Redegørelse om Østersørådssamarbejdet

Redegørelse nr. R 4 (8/10 2015) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 8/10 15 om Østersørådssamarbejdet.
(Redegørelse nr. R 4).
Udenrigsministeren (Kristian Jensen):
INDLEDNING
Delegationen til Nordisk Råd har udbedt sig en årlig redegø-
relse for samarbejdet i Østersørådet som supplement til en
tilsvarende redegørelse for det nordiske samarbejde. Denne
redegørelse behandler udviklingen i Østersørådets regi un-
der estisk formandskab for Østersørådet i perioden 1. juli
2014 – 30. juni 2015.
ØSTERSØSAMARBEJDET – DANSKE PRIORITETER
Danmark prioriterer Østersøsamarbejdet.
Siden Østersørådets oprettelse for mere end 20 år siden
har Danmark spillet en aktiv rolle i udviklingen af Østersø-
samarbejdet. Det gælder både inden for rammerne af Øster-
sørådet. Og det gælder det samarbejde, som udfolder sig un-
der EU’s Østersøstrategi, Den nordlige Dimension samt Hel-
singforskommissionen (HELCOM) og andre regionale sam-
arbejdsfora.
Som tidligere rapporteret blev et oplæg til dansk politik
for Østersøsamarbejdet i 2013 godkendt på politisk niveau.
Oplægget opstiller tre politiske målsætninger for, hvad Dan-
mark ønsker at opnå inden for rammerne af Østersøsamar-
bejdet, nemlig:
Ét hovedmål: At binde Østersø-regionen sammen i et stadig
tættere samarbejde mellem alle Østersølandene.
To prioritetsområder: At sætte fokus på klima- og miljø-
beskyttelse samt øget velfærd, dvs. vækst i bred forstand.
Tre centrale samarbejdsfora: At koncentrere kræfterne om
samarbejdet inden for Østersørådet, EU’s Østersøstrategi og
Den nordlige Dimension for at få mest mulig effekt ud af ek-
sisterende ressourcer. Østersøindsatsen i andre fora, herun-
der HELCOM, trækker i samme retning.
Regeringen agter at arbejde videre på dette grundlag.
ØSTERSØRÅDETS ORGANISATION
– Østersørådet (Council of the Baltic Sea States – CBSS)
Østersørådet er det samlede forum for et regionalt, multi-
lateralt og mellemstatsligt samarbejde mellem rådets 11 med-
lemslande, dvs. Danmark, Estland, Finland, Island, Letland,
Litauen, Norge, Polen, Rusland, Sverige og Tyskland samt
EU, på en lang række områder. Østersørådet hører sammen
med EU’s Østersøstrategi, Den nordlige Dimension samt
Helsingforskommissionen HELCOM til de centrale fora for
samarbejdet i Østersøregionen.
Formandskabet for Østersørådet går på skift blandt med-
lemslandene og er af et års varighed. Hvert formandskabs-
land fastlægger prioriteterne for sin indsats. Det estiske for-
mandskab satsede på praktiske resultater samt øget effektivi-
tet og samarbejde inden for Østersørådets tre langsigtede pri-
oriteter: regional identitet, bæredygtig vækst og en sikker re-
gion. Pr. 1. juli 2015 overtog Polen formandskabet for såvel
Østersørådet som et antal under- og søsterorganisationer ef-
ter Estland.
– Østersøtopmøder
Medlemslandenes regeringschefer og Kommissionens for-
mand er siden 1996 trådt sammen én gang årligt i lige årstal
for at udstikke overordnede retningslinier for samarbejdet i
regionen. Disse topmøder står formelt uden for Østersørå-
dets organisation, men Østersørådet er ansvarligt for at for-
berede og følge op på dem. Som tidligere rapporteret blev det
forudsete topmøde i juni 2014 aflyst af det daværende finske
formandskab på grund af Ukraine krisen. Næste topmøde
skal efter planen finde sted i 2016.
– Rådet
Rådet består af medlemslandenes udenrigsministre samt
EU og er organisationens øverste organ. Det mødes ordinært
én gang årligt i ulige årstal for at fastlægge generelle politiske
retningslinier for og varetage den overordnede koordination
af samarbejdet. Det planlagte udenrigsministermøde i Est-
land i juni 2015 blev aflyst af det estiske formandskab.
Næste udenrigsministermøde skal efter planen finde sted i
2017 under islandsk formandskab.
– Embedsmandskomitéen (Committee of Senior Officials)
Embedsmandskomitéen består af højtstående repræsen-
tanter for hvert enkelt medlemsland. Komitéen behandler og
tager stilling til spørgsmål, der hører under Rådet, og bistår
således med den overordnede ledelse af organisationen. An-
tallet af møder varierer fra formandskab til formandskab.
Under det estiske formandskab mødtes komitéen fem gange.
DET ESTISKE FORMANDSKAB FOR ØSTERSØRÅDET JULI
2014 – JUNI 2015
I de sidste dage af det finske formandskab godkendte Øster-
sørådet i juni 2014 to tekster, der henholdsvis vedrører gen-
nemførelsen af den såkaldte Vilnius-deklaration om 2020-vi-
sionen for Østersørådet og opdaterer Østersørådets langsig-
tede prioriteter. Begge tekster har til formål at gøre Østersørå-
dets arbejde mere målrettet og resultatorienteret. Det sker
dels ved at opstille mere konkrete målsætninger for virkelig-
gørelsen af Vilnius-deklarationen, dels ved at reducere og
dermed fokusere Østersørådets langsigtede prioriteter, der
fremover vil omfatte tre områder, nemlig fremme af regional
2
identitet, af bæredygtig og fremgangsrig region samt af en
sikker og tryg region.
Estland satte under sit formandskab kræfterne ind på at
drive den praktiske virkeliggørelse af Vilnius-deklarationen
og Østersørådets prioriteter fremad. Det skete under mottoet:
Praktiske fremskridt, effektivitet og samarbejde.
Som udløber heraf har Østersørådets embedsmandskomi-
té (CSO) udarbejdet en informationsnote, der opregner de
fremskridt, der er opnået i implementeringen af Østersørå-
dets langsigtede prioriteter siden juli sidste år. Noten inde-
holder også en rettesnor for, hvordan den videre udmøntning
af prioriteterne bør foregå. Et bilag til noten indeholder en
oversigt over konkrete aktiviteter, som i samme periode er
blevet gennemført. Begge dokumenter er optrykt som bilag
til denne redegørelse. (Ikke optrykt her).
Det var hensigten, at de to dokumenter skulle have været
godkendt på det planlagte udenrigsministermøde i juni i Est-
land. Men udenrigsministermødet blev aflyst af det estiske
formandskab. I stedet blev teksterne den 20. juni 2015 god-
kendt i tavshedsprocedure. De er begge optrykt som bilag til
denne redegørelse. (Ikke optrykt her).
RESUMÉ AF SAMARBEJDET I ØSTERSØRÅDET I
RAPPORTERINGSPERIODEN
– Regional identitet
På kulturområdet fortsætter arbejdet i overvågningsgrup-
pen for samarbejde om den kulturelle arv (Baltic Sea Moni-
toring Group on Cultural Heritage Cooperation), som udspringer
af et kulturministermøde i 1997, i de multilaterale kultursam-
arbejds¬fora Ars Baltica, der fungerer som tænketank på kul-
turområdet i Østersø¬regionen, og inden for prioritetsområ-
det kultur under EU’s Østersøstrategi. I rapporteringsperio-
den er der ikke sket væsentlige udviklingstiltag i forhold til
tidligere år.
– Bæredygtig og fremgangsrig region
Samarbejdet på miljøområdet foregår i ekspertgruppen for
bæredygtig udvikling (Expert Group on Sustainable Develop-
ment – Baltic 21). Dens mandat fokuserer på strategisk samar-
bejde på områderne: klimaforandring; bæredygtig udvikling
i byer og på landet, bæredygtigt forbrug og produktion samt
innovation og uddannelse i bæredygtig udvikling. Ekspert-
gruppen har arbejdet efter en strategi for bæredygtig udvik-
ling i regionen for årene 2010-2015, som blev godkendt på det
16. udenrigsministermøde i juni 2011. Desuden har ekspert-
gruppen udarbejdet kriterier for de såkaldte Lighthouse-pro-
jekter.
Helsingforskommissionen (HELCOM) har til opgave at
fremme en god miljøtilstand i Østersøen. Det kan ske gen-
nem vedtagelsen af lovgivningsmæssige, administrative eller
andre relevante forholdsregler, der kan forebygge og fjerne
forureningen af Østersøen.
Arbejdet foregår inden for rammerne af Helsingforskon-
ventionen af 1992 om beskyttelse af havmiljøet i Østersøom-
rådet. Alle ni kyststater omkring Østersøen samt EU-Kom-
missionen er kontraherende parter til konventionen. HEL-
COM er en af Østersørådets strategiske partnere.
På det årlige kommissionsmøde den 3.- 4. marts 2015 blev
der vedtaget 6 nye rekommandationer med henblik på for-
bedring af de bredskabsmæssige forhold og samarbejdet her-
om samt om fælles retningslinjer for håndtering af opgravet
havbundsmateriale og om konsultation i forbindelse med
kontruktion af nye anlæg, der kan påvirke Østersøens miljø.
Ekspertgruppen for maritim politik (Expert Group on Mari-
time Policy) afholdt under estisk formandskab to møder i for-
året 2015. Fokus fra det estiske formandsskabs side var pri-
mært på kystturisme og den maritime sektors betydning for
lokal- og regionaludvikling. I rapporteringsperioden blev det
besluttet at forlænge gruppens virke i 3 år. Det blev endvide-
re besluttet, at man i løbet af det polske formandskab vil fore-
tage en vurdering af mandatets indhold. Det er således opfat-
telsen, herunder fra dansk side, at der er behov herfor, da
gruppens hidtidige resultater har været begrænsede. Dette,
måske fordi der i forvejen udfolder sig et omfattende samar-
bejde i andre fora omkring regler for skibe, som sejler i Øster-
søregionen, samt om den tekniske udvikling af skibsfart og
sejladssikkerhed. Danmark ser primært gruppen som et fo-
rum for videndeling og arbejder for at samordne gruppens
arbejde med andre fora inden for maritimt samarbejde i
Østersøregionen, særligt EUs Østersøstrategi og HELCOM.
Østersørådet indgår desuden i et samarbejde med Baltic
Sea Labour Forum (BSLF), der blev etableret i november 2011 i
Hamborg. BSLF danner ramme for en social dialog repræsen-
tanter for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer samt
offentlige og parlamentariske institutioner om arbejdsmar-
kedsspørgsmål. BSLF omfatter 28 medlemsorganisationer fra
8 lande. Det årlige rundbordsmøde planlægges afholdt i ef-
teråret 2015
Den organisatoriske ramme for energiministrenes samar-
bejde er Baltic Sea Energy Cooperation (BASREC).
BASREC-landene blev i foråret 2015 enige om at indstille
projektaktiviteterne pr 1. januar 2016, hvor en ny samarbejds-
periode ellers skulle være påbegyndt. Det beror på, at EU-
Kommissionen og medlemslandene i foråret 2015 blev enige
om at styrke og effektivisere energisamarbejdet i regionen
ved bl.a. at reducere antallet af samarbejdsinitiativer om
energi, herunder i BASREC. I den forbindelse besluttede
Europa-Kommissionen og EU-medlemslandene at forny og
forstærke det eksisterende samarbejde i Baltic Energy Market
Interconnector Plan (BEMIP) ved at underskrive et Memoran-
dum of Understanding, hvorefter det energipolitiske samar-
bejde i regionen vil ske i BEMIP.
Samarbejdet i BEMIP omfatter udover el- og gasinfrastruk-
tur og -marked nu også energiforsyningssikkerhed, energief-
fektivitet, vedvarende energi og kernekraft (med undtagelse
af Danmark).
– Sikker og tryg region
Specialgruppen vedrørende menneskehandel (Task Force
against Trafficking in Human Beings – TF-THB) blev nedsat i
2006 i fortsættelse af et nordisk-baltisk samarbejde på områ-
det. Arbejdsgruppens mandat udløb ved udgangen af juni
2014, men der er bred opbakning, herunder fra Danmark, til
arbejdet i TF-THB, som har høstet betydelig international an-
erkendelse. Østersørådets embedsmandskomité besluttede
derfor allerede i december 2013 at forlænge specialgruppens
mandat til udgangen af 2017.
I rapporteringsperioden har gruppen:
– Opstartet et nyt projekt omkring bekæmpelse af menne-
skehandel og støtte til ofre i forskellige lokalsamfund (di-
strikter / kommuner) i Østersølandene »Strengthening the
Role of Municipalities in the Work against Trafficking in
Human Beings«. Projektet løber fra november 2014 – okto-
ber 2015. Som en del af projektet har der bl.a. været afholdt
et seminar den 19.- 20. maj i Riga.
3
– Implementering af TRACE projektet (Trafficking as a Cri-
minal Enterprise), der er fuldt finansieret af EU-midler, og
som kører i en 2-årig periode fra maj 2014 – april 2016. Pro-
jektet har bl.a. til formål at støtte relevante aktører i be-
kæmpelsen af menneskehandel ved at vurdere og konsoli-
dere information omkring bagmændene.
– Udgivet nye guidelines mod menneskehandel til tvangsar-
bejde »Guidelines to prevent abusive recruitment, exploit-
ative employment and trafficking of migrants workers in
the Baltic Sea region«. Guidelines er udarbejdet på bag-
grund af ekspertmøder med bidrag fra alle Østersølande,
herunder Danmark.
– Afholdt en international konference om bekæmpelse af
menneskehandel til tvangsarbejde med titlen »Responsible
Business: Prevention of Human Trafficking and Labour
Exploitation in the Baltic Sea Region«.
I rapporteringsperioden har Ekspertgruppen vedrørende
udsatte børn (Expert Group for Cooperation on Children at Risk)
under estisk formandskab fokuseret på brugen af familiepleje
som alternativ til institutionspleje, børns rettigheder, håndte-
ringen af transnationale børnebeskyttelsessager samt børne-
venlige retlige standarder. Under det estiske formandskab
blev der afholdt et ekspertmøde på børneområdet i maj 2015.
Fokus for mødet var brug af plejefamilieanbringelser og ud-
satte børns rettigheder.
På beredskabsområdet har netværket vedr. civilbeskyttelse
(CBSS Civil Protection Network) fortsat været forum for ud-
veksling af erfaringer og best practices i regionen. I rapporte-
ringsperioden har det estiske formandskab haft særligt fokus
på brandforebyggelse og på vurdering af effektmåling i rela-
tion til forebyggelsestiltag. Dette tema er således blevet drøf-
tet i netværket, ligesom det prægede dagsordenen for det år-
lige møde mellem regionens generaldirektører på bered-
skabsområdet i Estland i juni 2015.
Ekspertgruppen vedr. nuklear og radiologisk sikkerhed
(Expert Group on Nuclear and Radiation Safety) har yderligere
udviklet det faglige netværk inden for nuklear og radiologisk
sikkerhed, hvilket blandt andet omfatter samarbejde om fæl-
les filformater og fælles standarder. Netværket kan således
anvendes direkte til at forbedre landenes evne til at analysere
og identificere radiologiske og nukleare materialer. Foruden
de halvårlige møder har gruppen i rapporteringsperioden af-
holdt to ekspertkonferencer om henholdsvist nukleare efter-
forskningsmetoder og miljøovervågning.
– Baltisk forskningsnetværk
Som opfølgning på en invitation fra Hamburg-Senatet og
Østersørådet blev der den 19. februar 2015 afholdt en brain-
storming workshop for Baltisk forskningsnetværk (Baltic
Science Network). I workshoppen deltog 28 delegater fra alle
Østersølandene – »vise kvinder og mænd« udpeget af de na-
tionale myndigheder. Deltagerne kom fra uddannelses- vi-
denskabs- og forskningsministerierne og omfattede også re-
præsentanter fra Østersørådet, EU’s Østersøstrategi og Nor-
disk Ministerråd.
På workshoppen drøftede deltagerne perspektiverne for et
videnskabssamarbejde i Østersøregionen, temaer af fælles in-
teresse for et tværnationalt videnskabssamarbejde blev iden-
tificeret. En passende struktur for et overordnet regionalt
rammeværk, som vil sikre bedre forbindelser mellem forsk-
ning og højere uddannelsesressourcer i Østersøregionen, blev
desuden skitseret. Videnskabs/forskningsministerierne fra
de otte Østersølande, som er medlem af EU, har bekræftet
deres interesse i at deltage i det Baltiske forskningsnetværk.
Der er indtil videre gennemført en workshop/paneldis-
kussion om det baltiske forskningsnetværk under det 6. årli-
ge forum for EU-strategi for Østersøregionen (Jurmala, 15.
juni 2015) samt et internt møde for at uddybe myndigheds-
strukturen af netværket i detaljer, organiseret som et back-to-
back møde under det årlige forum for EUSBSR (Jurmala, 15.
juni 2015).
Det officielle startskud på forskningsnetværket ventes af-
fyret i foråret 2016 under polsk formandskab. Det langsigtede
mål er at implementere det baltiske forskningsnetværk som
et flagskibsprojekt inden for EU’s Østersøstrategi.
– Ydre forbindelser
Der er over årene etableret en fast praksis for, at Østersørå-
dets formandskab deltager i åbningen af den årlige Parla-
mentariske Østersøkonference (Baltic Sea Parliamentary Confe-
rence), som senest fandt sted i august 2015 i Rostock, Tysk-
land. Østersørådet ønsker hermed at styrke samspillet med
Østersø-parlamentarikerne.
Hermed slutter redegørelsen.