Svar på spm. nr. S 24: Hvad er ministerens reaktion på, at speciallæge i børnesygdomme, Karen Tilma, den 5. oktober i år skriver i Politiken, at danske børn bliver syge af at gå i skole, og at hun i sin praksis oplever en stigning i antallet af skolebørn, der mistrives?

09-10-2015
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Carolina Magdalene Maier (ALT) på spørgsmål af 6. oktober 2015 (nr. S 24)
”Hvad er ministerens reaktion på, at speciallæge i børnesygdomme, Karen Tilma, den 5. oktober i år
skriver i Politiken, at danske børn bliver syge af at gå i skole, og at hun i sin praksis oplever en stigning i
antallet af skolebørn, der mistrives?”
Svar:
Børn skal under ingen omstændigheder blive syge af at gå i skole. De skal udvikle sig fagligt og socialt,
og de skal trives, hvilket også er folkeskolereformens mål.
Derfor er det heller ikke i orden, hvis speciallæge i børnesygdomme Karen Tilma oplever, at flere børn
mistrives og bliver syge som følge af folkeskolereformen.
Som led i reformen følges elevernes trivsel tæt gennem de obligatoriske årlige trivselsmålinger. Resulta-
terne fra den første trivselsmåling (2015) viser, at størstedelen af de danske skoleelever har det godt,
men at der er problemer med muligheden for at koncentrere sig i timerne, bl.a. på grund af støj. I triv-
selsmålingen svarer kun 3 procent af eleverne fra børnehaveklassen til 3. klasse nej til spørgsmålet om,
hvorvidt de er glade for skolen. For elever fra 4.-9. klasse svarer kun 1 procent, at de aldrig er glade for
skolen. Det er således en relativ lille gruppe børn, der ikke synes at trives.
En ny rapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) viser, at elevernes trivsel ligger på
samme niveau før og efter reformen. I undersøgelsen svarer kun 2,8 procent af det samlede antal ad-
spurgte elever nej til spøgsmålet om, hvorvidt de er glade for skolen.
Det betyder dog ikke, at problemet ikke er alvorligt og skal tages seriøst.
Der er steder, hvor skolerne ikke har fundet den rette balance, og hvor skoledagene er blevet for lange.
Det kan have negative konsekvenser for nogle børn med særlige behov. Vi har i folkeskoleforligskred-
sen den 26. august 2015 sendt et hyrdebrev til alle landets kommuner, hvor vi har bedt dem om at tage
hånd om de skoler, hvor skoledagene bliver meget længere, end det der var intentionen. Folkeskolefor-
ligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag
normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, ca. kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl.
8.00-15.00 for de ældste elever.
I forbindelse med reformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven, som giver kommu-
nerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til
to-voksenundervisning i fagundervisningen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolin-
gen og for klasser på mellemtrin og udskoling med særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at be-
nytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige
udvikling.
For elever med særlige behov kan undervisningstiden med forældrenes tilslutning desuden nedsættes,
hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.
2015-16
S 24 endeligt svar
Offentligt
2
Jeg er opmærksom på, at inklusionen nogle steder er gået for vidt. Det skal der tages hånd om, og der-
for igangsætter jeg her i efteråret et eftersyn af inklusion i folkeskolen.
Ellen Trane Nørby