Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Tilhører sager:

Aktører:


    L27 naalakkersuisut B forslag bilag2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L27/bilag/2/1554970.pdf

    28. januar 2015 FM 2015/94
    ___________________________
    FM 2015/94
    ISNN – Sags nr. 2014-102446 1
    Bilag 2
    Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
    § 1
    I lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lov nr. 1528 af 21. december 2010, foretages følgende
    ændringer:
    1. § 14, stk. 1 og 2 affattes således:
    § 14. Tilskadekomne kan få erstatning for udgifter til sygebehandling og optræning under sagens
    behandling eller under sagens genoptagelse efter lovens § 47, når sygebehandlingen og optræningen
    er nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse for arbejdsskadens følger. Erstatning til personer,
    der ikke er sygesikret i Grønland, kan ikke ydes i videre omfang end erstatning til personer, der er
    sygesikret i Grønland. Optræningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i
    umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.
    Stk. 2. Tilskadekomne kan få erstatning for udgifter til anskaffelse af kørestole, proteser, briller og
    andre personlige hjælpemidler, når det er nødvendigt for at sikre sygebehandlingens eller
    genoptræningens resultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne
    bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt mén, og udgiften ikke kan afholdes af
    det offentlige efter gældende regler om sundhedsydelser eller sociale ydelser.
    2. I § 14, stk. 5 ændres: ”og på udgifterne til transport og ophold” til: ”og på øvrige
    erstatningsudgifter, jf. § 10, nr. 2), 3) og 4).”
    3. § 17, 2. pkt. affattes således:
    "Tilkendes tilskadekomne erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 21, ophører retten til dagpenge
    dog senest den dag, da tilkendelsen af erstatning får virkning".
    4. I § 43, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter "Arbejdsskadestyrelsens": "eller Ankestyrelsens".
    5. § 43, stk. 3 affattes således:
    "Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan benytte private rejsearrangører til at arrangere rejse og ophold i
    forbindelse med undersøgelse og behandling."
    6. § 49, stk. 2 affattes således:
    Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. For
    tilskadekomne eller efterladte, der opholder sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.
    7. § 49, stk. 8 affattes således:
    Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter forhandling med Grønlands Selvstyre regler for
    behandlingen af klager over afgørelser truffet efter denne lov.
    Grønlandsudvalget 2015-16
    L 27 Bilag 2
    Offentligt
    2
    8. I § 64, stk. 1 indsættes efter 1. punktum:
    Det samme gælder staten, Grønlands Selvstyre og kommunerne i det omfang de har benyttet
    adgangen til selvforsikring, jf. lovens § 52, stk. 5.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016 og har virkning for afgørelser, der træffes på
    ikrafttrædelsesdatoen eller derefter.
    3
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Ved lov nr. 1528 af 21. december 2010 blev der indført en egentlig lov om arbejdsskadesikring i
    Grønland til afløsning af den tidligere ordning, som byggede på ikraftsættelse af den danske
    arbejdsskadelov ved anordning. Loven har nu været i kraft i 4 år, og der er indhentet erfaringer med
    administrationen af loven. Loven har vist sig at fungere godt i det grønlandske samfund. Der har
    imidlertid vist sig behov for nogle mindre justeringer af loven, som skal sikre, at
    arbejdsskadeordningen i Grønland bliver yderligere integreret i det grønlandske samfund.
    Loven administreres af Arbejdsskadestyrelsen gennem en lokal enhed betegnet Center for
    Arbejdsskader i Nuuk. Enheden råder over personale, der taler og skriver grønlandsk, dansk og
    engelsk, og har derfor kunnet opfylde kravene i lov om en sprogpolitik i Grønland.
    Samtidigt med indførelsen af den nye lov blev Center for Arbejdsskader optaget som en enhed i
    Arbejdsskadestyrelsen. Center for Arbejdsskader fik derved adgang til Arbejdsskadestyrelsens
    sagsbehandlingssystemer og til den støtte til sagsbehandlingen og den efteruddannelse af personalet,
    som alle enheder i Arbejdsskadestyrelsen har adgang til. Dette har styrket den grønlandske
    arbejdsskadeadministration betydeligt, og sagsbehandlingstiderne er som følge heraf stærkt
    reduceret og den service, som Center for Arbejdsskader nu yder til brugerne af ordningen, er
    betydelig forbedret.
    2. Lovforslagets baggrund og formål
    Forslaget bygger på de erfaringer, som Arbejdsskadestyrelsen har fået med administrationen af
    loven gennem Center for Arbejdsskader.
    De foreslåede ændringer har til formål at tilpasse arbejdsskadeordningen yderligere til det
    grønlandske samfund. Det er således en forudsætning, som er udtrykt i forarbejderne til loven, at
    der vil blive foretaget de nødvendige justeringer af loven, når der er behov for det for at opnå en
    bedre integrering af arbejdsskadeordningen i Grønland.
    3. Lovforslagets indhold i hovedtræk
    Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
    1. erstatning for udgifter til behandling og genoptræning (præcisering af omfanget af reglerne)
    2. rejsebureauer kan arrangere rejser og ophold for tilskadekomne i forbindelse med
    lægeundersøgelser m.v.
    3. klagefristen ændres fra 6 uger til 4 uger for tilskadekomne og efterladte
    4. Staten, Selvstyret og selvforsikrede kommuner skal betale for sagsbehandling af egne sager
    Derudover foreslås der en række mindre og hovedsageligt sproglige justeringer og præciseringer af
    loven.
    4
    3.1 Erstatning for udgifter til behandling og genoptræning
    3.1.1. Gældende lov
    Lovens § 14 giver tilskadekomne ret til erstatning for udgifter til sygebehandling, optræning og
    hjælpemidler, som under arbejdsskadesagens behandling er nødvendige for at sikre bedst mulig
    helbredelse i det omfang ydelserne ikke gives gratis i sundhedsvæsenet eller udgifterne ikke dækkes
    efter gældende regler om sociale ydelser. Det er det offentlige sundhedsvæsen i Grønland, der har
    forpligtelsen til at sørge for lægelig og medicinsk behandling til borgerne, herunder til personer med
    en arbejdsskade. Formålet med reglen i lovens § 14 er alene at friholde tilskadekomne for udgifter,
    som opstår på grund af regler om egenbetaling i det offentlige sundhedssystem. Dette princip
    gælder også efter den i Danmark gældende lov om arbejdsskadesikring. Arbejdsskadesikringen
    fungerer hverken i Danmark eller i Grønland som en alternativ sundhedsforsikring for personer, der
    ikke er sygesikret.
    3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    Der er behov for i § 14, stk. 1, at tydeliggøre, at arbejdsskadesikringen alene yder erstatning for
    udgifter til sygebehandling, medicin og genoptræning, som tilskadekomne selv må afholde, fordi
    behandlingen m.v. i det offentlige sundhedssystem ikke er gratis. Med forslaget understreges det, at
    arbejdsskadesikringen ikke har nogen forpligtelse til at betale for sygebehandling og andre
    sundhedsydelser til personer, der ikke er sikret efter den grønlandske sundhedslovgivning, i noget
    videre omfang end i forhold til personer, der er sikret i det grønlandske sundhedssystem.
    Præciseringen skal forebygge de misforståelser, som kan opstå især i forhold til udenlandske
    arbejdstagere, som skal arbejde i Grønland i kortere tid i storskalaprojekter, og som ikke opfylder
    betingelserne for at blive sundhedssikret i Grønland. Det forhold, at de pågældende ikke kan blive
    sundhedssikret i det grønlandske sundhedssystem, bør ikke føre til, at arbejdsskadesikringen betaler
    for de behandlingsydelser, som de tilskadekomne har behov for.
    3.1.3. Lovforslagets indhold
    Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt. justeres således, at det klart fremgår,
    at arbejdsskadesikringen ikke har nogen forpligtelse til at yde behandlingstilbud eller til at betale for
    nødvendig sygebehandling, men kun til at erstatte udgifter i et omfang, som en tilskadekommen, der
    er sundhedssikret i Grønland, måtte have. Samtidigt indsættes en henvisning til lovens § 47, som
    skal tydeliggøre, at retten til erstatning også gælder, når sagen genoptages i medfør af § 47. Der er
    ikke tilsigtet nogen realitetsændring med forslaget, men udelukkende en præcisering af gældende
    regler og praksis. § 14, stk. 1, 3. pkt. ændres ikke.
    Forslaget udmøntes i § 1, nr. 1.
    3.2. Rejsebureauer kan arrangere rejser og ophold for tilskadekomne i forbindelse med
    lægeundersøgelser
    3.2.1. Gældende lov
    Arbejdsskadesikringen i Grønland administreres af Center for Arbejdsskader i Nuuk, som blandt
    andet sørger for, at tilskadekomne bliver undersøgt, behandlet og genoptrænet på klinikker i og
    udenfor Grønland. Center for Arbejdsskadesikring har hidtil stået for at arrangere rejser og ophold.
    Det er forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der betaler
    omkostninger til rejse og ophold, jf. lovens § 43, stk. 2. Der er tale om en administrativ opgave, der
    i enkelte sager kan have et betydeligt omfang. Center for Arbejdsskader har opbygget et samarbejde
    med danske læger, som rejser til Grønland for at foretage undersøgelser af flere tilskadekomne ad
    gangen. Forud for lægens ankomst er de tilskadekomne med assistance fra Center for Arbejdsskader
    5
    rejst til et opholdssted, der ligger så tæt på deres bopæl som muligt og hvor undersøgelserne af de
    tilskadekomne foretages. Med denne fremgangsmåde er det ikke nødvendigt at sende de
    tilskadekomne enkeltvist til Nuuk eller til København for at blive undersøgt, hvilket er en stor
    fordel for de tilskadekomne. Samtidigt bliver de omkostninger til rejse og ophold, som
    forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal afholde til rejser og
    ophold, minimeret.
    3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    De geografiske forhold og infrastrukturen i Grønland er meget forskellige fra danske forhold,
    ligesom transportomkostningerne kan være betydelige, ikke mindst hvis undersøgelsen eller
    behandlingen skal foretages i Danmark.
    Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at overlade til tilskadekomne selv at sørge for transport og
    indlogering og for betaling af udgifterne hertil i forbindelse med undersøgelse og behandlinger,
    sådan som det er tilfældet i Danmark. Dette har ført til, at Center for Arbejdsskader har påtaget sig
    arbejdet med at arrangere rejser og ophold. Som led i bestræbelserne på at bruge ressourcerne bedst
    muligt har Center for Arbejdsskadesikring indarbejdet den ovenfor beskrevne metode for
    gruppeundersøgelser i Grønland ved tilrejsende læger, som sparer de tilskadekomne for megen
    ulejlighed og tillige sparer forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for
    udgifter til rejser og ophold.
    Det kræver imidlertid betydelige ressourcer i Center for Arbejdsskader at arrangere rejser og
    ophold.
    For at spare Center for Arbejdsskader for det ressourcetræk, der er forbundet med at arrangere rejser
    og ophold samt for at støtte tilskadekomne i forbindelse med rejser og ophold, finder
    Beskæftigelsesministeriet det hensigtsmæssigt, at der indføres hjemmel til, at Center for
    Arbejdsskader kan lade denne opgave varetage af eksterne rejsearrangører mod betaling. Forslaget
    skønnes, sammenholdt med den ovenfor beskrevne praksis for at foretage undersøgelser i Grønland
    ved hjælp af tilrejsende læger, samlet set ikke at medføre merudgifter for arbejdsgiverne.
    Det må påregnes, at der vil være tilfælde, hvor en bestilt rejse ikke kan gennemføres på grund af
    vejrforholdene eller andet og ikke kan aflyses uden tab. Fakturaen for rejsen må betales af det
    forsikringsselskab, der hæfter for ydelser i sagen eller af Arbejdsmarkedets
    Erhvervssygdomssikring i sager om erhvervssygdomme. Denne risiko, som vurderes at være lille,
    kan indregnes i præmierne og bidragene.
    3.2.3. Lovforslagets indhold
    Der indføres hjemmel til, at Center for Arbejdsskader kan lade eksterne rejsearrangører stå for
    rejser og ophold mod betaling efter faktura. Reglen indsættes i § 43, stk. 3, som får en ny affattelse.
    Det er som hidtil forsikringsselskabet/Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der betaler
    udgifterne. § 43, stk. 1, 4 og 5 forbliver uændret. § 43, stk. 2 foreslås ændret således, at
    henvisningen til lægebehandling m.v. på anmodning fra Ankestyrelsen, som i gældende lov findes i
    § 43, stk. 3, flyttes til stk. 2, uden at der dermed tilsigtes nogen realitetsændring.
    Forslaget udmøntes i § 1, nr. 5.
    6
    3.3. Ændring af klagefristen
    3.3.1. Gældende lov
    Klagefristen er efter gældende lov 4 uger for forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets
    Erhvervssygdomssikring og arbejdsgiveren, men 6 uger for tilskadekomne og de efterladte, dog 3
    måneder for tilskadekomne og de efterladte, som opholder sig udenfor Europa. Den længere
    klagefrist på 6 uger for tilskadekomne og de efterladte er historisk betinget i tidligere tiders
    mangelfulde kommunikationsmidler i det grønlandske samfund.
    3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    Der er ikke behov for den længere klagefrist på 6 uger for tilskadekomne og de efterladte i nutidens
    grønlandske samfund. Det vil betyde en forenkling af klagesagsbehandlingen, hvis fristen ændres til
    4 uger for alle parter, ligesom det er tilfældet i Danmark. Beskæftigelsesministeriet finder det derfor
    hensigtsmæssigt og ubetænkeligt, at klagefristen for alle parter sættes til 4 uger.
    3.3.3. Lovforslagets indhold
    Den gældende regel om klagefrister ændres til 4 uger for alle parter. Dog bibeholdes den 3
    måneders klagefrist for tilskadekomne og efterladte, som opholder sig udenfor Europa.
    Forslaget udmøntes i § 1, nr. 6.
    3.4. Statens, Selvstyrets og selvforsikrede kommuner skal betale for sagsbehandlingen
    3.4.1. Gældende lov
    Det er et grundlæggende princip i loven, at forsikringsselskaber m.v., som hæfter for
    erstatningsydelserne, også skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens sagsbehandling
    af de sager, som selskaberne hæfter for. Reglen om betalingspligten findes i lovens § 64, stk. 1.
    Dette princip gælder også for staten, Selvstyret og de selvforsikrede kommuner, men
    betalingsforpligtelsen fremgår imidlertid ikke klart af loven. Spørgsmålet om, i hvilket omfang
    statsansatte er sikret efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland henholdsvis lov om
    arbejdsskadesikring, er afklaret ved lov nr. 1287 af 19. december 2012, som ændrede § 83, stk. 1 i
    lov om arbejdsskadesikring således, at den danske stat har ansvar efter lov om arbejdsskadesikring
    for sine i Grønland beskæftigede tjenestemænd samt for statens arbejdere i Grønland, som ikke har
    fast bopæl i Grønland. Ændringen har virkning fra 1. januar 2013. Omvendt har staten ansvar efter
    lov om arbejdsskadesikring i Grønland for statens arbejdere i Grønland, som har fast bopæl i
    Grønland. Hverken Selvstyret eller de grønlandske kommuner har hidtil valgt at benytte deres ret til
    at være selvforsikrende.
    3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens behandling af arbejdsskadesager betales med et beløb pr.
    sag af det forsikringsselskab m.v., som hæfter for erstatningsydelser i sagen. Dette gælder også for
    staten, Selvstyret og de selvforsikrede kommuner. Beskæftigelsesministeriet finder, at
    betalingsforpligtelsen bør fremgå direkte af loven. Statens betalingsforpligtelse vedrører efter den
    ovenfor under punkt 3.4.1 beskrevne ændring af § 83, stk. 1 i lov om arbejdsskadesikring alene
    sager om statens arbejdere i Grønland, som har fast bopæl i Grønland.
    3.4.3. Lovforslagets indhold
    Ordlyden af lovens § 64, stk. 1, foreslås ændret således, at det klart fremgår, at den danske stat,
    Selvstyret og de kommuner, som vælger at bruge deres ret til at være selvforsikrende, skal betale for
    Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af sager, der vedrører dem.
    7
    Forslaget udmøntes i § 1, nr. 8.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser
    4.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    Forslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner eller
    kommuner.
    4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
    Forslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
    4.3. Administrative konsekvenser for borgerne
    Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
    4.4. Miljømæssige konsekvenser
    Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
    5. Statsstøtteretlige aspekter
    Forslaget indeholder ingen statsstøtteretlige aspekter.
    6. Ligestillingsmæssige konsekvenser
    Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative
    konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommune og regioner
    ingen
    Administrative konsekvenser
    for stat, kommune og regioner
    ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    ingen
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    ingen
    Miljømæssige konsekvenser ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-
    retlige aspekter
    8
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Den foreslåede nye affattelse af § 14, stk. 1 og 2 har til formål at tydeliggøre, at der i lovens § 14 er
    tale om et erstatningskrav, der kan gøres gældende af den tilskadekomne, og ikke om en
    naturalydelse, der tilbydes af arbejdsskadesikringen, som alternativ til ydelser fra sundhedsvæsenet,
    til personer, som ikke har ret til ydelser fra den offentlige sygesikring i Grønland.
    Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til nugældende regler og praksis, men alene en
    tydeliggørelse af retstilstanden med det formål at undgå misforståelser om ydelsens karakter. Center
    for Arbejdsskader kan som hidtil udbetale det beløb, som erstatningen udgør, direkte til yderen, når
    tilskadekomne fremsætter ønske om det. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
    punkt 3.1.
    Til nr. 2
    Den foreslåede ændring af ordlyden af § 14, stk. 5 skal tydeliggøre, at den skønnede besparelse på
    udgifterne til sygedagpenge, varigt mén og tab af erhvervsevne, jf. § 10, nr. 2), 3) og 4), kan indgå i
    vurderingen af, om sygebehandling og genoptræning på privathospitaler og private klinikker i
    Grønland eller Danmark kan betales. Dette sker allerede i praksis, og der er derfor tale om en
    kodificering af gældende praksis.
    Det er fortsat hovedsageligt den besparelse på sygedagpengene, der kan opnås ved en forkortelse af
    sygebehandlingen og genoptræningen, som har størst betydning i afvejningen, men det kan tillige
    tælle med i vurderingen, at en forsinket behandling og genoptræning kan resultere i et større varigt
    mén og/eller tab af erhvervsevne med den følge, at forsikringsselskabet/Arbejdsmarkedets
    Erhvervssygdomssikring eller Gruppeforsikringen skal betale en større godtgørelse og erstatning
    end det ville være tilfældet ved en hurtig og effektiv sygebehandling.
    Til nr. 3
    Der er med forslaget til en ny affattelse af § 17, 2. pkt. tale om en redaktionel ændring, der skal
    tydeliggøre, at det alene er tilkendelsen af erstatning for tab af erhvervsevne på mindst 15%, der
    medfører bortfald af sygedagpenge. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring af den gældende
    regel, som har til formål at sikre et samspil mellem sygedagpengeydelsen og erstatningen for tab af
    erhvervsevne, således at sygedagpengeydelsen bortfalder, når og hvis den afløses af en erstatning
    for tab af erhvervsevne. En afgørelse om, at tilskadekomne ikke er berettiget til erstatning for tab af
    erhvervsevne, medfører derfor ikke i sig selv bortfald af dagpengeydelsen. Sygedagpengene
    bortfalder dog under alle omstændigheder, hvis tilskadekomne er arbejdsdygtig. Fristerne for
    afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne fremgår af lovens § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., som
    bestemmer, at der skal træffes afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 21 senest
    inden et år for ulykker og erhvervssygdomme på fortegnelsen henholdsvist to år for
    erhvervssygdomme, som ikke er på fortegnelsen. Fristerne regnes fra anmeldedatoen. Hvis
    tilskadekomne på det tidspunkt, da disse frister udløber, fortsat er sygemeldt på grund af
    arbejdsskadens følger, har tilskadekomne fortsat ret til sygedagpengene, med mindre der træffes
    afgørelse om tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne.
    9
    Til nr. 4
    Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring med forslaget til ændring af § 43, stk. 2, 1. pkt.
    Bestemmelsen vil med forslaget få samme indhold som gældende lovs § 43, stk. 2 og 3, idet
    henvisningen til lægebehandling m.v. på anmodning fra Ankestyrelsen, som i gældende lov findes i
    § 43, stk. 3, foreslås flyttet til stk. 2. Det foreslås samtidigt, at stk. 3 får nyt indhold, jf. forslaget
    under § 1, nr. 5.
    Til nr. 5
    Den foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 3 er ny. Formålet er at tilgodese de tilskadekomnes behov
    for en ordning, der er tilpasset de grønlandske forhold. Bestemmelsen gør det muligt for Center for
    Arbejdsskader at købe rejser og ophold fra rejsebureauer på forsikringsselskabernes m.v. regning. I
    tilfælde af at rejsen ikke kan gennemføres på grund af vejrliget eller andet, og det ikke er muligt at
    afbestille rejsen i tide, må forsikringsselskabet m.v. betale udgiften. Der henvises til de almindelige
    bemærkninger, punkt 3.2.
    Til nr. 6
    Det foreslås, at klagefristen sættes til 4 uger for alle parter, dog 3 måneder for tilskadekomne og
    efterladte, der opholder sig udenfor Europa, ligesom det er tilfældet efter lov om
    arbejdsskadesikring. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.3.
    Til nr. 7
    Der foreslås indsat en hjemmel for direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til at udstede nærmere
    regler om klagesagsbehandlingen efter forhandling med Selvstyret. Formålet er at få udformet et
    regelsæt, der tager højde for forholdene i Grønland. Forslaget har sammenhæng med forslaget i § 1,
    nr. 6.
    Til nr. 8
    Det foreslås, at det præciseres i bestemmelsen, at staten skal betale for behandlingen af sager, der
    vedrører statens arbejdere med bopæl i Grønland, at Selvstyret skal betale for tilskadekomne ansatte
    i Selvstyret eller i institutioner under Selvstyret og at selvforsikrede kommuner skal betale for sager
    vedrørende tilskadekomne kommunalt ansatte på samme måde, som det er tilfældet efter lov om
    arbejdsskadesikring. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
    Til § 2
    Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. januar 2016, og at lovændringen skal have
    virkning for afgørelser, der træffes fra og med ikrafttrædelsesdatoen.
    10
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 14. Under sagens behandling kan udgifter
    til sygebehandling eller optræning betales, hvis
    det er nødvendigt for at opnå bedst mulig
    helbredelse, når udgiften ikke kan afholdes af
    det offentlige efter gældende regler om
    sundhedsydelser eller sociale ydelser.
    Optræningen skal foretages som efterbehandling
    under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning
    til sygebehandlingen.
    Stk. 2. Under sagens behandling kan udgifter
    til anskaffelse af proteser, briller og lignende
    hjælpemidler samt kørestole betales, når det er
    nødvendigt for at sikre sygebehandlingens eller
    genoptræningens resultater, for at formindske
    arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne
    bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og
    graden af varigt men og udgiften ikke kan
    afholdes af det offentlige efter gældende regler
    om sundhedsydelser eller sociale ydelser.
    ------
    Stk. 5. Under sagens behandling kan udgifter
    til sygebehandling eller optræning på
    privathospitaler og private klinikker i Grønland
    eller Danmark betales efter fradrag af eventuelle
    offentlige tilskud, når betalingen modsvares af
    en tilsvarende besparelse på det samlede
    dagpengebeløb og på udgifterne til transport og
    ophold, som skønnes at kunne opnås, ved at den
    tilskadekomne ikke skal afvente behandling på
    offentligt sygehus eller klinik.
    § 17. Retten til dagpenge indtræder den første
    hele fraværsdag efter arbejdsskaden og ophører
    den dag, tilskadekomne er arbejdsdygtig, uanset
    om den tilskadekomne undlader at træde i
    1. § 14, stk. 1 og 2 affattes således:
    Stk. 1. Tilskadekomne kan få erstatning for
    udgifter til sygebehandling og optræning under
    sagens behandling eller under sagens
    genoptagelse efter lovens § 47, når
    sygebehandlingen og optræningen er nødvendig
    for at opnå bedst mulig helbredelse for
    arbejdsskadens følger. Erstatning til personer,
    der ikke er sygesikret i Grønland, kan ikke ydes i
    videre omfang end erstatning til personer, der er
    sygesikret i Grønland. Optræningen skal
    foretages som efterbehandling under lægelig
    kontrol i umiddelbar tilknytning til
    sygebehandlingen.
    Stk. 2. Tilskadekomne kan få erstatning for
    udgifter til anskaffelse af kørestole, proteser,
    briller og andre personlige hjælpemidler, når det
    er nødvendigt for at sikre sygebehandlingens
    eller genoptræningens resultater, for at
    formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere
    at kunne bestemme omfanget af
    erhvervsevnetabet og graden af varigt mén, og
    udgiften ikke kan afholdes af det offentlige efter
    gældende regler om sundhedsydelser eller
    sociale ydelser.
    2. I § 14, stk. 5 ændres: ”og på udgifterne til
    transport og ophold” til: ”og på øvrige
    erstatningsudgifter, jf. § 10, nr. 2), 3) og 4).”
    3. § 17, 2. pkt. affattes således:
    "Tilkendes tilskadekomne erstatning for tab af
    erhvervsevne, jf. § 21, ophører retten til
    11
    arbejde eller at raskmelde sig. Retten til
    dagpenge ophører dog senest den dag, hvor
    Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erstatning
    for tab af erhvervsevne efter § 21 har virkning.
    § 43....
    Stk. 2. Tilskadekomne har ret til at få betalt
    rejseudgifter ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1,
    når lægebehandlingen m.v. sker efter
    Arbejdsskadestyrelsens anmodning.
    § 43....
    Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Ankestyrelsen har
    begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
    § 49....
    Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives, inden 4
    uger efter at klageren, jf. stk. 1, nr. 2-4, har
    modtaget afgørelsen. For tilskadekomne eller
    efterladte, jf. stk. 1, nr. 1, er fristen 6 uger.
    Opholder tilskadekomne eller de efterladte sig
    uden for Europa, er fristen 3 måneder.
    § 49. ...
    Stk. 8. De regler for behandling af klagesager,
    der er udstedt i medfør af § 44, stk. 9, i lov om
    arbejdsskadesikring, finder tilsvarende
    anvendelse for afgørelser efter denne lov.
    § 64....
    Stk. 1. Forsikringsselskaber, der tegner
    arbejdsulykkesforsikring, og Arbejdsmarkedets
    Erhvervssygdomssikring skal betale for
    Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens
    administration af de forhold, der er omfattet af
    loven, og som vedrører de pågældende.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for
    betalingen og opkrævningen heraf. Taksternes
    størrelse bekendtgøres årligt af direktøren for
    Arbejdsskadestyrelsen.
    dagpenge dog senest den dag, da tilkendelsen af
    erstatning får virkning".
    4. I § 43, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
    "Arbejdsskadestyrelsens": "eller
    Ankestyrelsens".
    5. § 43, stk. 3 affattes således:
    "Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan benytte
    private rejsearrangører til at arrangere rejse og
    ophold i forbindelse med undersøgelse og
    behandling."
    6. § 49, stk. 2 affattes således:
    Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4
    uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen.
    For tilskadekomne eller efterladte, der opholder
    sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.
    7. § 49, stk. 8 affattes således:
    "Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter
    forhandling med Grønlands Selvstyre regler for
    behandling af klager over afgørelser truffet efter
    denne lov."
    8. I § 64, stk. 1 indsættes efter 1. punktum:
    "Det samme gælder staten, Grønlands Selvstyre
    og kommunerne i det omfang de har benyttet
    adgangen til selvforsikring, jf. lovens § 52, stk.
    5."
    12
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
    

    L27 naalakkersuisut B forslag bilag 1.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L27/bilag/2/1554969.pdf

    28. januar 2015 FM 2015/94
    ___________________________
    FM 2015/94
    ISNN – Sags nr. 2014-102446 1
    Bilag 1
    Resumé af forslag til ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grøn-
    land
    I det vedlagte forslag til ændring af lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejds-
    skadesikring i Grønland foreslås nogle tekniske ændringer.
    De foreslåede ændringer er i hovedtræk:
     lovens § 14 om erstatning for behandlingsudgifter ændres så det i overens-
    stemmelse med gældende praksis klart fremgår, at arbejdsskadesikringen ikke
    overtager sundhedsvæsenets økonomiske forpligtelser i forhold til tilskadekomne, der ikke har
    ret til sundhedsydelser i Grønland, f.eks. på grund af manglende bopæl i Grønland.
     rejse og ophold i forbindelse med lægeundersøgelse og –behandling kan arrangeres af eksterne
    rejsearrangører mod betaling fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
    sikring.
     der indføres samme klagefrister som i Danmark, og der indføres hjemmel til at direktøren for Ar-
    bejdsskadestyrelsen kan udstede en bekendtgørelse om klageadgang.
     det præciseres, at staten, Selvstyret og selvforsikrede kommuner skal betale for Center for Ar-
    bejdsskaders administration af sager, der vedrører ansatte i staten, Selvstyret eller kommunerne.
    De foreslåede ændringer bygger på de erfaringer, som Center for Arbejdsskader har fået med admini-
    strationen af loven.
    Det overordnede formål med forslaget er at gøre den grønlandske arbejdsskadeordning mere tidssva-
    rende og i bedre overensstemmelse med det grønlandske samfunds behov.
    Der er tale om tekniske justeringer, som vil integrere ordningen bedre i det grønlandske samfund, og
    som vil betyde en forbedret service for brugere i Grønland. Der er ingen økonomiske eller administra-
    tive konsekvenser af forslaget, hverken for det offentlige, for erhvervslivet eller for borgerne.
    Sankt Kjelds Plads 11
    Postboks 3000
    2100 København Ø
    Tlf. 72 20 60 00
    Fax 72 20 60 20
    ask@ask.dk
    www.ask.dk
    CVR-nr. 16809934
    Man 9 - 15
    Tirs - fre 9 - 12
    24. juni 2013
    Ler
    Grønlandsudvalget 2015-16
    L 27 Bilag 2
    Offentligt
    

    L27 naalakkersuisut B forslag bilag3.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L27/bilag/2/1554971.pdf

    28. januar 2015 FM 2015/94
    Bilag 3
    ___________________________ 1
    FM 2015/94
    ISNN – Sags nr. 2014-102446
    Høringsnotat vedrørende forslag til ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
    Udkast til forslag til lov om ændring af lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i
    Grønland blev sendt i høring den 19. august 2013 med høringsfrist til den 1. oktober 2013.
    Der vedlægges en høringsliste.
    Der er modtaget høringssvar for følgende organisationer m.v.:
    Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
    Politimesteren i Grønland
    Lærernes organisation i Grønland (IMAK)
    Grønlands Arbejdsgiverforening
    Ankestyrelsen
    Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked
    De Grønlandske Kommuners Landsforening
    Akademikernes Sammenslutning i Grønland
    Der er foretaget en særskilt høring af Justitsministeriet for så vidt angår forslagets § 1,
    nr. 9 og 10 om indførelse af adgang til administrativt fastsatte bøder og om bødestør-
    relsen med henblik på forslagets overensstemmelse med Retsplejelov for Grønland. Justitsministeriet har
    anbefalet, at udkastets § 1, nr. 9 og nr. 10 udgår af forslaget. Begrundelsen er, at der ikke er noget særligt
    behov for at fravige den ordning, der i øvrigt gælder i Grønland vedrørende bøde-straf for særlovsover-
    trædelser. Udkastet er tilrettet i overensstemmelse hermed.
    Høringen har kun givet anledning til et enkelt ændringsforslag, som vedrører forslagets § 1, nr. 6 om
    nedsættelse af den gældende ankefrist på 6 uger til 4 uger, som er ankefristens længde i Danmark. Anke-
    fristen regnes som i Danmark fra modtagelsen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Forslaget er begrun-
    det med, at der efter forholdene i Grønland i dag ikke længere er behov for en længere ankefrist end den,
    der gælder i Danmark.
    Ændringsforslaget er stillet Lærernes Organisation (IMAK) og går ud på, at den gældende ankefrist fort-
    sat skal være gældende. Begrundelsen for forslaget er, at der nogle steder i Grønland udenfor de større
    byer, kun er postafhentning en gang om ugen og at der i tilfælde af dårligt vejr let kan gå flere uger før
    klagerens brev om anke af en afgørelse bliver afhentet til videre besørgelse.
    Der er ikke andre høringsparter, der har haft indvendinger mod dette punkt i forslaget.
    Arbejdsskadestyrelsens bemærkninger:
    Forslaget om indførelse af en ankefrist i Grønland af samme længde som den ankefrist, der gælder i
    Danmark, er et led i den harmonisering af sagsbehandlingsreglerne i Grønland med sagsbehandlingsreg-
    lerne i Danmark, som blev gennemført ved lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
    Arbejdsskadestyrelsen finder ikke, at høringssvaret fra IMAK giver anledning til at ændre
    udkastet på dette punkt. Arbejdsskadestyrelsen lægger vægt på, at den almindelige ankefrist i
    Sankt Kjelds Plads 11
    Postboks 3000
    2100 København Ø
    Tlf. 72 20 60 00
    Fax 72 20 60 20
    ask@ask.dk
    www.ask.dk
    CVR-nr. 16809934
    Man 9 - 15
    Tirs - fre 9 - 12
    Grønlandsudvalget 2015-16
    L 27 Bilag 2
    Offentligt
    2
    Grønland er 4 uger og på, at parterne på samme måde som i Danmark har adgang til elektronisk kommu-
    nikation med Center for Arbejdsskader og på denne måde kan anke afgørelserne. Alternativt kan parter-
    ne indsende en anke over telefonen eller i en e-mail. Dertil kommer, at fristen for anke først begynder at
    løbe fra modtagelsen af afgørelsen, og at Ankestyrelsen i medfør af lovens § 49, stk. 3 kan se bort fra
    overskridelse af ankefristerne, når der er særlig grund til det.
    Ændringsforslaget har ikke givet anledning til ændringer af udkastet.
    

    L27 naalakkersuisut B forslag forelæggelse.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L27/bilag/2/1554972.pdf

    28. januar 2015 FM 2015/94
    ______________________
    FM 2015/94
    ISNN – Sags nr. 2014-102446 1
    Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse vedrørende ikrafttrædelse af forslag til
    lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
    (Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
    Forelæggelsesnotat
    (Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
    1. behandling
    Jeg skal hermed forelægge forslag til inatsisartutbeslutning om udtalelse vedrørende
    ikrafttrædelse af forslag til lov om ændring af arbejdsskadesikring i Grønland.
    Forslaget fremsættes fordi, der er foreslået tekniske ændringer i lov om arbejdsskadesikring i
    Grønland. Formålet er at integrere ordningen bedre i det grønlandske samfund og derved
    forbedre servicen for brugerne i Grønland.
    Ændringerne indebærer, at arbejdsskadesikringen ikke overtager sundhedsvæsenets
    økonomiske forpligtelser i forhold til tilskadekomne, der ikke har ret til sundhedsydelser i
    Grønland, f.eks. på grund af manglende bopæl i Grønland.
    Arbejdsskadestyrelsen kan benytte private rejsearrangører til at arrangere rejser og ophold i
    forbindelse med lægeundersøgelse og behandling mod betaling fra forsikringsselskabet m.v.
    I det forslag som Grønland skal forholde sig til er det foreslået at klagefristen forkortes til
    samme længde som i Danmark, dvs. 4 uger. Naalakkersuisut anbefaler at fristen på 6 uger
    fastholdes for at tage hensyn til at vi i Grønland har et mere spredt bosætningsmønster.
    Der indføres hjemmel til, at direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, efter forhandling med
    Grønlands Selvstyre, kan fastsætte regler om behandling af klager over afgørelser.
    Endelig præciseres, at Staten, Selvstyret og selvforsikrende kommuner skal betale for Center
    for Arbejdsskaders administration af sager, der vedrører ansatte i Staten, Selvstyret eller
    kommunerne.
    Med disse ord indstilles, at forslaget vedtages.
    Grønlandsudvalget 2015-16
    L 27 Bilag 2
    Offentligt
    

    L27 naalakkersuisut B forslag.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L27/bilag/2/1554973.pdf

    28. januar 2015 FM 2015/94
    ___________________________
    FM 2015/94
    ISNN – Sags nr. 2014-102446 1
    Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33, stk. 4 i
    Forretningsordenen for Inatsisartut:
    Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse vedrørende ikrafttrædelse af forslag til
    lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
    (Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
    Begrundelse
    Forslaget bygger på de erfaringer, som Center for Arbejdsskaber har fået med
    administrationen af loven.
    Der er tale om tekniske justeringer, som vil integrere ordningen bedre i det grønlandske
    samfund, og som vil betyde en forbedret service for brugere i Grønland.
    Lovforslagets indhold:
    De foreslåede ændringer er tekniske justeringer i lov nr. 1528 af 21. december 2010 om
    arbejdsskadesikring i Grønland.
    Dette er navnlig § 14, hvor reglerne om erstatning for behandlingsudgifter ændres, så det i
    overensstemmelse med gældende praksis klart fremgår, at arbejdsskadesikringen ikke
    overtager sundhedsvæsenets økonomiske forpligtelser i forhold til tilskadekomne, der ikke
    har ret til sundhedsydelser i Grønland, f.eks. på grund af manglende bopæl i Grønland.
    Arbejdsskadestyrelsen kan benytte private rejsearrangører til at arrangere rejser og ophold i
    forbindelse med lægeundersøgelse og behandling mod betaling fra forsikringsselskabet m.v.
    Der indføres samme klagefrister som i Danmark, og der indføres hjemmel til, at direktøren for
    Arbejdsskadestyrelsen, efter forhandling med Grønlands Selvstyre, kan fastsætte regler om
    behandling af klager over afgørelser.
    Endelig præciseres, at staten, Selvstyret og selvforsikrende kommuner skal betale for Center
    for Arbejdsskaders administration af sager, der vedrører ansatte i staten, Selvstyret eller
    kommunerne.
    Økonomiske konsekvenser
    Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet
    eller borgerne.
    Grønlandsudvalget 2015-16
    L 27 Bilag 2
    Offentligt
    2
    Kommunikation
    Ingen
    Høring
    Forslaget har været sendt i høring fra d. 19. august 2013 til 1. oktober 2013 og bemærkninger
    er indarbejdet i forslaget.
    Med disse bemærkninger anbefaler Naalakkersuisut, at Inatsisartut beslutter, at Grønlands
    Selvstyre kan tiltræde, at forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland,
    sættes i kraft i Grønland.
    Bilag:
    1) Resumé af forslag til ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
    2) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
    3) Høringsnotat vedrørende forslag til ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland