Fremsat den 8 oktober 2015 af Carolina Magdalene Maier (ALT), Josephine Fock (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17847

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/beslutningsforslag/B5/20151_B5_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 8 oktober 2015 af Carolina Magdalene Maier (ALT), Josephine Fock (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om legalisering af medicinsk cannabis
    Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at udarbejde et lovforslag, der gør det muligt for praktise-
    rende læger i Danmark at udskrive medicinske cannabisprodukter til patienter, der vurderes at kunne nyde godt af behandlin-
    gen ud fra en defineret symptomliste.
    Beslutningsforslag nr. B 5 Folketinget 2015-16
    AX017847
    Bemærkninger til forslaget
    Almindelige bemærkninger
    Nyere forskning har vist, at cannabis brugt til medicinske
    formål kan lindre og smertedække forskellige lidelser og
    sygdomme. Ifølge bl.a. Kræftens Bekæmpelse er det viden-
    skabeligt bevist, at cannabinoider i et vist omfang kan lindre
    forskellige ubehagelige symptomer ved f.eks. kræft og ved
    smertefulde symptomer ved sclerose. Ny forskning i mus og
    rotter peger desuden på, at cannabis – ud over at lindre bi-
    virkninger ved kræft – kan have antiinflammatorisk virk-
    ning, blokere syge kræftcellers vækst, forhindre de blodkar,
    som forsyner tumorer, i at vokse, have antiviral effekt og
    lindre muskelkramper forårsaget af multipel sclerose (MS).
    En legalisering af medicinsk cannabis kan medføre, at alle
    de danskere, der oplever lindrende virkning ved indtagelse
    af cannabisprodukter, med sikkerhed for pris og kvalitet og
    med ordentlig rådgivning kan rekvirere produkterne hos
    egen læge, såfremt de opfylder kriterierne på symptomli-
    sten. Dermed opnås en nødvendig afkriminalisering og af-
    stigmatisering af en lang række danskere, og der opnås et
    prisniveau på præparaterne, som alle patienter uagtet ind-
    tægt kan bekoste. Samtidig tilføres der midler til statskassen
    via de afgifter, der pålægges medicinen, som med fordel kan
    anvendes til at rådgive og uddanne praktiserende læger i at
    vejlede patienterne kvalificeret om brugen af medicinsk can-
    nabis.
    Til trods for at talrige lidelser som f.eks. MS, epilepsi, de-
    pression, kræft, kvalme og svimmelhed kan behandles med
    eller har potentiale til at kunne blive behandlet med cannabi-
    noider – de aktive ingredienser i cannabisplanten – er medi-
    cinsk cannabis fortsat forbudt i Danmark.
    Det betyder, at et stort antal danskere er nødt til at anskaf-
    fe sig ulovlige cannabispræparater til medicinsk brug, hvis
    de ønsker at benytte produktet – og det har store konsekven-
    ser for de berørte mennesker. For det første kriminaliseres
    de for at købe og indtage et produkt, som de oplever har en
    positiv virkning på deres sygdom. For det andet oplever
    nogle stigmatisering fra omgivelserne. For det tredje er det
    meget bekosteligt at indkøbe medicinsk cannabis på det sor-
    te marked – indtægter som i øvrigt går direkte i lommen på
    kriminelle producenter. For det fjerde modtager patienter in-
    gen rådgivning om den rette anvendelse af produkterne. For
    det femte er der ingen garanti for renheden af det stof, de
    køber, da det ikke er underlagt kvalitetskontrol.
    Men selv om medicinsk cannabis er forbudt i Danmark,
    har knap hver 14. dansker alligevel selv benyttet eller ken-
    der en, der har benyttet, behandlingsformen. Mange af dem
    fortæller, at behandlingsformen er en succes, og disse histo-
    rier bakkes i stigende grad op af forskningen, som viser, at
    cannabis brugt til medicinske formål kan lindre og smerte-
    dække mange forskellige lidelser og sygdomme. Ifølge bl.a.
    Kræftens Bekæmpelse er det videnskabeligt bevist, at can-
    nabinoider i et vist omfang kan lindre forskellige ubehageli-
    ge symptomer ved f.eks. kræft og smertefulde symptomer
    ved sclerose, og derudover skriver det amerikanske Cancer
    Society, at videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at
    cannabis anvendt til medicinsk brug kan have kvalmelin-
    drende, smertestillende og angstdæmpende effekt på kræft-
    patienter, ligesom det kan stimulere appetitten hos hiv/aids-
    patienter.
    Der er altså gode erfaringer med cannabis’ positive effekt
    på smertelindring og endda tegn på, at cannabis kan have en
    egentlig bremsende effekt på kræft. Samtidig udmærker me-
    dicinsk cannabis sig ved, at det modsat megen af den medi-
    cin, der for nuværende anvendes til f.eks. smertelindring,
    kvalmereduktion og kramper, ikke har de store bivirkninger.
    Ifølge Sundhedsstyrelsen viser erfaringer fra Holland såle-
    des, at patienter generelt tåler medicinsk cannabis godt, da
    en lav dosis ofte giver en tilstrækkelig lindring, til at bivirk-
    ninger sjældent forekommer.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Carolina Magdalene Maier (ALT):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om legalisering af
    medicinsk cannabis.
    (Beslutningsforslag nr. B 5)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3