, hvad det ender med,
således at vi kan sørge for, at der i hvert fald ikke i Danmark blive lavet unø-
dige barrierer.
Elisabet Arnold spurgte, hvordan integrationsministeren vil sikre sig, at der
ikke i Danmark vil være flertal for etablering af unødige barrierer.
Integrationsministeren sagde, at vi selvfølgelig kun kan gøre det inden for
dansk lovgivnings rammer. Men hvis vi synes, der er nogle ting, der skal ænd-
res, for at det kan spille positivt sammen med EU’s regler, så kan vi se på den
danske lovgivning.
Elisabeth Arnold sagde, at der så skal være flertal for det i Folketinget.
Indenrigsministeren gav hende ret i den betragtning.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
158
14. Forslag til rammedirektiv om status for personer, der er indrejst på
medlemsstaternes territorium med henblik på at udøve økonomisk
aktivitet*
– Præsentation og første meningsudveksling
KOM (2007) 0638
Rådsmøde 2827 – bilag 2 (samlenotat side 6)
KOM (2005) 0669 – bilag 1 (grundnotat om en politikplan om
lovlig indvandring)
Integrationsministeren: Kommissionen vedtog ligeledes den 23. oktober 2007
et direktivforslag om en enkelt procedure for udstedelse af en samlet opholds- og
arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for arbejdskraftindvandrere, der
opholder sig lovligt i en medlemsstat.
Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold for retlige og indre anliggender, og
Danmark vil derfor ikke blive bundet af direktivet, når det er vedtaget.
Kommissionen foreslår, at der skal indføres en enkelt procedure for udstedelse af
opholds- og arbejdstilladelse og en samlet arbejds- og opholdstilladelse.
Kommissionen foreslår desuden, at der skal være ligebehandling mellem arbejds-
tagere fra tredjelande og medlemsstaternes egne statsborgere for så vidt angår
rettigheder på en række arbejdsmarkedsrelaterede områder, herunder arbejds-
forhold, sociale ydelser mv.
Forslaget anfører de områder, hvor der skal indføres ligebehandling, men define-
rer ikke indholdet af rettighederne.
Regeringen er positiv over for forslaget.
Vi er selvfølgelig i gang med at studere direktivet i detaljer og vil lave en nærmere
analyse af, om de danske regler adskiller sig fra direktivforslagets bestemmelser.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
159
15. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære
repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske
kendetegn, herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen
og behandlingen af visumansøgninger*
– Orientering og drøftelse af visse spørgsmål
KOM (2006) 0269
Rådsmøde 2827 – bilag 2 (samlenotat side 10)
Rådsmøde 2732 – bilag 8 (fortroligt) (skriftlig forelæggelse til
europaudvalgsmødet 24/5-06)
Integrationsministeren: Jeg har senest forud for rådsmødet den 24. juli 2006
orienteret udvalget om udkast til forordning om ændring af de fælles konsulære
instrukser med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn og organisering af
modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med gennemførelsen af visuminformationssy-
stemet VIS, som udvalget senest blev orienteret om forud for rådsmødet den 12.-
13. juni 2007.
Forslaget er emnemæssigt opdelt i to dele, hvor den ene del vedrører optagelsen
af biometriske kendetegn. Det vil sige, hvem der skal afgive fingeraftryk, hvem
der er undtaget, og i hvor lang en periode man kan genanvende optagne fingeraf-
tryk indlagt i VIS til efterfølgende visumansøgninger fra den samme person.
Den anden del vedrører forskellige måder, hvorpå man kan organisere modtagel-
sen og behandlingen af visumansøgninger på ambassader og konsulater.
I forslaget fastlægges det, at der skal optages ti fingeraftryk i forbindelse med ind-
givelsen af en visumansøgning. For mindst muligt at genere hyppigt rejsende
fastlægger forslaget samtidig en periode, hvor de fingeraftryk, der allerede er lag-
ret i VIS i forbindelse med en tidligere visumansøgning, kan genanvendes.
Genanvendelsesperiodens længde drøftes for tiden med Europa-Parlamentet,
der ønsker en genanvendelsesperiode på 59 måneder. Formandskabet søger
indgået et kompromis på genanvendelse i 54 måneder. Regeringen støtter en
genanvendelsesperiode af hensyn til de personer, der ofte rejser.
Aldersgrænsen for optagelse af fingeraftryk af børn søges sat til 6 år. Europa-
Parlamentet ønsker dog en aldersgrænse på 14 år, da søgninger på børns fin-
geraftryk i store databaser ikke giver sikre resultater, fordi børns fingeraftryk ænd-
rer sig forholdsvis hurtigt. Der arbejdes derfor på et kompromis mellem Rådet og
Europa-Parlamentet.
Regeringen støtter som udgangspunkt optagelse af fingeraftryk af børn fra 6 år
blandt andet af hensyn til børnenes sikkerhed mod misbrug af deres identitet. Det
er dog en forudsætning, at de teknologiske rammer for anvendelsen af børns fin-
geraftryk giver sikre resultater i forbindelse med søgninger.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
160
For så vidt angår organiseringen af modtagelsen af visumansøgninger kan med-
lemsstaterne ifølge forslaget vælge at lade sig repræsentere af en anden med-
lemsstat. En medlemsstat kan desuden vælge at samarbejde med en anden
medlemsstat og modtage sine visumansøgninger på den anden medlemsstats
ambassade. Desuden kan medlemsstater sammen oprette et fælles visuman-
søgningscenter uden for ambassadernes område.
Regeringen støtter disse tiltag af hensyn til effektiviteten i sagsbehandlingen.
Endvidere kan medlemsstaterne vælge at anvende en ekstern tjenesteyder, så-
kaldt outsourcing, til tidsbestilling og modtagelse af visumansøgninger. Dette fo-
regår allerede i dag i vid udstrækning hos visse medlemsstater, og Danmark er
ved at iværksætte et pilotprojekt.
Forslaget fastsætter en række regler i forhold til anvendelsen af eksterne tjene-
steydere. For eksempel fastlægges det, at kun modtagelse af visumansøgninger
kan outsources. Der må ikke ske outsourcing i forhold til kompetencen til at træffe
afgørelse i den konkrete sag.
Hvis tjenesteyderen skal optage fingeraftryk, skal der i selve aftalen mellem tjene-
steyderen og den pågældende ambassade fastlægges bestemmelser om, hvor-
dan tjenesteyderen sikrer de biometriske data mod misbrug. Tjenesteyderen får
ikke adgang til VIS, men skal sørge for videresendelse af fingeraftrykkene til am-
bassaden.
Regeringen støtter muligheden for anvendelse af eksterne tjenesteydere i forbin-
delse med modtagelsen af visumansøgninger.
Baggrunden herfor er, at de steder, hvor der indgives et stort antal visumansøg-
ninger, er der behov for en sådan løsning af hensyn til visumansøger, der slipper
for at stå i kø foran ambassaden for at indgive sin visumansøgning. Endvidere
kan ambassaden koncentrere sine ressourcer om de egentlige kontrolopgaver i
forbindelse med sagsbehandlingen.
I forbindelse med anvendelsen af tjenesteydere drøftes det fortsat, om det skal
være muligt at opkræve et gebyr ud over det fælles fastsatte gebyr på 60 euro.
Regeringen støtter muligheden for at kunne opkræve et eventuelt tillægsgebyr til
tjenesteyderen.
Regeringen agter i overensstemmelse med protokollen om Danmarks stilling at
tilslutte sig forordningen på mellemstatsligt grundlag inden seks måneder efter
dens vedtagelse.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
161
16. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles
standarder og procedurer for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold*
– Drøftelse af visse spørgsmål
KOM (2005) 0391
Rådsmøde 2827 – bilag 2 (samlenotat side 16)
KOM (2005) 0391 – bilag 1 (grundnotat af 21/3-06)
KOM (2005) 0391 – bilag 2 (høringssvar)
Integrationsministeren: Indledningsvis vil jeg sige, at det er en prioritet for rege-
ringen at sikre en fælles udsendelsespolitik i EU. Regeringen støtter derfor udar-
bejdelsen af fælles minimumsstandarder og procedurer på udsendelsesområdet.
Formålet med direktivforslaget er at fastsætte klare, gennemsigtige og retfærdige
regler for at sikre en effektiv udsendelsespolitik, der er nødvendig for en ordentlig
forvaltning af EU’s migrationspolitik.
Det er desuden en del af formålet med direktivet at fremme udlændinges frivillige
udrejse frem for tvangsmæssig udsendelse.
Direktivforslagets regler gælder for udlændinge i udsendelsesposition, dog ikke
udlændinge, der er udvist på grund af kriminalitet, udlændinge, der skal udleveres
til retsforfølgelse, og udlændinge, der afvises ved grænsen.
Reglerne fastsætter en forpligtelse for medlemsstaterne til at træffe afgørelse og
udsende udlændinge med ulovligt ophold.
Der er også fælles regler om udrejsefrist, udsættelse af udrejsen, indrejseforbud,
udlændinges vilkår for ophold i medlemsstaten og frihedsberøvelse af udlændin-
ge, der ikke medvirker til udsendelsen.
Regeringen kan støtte, at direktivforslaget alene drejer sig om at fastsætte mini-
mumsstandarder og regulering af procedurer for udsendelse af tredjelandsstats-
borgere, og at direktivforslaget dermed ikke berører mulighederne for at få op-
holdstilladelse.
Regeringen støtter også, at medlemsstaterne får en forpligtelse til at træffe afgø-
relse om og – ikke mindst – gennemføre udsendelse af tredjelandsstatsborgere
med ulovligt ophold.
Dette er meget vigtigt, da Schengensamarbejdet medfører, at en tredjelands-
statsborger med ulovligt ophold i én medlemsstat reelt kan rejse rundt i hele
Schengenområdet.
En lang række lande ønsker, at der skal fastsættes en udrejsefrist af en vis varig-
hed og op til 30 dage efter, at afgørelsen er truffet.
Regeringen er enig i, at det er langt at foretrække, at udlændinge i udsendelses-
position udrejser frivilligt både for dem selv og for myndighederne, som skal gen-
nemføre de tvangsmæssige udsendelser.
Den danske erfaring viser imidlertid, at fastsættelse af udrejsefristen til straks
sender et signal til udlændingen om, at den pågældende skal forlade landet.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
162
Derfor har regeringen arbejdet for, at medlemsstaterne har mulighed for at fast-
sætte udrejsefristen til straks, men da medlemsstaterne selv kan vælge fristens
længde, kan regeringen acceptere det foreliggende forslag.
Desuden vil der være mulighed for at fastsætte udrejsen til straks, hvis der er risi-
ko for, at den pågældende vil forsvinde, eller hvis den pågældende er til fare for
den offentlige orden eller sikkerhed.
Direktivforslaget indeholder også regler om, at en udlænding inden for 72 timer
efter frihedsberøvelse skal stilles for en dommer, der tager stilling til, om friheds-
berøvelsen kan opretholdes. Derefter skal sagen med jævne mellemrum fore-
lægges for retten med henblik på stillingtagen til forlængelse af frihedsberøvelsen.
Dette system i direktivforslaget er i overensstemmelse med de nuværende dan-
ske regler, hvilket regeringen er tilfreds med.
Som forslaget foreligger nu, kan en udlænding frihedsberøves, hvis der er risiko
for, at den pågældende forsvinder eller i øvrigt modarbejder udsendelsen.
Frihedsberøvelsen kan opretholdes så længe, som det er nødvendigt for at sikre
gennemførelsen af udsendelsen. Frihedsberøvelsen bør dog ikke overstige 6
måneder.
Da der ikke er en definitiv grænse for varigheden af frihedsberøvelsen, kan rege-
ringen støtte forslaget.
Jeg vil også fremhæve, at direktivforslaget har en regel om, at alle udlændinge
med ulovligt ophold, der ikke udrejser frivilligt, skal pålægges et indrejseforbud.
Baggrunden for denne regel er dels at modvirke ulovlig indvandring, dels at det
har en konsekvens for fremtiden, at en udlænding ikke udrejser i overensstem-
melse med den fastsatte udrejsefrist.
Regeringen agter i overensstemmelse med protokollen om Danmarks stilling at
tilslutte sig direktivet på mellemstatsligt grundlag inden seks måneder efter dets
vedtagelse.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
163
17. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om indførelse
af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som
bygger på, at Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Letland, Ungarn, Malta,
Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet ensidigt anerkender visse
dokumenter som ligestillede med deres nationale visa i forbindelse
med transit gennem deres område* (transit-forslaget), og
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af
beslutning nr. 896/2006/EF om indførelse af en forenklet ordning for
personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af
medlemsstaternes ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser
udstedt af Schweiz og Liechtenstein i forbindelse med transit
gennem deres område* (Schweiz-forslaget)
– Politisk enighed
KOM (2007) 0508
Rådsmøde 2827 – bilag 4 (revideret tillæg til samlenotat)
Integrationsministeren: Transit-forslagene er to forslag til ændring af to gæl-
dende beslutninger, der vedrører anerkendelse af visse dokumenter til transit.
Ændringerne foretages med henblik på, at også Rumænien og Bulgarien skal
være omfattet af de etablerede ordninger for anerkendelse til transit af dels
Schengenlandenes visa og opholdstilladelser og dels Schweiz’ og Liechtensteins
opholdstilladelser.
Selv om Rumænien og Bulgarien nu er medlemmer af EU, er de endnu ikke fuldt
ud med i Schengensamarbejdet. De visa, de udsteder, er derfor kun gyldige på
deres eget territorium.
På samme måde er de Schengenvisa, som Schengenlandene udsteder, ikke
gyldige til ophold i Rumænien og Bulgarien.
For at undgå for stor arbejdsbelastning på Rumæniens og Bulgariens ambassa-
der med henblik på udstedelse af transitvisa især i sommerperioden til personer,
der ønsker at transitere Rumænien eller Bulgarien, og som er i besiddelse af en-
ten et Schengenvisum eller en opholdstilladelse udstedt af Schengenlandene,
Schweiz eller Liechtenstein, kan Bulgarien og Rumænien med forslagene vælge
at anerkende disse dokumenter til transit.
Regeringen støtter vedtagelsen af forslagene.
Kun det ene af de to forslag anses for at være Schengenrelevant, nemlig forsla-
get vedrørende ændringen af beslutningen om opholdstilladelser udstedt af
Schweiz og Liechtenstein.
Regeringen agter i overensstemmelse med protokollen om Danmarks stilling at
give meddelelse om dansk tilslutning til beslutningen på mellemstatsligt grundlag.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
164
18. Euromed-ministermøde om migration den 18.-19. november 2007 –
udkast til politiske konklusioner fra mødet
– Orientering og eventuel vedtagelse
Rådsmøde 2827 – bilag 2 (samlenotat side 27)
Integrationsministeren: Den 18. og 19. november i år vil det portugisiske for-
mandskab være vært for et møde på ministerniveau mellem EU og landene i
Middelhavsområdet om migration. Det er det første møde af sin slags.
Formålet med mødet er at følge op på det arbejdsprogram, som blev vedtaget af
stats- og regeringscheferne i november 2005 i Barcelona.
Ministermødet vil have fokus på at styrke samarbejdet vedrørende lovlig indvan-
dring, migration og udvikling samt bekæmpelse af ulovlig indvandring.
Formandskabet har under forberedelserne lagt stor vægt på, at de politiske kon-
klusioner fra mødet også skal indeholde en række konkrete projekter om samar-
bejde mellem EU-landene og middelhavspartnerne, som vil kunne gennemføres
på kort sigt. Disse initiativer skal bidrage til bedre håndtering af migrationsstrøm-
me og til bekæmpelse af den ulovlige indvandring til EU.
Regeringen støtter, at vi har et godt samarbejde mellem EU og landene i Middel-
havsområdet om migrationsrelaterede emner.
Regeringen støtter også, at de politiske konklusioner fra mødet indeholder en
række konkrete projekter, som vil kunne gennemføres på kort sigt.
For regeringen har det været vigtigt sikre, at udkastet til politiske konklusioner fra
ministermødet ikke indeholder en forpligtende tekst i forhold til at åbne op for ar-
bejdskraftindvandring.
Det er afgørende, at det fortsat er det enkelte medlemsland, der fastlægger antal-
let af indvandrere, der gives opholds- og arbejdstilladelse.
Samtidig har det været vigtigt for os, at spørgsmålet om arbejdskraftindvandring
ses i sammenhæng med det fortsatte behov for at bekæmpe den ulovlige ind-
vandring til EU.
19. EU-Latinamerika ekspertseminar om migration
– Orientering
Rådsmøde 2827 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)
Integrationsministeren henviste til det oversendte notat.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
165
20. Rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe
og alternative sanktioner
– Drøftelse af visse spørgsmål
Rådsmøde 2827 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
EUU alm. del (06) – bilag 233 (grundnotat af 5/3-07)
Justitsministeren: Dagsordenspunkt 20 vedrører et forslag til rammeafgørelse
om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe og alternative sanktioner.
Udvalget har senest hørt om sagen i forbindelse med rådsmødet i september.
Forslaget tager sigte på at udbygge EU-samarbejdet inden for området for gensi-
dig anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser, og jeg kan sige, at vi
fra dansk side er generelt positive over for forslaget og det bagvedliggende formål
om, at EU-landene skal hjælpe hinanden med at føre tilsyn med overholdelse af
vilkårene for betingede domme og prøveløsladelser.
Forslaget forventes at blive forelagt Rådet på det kommende rådsmøde med
henblik på at opnå politisk enighed vedrørende visse udvalgte spørgsmål. Det
drejer sig om spørgsmålene om udpegning af kompetente myndigheder, om
kompetencefordelingen mellem domsstaten og fuldbyrdelsesstaten samt om
sprog.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke myndigheder i medlemslandene der
skal være ”kompetente myndigheder” i rammeafgørelsens forstand, er der i for-
slaget lagt op til, at dette afgøres af det enkelte land i overensstemmelse med
dets nationale lovgivning.
Der vil således ikke gælde et krav om, at den kompetente myndighed skal være
”judiciel”, men et medlemsland kan dog kun udpege en myndighed, der ikke er
judiciel, hvis dette svarer til landets ordning med hensyn til lignende nationale af-
gørelser.
Fra dansk side er vi indstillet på at acceptere den foreslåede løsning, som i vidt
omfang tager hensyn til de forskellige administrative og judicielle systemer i med-
lemslandene.
Fra dansk side kan vi endvidere støtte de foreslåede regler om kompetenceforde-
lingen mellem domsstaten og fuldbyrdelsesstaten.
Vi kan således støtte, at fuldbyrdelsesstaten som udgangspunkt har kompeten-
cen til at træffe alle efterfølgende afgørelser i forbindelse med tilsynet med den
dømte, men at fuldbyrdelsesstaten samtidig har mulighed for i visse tilfælde del-
vist at frasige sig dette ansvar. Dette vil f.eks. kunne komme på tale i sager, hvor
der er afsagt en betinget dom uden straffastsættelse.
Endelig kan vi fra dansk side støtte den foreslåede sprogordning, som indebærer,
at domsstaten skal oversætte attesten til et sprog, som fuldbyrdelsesstaten ac-
cepterer, men således at den dom, som ligger til grund for udstedelsen af atte-
sten, ikke skal oversættes.
6. Europaudvalgsmøde 2/11-2007
166
Jeg skal for god ordens skyld nævne, at vi fra dansk side også i denne sag vil
opretholde et parlamentarisk forbehold af hensyn til grundlovens § 19, stk. 1.
Jeg vil slutte mit indlæg her og vil altså ikke selv komme ind på de resterende
punkter på min del af dagsordenen. Jeg svarer imidlertid selvfølgelig også gerne
på spørgsmål om punkterne 9-12.
Formanden konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg under dagsordenens punkt 4 om rådskonklusioner
om Schengenevalueringen af de nye medlemsstater og gennemførelsen af
SISone4all, idet dog Dansk Folkeparti gik imod det.
Justitsministeren benyttede lejligheden til at sige Elisabeth Arnold, som ikke
genopstillede til valget, tak for et godt samarbejde og for det dygtige arbejde,
Elisabeth Arnold havde udført ikke mindst på det europapolitiske område.