Svar på spm. nr. S 29: Hvad vil ministeren gøre for at bremse den store vandring fra folkeskolen til fri- og privatskoler, som vi ser i disse måneder?

Tilhører sager:

Aktører:


§ 20 svar - Svar på spm S 29_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S29/svar/1269649/1555211.pdf

12-10-2015
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Carolina Magdalene Maier (ALT) på spørgsmål af 6. oktober 2015 (nr. S 29)
”Hvad vil ministeren gøre for at bremse den store vandring fra folkeskolen til fri- og privatskoler, som
vi ser i disse måneder?”
Svar:
De nye tal for skoleåret 2014/20151
viser, at 16 procent af eleverne i børnehaveklassen til 9. klasse går
på en privat- eller friskole, mens omkring fire ud af fem elever går i folkeskolen. De frie grundskoler
har inden for de seneste fem år oplevet en tilgang på omkring to procentpoint, mens antallet af elever i
folkeskolen i samme periode er faldet med 1,6 procentpoint.
Det er ikke en udvikling, som bekymrer mig. Vi har en god folkeskole i Danmark, ligesom vi har mange
gode friskoler. Jeg ser det som positivt, at forældre frit kan vælge mellem landets folkeskoler og frisko-
ler. Det giver forældrene mulighed for at vælge det tilbud, som, de mener, passer bedst til deres barn.
Derudover har nogle kommuner valgt at tilpasse deres skolestruktur fx ved at lukke eller lægge mindre
skoler sammen. I kølvandet på en skolelukning opstår der nogle steder nye friskoler, hvilket jeg ser som
et udtryk for, at forældrene bruger deres ret og mulighed til at opretholde et skoletilbud i nærområdet.
Folkeskoler og friskoler skal blive endnu bedre til at lære af hinanden og dele deres erfaringer. Folke-
skolerne kan eksempelvis udnytte de nye frihedsgrader, de har fået med folkeskolereformen til at sætte
deres eget selvstændige præg på skolerne med inspiration fra friskolerne, der ofte har en skarp faglig
profil.
Det er vigtigt, at skolernes undervisning passer til elevernes behov. Med folkeskolereformen har sko-
lerne fået bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så den i højere grad tilgodeser børns man-
ge forskellige måder at lære på – fx gennem mere bevægelse, faglig fordybelse og lektiehjælp og samar-
bejde med lokalsamfundet. Jeg håber, at de nye elementer på sigt vil betyde, at flere forældre og elever
vælger folkeskolen til.
Ellen Trane Nørby
1 Databanken i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
2015-16
S 29 endeligt svar
Offentligt