Svar på spm. nr. S 5: Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder det tilfredsstillende, at en embedsmand i ministeriet øjensynligt har rådgivet en tidligere minister til at undlade at fortælle alle omstændigheder i en sag, der var genstand for Folketingets opmærksomhed under et samråd?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: kulturministeren
- Til: Bertel Haarder
- Spørger: Pernille Skipper
- Minister: kulturministeren
Svar på § 20-spørgsmål S 5 vedr. rådgivning af minister.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S5/svar/1269267/1554592.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 15/01034-2 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 9. oktober 2015 Folketingsmedlem Pernille Skipper (EL) har den 06. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 5, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder det tilfredsstillende, at en embedsmand i ministeriet øjensynligt har rådgivet en tidligere minister til at undlade at fortælle alle omstændigheder i en sag, der var genstand for Folketingets opmærksomhed under et samråd Svar: Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål fra Kulturudvalget KUU (alm. del) nr. 16 af den 6. oktober 2015. Af svaret til Kulturudvalget fremgår, at det klip, spørgeren henviser til, stammer fra en intern diskussion mellem den daværende kulturminister, embedsmænd og rådgivere i ministeriet. Diskussionen finder sted efter et meget langvarigt samråd d. 4. december 2012, og klippet udgør en mindre del af den samlede evaluering af samrådet. Til samrådet var efter drøftelser med den daværende kulturminister forberedt en samrådstale og et beredskab. Dette materiale var godkendt af ministeren og udgjorde grundlaget for ministerens redegørelse og besvarelse af spørgsmål på samrådet. Jeg mener ikke klippet giver belæg for at mene, at den pågældende embedsmand har opfordret ministeren til ikke at fortælle om sagens omstændigheder under samrådet. Jeg vil i den forbindelse bemærke, at der i Kulturministeriet er tradition for en fri og åbenhjertet drøftelse af alle væsentlige spørgsmål mellem minister og embedsmænd, og at det i alle tilfælde er ministerens afgørelse, hvad ministeren beslutter at svare Folketinget, herunder også under samråd. 2015-16 S 5 endeligt svar Offentligt Side 2 Jeg kan oplyse, at ministeriet generelt har fokus på god embedsmandsskik og aktuelt gennemfører et forløb for ministeriets medarbejdere i forbindelse med Finansministeriets Kodeks VII, der skal bidrage til at alle embedsmænd i centraladministrationen kender de pligter, de skal leve op til, når de betjener deres minister og løser opgaver i ministerierne. Bertel Haarder