Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Side 1 af 4
NOTAT
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om social service (målrettet rådgivning
til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske
miljøer) har i perioden fra den 28. januar 2015 til den 25. februar 2015 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Psykolog Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Den Dan-
ske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Lands-
forening, KL, Landsorganisationen i Danmark, LOS – De private sociale tilbud,
Lægeforeningen, Politiforbundet, Pædagogiske Psykologers Forening, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Soci-
al Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Socialpædagogernes Landsforbund, SL
Lovforslaget har endvidere været på høringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Aarhus Kommune, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Psykolog Forening, Den Danske Dommerforening, Institut for Menneskerettighe-
der, LOS – De private sociale tilbud, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Mi-
noriteter, Socialpædagogernes Landforbund.
Høringssvarene har generelt været positive over for lovforslaget.
Nedenfor gennemgås og kommenteres de modtagne høringssvar:
, , ,
har ingen bemærkninger.
og har generelle
bemærkninger til lovforslaget, som ikke giver anledning til ændringer.
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 5 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 4
vurderer, at der er behov for en præcisering af kommunens
handlemuligheder uafhængigt af borgerens samtykke. Aarhus Kommune ønsker,
at nuancerne mellem borgerens samtykke og det opsøgende arbejde bliver tyde-
liggjort, herunder muligheden for at anvende fuld anonymitet i de tilfælde, hvor
borgeren ikke ønsker at samarbejde med kommune eller politi. Det bemærkes,
at den enkelte kommunes beføjelser er uklare i de situationer, hvor borgeren
ikke er motiveret, og kommunen vælger at iværksætte motivationsfremmende
tiltag som periodiske samtaler og opfølgning med borgeren.
Aarhus Kommune bemærker, at det ikke fremgår, hvorvidt den kommunale for-
pligtelse, der følger af lovforslaget skal ligge på voksenområdet fra det 18. år,
eller om efterværnsbestemmelserne også kan finde anvendelse.
Aarhus Kommune finder, at lovforslaget skal udvides med et afsnit om støtte og
vejledning til pårørende til radikaliserede over 18 år således, at der gives lov-
hjemmel til dette arbejde. Kommunen vurderer, at samarbejde med pårørende er
en væsentlig faktor i arbejdet med at forebygge radikalisering samt i at støtte
den enkelte til at forlade ekstremistiske miljøer. Det er samtidigt vurderingen, at
forældre kan have brug for psykologsamtaler, og at støtte til forældre skal være
uafhængig af, om en radikaliseret borger er motiveret til at modtage støtte eller
har givet samtykke.
Bemærkninger
Det fremgår af servicelovens § 10, at rådgivningen skal gives som et åbent og
anonymt tilbud. Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at det opsøgende
arbejde også giver mulighed for at tilbyde fuld anonymitet.
Når en person er over 18 år, kan kommunalbestyrelsen ikke med hjemmel i ser-
viceloven handle uden borgerens samtykke. Det indebærer, at ved opsøgende og
kontaktskabende arbejde skal borgerens udtrykkelige nej i en konkret situation
altid respekteres. Det præciseres i lovforslaget bemærkninger.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at træffe afgørelse om efterværn efter
servicelovens kapitel 12, såfremt den unge opfylder betingelserne herfor. Det
betyder, at der kan være et overlap i målgruppen for lovforslaget og målgrup-
pen for efterværn. Sammenhængen mellem efterværnsbestemmelserne og lov-
forslaget præciseres i bemærkningerne.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunalbestyrelsen ved tilret-
telæggelse af støtten bør vurdere, om borgerens netværk kan understøtte ind-
satsen. Inddragelse af pårørende forudsætter borgerens samtykke. Forudsæt-
ningen om borgerens samtykke præciseres i lovforslagets bemærkninger.
Individuel støtte efter serviceloven til pårørende til radikaliserede borgere må
bero på en konkret individuel vurdering af den pårørende.
Side 3 af 4
bemærker, at det er uklart, hvorvidt kommunens
beføjelser ift. rådgivningsforpligtelsen giver mulighed for anonym rådgivning
som led i det forebyggende arbejde, både når borgeren selv henvender sig og
som led i det opsøgende arbejde. Der er desuden behov for mere klare retnings-
linjer for kommunernes opsøgende virksomhed, herunder hvordan det opsøgen-
de arbejde iværksættes og forvaltes over for de borgere, som ikke er motiverede.
Dansk Psykolog Forening mener, at der i det opsøgende arbejde bør være særligt
fokus på, hvorledes man bedst muligt forebygger en isolering af borgere, som
ønsker hjælp til at undgå eller forlade radikaliserede miljøer. Det bemærkes, at
oplevelsen af tilhørsforhold og gruppeidentitet er en fastholdende faktor, så
risikoen for isolation kan være en barriere i arbejdet med at motivere den enkel-
te borger.
Bemærkninger
Det fremgår af servicelovens § 10, at rådgivningen skal gives som et åbent og
anonymt tilbud. Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at det opsøgende
arbejde også giver mulighed for at tilbyde fuld anonymitet.
Når en person er over 18 år, kan kommunalbestyrelsen ikke med hjemmel i ser-
viceloven handle uden borgerens samtykke. Det indebærer, at ved opsøgende og
kontaktskabende arbejde skal borgerens udtrykkelige nej i en konkret situation
altid respekteres. Det præciseres i lovforslagets bemærkninger.
Isolation som risikofaktor er et væsentligt element i forebyggelsen af radikalise-
ring samt arbejdet med at støtte personer til at forlade ekstremistiske miljøer.
Risikoen for isolation som fokusområde indarbejdes i lovforslagets bemærknin-
ger.
bemærker, at det kan være afgørende for en succesfuld
målrettet rådgivning, at konkrete tiltag ikke ekskluderer men tværtimod inklude-
rer inddragelse af centrale aktører som f.eks. religiøse personer og autoriteter,
hvis det skønnes nyttigt, og borgeren er indforstået hermed. Det påpeges, at
kriterierne ”radikalisering” og ”ekstremistiske miljøer” er eller kan være relativt
”elastiske”, og at det kan give retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i relation
til kommunernes måske ujævne forvaltning af reglen. Betænkelighederne vurde-
res dog at være af mindre betydning, da den kommunale rådgivning forudsætter
borgerens initiativ og medvirken.
Bemærkninger
Det fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger hvilke, og i hvilket omfang,
centrale aktører inddrages i den målrettede rådgivning. Det forudsættes i lov-
forslaget, at kommunerne ud fra en konkret individuel vurdering inddrager de
aktører, som kan bidrage konstruktivt i rådgivningsindsatsen.
bemærker, at det er centralt, at kommu-
nerne sikrer procedurer i forbindelse med bekymringshenvendelser fra medar-
Side 4 af 4
bejdere i almennyttige boligforeninger, frivillige organisationer samt borgere i
kommunen i øvrigt. Herudover foreslås det, at der iværksættes en løbende erfa-
ringsopsamling om den målrettede rådgivning mv. Erfaringsopsamlingen kan
bidrage til en udvikling af kommunernes indsats på området.
Bemærkninger
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne bør sikre procedu-
rer for henvendelser om bekymringstegn. Lovforslagets udmøntning er omfattet
af Socialstyrelsens generelle erfaringsopsamling af den kommunale indsats til
forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.


Ministeren
Side 1/1
9. oktober 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post 1216 København K
Tel. 7226 8400
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Hermed fremsendes høringsnotat og høringssvar vedr. forslag om ændring af lov om social
service (målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forla-
de ekstremistiske miljøer) (L5).
Lovforslaget har været fremsat i samlingen 2014-15 (1. samling), men bortfaldt pga. valg-
udskrivelsen.
Høringsnotat og høringssvar er udarbejdet i det tidligere Ministerie for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold. Der er ikke udarbejdet nyt i forbindelse med genfremsæt-
telsen.
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 5 Bilag 1
Offentligt


Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 5 Bilag 1
Offentligt
6. februar 2015
J.nr. 2015-0017-05581
Ankestyrelsen
Teglholmsgade 3
2450 København SV
Tel +45 3341 1200
Fax +45 3341 1400
ast@ast.dk
www.ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Personfølsomme
oplysninger kan kun
fremsendes elektronisk til
sikkermail@ast.dk
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Att.: Bjørn West baw@sm.dk
Høring over lovforslag om ændring af lov om social service
(målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som
ønsker at forlade ekstremistiske miljøer) – sagsnr. 2014-8394
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til det tilsendte udkast til
lovforslag.
Venlig hilsen
Lotte Farcinsen
Fra: Gitte Busk Grønbech [mailto:gitte.groenbech@drc.dk]
Sendt: 2. februar 2015 12:32
Til: Bjørn West
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social service (målrettet rådgivning til
voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer)
Sags.nr. 2014 – 8394
Dansk Flygtningehjælp har ingen bemærkninger til ovennævnte.
Bedste hilsner
Gitte Busk Grønbech
Koordinator
Generalsekretariatet
gitte.groenbech@drc.dk
4533735135
Ministeriet for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K
København, den 24. februar 2015
Høringssvar vedrørende ”lov om ændring af lov om social service – målrettet rådgivning til voksne i risiko
for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer”.
Dansk Psykolog Forening har læst det tilsendte lovforslag med stor interesse og takker for muligheden for
at afgive høringssvar.
Dansk Psykolog Forening finder det væsentligt at udvide indsatsen til forebyggelse af radikalisering og
ekstremisme til også at omfatte unge og voksne over 18 år, herunder muligheden for at forsætte
foranstaltninger, der allerede er sat i gang inden det fyldte 18 år. Dansk Psykolog Forening ser en øget
kommunal handlebeføjelse som et relevant bud på en egentlig forebyggelsesindsats, idet kommuner og
lokalmiljø spiller en væsentlig rolle i forebyggelsen af radikalisering.
Anonymitet
Dansk Psykolog Forening er positiv overfor, at der bliver indført en rådgivningsforpligtelse over for borgere
over 18 år, som henvender sig, fordi de er blevet radikaliserede eller er i risiko for at blive det, eller som
ønsker at forlade det ekstremistiske miljø. Rådgivning og iværksættelse af støtteforanstaltninger vil
formentligt fungere over for de borgere, der selv henvender sig i kommunen og som kan følge med i
planlægningen af yderligere støtte efter serviceloven, hvor anonymiteten ophæves. Anderledes forholder
det sig ift. de borgere, der er i risiko for at blive radikaliserede eller som ønsker at forlade det
ekstremistiske miljø, men ønsker at forblive anonyme. Det er således uklart, hvorvidt kommunens
beføjelser ift. rådgivningsforpligtelsen giver mulighed for anonym rådgivning som led i det forebyggende
arbejde, både når borgeren selv henvender sig og som led i det opsøgende arbejde.
Motivation
Dansk Psykolog Forening finder det positivt, at der i bemærkningerne til lovforslaget tages stilling til
hvordan rådgivningen til borgere over 18 år, der henvender sig til på grund af risiko for radikalisering og
ekstremisme, nærmere kan forvaltes. Herunder en præcisering af kommunernes mulighed for at lave
opsøgende arbejde og tilrettelægge rådgivningen som kontakt – eller mentorordninger. Dansk Psykolog
Forening mener, at der i denne sammenhæng vil være behov for mere klare retningslinjer for
kommunerenes opsøgende virksomhed, herunder hvordan det opsøgende arbejde iværksættes og
forvaltes over for de borgere, som ikke er motiverede. Det må antages, at borgere som er i risiko for at
blive radikaliserede eller som allerede er en del af ekstremistiske miljøer, er præget af ambivalens og
skiftende motivation ift. at skulle forlade disse, hvorfor det forløbende motivationsarbejde bliver en
væsentlig del af forebyggelsesindsatsen. Dansk Psykolog Forening er af den opfattelse, at det er væsentligt
at arbejde med borgerens motivation, dels for at undgå de radikaliserede miljøer, men også for at indgå i
aftaler omkring støtte f.eks. i form af mentor eller kontaktperson.
Forebyggelse af isolation
Dansk Psykolog Forening ser det som en sikring af borgerens rettigheder, at der med lovforslaget indføres
en pligt for kommunalbestyrelsen til i tilknytning til rådgivningsforpligtelsen at overveje, om borgeren har
behov for anden støtte efter serviceloven eller anden lovgivning. I tråd med dette, mener Dansk Psykolog
Forening, at der i det fortsatte forebyggende arbejde med at undgå radikalisering og ekstremisme, bør
være særskilt fokus på, hvorledes man bedst muligt forebygger isolering af pågældende borger som ønsker
hjælp til at undgå eller forlade radikaliserede miljøer. Da oplevelsen af tilhørsforhold og gruppeidentitet,
netop er en af de fastholdende faktorer ift. at indgå i radikaliserede grupper, må risikoen for isolation
udgøre et væsentligt fokusområde i arbejdet med borgeren, herunder dennes motivation og tilbud om
efterfølgende støtte. Skadevirkninger af isolation er dokumenteret i flere forskningsresultater.
Dansk Psykolog Forening ser frem til at følge det fortsatte arbejde og står naturligvis til rådighed for
eventuelle uddybende kommentarer i forhold til ovenstående.
Med venlig hilsen
Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening
DEN DANSKE DOMMERFORENING
$ 1*434
Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K 17. februar 2015
Ved mail af 28. januar2015 (sagsnr. 2014-8394) har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold, anmodet Dommerforeningen om en udtalelse til lovforslag om ændring af lov om
social service (målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade
ekstremistiske miljøer)
I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at
fremkomme med bemærkninger.
Sendt på mail til: baw?ism.dk
Med venlig hilsen
Mikae Sjöberg
Formanden, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K, tlf. 99 68 65 01
mikaelsjoberg@oestrelandsret.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8905
MOBIL 3269 8905
MAF@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
J. NR. 540.10/31634/MAF
26. FEBRUAR 2015
Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold
baw@sm.dk
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M
Æ N D R I N G A F L O V O M S O C I A L S E R V I C E ( M Å L R E T T E T
R Å D G I V N I N G T I L V O K S N E I R I S I K O F O R
R A D I K A L I S E R I N G E L L E R S O M Ø N S K E R A T F O R L A D E
E K S T R E M I S T I S K E M I L J Ø E R )
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ved
e-mail af 28. januar 2015 anmodet om Institut for
Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring over udkast
til lovforslag om ændring af lov om social service (målrettet rådgivning
til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade
ekstremistiske miljøer).
Institut for Menneskerettigheder har ikke bemærkninger til udkastet.
Der henvises til sagsnr. 2014-8394.
Med venlig hilsen
Martin Ryding Rosenkilde
Emdrup, den 20. februar 2015
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høring over lovforslag om ændring af lov om social service (målrettet rådgivning til
voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer).
LOS – De private sociale tilbud (LOS) takker for den fremsendte høring. LOS har kun generelle
bemærkninger til forslaget.
Så vidt det ses, er der først og fremmest tale om signallovgivning, idet det – som det også
fremgår af de 8 siders almindelige bemærkninger til et lovforslag på 14 sider – allerede i dag
efter § 10 i lov om social service er muligt for kommunalbestyrelserne at yde rådgivning til
alle, herunder lovforslagets målgruppe.
Det nye er kommunalbestyrelsens fakultative mulighed for fremover at kunne lade rådgivnin-
gen omfatte opsøgende arbejde og retten til at etablere kontaktperson- eller mentorordninger
som led i rådgivningsindsatsen.
LOS har ingen bemærkninger hertil, men bemærkningers udsagn (pkt. 2.2 in fine), om at der
er tale om en lille målgruppe, understreges af, at der skønsmæssigt er afsat 3 mio.kr. til de
samlede kommunale merudgifter ved lovens gennemførelse svarende til ca. 30.000 kr. pr.
kommune.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2014-8394.
Venlig hilsen
Geert Jørgensen
Direktør
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
HØRINGSSVAR
Til Socialministeriet - Sag: 2014-8394
Høring over Forslag til ændringer i lov om social service (rådgivning til voksne i
risiko for radikalisering mv.)
Høringsbrev af 18. december 2014 – med svarfrist senest 25. februar 2015, kl. 10.
Besvarelse til: BAW@SM.dk
Retspolitisk Forening noterer sig indledningsvis, at lovudkastet er en opfølgning af
satspuljeaftalen for 2015 om en styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og
ekstremisme.
Med lovudkastet præciseres kommunernes allerede gældende rådgivningsindsats efter
servicelovens § 10, idet den ny § 12b dog nævner og dermed målretter rådgivningen til
voksne over 18 år, der henvender sig til kommunen for at få rådgivning mv., der kan
modvirke radikalisering eller medvirke til at den pågældende forlader ekstremistiske
miljøer.
Foreningen har ikke særlige bemærkninger til lovudkastet, da det klart fremgår, at den
kommunale rådgivning mv. forudsætter, at borgeren henvender sig til kommunen om
rådgivning, ligesom rådgivningen vil være gratis for den pågældende.
Det kan være afgørende for en succesfuld målrettet rådgivning, som lovforslaget tilsigter,
at konkrete tiltag mod radikalisering og eksklusion ikke i sig selv fra starten ekskluderer,
men tværtimod inkluderer inddragelse af centrale aktører som fx religiøse personer og
autoriteter, hvis det skønnes nyttigt, og borgeren er indforstået hermed.
Dog vil vi påpege, at kriterierne ”radikalisering” og ”ekstremistiske miljøer” i sig selv er
eller kan være relativt ”elastiske”, hvilket udkastets bemærkninger også udtrykker. Det
kan give retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i relation til kommunernes måske
ujævne forvaltning af reglen. Betænkelighederne er dog her af mindre betydning, da den
kommunale rådgivning forudsætter borgerens initiativ og medvirken.
København, den 20. februar 2015
Bjørn Elmquist Peter Arnborg
formand bestyrelsesmedlem
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 41 85 10 69
Mail: rem@sm.dk
Web: www.rem.dk
Til
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
HØRINGSSVAR
Dato: 25. februar 2015
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: MNS
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om social service
(Målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske
miljøer)
Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter svar på ovenstående høring. Rådet bifalder de
mange forebyggende tiltag i regeringens samlede indsats mod radikalisering, og noterer derfor
også med tilfredshed, at lovforslaget giver hjemmel til en forbyggende indsats over for voksne. Vi
mener, at det mest afgørende arbejde med radikaliseringsforebyggelse består i at forbedre
integrationen og især at modarbejde mange unge menneskers oplevelse af at være udelukket fra
samfundet. Derfor er den vigtigste indsats i forhold til radikalisering at gøre en massiv indsats for,
at disse personer – ofte unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund – oplever samfundsmæssig
anerkendelse og inklusion på arbejdsmarkedet og i fritidslivet, samt at modarbejde den stærke
anti-muslimske diskurs, som de møder i hverdagen og i medierne, og som kan få nogle til at
søge de modkulturelle fællesskaber, såsom bander eller religiøse grupperinger. En afgørende faktor
for at vi lykkes med ovenstående er dog, at vi sikrer, at de tosprogede elever, ikke mindst de
tosprogede drenge, får en vellykket (folke-)skolegang, som gør dem i stand til at kunne
gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed forbedre deres muligheder for et aktivt og
ligeværdigt deltagelse i samfundet senere i deres liv, så de ikke søger bekræftelse og
tilhørsforhold i parallelle samfund eller radikale miljøer.
Med venlig hilsen
Yasar Cakmak
Formand for Rådet for Etniske Minoriteter
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.: Bjørn West
Mail: baw@sm.dk
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social service
(målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som
ønsker at forlade ekstremistiske miljøer)
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har den 28.
januar 2015 bedt Socialpædagogernes Landsforbund om eventuelle kom-
mentarer til lovudkastet om en målrettet rådgivning til voksne, der er i ri-
siko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer.
Efter § 10 i serviceloven skal kommunen sørge for gratis rådgivning til bor-
gere, som har brug for rådgivning med henblik på at forebygge sociale pro-
blemer og støtte til at komme over øjeblikkelige vanskeligheder.
I udkastet til lovforslag bliver det tydeliggjort, at kommunen skal tilbyde
gratis, målrettet rådgivning til personer over 18 år, som er radikaliserede, er
i risiko for at blive det, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer.
Rådgivningen skal gives som et åbent og anonymt tilbud.
Der er som nævnt ikke tale om en ny forpligtelse, men om en præcisering.
Den eksisterende forpligtelse til rådgivning omfatter også forebyggelse af
radikalisering og ekstremisme. Ekstremistiske miljøer omfatter ifølge lov-
forslagets bemærkninger alle former for politisk og/eller religiøs ekstre-
misme – for eksempel højreekstremisme, venstreekstremisme og ekstremi-
stiske islamistiske miljøer.
Som led i rådgivningen, der skal ske i samarbejde med borgeren, kan kom-
munen etablere kontaktperson- eller mentorordninger for de pågældende
borgere. Det skal desuden altid overvejes, om en borger har brug for anden
støtte efter serviceloven eller andre love.
Det fremhæves i bemærkningerne, at en kommune har mulighed for at lave
opsøgende arbejde ved at tage kontakt med borgere, der er i risiko for radi-
kalisering eller har tilknytning til ekstremistiske miljøer. Her nævnes det
også, at kommunen bør sikre procedurer i forbindelse med bekymringshen-
vendelser fra medarbejdere i almennyttige boligforeninger, frivillige organi-
sationer samt borgere i kommunen i øvrigt. Det er efter Socialpædagoger-
nes opfattelse meget centralt.
Socialpædagogernes
Landsforbund
SLCSFA
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Email: sl@sl.dk
Girokonto 402-3951
Ref. ASA/lh
Dok.nr. 2382788
Sag.nr. 2015-SLCSFA-
01927
12. februar 2015
2
Socialpædagogerne er generelt positiv overfor lovforslaget og har ingen be-
mærkninger til de foreslåede initiativer. Dog vil Socialpædagogerne foreslå,
at der bliver iværksat en løbende erfaringsopsamling om den målrettede
rådgivning mv. – en erfaringsopsamling, som kan bidrage til en udvikling af
kommunernes indsats på området.
Venlig hilsen
Verne Pedersen
forbundsnæstformand
Høringssvar
Emne: Høringssvar til forslag til ændring af lov om Social Service
§12b.
Til: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold.
Bjørn West, Integration og Demokrati.
17. februar 2015
Side 1 af 2
Høringssvar fra Aarhus Kommune vedrørende ændring af lov om Soci-
al Service §12b
Aarhus Kommune har læst høringsmaterialet til §12b ”Voksne i risiko for
radikalisering og ekstremisme” og finder det positivt, at der med lovændrin-
gen skabes et tydeligt lovgrundlag for kommunernes forpligtelse og mulig-
heder for at arbejde med radikalisering og ekstremisme hos borgere over 18
år.
Aarhus Kommune vil dog gøre opmærksom på følgende:
I forbindelse med initiativerne omhandlende mulighed for åben anonym råd-
givning og mulighed for opsøgende arbejde (§ 12b, stk. 1), vurderer Aarhus
Kommune at der behov for præcisering i forhold til, at det i bemærkningerne
til lovforslaget er beskrevet, at der ikke bør foregå noget, uden borgerens
udtrykkelige samtykke. Aarhus Kommunes ønske er, at nuancerne mellem
samtykket og det opsøgende arbejde bliver tydeliggjort; er der eksempelvis
gjort overvejelser om muligheden for anvendelse af Servicelovens med fuld
anonymitet i de tilfælde, hvor der er reel bekymring og borgeren ikke ønsker
at samarbejde med kommune eller politi? Tilsvarende er det uklart, hvilke
beføjelser kommunen har, hvis borgeren ikke er motiveret og kommunen
vælger at iværksætte motivationsfremmende tiltag, som periodiske samtaler
og opfølgning med borgeren.
Når der er tale om støtte til voksne over 18 år, kan støtten i nogle tilfælde
gives i henhold til efterværnsparagrafferne. Det fremgår ikke af lovforslaget,
hvorvidt det er tænkt at den forpligtelse, der følger af lovforslaget, skal ligge i
voksenområdet fra det 18. år og frem eller om efterværnsparagrafferne også
kan bruges her.
Aarhus Kommune finder derudover, at lovforslaget bør udvides med et afsnit
om støtte og vejledning til pårørende til radikaliserede borgere over 18 år, så
der eksplicit gives et lovgrundlag til dette arbejde. Det er Aarhus Kommunes
erfaring, at en væsentlig faktor i de-radikaliseringsprocessen er et tæt sam-
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Socialforvaltningen
Aarhus Kommune
Sekretariatet
Jægergården, Værkmestergade
15
8100 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 89 40 31 17
E-mail:
social@aarhus.dk
Direkte e-mail:
sigre@aarhus.dk
www.aarhus.dk
Sag: 15/007433-1
Sagsbehandler:
Signe Reichenbach
Høringssvar
Emne: Høringssvar til forslag til ændring af lov om Social Service
§12b.
Til: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold.
Bjørn West, Integration og Demokrati.
17. februar 2015
Side 2 af 2
arbejde med f.eks. forældre eller søskende til de radikaliserede. Konkret
arbejdes der i Aarhus med forældrenetværk, ligesom det er erfaringen at
forældre kan have behov for psykologsamtaler og –bistand for at indgå aktivt
i antiradikaliserings-arbejdet omkring den unge over 18 år. Støtten til foræl-
drene bør være uafhængig af, hvorvidt den radikaliserede er motiverede for
eller har givet samtykke til at indgå i indsatsen (f.eks. vil man ikke kunne få
samtykke fra borgere, der er rejst til Syrien, men disse forældre har erfa-
ringsmæssigt et stort behov for støtte i forhold til at hjælpe den unge hjem
og ud af radikalisering).
Lovforslaget medfører øgede udgifter til kommunerne og Aarhus Kommune
forventer at der sker udligning via DUT midlerne.
Aarhus Kommune har igennem flere år arbejdet intenst med radikaliserings-
området og stiller sig gerne til rådighed for ministeriet i det videre arbejde.