Fremsat den 8. oktober 2015 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Karsten Hønge (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17859

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/beslutningsforslag/B12/20151_B12_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 8. oktober 2015 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Karsten Hønge (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om etablering af et realkreditinstitut for lån til ejerboliger og
    erhvervsejendomme i yderområder
    Med henblik på at styrke mulighederne for af få finansie-
    ret ejerboliger og erhvervsejendomme i yderområder opfor-
    drer Folketinget regeringen til at oprette et særligt realkre-
    ditinstitut, som kan fungere enten på markedsvilkår med en
    højere rente eller understøttet af staten enten i form af en vis
    underskudsdækning eller via rentetilskud.
    Beslutningsforslag nr. B 12 Folketinget 2015-16
    AX017859
    Bemærkninger til forslaget
    Forslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsfor-
    lag nr. B 33, folketingsåret 2014-15, 1. samling. Der henvi-
    ses til Folketingstidende 2014-15, A, som fremsat side 1 ff.,
    F, møde 34, side 7 ff., B, side 1 ff., og F, møde 68, side 18.
    Danmark har i flere år udviklet sig mere og mere skævt.
    Væksten og erhvervsudviklingen koncentrerer sig i højere
    grad omkring de større byer, mens der er tilbagegang og
    stagnation i yderområderne. Her spiller muligheden for at
    kunne sælge eller købe en bolig en afgørende rolle. Sociali-
    stisk Folkeparti vil derfor hjælpe væksten på vej ved at sikre
    flere lånemuligheder for bolighandler i yderområderne.
    Den skæve udvikling i Danmark forstærkes i denne tid,
    hvor der igen er kommet gang i boligsalget i de større byer,
    hvor boligpriserne stiger.
    Modsat er boligerne i yderområderne i vidt omfang fortsat
    ikke salgbare. Det skyldes bl.a., at folk, der både vil og har
    råd til at købe, ikke kan få lån i deres realkreditinstitut eller
    bank, alene fordi omsætningen på boligmarkedet er lav.
    Med en lav boligomsætning frygter man, at der bliver et
    overskud af ejendomme, så handelsværdien af boligerne fal-
    der voldsomt til under den værdi, det har nu. Det er en ond
    spiral, der betyder, at den negative udvikling i yderområder-
    ne bliver selvforstærkende.
    Stagnationen på boligmarkedet har også betydning for
    væksten i yderområderne. Det kan vi ikke være bekendt, og
    det burde ikke være tilfældet i et lille land som Danmark.
    Det gør os sårbare og passer ikke til et velfærdssamfund
    som vores. Vi skal have vækst og udvikling i alle dele af
    landet.
    Vi kan og skal ikke modarbejde urbaniseringen, men vi
    skal sikre en rimelig balance mellem by og land. Derfor skal
    det være muligt at få lån til boliger i hele landet, hvis ens
    økonomi ellers er i orden.
    Det kan gøres på mange måder, hvilket også sker, men her
    og nu mener Socialistisk Folkeparti, at der er behov for at få
    styrket mulighederne for at få finansiering til ejerboliger i
    yderområderne.
    De forbedrede lånemuligheder skal også omfatte lån til er-
    hvervsejendomme i yderområderne.
    En undersøgelse (Momentum 18, 2014: »Virksomheder i
    landområder må kæmpe hårdt for at få lån«) dokumenterer
    således, at det også er meget svært at få finansieret virksom-
    hed i yderområderne. Det fremgår således bl.a. af Momentu-
    mundersøgelsen,
    – at 76 pct. af erhvervscheferne i land- og yderkommuner
    inden for de seneste 2 år har fået kendskab til perspek-
    tivrige iværksætterprojekter i kommunen, som har fået
    afslag på lån til at starte virksomhed,
    – at 57 pct. af erhvervscheferne i samme periode har
    kendskab til eksisterende, økonomisk sunde virksomhe-
    der, som har fået afslag på lån til nybyggerier eller større
    investeringer,
    – at et overvældende flertal af erhvervscheferne mener, at
    afslagene hæmmer den lokale vækst og udvikling, og
    – at otte ud af ti erhvervschefer i land- og yderkommuner
    mener, at banker og realkreditinstitutter i dag har en for
    restriktiv praksis i forhold til at udstede lån til virksom-
    heder og iværksættere i landområder, og at staten på den
    ene eller anden måde bør sikre, at det bliver nemmere at
    få lån.
    Der er i den seneste tid fremkommet nye lånetilbud, og
    det er positivt, at private aktører etablerer alternative låne-
    muligheder for nogle af dem, der forgæves søger hjælp i
    banker eller realkreditinstitutter, men renten er til gengæld
    også markant højere end det nuværende renteniveau i f.eks.
    realkreditinstitutterne. Derfor skal vi gøre mere for at hjælpe
    de klemte boligejere og virksomheder.
    Hvis der bliver stillet krav til realkreditinstitutterne om at
    udlåne til noget, der kan opfattes som værende med tvivl-
    som sikkerhed, vil det svække realkredittens troværdighed.
    Det ønsker Socialistisk Folkeparti ikke.
    Socialistisk Folkeparti foreslår derfor at sikre øget finan-
    siering i yderområderne på følgende måde:
    – Der skal oprettes et særligt realkreditinstitut, der tager
    sig af udlån til ejerboliger og erhvervsejendomme i yde-
    rområderne.
    – Realkreditinstituttet kan enten fungere på markedsvilkår
    med en højere rente eller med hjælp fra staten i form af
    enten en vis underskudsdækning eller et tilskud til ren-
    ten.
    – Hvis merrisikoen ved udlån i yderområderne er lille eller
    nul, vil merrenten også blive lille eller nul.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Lisbeth Bech Poulsen (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et
    realkreditinstitut for lån til ejerboliger og
    erhvervsejendomme i yderområder.
    (Beslutningsforslag nr. B 12)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3