Redegørelse om samarbejdet i Arktis.

Redegørelse nr. R 3 (8/10 2015) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 8/10 15 om samarbejdet i Arktis.
(Redegørelse nr. R 3).
Udenrigsministeren (Kristian Jensen):
INDLEDNING
Denne redegørelse om samarbejdet i Arktis ligger i forlæn-
gelse af tidligere redegørelser fra 2011-2014 om det arktiske
samarbejde. Formålet med redegørelsen er at orientere om
fremgangen i det konkrete arbejde i Arktis med særlig vægt
på det internationale samarbejde. Samtidig er der taget hen-
syn til regeringens årlige redegørelse om rigsfællesskabet,
hvor hovedvægten er på problemstillinger, som er specifikke
for Færøerne og Grønland eller relateret til forholdet mellem
Danmark og hhv. Færøerne og Grønland.
Den globale interesse for Arktis ændrer langsomt karakter.
Udover et fortsat fokus på de udfordringer, som knytter sig
til klimaforandringerne i regionen, ses der i dag tillige en sti-
gende interesse for de muligheder, der opstår i kølvandet på
temperaturstigningen og isens afsmeltning. Det gælder ikke
mindst på det økonomiske område. Samtidig anvendes de
konkrete eksempler på klimaforandringernes effekt i Arktis i
stadig større grad i debatten om de globale klimaforandrin-
ger.
En bæredygtig udvikling til gavn for indbyggerne i Arktis
er centralt i Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-
2020. Strategien, der er udgangspunktet for vores indsats i re-
gionen, fokuserer ikke kun på håndteringen af udfordringer-
ne, men også på potentialerne i Arktis.
INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM ARKTIS
Fra de fem arktiske kyststater (Canada, Kongeriget Danmark,
Norge, Rusland og USA) er der fortsat stærk opbakning til
Ilulissat-erklæringen fra 2008, hvori kyststaterne er blevet
enige om, at de uenigheder, der måtte opstå i Arktis, skal lø-
ses på fredelig vis. Ilulissat-erklæringen er et godt fundament
for fastholdelsen af Arktis som et lavspændingsområde. Ge-
nerelt arbejder Kongeriget på at styrke samarbejdet i Arktis
og samtidig undgå overlap mellem regionale fora i Arktis,
herunder Arktisk Råd, Barentsrådet, Østersøsamarbejdet mv.
Selvom Ukraine-krisen indtil videre har haft begrænset ind-
flydelse på samarbejdet i Arktis, hvilket man fra Kongerigets
side har bakket op om, er det vigtigt løbende at forholde sig
til, hvordan udviklingen i de internationale forhold uden for
regionen påvirker den sikkerhedspolitiske situation i Arktis.
Der er blandt de arktiske stater enighed om at fastholde en
dialog på basis af de gensidige interesser, der er i fælles hånd-
tering af konkrete arktiske problemstillinger inden for de
etablerede arktiske fora.
Arktisk Råd er fortsat det primære forum for drøftelse af
arktiske spørgsmål. I tæt dialog med repræsentanter for regi-
onens oprindelige folk og med deltagelse af en række obser-
vatørstater og -organisationer samarbejder de otte arktiske
stater om en bæredygtig udvikling i Arktis. Samarbejdet i
Arktisk Råd er under fortsat udvikling. I april 2015 afsluttede
Canada sit formandskab for Arktisk Råd, og USA overtog for
de følgende to år. Kongeriget deltager i rådets arbejde som én
delegation og taler med én stemme på grundlag af løbende
forudgående koordination mellem de tre rigsdele. Under te-
maet »One Arctic« har det amerikanske formandskabspro-
gram angivet følgende overordnede prioriteter: 1) imødegå-
else af konsekvenserne af klimaforandringer 2) ansvarlig sty-
ring af Det Arktiske Ocean 3) styrkelse af økonomien og leve-
vilkårene i Arktis og 4) øget international opmærksomhed på
Arktis. Derudover har USA med afholdelsen af GLACIER-
konferencen i Alaska i august 2015 signaleret et styrket ame-
rikansk fokus på klimadagsordenen, herunder i en arktisk
sammenhæng. Dette blev ikke mindst understreget ved, at
præsident Obama talte ved konferencen.
Under Arktisk Råd er der nedsat en række arbejdsgrupper,
der behandler en bred vifte af arktiske spørgsmål spændende
fra miljø over klima og maritime forhold til ulykkeshåndte-
ring. Herudover er der oprettet en række ad hoc task forces,
som har et mere afgrænset og målrettet mandat inden for et
givent formandskab. For øjeblikket er der nedsat tre task for-
ces, som fokuserer på hhv. marint samarbejde, telekommuni-
kationsinfrastruktur og videnskabeligt samarbejde. Task for-
cen om marint samarbejde i Arktis kan ses i kontekst af de se-
neste års mange drøftelser om miljøbeskyttelse af hele eller
dele af Arktis og det arktiske havmiljø. Nedsættelsen af en
task force om telekommunikationsinfrastruktur i Arktis har
stort potentiale for den økonomiske udvikling i Arktis og de
rammevilkår, der eksisterer for erhvervsliv og befolkninger.
Øget internationalt fokus på telekommunikation og udvidet
brug af satellitter i Arktis er en prioritet for Kongeriget.
Kongeriget udvider endvidere løbende samarbejdet med
observatørerne i Arktisk Råd. I marts 2014 indgik Danmark
eksempelvis et bredt funderet strategisk partnerskab med Ja-
pan, hvor mulighederne for samarbejde om arktiske spørgs-
mål blev nævnt, ligesom der løbende både fra dansk og grøn-
landsk side har været dialog med Kina, Singapore og Sydko-
rea om samarbejdet i Arktis. I marts 2015 afholdt Udenrigs-
ministeriet en teknisk workshop for observatørstaterne i Ark-
tisk Råd og de arktiske stater for at præsentere Kongerigets
samlede arktiske prioriteter og drøfte muligheder for at for-
bedre samarbejdet med observatørerne i Arktisk Råd.
Under Sveriges formandskab for Arktis Råd i 2013 var der
enighed om at tildele bl.a. Kina, Indien og Sydkorea obser-
vatørstatus, men ikke EU, hvilket primært skyldtes canadisk
modstand pga. EU’s sælforordning, som Canada fandt diskri-
minerede canadiske inuitters mulighed for eksport af sæl-
skind til EU. Senere fulgte en WTO-sag herom anlagt af Nor-
2
ge og Canada. Rusland var også imod at give EU observatør-
status.
I perioden 2013-2015 havde Canada formandskabet for
Arktisk Råd. Ved det afsluttende ministermøde i april 2015
var der ikke enighed om at optage nye observatører i Arktisk
Råd. På trods af at WTO-sagen mellem Canada, Norge og EU
om EU’s sælforordning i mellemtiden var blevet løst, blev der
ikke taget stilling til spørgsmålet om EU’s observatøransøg-
ning, idet Rusland modsatte sig dette blandt andet på grund
af EU’s sanktioner mod Rusland. Der var dog enighed om at
videreføre den eksisterende ad-hoc ordning, hvorved EU har
de facto observatørstatus og kan deltage i møder på lige fod
med observatørstaterne. Der blev tillige på ministermødet
truffet beslutning om, at der under det amerikanske for-
mandskab for Arktisk Råd 2015-2017 skal være en gennem-
gang af observatørspørgsmål i Arktisk Råd inden næste mini-
stermøde i 2017, herunder en evaluering af alle observatører.
Danmark er en stærk fortaler for, at EU tildeles observatørsta-
tus i Arktisk Råd.
I 2015 undertegnede de fem arktiske kyststater, herunder
Kongeriget Danmark for så vidt angår Grønland, en erklæ-
ring om fremtidigt fiskeri i højsødelen af Det Arktiske Ocean.
Klimaforandringerne kan med årene muliggøre kommercielt
fiskeri i området, hvorfor de arktiske stater ønsker at sikre, at
der er tilstrækkelig viden på området, og at der ikke i fremti-
den indledes fiskeri, hvor der ikke foreligger en forvaltnings-
aftale. Samtidig har erklæringen en bredere udenrigspolitisk
betydning, idet den er et vigtigt signal om lavspænding og
gensidig vilje til samarbejde i Arktis.
EU forventes ultimo 2015 eller primo 2016 at fremkomme
med en samlet strategi for EU's arktiske engagement, jf. an-
modningen herom i Rådskonklusionerne fra maj 2014. Det
forberedende arbejde i institutionerne om indholdet i strate-
gien blev indledt i 2014 bl.a. med en række konferencer for
relevante interessenter i de arktiske lande og Bruxelles. EU's
samlede arktiske strategi forventes baseret på Kommissionen
og den Fælles Udenrigstjenestes fælles meddelelse fra 2012
om EU’s arktiske engagement, Rådskonklusionerne fra
Udenrigsrådet i maj 2014 og den korresponderende udtalelse
fra Europa-Parlamentet. Der er endnu ikke klarhed over,
hvad den kommende strategi konkret vil komme til at inde-
holde. EU’s arktiske strategi forventes præsenteret for Rådet
og Europa-Parlamentet forventeligt i form af en ny fælles
meddelelse fra Kommissionen og den Fælles Udenrigstjene-
ste.
EU indførte i august 2013 handelssanktioner mod Færøer-
ne, da forhandlingerne blandt kyststaterne om fordeling af
atlanto-skandisk sild ikke gav resultat, og Færøerne efter
Kommissionens opfattelse tillod ikke-bæredygtigt fiskeri på
bestanden. Færøerne valgte som reaktion at lægge sager an
mod EU bl.a. for brud på WTO-reglerne og havretskonventi-
onen. I august 2014 blev handelssanktionerne ophævet og
retssagerne frafaldet, efter at Færøerne og EU nåede til en for-
ståelse af Færøernes fastsættelse af sildekvoten for 2014.
Under Danmarks formandskab i Nordisk Ministerråd 2015
er Arktis en af hovedprioriteterne. De nordiske lande er alle
en del af det arktiske samarbejde og medlemmer af Arktisk
Råd. Der er enighed om, at det nordiske samarbejde er et
supplement til arbejdet i Arktisk Råd. Der er stor synergi
mellem de nordiske landes arktiske strategier, og der arbejdes
bl.a. for at styrke det fælles nordiske og arktiske samarbejde
om klimaudfordringerne i Arktis. I oktober 2014 blev det be-
sluttet at videreføre Nordisk Ministerråds arktiske samar-
bejdsprogram for perioden 2015-17. Programmet har et sam-
let budget på 8,5 millioner kroner for 2015. Det overordnede
formål i samarbejdsprogrammet er bæredygtig udvikling.
Herunder er der fire prioriterede temaer og fokusområder:
1) befolkningen 2) bæredygtig erhvervsudvikling 3) miljø,
natur og klima samt 4) uddannelse og kompetenceudvikling.
I 2014 lancerede Nordisk Ministerråd et omfangsrigt arktisk
forskningsinitiativ under forskningsprogrammet NordForsk,
som fremadrettet vil samle en række forskellige forsknings-
aktiviteter med fokus på Arktis i ét program med henblik på
at opnå nordisk merværdi og synergieffekter.
SPECIFIKKE SAMARBEJDSOMRÅDER
Kontinentalsokkelprojektet
Kongeriget Danmark indleverede den 15. december 2014 vi-
denskabelig dokumentation for sin femte delsubmission, der
vedrører kontinentalsoklen nord for Grønland, til FN’s Kom-
mission for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS). Submissio-
nen dækker et område på 895.541 km2
uden for 200 sømil fra
Grønlands kyst i det Arktiske Ocean nord for Grønland, her-
under Nordpolen. Der er overlap mellem Kongerigets, Nor-
ges og Ruslands submissionsområder, ligesom der potentielt
kan vise sig overlap i forhold til Canada og USA’s. Det er
vanskeligt at forudsige, hvornår behandlingen af submissio-
nen nord for Grønland, såvel som de tidligere indleverede
submissioner syd og nordøst for Grønland samt syd for Fær-
øerne, vil begynde. Når forhandlingerne med Kommissionen
er afsluttet, vil Kommissionen fremkomme med sine anbefa-
linger til, hvor de respektive landes kontinentalsokler går til.
Det vil i sidste ende være op til forhandling mellem nabolan-
de, hvor den endelige afgrænsning lægges. Er forhandlinger-
ne uden resultat, da kan afgrænsningsspørgsmål indbringes
for en international, juridisk instans. Der forestår således et
mangeårigt beredskabsarbejde i forhold til præsentationer og
forhandlinger samt med at vedligeholde data og viden og
vurdere CLCS’ anbefalinger vedrørende andre lande submis-
sioner. Det er vigtigt at holde fast i, at der stadig er tale om de
helt indledende skridt i en proces, der formentlig vil strække
sig over en årrække. Processen ligger inden for havrettens
rammer og ånden i Ilulissat-erklæringen, hvorefter de arkti-
ske kyststater har forpligtet sig til fredelige forhandlinger,
hvor områder overlapper.
Forsvarets opgaveløsning i Arktis
Forsvarets hovedopgaver i Arktis er militært forsvar af Grøn-
land og Færøerne, overvågning og suverænitetshævdelse og
for Grønlands vedkommende tillige varetagelse af opgaver
på havmiljøområdet uden for 3 sømilsgrænsen samt opgaver
inden for eftersøgning og redning (Search and Rescue, SAR).
Udover disse opgaver varetager Forsvaret gennem sin tilste-
deværelse i og omkring Grønland og Færøerne også løsnin-
gen af opgaver på vegne af andre myndigheder og som støtte
til det civile samfund i Grønland og på Færøerne.
Arktiske spørgsmål berøres også i rammen af det nordiske
forsvarssamarbejde (NORDEFCO), hvor der bl.a. kan indgås
samarbejde om de særlige udfordringer, som ekstrem kulde
har på personel og materiel og om udviklingen af arktisk vin-
tertræning. I rammen af det nordiske beredskabssamarbejde
(Haga-samarbejdet) blev det besluttet på et ministermøde i
Oslo i 2014 at etablere kapaciteter i form af fælles nordiske
indsatsmoduler, som kan anvendes i tilfælde af katastrofer i
kolde områder, herunder i Norden og Arktis. Implementerin-
gen af dette arbejde er nu igangsat. Målet er at styrke den
3
nordiske robusthed og skabe omkostningseffektive tiltag. Det
blev også besluttet at knytte indsatsmodulerne fra de nordi-
ske lande til EU’s katastrofepulje, der bl.a. kan bidrage til fi-
nansieringen af udbygningen af de særlige moduler og trans-
porten af indsatsmodulerne til et evt. katastrofeområde. På
det kommende Haga-ministermøde i Danmark i november
2015 forventes resultatet heraf fremlagt.
Analyse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis
Den tidligere regering iværksatte i december 2013 en analyse
af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis
(arktiske analyse) med henblik på at skabe en styrket, robust
og fremtidssikret opgaveløsning bl.a. gennem nye teknologi-
er og samarbejde. Analysen behandler alle Forsvarsministeri-
ets nuværende opgaver i Arktis med henblik på at fastlægge,
på hvilke områder og i hvilke tempi opgaveløsningen og til-
stedeværelsen i Arktis bør styrkes og ændres. En række mini-
sterier og styrelser samt repræsentanter fra Færøerne og
Grønland er inddraget i arbejdet. Analysen og dens konklusi-
oner og anbefalinger vil indgå i en rapport, der forventes fær-
diggjort i 2015. Som led i analysen er der iværksat en række
forsøg blandt andet vedrørende rekruttering af grønlandske
unge til Forsvaret.
Arktisk Beredskabsstyrke
Den Arktiske Beredskabsstyrke er fortsat under udvikling.
Den igangværende arktiske analyse behandler forhold, som
vil kunne få indvirkning på udviklingen af styrken. Denne
udvikling afhænger dog af den efterfølgende politiske beslut-
ningsproces. Konceptet for styrken er, at den efter behov kan
sammensættes af enheder fra hele Forsvarsministeriets områ-
de. Styrken skal anvendes som supplement til enheder, der
allerede løser opgaver i Arktis. Den arktiske analyse forven-
tes at resultere i en liste over mulige tiltag til styrkelse af ind-
satsen i Arktis, som eventuelt kan omfatte ændrede eller nye
kapaciteter til Arktisk Beredskabsstyrke. For nuværende sker
udviklingen af Arktisk Beredskabsstyrke primært gennem
enhedstræning af kapaciteter samt gennemførelse af samvir-
keøvelser.
Havmiljørisikoanalysen
På baggrund af Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017 udar-
bejdes der en risikoanalyse for havmiljøet i og omkring Grøn-
land. I risikoanalysen gives et fælles billede af de samlede ri-
sici i relation til havmiljøet omkring Grønland til brug for
både danske og grønlandske myndigheder. Analysen skal
blandt andet danne grundlag for politiske drøftelser om det
fremtidige havmiljøberedskab i Grønland. Som opfølgning
på risikoanalysen udarbejdes der endvidere en analyse ved-
rørende risikoreducerende og beredskabsmæssige tiltag på
havmiljøområdet. Analyseresultaterne forventes at foreligge i
løbet af 2015.
Øvelsesvirksomhed
I september 2015 gennemførte Forsvaret øvelsen Arctic Re-
sponse 2015, som er en stabs-, enheds- og samvirkeøvelse for
relevante dele af Arktisk Beredskabsstyrke. I forlængelse her-
af gennemfører Forsvaret i 2016 en indsættelsesøvelse i regi
af Arktisk Råd, hvor der trænes et scenarie med eftersøgning
og redning samt havmiljøforureningsbekæmpelse. Øvelsen i
2016 forventes at have deltagelse fra øvrige arktiske stater og
grønlandske myndigheder. I regi af Arktisk Råd gennemfører
USA i 2015 en stabsøvelse. Det forventes også, at USA gen-
nemfører såvel en eftersøgnings- og redningsøvelse (SAREX)
som en oliespildsøvelse i 2016 med deltagelse fra øvrige ark-
tiske stater, herunder Kongeriget Danmark.
Søfart og sejladssikkerhed
I den Internationale Maritime Organisation (IMO) under FN
blev der i foråret 2015 godkendt et internationalt bindende
regelsæt for sejlads i polarområder – den såkaldte polarkode.
Polarkoden træder i kraft 1. januar 2017. Med koden stilles
skærpede krav til skibenes konstruktion, udstyr, operation,
besætningernes kompetencer samt regler, der tilgodeser det
sårbare arktiske miljø. Kravene vil gælde for skibe med en
bruttotonnage større end 500 og alle passagerskibe i interna-
tional fart i polare farvande. Folketinget vedtog i 2013 lov
nr. 618 af 12. juni, der blandt andet indeholder hjemmel til, at
erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, der skær-
per sejladssikkerheden ved Grønland. Lovens bestemmelser
skal sættes i kraft for Grønland ved kongelige anordninger,
og udkast hertil blev tiltrådt på Inatsisartuts (Landstingets)
forårssamling i 2015. De kongelige anordninger blev udstedt
i august 2015 med ikrafttrædelse 1. januar 2016. De skærpede
nationale sejladssikkerhedsmæssige krav ved Grønland vil
blive udmøntet i bekendtgørelser, der forventes at træde i
kraft forud for krydstogtsæsonen 2016.
Sø- og landkortlægning
Geodatastyrelsen samarbejder tæt med de øvrige syv arktiske
landes kortlægningsmyndigheder om udviklingen af en di-
gital infrastruktur for geografiske data (Arctic Spatial Data
Infrastructure – Arktisk SDI) for at opnå en væsentlig forbed-
ret anvendelse og fri udveksling af data om Arktis. En af de
fundamentale byggesten i den Arktiske SDI er et sammen-
hængende digitalt kort over Arktis, som kan anvendes som
reference- og baggrundskort til udstilling og anvendelse af
geografiske data ift. opgaveløsninger. I samarbejdets første
fase er den primære målgruppe Arktisk Råds arbejdsgrupper
og understøttelse af deres opgaver og på længere sigt opga-
verne inden for den offentlige forvaltning og forsknings- og
uddannelsessektoren. Samarbejdet er inddraget i undersøgel-
sesfasen omkring etablering af en fælles arktisk højdemodel
under Arktisk Råd med henblik på at understøtte klimaind-
satserne i Arktis. En højdemodel beskriver højdeforholdene i
landskabet i forhold til havniveauet og er grundlaget for væ-
sentlige analyser, herunder analyser af konsekvenserne ved
stigninger i havvandstanden. En fælles arktisk højdemodel
vil gøre det lettere at sammenligne forsknings- og overvåg-
ningsresultater og dermed også styrke klimaindsatserne i
Arktis.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ved Geodatasty-
relsen varetager søopmåling og søkortlægning af grønland-
ske og færøske farvande. I henhold til aftalen med Grønlands
Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre) fra 2009 skal alle sø-
kort over den sydvestlige del af Grønland nyoprettes inden
udgangen af 2018. Forsvaret udfører søopmålingsopgaven
for Geodatastyrelsen. Der er etableret et nyt skibskoncept,
der øger fleksibiliteten og udvider det geografiske område,
hvor det er muligt at foretage søopmåling. Endelig imple-
mentering af det nye koncept afventer anbefalinger fra For-
svarsministeriets arktiske analyse.
Geodatastyrelsen og Grønlands Selvstyre igangsatte primo
2015 et pilotprojekt, der over tre år skal gennemføre en digital
landkortlægning af godt 16 pct. af den isfrie del af Grønland.
Pilotprojektet skal give erfaringer til brug for vurdering af en
kortlægning af hele Grønland. De nuværende landkort er af
ældre dato, hvorfor forbedrede landkort vil bidrage til at un-
4
derstøtte en række vigtige aktiviteter i det grønlandske sam-
fund og til udviklingen af den grønlandske forvaltning med
hensyn til f.eks. miljø, råstofudvinding, turisme og infra-
struktur. Projektet er finansieret af A.P. Møller og Hustru
Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Miljø og natur
Beskyttelsen af den arktiske natur skal ses i sammenhæng
med den traditionelle udnyttelse af naturressourcer i Arktis,
herunder fiskeriressourcer og havpattedyr. Det gælder også
for Grønland og Færøerne, som har kompetencen for deres
respektive naturforvaltning under hensyn til de forpligtelser,
der følger af internationale aftaler, som er bindende for Kon-
geriget. Der er derfor et tæt samarbejde i Kongeriget inden
for relevant internationalt og regionalt naturforvaltningsar-
bejde.
Der samarbejdes i regi af Arktisk Råd om monitering af
biodiversiteten i Arktis. Kongeriget er sammen med USA
medformand for det arktiske biodiversitetsmoniteringspro-
gram Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme. Dette ar-
bejde vil få betydning for den globale og de kommende regio-
nale og tematiske tilstandsanalyser, som frem mod 2020 skal
udarbejdes i regi af det mellemstatslige panel om biodiversi-
tet, økosystemer og økosystemtjenester. I regi af Arktisk Råd
arbejdes også på en opfølgning af de politiske anbefalinger
fra Arktisk Råds arktiske biodiversitetsevaluering fra 2013.
Kongeriget er omfattet af Biodiversitetskonventionen. På
konventionens 12. partskonference i oktober 2014 gennemgik
parterne identifikation af marine biologisk og økologisk sår-
bare områder (EBSA), som blev fremsat på baggrund af tek-
niske drøftelser blandt parterne. Områderne er identificeret
ud fra videnskabelige kriterier, som parterne er enige om.
Der pågår forsat videnskabelige og tekniske drøftelser om
identifikation af EBSA-områder i det nordøstatlantiske områ-
de. Biodiversitetskonventionen anerkender vigtigheden af
samarbejdet med Arktisk Råd om bæredygtig udvikling og
beskyttelse af biodiversitet og økosystemer i det arktiske om-
råde. Som opfølgning på det arktiske miljøministermøde i
2010 vil en dansk-grønlandsk styregruppe i 2015-2016 kom-
me med forslag til eventuelle fælles forvaltningstiltag til be-
skyttelse af særligt sårbare havområder ved Grønland.
Kongeriget er tillige omfattet af Ramsar-konventionen om
beskyttede og bæredygtig udnyttelse af vådområder, hvor
der samarbejdes internationalt, herunder i nordisk og nor-
disk-baltisk regi i det såkaldte NorBalWet. Grønland var for-
mand for NorBalWet i 2012-13 med Danmark som næstfor-
mand, og Grønland har deltaget i en udredning af mosers,
herunder arktiske mosers, betydning for klimaet, som blev
præsenteret på Ramsar-partskonferencen i 2015. Et NorBal-
Wet resolutionsforslag om moser, herunder arktiske moser, i
relation til klimaændringer blev vedtaget.
Miljøstøtteordningen for Arktis, Danish Cooperation for
Environment in the Arctic (DANCEA), er et bærende og sam-
lende element for Kongerigets internationale arktiske miljø-
og natursamarbejde i Arktisk Råd, der gennem langsigtede
moniteringsprogrammer bidrager med oplysninger til brug
for det internationale arbejde med miljø- og naturregulering.
Kongeriget deltager aktivt i en række internationale sam-
arbejder om miljøet i Arktis, herunder i Arktisk Råd. Målin-
ger i Grønland og på Færøerne viser, at der er et stort behov
for global miljøregulering, og at global regulering hjælper,
men også at fortidens forurening er mange år om at forsvin-
de. Moniteringen af forurenende stoffer i Arktis har vist sig at
være brugbar til at vurdere globale miljøaftalers effekt. Glo-
bal forurening som vedvarende organiske miljøgifte (POP’er)
og radioaktivitet måles i dyr og planter i Arktis. På Arktisk
Råds ministermøde 25. april 2015 i Canada blev de nyeste re-
sultater af overvågningen fremlagt. Arctic Pollution Issues
2015 redegør for status og udvikling mht. forureningen med
organiske miljøgifte, tungmetaller og radioaktive stoffer.
Rapporten påpeger, at international regulering som for ek-
sempel Stockholmkonventionen og den nye Minamatakon-
vention har en effekt, og at der er et behov for at holde øje
med de mange nye kemikalier, som kommer på markedet. En
mere detaljeret rapport fra Arktisk Råd om forureningens be-
tydning for befolkningen i Arktis forventes fremlagt senere i
år.
Kongeriget deltog i 2015 endvidere i task forcen om Arctic
Marine Oil Pollution Prevention, der særligt behandlede
spørgsmål om mulige tiltag mhp. forebyggelse af olieforure-
ning i arktiske farvande. Task forcen behandlede spørgsmålet
om forebyggelse på det maritime område og på råstofområ-
det. Task forcens arbejde blev afsluttet med vedtagelsen af
»Framework Plan for Cooperation on Prevention of Oil Pollution
from Petroleum and Maritime Activities in the Marine Areas of the
Arctic« på ministermødet i Arktisk Råd i april 2015.
Arktisk Råd har igangsat en ny tværgående indsats Adap-
tation Action for a Changing Arctic, hvor miljø-, klima-, natur-
og socioøkonomiske ændringer beskrives for at vurdere ud-
fordringer og muligheder for regionerne. Der arbejdes på en
arktisk og tre regionale vurderinger, som forventes færdig-
gjort inden afslutningen af det amerikanske formandskab i
2017. De tre pilotregioner er Barentsregionen, Baffinbug-
ten/Davisstrædet og Beaufort Chukchi. Grønland og Dan-
mark deltager sammen med Canada i samarbejdet om Baffin
Bay/Davisstrædet.
Naalakkersuisoq for miljø og natur indgik med uddannel-
ses- og forskningsministeren i august 2014 en aftale om Da-
nish Centre for Environment and Energy’s rådgivning og opga-
vevaretagelse over for de grønlandske myndigheder om mil-
jøbeskyttelse på råstofområdet i Grønland. Aftalen dækker
perioden 2015-2019 og er udtryk for en fortsættelse af det tæt-
te samarbejde på råstofområdet. Tilsvarende indgik Råstof-
departementet i marts 2015 en samarbejdsaftale med Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet ved Danmarks Meteorologi-
ske Institut (DMI) om myndighedsrådgivning og opgaveva-
retagelse, især i forbindelse med selskabsaktiviteter på råstof-
området, herunder oliespildsmodellering.
Klima og energi
I 2014 udgav FN’s klimapanel en gennemgribende opdate-
ring af vurderinger af klimavidenskaben, der udgør det auto-
ritative faktuelle grundlag for udviklingen af fremtidig kli-
mapolitik globalt og nationalt. Klimaændringer i Arktis har
en fremtrædende plads i rapporten, og det fremgår bl.a., at
Grønlands indlandsis har tabt betydelig masse i de to seneste
årtier, og at faldet i havisens udbredelse fortsætter.
Gennem samarbejdet i regi af Arktis Råd tilvejebringes lø-
bende videnskabeligt baserede vurderingsrapporter om ark-
tiske forhold, og USA har under sit formandskab for Arktisk
Råd sat arktiske klimaændringer højt på dagsordenen. Under
formandskabet gennemføres blandt andet arbejder om æn-
dringer i arktiske sne- og isforhold, havforsuring og arktiske
samfunds tilpasning til de ændrede forhold. Energi-, Forsy-
nings- og Klimaministeriet deltager i samarbejde med Miljø-
og Fødevareministeriet, Grønlands Selvstyre og Færøernes
Landsstyre i klima- og miljøsamarbejdet under AMAP-ar-
bejdsgruppen (Arctic Monitoring and Assessment Program-
5
me) i Arktisk Råd, som spiller en betydelig rolle i at belyse
arktiske klima- og miljøproblemstillinger. Gennem deltagel-
sen søges det sikret, at rigsfællesskabets ønsker til klima- og
miljøsamarbejdet i Arktisk Råd tilgodeses, og at rigsfælles-
skabets forskere og vidensinstitutioner inddrages i arbejdet.
Klimastøtten til Arktis er et bærende og samlende element
for Kongerigets internationale arktiske klimasamarbejde i
Arktisk Råd. Ordningen fokuserer på at følge og dokumente-
re klimaændringer og deres effekter i Arktis, særligt hvad an-
går Grønland. Ordningen bidrager med arktisk viden og op-
lysninger til brug for international klimasamarbejder.
Arktisk Råd offentliggjorde på ministermødet i april 2015
en rapport om, hvordan udledninger af de såkaldte kortlive-
de klimaforurenende stoffer som sodpartikler og metan på-
virker klimaet i Arktis. Klimaeffekten af de kortlivede klima-
forurenende stoffer fortager sig meget hurtigere (indenfor år-
tier) end tilfældet er for CO2, og rationalet for indsatser over-
for stofferne er, at der derved vil kunne opnås hurtige klima-
gevinster i form af en »opbremsning« af temperaturstignin-
ger. Udledningerne af partikler, herunder sodpartikler, fra
transport, energiproduktion og andet reguleres nationalt og
internationalt med udgangspunkt i partiklernes negative
sundhedseffekter, men sodpartikler bidrager også til globale
klimaændringer og til afsmeltningen af sne og is i Arktis. Me-
tangas er en kraftig drivhusgas og bidrager som sådan også
til temperaturstigninger i Arktis. På ministermødet i april
2015 vedtog Arktisk Råd en aftale om at styrke samarbejdet
om metan- og sodreducerende tiltag. Aftalen indebærer en
fælles rapportering om sod- og metanudledninger frem mod
Arktisk Råds møde i 2017. Rapporteringen skal skabe et
grundlag for overvejelser om yderligere reduktionstiltag. Ar-
bejdet gennemføres i en ekspertgruppe under Rådet med del-
tagelse af repræsentanter fra Miljø- og Fødevareministeriet
og fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt inddra-
gelse af relevante grønlandske og færøske myndigheder.
Derudover indgår DMI og GEUS i forskningsprojekter i
både dansk og europæisk regi med fokus på udviklingen i
arktisk havis, havmiljøet og Grønlands indlandsis. Formålet
er bl.a. at klarlægge økonomiske og sociale virkninger af kli-
maforandringerne i Arktis. DMI samarbejder med selvstyret
om et geografisk detaljeret datagrundlag for klimatilpas-
ningsindsatsen i Grønland. De skræddersyede analyser af
fremtidens klimaændringer skal bruges til forskellige sekto-
rer som eksempelvis landbrug og fiskeri eller større anlæg.
Projektet er finansieret af selvstyret og DANCEA.
I henhold til den femårige aftale fra 2014 indgået af med-
lem af Naalakkersuisut for erhverv, råstoffer og arbejdsmar-
ked og klima-, energi- og bygningsministeren fortsætter
GEUS sin geologiske rådgivning af de grønlandske råstof-
myndigheder, ligesom der er indgået en lang række konkrete
samarbejdsprojekter mellem disse og GEUS på både olie- og
mineralområdet.
Sundhed
Grønland og Færøerne deltager, ligesom Danmark, i nordiske
arbejdsgrupper og mødefora på sundhedsområdet. Grønland
deltager derudover i arktiske arbejdsgrupper og mødefora på
området. Der er fortsat fokus på forebyggelsesområdet og
helseberedskabssamarbejde. Grønland og Færøerne deltager
i den nordiske helseberedskabsgruppe Svalbardgruppen,
hvor Danmark også er medlem. Beredskabet udvikles løben-
de gennem samarbejdsaftaler med nordiske og arktiske part-
nere om sundhedsydelser i akutte situationer. Nordisk Mini-
sterråd har besluttet at forlænge Svalbardgruppens mandat.
Patientsikkerhed er som i de øvrige nordiske lande et prio-
riteret område i Grønland og på Færøerne. Grønland er re-
præsenteret i nordisk arbejdsgruppe for patientsikkerhed,
hvor Danmark også er medlem. Arbejdet med at højne pa-
tientsikkerheden i sundhedsvæsenet indebærer registrerin-
ger, opgørelser og opfølgninger for indikatorer om patient-
sikkerhed. Grønland og Færøerne deltager desuden aktivt i
den nordiske tjenestemandsgruppe på alkoholområdet, hvor
Danmark også er medlem. Der er planlagt møde i efteråret
2015 i København, hvor informationsudveksling, forslag om
nordisk alkohol- og tobakspolitik og status for samarbejdet i
EU og WHO er på dagsordenen. Alkoholmisbrug er den stør-
ste udfordring for folkesundheden i Grønland. Grønland og
Færøerne deltager også i Nordisk Rusmiddelseminar 2015 i
Visby, Sverige, hvor temaerne er konsumtionsudviklingen i
Norden, forebyggende indsatser og kampagner samt social
ulighed og psykoaktive stoffer.
Grønland og Færøerne deltager i det vestnordiske samar-
bejde på sundhedsområdet, hvor sundhedssamarbejde skal
styrkes gennem årlige møder, dialog, udveksling af ideer og
vidensudvikling. Der er indgået en overordnet samarbejdsaf-
tale mellem det grønlandske sundhedsvæsen og det island-
ske Landspitali, som bl.a. skal udmøntes i et patientforløb for
behandling af brystkræft.
Grønland og Færøerne deltog på det dansk ledede nor-
diske ministerrådsmøde for social- og sundhedspolitik den
9. september 2015 i København. Her blev det vedtaget at æn-
dre »Overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked for visse
personalegrupper indenfor sundheds- og veterinærvæsnet« (Arje-
plog-aftalen) således, at aftalen alene regulerer gensidig aner-
kendelse af sygeplejerskers og social- og sundhedsassisten-
ters erhvervsmæssige kvalifikationer, og at anerkendelse sker
på de samme vilkår, som er fastsat ved EU-direktivet om gen-
sidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Der-
ved sikres, at grønlandsk uddannede sygeplejersker og soci-
al- og sundhedsassistenter kan få adgang til at arbejde i de
nordiske lande på samme vilkår som EU-borgere.
Politi og retsvæsen
Grønlands Politi er i direkte kontakt med Royal Canadian
Mounted Police (RCMP). Senest har en medarbejder fra
Grønlands Politi sammen med blandt andet RCMP i marts
2015 i Nunavut i Canada deltaget i et seminar i regi af Arktisk
Råd om bl.a. selvmordsforebyggelse.
Samarbejdet med USA er tæt i forhold til Thulebasen i
Nordgrønland. Der er etableret god kontakt mellem Grøn-
lands Politi og US Air National Guard, der i sommerhalvåret
flyver operationer fra Kangerlussuaq, hvilket giver mulighed
for, at Grønlands Politi som redningsmyndighed kan trække
på enheder fra US Air National Guard i området.
Derudover har Grønlands Politi og USA’s forbundspoliti
(FBI) indledt et samarbejde om gensidig erfaringsudveksling
om politiarbejde i Arktis. Dette har bl.a. medført, at Grøn-
lands Politi i april 2015 deltog i et seminar i Anchorage for de
føderale og lokale amerikanske myndigheder som led i forbe-
redelsen af USA’s formandskab i Arktisk Råd. FBI forventes
at besøge Grønlands Politi inden sommeren 2016.
Grønlands Politi og Rigspolitiet er sammen med en række
forsknings- og uddannelsesinstitutioner i Norge, Sverige,
Island og Rusland inviteret med i forskningsprojektet
MARPART 2, der handler om beredskabssamarbejde i de
arktiske områder.
Færøernes Politi arbejder fortsat på en regional samar-
bejdsaftale om informationsudveksling med Islands Politi.
6
Aftalen forventes underskrevet på et møde i Island i efteråret
2015.
Forskning
For at fremme samarbejdet mellem rigsfællesskabets institu-
tioner om arktisk forskning blev Forum for Arktisk Forsk-
ning etableret i december 2013. Styrelsen for Forskning og In-
novation står for sekretariatsbetjeningen. Forum for Arktisk
Forskning har i sit første år etableret sig som et af rigsfælles-
skabets centrale organer for arktisk forskningssamarbejde.
Forummet har repræsentanter fra rigsfællesskabets universi-
teter, forskningsinstitutioner og myndigheder. Både Færøer-
nes Landsstyre og Grønlands Selvstyre er observatører. En af
Forum for Arktisk Forsknings første prioriteter var at styrke
samarbejdet om forskningslogistik. Som et resultat af dette
åbnede webportalen Isaaffik Arctic Gateway i april 2015
(isaaffik.org), hvor den enkelte forsker kan planlægge ekspedi-
tioner m.v. med kollegaer på tværs af forskningsmiljøer og -
institutioner. En anden prioritet er at styrke den arktiske
forskning i EU's forskningsprogram Horizon 2020, hvor Fo-
rum for Arktisk Forskning har igangsat et strategisk arbejde
med at sikre større opmærksomhed på de udfordringer, som
det arktiske område står overfor, og som forskningen kan bi-
drage til at løse. Forum for Arktisk Forskning har ikke en for-
mel beslutnings- eller rådgivningskompetence, men aflevere-
de sin første årlige redegørelse til uddannelses- og forsk-
ningsministeren i august 2015.
Arktisk Universitet (UArctic) er et internationalt samarbej-
de mellem universiteter m.fl. i den arktiske region og modta-
ger 3 mio. kr. fra finansloven i 2015. Bevillingen går dels til
UArctics mobilitetsprogram for studerende, forskere og un-
dervisere, dels til konkrete projekter, som er udvalgt blandt
forslag fra rigsfællesskabets medlemmer i UArctic.
I det nordiske samarbejde har NordForsk, et samarbejds-
organ under Nordisk Ministerråd, etableret et arktisk forsk-
ningsprogram på i alt 90 mio. norske kr., som rigsfællesska-
bets forskere kan indgå i. Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet bidrog med 5 mio. kr. hertil i 2014.
Derudover har Uddannelses- og Forskningsministeriet i
2015 bevilliget 3 mio. kr. til GEUS’ aktiviteter i forbindelse
med den nyligt etablerede KIC (Knowledge and Innovation
Community) om Raw Materials, der skal bidrage til en mere
bæredygtig udvinding af mineralske råstoffer til gavn for
Grønland, Arktis og Europa. KIC er EU-partnerskaber mel-
lem erhvervsliv, forskning og videregående uddannelser, der
har til opgave at etablere uddannelsesprogrammer, innovati-
onsprojekter og business inkubatorer.
Erhvervssamarbejde
En grønlandsk-dansk arbejdsgruppe vedrørende erhvervs-
samarbejde og kommercielle investeringer i Grønland blev
nedsat i 2013 og udgav sin rapport i februar 2015. Rapporten
fokuserer på udvikling af erhvervssamarbejdet mellem Dan-
mark og Grønland på kommercielle vilkår inden for råstof-
sektoren og turismeområdet samt øget myndighedssamarbej-
de.
Erhvervssamarbejdet har afdækket, at der er store udfor-
dringer med at trække kommercielle og institutionelle inve-
steringer til Grønland. Som led i at skabe nemmere adgang til
finansiering til kommercielle og sunde projekter i Grønland
er der således i 2014 og 2015 arbejdet med flere finansierings-
instrumenter. På EU-niveau har der i samarbejde med grøn-
landske myndigheder været en indledende dialog med den
Europæiske Investeringsbank om bankens involvering i pro-
jekter i Grønland. Ligeledes har man på dansk foranledning
fået vedtaget, at investeringer under den nyoprettede EU-in-
vesteringsplan kan foregå mellem et EU-land og de såkaldte
Oversøiske Lande og Territorier (OLT). Grønland er et OLT-
land. Desuden er der i regi af den Nordiske Investeringsbank
etableret en arktisk lånefacilitet på 500 mio. euro, ligesom der
er givet mulighed for, at projekter i Grønland kan søge om lå-
negarantier via den danske Eksport Kredit Fond. Efter grøn-
landsk ønske er der ligeledes taget initiativ til en generel op-
datering af dansk erhvervsrettet lovgivning med virkning for
Grønland, således at der fremover vil gælde stort set samme
regler i Danmark og Grønland.
På turismeområdet har VisitDenmark og VisitGreenland
indledt et samarbejde om udarbejdelse af turismestatistik
med henblik på at opbygge viden om fælles målgrupper og
skabe mulighed for udvikling af fælles dansk-grønlandske
turismeprojekter og markedsføringsaktiviteter. De to organi-
sationer forventer i regi af et fælles nordisk markedsføringsi-
nitiativ under det danske formandskab for Nordisk Minister-
råd at gennemføre fælles kendskabsfremstød over for det ki-
nesiske marked inden for projektperioden 2015-17.
Grønland er et særskilt toldområde indenfor Kongeriget
og kan indgå bilaterale handelsaftaler med tredjelande. Som
særskilt toldområde møder Grønland barrierer for eksport,
hvorfor Grønland har påbegyndt en kortlægning af internati-
onale samhandelsprioriteter og væsentlige toldbarrierer for
grønlandske eksportprodukter. Kortlægningen har til formål
at styrke beslutningsgrundlaget for fremtidige handelstiltag,
herunder eventuelle bilaterale frihandelsforhandlinger, der
skal sikre bedre adgang til afsætningsmarkederne for grøn-
landske produkter og fremme den grønlandske eksportud-
vikling. Baggrunden for det igangsatte analysearbejde er
bl.a., at værdien af grønlandske fiskeriprodukters toldfrie ad-
gang til EU’s markeder udhules i takt med, at EU indgår fri-
handelsaftaler med lande, hvis produkter er i konkurrence
med de grønlandske. Samtidigt svækkes Grønlands konkur-
renceevne i takt med et stigende antal handelsaftaler mellem
Grønlands væsentligste asiatiske markeder og konkurrenter.
Kongeriget arbejder derfor på at sikre gunstig markedsad-
gang for varer fra Grønland til EU, og så vidt muligt udvide
kredsen af modtagerlande for grønlandske eksportvarer og
nedbryde barrierer for eksport til tredjelande.
Fra foråret 2015 har Færøerne og Danmark indledt en dia-
log om Færøernes muligheder for at forbedre markedsadgan-
gen til vigtige eksportmarkeder som bl.a. EU og tillige mulig-
hederne for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande.
Hermed slutter redegørelsen.