Redegørelse om det nordiske samarbejde 2014-2015.

Redegørelse nr. R 2 (8/10 2015) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 8/10 15 om det nordiske samarbejde 2014-
2015.
(Redegørelse nr. R 2).
Ministeren for nordisk samarbejde (Peter Christensen):
INDLEDNING
Denne redegørelse gør status for det nordiske samarbejde i
det forgange år på udvalgte samarbejdsområder, der finan-
sieres af Nordisk Ministerråds budget.
Redegørelsen er fokuseret på temaer i redegørelsens afsnit
II efter ønske fra Nordisk Råds danske delegation, og i afsnit
III lægges der op til en drøftelse af perspektiverne for det nor-
diske samarbejde i den kommende tid.
Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015 er
godt i gang, og der er i tilknytning til redegørelsen udarbej-
det en status for aktiviteterne fra januar 2015 til og september
2015. Gennemgangen viser, at formandskabet er i god frem-
drift, og der venter flere tiltag i den resterende periode af for-
mandsskabet.
I. REGERINGENS PRIORITETER OG RESULTATER
Det fremgår af regeringsgrundlaget »Sammen for fremtiden«,
at det nordiske samarbejde har et stort potentiale, som skal
udnyttes. Det arbejder regeringen aktivt for bl.a. i forhold til
det eksisterende formelle nordiske samarbejde, der omfatter
11 ministerrådsområder.
Et uddrag af udvalgte nordiske resultater i Nordisk Mini-
sterråd viser, at der er opnået meget i 2014-15, ikke mindst
under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i
2015:
På miljøområdet er de nordiske lande gået foran og har un-
derstreget vigtigheden af en bæredygtig udvikling på mode-
og tekstilområdet med vedtagelse af den nordiske tekstil-
handlingsplan: »Norden – Velklædt i et rent miljø«. I hand-
lingsplanen er det ambitionen, at rammebetingelserne for
bæredygtig design, produktion og forbrug af tekstiler udvik-
les frem mod 2020, og målet er, at den nordiske mode-og
tekstilbranche skal være kendt som verdens mest bæredygti-
ge. Planen blev vedtaget af de nordiske miljøministre i april
2015 og er et af »flagskibsprojekterne« under det danske for-
mandskab. På mødet i april vedtog miljøministrene endvide-
re en fælles nordisk ministererklæring. Erklæringen støttede
et nordisk-baltisk forslag om sikring og genetablering af mo-
ser på grund af deres vigtige rolle i klimaregulering. Med er-
klæringen opnåede Norden politisk opmærksomhed om mo-
sers vigtighed for regulering af klimaet.
På erhvervsområdet iværksatte de nordiske erhvervsmini-
stre i 2014 samarbejdsprogrammet for erhvervs- og innovati-
onspolitikken, der er gældende frem til 2017. Samarbejdspro-
grammet indeholder fem flagskibsprojekter, der skal imøde-
komme erhvervspolitiske udfordringer med hensyn til
iværksætteri og finansiering; grøn vækst; nye velfærdsløsnin-
ger samt kultur og kreativitet. Fyrtårnsprojektet Nordic Built
Cities blev lanceret i april 2015 på en konference i DR Kon-
certhuset. Projektet sigter mod at skabe smarte, attraktive og
bæredygtige byrum i Norden, som efterfølgende kan ekspor-
teres til udlandet. Målsætningerne med projektet er således at
fremme dialogen om og udviklingen af innovative koncepter
for attraktive, smarte og bæredygtige byrum i Norden samt
at promovere disse koncepter i og især uden for Norden til
gavn for nordiske virksomheders vækst og beskæftigelse.
Det nordiske ligestillingssamarbejde gennemføres inden for
rammerne af det overordnede samarbejdsprogram. I januar
2015 lancerede det danske formandskab det nye samarbejds-
program for ligestillingssektoren for perioden 2015–2018.
Programmet fastholder elementer fra de tidligere år og ud-
stikker samtidig retningslinjerne for det fremtidige samarbej-
de, især inden for de to prioriterede temaer i samarbejdspro-
grammet »Velfærd og innovation« og »Det offentlige rum«.
Under temaet »Velfærd og innovation« har formandskabet
bl.a. sat fokus på, hvordan man kan arbejde med det kønsop-
delte uddannelsesvalg med henblik på et mindre kønsopdelt
og mere fleksibelt arbejdsmarked, som samtidig kan bidrage
til vækst. Endvidere har formandsskabet sat fokus på affolk-
ning af Nordens udkantsområder. Dette er gjort ved et semi-
nar i Grønland om køn, uddannelse og befolkningsstrømme.
På seminaret blev resultaterne af en forundersøgelse frem-
lagt, ligesom problemstillinger relateret hertil blev drøftet.
Som opfølgning på seminaret udgives en publikation, der
skitserer problemerne og indeholder anbefalinger til fokus-
områder, der kan arbejdes videre med.
De nordiske lande er alle en del af det arktiske samarbejde og
medlemmer af Arktisk Råd. De nordiske landes respektive
strategier for Arktis har mange overlap, hvorfor der er gode
muligheder for samarbejde. Arktis er en af prioriteterne un-
der det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015.
Der arbejdes bl.a. for at styrke det fælles nordisk-arktiske
samarbejde om klimaudfordringerne i Arktis. Det gælder
særligt i forhold til at styrke sejladssikkerheden samt fasthol-
de høje miljø- og sikkerhedskrav. Der er desuden sat fokus på
at beskytte havenes biodiversitet. Der er blandt de nordiske
lande enighed om, at Arktisk Råd, hvor de tre øvrige arktiske
stater (Canada, Rusland og USA) også deltager, er det primæ-
re forum for arktiske spørgsmål. Det nordiske samarbejde ses
derfor som et supplement til arbejdet i Arktisk Råd. I oktober
2014 blev det besluttet at videreføre Nordisk Ministerråds
arktiske samarbejdsprogram for perioden 2015-17. Program-
met har et samlet budget for 2015 på 8,5 millioner kroner. Det
overordnede formål i samarbejdsprogrammet er »bæredygtig
udvikling« med fire prioriterede temaer og fokusområder:
Befolkningen, bæredygtig erhvervsudvikling, miljø, natur og
klima samt uddannelse og kompetenceudvikling. Derudover
2
har Nordisk Ministerråd i 2014 lanceret et omfangsrigt ark-
tisk forskningsinitiativ under forskningsprogrammet Nord-
Forsk, der er Nordens organ med ansvar for samarbejdet om
forskning og forskeruddannelser, og som fremadrettet vil
samle en række forskellige forskningsaktiviteter med fokus
på Arktis i ét program med henblik på at opnå nordisk mer-
værdi og synergieffekter.
De nordiske ministre med ansvar for regional udvikling og
planlægning har godkendt et samarbejdsprogram for 2013-
2016 med overskriften »Nordiske regioner viser vejen: En re-
gional bæredygtig udvikling af velfærd, bæredygtig arktisk
og grøn vækst«. Den Nordiske Embedsmandskomité for Re-
gionalpolitik nedsatte i 2013 fire arbejdsgrupper, der har ar-
bejdet med de strategiske prioriteringer i samarbejdspro-
grammet: (1) Regionalt bæredygtig velfærdsudvikling, der
skal udvikle innovative løsninger for lokal og regional vel-
færdsudvikling; (2) Bæredygtig regional udvikling i Arktis,
som skal udvikle fremtidsbilleder herfor; (3) Grøn innovation
og entreprenørskab, der skal fremme grøn innovation og en-
treprenørskab i alle regioner; og (4) Bæredygtige byregioner,
der vil udvikle gode modeller herfor.
De nordiske finansministre har under det danske formand-
skab i 2015 haft særligt fokus på de nordiske velfærdssam-
funds udfordringer og potentialer mht. at sikre vækst og vel-
stand også på længere sigt. Det er positivt, at det fælles nordi-
ske projekt for bekæmpelse af international skatteunddragel-
se er blevet afsluttet succesfuldt i 2014 med indgåelse af in-
formationsudvekslingsaftaler med de sidste udestående lan-
de.
Hvad angår budgettet er der på dansk foranledning sket
en effektivisering og fokusering af Nordisk Ministerråds med
5 pct. i 2014 og 2 pct. i 2015, og de nordiske lande har beslut-
tet, at der skal ske en yderligere konsolidering på 1 pct. i
2016. Der er med den nordiske aftale fundet en løsning, hvor
landene udviser økonomisk ansvarlighed og samtidig fort-
sætter en vigtig diskussion om bedre prioritering af Minister-
rådets mange forskellige aktiviteter. Regeringen vil derfor
forsat arbejde for en yderligere prioritering af det nordiske
budget på de områder, som skaber mest fællesnordisk mer-
værdi.
Ministerrådet har på flere områder allerede draget de før-
ste nyttige erfaringer med det prioriterede budget. Eksempel-
vis gennemførtes på uddannelses- og forskningsområdet i 2014
en reduktion på 3,8 pct. som led i den generelle budgetkon-
solidering. Udmøntningen skete i form af en reduktion på
ca. 20 pct. på de fem samarbejdsorganer Nordisk Vulkanolo-
gisk Institut (NORDVULK), Nordisk Institut for Asiastudier
(NIAS), Nordisk Institut for Søret (NIfS), Nordisk Samisk In-
stitut (NSI) samt Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (Nord-
ita). I de efterfølgende år er samarbejdsorganerne dog blevet
holdt uden for omprioriteringer på uddannelses- og forsk-
ningsområdet. Med henblik på at samle de nordiske forsk-
ningsaktiviteter blev det i 2014 desuden besluttet, at Nord-
Forsk får et øget ansvar for de fem samarbejdsorganer. Det er
bl.a. NordForsks formål at støtte forskningsaktiviteter, der gi-
ver nordisk merværdi, som f.eks. at styrke de nordiske kon-
taktflader og forskningskontakter. Det blev samtidig besluttet
at overføre ansvaret for Nordisk Sommeruniversitet (NSU)
og Nordisk Komité for Bioetik til NordForsk fra 2014. Dette
skete dels for at sikre, at NSU på bedst mulig vis opfylder dis-
se formål på linje med NordForsks øvrige aktiviteter, herun-
der bliver genstand for evalueringer og konkurrenceudsæt-
telse; dels for at give større fleksibilitet og relevans i det nor-
diske forskningssamarbejde.
II. STATUS FOR DET NORDISKE SAMARBEJDE PÅ
UDVALGTE OMRÅDER
Det nordiske sundhedssamarbejde
De nordiske social- og sundhedsministre tilsluttede sig i juni
2013 et forslag fra generalsekretæren for Nordisk Ministerråd
om at få foretaget en udredning af potentielle fremtidige sam-
arbejdsområder for det nordiske samarbejde på sundheds-
området. Den tidligere svenske sundhedsminister, Bo Kön-
berg, fik i 2013 ansvaret for at udarbejde en uafhængig rap-
port om, hvordan det nordiske samarbejde på sundhedsom-
rådet kan udvikles og styrkes. Rapporten blev afleveret til
Nordisk Ministerråd i 2014 og indeholder 14 konkrete forslag
til styrket nordisk samarbejde på sundhedsområdet, som kan
gennemføres over de næste 5-10 år. Forbilledet for udrednin-
gen er den såkaldte Stoltenberg-rapport, som tidligere er ud-
arbejdet på forsvarsområdet. Rapporten fokuserer på følgen-
de områder på sundhedsområdet: Antibiotikaresistens, højt
specialiseret behandling, sjældne diagnoser, registerbaseret
forskning, folkesundhed, ulighed i sundhed, patienternes
mobilitet, velfærdsteknologi, E-helse, psykiatri, helsebered-
skab, lægemidler, tjenestemandsudveksling og nationale eks-
perter i EU-kommissionen.
Rapporten indgår i Nordisk Ministerråds program »Hold-
bar Nordisk Velfærd«, hvor en række projekter på social – og
sundhedsområdet indgår, bl.a. fortsat højt specialiserede
funktioner og kliniske multicenterstudier samt lighed i sund-
hed. Programmet er i god gænge og er en af Ministerrådets
største satsninger i perioden 2013-2015. Der er i programmet
ligeledes lagt vægt på at fremme det nordiske samarbejde om
velfærdsteknologi og kortlægge indsatser for socialt entre-
prenørskab og social innovation.
Det er besluttet i ministerrådet på social-og sundhedsom-
rådet at arbejde videre med 6 forslag: Højt specialiseret be-
handling, sjældne diagnoser, psykiatri, sundhedsberedskab,
udveksling af embedsmænd og antibiotikaresistens. Mini-
sterrådet har senest vedtaget en fælles nordisk erklæring om
bekæmpelse af antibiotikaresistens. Det er desuden besluttet
at kortlægge erfaringer og eventuelle samarbejdsmuligheder
på lægemiddelområdet i de nordiske lande samt drøfte det
fremadrettede samarbejde om folkesundhed og ulighed i
sundhed.
Der er nedsat arbejdsgrupper vedrørende sjældne diagno-
ser og højt specialiseret behandling, mens den eksisterende
gruppe om sundhedsberedskab (Svalbardgruppen) udarbej-
der et nyt mandat til forslaget om sundhedsberedskab. Der
nedsættes også en arbejdsgruppe på psykiatriområdet i for-
bindelse med afholdelse af psykiatritopmøde i København
samt en strategisk arbejdsgruppe på antibiotikaområdet, der
skal arbejde inden for rammerne af den fælles nordiske er-
klæring om bekæmpelse af antibiotikaresistens.
Endelig er Rådet for nordisk samarbejde om funktionshin-
dringer organiseret under Ministerrådet for social- og sund-
hedspolitik. En ny handlingsplan er trådt i kraft med Rådet
som et rådgivende organ for hele Nordisk Ministerråd.
Reformarbejdet i Nordisk Ministerråd
Samarbejdsministrene vedtog i juni 2014 en ambitiøs reform-
pakke for det nordiske regeringssamarbejde, som lægger
grundlaget for en omfattende fornyelse af det nordiske rege-
ringssamarbejde. Der er fire overordnede mål med reformen:
1. Forstærket samarbejde i Nordisk Ministerråd på minister-
niveau samt et bedre nordisk budget.
3
2. Et effektivt sekretariat som initierer og følger op på politi-
ske beslutninger.
3. Mere målrettet brug af nordiske projekter
4. Mere tydelig ejerstyring af de nordiske institutioner.
Vedtagelsen af reformpakken skete på baggrund af rap-
porten »Nyt Norden«, som udgjorde generalsekretærens
afrapportering på det moderniseringsopdrag, som generalse-
kretæren fik i april 2013. Rapporten indeholdt i alt 39 konkret
anbefalinger, som kan henføres til de fire ovenstående over-
ordnede mål. Der er tale om et omfattende reformarbejde, der
vil sætte varigt præg på det nordiske samarbejde. Samlet set
vil moderniseringsreformen medføre kulturændringer i det
nordiske samarbejde; dette gælder i sektorerne, institutioner-
ne og sekretariatet.
Overordnet set skrider implementeringsarbejdet frem som
planlagt. Implementeringen af de dele af reformpakken som
har til formål at sikre et forstærket samarbejde på ministerni-
veau samt et bedre budget forløber efter planen, på trods af
forskellen på de enkelte fagministerråds engagement i disse
spørgsmål. Institutionsdelen af reformen er på rette spor, om
end den nye styringsmodel har givet anledning til omfatten-
de drøftelser i nogle sektorer, hvor uenigheden særligt har fo-
kuseret på bestyrelsens rolle og indflydelse på institutionens
virke.
Blandt andre tiltag, som regeringen støtter, er anbefalingen
om, at der indføres en kortere frist for besvarelse af rekom-
mandationer og fremstillinger fra Nordisk Råd, og i dialog
med Nordisk Råd er der således aftalt en ny og bedre proces
for behandlingen.
Grænsehindringer
De senere års arbejde har bidraget til en langt større opmærk-
somhed om grænsehindringer på den nordiske politiske
dagsorden samt et intensiveret og velfungerende arbejde
med at identificere grænsehindringer. Senest blev der i for-
bindelse med Nordisk Råds session i Oslo i oktober 2013 ved-
taget en statsministererklæring i anledning af den nye strate-
gi og handlingsplan for fjernelse af grænsehindringer i Nor-
den 2014-17. Af erklæringen fremgår det, at Norden skal
være foregangsregion for et grænseløst samarbejde for at ska-
be arbejdspladser og vækst. Det blev også vedtaget, at der
skal nedsættes et Grænsehindringsråd, der skal lede grænse-
hindringsarbejdet i samarbejde med Nordisk Ministerråds
generalsekretær. Dette blev oprettet sidste år. Dansk repræ-
sentant er tidligere skatteminister Ole Stavad.
Det danske arbejde tager bl.a. udgangspunkt i aftalen fra
april 2013 mellem regeringen og Folketinget om fjernelse af
grænsehindringer, hvor ministeren for nordisk samarbejde
og regeringens repræsentant i rådet sammen arbejder for af-
talens gennemførelse. Aftalen om fjernelse af grænsehindrin-
ger betyder, at Danmark er blevet en rollemodel i Norden,
når det gælder håndtering af grænsehindringer. Det har rege-
ringen ønsket at udbygge yderligere under formandskabet,
bl.a. ved at fjernelsen af grænsehindringer sættes på dagsor-
denen for alle formelle ministerrådsmøder i 2015. Et andet til-
tag under formandskabet var en nordisk konference, »Vækst
i Norden – en foregangsregion i EU«, på Børsen den 30. april
2015. Tanken er, at man ved at inddrage virksomheder og
fagbevægelse i arbejdet mod de nordiske grænsehindringer
kan få skabt en ny dynamik og angribe disse »væksthindrin-
ger« på en ny måde. På konferencen fremlagde arbejdsmar-
kedets parter en nordisk konsolideret liste over 15 grænse-
hindringer, der fremover bør prioriteres i det nordiske samar-
bejde. Statsministeren anmodede efterfølgende formændene
for de relevante fagministerråd om at sætte de prioriterede
grænsehindringer på dagsordenen i forbindelse med deres
møder i Nordisk Ministerråd.
Der er i tilknytning til redegørelsen om det nordiske sam-
arbejde udarbejdet en status for gennemførelsen af aftalen
om fjernelse af grænsehindringer. Gennemgangen viser, at
det går fremad mht. løsningen af en række grænsehindringer.
Der er ikke tale om, at problemerne er løst ved fremlæggelsen
af redegørelsen, men der er iværksat en proces, hvor flere ak-
tører nu arbejder målrettet med de enkelte grænsehindringer.
På social- og beskæftigelsesområdet har der været fokus
på at fjerne og forebygge grænsehindringer inden for Nor-
den. Flere hindringer betragtes som løst ved ændringer i reg-
ler og et øget informationsniveau. Ministerrådet for social- og
sundhedspolitik har endvidere iværksat en revision af den
Nordiske konvention for social bistand og sociale ydelser
med henblik på herigennem at kunne løse yderligere hindrin-
ger.
Kultursamarbejdet mellem de nordiske lande, herunder børnelitte-
raturløftet, fremme af og samarbejder om nordisk kultur i verden
De nordiske kulturministre har løbende fokus på at imple-
mentere Nordisk Ministerråds strategi for det nordiske kul-
tursamarbejde for 2013-2020 og fremme de fem temaer under
strategien: Det bæredygtige Norden, det kreative Norden, det
interkulturelle Norden, det unge Norden og det digitale Nor-
den. For løbende at frigøre midler til nye strategiske satsnin-
ger på kulturområdet, vedtog ministrene med reformen af
det nordiske kultursamarbejde i 2005, at projektstøtte kun gi-
ves for en begrænset periode, hvorefter de støttede projekter
gerne skal kunne leve videre på egen hånd. Således udfaser
Nordisk Ministerråd for kultur i 2015 støtten til det nordiske
computerspilsprogram, som siden 2006 har støttet bl.a. Nor-
dic Game Institute og en lang række aktiviteter. Dette frigiver
i 2016 knap 4,2 mio. kr. til strategiske satsninger på kulturom-
rådet fremover.
På initiativ af de nordiske kulturministre besluttede Nor-
disk Råd i oktober 2012 at etablere en pris for nordisk børne-
og ungdomslitteratur. Prisen skulle øge anerkendelsen af og
respekten for børne- og ungdomslitteraturen som et særligt
kulturelt og kunstnerisk område. Ministerrådet for Kultur
har ud over at afsætte midler til prisen desuden besluttet, at
der årligt afsættes 1,3 mio. kr. til Løft for Nordisk Børne- og
ungdomslitteratur. Dertil kommer en engangsbevilling på i
alt 1,8 mio. kr., som er fordelt på 600.000 kr. i hvert af årene
2013, 2014 og 2015. I 2014 var nogle af de støttede aktiviteter:
Børne- og ungdomsseminariet for forfattere og illustratorer,
på Biskops Arnö, Forfatterskolen for unge på Biskops Arnö,
Nordiske forfatterbesøg, Nordiske Ungdomsbogbloggere
(NUBB) og et netværksseminar under netværket Nordlitt.
En stor del af det nordiske kultursamarbejde handler om
at skabe samarbejde og synergier mellem relevante nordiske
aktører på kulturområdet. Den nordiske danseplatform ICE-
HOT opstod på den baggrund i 2010 og modtager støtte fra
Ministerrådet for Kultur i 2012-2016. Platformen har som
målsætning at præsentere og profilere nordisk dans i norden
og internationalt, samt at øge det nordiske samarbejde på
danseområdet og udvikle strukturer for internationalt samar-
bejde på danseområdet. Som en del af dette arbejde arrange-
rer ICE-HOT en nordisk dansebiennale. ICE HOT består af
Dance Info Finland, Dansens Hus i Norge, Dansehallerne i
Danmark, Dansens hus i Sverige og Performing Arts Iceland.
I 2015 er projektet støttet med 900.000 kr.
4
Et andet samarbejdsprojekt NOMEX er et nordisk musik-
samarbejde som har eksisteret siden 2012, og som er ejet af de
nordiske musikeksportorganisationer i Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige. Formålet med samarbejdet er at
fremme nordisk musik i Norden og internationalt og styrke
det nordiske musiksamarbejde. Samarbejdet er blevet evalue-
ret i 2014, og evalueringen viser, at NOMEX har været effekti-
ve i forhold til at udvikle samarbejdet mellem de nordiske
musikeksportorganisationer og gør fremskridt i forhold til at
udvikle markedet for nordisk musik. NOMEX blev i 2014 og
2015 støttet af Ministerråd for Kultur med hhv. 2 mio. kr. og
1,5 mio. kr.
III. PERSPEKTIVER FOR DET NORDISKE SAMARBEJDE
Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd er nu lidt
over halvvejs. Der har været tale om en stor national opgave,
hvor Danmark har haft ekstra god mulighed for at sætte sit
fingeraftryk på det nordiske samarbejde. Som det også frem-
går af den til denne redegørelse tilknyttede resultatoversigt
over det danske formandskab, udestår stadig en række vigti-
ge projekter i den resterende del af 2015. Et uddrag af plan-
lagte aktiviteter viser således, at Danmark også efter 2015
fortsat vil søge at påvirke den nordiske dagsorden:
På miljøområdet bakkes ambitionerne i den nordiske tekstil-
handlingsplan op af syv konkrete initiativer, der skal ses som
et første skridt på vejen, og som udmøntes over de næste 3 år.
Initiativerne omfatter et Bæredygtigt Nordisk Mode- og Teks-
tilakademi, styrket nordisk indflydelse i EU ift. kemikaliere-
gulering, frivillige brancheaftaler om bæredygtig tekstilpro-
duktion, nordisk vejledning og samarbejde om grønne ind-
køb, fremme af udbuddet af miljømærkede produkter, fokus
på markedsmæssige barrierer og drivkræfter samt dialog
med aktørerne om fremdrift. For at styrke miljøsektorens op-
følgning på FN’s bæredygtighedsmål har de nordiske miljø-
ministre besluttet, at der på ministerrådsmødet til oktober
skal ses på muligheden for fælles nordiske implementerings-
tiltag.
På kulturområdet har det nordiske samarbejde som strate-
gisk målsætning at prioritere børne- og ungekultur med hen-
blik på at styrke børns og unges deltagelse i kulturlivet såvel
som samfundslivet generelt. På kulturområdet har det dan-
ske formandskab prioriteret både unges deltagelse i kunst og
kultur og nordisk vidensopsamling og erfaringsudveksling.
På kulturområdet er der derfor i den resterende del af det
danske formandskab for Nordisk Ministerråd bl.a. planlagt
følgende aktiviteter: En nordisk konference om børnekultu-
relle strategier samt en nordisk konference om musik- og kul-
turskoler. Som et af de danske flagskibsprojekter under for-
mandskabet og som led i opfølgningen på Nordisk Minister-
råds internationale profileringsstrategi er en arbejdsgruppe
bestående af repræsentanter for kulturmyndigheder og
kunst- og kulturaktører fra Norden samt Nordisk Minister-
råds sekretariat desuden i gang med at udvikle et forslag til
et koncept for fællesnordiske kultursatsninger. Arbejdsgrup-
pen skal endvidere overveje anbefalinger om mulige destina-
tioner for den konkrete kultursatsning i 2017 på grundlag af
interessetilkendegivelser fra nordiske ambassader rundt om-
kring i verden. Projektet løber i 2015-17 og falder i to dele. For
det første den nuværende konceptudviklingsdel, der skal
føre til en model for beslutningsstruktur, organisering samt
principper for fremtidige fællesnordiske kultursatsninger.
For det andet en konkret del, der lægger op til at afprøve det
udviklede koncept i praksis ved at iværksætte en fælles kul-
tursatsning i 2017.
På ligestillingsområdet har formandskabet åbnet for en poli-
tisk drøftelse og en bredere diskussion af fremtidige priorite-
ringer, udfordringer og handlemuligheder, når det kommer
til temaet »Det offentlige rum«. Den politiske drøftelse fandt
sted på ligestillingsministermødet i maj 2015, hvor de nordi-
ske ligestillingsministre besluttede, at der dette efterår skal
afholdes et seminar med fokus på hadefulde ytringer.
På klimaområdet samarbejder de nordiske lande gennem
den nordiske arbejdsgruppe for globale klimaforhandlinger
(NOAK). Gennem projekter, workshops m.m. arbejder
NOAK for at understøtte vedtagelsen af en ambitiøs global
klimaaftale med bindende mål og reduktionsbidrag fra alle
parter på COP21 i Paris i december 2015. Op til COP21 har
NOAK intensiveret sin videndeling og sit klimadiplomati på
forhandlingssessionerne, hvor de nordiske chefforhandlere
afholder bilaterale møder med en række landegrupper for at
fremme vedtagelsen af en global klimaaftale. I den forbindel-
se er der især fokus på de progressive udviklingslande, her-
under den afrikanske gruppe, de mindst udviklede ulande
samt de små østater. Derudover er der i 2015 igangsat flere
projekter i NOAK, der er relevante for en global klimaftale.
Det gælder bl.a. et studie om nordiske erfaringer med offent-
lig-private partnerskaber med fokus på at mobilisere privat
klimafinansiering. I forbindelse med World Efficiency Exhibi-
tion i Paris den 13.-15. oktober 2015 har de nordiske ambassa-
der i Paris forberedt en konference med fokus på de nordiske
landes erfaringer på klima- og energiområdet. Konferencen
kan skabe opmærksomhed om nordiske løsninger op til
COP21 og bidrage til øget eksport, og en række nordiske
virksomheder forventes at deltage. Derudover forventes de
nordiske ministre på det nordiske miljøministermøde den
28. oktober 2015 at vedtage en erklæring om vigtigheden en
ambitiøs global klimaaftale i Paris. Endelig er der planer om
en fælles nordisk pavillon på COP21, som vil være en god
platform for at promovere de nordiske landes erfaringer på
klima- og energiområdet.
På beskæftigelsesområdet tilsluttede de nordiske arbejdslivs-
ministre sig i november 2014 et forslag fra generalsekretæren
for Nordisk Ministerråd om at få foretaget en udredning, en
såkaldt strategisk gennemlysning, af arbejdslivsområdet.
Gennemlysningen skal resultere i 10 – 15 konkrete handlings-
orienterede forslag til udvikling af det nordiske samarbejde
på arbejdslivsområdet, herunder mulighederne for nordisk
samarbejde i relation til internationale spørgsmål, som f.eks.
EU, OECD, ILO m.v. Forhenværende minister og EU-kom-
missær Poul Nielson skal forestå udredningen. Arbejdet skal
afsluttes inden udgangen af 2016.
På energiområdet er der under det danske formandskab
bl.a. lagt vægt på øget integrering af det fællesnordiske el-
marked for at styrke forsyningssikkerheden og for at forbed-
re samspillet med det europæiske elmarked. Der afholdes en
elmarkedskonference den 10. november 2015 om disse tema-
er med hovedaktørerne som optakt til ministermødet. Mulig-
hederne for anvendelse af forskellige energilagringsteknolo-
gier for at øge anvendelsen af vedvarende energi på Færøer-
ne belyses også nøjere. Der afholdes ligeledes en konference
den 10. november 2015 om kommunal og regional omstilling
til bæredygtighed, samt et seminar om markedstilsyn af ener-
girelaterede produkter (ecodesign) for at styrke den fælles
gennemførelse af EU-direktiverne om energieffektivisering.
Desuden gennemføres der en udredning af implikationerne
af EU’s nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse
5
og energi 2014-2020 for de nordiske landes støtte til vedva-
rende energi.
På erhvervsområdet afholdes der i december 2015 under fyr-
tårnsprojektet »Innovative Nordiske Digitale Løsninger« en
konference, »Nordic Digital Forum«. Projektet fokuserer på at
fjerne barrierer for et digitalt indre marked i Norden og lette
de administrative byrder, som virksomheder oplever i forbin-
delse med indberetninger til offentlige myndigheder.
På social- og sundhedsområdet er det besluttet at afholde et
årligt psykiatri-topmøde (afholdes i år i slutningen af 2015),
mens det vedrørende embedsmandsudveksling er besluttet
at gennemføre et pilotprojekt i perioden 1. september 2015 til
1. juli 2016.
Endelig vil arbejdet med at målrette Nordisk Ministerråds
projektvirksomhed som en del af Nordisk Ministerråds mo-
derniseringsreform fortsætte de kommende år. Arbejdet med at
sikre et effektivt sekretariat, som initierer og følger op på po-
litiske beslutninger, er for alvor gået i gang primo 2015. Den
fulde implementering vil fortsætte året ud og i 2016. Imple-
menteringen forventes at være afsluttet i 2016 i overensstem-
melse med implementeringsplanen for reformarbejdet. Fra
det danske formandskabs side har man støttet op om gene-
ralsekretærens reformarbejde.
Regeringen lægger stor vægt på samarbejdet med Nordisk
Råd og ønsker at fortsætte det tætte samarbejde med Nordisk
Råds danske delegation også under den resterende del af det
danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015.
Hermed slutter redegørelsen.