Svar på spm. nr. S 77: Er ministeren enig i, at det er kystområdernes miljøtilstand og naturtype samt mål om god økologisk tilstand, der sætter rammen for reguleringen af landbrugets kvælstof- og fosforudledning?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Til: Eva Kjer Hansen
- Spørger: Ida Auken
- Minister: miljø- og fødevareministeren
Svar på S 77.pdf
https://www.ft.dk/samling/20142/spoergsmaal/S77/svar/1269942/1555680.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K J.nr. Den 3. september 2015 Folketingsmedlem Ida Auken (RV) har den 27. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr. S 77, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 77 Er ministeren enig i, at det er kystområdernes miljøtilstand og naturtype samt mål om god økologisk tilstand, der sætter rammen for reguleringen af landbrugets kvælstof- og fosforudledning? Svar Muligheden for tildeling af kvælstof til afgrøderne er helt central for at kunne opretholde et konkurrencedygtigt landbrugserhverv. Det følger af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle grundvandsforekomster og overfladevandområder. Det følger endvidere af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster og overfladevandområder med henblik på som udgangspunkt at opnå en god tilstand senest 15 år efter datoen for vandrammedirektivets ikrafttræden (22. december 2015). Af direktivet følger en række undtagelsesbestemmelser, der gør det muligt at udskyde dele af indsatserne, og i forlængelse heraf målopfyldelsen, til 2027. I overensstemmelse med direktivet skal reguleringen af både landbruget og andre sektorer ske i respekt af såvel denne ramme som de øvrige krav, der følger af bl.a. habitatdirektivet, nitratdirektivet og drikkevandsdirektivet. Eva Kjer Hansen / Mads Leth-Petersen 2014-15 (2. samling) S 77 endeligt svar Offentligt