URU alm. del - svar på spørgsmål 82, om kommentar til henvendelse fra Human Rights March - Kvinder i dialog om palæstinensiske børns retsstilling, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 82)
Aktører:
Følgebrev til URU 82.docx
https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/URU/spm/82/svar/1268386/1553075.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Bilag Journalnummer Kontor Dato: 7. oktober 2015 MENA Vedlagt fremsendes svar på Udenrigsudvalgets spørgsmål 82 af 24. september 2015. Kristian Jensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt
Svar URU 82.docx
https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/URU/spm/82/svar/1268386/1553074.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato: 7. oktober 2015 Spørgsmål 82 fra Udenrigsudvalget til udenrigsministeren af 24. september 2015. Spørgsmål Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23. september 2015 fra Human Rights March -Kvinder i dialog om palæstinensiske børns retsstilling, jf. URU alm. del - bilag 54? Svar Henvendelsen af 23. september 2015 fra Human Rights March - Kvinder i dialog henviser til rapporter fra UNICEF og Military Court Watch fra henholdsvis 2013 og 2015. De samme rapporter udgjorde grundlaget for Udenrigsudvalgets spørgsmål 73, som jeg besvarede den 29. september 2015. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 73, vurderer UNICEF i en opfølgende rapport fra februar 2015 samarbejdet med det israelske udenrigsministerium og andre relevante israelske myndigheder som nyttigt. UNICEF konstaterer i samme rapport, at organisationen ser frem til at fortsætte dialogen med de israelske myndigheder for at styrke beskyttelsen af børn tilbageholdt i israelsk militært regi. Det er min opfattelse, at samarbejdet mellem UNICEF og de israelske myndigheder om børns retsstilling mv. i det israelske militære system bør fortsætte, som UNICEF lægger op til. I besvarelsen af spørgsmål 73 gøres der yderligere rede for, at menneskerettighedsspørgsmål udgør et centralt emne for EU’s drøftelser med Israel under de løbende møder under EU-Israel-associeringsaftalen. Det gælder bl.a. møder i den uformelle arbejdsgruppe om menneskerettigheder og i underudvalget om retsanliggender. EU bringer her palæstinensiske børns retsstilling op, herunder administrativ tilbageholdelse, domspraksis, forhørsmetoder, rettergangspraksis, fængselsbetingelser og rettigheder for mindreårige i straffesager. Tilsvarende udgør menneskerettighedsspørgsmål et centralt emne for EU’s drøftelser med de palæstinensiske selvstyremyndigheder for så vidt angår disse myndigheders praksis på Vestbredden. Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt