Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven,
lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retspro-
cessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.) (L 22) ved-
lægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne hørings-
svar.
Søren Pind /
Henrik Hjort Elmquist
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Civilafdelingen
Dato: 7. oktober 2015
Kontor: Procesretskontoret
Sagsbeh: Bjarke Gano
Sagsnr.: 2015-4000-0187
Dok.: 1753680
Retsudvalget 2015-16
L 22 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
udkast til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen
og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sa-
ger, oprettelse af en domsdatabase, mv.)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har været i en generel høring i perioden fra den 24.
august 2015 til den 21. september 2015. Udkastet er den 16.-17. september
2015 sendt til en række høringsparter, som ved en fejl ikke havde modta-
get høringen i forbindelse med den generelle høring, med en høringsfrist til
den 1. oktober 2015. Høringen har omfattet følgende myndigheder og or-
ganisationer mv.:
Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtli-
ge byretter, Tinglysningsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrel-
sen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, ADIPA, Advokatrådet, Akademikernes Cen-
tralorganisation, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk Journalist-
forbund, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner, Danske
Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Danmarks Rederifor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk InkassoBran-
cheforening, Dansk Pantebrevsforening, Danske Speditører, Voldgiftsinsti-
tuttet, Fagligt Fælles Forbund 3F, Finansrådet, Finans og Leasing, FOA –
Fag og Arbejde, Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden, Forenede Dan-
ske Motorejere (FDM), Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring
Civilafdelingen
Dato: 6. oktober 2015
Kontor: Procesretskontoret
Sagsbeh: Bjarke Gano
Sagsnr.: 2015-4000-0187
Dok.: 1729933
Retsudvalget 2015-16
L 22 Bilag 1
Offentligt
2
& Pension, FSR – danske revisorer, HK/Danmark, HK/kommunal, Hånd-
værksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kuratorforeningen, Køben-
havns Retshjælp, Københavns Universitet, Landsforeningen af Forsvars-
advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Dansk Retspolitisk Forening, Syddansk Universitet,
TEKNIQ - Installatørernes Organisation, Voldgiftsnævnet for Bygge- og
Anlægsvirksomhed, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp, Aarhus Uni-
versitet, Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd, Børne- og kulturchef-
foreningen, Børns Vilkår, Børnerådet, Dansk Børne- og Ungdomspsykia-
trisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Psykologforening, Fa-
bu, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i
Danmark, ForældreLANDSforeningen (FBU), Kristelig Forening til Bi-
stand for Børn og Unge, Landsforeningen Bopam, LOS – De private socia-
le tilbud, Landsforeningen af Socialpædagoger, Plejefamiliernes Landsfor-
ening, Red Barnet, Socialpædagogernes Landsforbund, Danske Insolvens-
advokater, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvo-
kater, Kommunernes Landsforening, Politiforbundet i Danmark, Politidi-
rektørforeningen, Datatilsynet, Dansk Kredit Råd, Dansk Told & Skatte-
forbund, Dansk IT, Danske Arveretsadvokater, Danske Familieadvokater,
Danske Bedemænd, Ejendomsforeningen Danmark, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Foreningen Danske Inkassoadvokater, FDHI – For-
eningen for Dansk Internet Handel, Grundejernes Landsorganisation, Han-
delshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Århus, HK Politiet, IT-
Branchen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kriminal-
forsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægel-
se, Kvinderådet, Landbrug og Fødevarer, Lejernes Landsorganisation,
Lønmodtagerens Garantifond, Rådet for Digital Sikkerhed, Teknologisk
institut, TR Kollegiet Kriminalforsorgen, Ældre Sagen, Danske Boligad-
vokater, Danske Medier, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægti-
ge, Amnesty International, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Copenha-
gen Business School, Frederiksberg Kommune, FTF, Københavns Kom-
mune, Foreningen af beskikkede advokater og Landsforeningen af For-
svarsadvokater.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,
Tinglysningsretten, Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerfor-
ening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Børnesa-
gens Fællesråd, Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Danske Advo-
3
kater, Danske Handicaporganisationer, Danske Medier, Datatilsynet, De-
partementet for Natur, Miljø og Justitsområdet i Grønland, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA – Fag og Arbejde, Forbruger-
ombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklage-
re, Forhandlingsfællesskabet, FTF, Håndværksrådet, Institut for Menne-
skerettigheder, Kommunernes Landsforening, Københavns Retshjælp,
LOS – De private sociale tilbud, Politiforbundet, Realkreditforeningen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet, TEKNIQ - Installatø-
rernes Organisation, Voldgiftsinstituttet og Ældre Sagen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Østre Landsret, Vestre Landsret, HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole, Børnesagens Fællesråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet
Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere, FTF, KL, Københavns
Retshjælp, LOS - De private sociale tilbud, Syddansk Universitet,
Rigsadvokaten, Politiforbundet og Rigspolitiet har ingen bemærkninger
til lovudkastet.
Danske Advokater, Dansk Byggeri, Forhandlingsfællesskabet, Dansk
IT og Finansrådet er overordnet set positivt indstillet overfor lovforsla-
get.
Dansk Erhverv kan tilslutte sig initiativet.
Danmarks Rederiforening er overordnet set positivt indstillet overfor
lovforslaget om en digital sagsportal.
Danske Medier, Dansk Journalistforbund, Realkreditfonden og Insti-
tut for Menneskerettigheder udtrykker stor tilfredshed med, at imple-
menteringen af en offentlig digital domsdatabase er igangsat.
Advokatrådet støtter generelt en digitalisering af retsprocessen. Ud fra en
retssikkerhedsmæssig betragtning er det dog helt afgørende, at de ressour-
4
cer, der forventes at blive frigjort ved en digitalisering af retsprocessen,
forbliver i domstolssystemet. Endvidere støttes oprettelsen af en domsda-
tabase.
Departement for Natur, Miljø og Justitsområdet i Grønland har ingen
bemærkninger til lovudkastet, men opfordrer til, at Grønland tænkes ind i
projekter som disse.
Den Danske Dommerforening understreger vigtigheden af, at der frem-
over sikres en tilstrækkelig særskilt bevilling til domsdatabasen, idet dom-
stolenes almindelige driftsbevilling ikke kan rumme udgifterne til driften
af en domsdatabase.
Procesbevillingsnævnet kan overordnet tilslutte sig lovforslaget og inten-
tionerne med digitalisering af retsprocessen. Procesbevillingsnævnet har
ikke bemærkninger til reglerne om etablering af en domsdatabase.
2.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
2.2.1. Domstolenes sagsportal
2.2.1.1. Udvikling af en sagsportal samt hjælp og vejledning til bru-
gerne af sagsportalen
Ældre Sagen bemærker, at det er helt afgørende, at et digitalt system, som
den påtænkte sagsportal, er tilgængeligt og brugervenligt, så det kan an-
vendes både af professionelle og privatpersoner. Pilotperioden, hvor sy-
stemet tages gradvist i brug, er derfor en god idé, særligt hvis de erfarin-
ger, der gøres i denne periode med hensyn til f.eks. systemets brugerven-
lighed, bruges konstruktivt til at gøre systemet endnu mere brugervenligt,
og at der indhentes erfaringer med, om der gives tilstrækkelig hjælp og
vejledning til dem, der henvender sig for at få hjælp til at bruge systemet
eller ønsker en fritagelse for at anvende sagsportalen. Sagsportalen forud-
sætter anvendelse af personnummer og NemID, men i relation til, at en
part lader sig repræsentere ved en anden person, må det forudsætte, at der i
den tekniske løsning er mulighed for at lade sig repræsentere på en anden
måde end ved at bruge eget NemID, ligesom der bør gives god vejledning
om muligheden for at blive fritaget, få hjælp af rettens personale til at bru-
ge sagsportalen eller lade sig repræsentere.
5
Danske Handicaporganisationer anfører, at det er afgørende, at den på-
tænkte sagsportal er tilgængelig for mennesker med handicap og lever op
til standarder og retningslinjer for tilgængelighed for mennesker med han-
dicap. Mange mennesker med handicap får således nye muligheder ved di-
gital kommunikation, og de må ikke tvinges over i den gruppe af personer,
der er nødt til at få hjælp, fordi den digitale løsning ikke er tilgængelig.
Samtidig er der nogle grupper af mennesker med handicap, der har pro-
blemer med at få adgang til NemID på grund af manglende tilgængelighed,
og det er derfor vigtigt i forbindelse med tiltag til digitalisering af kommu-
nikationen med det offentlige, at denne problemstilling bliver løst. Nogle
personer vil imidlertid ikke kunne være ”digitale”, heriblandt findes også
mennesker med handicap, som skal kunne fritages fra at bruge den digitale
sagsportal og som skal tilbydes alternative løsninger og hjælp. Når hjælp
tilbydes, skal personer med denne opgave have en grundlæggende intro-
duktion til, hvordan de skal forholde sig til de problemstillinger, der op-
står, når mennesker med handicap enten skal være digitale eller tilbydes
andre muligheder.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at kravet om digital selvbe-
tjening kan være forbundet med store vanskeligheder for en del af de bor-
gere, der har særlige behov, sprogvanskeligheder mv. Dette gælder f.eks.
personer med etnisk minoritetsbaggrund, som har kort opholdstid i Dan-
mark bag sig, og som endnu mangler de sproglige forudsætninger, eller
personer med begrænset erfaring og kendskab til IT. En løsning på de digi-
tale udfordringer for disse borgere kan ikke kun bestå i dispensation fra
kravet om anvendelse af domstolenes sagsportal, men bør også indebære
opsøgende vejledning og hjælp, herunder den fornødne tolkning.
Dansk IT skønner det nødvendigt, at sagsportalen i første omgang kun
vedrører borgerlige sager. Oplevelsen af en moderne og velfungerende of-
fentlig sektor, som man kan have tillid til – ved brug for NemID – har stor
betydning for den videre digitalisering. Muligheden for betaling af retsaf-
gifter online er også positivt. Dette forudsætter dog, at borgerne finder por-
talen brugervenlig, tilgængelig og driftsstabil.
Advokatrådet bemærker, at det er vigtigt, at domstolene yder en omfangs-
rig og forståelig vejledning til de borgere, der har brug for det, herunder
dem, som konkret ikke kan fritages for anvendelse af sagsportalen.
Danske Advokater anfører, at der i forbindelse med implementeringen af
sagsbehandlingsportalen er behov for, at der fra retternes side gøres en
6
særlig informationsindsats. Endvidere bør retterne ved administrationen af
retsplejeloves § 349, stk. 2, om afhjælpning af mangelfulde stævninger og-
så i forhold til advokater tage højde for den omstillingsproces, der vil fore-
gå, mens systemet endnu ikke er implementeret i hele landet.
Højesteret bemærker, at det med lovforslaget forventes, at retterne yder
den nødvendige hjælp og vejledning, og at retterne skal give borgere mu-
lighed for at tilgå deres sager fra en computer i retsbygningen og for at få
deres dokumenter scannet og indlæst på sagen. Højesteret anfører, at par-
terne i stort set alle de sager ved Højesteret, som er omfattet af lovudka-
stet, er repræsenteret ved advokat. På den baggrund bør det fremgå af be-
mærkningerne til lovforslaget, at der i Højesteret ikke skal opstilles com-
puter og scanner til brugerne, og at Højesteret alene vejleder telefonisk.
Det foreslås med lovforslaget, at rettens brugere i borgerlige sager frem-
over udelukkende skal kommunikere digitalt med retten om konkrete sager
via den digitale sagsportal, som skal oprettes af Domstolsstyrelsen.
Sagsportalen tages i brug gradvist således, at der i en pilotperiode, som
løber fra lovens ikrafttræden, alene vil blive stillet krav til brugerne om
digital sagsbehandling ved Retten i Horsens og Vestre Landsret. Efter
denne pilotperiode vil sagsbehandlingssystemet i løbet af nogle måneder
blive taget i brug ved landets øvrige domstole. Det forventes, at alle lan-
dets domstole omkring den 1. januar 2017 vil være i stand til digitalt at
behandle de borgerlige sager, der er omfattet af lovforslaget.
Pilotperioden har bl.a. til formål at løse visse tekniske udfordringer, som
eventuelt måtte opstå i forløbet fra pilotperiodens begyndelse indtil den
fulde udbredelse af sagsportalen til hele landet. Pilotperioden vil dog også
kunne bruges til at høste praktiske erfaringer i forbindelse med anvendel-
sen af sagsportalen og implementere eventuelle forbedringer eller vejled-
ninger.
Domstolene skal yde hjælp og vejledning til de borgere, som ikke kan eller
har vanskeligheder ved at bruge domstolenes sagsportal. Det forudsættes,
at Domstolsstyrelsen sikrer, at domstolenes sagsportal er brugervenlig og
tilgængelig, så stadigt flere borgere kan anvende og blive fortrolige med
den. I relation til portalens brugervenlighed skal der således også tages
hensyn til personer med særlige behov, herunder bl.a. mennesker med
handicap, hvor de standarder og retningslinjer for tilgængelighed for
mennesker med handicap, der måtte foreligge, skal inddrages.
7
Hvor den hjælp og vejledning, kontorpersonalet ved retterne i dag yder, i
høj grad tager sigte på at gøre borgeren i stand til at udfylde en svar-
skriftsblanket eller at informere borgeren om sagens gang, vil borgeren
fremtidigt endvidere have behov for hjælp og vejledning til at anvende
domstolenes sagsportal og vejledning om reglerne om fritagelse fra at an-
vende sagsportalen. Der forventes at blive behov for, at retterne giver
borgeren mulighed for at tilgå sagen fra en computer i retsbygningen og
for at få sine dokumenter scannet og indlæst på sagen, og at retterne i den
forbindelse yder den nødvendige hjælp og vejledning.
På den måde bliver også de mindre it-kyndige borgere efterhånden mere
digitalt selvhjulpne. Hjælp til digital selvbetjening ligger i forlængelse af
den almindelige vejledningsopgave over for borgerne, som domstolene i
forvejen varetager.
I lyset af bemærkningerne i Højesterets høringssvar om, at parterne i stort
set alle de sager ved Højesteret, som er omfattet af lovudkastet, er repræ-
senteret ved advokat, finder Justitsministeriet ikke, at der må forventes at
være behov for at opstille computer og scanner i Højesteret til at tilgå
sagsportalen. Justitsministeriet har derfor præciseret i lovforslagets be-
mærkninger til § 1, nr. 5, og de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.1, at
der ikke kan forventes at blive behov for, at der opstilles en computer og
scanner i Højesteret til at tilgå sagsportalen. Vejledningsopgaven i forhold
til Højesterets brugere kan i stedet varetages på baggrund af telefoniske
eller personlige henvendelser i åbningstiden eller henvendelser ved brug
af digital kommunikation. I de forventeligt meget få tilfælde, hvor der måt-
te være behov for at tilgå sagsportalen på en computer, der er opstillet i
retten, vedrørende en sag, der behandles i Højesteret, vil dette kunne ske i
en byret mv., hvor dokumenter vil kunne indscannes.
Det forudsættes endvidere i lovforslaget, at Domstolsstyrelsen vil udarbej-
de vejledninger, som tager sigte på at gøre borgerne bedre i stand til at
anvende domstolenes sagsportal. Disse vejledninger vil være tilgængelige
for enhver over internettet, og når borgeren er logget på sagsportalen, vil
der være adgang til vejledning om, hvordan man skal gå frem. Hvis denne
vejledning ikke er tilstrækkelig, kan borgeren ringe til retten og få hjælp
fra en medarbejder til at udfylde sine oplysninger, ligesom borgeren kan
kommunikere digitalt med retten om at anvende portalen.
8
I løbet af pilotperioden kan det blive nødvendigt at give vejledning om
sagsportalen til virksomheder og professionelle repræsentanter, selv om
det normalt må forudsættes, at de er bekendt med pligten til at anvende
sagsportalen. Indtil sagsportalen er implementeret i hele landet kan det
derfor efter omstændighederne også være nødvendigt i videre omfang at
meddele en frist til afhjælpning efter retsplejelovens § 349, stk. 2, hvis en
stævning ved en fejl indgives uden anvendelse af sagsportalen. Efter at
sagsportalen er implementeret i hele landet, bør det dog normalt ikke føre
til, at retten giver en frist til at anlægge sagen på sagsportalen, hvis virk-
somheder eller en sagsøger, der er repræsenteret af en professionel parts-
repræsentant, undlader at benytte sagsportalen.
Brug af sagsportalen vil på nuværende tidspunkt forudsætte anvendelse af
et personnummer og NemID. Adgangen til at få udstedt NemID er ikke re-
guleret i dette lovforslag, men ifølge de gældende regler er det en forud-
sætning for at få udstedt NemID, at borgeren er fyldt 15 år, at borgeren
har et dansk personnummer, og at borgeren kan legitimere sig fyldestgø-
rende. Hvis en borger ikke har mulighed for at få NemID, og den pågæl-
dende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden, bør borgeren
fritages fra at anvende sagsportalen. I forbindelse med indretningen af
sagsportalen vil der blive taget højde for, at parter mv. kan lade sig re-
præsentere af andre, herunder f.eks. advokater.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 16,
og afsnit 4.2, 4.2.1 og 4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.2.1.2. Tilfælde, hvor sagsportalen ikke skal anvendes
Ældre Sagen finder det positivt, at der i lovforslaget tages højde for, at
der for nogle borgere, for hvem det ikke er muligt at kommunikere digitalt,
er mulighed for at blive fritaget for at anvende sagsportalen. Der lægges
med lovforslaget dog ikke op til, at det skal være muligt med en generel
fritagelse, således at hvis den pågældende er fritaget for at anvende digital
post, skal vedkommende også have mulighed for at varetage øvrig kom-
munikation med det offentlige på en anden måde en digitalt. Dog er det
positivt, at en fritagelse fra digital post er en faktor, der kan tale for en fri-
tagelse for at bruge sagsportalen, og at vurderingen om fritagelse skal ske
ud fra borgerens egen beskrivelse af sit funktionsniveau.
Dansk IT vurderer, at det er nødvendigt, at personer i visse tilfælde frihol-
des fra at benytte digital post mv., men det står ikke helt klart, under hvilke
9
særlige forhold dette kan anses for nødvendigt. Fritagelsesadgangen bør
administreres ensartet, og det anbefales, at personer, som er fritaget fra di-
gital post, automatisk fritages for at skulle anvende sagsportalen, således at
borgere ikke flere gange skal anmode om fritagelse.
Advokatrådet anfører, at der bør sikres en lempelig administration af ret-
tens mulighed for fritagelse fra at anvende sagsportalen. Det er afgørende,
at ingen afskæres fra adgang til domstolene, og det må derfor være påkræ-
vet, at der sker en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, navnlig i for-
hold til selvmødere. Det er desuden nødvendigt, at der sikres en lempelig
administration af adgangen til, at rettens sager i en nærmere afgrænset pe-
riode ikke skal behandles på sagsportalen, hvor det er afgørende, at det vil
være muligt at indsende og modtage processkrifter mv. i samme omfang
som normalt i forbindelse med systemnedbrud.
Danske Advokater bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt, at retten i
den enkelte sag kan pålægge andre parter at sende processkrifter mv. til en
part, som er fritaget fra at anvende domstolenes sagsportal. Det vil navnlig
for advokater, som ofte på samme tid behandler flere retssager og ved flere
retter, være uhensigtsmæssigt, hvis det i nogle af sagerne er retten, som
skal sende processkrifter mv. til den part, som er fritaget for at anvende
domstolenes sagsportal, mens det i andre sager vil være parterne, som skal
sende processkrifter mv. til den pågældende part.
Voldgiftsinstituttet anfører, at domstolene varetager en række funktioner i
forhold til voldgiftsprocessen og voldgiftsrettens afgørelser. I internationa-
le voldgiftssager, der foregår i Danmark, medvirker ofte partsrepræsentan-
ter, som ikke har nogen tilknytning til Danmark (eller EU), og der bør i så-
danne sager, som indbringes for de danske domstole, ikke stilles krav om
anvendelse af den digitale sagsportal, idet de pågældende partsrepræsen-
tanter sædvanligvis ikke har mulighed for at tilgå portalen. Der opfordres
til, at dette omtales i lovforslagets bemærkninger.
Det vil med lovforslaget også i fremtiden være muligt for parter mv., som
selv med hjælp og vejledning fra retten vil være i en situation, hvor det ik-
ke vil være muligt for dem at anvende en digital selvbetjeningsportal, at få
betjening på anden vis. De pågældende parter mv. vil om nødvendigt få
mulighed for at indlevere processkrifter, oplysninger og bilag på en anden
måde end digitalt. Kravene om anvendelse af sagsportalen må således ikke
indebære, at parter, der enten ikke kan eller må forventes ikke at kunne
10
benytte domstolenes sagsportal, afskæres fra at kunne varetage deres inte-
resser under en retssag.
Det foreslås, at når der konkret foreligger særlige forhold, der indebærer,
at parten mv. ikke vil kunne anvende domstolenes sagsportal, skal retten
undtage vedkommende fra anvendelse af sagsportalen, jf. lovforslagets §
1, nr. 5. Den pågældende kan således i stedet indlevere processkrifter, bi-
lag mv. i papirudgave eller på e-mail.
Muligheden for at blive fritaget fra at anvende domstolenes sagsportal
skal imødekomme borgere med særlige behov. Fritagelse fra at anvende
sagsportalen skal ske, hvis borgeren ikke kan forventes at være i stand til
at føre sin sag på sagsportalen. Der kan for eksempel være tale om borge-
re med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse og
demens. Borgere med særlige behov kan også være borgere, der mangler
digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske
lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv. Det kan indgå i
vurderingen af, om en borger kan fritages, om den pågældende kan lade
sig repræsentere af nogen, som efter fuldmagt kan føre sagen for vedkom-
mende. Særlige forhold kan også foreligge, hvor en borger er afskåret fra
adgang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller instituti-
onsanbringelse.
Er borgeren i forvejen undtaget fra kravet om digital post fra det offentli-
ge, vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggø-
re, at borgeren ikke kan anvende domstolenes sagsportal. Det vil imidler-
tid fortsat være en konkret vurdering, om borgeren kan føre sin sag på
sagsportalen, og betingelserne for fritagelse fra digital post er ikke sam-
menfaldende med vurderingen af, om borgeren kan føre sin sag digitalt.
Fritagelse fra at anvende digital post kan som følge af dette ikke automa-
tisk medføre, at den pågældende ikke skal anvende sagsportalen.
Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, som f.eks. advokater,
inkassoselskaber mv., vil være i stand til at anvende domstolenes sagspor-
tal. Det forventes ligeledes, at virksomheder, som fører sag ved domstole-
ne, vil være i stand til at anvende portalen eller lade sig repræsentere af
en, som kan anvende portalen. Professionelle parter og aktører forventes
derfor ikke at kunne opfylde betingelserne for at blive fritaget fra kravet
om digitalisering, medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller andre
ganske særlige forhold gør sig gældende.
11
Retten skal sikre, at den, som er fritaget fra at anvende domstolenes
sagsportal, modtager modpartens processkrifter, bilag og øvrig relevant
korrespondance i papirform. Retten har derfor som udgangspunkt pligt til
at sende sådanne meddelelser, processkrifter og dokumenter til den på-
gældende.
Retten skal dog kunne pålægge andre parter at sende deres processkrifter
og dokumenter i papirform til den, der er fritaget fra at anvende sagspor-
talen. Det foreslås, at en part således ligesom i dag i de nævnte tilfælde
skal sende kopi af sit processkrift og bilag til modparten. Under hensyn til
modpartens særlige forhold skal dette dog ske på papir.
Retten kan endvidere i helt ekstraordinære situationer beslutte, at en kon-
kret sag ikke skal anlægges eller behandles på domstolenes sagsportal.
Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i ganske ekstraordinære
situationer, navnlig hvor hensynet til statens sikkerhed eller personers liv
eller helbred tilsiger det, eller hvor domstolenes sagsportal i øvrigt ikke er
egnet til at håndtere en bestemt sag.
Endvidere kan retten undtagelsesvis bestemme, at et eller flere dokumenter
ikke skal indlæses digitalt. Dette forudsættes anvendt i de situationer, hvor
hensynet til statens sikkerhed eller hensynet til personers liv eller helbred
tilsiger det, eller hvor rettens sagsportal ikke er egnet til at håndtere en
bestemt situation. Bestemmelsen kan endvidere anvendes i de situationer,
hvor domstolenes sagsportal ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en
bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig overføre
til sagsportalen. Denne del af bestemmelsen forudsættes endvidere an-
vendt, hvor arbejdet med at indscanne adskillige dokumenter, som ikke er
tilgængelige i digital form, ikke står mål med gevinsten ved at kunne tilgå
disse dokumenter digitalt, f.eks. i forbindelse med kære af sagsomkost-
ningsafgørelser eller oprejsningsbevillinger i sager, som ikke allerede be-
handles på sagsportalen. Sådanne beslutninger forventes navnlig at vedrø-
re den overgangsperiode, hvor ikke alle sager er overført til domstolenes
sagsportal.
En sag, der indbringes for domstolene i forbindelse med en voldgiftssag,
vil efter lovforslaget som udgangspunkt blive behandlet på domstolenes
sagsportal. I de tilfælde, hvor en eller flere parter ikke er hjemmehørende i
Danmark, og parterne ikke er repræsenteret ved en rettergangsfuldmæg-
tig, der kan anvende sagsportalen, kan retten imidlertid fritage parterne
fra at skulle anvende sagsportalen. Parterne vil i så fald som hidtil kunne
12
indgive processkrifter og bilag på papir eller anden måde. Retten gør her-
efter processkriftet, bilag mv. tilgængelige på domstolenes sagsportal, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6.
Hvis systemet af tekniske årsager i en periode ikke kan håndtere rettens
sager eller visse af sagerne, kan retspræsidenten beslutte, at sagerne ikke
skal behandles på portalen i en begrænset periode, indtil de tekniske pro-
blemer er løst. Bestemmelsen vedrører den situation, hvor embedets sager
eller visse af disse som følge af helt særlige tekniske vanskeligheder, ek-
sempelvis systemnedbrud, ikke kan behandles på domstolenes sagsportal.
Når forhindringen for at behandle sagerne på sagsportalen ikke længere
består, skal sagerne atter behandles på sagsportalen. Det påhviler da ret-
ten at digitalisere sagerne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6,
og afsnit 4.2.2 og 4.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
2.2.1.3. Appelbegrænsning
Procesbevillingsnævnet anfører, at lovforslaget indeholder to nye regler
om appelbegrænsning, hvoraf følger, at en afgørelse om fritagelse fra at
anvende sagsportalen eller afslag herpå samt hvorvidt en sag, der er anlagt
før lovens ikrafttræden eller behandles efter de gældende regler, fremover
skal behandles på sagsportalen, ikke uden Procesbevillingsnævnets tilla-
delse kan indbringes for højere ret. Afgørelse herom kan træffes både før
og efter sagens anlæg. Når det er angivet i lovteksten, at appel kræver Pro-
cesbevillingsnævnets tilladelse, bør bestemmelser om appelbegrænsning i
selve lovteksten formuleres i tråd med de øvrige hjemler for Procesbevil-
lingsnævnets kompetence, således at kriterier for meddelelse af tilladelse
og ansøgningsfrist er angivet i ordlyden. Henvisningen i bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 5, forekommer desuden ikke være den korrekte el-
ler tilstrækkelige hjemmel. Det bør desuden præciseres, at Procesbevil-
lingsnævnets tilladelse både kræves i forhold til afgørelser om fritagelse og
nægtelse af fritagelse. Der bør endvidere iværksættes tiltag med henblik på
at sikre Procesbevillingsnævnet elektronisk adgang til at modtage akter og
alle øvrige relevante data og oplysninger til brug for behandlinger af an-
søgninger om appeltilladelse.
Det følger af § 148 a, stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 5, at retten kan beslut-
te, at en part, skønsmand mv. fritages fra at anvende domstolenes sagspor-
13
tal, hvis retten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at den
pågældende ikke må forventes at kunne anvende domstolenes sagsportal.
Rettens beslutning kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse ind-
bringes for højere ret.
Det følger endvidere af lovforslagets § 5, stk. 6, at retten kan beslutte, at
en sag, som er anlagt før lovens ikrafttræden eller behandles efter de hidtil
gældende regler, skal behandles efter reglerne i lovforslaget. Beslutningen
kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret.
Justitsministeriet har som følge af bemærkningerne i Procesbevillings-
nævnets høringssvar til den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5, og § 5, stk.
6, indskrevet de relevante kriterier for, at Procesbevillingsnævnet kan give
tilladelse til at kære en afgørelse efter lovforslagets § 1, nr. 5, om fritagel-
se fra at anvende domstolenes sagsportal eller nægtelse heraf, og rettens
beslutning efter lovforslagets § 5, stk. 6. Kriterierne svarer med de fornød-
ne tilpasninger til dem, der er angivet i retsplejelovens § 389 a, stk. 1.
Det foreslås således, at Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til,
at de pågældende afgørelser kan kæres, hvis anmodning er indgivet til
nævnet inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet, hvilket svarer til den
frist, der gælder efter retsplejelovens § 389 a, stk. 2, og såfremt afgørelsen
angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgøren-
de betydning for ansøgeren, og der i øvrigt er anledning til at lade afgø-
relsen prøve af en højere ret.
Det forudsættes således, at der udover en vurdering af afgørelsens karak-
ter (dvs. dens betydning for sagens forløb eller for ansøgeren) navnlig fo-
retages en vurdering af selve afgørelsen, herunder af resultatet. Vurderin-
gen af betydningen for sagens forløb i relation til lovforslagets § 1, nr. 5,
indebærer også en vurdering af det forløb, en sag må forventes at få, så-
fremt sagen endnu ikke er indgivet eller anlagt.
Lovforslaget omfatter ikke Procesbevillingsnævnet, og der er ikke med lov-
forslaget tilsigtet nogen ændring i forhold til Procesbevillingsnævnets ad-
gang til sagens akter mv. Spørgsmålet om, hvorledes Procesbevillings-
nævnet fremover skal have adgang til sagens akter mv. i forbindelse med
Procesbevillingsnævnets behandling af ansøgninger i borgerlige sager,
der behandles på sagsportalen, skal drøftes med domstolene, herunder
Domstolsstyrelsen. Justitsministeriet har på den baggrund sendt Proces-
bevillingsnævnets høringssvar til Domstolsstyrelsen.
14
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 5,
stk. 6.
2.2.1.4. Sager, der er omfattet af krav om behandling på sagsportalen
Højesteret anfører, at det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at
Den Særlige Klageret ikke er omfattet af den obligatoriske anvendelse af
sagsportalen, men at der ikke er taget udtrykkelig stilling til, om appelsa-
ger vedrørende afgørelser i dommerklagesager fra Den Særlige Klageret
skal behandles i sagsportalen eller som hidtil i papirform, hvilket bør
fremgå af lovforslaget.
Tinglysningsretten anfører, at Det Digitale Tinglysningssystem i dag in-
deholder mulighed for digital kære af Tinglysningsrettens afgørelser, hvor-
for bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 5, til at behandle sådanne på
domstolenes sagsportal er uhensigtsmæssigt. Det bør overlades til et in-
ternt anliggende mellem Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten om det
vil være hensigtsmæssigt at udvikle en funktionalitet til udveksling af op-
lysningerne systemerne imellem. En sådan funktionalitet findes allerede i
dag i forbindelse med de afgørelser i foged- og skifteretterne, der skal ting-
lyses efter tinglysningslovens § 13. Tinglysningsretten foreslår i øvrigt, at
Justitsministeriet med hjemmel i tinglysningslovens § 13, stk. 2, benytter
anledningen til at udvide de afgørelser, hvor domstolene skal foretage ting-
lysning, til også at omfatte afgørelser, hvor domstolene har truffet beslut-
ning om, at afgørelsen kan eller skal tinglyses.
Håndværksrådet foreslår, såfremt sagsportalen kan rumme det, at der
indtænkes en sammenhæng i forhold til de sager, hvor domstolene henvi-
ser en sag til et ankenævn, således at ikke blot domstolenes henvisning vil
fremgå af portalen, men også forløbet til og fra det relevante ankenævn, så
man på den måde kan følge en sag til ende, herunder se, hvorvidt en sag
faktisk bliver indbragt for ankenævnet.
Advokatrådet bemærker, at en digitalisering af retsprocessen ikke bør gø-
re retsprocessen mere administrativt byrdefuld for de andre brugere af
domstolene end for domstolene selv. En øget administrativ byrde på sær-
ligt advokatsektoren vil medføre sagsomkostninger, og derfor er det ud fra
en retssikkerhedsmæssig betragtning vigtigt, at sagsportalen ikke er mere
administrativt byrdefuldt (tidskrævende) end det nuværende system. Så-
fremt systemet bliver udformet komplekst, for at kunne favne stort set
15
samtlige sagstyper, vil det derfor være bedre, hvis systemet ikke omfatter
de mere sjældne og nicheprægede sagstyper.
Danske Advokater bemærker, at det bør overvejes ved lov at gennemføre
regler om, at betalingspåkrav, kære af afgørelser, som træffes af
Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af afgørelser, som træffes af
skifteretten i andre sager end de, der efter dødsboskiftelovens § 98, ægte-
fælleskiftelovens § 2, stk. 4, og konkurslovens § 243 behandles efter den
borgerlige retspleje, skal indleveres og behandles på domstolenes sagspor-
tal, og ikke som foreslået ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Formålet med lovforslaget er, at alle borgerlige retssager og sager om op-
tagelse af bevis vedrørende borgerlige krav anlægges og behandles på
sagsportalen. Dette indebærer, at alle borgerlige retssager fremover kun
behandles digitalt, og at sagerne hos retterne ikke længere eksisterer på
papir. Kravet om, at sagerne skal behandles på domstolenes sagsportal,
indebærer, at alle sagsskridt foregår på sagsportalen, herunder indleve-
ring af stævning, svarskrift, anke, kære, anmodning om genoptagelse, an-
søgning om tilladelse til at appellere en afgørelse efter den ordinære ap-
pelfrists udløb (oprejsningsbevilling), anmodning om ekstraordinær gen-
optagelse og anke og andre anmodninger til retten. Alle processkrifter og
dokumenter skal ligeledes indleveres på sagsportalen.
Ordningen omfatter alle borgerlige retssager omfattet af retsplejeloven og
dermed også sager om mindre krav efter retsplejelovens kapitel 39, afgø-
relser om forbud og påbud efter kapitel 40, sager om ægteskab eller for-
ældremyndighed efter kapitel 42, sager om faderskab og medmoderskab
efter kapitel 42 a, værgemålssager efter kapitel 43, sager om prøvelse af
administrativt bestemt frihedsberøvelse efter kapitel 43 a, sager om prø-
velse af adoption uden samtykke efter kapitel 43 b og sager om mortifika-
tion eller ejendomsdom efter kapitel 44. Bestemmelsen omfatter også sa-
ger, som efter anden lovgivning behandles som borgerlige retssager, eller
som i øvrigt behandles efter retsplejelovens regler om den borgerlige rets-
pleje, således eksempelvis også sager som behandles af boligretten, sager
efter straffuldbyrdelseslovens §§ 113 og 114, tvangsfjernelsessager efter
serviceloven og sager, som efter dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskifte-
lovens § 2, stk. 4, og konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige
retspleje. Sager om optagelse af bevis vedrørende borgerlige krav kan ek-
sempelvis være bevisoptagelse efter retsplejelovens § 343, udenlandsk be-
visoptagelse efter retsplejelovens § 347, anmodninger om pålæg efter rets-
16
plejelovens § 306, og anmodninger om edition og søforklaringer efter sø-
loven. Den bevissikring, der foretages af fogedretten, er ikke omfattet.
Målet med sagsbehandlingsportalen er at effektivisere behandlingen af sa-
ger i den borgerlige retspleje ved at sikre en bedre ressourceudnyttelse
samtidig med, at parterne og øvrige aktører i sagerne oplever en bedre
service. Det må forventes, at forslaget om sagsportalen får begrænsede
administrative konsekvenser for borgere og øvrige aktører. I en over-
gangsperiode må det endvidere forventes, at der skal bruges tid på at ind-
rette sig på de nye sagsgange.
Straffesager, fogedsager, tinglysningssager eller de skiftesager, som ikke
behandles efter den borgerlige retspleje, er ikke omfattet af forslaget. Kæ-
re af afgørelser, der træffes i disse sager, behandles derfor heller ikke på
domstolenes sagsportal. Ordningen omfatter endvidere ikke Den Særlige
Klageret eller Procesbevillingsnævnet. Henvendelser til Den Særlige Kla-
geret og ansøgninger til Procesbevillingsnævnet kan derfor ikke indleveres
over domstolenes sagsportal, men skal indleveres som hidtil.
Anke og kære af afgørelser vedrørende dommerklagesager fra Den Særli-
ge Klageret, som i medfør af retsplejelovens § 49, stk. 8, kan indbringes
for Højesteret, skal på tilsvarende måde ikke behandles på sagsportalen,
men skal indleveres og behandles som hidtil. Justitsministeriet har i an-
ledning af bemærkningerne i høringssvaret fra Højesteret præciseret dette
i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 5.
Det er ikke formålet med lovforslaget, at sagsportalen vil skulle finde an-
vendelse, efter at en borgerlig sag er henvist fra domstolene til et klage-
eller ankenævn. Det således ikke hensigten med lovforslaget, at sagens for-
løb i et klage- eller ankenævn skal fremgå af sagsportalen.
Lovforslaget § 1, nr. 5, indeholder bl.a. en bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf.
kapitel 44 a, kære af afgørelser, som træffes af Tinglysningsretten og fo-
gedretten og kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager
end de, der efter dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4,
og konkurslovens § 243, behandles efter den borgerlige retspleje, skal ind-
leveres og behandles på domstolenes sagsportal.
Justitsministeriet finder, at den pågældende bemyndigelse er hensigtsmæs-
sig, således at enkelte af eller alle de nævnte sager kan overgå til behand-
17
ling på sagsportalen, når det tekniske og praktiske grundlag for at inddra-
ge disse sager på sagsportalen er til stede.
Kæresager fra Tinglysningsretten behandles som nævnt ikke på sagsporta-
len. Kæresagerne sendes i dag på papir fra Tinglysningsretten til Vestre
Landsret. Det er uhensigtsmæssigt, at disse sager skal modtages af Vestre
Landsret på papir uden mulighed for at blive behandlet på domstolenes
sagsportal. Når det tekniske og praktiske grundlag for at inddrage kære-
sager fra Tinglysningsretten foreligger, vil det derfor være hensigtsmæs-
sigt, at der kan fastsættes regler om, at disse sager skal behandles på dom-
stolenes sagsportal. Det betyder dog ikke, at sagerne ikke skal kunne kæ-
res i Tinglysningssystemet, ligesom det ikke udelukker, at der i givet fald
kan implementeres en snitfladeløsning, hvor oplysningerne fra tinglys-
ningssystemet kan overføres til domstolenes sagsportal.
For så vidt angår bemærkningerne i Tinglysningsrettens høringssvar om,
at det i øvrigt kan overvejes med hjemmel i tinglysningslovens § 13, stk. 2,
at udvide de afgørelser, hvor domstolene skal foretage tinglysning, til også
at omfatte afgørelser, hvor domstolene har truffet beslutning om, at afgø-
relsen kan eller skal tinglyses, skal Justitsministeriet bemærke, at dette
spørgsmål ikke angår oprettelse af en sagsportal, og det derfor ikke har
været overvejet i forbindelse med dette lovforslag. Justitsministeriet fore-
tager løbende en vurdering af, hvorvidt der skal foretages ændringer i
tinglysningsloven, og det af Tinglysningsretten rejste spørgsmål vil even-
tuelt kunne indgå i fremtidige overvejelser om ændringer af tinglysnings-
loven, som i øvrigt ikke foreslås ændret med dette lovforslag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og af-
snit 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
2.2.1.5. Sø- og Handelsrettens kompetence
Sø- og Handelsretten anfører, at det er en forudsætning, at sagsøgere i ci-
vile sager og forbudssager som det første egentlige sagsskridt ved sagsan-
læg får lejlighed til at vælge mellem den stedligt kompetente byret og Sø-
og Handelsretten i de sager, hvor Sø- og Handelsretten har saglig kompe-
tence. Retsplejelovens systematik forudsætter således, at en sagsøger som
det første forholder sig til den saglige kompetence. I sager, hvor såvel Sø-
og Handelsretten og byretterne har saglig kompetence, er Sø- og Handels-
rettens kompetence primær i forhold til byretternes, idet enhver part kan
kræve, at en ved en byret anlagt sag henvises til Sø- og Handelsretten,
18
hvilket understreger, at valget af saglig kompetence i portalen sker før val-
get af stedlig kompetence. Sø- og Handelsretten har endvidere enekompe-
tence i række sager, herunder bl.a. vedrørende EF-varemærker og EF-
design samt sager om overtrædelse af fællesskabsretten for så vidt angår
udbud i offshore-sektoren. Det vil udgøre et åbenbart brud på fællesskabs-
rettens effektivitetsprincip, hvis indretningen af sagsportalen betyder, at
sager vedrørende fællesskabsretten kan anlægges ved en byret eller auto-
matisk henvises til en byret. Sø- og Handelsretten har den på baggrund
anmodet om, at Sø- og Handelsrettens betragtninger bør komme til udtryk
i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Advokatrådet, Danske Advokater, Danmarks Rederiforening, Finans-
rådet, Dansk Industri og Dansk Erhverv har anført, at det forudsættes,
at indgangen til sagsportalen indrettes på en sådan måde, at sagsøgere i ci-
vile sager og forbudssager som det første sagsskridt får et valg mellem
sagsanlæg ved den stedligt kompetente byret og den landsdækkende Sø-
og Handelsret i de sager, der er omfattet af Sø- og Handelsrettens kompe-
tence. Dette bør lovforslagets bemærkninger tage højde for.
Forpligtelsen til at anlægge og behandle sager på domstolenes sagsportal
indebærer, at en retssag skal anlægges digitalt på den måde, som foreskri-
ves på domstolenes sagsportal. Det vil således ikke længere være muligt at
sende en stævning eller bilag med brev eller e-mail eller at aflevere en
stævning eller bilag på rettens adresse.
Det vil være en forudsætning for at anlægge sag, at sagsøgeren i forbin-
delse med sagens anlæg udfylder en række af de oplysninger, som fremgår
af bl.a. den gældende retsplejelovs § 348, stk. 2, direkte på sagsportalen.
Det følger således af den gældende § 348, stk. 2, nr. 2, som ikke foreslås
ændret, at stævningen skal indeholde angivelse af den ret, ved hvilken sa-
gen anlægges.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 15, at der gives Domstolsstyrelsen en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om proceduren for sagens an-
læggelse og indlevering af kopier af dokumenter, jf. herunder bl.a. retsple-
jelovens § 348, stk. 2.
En række af de oplysninger, som parten skal udfylde på sagsportalen, skal
indføres i bestemte felter og på en bestemt måde. I visse situationer skal
parterne indføre oplysninger på baggrund af en række på forhånd define-
rede valgmuligheder. I andre situationer skal parterne anføre en flerhed af
19
oplysninger. Dette gælder eksempelvis, når parten indlæser dokumenter,
som skal forsynes med oplysninger om dokumenttype, dokumentdato og ti-
tel.
Det er ikke hensigtsmæssigt i loven at detailregulere, hvordan data skal
indføres på sagsportalen, og lovforslaget indeholder derfor en bemyndi-
gelse til, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.
Som følge af dette indeholder lovforslaget ikke detaljerede anvisninger til,
hvorledes sagsportalen skal se ud, skal opbygges eller hvordan portalens
enkelte funktioner skal udformes. Dette er overladt til Domstolsstyrelsen,
som i forbindelse med indretningen af sagsportalen inddrager de relevante
parter, herunder retterne.
Justitsministeriet finder det på den baggrund ikke hensigtsmæssigt, at det
anføres i lovforslaget, hvordan sagsportalen skal indrettes i forbindelse
med anlæg af retssager ved Sø- og Handelsretten.
Det er imidlertid en forudsætning i forbindelse med indretningen af
sagsportalen, at Domstolsstyrelsen sikrer, at sagsportalen er brugervenlig
og tilgængelig, så sagsportalen bl.a. ikke giver brugere misvisende oplys-
ninger om, at en retssag ikke kan anlægges ved en bestemt ret, der har
saglig og stedlig kompetence, hvis brugeren i øvrigt har indtastet de kor-
rekte oplysninger i sagsportalen. Samtidig er det en forudsætning, at Dom-
stolsstyrelsen sikrer, at sagsportalens indretning er i overensstemmelse
med gældende ret, herunder retsplejelovens regler om saglig og stedlig
kompetence og fællesskabsretten, og at sagsportalen har de funktioner, der
nødvendige i henhold til lovgivningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 15,
og afsnit 4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.2.1.6. Den korte beskrivelse af sagen
Danske Advokater anfører, at det er af væsentlig betydning, at retten lø-
bende – under hensyn til sagsøgtes beskrivelse af sagen og de processkrif-
ter mv., der bliver fremlagt – tilretter den korte beskrivelse af sagen på
sagsportalen, som sagsøgeren skal udfærdige ved anlæg af sagen.
Sagsøgeren skal fremover i alle sager, der anlægges efter retsplejelovens §
348, udarbejde en kort beskrivelse af sagen på sagsportalen. Beskrivelsen
20
vil i de sager, hvor der ikke forventes indsigelse, i det væsentlige svare til
den korte fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå på-
standen støttes, og som sagsøgeren i dag anvender, og beskrivelsen træder
i disse sager i stedet for denne korte fremstilling. I andre retssager vil kra-
vet om en kortfattet fremstilling af sagen være nyt og tjene til at give en
nem indføring i, hvad sagen drejer sig om. I disse sager vil den korte be-
skrivelse af sagen imidlertid svare til den kortfattede præsentation af sa-
gen, som parterne ofte giver retten i deres processkrifter.
Den korte beskrivelse af sagen vil både lette rettens umiddelbare tilgang
til den digitale sag og kan blive genanvendt og indflettet i rettens produk-
ter, f.eks. i forbindelse med udeblivelsesdom, erkendelsesdom, procedure-
dom og retslister. Den korte beskrivelse af sagen vil også blive anvendt i
forbindelse med overførelse af domme til domsdatabasen.
Retten kan foretage de ændringer i det udfyldte, som er nødvendige for, at
retten kan anvende oplysningerne, herunder bl.a. som følge af sagsøgtes
oplysninger.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 13.
2.2.1.7. Forkyndelse
TEKNIQ – Installatørernes organisation anfører, at afgørelser fra For-
brugerklagenævnet og godkendte private klage- og ankenævn i medfør af
forbrugerklageloven skal forkyndes, hvis forbrugeren har fået helt eller
delvist medhold. Forkyndelse skal ske i overensstemmelse med retspleje-
lovens kapitel 17. Affattelsen af retsplejelovens § 153, stk. 1, ved lovfors-
lagets § 1, nr. 8, kan skabe tvivl om, hvorvidt forkyndelsen af de pågæl-
dende afgørelser kan ske ved at gøre meddelelsen tilgængelig på domsto-
lenes sagsportal. Det er af afgørende betydning, at de pågældende afgørel-
ser som hidtil kan fremsendes til en byret med anmodning om forkyndelse
ved en stævningsmand.
Ældre Sagen finder det positivt, at de gældende krav om forkyndelse af
stævning og ankestævning fastholdes. Det er dog væsentligt, at der i for-
bindelse med forkyndelse af stævning gives en klar information om brugen
af sagsportalen, mulighederne for hjælp og for at blive fritaget for kravet,
samt mulige konsekvenser af at overse vigtig information.
21
Retsplejelovens kapitel 17 indeholder regler om meddelelser og forkyndel-
se af meddelelser, herunder retsplejelovens § 153, stk. 1, der foreslås æn-
dret med lovforslagets § 1, nr. 8. Bestemmelsen fastsætter, på hvilke måder
retten skal give processuelle meddelelser i borgerlige sager.
Den foreslåede bestemmelse ophæver kravet om forkyndelse af processuel-
le meddelelser i de borgerlige sager, der behandles på domstolenes
sagsportal, med undtagelse af stævning og ankestævning.
Lovforslaget har ikke til hensigt at regulere, hvordan en anmodning fra
Forbrugerklagenævnet og godkendte private tvistløsningsorganer om bi-
stand til forkyndelse skal sendes til retten, og hvordan den nærmere for-
kyndelse skal ske.
Dette fastsættes i bekendtgørelse nr. 815 af 25. juni 2013 om forkyndelse.
Det følger således af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at medmindre retten
træffer anden bestemmelse, skal den, der ønsker rettens medvirken til for-
kyndelse, ud over den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag
vedlægge to genparter og en kuvert for hver person, der skal ske forkyn-
delse for. Det følger af stk. 2, at retten bestemmer, på hvilken måde for-
kyndelsen skal søges foretaget, jf. retsplejelovens § 155, som ikke foreslås
ændret.
For så vidt angår vejledningen i forbindelse med forkyndelse af stævning
eller ankestævning vil den sagsøgte henholdsvis indstævnte som hidtil
samtidig med forkyndelsen (eller efterfølgende ved telefonforkyndelse)
modtage en skriftlig vejledning, hvor det fremgår, hvordan den pågælden-
de skal forholde sig til det modtagne, og hvor den pågældende skal hen-
vende sig, såfremt der skulle være spørgsmål. Det nærmere indhold af vej-
ledningen fastsættes af retterne på baggrund af paradigmer, der udfærdi-
ges af Domstolsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.
2.2.1.8. Skønsmandens adgang til sagens dokumenter på sagsportalen
Danske Advokater anfører, at det følger af lovforslaget, at retten vil kun-
ne give en skønsmand adgang til anmodningen om syn og skøn og skøns-
temaet på sagsportalen. Danske Advokater går ud fra, at dette blot er nogle
af de dokumenter på sagsportalen, som retten kan give skønsmanden ad-
gang til.
22
Justitsministeriet har på baggrund af bemærkningerne i Danske Advoka-
ters høringssvar præciseret i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 10, at
anmodningen om syn og skøn samt skønstemaet kun er eksempler på, hvil-
ke dokumenter retten kan give en skønsmand adgang til på sagsportalen.
Lovforslaget har således ikke til hensigt at regulere spørgsmålet om, hvil-
ke dokumenter skønsmanden skal eller ikke skal have adgang til.
2.2.1.9. Ekstrakter, materialesamling mv.
Danske Advokater finder det hensigtsmæssigt, at ekstrakter, som inde-
holder kopi af parternes processkrifter og bilag, ligesom sagens øvrige do-
kumenter skal indleveres på sagsportalen. Det findes dog uhensigtsmæs-
sigt, at retten i enkelte sager kan bestemme, at ekstrakt tillige skal sendes
til retten i papirform. Det vil således medføre, at en advokat i nogle sager
alene skal indlevere en ekstrakt på sagsportalen, mens advokaten i andre
sager tillige skal sende ekstrakten til retten i papirform. Hensynet til, at ret-
terne ikke ønsker at afholde udgifter til at udskrive ekstrakt i de sager, hvor
retten ønsker at få udskrevet ekstrakt i papirfom, berettiger endvidere ikke,
at manglende indgivelse af ekstrakt i papirform kan medføre udeblivelses-
virkning, såfremt ekstrakten er indleveret på sagsportalen. Det forudsættes
endvidere, at Danske Advokater som brancheorganisation for advokatvirk-
somhederne bliver inddraget i forhandlinger om udformning af ekstrakter,
som i medfør af lovforslagets § 1, nr. 34, finder sted mellem retspræsiden-
ten og Advokatrådet. Det forekommer naturligt og rigtigt, at dette kommer
til at fremgå af retsplejelovens regler herom.
Dansk IT anfører, at det bør være undtagelsen frem for reglen, at parterne
skal indlevere ekstrakter i papirform til retten.
Højesteret ønsker, at det også efter en lovændring i overensstemmelse
med lovforslaget skal være muligt at opretholde den gældende ordning,
hvorefter Højesteret modtager påstandsdokumenter, materialesamlinger,
tidsplan og den indankede dom på papir i et bestemt antal. Materialesam-
linger har ofte stor betydning i de principielle sager, som behandles i Høje-
steret, og som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, kan det er-
faringsmæssigt være vanskeligt at tilgå komplicerede og omfangsrige sa-
ger på en computerskærm, hvilket også gælder materialesamlinger.
23
Ekstrakter er et vigtigt arbejdsredskab for retterne, hvor parterne har mu-
lighed for at fremhæve de dele af sagens dokumenter, som efter parternes
opfattelse er af særlig betydning for sagen. Ekstrakten er derfor vigtig for
rettens mulighed for at få overblik over sagen og for at kunne forberede
sig bedst muligt inden hovedforhandlingen, og ekstrakten udgør under ho-
vedforhandlingen en fælles referenceramme for parternes gennemgang af
sagen. Dette behov vil fortsat bestå, uagtet at det i domstolenes sagsbe-
handlingssystem vil være muligt at få overblik over sagen ved at filtrere og
sortere i de indlæste dokumenter. Det forventes derfor, at ekstrakten ved-
bliver med at være et helt centralt arbejdsredskab for retten og parterne.
Det forventes ikke, at der i flere sager end i dag vil være behov for at bede
om en ekstrakt.
Der fastsættes i forhold til Højesteret og landsretterne en bemyndigelse til,
at retspræsidenten efter forhandling med Advokatrådet kan fastsætte reg-
ler om udformning af ekstrakter. Denne bemyndigelse svarer til, hvad der
hidtil har været gældende for Højesteret. Relevante brancheorganisationer
mv. bør dog også i relevant omfang inddrages i forbindelse med fastsættel-
se af regler om udformning af ekstrakter.
Det påhviler i dag parterne at udarbejde ekstrakter i papirudgave, og det
kan erfaringsmæssigt være vanskeligt at tilgå komplicerede og ofte om-
fangsrige sager på en computerskærm, hvor der heller ikke vil være sam-
me mulighed for at gøre notater i dokumenterne. De sager, hvor der i dag
udarbejdes ekstrakt, er for det meste så omfangsrige, at det vil være van-
skeligt at behandle sagen uden at have en ekstrakt i papirudgave, og det er
ikke givet, at retterne er i stand til at stille sådanne tekniske løsninger til
rådighed, at det kan lade sig gøre at gennemføre hovedforhandlingen uden
at have ekstrakten tilgængelig i papirudgave.
De samme forhold, som gør sig gældende for retten, må også antages at
gøre sig gældende for advokaterne, som under sagens hovedforhandling
forelægger sagen på baggrund af ekstrakten, og som anvender ekstrakten i
forbindelse med vidneafhøring. Det må derfor også forventes, at advoka-
terne fremover vil have behov for papirudgaver af ekstrakten eller sagens
bilag.
På den baggrund foreslås det, at der gives retterne mulighed for at be-
stemme, at parterne som hidtil skal indlevere et antal kopier af ekstrakten
på papir. Der findes ikke at være grundlag for at lade udgiften og arbejdet
med at printe og indbinde påhvile domstolene, da der er tale om udgifter,
24
som parterne også hidtil har afholdt, og da de fleste advokater allerede
har udstyr tilgængeligt til at trykke og indbinde ekstrakter.
Det er væsentligt også af hensyn til parterne, at domstolene efter sagernes
digitalisering fortsat har de bedste muligheder for at behandle sagerne og
træffe rigtige afgørelser.
Justitsministeriet finder under hensyn til ekstraktens betydning for sagens
behandling, at udeblivelsesvirkning ved manglende indgivelse af ekstrakt
både bør kunne indtræde, hvis ekstrakten ikke indleveres på domstolenes
sagsportal, og hvis ekstrakten ikke indleveres i papirudgave. Retterne kan
dog efter de gældende regler i retsplejelovens § 360, stk. 7, og § 386, stk.
5, som ikke foreslås ændret med lovforslaget, efter omstændighederne und-
lade at tillægge manglende indgivelse af ekstrakt udeblivelsesvirkning.
De anførte fordele for retten og parterne, som knytter sig til ekstrakter,
gælder ligeledes materialesamlinger, hvor parterne har mulighed for at
samle retspraksis, litteratur og andet materiale, som parterne måtte finde
relevant i forhold til sagens afgørelse. Adgangen til at opfordre parterne
til at indgive materialesamlinger i borgerlige sager er ikke reguleret i
retsplejeloven.
Sagens deltagere skal fremover som udgangspunkt indlevere processkrif-
ter, bilag og andre dokumenter på domstolenes sagsportal. Dette gælder
bl.a. påstandsdokumenter, men herudover vil det være nærliggende, at sa-
gens deltagere tillige indleverer materialesamlinger, tidsplaner mv. på
sagsportalen. Lovforslaget er imidlertid ikke til hinder for, at retten som
hidtil opfordrer parterne til at fremsende materialesamlinger mv. på papir.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22, 23,
24, 34 og 35.
2.2.1.10. Meddelelse af domme og kendelser til parterne
Advokatrådet anfører, at det er særdeles vigtigt, at domme og kendelser
gøres tilgængelige for sagens parter og disses advokater på sagsportalen
straks efter deres afsigelse. Hvis ikke, vil det kunne komme parterne til
skade, idet en forsinkelse kan have alvorlige følger, hvis en part ønsker at
anke en dom eller kære en kendelse. Endvidere bør retten i de tilfælde,
hvor sagsportalen måtte være ude af drift, straks fremsende afgørelsen di-
gitalt til parterne, således at modtagelse ikke bliver unødigt forsinket.
25
Med lovforslagets § 1, nr. 11, nyaffattes retsplejelovens § 219, stk. 6, hvor-
efter rettens afgørelser efter afsigelsen skal gøres tilgængelig på domsto-
lenes sagsportal, og således fremover ikke behøver at blive meddelt par-
terne, f.eks. pr. e-mail. Lovforslaget indeholder imidlertid ikke ændringer i
forhold til, hvor hurtigt parterne skal have adgang til afgørelsen.
Lovforslaget er endvidere ikke til hinder for, at der f.eks. i forbindelse med
kortvarige systemforstyrrelser, hvor der ikke er truffet afgørelse efter §
148, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, om, at rettens sager eller en del her-
af ikke skal behandles på domstolenes sagsportal, sendes en kopi af afsag-
te afgørelser til sagens parter for derved at undgå unødig forsinkelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 5
og 11.
2.2.1.11. Bemyndigelser til Domstolsstyrelsen
Højesteret bemærker, at lovudkastet indeholder en række forholdsvis bre-
de bemyndigelser til Domstolsstyrelsen, hvorfor Højesteret foreslår, at det
i lovteksten eller bemærkningerne tilføjes, at reglerne fastsættes efter for-
handling med retterne.
Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen i forbindelse med udnyttelse af de
forskellige bemyndigelser i lovforslaget inddrager retterne og i relevant
omfang brancheorganisationer mv. Justitsministeriet finder på den bag-
grund ikke, at en udtrykkelig angivelse heraf er fornøden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 5, 15, 18,
27, 30 og 42.
2.2.2. Domsdatabasen
Ældre Sagen støtter oprettelsen af en domsdatabase under forudsætning
af, at der sker tilstrækkelig sikring af de mange følsomme personoplysnin-
ger, der vil være at finde i ”rålageret”. Det er positivt, at der i forbindelse
med anonymisering anlægges et forsigtighedsprincip.
Advokatrådet støtter generelt forslaget om oprettelse af en domsdatabase.
Det kunne dog med fordel klargøres, hvilke domme der skal indgå i data-
basen. Det er afgørende, at domsdatabasen ikke bliver uoverskuelig eller
26
besværlig at anvende. Det er i den forbindelse vigtigt, at der konkret tages
stilling til den enkelte doms metadata, således at det afspejler de væsent-
ligste aspekter af dommene og dermed gør søgefunktionen optimal. Advo-
katrådet havde gerne set, at kendelser og beslutninger i en eller anden ud-
strækning indgik i domsdatabasen, og rådet håber, at det inden for en kor-
tere årrække bliver muligt.
Danske Advokater foreslår, at domsdatabasen på et sendere tidspunkt
kommer til at indeholde kendelser i et vist omfang.
Datatilsynet har noteret sig, at der med lovforslaget ikke tilsigtes en fravi-
gelse af persondatalovens regler. Datatilsynet har ved en udtalelse af 5.
marts 2015 til Domstolsstyrelsen udtalt, at det er Datatilsynets umiddelba-
re vurdering, at en systematisk videregivelse af alle domme må forudsætte
udtrykkelig lovhjemmel. Det står imidlertid ikke Datatilsynet klart, om der
med lovforslaget tænkes fastsat en sådan udtrykkelig hjemmel.
Danske Medier og Dansk Journalistforbund udtaler, at domsdatabasen
er et værdifuldt bidrag til en øget åbenhed om domstolenes afgørelser. En
forudsætning for at kunne udføre en for offentligheden tilfredsstillende
retsreportage er, at de afsagte domme er let tilgængelige ikke blot i relation
til adgang, men særligt i relation til læsbarhed. Der er en reel risiko for, at
anonymiseringsgraden vil forringe dommenes læsbarhed og brugbarhed
for medierne og dermed reelt forringe offentlighedens berettigede krav på
indsigt i retsplejen. Derfor foreslås, at der som led i etableringen af doms-
databasen etableres en digital pressebakke i overensstemmelse med regler-
ne i retsplejelovens § 41 f, hvor redaktører og redaktionelle medarbejdere
omfattet af medieansvarsloven har adgang til uanonymiserede domme.
Dette kan ses som en teknologisk opdatering af det nuværende, noget
utidssvarende system, som retterne opererer med. En digital pressebakke
må samtidig anses for at være uproblematisk, i og med at medierne er un-
derlagt betingelserne i retsplejelovens § 41 f, stk. 6, samt anden relevant
lovgivning, herunder straffelovens regler om freds- og ærekrænkelse.
Danske Medier er endvidere ikke enig i de betragtninger om rimelighed og
proportionalitet, der efter Datatilsynets opfattelse taler imod etablering af
en digital pressebakke. Herudover bemærkes, at digitaliseringen af straffe-
sager bør prioriteres højt, da det er straffesagerne, der har størst bevågen-
hed hos offentligheden.
27
Forhandlingsfællesskabet forudsætter, at domstolene fortsat vil sørge for
anonymisering af domme i overensstemmelse med de af Datatilsynet fast-
satte vilkår for retsinformationssystemer.
Lovforslaget udmønter anbefalingerne fra en arbejdsgruppe under Dom-
stolsstyrelsen om oprettelse af en domsdatabase, således at retsgrundlaget
for oprettelse og drift af en domsdatabase i Domstolsstyrelsens regi kan
etableres. Domsdatabasen forudsættes etableret inden for rammerne af
persondataloven samt forvaltningslovens og straffelovens regler om tavs-
hedspligt. Datatilsynets standardvilkår for retsinformationssystemer vil
desuden finde anvendelse ved behandlingen af domme med henblik på of-
fentliggørelse i domsdatabasen.
Domstolsstyrelsen skal være den ansvarlige myndighed, herunder i forhold
til persondatalovgivningen. Domstolsstyrelsen skal således være dataan-
svarlig i persondatalovens forstand for den behandling af personoplysnin-
ger, som finder sted i forbindelse med driften af domsdatabasen. Dom-
stolsstyrelsen vil som dataansvarlig skulle indhente en udtalelse fra Data-
tilsynet inden førelsen af domsdatabasen, og behandlingen af oplysninger
vil skulle ske på de vilkår, som måtte blive meddelt af Datatilsynet, og i øv-
rigt efter reglerne i persondataloven. Det indebærer bl.a., at der i en ræk-
ke sager skal ske anonymisering af fortrolige oplysninger eller oplysninger
om rent private forhold mv. Anonymisering mv. sker efter et forsigtigheds-
princip, således at Domstolsstyrelsen kan indlægge en vis sikkerhedsmar-
gin, og at der i tvivlstilfælde sker anonymisering eller udeladelse af oplys-
ninger.
Domsdatabasen forudsættes etableret ved en løbende systematisk og au-
tomatiseret overførsel af domme og en række sagsbehandlingsdata, som
stammer fra domstolene.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Datatilsynet præci-
seret i lovforslagets bemærkninger til § 2, at den foreslåede § 9 a, stk. 2, i
lovforslagets § 2, om, at domstolene stiller domme og andre sagsbehand-
lingsdata til rådighed for Domstolsstyrelsen til brug for domsdatabasen, at
denne bestemmelse har til formål at tilvejebringe den nødvendige og ud-
trykkelige lovhjemmel for at kunne foretage en systematisk videregivelse af
alle domme fra domstolene til behandlingsenheden inden for rammerne af
persondatalovens § 9.
28
Domsdatabasen vil i de første år som udgangspunkt kun indeholde borger-
lige domme, da det er sagsbehandlingssystemerne i borgerlige sager, som
først digitaliseres. Der foreslås visse begrænsninger i, hvilke borgerlige
domme der i første omgang skal offentliggøres i domsdatabasen. De dom-
me, der tænkes indlagt i den første version af domsdatabasen, er alle bor-
gerlige domme fra Højesteret, Østre og Vestre Landsret samt Sø- og Han-
delsretten, uanset sagstypen, inklusive underliggende byretsdomme. Desu-
den offentliggøres upåankede byretsdomme i borgerlige sager, som kan
ankes uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, småsager, hvori der har
medvirket lægdommere, småsager, hvor påstanden er en anerkendelsespå-
stand, sager om administrativt bestemt frihedsberøvelse og sager om døds-
formodningsdom.
Ud over de nævnte borgerlige sager forventes det, at alle straffedomme fra
Højesteret, og de straffedomme, hvori byretterne og landsretterne udsen-
der et domsresumé eller en pressemeddelelse, fordi sagen har særlig of-
fentlig interesse, indlægges i domsdatabasen allerede i den første version.
I forbindelse med at straffesagssystemet på et tidspunkt forventes digitali-
seret, forudsættes det, at domsdatabasen også gradvist bliver udbygget til
at omfatte straffedomme generelt på samme måde som domme i borgerlige
sager.
For så vidt angår spørgsmålet om indretningen af en digital pressebakke
som led i etableringen af domsdatabasen bemærkes, at etablering af en
pressebakke har været drøftet i arbejdsgruppen under Domstolsstyrelsen
om oprettelse af en domsdatabase. Som led i drøftelserne forelagde ar-
bejdsgruppen spørgsmålet for Datatilsynet, som udtrykte en række betæn-
keligheder ved oprettelse af en digital pressebakke, og på den baggrund
udtalte sig imod oprettelse af en sådan. Arbejdsgruppen kunne derfor ikke
anbefale en løsning med en digital pressebakke. Lovforslaget, som udmøn-
ter arbejdsgruppens forslag, har som følge af dette ikke til formål at etab-
lere en digital pressebakke som led i oprettelsen af domsdatabasen.
3. Lovforslaget
Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra det lovud-
kast, der blev sendt i generel høring den 24. august 2015:
1. Justitsministeriet har i lovforslaget indarbejdet en række konsekvens-
ændringer i retsplejeloven, som Justitsministeriet er blevet opmærksom
29
på ikke er blevet gennemført i forbindelse med tidligere lovændringer.
Justitsministeriet har endvidere tilføjet en adgang til, at der under
landsrettens behandling af sager om midlertidige afgørelser om forbud
eller påbud, der er afgjort ved byretten eller Sø- og Handelsretten i 1.
instans under medvirken af sagkyndige, på ny kan medvirke sagkyndi-
ge, som følge af, at denne adgang ved en lovteknisk fejl blev ophævet i
forbindelse med lov nr. 84 af 28. januar 2014.
2. Flere steder i lovforslaget har Justitsministeriet præciseret, at en afgø-
relse om fritagelse fra at anvende domstolenes sagsportal i overens-
stemmelse med bemærkningerne til lovforslaget kan vedrøre andre end
sagens parter, f.eks. skønsmænd. Justitsministeriet har endvidere præ-
ciseret, at rettens forpligtelse til at gøre processuelle meddelelser, pro-
cesskrifter og andre dokumenter tilgængelige på domstolenes sagspor-
tal ikke kun gælder i forhold til parterne, men også eksempelvis
skønsmænd.
3. I de tilfælde, hvor lovforslaget indeholder appelbegrænsninger, har Ju-
stitsministeriet anført i lovforslaget, inden for hvilken frist en ansøg-
ning om kæretilladelse skal indgives for Procesbevillingsnævnet, og
hvilke kriterier Procesbevillingsnævnet skal lægge vægt på ved vurde-
ringen af, om der skal meddeles kæretilladelse.
4. Justitsministeriet har præciseret, at såfremt fogedretten i forhold til et
betalingspåkrav træffer afgørelse om genoptagelse på baggrund af en
anmodning fra skyldneren, og fordringshaveren har anmodet om, at
retssagsbehandling indledes uden indlevering af stævning, skal sagen
overgå til behandling på domstolenes sagsportal.
5. Lovforslaget indeholder herudover en række øvrige præciseringer og
redaktionelle ændringer.


Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Civilafdelingen
Procesretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
J,nr 40A-VL-37-1 5
Den 06/10-2015
Justitsministeriet har ved brev af 16. september 2015 (Sagsnr. 2015-4000-0187) anmodet
landsretten om en udtalelse om et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov
om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisenng af retsprocessen i borgerlige
sager, oprettelse af en domsdatabase m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke har bemærkninger til udkastet.
Denne udtalelse sendes efter anmodning til ocesretskontorer1ijm.dk.
Med venlig hilsen
B arne Christensen
smdkostervej 21 8800 Vrg Tlf. 9968 80 00 www.vestrelandsretdk
Retsudvalget 2015-16
L 22 Bilag 1
Offentligt
Østre Landsret
Præsidenten
Den 05/10-2015
J.nr. 40A-0L40-15
Init cr
Justitsministeriet
Civilafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til procesretskontoretjm.dk
Justitsministeriet har ved brev af 4. september 2015 (Sagsnr. 2015-4000-0187) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven,
lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige
sager, oprettelse afdomsdatabase m.v.).
Efter drøftelse på plenannøde den 2. oktober 2015 kan jeg meddele, at udkastet ikke giver lands
retten anledning til bemærkninger.
Med venlig hijn..
-
3aYCarlen
Bredgade 59,1260 Knbenbavn K Tlf 99686200 Hjemmeside wwwocs1rebndsreLdk
Fra: Bigler, Jeanie Sølager [JSB@ankl.dkJ
Sendt: 1. oktober 2015 05:20
Til: fProcesretskontoret (951s16)
Emne: Sagsnr. 2015-8000-0187
Ved e-mail af 16. september 2015 (sagsnr. 2015-8000-0187) har Justitsministeriet anmodet om bemærkninger
til et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter
(Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, mjv.).
I den anledning kan jeg oplyse, at udkastet ikke giver Rigsadvokaten anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jeanie Sølager Bigler
Vicestatsadvokat
www.anklagemyndigheden.dk
Ic i
Rigsadvokaten
Kva litetsafdelingen
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Telefon: 72 689000
Ældre Sagen
Justitsministeriet
procesretskontoret@jm.dk
1. oktober 2015
iS L
Ang. høring om digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af
en domsdatabase, mv.
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar, men vil dog bemærke, at
det er en meget kort forlængelse al’ fristen, der er givet som følge af fejlen fra ministe
riets side. Lovforslaget er først modtaget i høring den 22. september 2015, altså 6 dage
efter høringsbrevet er dateret, hvilket giver en høringsfrist på 9 dage i alt.
Ældre Sagen har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Pflotperiode:
Ved indførelse af et digitalt system, som for eksempel en sagsportal, er det helt afgø
rende, at løsningen er tilgængelig og brugervenlig, så den kan bruges af både professi
onelle og privatpersoner. En pilotperiode, hvor systemet tages gradvist i brug, er derfor
en god idé, særligt hvis de erfaringer, der fås i denne periode fx om systemets bruger-
venlighed, bruges konstruktivt til at gøre systemet endnu mere brugervenligt.
I pilotperioden er det også vigtigt, at der indhentes erfaringer med, om der gives til
strækkelig hjælp og vejledning til dem, der henvender sig for at få hjælp til at bruge
systemet eller ønsker en fritagelse.
FritageIse
De nyeste tal fra Danmarks Statistiks undersøgelse om It-anvendelse i befolkningen
2015 viser, at der forsat er ca. 236.000 personer mellem 65-89 år, der aldrig har været
på internettet. Antaget man, at befolkningen over 89 år er digitale i samme grad som
dem mellem 85-89 år, er der omkring 260.000 personer over 65 år, der aldrig har væ
ret på nettet. BLa. derfor er Ældre Sagen optaget al’ digitaliseringen af kommunikatio
nen mellem borgerne og det offentlige samt konsekvenserne heraf for borgere, der ikke
har de fornødne digitale kompetencer.
Ældre Sagen’ Nørregade 49 1165 København IC
Tlf.: 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 . aeldresagen@aetdresagen.dk . www.aeldresagen.dk
Gavebelob til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler Giro 450-5050
Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II
Derfor er det positivt, at der i lovforslaget tages højde for, at der er nogle borgere, for
hvem det ikke er muligt at kommunikere digitalt, og at der forsat er mulighed for en
analog løsning eller hjælp fra personalet i retten til at anvende sagsportalen.
Det fremgår af lovforslaget, at det er en konkret vurdering, om en borger kan blive
fritaget for at bruge den digitale sagsportal. Ældre Sagen har i flere sammenhænge
argumenteret for, at det skal være muligt at få en generel fritagelse, således at hvis
man er fritaget for at anvende Digital Post, så skal man også have mulighed for at va
retage øvrig kommunikation med det offentlige på en anden måde end digitalt Det
ønsker vi fortsat, men det lægges der desværre ikke op til i dette lovforslag. Dog er det
positivt, at en fritagelse for Digital Post er en faktor, der kan tale for en fritagelse for at
bruge sagsportalen, ligesom fritagelsesvurderingen skal ske ud fra borgerens egen be
skrivelse af sit funktionsniveau,
Partsrepræsentation:
Det fremgår af lovbemærkningerne, at den digitale sagsportal forudsætter anvendelse
af personnummer og NemID, og at en part, som har en partsrepræsentant, der er i
stand til at behandle sagen digitalt, ikke vil kunne fritages for kravet om brug af sags-
portalen. Dette må forudsætte, at der i selve den tekniske løsning er mulighed for at
lade sig repræsentere på anden måde end ved at bruge eget NemID.
Ældre Sagen har i mange år efterspurgt muligheder for at lade sig repræsentere digitalt
på de områder, der er blevet gjort obligatorisk digitale i den fællesoffentlige digitalise
ringsstrategi 2011-2015. Det er ikke muligt på alle områder, hvorfor man i stedet hen
vises til at bruge almindelig brevpost, telefon og personligt fremmøde. Dog har det vist
sig, at mange i stedet lader den, der hjælper, låne ens NemID, hvilket ikke er en opti
mal løsning.
Det er vigtigt, at der gives en god vejledning om muligheden for at blive fritaget, få
hjælp af rettens personale til at bruge sagsportalen eller lade sig repræsentere.
Forkyndelse:
Det fremgår af lovbemærkningerne, at det gældende krav om forkyndelse af stævning
og ankestævning fastholdes, hvilket Ældre Sagen synes er positivt.
Ældre Sagen har fået henvendelser fra medlemmer, der har overset Digital Post om
indkaldelse til bilsyn. Det har fået den alvorlige konsekvens, at de via almindelig papir-
post er blevet oplyst om, at de har fået 2 bøder 2.000 kr. på grund af et (utilsigtet)
manglende syn. Det vil kunne få endnu mere alvorlige konsekvenser at overse en un
derretning om processkridt via sagsportalen fx om dato for domsforhandling. Derfor er
det meget vigtigt, at der i forbindelse med forkyndelse af stævning gives en klar infor
mation om brugen af sagsportalen, mulighederne for hjælp og for at blive fritaget for
kravet, samt mulige konsekvenser af at overse vigtig information.
Domsdatabase:
Formålet med at etablere en domsdatabase er blandt andet at skabe mere åbenhed og
øget indsigt i domstolenes afgørelser for både borgere og mere professionelle brugere
Side 2 af 3
såsom Folketinget, advokater mv. Det støtter Ældre Sagen, dog under forudsætning af,
at der sker en tilstrækkelig sikring af de mange personfølsomme oplysninger, der vil
være at finde i “rålageret”, Det er positivt, at der i forbindelse med anonymisering af
sagerne til domsdatabasen skal anlægges et forsigtighedsprincip.
Veni
;agen
Side 3 af 3
Fra: Trineke Borch Jacobsen [TBJ @realkreditforeningen.dk]
Sendt: 1. oktober 2015 10:47
Til: £Procesretskontoret (951s16)
Cc: Majbritt Christensen
Emne: Sagsnr. 2015-4000-0187 - Høring om ændring af retsplejeloven
Justitsministeriet
Att.
Cecilie Maarbjerg Quist
Bjarke Gano
Sagsnr. 2015-4000-0187 - Høring om ændring af retsplejeloven
Der henvises til høringsskrivelse af 16. september 2015, og vedhæftede udkast til ændringer i
RPL, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter.
De forelagte udkast giver ikke anledning til bemærkninger fra Realkreditforeningens side,
udover at vi gerne vil benytte lejligheden til at udtrykke tilfredshed med at der nu sættes gang i
oprettelsen af et domsregister.
Med venlig hilsen
Trineke Borch Jacobsen
tbj@realkreditforeningen.dk
Finanssektorens Hus
Realkreditforeningen
Amaliegade 7
1256 København K
Telefon 3336 1311
fax 3393 0260
maikäirealkreditforeningen.dk
www.realkreditforeninen.dk
Fra: Stig Bertelsen [Stig. Bertelsen@ politiforbundet.dkj
Sendt: 1. oktober 2015 10:50
Til: £Procesretskontoret (951516)
Cc: Dorte H. Larsen
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter, JM j.nr. 2015-4000-0187
Justitsministeriet har ved brev af 16. september 2015 sendt det ovenfor anførte udkast til lovforslag i høring.
Politiforbundet har på det foreliggende — henset til den korte svarfrist — umiddelbart ikke bemærkninger til
udkastet.
På forbundets vegne - og med venlig hilsen
Stig Bertelsen
Sekretariatschef
HO, Andersens Boulevard 38
DK-1553 København V
-
Tlf -p45 3345 5900
Mobil +45 2252 0720
E-rnail !jolijforouoet,dk
PROCES BEVILLING 8 NÆVNET
Deres j.nr. 2015-4000-0187
J. nr. 207 5-19-0027
Den 1. oktober 2015
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager,
oprettelse af en domsdatabase, m.v.)
Justitsministeriet har ved brev af 16. september 2015 til Procesbevillingsnævnet sendt nævnte
lovforslag i høring. I den anledning skal Procesbevillingsnævnet udtale følgende:
Procesbevillingsnævnet kan overordnet tilslutte sig lovforslaget og intentionerne med digitalisering
af retsprocessen i borgerlige sager, som er tidssvarende og tjener til at imødekomme såvel
reffernes som brugernes ønsker og behov for en optimeret kommunikation via en digital plafform,
som sagsportalen vil være.
Domstolsstyrelsen sendte ved brev af 13. august 2014 til bLa. Procesbevillingsnævnet projektet
om udvikling af “Den digitale retsproces” i høring. Procesbevillingsnævnet afgav sit høringssvar
den 23. september 2014. Vi gav dengang udtryk for, at Procesbevillingsnævnet indtager en central
rolle i retssystemet, og at det derfor også bør overvejes, hvorledes Procesbevillingsnævnet
nærmere kunne indtænkes i relation til sagsportalen i grænsefladen mellem appel fra byret til
landsret og fra landsret til Højesteret.
Ved efterfølgende møder mellem Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet blev det over for
nævnet tilkendegivet, at det som følge af projektets økonbmiske og tidsmæssige ramme ikke ville
være muligt i første generation af processen at udvikle en særlig portaladgang for
Procesbevillingsnævnet, men at slutmålet er, at nævnet på et tidspunkt skal integreres på portalen.
Styrelsen tilkendegav desuden, at man ville sørge for ved den første implementering at sikre den
nødvendige adgang til at modtage akter og eventuel andre nødvendige oplysninger via en digital
løsning for Procesbevillingsnævnet til brug for behandling af alle ansøgninger om appeltilladelse til
landsretten og til Højesteret i civile sager.
St Kongensgade 1-3,2. sal - 1264 København K. - Tlf.33 121320
E-m ali: postprocesbeviilingsnaevnet.dk - www.procesbevillingsnaevnet.dk
PROCES BEVILLINGS NÆVNET
Det fremgår da også af de generelle bemærkninger til lovforslaget, side 11, at bl.a.
Procesbevillingsnævnet ikke er omfattet af det nye digitale system, ligesom det videre fremgår side
26, at ansøgninger til Procesbevillingsnævnet ikke kan indleveres over domstolenes sagsportal,
men skal indleveres som hidtil. Det fremgår således ikke af lovforslaget og bemærkningerne hertil,
hvorledes der i øvrigt skal forholdes vedrørende Procesbevillingsnævnets tilgang til akter og alle
øvrige relevante oplysninger og data. Procesbevillingsnævnet afventer fortsat en tilbagemelding fra
Domstolsstyrelsen om, hvilke tiltag der vil blive iværksat med henblik på at sikre
Procesbevillingsnævnets adgang til at modtage akter og alle øvrige relevante data og oplysninger
fra sagsportalen til brug for behandling af ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og til
Højesteret.
Procesbevillingsnævnet har noteret sig, at lovforslaget indeholder to nye regler om
appelbegrænsning — og dermed Procesbevillingsnævnets kompetence — i forslagets § 1, nr. 3,
forslag til affattelse af retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., og forslagets § 4, stk. 5, 2. pkt.
Procesbevillingsnævnet vil få et yderligere — formentlig mindre — antal sager i nævnets afdeling for
appeltilladelser som følge af de to foreslåede regler.
Det fremgår af begge bestemmelsers ordlyd, at afgørelsen “kan ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret.” I de specielle bemærkninger til den
første bestemmelse er der som hjemmel henvist til retsplejelovens § 389 a, mens spørgsmålet slet
ikke er omtalt i de specielle bemærkninger til den anden bestemmelse.
De foreslåede to nye bestemmelser om appelbegrænsning synes at omfatte både byretternes, Sø-
og Handelsrettens og muligt også i visse tilfælde landsrettens afgørelser. Den første bestemmelse
angår afgørelser før sagens anlæg, mens den anden bestemmelse vedrører afgørelser efter
sagens anlæg.
Når det som her er angivet i lovteksten, at appel kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, bør
bestemmelserne om appelbegrænsning i selve lovteksten formuleres og opbygges i tråd med alle
øvrige hjemler for Procesbevillingsnævnets kompetence til at meddele appeltilladelse, således at
kriterier for meddelelse af appeltilladelse og ansøgningsfrist er angivet i ordlyden.
Henvisningen til § 389 a i de specielle bemærkninger til den første bestemmelse forekommer
desuden ikke at være den korrekte eller tilstrækkelige hjemmel henset til, at der efter § 148 a, stk.
4, 2. pkt., er tale om afgørelser før sagens anlæg, at afgørelserne udover af byrefterne kan træffes
af både Sø- og Handelsretten og landsretten, at anvendelsesområdet i øvrigt er forskelligt også i
sammenhæng med bemyndigelsesbestemmelsen i § 148 a, stk. 8, og at de omhandlede kriterier
St. Kongensgade 1-3,2.sal - 1264 København K. - Tlf. 33121320
E-m alI: postprocesbevillingsnaevnetdk - www.procesbevillingsnaevnet.dk
PROCES BEVILLING S NÆVNET
har ikke bemærkninger til de foreslåede nye regler om etablering af en
ikke forekommer at være relevante at anvende ved bedømmelse af, om der skal meddeles
tilladelse efter § 148 a, stk. 4, 2. pkt. Desuden bør bestemmelsen i § 148 a, stk. 4, 1. pkt.,
sammenholdt med 2. pkt., præciseres, således at det fremgår, hvilke typer afgørelser der kræver
Procesbevillingsnævnets tilladelse, nemlig både afgørelser om, at en bruger fritages, og afgørelser
om, at en bruger ikke fritages, jf. herved også præciseringen i de specielle bemærkninger.
De omhandlede regler om appelbegrænsning bør således i givet fald udformes sådan, at
hjemmelsgrundlaget fremgår af selve lovteksten.
Det bemærkes i øvrigt, at der i nævnets afdeling for appeltilladelser er en gennemsnitlig
sagsbehandlingstid på ca. 10 uger.
Procesbevillingsnævnet
domsdatabase.
Hvis der er spørgsmål
Hanne Kjærulff.
Med venlig hilsen
Henrik Waaben
Formand
til dette, er Justitsministeriet velkommen til at kontakte sekretariatschef
Hanne Kjærulff
Sekretariatschef
St. Kongensgade 1-3,2.sal - 1264 København K. - Tit 33121320
E-maii: postprocesbeviiiingsnaevnet.dk - www.procesbevillingsnaevnetdk
DEN DANSKE DOMMERFORENING
Justitsministeriet
Civilafdelingen
Stotsholmsgade 10
1216 København K
Dato 1. oktober2015
Sendt pr mail tiL rQçesretskontoreUamdk
Justitsministeriet harved mail af 24. august 2015 (sagsnr. 2015-4000-0187) amnodet
Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om
ændring afretsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af
retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse afen domsdatabase, m.v.)
Dommerforeningen er repræsenteret såvel i arbejdsgruppen og styregruppen under
Domstolsstyretsen i forbindelse med digitaliseringen afden civile retspleje. En landsdommer har
været formand for og repræsentanter for Dommerforeningen medlemmer afden arbejdsgruppe, hvis
arbejde danner grundlaget for lovforslaget om en domsdastabase.
Forslagene, der muliggør, at den civile retspleje kan overgå til digital behandling ved domstolene,
og at der oprettes en domsdatabase, giver ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Dog skal Dommerforeningen understrege vigtigheden af, at der fremover sikres en tilstrækkelig,
særskilt bevilling til domsdatabasen, idet domstolenes almindelige driftsbevilling ikke kan rumme
udgifterne til driften af en domsdatabase.
Med venljg hilsen
Mikae’ $jöberg
Formanden, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K, tlf. 99 6$ 65 01
mikaelsjoberg@oestrelandsret.dk
HØJESTERET
Den 1. oktober2015
J.nr. HR-2015-01-6
mit
Justitsministeriet
AtL: Henrik Hjort Elmquist
Sendt pr. mail til:
procesretskontoretjm.dk
I brev af24, august 2015 har Justitsministeriet anmodet om en udtalelse vedrørende et udkast til
lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitali
sering afretsproeessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, mv.).
Højesteret har følgende bemærkninger til dele af lovudkastet, som særligt angår Højesteret:
Ifølge bemærkningerne til lovudkastet forventes der at blive behov for, at retterne giver borgere
mulighed for at tilgå deres sager fra en computer i retsbygningen og for at få deres dokumenter
scannet og indlæst på sagen, og retterne skal i den forbindelse yde den nødvendige hjælp og vejled
ning. Hertil bemærkes, at i stort set alle de sager ved Højesteret, som er omfattet af lovudkastet, er
parterne repræsenteret af advokater. Højesteret foreslår derfor, at det bliver indskrevet i bemærk
ningerne til lovforslaget, at der i Højesteret ikke skal opstilles computer og scanner til brugerne, og
at Højesteret alene vejleder telefonisk.
Højesteret vil efter lovudkastet fortsat kunne bestemme, at ekstrakt skal indleveres på papir i et be
stemt antal. I lovudkastet forudsættes det endvidere, at Højesterets nuværende regler om ekstrakter
vil kunne videreføres. Højesteret ønsker, at det også efter en lovændring i overensstemmelse med
lovudkastet skal være muligt at opretholde den nuværende ordning, hvorefter Højesteret modtager
påstandsdokumenter, materialesamling, tidsplan og den indankede dom på papir i et bestemt antal.
Materialesamlinger har ofte stor betydning i de principielle sager, som behandles i Højesteret. Som
anført i bemærkningerne til lovudkastet kan det erfaringsmæssigt være vanskeligt at tilgå komplice
rede og omfangsrige sager på en computerskærm, hvilket også gælder materialesamlinger.
Prins Jørgens Gård 13 121$ København K Tlf.: 33 63 27 50 fax: 33 15 00 10 www.Hoejesteret.dk
-2-
Af bemærkningerne til lovudkastet fremgår det udtrykkeligt, at Den Særlige Klageret ikke er om
fattet af den obligatoriske anvendelse af sagsportalen. Efter retsplejelovens § 49, stk. 8, kan Den
Særlige Klagerets afgørelser i dommerklagesager indbringes for Højesteret ved anke eller kære. Der
bør, eventuelt i bemærkningerne, tages udtrykkelig stilling til, om sådanne appelsager skal behand
les i sagsportalen eller som hidtil i papirform.
Lovudkastet indeholder en række forholdsvis brede bemyndigelser til Domstolsstyrelsen, herunder
en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af sagsportalen. Højesteret foreslår,
at det i lovteksten eller bemærkningerne tilføjes, at reglerne fastsættes efter forhandling med ret
terne.
Med venlig hilsen
Fra: Kirsten Fly Malling [kfm@sdu.dkJ
Sendt: 30. september 2015 13:09
Til: fProcesretskontoret (951s16)
Cc: Henrik Dam; Bjarne Graabech Sørensen; Karen Heebøll; Jørgen Schou; Annette
Schmidt; Lone Wichmann; journal mailbox
Emne: HØring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige
sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)
Justitsministeriet, Procesretskontoret
Justitsministeriets sagsnr. 2015-4000-0187.
Syddansk Universitets j.nr. 15/56666.
SDU har ingen bemærkninger til ovenstående udkast.
På rektors vegne
3ørgen Schou
Sekretariatschef, Rektorsekretariatet
Tlf, 6550 1040
Mobil 6011 1040
Fax 6550 1090
E-mail j@çjç
Web htto://www.sdu.dk/ansat/is
Adr. Campusvej 55, 5230 Odense M
Campusvej 55 5230 Odense M . T’f. 6550 1000 . www.sdu.dk
Sø- og Handelsretten
Retspræsidenten
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
30. september 2015
procesretskontoretjm.dk
Horing — over udkast til forslag om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyretsen og
lov om retsafgifter (Digitatisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en
domsdatabase, mv.)
Ved e- mail af24. august 2015 har Justitsministeriet bedt om Sø- og Handeisrettens bemærk
ninger til ovennævnte lovforslag.
Sø- og Handelsretten har ikke generelle bemærkninger til lovforslaget, men bemærker særligt
om forslagets § 14$a (etablering af en digital portal til behandling al’civile sager), at retten kan
tilslutte sig, at også sagsbehandlingen ved Sø- og Handelsretten digitaliseres.
Det er dog en ufravigelig forudsætning for Sø- og Handeisreftens tilslutning til lovforslagets §
148a, at sagsportalen indrettes således, at sagsøgere i civile sager og forbudssager som det frste
egentlige sagsskridt fr lejlighed til at vælge mellem sagsanlæg i den stedligt kompetente byret
og den landsdækkende Sø- og Handelsret i sager, som er omfattede afretsplejeloven § 225 og
15, stk.2, nr. i -3.
Retsplejelovens systematik forudsætter, at sagsøger som det første forholder sig til den saglige
kompetence. Er den sagligt kompetente ret en byret, skal sagsøger herefter forholde sig til byret
tens stedlige kompetence. Denne problemstilling opstår ikke i sager, hvor Sø- og Handelsretten
har den saglige kompetence, idet Sø- og Handelsretten har Landsdækkende stedlig kompetence.
Amaliegade 35,2. sal. 1256 København K. Email: post@shretdk Tlf +4599684600
-2-
Justitsministeriets opmærksomhed henledes endvidere på, at Sø- og Handelsretten har enekom
petence til at behandle de i retsplejelovens § 225, stk. 1, og § 15, stk. 2, nr. 2 og 3 omhandlede
sager om EF-varemærker og Ef-design samt sager om overtrædelse af fællesskabsretten for så
vidt angår udbud i offshore-sektoren. Såfremt portalen indrettes, således at sådanne sager kan
anlægges ved byret - eller automatisk henvises til en byret — vil dette repræsentere et åbenbart
brud på fællesskabsretten, idet det herved bemærkes, at fællesskabsrettens effektivitetsprincip
betyder, at nationale regler (eller et lovhjemlet obligatorisk system som JFS Civil) ikke må gøre
udøvelsen afde rettigheder, der flyder af fællesskabsretten, uforholdsmæssigt vanskelig.
Herudover har Sø- og Handelsretten efter retsplejelovens § 15, stk. 2, enekompetence til at be
handle sager om begrænsningsfonde, og sager om skade forvoldt af bunkerolie samt visse andre
sager efter sølovens kapitel 9a-12 og endelig enekompetence efter patentlovens § 50 og brugs
modellovens § 46 til at udstede tvangslicenser, og det vil være et brud på såvel retsplejeloven
som national speciallovgivning, såfremt portalen muliggør, at disse sager kan anlægges ved by
ret.
for så vidt angår de sager, som er omhandlet i retsplejelovens § 225, stk. 2, og § 15, stk. 2, nr. 1,
er såvel Sø- og Handelsretten som byretteme kompetente. Sø- og Handelsrettens kompetence er
dog primær i forhold til byrettemes, idet enhver part kan kræve, at en ved byret anlagt sag hen
vises til Sø- og Handelsretten. Dette understøtter synspunktet om, at det for brugerne er helt af
gørende, at valget af saglig kompetence i portalen sker før valget af stedlig kompetence, og på
en sådan måde, at byretteme ikke indbiandes i sagsbehandlingen, når sagsøger ønsker sagen
anlagt ved Sø- og Handelsretten.
for så vidt angår retsplejelovens regler om stedlig kompetence går Sø- og Handelsretten ud fra,
at portalen indrettes således, at de sager, der er omhandlet i retsplejelovens § 15, stk. 2, nr. 5,
ikke kan anlægges ved andre retter end Sø- og Handelsretten.
Sø- og Handelsretten skal anmode om, at de betragtninger om § 14$a, der er indeholdt i dette
høringssvar, kommer til udtryk i lovforslagets bemærkninger.
retspræsident
Amaliegade 35,2. sal, t256 Knbenhavn K. Email: post@shret.dk TIL +4599 684600
TEKNIQ
N5TACCATøRRNS ORGANtSATION
Justitsministeriet TEKNIQ
Proceskontoret Paul Bergses Vej 6
2600 Glostrup
Telefon 4343 6000
Telefax 4343 2103
telcniq@tekniq.dk
wwwtekniqdk
E-mail: proceskontoret@im.dk 29. september 2015
RefPMS
Vedr.: Høring — sagsnr. 2015-4000-0187, udkast til ændring af Retspleie- pms@tekniq.dk
b Dir 77411567
TEKNIQ har med tak modtaget Justitsministeriets høringsskrivelse af den
16. september 2015 om ændringer til Retsplejeloven.
Side 1/2
Det fremgår af lovforslagets nr. 6, at den nugætdende § 153, stk. 1, op
hæves, og i stedet indsættes følgende formulering:
“I borgerlige sager skal stævning og ankestævning forkyndes.
øvrige processuelle meddelelser, processkrifter og andre do
kumenter skal gøres tilgængelige for sagens patter på dom
stolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 1, medmindre andet er
bestemt ved lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For parter omfattet af § 148 b, stk. 2, skal processuel
le meddelelser forkyndes, medmindre andet er bestemt ved
lov.”
I henhold til den nugældende Forbrugerklageloven, jf. lbkg. nr. 1095 2010,
§ 4, skal Forbrugerklagenævnets og godkendte, private klage- eller anke
nævns afgørelser forkyndes for den erhvervsdrivende, hvis forbrugeren har
fået helt eller delvis medhold, samt at den erhvervsdrivende skal i forbin
delse med forkyndelsen have oplysning om indholdet af afgørelsen, jf. § 4
a-4 c.
Forkyndelsen af afgøreteen skal ske i overensstemmelse med reglerne her
om I retsplejelovens kapitel 17.
TKNJQ m Co a ejdsver- o CshocrgerdsC&too med ekrdske sodatorsvksonisoder som nmdiemmm
TEKNIQ
INTALCATøRERN5 ORGANSATON
Ëorbrugerklageloven ændres pt. den 1. oktober 2015; men det har ikke en
indhoidsmæssig betydning i forhold til kravet om forkyndelse af afgørelser, Ref PMS
• .
pms@teknlq.dk
jf. det kommende kapitel 8. Dir 77411567
TEKNIQ finder, at lovforslaget til § 153 med formuleringen, at “... stævning
og ankestævning . .“ skal forkyndes, mens alle øvrige processuelle med
delelser og dokumenter skal gøres tilgængelige for sagens parter p dom- Side 2/2
stolenes sagsportal, kan skabe en tvivl om, hvorvidt en ankenævnskendel
se skal sidestilles med “øvrige processuelle meddelelser og dokumenter”,
der alene gøres tilgængelige, eller om ankenævnskendelser skal holdes ude
fra retternes sagsportal, fordi man skal følge sidste led i lovforslagets, jf. §
153, stk. 1, jf. § 148 a.
Kommentarerne til § 148 a anfører, at straffesager, fogedsager, tinglys
ning, en række skiftesager kæresager med videre, jf. forslagets kommen
tarer p. 26 if., ikke er omfattet af sagsportalen. Men det er ikke klart an
ført, at forkyndelse af ankenævnsafgørelser også skal holdes ude fra sags-
portalen. Dette ønskes præciseret i kommentarerne.
Det er af afgørende betydning for TEKNIQ, at de pågældende ankenævns
afgørelser i overensstemmelse med den gældende praksis blot kan frem
sendes til de respektive byretter med anmodning om forkyndelse ved en
stævningsmand for den erhvervsdrivende, jf. Rpl. § 155, og således at dis
se ankenævnskendelser ikke sidestilles med processuelle meddelelser, der
blot er tilgængelige.
I øvrigt giver forslaget ikke anledning til kommentarer.
Meinecke-Søes
TEKMQ er en arbejdsgiver- og branheorganisation med tekniske hstaflationsvrksomheder som medlemmer
Justitsministeriet
Slotsholmsgadc 10-12
1216 København K
pf0ÇkQflLQtÇtjZft,fLk
DANSKE
ADVOKATER
29. september 2015
Vedrørende: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov
om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retspro
cessen i borgerlige sager, oprettelse af domsdatabase m.v.).
i. Indledning
Justitsministeriet har den 24. august 2015 Cj.nr. 2015-4000-0187) sendt udkast til
forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om
retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en doms
database, m.v.) i høring.
Lovforslaget går ud påat indføre hjemmel til at stille krav om, at retten og parterne i
borgerlige retssager gradvist fra begyndelsen af 2016 skal anvende et digitalt sagsbe
handlingssystem (en sagsportal på internettet) ved anlæggelse og behandling af rets
sager.
Det foreslås endvidere med lovforslaget, at der gennemføres de lovændringer, som er
nødvendige for at oprette en digital domsdatabase med det formål at gøre domme
offentligt tilgængelige og gratis for enhver.
Udkastet har været behandlet i en række af Danske Advokaters fagudvalg.
Nedenfor under pkt. 2 er der nogle overordnede bemærkninger. I fortsættelse heraf
indeholder pkt. 3 Danske Advokaters bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Danske Advokaters bemærkninger vedrørende domsdatabasen er gengivet under
pkt. 4.
2. Overordnede bemærkninger
Danske Advokater har overordnet set tilsluttet sig målsætningen om, at domstolene
og domstolenes brugere får mulighed for at behandle civile sager digitalt.
Domstolsstyrelsen har i forlængelse af Danmarks Domstoles digitaliseringsstrategi
for 2014-19 iværksat projektet Den digitale retsproces — Civil, der har til formål at
give domstolene og domstolenes brugere mulighed for at behandle alle civile sager
digitalt.
Danske Advokater har været og er i fortsat dialog med Domstolsstyrelsen om projek
tet Den digitale Retsproces - Civil. Der er i den forbindelse peget på vigtigheden af, at
man har et klart slutbrugerperspektiv, så det sikres, at de digitale løsninger kan
håndteres på en hensigtsmæssig måde for både domstolene og brugerne, så alle par
ter vil opleve fordele ved et nyt digitalt system.
Sidste år besluttede Domstolsstyrelsens bestyrelse, at der skal etableres en domsda
tabase. Derfor nedsatte styrelsen en arbejdsgruppe, der skulle komme med konkrete
anbefalinger til sådan en database. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i foråret i år
med en rapport. Under arbejdet med rapport og anbefalinger har arbejdsgruppen
modtaget bidrag fra en meget bredt sammensat referencegruppe, herunder med del
tagelse af Danske Advokater, der er kommet med forslag og ønsker til den kommen
de domsdatabase. Domsdatabasen skal spille sammen med de nye sagsbehandlings
systemer.
Danske Advokater har gennem længere tid haft et ønske om etablering af en domsda
tabase, og det har været sat hjt på den politiske dagsorden fra vores side.
På den baggrund er Danske Advokater grundlæggende af den opfattelse, at forslage
ne om at indføre en sagsportal og en domsdatabase er positive og hensigtsmæssige.
3. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser vedrørende sagsportalen
Ad §1, nr.3 ( 148 a)
Det foreslås, at alle borgerlige retssager og sager om optagelse afbevis vedrørende
borgerlige krav skal anlægges og behandles på en digital sagsportal.
Danske Advokater bemærker, at man forudsætter, at indgangen til sagsportalen ind
rettes teknisk, så der tages behørigt højde for den måde, retsplejelovens regler om
saglig kompetence er indrettet på,jf. retsplejelovens § 225 og 15, stk. 2, nr. 1-3.
Forslaget til bestemmelsen i retsplejelovens § 148 a, stk. 8, indeholder en bemyndi
gelsesbestemmelse, hvorefterjustitsministeren kan fastsætte regler om, at betalings
påkrav, jf. kapitel a, kære afafgørelser, som træffes alTinglysningsretten og fo
gedretten, og kære alafgørelser, som træffes afskifteretten i andre sager end de, der
efter dødsbosldftelovens § 98, ægtefællesltiftelovens §2, stk. 4, og konkurslovens
§ 243 behandles efter den borgerlige retspleje, skal indleveres og behandles på dom
stolenes sagsportal. Det fremgår afbemærkningerne til bestemmelsen, at bemyndi
gelsen forudsættes anvendt, når det tekniske og praktiske grundlag for at inddrage
disse sager på domstolenes sagsportal er til stede.
Efter Danske Advokaters opfattelse bør det overvejes at fastsætte sådanne regler ved
lov og ikke ved en bekendtgørelse.
215
Ad §1, nr.4 ( 14$b)
Hvis retten i en sag har truffet afgørelse om, at en part er fritaget for at anvende
domstolens sagsportal, bør det efter Danske Advokaters opfattelse også være retten,
som sender processkrifter m.v. til den pågældende part.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at den foreslåede affattelse af § 148 b, stk. 2, indeholder
en hjemmel til, at retten i den enkelte sag kan pålægge andre parter i sagen at sende
processkrifter m.v. til en part, som er fritaget for at anvende domstolens sagsportal.
En sådan hjemmel vil kunne medføre, at det i nogle retssager vil være retten, som
skal sende processkrifter m.v. til den part, som er fritaget for at anvende domstolens
sagsportal, mens det i andre sager vil være parterne, som skal sende processkrifter
m.v. til den pågældende part.
Det vil navnlig for advokater, som ofte på samme tid behandler flere retssager og ved
flere retter, være uhensigtsmæssigt, hvis det i nogle af sagerne vil være retten, som
skal sende processkrifter m.v. til den part, som er fritaget for at anvende domstolens
sagsportal, mens det i andre sager vil være parterne, som skal sende processkrifter
m.v. til den pågældende part.
Ad §1, nr. $ ( 197)
I bemærkningerne til forslaget til ændring af § 197, stk. 1, er det anført, at retten vil
kunne give en skønsmand adgang til anmodningen om syn og skøn og skønstemaet
på sagsportalen.
Danske Advokater går ud fra, at dette blot er nogle af de dokumenter på sagsporta
len, som retten skal kunne give skønsmanden adgang til, idet skønsmandens adgang
til dokumenter på sagsportalen må omfatte alle de dokumenter, som vil være rele
vante for skønsmanden.
Ad §1, .11 ( 348)
I bemærkningerne til forslaget til ændring af§ 348, stk. 2, nr.3, er det anført, at den
korte beskrivelse af sagen, som sagsøger i henhold til lovforslaget skal anføre i stæv
ningen, vil lette rettens umiddelbare tilgang til den digitale sag og kan blive genan
vendt og indfiettet i rettens produkter, f.eks. i forbindelse med udeblivelsesdom,
erkendelsesdom, proceduredom og retslister. Den korte beskrivelse af sagen vil også
blive anvendt i forbindelse med overførelse af domme til domsdatabasen.
Hvis den korte beskrivelse af sagen skal anvendes til disse formål, er det afvæsentlig
betydning, at retten løbende — under hensyntagen til sagsagtes beskrivelse afsagen
og de processkrifter m.v., derbliver fremlagt efter fremlæggelsen afstævningen —
tilretter den korte beskrivelse af sagen på sagsportalen, jf. også bemærkningerne i
lovforslaget til nyaffattelse af § 148 a.
Ad §1, nr.21 og 22 ( 257 og § 360)
Danske Advokater er enig i, at det er hensigtsmæssigt også af miljømæssige årsa
ger, jf. pkt. 6 under de almindelige bemærkninger til lovforslaget — at ekstrakten
ligesom sagens øvrige dokumenter skal sendes til sagsportalen.
3)5
Derimod er det uhensigtsmæssigt, at retten i enkelte sager skal kunne bestemme, at
ekstrakten tillige skal sendes til retten i papirform, jf. forslaget til nyaffattelse af
stk.5.
Dette vil således medføre, at en advokat i nogle sager alene skal fremsende ekatrak
ten til sagsportalen, mens advokaten i andre sager tillige skal fremsende ekstrakten
til retten i papirform.
At undgå uhensigtsmæssigheden ved en sådan ordning må veje tungere end hensynet
til, at retterne ikke skal afholde udgifterne til at udskrive ekstrakten i de sager, hvor
retten undtagelsesvist selv ønsker at få udskrevet ekstrakten i papirform.
Hertil kommer, at hensynet til, at retterne ikke skal afholde udgifterne til at udskrive
ekstrakten i de sager, hvor retten selv undtagelsesvist ønsker at få udskrevet ekstrak
ten i papirform, efter Danske Advokaters opfattelse ikke berettiger, at det skal tillæg
ges udeblivelsesvirkning, hvis en part, som rettidigt har fremsendt ekstrakten til
sagsportalen, ikke samtidigt har fremsendt ekstrakten til retten i papirform, således
som det er anført i forslaget til ændring af § 360, stk. 5.
Hvis retten skal kunne bestemme, at ekstrakten tillige skal sendes til retten i papir-
form, bør en manglende overholdelse herafikke kunne tillægges udeblivelsesvirk
ning, hvis parten reuidigt har fremsendt ekstrakten til sagsportalen.
Ad § i, nr.31 og 33 ( 385 og § 386)
Der henvises til bemærkningerne oven for til § 1, nr.21 og 22.
Ad §1, ( 385)
Det foreslås at indføre en bemyndigelse, som gælder for både Højesteret og for lands-
retterne, til, at retspræsidenten efter forhandling med Advokatrådet kan fastsætte
regler om udformning af ekstrakter.
Det bemærkes, at det forudsættes, at Danske Advokater som brancheforening for
advokatvirksomhederne også vil blive inddraget i sådanne forhandlinger. Det vil efter
Danske Advokaters opfattelse være naturligt og rigtigt, at delle fremgår afretspleje
lovens bestemmelse herom.
Ad §4 (ikrafttræden)
Det fremgår aflovudkastets §, stk. 1, at loven træder i kraft den i. januar 2016.
Endvidere fremgår det afbemærimingerne til den foreslåede bestemmelse, at dom
stolenes sagsportal tages i brug successivt aflandets domstole. I en pilotperiode, som
vil løbe fra primo 2016, vil sagsbehandlingssystemet alene være i brug ved Retten i
Horsens og Vestre Landsret. Efter denne piotperiode vil sagsbehandlingssystemet i
følge bemærkningerne forventeligt i løbet af nogle måneder være udbredt til landets
øvrige domstole. Det forventes, at alle landets domstole vil være i stand til at behand
le sager digitak fra omkring den i. januar 2017. Det indebærer, at det indtil da kun vil
være muligt på domstolenes sagsportal at anlægge og behandle sager ved de retter,
der har taget det digitale sagsbehandlingssystem i brug.
415
Danske Advokater er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at sagsportalsystemet indled
ningsvist i en pilotperiode alene vil være i brug ved to retter, og at det er hensigts
mæssigt, at dette sker ved både en byret og en landsret.
Danske Advokater er også ud fra en implementeringstanke enig i, at der er en række
hensyn, der taler for en sådan løbende implementering ved retterne. Den efterføl
gende successive implementering ved de øvrige retter, der vil indebære, at sagsporta
len i en p.t. uvis periode anvendes ved nogle retter og ikke ved andre retter, vil dog
kunne rejse nogle spørgsmål.
Det fremgår i den forbindelse af den foreslåede bestemmelse i § 349, stk. i, at det
skal medføre afvisning, hvis stævning ikke fremsendes til sagsportalen, men blot
fremsendes tit retten. I bemærkningerne til denne bestemmelse er det anført, at mu
ligheden for i medfør afbestemmelsen i § 349, stk. 2, at give sagssøgeren en frist for
at anlægge sagen på sagsportalen med den virkning, at sagen i relation til forældelse
m.m. anses for at være anlagt allerede, da stævningen blev fremsendt til retten uden
anvendelse af sagsportalen, normalt ikke bør kunne anvendes, hvis sagsøgeren er
repræsenteret afadvokat.
Den foreslåede successive implementering vil navnlig medføre et behov for, at der i
overgangsperioden fra retternes side gøres en særlig informationsindsats, ligesom
der efter Danske Advokaters opfattelse bør tages højde for dette f.eks. ved retternes
administration afbestemmelsen i § 349, stk. 2.
Danske Advokater indgår gerne i en tæt dialog med Domstolsstyrelsen om den kom
munikation, som skal forberede brugerne afsystemet på at bruge den nye sagsportal.
4. Særligt om domsdatabascn
Som anført ovenfor hilser Danske Advokater etableringen af en domsdatabase vel
kommen.
Særligt med hensyn til de foreslåede bestemmelser om domsdatabasen bemærkes, at
det efter Danske Advokaters opfattelse ville have været naturligt og hensigtsmæssigt,
at også i hvert fald visse kendelser havde været medtaget i den kommende domsda
tabase. Danske Advokater foreslår på den baggrund, at domsdatabasen på sigt
kommer til tillige at indeholde kendelser i et vist omfang.
adm. direktør
5,5
Fra: Steffen Pihlblad [spi@voldgiftsinstituttet.dk]
Sendt: 28. september 2015 21:36
Til: £Procesretskontoret (951s16)
Emne: K-2378 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter
Voldgiftsinstituttet har modtaget ovennævnte udkast til høring og skal i den anledning bemærke følgende:
I henhold til voldgiftsloven har domstolene nogle support- og kontrolfunktioner i forhold til voldgiftsprocessen og
voldgiftsrettens afgørelser. Det drejer sig bl.a. om anmodninger efter voldgiftslovens § 13, stk. 3, 1. pkt., § 14,
stk. 1,2. pkt., § 16, stk. 3,2. pkt., § 27, stk. 1, og § 34, stk. 3.
I internationale voldgiftssager, der foregår her i landet, medvirker ofte partsrepræsentanter, som ikke har nogen
tilknytning til Danmark (eller EU). Der bør ikke i sådanne sager, som f.eks. via de ovennævnte bestemmelser i
voldgiftsloven indbringes for danske domstole, stilles krav om anvendelsen af den digitale sagsportal, idet de
anførte partsrepræsentanter sædvanligvis ikke vil have mulighed for at tilgå portalen.
Instituttet skal i den anledning opfordre til, at internationale voldgiftssager omtales i lovforslagets bemærkninger
som et eksempel på en sagskategori, der normalt indeholder sådanne særlige forhold, som indebærer, at sagen
ikke skal behandles på sagsportalen.
Med venlig hilsen / Yours sincerely,
Steffen PIHLBLAD
Kronprinsessegade 28, 3rd Floor
DK-1306 Copenhagen K
CVR 13 54 29 37
Tel. + 45 7026 5013
Direct + 45 3396 9705
Mobile + 45 21636698
E-mail offlce@danisharbitration.dk
Web. www.Uanisharbitration.dk
This e-mail may contain confidential and/or privileged information. If you
are not the intended recipient tor have received this e-mail in error)
please notify the sender immediately and destroy this e-mail. If you are
flot the intended recipient, you must not forward this message or any
attachment or disciose the contents to any other person.
Fra: Sven Petersen [svp@danskerhverv.dk]
Sendt: 25. september 2015 11:08
Til: £Procesretskontoret f951s16); Nicolai Holm Larsen
Cc: Lotte Holmstrup
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven m.v. (Deres
sagsnr. 2015-4000-0187)
Tak for det fremsendte høringsmateriale
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv kan tilslutte sig initiativet og vi har noteret os, at lovforslaget ifølge Justitsministeriet ikke ser ud
til at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Specifikke bemærkninger
Det er et hovedanliggende for Dansk Erhverv, at Sø og Handelsretten bevares som en velftmgerende domstol for
erhvervslivet. Dette kan kun sikres ved, at retten har et vist flow af sager. Vi skal derfor ikke undlade at gøre
opmærksom på, at vi er bekymrede for, hvordan lovforslagets § 148.a kommer til at udmønte sig i praksis. Det
er af afgørende betydning, at den i lovforslaget omhandlede portal i sin opbygning afspejler at Sø- og
Handelsretten er enekompetent i rets — og forbudssager om EU varemærker og EU design. Det er endvidere
yderst vigtigt, at indgangen til portalen reflekterer, at sagsøgere i civile sager og forbudssager, når portalen
åbner, præsenteres for et reelt og frit valg mellem sagsanlæg i den stedligt kompetente byret og den
landsdækkende Sø- og Handelsret i de sager, som er omfattet af retsplejelovens § 225 og de forbudssager som
efter retsplejelovens § 15, stk. 2, nr. 1-3 kan anlægges i Sø- og Handelsretten således at systemet er helt neutralt i
forhold til byretternes og Sø- og Handelsrettens alternative kompetencer. Disse betragtninger bør afspejles i
lovforslagets bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sven Petersen
Erhvervsjuridisk fagchef advokat, LLM
MOBIL: +45 4098 4171
DIREKTE: +45 3374 6109
NSKERHVERVDK
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv, Vi repræsenterer 17000 virksomheder og
100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service.
DANSK ERHVERV 7. +45 3374 6000
BØRSEN
DK-1217 KØBENHAVN K CVR NR. 43232010
WWWDANSKERHVERV.DK INF0ØpANSKERHVERv,DK
Fra: Sara Elben Hertig [saeh@nanoq.gl]
Sendt: 24. september 2015 17:56
Til: Justitsministeriet
Emne: Vedr. Lovforslag om ændring af retsplejeloven, Domstolsstyrelsen og retsafgifter,
sagsnr. 2015-4000-0187 (Nanoq - ID nr.: 1225126)
Vedhæftede filer: Høringsbrev, Grønland.pdf; Lovforslag.pdf
Til rette vedkommende
Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet har modtaget anmodningen om bemærkninger til høring af
lovforslag om ændring af retsplejeloven, Domstolsstyrelsen og retsafgifter. Departementet for Natur, Miljø og
Justitsområdet har ingen bemærkninger til forslaget, men vil opfordre til, at Grønland tænkes ind i projekter som
disse.
lnussiarnersumik lnuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Best regards
Sara Elben Hertig
Fuldmægtigi
Fuldmægtig
Head of Section
Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet
Ministry of Nature, Environment and Justice
P.O. Box 1614 . 3900 Nuuk
Oq./TeL: +299 34 60 18
saehnanog.gl
www.naalakkersuisut.ql
Til: Officiel post til Departementet for Miljø og Natur (EjANriano.l
Fra: Troels Holm Vestergaard
Titel: Høring vedr. Lovforslag om ædring af retsplejeloven, Domstolsstyrelsen og retsafgifter
E-mailtitel: Vs: Lovforslag - høringsbrev
Sendt: 14-09-2015 09:35:12
Advokatrådet ADVOKATfl
SAMFUNDET
Justitsministeriet KRONPRINSESSEOADE 2
Slotsholmsgade 10 1306 ICØBENHAVN IC
TLF. 33 96 97 98
1216 København K DATO 23 september 2015
SAGSNR 2015 -2940
IDNR 365353
pçretskontoretim4k
Honng - over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i
borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, mv)
Ved e-mail af 24. august 2015 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Lovforslaget har dels til formål at indføre hjemmel til at stille krav om, at retten og
parterne i borgerlige retssager gradvist fra begyndelsen af 2016 skal anvende en
sagsportal på intemettet ved anlæggelse og behandling af retssageme. Dette skal ske
for at effektivisere behandlingen af sager i den borgerlige retspleje ved at sikre en
bedre ressourceudnyttelse samtidig med, at parterne og øvrige aktører i sagerne
oplever en bedre service. Desuden har lovforslaget til formål at gennemføre de
ændringer, der er nødvendige for at oprette en digital domsdatabase med det formål,
gratis, at gøre domme offentligt tilgængelige for enhver. Etableringen af
domsdatabasen forudsættes at skabe mere åbenhed og øget indsigt i domstolenes
afgørelser for både borgere og mere professionelle brugere.
Advokatrådet hilser generelt forslagene velkomne med følgende supplerende
bemærkninger
1. Digitalisenng Sf retsprocessea
Baseret på de foreliggende erfaringer fra andre områder, som er blevet digitaliseret,
skulle en digitalisering af retsprocessen føre til en enklere, hurtigere og billigere
behandling af borgerlige sager. Advokatrådet støtter derfor generelt en digitalisering
af retsprocessen.
samfun&Jadvokatsamfitadetdk
www,advokatsamfundet.dk
Advokatrådet ADVOKATfl
SAMFUNDW]
11. Meddelelse af domme og kendelser til parterne
I medfr af lovforslagets pkt 9 foreslås retsplejelovens § 219, stk 6, ændret, således
at retten skal gøre domme og kendelser tilgængelige for parterne på domstolenes
sagsportal. Advokatrådet støtter generelt dette, men finder det særdeles vigtigt, at
domme og kendelser gøres tilgængelige for sagens parter og disses advokater på
sagsportalen straks efter deres afsigelse. Hvis ikke de er det, vil det kunne komme
parterne til skade, idet en forsinkelse kan have alvorlige følger, hvis en part ønsker at
anke en dom eller kære en kendelse. Anke eller kære forudsætter, at parten får
tilstrækkelig tid til at gennemgå afgørelsens præmisser for at kunne afgøre, om
parten finder det fordelagtigt at anke eller kære afgørelsen.
Endvidere mener Advokatrådet, at i tilfælde, hvor sagsportalen måtte være ude af
drift, bør retterne straks fremsende afgørelsen digitalt til parterne, på samme vis som
det på nuværende tidspunkt gøres efter § 219, stk. 6, således at modtagelsen heraf
ikke bliver unødigt forsinket.
1.2. Se- og Randeisreftens kompetence
Det forudsættes, at indgangen til portalen indrettes på en sådan måde, at sagsøgere i
civile sager og forbudssager som det første sagsskridt fr et valg mellem sagsanlæg i
den stedligt kompetente byret og den landsdækkende Sø- og Handelsret i de sager,
som er omfattet af retsplejelovens § 225, og de forbudssager som efter
retsplejelovens § 15, stk. 2, nr. 1-3, kan anlægges i Sø- og Handelsretten.
Lovforslagets bemærkninger til § 14$ a bør tage højde herfor.
13. Anvendelsen af § 148, stk. 6
Advokatrådet finder det desuden nødvendigt, at der sikres en lempelig administration
af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 14$ a, stk. 6, hvorefter
retspræsidenten ved særlige forhold kan beslutte, at rettens sager i en nærmere
afgrænset periode ikke skal behandles på sagsportalen. Det er afgørende, at det vil
være muligt at indsende og modtage processkrifter mv. i samme omfang som normalt
i forbindelse med systemnedbrud.
1.4. Fritagelse for anvendelse af sagsportalen og vejledning
Advokatrådet mener tilsvarende, at der bør sikres en lempelig administration af den
foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 142 a, stk, 4, hvorefter retten under
særlige forhold kan fritage en part fra at anvende sagsportalen. Det er afgørende, at
ingen afskæres fra adgang til domstolene, og det må derfor være påkrævet, at der
sker en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, navnlig i forhold til selvmødende.
samfirnd@advokatsamfundct.dk
www,advokatsamfundet.dk
2
Advokatrådet ADVOKATr
SAMFUNDE’
I forlængelse heraf er det vigtigt, at domstolene yder en omfangsrig og forståelig
vejledning for de borgere, der har brug for det, herunder dem, som konkret ikke kan
fritages for anvendelse afsagsportalen.
1.5. Tilpasning af sagsportalen til alle akterer
Advokatrådet har ydermere en generel betænkelighed ved lovforslaget, idet en
digitalisering af retsprocessen ikke bør gøre retsprocessen mere administrativ
byrdeflild for de andre aktører ved domstolene end domstolene selv. En øget
administrativ byrde på særligt advokatsektoren vil medføre sagsomkostninger. Det er
derfor ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning vigtigt, at sagsportalen ikke er
mere administrativt byrdefyld (tidskrævende) end det nuværende system.
På denne baggrund mener Advokatrådet, at såfremt systemet bliver udformet
komplekst, fordi det skal favne stort set samtlige sagstyper, vil det være bedre,
såfremt systemet undlader at omfavne de mere sjældne og nicheprægede sagstyper,
hvis dette kan nedsætte systemets kompleksitet. Advokatrådet fmder det således
bedre, hvis nogle af de mindre typiske sagstyper undtages i medfør af en
bestemmelse svarende til den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 148 a, stk.
2.
1.6. Anvendelse af frigjorte ressourcer
Slutteligt er det ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning helt afgørende for
Advokatrådet, at de ressourcer, der forventes at måtte blive frigjort ved en
digitalisering af retsprocessen, forbliver i domstolssystemet og dermed ikke allokeres
til andre dele af den offentlige sektor.
2. Oprettelse af en domsdatabase
Der er efter Advokatrådets opfattelse mange retssikkerhedsmæssige fordele
forbundet mcd en offentligt tilgængelig domsdatabase. En domsdatabase vil både
medføre, at alle vil være bedre i stand til at orientere sig i, hvad der er gældende ret,
og dermed hvordan deres retsstilling er, samt bidrage til en bedre processuel
ligestilling, da alle vil have samme adgang til relevant retspraksis uanset økonomiske
midler. Baseret på dette, og på de positive erfaringer med oprettelse af
domsdatabaser man har indhestet i bl.a. Finland, Norge, Sverige og Tyskland, støtter
Advokatrådet generelt forslaget om oprettelse af en domsdatabase. Advokatrådet kan
dog være tvivlende overfor, om der er tiLført tilstrækkelige med ressourcer til
opgaven.
Advokatrådet finder, at man med fordel kunne klargøre, hvilke domme der skal indgå
i databasen. Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede
bestemmelse i domstolsstyrelseslovens § 9 a, at domsdatabasen i første omgang skal
indeholde alle borgerlige domme fra “... Højesteret, Østre og Vestre Landsret samt
Sø og Handelsretten, uanset sagstypen, inklusiv underliggende byretsdomme.
samfundadvokatsamfundct dk
www.advokatsamfirndetdk
3
Advokatrådet ADVOKATfl
SAMFUNDE9
Desuden offentliggøres byretsdornme i borgerlige sager, hvor der ikke ankes ...“ På
denne baggrund forekommer det således, at samtlige domme i sædvanlige borgerlige
sager skal offentliggøres, hvorfor det virker besynderligt, at man i de specielle
bemærkninger taler om “begrænsninger i, hvilke borgerlige domme der i første
omgang skal offentliggøres ..
Det er for Advokatrådet afgørende, at domsdatabasen ikke bliver uoverskuelig eller
besværlig at anvende — hverken for advokater eller den brede befolkning. Hvis det
bliver alt for besværligt at orientere sig i databasen, mens det på samme tid fra
domstolenes side forventes, at man har gjort det, risikerer domsdatabasen ikke at
forbedre, men derimod forværre retssikkerheden. På baggrund af den ovennævnte,
meget brede, afgrænsning, forekommer frygten herfor reel, da mængden af domme
vil være meget stor. Det er i denne forbindelse også vigtigt, at der konkret tages
stilling til den enkelte doms såkaldte metadata, således at de afspejler de væsentligste
aspekter afdommene, og dermed gør søgeflinktionen optimal.
Endelig bemærkes, at Advokatrådet gerne havde set, at også kendelser og
beslutninger i en eller anden udstrækning indgik i domsdatabasen, og radet håber, at
det inden for en kortere årrække bliver muligt. Advokatrådet viii øvrigt gerne indgå i
en fortsat dialog med domstolene om udviklingen afdomsdatabasen.
Med
//
z i
/I-L
L --
Torben jensen
samfund@advokatsamftindctdk
wwwadvokatsamfundetdk
4
Fra: Aase Asmussen [asm@fanet.dk]
Sendt: 23. september 2015 08:03
Til: £Procesretskontoret (951s16)
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter
FA har modtaget høringsbrev om udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen
og lov om retsafgifter.
FA har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Aase Asmussen
Advokatsekretær
asm©fanet.dk
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1620
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os www.fanetdk og abonnér på presnçjrnH
HÅNOVÆRKSRÅDET
for sm o mUmstor virksomheder
Justitsministeriet
Civilafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt som mail til procesretskontoret@jm.dk.
IsIards Brygge 20
Potbx 1990
2300 Kbenhvn 0
tf 33 932000
fx33 320174
hvr@hvrdk
hvrdk
København den 21. september2015
Vedr. horing over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov
om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af
retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)
Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på ovenstående høring.
Håndværksrådet har ingen særskilte bemærkninger og kan derfor godkende forslagene.
Hvis portalen kan rumme det, kunne det ønskes, at der indtænkes en sammenhæng i
forhold til de sager, hvor domstolene henviser til et ankenævn, således at ikke blot dom
stolens henvisning vil fremgå af portalen, men også forløbet til og fra det relevante an
kenævn, så man på den måde kan følge en sag til ende, herunder se, hvorvidt en sag
rent faktisk bliver indbragt for ankenævnet.
Med venlig hilsen
Thea Lyskov Søndergaard
Juridisk konsulent, cand.jur.
Fra: Nina Juul [NlJU@kl.dk]
Sendt: 21. september 2015 09:19
Til: £Procesretskontoret f951s16)
Cc: Dario Silic
Emne: Høring over udkast til forslag til lov
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om
retsafgifter (digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)
Med henvisning til Justitsministeriets brev af 24. august 2015 vedrørende ovennævnte kan jeg oplyse, at KL
ikke har nogen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Nina Ammitzbøll Juul
Juridisk konsulent
KL, Jura og EU
Weidekampsgade 10
2300 København 5
Direkte tlf. 33 70 33 79
Mobil tlf. 30 52 48 46
E-mail niiu@kl.dk
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Justitsministeriet WILDERS PLADS 8K
Procesretskontoret 1403 KØBENHAVN K
procesretskontoret@im.dk TELEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8905
MOBIL 3269 8905
MAF@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
i. NR. 540.10/32129/MAF/TITH
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM 21. SEPTEMBER 2015
ÆNDRING AF RETSPLEJECOVEN, LOV OM
DOMSTOLSSTYRELSEN OG LOV OM RETSAFGIFTER
(DIGITALISERING AF RETSPROCESSEN I BORGERLIGE
SAGER, OPRETTELSE AF EN DOMSDATABASE, M.V.)
Justitsministeriet har ved e-mail af 24. august 2015 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring
over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen
i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.).
Instituttet har følgende bemærkninger:
Med lovforslaget skabes der mulighed for at indføre et digitalt
sagsbeha ndlingssystem samt en digital domsdatabase.
Instituttet finder det yderst positivt, at der nu tages initiativ til at
oprette en digital domsdatabase, som giver gratis adgang til domme fra
de danske domstole. Domsdatabasen vil medføre en markant forøgelse
af transparensen omkring danske domstoles afgørelser.
For så vidt angår det digitale sagsbehandlingssystem, så medfører
lovforslaget, at parterne i borgerlige retssager i fremtiden skal anvende
det digitale system, og at brugen af papirbilag og brevpost løbende vil
blive udfaset. Instituttet noterer sig, at borgere, der ikke kan bruge det
digitale sagsbehandlingssystem, kan undtages fra kravet om digital
selvbetjening. Det er retten, der vurderer, om borgeren vil være i stand
til at anvende sagsportalen, og denne vurdering vil som regel skulle ske
ud fra borgerens egen beskrivelse af sit funktionsniveau.
Det kan indgå i vurderingen af, om en borger kan fritages, om borgeren
kan lade sig repræsentere af nogen, som efter fuldmagt kan føre sagen
for vedkommende. Det kan for eksempel være en professionel
repræsentant eller et familiemedlem, og domstolene vejleder borgeren
om muligheden herfor. Instituttet noterer sig endvidere, at borgeren
ikke kan tilpligtes at lade sig repræsentere, udover hvad retsplejelovens
§ 259, stk. 2, tilsiger.
Endelig fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at domstolene
skal yde hjælp til personer, som har svært ved at bruge sagsportalen.
Dette kan være telefonisk, ved digital kommunikation eller ved
personlig henvendelse i retten, hvor der skal være adgang til en
computer og mulighed for at få hjælp med at udfylde nødvendige
oplysninger mv.
I lyset af ovennævnte skal instituttet alene bemærke, at kravet om
digital selvbetjening kan være forbundet med store vanskeligheder for
en del af de borgere, der har særlige behov, sprogvanskeligheder mv.
Dette gælder eksempelvis personer med etnisk minoritetsbaggrund,
som har kort opholdstid i Danmark bag sig, og som endnu mangler de
sproglige forudsætninger, eller personer med begrænset erfaring og
kendskab til II. Instituttet finder det vigtigt, at løsningen på de digitale
udfordringer for disse borgere ikke kun består i dispensation fra kravet
om anvendelse af domstolenes sagsportal, men at det også indebærer
opsøgende vejledning og hjælp, herunder den fornødne tolkning.
Der henvises til sagsnr.: 2015-4000-0187.
Med venlig hilsen
Martin Ryding Rosenkilde
2/2
Forhandlings
fællesskabet
Til Justitsministeriet
Civilafdelingen
Procesretskontoret
procesretskontoretdjm.dk
Sagsnr.:4265.5
GTL
Direkte tlf.nr.: 3347 0616
21. september2015
Høringssvar om ændring af retsplejelov m.v. (Digitalisering af rctsproccssen i bor
gerlige sager og oprettelse af domsdatabase)
Justitsministeriet har ved e-mail af 24. august 2015 fremsendt ovenstående i høring med
frist for eventuelle bemærkninger senest den 21. september 2015.
Forhandlingsfællesskabet finder det positivt, at der etableres et digitalt sagsbehandlings
system og en digital domsdatabase, hvor afgørelser fremover kan rekvireres gratis.
Forhandlingsfællesskabet har noteret sig de almindelige bemærkninger i lovforslaget om,
at persondataloven også vil skulle iagttages, når domstolene og Domstolsstyrelsen be
handler personoplysninger i forbindelse med driften af den digitale domsdatabase. For
handlingsfællesskabet går ud fra, at domstolene dermed fortsat vil sørge for anonymise
ring af domme i overensstemmelse med de afDatatilsynet fastsatte vilkår for retsinforma
tionssystemer.
Afslutningsvis henvises til eventuelle høringssvar fra LO, FTF og Akademikeme.
Med venlig hilsen
Helle Basse
Forhandlingsfællesskabet, Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700
wwJorhandingsIIesskabetdk -
post@krhancflingsfaellesskabetdl
Fra: LMC001@politi.dk
Sendt: 21. september 2015 14:35
Til: £Procesretskontoret (951s16)
Emne: Høring vedr. digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af
domsdatabase, m.v.
Foreningen af Offentlige Anklagere er anmodet om en udtalelse vedrørende udkast til lovforslag om ændring af
retsplejelovens, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter.
Foreningen af Offentlige Anklagere har ingen bemærkninger til lovforslaget, og ser frem til evalueringen af
pilotprojektet og de mulige efterfølgende overvejelser om at udbrede digitalisering til strafferetsplejen.
Med venlig hilsen
Lotte Møller
Kasserer
L1
Foreningen af Offentlige Anklagere
Fra: Pia Saxild [PS@fbr.dk]
Sendt: 21. september 2015 14:46
Til: £Procesretskontoret (951s16)
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i
borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.) j.nr. 2015-4000-0187
Forbrugerrådet Tænk har ikke nogen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov
om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en
domsdatabase, m.v.).
Med venlig hilsen
Benedicte Federspiel
Chefkonsulent
Forbrugerrådet Tænk
T +45 7741 7719 / hf tbr,dk / taenk.dk
Fiolstræde 173/ Postboks 2188 / 1017 København K
Li
Fra: Justitsministeriet tmailto:im@im.dk]
Sendt: 24. august 2015 11:59
Til: jdiç samfund@advokatsamfundet.dk;
amnesty©amnesty.dk; sek@boernogfamilier.dk; bodil.neuiahr@booam.dk; bkf@bkfchefer.dk;
i.ioergensen@ouh. regionsyddanmark.dk; d.dk; bf@boernesagen.dk; bv@bornsvilkar.dk;
hk.om@cbs.dk; cbs©cbs.dk; dioef@djoef.dk; info@shipowners.dk; da@da.dk; info@danskbyggeri.dk;
de@de.dk; hoeringssager@danskerhverv.dk; di@di.dk; adm@nodeco.dk; dit@dit.dk;
di@journalistforbundet.dk; jsf@n-cf.dk; ilr@lundorff.dk; dr©do.dk; dssocialrdg .dk; dts@dts.dk;
mail@danskeadvokater.dk; kontakt@bedemand.dk; mail@danskeboligadvokater.dk; post@doedsboadvokat.dk;
maikdanskefamilieadvokater.dk; dh@handicap.dk; foreninp@danskeadvokater.dk; mail@danskemedier.dk;
medierne@medierne.dk; regioner@regioner.dk; post@dasp.dk; dt@datatilsvnet.dk;
dommerforeninpen@gmail.com; dch@dch.dk; hoeringerdommerfm.dk; pibr@domstol.dk;
jjendomsforeningejj4j fabu@fabu.dk; kontakt@fdih.dk;
mail@flnansraadet.dk; fa@fanet.dk; @fga.dk; f uerombudsmandenlçfstdk; Forbrugerrådet Tænk
Reception; fdm@fdm.dk; jQdoef.djç; jjgfadd.diç; çjl.djç; fçjç.dj; Statsadvokaten i København;
sfjstatsforvaltning.dk; info@advokatinkasso.dk; fp@forsikrinpocnjension.dk;
raadhuset@frederiksberg.dk; ftr@fsr.dk; ftf@ftf.dk; info@eiendomsforeningen.dk; au@audk; hk@hk.dk;
kake@domstol.dk; hliOO1@politi.dk; hk.kommunal@hk.dk; eost@hoeiesteret.dk; hvr@hvr.dk;
info@humanrights.dk; itb@itb.dk; kto@kto.dk; kl@kl.dk; aarhus@krifa.dk; kff@kff.dk; ka@ka.dk;
kfbu@kfbu.dk; saj@kromannreumert.com; kvr@kvinderaad.dk; kobenhavn@domstol.dk; Københavns
Kommune - Folkeregisteret; ku@ku.dk; info@lf.dk; glaub@live.dk; krm@boelskifteadvokater.dk; pt@swlp.dk;
los@los.dk; @fs.dis; llodk@llodk.dk; lo@lo.dk; pote@atD.dk; landsforeninaen@plejefamllierne.dk;
btb@boelskifteadvokater.dk
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om
retsafgifter (Digitalisering at retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse at en domsdatabase, m.v.) j.nr. 2015-
4000-0187
Se venligst vedhæftede fler.
Med venlig hilsen
Mette Mølleschou Ewald
Assistent
II
Fælles service
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. direkte: 7226 8965
Tlf.: 72268400
www.Iustitsministeriet.dk
jm@im.dk
HØRING
Justitsministeriet
Procesretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pt. e-mail til
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om 21september2015
ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og
lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i Finanssektorens Hus
borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.) Amaliegade 7
1256 København K
Finansrdet takket for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til
denne høring. Telefon 3370 1000
Finansrdet er meget positivt indstillet over for domstolenes digitaliserings- mall@flnansraadet.dk
strategi, og vi ser et betydeligt potentiale for at forbedre sagsbehandlingsti- wwwMnansraadet.dk
den og for nedbringelse af omkostningerne gennem implementering af digi
tale civile retssager. Netop disse faktorer er vigtige elementer for vores Kontakt Thomas Thorninger
medlemmers beslutning om at vælge domstolene som konfliktløsningsfo- Direkte +45 3370 1071
rum. De nævnte potentialer forventes at kunne realiseres uden, at det har tth@flnansraadet.dk
en negativ effekt p retssikkerheden.
Det er afgørende for at udnytte digitaliseringsstrategiens potentiale fuldt ud,
at domstolenes brugere inddrages i processen p et tidligt tidspunkt. Fi- )ournalnr. 331/01
nansrdets medlemmer har relevante erfaringer med digitaliseringsopgaver, Dok. nr. 542783-vi
og vi stiller gerne ressourcer til rådighed for arbejdsgrupper og/eller udvalg
under Domstolsstyrelsen eller de enkelte retter.
Finansrdet har positive erfaringer med at deltage i pilotprojekter med
domstolene, f.eks. har Finansrdets arbejdsgruppe for digital bank deltaget i
et forsøg med videomøder ved Retten p Bornholm. Finansrdet deltager
gerne i yderligere digitaliseringsprojekter, herunder digitalisering af kom
munikationen med skifteretterne i forbindelse med behandling af dødsboer.
Til lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende retsplejelovens § 148 a bemærkes,
at det forudsættes, at den i lovforslaget omhandlede portal i sin opbygning
reflekterer Sø- og Handelsrettens enekompetence i rets- og forbudssager
om EU-varemærker og EU-design. Desuden forudsættes, at indgangen til
portalen indrettes p en sådan måde, at sagsøgere i civile sager og forbuds
sager som det første sagsskridt får et reelt og frit valg mellem sagsanlæg i
den stedligt kompetente byret og den landsdækkende Sø- og Handelsret i
de sager, som er omfattet af retsplejelovens § 225 og de forbudssager, som
efter retsplejelovens § 15, stk. 2, nr. 1-3 kan anlægges i Sø- og Handelsret- Side 2
ten. Disse betragtninger bør afspejles i lovforslagets bemærkninger.
Med venlig hilsen
Journalnr. 331/Ol
Dok. nr. 542783-vi
Thomas Thorninger
Direkte +45 3370 1071
tth@finansraadet.dk
DH
Danske Handicaporganisationer
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
Taastrup, den 21. september 2015
Sag 6-2015-00490 — Dok. 207443/mol_dh
Horingssvar: udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om j.nr. 2015-4000-0187
Danske Handicaporganisationer (DH) har fra Justitsministeriet modtaget ovenstående til
høring. DR takker for muligheden for at fremkomme med vore synspunkter og har følgende
bemærkninger:
Det er afgørende betydning, at den digitale sagsportal, som domstolene stiller til rådighed,
er tilgængelig for mennesker med handicap og lever op til de standarder og retningslinjer,
der findes for tilgængelighed for mennesker med handicap.
Vi er bekymrede, da mange af de nuværende selvbetjeningsløsninger, der findes på de
områder, der nu gøres digitale, ikke er tilgængelige. Derfor er det vigtigt i lovændringerne at
stille krav om, at den digitale sagsportal skal være tilgængelige for mennesker med
handicap.
Mange mennesker med handicap får nye muligheder ved digital kommunikation, og de må
ikke tvinges over i gruppen, der er nødt til at få hjælp, fordi digitale løsninger ikke er
tilgængelige. Derfor må hjælp og alternative løsninger aldrig erstatte tilgængelighed for
mennesker med handicap. Tilgængelige løsninger må ikke fravælges, fordi der kan laves en
alternativ løsning i stedet i form af f.eks. hjælp. Det har vi desværre oplevet på mange andre
områder, og må derfor kraftigt understrege, at dette ikke må ske i forhold til den digitale
sagsportal.
Vi må her også nævne, at der stadig er nogle grupper af mennesker med handicap, der har
problemer med at få adgang til NemID pga. manglende tilgængelighed. Digitalisering af
kommunikationen med det offentlige gør det endnu vigtigere at få løst denne
problemstilling.
Der vil være nogle personer, som ikke er ‘digitale’, heriblandt findes også mennesker med
handicap. Disse personer skal kunne fritages fra at bruge den digitale sagsportal og tilbydes
alternative løsninger og hjælp. Når hjælp tilbydes, skal personer med denne opgave have en
grundlæggende introduktion til, hvordan de skal forholde sig til de problemstillinger, der
opstår, når mennesker med handicap enten skal være digitale eller tilbydes andre
DHs medlemsorganisattonet ADHD-foreningen . Astma-Allergi Danmark • Danmarks Blederforemng • Danmarks Lungeforenag • Danmarks Psonasis Forening • Dansk Blindesamfund
Danske Døvblindes Fæuesrepræsentaton Dansk Epilepsiforening . Dansk Fibromyalgi-Forening Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Læyngectomerede - Strubeløse
Danske Døves Landsforbund . Diabetesforeningen . Stammeforeningen Danmark - Gigtforernngen . Hemesagen . Hiemeskadeforeningen . Høreforeningen Landsforeningen Autisme
Landsforeningen LEV Landsforeningen Sind . Landsforeningen til Bekæmpelse af Cyslisk Fibrose LungePatientdk . Muskelsvindtonden Nyreforeningen • Ordblind&
Dysleksdoreningen Danmark . Osteoporoseforeningen • Parkinsonforerungen . PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Sammenslutningen at Unge Med
Handicap . Scierosetoreningen Spastikerforeningen . Stomiforeningen COPA
muligheder. Det er vigtigt at sikre, at der findes en viden om handicap og tilgængelighed de
steder, hvor hjælp kan hentes.
Til sidst vil vi anbefale Justitsministeriet at kontakte Digitaliseringsstyrelsens
kompetencecenter it for alle, der yder råd og vejledning til offentlige myndigheder om
tilgængelighed til digitale løsninger for mennesker med handicap,
http://www.digst.dk!Moedet-med-borgerenlli-tilgaengelighed
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til cheficonsulent, Monica
Løland, på tlf.: 3638 8524 eller e-mail: mol@handicap.dk.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
DATATI LSYN ET
jJ
J
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til: procesretskontoret@jm.dk
21. september 2015 Vedrørende boring over udkast til forslag til lov om ændring af retspleje
loven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af
Datatitsynet retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.) -
Borgergade 28, 5. Justitsministeriets j.nr. 2015-4000-0187
1300 København K
1. Ved brev af 24. august 2015 har Justitsministeriet sendt ovenstående udkast
CVR-nr. 11-88-37-29
i høring og anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger hertil.
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218 2. Ved brev til Domstolsstyrelsen af 5. marts 2015 afgav Datatilsynet en udta
lelse om etablering af en offentlig tilgængelig domsdatabase. Kopi af brevet
E-mai( vedlægges til orientering.
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
Udkastet til lovforslag giver herefter umiddelbart Datatilsynet anledning til
J.nr. 2015-111-0092 følgende bemærkninger:
Sagsbehandter
Morten Tønning 2.1. Det følger afudkastets § 2, nr. 1, at der i lov om Domstolsstyrelsen øn
Direkte 3319 3236 skes indsat følgende bestemmelse:
“ 9 a. Domstolsstyrelsen oprefter og forestår driften af en digital domsdatabase til of
fentliggørelse afdomme.
Stk 2. Domstolene stiller domme og andre sagsbehandlingsdata til rådighed for Dom
stolsstyrelsen til brug for domsdatabasen.
Stk 3. Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter ikke de domme og sags
behandlingsdata, som Domstolsstyrelsen modtager i medfør afs& 2. Det samme gæl
der oplysninger, som til brug for driften afdomsdatabasen udveksles mellem domsto
lene og Domstolsstyrelsen om de i i - pkt, nævnte domme og sagsbehandlingsdata.
Stk 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om domsdatabasen og driften
heraf”
2.1.1. Det følger af afsnit 2.2.4. i de almindelige bemærkninger til udkastets,
at
“Domsdatabasen forudsættes etableret inden for rammerne afpersondataloven samt
forvaltningslovens og straffelovens regler om tavshedspligt. Dette indebærer bl.a., at
der er i en række sager skal ske en anonymisering af fortrolige oplysninger eller op
lysninger om rent private forhold mv.”
Det følger endvidere af de særlige bemærkninger til udkastets § 2, nr. 1, at
2
“Domsdatabasen forudsættes etableret inden for rammerne af persondataloven samt
forvaitningslovens og straffelovens regler om tavshedspligt.”
Datatilsynet har noteret sig, at der med udkastet ikke tilsigtes en fravigelse af
persondatalovens regler.
2.1.2. Det følger af de særlige bemærkninger til udkastets § 2, nr. 1, at
“Mens Domstolsstyrelsen bliver dataansvarlig for domsdatabasen, er det forventnin
gen, at opgaverne forbundet med at anonymisere og indlægge domme i domsdatabasen
vil blive varetaget af medarbejdere i en behandlingsenhed, der placeres ved en byret.
Det er Domstolsstyrelsens forventning, at behandlingsenheden indtil videre vil blive
placeret ved Retten på Bornholm.
[. .
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal ses i lyset af at domsdatabasen forudsættes
etableret ved en løbende systematisk og automatiseret overførsel af domme og en ræk
ke sagsbehandlingsdata. som stammer fra domstolene. Det forudsættes således, at
overførslen primært vil ske fra retternes sagsbehandlingssystemer til et rålager, som
kan tilgås af den behandlingsenhed under Domstolsstyrelsen, der skal forestå driften af
domsdatabasen. [...]“
Datatilsynet forstår det således, at behandlingsenheden organisatorisk er under
Domstolsstyrelsen, og at styrelsen således også er dataansvarlig for behand
ung af personoplysninger hos denne behandlingsenhed.
2.1.3. Det følger endvidere af de særlige bemærkninger til udkastets § 2, nr. 1,
at
“De enkelte domstole anses for dataansvarlige for den videregivelse afdomme og an
dre sagsbehandlingsdata, som finder sted i forbindelse med driften af domsdatabasen.
Domstolenes videregivelse afoplysninger vurderes at kunne ske inden for persondata
lovens rammer, herunder lovens § 9 om retsinformationssystemer.”
I Datatilsynets udtalelse til Domstolsstyrelsen af 5. marts 2015 udtalte tilsynet
bl.a., at
“Datatilsynet er ikke tilsynsmyndighed for så vidt angår domstolenes behandling, her
under videregivelse, afpersonoplysninger, jf. persondatalovens § 67, stk. 1. Tilsynet
finder imidlertid anledning til at gøre opmærksom på, at den foreslåede konstruktion
(med en overførsel af samtlige domme fra retterne til en behandlingsenhed) rejser
spørgsmål om hjemlen til en sådan systematisk videregivelse afpersonoplysninger.
Det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at en systematisk videregivelse afalle
domme må forudsætte udtrykkelig lovhjemmel.”
og
“Datatilsynet kan herefter samlet udtale,
at tilsynet finder, at en systematisk videregivelse af alle domme fra domstole
ne til en behandlingsenhed kræver udtrykkelig lovhjemmel, [...J”
3
Det står ikke Datatilsynet klart, om der med forslaget til § 9 a, stk. 2, tænkes
fastsat en sådan udtrykkelig lovhjemmel.
Der henvises i den forbindelse til, at det af de særlige bemærkninger fremgår,
at videregivelsen sker inden for rammerne afpersondatalovens § 9. Datatilsy
net henviser i den forbindelse til tilsynets udtalelse til Dornstolsstyrelsen af 5.
marts 2015.
2.1.4. I Datatilsynet brev til Domstolsstyrelsen af 5. marts 2015, udtalte tilsy
net bl.a., at
“Offentliggørelse af domme i domsdatabasen vil som udgangspunkt skulle ske under
iagttagelse afDatatilsynets standardvilkår for retsinformationssystemer. Til orientering
vedlægges kopi afDatatilsynets standardvilkår samt som eksempel kopi afvilkårene
for Rigsadvokatens retsinformationssystem.
Hvorvidt der vil være behov for justering af vilkårene, kan imidlertid afhænge af resul
tatet afarbejdsgruppens overvejelser og indholdet af et konkret lovforslag. Datatilsy
net finder det derfor mest hensigtsmæssigt at udtale sig endeligt herom i forbindelse
med høring over et lovforslag om domsdatabasen, jf persondatalovens § 57.”
Datatilsynet finder umiddelbart, at der på baggrund af udkastet til lovforslaget
ikke er behov for justering af tilsynets standardvilkår.
Datatilsynet forventer imidlertid at fà mulighed for at udtale sig nærmere om
vilkårene i forbindelse med Domstolsstyrelsens fastsættelse afnærmere regler
efter § 9 a, stk. 4.
3. Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at
blive hørt ved eventuel fastsættelse af nærmere regler, jf persondatalovens §
57.
Med venlig hilsen
Morten Tønning
Bilag: Kopi afDatatilsynets brev af 5. marts 2015 til Domstolsstyrelsen
DATATI LSYN ET
jJ
J
Domstolsstyrelsen
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Sendt til: postdomstolsstyrelsen.dk
5. marts 2015 Vedrørende etablering af en offentlig tilgængelig domsdatabase, Dom
stolsstyrelsens j.nr. 2014-1501-0013-116
Datati[synet
Borgergade 28,5. 1. Domstolsstyrelsen har ved brev af 19. december 2014 anmodet Datatilsynet
1300 København K om en udtalelse om persondataretlige krav i forbindelse med etablering af en
domsdatabase.
CVR-nr. 11-88-37-29
Te[efon 3319 3200 Det fremgår afDomstolsstyrelsens henvendelse, at styrelsen har besluttet at
Fax 3319 3218 etablere en offentlig tilgængelig dornsdatabase indeholdende domme i civile
sager og straffesager fra byretterne, landsretterne, Sø- og Handelsretten og
E-mail Højesteret. En arbejdsgruppe skal inden udgangen af marts 2015 komme med
dt@datatitsynet.dk forslag til det nænnere indhold af domsdatabasen.
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2014-321-0286
Det er oplyst, at der rent teknisk lægges op til en løsning, hvor alle domme
Sagsbehandler afsagt af retterne automatisk overføres fra domstolenes eget sagsbehandlings
Morten Tønning system til et “mellemlager”, som styres af den behandlingsenhed, der forestår
Direkte 3319 3236 driften af domsdatabasen. Herfra plukkes de afgørelser, som skal offentliggø
res, efter at der er foretaget fornøden anonymisering samt eventuel tilføjelse
af overskrifter, resumé mv. Dommene vil herefter blive gjort tilgængelige for
offentligheden på en portal.
Det er endvidere oplyst, arbejdsgruppen som en del af domsdatabasen overve
jer at etablere en særlig privilegeret adgang for pressen til uanonymiserede
domme.
Der er i den forbindelse henvist til, at pressen i dag — med visse begrænsnin
ger — har adgang til at gennemse uanonymiserede domme, der er afsagt inden
for de seneste 4 uger,jf. retsplejelovens § 41 f.
Pressens adgang til at gennemse uanonyrniserede domme omfatter ikke en
adgang til at få udleveret kopi uden anonymisering, og der gælder et forbud
mod videregivelse af oplysningerne. Hvis pressen ønsker kopi af dommen,
skal anmodning om dette behandles efter de almindelige regler om aktindsigt.
Det er oplyst, at en del retter i praksis opererer med fysiske “pressebakker”,
hvor afsagte domme ligger til gennemsyn.
2
Domstolsstyrelsen har endvidere til brug for journalister etableret et “ekstra-
net”, som indeholder elektroniske, uanonymiserede retslister for retternes
straffesager. Oplysningerne må kun bruges til journalistisk og redaktionelt
arbejde. Adgangen hertil er personlig og betinget af, at mediet, som journali
sten er tilknyttet, ansøger om adgang.
2. Datatilsynet skal — efter at sagen har været behandlet i Datarådet —
udtale følgende:
2.1. Privat dataansvarlig
Det fremgår, at arbejdsgruppen bl.a. overvejer en løsning, hvor en privat leve
randør bliver dataansvarlig.
Datatilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på persondatalovens § 8,
stk. 7. Bestemmelsen implementerer databeskyftelsesdirektivets’ artikel 8, stk.
5, 2. pkt., hvorefter etfuldstændigt register over straffedomme kun måføres
under kontrol afen offentlig myndighed.
Hvis der — som beskrevet af arbejdsgruppen — sker overførsel af alle straffe-
domme fra domstolene til opbevaring i et “mellemlager”, vil en sådan opbe
varing efter tilsynets opfattelse få karakter af et register, og det vil ikke være
foreneligt med den nævnte bestemmelse at lade en privat leverandør være
dataansvarlig herfor.
2.2. Behandlingshjemmel
2.2.1. Videregivelsen fra retterne til behandlingsenheden
Datatilsynet er ikke tilsynsmyndighed for så vidt angår domstolenes behand
ling, herunder videregivelse, af personoplysninger, jf. persondatalovens § 67,
stk. 1. Tilsynet finder imidlertid anledning til at gøre opmærksom på, at den
foreslåede konstruktion (med en overførsel af samtlige domme fra retterne til
en behandlingsenhed) rejser spørgsmål om hjemlen til en sådan systematisk
videregivelse af personoplysninger.
Det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at en systematisk videregivelse af
alle domme må forudsætte udtrykkelig lovhjemmel.
2.2.2. Adgang til uanonymiserede domme
Arbejdsgruppen har vedrørende kommercielle indholdsieverandører anført, at
en adgang til uanonymiserede domme umiddelbart ikke vurderes foreneligt
med persondataloven. Datatilsynet er enig i denne vurdering. Spørgsmålet om
en sådan adgang for pressen kan imidlertid have betydning også for de kom
mercielle indholdsieverandører, jf. afsnit 2.2.2.3. nedenfor.
I forhold til pressens nuværende adgang til uanonymiserede domme fremgår
det af retsplejelovens § 41, stk. 3, at massemedier omfattet af medieansvars
loven2 har ret til aktindsigt efter reglen i § 41 f.
I Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
2
Lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014.
3
Efter retsplejelovens § 41 f stk. 1, omfatter retten til aktindsigt personer, der
er omfattet af lovens § 172, stk. 1, 2 eller 4, dvs, redaktører og redaktionelle
medarbejdere ved et massemedie, der er omfattet afrnedieansvarslovens § I.
Det fremgår afmedieansvarslovens § 1, at loven gælder for følgende masse
medier:
1. Indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende frem
stillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres.
2. Lyd- og billedprogrammer, der spredes af DR, TV 2/DANMARK
AIS, de regionale TV 2-virksomheder og foretagender, der har tilladel
se til eller er registrerede til at udøve radio- eller fjernsynsvirksomhed.
3. Tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offent
ligheden, såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ii
gestilles med den formidling, der er omfattet af nr. i eller 2, og som er
anmeldt til Pressenævnet.
Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov nr. 215 af 31. marts 2004,
hvorved bl.a. kapitel 3 a, herunder § 41 f blev indsat i retsplejeloven, at for
målet med reglerne er at udvide adgangen til aktindsigt ved domstolene samt
at sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde3.
Lovforslaget byggede på Retsplejerådets betænkning nr. 1427/2003, og det
fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Retsplejerådet
havde fremhævet, at pressens formidling afretssager utvivlsomt i praksis har
meget væsentlig betydning for gennemførelse af princippet om retsplejens
offentlighed.
Det fremgår endvidere bl.a., at Retsplejerådet af principielle grunde fandt, at
der så vidt muligt ikke bør gælde særregler for udvidet aktindsigt for pressen,
bl.a. fordi særregler begrænser muligheden for, at andre kan kontrollere pres
sens oplysninger4.
Endvidere er det i bemærkningerne til § 41 fbl.a. anført, at bestemmelsen
indebærer, at massemedierne f.r mulighed for også efter domsforhandlingens
slutning at orientere sig om alle aktuelle retssager og for under henvisning til
§ 41 b at anmode om udlevering afkopi, som har nyhedsmæssig interesse.
2,2.2.1. Begrænsninger i pressens adgang til aktindsigt
Det fremgår afretsplejelovens § 41 f, stk. 1, at lovens § 41 b, stk. 2, nr. i og
4, og stk. 3, samt § 41 e, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og 5, finder tilsvarende an
vendelse.
Pressens adgang til at gennemse uanonymiserede domme omfatter således
ikke civile sager om ægteskab, forældremyndighed, samvær, faderskab, vær
gemål, prøvelse af administrativ frihedsberøvelse eller adoption uden samtyk
ke, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 2, nr. 1. Den omfatter heller ikke gengivelse
af forklaringer i lukkede retsmøder,jf. § 41 b, stk. 2, nr. 4. I sager, hvor særli
Lovforslag L 23, (2003-04), almindelige bemærkninger afsnit 1.1.
“Lovforslag L 23, (2003-04), almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.3.
4
ge hensyn medfører en begrænsning i den almindelige adgang for offentlighe
den til aktindsigt, er pressens særlige adgang til gennemsyn tilsvarende be
grænset.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen i § 41 e, stk. 4, at hvis dokumentet
indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksom
heders erhvervshemmeligheder, kan den myndighed, der behandler anmod
ningen om aktindsigt, bestemme, at dokumentet inden gennemsynet eller ko
pieringen anonymiseres, således at de pågældendes identitet ikke fremgår. I
straffesager skal dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymi
seres, således at medvirkende lægdommeres identitet ikke fremgår. I sager om
overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser skal doku
mentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at foruret
tedes identitet ikke fremgår. Personnummer er ikke omfattet af retten til akt
indsigt,jf. § 41 e, stk. 5.
Uanset disse begrænsninger har pressen efter Datatilsynets vurdering adgang
til store mængder fortrolige og følsomme personoplysninger i dommene, ek
sempelvis i straffesager, arbejdsskadesager og patientskadesager.
2.2.2.2. Hjemmel ti/pressens adgang til uanonymiserede domme
Da den af arbejdsgruppen skitserede løsning indebærer, at pressen fremover
ikke skal have adgang til at se dommene hos domstolene, men hos en dataan
svarlig behandlingsenhed, finder retsplejelovens regler om aktindsigt ikke
anvendelse.
Behandlingen må i givet fald ske med hjemmel i persondataloven eller i en
særskilt lovregulering af forholdet.
Persondatalovens § 9, stk. 1, er en særlig behandlingshjemmel (fastsat i med
før af bl.a. databeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 4), som giver mulighed
for behandling af følsomme personoplysninger omfattet af persondatalovens §
7, stk. I, og § 8, stk. 1, når dette alene sker med henblik på at føre retsinfor
mationssystemer af væsentlig samfundsmæssig betydning, og behandlingen er
nødvendig for førelsen afsystemerne.
Det fremgår afbemærkningerne til § 9, at bestemmelsen navnlig tager sigte på
systemer, som er til rådighed for en bredere kreds af abonnenter for at sikre en
ensartet retsanvendelse.
Da en adgang for pressen til uanonymiserede domme ikke kan anses for at
være nødvendig for førelsen af en offentlig tilgængelig domsdatabase, lige
som formålet hermed ikke er at sikre en ensartet retsanvendelse, er det Data
tilsynets opfattelse, at den skitserede adgang for pressen til uanonymiserede
domme ikke vil kunne etableres inden for rammerne afpersondatalovens § 9,
stk. 1.
Der ses heller ikke anden hjemmel i persondataloven, hvorfor ordningen vil
forudsætte en særskilt lovregulering inden for rammerne af databeskyttelses
5
direktivets artikel 6 — om bl.a. rimelighed og proportionalitet, jf nedenfor —
og artikel 8, stk. 4 og 5.
2.2.2.3. Proportionalitetsvurdering
Arbejdsgruppen har anført, at det forekommer umiddelbart nærliggende, at
der som en del af domsdatabasen etableres et udvidet ekstranet indeholdende
de domme, som omfattes af reglen i retsplejelovens § 41 f stk. 1. Arbejds
gruppen har samtidig peget på, at den ønskede ordning med en digital presse-
bakke vil adskille sig væsentligt fra den adgang, som pressen i dag har til at
gennemse uanonyrniserede domme efter retsplejelovens § 41 f stk. 1, hvor
der er tale om at gennemse domme på papir i en fysisk pressebakke, og hvor
der skal ske anonymisering, før en kopi udleveres til journalisten efter retsple
jelovens almindelige regler om aktindsigt.
Med etablering af en digital pressebakke i overensstemmelse med de nuvæ
rende regler i retsplejelovens § 41 f må der i praksis forventes at ske en meget
betydelig udvidelse af pressens brug af adgangen til uanonymiserede domme,
idet dommene kan tilgås online i stedet for ved fysisk fremmøde i den enkelte
ret. Dermed er risikoen for, at oplysningerne udbredes til en stor personkreds
efter Datatilsynets opfattelse også langt større, end tilfældet er i dag. Datatil
synet finder derfor, at nødvendigheden afpressens adgang til uanonymiserede
domme nøje må vurderes i forhold til, hvor belastende en sådan adgang kan
blive for de registrerede personer.
Som anført ovenfor er hensigten med retsplejelovens § 41 f, at pressen skal
kunne orientere sig om alle aktuelle retssager, der har nyhedsmæssig interes
se. Pressen kan herefter anmode om aktindsigt i disse sager efter retsplejelo
vens almindelige regler om aktindsigt. Formålet ses således ikke at være en
udvidet adgang for pressen til domme, men alene en mulighed for at orientere
sig og f overblik for at kunne identificere eventuelle domme, der herefter kan
anmodes om aktindsigt i.
Datatilsynet lægger til grund, at den påtænkte domsdatabase vil have en form
for indeksering og søgefhnktion, således at man f.eks. kan søge på de senest
afgjorte domme, domme fra en bestemt retskreds eller domme inden for et
bestemt fagområde5. I givet fald vil formålet med retsplejelovens § 41 fkunne
opnås ved den almindelige, offentlige adgang til domsdatabasen, da pressen
ad den vej kan orientere sig om dommene og ft direkte adgang til dem via
domsdatabasen.
Den påtænkte ordning vil efter Datatilsynets opfattelse således ligge ud over,
hvad formålet er med de nugældende regler i retsplejelovens kapitel 3 a om
aktindsigt. Samtidig vil pressen få en væsentlig særstatus, jf. Retsplejerådets
tidligere udtalelse.
Af ‘Rapport om etablering af en offentlig domsdatabase’ (2004) fremgår: “Projektgruppen
konkluderer for det første, at det bør være muligt at foretage fritekstsøgning på dommenes
fulde tekst. For det andet bør der kunne søges på embede/afdeling, journal-nummer, dato,
sagstype, domstype og instans. [...J”
6
Af retsplejelovens § 41 e, stk. 4, 1. pkt., fremgår, at hvis dokumentet indehol
der oplysninger om bl.a. enkeltpersoners rent private forhold, kan den myn
dighed, der behandler anmodningen om aktindsigt, bestemme, at dokumentet
inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at de pågælden
des identitet ikke fremgår.
Såfremt dommene lægges i den digitale pressebakke, uden der foretages en
konkret vurdering svarende til retsplejelovens § 41 e, stk. 4, 1. pkt., finder
Datatilsynet, at den påtænkte adgang — også i denne henseende — vil være
mere vidtgående, end hvad der er tilsigtet med de nuværende regler i retsple
jeloven.
Datatilsynet lægger desuden til grund, at en adgang for pressen til uanonymi
serede domme også vil betyde en adgang for kommercielle indholdsieveran
dører i det omfang, de er omfattet afmedieansvarsloven, ligesom det vil bety
de, at der vil blive adgang for medier omfattet afmedieansvarslovens § 1, nr.
3, uanset at disse ikke arbejder med nyhedsformidling i klassisk forstand.
Medieansvarsloven omfatter eksempelvis også en række twitter- og facebook
konti6.
På baggrund af det anførte og efter de foreliggende oplysninger finder Datatil
synet, at det ikke vil være proportionalt at etablere den skitserede digitale ad
gang for pressen til uanonymiserede domme, og tilsynet må derfor udtale sig
imod en sådan ordning.
Datatilsynet skal endvidere pege på visse praktiske og tekniske problemstil
linger i relation til den skitserede digitale pressebakke.
Arbejdsgruppen har anført, at adgangen til den digitale pressebakke med ua
nonymiserede domme teknisk forudsættes begrænset til en “læs-kun”-
mulighed, så der ikke kan ske kopiering eller videreformidling mv.
Datatilsynet finder det umiddelbart tvivlsomt, om der kan etableres tekniske
foranstaltninger, der kan sikre mod kopiering eller videreformidling af oplys
ningerne fra den digitale pressebakke, eksempelvis i form af “screen print”
eller fotografering.
Tilsynet stiller sig derfor tvivlende over for, om den dataansvarlige i tilstræk
kelig grad kan sikre, at oplysningerne ikke kommer til uvedkommendes kend
skab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, jf. persondatalo
vens § 41, stk. 3, som implementerer databeskyttelsesdirektivets artikel 17.
2.2.3. Behandling af domme i den “almindelige” offentlig tilgængelige
domsdatabase
Den “almindelige” del af domsdatabasen, hvor domme gøres tilgængelige for
offentligheden efter anonymisering, vil som udgangspunkt kunne etableres
inden for rammerne af persondatalovens § 9 efter tilladelse fra Datatilsynet.
6
http://www.pressenaevnet.dkfKlagevejIedning/Hvem-kan-man-klage-over.aspx
7
Arbejdsgruppen skal imidlertid være opmærksom på, at behandlingen af per
sonoplysninger alene må ske med henblik på førelse afretsinformationssy
sternet. Det kan således have betydning for hjemlen tïl behandling i den “al
mindelige” del, hvis der tillige sker anden behandling i systemet, der ikke kan
foretages med hjemmel i § 9, jf det anførte i afsnit 2.2.2.2.
Offentliggørelse af domme i domsdatabasen vil som udgangspunkt skulle ske
under iagttagelse afDatatilsynets standardviÏkår for retsinformationssystemer.
Til orientering vedlægges kopi af Datatilsynets standardvilkår samt som ek
sempel kopi af vilkårene for Rigsadvokatens retsinformationssystem7.
Hvorvidt der vil være behov for justering af vilkårene, kan imidlertid afhænge
af resultatet af arbejdsgruppens overvejelser og indholdet af et konkret lov
forslag. Datatilsynet finder det derfor mest hensigtsmæssigt at udtale sig ende
ligt herom i forbindelse med høring over et lovforslag om domsdatabasen, jf.
persondatalovens § 57.
2.3. Sammenfatning
Datatilsynet kan herefter samlet udtale,
• tilsynet finder, at en systematisk videregiveIse af alle domme fra
domstolene til en behandlingsenhed kræver udtrykkelig lovhjemmel,
• I databeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 5, 2. pkt., begrænser ad
gangen til at bruge en privat dataansvarlig,
• tilsynet som udgangspunkt vil stille standardvilkår for behandling i
retsinformationssystemer, såfremt behandlingen kan omfattes af per
sondatalovens § 9,
• der ikke er hjemmel i persondatalovens § 9 til at etablere en adgang
for pressen til uanonymiserede domme, og at en sådan behandling heL
ler ikke kan rummes inden for rammerne af persondatalovens §§ 7 og
8, hvorfor der i givet fald må etableres en særskilt lovhjemmel til be
handlingen,
• at tilsynet på det foreliggende grundlag finder, at det ikke vil være
proportionalt at etablere en ordning som den skitserede med adgang
for pressen til uanonymiserede domme, og
• tilsynet forbeholder sig sin endelige stillingtagen i forbindelse med
høring over et eventuelt lovforslag, jf. persondatalovens § 57.
Med venlig hilsen
Henrik Waaben Janni Christoffersen
formand for Datarådet Direktør
Sag med Datatilsynetsj.nr. 2009-54-07 15.
DANSKE MEDIER
Pressens Hus
Skindergade 7
Justitsministeriet DK1159 København K
Procesretskontoret Telefon 3397 4000
Slotsholmsgade 10 Telefax 3314 2325
1216 København K
lnfo@danskemedler.dk
www.danskemedier.dk
Sendt tit procesretskontoret@jm.dk
21. september 2015
Oprettelse af en digital domsdatabase
Danske Medier har med tak modtaget Justitsministeriets udkast til forslag til lov om ændring
aflov om Domstolsstyrelsen i høring.
Danske Medier skal indledningsvis udtrykke stor tilfredshed med, at implementeringen af en
offentlig digital domsdatabase er igangsat. Oprettelsen af en digital domsdatabase med det
formål at gøre domme offentligt tilgængelige og gratis for enhver er prisværdigt og helt i tråd
med princippet om offentlighed i retsplejen.
Offentlighedsprincippet er en vigtig retssikkerhedsgaranti, dels derved at de implicerede par
ter i en retssag har sikkerhed for, at de ikke udsættes for vilkårlige afgørelser, og dels ved at
offentligheden kan tilegne sig viden om retsplejen og de aktuelle sager af interesse. Sidst
nævnte er som bekendt en funktion, som i praksis varetages gennem mediernes retsrepor
tage.
Anonymisering kan nemtforringe brugbarheden afdomsdatabasen
Domsdatabasen er et værdifuldt bidrag til en øget åbenhed om domstolenes afgørelser.
Domsdatabasen kan dog ikke i sig selv løfte opgaven med at få formidlet den nødvendige vi-
den om retsplejen ud til offentligheden, da det i praksis vil forudsætte, at den enkelte borger
har tid og mulighed for at holde sig opdateret på de seneste afgørelser samt den fornødne
indsigt til at kunne udlede en given retspraksis ud fra forskellige domme.
Domsdatabasen vil af samme grund ikke mindske behovet for den professionelle retsrepor
tage, der foretages af medierne.
En forudsætning for at kunne udføre en for offentligheden tilfredsstillende retsreportage er
naturligvis, at de afsagte domme er let tilgængelige ikke blot i relation til adgang men særlig i
relation til dommenes læsbarhed. Spørgsmålet om anonymisering af de indlagte domme i
den kommende database er derfor overordentlig vigtigt, da læsbarheden og forståelsen for
ringes proportionalt med anonymiseringsgraden. Dette er fx særligt tilfældet, hvor flere per
soner er indblandet i sagen og/eller afgiver forklaring. Udeladelse af oplysninger som steds-
angivelser samt stillingsbetegnelser og andre identifikationsoplysninger, der kan belyse vær
dien af de pågældendes udsagn/forklaringer, kan således have stor betydning for den rette
forståelse af en dom.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at anonymisering og udeladelse af oplysninger
skal ske efter et såkaldt forsigtighedsprincip, der betyder, at Domstolsstyrelsen kan indlægge
en vis sikkerhedsmargin og derved anonymisere eller udelade flere oplysninger end strengt
nødvendigt. Danske Medier er klar over, at anonymiseringsgraden skyldes, at dommene
fremover vil være offentligt tilgængelige for alle, og at hensigten er at forebygge, at følsomme
oplysninger om navngivne/identificerbare personer udbredes.
Foreningen finder dog fortsat, at der er en reel risiko for, at anonymiseringsgraden vil for-
ringe dommenes læsbarhed og brugbarhed for medierne og dermed reelt forringe offentlighe
dens berettigede krav på indsigt i retsplejen. Danske Medier skal derfor foreslå, at der som
led i etableringen af domsdatabasen etableres en digital pressebakke.
Den digitale pressebakke
Danske Medier har tidligere, og senest i 2014 i forbindelse med drøftelserne i Domstolsstyrel
sens referencegruppe, udtrykt ønske om, at der etableres en digital pressebakke. En digital
pressebakke foreslås etableret i overensstemmelse med de nuværende regler i retsplejelovens
§ 41 f, hvor redaktører og redaktionelle medarbejdere omfattet af medieansvarsloven har ad
gang til uanonymiserede domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger på vilkår som be
skrevet i retsplejelovens § 41 f stk. i.
Etableringen af denne digitale adgang for akkrediterede medier/redaktører og journalister til
uanonymiserede domme vil imødegå de anførte bekymringer, som anonymisering af domsda
tabasen giver anledning til, samt varetage mediernes arbejdsbetingede behov for hurtigt at
kunne danne sig et fyldestgørende overblik over relevante nyligt afsagte domme — uanset
landsdel. En yderligere fordel ved en digital pressebakke er netop, at alle akkrediterede me
dier/journalister vil kunne få adgang til nye domme på lige fod uanset den lokale forankring.
Etableringen af den digitale pressebakke — der trods alt kun giver en tidsmæssig begrænset
adgang — må alt andet lige anses for uproblematisk i og med, at medierne er underlagt betin
gelserne i retsplejelovens § 41 f stk. 6 samt anden relevant lovgivning, herunder straffelovens
regler om freds- og ærekrænkelser.
Som Justitsministeriet vil være bekendt med, har Datatilsynet i en udtalelse om eventuelle
persondataretlige spørgsmål i forbindelse med oprettelsen af en domsdatabase afvist den fo
reslåede løsning om en digital pressebakke.
Danske Medier er ikke enig i de betragtninger om rimelighed og proportionalitet, der efter
Datatilsynets opfattelse taler imod etableringen af en digital pressebakke. Danske Medier og
Dansk Joumalisiforbund har derfor i et brev af 24. august 2015 61 Domstolsstyrelsen anført
begrundelserne herfor. Danske Medier vedlægger brevet, der skal betragtes som en del af
dette høringssvar.
Side 2 af 3
Danske Medier skal afslutningsvis påpege, at en digital pressebakke — ligesom den fysiske pres
sebakke — vil sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde og bør anskues
som det den i virkeligheden er, nemlig en digitalisering af en allerede eksisterende ordning.
Danske Medier imødeser Justitsministeriets betragtninger i relation til en mulig digitalise
ring af pressebakken, som et supplement til den fysiske pressebakke.
Digitatisering afstraffesagerne bør prioriteres
Danske Medier har noteret, at etableringen af den digitale domsdatabase skal ske gradvist i
takt med overgangen til de nye digitale sagsbehandlingssystemer. Da det er sagsbehandlings
systemerne i borgerlige sager, som først digitaliseres, vil domsdatabasen i de første år som
udgangspunkt kun indeholde borgerlige domme og ikke straffedomme.
Digitaliseringen af straffesagerne bør imidlertid prioriteres højt. Foreningen finder det i den
forbindelse positivt, at der ifølge høringsmaterialet forventes at ske en særlig manuel for
håndsindlæggelse af udvalgte straffedomme i den første version af domsdatabasen. Forenin
gen ser dog frem til, at den nødvendige digitalisering af sagsbehandlingssystemerne til brug
for straffesagerne sker hurtigst muligt, da straffesagerne er de sager, der har størst bevågen
hed hos offentligheden.
Danske Medier skal af samme grund anbefale, at den fornødne bevilling til at udbygge doms
databasen med straffesagerne tilvejebringes i takt med idriftsættelsen af retternes sagsbe
handlingssystemer til brug for straffesagerne.
Mslutningsvis skal foreningen bifalde, at der med lovforslaget gives mulighed for at fastsætte
regler om statistikudtræk på baggrund af indholdet af domsdatabasen eller dennes rålager.
Dette vil være i såvel forskningsmæssig som journalistisk interesse og til gavn for den videre-
formidling og perspektivering af retspraksis, som offentligheden præsenteres for.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt en uddybning af foreningens synspunk
ter ønskes. Henvendelse kan rettes til seniorkonsulent, cand. jur. Christina Mary Moshøj på
tlf. 3397 4000 eller e-mail cm@danskemedier.dk.
Med venlig hilsen
Danske Medier
Christian Kierkegaard
Journalistisk direktør
Side 3 af 3
DANSKE MEDIER
Pressens Hus
Skindergade
DK-1159 København K
Domstolsstyrelsen
Udviklingsdirektør Merethe Eckhardt Telefon 3397 4000
Telefax 3314 2325
St. Kongensgade 1-3
1264 København K info@danskemedier.dk
www.danskemedier.dk
24. august 2015
Bemærkninger 61 Arbejdsgruppens rapport om domsdatabasen
Danske Medier og Dansk Journalistforbund skal indledningsvis udtrykke stor tilfredshed med,
at arbejdet med at implementere en domsdatabase er igangsat, og DJ og DM har værdsat mu
ligheden for at bidrage til arbejdet ved deltagelsen i referencegruppen.
DJ og DM har i forbindelse med drøftelserne i referencegruppen udtrykt ønske om, at der etab
leres en digital pressebakke i overensstemmelse med de nuværende regler i retsplejelovens §
41 f hvor medier og redaktionelle medarbejdere omfattet af medieansvarsloven har adgang til
uanonymiserede domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger på vilkår som beskrevet i
retsplejelovens § 41 f, stk. i. Etableringen af denne digitale adgang for pressen til uanonymise
rede domme må alt andet lige anses for uproblematisk i og med, at medierne skal overholde
betingelserne i retsplejelovens §41 f, stk. 6, hvorefter mediernes adgang til disse domme i elek
tronisk form i givet fald kun må bruges som støtte forjournalistisk og redaktionelt arbejde med
behørigt hensyn til retsplejelovens § 1017 d.
DM og DJ har derfor med beklagelse erfaret, at arbejdsgruppen efter høring af Datatilsynet
ikke kan anbefale løsningen med en digital pressebakke.
Datatilsynets høringssvar giver imidlertid anledning til bemærkninger, idet DM og DJ bl.a.
ikke er enige i de angivne betragtninger om rimelighed og proportionalitet, der efter Datatilsy
nets opfattelse taler imod etableringen af en digital pressebakke. Datatilsynets høringssvar gi
ver endvidere anledning til en præcisering i forhold til fortolkningen af §41 f, stk. 6, der senest
har været genstand for behandling i østre Landsrets afgørelse U 2013.1628 ø.
Datatilsynets proportionalitetsvurdering
Større risikofor udbredelse afoplysninger i strid med reglerne
Datatilsynet har i sit brev dateret 5. marts 2015 bl.a. lagt til grund, at der med etablering af en
digital pressebakke “i praksis må forventes at ske en meget betydelig udvidelse afpressens
brug af adgangen til uanonymiserede domme” og at dette efter Datatilsynets opfattelse er
ensbetydende med, “at risikoenfor, at oplysningerne udbredes til en stor personkreds også
er langt større, end tiifældet er i dag.”
Det er uklart, hvilket grundlag Datatilsynet støtter denne antagelse på. Samme synspunkt
kunne i princippet indtages i forhold til Domstolsstyrelsens etablering af det såkaldte “ekstra-
net” med adgang til uanonyrniserede elektroniske retslister for retternes straffesager. En ord
ning, der fungerer godt, og som tilsyneladende ikke har givet anledning til nævneværdige pro
blemer, herunder offentliggørelse i strid med retsplejeloven samt de af styrelsen udfærdiget
retningslinjer.
Dertil kommer, at en offentliggørelse i strid med reglerne vil kunne medføre, at Domstolssty
relsen lukker adgangen til ekstranettet for det pågældende medie i en periode af op til et år,
afhængig af overtrædelsen. Dette er der selvsagt ikke noget medie, der har interesse i.
En tilsvarende regel kunne indføres i relation til en digital pressebakke.
Det er i den forbindelse i øvrigt relevant at erindre, at mediernes publicering af oplysninger
endvidere er underlagt straffelovens regler om freds- og ærekrænkelser, herunder særligt §
264dog 267.
Medier omfattet afmedieansvarslovens 1, nr. 3
Datatilsynet har i deres proportionalitetsvurderhig endvidere problematiseret, at en adgang
for pressen til uanonymiserede domme også vil betyde en adgang for medier omfattet af me
dieansvarslovens § 1, nr. 3, “uanset at disse ikke arbejder med nyhedsformidling i klassisk
forstand. Medieansvarsloven omfatter eksempelvis også en række twitter- og facebook
konti.”
Tilsvarende betragtninger kunne ligeledes anvendes i forhold til Domstolsstyrelsens ekstranet.
At adgangen for medier også gælder medier omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 3, har dog
ikke givet anledning til sager om offentliggørelse afuanonymiserede retslister, og kan i mangel
af konkrete eksempler herpå ikke med rimelighed anvendes som et tungtvejende argument
mod etablering af en digital pressebakke. Det bemærkes, at twitter- og facebook konti udgør
en begrænset andel af de tilmeldinger, som Pressenævnet har modtaget i henhold til mediean
svarslovens § 1, nr. 3, og at de fleste af disse konti i øvrigt har direkte tilknytning 61 et medie,
der beskæftiger sig med såkaldt “nyhedsformidling i klassisk forstand”.
Manglende tekniskeforanstaltninger, der kan sikre mod uretmæssig brug
Sidst men ikke mindst har Datatilsynet udtrykt skepsis i forhold til, at der kan etableres tekni
ske foranstaltninger, der kan sikre mod kopiering eller videreformidling afoplysninger fra den
digitale pressebakke.
En tilsvarende problemstilling findes i forhold til ekstranettet med uanonymiserede retslister.
Dette har dog ikke forhindret ordningen, og DM og DJ er heller ikke her bekendt med, at dette
har givet anledning til misbrug. Ligesom med ekstranettet vil det i øvrigt være muligt at ud-
færdige retningslinjer om anvendelsen af den digitale pressebakke og fastsætte retsvirkninger
af et eventuelt misbrug.
Side 2 af 4
Hjemmel tit at etablere en adgangfor pressen tit uanonymiserede domme
Af Datatilsynets udtalelse fremgår, at der ikke er hjemmel i persondatalovens § 9 til at etablere
en adgang for pressen til uanonymiserede domme, og at en sådan behandling heller ikke —
ifølge tilsynet - kan rummes inden for rammerne af persondatalovens § 7 og 8.
DJ og DM anerkender vigtigheden af, at en digital adgang til uanonymiserede domme sker
med den fornødne lovhjemmel. Såfremt denne ikke er til stede i persondataloven, er det DJ og
DM’s opfattelse, at en særskilt lovhjemmel i så fald tilvejebringes.
DJ og DM er som tidligere nævnt ikke enig i Datatilsynets proportionalitetsvurdering, og deler
heller ikke tilsynets vurdering af, at en digital pressebakke ikke vil kunne omfattes af formålet
med retsplejelovens regler om aktindsigt. formålet med udvidelsen af retten til aktindsigt, der
fandt sted i 2004 var at sikre offentligheden indsigt i domme og kendelser. En funktion som i
praksis fortsat i dag foretages gennem mediernes retsreportage.
En digital pressebakke vil — ligesom den fysiske pressebakke — sikre den størst mulige åbenhed
og indsigt i domstolenes arbejde, og bør anskues som det det i virkeligheden er, nemlig en
digitalisering af en allerede eksisterende ordning, der skal respektere de relevante regler og
begrænsninger i forhold til videregivelse og offentliggørelse af rettens dokumenter.
Digitalpressebakke i rettens bygninger
Det kunne overvejes, at opstarte en digital pressbakkeordning ved at give akkrediterede jour
nalister adgang til den elektroniske pressebakke i retternes bygninger, dvs, at man derved
etablerede en kontrolfunktion i retterne i forhold til hvem, der tilgår den elektroniske presse-
bakke. Dette må antages at kunne mindske den anførte bekymring for evt, misbrug.
Samtidig vil man ved etablering af en elektronisk pressebakke, som kan tilgås lokalt øge åben-
heden i retsplejen, da alle akkrediterede journaliser uanset lokal forankring på lige fod vil
kunne få adgang til relevante domme mv. afsagt på landsplan via de lokale retsbygninger.
U2013.1628 Ø
Massemediernes adgang til gennemsyn af domme i pressebakkerne er som bekendt kombine
ret med et forbud mod videregivelse af dokumenterne, jf. retsplejelovens § 41 f, stk. 6.
Denne bestemmelse sætter begrænsninger for mediemes anvendelse af rettens dokumenter,
som de har fået til gennemsyn til brug forjournalistisk og redaktionelt arbejde men indeholder
ikke et forbud mod enhver gengivelse af oplysninger ijournalistisk øjemed. Mediernes de facto
adgang til at bruge oplysninger i journalistisk øjemed forekommer dog ikke at være inddraget
i Datatilsynets proportionalitetsvurdering, og DJ og DM finder det derfor relevant at henvise
til U 2013.1628 ø.
østre Landsret afsagde i 2013 en afgørelse om fortolkningen af formuleringen “ikke må være
tilgængeligefor andre end massemedietsjournalister og redaktionsmedarbejdere og kun må
Side 3 af 4
bruges til støtteforjournallstisk og redaktionelt arbejde’ Under henvisning til forarbejderne
til den nugældende § 41 f, stk. 6 og den skete udvidelse af retten til aktindsigt ved domstolene,
som fandt sted ved lovændringen i 2004, fandt østre Landsret, at retsplejelovens § 41 f, stk. 6,
2. pkt. ikke er til hinder for ordrette gengivelser i artikler afpassager og oplysninger fra rettens
dokumenter.
Afgørelsen relaterer sig konkret til anvendelse af kopier af kendelser i straffesager, der ikke er
endeligt afsluttet, men har relevans for § 41 t stk. 6 i sin helhed og derved også for spørgsmålet
om, hvorvidt medierne i redaktionelt øjemed må formidle oplysninger fra domme, som de får
adgang til.
Retsplejelovens §41 f, stk. 6 giver ikke adgang til at offentliggøre dokumenterne i fuldt omfang,
og ej heller alle typer af oplysninger i de pågældende dokumenter vil kunne offentliggøres.
Navneforbud samt andre begrænsninger, der følger af retsplejelovens bestemmelser samt an
den lovgivning kan indebære begrænsninger i karakteren af oplysninger, der kan gengives som
led i en retsreportage. Et forbud mod at videreformidle oplysninger af enhver art fra dokumen
terne omfattet af § 41 f stk. 6, er der imidlertid ikke belæg for ifølge østre Landsret.
Vi imødeser Domstolsstyrelsen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Danske Medier og Dansk Journalistforbund
Christina Mary Moshøj Jette Kayerød Christensen
Seniorkonsulent, cand. jur. Advokat (L)
Side 4 af 4
2;. september 2015
Justitsministeriet
Procesretskontoret
Slotsholrnsgade 10
1216 København K
Sendt med mail til:
Procesretskontoret@jm.dk
Oprettelse af en digital domsdatabase
Dansk Journalisiforbund har følgende bemærkninger til Justitsministeriets
udkast, til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrel
sen og lov om retsafgifter, idet der samtidig henvises til vort brev af 24. au
gust 2015 til Domstolsstyrelsen, udarbejdet i samarbejde med Dansk Me
dier.
Brevet vedhæftes og skal således betragtes som en del af dette høringssvar.
Anonynzisering
Mlovforslagets bemærkninger fremgår det, at anonymisering og udeladelse
af oplysninger skal ske efter et såkaldt “forsigtighedsprincip”.
Dansk Journalistforbund har naturligvis forståelse for, at anonymisering er
nødvendig, henset til at dommene fremover vil være offentligt tilgængelige
for alle, hvorfor anonymisering er nødvendigt for at følsomme oplysninger
om navngivne/identificerbare personer ikke udbredes.
Imidlertid, er det vigtig at den sikkerhedsmargin der lægges, ikke gør at
anonymiseringen bliver så omfattende at domme og afgørelser får et sådan
format, hvorefter domdatabasen bliver ubrugelig som arbejdsredskab for
pressen, og dermed reelt forringer offentlighedens krav på indsigt i retsple
jen.
På denne baggrund har Dansk Journalisiforbund i forbindelse med arbejdet
i referencegruppen for domsdatabasen foreslået, at der som led i etablerin
gen afdomsdatabasen, etableres en digital pressebakke med særadgang for
pressen, med henblik på at silcre offentlighed i retsplejen i et moderne rets
samfund.
Den digitale pressebakke
Dansk Journalistforbund ønsker således, som nævnt ovenfor, at der etable
res en digital pressebakke i overensstemmelse med de nuværende regler i
retsplejelovens §41 f, hvor redaktører og redaktionelle medarbejdere om
fattet afmedieansvarsloven har adgang til uanonymiserede domme, afsagt
Dansk Journalistforbund
medier & kommundcation
The Danish Union of Joornahsts
Gammel Strand 46
1202 l(eenhavn IC
Danmark
+45 3342 8000
djournaIistforbundet.dk
journahstforbundet.dk
inden for de seneste 4 uger, på vilkår som beskrevet i retsplejelovens § 41 f,
stk. i.
Etableringen afdenne digitale adgang, for akkrediterede medier/redaktører
og journalister til uanonymiserede domme, vil imødekomme mediernes ar
bejdsbetingede behov for hurtigt at kunne danne sig et overblik over rele
vante nyligt afsagte domme, uanset hvor i landet der arbejdes fra.
Det vil ved etablering af en digital pressebakke således kunne sikres, at alle
akkrediterede medier/journalister vil kunne få adgang til nye domme på
lige fod, uanset deres lokale forankring,
En digital pressebakke må samtidig anses for at være uproblematisk, i og
med at medierne er underlagt betingelserne i retsplejelovens §41 f, stk. 6
samt anden relevant lovgivning, herunder straffelovens regler om freds- og
ærekrænkelser, uanset i hvilken form retterne stiller oplysningerne, i hen
hold til loven, til rådighed.
En digital pressebakke kan derfor blot ses som en teknologisk opdatering af
det nuværende, noget ufidssvarende system, som retterne opererer med i
dag.
Sivaffesagerne
Efter Dansk Journalisiforbunds opfattelse bør digitalisefingen af straffesa
gerne opprioriteres, idet der naturligvis er forståelse for, at etableringen af
den digitale domsdatabase kun kan ske gradvist.
for Dansk Journalisiforbunds medlemmer er det især inden for det straffe
retlige område, at en kommende domsdatabase kan bruges som et relevant
arbejdsredskab, og samtidig medvirke til at sikre en større offentlighed i
retsplejen. Dansk Journalisiforbund anbefaler derfor, at det overvejes at
fremskynde medtagelsen af straffesagerne i processen.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller ønskes uddybet,
kan advokat Jette Kayerød Christensen kontalctes på mail:
jkc@journalisfforbundet.dk eller telefon 334280 00.
Venlig hilsen
__-
7jansk Journalisiforbund
—Advokat Jette Kayerød Christensen
2/2
‘ DANSKE MEDIER
Pressens Hus
Skindergadej
DK1159 København K
Domstolsstyrelsen
Udviklingsdirektør Merethe Eckhardt
Telefon 3397 4000
Telefax 3314 2325
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
info@danskemedier.dk
www.danskemedier.dk
24. august 2015
Bemærkninger til Arbejdsgruppens rapport om domsdatabasen
Danske Medier og Dansk Journalistforbund skal indledningsvis udtrykke stor tilfredshed med,
at arbejdet med at implementere en dornsdatabase er igangsat, og DJ og DM har værdsat mu
ligheden for at bidrage til arbejdet ved deltagelsen i referencegruppen.
DJ og DM har i forbindelse med drøftelserne i referencegruppen udtrykt ønske om, at der etab
leres en digital pressebakke i overensstemmelse med de nuværende regler i retsplejelovens §
41 f hvor medier og redaktionelle medarbejdere omfattet af medieansvarsloven har adgang til
uanonymiserede domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger på vilkår som beskrevet i
retsplejelovens § 41 f stk. i. Etableringen af denne digitale adgang for pressen til uanonymise
rede domme må alt andet lige anses for uproblematisk i og med, at medierne skal overholde
betingelserne i retsplejelovens §41 t stk. 6, hvorefter mediernes adgang til disse domme i elek
tronisk form i givet fald kun må bruges som støtte forjournalistisk og redaktionelt arbejde med
behørigt hensyn til retsplejelovens § 1017 d.
DM og DJ har derfor med beklagelse erfaret, at arbejdsgruppen efter høring af Datatilsynet
ikke kan anbefale løsningen med en digital pressebakke.
Datatilsynets høringssvar giver imidlertid anledning til bemærkninger, idet DM og DJ bl.a.
ikke er enige i de angivne betragtninger om rimelighed og proportionalitet, der efter Datatilsy
nets opfattelse taler imod etableringen af en digital pressebakke. Datatilsynets høringssvar gi
ver endvidere anledning til en præcisering i forhold til fortolkningen af §41 f, stk. 6, der senest
har været genstand for behandling i østre Landsrets afgørelse U 2013.1628 ø.
Datafilsynets proportionalitetsvurdering
Større risikofor udbredelse afoplysninger i strid med reglerne
Datatilsynet har i sit brev dateret 5. marts 2015 bl.a. lagt til grund, at der med etablering af en
digital pressebakke “i praksis må forventes at ske en meget betydelig udvidelse afpressens
brug af adgangen dl uanonymiserede domme” og at dette efter Datatilsynets opfattelse er
ensbetydende med, “at risikoenfor, at oplysningerne udbredes dl en stor personkreds også
er langt større, end dfætdet er i dag.”
Det er uklart, hvilket grundlag Datatilsynet støtter denne antagelse på. Samme synspunkt
kunne i princippet indtages i forhold til Domstolsstyrelsens etablering af det såkaldte “ekstra-
net” med adgang til uanonymiserede elektroniske retslister for retternes straffesager. En ord
ning, der fungerer godt, og som tilsyneladende ikke har givet anledning til nævneværdige pro
blemer, herunder offentliggørelse i strid med retsplejeloven samt de af styrelsen udfærdiget
retningslinjer.
Dertil kommer, at en offentliggørelse i strid med reglerne vil kunne medføre, at Domstolssty
relsen lukker adgangen til ekstranettet for det pågældende medie i en periode af op til et år,
affiængig af overtrædelsen. Dette er der selvsagt ikke noget medie, der har interesse i.
En tilsvarende regel kunne indføres i relation til en digital pressebakke.
Det er i den forbindelse i øvrigt relevant at erindre, at mediernes publicering af oplysninger
endvidere er underlagt straffelovens regler om freds- og ærekrænkelser, herunder særligt §
264 d og 267.
Medier omfattet afmedieansvarslovens §;, nr. 3
Datatilsynet har i deres proportionalitetsvurdering endvidere problematiseret, at en adgang
for pressen til uanonymiserede domme også vil betyde en adgang for medier omfattet af me
dieansvarslovens § 1, nr. 3, “uanset at disse ikke arbejder med nyhedsformidling i klassisk
forstand. Medieansvarsloven omfatter eksempelvis også en række twitter- og facebook
konti.”
Tilsvarende betragtninger kunne ligeledes anvendes i forhold til Domstolsstyrelsens ekstranet.
At adgangen for medier også gælder medier omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 3, har dog
ikke givet anledning til sager om offentliggørelse afuanonymiserede retslister, og kan i mangel
af konkrete eksempler herpå ikke med rimelighed anvendes som et tungtvejende argument
mod etablering af en digital pressebakke. Det bemærkes, at twitter- og facebook konti udgør
en begrænset andel af de tilmeldinger, som Pressenævnet har modtaget i henhold til mediean
svarslovens § 1, nr. 3, og at de fleste af disse konti i øvrigt har direkte tilknytning til et medie,
der beskæftiger sig med såkaldt “nyhedsformidling i klassisk forstand”.
Manglende tekniskeforanstaltninger, der kan sikre mod uretmæssig brug
Sidst men ikke mindst har Datatilsynet udtrykt skepsis i forhold til, at der kan etableres tekni
ske foranstaltninger, der kan sikre mod kopiering eller videreformidling afoplysninger fra den
digitale pressebakke.
En tilsvarende problemstilling findes i forhold til ekstranettet med uanonymiserede retslister.
Dette har dog ikke forhindret ordningen, og DM og DJ er heller ikke her bekendt med, at dette
har givet anledning til misbrug. Ligesom med ekstranettet vil det i øvrigt være muligt at ud-
færdige retningslinjer om anvendelsen af den digitale pressebakke og fastsætte retsvirkninger
af et eventuelt misbrug.
Side 2 af 4
Hjemmel tit at etablere en adgangfor pressen tit uanonymiserede domme
Af Datatilsynets udtalelse fremgår, at der ikke er hjemmel i persondatalovens § 9til at etablere
en adgang for pressen til uanonymiserede domme, og at en sådan behandling heller ikke —
ifølge tilsyriet - kan rummes inden for rammerne af persondatalovens § 7 og 8.
DJ og DM anerkender vigtigheden af, at en digital adgang til uanonymiserede domme sker
med den fornødne lovhjemmel. Såfremt denne ikke er til stede i persondataloven, er det DJ og
DM’s opfattelse, at en særskilt lovhjemmel i så fald tilvejebringes.
DJ og DM er som tidligere nævnt ikke enig i Datatilsynets proportionalitetsvurdering, og deler
heller ikke tilsynets vurdering af, at en digital pressebakke ikke vil kunne omfattes af formålet
med retsplejelovens regler om aktindsigt. formålet med udvidelsen af retten til aktindsigt, der
fandt sted i 2004 var at sikre offentligheden indsigt i domme og kendelser. En funktion som i
praksis fortsat i dag foretages gennem mediernes retsreportage.
En digital pressebakke vil — ligesom den fysiske pressebakke — sikre den størst mulige åbenhed
og indsigt i domstolenes arbejde, og bør anskues som det det i virkeligheden er, nemlig en
digitalisering af en allerede eksisterende ordning, der skal respektere de relevante regler og
begrænsninger i forhold til videregivelse og offentliggørelse af rettens dokumenter.
Digital pressebakke i rettens bygninger
Det kunne overvejes, at opstarte en digital pressbakkeordning ved at give akkrediterede jour
nalister adgang til den elektroniske pressebakke i retternes bygninger, dvs, at man derved
etablerede en kontrolfunktion i retterne i forhold til hvem, der filgår den elektroniske presse-
bakke. Dette må antages at kunne mindske den anførte bekymring for evt, misbrug.
Samtidig vil man ved etablering af en elektronisk pressebakke, som kan tilgås lokalt øge åben-
heden i retsplejen, da alle akkrediterede journaliser uanset lokal forankring på lige fod vil
kunne få adgang til relevante domme mv. afsagt på landsplan via de lokale retsbygninger.
U2o;3.1628 Ø
Massemediernes adgang til gennemsyn af domme i pressebakkerne er som bekendt kombine
ret med et forbud mod videregivelse af dokumenterne, jf. retsplejelovens § 41 f, stk. 6.
Denne bestemmelse sætter begrænsninger for mediernes anvendelse af rettens dokumenter,
som de har fået til gennemsyn til brug forjournalistisk og redaktionelt arbejde men indeholder
ikke et forbud mod enhver gengivelse af oplysninger ijournalistisk øjemed. Mediernes de facto
adgang til at bruge oplysninger i journalistisk øjemed forekommer dog ikke at være inddraget
i Datatilsynets proportionalitetsvurdering, og DJ og DM finder det derfor relevant at henvise
til U 2013.1628 ø.
østre Landsret afsagde i 2013 en afgørelse om fortolkningen af formuleringen “ikke må være
tilgængeligefor andre end massemedietsjournalister og redaktionsmedarbejdere og kun må
Side 3 af4
bruges tit støtteforjournallstisk og redaktionelt arbejde”. Under henvisning til forarbejderne
til den nugældende § 41 f, stk. 6 og den skete udvidelse af retten til aktindsigt ved domstolene,
som fandt sted ved lovændringen i 2004, fandt østre Landsret, at retsplejelovens § 41 f, stk. 6,
2. pkt, ikke er til hinder for ordrette gengivelser i artikler afpassager og oplysninger fra rettens
dokumenter.
Afgørelsen relaterer sig konkret til anvendelse af kopier af kendelser i straffesager, der ikke er
endeligt afsluttet, men har relevans for §41 f, stk. 6 i sin helhed og derved også for spørgsmålet
om, hvorvidt medierne i redaktionelt øjemed må formidle oplysninger fra domme, som de får
adgang til.
Retsplejelovens §41 f stk. 6 giver ikke adgang til at offentliggøre dokumenterne i fuldt omfang,
og ej heller alle typer af oplysninger i de pågældende dokumenter vil kunne offentliggøres.
Navneforbud samt andre begrænsninger, der følger af retsplejelovens bestemmelser samt an
den lovgivning kan indebære begrænsninger i karakteren af oplysninger, der kan gengives som
led i en retsreportage. Et forbud mod at videreformidle oplysninger afenhver art fra dokumen
terne omfattet af § 41 f, stk. 6, er der imidlertid ikke belæg for ifølge østre Landsret.
Vi imødeser Domstolsstyrelsen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Danske Medier og Dansk Journalistforbund
Christina Mary Moshøj Jette Kayerød Christensen
Seniorkonsulent, cand. jur. Advokat (L)
Side 4 af 4
dansk • it
21.9.2015
Til:
P rocesretskontoret,
Civilafdelingen, Justitsministeriet
yrocesretskontoret@lm.dk
DANSK IT (DIT) høringssvar til Justitsministeriets forslag til Lov om ændring af retsplejeloven mv
med ikrafttrædelse 1. januar 2016.
Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domstolsdatabase mv.
DIT ser positivt på forslaget til digitalisering af retsprocessen ved etablering af Domstolenes digitale
sagsportal og en tilhørende digital domsdatabase.
Der foreslås etableret en “domstolenes sagsportal”, der som hovedregel, skal håndtere processkrifter, bilag
og andre dokumenter. I første omgang indeholder domsdatabasen kun borgerlige sager og sagsportalen
vedrører kun disse sagstyper. Senere vil også straffesager være omfattet, når retternes sagsbehandling er
digitaliseret for disse sagstyper.
En successiv tilgang som DIT skønner nødvendig.
For parter der er fritaget (personer) eller hvis særlige forhold (statens sikkerhed etc.) gør sig gældende, skal
retten sende meddelelser og sagens dokumenter i fysisk form direkte til parten. Andre parter der er
involveret i sagen kan også pålægges, at fremsende disse dokumenter til de som er fritaget for at anvende
sagsportalen.
Dette vurderes at være nødvendigt If. friholdelse afpersonerfra brug af digital post mv. Det står dog ikke
klart, hvad der menes med særligeforhold. Det er retterne eller Domstolsstyrelsen, der vurderer om der
er tale om særligeforholcL DIT er enig i, at det skal være undtagelsesbestemmelser, men mener at disse
skal administreres ensartet (følge praksis fra digital post) og det skal søges at begrænse omfanget af
undtagelser mest muligt. DIT anbefaler kraftigt, at personer som allerede erfritagetfra Digital Post,
automatiskfritages for at skulle anvende sagsportalen, således at borgere ikke flere gange skal anmode
om fritagelse.
Bredgade 25 A I DK 1260 København K I Tlf +45 3311 1560 I dit@dit.dk I www.dit.dk I CVR 8397 3315
danskeit
Stævning og ankestævning samt andre processuelle meddelelser og processkrifter skal gøres tilgængelig på
domstolenes sagsportal. Tilsvarende bliver dom og kendelse gjort tilgængelig for parterne på domstolenes
sagsportal.
DITfinder det positivt og fremmende for effektiviteten i retterne og hos professionelle, at anlæggelse og
behandling afretssager sker digitalt. Det anføres dog, atforslaget om digital sagsportal vil have mindre
administrative konsekvenser, idet overgangen indebærer en omlægning af arbejdsgangene i borgerlige
sager og tilpasning afbetjening og kommunikation med borgerne. Der udtrykkes et behersket
ambitionsniveau mht. effektiviseringsmuligheder i hvert fald på kort sigt.
DITfinder, at åbenheden og muligheden for indsigt i domstolenes afgørelserfor borgere og
professionelle brugere, er meget positivt.
DIT mener også at oplevelsen af en moderne og velfungerende offentlig sektor, som man kan have tillid
til — ved brug af NemiD - har stor betydning for den videre digitalisering. Mulighedfor betaling af
retsafgifter online via nettet - er også positivt. Detforudsætter dog, at borgerne finder portalen
brugervenlig, tilgængelig og driftsstabil idet alle sagsskridtforegår via sagsportalen. Domstolene får en
vejledningsforpligtelse og Domstolsstyrelsen får en forpligtelse til at sikre brugervenlighed og stabil drift,
samt den forudsattefremdrift i etableringen af it-lØsningen.
if. art. 21. stk. 5 skal retten bestemme, at ekstrakter tillige skal indleveres til retten på papir af parterne i et
nærmere angivet antal eksemplarer. Begrundelsen er, at retterne ikke stiller tekniske løsninger til rådighed
der gør det muligt for domstolene og parterne at læse ekstrakterne elektronisk. Disse vil fortsat skulle
findes i papir kopier.
DIT mener, at dette bør være undtagelsen frem for reglen.
Slutteligt mener DIT, at det er positivt at etableringen af domsdatabasen giver mulighedfor at bringe
offentlige data i spil (forudsat at de er anonymiseret), således at kommercielle leverandører kan foretage
masseudtræk og anvende dem til kommercielleformåL Det er Domstolsstyrelsen der med loven får
bemyndigelse til atfastsætte mulighederne herfor.
Bredgade 25 A I DK 1260 København K I Tlf +45 3311 1560 I dit@dit.dk I www.dit.dk I CVR 8397 3315
danskbyDrI
18. september2015
J-nr.: 213025/2228171
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven mv.
Dansk Byggeri takket for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovenståen
de udkast til lovforslag.
Dansk Byggeri er overordnet set positivt indstillet overfor det nye lovforslag, og ser positivt
på en digitalisering af domstolsvæsenet. Dansk Byggeri er ligeledes positivt stemt overfor en
offentlig domsdatabase, som vil give borgerne lettere adgang til juridisk retspraksis.
Venlig hilsen
Dansk Byggen
/
han lven Møller
Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 160000 www.danskbyggendk Jyske Bank:
1358 København K CVR-nr.:26 9111 25 infodanskbyggeri.dk 5032- 0001028719
5
-
- DANMARKS REDERIFORENING
IFo%
(DANISH SHIPOWNERS ASSOCIATION)
Justitsministeriet
Att. Procesretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Pr. e-mail: procesretskontoretfjm.dk
18. september2015
Høring over forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter fDigitalisering af retsprocessen i
borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)
Hermed bekræftes modtagelsen af Justitsministeriets høringsbrev af 25. august 2015
samt vedlagte udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige
sager, oprettelse af en domsdatabase, mv.)
Danmarks Rederiforening er positivt indstillet over for forslaget om et digitalt
sagsbehandlingssystem, så længe formålet om behandlingen af sager effektiviseres
ved en bedre ressourceudnyttelse, og at parterne og øvrige aktører i sagerne oplever
en bedre service. Danmarks Rederiforening har enkelte bemærkninger til
ændringsforslaget, som er uddybet i det følgende.
Til lovforslagets § i, nr. 3 ( 148 a)
Til lovforslagets § 148 a lægger Danmarks Rederiforening afgørende vægt på, at den i
lovforslaget omhandlede portal i sin opbygning reflekterer Sø- og Handelsrettens
enekompetence i rets- og forbudssager, og at indgangen til det første sags skridt
indeholder et reelt og frit valg mellem sagsanlæg i den stedligt kompetente byret og den
landsdækkende Sø- og Handelsret i de sager, som er omfattet af retsplejelovens § 225,
og de forbudssager som efter retsplejelovens § 15, stk. 2, nr. 1-3, kan anlægges i Sø-
og Handelsretten. Danmarks Rederiforening henstiller, at disse betragtninger afspejles i
lovforslagets lovbemærkninger.
Danmarks Rederiforening står naturligvis til rådighed for en uddybning af hønngssvaret
eller spørgsmål til samme.
Med venlig hilsen
Danmarks Rederiforening
Henriette lngvardsen
+45 20 33 06 09
hei@shipowners.dk
AMALIEGADE 33 *
DK-I 256 KØBENHAVN K *
TLF.: +45 33 I I 40 88 *
TELEFAX: +45 33 11 62 10
E-mail: info@shipowners.dk
Fra: MHR004@politi.dk
Sendt: 1$. september 2015 14:04
Til: £Procesretskontoret (951s16)
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af resprocessen i
borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, mv.) -j.nr. 2015-4000-0187
Vedhæftede filer: Høring af organisationer mv. der ikke modtog høringen [D0K17322741.pdf;
Høringsliste [D0K1686966J . pdf; Lovforslag [D0K1690034J .pdf;
fesdPacket.xml
Kære Procesretskontor
Rigspolitiet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Maja Harboe Riegels
Politifuldmægtig
Direktionssekretariatet
Polititorvet 14
1780 København V
Direkte +45 45152028
Email mhr004@politi.dk
Fra: Justitsministeriet
Sendt: 16. september 2015 16:04
Til: 3f@3f.dk; rn.krvger@rn.dk; cbs@cbs.dk; @jj; p@!pd1ç; Frank, Lene (LFROO1); Politiforbundet;
mail@realkreditforeninpen.dk; rkr@rkr.dk; redbarnet@redbarnet.dk; formand©retspolitik.dk;
Dost@retssikkerheds-fonden.dk; rigsadvokatenankl.dk; KOS FP Rigspolitichefens forkontor;
infod1gitalsJklçerhed,dik; sl@sl.dk; gjg tekni .dk; ote oloisk.dJç Hanne Margrethe
Duus; office©voldgiftsinstituttet.dk; voldaift@voldgift.dk;
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om
retsafgifter (Digitalisering af resprocessen i borgerlige sager, oprettelse at en domsdatabase, mv.) - j.nr. 2015-
4000-0187
Se venligst vedhæftede fler.
Med venlig hilsen
Mette Mølleschou Ewald
Assistent
II
II og Service
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. direkte: 7226 8965
Tlf.: 7226 $400
stitsministeriet.dk
im@jm.dk
00
17. september 2015
01-2015-11748
Justitsministeriet Dansk fldUstfl
Att.: Henrik Hjort Elmquist Confederation of Danish industry
Procesretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: procesretskontoretim.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i
borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)
I forlængelse af tidligere fremsendt høringssvar af 15. september 2015 har Dansk Indu
stri nedenstående supplerende bemærkninger til udkastet til forslag til lov.
Til lovforslagets § 148a bemærkes, at det forudsættes, at den i lovforslaget omhandlede
portal i sin opbygning reflekterer Sø- og Handelsrettens enekompetence i rets- og for
budssager om EU varemærker og EU design samt at indgangen til portalen indrettes på
en sådan måde, at sagsøgere i civile sager og forbudssager som det første sags skridt får
et reelt og frit valg mellem sagsanlæg i den stedligt kompetente byret og den landsdæk
kende Sø- og Handeisret i de sager, som er omfattet af retsplejelovens § 225, og de for
budssager som efter retsplejelovens § 15, stk. 2, nr. 1-3 kan anlægges i Sø- og Handelsret
ten. Disse betragtninger bør afspejles i lovforslagets bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Qvist fog
Cheficonsulent
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1787 KebenhavnV d®di.dk
Danmark di.dk cVR16o77593
00 Jrnt. mOc
15. september 2015
AFP/lnd
DI-2015-n661
Deres sagsnr.: 2015-4000-0187
Justitsministeriet
Att,: Henrik Hjort Elmquist
Procesretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 KøbenhavnK
Dansk Industri
Confederation of Danish Industry
Hørïng over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i
borgerlïge sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)
Dansk Industri har ikke bemærkninger til ovennævnte udkast til forslag til lov.
H. C. Andersens Boulevard 18 (+65) 3377 3377
1787 København V di@dLdk
Danmark dLdk
Med venlig
Advokat (H)
CVR 16077593
Side i af i
Fra: Kate Kengen [KAKE@domstol.dk]
Sendt: 15. september 2015 15:02
Til: £Procesretskontoret (951516)
Emne: Høring over udkast til forslag til lov - j.nr. 2015-4000-0187
HK Landsklubben Danmarks Domstole har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag om lov om
ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i
borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase m.v.) j.nr. 2015-4000-0187.
Med venlig hilsen
Kate Kengen
Kontorfuidmægtig
Københavns Byret
Domhuset
Nytorv
1450 København K
M +45 2163 9834
D +45 9968 7072
© kake@domstol.dk
http://101vs3 i 9/sjdepo9p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syste... 05-10-2015
Side i af i
Fra: Mette Terp [mete@ftf.dkJ
Sendt: 15. september 2015 13:44
Ti!: £Procesretskontoret (95 1s16)
Emne: HØring - Ændring af retsplejeloven med henblik på digitalisering af
retsprocessen i civile sager og oprettelse af domsdatabase
Jeg skal hermed gøre opmærksom på, at FTF ikke har bemærkninger til ovenstående høring.
Venlig hilsen
Mette Terp
Sekretær
Tlf: +45 33 36 88 41 - Mobil: +45 4114 69 69 - E-mail: meteftf.dk
FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
Niels Hemmingsens Gade 12 - Postboks 1169 - 1010 København K.
Tlf: +45 33 36 88 00 - Fax: +45 33 36 88 80 - E-mail: ftf@ftf.dk - www.ftf.dk
http ://101vs3 i 9/sjdepO9p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syste... 05-10-2015
9[C)
LOS De private sociale tilbud
Emdrupvej 115 A 5. etage
2400 København NV
Tlf. nr. +45 7023 3400
E-mail: tostos.dk
CVR nr, 15906987
www.tos,dk
Århus den 10. september 2015
Horingssvar til Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i
borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)
LOS — De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til
forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om
retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en
domsdatabase, m.v.)
LOS gør opmærksom p, at foreningens navn er LOS — De private sociale tilbud og ikke
Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, som angivet p
høringslisten. Herudover har LOS ingen kommentarer til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Karina Hjermitslev
Juridisk konsulent
Ophotdssteder, bombud og sko[eti[bud
Side 1 af i
Fra: Marlene Hother Gjedde [mahg@FOA.DK]
Sendt: 7. september 2015 13:46
Til: £Procesretskontoret f951s16)
Cc: May-Ann Riis Pedersen
Emne: HØring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i
borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)
I forlængelse af ministeriets mail af 25. august d.å skal jeg på vegne af FOA Fag og Arbejde hermed oplyse, at
Forbundet ikke har nogle bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag som angivet ovenfor.
Bekræftelse på modtagelse af nærværende mail imødeses venligst sendt til såvel undertegnede som May-
Ann Riis Pedersen, marp001@foa.dk
Med venlig hilsen
Marlene Gjedde
Advokat (H)
FOA-Overenskomst
FOA - Fag og Arbejde - Staunings Plads 1-3 - 1790 København V
Telefon: 4697 2573 - Mobil: 2992 4056 - Fax: 4697 2300
E-mail: mahg@foa.dk
hftp://101 vs3 1 9/sjdep09p/getdocument.asp?errTemp1ateerrorDescription.txt&syste... 05-10-2015
Side i af i
Fra: Sørup Hansen [SSHA@domstotdk]
Sendt: 1. september 2015 11:08
Til: £Procesretskontoret (95 1s16)
Emne: Høring - Retsplejeloven - sag.nr. 2015-4000-0187
Til Justitsministeriet, Civilafdelingen
Under henvisning til Justitsministeriets høringsbrev af 24. august 2015 skal Tinglysningsretten bemærke, at
Det Digitale Tinglysningssystem i dag indeholder mulighed for digital kære af Tinglysningsrettens afgørelser,
hvorfor den foreslåede hjemmel i forslagets pkt. 3, § 148 a, stk. 8, til at behandle sådanne på domstolenes
sagsportal er uhensigtsmæssig.
Kære af Tinglysningsrettens afgørelser bør fortsat ske i tinglysningssystemet, hvor alle data vedrørende den
pågældende afgørelse findes, og det bør overlades til et internt anliggende mellem Domstolsstyrelsen og
Tinglysningsretten om det vil være hensigtsmæssigt at udvikle en funktionalitet til udveksling af oplysninger
systemerne imellem. En sådan funktionalitet findes allerede i dag i forbindelse med de afgørelser i foged- og
skifteretterne, der - efter tinglysningslovens § 13 - skal tinglyses.
I øvrigt skal Tinglysningsretten foreslå, at Justitsministeriet benytter anledningen til, med hjemmel i
tinglysningslovens § 13, stk. 2, at udvide de afgørelser, hvor domstolene skal foretage tinglysning, til også at
omfatte afgørelser om mortifikation, ejendomsdom og tinglysning af stævninger (tinglysningslovens § 12, stk.
3) samt andre afgørelser, hvor domstolen har truffet beslutning om, at afgørelsen kan/skal tinglyses.
Tinglysningsretten har ikke i øvrigt bemærkninger til forslaget.
Med venlig hilsen
Sørup Hansen
ssha@domstol.dk
Tinglysningsretten
Majsmarken 5
9500 Hobro
Tlf. + 45 99 68 58 00
www.tincilysninpsretten.dk
http2//101 vs3 i 9/sjdep09p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syste... 05-10-2015
sJ20151005105614733 [D0R17168O2]
Fra: Henrik Bitsch - Københavns Retshjælp [kontorchef@retshjaelpen.dk]
Sendt: 1. september 2015 19:19
Til: fProcesretskontoret (951s16)
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af retsplejeloven m.v.
opfølgningsflag: opfølgning
Fl agstatus: Afmærket
Med henvisning til ministeriets brev af 24. august 2015 i sag
nr.2015-4000-0187 skal Københavns Retshjælp oplyse, at det fremsendte lovforslag
ikke giver Retshjælpen anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Københavns Retshjælp
Henrik Bitsch
Kontorchef
Side i
Side i af2
Fra: Børnesagens Fællesråd [bf@boernesagen.dk]
Sendt: 31. august 2015 11:12
Til: Justitsministeriet; £Procesretskontoret (951s16)
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i
borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.) j.nr. 2015-4000
0187
Opfølgningsflag: Opfølgning
Flagstatus: Afmærket
Børnesagens Fællesråd har ikke kommentarer til det fremsendte lovforslag.
Venlige hilsener
Inge Marie Nielsen
Sekretariatschef
wj- .r .-.u
Dronningensvej 4, 1.
2000 Frederiksberg
Tlf. 24626229
bf@boernesagen.dk
www.boernesagen .dk
Mød os på Facebook og følg os på https://twitter.com/Boernesagen/
Fra: Justitsministeriet tmailto:im@im.dk]
Sendt: 24. august 2015 11:59
Til: ujs; jura@au.dk; info@adipa.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; ac@ac.dk;
hftp ://101vs3 I 9/sjdepo9p/getdocument.asp?errTemplate=zerrorDescriotion.txt&svste. ftS- i 0-201
Side i af i
Fra: Julie Vestergaard fKFST) [jvg@kfst.dkJ
Sendt: 27. august 2015 13:38
Til: £Procesretskontoret (951s16)
Emne: Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven,
lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter fsagsnummer: 15/07953)
Til Justitsministeriet
Idet vi henviser til Justitsministeriets e-mail af 24. august 2015 skal vi herved meddele, at udkast til forslag til
lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter ikke giver
Forbrugerombudsmanden anledning til bemærkninger.
Med venig Msen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Julie Vestergaard
HA(jur.)
Direkte tlf.: 4171 5094
E-mail: jyg@kfst.dk
jto
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlt ÷45 4171 5151
http :1/101 vs3 i 9/sjdep09p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescrivtion.txt&svste... 05-10-2015