Brev fra erhvervs- og vækstministeren vedr. genfremsættelsen af forslag til udbudslov
Tilhører sager:
Aktører:
L 19 Udbudsloven - Brev.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L19/bilag/1/1554180.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 8. oktober 2015 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Jeg har den 7. oktober 2015 fremsat lovforslag vedrørende udbudsloven (L 19). Der er tale om en genfremsættelse af det lovforslag, den tidligere regering fremsatte den 18. marts 2015. I forhold til det tidligere lovforslag, er der foretaget følgende ændringer: For det første følger regeringen udbudslovsudvalgets forslag i forbindelse med den nye regel, der følger af EU’s udbudsdirektiv, som giver det of- fentlige mulighed for stille krav om, at et produkt er forsynet med et be- stemt mærke. Dermed indebærer lovforslaget, at det offentlige, når der stilles krav om et bestemt mærke, altid skal acceptere anden passende dokumentation fra virksomhederne for, at produktet lever op til mærke- kravene, selv om virksomheden ikke har selve mærket. Lovforslaget præciserer for det andet en bestemmelse om, hvornår det offentlige kan kræve solidarisk hæftelse fra tilbudsgiveren, der baserer sig på andre enheders formåen, således at der er tale om en tekstnær imple- mentering af direktivet. For det tredje er det i lovbemærkningerne til lovforslaget med eksempler præciseret, under hvilke omstændigheder det offentlige må stille krav om et bestemt jordingssystem for stikkontakter i forbindelse med et udbud. Herudover er der gennemført en række lovtekniske tilpasninger af lov- forslaget med henblik på at sikre en højere lovkvalitet, fx er der foretaget sproglige præciseringer og afsnit i loven er flyttet med henblik på at opnå en bedre sammenhæng. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 19 Bilag 1 Offentligt
Brev fra erhvervs- og vækstministeren vedr. genfremsættelsen af forslag til udbudslov
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L19/bilag/1/1554171.pdf
1/1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. oktober 2015 L 19 Forslag til udbudsloven. Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen). Brev fra erhvervs- og vækstministeren vedr. genfremsættelsen af for- slag til udbudslov Kære udvalgsmedlemmer Vedlagt er brev til udvalget fra erhvervs- og vækstministeren vedr. forslag til udbudslov, der blev genfremsat den 7. oktober 2015. Brevet beskriver de ændringer, der er foretaget i lovforslaget i forhold til det forslag til udbudslov, der blev fremsat af den tidligere regering den 18. marts 2015. Da lovforslaget ikke har været sendt i fornyet høring forud for genfremsættelsen, vil det oprin- delige høringsnotat samt høringssvar fra den første fremsættelse blive omdelt i udvalget på det genfremsatte lovforslag. Herunder til orientering link til spørgsmål og svar fra udvalgets behandling af det at den tidligere regering fremsatte forslag til udbudslov: http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L164/spm.htm#dok Med venlig hilsen Annemette Ross, udvalgssekretær Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 19 Bilag 1 Offentligt