Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

HØRINGSNOTAT
over
Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg og lov
om økonomisk støtte til politiske partier m.v.
(Anmeldelse af kandidatlister, afskaffelse af pligt til opstilling til kommunale og
regionale valg, åbningstid på valgdagen, frister for brevstemmeafgivning m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag blev den 23. december 2014 sendt i høring hos:
Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Ældreråd, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dansk Ungdoms Fællesråd
(DUF), Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammen-
slutning, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, For-
eningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet (tidligere Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte), FSR – danske revisorer, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kom-
munernes Lønningsnævn, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsorganisationen
i Danmark (LO), Netværket af Ungdomsråd (NAU), Regionernes Lønnings- og Takst-
nævn (RLTN), Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), Vestre
Landsret, Østre Landsret, Ældre Sagen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Forbrugerrådet Tænk, Forhand-
lingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunernes Lønnings-
nævn, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Forbrugerrådet Tænk, Forhandlingsfællesskabet, Kommunernes Lønnings-
nævn, Vestre Landsret og Østre Landsret har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Enhed
Valg
Sagsbehandler
Nicoline N. Miller
Koordineret med
Sagsnr.
2014 - 19070
Doknr.
203456
Dato
25-02-2015
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 8 Bilag 1
Offentligt
2
Danske Regioner, Dansk Ungdoms Fællesråd, Institut for Menneskerettigheder og KL
har afgivet bemærkninger til forskellige dele af lovforslaget, som behandles nærmere
nedenfor.
Indledningsvis skal ministeriet bemærke, at lovforslaget er udmøntningen af en politisk
aftale, som regeringen har indgået med samtlige partier i Folketinget den 5. december
2014 om at gennemføre en række ændringer af valglovgivningen, som er fundet hen-
sigtsmæssige, og som for det første skal varetage hensynet til vælgere og stillere i
forbindelse med forberedelse og afholdelse af valghandlingen, og for det andet skal
lette de administrative byrder for både kommunerne og kandidatlister i forbindelse
med valg. Endelig gennemføres yderligere moderniseringer af valget.
2.1. Åbning af afstemningsstederne kl. 8.00 (lovforslagets § 1, nr. 6, og § 3, nr.
43)
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) finder det positivt, at afstemningsstederne åbnes
tidligere for at imødekomme ønsket om at kunne stemme, før man møder på arbejde.
DUF mener, at en sådan forbedring af borgernes mulighed for at deltage i demokratiet
på valgdagen er en klar styrkelse af grundlaget for et sundt demokrati.
KL anerkender i sit høringssvar, at en fremrykning af åbningstiden på afstemningsste-
derne til kl. 8.00 er en serviceforbedring for borgerne, som muligvis vil kunne medvirke
til at øge valgdeltagelsen og forkorte ventetiden ved afstemningsstederne. KL fremfø-
res dog endvidere, at ændringerne vil medføre en betydelig administrativ byrde for
kommunerne, herunder i forhold til de forberedelser, der finder sted inden åbningen af
afstemningsstederne, ikke mindst med at optælle et stadig stigende antal brevstem-
mer. KL fremfører desuden, at valgsekretærer og bude vil skulle møde en time tidlige-
re, dvs. typisk kl. 5 om morgenen, og blive, indtil arbejdet med stemmeopgørelsen er
afsluttet, hvilket ifølge KL først sker på de små timer i det følgende døgn i mange
kommuner.
KL foreslår endelig, at der indføres en dispensationsmulighed for kommunerne fsva.
fremrykningen af åbningstiden på afstemningssteder på små øer med få indbyggere,
hvor det vil være svært at nå at få valgmaterialet frem samme morgen. Det kan ifølge
KL i modsat fald betyde, at valgmaterialet enten skal fragtes om natten, eller at de
små afstemningssteder må nedlægges til ulempe for borgerne.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Generelt om åbning af valgsteder kl. 8:
Ministeriet skal indledningsvis bemærke, at formålet med forslaget om at fremrykke
åbningstiden på afstemningsstederne til kl. 8, når valgdagen falder på en arbejdsdag,
er – som også anerkendt af KL – at gøre det muligt for en større andel af vælgerne at
nå at afgive deres stemme, før de skal møde på arbejde om morgenen. Det forventes
bl.a. at kunne aflaste afstemningsstederne i spidsbelastningsperioden kl. 16-18 og
formindske køerne på afstemningsstederne, til glæde for både vælgere og de valgsty-
rere, tilforordnede vælgere og kommunalt ansat personale, der forestår valghandlin-
gen på afstemningsstederne.
Ministeriet erkender – herunder i bemærkningerne til forslaget (afsnit 2.1.1.2.2.) – at
ændringen vil medføre ikke ubetydelige administrative og økonomiske konsekvenser
for kommunerne. Navnlig vil de kommunale medarbejdere, der forestår og hjælper til
ved valghandlingen, samt valgstyrere og tilforordnede vælgere for nogles vedkom-
3
mende få arbejdstiden forlænget med op til en time. Af samme grund er det også ind-
lagt som forudsætning i forslaget, at det vil medføre en vis merudgift for kommunerne
navnlig til betaling af mer- og overarbejde for kommunalt ansat personale, som vil
blive DUT-kompenseret efter nærmere forhandling med KL.
Forslaget skal dog ses i sammenhæng med nogle af de øvrige forslag, der medfører
en række administrative lettelser for kommunerne, herunder navnlig forkortelsen af
sidste frist for brevstemmeafgivning fra to til tre søgnedage før valgdagen (lovforsla-
gets § 1, nr. 7, nr. 9, og nr. 13, andet led, § 2, nr. 3, andet led, samt § 3, nr. 44 og 47).
Dette forslag skal sikre, at en større andel af brevstemmerne vil være kommunerne i
hænde før valgdagen, hvorved arbejdet med at gennemgå brevstemmer på selve
valgdagen, inden valghandlingen starter, forventes at blive betydeligt reduceret. End-
videre foreslås det, at valgstyrere og tilforordnede vælgere kan indkaldes også før
valgdagen for at modtage den nødvendige instruktion (lovforslagets § 1, nr. 2 og 3,
samt § 3, nr. 6 og 7), samt at det bliver muligt, at også valgstyrere (dog ikke valgsty-
rerformanden) kan forlade afstemningsstedet i løbet af dagen for at få en pause fra
arbejdet (lovforslagets § 1, nr. 1, samt § 3, nr. 5). Dette giver efter ministeriets opfat-
telse øget fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge arbejdet på afstemningsstederne, så
der tages hensyn til den øgede belastning, som den forlængede arbejdstid kan inde-
bære for nogle af de medvirkende på valgdagen.
Således forventer ministeriet, at flere kommuner vil kunne effektivisere udførelsen af
de nødvendige opgaver navnlig før valghandlingen, så det ikke nødvendigvis medfø-
rer, at der vil skulle mødes tidligere ind på valgdagen i et omfang, der svarer til udvi-
delsen af afstemningsperioden med en time, og i hvert fald ikke for alle medarbejderes
vedkommende. Tilsvarende forventer ministeriet, at arbejdet vil kunne tilrettelægges,
så også kommunalt ansat personale uanset deres evt. centrale position kan tillades de
nødvendige pauser i løbet af dagen, herunder gives mulighed for at forlade afstem-
ningsstedet for en kortere eller længere periode.
Til KLs bemærkninger om, at mange kommuner først er færdige med stemmeopgørel-
sen på de små timer i det følgende døgn efter valghandlingen, bemærkes, at ifølge
opgørelser fra Danmarks Statistik over tidspunktet for indberetning af valgresultater
ved de seneste valg var det eksempelvis kun 3 kommuner, svarende til 5 opstillings-
kredse (heriblandt 3 i København), der indberettede valgresultatet for folketingsvalget i
2011 efter midnat (hvor det sidste resultat indgik kl. 00:46). Størsteparten af opstil-
lingskredsene (55) havde således indberettet deres valgresultater før kl. 23, og de
resterende 32 indberettede resultaterne ml. 23:00 og 00:00. Ved Europa-
Parlamentsvalget og folkeafstemningen i 2014 var der 16 opstillingskredse, der først
indberettede resultaterne for Europa-Parlamentsvalget ml. midnat og kl. 1:00 om nat-
ten, og de sidste 3 københavnske kredse indberettede først resultaterne for folkeaf-
stemningen ml. kl. 1:00 og 2:00 om natten. Hertil skal dog bemærkes, at der var tale
om to valghandlinger, der skulle optælles, og under alle omstændigheder var det sta-
dig et stort flertal af opstillingskredsene, der havde indberettet resultaterne (og såle-
des afsluttet stemmeoptællingen) inden midnat.
Ministeriet er derfor af den opfattelse, at selv med en udvidelse af arbejdstiden med
op til én time for nogle medvirkendes vedkommende og under hensyntagen til den
forventede effektivisering af arbejdsgangene før valghandlingen, de mere fleksible
muligheder for tilrettelæggelsen af arbejdet og pauser for stort set alle medvirkende på
valgdagen og mindskelsen af modtagelsen af brevstemmer om morgenen på selve
valgdagen, vil fordelene ved at fremrykke åbningstiden på afstemningsstederne til kl. 8
4
om morgenen, når valgdagen falder på en hverdag, væsentligt overstige de ulemper,
der måtte være derved.
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte ikke anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget for så vidt angår indførelsen af en generelt ændret åbningstid
på afstemningsstederne til kl. 8, når valgdagen falder på en arbejdsdag.
Særligt om åbning af valgsteder kl 8 på mindre øer:
Ministeriet anerkender, at det som nævnt af KL i sit høringssvar i nogle ganske få
tilfælde, hvor afstemningsstedet er beliggende på en mindre ø uden broforbindelse til
fastlandet, vil være forbundet med så store praktiske vanskeligheder at åbne afstem-
ningsstederne kl. 8 kombineret med, at der på de fleste af de pågældende afstem-
ningssteder kun vil være et meget lille antal vælgere tilknyttet, at det kan overvejes at
fritage disse få øer fra kravet om at åbne valgstedet kl. 8. Ministeriet har derfor bedt
KL om at oplyse, hvilke øer som under de ovenfor nævnte forudsætninger kunne være
relevant at undtage fra det generelle krav om, at afstemningsstederne fremover skal
åbne for stemmeafgivning fra kl. 8, når valgdagen falder på en arbejdsdag.
KL har ved svar af 3. februar 2015 angivet 14 øer med et antal vælgere, der spænder
fra ca. 30 til ca. 713 vælgere, som man på baggrund af en høring af kommuner med
en kyststrækning ønsker undtaget fra det generelle krav om at fremrykke åbningen af
afstemningsstederne til kl. 8, når valgdagen falder på en arbejdsdag.
Høringssvaret giver på denne baggrund ministeriet anledning til at fremsætte et æn-
dringsforslag, hvorved der fastsættes en undtagelse til den nævnte nye bestemmelse i
valglovgivningen om, at afstemninger, der finder sted på arbejdsdage, begynder kl. 8
og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at
stemme. Herefter vil kommunalbestyrelserne for de kommuner, hvorunder de pågæl-
dende nærmere angivne øer hører, i det omfang, at der befinder sig et afstemnings-
sted på de pågældende øer, kunne bestemme, at afstemningen først begynder kl. 9
på de pågældende øer, uanset på hvilken ugedag valget afholdes.
Ministeriet er sammen med KL ved at udrede, hvilke øer der i givet fald skulle omfat-
tes af en sådan dispensationsadgang. Ændringsforslaget vil derfor først blive fremsat
efter lovforslagets fremsættelse.
Det drejer sig umiddelbart om følgende 14 øer (de angivne vælgertal tager udgangs-
punkt i vælgertallet for de pågældende afstemningssteder ved folkeafstemningen den
25. maj 2014 om en fælles patentdomstol):
1. Anholt (123), Norddjurs Kommune
2. Avernakø (92 vælgere), Faaborg-Midtfyn Kommune
3. Drejø (53 vælgere), Svendborg Kommune
4. Endelave (146 vælgere), Horsens Kommune
5. Fejø (378 vælgere), Lolland Kommune
6. Fur (664 vælgere), Skive Kommune
7. Hjarnø (85 vælgere), Hedensted Kommune
8. Lyø (83 vælgere), Faaborg-Midtfyn Kommune
9. Mandø (30 vælgere), Esbjerg Kommune
10. Orø (713 vælgere), Holbæk Kommune
11. Sejerø (306 vælgere), Kalundborg Kommune
12. Strunø (143 vælgere), Langeland Kommune
13. Tunø (94 vælgere), Odder Kommune
5
14. Aarø (148 vælgere), Haderslev Kommune
Det er ministeriets vurdering, at den nævnte ændring, der blot vil berøre et fåtal af
vælgerne og har en fornuftig begrundelse, vil kunne gennemføres inden for rammerne
af forslaget om generelt at fremrykke åbningstiden på valgdagen til kl. 8:00, når valg-
dagen falder på en arbejdsdag.
2.2. Forenkling af procedurer for opstilling af kandidatlister til kommunal- og
regionalvalg, herunder fritagelse for stillerkrav for kandidatlister, der allere-
de er repræsenteret i kommunalbestyrelsen/regionsrådet (lovforslagets § 3,
nr. 10), samt fastsættelse af mindsteantal stillere ved kommunale og regio-
nale valg (lovforslagets § 3, nr. 8 og 9)
KL anfører i sit høringssvar, at man overordnet set er meget positivt indstillet over for
ændringsforslagene generelt, som vil indebærer betydelige serviceforbedringer for
vælgerne og en lettelse af de administrative byrder for partier og kandidater.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) støtter i sit høringssvar den foreslåede forenkling af
administration og procedurer for anmeldelse af lister mv., som vurderes at ville kunne
skabe et godt grundlag for en styrkelse af det lokale demokrati og de lokaleorganisati-
oner, der står bag listerne, men også vil kunne frigive flere ressourcer til kandidaterne
til at indgå i en demokratisk samtale med vælgerne op til valget. DUF finder endvidere
tiltaget om, at der indføres ensartet og lovbestemte faste krav for at kunne stille op til
kommunale og regionale valg, positivt, idet det videre angives, at det er vigtigt for det
folkeligt forankrede demokrati, at der er en forholdsvis let adgang til at kunne stille op
ved de kommunale og regionale valg, men også, at der kan dokumenteres en vis fol-
kelig forankring af listen, som antallet af stillere for en liste er udtryk for.
Danske Regioner (DR) ønsker at fastholde den gældende mulighed for, at beslutnin-
gen om en eventuel forhøjelse af mindsteantallet af stillere bibeholdes som en lokal
politisk afgørelse, der træffes på baggrund af de konkrete politiske forhold.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Forslaget om ved lov endeligt at fastsætte mindsteantallet af stillere ved kommunale
og regionale valg hænger sammen med forslaget om fritagelse for kravet om, at kan-
didatlisten til det forestående valg skal være underskrevet af et vist mindsteantal stille-
re, for kandidatlister, der ved sidste kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis regions-
rådsvalg opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet,
og som tirsdagen 9 uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrel-
sen henholdsvis regionsrådet (fritagelse for stillerkravet).
Formålet med forslaget om fastlæggelse af stillerantallet i loven er at undgå, at den
siddende kommunalbestyrelse eller det siddende regionsråd kan stille krav om et (hø-
jere) antal stillere, som ikke kommer til at gælde for de allerede repræsenterede kan-
didatlister, men kun for de lister, der ikke er fritaget for kravet om underskrifter fra det
fornødne mindsteantal stillere (og som ikke er repræsenteret i kommunalbestyrel-
sen/regionsrådet). Det foreslås således, at lovens nuværende mindsteantal stillere
fastholdes på det nuværende laveste niveau på mindst 25 stillere for alle kommuner
undtagen Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner, hvor mindsteantallet foreslås forhø-
jet til 50, og Københavns Kommune, hvor mindsteantallet foreslås forhøjet til 150.
Endvidere foreslås mindsteantallet af stillere til opstilling til regionsrådsvalg fastsat til
50 for alle regioner. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.2.3 samt § 3, nr. 8 og 9,
med tilhørende bemærkninger.
6
Ministeriet er af de ovenfor anførte grunde af den opfattelse, at forslaget om at ophæ-
ve den gældende mulighed for kommunalbestyrelser og regionsråd til at træffe beslut-
ning om en eventuel forhøjelse af mindsteantallet af stillere, bibeholdes i sin nuvæ-
rende affattelse.
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte således ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
2.3. Udbygning i lovgivningen af de nærmere kriterier for at afvise kandidatlister
til kommunale og regionale valg, som åbenbart ikke er gyldige (lovforsla-
gets § 3, nr. 29)
Angående forslaget om, at der gives valgbestyrelsens formand adgang til at afvise at
modtage kandidatlister, der åbenbart ikke er gyldige, oplyser Danske Regioner, at det
ved sidste regionalvalg i november 2013 for flere listers vedkommende var tilfældet, at
der blev indleveret lister med åbenbart formelle mangler som omtalt i lovforslagets
afsnit 2.2.3. og i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 29. Danske Regioner forud-
ser, at afvisningsadgangen vil kunne give anledning til vanskelige grænsedragninger
og ønsker derfor, at grundlaget for afvisning af kandidatlister beskrives klarere i selve
lovteksten.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er ikke muligt på forhånd at give en udtømmende beskrivelse, herunder i lovtek-
sten, af alle de former for åbenbare formelle fejl, som kandidatlisterne kan tænkes at
indeholde. Ministeriet finder det derfor mere hensigtsmæssigt, at forholdet reguleres
på et mere overordnet plan, hvor den nærmere fortolkning angives i bemærkningerne
til lovforslaget samt uddybes i de valgvejledninger, Økonomi- og Indenrigsministeriet
udarbejder før hvert valg. Herved er det muligt at supplere den i lovforslagets be-
mærkninger indeholdte afgrænsning af reglen løbende i takt med, at eventuelle af-
grænsningsproblemer måtte vise sig i praksis.
I bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 29, er allerede angivet en række eksempler,
som ministeriet på baggrund af tidligere forespørgsler og tilbagemeldinger fra kommu-
nerne i forbindelse med indlevering af kandidatlister til kommunale og regionale valg
har vurderet relevante at angive i første omgang. For eksempel er nævnt, at der i til-
fælde, hvor kandidatlisten indeholder mindre end halvdelen af det påkrævede mind-
steantal stillere, som udgangspunkt vil foreligge en mulighed for at afvise modtagelse
af kandidatlisten efter den foreslåede bestemmelse. Endvidere er afgivelse af mangel-
fulde oplysninger om mere end halvdelen af kandidatlistens stillere eller kandidater på
den pågældende kandidatliste, manglende underskrifter fra mere end halvdelen af
kandidaterne på den pågældende kandidatliste, samt manglende oplysning om kandi-
datlistens listebetegnelse nævnt som andre eksempler på tilfælde, hvor formanden for
valgbestyrelsen vil være berettiget til – men ikke forpligtet til – at afvise at modtage en
kandidatliste pga. åbenlyse formelle mangler. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til lovforslagets § 3, nr. 29.
Disse bemærkninger vil blive gentaget og om nødvendigt udbygget i ministeriets
kommende vejledning om afholdelse af kommunale og regionale valg, som udsendes i
god tid inden et valg, og hvor ministeriet beskriver mere indgående, hvorledes forskel-
lige forhold i valglovgivningen skal fortolkes, herunder hvordan særlige problemstillin-
ger skal håndteres
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte således ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
7
2.4. Begrænsning af offentlig tilgængelighed til stillerlister til kommunale og
regionale valg og folketingsvalg (lovforslagets § 1, nr. 4, og § 3, nr. 20)
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) anfører i sit høringsvar, at DUF anser den stigende
holdningsforskrækkelse i samfundet for bekymrende for demokratiets fremtid og den
politiske samtale. Det er således DUF’s holdning, at denne udvikling skal imødegås
med en stærkere opbakning til de borgere, der står frem og engagerer sig i det fælles
demokrati, i stedet for at blive hemmeliggjort. DUF finder det derfor bekymrende, at
det foreslås at mindske offentligheden omkring stillerne til de kandidater og lister, der
stiller op. DUF mener i stedet der bør gøres en indsats for at fremme anerkendelsen
af et politisk engagement og en øget opbakning til de borgere, der på denne måde
tager del i demokratiet.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Forslaget om at begrænse den offentlige tilgængelighed til stillerlister til kommunale
og regionale valg og folketingsvalg er som nævnt i afsnit 2.1.5.2.1. fremsat i erkendel-
se af, at ikke alle, der engagerer sig samfundsmæssigt og politisk, forstår at udtrykke
deres engagement inden for de demokratiske spilleregler, der forudsætter ret til
uenighed og respekt for andres meninger. Princippet om, at forhold omkring et valg er
åbne, herunder, at man som vælger ved, hvem der står bag en bestemt kandidat/liste,
må derfor efter ministeriets opfattelse her vige for hensynet til beskyttelse af den en-
kelte stillers politiske overbevisning, ikke mindst under henvisning til de eksempler i
den seneste tid, der er nævnt i lovforslaget på, at stillere kan have behov for beskyt-
telse omkring deres politiske tilhørsforhold.
Endelig bemærkes, at det bl.a. følger af offentlighedslovens § 30, nr. 1, at oplysninger
om enkeltpersoners private forhold kan undtages fra aktindsigt. Bestemmelsen omfat-
ter bl.a. oplysninger om politisk overbevisning. Oplysninger om enkeltpersoners politi-
ske overbevisning er endvidere omfattet af persondatalovens § 7. Efter persondatalo-
vens § 7 må oplysninger omfattet af bestemmelsen som udgangspunkt ikke behand-
les.
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte derfor ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
2.5. Ændring af fristerne for brevstemmeafgivning (lovforslagets § 1, nr. 7, 9
og 13, § 2, nr. 3, samt § 3, nr. 44 og 47).
KL kvitterer i sit høringssvar generelt for, at ministeriet i udarbejdelsen af lovforslaget
har udvist stor lydhørhed over for kommunerne, og taget de praktiske udfordringer
alvorligt, som kommunerne står med ved afholdelsen af valg. KL udtrykker endvidere
det synspunkt, at harmoniseringen af frister, de forbedrede procedurer for kandidat-
og stillerlister og fremrykningen af den sidste frist for brevstemmeafgivning til sammen
giver en mere smidig valgafvikling.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) anfører i sit høringsvar, at den foreslåede ind-
skrænkning af perioden for at kunne brevstemme til de kommunale og regionale valg
samt Europa-Parlamentsvalg principielt er betænkelig og vil kunne medføre, at flere
borgere vil blive forhindret i at udøve deres demokratiske ret til at stemme. DUF støt-
ter derimod hensigten med at ændre på brevstemmeperioden af hensyn til de lokale
lister og disses kandidater. Der er dog ikke noget, der efter DUF’s mening entydigt
taler for, at dette skal ske ved at fremrykke tidspunktet for, hvornår vælgerne tidligst
kan brevstemme til valget. DUF mener således, at man kan fastholde en vid adgang
for vælgerne til at brevstemme og samtidig imødekomme ønsket fra lokallisterne mv.
8
ved at ændre fristen for indlevering af kandidatlister tidsnok til, at de kan være god-
kendt ved det nuværende tidligste tidspunkt for at brevstemme til valg.
Endvidere finder DUF, at den foreslåede fremrykning af sidste frist for afgivelse af
brevstemmer med én søgnedag til tre søgnedage før valget er en unødig indskrænk-
ning i vælgernes mulighed for at gøre brug af deres demokratiske borgerret. DUF
mener således ikke, at begrundelsen i en øget arbejdsbyrde og dermed det øgede
ressourceforbrug i den kommunale forvaltning er en tilstrækkelig begrundelse for at
berettige en sådan indskrænkning, idet det efter DUF’s opfattelse først og fremmest
må være vælgernes interesser, der skal vægtes tungest i dette tilfælde.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ændring af den tidligste frist for brevstemmeafgivning:
Som nævnt i afsnit 2.1.2.2.2. i lovforslagets bemærkninger, har ministeriet fundet det
nødvendigt at harmonisere fristen for seneste indlevering og godkendelse af kandidat-
listerne og fristen for tidligste brevstemmeafgivning for at sikre, at kandidatlisterne er
klare, og grundlaget for stemmeafgivningen således er til stede, på samme tidspunkt,
som vælgerne kan begynde at brevstemme. Af harmoniseringsmæssige grunde æn-
dres fristen for den tidligste brevstemmeafgivning her i landet til Europa-
Parlamentsvalg og grundlovsmæssige folkeafstemninger tilsvarende.
Med forslaget fremrykkes tidspunktet for, hvornår kandidatlisterne senest skal indleve-
res, allerede med tre uger i forhold til den gældende frist. Det er ministeriets vurdering,
at denne fremrykning af fristen vil blive modsvaret af den fordel, alle kandidatlister
opnår ved, at tidspunktet for brevstemmeafgivningens begyndelse rykkes tilsvarende,
så grundlaget for stemmeafgivningen er helt klar for vælgerne fra begyndelsen, i det
mindste for så vidt angår brevstemmeafgivningen her i landet.
En yderligere fremrykning af den seneste frist for indlevering af kandidatlister som
foreslået af DUF til de tre måneder inden valgdagen, der i dag er tidligste tidspunkt for
påbegyndelsen af brevstemmeafgivningen til kommunale og regionale valg m.v., vil
imidlertid efter ministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssig. Konsekvensen af at
fremrykke fristen for indlevering af kandidatlisterne til kommunale og regionale valg
som foreslået af DUF vil være, at der således ikke kan tages højde for de forventelige
efterfølgende ændringer i kandidatlisten, der vil kunne opstå, hvis der er for langt et
spænd mellem indleveringen af kandidatlisterne og selve valghandlingen. Eksempel-
vis vil nogle kandidater efter indleveringen af kandidatlisten og imod deres forventnin-
ger ved indlevering af kandidatlisten tre måneder før valgdagen siden ønske at fraflyt-
te kommunen/regionen (og dermed miste deres valgbarhed), ligesom der af andre
årsager kan vise sig behov for at ændre kandidatlisterne. Det vil derfor efter ministeri-
ets opfattelse medføre en del administrativt besvær og et mere uklart grundlag for
vælgerne ift., hvem der kan stemmes på. Det vil dermed kunne komme til at virke
modsat af, hvad der er hensigten med forslaget.
Dertil kommer, at det erfaringsvis kun er ganske få vælgere, der har behov for at brev-
stemme her i landet i så god tid inden valgdagen. Den allerstørste andel af de brev-
stemmer, der afgives på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstem-
me, afgives således efter oplysning fra kommunerne først få uger inden valgdagen. Til
sammenligning har vælgerne ved folketingsvalg typisk kun knap tre uger til at brev-
stemme – alligevel var den relative andel af brevstemmer til folketingsvalg betydeligt
højere ved sidste folketingsvalg i 2011 (7,8 % af de afgivne stemmer) end til de efter-
følgende kommunale og regionale valg i 2013 (5,3 %) og Europa-Parlamentsvalg (5,8
%) og folkeafstemning om en fælles patentdomstol (5,7 %), hvor vælgerne havde en
periode på fire gange så lang tid at brevstemme i. Der er derfor efter ministeriets op-
9
fattelse ikke umiddelbart noget, der tyder på, at en beskæring af det tidligste tidspunkt
for brevstemmeafgivning på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brev-
stemme, som frygtet af DUF vil have nogen nævneværdig negativ effekt på vælgernes
mulighed for at afgive en brevstemme.
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte ikke anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget for så vidt angår den foreslåede ændring af det tidligste tids-
punkt for brevstemmeafgivning her i landet til kommunal- og regionalvalg, Europa-
Parlamentsvalg samt grundlovsmæssige folkeafstemninger.
Ændring af den seneste frist for brevstemmeafgivning:
For så vidt angår DUFs betænkeligheder ved fremrykningen af den seneste frist for
brevstemmeafgivning her i landet fra de nuværende to til tre søgnedage skal ministe-
riet bemærke, at der som nævnt i afsnit 2.2.1.2.1. i lovforslagets bemærkninger er
ganske gode administrative grunde hertil. Imidlertid spiller også hensynet til vælgerne
ind. Den nuværende frist betyder nemlig, at en ikke ubetydelig del af de brevstemmer,
der afgives tæt på den seneste frist for brevstemmeafgivning i en anden kommune
end vælgerens bopælskommune eller på et sygehus og derfor skal sendes til vælge-
rens bopælskommune, pga. forsinkelser i postbesørgelsen m.v. først når frem til den
relevante kommune efter, at valghandlingen er gået i gang kl. 9 på valgdagen, for
nogle brevstemmers vedkommende endda først flere dage efter valgdagen. En del
brevstemmer kommer derved ikke i betragtning på trods af, at de er rettidigt afgivet
inden for lovens nuværende frister, og problemet er ifølge kommunerne stigende i takt
med, at flere vælgere benytter sig af muligheden for at brevstemme. Ved en fremryk-
ning fristen for at afgive en brevstemme reduceres denne risiko.
Endelig kan fremføres, som også nævnt i afsnit 2.2.1.2.1. i lovforslagets bemærknin-
ger, at brevstemmeafgivningen fortsat skal betragtes som et supplement til stemmeaf-
givningen på valgdagen, hvor sidstnævnte stadig må regnes for den primære stem-
meadgang. Denne foreslås i øvrigt samtidig udvidet med en time om morgenen ved at
ændre den generelle åbningstid til kl. 8:00 om morgenen for valg og afstemninger, der
falder på en arbejdsdag, jf. diskussionen i afsnit 2.1. ovenfor samt lovforslagets afsnit
2.1.1. og lovforslagets § 1, nr. 6, og § 3, nr. 43.
Ministeriet finder derfor, at der med den foreslåede fremrykning af sidste frist for at
brevstemme her i landet med en enkelt dag er opnået den rette balance mellem de
nødvendige hensyn til at sikre en forsvarlig afvikling af valghandlingen og hensynet til,
at så mange vælgere som muligt skal kunne deltage i valghandlingen. Ministeriet vil
som nævnt i lovforslagets bemærkninger i et samarbejde med kommunerne sørge for,
at vælgerne informeres om den ændrede frist for sidste brevstemmeafgivning her i
landet til alle typer af lovbestemte valg og folkeafstemninger.
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte således ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget for så vidt angår forslaget om en fremrykning af se-
neste frist for at brevstemme.
2.6. Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder om forskellige problemstil-
linger i forhold til valg og handicap
Institut for Menneskerettigheder (IMR) konstaterer indledningsvis i sit høringssvar, at
ændringerne mest af alt er af praktisk karakter med henblik på effektiviseringer, som
IMR ikke har nogen bemærkninger til. IMR fremfører i stedet nogle bemærkninger til
10
en række ”væsentlige menneskeretlige problemstillinger”, som efter IMRs opfattelse
gør sig gældende i den gældende valglovgivning, og som IMR ønsker, at regeringen
tager initiativ til at ændre. IMR anbefaler herunder, at de gældende undtagelser i valg-
lovgivningen, hvorefter de personer, der er frataget den retlige handleevne efter vær-
gemålslovens § 6, ikke har valgret, ophæves i samtlige valglove. IMR ønsker endvide-
re fastsat hjemmel til, at stemmesedlerne gøres mere tilgængelige for blandt andet
personer med udviklingshæmning og ordblinde ved at tillade af kandidaterne på selve
stemmesedlen. Endelig fremfører IMR, at valglovgivningen bør ændres, således at
vælgere, der har behov for hjælp til at afgive deres stemme, har ret til kun at blive
ledsaget af en person, de selv har valgt, frem for som i dag, hvor der af hensyn til at
modvirke utilbørlig påvirkning også skal medvirke en valgstyrer eller tilforordnet væl-
ger.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Nærværende lovforslag er som nævnt ovenfor en udmøntning af en politisk aftale
mellem samtlige partier i Folketinget om en række ændringer i valglovgivningen, som
for det første skal varetage hensynet til vælgere og stillere i forbindelse med forbere-
delse og afholdelse af valghandlingen, for det andet skal lette de administrative byrder
for både kommunerne og kandidatlister i forbindelse med valg, og for det tredje inde-
holder forslag om yderligere moderniseringer af valget. De af IMR foreslåede ændrin-
ger falder således uden for formålet med nærværende lovforslag.
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte ikke anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget.


Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske med-
lemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg og lov om øko-
nomisk støtte til politiske partier m.v. (Anmeldelse af kandidatlister, afskaffelse af pligt
til opstilling til kommunale og regionale valg, åbningstid på valgdagen, frister for brev-
stemmeafgivning m.v.) fremsættes den 7. oktober 2015.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 146 fra folketingsåret 2014-15, 1. samling,
som bortfaldt umiddelbart inden 3. behandlingen, da der blev udskrevet folketingsvalg.
Det ændringsforslag, som blev fremsat af økonomi- og indenrigsministeren under
behandlingen af L 146, er indarbejdet i lovforslaget.
Til orientering vedlægges de modtagne høringssvar samt et notat herom, som
økonomi- og indenrigsministeren sendte til Folketingets Kommunaludvalg den 24.
februar 2015. Der har ikke været foretaget en fornyet høring over lovforslaget.
Til orientering vedlægges endvidere henvendelse af 20. marts 2015 fra Sammenslut-
ningen af Danske Småøer. Henvendelsen gav anledning til fremsættelse af det æn-
dringsforslag, som nu er indarbejdet i lovforslaget.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2015 - 5646
Doknr.
262481
Dato
07-10-2015
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 8 Bilag 1
Offentligt


z.,
G,
;a
Natalia Louise Lehnsdal
Juridisk Konsulent
Jura og EU
Weidekampsgade 10
2300 København S
Tlf. 33 70 38 22
Mobil: 24 78 66 48
www.k|.dk
Christina Løtzsch Hansen
Fra: Natalia Louise Lehnsdal <NLL@kI.dk>
Sendt: 28.januar 2015 11:26
Emne: KL's høringssvar vedr. lovforslag om ændring af valgloven
Vedhæftede filer: Tekst til Høringssvar.pdf
Hermed fremsendes KL's høringssvar til lovforslag om ændring afvalgloven vedrørende anmeldelse af kandidatlister,
afskaffelse af pligt til opstilling til kommunale og regionale valg, åbningstid på valgdagen, frister for
brevstemmeafgivning m.v. samtjuniortilforordnede.
Vh
Natalia Lehnsdal
Social-
og
Indenrigsudvalget
2015-16
L
8
Bilag
1
Offentligt
;u D
'l'
'DI
Den 28. januar 2015
Sags ID: SAG-2015-00160
Dok.lD: 1967956
RSC@kl.dk
Direkte 3370 3336
Mobil 2360 2548
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Telefon 3370 3336
www.kl.dk
Side 1/2
Tekst til Høringssvar
Grundstenene for vores repræsentative demokrati er valg og deltagelse, og det
er derfor vigtigt, at valghandlingen er tilrettelagt så smidigt som muligt for
borgere, kandidater og kommunerne. KL byder derfor moderniseringen af
lovgivningen vedrørende valg samt muligheden for at bruge
juniortilforordnede velkommen.
KL er overordnet set meget positivt indstillet over for ændringsforslagene,
der vil indebære betydelige serviceforbedringer for vælgerne og en lettelse af
de administrative byrder for partier og kandidater.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i udarbejdelsen af lovforslaget udvist
stor lydhør-hed overfor kommunerne, og taget de praktiske udfordringer
kommunerne står med ved afholdelsen af valg alvorligt. Det vil KL gerne
kvittere for.
Det er KL's synspunkt, at harmoniseringen af frister, bedre procedurer for
kandidat- og stillerlister og fremrykningen af den sidste frist for
brevstemmeafgivning til sammen giver en mere smidig valgafvikling.
Derudover har KL følgende bemærkninger til forslagene til ændring af
valgloven:
Vedr. åbning af valgstederne kl. 08.00
Åbning af valgstederne kl. 08.00 er en serviceforbedring for borgerne, som
muligvis vil kunne medvirke til at oge valgdeltagelsen og forkorte
ventetiden ved valgstederne.
Ændringerne medfører en betydelig administrativ byrde for kommunerne.
Der er et stort arbejde forbundet med forberedelserne inden åbningen af
valgstederne - ikke mindst med at optælle et stadig stigende antal
brevstemmer, og efterfølgende igangsættes et stort arbejde med optælling
pa valgstederne.
Dette er udover selve valghandlingen, der på nuværende tidspunkt har en
varighed på 11 timer. Typisk møder valgsekretærerne og budene i dag ind
senest kl. 06.00 for at kunne have valgstederne klar til kl. 09.00, og arbejdet
med stemmeopgørelsen er i mange kommuner ikke afsluttet samme døgn.
Ændringen vil betyde, at valgsekretærer og bude skal møde kl. 05.00.
Vedr. juniortilforordnede
KL er positive overfor forslaget.
Rekruttering af juniortilforordnede vil gøre det muligt at lave aftaler med
uddannelsesinstitutioner om klassevis tilmelding, hvilket vil være med til at
lette rekrutteringen af tilforordnede vælgere.
Klassevis tilmelding gør det også muligt at give de unge tilforordnede
vælgere en grundigere indføringi opgaven - eksempelvis som en del af et
undervisningsforløb om demokrati og deltagelse. Det vil dermed både øge
den demokratiske bevidsthed hos eleverne og øge kendskabet til opgaven
blandt nye valgtilforordnede.
Af hensyn til at kunne bruge hvervet som juniortilforordnede som en del af
et undervisningsforløb om demokrati på erhvervsskoler, gymnasier og
øverste klassetrin i folkeskolen, ønskes mulighed for at søge dispensation i
særlige tilfælde, hvor enkelte elever i klassen endnu ikke er fyldt 16.
Juniortilforordnede vil kunne hjælpe til på valgstederne med afgrænsede
opgaver og under opsyn og instruktion af mere erfarne tilforordnede
vælgere fx ved stemmeurnerne, valgboksene, optællingen af stemmesedler
inden udlevering til bordene og til den efterfølgende optælling.
Dispensationsmuligheder for særlig små valgsteder
Flere kommuner har valgsteder på små øer med ganske fa borgere.
Eksempelvis har Odder kommune et valgsted på Tunø med cirka 100
vælgere. Fremrykning af åbningstiden på afstemningsstederne til alle valg og
folkeafstemninger fra klokken 9.00 til kl. 8.00, vil i flere tilfælde betyde, at
valgrnaterialet og valgsekretæren skal fragtes af sted om natten, eller at de
små valgsteder må nedlægges til ulempe for borgerne.
KL opfordrer derfor til, at det bliver muligt for kommunerne at søge
dispensation for åbningstiderne for små valgsteder.
Christina Løtzsch Hansen
Fra: Jens Nygaard Nielsen <jnn@duf.dk>
Sendt: 29. januar 2015 11:29
Emne: Høringssvar: Ændringer af vaigloven
Vedhæftede filer: BRV 2015-01-29 DUF høringssva-34135.7.0.pdf
Kære Økonomi- og Indenrigsministeriet, Valgenheden.
Tak for muligheden for at give en udtalelse ifm. høringen over forslag til Lov om ændring af lov om
valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og
regionale valg og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Anmeldelse af kandidatlister,
afskaffelse af pligt til opstilling til kommunale og regionale valg, åbningstid på valgdagen, frister for
brevstemmeafgivning m.v.)
Se venligst vedlagte høringssvar fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.
Pva.
Henriette Laursen
Generalsekretær
/
Jens Nygaard Nielsen
Politisk konsulent
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Scherfigsvej 5, 2100 København Ø
Tlf.: +45 39 29 88 88
Mobil.: +45 60 20 14 11
E-mail: jnn@duf.dk
Web: www.duf.dk
Nyheder: www.duf.dk n hedsbrev
:IF
u_
:Z51 :x33: .A525
H mcaoumm: monä. m:..<m< Noam
29. januar 2015
Kontaktperson
Henriette Laursen
Tlf. dir.: 60201405
E-ma' ' hl@duf.dk
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Att.: Christina Løtzsch Hansen
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Danmark er blandt de lande i Europa og verden, som har
opbakning til demokratiet, både hvad angår danskernes t
demokratiet og dets indretning, vurdering af hvor demokr
0g hvor vigtigt, det er at bo og leve i et demokratisk land
score således i gennemsnit 8,3 på en skala fra 0-10, hvor
gennemsnit er 6,7.1
Førerpositionen er vigtigt at værne om, samtidig med at d
udvikles og forbedres.
Styrkelse af borgernes mulighed for deltagelse
DUF finder det positivt, at valgstederne åbnes tidligere for at
imødekomme ønsket om at kunne stemme, før man møder på arbejde.
Det er ønskeligt, at flest mulige knytter an til normen og vanen om at
stemme, og ikke mindst traditionen at stemme sammen med andre, som
man deler demokratisk fællesskab med. Det har en stærk værdi for
demokratiet, at vælgerne kan ses og se hinanden i forbindelse med
afstemningen. En sådan forbedring af borgernes mulighed for at deltage i
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om valg til
Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg og lov om
økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Anmeldelse af
kandidatlister, afskaffelse af pligt til opstilling til kommunale
og regionale valg, åbningstid pâ valgdagen, frister for
brevstemmeafgivning m.v.).
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd takker for muligheden for at afgive
høringssvar til ovenstående lovforslag. DUF har i den forbindelse følgende
bemærkninger:
Demokratiet skal følge med tiden
Det danske demokrati og dets praktiske udførsel må løbende udvikles og
tilpasses til de aktuelle samfundsforhold. DUF er af den overbevisning, at
demokratiet aldrig kan betragtes som fuldt 0g færdigt, men hele tiden må
justeres og udvikles, så det giver de bedste muligheder for borgernes
deltagelse og engagement i samfundet.
den stærkeste
ilfredshed med
atisk landet er
. Danskerne
det Europæiske
emokratiet
mam N
demokratiet på valgdagen er en klar styrkelse af grundlaget for at sundt
demokrati.
Værn om den demokratiske samtale og det åbne demokrati
DUF anser den stigende holdningsforskrækkelse i samfundet for
bekymrende for demokratiets fremtid og den politiske samtale. En
holdningsforskrækkelse, der kommer til udtryk ved at for eksempel
holdningsprægede organisationer oplever vanskeligheder ved at komme i
tale med elever og studerende på uddannelsesinstitutioner, og som det
fremgår i bemærkningerne til forslaget, at borgere bliver negativt opsøgt
pga. deres politiske ståsted. Det er DUFs holdning, at denne udvikling skal
imødegås med en stærkere opbakning til de borgere, der står frem og
engagerer sig i det fælles demokrati - og ikke må hemmeliggøres. Det er
derfor bekymrende, at det foreslås at mindske offentligheden omkring
stillerne til de kandidater og lister, der stiller op. Der bør i stedet gøres en
indsats for at fremme anerkendelsen af et politisk engagement og en øget
opbakning til de borgere, der på denne måde tager del i demokratiet.
Værn om det særlige ved at have borgernes tillid
DUF finder det rimeligt, at processen for at stille op til valg bliver
forenklet, og at det efter forslaget ikke længere skal være et borgerligt
ombud at være kandidat til valg. Dog skal det fortsat være en særlig
position at have borgernes tillid som folkevalgt, hvorfor hvervet som
folkevalgt fortsat skal være et borgerligt ombud med de rettigheder og
pligter, der knytter sig til denne funktion. Dette anfører ministeriet også i
sine bemærkninger til forslaget. Borgernes respekt for politikerne og
demokratiet skal bevares og gerne styrkes, så tilliden til de folkevalgte
kan øges.
Forbedrede forhold for listerne og deres kandidater
DUF støtter den foreslåede forenkling af administration og procedure for
anmeldelse af lister mv. Det vil kunne skabe et godt grundlag for dels en
styrkelse af det lokale demokrati og de Iokaleorganisationer, der står bag
listerne, men også frigive flere ressourcer til kandidaterne til at indgå i en
demokratisk samtale med vælgerne op til valget. Det er således en god
forenkling af processen både for kandidaterne/listerne og deres stillere.
DUF finder også tiltaget om, at der indføres ensartet og Iovbestemte faste
krav for at kunne stille op til kommunale og regionale valg, positivt. Det
er vigtigt for det folkelige forankrede demokrati, at der en forholdsvis let
adgang til at kunne stille op ved de kommunale og regionale valg, men
også at der kan dokumenteres en vis folkelig forankring af listen, som
antallet af stillere for en liste er udtryk for.
Begrænsning i borgernes demokratiske ret til at stemme
Den foreslåede indskrænkning af perioden for at kunne brevstemme til de
kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg er efter DUFs
mening betænkelig og vil kunne medføre, at flere borgere vil blive
forhindret i at udøve deres demokratiske ret, som det er at stemme ved
valgene.
min u
DUF støtter derimod hensigten med at ændre på brevstemmeperioden af
hensyn til de lokale lister og disses kandidater. Der er dog ikke noget, der
efter DUFs mening, entydigt taler for, at dette skal ske ved at fremrykke
tidspunktet for, at vælgerne kan brevstemme til valget. DUF mener
således, at man kan fastholde en vid adgang for vælgerne til at
brevstemme og samtidig imødekomme ønsket fra lokallisterne mv., ved at
ændre fristen for indlevering af kandidatlister tidsnok til, at de kan være
godkendt ved det nuværende tidligste tidspunkt for at brevstemme til
valg.
Demokrati har en pris
Den foreslåede fremrykning af sidste frist for afgivelse af brevstemmer
med en søgnedag til tre søgnedage før valget er ifølge DUF en unødig
indskrænkning i vælgernes mulighed for at gøre brug af deres
demokratiske borgerret. DUF mener ikke, at begrundelsen i en øget
arbejdsbyrde og dermed det øgede ressourceforbrug i den kommunale
forvaltning er en tilstrækkelig begrundelse for at berettige en sådan
indskrænkning. Det må først og fremmest være vælgernes interesser, der
skal vægtes tungest i dette tilfælde. I en tid, hvor den demokratiske
styreform er under pres for ikke kunne levere tilstrækkelige effektive
løsninger i sig selv, og store dele af det demokratiske selvstyre flyttes fra
det lokale fællesskab til tværgående fælleskommunale selskaber, er det
afgørende for den fortsatte brede folkelige opbakning, at vælgerne ikke
også oplever en indskrænkning i deres mulighed for at gøre brug af den
mindste og dog vigtigste handling i et demokrati - at stemme. Det er
gennem borgernes valgdeltagelse, at de viser opbakningen til og giver
legitimitet til demokratiet.
Afsluttende
DUF står i øvrigt gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Henriette Laursen
Generalsekretær
Med venlig hilsen
Elsebeth Kroer
Chefrâdgiver
Jura og HR-funktionen
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T35 29 83 64
M 29 17 09 31
F35 29 83 00
E eak@regioner.dk
Christina Løtzsch Hansen
Fra: E|sebeth Kroer, EAK <EAK@regioner.dk>
Sendt: 29.januar 2015 11:58
Emne: VS: [Sagsnr.:15/135] - [Dok.nr.:5664/15] Underskrevet høringssvar.pdf
Vedhæftede filer: 5664-15_v1_Underskrevet høringssvar.pdf.PDF; 5602-15_v1_Underskrevet
høringssvar til Lov om ændring mm (JuniortiIf0rordnede).pdf.PDF
Til Økonomi og Indenrigsministeriet
Vedlagt fremsendes Danske Regioners høringsskrivelser 1) vedr. forslag til Lov om ændring af lov til Folketinger mm
(juniortilforordnede) og 2) vedr. forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget m.m. (Anmeldelse af
kandidatlister, afskaffelse af pligt til opstilling til kommunale og regionale valg, åbningstid på valgdagen, frister for
brevstemmeafgivning m.v.).
Med venlig hilsen
Elsebeth Kroer
Chefrâdgiver
Jura og HR-funktionen
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T35 29 83 64
M 29 17 09 31
F35 29 83 00
E eak@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til
re ioner re ioner.dk
Fra: Elsebeth Kroer, EAK
Sendt: 29. januar 2015 11:44
Til: Elsebeth Kroer, EAK
Emne: [Sagsnr.:15/ 135] - [Dok.nr.:5664/15] underskrevet høringssvar.pdf
475A
J
zmazuzmz
28-01-2015
Sag nr. 15/135
Dokumcntnr.
Elsebeth Kroer
Tel.
E-mail:
Dampfærggevtl] P?
Pustbnks 2393
2100 København Ø
i 35 29 8100
F 35 29 B3 O0
E uegionerwegioner dk
Økonomi og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10 - 12
1216 København K
e-mail: valg_@oim.dk
Høringssvar over forslag til Lov om ændring af 10v om valg til Folke-
tinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov
om kommunale og regionale valg og lov om økonomisk støtte til politi-
ske partier m.v. (Anmeldelse af kandidatlister, afskaffelse af pligt til
opstilling til kommunale og regionale valg, åbningstid på valgdagen,
frister for brevstemmeafgivning m.v.).
Ved brev af 23. december 2014 har Økonomi og indenrigsministeriet bedt
om bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folke-
tinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om
kommunale og regionale valg og lov om økonomisk støtte til politiske par-
tier m.v.
Danske Regioner fremsender henned følgende bemærkninger til lovforsla-
gene:
Fastsættelse af mindsteantal stillere ved kommunale o re 'onale val ved
m
Regionsrådenes mulighed for at forhøje mindsteantallet for stillere til 150
ophæves. Dette hænger sammen med, at de partier, der ñk valgt medlem-
mer ved det forudgående valg til kommunalbestyrelse eller regionsråd, eñer
anmodning kan fritages for at indsamle stillere til deres kandidatliste. På
denne baggrund fastsættes antallet af stillere i de store kommuner og i regi-
onerne nu i loven til 50 uden mulighed for forhøjelse, idet det dog i Køben-
havns Kommune, i loven fastsættes til 150.
Danske Regioner finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at fastsættelse af
stiller antallet, herunder muligheden for eventuelt at forhøje dette inden for
nænnere angivne grænser, bør være en lokal politisk afgørelse, der træffes
på baggrund af de konkrete lokale forhold.
Muli ed for at afvise kandidatlister til kommunale o re 'onale val
Lovforslaget indebærer, at formanden for valgbestyrelsen kan afvise at
modtage en liste, der lider af åbenbare fonnelle mangler. Der henvises her
til, at der ved de seneste valg er indleveret et stigende antal lokallister med
sådarme mangler - der nævnes som eksempler i bemærkningerne lister,
hvor der ved afleveringsftistens udløb kun er anført 1 eller 2 stillere i for-
ventning om, at listen kan aflevere de manglende navne i løbet af afhjælp-
ningsperioden.
Dette var ved sidste valg bl.a. tilfælde for Region Hovedstaden for flere li-
sters vedkommende. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at mulig-
heden for at afvise modtagelse af sådanne lister kun forudsættes benyttet
undtagelsesvis og i grove tilfælde. Det må forudses, at afvisningsadgangen
vil kunne give anledning til vanskelige grænsedragninger, hvorfor at det vil
være hensigtsmæssigt, at grundlaget for afvisning af kandidatlister bør be-
skrives klarere i selve lovteksten.
..
. srosoz.: om
_:nm:_._mm3_:_m»m1m»
Som følge af fejlmeddelelse genfremsendes nedenstående høring.
Med venlig hilsen
Fuldmægtig, Valgenheden
Emilie Stæhr Hansen
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Telefon 72 28 25 26
Fax 72 28 24 01
esh@0im.dk
wvvw.vaI .oim.dk
Tænk på miljøet inden du skriver denne mail ud.
From: Emilie Stæhr Hansen [mailtozesh oim.dk]
Sent: 23. december 2014 12:55
To: Institut for Menneskerettigheder; Danske Ældreråd
Subject: Høring over lovforslag om ændring af valglovgivningen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet - frist: 29.
januar 2015 kl. 12 (OIM Id nr.: 197047)
Christina Løtzsch Hansen
Fra: Martin Ryding Rosenkilde <maf@Humanrights.dk>
Sendt: 29.januar 2015 13:50
Emne: RE: Høring over lovforslag om ændring af valglovgivningen fra Økonomi- og
Indenrigsministeriet - frist: 29.januar 2015 kl. 12 (OIM Id nr.: 197047)
Vedhæftede filer: IMR 540.10-31599.pdf
Til Økonomi- og Indenrigsministeriet
Vedhæftet sendes Institut for Menneskerettigheders høringssvar vedr. høring over forslag til Lov 0m
ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om
kommunale og regionale valg og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Anmeldelse af
kandidatlister, afskaffelse af pligt til opstilling til kommunale og regionale valg, åbningstid på valgdagen,
frister for brevstemmeafgivning m.v.).
Der henvises til sagsnr. 2014 - 19070.
Med venlig hilsen
Martin Rosenkilde
MARTIN RYDING ROSENKILDE PHONE (+45) 32 69 88 88
SPECIALKONSULENT DIRECT (+45) 32 69 89 05
CAND. JUR.
THE DANlSH
INSTITUTE FOR
HUMAN mcms MONITORING MAF HUMANRlGHTS.DK
WlLDERS PLADS 8K I DK-1403 COPENHAGEN K HUMANRlGHTS.DK I MENNESKERET.DK
srosoäm om
.samszmmzgráwnmzmw
Med venlig hilsen
Fuldmægtig, Valgenheden
Christina Løtzsch Hansen
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Telefon 722 82527
Fax 72 28 24 01
cIh oim.dk
wvvw.oim.dk
Høring over lovforslag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet
Se venligst vedhæftet høring over udkast til forslag til Lov om ændring af Iov om valg til Folketinget, lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet, Iov om kommunale og regionale valg og lov om økonomisk støtte til
politiske partier m.v. (Anmeldelse af kandidatlister, afskaffelse af pligt til opsti ing til kommunale og regionale valg,
åbningstid på valgdagen, frister for brevstemmeafgivning m.v.). Evt. bemærkninger bedes være Økonomi- og
lndenrigsministerieti hænde senest kl. 12 torsda den 29. 'anuar 2015 og bedes sendt til adressen vaI oim.dk.
Vedhæftet fremsendes høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.
Til:
Fra:
Titel:
'ac@ac.dk' (ac@ac.dk), 'ae@ae.dk' (ae@ae.dk), Dansk Arbejdsgiverforening (da@da.dk), 'dh@handicap.dk'
(dh@handicap.dk), Danske Ældreråd (info dansk-aeIdreraad.dk), Danske Regioner (re ioner re ioner.dk),
Dansk Ungdoms Fællesråd (duf@duf.dk), Datatilsynet (dt datatils net.dk), 'post@dommerforening.dk'
( ost dommerforenin .dk), 'fsr@fsr.dk' (fsr@fsr.dk), 'ftf@ftf.dk' (ftf@ftf.dk), Institut for Menneskerettigheder
(center humanri hts.dk), Kommunernes Lønningsnævn (kln@lnaevn.dk), 'skaf@skaf-net.dk' (skaf@skaf-
net.dk), Netværket af Ungdomsråd (info@nau.dk), Forhandlingsfællesskabet
( 0st forhandlin sfaeIIesskabet.dk), 'lo@lo.dk' (lo@lo.dk), åâ Forbrugerrådet (fbr@fbr.dk), Advokatrådet,
Advokatsamfundet (samfund advokatsamfundetdk), Dansk Industri (di di.dk), DESA Dansk
Erhvervssamenslutning (hms@desa.dk), Det Centrale Handicapråd (dch@dch.dk), Dansk Erhverv,
høringspostkasse(h0erin ssa er danskerhverv.dk), 'Domstolsstyrelsen'( ost domstolsst relsen.dk),
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (kfst@kfst.dk), KL, Kommunernes Landsforening (kl@kl.dk), Østre
Iandsret( ost oestreIandsret.dk),Vestre Landsret( ost vestreIandsret.dk), Ældre Sagen
(aeldresa en aeldresa endk), 'ae@aeldremobiIiseringen.dk' (ae aeldremobiliserin en.dk),
'ImIsjl@statsforvaItning.dk'(|mIs'I statsforvaltnin .dk)
Valgenheden(vaI oim.dk)
Høring over lovforslag om ændring af valglovgivningen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet - frist: 29. januar
2015 kl. 12
Sendt: 23-12-2014 12:27:58
Økonomi- og Indenrigsministeriet
val 0im.dk
HØRING OVER FORSLAG TIL LOV 0M ÆNDRING AF
LOV OM VALG TIL FOLKETINGET, LOV 0M VALG AF
DANSKE MEDLEMMER TIL EUROPA-PARLAMENTET,
LOV OM KOMMUNALE 0G REGIONALE VALG 0G LOV
OM ØKONOMISK STØTTE TIL POLITISKE PARTIER
M.V.
29. JANUAR 2015
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 sass
D|REKTE 9132 5733
MOB|L 9132 5733
MPED@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
J. NR. 540.1031599MPED/MAF
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 23. december 2014
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til høring over forslag til Lov om ændring af lov 0m valg
til Folketinget, lov 0m valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet, lov 0m kommunale og regionale valg og lov om
økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Anmeldelse af kandidatlister,
afskaffelse af pligt til opstilling til kommunale og regionale valg,
åbningstid på valgdagen, frister for brevstemmeafgivning m.v.).
Instituttet har følgende bemærkninger:
Med ministeriets lovforslag gennemføres der en modernisering af
valglovgivningen på forskellige omrâder, der har betydning for
Folketingsvalg, kommunalvalg, regionale valg samt valg til Europa-
Parlamentet. Ændringerne er mest af alt af praktisk karakter med
henblik på effektiviseringer. Den gennemgående ændring af valglovene
giver imidlertid lnstitut for Menneskerettigheder anledning til at
påpege nogle væsentlige menneskeretlige problemstillinger i de
gældende valglove, som regeringen bør tage initiativ til at ændre, inden
næste Folketingsvalg.
MENNESKERETTEN
Retten til at stemme ved et valg - valgretten - er udtrykt i en række
internationale konventioner, som er gældende for Danmark, blandt
andet artikel 21 i FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder og
artikel 25 i FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder.
FN's Menneskerettighedskomité har vedtaget en generel kommentar til
artikel 25, der blandt andet fastlægger, hvilke undtagelser man kan
gøre til valgretten. Det fremgår således, at begrænsninger i valgretten
skal være baseret på objektive og rimelige kriterier. Der kan også
henvises til Europarådets Venedig-kommissions "Code of good practice
in electoral matters".
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder
tilsvarende i protokol nr. 1, artikel 3, en bestemmelse om valgret. |
sagen Hirst mod Det Forenede Kongerige af 6. oktober 2005, fastslog
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) med
henvisning til artikel 3 helt grundlæggende, at retten til at stemme ikke
var noget privilegium, at antagelsen i det 21. århundrede i en
demokratisk stat måtte være til gunst for inklusion, at almindelig
valgret var blevet det grundlæggende princip, og at enhver afvigelse fra
dette princip risikerede at underminere den lovgivende myndigheds
demokratiske validitet og de love, den offentliggør.
valgretten er således ikke absolut, men undtagelser til valgretten kan
kun foretages, hvis begrænsningen er nødvendig og proportional.
Særligt hvad angår valgretten for personer med handicap har
Domstolen i sagen Alajos Kiss mod Ungarn af 20. maj 2010 imidlertid
fastslået, at "hvis en begrænsning af grundlæggende rettigheder finder
anvendelse på en særligt sårbar samfundsgruppe, der tidligere har
været udsat for betydelig forskelsbehandling, for eksempel psykisk
syge, er statens skønsbeføjelser væsentligt snævrere, og den skal have
meget vægtige grunde til at indføre de pågældende foranstaltninger."
Sagen omhandlede en borger i Ungarn, Alajos Kiss, der var
maniodepressiv og under begrænset værgemål. Efter artikel 70, stk. 5, i
den ungarske forfatning mistede personer, for hvem der var iværksat
fuldt eller begrænset værgemål, sin valgret. Ved Domstolens vurdering
af, om denne indskrænkning i valgretten var proportional, bemærkede
Domstolen, at den ungarske lovgivende forsamling aldrig havde forsøgt
at afveje de konkurrerende interesser eller at vurdere begrænsningens
forholdsmæssighed.
Domstolen henviste i den forbindelse til artikel 29 i FN's konvention om
rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen). Efter
artikel 29 skal deltagerstaterne sikre personer med handicap politiske
rettigheder og muligheder på lige fod med andre, herunder ved at sikre,
at personer med handicap har ret til og mulighed for at stemme.
Domstolen udtalte på den baggrund, at behandlingen af personer med
2/6
udviklingshæmning eller sindslidelser som en enkelt klasse er en
tvivlsom klassificering, og en indskrænkning af deres rettigheder skal
underkastes en nøje undersøgelse. Domstolen konkluderede, at en
vilkårlig afskaffelse af stemmerettigheder, uden en individuel juridisk
evaluering og udelukkende baseret på en sindslidelse, der
nødvendiggør begrænset værgemål, ikke kan betragtes som Iegitime
grunde til at begrænse retten til at stemme.
FN's komité for rettigheder for personer med handicap
(Handicapkomitéen) har tilsvarende i sin generelle kommentar nr. 1 til
Handicapkonventionen udtalt, at "a person's decision-making ability
cannot be justification for any exclusion of persons with disabilities
from exercising their political rights, including the right to vote".
Samme forståelse af valgretten findes derudover i flere ikke-bindende
retsinstrumenter, som er vedtaget af Europarâdets Ministerkomité
(Rec(99)4 af 23. februar 1999, Rec(2004)10 af 22. september 2004 og
Rec(2006)5 af 5. april 2006).
FN's Handicapkomité har i klagesag nr. 4/2011 (Bujdosö) ydermere
fastslået, at det er i strid med Handicapkonventionens artikel 12 og 29,
hvis en stat udelukker personer med mentalt handicap fra at stemme.
Endeligt kan henvises til Den Europæiske Unions Charter om
grundlæggende rettigheder, artikel 21, der fastslår, at enhver
forskelsbehandling på grund af blandt andet handicap er forbudt.
DEN DANSKE VALGRETSUNDTAGELSE
| Danmark er det som udgangspunkt alle danske statsborgere, der er
fyldt 18 år, og som er bosiddende i Danmark, der har stemmeret. En
enkelt persongruppe er imidlertid fortsat udelukket fra at stemme. Det
er de personer, der er frataget den retlige handleevne efter
værgemålslovens § 6. De mister deres stemmeret som en automatisk
følge af, at de kommer under værgemål.
Når en person kommer under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, sker det udelukkende for at beskytte ham eller hende mod
misbrug, herunder for at undgå, at den pågældende selv formøbler sin
formue. Der er således ingen forbindelse mellem personens behov for
at blive sat under værgemål og hans eller hendes evne til at stemme.
Baggrunden for den danske undtagelse til valgretten findes i
grundlovens § 29, hvoraf fremgår, at personer, der er umyndiggjort,
ikke har stemmeret. Grundloven siger imidlertid intet om værgemål,
men man har i Justitsministeriet antaget, at personer, der får tildelt en
værge og dermed underlægges værgemålslovens § 6, er umyndiggjorte
3/6
i grundlovens forstand. Den eneste begrundelse for undtagelsen idag
er, at det Iovteknisk ikke er muligt at ændre bestemmelsen uden en
grundlovændring.
Denne undtagelse til valgretten er menneskeretligt problematisk, da
den rent automatisk afskærer personer, der har fået frataget den
retlige handleevne, fra at stemme. Endvidere er værgemål oftest et
udslag af en psykisk sygdom, hvilket betyder, at personen grundet sin
psykiske sygdom indirekte bliver afskåret fra at stemme, hvilket udgør
diskrimination i menneskeretlig forstand.
De internationale forpligtelser har da også medført, at man i regeringen
tidligere har overvejet mulighederne for at ændre samtlige valglove -
dog folketingsvalgloven undtaget - således at personer under § 6-
værgemål får valgret (se Justitsministeriets skrivelse til Økonomi- og
Indenrigsministeriet af 14. november 2013 (sagsnr. 2012-629-0082)
samt Justitsministeriets svar på spørgsmål 644 fra Folketingets
retsudvalg af 17. marts 2014, retsudvalget 2013-14, alm. de|.). På
baggrund af disse overvejelser er der senest fremsat et forslag til
folketingsbeslutning herom, og spørgsmålet er blevet sendt til
gennemgang i en arbejdsgruppe (B97, Forslag til folketingsbeslutning
om tildeling af stemmeret til borgere under værgemål, FT A, 2013-14).
Spørgsmålet om stemmeret til Folketingsvalg synes imidlertid ikke at
være en del af arbejdsgruppens kommissorium, hvilket begrundes med,
at det Iovteknisk ikke kan lade sig gøre at ændre bestemmelsen.
Det forhold, at det efter Justitsministeriets opfattelse ikke Iovteknisk er
muligt at ændre folketingsvalglovens undtagelsesbestemmelse uden en
grundlovsændring er imidlertid i menneskeretlig kontekst ikke en
legitim grund til at bevare undtagelsen i dansk ret. Desuden er
indholdet af grundlovsbestemmelsen omtvistet (se bl.a. Juristen, nr. 3-
4, september 2014, s. 127ff.), hvorfor man i det mindste bør se
nærmere på, om og i så fald hvordan man kan ændre bestemmelsen, så
den er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
o lnstitut for Menneskerettigheder anbefaler - med henblik på at
bringe dansk ret i overensstemmelse med menneskeretten - at
undtagelserne i samtlige valglove, hvorefter de personer, der er
frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, mister
valgrettten, ophæves.
o Institut for Menneskerettigheder anbefaler alternativt - med
henblik på en afklaring iforhold til menneskeretten - at den
arbejdsgruppe, der skal se nærmere på tildeling af stemmeret til
borgere under værgemål, også inkluderer stemmeret til
Folketingsvalg.
TILGÆNGELIGE VALG
Mange personer med handicap oplever, at de har sværere ved at
deltage i det politiske liv end andre. Dete fremgår for eksempel af
undersøgelsen MOTE fra Center for Ligebehandling af Handicappede.
Lovgivningsmæssigt mangler der bestemmelser, som for eksempel
sikrer tilgængeligt valgmateriale, fysisk tilgængelighed til valglokaler og
tilgængelige stemmesedler. Mange oplever også problemer på selve
valgdagen, hvor for eksempel stemmesedlerne ikke er særligt egnede
for blinde eller personer med udviklingshæmning. Nogle lande, såsom
lrland og ltalien, har gjort deres stemmesedler mere tilgængelige for
blandt andet personer med udviklingshæmning og ordblinde, idet de
har billeder af kandidaterne på selve stemmesedlen.
Danmark har pligt til at arbejde aktivt for at fortsætte med at forbedre
mulighederne for personer med handicap for at deltage i det politiske
liv på lige vilkår med andre.
o lnstitut for Menneskerettigheder anbefaler - med henblik på at
fremme den enkeltes menneskerettigheder - at der fastsættes
hjemmel til at gøre stemmesedler mere tilgængelige for personer
med handicap.
SELVVALGT ASSISTANCE TIL STEMMEAFGIVELSE
vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller
lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet
eller i øvrigt afgive stemme på den foreskrevne måde, kan efter
valglovgivningen forlange at få den nødvendige hjælp til
stemmeafgivningen af en person, de selv har valgt. Imidlertid er det en
betingelse, at der samtidig medvirker en valgstyrer eller tilforordnet
vælger (eller en stemmemodtager ved brevstemmeafgivning). Det er
formålet med den obligatoriske deltagelse af en valgstyrer eller
tilforordnet vælger, at de skal påse, at vælgeren ikke udsættes for
utilbørlig påvirkning og dermed sikre, at personer med behov for hjælp
til stemmeafgivning uden pression kan afgive en hemmelig stemme ved
valg og folkeafstemninger og frit kan give udtryk for deres vilje som
vælgere.
Der synes imidlertid ikke at være nogen undersøgelser, der
underbygger den omtalte risiko for, at en selvvalgt medhjælper skulle
udøve et sådan pres mod den pågældende. Risikoen for, at en
valgstyrer eller tilforordnet vælger indirekte påvirker vælgeren synes i
bedste fald lige så stor.
9/9
9/9
imam vmamam:
.sma <m:=m :zmm:
For at sikre de bedste muligheder for, at personer med handicap kan
afgive deres stemme hemmeligt og uden pression, bør det være op til
personen selv, om man ønsker hjælp fra alene en selvvalgt medhjælper,
en valgstyrer/tilforordnet vælger eller begge dele.
o Institut for Menneskerettigheder anbefaler - med henblik på at
fremme den enkeltes menneskerettigheder - at valglovene ændres,
således at personer, der har behov for assistance ved afgivelse af
deres stemme, har ret til kun at blive ledsaget af den person, de selv
har udpeget.
Der henvises til sagsnr. 2014 - 19070.