Redegørelser vedr. Arktis, Østersørådet og det nordiske samarbejde

Redegørelse til Folketinget om
det nordiske samarbejde 2014-2015
Sekretariatet for Ministeren for Nordisk Samarbejde, september 2015
Nordisk Råd 2015-16
NOR Alm.del Bilag 1
Offentligt
Indledning
Denne redegørelse gør status for det nordiske samarbejde i det forgange år på udvalgte
samarbejdsområder, der finansieres af Nordisk Ministerråds budget.
Redegørelsen er fokuseret på temaer i redegørelsens afsnit II efter ønske fra Nordisk Råds
danske delegation, og i afsnit III lægges der op til en drøftelse af perspektiverne for det
nordiske samarbejde i den kommende tid.
Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015 er godt i gang, og der er i tilknytning
til redegørelsen udarbejdet en status for aktiviteterne fra januar 2015 til og september 2015.
Gennemgangen viser, at formandskabet er i god fremdrift, og der venter flere tiltag i den
resterende periode af formandsskabet.
I. Regeringens prioriteter og resultater
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”, at det nordiske samarbejde har et
stort potentiale, som skal udnyttes. Det arbejder regeringen aktivt for bl.a. i forhold til det
eksisterende formelle nordiske samarbejde, der omfatter 11 ministerrådsområder.
Et uddrag af udvalgte nordiske resultater i Nordisk Ministerråd viser, at der er opnået meget i
2014-15, ikke mindst under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015:
På miljøområdet er de nordiske lande gået foran og har understreget vigtigheden af en
bæredygtig udvikling på mode- og tekstilområdet med vedtagelse af den nordiske
tekstilhandlingsplan: ”Norden – Velklædt i et rent miljø”. I handlingsplanen er det ambitionen,
at rammebetingelserne for bæredygtig design, produktion og forbrug af tekstiler udvikles frem
mod 2020, og målet er, at den nordiske mode-og tekstilbranche skal være kendt som verdens
mest bæredygtige. Planen blev vedtaget af de nordiske miljøministre i april 2015 og er et af
”flagskibsprojekterne” under det danske formandskab. På mødet i april vedtog miljøministrene
endvidere en fælles nordisk ministererklæring. Erklæringen støttede et nordisk-baltisk forslag
om sikring og genetablering af moser på grund af deres vigtige rolle i klimaregulering. Med
erklæringen opnåede Norden politisk opmærksomhed om mosers vigtighed for regulering af
klimaet.
På erhvervsområdet iværksatte de nordiske erhvervsministre i 2014 samarbejdsprogrammet for
erhvervs- og innovationspolitikken, der er gældende frem til 2017. Samarbejdsprogrammet
indeholder fem flagskibsprojekter, der skal imødekomme erhvervspolitiske udfordringer med
hensyn til iværksætteri og finansiering; grøn vækst; nye velfærdsløsninger samt kultur og
kreativitet. Fyrtårnsprojektet Nordic Built Cities blev lanceret i april 2015 på en konference i
DR Koncerthuset. Projektet sigter mod at skabe smarte, attraktive og bæredygtige byrum i
Norden, som efterfølgende kan eksporteres til udlandet. Målsætningerne med projektet er
således at fremme dialogen om og udviklingen af innovative koncepter for attraktive, smarte og
bæredygtige byrum i Norden samt at promovere disse koncepter i og især uden for Norden til
gavn for nordiske virksomheders vækst og beskæftigelse.
Det nordiske ligestillingssamarbejde gennemføres inden for rammerne af det overordnede
samarbejdsprogram. I januar 2015 lancerede det danske formandskab det nye
samarbejdsprogram for ligestillingssektoren for perioden 2015–2018. Programmet fastholder
elementer fra de tidligere år og udstikker samtidig retningslinjerne for det fremtidige
samarbejde, især inden for de to prioriterede temaer i samarbejdsprogrammet ”Velfærd og
innovation” og ”Det offentlige rum”. Under temaet ”Velfærd og innovation” har
formandskabet bl.a. sat fokus på, hvordan man kan arbejde med det kønsopdelte
uddannelsesvalg med henblik på et mindre kønsopdelt og mere fleksibelt arbejdsmarked, som
samtidig kan bidrage til vækst. Endvidere har formandsskabet sat fokus på affolkning af
Nordens udkantsområder. Dette er gjort ved et seminar i Grønland om køn, uddannelse og
befolkningsstrømme. På seminaret blev resultaterne af en forundersøgelse fremlagt, ligesom
problemstillinger relateret hertil blev drøftet. Som opfølgning på seminaret udgives en
publikation, der skitserer problemerne og indeholder anbefalinger til fokusområder, der kan
arbejdes videre med.
De nordiske lande er alle en del af det arktiske samarbejde og medlemmer af Arktisk Råd. De
nordiske landes respektive strategier for Arktis har mange overlap, hvorfor der er gode
muligheder for samarbejde. Arktis er en af prioriteterne under det danske formandskab for
Nordisk Ministerråd i 2015. Der arbejdes bl.a. for at styrke det fælles nordisk-arktiske
samarbejde om klimaudfordringerne i Arktis. Det gælder særligt i forhold til at styrke
sejladssikkerheden samt fastholde høje miljø- og sikkerhedskrav. Der er desuden sat fokus på at
beskytte havenes biodiversitet. Der er blandt de nordiske lande enighed om, at Arktisk Råd,
hvor de tre øvrige arktiske stater (Canada, Rusland og USA) også deltager, er det primære
forum for arktiske spørgsmål. Det nordiske samarbejde ses derfor som et supplement til
arbejdet i Arktisk Råd. I oktober 2014 blev det besluttet at videreføre Nordisk Ministerråds
arktiske samarbejdsprogram for perioden 2015-17. Programmet har et samlet budget for 2015
på 8,5 millioner kroner. Det overordnede formål i samarbejdsprogrammet er ”bæredygtig
udvikling” med fire prioriterede temaer og fokusområder: Befolkningen, bæredygtig
erhvervsudvikling, miljø, natur og klima samt uddannelse og kompetenceudvikling. Derudover
har Nordisk Ministerråd i 2014 lanceret et omfangsrigt arktisk forskningsinitiativ under
forskningsprogrammet NordForsk, der er Nordens organ med ansvar for samarbejdet om
forskning og forskeruddannelser, og som fremadrettet vil samle en række forskellige
forskningsaktiviteter med fokus på Arktis i ét program med henblik på at opnå nordisk
merværdi og synergieffekter.
De nordiske ministre med ansvar for regional udvikling og planlægning har godkendt et
samarbejdsprogram for 2013-2016 med overskriften "Nordiske regioner viser vejen: En
regional bæredygtig udvikling af velfærd, bæredygtig arktisk og grøn vækst". Den Nordiske
Embedsmandskomité for Regionalpolitik nedsatte i 2013 fire arbejdsgrupper, der har arbejdet
med de strategiske prioriteringer i samarbejdsprogrammet: (1) Regionalt bæredygtig
velfærdsudvikling, der skal udvikle innovative løsninger for lokal og regional velfærdsudvikling;
(2) Bæredygtig regional udvikling i Arktis, som skal udvikle fremtidsbilleder herfor; (3) Grøn
innovation og entreprenørskab, der skal fremme grøn innovation og entreprenørskab i alle
regioner; og (4) Bæredygtige byregioner, der vil udvikle gode modeller herfor.
De nordiske finansministre har under det danske formandskab i 2015 haft særligt fokus på de
nordiske velfærdssamfunds udfordringer og potentialer mht. at sikre vækst og velstand også på
længere sigt. Det er positivt, at det fælles nordiske projekt for bekæmpelse af international
skatteunddragelse er blevet afsluttet succesfuldt i 2014 med indgåelse af
informationsudvekslingsaftaler med de sidste udestående lande.
Hvad angår budgettet er der på dansk foranledning sket en effektivisering og fokusering af
Nordisk Ministerråds med 5 pct. i 2014 og 2 pct. i 2015, og de nordiske lande har besluttet, at
der skal ske en yderligere konsolidering på 1 pct. i 2016. Der er med den nordiske aftale fundet
en løsning, hvor landene udviser økonomisk ansvarlighed og samtidig fortsætter en vigtig
diskussion om bedre prioritering af Ministerrådets mange forskellige aktiviteter. Regeringen vil
derfor forsat arbejde for en yderligere prioritering af det nordiske budget på de områder, som
skaber mest fællesnordisk merværdi.
Ministerrådet har på flere områder allerede draget de første nyttige erfaringer med det
prioriterede budget. Eksempelvis gennemførtes på uddannelses- og forskningsområdet i 2014
en reduktion på 3,8 pct. som led i den generelle budgetkonsolidering. Udmøntningen skete i
form af en reduktion på ca. 20 pct. på de fem samarbejdsorganer Nordisk Vulkanologisk
Institut (NORDVULK), Nordisk Institut for Asiastudier (NIAS), Nordisk Institut for Søret
(NIfS), Nordisk Samisk Institut (NSI) samt Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (Nordita). I de
efterfølgende år er samarbejdsorganerne dog blevet holdt uden for omprioriteringer på
uddannelses- og forskningsområdet. Med henblik på at samle de nordiske forskningsaktiviteter
blev det i 2014 desuden besluttet, at NordForsk får et øget ansvar for de fem
samarbejdsorganer. Det er bl.a. NordForsks formål at støtte forskningsaktiviteter, der giver
nordisk merværdi, som f.eks. at styrke de nordiske kontaktflader og forskningskontakter. Det
blev samtidig besluttet at overføre ansvaret for Nordisk Sommeruniversitet (NSU) og Nordisk
Komité for Bioetik til NordForsk fra 2014. Dette skete dels for at sikre, at NSU på bedst mulig
vis opfylder disse formål på linje med NordForsks øvrige aktiviteter, herunder bliver genstand
for evalueringer og konkurrenceudsættelse; dels for at give større fleksibilitet og relevans i det
nordiske forskningssamarbejde.
II. Status for det nordiske samarbejde på udvalgte områder
Det nordiske sundhedssamarbejde
De nordiske social- og sundhedsministre tilsluttede sig i juni 2013 et forslag fra
generalsekretæren for Nordisk Ministerråd om at få foretaget en udredning af potentielle
fremtidige samarbejdsområder for det nordiske samarbejde på sundhedsområdet. Den tidligere
svenske sundhedsminister, Bo Könberg, fik i 2013 ansvaret for at udarbejde en uafhængig
rapport om, hvordan det nordiske samarbejde på sundhedsområdet kan udvikles og styrkes.
Rapporten blev afleveret til Nordisk Ministerråd i 2014 og indeholder 14 konkrete forslag til
styrket nordisk samarbejde på sundhedsområdet, som kan gennemføres over de næste 5-10 år.
Forbilledet for udredningen er den såkaldte Stoltenberg-rapport, som tidligere er udarbejdet på
forsvarsområdet. Rapporten fokuserer på følgende områder på sundhedsområdet:
Antibiotikaresistens, højt specialiseret behandling, sjældne diagnoser, registerbaseret forskning,
folkesundhed, ulighed i sundhed, patienternes mobilitet, velfærdsteknologi, E-helse, psykiatri,
helseberedskab, lægemidler, tjenestemandsudveksling og nationale eksperter i EU-
kommissionen.
Rapporten indgår i Nordisk Ministerråds program ”Holdbar Nordisk Velfærd”, hvor en række
projekter på social – og sundhedsområdet indgår, bl.a. fortsat højt specialiserede funktioner og
kliniske multicenterstudier samt lighed i sundhed. Programmet er i god gænge og er en af
Ministerrådets største satsninger i perioden 2013-2015. Der er i programmet ligeledes lagt vægt
på at fremme det nordiske samarbejde om velfærdsteknologi og kortlægge indsatser for socialt
entreprenørskab og social innovation.
Det er besluttet i ministerrådet på social-og sundhedsområdet at arbejde videre med 6 forslag:
Højt specialiseret behandling, sjældne diagnoser, psykiatri, sundhedsberedskab, udveksling af
embedsmænd og antibiotikaresistens. Ministerrådet har senest vedtaget en fælles nordisk
erklæring om bekæmpelse af antibiotikaresistens. Det er desuden besluttet at kortlægge
erfaringer og eventuelle samarbejdsmuligheder på lægemiddelområdet i de nordiske lande samt
drøfte det fremadrettede samarbejde om folkesundhed og ulighed i sundhed.
Der er nedsat arbejdsgrupper vedrørende sjældne diagnoser og højt specialiseret behandling,
mens den eksisterende gruppe om sundhedsberedskab (Svalbardgruppen) udarbejder et nyt
mandat til forslaget om sundhedsberedskab. Der nedsættes også en arbejdsgruppe på
psykiatriområdet i forbindelse med afholdelse af psykiatritopmøde i København samt en
strategisk arbejdsgruppe på antibiotikaområdet, der skal arbejde inden for rammerne af den
fælles nordiske erklæring om bekæmpelse af antibiotikaresistens.
Endelig er Rådet for nordisk samarbejde om funktionshindringer organiseret under
Ministerrådet for social- og sundhedspolitik. En ny handlingsplan er trådt i kraft med Rådet
som et rådgivende organ for hele Nordisk Ministerråd.
Reformarbejdet i Nordisk Ministerråd
Samarbejdsministrene vedtog i juni 2014 en ambitiøs reformpakke for det nordiske
regeringssamarbejde, som lægger grundlaget for en omfattende fornyelse af det nordiske
regeringssamarbejde. Der er fire overordnede mål med reformen:
1. Forstærket samarbejde i Nordisk Ministerråd på ministerniveau samt et bedre nordisk
budget.
2. Et effektivt sekretariat som initierer og følger op på politiske beslutninger.
3. Mere målrettet brug af nordiske projekter
4. Mere tydelig ejerstyring af de nordiske institutioner.
Vedtagelsen af reformpakken skete på baggrund af rapporten ”Nyt Norden”, som udgjorde
generalsekretærens afrapportering på det moderniseringsopdrag, som generalsekretæren fik i
april 2013. Rapporten indeholdt i alt 39 konkret anbefalinger, som kan henføres til de fire
ovenstående overordnede mål. Der er tale om et omfattende reformarbejde, der vil sætte varigt
præg på det nordiske samarbejde. Samlet set vil moderniseringsreformen medføre
kulturændringer i det nordiske samarbejde; dette gælder i sektorerne, institutionerne og
sekretariatet.
Overordnet set skrider implementeringsarbejdet frem som planlagt. Implementeringen af de
dele af reformpakken som har til formål at sikre et forstærket samarbejde på ministerniveau
samt et bedre budget forløber efter planen, på trods af forskellen på de enkelte fagministerråds
engagement i disse spørgsmål. Institutionsdelen af reformen er på rette spor, om end den nye
styringsmodel har givet anledning til omfattende drøftelser i nogle sektorer, hvor uenigheden
særligt har fokuseret på bestyrelsens rolle og indflydelse på institutionens virke.
Blandt andre tiltag, som regeringen støtter, er anbefalingen om, at der indføres en kortere frist
for besvarelse af rekommandationer og fremstillinger fra Nordisk Råd, og i dialog med Nordisk
Råd er der således aftalt en ny og bedre proces for behandlingen.
Grænsehindringer
De senere års arbejde har bidraget til en langt større opmærksomhed om grænsehindringer på
den nordiske politiske dagsorden samt et intensiveret og velfungerende arbejde med at
identificere grænsehindringer. Senest blev der i forbindelse med Nordisk Råds session i Oslo i
oktober 2013 vedtaget en statsministererklæring i anledning af den nye strategi og
handlingsplan for fjernelse af grænsehindringer i Norden 2014-17. Af erklæringen fremgår det,
at Norden skal være foregangsregion for et grænseløst samarbejde for at skabe arbejdspladser
og vækst. Det blev også vedtaget, at der skal nedsættes et Grænsehindringsråd, der skal lede
grænsehindringsarbejdet i samarbejde med Nordisk Ministerråds generalsekretær. Dette blev
oprettet sidste år. Dansk repræsentant er tidligere skatteminister Ole Stavad.
Det danske arbejde tager bl.a. udgangspunkt i aftalen fra april 2013 mellem regeringen og
Folketinget om fjernelse af grænsehindringer, hvor ministeren for nordisk samarbejde og
regeringens repræsentant i rådet sammen arbejder for aftalens gennemførelse. Aftalen om
fjernelse af grænsehindringer betyder, at Danmark er blevet en rollemodel i Norden, når det
gælder håndtering af grænsehindringer. Det har regeringen ønsket at udbygge yderligere under
formandskabet, bl.a. ved at fjernelsen af grænsehindringer sættes på dagsordenen for alle
formelle ministerrådsmøder i 2015. Et andet tiltag under formandskabet var en nordisk
konference, ”Vækst i Norden – en foregangsregion i EU”, på Børsen den 30. april 2015.
Tanken er, at man ved at inddrage virksomheder og fagbevægelse i arbejdet mod de nordiske
grænsehindringer kan få skabt en ny dynamik og angribe disse ”væksthindringer” på en ny
måde. På konferencen fremlagde arbejdsmarkedets parter en nordisk konsolideret liste over 15
grænsehindringer, der fremover bør prioriteres i det nordiske samarbejde. Statsministeren
anmodede efterfølgende formændene for de relevante fagministerråd om at sætte de
prioriterede grænsehindringer på dagsordenen i forbindelse med deres møder i Nordisk
Ministerråd.
Der er i tilknytning til redegørelsen om det nordiske samarbejde udarbejdet en status for
gennemførelsen af aftalen om fjernelse af grænsehindringer. Gennemgangen viser, at det går
fremad mht. løsningen af en række grænsehindringer. Der er ikke tale om, at problemerne er
løst ved fremlæggelsen af redegørelsen, men der er iværksat en proces, hvor flere aktører nu
arbejder målrettet med de enkelte grænsehindringer.
På social- og beskæftigelsesområdet har der været fokus på at fjerne og forebygge
grænsehindringer inden for Norden. Flere hindringer betragtes som løst ved ændringer i regler
og et øget informationsniveau. Ministerrådet for social- og sundhedspolitik har endvidere
iværksat en revision af den Nordiske konvention for social bistand og sociale ydelser med
henblik på herigennem at kunne løse yderligere hindringer.
Kultursamarbejdet mellem de nordiske lande, herunder børnelitteraturløftet, fremme af og samarbejder om
nordisk kultur i verden
De nordiske kulturministre har løbende fokus på at implementere Nordisk Ministerråds strategi
for det nordiske kultursamarbejde for 2013-2020 og fremme de fem temaer under strategien:
Det bæredygtige Norden, det kreative Norden, det interkulturelle Norden, det unge Norden og
det digitale Norden. For løbende at frigøre midler til nye strategiske satsninger på
kulturområdet, vedtog ministrene med reformen af det nordiske kultursamarbejde i 2005, at
projektstøtte kun gives for en begrænset periode, hvorefter de støttede projekter gerne skal
kunne leve videre på egen hånd. Således udfaser Nordisk Ministerråd for kultur i 2015 støtten
til det nordiske computerspilsprogram, som siden 2006 har støttet bl.a. Nordic Game Institute
og en lang række aktiviteter. Dette frigiver i 2016 knap 4,2 mio. kr. til strategiske satsninger på
kulturområdet fremover.
På initiativ af de nordiske kulturministre besluttede Nordisk Råd i oktober 2012 at etablere en
pris for nordisk børne- og ungdomslitteratur. Prisen skulle øge anerkendelsen af og respekten
for børne- og ungdomslitteraturen som et særligt kulturelt og kunstnerisk område.
Ministerrådet for Kultur har ud over at afsætte midler til prisen desuden besluttet, at der årligt
afsættes 1,3 mio. kr. til Løft for Nordisk Børne- og ungdomslitteratur. Dertil kommer en
engangsbevilling på i alt 1,8 mio. kr., som er fordelt på 600.000 kr. i hvert af årene 2013, 2014
og 2015. I 2014 var nogle af de støttede aktiviteter: Børne- og ungdomsseminariet for
forfattere og illustratorer, på Biskops Arnö, Forfatterskolen for unge på Biskops Arnö,
Nordiske forfatterbesøg, Nordiske Ungdomsbogbloggere (NUBB) og et netværksseminar
under netværket Nordlitt.
En stor del af det nordiske kultursamarbejde handler om at skabe samarbejde og synergier
mellem relevante nordiske aktører på kulturområdet. Den nordiske danseplatform ICE-HOT
opstod på den baggrund i 2010 og modtager støtte fra Ministerrådet for Kultur i 2012-2016.
Platformen har som målsætning at præsentere og profilere nordisk dans i norden og
internationalt, samt at øge det nordiske samarbejde på danseområdet og udvikle strukturer for
internationalt samarbejde på danseområdet. Som en del af dette arbejde arrangerer ICE-HOT
en nordisk dansebiennale. ICE HOT består af Dance Info Finland, Dansens Hus i Norge,
Dansehallerne i Danmark, Dansens hus i Sverige og Performing Arts Iceland. I 2015 er
projektet støttet med 900.000 kr.
Et andet samarbejdsprojekt NOMEX er et nordisk musiksamarbejde som har eksisteret siden
2012, og som er ejet af de nordiske musikeksportorganisationer i Danmark, Finland, Island,
Norge og Sverige. Formålet med samarbejdet er at fremme nordisk musik i Norden og
internationalt og styrke det nordiske musiksamarbejde. Samarbejdet er blevet evalueret i 2014,
og evalueringen viser, at NOMEX har været effektive i forhold til at udvikle samarbejdet
mellem de nordiske musikeksportorganisationer og gør fremskridt i forhold til at udvikle
markedet for nordisk musik. NOMEX blev i 2014 og 2015 støttet af Ministerråd for Kultur
med hhv. 2 mio. kr. og 1,5 mio. kr.
III. Perspektiver for det nordiske samarbejde
Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd er nu lidt over halvvejs. Der har været tale
om en stor national opgave, hvor Danmark har haft ekstra god mulighed for at sætte sit
fingeraftryk på det nordiske samarbejde. Som det også fremgår af den til denne redegørelse
tilknyttede resultatoversigt over det danske formandskab, udestår stadig en række vigtige
projekter i den resterende del af 2015. Et uddrag af planlagte aktiviteter viser således, at
Danmark også efter 2015 fortsat vil søge at påvirke den nordiske dagsorden:
På miljøområdet bakkes ambitionerne i den nordiske tekstilhandlingsplan op af syv konkrete
initiativer, der skal ses som et første skridt på vejen, og som udmøntes over de næste 3 år.
Initiativerne omfatter et Bæredygtigt Nordisk Mode- og Tekstilakademi, styrket nordisk
indflydelse i EU ift. kemikalieregulering, frivillige brancheaftaler om bæredygtig
tekstilproduktion, nordisk vejledning og samarbejde om grønne indkøb, fremme af udbuddet af
miljømærkede produkter, fokus på markedsmæssige barrierer og drivkræfter samt dialog med
aktørerne om fremdrift. For at styrke miljøsektorens opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål
har de nordiske miljøministre besluttet, at der på ministerrådsmødet til oktober skal ses på
muligheden for fælles nordiske implementeringstiltag.
På kulturområdet har det nordiske samarbejde som strategisk målsætning at prioritere børne-
og ungekultur med henblik på at styrke børns og unges deltagelse i kulturlivet såvel som
samfundslivet generelt. På kulturområdet har det danske formandskab prioriteret både unges
deltagelse i kunst og kultur og nordisk vidensopsamling og erfaringsudveksling. På
kulturområdet er der derfor i den resterende del af det danske formandskab for Nordisk
Ministerråd bl.a. planlagt følgende aktiviteter: En nordisk konference om børnekulturelle
strategier samt en nordisk konference om musik- og kulturskoler. Som et af de danske
flagskibsprojekter under formandskabet og som led i opfølgningen på Nordisk Ministerråds
internationale profileringsstrategi er en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for
kulturmyndigheder og kunst- og kulturaktører fra Norden samt Nordisk Ministerråds
sekretariat desuden i gang med at udvikle et forslag til et koncept for fællesnordiske
kultursatsninger. Arbejdsgruppen skal endvidere overveje anbefalinger om mulige destinationer
for den konkrete kultursatsning i 2017 på grundlag af interessetilkendegivelser fra nordiske
ambassader rundt omkring i verden. Projektet løber i 2015-17 og falder i to dele. For det første
den nuværende konceptudviklingsdel, der skal føre til en model for beslutningsstruktur,
organisering samt principper for fremtidige fællesnordiske kultursatsninger. For det andet en
konkret del, der lægger op til at afprøve det udviklede koncept i praksis ved at iværksætte en
fælles kultursatsning i 2017.
På ligestillingsområdet har formandskabet åbnet for en politisk drøftelse og en bredere
diskussion af fremtidige prioriteringer, udfordringer og handlemuligheder, når det kommer til
temaet ”Det offentlige rum”. Den politiske drøftelse fandt sted på ligestillingsministermødet i
maj 2015, hvor de nordiske ligestillingsministre besluttede, at der dette efterår skal afholdes et
seminar med fokus på hadefulde ytringer.
På klimaområdet samarbejder de nordiske lande gennem den nordiske arbejdsgruppe for
globale klimaforhandlinger (NOAK). Gennem projekter, workshops m.m. arbejder NOAK for
at understøtte vedtagelsen af en ambitiøs global klimaaftale med bindende mål og
reduktionsbidrag fra alle parter på COP21 i Paris i december 2015. Op til COP21 har NOAK
intensiveret sin videndeling og sit klimadiplomati på forhandlingssessionerne, hvor de nordiske
chefforhandlere afholder bilaterale møder med en række landegrupper for at fremme
vedtagelsen af en global klimaaftale. I den forbindelse er der især fokus på de progressive
udviklingslande, herunder den afrikanske gruppe, de mindst udviklede ulande samt de små
østater. Derudover er der i 2015 igangsat flere projekter i NOAK, der er relevante for en global
klimaftale. Det gælder bl.a. et studie om nordiske erfaringer med offentlig-private partnerskaber
med fokus på at mobilisere privat klimafinansiering. I forbindelse med World Efficiency
Exhibition i Paris den 13.-15. oktober 2015 har de nordiske ambassader i Paris forberedt en
konference med fokus på de nordiske landes erfaringer på klima- og energiområdet.
Konferencen kan skabe opmærksomhed om nordiske løsninger op til COP21 og bidrage til
øget eksport, og en række nordiske virksomheder forventes at deltage. Derudover forventes de
nordiske ministre på det nordiske miljøministermøde den 28. oktober 2015 at vedtage en
erklæring om vigtigheden en ambitiøs global klimaaftale i Paris. Endelig er der planer om en
fælles nordisk pavillon på COP21, som vil være en god platform for at promovere de nordiske
landes erfaringer på klima- og energiområdet.
På beskæftigelsesområdet tilsluttede de nordiske arbejdslivsministre sig i november 2014 et
forslag fra generalsekretæren for Nordisk Ministerråd om at få foretaget en udredning, en
såkaldt strategisk gennemlysning, af arbejdslivsområdet. Gennemlysningen skal resultere i 10 –
15 konkrete handlingsorienterede forslag til udvikling af det nordiske samarbejde på
arbejdslivsområdet, herunder mulighederne for nordisk samarbejde i relation til internationale
spørgsmål, som f.eks. EU, OECD, ILO m.v. Forhenværende minister og EU-kommissær Poul
Nielson skal forestå udredningen. Arbejdet skal afsluttes inden udgangen af 2016.
På energiområdet er der under det danske formandskab bl.a. lagt vægt på øget integrering af det
fællesnordiske elmarked for at styrke forsyningssikkerheden og for at forbedre samspillet med
det europæiske elmarked. Der afholdes en elmarkedskonference den 10. november 2015 om
disse temaer med hovedaktørerne som optakt til ministermødet. Mulighederne for anvendelse
af forskellige energilagringsteknologier for at øge anvendelsen af vedvarende energi på
Færøerne belyses også nøjere. Der afholdes ligeledes en konference den 10. november 2015 om
kommunal og regional omstilling til bæredygtighed, samt et seminar om markedstilsyn af
energirelaterede produkter (ecodesign) for at styrke den fælles gennemførelse af EU-
direktiverne om energieffektivisering. Desuden gennemføres der en udredning af
implikationerne af EU’s nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-
2020 for de nordiske landes støtte til vedvarende energi.
På erhvervsområdet afholdes der i december 2015 under fyrtårnsprojektet ”Innovative
Nordiske Digitale Løsninger” en konference, ”Nordic Digital Forum”. Projektet fokuserer på
at fjerne barrierer for et digitalt indre marked i Norden og lette de administrative byrder, som
virksomheder oplever i forbindelse med indberetninger til offentlige myndigheder.
På social- og sundhedsområdet er det besluttet at afholde et årligt psykiatri-topmøde (afholdes i
år i slutningen af 2015), mens det vedrørende embedsmandsudveksling er besluttet at
gennemføre et pilotprojekt i perioden 1. september 2015 til 1. juli 2016.
Endelig vil arbejdet med at målrette Nordisk Ministerråds projektvirksomhed som en del af
Nordisk Ministerråds moderniseringsreform fortsætte de kommende år. Arbejdet med at sikre
et effektivt sekretariat, som initierer og følger op på politiske beslutninger, er for alvor gået i
gang primo 2015. Den fulde implementering vil fortsætte året ud og i 2016. Implementeringen
forventes at være afsluttet i 2016 i overensstemmelse med implementeringsplanen for
reformarbejdet. Fra det danske formandskabs side har man støttet op om generalsekretærens
reformarbejde.
Regeringen lægger stor vægt på samarbejdet med Nordisk Råd og ønsker at fortsætte det tætte
samarbejde med Nordisk Råds danske delegation også under den resterende del af det danske
formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015.
BILAG
Status pr. 20. september 2015 over opfølgningen af aftalen om
fjernelse af grænsehindringer i Norden
Aftaletekst: ”Regeringen fremsender årligt en skriftlig status på arbejdet med fjernelse af
prioriterede grænsehindringer, samt hvilke konkrete tiltag regeringen har iværksat for at
forhindre, at nye grænsehindringer opstår. Der vil løbende være en dialog mellem regeringen og
Folketingets delegation til Nordisk Råd om udviklingen inden for konkrete sager vedrørende
grænsehindringer.”
Opfølgning (Udenrigsministeriet): Regeringen fremlægger som en del af redegørelsen om nordisk samarbejde et
statusnotat over opfølgning på aftalen.
I. Fjernelsen af eksisterende grænsehindringer
Aftaletekst: ”Der vil i 2013-14 blandt andet blive fokuseret på grænsehindringerne på
arbejdsmarkeds- og socialområdet, der udgør en barriere for den enkelte borger og som
bremser den økonomiske vækst indenfor Norden.
Regeringen forpligter sig særskilt til løbende at arbejde for fjernelsen af grænsehindringer for
Bornholms vedkommende.”
Opfølgning (Social- og Indenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og
Sundheds- og Ældreministeriet): I 2013 blev 10 konkrete hindringer, som drejede sig om bl.a. problemstillinger
i forhold til uddannelsessektoren, social sikring og arbejdsmarkedet, løst. Flere af hindringerne på især social- og
beskæftigelsesområdet er blevet afskrevet som løst ved ændringer i regler og et øget informationsniveau. En
hindring på arbejdsmarkedsområdet (virksomhedspraktik over grænserne) er gjort til genstand for særskilt
analyse.
De nordiske social- og sundhedsministre har på baggrund af en analyse af den nordiske konvention for social
bistand og sociale ydelser iværksat en revision af konventionen med henblik på herigennem at kunne løse
yderligere hindringer.
I februar 2015 vedtog Folketinget enstemmigt en ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven.
Lovændringen giver en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren, hvorefter ministeren, under forbehold om
gensidighed, kan indgå aftale med et andet land om, at kommunal- og regionalpolitikere i dette andet land har
ret til fravær fra arbejdet i Danmark i samme omfang som danske kommunal- og regionalpolitikere. Endvidere
bemyndiges social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler, der gør en sådan aftale til en del af dansk ret.
Retten til fravær fra arbejde for kommunal- og regionalpolitikere fra andre lande bliver først aktualiseret, når
der i medfør af bemyndigelsen bliver indgået aftaler herom. Der bliver pt. arbejdet på en aftale med Sverige.
Opfølgning (Udenrigsministeriet): Der er mellem Udenrigsministeriet og Bornholms regionskommune enighed
om, at der skal fokuseres på grænsehindringer i forbindelse med medbringelse af dyr og medicin, samt at
informationsindsatsen skal løftes. Det drøftes p.t. med relevante ministerier og med inddragelse af
Øresundskomitéen. Regeringen og Bornholms regionskommune har derfor lavet en ny webguide i samarbejde med
Øresunddirekt, der er en dansk-svensk informationstjeneste, der formidler offentlig information fra myndigheder
til borgere og virksomheder i Øresundsregionen. Fremover vil Bornholmerpendlerne kunne gå ind på
Øresunddirekts hjemmeside og finde information samt links til relevante blanketter og myndigheder. Alt
sammen samlet ét sted, som let kan tilgås via en pc eller smartphone.
Den 29. december 2014 trådte en ny EU-forordning om ikke-kommerciel flytning af kæledyr (576/2013) i
kraft, og det er herefter ikke længere muligt at køre i transit gennem Sverige med 8-ugers nyerhvervede hvalpe
eller 12-ugers nyerhvervede killinger og fritter.
Baggrunden er, at hvalpe, killinger og fritter først må vaccineres mod rabies, når de er 12 uger gamle, og der skal
gå mindst 3 uger, før de må udføres til andre EU-lande eller køres gennem andre lande i transit. De enkelte
lande kan dog tillade indførsel/transit af hvalpe/killinger/fritter under 16 uger på nærmere fastsatte vilkår.
Sverige tillader ikke indførsel eller transit af ikke-rabiesvaccinerede kæledyr, og der er pt. ingen mulighed for
dispensation.
Fødevarestyrelsen har taget kontakt til Jordbruksverket for at undersøge, om det er muligt at indføre en
transitordning for unge ikke-rabiesvaccinerede kæledyr. Jordbruksverket har oplyst, at de er interesseret i en
bilateral aftale mellem Danmark og Sverige vedrørende unge kæledyr og eventuelt også voksne kæledyr. De
arbejder på at få et udkast godkendt i departementet og vil herefter invitere Fødevarestyrelsen til en forhandling
med henblik på at lave en ansøgning til EU om en bilateral aftale i henhold til forordning 576/2013.
Flytning af plejekrævende
Aftaletekst: ”Personer på eksempelvis plejehjem med behov for at vende hjem til et tidligere
bopælsland kan have vanskeligt ved dette grundet uklare regler om refusion og
kompetencefordeling mellem de nordiske lande.
Social- og integrationsministeren og ministeren for Sundhed og Forebyggelse tager initiativ til,
at der på fælles nordisk plan kan lægges op til klarere vejledning til relevante myndigheder
(herunder kommunerne) om myndighedernes samarbejde i forbindelse med anmodning fra
plejekrævende borgere om flytning til et andet nordisk land efter Den Nordiske Konvention
om Social Bistand og Sociale Tjenester.
Regeringen, herunder bl.a. social- og integrationsministeren, forhandler med de øvrige nordiske
lande om en mulig ændring af bestemmelsen i artikel 9 i Den Nordiske Konvention om Social
Bistand og Sociale Tjenester, således at refusionsreglerne vedrørende flytninger klarlægges”.
Opfølgning (Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet): På baggrund af en analyse af
Den Nordiske Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester, hvor Bistandskonventionens bestemmelser ses
i sammenhæng med EU og international ret samt de nordiske landes nationale lovgivning, iværksættes nu en
revision af Bistandskonventionen med henblik på at gøre den tidssvarende og i overensstemmelse med anden
gældende ret. Revisionen forventes gennemført i 2016.
Studerendes sociale sikring under et ophold i et andet nordisk land
Aftaletekst: ”Mange sociale tjenester i de nordiske lande afhænger af bopælslandet, og der kan i
nogle situationer opstå vanskeligheder for studerende, der bevæger sig mellem de nordiske
lande, med at få fastslået, hvilke sociale ydelser de har krav på. Endvidere har de nordiske lande
ikke ens nationale regler for social sikring for studerende.
Social- og integrationsministeren tager initiativ til, at Den Nordiske Socialforsikringsgruppe
behandler spørgsmålet om studerendes sociale sikring. Formålet er, at der udarbejdes en fælles
nordisk vejledning på området, hvori der med respekt for EU-retten fastsættes klare kriterier
for hvilket lands lovgivning, den studerende er omfattet af ved flytning mellem de nordiske
lande.”
Opfølgning (Beskæftigelsesministeriet): Problemstillingen er blevet rejst i Den Nordiske Socialforsikringsgruppe.
Den Administrative Kommission har udarbejdet en supplerende guide om lovvalg, som også indeholder kriterier
for fastlæggelse af lovvalg for studerende. Den Nordiske Socialforsikringsgruppe finder den supplerende guide
dækkende til tydeliggørelse af de gældende landes lovgivning.
Den nordiske socialforsikringsportal www.nordsoc.org indeholder omfattende oplysninger om bl.a.
studerendes sociale sikring, hvorfor det er vigtigt, at landene ajourfører dette informationsmateriale.
Foreløbige udbetalinger af ydelser ved tvivl om, hvilket land der er
udbetalingsansvarligt
Aftaletekst: ”Der er eksempler på, at der kan være forskellige opfattelser blandt landene om
udbetaling af sociale ydelser til borgere, der bevæger sig mellem de nordiske lande. EU-
Forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger åbner mulighed for, at
landene kan træffe afgørelser om, hvilket lands lovgivning om social sikring, der gælder for
personer, der arbejder i et eller flere medlemslande. Endvidere er der lagt op til, at
myndighederne kan udbetale ydelser provisorisk for et kortere tidsrum, indtil det bliver endeligt
afklaret, hvilket lands lovgivning om social sikring, der finder anvendelse i den enkelte situation.
Social- og integrationsministeren sætter spørgsmålet om foreløbige udbetalinger
på dagsordenen i Den Nordiske Socialforsikringsgruppe med henblik på at arbejde for, at der
udarbejdes en fælles nordisk forståelse på området, der fastsætter klare kriterier for hvilket land,
der udbetaler. Da dette er et område, der er reguleret i EU-Forordning 987/2009, skal der tages
hensyn til, at en nordisk fortolkning er i overensstemmelse med EU-retten. ”
Opfølgning (Beskæftigelsesministeriet): Problemstillingen er blevet rejst i Den Nordiske Socialforsikringsgruppe i
efteråret 2013, hvor der var tilslutning til, at spørgsmålet om forbedret samarbejde om foreløbig udbetaling af
ydelser bør drøftes på forbindelsesorganmøderne. Resultaterne af disse drøftelser er efterfølgende taget op på møder
i Den Nordiske Socialforsikringsgruppe med henblik på en afklaring i 2015.
Endvidere var der tilslutning til, at der sættes ind med bedre information på dette område, hvilket også kan ske
på den nordiske socialforsikringsportal, www.nordsoc.org.
Virksomhedspraktik for ledige
Aftaletekst: ”Det har vist sig vanskeligt at gennemføre virksomhedspraktik for ledige i et andet
nordisk land, fordi den nationale arbejdsmarkedslovgivning i vid udstrækning er baseret på, at
praktik gennemføres i hjemlandet.
Der kan således ifølge gældende dansk lovgivning ikke gives tilbud om virksomhedspraktik i
udlandet til dagpengemodtagere. For kontanthjælpsmodtagere kan kommunen alene i særlige
tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet.
Beskæftigelsesministeren vil tage kontakt til de svenske myndigheder med henblik på at revidere
bestemmelserne om virksomhedspraktik.
I den forbindelse skal praktiske og juridiske problemer i forhold til blandt andet
forsikring/social sikring og lønmodtagerbeskyttelse adresseres. ”
Opfølgning (Beskæftigelsesministeriet): Arbejdspraktik i form af virksomhedspraktik kan ikke gennemføres i et
andet nordisk land, eftersom den nationale arbejdsmarkedslovgivning i vid udstrækning er baseret på, at
praktik gennemføres i hjemlandet. En lignende problemstilling drejer sig om retten til arbejdspraktik for
personer fra andre nordiske lande.
Reglerne om arbejdspraktik i de forskellige lande er primært tilpasset de nationale forhold, og jobcentrene
(arbejdsformidlingerne) i de forskellige lande afgør, hvem der skal have tilbud om praktik. For at
arbejdspraktik skal kunne gennemføres i et andet land, vil det kræve ændringer i de forskellige landes nationale
regelsæt.
Embedsmandskomiteen for arbejdsliv, EK-A, har taget initiativ til gennemførelse af en udførlig
konsekvensanalyse i samtlige nordiske lande. Denne analyse er tilendebragt og peger på, at det vil være
nødvendigt at foretage omfattende ændringer i regelsæt og bestemmelser, hvis virksomhedspraktik over grænserne
skal kunne gennemføres. Ifølge analysen er de administrative omkostninger for virksomheder og myndigheder
forbundet med en gennemførelse af praktik betydelige, mens de mulige gevinster er mere usikre.
Spørgsmålet om en fælles nordisk reaktion på konsekvensanalysen blev drøftet på mødet for de nordiske
beskæftigelsesministre i november 2014. De nordiske ministre blev enige om at tage denne grænsehindring af
listen, da den ikke umiddelbart kan løses.
Erhvervsmæssig rehabilitering
Aftaletekst: ”For sygedagpengemodtagere kan en beskæftigelsesrettet indsats i form af
virksomhedspraktik (erhvervsmæssig rehabilitering) i arbejdslandet være forbundet med besvær
for borgere, der bevæger sig mellem flere nordiske lande. For de sygedagpengemodtagere, der
er i et ansættelsesforhold, er udgangspunktet, at en beskæftigelsesmæssig indsats i form af
virksomhedspraktik er knyttet til den virksomhed, hvor personen er ansat.
Det er for sygedagpengemodtagere, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, altid en
forudsætning, at forløbet og indsatsen er i overensstemmelse med personens helbredssituation.
Et virksomhedspraktikforløb må således ikke forhale eller forværre personens helbredstilstand
og muligheder for hurtigst muligt at vende tilbage i arbejde. Det har siden 2009 været muligt for
kommunerne at iværksætte tilbud om virksomhedspraktik i udlandet for grænsegængere, der
modtager danske sygedagpengemodtagere. Det er kommunen, der ud fra en konkret vurdering
iværksætter indsatsen. Bestemmelsen findes i § 51 i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af den (reviderede) nordiske konvention om social sikring, der blev underskrevet i
juni 2012, at landene skal komme overens om administrative rutiner for en beskæftigelsesrettet
indsats. Danmark deltager allerede i en nordisk rehabiliteringsarbejdsgruppe, som arbejder med
udformningen af disse rutiner. Beskæftigelsesministeren vil arbejde for, at arbejdet hermed
færdiggøres snarest muligt. ”
Opfølgning (Beskæftigelsesministeriet): En person, der bor i ét land og arbejder i et andet land og kommer til
skade eller på anden vis mister evnen til at arbejde over længere tid, kan have svært ved at få erhvervsmæssig
revalidering i bopælslandet og kan være nødsaget til at rejse til arbejdslandet, evt. dagligt, for at gennemgå
revalidering.
I den administrative aftale til Den Nordiske Konvention, der blev underskrevet 1. maj 2014, er det fastsat, at
de nordiske institutioner skal komme overens om administrative rutiner for rehabilitering inden 2 år fra aftalens
ikrafttræden. Arbejdet med at fastsætte administrative rutiner er forankret i den nordiske rehabiliteringsgruppe,
som har udarbejdet udkast til fælles indledning til de aftaler, som de enkelte nordiske lande skal indgå med
hinanden.
Danmark har haft møde med alle nordiske lande om aftalerne. Danmark har den 19. december 2014 indgået
aftale med hhv. Sverige og Norge om de administrative rutiner. Aftalerne er trådt i kraft pr. 1. januar 2015.
Derudover har Danmark i februar indgået aftale med hhv. Island og Finland. Disse aftaler er trådt i kraft pr.
1. marts 2015.
Den nordiske rehabiliteringsgruppe, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering deltager i, følger
implementeringen af aftalerne.
Lærlinges mulighed for at søge praktikplads i Sverige
Aftaletekst: ”Elever på danske erhvervsuddannelser kan ikke søge praktik i Sverige. Dette
begrundes i Sverige med, at de to landes erhvervsskoler har forskelligt fokus, hvor den svenske
erhvervsskole er mere teoretisk funderet end tilsvarende danske. Denne forskel betyder, at
relativt mange svenskere søger ind på de danske erhvervsskoler. Elever på svenske
erhvervsskoler kan i dag både søge en praktikplads i Danmark og i Sverige. Det er en uheldig
situation, da der dels er mangel på praktikpladser i Danmark og dels er efterspørgsel i Sverige
efter netop de praktiske kompetencer, som elever på de danske erhvervsskoler har.
Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling vil rette henvendelse til Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvor blandt andre repræsentanter for
arbejdsmarkedets parter og skolerne har sæde, med henblik på, at rådet tager spørgsmålet på
dagsordenen og eventuelt indleder et samarbejde med organisationer og skoler i Sverige om en
nærmere afdækning af og løsning på de rejste problemstillinger. Ministeren vil om nødvendigt
tage kontakt til sin svenske kollega.
Sundhedspersoners mulighed for at søge praktik i de øvrige nordiske lande
Aftaletekst: ”I regi af Nordisk Ministerråd vil der i 2013 blive lavet en undersøgelse af
velfærdsuddannelserne i de nordiske lande, der blandt andet skal se på øgede muligheder for
samarbejde inden for både sundheds- og velfærdsuddannelserne. Der vil således blive iværksat
initiativer, som løbende kan fremme mulighederne for uddannelsespraktik i et andet nordisk
land. Dette samarbejde vil også betyde, at der på nordisk plan kan ske en bedre udnyttelse af en
veluddannet arbejdskraft, som uden vanskeligheder kan arbejde i forskellige nordiske lande. ”
Opfølgning (Uddannelses- og Forskningsministeriet): I regi af Nordisk Ministerråd blev der i 2013 gennemført
en undersøgelse af velfærdsuddannelserne i de nordiske lande, der blandt andet skulle se på øgede muligheder for
samarbejde inden for både sundhedsuddannelserne og velfærdsuddannelserne. Undersøgelsen konkluderede, at
mobiliteten inden for velfærdsuddannelserne generelt er velfungerende.
Undersøgelsen peger på, at udviklingen af den europæiske kvalifikationsramme (EQF) kan medvirke til at
understøtte mobiliteten. Danmark har sikret overensstemmelse mellem den nationale og den europæiske
kvalifikationsramme, mens de øvrige nordiske lande fortsat er undervejs.
Regeringen lancerede i 2013 en internationaliseringshandlingsplan med fokus på at øge internationaliseringen af
de videregående uddannelser. Flere initiativer heri adresserer en forbedring af de studerende på de videregående
uddannelsers muligheder for udlandsophold under studierne samt øget fokus på praktikophold i udlandet.
I forbindelse med revideringen af anerkendelsesdirektivet er der desuden tilføjet en bestemmelse om, at såfremt
adgang til et lovreguleret erhverv (herunder sundhedsfagligt erhverv) i hjemlandet forudsætter gennemførelse af et
praktikophold, skal hjemlandets kompetente myndighed, når den behandler en ansøgning om tilladelse til at
udøve det lovregulerede erhverv, på visse betingelser anerkende praktikophold gennemført i udlandet.
Danmark har desuden i 2015 i regi af det danske formandskab taget initiativ til nedsættelsen af en fælles
nordisk arbejdsgruppe på uddannelsesområdet, som skal komme med forslag til tiltag som kan igangsættes i regi
Nordisk Ministerråd, der kan fordre øget nordisk samarbejde på professionsbacheloruddannelser på
velfærdsområdet. Dette tiltag ligger i forlængelse af arbejdet i det nordiske program Holdbar Nordisk Velfærd.
Ret til fravær fra arbejde ved møder i visse udvalgte forsamlinger
Aftaletekst: ”Grænsependlere har i dag ikke ret til fravær fra arbejdet ved varetagelse af politiske
hverv i kommune og region. Det kan medføre, at grænsependlere på forhånd afstår fra at
påtage sig politiske hverv. Regeringen arbejder for en løsning med Sverige i sagen med henblik
på gensidighed i retten til fravær fra arbejde ved varetagelse af politiske hverv.
Såfremt der kan indgås aftale med den svenske regering om fælles lovgivningsmæssig løsning,
fremsætter regeringen forslag om ændring af den kommunale styrelseslov med henblik på at
give personer med politiske hverv i nabolande ret til fravær fra arbejde i det omfang det er
nødvendigt for at deltage i relevante politiske møder.
Ændringen skal gælde generelt med forbehold for den fornødne gensidighed i det pågældende
land. Herved løses problemet for svenskere, der arbejder i Danmark og er valgt til et politisk
hverv i Sverige.”
Opfølgning (Social- og Indenrigsministeriet): Der er på det nordiske Kommuneministermøde den 13. – 15.
august 2014 i Oslo blevet indgået en politisk aftale om, at de nordiske lande vil arbejde for at fjerne denne
grænsehindring. Folketinget har herefter den 24. februar 2015 vedtaget en ændring af lov om kommunernes
styrelse og regionsloven, som giver en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren, hvorefter ministeren, under
forbehold om gensidighed, kan indgå aftale med et andet land om, at kommunal- og regionalpolitikere i dette
andet land har ret til fravær fra arbejdet i Danmark i samme omfang som danske kommunal- og
regionalpolitikere. Endvidere bemyndiges social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler, der gør en sådan
aftale til en del af dansk ret. Retten til fravær fra arbejde for kommunal- og regionalpolitikere fra andre lande
vil blive aktualiseret, når der i medfør af bemyndigelsen bliver indgået aftaler herom.
Danmark er derfor klar til at indgå juridiske bindende aftaler med andre lande, f.eks. Sverige. Det kan oplyses,
at der i forlængelse af vedtagelsen af lovændringen er taget kontakt til det svenske Finansdepartement på
embedsmandsniveau. Det er aftalt med Sverige, at Danmark udfærdiger et udkast til en aftaletekst.
Når der bliver indgået en juridisk bindende aftale mellem Sverige og Danmark, vil kommunal- og
regionalpolitikere have de samme forudsætninger for at deltage i det politiske arbejde, uanset i hvilket af de to
lande, de arbejder.
Standarder på byggeområdet
Aftaletekst: ”Forskellige normer og standarder i byggesektoren i de nordiske lande kan medføre
øgede omkostninger for virksomhederne i byggebranchen og nedsat mobilitet inden for den
nordiske byggesektor.
Under hensyntagen til den europæiske harmoniseringsproces pågår der på nordisk niveau to
overordnede projekter. Det ene sigter på at få beskrevet og løst en række helt konkrete
problemer og foregår i det svenske Socialdepartements regi. Klima-, energi og
bygningsministeren bidrager til dette projekt med en undersøgelse af, om det er muligt at justere
krav til trækonstruktioner og brandprøvningsmetoder med henblik på at fjerne eventuelle
hindringer for at benytte materialer fra andre nordiske lande i Danmark.
På direkte opdrag fra de nordiske statsministre i forbindelse med Nordisk Globaliseringsforum
2011 vil erhvervs- og vækstministeren i samarbejde med klima-, energi- og bygningsministeren
også bidrage til arbejdet i det andet fælles nordiske projekt, der skal undersøge mulighederne
for at fjerne grænsehindringer gennem udarbejdelse af ensartede grønne, nordiske normer og
standarder. Konkret søges 4-5 områder, der er egnede til harmonisering af standarder
identificeret.
Klima-, energi og bygningsministeren og erhvervs- og vækstministeren vil tage initiativ til, at der
sker en opfølgning på resultaterne af dette og de allerede igangsatte projekter, når disse
foreligger.
Regeringen vil arbejde for øget nordisk koordination i forbindelse med den nationale
implementering af de europæiske krav på byggeområdet, og at indsatsen i forlængelse af de
allerede igangsatte projekter skal fokusere på at styrke både den grønne indsats og det generelle
standardiseringsarbejde.
Regeringen vil orientere delegationen for Nordisk Råd om resultaterne af daværende Klima-
Energi- og Bygningsministeriets og Erhvervs- og Vækstministeriet fælles analyse af
konkurrencen i dansk byggeri, herunder særligt om de forhold, der kan hindre brugen af
udenlandske byggematerialer, og eventuelle forslag der skal øge konkurrence i byggeriet,
herunder at fjerne eventuelle barrierer for at benytte byggematerialer fra både de nordiske og de
øvrige europæiske lande.
Om nødvendigt vil ministeren og Folketinget tage spørgsmålet op i relevante fora. ”
Opfølgning i Danmark ved Transport- og Bygningsministeriet:
Der gennemføres i nordisk regi følgende to overordnede projekter om grænsehindringer på byggeområdet:
1. Det ene overordnede projekt sigter på at få beskrevet og løst en række helt konkrete problemer og foregår i
det svenske Socialdepartements regi. Transport- og Bygningsministeriet bidrager med en undersøgelse af, om
det er muligt at justere specielle danske forhold vedrørende trækonstruktioner og praksis vedrørende
brandprøvningsmetoder, som kan være en hindring for at benytte materialer fra andre (nordiske) lande i
Danmark.
Projektet skulle have været afsluttet i 2013, men er blevet forsinket. Der blev senest afholdt møde mellem de
nordiske bygningsmyndigheder i oktober 2014, hvor emnet blev drøftet. Det forventes nu, at det
fremadrettede arbejde vil ske i hertil nedsatte arbejdsgrupper.
Med hensyn til det danske bidrag vedrørende krav til trækonstruktioner er der udarbejdet en rapport, som
konkluderer, at der ikke er højere krav i Danmark end i de andre nordiske lande. For at inkludere størst
mulig relevant viden på området i det videre arbejde, har Transport- og Bygningsministeriet bedt Dansk
Standard om at fremlægge rapporten for de mest relevante standardiseringsudvalg til grundig drøftelse af
indholdet. Herefter vil det kunne besluttes, om der er behov for justeringer af de danske krav på området
med henblik på at fjerne eventuelle grænsehindringer. Rapporten kan derudover fortsat indgå i det
fremadrettede arbejde på nordisk plan.
Det andet danske bidrag til projektet er en udredning af, om de danske brandprøvningsmetoder kan
harmoniseres med de øvrige nordiske landes. Bidraget bestod i første omgang af en analyse, som blev afsluttet
i foråret 2014. Analysen har dog afdækket, at der skal gennemføres egentlige brandprøver af forskellige
byggematerialer, før det endeligt kan vurderes, hvorvidt og hvordan der kan harmoniseres på området for
brandprøvninger.
Baggrunden for udvælgelsen af brandprøvninger som muligt harmoniseringsområde er, at brandprøvninger
indgår i de enkelte nordiske landes krav til, hvordan bygninger skal brandsikres. Det er vigtigt at
understrege, at der er stor forskel på, hvordan de nordiske lande har valgt at opstille krav til
brandsikkerhed i bygninger, og at der også i praksis er mindre forskelle i sikkerhedsniveauet og de
praktiske løsninger, der tillades i de enkelte lande.
En ens tilgang til brandprøvninger vil dog betyde, at producenter kun skal have brandprøvet deres produkter
én gang for at få adgang til de nordiske markeder. De nordiske lande anvender allerede i dag det samme
testgrundlag, men i Danmark er der en tradition for at teste enkelte byggevarer på materialeniveau. Det vil
sige, at for en byggevare, som består af flere brandbare lag, bliver hvert enkelt lag testet. Dette kan i praksis
have betydning for, hvilken brandsikkerhedsklassifikation en given byggevare får tildelt.
Den danske tradition er ikke et lovkrav, men hvis de danske byggemyndigheder skal udelukke, at denne
metode kan bruges, er det nødvendigt at afklare grundigt, om den fællesnordiske tilgang i alle tilfælde
medfører et lige så højt sikkerhedsniveau i danske bygninger.
Den afsluttede analyse har konkluderet, at dette ikke kan endeligt vurderes på baggrund af allerede
tilgængelig viden og beregninger, men at der skal gennemføres et kontrolleret testprogram for forskellige
byggematerialer. Trafik- og Byggestyrelsen (tidligere Energistyrelsen) igangsatte denne proces i sommeren
2014 og forventede, at resultaterne heraf kunne foreligge i sommeren 2015. I forbindelse med udarbejdelsen
af den konkrete projektplan har det imidlertid vist sig, at resultaterne af brandprøvningsforløbet først kan
forventes at foreligge med udgangen af 2015. Resultaterne af brandprøvningerne skal efterfølgende indgå i
udarbejdelsen af et samlet oplæg til grundlæggende forenklet og mere intelligent brandregulering i Danmark.
2. Det andet overordnede projekt udspringer af, at de nordiske statsministre i forbindelse med Nordisk
Globaliseringsforum 2011 gav alle nordiske erhvervsministre (i Danmark også transport- og
bygningsministeren) i opdrag at undersøge mulighederne for at fjerne grænsehindringer gennem udarbejdelse af
ensartede grønne nordiske normer og standarder. Konkret søges 4-5 områder, der er egnede til harmonisering
af standarder. Projektet er forankret i Nordic Innovation i Oslo.
Transport- og Bygningsministeriet har kommenteret på mødemateriale om dette projekt i forbindelse med
møde i embedsmandskomitéen for regional-, energi- og næringspolitik under Nordisk Ministerråd den 4.
december og 12. september 2013. Siden har Transport- og Bygningsministeriet ikke modtaget materiale eller
nyt om fremskridt i projektet.
Transport- og Bygningsministeriet har endvidere oversendt en skriftlig orientering om analysen af
konkurrence i dansk byggeri til delegationen for Nordisk Råd i september 2014.
Transport- og Bygningsministeriet kan herudover oplyse, at man fra dansk side med lanceringen af den
daværende SR-regerings byggepolitiske strategi i november 2014 har sat yderligere fokus på harmoniseringen
af danske standarder og fjernelse af nationale krav i lovgivningen på byggeområdet. Der indgår således i den
byggepolitiske strategi et initiativ herom, hvilket blandt andet konkret har betydet, at der er igangsat et
arbejde med at gennemgå hele bygningsreglementet og alle henvisninger heri til standarder og lignende for at
sikre, at der henvises til internationale standarder i så stort et omfang, som muligt. Det er besluttet, at der
arbejdes videre med dette initiativ med den nuværende regering. Dette arbejde vil på sigt gøre det danske
byggemarked til et mere åbent marked med bedre konkurrencevilkår får branchens nationale og
internationale aktører, hvilket selvfølgeligt også gælder aktører fra de øvrige nordiske lande.
Det kan endeligt oplyses, at der aktuelt af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd er udarbejdet
et fælles nordisk ministersvar på Nordisk Råds rekommandation nr. 25 fra 2013, vedrørende ”Samarbete
om standardisering och reglering inom byggsektorn”. Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd vil
ultimo 2015 afholde en konference om standardisering på byggeområdet.
Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (autorisation)
Aftaletekst: ”Forskellige krav til autorisation kan betyde, at autoriserede håndværkere i mange
tilfælde ikke kan bruge deres autorisation i de nordiske lande og omvendt.
Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser vil i Nordisk Ministerråd
følge op på det danske forslag fra efteråret 2012 om et fælles nordisk projekt, der skal sikre og
styrke arbejdskraftens frie bevægelighed og vækst og beskæftigelse i Norden ved:
- at der samtænkes fælles nordiske initiativer med de fælleseuropæiske initiativer om
modernisering af EU direktiv 2005/36/EF (anerkendelsesdirektivet). Dette bl.a. fordi
anerkendelsesdirektivet allerede i dag sikrer automatisk anerkendelse af kvalifikationer på
håndværksområdet med henblik på autorisation og sikrer retten til fri levering af midlertidige
tjenesteydelser. Derudover indeholder direktivforslaget en række horisontale forslag, der skal
skabe vækst og jobs i EU ved at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-borgere
at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat og
skal styrke det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU,
- at det som led i det europæiske transparensinitiativ undersøges og kortlægges hvilke erhverv
der i Norden er lovregulerede, hvilke krav, der begrænser adgangen til de erhverv
(autorisationskrav, anvendelsen af faglige titler, brancheaftaler, certificering i overenskomster
m.v.) og ikke mindst hvorvidt lovregulering af disse erhverv vil kunne knyttes til nogle
objektive kriterier (diskriminationsforbud, offentlig interesse, nødvendighed, proportionalitet
m.v.) samt at foreslå yderligere initiativer til at visse erhverv dereguleres eller ”reguleres
smartere” (i lighed med de fælleeuropæiske initiativer på området – ”better regulation”).
Ovennævnte skal bl.a. sikre større gennemsigtighed og berettigelse for reguleringen,
- at sikre ressourcer til at styrke samarbejde og vidensdeling mellem nationale koordinatorer og
kontaktpunkter for anerkendelsesdirektivet i Norden med henblik på at styrke borgernes,
virksomhedernes og faglige organisationers adgang til information og viden om erhvervsmæssig
anerkendelse på tværs af grænserne i de nordiske lande,
- at styrke samarbejde og vidensdeling mellem kompetente myndigheder, der har ansvaret for
godkendelsen af autorisationer i regionen (bl.a. gennem konsekvent anvendelse af Indre
Marked Informationssystemet (IMI) i Norden,
- at de embedsmænd, der arbejder med revision af anerkendelsesdirektivet i Norden får et klart
politisk mandat til at arbejde med en ensartet nordisk gennemførelse af direktivet, da dette
principielt kan bidrage til en styrkelse af nordiske landes position under forhandlinger af visse
dele af direktivforslaget i EU og til en ensartet og korrekt gennemførelse af revideret direktiv i
nordiske lande.
Herudover redegør samtlige danske kompetente myndigheder hvert år til Folketinget og til EU-
Kommissionen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer: "Beretninger og statistik
om vurdering og anerkendelse..." :
http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-
anerkendelse/beretninger?searchterm=beretninger%0A%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%2
0%20%20%20og%20statistik
Opfølgning (Uddannelses- og Forskningsministeriet - tidligere Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser): Ministeriet følger i Nordisk Ministerråd løbende op på det danske forslag fra
efteråret 2012 om et fælles nordisk projekt, der skal sikre og styrke arbejdskraftens frie bevægelighed og vækst
og beskæftigelse i Norden.
Desuden har Nordisk Ministerråd gennemført en undersøgelse af uddannelser til lovregulerede erhverv i Norden.
Formålet med undersøgelsen har været at kortlægge de eksisterende lovregulerede erhverv i de nordiske lande samt
procedurer og krav til anerkendelse af kvalifikationer på tværs af grænserne i Norden. Derudover er der foretaget
en undersøgelse af uddannelser til velfærdsprofessioner i Norden. De endelige resultater er blevet præsenteret i
efteråret på en fælles konference mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Nordisk Ministerråd den 2.
oktober 2013 med deltagelse af Europa-Kommissionen.
På konferencen blev præsenteret et udsnit af DAMVAD-studiet under Holdbar Nordisk Velfærd om
mobilitet inden for lovregulerede erhverv1, Sverige, Norge, Finland og Island har præsenteret praksis for
erhvervsmæssig anerkendelse i de fire nordiske lande. Europa-Kommissionen har præsenteret det reviderede
anerkendelsesdirektiv, Erhvervs- og Vækstministeriet i Danmark har præsenteret det danske
transparensinitiativ og Styrelsen for Videregående Uddannelser har præsenteret den overordnede plan for
gennemførelse af de nye regler.
Nordisk Ministerråd har den 26. maj 2014 og den 20. februar 2015 afholdt et møde med de nordiske
koordinatorer og kontaktpunkter for anerkendelsesdirektivet om gennemførelse af anerkendelsesdirektivet.
Der er en bred enighed om, at man inden for de eksisterende økonomiske rammer i videst muligt omfang skal
reducere antallet af eksisterende grænsehindringer, styrke den forebyggende indsats samt aktivt informere borgerne
og virksomhederne om de eksisterende grænsehindringer, og at opfølgningen skal ske inden for rammerne af
gældende EU-ret, herunder revideret EU direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer. Alle de nordiske lande har tiltrådt direktiv 2005/36/EF.
1
DAMVAD-studiet under Holdbar Nordisk Velfærd om mobilitet inden for lovregulerede erhverv
http://www.norden.org/sv/tema/haallbar-nordisk-vaelfaerd/arrangemang/lanseringsevenemang-foer-haallbar-
nordisk-vaelfaerd-i-koepenhamn/holdbar-nordisk-velfaerd-mobilitet-og-anerkendelse-af-
erhvervskvalifikationer-i-norden-niels-matti-soendergaard-damvad-dk
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektiv) og forordning (EU)
nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked
(”IMI-forordningen”)2 er den 28. december 2013 offentliggjort i EF-Tidende 2013, nr. L 354, side 132-169.
Direktivet trådte i kraft den 17. januar 2014. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative
bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 18. januar 2016.
Regeringen er positiv overfor de initiativer, som skal effektivisere anerkendelsesproceduren og styrke borgernes
adgang til de relevante informationer om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i Norden og på EU
plan.
Regeringen finder, at der bør opretholdes en passende balance mellem hensynet til arbejdskraftens fri bevægelighed
og medlemsstaternes berettigede interesse i at sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse. Anerkendelsessystemet bør
fungere på en måde, der sikrer, at de opgaver, der varetages af erhvervsudøvere i Norden og i EU er af høj
kvalitet og har en høj faglig standard, og således ikke kompromitterer forsvarlig erhvervsudøvelse.
Det overordnede formål med revisionen er, at direktivet i højere grad skal bidrage til fjernelse af barrierer for
arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og dermed bidrage til at skabe vækst og job i EU. Revision af
anerkendelsesdirektivet har til formål at modernisere systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og at fremme en mere automatisk anerkendelse af kvalifikationer, så det bliver mindre byrdefuldt for fuldt
kvalificerede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden
medlemsstat.
Transparensinitiativet, som er en undersøgelse af omfanget af lovregulerede erhverv i EU med henblik på at
skabe et velfungerende indre marked med høj mobilitet af erhvervsudøvere i EU og med henblik på at styrke
vækst og mobilitet i EU, skal udgøre en del af den samlede gennemførelse af direktivet, jf. direktivets artikel 59.
Formålet med initiativet er at fjerne unødvendig regulering af erhverv i medlemsstaterne samt at sikre større
gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv i medlemsstaterne. Dette kan også bidrage til at fjerne
barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i Norden.
Med henblik på korrekt, ensartet og rettidig implementering af direktivet og med henblik på at deltage i og at
besvare en række EU-høringer, som knytter sig til transparensinitiativet, har Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser i februar 2014 nedsat en tværministeriel
arbejdsgruppe, bestående af alle ministerier, som har overordnet ansvar for gennemførelsen af direktivet på det
bestemte ministerressortområde. Frem til gennemførelsesfristens udløb, den 18. januar 2016, er planlagt afholdt i
alt 22 møder i den tværministerielle arbejdsgruppe.
2 Direktiv 2013/55/EU - Dansk tekstversion: http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2013:354:0132:0170:DA:PDF
Direktiv 2013/55/EU - Engelsk tekstversion: http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2013:354:0132:0170:en:PDF
Beskatning af uddannelsesstøtte og beskatning af kapitalpension
Aftaletekst: ”Hvis en studerende ved en dansk uddannelsesinstitution bosætter sig i Sverige,
beskattes skattepligtig dansk uddannelsesstøtte hverken i Danmark eller i Sverige.
Regeringen vil arbejde for at finde en løsning på spørgsmålet i forbindelse med en kommende
ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.”
Aftaletekst: ”Danske kapitalpensioner pålægges en afgift ved udbetalingen. Denne afgift er ikke
omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Der er hermed risiko for, at en udbetaling
beskattes i et andet nordisk land, uden at der tages hensyn til den afgift, der er betalt i Danmark.
Regeringen vil arbejde for at finde en løsning på spørgsmålet i forbindelse med en kommende
ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.”
Opfølgning (Skatteministeriet): For så vidt angår punkterne om beskatning af uddannelsesstøtte og
kapitalpension synes der at være en positiv holdning blandt de nordiske lande til, at disse spørgsmål søges løst i
forbindelse med en kommende ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det synes dog samtidig
at være opfattelsen, at løsningen må afvente et tidspunkt, hvor der skal foretages mere substantielle ændringer af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Klagemulighed vedrørende grænsehindringer
Aftaletekst: ”Regeringen vil drøfte med de andre nordiske lande, om der kan skabes muligheder
for at borgerne kan henvende sig / klage vedrørende situationer, hvor den frie bevægelighed
mellem de nordiske lande forhindres. ”
Opfølgning (Udenrigsministeriet): På dansk foranledning fremgår det af mandatet for det pr. 1. januar 2014
nedsatte Grænsehindringsråd, at det ”i samarbejde med relevante aktører (skal) vurdere klagemulighederne for
borgere, der bevæger sig over grænserne i Norden og foreslå evt. forbedringsmuligheder for samarbejdsministrene”.
Dette arbejde pågår for nærværende i Grænsehindringsrådet, hvor Nordisk Ministerråds generalsekretær har
iværksat en udredning om de nordiske landes ombudsmandsinstitutioner.
II. Forebyggelsen af grænsehindringer
Aftaletekst: ”Det er vigtigt, at ny lovgivning ikke skaber unødige grænsehindringer for de
nordiske landes borgere og virksomheder.
Det er derfor vigtigt, at der fastlægges klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områder
behæftet med grænsehindringer vurderes i forhold til anden nordisk lovgivning forinden
fremsættelse i Folketinget for at undgå, at der utilsigtet indføres nye grænsehindringer mellem
de nordiske lande jf. Folketingets vedtagelse V 57 af 24. april 2012 om grænsehindringer i
Norden.
Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at hvis et lovforslag har betydning
for det nordiske samarbejde, bør der i lovforslagets bemærkninger i relevant omfang henvises
til de øvrige nordiske landes lovgivning mv. på området. Endvidere vil det også fremover
fremgå, at hvis et lovforslag har særlige konsekvenser i forhold til de øvrige nordiske lande,
herunder i forhold til den fri bevægelighed mellem de nordiske lande, skal der redegøres
nærmere herfor i bemærkningerne.
Også i forbindelse med implementering af EU-direktiver må det relevante fagministerium sikre,
at lovgivningen lever op til lovkvalitetsvejledningen, herunder at der i bemærkningerne til
lovforslag indgår en beskrivelse af lovgivningen i de øvrige nordiske lande i de tilfælde, hvor det
er relevant. Der kan desuden opstå særlige grænsehindringer i forholdet mellem
Færøerne/Grønland og de øvrige nordiske lande som følge af EU-lovgivningen. Det er således
vigtigt i forbindelse med forberedelse og implementering af EU-lovgivningen også at være
opmærksom på i forhold til Færøerne og Grønland at modvirke nordiske grænsehindringer.
Justitsministeriet vil i forbindelse med førstkommende udgave af det årlige orienteringsbrev til
samtlige ministre om udvalgte problemstillinger og andre aktuelle emner af betydning for
udarbejdelsen af lovforslag understrege vigtigheden af, at bemærkningerne til et lovforslag i
overensstemmelse med angivelserne i lovkvalitetsvejledningen indeholder en beskrivelse af
lovgivningen i de øvrige nordiske lande, hvor det er relevant. Justitsministeriet vil i den
forbindelse ligeledes opfordre de enkelte ministerier til at fastlægge klare procedurer, der sikrer,
at lovforslag på områder behæftet med grænsehindringer vurderes i forhold til anden nordisk
lovgivning forinden fremsættelse i Folketinget med henblik på at undgå, at der utilsigtet
indføres nye grænsehindringer mellem de nordiske lande Dette vil ske under henvisning til
Folketingets vedtagelse V 57 af 24. april 2012 om grænsehindringer i Norden. Som led heri vil
de nordiske lande i relevant omfang kunne samarbejde og hente inspiration fra hinanden, hvis
implementeringsprocessen giver anledning til tvivlsspørgsmål, som skal afklares.
For så vidt angår spørgsmålet om samarbejdet mellem de nordiske lande under det
forberedende arbejde i EU, vil regeringen arbejde for at styrke samarbejdet mellem de nordiske
lande med henblik på at sikre det tættest mulige samarbejde på dette område, jf.
folketingsvedtagelsen af 24. april 2012.”
Opfølgning (Justitsministeriet): I skrivelse af 12. juni 2013 til samtlige ministerier om lovtekniske emner, har
Justitsministeriet redegjort for, hvad ministerierne skal være opmærksomme på i relation til
grænsehindringsspørgsmål. Justitsministeriet har i den forbindelse henledt opmærksomheden på, at det bør fremgå
af bemærkningerne til et lovforslag, hvis et lovforslag har betydning for det nordiske samarbejde. Justitsministeriet
har desuden opfordret de enkelte ministerier til at fastlægge klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områder
behæftet med grænsehindringer vurderes i forhold til anden nordiske lovgivning forinden fremsættelse i Folketinget
med henblik på at undgå, at der utilsigtet indføres nye grænsehindringer mellem de nordiske lande. Der er
endvidere gjort opmærksom på, at der kan opstå særlige grænsehindringer i forholdet mellem
Færøerne/Grønland og de øvrige nordiske lande som følge af EU-lovgivningen, og at det således er vigtigt i
forbindelse med forberedelse og implementering af EU-lovgivningen også at være opmærksom på i forhold til
Færøerne og Grønland at modvirke nordiske grænsehindringer.
Herudover har Justitsministeriet som opfølgning på folketingsvedtagelse V57 ved brev af 4. juni 2013 orienteret
samtlige ministerier om vigtigheden af, at der etableres det tættest mulige samarbejde mellem de nordiske lande
under det forberedende arbejde i EU i forbindelse med nye retsakter.
(Miljø- og Fødevareministeriet): Som et konkret eksempel nævnes at der på skovområdet er etableret et nyt
kontaktnetværk på dansk initiativ. Netværket er etableret som følge af EU’s tømmerforordning (EUTR).
Formålet er at koordinere kontrolforanstaltninger og skabe en fælles forståelse for håndtering af virksomheder,
der opererer i Norden, således at der ikke opstår hindringer og forskelsbehandling for virksomhedernes arbejde.
Dette ligger på linje med arbejdet i Nordisk Råd og EU forordning 995/2010 gennemført i 2013. Alle de
nordiske lande er med i netværket.
III. Information om grænsehindringer
Aftaletekst: ”Der er løbende blevet arbejdet på at nedbringe antallet af grænsehindringer. Men
det må også erkendes, at de nordiske lande på nogle områder har forskellige regler og
traditioner, som det kan være svært at harmonisere. Derfor er det også vigtigt, at man i de
nordiske lande fortsætter med at informere om reglerne på relevante områder.
Ministeren for nordisk samarbejde nedsætter en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal
undersøge muligheden for at forstærke informationsindsatsen til såvel borgere som små og
mellemstore virksomheder gennem nationale, bilaterale og fællesnordiske informationstjenester.
Gruppen skal inddrage de eksisterende informationstjenester Hallo Norden og ØresundDirekt i
sit arbejde.”
Opfølgning: (Udenrigsministeriet) Ministeren for nordisk samarbejde har taget initiativ til, at der den 20. juni
2013 blev indkaldt til et møde med deltagelse af samtlige ministerier, Nordisk Ministerråds sekretariat og
informationstjenesterne, hvor der blev drøftet mulighederne for forbedret samarbejde omkring information. Dette
møde førte til dannelsen af den efterspurgte tværministerielle arbejdsgruppe.
Grænsehindringsrådethar taget initiativ til at danne et netværk mellem ”Hallå Norden”, de
grænseoverskridende informationstjenester i Norden med henblik på at koordinere og strømline
kommunikationsindsats og identificere nye grænsehindringer til behandling i Grænsehindringsrådet.
Desuden har man til hensigt i 2016 at gennemgå koordineringen af informationstjenesternes virksomhed med
henblik på yderligere at strømline arbejdet.