Fremsat den 7. oktober 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 7. oktober 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Udbudsloven1)
Afsnit I
Generelle bestemmelser
Kapitel 1
Formål og generelle principper m.v.
Formål
§ 1. Formålet med loven er at fastlægge procedurerne for
offentlige indkøb, så der gennem en effektiv konkurrence
opnås den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler.
Generelle principper
§ 2. En ordregiver skal ved offentlige indkøb i henhold til
afsnit II-IV overholde principperne om ligebehandling, gen-
nemsigtighed og proportionalitet.
Stk. 2. Et offentligt udbud må ikke udformes med det for-
mål at udelukke det fra denne lovs anvendelsesområde eller
kunstigt begrænse konkurrencen.
Forbud mod forskelsbehandling på baggrund af nationalitet
§ 3. En ordregiver må ikke give økonomiske aktører og
ydelser fra Danmark en mindre gunstig behandling end øko-
nomiske aktører og ydelser fra udlandet.
Stk. 2. En ordregiver må ikke give økonomiske aktører og
ydelser fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union
eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en
behandling, der er mindre gunstig end den, der gives økono-
miske aktører og ydelser fra Danmark.
Stk. 3. Stk. 2 finder også anvendelse for økonomiske aktø-
rer og ydelser fra andre lande end dem, der er nævnt i stk. 2,
i det omfang dette følger af internationale forpligtelser, der
påhviler Danmark eller Den Europæiske Union.
Interessekonflikter
§ 4. En ordregiver skal træffe passende foranstaltninger til
at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter i
forbindelse med gennemførelsen af et udbud.
Fortrolighed, aktindsigt og kommunikation
§ 5. Medmindre andet følger af denne lov eller lovgivnin-
gen i øvrigt, må en ordregiver ikke udlevere fortrolige op-
lysninger, som en ansøger eller tilbudsgiver i forbindelse
med en udbudsprocedure har fremsendt.
Stk. 2. Medmindre andet følger af lovgivningen i øvrigt,
kan en ordregiver pålægge ansøgere eller tilbudsgivere for-
trolighed med hensyn til oplysninger, som ordregiveren stil-
ler til rådighed i forbindelse med en udbudsprocedure.
Stk. 3. Kommunikation om grundlæggende elementer må
ikke være mundtlig. Kommunikation vedrørende ikkegrund-
læggende elementer kan foretages mundtligt, såfremt ordre-
giveren foretager en tilstrækkelig dokumentation af kommu-
nikationen.
Kapitel 2
Anvendelsesområde
§ 6. Afsnit II gælder ved indgåelse af offentlige kontrak-
ter med en anslået værdi, der mindst svarer til følgende, jf.
dog § 9:
1) 38.624.809 kr. eksklusive moms for offentlige bygge-
og anlægskontrakter.
2) 998.019 kr. eksklusive moms for offentlige vareind-
købskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, der tilde-
les af statslige ordregivere, og projektkonkurrencer, der
afholdes af sådanne ordregivere.
3) 1.541.715 kr. eksklusive moms for offentlige vareind-
købskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, der tilde-
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65.
Lovforslag nr. L 19 Folketinget 2015-16
Erhvervs- og Vækstmin.,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 15/00837
BP001408
les af ikkestatslige ordregivere, og projektkonkurren-
cer, der afholdes af sådanne ordregivere.
Stk. 2. Når offentlige vareindkøbskontrakter indgås af or-
dregivere, der opererer på forsvarsområdet, gælder stk. 1, nr.
2, for kontrakter, der vedrører varer omfattet af bilag III til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 1, nr. 3, gælder, når disse kontrakter vedrører varer, der
ikke er omfattet af bilag III til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tiden-
de 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 3. Afsnit II gælder desuden ved indgåelse af følgende
kontrakter, der ikke er offentlige kontrakter:
1) Kontrakter, hvortil ordregiveren yder et direkte tilskud
på mere end 50 pct., når værdien af kontrakten mindst
svarer til 38.624.809 kr. eksklusive moms, jf. dog § 9,
og kontrakten vedrører
a) bygge- og anlægsarbejder som omhandlet i bilag II
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-
Tidende 2014, nr. L 94, side 65) eller
b) opførelse af hospitaler, sportsanlæg, rekreative an-
læg, anlæg til fritidsformål, skole- og universitets-
bygninger eller bygninger til administrative formål.
2) Tjenesteydelseskontrakter, hvortil ordregiveren yder et
direkte tilskud på mere end 50 pct., når værdien af kon-
trakten mindst svarer til 1.541.715 kr. eksklusive
moms, jf. dog § 9, og kontrakten har forbindelse til en
bygge- og anlægskontrakt, der er omfattet af nr. 1.
Stk. 4. En ordregiver, som yder tilskud, der er omfattet af
stk. 3, skal sikre, at bestemmelserne i denne lov overholdes,
når ordregiveren ikke selv tildeler den kontrakt, hvortil der
ydes tilskud, eller når ordregiveren selv tildeler kontrakten i
andre enheders navn og for deres regning.
§ 7. Afsnit III gælder ved indgåelse af offentlige kontrak-
ter vedrørende sociale og andre specifikke tjenesteydelser,
der er anført i bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65), når værdien af kontrakten mindst
svarer til 5.583.000 kr. eksklusive moms.
§ 8. Når bygge- og anlægsarbejder, levering af tjeneste-
ydelser eller køb af ensartede varer tildeles som separate
delkontrakter, gælder afsnit II eller III for indgåelsen af hver
enkelt delkontrakt, såfremt den samlede værdi af alle del-
kontrakter mindst svarer til den gældende tærskelværdi.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en ordregiver tildele en delkon-
trakt uden at følge reglerne i afsnit II eller III, når den anslå-
ede værdi eksklusive moms af den pågældende delkontrakt
er under 595.832 kr. eksklusive moms for varer eller tjene-
steydelser eller under 7.447.900 kr. eksklusive moms for
bygge- og anlægsarbejder, jf. dog § 9. Den samlede værdi af
delkontrakter, der tildeles uden anvendelse af afsnit II eller
III, må dog ikke overstige 20 pct. af den samlede værdi af
alle delkontrakter, som det påtænkte arbejde, det påtænkte
køb af ensartede varer eller den påtænkte levering af tjene-
steydelser er opdelt i.
§ 9. Tærskelværdierne i §§ 6-8 revideres af Europa-Kom-
missionen hvert andet år. Ordregivere omfattet af denne lov
skal anvende de til enhver tid gældende tærskelværdier.
§ 10. Afsnit IV gælder for indgåelse af offentlige vare- og
tjenesteydelseskontrakter, der ikke er omfattet af afsnit II el-
ler III, hvis kontrakten eller projektkonkurrencen har klar
grænseoverskridende interesse.
§ 11. Afsnit V gælder ved indgåelse af offentlige vare- og
tjenesteydelseskontrakter, som ikke er omfattet af afsnit II-
IV, og som har en anslået værdi på mindst 500.000 kr. eks-
klusive moms.
Undtagelser
Ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem ordregivere
§ 12. Loven gælder ikke, når en ordregiver indgår kon-
trakt med en juridisk person, når
1) ordregiveren kontrollerer den juridiske person på en
måde, der svarer til den kontrol, ordregiveren fører med
sine egne organisatoriske enheder,
2) mere end 80 pct. af den juridiske persons aktiviteter ud-
føres i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver,
den juridiske person har fået betroet af ordregiveren el-
ler af andre juridiske personer, der kontrolleres af or-
dregiveren, jf. § 16, og
3) der ikke er nogen direkte private kapitalandele i den ju-
ridiske person med undtagelse af private kapitalandele,
der er krævet i henhold til lovgivningen, og som ikke
medfører en afgørende indflydelse på den juridiske per-
son.
§ 13. Loven gælder ikke, når en ordregiver tildeler en of-
fentlig kontrakt til den juridiske person, der kontrollerer or-
dregiveren i henhold til § 12, eller til en anden juridisk per-
son, der kontrolleres af den samme juridiske person.
§ 14. En ordregiver, der ikke udøver kontrol i henhold til
§ 12 over en juridisk person, kan uden at anvende denne lov
tildele en offentlig kontrakt til den pågældende juridiske
person, når
1) ordregiveren sammen med andre ordregivere udøver en
kontrol over den juridiske person, der svarer til den
kontrol, som ordregiveren udøver over deres organisa-
toriske enheder,
2) mere end 80 pct. af aktiviteterne i den juridiske person
udføres i forbindelse med gennemførelsen af opgaver,
den juridiske person har fået betroet af de kontrolleren-
de ordregivere eller af andre juridiske personer, der
kontrolleres af de samme ordregivere, jf. § 16, og
3) der ikke er nogen direkte privat kapitalandel i den kon-
trollerede juridiske person med undtagelse af private
kapitalandele, der er krævet i lovgivningen, og som ik-
ke medfører afgørende indflydelse på den juridiske per-
son.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1, nr. 1, anses for opfyldt, når
2
1) den juridiske persons beslutningstagende organer sam-
mensættes af repræsentanter fra alle deltagende ordre-
givere,
2) ordregiverne i fællesskab kan udøve bestemmende ind-
flydelse på de strategiske målsætninger og væsentlige
beslutninger i den juridiske person, og
3) den juridiske person ikke varetager en interesse, der er i
modstrid med de kontrollerende ordregiveres interes-
ser.
§ 15. Loven gælder ikke for offentlige kontrakter, der ind-
gås mellem ordregivere, når
1) kontrakten etablerer eller gennemfører et samarbejde
mellem ordregiverne med det formål at sikre, at de of-
fentlige tjenester, som ordregiverne skal udføre, leveres
med henblik på at realisere fælles målsætninger,
2) gennemførelsen af dette samarbejde udelukkende er
underlagt hensyn, der vedrører forfølgelsen af formål af
almen interesse, og
3) ordregiverne på det åbne marked tilsammen udfører
mindre end 20 pct. af de aktiviteter, der berøres af sam-
arbejdet, jf. § 16.
§ 16. Ved opgørelsen af procentdelen af de aktiviteter, der
er nævnt i § 12, nr. 2, § 14, stk. 1, nr. 2, og § 15, nr. 3, skal
ordregiveren tage hensyn til den gennemsnitlige samlede
omsætning eller et hensigtsmæssigt alternativt aktivitetsba-
seret mål såsom omkostninger, som den pågældende juridi-
ske person eller ordregiveren har haft i forbindelse med tje-
nesteydelser, varer og bygge- og anlægsarbejder i 3 år forud
for kontrakttildelingen.
Stk. 2. Når omsætningen eller alternative aktivitetsbasere-
de mål ikke foreligger, eller når denne omsætning eller de
aktivitetsbaserede mål ikke længere er relevante, er det til-
strækkeligt at påvise, at målingen af aktiviteten er troværdig.
Kontrakter tildelt på grundlag af eksklusiv rettighed
§ 17. Loven gælder ikke for offentlige tjenesteydelses-
kontrakter, som en ordregiver tildeler en anden ordregiver
eller en sammenslutning af ordregivere på grundlag af en
eksklusiv rettighed i henhold til lov eller offentliggjorte ad-
ministrative bestemmelser, der er forenelige med traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Kontrakter m.v. vedrørende forsyningsvirksomheder
§ 18. Afsnit II og III gælder ikke for kontrakter og pro-
jektkonkurrencer, som er omfattet af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om
fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for
vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og
om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EU-Tidende 2014,
nr. L 94, side 243) (forsyningsvirksomhedsdirektivet), eller
som er undtaget fra forsyningsvirksomhedsdirektivet i hen-
hold til direktivets artikel 18, 23 og 34.
Stk. 2. Afsnit II og III gælder ikke for kontrakter, der til-
deles af en ordregiver, der leverer posttjenester, som er om-
fattet af forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 13, stk. 2,
litra b, og tildeles med henblik på
1) værdiforøgende tillægstjenester, der har forbindelse
med og udelukkende udføres med elektroniske hjælpe-
midler,
2) finansielle tjenesteydelser omfattet af CPV-koderne
66100000-1 til 66720000-3 og artikel 21, litra d, i for-
syningsvirksomhedsdirektivet,
3) filatelitjenester eller
4) logistiske tjenester.
Kontrakter m.v. vedrørende elektronisk kommunikation
§ 19. Afsnit II og III gælder ikke for offentlige kontrakter
og projektkonkurrencer, som hovedsagelig har til formål at
sætte ordregiveren i stand til at stille et offentligt kommuni-
kationsnet til rådighed, drive et sådant net eller levere elek-
troniske kommunikationstjenester til offentligheden.
Kontrakter m.v., der afholdes i henhold til internationale
regler
§ 20. Loven gælder ikke for offentlige kontrakter og pro-
jektkonkurrencer, når ordregiveren er forpligtet til at anven-
de andre udbudsprocedurer end dem, der er fastsat i denne
lov, som følge af
1) en international forpligtelse vedrørende levering af
bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser
med henblik på fælles gennemførelse eller udnyttelse
af et projekt,
2) deltagelse i en international organisation eller
3) en international aftale i forbindelse med udstationering
af tropper, når aftalen vedrører virksomheder i en EU-
medlemsstat eller i et tredjeland.
Stk. 2. Loven gælder ikke for offentlige kontrakter og pro-
jektkonkurrencer, som gennemføres i overensstemmelse
med udbudsregler, der er fastsat af en international organisa-
tion eller en international finanseringsinstitution, hvis disse
offentlige kontrakter og projektkonkurrencer fuldt ud finan-
sieres af denne organisation eller institution.
Stk. 3. Når kontrakter og projektkonkurrencer overvejen-
de medfinansieres af en international organisation eller en
international finansieringsinstitution, skal det aftales mellem
ordregiver og den pågældende internationale organisation
eller finansieringsinstitution, hvilke udbudsprocedurer der
skal finde anvendelse.
Særlige undtagelser vedrørende tjenesteydelseskontrakter
§ 21. Afsnit II og III gælder ikke for offentlige tjenestey-
delseskontrakter om:
1) Erhvervelse eller leje af jord, eksisterende bygninger
eller anden fast ejendom eller rettigheder hertil.
2) Indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af
programmateriale, der er beregnet til audiovisuelle
medietjenester eller medietjenester på radiospred-
ningsområdet, og som tildeles af udbydere af audiovi-
suelle medietjenester eller medietjenester på radio-
spredningsområdet, eller kontrakter om sendetid eller
programudbud, der tildeles udbydere af audiovisuelle
medietjenester eller medietjenester på radiospred-
ningsområdet.
3
3) Voldgifts- og mæglingstjenesteydelser.
4) Følgende juridiske tjenesteydelser:
a) Juridisk repræsentation ved en advokat i forbin-
delse med voldgift eller mægling, der finder sted i
en EU-medlemsstat eller ved en international
voldgifts- eller mæglingsinstans, eller retssager
ved domstole, retter eller offentlige myndigheder i
en EU-medlemsstat eller et tredjeland eller ved in-
ternationale domstole, retter eller institutioner.
b) Juridisk rådgivning ydet af en advokat som forbe-
redelse af sager, der er omfattet af litra a, eller
hvor der er høj sandsynlighed for, at det spørgs-
mål, som rådgivningen vedrører, vil blive gen-
stand for en sådan sag.
c) Dokumentcertificerings- og autentificeringstjene-
ster, der skal ydes af notarer.
d) Juridiske tjenesteydelser, der ydes af formuefor-
valtere eller udpegede værger, eller andre juridi-
ske tjenesteydelser, der ydes af personer udpeget
af en domstol, eller som er udpeget ved lov til at
udføre særlige opgaver i forbindelse med tilsynet
med sådanne domstole.
e) Andre juridiske tjenesteydelser, der er forbundet
med udøvelsen af offentlig myndighed, selv om
den kun er lejlighedsvis.
5) Finansielle tjenesteydelser i forbindelse med udstedel-
se, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller an-
dre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april
2004 om markeder for finansielle instrumenter, om
ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF
samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv
93/22/EØF (EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1), cen-
tralbankers tjenesteydelser samt operationer, der udfø-
res med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet
og den europæiske stabilitetsmekanisme.
6) Lån, uanset om de ydes i forbindelse med udstedelse,
salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller andre
finansielle instrumenter.
7) Ansættelseskontrakter.
8) Civilforsvar, beredskabstjenester og tjenester til fore-
byggelse af farer, der ydes af nonprofitorganisationer
eller -sammenslutninger, og som er omfattet af CPV-
koder 75250000-3, 75251000-0, 75251100-1,
75251110-4, 75251120-7, 75252000-7, 75222000-8,
98113100-9 og 85143000-3, undtagen ambulancetje-
neste, der transporterer patienter.
9) Offentlig personbefordring med jernbane eller metro.
10) Politiske kampagnetjenester, som er omfattet af CPV-
koder 79341400-0, 92111230-3 og 92111240-6, når
de tildeles af et politisk parti i forbindelse med en
valgkampagne.
Tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling
§ 22. Denne lov gælder kun offentlige tjenesteydelseskon-
trakter om forskning og udvikling, der er omfattet af CPV-
koder 73000000-2 til 73120000-9, 73300000-5, 73420000-2
og 73430000-5, når udbyttet udelukkende tilhører ordregi-
veren til brug for egen virksomhed og tjenesteydelsen fuld-
tud betales af ordregiveren.
Forsvar og sikkerhed
§ 23. Loven gælder ikke for
1) kontrakter og projektkonkurrencer, som er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af
13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved
ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåel-
se af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjene-
steydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet
og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF
(EU-Tidende 2009, nr. L 216, side 76) (forsvars- og
sikkerhedsdirektivet),
2) kontrakter og projektkonkurrencer, som ikke er omfat-
tet af forsvars- og sikkerhedsdirektivet i henhold til for-
svars- og sikkerhedsdirektivets artikel 8, 12 og 13,
3) kontrakter og projektkonkurrencer, der ikke er undtaget
efter nr. 1 eller 2, når beskyttelsen af væsentlige natio-
nale sikkerhedsinteresser ikke kan sikres ved mindre
indgribende foranstaltninger, eller
4) kontrakter eller projektkonkurrencer, hvor udbuddet el-
ler opfyldelsen heraf er erklæret hemmelig eller skal
ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger efter
lovgivningen, og ordregiveren har bestemt, at de berør-
te væsentlige sikkerhedsinteresser ikke kan sikres ved
mindre indgribende foranstaltninger.
Kapitel 3
Definitioner
§ 24. I denne lov forstås ved:
1) Accessoriske indkøbsaktiviteter: Aktiviteter, der om-
fatter ydelse til støtte til indkøbsaktiviteter, herunder
a) rådgivning vedrørende teknisk infrastruktur, der
gør det muligt for ordregiveren at tildele offentli-
ge kontrakter eller indgå rammeaftaler om bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser,
b) rådgivning om udførelsen eller udformningen af
offentlige udbudsprocedurer og
c) udarbejdelse og forvaltning af udbudsprocedurer
på en ordregivers vegne og for dennes regning.
2) Allerede tilgængelig løsning: En løsning, som allerede
findes på markedet, og som ikke kræver tilpasning for
at opfylde en ordregivers behov.
3) Alternativt tilbud: Et tilbud, der på ordregiverens op-
fordring indeholder alternative løsninger på ordregi-
verens indkøbsbehov, og som afviger fra det, der er
fastsat i udbudsmaterialet.
4) Ansøger: En økonomisk aktør, der har anmodet om
opfordring eller er blevet opfordret til at deltage i et
begrænset udbud, udbud med forhandling, konkurren-
cepræget dialog, innovationspartnerskab eller i et ud-
bud med forhandling uden forudgående offentliggø-
relse.
4
5) Bygge- og anlægsarbejder: Resultatet af et sæt af byg-
ge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfyl-
de en økonomisk eller teknisk funktion.
6) Centraliserede indkøbsaktiviteter: Aktiviteter, der ud-
føres på vedvarende basis og vedrører
a) indkøb af varer eller tjenesteydelser til brug for
andre ordregivere eller
b) tildeling af offentlige kontrakter eller indgåelse af
rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer
eller tjenesteydelser til brug for andre ordregivere.
7) CPV-kode: En kode, der fremgår af det fælles glossar
for offentlige kontrakter, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 af 5. november
2002 om det fælles glossar for offentlige kontrakter
(CPV) (EF-Tidende 2002, nr. L 340, side 1), og af
eventuelle delegerede retsakter, der i medfør af direk-
tivets artikel 23, stk. 2, er vedtaget af Europa-Kom-
missionen i overensstemmelse med direktivets artikel
87.
8) Elektronisk auktion: En gentagen elektronisk proces,
der anvendes til klassificering af tilbud på grundlag af
automatiske vurderingsmetoder.
9) Elektronisk katalog: Et format til fremlæggelse og sy-
stematisering af oplysninger på en måde, der er fælles
for alle deltagende tilbudsgivere, og som er egnet til
elektronisk behandling, herunder tilbud, som frem-
lægges i form af et regneark.
10) Elektronisk middel: Elektronisk udstyr til behandling
og lagring af data, der sendes og modtages via led-
ning, radio, optiske midler eller andre elektromagneti-
ske midler.
11) Forsvars- og sikkerhedsdirektivet: Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om
samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende
myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse
bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelses-
kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om
ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EU-
Tidende 2009, nr. L 216, side 76).
12) Forsyningsvirksomhedsdirektivet: Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar
2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrak-
ter inden for vand- og energiforsyning, transport samt
posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF
(EU- Tidende 2014, nr. L 94, s. 243).
13) Fælles europæisk udbudsdokument: Et dokument, der
består af en egenerklæring, der er udformet på grund-
lag af en af Europa-Kommissionen fastsat standard-
formular og tjener som foreløbigt bevis i forbindelse
med vurderingen af, om der foreligger en udelukkel-
sesgrund, og om de relevante minimumskrav til egnet-
hed er opfyldt.
14) Ikkestatslige ordregivere: Ordregivere, der ikke er
omfattet af definitionen af statslige ordregivere. Ikke-
statslige ordregivere er bl.a. regioner, kommuner og
offentligretlige organer.
15) Indkøbscentral: En ordregiver, der foretager centrali-
serede indkøbsaktiviteter.
16) Indkøbsrådgiver: Et offentligt eller privat organ, som
tilbyder accessoriske indkøbsaktiviteter på markedet.
17) Innovation: Indførelse af en ny eller betydeligt for-
bedret vare, tjenesteydelse eller proces, herunder pro-
duktions-, bygge- eller anlægsaktiviteter, en ny mar-
kedsføringsmetode eller en ny organisatorisk metode
inden for forretningspraksis, arbejdspladsorganisation
eller eksterne relationer.
18) Interessekonflikter: Situationer, hvor en person hos en
ordregiver eller hos en indkøbsrådgiver, der handler
på vegne af ordregiveren, og som er involveret i gen-
nemførelsen af udbudsproceduren, eller som kan på-
virke resultatet af proceduren, har en direkte eller in-
direkte finansiel, økonomisk eller anden personlig in-
teresse, der kan antages at bringe den pågældendes
upartiskhed og uafhængighed i forbindelse med ud-
budsproceduren i fare. Interessekonflikter kan også
opstå, hvor en økonomisk aktør har modstridende in-
teresser, som kan påvirke kontraktens opfyldelse i ne-
gativ retning.
19) Koncessionsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om til-
deling af koncessionskontrakter (EU-Tidende 2014,
nr. L 94, side 1).
20) Livscyklus: Alle fortløbende eller sammenhængende
faser, herunder forskning og udvikling, der skal udfø-
res, produktion, handel og betingelserne herfor, trans-
port, anvendelse og vedligeholdelse i hele eksistensen
af en vare eller et bygge- og anlægsarbejde eller leve-
ring af en tjenesteydelse fra erhvervelse af råvarer el-
ler oparbejdelse af ressourcer til bortskaffelse, god-
kendelse og afslutning af leveringen eller anvendel-
sen.
21) Mærke: Ethvert dokument eller certifikat eller enhver
attestering, der bekræfter, at et bygge- og anlægsar-
bejde eller en vare, en tjenesteydelse, proces eller pro-
cedure opfylder fastsatte mærkekrav.
22) Mærkekrav: De krav, der skal opfyldes af de pågæl-
dende bygge- og anlægsarbejder, varer, tjenesteydel-
ser, processer eller procedurer for at opnå det pågæl-
dende mærke.
23) Offentlige bygge- og anlægskontrakter: Offentlige
kontrakter om
a) udførelse af eller projektering og udførelse af akti-
viteter nævnt i bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65),
b) udførelse af eller projektering og udførelse af byg-
ge- og anlægsarbejder, jf. nr. 5, eller
c) udførelse af et bygge- og anlægsarbejde, jf. nr. 5,
der opfylder krav, som er specificeret af ordregi-
veren og har afgørende indflydelse på arbejdets
art eller projektering.
24) Offentlige kontrakter: Gensidigt bebyrdende kontrak-
ter, der indgås skriftligt mellem en eller flere økono-
miske aktører og en eller flere ordregivere, og som ve-
5
drører udførelsen af bygge- og anlægsarbejder eller
levering af varer eller tjenesteydelser.
25) Offentlige tjenesteydelseskontrakter: Offentlige kon-
trakter, der vedrører levering af tjenesteydelser, bort-
set fra udførelse af bygge- og anlægsarbejder.
26) Offentlige vareindkøbskontrakter: Offentlige kontrak-
ter, som vedrører køb, leasing eller leje med eller
uden forkøbsret af varer.
27) Offentligretlige organer: Organer
a) der er oprettet specielt med henblik på at imøde-
komme almenhedens behov, dog ikke behov af in-
dustriel eller kommerciel karakter,
b) der er juridiske personer, og
c) som for mere end halvdelens vedkommende fi-
nansieres af staten, regionale eller kommunale
myndigheder eller af andre offentligretlige orga-
ner eller er underlagt ledelsesmæssig kontrol af
disse myndigheder eller organer eller har en be-
styrelse eller direktion eller et tilsynsråd, hvor me-
re end halvdelen af medlemmerne udpeges af sta-
ten, regionale eller kommunale myndigheder eller
andre offentligretlige organer.
28) Ordregiver: Statslige, regionale og kommunale myn-
digheder, offentligretlige organer og sammenslutnin-
ger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller
flere af disse offentligretlige organer.
29) Projektkonkurrence: En procedure, hvorved en ordre-
giver, navnlig inden for fysisk planlægning, byplan-
lægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databe-
handling, kan få planlægnings- eller projekteringsar-
bejder bedømt af en bedømmelseskomité efter ud-
skrivning af en konkurrence med eller uden præmie-
uddeling.
30) Rammeaftale: En aftale indgået mellem en eller flere
ordregivere og en eller flere økonomiske aktører, og
som fastsætter vilkårene for kontrakter, der tildeles i
løbet af en nærmere fastsat periode, navnlig med hen-
syn til pris og påtænkte mængder.
31) Sideordnet tilbud: Tilbud, hvor ordregiveren i udbuds-
materialet har fastsat, at der kan eller skal afgives
flere tilbud på udførelsen af den udbudte opgave med
forskellige udførelsesmetoder, materialer el.lign.
32) Skriftligt: Ethvert udtryk bestående af ord eller tal,
som kan læses, reproduceres og derefter videresendes,
herunder informationer overført og lagret ved hjælp af
elektroniske midler.
33) Statslige ordregivere: Ordregivere, der er en del af
den statslige forvaltning.
34) Tilbudsgiver: En økonomisk aktør, som har afgivet et
tilbud.
35) Direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud
og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tiden-
de 2014, nr. L 94, side 65).
36) Udbudsmateriale: De dokumenter, som ordregiveren
udarbejder eller henviser til for at beskrive eller fast-
lægge elementer i et udbud eller en procedure for til-
deling af en offentlig kontrakt, herunder
a) udbudsbekendtgørelsen,
b) de tekniske specifikationer,
c) det beskrivende dokument,
d) foreslåede kontraktbetingelser,
e) formater for ansøgernes og tilbudsgivernes frem-
læggelse af dokumenter,
f) oplysninger om almindeligt gældende forpligtel-
ser og
g) eventuelle supplerende dokumenter.
37) Ændring af grundlæggende elementer: En ændring,
der kan have påvirket potentielle ansøgeres eller til-
budsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudspro-
cedure eller fordrejet konkurrencen mellem ansøgere
eller tilbudsgivere, såfremt ændringen havde fremgået
af den oprindelige procedure for indgåelse af kontrakt.
38) Økonomisk aktør: Enhver fysisk eller juridisk person,
offentlig enhed eller sammenslutning af sådanne per-
soner og enheder, herunder en midlertidig sammen-
slutning af virksomheder, som tilbyder udførelse af
arbejder eller bygge- og anlægsarbejder eller levering
af varer eller tjenesteydelser på markedet.
Kapitel 4
Blandede kontrakter
Blandede kontrakter, der alene vedrører ydelser, der er
omfattet af loven
§ 25. En ordregiver skal tildele kontrakter, der vedrører
en kombination af bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser
eller varer, efter de regler, der gælder for den type ydelse,
der udgør kontraktens hovedformål, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver skal tildele en kontrakt efter de reg-
ler, der gælder for den type ydelse, der har den højeste vær-
di, når kontrakten vedrører både tjenesteydelser omfattet af
afsnit III og andre tjenesteydelser. Det samme gælder for
kontrakter, der både vedrører tjenesteydelser og varer.
Blandede kontrakter, der vedrører ydelser, der er omfattet
af loven, og ydelser, der ikke er omfattet af loven
§ 26. Vedrører en kontrakt både ydelser, der er omfattet af
loven, og ydelser, der ikke er omfattet af loven, og er kon-
trakten ikke omfattet af §§ 27 eller 28, kan en ordregiver til-
dele særskilte kontrakter for særskilte dele af indkøbet, hvis
indkøbet objektivt kan adskilles.
Stk. 2. Tildeler en ordregiver særskilte kontrakter efter
stk. 1, skal de enkelte kontrakter tildeles efter de regler, der
gælder for de særskilte kontrakter. Vurdering af, hvilke reg-
ler der er gældende, beror på kendetegnene for den særskilte
del.
Stk. 3. Tildeler ordregiveren en samlet kontrakt, finder
denne lov anvendelse for den samlede kontrakt, hvis den an-
slåede værdi af den del af kontrakten, der er omfattet af lo-
ven, overstiger de gældende tærskelværdier uanset værdien
af de dele, der ikke er omfattet af loven.
Stk. 4. Kan de forskellige dele af en kontrakt ikke objek-
tivt adskilles, tildeles kontrakten efter reglerne, der gælder
for den type ydelse, der udgør kontraktens hovedformål.
6
Blandede kontrakter, der vedrører ydelser omfattet af
forsyningsvirksomhedsdirektivet
§ 27. Vedrører en kontrakt både ydelser, der er omfattet af
denne lov, og ydelser, som vedrører en aktivet omfattet af
forsyningsvirksomhedsdirektivet, skal vurderingen af, hvil-
ket regelsæt der gælder for tildeling af kontrakten, foretages
i henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 5 og
6.
Blandede kontrakter, der vedrører forsvars- og
sikkerhedsmæssige aspekter
§ 28. Vedrører en kontrakt både ydelser, der er omfattet af
loven og af artikel 346 i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons funktionsmåde eller forsvars- og sikkerhedsdirektivet,
kan ordregiveren tildele særskilte kontrakter for de særskilte
dele af indkøbet, hvis indkøbet objektivt kan adskilles.
Stk. 2. Tildeler ordregiveren særskilte kontrakter efter stk.
1, skal de enkelte kontrakter tildeles efter de regler, der gæl-
der for de særskilte kontrakter. Vurdering af, hvilke regler
der er gældende, beror på kendetegnene for den særskilte
del.
Stk. 3. Vælger ordregiveren at tildele en samlet kontrakt,
gælder følgende:
1) Er dele af kontrakten omfattet af artikel 346 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan kon-
trakten tildeles uden at denne lov finder anvendelse,
når tildelingen af en samlet kontrakt er berettiget af ob-
jektive grunde.
2) Er dele af kontrakten omfattet af forsvars- og sikker-
hedsdirektivet, kan kontrakten tildeles efter forsvars-
og sikkerhedsdirektivet, når tildelingen af en samlet
kontrakt er berettiget af objektive grunde.
Stk. 4. Er en kontrakt omfattet af både stk. 3, nr. 1, og stk.
3, nr. 2, gælder stk. 3, nr. 1.
Stk. 5. Når de forskellige dele af indkøbet ikke objektivt
kan adskilles, kan ordregiveren tildele den samlede kontrakt
uden at denne lov finder anvendelse, hvis kontrakten inde-
holder dele, som artikel 346 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde gælder for, ellers kan den tildeles i
henhold til forsvars- og sikkerhedsdirektivet.
Kapitel 5
Beregning af kontraktens værdi
§ 29. Værdien af en kontrakt er den anslåede værdi på
tidspunktet for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. Af-
sendes der ikke en udbudsbekendtgørelse, beregnes værdien
på tidspunktet, hvor ordregiveren indleder udbudsprocedu-
ren.
§ 30. En ordregiver skal anslå værdien af en kontrakt på
grundlag af det samlede beløb, der efter ordregiverens skøn
skal betales til leverandøren for gennemførelsen af den ud-
budte kontrakt. Ordregiveren skal medregne enhver form for
optioner, herunder eventuelle forlængelser af kontrakten,
præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, som
fastsættes i udbudsmaterialet. Værdien opgøres eksklusive
moms.
Stk. 2. En kontrakt må ikke opdeles med det resultat, at
udbuddet udelukkes fra lovens anvendelsesområde, med-
mindre det er objektivt begrundet. Metoden til beregning af
den anslåede værdi af kontrakten må ikke fastlægges med
henblik på at udelukke udbuddet fra lovens anvendelsesom-
råde.
§ 31. Består en ordregiver af decentrale enheder, skal der
tages hensyn til den samlede anslåede værdi for alle decen-
trale enheder.
Stk. 2. Er en decentral enhed selv ansvarlig for den pågæl-
dende kontrakt, kan værdien dog anslås for den pågældende
enhed alene.
Stk. 3. En decentral enhed er selv ansvarlig for en kon-
trakt i henhold til stk. 2, når enheden
1) selv står for gennemførelse af udbudsforretningen,
2) har et selvstændigt budget for det pågældende udbud,
som den råder over, og
3) ikke benytter en indkøbsaftale, der er indgået af ordre-
giveren.
§ 32. Værdien af en rammeaftale eller et dynamisk ind-
købssystem er den højest anslåede værdi af samtlige kon-
trakter, der forventes tildelt inden for rammeaftalens eller
det dynamiske indkøbssystems løbetid.
§ 33. Værdien af et innovationspartnerskab er den højest
anslåede værdi af de forsknings- og udviklingsaktiviteter,
der forventes at finde sted i alle faser af det pågældende
partnerskab, og af alle varer, tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder, der forventes udviklet eller indkøbt ved
partnerskabets ophør.
§ 34. Værdien af en bygge- og anlægskontrakt er den hø-
jest anslåede værdi af bygge- og anlægsarbejderne samt den
højest anslåede samlede værdi af de varer og tjenesteydel-
ser, der er nødvendige for arbejdernes udførelse, og som or-
dregiveren stiller til entreprenørens rådighed.
§ 35. Ved vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter,
der indgås med regelmæssige mellemrum, eller som skal
fornyes inden for et bestemt tidsrum, er grundlaget for be-
regning af kontraktens anslåede værdi
1) den samlede faktiske værdi af lignende successive kon-
trakter, der er tildelt i løbet af de foregående 12 måne-
der eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt
korrigeret for alle forventede ændringer i mængde eller
værdi i løbet af de 12 måneder, der følger efter indgåel-
sen af den indledende kontrakt, eller
2) den samlede anslåede værdi af de successive kontrak-
ter, der vil blive tildelt i løbet af de 12 måneder, der
følger efter den første levering, eller i løbet af regn-
skabsåret, når dette er over 12 måneder.
§ 36. Ved vareindkøbskontrakter vedrørende leasing eller
leje med eller uden forkøbsret af varer er grundlaget for be-
regning af kontraktens værdi
1) kontraktens anslåede værdi, for så vidt angår tidsbe-
grænsede offentlige kontrakter, hvis løbetid er 12 må-
neder eller derunder,
7
2) kontraktens samlede værdi, for så vidt angår tidsbe-
grænsede kontrakter, hvis løbetid er over 12 måneder,
inklusive den anslåede overskydende værdi, eller
3) den anslåede månedlige værdi multipliceret med 48, for
så vidt angår tidsubegrænsede kontrakter eller kontrak-
ter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere.
§ 37. Ved beregning af værdien af tjenesteydelseskontrak-
ter om forsikring, bank- og andre finansielle tjenesteydelser
samt projektering er grundlaget for beregning af kontraktens
anslåede værdi:
1) Forsikringstjenesteydelser: Den præmie, der skal beta-
les, og andre former for vederlag.
2) Banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydel-
ser: Honorarer, provisioner, renter og andre former for
vederlag.
3) Kontrakter vedrørende projektering: Honorarer, provi-
sioner og andre former for vederlag.
§ 38. Ved offentlige tjenesteydelseskontrakter uden angi-
velse af en samlet pris er beregningsgrundlaget
1) den samlede værdi for hele løbetiden, for så vidt angår
tidsbegrænsede kontrakter, der har en løbetid på højst
48 måneder, eller
2) den månedlige værdi multipliceret med 48, for så vidt
angår tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis
løbetid er over 48 måneder.
Afsnit II
Offentlige indkøb over tærskelværdien
Kapitel 6
Forberedelse af udbud
Indledende markedsundersøgelser m.v.
§ 39. En ordregiver kan, inden der iværksættes en ud-
budsprocedure, gennemføre markedsundersøgelser med
henblik på at udforme udbuddet og informere økonomiske
aktører om ordregiverens udbudsplaner og krav i forbindelse
med udbuddet. Ordregiveren kan i den forbindelse have dia-
log med og modtage rådgivning fra økonomiske aktører.
Rådgivningen kan anvendes i planlægningen og gennemfø-
relsen af udbuddet, forudsat at dette ikke medfører en over-
trædelse af principperne i § 2.
Stk. 2. Har en økonomisk aktør eller en virksomhed, der
har tilknytning til en økonomisk aktør, rådgivet en ordregi-
ver i forbindelse med en markedsundersøgelse eller på an-
den måde rådgivet eller været involveret i forberedelsen af
udbudsproceduren, skal ordregiveren træffe passende foran-
staltninger for at undgå, at konkurrencen fordrejes af den på-
gældende økonomiske aktørs deltagelse i udbuddet. Ordre-
giveren skal som minimum
1) så vidt muligt sikre, at relevante oplysninger, der er ud-
vekslet i forbindelse med en økonomisk aktørs involve-
ring i udbudsproceduren, indgår i udbudsmaterialet, og
2) fastsætte tidsfristerne for modtagelse af ansøgninger og
tilbud, så de udligner den tidsmæssige fordel, som en
økonomisk aktør kan have opnået ved involvering i for-
beredelsen af udbuddet, herunder ved dialog med og
rådgivning modtaget fra økonomiske aktører.
Stk. 3. En ordregiver skal udelukke den pågældende ansø-
ger eller tilbudsgiver i henhold til § 136, nr. 2, hvis ordregi-
veren ikke ved mindre indgribende foranstaltninger kan sik-
re overholdelse af ligebehandlingsprincippet.
Tekniske specifikationer
§ 40. En ordregiver skal anføre de tekniske specifikatio-
ner som defineret i punkt 1 i bilag VII til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) i udbudsmaterialet.
Stk. 2. En ordregiver skal i de tekniske specifikationer
fastsætte de egenskaber, som kræves af et bygge- og anlægs-
arbejde, en tjenesteydelse eller en vare. Ordregiveren kan
stille krav til den specifikke proces eller metode for produk-
tion eller levering af de ønskede bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser samt krav angående intellektuel
ejendomsret, herunder om overførelse af intellektuel ejen-
domsret.
Stk. 3. Ved alle indkøb, der er beregnet til anvendelse af
fysiske personer, skal de tekniske specifikationer undtagen i
behørigt begrundede tilfælde fastsættes under hensyntagen
til adgangsmuligheder for handicappede eller design for
samtlige brugere. Ved krav til tilgængelighed, der er obliga-
toriske i henhold til EU-regler, skal kravene til adgangsmu-
ligheder for handicappede eller design for samtlige brugere
fastsættes ved henvisning til de pågældende EU-regler.
Stk. 4. De tekniske specifikationer skal give økonomiske
aktører lige adgang til udbuddet og må ikke bevirke, at der
skabes ubegrundede hindringer for, at et udbud åbnes for
konkurrence.
§ 41. En ordregiver skal udarbejde de tekniske specifika-
tioner i udbudsmaterialet, jf. § 40, på en af følgende måder,
medmindre der er fastsat danske tekniske forskrifter, der er
forenelige med EU-retten, som ordregiveren er forpligtet til
at anvende:
1) Ved beskrivelse af funktionskrav eller krav til funkti-
onsdygtighed, tekniske krav eller andre krav, forudsat
at beskrivelsen er så præcis, at ansøgere og tilbudsgive-
re kan identificere kontraktens genstand.
2) Ved henvisning til en eller flere af følgende standarder
m.v. i prioriteret rækkefølge, idet hver henvisning skal
efterfølges af udtrykket »eller tilsvarende«:
a) Danske standarder til gennemførelse af europæiske
standarder.
b) Europæiske tekniske vurderinger.
c) Fælles tekniske specifikationer.
d) Internationale standarder.
e) Andre tekniske referencer udarbejdet af europæiske
standardiseringsorganer.
f) Danske standarder.
g) Danske tekniske godkendelser.
h) Danske tekniske specifikationer for projektering,
beregning og udførelse af arbejderne og anvendelse
af varerne.
8
3) Som en kombination af beskrivelse i henhold til nr. 1
og henvisning i henhold til nr. 2.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, litra f-h, kan kun anvendes, når der
ikke findes standarder m.v. som nævnt i stk. 1, nr. 2, litra a-
e.
§ 42. En ordregiver må ikke i de tekniske specifikationer,
jf. § 40,
1) angive et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller
en bestemt fremstillingsproces, som kendetegner de
produkter eller de tjenesteydelser, som en bestemt øko-
nomisk aktør leverer, eller
2) henvise til et bestemt varemærke eller patent eller en
bestemt type, oprindelse eller produktion med det re-
sultat, at visse økonomiske aktører eller varer favorise-
res eller elimineres.
Stk. 2. En ordregiver kan dog i særlige tilfælde anvende
henvisninger som anført i stk. 1, når en tilstrækkelig nøjag-
tig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke er
mulig i henhold til § 41, stk. 1. En sådan henvisning skal ef-
terfølges af formuleringen »eller tilsvarende«.
§ 43. Udarbejder ordregiveren tekniske specifikationer i
henhold til § 41, stk. 1, nr. 2, kan ordregiveren ikke afvise et
tilbud med den begrundelse, at de tilbudte bygge- og an-
lægsarbejder, varer eller tjenesteydelser ikke er i overens-
stemmelse med en anført standard eller specifikation, hvis
tilbudsgiveren i sit tilbud med passende midler, herunder de
bevismidler, der er nævnt i § 47 godtgør, at de tilbudte løs-
ninger på tilsvarende måde opfylder de krav, der er fastsat i
den pågældende standard eller specifikation.
§ 44. Udarbejder ordregiveren tekniske specifikationer i
henhold til § 41, stk. 1, nr. 1, kan ordregiveren ikke afvise et
tilbud, der er i overensstemmelse med en af de i nr. 1-5
nævnte specifikationer, hvis disse specifikationer opfylder
de funktionskrav eller krav til funktionsdygtighed, som or-
dregiveren har fastsat i
1) en national standard til gennemførelse af en europæisk
standard,
2) en europæisk teknisk godkendelse,
3) en fælles teknisk specifikation,
4) en international standard eller
5) en teknisk reference udarbejdet af et europæisk stan-
dardiseringsorgan.
Stk. 2. En tilbudsgiver skal ved relevante bevismidler
godtgøre, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tje-
nesteydelserne, er i overensstemmelse med standarden, op-
fylder de funktionskrav eller krav til funktionsdygtighed, der
er fastsat i henhold til § 41, stk. 1, nr. 1.
§ 45. En ordregiver kan henvise til produktkategorier i
udbudsmaterialet, når henvisningen gør det klart for de po-
tentielle tilbudsgivere, hvilke konkrete produkter inden for
de omfattede produktkategorier der efterfølgende kan blive
omfattet af kontrakten eller rammeaftalen.
Stk. 2. En ordregiver kan i forbindelse med gennemførel-
sen af udbud, hvor ordregiveren henviser til specifikke pro-
duktkategorier, gennemføre tilbudsevalueringen, jf. § 160,
på grundlag af et repræsentativt udsnit af sammenlignelige
produkter i tilbudsgivernes tilbudte sortiment.
Mærker
§ 46. En ordregiver kan i de tekniske specifikationer, kri-
terierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udførel-
se kræve, at et indkøb er forsynet med et bestemt mærke
som dokumentation for specifikke egenskaber, når
1) mærkekravene kun vedrører krav, der er forbundet med
kontraktens genstand og er egnede til at definere egen-
skaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten,
2) mærkekravene er fastsat på grundlag af objektivt verifi-
cerbare og ikkediskriminerende kriterier,
3) mærkerne er udviklet på grundlag af en åben og gen-
nemsigtig procedure, i hvilken alle relevante interes-
senter kan deltage,
4) mærkerne er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgi-
vere og
5) mærkekravene er fastsat af en tredjemand, som den
økonomiske aktør, der ansøger om mærket, ikke udø-
ver en afgørende indflydelse på.
Stk. 2. Hvis en ordregiver ikke kan kræve, at alle mærke-
kravene er opfyldt, skal ordregiveren henvise til de relevante
mærkekrav i udbudsmaterialet.
Stk. 3. En ordregiver, som kræver et bestemt mærke, skal
acceptere alle mærker, der opfylder tilsvarende mærkekrav
eller anden passende dokumentation for opfyldelsen af kra-
vene til det krævede mærke.
Testrapporter, certificering og anden dokumentation
§ 47. En ordregiver kan kræve, at en tilbudsgiver frem-
lægger en testrapport eller et certifikat fra et overensstem-
melsesvurderingsorgan som dokumentation for opfyldelsen
af kravene i de tekniske specifikationer, jf. § 40, kriterierne
for tildeling, jf. § 162, eller vilkårene for kontraktens udfø-
relse, jf. § 176.
Stk. 2. Kræver en ordregiver, at der fremlægges testrap-
porter eller certifikater udstedt af et specifikt overensstem-
melsesvurderingsorgan, skal testrapporter eller certifikater
fra et tilsvarende overensstemmelsesvurderingsorgan også
accepteres af ordregiveren.
§ 48. En ordregiver skal acceptere anden passende doku-
mentation for opfyldelse af kravene i de tekniske specifikati-
oner, kriterier for tildeling eller vilkårene for kontraktens
udførelse end den, der er nævnt i § 47, stk. 1.
Opdeling af kontrakter i delkontrakter
§ 49. En ordregiver kan udbyde særskilte delkontrakter i
stedet for at udbyde en samlet kontrakt.
Stk. 2. Udbyder en ordregiver ikke særskilte delkontrak-
ter, skal ordregiveren i udbudsmaterialet oplyse om bag-
grunden herfor.
Stk. 3. En ordregiver skal i udbudsbekendtgørelsen anfø-
re,
1) om tilbudsgiveren kan afgive tilbud på en, flere eller al-
le delkontrakter,
9
2) om tilbudsgiveren kan tildeles en, flere eller alle del-
kontrakter, og i givet fald hvordan delkontrakterne eller
grupper af delkontrakter kan kombineres, og
3) hvilke objektive og ikkediskriminerende kriterier eller
regler, der er afgørende for tildelingen af delkontrakter,
herunder hvordan delkontrakterne tildeles, når kriterier-
ne eller reglerne ellers ville resultere i, at en tilbudsgi-
ver får tildelt flere delkontrakter end det maksimale an-
tal, som tilbudsgiveren kan få tildelt.
Alternative tilbud
§ 50. En ordregiver kan acceptere eller kræve alternative
tilbud fra en tilbudsgiver. Alternative tilbud skal have til-
knytning til kontraktens genstand. De valgte kriterier for til-
deling skal kunne anvendes i forbindelse med både ordinære
og alternative tilbud.
Stk. 2. Accepterer eller kræver en ordregiver alternative
tilbud, skal det angives i udbudsbekendtgørelsen.
§ 51. Accepterer eller kræver en ordregiver alternative til-
bud, skal følgende angives i udbudsmaterialet:
1) Hvilke mindstekrav de alternative tilbud skal opfylde.
2) Hvilke specifikke krav der stilles til afgivelse af alter-
native tilbud, navnlig hvis der er krav om, at alternative
tilbud kun kan afgives, når der også er et ordinært til-
bud.
Stk. 2. Ordregiveren kan kun tage alternative tilbud i be-
tragtning, hvis tilbuddet opfylder de mindstekrav, der er
fastsat i henhold til stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Ordregiveren skal sikre, at kriterierne for tildeling
kan anvendes i forhold til alternative tilbud, der opfylder
mindstekravene, jf. stk. 1, nr. 1, og i forhold til ordinære til-
bud, der opfylder mindstekravene.
§ 52. Accepterer en ordregiver alternative tilbud, kan or-
dregiveren ikke afvise et alternativt tilbud med den begrun-
delse, at der vil blive tale om en tjenesteydelseskontrakt i
stedet for en vareindkøbskontrakt, eller med den begrundel-
se, at der vil blive tale om en vareindkøbskontrakt i stedet
for en tjenesteydelseskontrakt.
Sideordnede tilbud
§ 53. En ordregiver kan acceptere eller kræve, at der afgi-
ves sideordnede tilbud, jf. dog stk. 2. Dette skal i givet fald
fremgå af enten udbudsbekendtgørelsen eller udbudsmate-
rialet.
Stk. 2. En ordregiver skal fastsætte det krævede antal si-
deordnede tilbud under hensyntagen til proportionalitets-
princippet, herunder ordregiverens behov og tilbudsgivernes
omkostninger forbundet med udarbejdelse af tilbud. Ordre-
giveren kan uden begrundelse stille krav om op til 8 sideord-
nede tilbud. Vil ordregiveren stille krav om mere end 8 side-
ordnede tilbud, skal ordregiveren i udbudsmaterialet begrun-
de dette.
Stk. 3. Tilbudsevalueringen skal foretages i overensstem-
melse med § 160.
Reserverede kontrakter til beskyttede værksteder m.v.
§ 54. En ordregiver kan stille krav om, at det alene er be-
skyttede værksteder eller økonomiske aktører, hvis hoved-
formål er social og faglig integration af handicappede eller
dårligt stillede personer, der kan deltage i udbuddet, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 gælder kun, når mindst 30 pct. af de beskæf-
tigede hos den økonomiske aktør er handicappede eller dår-
ligt stillede personer.
Stk. 3. Udbudsbekendtgørelsen skal henvise til denne be-
stemmelse, når udbudsproceduren reserveres til de økono-
miske aktører omfattet af stk. 1.
Kapitel 7
Udbudsprocedurer og projektkonkurrencer
Udbudsprocedurer
§ 55. Udbud skal gennemføres efter en af følgende proce-
durer:
1) Offentligt udbud, jf. §§ 56 og 57,
2) begrænset udbud, jf. §§ 58-60,
3) udbud med forhandling, jf. §§ 61-66,
4) konkurrencepræget dialog, jf. §§ 67-72,
5) innovationspartnerskaber, jf. §§ 73-79,
6) udbud med forhandling uden forudgående bekendtgø-
relse, jf. §§ 80-83, eller
7) projektkonkurrencer, jf. §§ 84-92.
Offentligt udbud
§ 56. Ved offentligt udbud kan enhver økonomisk aktør
afgive tilbud som svar på udbudsbekendtgørelsen. Udbuds-
bekendtgørelsen skal indeholde de oplysninger, der er anført
i bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65). Ordregiveren skal anvende standardformularen,
jf. § 128, stk. 3.
§ 57. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af tilbud, jf. § 93.
Stk. 2. Fristen skal som minimum være 35 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Stk. 3. Har ordregiveren anvendt en forhåndsmeddelelse,
er minimumsfristen dog 15 dage, når
1) forhåndsmeddelelsen indeholder alle oplysninger i bi-
lag V, del B, afsnit I, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-
Tidende 2014, nr. L 94, side 65), i det omfang disse op-
lysninger forelå ved forhåndsmeddelelsens offentliggø-
relse, og
2) forhåndsmeddelelsen er sendt til offentliggørelse
mindst 35 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen
af udbudsbekendtgørelsen.
Stk. 4. Accepterer ordregiveren, at tilbud kan indgives via
elektroniske midler i overensstemmelse med regler udstedt
af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 194, stk. 1,
kan den frist, der er nævnt i stk. 2, afkortes med 5 dage.
10
Stk. 5. Gør et akut behov hos ordregiver det ikke muligt at
overholde den frist, der er fastsat i stk. 2, kan ordregiveren
fastsætte en frist, der ikke er mindre end 15 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Stk. 6. Ordregiveren skal offentliggøre det øvrige udbuds-
materiale på datoen for offentliggørelse af udbudsbekendt-
gørelsen, jf. § 132.
Begrænset udbud
§ 58. Ved begrænset udbud kan enhver økonomisk aktør
ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse.
Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde de oplysninger, der
er anført i bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65). Ordregiveren skal anvende stan-
dardformularen, jf. § 128, stk. 3.
§ 59. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af ansøgninger, jf. § 93.
Stk. 2. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Stk. 3. Gør et akut behov hos ordregiveren det ikke muligt
at overholde fristen i stk. 2, kan ordregiveren fastsætte en
frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse, der ikke
er mindre end 15 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørel-
sens afsendelse.
Stk. 4. Kun de ansøgere, som ordregiveren opfordrer der-
til, kan afgive tilbud. En ordregiver skal udvælge mindst 5
ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud i hen-
hold til § 145. Er antallet af ansøgere lavere end 5, kan or-
dregiveren opfordre den eller de ansøgere, der opfylder de
fastsatte minimumskrav til egnethed, jf. § 140, til at afgive
tilbud.
Stk. 5. En ordregiver skal samtidig og skriftligt opfordre
de relevante ansøgere til at afgive tilbud.
Stk. 6. Ordregiveren skal offentliggøre det øvrige udbuds-
materiale på datoen for offentliggørelse af udbudsbekendt-
gørelsen, jf. § 132.
§ 60. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af tilbud, jf. § 93.
Stk. 2. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter afsendelse af opfordringen til at afgive et tilbud.
Stk. 3. Har ordregiveren anvendt en forhåndsmeddelelse,
er minimumsfristen dog 10 dage, når
1) forhåndsmeddelelsen indeholder alle de oplysninger,
der kræves i bilag V, del B, afsnit I, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar
2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), i det
omfang disse oplysninger forelå ved forhåndsmeddelel-
sens offentliggørelse, og
2) forhåndsmeddelelsen er sendt til offentliggørelse
mindst 35 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen
af udbudsbekendtgørelsen.
Stk. 4. Accepterer ordregiveren, at tilbud kan indgives via
elektroniske midler i overensstemmelse med regler udstedt
af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 194, stk. 1,
kan fristen, der er nævnt i stk. 2, forkortes med 5 dage.
Stk. 5. Ikkestatslige ordregivere kan i særlige tilfælde fast-
sætte, at fristen for modtagelse af tilbud er mindre end 30
dage, dog mindst 10 dage fra dagen efter afsendelse af op-
fordringen til at afgive et tilbud.
Stk. 6. Gør et akut behov hos ordregiver det ikke muligt at
overholde fristen i stk. 2, kan ordregiveren fastsætte en frist
for modtagelse af tilbud, der ikke er mindre end 10 dage fra
dagen efter afsendelse af opfordringen til at afgive et tilbud.
Udbud med forhandling
§ 61. En ordregiver kan anvende udbud med forhandling i
følgende tilfælde:
1) Ved bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydel-
ser, der opfylder et eller flere af følgende kriterier:
a) Ordregiverens behov kan ikke imødekommes uden
tilpasning af allerede tilgængelige løsninger,
b) kontrakten omfatter design eller innovative løsnin-
ger,
c) kontrakten kan på grund af særlige omstændighe-
der med hensyn til dens art, kompleksitet eller de
retlige og finansielle forhold eller risici i forbindel-
se hermed ikke tildeles uden forudgående forhand-
ling, eller
d) ordregiveren kan ikke fastlægge de tekniske speci-
fikationer tilstrækkelig præcist med henvisning til
en standard, en europæisk teknisk vurdering, en
fælles teknisk specifikation eller en teknisk referen-
ce, jf. punkt 2-5 i bilag VII til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
2) Når der i forbindelse med et offentligt eller begrænset
udbud kun afgives ikkeforskriftsmæssige eller uaccep-
table tilbud, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ved ikkeforskriftsmæssige tilbud efter stk. 1, nr. 2,
forstås navnlig tilbud, hvor
1) tilbuddet ikke lever op til kravene i udbudsmaterialet,
2) tilbuddet er modtaget for sent,
3) der foreligger bevis for ulovlig samordning eller bestik-
kelse eller
4) ordregiveren har konstateret, at tilbuddet er unormalt
lavt.
Stk. 3. Ved uacceptable tilbud efter stk. 1, nr. 2, forstås
navnlig tilbud, som
1) er indgivet af tilbudsgivere, som ikke lever op til de
fastsatte minimumskrav til egnethed, eller
2) overstiger det af ordregiveren på forhånd fastsatte bud-
get.
Stk. 4. Når en ordregiver udnytter muligheden i stk. 1, nr.
2, er ordregiveren ikke forpligtet til at offentliggøre en ud-
budsbekendtgørelse, når alle tilbudsgiverne under det forud-
gående offentlige eller begrænsede udbud har afgivet tilbud
i overensstemmelse med udbudsprocedurens formelle krav,
og hvis de alle opfylder kravene i § 159, stk. 2, 2. pkt., nr.
1-3.
11
§ 62. Ved udbud med forhandling kan enhver økonomisk
aktør ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendt-
gørelse. Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde de oplysnin-
ger, der er anført i bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentli-
ge udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Ti-
dende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 2. Udbudsbekendtgørelsen skal ud over oplysninger-
ne i bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og
om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014,
nr. L 94, side 65) indeholde oplysning om,
1) hvorvidt ordregiveren vil forbeholde sig ret til at tildele
en kontrakt på grundlag af det indledende tilbud,
2) hvorledes forhandlingsforløbet forventes at forløbe,
herunder om forhandlingerne skal forløbe i flere faser
med henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal
forhandles, og
3) hvorvidt ordregiveren vil yde vederlag til deltagerne i
forhandlingerne.
Stk. 3. Ordregiveren skal i udbudsmaterialet fastsætte ud-
buddets genstand og mindstekrav og kriterierne for tildelin-
gen.
§ 63. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af ansøgninger, jf. § 93.
Stk. 2. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse. Dog finder mulig-
heden i § 59, stk. 3, tilsvarende anvendelse ved udbud med
forhandling.
Stk. 3. Ordregiveren skal offentliggøre det øvrige udbuds-
materiale på datoen for offentliggørelse af udbudsbekendt-
gørelsen, jf. § 132.
§ 64. Kun de ansøgere, som ordregiveren opfordrer dertil,
kan afgive et indledende tilbud, der skal danne grundlag for
den efterfølgende forhandling. En ordregiver skal udvælge
mindst 3 ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive ind-
ledende tilbud i henhold til § 145. Modtager ordregiveren
færre end 3 ansøgninger, kan ordregiveren opfordre den el-
ler de ansøgere, der opfylder de fastsatte krav til egnethed,
jf. § 140, til at afgive indledende tilbud. Vil ordregiveren
udvælge flere end 5 ansøgere, skal ordregiveren begrunde
dette.
Stk. 2. En ordregiver skal samtidig og skriftligt opfordre
de relevante ansøgere til at afgive indledende tilbud.
§ 65. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af det indledende tilbud, jf. § 93.
Stk. 2. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter afsendelse af opfordringen til at afgive et tilbud. Dog
finder mulighederne i § 60, stk. 3-6, tilsvarende anvendelse
ved udbud med forhandling.
§ 66. En ordregiver skal forhandle med tilbudsgiverne om
de indledende og alle efterfølgende tilbud, medmindre or-
dregiveren har forbeholdt sig ret til at tildele kontrakten på
grundlag af det indledende tilbud.
Stk. 2. Det indledende tilbud skal danne grundlag for den
efterfølgende forhandling. Der kan ikke forhandles om de
endelig tilbud og grundlæggende elementer, herunder mind-
stekrav og kriterier for tildeling.
Stk. 3. Forhandlingen kan finde sted i flere successive fa-
ser med henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal
forhandles. Begrænsningen skal ske på grundlag af de krite-
rier for tildeling, der er fastlagt i udbudsbekendtgørelsen el-
ler i det øvrige udbudsmateriale.
Stk. 4. En ordregiver skal dokumentere forhandlingsforlø-
bet og sikre, at alle tilbud under forløbet indgives skriftligt.
Stk. 5. Foretages der som følge af forhandlingerne æn-
dringer i udbudsmaterialet, skal alle tilbudsgivere, der ikke
er blevet afvist i henhold til stk. 3, orienteres herom. Ordre-
giveren må ikke foretage ændringer i de grundlæggende ele-
menter i det oprindelig udsendte udbudsmateriale.
Stk. 6. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
afgivelse af endeligt tilbud, jf. § 93.
Stk. 7. En ordregiver skal tildele kontrakten på grundlag
af et af de tildelingskriterier, der er nævnt i § 162.
Konkurrencepræget dialog
§ 67. En ordregiver kan anvende konkurrencepræget dia-
log i følgende tilfælde:
1) Ved bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydel-
ser, der opfylder et eller flere af følgende kriterier:
a) Ordregiverens behov kan ikke imødekommes uden
tilpasning af allerede tilgængelige løsninger,
b) kontrakten omfatter design eller innovative løsnin-
ger,
c) kontrakten kan på grund af særlige omstændighe-
der med hensyn til dens art, kompleksitet eller de
retlige og finansielle forhold eller risici i forbindel-
se hermed ikke tildeles uden forudgående forhand-
ling, eller
d) ordregiveren kan ikke fastlægge de tekniske speci-
fikationer tilstrækkelig præcist med henvisning til
en standard, en europæisk teknisk vurdering, en
fælles teknisk specifikation eller en teknisk referen-
ce, jf. punkt 2-5 i bilag VII til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
2) Når der i forbindelse med et offentligt eller begrænset
udbud kun afgives ikkeforskriftsmæssige eller uaccep-
table tilbud.
Stk. 2. Ved ikkeforskriftsmæssige tilbud skal bl.a. forstås
tilbud, hvor
1) tilbuddet ikke lever op til kravene i udbudsmaterialet,
2) tilbuddet er modtaget for sent,
3) der foreligger bevis for ulovlig samordning eller bestik-
kelse eller
4) ordregiveren har konstateret, at tilbuddet er unormalt
lavt.
Stk. 3. Ved uacceptable tilbud skal bl.a. forstås tilbud,
som er indgivet af tilbudsgivere, som ikke lever op til mini-
mumskravene til egnethed, eller som overstiger det af ordre-
giveren på forhånd fastsatte budget.
Stk. 4. Når en ordregiver udnytter muligheden i stk. 1, nr.
2, er ordregiveren ikke forpligtet til at offentliggøre en ud-
12
budsbekendtgørelse, når alle tilbudsgiverne under det forud-
gående offentlige eller begrænsede udbud har afgivet tilbud
i overensstemmelse med udbudsprocedurens formelle krav,
og hvis de alle opfylder kravene i § 159, stk. 2, 2. pkt., nr.
1-3.
§ 68. Ved konkurrencepræget dialog kan enhver økono-
misk aktør ansøge om at deltage som svar på udbudsbe-
kendtgørelsen. Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde de
oplysninger, der er anført i bilag V, del C, til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 2. Udbudsbekendtgørelsen skal ud over oplysninger-
ne i bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og
om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014,
nr. L 94, side 65) indeholde oplysning om,
1) hvorledes dialogforløbet forventes at forløbe, herunder
om der anvendes successive faser med henblik på at
begrænse antallet af løsninger, der skal drøftes under
dialogforløbet, jf. § 70, stk. 3, og
2) hvorvidt ordregiveren vil yde vederlag til deltagerne i
dialogforløbet.
Stk. 3. Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen fast-
sætte sine behov og krav samt tildelingskriteriet. En nærme-
re beskrivelse af disse, herunder mindstekrav og yderligere
kriterier for tildeling, skal i øvrigt fremgå af enten udbuds-
bekendtgørelsen eller et beskrivende dokument.
Stk. 4. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af ansøgninger, jf. § 93.
Stk. 5. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Stk. 6. Ordregiveren skal offentliggøre det øvrige udbuds-
materiale på datoen for offentliggørelse af udbudsbekendt-
gørelsen, jf. § 132.
§ 69. Kun de ansøgere, der modtager en opfordring dertil,
kan deltage i dialogen. En ordregiver skal udvælge mindst 3
ansøgere, som vil blive opfordret til at deltage i dialogen i
henhold til § 145. Modtager ordregiveren færre end 3 ansøg-
ninger, kan ordregiveren opfordre den eller de ansøgere, der
opfylder de fastsatte minimumskrav til egnethed, jf. § 140,
til at deltage i dialogen. Vil ordregiveren udvælge flere end
5 ansøgere, skal ordregiveren begrunde dette.
Stk. 2. En ordregiver skal samtidig og skriftligt opfordre
de relevante ansøgere til at deltage i dialogen.
§ 70. En ordregiver indleder en dialog med de relevante
ansøgere med henblik på at fastlægge, hvorledes ordregive-
rens behov bedst kan opfyldes.
Stk. 2. Dialogen kan vedrøre alle aspekter af udbuddet,
men må ikke medføre ændringer i grundlæggende elemen-
ter, herunder mindstekrav og kriterier for tildeling.
Stk. 3. Dialogen kan finde sted i flere successive faser
med henblik på at begrænse antallet af løsninger, der skal
drøftes under dialogforløbet. Begrænsningen skal ske på
grundlag af de kriterier for tildeling, der er fastlagt i udbuds-
bekendtgørelsen og i det beskrivende dokument.
Stk. 4. En ordregiver kan fortsætte dialogen, indtil ordre-
giveren har indkredset den eller de løsninger, der bedst kan
opfylde ordregiverens behov.
Stk. 5. Foretages der ændringer i udbudsmaterialet som
følge af dialogen, skal alle de resterende deltagere orienteres
herom. Ordregiveren må ikke foretage ændringer i de grund-
læggende elementer i det oprindelig udsendte udbudsmateri-
ale.
Stk. 6. En ordregiver skal dokumentere dialogforløbet.
§ 71. En ordregiver skal efter at have erklæret dialogen
for afsluttet og underrettet de resterende deltagere herom op-
fordre deltagerne til at afgive de endelige tilbud på grundlag
af den eller de løsninger, der er fastlagt under dialogen. De
endelige tilbud skal indeholde alle de elementer, der er nød-
vendige for projektets udførelse.
Stk. 2. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
afgivelse af endeligt tilbud, jf. § 93.
Stk. 3. På ordregiverens anmodning kan disse endelige til-
bud afklares, præciseres og optimeres. Dette må dog ikke
føre til, at der ændres ved vigtige elementer i udbuddet eller
tilbuddet, eller til konkurrencefordrejning eller forskelsbe-
handling i øvrigt.
§ 72. En ordregiver skal tildele kontrakten på grundlag af
tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf.
§ 162, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. På anmodning af ordregiveren kan der føres for-
handlinger med den tilbudsgiver, der har afgivet det vinden-
de tilbud. Forhandlingerne skal ske med henblik på at be-
kræfte de økonomiske forpligtelser eller andre vilkår i til-
buddet.
Stk. 3. Forhandlinger i henhold til stk. 2 må ikke medføre,
at der foretages ændringer i grundlæggende elementer, her-
under mindstekrav og kriterier for tildeling.
Innovationspartnerskab
§ 73. En ordregiver kan anvende innovationspartnerska-
ber, hvis ordregiveren vil udvikle en innovativ vare, en tje-
nesteydelse eller et bygge- og anlægsarbejde, som ikke alle-
rede er tilgængelig på markedet. Et innovationspartnerskab
består af 3 faser: udbuddet, innovationsforløbet og et even-
tuelt efterfølgende indkøb af den udviklede ydelse.
§ 74. Ved udbud af et innovationspartnerskab kan enhver
økonomisk aktør ansøge om at deltage som svar på udbuds-
bekendtgørelsen. Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde de
oplysninger, der er anført i bilag V, del C, til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 2. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om,
1) hvorvidt ordregiveren forbeholder sig ret til at tildele
en kontrakt på grundlag af det indledende tilbud,
2) hvilken ordning der skal gælde for intellektuel ejen-
domsret,
3) hvorvidt ordregiveren vil indgå en eller flere partner-
skabskontrakter,
13
4) hvorledes forhandlingsforløbet forventes at forløbe,
herunder om forhandlingerne skal forløbe i flere faser
med henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal
forhandles,
5) hvorvidt ordregiveren vil yde vederlag til deltagerne,
og
6) hvorvidt ordregiveren vil begrænse antallet af deltager-
ne på baggrund af delmål, jf. § 78.
Stk. 3. Ordregiveren skal i udbudsmaterialet fastsætte ud-
buddets genstand og mindstekrav og kriterierne for tildeling.
Stk. 4. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af ansøgninger, jf. § 93.
Stk. 5. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Stk. 6. Ordregiveren skal offentliggøre det øvrige udbuds-
materiale på datoen for offentliggørelse af udbudsbekendt-
gørelsen, jf. § 132.
§ 75. En ordregiver skal udvælge mindst 3 ansøgere til at
afgive tilbud. Er antallet af ansøgere lavere end tre, kan or-
dregiveren udvælge den eller de ansøgere, der opfylder de
fastsatte krav til egnethed, jf. § 140, til at afgive tilbud.
Stk. 2. En ordregiver skal ved udvælgelse i henhold til §
145 som minimum lægge vægt på ansøgernes kapacitet på
området forskning og udvikling eller udvikling og gennem-
førelse af innovative løsninger.
Stk. 3. En ordregiver skal samtidig og skriftligt opfordre
de udvalgte ansøgere til at afgive et indledende tilbud i form
af et forsknings- og innovationsprojektforslag. Det er alene
de ansøgere, der af ordregiveren modtager en opfordring
dertil, som kan afgive et indledende tilbud.
§ 76. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af indledende tilbud, jf. § 93.
Stk. 2. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter afsendelse af opfordringen til at afgive tilbud. Mulig-
heden i § 60, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved inno-
vationspartnerskab.
Stk. 3. Accepterer ordregiveren, at tilbud kan indgives via
elektroniske midler i overensstemmelse med regler udstedt
af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 194, stk. 1,
kan den frist, der er nævnt i stk. 2, afkortes med 5 dage.
§ 77. En ordregiver skal forhandle med tilbudsgiverne om
de indledende og alle efterfølgende tilbud, medmindre or-
dregiveren vælger at udnytte et forbehold efter § 74, stk. 2,
nr. 1, og tildele kontrakten på grundlag af det indledende til-
bud.
Stk. 2. Det indledende tilbud skal danne grundlag for den
efterfølgende forhandling. Der kan forhandles om alt undta-
gen de endelige tilbud og grundlæggende elementer, herun-
der mindstekrav og kriterier for tildeling.
Stk. 3. En ordregiver skal i forbindelse med forhandlin-
gerne fastsætte de vilkår, der er knyttet til partnerskabskon-
trakten, herunder resultatniveauer og maksimumomkostnin-
ger.
Stk. 4. Forhandlingen kan finde sted i flere successive fa-
ser med henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal
forhandles. Begrænsningen skal ske på grundlag af de krite-
rier for tildeling, der er fastlagt i udbudsbekendtgørelsen el-
ler i det øvrige udbudsmateriale,
Stk. 5. En ordregiver skal dokumentere forhandlingsforlø-
bet og sikre, at alle tilbud under forløbet indgives skriftligt.
Stk. 6. Foretages der som følge af forhandlingerne æn-
dringer i udbudsmaterialet, skal alle tilbudsgivere, der ikke
er blevet afvist i henhold til § 74, stk. 2, nr. 4, orienteres her-
om. Ordregiveren må ikke foretage ændringer i de grund-
læggende elementer i det oprindeligt udsendte udbudsmate-
riale.
Stk. 7. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
afgivelse af endelig tilbud, jf. § 93.
Stk. 8. En ordregiver skal tildele partnerskabskontrakten
eller partnerskabskontrakterne på grundlag af tildelingskrite-
riet bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf. § stk. 162, stk.
1, nr. 3.
§ 78. En ordregiver skal inddele det enkelte innovations-
partnerskab i faser med dertil hørende delmål.
Stk. 2. En ordregiver kan efter hvert delmål, jf. stk. 1, be-
slutte at bringe alle eller enkelte partnerskabskontrakter til
ophør.
Stk. 3. En ordregiver skal sørge for betaling af vederlag i
passende rater til de deltagende partnere.
§ 79. En ordregiver skal så vidt muligt sikre, at partner-
skabets struktur og løbetid og værdien af de forskellige faser
tager højde for innovationsgraden af den ønskede løsning og
rækkefølgen af forsknings- og innovationsaktiviteterne, der
er nødvendige for udviklingen af en innovativ løsning.
Stk. 2. Den anslåede værdi af det påtænkte indkøb af va-
rer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder skal være
proportional i forhold til den nødvendige investering i ud-
viklingen heraf.
Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse
§ 80. En ordregiver kan anvende udbud med forhandling
uden forudgående offentliggørelse, når der i forbindelse med
et offentligt eller begrænset udbud af bygge- og anlægskon-
trakter, vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter
1) ikke er modtaget nogen ansøgninger eller tilbud, eller
2) kun er modtaget ansøgninger eller tilbud, der er irrele-
vante i forhold til kontrakten.
Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at der ikke foreta-
ges ændringer i grundlæggende elementer i det oprindelige
udbudsmateriale, og at der sendes en rapport til Europa-
Kommissionen, hvis denne anmoder herom.
Stk. 3. En ordregiver kan også anvende udbud med for-
handling uden forudgående offentliggørelse, når bygge- og
anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne kun kan
leveres af en bestemt økonomisk aktør på grund af,
1) at udbuddet har til formål at skabe eller erhverve et
unikt kunstværk eller en unik kunstnerisk optræden,
2) på grund af manglende konkurrence af tekniske årsager
eller
3) på grund af beskyttelse af eksklusive rettigheder, her-
under intellektuelle ejendomsrettigheder.
Stk. 4. Stk. 3, nr. 2 og 3, gælder kun, når der ikke findes et
rimeligt alternativ eller erstatning og den manglende kon-
14
kurrence ikke er et resultat af en kunstig indskrænkning af
udbudsvilkårene.
Stk. 5. En ordregiver kan også anvende udbud med for-
handling uden forudgående offentliggørelse i strengt nød-
vendigt omfang, hvis tvingende grunde som følge af begi-
venheder, som ordregiveren ikke har kunnet forudse, gør det
umuligt at overholde fristerne for offentlige udbud, begræn-
sede udbud eller udbud med forhandling.
§ 81. En ordregiver kan endvidere anvende udbud med
forhandling uden forudgående offentliggørelse for vareind-
købskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, for så vidt an-
går nr. 4,
1) når de pågældende varer alene er fremstillet med hen-
blik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling,
og kontrakter, der tildeles i henhold til denne bestem-
melse, ikke omfatter serieproduktion til påvisning af
varernes handelsmæssige levedygtighed eller til dækn-
ing af forsknings- og udviklingsomkostninger,
2) ved supplerende leveringer fra den oprindelige leveran-
dør til delvis fornyelse af leveringer eller installationer
eller til udvidelse af allerede foretagne leveringer eller
installationer, når et skifte af leverandøren ville gøre
det nødvendigt for ordregiveren at indkøbe varer, som
på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville
medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssig
store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligehol-
delse,
3) ved indkøb af varer, der noteres og købes på en vare-
børs, og
4) ved indkøb af varer eller tjenesteydelser på særlig for-
delagtige vilkår hos en leverandør, der endeligt indstil-
ler sin erhvervsvirksomhed, eller hos likvidatorer i en
konkursbehandling, tvangsakkord eller en tilsvarende
behandling i henhold til nationale love og forskrifter.
Stk. 2. Løbetiden af kontrakter omfattet af stk. 1, nr. 2, må
som udgangspunkt ikke overstige 3 år.
§ 82. En ordregiver kan endvidere anvende udbud med
forhandling uden forudgående offentliggørelse for tjenestey-
delsesaftaler, når kontrakten er et led i en projektkonkurren-
ce og tildeles vinderen eller en af vinderne af projektkonkur-
rencen, jf. §§ 84-92. I sidstnævnte tilfælde skal alle vinderne
opfordres til at deltage i forhandlingerne.
§ 83. En ordregiver kan endvidere anvende udbud med
forhandling uden forudgående offentliggørelse ved nye byg-
ge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er en genta-
gelse af tilsvarende tjenesteydelser eller bygge- og anlægs-
arbejder, og som udføres af den økonomiske aktør, der blev
tildelt den oprindelige kontrakt af den samme ordregiver,
under følgende betingelser:
1) Bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne er i
overensstemmelse med et grundlæggende projekt.
2) Den oprindelige kontrakt herom blev tildelt i henhold
til en procedure i overensstemmelse med § 55.
3) Udbudsmaterialet til det oprindelige udbud af det i nr. 1
nævnte grundlæggende projekt angiver omfanget af
eventuelle yderligere bygge- og anlægsarbejder eller
tjenesteydelser og betingelserne for tildeling heraf.
4) Muligheden for at anvende denne fremgangsmåde er
anført i det oprindelige udbudsmateriale. Ordregiveren
skal tage den anslåede samlede værdi af de nye bygge-
og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i betragtning
ved anvendelse af § 6.
5) Der er ikke forløbet mere end 3 år efter indgåelsen af
den oprindelige kontrakt.
Projektkonkurrencer
§ 84. Denne bestemmelse og §§ 85-92 gælder for
1) projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på til-
deling af en tjenesteydelseskontrakt, og
2) projektkonkurrencer med konkurrencepræmier eller be-
talinger til deltagerne.
Stk. 2. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, bereg-
nes kontraktens værdi på grundlag af den anslåede værdi
uden moms af den pågældende tjenesteydelseskontrakt, her-
under eventuelle konkurrencepræmier eller betalinger for
deltagelsen til deltagerne.
Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, bereg-
nes kontraktens værdi på grundlag af det samlede præmie-
og betalingsbeløb, herunder den anslåede værdi uden moms
af tjenesteydelseskontrakten, som senere vil kunne indgås i
henhold til § 82, hvis ordregiveren i bekendtgørelsen om
projektkonkurrencen har meddelt, at ordregiveren agter at
tildele en sådan kontrakt.
Bekendtgørelse om projektkonkurrence
§ 85. En ordregiver kan udskrive en projektkonkurrence
ved at offentliggøre en bekendtgørelse herom.
Stk. 2. Har ordregiveren til hensigt at tildele en tjenestey-
delseskontrakt i henhold til § 82, skal ordregiveren anføre
dette i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.
§ 86. Har ordregiveren afholdt en projektkonkurrence,
skal ordregiveren sende en meddelelse om resultaterne af
projektkonkurrencen til EU’s publikationskontor i overens-
stemmelse med § 129, stk. 6, og ordregiveren skal være i
stand til at bevise afsendelsesdatoen.
Stk. 2. En ordregiver kan undlade at offentliggøre oplys-
ninger om resultatet af konkurrencen, når det vil kunne hin-
dre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med
offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige el-
ler private virksomheders legitime økonomiske interesser el-
ler for fair konkurrence mellem tjenesteydere.
§ 87. En ordregiver skal offentliggøre bekendtgørelser
omfattet af §§ 85 og 86 i overensstemmelse med § 129, stk.
6. Bekendtgørelserne skal indeholde de oplysninger, der er
anført i bilag V, henholdsvis del E og F, til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), i samme
format som standardformularerne.
15
Udvælgelse af deltagere
§ 88. Projektkonkurrencer skal gennemføres i overens-
stemmelse med bestemmelserne i §§ 84-92.
Stk. 2. En ordregiver skal i forbindelse med projektkon-
kurrencer med et begrænset antal deltagere fastsætte klare
og ikkediskriminerende kriterier for egnethed, der skal dan-
ne grundlag for udvælgelsen. Antallet af ansøgere, der op-
fordres til at deltage i projektkonkurrencen, skal fastsættes
således, at der sikres reel konkurrence.
Bedømmelseskomiteen
§ 89. Med henblik på at finde en vinder af projektkonkur-
rencen nedsætter ordregiveren en bedømmelseskomité. Be-
dømmelseskomiteen må udelukkende bestå af fysiske perso-
ner, som er uafhængige af deltagerne i projektkonkurrencen.
Stk. 2. Kræver ordregiveren bestemte faglige kvalifikatio-
ner for at deltage i en projektkonkurrence, skal mindst en
tredjedel af bedømmelseskomiteens medlemmer have sam-
me eller tilsvarende kvalifikationer.
§ 90. Bedømmelseskomiteen skal være uafhængig i sine
afgørelser og udtalelser.
Stk. 2. Komiteen må ikke have kendskab til ansøgernes
identitet og skal udelukkende behandle de planlægnings- og
projektarbejder, som ansøgerne forelægger, ud fra de kriteri-
er, der er anført i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.
Stk. 3. Kravet om anonymitet skal overholdes, indtil be-
dømmelseskomiteens udtalelse eller afgørelse foreligger.
§ 91. På grundlag af hvert enkelt projekts kvaliteter regi-
strerer bedømmelseskomiteen projekternes rangfølge, ko-
miteens bemærkninger og punkter, der eventuelt skal klar-
lægges, i en rapport, som medlemmerne underskriver.
Stk. 2. Ansøgerne kan om nødvendigt anmodes om at be-
svare spørgsmål, som bedømmelseskomiteen har anført i
rapporten, for at klarlægge nogle aspekter af projekterne.
§ 92. En ordregiver skal udarbejde en fuldstændig rapport
over dialogen mellem bedømmelseskomiteens medlemmer
og ansøgerne.
Fastsættelse af tidsfrister og åbning af tilbud
§ 93. En ordregiver skal fastsætte passende tidsfrister for
indsendelse af ansøgninger og tilbud. Fristen for modtagelse
af tilbud og ansøgning om deltagelse skal som minimum
overholde minimumsfristen for den pågældende udbudspro-
cedure.
Stk. 2. Forudsætter afgivelse af tilbud besigtigelse af ste-
der eller gennemsyn af bilagsmateriale til udbudsmaterialet
hos ordregiveren, skal ordregiveren fastsætte en frist for
modtagelse af tilbud, således at tilbudsgiverne kan opnå
kendskab til alle de oplysninger, der er nødvendige for at
udarbejde et tilbud. Fristen skal være længere end den mini-
mumsfrist, der er angivet i den pågældende udbudsproced-
ure.
Stk. 3. Ved offentlige udbud skal ordregiveren angive fri-
sten for modtagelse af tilbud i udbudsbekendtgørelsen. Ved
begrænsede udbud, udbud med forhandling, konkurrence-
præget dialog og innovationspartnerskaber skal ordregiveren
angive fristen for modtagelse af ansøgninger i udbudsbe-
kendtgørelsen, og fristen for modtagelse af tilbud skal frem-
gå af udbudsmaterialet.
Stk. 4. En ordregiver kan forlænge fristen for modtagelse
af ansøgninger eller tilbud. Ordregiveren er forpligtet til at
forlænge fristen for modtagelse af ansøgninger eller tilbud i
følgende tilfælde:
1) Hvis ordregiveren meddeler supplerende oplysninger
om udbudsmaterialet eller supplerende dokumenter se-
nere end 6 dage før den fastsatte frist for modtagelse af
ansøgning eller tilbud.
2) Hvis ordregiveren foretager væsentlige ændringer i ud-
budsmaterialet.
3) Hvis ordregiveren ikke inden for 5 dage efter anmod-
ning herom fremsender de dokumenter, der ikke er gi-
vet fri, direkte og fuld elektronisk adgang til, jf. § 132,
stk. 2.
4) Hvis ordregiveren har forkortet fristen som følge af et
akut behov hos ordregiveren, jf. § 57, stk. 5, § 59, stk.
3, og § 65, stk. 2, jf. § 60, stk. 6, og ordregiveren med-
deler supplerende oplysninger om udbudsmaterialet el-
ler supplerende dokumenter senere end 4 dage før den
fastsatte frist for modtagelse af ansøgning eller tilbud.
§ 94. En ordregiver kan først undersøge indholdet af en
ansøgning eller et tilbud, når ansøgnings- eller tilbudsfristen
er udløbet.
Kapitel 8
Indkøbsmetoder
Rammeaftaler
§ 95. En rammeaftale skal indgås efter en af procedurerne
i denne lov, jf. § 55.
Stk. 2. En rammeaftale kan højst have en løbetid på 4 år. I
ekstraordinære tilfælde kan en rammeaftale indgås for en
længere periode.
Stk. 3. Indgåelse af kontrakter på grundlag af en rammeaf-
tale skal ske i rammeaftalens løbetid. Kontrakterne kan være
gældende i en periode efter udløbet af rammeaftalens løbe-
tid.
§ 96. Det skal angives i udbudsbekendtgørelsen, hvilke
ordregivere der skal kunne gøre brug af rammeaftalen. Kon-
trakter baseret på en rammeaftale kan indgås mellem parter-
ne i rammeaftalen.
§ 97. Kontrakter, der indgås på grundlag af en rammeafta-
le, der er indgået med en vindende tilbudsgiver, tildeles på
de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen. Ordregiveren kan in-
den tildelingen af kontrakten skriftligt anmode den vindende
tilbudsgiver om at fuldstændiggøre sit tilbud.
§ 98. Kontrakter, der indgås på grundlag af en rammeafta-
le, der er indgået med mere end én part på rammeaftalen,
kan tildeles ved
1) direkte tildeling, jf. § 99, eller
2) genåbning af konkurrencen, jf. § 100.
Stk. 2. Ordregiveren kan på den samme rammeaftale an-
vende direkte tildeling og genåbning af konkurrencen. Valg-
16
et mellem direkte tildeling og genåbning af konkurrencen
skal ske på grundlag af objektive kriterier, herunder de efter-
spurgte varers eller ydelsers kvantitet, værdi eller karakteri-
stika og ordregiverens øvrige konkrete indkøbsbehov. De
objektive kriterier skal fastsættes i udbudsmaterialet vedrø-
rende rammeaftalen.
Stk. 3. Det skal angives i udbudsmaterialet vedrørende
rammeaftalen, hvordan tildeling af kontrakter finder sted, jf.
stk. 1.
§ 99. Direkte tildeling af kontrakter, jf. § 98, stk. 1, nr. 1,
skal ske på grundlag af rammeaftalens bestemmelser og de
objektive kriterier, der er fastsat i udbudsmaterialet for ram-
meaftalen.
§ 100. Genåbning af konkurrencen, jf. § 98, stk. 1, nr. 2,
og stk. 2, skal baseres på
1) de samme vilkår, som var gældende i forbindelse med
tildelingen af rammeaftalen,
2) om nødvendigt mere præcist formulerede vilkår eller
3) eventuelt andre vilkår, der er fastsat på forhånd i ud-
budsmaterialet for rammeaftalen.
Stk. 2. Genåbning af konkurrencen skal ske ved samtidig
skriftlig opfordring til de økonomiske aktører, som er i stand
til at udføre kontrakten, til skriftligt at afgive tilbud. Opfor-
dringen skal angive fristen for at afgive tilbud og øvrige
nødvendige oplysninger.
Stk. 3. En ordregiver skal tildele kontrakten på grundlag
af de kriterier for tildeling, der er fastsat i udbudsmaterialet
for rammeaftalen, jf. § 162.
Dynamiske indkøbssystemer
§ 101. En ordregiver kan anvende et dynamisk indkøbssy-
stem til indkøb af varer, bygge- og anlægsarbejder og tjene-
steydelser, der er generelt tilgængelige på markedet og op-
fylder ordregiverens krav.
Stk. 2. Et dynamisk indkøbssystem skal følge proceduren
for begrænset udbud, jf. dog § 104, stk. 3.
§ 102. Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen angive
1) det dynamiske indkøbssystems løbetid,
2) de minimumskrav til egnethed, der gælder for optagel-
se i det dynamiske indkøbssystem, jf. § 140, og
3) de kriterier for tildeling, der gælder ved tildeling af
kontrakter på grundlag af det dynamiske indkøbssy-
stem, jf. § 105, stk. 3.
Stk. 2. Ordregiveren kan inddele et dynamisk indkøbssy-
stem i objektivt beskrevne kategorier af varer, tjenesteydel-
ser eller bygge- og anlægsarbejder.
Stk. 3. Inddeles et dynamisk indkøbssystem i kategorier,
jf. stk. 2, skal ordregiveren specificere minimumskravene til
egnethed for hver kategori i udbudsbekendtgørelsen, jf. stk.
1, nr. 2.
§ 103. En ordregiver skal i udbudsmaterialet som mini-
mum angive arten og den anslåede mængde af planlagte ind-
køb og anføre alle nødvendige oplysninger om det dynami-
ske indkøbssystem, herunder hvordan det dynamiske ind-
købssystem fungerer, det anvendte elektroniske udstyr og de
tekniske ordninger og specifikationer for tilslutning.
§ 104. Ved etableringen af et dynamisk indkøbssystem
skal minimumsfristen for ordregiverens modtagelse af an-
søgninger om deltagelse være 30 dage fra dagen efter ud-
budsbekendtgørelsens afsendelse.
Stk. 2. En ordregiver kan tidligst anvende et dynamisk
indkøbssystem, når fristen i stk. 1 er udløbet og ansøgnin-
ger, der er modtaget inden for fristen, er færdigbehandlede.
Stk. 3. Et dynamisk indkøbssystem skal til enhver tid væ-
re åbent for ansøgere, der opfylder minimumskravene til eg-
nethed, og antallet af ansøgere, der optages i indkøbssyste-
met, må ikke begrænses.
Stk. 4. Behandlingen af en ansøgning, der modtages inden
udløbet af fristen i stk. 1, skal afsluttes inden for 10 arbejds-
dage efter modtagelsen af ansøgningen, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5. Fristen i stk. 4 kan forlænges til 15 arbejdsdage i
konkrete sager, hvor ordregiveren finder det berettiget, her-
under hvis ordregiveren har behov for at verificere, om mi-
nimumskravene til egnethed er opfyldt.
Stk. 6. Fristen i stk. 4 kan endvidere forlænges, når opfor-
dringen til at afgive tilbud for det første specifikke offentli-
ge indkøb under et dynamisk indkøbssystem ikke er ud-
sendt. Ordregiveren må ikke udsende opfordringer til at af-
give tilbud i løbet af den forlængede vurderingsperiode.
§ 105. En ordregiver skal i forbindelse med konkrete ind-
køb opfordre alle deltagere til at afgive tilbud. Ordregiveren
kan præcisere kriterierne for tildeling i opfordringen til at
afgive tilbud, når dette er relevant.
Stk. 2. Er det dynamiske indkøbssystem inddelt i kategori-
er, skal ordregiveren opfordre alle de deltagere, der er opta-
get i den relevante kategori, til at afgive tilbud.
Stk. 3. En ordregiver skal tildele kontrakten til den til-
budsgiver, der har afgivet det bedste bud på grundlag af de
fastsatte kriterier for tildeling.
Stk. 4. Fristen for modtagelse af tilbud, jf. § 93, skal som
minimum være 10 dage fra dagen efter afsendelse af opfor-
dringen til at afgive tilbud.
§ 106. En ordregiver kan kræve, at deltagere i et dyna-
misk indkøbssystem inden for 5 arbejdsdage fra anmodning
herom indsender et nyt og ajourført fælles europæisk ud-
budsdokument, jf. § 148, stk. 1. Ordregiveren kan på ethvert
tidspunkt i løbet af det dynamiske indkøbssystems løbetid
kræve, at deltagerne fremlægger dokumentation, jf. § 152,
for, at deltagerne ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund,
jf. §§ 135-137 og at deltagerne opfylder minimumskravene
til egnethed, jf. §§ 140-143.
Stk. 2. Kan det på baggrund af det fælles europæiske ud-
budsdokument fastslås, at deltageren ikke længere opfylder
minimumskravene til egnethed, skal ordregiveren udelukke
deltageren fra at deltage i det dynamiske indkøbssystem.
§ 107. En ordregiver skal offentliggøre en bekendtgørelse
i Den Europæiske Unions Tidende, når løbetiden af det dy-
namiske indkøbssystem ændres eller det dynamiske ind-
købssystem bringes til ophør.
§ 108. Alle meddelelser i forbindelse med et dynamisk
indkøbssystem skal afgives elektronisk efter reglerne fastsat
af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 194, stk. 1.
17
Stk. 2. Ansøgere og deltagere må ikke pålægges betaling
for deltagelse i et dynamisk indkøbssystem.
Elektroniske auktioner
§ 109. En ordregiver kan anvende elektroniske auktioner i
forbindelse med offentlige udbud, begrænsede udbud, udbud
med forhandling, fornyet konkurrence mellem parterne i en
rammeaftale i henhold til § 100 og tildeling af kontrakt in-
den for et dynamisk indkøbssystem.
Stk. 2. Elektroniske auktioner kan ikke anvendes i forbin-
delse med indgåelse af tjenesteydelseskontrakter og bygge-
og anlægskontrakter, der omfatter en intellektuel indsats, der
ikke kan klassificeres på grundlag af automatiske vurde-
ringsmetoder.
§ 110. Elektroniske auktioner kan anvendes med henblik
på konkurrence om priser og andre forhold, der er kvantifi-
cerbare.
Stk. 2. Elektroniske auktioner kan gennemføres i flere fa-
ser. Elektroniske auktioner skal gennemføres i et elektronisk
system.
§ 111. En ordregiver, der ønsker at anvende elektroniske
auktioner, skal angive dette i udbudsbekendtgørelsen. Her-
udover skal udbudsmaterialet indeholde følgende oplysnin-
ger:
1) De elementer, hvis værdier der holdes elektronisk auk-
tion over, for så vidt disse elementer er kvantificerbare,
således at de eksempelvis kan udtrykkes i tal eller pro-
centdele,
2) eventuelle grænser for de værdier, som kan fremlæg-
ges, således som de fremgår af specifikationer af kon-
traktens genstand,
3) de oplysninger, der vil blive stillet til tilbudsgivernes
rådighed under den elektroniske auktion, og på hvilket
tidspunkt de i givet fald stilles til rådighed,
4) de oplysninger, der er relevante for afviklingen af den
elektroniske auktion,
5) betingelserne, på hvilke tilbudsgiverne kan byde, her-
under navnlig de mindste udsving mellem de bud, som
i givet fald kræves for at byde, og
6) de relevante oplysninger om det elektroniske system,
der anvendes, og om betingelser og tekniske specifika-
tioner for tilslutning.
§ 112. Inden afholdelsen af en elektronisk auktion skal or-
dregiveren foretage en vurdering af de modtagne tilbud på
baggrund af de fastsatte kriterier for tildeling, jf. § 162, og
den fastlagte vægtning af disse i henhold til den fastsatte
evalueringsmetode, jf. § 160.
§ 113. En ordregiver skal sende opfordringen til at deltage
i en elektronisk auktion samtidig og elektronisk til alle til-
budsgivere, der har afgivet antagelige tilbud. Auktionen kan
tidligst finde sted 2 arbejdsdage efter afsendelsen af opfor-
dringen.
Stk. 2. Opfordringen til at deltage, jf. stk. 1, skal indehol-
de
1) resultatet af vurderingen, jf. § 112,
2) dato og klokkeslæt for indledningen af den elektroniske
auktion,
3) oplysninger om en eventuel faseopdeling af auktionen,
jf. § 110, stk. 2, og tidsplanen for denne,
4) den matematiske formel, der bestemmer den automati-
ske omklassificering,
5) angivelse af, hvilke oplysninger der vil blive givet un-
der auktionen, jf. § 114, og
6) oplysninger om auktionens afslutning, jf. § 115.
§ 114. Under den elektroniske auktion skal ordregiveren
omgående give alle tilbudsgiverne tilstrækkelige oplysnin-
ger til, at de på ethvert tidspunkt kan kende deres respektive
placering. Ordregiveren kan give andre oplysninger om an-
dre afgivne priser eller værdier, hvis dette er angivet i ud-
budsmaterialet. Der kan endvidere på et hvilket som helst
tidspunkt gives meddelelse om antallet af deltagere i den
specifikke fase af auktionen.
Stk. 2. Der må ikke under auktionen gives oplysninger om
tilbudsgivernes identitet.
§ 115. En elektronisk auktion afsluttes
1) på det tidspunkt, der er anført i opfordringen til at del-
tage,
2) når der ikke modtages flere nye priser eller værdier, der
imødekommer de krav til mindsteudsving, der er anført
i opfordringen til at deltage, eller
3) når alle auktionens faser er afsluttet.
Elektroniske kataloger
§ 116. En ordregiver kan i forbindelse med udbud, hvor
der er krav om anvendelse af elektroniske kommunikations-
midler, jf. regler fastsat af erhvervs- og vækstministeren i
henhold til § 194, stk. 1, acceptere eller kræve, at tilbud af-
gives i form af et elektronisk katalog, eller at tilbud skal in-
deholde et elektronisk katalog. Tilbud, der afgives i form af
et elektronisk katalog, kan ledsages af andre dokumenter,
som fuldstændiggør tilbuddet.
Stk. 2. En ordregiver kan bestemme, at tilbud på en kon-
trakt, der skal tildeles på grundlag af et dynamisk indkøbs-
system, skal afgives i form af et elektronisk katalog eller
skal omfatte et elektronisk katalog. Tilbud, der afgives i
form af et elektronisk katalog, kan ledsages af andre doku-
menter, som fuldstændiggør tilbuddet.
Stk. 3. En ordregiver kan bestemme, at der skal anvendes
opdaterede elektroniske kataloger, jf. § 118, i forbindelse
med
1) fornyet konkurrence i forbindelse med specifikke kon-
trakter i medfør af en rammeaftale, der er indgået med
mere end én tilbudsgiver ved anvendelse af elektroni-
ske kataloger, og
2) tildeling af kontrakter på grundlag af et dynamisk ind-
købssystem, hvor ansøgningen om deltagelse i ind-
købssystemet har været ledsaget af et elektronisk kata-
log.
Stk. 4. Det skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen, hvis
der vil blive anvendt elektroniske kataloger.
18
§ 117. Ansøgere og tilbudsgivere skal udarbejde elektro-
niske kataloger i overensstemmelse med
1) de tekniske ordninger og specifikationer samt andre
formkrav, der er fastsat af ordregiveren,
2) kravene til elektroniske kommunikationsværktøjer og
eventuelle yderligere krav, der er fastsat af ordregive-
ren, jf. regler fastsat af erhvervs- og vækstministeren i
henhold til § 194, stk. 1, og
3) eventuelle delegerede retsakter fra Europa-Kommissio-
nen vedtaget i overensstemmelse med artikel 87 i di-
rektivet.
Stk. 2. Ordregiverens krav efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal
fremgå af udbudsmaterialet.
§ 118. Opdatering af elektroniske kataloger, jf. § 116, stk.
3, sker, ved at
1) tilbudsgiverne indgiver deres elektroniske kataloger på
ny, således at de er tilpasset til kravene i den pågælden-
de kontrakt, eller
2) ordregiveren indsamler de oplysninger fra de allerede
fremsendte elektroniske kataloger, der er nødvendige
for at kunne sammensætte et tilbud, der opfylder krave-
ne i den pågældende kontrakt.
Stk. 2. Når opdatering af de elektroniske kataloger skal
finde sted i henhold til stk. 1, nr. 2, underretter ordregiveren
tilbudsgiverne herom. Underretningen skal indeholde oplys-
ning om dato og klokkeslæt for, hvornår oplysninger påtæn-
kes indsamlet, og om muligheden for at afvise indsamlingen
af oplysninger.
Stk. 3. Udbudsmaterialet for rammeaftalen eller udbuds-
bekendtgørelsen vedrørende det dynamiske indkøbssystem
skal indeholde oplysning om, hvorvidt fornyet konkurrence
vil finde sted efter stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 4. Inden tildeling af kontrakt på baggrund af fornyet
konkurrence efter stk. 1, nr. 2, skal ordregiveren anmode til-
budsgiver om at bekræfte, at det afgivne tilbud ikke er ind-
holdsmæssigt fejlagtigt. Påpeger den pågældende tilbudsgi-
ver indholdsmæssige fejl i de indsamlede oplysninger, skal
ordregiveren berigtige disse, inden der træffes beslutning
om tildeling af kontrakt.
Kapitel 9
Fælles indkøb
Centraliserede indkøbsaktiviteter og indkøbscentraler
§ 119. En ordregiver kan gennem en indkøbscentral er-
hverve varer og tjenesteydelser, der er indkøbt til brug for
ordregiveren.
Stk. 2. En ordregiver kan endvidere erhverve bygge- og
anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug af
1) kontrakter tildelt af en indkøbscentral,
2) dynamiske indkøbssystemer, der drives af en indkøbs-
central, og
3) rammeaftaler, der er indgået af en indkøbscentral.
§ 120. Når et dynamisk indkøbssystem, der drives af en
indkøbscentral, kan anvendes af andre ordregivere, jf. § 119,
stk. 2, nr. 2, skal dette angives i udbudsbekendtgørelsen.
Stk. 2. Alle udbudsprocedurer, der varetages af en ind-
købscentral, skal gennemføres ved hjælp af elektroniske
kommunikationsmidler i overensstemmelse med regler fast-
sat af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 194, stk.
1.
§ 121. En ordregiver anses for at opfylde sine forpligtel-
ser efter denne lov, når ordregiveren erhverver
1) varer eller tjenesteydelser efter § 119, stk. 1, eller
2) bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser
efter § 119, stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver er uanset stk. 1 ansvarlig for de dele
af indkøbsprocessen, som ordregiveren selv udfører, herun-
der
1) tildeling af kontrakt på grundlag af et dynamisk ind-
købssystem, der drives af en indkøbscentral, jf. § 119,
stk. 2, nr. 2,
2) gennemførelse af fornyet konkurrence under en ram-
meaftale, jf. § 100, der er indgået af en indkøbscentral,
og
3) beslutningen om, hvilken af de leverandører, der er part
i en rammeaftale med flere leverandører, som skal ud-
føre en given opgave, jf. § 98.
§ 122. En ordregiver kan tildele en tjenesteydelseskon-
trakt om levering af centraliserede indkøbsaktiviteter til en
indkøbscentral uden at følge udbudsprocedurerne i denne
lov. Sådanne tjenesteydelseskontrakter kan omfatte accesso-
riske indkøbsaktiviteter.
Fælles udbud
§ 123. Ordregivere kan aftale at gennemføre udbud i fæl-
lesskab.
Stk. 2. Gennemføres et udbud i sin helhed i fællesskab i
alle de deltagende ordregiveres navne og på disses vegne, er
de deltagende ordregivere i fællesskab ansvarlige for over-
holdelsen af forpligtelserne i henhold til denne lov.
Stk. 3. Er en eller flere ordregivere udvalgt blandt de del-
tagende ordregivere til at gennemføre udbuddet og handle i
eget navn og på vegne af de andre deltagende ordregivere,
er de deltagende ordregivere i fællesskab ansvarlige for
overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne lov.
Stk. 4. Gennemføres et udbud ikke i sin helhed i fælles-
skab i henhold til stk. 2, er de deltagende ordregivere kun i
fællesskab ansvarlige for overholdelse af forpligtelserne i
henhold til denne lov for de dele, der gennemføres i fælles-
skab. Hver enkelt ordregiver har det fulde ansvar for over-
holdelsen af forpligtelserne i henhold til denne lov for de de-
le, ordregiveren gennemfører i eget navn og på egne vegne.
Stk. 5. Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde oplysnin-
ger, der gør det muligt at identificere samtlige deltagende
ordregivere i det fælles udbud. Det skal desuden fremgå af
udbudsmaterialet, hvilke dele af udbudsprocessen den en-
kelte ordregiver er ansvarlig for.
Udbud, der involverer ordregivere fra forskellige EU-
medlemsstater
§ 124. En ordregiver kan benytte centraliserede indkøbs-
aktiviteter tilbudt af indkøbscentraler, der er beliggende i en
19
anden EU-medlemsstat, i overensstemmelse med de natio-
nale bestemmelser i den medlemsstat, hvor indkøbscentralen
er beliggende.
§ 125. Ordregivere fra forskellige EU-medlemsstater kan
i fællesskab tildele en kontrakt, indgå en rammeaftale eller
drive et dynamisk indkøbssystem. Forud for gennemførelsen
af udbudsproceduren skal følgende aftales mellem de delta-
gende ordregivere:
1) Fordelingen af ordregivernes forpligtelser, og hvilke
nationale bestemmelser, der finder anvendelse i forbin-
delse med det påtænkte indkøb.
2) Den interne organisering af udbudsproceduren, herun-
der forvaltningen af proceduren, fordelingen af bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal
indkøbes og indgåelsen af kontrakter.
Stk. 2. En deltagende ordregiver anses for at opfylde sine
forpligtelser i henhold til denne lov, når der foretages et ind-
køb hos en ordregiver, der er ansvarlig for udbudsprocedu-
ren.
§ 126. Ordregivere fra forskellige EU-medlemsstater, der
etablerer en fælles enhed, skal træffe beslutning om, hvilket
nationalt regelsæt der skal være gældende. Der kan i denne
forbindelse vælges mellem de nationale bestemmelser i den
medlemsstat, hvor den fælles enhed har sit hjemsted, eller
de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den fæl-
les enhed udfører sine aktiviteter.
Kapitel 10
Offentliggørelse og gennemsigtighed
Forhåndsmeddelelser
§ 127. En ordregiver kan offentliggøre en forhåndsmed-
delelse for at tilkendegive, hvilke indkøb ordregiveren har
til hensigt at foretage.
Stk. 2. Forhåndsmeddelelser skal indeholde oplysninger,
der er anført i bilag V, del B, afsnit I, til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 3. Forhåndsmeddelelser offentliggøres ved elektro-
nisk fremsendelse til EU’s publikationskontor, jf. stk. 5, el-
ler i ordregiverens køberprofil. Når ordregiveren offentlig-
gør en forhåndsmeddelelse i sin køberprofil, skal ordregive-
ren forud for offentliggørelse i køberprofilen sende en med-
delelse om offentliggørelse til EU’s publikationskontor i
overensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om of-
fentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Meddelelsen skal in-
deholde de oplysninger, der fremgår af bilag V, del A, til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 4. Forhåndsmeddelelser må højst dække en periode
på 12 måneder fra den dato, hvor forhåndsmeddelelsen blev
sendt til offentliggørelse. I forbindelse med indkøb af socia-
le og andre specifikke tjenesteydelser, jf. § 187, kan for-
håndsmeddelelser dog dække en periode, der er længere end
12 måneder.
Stk. 5. Forhåndsmeddelelsen skal udarbejdes i Europa-
Kommissionens standardformularer, sendes elektronisk til
EU’s publikationskontor og offentliggøres i overensstem-
melse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud
og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65).
Udbudsbekendtgørelser
§ 128. En ordregiver skal anvende udbudsbekendtgørelser
som indkaldelse af tilbud i forbindelse med alle procedurer
med undtagelse af udbud med forhandling uden forudgåen-
de bekendtgørelse, jf. §§ 80-83.
Stk. 2. Udbudsbekendtgørelser skal indeholde de oplys-
ninger, der er anført i bilag V, del C, til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 3. Udbudsbekendtgørelsen skal udarbejdes i Europa-
Kommissionens standardformularer, sendes elektronisk til
EU’s publikationskontor og offentliggøres i overensstem-
melse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud
og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65).
Bekendtgørelser om indgåede kontrakter
§ 129. Senest 30 dage efter indgåelsen af en kontrakt eller
rammeaftale skal ordregiveren sende en bekendtgørelse om
indgået kontrakt til EU’s publikationskontor, jf. dog stk. 3
og 4.
Stk. 2. Bekendtgørelser om indgåede kontrakter skal inde-
holde de oplysninger, der er anført i bilag V, del D, til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. fe-
bruar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direk-
tiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 3. En ordregiver kan sende bekendtgørelser om kon-
trakter indgået på grundlag af en rammeaftale.
Stk. 4. En ordregiver skal senest 30 dage efter udgangen
af hvert kvartal fremsende bekendtgørelser om de kontrak-
ter, der er indgået på grundlag af et dynamisk indkøbssy-
stem.
Stk. 5. Offentliggørelse af oplysninger om indgåelsen af
kontrakten eller rammeaftalen kan i særlige tilfælde undla-
des, hvis videregivelse af oplysningerne vil hindre retshånd-
hævelse eller på anden måde være i strid med offentlige in-
teresser til skade for bestemte økonomiske aktørers legitime
økonomiske interesser eller til skade for konkurrencen mel-
lem økonomiske aktører.
Stk. 6. Bekendtgørelsen om indgåede kontrakter skal ud-
arbejdes i Europa-Kommissionens standardformularer, sen-
des elektronisk til EU’s publikationskontor og offentliggøres
i overensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om of-
fentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
20
Offentliggørelse på nationalt plan
§ 130. En ordregiver kan først offentliggøre en forhånds-
meddelelse, en udbudsbekendtgørelse, øvrige dele af ud-
budsmaterialet eller en bekendtgørelse om indgåede kon-
trakter på nationalt plan, når EU’s publikationskontor har
offentliggjort den pågældende forhåndsmeddelelse eller be-
kendtgørelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver kan offentliggøre en forhåndsmed-
delelse, en udbudsbekendtgørelse, øvrige dele af udbudsma-
terialet eller bekendtgørelse om indgåede kontrakter på nati-
onalt plan, 48 timer efter at ordregiveren har modtaget en
bekræftelse fra EU's publikationskontor om modtagelse af
bekendtgørelsen eller meddelelsen.
Stk. 3. Forhåndsmeddelelser, udbudsbekendtgørelser eller
bekendtgørelser om indgåede kontrakter, der offentliggøres
på nationalt plan, må ikke indeholde andre oplysninger end
dem, der fremgår af de meddelelser eller bekendtgørelser,
der er sendt til EU’s publikationskontor til offentliggørelse.
I den meddelelse eller bekendtgørelse, der offentliggøres på
nationalt plan, skal ordregiveren anføre datoen for afsendel-
se til EU’s publikationskontor.
§ 131. En ordregiver kan offentliggøre en forhåndsmed-
delelse i sin køberprofil, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver kan først offentliggøre forhåndsmed-
delelsen i køberprofilen, når meddelesen herom er sendt til
EU’s publikationskontor. Meddelelsen om offentliggørelse
af forhåndsmeddelelsen i en køberprofil skal indeholde de i
bilag V, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) anførte oplysninger.
Stk. 3. Når en forhåndsmeddelelse er offentliggjort i en
køberprofil, kan ordregiveren efterfølgende offentliggøre
meddelelsen på anden vis. Forhåndsmeddelelser, der offent-
liggøres på anden vis, må ikke indeholde andre oplysninger
end dem, der er indeholdt i forhåndsmeddelelsen, der er of-
fentliggjort i køberprofilen. I den forhåndsmeddelelse, der
offentliggøres på anden vis, skal ordregiveren anføre datoen
for afsendelse af meddelelsen om offentliggørelse i køber-
profilen til EU’s publikationskontor.
Adgang til udbudsmaterialet
§ 132. En ordregiver skal give fri, direkte og fuld elektro-
nisk adgang til udbudsmaterialet fra datoen for offentliggø-
relse af udbudsbekendtgørelsen i den Europæiske Unions
Tidende, jf. dog stk. 2. Ordregiveren skal i udbudsbekendt-
gørelsen angive, på hvilken elektronisk adresse der gives ad-
gang til udbudsmaterialet.
Stk. 2. Ordregiveren kan på grund af udbudsmaterialets
særlige karakter eller på grund af fortrolighed, jf. § 5, stk. 2,
undlade at give fri, direkte og fuld elektronisk adgang til
visse dele af udbudsmaterialet. I disse situationer skal ordre-
giveren i udbudsbekendtgørelsen angive, hvor og hvordan
der kan opnås adgang til disse dele af udbudsmaterialet.
§ 133. Er alt udbudsmaterialet ikke tilgængeligt ved of-
fentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, jf. § 132, stk. 2,
skal ordregiveren forlænge fristen for afgivelse af tilbud
med 5 dage. Der gælder dog ingen pligt til at forlænge fri-
sten i tilfælde af et akut behov hos ordregiver.
Adgang til supplerende oplysninger
§ 134. En ordregiver skal senest 6 dage før udløbet af fri-
sten for afgivelse af ansøgning eller tilbud meddele eventu-
elle supplerende oplysninger om udbudsmaterialet og sup-
plerende dokumenter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved offentligt udbud, begrænset udbud og udbud
med forhandling efter hasteproceduren, jf. § 57, stk. 5, § 59,
stk. 3, § 60, stk. 6, § 63, stk. 2, jf. § 59, stk. 3, og § 65, stk.
2, jf. § 60, stk. 6, skal ordregiveren meddele supplerende op-
lysninger om udbudsmaterialet og supplerende dokumenter
senest 4 dage før udløbet af fristen for afgivelse af ansøg-
ning eller tilbud.
Kapitel 11
Udelukkelse, egnethed og udvælgelse
Obligatoriske udelukkelsesgrunde
§ 135. En ordregiver skal udelukke en ansøger eller til-
budsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis ansøge-
ren eller tilbudsgiveren ved endelig dom er dømt eller har
vedtaget bødeforlæg for
1) handlinger begået som led i en kriminel organisation
som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse
2008/841/RIA af 24. oktober 2008 (EU-Tidende 2008,
nr. L 300, side 42),
2) bestikkelse som defineret i artikel 3 i konventionen om
bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjeneste-
mænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den
Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1,
i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003
om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor
(EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse
som defineret i den nationale ret i ansøgerens eller til-
budsgiverens medlemsstat eller hjemland eller i det
land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret,
3) svig som omhandlet i artikel 1 i konventionen om be-
skyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser,
4) terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbin-
delse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis arti-
kel 1, 3 og 4 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af
13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EU-Tiden-
de 2002, nr. L 164, side 3) som ændret ved Rådets ram-
meafgørelse 2008/919/RIA af 28. november 2008 om
ændring af rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæm-
pelse af terrorisme (EU-Tidende 2008, nr. L 330, side
21),
5) hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme
som defineret i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvaskning af penge og finansiering
af terrorisme (EU-Tidende 2005, nr. L 309, side 15) el-
ler
21
6) overtrædelse af straffelovens § 262 a eller, for så vidt
angår en dom fra et andet land angående børnearbejde
og andre former for menneskehandel, som defineret i
artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og be-
kæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene
herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse
2002/629/RIA (EU-Tidende 2011, nr. L 101, side 1).
Stk. 2. Ordregiveren skal udelukke en ansøger eller en til-
budsgiver, når en person, der er dømt ved endelig dom eller
vedtaget bødeforlæg for de handlinger, som er nævnt i stk.
1, er medlem af ansøgerens eller tilbudsgiverens bestyrelse,
direktion eller tilsynsråd. Ordregiveren skal ligeledes ude-
lukke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis den dømte person
har beføjelse til at repræsentere, kontrollere eller træffe be-
slutninger i ansøgerens eller tilbudsgiverens bestyrelse, di-
rektion eller tilsynsråd.
Stk. 3. Ordregiveren skal udelukke en ansøger eller en til-
budsgiver, der har ubetalt forfalden gæld på 100.000 kr. el-
ler derover til offentlige myndigheder vedrørende skatter,
afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til
dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor ansøge-
ren eller tilbudsgiveren er etableret.
Stk. 4. Ordregiveren kan undlade at udelukke en ansøger
eller en tilbudsgiver, der er omfattet af stk. 3, hvis
1) alle ansøgere eller tilbudsgivere er omfattet af stk. 3,
2) ansøgeren eller tilbudsgiveren stiller sikkerhed for be-
taling af den del af gælden, der er på 100.000 kr. eller
derover, eller
3) ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået aftale med
inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og
denne ordning er overholdt.
Stk. 5. Ordregiveren kan af hensyn til væsentlige sam-
fundsinteresser undlade at udelukke en ansøger eller en til-
budsgiver, der er omfattet af stk. 1-3.
§ 136. En ordregiver skal udelukke en ansøger eller en til-
budsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, når ordregi-
veren kan påvise, at
1) en interessekonflikt, jf. § 24, nr. 18, i forhold til det på-
gældende udbud ikke kan afhjælpes effektivt med min-
dre indgribende foranstaltninger,
2) en konkurrencefordrejning som omhandlet i § 39 som
følge af den forudgående inddragelse af de økonomiske
aktører i forberedelsen af udbudsproceduren i forhold
til det pågældende udbud ikke kan afhjælpes med min-
dre indgribende foranstaltninger eller
3) ansøgeren eller tilbudsgiveren i det pågældende udbud
har givet groft urigtige oplysninger, har tilbageholdt
oplysninger eller ikke er i stand til at fremsende supple-
rende dokumenter vedrørende udelukkelsesgrundene i
§ 135, stk. 1 eller 3, og, hvis det er relevant, i § 137,
stk. 1, nr. 2 eller 7, de fastsatte minimumskrav til eg-
nethed i §§ 140-144 eller udvælgelsen i § 145.
Frivillige udelukkelsesgrunde
§ 137. En ordregiver skal anføre i udbudsbekendtgørel-
sen, hvis en ansøger eller en tilbudsgiver vil blive udelukket
fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis
1) ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det
miljø-, social- eller arbejdsretlige område i henhold til
EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler eller
de miljø-, social- eller arbejdsretlige forpligtelser, der
er afledt af konventionerne, der er nævnt i bilag X til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af
26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse
af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, si-
de 65), eller er omfattet af retsakter, der vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af direktivets artikel
57, stk. 4, jf. artikel 88,
2) ansøgeren eller tilbudsgiveren er erklæret konkurs eller
er under insolvens- eller likvidationsbehandling, hvis
dennes aktiver administreres af en kurator eller af ret-
ten, hvis denne er under tvangsakkord, hvis dennes er-
hvervsvirksomhed er blevet indstillet eller denne befin-
der sig i en lignende situation i henhold til en tilsvaren-
de procedure, der er fastsat i national lovgivning, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren er hjemhørende,
3) ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har be-
gået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøge-
rens eller tilbudsgiverens integritet,
4) ordregiveren har tilstrækkelige plausible indikationer
til at konkludere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har
indgået en aftale med andre økonomiske aktører med
henblik på konkurrencefordrejning,
5) ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren væsentligt har misligholdt en tidligere offentlig
kontrakt, kontrakt med en forsyningsvirksomhed eller
koncessionskontrakt, og misligholdelsen har medført
den pågældende kontrakts ophævelse eller en lignende
sanktion,
6) ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren uretmæssigt har forsøgt at påvirke ordregiverens
beslutningsproces, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren
har fået fortrolige oplysninger, der kan give dem uret-
mæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren,
eller såfremt ansøgeren eller tilbudsgiveren groft uagt-
somt har givet vildledende oplysninger, der kan have
væsentlig indflydelse på beslutninger vedrørende ude-
lukkelse, vurdering af minimumskravene til egnethed,
udvælgelse eller tildeling af kontrakt, eller
7) ansøgeren eller tilbudsgiveren har ubetalt forfalden
gæld på under 100.000 kr. til offentlige myndigheder
vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale sik-
ringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lov-
givning i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren
er etableret.
Stk. 2. § 135, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse i de til-
fælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 7.
22
Dokumentation af pålidelighed
§ 138. En ordregiver kan ikke udelukke en ansøger eller
en tilbudsgiver, der har fremlagt tilstrækkelig dokumentati-
on for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er pålidelig, selv
om den pågældende er omfattet af en eller flere af udeluk-
kelsesgrundene i §§ 135-137.
Stk. 2. Ordregiveren kan alene udelukke en ansøger eller
en tilbudsgiver fra udbudsproceduren, hvis ordregiveren har
meddelt ansøgeren eller tilbudsgiveren, at den pågældende
er omfattet af en udelukkelsesgrund, og ansøgeren eller til-
budsgiveren ikke inden en af ordregiveren fastsat passende
frist efter ansøgnings- eller tilbudsfristens udløb har forelagt
tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens eller tilbudsgi-
verens pålidelighed.
Stk. 3. En ansøgers eller en tilbudsgivers dokumentation
af pålidelighed er tilstrækkelig, når ansøgeren eller tilbuds-
giveren
1) i fornødent omfang har dokumenteret, at ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren har ydet erstatning, denne er blevet
pålagt, eller har påtaget sig at yde erstatning for eventu-
elle tab som følge af sine handlinger omfattet af ude-
lukkelsesgrundene, jf. §§ 135-137,
2) i fornødent omfang har gjort indgående rede for forhol-
dene og omstændighederne gennem et aktivt samarbej-
de med undersøgelsesmyndighederne og
3) har truffet passende konkrete tekniske, organisatoriske
og personalemæssige foranstaltninger for at forebygge
yderligere overtrædelser af straffeloven eller øvrige
forsømmelser omfattet af udelukkelsesgrundene.
Stk. 4. Vurderer ordregiveren, at ansøgerens eller tilbuds-
giverens dokumentation af pålidelighed, jf. stk. 1, er util-
strækkelig, skal ordregiveren begrunde dette over for ansø-
geren eller tilbudsgiveren.
Stk. 5. Ordregiveren skal udelukke en ansøger eller en til-
budsgiver fra at deltage i udbudsprocedurer i 4 år fra datoen
for endelig dom eller vedtaget bødeforlæg for handlinger
omfattet af § 135, stk. 1. Ansøgere eller tilbudsgivere, der
kan dokumentere deres pålidelighed i henhold til stk. 1-3,
kan ikke udelukkes.
Stk. 6. Ordregiveren kan ikke udelukke en ansøger eller
en tilbudsgiver fra at deltage i udbudsprocedurer i mere end
2 år fra datoen for den relevante hændelse eller handling
omfattet af § 136, nr. 3 og § 137, stk. 1, nr. 1-6. Ansøgere
eller tilbudsgivere, der kan dokumentere deres pålidelighed i
henhold til stk. 1-3, kan ikke udelukkes.
Økonomiske aktørers retlige form
§ 139. En ordregiver kan ikke afvise en ansøger eller en
tilbudsgiver med den begrundelse, at det i henhold til dansk
lovgivning kræves, at den pågældende skal være en fysisk
eller en juridisk person.
Stk. 2. Sammenslutninger af økonomiske aktører, herun-
der midlertidige sammenslutninger, kan deltage i udbuds-
procedurer. Ordregiveren kan ikke kræve, at sammenslut-
ninger af økonomiske aktører skal have en bestemt retlig
form, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. Ordregiveren kan i udbudsmaterialet tydeliggøre,
hvordan sammenslutninger af økonomiske aktører skal op-
fylde minimumskravene til egnethed, jf. §§ 140-143, når
dette er objektivt begrundet og er proportionalt.
Stk. 4. Enhver betingelse for gennemførelse af en kon-
trakt, der pålægges sammenslutninger af økonomiske aktø-
rer, og er forskellig fra de betingelser, der pålægges indivi-
duelle deltagere, skal være objektivt begrundet og proportio-
nal.
Stk. 5. Uanset stk. 2 kan ordregiveren kræve, at sammen-
slutninger af økonomiske aktører antager en bestemt retlig
form, når de har fået tildelt kontrakten, i det omfang, en så-
dan ændring er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende op-
fyldelse af kontrakten.
Stk. 6. Ved indgåelse af tjenesteydelseskontrakter, bygge-
og anlægskontrakter og vareindkøbskontrakter, der omfatter
tjenesteydelser eller monterings- og installationsarbejde, kan
det kræves af juridiske personer, at de i tilbuddet eller an-
søgningen om deltagelse opgiver navn og faglige kvalifika-
tioner for det personale, der skal have ansvaret for at gen-
nemføre kontrakten.
Krav til ansøgeres eller tilbudsgiveres egnethed
§ 140. En ordregiver kan fastsætte krav til ansøgeres eller
tilbudsgiveres egnethed i forhold til
1) udøvelse af det pågældende erhverv, jf. § 141,
2) økonomisk og finansiel formåen, jf. § 142, eller
3) teknisk og faglig formåen, jf. § 143.
Stk. 2. Ordregiveren skal fastsætte egnethedskravene som
minimumskrav i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren kan
kun anvende de minimumskrav til egnethed, der er relevante
for at sikre, at ansøgere eller tilbudsgivere er egnede til at
udøve det pågældende erhverv og har økonomisk og finan-
siel samt teknisk og faglig formåen til at gennemføre den
pågældende kontrakt.
§ 141. En ordregiver kan ved vurderingen af en ansøgers
eller tilbudsgivers egnethed til at udøve det pågældende er-
hverv, jf. § 140, kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er
optaget i et relevant fagligt register eller handelsregister i
det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren har hjemsted,
jf. bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65), eller at den pågældende imødekommer krav om
anden dokumentation i henhold til dette bilag.
Stk. 2. Skal en ansøger eller en tilbudsgiver i forbindelse
med en udbudsprocedure have en bestemt autorisation eller
være medlem af en bestemt organisation for at kunne udføre
den pågældende tjenesteydelse i det land, hvor ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren har hjemsted, kan ordregiveren kræve be-
vis for autorisationen eller medlemskabet.
§ 142. Når der stilles krav om, at ansøgere eller tilbudsgi-
vere opfylder visse minimumskrav i forbindelse med den
økonomiske og finansielle formåen, jf. § 140, skal ordregi-
veren i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvordan ansøgeren
eller tilbudsgiveren skal dokumentere, at minimumskravene
23
til egnethed i forhold til den økonomiske og finansielle for-
måen er opfyldt, jf. § 154.
Stk. 2. Ordregiveren kan stille krav til ansøgeres eller til-
budsgiveres omsætning. Ordregiveren kan dog ikke kræve,
at en ansøgers eller en tilbudsgivers minimumsomsætning
pr. år er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrak-
ten, undtagen i tilfælde, hvor der er særlige risici forbundet
med bygge- og anlægsarbejderne, tjenesteydelserne eller va-
releverancerne. Ordregiveren skal begrunde et sådant krav i
udbudsmaterialet.
Stk. 3. Opdeles en kontrakt i delkontrakter, jf. § 49, gæl-
der stk. 2 for hver delkontrakt. Kan flere delkontrakter tilde-
les samme tilbudsgiver, og skal delkontrakterne udføres
samtidig, kan ordregiveren fastsætte en minimumsomsæt-
ning pr. år for gruppen af delkontrakter.
Stk. 4. Ved udbud af en rammeaftale, hvor tildeling af
kontrakt skal ske ved genåbning af konkurrencen, jf. § 100,
fastsættes krav til minimumsomsætningen pr. år, jf. stk. 1 og
2, på grundlag af den forventede maksimale værdi af speci-
fikke kontrakter, som vil blive gennemført samtidig. Er vær-
dien ikke kendt, skal kravet fastsættes på grundlag af den
anslåede værdi af rammeaftalen.
Stk. 5. Ved dynamiske indkøbssystemer fastsættes krav til
minimumsomsætningen pr. år, jf. stk. 1 og 2, på grundlag af
den forventede maksimale værdi af specifikke kontrakter,
der tildeles på grundlag af dette system.
§ 143. Når der stilles krav om, at ansøgeren eller tilbuds-
giveren skal leve op til visse minimumskrav angående tek-
nisk og faglig formåen, jf. § 140, skal ordregiveren i ud-
budsbekendtgørelsen anføre, hvordan ansøgeren eller til-
budsgiveren ved de former for dokumentation, der fremgår
af §§ 155, 157 og 158, skal dokumentere, at minimumskra-
vene til egnethed i forhold til den tekniske og faglige for-
måen er opfyldt.
Ansøgere eller tilbudsgivere, der baserer sig på andre
enheders økonomiske og finansielle formåen eller tekniske
og faglige formåen
§ 144. En ansøger eller en tilbudsgiver kan basere sig på
andre enheders økonomiske og finansielle formåen eller tek-
niske og faglige formåen, jf. §§ 142 og 143, uanset den retli-
ge karakter af forbindelserne mellem ansøgeren eller til-
budsgiveren og den eller de enheder, som ansøgeren eller
tilbudsgiveren baserer sig på.
Stk. 2. Baserer en ansøger eller en tilbudsgiver sig på an-
dre enheder i henhold til stk. 1, skal ansøgeren eller tilbuds-
giveren fremlægge støtteerklæringer eller anden dokumenta-
tion, der godtgør, at ansøgeren eller tilbudsgiveren faktisk
råder over den nødvendige økonomiske og finansielle for-
måen eller tekniske og faglige formåen. Støtteerklæringen
eller dokumentationen skal godtgøre, at den pågældende en-
hed er juridisk forpligtet over for ansøgeren eller tilbudsgi-
veren.
Stk. 3. Baserer en ansøger eller en tilbudsgiver sig på an-
dre enheders uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer,
jf. § 155, nr. 7, eller faglige erfaringer vedrørende udførel-
sen af konkrete dele af bygge- og anlægsarbejdet eller tjene-
steydelserne, skal de konkrete dele af bygge- og anlægsar-
bejdet eller tjenesteydelserne udføres af den enhed, som an-
søgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på.
Stk. 4. En ordregiver skal verificere, at de enheder, som
ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på, kan dokumen-
tere,
1) at de opfylder de relevante minimumskrav til egnethed,
jf. § 140, og
2) at de ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135,
stk. 1 eller 3, og, hvis det er relevant, § 137, stk. 1, nr. 2
eller 7.
Stk. 5. Opfylder en enhed, som en ansøger eller tilbudsgi-
ver baserer sig på, ikke et relevant minimumskrav til egnet-
hed, jf. § 140, eller er enheden omfattet af en udelukkelses-
grund, jf. §§ 135-137, skal ordregiveren kræve, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren erstatter enheden. Ordregiveren skal
fastsætte en passende tidsfrist for ansøgeren eller tilbudsgi-
veren til at erstatte enheden, som er omfattet af en udeluk-
kelsesgrund, jf. §§ 135-137.
Stk. 6. Hvis en ansøger eller tilbudsgiver baserer sig på
andre enheders økonomiske og finansielle formåen, kan or-
dregiveren kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren og de
pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gen-
nemførelse.
Stk. 7. En sammenslutning af økonomiske aktører, jf. §
139, kan basere sig på andre enheders økonomiske og finan-
sielle formåen samt tekniske og faglige formåen på de vil-
kår, der er nævnt i stk. 1-6.
Stk. 8. En ordregiver kan kræve, at visse centrale opgaver
udføres direkte af den vindende tilbudsgiver selv eller af en
specifik deltager i en sammenslutning, hvis et tilbud indgi-
ves af en sammenslutning af ansøgere eller tilbudsgivere, jf.
§ 139, ved bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelseskon-
trakter eller monterings- og installationsarbejde i forbindelse
med en vareindkøbskontrakt.
Udvælgelse blandt ansøgere
§ 145. En ordregiver kan ved begrænset udbud, udbud
med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovations-
partnerskaber fastsætte et antal ansøgere, som vil blive op-
fordret til at afgive tilbud eller deltage i en dialog.
Stk. 2. Er der flere ansøgere, som opfylder minimumskra-
vene til egnethed i henhold til § 140, og som ikke er omfat-
tet af udelukkelsesgrunde, jf. §§ 135-137, end antallet af an-
søgere, som ordregiveren opfordrer til at afgive tilbud, skal
ordregiveren foretage udvælgelsen på baggrund af objektive
og ikkediskriminerende kriterier.
Stk. 3. Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen oplyse:
1) Det antal ansøgere, som ordregiveren vil opfordre til at
afgive tilbud eller deltage i en dialog. Antallet kan an-
gives i form af et interval.
2) Hvilke oplysninger fra ansøgeren eller tilbudsgiveren
der vil danne grundlag for udvælgelsen.
3) Hvilke objektive og ikkediskriminerende kriterier der
tillægges vægt i forbindelse med udvælgelsen.
Stk. 4. Det antal ansøgere, som ordregiveren vil opfordre
til at afgive tilbud eller deltage i en dialog, skal være til-
strækkelig stort til at sikre konkurrence. Ordregiveren skal
24
1) ved begrænsede udbud opfordre mindst 5 ansøgere til
at afgive tilbud, jf. § 59, stk. 4, og
2) ved udbud med forhandling, jf. § 61, konkurrencepræ-
get dialog, jf. § 67, og innovationspartnerskaber, jf. §
73, opfordre mindst 3 ansøgere til at afgive tilbud eller
deltage i dialog.
Udvælgelse af tilbud og løsninger ved udbud med
forhandling, konkurrencepræget dialog og
innovationspartnerskab
§ 146. Anvender en ordregiver muligheden for at begræn-
se antallet af tilbud, der skal forhandles, jf. § 62, stk. 2, nr.
2, og § 74, stk. 2, nr. 4, eller løsninger, der er genstand for
dialog, jf. § 68, stk. 2, nr. 1, skal begrænsningen af tilbud og
løsninger foretages på grundlag af kriterierne for tildeling
fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsma-
teriale.
Stk. 2. En ordregiver skal fastsætte antallet af deltagere el-
ler løsninger i den sidste fase med henblik på at sikre kon-
kurrence.
Ændring af udvalgte ansøgere eller tilbudsgivere
§ 147. En ordregiver kan acceptere ændringer hos ansøge-
re og tilbudsgivere under overholdelse af principperne i § 2 i
følgende tilfælde:
1) Når en ansøger eller tilbudsgiver erstatter en virksom-
hed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sin
økonomiske og finansielle formåen eller tekniske og
faglige formåen på, når det skyldes forhold, der påvise-
ligt er uden for ansøgerens eller tilbudsgiverens kon-
trol. En ansøger eller tilbudsgiver kan ikke erstatte en
virksomhed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer
sig på, når virksomheden har haft afgørende betydning
for vurderingen i forhold til opfyldelse af minimums-
kravene til egnethed, jf. § 140, eller for udvælgelsen, jf.
§ 145, eller tilbudsevalueringen, jf. § 160.
2) Når en deltager i en sammenslutning udgår, medmindre
deltageren har haft afgørende betydning for vurderin-
gen i forhold til opfyldelsen af minimumskravene til
egnethed jf. § 140, eller for udvælgelsen, jf. § 145, eller
tilbudsevalueringen, jf. § 160.
3) Når en deltager i en sammenslutning erstattes, på grund
af forhold, der påviseligt er uden for de øvrige deltage-
res kontrol. En deltager kan ikke erstattes, når deltage-
ren har haft afgørende betydning for vurderingen i for-
hold til opfyldelsen af minimumskravene til egnethed
jf. § 140, eller for udvælgelsen, jf. § 145, eller for til-
budsevalueringen, jf. § 160.
4) Når en ansøger eller tilbudsgiver fusionerer eller på an-
den måde foretager en virksomhedsmæssig omstruktu-
rering. Ændring kan kun tillades, hvis vurderingen i
forhold til minimumskravene til egnethed, jf. § 140,
udvælgelsen, jf. § 145, eller tilbudsevalueringen, jf. §
160, ikke ville have medført et andet resultat, såfremt
den virksomhedsmæssige omstrukturering var blevet
foretaget før ordregiverens vurdering.
Stk. 2. Ordregiveren kan alene acceptere ændringer, hvis
ansøgeren eller tilbudsgiveren efter ændringen lever op til
de fastsatte minimumskrav for egnethed, jf. § 140.
Stk. 3. Ordregiveren skal verificere, at ansøgeren eller til-
budsgiveren også efter en ændring omfattet af stk. 1 ikke er
omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller 3, og §
137, stk. 1, nr. 2 eller 7. Ordregiveren er forpligtet til at ude-
lukke ansøgere eller tilbudsgivere, når de efter ændringen er
omfattet af udelukkelsesgrundene i §§ 135 og 136, og, hvis
det er relevant, § 137.
Stk. 4. Ordregiveren kan ikke acceptere, at en sammen-
slutning udvides med yderligere deltagere efter ansøgnings-
eller tilbudsfristens udløb.
Stk. 5. Når der anvendes en begrænset udbudsprocedure,
kan ordregiveren opfordre en ny ansøger til at afgive tilbud,
når en af de oprindelige ansøgere ikke kan afgive tilbud på
grund af forhold, der ligger uden for ordregiverens kontrol.
Ordregiveren skal i givet fald sikre, at ansøgerne har til-
strækkelig tid til at udarbejde deres tilbud. Den nye ansøger
skal udvælges i overensstemmelse med den allerede foretag-
ne udvælgelse, således at den nye ansøger skal være den,
som bedst opfylder kriterierne for udvælgelse blandt de an-
søgere, der ikke blev udvalgt.
Kapitel 12
Dokumentation angående udelukkelse, minimumskrav til
egnethed og udvælgelse
Fælles europæisk udbudsdokument
§ 148. Eb ordregiver skal kræve, at ansøgere eller tilbuds-
givere benytter det fælles europæiske udbudsdokument som
foreløbigt bevis for,
1) at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af
udelukkelsesgrunde, jf. § 135, stk. 1 eller 3, og § 137,
stk. 1, nr. 2 eller 7,
2) at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder de mini-
mumskrav til egnethed, der er fastsat i henhold til §
140, og
3) hvis det er relevant, hvordan ansøgeren eller tilbudsgi-
veren opfylder de objektive og ikkediskriminerende
kriterier for udvælgelsen, jf. § 145, stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver skal kræve, at ansøgeren eller til-
budsgiveren i det fælles europæiske udbudsdokument tilken-
degiver
1) oplysninger, der er nævnt i stk. 1 vedrørende enheder,
som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sin økono-
miske og finansielle formåen eller tekniske og faglige
formåen i henhold til § 144 på,
2) hvilken offentlig myndighed eller tredjemand der er an-
svarlig for at udarbejde dokumentation for de oplysnin-
ger, der afgives i henhold til stk. 1, og tilkendegiver, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren på anmodning herom
uden ugrundet ophold kan fremlægge denne dokumen-
tation, og
3) hvorvidt og hvordan ordregiveren kan opnå kendskab
til de nødvendige oplysninger gennem en national data-
base og kan få direkte adgang til den krævede doku-
mentation, jf. § 152.
25
§ 149. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelsen af standardformularer, herunder
om formularer til brug for det fælles europæiske udbudsdo-
kument i henhold til § 148, stk. 1.
§ 150. En ansøger eller tilbudsgiver kan genbruge det fæl-
les europæiske udbudsdokument, som ansøgeren eller til-
budsgiveren har benyttet i et tidligere udbud, på betingelse
af at ansøgeren eller tilbudsgiveren bekræfter, at oplysnin-
gerne fortsat er korrekte.
§ 151. Før ordregiverens beslutning om tildeling af kon-
trakten skal en ordregiver kræve, at den tilbudsgiver, som
ordregiveren har til hensigt at tildele kontrakten til, frem-
lægger dokumentation i henhold til § 152 for de oplysnin-
ger, der er afgivet i det fælles europæiske udbudsdokument i
henhold til § 148, jf. dog stk. 3 og 5. Ordregiveren skal fast-
sætte en passende tidsfrist for tilbudsgiveren til at fremlæg-
ge dokumentationen.
Stk. 2. Ordregiveren kan på ethvert tidspunkt i udbudspro-
ceduren kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren fremlægger
dokumentation som nævnt i § 152, jf. dog stk. 3 og 5, når
dette er nødvendigt for, at proceduren gennemføres korrekt.
I disse situationer skal ordregiveren fastsætte en passende
tidsfrist for ansøgeren eller tilbudsgiveren til at fremlægge
dokumentationen.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for kontrakter, der er baseret på
rammeaftaler, når sådanne kontrakter tildeles i overensstem-
melse med § 97 eller § 98, stk. 1, nr. 1.
Stk. 4. Ordregiveren kan anmode ansøgeren eller tilbuds-
giveren om at supplere eller præcisere dokumentation mod-
taget i medfør af §§ 153-155, 157 og 158.
Stk. 5. Uanset stk. 1 og 2 er ansøgeren eller tilbudsgiveren
ikke forpligtet til at fremlægge dokumentationen, når
1) ordregiveren kan skaffe certifikaterne eller de relevante
oplysninger direkte gennem adgang til en national data-
base eller
2) ordregiveren allerede er i besiddelse af den fornødne
dokumentation fra tidligere gennemførte udbudsproce-
durer.
Dokumentation
§ 152. En ordregiver skal, jf. § 151, stk. 1 eller 2, som be-
vis for, at der ikke er grundlag for udelukkelse, jf. § 135,
stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, og for, at mini-
mumskravene til egnethed er opfyldt, jf. § 140, kræve den
dokumentation, der henvises til i §§ 153-155, 157 og 158.
Stk. 2. Ordregiveren kan ikke kræve andre former for do-
kumentation end dem, der er nævnt i §§ 153-155, 157 og
158.
Stk. 3. Ordregiveren skal så vidt muligt kræve de former
for dokumentation, der fremgår af e-Certis, når disse er
dækkende for ordregiverens behov.
§ 153. En ordregiver skal acceptere følgende som bevis
for, at ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af udeluk-
kelsesgrunde som nævnt i § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk.
1, nr. 2 eller 7:
1) Et uddrag fra det relevante register eller tilsvarende do-
kument udstedt af en kompetent retslig eller admini-
strativ myndighed, der viser, at ansøgeren eller tilbuds-
giveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i §
135, stk. 1.
2) Et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det
pågældende land som bevis for, at ansøgeren ikke er
omfattet af udelukkelsesgrundene i de i § 135, stk. 3,
og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, nævnte tilfælde.
Stk. 2. Udsteder det pågældende land ikke de i stk. 1
nævnte dokumenter eller certifikater, eller dækker disse ikke
alle de i § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7,
nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed.
Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der
anvendes en erklæring på tro og love, der er afgivet for en
kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en no-
tar eller for en kompetent faglig organisation i det land, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret.
§ 154. En ordregiver kan kræve, at ansøgeren eller til-
budsgiveren dokumenterer sin økonomiske og finansielle
formåen. Dette kan eksempelvis ske på en eller flere af føl-
gende måder:
1) Fremlæggelse af relevante erklæringer fra et pengein-
stitut eller dokumentation for relevant erhvervsansvars-
forsikring.
2) Fremlæggelse af årsregnskaber eller uddrag heraf, hvis
offentliggørelse af årsregnskaber er lovpligtig i det
land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret.
3) Fremlæggelse af en erklæring om ansøgerens eller til-
budsgiverens samlede omsætning eller omsætningen
inden for det område, som kontrakten vedrører, i indtil
de 3 seneste disponible regnskabsår, afhængigt af hvor-
når ansøgeren eller tilbudsgiveren blev etableret eller
startede sin virksomhed.
Stk. 2. En ansøger eller en tilbudsgiver kan godtgøre sin
økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet doku-
ment, som ordregiveren vurderer passende, hvis ansøgeren
eller tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i stand til at
fremlægge de dokumenter, som ordregiveren forlanger.
§ 155. En ordregiver kan kræve, at ansøgeren eller til-
budsgiveren dokumenterer sin tekniske og faglige formåen.
Dette skal ske på en eller flere af følgende måder:
1) En liste over alle de bygge- og anlægsarbejder, der er
udført inden for de seneste 5 år, ledsaget af attester for
tilfredsstillende udførelse og resultat for de betydelig-
ste arbejder. Hvor det er nødvendigt for at sikre til-
strækkelig konkurrence, kan ordregiveren angive, at
der ligeledes vil blive taget hensyn til dokumentation
for relevante arbejder, der er udført mere end 5 år tid-
ligere.
2) En liste over de betydeligste leveringer af varer eller
tjenesteydelser, der er udført inden for de seneste 3 år,
med angivelse af beløb og tidspunkter og den offentli-
ge eller private modtager. Hvor det er nødvendigt for
at sikre tilstrækkelig konkurrence, kan ordregiveren
angive, at der ligeledes vil blive taget hensyn til doku-
mentation for relevante leveringer af varer eller tjene-
26
steydelser, der er leveret eller udført mere end 3 år
tidligere.
3) Oplysning om de involverede teknikere eller tekniske
organer, navnlig dem, der er ansvarlige for kvalitets-
kontrollen, uanset om de direkte eller indirekte hører
til ansøgerens eller tilbudsgiverens virksomhed, og,
hvor det drejer sig om bygge- og anlægskontrakter,
oplysning om de involverede teknikere eller tekniske
organer, som entreprenøren disponerer over til udfø-
relsen af arbejdet.
4) Beskrivelse af det tekniske udstyr og de foranstaltnin-
ger, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har truffet til
sikring af kvaliteten, os af virksomhedens undersøgel-
ses- og forskningsfaciliteter.
5) Angivelse af den forvaltning af forsyningskæden og
de eftersporingssystemer, som ansøgeren eller tilbuds-
giveren kan anvende ved gennemførelsen af kontrak-
ten.
6) En kontrol foretaget af ordregiveren eller på dennes
vegne af et kompetent officielt organ i det land, hvor
leverandøren eller tjenesteyderen er etableret, med
forbehold for dette organs samtykke, af leverandørens
produktionskapacitet eller tjenesteyderens tekniske og
faglige formåen og om nødvendigt virksomhedens un-
dersøgelses- og forskningsfaciliteter og de foranstalt-
ninger, som den vil træffe til kontrol af kvaliteten.
Dette gælder kun, hvis de varer eller tjenesteydelser,
der skal leveres, er komplekse eller undtagelsesvis
skal tjene et særligt formål.
7) Angivelse af de uddannelsesmæssige og faglige kvali-
fikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller
virksomhedens ledende medarbejdere, når disse ikke
evalueres som et kriterium for tildeling.
8) Angivelse af de miljøstyringsforanstaltninger, som an-
søgeren eller tilbudsgiveren kan anvende ved udførel-
sen af kontrakten.
9) En erklæring om tjenesteyderens eller entreprenørens
årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af
ledende medarbejdere i de seneste 3 år.
10) En erklæring om, hvilket værktøj, materiel og teknisk
udstyr tjenesteyderen eller entreprenøren disponerer
over til opfyldelse af kontrakten.
11) Oplysning om, hvor stor en del af kontrakten ansøge-
ren eller tilbudsgiveren eventuelt agter at give til en
underleverandør.
12) For så vidt angår de varer, der skal leveres:
a) Prøver, beskrivelser eller fotografier, hvis autenti-
citet skal kunne attesteres på ordregiverens an-
modning.
b) Attester udstedt af officielt anerkendte kvalitets-
kontrolinstitutter eller -anstalter, som attesterer, at
varer, der er klart identificeret ved henvisning til
tekniske specifikationer eller standarder, er i over-
ensstemmelse med disse.
Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og
certificering
§ 156. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om oprettelse og anvendelse af lister over god-
kendte økonomiske aktører eller regler om certificering, der
foretages af certificeringsorganer med henblik på dokumen-
tation af et bestemt minimumsniveau vedrørende økonomisk
og finansiel formåen eller teknisk og faglig formåen.
Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
§ 157. En ordregiver kan kræve, at en ansøger eller en til-
budsgiver fremlægger certifikater fra uafhængige organer til
bekræftelse af, at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder be-
stemte kvalitetssikringsstandarder. Kræver ordregiveren op-
fyldelse af bestemte kvalitetssikringsstandarder, skal ordre-
giveren henvise til kvalitetssikringssystemer, som bygger på
de relevante europæiske standardserier, der er certificeret af
godkendte organer.
Stk. 2. En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifika-
ter fra organer i andre medlemsstater. Endvidere skal ordre-
giveren acceptere anden form for dokumentation for tilsva-
rende kvalitetssikringsforanstaltninger, såfremt ansøgeren
eller tilbudsgiveren påviser, at de foreslåede kvalitetssik-
ringsforanstaltninger svarer til foranstaltningerne, der kræ-
ves i for hold til den kvalitetssikringsstandard, som ordregi-
veren kræver, at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder.
§ 158. En ordregiver kan kræve, at en ansøger eller en til-
budsgiver fremlægger certifikater udstedt af uafhængige or-
ganer til bekræftelse af, at ansøgeren eller tilbudsgiveren op-
fylder bestemte miljøledelsessystemer eller miljøledelses-
standarder. Kræver ordregiveren opfyldelse af bestemte mil-
jøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder, skal ordre-
giveren henvise til EU-ordningen for miljøledelse og miljø-
revision (EMAS), jf. Europa-Parlamentet og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1221/2009, eller til andre anerkendte miljøle-
delsessystemer i henhold til artikel 45 i Europa-Parlamentet
og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 eller andre miljø-
ledelsesstandarder, der er baseret på de relevante europæiske
eller internationale standarder udstedt af godkendte organer.
Stk. 2. En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifika-
ter fra organer i andre medlemsstater. Endvidere skal ordre-
giveren acceptere anden form for dokumentation for tilsva-
rende miljøledelsesforanstaltninger, såfremt ansøgeren eller
tilbudsgiveren påviser, at de foreslåede foranstaltninger sva-
rer til foranstaltningerne, der kræves i det bestemte miljøle-
delsessystem eller miljøledelsesstandard, som ordregiveren
kræver, at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder.
Kapitel 13
Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter
§ 159. En ordregiver skal tildele kontrakten i overens-
stemmelse med §§ 161-165 om kriterierne for tildeling af
kontrakten og, hvis det er relevant, §§ 166-168 om bereg-
ningen af livscyklusomkostninger, og § 169 om unormalt la-
ve tilbud.
27
Stk. 2. En ordregiver kan alene tildele kontrakten, hvis or-
dregiveren har verificeret, at tilbuddet opfylder de krav, der
er fastsat i udbudsbekendtgørelsen og i det øvrige udbuds-
materiale. Ordregiver skal desuden have verificeret på
grundlag af det fælles europæiske udbudsdokument, jf. §§
148-151, dokumentation indhentet i medfør af § 152, stk. 1,
og e-Certis, jf. § 152, stk. 3, at tilbuddet er afgivet af en til-
budsgiver,
1) der ikke er udelukket i henhold til §§ 135-137,
2) der opfylder de minimumskrav til egnethed, som ordre-
giveren har fastsat i henhold til §§ 140-143, og
3) der, hvis det er relevant, er udvalgt til at afgive tilbud
gennem en udvælgelse i henhold til § 145.
Stk. 3. Ordregiveren skal i tvivlstilfælde foretage en effek-
tiv kontrol af oplysningerne og dokumentationen i ansøgnin-
gen eller tilbuddet.
Stk. 4. Gennemfører en ordregiver et offentligt udbud, kan
ordregiveren vælge at evaluere tilbuddene, før ordregiveren
verificerer, at betingelserne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,
nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 5. Ordregiveren kan under overholdelse af princip-
perne i § 2 anmode ansøgeren eller tilbudsgiveren om at
supplere, præcisere eller fuldstændiggøre ansøgningen eller
tilbuddet ved at indsende relevante oplysninger eller doku-
mentation inden for en passende frist, hvis de oplysninger
eller dokumenter, som ansøgere eller tilbudsgivere har ind-
sendt i forbindelse med en ansøgning eller tilbud, er ufuld-
stændige eller fejlbehæftede, eller når der mangler specifik-
ke dokumenter. Anmodningen må ikke føre til, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren fremsætter en ny ansøgning eller et nyt
tilbud.
Stk. 6. Ordregiveren skal uanset stk. 5 afvise en ansøgning
eller et tilbud, såfremt det fremgår udtrykkeligt af udbuds-
materialet, at en konkret fejl eller mangel vil føre til, at an-
søgningen eller tilbuddet afvises, og den pågældende ansøg-
ning eller det pågældende tilbud indeholder en sådan fejl el-
ler mangel.
Stk. 7. Ordregiveren kan undlade at tildele en udbudt kon-
trakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomiske
mest fordelagtige tilbud, hvis ordregiveren efter at have hørt
tilbudsgiveren kan bevise, at tilbuddet ikke er i overens-
stemmelse med gældende forpligtelser inden for det miljø-,
social- eller arbejdsretlige område i henhold til EU-retten,
national lovgivning eller kollektive aftaler eller i henhold til
de miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt
af konventionerne, der er nævnt i bilag X til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
.
Fremgangsmåde ved evaluering af tilbud
§ 160. En ordregiver skal i udbudsmaterialet angive krite-
rierne for tildeling, beskrive evalueringsmetoden og beskri-
ve, hvad der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen.
Stk. 2. En evalueringsmetode, der er beskrevet i udbuds-
materialet i overensstemmelse med stk. 1, kan ikke tilsi-
desættes af klage- og retsinstanser, hvis den er gennemsigtig
og overholder ligebehandlingsprincippet.
Kriterier for tildeling af kontrakter
§ 161. En ordregiver skal tildele kontrakten til den til-
budsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige
tilbud.
§ 162. En ordregiver skal identificere det økonomisk mest
fordelagtige tilbud på grundlag af et af følgende tildelings-
kriterier:
1) Pris,
2) omkostninger eller
3) bedste forhold mellem pris og kvalitet.
Stk. 2. Ved anvendelse af tildelingskriteriet omkostninger
kan alle former for omkostninger inddrages, herunder priser
og livscyklusomkostninger, jf. § 166.
Stk. 3. Ved tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris
og kvalitet, jf. stk. 1, nr. 3, vurderes tilbuddet på grundlag af
underkriterier som for eksempel kvalitative, miljømæssige
eller sociale aspekter. Underkriterier kan omfatte
1) kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funkti-
onsmæssige karakteristika, tilgængelighed, design for
samtlige brugere, sociale, miljømæssige og innovative
karakteristika og handel og betingelserne herfor,
2) organiseringen af det personale, der skal udføre kon-
trakten, og dets kvalifikationer og erfaring, hvor kvali-
teten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan
påvirke niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt,
eller
3) kundeservice, teknisk bistand og leveringsbetingelser.
Stk. 4. Ved anvendelse af tildelingskriteriet i stk. 1, nr. 3,
kan ordregiveren fastsætte prisen eller omkostningerne, så-
ledes at der alene konkurreres på kvalitative underkriterier.
§ 163. Anvender en ordregiver underkriterier, skal disse
være forbundet med kontraktens genstand.
Stk. 2. Underkriterier er forbundet med kontraktens gen-
stand, når de relaterer sig til de bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kon-
trakten, for så vidt angår ethvert aspekt og ethvert trin i de-
res livscyklus, herunder faktorer, der indgår i
1) den specifikke proces med fremstilling eller levering af
eller handel med de pågældende bygge- og anlægsar-
bejder, varer eller tjenesteydelser eller
2) en specifik proces for en anden fase i deres livscyklus.
Stk. 3. Stk. 2 gælder, selv om sådanne faktorer ikke udgør
en del af indkøbets materielle indhold.
§ 164. En ordregiver skal fastsætte kriterier for tildeling,
der er gennemsigtige, og kriterierne må ikke give ordregive-
ren ubetinget valgfrihed mellem tilbuddene. Kriterierne skal
sikre mulighed for effektiv konkurrence om kontrakten.
Stk. 2. Ordregiveren skal i tvivlstilfælde foretage en effek-
tiv kontrol af oplysningerne og dokumentationen i tilbuddet.
§ 165. En ordregiver skal angive i udbudsmaterialet,
hvordan ordregiveren vil vægte de fastsatte underkriterier.
Dette gælder ikke, når der alene vurderes på baggrund af til-
28
delingskriteriet pris eller omkostninger, jf. § 162, stk. 1, nr.
1 og 2.
Stk. 2. Vægtningen kan angives ved fastsættelse af et pas-
sende interval.
Stk. 3. Er vægtning efter stk. 1 af objektive årsager ikke
mulig, skal ordregiveren angive kriterierne i prioriteret ræk-
kefølge.
Livscyklusomkostninger
§ 166. En ordregiver kan ved anvendelse af tildelingskri-
terierne omkostninger eller bedste forhold mellem pris og
kvalitet, jf. § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, inddrage livscyklusom-
kostninger. Beregningen af livscyklusomkostninger kan om-
fatte en del af eller alle følgende omkostninger gennem en
vares, en tjenesteydelses eller et bygge- og anlægsarbejdes
livscyklus:
1) Omkostninger, der afholdes af ordregiveren eller andre
brugere, herunder
a) omkostninger i forbindelse med erhvervelse,
b) omkostninger i forbindelse med brug såsom for-
brug af energi og andre ressourcer,
c) omkostninger til vedligeholdelse og
d) omkostninger i forbindelse med bortskaffelse
såsom indsamling og genindvinding.
2) Omkostninger, der kan henføres til eksterne virkninger
på miljøet, og som er knyttet til varen, tjenesteydelsen
eller bygge- og anlægsarbejdet i løbet af livscyklussen,
såfremt deres pengemæssige værdi kan bestemmes og
verificeres. Disse omkostninger kan omfatte omkost-
ninger forbundet med drivhusgasemissioner og andre
forurenende emissioner og andre omkostninger i for-
bindelse med modvirkning af klimaændringer.
§ 167. En ordregiver skal anføre i udbudsbekendtgørelsen
eller det øvrige udbudsmateriale, hvilke oplysninger tilbuds-
giverne skal fremlægge, og hvilken metode ordregiveren vil
anvende til at beregne livscyklusomkostningerne, hvis or-
dregiveren, jf. § 166, vurderer omkostningerne ud fra en be-
regning af livscyklusomkostningerne.
§ 168. Metoden, som anvendes til vurdering af omkost-
ninger forbundet med eksterne virkninger på miljøet, skal
opfylde følgende betingelser:
1) Metoden skal være baseret på objektivt verificerbare og
ikkediskriminerende kriterier, navnlig når den ikke er
udarbejdet til gentagen eller konstant anvendelse.
2) Metoden må ikke uretmæssigt favorisere visse økono-
miske aktører eller stille dem mindre gunstigt.
3) Metoden skal være tilgængelig for alle økonomiske ak-
tører.
4) De oplysninger, som kræves, skal kunne fremskaffes
ved en rimelig indsats af økonomiske aktører, der udvi-
ser almindelig påpasselighed, herunder tilbudsgivere
fra tredjelande, der er parter i Agreement on Govern-
ment Procurement (GPA) eller andre internationale af-
taler, som EU er bundet af.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler for beregning af livscyklusomkostninger.
Unormalt lave tilbud
§ 169. Forekommer et tilbud unormalt lavt, skal ordregi-
ver anmode tilbudsgiver om inden for en passende frist at
redegøre for de priser og omkostninger, der indgår i tilbud-
det, jf. stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver kan alene afvise et tilbud som unor-
malt lavt, når det tilbudte pris- eller omkostningsniveau ikke
kan begrundes på baggrund af tilbudsgiverens redegørelse.
Redegørelsen kan vedrøre
1) besparelser i forbindelse med produktionsmetoden for
varerne eller tjenesteydelserne eller byggemetoden,
2) de anvendte tekniske løsninger eller tilbudsgiverens
usædvanlig gunstige betingelser for at levere varerne
eller tjenesteydelserne eller for at udføre arbejdet,
3) originaliteten af de af tilbudsgiveren tilbudte arbejder,
varer eller tjenesteydelser eller
4) eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren, jf. stk. 4.
Stk. 3. En ordregiver skal afvise et tilbud, når tilbuddet er
unormalt lavt, fordi tilbudsgiver eller dennes underleveran-
dør har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø-,
social- og arbejdsretlige område i henhold til EU-retten, na-
tional lovgivning, kollektive aftaler eller i henhold til de
miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af
konventionerne, der er nævnt i bilag X til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 4. En ordregiver kan kun afvise et tilbud som unor-
malt lavt med den begrundelse, at tilbudsgiveren har modta-
get statsstøtte, når tilbudsgiveren ikke inden for en passende
frist har godtgjort, at den pågældende støtte er forenelig med
det indre marked, jf. artikel 107 i traktaten om Den Europæ-
iske Unions funktionsmåde.
Stk. 5. Afviser ordregiveren et tilbud på grund af statsstøt-
te, skal ordregiveren meddele dette til Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, som herefter underretter Europa-Kommissi-
onen herom.
Tilbagekaldelse af tildelingsbeslutning
§ 170. En ordregiver kan tilbagekalde en tildelingsbeslut-
ning og genoptage tilbudsevalueringen, når
1) der er begået fejl ved den oprindelige vurdering af til-
buddene,
2) kontrakten endnu ikke er indgået,
3) den fastsatte vedståelsesperiode er ikke udløbet og
4) samtlige tilbudsgivere underrettes om, at tildelingsbe-
slutningen tilbagekaldes, og om, at vurderingen af til-
buddene genoptages.
Stk. 2. Tilbagekalder ordregiveren en tildelingsbeslutning,
skal ordregiveren træffe en ny tildelingsbeslutning på grund-
lag af en fornyet vurdering af de samme tilbud, som lå til
grund for den oprindelige tildelingsbeslutning, med anven-
delse af den i udbudsmaterialet beskrevne fremgangsmåde.
29
Kapitel 14
Underretning til ansøgere og tilbudsgivere m.v.
Underretning til ansøgere og tilbudsgivere
§ 171. En ordregiver skal hurtigst muligt og samtidig un-
derrette alle berørte ansøgere og tilbudsgivere skriftligt om,
hvilke beslutninger ordregiveren har truffet, herunder be-
slutninger om
1) udvælgelse af økonomiske aktører,
2) begrænsning af antallet af tilbud og løsninger,
3) tildeling af en kontrakt,
4) optagelse i et dynamisk indkøbssystem og
5) annullation af udbudsproceduren.
Stk. 2. Underretning om beslutninger som nævnt i stk. 1,
nr. 1, skal til forbigåede ansøgere være ledsaget af en be-
grundelse for, hvorfor ansøgerens anmodning om deltagelse
er blevet afvist, og navnet på de ansøgere, som er blevet ud-
valgt.
Stk. 3. Underretning om beslutninger efter stk. 1, nr. 2,
skal til forbigåede tilbudsgivere være ledsaget af en begrun-
delse, som opfylder kravene i stk. 4, nr. 1 og 2. Navnene på
de tilbudsgivere, der er gået videre, skal oplyses.
Stk. 4. En ordregiver skal i underretninger om beslutnin-
ger som nævnt i stk. 1, nr. 3, angive, hvornår standstillperio-
den udløber, jf. § 3 i lov om Klagenævnet for Udbud. Be-
slutningerne skal være ledsaget af følgende begrundelser:
1) Til tilbudsgivere, der afgiver et uantageligt tilbud, skal
ordregiveren angive grundene til, at tilbudsgiverens til-
bud er afvist.
2) Til tilbudsgivere, som har afgivet et antageligt tilbud,
skal ordregiveren angive det vindende tilbuds karakte-
ristika og fordele set i forhold til det afviste tilbud og
navnet på den vindende tilbudsgiver eller parterne i
rammeaftalen. Ved innovationspartnerskab, udbud med
forhandling eller konkurrencepræget dialog skal ordre-
giveren herudover redegøre for forløbet af forhandlin-
gerne eller dialogen med tilbudsgiverne.
Stk. 5. En ordregiver skal i underretninger om beslutnin-
ger som nævnt i stk. 1, nr. 4, til forbigåede ansøgere angive
en begrundelse for, hvorfor ansøgernes anmodning om opta-
gelse i det dynamiske indkøbssystem er blevet afvist.
Stk. 6. En ordregiver skal i underretninger om beslutnin-
ger efter stk. 1, nr. 5, angive en begrundelse for, hvorfor ud-
budsproceduren er blevet annulleret.
§ 172. En ordregiver kan i særlige tilfælde undlade at
meddele visse oplysninger om kontrakttildelingen, indgåel-
sen af rammeaftaler eller optagelsen i et dynamisk indkøbs-
system, som er omhandlet i § 171, hvis meddelelse af oplys-
ningerne vil være i strid med offentlige interesser, til skade
for bestemte offentlige eller private økonomiske aktørers le-
gitime økonomiske interesser eller til skade for en effektiv
konkurrence mellem økonomiske aktører.
§ 173. En ordregiver må tidligst indgå kontrakt efter udlø-
bet af en eventuel standstillperiode i henhold til § 3, stk. 1
eller 2, i lov om Klagenævnet for Udbud.
Individuelle rapporter om procedurer for tildeling af
kontrakter og oprettelse af dynamiske indkøbssystemer
§ 174. En ordregiver skal efter afslutningen af et udbud
og i løbet af et dynamisk indkøbssystem udarbejde en skrift-
lig rapport, der skal omfatte følgende oplysninger:
1) Ordregiverens navn og adresse og kontraktens, ram-
meaftalens eller det dynamiske indkøbssystems gen-
stand og værdi.
2) Resultaterne af egnethedsvurderingen og en eventuel
udvælgelse i henhold til §§ 145 og 146 med angivelse
af
a) navnene på de valgte ansøgere eller tilbudsgivere
og begrundelsen for valget af dem og
b) navnene på de afviste ansøgere eller tilbudsgivere
og begrundelsen for, at de er blevet afvist.
3) Begrundelsen for tilsidesættelsen af tilbud, der er an-
set for at være unormalt lave.
4) Navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, og
begrundelsen for, at den pågældendes tilbud er valgt,
og, hvis dette vides,
a) oplysning om, hvor stor en del af kontrakten eller
rammeaftalen tilbudsgiveren har til hensigt at give
i underleverance til tredjemand, og
b) navnene på tilbudsgiverens eventuelle underleve-
randører.
5) Ved udbud med forhandling og konkurrencepræget
dialog de omstændigheder, der er nævnt i §§ 61 og 67,
og som begrunder anvendelsen af disse procedurer.
6) Ved udbud med forhandling uden forudgående offent-
liggørelse de omstændigheder i §§ 80-83, der har be-
grundet anvendelse af denne fremgangsmåde.
7) Ved innovationspartnerskaber de omstændigheder i §
73, der har begrundet anvendelse af denne fremgangs-
måde.
8) I givet fald begrundelsen for, at ordregiveren har be-
sluttet ikke at tildele en kontrakt eller en rammeaftale
eller oprette et dynamisk indkøbssystem.
9) I givet fald begrundelsen for, at ordregiveren har be-
nyttet andre kommunikationsmidler end elektroniske
midler til indgivelse af tilbud.
10) I givet fald påviste interessekonflikter og foranstalt-
ninger, som ordregiveren har truffet efterfølgende.
11) I givet fald foranstaltninger, som ordregiveren har
truffet i medfør af § 39, som følge af forudgående ind-
dragelse af økonomiske aktører i forberedelsen af ud-
buddet.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for indgåelse af en kontrakt ba-
seret på en rammeaftale i henhold til § 97 og § 98, stk. 1, nr.
1.
Stk. 3. Når en bekendtgørelse om indgået kontrakt, jf. §§
129 og 189, indeholder oplysningerne i stk. 1, kan ordregi-
veren blot henvise til bekendtgørelsen om indgået kontrakt.
Stk. 4. En ordregiver skal dokumentere afviklingen af alle
udbud og opbevare tilstrækkelig dokumentation til at be-
grunde beslutninger, der træffes på alle stadier af udbuds-
proceduren.
30
Stk. 5. Dokumentationen skal opbevares i hele kontrak-
tens løbetid, dog mindst 3 år fra tidspunktet for tildelingen
af kontrakten.
Stk. 6. En ordregiver skal efter anmodning herom sende
rapporten eller hovedelementerne heri til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen eller Europa-Kommissionen.
Opbevaring af kontrakter
§ 175. En ordregiver skal i kontraktens løbetid opbevare
kopier af alle indgåede kontrakter med en værdi, der mindst
svarer til eller er højere end 7.444.000 kr. for vareindkøbs-
kontrakter eller tjenesteydelseskontrakter og 74.440.000 kr.
for bygge- og anlægskontrakter.
Stk. 2. En ordregiver skal give adgang til kontrakter om-
fattet af stk. 1 til enhver, som anmoder herom, medmindre
andet følger af § 5.
Kapitel 15
Kontraktens gennemførelse
Betingelser vedrørende kontraktens gennemførelse
§ 176. En ordregiver kan fastsætte særlige betingelser for
gennemførelsen af en kontrakt. Betingelserne skal være for-
bundet med kontraktens genstand, jf. § 163, og skal anføres
i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale.
Betingelserne kan omfatte økonomiske, innovationsrelatere-
de, miljømæssige, sociale eller beskæftigelsesrelaterede
hensyn.
Underleverandører
§ 177. En ordregiver kan i udbudsmaterialet kræve, at en
tilbudsgiver i sit tilbud angiver, hvilke dele af den udbudte
kontrakt tilbudsgiveren har til hensigt at give i underleveran-
ce til tredjemand, og hvilke underleverandører tilbudsgive-
ren foreslår.
Stk. 2. En ordregiver skal i forbindelse med indgåelse af
bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter
indsætte en kontraktklausul, som forpligter leverandøren til
at oplyse navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant
for de underleverandører, der benyttes i forbindelse med ud-
førelsen af kontakten. Oplysningerne skal indleveres senest
når gennemførelsen af kontrakten påbegyndes, hvis de ken-
des på det tidspunkt.
Stk. 3. En ordregiver kan ved vareindkøbskontrakter kræ-
ve, at leverandøren oplyser navn og kontaktoplysninger på
og juridisk repræsentant for de underleverandører, der be-
nyttes i forbindelse med udførelsen af kontakten.
Stk. 4. En ordregiver kan kræve oplysningerne i stk. 2 og
3 vedrørende underleverandører længere nede i underleve-
randørkæden.
Stk. 5. En ordregiver kan kræve, at tilbudsgivere og ansø-
gere skal erklære i ansøgningen eller tilbuddet, at underleve-
randører ikke er omfattet af en af de situationer, der medfø-
rer udelukkelse i henhold til §§ 135-137. Er en underleve-
randør omfattet af en eller flere af udelukkelsesgrundene i
henhold til §§ 135-137, skal ordregiveren kræve, at underle-
verandøren erstattes.
Ændring af kontrakter m.v.
§ 178. Ved en ændring af grundlæggende elementer i en
kontrakt eller rammeaftale skal ordregiveren gennemføre en
ny udbudsprocedure i overensstemmelse med denne lov.
Stk. 2. En ændring af en kontrakt eller rammeaftale anses
for at være en ændring af grundlæggende elementer, når den
bevirker, at kontraktens eller rammeaftalens karakter er væ-
sentlig forskellig fra den oprindelige kontrakt. Medmindre
andet følger af §§ 179-183, anses en ændring altid for at væ-
re en ændring af grundlæggende elementer, når
1) ordregiveren indfører betingelser, som ville have givet
adgang for andre ansøgere end de oprindelig udvalgte
eller givet mulighed for at acceptere et andet tilbud end
det oprindelig accepterede eller ville have tiltrukket
yderligere deltagere i udbudsproceduren,
2) kontraktens eller rammeaftalens økonomiske balance
ændres til leverandørens fordel på en måde, som den
oprindelige kontrakt eller rammeaftale ikke gav mulig-
hed for,
3) ændringen medfører en betydelig udvidelse af kontrak-
tens eller rammeaftalens anvendelsesområde eller
4) en ny leverandør erstatter den, som ordregiveren oprin-
delig havde tildelt kontrakten.
§ 179. Ændringer af en kontrakt eller en rammeaftale, der
er forudset i udbudsmaterialet i klare, præcise og entydige
klausuler, betragtes ikke som ændringer af grundlæggende
elementer. Klausulerne skal fastsætte omfanget og arten af
eventuelle ændringer eller ændringsmuligheder og betingel-
serne for deres anvendelse og må ikke ændre kontraktens el-
ler rammeaftalens overordnede karakter.
§ 180. Ændringer af en kontrakt eller rammeaftale anses
ikke som ændringer af grundlæggende elementer, når værdi-
en af ændringerne er lavere end
1) tærskelværdierne i § 6 og
2) 10 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt, for så
vidt angår tjenesteydelses- og vareindkøbskontrakter,
eller lavere end 15 pct. af værdien af den oprindelige
kontrakt, for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter.
Stk. 2. Er der foretaget flere ændringer af samme kontrakt
eller rammeaftale, skal værdien af ændringerne lægges sam-
men ved beregningen.
Stk. 3. Ændringer i henhold til stk. 1 må dog ikke ændre
kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter.
§ 181. Ændringer vedrørende supplerende bygge- og an-
lægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer fra den
oprindelige leverandør anses ikke som ændringer af grund-
læggende elementer i kontrakten, når ændringerne er nød-
vendige for gennemførelsen af kontrakten, og når anvendel-
se af en anden leverandør
1) ikke kan lade sig gøre uden væsentlig ulempe af øko-
nomisk eller teknisk art og
2) vil forårsage betydelige problemer eller en væsentlig
forøgelse af ordregiverens omkostninger.
Stk. 2. Værdien af supplerende bygge- og anlægsarbejder,
tjenesteydelser eller vareleverancer må ikke overstige 50
pct. af værdien af den oprindelige kontrakt.
31
Stk. 3. Foretages der flere successive ændringer, gælder
begrænsningen i stk. 2 for hver enkelt ændring.
§ 182. Udskiftning af den oprindelige leverandør anses
ikke som en ændring af grundlæggende elementer i kontrak-
ten, når udskiftningen sker som følge af
1) en klar, præcis og entydig ændringsklausul eller -mu-
lighed, jf. § 179, eller
2) hel eller delvis indtrædelse i den oprindelige leveran-
dørs rettigheder som følge af den oprindelige leveran-
dørs omstrukturering, herunder i form af overtagelser,
fusioner, erhvervelser eller insolvens, når de oprindeli-
ge kriterier for kvalitativ udvælgelse opfyldes, og når
udskiftningen ikke medfører andre grundlæggende æn-
dringer af kontrakten og ikke har til formål at omgå an-
vendelsen af denne lov.
§ 183. Ændringer af en kontrakt anses ikke som en æn-
dring af grundlæggende elementer, når
1) behovet for ændringen ikke har kunnet forudses af en
påpasselig ordregiver,
2) kontraktens overordnede karakter ikke ændres og
3) værdien af ændringen ikke overstiger 50 pct. af værdi-
en af den oprindelige kontrakt.
§ 184. Den maksimalt tilladte ændring i værdi i henhold
til §§ 180, 181 og 183 beregnes på grundlag af den ajourfør-
te pris på tidspunktet for ændringen, når kontrakten indehol-
der en prisindekseringsklausul.
Stk. 2. Ordregiveren skal i forbindelse med ændringer af
en kontrakt i overensstemmelse med §§ 181 og 183 offent-
liggøre en bekendtgørelse herom i den Europæiske Unions
Tidende. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysningerne, der
er anført i bilag V, del G, til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65), og bekendtgørelsen skal offentlig-
gøres i henhold til § 129, stk. 6.
Ophør af kontrakter
§ 185. Ordregiveren kan bringe en kontrakt eller ramme-
aftale til ophør, når
1) kontrakten eller rammeaftalen har været genstand for
en ændring af grundlæggende elementer, der ville have
krævet en ny udbudsprocedure, jf. § 178,
2) leverandøren var omfattet af en af udelukkelsesgrunde-
ne i §§ 135-137 på tidspunktet for tildelingen af kon-
trakten, hvorefter leverandøren skulle have været ude-
lukket fra udbudsproceduren, eller
3) kontrakten eller rammeaftalen ikke skulle have været
tildelt leverandøren på grund af en alvorlig overtrædel-
se af forpligtelserne i henhold til traktaterne og direkti-
vet, der er fastslået af EU-Domstolen i forbindelse med
en procedure efter artikel 258 i traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde.
Stk. 2. Er en tildelingsbeslutning annulleret ved endelig
afgørelse eller dom, skal ordregiveren bringe en kontrakt el-
ler rammeaftale, som er indgået på grundlag af beslutningen,
til ophør med et passende varsel, medmindre særlige for-
hold, der tilsiger kontraktens videreførelse, gør sig gælden-
de. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvor §§ 16 eller
17 om uden virkning i lov om håndhævelse af udbudsregler-
ne finder anvendelse. Ordregiverens eventuelle beslutning
om kontraktens videreførelse skal offentliggøres samme sted
som udbudsmaterialet senest 7 kalenderdage efter offentlig-
gørelsen af den endelige afgørelse eller dom.
Afsnit III
Indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser
over tærskelværdien
Kapitel 16
Procedurer og offentliggørelse af bekendtgørelser og
meddelelser
§ 186. En ordregiver skal ved indkøb af sociale og andre
specifikke tjenesteydelser, jf. § 7, fastlægge en procedure i
overensstemmelse med lovens § 2, herunder fastsætte krite-
rier for tildeling.
§ 187. Ved indkøb af sociale og andre specifikke tjeneste-
ydelser skal en ordregiver på forhånd offentliggøre en ud-
budsbekendtgørelse eller en forhåndsmeddelelse.
Stk. 2. Udbudsbekendtgørelser skal indeholde de oplys-
ninger, der er omhandlet i bilag V, del H, til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) i overens-
stemmelse med Europa-Kommissionens standardformularer
og oplysninger om den procedure, ordregiveren har fastlagt
efter § 186.
Stk. 3. Forhåndsmeddelelser skal indeholde de oplysnin-
ger, der er omhandlet i bilag V, del I, til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Meddelelsen skal an-
give, at kontrakterne vil blive tildelt uden yderligere offent-
liggørelse, og opfordre interesserede økonomiske aktører til
skriftligt at tilkendegive deres interesse.
Stk. 4. Udbudsbekendtgørelsen eller forhåndsmeddelelsen
skal offentliggøres enten ved elektronisk fremsendelse til
EU’s publikationskontor eller i ordregiverens køberprofil.
Stk. 5. Stk. 1 kan fraviges i tilfælde, der svarer til de til-
fælde, der er omfattet af §§ 80-83.
§ 188. En ordregiver skal tildele kontrakter i overens-
stemmelse med den procedure, som ordregiveren har fast-
lagt, jf. § 186.
Stk. 2. Underretning til ansøgere og tilbudsgivere skal ske
i overensstemmelse med § 171.
Stk. 3. En ordregiver må tidligst indgå kontrakt, når
standstillperioden er udløbet, jf. § 3, stk. 1 eller 2, i lov om
Klagenævnet for Udbud.
§ 189. Ordregiveren skal senest 30 dage efter udgangen af
hvert kvartal fremsende bekendtgørelser om de kontrakter,
der er indgået på grundlag af § 186.
Stk. 2. Bekendtgørelse om indgåede kontrakter skal inde-
holde de i bilag V, del J, til Europa-Parlamentets og Rådets
32
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65) anførte oplysninger. Bekendtgørel-
sen skal udarbejdes i Europa-Kommissionens standardfor-
mular.
Stk. 3. En ordregiver skal efter afslutningen af proceduren
omfattet af § 186, stk. 1, udarbejde en skriftlig rapport i hen-
hold til § 174.
Kapitel 17
Reserverede kontrakter til organisationer om visse
tjenesteydelser
§ 190. Ordregiveren kan forbeholde retten til at deltage i
udbuddet til organisationer, der udelukkende beskæftiger sig
med de tjenesteydelser på sundheds-, social- og kulturområ-
det, der er omhandlet i § 186.
Stk. 2. En organisation som omhandlet i stk. 1 skal opfyl-
de følgende betingelser:
1) Formålet med organisationen er at varetage offentlige
tjenesteydelsesopgaver med tilknytning til levering af
de tjenesteydelser, der er omhandlet i stk. 1.
2) Udbyttet geninvesteres for at opfylde organisationens
målsætninger. Udloddes eller omfordeles udbyttet, skal
dette ske ud fra deltagelsesorienterede hensyn.
3) Ledelses- eller ejerskabsstrukturerne i den organisation,
der gennemfører kontrakten, er baseret på principper
om medarbejderejerskab eller medarbejderdeltagelse
eller skal kræve aktiv deltagelse af medarbejdere, bru-
gere eller interessenter.
4) Organisationen har ikke fået tildelt en kontrakt for de
pågældende tjenesteydelser af den pågældende ordregi-
ver i henhold til denne bestemmelse i de seneste 3 år.
Stk. 3. Kontraktens løbetid må højst være 3 år.
Stk. 4. Udbudsbekendtgørelsen eller forhåndsmeddelelsen
skal indeholde en henvisning til denne bestemmelse.
Afsnit IV
Offentlige indkøb under tærskelværdierne med klar
grænseoverskridende interesse
§ 191. En ordregiver skal forud for indgåelse af vare- og
tjenesteydelseskontrakter med klar grænseoverskridende in-
teresse, jf. § 10, annoncere kontrakten.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om annoncering som nævnt i stk. 1.
§ 192. En ordregiver skal fastlægge en procedure for til-
deling, som er i overensstemmelse med § 2, herunder fast-
sætte kriterier for tildeling.
Stk. 2. En ordregiver skal orientere potentielle tilbudsgi-
vere om proceduren for tildeling på en måde, der sætter inte-
resserede tilbudsgivere i stand til at afgive tilbud.
Stk. 3. En ordregiver skal skriftligt og samtidig underrette
alle tilbudsgivere, der har afgivet bud, om, hvilken beslut-
ning der er truffet med hensyn til tildelingen, herunder i gi-
vet fald begrundelsen for at annullere proceduren. Ordregi-
veren skal efter anmodning underrette tilbudsgiveren om be-
grundelsen for beslutningen.
Afsnit V
Offentlige indkøb under tærskelværdierne uden klar
grænseoverskridende interesse
§ 193. En ordregiver skal forud for indgåelse af vare- og
tjenesteydelseskontrakter uden klar grænseoverskridende in-
teresse, jf. § 11, sikre sig, at indkøbet foregår på markeds-
mæssige vilkår. Dette kan eksempelvis ske, ved at ordregi-
veren
1) gennemfører en markedsafdækning og på grundlag af
denne indhenter ét tilbud,
2) indhenter 2 eller flere tilbud eller
3) annoncerer på ordregiverens hjemmeside eller i over-
ensstemmelse med de regler, der er indført i medfør af
§ 191, stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver, der indhenter flere end 3 tilbud, skal
i forbindelse med tilbudsindhentningen kort begrunde, hvor-
for der indhentes flere tilbud end tre, og samtidig oplyse til-
budsgiverne om, hvor mange tilbud der højst vil blive ind-
hentet.
Stk. 3. Modtager en ordregiver mere end ét tilbud, skal or-
dregiveren samtidigt underrette alle tilbudsgivere om, hvil-
ken beslutning der er truffet angående tildelingen. Ordregi-
veren skal efter anmodning underrette om begrundelsen for
beslutningen.
Stk. 4. Ordregiveren skal i fornødent omfang kunne doku-
mentere, at købet er foregået på markedsmæssige vilkår, jf.
stk. 1.
Stk. 5. En ordregiver, der foretager et indkøb efter denne
bestemmelse, skal handle i overensstemmelse med de for-
valtningsretlige principper om saglighed, økonomisk for-
svarlig forvaltning, forbuddet mod varetagelse af uvedkom-
mende hensyn, ligebehandlingsprincippet og proportionali-
tetsprincippet.
Afsnit VI
Bemyndigelsesbestemmelser
§ 194. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om
brug af elektroniske kommunikationsmidler i forbindelse
med informationsudveksling i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
med henblik på gennemførelse af EU-direktiver om frem-
gangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand-
og energiforsyning, transport og posttjenester. Derudover
kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler med hen-
blik på gennemførelse af EU-direktiver om samordning af
fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller or-
dregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareind-
købs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikker-
hedsområdet samt tildeling af koncessionskontrakter. Er-
hvervs- og vækstministeren kan endvidere fastsætte regler
vedrørende håndhævelse af disse regler.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhand-
ling med finansministeren fastsætte regler med henblik på
gennemførelse af andre EU-retsakter, der indeholder særlige
regler om standardisering ved offentlige indkøb af informa-
tionsteknologi.
33
Afsnit VII
Klageadgang, ikrafttræden og ændring af anden
lovgivning m.v.
Kapitel 18
Klageadgang og ikrafttræden
§ 195. Enhver, der har retlig interesse heri eller i øvrigt er
tillagt klageadgang efter lov om Klagenævnet for Udbud,
kan indbringe spørgsmål om overtrædelse af bestemmelser-
ne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf for Klagen-
ævnet for Udbud, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klage over tildeling af kontrakter omfattet af § 11
kan ikke indbringes for Klagenævnet for Udbud.
§ 196. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på udbud, der er
iværksat inden den 1. januar 2016.
Stk. 3. §§ 178-184 finder anvendelse på alle kontrakter,
efter loven træder i kraft den 1. januar 2016, uanset at kon-
trakten er indgået i henhold til tidligere udbudsregler.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 om frem-
gangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskon-
trakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige
bygge- og anlægskontrakter ophæves.
Stk. 5. Lov om samordning af fremgangsmåderne ved ind-
gåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992, ophæves.
Stk. 6. De administrative regler, der er fastsat i medfør af
lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 600 af 30. juni 1992, forbliver i kraft, indtil de
erstattes af forskrifter udstedt efter denne lov.
Stk. 7. Bekendtgørelse nr. 280 af 23. marts 2012 om or-
dregiverens annoncering af offentlige vare- og tjenesteydel-
seskontrakter på den centrale udbudsplatform ophæves.
Stk. 8. Lov om begrænsning af skyldneres muligheder for
at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af
visse andre love, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj
1997, ophæves.
Kapitel 19
Ændring af anden lovgivning
§ 197. I lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af
udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af
21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012 og lov nr. 511 af 27. maj
2013, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om Klagenævnet for Udbud«
2. Overalt i loven ændres »en kort redegørelse for de rele-
vante grunde for beslutningen« til: »en begrundelse for be-
slutningen«.
3. § 1 affattes således:
»§ 1. Loven gælder for ordregivere ved indgåelsen af
kontrakter inden for forsyningsvirksomhed.
Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse ved håndhæ-
velsen af
1) udbudsloven og regler udstedt i medfør af denne lov, jf.
dog stk. 4,
2) EU-retten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter
og kontrakter inden for forsyningsvirksomhed (EU-ud-
budsreglerne) og
3) lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssekto-
ren.
Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse, når der i lov
eller i henhold til lov er fastsat bestemmelser om klagead-
gang i Klagenævnet for Udbud.
Stk. 4. Loven gælder ikke for klager over overtrædelse af
udbudslovens § 1 og § 193.«
4. I § 2, stk. 1, udgår »udbudsdirektivet eller«, og nr. 3 op-
hæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
5. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 2 og 3,« til: »stk. 1,
nr. 2,«.
6. I § 3, stk. 1, § 7, stk. 2, § 16, § 17, stk. 1, og § 19, stk. 2,
ændres »udbudsdirektivet« til: »udbudslovens afsnit II eller
III«.
7. I § 3, stk. 1, udgår »eller en rammeaftale« og »eller ram-
meaftalen«.
8. I § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 2 og 3,« til:
»§ 2, stk. 1, nr. 2, eller udbudslovens § 171, stk. 1, nr. 3,«.
9. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En ordregiver kan fastsætte en længere standstill-
periode end perioderne nævnt i stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. I § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1« til: »Stk. 1
og 2«.
11. I § 4, stk. 1, nr. 3, § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, § 17, stk. 2, nr.
2, og § 19, stk. 2, nr. 3 og 4, indsættes før »EU-udbudsreg-
lerne«: »udbudsloven eller«.
12. I § 5, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1 eller 2,
eller i den periode på 10 kalenderdage, som er fastsat i § 4,
stk. 1, nr. 2,«.
13. § 6, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Senest samtidig med at en klage indgives til Kla-
genævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette or-
dregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud,
og om, hvorvidt klagen er indgivet i standstillperioden, jf. §
3, stk. 1 eller 2, eller i den periode på 10 kalenderdage, som
er fastsat i § 4, stk. 1, nr. 2. I tilfælde, hvor klagen ikke er
indgivet i de nævnte perioder, skal klageren tillige angive,
hvorvidt der begæres opsættende virkning, jf. § 12, stk. 1.«
34
14. § 7, stk. 1, affattes således:
»Har ordregiveren iværksat et begrænset udbud, et udbud
med forhandling, et udbud efter proceduren konkurrence-
præget dialog eller innovationspartnerskab efter udbudslo-
ven eller Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved
indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,
transport samt posttjenester og ophævelse af direktiv
2004/17/EF, skal en virksomheds klage over ikke at være
blevet udvalgt være indgivet til Klagenævnet for Udbud in-
den 20 kalenderdage fra dagen efter afsendelse af en under-
retning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet ud-
valgt, jf. udbudslovens § 171, stk. 2, eller denne lovs § 2,
stk. 1, nr. 1, når underretningen er ledsaget af en begrundel-
se for beslutningen.«
15. I § 7, stk. 2, indsættes efter »udbud«: »eller beslutnin-
ger«.
16. I § 7, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 2, stk. 2.« til: »§ 2, stk. 2,
eller udbudslovens § 171, stk. 4.«.
17. I § 7, stk. 2, indsættes som nr. 4:
»4) 20 kalenderdage regnet fra dagen efter at ordregiveren
har meddelt sin beslutning, jf. udbudslovens § 185, stk.
2, 2. pkt.«
18. I § 7, stk. 4 og 5, ændres »lov om indhentning af tilbud
på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter« til: »lov
om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren eller
udbudslovens §§ 191 og 192«.
19. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 1,« til: » § 3, stk.
1 eller 2, eller i den periode på 10 kalenderdage, som er fast-
sat i § 4, stk. 1, nr. 2,«.
20. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Er der under en klagesag nedlagt påstand om an-
nullering af en tildelingsbeslutning, kan Klagenævnet for
Udbud efter påstand fra klageren eller indklagede afgive en
ikke bindende foreløbig udtalelse om, at der foreligger sær-
lige forhold, der tilsiger, at kontrakten videreføres, jf. § 185,
stk. 2.«
21. I § 16, nr. 1, § 17, stk. 1, nr. 2, og § 19, stk. 2, nr. 1 og 4,
ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1 og 2,«.
22. I § 17, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 19, stk. 2, nr. 5 og 6, æn-
dres »udbudsdirektivet« til: »udbudslovens afsnit II eller
III«.
23. I § 17, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 2 og 3« til: »§§ 2 og 3
eller udbudslovens § 171«.
§ 198, I lov om indhentning af tilbud på visse offentlige
og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr.
1410 af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618
af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om indhentning af tilbud i bygge- og
anlægssektoren«
2. Overskriften til afsnit I og III ophæves.
3. I § 1, stk. 1 og 2, ændres »Lovens afsnit I« til: »Loven«.
4. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »lovens afsnit I« til: »loven«.
5. I § 1, stk. 3, ændres »lovens afsnit I« til: »loven«.
6. I § 1, stk. 3, nr. 1, ændres »udbudsdirektivet« til: »ud-
budsloven«, og »udbudsdirektivets artikel 9, stk. 5 a,« æn-
dres til: »udbudslovens § 8«.
7. I § 1, stk. 3, nr. 2, ændres »artikel 17, stk. 6 a,« til: »arti-
kel 16, stk. 10,«.
8. I § 1, stk. 4, udgår »i afsnit I«.
9. § 1, stk. 5, ophæves.
10. § 1, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved bygge- og anlægsarbejder forstås i overens-
stemmelse med udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdi-
rektivet resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter be-
stemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk
funktion. Ved forsyningsvirksomhedsdirektivet forstås
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26.
februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kon-
trakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt
posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EU-
Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s. 243). Begrebet offentlig-
retlige organer forstås i overensstemmelse med definitionen
heraf i udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet.«
11. Afsnit II ophæves.
Kapitel 20
Færøerne og Grønland
§ 199. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
35
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Udvalget om dansk udbudslovgivning
3. Gældende ret i hovedtræk
4. Lovforslagets hovedindhold
4.1. Formål og generelle principper
4.2. Lovforslagets anvendelsesområde
4.3. Fleksible procedurer – udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
4.4. Innovationspartnerskaber
4.5. Fremme af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer
4.6. Modernisering af fremgangsmåderne for ordregivers fastsættelse af tidsfrister og muligheder for at udelukke ansø-
gere eller tilbudsgivere
4.7. Ændring af kontrakter i deres løbetid
4.8. Livscyklusomkostninger
4.9. Ordregivers mulighed for at stille krav om mærker, herunder miljømærker
4.10. Strategisk brug af offentlige indkøb
4.11. Sociale og andre specifikke tjenesteydelser
4.12. Fælles europæisk udbudsdokument
4.13. Bedre adgang for små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder
4.14. Rammeaftaler
4.15. Offentliggørelse af udbudsmaterialet samtidig med udbudsbekendtgørelsen
4.16. Evalueringsmetoder
4.17. Afvikling af annonceringspligten
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den offentlige sektor køber varer og tjenesteydelser for
omkring 300 mia. kr. årligt. Der er tale om mange forskelli-
ge typer af indkøb fra kontorartikler og fødevarer til drift af
plejehjem og rengøring af skoler. Hertil kommer offentlige
bygge- og anlægsprojekter – fra anlæg af cykelstier til bro-
byggeri.
Alene omfanget af de offentlige indkøb indebærer, at det
har stor betydning, hvordan der købes ind. Det er afgørende,
at der købes effektivt ind, så den offentlige sektor får mest
muligt ud af sine indkøb, og sådan at de omkostninger, der
er forbundet med udbud for både offentlige myndigheder og
tilbudsgivere minimeres. Der er samtidig et stort potentiale i
at anvende den offentlige efterspørgsel, så den fremmer kva-
litetsudvikling, innovation og bæredygtighed i både den of-
fentlige sektor og det private erhvervsliv. De offentlige ind-
køb kan også have væsentlig betydning for konkurrence-
presset på de berørte markeder og dermed fremme vækst og
forbrugervelfærd i dansk økonomi.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende nr. L 94 af 28. marts 2014,
s. 65) i det følgende benævnt ”direktivet”, blev vedtaget af
EU´s ministerråd i februar 2014 og skal gennemføres i EU-
medlemsstaterne senest den 18. april 2016. Formålet med
direktivet er at sikre, at tildeling af offentlige kontrakter af
eller på vegne af EU-medlemsstaternes myndigheder sker i
overensstemmelse med principperne i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og navnlig fri
bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri udveksling
af tjenesteydelser, samt de principper, der er afledt heraf, så-
som ligebehandling, ikkeforskelsbehandling, gensidig aner-
kendelse, proportionalitet og gennemsigtighed. Da direktivet
skal gennemføres i dansk ret, sætter det dermed også ram-
men for lovforslaget. Direktivet omhandler alene processu-
elle regler. Der er således tale om et regelsæt for, hvordan
det offentlige skal købe ind og ikke hvad, der skal købes
ind. Regeringen nedsatte i juni 2013 et udvalg om dansk ud-
budslovgivning, der fik til opgave at udarbejde et udkast til
36
et samlet og overskueligt forslag til en udbudslov. Udvalget
afleverede i december 2014 sin rapport til erhvervs- og
vækstministeren.
En dansk udbudslov skaber i sig selv en større klarhed
om, hvad reglerne indebærer, fordi en række af reglerne
samles i en lov, og fordi lovbemærkningerne bidrager til at
tydeliggøre forståelsen af reglerne bl.a. gennem brug af ek-
sempler i overensstemmelse med dansk retstradition. Det
gør det nemmere for ordregiverne at anvende loven i prak-
sis. Samtidig giver lovforslaget øget klarhed på en række
konkrete punkter, blandt andet med hensyn til muligheden
for ændring af kontrakter, hvor lovforslaget kodificerer og
præciserer retspraksis på området, og giver mulighed for
imødegåelse af uforudsete omstændigheder, der nødvendig-
gør en tilpasning af en offentlig kontrakt under dens løbetid.
2. Udvalget om en dansk udbudslovgivning
Der blev i i juni 2013 nedsat et udvalg om dansk udbuds-
lovgivning, der fik til opgave at udarbejde et udkast til et
samlet og overskuelig forslag til en udbudslov. Udvalget af-
leverede i december 2014 sin rapport til den daværende er-
hvervs- og vækstminister. I henhold til udvalgets kommisso-
rium, skal udkast til forslag til udbudsloven i videst muligt
omfang føre til større klarhed, forenkling og fleksibilitet
med lavest mulige udbudsomkostninger for såvel ordregive-
re som tilbudsgivere. Samtidig skal det gode købmandskab
sættes i centrum, så de offentligt indkøbere har gode rammer
for at gennemføre det bedst mulige indkøb.
Udvalget har i sit arbejde taget afsæt i den konkrete dan-
ske kontekst, herunder de udfordringer, som såvel ordregi-
veren som tilbudsgiveren oplever i praksis. Lovforslaget
skal fortolkes i overensstemmelse med direktivet. Derfor har
udvalget på mange punkter, hvor det har været hensigts-
mæssigt, valgt at udforme udkastet til lovforslaget, så det er
stort set enslydende med direktivets tekst med henblik på at
skabe klarhed og minimere risikoen for fortolkningstvivl. På
en række punkter har udvalget i udkastet til lovforslaget for-
enklet direktivteksten med henblik på at tydeliggøre regle-
rne. Det er med til at gøre lovudkastet mere anvendeligt for
både de offentlige indkøbere og for tilbudsgiverne. Hertil
kommer at bemærkningerne til lovens enkelte bestemmelser
yderligere bidrager til klarhed om reglernes indhold.
Udbudslovsudvalget har også lagt vægt på at skabe klar-
hed og overskuelighed ved at udarbejde et udkast til forslag
til en samlet lov, der både indeholder EU’s udbudsregler og
de danske regler for indkøb af varer og tjenesteydelser under
EU’s tærskelværdier. Derudover integreres reglerne om ube-
talt forfalden gæld til det offentlige fra lov om begrænsning
af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbuds-
forretninger i lovforslaget. Visse bestemmelser fra lov om
håndhævelse af udbudsreglerne foreslås ligeledes integreret
i lovforslaget, således at det kun er reglerne om Klagenæv-
net for udbud der besvares i en separat lov. I forlængelse he-
raf foreslår udvalget, at lov om håndhævelse af udbudsreg-
lerne m.v. omdøbes til Lov om Klagenævn for Udbud.
Udbudslovsudvalgets rapport indeholder en sammenfat-
ning af udvalgets arbejde, jf. kapitel 1, udbudslovsudvalgets
udkast til forslag til ny udbudslov og de specielle bemærk-
ninger til lovudkastet, jf. kapitel 2. Herudover gennemgås
baggrunden for direktivets fremsættelse og en kort gennem-
gang af de væsentligste ændringer i direktivet, jf. kapitel 3.
Rapporten indeholder også udvalgets overvejelser om,
hvorledes direktivet gennemføres, jf. kapitel 4. Der redegø-
res således med afsæt i det nye direktivs artikler for gælden-
de ret, indholdet af det nye direktiv og udvalgets overvejel-
ser herom, herunder udvalgets anbefalinger på de områder,
hvor EU-medlemsstaterne enten har haft valgfrihed i forhold
til om artiklen gennemføres i national ret eller i forhold til
indholdet af gennemførelsen af artiklen.
Rapporten indeholder endelig en skitsering af ændringer
af anden lovgivning som følge af lovforslaget, jf. kapitel 5,
samt resultatet af udvalgets undersøgelser af erfaringer fra
andre lande, jf. kapitel 6.
Det fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget skal
udarbejde en prioriteret liste med områder, hvor der er be-
hov for en vejledningsindsats. Udvalget har i forbindelse
med drøftelserne og udarbejdelsen af udkast til lovforslag og
lovbemærkninger identificeret en række områder, hvor der
enten er behov for en opdatering af eksisterende vejlednin-
ger eller udarbejdelse af nye. Disse fremgår af udvalgets
rapport som bilag 7.1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
vejleder om udbudsreglerne og vil som opfølgning på de
nye regler igangsætte en vejledningsindsats.
Flere af direktivets bestemmelser eller dele heraf er valg-
frie for EU-medlemsstaterne at gennemføre. I rapportens bi-
lag 7.3 fremgår udvalgets anbefalinger til hvilke af disse ar-
tikler, eller dele heraf, der anbefales gennemført.
3. Gældende ret i hovedtræk
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af
31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tje-
nesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskon-
trakter (EU-Tidende nr. L 134 af 30.4.2004, s. 114), herefter
benævnt direktivet, sætter regler for indkøb af varer, tjene-
steydelser og bygge- og anlægsopgaver som overstiger de
fastsatte tærskelværdier i direktivet.
Direktivet er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse
712 af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af
offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelses-
kontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, i det
følgende benævnt »implementeringsbekendtgørelsen«.
Direktivet finder også anvendelse på koncessioner om of-
fentlige bygge- og anlægsarbejder samt projektkonkurren-
cer.
Direktivet gælder for alle offentlige myndigheder,for så-
kaldte offentligretlige organer samt for bygge- og anlægs-
kontrakter og tjenesteydelseskontrakter, hvortil ordregivere
yder et tilskud på mere end 50 %. Direktivet fastsætter pro-
cedureregler, der skal følges ved indkøb af varer, tjeneste-
ydelser og bygge- og anlægsopgaver. De tjenesteydelser, der
er omfattet af direktivet fra 2004, er opdelt i 2 kategorier.
Kategorierne fremgår i direktivets bilag II A og bilag II B.
37
Ydelserne, der er oplistet i bilag II A, skal altid i udbud efter
direktivets regler, hvis de har en værdi, der overstiger tær-
skelværdien, mens ydelserne i bilag II B, der har en værdi,
der overstiger tærskelværdien, kun i meget begrænset om-
fang er omfattet af direktivets procedureregler. Direktivets
procedureregler skal anvendes, når et indkøbs samlede kon-
traktværdi skønnes at overstige en given tærskelværdi. Tær-
skelværdien gælder den samlede kontraktværdi af et udbud
(ekskl. moms, inkl. optioner). Tærskelværdierne fastsættes
af Europa-Kommissionen og kan findes på Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.kfst.dk.
Implementeringsbekendtgørelsen indeholder flere bestem-
melser, der supplerer reglerne i udbudsdirektivet, og som
har betydning for udbudsprocessen.
Ordregiveren må efter implementeringsbekendtgørelsen
kun kræve dokumentation for overholdelse af udbudsdirekti-
vets artikel 45, stk. 1 og 2, fra den vindende tilbudsgiver.
Denne dokumentation kan eksempelvis være i form af en
serviceattest, der udstedes af Erhvervsstyrelsen mod beta-
ling. Ordregiveren har dog mulighed for at kræve en tro og
love-erklæring fra alle ansøgere/tilbudsgivere for overhol-
delse af udelukkelsesgrundene i artikel 45, stk. 1 og 2. Det
skal bemærkes, at ordregiveren ikke har pligt til at kræve en
serviceattest eller en tro og love-erklæring.
Hvis ordregiveren har krævet en serviceattest, og den ikke
fremlægges af den vindende tilbudsgiver, skal ordregiveren
tilbagekalde sin tildelingsbeslutning og udelukke tilbudsgi-
veren fra udbudsproceduren. Ordregiveren kan herefter træf-
fe en ny tildelingsbeslutning eller annullere udbuddet, hvis
der er saglig grund herfor, jf. implementeringsbekendtgørel-
sens § 11.
§ 12 i implementeringsbekendtgørelsen giver adgang til,
at ordregiveren kan vælge at se bort fra eller reparere for-
melle fejl og mangler. Formålet med bestemmelsen er at
undgå situationer, hvor ordregiveren er forpligtet til at afvise
ansøgninger/tilbud, der indeholder mindre fejl m.v.
Ansøgninger/tilbud kan bl.a. tages i betragtning:
• hvis ordregiveren i forvejen har de krævede oplysninger/
dokumentationer,
• hvis ordregiveren selv kan indhente de krævede oplysnin-
ger, såfremt de er offentligt tilgængelige, eller
• hvis ansøgeren/tilbudsgiveren inden en fastsat frist berigti-
ger fejlen eller manglen. Det kan bl.a. være i tilfælde,
hvor ansøgningen/tilbuddet mangler en underskrift, ikke
er modtaget i det krævede antal eksemplarer eller ikke
overholder krav til udformning f.eks. i form af stempel
eller lignende.
For at kunne gøre brug af bestemmelsen er det en forud-
sætning, at ligebehandlingsprincippet og forhandlingsfor-
buddet overholdes. Det betyder bl.a., at hvis flere tilbud
mangler underskrift, skal ordregiveren sørge for at afhjælpe
manglen ved alle tilbuddene.
Desuden må de krævede oplysninger/dokumentationer ik-
ke vedrøre krav i udbudsmaterialet, der er angivet som ufra-
vigelige. Har de krævede oplysninger/dokumentationer ikke
betydning for vurderingen, kan ordregiveren nøjes med at
indhente oplysningerne fra den vindende tilbudsgiver.
Deltager en virksomhed i flere forskellige konsortier, eller
benytter flere ansøgere samme underleverandør, må ordregi-
veren kun afvise konsortiet eller ansøgeren, hvis det anses
som nødvendigt for at sikre konkurrencen og overholdelse
af ligebehandlingsprincippet. Dette fremgår af implemente-
ringsbekendtgørelsens § 9.
Implementeringsbekendtgørelsen præciserer, hvad der for-
stås ved en køberprofil, og hvilke muligheder det giver,
f.eks. at forkorte tidsfristen i udbudsprocessen, at offentlig-
gøre en forhåndsmeddelelse i en køberprofil.
Derudover præciseres det, at ordregiveren kan offentlig-
gøre udbudsbekendtgørelsen i nationale medier og orientere
potentielle tilbudsgivere om udbuddet, når udbudsbekendt-
gørelsen er sendt til Europa-Kommissionen, jf. implemente-
ringsbekendtgørelsens § 8.
Den hidtidige danske gennemførelse af udbudsdirektivet
ved bekendtgørelse, der i vidt omfang har inkorporeret di-
rektivet, har medført, at der ikke har været nogen tilknyttede
lovbemærkninger. Offentlige ordregivere og tilbudsgivere
har derfor i meget høj grad været henvist til retspraksis fra
EU-Domstolen og Klagenævnet for Udbud for at få viden
om, hvorledes en bestemmelse i udbudsdirektivet skal for-
tolkes. I modsætning hertil indeholder lovforslaget, der gen-
nemfører det nye udbudsdirektiv ved omskrivning, gengi-
velser og præciseringer af den nævnte retspraksis i bemærk-
ningerne. Hensigten hermed er ikke at regulere udbudsretli-
ge spørgsmål i strid med EU-retten, således som denne til
enhver tid fortolkes af EU-Domstolen. Det betyder, at hvis
EU-Domstolen i fremtidige sager måtte fastslå en anden
retstilstand, end den, der er angivet i lovforslaget, vil EU-
Domstolens opfattelse skulle lægges til grund. Udbudsloven
skal således fortolkes i overensstemmelse med udbudsdirek-
tivet, således som dette til enhver tid fortolkes af EU-Dom-
stolen. Gældende ret og ændringer i direktivet beskrives
nærmere nedenfor.
Udover implementeringsbekendtgørelsen gælder også lov
om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt
støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. de-
cember 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni
2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, i det føl-
gende benævnt tilbudsloven. Tilbudsloven regulerer indkøb
af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlæg, hvor kontrakt-
værdien er under EU´s tærskelværdi.
Tilbudslovens afsnit II indeholder en pligt for offentlige
myndigheder til at annoncere indkøb af varer og tjeneste-
ydelser mellem 500.000 kr. og EU's tærskelværdi. De så-
kaldte bilag II B tjenesteydelser (ældrepleje, sundhed- og
socialvæsen m.v.) har siden den 1. januar 2013 ikke længere
været omfattet af tilbudsloven.
Annonceringspligten indebærer, at myndigheden som mi-
nimum offentliggør en annonce, der indeholder følgende:
• En beskrivelse af opgaven
• Kriterier for tildeling (som udgangspunkt ikke krav om
vægtning eller prioritering)
38
• Evt. krav til tilbudsgiveren
• Kontaktperson
• Tidsfrist
Indkøb af varer og tjenesteydelser skal annonceres på den
nationale udbudsplatform, Udbud.dk, jf. bekendtgørelsen nr.
280 af 23. marts 2012 om ordregiveres annoncering af of-
fentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter på den centrale
udbudsplatform. Ordregiveren kan også vælge en frivillig
annoncering af bygge- og anlægsprojekter, der er omfattet af
tilbudsloven, på Udbud.dk.
Følgende kontrakter skal annonceres på www.udbud.dk:
• Offentlige vareindkøbskontrakter, hvis værdi overstiger
500.000 kr., men er mindre end de aktuelle tærskelvær-
dier i udbudsdirektivet,
• Offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdi-
rektivets bilag II A, hvis værdi overstiger 500.000 kr.,
men er mindre end de aktuelle tærskelværdier i udbuds-
direktivet.
Kontrakter, der indgås af virksomheder omfattet af forsy-
ningsvirksomhedsdirektivet, er ikke omfattet af annoncerin-
gspligten i tilbudsloven.
Tilbudslovens afsnit I gælder for indkøb af bygge- og an-
lægsarbejder samt projekteringsopgaver under tærskelværdi-
en for udbud efter det gældende direktivs regler.
Tilbudslovens afsnit I indeholder en pligt til at afholde li-
citation for opgaver med en samlet værdi over 3 mio. kr.
Opgaver i spændet fra 300.000 - 3 mio. kr. kan indgås på
baggrund af underhåndsbud, som er en mindre formel ud-
budsform. Der kan kun indhentes 3 underhåndsbud. Dog
kan der indhentes et fjerde underhåndsbud, hvis underhånds-
buddet indhentes uden for lokalområdet.
4. Lovforslagets hovedindhold
Lovforslagets indhold er en gennemførelse af direktivet,
og er baseret på udbudslovsudvalgets udkast til lovforslag,
og som følge heraf gennemgås indholdet af det nye udbuds-
direktiv sammen med hovedindholdet i lovforslaget.
Lovforslaget gengiver i høj grad udbudslovsudvalgets ud-
kast til lovforslag.
Bestemmelsen i § 194, stk. 2, giver erhvervs- og vækstmi-
nisteren hjemmel til ved bekendtgørelse at gennemføre
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.
februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EU-Ti-
dende nr. L 94 af 28.3.2014 s. 1) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om frem-
gangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand-
og energiforsyning, transport samt posttjenester og om op-
hævelse af direktiv 2004/17/EF (EU-Tidende nr. L 94 af
28.3.2014, s. 243). Det har ikke været en del af udvalgets
kommissorium at forholde sig til gennemførelsen af disse
direktiver.
Bestemmelsen i § 196, stk. 5, ophæver lov om samord-
ning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og an-
lægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 600
af 30. juni 1992. Loven er en bemyndigelseslov og flere af
bestemmelserne videreføres i lovforslaget. Udbudsdirekti-
verne fra 2004 er udstedt i medfør af den pågældende lov.
Bestemmelsen i § 196, stk. 6, fastsætter, at de bekendtgø-
relser, der er udstedt i medfør af lov om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskon-
trakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 30.
juni 1992, forbliver i kraft indtil de erstattes af bekendtgø-
relser udstedt med hjemmel i denne lov. Det drejer sig om
bekendtgørelse nr. 892 af 17. august 2011, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13.
juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregi-
vende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse
bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrak-
ter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af di-
rektiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EU- Tidende nr. L 216 af
20.8.2009, s. 76).
4.1. Formål og generelle principper
4.1.1. Gældende ret
Det fremgår af det gældende direktivs betragtning 2, at
indgåelse af kontrakter i EU-medlemsstaterne på vegne af
staten, regionale eller kommunale myndigheder og andre of-
fentligretlige organer er underlagt traktatens principper og
navnlig principperne om fri bevægelighed for varer, fri etab-
leringsret og fri bevægelighed for tjenesteydelser og de prin-
cipper, der er afledt heraf, såsom principperne om ligebe-
handling, ikke-forskelsbehandling, gensidig anerkendelse,
proportionalitet og gennemsigtighed. Det fremgår videre, at
det for offentlige kontrakter over en vis værdi dog er tilråde-
ligt at udarbejde bestemmelser om fællesskabssamordning
af nationale procedurer for indgåelse af sådanne kontrakter,
der bygger på disse principper, for at sikre deres virkninger
og garantere en effektiv konkurrence ved tildeling af offent-
lige kontrakter.
Artikel 2, der bærer overskriften »Principper for indgåelse
af kontrakter«, er den citerede generalklausul, der indram-
mer ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne. Be-
stemmelsen fastsætter, at de ordregivende myndigheder
overholder principperne om ligebehandling og ikkeforskels-
behandling af økonomiske aktører og handler på en gennem-
sigtig måde.«
Bestemmelsen er meget ofte omdrejningspunktet i påstan-
de nedlagt under klagesager ved Klagenævnet for Udbud, og
dens principper gennemsyrer en lang række af de øvrige be-
stemmelser i det gældende direktiv.
Ligebehandlingsprincippet
Det følger af ligebehandlingsprincippet, at ensartede for-
hold ikke må behandles forskelligt, og at forskellige forhold
ikke må behandles ensartet, medmindre en sådan forskellig
behandling er objektivt begrundet og proportionalt.. Princip-
pet er et kendt princip fra TEUF, hvor principperne om for-
bud mod nationalitetsdiskrimination og reglerne om fri be-
vægelighed har en central placering, men det har i udbuds-
reglerne en endnu mere vidtgående rækkevidde.
39
Ligebehandlingsprincippet gælder i alle faser af udbuds-
processen; fra udformningen af udbudsmaterialet, over ud-
vælgelsen og frem til endelig tildeling og afslutning af den
udbudte kontrakt. Eksempelvis er håndteringen af forbehold
et udslag af ligebehandlingsprincippet i den forstand, at et
forbehold hos en tilbudsgiver kan give denne en konkurren-
cefordel i forhold til andre tilbudsgivere, der ikke har taget
det konkrete forbehold.
Ligebehandlingsprincippet stiller dog ikke krav om, at et-
hvert vilkår i udbudsmaterialet skal være konkurrenceneu-
tralt for alle aktører i markedet. Ordregiveren har således ik-
ke pligt til at sænke sine krav til en ydelse, blot fordi kun en
eller nogle få leverandører vil kunne levere det ønskede,
hvis kravene i øvrigt er stillet på et sagligt grundlag.
Den eksisterende leverandør vil eksempelvis ofte have en
betydelig - men lovlig - konkurrencefordel. Retten fastslog i
dom af 12. marts 2008 i sagen T-345/03, CORDIS, at der
under visse omstændigheder kan gælde en pligt for ordregi-
veren til at sikre ligebehandling af andre tilbudsgivere i for-
hold til en eventuel eksisterende leverandør, men kun i det
omfang, det i teknisk henseende er enkelt at foretage en så-
dan udligning, hvor udligningen er økonomisk rimelig, og
hvis den ikke indebærer en tilsidesættelse af den eksisteren-
de kontrahents eller den nævnte underleverandørs rettighe-
der, jf. præmis 76.
Gennemsigtighedsprincippet
Gennemsigtighedsprincippet indebærer dels, at der som
det klare udgangspunkt skal være offentlighed og åbenhed
omkring selve udbudsprocessen, dels skal processen være
klart beskrevet for de deltagende aktører, så de eksempelvis
kan tage stilling til om de ønsker at deltage i processen og så
det sikres, at ligebehandlingsprincippet overholdes.
Princippet om saglighed og adgangen til at annullere udbud
Om end princippet ikke eksplicit er nævnt i artikel 2 i det
gældende direktiv, må det antages, at der gælder et generelt
krav om saglighed til ordregiverens håndtering af udbud.
Princippet, der har en nær sammenhæng med ligebehand-
lingsprincippet, er i vidt omfang udmøntet i en række af di-
rektivets bestemmelser, eksempelvis bestemmelserne om
kriterier for udvælgelse af ansøgere og tildeling af kontrak-
ter, hvor det er fastlagt, hvilke kriterier der kan anses for ob-
jektivt begrundede, men gælder derudover også som et ge-
nerelt princip.
Kravet om saglighed har navnlig spillet en rolle i forbin-
delse med ordregiverens annullation af udbud.
EU-Domstolen har i sin retspraksis slået fast, at iværksæt-
telse af et offentligt udbud ikke indebærer en kontraherings-
pligt, og at ordregiveren derfor som udgangspunkt har ret til
at annullere et udbud. Retten til at annullere er ikke betinget
af, at der foreligger vægtige grunde eller undtagelsestilfæl-
de, og ordregiveren er således berettiget til at annullere et
udbud, medmindre det konkret strider mod fællesskabsret-
tens grundlæggende principper, herunder gennemsigtigheds-
princippet og ligebehandlingsprincippet.
Dansk retspraksis fra domstolene følger EU-Domstolens
retspraksis på området. Højesteret har således udtalt, at or-
dregiveren som udgangspunkt må anses for berettiget til at
annullere et udbud, hvis ikke andet følger af udbudsbetin-
gelserne eller af omstændighederne i øvrigt. En annullation
af udbuddet må dog ikke forfølge et formål, som er i strid
med det udbudsretlige ligebehandlingsprincip, eller som i
øvrigt må anses for usagligt.
Klagenævnet for Udbuds tidligere praksis om annullation
af udbud har ikke været ganske entydig og har i et vist om-
fang været i uoverensstemmelse med retspraksis, idet Kla-
genævnet i en række afgørelser har pålagt ordregiveren at
godtgøre, at annullationen var sagligt begrundet. Klagenæv-
nets seneste praksis er i overensstemmelse med retspraksis,
hvorefter det påhviler klageren (den økonomiske aktør) at
bevise, at annullationen har været båret af usaglige hensyn.
4.1.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Lovforslaget indeholder en formålsbestemmelse i § 1, som
sætter en klar overordnet ramme for den konkrete anvendel-
se af reglerne. Bestemmelsen gennemfører ikke en bestem-
melse i udbudsdirektivet og indebærer udelukkende et natio-
nalt krav, som er indført efter anbefaling fra Udbudslovsud-
valget. Formålet med loven er at fastlægge procedurerne for
offentlige indkøb, så der gennem en effektiv konkurrence
opnås en effektiv udnyttelse af de offentlige midler.
Loven skal således være med til at skabe de bedst mulige
rammer for en effektiv konkurrence om de offentlige ind-
køb, så disse kan foregå så effektivt som muligt, herunder
med lavest mulige udbudsomkostninger for ordregiverne og
tilbudsgiverne.
Med procedurerne for offentlige indkøb menes udbuds-
procedurer og indkøbsteknikker som f.eks. rammeaftaler og
dynamiske indkøbssystemer.
Lovforslaget indeholder desuden en indledende bestem-
melse i § 2 om, at ordregiverne skal overholde de generelle
principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proporti-
onalitet. Principperne er traktatfæstet. Det fremgår af be-
mærkningerne til denne indledende bestemmelse, hvad der
nærmere ligger i disse principper. Principperne er traktatfæ-
stet og uændret med gennemførelsen af det nye direktiv.
Det fremgår af det nye direktivs betragtning 1, at tildeling
af offentlige kontrakter af eller på vegne af EU-medlemssta-
ternes myndigheder skal ske i overensstemmelse med prin-
cipperne i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde (TEUF). Navnlig principperne om fri bevægelighed
for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydel-
ser, samt de principper, der er afledt heraf, såsom ligebe-
handling, ikkeforskelsbehandling, gensidig anerkendelse,
proportionalitet og gennemsigtighed.
Principperne fremgår af udbudsdirektivets artikel 18 stk.
1. Artikel 18, stk. 1, 1. afsnit, viderefører ligebehandlings-
princippet og gennemsigtighedsprincippet, og har en ind-
holdsmæssig lighed med den nuværende artikel 2, mens stk.
1, 2. afsnit er ny.
40
Som noget nyt i forhold til det gældende direktiv, er det i
overensstemmelse med EU-Domstolens praksis anført, at
ordregiveren skal behandle de økonomiske aktører på en
forholdsmæssig måde. Efter udvalgets opfattelse, er det i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Tilføjel-
sen er ikke udtryk for en materiel ændring, eftersom propor-
tionalitetsprincippet er et helt grundlæggende EU‐retligt
princip, der også er gældende i forbindelse med de nuværen-
de udbudsregler. Det er da også fremhævet eksplicit flere
steder i det gældende direktiv. Hertil kommer, at det trakta-
tafledte proportionalitetsprincip i det gældende direktivs be-
tragtning 2 er fremhævet på lige fod med f.eks. ligebehand-
lingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet.
Artikel 18, stk . 1, 2. afsnit, er sprogligt en nyskabelse.
Tilføjelsen i artikel 18, stk. 1, 2. afsnit, er indsat med det
formål at gøre det klart, at et udbud ikke må udformes med
det formål, at direktivet ikke finder anvendelse eller at kon-
kurrencen bliver kunstigt indskrænket.
Indholdsmæssigt er der imidlertid ikke tale om en tilføjel-
se, idet dette allerede under det nuværende direktiv kan ud-
ledes af ligebehandlingsprincippet, ligesom det er fastslået i
rets- og klagenævnspraksis. Den sproglige tilføjelse om det-
te forhold i artikel 18, stk. 1, 2. afsnit, er indsat med det for-
mål at sende et klart signal herom direkte i direktivteksten.
Såfremt ordregiveren fastsætter krav eller betingelser i ud-
budsmaterialet, der alene kan opfyldes af få økonomiske ak-
tører på markedet, kan det være medvirkende til at forrykke
den lige konkurrence mellem de økonomiske aktører, og
skal i videst muligt omfang undgås. Det vil dog ikke være i
strid med ligebehandlingsprincippet, såfremt kravene eller
betingelserne i udbudsmaterialet er sagligt begrundet.
Udvalget har fundet det mest hensigtsmæssigt at gennem-
føre artikel 18, stk. 1, som en generel indledende bestem-
melse i lovforslaget. Det fremgår af § 2, stk. 1, at ordregive-
ren skal overholde principperne om ligebehandling, gen-
nemsigtighed og proportionalitet i forbindelse med indkøb
der er omfattet af lovforslagets afsnit II-IV. Indkøb under
tærskelværdien med klar grænseoverskridende interesse om-
fattet af lovforslagets afsnit IV skal overholde de traktatfæ-
stede principper. Som følge heraf fremgår det af § 192, at
indkøb omfattet af lovforslagets afsnit IV skal ske under
overholdelse af § 2.
I lovbemærkningerne til § 2, stk. 1, beskrives det nærme-
re, hvad der ligger i principperne om ligebehandling, gen-
nemsigtighed og proportionalitet.
Det er fundet mest hensigtsmæssigt at gennemføre artikel
18, stk. 1, 2. afsnit, i lovforslagets § 2, stk. 2, så den ligger i
naturlig forlængelse af den indledende bestemmelse i forsla-
gets § 2, stk. 1, om principperne.
4.1.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.2. Lovforslagets anvendelsesområde
4.2.1. Gældende ret
Det gældende udbudsdirektiv indeholder regler om, hvor-
dan en ordregiver skal gå frem, når ordregiveren vil indgå
kontrakt om køb af varer, tjenesteydelser og bygge- og an-
lægsarbejder.
Det gældende udbudsdirektiv indeholder i artikel 1 en liste
over definitioner anvendt i direktivet. Flere af definitionerne
fastsætter direktivets anvendelsesområde. Forståelsen af de-
finitionerne har været behandlet i en række domme fra EU-
domstolen, eksempelvis betingelserne for, at et organ anses
for at være et offentligretligt organ.
Det gældende udbudsdirektiv indeholder regler om, hvor-
dan en ordregiver skal gå frem, når ordregiveren vil indgå
kontrakt om køb af varer, tjenesteydelser og bygge- og an-
lægsarbejder.
Det gældende direktivs anvendelsesområde er desuden
fastlagt af direktivets opdeling af offentlige kontrakter ve-
drørende tjenesteydelser i 2 grupper, som fremgår i direkti-
vets bilag II A og bilag II B. Udbudsreglerne for de 2 grup-
per af tjenesteydelser er ikke ens. Det fulde omfang af ud-
budsregler gælder kun for de tjenesteydelser, der udtøm-
mende er opregnet i bilag II A, idet alle procedureregler,
nævnt i udbudsdirektivets artikel 23-55, skal overholdes. Bi-
lag II B indeholder en fortegnelse over tjenesteydelser, for
hvem der gælder færre regler. Listen i bilag II B er i mod-
sætning til bilag II A ikke udtømmende.
4.2.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivets artikel 2 indeholder en liste over definitioner
på centrale begreber i direktivet. Definitionen af visse nøg-
lebegreber, der fastsætter direktivets anvendelsesområde så-
som offentligretligt organ, offentlige bygge- og anlægskon-
trakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter, blandede
kontrakter, er blevet præciseret på baggrund af EU-Domsto-
lens retspraksis.
Direktivet tilstræber at opretholde kontinuitet i anvendel-
sen af begreber og koncepter, der er udviklet i årenes løb
gennem EU-domstolens retspraksis. Det bør i den forbindel-
se bemærkes, at mindre afvigelser i ordlyden og fremlæg-
gelsen kendt fra de tidligere direktiver ikke nødvendigvis
betyder et ændret indhold, men kan skyldes forenkling af
teksten.
Udvalget har vurderet det mest hensigtsmæssigt at gen-
nemføre definitionerne så tekstnært som muligt, dog omfor-
muleret med henblik på bedre at stemme overens med dansk
lovtradition. Udvalget har desuden vurderet, at det vil være
hensigtsmæssigt at samle alle definitioner i en paragraf.
Herudover er der tilføjet flere nye definitioner, da de er vur-
deret vigtige for forståelsen af lovforslagets indhold. Defini-
tionerne fremgår af lovforslagets § 24.
Sondringen mellem de såkaldte bilag II A og B-tjeneste-
ydelser er desuden afskaffet i direktivet, idet Europa-Kom-
missionens evaluering af den eksisterende lovgivning har
vist, at det ikke længere er berettiget at begrænse den fulde
41
anvendelse af lovgivningen om indkøb til en afgrænset
gruppe af tjenesteydelser. Det ændrer direktivets og lovfor-
slagets anvendelsesområde.
Ophævelsen af sondringen får konsekvens for de nuvæ-
rende bilag II B tjenesteydelser. Det vil sige, at nogle af de
nuværende bilag II B tjenesteydelser helt udgår af udbudsdi-
rektivet, jf. artikel 10. Det drejer sig om visse juridiske tje-
nesteydelser (artikel 10, litra d), lånevirksomhed (artikel 10,
litra f), offentlig transport med jernbanemetro (artikel 10, li-
tra i) og visse politiske kampagneydelser (artikel 10, litra j).
Samtidig introduceres en ny kategori af tjenesteydelser, det
såkaldte light-regime, jf. artikel 74. For disse sociale tjene-
steydelser indsættes en ny tærskelværdi på 750 000 EUR
eksklusive moms (5.583.000 kr.). For resten af de tidligere
bilag II B tjenesteydelser vil der være fuld udbudspligt.
Tærskelværdierne aftales mellem WTO-medlemslandene i
GPA-aftalen om adgangen til landenes markeder for offent-
lige kontrakter. Der er derfor ikke overladt EU-medlemssta-
terne nogle valg i den forbindelse. Udvalget har derfor vur-
deret mest hensigtsmæssigt at gennemføre artikel 4 så tekst-
nært som muligt, dog omformuleret med henblik på bedre at
stemme overens med dansk lovtradition. Reglerne om ind-
køb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tær-
skelværdien fremgår af lovforslagets afsnit III.
4.2.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.3. Fleksible procedurer – udbud med forhandling og
konkurrencepræget dialog
4.3.1. Gældende ret
Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog kan
i dag alene anvendes til særligt komplekse projekter.
I det gældende direktiv er artikel 28 den grundlæggende
regel om valg af udbudsprocedure, der fastslår, at ordregive-
ren som udgangspunkt alene kan gennemføre et EU-udbud
ved anvendelse af procedureformen offentligt udbud eller
begrænset udbud. De øvrige procedureformer kan alene an-
vendes på særlige betingelser.
På de særlige betingelser, der udtrykkeligt er nævnt i det
gældende direktivs artikel 29, kan ordregiveren indgå of-
fentlige kontrakter ved hjælp af konkurrencepræget dialog.
Og i de tilfælde og under de omstændigheder, der udtrykke-
ligt er nævnt i det gældende direktivs artikel 30 og 31, kan
ordregiveren anvende udbud med forhandling med eller
uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.
Det fremgår af artikel 29, stk. 1, 1. afsnit i det gældende
direktiv, at medlemsstaterne i tilfælde af særligt komplekse
kontrakter kan fastsætte, at ordregiverne, i den udstrækning
de mener, at anvendelse af et offentligt eller af et begrænset
udbud ikke gør det muligt at indgå en kontrakt, kan gøre
brug af konkurrencepræget dialog.
Artikel 30, stk. 1 i det gældende direktiv opregner udtøm-
mende de tilfælde, hvor ordregiveren kan benytte sig af ud-
bud med forhandling.
4.3.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivet og lovforslaget indebærer, at ordregiveren altid
kan anvende udbudsprocedurerne offentligt og begrænset
udbud. Direktivet udvider adgangen til at anvende de fleksi-
ble udbudsprocedurer, konkurrencepræget dialog og udbud
med forhandling, hvis visse betingelser er opfyldt. Endvide-
re indeholder direktivet og lovforslaget en bestemmelse om
innovationspartnerskaber, som er en ny fremgangsmåde ved
innovative indkøb, jf. afsnit 4.4 nedenfor.
Lovforslaget giver mulighed for mere dialog og samarbej-
de mellem det offentlige og det private, da adgangen til at
anvende proceduren konkurrencepræget dialog bliver udvi-
det. Derudover vil proceduren udbud med forhandling kun-
ne anvendes i højere grad. Herudover tydeliggøres det, at
der er adgang til at forhandle om alle tilbudselementer med
undtagelse af elementer, der kan karakteriseres som grund-
læggende elementer, herunder mindstekrav samt kriterier for
tildeling.
Artikel 26, stk. 4, indeholder en udtømmende opregning af
tilfælde, hvor ordregiverne kan anvende udbud med for-
handling eller konkurrencepræget dialog. Det er en nyska-
belse, at betingelserne for at anvende udbud med forhand-
ling og konkurrencepræget dialog er blevet harmoniseret.
Ordregiveren er altså frit stillet med hensyn til, om den vil
anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dia-
log, såfremt indkøbet falder ind under en af de opregnede
tilfældegrupper.
Det fremgår af direktivets betragtning 42, at baggrunden
for de foreslåede bestemmelser er, at der er et stort behov
for at give ordregiverne yderligere fleksibilitet til at vælge
en udbudsprocedure. Det anføres videre, at en øget anven-
delse af disse procedurer formentlig også vil øge den græn-
seoverskridende handel, eftersom undersøgelser har vist, at
kontrakter indgået ved udbud efter forhandling med forud-
gående offentliggørelse har været særlige succesfulde i for-
bindelse med grænseoverskridende tilbud.
Den udvidede adgang til dialog og forhandling gennem de
fleksible procedurer er til gavn for både ordregiverne og til-
budsgiverne. Udvidelsen medfører større fleksibilitet og un-
derstøtter en god udbudskultur med fokus på innovation og
effektivitet. Det er til fordel for både det offentlige og de
private virksomheder, f.eks. hvis det der skal købes, er en
løsning, der ikke allerede er tilgængelig på markedet, eller
hvis der er tale om en kompleks ydelse.
For at understøtte, at udbudsomkostningerne ikke bliver
unødigt høje, foreslår udvalget, at ordregiverne skal begrun-
de det, hvis de gennemfører forhandlinger med mere end 5
tilbudsgivere.
Udbudslovsudvalget har lagt vægt på, at det i lovforslaget
er tydeligt, hvad procedurerne indebærer, og hvornår de kan
anvendes. Udvalget har fundet det hensigtsmæssigt for både
det offentlige og det private at sikre ordregiverne fleksibili-
tet til at vælge udbudsprocedurerne udbud med forhandling
og konkurrencepræget dialog. Indholdet af bestemmelsen i
artikel 29 og 30 er omformuleret, så den bedre stemmer
overens med dansk lovtradition uden at ændre i bestemmel-
42
sens indhold. Bestemmelser om udbud med forhandling og
konkurrencepræget dialog fremgår henholdsvis af lovforsla-
gets §§ 61-66 og §§ 67-72.
Direktivet og lovforslaget giver desuden mulighed for at
anvende 6 specifikke indkøbsteknikker til samlet og elektro-
nisk indkøb: Rammeaftaler, dynamiske indkøbssystemer,
elektroniske auktioner, elektroniske kataloger, indkøbscen-
traler og fælles indkøb. Sammenlignet med det nuværende
direktiv er bestemmelserne om disse værktøjer blevet for-
bedret og præciseret med henblik på at lette elektronisk ba-
serede offentlige indkøbsprocedurer.
4.3.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.4. Innovationspartnerskaber
4.4.1. Gældende ret
Direktivet indeholder en bestemmelse om innovations-
partnerskaber, som er en ny og særlig procedure til udvik-
ling og efterfølgende indkøb af nye, innovative varer, byg-
ge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Der findes ingen
bestemmelser i det gældende udbudsdirektiv svarende til di-
rektivets artikel 31, som åbner op for etablering af et inno-
vationspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efter-
følgende indkøb af den udviklede løsning er tænkt sammen i
ét samlet udbud.
I praksis findes der dog en række eksempler på etablering
af innovationspartnerskaber, hvor udvikling og indkøb af en
løsning udbydes samlet. Udfordringen ved at udbyde sådan-
ne partnerskaber er imidlertid, at det ofte ikke er muligt for
ordregiveren at beskrive sine behov tilstrækkelig klart på
udbudstidspunktet, ligesom det ikke er muligt at fastsætte
prisen for den færdigudviklede løsning på et tidspunkt, hvor
det ikke er klart, hvilken løsning der skal udvikles.
Disse udfordringer har afstedkommet, at der ofte ses ek-
sempler på, at udvikling og indkøb er helt adskilt. Der etab-
leres således først et partnerskab, der udelukkende har til
formål at identificere mulige løsninger på ordregiverens be-
hov, og først derefter – og fuldt adskilt fra udviklingsforlø-
bet – igangsættes et udbud om indkøb af en løsning. Etable-
ring af et innovationspartnerskab, der ikke omfatter indkøb,
kan gennemføres uden et udbud efter udbudsdirektivet. Det
skyldes den særlige forsknings- og udviklingsundtagelse i
artikel 16, litra f, i det gældende udbudsdirektiv
Omvendt har modellen budt på den udfordring, at udvik-
lingspartneren risikerer at være afskåret fra at kunne deltage
i et efterfølgende udbud på grund af det særlige kendskab til
løsningen og ordregiverens præferencer, som denne har op-
nået i løbet af udviklingsarbejdet (udbudsretlig inhabilitet).
Selvom det udbudsretligt er muligt i et vist omfang at ud-
ligne sådanne fordele, således at leverandøren ikke bliver in-
habil i forhold til det efterfølgende udbud, modvirker denne
usikkerhed leverandørens incitament til at deltage i udvik-
lingsarbejdet.
4.4.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Formålet med innovationspartnerskaber er at ordregiveren
skal være i stand til at købe innovative varer og tjenesteydel-
ser, der fremmer vækst og forbedrer effektiviteten og kvali-
teten af offentlige tjenesteydelser. Innovationspartnerskaber
giver mulighed for at indgå en længerevarende partnerskab-
skontrakt med henblik på at udvikle og indkøbe et innova-
tivt produkt eller en ydelse.
Forskning og innovation er blandt de vigtigste drivkræfter
for vækst. Indkøb af innovative varer, bygge- og anlægsar-
bejder og tjenesteydelser spiller en vigtig rolle i opnåelsen
af større effektivitet og højere kvalitet i offentlige tjeneste-
ydelser samtidig med håndteringen af store samfundsmæssi-
ge udfordringer. Innovationspartnerskab kan bidrage til at få
mest muligt ud af de offentlige midler og opnå økonomiske,
miljømæssige og samfundsmæssige fordele med hensyn til
at skabe nye idéer, omsætte dem til innovative varer og tje-
nesteydelser og dermed fremme bæredygtig økonomisk
vækst. Ordregiverens brug af udbudsproceduren innovati-
onspartnerskab kan bidrage til at fremme innovation.
Direktivets artikel 31 om innovationspartnerskaber adres-
serer de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 4.1.1, ved at
tillade en ny udbudsform, som muliggør forhandling om en
partnerskabskontrakt, der både indeholder et udviklingsfor-
løb og det efterfølgende indkøb.
I direktivets betragtning 48 beskrives behovet for en ny
udbudsform til brug for udvikling og et eventuelt efterføl-
gende køb af løsninger, der ikke allerede findes på marke-
det. Innovationspartnerskabet skal ifølge betragtningen gøre
det muligt for ordregiverne at indgå i længerevarende part-
nerskaber med dette sigte.
Udbudsformen innovationspartnerskab indledes jf. artikel
31 med udvælgelse af egnede tilbudsgivere. Herefter åbnes
der op for et forhandlingsforløb mellem ordregiverne og til-
budsgiverne om vilkårene i partnerskabskontrakten. For-
handlingsforløbet afsluttes med, at tilbudsgiverne afgiver et
endeligt tilbud. Ordregiveren kan herefter tildele partner-
skabskontrakten til en eller flere af tilbudsgiverne. Herefter
påbegyndes selve forløbet af innovationspartnerskabet, her-
under betingelserne for det efterfølgende køb af den færdig-
udviklede løsning, vil således være fastlagt i partnerskab-
skontrakten.
Artikel 31 er i den foreslåede danske gennemførelse af di-
rektivet præciseret for at skabe størst mulig klarhed over
indholdet af udbudsproceduren og dermed mindske den an-
vendelsesmæssige usikkerhed.
Udvalget har lagt vægt på at gøre det klart, hvilken ad-
gang der er til at bruge proceduren, hvad et innovationspart-
nerskab indebærer, og hvornår det er relevant at gøre brug af
denne procedure. Udvalget har derfor vurderet, at det er cen-
tralt, at det i lovforslaget fremhæves, at et innovationspart-
nerskab består af 3 faser: udbuddet, innovationsforløbet og
et eventuelt efterfølgende indkøb af den udviklede ydelse. I
forbindelse med procedurereglerne for innovationspartner-
skabet vurderes det hensigtsmæssigt at anvende de samme
procedureregler, som er fastsat i artikel 29 og dermed også
43
de samme tidsfrister, dog med undtagelse af hasteprocedu-
ren i artikel 28, stk. 6.
4.4.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.5. Fremme af elektronisk baserede offentlige
indkøbsprocedurer
4.5.1. Gældende ret
I dag er det ikke et krav, at udbud skal gennemføres elek-
tronisk. Reglerne for kommunikation er behandlet i artikel
42 i det gældende udbudsdirektiv og gælder for kommunika-
tion og informationsudveksling ved indgåelse af offentlige
kontrakter.
Baggrunden for og formålet med kommunikationsreglerne
fremgår af direktivets betragtning 35, hvoraf det fremgår, at
elektroniske midler i betragtning af, hvordan de nye infor-
mations- og kommunikationsteknologier kan lette offentlig-
gørelsen af udbud, rationalisere udbudsprocedurerne og gøre
dem mere gennemsigtige, bør ligestilles med traditionelle
kommunikations- og informationsudvekslingsmidler. Videre
fremgår det, at der i størst muligt omfang skal vælges midler
og teknologi, som er forenelige med de teknologier, der an-
vendes i de øvrige EU-medlemsstater.
I det gældende direktivs artikel 42, stk. 1 er angivet de
metoder, som kan anvendes til kommunikation ved et ind-
køb over direktivets tærskelværdier, samt betingelserne, jf.
stk. 2-6. Bestemmelsen fastsætter, at ordregiveren i alle til-
fælde og uden særlige foranstaltninger altid kan anvende
brev og fax. Elektronisk kommunikation kan også altid an-
vendes, men kræver yderligere overholdelse af de specifikke
regler, jf. stk. 4 og 5. Telefonisk kommunikation er reguleret
nærmere i bestemmelsens stk. 6. Ordregiverne kan også
vælge at anvende en kombination af de ovennævnte meto-
der, jf. stk. 1.
4.5.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Det nye udbudsdirektiv indebærer, at alle udbud fra 18.
oktober 2018 skal gennemføres elektronisk som e-udbud.
Indkøbscentraler skal bruge e-udbud allerede fra 18. april
2017. Fristerne fremgår af direktivets artikel 90.
Direktivet fastsætter, at elektronisk kommunikation som
minimum skal sikre, at kommunikationen mellem ordregi-
veren og ansøgeren eller tilbudsgiveren skal foregår elektro-
nisk, herunder aflevering af tilbud. Kravet om, at alle udbud
skal gennemføres elektronisk vil være med til at sænke ud-
budsomkostningerne og mindske spild og fejl.
Udbudsdirektivet indeholder i artikel 22 en bestemmelse
vedrørende regler for kommunikation. Elektroniske infor-
mations- og kommunikationsmidler kan i høj grad forenkle
offentliggørelsen af kontrakter og øge effektiviteten og gen-
nemsigtigheden af udbudsprocesserne. Endvidere er direkti-
vets bestemmelser om anvendelse af e-udbud en del af en
større strategi for blandt andet at sikre en mere effektiv ud-
nyttelse af offentlige midler, færre udbudsomkostninger og
bedre adgang for små og mellemstore virksomheder.
Artikel 22 stk. 1 fastsætter hovedreglen, hvorefter EU-
medlemsstaterne skal sikre, at al kommunikation og infor-
mationsudveksling skal foretages ved hjælp af elektroniske
kommunikationsmidler.
Bestemmelsens stk. 1 nævner specifikt elektronisk indgi-
velse, og i direktivets betragtning 52 fremgår det, at der efter
en overgangsperiode på 30 måneder skal være fuldstændig
elektronisk kommunikation i alle faser af proceduren. Dvs.
elektronisk indsendelse af ansøgninger om deltagelse og
elektronisk indsendelse af tilbud bliver obligatorisk. Direkti-
vet forpligter ikke ordregiveren til at foretage elektronisk
behandling af tilbud, dvs. elektronisk behandling af tilbud,
elektronisk evaluering eller automatisk behandling.
Direktivets betragtning 52 giver EU-medlemsstaterne og
ordregiverne mulighed for at gå videre i en national lov ved
f.eks. at kræve elektronisk behandling af tilbud. Betragtning
52 fastslår dog, at der efter tildelingen af en kontrakt ikke
stilles krav om anvendelse af elektronisk kommunikation,
samt at der ikke gælder en forpligtelse for den ordregivende
myndighed til at anvende elektroniske kommunikationsmid-
ler for den interne kommunikation.
Som led i de nye regler om e-udbud pågår der et standar-
diseringsarbejde på EU-plan, hvor der bl.a. arbejdes på at
standardisere de informationer, som skal udveksles i forbin-
delse med et elektronisk udbud, samt de komponenter eller
byggeklodser, der skal anvendes til udveksling af informati-
oner i den fremtidige europæiske IT-infrastruktur, herunder
også sikkerhedskomponenter.
Det er udvalgets vurdering, at en gennemførelse af artikel
22 vedrørende reglerne for kommunikation, herunder krav
om elektronisk indsendelse af tilbud, mest hensigtsmæssigt
udsættes indtil det europæiske arbejde med standarder m.v.
er nået længere. Det er derfor indsat en bestemmelse i lov-
forslagets § 194, der giver hjemmel til, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om brug af elektroni-
ske kommunikationsmidler i forbindelse med informations-
udveksling i henhold til denne lov, når resultatet af det euro-
pæiske arbejde kendes.
4.5.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.6. Modernisering af fremgangsmåderne for ordregivernes
fastsættelse af tidsfrister og muligheder for at udelukke
ansøgere og tilbudsgivere
4.6.1. Gældende ret
Det gældende direktiv fastsætter i artikel 38 frister for
modtagelse af ansøgninger om deltagelse og for modtagelse
af tilbud. Artikel 38, stk. 1, i det gældende direktiv fastslår,
at ordregiveren ved fastsættelsen af fristerne for modtagelse
af tilbud og ansøgninger om deltagelse især skal tage hensyn
til kontraktens kompleksitet og til den tid, der er nødvendig
til udarbejdelsen af tilbud. Ordregiveren skal altid overholde
44
de minimumsfrister, der er fastsat for de enkelte udbudsfor-
mer i artiklens øvrige stykker.
Artikel 45 i det gældende direktiv omhandler udelukkelse
af ansøgere og tilbudsgivere. Hvor stk. 1 omhandler de til-
fælde, hvor der skal ske udelukkelse (obligatorisk udeluk-
kelse), omhandler stk. 2 de tilfælde, hvor der kan ske ude-
lukkelse (frivillig udelukkelse). I artikel i 45, stk. 1, 1. af-
snit, fastsættes det, at ordregiveren skal udelukke enhver an-
søger/tilbudsgiver, mod hvem der er afsagt en endelig dom,
som ordregiveren har kendskab til, når dommen skyldes en
eller flere af en række opregnede grunde. Det fremgår af be-
tragtning 43, at formålet med reglerne er at undgå, at offent-
lige kontrakter tildeles økonomiske aktører, der har deltaget
i en kriminel organisation eller som er blevet fundet skyldi-
ge i bestikkelse eller svig til skade for De Europæiske Fæl-
lesskabers økonomiske interesser eller i hvidvaskning af
penge.
4.6.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivet fastsætter en mere fleksibel tilgang til visse vig-
tige funktioner i fremgangsmåderne ved indkøb end under
det gældende direktiv. Frister for deltagelse og indsendelse
af tilbud er blevet afkortet, hvilket giver mulighed for hurti-
gere indkøb. Det følger af lovforslaget, at ordregiverne skal
fastsætte en passende frist. Lovforslaget indeholder kortere
minimumsfrister, end de regler, der gælder i dag.
Udvalgets udkast til lovforslag indebærer, at ordregiveren
ved fastsættelse af frister skal tage hensyn til kontraktens
kompleksitet, ligesom ordregiveren skal tage hensyn til den
tid, der er passende for udarbejdelse af tilbud. Dette er en
ændring af reglerne i forhold til i dag, idet der f.eks. bliver
mulighed for at fastsætte kortere tidsfrister i forbindelse med
ikke komplekse indkøb. Dette kan give mulighed for en kor-
tere udbudsproces.
Direktivets artikel 47 indeholder en bestemmelse, der vi-
derefører bestemmelserne i artikel 38, stk. 1 og 7, i det gæl-
dende direktiv. I modsætning til det gældende udbudsdirek-
tiv, hvor minimumsfristerne for de enkelte udbudsformer
fremgår af artikel 38, er de konkrete minimumsfrister anført
i de bestemmelser, der regulerer de enkelte udbudsformer.
Direktivets artikel 47, stk. 1 fastlægger, at ordregiveren
ved fastsættelsen af fristerne for modtagelse af tilbud og an-
søgninger om deltagelse skal tage hensyn til kontraktens
kompleksitet og til den tid, der er nødvendig til udarbejdel-
sen af tilbud, jf. dog de minimumsfrister, der er fastsat for
de enkelt udbudsformer i artikel 27-31. For et offentligt ud-
bud fastlægger artikel 27, stk. 1, 2. afsnit eksempelvis, at
minimumsfristen for modtagelse af tilbud er 35 dage regnet
fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. I det
gældende direktivs artikel 38, stk. 2, er fristen for modtagel-
se af tilbud ved offentligt udbud mindst 52 dage regnet fra
datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.
Inden for alle udbudsformer og inden for alle områder fin-
des både simple udbud og komplekse udbud. Derfor er det
en konkret vurdering, om fristerne for modtagelse af ansøg-
ninger og tilbud skal være længere end minimumsfristerne.
Dette harmonerer med betragtning 80, hvor det fremgår, at
tidsfristerne for deltagelse i udbudsprocedurer – for at gøre
procedurerne hurtigere og mere effektive – bør være så kor-
te som muligt, uden at det skaber unødvendige adgangshin-
dringer for økonomiske aktører fra hele det indre marked og
især SMV'er.
Udvalgets udkast til lovforslag gennemfører udbudsdirek-
tivets minimumstidsfrister i bestemmelserne for de enkelte
udbudsprocedurer. Udbudsprocedurerne fremgår af lovfor-
slagets §§ 56-79. De kortere minimumstidsfrister øger or-
dregiverens fleksibilitet især i mindre og ukomplicerede ud-
bud. I de tilfælde hvor ordregiveren benytter muligheden for
at sætte kortere frister, skal de økonomiske aktører udarbej-
de ansøgninger og tilbud på kortere tid. Udvalget har derfor
lagt vægt på, at det fremgår klart af lovforslaget, at der skal
fastsættes en passende frist i det konkrete udbud til, at ansø-
gere og tilbudsgivere kan udarbejde deres ansøgninger og
tilbud. Ordregiverens fastsættelse af fristens længde skal ske
under hensyntagen til kontraktens kompleksitet.
Artikel 57 omhandler ordregiverens udelukkelse af til-
budsgivere fra deltagelse i udbud. Bestemmelsen svarer til
artikel 45 i det gældende direktiv, men er i væsentlig grad
udbygget i forhold til denne bestemmelse. De obligatoriske
udelukkelsesgrunde fremgår af artikel 57 stk. 1, mens de fri-
villige udelukkelsesgrunde fremgår af artikel 57, stk. 4.
Et andet område, hvor fremgangsmåderne ved indkøb er
blevet moderniseret er i forhold til ordregiverens muligheder
for at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver. Ordregiveren
vil være berettiget til at udelukke økonomiske aktører, som
har udvist betydelige eller vedvarende mangler ved udførel-
sen af tidligere kontrakter. Forslaget giver desuden, som no-
get helt ny i forhold til gældende ret, mulighed for, at ansø-
gere eller tilbudsgivere kan dokumentere deres pålidelighed,
f.eks. ved at dokumentere, at der er truffet passende foran-
staltninger for at imødegå konsekvenserne af ulovlige hand-
linger. Hvis en ansøger eller tilbudsgiver kan dokumentere
sin pålidelighed, skal ordregiveren acceptere en ansøger el-
ler tilbudsgiver trods tilstedeværelsen af en udelukkelses-
grund.
Artikel 57, stk. 1, fastlægger, at ordregiveren skal udeluk-
ke tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis or-
dregiveren er bekendt med, at tilbudsgiveren ved en endelig
dom er dømt for et af en række oplistede forhold. De i litra
a-c oplistede forhold er til en vis grad sammenfaldende med
de i artikel 45, stk. 1, litra a-c, oplistede forhold. Ændringer-
ne består blandt andet i, at definitionen af bestikkelse i litra
b er ændret, dels ved at de retsakter, der henvises til er ænd-
ret, og dels ved at der nu også henvises til definitioner i den
nationale ret, der er gældende for ordregiveren eller den
økonomiske aktør. Derudover er der med direktivet indsat
en række yderligere forhold, der medfører obligatorisk ude-
lukkelse. Det drejer sig bl.a. om terrorhandlinger, hvidvask-
ning af penge og børnearbejde.
Artikel 57, stk. 4, fastlægger, at ordregiveren kan udeluk-
ke ansøgere eller tilbudsgivere fra deltagelse i en udbuds-
procedure i en række oplistede situationer litra a-i. Ordregi-
veren kan eksempelvis i henhold til litra g vælge at udelukke
45
ansøgere eller tilbudsgivere fra deltagelse i en udbudspro-
cedure, hvis tilbudsgiveren har udvist betydelige eller ved-
varende mangler i forbindelse med opfyldelsen af et væsent-
ligt krav under en tidligere offentlig kontrakt.
Er en tilbudsgiver omfattet af en udelukkelsessituation, så-
vel obligatorisk som frivillig, fremgår det af artikel 57, stk.
6, har tilbudsgiver mulighed for at forelægge dokumentation
for, at de foranstaltninger, som tilbudsgiveren har truffet, er
tilstrækkelige til at vise tilbudsgiverens pålidelighed. Hvis
en sådan dokumentation anses for at være tilstrækkelig, og
tilbudsgiver derved har påvist, at der er rettet op på de for-
hold, der gjorde, at tilbudsgiver var omfattet af en udeluk-
kelsesgrund, udelukkes tilbudsgiveren ikke fra udbudsproce-
duren.
Udvalget har i udkastet til lovforslag gjort brug af de valg-
muligheder der ligger i direktivets artikel 57 og har bl.a.
vurderet, at det hensigtsmæssigt, at de frivillige udelukkel-
sesgrunde i artikel 57, stk. 4, litra e, f og h, gøres obligatori-
ske, idet overtrædelser i af disse bestemmelser vil medføre
en pligt til udelukkelse jf. ligebehandlingsprincippet. Udval-
get har også flere steder vurderet, at det har været relevant at
præcisere lovteksten. Artikel 57, stk. 4, litra g, er i den dan-
ske gennemførelse af direktivet, præciseret så ordregiveren
skal kunne påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har væ-
sentlig misligholdt en tidligere offentlig kontrakt, der har
medført eller har kunnet medføre den pågældende kontrakts
ophævelse eller lignende. Dette vurderes at være en mere
hensigtsmæssig formulering, da det er mere klart for både
ordregiver og tilbudsgivere i hvilke situationer, der kan ske
udelukkelse.
4.6.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag, dog
med lovtekniske justeringer.
4.7. Ændring af kontrakter i deres løbetid
4.7.1. Gældende ret
Det gældende direktiv regulerer ikke muligheden for at la-
ve ændringer af kontrakter i deres løbetid. Ifølge det gæl-
dende direktivs titel regulerer direktivet fremgangsmåderne
ved indgåelsen af kontrakter. EU-Domstolen har dog fastslå-
et, at principperne om ligebehandling og gennemsigtighed
rækker ind i kontraktforholdet, jf. blandt andet EU-Domsto-
lens dom af 19. juni 2008 i sag C-454/06. Principperne sæt-
ter grænser for, hvilke ændringer ordregiveren og dennes
kontraktpart (herefter leverandøren) kan foretage i deres
kontrakt. Det skyldes, at ændringer efter omstændighederne
kan anses for indgåelse af en ny udbudspligtig kontrakt.
Sondringen mellem ændringer af en kontrakt og ændrin-
ger i medfør af en kontrakt er central, da den har afgørende
betydning for adgangen til at foretage ændringer uden ud-
bud. Ved førstnævnte forstås ændringer, som ikke er beskre-
vet i kontrakten, og som derfor er et resultat af aftaleparter-
nes nye forhandlinger. Ved sidstnævnte forstås ændringer,
som er beskrevet i kontrakten, og som derfor følger af den-
ne.
EU-Domstolen har ved flere lejligheder fastslået, at kon-
traktændringer kan antage en sådan karakter eller et sådant
omfang, at ændringerne nødvendiggør afholdelse af et nyt
udbud. Det afgørende er i den forbindelse, om ændringerne
er afgørende forskellige fra bestemmelserne i den oprindeli-
ge aftale og derfor viser, at det var parternes vilje at genfor-
handle aftalens grundlæggende elementer, jf. eksempelvis
EU-Domstolens dom af 5. oktober 2000 i sag C-337/98,
Europa-Kommissionen mod Frankrig, jf. præmis 44, og dom
af 19. juni 2008 i sag C-454/06.
4.7.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivet indeholder i artikel 72 en særlig bestemmelse
om ændring af kontrakter i deres løbetid. Bestemmelsen ko-
dificerer og præciserer retspraksis på området, og giver mu-
lighed for imødegåelse af uforudsete omstændigheder, der
nødvendiggør en tilpasning af en offentlig kontrakt under
dens løbetid.
Det fremgår af artikel 72 stk. 1. 1. afsnit, litra a-e, at der er
en række konkrete situationer, hvor det er muligt at foretage
ændringer i kontrakter eller rammeaftaler uden der skal af-
holdelses et nyt udbud. Det kan som udgangspunkt ske når
der er indskrevet en revisionsklausul i kontrakten, ved køb
af supplerende ydelser som er blevet nødvendige og ikke var
omfattet af det oprindelige udbud, når behovet for ændring
er affødt af uforudsete omstændigheder eller ved leveran-
dørskifte i særlige tilfælde.
Artikel 72, stk. 2, introducerer en bagatelgrænse, således
at ændringer inden for denne grænse som udgangspunkt vil
være mulige uden at afholde udbud. Bestemmelsen fastslår,
at kontrakter kan ændres, uden at det er nødvendigt at verifi-
cere, om betingelserne i stk. 4, litra a-d, er opfyldt, når vær-
dien af ændringen er lavere end tærsklerne i artikel 4, og la-
vere end 10 pct. af den oprindelige kontrakt for tjenesteydel-
ses- og vareindkøbskontrakter og lavere end 5 pct. af værdi-
en af den oprindelige kontrakt for bygge- og anlægskontrak-
ter.
Formålet med udbudslovsudvalgets arbejde var blandt an-
det hensynet til at skabe klarhed. Derfor har udvalget vurde-
ret det hensigtsmæssigt at omformulere indholdet af bestem-
melsen i artikel 72, så den bedre stemmer overens med
dansk lovtradition uden at ændre i bestemmelsens indhold.
Det har desuden indgået i udvalgets overvejelser, hvorvidt
mulighederne for at foretage ændringer i offentlige kontrak-
ter skulle begrænses i forhold til udbudsdirektivet. For at
sikre størst mulig fleksibilitet til at foretage nødvendige æn-
dringer og bedst mulig anvendelse af de offentlige ressour-
cer, har udvalget foreslået at gennemføre udbudsdirektivets
fulde fleksibilitet.
Lovforslaget indebærer, at terminologien omkring ændrin-
ger af henholdsvis kontrakter og udbudsmateriale er blevet
præciseret, således at begreberne anvendes ensartet på tværs
af bestemmelserne. Som følge heraf sondres der mellem æn-
dringer og ændringer af grundlæggende elementer, hvor æn-
dringer af grundlæggende elementer ikke kan foretages uden
fornyet udbud.
46
4.7.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.8. Livscyklusomkostninger
4.8.1. Gældende ret
Livscyklusomkostninger er ikke et eksisterende begreb i
det gældende direktiv. Det er dog muligt for ordregiveren at
lægge vægt på f.eks. miljøegenskaber ved brug af tildelings-
kriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. I direkti-
vets artikel 53 fastsættes krav til ordregiverens tildeling af
kontrakter samt ordregiverens anvendelse af kriterier for til-
delingen. Tildelingskriterier er de kriterier, som ordregive-
ren vil vurdere de afgivne tilbud ud fra. Bestemmelsen sup-
pleres i høj grad af ligebehandlingsprincippet og gennemsig-
tighedsprincippet.
Når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige
tilbud, skal tildelingen ske på baggrund af nærmere angivne
underkriterier. Artikel 53, stk. 1, litra a, angiver f.eks. kvali-
tet, pris, teknisk værdi, æstetik og funktionsmæssige karak-
ter, miljøegenskaber, driftsomkostninger, rentabilitet, kun-
deservice og teknisk bistand samt leveringsdato og leve-
ringstid eller færdiggørelsestid som mulige underkriterier.
I betragtning 46 er det anført, at underkriterierne kan være
økonomiske såvel som kvalitative. Endvidere fremgår det, at
ordregiveren kan anvende underkriterier, der skal opfylde
sociale krav.
Direktivets eksempler på mulige underkriterier er ikke ud-
tømmende, og ordregiveren kan derfor fastlægge andre un-
derkriterier.
EU-Domstolen har i en række sager udtalt sig om de krav,
som gælder for, at underkriterier kan anvendes i forbindelse
med tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige til-
bud, herunder, at det pågældende kriterium skal være for-
bundet med kontraktens genstand, at kriteriet ikke må give
ordregiveren et ubetinget frit valg, at kriteriet skal være
nævnt i enten udbudsbetingelserne eller udbudsbekendtgø-
relsen, at kriteriet og anvendelsen heraf skal overholde prin-
cipperne, herunder navnlig princippet om forbud mod for-
skelsbehandling og at det skal være muligt for ordregiveren
at føre en effektiv kontrol af opfyldelsen af kriteriet.
Herudover har Klagenævnet for Udbud udtalt, at underkri-
terierne som udgangspunkt ikke må overlappe således, at
samme egenskab ved et tilbud vurderes i relation til flere un-
derkriterier. Det er dog ikke udelukket, at ét aspekt af et for-
hold kan vurderes under ét underkriterium og et andet
aspekt af samme forhold vurderes under et andet underkrite-
rium.
4.8.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivet giver ordregiveren mulighed for at tildele opga-
ver på baggrund af vurdering af livscyklusomkostninger,
dvs. omkostninger, der er knyttet til alle stadier af produkti-
onen af den vare, ydelse eller det bygge- og anlægsarbejde,
der indkøbes og ikke blot på grundlag af indkøbspriser.
Det er præciseret i lovforslaget, hvad der forstås ved livs-
cyklusomkostninger, da det er et nyt begreb inden for ud-
budsretten. Livscyklus omfatter alle stadier forbundet med
varen, arbejdet eller ydelsen af en tjeneste, fra indkøb af rå-
varer eller generering af ressourcer indtil bortskaffelse og
afslutning. De omkostninger, der skal tages hensyn til, om-
fatter ikke kun direkte udgifter, men også eksterne miljøom-
kostninger, hvis de kan værdisættes og verificeres. Det for-
ventes, at Europa-Kommissionen vil udarbejde fælles meto-
der til beregning af livscyklusomkostninger på visse områ-
der. Ordregiveren vil skulle gøre brug af disse fælles meto-
der, når de foreligger, hvis de vælger at tildele opgaver på
baggrund af livscyklusomkostninger. Hvis der ikke forelig-
ger en fælles metode, skal ordregiveren fastsætte en metode
for beregning af livscyklusomkostningerne.
Artikel 68 fastsætter betingelser for beregning af livscy-
klusomkostninger i de tilfælde, hvor ordregiveren anvender
kriteriet omkostninger i artikel 67, stk. 2. Der er dog ingen
pligt til at anvende livscyklusomkostninger. Der findes ikke
en tilsvarende bestemmelse i det gældende direktiv.
Formålet med bestemmelsen er, at skabe juridisk klarhed
samt at tilskynde til brugen af livscyklusomkostninger. Be-
stemmelsen lægger op til en bred forståelse af begrebet livs-
cyklusomkostninger, der - foruden produktets/ydelsens egne
livscyklusomkostninger - også kan omfatte visse eksterne
omkostninger.
Artikel 68, stk. 1, fastslår, at beregning af livscyklusom-
kostninger i relevant omfang skal omfatte en del af eller alle
omkostninger gennem et produkts, en tjenesteydelses- eller
et bygge- og anlægsarbejdes livscyklus. Formuleringen »i
relevant omfang« må formentlig forstås således, at der til-
lægges ordregiveren et skøn over, hvilke omkostninger der
skal indgå i beregningen.
Bestemmelsen oplister, hvilke omkostninger der skal ind-
gå i beregningen af livscyklusomkostninger, og ordregive-
ren er således ikke berettiget til at inddrage andre omkost-
ninger end de såkaldte interne og eksterne omkostninger.
De interne omkostninger er produktets/ydelsens egne livs-
cyklusomkostninger og omfatter omkostninger, der afholdes
af ordregiver eller andre brugere, eksempelvis omkostninger
til forskning, der skal udføres, udvikling, produktion, trans-
port, brug, vedligeholdelse og bortskaffelse.
De eksterne omkostninger omfatter omkostninger, der
henføres til eksterne virkninger på miljøområdet, som er
knyttet til varen, tjenesteydelsen, eller bygge- og anlægsar-
bejdet i løbet af livscyklussen, såfremt deres pengemæssige
værdi kan bestemmes og verificeres. Det kan eksempelvis
være omkostninger forbundet med drivhusgasemissioner og
andre forurenende emissioner samt andre omkostninger i
forbindelse med afhjælpning af klimaændringer.
Udbudslovsudvalget har vurderet det hensigtsmæssigt at
gennemføre artikel 68 så tekstnært som muligt, dog omfor-
muleret med henblik på bedre at stemme overens med dansk
lovtradition. Udvalget har navnlig lagt vægt på, at det tyde-
liggøres i lovudkastet, hvad der forstås ved livscyklusom-
kostninger.
47
Direktivets betragtning 96 anfører, at EU-medlemsstaterne
har mulighed for at fassætte en national metode til bereg-
ning af interne omkostninger f.eks. i forbindelse med forsk-
ning, der skal udføres, udvikling, fremstilling m.v. Set i ly-
set af, at der på EU-plan forventes at blive udarbejdet meto-
der til beregning af livscyklusomkostninger på visse områ-
der, som vil blive obligatoriske, jf. artikel 68 stk. 3, vurderes
det ikke hensigtsmæssigt, at fastsætte en national metode til
beregning af interne omkostninger.
4.8.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.9. Ordregiverens muligheder for at stille krav om mærker,
herunder miljømærker
4.9.1. Gældende ret
Artikel 23, stk. 6, 1. afsnit, fastslår, at ordregiveren ved
fastsættelse af miljøegenskaber ved det udbudte indkøb efter
artikel 23, stk. 3, litra b, kan anvende tekniske specifikatio-
ner, som kræves for at opnå et europæisk, multinationalt el-
ler nationalt miljømærke eller ethvert andet miljømærke.
Et miljømærke er et frivilligt mærke, som økonomiske ak-
tører har mulighed for at søge, og som siger noget om en ak-
tørs overholdelse af miljøhensyn. Det er imidlertid ikke et
krav, at der er tale om officielle mærker, idet bestemmelsen
nævner »ethvert andet miljømærke«.
Bestemmelsen giver mulighed for at anvende detaljerede
specifikationer for et miljømærke, men ikke til at anvende et
miljømærke som sådant.
I Max Havelaardommen C-368/10, udtalte EU-Domsto-
len, at kravet til angivelse af egentlige miljøegenskaber (tek-
niske specifikationer) frem for anvendelse af miljømærker
er med til sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvilke krav or-
dregiveren ønsker, at tilbuddene skal opfylde. Dette vil
f.eks. være tilfældet, hvis kravene til et bestemt miljømærke
ændrer sig over tid.
Ifølge EU-Domstolen er direktivet dog ikke til hinder for,
at der i udbudsmaterialet henvises til love eller administrati-
ve bestemmelser vedrørende disse tekniske specifikationer,
når en sådan henvisning i praksis er uundgåelig, forudsat at
den ledsages af samtlige de supplerende angivelser, som
eventuelt kræves efter direktivet. Ordregiveren vil således
ikke overtræde reglerne om tekniske specifikationer, hvis
det i forbindelse med indkøb af økologiske landsbrugspro-
dukter angives, at produktet skal være i overensstemmelse
med forordning nr. 2092/91, der regulerer det pågældende
område, eller senere forordninger, som erstatter denne.
Det er et krav for at anvende bestemmelsen om miljømær-
ker, at miljømærkerne er egnede til at definere egenskaberne
ved de varer eller ydelser, som kontrakten vedrører, at kra-
vene til miljømærket er udviklet på grundlag af videnskabe-
lig information, at miljømærkerne vedtages gennem en pro-
ces, i hvilken alle interesserenter, såsom statslige institutio-
ner, forbrugere, fabrikanter, detailhandlere og miljøorgani-
sationer, kan deltage og, at miljømærkerne er tilgængelige
for alle interesserede parter.
Af artikel 23, stk. 6, 2. afsnit, fremgår, at ordregiveren kan
angive, at varer eller tjenesteydelser, der er forsynet med et
miljømærke, anses at opfylde de tekniske specifikationer.
Herudover fastslår bestemmelsen, at ordregiveren skal ac-
ceptere enhver anden passende dokumentation. Formulerin-
gen passende dokumentation må antages at svare formule-
ringen passende måde i artikel 23, stk. 4, 2. afsnit, og artikel
23, stk. 5, 3. afsnit.
4.9.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivets artikel 43 om mærker svarer til artikel 23, stk.
6, i det gældende direktiv. Artikel 43 medfører dog en bety-
delig udvidelse af muligheden for at anvende mærker ved
udarbejdelsen af de tekniske specifikationer, fordi ordregi-
veren i stedet for at indsætte de specifikke kriterier for op-
fyldelsen af et relevant mærke som i dag, fremover blot kan
kræve, at det ønskede indkøb skal være forsynet med et spe-
cifikt mærke. For at kunne anvende bestemmelsen skal en
række konkrete betingelser være opfyldt. Betingelserne sva-
rer indholdsmæssigt til bestemmelserne i artikel 23, stk. 6, i
det gældende direktiv.
Artikel 43, stk. 1, 3. afsnit, fastslår, at ordregiverne, som
kræver et bestemt mærke, skal acceptere alle mærker, som
bekræfter, at bygge- og anlægsarbejdet, varen eller tjene-
steydelsen opfylder lignende mærkekrav.
Bestemmelsen i artikel 43, stk. 1, 4. afsnit, fastslår, at or-
dregiveren skal acceptere anden passende dokumentation,
hvis tilbudsgiver påviseligt ikke har mulighed for inden for
de fastsatte frister at få det specifikke mærke, som ordregi-
veren kræver, eller et lignende mærke, udstedt. Det er en be-
tingelse, at den manglende adgang ikke kan tilskrives til-
budsgiveren. Formålet med bestemmelsen er navnlig at und-
gå, at visse tilbudsgivere udelukkes fra deltagelse i udbuds-
forretninger pga. manglende adgang til de efterspurgte eller
lignende mærker, fordi tilbudsgiver ikke har mulighed for at
få mærkerne udstedt inden for de relevante tidsfrister.
Ved anden passende dokumentation forstås ifølge bestem-
melsen f.eks. teknisk dokumentation fra producenten, forud-
sat at tilbudsgiver beviser, at de bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser, der skal leveres, opfylder kravene
for udstedelse af mærket eller de specifikke krav fastsat af
ordregiveren.
Bestemmelsen betyder dermed, at ordregiveren ikke i alle
situationer kan kræve, at tilbudsgiverne er i besiddelse af et
bestemt mærke eller et tilsvarende mærke. Udbudslovsud-
valget har derfor foreslået, at det fremgår af lovteksten, at
ordregiveren i alle situationer skal acceptere anden doku-
mentation.
Udvalget har fundet det hensigtsmæssigt, at udarbejde en
lovbestemmelse, der indebærer, at ordregiverne altid skal
acceptere anden dokumentation for, at tilbudsgiveren lever
op til mærkekravene. Dette medfører, at de økonomiske ak-
tører, herunder små og mellemstore virksomheder, der ikke
har et specifikt mærke, men på anden måde kan dokumente-
48
re opfyldelsen af mærkekravene, kan deltage i udbudspro-
cessen, hvilket kan styrke konkurrencen. Denne mulighed
for altid at kunne forelægge anden dokumentation går videre
end ordlyden i artikel 43, men vurderes ikke at være i strid
med direktivet.
Udvalget har desuden lagt vægt på at gøre det klart i lov-
udkastet, hvornår og hvordan der kan henvises til mærk-
ningsordninger i forbindelse med udbud.
4.9.3. Lovforslagets indhold og regeringens overvejelser
Regeringen tilslutter sig udbudslovudvalgets forslag.
4.10. Strategisk brug af offentlige indkøb
4.10.1. Gældende ret
Ikke-økonomiske hensyn til miljø og leverandørens socia-
le ansvar kan efter de gældende regler indgå ved tildelingen
af kontrakter. For at opfylde egne målsætninger og politi-
kker inddrager ordregiveren ofte kriterier og krav i udbud,
som skal understøtte varetagelsen af disse hensyn.
Max Havelaar dommen C-368/10 omhandler muligheder-
ne for at inddrage hensyn til miljøet og socialt ansvar i ud-
bud efter det gældende direktivs regler, og illustrerer, at der
gælder vide rammer for inddragelsen af ikke-økonomiske
hensyn i udbud efter det gældende direktivs regler. Dommen
illustrerer også, at metoden for inddragelse kan have afgø-
rende betydning for, om inddragelsen i det konkrete tilfælde
er forenelig med udbudsreglerne i det gældende direktiv.
Miljøhensyn kan inddrages som en del af de tekniske spe-
cifikationer, kontraktvilkårene og kriterier for tildeling. Mil-
jøhensyn kan ikke inddrages som en del af udvælgelseskrite-
rierne i form af kvalitative kriterier, som angår egnetheden
som tilbudsgiver, dog kan der som en del af udvælgelseskri-
terierne lægges vægt på miljøledelsesstandarder, jf. artikel
50. Kun de detaljerede specifikationer for miljømærker kan
indgå i krav og kriterier. Miljømærket kan være tilstrække-
ligt bevis for opfyldelsen af disse specifikationer, og det skal
være tilladt, at tilbudsgiverne godtgør opfyldelsen heraf ved
ethvert andet passende bevis. Rent praktisk kan det vise sig
byrdefuldt at verificere tilbudsgivernes egen dokumentation
for kriteriernes opfyldelse.
Sociale hensyn kan inddrages som en del af kontraktvilkå-
rene og kriterier for tildeling, men ikke som en del af de tek-
niske specifikationer og udvælgelseskriterierne (kvalitativ
udvælgelse). Fairtrade er et socialt hensyn, som kan vareta-
ges i et udbud efter det gældende direktiv.
Ordregiveren har inden for rammerne af udbudsreglerne i
det gældende direktiv, frit metodevalg med hensyn til, hvor-
dan ikke-økonomiske hensyn skal inddrages i et udbud.
4.10.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivet rummer mulighed for at ordregiveren kan an-
vende deres købekraft til at f.eks. indkøbe varer og tjeneste-
ydelser, som fremmer innovation, respekterer miljøet eller
forbedrer sociale forhold. Det er ligeledes en mulighed i
dag, jf. ovenfor, men med lovforslaget gøres mulighederne
mere klare.
Lovforslaget giver mulighed for, at ordregiverne kan tilde-
le opgaver på baggrund af livscyklusomkostninger, der er
nærmere beskrevet i pkt. 4.8. Ud over direkte omkostninger
kan eksterne miljøomkostninger tages i betragtning, hvis de
kan værdisættes og verificeres. Det giver ordregiveren bedre
mulighed for at tage hensyn til de samfundsøkonomiske
konsekvenser af indkøbet.
Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at ordregive-
ren kan henvise til bestemte mærkningsordninger, der er
nærmere beskrevet i pkt. 4.9. Det understøtter samfundsan-
svarlige indkøb. Mærkningsordningerne kan f.eks. certifice-
re miljømæssige, sociale eller andre egenskaber ved produk-
tet. Det gør det nemmere for ordregiveren at specificere,
hvilke egenskaber det tilbudte skal leve op til, og for til-
budsgiver at dokumentere, at kravene er opfyldt. Tilbudsgi-
verne kan dokumentere at man opfylder mærkekravene ved
enten at have mærket eller have et mærke, der opfylder til-
svarende mærkekrav eller fremlægge anden passende doku-
mentation for opfyldelsen af kravene til det krævede mærke.
4.10.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag
4.11. Sociale og andre specifikke tjenesteydelser
4.11.1. Gældende ret
Der findes ikke i det gældende udbudsdirektiv særlige be-
stemmelser om sociale og andre specifikke tjenesteydelser
ved siden af de sædvanlige udbudsformer. Der gælder dog
lempeligere regler for de tjenesteydelser, der er anført i ud-
budsdirektivets bilag II B, idet det har været vurderet, at dis-
se ydelser sædvanligvis ikke kan antages at have en grænse-
overskridende interesse.
Indkøb af bilag II B-ydelser over tærskelværdien er ifølge
det gældende udbudsdirektivs artikel 21 kun omfattet af føl-
gende 2 bestemmelser i udbudsdirektivet:
1. Artikel 23 om at ordregiveren ikke må benytte diskri-
minerende tekniske specifikationer, og
2. artikel 35, stk. 4, om at ordregiveren skal give medde-
lelse om, at kontrakt er indgået senest 48 dage efter
kontraktindgåelsen.
Udbudsdirektivets øvrige bestemmelser finder derimod ik-
ke anvendelse, og indkøb af bilag II B-ydelser er derfor ikke
underlagt en egentlig udbudspligt efter udbudsdirektivet.
Selvom en kontraktindgåelse ikke er omfattet af direkti-
vets detaljerede procedureregler, skal den ordregivende
myndighed dog sikre en passende grad af offentlighed, hvis
der er tale om en kontrakt, der har en klar grænseoverskri-
dende interesse. Det gælder uanset kontraktens værdi. Dette
indebærer ikke en pligt til at annoncere kontrakten på en be-
stemt måde, men ordregiveren skal - afhængig af den kon-
krete opgave og det konkrete marked - foretage en offentlig-
gørelse på den mest egnede måde.
49
EU-reglerne suppleres i Danmark af tilbudslovens regler,
der blandt andet indebærer, at der gælder en annoncerings-
pligt for kontrakter – bortset fra kontrakter om bilag II B-
ydelser – der ligger under direktivets tærskelværdier, men
over 500.000 kr. Ifølge tilbudslovens § 15 c skal en annonce
mindst indeholde følgende oplysninger: Beskrivelse af op-
gaven, kontaktoplysninger, frist for modtagelse af tilbud el-
ler anmodninger om deltagelse, adresse for modtagelse af
tilbud eller anmodninger om deltagelse og kriterier for tilde-
ling af opgaven. Procedurereglerne i § 15 d er meget kortfat-
tede og det fremgår, at udbyderen ved tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af proceduren skal sørge for, at udvælgelsen
af tilbudsgivere sker på grundlag af objektive, saglige og ik-
kediskriminerende kriterier, og at der ikke finder forskelsbe-
handling sted mellem tilbudsgiverne.
Herudover gælder de grundlæggende forvaltningsretlige
principper for de ordregivere, som er en del af den offentlige
forvaltning. Dette indebærer, at ordregiveren – også hvor
der ikke er udbudspligt eller annonceringspligt – har pligt til
at sikre sig, at den tilbudsgiver, der kan udføre kontrakten
bedst og billigst, får kontrakten. En eller anden form for
markedsafsøgning vil derfor ofte være nødvendig, men der
findes ingen bestemte form- eller procedurekrav i den for-
bindelse.
4.11.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Det fremgår direktivets betragtning 114, at sociale, sund-
hedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser har
særlige egenskaber, som gør det uhensigtsmæssigt at anven-
de de normale fremgangsmåder ved et udbud efter direkti-
vets regler. Disse tjenesteydelser leveres typisk i en bestemt
sammenhæng, som er vidt forskellige fra medlemsstat til
medlemsstat som følge af forskellige administrative, organi-
satoriske og kulturelle forhold. Tjenesteydelserne har kun en
meget begrænset grænseoverskridende dimension.
Mange af denne type tjenesteydelser har hidtil været und-
taget fra almindelige udbudsprocedureregler efter det gæl-
dende direktiv, fordi de indgik i direktivets bilag II B, der
indeholdt en liste med områder, der var undtaget fra regle-
rne. Denne liste er afskaffet i det nye reviderede direktiv.
Direktivet introducerer det såkaldte light-regime, som er
en særlig ordning for visse tjenesteydelser, hvis værdi over-
stiger 750 000 EUR eksklusive moms (5.583.000 kr.), hvor
der alene stilles krav om, at principperne om ligebehandling,
gennemsigtighed og proportionalitet er overholdt. For kon-
trakter, der er lavere end dette beløb, er der ikke en klar for-
modning for en grænseoverskridende interesse. Der er i di-
rektivet lagt op til at de enkelte EU-medlemsstater under
light-regimet har større frihed til at planlægge valget af leve-
randører, end hvad der gælder for udbud efter direktivets
regler.
Det er op til EU-medlemsstaterne at indføre nationale reg-
ler for selve tildelingen af denne type kontrakter. Ved tilret-
telæggelsen og gennemførelse for tildelingen af denne type
kontrakter skal ordregiveren ifølge direktivet sørge for, at
udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grundlag objektive,
saglige og ikke diskriminerende kriterier, og at der ikke fin-
der forskelsbehandling sted mellem tilbudsgiverne.
Udvalget har vurderet det hensigtsmæssigt, at ordregiver-
ne sikres en større fleksibilitet i forbindelse med denne type
indkøb, end den der følger af udbudsdirektivets detaljerede
procedureregler. Udvalget har fundet det hensigtsmæssigt, at
der indføres et enkelt regelsæt, der fremmer konkurrencen
om disse kontrakter og samtidigt stiller krav om, at udbud-
dene lever op til direktivets principper om ligebehandling,
proportionalitet og gennemsigtighed.
Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt at lovforsla-
get indeholder et særligt afsnit vedrørende light-regimet, jf.
lovforslagets afsnit III.
Det er udvalgets vurdering, at det er mest hensigtsmæs-
sigt, at der indsættes en bestemmelse i lovforslaget, hvoraf
det fremgår, at ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
proceduren for tildeling af kontrakter vedrørende sociale og
andre specifikke tjenesteydelser, skal ordregiveren sørge for
at fastlægge en procedure for tildelingen af kontrakter, der
sikrer overholdelsen af principperne, herunder fastsætte kri-
terier for tildeling, og orienter potentielle tilbudsgivere om
proceduren for tildeling i forbindelse med, at ordregiver of-
fentliggør et udbudsmateriale, der sætter interesserede til-
budsgivere i stand til at afgive tilbud. Det fremgår af § 188
stk. 2, at lovforslagets § 171 om underretning til ansøgere og
tilbudsgivere finder tilsvarende anvendelse for light-regimet.
Udvalget anbefaler, at den valgfri mulighed i direktivets
artikel 76, stk. 2, 2. afsnit, til, at medlemslandene kan be-
stemme, at kontrakter om sociale og specifikke tjenesteydel-
ser alene må tildeles på grundlag af pris/kvalitet og ikke ale-
ne på grundlag af pris, ikke udnyttes, således at ordregiveren
har videst mulig fleksibilitet i forhold til valg af kriterier for
tildeling.
4.11.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.12. Fælles europæisk udbudsdokument
4.12.1. Gældende ret
I det gældende udbudsdirektiv følger kravene til den do-
kumentation, der kan afkræves af ansøgere og tilbudsgivere
af artikel 45, 47-50.
Artikel 45 angår ansøgerens eller tilbudsgiverens personli-
ge forhold og sondrer mellem obligatoriske og frivillige
udelukkelsesgrunde. Artikel 47 og 48 angår dokumentation
for økonomiske aktørers egnethed. Artikel 47 angår deres
økonomiske og finansielle formåen. Artikel 48 angår deres
tekniske og/eller faglige formåen. Artikel 49 og 50 angår
dokumentation for henholdsvis kvalitetssikringsstandarder
og miljøledelsesstandarder.
Herudover er der i implementeringsbekendtgørelsens § 11
fastsat særskilte bestemmelser om krav til dokumentation
for tilbudsgiverens personlige forhold.
50
4.12.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivet indeholder en generel forenkling af oplysnings-
kravene ved indkøbsprocedurerne. Som noget nyt indehol-
der direktivet en regel om, at tilbudsgivere skal anvende, og
ordregiverne acceptere en form for egenerklæring, kaldet et
Fælles Europæisk udbudsdokument (European Single Pro-
curement Document - ESPD). Det fælles europæiske ud-
budsdokument er en egenerklæring, der fungerer som fore-
løbig bevis med hensyn til udelukkelsesgrundene, udvælgel-
sesgrundene og kriterier til at begrænse antallet af ansøgere
eller tilbudsgivere.
Efter udvalgets udkast til lovforslag, vil det som udgangs-
punkt kun være den vindende tilbudsgiver, der skal fremsen-
de fuld dokumentation. Ordregiveren kan dog på ethvert
tidspunkt under proceduren bede tilbudsgiver om at indsen-
de dele af eller hele dokumentationen, hvis det er nødven-
digt for at sikre en korrekt afvikling af proceduren. Tilbuds-
giver kan genbruge det fælles europæiske udbudsdokument
forudsat, at de angiver, at de fortsat lever op til forholdene i
erklæringen. Europa-Kommissionen vil udforme en stan-
dardformular for det fælles europæiske udbudsdokument.
Udvalgets udkast til lovforslag indebærer, at tilbudsgivere
fremover kun skal benytte det fælles europæiske udbudsdo-
kument som dokumentation. Det betyder, at det kun er den,
der vinder udbuddet, der skal indsende fuld dokumentation.
De nye regler skal medvirke til at reducere tilbudsgivernes
omkostninger til dokumentation.
4.12.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.13. Bedre adgang for små og mellemstore virksomheder
og nystartede virksomheder
4.13.1. Gældende ret
Der er i dag ikke regler, der udtrykkeligt regulerer de små
og mellemstore virksomheders forhold. Dog indebærer ud-
budsreglerne et proportionalitetsprincip, der sikrer, at der ik-
ke stilles krav, der ikke står i forhold til kontraktens gen-
stand.
4.13.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Der lægges i direktivet stor vægt på at lette små og mel-
lemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter. Be-
stemmelserne herom i direktivet skal ses i lyset af direkti-
vets overordnede formål, der blandt andet består i at skabe
vækst og innovation i det indre marked. Ved at indføre gun-
stigere regler for adgang til markedet, vil mindre virksomhe-
der have bedre mulighed for at komme ind på markedet,
samtidig med at de offentlige myndigheder får mulighed for
at udvide leverandørgrundlaget med større konkurrence til
følge.
Udbudslovsudvalgets udkast til forslag indebærer forbed-
ringer for små og mellemstore virksomheders mulighed for
at deltage, når det offentlige sender opgaver i udbud. Ordre-
giverne skal i forbindelse med udbud f.eks., overveje, om
opgaven med fordel kan opdeles i mindre dele, ligesom der
indføres en pligt for ordregivere til at begrunde, hvorfor et
konkret udbud ikke deles op, jf. forslagets § 49. Derudover
må ordregiverne som udgangspunkt ikke stille større krav til
virksomhedernes minimale årsomsætning end det dobbelte
af kontraktens værdi, jf. forslagets § 142, stk. 2.
4.13.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.14. Rammeaftaler
4.14.1. Gældende ret
I det gældende udbudsdirektiv fastslås det, at EU-med-
lemsstaterne kan give ordregiveren mulighed for at indgå
rammeaftaler, jf. artikel 31. Hvis der indgås en rammeafta-
ler, skal ordregiveren følge de procedureregler, der er fastsat
i udbudsdirektivet, med henblik på at indgå en rammeaftale.
En rammeaftale kan som hovedregel indgås efter afholdelse
af enten offentligt eller begrænset udbud.
Der har været rejst tvivl om, hvorvidt samme rammeaftale
kan give mulighed for at indgå konkrete leveringsaftaler bå-
de ved direkte tildeling og efter afholdelse af en genåbning
af konkurrencen (miniudbud). Derudover har der været tvivl
om ansvarsfordelingen mellem indkøbscentraler og bruger-
ne af disses aftaler.
4.14.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Lovforslaget bibeholder adgangen til at indgå rammeafta-
ler, jf. forslagets § 93. Samtidig indeholder lovforslaget be-
stemmelser, der udtrykkeligt regulerer de forhold, der tidli-
gere har givet anledning til tvivl med hensyn til dels direkte
tildeling/genåbning af konkurrencen (miniudbud) på samme
rammeaftale, jf. § 98, ansvarsfordelingen mellem indkøbs-
centraler og brugere heraf, jf. § 119, mulighed for at ordre-
giveren kan indgå eller anvende flere rammeaftaler med et
sammenfaldende sortiment, jf. § 45, og at der på grundlag af
en rammeaftale kan indgås kontrakter, der kan have karakter
af at være løbende forhold, jf. bemærkningerne til § 95.
Præciseringen af reglerne vedrørende rammeaftaler for-
ventes at medføre større sikkerhed blandt brugerne af ram-
meaftaler, herunder rammeaftaler, der er indgået af indkøbs-
centraler. Loven vil dermed understøtte anvendelsen af ram-
meaftaler og indkøbscentraler og dermed bidrage til et mere
effektivt offentligt indkøb.
4.14.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.15. Offentliggørelse af udbudsmaterialet samtidig med
udbudsbekendtgørelsen
4.15.1. Gældende ret
Kontrakter med en værdi over tærskelværdien for udbud
efter det gældende direktivs regler skal annonceres efter ud-
budsdirektivets regler. Det indebærer, at udbyder skal of-
51
fentliggøre en udbudsbekendtgørelse. Udbudsreglerne stiller
en række krav til bekendtgørelsen både hvad angår indhold
og offentliggørelse.
Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde tilstrækkelig man-
ge oplysninger til, at en potentiel tilbudsgiver kan danne sig
et indtryk af opgaven og vurdere, om den er relevant og in-
teressant at byde på. Udbudsbekendtgørelsen sætter de retli-
ge rammer for det videre forløb med udbudsforretningen.
Hvis der for eksempel i udbudsbekendtgørelsen er fastsat et
bestemt krav til ydelsen, er det vanskeligt senere at frafalde
kravet.
Udbudsbekendtgørelsen skal offentliggøres i EU-Tidende.
Det sker i praksis ved, at udbyder sender bekendtgørelsen til
Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publi-
kationer.
Udbudsmaterialet er et supplement til udbudsbekendtgø-
relsen. Det behøver derfor ikke at omfatte mere end de op-
lysninger, man som udbyder har brug for at uddybe i forhold
til udbudsbekendtgørelsen. Et fyldestgørende udbudsmateri-
ale er det materiale, der klart beskriver betingelserne for at
deltage i konkurrencen, og som fortæller, hvilken opgave
der skal løses.
Udbudsbekendtgørelsen er obligatorisk, mens det er frivil-
ligt om ordregiveren vil udarbejde et udbudsmateriale. I
praksis er de færreste udbud dog så ukomplicerede og simp-
le, at udbudsbekendtgørelsen vil kunne rumme alle oplys-
ninger. Bekendtgørelsen levner ikke ret meget plads til de-
taljer, og derfor anbefales det almindeligvis, at man også ud-
arbejder et udbudsmateriale. Da udbudsmaterialet er et sup-
plement til udbudsbekendtgørelsen, behøver det ikke genta-
ge alle de oplysninger, der er givet i udbudsbekendtgørelsen.
Der er efter de gældende regler ikke pligt til at ordregive-
ren offentliggør det fuldstændige udbudsmateriale samtidig
med udbudsbekendtgørelsen. Hvis ordregiveren anvender
udbudsproceduren offentligt udbud, vil ordregiveren dog of-
te i praksis vælge at offentliggøre udbudsmaterialet samtidig
med udbudsbekendtgørelsen.
4.15.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Det nye direktiv og udbudslovsudvalgets udkast til lovfor-
slag indebærer, at ordregiveren skal offentliggøre det fuld-
stændige udbudsmateriale samtidig med udbudsbekendtgø-
relsen.
Dette er nyt i forhold til de gældende regler. Den konkrete
formulering i lovforslaget beror på en samlet fortolkning af
det nye direktiv, samt en udtalelse fra Europa-Kommissio-
nen.
Det fremgår af forslagets § 57, stk. 6, at ordregiveren skal
offentliggøre det øvrige udbudsmateriale på datoen for of-
fentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, jf. § 132. Det bety-
der, at ordregiveren skal give fri, direkte og fuld elektronisk
adgang til udbudsmaterialet fra datoen for offentliggørelse
af udbudsbekendtgørelse i EU-Tidende, medmindre der
f.eks. er fortrolige oplysninger eller i øvrigt er af særlig ka-
rakter.
Formålet med en pligt til offentliggørelse af udbudsmate-
rialet samtidig med udbudsbekendtgørelsen er at sikre en
bedre gennemsigtighed for potentielle ansøgere og tilbudsgi-
vere. Endvidere giver den samtidige offentliggørelse af ud-
budsmaterialet mulighed for, at ordregiveren kan fastsætte
kortere minimumsfrister.
4.15.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.16. Evalueringsmetoder
4.16.1. Gældende ret
Det gældende udbudsdirektiv indeholder ikke en bestem-
melse, der eksplicit regulerer, hvorvidt ordregiveren har en
pligt til at offentliggøre eventuelle evalueringsmetoder,
pointmodeller, prismodeller, omregningsformler eller andre
redskaber, ordregiveren benytter i forbindelse med evalue-
ringen af de indkomne tilbud.
Klagenævnet for Udbuds praksis på området er entydig og
fastslår, at ordregiveren som udgangspunkt ikke har pligt til
at offentliggøre evalueringsmetoden i udbudsmaterialet eller
på anden måde foretage en forudgående offentliggørelse af
evalueringsmetoden. Der vil dog være en pligt til på forhånd
at offentliggøre evalueringsmetoder, der ikke er påregnelige.
Ordregiver har i forbindelse med valg af evalueringsmetode
et meget vidt skøn, men evalueringsmetoden skal være såvel
generelt som konkret egnet.
Det forhold at ordregiveren kan vente med at fastlægge en
evalueringsmetode til efter tilbudsfristens udløb medfører, at
ordregiveren kan vælge mellem flere forskellige evalue-
ringsmetoder. Dog skal ordregiveren benytte den evalue-
ringsmetode, som efter ordregiverens vurdering, er den mest
egnede.
4.16.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Lovforslaget indebærer et krav om, at en ordregiver på
forhånd i udbudsmaterialet skal beskrive den valgte evalue-
ringsmetode samt beskrive, hvad der tillægges betydning
ved tilbudsevalueringen. Loven vil på dette punkt sikre øget
gennemsigtighed for tilbudsgivere, der ønsker at byde på of-
fentlige opgaver.
Efter lovforslaget skal ordregiveren fastlægge og offent-
liggøre evalueringsmetoden på forhånd, således at de poten-
tielle ansøgere og tilbudsgivere ved at sammenholde oplys-
ningerne om evalueringsmetoden med de givne oplysninger
om under- og delkriterier har et grundlag for at vurdere, om
de ønsker at bruge ressourcer på at udarbejde en ansøgning
eller et tilbud, og hvordan tilbudsgiverne kan optimere deres
tilbud. Endvidere medfører offentliggørelsen af evaluerings-
metoden, at tilbudsgiverne efterfølgende kan kontrollere, at
evalueringen er sket i overensstemmelse med den offentlig-
gjorte evalueringsmetode.
Bestemmelsen er ikke en gennemførelse af en artikel fra
direktivet. Bestemmelsen er indført efter anbefaling fra Ud-
budslovsudvalget og afspejler, at der i direktivet er et stær-
52
kere krav, end der i dag ses i dansk praksis, når det gælder
den forudgående gennemsigtighed i, hvad ordregiverne læg-
ger vægt på ved evalueringen, og hvordan evalueringen nær-
mere foretages.
4.16.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.17. Ophævelse af tilbudslovens afsnit II
4.17.1. Gældende ret
Efter gældende ret er der efter tilbudsloven pligt til at gen-
nemføre annoncering i forbindelse med indkøb på mellem
500.000 kr. og EU-tærskelværdierne på cirka 1.5 mio. kr.
for kommuner og regioner og 1 mio. kr. for staten. Annon-
ceringspligten efter tilbudsloven gælder ikke tjenesteydelser,
der er omfattet af bilag II B i det gældende direktiv.
De nuværende regler har skabt usikkerhed om, hvilke krav
der stilles til disse annonceringer, hvilket kan have medført,
at ordregiverne gennemfører mere komplekse annonceringer
end nødvendigt, hvilket medfører unødvendigt høje udbuds-
omkostninger for både det offentlige og det private.
4.17.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Reglerne i tilbudsloven for mindre indkøb af varer og tje-
nesteydelser foreslås afskaffet og erstattet med et krav om,
at ordregiveren skal sikre sig at købet foregår på markeds-
mæssige vilkår. Dermed falder annonceringspligten for va-
rer og tjenesteydelser uden grænseoverskridende interesse i
tilbudsloven væk.
Der indføres i den forbindelse et krav om, at ordregiveren
skal give en kort begrundelse, hvis der indhentes tilbud fra
mere end 3 tilbudsgivere. Baggrunden for bestemmelsen er
at balancere hensynet til, at ordregiveren skal indhente et an-
tal tilbud, som er nødvendig for at skabe en effektiv konkur-
rence om kontrakten over for hensynet til at begrænse de ud-
budsomkostninger, der er forbundet med at ansøge om del-
tagelse og at afgive tilbud.
Der fastsættes samtidig et separat regelsæt for mindre ind-
køb, der har grænseoverskridende interesse. Det skal sikre,
at traktatens principper om ligebehandling, gennemsigtighed
og proportionalitet overholdes ved disse indkøb. Hvis EU-
Domstolen i fremtidige sager måtte fastslå en anden retstil-
stand, end den, der er angivet i lovforslaget, vil EU-Domsto-
lens opfattelse skulle lægges til grund. Udbudsloven skal så-
ledes fortolkes i overensstemmelse med udbudsdirektivet.
således som dette til enhver tid fortolkes af EU-Domstolen.
Gældende ret og ændringer i direktivet beskrives nærmere
nedenfor.
Udvalgets udkast til lovforslag indebærer også, at Klagen-
ævnet for Udbud ikke skal kunne behandle klager i forbin-
delse med indkøb af varer og tjenesteydelser under tærskel-
værdierne og uden grænseoverskridende interesse, idet disse
ikke er omfattet af procedurekrav.
Regelforenklingen skal gøre det nemmere at gennemføre
mindre indkøb og dermed reducere udbudsomkostningerne
for både offentlige myndigheder og tilbudsgivere.
4.17.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes med usikkerhed at reducere ud-
budsbudsomkostningerne for det offentlige med op til ca.
250-300 mio. kr. årligt når lovforslaget er fuldt indfaset fra
2018.
Flere elementer i lovforslaget vil bidrage til at reducere
udbudsomkostningerne.
For indkøb af varer og tjenesteydelser under EU-tærskel-
værdierne forenkles reglerne. For mindre udbud, der i dag er
underlagt en annonceringspligt, erstattes denne pligt med et
krav om, at anskaffelsen sker på markedsmæssige vilkår.
Det bliver således betydeligt nemmere at foretage indkøb og
byde på opgaver, der ligger under EU-tærskelværdierne.
Udgifter forbundet med fremskaffelse af dokumentation
må formodes at falde, da der fremadrettet skal anvendes et
fælleseuropæisk udbudsdokument (ESPD), der har karakter
af en egen-erklæring. Det forventes at spare økonomiske ak-
tører for udgifter til dokumentation og gøre det nemmere og
hurtigere for de ordregiverne at forholde sig til dokumentati-
onen. Skabelonen for det nye fælles udbudsdokument bliver
udviklet i EU-regi og foreligger endnu ikke pr. marts 2015.
Alle udbud skal fra 2018 gennemføres elektronisk som e-
udbud. Indkøbscentraler skal bruge e-udbud allerede fra
april 2017. E-udbud forventes at kunne være med til at redu-
cere udbudsomkostningerne for både ordregiverne og til-
budsgiverne markant og gøre udbudsprocesserne mere smi-
dige og lettere at deltage i.
Derudover skaber en dansk udbudslov i sig selv en større
klarhed om, hvad reglerne indebærer, fordi en række af reg-
lerne på området samles i én lov, og fordi lovbemærkninger-
ne bidrager til at tydeliggøre forståelsen af reglerne blandt
andet gennem brug af eksempler i overensstemmelse med
dansk retstradition. Endelig indeholder lovforslaget en for-
målsbestemmelse, som sætter en klar overordnet ramme for
den konkrete anvendelse af reglerne.
På visse områder indeholder lovforslaget også elementer,
der kan forøge udbudsomkostningerne. Det gælder eksem-
pelvis for en udvidet adgang til at anvende de fleksible ud-
budsprocedurer konkurrencepræget dialog og udbud med
forhandling. De fleksible procedurer giver mulighed for me-
re dialog og samarbejde om at finde de bedste løsninger, end
parterne typisk kan opnå ved et offentligt udbud eller be-
grænset udbud.
Den fulde reduktion af udbudsomkostningerne forventes
først at slå igennem på længere sigt. Dels træder kravet om
e-udbud først i kraft i 2017-18, og dels tager det tid før æn-
dringer slår fuldt igennem på udbudsomkostninger.
53
Ud over lettelserne for det offentlige i form af reducerede
udbudsomkostninger forventes loven at give en konkurren-
cemæssig positiv effekt på priserne for det offentlige.
Lovforslaget skønnes samlet set med betydelig usikkerhed
at medføre besparelser for det offentlige på op mod 800
mio. kr. i 2018 og frem fuldt indfaset.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Direkte konsekvenser
Lovforslaget forventes at reducere udbudsomkostningerne
med ca. 70 mio. kr. årligt. Estimatet vil blive revideret, når
Europa-Kommissionen har færdiggjort sit arbejde med det
fælles europæiske udbudsdokument ved dokumentation af
egnethed. Flere elementer i lovforslaget vil bidrage til at re-
ducere udbudsomkostningerne.
Lovforslaget medfører administrative lettelser for virk-
somhederne på en række områder, herunder hvad angår op-
hævelse af annonceringskravet for udbud mellem 0,5 mio.
kr. og EU’s tærskelværdier, ændrede dokumentationskrav
ved bedømmelse af egnethed samt indførsel af obligatoriske
e-udbud.
I dag stilles der krav til, at offentlige udbud på vare- eller
tjenesteydelseskontrakter med kontraktstørrelser på mellem
0,5 mio. kr. og EU’s tærskelværdier (aktuelt 1 mio. kr. for
staten og 1,5 mio. kr. for kommuner) annonceres i pressen
eller elektronisk (f.eks. udbud.dk) med oplysninger om den
udbudte opgave, kontaktoplysninger, frist og adresse for
modtagelse af tilbud samt kriterier for tildeling af opgaven.
Formålet er, at alle leverandører skal have mulighed for at
afgive tilbud på den udbudte kontrakt.
Dette krav ophæves for udbud, der ikke har grænseover-
skridende interesse, altså hvis udbuddet ikke er relevant for
virksomheder i andre EU-medlemsstater. I stedet skal ordre-
giveren sikre og dokumentere, at købet foregår på markeds-
mæssige vilkår, f.eks. ved at ordregiverne gennemfører en
markedsafdækning før indhentning af tilbud, ordregiveren
indhenter 2 eller flere tilbud, eller ordregiveren annoncerer i
overensstemmelse med de regler, der er indført i medfør af §
191, stk. 2, eller på egen hjemmeside. Erhvervs- og Vækst-
ministeriet forventer, at denne ændring vil medføre, at færre
kontrakter udbydes i offentligt udbud, hvorfor virksomhe-
derne også skal skrive færre tilbud.
I dag stilles der en række krav til formel dokumentation,
som leverandøren skal vedlægge sit tilbud, så ordregiveren
kan bedømme leverandøres egnethed. Med lovforslaget fast-
sættes det dog, at leverandører ikke er forpligtede til at
fremlægge dokumentation, når der er tale om offentlig til-
gængelig information, som ordregiveren har adgang til i en
offentlig database. Det vil i praksis ofte være oplysninger
om leverandørens finansielle formåen. Dette kan eksempel-
vis være efterspurgt i form af de seneste 3 års godkendte
årsrapporter eller en række finansielle nøgletal som balance-
sum og resultat.
I leverandørens tilbudsproces medfører det et mindre tids-
forbrug forbundet med at finde den nødvendige finansielle
dokumentation, vedlægge dokumentationen i tilbuddet eller
indtaste dokumentationen i en skabelon samt kvalitetssikre
det oplyste.
Udbudsloven medfører, at det på sigt bliver obligatorisk
for ordregivere og leverandører, at hele udbudsprocessen for
udbud over EU’s tærskelværdier sker elektronisk. Dette in-
debærer, at ordregivere ikke længere kan forlange, at et til-
bud skal afleveres i fysiske eksemplarer, men at aflevering i
stedet sker elektronisk. Den elektroniske procedure er dog
ikke fastlagt endnu, så det står således ikke klart, hvordan et
sådant system kommer til at fungere i praksis. Ændringen
vedrører de aktiviteter, der knytter sig til afsendelse af til-
bud.
Hertil kommer en række ændringer i lovforslaget, der ikke
er opgjort kvantitativt, men alene undersøgt med henblik på
alene at indhente virksomhedernes kvalitative kommentarer,
da det på nuværende tidspunkt ikke står klart, i hvilket om-
fang ændringerne medfører administrative lettelser eller byr-
der for virksomhederne. Det drejer sig om indførelse af det
fælles europæiske udbudsdokument ved dokumentation af
egnethed, fri direkte og fuld adgang til udbudsmaterialet fra
udbuddets offentliggørelsesdato, ordregivers offentliggørel-
se af evalueringsmetode, dokumentation af mærkning og
brugen af de fleksible udbudsformer.
Konsekvenser på samfundsniveau
Flere elementer i forslaget vil bidrage til at øge strukturelt
BNP. For det første sænkes udbudsomkostningerne. For
virksomhederne kan de lavere udbudsomkostninger betrag-
tes som en administrative lettelse, der frigør arbejdskrafts-
ressourcer, og derigennem øger strukturelt BNP. For det an-
det vil forslaget øge konkurrencen blandt de virksomheder,
der leverer til det offentlige. Øget konkurrence vil styrke
strukturelt BNP gennem mindskede forvridninger og øget
produktivitet. Samlet set vurderes forslaget på et foreløbigt
grundlag at kunne øge strukturelt BNP med ca. 0,3 mia. kr.
årligt fuldt indfaset.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget præciserer, at ordregiverne kan benytte livs-
cyklusomkostninger, som kriterium for tildeling af kontrak-
ten.
Lovforslaget giver også mulighed for, at ordregiverne kan
henvise til bestemte mærkningsordninger, når de stiller krav
til varer, ydelser eller bygge- og anlægsarbejder.
Disse tiltag kan samlet set bidrage til positive miljømæssi-
ge konsekvenser.
54
9. Forholdet til EU-retten
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og
om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende nr. L 94
af 28.3.2014, s. 65). Direktivet skal være gennemført i med-
lemslandene senest den 18. april 2016.
Når der er tale om kontrakter om indkøb af varer eller tje-
nesteydelser, som har en værdi, der ligger under EU’s tær-
skelværdier, men som har en klar grænseoverskridende inte-
resse, gælder reglerne i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons funktionsmåde om blandt andet fri bevægelighed m.v.
og de traktatfæstede principper om ligebehandling og gen-
nemsigtighed, forbud mod diskrimination og om proportio-
nalitet m.v.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden 5. december 2014
- 8. januar 2015 været offentliggjort på Høringsportalen.dk
og sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner:
Advokatsamfundet, Akademikernes centralorganisation,
Amagerforbrænding, AMGROS, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Asfaltindustrien, Banedanmark, BAT-kartellet,
Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Bygherreforeningen,
Bygningsstyrelsen, Børsmæglerforeningen, Clean Clothes
Campaign, CO-Industri, Coop Danmark, Danmarks Almene
Boliger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksport-
råd, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank,
Danmarks Rederiforening, Dansk Affaldsforening, Dansk
Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Industri, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk IT,
Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk
Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Dan-
ske Dagblades Forening, Danske Malermestre, Danske Ser-
vice, Danske Regioner, Danske Revisorer, De Samvirkende
Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Økologiske
Råd, DongEnergy, Ecolabel, Fair Trade, Falck, Finansrådet,
Forbrugerrådet, Foreningen af offentlige indkøbere, For-
eningen af Rådgivende Ingeniører, Forlæggerforeningen,
Forsikring & Pension, Forsvarets Materieltjeneste, Frede-
riksberg Kommune, FSC, FTF, Horesta, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen, IT-Branchen, IT Projektrådet, KL, Kla-
genævnet for udbud, Kooperationen, Kreativitet og kommu-
nikation, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer,
Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs
Råd, Lokale Pengeinstitutter, LOS De private sociale tilbud,
Offentligt Ansattes Organisationer, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Rådet for samfundsansvar,
Statens og Kommunernes Indkøbsservice, TEKNIQ, Vejdi-
rektoratet, Verdens Skove.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offent-
lige
Ud over lettelserne for det offentlige i
form af reducerede udbuds-omkostninger,
der fremgår under administrative konse-
kvenser, forventes loven at give en konkur-
rencemæssig positiv effekt på priserne for
det offentlige.
Lovforslaget skønnes samlet set med be-
tydelig usikkerhed at medføre besparelser
for det of-fentlige på op mod 800 mio. kr. i
2018 og frem fuldt indfaset.
Ingen.
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget medfører letteler for det of-
fentlige gennem et nyt samlet regelsæt, ved
enklere regler for mindre indkøb, reducere-
de omkostninger ved at gennemgå doku-
mentation og obligatorisk elektronisk ud-
bud. Lovforslaget forventes med usikker-
hed at reducere udbudsbudsomkostningerne
for det offentlige med op til ca. 250-300
mio. kr. årligt, når lovforslaget er fuldt ind-
faset fra 2018.
Lovforslaget medfører på visse områder
forøgede udbudsomkostninger, eksempel-
vis for en udvidet adgang til at anvende de
fleksible udbudsprocedurer konkurrence-
præget dialog og udbud med forhandling.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen. Omkostninger for virk-somheder
forbundet med udbud forventes lettet som
en følge af de administrative lettelser, der
er skitseret nedenfor.
Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Lovforslaget medfører administrative let-
telser for virksomhederne hvad angår op-
hævelse af annonceringskravet for udbud
Lovforslaget medfører på visse områder
forøgede udbudsomkostninger, eksempel-
vis for en udvidet adgang til at anvende de
55
mellem 0,5 mio. kr. og EU’s tærskelværdi-
er, ændrede dokumentationskrav ved be-
dømmelse af egnethed samt indførsel af ob-
ligatoriske e-udbud. De samlede lettelser
forventes at udgøre i alt ca. 70 mio. kr. år-
ligt. Estimatet vil blive revideret, når Euro-
pa-Kommissionen har færdiggjort sit arbej-
de med det fælles europæiske udbudsdoku-
ment ved dokumentation af egnethed.
fleksible udbudsprocedurer konkurrence-
præget dialog og udbud med forhandling.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget præciserer, at ordregiverne
kan benytte livscyklusomkostninger, som
kriterium for tildeling af kontrakten.
Lovforslaget giver også mulighed for, at
ordregiveren kan henvise til bestemte
mærkningsordninger, når de stiller krav til
varer, ydelser eller bygge- og anlægsarbej-
der.
Disse tiltag kan samlet set bidrage til positi-
ve miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. fe-
bruar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
nr. L 94 af 28.3.2014, s. 65). Direktivet skal være gennemført i medlemslandene senest
den 18. april 2016.
Når der er tale om kontrakter om indkøb af varer eller tjenesteydelser, som har en
værdi, der ligger under EU’s tærskelværdier, men som har en klar grænseoverskridende
interesse, gælder reglerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om
blandt andet fri bevægelighed m.v. og traktatfæstede principper om ligebehandling og
gennemsigtighed, forbud mod diskrimination og om proportionalitet m.v.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i ud-
budsdirektivet, og er indført efter anbefaling fra Udbuds-
lovsudvalget. Bestemmelsen ligger dog inden for den ram-
me som direktivet sætter for udbud af offentlige indkøb.
Baggrunden for, at det foreslås, at der indsættes en formåls-
bestemmelse i lovudkastet, er, at det tydeliggøres, hvad for-
målet med loven er.
Det fremgår af bestemmelsen, at formålet med loven er at
fastlægge procedurerne for offentlige indkøb, så der gennem
en effektiv konkurrence opnås den bedst mulige udnyttelse
af de offentlige midler. Med procedurerne for offentlige ind-
køb menes udbudsprocedurer og indkøbsteknikker som
f.eks. rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer.
Loven har således til formål at skabe de bedst mulige ram-
mer for konkurrencen om de offentlige indkøb, så disse kan
foregå så effektivt som muligt og med lavest mulige ud-
budsomkostninger for både ordregiverne og leverandørerne.
Der kan ikke støttes selvstændigt ret på formålsbestemmel-
sen.
Til § 2
I det gældende direktiv er de grundlæggende principper
fastlagt i artikel 2. Ordregiverne skal overholde principperne
om ligebehandling og ikkeforskelsbehandling af økonomi-
ske aktører og handle på en gennemsigtig måde. Det kan ud-
ledes af ligebehandlingsprincippet og af den retspraksis fra
EU-domstolen og den praksis fra Klagenævnet for Udbud,
der omhandler ligebehandlingsprincippet, at en ordregiver
ikke må udforme udbuddet med det formål, at udelukke ud-
buddet fra direktivets anvendelsesområde eller kunstigt ind-
skrænke konkurrencen.
§ 2 gennemfører direktivets artikel 18, stk. 1, om udbuds-
principper, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende nr. L 94 af
28.3.2014, s. 65), og er en videreførelse af gældende ret og
en kodificering af retspraksis om, hvad der kan udledes af li-
gebehandlingsprincippet.
Det fremgår af stk. 1 , at ordregiveren ved offentlige ind-
køb i medfør af lovens afsnit II-IV skal overholde princip-
perne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionali-
tet. Med principperne menes de EU-retlige principper om li-
gebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Princip-
perne gælder i alle faser af udbuddet frem til tidspunktet for
opfyldelsen af den udbudte kontrakt.
56
Principperne ligebehandling, gennemsigtighed og propor-
tionalitet er i vidt omfang udmøntet i lovens bestemmelser.
Det følger af ligebehandlingsprincippet, at ensartede for-
hold ikke må behandles forskelligt, og at forskellige forhold
ikke må behandles ensartet, medmindre en sådan forskellig
behandling er objektivt begrundet og proportionalt. Det vil
sige, at der endvidere alene kan ske forskelsbehandling mel-
lem ansøgere og tilbudsgivere, hvor dette er sagligt begrun-
det.
Ligebehandlingsprincippet er afledt af traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde og udviklet af EU-Dom-
stolen. Princippet skal således fortolkes i overensstemmelse
med traktaten og udbudsdirektivet. Det betyder bl.a., at et
vilkår i udbudsmaterialet kan være i strid med ligebehand-
lingsprincippet, selvom det formelt gælder lige for alle øko-
nomiske aktører, hvis vilkåret har haft til formål eller følge
at forskelsbehandle de økonomiske aktører uden saglig
grund.
Ligebehandlingsprincippet pålægger ikke alene ordregive-
ren forpligtelser over for ansøgere og tilbudsgivere, der del-
tager i udbudsprocessen, men tillige over for økonomiske
aktører, der har valgt ikke at deltage i den konkrete udbuds-
proces, men som potentielt ville have deltaget, eksempelvis
hvis udbudsmaterialet havde en anden udformning eller ud-
budsprocessen var struktureret anderledes.
Ligebehandlingsprincippet stiller ikke krav om, at ethvert
vilkår i udbudsmaterialet skal være konkurrenceneutralt for
alle aktører på markedet. En ordregiver har således ikke
pligt til at sænke sine krav til en ydelse, blot fordi en eller
nogle få leverandører vil kunne levere det ønskede, hvis kra-
vene i øvrigt er saglige.
Den eksisterende leverandør vil eksempelvis ofte have en
betydelig - men lovlig - konkurrencefordel. Ligebehand-
lingsprincippet medfører i en sådan situation kun pligt for
ordregiveren til at udligne en sådan konkurrencefordel i det
omfang, det i teknisk henseende er enkelt at foretage en så-
dan udligning, hvor udligningen er økonomisk rimelig, og
hvis den ikke indebærer en tilsidesættelse af den eksisteren-
de kontrahents eller den nævnte underleverandørs rettighe-
der.
Ligebehandlingsprincippet er i vidt omfang udmøntet i en
række af lovens bestemmelser.
Ligebehandlingsprincippet medfører også, at ordregiveren
ikke kan foretage ændringer af grundlæggende elementer i
udbudsmaterialet i løbet af en udbudsproces.
I forbindelse med ændringer af udbudsmaterialet, sondres
der i udbudsloven mellem uvæsentlige ændringer, væsentli-
ge ændringer og ændringer af grundlæggende elementer.
Uvæsentlige ændringer i udbudsmaterialet er mindre ju-
steringer og tilpasninger, der ikke påvirker den tid, som en
økonomisk aktør skal bruge på at forstå og udarbejde en an-
søgning eller et tilbud. Derudover kan uvæsentlige ændrin-
ger heller ikke have påvirket potentielle ansøgeres eller til-
budsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudsprocedure,
eller fordrejet konkurrencen mellem ansøgere eller tilbuds-
givere.
Væsentlige ændringer i udbudsmaterialet skal forstås som
ændringer, der medfører, at de økonomiske aktører skal bru-
ge yderligere tid til at forstå og svare tilstrækkeligt på ud-
budsmaterialet, hvorfor det vil tage længere tid at afgive en
ansøgning eller et tilbud. Som følge heraf skal væsentlige
ændringer i henhold til § 93, stk. 4, nr. 2, medføre, at fristen
for modtagelse af ansøgning eller tilbud skal forlænges. Væ-
sentlige ændringer kan eksempelvis være nye oplysninger til
udbudsmaterialet.
Ændringer af grundlæggende elementer i udbudsmateria-
let udgør ændringer, der kan have påvirket potentielle an-
søgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede ud-
budsprocedure, eller fordrejet konkurrencen mellem ansøge-
re eller tilbudsgivere.
Som eksempel herpå kan nævnes, at kriterier for tildeling
tilføjes, fjernes eller rækkevidden heraf på andre måder æn-
dres. Kriterierne for tildelingen og deres vægtning skal for-
blive stabile under hele udbudsproceduren, hvorfor de
blandt andet heller ikke kan være genstand for forhandling i
forbindelse med udbud med forhandling, jf. § 66, stk. 2.
Endvidere kan der eksempelvis være tale om ændringer af
grundlæggende elementer, hvis minimumskrav til egnethed
vedrørende den økonomiske og finansielle formåen og tek-
niske og faglige formåen tilføjes, fjernes eller rækkevidden
heraf på andre måder ændres. Derudover vil ændringer af
kontraktens genstand og krav til udførelsen af kontrakten
kunne være ændringer af grundlæggende elementer. Det kan
eksempelvis være tilfældet, hvis der indføres betingelser,
som ville have givet adgang for andre ansøgere end de op-
rindeligt udvalgte, eller hvis det ville have tiltrukket yderli-
gere deltagere i udbudsproceduren. Det kan også være til-
fældet, hvis den udbudte kontrakts eller rammeaftales øko-
nomiske balance ændres til ansøgerne eller tilbudsgivernes
fordel på en måde, som det oprindelige udbudsmateriale ik-
ke gav mulighed for. Endeligt kan det være tilfældet, hvis en
ændring af udbudsmaterialet medføre en betydelig udvidelse
af kontraktens eller rammeaftalens anvendelsesområde.
Mindstekrav er centrale krav til egenskaber ved det ud-
budte indkøb eller til kontraktens udførelse, der fastsætter de
karakteristika (især fysiske, funktionelle og juridiske), som
alle tilbud skal opfylde eller have. Som følge heraf vil æn-
dring af mindstekrav som klart udgangspunkt kunne karak-
teriseres som en ændring af grundlæggende elementer, der
ikke kan foretages uden en fornyet udbudsprocedure.
Ligebehandlingsprincippet udelukker derimod ikke æn-
dringer af mindstekrav, hvis ændringen ikke vil kunne på-
virke potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i
den omhandlede udbudsprocedure og ikke fordrejer konkur-
rencen mellem ansøgere eller tilbudsgivere. I proceduren
udbud med forhandling efter forudgående offentliggørelse
vil en ændring af mindstekrav altid udgøre en ændring af
grundlæggende elementer.
Ligebehandlingsprincippet indebærer som nævnt et krav
om saglighed. Om end princippet om saglighed ikke ekspli-
cit er nævnt i § 2, gælder der således et generelt krav om
saglighed til ordregiverens håndtering af udbud. Kravet om
57
saglighed er f.eks. relevant i forhold til de beslutninger, her-
under valg og fravalg ordregiveren træffer i forhold til ud-
buddet. Det kan være beslutningen om ikke at opdele en
kontrakt i delkontrakter, jf. § 49, stk. 2, beslutningen om at
udvælge flere end 5 ansøgere til udbud med forhandling, jf.
§ 64, stk. 1, eller beslutningen om at indhente flere end 3 til-
bud i forbindelse med indkøb under EU-tærskelværdien
uden klar grænseoverskridende interesse, jf. § 193, stk. 2.
Kravet om saglighed har navnlig været behandlet retspraksis
i forbindelse med ordregiveres annullation af udbud.
EU-Domstolen har fastslået, at iværksættelse af et offent-
ligt udbud ikke indebærer en kontraheringspligt, og at ordre-
giveren derfor som udgangspunkt har ret til at aflyse et ud-
bud. Retten til at aflyse er ikke betinget af, at der foreligger
vægtige grunde eller at der er tale om et undtagelsestilfælde.
Ordregiveren er således berettiget til at aflyse et udbud,
medmindre det konkret strider mod fællesskabsrettens
grundlæggende principper, herunder gennemsigtighedsprin-
cippet og ligebehandlingsprincippet. Se hertil EU-Domsto-
lens dom af 16. september 1999 i sag C-27/98, Metalmecca-
nica Fracasso SpA, dom af 18. juni 2002 i sag C-92/00, Ho-
spital Ingenieure, og kendelse af 16. oktober 2003 i sag
C-244/02, Kauppatalo Hansel Oy.
Ligebehandlingsprincippet gælder i alle faser af udbuds-
processen; fra udformningen af udbudsmaterialet, over ud-
vælgelsen og frem til endelig tildeling og afslutning af den
udbudte kontrakt. Eksempelvis er håndteringen af forbehold
et udslag af ligebehandlingsprincippet i den forstand, at et
forbehold hos en tilbudsgiver kan give denne en konkurren-
cefordel i forhold til andre tilbudsgivere, der ikke har taget
det konkrete forbehold.
Ligebehandlingsprincippet stiller dog ikke krav om, at et-
hvert vilkår i udbudsmaterialet skal være konkurrenceneu-
tralt for alle aktører i markedet. Ordregiveren har således ik-
ke pligt til at sænke sine krav til en ydelse, blot fordi kun en
eller nogle få leverandører vil kunne levere det ønskede,
hvis kravene i øvrigt er stillet på et sagligt grundlag.
Den eksisterende leverandør vil eksempelvis ofte have en
betydelig ‐ men lovlig ‐ konkurrencefordel. Retten fastslog i
dom af 12. marts 2008 i sagen T‐345/03, CORDIS, at der
under visse omstændigheder kan gælde en pligt for ordregi-
veren til at sikre ligebehandling af andre tilbudsgivere i for-
hold til en eventuel eksisterende leverandør, men kun i det
omfang, det i teknisk henseende er enkelt at foretage en så-
dan udligning, hvor udligningen er økonomisk rimelig, og
hvis den ikke indebærer en tilsidesættelse af den eksisteren-
de kontrahents eller den nævnte underleverandørs rettighe-
der, jf. præmis 76.
Dansk retspraksis følger EU-Domstolens praksis på områ-
det. Højesteret har således udtalt, at en ordregiver som ud-
gangspunkt må anses for berettiget til at aflyse et udbud,
hvis ikke andet følger af udbudsbetingelserne eller af om-
stændighederne i øvrigt. En annullation af udbuddet må dog
ikke forfølge et formål, som er i strid med det udbudsretlige
ligebehandlingsprincip, eller som i øvrigt må anses for usag-
ligt, jf. Højesterets dom af 18. august 2011, optrykt i Uge-
skrift for Retsvæsen 2011 side 3129 (Silkeborg Kommune).
I forhold til gennemsigtighedsprincippet har EU-Domsto-
len har på baggrund af lighedsprincippet udviklet dette prin-
cip, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 19. juni 2008 i sag
C-454/06, Pressetext Nachrichtenagentur GmbH. Kravet om
gennemsigtighed skal efter EU-Domstolens retspraksis gøre
det muligt at fastslå, om ligebehandlingsprincippet er over-
holdt, jf. EU-Domstolens dom af 18. juni 2002 i sag
C-92/00, Hospital Ingenieure.
Gennemsigtighedsprincippet medfører for det første, at
der skal være offentlighed og åbenhed omkring selve udbud-
det, så de økonomiske aktører får mulighed for at tilkendegi-
ve deres interesse i at levere den udbudte indkøb til ordregi-
veren. Herved forhindres også, at ordregiveren foretager
indkøb fra leverandører, som ordregiveren på forhånd måtte
have en særlig præference for.
Gennemsigtighedsprincippet betyder for det andet, at or-
dregiveren på forhånd i udbudsmaterialet skal beskrive kon-
traktens genstand og processen for udbuddet. Herefter skal
ordregiveren handle i overensstemmelse med og inden for
rammerne af beskrivelsen i udbudsmaterialet.
Ordregiveren skal som følge heraf bl.a. sikre, at alle rele-
vante oplysninger om den udbudte kontrakt er tilgængelige
for de økonomiske aktører, og at tildelingen af kontrakten
sker på en gennemsigtig måde, der sætter tilbudsgiveren i
stand til at vurdere, om ordregiveren overholder de proces-
ser, kriterier og metoder, der er opstillet for tildelingen af
kontrakten.
Ordregiveren er forpligtet til at tilrettelæge og gennemføre
udbudsprocessen på en proportional måde. Det betyder, at
ordregiveren i sit udbudsmateriale og ved tilrettelæggelsen,
samt gennemførelsen af udbudsprocessen, kun skal stille
krav til ansøgere og tilbudsgivere, som står i et rimeligt for-
hold til det konkrete indkøb og ikke går videre, end hvad der
er nødvendigt for at imødekomme ordregiverens konkrete
saglige behov. Dette gælder samtlige krav, som ordregiver
stiller til interesserede økonomiske aktører, herunder tidsfri-
ster for aflevering af tilbud eller ansøgning, krav til indkø-
bet, krav til deltagernes egnethed, krav til kontraktens udfø-
relse m.v. Ordregiveren skal i den forbindelse også tage
hensyn til tilbudsgivers udbudsomkostninger.
Proportionalitetsprincippet finder ikke anvendelse i for-
hold til vurderingen af, om varetagelsen af de hensyn, der
ligger bag udbuddet er de omkostninger værd, som et krav i
udbudsmaterialet vil medføre. Princippet finder derimod an-
vendelse i forhold til vurderingen af, om et krav i udbuds-
materialet kunstigt indskrænker konkurrencen. Ordregiveren
bør dog altid overveje omkostningerne forbundet med de
stillede krav, med henblik på at vurdere, om den merpris,
der betales for opfyldelsen af disse krav er rimelig i forhold
til det formål, der forfølges. Herudover skal der tages højde
for den forvaltningsretlige forpligtelse til forsvarlig økono-
misk forvaltning i forbindelse med ordregiverens fastsættel-
se af krav i udbudsmaterialet, i det omfang de almindelige
forvaltningsretlige regler finder anvendelse ordregiveren.
58
Proportionalitetsprincippet betyder også, at ordregiveren
ikke bør forkaste et tilbud som uantageligt på grund af til-
budsgivers forbehold, hvis forbeholdet er helt bagatelagtigt
og i øvrigt nemt kan prissættes.
Med stk. 2 fastsættes det, at et udbud ikke må udformes
med det formål at udelukke det fra denne lovs anvendelses-
område. En ordregiver må f.eks. ikke opdele en kontrakt i
mindre kontrakter med henblik på at undgå, at kontraktens
værdi overstiger tærskelværdien nævnt i § 6.
Det fastsættes med bestemmelsen endvidere, at et udbud
ikke må udformes med det formål kunstigt at begrænse kon-
kurrencen. Konkurrence betragtes som kunstigt begrænset,
hvis udbuddet er udformet med den hensigt uretmæssigt at
favorisere en enkelt eller visse økonomiske aktører eller stil-
le den eller dem mindre gunstigt.
Til § 3
I det gældende direktiv er der i artikel 5 et forbud mod
forskelsbehandling på baggrund af nationalitet. Artikel 5
fastslår, at EU-medlemsstaterne i deres indbyrdes forbindel-
ser - med henblik på ordregiveres tildeling af kontrakter -
skal anvende lige så gunstige vilkår, som dem de giver øko-
nomiske aktører fra tredjelande i forbindelse med gennem-
førelsen af Government Procurement Agreement (GPA-afta-
len).
§ 3, stk. 1, gennemfører ikke en bestemmelse i direktivet
og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er indført
efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. § 3, stk. 2, gen-
nemfører direktivets artikel 18, stk. 1, og stk. 3, gennemfø-
rer direktivets artikel 25, om GPA-aftalen og andre interna-
tionale aftaler, der indholdsmæssigt er den samme som gæl-
dende ret, dog præciserer bestemmelsen, at ordregivers for-
pligtelse også retter sig mod bygge- og anlægsarbejder, va-
releverancer og tjenesteydelser fra tredjelande.
Det følger af ligebehandlingsprincippet, at danske økono-
miske aktører og bygge- og anlægsarbejder, varer og tjene-
steydelser ikke må stilles mindre gunstigt end aktører og
ydelser fra udlandet (omvendt diskrimination). Dette kan
dog være tilladt, hvis det er sagligt begrundet og proportio-
nalt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ordregiveren i et
konkret udbud vurderer, at det er vigtigt, at de ansøgere,
som vil blive opfordret til at afgive tilbud eller deltage i dia-
logen, er så differentierede som muligt. I sådanne tilfælde
kan ordregiveren eksempelvis tilkendegive, at der ved ud-
vælgelsen vil blive lagt vægt på, at der er udenlandske virk-
somheder blandt de ansøgere, der vil blive opfordret til at
afgive tilbud eller deltage i dialogen, jf. i øvrigt bemærknin-
gerne til § 145, stk. 3, nr. 3.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmel-
sens stk. 2, der sikrer økonomiske aktører og ydelser fra Den
Europæiske Union (EU) og Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS-aftalen) mod at blive stillet mindre
gunstigt end økonomiske aktører fra Danmark.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at økonomiske aktører
og bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser, fra
lande der er medlem af EU eller omfattet af EØS-aftalen Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen),
ikke må gives en mindre gunstig behandling end danske
økonomiske aktører og ydelser fra Danmark. Bestemmelsen
er ikke til hinder for, at udbudsprocessen gennemføres på
dansk. Derudover er bestemmelsen ikke til hinder for, at en
ordregiver stiller krav om dansktalende personale, hvis det i
den konkrete situation er sagligt krav at stille sådan et krav.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at forbuddet mod for-
skelsbehandling i § 3, stk. 2, også finder anvendelse for øko-
nomiske aktører og bygge- og anlægsarbejder, varer og tje-
nesteydelser fra andre lande end de lande, der er medlem af
EU eller EØS-aftalen, i det omfang det følger internationale
forpligtigelser.
Bestemmelsen er blandt andet indført med henblik på at
overholde WTO-aftalen om offentligt udbud, Agreement on
Government Procurement (GPA). Direktivets artikel 25 fast-
sætter, at en ordregiver – i det omfang bygge- og anlægsar-
bejder, vareleverancer, tjenesteydelser og økonomiske aktø-
rer er omfattet af bilag I, II, IV eller V og de forklarende be-
mærkninger til Den Europæiske Unions tillæg I til GPA-af-
talen om offentlige udbud – skal give økonomiske aktører
og ydelser, fra lande der har underskrevet disse aftaler, en
behandling, som ikke må være mindre gunstig end den, der
gives bygge- og anlægsarbejder, vareleverancer, tjeneste-
ydelser og økonomiske aktører fra EU.
Virksomheder fra lande, som er parter i GPA-aftalen, har
ret til at deltage i udbud af offentlige indkøb og til at blive
behandlet i overensstemmelse med aftalens bestemmelser i
øvrigt, hvis kontraktens værdi overstiger GPA-aftalens tær-
skelværdier. GPA-aftalen gælder dog kun kontrakter om vis-
se kategorier af tjenesteydelser og byggeri samt alle kon-
trakter om varer.
GPA-aftalen fastsætter bl.a. en række procedureregler i
forbindelse med offentlige indkøb. Procedurereglerne i
GPA-aftalen overholdes, når indkøb foretages i henhold til
bestemmelserne i forslaget til udbudslov.
Det skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen, om den kon-
trakt, som agtes indgået, er omfattet af GPA-aftalen. Hvis
ordregiveren vurderer og tilkendegiver, at kontrakten er om-
fattet af GPA-aftalen, skal virksomheder fra GPA-aftalens
parter tillades adgang til at deltage i udbuddet.
Til § 4
Det gældende direktiv indeholder ingen eksplicitte regler
om interessekonflikter, men problemstillingen er en del af
det overordnede spørgsmål om inhabilitet. Reglerne om in-
habilitet er hovedsagligt opstået igennem retspraksis fra EU-
domstolen og praksis fra Klagenævnet for Udbud under hen-
visning til det generelle ligebehandlingskrav i det gældende
direktivs artikel 2. Retspraksis og klagenævnspraksis viser,
at der alene foreligger inhabilitet, hvor der er reel og nærlig-
gende grund til at tro, at konkurrencegrundlaget mærkbart er
fordrejet til fordel for en bestemt økonomiske aktør.
§ 4 gennemfører direktivets artikel 24, 1. afsnit, om inte-
ressekonflikter, og er en ny bestemmelse i forhold til gæl-
dende ret.
59
Bestemmelsen indebærer, at ordregiveren skal træffe pas-
sende foranstaltninger til at identificere, forebygge og af-
hjælpe interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen
af et udbud. Bestemmelsen om interessekonflikter har sam-
menhæng med det mere overordnede spørgsmål om såkaldt
inhabilitet. Reglerne om inhabilitet er primært opstået gen-
nem praksis fra Klagenævnet for Udbud under henvisning til
ligebehandlingsprincippet.
En interessekonflikt omfatter i henhold til definitionen i §
24, nr. 18, de situationer, hvor en person hos en ordregiver -
eller en person hos en indkøbsrådgiver, der handler på vegne
af ordregiver - som er involveret i gennemførelsen af ud-
budsproceduren eller som kan påvirke resultatet af procedu-
ren, direkte eller indirekte har en finansiel, økonomisk eller
anden personlig interesse, der kan antages, at bringe deres
upartiskhed og uafhængighed i forbindelse med udbudspro-
ceduren i fare. Med interessekonflikt forstås med andre ord
det forhold, at en person hos ordregiveren eller tilknyttet or-
dregiveren har personlige relationer eller interesser, som gør
denne inhabil i forhold til det konkrete udbud.
For at en person kan påvirke resultatet af en udbudspro-
cedure, uden selv at være involveret i denne, må det antages,
at personen skal have ledelsesbeføjelse eller instruktionsbe-
føjelse i forhold til en eller flere personer, som er involveret
i udbuddet, f.eks. dem som foretager tilbudsevalueringen.
§ 4 er indført med henblik på at undgå konkurrencefor-
vridning og sikre ligebehandling af alle økonomiske aktører.
Interessekonflikt vil f.eks. kunne komme på tale, hvis en
ansat hos ordregiveren, som er involveret i udbudsprocedu-
ren, har en nær familiemæssig eller ikke ubetydelig økono-
misk interesse i en økonomisk aktør, som gerne vil deltage i
udbuddet. Det kan være, at den ansatte ejer aktier i den på-
gældende økonomiske aktør eller ægtefællen er ansat i virk-
somheden. Ordregiveren skal træffe foranstaltninger, der
identificerer, forebygger og afhjælper sådanne tilfælde for at
sikre, at ingen økonomiske aktører favoriseres. Det kan gø-
res ved, at den pågældende ansatte hos ordregiveren ikke in-
volveres i det pågældende udbud for ordregiveren. Bestem-
melsen skal ses i sammenhæng med lovgivningens alminde-
lige regler. For ordregivere, der er omfattet af forvaltnings-
loven, gælder således også reglerne om inhabilitet i forvalt-
ningslovens kapitel 2. Bestemmelsen medfører dog ikke
myndighedsinhabilitet, eftersom det er en konkret vurdering,
hvorvidt den specifikke person er involveret på en måde, der
kan medføre en interessekonflikt.
Det er op til den enkelte ordregiver at vurdere, hvad der
udgør passende foranstaltninger, men det kunne eksempel-
vis være formuleringen af en politik, der finder anvendelse
for gennemførelsen af udbudsprocedurer, og der direkte er
målrettet identifikation, forebyggelse og udbedring af inte-
ressekonflikter.
Hvis en interessekonflikt ikke effektivt kan afhjælpes med
mindre indgribende midler end afvisning af den pågældende
økonomiske aktør fra udbudsproceduren, skal ordregiveren i
medfør af § 136, nr. 1, udelukke den økonomiske aktør fra
den konkrete udbudsprocedure.
§ 4 skal også ses i sammenhæng med § 39, stk. 2, som
handler om, at ordregiveren, i de tilfælde hvor ordregiveren
forud for udbuddet har involveret en potentiel ansøger eller
tilbudsgiver i forberedelsen af udbudsproceduren, skal træf-
fe passende foranstaltninger for at sikre, at konkurrencen ik-
ke fordrejes af den pågældende økonomiske aktørs deltagel-
se i udbuddet.
Til § 5
Artikel 6 i det gældende direktiv fastslår, at ordregiver ik-
ke må offentliggøre oplysninger, som de økonomiske aktø-
rer har fremsendt, og som de har betegnet som fortrolige.
Bestemmelsen angiver, at oplysninger, som kan kræves for-
trolighedsklausuleret, navnlig omfatter tekniske hemmelig-
heder, forretningshemmeligheder og fortrolige aspekter af
tilbud. Beskyttelsen omfatter ifølge bestemmelsens ordlyd
alene oplysninger, som den økonomiske aktør har fremsendt
til ordregiver. Retten til at fortrolighedsklausulere er be-
grænset af andre bestemmelser i direktivet, navnlig bestem-
melserne vedrørende de forpligtelser med hensyn til offent-
liggørelse af oplysninger om indgåede kontrakter og medde-
lelse til ansøgere og tilbudsgivere, tilbudsgivere og af den
nationale lovgivning, som ordregiver er underlagt.
§ 5, stk. 1 og 2, gennemfører direktivets artikel 21 om for-
trolighed, samt bestemmelserne i artikel 29, stk. 5, 2. afsnit,
om fortrolighed i udbud med forhandling, artikel 30, stk. 3,
om fortrolighed i konkurrencepræget dialog og artikel 31,
stk. 4 og 6, om fortrolighed i innovationspartnerskaber. § 5
er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret.
§ 5, stk. 3, gennemfører direktivets artikel 22, stk. 2, og er
en ny bestemmelse i forhold til det gældende direktiv. Det er
blevet præciseret i artikel 22, stk. 2, at kommunikation om
grundlæggende elementer ikke må være mundtlig.
Bestemmelsen stk. 1 indebærer, at en ordregiver som ud-
gangspunkt ikke til tredjemand må udlevere fortrolige op-
lysninger, som en økonomisk aktør har fremsendt i forbin-
delse med en udbudsprocedure. Det gælder både oplysnin-
ger, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har betegnet som
fortrolige og oplysninger, som i øvrigt, herunder på grund-
lag af lovgivningens almindelige regler, må betragtes som
fortrolige.
Bestemmelsen gælder både en ordregivers udlevering af
oplysninger af egen drift og efter anmodning fra tredjemand,
og den gælder både udlevering af oplysninger til andre del-
tagere i den pågældende procedure m.v., også mens proces-
sen er i gang, og til udenforstående, herunder offentlighe-
den.
Efter forvaltningslovens § 27, der gælder for ordregivere
inden for den offentlige forvaltning, er en række nærmere
angivne oplysninger undergivet tavshedspligt. Det gælder
blandt andet oplysninger om »tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el-
ler lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk be-
tydning for den person eller virksomhed, oplysningerne an-
går, at oplysningerne ikke videregives«. Oplysninger, der er
omfattet af § 27, må ikke udleveres af en offentlig forvalt-
60
ningsmyndighed af egen drift. § 27 er derimod ikke til hin-
der for, at der gives aktindsigt i omfattede oplysninger, idet
der dog ikke må gives aktindsigt i tavshedspligtige oplysnin-
ger efter reglerne om meroffentlighed.
For så vidt angår den del af bestemmelsen, som vedrører
oplysninger, som en ansøger eller tilbudsgiver i forbindelse
med fremsendelsen har betegnet som fortrolige, bemærkes,
at det er et krav, at den økonomiske aktør klart har angivet,
at oplysningen ønskes holdt fortrolig, men der stilles efter
bestemmelsen ikke særlige formkrav til ansøgerens eller til-
budsgiverens fortrolighedsklausulering af oplysninger. En
fortrolighedsklausulering kan tilbagekaldes, og der kan gi-
ves konkret samtykke til udlevering i bestemte sammenhæn-
ge. Hvis en økonomisk aktør har betegnet oplysninger som
fortrolige, kan ordregiver som udgangspunkt ikke udlevere
disse og skal respektere fortrolighedsønsket. Hvis der anmo-
des om aktindsigt i disse oplysninger, må ordregiver kun ud-
levere oplysningerne, som følge af en forpligtelse i henhold
til offentlighedsloven.
Ordregiveren kan i udbudsmaterialet angive, hvorledes
eventuelle krav om fortrolighed skal angives, således at det
vil være klart, i hvilket omfang den økonomiske aktør øn-
sker fortrolighed.
Ønske om fortrolighed må i praksis antages at blive frem-
sat i forbindelse med økonomiske aktørers fremsendelse af
oplysninger, der angår forretningshemmeligheder m.v. af en
sådan karakter, at det vil kunne påføre ansøgeren eller til-
budsgiveren økonomisk skade, hvis oplysningerne kommer
til konkurrenters kendskab.
En ordregiver vil være berettiget til at se bort fra et for-
trolighedsønske, hvis det er åbenbart, at den pågældende op-
lysning ikke er fortrolig, f.eks. fordi oplysningen i forvejen
er offentligt tilgængelig.
Udlevering af fortrolige oplysninger skal ifølge bestem-
melsen ske, hvis der er pligt til det efter udbudsloven eller
lovgivningen i øvrigt. Er der ikke efter udbudsloven eller
anden lovgivning pligt til at udlevere de pågældende oplys-
ninger, vil ordregiveren være forpligtet til at efterkomme en
ansøger eller tilbudsgivers ønske om fortrolighed, medmin-
dre der er tale om oplysninger, som åbenbart ikke er fortroli-
ge, jf. ovenfor.
For så vidt angår udbudsloven, kan pligt til at udlevere op-
lysninger følge af bestemmelserne i § 129 om offentliggø-
relse af meddelelser om indgåede kontrakter og § 171 om
meddelelser til økonomiske aktører om tildelingsbeslutnin-
ger m.v. Endvidere vil det kunne forekomme, at en begrun-
delse for f.eks. tildeling for at være fyldestgørende vil skulle
indeholde fortrolige oplysninger.
For så vidt angår lovgivningen i øvrigt, kan pligt til at ud-
levere oplysninger følge af f.eks. reglerne om aktindsigt i
offentlighedsloven eller lov om aktindsigt i miljøoplysnin-
ger.
Offentlighedslovens og miljøoplysningslovens regler gæl-
der både, hvor en anmodning kommer fra en anden deltager
i et udbud eller andre, herunder f.eks. journalister.
Pligt til at udlevere oplysninger vil endvidere kunne følge
af forvaltningsloven, der gælder i klagesager, der behandles
af Klagenævnet for Udbud, idet der i sådanne sager træffes
afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Fortrolighedsønsker vil som nævnt ofte vedrøre oplysnin-
ger om forretningshemmeligheder og lignende, og det vil i
givet fald i praksis være bestemmelsen i offentlighedslovens
§ 30, nr. 2, der vil være afgørende for, om et fortroligheds-
ønske skal efterkommes. Også andre bestemmelser vil kun-
ne være relevante. Et fortrolighedsønske kan således også
vedrøre f.eks. oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold.
Det vil således kunne forekomme, at en tilbudsgiver angi-
ver, at oplysninger er fortrolige, fordi de vedrører rigets sik-
kerhed, jf. offentlighedslovens § 31, f.eks. fordi oplysnin-
gerne vedrører opbygningen af særlige it-systemer.
Ifølge den nævnte bestemmelse i offentlighedslovens §
30, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om
tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts-
eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af
væsentlig økonomisk betydning for den person eller virk-
somhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imøde-
kommes.
I lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven)
(lov nr. 606 af 12/06/2013) er der i de specielle bemærknin-
ger til bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2, an-
ført, at bestemmelsen forudsætter, at forvaltningsmyndighe-
den foretager en konkret vurdering, der falder i 2 led. Myn-
digheden skal først tage stilling til, hvorvidt der er tale om
oplysninger vedrørende forretningsforhold m.v. Er det til-
fældet, skal myndigheden dernæst foretage en vurdering af,
om aktindsigt i disse oplysninger må antages at indebære en
nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurrencemæssi-
ge grunde – påføres den pågældende person eller virksom-
hed navnlig økonomisk skade af nogen betydning.
Bemærkningerne anfører endvidere, at der i forhold til op-
lysninger, der er omfattet af nr. 2, vil gælde en klar formo-
dning for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en
nærliggende risiko for, at virksomheden eller den person,
oplysningerne angår, vil lide skade af betydning. Forvalt-
ningsmyndighederne bør dog – som hidtil – indhente en ud-
talelse fra den, oplysningerne angår, for at få belyst risikoen
for, at en udlevering af oplysninger om forretningsforhold
m.v. vil medføre den nævnte risiko for økonomisk skade.
Derudover anfører bemærkningerne, at det følger af lov-
forslagets § 34 – der svarer til den gældende lovs § 12, stk. 2
– at der som udgangspunkt skal gives aktindsigt i den del af
dokumentets indhold, som ikke kan undtages efter lovforsla-
gets § 30 (delvis aktindsigt).
For en ordregiver, der ikke er omfattet af offentlighedslo-
ven m.v. gælder sedes, at denne vil være forpligtet til efter-
komme fortrolighedsønsker, medmindre der ifølge særlov-
givningen gælder en pligt til at udlevere de pågældende op-
lysninger.
Det bemærkes, at den omstændighed, at en ansøger eller
tilbudsgiver ikke måtte have fremsat et fortrolighedsønske i
forbindelse med fremsendelsen af oplysninger, ikke har be-
61
tydning for behandlingen af en aktindsigtsansøgning, idet en
sådan ansøgning under alle omstændigheder skal behandles
efter reglerne om aktindsigt.
Det bemærkes endvidere, at et ønske om fortrolighed kan
tilbagekaldes af den pågældende ansøger eller tilbudsgiver,
f.eks. når der indhentes af en udtalelse i forbindelse med en
aktindsigtsansøgning, jf. ovenfor.
Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 2, at en ordregiver
i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler
kan pålægge ansøgere eller tilbudsgivere fortrolighed med
hensyn til oplysninger, som ordregiveren stiller til rådighed i
forbindelse med en udbudsprocedure m.v.
Er ordregiveren en offentlig forvaltningsmyndighed, gæl-
der reglerne i forvaltningslovens § 27, stk. 6, hvorefter en
forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for
den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til
fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den
pågældende uden at være forpligtet hertil. Bestemmelsen in-
debærer, at der ikke kan gives fortrolighedspålæg i forbin-
delse med oplysninger, der ikke er fortrolige.
Det fastsættes i stk. 3, at kommunikation om vigtige ele-
menter ikke må være mundtlig. Især vil afgivelse af udbuds-
materialet, ansøgninger og tilbud være vigtige elementer.
Bestemmelsen medfører ikke, at al kommunikation, der
vedrører vigtige elementer skal være skriftlig. Ordregiveren
kan for eksempel kræve, at der som en del af ansøgningerne
eller tilbuddene skal indleveres dele, der ikke kan karakteri-
seres som skriftlig kommunikation. Det kan eksempelvis
være et krav om, at tilbudsgivere skal indlevere fysiske mo-
deller herunder skalamodeller, produktprøver, tegninger, el-
ler fotografier. Disse dele kan også indgå i tilbudsevaluerin-
gen, eksempelvis som et selvstændigt underkriterium, eller
som en del af en samlet bedømmelse. Det skal dog være be-
skrevet i udbudsmaterialet. Endvidere vil det for eksempel
være muligt, at lade en skalamodel, eller andet indgå som et
supplement til den skriftlige løsningsbeskrivelse uden at det-
te indgår i tilbudsevalueringen. Eksempelvis kan en skala-
model fungere som en illustration af den skriftlige løsnings-
beskrivelse, selvom skalamodellen ikke vil indgå i tilbudse-
valueringen. Sådanne elementer karakteriseres ikke som
vigtige elementer.
Denne bestemmelse betyder, at det ikke er muligt for or-
dregivere at kræve en tilbudspræsentation, der skal indgå i
tilbuddet. Det skyldes, at tilbudspræsentationen udgør den
mundtlige kommunikation, der kan have væsentlig betyd-
ning for indholdet af tilbuddet og vurderingen heraf, og som
følge heraf kan det karakteriseres som mundtlig kommuni-
kation om vigtige elementer.
Såfremt ordregiveren benytter proceduren udbud med for-
handling, jf. § 61 eller konkurrencepræget dialog, jf. § 67,
skal forhandlingen eller dialogfasen dokumenteres i henhold
til henholdsvis § 66, stk. 4, og § 70, stk. 6. Derudover skal
ordregiveren, jf. § 171, stk. 4, nr. 2, redegøre for forløbet af
forhandlingerne eller dialogen i begrundelsen til tilbudsgive-
re, der har afgivet et antageligt tilbud, men som ikke har fået
tildelt kontrakten,
I forbindelse med forhandlingen eller dialogforløbet skal
der ske en dokumentation. Dokumentation via referat sikrer
at hovedelementerne fra forhandlingen eller dialogen doku-
menteres. Referatet kan efterfølgende danne grundlag for re-
degørelsen, jf. § 171, stk. 4, nr. 2. Tilbuddene, der bliver
indgivet på baggrund af forhandlingerne, lægges til grund i
tilbudsevalueringen, og må ikke være mundtlige i henhold
til denne bestemmelse.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at kommunikati-
on vedrørende ikke vigtige elementer kan foretages på andre
måder, såfremt ordregiveren foretager en tilstrækkelig doku-
mentation af kommunikationen.
I forhold til den kommunikation, der vedrører ikke vigtige
elementer, er der ikke det samme behov for gennemsigtig-
hed, sporbarhed og mulighed for efterfølgende kontrol, idet
kommunikationen ikke angår forhold, der kan påvirke po-
tentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse, eller
fordreje konkurrencen mellem ansøgere eller tilbudsgivere.
Dog skal ordregiveren i tilstrækkelig grad dokumentere
kommunikationen, hvilket betyder, at hovedelementerne
som minimum skal dokumenteres. Dette kan eksempelvis
ske ved referater, telefonnotater eller lignende.
Til § 6
Det gældende direktivs artikel 7 fastsætter, at direktivet
gælder for offentlige kontrakter, hvis anslåede værdi svarer
til eller overstiger kontrakter svarer til tærskelværdierne i
bestemmelsen. Europa-Kommissionen kontrollerer hvert an-
det år de fastsatte tærskelværdier og justerer dem om nød-
vendigt. Ved Europa-Kommissionens Forordning nr.
1336/2013/EU af 13. december 2013 er tærskelværdierne i
udbudsdirektiverne ændret med virkning fra 1. januar 2014.
De gældende tærskelværdier er 998.019 kr. eksklusive
moms for offentlige vareindkøb, som indgås af ordregivende
myndigheder, der er statslige myndigheder, 1.541.715 kr.
eksklusive moms for offentlige vareindkøbskontrakter og
offentlige tjenesteydelseskontrakter, der indgås af andre or-
dregivende myndigheder end statslige myndigheder og
38.624.809 kr. eksklusive moms for alle offentlige bygge-
og anlægsarbejder. Hvis der er tale om offentlige kontrakter
omfattet af det gældende direktivs bilag II B, er tærskelvær-
dien 1.541.715 kr. eksklusive moms. Bilag II B er ikke ud-
tømmende, men omfatter ydelser som eksempelvis ydelser
på det sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige
område.
Artikel 8 i det gældende direktiv indebærer, at kontrakter,
der ikke tildeles af en ordregivende myndighed, skal udby-
des efter direktivets regler, hvis ordregiveren yder et direkte
tilskud på mere end 50 %, og hvis den anslåede værdi er lig
med eller overstiger 6 242 000 EUR eksklusive moms og
hvis kontrakten vedrører anlægsarbejder, som omhandlet i
direktivets bilag I og kontrakter som vedrører opførelse af
hospitaler, sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritids-
formål, skole- og universitetsbygninger og bygninger til ad-
ministrative formål. Tilsvarende gælder for tjenesteydelser,
hvis anslåede værdi er lig med eller overstiger 1.489.820 kr.
eksklusive moms, hvor en ordregivende myndighed yder et
62
direkte tilskud på mere end 50 % og hvor ydelsen har for-
bindelse til de førnævnte bygge- og anlægskontrakter.
§ 6 gennemfører direktivets artikel 4, litra a-c, om tærskel-
værdier og artikel 13, om kontrakter, hvortil ordregiver yder
tilskud. Med det nye direktiv udgår bilag II B tjenesteydel-
ser af udbudsdirektivet, og samtidig introduceres en ny kate-
gori af tjenesteydelser kaldet light-regimet, jf. artikel 74. For
disse sociale tjenesteydelser indsættes en ny tærskelværdi på
5.583.000 kr. kr. eksklusive moms. Den nye tærskelværdi
gælder for offentlige kontrakter vedrørende sociale og andre
specifikke tjenesteydelser. Tærskelværdierne for tjenestey-
delseskontrakter, varekontrakter og bygge- og anlægskon-
trakter er i øvrigt uændret i forhold til det gældende direktiv.
For kontrakter, hvor ordregiver yder tilskud, er tærskelvær-
dien i forhold til gældende ret reduceret fra 6 242 000 EUR
eksklusive moms til 5.186.000 EUR eksklusive moms
(38.624.809 kr. eksklusive moms).
§ 6 fastsætter anvendelsesområdet for afsnit II om offent-
lige indkøb over tærskelværdien. Det er ikke afgørende, om
de pågældende ydelser er beregnet til et offentligt formål el-
ler ej.
Bestemmelsens stk. 1 og 2 vedrører offentlige kontrakter
og projektkonkurrencer, der indgås af ordregivere, og som
har en værdi, der overstiger de aktuelle tærskelværdier. En
kontrakt er således som udgangspunkt omfattet af afsnit II,
hvis der er tale om en offentlig kontrakt, som indgås af en
ordregiver og har en værdi, der overstiger de gældende tær-
skelværdier. Dog følger det af § 6, stk. 3, at kontrakter, der
ikke er offentlige kontrakter, alligevel kan være udbudsplig-
tige, hvis de opfylder nærmere angivne betingelser. Der hen-
vises til bemærkningerne herom nedenfor.
For kontrakter om sociale og andre specifikke tjeneste-
ydelser gælder de særlige regler i afsnit III og en højere tær-
skelværdi, jf. § 7.
Begreberne offentlig kontrakt og ordregiver er defineret i
lovens § 24, nr. 24 og nr. 28. Der henvises til bemærknin-
gerne til denne bestemmelse.
Hvilken tærskelværdi, der er gældende afhænger dels af,
hvilken ydelsestype der er tale om, dels af, om kontrakten
indgås af en statslig eller en ikke statslig ordregiver.
Kontrakter, der ikke er offentlige kontrakter, og kontrak-
ter, der indgås af en fysisk person eller af en juridisk person,
der ikke er omfattet af definitionen af ordregiver, er ikke
omfattet af § 6, stk. 1 og 2.
I henhold til direktivets artikel 6 skal Europa-Kommissio-
nen regulere satserne hvert andet år fra den 30. juni 2013
blandt andet på baggrund af en kontrol af, om de aktuelle
tærskelværdier svarer til tærsklerne i WTO’s aftale om of-
fentlige udbud (The Agreement on Government Procure-
ment) og på den baggrund om nødvendigt reviderer værdier-
ne. I forbindelse hermed fastsætter Europa-Kommissionen
modværdierne i EU-medlemsstaternes nationale valuta. Det
er disse modværdier, der er indsat i § 6.
Udbudsloven henviser alene til de aktuelt gældende tær-
skelværdier, på samme måde som de fremgår af direktivet.
Det er ikke hensigten at foretage lovændringer, når Europa-
Kommissionen reviderer tærskelværdierne, jf. § 9. Oplys-
ning om de til enhver tid gældende tærskelværdier vil være
tilgængelige på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjem-
meside.
Efter bestemmelsen i § 8 gælder der særlige regler om
kontrakter, der kan tildeles i form af delkontrakter.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, at afsnit II om
offentlige indkøb over tærskelværdien gælder for offentlige
kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder, hvis deres
værdi svarer til eller overstiger 38.624.809 kr. eksklusive
moms, hvilket svarer til tærskelværdien i henhold til direkti-
vets artikel 4, litra a, jf. artikel 6.
Bygge- og anlægsarbejder er defineret i lovens § 24, nr. 5.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 2, at afsnit II om
offentlige indkøb over tærskelværdien gælder i forbindelse
med offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter, der ind-
gås af statslige ordregivere, samt projektkonkurrencer, der
afholdes af disse ordregivere, hvis kontraktværdien svarer til
eller overstiger 998.019 kr. eksklusive moms, hvilket svarer
tærskelværdien i henhold til direktivets artikel 4, litra b.
Ved offentlige tjenesteydelseskontrakter forstås offentlige
kontrakter, der vedrører levering af tjenesteydelser, bortset
fra udførelse af bygge- og anlægsarbejder, som defineret i
lovens § 24, nr. 25. Ved offentlige vareindkøbskontrakter
forstås offentlige kontrakter, som vedrører køb, leasing eller
leje med eller uden forkøbsret af varer, som defineret i lo-
vens § 24, nr. 26. Ved projektkonkurrencer forstås en pro-
cedure, hvorved en ordregiver, kan få planlægnings- eller
projekteringsarbejder bedømt af en bedømmelseskomité ef-
ter udskrivning af en konkurrence med eller uden præmieud-
deling, som defineret i § 24, nr. 29.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 3, at afsnit II
gælder i forbindelse med vare- og tjenesteydelseskontrakter,
der indgås af ikkestatslige ordregivere, samt projektkonkur-
rencer, der afholdes af disse ordregivere, hvis kontraktvær-
dien svarer til eller overstiger 1.541.715 kr. eksklusive
moms, hvilket svarer til tærskelværdien i henhold til direkti-
vets artikel 4, litra c.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2 , at tærskelværdien i
§ 6, stk. 1, nr. 2, gælder for vareindkøbskontrakter, der ind-
gås af ordregivere, der opererer på forsvarsområdet, når
kontrakten vedrører varer omfattet af direktivets bilag III. Er
der tale om varer, der ikke er omfattet af bilag III, gælder
tærskelværdien i § 6, stk. 1, nr. 3. Der henvises til direktivet,
der er bilag 2 til loven.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3 , at afsnit II gælder
for visse offentligt støttede kontrakter, der ikke er offentlige
kontrakter. Det drejer sig om visse bygge- og anlægskon-
trakter og visse tjenesteydelseskontrakter, der har forbindel-
se til bygge- og anlægsarbejder.
Bestemmelsen omfatter i henhold til nr. 1 bygge- og an-
lægsarbejder, der er omfattet af bilag II til direktivet, der er
optaget som bilag 2 til denne lov, samt opførelse af hospita-
ler, sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål,
skole- og universitetsbygninger og bygninger til administra-
tive formål.
63
For disse kontrakter gælder tærskelværdien i direktivets
artikel 13, litra a. Tærskelværdien er pr. fremsættelsesdato
5.186.000 EUR eksklusive moms svarende til 38.604.584
kr. eksklusive moms, jf. Nationalbankens eurokurs pr. 9. fe-
bruar 2015.
Bestemmelsen omfatter endvidere i henhold til nr. 2 tjene-
steydelseskontrakter, der har forbindelse til kontrakter, der
er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1.
For disse kontrakter gælder tærskelværdien i direktivets
artikel 13, litra b. Tærskelværdien er pr. fremsættelsesdato
207.000 EUR svarende til 1.540.908 kr. eksklusive moms,
jf. Nationalbankens eurokurs pr. 9. februar 2015.
De pågældende kontrakter er omfattet af afsnit II om of-
fentlige indkøb over tærskelværdien, hvis en ordregiver yder
et direkte tilskud på mere end 50 pct. til den konkrete kon-
trakt.
Begrebet direkte tilskud skal forstås snævert og omfatter
udelukkende tilskud, der ydes ved hjælp af direkte pengetil-
skud. Begrebet adskiller sig derved fra det væsentligt brede-
re statsstøttebegreb i TEUF artikel 107 og omfatter eksem-
pelvis ikke indirekte tilskudsformer som afslag i husleje,
rentefrie lån m.v.
Tilskuddet skal som anført angå den konkrete kontrakt.
Generel støtte til en virksomhed, eventuelt i form af kapita-
lindskud i virksomheden, er ikke omfattet.
Stk. 4 indebærer, at ordregivere, der yder tilskud til kon-
trakter omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1 eller 2, skal sikre, at ud-
budsreglerne overholdes i forbindelse med udbuddet af de
omhandlede kontrakter.
Dette kan for eksempel gøres ved at indføre kontrolforan-
staltninger, såsom at kræve at tilskudsmodtageren redegør
for, hvilken procedure der vil blive anvendt til at finde den
vindende tilbudsgiver.
Til § 7
Bestemmelsen er ny i forhold til det gældende ret. § 7
gennemfører direktivets artikel 4, litra d, om tærskelværdien
for offentlige kontrakter om de sociale og andre specifikke
tjenesteydelser også kaldet light-regimet. Bestemmelsen in-
debærer, at kontrakter vedrørende visse tjenesteydelser ikke
skal udbydes efter reglerne i afsnit II om offentlige indkøb
over tærskelværdien, men efter de mere lempelige regler i
afsnit III. Disse regler betegnes som light-regimet.
Reglerne omfatter offentlige kontrakter om de sociale og
andre specifikke tjenesteydelser, der er anført i bilag XIV til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Der henvises til bemærkningerne til § 186.
Kontrakter om de pågældende tjenesteydelser er omfattet
af afsnit III, hvis de har en værdi, der svarer til eller oversti-
ger tærskelværdien i direktivets artikel 4, litra d.
Tærskelværdien er 750.000 EUR eksklusive moms sva-
rende til 5.583.000 kr. eksklusive moms, jf. Nationalban-
kens eurokurs pr. 9. februar 2015.
Regulerer Europa-Kommissionen tærskelværdien i medfør
af direktivets artikel 6, vil den regulerede tærskelværdi være
gældende.
Efter bestemmelsen i § 8 gælder der særlige regler om
kontrakter, der kan tildeles i form af delkontrakter.
Til § 8
Artikel 9, stk. 5, litra a, 1. og 2. afsnit, i det gældende di-
rektivet fastlægger, at når et påtænkt bygge- og anlægsarbej-
de eller et påtænkt indkøb af tjenesteydelser kan opdeles på
en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslå-
ede værdi af alle disse delkontrakter tilsammen lægges til
grund. Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med
eller overstiger tærskelværdierne i artikel 7, finder direktivet
anvendelse på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt. Artikel
9, stk. 5, litra b, 1. og 2. afsnit, fastlægger, at når et projekt,
der tager sigte på at anskaffe ensartede varer, kan give an-
ledning til opdeling på en række delkontrakter, der indgås
samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse delkontrakter
tilsammen lægges til grund for bergeningen af tærskelværdi-
erne. Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med
eller overstiger tærskelværdierne, finder direktivet anvendel-
se på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt.
§ 8 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 9 og 10, vedrø-
rende delkontrakter, og er en indholdsmæssig videreførelse
af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at værdien af del-
kontrakter vedrørende et bygge- og anlægsarbejde, en leve-
ring af tjenesteydelser eller en køb af ensartede varer, skal
lægges sammen, når det skal vurderes, om kontrakterne skal
udbydes efter udbudsloven.
Værdien af delkontrakter skal lægges sammen, når de ve-
drører det samme indkøb. Vurderingen, af hvorvidt delkon-
trakterne skal sammenlægges, skal foretages ud fra indhol-
det af og formålet med kontrakterne, samt den tidsmæssige
sammenhæng mellem kontrakterne.
Såfremt den samlede værdi af delkontrakterne overstiger
den gældende tærskelværdi, skal alle kontrakter udbydes
med undtagelse af de situationer, der er oplistet i § 8, stk. 2.
Bestemmelsens stk. 2 er en undtagelse til § 8, stk. 1, også
kaldet delydelsesreglen, og indebærer, at en ordregiver kan
tildele særskilte delkontrakter uden at anvende procedurerne
i denne lov, når 2 betingelser er opfyldt.
For det første skal den anslåede værdi af den pågældende
delkontrakt være under 595.832 kr. eksklusive moms, for
varer eller tjenesteydelser eller under 7.447.900 kr. eksklusi-
ve moms for bygge- og anlægsarbejder, jf. dog § 9.
For det andet må den samlede værdi af delkontrakter, der
tildeles ikke overstige 20 pct. af den samlede værdi af alle
delkontrakter, som det påtænkte arbejde, det påtænkte køb
af ensartede varer eller den påtænkte levering af tjeneste-
ydelser er opdelt i.
Tærskelværdierne er angivet i direktivets artikel 5, stk. 10.
Tærskelværdien er 80.000 EUR for varer og tjenesteydelser
og 1 mio. EUR for bygge- og anlægsarbejder.
64
Europa-Kommissionen har, i modsætning til det der er
gældende for øvrige tærskelværdier, ikke adgang til at regu-
lere disse pågældende tærskelværdier.
Europa-Kommissionen fastsætter hvert andet år i forbin-
delse med den eventuelle regulering af tærskelværdierne i
direktivets artikel 4 og 13, jf. bemærkningerne til § 6, mod-
værdien i blandt andet danske kroner af tærskelværdierne.
For 2014 og 2015 svarer tærskelværdierne til 595.832 kr.
eksklusive moms for varer og tjenesteydelser og 7.447.900
kr. eksklusive moms for bygge- og anlægsarbejder.
Oplysning om den aktuelle modværdi af tærskelværdierne
i danske kroner vil fremgå af Konkurrence- og Forbruger-
styrelsens hjemmeside.
Det fastsættes i bestemmelsen, at den samlede værdi af
delkontrakter, der tildeles uden anvendelse af loven i hen-
hold til § 8, stk. 2, ikke må overstige 20 pct. af de samlede
delkontrakters værdi, dvs. svarende til værdien af det samle-
de indkøb, såfremt den ikke var opdelt i delkontrakter. Idet
bestemmelsen er relevant på tidspunktet, hvor ordregiveren
påtænker at foretage et indkøb, kan delydelsesreglen alene
benyttes i det omfang, at det fra projektets begyndelse er
planlagt, hvorledes delydelsesreglen skal bruges. Det er dog
ikke et krav, at der skal skrives kontrakt samtidig. Såfremt
der opstår et uforudset behov for at foretage et indkøb i lø-
bet af kontraktperioden, er muligheden for at foretage så-
danne indkøb uden forudgående udbud reguleret af andre
bestemmelser i udbudsloven, herunder § 183.
Delydelsesreglen kan benyttes i forbindelse med ramme-
aftaler, hvis betingelserne for brug af delydelsesreglen er
opfyldt. Dette betyder blandt andet, at den samlede værdi af
delkontrakterne, der tildeles uden anvendelse af loven må
ikke overstige 20 pct. af de samlede delkontrakter. Ordregi-
veren kan i forbindelse med rammeaftaler overholde dette
krav, hvis ordregiveren har forpligtet sig til at aftage pro-
dukter til en bestemt værdi, og delydelseskontrakten har en
værdi der er ikke overstiger 20 pct. af den samlede værdi af
det forpligtede køb.
Til § 9
Det gældende direktivs artikel 78 og artikel 79, stk. 1,
fastsætter, at Europa-Kommissionen hvert andet år skal kon-
trollere, at de fastsatte tærskelværdier i det gældende direk-
tivs artikel 4 svarer til de fastsatte tærskelværdier i WTO-af-
talen om offentlige indkøb. Europa-Kommissionen skal om
nødvendigt revidere tærskelværdierne.
§ 9 gennemfører artikel 6, og er en indholdsmæssig vide-
reførelse af gældende ret.
I forhold til tærskelværdierne i § 6 beregner og reviderer
Europa-Kommissionen hvert andet år tærskelværdierne for
at sikre, at tærskelværdierne i direktivets artikel 4, litra a–c,
der er udtrykt i euro, svarer til tærskelværdierne i WTO’s af-
tale om offentlige udbud (Agreement on Government Procu-
rement), der er udtrykt i særlige trækningsrettigheder (speci-
al drawing rights – SDR). Samtidig beregner og reviderer
Europa-Kommissionen tærskelværdierne i den nationale va-
luta for de EU-medlemsstater, der ikke har euro som den na-
tionale valuta.
I forhold til tærskelværdierne i §§ 7 og 8 beregner og revi-
derer Europa-Kommissionen tærskelværdien i den nationale
valuta for de EU-medlemsstater, der ikke har euro som den
nationale valuta. I forhold til § 7 foretager Europa-Kommis-
sionen beregningen for at sikre, at tærskelværdien i de natio-
nale valutaer svarer til tærskelværdien udtrykt i euro i direk-
tivets artikel 4, litra d. I forhold til § 8 fremgår det ikke af
direktivet, at Europa-Kommissionen skal beregne tærskel-
værdien for at sikre, at tærskelværdien i de nationale valuta-
er svarer til tærskelværdien udtrykt i euro i direktivets arti-
kel 5, stk. 10. Europa-Kommissionen har dog hidtil foreta-
get denne beregning.
Europa-Kommissionen offentliggør ved forordning sin re-
vision af direktivets tærskelværdier i euro samt den tilhøren-
de nationale valuta, jf. artikel 4, litra a-c, der er gennemført
ved § 6. Derudover offentliggør Europa-Kommissionen ved
meddelelse revisionen af tærskelværdierne i medlemslande-
nes nationale valutaer, jf. artikel 4, litra d, og artikel 5, stk.
10, der er gennemført ved §§ 7 og 8.
Ordregivere omfattet af denne lov skal anvende de til enh-
ver tid gældende tærskelværdier, der er offentliggjort af
Europa-Kommissionen.
Såfremt Europa-Kommissionen ikke foretager beregnin-
gen af tærskelværdien, der fremgår af § 8, vil tærskelværdi-
en skulle beregnes på baggrund af kronens gennemsnitlige
dagskurs i de 24 måneder i forhold til euroen, der slutter den
31. august, der går umiddelbart forud for revisionen med
virkning fra den 1. januar. Tærskelværdien vedrørende § 8
vil herefter være gældende i den samme periode, som tær-
skelværdierne i §§ 6 og 7.
Til § 10
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen
er en konsekvens af, at det med dette lovforslag foreslås, at
afsnit II i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410
af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæ-
ves, og for så vidt angår indkøb med grænseoverskridende
interesse erstattes med reglerne i afsnit IV i denne lov. For-
målet med dette er at forenkle reglerne for mindre indkøb og
reducere transaktionsomkostningerne for både ordregiver og
tilbudsgiver.
Bestemmelsen indebærer, at offentlige vare- og tjenestey-
delseskontrakter, der har klar grænseoverskridende interes-
se, men har en værdi, der er mindre end tærskelværdierne,
jf. § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, eller § 7, skal indgås i overensstem-
melse med reglerne i afsnit IV.
I forbindelse med bygge- og anlægskontrakter med en
værdi under tærskelværdierne i § 6, stk. 1, nr. 1, finder afsnit
I i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og of-
fentligt støttede kontrakter anvendelse. Lov om indhentning
65
af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter
som i henhold til § 198, nr. 1 ændres til lov om indhentning
af tilbud i bygge- og anlægssektoren. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til §§ 191 og 192.
Til § 11
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen
er en konsekvens af, at det med dette lovforslag foreslås, at
afsnit II i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410
af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæ-
ves, og for så vidt angår indkøb uden grænseoverskridende
interesse erstattes med reglerne i afsnit V, i denne lov. For-
målet med dette er at forenkle reglerne for mindre indkøb og
reducere transaktionsomkostningerne for både ordregiver og
tilbudsgiver.
Bestemmelsen indebærer, at kontrakter om varer og tjene-
steydelser, som har en værdi, der overstiger 500.000 kr. eks-
klusive moms, men er mindre end tærskelværdierne for de
offentlige indkøb over tærskelværdien eller sociale og andre
specifikke tjenesteydelser, skal indgås efter reglerne i afsnit
V. Det er en forudsætning, at der er tale om kontrakter, der
ikke har klar grænseoverskridende interesse. Er det tilfældet,
gælder reglerne i afsnit IV, jf. lovens § 10. En kontrakt har
ikke en klar grænseoverskridende interesse, hvis en ordregi-
ver vurderer, at der ikke er en virksomhed i en anden med-
lemsstat, der kan være interesseret i at byde på en kontrakt.
Reglerne i § 193 om offentlige indkøb under tærskelvær-
dien afløser reglerne i tilbudsloven om annonceringspligt.
Der henvises til bemærkningerne til § 193.
Til § 12
Ordregiverinterne aftaler er ikke reguleret i det gældende
direktiv. Det er dog en righoldig retspraksis på området.
EU-dom C-107/98, Teckal Srl. fastlægger, at ordregiverin-
terne aftaler kan indgås uden at anvende udbudsdirektivet,
hvis den virksomhed, der får tildelt kontrakten, underkastes
en kontrol, der svarer til den kontrol, som ordregiver fører
med sine egne tjenestegrene, og at den virksomhed, der får
tildelt kontrakten, skal udføre hovedparten af sin virksom-
hed sammen med den eller de ordregivere, som den ejes af.
Essensen af disse kriterier er, at den selvstændige juridiske
enhed både med hensyn til beslutningskompetence og i øko-
nomisk henseende skal være så tæt knyttet til den kontrolle-
rende ordregivende myndighed, at det modsvarer en intern
arbejdsdeling.
§ 12 gennemfører direktivets artikel 12, stk. 1, om ordre-
giverinterne aftaler, og er til dels en kodificering af retsprak-
sis på området. Dog er procentsatsen for den andel af aktivi-
teterne, der skal komme fra ordregiveren, sat til 80 %, og ik-
ke 90 %, som med sikkerhed kan udledes af retspraksis, og
hertil kommer, at opgaver, som virksomheden har fået fra
andre juridiske personer, der også kontrolleres af den pågæl-
dende ordregivende myndighed, skal inddrages i beregnin-
gen af de 80 %. Der må endvidere ikke være nogen direkte
privat kapitalandel i den kontrollerede virksomhed, bortset
fra ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for pri-
vate kapitalandele krævet i henhold til nationale lovbestem-
melser, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den
kontrollerende juridiske person, hvilket er en nyskabelse i
forhold til gældende ret.
Udbudslovens regler om kontraktindgåelse gælder for ind-
gåelse af gensidigt bebyrdende offentlige kontrakter, som
dette er defineret i § 24, nr. 24.
Aftaler, der indgås mellem 2 enheder inden for samme ju-
ridiske person, er ikke en aftale mellem 2 forskellige perso-
ner og er dermed ikke omfattet af denne lov.
Det anførte indebærer blandt andet, at aftaler om opgave-
løsning m.v. mellem forskellige enheder inden for den stats-
lige organisation ikke er omfattet af udbudspligt, jf. be-
mærkningerne til § 24, nr. 24, der definerer begrebet offent-
lig kontrakt.
Bestemmelsen i § 12 og de følgende bestemmelser i §§ 13
og 14 vedrører aftaler, der indgås mellem enheder, der er
selvstændige juridiske personer, men er så nærtstående, at
kontrakter, som disse enheder indgår med hinanden, er und-
taget fra loven. Bestemmelserne gælder således også aftaler,
der er omfattet af de særlige danske regler i afsnit V om
kontrakter under tærskelværdierne uden klar grænseover-
skridende interesse.
Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder, når en or-
dregiver indgår kontrakt med en juridisk person, og betin-
gelserne i § 12, nr. 1-3, er opfyldt.
Ifølge betingelsen i nr. 1 er kontrakten ikke underlagt pro-
cedurerne i denne lov, hvis ordregiveren udøver en kontrol
over den berørte juridiske person, som svarer til den kontrol,
den udøver over sine egne organisatoriske enheder. Betin-
gelsen anses for opfyldt, når ordregiveren, eller en anden ju-
ridisk person, der kontrolleres af ordregiveren, udøver en
bestemmende indflydelse på den juridiske persons strategi-
ske målsætninger og væsentlige beslutninger.
Til vurdering af, hvorvidt en ordregiver kontrollerer den
pågældende juridiske person på en måde, der svarer til den
kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene, skal relevan-
te lovbestemmelser, der måtte regulere forholdet mellem or-
dregiveren og den juridiske person, og relevante faktiske
omstændigheder tages i betragtning.
Det er efter nr. 2 yderligere en betingelse, at mere end 80
pct. af den juridiske persons aktiviteter udføres i forbindelse
med gennemførelsen af de opgaver, den juridiske person har
fået betroet af ordregiveren eller af andre juridiske personer,
der kontrolleres af ordregiveren.
Til vurdering af om mere end 80 pct. af aktiviteterne i den
juridiske person udføres i forbindelse med gennemførelsen
af opgaver, den har fået betroet af den kontrollerende ordre-
giver eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af
den pågældende ordregiver, skal alle omstændigheder i det
foreliggende tilfælde, kvantitative såvel som kvalitative, tag-
es i betragtning.
66
Ved fastsættelsen af procentdelen for aktiviteterne, skal
der, jf. forslagets § 16, tages hensyn til den kontrollerede ju-
ridiske persons gennemsnitlige samlede omsætning eller an-
dre passende aktivitetsbaserede indikatorer, såsom afholdte
omkostninger, for så vidt angår tjenester, varer og bygge- og
anlægsarbejder i de seneste 3 år forud for tildelingen af kon-
trakten. Hvis omsætningen eller de aktivitetsbaserede indi-
katorer enten ikke foreligger for de seneste 3 år eller ikke
længere er relevant, på grund af det tidspunkt, hvor den juri-
diske person blev etableret eller påbegyndte sine aktiviteter,
eller på grund af, at dens aktiviteter er blevet omorganiseret,
er det tilstrækkeligt at påvise sandsynligheden af, at omfan-
get af aktiviteter kan realiseres, navnlig i form af fremskriv-
ning af forretningsplaner.
Det er endelig efter nr. 3 en betingelse, at der ikke er di-
rekte privat kapitalandel i den juridiske person med undta-
gelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for
private kapitalandele, der er krævet i henhold til lovgivnin-
gen, og som ikke udøver en afgørende indflydelse på den ju-
ridiske person.
Undtagelsen omfatter ikke situationer, hvor en privat øko-
nomisk aktør deltager direkte i kapitalandelene i den kon-
trollerede juridiske person, eftersom tildeling af kontrakt un-
der sådanne omstændigheder uden udbudsprocedure ville
stille den private økonomiske aktør med en kapitaldeltagelse
i den kontrollerede juridiske person mere fordelagtigt end
konkurrenterne. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor en
bestemt privat økonomisk aktørs deltagelse i kapitalandele-
ne i den kontrollerede juridiske person er tvungen i henhold
til lovgivning, såfremt en sådan deltagelse ikke er kontrolle-
rende, ikke er blokerende og ikke har afgørende indflydelse
på den kontrollerede juridiske persons beslutninger. Det af-
gørende element gælder kun direkte privat deltagelse i den
kontrollerede juridiske person. Privat kapitaldeltagelse i den
eller de kontrollerende ordregivere udelukker ikke tildeling
af kontrakter til den kontrollerede juridiske person uden an-
vendelse af procedurerne i dette direktiv, da en sådan delta-
gelse ikke skader konkurrencen mellem private økonomiske
aktører.
Betingelserne i § 12, nr. 1-3, skal alle være opfyldt. Bag-
grunden for, at en ordregiver kan tildele en kontrakt til en
juridisk person i henhold til denne undtagelsesbestemmelse,
er, at der ikke er tale om 2 enheder, der er uafhængige. Afta-
ler mellem sådanne enheder ligestilles derfor, som fastsat i
bestemmelsen, med aftaler inden for samme organisation,
og det er således også tilladt for kontrollerende ordregivere
at tildele kontrakter til deres kontrollerende ordregivere eller
en anden juridisk person, der kontrolleres af den samme or-
dregiver. I disse tilfælde finder betingelserne i § 12, nr. 2 og
3, tilsvarende anvendelse.
Til § 13
Ordregiverinterne aftaler er ikke reguleret i det gældende
direktiv. § 13 gennemfører direktivets artikel 12, stk. 2, og
er en udvidelse i forhold til det gældende direktiv.
Bestemmelsen indebærer, at udbudsloven ikke finder an-
vendelse, når en ordregiver tildeler kontrakt til en juridisk
person, som kontrollerer ordregiveren, dvs. opad i kontrol-
kæden.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at udbudsloven ikke
gælder, når en kontrolleret ordregiver tildeler kontrakt til an-
dre juridiske personer, der kontrolleres af den samme juridi-
ske person, som kontrollerer ordregiveren, dvs. horisontalt i
kontrolkæden.
Afgørende er, at der eksisterer et kontrolforhold i henhold
til § 12.
Det er endvidere efter bestemmelsen en betingelse, at der
ikke er nogen direkte privat kapitalandel i den juridiske per-
son, som tildeles kontrakt, med undtagelse af ikkekontrolle-
rende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele,
der er krævet i henhold til lovgivningen, og som ikke udøver
en afgørende indflydelse på den juridiske person.
Til § 14
Der er ikke i det gældende direktiv bestemmelser om,
hvornår ordregivere, som ikke udøver kontrol over en juri-
disk person, i fællesskab kan tildele en kontrakt til den juri-
diske person uden at anvende udbudsdirektivet. Retspraksis
fra EU-domstolen (C-295/05, Asemfo/Tragsa og sag
C-324/04, Coditel) slår dog fast, at flere ordregivere kan
udøve kontrol over en juridisk enhed i fællesskab, og at der
ikke som sådan gælder et krav om en minimumsejerandel.
§ 14 gennemfører direktivets artikel 12, stk. 3, som er nye,
men ligger sig op ad retspraksis på området.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at udbudsloven ikke gæl-
der, når en ordregiver tildeler kontrakt til en juridisk person,
som ordregiveren ikke på egen hånd kontrollerer på en måde
der selvstændigt opfylder kravene til kontrol i § 12, men
som ordregiveren sammen med andre ordregivere kontrolle-
rer.
De grundlæggende krav til anvendelsen af undtagelsen er
de samme som i § 12, hvor kontrollen udøves af en enkelt
ordregiver.
I henhold til stk. 1, nr. 1, er første betingelse, at ordregive-
ren sammen med andre ordregivere udøver en kontrol over
den juridiske person, der svarer til den kontrol, de udøver
over deres egne organisatoriske enheder.
Efter stk. 1, nr. 2, er en yderligere betingelse, at mere end
80 pct. af aktiviteterne i den juridiske person udføres i for-
bindelse med gennemførelsen af opgaver, den juridiske per-
son har fået betroet af de kontrollerende ordregivere eller af
andre juridiske personer, der kontrolleres af de samme or-
dregivere.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3, fastsætter, at den sidste betin-
gelse er, at der ikke er nogen direkte privat kapitalandel i
den kontrollerede juridiske person med undtagelse af ikke-
kontrollerende og ikkeblokerende former for private kapita-
landele krævet i lovgivningen, og som ikke kan udøve en af-
gørende indflydelse på den juridiske person.
Kravene til den kontrol, der udøves af flere ordregivere, er
imidlertid mere omfattende, jf. § 14, stk. 2.
67
I stk. 2, nr. 1 og 2, er fastsat mere formelle krav til kon-
trollen, der skal sikre, at den kontrol, som ordregivere udø-
ver over den pågældende juridiske person er effektiv.
Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 1 er betingelsen i stk. 1, nr.
1 opfyldt, når den juridiske persons beslutningstagende or-
ganer sammensættes af repræsentanter fra alle deltagende
ordregivere.
Bestemmelsen medfører ikke en begrænsning i forhold til
muligheden for at repræsentere flere deltagende ordregivere.
Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 2 er det endvidere en be-
tingelse, at ordregiverne i fællesskab kan udøve en bestem-
mende indflydelse på de strategiske målsætninger og væ-
sentlige beslutninger.
Efter nr. 3 er det yderligere et krav, at den kontrollerede
juridiske person ikke varetager interesser, der står i modsæt-
ning til de kontrollerende ordregiveres interesser.
Baggrunden herfor er, at kontrollen – selv når disse mere
formelle krav er opfyldt – kan blive utilstrækkelig, hvis den
kontrollerede juridiske person agerer mere markedsoriente-
ret. Markedsorientering indebærer risiko for, at samarbejdet
mellem enhederne fører til konkurrencefordrejning til ulem-
pe for private økonomiske aktører. En tilladelse til at et po-
tentielt stort antal ordregivere tildeler kontrakter uden udbud
til sådanne markedsorienterede enheder, der konkurrerer på
lige vilkår med private aktører på markedet, ville kunne
medføre en uretmæssig fordel for denne enhed og dermed
overtræde ligebehandlingsprincippet.
Til § 15
Der er ikke i det gældende direktiv bestemmelser, om
kontrakter der indgås mellem ordregivere. Retspraksis fra
EU-domstolen (C-480/06, Europa-Kommissionen mod
Tyskland) fastlægger, at det er muligt for ordregivere, at
indgå kontrakt uden anvendelse af udbudsdirektivet. Der er
dog en del usikkerhed om, på hvilke nærmere betingelser så-
danne samarbejder kan undtages fra udbudsdirektivet, men
de grundlæggende betingelser er, at der skal være tale om et
reelt samarbejde om fælles udøvelse af public service-for-
pligtelser, samarbejdet må alene reguleres af hensyn til al-
menhedens interesser, betaling må alene svare til omkost-
ningsdækning, der må ikke være privat ejerskab, ingen pri-
vat tjenesteyder må opnå en favorabel situation i forhold til
sine konkurrenter og samarbejdet må primært angå ordregi-
vere.
§ 15 gennemfører direktivets artikel 12, stk. 4. I forhold til
gældende ret er det nyt, at der ikke stilles som betingelse, at
der ikke må være privat kapitaldeltagelse.
Bestemmelsen er en kodificering af gældende ret, jf. rets-
praksis fra EU-Domstolen og fastslår, at kontrakter, der ude-
lukkende er indgået mellem ordregivere, ikke er udbudsplig-
tige, når visse betingelser er opfyldt.
I betragtning 33 i direktivet anføres om baggrunden for
bestemmelsen, at ordregivere skal kunne vælge at levere de-
res offentlige tjenesteydelser i fællesskab i et samarbejde,
der ikke forpligter dem til at anvende nogen bestemt retlig
form. Et sådant samarbejde kan omfatte alle typer af aktivi-
teter i forbindelse med gennemførelsen af tjenesteydelser og
opgaver, som de deltagende myndigheder har fået tildelt el-
ler har påtaget sig, herunder tjenesteydelser, som i henhold
til offentlig ret er pålagt bestemte organer. De forskellige
deltagende myndigheders tjenesteydelser behøver ikke nød-
vendigvis at være identiske, de kan også være komple-
mentære.
Det har således været hensigten, at kontrakter om fælles
levering af sådanne offentlige tjenesteydelser ikke under-
lægges denne lovs bestemmelser, hvis de udelukkende er
indgået mellem ordregivere, hvis gennemførelsen af det på-
gældende samarbejde udelukkende er underlagt hensyn af
almen interesse, og hvis ingen privat tjenesteyder bliver stil-
let i en fordelagtig situation i forhold til sine konkurrenter.
Efter nr. 1 er det en betingelse, at kontrakten etablerer el-
ler gennemfører et samarbejde mellem de deltagende ordre-
givere med det formål at sikre, at de offentlige tjenester,
som de skal udføre, leveres med henblik på at realisere fæl-
les målsætninger.
Efter nr. 2 er det en betingelse, at gennemførelsen af sam-
arbejdet udelukkende er underlagt hensyn med relation til
offentlighedens interesser.
Efter nr. 3 skal de deltagende ordregivere samlet udføre
mindre end 20 pct. af de aktiviteter, der berøres af samarbej-
det på det åbne marked. Denne betingelse har til formål at
forhindre konkurrenceforvridning, f.eks. ved at fordelene
ved samarbejdet mellem ordregiverne anvendes til at under-
byde konkurrenter på det åbne marked igennem krydssubsi-
diering mellem de aktiviteter, der udgør den offentlige tjene-
ste og eventuelle relaterede tjenester, der udføres på det åb-
ne marked.
For at opfylde disse betingelser skal samarbejdet baseres
på reelt samarbejde. Et sådant samarbejde kræver ikke, at al-
le de deltagende myndigheder påtager sig udførelse af kon-
traktmæssige hovedforpligtelser, så længe der er forpligtel-
ser, der bidrager til den fælles gennemførelse af den pågæl-
dende offentlige tjenesteydelse. Desuden bør gennemførel-
sen af samarbejdet, herunder enhver finansiel overførsel
mellem de deltagende ordregivere, udelukkende være under-
lagt hensyn af almen interesse.
Til § 16
Der er ikke i det gældende direktiv bestemmelser om,
hvordan de procentsatser der gælder for ordregiverinterne
aftaler skal beregnes. § 16 gennemfører direktivets artikel
12, stk. 5, der er ny i forhold til gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ordregiveren ved
opgørelsen af procentdelen af de aktiviteter, der er nævnt i §
12, nr. 2, § 14, stk. 1, nr. 2, og § 15, nr. 3, skal tage hensyn
til den gennemsnitlige samlede omsætning eller et hensigts-
mæssigt alternativt aktivitetsbaseret mål såsom omkostnin-
ger, som den pågældende juridiske person eller ordregiveren
har haft i forbindelse med tjenester, varer og bygge- og an-
lægsarbejder i de 3 år forud for kontrakttildelingen.
Stk. 2 indebærer, at det er tilstrækkeligt at påvise, at mål-
ingen af aktiviteten er troværdig, når omsætningen eller al-
68
ternative aktivitetsbaserede mål ikke foreligger. Årsagen til,
at omsætningen eller alternative aktivitetsbaserede mål ikke
foreligger, kan eksempelvis være en følge af tidspunktet for
den juridiske persons eller ordregiverens etablering eller på-
begyndelse af sine aktiviteter eller som følge af omorganise-
ring af aktiviteter, eller når denne omsætning af de aktivi-
tetsbaserede mål ikke længere er relevant. Påvisning af, at
målingen af aktiviteten er troværdig kan eksempelvis ske
ved hjælp af fremskrivning af forretningsplaner eller lignen-
de.
Til § 17
Det gældende direktivs artikel 18 fastslår, at direktivet ik-
ke finder anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter,
som en ordregivende myndighed tildeler en anden ordregi-
vende myndighed eller sammenslutninger heraf, såfremt den
enhed, der tildeles tjenesteydelsen, har eneret til at udføre
tjenesteydelsen i medfør af lov eller administrative bestem-
melser.
§ 17 gennemfører direktivets artikel 11, og er en viderefø-
relse af gældende ret.
Undtagelsen i § 17 indebærer, at loven ikke gælder for tje-
nesteydelseskontrakter, som en ordregiver tildeler anden or-
dregiver eller en sammenslutning af ordregivere på grundlag
af en eksklusiv rettighed i henhold til lov eller offentliggjor-
te administrative bestemmelser, der er forenelige med
TEUF. Undtagelsen er tiltænkt den situation, hvor en be-
stemt ordregiver er eneste kilde til en bestemt tjenesteydel-
se, som den har eneret til at levere i henhold til lov eller ad-
ministrativ bestemmelse.
Til § 18
Det gældende direktivs artikel 12, 1. afsnit, fastslår, at di-
rektivet ikke gælder for kontrakter, der er omfattet af forsy-
ningsvirksomhedsdirektivet eller af nærmere bestemte und-
tagelsesbestemmelser i forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Det gældende direktivs artikel 68, litra a, fastlægger, at di-
rektiver ligeledes ikke gælder for projektkonkurrencer inden
for forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelsesområde.
§ 18 gennemfører direktivets artikel 7, og er en viderefø-
relse af gældende ret.
Med bestemmelsen undtages indkøb, der er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26.
februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kon-
trakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt
posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EU-
Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s. 243) (forsyningsvirksom-
hedsdirektivet) eller foretages af forsyningsvirksomheder fra
afsnit II og III.
Har sådanne kontrakter klar grænseoverskridende interes-
se, skal de gennemføres i overensstemmelse med afsnit IV.
En kontrakt har klar grænseoverskridende interesse, hvis en
ordregiver vurderer, at en virksomhed i en anden medlems-
stat kan være interesseret i at byde på en kontrakt, jf. be-
mærkningerne til § 191. Med bestemmelsen fastslås det i
stk. 1, at kontrakter og projektkonkurrencer, der er omfattet
af forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelsesområde el-
ler falder ind under nærmere bestemte undtagelsesbestem-
melser i forsyningsvirksomhedsdirektivet, ikke er omfattet
af afsnit II og III.
For kontrakter, der både indeholder ydelser omfattet af
denne lov og ydelser omfattet af forsyningsvirksomhedsdi-
rektivet, henvises til § 27 og bemærkningerne til denne be-
stemmelse.
Med stk. 2 fastslås det, at 4 nærmere bestemte tjenestety-
per heller ikke er omfattet af afsnit II og III, når de indkøbes
af ordregivere, der leverer posttjenester i henhold til artikel
13, stk. 2, litra b, i forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Det drejer sig i henhold til stk. 2, nr. 1, om kontrakter, der
tildeles med henblik på værdiforøgende tillægstjenester, der
har forbindelse med og som udelukkende udføres med elek-
troniske hjælpemidler, herunder sikret fremsendelse af ko-
dede dokumenter ad elektronisk vej og adressestyring.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 2, drejer det sig
endvidere om kontrakter, der tildeles med henblik på finan-
sielle tjenesteydelser som er omfattet af CPV-koderne
66100000-1 til 66720000-3 og i artikel 21, litra d, i forsy-
ningsvirksomhedsdirektivet, herunder navnlig postanvisnin-
ger og gireringer.
Endvidere er kontrakter, der tildeles med henblik på filate-
litjenester i henhold til stk. 2, nr. 3, ikke omfattet.
Stk. 2, nr. 4, undtager endvidere kontrakter, der tildeles
med henblik på logistiske tjenester, dvs. tjenester, der kom-
binerer fysisk omdeling og/eller oplagring med funktioner,
der ikke omfatter posttjenester.
Til § 19
Det gældende direktivs artikel 13 fastlægger, at udbudsdi-
rektivet ikke gælder for kontrakter vedrørende rådighedsstil-
lelse eller drift af offentlige telenet eller levering af teletje-
nester til offentligheden. Projektkonkurrencer inden for det-
te område er også undtaget, jf. Det gældende direktivs arti-
kel 68, litra b.
§ 19 gennemfører direktivets artikel 8, og er en viderefø-
relse af gældende ret, dog defineres offentligt kommunikati-
onsnet og elektronisk kommunikationstjenester bredere end
definitionerne i det gældende direktiv.
Med bestemmelsen fastsættes det, at udbudsloven ikke
omfatter kontrakter og projektkonkurrencer, som hovedsa-
geligt har til formål at sætte ordregiveren i stand til at stille
et offentligt kommunikationsnet til rådighed eller drive et
sådant net eller til at levere elektroniske kommunikationstje-
nester til offentligheden.
De anvendte begreber i bestemmelsen, »offentligt kom-
munikationsnet« og »elektroniske kommunikationstjene-
ster«, har samme betydning som i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles ram-
mebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet- og
tjenester (rammedirektivet) (EU-Tidende nr. L 108 af
24.4.2002, s. 33).
69
Til § 20
Ifølge det gældende direktivs artikel 15 er kontrakter, der
er indgået i henhold til internationale regler undtaget direkti-
vet, når ordregiveren er forpligtet til at anvende andre ud-
budsprocedurer som følge af en international forpligtelse ve-
drørende levering af bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser med henblik på fælles gennemførelse eller
udnyttelse af et projekt, deltagelse i en international organi-
sation, eller en international aftale i forbindelse med udstati-
onering af tropper, når aftalen vedrører virksomheder i ud-
landet. Samtidig fastslår det gældende direktivs artikel 15, at
direktivet ikke gælder for offentlige kontrakter og projekt-
konkurrencer, som gennemføres i overensstemmelse med
udbudsregler, der er fastsat af en international organisation
eller en international finansieringsinstitution.
§ 20 gennemfører direktivets artikel 9, stk. 1 og 2, og arti-
kel 17, stk. 1, litra b, og er en videreførelse af gældende ret.
Med bestemmelsens stk. 1 fastsættes det, at loven ikke fin-
der anvendelse på indkøb, der er underlagt specifikke inter-
nationale regler.
Sådanne internationale regler skal kunne henføres til en af
de 3 kategorier i § 20, stk. 1, nr. 1-3.
For at kunne henføre indgåelsen af en offentlig kontrakt til
§ 20, stk. 1, nr. 1 , skal 3 krav være opfyldt. Der skal for det
første være indgået en aftale mellem Danmark og et eller
flere lande, der ikke er medlem af EU. Aftalen skal udgøre
et juridisk instrument, hvorved der skabes internationale
retslige forpligtelser, såsom en international aftale eller
overenskomst mellem en medlemsstat og et eller flere tred-
jelande. Aftalen skal for det andet være i overensstemmelse
med EU-traktaterne, og aftalen skal for det tredje foreskrive,
at et andet sæt procedureregler end udbudsloven skal finde
anvendelse på de kontrakter, der er nødvendige for at opnå
det fælles projekt, som aftalen har til formål at gennemføre.
For at kunne henføre indgåelsen af en offentlig kontrakt til
§ 20, stk. 1, nr. 2 , skal der være tale om, at ordregiveren er
forpligtet til at følge andre regler end udbudslovens og i ste-
det anvende en international organisations regler. Bestem-
melsen omfatter alle situationer, hvor en forpligtelse kan op-
stå til at følge en international organisations regelsæt, hvor-
imod bestemmelsen i § 20, stk. 2, udelukkende omfatter de
situationer, hvor forpligtelsen opstår som følge af, at den in-
ternationale organisation fuldt ud eller delvist finansierer
den underliggende offentlige kontrakt.
For at kunne henføre indgåelsen af en offentlig kontrakt til
§ 20, stk. 1, nr. 3 , skal der være tale om en international af-
tale eller overenskomst i forbindelse med troppestationering,
når aftalen vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et
tredjeland. Kravet, om at aftalen skal vedrøre virksomheder
i en medlemsstat eller i et tredjeland, indebærer blot, at kon-
trakten skal tildeles sådanne. Med bestemmelsens stk. 2 fast-
sættes det, at loven ikke gælder for offentlige kontrakter og
projektkonkurrencer, når en international organisation eller
en international finansieringsinstitution har fastsat udbuds-
regler, og hvis de offentlige kontrakter og projektkonkurren-
cer fuldt ud finansieres af organisationen eller institutionen.
Med bestemmelsens stk. 3 fastsættes det, at i det tilfælde,
at kontrakter og projektkonkurrencer overvejende samfinan-
sieres af en international organisation eller en international
finansieringsinstitution, aftaler parterne relevante udbuds-
procedurer.
Til § 21
Det gældende direktivs artikel 16 undtager visse tjenestey-
delseskontrakter helt fra direktivets anvendelsesområde.
Disse tjenesteydelser er erhvervelse/leje af fast ejendom, ra-
dio- og tv-selskabers indkøb m.v. af programmateriale,
voldgifts- og mæglingstjenesteydelser, visse finansielle tje-
nesteydelser, arbejdsaftaler og som udgangspunkt også tje-
nesteydelser vedrørende forskning/udvikling.
§ 21 gennemfører direktivets artikel 10, og viderefører
undtagelserne fra gældende ret. Derudover undtager § 21
også juridiske tjenesteydelser, lån, civilforsvar m.v., offent-
lig personbefordring med jernbane/metro og politiske kam-
pagnetjenester.
Omfatter en kontrakt både tjenesteydelser, der er omfattet
af undtagelsen i § 21, stk. 1, og tjenesteydelser, der er om-
fattet af light-regimet eller andre retlige ordninger, en så-
kaldt blandet kontrakt, vil kontrakten skulle indgås under
overholdelse af reglerne i §§ 25-28.
Undtagelsen i nr. 1 vedrører erhvervelse eller leje af fast
ejendom uanset finansieringsform og dertil hørende rettighe-
der og er en videreførelse af artikel 16, litra a, i det gælden-
de direktiv 2004/18/EF.
Undtagelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med så-
kaldt skræddersyet byggeri, hvor en privat virksomhed over-
tager bygherrerollen til et byggeri med offentligt formål fra
ordregiver. Afgørende ved vurderingen af om der er tale om
et skræddersyet byggeri er, om byggeriet for hovedpartens
vedkommende opføres og indrettes til ordregiverens brug.
Baggrunden for undtagelsen i nr. 2 er, at der ved medietje-
nesteudbyderes tildeling af kontrakter om visse audiovisuel-
le tjenesteydelser på TV- og radiospredningsområdet bør
tages hensyn til forhold af en sådan kulturel og samfunds-
mæssig betydning, at det gør det uhensigtsmæssigt at lade
udbudsreglerne finde anvendelse på dem. Der gælder derfor
denne undtagelse for offentlige tjenesteydelseskontrakter til-
delt af medietjenesteudbydere selv med henblik på køb, ud-
vikling, produktion eller samproduktion af programmer, der
er klar til brug, og andre forberedende tjenester, f.eks. ve-
drørende manuskripter eller kunstneroptræden, der er nød-
vendige for programmets tilblivelse. Undtagelsen gælder for
både radio- og TV-medietjenester og for on demand-tjene-
ster (ikke-lineare tjenester). Denne undtagelse gælder dog
ikke for levering af teknisk materiel til produktion, sampro-
duktion og udsendelse af disse programmer. Audiovisuelle
medietjenester og medietjenesteudbydere har samme betyd-
ning som i artikel 1, stk. 1, litra a og d, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om
samordning af visse love og administrative bestemmelser i
EU-medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjene-
ster (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EU-Tidende
70
nr. L 95 af 15.4.2010, s. 1). Program har samme betydning
som i artikel 1, stk. 1, litra b, i direktivet om audiovisuelle
medietjenester, men omfatter også radioprogrammer og ra-
dioprogrammaterialer. Programmateriale har endvidere sam-
me betydning som program.
Tjenesteydelserne i nr. 3 vedrørende voldgift og mægling
samt lignende former for alternativ tvistbilæggelse leveres
sædvanligvis af organer eller enkeltpersoner, der er udnævnt
eller udvalgt på en måde, der ikke kan underlægges udbuds-
regler. Derfor finder loven ikke anvendelse på tjenesteydel-
seskontrakter vedrørende levering af sådanne ydelser uanset
deres betegnelse i henhold til dansk lovgivning.
§ 21, nr. 4 , undtager kontrakter om visse juridiske tjene-
steydelser fra reglerne i afsnit II og III. Juridiske tjeneste-
ydelser, der ikke er omfattet af § 21, nr. 4, er omfattet af af-
snit III om sociale og andre specifikke tjenesteydelser, hvis
kontrakterne har en værdi, der overstiger tærskelværdierne
herfor i lovens § 6.
Om baggrunden for undtagelsen anføres i udbudsdirekti-
vets betragtning 25, at et vist antal juridiske tjenesteydelser
ydes af tjenesteydere, der er udpeget af en ret eller en dom-
stol i en medlemsstat, vedrører advokaters repræsentation af
klienter i retssager, skal leveres af notarer eller er forbundet
med udøvelse af offentlig myndighed. Det anføres videre, at
sådanne juridiske tjenesteydelser sædvanligvis leveres af or-
ganer eller enkeltpersoner, der er udpeget eller udvalgt på en
måde, der ikke kan underlægges udbudsregler, for eksempel
kammeradvokat som visse medlemslande, herunder Dan-
mark, benytter. Disse juridiske tjenesteydelser bør derfor
ifølge betragtningen undtages fra dette direktivs anvendel-
sesområde.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en kon-
trakt, der angår udøvelsen af juridiske tjenesteydelser, er
omfattet af § 21, nr. 4, og dermed er undtaget fra udbudslo-
vens anvendelsesområde. Bygherrerådgivning er et eksem-
pel på en tjenesteydelse, der indeholder visse elementer af
juridisk rådgivning, men ikke kan karakteriseres som en ju-
ridisk tjenesteydelse, der er undtaget fra afsnit II og III.
Litra a vedrører juridisk repræsentation, der leveres af en
advokat, f.eks. i forbindelse med en verserende retssager.
Bistanden skal således vedrøre en retssag, der konkret er an-
lagt eller vil blive anlagt.
Litra b vedrører juridisk rådgivning, der leveres af en ad-
vokat, som forberedelse af sager, der er omfattet af litra a,
eller hvor der er en høj sandsynlighed for, at det spørgsmål,
som rådgivningen vedrører, vil blive genstand for en sådan
sag.
I situationer, hvor der ikke er anlagt en sag eller klare in-
dikationer om, at en sådan sag vil blive rejst, skal der som
anført være en høj sandsynlighed for, at det, som rådgivnin-
gen vedrører, vil blive genstand for en retssag. At en sag er
kontroversiel, eller at et retsområde ofte medfører retssager,
er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen.
Litra c vedrører dokumentcertificerings- og autentificerin-
gstjenester, der skal ydes af notarer.
Litra d vedrører juridiske tjenesteydelser, der ydes af for-
mueforvaltere eller udpegede værger, eller andre juridiske
tjenesteydelser, der ydes af personer udpeget af en domstol
eller en ret, eller som er udpeget ved lov til at udføre særlige
opgaver i forbindelse med tilsynet med sådanne domstole el-
ler retter.
Litra e vedrører juridiske tjenesteydelser, der er forbundet
med udøvelsen af offentlig myndighed. Det er ikke i direkti-
vet nærmere defineret, hvad der forstås ved offentlig myn-
dighed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det, der
er anført i direktivets betragtning 25. Endvidere kan bestem-
melsen ses i sammenhæng med TEUF artikel 51. Det frem-
går af TEUF artikel 51, at »virksomhed, som varigt eller lej-
lighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndig-
hed i en medlemsstat, i den pågældende stat ikke er omfattet
af bestemmelserne i dette kapitel.« Bestemmelsen vedrører
etableringsretten i det indre marked.
Af retspraksis fra EU-Domstolen, der relaterer sig til arti-
kel 51 i TEUF kan udledes, at juridiske tjenesteydelser i
form af udøvelse af offentlige myndighed og juridiske tjene-
steydelser forbundet med blandt andet udstedelsen af for-
valtningsakter, eller anden offentlig myndighedsudøvelse,
selvom den kun er lejlighedsvis, er undtaget fra bestemmel-
sen. Det er nærliggende at antage, at EU-Domstolen vil an-
lægge en tilsvarende fortolkning af direktivets artikel 10 og
dermed af litra e.
Under alle omstændigheder vil spørgsmålets afgørelse be-
ro på en konkret vurdering, herunder hvorvidt løsning af op-
gaver, der ikke er knyttet til forvaltningsakter, er omfattet af
bestemmelsen.
Juridiske tjenesteydelser, der ikke er omfattet af § 21, nr.
4, er omfattet af bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tiden-
de 2014, nr. L 94, side 65) og dermed § 186 vedrørende so-
ciale og andre specifikke tjenesteydelser, det såkaldte light-
regime.
Begreberne værdipapirer og finansielle instrumenter i §
21, nr. 5 , skal forstås på samme måde som i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets
direktiv 85/611/EF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 93/22/EØF (EU-Tidende nr. L 145 af 30.4.2004 s.
1). Operationer, der udføres med den europæiske finansielle
stabilitetsfacilitet, er også undtaget. Sådanne ydelser undta-
ges på samme måde som centralbankydelser.
§ 21, nr. 6 , undtager lån fra direktivets anvendelsesområ-
de. Dette er en ny bestemmelse i forhold til det tidligere ud-
budsdirektiv og indebærer, at lån nu generelt undtages, uan-
set om der i forbindelse med lånet udstedes eller handles
med værdipapirer m.v. Ifølge det tidligere udbudsdirektivs
artikel 16, litra d, er »penge- eller kapitalanskaffelse« kun
undtaget direktivet, hvis det sker i forbindelse med en vær-
dipapirtransaktion.
71
Bestemmelsen i nr. 7 indebærer, at ansættelseskontrakter
er undtaget fra udbudslovens regler.
Bestemmelsen i nr. 8 vedrører nærmere bestemte bered-
skabstjenester, der udføres af non-profit-organisationer, og
som er omfattet af de CPV-koder, der er nævnt i bestemmel-
sen. Ved CPV-kode skal forstås en kode, der fremgår af det
fælles glosar for offentlige kontrakter, jf. forordning (EF) nr.
2195/2002 jf. § 24, nr. 7.
Ambulancetjeneste, der transporterer patienter er ikke om-
fattet af undtagelsen. CPV-gruppe 601 »Landtransporttjene-
ster« omfatter ikke ambulancetjenester, der findes i CPV-
klasse 8513. Tjenesteydelser, der er omfattet af CPV-kode
85143000-3, og som udelukkende består af ambulancetjene-
ste, der transporterer patienter, er omfattet af de specifikke
regler, der gælder for sociale og andre tjenesteydelser i af-
snit III. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med
§ 184, hvoraf følger, at »tjenester i forbindelse med offentlig
sikkerhed og redningstjenester«, der ikke er undtaget i hen-
hold til § 21, nr. 8, er omfattet af light regimet.
§ 21, nr. 9 , fastsætter, at offentlig personbefordring med
jernbane og metro ikke er omfattet af loven. Sådanne ydel-
ser er i stedet omfattet af forordning nr. 1370/2007.
Undtagelsen i nr. 10 vedrører politiske kampagnetjenester,
der falder ind under CPV-koderne 79341400-0, 92111230-3
og 92111240-6, når de tildeles af et politisk parti i forbindel-
se med en valgkampagne.
Danske politiske partier er ikke ordregivere, og bestem-
melsen er derfor ikke relevant i Danmark.
Bestemmelsen er alene medtaget i loven for at sikre en
korrekt gennemførelse.
Til § 22
Det gældende direktivs artikel 16, litra f, undtager tjene-
steydelser vedrørende forskning og udvikling fra direktivets
anvendelsesområde, medmindre udbyttet udelukkende tilhø-
rer den ordregivende myndighed til brug for egen virksom-
hed og fuldt ud betales af den ordregivende myndighed.
§ 22 gennemfører direktivets artikel 14, og er en viderefø-
relse af gældende ret.
Bestemmelsen fastsætter, at loven gælder for offentlige
tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling, der er
omfattet af CPV-koder 73000000-2 til 73120000-9,
73300000-5, 73420000-2 og 73430000-5, når udbyttet ude-
lukkende tilhører ordregiveren til brug for egen virksomhed,
og tjenesteydelsen i fuldtud betales af ordregiveren. Ud-
budsloven finder således anvendelse på tjenesteydelseskon-
trakter vedrørende forskning- og udvikling, hvis betingelser-
ne i § 22 er opfyldt.
Den første betingelse i § 22, om at udbyttet udelukkende
skal tilhøre ordregiveren til brug for egen virksomhed, skal
forstås således, at tjenesteyderens eventuelle ret til at offent-
liggøre forsknings- og udviklingsaktiviteten og dens resulta-
ter ikke i sig selv medfører, at kontrakten er undtaget fra ud-
budslovens anvendelsesområde. Så længe ordregiveren be-
varer eneretten til at anvende resultatet af forskningen og
udviklingen til brug for egen virksomhed, vil betingelsen
være opfyldt, uanset om tjenesteyderen er indrømmet en så-
dan ret til offentliggørelse. Videregående rettigheder til an-
dre end ordregiver vil føre til, at udbudsloven ikke finder
anvendelse. Bestemmelsen kan dog ikke omgås ved fiktive
delinger af forsknings- og udviklingsresultaterne.
Den anden betingelse i § 22, om at tjenesteydelsen i fuldt
omfang skal betales af ordregiveren, kan ikke omgås ved en
samfinansiering, der blot har symbolsk karakter. Er betalin-
gen af tjenesteydelsen fra andre kilder end ordregiveren så
beskeden i forhold til størrelsen af den samlede betaling, at
ordregiveren reelt må anses for at betale hele ydelsen, vil
udbudsloven derfor alligevel finde anvendelse.
Til § 23
Det gældende direktivs artikel 10 fastslår, at direktivet ik-
ke finder anvendelse, hvis væsentlige nationale sikkerheds-
interesser tilsiger dette, såfremt den alternative anskaffelses-
procedure ikke går videre end nødvendigt, såfremt der er ta-
le om køb af våben, ammunition eller krigsmateriel, og så-
fremt det manglende udbud ikke hindrer konkurrence på
markedet for civile varer. Videre fastslår artikel 10, at det
gældende direktiv finder anvendelse på kontrakter inden for
forsvars- og sikkerhedsområdet, hvis forsvars- og sikker-
hedsdirektivet ikke finder anvendelse. Udbudsdirektivundta-
gelsen gælder også kontrakter, for hvilke forsvars- og sik-
kerhedsdirektivet finder anvendelse, men hvor specifikke
undtagelsesbestemmelser i dette direktiv bevirker, at en an-
skaffelse ikke skal udbydes.
§ 23 gennemfører direktivets artikel 15, og er indholds-
mæssigt en videreførelse af gældende ret.
Med bestemmelsen afgrænses lovens anvendelsesområde
overfor Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF
af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved
ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af
visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelses-
kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om æn-
dring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EU-Tidende
nr. L 216 af 20.8.2009, s. 76) (forsvars- og sikkerhedsdirek-
tivet).
Ved siden af denne afgrænsning gælder TEUF artikel 346,
stk. 1, litra a, efter hvilken hverken loven eller forsvars- og
sikkerhedsdirektivet finder anvendelse, hvis anvendelsen af
disse regler vil forpligte EU-medlemsstaterne til at udlevere
oplysninger, hvis videregivelse medlemsstaten betragter
som stridende mod medlemsstatens væsentligste sikkerheds-
interesser.
Det fastslås i bestemmelsens nr. 1 , at loven ikke finder
anvendelse, hvis forsvars- og sikkerhedsdirektivet finder an-
vendelse. Det gælder bl.a. indkøb af militært udstyr, define-
ret som udstyr specielt udformet eller tilpasset til militære
formål og bestemt til brug som våben, ammunition eller
krigsmateriel. Om en kontrakt er omfattet af forsvars- og
sikkerhedsdirektivet fastslås ud fra nævnte direktivs bestem-
melser.
72
Undtagelsen fra loven gælder i henhold til bestemmelsens
nr. 2 også kontrakter om militære aktiver, som er særligt
undtaget fra forsvars- og sikkerhedsdirektivet i medfør af
dette direktivs undtagelsesbestemmelser i artikel 8, 12 og
13. For disse indkøb gælder således alene i relevante tilfæl-
de de almindelige traktatretlige principper forudsat indkøbet
har en klar grænseoverskridende interesse.
Med den foreslåede nr. 3 er kontrakter, som ikke undtages
fra loven som følge af, at det er omfattet af forsvars- og sik-
kerhedsdirektivet eller er undtaget efter sidstnævnte, kun
undtaget fra loven i det omfang, at beskyttelsen af væsentli-
ge sikkerhedsinteresser ikke kan sikres ved mindre indgri-
bende foranstaltninger. Dette kunne eksempelvis være, at
ordregiveren i udbuddet stiller krav om, at de oplysninger,
som ordregiveren videregiver i forbindelse med udbuddet,
holdes fortrolige.
Med bestemmelsens nr. 4 fastslås, at en kontrakt kan und-
tages fra udbud, hvis indkøbet (udbuddet) og kontrakten el-
ler projektkonkurrencen er erklæret hemmelig, hvis den skal
ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i henhold til
gældende regler, og ordregiveren har vurderet, at de berørte
væsentlige sikkerhedsinteresser ikke kan sikres ved mindre
indgribende foranstaltninger. Det er nyt i forhold til gælden-
de regler, at det også er et krav, at indkøbet (udbuddet) skal
være erklæret hemmelig m.v. for, at undtagelsen finder an-
vendelse.
En kontrakt gennemføres under overholdelse af særlige
sikkerhedsforanstaltninger, hvis der f.eks. gælder særlige
sikkerhedsprocedurer fastsat af en efterretningstjeneste, som
af hensyn til disses hemmeligholdelse ikke kan beskrives
som vilkår i et udbudsmateriale.
Til § 24
Det gældende direktivs artikel 1, indeholder en række de-
finitioner.
§ 24 gennemfører direktivets artikel 2 og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober
2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv
2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv
2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, si-
de 1. I modsætning til gældende ret definerer bestemmelsen
ikke koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsar-
bejder, koncessionskontrakt om tjenesteydelse, dynamisk
indkøbssystem, begreberne entreprenør, leverandør og tjene-
steyder, udbudsprocedurerne, offentligt telenet, nettermine-
ringspunkter, offentlige teletjenester og teletjenester. De re-
sterende definitioner fra gældende ret er videreført i bestem-
melsen. § 24, nr. 2, 3, 9, 11-13,, 19, 31, 35 og 37, gennemfø-
rer ikke en bestemmelse i direktivet og indebærer udeluk-
kende et nationalt krav, som er indført efter anbefaling fra
Udbudslovsudvalget. § 24, nr. 18 gennemfører artikel 24, 2.
afsnit og artikel 58, stk. 4, 2. afsnit, 2. pkt.
I § 24 defineres lovens centrale begreber. Flere af defini-
tionerne er centrale, idet de er med til at afgrænse anvendel-
sesområdet for loven. Således har f.eks. definitionen af »of-
fentligretlige organer« betydning for, om en ordregiver er
omfattet af loven. Tilsvarende har definitionen af begrebet
»gensidigt bebyrdende kontrakt« afgørende betydning for,
om en kontrakt er omfattet af loven.
Med bestemmelsens nr. 1 defineres begrebet »accessori-
ske indkøbsaktiviteter« som aktiviteter, der omfatter ydelser
til støtte for indkøbsaktiviteter, herunder aktiviteter, der om-
fatter ydelse af støtte til indkøbsaktiviteter.
Som eksempler herpå gives i litra a teknisk infrastruktur,
der gør det muligt for ordregiveren at tildele offentlige kon-
trakter eller indgå rammeaftaler om bygge- og anlægsarbej-
der, varer eller tjenesteydelser.
Det kan ligeledes efter litra b være rådgivning om udfø-
relsen eller udformningen af offentlige udbudsprocedurer.
Endelig kan det efter litra c være udarbejdelse og forvalt-
ning af udbudsprocedurer på en ordregivers vegne og for
dennes regning.
Eksemplerne i litra a-c er ikke udtømmende.
Definitionen af accessoriske indkøbsaktiviteter er relevant
i forbindelse med indkøbscentraler, jf. lovens § 122, om or-
dregiveres indgåelse af kontrakter om accessoriske indkøbs-
aktiviteter uden udbud.
Det kan f.eks. være rådgivning om, hvordan ordregiveren
afholder en genåbning af konkurrencen (miniudbud) på en
rammeaftale indgået af indkøbscentralen.
Yder indkøbscentralen ikke de accessoriske aktiviteter i
naturlig forbindelse med indkøbscentralens konkrete ydel-
ser, vil ydelsen være omfattet af udbudsloven, hvis den
overskrider tærskelværdien for tjenesteydelser. Det samme
gælder, hvis rådgivere eller andre (indkøbsrådgivere) tilby-
der accessoriske indkøbsaktiviteter på markedet.
Med bestemmelsens nr. 2 defineres begrebet »allerede til-
gængelig løsning« som en løsning, som allerede findes på
markedet og ikke kræver tilpasning for at opfylde en ordre-
givers behov.
Definitionen indebærer, at en løsning ikke betragtes som
allerede tilgængelig, hvis ordregiveren f.eks. ønsker nye el-
ler ændrede funktioner. Tilpasningerne kan både angå selve
hovedydelsen og dertil knyttede ydelser, herunder service-
vilkår eller lignende.
Med bestemmelsens nr. 3 defineres begrebet »alternativt«
tilbud som tilbud, der på ordregiverens opfordring indehol-
der alternative løsninger på ordregiverens indkøbsbehov, og
som derfor på visse punkter afviger fra det, der er fastsat i
udbudsmaterialet.
Definitionen er relevant i forbindelse med bestemmelserne
om alternative tilbud i §§ 50-52.
Med bestemmelsens nr. 4 defineres begrebet »ansøger«,
som en økonomisk aktør, der har anmodet om opfordring el-
ler er blevet opfordret til at deltage i et begrænset udbud, jf.
§§ 58-60, udbud med forhandling, jf. §§ 61-66, udbud med
forhandling uden forudgående offentliggørelse, jf. §§ 80-83,
en konkurrencepræget dialog, jf. §§ 67-72, eller et innovati-
onspartnerskab, jf. §§ 73-79.
73
Ansøgere forekommer ikke ved offentlige udbud, hvor al-
le kan afgive tilbud uden at blive opfordret hertil.
Bliver en ansøger udvalgt, og afgiver ansøgeren et tilbud,
bliver ansøgeren til tilbudsgiver, jf. nr. 34.
Med bestemmelsens nr. 5 defineres begrebet »bygge- og
anlægsarbejder« som resultatet af et sæt af bygge- og an-
lægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk
eller teknisk funktion.
Bygge- og anlægsarbejder defineres således ikke på
grundlag af den ydelse, som arbejdet angår (levering af va-
rer eller tjenesteydelser), men på grundlag af det formål, der
ønskes realiseret med den pågældende arbejde. Et bygge- og
anlægsarbejde omfatter således varelevering (f.eks. levering
af byggematerialer) og levering af tjenesteydelser (f.eks. ud-
førelse af selve byggearbejdet), men er kun et bygge- og an-
lægsarbejde i udbudslovens forstand, når disse indgår i en
bestemt sammenhæng.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 24, nr. 23,
der definerer bygge- og anlægskontrakt.
Med bestemmelsens nr. 6 defineres begrebet »centralise-
rede indkøbsaktiviteter« som aktiviteter, der udføres på ved-
varende basis, ved de aktiviteter, der nævnes i bestemmel-
sens litra a og b.
Efter litra a kan det være indkøb af varer eller tjeneste-
ydelser til brug for andre ordregivere. Litra a vedrører den
situation, hvor den, der udfører den centrale indkøbsaktivi-
tet, fungerer som grossist.
Alternativt kan det i henhold til litra b være tildeling af
offentlige kontrakter eller indgåelse af rammeaftaler om
bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser eller
etablering og drift af dynamiske indkøbssystemer til brug
for andre ordregivere. Situationen i litra b vedrører den si-
tuation, hvor den centrale indkøbsaktivitet består i at indgå
kontrakter, herunder rammeaftaler, der kan anvendes af an-
dre. Definitionen er relevant i forbindelse med § 24, nr. 15,
der definerer begrebet indkøbscentral.
Med bestemmelsens nr. 7 defineres begrebet »CPV-kode«
som en kode, der fremgår af det fælles glosar for offentlige
kontrakter, jf. forordning (EF) nr. 2195/2002, og af eventu-
elle delegerede retsakter, der i medfør af direktivets artikel
23, stk. 2, er vedtaget af Europa-Kommissionen i overens-
stemmelse med direktivets artikel 87.
CPV er forkortelse af det engelske begreb Common Pro-
curement Vocabulary.
CPV er et fælles referencesystem for udbudte opgaver i
EU, og definitionen er blot en henvisning til eksisterende og
kommende regler om CPV-koder.
Der findes en CPV-kode for hver type af vare, tjeneste-
ydelse og bygge- og anlægsopgave. Koderne bruges dels af
ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen, dels af virksomheder
som ønsker at søge på udbud inden for deres forretningsom-
råde.
Med bestemmelsens nr. 8 defineres begrebet »elektronisk
auktion« som gentagen elektronisk proces, der anvendes til
klassificering af tilbud på grundlag af automatiske vurde-
ringsmetoder.
Formålet med anvendelsen af elektronisk auktioner er at
gøre det muligt for ordregiveren at anmode tilbudsgivere om
at fremlægge nye og lavere priser og, når kontrakten tildeles
på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, lige-
ledes at forbedre andre elementer i tilbuddet end prisen, jf.
betragtning nr. 14 til det gældende direktiv.
Definitionen er relevant i forbindelse med lovens §§ 109 -
115 om elektroniske auktioner.
Med bestemmelsens nr. 9 defineres begrebet »elektronisk
katalog« som et format til fremlæggelse og systematisering
af oplysninger på en måde, der er fælles for alle deltagende
tilbudsgivere, og som er egnet til elektronisk behandling.
Som eksempel herpå kan nævnes tilbud, som afgives i
form af et regneark.
Med bestemmelsens nr. 10 defineres begrebet »elektro-
nisk middel« som elektronisk udstyr til behandling og lag-
ring af data, der sendes og modtages via ledning, radio, opti-
ske midler eller andre elektromagnetiske midler.
Med bestemmelsens nr. 11 defineres begrebet »forsvars-
og sikkerhedsdirektivet« som Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af
fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller or-
dregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareind-
købs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikker-
hedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og
2004/18/EF (EU-Tidende nr. L 216 af 20.8.2009, s. 76) (for-
svars- og sikkerhedsdirektivet).
Med bestemmelsens nr. 12 defineres begrebet »forsy-
ningsvirksomhedsdirektivet« som Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om frem-
gangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand-
og energiforsyning, transport samt posttjenester og om op-
hævelse af direktiv 2004/17/EF (EU-Tidende nr. L 94 af
28.3.2014, s. 243).
Med bestemmelsens nr. 13 defineres begrebet »fælles
europæisk udbudsdokument« som et dokument, der består af
en egenerklæring, der er udformet på grundlag af en af
Europa-Kommissionen fastsat standardformular, og tjener
som foreløbigt bevis i forbindelse med vurderingen af, om
der foreligger en udelukkelsesgrund og om de relevante mi-
nimumskrav til egnethed er opfyldt.
Standardformularen vil blive udformet af Europa-Kom-
missionen ved gennemførelsesretsakter i henhold til direkti-
vets artikel 89, stk. 3.
Med bestemmelsens nr. 14 defineres begrebet »ikkestats-
lige ordregivere« som offentlige ordregivere, der ikke er
statslige ordregivere.
Med bestemmelsens nr. 15 defineres begrebet »indkøbs-
central« som en ordregiver, der foretager centraliserede ind-
købsaktiviteter.
En indkøbscentral er således en ordregiver, der på vedva-
rende basis fungerer som grossist for andre ordregivere eller
indgår kontrakter eller rammeaftaler, der kan anvendes af
74
andre ordregivere, jf. definitionen af centraliserede indkøbs-
aktiviteter i § 24, nr. 6.
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) er et
eksempel på en indkøbscentral.
Hvis flere ordregivere går sammen om at gennemføre spe-
cifikke udbud i fællesskab, vil der være tale om såkaldte
fælles udbud. Det gælder også, hvor en ordregiver står for
udbudsproceduren og handler i eget navn men på vegne af
de andre ordregivere, og også selvom fællesskabet er opret-
tet på permanent basis, for eksempel ved oprettelse af et sel-
skab. Afgørende er i denne sammenhæng, at ordregiverne i
fællesskabet alene køber ind på egne vegne, hvorimod en
indkøbscentral foretager indkøbsaktiviteter på vegne af an-
dre ordregivere.
Med bestemmelsens nr. 16 defineres begrebet »indkøbs-
rådgiver« som et offentligt eller privat organ, som tilbyder
accessoriske indkøbsaktiviteter på markedet.
Ved accessoriske indkøbsaktiviteter forstås aktiviteter, der
omfatter ydelser til støtte for indkøbsaktiviteter, herunder
aktiviteter, der omfatter ydelse af støtte til indkøbsaktivite-
ter, jf. § 24, nr. 1.
Med bestemmelsens nr. 17 defineres begrebet »innovati-
on« som indførelse af en ny eller betydeligt forbedret vare,
tjenesteydelse eller proces, herunder produktionsaktiviteter,
bygge- eller anlægsaktiviteter, en ny markedsføringsmetode
eller en ny organisatorisk metode inden for forretningsprak-
sis, arbejdspladsorganisation eller eksterne relationer, som
bl.a. har til formål at bidrage til at løse samfundsmæssige
udfordringer eller støtte Europa 2020-strategien.
Med bestemmelsens nr. 18 defineres begrebet »interesse-
konflikter« som de situationer, hvor en person hos en ordre-
giver eller indkøbsrådgiver, der handler på vegne af ordregi-
veren, og som er involveret i gennemførelsen af udbudspro-
ceduren, eller som kan påvirke resultatet af proceduren, har
en direkte eller indirekte finansiel, økonomisk eller anden
personlig interesse, der kan antages at bringe deres upartisk-
hed og uafhængighed i forbindelse med udbudsproceduren i
fare. I henhold til 2. pkt. kan interessekonflikter også opstå,
hvor en økonomisk aktør har modstridende interesser, som
kan påvirke kontraktens opfyldelse i negativ retning. Denne
del af bestemmelsen gennemfører artikel 58, stk. 4, 2. afsnit,
2. pkt. Bestemmelsen i udbudsdirektivet indebærer, at en or-
dregiver kan gå ud fra, at en økonomisk aktør ikke har de
krævede erhvervsevner i forhold til den tekniske og faglige
formåen, hvis det kan fastslås, at den økonomiske aktør har
modstridende interesser, som kan påvirke kontraktens opfyl-
delse i negativ retning. Af hensyn til klarheden af dette lov-
forslag er det besluttet at indarbejde artikel 58, stk. 4, 2. af-
snit, 2. pkt. i definitionen af interessekonflikter, der regule-
res i § 4 og § 136, nr. 1. § 4 omhandler, at ordregiveren skal
træffe passende foranstaltninger til at identificere, forebygge
og afhjælpe interessekonflikter, og § 136, nr. 1, omhandler,
hvornår en ordregiver i forbindelse med en interessekonflikt
skal udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver fra et udbud.
Med bestemmelsens nr. 19 defineres begrebet »koncessi-
onsdirektivet« som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessi-
onskontrakter (EU-Tidende nr. L 94 af 28.3.2014 s. 1).
Med bestemmelsens nr. 20 defineres begrebet »livscyk-
lus« som alle fortløbende eller sammenhængende faser i
hele en vares, tjenesteydelses eller et bygge- og anlægsar-
bejdes levetid fra forskning og udvikling, erhvervelse af rå-
varer, produktion, transport, indkøb, anvendelse og vedlige-
holdelse eller oparbejdelse af ressourcer til bortskaffelse,
godkendelse og afslutning af leveringen eller anvendelsen.
Med bestemmelsens nr. 21 defineres begrebet »mærke«
som ethvert dokument, certifikat eller attestering, der be-
kræfter, at et bygge- og anlægsarbejde, en vare, en tjeneste-
ydelse, en proces eller en procedure opfylder mærkekrav
fastsat af en uafhængig tredjepart.
Begrebet mærke er således ikke det samme som begrebet
varemærke.
Med bestemmelsens nr. 22 defineres begrebet »mærke-
krav« som de krav, der skal opfyldes af et bygge- og an-
lægsarbejde, en vare, en tjenesteydelse, en proces eller en
procedurer for at opnå det pågældende mærke.
Med bestemmelsens nr. 23 defineres begrebet »offentlige
bygge- og anlægskontrakter« som offentlige kontrakter om
udførelse eller både projektering og udførelse af bygge- og
anlægsarbejder, jf. § 24, nr. 5.
Definitionen af offentlige bygge- og anlægskontrakter om-
fatter herunder udførelse eller både projektering og udførel-
se af aktiviteter nævnt i bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentli-
ge udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Ti-
dende 2014, nr. L 94, side 65). Bilag II til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) indeholder en liste, der
opregner med henvisning til CPV-koder aktiviteter, der kan
defineres som bygge- og anlægsvirksomhed.
Idet en offentlig bygge- og anlægskontrakt skal angå udfø-
relsen eller både projektering og udførelsen, vil en kontrakt,
der kun omfatter projekteringsydelser i forbindelse med et
byggeri, ikke være en bygge- og anlægskontrakt, men en tje-
nesteydelseskontrakt.
Definitionen omfatter endvidere udførelse ved et hvilket
som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer
til behov præciseret af den ordregivende myndighed, der har
afgørende indflydelse på arbejdets art eller projektering.
Det indebærer, at definitionen omfatter kontrakter om
skræddersyet byggeri, dvs. kontrakter i forbindelse med et
byggeri, der finansieres af en entreprenør, der skal udleje
bygningen til ordregiveren, forudsat at byggeriet er tilrette-
lagt ud fra ordregiverens behov. Det er et krav, at ordregive-
ren har afgørende indflydelse på arbejdets art eller projekte-
ring. Bestemmelsen indebærer, at kontrakter om leje og køb
af bygninger under de anførte omstændigheder skal betrag-
tes som bygge- og anlægskontrakter og dermed vil være om-
fattet af udbudsloven (forudsat at lovens bestemmelser i øv-
rigt er opfyldt), selvom udgangspunktet, jf. § 21, er, at kon-
75
trakter om erhvervelse eller leje af fast ejendom er undtaget
loven.
Med bestemmelsens nr. 24 defineres begrebet »offentlige
kontrakter« som gensidigt bebyrdende kontrakter, der ind-
gås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en
eller flere ordregivere, og som vedrører udførelsen af bygge-
og anlægsarbejder eller levering af varer eller tjenesteydel-
ser.
Det er således kun gensidigt bebyrdende aftaler, hvor par-
terne forpligter sig til at gengælde ydelse mod ydelse, der er
omfattet af begrebet. Modydelsen fra ordregiveren behøver
ikke at være et pengebeløb, men skal kunne opgøres i penge.
Det følger af retspraksis fra EU-Domstolen, at det er et
krav, at ordregiveren skal have en direkte økonomisk inte-
resse i den ydelse, som ordregiveren modtager mod ordregi-
verens vederlag. Bliver ordregiveren ejer af genstanden for
kontrakten, vil den økonomiske interesse f.eks. være godt-
gjort.
Det er imidlertid ikke et krav, at det er ordregiveren selv
der modtager leverancen. Indgår en ordregiver eksempelvis
aftale med en vognmand om transport af handicappede bor-
gere, vil der være tale om en gensidigt bebyrdende og der-
med offentlig kontakt. Det er borgeren, der er den umiddel-
bart begunstigede, men ydelsen er leveret på kommunens
vegne, fordi kommunen er forpligtet til at sikre borgerne be-
stemte ydelser. Her vil ordregiveren også have den fornødne
økonomiske interesse.
Begrebet omfatter kun kontrakter vedrørende ydelser, der
udføres på grundlag af tildeling af ordrer. Kontrakter om
ydelser, der udføres på andet grundlag, f.eks. love eller ad-
ministrative bestemmelser m.v., er ikke omfattet.
Gensidighedsbetingelsen udelukker endvidere ensidige
dispositioner som gaver fra begrebet offentlig kontrakt.
Ordregiveren kan med andre ord modtage gaver fra virk-
somheder m.v., uden at der er tale om en offentlig kontrakt.
Det samme gælder, hvis en pengegave er øremærket til ind-
køb af udstyr af et bestemt fabrikat. Hvis der findes flere le-
verandører udstyret med det pågældende mærke, skal kon-
trakten udbydes, hvis tærskelværdierne overskrides, som det
også er tilfældet, hvis ordregiveren modtager en pengegave
til indkøb af udstyr af en bestemt art men uden krav om et
bestemt mærke.
Aftaler, der indgås mellem 2 enheder inden for samme ju-
ridiske person, er ikke gensidigt forpligtende kontrakter, og
er dermed ikke udbudspligtige.
Efter gældende ret betragtes staten i udbudsretlig forstand
som en enhed, således som det også er tilfældet i eksempel-
vis en konkurssituation, hvor staten over for et konkursbo er
berettiget til at modregne krav, der hører under forskellige
statslige myndigheder.
Det indebærer, at aftaler om opgaveløsning m.v. mellem
forskellige enheder inden for den statslige forvaltning ikke
er omfattet af udbudspligt.
Udbudsloven ændrer ikke denne retstilstand.
Det indebærer, at en enhed inden for den statslige forvalt-
ning fortsat kan løse opgaver m.v. for en anden enhed inden
for den statslige forvaltning, uden at opgaven har været
sendt i udbud.
Gensidigt bebyrdende aftaler mellem en enhed inden for
den statslige forvaltning og en enhed, der er udskilt fra den
statslige forvaltning f.eks. i aktieselskabsform o.l., skal ud-
bydes, hvis dette følger af udbudslovens regler. Således kan
kriterierne for at betragte den udskilte enhed som ordregi-
verintern konkret være opfyldt, med den konsekvens, at af-
taler mellem enheder inden for den statslige forvaltning og
den pågældende enhed er undtaget udbudspligt, jf. lovens §§
12-14.
Det bemærkes, at direktivet ikke afskærer muligheden for
ved lov eller i henhold til lov at henlægge bestemte opgaver
til bestemte myndigheder m.v. eller grupper af myndigheder
m.v.
Udbudsloven afskærer heller ikke muligheden for, at en-
heder inden for den statslige forvaltning kan deltage i ud-
bud, der gennemføres af andre enheder inden for den statsli-
ge forvaltning. Om en enhed inden for den statslige forvalt-
ning har adgang til at deltage i udbud beror på de regler, der
gælder for den pågældende enhed, herunder bevillingsreg-
lerne.
Med bestemmelsens nr. 25 defineres begrebet »offentlige
tjenesteydelseskontrakter« som offentlige kontrakter, der ve-
drører levering af tjenesteydelser, bortset fra udførelse af
bygge- og anlægsarbejder.
Med bestemmelsens nr. 26 defineres begrebet »offentlige
vareindkøbskontrakter« som offentlige kontrakter, som ve-
drører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af
varer.
En offentlig vareindkøbskontrakt kan accessorisk omfatte
monterings- og installationsarbejde. Indkøber en ordregiver
byggematerialer og stiller dem til rådighed for en entrepre-
nør, som udfører bygge- og anlægsarbejdet (en såkaldt byg-
herreleverance), så vil kontrakten også skulle betragtes som
en vareindkøbskontrakt.
Med bestemmelsens nr. 27 defineres begrebet »offentlig-
retlige organer« som organer, der opfylder de 3 betingelser i
litra a-c.
I henhold til litra a skal det være organer, som er specielt
oprettet med henblik på at imødekomme almenhedens be-
hov af ikkeindustriel eller ikkekommerciel karakter.
I henhold til litra b skal det være organer, der er juridiske
personer.
Endelig skal det i henhold til litra c være organer, som
overvejende finansieres af staten, regionale eller kommunale
myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller er
underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller
organer, eller har en bestyrelse, en direktion, eller et tilsyns-
råd, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges af
staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre
offentligretlige organer.
Alle 3 betingelser skal være opfyldt.
76
Det følger af bestemmelsen, at organet skal være oprettet
specielt med henblik på at imødekomme almenhedens be-
hov. Det vil almindeligvis være opgaver som generelt og
traditionelt anses for at være opgaver, som det offentlige va-
retager. Eksempelvis opgaver indenfor dag- eller døgntilbud
til børn og voksne, miljø, sundhed, uddannelse, beskæftigel-
sesindsats eller opgaver på socialområdet. Kravet om, at et
organ, skal være oprettet specielt med henblik på at imøde-
komme almenhedens behov er opfyldt, når organet faktisk
udøver aktiviteter med henblik på imødekommelsen af så-
danne behov. Et organ kan således blive omfattet af loven
som et offentligretligt organ selv om organet ikke imøde-
kom sådan behov ved dets oprettelse, men på et senere tids-
punkt.
Det faktum, at et organs aktiviteter kun for en lille dels
vedkommende angår almenhedens behov er uden betydning
for, om organet opfylder betingelsen. Det betyder, at organet
skal anvende udbudsreglerne ved alle dens indkøb, selv når
størstedelen af dens aktiviteter er af industriel og kommerci-
el aktivitet.
I henhold til direktivets betragtning nr. 10 er et organ, der
fungerer på normale markedsvilkår, har til formål at skabe
gevinst og bærer tab forbundet med udøvelsen af sine aktivi-
teter, ikke at betragte som et offentligretligt organ, da al-
menhedens behov, som det er oprettet med henblik på at
imødekomme eller har fået til opgave at imødekomme, kan
anses for at have industriel eller kommerciel karakter.
At organet skal være en juridisk person betyder, at det på-
gældende subjekt skal være i stand til at bære rettigheder og
forpligtelser. Selskaber med et CVR-nummer vil være at be-
tragte som en juridisk person. Interessentskaber vil også væ-
re omfattet.
Da kravet i litra c indebærer, at mere end halvdelen af
driften skal være finansieret af offentlige midler, vil organet
være omfattet. Finansieringen må dog ikke have karakter af
at være en modydelse eller et gensidigt forretningsforhold.
Det har ingen betydning, at mere end halvdelen af organets
drift kommer fra kontrakter med offentlige myndigheder,
altså at organet eksempelvis har vundet en række udbud. Det
er således kun de ydelser, der finansierer eller støtter det be-
rørte organs aktiviteter ved et økonomisk bidrag uden en
særlig, kontraktuel præget modydelse, der vil udgøre offent-
lig finansiering.
At føre kontrol vil sige at være underlagt intensiv offentlig
regulering, tilsyn eller lignende. En virksomhed, som er un-
derlagt en offentlig myndigheds kontrol af regnskabsførelse
vil ikke være underlagt offentlig kontrol. Det skyldes, at den
offentlige myndighed ikke kan påvirke de beslutninger, som
virksomheden træffer i forhold til driften af virksomheden.
Det er altså ikke tilstrækkeligt, at der er tale om, at driften er
underlagt offentlig kontrol, og at det offentlige har en almin-
delig efterfølgende kontrol af f.eks. regnskab og lignende.
Selvejende institutioner, der er oprettet på privatretligt
grundlag, og som har driftsoverenskomst med en kommu-
nen, kan være underlagt et sådant kommunalt tilsyn, at de
vil være omfattet af begrebet »offentligretligt organ«. Dette
gælder, selvom kommunen ikke via ejerskab har mulighed
for at udføre bestemmende indflydelse på institutionen.
Kommunen skal dog have indflydelse på anden vis f.eks. via
kontrol med institutionens vedtægter, budget, personalefor-
hold m.v.
Det betyder, at selvejende dagtilbud til børn (daginstitutio-
ner, fritidsordninger, skoler), uddannelsesinstitutioner, pleje-
hjem og anden ældreomsorg kan være omfattet af begrebet
»offentligretligt organ«.
Ligeledes kan institutioner med tilbud til udsatte grupper
(forsorgshjem, kvindekrisecentre, væresteder m.v.), som
kommunen har driftsoverenskomst med, være omfattet af
begrebet »offentligretligt organ«.
Statslige aktieselskaber, hvor ressortministeren kan vælge
flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, er også omfattet og vil
være at betragte som et offentligretligt organ.
Som eksempler på offentligretlige organer kan nævnes
TV2, Sund og Bælt Holding A/S, Metroselskabet I/S, Sta-
tens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, Naviair, de almene boligorganisationer og
universiteterne.
Med bestemmelsens nr. 28 defineres begrebet »ordregive-
re« som staten, regionale og kommunale myndigheder, of-
fentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere
af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligret-
lige organer.
Statslige myndigheder er i henhold til direktivets artikel 2,
nr. 2, de ordregivere, der er listet i direktivets bilag I, jf. bi-
lag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU
af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse
af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side
65).
Regionale myndigheder er myndigheder, der er opført i
NUTS 1 og 2, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1059/2003. Listen er ikke udtøm-
mende.
Kommunale myndigheder omfatter alle myndigheder i de
administrative enheder, der falder ind under NUTS 3, samt
mindre administrative enheder som omhandlet i forordning
(EF) nr. 1059/2003.
Listerne er ikke udtømmende, blandt andet fordi statslige,
regionale og kommunale myndigheder løbende oprettes og
nedlægges.
Visse private virksomheder og institutioner kan være om-
fattet af begrebet, bl.a. hvis de modtager offentlig støtte, og
herved karakteriseres som et offentligretligt organ, jf. nr. 27.
Det er uden betydning for lovens anvendelse, om en om-
fattet ordregiver overlader det til andre at udføre udbuddet
eller indgåelsen af kontrakten, f.eks. til en ekstern rådgiver.
Den pågældende vil stadig være ordregiver i lovens for-
stand.
Med bestemmelsens nr. 29 defineres begrebet »projekt-
konkurrence« som procedurer, hvorved en ordregiver, navn-
lig inden for fysisk planlægning, byplanlægning, arkitekt-
og ingeniørarbejde eller databehandling, kan få planlæg-
77
nings- eller projekteringsarbejder bedømt af en bedømmel-
seskomité efter udskrivning af en konkurrence med eller
uden præmieuddeling.
Angivelsen er ikke udtømmende, og begrebet omfatter så-
ledes også andre tjenesteydelser, som hører under planlæg-
nings- eller projekteringsarbejde.
Projektkonkurrencer kan for eksempel anvendes på områ-
derne byplanlægning og fysisk planlægning, arkitekt- og in-
geniørarbejde eller databehandling. Projektkonkurrencer kan
imidlertid også anvendes til andre formål så som indhent-
ning af finansieringstekniske planer, der kan optimere støtte
til små og mellemstore virksomheder inden for rammerne af
initiativet om fælleseuropæiske midler til mikrovirksomhe-
der og små og mellemstore virksomheder (Jeremieinitiati-
vet), eller andre EU-programmer vedrørende støtte til små
og mellemstore virksomheder. Projektkonkurrencer, der an-
vendes til indhentning af sådanne finansieringstekniske pla-
ner kan også indeholde angivelse af, at de resulterende tje-
nesteydelseskontrakter til gennemførelse af disse finansie-
ringstekniske planer vil blive tildelt vinderen eller en af vin-
derne af projektkonkurrencen ved hjælp af udbud med for-
handling uden forudgående offentliggørelse.
Begrebet projektkonkurrencer omfatter derimod ikke køb
af f.eks. varer eller bygge- og anlægsarbejder.
Med bestemmelsens nr. 30 defineres begrebet »rammeaf-
tale« som en aftale, der indgås mellem en eller flere ordregi-
vere og en eller flere økonomiske aktører, og som fastsætter
vilkårene for kontrakter, der tildeles i løbet af en nærmere
fastsat periode, navnlig med hensyn til pris og i givet fald
påtænkte mængder.
Med bestemmelsens nr. 31 defineres begrebet »sideordne-
de tilbud« som tilbud, hvor ordregiveren i udbudsmaterialet
har fastsat, at der kan eller skal afgives flere tilbud på udfø-
relsen af den udbudte opgave med forskellige udførelsesme-
toder, materialer eller lignende.
Med bestemmelsens nr. 32 defineres begrebet »skriftligt«
som ethvert udtryk bestående af ord eller tal, som kan læses,
reproduceres og derefter videresendes, herunder informatio-
ner overført og lagret ved hjælp af elektroniske midler.
Med bestemmelsens nr. 33 defineres begrebet »statslige
ordregivere« som ordregivere, der er en del af den statslige
forvaltning.
Med bestemmelsens nr. 34 defineres begrebet »tilbudsgi-
ver« som en økonomisk aktør som har afgivet et tilbud.
Med bestemmelsens nr. 35 defineres begrebet »direktivet«
som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af
26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af
direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s.
65).
Det foreliggende lovforslag indeholder bestemmelser, der
gennemfører direktivet i dansk ret.
Med bestemmelsens nr. 36 defineres begrebet »udbuds-
materiale« som de dokumenter, som ordregiveren udarbej-
der eller henviser til for at beskrive eller fastlægge elemen-
ter i et udbud eller en procedure. I bestemmelsens litra a-g
specificeres det, hvilke dokumenter begrebet dækker over.
I henhold til litra a omfatter begrebet en udbudsbekendt-
gørelse.
I henhold til litra b omfatter begrebet de tekniske specifi-
kationer.
I henhold til litra c omfatter begrebet det beskrivende do-
kument.
I henhold til litra d omfatter begrebet de foreslåede kon-
traktbetingelser.
I henhold til litra e omfatter begrebet formater for ansøg-
ernes og tilbudsgivernes fremlæggelse af dokumenter.
I henhold til litra f omfatter begrebet oplysninger om al-
mindeligt gældende forpligtelser.
Endelig omfatter begrebet i henhold til litra g eventuelle
supplerende dokumenter.
Begrebet omfatter således alle dokumenter, som ordregi-
veren udarbejder eller henviser til for at beskrive eller fast-
lægge elementer i et udbud eller en procedure.
Det forhold, at der er tale om foreslåede kontraktbetingel-
ser, medfører ikke en fri adgang til at ændre disse, idet disse
er en del af udbudsmaterialet, og ændringer af udbudsmate-
rialet skal ske inden for rammerne beskrevet i lovbemærk-
ningerne til § 93, stk. 4, nr. 2.
Oplysninger om almindeligt gældende forpligtelser kan
eksempelvis være en henvisning. Det er ordregiveren der
under iagttagelse af gennemsigtighedsprincippet vurderer,
hvilke oplysninger om almindeligt gældende forpligtelser,
der skal fremgå af udbudsmaterialet.
Supplerende dokumenter kan være dokumenter i henhold
til § 134, eksempelvis indeholdende spørgsmål og svar, der
sendes til tilbudsgiverne senest 6 dage inden tilbudsfristens
udløb. Supplerende dokumenter kan også være dokumenter,
jf. § 132, stk. 2, der ikke gives fri, direkte og fuld elektro-
nisk adgang til, på grund af dokumenternes særlige karakter
eller på grund af fortrolighed, jf. § 5, stk. 2.
Med bestemmelsens nr. 37 defineres begrebet Ⱦndring af
grundlæggende elementer« som en ændring, der kan have
påvirket potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse
i den omhandlede udbudsprocedure, eller fordrejet konkur-
rencen mellem ansøgere eller tilbudsgivere. En ændring kan
have påvirket potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres del-
tagelse i udbudsproceduren, hvis den ville have givet andre
ansøgere end de oprindelige udvalgte mulighed for at delta-
ge, eller ville have tiltrukket yderligere deltagere til udbuds-
proceduren, f.eks. hvis ændringen bevirker, at en kontrakts
karakter er væsentlig forskellig fra den, der oprindeligt blev
fastlagt i udbudsmaterialet. En ændring fordrejer f.eks. kon-
kurrencen, hvis den er en følge af, at ordregiver udnytter sin
viden om de indkomne tilbud og ansøgninger til at give vis-
se ansøgere eller tilbudsgivere en fordel, som ikke er sagligt
begrundet.
Med bestemmelsens nr. 38 defineres begrebet »økono-
misk aktør« som enhver fysisk og juridisk person og enhver
offentlig enhed samt enhver sammenslutning af sådanne
78
personer eller enheder, herunder enhver midlertidig sam-
menslutning af virksomheder, som tilbyder udførelse af ar-
bejder eller bygge- og anlægsarbejder og levering af varer
eller tjenesteydelser på markedet.
Til § 25
Det gældende direktivs artikel 1, stk. 2, litra d, fastslår, at
hvis en kontrakt omfatter både varer og tjenesteydelser skal
kontrakten klassificeres efter, om varerne eller tjenesteydel-
serne udgør den største del af kontraktens værdi, og at en
tjenesteydelseskontrakt, som accessorisk omfatter bygge- og
anlæg, skal behandles som en tjenesteydelseskontrakt. Det
vil sige, at kontraktens primære genstand er den afgørende
faktor ved klassificeringen af kontrakten.
§ 25 gennemfører direktivets artikel 3, stk. 2, og er ind-
holdsmæssigt en videreførelse af gældende ret.
Med § 25, stk. 1 , foreslås det, at for kontrakter, som ve-
drører mindst 2 typer ydelser, der begge omfattes af loven,
skal tildelingen af kontrakten ske efter de bestemmelser,
som gælder for den type ydelse, der udgør kontraktens ho-
vedformål. Ydelserne kan udgøre såvel bygge- og anlægsar-
bejder som tjenesteydelser omfattet af light-regimet, almin-
delige tjenesteydelser eller varer.
§ 25, stk. 1, skal læses i sammenhæng med § 25, stk. 2,
der udgør en undtagelse til § 25, stk. 1.
Når kontrakten f.eks. omfatter bygge- og anlægsarbejder
og tjenesteydelser (uanset arten af tjenesteydelser), skal or-
dregiveren foretage en vurdering af, hvad der er kontraktens
hovedformål, herunder om tjenesteydelserne må anses for at
være accessoriske til bygge- og anlægsarbejderne eller om-
vendt. Den anslåede værdi af de forskellige ydelser er i disse
tilfælde ikke afgørende for, hvad der er kontraktens hoved-
formål, men kan være en indikator for, hvad der må anses
for kontraktens hovedformål. Kontrakter, der omfatter hen-
holdsvis bygge- og anlægsarbejder og varer, eller kontrak-
ter, der vedrører mere end 2 typer af ydelser, skal også kate-
goriseres efter kontraktens hovedformål.
Hvis en kontrakt under kontraktværdien f.eks. vedrører
bygge- og anlægsarbejder og almindelige tjenesteydelser, og
ordregiveren vurderer, at hovedformålet med kontrakten er
bygge- og anlægsarbejdet, og kontraktens samlede værdi ik-
ke overstiger tærskelværdierne for bygge- og anlægsarbej-
der, skal kontrakten ikke udbydes efter denne lov men i ste-
det udbydes efter afsnit I i den nugældende tilbudslov, der
foreslås ændret til lov om indhentning af tilbud i bygge- og
anlægssektoren, jf. lovforslagets § 198. Det gælder uanset,
om tjenesteydelserne i kontrakten overstiger tærskelværdien
for tjenesteydelser. Det er den samlede kontraktværdi, der
skal anvendes ved beregningen af, om kontrakten overstiger
den relevante tærskelværdi.
§ 25, stk. 1, kan som det fremgår føre til, at ydelser, som
isoleret set ville være omfattet af udbudslovens procedure-
regler, ikke skal udbydes i henhold til disse, da ydelserne
indgår i en kontrakt, der karakteriseres efter en ydelse, som
skal udbydes efter tilbudsloven eller de mindre omfattende
procedureregler for ydelser omfattet af light-regimet.
Bestemmelsen indeholder ikke en pligt for ordregiveren til
at udskille de udbudspligtige ydelser fra resten af kontrakten
for at udbyde dem. Ordregiveren må dog ikke lægge flere
forskellige kategorier af ydelser kunstigt sammen for at om-
gå loven. Ydelserne skal derfor have en naturlig sammen-
hæng, eller de skal tjene et fælles formål for, at de kan læg-
ges sammen i en kontrakt.
Offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder kontrakter
vedrørende forvaltning af ejendomme, kan under visse om-
stændigheder omfatte bygge- og anlægsarbejder. Hvis så-
danne bygge- og anlægsarbejder er accessoriske i forhold til
kontraktens hovedformål, og derfor udgør en mulig følge
heraf eller et supplement hertil, berettiger det forhold, at
kontrakten omfatter bygge- og anlægsarbejder, ikke til at be-
tragte den offentlige tjenesteydelseskontrakt som en offent-
lig bygge- og anlægskontrakt.
Det fastsættes i stk. 2, at når kontrakter består delvis af al-
mindelige tjenesteydelser og delvis af tjenesteydelser omfat-
tet af light-regimet i henhold til §§ 186-190, eller tjeneste-
ydelser (uanset arten) og varer, skal kontrakten tildeles efter
de bestemmelser, der gælder for den ydelse, der anslås at ha-
ve den største værdi.
Hvis f.eks. den anslåede værdi af tjenesteydelser omfattet
af light-regimet overstiger den anslåede værdi af varer, inde-
bærer det, at der ikke gælder en egentlig udbudspligt for
kontrakten. Kontrakten skal da udbydes efter de mindre om-
fattende regler for ydelser omfattet af light-regimet. Det
gælder uanset, om vareindkøbene overstiger tærskelværdien
for varer, og derfor, hvis der havde været tale om en isoleret
kontrakt, skulle have været udbudt som en varekontrakt ef-
ter loven. Omvendt vil den samlede kontrakt (inklusive tje-
nesteydelserne omfattet af light-regimet) skulle udbydes
som en vareindkøbskontrakt efter afsnit II, hvis værdien af
varerne oversteg tjenesteydelserne omfattet af light-regimet.
Det er den samlede kontraktværdi, der skal anvendes. Der
kan derfor indtræde udbudspligt, selvom værdien af varer
ikke isoleret overstiger tærskelværdien.
Består kontrakten af en af ovenstående kombinationer af
ydelser samt en eller 2 yderligere ydelser, f.eks. bygge- og
anlægsarbejder, skal kontrakten tildeles efter de bestemmel-
ser, som gælder for den ydelse, der udgør kontraktens ho-
vedformål. Det fremgår af § 25, stk. 1, hvorefter kontrakter
indeholdende 2 eller flere ydelser skal tildeles efter, hvilken
ydelse, der udgør hovedformålet med kontrakten.
Som nævnt under bemærkningerne til § 25, stk. 1, må or-
dregiveren ikke lægge forskelligartede ydelser sammen for
at omgå loven.
Til § 26
§ 26 gennemfører direktivets artikel 3, stk. 3, 4 og 6, og er
ny i forhold til gældende ret.
§ 26 finder anvendelse på kontrakter, der delvis vedrører
ydelser omfattet af loven, og delvis ydelser, der ikke er om-
fattet af loven. Ydelser, der falder uden for loven, kan være
ydelser, der isoleret set vil være omfattet af tilbudsloven,
forsyningsvirksomhedsdirektivet, koncessionsdirektivet, for-
79
svars- og sikkerhedsdirektivet eller ikke er underlagt nogen
særlovgivning.
Hvis kontrakten alene omfatter forskellige kategorier af
ydelser, som alle falder ind under udbudsloven, finder § 25
anvendelse.
Det fastslås i stk. 1, at hvis kontrakten vedrører ydelser
omfattet af afsnit II og III (varer, tjenesteydelser eller byg-
ge- og anlægsarbejder) og ydelser, der ikke er omfattet af af-
snit II og III, og hvis det påtænkte indkøb ikke er omfattet af
§§ 27 eller 28, kan ordregiveren vælge at tildele særskilte
kontrakter for særskilte dele af indkøbet, hvis indkøbet ob-
jektivt kan adskilles.
I stk. 2 fastsættes, at hvis ordregiveren vælger at tildele
kontrakter for de særskilte dele, er kendetegnene ved den
særskilte kontrakt afgørende for, hvilke regler der gælder for
tildelingen af den særkilte kontrakt.
Vedrører den særskilte kontrakt f.eks. varekøb, finder reg-
lerne for vareindkøbskontrakter anvendelse, og kontrakten
skal udbydes efter procedurereglerne i afsnit II, hvis den
særskilte kontrakt overstiger tærskelværdien i § 6.
Det fastsættes i stk. 3 , at afsnit II finder anvendelse, hvis
ordregiveren tildeler en samlet kontrakt, og de dele af kon-
trakten, der er omfattet af udbudsloven, overstiger tærskel-
værdierne. Dette gælder uanset værdien af de øvrige dele af
kontrakten.
Det fastsættes i stk. 4, at hvis de forskellige dele af en
kontrakt ikke objektivt kan adskilles, er den ydelse, der ud-
gør hovedformålet med kontrakten, afgørende for, hvilke
regler der finder anvendelse på udbuddet.
Ordregiverens beslutning er konkret og skal underbygges
af objektive forhold, som kan begrunde beslutningen og
godtgøre, at det er nødvendigt at indgå en samlet kontrakt.
Behovet for at kunne indgå en enkelt kontrakt kan være be-
grundet i årsager af såvel teknisk som økonomisk karakter.
Opdelingen må ikke ske med henblik på at undgå, at udbud-
det omfattes af loven, jf. § 2, stk. 2.
Til § 27
§ 27 gennemfører direktivets artikel 3, stk. 5, og er ny i
forhold til gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at det skal vurderes efter forsy-
ningsvirksomhedsdirektivets artikel 5 og 6, hvilket regelsæt,
der gælder for tildeling af en kontrakt, der omfatter ydelser,
der er omfattet af udbudsloven, og ydelser med henblik på
en aktivitet, der er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirek-
tivet.
Til § 28
§ 28, der gennemfører direktivets artikel 16 om blandende
udbud, der omhandler forsvares- eller sikkerhedsmæssige
aspekter, er ny i forhold til gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at hvis en kontrakt ve-
drører ydelser, der både er omfattet af loven og af artikel
346 i TEUF eller forsvars- og sikkerhedsdirektivet, kan or-
dregiveren tildele særskilte kontrakter for de særskilte dele
af indkøbet, hvis indkøbet objektivt kan adskilles.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at en ordregiver,
hvis et indkøb er omfattet af § 28, stk. 1, og objektivt kan
adskilles, kan vælge at tildele særkilte kontrakter for sær-
skilte dele af indkøbet eller at tildele en samlet kontrakt.
Tildeles særskilte kontrakter, gælder bestemmelsen i stk.
2.
Tildeles en samlet kontrakt, gælder § 28, stk. 3.
Kan indkøbet ikke objektivt adskilles, gælder § 28, stk. 5.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at kontrakter for
særskilte dele af indkøbet, skal tildeling ske af de særskilte
kontrakter efter de regler, der gælder for den pågældende
særskilte kontrakt på grundlag af dens kendetegn.
Stk. 3 og 4 omhandler den situation, hvor der tildeles en
samlet kontrakt, selv om indkøbet objektivt kan adskilles, og
der derfor kunne være tildelt særskilte kontrakter.
Efter stk. 3, nr. 1, kan tildeling – når dele af kontrakten er
omfattet af artikel 346 i TEUF – ske, uden at udbudsloven
finder anvendelse, når tildelingen af en samlet kontrakt er
berettiget af objektive grunde.
Det indebærer, at reglen i TEUF artikel 346, stk. 1, litra b,
som omhandler varer bestemt specielt til militære formål,
også kan hjemle indkøb af varer, som delvist er omfattet af
udbudsloven. Et eksempel kunne være accessoriske ydelser,
f.eks. almindeligt GPS-udstyr, i forbindelse med indkøb af
orlogsfartøjer, pansrede mandskabsvogne eller lignende ud-
styr, som klart klassificeres som våben, ammunition eller
krigsmateriel, og hvori det almindelige udstyr skal integre-
res i forbindelse med leverancen.
Stk. 3, nr. 2, fastsætter, at tildeling – når dele af en kon-
trakt er omfattet af forsvars- og sikkerhedsdirektivet – kan
ske efter forsvars- og sikkerhedsdirektivet, hvis tildelingen
af en samlet kontrakt er berettiget af objektive grunde.
Det indebærer, at en kontrakt kan udbydes efter forsvars-
og sikkerhedsdirektivet, hvis dele af kontrakten er omfattet
af dette direktiv, og hvis udbuddet af en enkelt kontrakt er
berettiget af objektive grunde. Bestemmelsen berører ikke
de tærskler og udelukkelser, som gælder for forsvars- og
sikkerhedsdirektivet. Det indebærer, at en kontakt, der inde-
holder dele, der er omfattet af forsvars- og sikkerhedsdirek-
tivet, men som er undtaget fra samme direktiv, eller er under
tærskelværdierne i direktivet, ikke skal udbydes, hvis ordre-
giveren af objektive grunde er berettiget til at holde kontrak-
ten samlet.
Det fastsættes i stk. 4, at tildeling af en samlet kontrakt,
der både er omfattet af § 28, stk. 3, nr. 1 og 2, skal ske efter
§ 28, stk. 3, nr. 1.
Det fastsættes i stk. 5 , at i de situationer, hvor forskellige
dele af indkøbet ikke objektivt kan adskilles, kan ordregive-
ren tildele den samlede kontrakt, uden at denne lov finder
anvendelse, hvis kontrakten indeholder dele, hvor artikel
346 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde
finder anvendelse. I andre tilfælde finder reglerne i forsvars-
og sikkerhedsdirektivet anvendelse.
80
Artikel 346 i traktaten om den Europæiske Unions funkti-
onsmåde undtager kontrakter, der er påkrævet af hensynet til
væsentlige sikkerhedsinteresser fra udbudsreglerne.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/81/EF af
13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved or-
dregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af
visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelses-
kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om æn-
dring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (herefter be-
nævnt forsvars- og sikkerhedsdirektivet), der er gennemført
i Danmark ved bekendtgørelse nr. 892 af 17. august 2011
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1293 af 12- november
2013, finder anvendelse på flere kontrakter end artikel 346,
idet artikel 346 er en undtagelsesbestemmelse, der alene kan
anvendes, når indgåelsen af kontrakten er påkrævet af hen-
synet til væsentlige sikkerhedsinteresser.
Bestemmelsen medfører, at ordregiveren foretager et ind-
køb under overholdelse af artikel 346 i traktaten om den
Europæiske Unions funktionsmåde, hvis kontrakten indehol-
der dele, der er omfattet af artikel 346, og disse dele ikke
kan adskilles fra dele, der er omfattet af andre regler, herun-
der udbudsloven. Det samme gør sig gældende i forhold til
dele, der er omfattet af forsvars- og sikkerhedsdirektivet.
Til § 29
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 2, fastlægger, at den
anslåede værdi for kontrakter skal være gældende på tids-
punktet for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen eller, så-
fremt der ikke kræves en sådan bekendtgørelse, på det tids-
punkt, hvor den ordregivende myndighed indleder tilde-
lingsproceduren.
§ 29 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 4, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Det fastslås i bestemmelsen, at en ordregiver, til brug for
vurderingen af om en kontrakt eller projektkonkurrence lig-
ger over eller under de gældende, skal anslå, hvilken værdi
kontrakten eller projektkonkurrencen vil have på tidspunktet
for udsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. Udsendes der ik-
ke en udbudsbekendtgørelse, er det afgørende tidspunkt det
tidspunkt, hvor ordregiveren indleder udbudsproceduren.
Til § 30
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 1 og 3, fastslår, at
den anslåede værdi af en kontrakt beregnes på grundlag af
det samlede beløb eksklusive moms, som ordregiveren an-
slået kan komme til at betale, og at en kontrakt ikke må op-
deles med henblik på at udelukke den fra direktivs anven-
delsesområde.
§ 30 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 1 og 3, og er
en videreførelse af gældende ret.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 1 , at en ordregiver skal
anslå værdien af en kontrakt eller projektkonkurrence på
grundlag af det samlede beløb, der efter ordregiverens skøn
skal betales. Ordregiveren skal medregne enhver form for
optioner, eventuelle forlængelser af kontrakten, præmier el-
ler betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, som fastsættes
i udbudsmaterialet. Værdien opgøres eksklusive moms.
Bestemmelsen indebærer, at ordregiveren skal foretage et
sagligt skøn ved beregning af den anslåede værdi.
For at foretage en saglig forhåndsvurdering kan ordregive-
ren f.eks. fremskaffe oplysninger om markedets generelle
prisniveau for indkøbet ved at anvende rådgivere med bran-
chekendskab, indhente prisoplysninger hos økonomiske ak-
tører m.v., jf. § 39. Eventuelle historiske oplysninger kan
også indgå i oplysningsgrundlaget, men vil sjældent kunne
stå alene. Ordregiveren skal i den anslåede værdi også med-
tage betalinger fra tredjemand.
Det er ordregiverens eget ansvar at tilvejebringe et til-
strækkeligt grundlag for sit skøn.
Hvis ordregiveren på et fyldestgørende oplysningsgrund-
lag har foretaget et velafvejet skøn over indkøbets værdi, og
fører dette skøn til, at den relevante tærskelværdi ikke er
oversteget, kan ordregiveren lovligt undlade et udbud efter
afsnit II om offentlige indkøb over tærskelværdien.
Det fastslås i bestemmelsen som nævnt, at ordregiveren
skal medregne enhver form for option, evt. forlængelser,
præmier eller til betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere.
En option kan f.eks. angå kontraktens løbetid dvs. en evt.
forlængelse af kontrakten eller angå kontraktens omfang i
kvantitativ eller kvalitativ henseende. En option skal altid
medregnes, også selvom det er usandsynligt, at det vil blive
udnyttet. Præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbuds-
givere skal også medregnes. F.eks. skal betalinger i form af
vederlag for deres indsats under udbudsproceduren konkur-
rencepræget dialog medregnes.
Ordregiveren skal ved beregningen af værdien som ud-
gangspunkt tage hensyn til hele myndighedens forbrug af
det pågældende indkøb. Dvs. indkøb, der foretages af for-
valtninger og andre institutioner, som hører under myndig-
heden, skal som udgangspunkt medregnes.
I § 31 er fastsat særlige regler om den situation, hvor de-
centrale enheder er ansvarlige for deres egne indkøb.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at ordregiveren ikke
må vælge en beregningsmetode, der har til formål at udeluk-
ke kontrakten fra udbudslovens anvendelsesområde.
Bestemmelsen indebærer, at et udbud ikke må opdeles
med henblik på at udelukke udbuddet fra lovens anvendel-
sesområde. Det indebærer, at en ordregiver for eksempel ik-
ke må opdele og udbyde en kontrakt i mindre delkontrakter
med det formål at omgå udbudsreglerne. Opdeling af en
kontrakt eller et projekt i mindre dele skal være sagligt be-
grundet og medfører ikke nødvendigvis, at delkontrakterne
skal beregnes selvstændigt.
Til § 31
§ 31 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 2, og er ny i
forhold til gældende ret.
Bestemmelsen vedrører værdiopgørelsen, for så vidt angår
ordregivere, der består af decentrale enheder.
81
Stk. 1 fastlår, at der – hvor en ordregiver består af decen-
trale enheder - skal tages hensyn til den samlede anslåede
værdi for alle enkelte driftsenheder.
Efter stk. 2 kan der, hvor en decentral driftsenhed selv er
ansvarlig for indkøbet, anslås en værdi for enheden alene.
I stk. 3 fastsættes, at en enhed selv er ansvarlig for sine
indkøb, når enheden selv står for gennemførelsen af udbuds-
forretningen, og træffer beslutning om købet, har selvstæn-
digt budget for det pågældende udbud og selv afslutter og fi-
nansierer kontrakten. Endvidere er det en forudsætning, at
den decentrale driftsenhed ikke benytter myndighedernes
eksisterende indkøbsaftaler på det konkrete område.
Til § 32
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 9, fastslår, at i for-
bindelse med rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer
skal der tages hensyn til den anslåede maksimumsværdi eks-
klusive moms af alle de kontrakter, der forventes tildelt in-
den for rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems
løbetid.
§ 32 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 5, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastsætter, at ved beregning af rammeafta-
ler og dynamiske indkøbssystemer skal værdien af de enkel-
te kontrakter, der forventes tildelt inden for rammeaftalen
eller det dynamiske indkøbssystem, sammenlægges med
henblik på at opgøre den kontraktværdi, som skal sammen-
holdes med tærskelværdien.
Til § 33
§ 33 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 6, om bereg-
ningsmetoder vedrørende innovationspartnerskaber, og er ny
i forhold til gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsen, at værdien af alle innovati-
onspartnerskabets faser, samt af alle varer, tjenesteydelser
eller bygge- og anlægsarbejder, der forventes udviklet eller
indkøbt ved partnerskabets ophør, sammenholdes med tær-
skelværdien ved beregning af værdien af et innovationspart-
nerskab.
Til § 34
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 4, fastlægger, at ved
offentlige bygge- og anlægskontrakter skal der ved bereg-
ning af den anslåede værdi tages hensyn til bygge- og an-
lægskontraktens værdi samt den anslåede værdi af de nød-
vendige materialer og materiel, som ordregiverne stiller til
entreprenørens rådighed.
§ 34 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 7, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsen, at ordregiveren ved bereg-
ning af bygge- og anlægskontraktens værdi skal medregne
både den anslåede værdi af bygge- og anlægsarbejderne
samt den samlede værdi af de til bygge- og anlægsarbejder-
nes udførelse nødvendige varer og tjenesteydelser. Det gæl-
der også, selvom værdien ikke udgør en del af en ekstern
kontraktindgåelse om entreprisen. Ved varer forstås varel-
everancer, der skal inkorporeres i bygningen eller anlægget,
hhv. det udstyr, der er nødvendigt for at udføre arbejdet,
f.eks. en kran eller en lastvogn, som ordregiveren stiller til
rådighed for entreprenøren. Det er det, man også forstår som
en bygherreleverance.
Til § 35
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 7, omhandler hvor-
dan den anslåede værdi for vare- eller tjenesteydelseskon-
trakter, der indgås med regelmæssige mellemrum, eller som
skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, skal beregnes.
§ 35 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 11, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsen omfatter de kontrakter, som indgås med re-
gelmæssige mellemrum, eller som skal fornyes inden for et
bestemt tidsrum.
At kontrakterne indgås med regelmæssige mellemrum in-
debærer, at kontrakterne skal indgås med jævne mellemrum
eller regelmæssigt fornys ved udløb for, at der kan være tale
om successive indkøb. For at kontrakterne kan siges at blive
indgået med regelmæssighed, må der både være en tidsmæs-
sig sammenhæng og en vis grad af forudsigelighed. Udby-
der må således undersøge, om indkøbene hidtil har haft - el-
ler fremover vil have - et fast mønster, f.eks. ugentlige eller
månedlige indkøb. Er det ikke forudsigeligt for udbyder, at
der vil blive indgået flere lignende kontrakter inden for det
samme år, vil kravet om regelmæssighed sjældent være op-
fyldt.
Beregning af kontraktens anslåede værdi efter bestemmel-
sens nr. 1 , indebærer, at kontraktværdien af successive ind-
køb beregnes samlet ud fra den faktiske værdi af lignende
kontrakter (indkøb), der er tildelt i løbet af de foregående 12
måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt
korrigeret for alle forventede ændringer i mængde eller vær-
di i løbet af de 12 måneder, der følger efter indgåelsen af
den indledende kontrakt. Bestemmelsen tager sigte på de si-
tuationer, hvor ordregiveren kan have behov for at indgå
kortvarige kontrakter om varer eller tjenesteydelser, som er
tidsforskudte.
Ved successive indkøb skal der være tale om, at kontrak-
ten er en af flere kontrakter, der indgås af den samme ordre-
giver. Kontrakten skal ligne ordregiverens øvrige kontrakter,
og de lignende kontrakter skal indgås med regelmæssige
mellemrum. At kontrakten skal være lignende skal vurderes
konkret ud fra alle dele af det samlede indkøb. Det er i den-
ne forbindelse navnligt relevant at undersøge kontraktens
genstand, vilkår, leverandørfeltet og markedet. Det indebæ-
rer, at ordregiveren skal undersøge, om de successive kon-
trakter indholdsmæssigt ligner hinanden, og om kontrakter-
nes øvrige vilkår ligner hinanden. Derudover skal ordregive-
ren undersøge, om de samme leverandører kan levere indkø-
bene, og om indkøbene appellerer til forskellige markedsak-
tører.
Beregning af kontraktens anslåede værdi efter bestemmel-
sens nr. 2 indebærer, at kontraktværdien af de successive
82
kontrakter beregnes samlet ud fra den samlede anslåede
værdi af de successive kontrakter, der vil blive tildelt i løbet
af de 12 måneder, der følger efter den første levering, eller i
løbet af regnskabsåret, hvis dette er over 12 måneder.
Til § 36
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 6, omhandler hvor-
dan den anslåede værdi af kontrakter om leasing eller leje
skal beregnes. § 36 gennemfører direktivets artikel 5, stk.
12, og er en videreførelse af gældende ret. Med bestemmel-
sen fastsættes specielle beregningsregler for leje eller lea-
sing af varer. I de tilfælde hvor en leje- eller leasingaftale
har en løbetid på 12 måneder eller derunder, skal ordregive-
ren, ved beregning af kontraktens værdi, tage hensyn til alle
enkeltydelser, der skal betales i kontraktens løbetid. Hvis
kontrakten har en løbetid over 12 måneder, skal ordregive-
ren både tage hensyn til de enkelte ydelser, som skal betales
i kontraktens løbetid og den eventuelle overskydende res-
tværdi, som varen har på tidspunktet for kontraktens ophør.
Det gælder, uanset om ordregiveren har ret til at erhverve
varerne ved kontraktens ophør.
Hvis en leje- eller leasingkontrakt er ubegrænset, skal or-
dregiveren beregne kontraktens værdi ud fra den månedlige
værdi ganget med 48.
Til § 37
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 8, litra a, omhandler
hvilke elementer ordregiver skal inddrage ved beregningen
af den anslåede værdi af forsikringstjenesteydelser, banktje-
nesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser samt kon-
trakter vedrørende projektering.
§ 37 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 13, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastsætter, hvordan værdien af kontrakter
om forsikring, bank- og andre finansielle tjenesteydelser
samt projektering skal beregnes.
Med bestemmelsen fastslås, at der gælder særlige regler
for beregning af værdien af tjenesteydelseskontrakter, som
vedrører de i bestemmelsen nævnte tilfælde. Ved beregning
af værdien af en kontrakt om forsikringsydelse skal ordregi-
verens præmie medregnes i kontraktværdien men ikke i for-
sikringssummen. Det vil sige, at hvis en ordregiver forsikrer
bygninger til 150 mio. kr. med en årlige præmie på 2 mio.
kr., så er det den årlige præmie (de 2 mio. kr.), der er rele-
vant ved værdiberegningen.
Ved projekteringsopgaver skal honorarer m.v. til arkitek-
ten medregnes i kontantværdien men f.eks. ikke udlæg, som
arkitekten har gjort på vegne af ordregiveren.
Til § 38
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 8, litra b, omhandler,
hvordan den anslåede værdi af tjenesteydelseskontrakter,
hvor der ikke er fastsat en samlet pris, skal beregnes.
§ 38 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 14, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsen, at beregningsgrundlaget
for offentlige tjenesteydelseskontrakter er den samlede vær-
di for hele løbetiden for tidsbegrænsede kontrakter, der højst
løber over 48 måneder, eller den månedlige værdi ganget
med 48 for tidsubegrænsede kontrakter.
Bestemmelsen indebærer, at der gælder særlige bereg-
ningsregler for tjenesteydelseskontrakter, hvor der ikke er
fastsat en samlet pris, f.eks. en fast aftale om konsulentråd-
givning.
Det gælder for de tilfælde, hvor kontrakten er tidsbegræn-
set, at det er den anslåede værdi for hele løbetiden, der er af-
gørende. F.eks. skal kontrakter om specifik assistance til et
bestemt projekt vurderes ud fra et skøn over, hvor meget as-
sistance der er nødvendig for projektets udførelse. I de til-
fælde, hvor kontrakten er tidsubegrænset, eller har en løbe-
tid på over 48 måneder, skal den samlede kontraktværdi be-
regnes ud fra den månedlige værdi ganget med 48.
Til § 39
Det fremgår ikke direkte af det gældende direktiv, hvornår
og i hvilket omfang en ordregiver kan have dialog med øko-
nomiske aktører eller andre aktører, der potentielt kan have
interesse i at afgive et tilbud på en udbudt opgave. Det frem-
går dog af betragtning 8 i det gældende direktiv, at teknisk
dialog hos de økonomiske aktører i forbindelse med udar-
bejdelse af udbudsmaterialet er tilladt. Dertil kommer rets-
praksis fra EU-domstolen og praksis fra Klagenævnet for
Udbud, hvorefter forudgående dialog med økonomiske aktø-
rer ikke er i strid med de udbudsretlige principper, så længe
den økonomiske aktør ikke får en konkurrencefordel i for-
hold til andre tilbudsgivere i forbindelse med tidligere ydet
rådgivning.
§ 39 gennemfører direktivets artikel 40 og 41 om indle-
dende markedsundersøgelser og forudgående inddragelse af
ansøgere eller tilbudsgivere, og er en kodificering af gæl-
dende retspraksis fra EU-domstolen og praksis fra Klagen-
ævnet for Udbud.
Det fastsættes i stk. 1 , at ordregiveren, før udbuddet
iværksættes, kan foretage en indledende markedsundersø-
gelse for at opnå markedskendskab med henblik på at udar-
bejde udbuddet og informere økonomiske aktører om ordre-
giverens udbudsplaner og krav i forbindelse med udbuddet.
Markedskendskab er en vigtig forudsætning for, at ordregi-
veren kan udforme udbuddet, og dialog mellem ordregive-
ren og de økonomiske aktører er vigtig for at skabe den mest
effektive konkurrence om de udbudte opgaver.
Ordregiveren kan indgå i dialog med og modtage rådgiv-
ning fra økonomiske aktører. Det kan eksempelvis være po-
tentielle ansøgere og tilbudsgivere, uafhængige eksperter el-
ler myndigheder. Det er underordnet, hvor lang tid før ud-
buddet dialogen foregår. Rådgivningen kan anvendes i plan-
lægningen og udbuddets gennemførelse, forudsat rådgivnin-
gen ikke medfører en overtrædelse af principperne i § 2.
Ordregiveren kan f.eks. indgå i dialog med potentielle til-
budsgivere om de tekniske krav til det ønskede indkøb for at
sikre, at udbudsmaterialet udformes på en måde, så det kan
83
danne grundlag for et markedskonformt udbud og en effek-
tiv konkurrence. Det kan f.eks. være nødvendigt, hvis ordre-
giveren ikke har den fornødne faglige kompetence til selv at
foretage en tilstrækkelig teknisk beskrivelse af den udbudte
opgave. Det kan bl.a. være tilfældet ved udbud af komplekse
ydelser.
Ordregiveren kan også foretage en undersøgelse af, hvilke
løsninger der er på markedet, hvordan markedet fungerer
m.v.
Markedsundersøgelsen kan ske med henblik på input til at
udforme udbudsmaterialet, herunder, f.eks. udbudsbekendt-
gørelsen, tekniske specifikationer, tidsfrister m.v.
Der er ingen formelle betingelser knyttet til bestemmel-
sen. Ordregiveren vælger selv, om dialogen skal være skrift-
lig eller mundtlig samt omfanget af og emnet for dialogen.
Ordregiveren kan inddrage en enkelt virksomhed, flere virk-
somheder eller samtlige virksomheder på det pågældende
marked forudsat, at principperne i § 2 overholdes. Ordregi-
veren har således bred adgang til dialog med markedet før et
udbud igangsættes.
Den rådgivning, potentielle ansøgere og tilbudsgivere
yder i forbindelse med markedsundersøgelsen, må ikke
medføre en konkurrencefordrejning eller en overtrædelse af
principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, jf. § 2.
Hvis ordregiveren f.eks. vælger at søge rådgivning hos kun
en virksomhed med henblik på at fastlægge de tekniske spe-
cifikationer eller udforme udbudsmaterialet, kan der opstå
risiko for, at ordregiveren kommer til at udarbejde kravene
til det udbudte eller udformning af udbudsmaterialet på en
måde, der passer til den pågældende økonomiske aktør og
derfor udgør en konkurrencefordel for den økonomiske ak-
tør. Indhentning af rådgivning fra en økonomisk aktør inde-
bærer dog ikke nødvendigvis en sådan risiko for fordrejning
af konkurrencen. Dialogen med markedet kan tillige ske
med henblik på at informere de økonomiske aktører om, at
ordregiveren agter at udbyde en given opgave og hvilke
krav, der vil blive stillet til opgaven. Ministerierne er allere-
de i dag forpligtet til at indberette oplysninger om fremtidi-
ge udbud og annonceringer på udbud.dk.
Med stk. 2 fastsættes det, i forlængelse af § 39, stk. 1, at
ordregiveren – hvor en økonomisk aktør har rådgivet ordre-
giveren i forbindelse med en markedsundersøgelse eller på
anden måde har rådgivet eller været inddraget i forberedel-
sen af udbudsproceduren – skal træffe passende foranstalt-
ninger for at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes som følge
af inddragelsen.
Omfattet af § 39, stk. 2, er, udover den rådgivning som or-
dregiveren kan have fået i forbindelse med en markedsun-
dersøgelse, de situationer, hvor ordregiveren har fået udført
rådgivningsarbejder om forhold med tilknytning til udbud-
det. Det kan f.eks. være udarbejdelse af tilstandsvurdering af
eksisterende bygninger og byggetekniske undersøgelser.
Den virksomhed, der har udført rådgivningsopgaven, kan i
den forbindelse have oparbejdet en særlig viden om udbud-
det.
For at en sådan særlig viden ikke skal føre til en konkur-
rencefordel for virksomheden, ved dennes eventuelle delta-
gelse i udbuddet, fastsætter bestemmelsen, at ordregiveren
skal træffe passende foranstaltninger. Sådanne foranstaltnin-
ger omfatter som minimum foranstaltningerne nævnt i § 39,
stk. 2, nr. 1 og 2. På samme måde skal ordregiveren træffe
passende foranstaltninger, hvis ordregiveren ved markeds-
undersøgelser efter § 39, stk. 1, har inddraget potentielle an-
søgere og tilbudsgivere i forberedelsen af udbudsprocedu-
ren, og disse har fået en særlig viden om udbuddet.
§ 39, stk. 2, finder også anvendelse, hvis ordregiveren for-
ud for udbuddet har inddraget en virksomhed, der har til-
knytning til potentielle ansøgere og tilbudsgivere. Som et
eksempel kan nævnes, at ordregiveren har modtaget rådgiv-
ning fra et moderselskab, og ordregiveren modtager ansøg-
ning om deltagelse i udbuddet fra moderselskabets dattersel-
skab. Et andet eksempel på tilknytning er en selvstændig ju-
ridisk enhed med flere afdelinger med forskellig geografisk
placering.
Den økonomiske aktør, der på tidspunktet for igangsættel-
sen af udbuddet leverer det påtænkte indkøb kan også være i
besiddelse af vigtige oplysninger om den opgave, som der
skal udbydes i kraft af virksomhedens rolle som eksisteren-
de leverandør. Sådanne oplysninger kan udgøre en konkur-
rencefordel, som ordregiveren efter omstændighederne skal
søge at udligne, jf. lovbemærkningerne til § 2, stk. 1.
Det fastsættes i § 39, stk. 2, nr. 1 og 2, hvad passende for-
anstaltninger som minimum omfatter. Passende foranstalt-
ninger kan også være andre foranstaltninger.
Det følger af nr. 1, at ordregiveren så vidt muligt skal sik-
re, at relevante oplysninger, der er udvekslet i forbindelse
med økonomiske aktørers forudgående rådgivning, teknisk
dialog eller anden kontakt med ordregiveren i forberedelsen
af udbudsproceduren, skal indgå i udbudsmaterialet. Det er
kun, hvor det er relevant, at ordregiveren skal videregive op-
lysninger. Foranstaltningen har til formål at sikre, at ansøge-
re eller tilbudsgivere har adgang til den samme information
til brug for udarbejdelse af ansøgning eller tilbud og dermed
undgå, at konkurrencen fordrejes. Som eksempel kan næv-
nes en ordregiver, der udbyder totalrådgivning i forbindelse
med renovering af en bygning, der forud for udbuddet har
fået en virksomhed til at foretage en bygningsmæssig funkti-
onsanalyse og en tilstandsvurdering af den eksisterende byg-
ning. De informationer, som den rådgivende virksomhed til-
vejebringer i forbindelse med undersøgelsen af den eksister-
ende bygning, kan indarbejdes i en rapport, som vedlægges
udbudsmaterialet.
Nr. 2 fastsætter, at ordregiveren tillige skal fastsætte til-
strækkelige tidsfrister for modtagelsen af ansøgninger og til-
bud. Formålet med bestemmelsen er at udligne den tidsmæs-
sige fordel, som økonomiske aktører, som har været invol-
veret i forberedelsen af udbudsproceduren, kan opnå ved
deltagelse i udbuddet. Det indebærer, at ordregiveren skal
vurdere, om en økonomisk aktør, der har været involveret i
forberedelsen af udbuddet, har opnået en tidsmæssig fordel
herved. Hvis det konstateres, at dette er tilfældet, indtræder
pligten til at forlænge tidsfristen. Ordregiveren skal ved fast-
84
sættelsen af sin frist for ansøgning eller tilbud indregne den
tid, som det skønnes at ville tage de øvrige ansøgere og til-
budsgivere at oparbejde den viden, som den pågældende an-
søger eller tilbudsgiver har opnået ved sit forberedende ar-
bejde eller markedsundersøgelse. Hvis tidsfristerne er for
korte, kan det udgøre en væsentlig konkurrencefordel for
den pågældende ansøger eller tilbudsgiver. Det vil typisk
være i forbindelse med egentlig forudgående rådgivningsar-
bejde, f.eks. miljøundersøgelse, tilstandsrapporter for eksi-
sterende bygninger eller andet, at en ansøger eller tilbudsgi-
ver kan have opnået en tidsmæssig fordel.
Med bestemmelsens stk. 3 fastsættes endvidere, at den på-
gældende ansøger eller tilbudsgiver skal udelukkes fra pro-
ceduren i henhold til § 136, nr. 2, når udelukkelse er den
eneste måde, hvor på ordregiveren kan sikre overholdelse af
ligebehandlingsprincippet, jf. § 2. Ordregiveren skal, efter at
have truffet passende foranstaltninger efter § 39, stk. 2, nr. 1
og 2, vurdere, hvorvidt de konkurrencemæssige fordele er
udlignet. Hvis ordregiveren vurderer, at visse ansøgere eller
tilbudsgivere har konkurrencemæssige fordele således kon-
kurrencen fordrejes, skal ordregiveren udelukke disse, med
mindre ordregiveren kan træffe foranstaltninger, der er min-
dre indgribende end udelukkelse.
Kan ordregiveren, med mindre indgribende foranstaltnin-
ger forhindre, at der sker en konkurrencefordrejning som
følge af den pågældende ansøgers eller tilbudsgivers delta-
gelse i udbuddet, skal ordregiver foretage sådanne foran-
staltninger.
Derudover skal ansøgeren eller tilbudsgiveren, inden en
eventuel udelukkelse, have mulighed for at godtgøre, at de-
res deltagelse i forberedelsen af udbudsproceduren ikke kan
fordreje konkurrencen, jf. § 138.
§ 39, stk. 3, skal ses i sammenhæng med § 174, stk. 4,
hvorefter ordregiveren skal opbevare tilstrækkelig doku-
mentation til at kunne dokumentere de passende foranstalt-
ninger, som ordregiveren, i henhold til § 39, stk. 3, har truf-
fet med henblik på at sikre overholdelse af principperne i §
2. De trufne foranstaltninger skal fremgå af den individuelle
rapport, jf. § 174.
Den almindelige inhabilitet reguleres i lovens § 4 om inte-
ressekonflikter.
Til § 40
I det gældende direktiv er tekniske specifikationer define-
ret i punkt 1 i direktivets bilag VI. Tekniske specifikationer
forstås som de egenskaber ordregiveren kræver for den på-
tænkte anskaffelse. Efter det gældende direktivs artikel 23,
stk. 1, skal de tekniske specifikationer offentliggøres. Of-
fentliggørelsen skal ske i udbudsmaterialet. Når det er mu-
ligt, bør tekniske specifikationer defineres således, at der
tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for
handicappede eller design for samtlige brugere.
§ 40 gennemfører direktivets artikel 42, stk. 1, om tekni-
ske specifikationer, og er som udgangspunkt en videreførel-
se af gældende ret med, dog med nogle udvidelser. Således
omfatter tekniske specifikationer også processer i et andet
trin i anskaffelsens livscyklus, og det kan i de tekniske spe-
cifikationer angives, om der stilles krav om overdragelse af
immaterielle rettigheder, og ordregiver skal ved udarbejdel-
se af tekniske specifikationer tage hensyn til kriterier vedrø-
rende adgangsmuligheder for handicappede eller design for
samtlige brugere, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
anføre de tekniske specifikationer i udbudsmaterialet. De
tekniske specifikationer fastlægger de krævede egenskaber
ved et produkt, en tjenesteydelse eller ved et bygge- og an-
lægsprojekt, således tilbudsgiverne kan afgive tilbud, der
opfylder kravene til den anvendelse, som ordregiveren har
behov for.
Ordregiveren kan udarbejde tekniske specifikationer, der
gør det muligt at afgive tilbud, som afspejler mange forskel-
lige tekniske løsningsmuligheder, standarder og tekniske
specifikationer på markedet, herunder dem, som er udarbej-
det på grundlag af ydelseskriterier med tilknytning til pro-
duktionsprocedurernes livscyklus og bæredygtighed.
Ordregiveren skal udforme de tekniske specifikationer på
en sådan måde, således kunstig indsnævring af konkurrence
undgås. Udarbejdelse af de tekniske specifikationer i form
af funktionskrav kan ofte gøre det muligt at opnå dette mål
på den bedst mulige måde. Funktionskrav kan ofte også
fremme innovation i forbindelse med offentlige udbud.
I forhold til bygge- og anlægsopgaver kan ordregiveren
eksempelvis fastsætte egenskaber vedrørende miljø- og kli-
mapræstation, udformning til alle behov, herunder adgang
for handicappede, overensstemmelsesvurdering, funktions-
dygtighed, sikkerhed eller dimensioner, herunder procedurer
for kvalitetssikring, terminologi, symboler, afprøvning og
afprøvningsmetoder, emballering, mærkning og etikettering,
brugsvejledning samt produktionsprocesser og produktions-
metoder, regler for projektering og omkostningsberegning,
betingelser for afprøvning, kontrol og aflevering af bygge-
og anlægsarbejder samt konstruktionsteknik og konstrukti-
onsmetoder samt alle andre tekniske betingelser, som ordre-
giver kan fastsætte vedrørende de færdige arbejder og de
materialer eller dele, der indgår deri.
I forhold til varer og tjenesteydelser kan ordregiveren ek-
sempelvis fastsætte egenskaber vedrørende kvalitetsniveau,
miljø- og klimapræstation, udformning til alle behov, herun-
der adgang for handicappede, overensstemmelsesvurdering,
funktionsdygtighed, brugen af produktet, sikkerhed, dimen-
sioner, herunder forskrifter, der vedrører handelsbetegnelse
og terminologi for produktet, symboler, prøvning og prøv-
ningsmetoder, emballering, mærkning og etikettering,
brugsvejledning, produktionsprocesser og -metoder på et
hvilket som helst tidspunkt i indkøbets eller tjenesteydelsens
levetid samt procedurer for overensstemmelsesvurdering.
De tekniske specifikationer skal være i overensstemmelse
med principperne i § 2. Dette kommer blandt andet til ud-
tryk i § 40, stk. 4.
Ordregiveren skal være særlig opmærksom på proportio-
nalitetsprincippet i forbindelse med udarbejdelsen af de tek-
niske specifikationer, idet ordregiveren i henhold til propor-
85
tionalitetsprincippet alene kan fastsætte krav, der er propor-
tionale med kontraktens værdi og mål. Som følge heraf kan
der alene fastsættes krav, der er nødvendige og passende for
gennemførelsen af de tilsigtede formål.
Endvidere følger det af gennemsigtighedsprincippet at de
tekniske specifikationer skal være klart og tydeligt, hvad der
kræves, samt hvilke egenskaber de tilbudte løsninger skal
indeholde, og hvilke egenskaber, der kan danne grundlag for
konkurrencen.
Under udarbejdelsen af tekniske specifikationer skal or-
dregiveren tage hensyn til krav, der er affødt af EU-retten på
databeskyttelsesområdet, navnlig i forbindelse med udform-
ning af behandlingen af personoplysninger (indbygget data-
beskyttelse).
I henhold til bestemmelsens stk. 2 skal ordregiver i de tek-
niske specifikationer fastsætte de egenskaber, som kræves af
et bygge- anlægsarbejde, en tjenesteydelse eller en vare. Det
fremgår endvidere af bestemmelsen, at de tekniske specifi-
kationer for indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser kan angå krav til de processer og metoder,
der er nævnt i § 163, stk. 2. Det vil sige, at egenskaberne og-
så kan vedrøre den specifikke proces med fremstilling eller
levering af eller handel med de pågældende bygge- og an-
lægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, eller en specifik
proces for en anden fase i deres livscyklus. Sådanne tekni-
ske specifikationer skal ikke nødvendigvis udgøre en del af
indkøbets materielle indhold, men de skal være forbundet
med kontraktens genstand. Som følge heraf er det ikke et
krav, at anvendelsen af særlige produktionsmetoder gør sig
synlig i selve produktet, men som nævnt skal de skal være
knyttet til kontraktens genstand. Derudover skal disse tekni-
ske specifikationer være proportionale og svare til kontrak-
tens værdi og mål. Som følge heraf kan de tekniske specifi-
kationer angå miljømæssige forhold ved produktionen i det
omfang, de ovennævnte betingelser er opfyldt. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet ved krav om brugen af energieffek-
tive produktionsmetoder eller et krav om brug af miljøvenli-
ge produkter i produktionen af det ønskede indkøb.
Hvis ordregiveren i henhold til § 40, stk. 2, stiller krav til
processer og metoder, kan ordregiveren ikke stille så mange
og væsentlige krav til den specifikke proces eller metode, at
det ønskede indkøb alene kan leveres ved brug af en bestemt
fremstillingsproces, som kendetegner de varer, tjenesteydel-
ser eller bygge- og anlægsarbejder, som en bestemt økono-
misk aktør leverer. Disse situationer reguleres af § 42.
Ordregiveren kan i de tekniske specifikationer angive so-
ciale krav, som direkte karakteriserer den pågældende vare,
tjenesteydelse eller bygge- og anlægsprojekt. Dette kan ek-
sempelvis være krav i de tekniske specifikationer til handi-
cappedes adgang til bygninger og offentlige transportmidler.
Derimod kan sociale hensyn knyttet til produktionsmetoden,
eksempelvis arbejdsvilkår for de ansatte, der producerer va-
rerne, ikke anvendes som tekniske specifikationer, idet de
ikke relaterer sig til kvaliteten af bygge- og anlægsarbejdet,
varen eller tjenesteydelsen. Sådanne kriterier kan derimod
anvendes som kriterier i forbindelse med tildelingen, jf. §
162, eller betingelser om kontraktens gennemførelse, jf. §
176. Dette gør sig blandt andet gældende i forhold til ar-
bejdsvilkår angående helbredsbeskyttelsen og sikkerhed for
det personale, som deltager i produktionen. Derudover kan
det angå krav, der har til formål at fremme den social inte-
gration af dårligt stillede personer hos det personale, der
skal udføre den udbudte opgave.
Det er hensigtmæssigt, hvis ordregiveren, hvor det er rele-
vant, tager stilling til, hvorledes intellektuel ejendomsret bli-
ver håndteret i forbindelse med udførelsen af den udbudte
opgave. Dette kan være angivet i forbindelse med de tekni-
ske specifikationer, men kan også fremgå af andre dele af
udbudsmaterialet, herunder kontrakten.
I henhold til bestemmelsens stk. 3 skal ordregiveren udar-
bejde tekniske specifikationer under hensyntagen til ad-
gangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige
brugere. Dette gælder i forbindelse med alle indkøb af varer,
tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der er beregnet
til anvendelse af fysiske personer, hvad enten der er tale om
indkøb, der skal anvendes af ordregiverens personale eller
andre persongrupper, herunder offentligheden i almindelig-
hed.
Kravet om hensyntagen til adgangsmuligheder for handi-
cappede eller design for samtlige brugere gælder ikke i si-
tuationer, hvor ordregiveren behørigt kan begrunde en und-
ladelse heraf. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved et
udbud angående indkøb af varer, hvor ordregiveren samtidig
med det påtænkte køb har til hensigt at foretage særskilte
indkøb til handicappede.
I henhold til bestemmelsen i stk. 4 skal de tekniske speci-
fikationer give økonomiske aktører lige adgang til udbuddet,
og må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede hindringer
for, at et udbud åbnes for konkurrence.
Bestemmelsen medfører, at ordregiveren ved udarbejdelse
af de tekniske specifikationer, skal sikre en lige adgang til
udbudsproceduren for de økonomiske aktører. Bestemmel-
sen er et udtryk for ligebehandlingsprincippet i § 2, hvoref-
ter ensartede forhold ikke må behandles forskelligt, og at
forskellige forhold ikke må behandles ensartet, medmindre
en sådan forskellig behandling er objektivt begrundet og
proportionalt. Som følge heraf kan ordregiveren fastsætte de
tekniske specifikationer, således det alene er visse økonomi-
ske aktører, der har adgang til udbuddet, hvis disse krav er
saglige. Ensartede økonomiske aktører skal dog have en lige
adgang til udbudsproceduren.
Endvidere må ordregiveren ikke i de tekniske specifikatio-
ner skabe ubegrundede hindringer for konkurrencen eller på
andre måder kunstigt indsnævre konkurrencen.
Som følge heraf vil det alene være muligt for ordregiveren
at fastsætte krav til tekniske specifikationer, som har en kon-
kurrencebegrænsende virkning, hvis ordregiveren kan anfø-
re saglige grunde til at stille kravene.
Til § 41
I det gældende direktiv fastlægger artikel 23, stk. 3, krave-
ne til, hvordan ordregiver skal angive de tekniske specifika-
tioner ved den udbudte anskaffelse. Der er mulighed for at
86
specificere den udbudte anskaffelse efter 4 metoder. De 4
metoder til at specificere den udbudte anskaffelse er, at or-
dregiver kan henvise til godkendte standarder eller konkrete
tekniske specifikationer, kan angive funktionelle krav, kan
angive funktionelle krav og henvise til, at leverancer, der
overholder godkendte standarder eller tekniske specifikatio-
ner, anses at overholde de stillede krav eller ordregiver kan
angive en kombination af både henvisning til godkendte
standarder eller tekniske specifikationer og angivelse af
funktionelle krav.
§ 41 gennemfører direktivets artikel 42, stk. 3, om specifi-
kationsmetoder, og er med enkelte sproglige ændringer en
videreførelse af gældende ret.
Stk. 1 indebærer, at ordregiveren skal udforme de tekniske
specifikationer for det påtænkte køb på en af de fremgangs-
måder, der fremgår af nr. 1-3, med mindre der er fastsat dan-
ske tekniske forskrifter, som ordregiveren er forpligtet til at
anvende.
Disse danske tekniske forskrifter skal være forenelige med
EU-retten. Der kan være områder, hvor ordregiverne er for-
pligtet til at benytte en af flere godkendte tekniske forskrif-
ter. Dette kan eksempelvis ses på området for stikkontakter,
hvor det er tilladt at anvende stikkontakter med forskellige
ligestillede jordingssystemer. Der er tale om ligestillede
jordingssystemer, men ikke tilsvarende systemer, idet der er
forskelle mellem de enkelte systemer. Det er den enkelte or-
dregiver, der i forbindelse med et konkret udbud, foretager
en vurdering af, hvilket system der passer bedst i forhold til
ordregiverens konkrete behov. Ordregiver kan således som
udgangspunkt stille krav om ét bestemt jordingssystem, men
ordregiveren kan også vælge at acceptere alle lovlige jordin-
gssystemer. Det er i denne forbindelse en betingelse, at der
foretages en tilstrækkelig beskrivelse i henhold til i nr. 1-3.
Dog fremgår det af § 40, stk. 1, at ordregiveren skal være
opmærksom på proportionalitetsprincippet i forbindelse med
udarbejdelsen af de tekniske specifikationer, idet ordregive-
ren i henhold til proportionalitetsprincippet alene kan fast-
sætte krav, der er proportionale med kontraktens mål. Som
følge heraf kan der alene fastsættes krav, der er nødvendige
og passende for gennemførelsen af de tilsigtede formål. I
forhold til den situation, hvor der er flere ligestillede jordin-
gssystemer, medfører proportionalitetsprincippet, at ordregi-
veren skal vurdere, hvorvidt det er nødvendigt og passende i
forhold til gennemførelsen af det tilsigtede formål at kræve
et bestemt jordingssystem. Det vil være en konkret vurde-
ring, men en ordregiver kan eksempelvis i forbindelse med
byggeri af et hospital have behov for at stille krav om et be-
stemt jordingssystem, hvis ordregiveren ved, at det udstyr,
der skal bruges på sygehuset, i vidt omfang gør brug af et
bestemt jordingssystem. I den situation vil det være hen-
sigtsmæssigt, at stikkontakterne i byggeriet er baseret på det
samme system, fordi stikprop og stikkontakt så umiddelbart
passer sammen og skaber jordforbindelse uden brug af eks-
tra udstyr. Endvidere kan eksempelvis praktiske udfordrin-
ger, der potentielt kan give sikkerhedsmæssige problemer,
fremtidssikring af byggeriet, forsyningssikkerhed ligeledes
medføre, at ordregiveren kan kræve et bestemt system. Om-
vendt kan det være unødigt i forhold til gennemførelsen af
det tilsigtede formål, hvis ordregiveren kræver et bestemt
jordingssystem i forbindelse med opførelsen af et hospital,
hvis udstryret efterfølgende skal indkøbes, således det pas-
ser til det valgte jordingssystem.
Rækkefølgen af fremgangsmåderne i nr. 1-3 er ikke prio-
riteret.
Ordregiveren skal ved udarbejdelsen af de tekniske speci-
fikationer, tage hensyn til krav, der er affødt af EU-retten.
Eksempelvis krav på databeskyttelsesområdet, navnlig i for-
bindelse med udformning af behandlingen af personoplys-
ninger.
Ordregiveren kan i henhold til stk. 1, nr. 1 , beskrive kon-
traktens genstand via en beskrivelse af den krævede funkti-
onsdygtighed, funktionskrav, tekniske krav eller andre krav.
I henhold til denne fremgangsmåde fastsætter ordregiveren
selv de krav, som der stilles til kontraktens genstand. Dette
skal ses i modsætning til § 41, stk. 1, nr. 2, hvor ordregive-
ren ikke fastsætter de specifikke krav, men hvor ordregive-
ren henviser til eksempelvis en standard, der indeholder de
relevante krav til kontraktens genstand. Ordregiveren kan
eksempelvis benytte funktionskrav, hvor ordregiveren be-
skriver krav til ydelsens funktion, herunder resultater og ef-
fekter, fremfor at stille krav til den nøjagtige fremgangsmå-
de eller detaljerede specifikation. Ordregiveren kan eksem-
pelvis udarbejde sin beskrivelse ved brug af tekniske krav,
der er en detaljeret teknisk beskrivelse af de tekniske egen-
skaber, som en tilbudt løsning skal indeholde. Andre krav
kan eksempelvis være aktivitetsbaserede krav, hvor en or-
dregiver beskriver de aktiviteter der skal gennemføres, men
ikke nødvendigvis en beskrivelse af de tekniske egenskaber
eller de resultater, der skal nås.
Det centrale ved beskrivelsen er, at den er så præcis, at til-
budsgivere kan identificere kontraktens genstand, og ordre-
giveren kan tildele kontrakten.
I henhold til metoden i stk. 1, nr. 2 , kan ordregiveren ud-
arbejde de tekniske specifikationer ved at henvise til stan-
darder m.v. Standarderne m.v. er angivet i en prioriteret
rækkefølge, hvilket betyder, at ordregiveren som udgangs-
punkt skal anvende litra a, danske standarder til gennemfø-
relse af europæiske standarder. Alene i de situationer, hvor
der ikke er danske standarder til gennemførelse af europæ-
iske standarder, som er relevante i forhold til ordregiverens
indkøb, kan man gå videre på listen til litra b og benytte
europæiske tekniske vurderinger.
Standarderne er defineret i bilag VII til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), hvor det blandt andet
fremgår, at en international standard er en standard, der er
vedtaget af en international standardiseringsorganisation, og
som er offentligt tilgængelig.
Det er en forudsætning, at de danske tekniske forskrifter
er forenelige med EU-retten.
Når der henvises til en standard m.v., jf. § 41, stk. 1, nr. 2,
skal ordregiveren tage tilbud i betragtning, hvis tilbudsgive-
87
ren kan påvise, at den tilbudte løsning på tilsvarende måde
opfylder de fastsatte krav, jf. § 43. Hvis en rimeligt oplyst
og normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug kan konstatere, at kravene i den tekni-
ske specifikation er opfyldt på anden måde end ved en kræ-
vet standard eller specifikation, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, kan or-
dregiveren ikke afvise tilbuddet.
Ordregiveren kan ifølge stk. 1, nr. 3 , udarbejde de tekni-
ske specifikationer ved en kombination mellem metoderne
under § 41, stk. 1, nr. 1 og 2. Dette kan eksempelvis ske ved
en beskrivelse af funktionsdygtighed eller funktionskrav, jf.
§ 41, stk. 1, nr. 1, dog således, at såfremt en tilbudsgiver kan
henvise til en specifik standard m.v. i henhold til § 41, stk.
1, nr. 2, er kravene til funktionsdygtighed eller funktionskra-
vene opfyldt.
Endvidere kan ordregiveren udarbejde en teknisk specifi-
kation ved at beskrive funktionsdygtighed eller funktions-
krav i henhold til § 41, stk. 1, nr. 1, for visse dele af det på-
tænkte indkøb samtidig med, at ordregiveren angiver en
standard m.v. i henhold til nr. 2 for andre dele af det på-
tænkte indkøb. I henhold til stk. 2 kan ordregiveren ved ud-
arbejdelsen af en teknisk specifikation, jf. § 41, stk. 1, nr. 2,
alene anvende danske standarder, danske tekniske godken-
delser eller danske tekniske specifikationer for projektering,
beregning og udførelse af arbejderne og anvendelse af vare-
rne, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, litra f-h, hvis der ikke eksisterer
standarder eller specifikationer i henhold til § 41, stk. 1, nr.
2, litra a-e.
For at fremme økonomiske aktørers deltagelse i udbud i
andre medlemslande, sikrer denne bestemmelse, at danske
standarder og specifikationer alene anvendes, hvis der ikke
eksisterer europæiske eller andre internationale standarder
eller specifikationer.
Til § 42
I det gældende direktiv fastlægger artikel 23, stk. 8, at med-
mindre kontraktens genstand gør det berettiget, må ordregi-
veren ikke i de tekniske specifikationer angive et bestemt fa-
brikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillings-
proces, og de må ikke henvise til et bestemt mærke, et be-
stemt patent eller en bestemt type, til en bestemt oprindelse
eller til en bestemt produktion med det resultat, at visse
virksomheder eller produkter favoriseres eller elimineres.
En sådan angivelse eller henvisning er undtagelsesvis tilladt,
hvis en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig beskrivelse af
kontraktens genstand ikke kan lade sig gøre ved anvendelse
af § 23 stk. 3 og 4.
§ 42 gennemfører direktivets artikel 42, stk. 4, og er, på
nær enkelte sproglige ændringer, en videreførelse af artikel
23, stk. 8, i det gældende direktiv. I forhold til artikel 42,
stk. 4 er det i § 42, stk. 2 præciseret, at bestemmelsen alene
indeholder en undtagelse til hovedreglen om, at der ikke kan
henvises til et bestemt fabrikat m.v. Det fremgår af artikel
42, stk. 4, at der kan henvises til et bestemt fabrikat m.v.,
hvis ”kontraktens genstand gør det berettiget”. Derudover
fremgår det af artikel 42, stk. 4, at ”en sådan angivelse eller
henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig
nøjagtig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand
ikke kan lade sig gøre ved anvendelse af stk. 3. ” Det vurde-
res, at de 2 dele i artikel 42, stk. 4, er forbundet, idet der i
andet led henvises til ”en sådan angivelse eller henvisning”.
Som følge heraf vurderes det, at de 2 dele i artikel 42, stk. 4
er et led i samme undtagelse, og ikke 2 selvstændige undta-
gelser med et selvstændigt indhold. Dette betyder, at artikel
42, stk. 4 alene indeholder en undtagelse, hvorefter en ordre-
giver kan henvise til et bestemt fabrikat mv., hvis kontrak-
tens genstand gør det berettiget fordi en tilstrækkelig nøjag-
tig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke
kan lade sig gøre. Det centrale i undtagelsen er herefter, om
ordregiveren kan foretage en tilstrækkelig, nøjagtig og for-
ståelig beskrivelse. Med henblik på at skabe en klar regel, er
det som følge heraf præciseret i § 42, stk. 2, at ordreiveren
kan henvise til fabrikat m.v., hvis ordregiveren kan foretage
en tilstrækkelig, nøjagtig og forståelig beskrivelse.
Efter stk. 1 må ordregiveren som udgangspunkt ikke i de
tekniske specifikationer angive eller henvise til en række
nærmere angivne forhold.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1, må ordregiveren
ikke henvise til et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse el-
ler en bestemt fremstillingsproces, som kendetegner de varer
eller de tjenesteydelser, som en bestemt økonomisk aktør le-
verer.
Ordregiveren må endvidere efter bestemmelsens stk. 1, nr.
2, ikke i de tekniske specifikationer henvise til et bestemt
varemærke, et bestemt patent eller en bestemt type, oprin-
delse eller produktion med det resultat, at visse økonomiske
aktører eller varer favoriseres eller elimineres. Dette skyl-
des, at sådanne henvisninger kan begrænse eller fordreje
konkurrencen, samt at det kan blive uigennemsigtigt, hvilke
krav ordregiveren stiller til et indkøb.
Hvis ordregiveren har behov for, at et indkøb er kompati-
bel med ordregiverens eksisterende produkter, kan ordregi-
veren efter omstændighederne være berettiget til at henvise
til det eksisterende produkt, som det ønskede indkøb skal
være kompatibel med. I denne forbindelse kan ordregiveren
henvise til et specifikt varemærke med henblik på at tydelig-
gøre ordregiverens behov.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 kan ordregiveren i særlige
situationer henvise til et bestemt fabrikat eller lignende, jf. §
42, stk. 1, efterfulgt af udtrykket ”eller tilsvarende”. Dette er
alene muligt, hvis ordregiveren ikke kan foretage en til-
strækkelig, nøjagtig og forståelig beskrivelse. Det er ordre-
giveren, der har bevisbyrden for, at tilstrækkelig, nøjagtig
og forståelig beskrivelse ikke er mulig § 41, stk. 1..
Hvis ordregiveren undtagelsesvist ikke kan foretage en til-
strækkelig, nøjagtig og forståelig beskrivelse, jf. § 42, stk. 1,
og dermed er berettiget til at henvise til et bestemt fabrikat
eller lignende, skal henvisningen være efterfulgt af udtryk-
ket ”eller tilsvarende”.
Indkøbets kompleksitet eller andre særegne forhold kan
undtagelsesvist legitimere en henvisning til et bestemt fabri-
kat eller lignende, jf. § 42, stk. 1, efterfulgt af udtrykket »el-
88
ler tilsvarende«, når det ikke er muligt at foretage en til-
strækkelig nøjagtig eller forståelig beskrivelse . Dette kan i
visse konkrete situationer være muligt i forbindelse med re-
staurering af fredede bygninger, hvor der i lovgivningen er
et krav om, at bygningens æstetiske udtryk ikke må ændres.
I disse situationer kan det ikke udelukkes, at det er relevant
at henvise til, at visse produkter skal have en bestemt oprin-
delse, eller at der skal benyttes en bestemt fremstillingspro-
ces med henblik på at bevare den fredede bygnings karakter.
Det forudsættes, at det bestemte oprindelsessted eller den
bestemte fremstillingsproces medfører bestemte æstetiske
eller andre egenskaber, der ikke kan imødekommes ved en
generel beskrivelse af behovet.
Til § 43
I det gældende direktiv fastlægger artikel 23, stk. 4, 1. af-
snit, at ordregiver ikke kan afvise et tilbud om varer eller
tjenesteydelser, der ikke er i overensstemmelse med de an-
givne specifikationer i artikel 23, stk. 3, litra a, hvis tilbuds-
giver på passende måde og til ordregivers tilfredshed kan
godtgøre, at tilbuddet opfylder de krav, der stilles i specifi-
kationerne. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd ikke
bygge- og anlægsarbejder. Formuleringen ordregivers til-
fredshed angiver, at der tillægges ordregiver et skøn ved
vurdering af, om tilbudsgiver har godtgjort, at tilbuddet op-
fylder de krav, der stilles i specifikationerne.
§ 43 gennemfører direktivets artikel 42 stk. 5, og er, på
nær enkelte sproglige ændringer, en videreførelse af artikel
23, stk. 4, i det gældende direktiv. Dog er bygge- og anlægs-
arbejder nu udtrykkeligt omfattet af bestemmelsen, således
at bestemmelsen omfatter alle direktivets ydelsesområder.
Hvis ordregiveren udarbejder de tekniske specifikationer
ved henvisning til en eller flere standarder m.v. i henhold til
§ 41, stk. 1, nr. 2, kan ordregiveren ikke afvise et tilbud,
hvis tilbudsgiveren i sit tilbud godtgør med passende midler,
at tilbudsgiverens løsning opfylder de krav, som ordregive-
ren har fastsat. De passende midler kan eksempelvis være
indlevering af testrapporter, certificering og anden doku-
mentation, jf. §§ 47 og 48.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at ordregive-
ren ikke afviser tilbud, der indholdsmæssigt lever op til de
krav, ordregiveren har stillet i de tekniske specifikationer,
men ikke lever op til en krævet standard m.v., jf. § 41, stk.
1, nr. 2.
Det er tilbudsgiveren, der vurderer, på hvilken anden må-
de tilbudsgiveren vil godtgøre, at løsningen opfylder de fast-
satte krav. Ordregiveren kan dermed ikke fastsætte formkrav
angående måden, hvorpå tilbudsgiveren vil godtgøre opfyl-
delsen af kravene. Det er ordregiveren, der vurderer, hvor-
vidt det på passende måde er godtgjort, at kravene er op-
fyldt. Hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregi-
ver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan
konstatere, at kravene i den tekniske specifikation er opfyldt
på anden måde end ved en krævet standard m.v., jf. § 41,
stk. 1, nr. 2, kan ordregiveren ikke afvise tilbuddet.
Til § 44
I det gældende direktiv fastlægger artikel 23, stk. 5, at or-
dregiver ikke kan afvise et tilbud om bygge- og anlægsar-
bejder, varer eller tjenesteydelser, hvis tilbuddet er i over-
ensstemmelse med en bestemt type af tekniske specifikatio-
ner, og den konkrete tekniske specifikation tager sigte på at
afdække de funktionelle krav, som ordregiver har fastsat. De
i artikel 23, stk. 5, nævnte typer af tekniske specifikationer
er defineret i det gældende direktivs bilag VI.
§ 44 gennemfører direktivets artikel 42 stk. 6, og er, på
nær enkelte sproglige ændringer, en videreførelse af artikel
23, stk. 5, i det gældende direktiv.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 1, at hvis ordregiveren
udarbejder de tekniske specifikationer ved beskrivelse af
funktionsdygtighed eller funktionskrav m.v. i henhold til §
41, stk. 1, nr. 1, kan ordregiveren ikke afvise et tilbud, der er
i overensstemmelse med en af de i § 44, stk. 1, nævnte stan-
darder m.v., hvis de opfylder de fastsatte funktionskrav eller
krav til funktionsdygtighed.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, fastslår, at ordregiveren ikke
kan afvise et tilbud, der er i overensstemmelse med en natio-
nal standard til gennemførelse af en europæisk standard,
hvis standarden opfylder de funktionskrav eller krav til
funktionsdygtighed, som ordregiveren har fastsat.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2, fastslår, at ordregiveren ikke
kan afvise et tilbud, der er i overensstemmelse med en euro-
pæisk teknisk godkendelse, hvis godkendelsen opfylder de
funktionskrav eller krav til funktionsdygtighed, som ordre-
giveren har fastsat.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3, fastslår, at ordregiveren ikke
kan afvise et tilbud, der er i overensstemmelse med en fæl-
les teknisk specifikation, hvis den opfylder de funktionskrav
eller krav til funktionsdygtighed, som ordregiveren har fast-
sat.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, fastslår, at ordregiveren ikke
kan afvise et tilbud, der er i overensstemmelse med en inter-
national standard, hvis standarden opfylder de funktionskrav
eller krav til funktionsdygtighed, som ordregiveren har fast-
sat.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 5, fastslår, at ordregiveren ikke
kan afvise et tilbud, der er i overensstemmelse med en tek-
nisk reference udarbejdet af et europæisk standardiserings-
organ, hvis denne opfylder de funktionskrav eller krav til
funktionsdygtighed, som ordregiveren har fastsat.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 skal tilbudsgiveren
godtgøre, at den tilbudte løsning, der opfylder en standard
m.v., også opfylder de fastsatte funktionskrav eller krav til
funktionsdygtighed, jf. § 41, stk. 1, nr. 1. Relevante bevis-
midler kan eksempelvis være testrapporter, certificering og
anden dokumentation i henhold til §§ 47 og 48.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at ordregive-
ren ikke afviser tilbud, der indholdsmæssigt lever op til de
krav, ordregiveren har stillet i de tekniske specifikationer,
selvom dette godtgøres ved en standard, der er nævnt i § 44,
stk. 1.
89
Det er tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken af de anførte
standarder, der efter tilbudsgiverens opfattelse opfylder de
fastsatte krav. Det er derimod ordregiveren, der vurderer,
hvorvidt det på passende måde er godtgjort, at kravene er
opfyldt. Hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordre-
giver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan
konstatere, at kravene i den tekniske specifikation er opfyldt
ved henvisning til en standard, jf. § 44, stk. 1, kan ordregi-
veren ikke afvise tilbuddet.
Til § 45
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren kan
henvise til specifikke produktkategorier ved et påtænkt køb.
Dette kan være relevant ved udbud af offentlige kontrakter,
der indeholder et stort antal forskellige varer eller ydelser,
også kaldet sortimentsudbud. Ved sortimentsudbud kan an-
tallet af varelinjer have en sådan størrelse, eller indkøbet kan
have en sådan karakter, at det det vil være uproportionalt i et
økonomisk henseende at foretage en udtømmende beskrivel-
se af kontraktens genstand ved angivelse af funktionsdygtig-
hed eller funktionskrav og/eller ved henvisning til standar-
der m.v., jf. § 41, stk. 1.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der i praksis fra Kla-
genævnet for Udbud har været konstateret en række udfor-
dringer med sortimentsudbud, og at disse udfordringer har
medført, at de udbud der gennemføres og de kontrakter og
rammeaftaler, der bliver resultatet af disse udbud, ofte er
unødigt komplicerede, unødigt begrænsende i markedet eller
ikke sikrer den ønskede kvalitet af de omfattede varer.
Ved spørgsmål om, hvorvidt ordregiveren er berettiget til
at benytte sig af denne bestemmelse, er det afgørende, hvor-
vidt beskrivelsen ved anvendelse af produktkategorier af det
påtænkte indkøb udgør en tilstrækkelig klar beskrivelse, så-
ledes at potentielle tilbudsgivere er i stand til at vurdere, om
de har interesse i at afgive tilbud og hvilke produkter eller
ydelser, der kan afgives tilbud med.
Ved produktkategorier forstås en betegnelse, der kende-
tegner, ikke et specifikt produkt, men en flerhed af produk-
ter eller varianter heraf med de samme grundlæggende ka-
rakteristika. En produktkategori kunne eksempelvis være
»kuglepenne«. Kuglepenne findes i mange forskellige vari-
anter mht. farver, materialer, etc. Men har alle nogle fælles
grundlæggende træk, som er klart for alle, hvorfor der ved
henvisning til en sådan produktkategori ikke kan være tvivl
om, hvilke typer af produkter eller varianter heraf, der vil
være omfattet af den indgåede kontrakt eller rammeaftale.
En produktkategori kan dog godt være så bred, at det bliver
uklart, hvilke produkter eller varianter heraf, der kan blive
omfattet af kontrakten eller rammeaftalen. Produktkategori-
en »kontorartikler« vil for eksempel oftest omfatte en for
stor gruppe af produkter til, at det er klart for tilbudsgiverne,
hvad de kan afgive tilbud på.
Det er hensigten med bestemmelsen at gøre det lettere for
ordregiveren at beskrive de egenskaber, som kræves af kon-
traktens genstand, hvis ressourceforbruget til beskrivelsen af
samtlige produkter eller ydelser, der påtænkes indkøbt, ville
være uforholdsmæssig stor eller en udtømmende beskrivelse
i realiteten ikke er mulig på grund af det påtænkte indkøbs
karakter. Det er ikke hensigten med bestemmelsen at indføre
et minimumskrav til, hvor mange forskellige produkter eller
ydelser et udbud skal omfatte, før man kan gøre brug af be-
stemmelsen.
Ordregiveren kan under tilsvarende betingelser anvende
produkt- eller ydelseskategorier i forhold til optionelle pro-
dukter eller ydelser i en kontrakt.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at ordregiveren, i
forbindelse med gennemførelsen af sortimentsudbud, kan
gennemføre evalueringen, jf. § 160, på grundlag af et repræ-
sentativt udsnit af sammenlignelige produkter i tilbudsgiver-
nes sortiment.
Hvad der udgør et repræsentativt udsnit baseres på en vur-
dering af de konkrete forhold, der gør sig gældende i det en-
kelte tilfælde.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det i praksis ikke vil
være muligt for ordregiveren at evaluere samtlige varelinjer,
hvis ordregiveren har beskrevet kontraktens genstand ved
henvisning til produktkategorier af varer eller varianterne
heraf.
Til § 46
I det gældende direktiv fastlægger artikel 23, stk. 6, 1. af-
snit, at ordregiver ved fastsættelse af miljøegenskaber ved
den udbudte anskaffelse efter artikel 23, stk. 3, litra b, kan
anvende tekniske specifikationer, som kræves for at opnå et
europæisk, multinationalt eller nationalt miljømærke eller
ethvert andet miljømærke. Det er et krav for at anvende be-
stemmelsen om miljømærker, at 4 kumulative betingelser er
opfyldt. Bestemmelsen giver mulighed for at anvende detal-
jerede specifikationer for et miljømærke, men ikke til at an-
vende et miljømærke som sådant.
§ 46 gennemfører direktivets artikel 43, dog med den ma-
terielle ændring, at ordregiveren i alle situationer skal accep-
tere anden passende dokumentation, der viser, at tilbuddet
lever op til kravene i mærket. Artikel 43 medfører en bety-
delig forenkling i forhold til de tilsvarende regler i det gæl-
dende direktivs artikel 23, stk. 6, idet ordregiver i stedet for
at kopiere de underliggende kriterier for opnåelse af et be-
stemt mærke, nu kan nøjes med at kræve selve mærket. Be-
tingelserne for at anvende artikel 43 svarer indholdsmæssigt
til bestemmelserne i artikel 23, stk. 6, i det gældende direk-
tiv.
I stedet for at indsætte de specifikke kriterier for opfyldel-
se af et relevant mærke kan ordregiveren i henhold til be-
stemmelsens stk. 1 blot kræve, at det ønskede indkøb er for-
synet med et specifikt mærke, jf. dog § 46, stk. 3. Et mærke
er defineret i lovens § 24, nr. 21, som ethvert dokument, cer-
tifikat eller attestering, der bekræfter, at et bygge- og an-
90
lægsarbejde, en vare, en tjenesteydelse, en proces eller en
procedure opfylder fastsatte mærkekrav.
Mærket fungerer som bevis for, at bygge- og anlægsarbej-
derne, varerne eller tjenesteydelserne svarer til de specifikke
miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, som ordregi-
veren efterspørger i forbindelse med de tekniske specifikati-
oner, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens
udførelse. Mærker kan alene kræves som bevis for, at til-
budsgiverens indkøb har bestemte egenskaber, hvis det er
muligt at kræve disse egenskaber i henhold til bestemmel-
serne om tekniske specifikationer, kriterier for tildeling eller
vilkårene for kontraktens udførelse. Som følge heraf vil det i
henhold til lovbemærkningerne til § 40, stk. 2, eksempelvis
ikke være muligt i forbindelse med de tekniske specifikatio-
ner at stille krav om et specifikt mærke, som bevis for opfyl-
delse af bestemte sociale krav knyttet til produktionsmeto-
den, eksempelvis arbejdsvilkår for de ansatte, der produce-
rer varerne. Et sådant mærke kan derimod kræves, som be-
vis for opfyldelse af vilkårene for kontraktens opfyldelse,
hvis betingelserne for at kræve det specifikke mærke i øvrigt
er opfyldt.
Et bestemt mærke kan være de europæiske og nationale
miljømærker eller ethvert andet mærke.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1 , skal mærkekra-
vene, som defineret i § 24, nr. 22, være egnede til at definere
egenskaber ved de varer eller ydelser, som kontrakten hand-
ler om. Det følger af bestemmelsen, at mærkekravene alene
skal vedrøre kriterier, der er forbundet med kontraktens gen-
stand, og kriterierne skal angå egenskaber ved det påtænkte
indkøb. Eksempelvis kan et mærke angå udformning af en
vare, herunder emballagekrav.
Denne bestemmelse medfører, at en ordregiver ikke kan
kræve et specifikt mærke, hvis mærket indeholder mærke-
krav, der ikke er knyttet til kontraktens genstand. Dette gør
sig gældende, selvom mærkekravene opfylder de resterende
betingelser i § 46, stk. 1, nr. 2-5. I disse tilfælde kan ordregi-
veren, jf. § 46, stk. 2, henvise til de mærkekrav, der opfylder
betingelserne, og kræve at tilbudsgiverne opfylder disse
mærkekrav.
Mærkekravene skal ifølge bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , for
det første være baseret på kriterierne, der er objektivt verifi-
cerbare. Som følge heraf vil kriterier, angående eksempelvis
den økonomiske aktørs omdømme eller andre subjektive
vurderinger, ikke kunne danne grundlag for mærkekrav.
Endvidere skal mærkekravene være baseret på ikkediskri-
minerende kriterier, hvorefter ordregiveren ikke kan kræve
mærker, der baserer sig på kriterier, der forudsætter en be-
stemt nationalitet eller varetager andre diskriminerende hen-
syn.
Denne bestemmelse medfører blandt andet, at der kun kan
stilles krav om et mærke, hvis økonomiske aktører, der op-
fylder mærkekravene, har adgang til at opnå det pågældende
mærke. Der kan således ikke stilles krav om mærker, der ek-
sempelvis kun kan tildeles medlemmer af bestemte branche-
organisationer eller som alene kan opnås af en bestemt pro-
centdel af de leverandører, der opfylder mærkekravene.
Det påkrævede mærke skal efter stk. 1, nr. 3 , være udvik-
let på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure. For
at en procedure er åben og gennemsigtig, skal alle relevante
interessenter kunne deltage. Interessenter kan være offentli-
ge eller private organer, forbrugere, virksomheder, arbejds-
markedets parter eller ikkestatslig organisationer, det vil si-
ge organisationer, der ikke er offentlige, og som ikke er tra-
ditionelle virksomheder.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at alle inte-
ressenter har mulighed for at tilkendegive deres opfattelse af
et mærke, hvilket reducerer risikoen for, at visse mærker
alene varetager nationale interesser eller interesser for speci-
fikke dele af markedet.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4 , medfører, at økonomiske ak-
tører skal have mulighed for at gøre sig bekendt med oplys-
ningerne om et mærke, herunder de underliggende mærke-
krav. De økonomiske aktører kan herefter identificere, hvil-
ke krav der skal være opfyldt for at opnå et specifikt mærke.
I denne forbindelse vil det også være muligt at konstatere,
hvorvidt andre mærker svarer til det specifikke mærke, som
ordregiveren har krævet i den forbindelse med det påtænkte
indkøb. Beskrivelsen af mærket og de mærkekrav der knyt-
ter sig til mærket. skal være offentligt tilgængelig, eksem-
pelvis på internettet, eller ved at økonomiske aktører kan få
tilsendt oplysningerne efter anmodning herom. Proceduren
for at rekvirere beskrivelse af mærket og de underliggende
kriterier må ikke være så vanskelig, at det kan sidestilles
med den situation, hvor oplysningerne om mærket ikke er
tilgængelig for alle økonomiske aktører.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 5 , fastsætter, at mærkekravene
skal være fastsat af en tredjemand, som den økonomiske ak-
tør ikke udøver en afgørende indflydelse på. Ved tredje-
mand forstås offentlige eller private organer, virksomheder
eller anden form for ikkestatslig organisation, som en øko-
nomisk aktør, der ansøger om mærket, ikke udøver en afgø-
rende indflydelse på.
Specifikke nationale eller statslige institutioner eller orga-
nisationer kan være involveret i fastlæggelsen af de mærke-
krav, som offentlige myndigheder eventuelt skal bruge i for-
bindelse med udbuddet, uden at disse institutioner eller or-
ganisationer mister deres status som tredjemand. Dette kan
eksempelvis være tilfældet, hvis der er fastast krav om in-
volvering i henhold til lovgivningen.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at såfremt ordregi-
veren ikke kræver eller ikke kan kræve, at en leverance op-
fylder alle mærkekrav, der er knyttet til et specifikt mærke,
skal ordregiveren henvise til de relevante mærkekrav, som
skal opfyldes, eller som ikke skal opfyldes. Dette kan være
relevant, hvis et mærke indeholder mærkekrav, der ikke op-
fylder betingelserne i § 46, stk. 1. Ordregiveren kan i denne
situation henvise til specifikke mærkekrav i et bestemt mær-
ke, der skal opfyldes. Derudover kan ordregiveren lave en
negativ afgrænsning, hvorefter ordregiveren henviser til,
hvilke mærkekrav i et mærke, der ikke skal opfyldes. Alter-
nativt kan ordregiveren i udbudsmaterialet angive de speci-
fikke mærkekrav, som en leverance skal opfylde.
91
Det skal fremgå klart af henvisningen, hvilke mærkekrav i
et mærke, der skal opfyldes eller ikke skal opfyldes. Dette
kan ske ved en henvisning til de specifikke numre til mær-
kekravene. Hvis det ikke er muligt at lave en henvisning, der
viser tydeligt, hvilke krav, der skal opfyldes, er ordregiveren
forpligtet til at anføre mærkekravene i udbudsmaterialet.
Bestemmelsens stk. 3 medfører, at en ordregiver, der kræ-
ver et bestemt mærke, skal acceptere tilbudsgivere, hvis dis-
se er i besiddelse af et mærke, der opfylder tilsvarende mær-
kekrav, eller hvis tilbudsgiverne på anden måde kan doku-
mentere opfyldelsen af kravene i det krævede mærke.
Med tilsvarende mærkekrav menes mærkekrav, der opfyl-
der det krævede eller højere niveau af de egenskaber, som
det krævede mærke er et bevis for. Ordregiveren skal alene
acceptere andre mærker, der opfylder de i § 46, stk. 1, nr.
1-5, nævnte krav.
Det er tilbudsgiveren, der vurderer, hvilket tilsvarende
mærke, som denne ønsker at indlevere. Som følge heraf kan
ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for et tilsva-
rende mærke. Det er tilbudsgiveren, der har bevisbyrden for,
at et andet mærke svarer til det krævede mærke.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være ve-
rificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart eller
dokumentation eller erklæring fra producenten.
Det er tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentati-
on, som denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet
lever op til de tekniske specifikationer, kriterierne for tilde-
ling eller vilkårene for kontraktens udførelse. Som følge he-
raf kan ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for
den passende dokumentation. Det er tilbudsgiver, der har
bevisbyrden for, at den anden dokumentation er passende i
forhold til at påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske spe-
cifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kon-
traktens udførelse.
Anden dokumentation anses for at være passende, hvis en
rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at
mærkekravene indeholdt i det krævede mærke er opfyldt.
Til § 47
§ 47 gennemfører direktivets artikel 44, stk. 1, 1. og 2. af-
snit. Artikel 44 er en ny bestemmelse i forhold til det gæl-
dende direktiv.
Ordregiveren kan efter stk. 1 kræve, at tilbudsgiveren
fremlægger testrapporter eller certifikater udstedt af et spe-
cifikt overensstemmelsesvurderingsorgan, men skal dog, jf.
§ 47, stk. 2, acceptere testrapporter eller certifikater udstedt
af tilsvarende organer.
I henhold til denne bestemmelse kan tilbudsgivere få veri-
ficeret, at tilbudsgiverens løsning opfylder kravene til de
tekniske specifikationer, kriterier for tildeling eller vilkårene
for kontraktens udførelse. Dette kan være relevant, hvor der
er tale om teknisk komplekse indkøb, hvor ordregiveren ik-
ke er i besiddelse af den fornødne ekspertise til at verificere,
hvorvidt de tilbudte løsninger lever op til de i udbudsmate-
rialet anførte krav og kriterier.
Et overensstemmelsesvurderingsorgan er et organ, der ud-
fører overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, herunder ka-
librering, afprøvning, certificering og inspektion, der er ak-
krediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til ak-
kreditering og markedsovervågning i forbindelse med mar-
kedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forord-
ning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
Formålet med bestemmelsens stk. 2 er at sikre, at ordregi-
veren ikke afviser tilbud, hvor tilbudsgiveren fremlægger te-
strapporter eller certifikater, der indholdsmæssigt svarer til
de krav, ordregiveren har stillet, men hvor det er et andet til-
svarende overensstemmelsesvurderingsorgan, der har foreta-
get vurderingen.
Det er tilbudsgiveren, der vurderer, hvilket overensstem-
melsesvurderingsorgan, der skal udstede testrapporter eller
certifikater, men tilbudsgiveren skal påvise, at overensstem-
melsesvurderingsorganet svarer til det krævede overens-
stemmelsesvurderingsorgan.
Til § 48
§ 48 gennemfører direktivets artikel 44, stk. 2, dog med
den materielle ændring, at ordregiveren i alle situationer
skal acceptere anden passende dokumentation, der viser, at
tilbuddet lever op til de tekniske specifikationer, kriterier for
tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse. Artikel 44
er en ny bestemmelse i forhold til det gældende direktiv.
I henhold til denne bestemmelse, skal ordregiveren accep-
tere anden passende dokumentation, end den der er krævet i
§ 47, stk. 1. Det kan eksempelvis være verificeret dokumen-
tation fra tredjepart eller teknisk dokumentation fra produ-
centen.
Det er tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentati-
on, som denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet
lever op til de tekniske specifikationer, kriterierne for tilde-
ling eller vilkårene for kontraktens udførelse. Som følge he-
raf kan ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for
den passende dokumentation. Det er tilbudsgiver, der har
bevisbyrden for, at dokumentationen er passende i forhold
til at påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikatio-
ner, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens
udførelse.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være ve-
rificeret dokumentation fra tredjepart eller teknisk dokumen-
tation fra producenten.
Anden dokumentation anses for at være passende, hvis en
rimeligt oplyste og normalt påpasselig ordregiver uden et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at
tilbuddet lever op til de tekniske specifikationer, kriterier for
tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt.
Til § 49
I det gældende udbudsdirektiv er der ikke regler, som hin-
drer, at ordregiveren opdeler kontrakten i et antal mindre
kontrakter for f.eks. at give mindre økonomiske aktører mu-
lighed for at byde på opgaven. Denne mulighed fremgår dog
92
ikke eksplicit af det gældende udbudsdirektiv. Dog fremgår
det af artikel 9, stk. 3, i det gældende direktiv, at en kontrakt
ikke kan opdeles med henblik på at komme under udbudsdi-
rektivets tærskelværdier. Dette er dog ikke til hinder for, at
en kontrakt opdeles i mindre kontrakter, der alle udbydes ef-
ter EU’s udbudsregler.
§ 49 gennemfører direktivets artikel 46 stk. 1-3. Artikel 46
er en ny bestemmelse i forhold til det gældende direktiv.
Bestemmelsens stk. 1 , fastsætter, at ordregiver kan udby-
de separate delkontrakter i stedet for at udbyde en samlet
kontrakt. Ordregiveren kan i sin vurdering af, hvorvidt en
kontrakt skal opdeles, inddrage markedsmæssige og økono-
miske hensyn. For eksempler på disse hensyn se bemærk-
ningerne til § 49, stk. 2.
Opdelingen af kontrakten kan eksempelvis ske som en
kvantitativ opdeling, geografisk opdeling eller som en opde-
ling i forskellige kontraktgenstande. En opdeling af kontrak-
ter medfører, at det bliver nemmere for små og mellemstore
virksomheder at afgive tilbud, da de udbudte opgaver her-
ved får en størrelse, som i højere grad passer til små og mel-
lemstore virksomheders produktionsapparat. Ordregiveren
bør i denne forbindelse overveje, hvorvidt en opdeling kan
være med til at skabe et større konkurrencefelt, hvilket kan
påvirke konkurrencen positivt. Der kan eksempelvis være
forskellige delkontrakter i forbindelse med udførelsen af et
samlet bygge- og anlægsarbejde. Endvidere kan der eksem-
pelvis være en opdeling, hvor ordregiveren har behov for
forskellige typer af varer eller ydelser. Eksempelvis kan der
i forbindelse med et udbud af fødevarer være en delkontrakt
angående frugt og grønt, mens en anden delkontrakt angår
mejeriprodukter. Endvidere kan et udbud eksempelvis angå
transport af borgere, hvor udbuddet opdeles i delkontrakter i
nærmere geografisk afgrænsede delkontrakter.
Det er ordregiveren, der vurderer, hvorledes en kontrakt
skal opdeles i forhold til størrelse og genstand. Hvorvidt den
enkelte kontrakt er udbudspligtig vurderes i henhold til §§
29-38, angående beregning af den anslåede kontraktværdi.
Bestemmelsens stk. 2 fastlægger et »opdel eller forklar-
princip«. Udbyder ordregiveren ikke separate delkontrakter,
skal ordregiveren i udbudsmaterialet oplyse om baggrunden
herfor. En grund kan eksempelvis være varetagelsen af øko-
nomiske- eller markedsmæssige hensyn. Markedsmæssige
hensyn kan eksempelvis være relevante, hvis ordregiveren
vurderer, at den markedsmæssige situation betyder, at der
ikke vil være en konkurrence om delkontrakter, hvis en kon-
trakt opdeles. Økonomiske hensyn kan være relevante, hvis
ordregiveren vurderer, at der kan opnås økonomiske fordele,
såsom stordriftsfordele, ved ikke at opdele kontrakten. End-
videre kan økonomiske hensyn eksempelvis angå selve ud-
budsprocessen i forhold til udbudsomkostningerne, men kan
også angå omkostningerne forbundet med den efterfølgende
kontraktadministration. Ordregiveren har et vidt skøn i for-
hold til at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opdele
en kontrakt eller ej. Ordregiverens vide skøn kan ikke tilsi-
desættes, med mindre ordregiveren har handlet i strid med
principperne i § 2.
Ordregiveren er i henhold til bestemmelsens stk. 3 forplig-
tet til at anføre de i § 49, stk. 3, nr. 1-3, angivne oplysninger
i udbudsbekendtgørelsen.
Efter stk. 3, nr. 1, skal det anføres i udbudsbekendtgørel-
sen, hvorvidt tilbudsgiveren kan afgive tilbud angående en,
flere eller alle delkontrakter.
Efter stk. 3, nr. 2, skal det anføres i udbudsbekendtgørel-
sen, om tilbudsgiveren kan tildeles en, flere eller alle del-
kontrakter, samt hvordan delkontrakterne eller grupper af
delkontrakter kan kombineres.
Efter stk. 3, nr. 3, skal ordregiveren endvidere anføre i ud-
budsbekendtgørelsen, hvilke objektive og ikkediskrimine-
rende kriterier eller regler der er afgørende for tildelingen af
delkontrakter, herunder hvordan delkontrakterne tildeles,
når kriterierne ville resultere i at én tilbudsgiver får tildelt
flere delkontrakter end det maksimale antal, som tilbudsgi-
veren kan få tildelt.
Såfremt ordregiveren fastsætter regler eller en fordelings-
nøgle, hvorefter en tilbudsgiver ikke kan få tildelt alle del-
kontrakter, men har mulighed for at afgive tilbud på alle del-
kontrakter, er ordregiveren forpligtet til at anføre reglerne
eller fordelingsnøglen i udbudsmaterialet. Reglerne eller
fordelingsnøglen skal fastlægge, hvorledes delkontrakterne
tildeles, når en tilbudsgiver i henhold til kriterierne for tilde-
ling står til at vinde flere delkontrakter end det maksimale
antal, som en enkelt tilbudsgiver kan blive tildelt. Endvidere
er det muligt for ordregiveren at kombinere flere eller alle
delkontrakter, således der er en sammenhæng mellem visse
eller alle delkontrakter. Eksempelvis kan det betinges, at så-
fremt den vindende tilbudsgiver vinder en specifik delkon-
trakt, skal denne også tildeles en anden specifik delkontrakt.
Reglerne eller fordelingsnøglen skal oplyse eventuelle kom-
binationer og sammenhænge mellem delkontrakterne. Or-
dregiveren kan give tilbudsgiverne mulighed for at give ra-
bat i forbindelse med regler eller en fordelingsnøgle. Herved
kan tilbudsgiver fastsætte, at den tilbudte pris ydes med en
rabat, såfremt tilbudsgiveren tildeles en eller flere delaftaler,
eller såfremt tilbudsgiveren tildeles specifikke delaftaler. I
henhold til § 163, stk. 1 og 2, skal underkriterierne være for-
bundet med kontraktens genstand, og det er underkriterier-
ne, når disse relaterer sig til de bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kon-
trakten. Som følge heraf kan ordregiver alene anvende og
lægge vægt på rabatsatser ved tildelingen af kontrakten, som
bliver aktualiseret i forbindelse med udførelsen af kontrak-
ten.
Den fastsatte fordelingsnøgle skal være objektiv samt
overholde principper om ligebehandling, proportionalitet og
gennemsigtighed, som er fastsat i § 2.
Til § 50
I det gældende direktiv fastlægger artikel 24, stk. 1, at når
kriteriet for tildeling er det økonomisk mest fordelagtige til-
bud, kan ordregiver give tilbudsgiverne tilladelse til at præ-
sentere alternative tilbud. Det er altså frivilligt for ordregi-
ver, om denne vil give mulighed for afgivelse af alternative
93
tilbud. Direktivet indeholder ingen definition af begrebet al-
ternative tilbud, men begrebet dækker over et tilbud, der af-
viger fra udbudsbetingelserne.
§ 50 gennemfører direktivets artikel 45, stk. 1.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at ordregiveren kan give
tilladelse til eller kræve, at tilbudsgivere afgiver alternative
tilbud. Ved alternativt tilbud, skal forstås et tilbud, der på
ordregiverens opfordring indeholder alternative løsninger på
ordregiverens indkøbsbehov, og som afviger fra det, der er
fastsat i udbudsmaterialet, jf. § 24, nr. 3. Alternative tilbud
er ikke tilladt, uden at dette er anført.
Ved alternative tilbud forstås tilbud, der afviger fra ud-
budsmaterialet, jf. § 24, nr. 3. Alternative tilbud skal dog
overholde de mindstekrav, der gælder for de alternative til-
bud, jf. § 51, stk. 1, nr. 1. Afvigelser vedrørende andre dele
af udbudsmaterialet end de i § 51, stk. 1, nr. 1, fastsætte
mindstekrav, vil, med mindre andet er fastsat, ikke være til-
budsforbehold, men derimod et udtryk for et alternativt til-
bud. Ordinære tilbud er de tilbud, der ikke afviger fra betin-
gelserne i udbudsmaterialet.
Enhver del af udbuddet kan være genstand for et alterna-
tivt tilbud, og som følge heraf vil det alternative tilbud ek-
sempelvis indeholde fravigelser i forhold til udbudsmaterial-
ets krav til eller beskrivelser af den udbudte kontrakts gen-
stande eller de juridiske, økonomiske eller andre vilkår for
levering, så længe at disse forhold ikke er mindstekrav i for-
hold til de alternative tilbud, jf. § 51, stk. 1, nr. 1. Hvorvidt
ordregiveren kan eller skal acceptere fravigelser for udbuds-
materialet afhænger i høj grad af beskrivelsen herom i ud-
budsmaterialet. Som følge heraf vil det være en konkret vur-
dering, hvorvidt en afvigelse er et udtryk for et alternativt
tilbud eller et tilbudsforbehold. Såfremt ordregiveren har an-
ført i udbudsbekendtgørelsen, at alternative tilbud accepte-
res, vil et tilbuds afvigelser fra udbudsmaterialet være et al-
ternativt tilbud, med mindre der er tale om afvigelser fra
mindstekrav til de alternative tilbud. Indeholder et tilbud af-
vigelser fra mindstekrav til de alternative tilbud, vil dette
være et tilbudsforbehold. Såfremt ordregiveren i udbudsma-
terialet har præciseret, hvilke konkrete dele af udbuddet, der
kan være genstand for alternative tilbud, vil afvigelser i for-
hold til øvrige dele af udbuddet være et tilbudsforbehold.
Har ordregiveren anført i udbudsbekendtgørelsen, at alterna-
tive tilbud accepteres, kan ordregiveren ikke afvise et alter-
nativt tilbud med den begrundelse, at den indeholder afvi-
gelser fra udbudsmaterialet, med mindre disse afvigelser kan
karakteriseres som tilbudsforbehold i henhold til ovennævn-
te.
Ved at tillade eller kræve alternative tilbud kan ordregive-
ren lade tilbudsgivernes markedskendskab og innovation
komme til udtryk i andre løsninger end dem, som ordregive-
ren selv kender til.
Det er muligt at tillade eller kræve afgivelse af alternative
tilbud både, hvor tilbuddene udelukkende bedømmes på pri-
sen, på omkostninger, og hvor tilbuddene bedømmes på det
bedste forhold mellem pris og kvalitet.
Har ordregiveren stillet krav om afgivelse af alternative
tilbud, vil ordregiveren være forpligtet til at afvise et antage-
ligt ordinært tilbud, såfremt den pågældende tilbudsgiver ik-
ke samtidigt afgiver et alternativt tilbud. Det er ikke en be-
tingelse for, at ordregiveren kan tage et alternativt tilbud i
betragtning, at det ordinære tilbud er antageligt, eller at der
overhovedet afgives et ordinært tilbud. Ordregiveren kan
dog bestemme i udbudsmaterialet, at et alternativt tilbud ale-
ne tages i betragtning, såfremt tilbudsgiveren afgiver et ordi-
nært tilbud, og ordregiveren kan også kræve, at det ordinære
tilbud er antageligt.
Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at alternative tilbud
skal have tilknytning til kontraktens genstand, hvilket har til
formål at sikre, at der i tilstrækkelig grad er sammenligne-
lighed mellem de ordinære og alternative tilbud, således at
tilbuddene kan indgå i evalueringen på lige vilkår.
Endvidere følger det af bestemmelsens 3. pkt., at de valgte
kriterier for tildeling skal kunne anvendes i forbindelse med
både ordinære og alternative tilbud.
I henhold til § 50, stk. 1, kan en kontrakt tildeles en til-
budsgiver, der enten har afleveret et ordinært tilbud og/eller
et alternativt tilbud, hvis det vindende tilbud opfylder de i §
159 anførte betingelser.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 skal det angives i ud-
budsbekendtgørelsen, hvis ordregiver kræver eller accepte-
rer alternative tilbud.
Til § 51
I det gældende direktiv fastlægger artikel 24, stk. 3, at or-
dregivere, der tillader alternative tilbud, skal angive i ud-
budsbetingelserne, hvilke mindstekrav alternative tilbud skal
opfylde, og hvilke specifikke krav der eventuelt stilles til de-
res udformning. Har ordregiver ikke anført mindstekravene i
udbudsbetingelserne, må ordregiver ikke tage et alternativt
tilbud i betragtning. Det fremgår af EU-Domstolens dom af
16. oktober 2003 i sag C-421/01, Traunfellner GmbH (præ-
mis 33). Klagenævnet for Udbud har i kendelse af 14. sep-
tember 1998, Det Danske Handelskammer, fastslået, at ud-
budsbetingelserne skal indeholde en præcis angivelse af de
mindstekrav, de alternative tilbud skal opfylde, herunder de
nærmere betingelser for, at der vil være tale om en præcis
angivelse. Kravet om, at de specifikke krav, der eventuelt
stilles til mindstekravenes udformning, synes at være af ren
formel karakter og alene at rette sig mod selve opsætningen/
opstillingen af det alternative tilbud. I det gældende direktiv
fastlægger artikel 24, stk. 4, 1. afsnit, at ordregiver tager de
alternative tilbud i betragtning, som opfylder mindstekrave-
ne. Modsætningsvis skal ordregiver altså afvise alternative
tilbud, der ikke opfylder mindstekravene.
§ 51 gennemfører direktivets artikel 45 stk. 2 og 3, 1. af-
snit. Artikel 45 stk. 2, 1. pkt., svarer indholdsmæssigt til ar-
tikel 24, stk. 3, i det gældende direktiv. Artikel 45, stk. 3, 1.
afsnit, svarer indholdsmæssigt til 24, stk. 4, 1. afsnit, i det
gældende direktiv.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1 . skal det angives,
hvilke mindstekrav de alternative tilbud skal opfylde. Det
94
skal således være fastlagt fra tidspunktet for offentliggørelse
af udbudsbekendtgørelsen, i henhold til § 132, hvilke mind-
stekrav et alternativt tilbud skal opfylde.
Endvidere skal det i henhold til stk. 1, nr. 2 , angives, så-
fremt der er specifikke krav vedrørende afgivelsen af alter-
native tilbud. Eksempelvis, at alternative tilbud kun kan af-
gives, når der også er afgivet et ordinært tilbud.
Ordregiveren fastsætter mindstekrav for alternative tilbud,
jf. § 51, stk. 1. En ordregiver kan efter stk. 2 alene tage alter-
native tilbud i betragtning, hvis de alternative tilbud opfyl-
der mindstekravene, der er fastlagt i henhold til § 51, stk. 1,
nr. 1.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at hvis ordregiveren ac-
cepterer alternative tilbud, skal kriterierne for tildeling gøre
en sammenligning mellem de ordinære og alternative tilbud
mulig, således tilbuddene kan indgå i evalueringen på lige
vilkår, og det er muligt at identificere det økonomisk mest
fordelagtige tilbud. Tilbudsevalueringen skal ske i overens-
stemmelse med § 160.
Til § 52
I det gældende direktiv fastlægger artikel 24, stk. 4, 2. af-
snit, at når der i udbudsprocedurer for vareindkøbs- eller tje-
nesteydelseskontrakter er givet tilladelse til alternative til-
bud, kan et alternativt tilbud ikke afvises alene med den be-
grundelse, at der, såfremt det antages, enten vil blive tale om
en tjenesteydelseskontrakt i stedet for en offentlig vareind-
købskontrakt eller omvendt.
§ 52 gennemfører direktivets artikel 45, stk. 3, 2. afsnit,
der svarer indholdsmæssigt til artikel 24, stk. 4, 2. afsnit, i
det gældende direktiv.
Hvis en ordregiver har fastsat mindstekrav i henhold til §
51, stk. 1, nr. 1, for alternative tilbud, der giver mulighed for
tilbudsgiverne at tilbyde en levering af en tjenesteydelse,
kan ordregiveren ikke afvise tilbudsgiveren med den be-
grundelse, at de ordinære tilbud angår levering af varer. Det
samme gælder, hvis situationen er omvendt.
Når ordregiveren accepterer alternative tilbud, giver or-
dregiveren tilbudsgiverne mulighed for at komme med til-
bud, der afviger fra det, der er fastsat i udbudsmaterialet.
Dog ikke mindstekravene, jf. § 51, stk. 1, nr. 1. Herved kan
tilbudsgiveren tilbyde løsninger, som ordregiveren ikke har
tænkt på. Bestemmelsen sikrer, at ordregiveren ikke kan
kræve, at alternative tilbud angår levering af enten levering
af vare eller tjenesteydelser, idet det er formålet med alter-
native tilbud, at ordregiveren bliver tilbudt noget, som or-
dregiveren ikke har forudset. Det kan hindre de mest effekti-
ve løsninger, hvis ordregiveren kan afvise alternative tilbud
med den begrundelse, at løsningen skal være levering af ek-
sempelvis en vare. Eksempelvis kan det være et økonomisk
mere fordelagtigt tilbud, hvis en tilbudsgiver via et alterna-
tivt tilbud imødekommer ordregiverens behov ved levering
af en tjenesteydelse i stedet for levering af en vare.
Til § 53
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
Formålet med bestemmelsens stk. 1 er at skabe klarhed
om en praksis, der er opstået navnlig på bygge- og anlægs-
området, som er benævnt sideordnede tilbud.
Sideordnede tilbud er defineret i lovens § 24, nr. 31, som
tilbud, hvor ordregiveren i udbudsmaterialet har fastsat, at
der kan eller skal afgives flere tilbud på udførelsen af den
udbudte opgave med forskellige udførelsesmetoder, materia-
ler eller lignende.
Det kan være uklart, hvad der er forskellen mellem mulig-
heden for at anmode om alternative tilbud og muligheden
for at anvende sideordnede tilbud.
Ved et alternativt tilbud forstås, jf. § 24, nr. 3, at en til-
budsgiver – i almindelighed i tilknytning til et almindeligt
tilbud – afgiver et tilbud, som på væsentlige punkter afviger
fra det, der er fastsat i udbudsmaterialet. Det vil sige, at det
ved alternative tilbud er tilbudsgiveren, der beslutter, hvori
afvigelserne skal bestå. Ved sideordnede tilbud forstås, at
ordregiveren i udbudsmaterialet har fastsat, at der kan eller
skal afgives forskellige tilbud på udførelsen af den udbudte
bygge- og anlægsopgave under udførelse af forskellige ud-
førelsesmetoder, materialer eller lignende. Hermed er det or-
dregiveren, der beslutter, hvilke forskellige løsninger, til-
budsgiverne skal tilbyde.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 kan krav om afgivelse
af tilbud med forskellige tekniske løsninger medføre en væ-
sentlig økonomisk byrde for tilbudsgiverne i forbindelse
med udarbejdelse af deres tilbud. Med henblik på at imøde-
gå byrden kan ordregiveren i stedet anvende muligheden for
at foretage indledende markedsundersøgelser i overensstem-
melse med § 39 og dermed minimere behovet for sideordne-
de tilbud.
Med henblik på at nedsætte udbudsomkostningerne, og
for at øge anvendelsen af indledende markedsundersøgelser,
skal ordregiveren fastsætte antallet af sideordnede tilbud un-
der hensyntagen til proportionalitetsprincippet, herunder or-
dregiverens behov samt tilbudsgivernes omkostninger for-
bundet med udarbejdelse af tilbud. Derudover kan ordregi-
veren alene kræve sideordnede tilbud i det omfang der er ta-
le om væsentlige forskelle, der imødekommer ordregiverens
saglige behov.
For at minimere tilbudsgivernes omkostninger forbundet
med afgivelse af tilbud kan ordregiveren uden begrundelse
stille krav om 8 separate tilbud.
Hvis ordregiveren vil stille krav om mere end 8 sideordne-
de tilbud, skal ordregiveren begrunde, hvorfor der stilles
krav om flere sideordnede tilbud. Ordregiveren skal have et
sagligt behov, der i den konkrete situation medfører, at til-
budsgiverne skal afgive flere end 8 væsentligt forskellige si-
deordnede tilbud. Begrundelsen herfor skal anføres i ud-
budsmaterialet.
95
Såfremt ordregiveren iværksætter flere udbud om udførel-
sen af det samme projekt, men hvor de enkelte udbud inde-
holder forskellige krav om udførelsesmetoder, materialer el-
ler lignende, med det resultat, at ordregiveren vilkårligt kan
vælge mellem vinderne af de enkelte udbud for at finde den
løsning, som man bedst kan lide, vil det være at betragte
som omgåelse af reglerne i denne lov.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at ordregiveren ved valg-
et mellem de indkomne tilbud skal anvende den evaluerings-
metode, som er offentliggjort i udbudsmaterialet, jf. § 160.
Dette kan eksempelvis ske ved, at man relativt vægter udfø-
relsesmetoderne, materialerne eller lignende. Ordregiveren
skal således på forhånd oplyse, hvordan det økonomisk mest
fordelagtige tilbud identificeres og dermed, hvordan sam-
menligningen mellem de forskellige tilbud med forskelige
udførelsesmetoder, materialer og lignende foretages. Det
samme gælder valget mellem forskellige former for entre-
prise, der er kendetegnet ved forskellige vilkår for udførel-
sen, der ikke lader sig sammenligne på pris alene, men kræ-
ver nærmere præcisering.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at ordregive-
ren ikke frit kan kombinere de forskellige løsninger med det
resultat, at ordregiveren kan have et frit valg mellem tilbuds-
givere. Ordregiverens fremgangsmåde til at finde det økono-
misk mest fordelagtige tilbud skal være fastlagt på forhånd
og fremgå af udbudsmaterialet.
Til § 54
I det gældende direktiv fastlægger artikel 19 ordregivers
mulighed for at reservere kontrakter. EU-medlemsstaterne
kan beslutte at forbeholde retten til at deltage i procedurerne
om tildeling af offentlige kontrakter for beskyttede værkste-
der eller beslutte, at forbeholde udførelsen af sådanne kon-
trakter for programmer for beskyttet beskæftigelse. Det føl-
ger af § 14 i implementeringsbekendtgørelsen, at det gæl-
dende direktivs artikel 19 finder anvendelse i dansk ret.
§ 54 gennemfører direktivets artikel 20, der indholdsmæs-
sigt svarer til det gældende direktivs artikel 19, dog med et
udvidet anvendelsesområde.
Bestemmelsens stk. 1 giver ordregiveren mulighed for at
varetage sociale hensyn i forbindelse med udbud af offentli-
ge kontrakter. Ordregiveren kan stille som betingelse for
deltagelse i procedureren for tildeling af en offentlig kon-
trakt eller visse delkontrakter heraf, at tilbudsgiver har som
sit vigtigste mål socialt og fagligt at integrere handicappede
eller dårligt stillede personer. Eksempelvis kan ordregiveren
reservere retten til at deltage i udbuddet til programmer for
beskyttet beskæftigelse, hvis hovedformål er social og faglig
integration af handicappede eller dårligt stillede personer.
Det har i forhold til § 54, stk. 1, ingen betydning, hvordan
tilbudsgiverne er organiseret, og hvilke rammer de er under-
lagt, afgørende er alene, at de lever op til kriterierne fastsat i
§ 54, stk. 1. Der kan f.eks. være tale om private virksomhe-
der, som f.eks. socialøkonomiske virksomheder, som define-
ret i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder,
eller beskyttede værksteder. Det er en forudsætning, at til-
budsgivers vigtigste mål er social og faglig integration af
handicappede eller dårligt stillede personer. Målsætningen
kan f.eks. fremgå af vedtæger eller andet.
Med handicappede forstås personer som, på baggrund af
arten eller omfanget af deres handicap, ikke kan udøve er-
hvervsmæssig beskæftigelse på normale vilkår.
Dårligt stillede personer kan være ledige og personer, der
tilhører dårligt stillede mindretal eller grupper, der på anden
vis er marginaliseret.
Ordregiveren skal ved anvendelsen af bestemmelsen iagt-
tage de almindelige forvaltningsretlige principper, hvis de er
bundet heraf.
Ordregiveren skal være opmærksom på, at det er en al-
ment gældende betingelse i dansk ret, at forvaltningens virk-
somhed skal være legitimeret i lov eller anden relevant rets-
kilde og være saglig. Er det således ordregiverens hensigt
gennem det påtænkte indkøb at fremme integrationen af
handicappede, ledige eller dårligt stillede personer, skal ord-
ningen være legitimeret i lov eller anden relevant retskilde.
Desuden skal det ønskede hensyn kunne rummes inden for
kommunalfuldmagten, hvis der er tale om kommunale or-
dregivere.
Vedrørende offentligretlige organer kan disse være for-
pligtet i henhold til anden lovgivning.
Bestemmelsens stk. 2 angiver, at mindst 30 pct. af de be-
skæftigede hos den økonomiske aktør, jf. § 54, stk. 1, skal
være handicappede eller dårligt stillede personer. De 30 pct.
skal beregnes ud fra antal beskæftigede eller ansatte hos til-
budsgiveren. Hvis virksomheden har 5 ansatte og 2 er om-
fattet af persongruppen i § 54, stk. 1, vil kravet i bestemmel-
sen være opfyldt, uanset om de 2 sidstnævnte eksempelvis
er beskæftiget på deltid.
Med bestemmelsens stk. 3 fastsættes, at det skal fremgå af
udbudsbekendtgørelsen, at retten til at deltage i udbuddet er
forbeholdt økonomiske aktører, som er omfattet af bestem-
melsen. Dette medfører, at økonomiske aktører på baggrund
af udbudsbekendtgørelsen får mulighed for at konstatere om
udbuddet er relevant for dem.
Til § 55
I det gældende direktiv findes reglerne om valg af proce-
durer ikke i en samlet bestemmelse, men er spredt i flere ar-
tikler. I det gældende direktiv findes hovedbestemmelsen i
artikel 28, som fastlægger, at ordregiver ved indgåelse af of-
fentlige kontrakter anvender de nationale procedurer, der er
tilpasset til brug i forbindelse med direktivet. Det fremgår
videre, at ordregiver skal indgå disse kontrakter ved anven-
delse af offentlige eller begrænsede udbud. På de særlige be-
tingelser, der udtrykkeligt er nævnt i det gældende direktivs
artikel 29, kan ordregiver dog indgå offentlige kontrakter
ved hjælp af konkurrencepræget dialog. Og i de tilfælde og
under de omstændigheder, der udtrykkeligt er nævnt i det
gældende direktivs artikel 30 og 31, kan ordregiver anvende
udbud med forhandling med eller uden offentliggørelse af
en udbudsbekendtgørelse.
96
§ 55 gennemfører direktivets artikel 26. Artikel 26, stk.
1-3, har karakter af en indledende bestemmelse, svarende til
det gældende direktivs artikel 28, 1. afsnit. De tilfældegrup-
per, som hjemler anvendelse af udbud med forhandling eller
konkurrencepræget dialog i artikel 30 og 31 i det gældende
direktiv, er i vidt omfang videreført i artikel 26, stk. 4. Arti-
kel 26, stk. 4, indeholder dog 2 nye tilfældegrupper, der væ-
sentligt udvider adgangen til at anvende de 2 procedurer, set
i forhold til det gældende direktivs artikel 30 og 31.
Med § 55 fastsættes det, at ordregiver skal anvende en af
procedurerne i nr. 1-7 i forbindelse med tildeling af offentli-
ge kontrakter. Udbudsprocedurerne udbud med forhandling
og konkurrencepræget dialog kan udelukkende anvendes i
de i § 61 og i § 67 nævnte tilfælde. §§ 56-60 indeholder de-
rimod ingen betingelser for anvendelse af udbudsprocedu-
rerne offentligt og begrænset udbud og giver således ordre-
giver fri adgang til anvendelse af disse procedurer. Ordregi-
veren skal i valget af udbudsprocedure og tilrettelæggelse af
processen tage hensyn til de forventede udbudsomkostnin-
ger, der er forbundet med den påtænkte procedure.
Til § 56
I det gældende direktiv definerer artikel 1, stk. 11, litra a,
»offentligt udbud«, som procedurer, hvor alle interesserede
økonomiske aktører kan afgive tilbud. I det gældende direk-
tiv gennemfører artikel 35 og 36 regler om forhåndsmedde-
lelser, udbudsbekendtgørelser og ordretildelingsbekendtgø-
relser.
§ 56 gennemfører artikel 27, stk. 1, 1. afsnit, og artikel 49.
Artikel 27, stk. 1, 1. afsnit, er i det væsentligste en viderefø-
relse af artikel 1, stk. 11, litra a, i det gældende direktiv og
tilfører ikke noget nyt. Artikel 49 er bortset fra en anden
ordlyd, stort set indholdsmæssigt uændret i forhold til artikel
35 og 36 i det gældende direktiv.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ved offentlige ud-
bud kan enhver økonomisk aktør afgive tilbud som svar på
en udbudsbekendtgørelse.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre alle re-
levante oplysninger, jf. bilag V, del C til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Bilag V, del C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren skal blandt
andet indeholde ordregivers navn og kontaktoplysninger,
betingelser for deltagelse og frist for modtagelse af tilbud
(offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (begræn-
set udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssy-
stemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerska-
ber).
Endvidere skal udbudsbekendtgørelsen indeholde en be-
skrivelse af den udbudte kontrakt. I henhold til gennemsig-
tighedsprincippet, jf. § 2, skal ordregiveren beskrive det øn-
skede indkøb tilstrækkeligt præcist, således at de økonomi-
ske aktører på baggrund af disse oplysninger kan identifice-
re indkøbets karakter og omfang og dermed beslutte, hvor-
vidt de vil afgive tilbud.
Ordregiveren skal i henhold til § 128, stk. 3, anvende
Europa-Kommissionens standardformularer, når der skal ud-
arbejdes en udbudsbekendtgørelse. Derefter skal udbudsbe-
kendtgørelsen sendes elektronisk til EU’s publikationskon-
tor, og offentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Bi-
lag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder nærmere karakteristika vedrørende
offentliggørelse, herunder at den Europæiske Unions Publi-
kationskontor giver ordregiveren en bekræftelse på modta-
gelse af en udbudsbekendtgørelse.
Til § 57
I det gældende direktiv fastsætter artikel 38, stk. 2, at fri-
sten for modtagelse af tilbud ved offentligt udbud mindst er
52 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendt-
gørelsen. Artikel 38, stk. 4, i det gældende direktiv fastslår,
at såfremt ordregiver har offentliggjort en forhåndsmedde-
lelse, kan fristen for modtagelse af tilbud ved såvel offentli-
ge som begrænsede udbud som hovedregel afkortes til 36
dage, men under ingen omstændigheder til under 22 dage. I
det gældende direktiv fastsætter artikel 38, stk. 5 og 6, des-
uden regler om adgang til at forkorte frister ved elektronisk
udarbejdelse og fremsendelse af udbudsbekendtgørelserne
og elektronisk adgang til udbudsbetingelserne.
§ 57 gennemfører artikel 27, stk. 1, 2. afsnit og stk. 2-4.
Artikel 27, stk. 1, 2. afsnit, svarer indholdsmæssigt til artikel
38, stk. 2, dog med væsentlig kortere minimumsfrist på 35
dage. Artikel 27, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til artikel
38, stk. 4, i det gældende direktiv, dog med en mulighed for
fastsættelsen af en kortere frist end i det gældende direktiv.
Artikel 27, stk. 3, om fastsættelse af kortere frister for tilbud
ved offentlige udbud ved akut behov er ny i forhold til gæl-
dende ret. Artikel 27, stk. 4, svarer i sit indhold til artikel 38,
stk. 5, i det gældende direktiv. Det fastsættes i bestemmel-
sens stk. 1, at ordregiveren skal fastsætte en passende frist
for modtagelse af tilbud. § 93 indebærer, at ved fastsættelse
af frist skal ordregiveren tage hensyn til kontraktens kom-
pleksitet og den tid, der er passende til udarbejdelsen af til-
bud, selv om dette kan betyde, at der fastsættes en frist, der
er længere end minimumsfristerne i § 57, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at minimumsfristen er
35 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Ved dage forstås kalenderdage.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 3, at når ordregiveren har
offentliggjort en forhåndsmeddelelse, kan fristen reduceres
til 15 dage, hvis betingelserne i bestemmelsens § 57, stk. 3,
nr. 1 og 2, er opfyldt.
97
I henhold til stk. 3, nr. 1, skal forhåndsmeddelelsen inde-
holde alle oplysninger i bilag V, del B, afsnit I, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar
2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), i det om-
fang disse oplysninger forelå ved forhåndsmeddelelsens of-
fentliggørelse.
I henhold til stk. 3, nr. 2, er det endvidere en betingelse, at
forhåndsmeddelelsen er blevet sendt til offentliggørelse
mindst 35 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af
udbudsbekendtgørelsen. Ved dage forstås kalenderdage.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 4, at ordregiveren kan re-
ducere fristen, jf. stk. 2, med 5 dage, hvis ordregiveren ac-
cepterer, at tilbud kan indgives elektronisk i overensstem-
melse med regler udstedt af erhvervs- og vækstministeren i
henhold til § 194, stk. 1. Ved dage forstås kalenderdage.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 5 , at ordregiveren kan
forkorte visse frister, hvis ordregiveren kan godtgøre, at et
akut behov hos ordregiver gør det umuligt at overholde de
frister, der er fastsat i stk. 2. Anvendelsen afhænger af 2
overordnede konkrete vurderinger fra ordregiverens side.
Ordregiveren skal vurdere, om der foreligger et akut behov,
der gør det nødvendigt at forkorte fristen. I henhold til di-
rektivets betragtning 46 og 80 bør ordregiver kunne forkorte
fristerne, hvor den normale minimumsfrist for offentligt ud-
bud ikke kan overholdes på grund af et akut behov, som or-
dregiverne behørigt skal begrunde. Et akut behov behøver
ikke være afledt af tvingende grunde som følge af begiven-
heder, der ikke kunne forudses af eller tilskrives ordregive-
ren, jf. bemærkningerne til § 80, stk. 5.
Ordregiveren kan ikke, blot fordi det kan lægges til grund,
at der foreligger et akut behov, der gør det nødvendigt at
forkorte fristen, nødvendigvis forkorte tilbudsfristen ned til
15 dage. Denne vurdering må afhænge af, hvad ordregive-
rens konkrete behov tilsiger. Da der er tale om en undtagel-
sesbestemmelse, er det ordregiveren, der har bevisbyrden
for, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldt.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 6 , at ordregiveren skal
offentliggøre det øvrige udbudsmateriale på datoen for of-
fentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til § 132. Som følge heraf skal øko-
nomiske aktører have fri, direkte og fuld elektronisk adgang
til det fulde udbudsmateriale, hvilket vil sige, at udbudsbe-
kendtgørelsen samt det øvrige udbudsmateriale skal offent-
liggøres fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgø-
relse i den Europæiske Unions Tidende. § 132, stk. 2, inde-
holder dog en undtagelse hertil, hvorefter der ikke skal gives
fri, direkte og fuld elektronisk adgang til visse specifikke
dele af udbudsmaterialet.
Til § 58
I det gældende direktiv definerer artikel 1 stk. 11, litra b,
at begrænset udbud er en procedure, som enhver økonomisk
aktør kan ansøge om at deltage i, men hvor kun de økonomi-
ske aktører, der af ordregiver modtager opfordring dertil,
kan afgive tilbud.
§ 58 gennemfører artikel 28, stk. 1, 1. afsnit, der i det væ-
sentligste viderefører artikel 1, stk. 11, litra b, 1. led, i det
gældende direktiv.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ved begrænset
udbud kan enhver økonomisk aktør ansøge om at deltage
som svar på en udbudsbekendtgørelse.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre alle re-
levante oplysninger, jf. bilag V, del C til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Bilag V, del C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren skal blandt
andet indeholde ordregivers navn og kontaktoplysninger,
betingelser for deltagelse og frist for modtagelse af tilbud
(offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (begræn-
set udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssy-
stemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerska-
ber).
Endvidere skal udbudsbekendtgørelsen indeholde en be-
skrivelse af den udbudte kontrakt. I henhold til gennemsig-
tighedsprincippet, jf. § 2, skal ordregiveren beskrive det øn-
skede indkøb tilstrækkeligt præcist, således at de økonomi-
ske aktører på baggrund af disse oplysninger kan identifice-
re indkøbets karakter og omfang og dermed beslutte, hvor-
vidt de vil ansøge om at deltage i proceduren.
Ordregiveren skal i henhold til § 128, stk. 3, anvende
Europa-Kommissionens standardformularer, når der skal ud-
arbejdes en udbudsbekendtgørelse. Derefter skal udbudsbe-
kendtgørelsen sendes elektronisk til EU’s publikationskon-
tor, og offentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Bi-
lag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder nærmere karakteristika vedrørende
offentliggørelse, herunder at den Europæiske Unions Publi-
kationskontor giver ordregiveren en bekræftelse på modta-
gelse af en udbudsbekendtgørelse.
Til § 59
I det gældende direktiv fastlægger artikel 38, stk. 3, litra a,
at fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse ved
begrænsede udbud mindst er 37 dage regnet fra datoen for
afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. Endvidere fastslår
artikel 38, stk. 8, litra a, i det gældende direktiv, at ordregi-
ver i hastende tilfælde kan fastsætte en frist for modtagelse
af ansøgninger på mindst 15 dage regnet fra datoen for af-
sendelsen af udbudsbekendtgørelsen og på mindst 10 dage,
hvis bekendtgørelsen sendes elektronisk. Bestemmelsen kan
alene anvendes, hvis det er udefrakommende omstændighe-
98
der, der begrunder behovet for en hastig afholdt procedure.
Ordregivers mangelfulde planlægning kan ikke begrunde
anvendelsen af bestemmelsen. Det fastlægges i det gælden-
de direktivs artikel 40, stk. 1, at ordregiver ved begrænsede
udbud, konkurrencepræget dialog og udbud med forhand-
ling efter forudgående udbudsbekendtgørelse samtidigt og
skriftligt opfordrer de udvalgte ansøgere til henholdsvis at
afgive tilbud, deltage i dialogen eller forhandle. Samtidig-
hedskravet er et udslag af ligebehandlingsprincippet og
medfører, at de økonomiske aktører har samme tid til at af-
give tilbud.
§ 59 gennemfører artikel 28, stk. 1, 2. afsnit, og stk. 6, li-
tra a, og artikel 54, stk. 1. Bestemmelsen om fastsættelse af
minimumsfristen for modtagelsen af ansøgere i artikel 28,
stk. 1, 2. afsnit, svarer indholdsmæssigt til artikel 38, stk. 3,
litra a, i det gældende direktiv, dog med en kortere mini-
mumsfrist på 30 dage. Artikel 28, stk. 6, litra a, viderefører
indholdsmæssigt første led af artikel 38, stk. 8, litra a, i det
gældende direktiv. Artikel 54, stk. 1, 1. afsnit, viderefører
indholdsmæssigt, med tilføjelsen af innovationspartnerska-
ber, artikel 40, stk. 1, i det gældende direktiv. I forhold til
artikel 54, stk. 1, 2. afsnit, så findes der ikke en tilsvarende
bestemmelse i det gældende direktiv, men bestemmelsen er
bygget op efter artikel 47, stk. 5, 1. afsnit, i det gældende
forsyningsvirksomhedsdirektiv.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ordregiveren skal
fastsætte en passende frist for modtagelse af ansøgninger. §
93 indebærer, at ved fastsættelse af frist skal ordregiveren
tage hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid, der er
passende til udarbejdelsen af ansøgninger, selv om dette kan
betyde, at der fastsættes en frist, der er længere end mini-
mumsfristerne i § 59, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at minimumsfristen er
30 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Ved dage forstås kalenderdage.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at ordregiveren kan
forkorte fristen i § 59, stk. 2, hvis ordregiveren kan godtgø-
re, at et akut behov hos ordregiver gør det umuligt at over-
holde fristen.
Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at ordregiveren kan for-
korte fristen, hvis ordregiveren kan godtgøre, at et akut be-
hov gør det umuligt at overholde fristen i § 59, stk. 2. I hen-
hold til direktivets betragtning 46 og 80 bør ordregiver kun-
ne forkorte fristerne, hvor de normale minimumsfrister for
begrænset udbud ikke kan overholdes på grund af et akut
behov, som ordregiverne behørigt skal begrunde. Et akut be-
hov behøver ikke være afledt af tvingende grunde som følge
af begivenheder, der ikke kunne forudses af eller tilskrives
ordregiveren, jf. bemærkningerne til § 80, stk. 5.
Ordregiveren kan ikke, blot fordi det kan lægges til grund,
at der foreligger et akut behov, der gør det nødvendigt at
forkorte fristen, nødvendigvis forkorte ansøgningsfristen
ned til 15 dage. Denne vurdering må afhænge af, hvad or-
dregiverens konkrete behov tilsiger. Da der er tale om en
undtagelsesbestemmelse, er det ordregiveren, der har bevis-
byrden for, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er
opfyldt.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 4, at kun de ansøgere
som ordregiver opfordre dertil kan afgive tilbud.
Dette betyder, at alene de fysiske eller juridiske personer,
som har modtaget en opfordring til at afgive tilbud, kan af-
give tilbud. Tilbud fra andre fysiske og juridiske personer
skal som udgangspunkt afvises. Dog fremgår det af § 147,
stk. 1, at ordregiveren kan acceptere ændringer hos ansøgere
eller tilbudsgivere under overholdelse af principperne i § 2, i
en række konkrete situationer.
Derudover skal ordregiver udvælge mindst 5 ansøgere,
som vil blive opfordret til at afgive tilbud i henhold til §
145. Er antallet af ansøgere lavere end 5, kan ordregiveren
opfordre den eller de ansøgere, der opfylder de fastsatte krav
til egnethed, jf. § 140, til at afgive tilbud.
Det følger i denne forbindelse af § 145, stk. 3, at ordregi-
veren blandt andet skal oplyse det antal ansøgere, som or-
dregiveren mindst vil opfordre til at afgive tilbud eller delta-
ge i en dialog. Antallet kan angives i form af et interval.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 5, at de ansøgere som
ordregiveren har udvalgt samtidig og skriftligt skal opfor-
dres til at afgive tilbud. Det er alene de ansøgere, der af or-
dregiveren modtager opfordring dertil, som kan afgive til-
bud. Ordregiveren kan begrænse antallet af egnede ansøge-
re, der skal opfordres til at deltage i udbuddet, jf. § 145. Be-
stemmelsen skal ses i sammenhæng med § 171, stk. 2, som
fastsætter, at ordregiveren over for forbigåede ansøgere skal
begrunde, hvorfor ansøgerens anmodning om deltagelse er
afvist samt navnene på de udvalgte.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 6 , at ordregiveren skal
offentliggøre det øvrige udbudsmateriale på datoen for of-
fentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til § 132. Som følge heraf skal øko-
nomiske aktører have fri, direkte og fuld elektronisk adgang
til det fulde udbudsmateriale, hvilket vil sige, at udbudsbe-
kendtgørelsen samt det øvrige udbudsmateriale skal offent-
liggøres fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgø-
relse i den Europæiske Unions Tidende. § 132, stk. 2, inde-
holder dog en undtagelse hertil, hvorefter der ikke skal gives
fri, direkte og fuld elektronisk adgang til visse specifikke
dele af udbudsmaterialet.
Til § 60
I det gældende direktiv fastlægger artikel 38, stk. 3, litra b,
at fristen for modtagelse af tilbud ved begrænsede udbud
mindst er 40 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfor-
dringen. Det fastlægges videre i artikel 38, stk. 4, i det gæl-
dende direktiv, at såfremt ordregiver har offentliggjort en
forhåndsmeddelelse, kan fristen for modtagelse af tilbud ved
såvel offentlige som begrænsede udbud som hovedregel af-
kortes til 36 dage, men under ingen omstændigheder til un-
der 22 dage. Derudover indeholder artikel 38, stk. 5 og 6, i
det gældende direktiv, regler om adgang til at forkorte frister
ved elektronisk udarbejdelse og fremsendelse af udbudsbe-
kendtgørelserne og elektronisk adgang til udbudsbetingel-
99
serne. Der er også i det gældende direktivs artikel 38, stk. 8,
litra b, mulighed for at fastsætte kortere frister i hastende til-
fælde for modtagelsen af tilbud på mindst 10 dage fra da-
toen for afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud. Be-
stemmelsen kan alene anvendes, hvis det er udefrakommen-
de omstændigheder, der begrunder behovet for en hastig af-
holdt procedure. Ordregivers mangelfulde planlægning kan
altså ikke begrunde bestemmelsens anvendelse.
§ 60 gennemfører direktivets artikel 28, stk. 2, 2. afsnit,
stk. 3-5, samt stk. 6, litra b. Artikel 28, stk. 3, svarer ind-
holdsmæssigt til artikel 38, stk. 4, i det gældende direktiv,
dog med en mulighed for fastsættelsen af en kortere frist end
i det gældende direktiv, dog med muligheden for at fastsætte
en kortere tidsfrist end i det gældende direktiv. Artikel 28,
stk. 4, om tilbudsfrister for ikkestatslige ordregivere er en ny
bestemmelse i forhold til det gældende direktiv. Artikel 28,
stk. 5, svarer i sit indhold til artikel 38, stk. 5, i det gældende
direktiv. Artikel 28, stk. 2, 2. afsnit, svarer indholdsmæssigt
til artikel 38, stk. 3, litra b, dog med en kortere minimums-
frist på 30 dage. Artikel 28, stk. 6, litra b, svarer indholds-
mæssigt til artikel 38, stk. 8, litra b, i det gældende direktiv.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
fastsætte en passende frist for modtagelse af tilbud. § 93 in-
debærer, at ved fastsættelse af frist skal ordregiveren tage
hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid, der er pas-
sende til udarbejdelsen af tilbud, selv om dette kan betyde,
at der fastsættes en frist, der er længere end minimumsfri-
sterne i § 60, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at minimumsfristen er
30 dage fra dagen efter afsendelse af opfordringen til at afgi-
ve tilbud. Ved dage forstås kalenderdage.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3 , at når ordregiveren
har offentliggjort en forhåndsmeddelelse, kan minimumstil-
budsfristen reduceres til 10 dage. Det er en betingelse, at
forhåndsmeddelelsen blev sendt til offentliggørelse mindst
35 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af udbuds-
bekendtgørelsen. Ved dage forstås kalenderdage.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 4, at ordregiveren kan re-
ducere fristen, jf. § 60, stk. 2, med 5 dage, hvis ordregiveren
accepterer, at tilbud kan indgives elektronisk i overensstem-
melse med regler udstedt af erhvervs- og vækstministeren i
henhold til § 194, stk. 1. Ved dage forstås kalenderdage.
Det fremgår af direktivets artikel 22, stk. 1 og 6, hvilke
krav de elektroniske midler skal opfylde for, at ordregiver
kan reducere fristen.
Generelt skal de elektroniske midler være ikkediskrimine-
rende, almindeligt tilgængelige og funktionelt kompatible
med almindeligt anvendte produkter inden for IKT, og de
må ikke begrænse de økonomiske aktørers adgang til ud-
budsproceduren.
De elektroniske midler skal endvidere opfylde de krav,
der fremgår af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65). Bilag IV fastsætter bl.a., at værktø-
jerne og anordningerne ved tekniske midler og passende
procedurer skal garantere, at det på de forskellige stadier af
udbudsproceduren eller af projektkonkurrencen kun må væ-
re bemyndigede personer, der kan få adgang til alle eller en
del af de indsendte oplysninger. Desuden fastsættes det, at
hvis bilagets litra b, c, d, e og f overtrædes eller forsøges
overtrådt, skal det i rimelig grad sikres, at overtrædelsen
klart kan spores.
De elektroniske midler skal endvidere opfylde reglerne i
direktivets artikel 22, stk. 6, hvilket for det første betyder, at
oplysninger vedrørende de specifikationer, der er nødvendi-
ge for elektronisk afgivelse af tilbud, herunder kryptering og
tidsstempling, skal være tilgængelige for de berørte parter.
For det andet skal ordregiveren angive det sikkerhedsni-
veau, der er nødvendigt for de elektroniske kommunikati-
onsmidler i de forskellige faser af den pågældende udbuds-
procedure. Niveauet skal stå i et rimeligt forhold til de her-
med forbundne risici.
For det tredje skal ordregiveren acceptere avancerede
elektroniske signaturer, der er baseret på et kvalificeret cer-
tifikat, hvis ordregiveren eller medlemsstaten på baggrund
af vurderingen af sikkerhedsniveauet, jf. ovenfor, konklude-
rer, at der så store risici, at der er behov for en elektronisk
signatur, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 1999/93/EF. Der skal tages hensyn til, om disse sig-
naturer stilles til rådighed af en certificeringstjenesteudby-
der, der er på en positivliste, jf. Kommissionens beslutning
2009/767/EF, med eller uden en sikker signaturgenererings-
anordning. Det er dog en betingelse, at de ordregivende
myndigheder skal oprette det krævede format for avancere-
de signaturer på grundlag af de formater, som Kommissio-
nen har fastsat i afgørelse 2011/130/EU, og at der træffes de
nødvendige foranstaltninger for at kunne behandle disse for-
mater teknisk. Det betyder, at der skal være oplysninger om
valideringsmuligheder, således at ordregiveren online, ve-
derlagsfrit og på en måde, der er forståelig for ikkeindfødte
sprogbrugere kan validere den modtagne elektroniske signa-
tur som en elektronisk signatur, der er baseret på et kvalifi-
ceret certifikat. Det er endvidere en betingelse, at ordregive-
ren ikke stiller yderligere krav, som kan forhindre tilbudsgi-
veres brug af sådanne signaturer, hvis tilbud er underskrevet
ved hjælp af et kvalificeret certifikat, som er opført på en
positivliste.
I henhold til direktivets artikel 22, stk. 5, kan ordregiveren
dog kræve, at der anvendes elektroniske midler, som ikke er
almindeligt tilgængelige, såfremt der gives alternative ad-
gangsmuligheder. Giver ordregiveren passende alternative
adgangsmuligheder kan den frist, der er nævnt i § 57, stk. 2,
forkortes med 5 dage.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 5, at ikkestatslige ordregi-
vere i særlige tilfælde kan fastsætte, at fristen for modtagel-
se af tilbud er mindre end 30 dage dog mindst 10 dage. Ved
dage forstås kalenderdage. Særlige tilfælde kan f.eks. være,
hvis der er tale om et ukompliceret udbud, der ikke vil kræ-
ve, at tilbudsgiverne skal afsætte længere tid end de 10 dage
til at udarbejde tilbuddet eller, hvis det i forbindelse med an-
100
nullation af et udbud, forventes, at det er de samme ansøge-
re, der bliver udvalgt.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 6, at ordregiveren kan
forkorte fristen, § 60, stk. 2, hvis ordregiveren kan godtgøre,
at et akut behov hos ordregiver gør det umuligt at overholde
fristen.
I henhold til direktivets betragtning 46 og 80 bør ordregi-
ver kunne forkorte fristerne, hvor de normale minimumsfri-
ster for begrænsede udbud ikke kan overholdes på grund af
et akut behov, som ordregiverne behørigt skal begrunde. Et
akut behov behøver ikke være afledt af tvingende grunde
som følge af begivenheder, der ikke kunne forudses af eller
tilskrives ordregiveren, jf. bemærkningerne til § 80, stk. 5.
Ordregiveren kan ikke, blot fordi det kan lægges til grund,
at der foreligger et akut behov, der gør det nødvendigt at
forkorte fristen, nødvendigvis forkorte tilbudsfristen ned til
10 dage. Denne vurdering må afhænge af, hvad ordregive-
rens konkrete behov tilsiger. Da der er tale om en undtagel-
sesbestemmelse, er det ordregiveren, der har bevisbyrden
for, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldt.
Til § 61
Det gældende direktivs artikel 30, stk. 1, fastslår, at ordre-
giver kan anvende udbud med forhandling, når der i forbin-
delse med et offentligt eller et begrænset udbud eller en kon-
kurrencepræget dialog er afgivet tilbud, som ikke er for-
skriftsmæssige, eller som er uantagelige efter nationale be-
stemmelser. Ordregiver kan endvidere anvende udbud med
forhandling i undtagelsestilfælde, når ydelsernes art eller de
hermed forbundne risici ikke muliggør en forudgående sam-
let prisfastsættelse. Ordregiver kan derudover anvende ud-
bud med forhandling i det omfang tjenesteydelsen er af en
sådan art, at kontrakten ikke kan specificeres tilstrækkelig
nøjagtigt til, at den kan indgås i henhold til reglerne for of-
fentligt eller begrænset udbud. Ordregiver kan endelig an-
vende udbud med forhandling, når der er tale om kontrakter
vedrørende bygge- og anlægsarbejder, der udelukkende ud-
føres med henblik på forsøg, forskning eller videreudvik-
ling.
§ 61 gennemfører direktivets artikel 26, stk. 4, litra a og b
og stk. 6, og i modsætning til gældende ret fastslås det, at
ordregiver kan anvende udbud med forhandling, når ordregi-
vers behov ikke kan imødekommes uden tilpasning af alle-
rede tilgængelige løsninger, og når ydelserne omfatter de-
sign eller innovative løsninger. Endvidere kan ordregiver
anvende udbud med forhandling, hvis kontrakten på grund
af særlige omstændigheder ikke kan tildeles uden forudgå-
ende forhandling, hvilket er en bredere adgang end efter
gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indeholder en udtømmende opreg-
ning af de tilfælde, hvor ordregiveren har mulighed for at
anvende udbudsproceduren udbud med forhandling. I hen-
hold til betragtning 42 i direktivet bør ordregivere kunne an-
vende udbud med forhandling eller den konkurrencepræge-
de dialog i forskellige situationer, hvor offentlige eller be-
grænsede udbud uden forhandling ikke med sandsynlighed
vil føre til et tilfredsstillende resultat. Den øgede mulighed
for forhandling skal stå i rimeligt forhold til det ønskede
indkøb og de tilhørende udbudsomkostninger. Ordregiveren
forudsættes ikke at have en viden om markedets allerede til-
gængelige løsninger, der ligger ud over, hvad der med rime-
lighed kan forventes. Ordregiveren kan anvende lovens § 39
for at opnå markedskendskab.
Proceduren kan f.eks. anvendes, når der kræves en tilpas-
ning af allerede tilgængelige løsninger, jf. § 24, nr. 2, de-
signindsats eller i forbindelse med komplekse indkøb såsom
avancerede produkter, intellektuelle tjenesteydelser, f.eks.
visse former for konsulent-, arkitekt- eller ingeniørvirksom-
hed, eller it-projekter. Bestemmelsen giver ordregiveren mu-
lighed for, hvis angivet i udbudsbekendtgørelsen, at accepte-
re det indledende tilbud.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, angiver under hvilke kriterier,
ordregiver kan anvende udbud med forhandling ved bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, litra a , at or-
dregiveren kan anvende udbud med forhandling, når ordre-
giverens behov ikke kan imødekommes uden tilpasning af
allerede tilgængelige løsninger. Allerede tilgængelige løs-
ninger er defineret i lovens § 24, nr. 2, som løsninger, som
allerede findes på markedet og som ikke kræver tilpasning
for at opfylde ordregivers behov. Det kan f.eks. omfatte it-
løsninger, der skal tilpasses ordregiverens tekniske platfor-
me, konvertering af data, integration med øvrige it-systemer
m.v. Det kan også omfatte avanceret teknisk udstyr og me-
dicinsk udstyr, der skal tilpasses ordregiverens behov for
uddannelse af personale samt driftsrelaterede logistiske
ydelser.
Ordregiveren kan anvende udbudsproceduren i de tilfæl-
de, hvor ordregiveren f.eks. har behov for nogle nye funktio-
ner til en allerede tilgængelig løsning eller f.eks. i de tilfæl-
de, hvor ordregiveren ikke er i stand til at fastlægge de krav,
der kan opfylde ordregiverens behov m.v. Omvendt kan or-
dregiveren ikke anvende proceduren, hvis ordregiveren i ud-
budsmaterialet præcist har defineret det påtænkte indkøb.
Det kan f.eks. være, hvis ordregiveren udbyder et færdigt
projekteret byggeri, dvs. et projekt, hvor der ikke er mulig-
hed for tilpasninger af nogen art.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, litra b , at or-
dregiveren kan anvende udbud med forhandling, når ydel-
serne omfatter design eller innovative løsninger. Afgørende
for at kunne anvende proceduren er, at det er tilbudsgiver,
der kommer med løsningsforslag, og at det ikke er ordregi-
veren, der på forhånd har præsenteret et færdigt løsningsfor-
slag. Designløsninger kan f.eks. vedrøre æstetik eller teknisk
design. Dermed kan både produktets æstetiske og funktio-
nelle egenskaber, herunder brugervenlighed, materialevalg,
levetid m.v. inddrages. Innovative løsninger kan f.eks. være
indførelsen af en ny eller betydeligt forbedret vare, tjeneste-
ydelse eller proces, herunder, men ikke begrænset til pro-
duktions-, bygge- eller anlægsaktiviteter.
Anvendelsen af udbud med forhandling, i de situationer
hvor der er behov for design eller innovative løsninger, er
101
ikke begrænset til, at hele ydelsen skal bestå af design eller
innovative løsninger. Det medfører, at det således er nok, at
et væsentligt element er omfattet af design eller en innovativ
løsning.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, litra c , at ordre-
giveren kan anvende udbud med forhandling, hvis kontrak-
ten på grund af særlige omstændigheder ikke kan tildeles
uden forudgående forhandling. De særlige omstændigheder
knytter sig til kontraktens art, kompleksitet eller de retlige
og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, litra d, at ordre-
giveren kan anvende udbud med forhandling, hvis de tekni-
ske specifikationer ikke kan fastlægges tilstrækkeligt præcist
med henvisning til en standard, europæisk teknisk vurde-
ring, fælles teknisk specifikation eller teknisk reference jf.
bilag VII, pkt. 2-5 til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og
om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014,
nr. L 94, side 65), der indeholder en definition af de begre-
ber, som bestemmelsen benytter sig af.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , at ordregive-
ren kan anvende udbudsproceduren udbud med forhandling,
hvis ordregiveren i forbindelse med et offentligt eller be-
grænset udbud kun har modtaget ikkeforskriftsmæssige eller
uacceptable tilbud, jf. § 61, stk. 2 og 3. Det er en betingelse,
at samtlige tilbud i den forudgående udbudsproces var ikke-
forskriftsmæssige eller uacceptable.
Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en ikke udtømmende li-
ste over ikkeforskriftsmæssige tilbud.
Ikkeforskriftsmæssige tilbud omfatter i henhold til be-
stemmelsens stk. 2, nr. 1 , blandt andet tilbud, der ikke lever
op til kravene i udbudsmaterialet, ved f.eks. at indeholde et
forbehold om væsentlige elementer i udbuddet. Ordregive-
ren kan i dette tilfælde anvende proceduren udbud med for-
handling, med henblik på, at tilbudsgiver ender med at fra-
falde forbeholdet. Der kan ikke forhandles med tilbudsgive-
re, der skal udelukkes iht. §§ 135-137.
Ikkeforskriftsmæssige tilbud omfatter i henhold til be-
stemmelsens stk. 2, nr. 2, også de situationer, hvor tilbuddet
er modtaget for sent.
Ikkeforskriftsmæssige tilbud omfatter endvidere efter be-
stemmelsens stk. 2, nr. 3 , situationer, hvor der foreligger
bevis for ulovlig samordning eller bestikkelse. I den forbin-
delse skal det i relation til bestemmelsen i § 61, stk. 2, nr. 3,
nævnes, at ikke forskriftsmæssige tilbud, som følge af bevis
for ulovlig samordning eller bestikkelse er omfattet af de fri-
villige udelukkelsesgrunde, jf. bemærkningerne til § 137,
stk. 1, nr. 3.
Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 4, er et tilbud ikkeforsk-
riftsmæssigt, hvis ordregiveren har konstateret, at tilbuddet
er unormalt lavt, jf. § 169.
Bestemmelsen i stk. 3 indeholder en ikke udtømmende li-
ste over uacceptable tilbud.
F.eks. angives det i bestemmelsens stk. 3, nr. 1, at tilbud,
som er afgivet af tilbudsgivere, som ikke lever op til mini-
mumskravene til egnethed, jf. § 140, forstås som uaccepta-
ble.
Endvidere er der tale om et uacceptabelt tilbud i medfør af
bestemmelsens stk. 3, nr. 2 , at hvis prisen ligger over det
fastsatte budget. Budgettet skal være fastsat, inden udbuds-
proceduren indledes, og kan eventuelt fremgå af udbudsma-
terialet. Det er ordregiveren, der har bevisbyrden for, at et
budget er fastsat klart, præcist og før offentliggørelsen af en
udbudsbekendtgørelse.
Ordregiveren kan i disse tilfælde anvende proceduren ud-
bud med forhandling, da anvendelse af proceduren kan bi-
drage til at nå ordregiverens ønskede mål. Der kan dog ikke
forhandles med tilbudsgivere, der skal udelukkes iht. §§
135-137.
Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at ordregiveren ikke er
forpligtet til at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse, hvis
alle tilbudsgiverne under det forudgående offentlige eller
begrænsede udbud afgav tilbud i overensstemmelse med ud-
budsprocedurens formelle krav og kun hvis de alle opfylder
kravene i § 159, stk. 2, nr. 1-3. Formelle krav kan f.eks. væ-
re manglende underskrift, forkert fremsendt antal eksempla-
rer, manglende sidetal, stempling eller lignende. Ordregive-
ren er berettiget til at anmode tilbudsgiveren om at supplere,
præcisere eller fuldstændiggøre tilbuddet, hvis betingelserne
herfor i § 159, stk. 5, i øvrigt er til stede. En sådan supple-
ring, præcisering eller fuldstændiggørelse kan anvendes til
at rette eventuelle formelle fejl med henblik på at indlede
forhandlinger med tilbudsgiverne fra det forudgående of-
fentlige eller begrænset udbud uden offentliggørelse af en
fornyet udbudsbekendtgørelse. Ordregiveren kan ikke opfor-
dre tilbudsgivere, som er omfattet af en af de obligatoriske
udelukkelsesgrunde til at deltage i proceduren. Det er såle-
des udelukkende, når samtlige tilbudsgivere har afgivet til-
bud, der er ikkeforskriftsmæssige fordi tilbuddene ikke op-
fylder de krav, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen og i
det øvrige udbudsmateriale. Hvis en af tilbudsgiverne under
det forudgående offentlige eller begrænsede udbud ikke op-
fylder kravene i § 159, stk. 2, nr. 1-3, er ordregiveren for-
pligtet til at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse inden
den indleder et udbud med forhandling.
Til § 62
§ 62 gennemfører direktivets artikel 29, stk. 1, 1. og 2. af-
snit, og er ny i forhold til gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ved udbud med
forhandling kan enhver økonomisk aktør ansøge om at del-
tage som svar på en udbudsbekendtgørelse.
Derudover fremgår det af bestemmelsen, at udbudsbe-
kendtgørelsen skal indeholde de oplysninger, der er anført i
bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65).
Bilag V, del C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
102
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren skal blandt
andet indeholde ordregivers navn og kontaktoplysninger,
betingelser for deltagelse og frist for modtagelse af tilbud
(offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (begræn-
set udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssy-
stemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerska-
ber).
Endvidere skal udbudsbekendtgørelsen indeholde en be-
skrivelse af den udbudte kontrakt. I henhold til gennemsig-
tighedsprincippet, jf. § 2, skal ordregiveren beskrive det øn-
skede indkøb tilstrækkeligt præcist, således at de økonomi-
ske aktører på baggrund af disse oplysninger kan identifice-
re indkøbets karakter og omfang og dermed beslutte, hvor-
vidt de vil ansøge om at deltage i proceduren.
Ordregiveren skal i henhold til § 128, stk. 3, anvende
Europa-Kommissionens standardformularer, når der skal ud-
arbejdes en udbudsbekendtgørelse. Derefter skal udbudsbe-
kendtgørelsen sendes elektronisk til EU’s publikationskon-
tor, og offentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Bi-
lag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder nærmere karakteristika vedrørende
offentliggørelse, herunder at den Europæiske Unions Publi-
kationskontor giver ordregiveren en bekræftelse på modta-
gelse af en udbudsbekendtgørelse.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at udbudsbekendt-
gørelsen eller det øvrige udbudsmateriale skal indeholde op-
lysninger om § 62, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 2, nr. 1, fastsætter, at hvis ordregiveren vil forbeholde
sig ret til at tildele kontrakten på baggrund af det indledende
tilbud, skal det fremgå af udbudsbekendtgørelsen.
Det følger af stk. 2, nr. 2 , at ordregiveren skal beskrive,
hvorledes forhandlingsforløbet forventes at skulle forløbe.
Der er tale om en beskrivelse af forhandlingsforløbet, som
ordregiveren undervejs i proceduren har mulighed for at æn-
dre. Beskrivelsen af forhandlingsforløbet kan bidrage til, at
ansøgere og tilbudsgivere kan planlægge og strukturere ti-
den bedst muligt. Ved fastsættelse af frister skal ordregive-
ren fastsætte en passende tid til at udarbejde tilbud, jf. § 93.
Det fastsættes endvidere i samme bestemmelse, at hvis or-
dregiveren har valgt at opdele udbuddet i flere faser med
henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal forhand-
les, skal det fremgå af udbudsmaterialet. Ordregiveren skal
sikre, at der er et antal tilbudsgivere tilbage, der sikrer kon-
kurrence om kontrakten.
Det følger af stk. 2, nr. 3, at ordregiveren kan vælge at yde
et vederlag til deltagerne i forhandlingerne. Vederlaget kan
f.eks. være en fast pris eller løbende betalinger. Henset til at
udbudsproceduren kan være meget omkostningstung for til-
budsgiverne at deltage i, kan det være hensigtsmæssigt at af-
sætte et beløb til deltagerne i proceduren. Et vederlag til del-
tagerne i proceduren kan således bidrage til, at det bliver
mere attraktivt at deltage i processen.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3 , at ordregiveren i
udbudsmaterialet skal fastsætte udbuddets genstand ved at
give en beskrivelse af deres behov og de karakteristika, der
kræves af de varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjeneste-
ydelser, der skal indkøbes. Endvidere fastsætter bestemmel-
sen, at ordregiveren skal fastsætte kriterierne for tildeling,
samt hvilke dele af beskrivelsens elementer, der definerer de
mindstekrav, som skal opfyldes af tilbudsgiverne i deres en-
delige tilbud.
Til § 63
Det gældende direktivs artikel 38, stk. 3, litra a, fastsætter,
at ved udbud med forhandling er udgangspunktet, at fristen
for modtagelse af ansøgninger om deltagelse skal være
mindst 37 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbuds-
bekendtgørelsen.
§ 63 gennemfører direktivets artikel 29, stk. 1, 4. afsnit,
og i modsætning til gældende ret er minimumsfristen 30
dage.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
fastsætte en passende frist for modtagelse af ansøgninger om
deltagelse. § 93 indebærer, at ved fastsættelse af frist skal
ordregiveren tage hensyn til kontraktens kompleksitet og
den tid, der er passende til udarbejdelsen af ansøgning om
deltagelse, selv om dette kan betyde, at der fastsættes en
frist, der er længere end minimumsfristerne i stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at fristen for modtagelse
af ansøgninger som minimum være skal 30 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse. Ved dage forstås
kalenderdage.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at muligheden i § 59,
stk. 3, kan anvendes. I henhold til § 59, stk. 3, kan ordregi-
veren fastsætte en frist for modtagelse af ansøgninger om
deltagelse, der ikke er mindre end 15 dage fra dagen efter
udbudsbekendtgørelsens afsendelse, hvis et akut behov hos
ordregiver ikke gør muligt at overholde minimumsfristen på
30 dage.
I henhold til direktivets betragtning 46 og 80 bør ordregi-
ver kunne forkorte fristerne, hvor de normale minimumsfri-
ster for begrænsede udbud ikke kan overholdes på grund af
et akut behov, som ordregiverne behørigt skal begrunde. Et
akut behov behøver ikke være afledt af tvingende grunde
som følge af begivenheder, der ikke kunne forudses af eller
tilskrives ordregiveren, jf. bemærkningerne til § 80, stk. 5.
Ordregiveren kan ikke, blot fordi det kan lægges til grund,
at der foreligger et akut behov, der gør det nødvendigt at
forkorte fristen, nødvendigvis forkorte tilbudsfristen ned til
10 dage. Denne vurdering må afhænge af, hvad ordregive-
rens konkrete behov tilsiger. Da der er tale om en undtagel-
sesbestemmelse, er det ordregiveren, der har bevisbyrden
for, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldt.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3 , at ordregiveren skal
offentliggøre det øvrige udbudsmateriale på datoen for of-
fentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen. Der henvises i øv-
103
rigt til bemærkningerne til § 132. Som følge heraf skal øko-
nomiske aktører have fri, direkte og fuld elektronisk adgang
til det fulde udbudsmateriale, hvilket vil sige, at udbudsbe-
kendtgørelsen samt det øvrige udbudsmateriale skal offent-
liggøres fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgø-
relse i den Europæiske Unions Tidende. § 132, stk. 2, inde-
holder dog en undtagelse hertil, hvorefter der ikke skal gives
fri, direkte og fuld elektronisk adgang til visse specifikke
dele af udbudsmaterialet.
Til § 64
Det gældende direktivs artikel 40, stk. 1, fastsætter, at ved
udbud med forhandling skal ordregiver samtidigt og skrift-
ligt opfordre de udvalgte ansøgere til at afgive tilbud eller til
at forhandle. Det gældende direktivs artikel 44, stk. 3, 1.
pkt., fastsætter, at ved udbud med forhandling kan ordregi-
ver begrænse antallet af ansøgere, som vil blive opfordret til
at afgive tilbud, til at forhandle eller til at deltage, forudsat
at der er et tilstrækkeligt antal egnede ansøgere.
§ 64 gennemfører direktivets artikel 29, stk. 2, artikel 65,
stk. 2, 2. afsnit, og artikel 54, stk. 1, og viderefører gælden-
de ret. Derudover fastsætter bestemmelsen, at antallet af an-
søgere skal udgøre mindst 3, og at hvis ordregivere udvæl-
ger flere end 5 ansøgere skal ordregiver begrunde dette. Det-
te indebærer udelukkende et nationalt krav, som er indført
efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at kun de ansøgere,
der modtager en opfordring dertil, kan deltage i dialogen.
Det fastsættes endvidere, at ordregiver mindst skal udvælge
3 ansøgere, som vil blive opfordret til at deltage i dialogen,
Hvis ordregiveren modtager færre end 3 ansøgninger, kan
ordregiveren opfordre den eller de ansøgere, der opfylder de
fastsatte krav til egnethed, jf. § 140, til at deltage i dialogen.
Hvis ordregiveren vil udvælge flere end 5 ansøgere skal or-
dregiveren begrunde, hvorfor der udvælges flere end 5 ansø-
gere. Ordregiveren skal begrunde valget i udbudsmaterialet.
Kravet om begrundelse udspringer ikke af direktivet, men er
indført på forslag fra Udbudslovsudvalget med det formål at
få ordregivere til at overveje om gevinsten ved at udvælge et
større antal ansøgere opvejer de øgede transaktionsomkost-
ninger forbundet hermed.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen angive det
maksimale antal ansøgere, der forventes udvalgt, jf. § 128.
Ved valg af antal ansøgere skal ordregiveren sikre konkur-
rence om kontrakten ved at udvælge et tilstrækkeligt antal
ansøgere. Ordregiveren skal tage hensyn til de udbudsom-
kostninger, der er forbundet med at ansøge og afgive tilbud.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at de ansøgere, som
ordregiveren har udvalgt samtidig og skriftligt, skal opfor-
dres til at afgive et indledende tilbud. Det er alene de økono-
miske aktører, der af ordregiveren modtager opfordring der-
til, som kan afgive indledende tilbud. Ordregiveren kan be-
grænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at
deltage i udbuddet, jf. § 145. Bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med § 171, stk. 2, som fastsætter, at ordregiveren
over for forbigåede ansøgere skal begrunde, hvorfor ansøge-
rens anmodning om deltagelse er afvist samt navnene på de
udvalgte.
Til § 65
Det gældende direktivs artikel 38, stk. 3, litra b, fastsætter,
at ved udbud med forhandling er udgangspunktet, at fristen
for modtagelse af tilbud mindst 40 dage regnet fra datoen
for afsendelsen af opfordringen.
§ 65 gennemfører direktivets artikel 29, stk. 1, 4. afsnit,
og i modsætning til gældende ret er minimumsfristen 30
dage.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
fastsætte en passende frist for modtagelse af indledende til-
bud. § 93 indebærer, at ved fastsættelse af frist skal ordregi-
veren tage hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid,
der er passende til udarbejdelsen af et indledende tilbud,
selv om dette kan betyde, at der fastsættes en frist, der er
længere end minimumsfristerne i § 65, stk. 2. Bestemmelsen
i stk. 2, indebærer, at minimumsfristen er 30 dage fra dagen
efter afsendelse af opfordringen til at afgive tilbud. Ved
dage forstås kalenderdage.
Derudover kan mulighederne i § 60, stk. 3-6, benyttes.
I henhold til § 60, stk. 3, kan ordregiveren anvende en for-
håndsmeddelelse, hvorefter minimumsfristen reduceres til
10 dage, når: forhåndsmeddelelsen indeholder alle de oplys-
ninger, der kræves i bilag V, del B, afsnit I, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), i det om-
fang disse oplysninger forelå ved forhåndsmeddelelsens of-
fentliggørelse, og forhåndsmeddelelsen blev sendt til offent-
liggørelse mindst 35 dage og højst 12 måneder inden afsen-
delsen af udbudsbekendtgørelsen.
I henhold til § 60, stk. 4, kan ordregiveren forkorte mini-
mumsfristen med 5 dage, hvis ordregiveren accepterer, at
tilbud kan indgives via elektroniske midler i overensstem-
melse med regler udstedt af erhvervs- og vækstministeren i
henhold til § 194, stk. 1.
I henhold til § 60, stk. 5, kan ikkestatslige ordregivere i
særlige tilfælde fastsætte, at fristen for modtagelse af tilbud
er mindre end 30 dage dog mindst 10 dage fra dagen efter
afsendelse af opfordringen til at afgive tilbud.
Særlige tilfælde kan f.eks. være, hvis der er tale om et
ukompliceret udbud, der ikke vil kræve, at tilbudsgiverne
skal afsætte længere tid end de 10 dage til at udarbejde til-
buddet eller, hvis det i forbindelse med annullation af et ud-
bud, forventes, at det er de samme ansøgere, der bliver ud-
valgt.
I henhold til § 60, stk. 6, kan ordregiveren fastsætte en
frist for modtagelse af tilbud der ikke er mindre end 10 dage
fra dagen efter afsendelse af opfordringen til at afgive et til-
bud, hvis et akut behov hos ordregiver ikke gør det muligt at
overholde fristen i § 60, stk. 2.
I henhold til direktivets betragtning 46 og 80 bør ordregi-
ver kunne forkorte fristerne, hvor de normale minimumsfri-
104
ster for begrænsede udbud ikke kan overholdes på grund af
et akut behov, som ordregiverne behørigt skal begrunde. Et
akut behov behøver ikke være afledt af tvingende grunde
som følge af begivenheder, der ikke kunne forudses af eller
tilskrives ordregiveren, jf. bemærkningerne til § 80, stk. 5.
Ordregiveren kan ikke, blot fordi det kan lægges til grund,
at der foreligger et akut behov, der gør det nødvendigt at
forkorte fristen, nødvendigvis forkorte tilbudsfristen ned til
10 dage. Denne vurdering må afhænge af, hvad ordregive-
rens konkrete behov tilsiger. Da der er tale om en undtagel-
sesbestemmelse, er det ordregiveren, der har bevisbyrden
for, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldt.
Til § 66
Det gældende direktivs artikel 1, stk. 11, litra d, fastslår, at
ved udbud med forhandling forstås procedurer, hvor ordre-
giver henvender sig til økonomiske aktører, som ordregiver
selv udvælger, og forhandler kontraktens vilkår med en eller
flere af disse. Det gældende direktivs artikel 30, stk. 2, fast-
slår, at ordregiver skal forhandle med tilbudsgiverne om de
tilbud, de har afgivet, med henblik på at tilpasse dem til de
krav, ordregiver har stillet i udbudsbekendtgørelsen, i ud-
budsbetingelserne og i eventuelle supplerende dokumenter,
og for at finde frem til det bedste tilbud. Det gældende di-
rektivs artikel 30, stk. 3, pålægger ordregiver at behandle al-
le tilbudsgivere ens.
§ 66 gennemfører direktivets artikel 29, stk. 2-5, der i for-
hold til gældende ret, fastsætter, at ordregiver skal forhandle
med tilbudsgivere, med mindre ordregiveren har forbeholdt
sig retten til at tildele kontrakten på grundlag af det indle-
dende tilbud.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
forhandle med tilbudsgiverne om de indledende tilbud og al-
le efterfølgende tilbud, medmindre ordregiveren i udbudsbe-
kendtgørelsen, jf. § 62, stk. 2, nr. 1, har forbeholdt sig ret til
at tildele kontrakten på baggrund af det indledende tilbud og
benytter sig af denne ret. Bestemmelsen hindrer dog ikke, at
der foretages almindelige afklaringer og præciseringer af det
indledende tilbud.
Som følge af § 64, stk. 1, skal mindst 3 ansøgere opfor-
dres til at afgive tilbud. I henhold til § 66, stk. 6, skal ordre-
givere fastsætte en passende frist for afgivelse af endelige
tilbud. Det vil sige, at alle ansøgere, der er opfordret til at
afgive et endeligt tilbud, skal have mulighed herfor. Ifølge §
146, stk. 2, skal en ordregiver fastsætte antallet af deltagere i
den sidste fase med henblik på at sikre konkurrence. Som
følge heraf kan ordregiveren ikke begrænse antallet af til-
bud, der skal forhandles med om til et antal, der ikke sikrer
konkurrencen, eller eksempelvis alene vælge at forhandle
med en tilbudsgiver. Ved udbud med forhandling uden for-
udgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, jf. §
61, stk. 4, kan ordregiveren ikke vælge at forhandle med en
tilbudsgiver, men skal følge den procedure, der er fastlagt i
§§ 62-66, hvilket betyder, at ordregiveren ikke kan vælge at
forhandle med en tilbudsgiver, men skal give alle tilbudsgi-
vere mulighed for at sende et endeligt tilbud.
Ved konkurrencepræget dialog, kan der, jf. § 72, stk. 2, ef-
ter det endelige tilbud føres afsluttende forhandlinger mel-
lem ordregiveren og den vindende tilbudsgiver, når dette
sker med henblik på at bekræfte økonomiske forpligtelser
eller andre vilkår i tilbuddet. Samme mulighed eksisterer ik-
ke i forbindelse med proceduren udbud med forhandling,
idet der ved konkurrencepræget dialog kan være et behov
for at bekræfte økonomiske forpligtelser eller andre lignen-
de vilkår i tilbuddet. Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2,
at der kan forhandles om alt undtagen de endelige tilbud og
grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, herunder
mindstekrav og kriterier for tildeling er grundlæggende ele-
menter.
Denne bestemmelse laver en negativ afgrænsning af de
elementer, som ordregiveren kan forhandle om i forbindelse
med udbud med forhandling.
Det fastslås, at mindstekrav og kriterier for tildeling er
grundlæggende elementer. Grundlæggende elementer skal
forstås i forhold til § 2, og lovbemærkningerne hertil, hvor
det konstateres, at en ændring er en ændring af grundlæg-
gende elementer, hvis ændringen kan have påvirket potenti-
elle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhand-
lede udbudsprocedure, eller fordrejet konkurrencen mellem
ansøgere eller tilbudsgivere.
Kriterier for tildelinger er et grundlæggende element, og
de skal forblive stabile under hele udbudsproceduren. I for-
hold til mindstekrav er det centrale krav til egenskaber ved
det udbudte indkøb eller til kontraktens udførelse, der fast-
sætter de karakteristika (især fysiske, funktionelle og juridi-
ske), som alle tilbud skal opfylde eller have. Som følge he-
raf vil ændring af mindstekrav i forbindelse med udbud med
forhandling kunne karakteriseres som en ændring af grund-
læggende elementer, der ikke kan foretages uden fornyet ud-
budsprocedure.
Ordregiveren kan indlede forhandlinger med tilbudsgive-
re, der har afgivet tilbud med forbehold over for mindste-
krav medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet. For-
handlingerne må dog ikke medføre ændringer i mindstekra-
vet, og tilbudsgiveren skal, i det endelige tilbud, have frafal-
det ethvert forbehold over for mindstekrav.
Det fastsættes også i stk. 2, at ordregiveren skal forhandle
med tilbudsgiverne om de indledende tilbud og alle efterføl-
gende tilbud, medmindre ordregiveren har forbeholdt sig ret
til at tildele kontrakten på grundlag af det indledende tilbud.
Forhandlingerne sigter mod at tilpasse tilbuddene til ordre-
giverens krav og behov. Derved får ordregiveren mulighed
for at indkøbe bygge- og anlægsarbejder, varer og tjeneste-
ydelser, der er fuldstændigt tilpasset deres særlige behov.
Forhandlingerne kan vedrøre alle de indkøbte bygge- og an-
lægsarbejders, varers og tjenesteydelsers karakteristika, her-
under blandt andet kvalitet, mængde, handelsklausuler samt
sociale, miljømæssige og innovative aspekter, for så vidt de
ikke udgør mindstekrav.
Ordregiveren skal føre individuelle forhandlinger med alle
tilbudsgivere. Forhandlingerne skal tage afsæt i de enkelte
tilbud. På forhandlingsmøderne drøftes, hvordan udbudsma-
105
terialet og tilbud kan tilpasses for at opnå et bedre tilbud fra
den enkelte tilbudsgiver. Forhandlingen skal ledsages af til-
strækkelige sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 5. Desuden skal
ordregiveren overholde principperne om ligebehandling og
gennemsigtighed, jf. § 2.
Ordregiveren har mulighed for at tilpasse udbudsmateria-
let på baggrund af forhandlingerne med den enkelte delta-
ger. Det er op til ordregiveren at beslutte, hvilke dele af ud-
budsmaterialet, der eventuelt skal tilpasses. Ordregiveren
anmoder herefter tilbudsgiverne om at afgive nyt tilbud på
grundlag af det tilrettede udbudsmateriale. Ændringerne
kendes først, når ordregiveren har gennemført forhandlinger
med alle tilbudsgivere og tilkendegivet, hvilke ændringer
der foretages. Ordregiveren skal samtidig underrette tilbuds-
giverne skriftligt om alle foretagne ændringer i udbudsmate-
rialet. Ordregiveren skal give tilbudsgiverne passende tid til
at indarbejde ændringer og indgive ændrede tilbud.
Ordregiveren er berettiget til at udforme udbudsmaterialet
på den måde, der bedst tilgodeser ordregiverens egne behov.
Dette gælder også, selvom visse tilbudsgivere vil have lette-
re ved at opfylde ordregiverens behov end andre tilbudsgi-
vere. Foretager ordregiveren ændringer i udbudsmaterialet,
som tilgodeser visse tilbudsgivere, skal ordregiveren kunne
redegøre for, at ændringen skyldes saglige krav og ikke, at
ordregiveren favoriserer visse tilbudsgivere på bekostning af
andre. Sådanne saglige krav kan eksempelvis være, at ordre-
giveren ved at ændre sine krav kan opnå en væsentlig lavere
pris, selv om ikke alle tilbudsgiverne kan levere til en lavere
pris, fordi kravene bliver ændret.
Under forhandlingerne har ordregiveren mulighed for at
oplyse, at et tilbud i visse sammenhænge er dårligere stillede
i konkurrencen i forhold til de andre tilbud. Det er derimod
ikke tilladt over for de andre deltagere at afsløre fortrolige
oplysninger, som en ansøger eller en tilbudsgiver, der delta-
ger i forhandlingerne, har meddelt, uden dennes samtykke.
En sådan aftale må ikke tage form af et generelt afkald på
rettigheder, men skal gives med henvisning til den påtænkte
meddelelse af specifikke oplysninger. Tilbagemelding til til-
budsgivere kan gives på et forhandlingsmøde eller i en
skriftlig tilbagemelding.
Der er adgang til at forhandle om priselementer, så længe
ordregiveren overholder ligebehandlings- og gennemsigtig-
hedsprincippet, jf. § 2.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at forhandlingerne
kan finde sted i flere successive faser med henblik på at be-
grænse antallet af tilbud, der skal forhandles. Begrænsnin-
gen skal ske på grundlag af de kriterier for tildeling, der er
fastlagt i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbuds-
materiale. Bestemmelsen indebærer, at ordregiver i løbet af
proceduren og i overensstemmelse med den forventede tids-
plan for afholdelsen af forhandlingerne i henhold til § 62,
stk. 2, nr. 2, kan indskrænke forhandlingerne til en eller flere
udvalgte tilbud. Vurderingen af, hvilke tilbud, der skal ud-
vælges og hvilke tilbud, der skal vælges fra skal baseres på
de kriterier for tildeling, der er fastlagt på forhånd i henhold
til § 62, stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at ordregiveren skal sik-
re gennemsigtighed i forhandlingsforløbet. Ordregiveren
skal dokumentere alle faser i forhandlingsforløbet samt sikre
at alle tilbud under hele forløbet indgives skriftligt. Bestem-
melsen skal ses i sammenhæng med § 171, stk. 4, nr. 2,
hvorefter at ordregiveren til tilbudsgivere, som har afgivet et
antageligt tilbud, skal redegøre for forløbet af forhandlinger-
ne.
Endvidere skal bestemmelsen også ses i sammenhæng
med § 174, stk. 4, som fastsætter, at ordregiveren skal doku-
mentere afviklingen af udbuddet og opbevare tilstrækkelig
dokumentation til at begrunde beslutninger, der træffes på
alle stadier af udbudsproceduren.
Ordregiveren skal i henhold til stk. 4, sammenholdt med §
174, stk. 4, dokumentere alle faser i forhandlingsforløbet.
Ordregiveren kan i henhold til lovbemærkningerne til § 5,
stk. 3, dokumentere forløbet via referater, notater eller på
andre måder, der opregner hovedelementerne fra faserne i
forhandlingsforløbet.
I henhold til stk. 4, skal ordregiveren sikre, at alle tilbud
under hele forløbet indgives skriftligt. Stk. 4, skal dog ses i
sammenhæng med lovbemærkningerne til § 5, stk. 3, hvoraf
det fremgår, at ordregiveren kan kræve, at der som en del af
ansøgningen eller tilbuddet skal indleveres dele, der ikke
kan karakteriseres som skriftlig kommunikation. Dette kan
eksempelvis være tilfældet med fysiske modeller og skala-
modeller. Som følge heraf kan der i forbindelse med for-
handlingsforløbet kræves indlevering af nye tilbud, der inde-
holder dele, der ikke er skriftlige, hvis dette er forudsat i ud-
budsmaterialet. Eksempelvis kan forhandlinger give anled-
ning til ændringer af en skalamodel af en bygning, hvorved
tilbudsgiveren som et led i et nyt tilbud afleverer en ny eller
ændret skalamodel.
Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at alle tilbudsgivere, der
ikke er blevet afvist, jf. § 62, stk. 2, nr. 2, skal orienteres
herom, hvis der som følge af forhandlingerne foretages æn-
dringer i udbudsmaterialet.
Endvidere medfører bestemmelsen, at ordregiveren ikke
må foretage ændringer af grundlæggende elementer. En æn-
dring af grundlæggende elementer i udbudsmaterialet er en
ændring, der kan have påvirket potentielle ansøgeres eller
tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudsproced-
ure, eller fordrejet konkurrencen mellem ansøgere eller til-
budsgivere.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 6 , at ordregiver ved
fastsættelse af fristen for afgivelse af endelige tilbud skal
tage hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid, der er
nødvendig til udarbejdelsen af tilbud, jf. § 93. Ved modta-
gelse af endelige tilbud kan der ikke ændres ved mindste-
krav eller foretages andre væsentlige ændringer, jf. § 66, stk.
2, i det udbudsgrundlag, der er afgivet tilbud på baggrund
af, herunder fastsatte mindstekrav, kriterier for tildeling. Der
må alene foretages almindelige afklaringer og præciseringer.
Ordregiveren skal i henhold til § 146, stk. 2, fastsætte an-
tallet af deltagere i den sidste fase med henblik på at sikre
konkurrencen. Som følge heraf kan ordregiveren ikke fore-
106
tage en reduktion af ansøgere med henblik på, at alene en
tilbudsgiver afgiver et endeligt tilbud. Hvis ordregiver har
fastsat antallet af ansøgere med henblik på at sikre konkur-
rence, men alene en tilbudsgivere afgiver bud, er ordregiver
dog ikke afskåret fra at tildele kontrakten til denne.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 7, at ordregiveren skal
tildele kontrakten på grundlag af et af de i § 162 anførte til-
delingskriterier. I henhold til § 162 skal ordregiveren identi-
ficere det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved at benytte
et af de tildelingskriterier, der er opregnet i § 162. I modsæt-
ning til konkurrencepræget dialog, kan ordregiveren ved ud-
bud med forhandling vælge det tildelingskriterium, der efter
ordregiverens opfattelse er hensigtsmæssigt at benytte i for-
hold til det konkrete udbud. I forbindelse med konkurrence-
præget dialog følger det af § 72, stk. 1, at en ordregiver skal
tildele kontrakten på grundlag af tildelingskriteriet bedste
forhold mellem pris og kvalitet. De øvrige bestemmelser,
der er relevante i forhold til tildeling af den udbudte kon-
trakt, herunder § 159 om fremgangsmåde ved tildeling af
kontrakter og § 160 om fremgangsmåde ved evaluering af
tilbud, finder også anvendelse i forbindelse med proceduren
om udbud efter forhandling.
Til § 67
Det gældende direktivs artikel 29, stk. 1, 1. pkt., fastsæt-
ter, at ordregivere, i den udstrækning de mener, at anvendel-
se af et offentligt eller af et begrænset udbud ikke gør det
muligt at indgå en kontrakt, kan gøre brug af konkurrence-
præget dialog. Ordregiver kan benytte sig af konkurrence-
præget dialog, hvis kontrakten er særlig kompleks, og ordre-
giver mener, at anvendelse af offentlig eller begrænset ud-
bud ikke gør det muligt at indgå kontrakten. I henhold til det
gældende direktivs artikel 1, stk. 11, litra c, 2. afsnit, er en
kontrakt særlig kompleks, når ordregiver ikke er i stand til
objektivt at præcisere de tekniske vilkår, der kan opfylde
dens behov og formål, og/eller ikke er i stand til objektivt at
præcisere de retlige og/eller finansielle forhold i forbindelse
med et projekt.
§ 67 gennemfører direktivets artikel 26, stk. 4, og i mod-
sætning til gældende ret fastslås det, at ordregiver kan an-
vende konkurrencepræget dialog, når ordregivers behov ik-
ke kan imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængeli-
ge løsninger, og når ydelserne omfatter design eller innova-
tive løsninger. Endvidere kan ordregiver anvende konkur-
rencepræget dialog, hvis kontrakten på grund af særlige om-
stændigheder ikke kan tildeles uden forudgående forhand-
ling, hvilket er en bredere adgang end efter gældende ret.
Derudover indeholder bestemmelsen ikke en betingelse om,
at anvendelse af et offentligt eller af et begrænset udbud ik-
ke gør det muligt at indgå en kontrakt. I forhold til gældende
ret rummer bestemmelsen en opregning af, hvornår et tilbud
særlig skal anses som henholdsvis ikke- forskriftsmæssigt
eller uacceptabelt.
Bestemmelsens stk. 1 indeholder en udtømmende opreg-
ning af de tilfælde, hvor ordregiveren kan anvende udbuds-
proceduren konkurrencepræget dialog. Proceduren kan an-
vendes, hvor ordregiveren ikke er i stand til at fastlægge de
krav og behov, der kan opfylde ordregiverens behov. Den
øgede mulighed for dialog skal stå i rimeligt forhold til det
ønskede indkøb og de tilhørende udbudsomkostninger. Or-
dregiveren forudsættes ikke at have en viden om markedets
allerede tilgængelige løsninger, der ligger ud over, hvad der
med rimelighed kan forventes. Ordregiveren kan anvende
lovens § 39 for at opnå markedskendskab.
Udbudsproceduren konkurrencepræget dialog kan anven-
des i de situationer, hvor ordregiveren har behov for dialog
med tilbudsgiverne. Formålet med dialogen er at indkredse
og fastslå, hvorledes ordregiverens krav og behov bedst kan
opfyldes. Proceduren kan anvendes, hvor ordregiveren ikke
kan fastlægge de vilkår, der kan opfylde deres behov eller
vurdere, hvad markedet kan tilbyde inden for tekniske, fi-
nansielle eller juridiske løsninger. Proceduren kan f.eks. an-
vendes, når der kræves en tilpasning af allerede tilgængelige
løsninger, jf. definitionen i § 24, nr. 2, designindsats eller i
forbindelse med komplekse indkøb såsom avancerede pro-
dukter, intellektuelle tjenesteydelser, f.eks. visse former for
konsulent-, arkitekt- eller ingeniørvirksomhed, eller IT-pro-
jekter.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, litra a , at or-
dregiveren kan anvende konkurrencepræget dialog, når or-
dregiverens behov ikke kan imødekommes uden tilpasning
af allerede tilgængelige løsninger. Allerede tilgængelige løs-
ninger er defineret i lovens § 24, nr. 2, som løsninger, som
allerede findes på markedet og som ikke kræver tilpasning
for at opfylde ordregivers behov. Det kan f.eks. omfatte it-
løsninger, der skal tilpasses ordregiverens tekniske platfor-
me, konvertering af data, integration med øvrige it-systemer
m.v. Det kan også omfatte avanceret teknisk udstyr og me-
dicinsk udstyr, der skal tilpasses ordregiverens behov for
uddannelse af personale samt driftsrelaterede logistiske
ydelser. Ordregiveren kan anvende udbudsproceduren i de
tilfælde, hvor ordregiveren f.eks. har behov for nogle nye
funktioner til en allerede tilgængelig løsning eller f.eks. i de
tilfælde, hvor ordregiveren ikke er i stand til at fastlægge de
krav, der kan opfylde ordregiverens behov m.v. Omvendt
kan ordregiveren ikke anvende procedurerne, hvis ordregi-
veren i udbudsmaterialet præcist har defineret det påtænkte
indkøb. Det kan f.eks. være, hvis ordregiveren udbyder et
færdigt projekteret byggeri, dvs. et projekt, hvor der ikke er
mulighed for tilpasninger af nogen art.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, litra b , at or-
dregiveren kan anvende konkurrencepræget dialog, når
ydelserne omfatter design eller innovative løsninger. Afgø-
rende for at kunne anvende proceduren er, at det er tilbuds-
giver, der kommer med løsningsforslag, og at det ikke er or-
dregiveren, der på forhånd har præsenteret et færdigt løs-
ningsforslag. Designløsninger kan f.eks. vedrøre æstetik el-
ler teknisk design. Dermed kan både produktets æstetiske og
funktionelle egenskaber herunder brugervenlighed, materia-
levalg, levetid m.v. inddrages. Innovative løsninger kan
f.eks. være indførelsen af en ny eller betydeligt forbedret va-
re, tjenesteydelse eller proces, herunder men ikke begrænset
til produktions-, bygge- eller anlægsaktiviteter.
107
Anvendelsen af konkurrencepræget dialog i de situationer,
hvor der er behov for design eller innovative løsninger er ik-
ke begrænset til, at hele ydelsen skal bestå af design eller in-
novative løsninger. Det medfører, at det er nok, at et væsent-
ligt element er omfattet af design eller en innovativ løsning.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, litra c , at or-
dregiveren kan anvende konkurrencepræget dialog, hvis
kontrakten på grund af særlige omstændigheder ikke kan til-
deles uden forudgående dialog. De særlige omstændigheder
knytter sig til kontraktens art, kompleksitet eller de retlige
og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, litra d, at or-
dregiveren kan anvende konkurrencepræget dialog, hvis de
tekniske specifikationer ikke kan fastlægges tilstrækkeligt
præcist med henvisning til en standard, europæisk teknisk
vurdering, fælles teknisk specifikation eller teknisk referen-
ce, jf. punkt 2-5 i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tiden-
de 2014, nr. L 94, side 65), der indeholder en definition af
de begreber, som bestemmelsen benytter sig af.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , at ordregive-
ren kan anvende udbudsproceduren konkurrencepræget dia-
log, hvis ordregiveren i forbindelse med et offentligt eller
begrænset udbud kun har modtaget ikkeforskriftsmæssige
eller uacceptable tilbud, jf. § 67, stk. 2 og 3. Det er en betin-
gelse, at samtlige tilbud i den forudgående udbudsproces var
ikkeforskriftsmæssige eller uacceptable.
Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en ikke udtømmende li-
ste over ikkeforskriftsmæssige tilbud.
Ikkeforskriftsmæssige tilbud omfatter i henhold til be-
stemmelsens stk. 2, nr. 1 , blandt andet tilbud, der ikke lever
op til kravene i udbudsmaterialet ved f.eks. at indeholde et
forbehold om væsentlige elementer i udbuddet. Ordregive-
ren kan i dette tilfælde anvende proceduren udbud med for-
handling med henblik på, at tilbudsgiver ender med at frafal-
de forbeholdet. Der kan dog ikke forhandles med tilbudsgi-
vere, der skal udelukkes iht. §§ 135-137.
Ikkeforskriftsmæssige tilbud omfatter i henhold til be-
stemmelsens stk. 2, nr. 2, også de situationer, hvor tilbuddet
er modtaget for sent.
Ikkeforskriftsmæssige tilbud omfatter endvidere efter be-
stemmelsens stk. 2, nr. 3 , situationer, hvor der foreligger
bevis for ulovlig samordning eller bestikkelse. I den forbin-
delse skal det i relation til bestemmelsen i § 67, stk. 2, nr. 1,
nævnes, at ikke forskriftsmæssige tilbud, som følge af bevis
for ulovlig samordning eller bestikkelse er omfattet af de fri-
villige udelukkelsesgrunde, jf. bemærkningerne til § 137,
stk. 1, nr. 3.
Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 4, er et tilbud ikkeforsk-
riftsmæssigt, hvis ordregiveren har konstateret, at tilbuddet
er unormalt lavt, jf. § 169.
Bestemmelsen i stk. 3 indeholder en ikke udtømmende li-
ste over uacceptable tilbud. F.eks. kan tilbud, som er afgivet
af tilbudsgivere, som ikke lever op til minimumskravene til
egnethed, jf. § 140, eller hvor prisen ligger over det på for-
hånd fastsatte budget være eksempler på uacceptable tilbud.
Budgettet kan fremgå af udbudsmaterialet, men skal være
fastsat inden udbudsproceduren indledes. Det er ordregive-
ren, der har bevisbyrden for, at et budget er klart, præcist og
fastsat før offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse.
Ordregiveren kan i disse tilfælde anvende proceduren ud-
bud med forhandling, da anvendelse af proceduren kan bi-
drage til at nå ordregiverens ønskede mål. Der kan dog ikke
forhandles med tilbudsgivere, der skal udelukkes iht. §§
135-137.
Bestemmelsens stk. 4 er identisk med bestemmelsen i §
61, stk. 4, og der henvises til bemærkningerne hertil.
Til § 68
Det gældende direktivs artikel 29, stk. 2, fastslår, at ordre-
givere skal offentliggøre en udbuds- bekendtgørelse, hvori
de meddeler deres behov og krav, som de definerer i denne
bekendtgørelse eller i et beskrivende dokument. Det gælden-
de direktivs artikel 38, stk. 3, litra a, fastsætter, at ved kon-
kurrencepræget dialog er udgangspunktet, at fristen for
modtagelse af ansøgninger om deltagelse skal være mindst
37 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendt-
gørelsen. Det gældende direktivs artikel 29, stk. 8, fastsæt-
ter, at ordregiver kan træffe bestemmelse om priser eller be-
talinger til deltagerne i dialogen.
§ 68 gennemfører direktivets artikel 30, stk. 1, 1. afsnit og
stk. 2, og i modsætning til gældende ret er minimumsfristen
30 dage.
Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at ved konkurrencepræ-
get dialog kan enhver økonomisk aktør ansøge om at deltage
som svar på en udbudsbekendtgørelse.
Derudover fremgår det af bestemmelsen, at udbudsbe-
kendtgørelsen skal indeholde de oplysninger, der er anført i
bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65).
Bilag V, del C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren skal blandt
andet indeholde ordregivers navn og kontaktoplysninger,
betingelser for deltagelse og frist for modtagelse af tilbud
(offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (begræn-
set udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssy-
stemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerska-
ber).
Endvidere skal udbudsbekendtgørelsen indeholde en be-
skrivelse af den udbudte kontrakt. I henhold til gennemsig-
tighedsprincippet, jf. § 2, skal ordregiveren beskrive udbud-
det, så de økonomiske aktører på baggrund af disse oplys-
ninger kan identificere udbuddets karakter og omfang og
dermed beslutte, hvorvidt de vil deltage i proceduren. Der er
alene tale om en overordnet beskrivelse af udbuddet, da for-
108
målet med denne udbudsprocedure er at opnå det ønskede
resultat igennem dialog.
Ordregiveren skal i henhold til § 128, stk. 3, anvende
Europa-Kommissionens standardformularer, når der skal ud-
arbejdes en udbudsbekendtgørelse. Derefter skal udbudsbe-
kendtgørelsen sendes elektronisk til EU’s publikationskon-
tor, og offentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Bi-
lag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder nærmere karakteristika vedrørende
offentliggørelse, herunder at den Europæiske Unions Publi-
kationskontor giver ordregiveren en bekræftelse på modta-
gelse af en udbudsbekendtgørelse.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 2, at udbudsbekendt-
gørelsen eller det øvrige udbudsmateriale skal indeholde op-
lysninger om § 68, stk. 2, nr. 1 og 2.
Det følger af stk. 2, nr. 1 , at ordregiveren i udbudsmate-
rialet skal beskrive, hvorledes dialogen forventes at forløbe.
Der er tale om en vejledende tidsplan for dialogforløbet,
som ordregiveren undervejs i proceduren har mulighed for
at ændre i. En vejledende tidsplan for dialogforløbet kan bi-
drage til, at ansøgere og tilbudsgivere på et tidligt tidpunkt
får kendskab til dialogforløbet. Ved fastsættelse af frister
skal ordregiveren fastsætte passende frister, jf. § 93, således
at tilbudsgiverne har tilstrækkelig tid til at forberede sig til
dialogmøderne.
Det fastsættes endvidere i bestemmelsen, at i den situation
hvor ordregiveren har valgt at anvende successive faser med
henblik på at begrænse antallet af løsninger, skal det fremgå
af udbudsmaterialet. Det er kun muligt at begrænse antallet
af løsninger, og ikke antallet af deltagere, blandt de der er
blevet opfordret til at deltage, jf. også bemærkningerne til §
71, stk. 1.
Det følger af stk. 2, nr. 2, at ordregiveren i udbudsmateria-
let skal beskrive, hvorvidt ordregiveren vil yde vederlag til
deltagerne i dialogen. Vederlaget kan f.eks. være en fast pris
eller løbende betalinger. Henset til at udbudsproceduren kan
være meget omkostningstung for tilbudsgiverne at deltage i,
kan det være hensigtsmæssigt at afsætte et beløb til deltager-
ne. Et vederlag til deltagerne i processen kan således bidrage
til, at det bliver mere attraktivt at deltage i processen.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 3 , at ordregiveren i
udbudsbekendtgørelsen skal fastsætte sine behov og krav,
samt tildelingskriteriet. Endvidere fastsættes det i bestem-
melsen, at ordregiveren nærmere skal beskrive disse i ud-
budsbekendtgørelsen eller i et beskrivende dokument. Kra-
vet om fastsættelse af ordregiverens behov og krav indebæ-
rer, at ordregiveren skal beskrive disse, så de økonomiske
aktører på baggrund af disse oplysninger kan identificere
udbuddets karakter og omfang og dermed beslutte, hvorvidt
de vil deltage i proceduren. Kravet i bestemmelsens andet
punktum om en nærmere beskrivelse af disse behov og krav
i udbudsbekendtgørelsen eller i et beskrivende dokument in-
debærer, at ordregiveren skal beskrive disse således at det
sikres, at de angivne oplysninger er tilstrækkelige til, at alle
rimeligt oplyste og normalt påpasselige bydende kan forstå
oplysningernes nøjagtige rækkevidde og fortolke dem på
samme måde.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 4, at ordregiveren skal
fastsætte en passende frist for modtagelse af ansøgninger. §
93 indebærer, at ved fastsættelse af frist skal ordregiveren
tage hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid, der er
passende til udarbejdelsen af ansøgning, selv om dette kan
betyde, at der fastsættes en frist, der er længere end mini-
mumsfristerne i § 68, stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at minimumsfristen er
30 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Ved dage forstås kalenderdage.
Bestemmelsens stk. 6 fastslår, at udbudsmaterialet skal of-
fentliggøres på datoen for offentliggørelse af udbudsbe-
kendtgørelsen. Der henvises i øvrigt til § 132, hvorefter øko-
nomiske aktører skal have fri, direkte og fuld elektronisk ad-
gang til det fulde udbudsmateriale, hvilket vil sige, at ud-
budsbekendtgørelsen samt det øvrige udbudsmateriale skal
offentliggøres fra datoen for offentliggørelse af udbudsbe-
kendtgørelse i den Europæiske Unions Tidende. § 132, stk.
2, indeholder dog en undtagelse hertil, hvorefter der ikke
skal gives fri, direkte og fuld elektronisk adgang til visse
specifikke dele af udbudsmaterialet.
Til § 69
Det gældende direktivs artikel 40, stk. 1, fastsætter, at ved
konkurrencepræget skal ordregiver samtidigt og skriftligt
opfordre de udvalgte ansøgere til at deltage i dialogen. Det
gældende direktivs artikel 44, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at
ved konkurrencepræget dialog kan ordregiver begrænse an-
tallet af ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud,
til at forhandle eller til at deltage, forudsat at der er et til-
strækkeligt antal egnede ansøgere.
§ 69 gennemfører direktivets artikel 30, stk. 1, 3. afsnit,
artikel 54, stk. 1, og artikel 65, stk. 2, viderefører gældende
ret. Derudover fastsætter bestemmelsen, at antallet af ansø-
gere skal udgøre mindst 3, og at hvis ordregivere udvælger
flere end 5 ansøgere skal ordregiver begrunde dette. Dette
indebærer udelukkende et nationalt krav, som er indført ef-
ter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at kun de ansøgere,
der modtager en opfordring dertil, kan deltage i dialogen.
Det fastsættes endvidere, at ordregiver mindst skal udvælge
3 ansøgere, som vil blive opfordret til at deltage i dialogen,
Hvis ordregiveren modtager færre end 3 ansøgninger, kan
ordregiveren opfordre den eller de ansøgere, der opfylder de
fastsatte krav til egnethed, jf. § 140, til at deltage i dialogen.
Hvis ordregiveren vil udvælge flere end 5 ansøgere, skal or-
dregiveren begrunde, hvorfor der udvælges flere end 5 ansø-
gere. Kravet om begrundelse udspringer ikke af direktivet,
men er indført på forslag fra Udbudslovsudvalget med det
formål at få ordregivere til at overveje om gevinsten ved at
109
udvælge et større antal ansøgere opvejer de øgede transakti-
onsomkostninger forbundet hermed.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen angive det
maksimale antal ansøgere, der forventes udvalgt, jf. § 128.
Ved valg af antal ansøgere skal ordregiveren sikre konkur-
rence om kontrakten ved at udvælge et tilstrækkeligt antal
ansøgere. Ordregiveren skal tage hensyn til de udbudsom-
kostninger, der er forbundet med at deltage i dialogen og af-
give tilbud.
I stk. 2 fastsættes, at de ansøgere, som ordregiveren har
udvalgt samtidigt og skriftligt, skal opfordres til at deltage i
dialogen. Det er alene de økonomiske aktører, der af ordre-
giveren modtager opfordring dertil, som kan deltage i dialo-
gen. Ordregiveren kan begrænse antallet af egnede ansøge-
re, der skal opfordres til at deltage i dialogen, jf. § 145. Be-
stemmelsen skal ses i sammenhæng med § 171, stk. 2, som
fastsætter, at ordregiveren over for forbigåede ansøgere skal
begrunde, hvorfor ansøgerens anmodning om deltagelse er
afvist samt navnene på de udvalgte.
Til § 70
Det gældende direktivs artikel 29, stk. 3, fastsætter, at or-
dregiver indleder en dialog med de udvalgte ansøgere, og at
dialogen har til formål at indkredse og fastslå, hvorledes or-
dregivers behov bedst kan opfyldes. Under dialogen kan or-
dregiver drøfte alle aspekter ved kontrakten med de udvalgte
ansøgere. Ordregiver må ikke over for de andre deltagere af-
sløre de løsninger, som en anden deltager har foreslået, eller
andre fortrolige oplysninger, som en deltager i dialogen har
meddelt, uden dennes samtykke. Det gældende direktivs ar-
tikel 29, stk. 5, fastsætter, at ordregiver kan fortsætte dialo-
gen, indtil ordregiveren har indkredset den eller de løsnin-
ger, der kan opfylde ordregiverens behov, efter om nødven-
digt at have sammenlignet dem.
§ 70 gennemfører direktivets artikel 30, stk. 3 og 5, og er
en videreførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
afholde dialog med alle de ansøgere, som har modtaget op-
fordring til at deltage i dialogen. Dialogen kan vedrøre alle
aspekter vedrørende kontraktens genstand, herunder men ik-
ke udelukket til tekniske forhold, priser, omkostninger, for-
deling af risiko, begrænsning af ansvar, garantier og øvrige
økonomiske forhold. Formålet med dialogen er at indkredse
og fastslå, hvordan ordregiverens behov bedst kan opfyldes.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 2 , at dialogen kan
vedrøre alle aspekter af udbuddet. Dialogen må ikke medfø-
re ændringer i fastsatte mindstekrav eller kriterier for tilde-
ling, da disse er grundlæggende elementer. Denne bestem-
melse svarer til bestemmelsen i § 66, stk. 2, i forbindelse
med udbud med forhandling. I forbindelse med konkurren-
cepræget dialog, vil de endelig krav først blive fastlagt efter
dialogfasen, hvorfor ordregiveren alene i udbudsbekendtgø-
relsen bør anføre mindstekrav, der er et udtryk for grund-
læggende behov, idet disse ikke kan ændres i løbet af den
konkurrenceprægede dialog.
Grundlæggende elementer skal forstås i forhold til § 2, og
lovbemærkningerne hertil, hvor det konstateres, at en æn-
dring er en ændring af grundlæggende elementer, hvis æn-
dringen kan have påvirket potentielle ansøgeres eller til-
budsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudsprocedure,
eller fordrejet konkurrencen mellem ansøgere eller tilbuds-
givere.
Kriterier for tildelinger er et grundlæggende element, og
de skal forblive stabile under hele udbudsproceduren. I for-
hold til mindstekrav er det centrale krav til egenskaber ved
det udbudte indkøb eller til kontraktens udførelse, der fast-
sætter de karakteristika (især fysiske, funktionelle og juridi-
ske), som alle tilbud skal opfylde eller have. Som følge he-
raf vil ændring af mindstekrav i forbindelse med udbud med
forhandling kunne karakteriseres som en ændring af grund-
læggende elementer, der ikke kan foretages uden fornyet ud-
budsprocedure.
Ordregiveren fastsætter, hvordan dialogfasen skal forløbe.
Hermed menes, at det skal fastsættes, hvilke aspekter, der
skal drøftes og i hvilke faser af dialogen, og hvordan delta-
gerne forventes at deltage i dialogen. Dialogforløbet skal
ledsages af tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 5.
Desuden skal ordregiveren overholde principperne om lige-
behandling og gennemsigtighed, jf. § 2.
Ordregiveren er berettiget til at udforme krav og behov på
den måde, der bedst tilgodeser ordregiverens egne behov.
Dette gælder også, selvom visse tilbudsgivere vil have lette-
re ved at opfylde ordregiverens behov end andre tilbudsgi-
vere. Tilkendegiver ordregiveren krav og behov, som tilgo-
deser visse tilbudsgivere, skal ordregiveren dog kunne rede-
gøre for, at ændringen skyldes saglige krav hos ordregiveren
og ikke, at ordregiveren favoriserer visse tilbudsgivere på
bekostning af andre. Sådanne saglige krav kan eksempelvis
være, at ordregiveren ved at ændre sine krav kan opnå en
væsentlig lavere pris, selv om ikke alle tilbudsgiverne kan
levere til en lavere pris, fordi kravene bliver ændret.
Ordregiveren må ikke foretage væsentlige ændringer, eller
ændringer der ville have givet mulighed for at give andre
ansøgere end de oprindeligt udvalgte adgang, eller ville ha-
ve tiltrukket ydereligere deltagere i udbudsproceduren.
F.eks. hvis ændringerne bevirker, at kontraktens karakter er
væsentlig forskellig fra den, der oprindelig blev beskrevet i
udbudsmaterialet.
Dialogforløbet gennemføres med henblik på at indkredse
og fastslå, hvorledes ordregiverens krav og behov bedst kan
opfyldes. Der kan afholdes dialog med tilbudsgivere, som
har forbehold overfor grundlæggende elementer i udbuds-
materialet. I sidste ende skal tilbudsgiver dog frafalde forbe-
holdet, ellers skal ordregiveren forkaste tilbuddet. F.eks. kan
tilbudsgiver have taget forbehold om et ellers krævet ansvar.
Det er en forudsætning, at tilbudsgiver ender med at påtage
sig det forlangte ansvar.
Under dialogforløbet har ordregiveren mulighed for at op-
lyse, at deltagere i visse sammenhænge er dårligere stillede i
konkurrencen i forhold til de andre deltagere. Det er deri-
mod ikke tilladt over for de andre deltagere at afsløre fortro-
110
lige oplysninger, som en ansøger eller en tilbudsgiver, der
deltager i forhandlingerne, har meddelt, uden dennes sam-
tykke. En sådan aftale må ikke tage form af et generelt af-
kald på rettigheder, men skal gives med henvisning til den
påtænkte meddelelse af specifikke oplysninger. Tilbagemel-
dingen til deltagerne kan gives på et dialogmøde eller i en
skriftlig tilbagemelding.
I dialogen er der adgang til at drøfte priselementer, så læn-
ge ordregiveren overholder ligebehandlings- og gennemsig-
tighedsprincippet, jf. § 2.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at dialogen kan fin-
de sted i flere successive faser med henblik på at begrænse
antallet af løsninger, der skal drøftes under dialogforløbet.
Begrænsningen skal ske på grundlag af de kriterier for tilde-
ling, der er fastlagt i udbudsbekendtgørelsen og i det beskri-
vende dokument. Bestemmelsen indebærer, at ordregiver i
løbet af proceduren og i overensstemmelse med den forven-
tede tidsplan for afholdelsen af dialogen i henhold til § 68,
stk. 2, nr. 1, kan indskrænke dialogen til en eller flere ud-
valgte løsninger. Vurderingen af, hvilke løsninger, der skal
udvælges og hvilke løsninger, der skal vælges fra skal base-
res på de kriterier for tildeling, der er fastlagt på forhånd i
henhold til § 68, stk. 3.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 4 , at ordregiveren har
mulighed for at fortsætte dialogen, indtil ordregiveren har
indkredset den eller de løsninger, der bedst kan opfylde or-
dregiverens behov. Valget af den løsning, der bedst kan op-
fylde ordregiverens behov skal træffes ud fra de kriterier for
tildeling, der er fastlagt på forhånd i henhold til § 68, stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at hvis der som følge af
dialogforløbet foretages ændringer i udbudsmaterialet, skal
alle de resterende deltagere orienteres herom. Ordregiveren
må ikke foretage ændringer af grundlæggende elementer. En
ændring er en ændring af grundlæggende elementer i ud-
budsmaterialet, når den kan have påvirket potentielle an-
søgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede ud-
budsprocedure eller fordrejet konkurrencen mellem ansøge-
re eller tilbudsgivere, såfremt ændringen fremgik af den op-
rindelige procedure for indgåelse af kontrakt. Ændringen
kan have påvirket deltagelsen i udbudsproceduren, hvis den
ville have givet andre ansøgere end de oprindelige udvalgte
mulighed for at deltage, eller ville have tiltrukket yderligere
deltagere til udbudsproceduren, f.eks. hvis ændringen bevir-
ker, at kontraktens karakter er væsentlig forskellig fra den,
der oprindeligt blev fastlagt i udbudsmaterialet. Ændringen
fordrejer f.eks. konkurrencen, hvis den er en følge af, at or-
dregiver udnytter sin viden om de indkomne tilbud og an-
søgninger til at give visse ansøgere eller tilbudsgivere en
fordel, som ikke er sagligt begrundet.
Bestemmelsen i stk. 6 indebærer, at ordregiveren skal sik-
re gennemsigtighed i proceduren. Ordregiveren skal doku-
mentere alle faser i processen. Bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med § 171, stk. 4, nr. 2, hvorefter ordregiveren til
tilbudsgivere, som har afgivet et antageligt tilbud, skal rede-
gøre for dialogforløbet.
Ordregiveren skal i henhold til stk. 6 dokumentere alle fa-
ser i dialogforløbet. Som det fremgår af lovbemærkningerne
til § 5, stk. 3, kan ordregiveren dokumentere dialogforløbet
via referater, notater eller på andre måder, der opregner ho-
vedelementerne fra faserne i dialogforløbet.
Endvidere skal bestemmelsen også ses i sammenhæng
med § 174, stk. 4, som fastsætter, at ordregiveren skal doku-
mentere afviklingen af udbuddet og opbevare tilstrækkelig
dokumentation til at begrunde beslutninger, der træffes på
alle stadier af udbudsproceduren.
Til § 71
Det gældende direktivs artikel 29, stk. 6, fastsætter, at ef-
ter, at ordregiver har erklæret dialogen for afsluttet og har
underrettet deltagerne herom, skal ordregiver opfordre delta-
gerne til at afgive tilbud på grundlag af de løsninger, der er
forelagt og præciseret under dialogen. De endelige tilbud
skal indeholde alle de elementer, der er nødvendige for pro-
jektets udførelse, og tilbuddene kan på ordregivers anmod-
ning afklares, præciseres og tilpasses, såfremt det ikke med-
fører, at der ændres ved grundlæggende elementer i tilbud-
det.
§ 71 gennemfører direktivets artikel 30, stk. 6, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren, ef-
ter dialogen er afsluttet, skal opfordre de resterende deltage-
re til at afgive tilbud på grundlag af den eller de løsninger,
der er forelagt og præciseret under dialogen, og som inde-
holder de elementer, som er nødvendige for projektets udfø-
relse, og som således modsvarer ordregiverens krav og be-
hov. Ved resterende deltagere skal forstås samtlige deltage-
re, der ikke har trukket sig fra proceduren. Som følge heraf,
skal alle deltagere, der har interesse i at afgive tilbud, opfor-
dres hertil. Ordregiveren kan således begrænse antallet af
løsninger, men kan ikke begrænse antallet af deltagere,
blandt de der er blevet opfordret til at deltage.
Ordregiveren skal ifølge bestemmelsens stk. 2 fastsætte en
passende frist for afgivelse af tilbud, som tager hensyn til
kontraktens kompleksitet og den tid, der er passende til ud-
arbejdelsen af endeligt tilbud, jf. § 93.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 3 , at afgivne tilbud
kan afklares, præciseres og optimeres. Processen må ikke
medføre, at der foretages væsentlige ændringer i tilbuddet
eller i det udbudsgrundlag, der er afgivet tilbud på baggrund
af, herunder fastsatte mindstekrav og kriterier for tildeling.
Endvidere må processen ikke medføre konkurrencefordrej-
ning eller forskelsbehandling.
Til § 72
Det gældende direktivs artikel 29, stk. 7, fastsætter, at or-
dregiver skal vurdere tilbuddene på grundlag af de i udbuds-
bekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument fastsatte
tildelings- kriterier og vælger det økonomisk mest fordelag-
tige tilbud i overensstemmelse hermed. Ordregiver kan bede
vinderen om at præcisere visse aspekter af tilbuddet eller be-
kræfte forpligtelser, som er indeholdt i tilbuddet, forudsat at
111
dette ikke bevirker, at væsentlige aspekter af tilbuddet eller
udbuddet ændres, og at det ikke fører til konkurrencefordrej-
ning eller forskelsbehandling.
§ 72 gennemfører direktivets artikel 30, stk. 7, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ordregiveren skal
tildele kontrakten på grundlag af tildelingskriteriet bedste
forhold mellem pris og kvalitet, jf. § 162, stk. 1, nr. 3. I for-
bindelse med konkurrencepræget dialog kan de 2 øvrige til-
delingskriterier, pris og omkostninger, således ikke anven-
des.
I bestemmelsens stk. 2 fastsættes, at efter anmodning fra
ordregiveren kan der føres forhandlinger mellem ordregive-
ren og den vindende tilbudsgiver. Der kan føres forhandlin-
ger med henblik på at bekræfte økonomiske forpligtelser el-
ler andre vilkår i tilbuddet.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 3, at ordregiveren ikke
må føre forhandlinger, der medfører, at der ændres ved
grundlæggende elementer i det vindende tilbud eller i det
udbudsgrundlag, der er afgivet tilbud på baggrund af, herun-
der de behov og krav, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen
eller i det øvrige udbudsmateriale, såfremt ændringer fører
til konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling.
Til § 73
Innovationspartnerskaber er ikke forbudt i henhold til det
gældende direktiv. Der findes dog ingen bestemmelser i det
gældende direktiv, som åbner op for etablering af et innova-
tionspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efterføl-
gende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen
i ét samlet udbud.
§ 73 gennemfører direktivets artikel 26, stk. 3, og er ny i
forhold til det gældende direktiv.
Det fastsættes i bestemmelsen, at ordregiveren kan anven-
de udbudsproceduren innovationspartnerskab, hvis ordregi-
veren vil udvikle en innovativ vare, tjenesteydelse eller byg-
ge- og anlægsarbejde, som ikke allerede er tilgængelig på
markedet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 24,
nr. 17. Innovationspartnerskabet består af 3 faser. Selve ud-
buddet, som følger udbud med forhandling, innovationsfor-
løbet, som kan være en eller flere partnerskabskontrakter og
et eventuelt efterfølgende indkøb af det produkt, der udvik-
les under innovationsforløbet.
Som følge heraf kan ordregiveren ved udbud af innovati-
onspartnerskaber indhente tilbud angående indkøbet af den
udviklede vare, tjenesteydelse eller bygge- og anlægsarbejde
uden fornyet udbud.
Til § 74
Innovationspartnerskaber er ikke forbudt i henhold til det
gældende direktiv. Der findes dog ingen bestemmelser i det
gældende direktiv, som åbner op for etablering af et innova-
tionspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efterføl-
gende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen
i ét samlet udbud.
§ 74 gennemfører direktivets artikel 31, stk. 1, 1.-3. afsnit,
og er ny i forhold til det gældende direktiv.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ved udbud af et
innovationspartnerskab kan enhver økonomisk aktør ansøge
om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse.
Derudover fremgår det af udbudsbekendtgørelsen skal in-
deholde de oplysninger, der er anført i bilag V, del C, til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Bi-
lag V, del C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren skal blandt
andet indeholde ordregivers navn og kontaktoplysninger,
betingelser for deltagelse og frist for modtagelse af tilbud
(offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (begræn-
set udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssy-
stemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerska-
ber). Endvidere skal udbudsbekendtgørelsen indeholde en
beskrivelse af den udbudte kontrakt. I henhold til gennem-
sigtighedsprincippet, jf. § 2, skal ordregiveren beskrive det
ønskede indkøb tilstrækkeligt præcist, således at de økono-
miske aktører på baggrund af disse oplysninger kan identifi-
cere indkøbets karakter og omfang og dermed beslutte,
hvorvidt de vil ansøge om at deltage i proceduren.
Ordregiveren skal i henhold til § 128, stk. 3, anvende
Europa-Kommissionens standardformularer, når der skal ud-
arbejdes en udbudsbekendtgørelse. Derefter skal udbudsbe-
kendtgørelsen sendes elektronisk til EU’s publikationskon-
tor, og offentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Bi-
lag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder nærmere karakteristika vedrørende
offentliggørelse, herunder at den Europæiske Unions Publi-
kationskontor giver ordregiveren en bekræftelse på modta-
gelse af en udbudsbekendtgørelse.
Det fastsættes endvidere i stk. 2, at det øvrige udbudsma-
teriale skal indeholde oplysninger om stk. 1, nr. 1-6.
Stk. 2, nr. 1, fastslår, at hvis ordregiveren vil forbeholde
sig ret til at tildele kontrakten på baggrund af det indledende
tilbud, skal det fremgå af udbudsbekendtgørelsen.
Det følger af stk. 2, nr. 2, at ordregiveren i udbudsmateria-
let skal angive, hvilken ordning der skal gælde for intellek-
tuel ejendomsret.
Det følger af stk. 2, nr. 3, at ordregiveren i udbudsmateria-
let skal fastsætte, hvorvidt der indgås en eller flere partner-
skabskontrakter.
Det følger af stk. 2, nr. 4 , at ordregiveren i udbudsmate-
rialet skal beskrive, hvorledes forhandlingsforløbet for inno-
vationspartnerskabsproceduren forventes at skulle forløbe,
112
f.eks. i form af en vejledende tidsplan. Der er tale om en be-
skrivelse af forhandlingsforløbet, som ordregiveren under-
vejs i innovationspartnerskabsproceduren har mulighed for
at ændre. Beskrivelsen af forhandlingsforløbet kan bidrage
til, at ansøgere og tilbudsgivere kan planlægge og strukture-
re tiden bedst muligt. Ved fastsættelse af frister skal ordregi-
veren fastsætte en passende frist til at udarbejde tilbud, jf. §
93.
Det fastsættes endvidere i bestemmelsen, at ordregiveren i
udbudsmaterialet skal angive, hvis ordregiveren har valgt at
opdele innovationspartnerskabsproceduren i flere forhand-
lingsfaser med henblik på at begrænse antallet af innovati-
onsprojektforslag. Ordregiveren skal begrænse antallet af in-
novationsprojektforslag på grundlag af det i udbudsmateria-
let fastsatte kriterier for tildeling. Ordregiveren skal sikre, at
der ved afgivelse af endeligt tilbud er et antal tilbudsgivere
tilbage, der sikrer konkurrence om kontrakten.
Det følger af stk. 2, nr. 5, at ordregiveren kan vælge at yde
vederlag til deltagerne i forhandlingerne. Vederlaget kan
f.eks. være en fast pris eller løbende betalinger. Henset til at
udbudsproceduren kan være meget omkostningstung for til-
budsgiverne at deltage i, kan det være hensigtsmæssigt at af-
sætte et beløb til deltagerne i innovationspartnerskabsproce-
duren. Et vederlag til deltagerne i innovationspartnerskab-
sproceduren kan således bidrage til, at det bliver mere at-
traktivt at deltage i processen.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 2, nr. 6, at hvis ordre-
giveren under innovationspartnerskabet har til hensigt at be-
grænse antallet af partnere, skal dette fremgå af udbudsma-
terialet.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3 , at ordregiveren i
udbudsmaterialet skal fastsætte udbuddets genstand ved at
give en beskrivelse af ordregiverens behov og de karakteri-
stika, der kræves af de varer, tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder, der skal udvikles. Endvidere fastsætter be-
stemmelsen, at ordregiveren skal fastsætte kriterier for tilde-
ling, samt hvilke dele af beskrivelsens elementer, der define-
rer de mindstekrav, der skal opfyldes i alle tilbud.
Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter, at ordregiveren skal fast-
sætte en passende frist for modtagelse af ansøgninger, jf. §
93. Ved fastsættelse af fristen skal ordregiveren tage hensyn
til kontraktens kompleksitet og den tid der er passende til
udarbejdelsen af ansøgninger, jf. § 93.
Bestemmelsens stk. 5 gennemfører direktivets artikel 31,
stk. 1, 4. afsnit.
Bestemmelsen i § 74, stk. 5, indebærer, at minimumsfri-
sten er 30 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens af-
sendelse. Ved dage forstås kalenderdage.
Bestemmelsen i stk. 6 fastsætter, at ordregiveren skal of-
fentliggøre det øvrige udbudsmateriale på datoen for offent-
liggørelse af udbudsbekendtgørelsen. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til § 132.
Til § 75
Innovationspartnerskaber er ikke forbudt i henhold til det
gældende direktiv. Der findes dog ingen bestemmelser i det
gældende direktiv, som åbner op for etablering af et innova-
tionspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efterføl-
gende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen
i ét samlet udbud.
§ 75 gennemfører direktivets artikel 31, stk. 1, 4. afsnit og
stk. 6, artikel 54, stk. 1, og artikel 65, stk. 2, 2. afsnit. Regle-
rne om innovationspartnerskab er nye i forhold til det gæl-
dende direktiv. Endvidere foreslås det med bestemmelsen, at
den nugældende § 2 i håndhævelsesloven indarbejdes i ud-
budsloven og også kommer til at gælde for innovationspart-
nerskaber.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at mindst 3 ansøgere skal
udvælges. Hvis antallet er lavere end tre, kan ordregiveren
udvælge den eller de ansøgere, der opfylder de fastsatte krav
til egnethed, jf. § 140, til at afgive tilbud.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen angive det
maksimale antal ansøgere, der forventes udvalgt, jf. § 128.
Ved valg af antal ansøgere skal ordregiveren sikre konkur-
rence om kontrakten ved at udvælge et tilstrækkeligt antal
ansøgere. Ordregiveren skal tage hensyn til de udbudsom-
kostninger, der er forbundet med at ansøge og afgive tilbud.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at ordregiveren ved ud-
vælgelse af ansøgere som minimum skal lægge vægt på kri-
terier vedrørende ansøgernes kapacitet på området forskning
og udvikling og gennemførelse af innovative løsninger.
F.eks. kan der lægges vægt på, at ansøgere har erfaring eller
har kapacitet og kompetencer inden for udviklinger og gen-
nemførelse af innovative løsninger m.v. Det står ordregive-
ren frit at vælge, hvorvidt ordregiveren vil lægge vægt på,
om ansøgeren har kapacitet på området forskning og udvik-
ling, eller hvorvidt ansøgere har kapacitet på området udvik-
ling og gennemførelse.
Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at de ansøgere, som or-
dregiveren har udvalgt samtidig og skriftlig, skal opfordres
til at afgive et indledende tilbud. Endvidere fastsætter be-
stemmelsen, at det indledende tilbud skal bestå af et forsk-
nings- og innovationsprojektforslag til løsning af ordregive-
rens behov.
Det er alene de økonomiske aktører, der af ordregiveren
modtager opfordring dertil, som kan afgive indledende til-
bud. Ordregiveren kan begrænse antallet af egnede ansøge-
re, der skal opfordres til at deltage i udbuddet, jf. § 145.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 171, stk. 2,
som fastsætter, at ordregiveren over for forbigåede ansøgere
skal begrunde, hvorfor ansøgerens anmodning om deltagelse
er afvist samt navnene på de udvalgte.
Til § 76
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmel-
sens stk. 1 fastsætter, at ordregiveren skal fastsætte en pas-
sende frist for modtagelse af indledende tilbud. § 93 indebæ-
rer, at ved fastsættelse af frist skal ordregiveren tage hensyn
til kontraktens kompleksitet og den tid, der er passende til
udarbejdelsen af indledende tilbud, selv om dette kan bety-
113
de, at der fastsættes en frist, der er længere end minimums-
fristerne i § 76, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 gennemfører ikke en artikel i direk-
tivet, men en beskrivelse af beregningsmetoden, der følger
af Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsæt-
telse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (fristfor-
ordningen). Formålet med bestemmelsen er at tydeliggøre
de pligter, ordregivere er underlagt i forhold til beregning af
tidsfristers begyndelse.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at minimumsfristen er
30 dage fra dagen efter afsendelse af opfordringen til at afgi-
ve tilbud. Ved dage forstås kalenderdage.
Bestemmelsen i stk. 3 giver ordregiveren mulighed for at
reducere minimumsfristen i § 76, stk. 2, med 5 dage ved in-
novationspartnerskaber, hvis ordregiveren accepterer, at til-
bud kan indgives elektronisk i overensstemmelse med regler
udstedt af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 194,
stk. 1. Der er samme mulighed for at reducere minimumsfri-
sten ved begrænset udbud, jf. § 60, stk. 4. Ved dage forstås
kalenderdage.
Til § 77
Innovationspartnerskaber er ikke forbudt i henhold til det
gældende direktiv. Der findes dog ingen bestemmelser i det
gældende direktiv, som åbner op for etablering af et innova-
tionspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efterføl-
gende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen
i ét samlet udbud.
§ 77 gennemfører direktivets artikel 31, stk. 1, 4. afsnit,
og stk. 3 og 4, og er ny i forhold til det gældende direktiv
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ordregiveren skal for-
handle med tilbudsgiverne om de indledende og alle efter-
følgende tilbud. Har ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen,
jf. § 74, stk. 2, nr. 1, forbeholdt sig ret til at tildele kontrak-
ten på baggrund af det indledende tilbud og benytter sig af
denne ret, kan ordregiveren ikke forhandle om tilbuddet. Be-
stemmelsen hindrer dog ikke, at der fortages almindelige af-
klaringer og præciseringer af det indledende tilbud.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at det indledende tilbud
skal danne grundlag for den efterfølgende forhandling. Der-
udover fastsætter bestemmelsen, at mindstekrav, kriterier for
tildeling samt de endelige tilbud ikke kan indgå i forhandlin-
gerne.
Ordregiveren skal føre individuelle forhandlinger med alle
tilbudsgivere. Forhandlingerne skal tage afsæt i de enkelte
innovations- og innovationsprojektforslag. På forhandlings-
møderne drøftes, hvordan udbudsmaterialet, partnerskab-
skontrakten og tilbud kan tilpasses for at opnå et bedre til-
bud fra den enkelte tilbudsgiver. Forhandlingen skal ledsa-
ges af tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 5. Des-
uden skal ordregiveren overholde principperne om ligebe-
handling og gennemsigtighed, jf. § 2.
Under forhandlingerne kan eksempelvis forhandles om
udbudsmaterialet, det indledende forsknings- og innovati-
onsprojektforslag, udviklingsforløbet, fremstilling af den på-
tænkte innovative løsning, partnerskabskontrakten, betingel-
ser og juridiske konsekvenser, der knyttes til hvert af de
fastsatte resultatniveauer, økonomisk vederlag til partnerne
m.v.
Ordregiveren har mulighed for at tilpasse udbudsmateria-
let på baggrund af forhandlingerne med den enkelte tilbuds-
giver. Det er op til ordregiveren at beslutte, hvilke dele af
udbudsmaterialet der eventuelt skal tilpasses. Ordregiveren
anmoder herefter tilbudsgiverne om at afgive nyt tilbud på
grundlag af det tilrettede udbudsmateriale. Ændringerne
kendes først, når ordregiveren har gennemført forhandlinger
med alle tilbudsgivere og tilkendegivet, hvilke ændringer
der foretages. Ordregiveren skal samtidig underrette tilbuds-
giverne skriftligt om alle foretagne ændringer i udbudsmate-
rialet. Ordregiveren skal give tilbudsgiverne passende tid til
at indarbejde ændringer og indgive ændrede tilbud.
Ordregiveren er berettiget til at udforme udbudsmaterialet
på den måde, der bedst tilgodeser ordregiverens egne behov.
Dette gælder også, selvom visse tilbudsgivere vil have lette-
re ved at opfylde ordregiverens behov end andre tilbudsgi-
vere. Foretager ordregiveren ændringer i udbudsmaterialet,
som tilgodeser visse tilbudsgivere, skal ordregiveren kunne
redegøre for, at ændringen skyldes saglige krav og ikke, at
ordregiveren favoriserer visse tilbudsgivere på bekostning af
andre. Sådanne saglige krav kan eksempelvis være, at ordre-
giveren ved at ændre sine krav kan opnå en væsentlig lavere
pris, selv om ikke alle tilbudsgiverne kan levere til en lavere
pris, fordi kravene bliver ændret.
Ordregiveren forhandler med henblik på at optimere de
modtagene tilbud. Ordregiveren kan også forhandle med til-
budsgivere, som har forbehold over for grundlæggende ele-
menter og mindstekrav. I det endelige tilbud skal tilbudsgi-
ver dog have frafaldet forbeholdene. Ordregiveren har dog
mulighed for efter modtagelsen af det endelige tilbud at an-
mode tilbudsgiver om at frafalde et eventuelt forbehold, for-
udsat at denne mulighed er beskrevet i udbudsmaterialet, el-
lers skal ordregiveren forkaste tilbuddet. F.eks. kan tilbuds-
giver have taget forbehold om et ellers krævet ansvar. Det er
en forudsætning, at tilbudsgiver ender med at påtage sig det
forlangte ansvar.
Under forhandlingerne har ordregiveren mulighed for at
oplyse, at et tilbud i visse sammenhænge er dårligere stillede
i konkurrencen i forhold til de andre tilbud. Det er derimod
ikke tilladt over for de andre deltagere at afsløre fortrolige
oplysninger, som en ansøger eller en tilbudsgiver, der delta-
ger i forhandlingerne, har meddelt, uden dennes samtykke.
En sådan aftale må ikke tage form af et generelt afkald på
rettigheder, men skal gives med henvisning til den påtænkte
meddelelse af specifikke oplysninger.
Der er adgang til at forhandle om priselementer, så længe
ordregiveren overholder ligebehandlings- og gennemsigtig-
hedsprincippet, jf. § 2.
Endvidere fastsætter bestemmelsens stk. 3 , at ordregive-
ren i forbindelse med forhandlingerne med tilbudsgiverne
skal fastsætte de vilkår, der er knyttet til partnerskabskon-
trakten eller partnerskabskontrakterne, herunder resultatni-
veauer og maksimumsomkostninger. Ved resultatniveau for-
114
stås det niveau, som den innovative løsning skal være på
ved udløbet af hvert delmål. Ved maksimumsomkostninger
forstås de omkostninger, der maksimalt må være forbundet
med udvikling af den innovative løsning eller det eventuelle
efterfølgende indkøb.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 4 , at forhandlingerne
kan finde sted i flere successive faser med henblik på at be-
grænse antallet af tilbud, der skal forhandles. Begrænsnin-
gen skal ske på grundlag af de kriterier for tildeling, der er
fastlagt i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbuds-
materiale. Bestemmelsen indebærer, at ordregiver i løbet af
proceduren og i overensstemmelse med den forventede tids-
plan for afholdelsen af forhandlingerne i henhold til § 76,
stk. 2, nr. 4, kan indskrænke forhandlingerne til en eller flere
udvalgte tilbud. Vurderingen af, hvilke tilbud, der skal ud-
vælges og hvilke tilbud, der skal vælges fra skal baseres på
de kriterier for tildeling, der er fastlagt på forhånd i henhold
til § 74, stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at ordregiveren skal sik-
re gennemsigtighed i innovationspartnerskabsproceduren.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 171, stk. 4, nr.
2, hvorefter ordregiveren skal redegøre for forløbet af for-
handlingerne overfor tilbudsgivere, som har afgivet et anta-
gelige tilbud,. Endvidere skal bestemmelsen også ses i sam-
menhæng med § 174, stk. 4, som fastsætter, at ordregiveren
skal dokumentere afviklingen af udbuddet og opbevare til-
strækkelig dokumentation til at begrunde beslutninger, der
træffes på alle stadier af udbudsproceduren. Ordregiveren
skal i henhold til stk. 4, sammenholdt med § 174, stk. 4, do-
kumentere alle faser i forhandlingsforløbet.
I henhold til lovbemærkningerne til § 5, stk. 3, kan ordre-
giveren dokumentere forløbet via referater, notater eller på
andre måder, der opregner hovedelementerne fra faserne i
forløbet.
I henhold til bestemmelsen skal ordregiveren sikre, at alle
tilbud under hele forløbet indgives skriftligt. Denne bestem-
melse skal dog ses i sammenhæng med lovbemærkningerne
til § 5, stk. 3, hvoraf det fremgår, at ordregiveren kan kræve,
at der som en del af ansøgeringer eller tilbud skal indleveres
dele, der ikke kan karakteriseres som skriftlig kommunikati-
on Dette kan eksempelvis være tilfældet med fysiske model-
ler og skalamodeller. Som følge heraf kan der i forbindelse
med forløbet kræves indlevering af nye tilbud, der indehol-
der dele, der ikke er skriftlige, hvis dette er forudsat i ud-
budsmaterialet. Eksempelvis kan forhandlinger give anled-
ning til ændringer af en skalamodel af en bygning, hvorved
tilbudsgiveren som et led i et nyt tilbud afleverer en ny eller
ændret skalamodel.
Bestemmelsen i stk. 6 indebærer, at alle tilbudsgivere,
hvis tilbud ikke er blevet afvist, jf. § 74, stk. 2, nr. 4, skal
orienteres herom, hvis der som følge af forhandlingerne
foretages ændringer i udbudsmaterialet. Ordregiveren må ik-
ke foretage ændringer af grundlæggende elementer. En æn-
dring af grundlæggende elementer i udbudsmaterialet er en
ændring, der kan have påvirket potentielle ansøgeres eller
tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudsproced-
ure eller fordreje konkurrencen mellem ansøgere eller til-
budsgivere, såfremt ændringen fremgik af den oprindelige
procedure for indgåelse af kontrakt, jf. definitionen i § 24,
nr. 37.
Ved fastsættelse af fristen for afgivelse af endelige tilbud
skal ordregiveren efter stk. 7 tage hensyn til kontraktens
kompleksitet og den tid, der er nødvendig til udarbejdelse af
det endelige tilbud. Ved modtagelse af endelige tilbud kan
der ikke foretages væsentlige ændringer i det udbudsgrund-
lag, der er afgivet tilbud på baggrund af, herunder fastsatte
mindstekrav og kriterier for tildeling. Der må alene foreta-
ges almindelige afklaringer og præciseringer.
Bestemmelsens stk. 8 fastsætter, at ordregiveren skal tilde-
le kontrakten på grundlag af tildelingskriteriet bedste for-
hold mellem pris og kvalitet, jf. § 162, stk. 1, nr. 3. Dette in-
debærer, at ordregiver ikke alene kan tildele kontrakten på
baggrund af pris eller omkostninger.
Til § 78
Innovationspartnerskaber er ikke forbudt i henhold til det
gældende direktiv. Der findes dog ingen bestemmelser i det
gældende direktiv, som åbner op for etablering af et innova-
tionspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efterføl-
gende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen
i ét samlet udbud.
§ 78 gennemfører direktivets artikel 31, stk. 2, og er ny i
forhold til det gældende direktiv.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ordregiveren skal
strukturere innovationspartnerskabet eller innovationspart-
nerskaberne i faser, herunder fastsætte delmål for innovati-
onspartnerskabet eller innovationspartnerskaberne, jf. § 77,
stk. 3. Faserne struktureres i forhold til rækkefølgen af den
planlagte forskning- og innovationsproces, som f.eks. kan
omfatte fremstillingen af varerne, tilvejebringelse af tjene-
steydelserne eller gennemførelsen af bygge- og anlægsarbej-
derne. Delmål fastsættes mellem ordregiveren og innovati-
onspartneren eller innovationspartnerne og skal være så ob-
jektive og proportionale som muligt.
Innovationsforløbet består af en innovationsfase, der i sig
selv kan indeholde flere faser og en eventuel efterfølgende
indkøbsfase. Ordregiveren og innovationspartneren eller in-
novationsparterne skal i kontrakten eller kontrakterne fast-
sætte, hvilke resultatniveauer og maksimumsomkostninger
der gælder, jf. stk. 3. Bestemmelsen indeholder ikke yderli-
gere krav til udviklingsfasen og indkøbsfasen, men lader det
være op til parterne at fastsætte de nærmere betingelser i
kontrakten. De fastsatte delmål og faser kan justeres under-
vejs i partnerskabet, jf. dog § 2.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at hvis det er angivet i
udbudsmaterialet, kan ordregiveren efter hver af de fastsatte
faser og de dertil hørende delmål vælge at bringe partner-
skabet til ophør. Endvidere fastsætter bestemmelsen, at hvis
der er indgået flere partnerskabskontrakter, kan ordregiveren
bringe individuelle kontrakter til ophør. Ordregiveren kan
begrænse antallet af deltagere med udgangspunkt i de aftalte
resultatniveauer og maksimumsomkostninger. Dette inde-
bærer, at ordregiveren med udgangspunkt i et resultatniveau
115
kan vælge at opsige partnerskabskontrakten, hvis parterne
ikke når det aftalte resultatniveau.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at ordregiveren skal sør-
ge for betaling af vederlag i passende rater til de deltagende
partnere.
I henhold til definitionen af offentlige kontrakter i § 24,
nr. 24, er en offentlig kontrakt en gensidigt bebyrdende kon-
trakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske
aktører og en eller flere ordregivere, og som vedrører udfø-
relsen af bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer el-
ler tjenesteydelser. Ordregiverens ydelse er oftest betaling til
den økonomiske aktør for det arbejde, den vare eller den tje-
nesteydelse, der leveres. Der kan også være tale om en an-
den overførelse af økonomsik værdi, men oftest vil der være
tale om betaling af et aftalt vederlag.
I henhold til stk. 3, skal ordregiveren sørge for, at betalin-
gen af vederlaget skal ske i passende rater, idet der kan være
tale om ganske langvarige kontrakter, hvorved det er uhen-
sigtsmæssigt med eksempelvis en afsluttende betaling. End-
videre kan der være en nemmere adgang til at opsige kon-
trakten grundet manglende opfyldelse af delmål, hvis der ik-
ke er en samlet afsluttende betaling, men derimod en beta-
ling i passende rater.
Det vil være en konkret vurdering, hvad der er passende
rater. Betalingerne må ikke være placeret således, at der
reelt set er tale om én samlet betaling. I forbindelse med
denne vurdering kan antallet af delmål og delmålenes tids-
mæssige placering have betydning i forhold til antallet og
tidspunktet for betalingerne.
Til § 79
Innovationspartnerskaber er ikke forbudt i henhold til det
gældende direktiv. Der findes dog ingen bestemmelser i det
gældende direktiv, som åbner op for etablering af et innova-
tionspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efterføl-
gende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen
i ét samlet udbud.
§ 79 gennemfører direktivets artikel 31, stk. 7, og er ny i
forhold til det gældende direktiv.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at ordregiveren så vidt
muligt skal sikre, at innovationspartnerskabet eller innovati-
onspartnerskabernes struktur, løbetid og værdien af de for-
skellige faser skal afspejle innovationsgraden af den eller de
ønskede løsninger, og at rækkefølgen af forsknings- og in-
novationsaktiviteterne er nødvendige for udviklingen af en
innovativ løsning.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at den anslåede værdi af
det påtænkte indkøb af varer, tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder proportional i forhold til den nødvendige in-
vestering i udviklingen af dem. Vurderingen af proportiona-
liteten kan både vedrøre de forventede omkostninger ved det
påtænkte indkøb af varer, tjenesteydelser eller bygge- og an-
lægsarbejder, men det kan ligeledes indgå i vurderingen om
indkøbet forventes at medføre bredere økonomiske, miljø-
mæssige og samfundsmæssige fordele. Kravet om proporti-
onalitet skal sikre, at der er tilstrækkelig incitament til at ud-
vikle innovative løsninger uden samtidig at sætte markedet
ud af kraft. Ordregiverne skal således ikke strukturere part-
nerskaber på en sådan måde, at konkurrencen hindres, be-
grænses eller fordrejes.
Til § 80
Det gældende direktivs artikel 31, stk. 1, fastsætter, at or-
dregiver kan anvende udbud med forhandling uden forudgå-
ende udbudsbekendtgørelse, når der i forbindelse med et of-
fentligt eller et begrænset udbud ikke afgives tilbud, ikke af-
gives egnede tilbud eller ikke er modtaget nogen ansøgnin-
ger. Ordregiver kan derudover anvende udbud uden for-
handling, når kontrakten af tekniske eller kunstneriske grun-
de eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af enerettighe-
der, kun kan overdrages til én bestemt økonomisk aktør eller
såfremt det er strengt nødvendigt.
§ 80 gennemfører direktivets artikel 32, stk. 2, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Udbudsproceduren udbud med forhandling uden forudgå-
ende offentliggørelse er en undtagelse i forhold til de øvrige
udbudsformer og må derfor kun anvendes under ganske sær-
lige omstændigheder.
Dette kan f.eks. være relevant i forhold til visse ydelser på
det sociale område, hvor det ikke altid vil være muligt at ud-
byde eller annoncere ydelsen, før der indgås aftaler med ek-
sempelvis private aktører eller selvejende institutioner om
ydelser og foranstaltninger til socialt udsatte borgere og
mennesker med handicap jf. nærmere bemærkningerne til §
187, stk. 4.
Dette gælder også for kunstværker, hvor kunstnerens iden-
titet i sig selv bestemmer kunstværkets unikke karakter og
værdi. Der kan også være andre grunde til eksklusivitet,
men kun situationer med objektiv eksklusivitet kan berettige
anvendelsen af udbud med forhandling uden offentliggørel-
se, hvor situationen med eksklusivitet ikke er skabt af ordre-
giveren selv med henblik på den fremtidige udbudsproced-
ure.
Hvis ordregiveren anvender udbud med forhandling uden
forudgående offentliggørelse, angives grundene til, at der ik-
ke er rimelige alternativer eller erstatninger såsom anvendel-
se af alternative distributionskanaler, herunder uden for or-
dregiverens medlemsstat, eller mulighed for funktionelt
sammenlignelige bygge- og anlægsarbejder, varer og tjene-
steydelser.
I de tilfælde hvor situationen med eksklusivitet skyldes
tekniske årsager, defineres nøje og dokumenteres i hvert en-
kelt tilfælde. De kunne f.eks. bestå i, at det vil være noget
nær teknisk umuligt for en anden økonomisk aktør at sikre
den krævede gennemførelse, eller at det er nødvendigt at an-
vende specifik viden, specifikke værktøjer eller midler, som
kun en enkelt økonomisk aktør har til sin rådighed. Tekniske
årsager kan også findes i krav om specifik interoperabilitet,
der skal opfyldes for at sikre funktionsdygtigheden af de
bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, som
skal indkøbes.
116
Bestemmelsen i stk. 1, fastsætter, at ordregiveren kan an-
vende proceduren i forbindelse med et offentligt eller et be-
grænset udbud af offentlige bygge- og anlægskontrakter, of-
fentlige vareindkøbskontrakter eller offentlige tjenesteydel-
seskontrakter, jf. de i bestemmelsen nævnte situationer.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, fastsætter, at proceduren kan
anvendes, hvis der ikke er modtaget nogen ansøgninger eller
afgivet tilbud.
Stk. 1, nr. 2, vedrører den situation, hvor ordregiveren kun
modtager ansøgninger eller tilbud der er irrelevant i forhold
til kontrakten.
Et tilbud anses for irrelevant, når det er åbenbart, at tilbud-
det ikke kan opfylde ordregiverens behov som angivet i ud-
budsmaterialet. Det betyder, at et tilbud er irrelevant, hvis
det alene kan accepteres, såfremt der sker omfattende æn-
dringer af udbudsmaterialet.
En ansøgning om deltagelse anses for irrelevant, når en
ansøger skal udelukkes i henhold til §§ 135-137, eller ikke
opfylder de minimumskravene til egnethed som ordregive-
ren har fastsat i henhold til § 140.
Med bestemmelsen fastsættes det i stk. 2 , at betingelserne
i § 80, stk. 1, forudsætter, at der ikke ændres i de grundlæg-
gende elementer i de oprindelige udbudsbetingelser. Kravet,
om at der ikke må ændres i de grundlæggende elementer i
de oprindelige udbudsbetingelser, gælder både ved udbuddet
og under de forhandlinger, som ordregiveren gennemfører
under udbuddet med forhandling. Endvidere fastsætter be-
stemmelsen, at Europa-Kommissionen kan anmode om en
rapport.
Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at hvis kontrakten kun kan
leveres af en bestemt aktør, kan proceduren anvendes, hvis
en af betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Det afgøren-
de i forhold til om der er en bestemt aktør, er om der er an-
dre forsyningskilder på markedet. I den forbindelse er det
ikke tilstrækkeligt, at en aktør anses for at være bedst egnet
til at udføre den pågældende opgave. Ordregiver kan ikke
tilrettelægge sine krav således, at det er alene er en bestemt
leverandør, der har mulighed for at opfylde dem.
Bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, fastslår, at proceduren kan
anvendes, hvis formålet med udbuddet er skabelse eller er-
hvervelse af et unikt kunstværk eller en unik kunstnerisk op-
træden.
Bestemmelsen i stk. 3, nr. 2, fastslår, at proceduren kan
anvendes, hvis der er manglende konkurrence af tekniske år-
sager.
Bestemmelsen i stk. 3, nr. 3, fastslår, at proceduren kan
anvendes for at beskytte eksklusive rettigheder, herunder in-
tellektuelle ejendomsrettigheder.
Kun situationer med objektiv eksklusivitet kan berettige
anvendelsen af udbud med forhandling uden offentliggørel-
se, hvor situationen med eksklusivitet ikke er skabt af ordre-
giveren selv med henblik på den fremtidige udbudsproced-
ure.
Bestemmelsen i stk. 4 fastslår, at undtagelserne i § 80, stk.
3, nr. 2 og 3, kun gælder, hvis situationen skyldes manglen-
de konkurrence eller beskyttelse af eksklusive rettigheder.
Hvis situationen med eksklusivitet skyldes tekniske årsager,
defineres disse nøje og dokumenteres i hvert enkelt tilfælde.
Det kunne f.eks. bestå i, at det vil være noget nær teknisk
umuligt for en anden økonomisk aktør at sikre den krævede
gennemførelse, eller at det er nødvendigt at anvende speci-
fik knowhow, specifikke redskaber eller midler, som kun en
enkelt økonomisk aktør har til sin rådighed. Tekniske årsa-
ger kan også findes i krav om specifik interoperabilitet, der
skal opfyldes for at sikre funktionsdygtigheden af de bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, som skal ind-
købes.
Bestemmelsen i stk. 5 fastslår, at en ordregiver også kan
anvende udbud med forhandling uden forudgående offent-
liggørelse i strengt nødvendigt omfang, hvis tvingende grun-
de som følge af begivenheder, som ordregiveren ikke har
kunnet forudse, gør det umuligt at overholde fristerne for of-
fentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhand-
ling. Tvingende grunde udgør ekstraordinære situationer,
som ordregiveren ikke har kunnet forudse, og som ikke kan
tilskrives denne ordregiver, der gør det umuligt at gennem-
føre en almindelig procedure, selv med forkortede tidsfri-
ster. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor naturkata-
strofer kræver øjeblikkelig handling af hensyn til menne-
skers liv og sundhed. Ved vurdering af, om der er tale om
strengt nødvendigt omfang, foretages en vurdering af arten
og omfanget af den skade, som kan indtræde, og risikoen
for, at den rent faktisk indtræder, hvis udbudsformen ikke
anvendes. Betingelsen om, at ordregiveren ikke har kunnet
forudse de pågældende tvingende grunde, skal forstås såle-
des, at ordregiveren ikke burde have kunnet forudse dette.
De omstændigheder der påberåbes som tvingende grunde,
må under ingen omstændigheder kunne tilskrives ordregive-
ren.
Det er et krav, at den kontrakt, der indgås i medfør af reg-
len, begrænses til det nødvendige. Kan kontrakten opdeles,
omfattes kun de dele af kontrakten, som de tvingende grun-
de er knyttet til, mens de øvrige udbydes efter de sædvanlige
regler.
Til § 81
Det gældende direktivs artikel 31, stk. 2, fastsætter, at ud-
bud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgø-
relse kan anvendes ved vareindkøbskontrakter, når de på-
gældende varer alene er fremstillet med henblik på forsk-
ning, forsøg, undersøgelse eller udvikling; ved supplerende
vareleveringer fra den oprindelige leverandør til delvis for-
nyelse af sædvanlige leveringer eller installationer eller til
udvidelse af allerede foretagne leveringer eller installatio-
ner; ved køb af varer, der noteres og købes på en varebørs
og ved indkøb af varer på særlig fordelagtige vilkår.
§ 81 gennemfører direktivets artikel 32, stk. 3, og er en vi-
dereførelse af gældende ret. Bestemmelsens stk. 1 fastsætter,
at ordregiveren kan anvende proceduren, når betingelserne i
nr. 1-4 er opfyldt.
Ordregiveren kan anvende proceduren, jf. stk. 1, nr. 1 , når
de omhandlede varer alene er fremstillet med henblik på
117
forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling. Der tænkes
ikke på de materialer og det udstyr, der anvendes, men alene
på varer, hvis fremstilling sker som led i sådanne aktiviteter.
Stk. 1, nr. 2 , omhandler situationen, hvor der ønskes sup-
plerende vareleveringer. Denne situation er også omfattet af
bestemmelsen i § 181. Forskellen i anvendelsesområde mel-
lem denne bestemmelse og § 181 er, at § 181 vedrører æn-
dringer af kontrakter i deres løbetid. Det er således et krav
for anvendelse af § 181, at der ændres i et løbende kontrakt-
forhold. Bestemmelsen i § 81, stk. 1, nr. 2, derimod, vedrø-
rer leverancer til supplering af kontrakter, der er gennem-
ført. Det er en betingelse for anvendelse af § 81, stk. 1, nr. 2,
at et leverandørskifte i forbindelse med en supplerende leve-
rance ville gøre det nødvendigt for ordregiver at indkøbe ud-
styr, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville
medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store
tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse. Det vil
sige, at et leverandørskifte ville medføre uforholdsmæssigt
store omkostninger for ordregiveren, som følge af manglen-
de interoperabilitet med eksisterende udstyr eller vanskelig-
heder med operation og vedligeholdelse.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3 , omhandler køb på varebørs.
Bestemmelsen fastslår, at ordregiveren kan anvende proce-
duren ved indkøb af varer, der noteres og købes på en vare-
børs. Ved varebørs forstås en markedsplads, som er tilgæn-
gelig for alle relevante leverandører, og hvor gennemsigtig-
hed med hensyn til pris og andre vilkår er sikret.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4 , fastsætter, at ordregiveren
kan foretage indkøb af varer eller tjenesteydelser som led i
afvikling af en virksomhed. Det er en betingelse for de i be-
stemmelsen nævnte situationer, at vareindkøbet eller indkø-
bet af tjenesteydelser skal ske på særlige fordelagtige vilkår,
dvs. på vilkår, som reflekterer, at salget af varer eller tjene-
steydelser ikke sker på almindelige konkurrencevilkår.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at løbetiden af kontrakter
omfattet af § 81, stk. 1, nr. 2, generelt ikke må overstige 3
år. Ved generelt forstås, at det under visse omstændigheder
kan være berettiget med en længere løbetid, f.eks. hvis bety-
delige investeringer, som af hensyn til forrentning nødven-
diggør en noget længere løbetid.
Til § 82
Det gældende direktivs artikel 31, stk. 3, fastsætter, at ud-
bud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgø-
relse kan anvendes for offentlige tjenesteydelseskontrakter,
når den pågældende kontrakt er et led i en projektkonkurren-
ce. Hvis der er flere vindere af konkurrencen, skal alle disse
opfordres til at deltage i forhandlingerne.
§ 82 gennemfører direktivets artikel 32, stk. 4, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastsætter, at ordregiveren kan anvende
proceduren, når ordregiveren i reglerne for projektkonkur-
rencen jf. §§ 84-92 har fastsat, at ordregiveren er forpligtet
til at indgå kontrakten med vinderen eller en af vinderne af
projektkonkurrencen. Dette skal oplyses ved offentliggørel-
sen af projektkonkurrencen. Endvidere fastsættes, at hvis
der er flere vindere af projektkonkurrencen, er ordregiveren
forpligtet til at opfordre alle vindere til at forhandle. Ved
flere vindere er det forudsat, at resultatet af projektkonkur-
rencen er, at de pågældendes projektforslag er ligestillede.
Til § 83
Det gældende direktivs artikel 31, stk. 4, litra b, fastsætter,
at udbud med forhandling uden forudgående udbudsbe-
kendtgørelse anvendes ved nye bygge- og anlægsarbejder
eller tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende tje-
nesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder. Bestemmelsen
indeholder en række betingelser, der alle skal være opfyldt.
§ 83 gennemfører direktivets artikel 32, stk. 5, og videre-
fører gældende ret, dog kan den oprindelige kontrakt i mod-
sætning til gældende ret være tildelt på baggrund af alle pro-
cedurerne nævnt i § 55, og der er som noget nyt indføjet et
krav om, at det grundlæggende projekt skal angive omfanget
af eventuelle yderligere arbejder eller tjenesteydelser og be-
tingelserne for tildelingen heraf.
Bestemmelsen fastsætter, at ordregiveren kan anvende ud-
bud med forhandling uden forudgående offentliggørelse,
hvis betingelserne i § 83, nr. 1-5, er opfyldt. Betingelserne
er kumulative. Genstanden for en ny kontrakt indgik også i
den oprindelige kontrakt, dvs. den nye kontrakt kan ikke
omfatte andre tjenesteydelser eller arbejder end dem, der
indgik i den oprindelige kontrakt.
Det er i nr. 1 et krav, at bygge- og anlægsarbejderne eller
tjenesteydelserne er i overensstemmelse med et grundlæg-
gende projekt. Det er således en betingelse, at der er identi-
tet mellem de oprindelige bygge- og anlægsarbejder eller
tjenesteydelser og gentagelsesarbejderne- og -tjenesteydel-
serne. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at der ved den
oprindelige kontraktindgåelse blev oplyst om, at der senere
kan blive tale om en ny kontrakt om yderligere tilsvarende
tjenesteydelser eller arbejder, og for så vidt også konkurren-
ce om denne potentielle del af den udbudte kontrakt.
Det er i nr. 2 et krav, at den oprindelige kontrakt er blevet
tildelt i henhold til en procedure i overensstemmelse med §
55.
Nr. 3 fastsætter kravet om, at udbudsmaterialet til det op-
rindelige udbud af det i nr. 1 nævnte grundlæggende projekt
skal angive omfanget af eventuelle yderligere bygge- og an-
lægsarbejder eller tjenesteydelser og betingelserne for tilde-
ling heraf.
Det er efter nr. 4 et krav, at det er oplyst i det oprindelige
udbudsmateriale, at fremgangsmåden tænkes anvendt. I den
forbindelse skal ordregiveren tage den anslåede samlede
værdi af de nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydel-
ser i betragtning, når ordregiveren anvender § 6.
Bestemmelsens nr. 5 fastsætter, at fremgangsmåden kun
må anvendes inden for en periode på 3 år efter indgåelse af
den oprindelige kontrakt. Ordregiveren fastsætter i den for-
bindelse antallet af gentagelsesgange i udbudsmaterialet.
118
Til § 84
Ifølge artikel 67, stk. 2, finder direktivets afsnit IV anven-
delse på projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på
indgåelse af en offentlig tjenesteydelseskontrakt, og projekt-
konkurrencer med konkurrencepræmier og/eller betalinger
til deltagerne. I de tilfælde, hvor projektkonkurrencer afhol-
des med henblik på indgåelse af en kontrakt, forstås ved tær-
skelværdi den anslåede værdi eksklusive moms af offentlige
tjenesteydelseskontrakter, herunder eventuelle konkurrence-
præmier og/eller betalinger til deltagerne. I de tilfælde, hvor
der er tale om projektkonkurrencer med konkurrencepræmi-
er og/eller betalinger til deltagerne, forstås ved tærskelværdi
det samlede præmie- og betalingsbeløb.
§ 84 gennemfører direktivets artikel 78, og er en viderefø-
relse af gældende ret.
Projektkonkurrencer er defineret i lovens § 24, nr. 29, som
procedurer, hvorved en ordregiver, navnlig inden for fysisk
planlægning, byplanlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde
eller databehandling, kan få planlægnings- eller projekte-
ringsarbejder bedømt af en bedømmelseskomité efter ud-
skrivning af en konkurrence med eller uden præmiering.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at bestemmelserne i §§
84-92 finder anvendelse på projektkonkurrencer, der er an-
ført i stk. 1, nr. 1 og 2.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er der tale om projekt-
konkurrencer, der afholdes med henblik på tildeling af en
offentlig tjenesteydelseskontrakt.
Det er endvidere en betingelse efter stk. 1, nr. 2, at der er
tale om projektkonkurrencer med konkurrencepræmier eller
betalinger til deltagerne.
Bestemmelsen i stk. 2, fastsætter, at i de tilfælde, der er
omfattet af § 84, stk. 1, nr. 1, skal kontraktens værdi bereg-
nes på grundlag af anslåede værdi uden moms af offentlige
tjenesteydelseskontrakter, herunder eventuelle konkurrence-
præmier eller betalinger til deltagerne, jf. § 29.
Bestemmelsen i stk. 3 , fastsætter, at i de tilfælde, der er
omfattet af § 84, stk. 1, nr. 2, skal kontraktens værdi bereg-
nes på grundlag af det samlede præmie- og betalingsbeløb,
samt den anslåede værdi uden moms af offentlige tjenestey-
delseskontrakter, jf. § 29. Endvidere fastsætter bestemmel-
sen, at ordregiveren i bekendtgørelsen om projektkonkurren-
cen har meddelt, at de agter at tildele en tjenesteydelseskon-
trakt, og at denne indgås i henhold til § 82.
Til § 85
Det gældende direktivs artikel 69, stk. 1, fastsætter, at or-
dregivere, der ønsker at udskrive en projektkonkurrence,
skal tilkendegive deres hensigt herom ved en bekendtgørel-
se.
§ 85 gennemfører direktivets artikel 79, stk. 1, og i for-
hold til gældende ret, er det nyt, at hvis ordregivere har til
hensigt efterfølgende at tildele en tjenesteydelseskontrakt
gennem udbud med forhandling, skal dette anføres allerede i
bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at ordregiveren kan udskri-
ve en projektkonkurrence ved at offentliggøre en bekendtgø-
relse.
Stk. 2 fastslår, at i den situation hvor ordregiveren har til
hensigt efterfølgende at tildele en tjenesteydelseskontrakt i
henhold til §§ 82, skal dette anføres i bekendtgørelsen om
projektkonkurrencen. Baggrunden for dette er, at det er af
afgørende betydning for virksomhederne at vide, om kon-
trakten vil blive tildelt uden igangsættelse af en ny konkur-
rence, når de skal beslutte, om de vil deltage i en projekt-
konkurrence.
Til § 86
Det gældende direktivs artikel 69, stk. 2, fastsætter, at or-
dregivere, der har afholdt en projektkonkurrence, skal frem-
sende en meddelelse om resultaterne af projektkonkurren-
cen, og de skal være i stand til at bevise afsendelsesdatoen.
Ordregiver kan undlade at offentliggøre visse oplysninger
om tildelingen af projektet, hvis videregivelse heraf ville
hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid
med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentli-
ge eller private økonomiske aktørers legitime økonomiske
interesser eller for den loyale konkurrence mellem tjenestey-
dere.
§ 86 gennemfører direktivets artikel 79, stk. 2, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at ordregiveren, der har af-
holdt en projektkonkurrence, skal sende en meddelelse om
resultaterne af projektkonkurrencen i overensstemmelse
med § 129, stk. 6, og ordregiveren skal være i stand til at be-
vise afsendelsesdatoen.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at ordregiveren kan und-
lade at offentliggøre oplysninger om resultatet af konkurren-
cen, når det vil kunne hindre retshåndhævelsen eller på an-
den måde være i strid med offentlige interesser eller til ska-
de for bestemte offentlige eller private økonomiske aktøres
legitime økonomiske interesser eller for en fair konkurrence
mellem tjenesteydere, jf. også bemærkningerne til § 129,
stk. 5.
Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om at op-
lysninger om resultatet af konkurrencen skal fremsendes i
henhold til § 129, stk. 6, og derfor skal bestemmelsen i over-
ensstemmelse med almindelige EU-retlige fortolkningsprin-
cipper fortolkes indskrænkende. Udgangspunktet er derfor,
at ordregiveren kun i særlige tilfælde vil kunne tilbageholde
oplysninger i medfør af denne bestemmelse.
I bestemmelsen henvises der til, at ordregiveren kan udla-
de at offentliggøre oplysninger, hvis det er til skade for be-
stemte offentlige eller private økonomiske aktøres økonomi-
ske interesser.
Med legitime økonomiske interesser menes, at en økono-
misk aktør forfølger et lovligt formål, der enten direkte eller
indirekte indeholder et økonomisk aspekt. Eksempelvis kan
det være et legitimt økonomisk formål for en privat økono-
misk aktør at forfølge et formål om en større omsætning el-
ler en bedre avance i forbindelse med salg af varer.
119
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at ordregiveren
kan udlade at offentliggøre oplysninger, hvis det er til skade
for en fair konkurrence mellem tjenesteydere. Idet resultatet
af konkurrencen angår en afsluttet konkurrence, betyder
denne bestemmelse, at i de situationer, hvor oplysninger på i
forbindelse med et efterfølgende konkurrence eller udbud
vil kunne medføre en dårligere konkurrence mellem tjene-
steydere, kan oplysningerne undlades. Dette kan være tilfæl-
det, hvis økonomiske aktører direkte kan benytte oplysnin-
ger der fremgår af konkurrencen i forbindelse med en senere
konkurrence eller et senere udbud, hvorved der er en nærlig-
gende risiko for, at den økonomiske aktør opnår en fordel på
bekostning af en fair konkurrence.
Til § 87
Det gældende direktivs artikel 70, stk. 2, fastsætter, at be-
kendtgørelserne skal offentliggøres i overensstemmelse med
artikel 36, stk. 2-8. Det gældende direktivs artikel 70, stk. 1,
1. led, fastslår, at bekendtgørelserne skal indeholde de op-
lysninger, der er anført i bilag V, henholdsvis del E og F, i
samme format som standardformularerne.
§ 87 gennemfører direktivets artikel 79, stk. 3, og er en vi-
dereførelse af gældende ret, dog med de nødvendige konse-
kvensændringer som følge af justeringerne af reglerne om
offentliggørelse af bekendtgørelser jf. § 128.
Bestemmelsen fastslår, at ordregiveren skal offentliggøre
bekendtgørelser omfattet af §§ 85 og 86 i overensstemmelse
med § 129, stk. 6, hvorefter bekendtgørelser om indgåede
kontrakter skal udarbejdes i Europa-Kommissionens stan-
dardformularer og sendes elektronisk til EU’s publikations-
kontor. Bekendtgørelserne skal indeholde de oplysninger,
der er anført i bilag V, henholdsvis del E og F, til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar
2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) og skal
være i samme format som standardformularerne.
Bilag V, del E, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i bekendtgørelser om projektkonkurrencer, herunder
navn og kontaktoplysninger på ordregiver, beskrivelse af
projektets vigtigste karakteristika og kriterier, der vil blive
lagt til grund for vurderingen af projekterne. Bilag V, del F,
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af
26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af
direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65)
indeholder en liste over de oplysninger, der skal angives i
bekendtgørelser af resultaterne af en projektkonkurrence,
herunder antal deltagere og navn på vinderen af konkurren-
cen.
Til § 88
Det gældende direktivs artikel 66, stk. 1, fastsætter, at pro-
jektkonkurrencens regler skal fastsættes i overensstemmelse
med artikel 66-74 og stilles til rådighed for dem, der er inte-
resserede i at deltage i konkurrencen. Det gældende direk-
tivs artikel 72 fastsætter, at ordregiver kan begrænse antallet
af deltagere. Ordregiver skal i så fald fastsætte klare og ik-
kediskriminerende kriterier for egnethed, der skal danne
grundlag for udvælgelsen. Antallet af ansøgere, der opfor-
dres til at deltage i projektkonkurrencer, skal fastsættes såle-
des, at der sikres en reel konkurrence.
§ 88 gennemfører direktivets artikel 80, stk. 1 og 3, og er
en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at projektkonkurrencer skal
gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i §§
84-92. Gennemførelsen af projektkonkurrencer skal således
overholde principperne i § 2 og de generelle bestemmelser.
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at en ordregiver i forbindel-
se med projektkonkurrencer med et begrænset antal deltage-
re skal fastsætte klare og ikkediskriminerende kriterier til
egnethed, der skal danne grundlag for udvælgelsen. Derud-
over skal antallet af ansøgere, der opfordres til at deltage i
projektkonkurrencen, fastsættes således, at der sikres reel
konkurrence. I henhold til denne bestemmelse er det i for-
bindelse med en projektkonkurrence muligt at begrænse an-
tallet af deltagere. Ordregiveren skal i så fald fastsætte klare
og ikkediskriminerende kriterier til egnethed, der skal danne
grundlag for udvælgelsen til egnethed. Ved fastsættelsen af
kriterier til egnethed er ordregiveren ikke bundet af bestem-
melsen om krav til ansøgere eller tilbudsgiveres egnethed i §
140, men kan frit opstille kriterier til egnethed, som den fin-
der relevant, og som overholder principperne i § 2. Det er
dog et krav i henhold til bestemmelsen, at der opstilles klare
og ikkediskriminerende kriterier til egnethed, hvilket er en
begrænsning i forhold til § 145, hvorefter udvælgelse i for-
bindelse med begrænset udbud, udbud med forhandling,
konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber kan
ske på baggrund af objektive og ikkediskriminerende kriteri-
er, men hvor der ikke er et krav om tilknytning til egnethed.
Ordregiveren har mulighed for at bestemme, at virksomhe-
der ikke må være omfattet af de i § 137 nævnte udelukkel-
sesgrunde, for at kunne deltage. Såfremt der skal ske udvæl-
gelse af virksomheder fra forskellige faggrupper, skal ud-
vælgelsen omfatte en vurdering af kvalifikationerne for hver
af disse faggrupper. Ordregiveren har mulighed for selv på
forhånd at udpege deltagere til projektkonkurrencen, når der
er tale om en begrænset procedure. De resterende deltagere
skal udpeges ved brug af de klare og ikkediskriminerende
kriterier til egnethed. Deltagerfeltet må ikke alene udgøre
ansøgere, som ordregiveren selv har forhåndsudvalgt. Be-
stemmelsen indeholder ikke krav om et bestemt minimums-
antal af deltagere. Antallet af ansøgere, der opfordres til at
deltage i projektkonkurrencer, skal dog fastsættes således, at
der sikres reel konkurrence.
Til § 89
Det gældende direktivs artikel 73 omhandler sammensæt-
ningen af bedømmelseskomiteen. § 89 gennemfører direkti-
vets artikel 81, og er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at ordregiveren skal ned-
sætte en bedømmelseskomite med henblik på at finde en
vinder af projektkonkurrencen. Bedømmelseskomitéen må
120
udelukkende bestå af fysiske personer, som er uafhængige
af deltagerne i projektkonkurrencen. Bestemmelsen medfø-
rer dog ikke, at komitéens medlemmer er uafhængige af or-
dregiveren, og denne vil eksempelvis kunne udpege egne
medarbejdere til komitéen.
Hvis der kræves bestemte faglige kvalifikationer for at
deltage i en konkurrence, skal mindst en tredjedel af bedøm-
melseskomitéens medlemmer have samme eller tilsvarende
kvalifikationer efter stk. 2 . Hvor der kræves flere forskelli-
ge typer af faglige kvalifikationer hos deltagerne, er det til-
strækkeligt, at det samlede antal af særlige kompetencer i
komitéen udgør en tredjedel. Det må dog formentlig være et
krav, at samtlige særlige kompetencer er repræsenteret af
mindst ét medlem i komitéen. Hvis bedømmelseskomitéen
eksempelvis består af 6 medlemmer, og der kræves ingeni-
ør- og arkitektfaglige kompetencer for at deltage i konkur-
rencen, er det tilstrækkeligt, at der medvirker en fagdommer
med arkitektmæssige kompetencer og en fagdommer med
ingeniørmæssige kompetencer. Der er ikke noget krav om,
hvor mange medlemmer der skal være i en bedømmelsesko-
mité.
Til § 90
Det gældende direktivs artikel 74, stk. 1, fastsætter, at be-
dømmelseskomitéen skal være uafhængig i sine afgørelser
og udtalelser. Stk. 2 fastslår, at bedømmelseskomitéen skal
behandle planlægnings- og projektarbejder, som ansøgerne
forelægger anonymt, og alene ud fra de kriterier, der er an-
ført i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen. Stk. 4 fast-
slår, at anonymitetskravet skal overholdes, indtil bedømmel-
seskomitéens udtalelse eller afgørelse foreligger.
§ 90 gennemfører direktivets artikel 82, stk. 1, 2 og 4, og
er en videreførelse af gældende ret.
Bedømmelseskomitéen skal efter bestemmelsens stk. 1
være uafhængig i sine afgørelser og udtalelser. Ordregiveren
kan godt udpege sine egne medarbejdere som medlemmer af
bedømmelseskomitéen, men komitéen skal i sine afgørelser
være uafhængig og skal derfor agere uafhængigt af både
deltagerne og ordregiveren.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at bedømmelseskomitéen
ikke må have kendskab til ansøgerens identitet, samt ude-
lukkende skal behandle de planlægnings- og projektarbej-
der, som ansøgerne forelægger, ud fra de kriterier, der er an-
ført i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.
Ordregiveren fastsætter bedømmelseskriterierne for en
projektkonkurrence, og ordregiveren er i den forbindelse ik-
ke bundet af lovens almindelige tildelingskriterier i § 162.
De fastsatte kriterier må dog ikke forfølge usalige formål og
må ikke stride mod § 2. Bedømmelseskriterierne skal angi-
ves allerede i bekendtgørelsen om projektkonkurrence, og
angivelsen skal være udtømmende. Ordregiveren behøver
ikke at vægte eller rangordne kriterierne. Som ved andre ud-
budsformer vil ordregiveren være forpligtet til at se bort fra
forslag, der strider imod grundlæggende elementer i konkur-
rencebetingelserne.
Udpeges der flere vindere af konkurrencen, som der efter-
følgende skal ske forhandling med i henhold til § 82, vil det
være nødvendigt at fastsætte kriterier for tildeling af kon-
trakten. Disse kriterier skal være inden for rammen af § 159.
Det samme gælder, når kontrakttildelingen sker adskilt fra
projektkonkurrencen på grundlag af en efterfølgende ud-
budsprocedure. Ordregiveren bestemmer selv, om bedøm-
melseskomitéens afgørelser skal være bindende for ordregi-
veren eller ej. Hvis ikke bedømmelseskomitéens afgørelser
skal være bindende for ordregiveren, er det ordregiveren
selv, der kårer vinderen eller vinderne af konkurrencen.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at kravet om anonymitet
skal overholdes, indtil bedømmelseskomitéens udtalelse el-
ler afgørelse foreligger. Såfremt en deltagers identitet ved en
fejl afsløres under konkurrencen, er ordregiveren forpligtet
til at se bort fra forslaget, hvis afsløringen kan tilskrives den
pågældende deltager. Såfremt afsløringen derimod skyldes
ordregiveren eller bedømmelseskomitéens sekretariat, er or-
dregiveren forpligtet til at annullere konkurrencen og påbe-
gynde en ny.
Til § 91
Det gældende direktivs artikel 74, stk. 3, fastsæter, at be-
dømmelseskomitéen på grundlag af hvert enkelt projekts
kvaliteter, skal - registrere projekternes rangfølge og deres
bemærkninger samt punkter, der eventuelt skal klarlægges, i
en rapport, som medlemmerne underskriver. Det gældende
direktivs artikel 74, stk. 5, fastslår, at ansøgerne om nødven-
digt kan anmodes om at besvare spørgsmål, som bedømmel-
seskomitéen har anført i rapporten, for at klarlægge nogle
aspekter af projekterne.
§ 91 gennemfører direktivets artikel 82, stk. 3 og 5, og er
videreførelse af gældende ret.
Bedømmelseskomitéen skal efter stk. 1 registrere projek-
ternes rangfølge og sine bemærkninger samt punkter, der
eventuelt skal klarlægges i en rapport, som medlemmerne
underskriver.
Bestemmelsen i stk. 2 , fastsætter, at ansøgerne kan om
nødvendigt anmodes om at besvare spørgsmål, som bedøm-
melseskomitéen har anført i rapporten for at klarlægge nogle
aspekter af projekterne. Der kan kun stilles spørgsmål med
henblik på, at ansøgerne kan præcisere deres projektforslag,
og der må ikke gives ansøgerne mulighed for at foretage æn-
dringer heri.
Til § 92
Det gældende direktivs artikel 74, stk. 6, fastslår at der
skal udarbejdes en fuldstændig rapport over dialogen mel-
lem bedømmelseskomitéens medlemmer og ansøgerne.
§ 92 gennemfører direktivets artikel 82, stk. 6, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastlår, at ordregiveren skal udarbejde en
fuldstændig rapport over dialogen mellem bedømmelsesko-
mitéens medlemmer og ansøgerne. Rapporten skal indehol-
de alle de forhold, der har været relevante i forhold til kon-
kurrencen og afgørelsen heraf.
121
Til § 93
Det gældende direktivs artikel 38, stk. 1 og 7, fastsætter
fristerne for modtagelse af ansøgninger om deltagelse og for
modtagelse af tilbud. Ordregiver skal ved fastsættelsen af
fristerne for modtagelse af tilbud og ansøgninger om delta-
gelse især tage hensyn til kontraktens kompleksitet og til
den tid, der er nødvendig til udarbejdelsen af tilbud. Hvis
udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter eller
oplysninger ikke er fremsendt indenfor de fastsatte frister i
direktivet skal tilbudsfristen forlænges, således at alle de be-
rørte økonomiske aktører kan få kendskab til samtlige oplys-
ninger, der er nødvendige for at kunne udarbejde tilbud.
§ 93 gennemfører direktivets artikel 47, og viderefører
gældende ret, dog fremgår de konkrete minimumstidsfrister
- i modsætning til gældende ret - ikke af bestemmelsen om
tidsfrister, men af de bestemmelser, der regulerer de enkelte
udbudsformer. Bestemmelsen i § 93, stk. 4, nr. 3, er ikke en
bestemmelse i direktivet og indebærer udelukkende et natio-
nalt krav, som er indført efter anbefaling fra Udbudslovsud-
valget.
Bestemmelsens stk. 1 , fastslår, at en ordregiver skal fast-
sætte passende tidsfrister for indsendelse af ansøgninger og
tilbud, og at fristerne som minimum skal overholde mini-
mumsfristerne for den pågældende udbudsprocedure. Hvil-
ken tidsfrist, der er passende i det konkrete udbud, beror på
en konkret vurdering. Ordregiveren kan ikke gå ud fra, at
minimumsfristerne vil udgøre en passende frist for modta-
gelse af ansøgninger eller tilbud. Minimumsfristerne er fast-
sat i § 57, stk. 2-5, § 59, stk. 2 og 3, § 60, stk. 2-6, § 63, stk.
2, § 65, stk. 2, § 68, stk. 5, § 74, stk. 5, og § 76, stk. 2.
Fastsættelse af tidsfristen skal blandt andet ske under hen-
syntagen til udbuddets og kontraktens kompleksitet, herun-
der antallet og omfanget af dokumentationskrav og de kræ-
vede oplysningers karakter. Ordregiveren kan i forbindelse
med fastsættelse af tidsfristen inddrage andre hensyn. Ordre-
giveren kan være forpligtet til at forlænge fristerne for mod-
tagelse af ansøgninger og tilbud, således at forlængelsen ud-
ligner en eventuel tidsmæssig fordel, som økonomiske aktø-
rer har opnået som følge af deltagelse i markedsdialogen, jf.
§ 39.
Giver ordregiveren ikke adgang til alle oplysninger ved
datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse eller
meddelelser, jf. § 133, kan fristen for tilbud ikke være min-
dre end minimumsfristen tillagt 5 dage.
Fristberegningen i direktivet sker efter reglerne i Rådets
forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af
regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (fristforordnin-
gen). Ved beregningen af ansøgningsfrister og tilbudsfrister
i forhold til minimumsfristerne medregnes ikke dagen for
afsendelsen af udbudsmaterialet eller opfordring til at afgive
tilbud. Som følge heraf skal en tilbudsfrist ved offentligt ud-
bud beregnes således: Ved offentlige udbud er minimums-
fristen 35 kalenderdage, jf. § 57, stk. 2. Hvis en ordregiver
vælger at sende udbudsbekendtgørelsen til EU’s publikati-
onskontor den 1. januar, vil dag nr. 1 i tilbudsfristen være
den 2. januar. Fra og med denne dato skal ordregiver have
35 fulde kalenderdage til at udarbejde og aflevere sit tilbud.
Det betyder, at i den situation, hvor ordregiveren har frem-
sendt en udbudsbekendtgørelse til offentliggørelse den 1. ja-
nuar, er den 2. januar dag nr. 1, mens den 5. februar er til-
budsfristens sidste dag. Fristen udløber med udgangen af
den sidste time på fristens sidste dag Det vil sige, at ordregi-
ver kan anføre, at tilbuddet skal være modtaget senest den 5.
februar. Tilbud modtaget efter datoskiftet fra den 5. til den
6. februar vil herefter være modtaget for sent. Hvis den sid-
ste dag af en frist falder på en helligdag eller i weekenden,
vil fristen først udløbe med udgangen af den efterfølgende
arbejdsdag. Det vil sige, hvis fristens sidste dag eksempelvis
er en lørdag uanset tidspunkt på dagen, så vil udløbet af fri-
sten udløbe med udgangen af den sidste time om mandagen.
Fristforordningens artikel 3, stk. 2, litra b) tager udgangs-
punkt i hele dage, men ordregiveren kan også anføre et spe-
cifikt tidspunkt. Såfremt ordregiveren har anført i udbuds-
materialet, at tilbudsfristen er den 5. februar kl. 12.00, vil
ordregiveren skulle sende udbudsbekendtgørelsen inden kl.
10.59 den 1. januar. Baggrunden for at udbudsbekendtgørel-
sen ikke skal sendes senest kl. 11.59. den 1. januar skal fin-
des i artikel 3, stk. 1, hvorefter den time, hvor begivenheden
indtræffer eller en handlingen foretages ikke medregnes ved
beregningen af frister.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 vil udbud, der forudsæt-
ter besigtigelse af steder eller gennemsyn af bilagsmateriale
til udbudsmateriale hos ordregiveren, medføre en pligt til at
fastsætte frister, således at tilbudsgiverne kan opnå kends-
kab til alle de oplysninger, der er nødvendige for at udarbej-
de et tilbud. Fristerne for modtagelse af tilbud skal være
længere end minimumsfristerne. Dette kan eksempelvis væ-
re relevant i forbindelse med besigtigelse af ordregiverens
infrastruktur, der er relevant for tilbudsafgivelsen, eller gen-
nemsyn af materiale af fortrolig karakter eller materialet er i
et (fysisk) format, som er vanskeligt at sende. I de situatio-
ner, hvor ikke alt udbudsmateriale er tilgængeligt fra datoen
for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, jf. § 132,
skal fristen i henhold til § 133 mindste være minimumsfri-
sten tillagt 5 dage. Fristen skal fastsættes således, at tilbuds-
giverne kan få kendskab til alle de oplysninger, der er nød-
vendige for at udarbejde et tilbud. Dette skyldes, at besigti-
gelse af steder eller gennemsyn af materiale hos ordregive-
ren medfører, at tilbudsgiver først får kendskab til alle op-
lysninger, der er nødvendige for at udarbejde et tilbud på et
tidspunkt i selve tilbudsfasen. Derfor er der behov for læn-
gere tid til at udarbejde tilbud, hvorfor fristerne skal oversti-
ge minimumsfristerne. Det er en konkret vurdering, hvor
lange fristerne skal være. Dette afhænger blandt andet af,
hvor omfattende disse aktiviteter er og omfanget af de infor-
mationer, som tilbudsgiver får kendskab til.
Bestemmelsens stk. 3 er ikke en gennemførelse af en arti-
kel fra direktivet.
Ordregiveren skal offentliggøre fristerne i udbudsbekendt-
gørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale, der gøres til-
gængeligt på tidspunktet for offentliggørelse af udbudsbe-
kendtgørelsen, jf. § 132.
122
Ved offentlige udbud skal fristen for modtagelse af tilbud
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ved begrænset udbud og
de fleksible udbudsprocedurer skal fristen for modtagelse af
ansøgninger angives i udbudsbekendtgørelsen, mens fristen
for modtagelse af tilbud skal fremgå af udbudsmaterialet.
Såfremt ordregiveren forlænger fristerne i henhold til §
93, stk. 4, skal forlængelse af frister offentliggøres som en
rettelse til udbudsbekendtgørelsen, hvis fristen er angivet i
udbudsbekendtgørelsen. Rettelsesbladet skal sendes til EU’s
publikationskontor. Såfremt fristerne er angivet i andre dele
af udbudsmaterialet, skal forlængelse af fristerne offentlig-
gøres som en rettelse til udbudsmaterialet. Rettelsen skal of-
fentliggøres på samme internetadresse, hvor udbudsmateria-
let er gjort offentligt tilgængeligt.
I henhold til bestemmelsens stk. 4 kan ordregiveren for-
længe fristen for modtagelse af ansøgninger eller tilbud,
men dette skal ske under hensyntagen til principperne i § 2.
Som følge heraf skal baggrunden for at forlænge fristen væ-
re saglig og behandle de økonomiske aktører lige. Dette be-
tyder eksempelvis, at det ikke er muligt at forlænge fristen
for modtagelse af tilbud eller ansøgninger, hvis det alene
sker for at tilgodese en specifik økonomisk aktør.
I henhold til bestemmelsens 2. pkt. er ordregiveren i visse
situationer forpligtet til at forlænge fristen under udbuddet.
Disse situationer er opregnet i § 93, stk. 4, nr. 1-4. Dette
skal ske, således at økonomiske aktører får mulighed for at
opnå kendskab til de oplysninger, der er nødvendige for at
udforme en ansøgning eller et tilbud.
Både i de situationer, hvor ordregiveren vælger at forlæn-
ge fristen for modtagelse af ansøgninger eller tilbud, og i de
situationer, hvor ordregiveren er forpligtet til at gøre dette,
skal den forlængede frist fastættes i henhold til proportiona-
litetsprincippet. Som følge heraf skal forlængelsen stå i et ri-
meligt forhold til oplysningernes, dokumenternes eller æn-
dringens betydning og give den økonomiske aktør passende
tid til at afgive ansøgning eller tilbud.
Såfremt ordregiveren, eventuelt på anledning fra en øko-
nomisk aktør, har behov for at fremsende supplerende op-
lysninger om udbudsmaterialet eller supplerende dokumen-
ter, jf. § 134, senere end 6 dage før den fastsatte frist for
modtagelse af ansøgninger eller tilbud, er ordregiveren i
henhold til bestemmelsens stk. 4, nr. 1 , forpligtet til at for-
længe fristen. Fristen skal som minimum forlænges således,
at der skabes en ny periode på 6 dage i henhold til § 134.
Den nye frist skal fastsættes i henhold til omfanget og rele-
vansen af de supplerende oplysninger om udbudsmaterialet
og/eller supplerende dokumenter og under hensyntagen til
den tid, den økonomiske aktør skal bruge til at afgive sin an-
søgning eller sit tilbud.
Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med såvel
afgivelse af ansøgninger som afgivelse af tilbud. Ordregive-
ren vil alene være forpligtet til at offentliggøre supplerende
oplysninger om udbudsmaterialet eller supplerende doku-
menter senest 6 dage før den fastsatte frist for modtagelse af
ansøgninger, hvis de supplerende oplysninger om udbuds-
materialet eller supplerende dokumenter har direkte betyd-
ning for udarbejdelse af ansøgninger. Oplysninger, der alene
er relevant i forbindelse med afgivelsen af tilbud, skal være
offentliggjort senest 6 dage før den fastsatte frist for modta-
gelse af tilbud. Såfremt supplerende oplysninger i udbuds-
materialet eller supplerende dokumenter offentliggøres se-
nere end 6 dage før den fastsatte frist, kan dette alene ske,
hvis fristen samtidig forlænges i henhold til nærværende be-
stemmelse. Hvis der er anmodet om supplerende oplysnin-
ger i tide, er ordregiveren ikke forpligtet til at forlænge fri-
sten, med mindre de supplerende oplysninger kan karakteri-
seres som omfattet af væsentlige ændringer, jf. § 93, stk. 4,
nr. 2.
Hvis ordregiveren anvender hasteproceduren i henhold til
jf. § 57, stk. 5, § 59, stk. 3, § 60, stk. 6, § 63, stk. 2, jf. § 59,
stk. 3, og § 65, stk. 2, jf. § 60, stk. 6, er fristen 4 dage.
Væsentlige ændringer i udbudsmaterialet skal i forbindel-
se med bestemmelsens stk. 4, nr. 2 , forstås som ændringer,
der medfører, at de økonomiske aktører skal bruge yderlige-
re tid til at forstå og svare tilstrækkeligt på udbudsmateria-
let, hvorfor det vil tage længere tid at afgive en ansøgning
eller et tilbud. Som følge heraf skal væsentlige ændringer i
henhold til denne bestemmelse medføre, at fristen for mod-
tagelse af ansøgning eller tilbud skal forlænges. Væsentlige
ændringer kan eksempelvis være nye oplysninger til ud-
budsmaterialet.
Omvendt vil uvæsentlige ændringer ikke medføre en pligt
til at forlænge fristerne, idet ændringerne har en sådan ka-
rakter, at der ikke er et behov for længere tid til at udarbejde
ansøgninger eller tilbud.
I modsætning til situationen omhandlet i § 93, stk. 4, nr. 1,
er der ikke noget tidsmæssigt krav til, hvornår ændringen
skal være foretaget for at udløse en ny frist. Er en ændring
væsentlig, skal ordregiveren forlænge fristen for modtagelse
af ansøgninger eller tilbud uanset, hvornår i udbudsprocedu-
ren den væsentlige ændring foretages.
Ordregiveren kan ikke foretage ændringer af grundlæg-
gende elementer i udbudsmaterialet i løbet af en udbudspro-
ces. Ændringer af grundlæggende elementer i udbudsmate-
rialet er ændringer, der kan have påvirket potentielle an-
søgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede ud-
budsprocedure eller fordrejet konkurrencen mellem ansøge-
re eller tilbudsgivere, såfremt ændringen fremgik af den op-
rindelige procedure for indgåelse af kontrakt, jf. § 24, nr. 37.
I henhold til § 133 skal ordregiveren inden 5 dage efter
anmodning herom fremsende de dokumenter, der ikke er gi-
vet fri, direkte og fuld elektronisk adgang til. Disse doku-
menter kan eksempelvis blive overført på andre måder end
ved elektronisk fremsendelse, jf. lovbemærkningerne til §
132, stk. 2. Kravet i stk. 4, nr. 3, om, at ordregiveren inden 5
dage skal imødekomme en anmodning fra en ansøger eller
tilbudsgiver, er indført for at sikre, at ansøgeren eller til-
budsgiveren opnår en passende frist for afgivelse af ansøg-
ning eller tilbud. Bestemmelsen er ikke en bestemmelse i di-
rektivet, og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er
indført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
123
Fristen skal som minimum forlænges i en periode, der
svarer til ordregiverens overskridelse af fristen på 5 dage.
Stk. 4, nr. 4, fastsætter, at i tilfælde, hvor ordregiveren har
forkortet fristen som følge af et akut behov jf. § 57, stk. 5,
og § 60, stk. 6, skal fristen forlænges, hvis ordregiveren vil
meddele supplerende oplysninger om udbudsmaterialet eller
supplerende dokumenter senere end 4 dage før den fastsatte
frist for modtagelse af ansøgning eller tilbud.
Til § 94
Det gældende direktivs artikel 42, stk. 3, fastsætter, at or-
dregiveren ikke må få kendskab til indholdet af tilbuddene
og ansøgningerne om deltagelse inden udløbet af de frister,
der er fastsat for afgivelse af disse.
§ 94 gennemfører direktivets artikel 22, stk. 3, 2. pkt., og
er en videreførelse af gældende ret.
Med bestemmelsen fastsættes det, at en ordregiver først
kan undersøge indholdet af ansøgningen eller tilbuddet, når
fristen for at ansøge eller afgive tilbud er udløbet. Hvis ma-
terialet er indsendt elektronisk, indebærer bestemmelsen, at
ordregiver ikke må åbne den elektroniske post før fristens
udløb. Er materialet indsendt med post, må kuverten først
åbnes efter fristens udløb.
Ved udbud af bygge- og anlægskontrakter skal ordregiver
være opmærksom på tilbudslovens § 7. Efter denne bestem-
melse skal tilbuddene åbnes på licitationsstedet på et forud
fastsat tidspunkt. De bydende er berettiget til at være til
stede ved åbningen af tilbuddene og til at blive bekendt med
budsummer og eventuelle forbehold. Tilbudslovens § 7 gæl-
der i henhold til samme lovs § 1, stk. 3, også udbud af byg-
ge- og anlægskontrakter omfattet af direktivet.
Til § 95
Det gældende direktivs artikel 32, stk. 1, fastslår, at EU-
medlemsstaterne kan give de ordregivere mulighed for at
indgå rammeaftaler. Det følger af det gældende direktivs ar-
tikel 32, stk. 2, 1. afsnit, at ordregivere skal følge de proce-
dureregler, der er fastsat i udbudsdirektivet. Det gældende
direktivs artikel 32, stk. 2, 4. afsnit, fastsætter, at en ramme-
aftale som udgangspunkt højst må gælde for en periode på 4
år. I særlige tilfælde, kan rammeaftalen dog have en længere
varighed.
§ 95 gennemfører artikel 33, stk. 1, i direktivet, og en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at rammeaftaler skal ind-
gås i overensstemmelse med lovens almindelige procedure-
regler, jf. § 55. Ordregiveren kan således altid anvende ud-
budsprocedurerne offentligt, jf. §§ 56 og 57, og begrænset
udbud jf. §§ 58-60. Udbudsprocedurerne udbud med for-
handling, konkurrencepræget dialog, innovationspartnerska-
ber og udbud med forhandling uden forudgående bekendt-
gørelse kan anvendes i de i § 61, § 67, § 73 og § 80 nævnte
tilfælde.
Rammeaftaler er defineret i lovens § 24, nr. 30, som afta-
ler, som indgås mellem en eller flere ordregivere og en eller
flere økonomiske aktører, og som fastsætter vilkårene for
kontrakter, der tildeles i løbet af en nærmere fastsat periode,
navnlig med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mæng-
der.
Der er ikke noget til hinder for, at den samme ordregiver
indgår eller anvender flere rammeaftaler, der har et sam-
menfaldende sortiment. Ordregiveren må ikke misbruge
rammeaftalerne eller anvende dem på en sådan måde, at
konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes. Adgangen
til at indgå eller anvende flere rammeaftaler må således ikke
udnyttes med henblik på varetagelse af usaglige hensyn –
f.eks. med henblik på at indgå kontrakt med en bestemt le-
verandør.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at en rammeaftale maksi-
malt kan have en løbetid på 4 år. Den maksimale løbetid på
4 år er en hovedregel, der efter § 95, stk. 2, kan fraviges i
ekstraordinære tilfælde. Vurderingen af, om der foreligger
sådanne ekstraordinære forhold, må i overensstemmelse
med principperne i § 2 ikke være baseret på usaglige hen-
syn.
Ekstraordinære tilfælde, der kan begrunde længere løbe-
tid, kan f.eks. foreligge, hvis ansøgerene eller tilbudsgiverne
har brug for at indkøbe udstyr, hvis afskrivningsperiode er
længere end 4 år, og hvor det konkrete behov for udstyret
kan opstå til enhver tid under rammeaftalens samlede løbe-
tid. Endvidere vil ekstraordinære tekniske forhold m.v. kun-
ne begrunde længere løbetid.
Det kan desuden begrunde en løbetid på mere end 4 år, at
leverandørernes indtjeningsperiode vil blive afkortet som
følge af den tid, der skal bruges på udvikling af den udbudte
opgave, eller at der af ordregiveren og/eller leverandøren vil
skulle foretages betydelige investeringer, hvor afskrivnings-
perioden går ud over de 4 år.
Som eksempel herpå kan nævnes en aftale vedrørende
specialudvikling af komplicerede ydelser, hvor alene selve
udviklingsperioden må forventes at have en løbetid på 3 år.
Endvidere vil sikkerhedsmæssige og lignende overvejelser
kunne indgå i vurderingen, f.eks. hvor der er tale om kritisk
national infrastruktur.
Stk. 3 fastslår, at kontrakter, der tildeles på grundlag af en
rammeaftale, skal tildeles i rammeaftalens løbetid. Samtidig
slås det fast, at sådanne kontrakter godt må have en gyldig-
hed, der rækker ud over selve rammeaftalens gyldighedspe-
riode.
Det er eksempelvis relevant ved aftaleindgåelser, der fore-
kommer mod slutningen af en rammeaftales gyldighedsperi-
ode. Denne mulighed må dog ikke misbruges ved at indgå
ekstraordinært lange aftaler på baggrund af en rammeaftale
mod slutningen af rammeaftalens gyldighedsperiode med
det formål at omgå udbudsreglerne.
Til § 96
Det gældende direktivs artikel 32, stk. 2, 2. og 3. afsnit,
fastsætter, at kontrakter, der er baseret på en rammeaftale,
indgås efter særlige procedurer fastsat i artikel 32, stk. 3 og
4. Procedurerne finder kun anvendelse mellem de ordregive-
re og de økonomiske aktører, der oprindelig var parter i
124
rammeaftalen. Parterne kan ikke foretage væsentlige æn-
dringer af aftalevilkårene, når der indgås kontrakter, der er
baseret på en rammeaftale.
§ 96 gennemfører artikel 33, stk. 2, i direktivet, og er en
videreførelse af gældende ret, dog er det præciseret, at ram-
meaftalen alene kan anvendes af de ordregivere, der er klart
identificeret i udbudsbekendtgørelsen. Med bestemmelsen
fastslås det, at det skal angives i udbudsbekendtgørelsen,
hvilke ordregivere, der skal kunne gøre brug af rammeafta-
len, og at kontrakter indgået på baggrund af en rammeaftale
kun må indgås mellem ordregiverne og leverandørerne på
rammeaftalen. Identifikation, af de ordregivere der er parter
i en rammeaftale, skal ske i udbudsbekendtgørelsen, f.eks.
ved henvisning til en indkøbscentrals offentliggjorte register
over de ordregivere eller kategorier af disse, som kan anven-
de den pågældende rammeaftale. I givet fald skal henvisnin-
gen ske på en sådan måde, at det er muligt at kontrollere
identiteten af den pågældende ordregiver og den dato, hvor-
fra ordregiveren kan anvende de enkelte rammeaftaler.
Identifikationen af aftalens parter kan ske ved navn eller
på anden måde, såsom ved angivelse af en reference til en
given kategori af ordregivere inden for et klart afgrænset
geografisk område, således at de pågældende ordregivere let
og entydigt kan identificeres. Som eksempel på mulige part-
sangivelser kan nævnes samtlige statslige forvaltningsmyn-
digheder, »samtlige statslige forvaltningsmyndigheder i Re-
gion Hovedstaden, samtlige kommuner, samtlige regioner
og samtlige institutioner, der er omfattet af lov om almene
gymnasier.
Ved ressortændringer, ændringer i den kommunale indde-
ling o.l. kan indgåede aftaler anvendes af de fortsættende
myndigheder. Overføres kun et meget begrænset område fra
en myndighed, der er part i en rammeaftale, til en anden al-
lerede eksisterende myndighed, vil denne allerede eksister-
ende myndighed ikke kunne anvende aftalen, medmindre
den selv er oprindelig part. Omvendt vil overførelse af et
meget stort område fra en myndighed, der er part, til en
myndighed, der ikke er part, kunne medføre, at den modta-
gende myndighed får partsstatus. Beslutningen vil bero på
en vurdering af de konkrete omstændigheder.
Fastlæggelsen af rammeaftalens parter foretages af ordre-
giveren, og partsstatus forudsætter, at den pågældende po-
tentielle part har samtykket i at ville have partstatus, eller at
der er et andet særligt grundlag for at indskrive den pågæl-
dende, som part i rammeaftalen. Indkøbscentraler vil kunne
indskrive parter i rammeaftalerne på baggrund af, hvem der
er abonnenter eller medlemmer m.v.
Til § 97
Det gældende direktivs artikel 32, stk. 3, fastslår, at når
rammeaftalen er indgået med en enkelt økonomisk aktør,
skal kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, indgås på
de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen. Ordregivere har mu-
lighed for at konsultere leverandøren skriftligt i forbindelse
med indgåelsen af sådanne kontrakter og om nødvendigt at
anmode ham om at komplettere sit tilbud.
§ 97 gennemfører artikel 33, stk. 3, i direktivet, og er en
videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastslår, at kontrakter, der indgås på grund-
lag af en rammeaftale, der er indgået med en enkelt leveran-
dør, skal tildeles på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen.
Hvor ikke alle vilkår er fastsat i rammeaftalen, kan ordregi-
veren, inden tildelingen af kontrakten, anmode den økono-
miske aktør om at fuldstændiggøre sit tilbud. Dette skal ske
skriftligt. Som eksempel på vilkår, der kan fuldstændiggøres
efterfølgende, kan nævnes leveringstid.
Kontrakter, der indgås på grundlag af en rammeaftale, kan
have karakter af at være løbende forhold, også kaldet perio-
dekøbskontrakter eller rammekontrakter. Det indebærer, at
ordregiveren kan indgå rammekontrakter på grundlag af en
rammeaftale, der alene angiver et estimat af det forventede
køb på aftalen, og som ikke nødvendigvis medfører pligt til
at aftage et bestemt antal. En sådan aftale kan også indehol-
de optioner med mulighed for forlængelse af aftalen. Kon-
trakten skal dog tildeles i overensstemmelse med betingel-
serne indeholdt i rammeaftalen, som kontrakten tildeles på
baggrund af. Rammeaftalens grundlæggende karakter må
med andre ord ikke ændres, jf. bemærkningerne til §§
178-184.
Der gælder de samme regler vedrørende løbetiden af en
periodekøbskontrakt, som der gælder for andre kontrakter,
der indgås på grundlag af en rammeaftale. Der er således ik-
ke noget til hinder for, at periodekøbskontrakter m.v. kan
være gældende i en periode efter rammeaftalens ophør. Det
skal angives i udbudsmaterialet, hvorvidt der agtes indgået
periodekøbskontrakter, og hvilken løbetid sådanne kontrak-
ter vil kunne forventes at have.
Til § 98
Det gældende direktivs artikel 32 fastsætter, at hvis en
rammeaftale indgås med flere økonomiske aktører, skal der
være mindst 3 økonomiske aktører. Rammeaftalen kan såle-
des godt indgås med én eller 2 økonomiske aktører, såfremt
der ikke er flere der opfylder kravene til egnethed, og/eller
afgiver antagelige tilbud, der opfylder tildelingskriterierne.
Tildelingen af kontrakter, der er baseret på en rammeaftale,
som er indgået med flere økonomiske aktører, skal, hvis ik-
ke alle vilkårene er fastsat i rammeaftalen, ske efter, at der
er iværksat en fornyet konkurrence mellem parterne på
grundlag af enten de samme vilkår, der hvis nødvendigt
præciseres, eller i givet fald på andre vilkår, der anføres i
udbudsbetingelserne i rammeaftalen.
§ 98 gennemfører artikel 33, stk. 4, i direktivet, og i for-
hold til gældende ret giver bestemmelsen mulighed for at
samme rammeaftale kan give mulighed for anvendelse af til-
delingsformerne direkte tildeling og miniudbud, og at ram-
meaftalen alene skal være indgået med mere end én part og
ikke med mindst 3 parter.
Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at kontrakter, der indgås
på grundlag af en rammeaftale, der er indgået med mere end
én part kan tildeles ved nr. 1 og 2.
125
Stk. 1, nr. 1, fastsætter, at kontrakterne kan indgås på bag-
grund af direkte tildeling efter § 99.
Efter stk. 1, nr. 2, kan der ske tildeling af konkrete kon-
trakter ved genåbning af konkurrencen, såkaldt miniudbud
efter § 100.
Samme rammeaftale kan dog, jf. § 98, stk. 2, give mulig-
hed for tildeling ved både direkte tildeling og genåbning af
konkurrencen (miniudbud).
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at samme rammeaftale
kan give mulighed for tildeling ved både direkte tildeling i
henhold til § 98, stk. 1, nr. 1, og genåbning af konkurrencen
i henhold til § 98, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen indebærer
endvidere, at der i udbudsmaterialet for rammeaftalen skal
fastsættes objektive kriterier for valget mellem de 2 tilde-
lingsformer. Det skal således klart fremgå af udbudsmateria-
let, jf. § 98, stk. 3, hvad der er afgørende for valget mellem
de 2 tildelingsformer.
Som eksempler på sådanne kriterier, nævnes i bestemmel-
sen i overensstemmelse med direktivets betragtning nr. 61
kriterier vedrørende de pågældende bygge- og anlægsarbej-
ders, varers eller tjenesteydelsers kvantitet, værdi eller ka-
rakteristika. I betragtningen nævnes konkret, som tilladt kri-
terium udviklingen i prisniveauerne sammenlignet med et på
forhånd fastsat prisindeks.
Som konkret eksempel på kriterier vedrørende det efter-
spurgtes karakteristika, kan nævnes behovet for en højere
servicegrad eller et øget sikkerhedsniveau, dvs. at ordregive-
ren på forhånd har beskrevet, hvilken tildelingsmetode, der
skal finde anvendelse for forskellige grader af sikkerhed el-
ler service. Kravet om, at der skal gælde objektive kriterier
for valget mellem de 2 tildelingsformer, udelukker ikke, at
det afgørende for valget mellem tildelingsformerne kan væ-
re ordregiverens behov, såfremt det er beskrevet på forhånd.
Behovet for nogle bestemte varer kan for eksempel være af-
gørende.
Det kan således forekomme, at ordregiveren, ved træk på
rammeaftaler med flere leverandører, tildeler kontrakt til
den leverandør, der kan levere alle de varer, som ordregive-
ren har behov for. Ordregiverens behov (de efterspurgte va-
rers karakteristika) vil derfor være udslagsgivende for, hvil-
ken leverandør, der tildeles den konkrete leveringsaftale. En
ordregiver må dog ikke opgøre sit behov m.v. baseret på
usaglige hensyn. Rammeaftaler må således, som det anføres
i indledende betragtning nr. 61 til direktivet, ikke misbruges
eller anvendes på en sådan måde, at konkurrencen hindres,
begrænses eller fordrejes.
Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at det skal fremgå af ud-
budsmaterialet, hvorvidt tildeling af kontrakter skal ske på
grundlag af § 98, stk. 1, nr. 1, 2 eller stk. 3. Dette kan frem-
gå enten af udbudsbekendtgørelsen eller af det øvrige ud-
budsmateriale.
Til § 99
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 4, 2. afsnit, fastsæt-
ter, at tildelingen af kontrakter, der er baseret på en ramme-
aftale, som er indgået med flere økonomiske aktører, skal
ske på grundlag af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen,
uden at der iværksættes en fornyet konkurrence.
§ 99 gennemfører direktivets artikel 33, stk. 4, litra a, og
er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastslår, at der skal ske tildeling på grund-
lag af rammeaftalens bestemmelser og de objektive kriterier,
der er fastsat i udbudsmaterialet for rammeaftalen, når en
rammeaftale er indgået med flere parter på aftalen, og hvor
der skal ske direkte tildeling af kontrakter. Bestemmelsen
indebærer, at det ikke må være op til ordregivernes frie valg,
hvem der tildeles kontrakt.
Det er en forudsætning for direkte tildeling, at rammeafta-
len fastlægger bestemmelserne vedrørende udførelse af kon-
trakten og de objektive kriterier for fastlæggelse af, hvem af
parterne i rammeaftalen, der skal udføre kontrakten. Om be-
grebet objektive kriterier henvises til bemærkningerne til §
98, stk. 2.
Bestemmelsen giver mulighed for, at forskellige enheder
inden for samme ordregiver kan foretage direkte tildelinger
med forskellige leverandører begrundet i enhedens konkrete
behov og ud fra de objektive kriterier, der er angivet i ram-
meaftalen. F.eks. kan en hospitalsafdeling foretage direkte
tildeling under en rammeaftale med flere leverandører til en
leverandør og en anden hospitalsafdeling foretage direkte
tildeling til en anden leverandør, forudsat at tildelingsbeslut-
ningen er sagligt begrundet og i overensstemmelse med de
objektive kriterier for tildeling angivet i rammeaftalen.
Til § 100
Det gældende direktivs artikel 32, stk. 4, 2. afsnit, fastslår,
at tildelingen af kontrakter, der er baseret på en rammeafta-
le, enten skal ske på grundlag af de vilkår, der er fastsat i
rammeaftalen, hvis nødvendigt en præcisering af vilkårene
eller andre vilkår, der er anført i udbudsbetingelserne i ram-
meaftalen.
§ 100 gennemfører direktivets artikel 33, stk. 5, og er en
videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastlægger de nærmere regler om genåb-
ning af konkurrencen (mini-udbud) på grundlag af en ram-
meaftale.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at genåbning af konkur-
rencen efter § 98, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, skal baseres på de i
nr. 1-3 nævnte vilkår.
Efter stk. 1, nr. 1 , skal genåbningen være baseret på de
samme vilkår, som dannede grundlag for konkurrencen ved
udbuddet af selve rammeaftalen. De vilkår, som dannede
grundlag for konkurrencen, bør således fastholdes ved kon-
kurrencen om en konkret kontrakt, men kan dog – om nød-
vendigt præciseres.
Muligheden for at genåbne konkurrencen kan også efter
stk. 1, nr. 2, være baseret på mere præcist formulerede vil-
kår.
Endvidere kan genåbningen af konkurrencen efter stk. 1,
nr. 3 , være baseret på andre vilkår end dem, som tilbuddene
ved udbuddet af rammeaftalen skulle afgives på grundlag af,
126
indgå i grundlaget for den fornyede konkurrence, når dette
er relevant. Det er en betingelse for anvendelse af § 100, stk.
1, nr. 3, at vilkårene på forhånd er fastsat i udbudsmaterialet
for rammeaftalen. Det er op til ordregiverens skøn, hvornår
det er relevant at tildele kontrakter i henhold til andre vilkår.
Ordregiverens skøn må ikke forfølge usaglige hensyn og må
ikke stride mod principperne om ligebehandling og gennem-
sigtighed. Nye vilkår kan således kun inddrages, hvis de har
været forudset i udbudsbetingelserne ved udbuddet af ram-
meaftalen og dermed kendt på det tidspunkt.
Bestemmelsen indebærer samtidig, at der ikke er nogen
grænser for, hvilke vilkår der kan stå åbne i rammeaftalen,
og dermed danne grundlag for konkurrencen ved genåbning
af konkurrencen (miniudbud), når blot dette er anført i ud-
budsmaterialet for rammeaftalen. Vilkårene skal være anført
så klart, at der skabes den gennemsigtighed, der er nødven-
dig for, at alle tilbudsgivere er rimeligt informeret om vilkå-
rene for konkurrencen under genåbningen af konkurrencen
(miniudbuddet).
I stk. 2 fastsættes, at genåbning af konkurrencen (miniud-
buddet) iværksættes ved en skriftlig opfordring til de økono-
miske aktører om at afgive tilbud skriftligt, en såkaldt opfor-
dringsskrivelse.
Opfordringsskrivelsen skal sendes samtidig til alle de øko-
nomisk aktører, som er i stand til at udføre kontrakten. Or-
dregiveren vil således f.eks. kunne undlade at sende en op-
fordring til leverandører, som ikke har tilbudt en eller flere
af de varer, som efterspørges.
Opfordringen skal indeholde angivelse af fristen for at af-
give tilbud og øvrige nødvendige oplysninger, herunder de
vilkår, som genåbningen af konkurrencen (miniudbuddet)
baseres på, jf. § 100, stk. 1, og kriterier for tildeling, jf. §
100, stk. 3. Fristen skal passende, jf. § 93 og fastsættes un-
der hensyntagen til elementer såsom kontraktgenstandens
kompleksitet og den tid, der medgår til fremsendelse af til-
bud.
I stk. 3 fastsættes, at kriterierne for tildelingen, som skal
danne grundlag for tildeling af kontrakt, skal være fastsat i
udbudsmaterialet for rammeaftalen. Kriterierne for tildelin-
gen behøver ikke at være de samme som de kriterierne for
tildeling, selve rammeaftalen blev tildelt på grundlag af, blot
de kriterierne for tildeling, som skal være gældende, er angi-
vet i udbudsmaterialet, jf. bemærkningerne til § 100, stk. 1.
Kravet om, at kriterierne for tildeling skal være fastsat i
udbudsmaterialet, medfører, at ordregiveren skal beslutte,
hvilke kriterierne for tildeling, der vil være relevante og der-
for skal gælde for de efterfølgende genåbninger af konkur-
rencen (miniudbud), allerede når rammeaftalen udbydes.
Som anført i § 100, stk. 1, nr. 2, vil der, hvor det er nød-
vendigt i forbindelse med en genåbning af konkurrencen
(miniudbud), kunne ske præcisering af kriterierne for tilde-
ling, der er anvendt ved tildelingen af rammekontrakten. Or-
dregiveren kan alene præcisere kriterierne for tildeling. Or-
dregiveren kan derimod ikke foretage ændringer, der kan
karakteriseres som ændringer af grundlæggende elementer,
jf. lovbemærkningerne til § 2. Ordregiveren skal beskrive
kriterierne for tildeling under hensyntagen til gennemsigtig-
hedsprincippet. Ordregiveren kan i forbindelse med genåb-
ningen af konkurrencen (miniudbuddet) præcisere kriterier-
ne for tildeling yderligere, hvis ordregiveren vurderer, at
dette er relevant.
Bestemmelsen i direktivets artikel 67, stk. 5, der gennem-
føres ved § 165, gælder ikke udtrykkeligt i situationen, hvor
konkurrencen genåbnes (miniudbudssituationen). § 100 in-
debærer imidlertid, at bestemmelsen også vil være gældende
i denne situation. Det indebærer, at kriterierne for tildeling
skal vægtes.
De konkrete ordrer, som skal være genstand for genåbnin-
gen af konkurrencen (miniudbuddet), vil imidlertid ofte ikke
være kendt ved udformningen af udbudsmaterialet vedrøren-
de rammeaftalen. Dette medfører, at det i nogle situationer
ikke vil være muligt at angive en vægtning af underkriterier-
ne, hvorfor kriterierne vil kunne angives i prioriteret række-
følge.
Til § 101
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 2, fastlægger, at or-
dregiver skal følge reglerne for offentligt udbud med hen-
blik på etableringen af et dynamisk indkøbssystem. Alle til-
budsgivere skal optages i det dynamiske indkøbssystem,
hvis de opfylder kravene til egnethed og har afgivet et vejle-
dende tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsbetin-
gelserne og de eventuelle supplerende dokumenter. Ordregi-
vere må endvidere udelukkende anvende elektroniske mid-
ler, der er alment tilgængelige og ikkediskriminerende.
§ 101 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 1, 1. og 2.
pkt. og stk. 2, 1. pkt., og er en videreførelse af gældende ret,
dog med den ændring, at ordregiveren skal følge reglerne
for begrænset udbud ved etableringen af et dynamisk ind-
købssystem, og ikke reglerne for offentligt udbud.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ordregiveren kan
anvende et dynamisk indkøbssystem til indkøb af ydelser,
der er generelt tilgængelige på markedet og opfylder ordre-
giverens krav.
Dynamiske indkøbssystemer kan ifølge bestemmelsen an-
vendes til alle typer af indkøb, dvs. indkøb af varer, bygge-
og anlægsopgaver og tjenesteydelser.
Dynamiske indkøbssystemer er navnligt anvendelige til
standardydelser, men anvendelsen er ikke begrænset til at
vedrøre standardiserede ydelser. Et dynamisk indkøbssy-
stem vil også kunne omfatte tjenesteydelser i form af konsu-
lentydelser, som er almindelig anvendte.
Indkøbscentraler kan også anvende dynamiske indkøbssy-
stemer og stille dem til rådighed for deres brugere.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at et dynamisk indkøbs-
system skal følge proceduren for begrænset udbud, jf. § 58.
Ordregiver kan dog ikke begrænse antallet af ansøgere, der
optages i systemet, jf. § 104, stk. 3. Alle ansøgere, der op-
fylder minimumskravene til egnethed og ikke er omfattet af
udelukkelsesgrunde, skal derfor optages i systemet.
127
Til § 102
Det gældende direktivs artikel 33 omhandler reglerne for
dynamiske indkøbssystemer. Det gældende direktivs artikel
33 fastlægger bl.a., at ordregiveren skal opfordre alle de til-
budsgivere, der er optaget i det dynamiske indkøbssystem,
til at afgive et tilbud på hver enkelt kontrakt, der skal indgås
under det dynamiske indkøbssystem, og ordregiveren skal i
den forbindelse fastsætte en tilstrækkelig frist for afgivelse
af tilbud.
§ 102 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 1, 3. pkt.,
stk. 2, 1. afsnit, 3. pkt., stk. 6, 1. afsnit og stk. 8. § 102 er til
dels en videreførelse af gældende ret, dog er det i forhold til
gældende ret præciseret hvordan ordregiver skal specificere
minimumskrav til egnethed og kriterier for tildeling.
I stk. 1 fastsættes, hvilke oplysninger, der skal angives i
udbudsbekendtgørelsen i forbindelse med et dynamisk ind-
købssystem.
Nr. 1 fastsætter, at løbetiden af et dynamisk indkøbssy-
stem skal angives. Der er ingen grænser for, hvor lang en
gyldighedsperiode et dynamisk indkøbssystem kan have.
I nr. 2 fastsættes, at de minimumskrav til egnethed, der
gælder for optagelse i det dynamiske indkøbssystem, skal
angives.
I nr. 3 fastsættes, at de kriterier for tildeling, der gælder
ved tildeling af kontrakter på grundlag af det dynamiske
indkøbssystem, skal angives. Hvis et dynamisk indkøbssy-
stem er inddelt i objektivt beskrevne kategorier af varer, tje-
nesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder i overensstem-
melse med § 102, stk. 2, kan ordregiveren angive kriterier
for tildeling for hver enkelt af disse kategorier.
Bestemmelsen i stk. 2 giver ordregiveren mulighed for at
inddele det dynamiske indkøbssystem i kategorier af varer,
tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder. Kategorierne
skal være objektivt defineret på grundlag af karakteristika
ved de indkøb, der skal foretages under den pågældende ka-
tegori. Karakteristika skal forstås bredt.
Opdelingen i kategorier kan f.eks. ske på baggrund af kva-
litetsforskelle mellem de enkelte produkter, f.eks. en katego-
ri for lavpris-kuglepenne og en kategori for kvalitetskugle-
penne. Karakteristikaene kan henvise til den maksimalt til-
ladte størrelse af de enkelte kontrakter eller et specifikt geo-
grafisk område, i hvilke de enkelte kontrakter vil blive gen-
nemført. Kategoriseringen kan også ske på baggrund af for-
skellige leveringsvilkår, juridiske forhold m.v.
Vælger ordregiveren at opdele det dynamiske indkøbssy-
stem i kategorier efter stk. 3 , skal minimumskravene til eg-
nethed for hver kategori specificeres i udbudsbekendtgørel-
sen, jf. stk. 1, nr. 2. Hvis ordregiveren inddeler i kategorier,
skal ordregiveren anvende minimumskrav til egnethed, som
står i rimeligt forhold til den pågældende kategoris karakte-
ristika.
Til § 103
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 3, litra b, fastlæg-
ger, at når der etableres et dynamisk indkøbssystem skal or-
dregiver i udbudsbetingelserne præcisere hvilken art indkøb,
der er omfattet af det dynamiske indkøbssystem, samt anfø-
re alle de nødvendige oplysninger om det dynamiske ind-
købssystem, det anvendte elektroniske udstyr og de tekniske
ordninger og specifikationer for tilslutningen.
§ 103 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 4, litra b, og
er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at ordregiveren som minimum
skal angive arten og den anslåede mængde af det planlagte
indkøb samt anføre alle de nødvendige oplysninger om det
dynamiske indkøbssystem i udbudsmaterialet. Hvilke oplys-
ninger, udover de i bestemmelsen nævnte, der er nødvendige
at angive, beror på en konkret vurdering. Afgørende er, om
de angivne oplysninger er tilstrækkelige til, at alle rimeligt
oplyste og normalt påpasselige bydende kan forstå oplysnin-
gernes nøjagtige rækkevidde og fortolke dem på samme må-
de.
Til § 104
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 2, fastsætter, at or-
dregiver skal følge reglerne for offentligt udbud med hen-
blik på etableringen af et dynamisk indkøbssystem. Dette
skal ske i alle faser indtil tildelingen af de kontrakter, der
skal indgås under det dynamiske indkøbssystem. Det gæl-
dende direktivs artikel 38, stk. 2, fastsætter, at ved offentlige
udbud, er fristen for modtagelse af tilbud mindst 52 dage
regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 4, fastlægger, at en
ordregiver under hele det dynamiske indkøbssystems varig-
hed skal give alle økonomiske aktører mulighed for at afgi-
ve et vejledende tilbud med henblik på at blive optaget i sy-
stemet, og at ordregiveren skal afslutte vurderingen af så-
danne tilbud senest 15 dage efter, at det er afgivet.
§ 104 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 2, 2. afsnit,
litra a og stk. 5. I forhold til gældende ret er fristerne for
modtagelse af ansøgninger sat ned til 30 dage. Derudover er
skal ordregiver i henhold til § 105 afslutte vurderingen af
vejledende tilbud senest 10 dage efter, at det er afgivet, og
underretningen skal ske på det tidligst mulige tidspunkt.
Det fastsættes i stk. 1, at ordregiveren ved etablering af et
dynamisk indkøbssystem, som minimum skal give ansøgere
en frist på 30 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens
afsendelse.
Stk. 2 indebærer, at ordregiveren først kan anvende et dy-
namisk indkøbssystem, når fristen for ansøgning om delta-
gelse er udløbet, og ordregiveren har færdigbehandlet de an-
søgninger, der er indkommet i tide.
Det fastsættes i stk. 3 , at der ikke er frister for løbende
optag på det dynamiske indkøbssystem, i modsætning til §
104, stk. 1, der fastsætter en minimumsfrist for modtagelse
af ansøgninger ved etablering af det dynamiske indkøbssy-
stem. En ansøgning om deltagelse i et dynamisk indkøbssy-
stem kan således kun afvises med den begrundelse, at ansø-
geren ikke opfylder minimumskravene til egnethed, der er
fastlagt i udbudsmaterialet.
128
Det fastsættes i stk. 4 , at ordregiveren har 10 arbejdsdage
fra modtagelsen af en ansøgning til at foretage en vurdering
af, hvorvidt ansøgeren lever op til de angivne minimums-
krav til egnethed, jf. § 140. Ordregiveren kan selv tilrette-
lægge, hvordan den vil gennemgå ansøgningerne om delta-
gelse, så længe fristerne for gennemgang af hver enkelt an-
søgning om deltagelse i § 104, stk. 4-6, overholdes. Ordregi-
veren meddeler hurtigst muligt ansøgeren, hvorvidt denne er
optaget i det dynamiske indkøbssystem.
Stk. 5 giver ordregiveren hjemmel til at anvende 15 dage,
hvis ordregiveren for eksempel har behov at for at verifice-
re, om minimumskravene til egnethed er opfyldt. Ordregive-
ren kan have behov for at undersøge supplerende dokumen-
tation.
Det fastsættes i stk. 6 , at ordregiveren kan forlænge fri-
sten angivet i § 104, stk. 4, så længe opfordringer til at afgi-
ve tilbud for det første specifikke offentlige indkøb under
det dynamiske indkøbssystem endnu ikke er udsendt. An-
vendes denne mulighed, skal ordregiveren angive længden
på den forlængede periode i udbudsmaterialet, og der må ik-
ke udsendes nogen opfordringer til at afgive tilbud i løbet af
den forlængede vurderingsperiode.
Til § 105
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 6, fastlægger, at or-
dregiveren skal opfordre alle de tilbudsgivere, der er optaget
i det dynamiske indkøbssystem, til at afgive et tilbud på
hver enkelt kontrakt, der skal indgås under det dynamiske
indkøbssystem. Ordregiveren myndigheder skal i den for-
bindelse fastsætte en tilstrækkelig frist for afgivelse af til-
bud. Det gældende direktivs artikel 33, stk. 6, fastlægger
endvidere at, ordregiveren skal tildele kontrakten til den til-
budsgiver, der har afgivet det bedste tilbud på grundlag af
de tildelingskriterier, der er angivet i den udbudsbekendtgø-
relse, der blev anvendt ved etableringen af det dynamiske
indkøbssystem.
§ 105 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 2, 2. afsnit,
litra b, og stk. 6, og viderefører i vidt omfang gældende ret,
dog er det bl.a. i bestemmelsen fastsat, at fristen for modta-
gelse af tilbuds som minimum skal være 10 dage.
Det fastsættes i stk. 1 , at ordregiveren skal opfordre alle
deltagere til at afgive tilbud, når der skal foretages konkrete
indkøb under et dynamisk indkøbssystem. Ordregiveren kan
præcisere kriterierne for tildeling i opfordringen til at afgive
tilbud, når dette er relevant. Det er op til ordregiverens skøn,
hvornår det er relevant at præcisere kriterierne for tildeling.
Ordregiverens skøn må dog ikke forfølge usaglige hensyn
og må ikke stride imod principperne om ligebehandling og
gennemsigtighed, jf. § 2. Ordregiveren kan alene præcisere
kriterierne for tildeling. Ordregiveren kan derimod ikke
foretage ændringer, der kan karakteriseres som ændringer af
grundlæggende elementer, jf. lovbemærkningerne til § 2.
Ordregiveren skal beskrive kriterierne for tildeling under
hensyntagen til gennemsigtighedsprincippet. I opfordring til
at afgive tilbud kan ordregiveren præcisere kriterierne for
tildeling yderligere, hvis ordregiveren vurderer, at dette er
relevant.
Det fastsættes i stk. 2, at ordregiveren, hvis det dynamiske
indkøbssystem er inddelt i kategorier, skal opfordre alle de
deltagere, der er optaget i den relevante kategori, til at afgi-
ve tilbud.
Det fastsættes i stk. 3, at ordregiveren skal tildele kontrak-
ten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud på
grundlag af de kriterier for tildeling, der er angivet i udbuds-
bekendtgørelsen for det dynamiske indkøbssystem.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at fristen for modtagelse
af tilbud som minimum skal være 10 dage fra dagen efter af-
sendelse af opfordringen til at afgive tilbud.
Til § 106
§ 106 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 7, og er ny i
forhold til gældende ret.
Det fastsættes i stk. 1, at ordregiveren kan kræve, at delta-
gerne i det dynamiske indkøbssystem skal indsende et nyt
og ajourført fælles europæisk udbudsdokument, jf. § 148,
stk. 1, som et foreløbigt bevis for, at tilbudsgiveren ikke er
omfattet af de udelukkelsesgrunde, der er nævnt i §§
135-137 og, at minimumskravene til egnethed, jf. §§
140-143 er opfyldt.
Et fælles europæisk udbudsdokument er et dokument, der
består af en egenerklæring, der er udformet på grundlag af
en af Europa-Kommissionen fastsat standardformular, og
tjener som foreløbigt bevis i forbindelse med vurderingen
af, om der foreligger en udelukkelsesgrund, og om de rele-
vante minimumskrav til egnethed er opfyldt, jf. definitionen
i § 24, nr. 13.
Ordregiveren har alene en ret til at kræve, at deltagerne i
det dynamiske indkøbssystem indsender et nyt og ajourført
fælles europæisk udbudsdokument, men har ikke en pligt.
Alene i de situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt delta-
geren er omfattet af en eller flere af de obligatoriske udeluk-
kelsesgrunde, og hvis relevant, de frivillige udelukkelses-
grunde, har ordregiveren en pligt til at foretage en effektiv
kontrol af nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumen-
tation, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har indsendt. Det
samme gør sig gældende, hvis ordregiveren er i tvivl om,
hvorvidt deltageren opfylder minimumskravene til egnethed.
Ordregiveren kan på ethvert tidspunkt i løbet af det dyna-
miske indkøbssystems løbetid kræve, at deltagerne indsen-
der dokumentation, jf. § 151, stk. 2.
Det fastsættes i stk. 2, at såfremt ordregiveren på bag-
grund at et nyt og ajourført fælles europæisk udbudsdoku-
ment konstaterer, at en deltager er omfattet af en obligato-
risk udelukkelsesgrund, eller, hvis relevant, en frivillig ude-
lukkelsesgrund, eller hvis deltageren ikke længere opfylder
minimumskravene til egnethed, skal ordregiveren udelukke
deltageren fra at deltage i det dynamiske indkøbssystem.
Den pågældende deltager kan til en hver tid søge om opta-
gelse igen, jf. § 104, stk. 3.
129
Til § 107
§ 107 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 8, og er ny i
forhold til gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at ordregivere, der har etableret
et dynamisk indkøbssystem, skal offentliggøre en bekendt-
gørelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis en af situa-
tionerne i nr. 1 eller 2 opstår.
Efter bestemmelsens nr. 1 skal ordregiver offentliggøre en
bekendtgørelse, når løbetiden af det dynamiske indkøbssy-
stem ændres. Når løbetiden af det dynamiske indkøbssystem
ændres, anvendes standardformularen, der blev anvendt i
forbindelse med indkaldelsen af ansøgninger for det dyna-
miske indkøbssystem, dvs. en udbudsbekendtgørelse, jf.
128. Dette medfører ikke, at der etableres et helt nyt dyna-
misk indkøbssystem, hvorfor de økonomiske aktører, der er
optaget på i det dynamiske indkøbssystem ikke behøver at
ansøge om optagelse på ny.
Efter bestemmelsens nr. 2 skal ordregiver offentliggøre en
bekendtgørelse, når det dynamiske indkøbssystem bringes
til ophør. Når det dynamiske indkøbssystem bringes til op-
hør, anvendes standardformularen for bekendtgørelse om
indgået kontrakter, jf. § 129.
Til § 108
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 2, 3. pkt., fastsæt-
ter, at ordregiver skal anvende elektroniske midler til indfø-
relsen af systemet og indgåelsen af kontrakterne, der er al-
ment tilgængelige og ikkediskriminerende. Det gældende di-
rektivs artikel 33, stk. 7, 3. afsnit, fastsætter, at der ikke kan
pålægges interesserede økonomiske aktører eller parter i det
dynamiske indkøbssystem administrationsgebyr.
§ 108 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 3 og 9, og er
en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at alle meddelelser i for-
bindelse med et dynamisk indkøbssystem skal afgives elek-
tronisk efter reglerne udstedt af erhvervs- og vækstministe-
ren i henhold til § 194, stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer samtidig, at ansøgere og
deltagere ikke må pålægges betaling for deltagelse i et dyna-
misk indkøbssystem.
Til § 109
Det gældende direktivs artikel 1, stk. 7, definerer en elek-
tronisk auktion, som en gentagen proces, hvor nye og lavere
priser og/eller nye værdier for visse elementer i tilbuddene
præsenteres ad elektronisk vej efter den første fuldstændige
vurdering af tilbuddene, så de kan klassificeres på grundlag
af automatisk behandling. Det gældende direktivs artikel 54,
stk. 2, afgrænser anvendelsesmulighederne for elektroniske
auktioner.
§ 109 gennemfører direktivets artikel 35, stk. 1 og 2, og er
en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret.
En elektronisk auktion er en elektronisk proces efter vur-
deringen af tilbuddene, hvor tilbudsgiverne opnår mulighed
for at afgive nye og lavere priser og/eller nye værdier for
visse elementer i tilbuddene jf. § 24, nr. 8.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at ordregivere kan an-
vende elektroniske auktioner i forbindelse med offentlige
udbud, begrænsede udbud, udbud med forhandling, ved for-
nyet konkurrence mellem parterne i en rammeaftale og ved
tildeling af kontrakt inden for et dynamisk indkøbssystem.
Det fastsættes i stk. 2 , at elektroniske auktioner ikke kan
anvendes i forbindelse med indgåelse af tjenesteydelseskon-
trakter og bygge- og anlægskontrakter, der involverer en in-
tellektuel indsats der ikke kan klassificeres på grundlag af
automatiske vurderingsmetoder. Det kan f.eks. være i for-
bindelse med projektering af bygge- og anlægsarbejder, I så-
danne tilfælde kan der således ikke gennemføres elektronisk
auktion, heller ikke hvis denne begrænses til at angå pris.
Det er ikke alle tjenesteydelseskontrakter og bygge- og
anlægskontrakter, der er omfattet af undtagelsen. Det beror
på en konkret vurdering af karakteren af den eventuelle in-
tellektuelle indsats, som er omfattet af kontrakten, om kon-
trakten kan gøres til genstand for elektronisk auktion. Det
kan nævnes, at rådgivnings- og konsulentydelser ofte har et
stort indhold af viden, og fra opgave til opgave kræver en
tilpasning til den konkrete kundes behov. Sådanne opgaver
kan derfor i mange tilfælde ikke gøres til genstand for elek-
troniske auktioner. Det kan eksempelvis dreje sig om kom-
munikationsopgaver, analyseopgaver, økonomisk rådgiv-
ning, procesoptimering, energieffektivisering, ledelsesud-
vikling, arbejdsmiljørådgivning, klimaløsninger og design.
Tilsvarende gør sig ofte gældende for så vidt angår bygge-
og anlægsarbejder.
Elektroniske auktioner kun kan gennemføres, hvis der kan
sikres den fornødne gennemsigtighed. Det skal således være
muligt for potentielle tilbudsgivere at gennemskue udbuds-
processen.
Til § 110
Det gældende direktivs artikel 54, stk. 2, 3. afsnit, fastslår,
at en elektronisk auktion kan vedrøre tildelingskriterierne la-
veste pris og det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det
gældende direktivs artikel 54, 2. afsnit, fastslår, at en elek-
tronisk auktion kan finde sted i løbet af flere på hinanden
følgende faser.
§ 110 gennemfører direktivets artikel 35, stk. 3 og 5, 6. af-
snit, og er en videreførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at en elektronisk
auktion kan vedrøre kvantificerbare elementer i de afgivne
tilbud, f.eks. således at auktionen alene omfatter tilbudte
priser. Anvendes elektronisk auktion i forbindelse med ud-
bud med forhandling, kan der således forhandles om de kva-
litative elementer i tilbuddene og derefter gennemføres en
elektronisk auktion omfattende pris og/eller andre kvantifi-
cerbare elementer.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer endvidere, at auktionen
kan opdeles i faser. Faserne kan være tidsmæssige faser, el-
ler faserne kan vedrøre enkelte delelementer i de afgivne til-
bud. Elektroniske auktioner skal gennemføres i et elektro-
130
nisk system dvs. således, at deltagerne elektronisk afgiver
bud – nye priser eller andre værdier – der umiddelbart un-
dergives automatisk elektronisk behandling, der resulterer i
en ny klassificering af tilbuddet, som omgående kommer til
auktionsdeltagernes kendskab, jf. § 114.
Der skal således være tale om en uafbrudt elektronisk pro-
ces, hvilket indebærer, at man ikke vil kunne tilrettelægge
en elektronisk auktion således, at ordregiveren manuelt skal
overføre oplysninger fra ét elektronisk system til et andet.
Der skal med andre ord være tale om en samlet og automati-
seret elektronisk proces.
Til § 111
Det gældende direktivs artikel 54, stk. 3, 1. afsnit, fastslår,
at det er et krav, at det fremgår af udbudsbekendtgørelsen, at
elektroniske auktioner vil blive anvendt. Herudover stilles
der en række krav om at visse oplysninger offentliggøres i
udbudsbetingelserne.
§ 111 gennemfører direktivets artikel 35, stk. 4, samt di-
rektivets bilag VI, og er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at anvendelse af elektronisk
auktion forudsætter, at det i udbudsbekendtgørelsen er an-
ført, at der vil blive anvendt elektronisk auktion i forbindel-
se med tildelingen af kontrakt.
Gennemsigtighedsprincippet medfører, at tilbudsgiverne
ved tilbudsafgivelsen skal have sikkerhed for, om de får mu-
lighed for at forbedre deres tilbud på de punkter, der kan gø-
res til genstand for elektronisk auktion, Dette medfører. at
en ordregiver ikke kan undlade at gennemføre elektronisk
auktion, når det i medfør af bestemmelsen er tilkendegivet,
at elektronisk auktion vil blive anvendt.
I bestemmelsens nr. 1-6 fastættes det herunder, hvilke op-
lysninger om den elektroniske auktion der i øvrigt skal gives
i udbudsmaterialet. Denne del af bestemmelsen gennemfører
direktivets bilag VI.
Efter bestemmelsens nr. 1 skal udbudsmaterialet indehol-
de oplysninger om de elementer, hvis værdier der holdes
elektronisk auktion over, for så vidt disse elementer er kvan-
tificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller procentde-
le.
Efter bestemmelsens nr. 2 skal udbudsmaterialet indehol-
de oplysninger om eventuelle grænser for de værdier, som
kan fremlægges, således som de fremgår af specifikationer
af kontraktens genstand.
Efter bestemmelsens nr. 3 skal udbudsmaterialet indehol-
de oplysninger om de oplysninger, der vil blive stillet til til-
budsgivernes rådighed under den elektroniske auktion, og på
hvilket tidspunkt de i givet fald stilles til rådighed.
Efter bestemmelsens nr. 4 skal udbudsmaterialet indehol-
de oplysninger om de oplysninger, der er relevante for af-
viklingen af den elektroniske auktion.
Efter bestemmelsens nr. 5 skal udbudsmaterialet indehol-
de oplysninger om betingelserne, på hvilke tilbudsgiverne
kan byde, herunder især de mindste udsving mellem de bud,
som i givet fald kræves for at byde.
Efter bestemmelsens nr. 6 skal udbudsmaterialet endvide-
re indeholde de relevante oplysninger om det elektroniske
system, der anvendes, og om betingelser og tekniske specifi-
kationer for tilslutning.
Til § 112
Det gældende direktivs artikel 54, stk. 4, 1. afsnit, fastslår,
at ordregiver skal foretage en fuldstændig vurdering af til-
buddene på grundlag af underkriterierne og den relative
vægtning heraf, inden der afholdes elektronisk auktion.
§ 112 gennemfører direktivets artikel 35, stk. 5, 1. afsnit,
og er en videreførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsen, at ordregiveren inden af-
holdelsen af en elektronisk auktion, skal foretage en vurde-
ring af de modtagne tilbud på baggrund af de fastsatte krite-
rier for tildeling og den fastlagte vægtning af disse i henhold
til den fastsatte evalueringsmetode.
I henhold til § 162 skal ordregiveren skal foretage en fuld-
stændig vurdering af tilbuddene før afholdelse af den elek-
troniske auktion.
Til § 113
Det gældende direktivs artikel 54, stk. 4, fastsætter, at alle
de tilbudsgivere, der har afgivet antagelige tilbud, samtidigt
skal opfordres elektronisk til at fremlægge nye priser og/
eller nye værdier; opfordringen indeholder alle de oplysnin-
ger. Det gældende direktivs artikel 54, stk. 5, fastsætter hvil-
ke oplysninger opfordringen til at deltage i en elektronisk
auktion skal indeholde.
§ 113 gennemfører direktivets artikel 35, stk. 5, afsnit 2-5,
og stk. 6, og er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen indeholder regler om ordregiverens opfor-
dring til de relevante tilbudsgivere om at deltage i en konk-
ret elektronisk auktion.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at alene tilbudsgivere,
der har afgivet antagelige tilbud, kan deltage i den elektroni-
ske auktion. Et tilbud anses for at være antageligt, hvis det
er indgivet af en tilbudsgiver, som ikke er udelukket i hen-
hold til §§ 135-137, og som opfylder de objektive og ikke-
diskriminerende kriterier for udvælgelse, kravene til ansøg-
ernes eller tilbudsgivernes egnethed, og hvis tilbud er i over-
ensstemmelse med de tekniske specifikationer uden at være
ikke-forskriftsmæssigt, uacceptabelt eller irrelevant.
Kravet om antagelighed skal også være opfyldt for de dele
af tilbuddet, som gøres til genstand for konkurrence under
den elektroniske auktion.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at opfordring til at
deltage i elektronisk auktion skal udsendes elektronisk, og at
den skal sendes samtidig til alle relevante tilbudsgivere.
Auktionen må tidligst finde sted 2 hverdage efter afsendel-
sen af opfordringen. Fristen skal beregnes i overensstem-
melse med reglerne i Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. ju-
ni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og
tidspunkter (fristforordningen). Bestemmelsen indebærer, at
131
der ved udsendelse af opfordring for eksempel mandag den
1. tidligst kan afholdes auktion torsdag den 4.
Stk. 2 indeholder de nærmere krav til indholdet af opfor-
dringen til at deltage i den elektroniske auktion.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 1 , indebærer, at der skal gives
oplysning om den præcise rangorden på grundlag af den før-
ste fulde vurdering, der er foretaget i medfør af § 113. Den
første fulde vurdering er en vurdering af de modtagne tilbud
på baggrund af de fastsatte kriterier for tildeling og den fast-
lagte vægtning af disse.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, indebærer, at der skal gives
oplysning om dato og klokkeslæt for indledningen af den
elektroniske auktion.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, indebærer, at der skal gives
oplysninger om en eventuel faseopdeling af auktionen og
tidsplanen for denne.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 4 , indebærer, at der skal gives
oplysning om den matematiske formel, der ved elektronisk
auktion bestemmer den automatiske omklassificering på
grundlag af de nye priser og/eller nye værdier. Undtagen i
tilfælde hvor det økonomisk mest fordelagtige tilbud alene
identificeres på grundlag af prisen, skal denne formel inde-
holde vægtningen af alle de kriterier, der er fastsat med hen-
blik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest
fordelagtige, således som det er angivet i udbudsbekendtgø-
relsen eller i det øvrige udbudsmateriale. Med henblik herpå
skal eventuelle rammer for vægtningens udsving imidlertid
forudgående udtrykkes ved en bestemt værdi.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, indebærer, at opfordringen
skal indeholde angivelse af, hvilke oplysninger der vil blive
givet under auktionen, jf. § 114.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 6, indebærer, at opfordringen
skal indeholde oplysninger om auktionens afslutning, jf. §
115.
Til § 114
Det gældende direktivs artikel 54, stk. 6, omhandler hvil-
ke oplysninger, ordregiver skal give alle tilbudsgivere under
den elektroniske auktion.
§ 114 gennemfører direktivets artikel 35, stk. 7, og er en
videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at tilbudsgiver under
auktionen skal have oplysninger, der gør det muligt for til-
budsgiveren at kende sin placering i forhold til de andre til-
budsgivere.
Tilbudsgiver skal endvidere have de oplysninger, som or-
dregiveren i medfør af § 113, stk. 2, nr. 5, har angivet at vil-
le give under auktionen.
Bestemmelsen i stk. 2 om, at der ikke under auktionen må
afgives oplysninger om tilbudsgivernes identitet, indebærer,
at ordregiveren ikke over for de øvrige deltagere i auktionen
må afgive oplysninger om deltagernes identitet. Bestemmel-
sen indebærer, at der i forbindelse med genåbning af kon-
kurrencen (miniudbud) på grundlag af rammekontrakter ik-
ke må afgives oplysninger, der gør det muligt for de øvrige
deltagere ved genåbningen af konkurrencen (miniudbuddet)
at identificere, hvilke af de øvrige parter i rammeaftalen, der
afgiver hvilke bud.
Til § 115
Det gældende direktivs artikel 54, stk. 7, 1. afsnit, fastslår,
at afslutningen af en elektronisk auktion. § 115 gennemfører
direktivets artikel 35, stk. 8, og er en videreførelse af gæl-
dende ret.
Med bestemmelsen fastsættes betingelserne for afslutning
af en elektronisk auktion. Eksempelvis kan en elektronisk
auktion tilrettelægges således, at tidspunktet for auktionens
afslutning udskydes, såfremt der indkommer et nyt tilbud in-
den for en nærmere angivet frist forud for auktionens fast-
satte afslutning. Opfordringen til at deltage i en konkret auk-
tion skal indeholde oplysninger om betingelserne for afslut-
ning af auktionen.
Bestemmelsens nr. 1 fastsætter, at en elektronisk auktion
afsluttes på det tidspunkt, der er anført i opfordringen til at
deltage.
Bestemmelsens nr. 2 fastsætter, at en elektronisk auktion
afsluttes når der ikke modtages flere nye priser eller værdier,
der imødekommer de krav til mindsteudsving, der er anført i
opfordringen til at deltage.
Bestemmelsens nr. 3 fastsætter, at en elektronisk auktion
afsluttes, når alle auktionens faser er afsluttet.
Når resultatet af en elektronisk auktion foreligger, indgår
resultatet af denne i den endelige vurdering af, hvem der
skal tildeles kontrakt.
Til § 116
§ 116 gennemfører direktivets artikel 36, stk. 1, 4 og 6, og
er ny i forhold til gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at ordregivere i forbin-
delse med alle udbudstyper og ved anvendelse af dynamiske
indkøbssystemer samt ved genåbning af konkurrencen i for-
bindelse med en rammeaftale (miniudbud) kan acceptere el-
ler kræve, at der ved tilbudsafgivelsen anvendes elektroni-
ske kataloger. Ordregiveren skal i den forbindelse tage stil-
ling til, om tilbuddet kan udgøres alene af et elektronisk ka-
talog, eller om et elektroniske katalog blot skal være en del
af tilbuddet. Ved elektronisk katalog forstås et format til
fremlæggelse og systematisering af oplysninger på en måde,
der er fælles for alle deltagende tilbudsgivere, og som er eg-
net til elektronisk behandling, herunder tilbud, som frem-
lægges i form af et regneark, jf. § 24, nr. 9.
Stk. 1 fastsætter endvidere, at tilbudsgivere kan lade til-
bud, der skal indgives i form af et elektronisk katalog, ledsa-
ge af andre dokumenter, som fuldstændiggør tilbuddet. Det-
te har til formål at sikre, at en tilbudsgiver har mulighed for
at lade tilbuddet omfatte forhold, f.eks. forbehold, som til-
budsgiveren finder nødvendige. Der skal i så fald foretages
en vurdering af, om forbeholdet kan prissættes eller i øvrigt
inddrages sagligt i evalueringen, eller om ordregiveren som
følge af forbeholdet er forpligtet til at forkaste tilbuddet.
132
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at ordregiveren kan be-
stemme, at tilbud på en kontrakt, der skal tildeles på bag-
grund af et dynamisk indkøbssystem, skal afgives i form af
et elektronisk katalog, eller skal omfatte et elektronisk kata-
log. Også ved denne bestemmelse gælder, at tilbudsgivere
kan lade tilbud, der skal indgives i form af et elektronisk ka-
talog, ledsage af andre dokumenter, som fuldstændiggør til-
buddet.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at ordregiveren kan an-
vende opdaterede kataloger i de i § 116, stk. 3, nr. 1 og 2,
oplistede tilfælde.
Stk. 3, nr. 1, fastsætter, at ordregiveren kan bestemme, at
der skal anvendes opdaterede elektroniske kataloger i for-
bindelse med genåbning af konkurrencen i en rammeaftale,
der er indgået med mere end en tilbudsgiver ved anvendelse
af elektroniske kataloger.
Stk. 3, nr. 2 , fastsætter, at ordregiveren kan bestemme, at
der skal anvendes opdaterede elektroniske kataloger i for-
bindelse med tildeling af kontrakter på grundlag af et dyna-
misk indkøbssystem. Opdateringen af elektroniske kataloger
kan ske på en af 2 måder, jf. bemærkningerne til § 117 og
kan omfatte alle de elementer, som ordregiveren har angivet
at ville genåbne for konkurrence, herunder eventuelt prisen.
Det skal i henhold til bestemmelsens stk. 4 fremgå af ud-
budsbekendtgørelsen, om anvendelse af elektroniske katalo-
ger accepteres eller er obligatorisk, og hvorvidt tilbud kan
eller skal afgives i form af et elektronisk katalog eller kan
eller skal omfatte et elektronisk katalog.
Til § 117
§ 117 gennemfører direktivets artikel 36, stk. 2, og er ny i
forhold til gældende ret.
Bestemmelsen i stk. 1, indebærer, at ordregiveren kan stil-
le krav til udformningen af elektroniske kataloger, og at dis-
se i øvrigt skal opfylde gældende krav til elektroniske kom-
munikationsværktøjer. Ved elektronisk katalog forstås et
format til fremlæggelse og systematisering af oplysninger på
en måde, der er fælles for alle deltagende tilbudsgivere, og
som er egnet til elektronisk behandling, herunder tilbud,
som fremlægges i form af et regneark, jf. § 24, nr. 9.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, kan ordregiveren fast-
sætte tekniske ordninger og specifikationer og andre form-
krav til udarbejdelse af elektroniske kataloger.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, skal ansøgere og til-
budsgivere endvidere udarbejde de elektroniske kataloger i
overensstemmelse med kravene til elektroniske kommunika-
tionsværktøjer samt eventuelle yderligere krav, der er fastsat
af ordregiveren, jf. reglerne udstedt af erhvervs- og vækst-
ministeren i henhold til § 194, stk. 1.
Bestemmelsen indebærer endvidere i stk. 1, nr. 3 , at kata-
logerne skal være i overensstemmelse med eventuelle dele-
gerede retsakter fra Europa-Kommissionen vedtaget i over-
ensstemmelse med artikel 87 i direktivet. Desuden skal de
elektroniske kataloger overholde de standarder, som Euro-
pa-Kommissionen fremtidigt måtte fastsætte, jf. § 194, stk.
3.
Det fastsættes i stk. 2, at ordregiveren skal fastsætte de
konkrete krav til elektroniske kataloger i udbudsmaterialet.
Til § 118
§ 118 gennemfører direktivets artikel 36, stk. 4 og 5, og er
ny i forhold til gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indeholder nærmere regler om opda-
tering af elektroniske kataloger ved fornyet konkurrence i
forbindelse med genåbning af konkurrencen (miniudbud) i
medfør af en rammeaftale og ved anvendelse af dynamiske
indkøbssystemer.
Ifølge bestemmelsen kan opdatering af kataloger finde
sted på de 2 måder angivet i stk. 1, nr. 1 og 2.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1, kan opdateringen
ske ved at tilbudsgiverne indleverer deres elektroniske kata-
loger på ny, så de er tilpasset den pågældende kontrakt.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, kan opdateringen
ske ved, at ordregiveren indsamler oplysninger fra de allere-
de fremsendte elektroniske kataloger.
Ved anvendelse af metoden i § 118, stk. 1, nr. 2, skal or-
dregiveren, jf. stk. 2, på forhånd underrette tilbudsgiverne
om tidspunktet for indsamlingen af oplysningerne og om de-
res mulighed for at afvise ordregiverens indsamling af op-
lysninger og dermed afvise at afgive tilbud i det konkrete til-
fælde lige så vel, som det er muligt efter metoden i § 118,
stk. 1, nr. 1, ikke at afgive tilbud ved at undlade at indlevere
et katalog, der er tilpasset den pågældende kontrakt.
Der skal være et passende tidsrum mellem ordregiverens
underretning om tidspunktet for indsamling af oplysninger
og selve indsamlingen af oplysninger.
Det bemærkes, at muligheden i § 118, stk. 2, for at afvise
indsamlingen af oplysninger ikke udelukker, at en rammeaf-
tale kan indebære, at der er pligt til at deltage i genåbning af
konkurrencen (miniudbud). I givet fald må konsekvenserne
af undladelse af at afgive bud fastsættes i rammeaftalen.
Ifølge stk. 3 skal ordregiverens beslutning om valget mel-
lem de 2 opdateringsformer fremgå af udbudsmaterialet ve-
drørende rammeaftalen eller udbudsbekendtgørelsen vedrø-
rende det dynamiske indkøbssystem.
Bestemmelsens stk. 4 indebærer, at ordregiveren, når der
efter § 118, stk. 1, nr. 2, er indsamlet oplysninger fra allere-
de indsendte elektroniske kataloger, skal forelægge resulta-
tet for den pågældende tilbudsgiver med henblik på, at til-
budsgiveren får mulighed for at påpege eventuelle fejl i de
indsamlede oplysninger.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at ordregiveren skal
rette de indsamlede oplysninger, inden der sker tildeling af
kontrakt, hvis der konstateres indholdsmæssige fejl. Ved
indholdsmæssige fejl forstås blandt andet objektive fejl eller
helt åbenbare, f.eks. bestående i, at ordregiveren har trukket
prisoplysninger fra en forkert varelinje i det elektroniske ka-
talog. Indholdsmæssige fejl kan dog også blot indebære, at
tilbudsgiver i en rammeaftales konkrete genåbning af kon-
kurrencen eller ved indkøb på baggrund af et dynamisk ind-
købssystem, har behov for at foretage ændringer i sit oprin-
133
delige elektroniske katalog for at gøre sit tilbud så konkur-
rencedygtigt som muligt.
Til § 119
Det gældende udbudsdirektivs artikel 11, stk. 1, fastslår,
at EU-medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser, der gi-
ver ordregiveren mulighed for at anskaffe bygge- og anlægs-
arbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem indkøbscen-
traler.
§ 119 gennemfører direktivets artikel 37, stk. 1, 1. afsnit,
og er en videreførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ordregiveren gen-
nem en indkøbscentral kan erhverve varer og tjenesteydel-
ser, der er indkøbt til brug for ordregiveren, hvilket svarer
til, at indkøbscentraler fungerer som grossist i overensstem-
melse med definitionen af centraliserede indkøbsaktiviteter i
§ 24, nr. 6, litra a.
Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 1, kan ordregiver erhverve
bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug
af kontrakter tildelt af en indkøbscentral.
Ordregiver kan endvidere efter stk. 2, nr. 2, erhverve byg-
ge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug af
dynamiske indkøbssystemer, der drives af en indkøbscen-
tral.
Endeligt kan ordregiver efter stk. 2, nr. 3, erhverve bygge-
og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug af ram-
meaftaler, der er indgået af en indkøbscentral.
Til § 120
§ 120 gennemfører direktivets artikel 37, stk. 1, 2. afsnit,
2. pkt. og stk. 3, og er ny i forhold til gældende ret.
I stk. 1 fastsættes, at det skal fremgå af indkøbscentralens
udbudsbekendtgørelse, der anvendes til at etablere et dyna-
misk indkøbssystem, såfremt det dynamiske indkøbssystem
kan anvendes af andre ordregivere. Ved indkøbscentral skal
forstås en ordregiver, der foretager centraliserede indkøbs-
aktiviteter, jf. § 24, nr. 15.
I stk. 2 fastsættes, at alle udbudsprocedurer, der varetages
af en indkøbscentral, skal gennemføres ved hjælp af elektro-
niske kommunikationsmidler. Nærmere regler for elektroni-
ske kommunikationsmidler udstedes i henhold til § 194.
Til § 121
Efter det gældende direktivs artikel 11, stk. 2, anses ordre-
giveren for at have overholdt bestemmelserne i udbudsdi-
rektivet, når ordregiveren anskaffer bygge- og anlægsarbej-
der, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral,
hvis indkøbscentralen har overholdt udbudsdirektivet.
§ 121 gennemfører direktivets artikel 37, stk. 2, og videre-
fører til dels gældende ret, men præciserer samtidig, at or-
dregiveren er ansvarlig for de dele af indkøbsprocessen, som
ordregiveren selv udfører.
Med bestemmelsen fastlægges ansvarsfordelingen mellem
en indkøbscentral og indkøbscentralens kunder. Ansvarsfor-
delingen skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov
om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. om sanktioner i
forbindelse med fejlagtig anvendelse af udbudsreglerne m.v.
Det fastsættes i stk. 1, at en ordregiver opfylder sine for-
pligtelser efter udbudsloven, når den efter bestemmelsens
nr. 1 erhverver varer eller tjenesteydelser gennem en ind-
købscentral, og når ordregiveren efter nr. 2 erhverver bygge-
og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug af kon-
trakter tildelt af en indkøbscentral, via dynamiske indkøbs-
systemer, der drives af en indkøbscentral, og ved brug af
rammeaftaler, der er indgået af en indkøbscentral.
Efter stk. 2 er de ordregivere, der anvender en indkøbscen-
tral, dog ansvarlige for de dele af indkøbsprocessen, som de
selv udfører. Brugerne er således blandt andet ansvarlige
for, at rammeaftaler, der er indgået af en indkøbscentral, an-
vendes i overensstemmelse med deres ordlyd.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at de ordregivere, der
anvender en indkøbscentral, er ansvarlige for overholdelse
af udbudslovens regler i forbindelse med gennemførelse af
de dele af indkøbsprocessen, som er selvstændigt reguleret i
udbudsloven, f.eks. gennemførelse af elektroniske auktioner
i forbindelse med tildeling af konkrete leveringsaftaler på
grundlag af en rammeaftale.
Bestemmelsens nr. 1 indebærer, at ordregiver er ansvarlig
for tildeling af kontrakt på grundlag af et dynamisk indkøbs-
system, der drives af en indkøbscentral.
Bestemmelsens nr. 2 indebærer, at ordregiver er ansvarlig
for gennemførelse af fornyet konkurrence under en ramme-
aftale, der er indgået af en indkøbscentral.
Bestemmelsens nr. 3 indebærer, at ordregiver er ansvarlig
for beslutningen om, hvilken af de leverandører, der er part i
en rammeaftale med flere leverandører, som skal udføre en
given opgave, jf. § 98.
Til § 122
§ 122 gennemfører direktivets artikel 37, stk. 4, og er ny i
forhold til gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at en ordregiver kan tildele en
offentlig tjenesteydelseskontrakt om levering af centralisere-
de indkøbsaktiviteter til en indkøbscentral uden at følge ud-
budsprocedurerne i denne lov. Sådanne offentlige tjenestey-
delseskontrakter kan omfatte accessoriske indkøbsaktivite-
ter. Det indebærer, at ordregiveren uden gennemførelse af
udbud kan indgå gensidigt bebyrdende kontrakter med en
indkøbscentral om, at indkøbscentralen skal levere de cen-
traliserede indkøbsaktiviteter, der er omfattet af § 119.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at ordregiveren uden
udbud kan indgå gensidigt bebyrdende kontrakter om acces-
soriske indkøbsaktiviteter med en indkøbscentral, når disse
har tilknytning til kontrakten om levering af centraliserede
indkøbsaktiviteter. Begrebet accessoriske indkøbsaktiviteter,
jf. definitionsbestemmelsen i § 24, nr. 1, omfatter aktivite-
ter, der omfatter ydelse af støtte til indkøbsaktiviteter
Accessoriske indkøbsaktiviteter ligger således i naturlig
forlængelse af indkøbscentralens øvrige centraliserede ind-
købsaktiviteter, og har en naturlig tilknytning til anvendel-
134
sen af indkøbscentralens konkrete ydelser og udføres natur-
ligt i forbindelse med anvendelsen heraf. Aktiviteterne skal
være knyttet til de konkrete centraliserede indkøbsaktivite-
ter, der udføres af indkøbscentralen og kan således ikke ha-
ve karakter af f.eks. generel rådgivning og vejledning om
forståelsen af udbudsregler.
Kontrakter om ydelser, der ikke kan betragtes som acces-
soriske, er omfattet af udbudslovens almindelige regler, og
dermed som udgangspunkt omfattet af udbudspligt. Det be-
mærkes i den forbindelse, at visse juridiske tjenesteydelser
m.v. er undtaget fra udbudspligt, jf. § 21.
Til § 123
Det gældende direktiv afskærer ikke ordregivere fra at
foretage udbud i fællesskab med andre ordregivere fra sam-
me medlemsstat, men direktivet indeholder ingen særskilte
bestemmelser herom. Hvis ordregivere fra samme medlems-
stat ønsker at gennemføre udbud i fællesskab, skal det ske i
overensstemmelse med direktivets almindelige bestemmel-
ser.
§ 123 gennemfører direktivets artikel 38, og i forhold til
gældende ret fastsætter § 123 rammerne for, hvordan ordre-
givere skal gennemføre udbud med ordregivere fra samme
medlemsstat.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at det er muligt for
2 eller flere ordregivere at gennemføre udbud i fællesskab.
Dette indebærer, at 2 eller flere ordregivere kan lave et mere
formaliseret og længerevarende samarbejde om gennemfø-
relsen af udbud i fællesskab. Dette kan eksempelvis ske i
forbindelse med indkøbsfællesskaber.
Udbudsloven afgrænser ikke, hvilke konkrete samarbejds-
former der kan aftales mellem ordregivere. Ordregiveren
kan eksempelvis foretage samordnede udbud. Der er tale om
et samordnet udbud, hvis ordregivere eksempelvis foretager
udbud, hvor flere ordregivere i fællesskab udarbejder en tek-
niske specifikation angående et indkøb af bygge- og anlægs-
arbejder, varer eller tjenesteydelser, men hvor ordregiverne
hver især gennemfører en separat udbudsprocedure. Der kan
også være tale om et udbud i fællesskab, hvor flere ordregi-
vere enten foretager indkøb sammen eller overdrager for-
valtningen af udbuddet til en ordregiver, der indkøber på
vegne af alle de deltagende ordregivere.
Det følger af gennemsigtighedsprincippet i § 2, at det skal
være muligt at identificere deltagerne i et fælles udbud. Som
følge heraf fremgår det af bilag V, del C til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), at navn
på ordregiveren skal angives i udbudsbekendtgørelsen. I for-
bindelse med fælles udbud skal udbudsbekendtgørelsen in-
deholde oplysninger, der gør det muligt at identificere samt-
lige deltagende ordregivere i det fælles udbud. Identifikatio-
nen af de deltagende ordregivere kan ske ved navn eller på
anden måde således, at de pågældende ordregivere let og en-
tydigt kan identificeres. Derudover skal det i udbudsmateria-
let fremgå, hvilke dele af udbudsprocessen den enkelte or-
dregiver er ansvarlig for.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at de deltagende or-
dregivere i fællesskab er ansvarlige for overholdelsen af for-
pligtelserne i henhold til denne lov, når et udbud i sin helhed
gennemføres i fællesskab i alle de deltagende ordregiveres
navne og på disses vegne.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at de deltagende or-
dregivere i fællesskab er ansvarlige for overholdelse af for-
pligtelserne i henhold til denne lov, når en eller flere ordre-
givere er udvalgt blandt de deltagende ordregivere til at gen-
nemføre udbuddet og handle i eget navn og på vegne af de
andre deltagende ordregivere.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 4 , at ordregivere kun
er fælles ansvarlige for overholdelse af forpligtelserne i hen-
hold til denne lov for de dele, der gennemføres i fællesskab,
når et udbud ikke i sin helhed gennemføres i fællesskab. For
de dele, som ordregiveren gennemfører i eget navn og på
egne vegne, har den enkelte ordregiver det fulde ansvar for
overholdelsen af forpligtelserne i henhold til denne lov.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 5 , at udbudsbekendt-
gørelsen skal indeholde oplysninger, der gør det muligt at
identificere samtlige deltagende ordregivere i det fælles ud-
bud, og at det i udbudsmaterialet skal fremgå, hvilke dele af
udbudsprocessen den enkelte ordregiver er ansvarlig for.
Identifikationen af de deltagende ordregivere kan ske ved
navn eller på anden måde således, at de pågældende ordregi-
vere let og entydigt kan identificeres.
Til § 124
Det gældende direktiv afskærer ikke ordregivere fra at
gennemføre udbud med ordregivere fra andre EU-medlems-
stater, såkaldte grænseoverskridende fælles udbud. Hvis or-
dregivere ønsker at gennemføre sådanne grænseoverskriden-
de fælles udbud, skal det ske i overensstemmelse med direk-
tivets almindelige bestemmelser.
§ 124 gennemfører direktivets artikel 39, stk. 2 og 3, og i
forhold til gældende ret fastsætter § 124 rammerne for,
hvordan ordregivere skal gennemføre udbud med ordregive-
re fra andre EU-medlemsstater.
Det fastsættes i bestemmelsen, at en ordregiver i en EU-
medlemsstat kan benytte centraliserede indkøbsaktiviteter
tilbudt af indkøbscentraler, der er beliggende i en anden EU-
medlemsstat. Det er dog et krav, jf. § 96, at den ordregiver,
der ønsker at trække på en rammeaftale, der er indgået af en
indkøbscentral beliggende i en anden EU-medlemsstat, på
forhånd er defineret som part på den pågældende rammeaf-
tale.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at indkøbscentra-
ler skal foretage indkøb i henhold til de nationale regler,
hvor den enkelte indkøbscentral er beliggende. Som en følge
heraf, vil de nationale regler, hvor indkøbscentralen er hjem-
mehørende, finde anvendelse i alle led af udbudsprocessen,
herunder ved tildeling af en kontrakt på grundlag af et dyna-
misk indkøbssystem, ved tildeling i henhold til en rammeaf-
tale, ved genåbning af konkurrencen i henhold til en ramme-
135
aftale samt ved beslutning om, hvem, der er part i rammeaf-
talen, der i henhold til § 95, skal udføre en given opgave.
Til § 125
Det gældende direktiv afskærer ikke ordregivere fra at
gennemføre udbud med ordregivere fra andre EU-medlems-
stater, såkaldte grænseoverskridende fælles udbud. Hvis or-
dregivere ønsker at gennemføre sådanne grænseoverskriden-
de fælles udbud, skal det ske i overensstemmelse med direk-
tivets almindelige bestemmelser.
§ 125 gennemfører direktivets artikel 39, stk. 4, 1. afsnit,
og i forhold til gældende ret fastsætter § 125 rammerne for,
hvordan ordregivere skal gennemføre udbud med ordregive-
re fra andre EU-medlemsstater.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at det vil være mu-
ligt for ordregivere fra minimum 2 forskellige EU-medlems-
stater i fællesskab at tildele en offentlig kontrakt, indgå en
rammeaftale eller drive et dynamisk indkøbssystem. Den ef-
terfølgende tildeling i forbindelse med en fælles rammeafta-
le eller et fælles indkøbssystem skal ske i overensstemmelse
med reglerne i §§ 97, 98 og 105.
De deltagende ordregivere skal forud for gennemførelsen
af udbudsproceduren indgå en indbyrdes aftale, der fastlæg-
ger de i § 125, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte forhold. De delta-
gende ordregivere er dog ikke forpligtet til at indgå denne
aftale forud for udbudsprocessen, såfremt de nødvendige
elementer er reguleret af en international aftale mellem de
pågældende EU-medlemsstater, hvori ordregiverne er hjem-
hørende.
Ved fastlæggelsen af ansvarsområder og valg af relevant
national lovgivning i henhold til stk. 1, nr. 1, kan de delta-
gende ordregivere fordele specifikke ansvarsområder mel-
lem sig og fastlægge de bestemmelser i de nationale lovgiv-
ninger, der finder anvendelse i enhver af deres respektive
EU-medlemsstater.
Efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, skal de deltagende or-
dregivere endvidere aftale den interne organisering af ud-
budsproceduren, herunder forvaltningen af proceduren, for-
delingen af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser, der skal indkøbes samt indgåelsen af kontrakter.
Fordelingen af ansvarsområder og den nationale lovgiv-
ning, der finder anvendelse, skal anføres i udbudsbekendt-
gørelsen. Endvidere skal udbudsmaterialet indeholde oplys-
ninger, der gør det muligt for de økonomiske aktører at
identificere, hvilke dele af udbudsprocessen den enkelte or-
dregiver er ansvarlig for.
Bestemmelsens stk. 2 , fastsætter, at en deltagende ordre-
giver anses for at opfylde sine forpligtigelser, når der foreta-
ges en anskaffelse hos en ordregiver, der er ansvarlig for ud-
budsproceduren. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
§ 121, stk. 1, hvorefter en ordregiver opfylder sine forplig-
telser efter udbudsloven, når ordregiveren erhverver varer
eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral, og når or-
dregiveren erhverver bygge- og anlægsarbejder, varer og tje-
nesteydelser ved brug af kontrakter tildelt af en indkøbscen-
tral, via dynamiske indkøbssystemer, der drives af en ind-
købscentral, og ved brug af rammeaftaler, der er indgået af
en indkøbscentral.
Til § 126
Det gældende direktiv afskærer ikke ordregivere fra at
gennemføre udbud med ordregivere fra andre EU-medlems-
stater, såkaldte grænseoverskridende fælles udbud. Hvis or-
dregivere ønsker at gennemføre sådanne grænseoverskriden-
de fælles udbud, skal det ske i overensstemmelse med direk-
tivets almindelige bestemmelser.
§ 126 gennemfører direktivets artikel 39, stk. 5, 1. afsnit,
og i forhold til gældende ret fastsætter § 126 rammerne for,
hvordan ordregivere skal gennemføre udbud med ordregive-
re fra andre EU-medlemsstater.
§ 126 fastsætter, at ordregivere fra forskellige EU-med-
lemsstater, der etablerer en fælles enhed skal træffe beslut-
ning om, hvilket nationalt regelsæt, der skal være gældende.
Der kan vælges mellem de nationale bestemmelser i den
medlemsstat, hvor den fælles enhed har sit hjemsted, eller
de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den fæl-
les enhed udfører sine aktiviteter.
Denne bestemmelse er alene relevant i det omfang, at 2 el-
ler flere ordregivere fra forskellige EU-medlemsstater væl-
ger at oprette en fælles enhed. Dette kan eksempelvis ske
ved etablering af en »europæiske gruppe for territorialt sam-
arbejde« (EGTS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om opret-
telse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde
(EGTS) (EU-Tidende nr. L 210 af 31.7.2012, s. 19).
Aftalen vedrørende valg af regelsæt kan enten gælde i en
ubestemt periode eller en afgrænset periode. Indholdet af
den konkrete aftale er ikke begrænset. Som følge heraf kan
aftalen eksempelvis gælde for en bestemt periode for visse
typer af kontrakter eller for visse individuelle kontrakttilde-
linger. Den nærmere afgrænsning af aftalen om valg af re-
gelsæt kan være fastsat i stiftelsesakten for den fælles enhed
eller vedtages af de deltagende ordregivere i det kompetente
organ i den fælles enhed.
Til § 127
Det gældende direktivs artikel 35, stk. 1, fastsætter, at or-
dregivere kan bekendtgøre visse oplysninger om fremtidige
indkøb i en vejledende forhåndsmeddelelse, der enten of-
fentliggøres af Europa-Kommissionen eller af ordregiver
selv i en køberprofil. Hvis ordregiver anvender forhånds-
meddelelses, skal de offentliggøres for henholdsvis vareind-
køb og tjenesteydelser med en anslået værdi på mere end
EUR 750.000 i løbet af de næste tolv måneder. For bygge-
og anlægsarbejder gælder, at forhåndsmeddelelsen skal in-
deholde de væsentlige karakteristika ved de kontrakter, som
agtes indgået, og hvis anslåede værdi overstiger tærskelvær-
dien for bygge- og anlægsarbejder. Forhåndsmeddelelser ve-
drørende vareindkøb eller tjenesteydelser skal offentliggøres
snarest muligt efter begyndelsen af regnskabsåret, og for-
håndsmeddelelser vedrørende bygge- og anlægsopgaver skal
offentliggøres hurtigst muligt efter godkendelsen af det pro-
136
gram, der omfatter de pågældende bygge- og anlægskon-
trakter. Offentliggørelse af en forhåndsmeddelelse er kun er
obligatorisk, når ordregiver benytter muligheden for at af-
korte tilbudsfristen i henhold til det gældende direktivs arti-
kel 38, stk. 4. Forhåndsmeddelelser kan ikke anvendes på
udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse.
Det fremgår af det gældende direktivs artikel 36, stk. 2, at
ordregiver skal sende bekendtgørelser til Europa-Kommissi-
onen enten elektronisk eller på anden måde.
§ 127 gennemfører artikel 48, stk. 1, og stk. 2, 3. afsnit, og
artikel 51, stk. 2, og er i vidt omfang en videreførelse af
gældende ret, men indeholder dog også visse ændringer og
nyskabelser. I modsætning til gældende ret henviser den nye
bestemmelse ikke længere til specifikke tærskelværdier, og
angivelser i gældende ret af, at forhåndsmeddelelsen skal
fremsendes snarest muligt efter begyndelsen af regnskabs-
året er udgået. Artikel 48, stk. 2 indeholder i stk. 2, en mu-
lighed for at benytte en forhåndsmeddelelse som indkaldelse
af tilbud. I henhold til artikel 26, stk. 5, kan EU-medlems-
staterne fastsætte, at ikkestatslige ordregivere eller særlige
kategorier heraf kan indkalde tilbud ved hjælp af en for-
håndsmeddelelse. På forslag fra Udbudslovsudvalget er mu-
ligheden for indkaldelse af tilbud via forhåndsmeddelelsen
ikke en del af udbudsloven.
Bestemmelsens stk. 1, fastsætter, at ordregiveren kan of-
fentliggøre en forhåndsmeddelelse for at tilkendegive, hvil-
ke indkøb ordregiveren har til hensigt at foretage.
Hermed menes, at ordregiveren ikke er forpligtet til at of-
fentliggøre en forhåndsmeddelelse, jf. § 127, stk. 3, men kan
vælge at gøre dette og dermed forkorte minimumsfristerne
for modtagelse af tilbud ved offentligt udbud, jf. § 57, stk. 3,
begrænset udbud, jf. § 60, stk. 3, og udbud med forhandling,
jf. § 65, stk. 2, jf. § 60, stk. 3.
Det er, jf. § 127, stk. 2, en betingelse for forkortelse af mi-
nimumsfristerne for modtagelse af tilbud, at forhåndsmed-
delelsen indeholder alle de oplysninger, der fremgår af bilag
V, del B, afsnit I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65), samt at forhåndsmeddelelsen blev sendt til of-
fentliggørelse mindst 35 dage og højst 12 måneder inden af-
sendelsen af udbudsbekendtgørelsen.
Såfremt ordregiveren benytter en forhåndsmeddelelse,
skal ordregiveren offentliggøre en udbudsbekendtgørelse
som indkaldelse af tilbud, jf. § 128, stk. 1. På tidspunktet for
offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen skal ordregiveren
offentliggøre udbudsmaterialet, jf. § 132, stk. 1.
Ordregiveren kan offentligøre en forhåndsmeddelelse,
selvom ordregiveren ikke påtænker at indgå kontrakter om-
fattet af denne lovs bestemmelser om obligatorisk offentlig-
gørelse. Dette kan ske ved at fremsende meddelelsen til
EU’s publikationskontor i overensstemmelse med bilag VIII
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af
26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af
direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
I henhold til stk. 2, skal forhåndsmeddelelser indeholde
oplysninger, der er anført i bilag V, del B, afsnit I til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. fe-
bruar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direk-
tiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Bilag V, del B, afsnit I, til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65) indeholder en liste over oplysninger,
der skal afgives i forhåndsmeddelelser, herunder navn og
kontaktoplysninger om ordregiveren, en kort beskrivelse af
kontrakten og foreløbige datoer for offentliggørelse.
Ved afgivelse af en forhåndsmeddelelse, skal ordregiveren
bruge Europa-Kommissionens standardformularer og sende
den udfyldte formular til EU’s publikationskontor, jf. § 127,
stk. 3.
Såfremt ordregiveren vil foretage rettelser til en offentlig-
gjort forhåndsmeddelelse, skal dette også ske ved brug af
standardformularer.
Såfremt ordregiveren anvender en forhåndsmeddelelse,
skal ordregiveren i forhåndsmeddelelsen oplyse på hvilken
elektronisk adresse, der gives adgang til udbudsmaterialet. I
henhold til § 132, stk. 1, skal ordregiveren først give fri, di-
rekte og fuld elektronisk adgang til udbudsmaterialet fra da-
toen for udbudsbekendtgørelsens offentliggørelse.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at forhåndsmedde-
lelser offentliggøres ved elektronisk fremsendelse til EU’s
publikationskontor, jf. § 127, stk. 5, eller i ordregiverens kø-
berprofil.
Hvis ordregiveren offentliggør en forhåndsmeddelelse i
EU-tidende efter fremsendelse til EU’s publikationskontor,
kan ordregiveren på anden vis offentliggøre forhåndsmedde-
lelsen, jf. § 130.
Det er en betingelse i bestemmelsen, at når ordregiveren
offentliggør en forhåndsmeddelelse i sin køberprofil, skal
ordregiveren, forud for offentliggørelse i køberprofilen, sen-
de en meddelelse om offentliggørelse til EU’s publikations-
kontor i overensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Medde-
lelsen skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag V,
del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65).
Ved en køberprofil forstås en præsentation på ordregive-
rens hjemmeside, som mindst indeholder de samme oplys-
ninger som forhåndsmeddelelse.
Bestemmelsen indeholder en pligt til at sende en medde-
lelse om offentliggørelse af en forhåndsmeddelelse i en kø-
berprofil til EU’s publikationskontor. Ordregiveren skal sen-
de denne meddelelse til EU’s publikationskontor i overens-
stemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tiden-
137
de 2014, nr. L 94, side 65). Bilag VIII indeholder karakteri-
stika vedrørende offentliggørelse, hvor det blandt andet
fremgår, at køberprofiler kan indeholde forhåndsmeddelel-
ser.
Meddelesen om offentliggørelse af en forhåndsmeddelelse
i en køberprofil skal indeholde de oplysninger, der fremgår
af bilag V, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65). I henhold til bilag V, del A, til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) skal med-
delelsen blandt andet indeholde navn og kontaktoplysninger
på ordregiveren, køberprofilens internetadresse og dato for
afsendelse af bekendtgørelsen om offentliggørelse af for-
håndsmeddelelsen vedrørende køberprofilen.
Forhåndsmeddelelser må ikke offentliggøres i en køber-
profil, inden bekendtgørelse om offentliggørelse er sendt til
EU’s publikationskontor. Når en forhåndsmeddelelse offent-
liggøres i ordregiverens køberprofil, kan forhåndsmeddelel-
sen først offentliggøres på anden vis, når meddelelse om of-
fentliggørelse af forhåndsmeddelelsen i køberprofilen er
sendt til EU’s publikationskontor, jf. § 131, stk. 2.
Stk. 4 fastsætter, at forhåndsmeddelelser højst må dække
en periode på 12 måneder fra den dato, hvor forhåndsmed-
delelsen blev sendt til offentliggørelse. Dette gælder dog ik-
ke indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser, jf.
§ 187, hvor forhåndsmeddelelser kan dække en periode, der
er længere end 12 måneder.
I forhold til indkøb af sociale og andre specifikke tjeneste-
ydelser, skal den konkrete periode fastsættes under overhol-
delse af principperne i § 2, hvilket betyder, at der skal være
en passende tidsmæssig tilknytning mellem forhåndsmedde-
lelsen og indkøbet. Denne tidsmæssige periode kan oversti-
ge 12 måneder.
I henhold til stk. 5, skal forhåndsmeddelelser udarbejdes i
Europa-Kommissionens standardformularer, sendes elektro-
nisk til EU’s publikationskontor og offentliggøres i overens-
stemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tiden-
de 2014, nr. L 94, side 65).
Såfremt ordregiveren vil foretage rettelser til en offentlig-
gjort forhåndsmeddelelse, skal dette også ske ved brug af
standardformularer. Hvis ordregiveren ønsker at offentliggø-
re forhåndsmeddelelsen i sin køberprofil, er det alene med-
delelsen herom, der skal sendes til EU’s publikationskontor,
jf. § 131, stk. 2. Meddelelsen skal indeholde de i bilag V,
del A til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65), anførte oplysninger. I henhold til bilag V, del
A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU
af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse
af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65)
skal meddelelsen blandt andet indeholde navn og kontaktop-
lysninger på ordregiveren, køberprofilens internetadresse og
dato for afsendelse af bekendtgørelsen om offentliggørelse
af forhåndsmeddelelsen vedrørende køberprofilen.
EU’s publikationskontor offentliggør i henhold til direkti-
vets artikel 51, stk. 2, forhåndsmeddelelser og meddelelser
senest 5 dage efter en ordregiver har afsendt forhåndsmed-
delelsen eller meddelelsen.
EU’s publikationskontor offentliggør, jf. direktivets arti-
kel 51, stk. 3, forhåndsmeddelelser eller meddelelser i deres
helhed på det eller de af EU-institutionernes officielle sprog,
som ordregiveren vælger. Kun den sprogudgave eller disse
sprogudgaver er autentiske. Et resumé af hver bekendtgørel-
ses eller meddelelsens hovedpunkter offentliggøres af EU’s
publikationskontor på de øvrige af EU-institutionernes offi-
cielle sprog. Artikel 342 i TEUF bemyndiger Rådet for Den
Europæiske Union til at fastlægge den ordning, der skal gæl-
de for Fællesskabets institutioner på det sproglige område. I
henhold til artikel 342 TEUF har Rådet for Den Europæiske
Union vedtaget forordning af 15. april 1958 vedrørende EU-
institutionernes officielle sprog. Denne forordning samt se-
nere ændringer og forskellige tiltrædelsesakter fastlægger
EU-institutionernes officielle sprog. EU-institutionernes har
pr. fremsættelsesdato 24 officielle sprog, herunder dansk.
Ordregiveren skal være i stand til at bevise datoen for af-
sendelsen af forhåndsmeddelelsen eller meddelelse til EU’s
publikationskontor. EU’s publikationskontor fremsender en
bekræftelse for modtagelse af bekendtgørelsen eller medde-
lelsen. Denne bekræftelse betragtes som bevis for afsendelse
af bekendtgørelsen eller meddelelsen til offentliggørelse
samt som bevis for datoen for afsendelse.
Til § 128
Det gældende direktivs artikel 35, stk. 2, fastsætter, at or-
dregiver ved en udbudsbekendtgørelse skal tilkendegiver sin
hensigt om at indgå en kontrakt ved offentligt eller begræn-
set udbud, udbud med forhandling med offentliggørelse af
en udbudsbekendtgørelse eller ved konkurrencepræget dia-
log. Det gældende direktivs artikel 36, stk. 1, indeholder en
generel bestemmelse om, at bekendtgørelser skal indeholde
de oplysninger, der fremgår af bilag VII A, der indeholder
angivelser af de oplysninger, der skal fremgå ved offentlig-
gørelse af blandt andet forhåndsmeddelelser, udbudsbe-
kendtgørelser og bekendtgørelser om indgåede kontrakter.
Det gældende direktivs artikel 36, stk. 3, fastsætter, at be-
kendtgørelser, der udarbejdes og fremsendes elektronisk, vil
blive offentliggjort senest 5 dage efter afsendelse. Bekendt-
gørelser, der ikke fremsendes elektronisk vil blive offentlig-
gjort senest 12 dage efter afsendelse, medmindre der er tale
om en hasteprocedure. I så fald vil offentliggørelse ske se-
nest 5 dage efter afsendelse.
§ 128 gennemfører artikel 49 og artikel 51, stk. 2, og er en
videreførelse af gældende ret.
I henhold til bestemmelsens stk. 1 , skal udbudsbekendt-
gørelser benyttes når ordregiveren indkalder tilbud i forbin-
delse med offentligt udbud, jf. §§ 56 og 57, begrænset ud-
138
bud, jf. §§ 58-60, udbud med forhandling, jf. §§ 61-66, kon-
kurrencepræget dialog, jf. §§ 67-72, og innovationspartner-
skaber, jf. §§ 73-79. Bestemmelsen finder ikke anvendelse,
hvis der er tale om et udbud med forhandling uden forudgå-
ende udbudsbekendtgørelse, jf. §§ 80-83. Derudover skal
udbudsbekendtgørelse eller forhåndsmeddelelse benyttes
som indkaldelse af tilbud i forbindelse med indkøb af socia-
le og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien
jf. § 187. Udbudsbekendtgørelserne skal i henhold til gen-
nemsigtighedsprincippet sætte potentielle ansøgere eller til-
budsgivere i stand til at vurdere, hvorvidt opgaven er inte-
ressant, således at de potentielle ansøgere og tilbudsgivere
har et grundlag for at vurdere, om de ønsker at bruge res-
sourcer på at udarbejde en ansøgning eller et tilbud.
Ordregiveren kan vælge at offentligøre en udbudsbekendt-
gørelse i forbindelse med udbud, der ikke er omfattet af den-
ne lovs bestemmelser om obligatorisk offentliggørelse. Ek-
sempelvis kan ordregiveren ved indkøb af varer, tjeneste-
ydelser eller bygge- og anlægsarbejder under tærskelværdi-
en anvende en udbudsbekendtgørelse med henblik på at sik-
re, at økonomiske aktører kan gøre sig bekendt med det på-
tænkte indkøb.
Dette kan ske ved at fremsende bekendtgørelsen til EU’s
publikationskontor i overensstemmelse med bilag VIII til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). En
offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse medfører ikke i
sig selv, at indkøbet er omfattet af reglerne i afsnit II eller
III.
Udbudsbekendtgørelser skal i henhold til bestemmelsens
stk. 2 indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag V, del
C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af
26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af
direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Bilag V, del C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren skal blandt
andet indeholde ordregivers navn og kontaktoplysninger,
betingelser for deltagelse og frist for modtagelse af tilbud
(offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (begræn-
set udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssy-
stemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerska-
ber).
Derudover fremgår det, at ved I forbindelse med offentli-
ge udbud, skal ordregiveren angive den periode, i hvilken
tilbudsgiveren er forpligtet til at vedstå sit tilbud. I denne
forbindelse henvises der til § 3, stk. 2, i afsnit I i lov om ind-
hentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede
kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december
2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og §
1 i lov nr. 1234 af 18. december der ved indhentning 2012.
Det fremgår af § 3, stk. 2, at i forbindelse med indhentning
af tilbud på udførelse eller projektering og udførelse af byg-
ge- og anlægsarbejder gælder en vedståelsesperiode på 40
arbejdsdage, med mindre andet er angivet i udbudsmateria-
let. Denne regel finder alene anvendelse i forbindelse med
bygge- og anlægsarbejder.
I henhold til bestemmelsens stk. 3 skal udbudsbekendtgø-
relsen udarbejdes i Europa-Kommissionens standardformu-
larer, sendes elektronisk til EU’s publikationskontor, og of-
fentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar
2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Denne bestemmelse medfører, at ordregiveren er forplig-
tet til at benytte de standardformularer, som Europa-Kom-
missionen udarbejder. Såfremt ordregiveren vil foretage ret-
telser til en offentliggjort udbudsbekendtgørelse, skal dette
også ske ved brug af standardformularer, der er udarbejdet
af Europa-Kommissionen.
Derudover skal standardformularen offentliggøres i over-
ensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentli-
ge udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Ti-
dende 2014, nr. L 94, side 65). Bilag VIII til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) indehol-
der nærmere karakteristika vedrørende offentliggørelse, her-
under at den Europæiske Unions Publikationskontor giver
ordregiveren en bekræftelse på modtagelse af en udbudsbe-
kendtgørelse.
EU’s publikationskontor offentliggør i henhold til direkti-
vets artikel 51, stk. 2, udbudsbekendtgørelser senest 5 dage
efter en ordregiver har afsendt udbudsbekendtgørelsen.
EU’s publikationskontor offentliggør, jf. direktivets arti-
kel 51, stk. 3, udbudsbekendtgørelser i deres helhed på det
af EU-institutionernes officielle sprog, som ordregiveren
vælger, dette er bekendtgørelsens autentiske sprog. Et resu-
mé af hver bekendtgørelses hovedpunkter offentliggøres af
EU’s publikationskontor på de øvrige af EU-institutioners
officielle sprog. Artikel 342 i TEUF bemyndiger Rådet for
Den Europæiske Union til at fastlægge den ordning, der skal
gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige områ-
de. I henhold til artikel 342 TEUF har Rådet for Den Euro-
pæiske Union vedtaget forordning af 15. april 1958 vedrø-
rende EU-institutionernes officielle sprog. Denne forordning
samt senere ændringer og forskellige tiltrædelsesakter fast-
lægger EU-institutionernes officielle sprog. EU-institutio-
nerne har pr. fremsættelsesdato 24 officielle sprog, herunder
dansk.
Ordregiveren skal være i stand til at bevise datoen for af-
sendelsen af udbudsbekendtgørelsen til EU’s publikations-
kontor. EU’s publikationskontor fremsender en bekræftelse
for modtagelse af bekendtgørelsen. Denne bekræftelse be-
tragtes som bevis for afsendelse af bekendtgørelsen til of-
fentliggørelse samt som bevis for datoen for afsendelse.
139
Til § 129
Det gældende direktivs artikel 35, stk. 4, fastsætter, at en
ordregiver, der har indgået en offentlig kontrakt eller ram-
meaftale, skal fremsende en bekendtgørelse om indgået kon-
trakt senest 48 dage efter indgåelsen af kontrakten/rammeaf-
talen. Ordregiver skal endvidere fremsende en ordretilde-
lingsbekendtgørelse senest 48 dage efter indgåelsen af en
kontrakt, der er baseret på et dynamisk indkøbssystem, dog
kan sådanne bekendtgørelser sendes samlet for hvert kvartal
senest 48 dage efter udgangen af kvartalet. Ordregiver kan
undlade at offentliggøre visse oplysninger, hvis offentliggø-
relse af disse oplysninger hindrer retshåndhævelsen, er i
strid med nærmere bestemte offentlige eller private interes-
ser eller er til skade for den loyale konkurrence mellem de
økonomiske aktører. Det gældende direktivs artikel 36, stk.
1, indeholder en generel bestemmelse om, at bekendtgørel-
ser skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag VII
A.
§ 129 gennemfører artikel 50, stk. 1, stk. 2, stk. 3, 1. pkt.,
og stk. 4. I forhold til gældende ret er de oplysninger som
ordretildelingsbekendtgørelse skal indeholde mere omfatten-
de end de oplysninger, der skal offentliggøres efter gælden-
de ret. Derudover er fristen for afsendelse af ordretildelings-
bekendtgørelsen ændret fra 48 dage til 30 dage. Derudover
indføres der en ny bestemmelse, om bekendtgørelser om
indgåede kontrakter, hvis tilbud har været indkaldt via en
forhåndsmeddelelse, og hvis der er tale om rammeaftaler.
Endvidere er det nyt, at ordregiver hvert kvartal skal frem-
sende samlede bekendtgørelser om indgåede kontrakter på
grundlag af dynamiske indkøbssystemer senest 30 dage efter
udgangen af kvartalet.
Denne bestemmelse finder anvendelse, når ordregiveren
indgår kontrakt efter offentligt udbud, jf. § 56, begrænset
udbud, jf. § 58, udbud med forhandling, jf. § 61, konkurren-
cepræget dialog, jf. § 67, og innovationspartnerskaber, jf. §
73. Endvidere finder bestemmelsen anvendelse i forbindelse
med kontrakter indgået efter et udbud med forhandling uden
forudgående offentliggørelse, jf. § 80, indgåelse af ramme-
aftaler jf. § 95 og indkøb i henhold til indkøb af sociale og
andre specifikke tjenesteydelser, jf. § 186.
Stk. 1 fastslår, at ordregiveren senest 30 dage efter indgå-
elsen af en kontrakt eller rammeaftale skal sende en be-
kendtgørelse herom til EU’s publikationskontor.
Ordregiveren kan også offentligøre en bekendtgørelse om
en indgået kontrakt, der ikke er omfattet af denne lovs be-
stemmelser om obligatorisk offentliggørelse. Dette kan ske
ved at fremsende bekendtgørelsen til EU’s publikationskon-
tor i overensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at bekendtgørelser om ind-
gåede kontrakter skal indeholde de oplysninger, der er an-
ført i bilag V, del D til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud
og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65).
Bilag V, del D til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i bekendtgørelser om indgåede kontrakter. En række
af de oplysninger, der skal angives er de samme oplysnin-
ger, som er angivet i forbindelse med udbudsbekendtgørel-
sen, jf. § 128, stk. 2. Derudover skal bekendtgørelser om
indgåede kontrakter indeholde oplysninger om indgåelsen af
en konkret kontrakt, herunder datoen for indgåelse af kon-
trakt, antal modtagne tilbud, navn og kontaktoplysninger på
den valgte tilbudsgiver og værdien af det antagne tilbud. I
henhold til § 129, stk. 5, kan offentliggørelse af oplysninger
om indgåelsen af kontrakten eller rammeaftalen i særlige til-
fælde undlades, hvis videregivelse af oplysningerne vil hin-
dre retshåndhævelse eller på anden måde være i strid med
offentlige interesser, til skade for bestemte økonomiske ak-
tørers legitime økonomiske interesser eller til skade for kon-
kurrencen mellem økonomiske aktører.
Ordregiveren er i henhold til bestemmelsens stk. 3 ikke
forpligtet til at sende bekendtgørelser om indgåede kontrak-
ter, når ordregiveren indgår kontrakter på baggrund af ram-
meaftaler, der er indgået i overensstemmelse med §§
95-100. Ordregiveren kan dog frivilligt vælge at fremsende
en bekendtgørelse om resultaterne af kontrakter på baggrund
af rammeaftaler. Dette kan ske ved, at ordregiveren senest
30 dage efter udgangen af hvert kvartal fremsender de sam-
lede bekendtgørelser om resultaterne af udbudsproceduren
for kontrakter baseret på rammeaftalen.
Ordregiveren er i henhold til bestemmelsens stk. 4 forplig-
tet til at fremsende en bekendtgørelse om indgået kontrakt
for hver af de konkrete kontrakter, som bliver indgået på
baggrund af et dynamisk indkøbssystem. Indgår ordregive-
ren kontrakter på baggrund af et dynamisk indkøbssystem,
skal ordregiveren fremsende en bekendtgørelse om indgåede
kontrakter senest 30 dage efter tildelingen af hver kontrakt.
Alternativt kan ordregiveren sende bekendtgørelserne sam-
let for et kvartal. Hvis denne mulighed vælges, skal ordregi-
veren fremsende de samlede bekendtgørelser senest 30 dage
efter udgangen af hvert kvartal.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 5, at offentliggørelse
af oplysninger om indgåelsen af kontrakten eller rammeafta-
len i særlige tilfælde kan undlades, hvis videregivelse af op-
lysningerne vil hindre retshåndhævelse eller på anden måde
være i strid med offentlige interesser, til skade for bestemte
økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser eller til
skade for konkurrencen mellem økonomiske aktører.
Med bestemmelsen muliggøres indskrænkninger i den al-
mindelige ret til at modtage visse oplysninger og skal i over-
ensstemmelse med almindelige EU-retlige fortolkningsprin-
cipper fortolkes indskrænkende. Udgangspunktet er derfor,
at ordregiveren kun i særlige tilfælde vil kunne tilbageholde
oplysninger i medfør af denne bestemmelse.
140
Ved anvendelsen af bestemmelsen skal ordregiveren sær-
ligt, under hensyn til proportionalitetsprincippet, overveje,
om hensynet til hemmeligholdelse konkret vejer tungere end
hensynet til gennemsigtighed.
De opregnede hensyn svarer i et vist omfang til de hensyn,
der efter omstændighederne kan berettige undtagelse af op-
lysninger fra aktindsigt i medfør af offentlighedsloven og
forvaltningsloven, og retspraksis vedrørende disse regler vil
i et vist omfang kunne tjene til inspiration ved anvendelsen
af denne bestemmelse.
Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om at op-
lysningerne skal fremgå af bekendtgørelser om indgåede
kontrakter, og derfor skal bestemmelsen i overensstemmelse
med almindelige EU-retlige fortolkningsprincipper fortolkes
indskrænkende. Udgangspunktet er derfor, at ordregiveren
kun i særlige tilfælde vil kunne tilbageholde oplysninger i
medfør af denne bestemmelse.
I bestemmelsen henvises der til, at ordregiveren kan und-
lade at offentliggøre oplysninger, hvis det er til skade for be-
stemte økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser.
Hermed menes såvel offentlige- som private økonomiske
aktørers legitime økonomiske interesser.
Med legitime økonomiske interesser menes, at en økono-
misk aktør forfølger et lovligt formål, der enten direkte eller
indirekte indeholder et økonomisk aspekt. Eksempelvis kan
det være et legitimt økonomisk formål for en privat økono-
misk aktør at forfølge et formål om en større omsætning el-
ler en bedre avance i forbindelse med salg af varer.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at ordregiveren
kan udlade at offentliggøre oplysninger, hvis det er til skade
for konkurrencen mellem de økonomiske aktører. Idet en
bekendtgørelse om indgået kontrakt angår et afsluttet udbud,
betyder denne bestemmelse, at i de situationer, hvor oplys-
ninger på i forbindelse med et efterfølgende udbud vil kunne
medføre en dårligere konkurrence mellem økonomiske aktø-
rer, kan oplysningerne undlades fra bekendtgørelsen om ind-
gået kontrakt. Dette kan være tilfældet, hvis en økonomisk
aktør direkte kan benytte oplysninger fra en bekendtgørelse
om indgået kontrakt i forbindelse med et senere udbud,
hvorved der er en nærliggende risiko for, at den økonomiske
aktør opnår en fordel på bekostning af konkurrencen. Ek-
sempelvis kan priser i en bekendtgørelse om indgået kon-
trakt i visse tilfælde være så generelt anvendelige, at der er
en nærliggende risiko for, at en økonomisk aktør afgiver til-
bud i henhold til disse priser i et efterfølgende udbud angå-
ende en tilsvarende kontrakt. Hermed kan denne oplysning
være til skade for konkurrencen mellem de økonomiske ak-
tører.
Bestemmelsens stk. 6 fastsætter, at bekendtgørelsen om
indgåede kontrakter skal udarbejdes i Europa-Kommissio-
nens standardformularer, og sendes elektronisk til EU’s pub-
likationskontor.
Europa-Kommissionen udarbejder standardformularer, og
ordregiveren er forpligtet til at benytte disse standardformu-
larer i forbindelse med fremsendelse af en bekendtgørelse
om indgået kontrakt. Såfremt ordregiveren vil foretage ret-
telser til en offentliggjort bekendtgørelse om indgået kon-
trakt, skal dette også ske ved brug af standardformularer.
EU’s publikationskontor offentliggør i henhold til direkti-
vets artikel 51, stk. 2, en bekendtgørelse om indgået kon-
trakt senest 5 dage efter en ordregiver har afsendt bekendt-
gørelsen.
EU’s publikationskontor offentliggør, jf. direktivets arti-
kel 51, stk. 3, bekendtgørelser om indgåede kontraker i de-
res helhed på det af EU-institutionernes officielle sprog,
som ordregiveren vælger, og dette er bekendtgørelsens au-
tentiske sprog. Et resumé af hver bekendtgørelses hoved-
punkter offentliggøres af EU’s publikationskontor på de øv-
rige af EU-institutionernes officielle sprog. Artikel 342 i
TEUF bemyndiger Rådet for Den Europæiske Union til at
fastlægge den ordning, der skal gælde for Fællesskabets in-
stitutioner på det sproglige område. I henhold til artikel 342
TEUF har Rådet for Den Europæiske Union vedtaget for-
ordning af 15. april 1958 vedrørende EU-institutionernes of-
ficielle sprog. Denne forordning samt senere ændringer og
forskellige tiltrædelsesakter fastlægger EU-institutionernes
officielle sprog. EU-institutionernes har pr. fremsættelsesda-
to 24 officielle sprog, herunder dansk.
Ordregiveren skal være i stand til at bevise datoen for af-
sendelsen af bekendtgørelser om indgået kontrakt til EU’s
publikationskontor. EU’s publikationskontor fremsender en
bekræftelse for modtagelse af bekendtgørelsen. Denne be-
kræftelse betragtes som bevis for afsendelse af bekendtgø-
relsen til offentliggørelse samt som bevis for datoen for af-
sendelse.
Til § 130
Det gældende direktivs artikel 36, stk. 5, 1. afsnit, fastsæt-
ter, at bekendtgørelser ikke må offentliggøres på nationalt
plan, inden den dato, hvor de er sendt til Europa-Kommissi-
onen.
§ 130 gennemfører artikel 52, stk. 1, og er en ændring i
forhold til gældende ret. I gældende ret kan national offent-
liggørelse ske, når bekendtgørelserne er sendt til Europa-
Kommissionen, hvorimod § 130 fastsætter, at bekendtgørel-
ser ikke kan offentliggøres på nationalt plan, før de er of-
fentliggjort af Europa-Kommissionen. Baggrunden for den-
ne ændring er, at undgå den potentielle fortrinsstilling til na-
tionale tilbudsgivere, der er en konsekvens af, at der efter de
gældende regler kan ske national offentliggørelse allerede
fra afsendelsestidspunktet. Dog kan der ske offentliggørelse
på nationalt plan, 48 timer efter at ordregiveren har modta-
get bekræftelse på, at EU’s publikationskontors har modta-
get bekendtgørelsen.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at en ordregiver
først kan offentliggøre en forhåndsmeddelelse, jf. § 127, en
udbudsbekendtgørelse ,jf. § 128, øvrige dele af udbudsmate-
rialet eller en bekendtgørelse om indgåede kontrakter, jf. §
129 på anden vis på nationalt plan, når EU’s publikations-
kontor har offentliggjort den konkrete bekendtgørelse. Den-
ne bestemmelse finder kun anvendelse på forhåndsmedde-
141
lelser, der sendes til offentliggørelse i den Europæiske Uni-
ons Tidende.
I henhold til § 127, stk. 3, kan forhåndsmeddelelser of-
fentliggøres i køberprofiler. I disse situationer, finder § 131
anvendelse. En ordregiver kan først offentliggøre forhånds-
meddelelsen i køberprofilen, når meddelelsen om offentlig-
gørelse af forhåndsmeddelelse i køberprofilen er sendt til
EU’s publikationskontor.
Det er formålet med denne bestemmelse, at de informatio-
ner, der er relevante for de potentielle ansøgere eller tilbuds-
givere i forbindelse med en udbudsproces, offentliggøres af
EU’s publikationskontor. Herved kan potentielle ansøgere
og tilbudsgivere i samtlige medlemslande opnå kendskab til
oplysningerne samtidig. Såfremt udbudsmaterialet offentlig-
gøres på anden vis nationalt af danske ordregivere, kan det
give potentielle ansøgere eller tilbudsgivere i Danmark en
fordel i forhold til potentielle ansøgere eller tilbudsgivere fra
andre medlemslande. Dette skyldes, at danske potentielle
ansøgere eller tilbudsgivere har kendskab til, hvor og hvor-
dan danske ordregivere offentliggør oplysninger om udbud,
og derved kan danske ansøgere og tilbudsgivere potentielt få
kendskab til udbudsmaterialet tidligere end ansøgere og til-
budsgivere fra andre medlemslande.
Ordregiveren kan ikke offentliggøre de øvrige dele af ud-
budsmaterialet, før EU’s publikationskontor har offentlig-
gjort udbudsbekendtgørelsen, dog jf. § 130, stk. 2, angående
den tidsmæssige grænse på 48 timer.
Ordregiveren har ikke en pligt til at offentliggøre for-
håndsmeddelelser, udbudsbekendtgørelser og bekendtgørel-
ser om indgåede kontrakter på anden vis. Ofte vil det alene
være relevant for en ordregiver eksempelvis at offentliggøre
udbudsbekendtgørelsen på sin hjemmeside, men ordregive-
ren har også mulighed for at offentliggøre forhåndsmedde-
lelser og bekendtgørelser om indgåede kontrakter.
Offentliggørelse på anden vis er eksempelvis offentliggø-
relse på ordregiverens hjemmeside eller offentliggørelse på
en fælles national platform.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, kan danske ordregivere
48 timer efter EU's publikationskontors bekræftelse for
modtagelse af meddelelser eller bekendtgørelser offentlig-
gøre en forhåndsmeddelelse, udbudsbekendtgørelse eller en
bekendtgørelse om indgåede kontrakter på anden vis. Dette
gælder uanset, om at bekendtgørelsen eller meddelelsen er
blevet offentliggjort af EU’s publikationskontor.
Når en udbudsbekendtgørelse er offentliggjort på anden
vis på nationalt plan i henhold til denne bestemmelse, skal
ordregiveren jf. § 132, stk. 1, samtidig give adgang til ud-
budsmaterialet.
Bekendtgørelser og meddelelser, der offentliggøres på an-
den vis, må i henhold til stk. 3 ikke indeholde andre oplys-
ninger end de oplysninger, der i bekendtgørelser og medde-
lelser er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende. I
forhåndsmeddelelsen, udbudsbekendtgørelsen eller bekendt-
gørelsen om indgåede kontrakter, der offentliggøres på an-
den vis, skal ordregiveren anføre datoen for afsendelse af
meddelelsen eller bekendtgørelsen til EU’s publikationskon-
tor.
Til § 131
Det gældende direktivs artikel 36, stk. 5, 2. og 3. afsnit,
fastsætter, at bekendtgørelser, der offentliggøres nationalt,
ikke må indeholde andre oplysninger end dem, der findes i
de bekendtgørelser, der er sendt til Europa-Kommissionen
eller offentliggjort i en køberprofil. Afsendelsesdatoen for
meddelelsen til Europa-Kommissionen eller offentliggørel-
sen i køberprofilen skal anføres i den nationale offentliggø-
relse, og forhåndsmeddelelser må ikke offentliggøres i en
køberprofil, inden bekendtgørelsen herom er sendt til Euro-
pa-Kommissionen.
§ 131 gennemfører artikel 52, stk. 2 og 3, og er en videre-
førelse af gældende ret.
Såfremt ordregiveren benytter køberprofiler, kan for-
håndsmeddelelser offentliggøres i disse jf. stk. 1.
Ved en køberprofil forstås en præsentation på ordregive-
rens hjemmeside, som mindst indeholder de samme oplys-
ninger som forhåndsmeddelelse. Derfor kan en køberprofil
anskues som et alternativ til forhåndsmeddelelsen. Køber-
profilen kan dog også gøres mere dynamisk. Hvilke oplys-
ninger, køberprofilen kan indeholde, fremgår af bilag VIII,
nr. 2, litra b, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65).
Det fremgår blandt andet af bilag VIII, nr. 2, litra b, til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), at
køberprofilen kan indeholde oplysninger om igangværende
opfordringer til at afgive tilbud, planlagte indkøb, indgåede
kontrakter og annullerede procedurer samt andre oplysnin-
ger af almen interesse såsom kontaktpersoner, telefon- og
faxnummer, postadresse og e-mailadresse.
I henhold til stk. 2, kan ordregiveren først offentliggøre
forhåndsmeddelelsen i køberprofilen, når meddelesen herom
er sendt til EU’s publikationskontor. Meddelelsen skal inde-
holde de i bilag V, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65), anførte oplysninger.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at potentiel-
le ansøgere eller tilbudsgivere i andre EU-lande kan få ad-
gang til de relevante oplysninger, selvom ordregiveren alene
offentliggør forhåndsmeddelelsen i køberprofilen.
Meddelesen om offentliggørelse af en forhåndsmeddelelse
i en køberprofil skal indeholde de oplysninger, der fremgår
af bilag V, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65). I henhold til bilag V, del A, til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
142
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) skal med-
delelsen blandt andet indeholde navn og kontaktoplysninger
på ordregiveren, køberprofilens internetadresse og dato for
afsendelse af bekendtgørelsen om offentliggørelse af for-
håndsmeddelelsen vedrørende køberprofilen.
Meddelelsen skal sendes til EU’s publikationskontor i
henhold til formatet, og reglerne for elektronisk fremsendel-
se af bekendtgørelser som fastlagt af Europa-Kommissionen
er til rådighed på internetadressen http://simap.europa.eu.
I henhold til stk. 3 kan ordregiveren, når en forhåndsmed-
delelse er offentliggjort i en køberprofil, efterfølgende of-
fentliggøre forhåndsmeddelelsen på anden vis.
Denne bestemmelse medfører, at ordregiveren kan offent-
liggøre en forhåndsmeddelelse andre steder end i køberpro-
filen. Det vil sige, at ordregiveren ikke er begrænset til at of-
fentliggøre forhåndsmeddelelsen i specifikke medier.
Ordregiveren kan eksempelvis offentliggøre forhåndsmed-
delelsen på andre hjemmesider end ordregiverens egen
hjemmeside. På samme måde som i § 128, stk. 3, kan disse
forhåndsmeddelelser ikke indeholde andre oplysninger end
de oplysninger, der er indeholdt i forhåndsmeddelelsen, der
er offentliggjort i køberprofilen. Endvidere skal datoen for
afsendelse af meddelelsen om offentliggørelse i køberprofi-
len fremgå af forhåndsmeddelelser, der offentliggøres på an-
den vis.
Til § 132
Det gældende direktivs artikel 38, stk. 6, fastsætter, at or-
dregiver kan afkorte tilbudsfristen med 5 dage, hvis ordregi-
ver fra datoen for udbudsbekendtgørelsens offentliggørelse
giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetin-
gelserne og ethvert supplerende dokument.
§ 132 gennemfører direktivets artikel 53, stk. 1, 1. og 2.
afsnit. Bestemmelsen har en vis lighed med gældende ret,
dog med en række væsentlige forskelle. § 132 fastslår såle-
des at udbudsmateriale skal stilles til rådighed elektronisk,
og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal tilbudsfristen forlæn-
ges. Derudover fastslår bestemmelsen i modsætning til gæl-
dende ret, at materialet skal stilles til rådighed vederlagsfrit.
Endelig adskiller den nye bestemmelse sig fra gældende ret
ved, at sondre mellem forskellige tidspunkter, hvor rådig-
hedsstillelsen skal være sket.
Fri, direkte og fuld adgang til udbudsmaterialet efter stk. 1
skal forstås således, at ordregiveren giver vederlagsfri ad-
gang til det fulde udbudsmateriale fra datoen for offentlig-
gørelse af udbudsbekendtgørelsen i den Europæiske Unions
Tidende. Med det fulde udbudsmateriale, menes de doku-
menter, som ordregiveren har udarbejdet eller henviser til
for at beskrive eller fastlægge elementer i udbuddet eller i
proceduren, jf. § 24, nr. 36. Det er alene i særlige situatio-
ner, jf. § 132, stk. 2, at ordregiveren kan undlade at give ad-
gang til specifikke dele af udbudsmaterialet. Derudover skal
der gives direkte adgang, hvilket betyder, at potentielle an-
søgere eller tilbudsgivere skal have umiddelbar adgang til
udbudsmaterialet uden at gennemgå en godkendelsesproced-
ure, der medfører en tidsmæssig forskydning i adgangen til
udbudsmaterialet. Der er dog adgang til at supplere oplys-
ningerne i udbudsmaterialet i henhold til § 134.
Endvidere skal der være elektronisk adgang til udbudsma-
terialet, og som følge heraf skal det i udbudsbekendtgørel-
sen anføres, på hvilken elektronisk adresse, der gives ad-
gang til udbudsmaterialet.
Der skal gives fri, direkte og fuld adgang til udbudsmate-
rialet fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgørel-
sen. Som følge heraf skal ordregiveren give adgang til ud-
budsmaterialet samme dato, som udbudsbekendtgørelsen of-
fentliggøres.
Stk. 2 indeholder undtagelser til hovedreglen i § 132, stk.
1.
Bestemmelsen fastsætter, at ordregiveren på grund af ud-
budsmaterialets særlige karakter eller på grund af fortrolig-
hed, jf. § 5, stk. 2, kan undlade at give fri, direkte og fuld
elektronisk adgang til visse dele af udbudsmaterialet.
Ordregiveren kan alene undlade at give fri, direkte og fuld
elektronisk adgang til visse dele af udbudsmaterialet. Med
visse dele skal forstås de særlige dokumenter, der enten kan
karakteriseres som havende en særlig karakter eller være
fortroligt, jf. § 5, stk. 2.
Med udbudsmaterialets særlige karakter menes alene de
særlige situationer, hvor dele af udbudsmaterialet er omfat-
tet af direktivets artikel 22, stk. 1, 2. afsnit.
I henhold til direktivets artikel 22, stk. 1, 2. afsnit, er det
alene i de følgende 4 særlige situationer, at ordregivere kan
undlade at give fri, direkte og fuld elektronisk adgang til
visse dele af udbudsmaterialet.
Ordregivere kan undlade at give fri, direkte og fuld elek-
tronisk adgang til visse dele af udbudsmaterialet, hvis ud-
buddets særlige art medfører, at brug af elektroniske kom-
munikationsmidler kræver særlige værktøjer, anordninger
eller filformater, som ikke er almindeligt tilgængelige eller
understøttes af almindeligt tilgængelige programmer.
Ordregivere kan også undlade at give fri, direkte og fuld
elektronisk adgang til visse dele af udbudsmaterialet, hvis
de programmer, der understøtter filformater, som er egnede
til beskrivelsen af tilbuddene, anvender filformater, som ik-
ke kan behandles af andre åbne eller almindeligt tilgængeli-
ge programmer, eller er omfattet af en licensordning og ikke
kan downloades eller fjernanvendes.
Ordregivere kan undlade at give fri, direkte og fuld elek-
tronisk adgang til visse dele af udbudsmaterialet, hvis brug
af elektronisk kommunikation kræver særligt kontorudstyr,
som ikke er almindeligt tilgængeligt.
Sidste situation, som ifølge direktivet kan medføre, at or-
dregivere kan undlade at give fri, direkte og fuld elektronisk
adgang til visse dele af udbudsmaterialet er, hvis der er tale
om fysiske modeller eller skalamodeller, der ikke kan frem-
sendes ved anvendelse af elektroniske midler.
Erhvervs- og vækstministeren vil fastsætte nærmere regler
for brug af elektroniske kommunikationsmidler, jf. § 194.
Som følge heraf fremgår de enkelte numre af direktivets ar-
tikel 22, stk. 1, 2. afsnit, ikke af udbudsloven.
143
Derudover kan ordregiveren på grund af fortrolighed, jf. §
5, stk. 2, undlade at give fri, direkte og fuld elektronisk ad-
gang til visse dele af udbudsmaterialet. Dette skal forstås så-
ledes, at ordregiveren, medmindre andet følger af lovgivnin-
gen i øvrigt, kan pålægge ansøgere eller tilbudsgivere fortro-
lighed med hensyn til oplysninger, som ordregiveren stiller
til rådighed i en udbudsprocedure. Som en konsekvens heraf
kan ordregiveren sikre beskyttelse af oplysningernes fortro-
lige karakter, ved at der ikke gives fri, direkte og fuld elek-
tronisk adgang til de dele af udbudsmaterialet, der er omfat-
tet af § 5, stk. 2. § 5, stk. 2, indebærer, at der ikke kan gives
fortrolighedspålæg i forbindelse med oplysninger, der ikke
er fortrolige, hvorfor det alene er i de særlige situationer, at
der er et behov for fortrolighed, at visse dele af udbudsmate-
rialet kan undtages fra offentliggørelse.
Det følger af § 133, at i de situationer, hvor ordregiveren
ikke giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til visse de-
le af udbudsmateriale af nogle af de anførte grunde, skal or-
dregiveren forlænge fristen for afgivelse af tilbud med 5
dage. I tilfælde af et akut behov, er der dog ingen pligt til at
forlænge fristen.
Til § 133
Bestemmelsen gennemfører artikel 53, stk. 1, 4. pkt.
Bestemmelsen fastsætter, at hvis alt udbudsmaterialet ikke
er tilgængeligt ved offentliggørelse af udbudsbekendtgørel-
sen, skal ordregiveren forlænge fristen for afgivelse af tilbud
med 5 dage, denne pligt gælder dog ikke, hvis der er tale om
et akut behov hos ordregiver.
Det er ordregiveren, der skal godtgøre, at der er tale om et
akut behov. Hvorvidt der foreligger et akut behov skal vur-
deres, ud fra samme betragtninger, som gør sig gældende i
forhold til bemærkningerne til § 57, stk. 5, om offentligt ud-
bud, § 60, stk. 6, om begrænset udbud og § 65, stk. 2, jf. §
60, stk. 6, vedrørende udbud med forhandling. Heraf frem-
går det, at et akut behov ikke behøver at være afledt af tvin-
gende grunde som følge af begivenheder, der ikke kunne
forudses af eller tilskrives ordregiveren. Derudover kan or-
dregiveren ikke, blot fordi det kan lægges til grund, at der
foreligger et akut behov, lade være med at forlænge fristen.
Endelige fremgår det, at vurderingen af, om der foreligger et
akut behov, afhænger af, hvad ordregiverens konkrete behov
tilsiger. I forbindelse med en begrænset procedure, f.eks. et
begrænset udbud, kan ordregivere ikke vælge alene at for-
længe ansøgningsfristen med 5 dage i stedet for tilbudsfri-
sten.
Til § 134
Det gældende direktivs artikel 39, stk. 2, og artikel 40, stk.
4, fastslår, at eventuelle supplerende oplysninger om ud-
budsbetingelserne og supplerende dokumenter skal medde-
les af ordregiver eller de kompetente tjenester senest 6 dage
inden tilbudsfristens udløb, forudsat at der er anmodet om
dem i tide.
§ 134 gennemfører artikel 53, stk. 2, 1. pkt., dog med den
udvidelse at bestemmelsen angår såvel ansøgningsfristen
som tilbudsfristen.
Artikel 53, stk. 2, 1. pkt., nævner alene tilbud, men § 134,
stk. 1, indeholder en tilføjelse i forhold til direktivets artikel
53, stk. 2, 1. pkt. 1, ved at omfatte ansøgninger. Ordregive-
ren skal således meddele eventuelle supplerende oplysninger
om udbudsmaterialet senest 6 dage før udløbet af både an-
søgningsfristen og tilbudsfristen. Fristen på 6 dage vedr. an-
søgninger udspringer ikke af direktivet, men er indført på
forslag fra Udbudslovsudvalget. Det følger af ligebehand-
lingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i § 2, at an-
søgere skal have meddelelse om supplerende oplysninger
om udbudsmaterialet og supplerende dokumenter før ansøg-
ningsfristens udløb, således ansøgeren kan nå at forholde sig
til de supplerende oplysninger eller dokumenter, men det er
ikke eksplicit anført, hvor mange dage en ordregiver kan
meddele supplerende oplysninger og supplerende dokumen-
ter før ansøgningsfristens udløb. Med denne bestemmelse
sikres det, at ansøgere som minimum får 6 hele dage til at
forholde sig til supplerende oplysninger og supplerende do-
kumenter, som ordregiveren meddeler forud for ansøgnings-
fristens udløb. Fristen for beregning skal ske i henhold til
Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættel-
se af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter anvendelse
(fristforordningen).
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at en ordregiver skal
meddele supplerende oplysninger om udbudsmaterialet samt
supplerende dokumenter senest 6 dage inden frist for afgi-
velse af ansøgning eller tilbud. Herved sikres det, at ansøge-
re eller tilbudsgivere får minimum 6 hele dage til at forholde
sig til supplerende oplysninger. I henhold til fristforordnin-
gens artikel 3, stk. 2, litra b), indledes en tidsfrist udtrykt i
dage med begyndelsen af den første time på fristens første
dag og udløber med udgangen af den sidste time på fristens
sidste dag. Endvidere fremgår det af fristforordningen, at så-
fremt en tidsfrist er udtrykt i dage, regnet fra det øjeblik,
hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling foretages,
medregnes den dag, i løbet af hvilken begivenheden eller
handlingen sker, ikke ved beregningen af fristen.
Det betyder, at i den situation, hvor ordregiveren har an-
ført i udbudsmaterialet, at tilbudsfristen er den 10. januar,
hvorefter tilbudsgivere skal afgive tilbud inden udgangen af
den 10. januar, vil den 9. januar være den første dag i bereg-
ningen af tidspunktet for, hvornår ordregiveren senest kan
meddele supplerende oplysninger. Herefter vil perioden på 6
dage udløbe med udgangen af den sidste time den 4. januar,
hvilket betyder, at ordregiveren senest kl. 23.59 den 4. janu-
ar skal meddele supplerende oplysninger. Som følge heraf
vil tilbudsgiveren have fra den 5. januar til og med den 10.
januar til at tage højde for de supplerende oplysninger i sit
tilbud.
Fristforordningens artikel 3, stk. 2, litra b) tager udgangs-
punkt i hele dage, men ordregiveren kan også anføre et spe-
cifikt tidspunkt. Såfremt ordregiveren har anført i udbuds-
materialet, at ansøgnings- eller tilbudsfristen er den 10. ja-
144
nuar kl. 12.00, vil ordregiveren skulle bruge principperne
bag beregningsmetoden i fristforordningens artikel 3, stk. 2,
litra a) til at beregne fristen, for at sikre at ansøgere eller til-
budsgivere har mindst 6 fulde dage til at forholde sig til sup-
plerende oplysninger. Det betyder, at i den situation, hvor en
tilbudsfrist udløber den 10. januar kl. 12.00, skal de supple-
rende oplysninger være meddelt senest kl. 10.59 den 4. janu-
ar. Baggrunden for at det seneste tidspunkt ikke er 11.59.
den 4. januar skal findes i artikel 3, stk. 1, hvorefter den ti-
me, hvor begivenheden indtræffer eller en handlingen fore-
tages ikke medregnes ved beregningen af frister.
Baggrunden for ordregivers behov for at fremkomme med
supplerende oplysninger kan eksempelvis være spørgsmål
fra ansøgere eller tilbudsgivere.
Bestemmelsen fastsætter alene den tidsmæssige ramme
for ordregivers mulighed for at meddele supplerende oplys-
ninger om udbudsmaterialet og supplerende dokumenter.
Det er derimod en vurdering i henhold til § 2, hvorvidt or-
dregiveren kan meddele konkrete supplerende oplysninger
om udbudsmaterialet og supplerende dokumenter.
Endvidere vil det være en konkret vurdering under hen-
syntagen til principperne i § 2, hvorvidt ordregiveren er for-
pligtet til at meddele supplerende oplysninger til ansøgere
eller tilbudsgivere. Ordregiveren kan eksempelvis være for-
pligtet hertil, hvis de supplerende oplysninger om udbuds-
materialet sikrer, at ansøgerne eller tilbudsgiverne har de
samme oplysninger, eller at de supplerende oplysninger sik-
rer en ens forståelse af udbudsmaterialet.
Ordregiveren kan alene have en pligt, jf. § 2, til at sende
supplerende oplysninger efter en anmodning herom fra en
ansøger eller tilbudsgiver, hvis anmodningen er kommet
frem til ordregiveren i tide, således at ordregiveren kan nå at
fremskaffe de nødvendige oplysninger. Såfremt det vurde-
res, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke har fremsat en an-
modning om supplerende oplysninger i tide, kan ordregive-
ren undlade at fremsende de supplerende oplysninger med
henvisning til den sene fremsættelse af anmodning. Ved
vurderingen af »i tide«, skal medregnes oplysningernes om-
fang og kompleksitet.
Hvis ordregiveren vil meddele supplerende oplysninger
eller supplerende dokumenter senere end 6 dage inden frist
for afgivelse af ansøgning eller tilbud, kan dette alene ske,
hvis ordregiveren forlænger enten ansøgningsfristen eller til-
budsfristen jf. § 93, stk. 4, nr. 1.
Meddelelsen af supplerende oplysninger og supplerende
dokumenter skal ske under overholdelse af principperne i §
2, hvorefter det skal sikres, at alle ansøgerne eller tilbudsgi-
verne får de samme oplysninger og får dem samtidigt.
Ordregiveren kan i ansøgningsperioden kun være forplig-
tet til at besvare spørgsmål, der er direkte relevante i forbin-
delse med udarbejdelsen af ansøgningen. Ordregiveren kan
vente til tilbudsperioden med at besvare spørgsmål vedrø-
rende de dele af udbudsmaterialet, der har direkte betydning
for tilbudsafgivelsen.
Såfremt ordregiveren giver supplerende oplysninger om
udbudsmaterialet eller supplerende dokumenter, som kan
karakteriseres som en væsentlig ændring jf. § 93, stk. 4, nr.
2, er ordregiveren forpligtet til at forlænge ansøgningsfristen
eller tilbudsfristen uanset om disse oplysninger fremsendes
tidligere end 6 dage før ansøgnings- eller tilbudsfristens ud-
løb. Meddelelse af supplerende oplysninger og supplerende
dokumenter er et supplement til de øvrige dele af udbuds-
materialet. Det er alene de dokumenter, der er omfattet af §
132, stk. 2, der medfører, at ordregiveren er forpligtet til at
forlænge fristen for afgivelse med 5 dage, jf. § 133.
Ordregiveren kan, jf. lovbemærkningerne til § 2 alene gi-
ver supplerende oplysninger om udbudsmaterialet eller sup-
plerende dokumenter, i det omfang disse supplerende oplys-
ninger eller supplerende dokumenter ikke medfører ændrin-
ger af grundlæggende elementer i udbudsmaterialet. Supple-
rende oplysninger eller supplerende dokumenter, der kan ha-
ve påvirket potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres delta-
gelse i den omhandlede udbudsprocedure, eller fordrejet
konkurrencen mellem ansøgere eller tilbudsgivere, vil kunne
karakteriseres som en ændring af et grundlæggende element.
Det betyder eksempelvis, at hvis en ordregiver i forbindelse
med et begrænses udbud meddeler supplerende oplysninger
eller supplerende dokumenter i tilbudsfasen, som kan have
påvirket potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse
i den omhandlede udbudsprocedure, vil det være at betragte
som en ændring af et grundlæggende element, jf. lovbe-
mærkningerne til § 2.
Besvarer ordregiveren spørgsmål, der ikke giver anled-
ning til præciseringer, men alene er henvisninger til tydelige
dele af udbudsmaterialet, vil der ikke være tale om medde-
lelse af supplerende oplysninger om udbudsmaterialet i hen-
hold til denne bestemmelse. Disse oplysninger kan som føl-
ge heraf gives senere end 6 dage før ansøgnings- eller til-
budsfrisens udløb uden pligt til at forlænge tilbudsfristen.
Eksempelvis kan ordregiveren besvare et spørgsmål om,
hvor et tilbud skal afleveres. Dette forudsætter, at den rele-
vante information fremgår tydeligt af udbudsmaterialet, og
at der ikke er behov for yderligere præciseringer.
I henhold til fristforordningens artikel 3, stk. 5, fremgår
det, at enhver tidsfrist på 2 eller flere dage omfatter mindst 2
arbejdsdage. I forhold til kravet efter denne bestemmelse,
hvorefter ordregiver senest 6 dage før udløbet af fristen for
afgivelse af ansøgning eller tilbud skal meddele eventuelle
supplerende oplysninger, kan det i perioder med mange hel-
ligdage betyde, at ordregiveren i henhold til artikel 3, stk. 5,
er forpligtet til at meddele supplerende oplysninger tidligere
end 6 dage før udløbet af fristen for afgivelse af ansøgning
eller tilbud for at sikre, at ansøgere eller tilbudsgivere har
mindst 2 arbejdsdage til at tage de supplerende oplysninger i
betragtning.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at ordregiveren ved of-
fentligt udbud, begrænset udbud og udbud med forhandling
efter hasteproceduren skal meddele supplerende oplysninger
om udbudsmaterialet og supplerende dokumenter senest 4
dage før udløbet af fristen for afgivelse af ansøgning eller
tilbud.
Hasteproceduren kan anvendes, såfremt der er et akut be-
hov hos ordregiver, der betyder, at det ikke er muligt at
145
overholde de fastsatte minimumsfrister. Som en følge af de
kortere frister ved brug af hasteproceduren er perioden, hvor
ordregiveren ikke kan fremkomme med supplerende oplys-
ninger, afkortet.
Det fremgår af fristforordningens artikel 3, stk. 5, at enh-
ver tidsfrist på 2 eller flere dage skal omfatte mindst 2 ar-
bejdsdage. I forhold til kravet efter denne bestemmelse,
hvorefter ordregiver senest 4 dage før udløbet af fristen for
afgivelse af ansøgning eller tilbud skal meddele eventuelle
supplerende oplysninger, kan det i perioder med weekender
og helligdage betyde, at ordregiveren i henhold til artikel 3,
stk. 5, er forpligtet til at meddele supplerende oplysninger
tidligere end 4 dage før udløbet af fristen for afgivelse af an-
søgning eller tilbud for at sikre, at ansøgere eller tilbudsgi-
vere har mindst 2 arbejdsdage til at tage de supplerende op-
lysninger i betragtning.
Lovbemærkningerne til stk. 1, angående indholdet af de
supplerende oplysninger finder også anvendelse i forbindel-
se med hasteproceduren.
Til § 135
Det gældende direktivs artikel 45, stk. 1, litra a-c, fastsæt-
ter, at ordregiver skal udelukke enhver ansøger eller tilbuds-
giver, mod hvem der er afsagt en endelig dom, som ordregi-
ver har kendskab til, og når dommen skyldes, deltagelse i en
kriminel organisation, bestikkelse, svig eller hvidvaskning
af penge. Ordregiver kan dog undlade at udelukke en til-
budsgiver eller ansøger ud fra artikel 45, stk. 2, i det gæl-
dende direktiv giver ordregiver mulighed for at udelukke til-
budsgivere, der ikke har opfyldt sine forpligtelser med hen-
syn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i hen-
hold til gældende ret, hvor den pågældende er etableret, eller
i ordregivers land, eller som ikke har opfyldt sine forpligtel-
ser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til
gældende ret i det land, hvor den pågældende er etableret el-
ler i ordregivers land.
§ 135 gennemfører direktivets artikel 57, stk. 1-3. I for-
hold til gældende ret, skal ordregiver i henhold til § 135 og-
så udelukke tilbudsgivere og ansøgere, hvis ansøgeren eller
tilbudsgiveren ved endelig dom er dømt for terrorhandlinger
eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet,
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og
børnearbejde og andre former for trafficking af mennesker.
Derudover indebærer § 135, stk. 3 at det er obligatorisk at
udelukke tilbudsgivere eller ansøgere, der har ubetalt forfal-
den gæld til det 100.000 kr. eller derover til offentlig myn-
digheder. Bestemmelsen er en gennemførelse af artikel 57,
stk. 2, 1. afsnit, men § 135, stk. 3 er ændret således, at den
stemmer overens med bestemmelsen om ubetalt forfalden
gæld til det offentlige i lov om begrænsning af skyldneres
muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997. Bestemmelsen er
indført på forslag fra Udbudslovsudvalget med det formål at
foretage en regelforenkling, idet lovbekendtgørelse nr. 336
af 13. maj 1997 ophæves i henhold til § 196, stk. 8.
Artikel 57, stk. 2 er efter gældende ret alene en frivillig
udelukkelsesgrund, men er i direktivet en obligatorisk ude-
lukkelsesgrund.
Bestemmelsens stk. 1 , medfører at ordregiveren er for-
pligtet til når som helst i løbet af proceduren at udelukke an-
søgeren eller tilbudsgiveren, hvis ansøgeren eller tilbudsgi-
veren enten før eller under udbudsproceduren ved endelig
dom dømmes for eller vedtager et bødeforlæg for et eller
flere af de forhold omfattet af § 135, stk. 1. Forpligtelsen til
at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver i henhold til denne
bestemmelse gælder indtil kontraktindgåelse.
Det er alene ansøgeren eller tilbudsgiveren, der skal ude-
lukkes, hvis denne er omfattet af udelukkelsesgrunde § 135,
stk. 1. Hvis en ansøgers eller tilbudsgivers moderselskab er
omfattet af udelukkelsesgrunde 135, stk. 1, vil det ikke kun-
ne medføre udelukkelse af ansøgeren eller tilbudsgiveren,
med mindre ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på
moderselskabet, jf. § 144, stk. 1. I henhold til § 144, stk. 5,
skal ordregiveren kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
erstatter en enhed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren base-
rer sig på, hvis det viser sig, at enheden er omfattet af en
udelukkelsesgrund i § 135, stk. 1.
Hvis en deltager i en sammenslutning er omfattet af ude-
lukkelsesgrunde i § 135, stk. 1, er det sammenslutningen
som helhed, der er ansøger eller tilbudsgiver, og som følge
heraf skal ordregiveren udelukke sammenslutningen. Dog
fremgår det af § 147, stk. 1, at ordregiveren under visse be-
tingelser kan acceptere ændringer hos ansøgeren eller til-
budsgiveren, herunder ændringer hos en sammenslutning.
Som følge heraf kan ordregiveren, hvis betingelserne i §
147, stk. 1 er opfyldt, undlade at udelukke en sammenslut-
ning, hvis deltageren der er omfattet af en udelukkelses-
grund i § 135, stk. 1 udgår eller erstattes.
Det er ikke et krav, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er
dømt for forhold i Danmark. Som følge heraf vil en dom fra
eksempelvis et andet land også medføre en pligt til at ude-
lukke en ansøger eller tilbudsgiver. I henhold til § 153, skal
ordregiveren, som dokumentation for, at en ansøger eller til-
budsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135,
stk. 1, acceptere et uddrag fra et relevant register eller tilsva-
rende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller admi-
nistrativ myndighed. Ordregiveren skal acceptere denne do-
kumentation, når den er udstedt af en kompetent retslig eller
administrativ myndighed i ansøgerens eller tilbudsgiverens
medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor ansøgeren
eller tilbudsgiveren er etableret. Eksempelvis kan politiet
været en kompetent myndighed, der kan udstede dokumen-
tation for dele af udelukkelsesgrundene i § 135. Ordregive-
ren kan derudover kræve, at en ansøger eller tilbudsgiver
fremlægger dokumentation fra andre lande, hvis dette vurde-
res relevant. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis or-
dregiveren er bekendt med forhold, der indikerer, at en an-
søger eller tilbudsgiver ved endelig dom er dømt for forhold,
der er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i et
andet land.
Der foreligger en endelig dom, når en dom ikke længere
kan ankes.
146
Hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilkendegivet i det
fælles europæiske udbudsdokument i henhold til § 148, at
denne ikke er omfattet af nogle af de obligatoriske udeluk-
kelsesgrunde i § 135, stk. 1, har ordregiveren som udgangs-
punkt ikke pligt til at undersøge, hvorvidt denne oplysning
er korrekt. Dog skal ordregiveren, jf. § 151, inden tildeling
af kontrakten, kræve, at en tilbudsgiver fremlægger doku-
mentation, der blandt andet viser, at tilbudsgiveren ikke er
omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i § 135, stk.
1. Derudover har ordregiveren i situationer, hvor der er tvivl
om, hvorvidt ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet af en
eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. § 159,
stk. 3, pligt til at foretage en effektiv kontrol af nøjagtighe-
den af de oplysninger og den dokumentation, som ansøgeren
eller tilbudsgiveren har indsendt. Der kan eksempelvis opstå
tvivl om, hvorvidt en erklæring fra en ansøger eller tilbuds-
giver i det fælles europæiske udbudsdokument er korrekt. I
disse situationer kan ordregiveren, jf. § 153, indhente doku-
mentation for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er om-
fattet af en af de udelukkelsesgrunde som er nævnt i § 135,
stk. 1, nr. 1-6. Dokumentation, der indhentes efter § 153,
stk. 1, udstedes af en kompetent myndighed. Som følge he-
raf vil det udgøre en effektiv kontrol af rigtigheden af erklæ-
ringen i det fælles europæiske udbudsdokument. Dokumen-
tation, der er indhentet efter § 153, stk. 1, er udstedt af en
kompetent myndighed, og vil almindeligvis kunne lægges til
grund.
De obligatoriske udelukkelsesgrunde i § 135, stk. 1, nr.
1-6, angår den situation, hvor en ansøger eller en tilbudsgi-
ver ved en endelig dom er dømt for en handling omfattet af
en række nærmere definerede rammeafgørelser, direktiver
og konventioner.
Et vedtaget bødeforlæg for overtrædelser af handlinger
omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde sidestilles
med en endelig dom.
I § 135, stk. 1, nr. 1-6, er der tale om henvisning til en
række nærmere definerede rammeafgørelser, direktiver og
konventioner, der er gældende på tidspunktet for lovens
fremsættelse. Bestemmelsen skal læses således, at henvis-
ningen er dynamisk, og det vil altid være de gældende rets-
akter, der er relevante i forhold til udelukkelsesgrundene i §
135, stk. 1, nr. 1-6.
Definitionerne af de obligatoriske udelukkelsesgrunde
skal findes i retsakterne beskrevet nedenfor i bemærkninger-
ne til § 135, stk. 1, nr. 1-6:
Det følger af udbudsdirektivets artikel 57, stk. 1, litra a, at
ordregiveren skal udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren,
hvis denne ved en endelig dom er dømt for at have deltaget i
en kriminel organisation, som det er defineret i artikel 2 i
Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008
om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EU-Tidende nr.
L 300 af 11.11.2008, s. 42).
I henhold til stk. 1, nr. 1, skal en ordregiver udelukke en
ansøger eller tilbudsgiver, hvis vedkommende ved en ende-
lig dom er dømt for at have foretaget handlinger begået som
led i en kriminel organisation som defineret i artikel 2 i Rå-
dets rammeafgørelse 2008/841/RIA.
Det følger af udbudsdirektivets artikel 57, stk. 1, litra a, at
en ordregiver skal udelukke en ansøger eller tilbudsgiver,
hvis pågældende ved endelig dom er dømt for deltagelse i en
kriminel organisation som defineret i artikel 2 i Rådets ram-
meafgørelse 2008/841 af 24. oktober 2008 om bekæmpelse
af organiseret kriminalitet.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en ansøger eller
tilbudsgiver er dømt for handlinger begået som led i en kri-
minel organisation.
I henhold til rammeafgørelsens artikel 1, nr. 1, skal føl-
gende betingelser være opfyldt, for at der er tale om en kri-
minel organisation:
• Der skal være tale om en struktureret sammenslutning.
• Sammenslutningen skal være af en vis varighed.
• Samarbejdet skal bestå af mere end 2 personer.
• De pågældende personer skal handle i forening med hen-
blik på at begå strafbare handlinger, som kan straffes
med en frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning af
en maksimal varighed på mindst 4 år eller en strengere
straf.
• Handlingen skal være begået for direkte eller indirekte at
opnå en økonomisk eller anden materiel fordel.
At der skal være tale om en struktureret sammenslutning
vil bl.a. sige, at der er tale om en sammenslutning, der ikke
er vilkårligt dannet med henblik på umiddelbart at begå
strafbare handlinger.
Artikel 2, jf. artikel 1, i rammeafgørelsen vurderes ikke at
indeholde en pligt for EU-medlemsstaterne til selvstændigt
at kriminalisere deltagelse i en kriminel organisation. Delta-
gelse i en kriminel organisation er således ikke selvstændigt
kriminaliseret i dansk ret. Det forudsættes i den forbindelse,
at i det omfang, en medlemsstat har valgt at gennemføre
rammeafgørelsen ved selvstændigt at kriminalisere deltagel-
se i en kriminel organisation, vil en dansk ordregiver dog
være forpligtet til at udelukke ansøgere og tilbudsgivere, der
i den pågældende EU-medlemsstat er blevet dømt for delta-
gelse i en kriminel organisation. Efter den foreslåede be-
stemmelse vil selve den handling at tilslutte sig den krimi-
nelle organisation således være det strafbare forhold, som
begrunder udelukkelsen.
Hvis en handling er begået for direkte eller indirekte at
opnå en økonomisk eller anden materiel fordel, vil forholdet
efter omstændighederne kunne være omfattet af rammeafgø-
relsens artikel 2. Der vil eksempelvis kunne være tale om
domme for tyveri, underslæb, mandatsvig, afpresning, åger,
skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed jf. straffelovens §
276 og §§ 278-283 eller røveri efter § 288.
Visse strafbestemmelser indeholder en skærpet straffe-
ramme, f.eks. når den strafbare handling er begået som led i
organiseret kriminalitet. Det gælder bl.a. groft hærværk efter
straffelovens § 291, stk. 2, og organiseret indbrudskriminali-
tet efter § 286, stk. 1.
I forbindelse med strafudmålingen vil det efter straffelo-
vens § 81, nr. 2, i almindelighed kunne indgå som en skær-
147
pende omstændighed, at gerningen er udført af flere i for-
ening. Efter straffelovens § 81, nr. 3, skal det endvidere al-
mindeligvis indgå som skærpende omstændighed, at gernin-
gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.
Der vil typisk være tale om professionel eller mere systema-
tisk kriminalitet med flere personer indblandet, f.eks. orga-
niseret økonomisk kriminalitet. § 81, nr. 3, finder dog efter
omstændighederne også anvendelse, hvor kun en enkelt per-
son er involveret i den pågældende forbrydelse. Det er ikke
nødvendigt, at gerningsmanden har haft en særlig vigtig rol-
le ved planlægningen eller udførelsen af den omhandlede
kriminalitet. Bestemmelsen vil efter omstændighederne kun-
ne omfatte personer, der ikke indtager overordnede funktio-
ner i en kriminel organisation.
Kriminalitet begået som led i en kriminel organisation kan
efter omstændighederne være omfattet af straffelovens reg-
ler om forsøg og medvirken, jf. straffelovens §§ 21 og 23.
Det vil som nævnt ovenfor bero på en konkret vurdering,
om en strafbar handling er begået som led i organiseret kri-
minalitet.
Endvidere vil ansøgere eller tilbudsgivere, der er dømt for
at have indgået en kartelaftale omfattet af straffelovens §
299 c, konkurrencelovens § 23, stk. 1, eller stk. 3, skulle
udelukkes, hvis de ovennævnte betingelser for, at der er tale
om en kriminel organisation, i øvrigt er opfyldt.
I henhold til rammeafgørelsens artikel 1, nr. 1, er det en
betingelse, at de pågældende personer skal handle i forening
med henblik på at begå strafbare handlinger, som kan straf-
fes med en frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning af
en maksimal varighed på mindst 4 år eller en strengere straf.
Denne betingelse skal forstås således, at en handling skal
kunne resultere i en frihedsstraf på mindst 4 år. Det er ikke
en betingelse, at en handling konkret resulterer i en friheds-
straf på mindst 4 år. Det er således alene et krav, at den
strafbare handling kan straffes med minimum 4 års fængsel.
En række bestemmelser i såvel særlovgivningen som straf-
feloven har strafferammer på under 4 års fængsel. Visse af
disse bestemmelser har dog en overbygningsbestemmelse i
straffeloven, hvor der er fastsat en skærpet strafferamme for
grove tilfælde af den strafbare handling. Det gælder eksem-
pelvis konkurrencelovens § 23, der i grove tilfælde kan
straffes efter straffelovens § 299 c. Strafferammen i konkur-
rencelovens § 23, stk. 1, er bøde, mens den i § 23, stk. 3, er
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Strafferammen i straffe-
lovens § 299 c er fængsel indtil 6 år. Det vil i sådanne tilfæl-
de ikke være afgørende, for om udelukkelse skal finde sted,
om den konkrete handling er henført under bestemmelsen
med den skærpede strafferamme. Som følge heraf vil over-
trædelser af konkurrencelovens § 23, stk. 1, eller stk. 3, kun-
ne medføre udelukkelse, hvis de øvrige betingelser er op-
fyldt.
I henhold til stk. 1, nr. 2 , skal ordregiveren udelukke an-
søgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne ved en endelig dom
er dømt for bestikkelse, som det er defineret i artikel 3 i
konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involve-
rer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i
Den Europæiske Unions medlemsstater og i artikel 2, stk. 1,
i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om
bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende
nr. L 192 af 31.7.2003, s. 54). Derudover omfatter bestem-
melsen bestikkelse som defineret i den nationale ret i an-
søgerens eller tilbudsgiverens medlemsstat eller hjemland
eller i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etab-
leret. Bestemmelsen gennemfører udbudsdirektivets artikel
57, stk. 1, litra b.
Bestemmelse medfører, at ordregiver er forpligtet til at
udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, der ved en endelig
dom er dømt for overtrædelse af forbuddet mod aktiv bestik-
kelse i offentlig tjeneste eller hverv, jf. straffelovens § 122,
forbuddet mod passiv bestikkelse, jf. straffelovens § 144 og
forbuddet mod bestikkelse i private retsforhold (returkom-
mission), jf. straffelovens § 299, stk. 2.
Som anført finder bestemmelsen tillige anvendelse, angå-
ende bestikkelse defineret i den nationale ret i ansøgerens
eller tilbudsgiverens medlemsstat eller hjemland eller i det
land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret. Det
betyder, at overtrædelser af tysk ret angående bestikkelse,
vil medføre, at en tysk ansøger eller tilbudsgiver skal ude-
lukkes, uanset om den konkrete bestemmelse angående be-
stikkelse kan anses for at være omfattet af definitionen i arti-
kel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22.
juli 2003.
I henhold til stk. 1, nr. 3 , bestemmelse skal ordregiveren
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne ved en
endelig dom er dømt for svig, som det er defineret i artikel 1
i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesska-
bers finansielle interesser, EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48.
Bestemmelsen gennemfører udbudsdirektivets artikel 57,
stk. 1, litra c. Konventionen om beskyttelse af De Europæ-
iske Fællesskabers finansielle interesser blev gennemført i
dansk ret ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af
straffeloven (Grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af
udenlandske tjenestemænd m.v.) Ved lovforslaget blev §
289 a indsat i straffeloven.
§ 289 a vedrører svig med såvel EU-midler som nationale
midler. Udelukkelsesgrunden i § 135, stk. 1, nr. 3, omfatter
imidlertid alene ansøgere eller tilbudsgivere, der ved en en-
delig dom er dømt for overtrædelse af straffelovens § 289 a,
hvis forholdet angår såkaldt EU-svig, dvs. hvis vedkommen-
de er dømt for til brug for afgørelser om betaling til eller ud-
betaling fra Den Europæiske Unions budget eller budgetter,
der forvaltes af eller for Den Europæiske Union, at have gi-
vet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplys-
ninger af betydning for en sags afgørelse med forsæt til at
uddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå
uberettiget udbetaling til sig eller andre.
I henhold til stk. 1, nr. 4 , skal ordregiveren udelukke an-
søgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne ved en endelig dom
er dømt for terrorhandlinger eller strafbare handlinger med
forbindelse til terroraktivitet, som det er defineret i hen-
holdsvis artikel 1 og 3 i Rådets rammeafgørelse
2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terroris-
me (EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3), som ændret ved Rådets
rammeafgørelse nr. 2008/919/RIA af 28. november 2008 og
148
medvirken og forsøg på at begå sådanne handlinger som
omhandlet i nævnte rammeafgørelses artikel 4. Bestemmel-
sen gennemfører udbudsdirektivets artikel 57, stk. 1, litra d.
De bestemmelser, der er omfattet af rammeafgørelsens arti-
kel 1 og artikel 3, er kriminaliseret i straffelovens § 114
sammenholdt med den generelle medvirkensregel i straffelo-
vens § 23. Forpligtelserne efter rammeafgørelsens artikel 4
er i dansk ret opfyldt ved de generelle bestemmelser om for-
søg og medvirken i straffelovens § 21 (forsøg) og § 23
(medvirken og anstiftelse). En ordregiver er således forplig-
tet til at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, der ved en
endelig dom er dømt for terrorisme efter straffelovens § 114.
Som anført ovenfor ses rammeafgørelsen at være gennem-
ført i dansk ret ved straffelovens § 114. En dom for overtræ-
delse af straffelovens § 114 a, §§ 114 c – 114 e og § 114 h
vil således falde uden for den obligatoriske udelukkelses-
grund.
I henhold til stk. 1, nr. 5 , skal ordregiveren udelukke an-
søgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne ved en endelig dom
er dømt for hvidvaskning af penge eller finansiering af ter-
rorisme, som det er defineret i artikel 1 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15). Bestemmelsen
gennemfører udbudsdirektivets artikel 57, stk. 1, litra e.
Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger vil efter
omstændighederne kunne straffes som hæleri efter straffelo-
vens § 290 sammenholdt med bestemmelserne om forsøg og
medvirken, jf. straffelovens §§ 21 og 23. Det bemærkes, at §
290 har et bredt anvendelsesområde og således finder an-
vendelse på udbytte fra alle former for kriminalitet, herun-
der hvidvask. § 135, stk. 1, nr. 5, medfører alene, at ordregi-
veren er forpligtet til at udelukke ansøgere eller tilbudsgive-
re, der ved en endelig dom er dømt for overtrædelse af straf-
felovens § 290, hvis udbyttet stammer fra hvidvask.
Terrorfinansiering er efter dansk ret strafbart efter straffe-
lovens § 114 b og § 114 f. En ordregiver er således forplig-
tet til at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, der ved en
endelig dom er dømt for overtrædelse af straffelovens § 114
b eller § 114 f.
I henhold til stk. 1, nr. 6, skal ordregiveren udelukke ansø-
geren eller tilbudsgiveren, hvis pågældende ved en endelig
dom er dømt for menneskehandel efter straffelovens § 262
a.
Det bemærkes, at det følger af udbudsdirektivets artikel
57, stk. 1, litra f, at ordregiveren skal udelukke ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren, hvis denne ved en endelig dom er dømt
for brug af børnearbejde eller for menneskehandel, som de-
fineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpel-
se af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om
erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EU-Ti-
dende nr. L 101 af 15.4.2011, s. 1) (menneskehandelsdirek-
tivet).
Menneskehandelsdirektivet er imidlertid omfattet af det
danske retsforbehold. Danmark deltog således ikke i vedta-
gelsen af direktivet, ligesom direktivet ikke er bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Menneskehandelsdirektivet indeholder ikke regler om
gensidig anerkendelse. Ved lov nr. 275 af 25. marts 2012
om ændring af straffeloven (Udvidet definition af menne-
skehandel) blev det derfor besluttet at bringe dansk straffe-
lovgivning i overensstemmelse med direktivet. Lovændrin-
gen indebar, at definitionen af menneskehandel i straffelo-
vens § 262 a blev bragt i overensstemmelse med direktivets
definition heraf, således at udnyttelse af strafbare handlinger
blev føjet til de former for udnyttelse, der indgår i straffelo-
vens § 262 a. Endvidere blev strafferammen i straffelovens
§ 262 a forhøjet til 10 års fængsel. Endelig blev sager om
menneskehandel undtaget fra kravet om dobbelt strafbarhed
i straffelovens § 7, stk. 1.
Da dansk ret er bragt i overensstemmelse med direktivet
skal en dom for menneskehandel efter straffelovens § 262 a
medfører en obligatorisk udelukkelse af ansøgeren eller til-
budsgiveren fra at deltage i udbudsproceduren.
Det bemærkes i øvrigt, at artikel 2 i direktivet om menne-
skehandel ikke selvstændigt ses at kriminalisere eller define-
re børnearbejde. Børnearbejde kan dog efter omstændighe-
derne være omfattet af direktivets bestemmelser menneske-
handel med henblik på udnyttelse ved tvangsarbejde. Men-
neskehandel af et barn med henblik på udnyttelse ved
tvangsarbejde vil i Danmark være omfattet af straffelovens §
262 a.
Det fastsættes i stk. 2 , at forpligtelsen for ordregiveren til
at udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren i henhold til §
135, stk. 1, også gælder, når en person, der er dømt ved en-
delig dom eller har vedtaget et bødeforlæg for de forhold,
der er oplistet i § 135, stk. 1, er medlem af ansøgerens eller
tilbudsgiverens bestyrelse, direktion eller tilsynsråd. Be-
stemmelsen finder endvidere anvendelse i de situationer,
hvor en person, der er dømt ved endelig dom eller har vedta-
get et bødeforlæg for forhold, der er oplistet i § 135, stk. 1,
ikke er medlem af bestyrelsen, direktionen eller tilsynsrådet,
men har beføjelse til at repræsentere eller kontrollere eller
træffe beslutninger i disse.
Det er således underordnet, om det er den juridiske per-
son, en fysisk person i en ledende stilling, eller en fysisk
person med særlige beføjelser, der er dømt ved endelig dom
eller er vedtaget et bødeforlæg for de forhold, der er oplistet
i § 135, stk. 1. Hvis udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1,
knytter sig til en bestemt fysisk person, kan denne person ik-
ke omgå de obligatoriske udelukkelsesgrunde ved at oprette
en ny juridisk person med de samme ledende personer.
Bestemmelsens stk. 3 viderefører tilsvarende bestemmelse
i lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 om begræns-
ning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige ud-
budsforretninger og om ændring af visse andre love, der op-
hæves jf. § 196, stk. 8.
§ 135, stk. 3, har til formål at nedbringe gælden til offent-
lige myndigheder og forebygge nye restancer.
149
I henhold til denne bestemmelse, skal ordregiveren ude-
lukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der har en samlet
ubetalt forfalden gæld på 100.000 kr. eller derover til offent-
lige myndigheder vedrørende skatter, afgifter samt bidrag til
sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning el-
ler lovgivning i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren
er etableret. Det er ikke et krav, at ubetalt forfalden gæld på
100.000 kr. eller derover skal være fastslået ved en retlig el-
ler administrativ afgørelse, der har endelig og bindende
virkning.
Bestemmelsen omfatter også eventuelle påløbne renter el-
ler bøder, som følger af den ubetalte forfaldne gæld.
Idet der er tale om forfalden gæld til offentlige myndighe-
der, indgår ansøgere eller tilbudsgiveres mellemværende
med offentlige myndigheder, f.eks. løbende momsangivel-
ser, hvor fristen for angivelse og indbetaling ikke er over-
skredet, ikke i beregningen af de 100.000 kr.
I henhold til stk. 3, skal ordregiveren når som helst i løbet
af proceduren udelukke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis
det viser sig, at en ansøger eller tilbudsgiver under procedu-
ren har en samlet ubetalt forfalden gæld på 100.000 kr. eller
derover til offentlige myndigheder. Dog kan ordregiveren
undlade at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver i henhold
til stk. 4, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren eksempelvis
stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der er på
100.000 kr. eller derover. Det vil sige, at ansøgeren eller til-
budsgiveren i et begrænset udbud ikke må have ubetalt for-
falden gæld til offentlige myndigheder på 100.000 kr. eller
derover på tidspunktet for ansøgningsfristens udløb samt ti-
den indtil kontraktindgåelse. I et offentligt udbud er det af-
gørende tidspunkt tilbudsfristens udløb og tiden indtil kon-
traktindgåelse, der er afgørende.
Hvis ordregiveren har opfordret et antal ansøgere til at af-
give tilbud, og ordregiveren inden tilbudsfristens udløb kon-
staterer, at en ansøger, der er opfordret til at afgive tilbud,
har ubetalt forfalden gæld til offentlige myndigheder på over
100.000 kr. eller derover inden tilbudsfristens udløb, skal
ordregiveren udelukke ansøgeren.
Ordregiveren kan endvidere bringe en kontrakt eller ramme-
aftale til ophør, når leverandøren var omfattet af en af ude-
lukkelsesgrundene i §§ 135-137 på tidspunktet for tildelin-
gen af kontrakten.
Ordregiveren kan udelukke ansøgere eller tilbudsgivere,
hvis den ubetalte forfaldne gæld til offentlige myndigheder
er mindre end 100.000 kr. i henhold til § 137, stk. 1, nr. 7.
Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, hvis an-
søgeren eller tilbudsgiveren er omfattet af § 135, stk. 4, nr.
1-3.
Hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilkendegivet i det
fælles europæiske udbudsdokument, at denne ikke har ube-
talt forfalden gæld til offentlige myndigheder på 100.000 kr.
eller derover, har ordregiveren som udgangspunkt ikke pligt
til at undersøge, hvorvidt denne oplysning er korrekt. Jf. §
151 er ordregiveren dog forpligtet til, inden tildeling af kon-
trakten, at verificere, at tilbudsgiveren ikke har ubetalt for-
falden gæld til offentlige myndigheder på 100.000 kr. eller
derover. Alene i de situationer, hvor der er tvivl om, hvor-
vidt ansøgeren eller tilbudsgiveren har ubetalt forfalden
gæld til offentlige myndigheder på 100.000 kr. eller derover,
har ordregiveren, jf. § 159, stk. 3, en pligt til at foretage en
effektiv kontrol af nøjagtigheden af de oplysninger og den
dokumentation, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har ind-
sendt.
Bestemmelsens stk. 4 viderefører lov om begrænsning af
skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsfor-
retninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997, der
ophæves, jf. § 196, stk. 8.
Ordregiveren kan efter stk. 4, nr. 1 , undlade at udelukke
en ansøger eller en tilbudsgiver, der har ubetalt forfalden
gæld til offentlige myndigheder jf. § 135, stk. 3, hvis alle
ansøgere eller tilbudsgivere har ubetalt forfalden gæld som
omhandlet i stk. 3. Dette kan være relevant i situationer,
hvor den økonomiske situation medfører, at mange økono-
miske aktører i samme branche har ubetalt forfalden gæld til
det offentlige, jf. § 135, stk. 3.
Endvidere kan ordregiveren efter stk. 4, nr. 2, undlade at
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, der er omfattet af §
135, stk. 3, når ansøgeren eller tilbudsgiveren stiller sikker-
hed for betaling af den del af gælden på 100.000 kr. eller
derover.
Efter stk. 4, nr. 3 , gælder, at hvis ansøgeren eller tilbuds-
giveren har indgået en aftale med inddrivelsesmyndigheden
om en afviklingsordning, og denne ordning er overholdt,
kan ordregiveren undlade at udelukke ansøgeren eller til-
budsgiveren. Indgåelse af en aftale om en bindende ordning
skal være sket inden udløbet af ansøgningsfristen for ansø-
gere ved en begrænset procedure eller ved tilbudsfristen for
tilbudsgivere ved en offentlig procedure.
Ordregiveren kan i medfør af bestemmelsens stk. 5 i eks-
traordinære undtagelsestilfælde af hensyn til væsentlige
samfundsmæssige interesser fravige de obligatoriske ude-
lukkelsesgrunde og lade ansøgeren eller tilbudsgiveren del-
tage i udbudsprocessen, selvom disse er omfattet af en af de
obligatoriske udelukkelsesgrunde i henhold til § 135, stk.
1-3.
Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt de væsentlige
samfundsmæssige interesser kan betragtes som legitime
hensyn, der kan begrunde, at de obligatoriske udelukkelses-
grunde fraviges.
Væsentlige samfundsmæssige interesser kan eksempelvis
være hensynet til sundhed, sikkerhed, offentlig orden eller
miljøbeskyttelse. Hensynet til sundheden kan for eksempel
foreligge, når der er et presserende behov for vacciner eller
nødudstyr, som kun kan købes hos en ansøger eller tilbuds-
giver, som er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrun-
de. Hensynet til miljøbeskyttelse kan foreligge, når der er ri-
siko for væsentlig uoprettelig skade på miljøet. Hvis alle de
ansøgere eller tilbudsgivere, der har mulighed for at afværge
en væsentlig uoprettelig skade på miljøet, er omfattet af en
eller flere af udelukkelsesgrundene, kan ordregiveren undla-
150
de at udelukke ansøgerne med henvisning til denne bestem-
melse.
Til § 136
Det gældende direktivs artikel 45, stk. 2, ordregiver mu-
lighed for at udelukke tilbudsgivere, der svigagtigt har givet
urigtige oplysninger, eller som har undladt at give de kræve-
de oplysninger.
§ 136 gennemfører direktivets artikel 57, stk. 4, litra e, f
og h, dog med den ændring at udelukkelsesgrunden er obli-
gatorisk. § 132 indebærer, at det bliver obligatorisk for or-
dregiver at udelukke tilbudsgivere eller ansøgere, der svig-
agtigt har givet urigtige oplysninger, eller som har undladt at
give de krævede oplysninger. Efter gældende er der i dette
tilfælde alene tale om en frivillig udelukkelsesgrund. Derud-
over indebærer § 136 i forhold til gældende ret, at ordregi-
ver skal udelukke en tilbudsgiver eller ansøger, hvis en inte-
ressekonflikt ikke kan afhjælpes effektivt med mindre ind-
gribende foranstaltninger, og hvis en forvridning af konkur-
rencen fra den forudgående inddragelse af de økonomiske
aktører i forberedelsen af udbudsproceduren, ikke kan af-
hjælpes med mindre indgribende foranstaltninger.
Når ordregiveren benytter de i nr. 1-3 anførte udelukkel-
sesgrunde, skal det ske under overholdelse af og hensynta-
gen til principperne, jf. § 2, herunder proportionalitetsprin-
cippet.
Det fastsættes i bestemmelsens nr. 1, at ordregiveren skal
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, når en interesse-
konflikt i forhold til det konkrete udbud ikke kan afhjælpes
effektivt med mindre indgribende foranstaltninger.
Interessekonflikter er defineret i § 24, nr. 18, som situatio-
ner, hvor en person hos en ordregiver eller hos en indkøbs-
rådgiver, der handler på vegne af ordregiveren, og som er
involveret i gennemførelsen af udbudsproceduren, eller som
kan påvirke resultatet af proceduren, har en direkte eller in-
direkte finansiel, økonomisk eller anden personlig interesse,
der kan antages at bringe den pågældendes upartiskhed og
uafhængighed i forbindelse med udbudsproceduren i fare.
En interessekonflikt kan også opstå, hvor en ansøger eller
tilbudsgiver har modstridende interesser, som kan påvirke
kontraktens opfyldelse i en negativ retning.
Såfremt ordregiveren identificerer en interessekonflikt,
skal denne interessekonflikt udbedres, for at udbudsproce-
duren gennemføres i overensstemmelse med ligebehand-
lingsprincippet i § 2. Hvis det er muligt effektivt at afhjælpe
interessekonflikten med mindre indgribende foranstaltnin-
ger, skal ordregiveren gøre dette. Mindre indgribende foran-
staltninger end udelukkelse kan være fastsættelse af en læn-
gere frist for modtagelse af ansøgninger eller tilbud, frem-
læggelse af den relevante information for alle potentielle an-
søgere eller tilbudsgivere eller ved organisatorisk omorgani-
sering hos ordregiveren, hvor den eller de personer, der gi-
ver anledning til interessekonflikten, fjernes fra udbuddet.
Ordregiveren har bevisbyrden for, at der foreligger en in-
teressekonflikt, der ikke effektivt kan afhjælpes med mindre
indgribende foranstaltninger.
Bestemmelsens nr. 2 gennemfører artikel 57, stk. 4, litra f,
dog med den ændring at udelukkelsesgrunden er obligato-
risk.
Med bestemmelsen i § 39 fastlægges rammerne for forud-
gående inddragelse af ansøgeren eller tilbudsgiveren i for-
bindelse med forberedelsen af en udbudsprocedure. Hvis
inddragelsen af ansøgeren eller tilbudsgiveren medfører en
konkurrencefordrejning fra den forudgående inddragelse af
ansøgere eller tilbudsgivere, skal ordregiveren udelukke de
ansøgere eller tilbudsgivere, der har opnået en fordel og der-
med skabt en konkurrencefordrejning. Hvis det er muligt ef-
fektivt at afhjælpe konkurrencefordrejningen med mindre
indgribende foranstaltninger, skal ordregiveren gøre dette.
Ordregiveren har bevisbyrden for, at der foreligger en
konkurrencefordrejning som følge af forudgående inddra-
gelse af ansøgere eller tilbudsgivere, der ikke kan afhjælpes
effektivt med mindre indgribende foranstaltninger.
Bestemmelsens nr. 3 gennemfører artikel 57, stk. 4, litra
h, dog med den ændring at udelukkelsesgrunden er obligato-
risk.
Det fremgår af § 159, at en ordregiver alene kan tildele en
kontrakt til en tilbudsgiver, der ikke er udelukket i henhold
til §§ 135-137, der opfylder de af ordregiveren fastsatte mi-
nimumskrav til egnethed i henhold til §§ 140-143, og der,
hvis det er relevant, er udvalgt gennem en udvælgelse i hen-
hold til § 145.
Bestemmelsen indebærer, at ordregiveren er forpligtet til
at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver i det pågældende
udbud har givet groft urigtige oplysninger, har tilbageholdt
oplysninger eller ikke er i stand til at fremsende supplerende
dokumenter vedrørende udelukkelsesgrundene, § 135, stk. 1
eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller nr. 7, mi-
nimumskravene til egnethed, jf. §§ 140-144 eller udvælgel-
sen, jf. § 145.
Bestemmelsen finder alene anvendelse i forhold til oplys-
ninger, som ordregiveren kan kræve for at verificere, at an-
søgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af en udeluk-
kelsesgrund, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er egnet eller
at ansøgeren eller tilbudsgiveren skal udvælges. Det vil sige
den dokumentation, der er nævnt i §§ 153-155, 157 og 158,
jf. § 152, stk. 2.
Det fremgår af § 153, hvilken dokumentation ordregiveren
kan kræve for at verificere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
ikke befinder sig i de situationer, der er nævnt i § 135, stk. 1
eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7. Ordre-
giveren kan ikke kræve, at en ansøger eller tilbudsgiver
fremsender anden dokumentation i forbindelse med udeluk-
kelsesgrundene, hvorfor § 136, nr. 3, ikke finder anvendelse
i forhold til udelukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1 og
3-6.
Det fælles europæiske udbudsdokument fungerer alene
som et foreløbigt bevis i forhold til den endelige dokumen-
tation. Idet ansøgeren eller tilbudsgiveren skal dokumentere
de oplysninger, der fremgår af det fælles europæiske ud-
budsdokument angående udelukkelsesgrundene, jf. § 135,
stk. 1 eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7,
151
vil urigtige oplysninger angående de nævnte udelukkelses-
grunde ikke kunne karakteriseres som groft urigtige oplys-
ninger.
I forhold til minimumskravene til egnethed kan ordregiver
kræve oplysninger angående egnethed i forhold til udøvelse
af det pågældende erhverv, jf. § 141, økonomisk og finansiel
formåen, jf. § 142 og teknisk og faglig formåen, jf. § 143.
Endvidere kan en ansøger eller tilbudsgiver udnytte andre
enheders økonomiske og finansielle formåen eller tekniske
og faglige formåen, jf. § 144. Hvis en ansøger eller tilbuds-
giver baserer sig på andre enheder i henhold til § 144, stk. 1,
skal ansøgeren eller tilbudsgiveren, jf. § 144, stk. 2, frem-
lægge støtteerklæringer eller anden dokumentation, der
godtgør, at ansøgeren eller tilbudsgiveren faktisk råder over
den nødvendige økonomiske og finansielle formåen eller
tekniske og faglige formåen. Ordregiveren skal i henhold til
denne bestemmelse udelukke en ansøger eller en tilbudsgi-
ver, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren afgiver groft urigti-
ge oplysninger, har tilbageholdt oplysninger eller ikke er i
stand til at fremsende supplerende dokumenter i forbindelse
med § 144, stk. 2.
I forhold til udvælgelsen, jf. § 145, stk. 1, kan en ordregi-
ver ved begrænset udbud, udbud med forhandling, konkur-
rencepræget dialog og innovationspartnerskaber udvælge et
antal ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud el-
ler deltage i en dialog. I henhold til § 145, stk. 2, skal ordre-
giveren foretage udvælgelsen på baggrund af kriterier, der er
objektive og ikkediskriminerende. Denne dokumentation,
som ordregiveren kræver i forhold til udvælgelse, kan ek-
sempelvis være den dokumentation, der fremgår af § 154,
stk. 1, nr. 1-3, angående den økonomiske og finansielle for-
måen, eller den dokumentation der angår den tekniske og
faglige formåen, jf. § 155, nr. 1-12, og §§ 157 og 158.
Det er ordregiveren, der har bevisbyrden for, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren har givet groft urigtige oplysninger, har
tilbageholdt oplysninger eller ikke er i stand til at fremsende
supplerende dokumenter vedrørende udelukkelsesgrundene,
minimumskravene til egnethed eller udvælgelsen.
Til § 137
Artikel 45, stk. 2, i det gældende direktiv giver ordregiver
mulighed for at udelukke tilbudsgivere og ansøgere, hvis bo
er under konkurs eller likvidation, eller er begæret taget un-
der konkursbehandling eller behandling med henblik på li-
kvidation; som ved dom er dømt for en strafbar handling,
der rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed;
som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en
alvorlig fejl, som ordregiver bevisligt har konstateret; som
ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af
bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til gældende
ret i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i ordre-
givers land; eller som ikke har opfyldt sine forpligtelser med
hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til rets-
forskrifterne i det land, hvor den pågældende er etableret el-
ler i ordregivers land.
§ 137 gennemfører direktivets artikel 57, stk. 4, litra a-d, g
og i. Angående § 137, stk. 1, nr. 5, er teksten uddybet og
suppleret i forhold til artikel 57, stk. 4, litra g. Ordlyden af §
137, stk. 1, nr. 5 er indført på forslag fra Udbudslovsudval-
get med det formål at få ordregivere til at klarlægge i hvilke
tilfælde, ordregiveren kan udelukke en ansøger eller tilbuds-
giver for misligholdelse af en kontrakt
§ 137, stk. 1, nr. 7, er en tilføjelse og er fra lov om be-
grænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentli-
ge udbudsforretninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13.
maj 1997. Bestemmelsen er indført på forslag fra Udbuds-
lovsudvalget med det formål at foretage en regelforenkling,
idet lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 ophæves i
henhold til § 196, stk. 8.
I forhold til gældende ret er § 137, stk. 1, nr. 1, nr. 4 og nr.
6, nye. Derudover kan ordregiver i henhold til nr. 3, udeluk-
ke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis ordregiveren kan påvi-
se, at ansøgeren eller tilbudsgiveren i forbindelse med udø-
velsen af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der
sår tvivl om ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet, hvor
tilbudsgiveren eller ansøgeren i henhold til gældende ret
dom skal være dømt for en strafbar handling. Endelig er nr.
5 en væsentligt udvidelse af gældende ret.
Denne bestemmelse angiver de udelukkelsesgrunde, som
ordregiveren frivilligt kan vælge at udelukke en ansøger el-
ler tilbudsgiver på baggrund af, hvis en ansøger eller til-
budsgiver er omfattet af disse. På forslag fra Udbudslovsud-
valget er det anført, at ordregiveren skal angive tydeligt i
udbudsbekendtgørelsen, hvis ordregiveren vil udelukke an-
søgere eller tilbudsgivere, der er omfattet af de frivillige
udelukkelsesgrunde. Denne bestemmelse har til formål at
styrke gennemsigtigheden i udbudsproceduren, hvorved en
ansøger eller tilbudsgiver har et bedre grundlag for at vurde-
re, om de ønsker at bruge ressourcer på at udarbejde en an-
søgning eller et tilbud.
Hvis ordregiveren har angivet, at det vil medføre udeluk-
kelse, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet af de
frivillige udelukkelsesgrunde, skal ordregiveren når som
helst i løbet af proceduren udelukke ansøgeren eller tilbuds-
giveren, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren enten før eller
under udbudsproceduren er omfattet af de frivillige udeluk-
kelsesgrunde. Forpligtelsen gælder fra det tidspunkt, hvor
ordregiveren tager stilling til ansøgeren eller tilbudsgiverens
egnethed og indtil kontraktindgåelse.
Det fremgår af lovbemærkningerne til de enkelte udeluk-
kelsesgrunde i stk. 1, nr. 1-7, at ordregiveren kan udelukke
en ansøger eller tilbudsgiver, hvis denne befinder sig i en
udelukkelsesgrund. Dette skal læses i sammenhæng med
stk. 1, hvorefter ordregiveren skal anføre i udbudsbekendt-
gørelsen, hvis en ansøger eller en tilbudsgiver vil blive ude-
lukket fra deltagelse i en udbudsprocedure. Som følge heraf
har ordregiveren et valg i forhold til, hvilke udelukkelses-
grunde der skal anvendes i et konkret udbud, men ordregive-
ren skal udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der befin-
der sig i disse udelukkelsesgrunde.
152
Ordregiver er, jf. § 151, stk. 1, sammenholdt med § 153,
forpligtet til at kræve, at tilbudsgiveren fremlægger den do-
kumentation for de forhold, der er omfattet af § 137, stk. 1,
nr. 2 eller 7. Udover pligten til at indhente dokumentation,
har ordregiveren som klart udgangspunkt ikke en undersø-
gelsespligt i forhold til i udbudsproceduren at konstatere,
hvorvidt ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet af en el-
ler flere af de situationer, der er omfattet af de frivillige ude-
lukkelsesgrunde. Alene i tvivlstilfælde har ordregiveren, jf.
§ 159, stk. 3, en pligt til at foretage en effektiv kontrol af
nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumentation, som
ansøgeren eller tilbudsgiveren har indsendt, herunder om en
tilkendegivelse i det fælles europæiske udbudsdokument er
korrekt.
Pligt til at foretage effektiv kontrol kan indtræde, hvis or-
dregiveren modtager oplysninger eller dokumentation fra
tredjepart, der sår tvivl om rigtigheden af ansøgeren eller til-
budsgiverens erklæring i det fælles europæiske udbudsdoku-
ment om, at denne ikke er omfattet af de frivillige udeluk-
kelsesgrunde.
Der kan eksempelvis opstå tvivl om, hvorvidt en erklæ-
ring fra en ansøger eller tilbudsgiver i det fælles europæiske
udbudsdokument er korrekt. I disse situationer kan ordregi-
veren jf. § 153 indhente dokumentation for, at ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund
nævnt i § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7. Idet dokumentation efter
§ 153, stk. 1, er udstedt af en kompetent myndighed, vil det-
te udgøre en effektiv kontrol af rigtigheden af erklæringen i
det fælles europæiske udbudsdokument. Dokumentation, der
er indhentet efter § 153, stk. 1, kan som klart udgangspunkt
ikke give anledning til tvivl, eftersom dokumentationen er
udstedt af en kompetent myndighed.
Dog er ordregiveren forpligtet til, inden denne indgår kon-
trakt med den vindende tilbudsgiver, at verificere i henhold
til § 151, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelses-
grundene i § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7.
Når ordregiveren benytter de frivillige udelukkelsesgrun-
de, skal det ske under overholdelse af principperne, jf. § 2,
herunder proportionalitetsprincippet. Bagatelagtige forhold
kan således ikke føre til udelukkelse af ansøgeren eller til-
budsgiveren. Flere tilfælde af forhold, der hver for sig er ba-
gatelagtige, kan dog give anledning til at udelukke ansøge-
ren eller tilbudsgiveren.
I henhold til lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.,
der, jf. § 197, nr. 1, foreslås ændret til lov om Klagenævnet
for Udbud, kan ordregiverens beslutninger truffet i henhold
til udbudsloven indbringes for Klagenævnet for Udbud. Som
følge heraf kan ansøger eller tilbudsgiver klage over ordre-
giverens beslutning om at udelukke ansøgeren eller tilbuds-
giveren. I den forbindelse kan det prøves, om ordregiveren
konkret har løftet bevisbyrden for, at ansøgeren eller til-
budsgiveren er omfattet af en af de i § 137, stk. 1, nr. 1 eller
nr. 3-6, frivillige udelukkelsesgrunde.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1, kan ordregiveren
vælge at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, hvis ordregi-
veren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilsi-
desat gældende forpligtelser inden for det miljømæssige-,
sociale- og arbejdsretlig område i henhold til EU-retten, na-
tional lovgivning, kollektive aftaler eller i henhold til de
miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af
konventionerne, der er nævnt i bilag X til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
I henhold til proportionalitetsprincippet vil alene overtræ-
delser af en vis væsentlighed, eller gentagne overtrædelser
kunne begrunde udelukkelse.
Det er ordregiveren, der har bevisbyrden for, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren har tilsidesat gældende forpligtelser in-
den for det miljømæssige-, sociale- og arbejdsretlig område.
Det kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt for at
løfte bevisbyrden, hvis ordregiveren kan påvise, at ansøge-
ren eller tilbudsgiveren ved endelig dom er dømt for over-
trædelser af de gældende forpligtelser inden for det miljø-
mæssige-, sociale- og arbejdsretlige område. Der foreligger
en endelig dom, når en dom ikke længere kan ankes.
Efter omstændighederne kan ordregiveren endvidere løfte
bevisbyrden ved at påvise, at det ved voldgiftskendelse, på-
bud fra arbejdstilsynet eller kendelse fra et domstolslignen-
de administrativt nævn er konstateret, at ansøgeren eller til-
budsgiveren har tilsidesat gældende forpligtelser. Derudover
kan eksempelvis syn og skøn eller anden dokumentation,
herunder dokumentation fra egne eller andres erfaringer ef-
ter omstændighederne være et passende middel, der påviser,
at ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilsidesat de gældende
forpligtelser. Der er ikke tale om en udtømmende liste.
En ordregiver kan også anvende denne bestemmelse over-
for underleverandører, jf. § 177, stk. 5, og bemærkningerne
hertil.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, kan ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren udelukkes fra en udbudsprocedure, hvis
ansøgeren eller tilbudsgiveren på tidspunktet for aflevering
af ansøgning eller tilbud eller i løbet af udbudsprocessen i
Danmark eller det land, hvor en ansøger eller tilbudsgiver er
hjemhørende er erklæret konkurs, under insolvens- eller li-
kvidationsbehandling, hvis ansøgerens eller tilbudsgiverens
aktiver administreres af en kurator eller af retten, hvis ansø-
geren eller tilbudsgiveren er under tvangsakkord, hvis an-
søgerens eller tilbudsgiverens erhvervsvirksomhed er blevet
indstillet, eller hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfat-
tet af en lignende situation i henhold til en tilsvarende pro-
cedure, der er fastsat i national lovgivning, hvor ansøgeren
eller tilbudsgiveren er hjemhørende.
Baggrunden for denne bestemmelse er, at hvis ansøgeren
eller tilbudsgiveren er erklæret konkurs eller under insol-
vens- eller likvidationsbehandling, er der en nærliggende ri-
siko for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er i stand til
at udføre den udbudte opgave.
Inden ordregiveren kan indgå kontrakt med en tilbudsgi-
ver, skal tilbudsgiveren påvise ved fremlæggelse af doku-
mentation jf. § 152, at denne ikke er omfattet af en af de si-
tuationer, der er nævnt i § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, hvis det
153
er anført i udbudsbekendtgørelsen, at det medfører udeluk-
kelse, hvis ansøgere eller tilbudsgiver er omfattet af denne
udelukkelsesgrund.
Ikke alle insolvensformer er gengivet lovbemærkningerne
til denne bestemmelse, ligesom der ikke henvises til de rele-
vante insolvensregler.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 3 , gælder, at så-
fremt ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgi-
veren i forbindelse med udøvelsen af erhvervet har begået
alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgerens eller til-
budsgiverens integritet, kan ordregiveren udelukke ansøge-
ren eller tilbudsgiveren. Bestemmelsen er formuleret bredt,
idet bestemmelsen kan angå mange forskellige situationer,
som kan karakteriseres som forsømmelser.
I henhold til denne bestemmelse kan ordregiveren udeluk-
ke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis ordregiveren kan på-
vise, at forsømmelsen vedrører udøvelsen af ansøgerens el-
ler tilbudsgiverens erhverv, og at der er tale om en alvorlig
forsømmelse, der skaber tvivl om ansøgerens eller tilbudsgi-
verens integritet.
Forsømmelsen skal angå ansøgerens eller tilbudsgiverens
erhverv, hvilket vil sige, at en alvorlig forsømmelse skal væ-
re begået i forbindelse med ansøgerens eller tilbudsgiverens
udøvelse af virksomhed. Ansøgerens eller tilbudsgiverens
erhverv skal forstås bredt, således bestemmelsen ikke alene
omfatter alvorlige forsømmelser, der er direkte knyttet til
kvaliteten af opgaveudførelsen. Andre alvorlige forsømmel-
ser i forbindelse med ansøgerens eller tilbudsgiverens udø-
velse af virksomhed kan endvidere være omfattet af denne
bestemmelse. Nedenfor fremgår der eksempler.
Ansøgeren eller tilbudsgiveren kan alene udelukkes, så-
fremt de forsømmelser denne tidligere har begået har været
alvorlige forsømmelser, der skaber tvivl om ansøgerens eller
tilbudsgiverens integritet og dermed ansøgerens eller til-
budsgiverens troværdighed i forhold til udøvelsen af virk-
somhed.
Ansøgerens eller tilbudsgiverens alvorlige forsømmelser
skal sætte berettiget spørgsmålstegn ved ansøgerens eller til-
budsgiverens integritet, hvilket betyder, at det er den pågæl-
dende adfærd og ikke virkningen af den alvorlige forsøm-
melse, der kan begrunde udelukkelse.
Alvorlige forsømmelser, der kan skabe tvivl om ansøge-
rens eller tilbudsgiverens integritet, kan eksempelvis være:
Manglende overholdelse af miljømæssige eller sociale for-
pligtelser, herunder regler om adgang for handicappede,
samt overtrædelser af skatteregler, konkurrenceregler eller
regler for intellektuel ejendomsret.
Endvidere kan det være en alvorlig forsømmelse, der kan
begrunde udelukkelse, hvis ordregiveren kan påvise, at an-
søgeren eller tilbudsgiveren har begået handlinger omfattet
af en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i § 135, stk. 1,
men hvor der ikke er faldet endelig dom.
Det er ordregiveren, der har bevisbyrden for, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren i forbindelse med udøvelsen af sit er-
hverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om
ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet. Det kan efter om-
stændighederne være tilstrækkeligt for at løfte bevisbyrden,
hvis ordregiveren kan påvise dette ved en endelig dom,
voldgiftskendelse eller kendelse fra et domstolslignende ad-
ministrativt nævn.
Endvidere kan det efter omstændighederne være et pas-
sende middel til at påvise alvorlige forsømmelser, hvis or-
dregiveren kan henvise til et udenretligt forlig, syn og skøn,
dokumentation, udtalelser eller tilsvarende fra brancheorga-
nisationer vedrørende forsømmelsernes faglige karakter el-
ler anden dokumentation, herunder dokumentation fra egne
eller andres erfaringer. Det er ikke afgrænset, hvilken doku-
mentation ordregiveren kan benytte for at vise, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren har begået alvorlige forsømmelser i for-
bindelse med udøvelsen af erhvervet, der sår tvivl om an-
søgerens eller tilbudsgiverens integritet.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, betyder, at ordregiveren kan
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis ordregiveren
har tilstrækkelige plausible indikationer til at konkludere, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået en aftale med an-
dre økonomiske aktører med henblik på konkurrencefordrej-
ning.
Ordregiveren skal kunne godtgøre, at der er tilstrækkelige
plausible indikationer til at konkludere, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren har indgået en aftale med andre økonomiske
aktører med henblik på konkurrencefordrejning. Det for-
hold, at ordregiveren kan udelukke en ansøger eller tilbuds-
giver, hvis ordregiveren har tilstrækkelige plausible indikati-
oner til at konkludere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har
indgået en aftale med andre økonomiske aktører med hen-
blik på konkurrencefordrejning, er en lempeligere bevisbyr-
de for ordregiveren at løfte end bevisbyrden ved udelukkel-
sesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1, 3, 5 og 6, hvor ordregive-
ren skal påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet
af en udelukkelsesgrund. Det vil være en konkret vurdering,
hvad der er plausible indikationer, men det vil være tilstræk-
keligt, hvis ordregiveren fremlægger dokumentation, der
troværdigt indikerer, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har
indgået en aftale med andre økonomiske aktører med hen-
blik på konkurrencefordrejning. Dette kan eksempelvis være
tilfældet, hvis der er rejst tiltale mod en ansøger eller til-
budsgiver for at have indgået aftaler med henblik på konkur-
rencefordrejning. Derudover kan oplysninger fra myndighe-
der, der indikerer, at en ansøger eller tilbudsgiver har indgå-
et en aftale med henblik på konkurrencefordrejning være til-
strækkeligt.
Denne bestemmelse angår ikke alene en aftale med hen-
blik på konkurrencefordrejning i forhold til det konkrete ud-
bud, med også andre aftaler en ansøger eller tilbudsgiver har
indgået med andre økonomiske aktører med henblik på kon-
kurrencefordrejning. Eksempelvis kan en ordregiver udeluk-
ke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis ordregiveren kan godt-
gøre, at der er tilstrækkelige plausible indikationer til at kon-
kludere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået en af-
tale med andre økonomiske aktører med henblik på konkur-
rencefordrejning i forbindelse med et tidligere udbud hos en
anden ordregiver.
154
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 5 , kan ordregiveren
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis ordregiveren
kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har væsentlig
misligholdt en tidligere offentlig kontrakt omfattet af denne
lov, kontrakt med en forsyningsvirksomhed eller en konces-
sionskontrakt, der har medført den pågældende kontrakts
ophævelse eller lignende sanktion. Kontrakt med en forsy-
ningsvirksomhed og en koncessionskontrakt skal forstås i
henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessi-
onsdirektivet, dog ikke således, at kontrakterne skal have en
værdi, der overstiger tærskelværdierne i de respektive direk-
tiver.
Det er en konkret vurdering efter de almindelige obligati-
onsretlige regler, hvorvidt der foreligger væsentlig mislig-
holdelse.
Det er et krav, at den væsentlige misligholdelse skal have
medført, at den tidligere kontrakt er ophævet, eller at den
kunne være blevet ophævet, og misligholdelsen er sanktio-
neret på anden vis gennem erstatning, bod eller andre for-
hold, der er væsentlig set i forhold til kontraktens karakter.
Eksempelvis erstatning i forbindelse med en forsinket leve-
ring, som kunne have begrundet ophævelse.
Det er ordregiveren, der har bevisbyrden for, at en tilbuds-
giver eller ansøger er omfattet af denne udelukkelsesgrund.
Ordregiveren kan eksempelvis påvise dette ved en endelig
dom, voldgiftskendelse eller kendelse fra et domstolslignen-
de administrativt nævn. Anden dokumentation, herunder do-
kumentation fra egne eller andres erfaringer kan efter om-
stændighederne være tilstrækkeligt til at begrunde udeluk-
kelse i henhold til denne bestemmelse.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 6, fastsætter, at ordregiveren
kan udelukke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis ordregive-
ren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren uretmæs-
sigt har forsøgt at påvirke ordregiverens beslutningsproces,
hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren har fået fortrolige oplys-
ninger, der kan give dem uretmæssige fordele i forbindelse
med udbudsproceduren, eller såfremt ansøgeren eller til-
budsgiveren groft uagtsomt har givet vildledende oplysnin-
ger, der kan have væsentlig indflydelse på beslutninger ve-
drørende udelukkelse, vurdering af minimumskravene til eg-
nethed, udvælgelse eller tildeling af kontrakt.
Denne udelukkelsesgrund angår handlinger, der potentielt
kan have haft indflydelse på ordregiverens beslutninger ve-
drørende udelukkelse, egnethed, udvælgelse og tildeling el-
ler som potentielt kan have givet ansøgeren eller tilbudsgi-
veren uretmæssige fordele.
Hvis ordregiveren kan konstatere, at handlinger ikke blot
potentielt, men konkret har haft indflydelse på ordregiveres
beslutninger, følger det af ligebehandlingsprincippet i § 2, at
ordregiveren ikke kan tage tilbuddet i betragtning. Det sam-
me gør sig gældende, hvis ordregiveren kan konstatere, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren har fået fortrolige oplysnin-
ger, der ikke blot potentielt, men konkret har givet ansøge-
ren eller tilbudsgiveren uretmæssige fordele, medfører lige-
behandlingsprincippets i § 2, at ordregiveren ikke kan tage
tilbuddet i betragtning, med mindre den konkurrencemæssi-
ge fordel kan afhjælpes med mindre indgribende foranstalt-
ninger.
Hvis ordregiveren har anført i udbudsbekendtgørelsen, at
en ansøger eller en tilbudsgiver vil blive udelukket fra delta-
gelse i udbudsproceduren, hvis de befinder sig i denne ude-
lukkelsesgrund, er det alene tilstrækkeligt at konstatere, at
der er tale om en situation, der kan have påvirket beslut-
ningsprocessen eller kan have givet ansøgeren eller tilbuds-
giveren en uretmæssig fordele. Det vil i disse situationer ik-
ke være nødvendigt at undersøge, om handlingerne konkret
har haft indflydelse på ordregiverens beslutning eller rent
faktisk har givet en uretmæssig fordel.
Denne bestemmelse kan efter omstændighederne benyttes
i forbindelse med oplysninger, som ikke kan kræves i med-
før § 152, stk. 2, men som ordregiver har anmodet om. Dette
kan eksempelvis være tilfældet i forbindelse med udelukkel-
sesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1 og 3-6. Såfremt ansøgeren
eller tilbudsgiveren bliver anmodet om at indlevere oplys-
ninger om udelukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
kan § 137, stk. 1, nr. 6, give grundlag for udelukkelse, hvis
ansøgeren eller tilbudsgiveren groft uagtsomt giver vildle-
dende oplysninger, der kan have væsentlig indflydelse på
beslutninger vedrørende udelukkelsen.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 7, gennemfører ikke en artikel
fra det direktivet, men er fra § 1, stk. 3, i lov om begræns-
ning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige ud-
budsforretninger, jr. Lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj
1997.
I henhold til denne bestemmelse kan ordregiveren udeluk-
ke ansøgeren eller tilbudsgiveren, der har en ubetalt forfal-
den gæld på under 100.000 kr. til offentlige myndigheder
vedrørende skatter, afgifter samt bidrag til sociale sikrings-
ordninger i henhold til dansk lovgivningen eller lovgivning i
det land, hvor tilbudsgiveren er etableret. Det er ikke et
krav, at den ubetalte forfaldne gæld på under 100.000 kr.
skal være fastslået ved en retlig eller administrativ afgørelse,
der har endelig og bindende virkning.
Bestemmelsen omfatter også eventuelle påløbne renter el-
ler bøder, som følger af den ubetalte forfaldne gæld.
Bestemmelsen har til formål at nedbringe gælden til of-
fentlige myndigheder og forebygge nye restancer.
Bestemmelsen svarer til § 135, stk. 3, dog med den afvi-
gelse, at den frivillige udelukkelsesgrund i denne bestem-
melse angår ubetalt forfalden gæld på under 100.000 kr.
I henhold til denne bestemmelse kan ordregiveren ikke
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne har be-
talt sin gæld til de offentlige myndigheder, idet ansøgeren
eller tilbudsgiveren ikke længere er omfattet af udelukkel-
sesgrunden i § 137, stk. 1, nr. 7.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 finder § 135, stk. 4, an-
vendelse i forbindelse med denne bestemmelse, hvilket be-
tyder, at ordregiveren kan undlade at udelukke en ansøger
eller en tilbudsgiver, hvis alle ansøgere eller tilbudsgivere
har ubetalt forfalden gæld til det offentlige. Dette kan være
relevant i situationer, hvor den økonomiske situation medfø-
rer, at mange økonomiske aktører i samme branche har ube-
155
talt forfalden gæld til det offentlige. Derudover kan ordregi-
veren undlade at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, hvis
disse stiller sikkerhed for betaling af gælden. § 135, stk. 4,
nr. 2, giver denne mulighed, hvis ansøgere eller tilbudsgive-
re kan stille sikkerhed for den del af gælden, der er på
100.000 kr. eller derover. Stk. 1, nr. 7, angår gæld på under
100.000, hvilket vil sige, at i den situation hvor en ansøger
eller tilbudsgiver har gæld på under 100.000 kr. kan ordregi-
veren undladet at udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren,
hvis disse stiller sikkerhed for betaling af gælden. Dog frem-
går det af lovbemærkningerne til stk. 1, at proportionalitets-
princippet finder anvendelse i forbindelse med udelukkel-
sesgrundene, og som følge heraf kan bagatelagtige forhold
ikke føre til udelukkelse af ansøgere eller tilbudsgivere. Det
vil sige, at ansøgere eller tilbudsgivere ikke nødvendigvis
skal kunne stille sikkerhed for den del af gælden, der alene
er bagatelagtig, og ordregiverne vil således kunne undlade at
udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver, selvom denne ik-
ke stiller sikkerhed for betaling af hele gælden, så længe den
tilbageværende gæld kan karakteriseres som bagatelagtig.
Endeligt kan ordregiveren undlade at udelukke en ansøger
eller tilbudsgiver efter stk. 1, nr. 7, hvis ansøgeren eller til-
budsgiveren har indgået en aftale med inddrivelsesmyndig-
heden om en afviklingsordning, og denne ordning er over-
holdt. Indgåelse af en aftale om en bindende ordning skal
være sket inden udløbet af ansøgningsfristen for ansøgere
ved en begrænset procedure eller ved tilbudsfristen for til-
budsgivere ved en offentlig procedure.
Til § 138
§ 138 gennemfører artikel 57, stk. 6 og 7, og er ny i for-
hold til gældende ret.
Bestemmelsen indeholder en procedure, der i den en-
gelske sprogversion af direktivet benævnes »self-cleaning«
og angår muligheden for ansøgere eller tilbudsgivere til at
dokumentere deres pålidelighed, selvom de er omfattet af en
udelukkelsesgrund.
I henhold til bestemmelsens stk. 1 kan ansøgeren eller til-
budsgiveren, der er omfattet af en obligatorisk udelukkelses-
grund i §§ 135-137, forelægge dokumentation, der viser, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren skal anses for at være pålide-
lig. Kan ansøgeren eller tilbudsgiveren dokumentere sin på-
lidelighed, kan ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke udeluk-
kes. Det kan f.eks. være dokumentation, der viser, at ansø-
geren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af den pågælden-
de udelukkelsesgrund. Derudover kan det være dokumenta-
tion for foranstaltninger, som ansøgeren eller tilbudsgiveren
har truffet. Hvis disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at
sikre ansøgerens eller tilbudsgiverens pålidelighed på trods
af en relevant udelukkelsesgrund, kan ordregiveren ikke
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren. I det tilfælde, at der
er ansøgere eller tilbudsgivere fra lande uden for EU, kan
det efter omstændighederne være et bevis for, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde-
ne i § 135, stk. 1, at denne ikke har haft adgang til en retfær-
dig rettergang.
Det beror på en konkret vurdering fra ordregiveren, om
ansøgeren eller tilbudsgiveren på tilstrækkelig vis har doku-
menteret dennes pålidelighed. I denne forbindelse skal de
ansøgere eller tilbudsgivere, hvor det er relevant, dokumen-
tere de forhold, der fremgår af § 138, stk. 3. Såfremt ordre-
giveren konstaterer, at dokumentationen er tilstrækkelig, kan
ordregiveren ikke udelukke den pågældende ansøger eller
tilbudsgiver fra udbudsproceduren.
Tilstrækkelig dokumentation kan navnlig omfatte perso-
nalemæssige og organisatoriske foranstaltninger, f.eks. af-
brydelse af alle forbindelser med personer eller organisatio-
ner involveret i den illoyale adfærd, relevant reorganisering
af medarbejdere, gennemførelse af afrapporterings- og kon-
trolsystemer, oprettelse af en intern revisionsstruktur til at
overvåge overholdelse samt vedtagelsen af interne regler for
ansvar og kompensation. Endvidere kan det tillægges betyd-
ning i forbindelse med udelukkelsesgrundene i §§ 136 og
137, om det er den afdeling eller enhed, der er omfattet af en
udelukkelsesgrund, som også skal udføre den konkrete op-
gave.
Såfremt de trufne foranstaltninger på en tilstrækkelig må-
de sikrer ansøgerens eller tilbudsgiverens pålidelighed, kan
ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke udelukkes.
Ved vurderingen af ansøgerens eller tilbudsgiverens doku-
mentation af sin pålidelighed, skal ordregiveren foretage en
konkret vurdering i hver enkelt sag, og i denne vurdering
kan ordregiveren – ud over hensynet til karakteren af forse-
elserne og de trufne foranstaltninger – tillige inddrage hen-
synet til de konkrete forhold ved den omhandlede kontrakt-
tildeling. Endvidere skal foranstaltningerne vurderes under
hensyntagen til grovheden af og de særlige omstændigheder
omkring overtrædelsen af de relevante situationer omfattet
af udelukkelsesgrundene.
Det vil alene være nødvendigt for ansøgeren eller tilbuds-
giveren at dokumentere pålidelighed vedrørende de forhold,
der i den konkrete situation kan begrunde udelukkelse.
Hvis en anden ordregiver har vurderet, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren har forelagt dokumentation, der er tilstrække-
lige til at dokumentere ansøgerens eller tilbudsgiverens påli-
delighed, kan det indgå i vurderingen og være en indikation
af ansøgerens eller tilbudsgiverens pålidelighed. Det skal
dog i alle tilfælde være en konkret vurdering hos ordregive-
ren, hvorvidt den fremlagte dokumentation er tilstrækkeligt
til at påvise pålidelighed.
Såfremt ordregiveren i henhold til § 177, stk. 5, kræver, at
en underleverandør erstattet som følge af, at underleveran-
døren er omfattet af en af de i §§ 135-137 nævnte udeluk-
kelsesgrunde, har underleverandøren samme muligheder
som ansøgeren eller tilbudsgiveren efter denne bestemmelse
til at dokumentere sin pålidelighed.
Stk. 2 gennemfører ikke en bestemmelse i direktivet og in-
debærer udelukkende et nationalt krav, som er indført efter
anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
Før ordregiveren kan udelukke ansøgeren eller tilbudsgi-
veren for at være omfattet af en udelukkelsesgrund, skal or-
dregiveren meddele ansøgeren eller tilbudsgiveren, at ordre-
156
giver påtænker at udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren.
Dernæst skal ordregiveren give ansøgeren eller tilbudsgive-
ren en passende frist til at dokumentere dennes pålidelighed
eller redegøre for, hvorfor ordregiveren ikke er omfattet af
en udelukkelsesgrund. På samme måde som ved unormalt
lave tilbud i henhold til § 169, foretager ordregiveren heref-
ter en vurdering, om ansøgeren eller tilbudsgiveren skal
udelukkes i henhold til en af de obligatoriske udelukkelses-
grunde i §§ 135 og 136 eller en af de frivillige udelukkelses-
grunde i § 137, hvis ordregiveren har anført, at det vil med-
føre udelukkelse at være omfattet af de frivillige udelukkel-
sesgrunde.
I henhold til stk. 3, nr. 1, kan ordregiveren alene acceptere
ansøgerens eller tilbudsgiverens dokumentation af pålidelig-
hed, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren i fornødent omfang
har dokumenteret, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har ydet
erstatning, denne er blevet pålagt, eller påtaget sig at yde er-
statning for eventuelle tab som følge af sine handlinger om-
fattet af udelukkelsesgrundene, jf. §§ 135-137.
I forhold til, at ordregiveren skal acceptere ansøgere eller
tilbudsgivere, hvis denne i fornødent omfang har dokumen-
teret, at der er ydet erstatning betyder, at ansøgeren eller til-
budsgiveren skal kunne fremvise dokumentation, der viser
betaling. Det kan være en kvittering for betaling.
Denne bestemmelse finder alene anvendelse i fornødent
omfang. Det forstås således, at det kun er i de situationer,
hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er blevet pålagt at yde
erstatning eller har påtaget sig at yde erstatning at denne be-
stemmelse kan medføre, at ordregiveren ikke kan acceptere
en ansøgers eller en tilbudsgivers dokumentation af pålide-
lighed. Der kan alene stilles krav om, at der skal ydes erstat-
ning i henhold til de relevante retsregler for den pågældende
overtrædelse. Derudover kan kravet være opfyldt, hvis ansø-
geren eller tilbudsgiveren har påtaget sig at yde erstatning
for eventuelle tab som følge af sine handlinger omfattet af
udelukkelsesgrundene, jf. §§ 135-137. Denne betingelse er
alene relevant, hvis der har været grundlag for erstatning
som følge af ansøgerens eller tilbudsgiverens handlinger.
Endvidere følger det af stk. 3, nr. 2, at ansøgeren eller til-
budsgiveren i fornødent omfang, har gjort indgående rede
for forholdene og omstændighederne gennem et aktivt sam-
arbejde med undersøgelsesmyndighederne.
Denne bestemmelse er relevant i forhold til handlinger
omfattet af udelukkelsesgrundene i §§ 135-137.
I forbindelse med denne bestemmelse, skal et aktivt sam-
arbejde med undersøgelsesmyndigheder forstås således, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren skal udlevere relevante infor-
mationer og dokumentation og på andre gøre indgående rede
for forholdene og omstændighederne angående, den hand-
ling der er omfattet af udelukkelsesgrundene i §§ 135-137.
Det betyder, at hvis en ansøger eller tilbudsgiver nægter at
udlevere oplysninger eller dokumentation, som denne kan
udlevere, eller på anden måde obstruerer undersøgelsesmyn-
dighedernes arbejde, kan ordregiveren ikke acceptere en an-
søger eller en tilbudsgivers dokumentation af pålidelighed.
Med undersøgelsesmyndighed forstås den kompetente
myndighed, der undersøger, om der er foregået en overtræ-
delse af den relevante udelukkelsesgrund. I forhold til over-
trædelser af straffeloven, vil den relevante myndighed oftest
være politiet. Det kan være særlig relevant i forbindelse med
udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1. I forhold til overtræ-
delser af konkurrenceloven, der kan være relevant i forhold
til § 137, stk. 1, nr. 4, kan det være Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, der er den relevante undersøgelsesmyndighed.
En ansøger eller tilbudsgiver kan dokumentere sit aktive
samarbejde med en undersøgelsesmyndighed ved eksempel-
vis at fremlægge en erklæring fra den relevante undersøgel-
sesmyndighed. En redegørelse fra ansøgere eller tilbudsgi-
veren kan også være tilstrækkeligt til at vise, at der har væ-
ret et aktivt samarbejde.
Denne betingelse er alene relevant, hvis politiet eller an-
dre relevante myndigheder har foretaget undersøgelser,
eventuelt med henblik på at indlede en straffesag. Denne be-
stemmelse er primært relevant i forhold til de obligatoriske
udelukkelsesgrunde i § 135, stk. 1, men kan også være rele-
vant i forhold til § 137, stk. 1, nr. 4, vedrørende situationer,
hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået en aftale
med andre ansøgere eller tilbudsgivere med henblik på kon-
kurrencefordrejning.
Denne bestemmelse finder alene anvendelse i fornødent
omfang. Det forstås således, at det kun er i de situationer,
hvor handlingen omfattet af udelukkelsesgrundene har været
genstand for en undersøgelse. Hvis der ikke er foregået no-
gen undersøgelse af undersøgelsesmyndigheder, er denne
betingelse ikke relevant.
Endeligt følger det af stk. 3, nr. 3, at ordregiveren alene
kan acceptere en ansøgers eller en tilbudsgivers dokumenta-
tion af pålidelighed, når ansøgeren eller tilbudsgiveren har
truffet passende konkrete tekniske, organisatoriske og perso-
nalemæssige foranstaltninger for at forebygge yderligere
overtrædelser af straffeloven eller øvrige forsømmelser om-
fattet af udelukkelsesgrundene.
Dette kan navnlig omfatte personalemæssige og organisa-
toriske foranstaltninger, f.eks. afbrydelse af alle forbindelser
med personer eller organisationer involveret i denne illoyale
adfærd, relevant reorganisering af medarbejdere, gennemfø-
relse af afrapporterings- og kontrolsystemer, oprettelse af en
intern revisionsstruktur til at overvåge overholdelse samt
vedtagelsen af interne regler for ansvar og kompensation.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at i de situationer, hvor
ordregiveren vurderer, at ansøgerens eller tilbudsgiverens
foranstaltninger efter stk. 1 er utilstrækkelige, skal ordregi-
veren begrunde dette over for ansøgeren eller tilbudsgive-
ren.
I henhold til stk. 1 kan ordregiveren ikke udelukke en an-
søger eller en tilbudsgiver, der har fremlagt tilstrækkeligt
dokumentation for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er påli-
delig, selvom den pågældende er omfattet af en eller flere af
udelukkelsesgrundene.
Vurderer ordregiveren ikke, at der er tale om en tilstræk-
kelig dokumentation skal dette begrundes. Dokumentationen
157
kan være utilstrækkelig, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren
ikke opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-3, hvis disse er re-
levante i det konkrete udbud.
Bestemmelsens stk. 5 medfører, at ordregiveren skal ude-
lukke en ansøger eller en tilbudsgiver fra at deltage i ud-
budsprocedurer i 4 år fra datoen for endelig dom eller vedta-
get bødeforlæg. De 4 år beregnes fra datoen for afsigelse af
dommen. Tidspunktet for vurderingen af om en virksomhed
er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 er
tidspunktet for beslutning om tildeling. Hvis en ordregiver
således benytter muligheden for at indhente dokumentation i
medfør af § 151, stk. 2 på et tidligt tidspunkt i løbet af pro-
ceduren og en virksomhed på dette tidspunkt er dømt for et
af forholdene i § 135, stk. 1 for mindre end 4 år siden, er or-
dregiveren ikke forpligtet til at udelukke virksomheden, hvis
det konstateres, at dommen på tidspunktet for beslutningen
om kontrakttildeling er mere end 4 år gammel. Denne be-
stemmelse må dog ikke omgås ved, at ordregiveren eksem-
pelvis planlægger tidspunktet for beslutningen om kontrakt-
tildeling under hensyn til, hvorvidt en virksomhed bliver
omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller ej.
I forhold til bøder vil det være datoen for endelig dom ved
indenretlige bøder, mens det ved udenretlige bøder er datoen
for fremsendelse af vedtagne bødeforlæg er modtaget af po-
litiet. Der foreligger en endelig dom, når en dom ikke læn-
gere kan ankes.
Denne bestemmelse medfører modsætningsvis, at ordregi-
veren ikke kan udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren fra
deltagelse i en udbudsprocedure, hvis der er gået mere end 4
år fra datoen for endelig dom eller vedtagne bødeforlæg ve-
drørende de i § 135, stk. 1, anførte handlinger. Herved med-
fører bestemmelsen en beskyttelse for ansøgere eller tilbuds-
givere, idet endelig dom eller bøder for handlinger der er
omfattet af § 135, stk. 1, der er ældre end 4 år, ikke kan dan-
ne grundlag for udelukkelse.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at ansøgere eller
tilbudsgivere, der kan dokumentere deres pålidelighed i hen-
hold til § 138, stk. 1-3, kan ikke udelukkes. Herved kan or-
dregiveren ikke udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver,
der har fremlagt tilstrækkeligt dokumentation for, at ansøge-
ren eller tilbudsgiveren er pålidelig.
I henhold til den i § 135, stk. 3, anførte udelukkelses-
grund, skal ordregiveren udelukke ansøgeren eller tilbudsgi-
veren, hvis denne har ubetalt forfalden gæld til offentlige
myndigheder, der samlet set er på 100.000 kr. eller derover,
jf. § 135, stk. 3. Der er ikke tale om en enkeltstående hæn-
delse men derimod om en situation, der varer, indtil ansøge-
ren eller tilbudsgiveren har betalt det skyldige beløb eller
indgået en bindende ordning angående betaling. Som følge
heraf finder den maksimale udelukkelsesperiode ikke anven-
delse på forhold omfattet af henhold til § 135, stk. 3.
Såfremt ansøgeren eller tilbudsgiveren har dokumenteret
sin pålidelighed i forhold til de konkrete udelukkelsesgrun-
de, der tidligere har medført udelukkelse af ansøgeren eller
tilbudsgiveren i henhold til § 138, stk. 1-3, kan ansøgeren
eller tilbudsgiveren ikke udelukkes, hvorfor karantæneperio-
den ikke finder anvendelse.
Bestemmelsens stk. 6 medfører, at ordregiveren ikke kan
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren fra deltagelse i en
udbudsprocedure, hvis der er gået mere end 2 år fra den re-
levante hændelse eller handling vedrørende de i § 136, nr. 3
og § 137, stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde.
Før ordregiveren kan udelukke ansøgeren eller tilbudsgi-
veren for at være omfattet af en udelukkelsesgrund, skal or-
dregiveren meddele ansøgeren eller tilbudsgiveren om, at
denne påtænkes udelukket i henhold til § 138, stk. 2, samt
give ansøgeren eller tilbudsgiveren en passende frist til at
dokumentere dennes pålidelighed.
Hvis ordregiveren har anført, at ansøgeren eller tilbudsgi-
veren vil blive udelukket, hvis de er omfattet af en af ude-
lukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, skal ordregiveren udeluk-
ke ansøgeren eller tilbudsgiveren i op til 2 år fra datoen for
den relevante hændelse eller handling i § 137, stk. 1, nr. 1-6.
Derudover skal ordregiveren udelukke ansøgere eller til-
budsgivere i op til 2 år fra datoen for den relevante hændelse
eller handling i § 136, nr. 3.
Perioden kan være op til 2 år, hvilket betyder, at ordregi-
veren kan beslutte, at udelukkelsesperioden skal være korte-
re end 2 år.. Det skal oplyses i udbudsbekendtgørelsen, hvor
længe udelukkelsesperioden vil vare, hvis ordregiveren har
besluttet, at udelukkelsesperioden skal være kortere end 2
år. Hvis ordregiveren ikke har angivet andet, vil udelukkel-
sesperioden være 2 år.
Ordregiveren har bevisbyrden for, at ansøgeren eller til-
budsgiveren kan udelukkes. Som følge heraf kan ordregive-
ren ikke udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren med hen-
visning til, at andre ordregivere har udelukket den konkrete
ansøger eller tilbudsgiver.
Den 2-årige periode løber fra den relevante hændelse eller
handling, der kan begrunde udelukkelse hvilket vil sige tids-
punktet for den handling, som anssøgeren eller tilbudsgive-
ren har begået, og kan danne grundlag for ordregiverens
brug af en udelukkelsesgrund. Det betyder eksempelvis, at i
l § 137, stk. 1, nr. 1, vil det sige tidspunktet fra ansøgerens
eller tilbudsgiverens overtrædelse af gældende forpligtelser
inden for det miljømæssige, sociale og arbejdsretlige områ-
de.
I forhold til § 137, stk. 1, nr. 4, vil den relevante hændelse
være på det tidspunkt, at ansøgeren eller tilbudsgiveren fore-
tager en handling, der imødekommer indholdet af udeluk-
kelsesgrunden. Dette kan være ved indgåelsen af en aftale
mellem ansøgeren eller tilbudsgiveren og andre økonomiske
aktører med henblik på konkurrencefordrejning. Udelukkel-
sesperioden kan endvidere beregnes fra et senere tidspunkt,
hvor en ansøger eller tilbudsgiver foretager handlinger, i
henhold til en aftale, der er indgået med henblik på konkur-
rencefordrejning. Udelukkelsen på 2 år kan senest beregnes
fra tidspunktet for aftalens ophør.
Ved vurderingen af udelukkelsesgrunden i § 137, stk. 1,
nr. 5, er det tidspunktet for ophævelsen eller den lignende
158
sanktion, der er afgørende i forhold til beregningen af den
maksimale udelukkelsesperiode.
I modsætning til udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller
3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller nr. 7, har ordregiveren ikke en
generel undersøgelsespligt i forhold til udelukkelsesgrunde-
ne i § 137, stk. 1, nr. 1 eller 3-6, hvor disse skal opfyldes i et
udbud. Alene i tvivlstilfælde har ordregiveren, jf. § 159, stk.
3, en pligt til at foretage en effektiv kontrol af, hvorvidt an-
søgeren eller tilbudsgiveren har begået handlinger omfattet
af udelukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1, eller 3-6,
samt, hvorvidt ordregiveren kan påvise, at en ansøger eller
en tilbudsgiver skal udelukkes fra at deltage i udbudsproce-
duren.
Hvis ordregiveren har anført, at det medfører udelukkelse,
hvis en ansøger eller tilbudsgiver er omfattet af den i § 137,
stk. 1, nr. 7, anførte udelukkelsesgrund, skal ordregiveren
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne har ube-
talt forfalden gæld til offentlige myndigheder, der er under
100.000 kr. Der er ikke tale om en enkeltstående hændelse,
men derimod om en situation, der varer, indtil ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren har betalt det skyldige beløb eller indgået
en bindende ordning angående betaling. Som følge heraf
finder den maksimale udelukkelsesperiode ikke anvendelse
på forhold omfattet af henhold til § 137, stk. 1, nr. 7.
Såfremt ansøgeren eller tilbudsgiveren på tilstrækkelig vis
har dokumenteret sin pålidelighed i henhold til § 138, stk.
1-3, kan ordregiveren ikke udelukke ansøgeren eller tilbuds-
giveren, og i disse situationer finder udelukkelsesperioden
ikke anvendelse.
Til § 139
Det gældende direktivs artikel 4, fastsætter, at ansøgere el-
ler tilbudsgivere, ikke kan afvises alene med den begrundel-
se, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor
kontrakten tildeles, kan kræves, at de skal være enten en fy-
sisk eller en juridisk person. Ordregiver kan anmode juridi-
ske personer om oplysninger om navne og faglige kvalifika-
tioner på de personer, der skal udføre den tjenesteydelse, der
er forbundet med den udbudte opgave. Grupper af økonomi-
ske aktører kan være tilbudsgivere eller ansøgere, og ordre-
giver kan ikke kræve, at grupper af økonomiske aktører an-
tager en bestemt retlig form, men den udvalgte gruppe kan
være nødsaget til at antage en bestemt retlig form, når den
har fået tildelt kontrakten.
§ 139 gennemfører artikel 19, og er en betydelig sproglig
udvidelse i forhold til det nugældende direktivs artikel 4. I
forhold til gældende ret, kan ordregiveren i henhold til § 139
oplyse, hvordan sammenslutninger af økonomiske aktører
kan opfylde kravene til økonomisk og finansiel formåen el-
ler teknisk og faglig formåen, når det er objektivt og propor-
tionalt begrundet.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
acceptere tilbud fra ansøgere eller tilbudsgivere uanset deres
retlige form, og disse kan derfor ikke udelukkes med den
begrundelse, at det i henhold til dansk lovgivning kræves, at
de skal være enten en fysisk eller en juridisk person. Således
falder både firmaer, filialer, datterselskaber, interessentska-
ber, kooperative selskaber, selskaber med begrænset ansvar,
universiteter, offentlige eller private, og andre former for en-
heder end fysiske personer ind under begrebet økonomisk
aktør, uanset om de er »juridiske personer« i enhver forbin-
delse.
Endvidere kan ordregiveren ikke kræve, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren er en bestemt form for juridisk person.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 kan sammenslutninger
af økonomiske aktører, herunder hvis de har sluttet sig sam-
men i en midlertidig sammenslutning, deltage i tildelings-
procedurer uden at være nødt til at antage en bestemt retlig
form. I det omfang det er nødvendigt for at sikre en tilfreds-
stillende opfyldelse af kontrakten, f.eks. hvis der er krav om
solidarisk hæftelse, kan en bestemt form være påkrævet, når
sådanne sammenslutninger har fået tildelt kontrakten, jf. §
139, stk. 5.
Ordregiveren kan i henhold til bestemmelsens stk. 3 fast-
sætte, hvordan sammenslutninger af økonomiske aktører op-
fylder kravene om økonomisk og finansiel formåen, eller
hvordan sammenslutninger af økonomiske aktører opfylder
kriterierne vedrørende teknisk og faglig formåen, der kræves
af økonomiske aktører, der deltager alene. Gennemføres
kontrakten af en sammenslutning af økonomiske aktører,
kan det være nødvendigt at fastsætte betingelser, der ikke
kræves af individuelle deltagere. Sådanne betingelser, der
skal være objektivt begrundede og proportionale, jf. § 139,
stk. 4, kan f.eks. omfatte krav om, at der skal udpeges en
fælles repræsentation eller en ledende partner i relation til
udbudsproceduren.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 4, at enhver betingelse
for gennemførelse af en kontrakt, der pålægges sammenslut-
ninger af økonomiske aktørers, som er forskellige fra de be-
tingelser, der pålægges individuelle deltagere, skal være ob-
jektivt begrundede og proportionale.
Denne bestemmelse har til formål at sikre, at sammenslut-
ninger af økonomiske aktører ikke får en mindre gunstig be-
handling end andre økonomiske aktører, der individuelt væl-
ger at ansøge eller afgive tilbud.
Såfremt ordregiveren vælge at fastlægge andre betingelser
for gennemførelse af kontrakten end dem, der pålægges de
individuelle deltagere, skal det være objektivt begrundet og
være proportionalt At baggrunden for de afvigende betingel-
ser er objektivt begrundet menes, at det skal kunne begrun-
des i forhold der objektivt adskiller sammenslutninger af
økonomiske aktører fra individuelle deltagere. I henhold til
proportionalitetsprincippet følger det blandt andet, at ordre-
giveren alene kan fastsætte krav, der er proportionale med
kontraktens værdi og mål. Som følge heraf kan der alene
fastsættes krav, der er nødvendige og passende for gennem-
førelsen af de tilsigtede saglige formål.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 5 , at ordregiveren kan
kræve, at sammenslutninger af økonomiske aktører antager
en bestemt retlig form, når de har fået tildelt kontrakten.
Dette kan dog alene ske, hvis det er nødvendigt for at sikre
en tilfredsstillende opfyldelse af kontrakten.
159
Denne bestemmelse er eksempelvis relevant, hvis det er et
krav i lovgivningen, at specifikke opgaver alene kan vareta-
ges af økonomisk aktører med en bestemt retlig form. I disse
situationer kan der alene sikres en tilfredsstillende opfyldel-
se af kontrakten, hvis sammenslutningen lever op til det spe-
cifikke krav i lovgivningen om en bestemt retlig form, og
derfor kan ordregiver stille dette krav.
Ordregiveren kan i henhold til bestemmelsens stk. 6 kræ-
ve, at der i ansøgningen eller tilbuddet anføres navne og fag-
lige kvalifikationer for det personale, der har ansvaret for at
gennemføre kontrakten. Dette er relevant i forbindelse med
leveringen af tjenesteydelser, herunder også bygge- og an-
lægskontrakter samt offentlige vareindkøbskontrakter, der
omfatter tjenesteydelser eller monterings- og installationsar-
bejde. Ordregiveren bør igennem aftaleretlige foranstaltnin-
ger sikre, at det personale, der har ansvaret for at gennemfø-
re kontrakten også gennemfører kontrakten, og at dette per-
sonale kun kan erstattes med samtykke fra ordregiveren.
Denne bestemmelse skal læses i sammenhæng med § 155,
nr. 7, hvorefter ordregiveren i forbindelse med ansøgeres og
tilbudsgiveres tekniske og faglige formåen kan kræve oplys-
ninger angående de uddannelsesmæssige og faglige kvalifi-
kationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller virk-
somhedens ledende medarbejdere, forudsat at de ikke eva-
lueres som et kriterium for tildeling.
Til § 140
Det gældende direktivs artikel 44, stk. 2, fastsætter, at en
ordregiver kan fastsætte minimumskrav til egnethed, som
ansøgere og tilbudsgivere skal opfylde. Minimumskravene
til egnethed skal hænge sammen med og stå i forhold til
kontraktens genstand. Minimumskravene skal anføres i ud-
budsbetingelserne.
§ 140 gennemfører direktivets artikel 58, stk. 1 og 5, og er
en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret. Det frem-
går af artikel 58, stk. 5, at krav til deltagelse kan være ud-
trykt som minimumskrav, men det fremgår af § 140, at eg-
nethedskrav skal være udtrykt som minimumskrav. Dette
krav er indført på forslag fra Udbudslovsudvalget med det
formål at få styrket gennemsigtigheden i udbudsproceduren,
hvorved en ansøger eller tilbudsgiver har et bedre grundlag
for at vurdere, om de ønsker at bruge ressourcer på at udar-
bejde en ansøgning eller et tilbud.
Bestemmelsens stk. 1 opregner udtømmende de 3 emner,
som minimumskravene til egnethed kan angå.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, fastsætter, at minimumskra-
vene til egnethed kan angå egnethed til at udøve det pågæl-
dende erhverv efter § 141.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2, fastsætter, at minimumskra-
vene til egnethed kan angå økonomisk og finansiel formåen
efter § 142.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3, fastsætter, at minimumskra-
vene til egnethed kan angå teknisk og faglig formåen efter §
143.
Ordregiveren kan ikke kræve, at ansøgere eller tilbudsgi-
vere opfylder andre minimumskrav til egnethed, end de i §
140, stk. 1, oplistede.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at ordregiveren skal be-
grænse minimumskravene til egnethed for deltagelse til de
krav, der er relevante for at sikre, at ansøgere eller tilbudsgi-
vere er egnede til at udøve det pågældende erhverv, har den
relevante økonomiske og finansielle formåen samt faglige
og tekniske formåen til at gennemføre den pågældende kon-
trakt. Alle minimumskrav til egnethed skal være relaterede
og stå i forhold til kontraktens genstand.
Ordregiveren kan alene stille kravene til ansøgere eller til-
budsgiveres egnethed som minimumskrav til ansøgere eller
tilbudsgiveres økonomiske og finansielle formåen samt tek-
niske og faglige formåen. I denne situation skal en ansøger
eller tilbudsgiver afvises som værende uegnet, hvis ansøge-
ren eller tilbudsgiveren ikke opfylder de fastsatte mini-
mumskrav. Omvendt kan en ordregiver ikke afvise en ansø-
ger eller tilbudsgiver som værende uegnet, hvis ansøgeren
eller tilbudsgiveren opfylder de fastsatte minimumskrav.
Kravene til ansøgerens eller tilbudsgiverens formåen skal
være fastsat på forhånd i udbudsbekendtgørelsen.
Til § 141
Det gældende direktivs artikel 46, fastsætter at ordregiver
kan kræve, at de økonomiske aktører er optaget i et fagligt
register eller handelsregister i den medlemsstat, hvor de har
hjemsted, eller at de overholder alle andre krav i dette bilag.
Hvis de økonomiske aktører i forbindelse med udbudsproce-
durer for tjenesteydelser skal have en bestemt autorisation
eller være medlem af en bestemt organisation for i deres
hjemland at kunne udføre den pågældende tjenesteydelse,
kan ordregiver kræve bevis for denne autorisation eller dette
medlemskab.
§ 141 gennemfører direktivets artikel 58, stk. 2, og er en
videreførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ordregiveren kan
kræve, at ansøgere eller tilbudsgivere er optaget i et fagligt
register eller handelsregister i den medlemsstat, hvor de har
hjemsted, jf. bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud
og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65), eller at de overholder alle krav i
dette bilag. Bilaget indeholder en oplistning af de relevante
faglige registre og handelsregistre samt erklæringer og atte-
ster for hver medlemsstat. Ordregiveren kan kræve, at ansø-
gerne eller tilbudsgiverne godtgør, at de opfylder de opstil-
lede krav. For danske virksomheder kan kræves, at de er re-
gistrerede i »Det centrale virksomhedsregister, CVR.dk.«
Det er op til ordregiveren, navnligt under iagttagelsen af
principperne i § 2 om proportionalitet, ligebehandling og
gennemsigtighed, at fastlægge, hvilken dokumentation ansø-
gere eller tilbudsgivere skal fremlægge.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at i det tilfælde en økono-
misk aktør i forbindelse med en udbudsprocedure skal have
en bestemt autorisation eller være medlem af en bestemt or-
160
ganisation for at kunne udføre den pågældende tjenesteydel-
se i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren har hjem-
sted, kan ordregiveren kræve bevis for autorisationen eller
medlemsskabet.
Til § 142
Det gældende direktivs artikel 47 bevis for de økonomiske
aktørers økonomiske og finansielle formåen almindeligvis
kan føres ved relevante erklæringer fra en bank eller bevis
for relevant erhvervsansvarsforsikring, fremlæggelse af de
økonomiske aktørers balance eller uddrag heraf eller en er-
klæring om de økonomiske aktørers samlede omsætning og
omsætningen inden for det aktivitetsområde, kontrakten ve-
drører. Dette kan dog højst kræves for de 3 seneste disponi-
ble regnskabsår. Ordregiver har mulighed for at anmode om
anden dokumentation end den opregnede. En økonomisk ak-
tør kan basere sig på andre enheders formåen, og skal i givet
fald over for ordregiver godtgøre, at den råder over de nød-
vendige ressourcer. Ordregiver skal i udbudsbekendtgørel-
sen eller i opfordringen til at afgive tilbud anføre hvilken el-
ler hvilke former for dokumentation den har valgt, samt
hvilken anden dokumentation der skal fremlægges. Hvis en
økonomisk aktør af en gyldig grund ikke er i stand til at
fremlægge den krævede dokumentation, kan den pågælden-
de godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved et-
hvert andet dokument, som ordregiver finder egnet.
§ 142 gennemfører artikel 58, stk. 3, og indeholder i for-
hold til gældende ret en række væsentlige ændringer. I for-
hold til gældende ret indebærer § 142, at ordregiver kan på-
lægge krav, så det sikres, at de økonomiske aktører har til-
strækkelig økonomisk og finansiel kapacitet til at opfylde
kontrakten. Ordregiver kan kræve, at de økonomiske aktører
har en vis minimumsårsomsætning. Den minimumsårsom-
sætning, som ordregiver kan kræve, må dog ikke være høje-
re end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten. Baggrun-
den for dette er, at erfaringerne har vist, at ordregivere ofte
fastsætter omsætningskrav, der er uproportionale med kon-
traktens værdi, hvilket medvirker til at begrænse antallet af
egnede kandidater og udgør en særlig hindring for små og
mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige udbud.
Ordregiver kan i behørigt begrundede tilfælde, stille krav
om en højere omsætning. Derudover er der fastsat bestem-
melser, der tager højde for de praktiske udfordringer, der
kan opstå ved anvendelsen af reglerne for særlige kontrakt-
typer. Herudover er det i § 142, stk. 3, specifikt fastsat, hvad
der gælder, hvis en kontrakt er opdelt i delkontrakter. § 142,
stk. 4 og 5, fastsætter hvordan krav til årsomsætning i for-
hold til rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer skal
fastsættes.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at hvis ordregiveren
kræver, at ansøgere eller tilbudsgivere opfylder visse mini-
mumskrav i forbindelse med den økonomiske og finansielle
formåen, skal ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen anføre.,
hvordan tilbudsgiveren eller ansøgeren skal dokumentere, at
de lever op til disse krav.
Ordregiveren kan i henhold til § 152 kræve de dokumen-
tationsmidler, der fremgår af § 154 som bevis for ansøge-
rens eller tilbudsgiverens økonomiske og finansielle for-
måen. Beviset kan almindeligvis føres ved en eller flere af
dokumentationsmidlerne, og som følge heraf er listen ikke
udtømmende. Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen
anføre minimumskravene til egnethed til den økonomiske
og finansielle formåen, samt hvordan ansøgeren skal doku-
mentere opfyldelsen af minimumskravene til egnethed.
Ordregiveren kan i henhold til bestemmelsens stk. 2 som
udgangspunkt ikke kræve en minimumsomsætning pr. år,
som overstiger det dobbelte af kontraktens anslåede værdi.
Højere krav kan imidlertid fastsættes i behørigt begrundede
tilfælde. Sådanne tilfælde kan omfatte øgede risici forbundet
med kontraktens gennemførelse eller den kendsgerning, at
kontraktens rettidige og korrekte gennemførelse er kritisk,
eksempelvis fordi den udgør en nødvendig forudsætning for
andre kontrakters gennemførelse.
Der kan eksempelvis tages hensyn til forholdet mellem
aktiver og passiver, når ordregiveren angiver de metoder og
kriterier, der skal anvendes, i udbudsmaterialet. Disse meto-
der og kriterier skal være gennemsigtige, objektive og ikke-
diskriminerende.
I sådanne behørigt begrundede tilfælde står det ordregive-
ren frit for selv at beslutte, om det er passende og relevant at
fastsætte højere krav til minimumsomsætningen pr. år. Hvis
der anvendes højere krav til minimumsomsætningen, kan or-
dregiveren frit fastsætte størrelsen, så længe den hænger
sammen med og står i forhold til kontraktens genstand. Be-
slutter ordregiveren, at krav til minimumsomsætningen skal
være højere end 2 gange kontraktens anslåede værdi, skal
udbudsmaterialet omfatte en angivelse af de primære årsa-
ger til ordregiverens valg.
Ordregiveren skal fastsætte kravene til egnethed under
overholdelse af proportionalitetsprincippet i § 2. I konkrete
sager kan det være i strid med proportionalitetsprincippet at
fastsætte et minimumskrav til en omsætning, der er det dob-
belte af kontraktens anslåede værdi. Eksempelvis kan det i
konkrete situationer være uproportionalt at kræve, at tilbuds-
givere skal have en minimumsomsætning, der er 2 gange
kontraktens anslåede værdi, hvis der er tale om en kontrakt
med en stor værdi, men hvor der skal ske en løbende leve-
ring over en meget lang periode.
I forbindelse med ordregiverens udvælgelse af ansøgere,
som vil blive opfordret til at afgive tilbud eller deltage i en
dialog, jf. § 145, medfører denne bestemmelse ikke en be-
grænsning i forhold til at lægges vægt på omsætningens
størrelse. Som følge heraf kan ordregiveren fastlægge ud-
vælgelseskriterier, der angår omsætningen, hvorefter omsæt-
ningens størrelse, også den del der er større end det dobbelte
af kontraktens anslåede værdi, får betydning for udvælgel-
sen.
Bestemmelsens stk. 3, fastsætter, at opdeles en kontrakt i
delkontrakter, kan ordregiver stille krav til ansøgeres eller
tilbudsgiveres omsætning for hver delkontrakt, jf. stk. 2.
Stk. 3 fastsætter endvidere, at ordregiveren kan fastsætte
minimumsårsomsætningen i forbindelse med grupper af del-
kontrakter med henblik på den situation, at den valgte til-
161
budsgiver tildeles flere delkontrakter, som skal udføres sam-
tidig. Baggrunden for at der er et krav om samtidig udførel-
se er, at den økonomiske og finansielle formåen skal ses i
forhold til størrelsen af den opgave, der skal udføres. Når 2
delkontrakter udføres samtidigt skal det sidestilles med en
samlet kontrakt Det betyder, at såfremt den samme tilbuds-
giver kan vinde alle delaftaler, jf. § 43, stk. 3, nr. 2, kan or-
dregiveren ikke kræve en minimumsomsætning pr. år på
mere end 2 gange kontraktens anslåede værdi for alle del-
kontrakter. Som følge heraf er det ved delkontrakter den
samlede potentielle omsætning, der er udgangspunktet for
beregningen af omsætningskravet. Fastsættelsen af en mini-
mumsomsætning pr. år skal ske under overholdelse af pro-
portionalitetsprincippet. Det betyder, at i konkrete situatio-
ner, eksempelvis hvor flere delaftaler har en meget varieren-
de værdi, eller hvor antallet af delaftaler er meget højt, kan
det være uproportionalt at kræve en minimumsomsætning
på 2 gange kontraktens værdi for samtlige delkontrakter. I
en situation, hvor delkontrakt A har en kontraktværdi på 2
mio. kr., mens delkontrakt B har en kontraktværdi på 20
mio. kr. kan det være uproportionalt at kræve, at tilbudsgi-
vere, der afgiver tilbud vedrørende udbud af delkontrakt A,
har en omsætning pr. år på mindst 44 mio. kr., selvom sam-
me ordregiver kan vinde begge delkontrakter.
Bestemmelsen stk. 4 omhandler specifikt den situation,
hvor kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, indgås
ved fornyet konkurrence. Her beregnes det maksimale om-
sætningskrav på grundlag af den forventede maksimale stør-
relse af specifikke kontrakter/ordrer, som vil blive gennem-
ført/afgivet samtidig. Maksimumsomsætningskravet bereg-
nes på grundlag af den anslåede værdi af rammeaftalen, jf. §
32.
Ordregiveren skal fastsætte kravene til egnethed under
overholdelse af proportionalitetsprincippet i § 2. I konkrete
sager kan det være i strid med proportionalitetsprincippet at
fastsætte et minimumskrav til en omsætning, der er det dob-
belte af den forventede maksimale størrelse af specifikke
kontrakter/ordrer, som vil blive gennemført/afgivet samti-
dig.
Bestemmelsens stk. 5 fastsætter, at ved dynamiske ind-
købssystemer fastsættes krav til minimumsomsætningen pr.
år, på grundlag af den forventede maksimale værdi af speci-
fikke kontrakter, der tildeles på grundlag af dette system.
Til § 143
Ifølge det gældende direktivs artikel 48, stk. 2, kan de
økonomiske aktører godtgøre deres tekniske formåen på en
eller flere måder, afhængigt af arten, mængden eller betyd-
ningen og anvendelsen af bygge- og anlægsarbejderne, vare-
rne eller tjenesteydelserne. Bestemmelsen indeholder en ud-
tømmende liste over hvilke måder hvorpå en økonomisk ak-
tør kan godtgøre sin tekniske formåen.
§ 143 gennemfører direktivets artikel 58, stk. 4. I forhold
til gældende ret fastsætter § 143, at ordregiver kan pålægge
krav, der sikrer, at de økonomiske aktører besidder de nød-
vendige menneskelige og tekniske ressourcer og erfaringer
til at gennemføre kontrakten i overensstemmelse med en
passende kvalitetsstandard. Derudover indebærer bestem-
melsen, at ordregiver især kan kræve, at de økonomiske ak-
tører har tilstrækkelig erfaring, som kan vises ved passende
referencer fra tidligere gennemførte kontrakter.
Det fastsættes i bestemmelsen, at når ordregiver stiller
krav om, at ansøgeren eller tilbudsgiveren skal leve op til
visse minimumskrav angående teknisk og faglig formåen,
skal ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvordan
ansøgeren eller tilbudsgiveren skal dokumentere, at de op-
fylder den krævede tekniske og faglige formåen.
Når en udbudsprocedure vedrører leverancer, der kræver
monterings- eller installationsarbejder, eller vedrører tjene-
steydelser eller bygge- og anlægsarbejder, kan ansøgere el-
ler tilbudsgiveres erhvervsmæssige formåen med hensyn til
at gennemføre disse tjenesteydelser, installationsarbejder el-
ler bygge- og anlægsarbejder eksempelvis inden for ramme-
rne af de dokumenter, der kan kræves, jf. §§ 154 og 155
samt §§ 157 og 158, vurderes på grundlag af deres faglige
dygtighed, effektivitet, erfaring og pålidelighed.
Ordregiveren skal kræve de dokumentationsmidler i hen-
hold til § 152 som bevis for ansøgerens eller tilbudsgiverens
tekniske og faglige formåen. Ordregiveren kan ikke kræve
andre dokumentationsmidler.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre mini-
mumskravene til egnethed til den tekniske og faglige for-
måen, samt hvordan ansøgeren skal dokumentere opfyldel-
sen af minimumskravene til egnethed.
En ordregiver skal i henhold til § 136, nr. 1, udelukke en
ansøger eller tilbudsgiver fra udbudsproceduren, hvis denne
befinder sig i en interessekonflikt, der ikke kan afhjælpes
med mindre indgribende foranstaltninger. Det betyder, at
hvis ordregiveren har fastslået, at en ansøger eller tilbudsgi-
ver har modstridende interesser, hvilket kan påvirke kon-
traktens opfyldelse i en negativ retning, skal ordregiveren i
henhold til § 136, nr. 1, udelukke ansøgeren eller tilbudsgi-
veren.
Til § 144
Artikel 47, stk. 2 og 3, og § 48, stk. 3 og 4, fastslår, at en
økonomisk aktør kan basere sig på andre enheders formåen
uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem den
økonomiske aktør selv og disse enheder. I så fald skal den
økonomiske aktør godtgøre over for ordregiver, at den råder
over de nødvendige ressourcer, f.eks. ved at fremlægge do-
kumentation for disse enheders forpligtelser i så henseende.
En sammenslutning af økonomiske aktører kan på samme
vilkår basere sig på sammenslutningens deltageres formåen
eller andre enheders deltageres formåen.
§ 144 gennemfører direktivets artikel 63, og tilføjer ny re-
gulering I forhold til gældende ret. § 144 indebærer, at en
økonomisk aktør i visse tilfælde kun kan basere sig på andre
enheders kapacitet, når de pågældende enheder også skal
udføre de arbejder eller tjenesteydelser, for hvilke disse ka-
paciteter kræves. Dette er en kodificering af retspraksis fra
EU-Domstolen. Ordregiver skal verificere om de enheder,
som en økonomisk aktør baserer sig på, opfylder de relevan-
162
te krav til egnethed, og om de er omfattet af en udelukkel-
sesgrund, og ordregiver skal kræve en enhed erstattet, så-
fremt den ikke opfylder et relevant udvælgelseskriterium, el-
ler er omfattet af en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at ordregiver kan kræ-
ve, at visse centrale opgaver udføres direkte af tilbudsgiver
selv, eller, hvis tilbudsgiver er et konsortium, af deltagerne i
konsortiet. Denne bestemmelse er en klar indskrænkning af
det generelt gældende princip om, at ordregiver ikke skal
blande sig i den måde, hvorpå tilbudsgiverne organiserer sig
på med henblik på at løse den udbudte opgave, og er en fra-
vigelse af retspraksis fra EU-domstolen.
I henhold til § 144, stk. 2 skal en ansøger eller tilbudsgi-
ver fremlægge en støtteerklæring eller anden dokumentatio-
nen, der godtgør, at den enhed, som ansøgeren eller tilbuds-
giveren baserer sig på, er juridisk forpligtet over for ansøge-
ren eller tilbudsgiveren. Dette fremgår ikke af artikel 63,
men kravet er indført på forslag fra Udbudslovsudvalget
med det formål at sikre, at der er realitet bag den konstrukti-
on, som ansøgeren eller tilbudsgiveren byder ind med.
En ansøger eller en tilbudsgiver kan i henhold til stk. 1 ba-
sere sig på andre enheders formåen, uanset den retlige ka-
rakter af forbindelserne mellem dem. Som følge heraf er det
ikke nødvendigt, at ansøgeren eller tilbudsgiveren selv er i
besiddelse af den krævede formåen, men ansøgeren eller til-
budsgiveren skal dokumentere, at denne råder over den nød-
vendige formåen, jf. § 144, stk. 2. Der er ikke krav om en
særlig juridisk forbindelse mellem ansøgeren eller tilbudsgi-
veren, og den enhed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren ba-
serer sig på. Som følge heraf kan ansøgeren eller tilbudsgi-
veren basere sig på eksempelvis koncernforbundne selska-
ber, men det er også muligt for ansøgeren eller tilbudsgive-
ren at basere sig på enheder, hvor der ikke er en forudgåen-
de forbindelse.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at når ansøgeren eller til-
budsgiveren skal godtgøre, at denne råder over den nødven-
dige formåen, kan det ske ved at fremlægge en støtteerklæ-
ring. Det vil endvidere være muligt for ansøgeren eller til-
budsgiveren at fremlægge anden dokumentation, som godt-
gør, at der rådes over den nødvendige økonomiske og finan-
sielle formåen eller tekniske og faglige formåen. Ansøgeren
eller tilbudsgiveren kan eksempelvis fremlægge vedtægter,
ejeraftaler eller andre relevante selskabsdokumenter i den si-
tuation, hvor f.eks. et moderselskab baserer sig på dattersel-
skabets formåen. Det centrale er, at dokumenterne viser, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren har ret til at råde over den
formåen, som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på.
Som følge heraf fastsætter § 144, stk. 2, at støtteerklærin-
gen eller anden dokumentation enten i sig selv udgør en juri-
disk forpligtelse vedrørende støtte til ansøgeren eller til-
budsgiveren, eller dokumenterer, at der foreligger en juri-
disk bindende aftale mellem ansøgeren eller tilbudsgiveren
og den enhed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer
sig på. Den juridiske forpligtelse skal medføre, at den enhed,
som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på, stiller si-
ne økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske eller
faglige formåen til rådighed for kontraktens opfyldelse. Or-
dregiveren kan kræve, at der skal være en solidarisk hæftel-
se, jf. § 144, stk. 6, hvilket vil påvise, at der er en juridisk
forpligtelse. Den støttende virksomhed skal oplyse, i hvilken
grad der stilles økonomisk og finansiel formåen til rådighed,
samt hvilken konkret teknisk og faglig formåen, der stilles
til rådighed i forbindelse med kontraktens opfyldelse. Dette
betyder, at den enhed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren
baserer sig på, kan stille en begrænset formåen til rådighed,
såfremt ansøgeren eller tilbudsgiveren kan påvise rådighed
over den specifikke formåen. I det omfang der alene stilles
en begrænset formåen til rådighed, er det alene den begræn-
sede formåen, som kan indgå i egnethedsvurderingen af an-
søgerens egnethed.
Formålet bag denne bestemmelse er at sikre, at der er rea-
litet i samarbejdet mellem ansøgeren eller tilbudsgiveren og
den støttende enhed. Dette tilgodeser ligebehandlingsprin-
cippet, eftersom ansøgeren eller tilbudsgiveren alene bliver
bedømt på den formåen, som ansøgeren eller tilbudsgiveren
juridisk råder over. Endvidere kan ordregiveren, i det om-
fang det er juridisk muligt, gøre den støttende enhed ansvar-
lig i henhold til den juridiske forpligtelse, som ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren har dokumenteret.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at i det omfang en ansø-
ger eller tilbudsgiver baserer sig på andre enheders uddan-
nelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller relevant fag-
lig erfaring ved udførelsen af konkrete dele af bygge- og an-
lægsarbejdet eller tjenesteydelserne, skal det konkrete arbej-
de eller ydelserne udføres af den enhed, som ansøgeren eller
tilbudsgiveren baserer sig på. De relevante andre enheders
uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller relevan-
te faglige erfaringer skal påvises i overensstemmelse med §
155, hvorefter ordregiveren kan kræve, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren påviser sin tekniske og faglige formåen. Det
kan eksempelvis være relevant i forhold § 155, nr. 3, hvis en
ansøger eller tilbudsgiver baserer sig på en anden enheds
teknikere eller tekniske organer, der er ansvarlige for kvali-
tetskontrollen. I disse situationer skal det være den anden
enheds teknikere, der udfører de relevante dele af opgaven.
Formålet bag denne bestemmelse er i lighed med § 144,
stk. 2, at sikre, at der er en realitet i samarbejdet mellem an-
søgeren eller tilbudsgiveren og den støttende enhed.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at ordregiver skal verifi-
cere, at de enheder, som ansøgeren eller tilbudsgiveren base-
rer sig på kan dokumentere forholdene i nr. 1 og 2.
I henhold til stk. 4, nr. 1 , skal den enhed, som ansøgeren
eller tilbudsgiveren baserer sig på dokumentere, at de rele-
vante minimumskrav til egnethed er opfyldt. Enhederne skal
på samme måde som ansøgeren eller tilbudsgiveren doku-
mentere, at man opfylder de relevante minimumskrav til eg-
nethed. Det vil sige, at, det fælles europæiske udbudsdoku-
ment, jf. § 148, stk. 2, nr. 1, skal indeholde relevante oplys-
ninger om enheden samtidig med, at enheden kan fremsende
den relevante dokumentation jf. § 152, hvis ordregiveren
kræver dette. Ordregiveren foretager en saglig vurdering af,
hvad der er relevante minimumskrav til egnethed og, hvad
minimumsniveauet for opfyldelse skal være.
163
Bestemmelsen har til formål, at ordregiveren ikke kræver
anden dokumentation, end den der er nødvendig for vurde-
ringen af ansøgerens eller tilbudsgiverens egnethed. Som
udgangspunkt vil de relevante minimumskrav til egnethed
alene omfatte de minimumskrav til egnethed, for hvilke an-
søgeren eller tilbudsgiveren støtter sig til den anden enhed
og de eventuelle øvrige minimumskrav til egnethed, der di-
rekte relaterer sig hertil.
Der kan dog være situationer, hvor det vil være relevant
for ordregiveren at kræve anden dokumentation end den, der
er direkte knyttet til den formåen, som stilles til rådighed for
ansøgeren eller tilbudsgiveren. Det kan være tilfældet, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på en anden en-
heds tekniske og faglige formåen. I denne situation kan der
efter omstændighederne også stilles visse krav til den anden
enheds økonomiske og finansielle formåen. Selv om ansøge-
ren eller tilbudsgiveren har den nødvendige økonomiske og
finansielle formåen og er hovedansvarlig for kontrakten, har
ordregiveren en legitim interesse i at sikre sig, at også en en-
hed, der skal udføre konkrete dele af indkøbet, er tilstrække-
ligt økonomisk rustet til opgaven. Denne situation kan navn-
ligt være relevant i den situation, hvor der er tale om leve-
ring af centrale ydelser, meget omfangsrige ydelser eller
hvor ydelserne først skal leveres et stykke ude i fremtiden.
I henhold til stk. 4, nr. 2 , skal den enhed, som ansøgeren
eller tilbudsgiveren baserer sig på opfylde de obligatoriske
udelukkelsesgrunde samt de frivillige udelukkelsesgrunde,
hvis ordregiveren har krævet dette. Ordregiveren skal i den-
ne forbindelse verificere, at enheden, som ansøgeren eller
tilbudsgiveren baserer sig på, ikke er omfattet af udelukkel-
sesgrunde. Vedrørende udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1
eller 3, samt, hvis relevant, udelukkelsesgrundene i § 137,
stk. 1, nr. 2 eller nr. 7, skal enheden på samme måde som
ansøgeren eller tilbudsgiveren dokumentere, at denne ikke
er omfattet af en af disse udelukkelsesgrunde. Dette skal gø-
res ved, at enheden indleverer et fælles europæisk udbuds-
dokument, som et foreløbigt bevis jf. § 148, stk. 2, nr. 1.
Hvis ordregiveren efterfølgende beslutter, at ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren skal tildeles kontrakten, skal enheden på
samme måde som ansøgeren eller tilbudsgiveren dokumen-
tere, jf. § 152, at denne ikke er omfattet af udelukkelses-
grunde i § 135, stk. 1 eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk.
1, nr. 2 eller nr. 7. I forhold til udelukkelsesgrundene i §
136, nr. 1-3, samt i § 137, stk. 1, nr. 1 eller 3-6, er det ordre-
giveren, der skal påvise, at enheden er omfattet af en ude-
lukkelsesgrund.
Det følger af bestemmelsens stk. 5, at ordregiveren skal
kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren erstatter enheden,
hvis enheden ikke opfylder ikke et relevant minimumskrav
til egnethed, eller er enheden omfattet af en udelukkelses-
grund, jf. §§ 135-137.
Ordregiveren skal i forbindelse med stk. 5 fastsætte en
passende tidsfrist for ansøgeren eller tilbudsgiveren til at er-
statte enheden. Alle ansøgere eller tilbudsgivere, som befin-
der sig i denne situation, skal have en passende tidsfrist til at
erstatte enheden, som ikke lever op til de stillede krav.
Hvis ordregiveren efter udvælgelsen, jf. § 145 konstaterer,
at en enhed, som ansøgeren baserer sig på, ikke opfylder et
relevant minimumskrav til egnethed, jf. § 140, eller er enhe-
den omfattet af en udelukkelsesgrund, jf. §§ 135-137, be-
grænses muligheden for at erstatte enheden på samme måde
som i § 147, stk. 1, nr. 1, hvorefter ordregiveren alene kan
acceptere en erstattende enhed, når det vurderes, at erstat-
ningen ikke kan have haft afgørende betydning for vurderin-
gen i forhold til udvælgelsen.
Det vil sige, at hvis ordregiveren kræver, at en udvalgt an-
søger erstatter en enhed, må den nye enhed ikke have en for-
måen, som ville have medført, at ansøgeren ikke var blevet
udvalgt, hvis enheden havde været en del af den oprindelige
ansøgning.
Hvis ordregiveren i henhold til denne bestemmelse kræ-
ver, at enheden skal erstattes, f.eks. fordi denne enhed er
omfattet af udelukkelsesgrunde i §§ 135-137, kan ordregive-
ren alene acceptere den nye enhed, hvis denne lever op til de
relevante minimumskrav til egnethed.
I henhold til udelukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1-7,
er disse udelukkelsesgrunde alene relevante, hvis ordregive-
ren i henhold til § 137, stk. 1, har anført, at det vil medføre
udelukkelse, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet
af disse udelukkelsesgrunde.
Hvis den nye enhed har samme eller bedre formåen i for-
hold til minimumskravene til egnethed, udvælgelsen eller
tilbudsevalueringen, eller ansøgeren eller tilbudsgiveren på
anden måde godtgør, at erstatningen af enheden ikke har
haft afgørende betydning for vurderingen af egnethed, ud-
vælgelse eller tilbud, skal ordregiveren acceptere, at enhe-
den erstattes.
Reglerne om dokumentation af pålidelighed jf. 138 finder
også anvendelse i forbindelse med eneheder, som en ansø-
ger eller tilbudsgiver baserer sig på.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 6 at i den situation,
hvor en ansøger eller tilbudsgiver baserer sig på andre enhe-
ders økonomiske og finansielle formåen, kan ordregiveren
kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren og de pågældende
enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 7 , at såfremt ansøge-
ren eller tilbudsgiveren er en sammenslutning af ansøgere
eller tilbudsgivere jf. § 139, stk. 2, kan sammenslutningen
basere sig på andre enheders tekniske og faglige og/eller
økonomiske og finansielle formåen. Det er sammenslutnin-
gens samlede formåen, som danner grundlag for egnethed-
svurderingen i henhold til § 159, stk. 2, nr. 2. Som følge he-
raf er en sammenslutning egnet, hvis sammenslutningens
sammenlagte tekniske og faglige formåen og/eller økonomi-
ske og finansielle formåen medfører, at sammenslutningen
er i besiddelse af den nødvendige formåen. I denne forbin-
delse skal der dog være realitet i samarbejdet mellem enhe-
derne. Dette er særlig relevant, såfremt ordregiveren ikke
har krævet en solidarisk hæftelse for deltagerne i sammen-
slutninger.
Ordregiveren kan i henhold til stk. 8 kræve, at visse cen-
trale opgaver udføres direkte af den vindende tilbudsgiver
164
selv eller af en specifik deltager i en sammenslutning, hvis
et tilbud indgives af en sammenslutning af ansøgere eller til-
budsgivere. Dette gælder kun for så vidt angår bygge- og
anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter eller monter-
ings- og installationsarbejde under en vareindkøbskontrakt.
Såfremt ordregiveren vælger at benytte denne bestemmel-
se, skal ordregiveren præcisere i udbudsbekendtgørelsen,
hvilke specifikke afgrænsede centrale opgaver, hvor der ik-
ke må benyttes underleverandører.
Denne bestemmelse er en undtagelse til udgangspunktet
om, at ansøgeren eller tilbudsgiveren selv bestemmer, hvor-
ledes man ønsker at organisere sig. Som følge heraf kan be-
stemmelsen alene anvendes i forbindelse med visse centrale
opgaver. Når ordregiveren vurderer, hvad der kan karakteri-
seres som en central opgave, skal ordregiveren foretage en
indholdsmæssig vurdering af de konkrete opgaver. Størrel-
sen af opgaven kan som følge heraf ikke alene begrunde, at
en opgave er central. Opgaven kan karakteriseres som cen-
tral, når opgaven angår elementer, der i væsentlig grad bi-
drager til opfyldelsen af kontrakten i det kvalitetsniveau og
til den pris, som er krævet.
Konkrete opgaver som kræver et intensivt og et vedvaren-
de samarbejde med leverandøren over en vis tid, kan efter
omstændighederne karakteriseres som en central opgave.
Dette kan være relevant, hvis opgavens kompleksitet forud-
sætter et omfattende udviklingssamarbejde mellem leveran-
døren og ordregiveren. Endvidere kan opgaver, der kræver
en særlig grad af fortrolighed ligeledes efter omstændighe-
derne være en central opgave.
Til § 145
Det gældende direktivs artikel 44, stk. 3, fastsætter, at or-
dregiver har mulighed for at begrænse antallet af i øvrigt
kvalificerede ansøgere. Ordregiver skal ved udvælgelse af
egnede ansøgere i udbudsbekendtgørelsen angive de objekti-
ve og ikkediskriminerende kriterier, som ordregiver vil an-
vende.
§ 145 gennemfører artikel 65, og er en videreførelse af
gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren ved
begrænset udbud, udbud med forhandling, konkurrencepræ-
get dialog og innovationspartnerskaber kan begrænse antal-
let af ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud el-
ler deltage i dialog. Såfremt der kommer flere ansøgere end
antallet af ansøgere, som ordregiveren vil opfordre til at af-
give tilbud, skal der i henhold til stk. 2 ske en udvælgelse
blandt de ansøgere, der opfylder minimumskravene til eg-
nethed, og som ikke er udelukkede.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2 , at hvis der er flere
ansøgere, end antallet af ansøgere, som ordregiveren vil op-
fordre til at afgive tilbud, skal ordregiveren foretage udvæl-
gelsen blandt de ansøgere, som opfylder minimumskravene
til egnethed, og som ikke er udelukkede. Ordregiveren kan
via det fælles europæiske udbudsdokument opnå et foreløb-
igt bevis for, at en ansøger opfylder minimumskravene til
egnethed og ikke er udelukket. I henhold til § 151, stk. 2,
kan ordregiveren på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren
anmode ansøgere om at fremlægge den relevante dokumen-
tation. I henhold til § 151, stk. 1skal ordregiveren dog, før
beslutning om tildeling af kontrakten, kræve, at den tilbuds-
giver, som ordregiveren har til hensigt at tildele kontrakten
til, fremlægger dokumentation i henhold til § 152.
Bestemmelsen angiver endvidere, at de kriterier, som or-
dregiveren anvender til at foretage udvælgelsen, skal være
objektive og ikkediskriminerende.
Ordregiveren skal i henhold til nr. 15 i bilag V, del C, til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) i
udbudsmaterialet fastlægge og offentliggøre den fremgangs-
måde, der vil blive benyttet i forbindelse med ordregiverens
udvælgelse af ansøgere ved udbud med en begrænset pro-
cedure. Det betyder, at såfremt ordregiveren vil udvælge de
bedste egnede ansøgere på baggrund af de mest relevante re-
ferencer, skal det beskrives i udbudsmaterialet, hvad der
konkret tillægges betydning ved bedømmelsen af referencer-
ne. Hvis ordregiveren lægger vægt på flere forskellige for-
hold, skal det fremgå klart af udbudsmaterialet, hvordan de
enkelte forhold prioriteres eller vægtes. Det er ikke et krav,
at kriterierne skal vægtes, men det skal være gennemsigtigt,
hvordan udvælgelsen vil ske.
Ordregiveren kan indhente dokumentation for ansøgeres
opfyldelse af de objektive og ikkediskriminerende kriterier i
henhold til §§ 154 og 155 samt §§ 157 og 158, hvis kriteri-
erne angår økonomisk og finansiel formåen eller teknisk og
faglig formåen. Hvis de objektive og ikkediskriminerende
kriterier angår andre forhold, kan ordregiveren kræve pas-
sende dokumentation, der viser, hvordan ansøgeren opfylder
kriterierne.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at ordregiveren i ud-
budsbekendtgørelsen skal angive antallet af ansøgere, som
ordregiveren vil opfordre til at afgive tilbud, hvilke oplys-
ninger der vil danne grundlag for udvælgelsen og, hvilke
kriterier der tillægges vægt i vurderingen i forbindelse med
udvælgelsen.
Ordregiveren skal i henhold til stk. 3, nr. 1 , anføre, hvor
mange ansøgere der vil blive opfordret til at afgive tilbud.
Ordregiveren skal angive et specifikt antal, hvilket er en be-
grænsning i forhold til direktivets artikel 65, hvorefter der
alene skal angives et mindste antal ansøgere, der vil blive
opfordret til at afgive tilbud. Såfremt der kommer flere an-
søgere end det angivne specifikke antal, skal ordregiveren
foretage udvælgelsen blandt de ansøgere, der opfylder mini-
mumskravene til egnethed og ikke er omfattet af en udeluk-
kelsesgrund. I stedet for at angive et specifikt antal ansøge-
re, der vil blive opfordret til at afgivel tilbud, kan ordregive-
ren vælge at angive et passende interval for antallet af ansø-
gere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud. I den situati-
on skal ordregiveren angive det mindste og det maksimale
antal, der vil blive opfordret til at afgive tilbud.
Det er alene muligt at foretage udvælgelsen, hvis der er
flere ansøgere, der opfylder minimumskravene til egnethed
165
end det antal, som ordregiveren vil opfordre til at afgive til-
bud. Hvis der er færre ansøgere, der opfylder minimumskra-
vene til egnethed end det det antal, som ordregiveren vil op-
fordre til at afgive tilbud, kan ordregiveren gå videre med
proceduren ved at opfordre de ansøgere, der opfylder mini-
mumskravene til egnethed og ikke er omfattet af en udeluk-
kelsesgrund til at afgive tilbud. Ordregiveren kan i den si-
tuation ikke inddrage økonomiske aktører, som ikke har an-
søgt om deltagelse.
Såfremt ordregiveren har valgt at angive et interval i for-
bindelse med angivelsen af det antal, som vil blive opfordret
til at afgive tilbud, skal ordregiveren ved en saglig vurdering
fastlægge det endelige antal, som vil blive opfordret til at af-
give tilbud. Ordregiveren skal i den forbindelse objektivt
kunne påvise, hvilke forskelle der er mellem ansøgerne, som
har resulteret i fastlæggelsen af det endelige antal af ansøge-
re, som opfordres til at afgive tilbud. Såfremt ordregiveren
har anført et interval, hvor 5-7 ansøgere vil blive opfordret
til at afgive et tilbud, vil det være sagligt at opfordre 5 ansø-
gere til at afgive tilbud, hvis ordregiveren kan konstatere, at
der er en tydelig forskel i det niveau for opfyldelse af dekla-
re og ikkediskriminerende kriterier., som de 5 ansøgere kan
præstere, i forhold til de øvrige ansøgere.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, nr. 2 , at ordregive-
ren i udbudsbekendtgørelsen skal angive, hvilke oplysninger
der lægges til grund for udvælgelsen. Det kan eksempelvis
være de oplysninger, der indgår i vurderingen af et mini-
mumskrav til egnethed i henhold til § 140. Disse oplysnin-
ger kan i samme udbud både benyttes i forhold til mini-
mumskrav til egnethed og være et kriterium for udvælgel-
sen. Eksempelvis kan der fastsættes et minimumskrav i for-
bindelse med egnethedsvurderingen, hvorefter ansøgere mi-
nimum skal have en reference, der efter nærmere bestemte
kriterier vurderes at være relevant i forhold til den udbudte
opgave. Dernæst skal ordregiveren i udvælgelsen lægge
vægt på ansøgernes referencer ud fra fastsatte kriterier i for-
hold til at udvælge de bedst egnede ansøgere, der efterføl-
gende vil blive opfordret til at afgive tilbud.
Kriterierne skal i henhold til bestemmelsens stk. 3, nr. 3 ,
fastsættes under hensyntagen til principperne i § 2. Som en
konsekvens heraf skal kriterierne være objektive og ikkedi-
skriminerende. Formålet bag bestemmelsen er at sikre gen-
nemsigtighed for potentielle ansøgere ved, at det fremgår,
hvilke oplysninger der vil indgå i udvælgelsen og, hvordan
oplysningerne vil blive vurderet.
Kriterierne kan for eksempel angå ansøgerens faglige og
tekniske formåen, herunder eksempelvis spidskompetencer
eller økonomiske og finansielle formåen. Et kriterium kan
også angå det bedste konkurrencefelt. Det skal være klart
beskrevet i udbudsmaterialet, hvordan det bedste konkurren-
cefelt identificeres. Kriteriet om bedste konkurrencefelt skal
endvidere kunne begrundes sagligt.
Hvis ordregiveren fastsætter et kriterium om økonomisk
og finansiel formåen, kan der i praksis ske det, at ordregive-
ren i udvælgelsen vælger de virksomheder, der har den stør-
ste økonomiske og finansielle formåen, eksempelvis den
største økonomiske omsætning og soliditetsgrad. Det kan i
nogle udbud, eksempelvis større eller særlige opgaver, være
relevant, at de virksomheder, der opfordres til at afgive til-
bud, også er de virksomheder med størst økonomisk og fi-
nansiel formåen. I andre udbud, eksempelvis mindre udbud
eller udbud, der består af en række mindre delleverancer,
kan det være mindre relevant, om de virksomheder, der op-
fordres til at afgive tilbud, er større eller mindre, så længe de
opfylder det fastsatte minimumskrav til økonomisk og fi-
nansiel formåen. I de tilfælde kan ordregiveren med fordel
lægge større vægt på andre kriterier, der i mindre grad rela-
terer sig til virksomhedens størrelse, eksempelvis spidskom-
petencer. Ordregiveren kan dermed skabe bedre grundlag
for få det bedste tilbudsgiverfelt som deltagere i udbuddet.
Hvis ordregiveren i et konkret udbud vurderer, at det er
vigtigt, at de ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive
tilbud eller deltage i dialogen, er så differentierede som mu-
ligt, kan ordregiveren i forbindelse med et kriterium om det
bedste konkurrencefelt eksempelvis tilkendegive, at ordregi-
veren ved udvælgelsen vil lægge vægt på, at de udvalgte an-
søgere har forskellige virksomhedsprofiler. Ordregiveren
kan eksempelvis tilkendegive, at der vil blive lagt vægt på,
at der både er små, mellemstore, store og udenlandske virk-
somheder blandt de ansøgere, som vil blive opfordret til at
afgive tilbud eller deltage i dialogen. Ordregiveren skal i ud-
budsmaterialet klart beskrive, hvordan udvælgelsen vil fore-
gå. Hvis der eksempelvis skal udvælges 5 ansøgere til at af-
give tilbud, kan ordregiveren beskrive, at ordregiveren vil
lægge vægt på, at mindst en af de ansøgere, som vil blive
opfordret til at afgive tilbud, er en lille eller mellemstor
virksomhed. Ordregiveren skal i givet fald beskrive, hvor-
dan små og mellemstore virksomheder defineres for eksem-
pel med afsæt i Europa-Kommissionens henstilling af 6. maj
2003 om definition af mikrovirksomheder, små og mellem-
store virksomheder (2003/361/EF).
Afhængig af de objektive og ikkediskriminerende kriterier
for udvælgelsen, skal ordregiveren foretage sin vurdering på
baggrund af et sagligt skøn af ansøgers formåen eller som en
objektiv konstatering af, hvilken ansøger, der har den bedste
formåen. Ordregiveren kan anføre ét eller flere forhold, som
er afgørende i vurderingen.
Kriterierne skal ikke vægtes. Det skal være gennemsigtigt,
hvordan udvælgelsen vil ske. Gennemsigtighed kan f.eks.
skabes ved, at ordregiveren angiver en prioritering af kriteri-
erne, hvis ordregiveren tillægger visse kriterier særlig vægt.
Eksempelvis kan ordregiveren ved indkøb af et ESDH-sy-
stem anføre, at ved udvælgelsen, tillægges referencer med
levering af ESDH-systemer positiv vægt. I denne forbindel-
se kan ordregiveren angive, at antallet, omfanget eller andre
objektivt verificerbare forhold vedrørende referencerne, vil
være afgørende for, hvilke ansøgere der bliver udvalgt.
Ordregiveren har også mulighed for at foretage udvælgel-
sen på baggrund af et sagligt skøn over ansøgers formåen.
Ordregiveren skal også i denne forbindelse præcisere, hvad
der vægter positivt i forbindelse med vurderingen. Eksem-
pelvis kan ordregiveren vælge at foretage udvælgelsen på
baggrund af den tekniske og faglige formåen, som doku-
menteret ved referencelister. Ordregiveren kan i forbindelse
166
med indkøb af et ESDH-system eksempelvis anføre, at der i
forbindelse med udvælgelsen vil blive inddraget referencer,
der dokumenterer erfaring med udvikling af ESDH-syste-
mer, og at der blive lagt vægt på, i hvor høj grad referencer-
ne dokumenterer erfaring med udvikling af komplekse
ESDH-systemer, som svarer til det ønskede indkøb. Denne
beskrivelse forudsætter, at det i beskrivelsen af opgaven er
muligt at identificere, hvilke elementer der medfører, at der
er tale om indkøb af et komplekst ESDH-system. Ordregive-
ren kan i denne forbindelse også indføre andre saglige krite-
rier. For eksempel kriterier der angår referencernes relevans
i forhold til den udbudte opgave.
Ordregiveren har mulighed for at begrænse den dokumen-
tation, som vil indgå i udvælgelsen. Ordregiveren kan ek-
sempelvis begrænse antallet af referencer, som ansøgeren
har mulighed for at fremsende, og i højere grad lægge vægt
på referencernes relevans i forhold til den udbudte opgave.
Det vil kunne fremme små og mellemstore virksomheders
muligheder i forhold til udvælgelsen, idet der lægges vægt
på relevant erfaring frem for størrelse eller økonomi.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 4 , at ordregiveren skal
opfordre et antal ansøgere, som vil være tilstrækkeligt stort
til at sikre konkurrence. Det vil sige, at ordregiveren skal
opfordre et antal ansøgere, der er nødvendig for at skabe en
effektiv konkurrence om kontrakten men samtidig tage hen-
syn til de udbudsomkostninger, der er forbundet med at an-
søge om deltagelse og at afgive tilbud.
Bestemmelsens stk. 4, nr. 1, fastslår, at ordregiveren ved
begrænsede udbud skal opfordre mindst 5 ansøgere til at af-
give tilbud, hvilket følger af § 59, stk. 4.
Bestemmelsens stk. 4, nr. 2 , ved udbud med forhandling,
jf. § 64, stk. 1, konkurrencepræget dialog, jf. § 69, stk. 1, og
innovationspartnerskaber, jf. § 75, stk. 1, skal ordregiveren
opfordre mindst 3 ansøgere til at afgive tilbud. I henhold til
§ 64, stk. 1 og § 69, stk. 1, skal ordregiveren angive en be-
grundelse, hvis ordregiveren vil udvælge flere end 5 ansøge-
re.
Til § 146
Det gældende direktivs artikel 44, stk. 4, fastsætter at or-
dregiver har mulighed for at udvælge tilbud i den senere dia-
logfase ved konkurrencepræget dialog eller tilbudsfase ved
udbud med forhandling. Ordregivere skal foretage udvæl-
gelsen på grundlag af de tildelingskriterier, der gælder for
udbuddet. Der skal i den afsluttende fase være et antal til-
bud, som kan sikre en reel konkurrence.
§ 146 gennemfører artikel 66, stk. 1, og er en videreførel-
se af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 medfører, at hvis ordregiveren an-
vender muligheden for at begrænse antallet af tilbud, der
skal forhandles, jf. § 62, stk. 2, nr. 2, og § 74, stk. 1, nr. 4,
eller løsninger, der er genstand for dialog, jf. § 68, stk. 2, nr.
1, skal begrænsningen af tilbud og løsninger foretages på
grundlag af kriterierne for tildeling fastsat i udbudsbekendt-
gørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale.
I henhold til denne bestemmelse kan ordregiveren foreta-
ge en udvælgelse blandt tilbud i forbindelse med udbud med
forhandling og blandt løsninger ved en konkurrencepræget
dialog, men når dette sker, skal kriterierne for udvælgelsen
være fastsat på forhånd. Bestemmelsen har til formål at give
økonomiske aktører oplysninger om udvælgelsen, således de
økonomiske aktører har et bedre grundlag for at vurdere, om
de ønsker at bruge ressourcer på at deltage, og hvordan de
økonomiske aktører kan optimere deres deltagelse.
Når ordregiveren skal foretage en udvælgelse af tilbud el-
ler løsninger, skal denne vurdering ske på baggrund af krite-
rierne for tildeling samt øvrige retningslinjer, som er fastsat
i udbudsbekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale.
Udvælgelsen vil herefter være en indledende tilbuds- eller
løsningsvurdering, som svarer til den endelige tilbuds- eller
løsningsvurdering, som ordregiveren skal foretage. Ved
konkurrencepræget dialog kan ordregiveren begrænse antal-
let af løsninger, men ordregiveren kan ikke begrænse antal-
let af deltagere, blandt de der er blevet opfordret til at delta-
ge. Ordregiveren kan i konkurrencepræget dialog begrænse
antallet af løsninger i den sidste fase af den konkurrence-
prægede dialog til en løsning, som herefter danner grundlag
for deltagernes tilbud. Ordregiveren kan dog ikke begrænse
antallet af løsninger, hvis konkurrence herved usagligt ind-
snævres.
I henhold til stk. 2, skal en ordregiver fastsætte antallet af
deltagere i den sidste fase med henblik på at sikre konkur-
rence.
Med den sidste fase menes den fase der afslutter udbuddet
med forhandling eller den konkurrenceprægede dialog. I for-
hold til udbud med forhandling, jf. § 66, stk. 6, skal ordregi-
veren fastsætte en passende frist for afgivelse af endeligt til-
bud. Den fase, hvor tilbudsgivere i udbud med forhandling
afgiver det endelige tilbud, er den sidste fase. I forhold til
konkurrencepræget dialog, følger det af § 70, stk. 4, at en
ordregiver kan fortsætte dialogen, indtil den har indkredset
den eller de løsninger, der kan opfylde ordregiverens behov.
Fasen inden den endelige løsning eller de endelige løsninger
udvælges er den sidste fase.
Denne bestemmelse medfører, at ordregiveren ved tilrette-
læggelse af en proces med flere successive faser, jf. § 62,
stk. 2, nr. 2, og, jf. § 68, stk. 2, nr. 1, hvor antallet af løsnin-
ger, deltagere eller ansøgere begrænses, skal tilrettelægge
processen således, konkurrencen sikres i den sidste fase.
Det er ikke præciseret, hvor mange tilbud eller løsninger.
der skal være med i den sidste fase, før man har sikret kon-
kurrence. Det vil være en konkret vurdering for ordregive-
ren under hensyntagen til den udbudte opgave, markedet og
andre forhold, der kan påvirke konkurrencen.
Kravet i bestemmelsen om, at ordregiveren skal sikre kon-
kurrence i den sidste fase, gælder kun, hvis der indkommer
et tilstrækkeligt antal tilbud eller løsningsforslag. Det bety-
der, at hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal kvalificerede
ansøgere, eller hvis der ikke modtages mere end et tilbud el-
ler en løsning, er ordregiveren ikke forpligtet til at annullere
udbudsproceduren, men kan fortsætte udbudsproceduren
167
med denne ene deltager eller løsning. På samme måde er or-
dregiveren ikke forpligtet til at sikres konkurrence i den af-
sluttende fase, hvis en eller flere deltagere vælger at trække
sig fra udbudsprocessen, således der ikke er mulighed for
konkurrence. Det er alene de forhold, der kan tilskrives or-
dregiveren, som kan medføre en overtrædelse af denne be-
stemmelse. Som følge heraf vil det være sagligt at have en
deltager eller løsning i den afsluttende fase, hvis ordregive-
ren objektivt kan konstatere, at det alene er denne ene delta-
ger eller løsning, der kan opfylde de af ordregiverens sagligt
stillede krav. Som følge heraf vil det være i strid med denne
bestemmelse, hvis ordregiveren tilrettelægger en proces,
hvor der alene er en deltager eller løsning tilbage i den af-
sluttende fase, med mindre det beror på forhold, som ikke
kan tilskrives ordregiveren.
Til § 147
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Praksis fra
Klagenævnet for Udbud om disse spørgsmål har imidlertid
været restriktiv og har ikke givet klare retningslinjer for,
hvornår en ordregiver kan acceptere ændringer hos en ansø-
ger. Det er derfor præciseret i denne bestemmelse, hvornår
det er muligt at acceptere ændringer i ansøgers eller tilbuds-
givers virksomhed eller konstellation.
Bestemmelsen regulerer et fortolkningsspørgsmål, der er
forelagt for EU-Domstolen af Klagenævnet for Udbud, jf.
den verserende sag C-396/14, MT Højgaard A/S og Züblin
A/S mod Banedanmark. Det bemærkes derfor, at hvis EU-
Domstolen måtte fastslå en anden retstilstand, end den, der
er angivet i lovforslaget, vil EU-Domstolens opfattelse skul-
le lægges til grund.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ordregivere som ud-
gangspunkt ikke kan acceptere ændringer hos ansøgere eller
tilbudsgivere. Ordregiveren kan alene acceptere ændringer,
hvis det sker i overensstemmelse med principperne, jf. § 2.
Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt ændringer kan
ske inden for rammerne af principperne. Bestemmelsen fin-
der anvendelse fra tidspunktet for ordregiverens opfordring
til ansøgere om at afgive tilbud eller deltage i dialog og ind-
til tidspunktet for kontraktindgåelse. Det betyder, at bestem-
melsen også finder anvendelse i perioden mellem tilbudsfri-
stens udløb og kontraktindgåelse. Ændringer hos en leveran-
dør efter kontraktindgåelse er reguleret i § 182.
Formålet med bestemmelsen er at sikre den bedst mulige
konkurrence om de offentlige kontrakter, samt at sikre or-
dregiver den nødvendige fleksibilitet til at håndtere de situa-
tioner, der er nævnt i bestemmelsen. Når ordregiver anven-
der udbudsformer, hvor der foretages en egnethedsvurdering
og eventuelt en udvælgelse, kan det give anledning til tvivl
om, hvorvidt ligebehandlingsprincippet er overholdt, hvis
der sker ændringer i en ansøgers eller tilbudsgivers virksom-
hed eller den konstellation, som ansøgeren er blevet udvalgt
på baggrund af. Det kan give anledning til tilsvarende pro-
blemer, hvis der sker ændringer hos en tilbudsgiver efter til-
budsfristens udløb. Denne bestemmelse oplister en række si-
tuationer, hvor ordregiveren, hvis betingelserne herfor er op-
fyldt, kan acceptere ændringer. For ændringer, der ikke er
taget stilling til i nr. 1-4, vil det bero på en konkret vurde-
ring i forhold til principperne i § 2 om ændringen kan tilla-
des.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1 , fastsætter, at når ansøger el-
ler tilbudsgiver erstatter en virksomhed, som denne baserer
sig på, vil det som udgangspunkt være i strid med ligebe-
handlingsprincippet, såfremt ansøgeren eller tilbudsgiveren
har baseret sin økonomiske og finansielle formåen eller tek-
niske og faglige formåen på den erstattede virksomhed. Det-
te skyldes, at der som udgangspunkt ikke må foretages æn-
dringer efter ansøgningsfristens eller tilbudsfristens udløb.
Visse konkrete omstændigheder kan dog medføre, at en
ansøger eller tilbudsgiver kan erstatte den virksomhed, som
denne baserer sin faglige og tekniske formåen eller økono-
miske og finansielle formåen på. Dette forudsætter, at beho-
vet for at erstatte den virksomhed, som ansøgeren eller til-
budsgiveren baserer sig på, skyldes forhold, der påviseligt er
uden for ansøgerens eller tilbudsgiverens kontrol. Dette kan
eksempelvis være ved konkurs eller andre forhold, der bety-
der, at virksomheden ikke længere kan udgøre teknisk eller
økonomisk basis for ansøgeren eller tilbudsgiveren. Endvi-
dere forudsættes det, at den virksomhed, som ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren baserer sig på, og som erstattes, ikke har
haft betydning for vurderingen i forhold til minimumskrave-
ne til egnethed, udvælgelsen eller for tilbudsevalueringen.
Hermed menes, at det forhold, at en virksomhed erstattes,
ikke må have haft indflydelse på, hvem der opnår adgang til
at deltage i udbuddet, såfremt virksomheden var blevet er-
stattet inden ansøgning var afgivet. Dette kunne eksempelvis
være tilfældet, hvor ordregiveren har angivet at ville udvæl-
ge 6 ansøgere, men kun har modtaget 5 ansøgninger. I dette
tilfælde vil en beslutning om at tillade, at en ansøger kan er-
statte en virksomhed, som ansøgeren baserer sig på, ikke ha-
ve indflydelse på de øvrige ansøgere, idet alle ansøgere ville
være blevet udvalgt, såfremt de var kvalificerede. Hvis or-
dregiveren derimod havde modtaget 7 kvalificerede ansøge-
re og derfor var nødsaget til at afvise en af ansøgerne i over-
ensstemmelse med de objektive og ikkediskriminerende kri-
terier, offentliggjort i henhold til § 145, vil det kun være til-
ladt at erstatte en virksomhed, hvis denne ændring af ansø-
geren ikke ville medføre, at ansøgeren ikke skulle have væ-
ret udvalgt, hvis ændringen var foretaget før afgivelse af an-
søgning.
Der kan også opstå situationer, hvor ordregiveren forplig-
tes til at kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren erstatter en
virksomhed, som denne baserer sig på. Ordregiveren skal, jf.
§ 144, stk. 5, kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren skal
erstatte en enhed, som denne baserer sig på, hvis enheden
ikke opfylder et fastsat relevant minimumskrav til egnethed,
eller enheden er omfattet af en udelukkelsesgrund. Se hertil
bemærkningerne til § 144, stk. 5.
Ordregiveren kan forlænge tilbudsfristen, medmindre det-
te forfølger et usagligt formål. En sådan fristforlængelse må
dog ikke væsentligt forrykke de forudsætninger, der er angi-
168
vet i udbudsbekendtgørelsen, og som har været af betydning
for de potentielle ansøgere eller tilbudsgivere i forbindelse
med deres beslutning om at deltage i udbuddet.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , fastslår, at ordregiveren kan
acceptere, at en deltager i en sammenslutning udgår. Dette
kan eksempelvis være en konsortiedeltager, der fjernes fra et
konsortium, der har sendt en ansøgning eller et tilbud. Det
vil alene være muligt at en deltager udgår, hvis denne ikke
har haft betydning for vurderingen i forhold til minimums-
kravene til egnethed, udvælgelsen eller for tilbudsevaluerin-
gen, jf. bemærkningerne til § 147, stk. 1, nr. 1, der fastsæt-
ter, at når ansøger eller tilbudsgiver erstatter en virksomhed,
som denne baserer sig på, vil det som udgangspunkt være i
strid med ligebehandlingsprincippet, såfremt ansøgeren eller
tilbudsgiveren har baseret sin økonomiske og finansielle for-
måen eller tekniske og faglige formåen på den erstattede
virksomhed.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3 , fastsætter, at det alene vil
være muligt for ordregiveren at acceptere, at en deltager i en
sammenslutning erstattes, hvis det skyldes forhold, der påvi-
seligt er uden for de øvrige deltageres kontrol. Dette kan ek-
sempelvis være ved, at en deltager går konkurs eller andre
forhold, der betyder, at en deltager ikke længere kan deltage.
Endvidere forudsætter en erstatning, at deltageren, der er-
stattes, ikke har haft betydning for vurderingen i forhold til
minimumskravene til egnethed, udvælgelsen eller for til-
budsevalueringen, jf. bemærkningerne til § 147, stk. 1, nr. 1.
Denne mulighed er blandt andet relevant, når et konsortium
ønsker at erstatte en deltager.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4 , fastsætter, at ordregiveren
kan acceptere tilbud fra en tilbudsgiver, når en ansøger eller
en tilbudsgiver fusionerer med en anden virksomhed, sælger
en afdeling eller på anden måde foretager en virksomheds-
mæssig omstrukturering, hvis ordregiveren vurderer, at den
virksomhedsmæssige ændring ikke har haft betydning for
vurderingen af ansøgerens eller tilbudsgiverens økonomiske
og finansielle formåen samt tekniske og faglige formåen.
Det vil sige, at ansøgeren eller tilbudsgiveren stadig skal
overholde minimumskravene til den økonomiske og finan-
sielle formåen og tekniske og faglige formåen, der har dan-
net grundlag for egnethedsvurderingen på baggrund af mini-
mumskravene til egnethed. Endvidere må ændringen ikke
have haft indflydelse på udvælgelsen, såfremt ændringen
fandt sted, før ansøgning var afgivet. Indtræffer omstruktu-
reringen efter ordregiverens beslutning om tildeling, kan or-
dregiveren kun indgå kontrakt med den omstrukturerede til-
budsgiver, såfremt omstruktureringen af tilbudsgiveren ikke
ville føre til et andet resultat af tilbudsevalueringen, såfremt
omstruktureringen fandt sted før tilbudsafgivelsen.
Hvis ansøgers eller tilbudsgivers virksomhed bliver større,
det vil sige, hvis ansøger eller tilbudsgiver opkøber andre
virksomheder, fusionerer med andre virksomheder eller på
andre måder udvider virksomheden, vil der være en formo-
dning for, at en virksomhedsmæssig ændring i ansøgers eller
tilbudsgivers virksomhed ikke har haft betydning for vurde-
ringen i forhold til minimumskravene til egnethed, udvæl-
gelsen eller for tilbudsevalueringen.
Hvis en ansøger eller tilbudsgiver sælger en afdeling eller
på andre måder bliver mindre ved virksomhedsmæssige æn-
dringer, vil det være en konkret vurdering, hvorvidt ændrin-
gen kan have haft betydning for vurderingen i forhold til mi-
nimumskravene til egnethed, udvælgelsen eller for tilbudse-
valueringen. Såfremt en ansøger sælger en afdeling, der er i
besiddelse af den tekniske og faglig formåen, der har været
af betydning i forbindelse med udvælgelsen, vil der være en
formodning for, at resultatet ville have været et andet, hvis
ændringen var sket før udvælgelsen. Hvis formodningen ik-
ke kan afkræftes, vil ordregiveren være forpligtet til at afvi-
se ansøgeren eller tilbudsgiveren.
Det forhold, at en ansøger eller tilbudsgiver ændrer sin
selskabsform, vil ikke i sig selv medføre en pligt til at afvise
en ansøger eller tilbudsgiver.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at ændringer hos ansøger
eller tilbudsgiver ikke på nogen måde må skabe tvivl om, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren lever op til de af ordregiveren
fastsatte minimumskrav for den økonomiske og finansielle
formåen eller tekniske og faglige formåen. Ordregiveren er
således forpligtet til, inden ændringen accepteres, at anmode
ansøgeren eller tilbudsgiveren om de samme oplysninger
om økonomisk og finansiel formåen samt teknisk og faglig
formåen, som ordregiveren krævede i den oprindelige an-
søgning eller tilbud.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at ordregiveren skal veri-
ficere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren også efter en æn-
dring omfattet af stk. 1 ikke er omfattet af udelukkelsesgrun-
dene i § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7.
Ordregiveren er forpligtet til at udelukke ansøgere eller til-
budsgivere, når de efter ændringen er omfattet af udelukkel-
sesgrundene i §§ 135 og 136, samt hvis relevant § 137.
Denne bestemmelse medfører for det første, at ordregive-
ren skal undersøge, om en ansøger eller tilbudsgiver, efter
der er foretaget ændringer i henhold til stk. 1 er omfattet af
udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1,
nr. 2 eller 7. Ordregiveren kan indhente et foreløbigt bevis
via det fælles europæiske udbudsdokument, mens det som
udgangspunkt alene er den vindende tilbudsgiver, der skal
dokumentere, at denne ikke er omfattet af udelukkelsesgrun-
dene. I forhold til de øvrige udelukkelsesgrunde i § 136 og §
137, stk. 1, nr. 1 eller 3-6, er det ordregiveren der har bevis-
byrden for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet af
en af udelukkelsesgrundene, og derfor er der ikke en pligt til
at indhente særskilt dokumenter.
Derudover følger det også af bestemmelsen, at ordregive-
ren skal udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, når de ef-
ter ændringen er omfattet af udelukkelsesgrundene i §§ 135
og 136, samt hvis relevant § 137. Hvis ordregiveren på bag-
grund af det fælles europæiske udbudsdokument, dokumen-
tation indhentet, jf. § 153 eller kan bevise, at en ansøger el-
ler tilbudsgiver er omfattet af en udelukkelsesgrund, skal or-
dregiveren udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren.
I henhold til § 138, stk. 1, kan ordregiveren dog ikke ude-
lukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der har fremlagt til-
strækkeligt dokumentation for, at ansøgeren eller tilbudsgi-
169
veren er pålidelig, selvom den pågældende er omfattet af en
eller flere af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller 3, og
§§ 136 og 137.
Endvidere er ordregiveren ikke forpligtet til at udelukke
en ansøger eller tilbudsgiver, hvis den relevante regel inde-
holder en anden konsekvens. Det vil sige, at ordregiveren
alene er forpligtet til at følge den konsekvens, der følger af
den relevante regel. Hvis en ansøger eller tilbudsgiver ek-
sempelvis i henhold til § 147, stk. 1, nr. 1, erstatter den virk-
somhed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren basere sin øko-
nomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige for-
måen på, skal ordregiveren, jf. § 144, stk. 5, kræve, at ansø-
geren eller tilbudsgiveren erstatter virksomheden, hvis den-
ne er omfattet af udelukkelsesgrunde i §§ 135-137.
I henhold til udelukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1-7,
er disse udelukkelsesgrunde alene relevante, hvis ordregive-
ren i henhold til § 137, stk. 1, har anført, at det vil medføre
udelukkelse, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet
af disse udelukkelsesgrunde.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at ordregiveren ikke kan
acceptere, at en sammenslutning udvides med yderligere
deltagere efter ansøgnings- eller tilbudsfristens udløb.
Det betyder, at bestemmelsen indeholder en begrænsning i
forhold til stk. 1, således at en sammenslutning ikke har mu-
lighed for at inddrage nye deltagere. Eksempelvis vil et kon-
sortium efter ansøgnings- eller tilbudsfristens udløb ikke
kunne udvide kredsen af deltagere.
Bestemmelsens stk. 5 fastsætter, at i de situationer, hvor
ordregiveren anvender en begrænset udbudsprocedure, kan
ordregiveren opfordre en ny ansøger til at afgive tilbud, når
en af de oprindelige ansøgere ikke kan afgive tilbud på
grund af forhold, der ligger uden for ordregiverens kontrol.
Idet bestemmelsen kan anvendes i forbindelse med en ud-
budsprocedure, hvor antallet af ansøgere, der opfordres til at
afgive tilbud eller deltage kan begrænses, kan bestemmelsen
blandt andet anvendes i forbindelse med et begrænset ud-
bud, jf. §§ 58-60 eller et udbud med forhandling, jf. §§
61-66, Såfremt ordregiveren vælger at anvende bestemmel-
sen skal ordregiveren sikre, at ansøgerne har tilstrækkelig
tid til at udarbejde deres tilbud. Den nye ansøger skal udpe-
ges i overensstemmelse med den allerede foretagne udvæl-
gelse, således at den nye ansøger skal være den som bedst
opfylder kriterierne for udvælgelse blandt de ansøgere, der
ikke blev udvalgt.
Denne bestemmelse medfører, at ordregiveren som ud-
gangspunkt ikke kan opfordre en ny ansøger til at afgive til-
bud, efter de oprindelige opfordringer til at afgive tilbud er
afsendt.
Dog vil det være muligt at opfordre en ny ansøger til at af-
give tilbud, hvis det viser sig, at en af de oprindelige ansø-
gere ikke kan afgive tilbud på grund af forhold, der ligger
uden for ordregiverens kontrol. I denne forbindelse skal or-
dregiveren sikre sig, at den oprindelige ansøger ikke agter at
afgive tilbud. Eksempelvis skal konkursboet for en ansøger,
der er gået konkurs erklære, at konkursboet ikke vil afgive
tilbud. Ordregiveren skal i givet fald sikre, at ansøgerne har
tilstrækkelig tid til at udarbejde tilbud.
Ordregiveren skal ved opfordring af en ny ansøger hen-
holde sig til den vurdering af udvælgelsen, der allerede er
blevet foretaget, således at den nye ansøger skal være den,
som bedst opfylder de objektive og ikkediskriminerende kri-
terier for udvælgelse blandt de ansøgere, der ikke blev ud-
valgt. Det vil sige, at den 6. mest egnede ansøger må opfor-
dres til at afgive tilbud, hvis der oprindeligt blev opfordret 5
ansøgere til at afgive tilbud, og kun hvis denne afviser at vil-
le afgive tilbud, må ordregiveren opfordre nr. 7 på listen.
Ordregiveren skal således holde sig til den oprindelige vur-
dering vedrørende den kvantitative udvælgelse.
Når ordregiveren træffer beslutning om at opfordre en ny
ansøger til at afgive tilbud, skal ordregiveren i henhold til §
171, stk. 1, hurtigst muligt og samtidigt underrette alle be-
rørte ansøgere om beslutningen.
Til § 148
§ 148 gennemfører artikel 59, stk. 1, 1. afsnit, og er ny i
forhold til den gældende ret. Det er i § 148 præciseret, at or-
dregiveren skal benytte det fælles europæiske udbudsdoku-
ment.
Bestemmelsen om det fælles europæiske udbudsdokument
har til formål at begrænse de byrder, der er forbundet med at
deltage i udbud, ved at ansøgere og tilbudsgivere som ud-
gangspunkt alene skal fremlægge et dokument frem for et
stort antal certifikater og dokumenter.
Ordregiveren skal i henhold til bestemmelsens stk. 1 kræ-
ve det fælles europæisk udbudsdokument som et foreløbigt
bevis for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet
af de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte situationer. Det vil sige, at i de
sitautioner, hvor ordregiveren kræver, at ansøgeren eller til-
budsgiveren skal fremsende et foreløbigt bevis for de i nr.
1-3 nævnte forhold, skal det ske ved at ansøgeren benytter
det fælles europæiske udbudsdokument.
Ordregiveren skal enten vælge at indhente et foreløbigt
bevis i form af det fælles europæiske udbudsdokument eller
indhente dokumentation jf. § 151, stk. 2, når dette er nød-
vendigt for, at proceduren gennemføres korrekt. Såfremt or-
dregiveren vurderer, at det er nødvendigt for at proceduren
gennemføres korrekt, at der indhentes dokumentation fra
samtlige ansøgere eller tilbudsgiver som et led i ansøgnin-
gerne eller tilbuddene, er ordregiveren ikke forpligtet til at
benytte det fælles europæiske udbudsdokument. Det fælles
europæiske udbudsdokument er alene et foreløbigt bevis for
den endelige dokumentation, og såfremt ordregiveren i hen-
hold til § 151, stk. 2, kan kræve, at den endelige dokumenta-
tion skal være indeholdt i ansøgningerne eller tilbuddene, er
der ikke noget formål med at indhente det fælles europæiske
udbudsdokument. Det følger af § 151, stk. 2, at ordregiveren
har mulighed for på et hvert tidspunkt i udbudsproceduren at
indhente dokumentation, når dette er nødvendigt for at pro-
ceduren gennemføres korrekt. Det betyder, at ordregiveren
kun kan kræve hele dokumentationen indleveret, og derved
undgå brug af det fælles europæiske udbudsdokument, når
170
det er nødvendigt for at proceduren gennemføres korrekt.
Såfremt det alene er dele af dokumentationen, der er nød-
vendigt at indhente i henhold til § 151, stk. 2, kan ordregive-
ren kræve, at der indleveres et fælles europæiske udbudsdo-
kument suppleret med et krav om indlevering af den speci-
fikke dokumentation, der er nødvendig for at proceduren
gennemføres korrekt.
Den obligatoriske brug af det fælles europæiske udbuds-
dokument som foreløbigt bevis betyder, at hverken ordregi-
veren, ansøgere eller tilbudsgivere kan udarbejde en egener-
klæring, der kan fungere som foreløbigt bevis på linje med
det fælles europæiske udbudsdokument.
Ordregiveren skal som udgangspunkt afvise en ansøgning
eller et tilbud, der ikke indeholder det fælles europæiske ud-
budsdokument, hvis dette er krævet som et foreløbigt bevis.
Dog kan ordregiveren jf. § 159, stk. 5, under overholdelse af
principperne i § 2 anmode om at en ansøger eller tilbudsgi-
ver fremsender det fælles europæiske udbudsdokument.
De relevante oplysninger, der fremgår af det fælles euro-
pæiske udbudsdokument, skal efterfølgende kunne bevises
ved at fremsende den relevante dokumentation i henhold til
§ 152, stk. 1 og 2. Oplysningerne som ordregiveren i hen-
hold til § 151, stk. 1 og 2, kan kræve dokumenteret, skal væ-
re gældende på tidspunktet for den relevante tidsfrists udløb.
Ved begrænsede procedurer, er det relevante tidspunkt an-
søgningsfristens udløb, idet ansøgeren skal levere det fælles
europæiske udbudsdokument ved ansøgningsfristens udløb.
Ved en åben procedure er det tilbudsfristens udløb, der er
relevant. Herved baserer ordregiveren ikke sin vurdering på
forældet dokumentation. Dette betyder, at ansøgere eller til-
budsgivere ikke må afgive oplysninger i det fælles europæ-
iske udbudsdokument, som knytter sig til forældet doku-
mentation, når nyere dokumentation er tilgængelig. Eksem-
pelvis kan ansøgere eller tilbudsgivere ikke angive regn-
skabstal, der stammer fra en bestemt årsrapport, hvis der
forud for ansøgningsfristen eller tilbudsfristens udløb fore-
ligger en nyere årsrapport. Såfremt ansøgeren eller tilbuds-
giveren afgiver oplysninger, der er groft urigtige, eller hvis
ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilbageholdt oplysninger,
skal det medføre udelukkelse i henhold til § 136, nr. 3. Der-
udover kan det medføre udelukkelse i henhold til § 137, stk.
1, nr. 6, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren groft uagtsomt
har givet vildledende oplysninger, der kan have væsentlig
indflydelse på beslutninger vedrørende udelukkelse, vurde-
ring af minimumskravene til egnethed, udvælgelse eller til-
deling af kontrakt.
Det vil efter stk. 1, nr. 1, sige, at det fælles europæiske ud-
budsdokument er en formel erklæring fra ansøgeren eller til-
budsgiveren, som er et foreløbigt bevis på, at ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i
§ 135, stk. 1 eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2
eller 7.
Idet det er ansøgeren eller tilbudsgiveren, der skal påvise,
at denne ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135,
stk. 1 eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller nr.
7, skal ansøgeren eller tilbudsgiveren via det fælles europæ-
iske udbudsdokument foreløbigt bevise, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren ikke er omfattet af disse udelukkelsesgrunde.
I henhold til § 151, skal ordregiveren før tildelingen af kon-
trakten kræve, at den tilbudsgiver, som ordregiveren har be-
sluttet at tildele kontrakten, fremlægger dokumentation i
henhold til § 152, for at bekræfte de oplysninger, der er afgi-
vet i det fælles europæiske udbudsdokument.
Det påhviler derimod ordregiveren at påvise, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af de øvrige udelukkel-
sesgrunde, som fremgår af § 136, nr. 1-3 samt § 137, stk. 1,
nr. 1, eller nr. 3-6.
Endvidere er det fælles europæiske udbudsdokument efter
stk. 1, nr. 2, et foreløbigt bevis på, at ansøgeren eller tilbuds-
giveren opfylder de opstillede minimumskrav til ansøgerens
eller tilbudsgiverens økonomiske og finansielle formåen
samt tekniske og faglige formåen.
Endelig viser det fælles europæiske udbudsdokument efter
stk. 1, nr. 3 , hvordan ansøgeren eller tilbudsgiveren opfyl-
der de objektive og ikkediskriminerende kriterier, der er op-
stillet vedrørende begrænsning af antallet af i øvrigt kvalifi-
cerede ansøgere, som opfordres til at afgive tilbud. I hen-
hold til § 151 skal ordregiveren før tildeling af kontrakten
kræve, at den vindende tilbudsgiver fremlægger den doku-
mentation, som det fælles europæiske udbudsdokument har
været et foreløbigt bevis for.
Hvis en ansøger eller tilbudsgiver indsender et udfyldt
fælles europæisk udbudsdokument, kan ordregiveren ikke
afvise ansøgeren eller tilbudsgiveren med henvisning til, at
vedkommende er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135,
stk. 1 eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7,
eller at aktøren ikke opfylder minimumskravene til egnet-
hed, der er fastsat, jf. § 140, medmindre ansøgeren eller til-
budsgiveren har tilkendegivet i det fælles europæiske ud-
budsdokument, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet
af en af de nævnte udelukkelsesgrunde, eller at ansøgeren
eller tilbudsgiveren ikke opfylder egnethedskravene..
I henhold til stk. 2, skal ordregiveren, hvor det er relevant,
kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren i det fælles europæ-
iske udbudsdokument tilkendegiver en række oplysninger,
der fremgår af stk. 2, nr. 1-3.
Denne bestemmelse medfører, at en række oplysninger
skal fremgå af det fælles europæiske udbudsdokument, ud-
over det i § 148, stk. 1, angivne.
Efter stk. 2, nr. 1 , skal ordregiver skal kræve, at ansøger
eller tilbudsgiver i det europæiske udbudsdokument tilken-
degiver, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på
andre enheders økonomiske og finansielle formåen eller tek-
niske og faglige formåen i henhold til § 144. Hvis det er til-
fældet skal det europæiske udbudsdokument ligeledes inde-
holde oplysningerne i § 148, stk. 1, for disse enheder.
Ordregiveren skal i henhold til § 144, stk. 4, verificere, at
de enheder, som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig
på, kan dokumentere, ikke er omfattet af udelukkelsesgrun-
de i § 135, stk. 1 eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1,
nr. 2 eller 7. Denne bestemmelse er som følge heraf en kon-
sekvens af § 144, stk. 4.
171
Dernæst skal ansøgere eller tilbudsgivere ifølge stk. 2, nr.
2, oplyse, hvilken offentlig myndighed eller tredjemand der
er ansvarlig for at udarbejde dokumentation, jf. § 148, stk. 1,
samt tilkendegive, at ansøgeren eller tilbudsgiveren på an-
modning herom uden ugrundet ophold kan fremlægge denne
dokumentation. Bestemmelsen medfører, at ansøgere eller
tilbudsgivere i det fælles europæiske udbudsdokument skal
tilkendegive, at de uden ugrundet ophold kan fremlægge do-
kumentation fra en offentlig myndighed eller tredjemand i
henhold til § 148, stk. 1. I henhold til § 151 skal ordregive-
ren fastsætte en passende tidsfrist for tilbudsgiveren til at
fremlægge dokumentationen.
Det kan eksempelvis angives i det fælles europæiske ud-
budsdokument, at Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for at udar-
bejde og udstede serviceattesten mod betaling, og at service-
attesten dokumenterer i henhold til § 148, stk. 1, nr. 1, at en
ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelses-
grunde, jf. § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7.
Endeligt skal ansøgere eller tilbudsgivere efter stk. 2, nr.
3 , oplyse, hvorvidt og hvordan ordregiveren kan opnå
kendskab til de nødvendige oplysninger, jf. § 148, stk. 1,
gennem en national database, og kan få direkte adgang til
den relevante dokumentation. Dette kan ansøgere eller til-
budsgiveren eksempelvis gøre ved at oplyse databasens in-
ternetadresse, enhver form for identifikationsoplysninger og
om nødvendigt en samtykkeerklæring. Denne bestemmelse
er relevant i forhold til § 151, stk. 5, nr. 1, hvorefter en ansø-
ger eller en tilbudsgiver ikke er forpligtet til at fremlægge
dokumentationen, når ordregiveren kan skaffe certifikaterne
eller de relevante oplysninger direkte gennem adgang til en
database.
Til § 149
§ 149 gennemfører ikke en bestemmelse i direktivet og in-
debærer udelukkende et nationalt krav, som er indført efter
anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
§ 149 fastslår, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelse af standardformularer. Be-
stemmelsen er indsat for at tilvejebringe det fornødne hjem-
melsgrundlag for erhvervs- og vækstministeren til at fast-
sætte administrative bestemmelser, som er nødvendige for at
anvende eller gennemføre de retsakter, som vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af direktivets artikel 59,
stk. 2, jf. artikel 89, stk. 3. Af direktivets artikel 59, stk. 2,
fremgår det, at Europa-Kommissionen skal udarbejde et fæl-
les europæisk udbudsdokument. Europa-Kommissionens ar-
bejde med det fælles europæiske udbudsdokument har taget
længere tid end først meldt ud, og det er derfor ikke sikkert,
at det fælles europæiske udbudsdokument er klar ved ud-
budslovens ikrafttræden. Det kan derfor blive relevant for
erhvervs- og vækstministeren at fastsætte nærmere regler for
anvendelsen af standardformularer til brug for det foreløbige
bevis, jf. § 148, indtil Europa-Kommissionens arbejde med
det fælles europæiske udbudsdokument er afsluttet.
Erhvervs- og vækstministeren har med denne bestemmel-
se hjemmel til at gennemføre det fælles europæisk udbuds-
dokument i dansk ret og andre standardformularer som
Europa-Kommissionen udsteder. Herudover har ministeren
hjemmel til at indføre overgangsbestemmelser til indførelse
af standardformularer til brug for det foreløbige bevis, som
er indeholdt i § 148, såfremt Europa-Kommissionen ikke
udsteder det fælles europæiske udbudsdokument. Til § 150
§ 150 gennemfører artikel 59, stk. 1, 5. afsnit, og er ny i
forhold til den gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at ordregiveren også skal accep-
tere en erklæring, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har an-
vendt i en tidligere udbudsprocedure. Den tidligere udbuds-
procedure behøver ikke at have tilknytning til hverken den
aktuelle ordregiver eller den aktuelt udbudte kontraktgen-
stand. De oplysninger, der fremgår af den erklæring, der er
anvendt i den tidligere udbudsprocedure, skal dog fortsat
være dækkende for de krav, der stilles af ordregiveren i den
relevante procedure. Desuden skal ansøgeren eller tilbudsgi-
veren bekræfte, at oplysningerne i den tidligere anvendte er-
klæring fortsat er korrekte.
Til § 151
§ 151 gennemfører direktivets artikel 59, stk. 4 og 5, og er
ny i forhold til den gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 medfører, at ordregiveren før tilde-
lingen af kontrakten er forpligtet til at kræve, at den tilbuds-
giver, som ordregiveren har til hensigt at tildele kontrakten
til, fremlægger den egentlige dokumentation. Denne forplig-
telse indtræder for alle de oplysninger, som ordregiveren an-
moder ansøgere og tilbudsgivere om i det Fælles europæiske
udbudsdokument vedrørende udelukkelsesgrundene i § 135,
stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, samt opfyldelse
af minimumskravene til egnethed og hvordan de objektive
og ikkediskriminerende minimumskrav til egnethed opfyl-
des. I dette tilfælde skal ordregiveren fastsætte en passende
frist for tilbudsgiveren til at fremlægge den krævede doku-
mentation. Det fremgår af § 148, stk. 2, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren tilkendegiver, at dokumentationen kan frem-
lægges uden ugrundet ophold efter anmodning herom. Den
passende tidsfrist skal fastsættes konkret under hensyntagen
til den konkrete dokumentation, fremsendelsesmetode osv.
Dog kan ordregiveren i henhold til § 148, stk. 2, fastsætte en
passende frist, der betyder, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
skal fremlægge dokumentationen uden ugrundet ophold.
Ordregiveren skal, hvor tilbudsgiveren ikke fremlægger
dokumentation inden udgangen af en passende fastsat frist,
udelukke tilbudsgiveren fra udbudsproceduren, jf. § 136, nr.
3. Det fremgår af § 136, nr. 3, at ordregiveren skal udelukke
en ansøger eller tilbudsgiver, der har tilbageholdt oplysnin-
ger eller ikke er i stand til at fremsende supplerende doku-
menter vedrørende udelukkelsesgrundene, § 135, stk. 1 eller
3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, minimum-
kravene til egnethed, jf. §§ 140-144 eller udvælgelsen, jf. §
145.
Forpligtelsen i denne bestemmelse ligger forud for tilde-
lingen. Som følge heraf kan ordregiveren ikke tildele en
kontrakt, før ordregiveren har krævet, at den tilbudsgiver,
172
som ordregiveren har til hensigt at tildele kontrakten til,
fremlægger den endelige dokumentation. I henhold til § 171
skal ordregiveren hurtigst muligt og samtidigt underrette al-
le berørte tilbudsgivere om en beslutning om tildeling af en
kontrakt. På det tidspunkt, hvor ordregiveren kræver, at en
tilbudsgiver fremlægger den egentlige dokumentation, er der
endnu ikke truffet en beslutning om tildeling, hvorfor for-
pligtelsen i § 171 endnu ikke er indtrådt.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at ordregiveren, når som
helst i udbudsprocessen, har ret til at anmode ansøgere eller
tilbudsgivere om fremlægge hele eller en del af den i kræve-
de dokumentation, jf. § 151, stk. 2, hvis det vurderes nød-
vendigt for at sikre, at proceduren gennemføres korrekt.
Dette kan navnlig være tilfældet i procedurer med 2 faser -
begrænsede udbud, udbud med forhandling, konkurrence-
præget dialog og innovationspartnerskaber - hvor ordregive-
ren gør brug af muligheden for at begrænse antallet af ansø-
gere, der opfordres til at afgive tilbud. Når ansøgerne eller
tilbudsgiverne har fremlagt den krævede dokumentation,
skal ordregiveren verificere, at ansøgerne eller tilbudsgiver-
ne ikke er udelukket i henhold til §§ 135 -137, at tilbudsgi-
veren opfylder de af ordregiveren fastsatte minimumskrav
til egnethed i henhold til §§ 140 – 143, og at tilbudsgiveren,
hvis det er relevant, er udvalgt gennem en udvælgelse i hen-
hold til § 145 til at afgive tilbud.
Et krav om indsendelse af dokumentation i forbindelse
med udvælgelsen af ansøgere, som opfordres til at deltage,
kan begrundes med, at det bør undgås, at ordregiveren op-
fordrer ansøgere til at deltage, som senere viser sig ikke at
være i stand til at indsende dokumentationen i tildelingsfa-
sen, og dermed forhindrer andre i øvrigt kvalificerede ansø-
gere i at deltage.
Når ordregiveren skønner det nødvendigt at kræve doku-
mentation i løbet af udbudsprocessen, skal ordregiveren
fastsætte en passende frist for ansøgere eller tilbudsgivere til
at fremlægge den krævede dokumentation. Omfanget af den
dokumentation, som ordregiveren anmoder om i løbet af ud-
budsprocessen, skal begrænses til det nødvendige, og der
skal således kun anmodes om den dokumentation, der er
nødvendig for at sikre korrekt gennemførsel af proceduren.
Ordregiveren kan udelukke en ansøger eller tilbudsgiver,
som ikke fremlægger den krævede dokumentation.
I henhold til bestemmelsens stk. 3 finder forpligtelsen i
stk. 1, til at kræve fremlæggelse af dokumentation i henhold
til § 152, fra den tilbudsgiver, som ordregiveren har til hen-
sigt at tildele kontrakten, ikke anvendelse i forbindelse med
kontrakter, der er baseret på rammeaftaler med en vindende
tilbudsgiver, hvor alle vilkår er fastlagt eller rammeaftaler
med flere vindende tilbudsgivere, hvor alle vilkår er fastlagt.
Bestemmelsens stk. 4 indebærer, at ordregiveren kan an-
mode ansøgere eller tilbudsgivere om at supplere eller præ-
cisere den dokumentation, der er modtaget i medfør af §
152. Denne dokumentation kan f.eks. bestå af certifikater,
attester, erklæringer eller anden dokumentation. I medfør af
ligebehandlingsprincippet i § 2 skal ordregiveren, der har
besluttet sig for at anmode en ansøger eller tilbudsgiver om
at præcisere oplysninger eller sende supplerende dokumen-
ter eller oplysninger hos en ansøger eller tilbudsgiver også
indhente yderligere dokumenter eller oplysninger hos andre
ansøgere eller tilbudsgivere.
Bestemmelsen giver samme mulighed som efter § 159,
stk. 5, for så vidt angår dokumentation af egnethed, jf. §
152, samt for udvælgelsen, jf. § 145.
Ordregiveren kan i henhold til stk. 5 ikke forpligte en an-
søger eller tilbudsgiver til at fremlægge de krævede certifi-
kater eller relevante oplysninger efter stk. 1 og 2, når ordre-
giver befinder sig i en af de 2 situationer i nr. 1 eller 2.
Stk. 5, nr. 1 , fastsætter, at hvis ordregiveren kan skaffe
oplysningerne gennem adgang til en national database i en
hvilken som helst medlemsstat, kan ordregiveren ikke for-
pligte ansøger eller tilbudsgiver til at fremlægge certifikater-
ne eller de relevante oplysninger. En national database skal
forstås som en database, der administreres af en offentlig
myndighed. Eksempelvis kan ordregiveren ikke kræve, at en
ansøger eller tilbudsgiver fremlægger årsregnskaber som do-
kumentation af aktørens økonomiske og finansielle formåen,
hvis årsrapporterne kan hentes direkte via en database. Et
eksempel på en database er det centrale virksomhedsregi-
ster, CVR.dk, i Danmark. I disse situationer kan ordregive-
ren ikke forpligte en ansøger eller tilbudsgiver til at indsen-
de årsrapporterne, idet ordregiveren selv kan indhente års-
rapporterne. Ordregiveren kan anmode ansøgeren eller til-
budsgiveren om at indsende årsrapporterne, men det kan ik-
ke medføre afvisning, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren ik-
ke indsender årsrapporterne. Denne bestemmelse forudsæt-
ter, at ansøgeren eller tilbudsgiveren i henhold til § 148, stk.
2, nr. 3, har oplyst, hvilken database ordregiveren kan opnå
kendskab til de nødvendige oplysninger eller relevant doku-
mentation.
Databasen skal stilles til rådighed vederlagsfrit, og der
skal være adgang til databasen på en direkte måde, hvilket
betyder, at ordregiveren uanset nationalitet skal have samme
adgang til databasen. Som følge heraf er det eksempelvis ik-
ke en betingelse, at der skal være adgang uden forudgående
registrering eller at databasen er på et af hovedsprogene i
EU. Hvis der er samme adgang til databasen for såvel inden-
landske ordregivere som udenlandske ordregivere, kan or-
dregiveren ikke kræve, at ansøgere eller tilbudsgivere ind-
sender den pågældende dokumentation.
I henhold til efter stk. 5, nr. 2, har en ansøger eller tilbuds-
giver ikke pligt til at sende den krævede dokumentation,
hvis ordregiveren allerede er i besiddelse af den fornødne
dokumentation fra tidligere gennemførte udbudsprocedurer.
Dokumentationen skal opfylde kravene, som er fastsat af
ordregiveren i udbudsmaterialet. Ordregiveren pålægges i
denne situation ikke anden forpligtelse til at arkivere og op-
bevare tilbud, end hvad der følger af anden lovgivning.
Til § 152
Det gældende direktivs artikel 47, stk. 4, og artikel 48, stk.
6, fastsætter, at ordregiver i udbudsbekendtgørelsen eller op-
fordringen til at afgive tilbud skal angive, hvilken eller hvil-
ke dokumentationstyper der kræves, for de økonomiske ak-
173
tørers finansielle og økonomiske eller tekniske og faglige
formåen. Det gældende direktivs artikel 45, stk. 1, 4. afsnit,
fastsætter, at ordregiver, hvis det er relevant, kan anmode
ansøgerne eller tilbudsgiverne om at fremsende den relevan-
te dokumentation. Ordregivere har således ikke pligt til ak-
tivt at foretage undersøgelser af, om obligatoriske udeluk-
kelsesgrunde gør sig gældende.
§ 152 gennemfører direktivets artikel 60, stk. 1, og artikel
61, stk. 2. I forhold til gældende ret fastslår § 152, at ordre-
giver skal ordregiver kræve bevis for at der ikke er grundlag
for udelukkelse. Stk. 3, er ny i forhold til gældende ret.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at ordregiveren har mu-
lighed for at kræve at få forelagt de certifikater, attester, er-
klæringer og anden dokumentation, der viser, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde-
ne i § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7 og at
minimumskravene til egnethed, jf. § 140, er opfyldt.
Det vil sige, at den dokumentation, som ordregiveren skal
kræve i henhold til § 151, stk. 1, og kan kræve i henhold til
§ 151, stk. 2, skal indhentes på grundlag af § 152.
I stk. 1 henvises der til følgende bestemmelser som bevis
på, at en ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af ude-
lukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr.
2 eller 7, og for at minimumskravene til egnethed er opfyldt:
1. § 153 angående dokumentation af, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde-
ne § 135, stk. 1 eller 3, samt § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7.
2. § 154 angående ansøgerens eller tilbudsgiverens øko-
nomiske og finansielle formåen. Der er tale om en ikke
udtømmende liste, hvorfor der også kan kræves andre
bevismidler.
3. § 155 samt §§ 157 og 158 angående ansøgerens eller
tilbudsgiverens tekniske og faglige formåen. Ordregi-
veren kan ikke kræve andre bevismidler for ansøgerne
eller tilbudsgivernes tekniske og faglige formåen end
dem, der fremgår af § 155 samt §§ 157 og 158.
For så vidt angår udelukkelsesgrundene i § 136, nr. 1-3,
samt § 137 stk. 1, nr. 1 eller 3-6, er det ordregiver, der har
bevisbyrden for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfat-
tet af en udelukkelsesgrund. Det vil som følge heraf være en
konkret vurdering fra ordregivers side på baggrund af de op-
lysninger, som ordregiveren er i besiddelse af, om ansøgeren
eller tilbudsgiveren udelukkes. I forhold til § 135, stk. 1 el-
ler 3, samt § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, angår forhold, hvor an-
søgeren eller tilbudsgiveren har mulighed for at fremlægge
dokumentation, der påviser, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren ikke er omfattet af disse udelukkelsesgrunde. Som følge
heraf har ordregiveren ikke mulighed for at få forelagt andre
certifikater, attester, erklæringer eller anden dokumentation
end dem, der henvises til i §§ 153-155.
Bestemmelsen indebærer således, at ordregiveren er for-
pligtet til at stille krav om dokumentation fra den vindende
tilbudsgiver for de forhold, der er blevet angivet i det fælles
europæiske udbudsdokument vedrørende udelukkelsesgrun-
dene i § 135, stk. 1 eller 3, samt § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7,
hvis ordregiveren har anført, at det vil medføre udelukkelse,
at ansøger eller tilbudsgiver er omfattet af disse udelukkel-
sesgrunde.
Ordregiveren har pligt til at reagere, såfremt ordregiveren
er bekendt med, at udelukkelsesgrunde foreligger, eller mi-
nimumskravene til egnethed ikke er opfyldt. Denne pligt
gælder, uanset hvornår ordregiveren bliver bekendt med for-
holdet. Der påhviler dog ikke ordregiveren en generel pligt
til at undersøge rigtigheden af oplysningerne i de afgivne
ansøgninger eller tilbud. Alene i de situationer, hvor der er
tvivl om, hvorvidt ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet
af en udelukkelsesgrund eller ikke opfylder et minimums-
krav til egnethed, har ordregiveren, jf. § 159, stk. 3, en pligt
til at foretage en effektiv kontrol af nøjagtigheden af de op-
lysninger og den dokumentation, som ansøgeren eller til-
budsgiveren har indsendt.
Det er op til ordregiveren at beslutte, om der skal sættes
grænser for hvor gammel dokumentationen kan være. Hvis
ordregiveren sætter tidsmæssige begrænsninger, skal disse
fremgå af udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbuds-
materiale. Dokumentationen må dog ikke have en alder,
hvor dokumentationen ikke kan danne grundlag for en vur-
dering af, hvorvidt ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfat-
tet af en udelukkelsesgrund eller opfylder minimumskravene
til egnethed. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved en
serviceattest, der er flere år gammel. Serviceattesten udste-
des af ERhvervsstyrelsen mod betaling og kan være doku-
mentation for, at ordregiveren ikke er omfattet af udelukkel-
sesgrundene § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7 inden for de seneste 2
år. Dokumentationen skal derfor have en vis tidsmæssig til-
knytning til udbudsprocessen, således den er egnet til at do-
kumentere et specifikt forhold.
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at ordregiveren alene kan
kræve de certifikater, attester, erklæringer og anden doku-
mentation, der er nævnt i §§ 153-155 samt §§ 157 og 158, i
forbindelse med at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund, jf. § 135, stk. 1 el-
ler 3, samt § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, samt at ansøgeren eller
tilbudsgiveren opfylder minimumskravene til egnethed, jf. §
140. Ordregiveren fastsætter ved udvælgelse, jf. § 145,
hvordan ansøgerne skal dokumentere opfyldelse af de ob-
jektive og ikkediskriminerende kriterier. Hvis udvælgelsen
sker på baggrund af ansøgernes økonomiske og finansielle
formåen eller tekniske og faglige formåen, kan det ske ved
at kræve de dokumentationstyper, der fremgår af §§
153-155 samt §§ 157 og 158.
Denne bestemmelse angår alene den endelige dokumenta-
tion, der, jf. § 151, som minimum skal kræves af den til-
budsgiver, som ordregiveren har besluttet at tildele kontrak-
ten. Det fælles europæiske udbudsdokument fungerer som
foreløbigt bevis i forhold til den dokumentation, der kan
indhentes. Der henvises til i §§ 153-155 samt §§ 157 og
158.
I de situationer hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren base-
rer sig på andre enheders økonomiske og finansielle for-
måen eller tekniske og faglige formåen, jf. § 144, kan ansø-
geren eller tilbudsgiveren gøre brug af alle passende meto-
der til at påvise over for ordregiveren, at ansøgeren eller til-
174
budsgiveren råder over de nødvendige ressourcer. Dette kan
eksempelvis ske ved en støtteerklæring.
E-Certis er en online database, som indeholder oversigter
over og vejledninger til de enkelte
medlemslandes, certifikater og oplysninger, som økono-
miske aktører ofte skal bruge i forbindelse med at afgive an-
søgning eller tilbud i forbindelse med offentlige indkøb over
tærskelværdien. Ansøgere eller tilbudsgivere kan i henhold
til stk. 3 bruge e-Certis til at identificere den dokumentation,
som er brugbar i forbindelse med afgivelse af ansøgninger
og tilbud i et andet medlemsland. Derudover kan ordregive-
ren identificere, hvilken dokumentation de skal kræve og ac-
ceptere fra ansøgere og tilbudsgivere fra andre medlemslan-
de.
Ordregiveren skal kræve de former for dokumentation,
som fremgår af e-Certis som bevis på, at der ikke er grund-
lag for udelukkelse, jf. § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1,
nr. 2 eller 7, samt for at minimumskravene til egnethed er
opfyldt, jf. § 140, i det omfang dokumentationen er hen-
sigtsmæssigt og vil give fyldestgørende informationer i for-
hold til ordregiverens vurdering.
Til § 153
Det gældende direktivs artikel 45, stk. 3, regulerer, hvilke
typer af bevis som er tilstrækkelig til at dokumentere at en
økonomisk aktør ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund.
§ 153 gennemfører artikel 60, stk. 2, 1. og 2. afsnit, der er
en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 fastlægger, hvilke typer af bevis
som er tilstrækkelig til at opfylde kravene til dokumentation
for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af ude-
lukkelsesgrunde.
Det fremgår af stk. 1, nr. 1 , at fremlæggelsen af et uddrag
fra det relevante register eller tilsvarende dokument, hvoraf
det fremgår, at disse krav er opfyldt, er tilstrækkeligt bevis
for, at en ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af de i §
135, stk. 1, nævnte tilfælde. Ordregiveren skal acceptere
denne dokumentation, når den er udstedt af en kompetent
retslig eller administrativ myndighed i ansøgerens eller til-
budsgiverens medlemsstat eller hjemland eller i det land,
hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret. Dette kan
eksempelvis være en straffeattest fra det land, hvor en ansø-
ger eller tilbudsgiver er etableret.
Det fremgår af stk. 1, nr. 2, at for så vidt angår de i § 135,
stk. 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller nr. 7, nævnte tilfælde, er et
certifikat udstedt af kompetent myndighed tiltrækkeligt be-
vis.
Bevisførelsen kan, for de virksomheder der er hjemmehø-
rende i Danmark, ske ved den serviceattest, som Erhvervs-
styrelsen udsteder på anmodning og mod betaling. Der kan
endvidere hentes separate erklæringer fra de relevante orga-
ner, bl.a. skifteretten, Kriminalregisteret, SKAT og ATP.
Ordregivere, der skal vurdere, hvorvidt en ansøger eller til-
budsgiver fra et andet medlemsland har indleveret tilstræk-
kelig dokumentation i henhold til denne bestemmelse, skal
vurdere dette på baggrund af e-Certis, jf. § 152, stk. 3, der
indeholder en oplistning af, hvilken dokumentation der ac-
cepteres i de enkelte medlemslande.
Ordregiver kan kræve, at en ansøger eller tilbudsgiver
fremlægger dokumentation fra andre lande, hvis dette vurde-
res relevant. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis or-
dregiveren er bekendt med forhold, der indikerer, at en an-
søger eller tilbudsgiver ved endelig dom er dømt for forhold,
der er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde.
For så vidt angår udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 el-
ler 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller nr. 7, på-
hviler det ansøgeren eller tilbudsgiveren at dokumentere, at
denne ikke er omfattet af disse udelukkelsesgrunde. Det på-
hviler derimod ordregiveren at påvise, at ansøgeren eller til-
budsgiveren ikke er omfattet af de øvrige udelukkelsesgrun-
de, som fremgår af § 136, nr. 1-3 samt § 137, stk. 1, nr. 1,
eller nr. 3-6.
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at i de situationer hvor do-
kumenter eller certifikater ikke udstedes af den pågældende
medlemsstat eller land, eller ikke er dækkende for nævnte
udelukkelsesgrunde, kan de erstattes af en erklæring under
ed eller, hvor edsaflæggelse ikke anvendes, af en erklæring
på tro og love, der afgives for en kompetent retslig eller ad-
ministrativ myndighed, for en notar eller for en kompetent
faglig organisation i hjemlandet eller et senere opholdsland.
En erklæring på tro og love fra en ansøger eller tilbudsgi-
ver kan ikke accepteres som dokumentation, hvis den ikke
er afgivet for kompetent retslig eller administrativ myndig-
hed, for en notar eller for en kompetent faglig organisation i
hjemlandet eller et senere opholdsland.
Denne bestemmelse er ikke relevant for danske ansøgere
eller tilbudsgivere, da en serviceattest eller dokumentation
fra de kompetente myndigheder kan opfylde de dokumenta-
tionskrav, der kan stilles efter § 152. Serviceattesten udste-
des af Erhvervsstyrelsen mod betaling. Danske ordregivere
kan dog modtage edsvorne eller erklæringer på tro og love i
tilbud eller ansøgninger fra tilbudsgivere og ansøgere i an-
dre EU-medlemsstater.
Til § 154
Det gældende direktivs artikel 47, stk., indeholder en ik-
ke-udtømmende liste over eksempler på den dokumentation,
som ordregiveren kan kræve fremlagt som bevis for virk-
somhedernes økonomiske og finansielle formåen.
§ 154 gennemfører artikel 60, stk. 3, samt direktivets bilag
XII, del I til bilag I, og er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indeholder en ikke udtømmende li-
ste den dokumentation, som ordregiveren almindeligvis kan
kræve fremlagt som bevis for virksomhedernes økonomiske
og finansielle formåen. Ordregiveren kan vælge at kræve en
eller flere af de bevismidler, der er angivet.
Da ordregiverens mulighed for at kræve dokumentation
for ansøgeres og tilbudsgiveres økonomiske og finansielle
formåen alene kan ske ved en eller flere af de måder, der er
anført i bestemmelsen, er listen ikke udtømmende. Derfor er
der mulighed for at kræve yderligere dokumentation på en
anden måde for andre forhold, som har betydning for vurde-
175
ringen af virksomhedernes økonomiske og finansielle for-
måen i relation til en konkret opgave. Dokumentationen skal
blot angå spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne har til-
strækkelige økonomiske ressourcer til at bestå i kontraktpe-
rioden, opfylde kontrakten samt imødekomme krav, der
måtte opstå under udførelsen af kontrakten.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1 , fastslår, at erklæringen fra
pengeinstituttet er relevant dokumentation, som ordregive-
ren kan kræve i forbindelse med at vurdere ansøgerens eller
tilbudsgiverens økonomiske og finansielle formåen. Erklæ-
ringen kan vedrøre forhold, som et pengeinstitut kan udtale
sig om, og som bidrager med relevante oplysninger om øko-
nomisk og finansiel formåen. Dette kan eksempelvis være
erklæringer om økonomiske engagementer, udtalelser om
garantiforpligtelser og soliditetserklæringer. Relevante er-
hvervsansvarsforsikringer dækker over enhver forsikring,
der dækker virksomhedernes ansvar for skader og andet tab,
som opstår i forbindelse med udførelsen af det pågældende
erhverv. Bevis for en gældende erhvervsansvarsforsikring
kan føres ved fremsendelse af en gældende forsikringsaftale
og police eller ved fremsendelse af erklæring fra det rele-
vante forsikringsselskab.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , at der udeluk-
kende kan stilles krav om fremlæggelse af årsregnskaber el-
ler uddrag heraf, såfremt offentliggørelse er foreskrevet i lo-
vene i det land, hvor virksomheden er etableret. Ved anven-
delse af denne bestemmelse kan ordregiveren herefter alene
afvise en virksomhed, der ikke har fremsendt dokumentatio-
nen, hvis det land, hvor virksomheden er etableret, har et så-
dant offentliggørelseskrav.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 3 , at der kan stilles
krav om omsætningstal. Sådanne omsætningstal kan eksem-
pelvis vedrøre omsætningstal for aktiviteter, der nøjagtigt
modsvarer den konkret udbudte opgave. Derudover kan det
eksempelvis være omsætningstal for beslægtede aktiviteter,
idet beslægtede aktiviteter kan give et indtryk af virksomhe-
dens økonomiske og finansielle formåen til at håndtere den
konkrete opgave. Det følger af bestemmelsen, at der kan
stilles krav om omsætningstal for de 3 seneste disponible
regnskabsår. Perioden, for hvornår der kan stilles krav om
omsætningstal, afhænger dog af, om omsætningstallene
foreligger. Omsætningstallene foreligger eksempelvis ikke,
hvis ansøgeren eller tilbudsgiverens virksomhed ikke har
været etableret i 3 år.
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at ansøgeren eller tilbudsgi-
veren kan påvise sin økonomiske og finansielle formåen ved
ethvert andet dokument end den af ordregiveren krævede
dokumentation, som ordregiveren finder passende. Det kræ-
ver dog, at ansøgeren eller tilbudsgiveren af en gyldig grund
ikke er i stand til at fremlægge de krævede dokumenter. En
gyldig grund foreligger, hvor årsagen til, at der ikke kan
fremskaffes dokumentation, ikke kan henregnes til ansøge-
ren eller tilbudsgiveren.
Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der ikke inden
for den af ordregiveren fastsatte tidsfrist er mulighed for at
indhente den krævede dokumentation. Det må i den sam-
menhæng ikke være forhold hos ansøgeren eller tilbudsgive-
ren, som er årssagen til, at den krævede dokumentation ikke
kan indhentes. Hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren eksem-
pelvis for sent er kommet i gang med at indhente dokumen-
tation til anvendelsen ved det konkrete udbud, vil denne be-
stemmelse ikke kunne anvendes. Det må endvidere anses at
være en gyldig grund, at der foreligger visse forhold om-
kring ansøgeren eller tilbudsgiveren, som gør, at det i en pe-
riode ikke er muligt at indhente de pågældende oplysninger,
fordi de ikke findes. Et eksempel på en sådan gyldig grund
kan være, at en virksomhed er under stiftelse og således ikke
kan fremvise visse af de dokumenter, som ordregiveren kræ-
ver, eller at virksomheden er nystartet og ikke har aflagt
regnskab endnu eller ikke i den periode, som ordregiveren
forudsætter fremlagt oplysninger for.
Til § 155
Det gældende direktivets artikel 48, stk. 2, indeholder en
udtømmende liste over arten af den dokumentation, som or-
dregiveren kan kræve fremlagt som bevis for de økonomiske
aktørers tekniske formåen.
§ 155 gennemfører artikel 60, stk. 4, samt direktivets bilag
XII, del II til bilag I, der er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen indeholder en udtømmende liste over arten
af den dokumentation, som ordregiveren kan kræve fremlagt
som bevis for virksomhedernes tekniske og faglige formåen.
Ordregiveren kan således ikke kræve anden form for doku-
mentation end den, der er nævnt i bestemmelsen. Det skal
dog bemærkes, at i henhold til §§ 157 og 158, kan ordregi-
veren kræve dokumentation for, at ansøgeren eller tilbudsgi-
veren opfylder bestemte kvalitetssikringsstandarder og mil-
jøledelsesstandarder. Det vil sige, at en ordregiver som bevis
for virksomhedernes tekniske og faglige formåen er begræn-
set til at kunne kræve den type af dokumentation, der frem-
går af listen i § 155 samt af §§ 157 og 158.
Opregningen af dokumentation er dog ikke ensbetydende
med, at ordregiveren skal kræve samtlige nævnte former for
dokumentation fremlagt. Ordregiveren kan vælge den doku-
mentation, der er relevant i forbindelse med et konkret ud-
bud, afhængigt af arten, mængden eller betydningen og an-
vendelsen af de udbudte arbejder, varer eller ydelser.
Herudover kan visse af bevismidlerne anvendes i forbin-
delse med tjenesteydelsesopgaver, men ikke i relation til an-
dre opgavetyper og omvendt. Differentieringen skyldes, at
der er forskellige typer af formåen, som er relevante ved for-
skellige typer af opgaver.
Det fremgår af bestemmelserne i nr. 1 , at ordregiverne
kan kræve fremlagt en liste over alle de bygge- og anlægsar-
bejder, der er udført inden for de seneste 5 år, ledsaget af at-
tester for tilfredsstillende udførelse og resultat for de betyde-
ligste arbejder. Som følge heraf er det alene i forbindelse
med de betydeligste arbejder, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren skal vedlægge attester for tilfredsstillende udførelse og
resultat.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at hvor det er
nødvendigt for at sikre tilstrækkelig konkurrence, kan ordre-
giveren angive, at der ligeledes vil blive taget hensyn til do-
176
kumentation for relevante arbejder, der er udført mere end 5
år tidligere. Det kan være relevant ved udbud af særlige
bygge- og anlægskontrakter, der sjældent udføres. Eksem-
pelvis større projekter som opførelsen af en bro.
Det fremgår af bestemmelsen i nr. 2 , at ordregiveren kan
kræve fremlagt en liste over de betydeligste leveringer eller
tjenesteydelser i op til 3 år, hvilket betyder, at ordregiveren
konkret kan kræve lister over de betydeligste leveringer eller
tjenesteydelser fra en peride, der er kortere end 3 år. De be-
tydeligste leveringer eller tjenesteydelser kan eksempelvis
angå den økonomiske værdi. Det kan også angå de leverin-
ger eller tjenesteydelser, der har størst lighed med det kon-
krete udbud. Som følge heraf kan ordregiveren kræve en
nærmere beskrivelse af leveringen eller tjenesteydelsen. Det
kan desuden være nødvendigt at tage hensyn til dokumenta-
tion af relevante tjenesteydelser og leveringer, der er udført
mere end 3 år tidligere, såfremt der er tale om varer eller tje-
nesteydelser, der kun sjældent udbydes som følge af eksem-
pelvis lang kontraktvarighed.
Det kan i forbindelse med innovationspartnerskaber, jf. §
75, stk. 3, være relevant for ordregiveren at kræve, at en an-
søger eller tilbudsgiver via en liste over de betydeligste ar-
bejder, tjenesteydelser og leveringer påviser erfaring med
forskning og udvikling og/eller udvikling og gennemførelse
af innovative løsninger.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 3 , at ordregiveren kan
kræve oplysninger om de involverede teknikere eller tekni-
ske organer, navnlig om dem, der er ansvarlige for kvalitets-
kontrol, uanset om de hører til ansøgerens eller tilbudsgive-
rens virksomhed eller ej. For bygge- og anlægsarbejder kan
ordregiveren kræve oplysning om de teknikere eller tekniske
organer, som entreprenøren disponerer over til udførelsen af
arbejdet.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 4 , at der kan kræves
fremlagt en beskrivelse af det tekniske udstyr og de foran-
staltninger, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har truffet til
sikring af kvaliteten, samt af virksomhedens undersøgelses-
og forskningsfaciliteter. I medfør af dette punkt kan der stil-
les krav om en beskrivelse.
Ordregiveren kan endvidere kræve dokumentation for op-
fyldelse af bestemte kvalitetssikringsstandarder i medfør af
§ 157.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 5 , at ordregiveren kan
kræve en angivelse af den forvaltning af forsyningskæden
og de eftersporingssystemer, som ansøgeren eller tilbudsgi-
veren kan anvende ved gennemførelsen af kontrakten. Det
betyder eksempelvis, at ordregiveren kan kræve en beskri-
velse af den måde, som ansøgeren eller tilbudsgiveren vil
administrere og kontrollere underleverandørkæden. Ansøge-
ren eller tilbudsgiveren kan i denne forbindelse anføre op-
lysninger på den person hos ansøgeren eller tilbudsgiveren,
der har overblikket over underleverandørerne og deres opga-
ver. Endvidere kan en ansøger eller tilbudsgiver anføre, kon-
krete kontrolforanstaltninger, der skal sikre, at underleveran-
dørkæden udfører opgaverne i overensstemmelse med kon-
trakten.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 6 , at ordregiveren i vis-
se særlige tilfælde kan kræve at gennemføre en kontrol selv
eller ved et kompetent officielt organ. Denne kontrol vedrø-
rer en leverandørs produktionskapacitet eller tjenesteyderens
tekniske og faglige formåen, og om nødvendigt deres under-
søgelses- og forskningsfaciliteter og de foranstaltninger, der
træffes til kontrol af kvaliteten. Undersøgelses- og forsk-
ningsfaciliteter er eksempelvis laboratorier, værksteder og
andre faciliteter, hvor man udøver en aktivitet med henblik
på at opnå ny viden eller udvikle nye produkter. Kontrollen
kan kun kræves gennemført, når der er tale om varer eller
tjenesteydelser, der er komplekse eller skal tjene et særligt
formål. Dette er eksempelvis varer eller ydelser, der består
af mange indbyrdes forbundne eller sammenflettede enkelt-
elementer.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 7 , at ordregiveren kan
kræve en angivelse af de uddannelsesmæssige og faglige
kvalifikationer oplyst hos ansøgeren eller tilbudsgiveren el-
ler ledende medarbejdere hos disse, forudsat de ikke evalue-
res som et kriterium for tildeling. Disse oplysninger kan bå-
de gives ved en fortegnelse eller erklæring herom. I konkre-
te situationer kan vigtigheden af at få de uddannelsesmæssi-
ge og faglige kvalifikationer dokumenteret dog også inde-
bære, at ansøgeren eller tilbudsgiveren kan afkræves egentli-
ge beviser herfor, eksempelvis eksamens- eller kursusbevi-
ser. I forhold til faglige kvalifikationer kan der kræves en li-
ste over arbejder, leverancer eller tjenesteydelser, som med-
arbejdere har været med til at udføre. I denne forbindelse
kan en ansøger eller tilbudsgiver angive arbejder, leverancer
eller tjenesteydelser, som medarbejdere har været med til at
udføre i forbindelse med tidligere ansættelser, idet faglige
kvalifikationer opnået gennem tidligere ansættelser biddra-
ger til ansøgerens eller tilbudsgiverens samlede tekniske og
faglige formåen.
Det fremgår af § 162, stk. 3, nr. 2, at ordregiveren til brug
for tildelingen af den udbudte kontrakt kan fastsætte under-
kriterier om organiseringen af det personale, der skal udføre
kontrakten, og dets kvalifikationer og erfaring, hvor kvalite-
ten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan påvirke
niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt. Det præcise-
res under nr. 7, at i det omfang ordregiveren anvender de
uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos en ansø-
ger eller tilbudsgiver som kriterium for tildeling, kan denne
dokumentation ikke i samme udbud benyttes som dokumen-
tation for ansøgeren eller tilbudsgiverens tekniske og faglige
formåen.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 8, at ordregiveren kan
kræve en angivelse af de miljøstyringsforanstaltninger, som
ansøgeren eller tilbudsgiveren kan anvende ved udførelsen
af kontrakten. Ordregiveren kan kræve dokumentationen for
opfyldelse af bestemte miljøledelsessystemer eller – standar-
der i medfør af § 158.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 9, at ordregiveren kan
kræve en erklæring fra ansøgere eller tilbudsgivere. om det
årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af lede-
re gennem de sidste 3 år. De ledede medarbejdere er den
177
samme kategori, som anført under nr. 7. En sådan erklæring
indebærer, at der skal afgives ét tal for hvert af de 3 år.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 10 , at ordregiveren kan
kræve en erklæring om, hvilket værktøj, materiel og teknisk
udstyr tjenesteyderen eller entreprenøren disponerer over til
opfyldelse af kontrakten. Værktøj, materiel og teknisk ud-
styr dækker over de redskaber, som virksomheden har til rå-
dighed, og omfatter også eksempelvis IT-programmer. I
medfør af dette punkt kan ordregiveren stille krav om en
fortegnelse over de redskaber, der disponeres over. Afhæn-
gig af opgavens karakter har ordregiveren dog også mulig-
hed for at stille krav til redskaberne, og til dokumentation
for rådigheden over disse. Hvilke krav, der kan stilles, af-
hænger af og skal stå i forhold til kontraktens genstand. Der
vil således potentielt kunne være mulighed for eksempelvis
at kræve dokumentation for redskaber med bestemte karak-
teristika, eller at virksomheden kan råde faktisk og retligt
over redskaberne i kontraktperioden.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 11, at ordregiveren kan
kræve oplysning om størrelsen af den andel af kontrakten
som forudsættes løst af underleverandører.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 12 , at ordregiveren
som dokumentation i relation til varer kan kræve prøver, be-
skrivelser eller fotografier, hvis autencitet på ordregiverens
anmodning skal kunne attesteres. Herudover kan kræves at-
tester udstedt af anerkendte kvalitetskontrolinstitutter eller -
anstalter, hvoraf fremgår, at varer, der er klart identificeret
ved henvisning til tekniske specifikationer eller standarder,
er i overensstemmelse med disse.
Til § 156
Det gældende direktivs artikel 52, stk. 1, fastslår, at EU-
medlemsstaterne kan indføre officielle lister over godkendte
entreprenører, leverandører eller tjenesteydelser, eller indfø-
re attestering, der foretages af offentligretlige eller privatret-
lige organer. Der er ikke oprettet officielle lister eller en
central certificering i Danmark.
§ 156 gennemfører artikel 64, stk. 1, og er en videreførel-
se af gældende ret.
Der er endnu ikke oprettet officielle lister eller en central
certificering i Danmark. Formålet med lister og certificerin-
gen er, at en økonomisk aktør, der påviser optagelsen på li-
sten eller har et certifikat udstedt af rette certificeringsorgan
kan dokumentere et bestemt egnethedsniveau. Herved und-
går ansøgeren eller tilbudsgiveren at fremsende anden doku-
mentation i forbindelse med et udbud. Fastsætter Erhvervs-
og vækstministeren regler om officielle lister over godkend-
te økonomiske aktører og certificering, der foretages af of-
fentligretlige og privatretlige organer, skal dette ske under
overholdelse af direktivets artikel 64.
Det vil sige, at der i henhold til denne bestemmelse blandt
andet kan fastsættes betingelserne for optagelse på de offici-
elle lister og for certificeringsorganernes udstedelse af certi-
fikater til bestemmelserne i denne underafdeling samt regler
om administrationen af disse lister og certificeringer.
Der vil være en formodning for, at en ansøger eller til-
budsgiver der er optaget på en liste, der er oprettet i henhold
til nærværende bestemmelse, at egnetheden.
I henhold til denne bestemmelse kan der alene fastsættes
betingelser, der angår minimumskriterierne til egnethed, jf.
§ 140.
Bestemmelsen medfører, at der kan fastsættes regler for
dokumentation for opfyldelse af egnethedsniveauet, jf. §
140. Regler for dokumentation skal være § 154 og 155 og
§§ 157 og 158.
I henhold til reglerne skal økonomiske aktører på et hvil-
ket som helst tidspunkt anmode om optagelse på en officiel
liste, der er oprettet i henhold til denne bestemmelse.
Såfremt der i henhold til denne bestemmelse oprettes reg-
ler officielle lister og udstedelse af certifikater, skal reglerne
endvidere tage højde for forpligtelserne, der er indeholdt i
direktivets artikel 64.
Til § 157
Det gældende direktivs artikel 49 fastslår, at ordregiver,
ved krav om attestering af overholdelse af bestemte kvali-
tetsstandarder, skal henvise til kvalitetssikringssystemer, der
bygger på de europæiske standarder og er certificeret af or-
ganer, som opfylder de europæiske standarder for certifice-
ring. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at tilsvarende
attester fra organer i andre EU-medlemsstater og andre for-
mer for dokumentation for tilsvarende kvalitetssikringsfor-
anstaltninger også skal accepteres af ordregiver.
§ 157 gennemfører artikel 62, stk. 1, dog med den materi-
elle ændring, at en ordregiver i alle situationer skal accepte-
re anden form for dokumentation, der beviser at foranstalt-
ningerne svarer til de krævede foranstaltninger. I forhold til
gældende ret indeholder artikel 62, stk. 1 en udtrykkelig til-
føjelse om, at bestemte kvalitetssikringsstandarder kan om-
fatte adgang for handicappede, og om, at anden form for do-
kumentation for tilsvarende kvalitetssikringsforanstaltninger
skal accepteres, hvis den økonomiske aktør ikke har mulig-
hed for at skaffe sådanne certifikater inden for den gældende
frist af årsager, der ikke kan tilskrives den økonomiske ak-
tør.
I henhold til stk. 1 kan ordregiveren kræve, at en ansøger
eller tilbudsgiver, som dokumentation af dennes tekniske og
faglige formåen, fremlægger certifikater til bekræftelse af, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder bestemte kvalitets-
sikringsstandarder. Det er ordregiveren, der vurderer, hvilke
specifikke kvalitetsstandarder, ansøgeren eller tilbudsgive-
ren skal opfylde.
Kvalitetssikringsstandarderne kan angå foranstaltninger
hos ansøger/tilbudsgiver, der skal sikre en ensartet kvalitet,
en særlig høj kvalitet, adgangen for handicappede m.m.
Stk. 1 fastlægger endvidere, at hvis ordregiver kræver op-
fyldelse af bestemte kvalitetssikringsstandarder, skal de
bygge på de relevante europæiske standardserier, der er cer-
tificeret af godkendte organer.
178
Ordregiveren kan i henhold til stk. 2 kræve, at certifikatet
er udstedt af et uafhængigt organ, men skal derudover ac-
ceptere tilsvarende certifikater fra organer i andre medlems-
stater.
Det er tilbudsgiveren, der skal påvise, at certifikatet doku-
menterer, at ansøgeren opfylder de krævede kvalitetssik-
ringsstandarder.
Endvidere skal ordregiveren acceptere anden form for do-
kumentation for tilsvarende kvali-tetssikringsforanstaltnin-
ger. Ansøgeren eller tilbudsgiveren skal påvise, at de fore-
slåede foranstaltninger svarer til foranstaltningerne, der er
krævet, at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder.
Det er ansøgeren eller tilbudsgiveren, der har bevisbyrden
for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at
påvise, at de krævede kvalitetssikringsstandarder er opfyldt.
Anden dokumentation anses for at være passende, hvis en
rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at
de krævede kvalitetssikringsstander er opfyldt.
Til § 158
Det gældende direktivs artikel 50 fastslår, at ordregiver
ved krav om forelæggelse af attester vedrørende opfyldelse
af visse miljøstyringsnormer, skal henvise til fællesskabs-
ordningen for miljøstyrings og miljørevision eller til miljø-
ledelsesnormer baseret på de relevante europæiske eller in-
ternationale normer certificeret af organer i overensstem-
melse med EF-lovgivningen eller de europæiske eller inter-
nationale normer vedrørende certificering. Endvidere skal
ordregiver acceptere tilsvarende attester fra organer i andre
EU-medlemsstater og andre former for dokumentation for
tilsvarende miljøledelsesforanstaltninger.
§ 158 gennemfører artikel 62, stk. 2, og i forhold til gæl-
dende ret, indeholder bestemmelsen en opdatering af ordre-
givers muligheder for at henvise til miljøledelsessystemerne.
Derudover skal ordregiver skal acceptere anden dokumenta-
tion, hvis den økonomiske aktør ikke har mulighed for at
skaffe de krævede certifikater inden for den gældende frist
af årsager, der ikke kan tilskrives den økonomiske aktør.
I henhold til stk. 1 kan en ordregiver kræve, at en ansøger
eller en tilbudsgiver fremlægger certifikater udstedt af uaf-
hængige organer til bekræftelse af, at ansøgeren eller til-
budsgiveren opfylder bestemte miljøledelsessystemer eller
miljøledelsesstandarder. Kræver ordregiveren opfyldelse af
bestemte miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandar-
der, skal ordregiveren, henvise til EU-ordningen for miljøle-
delse og miljørevision (EMAS) eller til, andre anerkendte
miljøledelsessystemer i henhold til artikel 45 i forordning
(EF) nr. 1221/2009 eller andre miljøledelsesstandarder, der
er baseret på de relevante europæiske eller internationale
standarder udstedt af godkendte organer.
Det er et krav, at ordregiveren alene kan kræve certifikater
for opfyldelse af bestemte miljøledelsessystemer eller miljø-
ledelsesstandarder, hvis certifikaterne er udstedt af uafhæn-
gige organer. Hermed menes, at ansøger eller tilbudsgiver
ikke må kunne udøve indflydelse på udstedelsen af certifika-
terne.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at når ordregive-
ren kræve opfyldelse af bestemte miljøledelsessystemer eller
miljøledelsesstandarder, skal ordregiveren henvise til et an-
erkendt miljøledelsessystem eller en anden miljøledelses-
standard udstedt af et godkendt organ. Det er i bestemmel-
sen anført, hvad ordregiveren skal henvise til.
For det første kan ordregiveren henvise til EU-ordningen
for miljøledelse og miljørevision (EMAS).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivilli-
ge deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og
miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF)
Nr. 761/2001 og Europa-Kommissionens beslutning
2001/681/EF og 2006/193/EF, er grundlag for fællesskabs-
ordning for miljøledelse og miljørevision, der benævnes
EMAS. EMAS blev etableret i 1993 og har udviklet sig over
tid, og grundlaget for ordningen blev senest revideret i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1221/2009.
EMAS er et frivilligt redskab tilgængeligt for alle organi-
sationer i alle økonomiske sektorer i eller uden for EU, som
ønsker, at påtage sig et miljømæssigt og økonomisk ansvar,
forbedre deres miljøpræstationer eller kommunikere deres
miljøresultater til samfundet og til interessenter generelt.
Økonomiske aktører, der ønsker at blive EMAS-registre-
ret, skal blandt andet bevise, at de overholder miljølovgiv-
ningen, at de forpligter sig til at forbedre deres miljøpræsta-
tioner løbende, at vise, at de er i åben dialog med alle inte-
ressenter, at inddrage de ansatte i forbedringen af organisa-
tionens miljøpræstationer og at offentliggøre og opdatere en
valideret EMAS-miljøredegørelse som led i den eksterne
kommunikation.
Nærmere vejledning om brugen af EMAS fremgår af
Europa-Kommissionens afgørelse af 4. marts 2013 om udar-
bejdelse af brugervejledningen, der beskriver de skridt, det
er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS under Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1221/2009 om
organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning
for miljøledelse og miljørevision (EMAS).
Dernæst kan ordregiveren henvise til andre anerkendte
miljøledelsessystemer i henhold til artikel 45 i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1221/2009. Det
fremgår af artikel 45, at EU-medlemsstaterne kan indgive en
skriftlig anmodning til Europa-Kommissionen for at få aner-
kendt eksisterende miljøledelsessystemer eller dele heraf,
som er certificeret i overensstemmelse med passende certifi-
ceringsprocedurer, der anerkendes på nationalt eller regio-
nalt niveau, og anses for at opfylde tilsvarende krav i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1221/2009.
Europa-Kommissionen offentliggør oplysningerne om de
anerkendte miljøledelsessystemer, herunder oplysninger om
de tilsvarende dele af EMAS.
Endeligt kan ordregiveren henvise til andre miljøledelses-
standarder, der er baseret på de relevante europæiske eller
internationale standarder udstedt af godkendte organer.
179
Ordregiveren skal henvise til et anerkendt miljøledelsessy-
stem eller en anden miljøledelsesstandard udstedt af et god-
kendt organ i overensstemmelse med de anførte retningslin-
jer i denne bestemmelse.
Ordregiven skal i henhold til stk. 2 acceptere tilsvarende
certifikater fra uafhængige organer i andre medlemsstater.
Ordregiveren skal også acceptere anden form for doku-
mentation for tilsvarende miljøledelsesforanstaltninger. Det
er tilbudsgiveren, der skal påvise, at certifikatet dokumente-
rer, at ansøgeren opfylder de krævede miljøledelsessystemer
eller miljøledelsesstandarder.
Endvidere skal ordregiveren acceptere anden form for do-
kumentation for opfyldelse af miljøledelsessystemer eller
miljøledelsesstandarder. Ansøgeren eller tilbudsgiveren skal
påviser at de foreslåede foranstaltninger svarer til foranstalt-
ningerne, der er krævet, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
opfylder.
Det er ansøgeren eller tilbudsgiveren, der har bevisbyrden
for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at
påvise, at de krævede miljøledelsessystemer eller miljøle-
delsesstandarder er opfyldt.
Anden dokumentation anses for at være passende, hvis en
rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at
de krævede miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstan-
darder er opfyldt.
Til § 159
Det gældende direktivs artikel 44, stk. 1, fastlægger kro-
nologien for den procedure, ordregiver skal gennemføre,
herunder opdelingen af udvælgelses- og tildelingsfasen. I
henhold til § 12, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 712 af 15.
juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter
og offentlige bygge- og anlægskontrakter kan ordregiver an-
mode ansøgere eller tilbudsgivere om inden en fastsat frist
at berigtige fejl eller mangler i ansøgninger eller tilbud.
§ 159 gennemfører artikel 56, stk. 1 og 3, og viderefører
gældende ret. Derudover kan ordregiver som noget nyt be-
slutte ikke at tildele en kontrakt til den tilbudsgiver, hvis or-
dregiveren kan bevise, at tilbuddet ikke er i overensstem-
melse med gældende forpligtelser inden for det miljømæssi-
ge-, sociale- og arbejdsretlige områder. Derudover er det i
forhold til gældende ret præciseret, at ordregivere kan sup-
plere, præcisere eller fuldstændiggøre en ansøgning eller til-
bud. Endvidere indeholder § 159 en bestemmelse i stk. 3,
hvorefter ordregiveren i tvivlstilfælde skal foretage en effek-
tiv kontrol af oplysningerne og dokumentationen, der er
forelagt i ansøgningen eller tilbuddet. Denne bestemmelse
svarer til gennemførelsen af artikel 67, stk. 4, 3. pkt., i §
164, stk. 2, dog således, at denne bestemmelse ikke alene er
relevant i forhold til tilbudsevalueringen i forhold til kriteri-
erne for tildeling, men også angår andre dele af tilbuddet
samt oplysninger og dokumentation i ansøgningen. Bag-
grunden for denne bestemmelse er at skabe klarhed, i for-
hold til ordregivers pligter, og tydeliggøre, at pligten til at
undersøge tvivl også eksisterer, selvom det ikke angår til-
budsvurderingen.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at ordregiveren skal til-
dele kontrakten i overensstemmelse med §§ 161-165 om kri-
terier for tildeling af kontrakten, samt hvis relevant §§ 166
-168 vedrørende beregning af livscyklusomkostninger og §
169 om unormalt lave tilbud.
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at tilbudsgiveren, der skal
tildeles kontrakten, skal opfylde nogle grundlæggende krav.
For det første skal ordregiveren verificere, at tilbuddet op-
fylder de krav, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen og i
det øvrige udbudsmateriale. I denne forbindelse kan det tag-
es i betragtning, hvis ordregiveren accepterer alternative til-
bud i henhold til §§ 50-52 eller sideordnede tilbud i henhold
til §§ 53 og 54. Det vil eksempelvis medføre, at ordregive-
ren skal tjekke, at tilbudsgiveren i sit tilbud har bekræftet, at
den tilbudte løsning opfylder de i udbudsmaterialet fastsatte
mindstekrav til et produkts egenskaber.
Der påhviler ikke ordregiveren en generel pligt til at un-
dersøge rigtigheden af oplysningerne i de afgivne tilbud.
Alene i de situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt ansøge-
ren eller tilbudsgiveren opfylder de krav, der er fastsat i ud-
budsbekendtgørelsen og i det øvrige udbudsmateriale, har
ordregiveren en pligt til at foretage en effektiv kontrol af
nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumentation, som
ansøgeren eller tilbudsgiveren har indsendt.
Ordregiveren har dog altid en ret til at undersøge og veri-
ficere, at oplysningerne i de afgivne tilbud er korrekte, så-
fremt dette sker i overensstemmelse med principperne i § 2.
Dernæst skal ordregiveren verificere, at tilbudsgiveren ik-
ke er udelukket i henhold til §§ 135 -137, at tilbudsgiveren
opfylder de af ordregiveren fastsatte minimumskrav til eg-
nethed i henhold til §§ 140 – 143, og at tilbudsgiveren, hvis
det er relevant, er udvalgt gennem en udvælgelse i henhold
til § 145 til at afgive tilbud. Ordregiveren godkender tilbuds-
giveren på baggrund af de oplysninger, der fremgår af det
fælles europæiske udbudsdokument, jf. §§ 148-151, samt
dokumentation, der er indhentet, jf. § 152 og §§ 157 og 158.
Ordregiverens pligt skal ses i sammenhæng med § 151,
hvorefter en ordregiver før tildelingen af en kontrakt skal
kræve, at den tilbudsgiver, som ordregiveren har til hensigt
at tildele kontrakten, fremlægger dokumentation i henhold
til § 152, for de oplysninger, der er afgivet i det fælles euro-
pæiske udbudsdokument jf. § 148. I forlængelse af pligten i
§ 151, skal ordregiveren i henhold til denne bestemmelse i
den indhentede dokumentation verificere, at tilbudsgiveren
ikke burde være udelukket i henhold til §§ 135 -137, at til-
budsgiveren opfylder de af ordregiveren fastsatte mini-
mumskrav til egnethed i henhold til §§ 140 – 143, og at til-
budsgiveren, hvis det er relevant, er udvalgt i henhold til §
145 til at afgive tilbud
Ordregiveren kan alene benytte det fælles europæiske ud-
budsdokument, jf. §§ 148-151 som et foreløbigt bevis, og
det følger af § 152, stk. 1, at ordregiveren inden kontrakten
tildeles skal kræve, at tilbudsgiveren, som ordregiveren har
180
besluttet at tildele kontrakten, skal fremlægge dokumentati-
on, jf. § 152.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 1 , kan ordregiveren
ikke tildele en udbudt kontrakt til en tilbudsgiver, der er
udelukket i henhold til de obligatoriske udelukkelsesgrunde
i § 135, stk. 1 eller 3, samt § 136, nr. 1-3. Det samme gør sig
gældende vedrørende de frivillige udelukkelsesgrunde, jf. §
137, stk. 1, hvis ordregiveren har tilkendegivet i udbudsbe-
kendtgørelsen eller udbudsmaterialet, at ansøgere eller til-
budsgivere ikke må befinde sig i specifikke eller alle situati-
oner, der er omfattet af de frivillige udelukkelsesgrunde, jf.
§ 137. I henhold til udelukkelsesgrundene i § 136, nr. 1-3,
samt § 137, stk. 1, nr. 1 eller 3-6, er det ordregiver, der skal
påvise, at tilbudsgiveren er omfattet af udelukkelsesgrunden.
I disse situationer består verifikationen ikke i at indhente do-
kumentation fra tilbudsgiveren, men derimod vurdere, hvor-
vidt ordregiveren kan bevise, at tilbudsgiveren er omfattet af
en udelukkelsesgrund.
I forhold til bestemmelsen stk. 2, nr. 2 , kan ordregiveren
ikke tildele en udbudt kontrakt til en tilbudsgiver, der ikke
opfylder minimumskravene til egnethed. Minimumskravene
til egnethed udtrykkes, jf. § 140, som minimumskav til til-
budsgivernes økonomiske og finansielle formåen eller tekni-
ske og faglige formåen. Såfremt en tilbudsgiver ikke lever
op til disse krav, har tilbudsgiveren ikke den fornødne øko-
nomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige for-
måen til at løfte den udbudte opgave, hvorfor denne ikke
kan tildeles den udbudte kontrakt.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, nr. 3 , at ordregiveren
ikke kan tildele en udbudt kontrakt til en tilbudsgiver, der
ikke er udvalgt til at afgive tilbud, jf. § 145. Denne bestem-
melse er naturligvis alene relevant, hvis der er blevet gen-
nemført en udvælgelse. Denne bestemmelse skal læses i
sammenhæng med § 147, hvorefter en ordregiver i visse si-
tuationer kan acceptere ændringer hos ansøgere eller til-
budsgivere samt i visse situationer tillade, at der opfordres
nye ansøgere til at afgive tilbud.
Bestemmelsens stk. 3 medfører, at ordregiveren i tvivlstil-
fælde skal foretage en effektiv kontrol af de oplysninger og
dokumentation, som ansøger eller tilbudsgiveren har afgivet.
Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med § 164,
stk. 2, hvorefter ordregiveren har en pligt til i tvivlstilfælde
at foretage en effektiv kontrol af oplysninger og dokumenta-
tion i tilbuddet. § 164 angår kriterierne for tildeling, og der-
for er § 164, stk. 2, knyttet til tilbudsvurderingen, således or-
dregiveren i forbindelse med tilbudsvurderingen har en pligt
til at foretage en effektiv kontrol af oplysninger og doku-
mentation i tilbuddet i tvivlstilfælde.
Denne bestemmelse angår såvel ansøgninger og tilbud.
Det betyder, at der vedrørende udelukkelsesgrundene, egne-
thedsvurderingen og udvælgelsen, kan være en pligt til at
foretage en effektiv kontrol af oplysningerne og dokumenta-
tionen. Dette kan eksempelvis være relevant, hvis der opstår
tvivl om oplysningerne afgivet i det fælles europæiske ud-
budsdokument. Dog vil der i visse situationer som klart ud-
gangspunkt ikke være tvivl om den dokumentation, som en
ansøgning eller tilbudsgivere indleverer. I forbindelse med §
153, stk. 1, skal en ordregiver acceptere bestemte typer af
dokumentation som bevis for, at ansøger eller tilbudsgiver
ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde som nævnt i § 135,
stk. 1 eller 3, samt § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7. Denne doku-
mentation er udstedt af en kompetent myndighed, og ordre-
giveren vil i almindelighed kunne lægge dokumentationen
til grund. Det samme gør sig gældende i forbindelse med
fremlæggelse af årsregnskaber, jf. § 154, stk. 1, nr. 2.
Bestemmelsens stk. 4 medfører, at ordregiveren i forbin-
delse med anvendelsen af en offentlig procedure kan vælge
at foretage tilbudsevalueringen, inden ordregiveren verifice-
rer, om tilbuddet kan antages i henhold til betingelserne i §
159, stk. 2, 1. pkt. og. 2. pkt., nr. 1-3. Ved anvendelsen af en
offentlig procedure gennemføres udbuddet, i modsætning til
begrænsede udbud, i en fase. I situationer hvor ordregiveren
anvender en offentlig procedure, er ordregiveren frit stillet i
forhold til at beslutte, i hvilken rækkefølge den undersøger,
om minimumskravene til egnethed er opfyldt, og hvilket til-
bud der er bedst på baggrund af det valgte tildelingskriteri-
um. Ved først at undersøge hvilket tilbud der er bedst, vil
ordregiveren efter omstændighederne kunne effektivisere
proceduren, navnligt hvis der er tale om en simpel vurde-
ring, eksempelvis hvis tildelingskriteriet er pris.
Ordregiveren skal i henhold til principperne i § 2 sikre, at
det verificeres på en upartisk og gennemsigtig måde, at der
ikke foreligger udelukkelsesgrunde, og at minimumskravene
til den økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske
og faglige formåen er opfyldt. Herved sikrer ordregiveren, at
kontrakten ikke tildeles en tilbudsgiver, som skulle have væ-
ret udelukket eller er uegnet.
Bestemmelsens stk. 5 er en kodificering af blandt andet
EU-domstolens retspraksis, herunder afgørelse af 10. okto-
ber 2013 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-
ende Uddannelser mod Manova A/S, C-336/12. Endvidere
findes en lignende bestemmelse i § 12, stk. 1, i bekendtgø-
relse nr. 712 af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved
indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tje-
nesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskon-
trakter, udstedt i medfør af § 1 og § 2, stk. 1, i lov om sam-
ordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og
anlægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
600 af 30. juni 1992.
Denne bestemmelse regulerer den situation, hvor de rele-
vante oplysninger eller den dokumentation, som en ansøger
eller tilbudsgiver indsender i sin ansøgning eller sit tilbud, er
eller synes at være ufuldstændige eller fejlbehæftede. Doku-
mentationen kan være specifikke dokumenter, der skal do-
kumentere specifikke forhold. Hvis en ansøgning eller et til-
bud, er eller synes at være ufuldstændige eller fejlbehæftede,
kan ordregiveren i henhold til denne bestemmelse anmode
ansøgeren eller tilbudsgiveren om at supplere, præcisere el-
ler fuldstændiggøre ansøgningen eller tilbuddet ved at ind-
sende de relevante oplysninger og/eller den relevante doku-
mentation inden for en passende frist. Dog kan sådan en an-
modning alene fremsættes ved overholdelse af principperne
i § 2, herunder i særdeleshed ligebehandlingsprincippet.
181
Dette betyder eksempelvis, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
ikke må opnå en fordel i viden eller tid ved at få mulighed
for at indsende relevante oplysninger og dokumentation ef-
ter ansøgning- eller tilbudsfristens udløb.
Anmodning om relevante oplysninger og dokumentation
kan fremsættes efter udløbet af ansøgnings- eller tilbudsfri-
sten.
Såfremt en ansøgning eller et tilbud indeholder fejl eller
mangler, er ordregiveren ikke forpligtet til at anmode en an-
søger eller tilbudsgiver om at supplere, præcisere eller fuld-
stændiggøre ansøgningen eller tilbuddet. Dog kan det efter
omstændighederne være hensigtsmæssigt, at ordregiveren
fremsætter en anmodning, hvis der er tale om fejl eller
mangler.
En anmodning om relevante oplysninger og dokumentati-
on skal rettes mod alle virksomheder i samme situation i
samme udbud. Anmodningen skal angå alle de punkter i an-
søgningen eller tilbuddet, der skal suppleres, præciseres el-
ler fuldstændiggøres. Endvidere må anmodningen ikke føre
til, at ansøgeren eller tilbudsgiveren fremsætter en ny ansøg-
ning eller et nyt tilbud. Endelig skal ordregiveren behandle
ansøgere og tilbudsgivere ens og rimeligt.
Ordregiveren kan fremsætte en anmodning om relevante
oplysninger og dokumentation, selvom ansøgningen eller
tilbuddet helt mangler de efterspurgte oplysninger eller do-
kumentation. Hermed er ordregiveren ikke begrænset til ale-
ne at kræve oplysninger, der supplerer eller præciserer alle-
rede indsendte oplysninger og dokumentation, men kan også
anmode ansøgeren eller tilbudsgiveren om at indsende rele-
vante oplysninger og dokumentation, der fuldstændiggør an-
søgningen eller tilbuddet, selvom disse oplysninger og do-
kumentation ikke fremgik af ansøgningen og tilbuddet. Ek-
sempelvis kan ordregiveren anmode om at få fremsendt en
manglende årsrapport.
Det vil være en konkret vurdering, om nye oplysninger
medfører, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har fremsat en
ny ansøgning eller et nyt tilbud. Det vil eksempelvis ikke
betragtes som en fremsættelse af et nyt tilbud, hvis ansøge-
ren eller tilbudsgiveren efter anmodning, indsender relevan-
te oplysninger, hvis det objektivt kan konstateres, at de rele-
vante oplysninger forelå på tidspunktet for ansøgnings- eller
tilbudsfristens udløb. Det er ikke et krav, at selve dokumen-
tet forelå på tidspunktet forud for ansøgnings- eller tilbuds-
fristens udløb, men det skal objektivt konstateres og doku-
menteres, at oplysningerne forelå, og at ansøgeren eller til-
budsgiveren ikke har opnået nogen konkurrencemæssig for-
del ved at fremsende oplysningerne til ordregiveren efter an-
søgnings- eller tilbudsfristens udløb.
Det vil være fremsættelse af et nyt tilbud, hvis ordregive-
ren anmoder en ansøger eller tilbudsgiver om at sende nye
oplysninger, der kan give ansøgeren eller tilbudsgiveren en
konkurrencemæssig fordel.
Ordregiver kan også anmode ansøgeren eller tilbudsgive-
ren om at genfremsende et dokument med den manglende
datering, såfremt de relevante dele af ansøgningen eller til-
buddet kan anses for bindende, uden den manglende under-
skrift eller datering. Endvidere vil det være muligt for ordre-
giveren at anmode en ansøger eller tilbudsgiver om at ud-
bedre formelle fejl, såsom for få indsendte eksemplarer eller
indsendelse i et forkert format.
Det fælles europæiske udbudsdokument er et foreløbigt
bevis for den dokumentation, ordregiveren som minimum
skal kræve fra den vindende tilbudsgiver i henhold til § 151.
I det fælles europæiske udbudsdokument anfører ansøgeren
eller tilbudsgiveren, at denne kan fremsende bestemt doku-
mentation til ordregiveren inden udløbet af en passende tids-
frist, som ordregiveren har fastsat i henhold til § 151, stk. 1.
Idet der er tale om et foreløbigt bevis for efterfølgende frem-
sendelse af dokumentation, opnår ansøgeren eller tilbudsgi-
veren som udgangspunkt ikke længere tid til at fremskaffe
dokumenter eller længere tid til at udarbejde dokumentatio-
nen.
Endvidere er der som udgangspunkt ikke en væsentlig
byrde for ansøgerne eller tilbudsgiverne forbundet med ud-
arbejdelsen af det fælles europæiske udbudsdokument. Som
følge heraf kan ordregiveren som udgangspunkt uden tilsi-
desættelse af ligebehandlingsprincippet anmode ansøgeren
eller tilbudsgiveren om at supplere, præcisere eller fuldstæn-
diggøre oplysninger i det fælles europæiske udbudsdoku-
ment. Dette finder også anvendelse i den situation, hvor en
ansøger eller tilbudsgiver ikke har fremsendt det fælles
europæiske udbudsdokument til ordregiveren. I denne situa-
tion kan ordregiveren som udgangspunkt anmode ansøgeren
eller tilbudsgiveren om at fremsende det fælles europæiske
udbudsdokument efter ansøgnings- eller tilbudsfristens ud-
løb.
Bestemmelsens stk. 6 er en kodificering af EU-Domsto-
lens afgørelse af 10. oktober 2013 Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående Uddannelser mod Manova A/S,
C-336/12. Endvidere fremgår bestemmelsen også af § 12,
stk. 4, i bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 om frem-
gangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskon-
trakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige
bygge- og anlægskontrakter. Ordregiveren kan ikke anmode
en ansøger eller tilbudsgiver om at indsende relevante oplys-
ninger og dokumentation, hvis ordregiveren udtrykkeligt i
udbudsmaterialet har krævet fremsendelse af den manglende
oplysning eller det manglende dokument og angivet, at an-
søgeren eller tilbudsgiveren ellers vil blive afvist. Det påhvi-
ler således ordregiveren at overholde de regler, som denne
selv har fastsat.
Brugen af stk. 5 vil ikke være udelukket, hvis ordregive-
ren alene har anført, at en oplysning eller et dokument skal
afleveres, men uden at det fremgår, at overtrædelse vil med-
føre afvisning.
Hvis ordregiver har fastsat kravet om indsendelse af speci-
fik dokumentation som et mindstekrav, kan stk. 5 ikke be-
nyttes til at indhente den manglende dokumentation eller
supplere eller fuldstændiggøre den indsendte dokumentati-
on, hvis det fremgår af udbudsmaterialet eller i øvrigt kan
udledes af udbudsmaterialet, at manglende overholdelse af
mindstekrav vil medføre afvisning.
182
I henhold til bestemmelsens stk. 7, kan ordregiveren und-
lade at tildele en udbudt kontrakt til den tilbudsgiver med
det mest økonomisk fordelagtige tilbud, hvis ordregiveren
har bevist, at leveringen af det tilbudte arbejde, produkt eller
ydelse medfører en tilsidesættelse af gældende forpligtelser
inden for det miljømæssige-, sociale- og arbejdsretlig områ-
de i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollektive
aftaler eller i henhold til de miljø-, social- og arbejdsretlige
forpligtelser, der er afledt af konventionerne, der er nævnt i
bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65). Derudover har ordregiveren pligt til at anmode
tilbudsgiveren om en redegørelse for, hvorvidt tilbuddet
medfører en manglende overholdelse af gældende forpligtel-
ser.
Der gælder ingen særlige formkrav for anmodningen om
redegørelsen, men ordregiveren er forpligtet til at give til-
budsgiveren en passende frist til at fremkomme med en re-
degørelse vedrørende den manglende overholdelse af gæl-
dende forpligtelse. Ordregiveren skal fastsætte fristen under
hensyntagen til udbuddets kompleksitet samt tilbuddets
sammensætning. Ordregiveren skal inddrage tilbudsgivers
oplysninger i vurderingen af, om et tilbud medfører en tilsi-
desættelse af gældende forpligtelser, inden tilbuddet kan af-
vises.
Det er ordregiveren der har bevisbyrden for, at et tilbud
medfører en tilsidesættelse af de gældende forpligtelser.
Hvis tilbuddet er unormalt lavt som følge af tilsidesættelse
af de gældende forpligtelser, følger det af § 169, stk. 3, at
ordregiveren har en pligt til at afvise tilbuddet.
Udelukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1, angår udeluk-
kelse som følge af tidligere tilsidesættelser af de gældende
forpligtelser, hvorimod denne bestemmelse angår en fastslå-
et tilsidesættelse af de gældende forpligtelser i forbindelse
med udførelsen af den udbudte kontrakt.
Til § 160
Det følger af praksis fra Klagenævnet fra udbud, at der ik-
ke er en pligt til at offentliggøre evalueringsmetoder i ud-
budsmaterialet.
§ 160 gennemfører ikke en artikel i direktivet, men er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen
fraviger dansk praksis fra Klagenævnet for Udbud. Bag-
grunden for forslaget er, at der i direktivet er et stærkere
krav, end der i dag ses i dansk klagenævnspraksis, når det
gælder den forudgående gennemsigtighed i, hvad ordregi-
verne lægger vægt på ved evalueringen, og hvordan evalue-
ringen nærmere foretages. Bestemmelsen indeholder en ty-
deliggørelse af de pligter, der er indeholdt i principperne,
der fremgår af direktivets artikel 18, stk. 1, denne lovs § 2.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter kravene til ordregiverens
beskrivelse i udbudsmaterialet af, hvad der vil blive lagt
vægt på ved evalueringen og fremgangsmåden for evalue-
ringen af de indkomne tilbud. Fremgangsmåden skal være i
overensstemmelse med principperne, jf. § 2.
Under overholdelse af principperne i § 2, har ordregiveren
et meget vidt skøn i forhold til at fastlægge evalueringsme-
toden, samt et meget vidt skøn ved fastlæggelsen af, hvad
der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen. Derudover
har ordregiveren et vidt skøn inden for de i udbudsmaterialet
fastlagte rammer samt principperne i § 2, i forhold til til-
budsevalueringen af de kvalitative under- og eventuelle del-
kriterier.
Ordregiveren skal oplyse følgende i udbudsmaterialet, an-
gående fremgangsmåden for evaluering:
Ordregiveren skal for det første i overensstemmelse med
§§ 161-165 angive, om den udbudte kontrakt tildeles på
baggrund af tildelingskriteriet »bedste forhold mellem pris
og kvalitet«, »omkostninger« eller »pris«. Derudover skal
ordregiveren angive eventuelle underkriterier, f.eks. »pris«
og »kvalitet«, til det valgte tildelingskriterie og eventuelle
delkriterier til de valgte underkriterier, f.eks. »materiale-
valg« eller »holdbarhed« til underkriteriet »kvalitet«.
Ordregiveren skal for det andet angive, hvordan ordregi-
veren vil vægte underkriterierne, jf. § 165.
Delkriterier skal have en naturlig forbindelse til det under-
kriterium, de er knyttet til. Hvis et delkriterium tillægges
særlig stor eller særlig lille betydning i forhold til andre del-
kriterier under samme underkriterium, skal dette angives i
udbudsmaterialet.
Ordregiveren har et meget vidt skøn i forhold til at fast-
sætte den konkrete vægtning af under- og eventuelle delkri-
terier.
Ordregiveren kan i stedet for en præcis angivelse af vægt-
ningen af underkriterierne angive et passende interval eller,
hvis vægtning ikke er mulig af objektive årsager, prioritere
underkriterierne i henhold til § 165.
Ordregiveren skal for det tredje i udbudsmaterialet beskri-
ve den evalueringsmetode, der vil blive anvendt.
Evalueringsmetoden er den systematik, som ordregiveren
benytter i evalueringen af tilbuddene med henblik på at
identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Ordre-
giveren har under overholdelse af principperne i § 2, et me-
get vidt skøn i forhold til at beslutte, hvilken evalueringsme-
tode, der skal anvendes.
Evalueringsmetoden skal være fastlagt på forhånd og være
beskrevet klart i udbudsmaterialet. Hermed menes, at ordre-
giveren skal beskrive metoden på en måde, der gør det klart
for de potentielle ansøgere og tilbudsgivere, hvordan ordre-
giveren vil anvende metoden, således at ordregiveren ikke
har et ubetinget frit valg ved evalueringen, og således at de
potentielle ansøgere og tilbudsgivere ved at sammenholde
oplysningerne om evalueringsmetoden med de givne oplys-
ninger om under- og delkriterier har et grundlag for at vur-
dere, om de ønsker at bruge ressourcer på at udarbejde en
ansøgning eller et tilbud, og hvordan tilbudsgiverne kan op-
timere deres tilbud. Endvidere medfører offentliggørelsen af
evalueringsmetoden, at tilbudsgiverne efterfølgende kan
kontrollere, at evalueringen er sket i overensstemmelse med
den offentliggjorte evalueringsmetode.
183
Evalueringsmetoden kan eksempelvis basere sig på en
prosamodel, prismodel eller pointmodel. Modellen skal væ-
re beskrevet klart i udbudsmaterialet
Det er ikke et krav, at evalueringsmetoden kan beskrives
ved hjælp af en matematisk formel, jf. dog § 162, stk. 1, nr.
2, angående tildelingskriteriet »omkostninger«.
Ordregiveren kan også frit vælge, om tilbuddene skal eva-
lueres relativt i forhold til hinanden på økonomiske eller
kvalitative kriterier, eller om de skal evalueres i forhold til
en absolut standard, og dette skal ligeledes fremgå af beskri-
velsen i udbudsmaterialet.
Uanset om ordregiveren baserer evalueringsmetoden på en
prosamodel, prismodel eller pointmodel, påhviler det ordre-
giveren at sikre, at bedømmelsen sker på en gennemsigtig
måde i overensstemmelse med det, som har været oplyst i
udbudsmaterialet. Ordregiveren skal i denne forbindelse
kunne godtgøre, at evalueringen sker i overensstemmelse
med den i udbudsmaterialet angivne vægtning.
Kravet om forudgående offentliggørelse af evaluerings-
metoden betyder, at ordregiveren skal oplyse nedenstående i
forbindelse med et udbud med tildelingskriteriet bedste for-
hold mellem kvalitet og pris.
1. Det skal i forbindelse med økonomiske under- og even-
tuelle delkriterier oplyses, hvordan priserne og andre
økonomiske forhold vurderes. Priserne kan indgå di-
rekte i sammenstillingen med vurderingen af de kvali-
tative kriterier. Priserne kan også omregnes ved anven-
delse af en model, som for eksempel omregner pris til
point, der herefter indgår i sammenstillingen med point
fra vurderingen af de kvalitative kriterier.
2. Dernæst skal det i forbindelse med kvalitative under-
og eventuelle delkriterier oplyses, hvordan det enkelte
kriterium nærmere vil blive bedømt, eksempelvis ved
brug af en pointskala, og det skal være klart, hvad der
tillægges betydning ved bedømmelsen. Evalueringen
kan eventuelt kombineres med en prismodel, hvorved
den kvalitative vurdering omregnes til et pristillæg, der
herefter kan indgå i den samlede vurdering med priser-
ne fra de økonomiske underkriterier.
3. Endelig skal det beskrives, hvordan ordregiveren sam-
menstiller bedømmelsen for de kvalitative underkriteri-
er med de økonomiske underkriterier og, herved identi-
ficerer det tilbud, der giver »det bedste forhold mellem
pris og kvalitet« i overensstemmelse med den i udbuds-
materialet angivne vægtning.
Ordregiveren kan anføre, at en beskrevet evalueringsme-
tode i visse konkrete situationer kan tilpasses på en bestemt
måde, eller, at det i visse konkrete situationer er muligt at
benytte en sekundær evalueringsmetode. I henhold til gen-
nemsigtighedsprincippet, jf. § 2, skal eventuelle tilpasnings-
muligheder og de sekundære evalueringsmetoder være fast-
lagt på forhånd og beskrevet klart i udbudsmaterialet. Der-
udover skal det fremgå af udbudsmaterialet, hvilke objektivt
konstaterbare forhold der skal være til stede, før ordregive-
ren kan anvende de oplyste tilpasningsmuligheder eller se-
kundære evalueringsmetoder.
Foretager ordregiveren ændringer af den oplyste evalue-
ringsmetode ud over, hvad der fremgår af det udbudsmateri-
ale, som blev offentliggjort ved bekendtgørelsen af udbud-
det, vil det som udgangspunkt have karakter af en ændring
af et grundlæggende element, som ikke kan gennemføres
uden et fornyet udbud. Hvis der efter en konkret vurdering
alene er tale om en væsentlig ændring, vil der kunne foreta-
ges en rettelse af udbudsbekendtgørelsen eller det øvrige ud-
budsmateriale kombineret med en forlængelse af tilbudsfri-
sten. Det kan dog ikke udelukkes, at konkrete ændringer af
en evalueringsmetode kan gennemføres, uden adgangen her-
til har været beskrevet i udbudsmaterialet, hvis det kan godt-
gøres, at ændringen hverken kan have haft betydning for
kredsen af interesserede økonomiske aktører, eller har for-
vredet konkurrencen mellem tilbudsgiverne.
I udbudsmaterialet til en rammeaftale skal det beskrives,
hvilken evalueringsmetode der vil blive benyttet til at identi-
ficere den eller de tilbudsgivere, der har afgivet det økono-
misk mest fordelagtige tilbud. Når der sker genåbning af
konkurrencen (miniudbud) ved en rammeaftale, skal evalue-
ringsmetoden senest være fastlagt og beskrevet i materialet,
der sendes til de økonomiske aktører i forbindelse med gen-
åbningen af konkurrencen.
Ordregiveren skal for det fjerde lave en beskrivelse i ud-
budsmaterialet, således det enten fremgår direkte eller af
sammenhængen i udbudsmaterialet, hvad ordregiveren i for-
bindelse med de enkelte under- og eventuelle delkriterier til-
lægger betydning ved tilbudsevalueringen. Ordregiveren
har, under overholdelse af ligebehandlings- og gennemsig-
tighedsprincippet, jf. § 2, et meget vidt skøn ved fastlæggel-
sen af, hvad der vil blive tillagt betydning.
Ønsker ordregiveren at benytte kvalitative underkriterier,
skal ordregiveren i udbudsmaterialet beskrive disse, og hvad
ordregiveren tillægger betydning ved evalueringen af tilbud-
dene i forhold til det enkelte underkriterium.
Det er ikke et krav, at ordregiveren laver en i alle henseen-
der udførlig beskrivelse af, hvad der tillægges betydning ved
vurderingen af de kvalitative under- og eventuelle delkriteri-
er, og ordregiveren har derfor et vidt skøn til at foretage til-
budsevalueringen inden for rammerne af det beskrevne i ud-
budsmaterialet samt principperne i § 2.
Ordregiverens beskrivelse skal gøre det klart for de poten-
tielle ansøgere og tilbudsgivere, hvad ordregiveren vil til-
lægge betydning vedrørende det enkelte under- og delkrite-
rium, således at ordregiveren ikke har et ubetinget frit valg
ved evalueringen, og således at de potentielle ansøgere og
tilbudsgivere har et grundlag for at vurdere, om de ønsker at
bruge ressourcer på at udarbejde en ansøgning eller et tilbud
og hvordan tilbudsgivere kan optimere deres tilbud. Ordre-
giveren må derfor ikke ved evalueringen lægge vægt på for-
hold, som ikke har været angivet i udbudsmaterialet, og som
en rimeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver ikke
har kunnet udlede af dette, og som kunne have været af be-
tydning for tilbudsgiverne ved udformningen af deres tilbud
eller ved deres stillingtagen til, om de ønskede at afgive til-
bud.
184
Kravene til ordregiverens beskrivelse af, hvad der tillæg-
ges betydning er de samme uanset udbudsform. Ordregive-
ren kan med fordel beskrive funktionaliteten i forbindelse
med de fleksible udbudsprocedurer. I modsætning til en spe-
cifik teknisk beskrivelse giver en beskrivelse af funktionali-
teten i højere grad tilbudsgivere mulighed for at foreslå for-
skellige fremgangsmåder til at nå ordregiverens behov.
Når det gælder vurderingen af, hvor godt tilbuddene op-
fylder et bestemt under- eller delkriterium, har ordregiveren
inden for rammerne af det i udbudsmaterialet oplyste et vidt
skøn. Ordregiverens vide skøn kan ikke tilsidesættes, med
mindre grænserne for skønnet er overskredet, eller ordregi-
veren har handlet i strid med ligebehandlings- og gennem-
sigtighedsprincippet, jf. § 2.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at en evalueringsmetode,
der er beskrevet i udbudsmaterialet i overensstemmelse med
stk. 1, ikke kan tilsidesættes af klage- og retsinstanser, hvis
den er gennemsigtig og overholder ligebehandlingsprincip-
pet.
Bestemmelsen er ikke en endelighedsbestemmelse, idet
klage- og retsinstanser kan tilsidesætte en evalueringsmeto-
de, hvis den ikke overholder gennemsigtighedsprincippet el-
ler ligebehandlingsprincippet, jf. § 2. Endvidere vil klage-
og retsinstanser kunne tilsidesætte evalueringsmetoder med
henvisning til andre bestemmelser, hvis dette vurderes rele-
vant. Bestemmelsen er alene et udtryk for, at det primært vil
være gennemsigtighedsprincippet og ligebehandlingsprin-
cippet, som vil medføre, at en evalueringsmetode tilsidesæt-
tes, og hvis en evalueringsmetode er i overensstemmelse
med disse principper, vil der sjældent være et grundlag for
at tilsidesætte evalueringsmetoden.
Endvidere uddybes det i lovbemærkningerne til denne be-
stemmelse, hvad der forstås ved gennemsigtighedsprincippet
og ligebehandlingsprincippet i forhold til evalueringsmeto-
der.
Når evalueringsmetoden er fastlagt på forhånd og er be-
skrevet klart i udbudsmaterialet, giver det tilbudsgiverne
mulighed for at optimere deres tilbud, samtidig med at til-
budsgiverne efterfølgende kan kontrollere, at evalueringen
er sket i overensstemmelse med den offentliggjorte evalue-
ringsmetode.
En evalueringsmetode, som er beskrevet klart i udbudsma-
terialet, vil indgå i det billede af vægtningen af under- og
eventuelle delkriterier, som tilbudsgiverne kan danne sig ud
fra udbudsmaterialet. Der vil derfor som klart udgangspunkt
ikke være anledning til at tilsidesætte en evalueringsmetode
som værende i strid med den i udbudsmaterialet tilkendegiv-
ne vægtning, hvis evalueringsmetodens praktiske konse-
kvenser fremgår så tilstrækkeligt klart af udbudsmaterialet,
at en rimeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver bur-
de forstå metodens betydning for vægtningen og dermed for
konkurrencen mellem de bydende.
Når evalueringsmetoden er beskrevet i udbudsmaterialet
på en klar og gennemsigtig måde, vil der heller ikke være
grundlag for at tilsidesætte modellen, fordi den ikke afspej-
ler spredningen i de indkomne bud, eller fordi ikke hele ka-
rakter- eller pointskalaen kommer i anvendelse, da der ikke
er noget udbudsretligt krav om, at en model skal afspejle en
bestemt spredning, eller at hele karakter- eller pointskalaen
skal komme i anvendelse, så længe det blot har været klart
for en rimeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver,
hvordan modellen fungerer.
Til § 161
Det gældende direktivs artikel 53, stk. 1, litra a og b, fast-
slår, at ordregiver ved tildeling af kontrakter skal vælge mel-
lem enten tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagti-
ge tilbud eller tildelingskriteriet laveste pris. Tildelingen
skal i øvrigt ske på grundlag af objektive kriterier, der sik-
rer, at principperne om gennemsigtighed, ikkeforskelsbe-
handling og ligebehandling overholdes, og at tilbuddene
vurderes på reelle konkurrencevilkår.
§ 161 gennemfører direktivets artikel 67, stk. 1, og er en
strukturel og delvis indholdsmæssig ændring af gældende
ret. Således fastsætter bestemmelsen, at ordregiver skal til-
dele kontrakter til det økonomisk fordelagtige tilbud. § 162
fastslår herefter, at for at finde det økonomisk mest fordel-
agtige tilbud skal ordregiver vælge enten laveste pris, lave-
ste omkostninger eller det bedste forhold mellem pris og
kvalitet.
Bestemmelsen fastsætter, at begrebet økonomisk mest for-
delagtig, skal anvendes som et overordnet begreb, idet alle
de udvalgte tilbud i sidste ende vælges i forhold til det, den
enkelte ordregiveren anser for at være den økonomiske mest
fordelagtige løsning blandt tilbuddene. Ordregiver skal finde
det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved, at vælge tilde-
lingskriterierne pris, omkostninger eller bedste forhold mel-
lem pris og kvalitet jf. § 162.
Til § 162
Det gældende direktivs artikel 53, stk. 1, litra a og b, fast-
slår, at ordregiver ved tildeling af kontrakter skal vælge mel-
lem enten tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagti-
ge tilbud eller tildelingskriteriet laveste pris. Tildelingen
skal i øvrigt ske på grundlag af objektive kriterier, der sik-
rer, at principperne om gennemsigtighed, ikkeforskelsbe-
handling og ligebehandling overholdes, og at tilbuddene
vurderes på reelle konkurrencevilkår.
§ 162 gennemfører direktivets artikel 67, stk. 2, og er en
strukturel og delvis indholdsmæssig ændring af gældende
ret. Bestemmelsen fastsætter, at for at finde det økonomisk
mest fordelagtige tilbud skal ordregiver vælge enten laveste
pris, laveste omkostninger eller det bedste forhold mellem
pris og kvalitet.
I henhold til bestemmelsen skal ordregiveren identificere
det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af enten
tildelingskriteriet pris, omkostninger eller bedste forhold
mellem pris og kvalitet.
Bestemmelsen fastsætter, at ordregiveren for at finde det
økonomiske mest fordelagtige tilbud, skal anvende tilde-
lingskriteriet pris, omkostninger eller bedste forhold mellem
pris og kvalitet.
185
Offentlige kontrakter skal tildeles på grundlag af objektive
kriterier i overensstemmelse med § 2. Det valgte tildelings-
kriterie og evt. andre kriterier for tildeling, herunder under-
kriterier, skal gøre det muligt at foretage en vurdering af de
enkelte tilbud i forhold til kontraktens genstand, som er defi-
neret, jf. § 40 om tekniske specifikationer.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, fastsætter, at ordregiveren
kan anvende tildelingskriteriet pris. Ved anvendelse af tilde-
lingskriteriet pris vurderes tilbuddet alene på prisen.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , fastsætter, at ordregiveren
kan anvende tildelingskriteriet omkostninger. Ved anvendel-
se af tildelingskriteriet omkostninger kan ordregiveren ud-
over at inddrage pris også inddrage alle former for omkost-
ninger. F.eks. kan inddrages totalomkostninger herunder
indkøbsprisen, driftsomkostninger og bortskaffelsesværdien.
Endvidere kan ordregiveren inddrage livscyklusomkostnin-
ger, jf. § 166.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3 , fastsætter, at ordregiveren
kan anvende tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris
og kvalitet. Pris skal ved tildelingskriteriet bedste forhold
mellem pris og kvalitet forstås således, at der også kan læg-
ges vægt på omkostninger, herunder livscyklusomkostnin-
ger. Det vil sige, at ordregiveren kan anvende tildelingskri-
teriet således, at ordregiveren lægger vægt på omkostninger
og kvalitet i forbindelse med tildelingskriteriet bedste for-
hold mellem pris og kvalitet.
Stk. 2 fastsætter, at ved anvendelse af tildelingskriteriet
omkostninger, kan alle former for omkostninger inddrages,
herunder priser og livscyklusomkostninger.
Bestemmelsens stk. 3 indeholder eksempler på mulige
kvalitative underkriterier. Der er ikke tale om en udtømmen-
de liste. Ordregiveren kan anvende de underkriterier, der gi-
ver ordregiveren mulighed for at opnå bygge- og anlægsar-
bejder, varer og tjenesteydelser af høj kvalitet, og som sva-
rer bedst til ordregiverens behov.
Underkriterier kan efter stk. 3, nr. 1, omfatte kvalitet, her-
under teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karak-
teristika, tilgængelighed, design for samtlige brugere, socia-
le, miljømæssige og innovative karakteristika og handel og
betingelserne herfor.
Ordregiveren kan efter stk. 3, nr. 2 , i de tilfælde hvor kva-
liteten af det ansatte personale er relevant for kontraktens
udførelse, anvende organisering af de medarbejdere, der er
udpeget til at udføre den pågældende kontrakt, og deres kva-
lifikationer og erfaringer som underkriterium. Det er en for-
udsætning, at det har indflydelse på kvaliteten af kontrak-
tens udførelse samt tilbuddets økonomiske værdi. Det kan
f.eks. være i forbindelse med kontrakter, hvor der lægges
vægt på intellektuelle og kreative tjenesteydelser såsom
konsulent- eller arkitektvirksomhed.
Igennem aftaleretlige foranstaltninger skal ordregiveren
sikre, at det personale, der er udpeget til at gennemføre kon-
trakten, effektivt opfylder de angivne kvalitetssikringsstan-
darder, og at dette personale kun kan erstattes med samtykke
fra ordregiveren. Ordregiveren skal kontrollere, at erstat-
ningspersonalet har et tilsvarende kvalitetsniveau.
Derudover kan kriterier for tildeling eksempelvis være
forbundet med ansættelse af langtidsledige eller iværksættel-
se af uddannelsesinitiativer for ledige eller unge i løbet af
gennemførelsen af den kontrakt, der skal tildeles. Ordregi-
veren kan i de tekniske specifikationer angive sådanne soci-
ale krav, som direkte karakteriserer den pågældende vare el-
ler tjenesteydelse, såsom adgangsmuligheder for handicap-
pede eller design for samtlige brugere.
Underkriterierne kan efter stk. 3, nr. 3, angå kundeservice,
teknisk bistand og leveringsbetingelser.
Underkriterierne kan eksempelvis angå kundeservice og
teknisk bistand, leveringsbetingelser såsom leveringsdato,
leveringsprocedure og leveringstid eller færdiggørelsestid.
Endvidere har ordregiveren mulighed for i forbindelse
med anvendelse af underkriterier at anvende delkriterier.
Delkriterier er specifikke kriterier, der ligger til grund for,
hvordan tilbudsgivernes tilbud vil blive vurderet på de en-
kelte underkriterier. For eksempel kan et underkriterium ha-
ve en række delkriterier tilknyttet, som tilsammen danner
basis for, hvordan tilbudsgivernes tilbud vurderes på dette
område. Hvis et delkriterium tillægges særlig stor eller sær-
lig lille betydning i forhold til andre delkriterier under sam-
me underkriterium, skal dette angives i udbudsmaterialet.
Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter, at ved anvendelse af til-
delingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet kan
ordregiveren vælge at fastsætte prisen eller omkostningerne,
således at der alene konkurreres på kvalitative underkriteri-
er. Det svarer til en omvendt licitation.
Ordregiveren kan i forbindelse med tildelingskriteriet bed-
ste forhold mellem pris og kvalitet lægge vægt på omkost-
ninger, herunder livscyklusomkostninger.
Til § 163
§ 163 gennemfører direktivets artikel 67, stk. 3, og er ny i
forhold til gældende ret. Baggrunden for bestemmelsen er et
ønske om at integrere sociale og miljømæssige hensyn bedre
i offentlige indkøb.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at de valgte underkriteri-
er skal være forbundet med kontraktens genstand.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at underkriterierne er for-
bundet med kontraktens genstand, hvis de relaterer sig til
det, der skal leveres i henhold til kontrakten. Ordregiveren
kan med henblik på at integrere sociale og miljømæssige
hensyn i udbudsprocedurerne anvende underkriterier eller
fastsætte vilkår for gennemførelse af kontrakten, der skal le-
veres i henhold til den offentlige kontrakt, for så vidt angår
alle aspekter og ethvert trin i deres livscyklus. Det kan være
lige fra ekstraktion af råmaterialer til produkterne til tids-
punktet for bortskaffelse af produktet.
Efter stk. 2, nr. 1, kan faktorer, der indgår i den specifikke
proces med fremstilling og levering af eller handel med de
pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser være underkriterier, der er relateret til kontraktens
genstand.
186
Efter stk. 2, nr. 2, kan faktorer, der indgår i en specifik
proces på et senere tidspunkt i deres livscyklus også være
underkriterier, der er relateret til kontraktens genstand, også
selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materi-
elle indhold, jf. § 163, stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at § 163, stk. 2, også
gælder, selvom faktorerne ikke udgør en del af indkøbets
materielle indhold. Hermed menes, at faktorerne ikke påvir-
ker indkøbets ydelse eller funktion men har en indirekte
merværdi, eksempelvis miljøeffektivitet eller social inddra-
gelse.
Kriterier og vilkår vedrørende en sådan produktions- eller
leveringsproces er for eksempel, at fremstillingen af de ind-
købte varer ikke omfatter giftige kemikalier, eller at de ind-
købte tjenesteydelser leveres ved hjælp af energieffektive
maskiner.
Et underkriterium vedrørende en virksomheds generelle
politik kan ikke betragtes som værende en faktor, der vedrø-
rer den specifikke proces med fremstilling eller levering, og
kan derfor ikke anvendes som underkriterium i denne for-
bindelse. Ordregiveren kan derfor ikke kræve, at tilbudsgi-
vere har en gældende generel virksomhedspolitik for socialt
eller miljømæssig ansvar, når disse ikke er forbundet med
kontraktens genstand.
Til § 164
Det gældende direktivs betragtning 1 fastslår, at den or-
dregivende myndighed ikke har ubegrænset valgfrihed mel-
lem tilbud. Betragtning 46 fastslår, at tilbuddene skalvurde-
res på reelle konkurrencevilkår.
§ 164 gennemfører direktivets artikel 67, stk. 4, og i for-
hold til gældende ret, fastsætter bestemmelsen, at tildelings-
kriterierne dels skal sikre muligheden for en effektiv kon-
kurrence og dels være ledsaget af specifikationer, der gør
det muligt for ordregiver at føre en effektiv kontrol af opfyl-
delse af kriterierne. Derudover fastsætter bestemmelsen, at i
tvivlstilfælde skal ordregiver foretage en effektiv kontrol af
nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumentation, som
er forelagt af tilbudsgiverne. I modsætning til gældende
praksis fra Klagenævnet for Udbud har ordregiver i henhold
til § 164 pligt til at undersøge rigtigheden af oplysninger,
som fremgår af et tilbud, hvis der er tvivl om rigtigheden af
oplysningerne.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ordregiveren skal fast-
sætte kriterier for tildeling, der er gennemsigtige, og kriteri-
erne må ikke give ordregiveren ubetinget valgfrihed mellem
tilbuddene.
Bestemmelsen sikrer gennemsigtighed i tildelingsfasen i
udbudsproceduren, således tilbudsgiverne kan optimere de-
res tilbud, samt efterfølgende kontrollere, at udbudsproces-
sen er sket under overholdelse af principperne i § 2.
Denne bestemmelse medfører, at ordregiveren skal fast-
sætte kriterier for tildeling, som giver ordregiveren mulig-
hed for en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger,
med henblik på at vurdere, i hvilket omfang tilbuddene op-
fylder kriterierne for tildeling. Såfremt ordregiveren fastsæt-
ter kriterier for tildeling, der ikke gør det muligt at foretage
en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger, vil disse
kriterier være i strid med nærværende bestemmelse, idet et
sådanne kriterier ikke garanterer gennemsigtighed og objek-
tivitet i udbudsproceduren.
Endvidere medfører bestemmelsen, at de anvendte kriteri-
er for tildeling samt beskrivelsen heraf skal gøre det klart for
de potentielle ansøgere og tilbudsgivere, hvad ordregiveren
vil tillægge betydning vedrørende det enkelte kriterium, så-
ledes at ordregiveren ikke har et ubetinget frit valg ved eva-
lueringen, og således at de potentielle ansøgere og tilbudsgi-
vere har et grundlag for at vurdere, om de ønsker at bruge
ressourcer på at udarbejde en ansøgning eller et tilbud og
hvordan tilbudsgivere kan optimere deres tilbud.
Gennemsigtighedsforpligtelsen medfører, jf. § 160, at or-
dregiveren ved evalueringen ikke må lægge vægt på forhold,
som ikke har været angivet i udbudsmaterialet, og som en ri-
meligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver ikke har
kunnet udlede af dette, og som kunne have været af betyd-
ning for tilbudsgiverne ved udformningen af deres tilbud el-
ler ved deres stillingtagen til, om de ønskede at afgive til-
bud.
I henhold gennemsigtighedsprincippet i § 2, skal kriterier-
ne være beskrevet klart og tydeligt. Denne forpligtelse sva-
rer til den forpligtelse til at beskrive kriterierne for tildeling
klart og tydeligt, som følger af retspraksis fra EU-domsto-
len. Herefter skal alle betingelser og bestemmelser i forbin-
delse med tildelingsproceduren være formuleres klart, præ-
cist og utvetydigt i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige
udbudsmateriale, for det første således at alle rimeligt velin-
formerede og normalt omhyggelige tilbudsgivere kan forstå
deres nøjagtige indhold og fortolke dem på samme måde, og
for det andet således at ordregiveren behørigt kan verificere,
at tilbuddene opfylder kriterierne for den pågældende kon-
trakt.
Derudover medfører bestemmelsen, at ordregiveren skal
fastsætte kriterier, der sikrer muligheden for en effektiv kon-
kurrence om kontrakten. Som følge heraf er det ikke et krav,
at konkurrencen i det konkret udbud er effektiv, men kriteri-
erne skal sikre, at der er rammer, der muliggør en effektiv
konkurrence. Kriterier skal enten indeholde et konkurrence-
mæssigt element, eller på anden måde give et grundlag for
en konkurrence, der er egnet til at identificere det økono-
misk mest fordelagtige tilbud. Dette kan eksempelvis ske
ved at have kriterier, hvor opfyldelsesgraden vurderes, såle-
des en bedømmelsen hænger sammen med den konkrete
grad af opfyldelse. Jo bedre en tilbudsgiver opfylder et
konkret kriterium, jo bedre bedømmelse vil tilbudsgiveren
få.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at ordregiveren i tvivlstil-
fælde skal foretage en effektiv kontrol af de oplysninger og
dokumentation, som tilbudsgiveren har afgivet.
Til § 165
Det gældende direktivs artikel 53, stk. 2, vedrører offent-
liggørelse af de underkriterier, som ordregiver vil benytte i
187
forbindelse med tildelingskriteriet det økonomisk mest for-
delagtige tilbud, og den valgte relative vægtning af disse.
Ordregiver skal angive vægtningen af de valgte underkriteri-
er i enten udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelser-
ne. For konkurrencepræget dialog er der endvidere mulighed
for at angive vægtningen i det beskrivende dokument. Or-
dregiver kan angive vægtningen ved fastsættelse af en ram-
me med et passende maksimalt udsving. Ordregiver kan an-
give en prioriteret rækkefølge af underkriterier, hvis ordregi-
ver ikke mener, at der kan foretages en vægtning, og kan på-
vise dette.
§ 165 gennemfører direktivets artikel 67, stk. 5, og er i
vidt omfang en videreførelse af gældende ret, dog skal vægt-
ningen angives i udbudsmaterialet og ikke som efter gæl-
dende ret i enten udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingel-
serne eller ved konkurrencepræget dialog i det beskrivende
dokument. Derudover fastsætter bestemmelsen, at ordregi-
ver allerede ved udfyldelse af udbudsbekendtgørelsen skal
angive, hvilke kriterier samt vægtning, der anvendes for at
finde det økonomiske mest fordelagtige tilbud. Derudover
skal ordregiver efter bestemmelsen have objektive grunde til
at angive en prioriteret rækkefølge af underkriterier i stedet
for en vægtning.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ordregiveren er for-
pligtet til at skabe den gennemsigtighed, der er nødvendig
for, at alle tilbudsgivere kan være rimeligt informeret om de
kriterier og ordninger, der anvendes i forbindelse med be-
slutningen om tildeling af kontrakter. Ordregiveren er for-
pligtet til at oplyse, hvilke kriterier der anvendes ved tilde-
lingen af kontrakten, samt angive hvordan de enkelte kriteri-
er relativt vægtes. Ordregiveren skal enten i udbudsbekendt-
gørelsen eller i udbudsmaterialet tilkendegive, hvordan or-
dregiveren vil vægte de valgte underkriterier.
Gennemsigtighedsprincippet medfører i forbindelse med
tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, at
pris ikke må være det eneste underkriterium, der tillægges
vægt. Underkriterier vedrørende kvalitet skal også indgå i
tilbudsevalueringen. Det vil som følge heraf være i strid
med gennemsigtighedsprincippet, hvis ordregiveren fastlæg-
ger en vægtning af underkriteriet pris, som medfører, at ale-
ne det prismæssige underkriterium kan være afgørende i til-
budsevalueringen. I denne situation vil der i realiteten være
tale om en tildeling i henhold til tildelingskriteriet pris.
Det fremgår af bestemmelsen, at når tilbuddene alene vur-
deres på baggrund af tildelingskriteriet pris eller omkostnin-
ger, skal ordregiveren ikke angive i udbudsmaterialet, hvor-
dan ordregiveren vil vægte de fastsatte underkriterier. Dette
er især relevant, hvis der er tale om en samlet pris eller sam-
lede omkostninger. Dog følger det af gennemsigtighedsprin-
cippet, at hvis der indgår flere priser eller flere omkostnings-
poster, kan der være en pligt til at vægte disse, eller på an-
den måde redegøre for, hvorledes de evalueres for at identi-
ficere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at ordregiveren kan fast-
sætte vægtningen for tildelingen af kontrakter ved fastsæt-
telse af et passende interval. Bestemmelsen indebærer, at til-
budsgiverne på forhånd skal kunne identificere vægtningen
af underkriterierne.
Der kan alene fastsættes et passende maksimalt udsving. I
henhold til gennemsigtighedsprincippet medfører et passen-
de maksimalt udsving, at tilbudsgiverne på forhånd kan
identificere, hvad der vil blive lagt vægt på i tilbudsevalue-
ringen. Som følge heraf vil det være i strid med gennemsig-
tighedsprincippet, såfremt ordregiveren fastsætter et maksi-
malt udsving, som ikke viser, hvilken betydning et underkri-
terium har i tilbudsevalueringen.
I henhold til forpligtelsen i § 160, stk. 1, hvorefter ordre-
giveren i udbudsmaterialet skal beskrive evalueringsmeto-
den, kan evalueringsmetoden ikke indeholde den specifikke
vægtning, idet denne først fastlægges forud for tilbudseva-
lueringen. Dog skal evalueringsmetoden tage højde for in-
tervallet, således at potentielle ansøgere eller tilbudsgivere
kan vurdere, hvordan evalueringen vil blive gennemført.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at når en vægtning af ob-
jektive årsager ikke er mulig, for eksempel på grund af kon-
traktens kompleksitet, skal ordregiveren oplyse underkriteri-
ernes prioriterede rækkefølge med det vigtigste først. I hen-
hold til forpligtelsen i § 160, stk. 1, hvorefter ordregiveren i
udbudsmaterialet skal beskrive evalueringsmetoden, kan
evalueringsmetoden ikke klarlægges fuldstændig, hvis det af
objektive årsager ikke er muligt, at oplyse vægtningen af un-
derkriterierne. I disse situationer skal vægtningen fastlægges
forud for tilbudsevalueringen. Efterfølgende skal ordregive-
ren kunne påvise, hvordan den fastlagte vægtning er benyt-
tet i forhold til den oplyste evalueringsmetode.
Til § 166
Det gældende direktivs artikel 53, stk. 1, litra a, angiver,
at når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest
fordelagtige tilbud, kan ordregiver lægge kriterier som f.eks.
miljøegenskaber, driftsomkostninger og rentabilitet til grund
for vurderingen.
§ 166 gennemfører direktivets artikel 68, stk. 1, og i for-
hold til gældende ret er det nyt, at det er en bestemmelse,
der fastlægger, at ordregiver ved anvendelse af tildelingskri-
terierne omkostninger eller bedste forhold mellem pris og
kvalitet kan inddrage livscyklusomkostninger.
Bestemmelsen fastsætter, at ved anvendelse af tildelings-
kriteriet omkostninger eller tildelingskriteriet bedste forhold
mellem omkostninger og kvalitet kan ordregiveren inddrage
livscyklusomkostninger. Ved livscyklusomkostninger skal
forstås omkostninger, der relaterer sig til alle fortløbende el-
ler sammenhængende faser, der skal udføres, produktion,
handel og betingelserne herfor, transport, anvendelse og
vedligeholdelse i hele eksistensen af en vare eller et bygge-
og anlægsarbejde eller levering af en tjenesteydelse fra er-
hvervelse af råvarer eller oparbejdelse af ressourcer til bort-
skaffelse, godkendelse og afslutning af leveringen eller an-
vendelsen, jf. § 24, nr. 20.
Bestemmelsen indebærer, at ordregiveren skal fastsætte,
hvilke omkostninger der skal indgå i beregningen. Ordregi-
veren skal i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige ud-
188
budsmateriale oplyse, hvilke omkostninger der vil indgå i
beregningen. Ordregiveren skal sikre, at alle tilbudsgivere er
informeret om, hvilke omkostninger der indgår i beregnin-
gen af livscyklussen.
I bestemmelsens nr. 1, litra a-d, angives, hvilke omkost-
ninger der kan inddrages i beregningen.
Nr. 1, litra a, fastsætter, at omkostninger, der afholdes af
ordregiveren eller andre brugere i forbindelse med erhver-
velse kan inddrages.
Nr. 1, litra b, fastsætter, at omkostninger, der afholdes af
ordregiveren eller andre brugere i forbindelse med brug så-
som forbrug af energi og andre ressourcer kan inddrages i
beregningen.
Nr. 1, litra c, fastsætter, at omkostninger til vedligeholdel-
se, der afholdes af ordregiveren eller andre brugere kan ind-
drages.
Nr. 1, litra d, fastsætter, at omkostninger, der afholdes af
ordregiveren eller andre brugere i forbindelse med bortskaf-
felse såsom indsamling, og genindvinding kan inddrages.
Udover de eksempler der er nævnt i bestemmelsen kan der
f.eks. inddrages omkostninger, forbundet med transport,
driftsomkostninger, service, vedligeholdelse og bortskaffel-
se. Omkostninger til udvikling og produktion er omkostnin-
ger, som den økonomiske aktør afholder. Livscyklusomkost-
ningerne i stk. 1 angår alene omkostninger, der afholdes af
ordregiveren, og derfor vil omkostninger, som afholdes af
de økonomiske aktører ikke kunne inddrages. Disse omkost-
ninger afspejler sig imidlertid i ordregiverens omkostninger
forbundet med erhvervelsen, jf. stk. 1, nr. 1, litra a.
I bestemmelsens nr. 2 angives eksempler på eksterne om-
kostninger, der kan inddrages i beregningen. Dette kan f.eks.
være omkostninger forbundet med drivhusemissioner og an-
dre forurenende emissioner samt andre omkostninger i for-
bindelse med afhjælpning af klimaændringer.
Til § 167
Det gældende direktivs artikel 53, stk. 1, litra a, angiver,
at når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest
fordelagtige tilbud, kan ordregiver lægge kriterier som f.eks.
miljøegenskaber, driftsomkostninger og rentabilitet til grund
for vurderingen.
§ 167 gennemfører direktivets artikel 68, stk. 2, 1. afsnit,
og i forhold til gældende ret er det nyt, at det er en bestem-
melse, der fastlægger, at ordregiver ved anvendelse tilde-
lingskriterierne omkostninger eller bedste forhold mellem
pris og kvalitet kan inddrage livscyklusomkostninger, og
herunder hvordan ordregiver skal oplyse om dette.
I henhold til bestemmelsen skal en ordregiver anføre i ud-
budsbekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale, hvil-
ke data tilbudsgiverne skal fremlægge, og hvilken metode
ordregiveren vil anvende til at beregne livscyklusomkostnin-
gerne, hvis ordregiveren vurderer omkostningerne ud fra en
beregning af livscyklusomkostningerne.
Muligheden for at anvende livscyklusomkostninger frem-
går af § 166, mens § 168 fastlægger betingelserne for meto-
den, der anvendes til vurdering af omkostninger forbundet
med eksterne virkninger på miljø.
Udgifter til beregning af livscyklusomkostninger kan være
forbundet med høje udbudsomkostninger for tilbudsgiverne.
I henhold til proportionalitetsprincippet, jf. § 2, skal ordregi-
veren overveje, hvilke krav der stilles til de data, tilbudsgi-
verne skal fremlægge i forbindelse med sit tilbud.
Til § 168
Det gældende direktivs artikel 53, stk. 1, litra a, angiver,
at når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest
fordelagtige tilbud, kan ordregiver lægge kriterier som f.eks.
miljøegenskaber, driftsomkostninger og rentabilitet til grund
for vurderingen
§ 168 gennemfører direktivets artikel 68, stk. 2, 2. afsnit,
og i forhold til gældende ret er det nyt, at det er en bestem-
melse, der fastlægger, at ordregiver ved anvendelse tilde-
lingskriterierne omkostninger eller bedste forhold mellem
pris og kvalitet kan inddrage livscyklusomkostninger, og
herunder hvilke metode til vurdering af omkostninger for-
bundet med miljøeksternaliteter, som ordregiver skal anven-
de.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at den metode, som or-
dregiveren anvender til vurdering af omkostninger forbundet
med eksterne virkninger på miljø, skal opfylde de kumulati-
ve kriterier i bestemmelsen.
Det indebærer, at metoden efter stk. 1, nr. 1 , skal være
baseret på objektiv verificerbare og ikkediskriminerende kri-
terier. Dette krav gælder navnlig, når metoden ikke er udar-
bejdet til gentagen eller konstant anvendelse.
Metoden må endvidere efter stk. 1, nr. 2, ikke uretmæssigt
favorisere visse økonomiske aktører eller stille dem mindre
gunstigt.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 3, skal metoden være til-
gængelige for alle økonomiske aktører.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, fastsætter, at de data, som
kræves, skal kunne fremskaffes ved en rimelig indsats af til-
budsgiverne, der udviser almindelig påpasselighed, herunder
tilbudsgivere fra tredjelande, der er parter i Agreement on
Government Procurement (GPA) eller andre internationale
aftaler, som EU er bundet af.
I lighed med § 160, skal ordregiveren i udbudsmaterialet
beskrive metoden, således det er klart for potentielle ansøge-
re og tilbudsgivere, hvordan ordregiveren vil inddrage livs-
cyklusomkostninger i forbindelse med evalueringen af til-
buddene. Herved har ordregiveren ikke et ubetinget frit valg
ved evalueringen, hvilket betyder, at de potentielle ansøgere
og tilbudsgivere får et grundlag for at vurdere, om de ønsker
at bruge ressourcer på at udarbejde en ansøgning eller et til-
bud, og hvordan tilbudsgiver kan optimere deres tilbud.
Endvidere medfører offentliggørelsen af metoden angående
livscyklusomkostninger, at tilbudsgiverne efterfølgende kan
kontrollere, at evalueringen er sket i overensstemmelse med
den offentliggjorte evalueringsmetode, herunder metode for
at vurdere livscyklusomkostninger.
189
Efter bestemmelsens stk. 2 fastsætter erhvervs- og vækst-
ministeren regler om beregning af livscyklusomkostninger.
Den følger af direktivets artikel 68, stk. 3, at der på Euro-
pa-kommissionen kan fastsætte obligatoriske fælles metoder
til beregning af livscyklusomkostninger. Europa-kommissi-
onen har oplyst, at de vil gøre brug af denne mulighed og
udvikle fælles obligatoriske metoder for beregning af livscy-
klusomkostninger. Når disse metoder foreligger, kan er-
hvervs- og vækstministeren gennemføre dem i dansk ret
med hjemmel i stk. 2.
Til § 169
Det gældende direktivs artikel 55 fastsætter, at ordregiver
kan afvise tilbud, som er unormalt lave. Det er ikke endeligt
afklaret i retspraksis fra EU-domsstolen eller i praksis fra
Klagenævnet for Udbud, hvorvidt artikel 55 medfører en
pligt for ordregiver til at identificere og undersøge tilbud,
der forekommer unormalt lave, og hvorvidt ordregiver er
forpligtet til at afvise unormalt lave tilbud. Ordregiver skal i
sin undersøgelse af, hvorvidt tilbudsgivers tilbud er unor-
malt lavt, inddrage oplysningerne, som tilbudsgiver er frem-
kommet med.
§ 169 gennemfører direktivets artikel 69. I forhold til gæl-
dende ret er det præciseret, at ordregiver har en pligt til at
undersøge tilbud, der forekommer unormalt lave. Derudover
skal ordregiver afvise et unormalt lavt tilbud, hvis dette
skyldes, at tilbudsgiver eller dennes underleverandører ikke
overholder forpligtelserne inden for miljø- social og arbejds-
markedslovgivning.
Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at ordregiveren identifi-
cerer, om modtagne tilbud er unormalt lave. Ordregiveren
har pligt til at anmode tilbudsgiver om at redegøre for de
priser og omkostninger, der indgår i tilbuddet. Ordregive-
rens vurdering er altid konkret under hensyntagen til den ud-
budte opgave, brancheforhold og andre relevante faktorer,
der kan have en indflydelse på prisspændet. Ordregiveren
har en ret til at afvise unormalt lave tilbud, men ikke en pligt
hertil.
Før ordregiveren kan afvise et tilbud, som efter ordregive-
rens vurdering er unormalt lavt, har ordregiveren en pligt til
at anmode tilbudsgiver om en redegørelse for de priser eller
omkostninger, der er foreslået i tilbuddet, jf. § 169, stk. 2.
Det er formålet med denne bestemmelse, at ordregiveren ik-
ke kan afvise et tilbud, som værende unormalt lavt, før til-
budsgiver har haft mulighed for at forklare sammensætnin-
gen af tilbuddets priser eller omkostninger.
Der gælder ingen særlige formkrav for anmodningen om
redegørelsen, men ordregiveren er forpligtet til at give til-
budsgiveren en passende frist til at fremkomme med en re-
degørelse for det lave pris- eller omkostningsniveau. Ordre-
giveren skal fastsætte fristen under hensyntagen til udbud-
dets kompleksitet samt tilbuddets sammensætning.
Det er ikke nærmere afgrænset, hvilket indhold redegørel-
sen skal have. Tilbudsgiver kan som følge heraf fremlægge
alle oplysninger, som efter tilbudsgivers opfattelse begrun-
der det lave pris- eller omkostningsniveau. Ordregiveren
skal inddrage tilbudsgivers oplysninger i vurderingen, om et
tilbud er unormalt lavt. Det påhviler ordregiveren at påvise,
at anmodningen om en redegørelse for det lave pris- eller
omkostningsniveau er fremsat, inden tilbuddet afvises som
værende unormalt lavt.
Ordregiveren er alene forpligtet til at afvise ansøgere i de
situationer, som er nævnt i stk. 3, hvorefter ordregiveren
skal afvise et tilbud, når tilbuddet er unormalt lavt, fordi til-
budsgiver eller dennes underleverandør har tilsidesat gæl-
dende forpligtelser inden for det miljømæssige-, sociale- og
arbejdsretlige område.
I henhold til stk. 4 kan ordregiver kun afvise et tilbud som
unormalt lavt med den begrundelse, at tilbudsgiver har mod-
taget statsstøtte, når tilbudsgiver ikke inden for en passende
frist har godtgjort, at den pågældende støtte er forenelig med
det indre marked, jf. artikel 107 i traktaten om Den Europæ-
iske Unions funktionsmåde. Herved er stk. 4 en begræns-
ning af muligheden for at afvise et tilbud som værende unor-
malt lavt i henhold til stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at ordregiveren kun kan
afvise et tilbud, som værende unormalt lavt, hvis den frem-
lagte dokumentation ikke på en tilfredsstillende måde be-
grunder det lave pris- eller omkostningsniveau. Det er ordre-
giverens skøn. Formålet med denne bestemmelse er at be-
skytte tilbudsgiver mod, at et tilbud afvises på et uoplyst
grundlag. Bestemmelsen beskytter ikke tilbudsgiver mod or-
dregiverens accept af et unormalt lavt tilbud.
Tilbudsgivers redegørelse for et unormalt lavt tilbud kan
eksempelvis vedrøre oplysningerne i stk. 2, nr. 1-4.
Stk. 2, nr. 1, fastsætter, at redegørelsen kan vedrøre oplys-
ninger om besparelser i forbindelse med produktionsmeto-
den for varerne eller tjenesteydelserne eller byggemetoden.
Stk. 2, nr. 2, fastsætter, at redegørelsen kan vedrøre oplys-
ninger om de anvendte tekniske løsninger eller tilbudsgive-
rens usædvanligt gunstige betingelser for at levere varerne
eller tjenesteydelserne eller for at udføre arbejdet.
Stk. 2, nr. 3, fastsætter, at redegørelsen kan vedrøre oplys-
ninger om originaliteten af de af tilbudsgiveren tilbudte ar-
bejder, varer eller tjenesteydelser.
Stk. 2, nr. 4, fastsætter, at redegørelsen kan vedrøre oplys-
ninger om eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren.
Udover de i stk. 2 nævnte eksempler kan tilbud også fore-
komme unormalt lavt pga. tilbudsgivers forretningsmæssige
strategier eller øvrige forretningsmæssige begrundelser.
F.eks. fordi tilbudsgiver gerne vil opnå erfaring gennem
kontrakten, og derfor har en lav margin (eller negativ mar-
gin) eller anføre nul-priser eller negative priser for enkelte
poster som en del af virksomhedens forretningsmæssige
strategi. Der er ikke tale om en udtømmende liste.
Hvis tilbudsgiver ikke imødekommer ordregiverens an-
modning om en redegørelse for tilbuddets lave pris- eller
omkostningsniveau inden for den af ordregiver fastsatte pas-
sende frist i henhold til stk. 1 kan ordregiveren på det fore-
liggende grundlag vurdere, om tilbuddet skal afvises.
190
Ordregiveren er forpligtet til sagligt at begrunde afvisnin-
gen af et tilbud som værende unormalt lavt.
Ordregiveren har i henhold til bestemmelsens stk. 3 pligt
til at afvise tilbud, der er unormalt lave, hvis det lave pris-
og omkostningsniveau skyldes, at tilbudsgiver eller dennes
underleverandører har tilsidesat gældende forpligtelser in-
den for det miljømæssige-, sociale- og arbejdsretlige område
i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollektive afta-
ler eller i henhold til de miljø-, social- og arbejdsretlige for-
pligtelser, der er afledt af konventionerne, der er nævnt i bi-
lag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65).
Bestemmelsens stk. 4 begrænser ordregiverens mulighed
for at afvise et tilbud, der er unormalt lavt på grund af stats-
støtte. Det er alene muligt at afvise et unormalt lavt tilbud,
hvis det lave pris- eller omkostningsniveau skyldes statsstøt-
te, der ikke er forenelig med det indre marked som omhand-
let i artikel 107 i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). Artikel 107, stk. 1, i TEUF indehol-
der den hovedregel, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved
hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som
fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene
ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktio-
ner, er uforenelig med det indre marked, i det omfang den
påvirker samhandelen mellem EU-medlemsstaterne. Som
undtagelse hertil betragtes statsstøtte og støtte som forene-
ligt med det indre marked, hvis statsstøtten eller støtten er
hjemlet i TEUF, herunder artikel 107, stk. 2 og stk. 3. Det
fremgår af artikel 107, stk. 2 i TEUF, at bl.a. støtte af social
karakter til enkelte forbrugere, og støtte, hvis formål er at rå-
de bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller
af andre usædvanlige begivenheder, er undtaget fra statsstøt-
teforbuddet. Det fremgår endvidere af artikel 107, stk. 3 i
TEUF, at bl.a. støtte til fremme af den økonomiske udvik-
ling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller
hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, støtte, der
kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælles-
europæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i
en medlemsstats økonomi eller støtte til fremme af udviklin-
gen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når
den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der stri-
der mod den fælles interesse, kan være er undtaget fra stats-
støtteforbuddet.
Hvis en ordregiver i henhold til stk. 5 afviser et tilbud på
grund af statsstøtte, skal ordregiveren meddele dette til Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, som herefter underretter
Europa-Kommissionen herom.
I henhold til stk. 2, nr. 4, kan tilbudsgiverens redegørelse,
jf. stk. 1, indeholde oplysninger om eventuel statsstøtte til
tilbudsgiveren. Hvis ordregiveren vælger at afvise en til-
budsgiver på grund af et unormalt lavt tilbud, og dette er
muligt i forhold til begrænsningen, jf. stk. 4, skal ordregive-
ren meddele dette til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Herefter vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen underrette
Europa-Kommissionen herom.
Til § 170
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
Efter bestemmelsens stk. 1 kan en ordregiver tilbagekalde
en tildelingsbeslutning og genoptage tilbudsevalueringen.
Bestemmelsen er ikke en gennemførelse af en artikel i di-
rektivet. Bestemmelsen er indsat med henblik på at skabe
klarhed og fleksibilitet om, at det er muligt for ordregiveren,
under visse nærmere angivne betingelser, at tilbagekalde en
tildelingsbeslutning så længe kontrakten ikke er indgået.
Samtidig skabes der en sikkerhed for tilbudsgiver om, at en
tildelingsbeslutning ikke kan tilbagekaldes efter indgåelsen
af kontrakten.
Ordregiveren skal i forbindelse med tilbagekaldelse af en
tildelingsbeslutning iagttage ligebehandlingsprincippet og
gennemsigtighedsprincippet. Disse principper er nærmere
beskrevet under bemærkninger til lovens § 2.
Tilbagekaldelse af en tildelingsbeslutning forudsætter, at
ordregiverens beslutning medfører en risiko for, at den på-
gældende tilbudsgiver, der har fået tildelt kontrakten, ikke
burde have fået den tildelt, og at de kumulative betingelser,
som er oplistet i bestemmelsen, er opfyldt.
I de situationer, hvor ordregiveren ved, hvem der rettelig
burde have fået tildelt kontrakten, f.eks. fordi kontrakten er
tildelt på baggrund af en forkert sammentælling af point,
skal ordregiveren formelt tilbagekalde tildelingsbeslutnin-
gen, selvom der i sådanne situationer ikke er behov for at
foretage en egentlig fornyet vurdering.
I forhold til betingelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, vedrørende
det forhold, at der er blevet begået en fejl ved vurderingen af
tilbuddene, kan dette være, hvis ordregiveren bliver bekendt
med, at tilbudsgiver ikke opfylder minimumskravene eller,
at fejlen betyder, at kredsen af mulige tilbudsgivere har
ændret sig, og dette har haft afgørende betydning for tilde-
lingen.
I henhold til stk. 1, nr. 2, er det endvidere en betingelse for
tilbagekaldelsen, at kontrakten endnu ikke er indgået.
I forhold til betingelsen nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr.
3, vedrørende det forhold, at den fastsatte vedståelsesfrist ik-
ke er overskredet, er der mulighed for samtykke til at indgå
kontrakt på de tilbudte vilkår efter vedståelsesfristens udløb.
Vedståelsesperioden er den minimumsperiode, hvor til-
budsgiveren er forpligtet af sit tilbud. I denne periode kan
ordregiveren acceptere tilbuddet, og tilbudsgiveren bliver
herefter forpligtet til at levere i henhold til tilbuddet. Er ved-
ståelsesperioden udløbet, er tilbudsgiveren ikke forpligtet af
sit tilbud.
Endvidere er det en betingelse efter stk. 1, nr. 4, at samtli-
ge tilbudsgivere underrettes om, at tildelingsbeslutningen
tilbagekaldes og om at vurderingen af tilbuddene genopta-
ges.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at såfremt ordregive-
ren træffer en ny tildelingsbeslutning, skal dette ske på
191
grundlag af en fornyet vurdering af de samme tilbud, som lå
til grund for den oprindelige tildelingsbeslutning.
Ordregiveren skal i den forbindelse anvende den i udbuds-
materialet beskrevne fremgangsmåde.
Til § 171
Ordregivers underretningspligt er i gældende ret reguleret
både i det gældende direktivs artikel 41 og i § 2 i lov om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v. I henhold til det gæl-
dende direktivs artikel 41, stk. 1, skal ordregiver i visse til-
fælde af egen drift underrette ansøgere og tilbudsgivere om,
hvilke beslutninger der er truffet med hensyn til indgåelse af
en rammeaftale, tildeling af en kontrakt eller optagelse i et
dynamisk indkøbssystem. Ordregiver skal herunder blandt
andet oplyse begrundelsen for, at ordregiver måtte have be-
sluttet ikke at tildele en kontrakt, som har været udbudt, men
at påbegynde proceduren på ny. Ansøgere og tilbudsgivere
kan også anmode om en begrundelse for ordregivers beslut-
ning.
§ 2 i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. supple-
rer og skærper på visse punkter underretningspligten i direk-
tivets artikel 41. § 2 i lov om håndhævelse af udbudsregler-
ne m.v. udspringer af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets
direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbed-
ring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med
indgåelse af offentlige kontrakter (EU-Tidende nr. L 335 af
20.12.2007, s. 31) (kontroldirektivet). I modsætning til det
gældende direktivs artikel 41, begrænser underretningsplig-
ten i § 2 i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. sig
ikke til beslutninger vedrørende kontrakttildeling, men om-
fatter beslutninger generelt. Bestemmelsen indeholder en
opregning af beslutninger, der udløser underretningspligt.
Ud over de beslutninger, der er nævnt i det gældende direk-
tivs artikel 41, nævner § 2 i lov om håndhævelse af udbuds-
reglerne m.v. beslutninger om annullation af en udbudsfor-
retning og om udvælgelse af økonomiske aktører. Klagen-
ævnet for Udbud har fastslået, at underretningspligten med-
fører, at ordregiver skal oplyse, hvem der er blevet udvalgt.
§ 171 gennemfører artikel 55, stk. 1 og 2, og viderefører §
2 i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. Bestemmel-
sen er en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen finder også anvendelse for ydelserne om-
fattet af light-regimet i afsnit 3, jf. § 188, stk. 2.
Stk. 1 fastsætter, at ordregiveren hurtigst muligt og samti-
digt skal underrette alle berørte ansøgere og tilbudsgivere
om, hvilke beslutninger ordregiveren træffer som led i ud-
budsproceduren. Forpligtelsen gælder, uanset hvilken ud-
budsprocedure ordregiveren har anvendt.
Beslutninger som ordregiveren skal underrette om kan ef-
ter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, være beslutninger om, hvilke
økonomiske aktører, der er blevet udvalgt.
Ordregiveren skal efter stk. 1, nr. 2, underrette om en be-
slutning om begrænsning af antallet af tilbud og løsninger.
Ordregiveren skal efter stk. 1, nr. 3, underrette om en be-
slutning om tildeling af en kontrakt.
Efter stk. 1, nr. 4, skal ordregiveren endvidere underrette
om optagelse i et dynamisk indkøbssystem.
Ordregiveren skal efter stk. 1, nr. 5, underrette om annul-
lation af udbudsproceduren.
§ 2, stk. 1, i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.,
sondrer mellem tildeling af kontrakt og indgåelse af en ram-
meaftale. Denne sondring er fjernet for at skabe klarhed. En
rammeaftale er også en kontrakt, så når bestemmelsen fast-
sætter, at ordregiveren skal underrette ved tildeling af kon-
trakt, skal der også ske underretning ved tildeling af ramme-
aftaler. Opregningen af beslutninger i § 2, stk. 1, i lov om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v. som ordregiveren skal
underrette om, er ikke udtømmende, idet ordregiveren også i
andre tilfælde, hvor en ordregivers beslutninger kan have
væsentlig betydning for deltagerne i udbuddet, skal under-
rette alle berørte ansøgere eller tilbudsgivere om sin beslut-
ning.
Ifølge Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989
om samordning af love og administrative bestemmelser ve-
drørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse
med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge og anlægs-
kontrakter (EU-Tidende nr. L 395 af 30.12.1989, s. 33), Rå-
dets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning
af love og administrative bestemmelser vedrørende anven-
delse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgiv-
ning inden for vand- og energiforsyning samt transport og
telekommunikation (EU-Tidende nr. L 76 af 23.3.1992, s.
14) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF
af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv
89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af
effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgå-
else af offentlige kontrakter (EU-Tidende nr. L 335 af
20.12.2007, s. 31) (kontroldirektiverne) anses en ansøger for
berørt, når: ordregiveren ikke har stillet oplysninger til rå-
dighed om, at deres ansøgning er afvist inden meddelelsen
om tildelingsbeslutningen til de berørte tilbudsgivere. Dette
betyder, at samtlige virksomheder, der ansøger om at blive
udvalgt i et begrænset udbud, vil være berørte ansøgere ind-
til det tidspunkt, hvor ordregiveren oplyser virksomheden
om, hvorvidt denne er blevet udvalgt.
Afgiver en udvalgt virksomhed efterfølgende et tilbud, vil
denne være at betragte som en berørt tilbudsgiver. En virk-
somhed som er udvalgt, men som ikke afgiver tilbud, er og-
så berørt, og virksomheden skal derfor underrettes om be-
slutningen.
Ifølge kontroldirektiverne anses tilbudsgiverne for at være
berørt, hvis de endnu ikke er endeligt udelukket. En udeluk-
kelse er endelig, hvis den er meddelt de berørte tilbudsgive-
re og enten er fundet lovlig af en uafhængig klageinstans el-
ler ikke længere kan blive genstand for klageprocedurer.
Ordregiveren kan f.eks. udelukke en virksomhed, hvis
virksomheden ikke lever op til minimumskravene til egnet-
hed, eller hvis virksomheden har afgivet et uantageligt til-
bud. I lyset af kontroldirektiverne er ordregiverens udeluk-
kelse dog ikke endelig, før Klagenævnet har taget stilling til,
192
om udelukkelsen var berettiget, eller en af klagefristerne i
lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. er overskredet.
I henhold til § 171, stk. 1, skal berørte ansøgere underret-
tes, om de beslutninger ordregiveren har truffet om udvæl-
gelse.
Stk. 2 fastsætter, at underretningen til forbigåede ansøgere
skal indeholde en begrundelse for, hvorfor deres ansøgning
er blevet afvist, samt navnet på de ansøgere, som er blevet
udvalgt. Redegørelsen skal gives til såvel ansøgere, som er
blevet afvist under udvælgelsen, fordi de ikke lever op til
kriterierne for egnethed, og egnede ansøgere, som er afvist
på grund af et på forhånd fastsat maksimalt antal udvalgte.
Stk. 2 forpligter ordregiveren til at redegøre for de grunde,
der førte til afvisning af den pågældende ansøger. Det vil si-
ge ansøgerens forhold til de krav, der stilles i udbuddet. Er
ansøgeren fundet egnet, men blevet forbigået på baggrund af
udvælgelse, skal redegørelsen oplyse om fordelene ved de
udvalgte ansøgere. Ordregiveren skal oplyse navnet på den
eller de virksomheder, der er blevet udvalgt.
I henhold til bestemmelsens stk. 3 , kan ordregiveren ved
konkurrencepræget dialog, udbud med forhandling og inno-
vationspartnerskaber bestemme, at processen skal forløbe i
flere faser for at begrænse antallet af løsninger eller tilbud,
jf. § 62, stk. 2, nr. 2, § 68, stk. 2, nr. 1, og § 74, stk. 1, nr. 4.
Denne bestemmelse fastsætter, at underretningen til de til-
budsgivere, der sorteres fra under vejs i proceduren eller
hvis løsninger bliver sorteret fra, skal være ledsaget af en
begrundelse for, hvorfor tilbudsgiverens eller deltagerens
tilbud eller løsning er afvist. Med tilbudsgivere forstås også
i denne bestemmelse deltagere i innovationspartnerskab. Be-
grundelsen skal tage udgangspunkt i de oplyste kriterier for
tildeling og tjene samme formål som begrundelserne efter §
171, stk. 4, nr. 1 og 2, hvorfor der i bestemmelsen henvises
hertil. Se bemærkningerne til § 171, stk. 4, nr. 1 og 2. Ordre-
giveren skal meddele oplysningerne i § 171, stk. 4, nr. 1 og
2, om de tilbud eller løsninger, der er gået videre i konkur-
rencen.
Ordregiveren skal være særligt opmærksom på ikke at ud-
levere oplysninger, som kan skade konkurrencen i forbindel-
se med underretningen til de frasorterede tilbudsgivere eller
deltagere efter § 171, stk. 3, idet der er tale om et udskillel-
sesforløb undervejs i udbudsproceduren, som fortsat pågår.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5 (fortrolig-
hedsbestemmelsen).
Stk. 4 fastsætter, at underretningen til forbigåede tilbuds-
givere skal angive, hvornår standstill-perioden udløber.
Standstill-perioden fastsættes i henhold til § 3 i lov om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som med forslagets §
197 ændrer navn til Lov om Klagenævnet for Udbud. Be-
slutningen skal være ledsaget af en begrundelse for ordregi-
verens beslutning. Begrundelsen skal have et niveau, hvor
den berørte tilbudsgiver klart og utvetydigt får kendskab til
de betragtninger, som ordregiveren har lagt til grund ved be-
slutningen. Begrundelsespligten indebærer ikke, at ordregi-
ver skal videregive oplysninger, som ordregiveren ikke vil
kunne give aktindsigt i efter forvaltningsloven og offentlig-
hedsloven.
I henhold til stk. 4, nr. 1, skal ordregiverens underretning
til tilbudsgivere, som har afgivet et uantageligt tilbud, inde-
holde en begrundelse for, hvorfor deres tilbud er afvist. Et
tilbud kan f.eks. være uantageligt, fordi det ikke overholder
tilbudsfristen eller indeholder forbehold for grundlæggende
elementer.
Ordregiveren er kun forpligtet til at begrunde, hvad der
har ført til afvisningen af tilbudsgiverens eget tilbud og der-
ved for forholdet til de krav, som ordregiver har stillet i ud-
budsmaterialet. Forholdet til andre tilbud er derimod ikke
relevant.
Er tilbuddet f.eks. afvist, fordi tilbuddet ikke lever op til
de tekniske specifikationer, skal ordregiveren begrunde,
hvorfor ordregiveren har truffet beslutning om dette. I tilfæl-
de omfattet af §§ 43 og 44 skal ordregiveren begrunde,
hvorfor de stillede krav ikke anses for at være opfyldt på til-
svarende måde eller hvorfor bygge- og anlægsarbejderne,
varerne eller tjenesteydelserne ikke opfylder kravene til
ydelse og funktion.
S tk. 4, nr. 2 , fastsætter, at ordregiveren skal give forbi-
gåede tilbudsgivere, som har afgivet et antageligt tilbud, en
begrundelse med tilstrækkelige oplysninger om det vinden-
de tilbuds karakteristika og relative fordele i relation til de
enkelte underkriterier og delkriterier således, at de centrale
elementer, der har været væsentlige og udslagsgivende ved
bedømmelsen af det vindende tilbud og dermed også den
forbigåede tilbudsgiver, belyses. Et tilbud anses for at være
antageligt, hvis det er indgivet af en tilbudsgiver, som ikke
er udelukket i henhold til §§ 135-137, og som opfylder kra-
vene til ansøgernes eller tilbudsgivernes egnethed, og hvis
tilbud er i overensstemmelse med de tekniske specifikatio-
ner uden at være ikke-forskriftsmæssigt eller uacceptabelt
eller irrelevant.
Ordregiveren skal kun angive en begrundelse for resultatet
af evalueringen på delkriterieniveau, for så vidt angår de
delkriterier, der har haft væsentlig indflydelse på udfaldet af
evalueringen. Herudover skal navnet på den vindende til-
budsgiver eller parterne i rammeaftalen oplyses. Ordregive-
ren skal således oplyse om de forhold, der er lagt vægt på,
og må ikke undlade at oplyse om andre forhold, der er tillagt
betydning. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, hvis or-
dregiveren blot oplyser resultatet af beslutningen og om
fremgangsmåden ved ordregiverens beslutning.
Hvor fyldestgørende en begrundelse skal være i det enkel-
te udbud afhænger af de konkrete omstændigheder, f.eks. de
valgte underkriterier, disses kompleksitet i forhold til ydel-
sens karakter, hvordan ordregiveren i øvrigt har udformet
udbudsmaterialet og omstændighederne i øvrigt. Således vil
der være grund til at være særlig opmærksom på indholdet
af begrundelsen i de tilfælde, hvor eksempelvis den forbi-
gåede tilbudsgiver har afgivet tilbuddet med den laveste pris
på trods af, at priskriteriet vægtede højt. I dette tilfælde
skærper valg af et andet tilbud som det økonomisk mest for-
delagtige tilbud kravene til begrundelsen.
193
I de tilfælde, hvor tilbuddene gives point på baggrund af
en kvalitativ evaluering, skal pointangivelsen som udgangs-
punkt ledsages af forklaring på pointangivelsen og dermed
de kvalitative forskelle mellem vinderens tilbud og den for-
bigåede tilbudsgivers tilbud, såfremt pointangivelsen ikke er
tilstrækkelig selvforklarende. En underretning med rene
pointangivelser kan som udgangspunkt ikke stå alene, da en
sådan underretning ikke vil indeholde tilstrækkelige oplys-
ninger om de vindende tilbuds karakteristika og relative for-
dele, til belysning af de centrale elementer, der har været ud-
slagsgivende ved bedømmelsen af de vindende tilbud og
dermed også den forbigåede tilbudsgivers tilbud.
Ordregiverens begrundelse skal sætte tilbudsgivere i stand
til at kunne konstatere, om evalueringen er sket inden for
rammerne af den evalueringsmetode, som ordregiveren har
beskrevet i udbudsmaterialet, og om der er blevet lagt vægt
på de forhold, som ordregiveren i udbudsmaterialet har be-
skrevet, at der vil blive lagt vægt på, jf. § 160 (om frem-
gangsmåde ved evaluering).
Endelig fastsætter § 171, stk. 4, nr. 2, at ordregiveren skal
redegøre for gennemførelsen og forløbet af forhandlinger og
dialog med tilbudsgiverne. Bestemmelsen har til formål at
øge gennemsigtigheden i procedurer med udbud med for-
handling og konkurrencepræget dialog og innovationspart-
nerskab.
Stk. 5 fastsætter, at ordregiveren over for forbigåede ansø-
gere skal begrunde sin beslutning om ikke at optage en an-
søger på et dynamisk indkøbssystem. Den forbigåede ansø-
ger skal oplyses om, hvilke minimumskrav til egnethed an-
søgeren ikke lever op til og derfor er blevet afvist.
Stk. 6 fastsætter, at hvis ordregiveren træffer beslutning
om at annullere udbuddet, skal underretningen til berørte an-
søgere og tilbudsgivere efter § 171, stk. 1, være ledsaget af
en begrundelse for annullationen. Begrundelsespligten gæl-
der både, hvis ordregiver annullerer og ikke påbegynder en
ny procedure, og hvis ordregiver annullerer og påbegynder
proceduren på ny. Ordregiver skal i begrundelsen angive det
eller de forhold, der reelt har været bestemmende for ordre-
givers beslutning.
Vil ordregiveren udbyde kontrakten på ny, skal ordregive-
ren indlede en ny udbudsprocedure med offentliggørelse af
en udbudsbekendtgørelse.
Til § 172
Det gældende direktivs artikel 41, stk. 3, fastsætter, at or-
dregiver under særlige betingelser kan beslutte ikke at med-
dele visse oplysninger om kontrakttildelingen.
§ 172 gennemfører direktivets artikel 55, stk. 3, og er en
videreførelse af gældende ret.
§ 172 fastsætter, at ordregiveren kan undlade at meddele
visse af de oplysninger der er omhandlet i § 171, til ansøge-
re og tilbudsgivere, når en videregivelse af oplysninger er i
strid med offentlige interesser eller til skade for en bestemt
offentlig eller privat økonomiske aktørers legitime økonomi-
ske interesser, eller hvis også videregivelse vil skade kon-
kurrencen mellem økonomiske aktører.
Bestemmelsen muliggør indskrænkninger i den almindeli-
ge ret til at modtage visse oplysninger og skal i overens-
stemmelse med almindelige EU-retlige fortolkningsprincip-
per fortolkes indskrænkende. Udgangspunktet er derfor, at
ordregiveren kun i særlige tilfælde vil kunne tilbageholde
oplysninger i medfør af bestemmelsen.
Ved anvendelsen af bestemmelsen skal ordregiveren
navnligt, under hensyn til proportionalitetsprincippet i § 2,
overveje, om hensynet til hemmeligholdelse konkret vejer
tungere end hensynet til gennemsigtighed.
De i bestemmelsen opregnede hensyn svarer i et vist om-
fang til de hensyn, der efter omstændighederne kan berettige
undtagelse af oplysninger fra aktindsigt i medfør af offent-
lighedsloven og forvaltningsloven, og retspraksis vedrøren-
de disse regler vil i et vist omfang kunne tjene til inspiration
ved anvendelsen af § 172.
Ordregivere, som er underlagt offentlighedsloven, kan ik-
ke videregive oplysninger i medfør af § 172, hvis den på-
gældende adressat ikke igennem en aktindsigtsbegæring vil-
le kunne få indsigt i oplysningerne. Herved bliver de natio-
nale regler om aktindsigt udslagsgivende for rækkevidden af
bestemmelsen for disse ordregivere.
I bestemmelsen henvises der til, at ordregiveren kan udla-
de at meddele visse af de i § 171 omhandlede oplysninger
om kontrakttildelingen, hvis det er til skade for bestemte
økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser.
Med legitime økonomiske interesser menes, at en økono-
misk aktør forfølger et lovligt formål, der enten direkte eller
indirekte indeholder et økonomisk aspekt. Eksempelvis kan
det være et legitimt økonomisk formål for en privat økono-
misk aktør at forfølge et formål om en større omsætning el-
ler en bedre avance i forbindelse med salg af varer.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at ordregiveren
kan udlade at meddele oplysninger, hvis det er til skade for
konkurrencen mellem de økonomiske aktører. Idet en under-
retning efter § 171, stk. 1, ofte angår et afsluttet udbud, be-
tyder denne bestemmelse, at i de situationer, hvor oplysnin-
ger på i forbindelse med et efterfølgende udbud vil kunne
medføre en dårligere konkurrence mellem økonomiske aktø-
rer, kan oplysningerne undlades fra underretningen i hen-
hold til § 171. Dette kan være tilfældet, hvis en økonomisk
aktør direkte kan benytte oplysninger fra en underretning, jf.
§ 171, stk. 1, i forbindelse med et senere udbud, hvorved der
er en nærliggende risiko for, at den økonomiske aktør opnår
en fordel på bekostning af konkurrencen. Eksempelvis kan
priser i en underretning i visse tilfælde være så generelt an-
vendelige, at der er en nærliggende risiko for, at en økono-
misk aktør afgiver tilbud i henhold til disse priser i et efter-
følgende udbud angående en tilsvarende kontrakt. Hermed
kan denne oplysning være til skade for konkurrencen mel-
lem de økonomiske aktører.
Til § 173
I henhold til § 3, stk. 1, i lov om Klagenævnet for Udbud
må en ordregiver, der beslutter at tildele en kontrakt eller en
rammeaftale, der er omfattet af det gældende direktiv, tid-
194
ligst indgå kontrakten eller rammeaftalen efter udløbet af en
standstill-periode på 10 dage, hvis underretningen er sket
elektronisk og 15 dage, hvis underretningen er sket pr. brev.
§ 3, stk. 2, i lov om Klagenævnet for Udbud, er der oplistet
4 særlige situationer, hvor standstill perioden ikke finder an-
vendelse.
§ 173 gennemfører ikke en bestemmelse i direktivet, men
skal læses i sammenhæng § 3, stk. 1 og 2, i lov om Klagen-
ævnet for Udbud.
§ 173 er sat ind for at gøre ordregiveren opmærksom på
den pligt til at afholde en standstill-periode, der påhviler or-
dregiveren. Ordregiveren må ikke underskrive kontrakten
med den vindende tilbudsgiver, før ordregiveren har afholdt
en standstill-periode på 10 dage fra dagen efter ordregiveren
har underrettet efter § 171, stk. 4, hvis underretningen er
sket ad elektronisk vej. Forpligtelsen er fastsat i lov om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som med § 197, nr. 1,
foreslås at ændre navn til Lov om Klagenævnet for Udbud.
Ordregiveren kan fastsætte en længere standstill-periode end
den obligatoriske standstill-periode, jf. § 197, nr. 10.
Til § 174
Det gældende direktivs artikel 43 fastsætter, at ordregiver
for hver kontrakt, herunder rammeaftaler, og hver indførelse
af et dynamisk indkøbssystem skal udarbejde en rapport, der
skal indeholde en række oplysninger.
§ 174 gennemfører direktivets artikel 84 og artikel 41, 3.
afsnit, 2. pkt., og er en videreførelse af artikel 43 med undta-
gelse af stk. 1, nr. 10-12, der er nye i forhold til gældende
ret.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ordregiveren, når den-
ne har afsluttet et udbud og i løbet af et dynamisk indkøbs-
system, skal udarbejde en skriftlig rapport indeholdende en
række oplysninger, herunder dokumentation for afviklingen
af udbuddet. Ordregiveren skal udarbejde rapporten, uanset
om udfaldet af udbuddet er indgåelse af en kontrakt, herun-
der rammeaftaler eller en annullation af udbuddet. Ordregi-
ver skal i løbet af et dynamiskindkøbssystemer løbende op-
datere rapporten ved optagelse af nye økonomiske aktører i
systemet. Bestemmelsen finder også anvendelse på kontrak-
ter om sociale og andre specifikke tjenesteydelser efter §§
186-189, det såkaldte light-regimet.
Formålet med de individuelle rapporter er at sikre gen-
nemsigtighed om ordregiverens beslutninger truffet i forbin-
delse med udbudsprocedurer. Gennemsigtigheden er særlig
vigtig med den øgede adgang til forhandling og konkurren-
cepræget dialog samt den nye bestemmelse om innovations-
partnerskab.
Stk. 1 indeholder en liste over oplysninger, som rapporten
mindst skal indeholde. Ikke alle punkterne vil være relevan-
te for det enkelte udbud eller dynamiske indkøbssystemer.
Stk. 1, nr. 1, fastsætter, at rapporten skal indeholde ordre-
giverens navn og adresse samt kontraktens, rammeaftalens
eller det dynamiske indkøbssystems genstand og værdi.
Stk. 1, nr. 2, fastsætter, at rapporten skal indeholde oplys-
ninger om resultaterne af egnethedsvurderingen og en even-
tuel udvælgelse i henhold til §§ 145 og 146, med angivelse
af navnene på de valgte ansøgere eller tilbudsgivere og be-
grundelsen for valget af dem og navnene på de afviste ansø-
gere eller tilbudsgivere og begrundelsen for, at de er blevet
afvist.
Stk. 1, nr. 3, fastsætter, at rapporten skal omfatte begrun-
delsen for tilsidesættelsen af tilbud, der er anset for at være
unormalt lave.
Stk. 1, nr. 4 , fastsætter, at rapporten skal indeholde navnet
på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, og begrundelsen
for, at den pågældende tilbudsgiver er valgt. Rapporten skal
endvidere indeholde oplysninger om hvor stor del af kon-
trakten eller rammeaftalen tilbudsgiveren har til hensigt at
give i underleverance til tredjemand og navnene på tilbuds-
giverens eventuelle underleverandører, hvis dette vides.
Stk. 1, nr. 5, fastsætter, at rapporten ved udbud med for-
handling og konkurrencepræget dialog skal indeholde de
omstændigheder, der er fastlagt i §§ 61 og 67, og som be-
grunder anvendelsen af disse procedurer.
Stk. 1, nr. 6, fastsætter, at rapporten ved udbud med for-
handling uden forudgående offentliggørelse skal indeholde
de i §§ 80-83 omhandlede omstændigheder, der har begrun-
det anvendelsen af denne fremgangsmåde.
Stk. 1, nr. 7, fastsætter, at rapporten ved innovationspart-
nerskaber skal indeholde de i § 73 omhandlede omstændig-
heder, der har begrundet anvendelse af denne fremgangsmå-
de.
Stk. 1, nr. 8, fastsætter, at rapporten skal indeholde be-
grundelsen for, at ordregiveren har besluttet ikke at tildele
en kontrakt eller en rammeaftale eller oprette et dynamisk
indkøbssystem, hvis dette er tilfældet.
Stk. 1, nr. 9, fastsætter, at rapporten skal indeholde be-
grundelsen for, at ordregiveren har benyttet andre kommuni-
kationsmidler end elektroniske midler til indgivelse af til-
bud, hvis dette er tilfældet.
Stk. 1, nr. 10 , fastsætter, at rapporten skal indeholde op-
lysning om påviste interessekonflikter og foranstaltninger,
som ordregiveren har truffet efterfølgende, hvis dette er til-
fældet. Interessekonflikter er defineret i lovens § 24, nr. 18,
som situationer, hvor en person hos en ordregiver eller hos
en indkøbsrådgiver, der handler på vegne af ordregiveren,
og som er involveret i gennemførelsen af udbudsproceduren,
eller som kan påvirke resultatet af proceduren, har en direkte
eller indirekte finansiel, økonomisk eller anden personlig in-
teresse, der kan antages at bringe pågældendes upartiskhed
og uafhængighed i forbindelse med udbudsproceduren i fa-
re.
Stk. 1, nr. 11, fastsætter, at rapporten skal indeholde op-
lysning om de foranstaltninger, som ordregiveren har truffet
i medfør af § 39, som følge af forudgående inddragelse af
økonomiske aktører i forberedelsen af udbuddet, hvis dette
er tilfældet.
Det følger af stk. 2 , at ordregiveren ikke er forpligtet til at
udarbejde rapporter, når kontrakten, som ordregiveren ind-
går, er baseret på en rammeaftale med en enkelt leverandør
195
og tildelt på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen i hen-
hold til § 97. Det samme gælder for kontrakter, som ordregi-
veren indgår på baggrund af en rammeaftale med flere leve-
randører, og tildelingen af kontrakten sker uden fornyet kon-
kurrence (direkte tildeling) i henhold § 98, stk. 1, nr. 1.
For at begrænse den administrative byrde i videst muligt
omfang kan ordregiveren i medfør af stk. 3 henvise til be-
kendtgørelsen om indgåede kontrakter, jf. §§ 129 eller 189,
hvis bekendtgørelsen indeholder de i § 174, stk. 1, nævnte
oplysninger. De oplysninger, som ikke er indeholdt i be-
kendtgørelsen, skal angives i rapporten.
Stk. 4 fastsætter, at ordregiveren skal kunne dokumentere
afviklingen af udbuddet. Med afviklingen af udbuddet me-
nes de handlinger, der er foretaget med henblik på indgåelse
af den udbudte kontrakt. Det kan være relevante oplysninger
fra den indledende markedsundersøgelse til gennemførelsen
af udbuddet og indgåelse af kontrakten. Bestemmelsen fin-
der anvendelse uanset om udbudsproceduren er gennemført
elektronisk eller ej. Stk. 4 fastsætter endvidere, at ordregive-
ren skal opbevare tilstrækkelig dokumentation til at kunne
begrunde de beslutninger, ordregiveren træffer gennem ud-
budsproceduren. Det kan f.eks. være dokumentation vedrø-
rende kommunikation med økonomiske aktører, interne
overvejelser, forberedelse af udbudsmaterialet, eventuel dia-
log eller forhandling, udvælgelse og tildeling af kontrakten.
Ved udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
samt innovationspartnerskab skal alle faser i processen do-
kumenteres på behørig vis. Ordregiveren kan i henhold til
lovbemærkningerne til § 5, stk. 3, dokumentere forløbet via
referater, notater eller på andre måder, der opregner hoved-
elementerne fra faserne i forhandlingsforløbet.
Bestemmelsens stk. 5 fastsætter, at dokumentationen
nævnt i § 174, stk. 4, skal opbevares i hele kontraktens løbe-
tid dog mindst 3 år fra tidspunktet for kontrakttildeling.
Stk. 6 fastsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
og Europa-Kommissionen kan anmode om at få tilsendt rap-
porten eller hovedelementerne her i. I givet fald skal de have
den tilsendt.
Til § 175
§ 175 gennemfører direktivets artikel 83, stk. 6, og er ny i
forhold til gældende ret.
Med henblik på gennemsigtighed fastsætter bestemmel-
sens stk. 1, at ordregiveren skal beholde kopier af de kon-
trakter, som ordregiveren indgår, som har en værdi, der sva-
rer til eller overstiger de kontraktværdier, der er angivet i di-
rektivets artikel 83, stk. 6.
Ordregiveren skal opbevare kopi af kontrakten i hele kon-
traktens løbetid.
Det fremgår af direktivets artikel 83, stk. 6, at kontrakt-
værdierne er 1.000.000 euro for vareindkøbskontrakter eller
tjenesteydelseskontrakter og 10.000.000 euro for bygge- og
anlægskontrakter. Beløbene svarer til henholdsvis 7.444.000
kr. og 74.440.000 kr., jf. Nationalbankens eurokurs pr. 9. fe-
bruar 2015.
Europa-Kommissionen har i modsætning til det der gæl-
der for tærskelværdierne ikke adgang til at regulere de på-
gældende beløb. Europa-Kommissionen fastsætter hvert år i
forbindelse med den eventuelle regulering af tærskelværdi-
erne i direktivets artikel 4 og 13, jf. bemærkningerne til § 6,
modværdien i blandt andet danske kroner af tærskelværdier-
ne.
Ordregivere omfattet af denne lov skal anvende de til enh-
ver tid gældende tærskelværdier, der er offentliggjort af
Europa-Kommissionen.
Såfremt Europa-Kommissionen ikke omregner de
1.000.000 euro og 10.000.000 euro til kroner, vil værdien
skulle beregnes på baggrund af kronens gennemsnitlige
dagskurs i de 24 måneder i forhold til euroen, der slutter den
31. august, der går umiddelbart forud for revisionen med
virkning fra den 1. januar. Værdien vil herefter være gæl-
dende i den samme periode, som tærskelværdierne i §§ 6 og
7.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 kan enhver anmode om
adgang til kontrakterne omfattet af § 175, stk. 1. Ordregive-
ren skal give adgang til kontrakterne medmindre andet føl-
ger af § 5. Henvisningen til § 5 indebærer bl.a., at ordregive-
re, der ikke er omfattet af lovgivning det gælder for offentli-
ge myndigheder, som f.eks. forvaltningsloven eller offent-
lighedsloven. skal nægte adgang til oplysninger i kontrakter-
ne, som leverandøren har stemplet som fortrolig. En ordregi-
ver skal i øvrigt afslå adgangen til specifikke dokumenter el-
ler informationer i kontrakterne, hvis det følger af reglerne
om aktindsigt eller f.eks. persondataloven. Se i øvrigt be-
mærkningerne til § 5.
Til § 176
Det gældende direktivs artikel 26 fastsætter, at ordregiver
kan fastsætte betingelser vedrørende kontraktens udførelse,
så længe betingelserne er knyttet til kontraktens udførelse
eller har sammenhæng med kontraktens genstand, er forene-
lige med EU-retten og anført i udbudsbekendtgørelsen eller i
udbudsbetingelserne.
§ 176 gennemfører direktivets artikel 70, og er en videre-
førelse af gældende ret, dog er det nyt, at ordregiver kan an-
vende kontraktbetingelser, der relaterer sig til ethvert aspekt
og ethvert trin i deres livscyklus.
Bestemmelsen omhandler særlige betingelser vedrørende
kontraktens gennemførelse.
Kontraktbetingelser fastlægger specifikke krav til kontrak-
tens gennemførelse. Kontraktbetingelserne udgør objektive
krav, der ikke har betydning for vurdering af tilbuddene. Or-
dregiveren kan dog bestemme, at tilbudsgiver må tage for-
behold for kontraktbetingelser. I sådanne tilfælde indgår til-
budsgivers forbehold i tilbudsevalueringen.
Der skal være sammenhæng mellem kontraktbetingelserne
og kontraktgenstanden. Det vil sige, at der ikke kan fastsæt-
tes kontraktbetingelser, som vedrører generelle forhold hos
leverandøren eller forhold vedrørende andre opgaver, som
leverandøren udfører for ordregiveren. Kontraktbetingelser-
ne skal således være knyttet til den konkrete opgave, som
196
skal udføres under den udbudte kontrakt. Herudover skal
kontraktbetingelserne være i overensstemmelse med prin-
cipperne om ligebehandling og gennemsigtighed, jf. § 2.
Proportionalitetsprincippet, der blandt andre ligger til
grund for direktivet, finder ikke anvendelse i forhold til vur-
deringen af, om varetagelsen af de hensyn, der ligger bag et
krav til kontraktens gennemførelse er de omkostninger
værd, som et sådan krav vil medføre. Princippet finder dog
anvendelse i forhold til vurderingen af, om et krav til kon-
traktens gennemførelse kunstigt indskrænker konkurrencen.
Ordregiveren bør dog altid overveje omkostningerne forbun-
det med de krav, den stiller til kontraktens gennemførelse
med henblik på at vurdere, om den merpris, der betales for
opfyldelsen af disse krav er rimelig i forhold til det formål,
der forfølges. Herudover skal der tages højde for den for-
valtningsretlige forpligtelse til forsvarlig økonomisk forvalt-
ning i forbindelse med ordregiverens fastsættelse af betin-
gelser for udførelse af kontrakten, i det omfang de alminde-
lige forvaltningsretlige regler finder anvendelse ordregive-
ren.
Det fremgår blandt andet af bestemmelsen, at betingelser-
ne for gennemførelsen af kontrakten kan omfatte, miljømæs-
sige, sociale eller beskæftigelsesrelaterede hensyn. Med be-
stemmelsen tydeliggøres det, at ordregiveren kan integrere
sociale- og miljøhensyn til processen. Ordregiveren kan ef-
ter bestemmelsen anvende betingelser for gennemførelse af
kontrakten for bygge- og anlægsarbejder, varer og tjeneste-
ydelser, der skal leveres i henhold til kontrakten, for så vidt
angår alle aspekter og ethvert trin i deres livscyklus lige fra
ekstraktion af råmaterialer til produkterne til tidspunktet for
bortskaffelse af produktet, herunder faktorer, der indgår i
den specifikke proces med fremstilling og levering af samt
handel og betingelserne herfor med de pågældende bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser eller en speci-
fik proces på et senere tidspunkt i deres livscyklus, også
selvom sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materiel-
le indhold.
Kriterier og vilkår vedrørende sådanne produktions- eller
leveringsproces er f.eks., at fremstillingen af de indkøbte va-
rer ikke har omfattet giftige kemikalier, eller at de indkøbte
tjenesteydelser leveres ved hjælp af energieffektive maski-
ner. Dette omfatter også betingelser for gennemførelse af
kontrakten for så vidt angår levering eller brug af fairtrade-
produkter i gennemførelsen af den kontrakt, der skal tilde-
les.
Betingelser i forbindelse med handel og betingelserne her-
for kan f.eks. henvise til det forhold, at det pågældende pro-
dukt oprindeligt er et fairtradeprodukt, herunder krav om be-
taling af en minimumspris og en højere pris til producenter-
ne. Betingelserne for gennemførelse af en kontrakt for så
vidt angår miljømæssige hensyn kan f.eks. omfatte levering,
emballering og bortskaffelse af produkter og med hensyn til
bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter,
affaldsminimering eller ressourceeffektivitet.
Betingelsen for en forbindelse med kontraktens genstand
udelukker dog betingelser vedrørende en virksomheds gene-
relle politik, som ikke kan betragtes som en faktor, der ka-
rakteriserer den specifikke proces med fremstilling eller le-
vering af indkøbte bygge- og anlægsarbejder, varer eller tje-
nesteydelser. Ordregiveren kan derfor ikke kræve, at til-
budsgivere har en gældende virksomhedspolitik for socialt
eller miljømæssigt ansvar.
Det er afgørende, at betingelser for gennemførelse af kon-
trakten, for så vidt angår de sociale aspekter af fremstillings-
processen, vedrører de bygge- eller anlægsarbejder, varer el-
ler tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kontrakten.
De skal anvendes i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996
om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser (De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L
18 af 21.1.97, s. 1) (udstationeringsdirektivet), og kan ikke
vælges eller anvendes på en måde, der direkte eller indirekte
diskriminerer økonomiske aktører fra andre EU-medlems-
stater eller tredjelande, der er parter i WTO’s Agreement on
Government Procurement (GPA) eller i frihandelsaftaler,
som Unionen er part i. Krav vedrørende de grundlæggende
arbejdsvilkår, der er fastsat i udstationeringsdirektiv, såsom
mindsteløn bør således forblive på det niveau, der er fastsat
gennem national lovgivning eller kollektive aftaler, der gæl-
der i overensstemmelse med EU-lovgivningen i forbindelse
med udstationeringsdirektiver.
Betingelserne for gennemførelse af en kontrakt kan også
have til formål at fremme gennemførelsen af foranstaltnin-
ger, der kan fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på
arbejdspladsen, øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet,
skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, fremme be-
skyttelse af miljø eller dyrevelfærd, overholde substansen i
de grundlæggende ILO-konventioner og ansætte flere dårligt
stillede personer, end den nationale lovgivning kræver. Or-
dregiveren kan fastsætte klausuler, herunder arbejdsklausu-
ler og øvrige klausuler, i det omfang disse ikke strider imod
national ret eller EU-retten.
Foranstaltninger, der tager sigte på helbredsbeskyttelsen
af det personale, som deltager i produktionen, eller fremme
af social integration af dårligt stillede personer eller med-
lemmer af sårbare grupper i det personale, der udpeges til at
gennemføre kontrakten eller uddanne sig i de færdigheder,
der er nødvendige med henblik på den pågældende kontrakt,
kan også undergives betingelser for gennemførelse af en
kontrakt, såfremt de vedrører bygge- eller anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kon-
trakten. F.eks. kan sådanne kriterier eller vilkår bl.a. være
forbundet med ansættelse af langtidsledige eller iværksættel-
se af uddannelsesinitiativer for ledige eller unge i løbet af
gennemførelsen af den kontrakt, der skal tildeles. Ordregi-
veren kan i de tekniske specifikationer angive sådanne soci-
ale krav, som direkte karakteriserer den pågældende vare el-
ler tjenesteydelse, såsom adgangsmuligheder for handicap-
pede eller design for samtlige brugere.
Det er et krav, at kontraktbetingelserne offentliggøres. Of-
fentliggørelsen skal ske i enten udbudsbekendtgørelsen eller
i det øvrige udbudsmateriale. Det følger af gennemsigtig-
hedsprincippet, at særligt byrdefulde kontraktvilkår skal an-
gives i udbudsbekendtgørelsen.
197
Til § 177
Det gældende direktivs artikel 25, fastsætter, at ordregiver
kan kræve, at tilbudsgivere skal oplyse, hvilke dele af kon-
trakten som de har til hensigt at give i underleverance, samt
hvilken underleverandør som denne agter at anvende. Til-
budsgivers pligt til at oplyse hvilke underleverandører som
tilbudsgiver har til hensigt at benytte, berører ikke tilbudsgi-
vernes ansvar som hovedmand.
§ 177 gennemfører direktivets artikel 71, stk. 2, 5 og 6.
Stk. 1 er en videreførelse af gældende ret. Stk. 2-5 er nye i
forhold til gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 skal ses i sammenhæng med § 155
vedrørende dokumentation for den økonomiske aktørs tekni-
ske og faglige formåen. Ordregiveren har, jf. § 155 mulig-
hed for at kræve, at den økonomiske aktør oplyser, hvor stor
en del af kontrakten, den økonomiske aktør eventuelt agter
at give i underleverance. § 177, stk. 1, har selvstændig be-
tydning i det omfang, at ordregiveren i et begrænset udbud
kan kræve, at tilbudsgiver i tilbudsfasen afgiver oplysninger
om, hvilke dele af kontrakten denne har til hensigt at give i
underleverance. Derudover har bestemmelsen selvstændig
betydning, idet ordregiveren kan kræve, at tilbudsgiver op-
lyser, hvilke underleverandører denne forventer at benytte til
udførelsen af de dele af kontrakten, som tilbudsgiver har til
hensigt at give til underleverandører.
Tilbudsgiverne skal alene anføre, hvilke dele af kontrak-
ten, som de har til hensigt at give i underleverance, samt
hvilke underleverandører der foreslås, hvis de kendes på det
tidspunkt. Som følge heraf vil der som udgangspunkt ikke
være en forpligtelse til at benytte de anførte underleverandø-
rer eller give specifikke dele i underleverance. Endvidere vil
tilbudsgiveren ikke i alle tilfælde vide på tidspunktet for til-
budsafgivelse, hvilke specifikke underleverandører, der vil
blive benyttet i hele kontraktperioden, samt hvilke specifik-
ke dele af kontrakten som vil blive givet i underleverance.
Ordregiveren kan dog fastsætte krav i udbudsmaterialet,
hvorefter tilbudsgiver skal benytte de underleverandører,
som er oplyst i tilbuddet, eller alternativt at de oplyste un-
derleverandører alene kan erstattes, hvis betingelser som or-
dregiveren har fastsat i udbudsmaterialet er opfyldt.
I de situationer i henhold til § 144, stk. 3, hvor tilbudsgi-
ver baserer sig på andre enheders (underleverandørers) ud-
dannelsesmæssige og faglige kvalifikationer vedrørende ud-
førelsen af konkrete dele af bygge- og anlægsarbejdet eller
tjenesteydelserne, skal det konkrete arbejde eller ydelserne
udføres af den enhed, som den økonomiske aktør baserer sig
på (underleverandørers). I disse situationer vil tilbudsgive-
ren være forpligtet til at anvende de oplyste underleverandø-
rer.
Bestemmelsens stk. 2 går længere end artikel 71, stk. 5,
ved at fastlægge, at en ordregiver i forbindelse med indgåel-
se af alle bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskon-
trakter skal sikre, at der indsættes en kontraktklausul, som
forpligter leverandøren til at oplyse navn, kontaktoplysnin-
ger samt juridisk repræsentant for de underleverandører, der
benyttes i forbindelse med udførelsen af kontakten. Bestem-
melsen finder alene anvendelse i forbindelse med indgåelse
af bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter.
Varekøbskontrakter er reguleret i § 177, stk. 3.
Denne bestemmelse finder alene anvendelse på de under-
leverandører, der er direkte involveret i udførelsen af den
udbudte kontrakt. Underleverandører længere nede i under-
leverandørkæden er reguleret i § 177, stk. 4.
Ved oplysninger om navn skal leverandøren angive virk-
somhedsnavnet på underleverandøren. Ved kontaktoplysnin-
ger skal leverandøren oplyse enten telefonnummer og/eller
e-mailadresse på underleverandøren, således at ordregiveren
kan komme i direkte kontakt med underleverandøren. End-
videre skal leverandøren oplyse en eller flere fysiske perso-
ner, der har ret til at afgive juridisk bindende løfter på un-
derleverandørens vegne. Denne juridiske repræsentant kan
eksempelvis være en tegningsberettiget person eller en per-
son med en stillingsfuldmagt.
Ordregiveren skal kræve, at den valgte leverandør, senest
når gennemførelsen af kontrakten påbegyndes, indleverer de
krævede oplysninger.
Såfremt underleverandørerne ikke er kendt på tidspunktet
for kontraktudførelsens påbegyndelse, skal oplysningerne
om underleverandørens navn, kontaktoplysninger samt teg-
ningsberettiget meddeles ordregiveren uden ubegrundet op-
hold efter underleverandøren er udpeget. Dette gør sig også
gældende, såfremt der udpeges nye underleverandører, der
skal erstatte en tidligere underleverandør. Endelig skal leve-
randøren uden ubegrundet ophold oplyse enhver ændring i
underleverandørens oplysninger. Som følge heraf skal or-
dregiveren have oplysninger om navn, kontaktoplysninger
samt juridisk repræsentant på de underleverandører, som er
tilknyttet opgavens udførelse på ethvert tidspunkt i kontrak-
tens varighed.
Bestemmelsen medfører, at ordregiveren skal sikre, at der
indarbejdes en kontraktklausul, som forpligter leverandøren
til at indlevere de krævede oplysninger, senest når gennem-
førelsen af kontrakten påbegyndes. Dernæst skal kontrakt-
klausulen fastslå, at leverandøren skal oplyse de krævede
oplysninger uden ubegrundet ophold, efter udpegelse af en
underleverandør, såfremt underleverandøren ikke kendes på
tidspunktet for påbegyndelse af kontraktens gennemførelse.
Dette gør sig også gældende, såfremt der sker ændringer i
oplysningerne hos underleverandøren, eller der tilknyttes en
ny underleverandør til kontraktudførelsen, eksempelvis i
forbindelse med, at underleverandører erstattes.
Bestemmelsens stk. 3 fastlægger mulighed for, at ordregi-
veren ved vareindkøbskontrakter kan kræve, at leverandøren
meddeler navn, kontaktoplysninger samt juridisk repræsen-
tant på de underleverandører, der benyttes i forbindelse med
udførelsen af kontakten. Der er tale om en ret, i modsætning
til § 177, stk. 2, hvor der påhviler ordregiveren en pligt.
Såfremt ordregiveren vælger at udnytte mulighed for at
kræve oplysninger hos underleverandører i forbindelse med
en varekontrakt, skal ordregiveren indarbejde en kontrakt-
klausul, som forpligter leverandøren til at indlevere de kræ-
vede oplysninger, senest når gennemførelsen af kontrakten
198
påbegyndes. Dernæst skal kontraktklausulen fastslå, at leve-
randøren skal oplyse de krævede oplysninger uden ubegrun-
det ophold efter at en underleverandør udpeges, såfremt un-
derleverandøren ikke kendes på tidspunktet for påbegyndel-
se af kontraktens gennemførelse. Dette gør sig også gælden-
de, såfremt der sker ændringer i oplysningerne hos underle-
verandøren, eller der tilknyttes en ny underleverandør til
kontraktudførelsen, eksempelvis i forbindelse med, at under-
leverandører erstattes.
På baggrund af bestemmelsens stk. 4 har ordregiveren mu-
lighed for at stille kravene i § 177, stk. 2 og stk. 3, i forhold
til underleverandører til en underleverandør.
Det indebærer, at ordregiveren i forbindelse med indgåel-
se af bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrak-
ter har mulighed for at stille krav om, oplysninger om navn,
kontaktoplysninger samt juridisk repræsentant jf. stk. 2, i
forhold til underleverandører til en underleverandør.
For så vidt angår ved vareindkøbskontrakter har ordregi-
ver ligeledes mulighed for at stille krav om, oplysninger om
navn, kontaktoplysninger samt juridisk repræsentant jf. stk.
3, i forhold til underleverandører til en underleverandør.
Såfremt underleverandøren er omfattet af en af de obliga-
toriske udelukkelsesgrunde jf. §§ 135 og 136, skal ordregi-
veren i henhold til stk. 5 kræve, at underleverandøren erstat-
tes. Hvis underleverandøren er omfattet af en af de frivillige
udelukkelsesgrunde jf. § 137, skal ordregiveren kræve, at
underleverandøren erstattes, hvis det i udbudsmaterialet er
angivet, at ordregiveren vil gøre brug af muligheden for at
udelukke en ansøger eller tilbudsgiver på denne baggrund.
Reglerne om dokumentation af en aktørs pålidelighed i §
138 finder anvendelse i forbindelse med anvendelsen af ob-
ligatoriske eller frivillige udelukkelsesgrunde overfor under-
leverandører.
Underleverandørens erklæring i henhold til § 177, stk. 5,
kan fremsendes som et fælles europæisk udbudsdokument i
henhold til §§ 148-151.
Såfremt underleverandører først udpeges efter kontrakten
tildeles, fremlægger underleverandøren det fælles europæ-
iske udbudsdokument eller anden dokumentation uden ube-
grundet ophold, efter at underleverandøren er blevet udpe-
get.
Ordregiveren kan alene kræve, at en leverandør erstatter
en underleverandør i kontraktens varighed, hvis ordregive-
ren har fastsat en klausul i den udbudte kontrakt herom.
Denne bestemmelse er alene relevant i forhold til underle-
verandører, og det er frivilligt for ordregiveren, om denne
vil kræve, at tilbudsgivere og ansøgere i forbindelse med de-
res ansøgning eller tilbud skal erklære, at underleverandører
ikke er omfattet af en af de situationer, der medfører udeluk-
kelse i henhold til §§ 135-137. Dette er i modsætning til §
144, stk. 4, nr. 2, hvor ordregiveren skal verificere, at de en-
heder, som en ansøger eller tilbudsgiver baserer sig på ikke
er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller 3,
samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7. Derudover er
ordregiveren også ved ændringer hos ansøgeren eller til-
budsgiveren, jf. § 147, stk. 3, forpligtet til at verificere, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren også efter en ændring omfat-
tet af stk. 1 ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkel-
sesgrunde i § 135, stk. 1 eller 3, og, hvis relevant, de frivilli-
ge udelukkelsesgrunde, jf. § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7.
Til § 178
§ 178 gennemfører direktivets artikel 72, stk. 4 og 5. Der
findes ingen lignende bestemmelser i det gældende direktiv,
men reglerne er i vidt omfang en kodificering af gældende
ret, som er fastslået ved retspraksis fra EU-domstolen. EU-
Domstolen har fastslået, at principperne om ligebehandling
og gennemsigtighed rækker ind i kontraktforholdet, og sæt-
ter grænser for, hvilke ændringer ordregiver og leverandør
kan foretage i kontrakten. Det skyldes, at ændringer efter
omstændighederne kan anses for indgåelse af en ny udbuds-
pligtig kontrakt.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ændringer af grund-
læggende elementer i en offentlig kontrakt eller rammeaftale
kræver gennemførelse af en ny udbudsprocedure. Dette er
en ny bestemmelse, og er en kodificering og præcisering af
retspraksis fra EU-Domstolen. Domstolen har i denne for-
bindelse udtalt, at ændringer i bestemmelserne i en offentlig
kontrakt i dens løbetid udgør indgåelse af en ny kontrakt,
når de er afgørende forskellige fra bestemmelserne i den op-
rindelige kontrakt og derfor viser, at det har været parternes
vilje at genforhandle kontraktens grundlæggende elementer.
Dette er navnlig tilfældet, når ændringen ville have indfly-
delse på udbudsprocedurens udfald, såfremt denne var en
del af den oprindelige procedure, hvilket blandt andet kom-
mer til udtryk i § 178, stk. 2, nr. 1-4.
Stk. 2, nr. 1-4, fastsætter de betingelser, hvorefter en æn-
dring vil anses som en ændring af grundlæggende elemen-
ter, såfremt en eller flere af betingelserne efter en konkret
vurdering er opfyldt.
Stk. 2, nr. 1, indebærer, at ændringer, der medfører, at an-
dre ansøgere end de oprindeligt udvalgte ville blive udvalgt,
hvis de ændrede betingelser havde været gældende på tids-
punktet for ansøgning eller ville have medført mulighed for
at acceptere et andet tilbud end det, der oprindeligt blev ac-
cepteret eller ville have tiltrukket yderligere deltagere i ud-
budsprocessen, vil være at anse som en ændring af grund-
læggende elementer.
Stk. 2, nr. 2 , indebærer, at ændringer i aftalens balance til
fordel for leverandøren vil være at anse som en ændring af
grundlæggende elementer. Hermed menes balancen mellem
ydelse og modydelse, og omfatter enhver ændring, der kan
have økonomisk betydning, så som ændringer i fordelingen
af risici eller ændringer, der medfører reduktion af leveran-
dørens omkostninger uden tilsvarende reduktion i prisen på
kontraktens ydelse. Ændringer foretaget til fordel for ordre-
giveren er ikke omfattet af denne bestemmelse. Ændring af
en kontrakt til fordel for ordregiveren vil dog kunne udgøre
en ændring af grundlæggende elementer, hvis omstændighe-
derne herfor er til stede.
Stk. 2, nr. 3 , indebærer, at betydelige udvidelser af en
kontrakts eller rammeaftales anvendelsesområde vil være at
199
anse som en ændring af grundlæggende elementer. Hermed
menes udvidelser både i omfang eller art. Udvidelsen skal
være betydelig, hvilket indebærer, at ændringen skal være
større end værdierne i § 180, og tilstrækkelig stor til, at æn-
dringen efter en konkret vurdering anses for parternes vilje
til at genforhandle aftalens grundlæggende elementer. Til
vurdering heraf skal det undersøges, om de øvrige betingel-
ser i stk. 2, nr. 1-4, er opfyldt. Det er således ikke udelukket,
at en udvidelse af en kontrakts anvendelsesområde, der er
større end værdierne i § 180 kan tillades uden gennemførel-
se af en ny udbudsprocedure i henhold til denne lov.
Stk. 2, nr. 4 , indebærer, at det vil være en ændring af
grundlæggende elementer, hvis den leverandør, der oprinde-
ligt blev tildelt kontrakten, erstattes. Denne bestemmelse
skal ses i sammenhæng med § 182, idet § 182 giver mulig-
hed for at erstatte en leverandør. § 182 udgør således en ud-
tømmende regulering af, hvornår det er tilladt at udskifte en
leverandør til en offentlig kontrakt uden på ny at gennemfø-
re en udbudsprocedure i henhold til denne lov.
Stk. 2, nr. 1-4, er ikke en udtømmende liste over de betin-
gelser, der skal være opfyldt for, at en kontraktændring vil
anses som en ændring af grundlæggende elementer. Hvis det
efter en konkret vurdering er klart, at ændringen i kontrak-
tens bestemmelser er afgørende forskellige fra bestemmel-
serne i den oprindelige kontrakt, vil ændringen være at anse
som en ændring af grundlæggende elementer. Ændring af en
kontrakt vil dog under alle omstændigheder ikke være at an-
se som en ændring af grundlæggende elementer, hvis den
kan henføres til en af undtagelsesbestemmelserne i §§
179-183.
Til § 179
§ 179 gennemfører direktivets artikel 72, stk. 1, 1. afsnit,
litra a. Der findes ingen lignende bestemmelser i det gæl-
dende direktiv, men reglerne er i vidt omfang en kodifice-
ring af gældende ret, som er fastslået ved retspraksis fra EU-
domstolen. EU-Domstolen har fastslået, at principperne om
ligebehandling og gennemsigtighed rækker ind i kontrakt-
forholdet, og sætter grænser for, hvilke ændringer ordregi-
ver og leverandør kan foretage i kontrakten. Det skyldes, at
ændringer efter omstændighederne kan anses for indgåelse
af en ny udbudspligtig kontrakt.
§ 179 indebærer, at ændringer der foretages i et kontrakt-
forløb som følge af klare, præcise og entydige klausuler, der
fremgik af udbudsmaterialet, ikke skal anses for ændringer
af grundlæggende elementer. En sådan klausul kan f.eks.
indføres i udbudsmaterialets udkast til kontrakt. Disse æn-
dringer anses som ændringer i medfør af kontrakten og ikke
ændringer af kontrakten.
Betingelsen om, at ændringsklausuler skal være klare,
præcise og entydige er indført for ikke at give ordregiveren
et ubetinget frit valg med hensyn til, hvilke ændringer, der
kan foretages i en offentlig kontrakt. Hermed menes, at en
klausul ikke må medføre tvivl om, i hvilke situationer den
kan finde anvendelse samt rækkevidden af de ændringer, der
kan foretages på baggrund af klausulen. En ændringsklausul
vil være klar, præcis og entydig, hvis leverandørerne kan
støtte ret på klausulen ved en domstol, voldgift eller lignen-
de. Sådanne ændringsklausuler kan i henhold til direktivets
betragtning nr. 111 f.eks. omfatte prisindeksering og pro-
duktudskiftning, eksempelvis med henblik på sikring af, at
produkter, der skal leveres over en længere periode er tids-
svarende i forhold til udviklingen på markedet. En æn-
dringsklausul kan eksempelvis gå ud på, at leverandøren kan
udskifte et produkt, såfremt det ikke længere markedsføres,
eller markedsføres i en ny og mere miljøvenlig udgave eller
i øvrigt markedsføres i en forbedret udgave, herunder som
følge af nye branchestandarder. Herudover kan en ændrings-
klausul indebære, at sortimentet kan udvides med nye pro-
dukter f.eks., hvor de gamle endnu ikke er udfaset. En sådan
klausul skal dog entydigt fastlægge, hvilke krav det nye pro-
dukt skal opfylde.
Ændringsklausulerne må dog ikke forandre kontraktens
eller rammeaftalens overordnede karakter. Hermed menes,
at ændringen ikke må medføre, at kontrakten henvender sig
til et helt andet marked i forhold til den oprindelige udbuds-
procedure.
Til § 180
§ 180 gennemfører direktivets artikel 72, stk. 2. Der findes
ingen lignende bestemmelse i det gældende direktiv, men
reglerne er i vidt omfang en kodificering af gældende ret,
som er fastslået ved retspraksis fra EU-domstolen. EU-
Domstolen har fastslået, at principperne om ligebehandling
og gennemsigtighed rækker ind i kontraktforholdet, og sæt-
ter grænser for, hvilke ændringer ordregiver og leverandør
kan foretage i kontrakten. Det skyldes, at ændringer efter
omstændighederne kan anses for indgåelse af en ny udbuds-
pligtig kontrakt.
Bestemmelsens stk. 1 bestemmer, at mindre ændringer af
en kontrakt inden for rammerne i bestemmelsen altid er til-
ladt uden gennemførelse af en ny udbudsprocedure.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er det ikke æn-
dringer af grundlæggende elementer, når værdien af ændrin-
gerne er lavere end tærskelværdierne i § 6.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, er det endvidere
en betingelse for at der ikke skal gennemføres en ny udbuds-
procedure, at værdien af ændringerne er lavere end 10 pct.
af den oprindelige kontrakt for tjenesteydelses- og vareind-
købskontrakter, og lavere end 15 pct. af værdien af den op-
rindelige kontrakt for bygge- og anlægskontrakter.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 skal værdien af ændrin-
ger af samme kontrakt eller rammeaftale lægges sammen
ved beregningen. Hvis der foretages flere ændringer i den
samme aftale, kan disse ændringer tilsammen udgøre en æn-
dring af grundlæggende elementer, såfremt værdien oversti-
ger værdierne i bestemmelsen. Det er i så fald nettoværdien
af de samlede ændringer, der er afgørende for, om værdierne
er overskredet. Ændringer, der medfører en nedsættelse af
kontraktværdien skal således trækkes fra ændringer, der
medfører en stigning i kontraktværdien.
200
På samme måde som i § 179 fastsætter bestemmelsens stk.
3, at ændringen dog ikke må forandre kontraktens eller ram-
meaftalens overordnede karakter.
Til § 181
§ 181 gennemfører direktivets artikel 72, stk. 1, 1. afsnit,
litra b. Der findes ingen lignende bestemmelse i det gælden-
de direktiv, men reglerne er i vidt omfang en kodificering af
gældende ret, som er fastslået ved retspraksis fra EU-dom-
stolen. EU-Domstolen har fastslået, at principperne om lige-
behandling og gennemsigtighed rækker ind i kontraktforhol-
det, og sætter grænser for, hvilke ændringer ordregiver og
leverandør kan foretage i kontrakten. Det skyldes, at ændrin-
ger efter omstændighederne kan anses for indgåelse af en ny
udbudspligtig kontrakt.
Bestemmelsens stk. 1 giver ordregiveren mulighed for at
foretage en ændring i kontrakten, således at der kan indkø-
bes supplerende ydelser fra den eksisterende leverandør når
disse i løbet af kontrakten har vist sig nødvendige for gen-
nemførelsen af kontrakten.
At en supplerende ydelse er blevet nødvendig skal forstås
som et krav om, at kontraktens hovedydelse ville fremstå
ufærdig, såfremt den supplerende ydelse ikke blev leveret.
Det er således ikke tilladt at tilføje ydelser til en offentlig
kontrakt af andre årsager f.eks., at ordregiveren har skiftet
præference vedrørende den tekniske løsning, der var en del
af den oprindelige udbudsprocedure eller af æstetiske årsa-
ger.
Det er desuden en betingelse, at anvendelse af en anden
leverandør opfylder de 2 betingelser i bestemmelsens stk. 1,
nr. 1 og 2.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1 , er det ikke æn-
dringer af grundlæggende elementer i kontrakten, når anven-
delse af en anden leverandør ikke kan lade sig gøre uden
væsentlig ulempe af enten økonomisk eller teknisk art. At
udskiftning af leverandøren ikke kan lade sig gøre uden væ-
sentlig ulempe af økonomisk eller teknisk art indebærer, at
udskiftning ville medføre uforholdsmæssigt store omkost-
ninger for ordregiveren. Dette kan være som følge af man-
glende interoperabilitet med eksisterende udstyr eller van-
skeligheder med operation og vedligeholdelse.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, er det ikke æn-
dringer af grundlæggende elementer, når anvendelse af en
anden leverandør vil forårsage betydelige problemer eller en
væsentlig forøgelse af ordregiverens omkostninger.
Denne situation er også omfattet af bestemmelsen i § 81,
stk. 1, nr. 2, der giver adgang til udbud med forhandling
uden forudgående offentliggørelse. Forskellen i anvendel-
sesområde mellem denne bestemmelse og § 81, stk. 1, nr. 2,
er, at denne bestemmelse vedrører ændringer af kontrakter i
deres løbetid. Det er således et krav for anvendelse af be-
stemmelsen, at der ændres i et løbende kontraktforhold. Be-
stemmelsen i § 81, stk. 1, nr. 2, derimod, vedrører leveran-
cer til supplering af kontrakter, der er gennemført.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at værdien af supplerende
bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleveran-
cer ikke må overstige 50 pct. af værdien af den oprindelige
kontrakt.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at begrænsningen i § 181,
stk. 2, for prisstigningen på 50 pct. af værdien af den oprin-
delige kontrakt gælder for hver af ændringerne, hvis der
foretages flere ændringer af kontrakten. Ændringer af en of-
fentlig kontrakt må ikke have til formål at omgå denne lov,
jf. § 2, stk.2.
Til § 182
§ 182 gennemfører direktivets artikel 72, stk. 1, 1. afsnit,
litra d. Der findes ingen lignende bestemmelse i det gælden-
de direktiv, men reglerne er i vidt omfang en kodificering af
gældende ret, som er fastslået ved retspraksis fra EU-dom-
stolen. EU-Domstolen har fastslået, at principperne om lige-
behandling og gennemsigtighed rækker ind i kontraktforhol-
det, og sætter grænser for, hvilke ændringer ordregiver og
leverandør kan foretage i kontrakten. Det skyldes, at ændrin-
ger efter omstændighederne kan anses for indgåelse af en ny
udbudspligtig kontrakt.
Udskiftning af den leverandør, som ordregiveren oprinde-
ligt havde tildelt kontrakten er som udgangspunkt at anse
som en ændring af grundlæggende elementer, jf. § 178, stk.
2, nr. 4. Bestemmelsen i § 182, stk. 1, fastsætter dog, at ud-
skiftning af den oprindelige leverandør ikke er en ændring
af grundlæggende elementer i kontrakten, når udskiftning
sker som følge af et af de forhold, der nævnes i nummer 1
og 2 i bestemmelsen.
Udskiftning af leverandør er efter stk. 1, nr. 1 , tilladt som
følge af en klar, præcis og entydige ændringsklausul eller -
mulighed i overensstemmelse med § 179. På samme måde
er ændringer af kontrakten i overensstemmelse med §§ 180,
181 og 183 tilladt samtidigt med udskiftning af en leveran-
dør i overensstemmelse med § 182, hvis betingelserne i de
enkelte bestemmelser er opfyldt. Dog kan flere ændringer
tilsammen efter en konkret vurdering indebære en ændring
af grundlæggende elementer i kontrakten, der kræver forny-
et udbudsprocedure i overensstemmelse med loven.
Det er efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , muligt for den
vindende tilbudsgiver at foretage visse omstruktureringer i
løbet af den offentlige kontrakt uden gennemførelse af en
fornyet udbudsprocedure, jf. direktivets betragtning 110. Så-
danne omstruktureringer kan f.eks. omfatte interne omstruk-
tureringer, overtagelser, fusioner, erhvervelser eller insol-
vens. Ordregiveren kan således acceptere, at en virksomhed,
der er part i en offentlig kontrakt, og som kommer under
konkursbehandling fordi den er insolvent, kan overdrage
kontrakten til tredjemand, såfremt de oprindelige kriterier
for egnethedsvurderingen, jf. § 140 opfyldes af den nye le-
verandør, og såfremt det ikke medfører andre ændringer af
grundlæggende elementer i kontrakten og ikke har til formål
at omgå anvendelsen af loven, jf. § 2, stk. 2. Med ændringer
af grundlæggende elementer menes der ændringer, der lever
op til betingelserne i § 178, og som ikke kan henføres til §§
179-183. Bestemmelsen skal således forstås i sammenhæng
med de øvrige undtagelsesmuligheder i §§ 179-183.
201
Til § 183
Med bestemmelsen gennemføres direktivets artikel 72,
stk. 1, 1. afsnit, litra c. Der findes ingen lignende bestem-
melse i det gældende direktiv, men reglerne er i vidt omfang
en kodificering af gældende ret, som er fastslået ved rets-
praksis fra EU-domstolen. EU-Domstolen har fastslået, at
principperne om ligebehandling og gennemsigtighed rækker
ind i kontraktforholdet, og sætter grænser for, hvilke æn-
dringer ordregiver og leverandør kan foretage i kontrakten.
Det skyldes, at ændringer efter omstændighederne kan anses
for indgåelse af en ny udbudspligtig kontrakt.
§ 183 giver mulighed for at foretage ændringer i en offent-
lig kontrakt, som ordregiveren ikke har kunnet forudse be-
hovet for. Navnligt ved kontrakter af længere varighed er
der behov for fleksibilitet til at foretage ændringer uden at
gennemføre en ny udbudsprocedure.
I henhold til bestemmelsens nr. 1 er det en betingelse, at
ordregiveren ikke har kunnet forudse behovet for ændrin-
gen, hvilket indebærer, at den eller de begivenheder, der har
medført behovet for at foretage ændringer ikke har kunnet
forudses på trods af rimelig og påpasselig forberedelse af
den oprindelige udbudsprocedure fra ordregiveren. Ved vur-
dering heraf skal der tages højde for projektets tilgængelige
ressourcer, karakteren af det pågældende udbud, praksis in-
den for den pågældende branche eller fagområde samt beho-
vet for at skabe balance mellem forbruget af ressourcer til
forberedelse af udbuddet og gevinsten ved at sende opgaven
i udbud.
I henhold til bestemmelsens nr. 2 er det en betingelse, at
kontraktens overordnede karakter ikke ændres.
I henhold til bestemmelsens nr. 3 er det endvidere en be-
tingelse, at værdien af ændringen ikke overstiger 50 pct. af
værdien af den oprindelige kontrakt. Begrænsningen for
værdistigningen på 50 pct. af den oprindelige kontrakt gæl-
der for hver af ændringerne, hvis der foretages flere ændrin-
ger af kontrakten. Flere successive ændringer kan således
godt indebære en samlet værdistigning på over 50 pct. Så-
dan successive må dog ikke have til formål at omgå denne
lov, jf. § 2, stk. 2.
Til § 184
§ 184 gennemfører direktivets artikel 72, stk. 1, 2. afsnit
og stk. 3. Der findes ingen lignende bestemmelse i det gæl-
dende direktiv, men reglerne er i vidt omfang en kodifice-
ring af gældende ret, som er fastslået ved retspraksis fra EU-
domstolen. EU-Domstolen har fastslået, at principperne om
ligebehandling og gennemsigtighed rækker ind i kontrakt-
forholdet, og sætter grænser for, hvilke ændringer ordregi-
ver og leverandør kan foretage i kontrakten. Det skyldes, at
ændringer efter omstændighederne kan anses for indgåelse
af en ny udbudspligtig kontrakt.
Bestemmelsens stk. 1 har til formål at sikre, at muligheden
for at foretage kontraktændringer efter §§ 180, 181 og 184
ikke udvides i situationer, hvor der er indgået aftale om pris-
indeksering. Bestemmelsen indebærer, at beregningen af
værdien af sådanne kontraktændringer skal beregnes ud fra
den indeksregulerede pris, når den ændrede kontrakt inde-
holder en indekseringsklausul. Ved indekseringsklausul for-
stås, at kontrakten regulerer, hvordan prisen udvikler sig. En
sådan prisudvikling kan eksempelvis finde sted som stigning
over tid eller som følge af en begivenhed. Værdien af en
kontraktændring skal således beregnes ud fra prisen på tids-
punktet for indgåelsen af kontraktændringen og ikke ud fra
prisen på tidspunktet for indgåelsen af den oprindeligt ud-
budte kontrakt.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at ordregiveren, i forbin-
delse med ændringer af en kontrakt i overensstemmelse med
§§ 181 og 183, skal offentliggøre en bekendtgørelse herom i
den Europæiske Unions Tidende. Ordregiver behøver ikke
at vente med at foretage ændringen, til bekendtgørelsen er
offentliggjort.
Til § 185
§ 185, stk. 1, gennemfører direktivets artikel 73, der er ny
i forhold til gældende ret. § 185, stk. 2, gennemfører ikke en
bestemmelse i direktivet og indebærer udelukkende et natio-
nalt krav, som er indført efter anbefaling fra Udbudslovsud-
valget.
Bestemmelsen medfører en forpligtelse for EU-medlems-
staterne til at indføre en hjemmel i den nationale lovgivning
til at bringe en offentlig kontrakt eller rammeaftale til ophør
under de angivne omstændigheder.
Bestemmelsens stk. 1 medfører, at ordregiveren kan brin-
ge en offentlig kontrakt eller rammeaftale til ophør, hvis or-
dregiveren bliver bekendt med, at betingelserne i stk. 1, nr.
1-3, er til stede.
Der er ikke krav om, at situationen i stk. 1, nr. 1 , er kon-
stateret af Klagenævnet for Udbud. Hvis ordregiveren vur-
derer, at kontrakten har været underlagt en ændring af
grundlæggende elementer, der ville have krævet en ny ud-
budsprocedure, kan kontrakten bringes til ophør med hjem-
mel i denne bestemmelse. Ordregiverens opsigelse kan dog
påklages til de almindelige domstole, hvis den pågældende
leverandør mener, at det er uberettiget.
Stk. 1, nr. 2, indebærer, at ordregiveren kan bringe en kon-
trakt eller rammeaftale til ophør, hvis leverandøren var om-
fattet af en af udelukkelsesgrundene i §§ 135-137 på tids-
punktet for tildelingen af kontrakten, hvorefter leverandøren
skulle have været udelukket fra udbudsproceduren.
§§ 135-137 skal forstås således, at hvis leverandøren på
tidspunktet for tildeling af kontrakten var omfattet af obliga-
toriske udelukkelsesgrunde i § 135, stk. 1 eller 3, samt §
136, nr. 1-3, kan en kontrakt eller rammeaftale til bringes
ophør. Derudover kan kontrakten eller rammeaftalen bringes
til ophør, hvis ordregiveren har anført, at en ansøger eller til-
budsgiver vil blive udelukket, hvis de er omfattet af de si-
tuationer nævnt i § 137, stk. 1, nr. 1-7. Det kan være rele-
vant at bringe en kontakt til ophør, hvis der har været fejl
ved den dokumentation, som den vindende tilbudsgiver har
fremlagt for at dokumentere, at tilbudsgiveren ikke er om-
fattet af en af udelukkelsesgrundene. Hvis det viser sig, at
den vindende tilbudsgiver på tidspunktet for tildeling af
202
kontrakten befandt sig i en udelukkelsesgrund, jf. § 135, stk.
1 eller 3, samt § 136, nr. 1-3, eller, hvis relevant § 137, stk.
1, nr. 1-7, kan ordregiveren alene bringe kontrakten til op-
hør, hvis ordregiveren har meddelt den vindende tilbudsgi-
ver, at denne er omfattet af en udelukkelsesgrund, og at til-
budsgiveren ikke inden en af ordregiveren fastsat passende
frist, har forelagt tilstrækkelig dokumentation, der viser til-
budsgiverens pålidelighed, jf. § 138, stk. 2. Det vil sige, at
den vindende tilbudsgiver ikke mister sin mulighed for at vi-
se, at der er foretaget en self-cleaning, selvom udelukkelses-
grunden først konstateres efter kontrakten er indgået.
Stk. 1, nr. 3, indebærer, at kontrakten eller rammeaftalen
kan bringes til ophør, når det viser sig, at kontrakten eller
rammeaftalen ikke skulle have været tildelt leverandøren på
grund af en alvorlig overtrædelse af forpligtelserne i hen-
hold til traktaterne og direktivet, der er fastslået af EU-Dom-
stolen i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Med traktaterne menes der de traktater, der danner grund-
lag for det europæiske samarbejde. De 3 traktater, der dan-
ner grundlaget for det europæiske samarbejdet, er traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), Trak-
taten om Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)
og traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
Proceduren i artikel 258 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde betyder, at Europa-Kommissionen,
kan fremsætte en begrundet udtalelse, hvis Europa-Kommis-
sionen ikke mener, at en medlemsstat ikke har overholdt en
forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne. Hvis
den pågældende medlemsstat ikke retter sig efter den frem-
satte udtalelse inden for den frist, der er fastsat af Europa-
Kommissionen, kan denne indbringe sagen for EU-Domsto-
len. Denne bestemmelse kan eksempelvis være relevant i
forbindelse med forkert gennemførelse af direktivet eller
som følge af en alvorlig overtrædelse af EU’s traktater i øv-
rigt. Overtrædelsen skal være fastslået af EU-Domstolen i
forbindelse med en traktatbrudssag i henhold til artikel 258 i
TEUF, før ordregiveren kan opsige kontrakten på baggrund
af bestemmelsen. Herudover skal overtrædelsen, som EU-
Domstolen har fastslået, have medført, at kontrakten ikke
skule have været tildelt den vindende tilbudsgiver.
Denne bestemmelse har ingen betydning for parternes
eventuelle erstatningsansvar som følge af kontraktens ophør
i medfør af denne bestemmelse. Spørgsmål om erstatning
afgøres efter dansk rets almindelige regler herom.
Baggrunden for bestemmelsens stk. 2 er, at Klagenævnet
for Udbuds annullation af en ulovlig tildelingsbeslutning
som udgangspunkt ikke medfører, at den privatretlige aftale,
dvs. kontrakten, er uden virkning. Annullationsbeføjelsen er
således rettet mod ordregiverens ulovlige beslutninger og ik-
ke mod den indgåede kontrakt. Klagenævnet for Udbud har
med de gældende regler kun mulighed for at pålægge ordre-
giveren at bringe en kontrakt til ophør i helt særlige tilfælde.
Klagerne kan udover disse tilfælde alene søge om erstat-
ning. I klagenævnspraksis og retspraksis er det imidlertid
forbundet med store vanskeligheder at få tilkendt erstatning
i disse situationer, idet klagerne sjældent kan dokumentere
et tab, og det foreslås derfor med denne bestemmelse ind-
ført, at kontrakter der er tildelt på baggrund af en beslutning,
der efterfølgende annulleres ved endelig afgørelse eller dom,
som udgangspunkt skal bringes til ophør. Bestemmelsen fin-
der derimod ikke anvendelse, når domstolene pålægger or-
dregiveren at bringe en kontrakt til ophør.
Bestemmelsen indebærer, at annullation af beslutningen
om tildeling af en kontrakt eller rammeaftale ved endelig af-
gørelse eller dom skal medføre, at ordregiveren skal tage
skridt til at bringe kontrakten eller rammeaftalen til ophør
med henblik på at bringe det ulovlige forhold i orden.
Ved endelig afgørelse eller dom menes en endelig afgørel-
se fra Klagenævnet for Udbud eller dom fra de almindelige
domstole, der ikke længere kan ankes. Kontrakten eller ram-
meaftalen skal bringes til ophør med et efter forholdene pas-
sende varsel. Hvad der er passende varsel beror på de kon-
krete omstændigheder, herunder kontraktens karakter og den
konkrete overtrædelse. Hvis ordregiveren vælger at gennem-
føre en ny udbudsprocedure, som følge af den annullerede
tildelingsbeslutning, indebærer bestemmelsen, at ordregive-
ren er forpligtet til at bringe kontrakten eller rammeaftalen
til ophør, når den ny udbudsprocedure er afsluttet.
Bestemmelsens stk. 2, 2. pkt. indebærer, at bestemmelsen
ikke finder anvendelse i de situationer, hvor det vil være
muligt at gøre brug af §§ 16 eller 17 om uden virkning i lov
om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., der, jf. § 197, nr.
1, ændrer navn til Lov om Klagenævnet for Udbud. Dette
skyldes, at formålet med stk. 2 er at sikre en effektiv hånd-
hævelse af udbudsreglerne. §§ 16 eller 17 i Lov om Klagen-
ævnet for Udbud, sikrer en mulighed for, at Klagenævnet
for Udbud under visse omstændigheder kan erklære en kon-
trakt for uden virkning. Som følge heraf er der på disse om-
råder allerede en mulighed for, at en kontrakt indgået i strid
med udbudsloven kan bringes til ophør, og derfor er det
præciseret i stk. 2, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i
disse områder. Stk. 2 kan ikke benyttes, såfremt en klager
har haft mulighed for at benytte §§ 16 eller 17 i Lov om
Klagenævnet for Udbud, men grundet klagefrister eller an-
dre proceduremæssige forhold ikke konkret har mulighed
for at benytte bestemmelserne.
En kontrakt kan videreføres, hvis særlige forhold gør sig
gældende. Dette kan f.eks. være, når ophør af kontrakten vil
stride mod væsentlige samfundsinteresser, eksempelvis den
offentlige sikkerhed, mennesker og dyrs liv og sundhed, el-
ler hvis ophør af kontrakten vil medføre et helt ekstraordi-
nært værdispild.
En kontrakt kan også videreføres, hvis en tilbudsgiver, der
uretmæssigt er blevet forbigået ved tildelingen, har fået er-
statning i form af positiv opfyldelsesinteresse, og den til-
budsgiver som har fået tildelt kontrakten, også skulle være
tildelt kontrakten, såfremt den uretmæssigt forbigåede til-
budsgiver ikke havde afgivet tilbud.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at ordregiverens
eventuelle beslutning om kontraktens videreførelse skal of-
fentliggøres samme sted som udbudsmaterialet senest 7 ka-
lenderdage efter offentliggørelsen af den endelige afgørelse
203
eller dom. De 7 kalenderdage er efter offentliggørelse af den
endelig afgørelse eller dom, hvilket vil sige, at fristen på 7
dage begynder at løbe, når en dom eller afgørelse ikke læn-
gere kan ankes.
Har ordregiveren eksempelvis offentliggjort sit udbuds-
materiale på sin hjemmeside, skal ordregiveren offentliggø-
re en meddelelse om sin beslutning om at videreføre kon-
trakten på denne hjemmeside. Beslutningen kan blive gen-
stand for en selvstændig prøvelse i henhold til lov om hånd-
hævelse af udbudsreglerne m.v., der, jf. § 197, nr. 1, omdø-
bes til Lov om Klagenævn for Udbud eller hos domstolene.
Til § 186
§ 186 gennemfører direktivets artikel 74, og er ny i for-
hold til gældende ret.
Bestemmelsen fastsætter, at ordregiveren ved indkøb af
sociale og andre specifikke tjenesteydelser, der er anført i
bilag XIV, hvis anslåede værdi på tidspunktet for udsendel-
se af udbudsbekendtgørelsen eller forhåndsmeddelelsen sva-
rer til eller overstiger 5.583.000 kan fastlægge en procedure
i overensstemmelse med lovens § 2, herunder fastsætte kri-
terier for tildeling.
En ordregiver kan ved indkøb af sociale og andre specifik-
ke tjenesteydelser altid vælge at anvende reglerne i lovens
afsnit II, men der er ikke pligt hertil.
De sociale og andre specifikke tjenesteydelser, der er om-
fattet af bestemmelsen er følgende:
CPV-kode Varebeskrivelse
75200000-8; 75231200-6; 75231240-8; 79611000-0; 79622000-0 [Anvisning af hushjælpspersona-
le]; 79624000-4 [Anvisning af plejepersonale] og 79625000-1 [Anvisning af hospitalspersonale] fra
85000000-9 til 85323000-9; 98133100-5, 98133000-4; 98200000-5; 98500000-8 [Private hushold-
ninger med ansat medhjælp] og 98513000-2 til 98514000-9 [Udsendelse af personale til private hus-
stande, Formidling af personale til private husstande, Udsendelse af kontorpersonale til private hus-
stande, Udsendelse af vikarer til private husstande, Hjemmehjælp og Husligt arbejde]
Sundheds- og socialvæsen samt tilknyttede tjenesteydelser.
85321000-5 og 85322000-2, 75000000-6 [Offentlig administration, forsvar og socialsikring],
75121000-0, 75122000-7, 75124000-1; fra 79995000-5 til 79995200-7; fra 80000000-4 Uddannelse
og undervisning til 80660000-8; fra 92000000-1 til 92700000-8
79950000-8 [Organisering af udstillinger, messer og kongresser], 79951000-5 [Organisering af se-
minarer], 79952000-2 [Tjenesteydelser i forbindelse med arrangementer], 79952100-3 [Tilrettelæg-
gelse af kulturelle arrangementer], 79953000-9 [Tilrettelæggelse af festivaler], 79954000-6 [Tilrette-
læggelse af fester], 79955000-3 [Tilrettelæggelse af modeshow], 79956000-0 [Tilrettelæggelse af
messer og udstillinger]
Administrative tjenester på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet
og det kulturelle område.
75300000-9 Lovpligtig socialsikring.
Disse tjenesteydelser er ikke omfattet af det foreliggende direktiv, når de er tilrettelagt
som ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse. Det står medlemsstaterne frit
for at tilrettelægge udbuddet af obligatoriske sociale tjenesteydelser eller af andre tjene-
steydelser som tjenesteydelser af almen interesse eller som ikkeøkonomiske tjeneste-
ydelser af almen interesse.
75310000-2, 75311000-9, 75312000-6, 75313000-3, 75313100-4, 75314000-0, 75320000-5,
75330000-8, 75340000-1
Velfærdsydelser.
98000000-3; 98120000-0; 98132000-7; 98133110-8 og 98130000-3 Andre kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser ydet af
fagforeninger, politiske organisationer, ungdomsorganisationer og andre medlemskabs-
baserede organisationstjenester.
98131000-0 Religiøse tjenester.
55100000-1 til 55410000-7; 55521000-8 til 55521200-0 [55521000-8 Catering til private,
55521100-9 Madudbringning, 55521200-0 Levering af mad ud af huset]
55520000-1 [Cateringvirksomhed], 55522000-5 [Catering til transportvirksomheder], 55523000-2
[Catering til andre virksomheder eller institutioner], 55524000-9 [Catering til skoler]
55510000-8 [Kantinevirksomhed], 55511000-5 [Tjenesteydelser i forbindelse med drift af kantiner
og andre selvbetjeningsrestauranter med begrænset adgang], 55512000-2 [Drift af kantiner],
55523100-3 [Tjenesteydelser i forbindelse med skolemåltider]
Hotel- og restaurationstjenesteydelser.
79100000-5 til 79140000-7; 75231100-5; Juridiske tjenesteydelser i det omfang, de ikke er udelukket i henhold til artikel 10, litra
d.
75100000-7 til 75120000-3; 75123000-4; 75125000-8 til 75131000-3 Andre administrative tjenester og tjenester for den offentlige sektor.
75200000-8 til 75231000-4 Tjenester for lokalsamfundet.
75231210-9 til 75231230-5; 75240000-0 til 75252000-7; 794300000-7; 98113100-9 Fængselsrelaterede tjenester, tjenester i forbindelse med offentlig sikkerhed og red-
ningstjenester i det omfang, de ikke er udelukket i henhold til artikel 10, litra h.
79700000-1 til 79721000-4 [Efterforsknings- og sikkerhedstjenester, Sikkerhedstjenester, Alarm-
overvågningstjenester, Vagttjenester, Overvågningstjenester, Sporingstjenester, Sporing af flygtede
personer, Patruljetjenester, Tjenester i forbindelse med udstedelse af id-kort, Efterforskningstjenester
og Detektivbureautjenester] 79722000-1[Grafologitjenester], 79723000-8 [Affaldsanalysetjenester]
Efterforsknings- og sikkerhedstjenester.
98900000-2 [Tjenester ydet af ekstraterritoriale organisationer og organer] og 98910000-5 [Specifik-
ke tjenester ydet af internationale organisationer og organer]
Internationale tjenester.
64000000-6 [Post- og telekommunikationstjenester], 64100000-7 [Postbefordring og kurértjeneste],
64110000-0 [Postbefordring], 64111000-7 [Postbefordring af aviser og tidsskrifter], 64112000-4
[Postbefordring af breve], 64113000-1 [Postbefordring af pakker], 64114000-8 [Postkontorvirksom-
hed], 64115000-5 [Udlejning af postbokse], 64116000-2 [Poste restantetjenester], 64122000-7 [In-
tern postbesørgelse]
Posttjenester.
50116510-9 [Regummiering af dæk], 71550000-8 [Smedearbejder] Diverse tjenesteydelser.
Det fremgår af direktivets betragtning 114, at baggrunden
for bestemmelsen er, at visse kategorier af tjenesteydelser
ifølge deres natur har en begrænset overskridende dimensi-
on. Dette gælder navnlig de tjenesteydelser, der kan betrag-
tes som personlige tjenesteydelser, såsom visse sociale,
sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser.
Disse tjenesteydelser leveres i en særlig sammenhæng, som
er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat som føl-
204
ge af forskellige kulturelle traditioner. Der er derfor oprettet
en særlig ordning for offentlige kontrakter for disse tjeneste-
ydelser med en højere tærskel end den, der gælder for andre
tjenesteydelser efter udbudsloven.
Personlige tjenesteydelser med værdier under denne tær-
skel vil normalt ikke være af interesse for udbydere fra an-
dre EU-medlemsstater, medmindre der er konkrete tegn på
det modsatte, som f.eks. ved EU-finansiering af grænseover-
skridende projekter.
Til § 187
§ 187 gennemfører direktivets artikel 75, stk. 1, og er ny i
forhold til gældende ret.
Det følger af stk. 1, at ved indkøb af sociale og andre spe-
cifikke tjenesteydelser skal en ordregiver på forhånd offent-
liggøre en udbudsbekendtgørelse eller en forhåndsmeddelel-
se.
Det følger af stk. 2, at udbudsbekendtgørelser, skal inde-
holde de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, del H til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) i
overensstemmelse med Europa-Kommissionens standard-
formularer samt oplysningerne om den procedure, som or-
dregiveren har fastlagt efter § 186.
Bilag V, del H indeholder en liste over oplysninger skal
angives i udbudsbekendtgørelser vedrørende kontrakter om
sociale og andre specifikke tjenesteydelser. Udbudsbekendt-
gørelser skal blandt andet indeholde oplysninger om navn
og kontaktoplysninger på ordregiveren, en kort beskrivelse
af den pågældende kontrakt, herunder CPV-koder, betingel-
ser for deltagelse samt en kort beskrivelse af hovedelemen-
terne i den tildelingsprocedure, der skal anvendes.
Det følger af stk. 3, at forhåndsmeddelelser skal indehol-
der de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, del I til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Meddelelsen skal angive, at kontrakterne vil blive tildelt
uden yderligere offentliggørelse, og opfordre interesserede
økonomiske aktører til skriftligt at tilkendegive deres inte-
resse.
Bilag V, del I indeholder en liste over oplysninger, der
skal angives i forhåndsmeddelelser om sociale og andre spe-
cifikke tjenesteydelser. Forhåndsmeddelelser skal blandt an-
det skal navn og kontaktoplysninger på ordregiveren Kort
beskrivelse af den pågældende kontrakt, herunder kontrak-
tens anslåede samlede værdi og CPV-koder samt en omtale
af, at interesserede økonomiske operatører skal underrette
den ordregivende myndighed om deres interesse i kontrak-
ten eller kontrakterne, sidste frist for modtagelse af interes-
setilkendegivelser og den adresse, hvortil interessetilkende-
givelser skal sendes.
Det fremgår af stk. 4, at udbudsbekendtgørelsen eller for-
håndsmeddelelsen skal offentliggøres enten ved elektronisk
fremsendelse til EU’s publikationskontor eller i ordregive-
rens køberprofil.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 5 , at § 187, stk. 1, som
giver enhver økonomisk aktør mulighed for at deltage som
svar på en udbudsbekendtgørelse eller en forhåndsmeddelel-
se, kan fraviges i tilfælde, der svarer til de tilfælde, der er
omfattet af §§ 80-83. Lovens §§ 80-83 vedrører de situatio-
ner, hvor det er muligt at anvende udbud med forhandling
uden forudgående offentliggørelse.
Udgangspunktet er, at udbud med forhandling uden forud-
gående offentliggørelse er en undtagelse til de øvrige ud-
budsformer, og må derfor kun anvendes under særlige om-
stændigheder.
Dette kan f.eks. være i relation til ydelser på socialområ-
det, hvor hovedparten af ydelserne er karakteriseret ved at
være personligt visiterede og ved generelt at have en række
indbyggede hensyn om kort sagsbehandlingstid. Dette er for
at sikre, at borgeren rettidigt får den rigtige indsats eller
ydelse. I praksis indebærer det, at der ved f.eks. anbringelser
af udsatte børn og unge, samt ved forskellig former for be-
handlingstilbud og bo- og opholdssteder for udsatte voksne
og mennesker med handicap kan være et særligt krav til en
hurtig indsats. I forhold til sociale ydelser, vil det således i
mange tilfælde ikke være muligt at udbyde eller annoncere
ydelsen, før der indgås aftaler med eksempelvis private ak-
tører eller selvejende institutioner om ydelser og foranstalt-
ninger til socialt udsatte borgere og mennesker med handi-
cap. Køb af sådanne ydelser vil derfor også kunne falde ind
under lovens § 80, stk. 5. Det følger af servicelovens § 14,
stk. 1, at en række ydelser og indsatser på socialområdet, ek-
sempelvis bo- og opholdssteder, skal registreres i Tilbuds-
portalen, før at en kommune kan anvende dem. Både private
og offentlige aktører skal således registreres i Tilbudsporta-
len, hvor den kommunale myndighed selv kan vælge, hvil-
ket tilbud, der skal benyttes. Tilbudsportalen fungerer derfor
som en platform, hvor oplysninger om visse sociale tilbuds
pris og kvalitet mv, er synlige for den kommunale myndig-
hed. Hvis en ordregiver skal bruge et tilbud, og købet ek-
sempelvis er omfattet af § 80, stk. 5, om udbud med for-
handling uden forudgående offentliggørelse, kan ordregive-
ren anvende Tilbudsportalen til at finde den rette leverandør
herunder tildeling af aftaler.
De nærmere betingelser for registrering i Tilbudsportalen
fremgår af bekendtgørelse nr. 1558 af 19. december 2013
om Tilbudsportalen.
Også andre undtagelsesbestemmelser kan være relevante i
forhold til køb af sociale ydelser. Der kan være situationer,
hvor der ved tidligere udbud ikke er indkommet ansøgninger
eller disse ansøgninger ikke har været egnede, jf. § 80, stk.
1, eller situationer hvor der kun er én mulig leverandør, jf. §
80, stk. 3.
Ydelser på det sociale område kan, såfremt det er muligt,
udbydes på samme betingelser, som fastsættes under lovens
§ 186, da visitering til en ydelse eller foranstaltning, offent-
lig eller privat, sker ud fra en konkret vurdering af borgerens
situation og behov. Det vil typisk være i situationer, hvor
205
der er tale om konkurrenceudsættelse af en samlet institution
eller socialt tilbud.
Til § 188
§ 188 gennemfører direktivets artikel 76, stk. 1, og er ny i
forhold til gældende ret.
Udbudsloven foreskriver ikke brug af bestemte udbuds-
og tildelingsformer for sociale og andre specifikke tjeneste-
ydelser blandt de procedurer, der er nævnt, jf. § 55.
Ordregiveren er således i henhold til bestemmelsens stk. 1,
fri til at tilrettelægge en procedure eller fremgangsmåde ef-
ter eget valg, så længe den blot giver mulighed for, at inte-
resserede virksomheder kan tilkendegive deres interesse.
Det er således ikke et krav, at der udarbejdes et udbudsmate-
riale med detaljerede beskrivelser af det udbudte, hvis ind-
købets genstand f.eks. kan fastslås ud fra besigtigelser, fotos
eller lignende. Der gælder heller ingen specifikke mini-
mumstidsfrister, når ordregiveren fastsætter den frist for af-
levering, som ansøgere eller tilbudsgivere skal overholde.
Fristerne for ansøgning om deltagelse eller afgivelse af til-
bud skal dog være passende. Dette indebærer, at de skal væ-
re tilstrækkeligt lange til, at leverandørerne kan nå at udar-
bejde deres ansøgning eller tilbud. Hvilken frist, der er pas-
sende, beror på en konkret vurdering, hvor der tages højde
for krav til den dokumentation virksomheder skal fremsen-
de, kontraktens kompleksitet og den tid, der er nødvendig
for at udarbejde et tilbud.
Ordregiveren har ikke pligt til at vælge et af de tildelings-
kriterier, som følger af § 162, men kan vælge det tildelings-
kriterium og efter følgende øvrige kriterier for tildeling, som
ordregiveren finder passende, så længe principperne om li-
gebehandling og gennemsigtighed, jf. § 2, respekteres.
Ordregiverens proceduremæssige forpligtelser består såle-
des i, at udarbejde et materiale, der sætter interesserede til-
budsgiver i stand til at afgive tilbud, at fastsætte kriterier for
tildeling og følge proceduren for underretning af ansøgere
og tilbudsgivere som beskrevet i § 171.
I forbindelse med fastlæggelse af kriterier for tildeling og
mindstekrav i udbudsmaterialet, har ordregiveren mulighed
for at tage hensyn til behovet for at sikre tjenesteydelsernes
kvalitet, kontinuitet, adgangsmuligheder tilgængelighed og
omfang. Derudover kan ordregiveren tilrettelægge kriterier-
ne for tildeling og mindstekrav med henblik på at opnå over-
kommelige priser samt tage hensyn til de forskellige bruge-
res, herunder dårligt stillede og sårbare gruppers, særlige be-
hov. I forbindelse med tilrettelæggelsen af udbudsmaterialet,
kan ordregiverne sikre at brugerne inddrages og får indfly-
delse samt at innovative løsninger fremmes.
Vedrørende bestemmelsens stk. 2 henvises til bemærknin-
gerne til § 171 om underretning til ansøgere og tilbudsgive-
re.
Det fremgår af stk. 3, at ordregiver tidligst må indgå en
kontrakt, når standstill perioden er udløbet, jf. § 3, stk. 1 el-
ler 2, i lov om Klagenævnet for Udbud.
Bestemmelsen er sat ind for at gøre ordregiveren opmærk-
som på den standstill pligt, der påhviler ordregiveren. Ordre-
giveren må ikke underskrive kontrakten med den vindende
tilbudsgiver før ordregiveren har afholdt en standstill-perio-
de på 10 dage fra dagen efter, at ordregiveren har underrettet
efter § 171, stk. 4, hvis underretningen er sket elektronisk,
eller 15 kalenderdage fra dagen efter, at ordregiveren under-
rettet efter § 171, stk. 4, hvis underretningen er sket pr. brev.
Forpligtelsen er fastsat i lov om håndhævelse af udbudsreg-
lerne m.v., som med § 197, nr. 1, forslås at ændre navn til
Lov om Klagenævnet for Udbud.
Ordregiveren kan fastsætte en længere standstill-periode
end den obligatoriske standstill-periode, jf. forslagets § 197,
nr. 10.
Til § 189
§ 189 gennemfører direktivets artikel 75, stk. 2, og er ny i
forhold til gældende ret.
Stk. 1 indebærer, at bekendtgørelse om indgåede kontrak-
ter skal indeholde de i bilag V, del J til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om of-
fentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), anførte oplysninger.
Dette er blandt andet oplysninger om navn, identifikations-
nummer, adresse, beskrivelse af kontrakten, antal modtagne
tilbud m.v.
Europa-Kommissionen udarbejder standardformularer, og
ordregiveren er forpligtet til at benytte disse standardformu-
larer i forbindelse med fremsendelse af en bekendtgørelse
om indgået kontrakt. Såfremt ordregiveren vil foretage ret-
telser til en offentliggjort bekendtgørelse om indgået kon-
trakt, skal dette også ske ved brug af standardformularer.
Bekendtgørelsen offentliggøres ved fremsendelse til EU’s
publikationskontor.
Det følger af bestemmelsens stk. 2 , at bekendtgørelse om
indgåede kontrakter skal fremsendes senest 30 dage efter
udgangen af hvert kvartal. Ordregiveren kan vælge at frem-
sende en bekendtgørelse til EU’s publikationskontor om
indgået kontrakt efter, hver kontrakt er indgået. Vælger or-
dregiveren at gøre dette, skal dette ske senest 30 dage efter
tildelingen af hver kontrakt.
Det følger af stk. 3, at en ordregiver efter afslutningen af
proceduren omfattet af § 186, stk. 1, skal udarbejde en
skriftlig rapport, jf. § 174.
I det omfang bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt ud-
arbejdet i henhold til § 189, stk. 2, indeholder de oplysnin-
ger, der er nævnt i § 174, stk. 1, kan de ordregivende myn-
digheder henvise til denne bekendtgørelse.
Til § 190
§ 190 gennemfører direktivets artikel 77, og er ny i for-
hold til gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 giver mulighed for, at ordregiver
kan forbeholde retten til at deltage i et udbud til organisatio-
206
ner, der beskæftiger sig med tjenesteydelser, der er omhand-
let i § 186.
Bestemmelsen er udelukkende forbeholdt visse tjeneste-
ydelser inden for sundheds- og socialvæsenet samt tilknytte-
de tjenesteydelser, visse tjenesteydelser inden for uddannel-
se, biblioteker, arkiver, museer og andre kulturelle tjeneste-
ydelser, sportstjenesteydelser og tjenesteydelser til private
husstande og har ikke til formål at omfatte nogen af de ude-
ladelser, der i øvrigt gælder efter denne lov.
Virksomheder, der er omfattet af lov om registrering af
socialøkonomiske virksomheder, kan byde på disse kontrak-
ter, hvis de i øvrigt lever op til kravene i bestemmelsen.
De tjenesteydelser, som er omfattet af bestemmelsen, gæl-
der alene følgende CPV-referencenumre: 75121000-0,
75122000-7, 75123000-4, 79622000-0, 79624000-4,
79625000-1, 80110000-8, 80300000-7, 80420000-4,
80430000-7, 80511000-9, 80520000-5, 80590000-6, fra
85000000-9 til 85323000-9, 92500000-6, 92600000-7,
98133000-4, 98133110-8.
Det er i henhold til bestemmelsens stk. 2 en betingelse for
anvendelsen af § 190, stk. 1, at de organisationer, der forbe-
holdes ret til at deltage i udbuddet opfylder alle betingelser-
ne i § 190, stk. 2, nr. 1-4.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 1, skal organisatio-
nens formål være at varetage offentlige tjenesteydelsesopga-
ver med tilknytning til levering af de tjenesteydelser, der er
omhandlet i § 190, stk. 1.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 2 , skal organisatio-
nens udbytte geninvesteres for at opfylde organisationens
målsætninger. Hvis udbyttet udloddes eller omfordeles, skal
dette ske ud fra deltagelsesorienterede hensyn.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 3, er det en betin-
gelse, at ledelses- og ejerskabsstrukturen i den organisation,
der gennemfører kontrakten, er baseret på principper om
medarbejdersejerskab eller deltagelse eller skal kræve aktiv
deltagelse af medarbejdere, brugere eller interessenter.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 4, er det endvidere
en betingelse, at organisationen ikke har fået tildelt en kon-
trakt for de pågældende tjenesteydelser af den pågældende
ordregiver i henhold til denne bestemmelse i de seneste 3 år.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at såfremt en organisati-
on omfattet af § 190, stk. 2, tildeles en kontrakt efter § 190,
må kontraktens maksimale løbetid højst være 3 år.
I henhold til bestemmelsens stk. 4 skal ordregiveren i ud-
budsbekendtgørelsen eller forhåndsmeddelelsen vedrørende
indkøb af visse tjenesteydelser på sundheds-, social og kul-
turområdet, og som forbeholdes de organisationer, der op-
fylder kravene i § 190, stk. 2, anføre en henvisning til lovens
§ 190.
Til § 191
§ 191 gennemfører ikke en bestemmelse i direktivet og in-
debærer udelukkende et nationalt krav, som er indført efter
anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen er en
konsekvens af, at det med dette lovforslag foreslås, at afsnit
II i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og of-
fentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af
7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæ-
ves, og for så vidt angår indkøb med grænseoverskridende
interesse erstattes med reglerne i afsnit IV i denne lov. For-
målet med dette er at forenkle reglerne for mindre indkøb og
reducere transaktionsomkostningerne for både ordregiver og
tilbudsgiver.
Bestemmelsens stk. 1 fastætter, at en ordregiver forud for
indgåelse af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter
med klar grænseoverskridende interesse, hvis værdi ligger
under den aktuelle tærskelværdi i § 6, skal annoncere kon-
trakten.
Når der er tale om indkøb af varer eller tjenesteydelser,
som har en klar grænseoverskridende interesse, gælder reg-
lerne i TEUF om bl.a. fri bevægelighed m.v. og de generelle
traktatfæstede principper om ligebehandling og gennemsig-
tighed, forbud mod diskrimination og om proportionalitet
m.v.
Med henblik på at opfylde TEUFs principper, er det nød-
vendigt at gennemføre en annoncering. Annonceringen skal
ske på en passende måde, således at potentielle ansøgere og
tilbudsgivere i andre EU-medlemsstater har mulighed for at
tilkendegive deres interesse i at byde på kontrakten. Hvis
der er indført regler i medfør af § 191, stk. 2, skal annonce-
ring ske i overensstemmelse hermed.
En kontrakt har klar grænseoverskridende interesse, hvis
en ordregiver vurderer, at en virksomhed i en anden med-
lemsstat kan være interesseret i at byde på en kontrakt. Den
grænseoverskridende interesse vedrører således alene, om
en virksomhed i en anden medlemsstat kan have interesse i
kontrakten, og ikke om kontrakten kan have interesse for en
udenlandsk virksomhed, der allerede driver virksomhed i
Danmark.
Det beror på ordregiverens konkrete vurdering, om en
kontrakt har en klar grænseoverskridende interesse. Ved
vurderingen skal der lægges vægt på kontraktens genstand,
kontraktens anslåede værdi, forholdene i den pågældende
branche, herunder markedets størrelse, struktur og handels-
praksis samt det geografiske sted, hvor kontrakten skal ud-
føres.
Andre relevante elementer kan også have betydning og
bør inddrages i den konkrete vurdering. Eksempelvis kan
kontraktens varighed have betydning for udenlandske virk-
somheders lyst til at byde på en kontrakt. En lang kontrakt-
varighed giver således bedre mulighed for at afskrive inve-
steringer og peger dermed i retning af, at kontrakten har klar
grænseoverskridende interesse.
Kontraktens genstand har betydning for, om kontrakten
vurderes at have klar grænseoverskridende interesse.
Hvis det er en forudsætning for udførelsen af kontrakten,
at den vindende tilbudsgiver har viden om særlige danske
regler, der regulerer udførelsen af specifikke tjenesteydelser,
kan det pege i retning af, at kontrakten ikke har en klar
grænseoverskridende interesse.
207
Kontraktens anslåede værdi har stor betydning for, om
den vurderes at have grænseoverskridende interesse.
Den anslåede kontraktværdi beregnes efter de samme reg-
ler, som gælder ved offentlige indkøb over tærskelværdien,
og fastlægges ekskl. moms, jf. §§ 29-38.
En kontrakts meget begrænsede økonomiske værdi vil pe-
ge i retning af, at kontrakten ikke har klar grænseoverskri-
dende interesse. Det skyldes, at eksempelvis transportom-
kostninger kan komme til at veje så tungt for udenlandske
virksomheder, at kontrakten ikke længere har interesse. Om-
vendt vil en kontrakts høje værdi pege i retning af, at en
kontrakt har en grænseoverskridende interesse. En høj værdi
er således ensbetydende med, at de omkostninger der i høje-
re grad påvirker udenlandske tilbudsgivere vil have mindre
betydning. Det kan eksempelvis være transportomkostninger
eller tilpasning af organisationen til ordregiverens krav til
dansktalende personale.
For at kunne konstatere om kontrakten har en klar grænse-
overskridende interesse, kan der dog ikke udelukkende tages
udgangspunkt i, at kontraktens værdi ikke overstiger en vis
tærskel. Der skal altid ske en vurdering af alle omstændighe-
der i hver sag.
Selv om en kontrakt har en meget begrænset økonomisk
værdi, vil det således stadig være nødvendigt at se værdien i
sammenhæng med andre forhold såsom kontraktens gen-
stand, brancheforholdene m.v., for at kunne konstatere, om
kontrakten har klar grænseoverskridende interesse.
Visse kategorier af tjenesteydelser har ifølge deres natur
en begrænset grænseoverskridende interesse. For sådanne
tjenesteydelser skal kontrakten derfor typisk have en vis
størrelse, før kontrakten har en klar grænseoverskridende in-
teresse.
Konkrete omstændigheder kan dog pege i en anden ret-
ning. Hvis tilbudsgivere eksempelvis kan opnå EU-finansie-
ring af grænseoverskridende projekter, kan kontrakter af en
mindre værdi have grænseoverskridende interesse.
I visse brancher er der stor konkurrence mellem danske
virksomheder. I andre brancher er konkurrencen svagere.
Dette kan eksempelvis skyldes, at der kun er få danske virk-
somheder, der er i stand til at levere de ønskede ydelser. En
svag national konkurrencesituation kan pege i retning af, at
kontrakten har interesse for udenlandske tilbudsgivere.
I relation hertil kan det bemærkes, at offentlige myndighe-
der, ved at skabe åbenhed om deres kontraktindgåelse på et
marked med svag indenlandsk konkurrence, kan tiltrække
udenlandske virksomheder. De udenlandske virksomheder
vil, hvis de får kontrakter i Danmark, som følge heraf, etab-
lere sig i landet, og på sigt styrke den indenlandske konkur-
rence.
At mange danske virksomheder potentielt kan levere de
ønskede ydelser er dog ikke nødvendigvis ensbetydende
med, at kontrakten ikke har interesse for udenlandske til-
budsgivere. Det vil afhænge af kontraktgenstanden, kon-
traktværdien m.v. Det peger ligeledes i retning af, at kon-
trakten har klar grænseoverskridende interesse, hvis de virk-
somheder, der kan levere de ønskede ydelser, har tradition
for at være internationalt aktive. I denne forbindelse kan det
eksempelvis påpeges, at også svenske virksomheder leverer
ældrepleje og sundhedsløsninger i Danmark.
Det geografiske sted, hvor kontrakten vedrørende en tje-
nesteydelse skal udføres, har også betydning for, om en kon-
trakt har klar grænseoverskridende interesse.
Hvis en kontrakt eksempelvis skal udføres tæt på den
svenske eller tyske grænse, kan der efter indkøbets karakter
være større sandsynlighed for, at kontrakten har klar græn-
seoverskridende interesse. Det skyldes, at transportomkost-
ninger har mindre betydning, og at tilbudsgiveres personale
ofte, alene i kraft af den geografiske placering, vil være bed-
re i stand til at løse eventuelle sprogproblemer på en tilfreds-
stillende måde. En kontrakt om rengøring i Horsens vil ek-
sempelvis have mindre grænseoverskridende interesse end
en kontrakt om rengøring i København, der er væsentligt
tættere på grænsen til et naboland.
Hvis der er tale om ydelser, der ikke nødvendigvis skal
udføres i Danmark, vil dette tale for, at kontrakten har klar
grænseoverskridende interesse i vurderingen heraf.
Bestemmelsen i stk. 2 giver erhvervs- og vækstministeren
en bemyndigelse til at fastsætte regler om annonceringsplig-
ten nævnt i § 191, stk. 1.
Det er hensigten, at reglerne for indgåelse af kontrakter
under EU’s tærskelværdier med klar grænseroverskridende
interesse, jf. § 191, stk. 1, i videst muligt omfang skal svare
til reglerne for indgåelse af kontrakter om sociale og andre
specifikke tjenesteydelser, som er nævnt i § 186.
Det fremgår af § 189, at Europa-Kommissionen udarbej-
der standardformularer med henblik på annoncering af kon-
trakter omfattet af lovens § 186. Ordregiveren er efter indgå-
else af kontrakter efter § 186 forpligtet til at benytte disse
standardformularer i forbindelse med fremsendelse af en be-
kendtgørelse om indgået kontrakt.
Disse standardformularer er endnu ikke udarbejdet. For-
målet med denne bestemmelse er at tage højde for den frem-
tidige udformning af disse standardformularer, således at an-
nonceringspligten efter § 191, stk. 1, i videst muligt omfang
kommer til at svare til annonceringspligten efter § 189.
Til § 192
§ 192 gennemfører ikke en bestemmelse i direktivet og in-
debærer udelukkende et nationalt krav, som er indført efter
anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen er en
konsekvens af, at det med dette lovforslag foreslås, at afsnit
II i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og of-
fentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af
7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæ-
ves, og for så vidt angår indkøb med klar grænseoverskri-
dende interesse erstattes med reglerne i afsnit IV i denne
lov. Formålet med dette er at forenkle reglerne for mindre
indkøb og reducere transaktionsomkostningerne for både or-
dregiver og tilbudsgiver.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at når der er tale om ind-
køb af varer eller tjenesteydelser, som har en klar grænse-
208
overskridende interesse, gælder principperne, jf. § 2, og den
procedure, som ordregiveren fastlægger, skal derfor være i
overensstemmelse med disse principper.
Hvis kontrakten har en klar grænseoverskridende interes-
se, skal ordregiveren sikre, at der er en passende grad af of-
fentlighed om kontrakten. Den offentlige indkøber er ikke
forpligtet til at afholde et udbud efter procedurereglerne for
udbud over EU’s tærskelværdier, men ved kontrakttildelin-
gen skal der være en gennemsigtighed, som gør det muligt
for en virksomhed i en anden medlemsstat at få adgang til
de nødvendige oplysninger om kontrakten, før den tildeles.
Gennemsigtigheden skal være til stede, så en virksomhed i
en anden medlemsstat har en reel mulighed for at tilkendegi-
ve sin interesse for kontrakten, hvis virksomheden ønsker
det.
Selvom denne lovs § 2 finder anvendelse på indkøb af klar
grænseoverskridende interesse, medfører dette ikke pligt til
at gennemføre et udbud efter afsnit II. EU-Domstolen har
således fastslået, at den EU-retlige gennemsigtighedsforplig-
telse ikke nødvendigvis medfører pligt til at gennemføre et
egentligt udbud, men blot skal muliggøre, at interesserede
virksomheder kan tilkendegive deres interesse (sag 231/03,
Coname).
Ordregiveren er således fri til at tilrettelægge en procedure
eller fremgangsmåde for tildeling af kontrakten efter eget
valg, så længe den blot giver mulighed for, at interesserede
virksomheder kan tilkendegive deres interesse. Dette kan
f.eks. ske ved en forhåndsmeddelelse.
Det er således ikke et krav, at der udarbejdes et udbuds-
materiale med detaljerede beskrivelser af det udbudte, hvis
indkøbets genstand f.eks. kan fastslås ud fra besigtigelser,
fotos eller lignende. Der gælder heller ingen specifikke mi-
nimumstidsfrister. Fristerne for ansøgning om deltagelse el-
ler afgivelse af tilbud skal dog være passende. Dette indebæ-
rer, at de skal være tilstrækkeligt lange til, at leverandørerne
kan nå at udarbejde deres ansøgning eller tilbud. Hvilken
frist, der er passende, afhænger af en konkret vurdering,
hvor der tages højde for krav til den dokumentation virk-
somheder skal fremsende, kontraktens kompleksitet og den
tid, der er nødvendig for at udarbejde et tilbud.
Ved indkøb, som ikke er omfattet af den egentlige ud-
budspligt, har ordregiveren ikke pligt til at vælge et af de til-
delingskriterier, som følger af § 162, men kan vælge et tilde-
lingskriterium og øvrige kriterier for tildeling, som ordregi-
veren finder passende, så længe de traktatfæstede principper
om ligebehandling og gennemsigtighed m.v. respekteres.
Det følger af EU-Domstolens retspraksis, at de traktatfæste-
de principper ikke medfører pligt for ordregiveren til at
vægte eventuelle underkriterier eller anføre dem i prioriteret
orden (sag 234/03, Contse), men ordregiveren skal selvføl-
gelig overholde ligebehandlings- og gennemsigtighedsprin-
cippet og må f.eks. ikke ændre sin interne vægtning eller
prioritering af kriterierne under processen for at sikre, at en
bestemt tilbudsgiver vinder.
Ordregiverens proceduremæssige forpligtelser ud over en
annoncering i henhold til § 191består således i, 1. at udar-
bejde et materiale, der sætter interesserede tilbudsgiver i
stand til at afgive tilbud, 2. at fastsætte kriterier for tildeling
og 3. at træffe en tildelingsbeslutning og orientere tilbudsgi-
verne om denne
Den procedure, som ordregiveren fastlægger for tildelin-
gen af kontrakten efter § 192, stk. 1, skal være i overens-
stemmelse med lovens § 2. Derudover er der ikke fastsat be-
stemmelser efter denne lov vedrørende tildelingsproceduren.
Ordregiveren skal derfor i henhold til bestemmelsens stk.
2 i udbudsmaterialet selv beskrive nærmere, hvilken proced-
ure han vælger at fastlægge for tildelingen. Beskrivelsen
skal være så udførlig, at den sætter interesserede tilbudsgi-
vere i stand til at afgive et tilbud i overensstemmelse med
den fastlagte procedure.
Stk. 3 fastsætter, at ordregiveren samtidigt og skriftligt
skal underrette alle tilbudsgivere, der har afgivet tilbud om,
hvilken beslutning ordregiveren har truffet med hensyn til
tildelingen.
Forpligtelsen gælder, uanset hvilken udbudsprocedure or-
dregiveren har fastlagt.
En begrundelse for at forkaste tilbuddet skal alene gives,
hvis ordregiveren bliver anmodet herom af tilbudsgiveren.
Bestemmelsen finder også anvendelse i forhold til de situati-
oner, hvor ordregiveren har valgt en begrænset procedure,
og alene vil udvælge et begrænset antal ansøgere, der vil bli-
ve opfordret til at afgive tilbud. Som følge heraf skal ordre-
giveren, såfremt en forbigået ansøger anmoder herom, give
en begrundelse for at ansøgerens anmodning om deltagelse
er blevet afvist. Ordregiverens begrundelse skal indeholde
de elementer der fremgår af § 171, stk. 2, vedrørende ansøg-
ninger og § 171, stk. 4, nr. 1 og 2.
Til § 193
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen
er en konsekvens af, at det med dette lovforslag foreslås, at
afsnit II i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410
af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæ-
ves, og for så vidt angår indkøb uden grænseoverskridende
interesse erstattes med reglerne i afsnit V i denne lov. For-
målet med dette er at forenkle reglerne for mindre indkøb og
reducere transaktionsomkostningerne for både ordregiver og
tilbudsgiver. Hvis kontrakten ikke har en klar grænseover-
skridende interesse, finder principperne, jf. § 2, ikke anven-
delse. I dette tilfælde vil en forvaltningsmyndighed kun væ-
re omfattet af de almindelige forvaltningsretlige principper.
Det drejer sig om det danske forvaltningsretlige princip
om saglig forvaltning, herunder forbuddet mod varetagelse
af private hensyn, et ligebehandlingsprincip, kravet om for-
svarlig økonomisk forvaltning og et proportionalitetsprincip.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1 , at forud for tildeling
af ordrer på varer- og tjenesteydelseskontrakter omfattet af §
11 skal ordregiveren sikre sig, at købet foregår på markeds-
209
mæssige vilkår. I henhold til § 11 gælder afsnit V ved indgå-
else af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter, som ik-
ke er omfattet af afsnit II-IV, og som har en anslået værdi på
mindst 500.000 kr. eksklusive moms.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1 , kan ordregiveren
f.eks. gennemføre en markedsafdækning og på baggrund af
denne indhente et tilbud for at sikre sig, at købet foregår på
markedsmæssige vilkår. Markedsafdækningen kan være ba-
seret på benchmarkingundersøgelser, mundtlige kontakter til
udvalgte virksomheder eller erfaringer fra tidligere indkøb. I
sådanne situationer kan det være tilstrækkeligt at indhente et
tilbud.
En markedsafdækning kan efter bestemmelsens stk. 1, nr.
2 , også føre til, at ordregiveren indhenter 2 eller flere tilbud.
Disse tilbud ville kunne afgives som underhåndsbud, dvs.
uden at opgaven har været gjort til genstand for offentlig an-
noncering. Der vil altså kunne være tale om et uformelt ind-
hentet tilbud. Sådanne underhåndsbud vil også kunne være
genstand for forhandling.
Ordregiveren vil også i henhold til bestemmelsens stk. 1,
nr. 3, kunne sikre sig, at købet er foregået på markedsmæssi-
ge vilkår ved at annoncere i overensstemmelse med de reg-
ler, der er indført i medfør af § 191, stk. 2, eller på sin hjem-
meside. Ordregiveren kan vælge at annoncere sine planlagte
indkøb, hvor det planlagte indkøb alene beskrives, men an-
nonceringen kan også indeholde en opfordring til at komme
med tilbud.
Hvis ordregiveren annoncerer på sin egen hjemmeside, vil
annonceringen kunne udformes uden bestemte krav til ud-
formningen eller en egentlig standardformular.
De oplistede mulige metoder skal ikke betragtes som ud-
tømmende. En offentlig ordregiver er således fri til at benyt-
te andre metoder, f.eks. tilrettelægge en procedure, hvori der
indgår forhandling, der sikrer, at købet foregår på markeds-
mæssige vilkår.
De almindelige forvaltningsretlige regler indebærer, at or-
dregiveren, ved gennemførelsen af et indkøb for en kontrakt
uden klar grænseoverskridende interesse, skal handle sagligt
og økonomisk forsvarligt. I den forbindelse må kræves, at
ordregiveren på forhånd foretager en saglig vurdering af det
nødvendige indkøbsbehov, herunder foretager en økonomisk
forsvarlig afvejning af hensynet til kvalitet overfor pris.
Hermed menes, at ordregiveren tager stilling til, hvilke pro-
dukter og hvilken pris, der vil kunne dække det konkrete be-
hov, herunder enten ordregiverens eller borgernes.
Ved denne afvejning må udgangspunktet være, at det kræ-
ves, at der ved gennemførelse af indkøbet foretages en vis
afsøgning af markedet, herunder ved at rette henvendelse til
flere forskellige virksomheder, inden der indgås kontrakt
med en bestemt leverandør. Efter omstændighederne vil køb
af en ydelse dog undtagelsesvist kunne ske ved direkte hen-
vendelse til en leverandør, som der derefter indgås kontrakt
med.
Der er ikke noget krav om annoncering. Ordregiveren er
således alene berettiget, men ikke forpligtet til at foretage
annoncering i overensstemmelse med de regler, der er ind-
ført i medfør af § 191, stk. 2. Ordregiveren kan ligeledes frit
vælge at offentliggøre en frivillig bekendtgørelse i den
Europæiske Unions Tidende.
Ordregiveren vil i visse situationer være berettiget til at
indgå kontrakt uden at foretage en reel afsøgning af marke-
det. Det kan blandt andet være tilfældet, hvis ordregiveren
under alle omstændigheder på forhånd har en aktuel viden
om markedet, og således på andet grundlag er i stand til at
vurdere og i fornødent omfang dokumentere, at indkøbet er
sket på markedsmæssige vilkår, f.eks. via benchmarkunder-
søgelser eller ved erfaring fra tidligere indkøb. Ordregive-
rens givne kendskab til et marked, kan således være tilstræk-
keligt til at afgøre, om det er sagligt at indgå en kontrakt
med en økonomisk aktør.
Det kan dog være hensigtsmæssigt, at ordregiveren - alt
afhængigt af den konkrete situation - udarbejder en skriftlig,
ensartet opfordringsskrivelse med angivelse af de nærmere
vilkår for indkøbet til de udvalgte potentielle tilbudsgivere,
herunder f.eks. med angivelse og eventuelle kriterier for til-
deling, tilbudsfrist m.v., såfremt der indhentes flere tilbud.
Dermed vil ordregiveren kunne dokumentere, at der ikke er
sket en usaglig forskelsbehandling af de udvalgte økonomi-
ske aktører, jf. de almindelige forvaltningsretlige principper.
Ved større og mere komplicerede aftaler, hvor der indhen-
tes flere tilbud, vil det dog ofte være hensigtsmæssigt, at or-
dregiveren udarbejder en beskrivelse af den opgave, der
ønskes løst og evt. et tilhørende prisskema, som nærmere
beskriver og opregner de ydelser, som ønskes af leverandø-
ren. Det skal give ordregiveren mulighed for at sammenhol-
de de indkomne tilbud.
Tilsvarende bør ordregiverens svar på eventuelle fore-
spørgsler fra tilbudsgiverne som udgangspunkt ske på et
skriftligt grundlag, såfremt der indhentes flere tilbud. Det vil
gøre det muligt efterfølgende at dokumentere, at der ikke er
sket en usaglig forskelsbehandling. Besvarelsen bør samti-
dig fremsendes i anonymiseret form til alle tilbudsgiverne,
således at det sikres, at alle har de samme forudsætninger
for afgivelse af tilbud.
Det generelle princip om økonomisk forsvarlig forvaltning
gælder også i relation til vurderingen af, i hvilket omfang
der skal ske en afsøgning af markedet inden kontraktindgå-
else. Ordregiveren har således mulighed for at lægge vægt
på, hvorvidt de forventede gevinster ved en afsøgning står
mål med de udbudsomkostninger, der vil være forbundet
med at gennemføre afsøgningen. Ved tilrettelæggelse af pro-
ceduren skal ordregiveren også tage højde for de omkostnin-
ger, der måtte være for leverandører med det formål af sikre
proportionalitet i kontraktens størrelse. Hvis ordregiveren
vurderer, at der med fordel kan indhentes flere end 3 tilbud,
skal ordregiveren i forbindelse med tilbudsindhentningen
kort begrunde, hvorfor der kan indhentes flere tilbud, hvilket
alt andet lige vil medføre højere udbudsomkostninger og op-
lyse tilbudsgiverne om, hvor mange tilbud der højst vil blive
indhentet. Kravet til indholdet af en sådan begrundelse af-
hænger af beslutningens karakter, og må således foretages
på baggrund af en konkret vurdering. I enkle tilfælde kan
det således være tilstrækkeligt at henvise til, at der er ind-
210
hentet flere end 3 tilbud, da ordregiveren vurderer, at dette
vil bidrage til at sikre et økonomisk fordelagtigt tilbud.
Ordregiveren skal oplyse de interesserede tilbudsgivere
om, hvor mange tilbud der indhentes. Det er tilstrækkeligt,
at ordregiveren meddeler de interesserede tilbudsgivere
mundtligt om antallet af tilbud, der indhentes.
Kravet om en sådan meddelelse til tilbudsgivere gælder
dog ikke, såfremt ordregiveren vælger at foretage en annon-
cering, hvor det fremgår, at antallet af tilbudsgivere ved an-
noncering ikke er begrænset.
De almindelige forvaltningsretlige regler regulerer ikke
frister for afgivelse af tilbud, og der er ikke pligt til at fast-
sætte en tidsfrist.
I praksis vil der som altovervejende hovedregel blive fast-
sat en tidsfrist for tilbud. Hvis ordregiveren vælger at fast-
sætte en tidsfrist, skal ordregiveren som udgangspunkt afvi-
se tilbud, som ikke er fremkommet rettidigt. Med hensyn til
længden af en konkret tilbudsfrist, må det endvidere antages
at følge af almindelige forvaltningsretlige principper, at den
bør være passende og rimelig henset til omfanget af den
konkrete kontrakt.
Herudover følger det af forvaltningsretlige principper, at
en ordregiver bør overveje, om der kan være saglig grund til
at tage et andet tilbud i betragtning eller at annullere et plan-
lagt indkøb, hvis et billigere og bedre tilbud modtages efter
tilbudsfristen. Ordregiveren kan forbeholde sig retten til at
indhente et ekstra tilbud, såfremt ordregiveren ikke er til-
freds med de indkomne tilbud, der ikke er kommet tilstræk-
keligt antal tilbud ind eller nogle tilbudsgivere falder fra
m.v.
Ordregiveren er ikke forpligtet til på forhånd at orientere
potentielle tilbudsgivere om eventuelle kriterier for tildeling
og vægtningen af disse.
Det må dog under alle omstændigheder anses for hensigts-
mæssigt, at ordregiveren forsøger at begrænse risikoen for
vilkårlighed i en planlagt indkøbsproces og imødegår, at der
bliver stillet spørgsmål fra de potentielle/udvalgte økonomi-
ske aktører blandt andet om, hvad ordregiveren har tænkt sig
at lægge vægt på ved tildelingen.
Ordregiveren vil her som følge af den almindelige vejled-
ningspligt have pligt til at besvare henvendelserne, og som
følge af et (forvaltningsretligt) ligebehandlingsprincip vil or-
dregiveren herefter efter omstændighederne have pligt til at
sikre, at alle får de samme informationer, og at der ikke sker
nogen usaglig forskelsbehandling.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2 at ordregivere, der
indhenter flere end 3 tilbud i forbindelse med tilbudsind-
hentningen kort skal begrunde, hvorfor der indhentes flere
end 3 tilbud og oplyse tilbudsgiverne om, hvor mange til-
bud, der højst vil blive indhentet.
Baggrunden for bestemmelsen er at balancere hensynet til,
at ordregiveren skal indhente et antal tilbud, som er nødven-
dig for at skabe en effektiv konkurrence om kontrakten over
for hensynet til at begrænse de udbudsomkostninger, der er
forbundet med at ansøge om deltagelse og at afgive tilbud.
Hvis der er indkommet flere tilbud, har ordregiveren i
henhold til bestemmelsens stk. 3 pligt til, når rette tilbud er
valgt, at underrette alle tilbudsgivere samtidigt om, hvilken
beslutning, der er truffet angående ordretildelingen.
Ordregiveren skal efter anmodning underrette tilbudsgive-
ren om begrundelsen for beslutningen.
Bestemmelsen finder også anvendelse i forhold til de si-
tuationer, hvor ordregiveren har valgt en begrænset proced-
ure, og alene vil udvælge et begrænset antal ansøgere, der
vil blive opfordret til at afgive tilbud. Som følge heraf skal
ordregiveren, såfremt en forbigået ansøger anmoder herom,
give en begrundelse for at ansøgerens anmodning om delta-
gelse er blevet afvist. Ordregiverens begrundelse skal inde-
holde de elementer der fremgår af § 171, stk. 2, vedrørende
ansøgninger og § 171, stk. 4, nr. 1 og 2,
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at ordregiveren efter ind-
gåelsen af kontrakt med en virksomhed skal kunne begrun-
de, at kontrakttildelingen er sket på markedsmæssige vilkår.
Der er ikke en pligt til at udarbejde et skriftligt evalue-
ringsnotat. Det anbefales dog, at ordregiveren på forhånd
sikrer sig denne dokumentation ved at udarbejde en kort
skriftlig begrundelse for, hvorledes det er sikret, at tildelin-
gen er sket på markedsmæssige vilkår.
Det fastsættes i stk. 5 at selvom ordregiveren ikke er en
forvaltningsmyndighed, vil den pågældende ordregiver skul-
le handle i overensstemmelse med de ovennævnte forvalt-
ningsretlige principper om saglighed, økonomisk forsvarlig
forvaltning, forbuddet mod varetagelse af uvedkommende
hensyn, ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprin-
cippet.
Er ordregiver ikke en statslig, kommunal eller regional
forvaltningsmyndighed, er ordregiveren dog ikke underlagt
pligt til f.eks. at journalisere, notatpligt eller pligt til at med-
dele aktindsigt m.v.
Til § 194
Det gældende direktivs artikel 42, stk. 1, angiver de meto-
der, som kan anvendes til kommunikation ved et EU-udbud
samt betingelserne herfor. Efter gældende ret kan kommuni-
kation og informationsudveksling ske pr. brev, pr. telefax el-
ler elektronisk, eller telefonisk efter nærmere fastsatte betin-
gelser.
Direktivets artikel 22 fastsætter, at al kommunikation og
informationsudveksling skal gennemføres elektronisk. Det
fremgår af direktivets artikel 90, at en medlemsstat kan væl-
ge at udsætte gennemførelsen af artikel 22. Hvis medlems-
staten vælger, at udsætte gennemførelsen skal medlemssta-
ten sørge for, at der frem til gennemførelsen lovligt kan
kommunikeres ved hjælp af elektronisk midler, post, fax,
anden egnet forsendelsesform eller en kombination af disse
midler. Direktivets artikel 22 om elektronisk kommunikati-
on skal senest være gennemført den 18. oktober 2018, med-
mindre der er tale om bestemmelser, hvor elektroniske mid-
ler er obligatoriske. Elektronisk kommunikation for ind-
købscentraler skal være gennemført den 18. april 2017.
211
§ 194, stk. 1, fastsætter hjemmel til at fastsætte regler om
brug af elektronisk kommunikation i henhold til denne lov
eller regler udstedt i medfør af denne lov.
For at sikre elektronisk kommunikation arbejdes der på
europæisk plan med henblik på at fastsætte standarder. Der-
for forslås, at derfor, at direktivets artikel 22 gennemføres
fuldt ud, når dette arbejde er færdiggjort. Det vil imidlertid
fra lovens ikrafttrædelse være nødvendigt at fastsætte nær-
mere regler om frivillig brug af elektronisk kommunikation i
overensstemmelse med artikel 22 i udbudsdirektivet for at
gøre det muligt, at forkorte tidsfristerne i medfør af § 57,
stk. 4, og § 60, stk. 4.
Når arbejdet med nationale standarder er færdiggjort, udste-
der ministeren en ny bekendtgørelse med hjemmel i § 194,
stk. 1, som erstatter den ovenfor nævnte bekendtgørelse. Be-
kendtgørelsen gennemfører artikel 22 i direktivet fuldt ud,
hvorefter al kommunikation skal gennemføres ved hjælp af
elektroniske kommunikationsmidler i overensstemmelse
med kravene i artikel 22 i udbudsdirektivet.
Direktivets artikel 22 vedrører de regler om kommunikati-
on, som ordregiveren skal overholde. Direktivet stiller krav
om, at EU-medlemsstaterne skal sikre, at al kommunikation
og informationsudveksling i forbindelse med udbud skal
foregå ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler.
Hertil er dog visse undtagelser, f.eks. hvis der er tale om ud-
bud af speciel karakter.
Ved elektronisk kommunikation forstås elektronisk kom-
munikation i alle faser af en udbudsproces. Det vil sige fra
offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen til og med, at de
private leverandører har fremsendt deres tilbud. Direktivet
stiller ikke krav om, at offentlige virksomheder og myndig-
heder i EU-medlemsstaterne skal være forpligtet til at fore-
tage elektronisk behandling af de indkomne tilbud. Endvide-
re giver direktivets artikel 22, stk. 4, medlemsstaterne mu-
lighed for at fastsætte specifikke regler for, at der i forbin-
delse med offentlige bygge- og anlægskontrakter og projekt-
konkurrencer, skal kunne anvendes særlige elektroniske
værktøjer.
Ved regler udsted i medfør af denne lov, er der eksempel-
vis tale om regler der er udstedt i henhold til stk. 2, hvorefter
erhvervs- og vækstministeren har hjemmel til at gennemføre
en række nærmere fastsatte direktiver ved bekendtgørelse.
Reglerne der udstedes om brug af elektronisk kommunikati-
on i henhold til stk. 1, kan derfor finde anvendelse på de i
stk. 2 fastsatte bekendtgørelser.
Bestemmelsens stk. 2 giver erhvervs- og vækstministeren
hjemmel til at gennemføre EU’s udbudsdirektiver ved be-
kendtgørelse.
Bestemmelsens 1. pkt. er i store træk en videreførelse af §
1 og § 2, stk. 1, i lov om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992, der
samtidig ophæves, jf. forslagets § 196, stk. 5. Disse bestem-
melser er anvendt som hjemmel for gennemførelsen af di-
rektivet fra 2004, det er sket ved bekendtgørelse nr. 712 af
15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af of-
fentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelses-
kontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (imple-
menteringsbekendtgørelsen).
Bestemmelsen er ikke en del af det udkast til lovforslag,
som udbudslovsudvalget har afleveret til erhvervs- og
vækstministeren. Udvalget har således ikke taget stilling til,
hvorvidt ministeren skal tillægges hjemmel til at udstede
regler der gennemfører koncessionsdirektivet og forsynings-
virksomhedsdirektivet. Det skyldes, at det ikke er en del af
udvalgets kommissorium at forholde sig til gennemførelsen
af disse direktiver.
Erhvervs- og vækstministeren kan med hjemlen udstede
bekendtgørelser som gennemfører koncessionsdirektivet og
forsyningsvirksomhedsdirektivet. Derudover kan ministeren
udstede regler, der gennemfører EU-regler om samordning
af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller
ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareind-
købs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikker-
hedsområdet.
Med den foreslåede hjemmel præciseres det i forhold til
gældende ret, at hjemlen også angår indgåelse af koncessi-
onskontrakter. Implementeringsbekendtgørelsen, der afløses
af bestemmelserne i udbudsloven, ophæves i forbindelse
med udbudslovens ikrafttræden, jf. forslagets § 196, stk. 4,
og bemærkningerne til denne bestemmelse. Forsyningsvirk-
somhedsdirektivet, og forsvars- og sikkerhedsdirektivet som
også er gennemført ved bekendtgørelse med hjemmel i sam-
me bestemmelser, vil fortsat være gældende, indtil de bliver
afløst af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i udbudslo-
ven, jf. § 194.
Erhvervs- og vækstministeren kan endvidere fastsætte reg-
ler vedrørende håndhævelse af de regler, som ministeren ud-
steder med hjemmel i denne bestemmelse. Hjemlen er ind-
sat, idet koncessionsdirektivet udover procedurereglerne in-
deholder håndhævelsesbestemmelser, som skal gennemfø-
res.
Håndhævelsesbestemmelserne skal gennemføres inden for
rammerne af lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af
udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af
21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 1 i lov nr. 511 af 27.
maj 2013, som ved dette lovforslag ændrer navn til Lov om
Klagenævnet for Udbud, jf. § 197, nr. 1. Bestemmelsen i stk.
3 fastsætter, at erhvervs- og vækstministeren efter forhand-
ling med finansministeren kan fastsætte regler med henblik
på gennemførelse af EU-retsakter, der indeholder særlige
regler om standardisering ved offentlige indkøb af informa-
tionsteknologi.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 2, stk. 2, i lov om
samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge-
og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 600 af 30. juni 1992, der ophæves, jf. § 196, stk. 5. Dog
er det efter de gældende regler alene finansmisteren, som er
tillagt hjemmel.
212
Til § 195
Stk. 1 indebærer, at enhver som har en retlig interesse heri
kan klage til Klagenævnet for Udbud over manglende over-
holdelse af bestemmelserne i loven og regler udstedt i med-
før heraf. Det samme kan de organisationer og offentlige
myndigheder som er tillagt klageadgang. Stk. 1 skal læses i
sammenhæng med § 6 i lov om håndhævelse af udbudsreg-
lerne m.v., som med forslagets § 197, nr. 1, ændrer navn til
Lov om Klagenævnet for Udbud. Det fremgår af § 6 i lov
om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. samt bilag I til be-
kendtgørelse nr. 887 af 11. august 2011 om Klagenævnet for
Udbud, hvilke organisationer og myndigheder, der er tillagt
klageadgang fremgår af.
Klage kan indgives til Klagenævnet for Udbud eller dom-
stolene. Dog følger det af lov om håndhævelse af udbuds-
reglerne m.v., at klager over offentlige indkøb over tærskel-
værdien, som indgives i standsstill-perioden ikke kan ind-
bringes for domstolene før klagenævnet har truffet afgørelse
i sagen.
Klagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, men kan indbringes for domstole-
ne.
Klagenævnets reaktions- og sanktionsmuligheder ved of-
fentlige ordregiveres overtrædelse af udbudsloven er regule-
ret i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som med
denne lov ændrer navn til Lov om Klagenævnet for Udbud.
Af bestemmelsens stk. 2, følger det, at klager over tilde-
ling af kontrakter under EU-tærskelværdierne uden klar
grænseoverskridende interesse, jf. § 193, ikke kan indbrin-
ges for Klagenævnet for Udbud.
Der kan anlægges sag mod en offentlig ordregiver ved
domstolene for overtrædelse af § 193.
Offentlige ordregivere er fortsat forpligtede til at overhol-
de almindelige krav om saglighed i forbindelse med indgåel-
se af kontrakter omfattet af § 193 selvom, at der for disse
kontrakter ikke er klageadgang til Klagenævnet for Udbud.
Reglerne om indgåelse af kontrakter omfattet af § 193 ret-
ter sig bl.a. mod kommunale og regionale myndigheder, og
overholdelsen heraf er derfor, i det omfang særlige klage-
myndigheder ikke kan tage stilling hertil, underlagt det al-
mindelige kommunaltilsyn.
Det almindelige kommunaltilsyn varetages af Statsforvalt-
ningen, som fører tilsyn med, at kommuner og regioner
overholder den lovgivning, der navnligt gælder for offentli-
ge myndigheder.
Der kan være øvrige tilsyn, der påser, hvorvidt ordregive-
ren, har handlet økonomisk forsvarligt.
Finder en potentiel klager, at en kontrakt der er indgået i
henhold til § 193, har en klar grænseoverskridende interesse,
eller at der er tale om et indkøb, der ligger over EU-tærskel-
værdierne, kan klagen indgives til Klagenævnet for Udbud.
Til § 196
I stk. 1 fastsættes, at loven træder i kraft den 1. januar
2016.
Direktivet skal være gennemført i national ret senest den
18. april 2016. EU-medlemsstaterne kan dog udsætte anven-
delsen af artikel 22 som fastsætter, at al kommunikation i
forbindelse med en udbudsprocedure skal foregå elektro-
nisk. Se bemærkningerne til § 194, stk. 1.
Stk. 2 fastsætter, at udbud der er iværksat inden den 1. ja-
nuar 2016, hvor loven træder i kraft, gennemføres efter de
hidtil gældende regler.
Ved iværksat skal forstås tidspunktet for ordregiverens of-
fentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Ved annoncering
af kontrakter under EU-tærskelværdierne, men med klar
grænseoverskridende interesse er det tidspunktet for annon-
cering. Ved kontrakter under EU-tærskelværdierne uden
klar grænseoverskridende interesse anses indkøbet iværksat
på tidspunktet for ordregiverens indhentning af tilbud eller
annoncering.
Sker der ikke nogen form for offentliggørelse, er det afgø-
rende tidspunkt det tidspunkt, hvor ordregiveren indleder
udbudsproceduren eller indkøbet.
Ved udbud med forhandling uden forudgående bekendtgø-
relse anses udbuddet iværksat på tidspunktet for offentliggø-
relsen af den udbudsbekendtgørelse, som ikke medførte an-
søgninger eller tilbud eller ikke medførte nogle egnede an-
søgninger eller tilbud, jf. § 80, stk. 1.
Anvendes udbud med forhandling uden forudgående of-
fentliggørelse, hvor der ikke tidligere har været offentlig-
gjort en bekendtgørelse, anses udbuddet iværksat på tids-
punktet, hvor ordregiveren foretager den første udadrettede
kontakt, dvs. tager kontakt til den økonomiske aktør. Hvis
udbud med forhandling sker som led i en projektkonkurren-
ce, jf. § 84, er det tidspunktet for udbudsbekendtgørelsens
offentliggørelse, der anses for udbuddets iværksættelse.
Annullerer en ordregiver et udbud, som er iværksat inden
lovens ikrafttrædelse og genudbyder kontrakten efter lovens
ikrafttræden, finder denne lov anvendelse på genudbuddet.
Det vil sige, at eksempelvis bestemmelsen om ophør af
kontrakter i § 185, stk. 1 og 2, alene kan anvendes på udbud,
der er iværksat ved en udbudsbekendtgørelse offentliggjort
den 1. januar 2016 eller senere.
Angående anvendelsen af udelukkelsesgrunde i forhold til
udbudsbekendtgørelser offentliggjort efter den 1. januar
2016, vil handlinger begået af ansøgeren eller tilbudsgiveren
forud for den 1. januar 2016 medføre udelukkelse i forbin-
delse med de obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. § 135 og
kan medføre udelukkelse i forbindelse med de frivillige ude-
lukkelsesgrunde, jf. § 137.
Bestemmelsens stk. 3 medfører, at ændringer i kontrakter
indgået i henhold til tidligere udbudsregler bedømmes efter
bestemmelserne om ændringer i kontrakter, jf. §§ 178-184,
fra datoen for lovens ikrafttræden i henhold til § 197, stk. 1.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at bekendtgørelse nr. 712
af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af of-
fentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelses-
kontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter ophæ-
ves.
213
Bekendtgørelsen ophæves, da den gennemfører udbudsdi-
rektivet fra 2004 i dansk ret, og bekendtgørelsen er derfor
ikke længere gældende efter denne lovs ikrafttræden.
Bestemmelsens stk. 5 er ikke en del af det udkast til lov-
forslag, som udbudslovsudvalget har afleveret til erhvervs-
og vækstministeren, jf. bemærkningerne til § 194, stk. 2.
Med stk. 5 ophæves lov om samordning af fremgangsmå-
derne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og ind-
køb m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992. Lo-
ven er en bemyndigelseslov og flere af bestemmelserne vi-
dereføres i udbudsloven med § 194, stk. 2 og 3.
Udbudsdirektiverne fra 2004 er gennemført i medfør af
den pågældende lov.
Bestemmelsens stk. 6 er ikke en del af det udkast til lov-
forslag, som udbudslovsudvalget har afleveret til erhvervs-
og vækstministeren, jf. bemærkningerne til § 194, stk. 2.
Med stk. 6 fastsættes, at de bekendtgørelser der er udstedt
i medfør af lov om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992, forbliver i kraft
indtil de erstattes af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i
denne lov.
Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 892 af 17. august
2011, der gennemfører forsvars- og sikkerhedsdirektivet.
Derudover vil cirkulærer, cirkulæreskrivelser og vejled-
ninger som er udstedt med hjemmel i loven fortsat være
gældende.
Det følger af stk. 7 , at bekendtgørelse nr. 280 af 23. marts
2012, om ordregiveres annoncering af offentlige vare- og
tjenesteydelseskontrakter på den centrale udbudsplatform
udbud.dk, ophæves. Bekendtgørelsen fastsætter, at annonce-
ringer af udbud efter reglerne i lov om indhentning af tilbud
på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret
ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af
18. december 2012 afsnit I skal offentliggøres på udbud. dk.
Som følge af at afsnit II i lov om indhentning af tilbud på
visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18.
december 2012 ophæves, jf. § 198, nr. 9, ophæves denne be-
kendtgørelse tillige.
Med stk. 8 ophæves lov om begrænsning af skyldneres
muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og
om ændring af visse andre love (effektivisering af inddrivel-
se af restancer til det offentlige), jf. lovbekendtgørelse nr.
336 af 13. maj 1997.
Til § 197
Til nr. 1
Nr. 1 fastsætter, at lov nr. 492 af 12. maj 2010 om hånd-
hævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov
nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni
2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 1 i lov
nr. 511 af 27. maj 2013 ændrer navn til Lov om Klagenæv-
net for Udbud, da loven ikke alene regulerer håndhævelsen
af udbudsreglerne, men også regulerer klagenævnets virke.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring i nr. 2 er en begrebsændring. Det
foreslås, at »en kort redegørelse for de relevante grunde«
fremover benævnes »en begrundelse«. Forslaget er en kon-
sekvens af, at § 171 om meddelelse til ansøgere og tilbuds-
givere anvender begrebet »begrundelse«. For at skabe ensar-
tethed foreslås begrebsændringen også foretaget i lov nr.
492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne
m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december
2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231
af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013. Der
er med ændringen ikke tilsigtet at ændre kravene til begrun-
delsen i forhold til, hvad der i dag gælder for en kort redegø-
relse for de relevante grunde for beslutningen.
Til nr. 3
Med nr. 3 ændres affattelsen af § 1 i lov nr. 492 af 12. maj
2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret
ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr.
618 af 14. juni 2001, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december
2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013.
Ændringen af § 1, stk. 1, er en følge af, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s. 65) gen-
nemføres ved lov. Loven gennemfører fælleskabsretten ve-
drørende indgåelse af offentlige kontrakter både for så vidt
angår indkøb over direktivets tærskelværdier samt indkøb
under tærskelværdierne med en klar grænseoverskridende
interesse. Henvisningen til fællesskabsretten vedrørende
indgåelse af offentlige kontrakter, er herefter overflødig.
Samtidig ophæves § 1, stk. 1, nr. 2, som konsekvens af, at
lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. ophæves, jf. §
196, stk. 5. Ændringen af formuleringen af § 1, stk. 2, nr. 3,
er en konsekvens af, at det med § 198, nr. 1 i dette lovfor-
slag foreslås, at lov om indhentning af tilbud på visse offent-
lige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr.
618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december
2012, ændrer navn til lov om indhentning af tilbud i bygge-
anlægssektoren.
Ændringen af § 1, stk. 2, medfører, at loven finder anven-
delse ved håndhævelse af udbudsloven og regler udstedt i
medfør heraf, dog med undtagelsen af udbudslovens §§ 1 og
193.
Ændringen af formuleringen af § 1, stk. 2, nr. 3, er en
konsekvens af, at det i § 198, nr. 1, fastsættes, at lov om ind-
hentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede
kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december
2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og §
214
1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012 ændrer navn til lov
om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.
Tilføjelsen af et nyt stk. 4, til § 1, er en konsekvens af, at
lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreg-
lerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. decem-
ber 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr.
1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013,
som ændrer navn til lov om Klagenævnet for Udbud, ikke
skal gælde for klager over overtrædelser af udbudslovens
formålsbestemmelse. Der kan således f.eks. ikke klages
over, at et udbud ikke har resulteret i bedst mulig udnyttelse
af offentlige midler. Ligeledes kan der ikke klages over
overtrædelser af udbudslovens regler for offentlige kontrak-
ter under EU-tærskelværdierne og uden klar grænseoverskri-
dende interesse, jf. udbudslovens § 193.
Til nr. 4
Ændringen hvorved ordene »udbudsdirektivet eller« i § 2 i
lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreg-
lerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. decem-
ber 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr.
1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013
udgår, indebærer, at bestemmelsen ikke gælder for kontrak-
ter omfattet af udbudsloven, men alene finder anvendelse
for kontrakter omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Ændringen er en følge af, at § 2 i lov nr. 492 af 12. maj
2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret
ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr.
618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december
2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013 for så vidt angår kon-
trakter omfattet af udbudsloven er flyttet til udbudsloven,
hvor den er skrevet sammen med udbudsdirektivets artikel
55 om meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere. Bestemmel-
serne er skrevet sammen i udbudsloven, da der er et væsent-
ligt overlap mellem de 2 bestemmelser. Se § 171 og be-
mærkningerne hertil.
§ 2, stk. 1 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse
af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556
af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, §
31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af
27. maj 2013, sondrer mellem tildeling af en kontrakt og
indgåelse af en rammeaftale. En rammeaftale er også en
kontrakt. For at skabe klarhed er denne sondring fjernet ved
at ophæve § 2, stk. 1, nr. 3. Der skal fortsat ske underretning
ved indgåelse af rammeaftaler.
Som følge af, at det foreslås, at sondringen mellem tilde-
ling af kontrakter og tildeling af rammeaftaler i fjernes bli-
ver § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, herefter til nr. 3 og 4.
Til nr. 5
Ændringen er en følge af, at det foreslås, sondringen mel-
lem tildeling af kontrakter og tildelingen af rammeaftaler i §
2 fjernes.
Til nr. 6
Ændringen medfører, at i § 3, stk. 1, § 7, stk. 2, § 16, § 17,
stk. 1, og § 19, stk. 2, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om hånd-
hævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov
nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni
2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr.
511 af 27. maj 2013, ændres »udbudsdirektivet« til »ud-
budslovens afsnit II og III«. Dette er en følge af, at udbuds-
direktivet gennemføres ved udbudsloven. Reglerne om
standstill finder anvendelse på offentlige indkøb over tær-
skelværdien (udbudslovens afsnit II) og udbud af ydelser
omfattet af light-regimet (udbudslovens afsnit III).
Til nr. 7
Ændringen er en konsekvens af, at det med nr. 4 foreslås,
at sondringen mellem tildeling af rammeaftaler og tildeling
af kontrakter i § 2 ophæves. Den foreslåede § 171 i udbuds-
loven indeholder heller ikke denne sondring.
Ændringen indebærer, at »eller en rammeaftale« og »eller
rammeaftalen« udgår i § 3, stk. 1.
Til nr. 8
I henhold til denne bestemmelse ændres § 3, stk. 1, nr. 1
og 2, således at ”§ 2, stk. 1, nr. 2 og 3,” ændres til: ”§ 2, stk.
1, nr. 2, eller udbudslovens § 171, stk. 1, nr. 3,”. Ændringen
skyldes, at i henhold til nr. 4 sammenholdt med § 171 flyttes
bestemmelsen om meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere i
forbindelse med udbud fra § 2, stk. 1. Det betyder, at ordre-
giverens pligt til hurtigst muligt at underrette alle berørte ak-
tører og tilbudsgivere skriftligt om, hvilke beslutninger or-
dregiveren har truffet, flyttes fra håndhævelsesloven (der i
henhold til nr. 2 ændres til lov om Klagenævn for Udbud) til
udbudsloven. Som konsekvens heraf skal der i forbindelse
med standstill-perioden i håndhævelseslovens § 3, stk. 1, nr.
1 og 2 henvises til håndhævelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2 og 3
angående udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet,
mens der skal henvises til udbudslovens § 171, stk. 1, nr. 3 i
forbindelse med udbud omfattet af udbudsloven.
Til nr. 9
Ændringen indebærer, at det som noget nyt fastsættes, at
en ordregiver kan fastsætte en længere standstill-periode end
den obligatoriske standstill-periode på 10 eller 15 kalender-
dage. Med forslaget får ordregiveren mulighed for frivilligt
at fastsætte en længere standstill-periode. Ordregiveren kan
f.eks. have ønske herom, hvis denne har været i dialog med
en tilbudsgiver om nogle klagepunkter, som ordregiveren
gerne vil have tid til at afklare. Klager tilbudsgiveren inden
udgangen af den af ordregiveren forlængede standstill-perio-
de, vil klagen efter denne bestemmelse have opsættende
virkning.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det i
praksis sker, at ordregiveren frivilligt forlænger standstill-
perioden, hvorefter tilbudsgiveren kan foranlediges til at tro,
at dennes retsstilling ikke påvirkes af, om tilbudsgiveren
klager inden udløbet af den lovbestemte standstill-periode
215
eller inden udløbet af den frivilligt forlængede standstill-pe-
riode. Hvis tilbudsgiver klager efter udløbet af den lovbe-
stemte standstill-periode men inden udløbet af den forlæn-
gede standstill-periode, får klagen efter Klagenævnets hidti-
dige praksis imidlertid ikke automatisk opsættende virkning,
og ordregiveren kan indgå kontrakten. Det betyder, at en
klager ofte vil være nødt til at indgive klage inden for den
lovbestemte standstill-periode, selvom mulighederne for en
tilfredsstillende afklaring af eventuelle klagepunkter uden
involvering af Klagenævnet for Udbud ikke er udtømt. Det
findes hensigtsmæssigt, at en klage har automatisk opsæt-
tende virkning, uanset om der er indgivet i en lovbestemt
standstill-periode eller i en frivilligt forlænget standstill-pe-
riode.
Ordregiveren skal angive den forlængede frist i underret-
ningen om tildelingsbeslutningen. Har ordregiveren i under-
retningen til de berørte ansøgere og tilbudsgivere angivet
den obligatoriske standstill-periodes udløb kan ordregiveren
også efterfølgende inden udløbet af den obligatoriske perio-
de forlænge perioden ved meddelelse til de berørte ansøgere
og tilbudsgivere.
Indgives en klage i den af ordregiveren fastsatte forlængede
standstill-periode tillægges klagen automatisk opsættende
virkning, jf. § 197, nr. 18.
Til nr. 10
Ændringen er en konsekvens af, at en ordregiver frivilligt
kan vælge at forlænge den obligatoriske standstill-periode.
Bestemmelsen skal indeholde en henvisning til den nye be-
stemmelse.
Til nr. 11
Ændringerne er en konsekvens af, at offentlige indkøb bli-
ver reguleret i udbudsloven, hvorefter der kan ske overtræ-
delse af udbudsloven eller EU-udbudsreglerne. Med EU-ud-
budsreglerne forstås først og fremmest de øvrige udbudsdi-
rektiver som er gennemført ved bekendtgørelse samt TEUF
og de heraf afledte principper.
Til nr. 12
Ændringerne i § 5 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om hånd-
hævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov
nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni
2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr.
511 af 27. maj 2013, som ændrer navn til Lov om Klagen-
ævnet for Udbud, jf. nr. 1, er en konsekvens af, at klager
indgivet i den periode på 10 kalenderdage, som ordregiveren
afholder i forbindelse med en profylaksebekendtgørelse, jf.
§ 4, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhæ-
velse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr.
1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni
2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr.
511 af 27. maj 2013, eller klager indgivet i en af ordregive-
ren forlænget standstill-periode, ikke skal kunne indbringes
for domstolene før Klagenævnet for Udbud har truffet afgø-
relse i sagen, jf. dog lovens § 5, stk. 2 og 3.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at der som noget
nyt foreslås, at klager i profylaksebekendtgørelsens periode
på 10 kalenderdage eller i en af ordregiveren forlænget
standstill-periode automatisk tillægges opsættende virkning.
Se bemærkningerne til § 197, nr. 20.
Til nr. 13
Den nye affattelse af § 6, stk. 4, indebærer, at klager i den
skriftlige underretning til ordregiveren om, at klage indgives
til Klagenævnet for Udbud, skal angive, hvorvidt klagen er
indgivet i den periode på 10 kalenderdage, som er fastsat i §
4 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbuds-
reglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. de-
cember 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr.
1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013
(profylaksebekendtgørelsen), i den obligatoriske standstill-
periode eller i en af ordregiveren forlænget standstill-perio-
de.
Er klage ikke indgivet i en af de nævnte perioder, skal kla-
geren angive, hvorvidt klager begærer om opsættende virk-
ning i medfør af lovens § 12, stk. 1.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at
ordregiveren kan fastsætte en længere standstill-periode end
den obligatoriske standstill-periode på 10 eller 15 dage, jf.
nr. 9, og klage indgivet i den forlængede periode automatisk
tillægges opsættende virkning indtil Klagenævnet for Udbud
har truffet afgørelse om, hvorvidt klagen skal tillægges op-
sættende virkning indtil den endelige afgørelse foreligger.
Endelig skal ændringen ses i sammenhæng med, at det
foreslås, at klage indgivet i den periode på 10 kalenderdage,
som er fastsat i § 4 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om hånd-
hævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov
nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni
2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr.
511 af 27. maj 2013 (profylaksebekendtgørelsen) på tilsva-
rende vis automatisk tillægges opsættende virkning,
Med underretningen gøres ordregiveren bekendt med, at
der ikke må indgås kontrakt, før klagenævnet har truffet af-
gørelse om opsættende virkning.
Til nr. 14
Den nye affattelse af § 7, stk. 1, er en konsekvens af, at
der indføres en ny udbudsform innovationspartnerskab. En
virksomheds klage over ikke at være blevet udvalgt i forbin-
delse med denne udbudsprocedure forslås på lige fod med
klage over ikke at være blevet udvalgt i forbindelse med de
øvrige udbudsformer, at skulle være indgivet til Klagenæv-
net for Udbud inden 20 kalenderdage fra dagen efter, at or-
dregiveren har underrettet ansøgerne om, hvem der er blevet
udvalgt. Den foreslåede affattelse skal ses i sammenhæng
med den foreslåede § 171 som indebærer, at ordregiveren
som noget nyt har pligt til at give en begrundelse for sin be-
slutning om udvælgelse. Efter gældende regler skal en or-
dregiver alene begrunde, hvis denne ønsker at klagefristen i
§ 7, stk. 1, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af
udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af
216
21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27.
maj 2013, skal finde anvendelse. Når begrundelse for beslut-
ningen bliver obligatorisk, skal klagefristen i § 7, stk. 1, og-
så automatisk finde anvendelse. For så vidt angår udbud om-
fattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved
indgåelse af kontrakter inden for vand – og energiforsyning,
transporttjenester samt posttjenester og om ophævelse af di-
rektiv 2004/1/EF og forsvars- og sikkerhedsdirektivet vil en
begrundelse for ordregivers beslutning i forbindelse med ud-
vælgelse fortsat være frivillig. Kun hvis underretningen i
disse tilfælde er ledsaget af en begrundelse for beslutningen,
vil klagefristen i § 7, stk. 1, finde anvendelse.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af
26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af
kontrakter inden for vand – og energiforsyning, transporttje-
nester samt posttjenester og om ophævelse af direktiv
2004/1/EF skal gennemføres i dansk ret ved en bekendtgø-
relse. Dette var endnu ikke sket på tidspunktet for denne
lovs fremsættelse.
Til nr. 15
Med ændringen i nr. 15 tilføjes det, at der kan klages over
beslutninger. Ændringen er en konsekvens af, at der foreslås
indføjet en ny § 14a, jf. nr. 20, hvorefter Klagenævnet for
Udbud i forbindelse med behandlingen af klagen over an-
nullering af en tildelingsbeslutning, kan komme med en ikke
bindende foreløbig udtalelse om, at der foreligger særlige
forhold, der tilsiger, at kontrakten videreføres.
Til nr. 16
Ændringen i nr. 16 er en konsekvens af, at § 2 i lov nr.
492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne
m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december
2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231
af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013, som
ændrer navn til Lov om Klagenævnet for Udbud foreslås ik-
ke at gælde for offentlige indkøb over tærskelværdien om-
fattet af udbudsloven. For sådanne kontrakter gælder i stedet
§ 171, stk. 4. Lovens § 171, stk. 4, er en sammenskrivning
af § 2 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af ud-
budsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21.
december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov
nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj
2013 og artikel 55 i direktivet. Se bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til nr. 17.
Ændringen i nr. 17 indebærer, at klage over ordregiverens
beslutning om kontraktens videreførelse, jf. udbudslovens §
185, stk. 2, 2. pkt., skal være Klagenævnet i hænde senest
20 kalenderdage regnet fra dagen efter, ordregiveren har
meddelt sin beslutning.
Til nr. 18
Ændringen er dels en konsekvens af, at lov om indhent-
ning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-
trakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007,
som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i
lov nr. 1234 af 18. december 2012 foreslås at ændre navn til
lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, jf.
§ 198, nr. 1.
§ 7, stk. 4, ændres således, at klager over overtrædelse af
udbudslovens bestemmelser om kontrakter under EU-tær-
skelværdierne med klar grænseoverskridende interesse bli-
ver omfattet af klagefristerne.
Forslaget indebærer, at klager over overtrædelse af ud-
budslovens bestemmelser om kontrakter under EU-tærskel-
værdierne med klar grænseoverskridende interesse, jf. for-
slagets §§ 191 og 192, skal være indgivet til Klagenævnet
for Udbud senest 45 kalenderdage fra dagen efter, at ordre-
giveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, hvem
ordregiveren har besluttet at indgå kontrakt med. En forud-
sætning for, at klagefristen går i gang, er, at ordregiverens
underretning af de berørte tilbudsgivere indeholder en be-
grundelse for beslutningen. Ordregiveren er ikke i henhold
til udbudslovens § 192, stk. 3, forpligtet til at give en be-
grundelse for tildelingsbeslutningen, men vil ordregiveren
have, at der skal gælde en klagefrist, skal underretningen
være ledsaget af en begrundelse. Dette er nødvendigt for at
sikre, at en forbigået tilbudsgiver har tilstrækkelig informati-
on til at vurdere, om der er anledning til at indgive en klage,
når klagefristen begynder at løbe.
En begrundelse indebærer, f.eks., at ordregiveren medde-
ler alle forbigåede tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er for-
kastet. Det er ikke et krav, at begrundelsen lever op til be-
grundelseskravet i § 171, stk. 4. En begrundelse for beslut-
ningen vil f.eks. ikke nødvendigvis indebære, at ordregive-
ren skal give meddelelse om det antagne tilbuds karakteri-
stika og relative fordele.
Ligesom det er tilfældet med klager over offentlige indkøb
over tærskelværdien, indebærer forslaget en særlig klage-
frist, når det gælder klager, der vedrører rammeaftaler. At
klagefristen for klager over rammeaftaler er længere end for
klager over øvrige kontraktindgåelser hænger sammen med,
at en potentiel klager ikke altid har samme mulighed for at
opdage en overtrædelse, når der er tale om en rammeaftale
frem for øvrige kontraktindgåelser. I praksis kan der således
gå en betydelig periode, fra ordregiveren indgår en ramme-
aftale om f.eks. varer og tjenesteydelser, til ordregiveren be-
gynder at tildele kontrakter, der baserer sig på rammeafta-
len.
Ændringen indebærer, at klager skal være indgivet til Kla-
genævnet for Udbud senest 6 måneder efter, at ordregiveren
har indgået en rammeaftale, fra dagen efter, at ordregiveren
har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere. Også
her er det en forudsætning for, at klagefristen løber, at ordre-
giverens underretning af de berørte ansøgere og tilbudsgive-
re indeholder en begrundelse for beslutningen. Ordregiveren
er heller ikke ved tildeling af en rammeaftale forpligtet til at
217
give en begrundelse for tildelingsbeslutningen i henhold til
udbudslovens § 192, stk. 3. Men vil ordregiveren have, at
der skal gælde en klagefrist, skal underretningen være ledsa-
get af en begrundelse for beslutningen. Dette er nødvendigt
for at sikre, at en forbigået tilbudsgiver har tilstrækkelig in-
formation til at vurdere, om der er anledning til at indgive en
klage, når klagefristen begynder at løbe.
En begrundelse for beslutningen indebærer f.eks., at or-
dregiveren meddeler alle forbigåede tilbudsgivere, hvorfor
deres tilbud er forkastet.
Med den foreslåede ændring, gælder der således de sam-
me frister for offentlige indkøb over tærskelværdien omfat-
tet af udbudslovens afsnit II, udbud efter light-regimet i ud-
budslovens afsnit III, udbud af kontrakter under EU-tærskel-
værdierne med klar grænseoverskridende interesse og udbud
af bygge- og anlægskontrakter under EU-tærskelværdierne.
Ved beregning af tidsfrister finder Rådets forordning nr.
1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfri-
ster, datoer og tidspunkter anvendelse.
De frister, der med den foreslåede ændring kommer til at
gælde for klager over overtrædelse af udbudslovens §§ 191
og 192 om kontrakter under tærskelværdierne med klar
grænseoverskridende interesse, svarer til de klagefrister, der
i dag gælder for klager over overtrædelse af lov om indhent-
ning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-
trakter, og som fortsat vil gælde for lov om indhentning af
tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakters
nuværende afsnit I (bygge- og anlægskontrakter under EU-
tærskelværdier).
§ 7, stk. 5, ændres således, at klager over overtrædelse af
udbudslovens bestemmelser om kontrakter under EU-tær-
skelværdierne med klar grænseoverskridende interesse bli-
ver omfattet af klagefristerne. Ændringen af § 7, stk. 5, i lov
nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne
m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december
2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231
af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013, som
ændrer navn til Lov om Klagenævnet for Udbud, jf. § 197,
nr. 1, er en konsekvens af, at det i § 198, nr. 1, fastsættes, at
lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt
støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. de-
cember 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni
2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012 ændrer
navn til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssek-
toren.
Ændringen indebærer tillige, at i tilfælde, hvor en ordregi-
ver har iværksat et begrænset udbud med anvendelse af ud-
vælgelse efter udbudslovens §§ 191 og 192, skal en virk-
somheds klage over ikke at være blevet udvalgt være indgi-
vet til Klagenævnet for Udbud senest 20 kalenderdage fra
dagen efter, at ordregiveren har afsendt en underretning til
de berørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, hvis un-
derretningen indeholder en begrundelse for beslutningen. En
begrundelse indebærer f.eks., at ordregiveren meddeler alle
forbigåede ansøgere og tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er
forkastet.
For så vidt angår begrebet »begrundelse« henvises der til
bemærkningerne til nr. 2.
Ved beregning af tidsfrister finder Rådets forordning nr.
1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfri-
ster, datoer og tidspunkter anvendelse.
Til nr. 19
Ændringen af § 12, stk. 2, i lov nr. 492 af 12. maj 2010
om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved §
13 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af
14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i
lov nr. 511 af 27. maj 2013, indebærer, at der også indtræder
automatisk opsættende virkning, hvis der klages inden 10
dage efter indrykning af en profylaksebekendtgørelse i hen-
hold til § 4 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af
udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af
21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27.
maj 2013. Tilsvarende gælder i dag for klager indgivet i
henhold til den obligatoriske standstill-periode ved tildeling
af kontrakter og rammeaftaler.
Som reglerne er i dag, kan ordregiveren, medmindre Kla-
genævnet for Udbud efter anmodning har tillagt klagen op-
sættende virkning, ved udløbet af 10-dages perioden kunne
underskrive kontrakten. Kontrakten vil ikke senere kunne
erklæres uden virkning. Dette udhuler formålet med profy-
laksebekendtgørelsen, nemlig at virksomheder kan nå at få
prøvet, om en tildeling af kontrakt som ordregiveren agter at
foretage er i strid med EU’s udbudsregler inden den indgås.
Som følge af ændringen har Klagenævnet for Udbud op til
30 kalenderdage til at træffe afgørelse om yderligere opsæt-
tende virkning frem til den endelige afgørelse foreligger.
Det følger af § 12, stk. 3, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i
lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov
nr. 511 af 27. maj 2013
Træffer Klagenævnet afgørelse om opsættende virkning
inden udløbet af 10-dages perioden, skal ordregiveren fort-
sat respektere 10-dages perioden og afvente dennes udløb,
inden kontrakten må underskrives.
Tilsvarende indebærer ændringen, at der indtræder auto-
matisk opsættende virkning, hvis der indgives klage i en af
ordregiveren forlænget standstill-periode. Ændringen hæn-
ger sammen med, at det i nr. 8, foreslås, at ordregiveren kan
fastsætte en længere standstill-periode end den obligatoriske
på 10 eller 15 kalenderdage.
Til nr. 20
Med ændringen foreslås indføjet en ny § 14a, der angiver,
at såfremt der under en klagesag er nedlagt påstand om an-
nullering af en tildelingsbeslutning, kan Klagenævnet for
Udbud efter påstand fra klageren eller indklagede afgive en
ikke bindende foreløbig udtalelse om, at der foreligger sær-
lige forhold, der tilsiger, at kontrakten videreføres.
218
Der er tale om en mulighed for Klagenævnet for Udbud til
at komme med en foreløbig ikke bindende udtalelse, da det i
visse sager, f.eks. meget omfattende sager, kan være uhen-
sigtsmæssigt at komme med en foreløbig udtalelse.
Ændringen er en konsekvens af, at det i den foreslåede §
185, stk. 2, i udbudsloven fastsættes, at såfremt en tilde-
lingsbeslutning er annulleret ved endelig afgørelse eller
dom, skal ordregiveren bringe en kontrakt eller rammeafta-
le, som er indgået på grundlag af beslutningen, til ophør
med et passende varsel, medmindre særlige forhold, der til-
siger kontraktens videreførelse, gør sig gældende.
Klagenævnet for Udbud har efter den foreslåede § 14a
mulighed for at komme med en foreløbig ikke bindende ud-
talelse om, hvorvidt der foreligger sådanne særlige forhold,
som nævnt i lovforslagets § 185, stk. 2. Beslutningen om der
foreligger sådanne særlige forhold, skal træffes på grundlag
af de forhold der var til stede på tidspunktet for annullerin-
gen af tildelingsbeslutningen.
Til nr. 21
Ændringen i nr. 21 indebærer, at i § 16, stk. 1, nr. 1, § 17,
stk. 1, nr. 2, og § 19, stk. 2. nr. 1 og 4, ændres »§ 3, stk. 1,«
til »§ 3, stk. 1 og 2,«.
Ændringen er en konsekvens af, at ordregiveren kan fa-
stætte en længere standstill periode end den obligatoriske
standstill-periode på 10 eller 15 kalenderdage, jf. nr. 8.
Ændringen i § 16, stk. 1, nr. 1, indebærer, at hvis ordregi-
veren indgår kontrakt i den forlængede standstill-periode,
kan kontrakten erklæres for uden virkning.
Ændringen i § 17, stk. 1, nr. 2, indebærer, at kontrakter
indgået i en forlænget standstill-periode, hvor ordregivere
samtidigt har overtrådt udbudsreglerne på en måde, der har
påvirket klagerens mulighed for at få tildelt kontrakten, skal
erklæres for uden virkning.
Ændringen i § 19, stk. 2, nr. 1, indebærer, at ordregivere
kan pålægges en økonomisk sanktion som alternativ til at er-
klære kontrakten for uden virkning, hvis kontrakten er ind-
gået i en af ordregiveren forlænget standstill-periode.
Ændringen i § 19, stk. 2, nr. 4, indebærer, at ordregiveren
kan pålægges en økonomisk sanktion som alternativ til at er-
klære kontrakten for uden virkning, hvis ordregiveren indgår
kontrakt i en af denne forlænget standstill-periode og ordre-
giveren samtidig har overtrådt udbudsreglerne på en måde,
der har påvirket klagerens mulighed for at få tildelt kontrak-
ten, jf. § 17, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i
lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov
nr. 511 af 27. maj 2013.
Det er kun den del af en kontrakt, der opretholdes, der kan
udløse en økonomisk sanktion. Erklæres dele af kontrakten
for uden virkning, kan denne del ikke udløse en økonomisk
sanktion.
Til nr. 22
Ændringen indebærer, at »udbudsdirektivet« ændres til
»udbudslovens afsnit II eller III« i § 17, stk. 1, nr. 3 og 4, og
§ 19, stk. 2, nr. 5 og 6.
Ændringen er en konsekvens af, at udbudsdirektivet gen-
nemføres ved udbudsloven.
Til nr. 23
Ændringen indebærer, at »§§ 2 og 3« ændres til »§§ 2 og
3 eller udbudslovens § 171«.
Ændringen er en konsekvens af, at § 2 i lov nr. 492 af 12.
maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som
ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i
lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. de-
cember 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013, som ændrer
navn til Lov om Klagenævnet for Udbud, i medfør af forsla-
gets § 171 foreslås ikke at gælde for offentlige indkøb over
tærskelværdien omfattet af udbudsloven. For sådanne kon-
trakter gælder i stedet den foreslåede § 171. Forslagets §
171 er en sammenskrivning af § 2 i lov nr. 492 af 12. maj
2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret
ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr.
618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december
2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013 og direktivets artikel
55. Se bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 198
Til nr. 1
Med nr. 1 foreslås det, at lov om indhentning af tilbud på
visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18.
december 2012 ændrer navn til lov om indhentning af tilbud
i bygge- og anlægssektoren. Baggrunden for dette er, at lo-
vens afsnit II om annoncering af varer og tjenesteydelser op-
hæves. Med ophævelsen af afsnit II, jf. § 198, nr. 11, regule-
rer loven alene ordregiverens indgåelse af bygge- og an-
lægskontrakter under EU-tærskelværdierne.
Til nr. 2
Med nr. 2 ophæves overskriften til afsnit I og afsnit II.
Herefter er loven inddelt i kapitler. Afsnit II ophæves, jf. nr.
9, hvorefter det ikke længere findes relevant at have loven
inddelt i afsnit.
Til nr. 3
Bestemmelsen indebærer, at i § 1, stk. 1 og 2, ændres lo-
vens afsnit I til loven. Ændringen er en konsekvens af, at det
med dette lovforslag foreslås, at afsnit II i lov om indhent-
ning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-
trakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007,
som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i
lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæves, og loven vil
derfor ikke længere skulle inddeles i afsnit. Loven gælder
219
fremover alene for indgåelse af bygge- og anlægskontrakter
under EU-tærskelværdierne.
Til nr. 4
Bestemmelsen indebærer, at lovens afsnit I i § 1, stk. 2,
nr. 3, ændres til loven. Ændringen er en konsekvens af, at
det med dette lovforslag foreslås, at overskriften til afsnit I
og III i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410
af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæ-
ves.
Til nr. 5
Bestemmelsen indebærer, at lovens afsnit I i § 1, stk. 3,
ændres til loven. Ændringen er en konsekvens af, at det med
dette lovforslag foreslås, at afsnit II i lov om indhentning af
tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ænd-
ret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr.
1234 af 18. december 2012, ophæves, og loven vil derfor ik-
ke længere skulle inddeles i afsnit. Loven gælder fremover
alene for indgåelse af bygge- og anlægskontrakter under
EU-tærskelværdierne.
Til nr. 6
Bestemmelsen indebærer, at i § 1, stk. 3, nr. 1, erstattes
udbudsdirektivet med udbudsloven, og at udbudsdirektivets
artikel 9, stk. 5 a, erstattes med udbudslovens § 8. Ændrin-
gen en følge af, at direktivet erstattes med udbudsloven,
hvorefter henvisningen til reglerne om delarbejder skal være
til udbudslovens § 8.
Til nr. 7
Bestemmelsen indebærer, at artikel 17, stk. 6 a, i § 1, stk.
3, nr. 2, ændres til artikel 16, stk. 10. Ændringen foreslås
som følge af, at forsyningsvirksomhedsdirektivet (direktiv
nr. 2014/25/EU) gennemføres i dansk ret ved bekendtgørel-
se, som træder i kraft samtidig med loven, dvs. den 1. januar
2016. Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410
af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012 skal
følgelig henvise til reglerne om delarbejder i det nye direk-
tivs artikel 16, stk. 10.
Til nr. 8
Ændringen er en konsekvens af, at det med dette lovfor-
slag foreslås, at afsnit II i lov om indhentning af tilbud på
visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18.
december 2012, ophæves, og loven vil derfor ikke længere
skulle inddeles i afsnit. Loven gælder fremover alene for
indgåelse af bygge- og anlægskontrakter under EU-tærskel-
værdierne.
Til nr. 9
Ændringen er en konsekvens af, at der ved lovforslagets §
198, nr. 10 indsættes en ny § 1a i lov om indhentning af til-
bud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ænd-
ret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr.
1234 af 18. december 2012. Teksten i § 1a erstatter den gæl-
dende tekst i § 1, stk. 5, i lov om indhentning af af tilbud på
visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. Det fore-
slås derfor, at § 1, stk. 5 ophæves.
Til nr. 10
Bestemmelsen indebærer, at stk. 5 indeholder en definiti-
on af, hvordan bygge- og anlægsarbejder, forsyningsvirk-
somhedsdirektivet og offentligretlige organer skal forstås.
Bestemmelsen fastsætter, at bygge- og anlægsarbejder, skal
forstås som resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter
bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk
funktion. Dette er i overensstemmelse med definitionerne i
henholdsvis udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirekti-
vet.
Bestemmelsen medfører endvidere, at forsyningsvirksom-
hedsdirektivet skal forstås som forstås Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om
fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for
vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og
om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EU-Tidende 2014,
nr. L 94, side 243).
Endelig medfører bestemmelsen, at offentligretlige orga-
ner skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i
udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet, hvorefter
et offentligretligt organ, er et organ, der er oprettet specielt
med henblik på at imødekomme almenhedens behov, er en
juridisk person, og som for mere end halvdelens vedkom-
mende finansieres af staten, regionale eller kommunale
myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller er
underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller
organer, eller har en bestyrelse, eller direktion eller et til-
synsråd, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges
af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller an-
dre offentligretlige organer.
Den foreslåede affattelse af § 1, stk. 5, i lov om indhent-
ning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-
trakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007,
som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i
lov nr. 1234 af 18. december 2012 er en konsekvens af, at
direktivet erstattes af udbudsloven, og det gældende forsy-
ningsvirksomhedsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv nr. 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for
vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (EU-
Tidende nr. L 134 af 30.4.2004, s. 1)) erstattes af det nye
forsyningsvirksomhedsdirektiv (direktiv nr. 2014/25/EU).
Sidstnævnte gennemføres i dansk ret ved bekendtgørelse,
som træder i kraft samtidig med udbudsloven, dvs. den 1. ja-
nuar 2016.
220
Til nr. 11
I henhold til nr. 11 ophæves afsnit II i lov om indhentning
af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som
ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr.
1234 af 18. december 2012, som omhandler annoncering af
varer og visse tjenesteydelser med en kontraktværdi under
EU’s tærskelværdier men på 500.000 kr. eksklusive moms
eller derover. Indkøb af varer og tjenesteydelser under EU’s
tærskelværdier men på 500.000 kr. eksklusive moms eller
derover samt sociale og andre specifikke tjenesteydelser, det
såkaldte light-regime, reguleres i stedet i udbudslovens af-
snit III-IV.
Til § 199
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsom-
råde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Det fremgår af artikel 355 i traktaten om den Europæiske
Unions funktionsmåde, at EU-traktaterne ikke finder anven-
delse på Færøerne.
Grønland er optaget som et af de såkaldte oversøiske lan-
de og territorier i bilag II, der har associeringsordninger
(særlige forbindelser) med EU. Det betyder i henhold til
traktatens artikel 204, at artikel 198-203 finder anvendelse
på Grønland, medmindre andet følger af de særlige bestem-
melser for Grønland, der er fastsat i den protokol om den
særlige ordning for Grønland, der er knyttet som bilag til
traktaterne.
Idet hverken Færøerne eller Grønland er omfattet af de re-
levante bestemmelser i traktaten om den Europæiske Unions
funktionsmåde, er Færøerne og Grønland ikke forpligtet til
at gennemføre udbudsdirektivet. Som følge heraf gælder lo-
ven ikke for Færøerne og Grønland.
221
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning
Gældende formulering Lovforslaget
§ 197
I lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af
udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr.
1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012
og lov nr. 511 af 27. maj 2013, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. »Lov om Klagenævnet for Udbud«.
2. Over alt i loven ændres »en kort redegørelse for
de relevante grunde for beslutningen« til: »en be-
grundelse for beslutningen«.
§ 1. Loven gælder for ordregivere ved indgåel-
sen af offentlige kontrakter og kontrakter inden for
forsyningsvirksomhed.
Stk. 2 . Loven finder anvendelse ved håndhævel-
sen af
1) EU-udbudsreglerne vedrørende indgåelse af
offentlige kontrakter inden for forsyningsvirksom-
hed (EU-udbudsreglerne)
2) lov om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og ind-
køb m.v. samt regler udstedt i medfør af denne lov
3) lov om indhentning af tilbud på visse offentli-
ge og offentligt støttede kontrakter
Stk. 3 . Loven finder endvidere anvendelse, når
der i lov eller henhold til lov er fastsat bestemmel-
ser om klageadgang til klagenævnet for Udbud
3. § 1. Loven gælder for ordregivere ved indgåelsen
af kontrakter inden for forsyningsvirksomhed.
Stk. 2 . Loven finder endvidere anvendelse ved
håndhævelsen af
1) udbudsloven og regler udstedt i medfør af den-
ne lov, jf. dog stk. 4
2) EU-retten vedrørende indgåelse af offentlige
kontrakter og kontrakter inden for forsyningsvirk-
somhed (EU-udbudsreglerne)
3) lov om indhentning af tilbuds i bygge- og an-
lægssektoren.
Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse, når der
i lov eller i henhold til lov er fastsat bestemmelser
om klageadgang i Klagenævnet for Udbud.
Stk. 4. Loven gælder ikke for klager over overtræ-
delse af udbudslovens §§ 1 og 193.«
§ 2. Afholder en ordregiver et udbud, der er om-
fattet af udbudsdirektivet eller forsyningsvirksom-
hedsdirektivet, skal ordregiveren underrette samt-
lige berørte ansøgere og tilbudsgivere om, hvilke
beslutninger ordregiveren træffer, herunder bl.a.
beslutninger om
4. I § 2, stk. 1, udgår »udbudsdirektivet eller« og
nr. 3 ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
222
1)…
2)…
3) indgåelse af en rammeaftale
4)…
5)…
Stk. 2. …
§ 2. …
Stk. 2. Ordregiverens underretning om beslutnin-
gen efter stk. 1, nr. 2 og 3, skal være ledsaget af en
kort redegørelse for de relevante grunde for beslut-
ningen. Underretningen skal endvidere angive,
hvornår standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, udløber.
5. I § 2, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2 og 3,« til: »stk.
1, nr. 2,«.
§ 3. Når en ordregiver beslutter at tildele en kon-
trakt eller en rammeaftale, der er omfattet af ud-
budsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirekti-
vet, må ordregiveren tidligst indgå kontrakten eller
rammeaftalen efter udløbet af en standstill-periode
på
1) kalenderdage regnet fra dagen efter den dag,
hvor ordregiveren har afsendt underretningen efter
§ 2, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis underretningen er sket
ad elektronisk vej, eller
2) kalenderdage regnet fra dagen efter den dag,
hvor ordregiveren har afsendt underretningen efter
§ 2, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis underretningen er sket
pr. brev.
6. I § 3, stk. 1, § 7, stk. 2, § 16, § 17, stk. 1, og § 19,
stk. 2, ændres »udbudsdirektivet« til: »udbudslo-
vens afsnit II eller III«.
7. I § 3, stk. 1, udgår »eller en rammeaftale« og
» eller rammeaftalen«.
Stk. 2. … 8. I § 3 stk. 1, nr. 1 og 2, ændres » § 2, stk. 1, nr.
2 og 3, til: »§ 2, stk. 1, nr. 2, eller udbudslovens §
171, stk. 1, nr. 3,«.
§ 3. Når en ordregiver beslutter at tildele en kon-
trakt eller en rammeaftale, der er omfattet af ud-
budsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirekti-
vet, må ordregiveren tidligst indgå kontrakten eller
rammeaftalen efter udløbet af en standstill-periode
på
1) ...
2) ...
Stk. 2. …
9. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. En ordregiver kan fastsætte en længere
standstill-periode end perioderne nævnt i stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 3. …
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis 10. I § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1«
til: »Stk. 1 og 2«.
223
1)…
2)…
3)…
4)…
11. I § 4, stk. 1, nr. 3, § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, § 17,
stk. 2, nr. 2, og § 19, stk. 2, nr. 3 og 4, indsættes før
»EU-udbudsreglerne«: »udbudsloven eller«.
§ 5. Klage over overtrædelse af de regler, der er
nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, som indgives i
standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, kan ikke indbrin-
ges for domstolene, førend Klagenævnet for Ud-
bud har truffet afgørelse i sagen, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2-3. …
12. I § 5, stk. 1, ændres: »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk.
1 eller 2, eller i den periode på 10 kalenderdage,
som er fastsat i § 4, stk. 1, nr. 2,«.
§ 6. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Senest samtidig med at en klage indgives
til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt
underrette ordregiveren om, at klage indgives til
Klagenævnet for Udbud, og om, hvorvidt klagen
er indgivet i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1. I til-
fælde, hvor klagen ikke er indgivet i standstill-pe-
rioden, skal klageren tillige angive, hvorvidt der
begæres opsættende virkning af klagen, jf. § 12,
stk.1.
Stk. 5…
13 . § 6, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Senest samtidig med en klage indgives til
Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt un-
derrette ordregiveren om, at klage indgives til Kla-
genævnet for Udbud, og om, hvorvidt klagen er
indgivet i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1 eller 2,
eller i den periode på 10 kalenderdage, som er fast-
sat i § 4, stk. 1, nr. 2. I tilfælde, hvor klagen ikke er
indgivet i de nævnte perioder, skal klageren tillige
angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning,
jf. § 12, stk. 1.«
§ 7. Har en ordregiver iværksat et begrænset ud-
bud, et udbud efter forhandling med forudgående
offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse eller
et udbud efter proceduren konkurrencepræget dia-
log, efter udbudsdirektivet eller forsyningsvirk-
somhedsdirektivet, skal en virksomheds klage
over ikke at være blevet udvalgt være indgivet til
Klagenævnet for Udbud inden 30 kalenderdage fra
dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt
en underretning til de berørte ansøgere om, hvem
der er blevet udvalgt, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, hvis un-
derretningen har angivet en kort redegørelse for de
relevante grunde for beslutningen.
Stk. 2-7. …
14. § 7, stk. 1, affattes således:
» § 7. Har ordregiver iværksat et begrænset ud-
bud, et udbud med forhandling, et udbud efter pro-
ceduren konkurrencepræget dialog eller innovati-
onspartnerskab, efter udbudsloven eller Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26.
februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse
af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,
transport samt posttjenester og om ophævelse af di-
rektiv 2004/17/EF, skal en virksomheds klage over
ikke at være blevet udvalgt være indgivet til Kla-
genævnet for Udbud inden 20 kalenderdage fra
dagen efter afsendelse af en underretning til de be-
rørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, jf.
udbudslovens § 171, stk. 2, eller denne lovs § 2,
224
stk. 1, nr. 1, hvis underretningen er ledsaget af en
begrundelse for beslutningen.«
§ 7
Stk. 2. Klage over udbud omfattet af udbudsdi-
rektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet,
som ikke er omfattet af stk. 1, skal være indgivet
til Klagenævnet for Udbud inden:
1)
2)
3)
15. I § 7, stk. 2, indsættes efter »udbud«: »eller be-
slutninger«.
§ 7. …
Stk. 2. Klage over udbud omfattet af udbudsdi-
rektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet,
som ikke er omfattet af stk. 1, skal være indgivet
til Klagenævnet for Udbud inden:
1) …
2) …
3) 6 måneder efter ordregiveren har indgået en
rammeaftale regnet fra dagen før den dag, hvor or-
dregiveren har underrettet de berørte ansøgere el-
ler tilbudsgivere, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 3-7. …
16. I § 7, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 2, stk. 2« til: »§ 2,
stk. 2, eller udbudslovens 171, stk. 4.«.
17. I § 7, stk. 2, indsættes som nyt nr.:
»4) 20 kalenderdage regnet fra dagen efter ordre-
giveren har meddelt sin beslutning, jf. udbudslo-
vens § 185, stk. 2, 2. pkt.«.
§ 7. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4 . Klage over overtrædelser af lov om ind-
hentning af tilbud på visse offentlige og offentligt
støttede kontrakter skal være indgivet til Klagen-
ævnet for Udbud inden
1)…
2)…
Stk. 5. Har en ordregiver iværksat et begrænset
udbud med anvendelse af udvælgelse efter lov om
indhentning af tilbud på visse offentlige og offent-
ligt støttede kontrakter, skal en virksomheds klage
over ikke at være blevet udvalgt være indgivet til
Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage
regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren
18. § 7, stk. 4 og 5, ændres: »lov om indhentning af
tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-
trakter« til: »lov om indhentning af tilbud i bygge-
og anlægssektoren eller udbudslovens §§ 191 og
192«.
225
har afsendt en underretning til de berørte ansøgere
om, hvem der er blevet udvalgt, hvis underretnin-
gen indeholder en kort redegørelse for de relevante
grunde for beslutningen.
Stk. 6-7...
§ 12. …
Stk.2. Indgives en klage til Klagenævnet for Ud-
bud i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, har klagen
opsættende virkning, indtil Klagenævnet for Ud-
bud har truffet afgørelse om, hvorvidt klagen skal
tillægges opsættende virkning, indtil den endelige
afgørelse foreligger. Klagenævnet for Udbud kan
kun tillægge klagen opsættende virkning, hvor
særlige grunde taler herfor.
Stk. 3.
19. I § 12, stk. 2, 1. pkt. ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§
3, stk. 1 eller stk. 2, eller i den periode på 10 kalen-
derdage, som er fastsat i § 4, stk. 1, nr. 2,«.
20. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Er der under en klagesag nedlagt påstand
om annullering af en tildelingsbeslutning, kan Kla-
genævnet for Udbud efter påstand fra klageren eller
indklagede afgive en ikke bindende foreløbig udta-
lelse om, at der foreligger særlige forhold, der tilsi-
ger, at kontraktens videreføres, jf. § 185, stk. 2.«
21. I § 16, nr. 1, § 17, stk. 1, nr. 2, og § 19, stk. 2,
nr. 1 og 4, ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1 og
2,«.
22. I § 17, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 19, stk. 2, nr. 5 og
6, ændres »udbudsdirektivet« til: »udbudsloven«.
§ 17. …
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og
4, kan en kontrakt ikke erklæres for uden virkning,
hvis
1) Ordregiveren har fulgt procedurerne i §§ 2 og
3 og
2) …
Stk. 3-5. …
23. I § 17, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 2
eller udbudslovens § 171«.
§ 198
I lov om indhentning af tilbud på visse offentlige
og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret ved
226
§ 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr.
1234 af 18. december 2012, foretages følgende æn-
dringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige
og offentligt støttede kontrakter
»Lov om indhentning af tilbud i bygge- og
anlægssektoren«
2. Overskriften til afsnit I og afsnit III udgår.
§ 1. Lovens afsnit I gælder for indhentning af til-
bud på udførelse eller projektering og udførelse af
bygge- og anlægsarbejder og for tildeling af or-
dren.
Stk. 2. Lovens afsnit I gælder for følgende udby-
dere:
…
…
…
Stk. 3-5. …
3. I § 1, stk. 1, og 2, ændres »Lovens afsnit I« til:
»Loven«.
§ 1. …
Stk. 2. Lovens afsnit I gælder for følgende udby-
dere:
1) …
2) …
3) tilbudsgivere, når de indhenter tilbud hos un-
derentreprenører til brug for udførelse af en byg-
ge- og anlægsopgave omfattet af lovens afsnit I for
en bygherre omfattet af nr. 1 eller 2.
4. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »lovens afsnit I« til
»loven«.
Stk. 3. Bortset fra § 3, stk. 2, og § 7 gælder lo-
vens afsnit I dog ikke udbud, der er omfattet af
5. I § 1, stk. 3, ændres »Lovens afsnit I« til: »Lo-
ven«.
1) udbudsdirektivet, herunder reglerne for delar-
bejder omfattet af direktivets artikel 9, stk. 5 a,
6. I § 1, stk. 3, nr. 1, ændres »udbudsdirektivet« til:
»udbudsloven«, og »udbudsdirektivets artikel 9,
stk. 5 a« ændres til: »udbudslovens § 8,«
2) forsyningsvirksomhedsdirektivet, herunder
reglerne for delarbejder omfattet af direktivets ar-
tikel 16, stk. 6 a,
7. I § 1, stk. 3, nr. 2, ændres »artikel 17, stk. 6 a,«
til: » artikel 16, stk. 10,«.
3) ...
Stk. 4. Reglerne i afsnit I om fremgangsmåden
ved indhentning af tilbud og ved tildeling af or-
8. I § 1, stk. 4, udgår »i afsnit I«.
227
dren finder endvidere anvendelse, når en udbyder,
der ikke er omfattet af stk. 3, klart tilkendegiver, at
loven eller nærmere angivne regler heri vil blive
anvendt som grundlag for tildeling af en ordre om
et bygge- og anlægsarbejde.
Stk. 5. Ved »bygge- og anlægsarbejder« forstås i
overensstemmelse med udbudsdirektivet og forsy-
ningsvirksomhedsdirektivet resultatet af et sæt
bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at
udfylde en økonomisk eller teknisk funktion. Ved
»udbudsdirektivet« forstås Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF om samordning
af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelses-
kontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrak-
ter. Ved »forsyningsvirksomhedsdirektivet «for-
stås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt posttjenester. Be-
grebet »offentligretlige organer« forstås i overens-
stemmelse med definitionen heraf i udbudsdirekti-
vet og forsyningsvirksomhedsdirektivet.
9. § 1, stk. 5, ophæves.
10. § 1, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Ved bygge- og anlægsarbejder forstås i
overensstemmelse med udbudsloven og forsynings-
virksomhedsdirektivet resultatet af et sæt bygge- og
anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en
økonomisk eller teknisk funktion. Ved forsynings-
virksomhedsdirektivet forstås Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014
om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter
inden for vand- og energiforsyning, transport samt
posttjenester og om ophævelse af direktiv
2004/17/EF (EU-Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s.
243). Begrebet offentligretlige organer forstås i
overensstemmelse med definitionen heraf i udbuds-
loven og forsyningsvirksomhedsdirektivet.«
Afsnit II 11. Afsnit II ophæves.
Vare- og tjenesteydelseskontrakter
Kapitel 6 a
Anvendelsesområde
228
§ 15 a. Dette afsnit gælder for indhentning af til-
bud og tildeling af ordrer på
1) offentlige vareindkøbskontrakter, hvis værdi
overstiger 500.000 kr., men er mindre end de aktu-
elle tærskelværdier i udbudsdirektivet, jf. § 15 b,
nr. 5, og
2) offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet
af udbudsdirektivets bilag II A såsom kontrakter
om vedligeholdelse og reparation, landtransport,
regnskab, revision og bogholderi, markeds- og
opinionsundersøgelser m.v., hvis værdi overstiger
500.000 kr., men er mindre end de aktuelle tær-
skelværdier i udbudsdirektivet, jf. § 15 b, nr. 5.
Stk. 2. Dette afsnit gælder for statslige, regionale
og lokale myndigheder og offentligretlige organer.
Afsnittet gælder dog ikke, når kontrakten indgås
til brug for virksomhed omfattet af forsyningsvirk-
somhedsdirektivet.
Stk. 3. Dette afsnit gælder ikke for de særlige
kontrakter, som er undtaget fra udbudsdirektivet i
medfør af direktivets afsnit II, kapitel II, afdeling
3, eller for delkontrakter, som er undtaget fra ud-
budsdirektivet i medfør af direktivets artikel 9, stk.
5 a og b.
Stk. 4. Lovens afsnit II gælder ikke, når en kom-
mune udfører opgaver for andre offentlige myn-
digheder, jf. lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kom-
muners udførelse af opgaver for andre offentlige
myndigheder og kommuners og regioners delta-
gelse i selskaber med senere ændringer eller regler
udstedt med hjemmel heri.
§ 15 b. I dette afsnit forstås ved:
1) Udbudsdirektivet:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,
offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige
bygge- og anlægskontrakter.
2) Forsyningsvirksomhedsdirektivet:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt posttjenester.
3) Offentlige vareindkøbskontrakter:
229
Kontrakter om køb, leasing og leje med eller
uden forkøbsret af varer som defineret i udbudsdi-
rektivet.
4) Offentlige tjenesteydelseskontrakter:
Kontrakter som defineret i udbudsdirektivet og i
bilag II hertil.
5) Tærskelværdier: De beløbsgrænser, som angi-
ver, hvornår udbudsdirektivet finder anvendelse.
6) Offentligretlige organer: Organer som define-
ret i udbudsdirektivet og bilag III hertil.
Annonceringspligt
§ 15 c. Forud for indhentning af tilbud og tilde-
ling af ordrer på vare- og tjenesteydelseskontrakter
omfattet af § 15 a skal en udbyder offentliggøre en
annonce i pressen eller i et elektronisk medie.
Stk. 2. Annonceringspligten gælder ikke de til-
fælde, der fremgår af udbudsdirektivets artikel 31.
Stk. 3. Annonceringspligten kan fraviges, i det
omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væ-
sentlige hensyn til offentlige interesser, hvor for-
trolighed efter kontraktens særlige karakter er på-
krævet.
Stk. 4. Annoncen skal mindst indeholde følgende
oplysninger:
1) Beskrivelse af opgaven.
2) Kontaktoplysninger.
3) Frist for modtagelse af tilbud eller anmodnin-
ger om deltagelse.
4) Adresse for modtagelse af tilbud eller anmod-
ninger om deltagelse.
5) Kriterier for tildeling af opgaven.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte regler om, at annoncering skal ske i et
særligt elektronisk medie.
Procedure og underretning
§ 15 d. Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen
af proceduren skal udbyderen sørge for, at udvæl-
gelsen af tilbudsgivere sker på grundlag af objekti-
ve, saglige og ikkediskriminerende kriterier, og at
der ikke finder forskelsbehandling sted mellem til-
budsgiverne.
230
Stk. 2. Udbyderen underretter hurtigst muligt alle
tilbudsgivere, der har afgivet et bud, om, hvilken
afgørelse der er truffet med hensyn til ordretilde-
lingen, herunder i givet fald begrundelsen for at
annullere proceduren. Efter anmodning underretter
udbyderen tilbudsgiverne om begrundelsen for at
forkaste tilbuddet.
231
Bilag 2
Direktiv 2014/24/EU
28.3.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende L 94/65
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/24/EU
af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og
artikel 62 og 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
1) Tildeling af offentlige kontrakter af eller på vegne af medlemsstaternes myndigheder skal ske i
overensstemmelse med principperne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), og navnlig fri bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjeneste-
ydelser, samt de principper, der er afledt heraf, såsom ligebehandling, ikkeforskelsbehandling,
gensidig anerkendelse, proportionalitet og gennemsigtighed. For offentlige kontrakter over en
bestemt værdi bør der imidlertid fastsættes bestemmelser til samordning af de nationale ud-
budsprocedurer, så det sikres, at disse principper udmøntes i praksis, og offentlige indkøb åb-
nes for konkurrence.
2) Offentlige indkøb spiller en central rolle i Europa 2020-strategien, jf. Kommissionens medde-
lelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020, en strategi for intelligent, bæredygtig og inklu-
siv vækst« (»Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«), som et af
de markedsbaserede instrumenter, der skal anvendes til at opnå intelligent, bæredygtig og in-
klusiv vækst og således sikre optimal udnyttelse af de offentlige midler. I denne forbindelse
bør reglerne om offentlige indkøb, der er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/17/EF4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF5) revideres og moderni-
seres for at gøre anvendelsen af de offentlige midler mere effektiv, navnlig ved at fremme små
og mellemstore virksomheders (SMV'ers) deltagelse i offentlige udbud og for at gøre det mu-
ligt for indkøbere at udnytte offentlige udbud bedre til støtte for fælles samfundsmål. Der er
også behov for at præcisere grundlæggende begreber og koncepter med henblik på at sikre
retssikkerheden og integrere visse aspekter af EU-Domstolens faste retspraksis.
3) Ved gennemførelsen af dette direktiv bør der tages hensyn til De Forenede Nationers konven-
tion om handicappedes rettigheder6) navnlig i forbindelse med valg af kommunikationsmidler,
tekniske specifikationer, tildelingskriterier og vilkår for gennemførelse af kontrakten.
232
4) De mere og mere forskelligartede former for offentlige foranstaltninger har gjort det nødven-
digt at præcisere definitionen af selve indkøbsbegrebet; denne præcisering bør dog ikke udvide
anvendelsesområdet for dette direktiv sammenlignet med anvendelsesområdet for direktiv
2004/18/EF. EU-reglerne om offentlige udbud tager ikke sigte på at omhandle alle former for
udbetaling af offentlige midler, men kun de midler, der betales til anskaffelse i forbindelse
med bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser ved hjælp af en offentlig kontrakt.
Det bør præciseres, at sådanne anskaffelser af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser bør være omfattet af dette direktiv, uanset om de foretages ved køb, leasing eller i an-
den kontraktmæssig form.
Anskaffelse skal forstås i bred forstand som opnåelse af fordelene ved de pågældende bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, men ikke nødvendigvis med krav om overdra-
gelse af ejendomsretten til de ordregivende myndigheder. Desuden omfatter anvendelsesområ-
det for reglerne om offentlige udbud almindeligvis ikke den blotte finansiering af en aktivitet,
navnlig gennem støtte, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtag-
ne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål. Tilsvarende bør situationer, hvor alle
aktører, der opfylder visse betingelser, har ret til at udføre en given opgave uden nogen form
for udvælgelse såsom brugervalgs- og servicekuponordninger, ikke forstås som indkøb, men
som rene autoriseringsordninger (f.eks. licenser til lægemidler eller sundhedstjenester).
5) Det bør bemærkes, at intet i dette direktiv forpligter medlemsstaterne til at outsource eller eks-
ternalisere levering af tjenesteydelser, som de selv ønsker at levere eller at organisere på anden
måde end ved hjælp af offentlige kontrakter i dette direktivs forstand. Levering af tjeneste-
ydelser på grundlag af love, administrative bestemmelser eller arbejdskontrakter bør ikke være
omfattet. I nogle medlemsstater kan dette for eksempel være tilfældet for visse administrative
og statslige tjenesteydelser såsom udøvende og lovgivende myndigheders tjenesteydelser eller
levering af visse tjenesteydelser til samfundet såsom tjenesteydelser vedrørende udenrigsan-
liggender eller justitsvæsen eller obligatoriske socialsikringstjenester.
6) Det er også relevant at bemærke, at dette direktiv ikke bør berøre medlemsstaternes lovgivning
om social sikring. Det bør heller ikke vedrøre liberalisering af tjenesteydelser af almen økono-
misk interesse, der er forbeholdt offentlige eller private enheder, eller privatisering af offentli-
ge enheder, der leverer tjenesteydelser.
Det bør ligeledes bemærkes, at medlemsstaterne frit kan organisere leveringen af obligatoriske
sociale tjenesteydelser eller andre tjenesteydelser såsom posttjenester, enten som tjenesteydel-
ser af almen økonomisk interesse eller ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse eller
som en blanding heraf. Det bør præciseres, at ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen inte-
resse ikke bør falde ind under dette direktivs anvendelsesområde.
7) Endelig bør det bemærkes, at dette direktiv ikke berører nationale, regionale eller lokale myn-
digheders frihed til i overensstemmelse med EU-retten at definere tjenesteydelser af almen
økonomisk interesse og omfanget heraf samt den pågældende tjenesteydelses særlige kende-
tegn, herunder betingelser for så vidt angår tjenesteydelsens kvalitet, med henblik på at få op-
fyldt deres mål af samfundsmæssig interesse. Dette direktiv berører heller ikke nationale, regi-
onale og lokale myndigheders beføjelse til at levere, bestille og finansiere tjenesteydelser af
almen økonomisk interesse i overensstemmelse med artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26 om
233
tjenesteydelser af almen interesse, der er knyttet som bilag til TEUF og til traktaten om Den
Europæiske Union. Dette direktiv vedrører desuden ikke finansieringen af tjenesteydelser af
almen økonomisk interesse eller systemer til støtte bevilget af medlemsstaterne, navnlig på det
sociale og arbejdsmarkedsmæssige område, i overensstemmelse med Unionens konkurrence-
regler.
8) En kontrakt bør kun betragtes som en offentlig bygge- og anlægskontrakt, hvis dens genstand
specifikt omfatter udførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag II, selv om kontrakten
omfatter levering af andre tjenesteydelser, der er nødvendige for udførelsen af sådanne aktivi-
teter. Offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder vedrørende forvaltning af ejendomme,
kan under visse omstændigheder omfatte bygge- og anlægsarbejder. Hvis sådanne bygge- og
anlægsarbejder imidlertid er accessoriske i forhold til kontraktens hovedformål og derfor ud-
gør en mulig følge heraf eller et supplement hertil, berettiger det forhold, at kontrakten omfat-
ter sådanne bygge- og anlægsarbejder, ikke til at betragte den offentlige tjenesteydelseskon-
trakt som en offentlig bygge- og anlægskontrakt.
I betragtning af offentlige bygge- og anlægskontrakters forskelligartethed bør de ordregivende
myndigheder dog kunne anvende såvel separat som fælles udbud for arbejdets projektering og
udførelse. Dette direktiv har ikke til hensigt at foreskrive fælles eller separat tildeling af kon-
trakter.
9) Udførelsen af et bygge- og anlægsarbejde i overensstemmelse med de krav, som en ordregi-
vende myndighed har angivet, kræver, at den pågældende myndighed skal have truffet foran-
staltninger til at definere arbejdets art eller i det mindste have haft en afgørende indflydelse på
udformningen af det. Uanset om entreprenøren udfører hele arbejdet eller dele heraf ved egen
hjælp eller sørger for udførelsen heraf på anden måde, bør kontrakten betragtes som en bygge-
og anlægskontrakt, så længe entreprenøren påtager sig en juridisk bindende direkte eller indi-
rekte forpligtelse til at sikre, at bygge- og anlægsarbejderne vil blive udført.
10) Begrebet »ordregivende myndigheder« og navnlig begrebet »offentligretlige organer« er ble-
vet behandlet gentagne gange i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. For at præcisere
at dette direktivs personelle anvendelsesområde bør forblive uændret, er det hensigtsmæssigt
at bibeholde den definition, som Domstolen har baseret sig på, og indarbejde et vist antal præ-
ciseringer ud fra denne retspraksis som en nøgle til at forstå selve definitionerne, uden at det er
hensigten at ændre den forståelse af begreberne, der er fastlagt i retspraksis. Med henblik her-
på bør det præciseres, at et organ, der fungerer på normale markedsvilkår, har til formål at ska-
be gevinst og bærer tab forbundet med udøvelsen af sine aktiviteter, ikke bør betragtes som et
»offentligretligt organ«, da almenhedens behov, som det er oprettet med henblik på at imøde-
komme eller har fået til opgave at imødekomme, kan anses for at have industriel eller kom-
merciel karakter.
Tilsvarende er betingelsen vedrørende det pågældende organs finansiering også blevet behand-
let i retspraksis, som blandt andet har præciseret, at det at være finansieret for »størstedelens
vedkommende« betyder for mere end halvdelen, og at en sådan finansiering kan omfatte bru-
gerbetaling, som pålægges, beregnes og opkræves i overensstemmelse med offentligretlige
regler.
234
11) I forbindelse med blandede kontrakter bør de gældende regler fastsættes ud fra kontraktens ho-
vedformål, hvis de forskellige dele, der udgør kontrakten, ikke objektivt kan adskilles. Det bør
derfor præciseres, hvordan ordregivende myndigheder skal afgøre, om de forskellige dele kan
adskilles eller ej. Denne præcisering bør bygge på Den Europæiske Unions Domstols relevan-
te retspraksis.
Afgørelsen bør træffes fra sag til sag, hvor den ordregivende myndigheds udtrykte eller formo-
dede hensigt om at betragte de forskellige dele af en blandet kontrakt som udelelige ikke er
tilstrækkelig, men bør underbygges af objektive forhold, som kan begrunde den og godtgøre,
at det er nødvendigt at indgå en enkelt kontrakt. En sådan begrundet nødvendighed af at indgå
en enkelt kontrakt kunne eksempelvis forekomme i forbindelse med opførelsen af en enkelt
bygning, hvoraf en del skal anvendes direkte af den pågældende ordregivende myndighed, og
en anden del skal drives på koncessionsbasis, for eksempel for at stille parkeringsfaciliteter til
rådighed for offentligheden. Det bør præciseres, at behovet for at indgå en enkelt kontrakt kan
være begrundet i årsager af såvel teknisk som økonomisk karakter.
12) I tilfælde af blandede kontrakter, der kan adskilles, kan de ordregivende myndigheder altid frit
tildele særskilte kontrakter for særskilte dele af en blandet kontrakt, og i så fald bør de ydelser,
der omhandles i hver af de særskilte dele, udelukkende fastlægges på grundlag af de særlige
kendetegn ved den enkelte kontrakt. Hvis de ordregivende myndigheder på den anden side
vælger at medtage andre elementer i udbuddet, uanset deres værdi og uanset hvilken retlig
ordning de tilføjede elementer ellers ville have været underlagt, bør hovedprincippet være, at
hvis kontrakten tildeles i henhold til bestemmelserne i dette direktiv, og den tildeles for sig
selv, bør dette direktiv fortsat gælde for hele den blandede kontrakt.
13) Der bør dog fastlægges særlige bestemmelser for blandede kontrakter, der omhandler forsvars-
eller sikkerhedsmæssige aspekter eller dele, der ikke falder ind under TEUF's anvendelsesom-
råde. I sådanne tilfælde bør det være muligt at undlade at anvende dette direktiv, forudsat at
tildelingen af en enkelt kontrakt er berettiget af objektive grunde, og at afgørelsen om at tildele
en enkelt kontrakt ikke træffes med det formål at udelukke kontrakter fra anvendelsen af dette
direktiv eller af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF7). Det bør præciseres, at
ordregivende myndigheder ikke bør hindres i at vælge at anvende dette direktiv på visse blan-
dede kontrakter i stedet for at anvende direktiv 2009/81/EF.
14) Det bør præciseres, at begrebet »økonomiske aktører« bør fortolkes i bred forstand, så det om-
fatter alle personer og/eller enheder, som tilbyder udførelse af arbejder samt levering af varer
eller tjenesteydelser på markedet, uanset hvilken retlig form de har valgt at arbejde under. Så-
ledes bør selskaber, filialer, datterselskaber, interessentskaber, kooperative selskaber, selska-
ber med begrænset ansvar, universiteter, offentlige eller private, og andre former for enheder
end fysiske personer falde ind under begrebet økonomisk aktør, uanset om de er »juridiske
personer« i enhver forbindelse.
15) Det bør præciseres, at sammenslutninger af økonomiske aktører, herunder hvis de har sluttet
sig sammen i en midlertidig sammenslutning, kan deltage i tildelingsprocedurer uden at være
nødt til at antage en bestemt retlig form. I det omfang det er nødvendigt, f.eks. hvis der er krav
om solidarisk hæftelse, kan en bestemt form være påkrævet, når sådanne sammenslutninger
tildeles kontrakten.
235
Det bør desuden præciseres, at ordregivende myndigheder udtrykkeligt bør kunne fastsætte,
hvordan sammenslutninger af økonomiske aktører opfylder kravene om økonomisk og finan-
siel formåen som fastsat i dette direktiv, eller kriterierne vedrørende teknisk og faglig for-
måen, der kræves af økonomiske aktører, der deltager alene.
Gennemføres kontrakten af en sammenslutning af økonomiske aktører, kan det være nødven-
digt at fastsætte betingelser, der ikke pålægges individuelle deltagere. Sådanne betingelser, der
bør være objektivt begrundede og proportionale, kan f.eks. omfatte krav om, at der skal udpe-
ges en fælles repræsentation eller en ledende partner i relation til udbudsproceduren, eller om
indgivelse af oplysninger om dannelsen af dem.
16) De ordregivende myndigheder bør ved hjælp af ethvert middel, der i henhold til national ret
står til deres rådighed, forebygge fordrejning af de offentlige udbudsprocedurer på grund af
interessekonflikter. Dette kan indbefatte procedurer med henblik på at identificere, forebygge
og afhjælpe interessekonflikter.
17) Rådets afgørelse 94/800/EF8), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets
kompetence, godkendte særlig Verdenshandelsorganisationens aftale om offentlige udbud
(»GPA-aftalen«). Formålet med GPA-aftalen er at opstille et internationalt sæt af regler med
afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige kontrakter med henblik
på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen. For så vidt angår kontrakter der er omfat-
tet af bilag 1, 2, 4 og 5 og de forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions tillæg I til
GPA-aftalen samt af andre relevante internationale aftaler, som Unionen er bundet af, bør de
ordregivende myndigheder opfylde forpligtelserne i medfør af disse aftaler ved at gøre nærvæ-
rende direktiv gældende for økonomiske aktører fra tredjelande, som har undertegnet aftaler-
ne.
18) GPA-aftalen finder anvendelse på kontrakter over visse tærskler, fastsat i GPA-aftalen og ud-
trykt som særlige trækningsrettigheder. Tærsklerne fastsat i dette direktiv skal tilpasses, så det
sikres, at de svarer til værdierne i euro af GPA-aftalens tærskler. Der bør desuden foretages
regelmæssige revisioner af tærsklerne i euro for i nødvendigt omfang at tilpasse dem, ved
hjælp af en rent matematisk beregning, til eventuelle udsving i euroens værdi i forhold til disse
særlige trækningsrettigheder. Bortset fra disse regelmæssige matematiske tilpasninger bør mu-
ligheden for en forhøjelse af tærsklerne i GPA-aftalen undersøges under næste forhandlings-
runde herom.
19) Det bør præciseres, at der i forbindelse med værdiansættelsen af en kontrakt bør tages hensyn
til alle indtægter, uanset om de modtages fra den ordregivende myndighed eller fra tredje-
mand. Det bør også præciseres, at med henblik på at anslå tærsklerne bør begrebet lignende
varer forstås som produkter, der er bestemt til identiske eller lignende formål, for eksempel en
række fødevarer eller forskellige kontormøbelartikler. En økonomisk aktør, som er aktiv på
det pågældende område, vil typisk have sådanne varer som en del af sit sædvanlige produkt-
sortiment.
20) Med henblik på et anslå et givent udbuds værdi bør det præciseres, at det kun bør være muligt
at basere den anslåede værdi på en opdeling af udbuddet, hvis dette er objektivt begrundet. Det
kan eksempelvis begrundes at anslå kontraktværdien isoleret i forhold til en særskilt driftsen-
hed i den ordregivende myndighed, f.eks. skoler eller børnehaver, forudsat at den pågældende
236
enhed selv er ansvarlig for sit udbud. Denne forudsætning kan antages at være opfyldt, hvis
den særskilte driftsenhed selv forestår udbudsprocedurerne og træffer afgørelse om køb, råder
over en særskilt budgetpost til det pågældende udbud, selv indgår kontrakten og finansierer
kontrakten via et budget, som den råder over. En opdeling er ikke begrundet, hvis den ordregi-
vende myndighed blot organiserer udbuddet decentralt.
21) Offentlige kontrakter, der tildeles af ordregivende myndigheder inden for sektorerne vand- og
energiforsyning samt transport og posttjenester, og som er omfattet af anvendelsesområdet for
disse aktiviteter, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU9). Kon-
trakter, der tildeles af ordregivende myndigheder inden for rammerne af deres drift af sø- og
flodtransport og kystnær transport, er dog omfattet af det foreliggende direktivs anvendelses-
område.
22) Dette direktiv, der er rettet til medlemsstaterne, finder ikke anvendelse på indkøb foretaget af
internationale organisationer på egne vegne og for egen regning. Der er imidlertid behov for at
præcisere, i hvilken udstrækning direktivet skal finde anvendelse på indkøb, der er underlagt
specifikke internationale regler.
23) Ved medietjenesteudbyderes tildeling af offentlige kontrakter om visse audiovisuelle tjeneste-
ydelser på TV- og radiospredningsområdet bør der tages hensyn til forhold af en sådan kultur-
el og samfundsmæssig betydning, der gør det uhensigtsmæssigt at lade udbudsreglerne finde
anvendelse på dem. Der bør derfor gælde en undtagelse for offentlige tjenesteydelseskontrak-
ter tildelt af medietjenesteudbyderne selv med henblik på køb, udvikling, produktion eller
samproduktion af programmer, der er klar til brug, og andre forberedende tjenester, f.eks. ve-
drørende manuskripter eller kunstneroptræden, der er nødvendige for programmets tilblivelse.
Det bør også præciseres, at denne udeladelse bør gælde for både radio- og TV-medietjenester
og for on demand-tjenester (ikkelineære tjenester). Denne udeladelse bør dog ikke gælde for
levering af teknisk materiel til produktion, samproduktion og udsendelse af disse programmer.
24) Det bør erindres, at tjenesteydelser vedrørende voldgift og mægling samt andre lignende for-
mer for alternativ tvistbilæggelse sædvanligvis leveres af organer eller enkeltpersoner, der er
udnævnt eller udvalgt på en måde, der ikke kan underlægges udbudsregler. Det bør præciseres,
at dette direktiv ikke finder anvendelse på tjenesteydelseskontrakter vedrørende levering af så-
danne ydelser uanset deres betegnelse i henhold til national lovgivning.
25) Et vist antal juridiske tjenesteydelser ydes af tjenesteydere, der er udpeget af en ret eller en
domstol i en medlemsstat, vedrører advokaters repræsentation af klienter i retssager, skal leve-
res af notarer eller er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed. Sådanne juridiske tjene-
steydelser leveres sædvanligvis af organer eller enkeltpersoner, der er udpeget eller udvalgt på
en måde, der ikke kan underlægges udbudsregler, for eksempel udnævnelse af kammeradvo-
kater i visse medlemsstater. Disse juridiske tjenesteydelser bør derfor undtages fra dette direk-
tivs anvendelsesområde.
26) Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at begrebet finansielle instrumenter, som der henvises til i
dette direktiv, har samme betydning som i anden lovgivning om det indre marked, og i lyset af
den nylige oprettelse af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabi-
litetsmekanisme bør det angives, at operationer, der gennemføres med denne facilitet og denne
mekanisme, bør undtages fra dette direktivs anvendelsesområde. Det bør endelig præciseres, at
237
lån, uanset om de forekommer i forbindelse med udstedelse eller andre operationer vedrørende
værdipapirer eller andre finansielle instrumenter, ikke bør være omfattet af dette direktivs an-
vendelsesområde.
27) Det bør erindres, at det i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1370/200710) udtrykkeligt fastsættes, at direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF finder anvendelse
på henholdsvis tjenesteydelseskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter om offentlig
personbefordring med bus eller sporvogn, hvorimod forordning (EF) nr. 1370/2007 finder an-
vendelse på koncessionskontrakter om offentlig personbefordring med bus eller sporvogn. Det
bør endvidere erindres, at nævnte forordning fortsat finder anvendelse på både (offentlige) tje-
nesteydelseskontrakter og koncessionskontrakter om offentlig personbefordring med jernbane
eller metro. For at præcisere forholdet mellem dette direktiv og forordning (EF) nr. 1370/2007
bør der fastsættes udtrykkelige bestemmelser om, at dette direktiv ikke bør finde anvendelse
på offentlige tjenesteydelseskontrakter om levering af offentlig personbefordring med jernba-
ne eller metro, som fortsat bør tildeles i henhold til nævnte forordning. I det omfang forord-
ning (EF) nr. 1370/2007 lader det være op til national lovgivning, om der skal afviges fra de
regler, som er fastsat i nævnte forordning, bør medlemsstaterne fortsat i deres nationale lov-
givning kunne bestemme, at offentlige tjenesteydelseskontrakter om levering af offentlig per-
sonbefordring med jernbane eller metro skal tildeles efter en kontrakttildelingsprocedure, der
følger deres almindelige regler for offentlige udbud.
28) Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på visse nødtjenester, der udføres af nonprofitorgani-
sationer eller -sammenslutninger, da disse organisationers særlige karakter ville være vanske-
lig at bevare, hvis tjenesteyderne skulle udvælges efter procedurerne i dette direktiv. Denne
udelukkelse bør dog ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt. Det bør derfor udtrykke-
ligt fastsættes, at patienttransportambulancetjenester ikke bør være omfattet. Det er i den for-
bindelse desuden nødvendigt at præcisere, at CPV-gruppe 601 »Landtransporttjenester« ikke
omfatter ambulancetjenester, der findes i CPV-klasse 8514. Det bør derfor præciseres, at tje-
nesteydelser, der er omfattet af CPV-kode 85143000-3, og som udelukkende består af patie-
nttransportambulancetjenester, bør være omfattet af de specifikke regler, der gælder for socia-
le og andre tjenesteydelser (»den lempelige ordning«). Som følge deraf vil blandede kontrak-
ter om levering af ambulancetjenester generelt også være omfattet af den lempelige ordning,
hvis værdien af patienttransportambulancetjenesterne er højere end værdien af andre ambulan-
cetjenester.
29) Det bør erindres, at dette direktiv kun finder anvendelse på ordregivende myndigheder i med-
lemsstaterne. Som følge deraf er politiske partier generelt ikke omfattet af dets bestemmelser,
da de ikke er ordregivende myndigheder. Imidlertid kan politiske partier i nogle medlemsstater
være politiske parter falde ind under betegnelsen »offentligretlige organer«.
Visse tjenesteydelser (såsom propagandafilm og videofremstilling) er imidlertid så uløseligt
forbundet med tjenesteyderens politiske holdning, når de leveres i forbindelse med en valg-
kampagne, at tjenesteyderne normalt udvælges på en måde, der ikke kan underlægges udbuds-
regler.
Endelig bør det erindres, at vedtægter for og grundlæggelse af europæiske politiske partier og
stiftelser er omfattet af andre regler end reglerne fastsat i dette direktiv.
238
30) I visse tilfælde kan en ordregivende myndighed eller en sammenslutning af ordregivende myn-
digheder være den eneste kilde til en bestemt tjenesteydelse, som den har eneret til at levere i
henhold til love og offentliggjorte administrative bestemmelser, der er forenelige med TEUF.
Det bør præciseres, at offentlige tjenesteydelseskontrakter kan tildeles til denne ordregivende
myndighed eller den pågældende sammenslutning heraf, uden at direktivet anvendes.
31) Der hersker betydelig juridisk usikkerhed med hensyn til, i hvor vid udstrækning kontrakter
indgået mellem enheder inden for den offentlige sektor bør være dækket af regler om offentli-
ge udbud. EU-Domstolens relevante retspraksis fortolkes forskelligt fra medlemsstat til med-
lemsstat og endog mellem ordregivende myndigheder. Det er derfor nødvendigt at præcisere, i
hvilke tilfælde kontrakter indgået inden for den offentlige sektor ikke er underlagt anvendelsen
af reglerne om offentlige udbud.
Præciseringen bør afstemmes med de principper, der er fastlagt i Den Europæiske Unions
Domstols relevante retspraksis. Den kendsgerning, at begge aftaleparter selv er offentlige
myndigheder, udelukker ikke i sig selv anvendelsen af reglerne om udbud. Anvendelsen af
reglerne om offentlige udbud bør dog ikke indvirke på offentlige myndigheders frihed til at
udføre de offentlige tjenesteydelsesopgaver, som de har fået pålagt, under anvendelse af deres
egne ressourcer, hvilket omfatter muligheden for samarbejde med andre offentlige myndighe-
der.
Det bør sikres, at ethvert undtaget samarbejde mellem offentlige organisationer ikke fører til
konkurrencefordrejning i forhold til private økonomiske aktører, for så vidt som det stiller en
privat tjenesteyder i en mere fordelagtig situation i forhold til sine konkurrenter.
32) Offentlige kontrakter, der tildeles kontrollerede juridiske personer, bør ikke være underlagt an-
vendelse af procedurerne i dette direktiv, hvis den ordregivende myndighed udøver en kontrol
over den berørte juridiske person, som svarer til den kontrol, den udøver over sine egne afde-
linger, forudsat at den kontrollerede juridiske person udfører mere end 80 % af sine aktiviteter
som gennemførelse af opgaver, som den er blevet betroet af den kontrollerende ordregivende
myndighed eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende
myndighed, uanset hvem der er modtager af kontraktydelsen.
Undtagelsen bør ikke udvides til at omfatte situationer, hvor en privat økonomisk aktør delta-
ger direkte i kapitalandelene i den kontrollerede juridiske person, eftersom tildeling under så-
danne omstændigheder af den offentlige kontrakt uden udbudsprocedure ville stille den private
økonomiske aktør med en kapitaldeltagelse i den kontrollerede juridiske person mere fordelag-
tigt end konkurrenterne. I betragtning af de særlige kendetegn ved offentlige organer med
tvungent medlemskab, såsom organisationer med ansvar for forvaltning eller udførelse af visse
offentlige tjenesteydelser, bør dette dog ikke gælde tilfælde, hvor en bestemt privat økonomisk
aktørs deltagelse i kapitalandelene i den kontrollerede juridiske person er tvungen i henhold til
national lovgivning i overensstemmelse med traktaterne, forudsat at en sådan deltagelse ikke
er kontrollerende, ikke er blokerende og ikke har afgørende indflydelse på den kontrollerede
juridiske persons beslutninger. Det bør endvidere præciseres, at det afgørende element kun
gælder direkte privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person. Privat kapitaldeltagelse i
den eller de kontrollerende ordregivende myndigheder udelukker derfor ikke tildeling af of-
fentlige kontrakter til den kontrollerede juridiske person uden anvendelse af procedurerne i
239
dette direktiv, da en sådan deltagelse ikke skader konkurrencen mellem private økonomiske
aktører.
Det bør også præciseres, at ordregivende myndigheder, såsom offentligretlige organer, der kan
have private kapitalandele, bør være i stand til at henholde sig til undtagelsen fra horisontalt
samarbejde. Hvis alle andre betingelser i forbindelse med horisontalt samarbejde er opfyldt,
bør undtagelsen fra horisontalt samarbejde således udvides til også at omfatte sådanne ordregi-
vende myndigheder, hvis kontrakten udelukkende er indgået mellem ordregivende myndighe-
der.
33) Ordregivende myndigheder bør kunne vælge at levere deres offentlige tjenesteydelser i fælles-
skab i et samarbejde, der ikke forpligter dem til at anvende nogen bestemt retlig form. Et så-
dant samarbejde kan omfatte alle typer af aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af tje-
nesteydelser og ansvar, som de deltagende myndigheder har fået tildelt eller har påtaget sig,
f.eks. lokale eller regionale myndigheders obligatoriske eller frivillige opgaver, eller tjeneste-
ydelser, som i henhold til offentlig ret er pålagt bestemte organer. De forskellige deltagende
myndigheders tjenesteydelser behøver ikke nødvendigvis at være identiske. De kan også være
komplementære.
Kontrakter om fælles levering af sådanne offentlige tjenesteydelser bør ikke være underlagt
anvendelse af reglerne i dette direktiv, hvis de udelukkende er indgået mellem ordregivende
myndigheder, hvis gennemførelsen af det pågældende samarbejde udelukkende er underlagt
hensyn af almen interesse, og hvis ingen privat tjenesteyder bliver stillet i en fordelagtig situa-
tion i forhold til sine konkurrenter.
For at opfylde disse betingelser bør samarbejdet baseres på en samarbejdsmetode. Et sådant
samarbejde kræver ikke, at alle de deltagende myndigheder påtager sig udførelse af kontrakt-
mæssige hovedforpligtelser, så længe der er forpligtelser, der bidrager til den fælles gennem-
førelse af den pågældende offentlige tjenesteydelse. Desuden bør gennemførelsen af samarbej-
det, herunder enhver finansiel overførsel mellem de deltagende ordregivende myndigheder,
udelukkende være underlagt hensyn af almen interesse.
34) Der forekommer visse tilfælde, hvor en juridisk enhed i henhold til relevante bestemmelser i
national ret som instrument eller teknisk tjeneste for bestemte ordregivende myndigheder er
forpligtet til at udføre ordrer, som den modtager fra disse ordregivende myndigheder, og ikke
har indflydelse på betalingen for ydelsen. I lyset af den ikkekontraktmæssige art bør et sådant
rent administrativt forhold ikke være omfattet af anvendelsesområdet for procedurerne for of-
fentlige udbud.
35) Der bør tilskyndes til, at industrielle kilder samfinansierer forsknings- og udviklingsprogram-
mer. Det bør derfor præciseres, at dette direktiv kun finder anvendelse, når en sådan samfinan-
siering ikke gør sig gældende, og når resultatet af forsknings- og udviklingsaktiviteterne går til
den pågældende ordregivende myndighed. Dette bør ikke udelukke muligheden for, at den tje-
nesteyder, der har udført disse aktiviteter, kan offentliggøre en opgørelse over dem, så længe
den ordregivende myndighed bevarer eneretten til at anvende resultatet af forskningen og ud-
viklingen til brug for egen virksomhed. Fiktiv deling af forsknings- og udviklingsresultaterne
eller ren symbolsk deltagelse i betalingen til tjenesteyderen bør dog ikke hindre anvendelsen
af dette direktiv.
240
36) Beskæftigelse og erhverv bidrager til integration i samfundet og er nøgleelementer for sikrin-
gen af lige muligheder for alle. I denne forbindelse kan beskyttede værksteder spille en væ-
sentlig rolle. Det samme gælder for andre sociale virksomheder, hvis vigtigste mål er at støtte
den sociale og faglige integration eller reintegration af handicappede og dårligt stillede perso-
ner såsom ledige og personer, der tilhører dårligt stillede mindretal eller grupper, der på anden
vis er socialt marginaliseret. Men sådanne værksteder eller virksomheder er måske ikke i stand
til at få kontrakter på normale konkurrencevilkår. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at
medlemsstaterne kan reservere sig retten til at deltage i procedurerne for tildeling af offentlige
kontrakter eller visse delkontrakter heraf til sådanne værksteder eller virksomheder eller reser-
vere udførelsen af sådanne kontrakter til programmer for beskyttet beskæftigelse.
37) Med henblik på en hensigtsmæssig integration af de miljømæssige, sociale og arbejdsmarkeds-
mæssige krav i de offentlige udbudsprocedurer er det særlig vigtigt, at medlemsstaterne og de
ordregivende myndigheder træffer relevante foranstaltninger til at sikre overholdelse af miljø-,
social- og arbejdsretlige forpligtelser, der gælder de steder, hvor bygge- og anlægsarbejderne
udføres eller tjenesteydelserne leveres, og som er resultatet af love, bestemmelser, bekendtgø-
relser og afgørelser både nationalt og på EU-plan samt kollektive aftaler, forudsat at disse reg-
ler og deres anvendelse er i overensstemmelse med EU-retten. Desuden bør forpligtelser i
kraft af de internationale aftaler, der er ratificeret af alle medlemsstaterne og opført på listen i
bilag X finde anvendelse under kontraktens gennemførelse. Dette bør dog ikke på nogen måde
hindre anvendelsen af arbejds- og ansættelsesvilkår, der er mere favorable for arbejdstagerne.
De relevante foranstaltninger bør anvendes i overensstemmelse med EU-rettens grundlæggen-
de principper, navnlig med henblik på at sikre ligebehandling. Sådanne relevante foranstalt-
ninger bør anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
96/71/EF11) og på en måde, der sikrer ligebehandling og hverken direkte eller indirekte diskri-
minerer økonomiske aktører fra andre medlemsstater.
38) Tjenesteydelser bør anses for at være leveret på det sted, hvor de egentlige ydelser udføres.
Når tjenesteydelserne udføres på afstand, f.eks. tjenesteydelser leveret af callcentre, bør disse
tjenesteydelser anses for at være leveret på det sted, hvor de udføres, uanset hvilke steder og
medlemsstater tjenesteydelserne er rettet mod.
39) De relevante forpligtelser kan afspejles i kontraktklausuler. Det bør også være muligt i offent-
lige kontrakter at medtage klausuler, der sikrer overholdelse af kollektive aftaler i overens-
stemmelse med EU-retten. Tilsidesættelse af de relevante forpligtelser kan betragtes som en
alvorlig forsømmelse fra den økonomiske aktørs side, og kan medføre, at denne økonomiske
aktør udelukkes fra udbudsproceduren.
40) Kontrol med overholdelsen af de miljø-, social- og arbejdsretlige bestemmelser bør foregå i de
relevante faser af udbudsproceduren, i forbindelse med anvendelsen af de generelle principper
for valg af deltagere og tildeling af kontrakter, anvendelsen af udelukkelseskriterierne og an-
vendelsen af bestemmelserne om unormalt lave tilbud. Den nødvendige verifikation i den hen-
seende bør foregå i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette direktiv, navnlig
dem, der omhandler dokumentation og egenerklæringer.
241
41) Dette direktiv er ikke til hinder for, at der indføres eller anvendes foranstaltninger, som er nød-
vendige for at beskytte den offentlige orden, den offentlige sædelighed og den offentlige sik-
kerhed, sundheden, menneskers og dyrs liv samt plantesundheden, eller andre miljøforanstalt-
ninger, navnlig med henblik på en bæredygtig udvikling, forudsat at disse foranstaltninger er i
overensstemmelse med TEUF.
42) Der er et stort behov for at give de ordregivende myndigheder yderligere fleksibilitet til at
vælge en udbudsprocedure, der giver mulighed for forhandlinger. En større anvendelse af dis-
se procedurer vil formentlig også øge den grænseoverskridende handel, eftersom evalueringen
har vist, at kontrakter indgået ved udbud med forhandling med forudgående offentliggørelse er
særligt succesfulde i forbindelse med grænseoverskridende tilbud. Medlemsstaterne bør kunne
anvende udbud med forhandling eller den konkurrenceprægede dialog i forskellige situationer,
hvor offentlige eller begrænsede udbud uden forhandling ikke med sandsynlighed vil føre til et
tilfredsstillende resultat. Det bør erindres, at anvendelsen af den konkurrenceprægede dialog er
steget voldsomt — udtrykt i kontraktværdi — i løbet af de seneste år. Fremgangsmåden har
vist sig at være nyttig i tilfælde, hvor de ordregivende myndigheder ikke kan fastlægge de vil-
kår, der kan opfylde deres behov, eller vurdere, hvad markedet kan tilbyde inden for tekniske,
finansielle eller juridiske løsninger. Denne situation kan navnlig opstå i forbindelse med inno-
vative projekter, gennemførelsen af store integrerede transportinfrastrukturprojekter, store
EDB-net eller projekter, der indebærer kompleks, struktureret finansiering. De ordregivende
myndigheder bør, hvor det er relevant, tilskyndes til at udpege en projektleder, der kan sikre et
godt samarbejde mellem de økonomiske aktører og den ordregivende myndighed i løbet af til-
delingsproceduren.
43) For bygge- og anlægskontrakter omfatter sådanne situationer arbejder, hvor der ikke er tale om
standardbygninger, eller hvor arbejdet omfatter design eller innovative løsninger. I forbindelse
med tjenesteydelser eller varer, som kræver en tilpasnings- eller designindsats, kan det være
nyttigt at anvende udbud med forhandling eller den konkurrenceprægede dialog. Sådanne til-
pasnings- eller designkrav er særlig gavnlige i forbindelse med komplekse indkøb såsom avan-
cerede produkter, intellektuelle tjenesteydelser, f.eks. visse former for konsulent-, arkitekt- el-
ler ingeniørvirksomhed, eller større projekter vedrørende informations- og kommunikations-
teknologi (IKT). I disse tilfælde kan det være nødvendigt med forhandlinger for at sikre, at
den pågældende vare eller tjenesteydelse svarer til behovene hos den ordregivende myndig-
hed. I forbindelse med standardtjenesteydelser eller -varer, der kan leveres af mange forskelli-
ge aktører på markedet, bør udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog ikke anven-
des.
44) Udbud med forhandling bør også være en mulighed i tilfælde, hvor et offentligt eller begræn-
set udbud kun har resulteret i ukorrekte eller uacceptable tilbud. I sådanne tilfælde bør de or-
dregivende myndigheder kunne forhandle med sigte på at indhente korrekte og acceptable til-
bud.
45) Udbud med forhandling bør ledsages af tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer
overholdelse af principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Navnlig bør de ordregi-
vende myndigheder på forhånd angive de minimumskrav, der karakteriserer udbuddets art, og
som ikke bør ændres under forhandlingerne. Tildelingskriterier og deres vægtning bør forblive
stabile under hele proceduren og ikke være genstand for forhandlinger for at sikre ligebehand-
ling af alle økonomiske aktører. Forhandlingerne bør sigte mod at forbedre tilbuddene, så de
242
ordregivende myndigheder får mulighed for at indkøbe bygge- og anlægsarbejder, varer og
tjenesteydelser, der er fuldstændigt tilpasset deres særlige behov. Forhandlingerne kan vedrøre
alle de indkøbte bygge- og anlægsarbejders, varers og tjenesteydelsers karakteristika, herunder
blandt andet kvalitet, mængde, handelsklausuler samt sociale, miljømæssige og innovative
aspekter, for så vidt de ikke udgør minimumskrav.
Det bør præciseres, at de minimumskrav, der skal fastsættes af den ordregivende myndighed,
er de betingelser og karakteristika (især fysiske, funktionelle og juridiske), som alle tilbud skal
opfylde eller have, for at den ordregivende myndighed kan tildele kontrakten i overensstem-
melse med det valgte tildelingskriterium. Med henblik på at sikre gennemsigtighed og spor-
barhed i processen bør alle faser dokumenteres på behørig vis. Desuden bør alle tilbud under
hele proceduren indgives skriftligt.
46) Ordregivende myndigheder bør kunne forkorte visse frister gældende for offentlige og be-
grænsede udbud og for udbud med forhandling, hvor de pågældende frister ikke kan overhol-
des på grund af hastende omstændigheder, som de ordregivende myndigheder behørigt skal
begrunde. Det bør præciseres, at dette ikke behøver at være tvingende grunde som følge af be-
givenheder, der ikke kunne forudses af eller tilskrives den ordregivende myndighed.
47) Forskning og innovation, herunder økoinnovation og social innovation, er blandt de vigtigste
drivkræfter for fremtidig vækst og er blevet sat i centrum for Europa 2020-strategien for intel-
ligent, bæredygtig og inklusiv vækst. De offentlige myndigheder opfordres til bedst muligt at
gøre strategisk brug af offentlige udbud til at fremme innovation. Indkøb af innovative varer,
bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser spiller en vigtig rolle i opnåelsen af større effekti-
vitet og højere kvalitet i offentlige tjenesteydelser samtidig med håndteringen af store sam-
fundsmæssige udfordringer. Det bidrager til at få mest muligt ud af de offentlige midler og
opnå bredere økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige fordele med hensyn til at skabe
nye idéer, omsætte dem til innovative varer og tjenesteydelser og således fremme bæredygtig
økonomisk vækst.
Det bør erindres, at der i Kommissionens meddelelse af 14. december 2007 med titlen »Præ-
kommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget in-
novation« er skitseret en række indkøbsmodeller for indkøb af de forsknings- og udviklingstje-
nester, som ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Disse modeller bør fortsat
være tilgængelige, men dette direktiv bør også bidrage til at lette offentlige udbud inden for
innovation og hjælpe medlemsstaterne til at nå målene for »Innovation i EU«.
48) På grund af vigtigheden af innovation bør de ordregivende myndigheder tilskyndes til at tilla-
de alternative tilbud så ofte som muligt. Disse myndigheders opmærksomhed bør derfor rettes
mod nødvendigheden af at definere de minimumskrav, som alternative tilbud skal opfylde, før
det meddeles, at der kan afgives alternative tilbud.
49) Hvis et behov for udvikling af innovative varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder
og det efterfølgende indkøb af de heraf resulterende varer, tjenesteydelser eller bygge- og an-
lægsarbejder ikke kan opfyldes gennem løsninger, der allerede er tilgængelige på markedet,
bør de ordregivende myndigheder have adgang til en særlig udbudsprocedure for så vidt angår
kontrakter, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde. Denne særlige procedure
bør give de ordregivende myndigheder mulighed for at skabe et langsigtet innovationspartner-
243
skab med henblik på udvikling og efterfølgende indkøb af nye, innovative varer, tjenesteydel-
ser eller bygge- og anlægsarbejder, forudsat at sådanne innovative varer, tjenesteydelser eller
bygge- og anlægsarbejder kan leveres til de præstationsniveauer og omkostninger, der er aftalt,
uden at det er nødvendigt at gennemføre en separat udbudsprocedure for indkøbet. Innovati-
onspartnerskabet bør baseres på de procedureregler, der finder anvendelse på udbud med for-
handling, og kontrakter bør udelukkende tildeles på grundlag af det bedste forhold mellem pris
og kvalitet, som er bedst egnet ved sammenligning af tilbud på innovative løsninger. Uanset
om der er tale om meget store projekter eller mindre innovative projekter, skal innovations-
partnerskabet struktureres på en sådan måde, at det kan skabe den nødvendige tiltræknings-
kraft fra markedet, som kan være incitament for udviklingen af en innovativ løsning uden at
sætte markedet ud af kraft.
De ordregivende myndigheder bør derfor ikke anvende innovationspartnerskaber på en sådan
måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes. I visse tilfælde kan oprettelsen af
innovationspartnerskaber med flere partnere bidrage til, at sådanne virkninger undgås.
50) I betragtning af de negative konsekvenser for konkurrencen bør udbud med forhandling uden
forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse kun anvendes under helt ekstraordi-
nære omstændigheder. Denne undtagelse bør begrænses til tilfælde, hvor offentliggørelse en-
ten ikke er mulig af tvingende grunde som følge af begivenheder, som den ordregivende myn-
dighed ikke har kunnet forudse, og som ikke kan tilskrives den ordregivende myndighed, eller
hvor det fra begyndelsen er klart, at offentliggørelse ikke vil udløse mere konkurrence eller
give bedre indkøbsresultater, ikke mindst fordi der objektivt kun er én økonomisk aktør, der
kan udføre kontrakten. Dette gælder for kunstværker, hvor kunstnerens identitet i sig selv be-
stemmer selve kunstværkets unikke karakter og værdi. Der kan også være andre grunde til
eksklusivitet, men kun situationer med objektiv eksklusivitet kan berettige anvendelsen af ud-
bud med forhandling uden offentliggørelse, hvor situationen med eksklusivitet ikke er skabt af
den ordregivende myndighed selv med henblik på den fremtidige udbudsprocedure.
Ordregivende myndigheder, som gør brug af denne undtagelse, bør angive grundene til, at der
ikke er rimelige alternativer eller erstatninger såsom anvendelsen af alternative distributions-
kanaler, herunder uden for den ordregivende myndigheds medlemsstat, eller muligheden for
funktionelt sammenlignelige bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser.
Hvis situationen med eksklusivitet skyldes tekniske årsager, bør de defineres nøje og doku-
menteres i hvert enkelt tilfælde. De kunne f.eks. bestå i, at det vil være noget nær teknisk umu-
ligt for en anden økonomisk aktør at sikre den krævede gennemførelse, eller at det er nødven-
digt at anvende specifik knowhow, specifikke værktøjer eller midler, som kun en enkelt øko-
nomisk aktør har til sin rådighed. Tekniske årsager kan også findes i krav om specifik intero-
perabilitet, der skal opfyldes for at sikre funktionsdygtigheden af de bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser, som skal indkøbes.
Endelig er det ikke nyttigt med en udbudsprocedure, hvis varerne indkøbes direkte på en vare-
børs, herunder handelsplatforme for varer såsom landbrugsvarer og råvarer og energibørser,
hvor den regulerede multilaterale handelsstruktur, som der føres tilsyn med, helt naturligt ga-
ranterer markedspriser.
244
51) Det bør præciseres, at bestemmelser vedrørende beskyttelse af fortrolige oplysninger ikke hin-
drer offentliggørelse af ikkefortrolige dele af indgåede kontrakter, herunder efterfølgende æn-
dringer.
52) Elektroniske informations- og kommunikationsmidler kan i høj grad forenkle offentliggørel-
sen af kontrakter og øge effektiviteten og gennemsigtigheden af udbudsprocesserne. De bør
være standardmidlet til kommunikation og udveksling af oplysninger i udbudsprocedurerne,
da de giver de økonomiske aktører væsentlig bedre muligheder for at deltage i udbudsprocedu-
rer i hele det indre marked. Med henblik herpå bør fremsendelse af meddelelser i elektronisk
form, elektronisk tilgængelighed af udbudsdokumenterne og — efter en overgangsperiode på
30 måneder — fuldstændig elektronisk kommunikation, i betydningen kommunikation via
elektroniske midler i alle faser af proceduren, herunder fremsendelse af ansøgninger om delta-
gelse og navnlig fremsendelse af de indgivne bud (elektronisk indsendelse), gøres obligato-
risk. Medlemsstaterne og de ordregivende myndigheder bør fortsat frit kunne gå videre, hvis
de måtte ønske det. Det bør også præciseres, at obligatorisk anvendelse af elektroniske kom-
munikationsmidler i henhold til dette direktiv dog ikke bør forpligte de ordregivende myndig-
heder til at foretage elektronisk behandling af tilbud, og direktivet bør heller ikke give beføjel-
se til elektronisk evaluering eller automatisk behandling. Endvidere bør ingen elementer i den
offentlige udbudsprocedure efter tildelingen af en kontrakt være omfattet af en forpligtelse til
at bruge elektroniske kommunikationsmidler i henhold til dette direktiv, ligesom en sådan for-
pligtelse heller ikke bør gælde for den interne kommunikation i den ordregivende myndighed.
53) Ordregivende myndigheder bør undtagen i visse særlige situationer anvende elektroniske kom-
munikationsmidler, der er ikkediskriminerende, almindeligt tilgængelige og funktionelt kom-
patible med almindeligt anvendte produkter inden for IKT, og som ikke begrænser de økono-
miske aktørers adgang til udbudsproceduren. Brugen af sådanne kommunikationsmidler bør
også tage behørigt hensyn til adgangsmulighederne for handicappede. Det bør præciseres, at
forpligtelsen til at bruge elektroniske midler i alle faser af en offentlig udbudsprocedure hver-
ken vil være hensigtsmæssig, hvis anvendelsen af elektroniske midler kræver særlige værktø-
jer eller filformater, som ikke er almindeligt tilgængelige, eller hvis de pågældende meddelel-
ser kun kan håndteres ved hjælp af særligt kontorudstyr. De ordregivende myndigheder bør
derfor ikke være forpligtet til at kræve, at der bruges elektroniske kommunikationsmidler ved
indgivelse af tilbud i visse tilfælde, som der bør udarbejdes en udtømmende liste over. I dette
direktiv fastsættes, at sådanne tilfælde bør omfatte situationer, der ville kræve brug af særligt
kontorudstyr, som ikke er almindeligt tilgængeligt for de ordregivende myndigheder, såsom
bredformatprintere. I nogle udbudsprocedurer kan udbudsdokumenterne indeholde krav om
indsendelse af en fysisk model eller en skalamodel, som ikke kan indsendes til de ordregiven-
de myndigheder ved hjælp af elektroniske midler. I sådanne situationer bør modellen fremsen-
des til de ordregivende myndigheder pr. post eller anden egnet forsendelsesform.
Det bør dog præciseres, at brugen af andre kommunikationsmidler bør begrænses til de ele-
menter af tilbuddet, som ikke er omfattet af et krav om elektroniske kommunikationsmidler.
Det bør præciseres, at de ordregivende myndigheder, når det er nødvendigt af tekniske årsager,
bør kunne fastsætte en maksimumsgrænse for størrelsen af de dokumenter, der kan indgives.
54) Der kan være ekstraordinære situationer, hvor de ordregivende myndigheder bør have lov til
ikke at anvende elektroniske kommunikationsmidler, hvis det er nødvendigt at undlade at an-
245
vende sådanne kommunikationsmidler for at beskytte oplysninger af særligt følsom karakter.
Det bør præciseres, at det, hvis anvendelsen af elektroniske værktøjer, der ikke er almindeligt
tilgængelige, yder den nødvendige beskyttelse, bør være muligt at anvende sådanne elektroni-
ske værktøjer. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis de ordregivende myndigheder kræver an-
vendelse af særligt sikre kommunikationsmidler, som de giver adgang til.
55) Forskellige tekniske formater eller processer og meddelelsesstandarder kan potentielt skabe
hindringer for interoperabiliteten, ikke blot i den enkelte medlemsstat, men også og navnlig
mellem medlemsstaterne. For at kunne deltage i en udbudsprocedure, hvor det er tilladt eller
påkrævet at anvende elektroniske kataloger, som er et format til fremlæggelse og systematise-
ring af oplysninger på en måde, der er fælles for alle deltagende tilbudsgivere, og som er egnet
til elektronisk behandling, vil økonomiske aktører i mangel af standardisering eksempelvis
skulle tilpasse deres egne kataloger til hver enkelt udbudsprocedure, hvilket ville medføre, at
der skulle indgives meget enslydende oplysninger i forskellige formater afhængig af den på-
gældende ordregivende myndigheds specifikationer. Standardisering af katalogformaterne vil
derfor forbedre interoperabilitetsniveauet, øge effektiviteten og desuden reducere den indsats,
der kræves af de økonomiske aktører.
56) Når Kommissionen skal afgøre, om der er behov for at sikre eller øge interoperabiliteten mel-
lem forskellige tekniske formater eller processer og meddelelsesstandarder ved at gøre anven-
delsen af særlige standarder obligatorisk, og i så fald, hvilke standarder der skal pålægges, bør
den tage størst muligt hensyn til de berørte interessenters synspunkter. Den bør også tage hen-
syn til, i hvilket omfang en given standard allerede er blevet anvendt i praksis af økonomiske
aktører og ordregivende myndigheder, og hvor godt den har fungeret. Før Kommissionen gør
anvendelsen af nogen bestemt tekniske standard obligatorisk, bør den også nøje overveje, hvil-
ke udgifter dette vil medføre, navnlig i forbindelse med tilpasning til eksisterende løsninger
inden for offentlige e-indkøb, herunder infrastruktur, processer eller software. Hvis de pågæl-
dende standarder ikke er udviklet af en international, europæisk eller national standardise-
ringsorganisation, bør de opfylde de krav vedrørende IKT-standarder, der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/201212).
57) Før medlemsstaterne og de ordregivende myndigheder angiver det sikkerhedsniveau, der kræ-
ves for de elektroniske kommunikationsmidler, som skal anvendes i de forskellige faser af til-
delingsproceduren, bør de evaluere forholdet mellem de krav, der skal sikre en korrekt og påli-
delig identificering af afsenderne af den pågældende meddelelse, og integriteten af indholdet
heraf på den ene side og risikoen for problemer, f.eks. i situationer, hvor meddelelser er sendt
af en anden afsender end den angivne, på den anden side. Alt andet lige vil dette betyde, at det
sikkerhedsniveau, der f.eks. kræves af en e-mail, hvori der anmodes om bekræftelse af den
nøjagtige adresse for afholdelsen af et informationsmøde, ikke vil skulle fastsættes på samme
niveau som selve tilbuddet, der udgør et bindende tilbud for den økonomiske aktør. Tilsvaren-
de kan evalueringen af forholdet føre til, at der kræves lavere sikkerhedsniveauer i forbindelse
med genindsendelsen af elektroniske kataloger eller indsendelsen af tilbud vedrørende miniud-
bud i henhold til en rammeaftale eller i forbindelse med adgangen til udbudsdokumenter.
58) Selv om væsentlige elementer i en udbudsprocedure såsom udbudsdokumenter, ansøgninger
om deltagelse, bekræftelse af interesse og tilbud altid skal indgives skriftligt, bør det i øvrigt
fortsat være muligt at kommunikere mundtligt med økonomiske aktører, såfremt indholdet af
denne kommunikation dokumenteres i tilstrækkelig grad. Dette er nødvendigt for at sikre en
246
passende gennemsigtighed, som gør det muligt at verificere, om princippet om ligebehandling
er blevet fulgt. Det er navnlig væsentligt, at mundtlig kommunikation med tilbudsgivere, som
kan have betydning for indholdet og vurderingen af tilbuddene, dokumenteres i tilstrækkelig
grad og med passende midler såsom skriftlige fortegnelser eller lydoptagelser eller resuméer af
hovedelementerne i kommunikationen.
59) Der er ved at udvikle sig en kraftig tendens på EU-markederne for offentlige udbud i retning
af koncentration af offentlige indkøberes efterspørgsel med henblik på at opnå stordriftsforde-
le, herunder lavere priser og transaktionsomkostninger, og at forbedre og professionalisere
indkøbsforvaltningen. Dette kan opnås ved at koncentrere indkøbene enten gennem antallet af
berørte ordregivende myndigheder eller gennem mængde og værdi over tid. Aggregeringen og
centraliseringen af indkøb bør imidlertid overvåges nøje for at undgå uforholdsmæssig stor
koncentration af købekraft og ulovlig samordning og for at opretholde gennemsigtighed og
konkurrence samt SMV'ers muligheder for adgang til markedet.
60) Rammeaftaler er blevet anvendt i stor udstrækning og anses for at være en effektiv indkøbste-
knik i hele Europa. De bør derfor bibeholdes stort set, som de er. Visse aspekter bør imidlertid
præciseres, især det aspekt, at ordregivende myndigheder ikke bør anvende rammeaftaler, som
de ikke selv er identificeret i. Med henblik herpå bør de ordregivende myndigheder, som er
part i en specifik rammeaftale, angives klart fra begyndelsen, enten ved navn eller på anden
måde såsom ved angivelse af en reference til en given kategori af ordregivende myndigheder
inden for et klart afgrænset geografisk område, således at de pågældende ordregivende myn-
digheder kan identificeres let og entydigt. Ligeledes bør en rammeaftale ikke være åben for
nye økonomiske aktører, når først den er indgået. Dette indebærer for eksempel, at når en ind-
købscentral anvender et overordnet register over ordregivende myndigheder eller kategorier
heraf såsom de lokale myndigheder i et givet geografisk område, som har ret til at anvende de
rammeaftaler, den indgår, bør denne indkøbscentral gøre det på en måde, der ikke blot gør det
muligt at verificere den pågældende ordregivende myndigheds identitet, men også den dato,
hvor den erhvervede retten til at anvende den rammeaftale, som indkøbscentralen har indgået,
idet denne dato bestemmer, hvilke specifikke rammeaftaler den ordregivende myndighed bør
have ret til at anvende.
61) De objektive betingelser for fastlæggelsen af, hvilke af de økonomiske aktører der er part i
rammeaftalen, som skal udføre en given opgave såsom levering af varer eller udførelse af tje-
nesteydelser, der er bestemt til at blive anvendt af fysiske personer, kan i forbindelse med ram-
meaftaler, hvori alle betingelser er fastsat, omfatte de pågældende fysiske personers behov el-
ler valg.
Der bør gives yderligere fleksibilitet til ordregivende myndigheder, når de køber ind i henhold
til rammeaftaler, som er indgået med mere end én økonomisk aktør, og hvori alle betingelser
er fastsat.
I sådanne tilfælde bør ordregivende myndigheder have ret til at opnå specifikke bygge- og an-
lægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af rammeaftalen, enten ved at kræve
dem af en af de økonomiske aktører, der er fastsat i overensstemmelse med objektive kriterier
og på de allerede fastsatte betingelser, eller ved at tildele en specifik kontrakt for de pågælden-
de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser efter et miniudbud blandt de økono-
miske aktører, der er part i rammeaftalen. For at sikre gennemsigtighed og ligebehandling bør
247
de ordregivende myndigheder i udbudsdokumenterne til rammeaftalen angive de objektive kri-
terier, som vil være afgørende for valget mellem disse to metoder til gennemførelse af ramme-
aftalen. Sådanne kriterier kan for eksempel vedrøre de pågældende bygge- og anlægsarbejders,
varers eller tjenesteydelsers kvantitet, værdi eller karakteristika, herunder behovet for en høje-
re servicegrad eller et øget sikkerhedsniveau, eller udviklingen i prisniveauerne sammenlignet
med et på forhånd fastsat prisindeks. Rammeaftaler må ikke misbruges eller anvendes på en
sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes. Ordregivende myndigheder
bør ikke i henhold til dette direktiv være forpligtet til at indkøbe bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser dækket af en rammeaftale under den pågældende rammeaftale.
62) Det bør desuden præciseres, at kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, skal tildeles inden
for selve rammeaftalens løbetid, mens varigheden af individuelle kontrakter, der er baseret på
en rammeaftale, ikke nødvendigvis skal være sammenfaldende med den pågældende rammeaf-
tales varighed, men alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, godt kan være kortere eller længere.
Det bør især være muligt at fastsætte varigheden af individuelle kontrakter, der er baseret på
en rammeaftale, under hensyn til faktorer som f.eks. den tid, der er nødvendig for at gennem-
føre dem; hvor der indgår vedligeholdelse af udstyr med en forventet levetid på over fire år,
eller hvor der er behov for indgående uddannelse af personale til at gennemføre kontrakten.
Det bør desuden præciseres, at der muligvis er ekstraordinære situationer, hvor varigheden af
selve rammeaftalerne bør kunne forlænges ud over de fire år. Sådanne tilfælde, der bør være
behørigt begrundede, navnlig i rammeaftalens formål, kan f.eks. forekomme, hvis de økono-
miske aktører har brug for at skille sig af med udstyr, hvis afskrivningsperiode er længere end
fire år, og som skal være tilgængeligt til enhver tid under rammeaftalens samlede varighed.
63) På baggrund af de indhøstede erfaringer er der også brug for at tilpasse reglerne for dynamiske
indkøbssystemer, så de ordregivende myndigheder fuldt ud kan udnytte systemernes mulighe-
der. Systemerne skal forenkles og bør især anvendes i form af et begrænset udbud, således at
behovet for vejledende tilbud fjernes, hvilket er blevet anført som en af de største hindringer i
forbindelse med dynamiske indkøbssystemer. Alle økonomiske aktører, der indsender en an-
søgning om at deltage, og som opfylder udvælgelseskriterierne, bør således have lov til at del-
tage i de udbudsprocedurer, der foretages via det dynamiske indkøbssystem i dets gyldigheds-
periode. Denne indkøbsteknik gør det muligt for de ordregivende myndigheder at råde over et
særligt bredt udvalg af tilbud og således sikre optimal udnyttelse af de offentlige midler på
grundlag af omfattende konkurrence, når der er tale om almindelige anvendte eller standardi-
serede varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som er generelt tilgængelige på
markedet.
64) Gennemgangen af disse ansøgninger om at deltage bør normalt foretages inden for højst 10
arbejdsdage, da vurderingen af udvælgelseskriterierne vil finde sted på grundlag af de forenk-
lede krav til dokumentation, som er fastsat i dette direktiv. Når først der er oprettet et dyna-
misk indkøbssystem, kan de ordregivende myndigheder som svar på første offentliggørelse af
en udbudsbekendtgørelse eller en opfordring til at bekræfte interessetilkendegivelsen dog stå
over for så mange ansøgninger om deltagelse, at de vil have brug for mere tid til at gennemgå
ansøgningerne. Dette bør være muligt, såfremt der ikke indledes nogen specifik udbudspro-
cedure, før alle ansøgningerne er gennemgået. De ordregivende myndigheder bør frit kunne
tilrettelægge, hvordan de vil gennemgå ansøgningerne om deltagelse, eksempelvis ved at be-
248
slutte at foretage sådanne gennemgange kun én gang om ugen, såfremt fristerne for gennem-
gang af hver enkelt ansøgning om deltagelse overholdes.
65) De ordregivende myndigheder bør på ethvert tidspunkt i det dynamiske indkøbssystems gyl-
dighedsperiode frit kunne kræve, at de økonomiske aktører indsender en ny og opdateret egen-
erklæring om opfyldelsen af kriterierne for kvalitativ udvælgelse inden for en tilstrækkelig
frist. Det bør erindres, at den mulighed, der er fastsat i dette direktivs generelle bestemmelser
om dokumentation, for at anmode økonomiske aktører om at indsende supplerende dokumen-
ter og forpligtelsen til at gøre dette for den tilbudsgiver, som myndigheden har besluttet at til-
dele kontrakten, også gælder i den særlige sammenhæng med dynamiske indkøbssystemer.
66) For at fremme små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) muligheder for at deltage i et
stort dynamisk indkøbssystem, for eksempel et, der gennemføres af en indkøbscentral, bør den
ordregivende myndighed kunne beskrive systemet i objektivt definerede kategorier af varer,
bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser. Sådanne kategorier bør defineres ved hjælp af
henvisninger til objektive faktorer, som eksempelvis kan omfatte den maksimale tilladte stør-
relse af specifikke kontrakter, der skal tildeles inden for den pågældende kategori, eller et spe-
cifikt geografisk område, hvor specifikke kontrakter skal udføres. Hvis et dynamisk indkøbs-
system er inddelt i kategorier, bør den ordregivende myndighed anvende udvælgelseskriterier,
som står i rimeligt forhold til den pågældende kategoris karakteristika.
67) Det bør præciseres, at elektroniske auktioner typisk ikke er egnede til visse offentlige bygge-
og anlægskontrakter og visse offentlige tjenesteydelseskontrakter, der involverer en intellektu-
el indsats, som f.eks. design af arbejder, da kun elementer, der kan vurderes automatisk ad
elektronisk vej, uden at den ordregivende myndighed deltager heri eller har mulighed for at
foretage en vurdering heraf, dvs. kun elementer, der er kvantificerbare, således at de kan ud-
trykkes i tal eller procent, må gøres til genstand for elektroniske auktioner.
Det bør dog også præciseres, at elektroniske auktioner kan anvendes i en udbudsprocedure til
indkøb af en specifik intellektuel ejendomsret. Det bør også nævnes, at selv om de ordregiven-
de myndigheder fortsat kan begrænse antallet af ansøgere eller tilbudsgivere, så længe auktio-
nen endnu ikke er begyndt, bør antallet af tilbudsgivere, der deltager i den elektroniske aukti-
on, ikke kunne begrænses yderligere, når auktionen er begyndt.
68) Der udvikles til stadighed nye elektroniske indkøbsteknikker såsom elektroniske kataloger.
Elektroniske kataloger er et format til fremlæggelse og systematisering af oplysninger på en
måde, der er fælles for alle deltagende tilbudsgivere, og som er egnet til elektronisk behand-
ling. Et eksempel kunne være tilbud, som fremlægges i form af et regneark. Ordregivende
myndigheder bør kunne stille krav om elektroniske kataloger i alle tilgængelige procedurer,
hvor der kræves anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler. Elektroniske kataloger bi-
drager til at øge konkurrencen og forenkle offentlige indkøb, navnlig fordi de sparer både tid
og penge. Der bør dog fastsættes regler, så det sikres, at anvendelsen af de nye teknikker over-
holder dette direktiv og principperne om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling og gennem-
sigtighed. Anvendelsen af elektroniske kataloger til fremlæggelse af tilbud bør således ikke
medføre mulighed for, at de økonomiske aktører nøjes med at overføre deres generelle kata-
log. Økonomiske aktører bør stadig skulle tilpasse deres generelle kataloger med henblik på
den specifikke udbudsprocedure. En sådan tilpasning sikrer, at det katalog, der overføres som
svar på en given udbudsprocedure, kun indeholder varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjene-
249
steydelser, som de økonomiske aktører — efter en grundig gennemgang — har vurderet opfyl-
der den ordregivende myndigheds krav. Således bør de økonomiske aktører have lov til at ko-
piere oplysningerne i deres generelle katalog, men de bør ikke have lov til at indsende deres
generelle katalog som sådan.
Hvor der ydes tilstrækkelig garanti for sikring af sporbarhed, ligebehandling og forudsigelig-
hed, bør de ordregivende myndigheder endvidere have lov til at indhente tilbud i forbindelse
med særlige indkøb på grundlag af tidligere overførte elektroniske kataloger, især i forbindelse
med fornyet konkurrence med henblik på anvendelse af en rammeaftale eller ved anvendelse
af et dynamisk indkøbssystem.
Hvis det er den ordregivende myndighed, der har indhentet tilbuddene, bør den pågældende
økonomiske aktør have mulighed for at kontrollere, at det af den ordregivende myndighed så-
ledes sammensatte tilbud ikke indeholder nogen materielle fejl. Hvis der forekommer materi-
elle fejl, bør den økonomiske aktør ikke være bundet af det tilbud, som den ordregivende myn-
dighed har indhentet, medmindre fejlen rettes.
I overensstemmelse med kravene i reglerne om elektroniske kommunikationsmidler bør de or-
dregivende myndigheder undgå urimelige hindringer for økonomiske aktørers adgang til de
udbudsprocedurer, hvor tilbud skal fremlægges i form af elektroniske kataloger, og som garan-
terer overholdelse af de generelle principper om ikkeforskelsbehandling og ligebehandling.
69) Centraliserede indkøbsteknikker anvendes i stadig højere grad i de fleste medlemsstater. Ind-
købscentraler har til opgave at forestå indkøb, forvalte dynamiske indkøbssystemer eller indgå
offentlige kontrakter eller rammeaftaler for andre ordregivende myndigheder med eller uden
vederlag. De ordregivende myndigheder, der indgås en rammeaftale for, bør kunne anvende
den til enkelte eller gentagne indkøb. På grund af de store mængder, der indkøbes, kan og bør
disse teknikker bidrage til at øge konkurrencen og professionalisere de offentlige indkøb. Der
bør derfor fastlægges en EU-definition af indkøbscentraler rettet mod ordregivende myndighe-
der, og det bør præciseres, at indkøbscentraler arbejder på to forskellige måder.
De bør for det første kunne fungere som grossister, der køber, oplagrer og videresælger, eller
for det andet kunne fungere som formidlere, der tildeler kontrakter, anvender dynamiske ind-
købssystemer eller indgår rammeaftaler til brug for de ordregivende myndigheder. En sådan
formidlende rolle kan i nogle tilfælde udføres ved, at de relevante tildelingsprocedurer gen-
nemføres uafhængigt uden detaljerede anvisninger fra de pågældende ordregivende myndighe-
der, og i andre tilfælde ved, at de relevante tildelingsprocedurer gennemføres i henhold til de
pågældende ordregivende myndigheders anvisninger på deres vegne og for deres regning.
Der bør desuden fastsættes regler, der fordeler ansvaret for overholdelsen af forpligtelserne i
henhold til dette direktiv mellem indkøbscentralen og de ordregivende myndigheder, der fore-
tager indkøb fra eller gennem den. Hvor indkøbscentralen har eneansvaret for gennemførelsen
af udbudsprocedurerne, bør denne ligeledes alene og direkte være ansvarlig for procedurernes
lovlighed. Hvis en ordregivende myndighed udfører visse dele af proceduren, f.eks. fornyet
konkurrence med henblik på anvendelse af en rammeaftale eller tildelingen af individuelle
kontrakter på grundlag af et dynamisk indkøbssystem, skal den fortsat være ansvarlig for de
dele, den udfører.
250
70) Ordregivende myndigheder bør have ret til at tildele en offentlig tjenesteydelseskontrakt om
levering af centraliserede indkøbsaktiviteter til en indkøbscentral uden at anvende procedurer-
ne i dette direktiv. Det bør også være tilladt for sådanne offentlige tjenesteydelseskontrakter at
omfatte levering af accessoriske indkøbsaktiviteter. Offentlige tjenesteydelseskontrakter om
levering af accessoriske indkøbsaktiviteter bør, når det ikke er indkøbscentralen, der udfører
aktiviteterne i forbindelse med sin levering af centrale indkøbsaktiviteter til pågældende ordre-
givende myndighed, tildeles i overensstemmelse med dette direktiv. Det bør også erindres, at
dette direktiv ikke bør anvendes, når centraliserede indkøbsaktiviteter eller accessoriske ind-
købsaktiviteter leveres på anden måde end gennem en gensidigt bebyrdende kontrakt, som ud-
gør indkøb i henhold til dette direktiv.
71) En styrkelse af bestemmelserne vedrørende indkøbscentraler bør på ingen måde forhindre den
nuværende praksis med lejlighedsvise fælles udbud, dvs. mindre institutionaliserede og syste-
matiske fælles udbud eller fast praksis med anvendelse af tjenesteydere, der forbereder og
håndterer udbudsprocedurerne på en ordregivende myndigheds vegne og for dennes regning
og efter dennes anvisninger. Tværtimod bør visse elementer i fælles udbud præciseres på
grund af den vigtige rolle, fælles udbud kan spille, ikke mindst i forbindelse med innovative
projekter.
Fælles udbud kan antage mange forskellige former, der spænder fra samordnede udbud og ud-
arbejdelse af fælles tekniske specifikationer for bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser, der vil blive indkøbt af en række ordregivende myndigheder, som hver især gennem-
fører en separat udbudsprocedure, til situationer, hvor de pågældende ordregivende myndighe-
der gennemfører en udbudsprocedure i fællesskab enten ved at handle sammen eller ved at
overdrage forvaltningen af udbudsproceduren til én ordregivende myndighed på vegne af alle
ordregivende myndigheder.
Når flere ordregivende myndigheder gennemfører en udbudsprocedure i fællesskab, bør de
bære et fælles ansvar for at opfylde deres forpligtelser i henhold til dette direktiv. Hvis det kun
er dele af udbudsproceduren, der gennemføres i fællesskab af de ordregivende myndigheder,
bør det fælles ansvar dog kun gælde for de dele af proceduren, der er udført i fællesskab. Den
enkelte ordregivende myndighed er alene ansvarlig for procedurer eller dele af procedurer,
som den gennemfører på egen hånd, såsom tildelingen af en kontrakt, indgåelsen af en ramme-
aftale, anvendelsen af et dynamisk indkøbssystem, fornyet konkurrence i henhold til en ram-
meaftale eller fastlæggelsen af, hvem af de økonomiske aktører der er part i en rammeaftale,
der skal udføre en given opgave.
72) Elektroniske kommunikationsmidler er særligt velegnede til at støtte centraliseret indkøbs-
praksis og centraliserede værktøjer i betragtning af den mulighed, de udbyder i forbindelse
med genanvendelse og automatisk behandling af data og til at reducere oplysninger og trans-
aktionsomkostninger. Anvendelsen af disse elektroniske kommunikationsmidler bør derfor i
første omgang gøres obligatoriske for indkøbscentraler, samtidig med at de letter tilnærmelsen
af praksis i hele Unionen. Dette skal følges af en generel forpligtelse til at anvende elektroni-
ske kommunikationsmidler ved alle udbudsprocedurer efter en overgangsperiode på 30 måne-
der.
73) Offentlige kontrakter tildelt i fællesskab af ordregivende myndigheder fra forskellige med-
lemsstater støder i øjeblikket på særlige juridiske vanskeligheder i forbindelse med konflikter
251
mellem de nationale lovgivninger. Til trods for at direktiv 2004/18/EF implicit tillod grænse-
overskridende fælles offentlige udbud, står ordregivende myndigheder stadig over for betyde-
lige juridiske og praktiske vanskeligheder i forbindelse med indkøb hos indkøbscentraler i an-
dre medlemsstater eller fælles tildeling af offentlige kontrakter. For at give ordregivende myn-
digheder mulighed for at drage størst mulig fordel af det indre markeds muligheder med hen-
syn til stordriftsfordele og risiko-resultat-deling, ikke mindst ved innovative projekter, der in-
debærer større risiko end med rimelighed kan accepteres af en enkelt ordregivende myndig-
hed, bør disse vanskeligheder afhjælpes. Nye regler om grænseoverskridende fælles udbud bør
derfor fastsættes for at lette samarbejdet mellem ordregivende myndigheder og øge fordelene
ved det indre marked ved at skabe grænseoverskridende forretningsmuligheder for leverandø-
rer og tjenesteydere. Disse regler bør fastlægge betingelserne for grænseoverskridende anven-
delse af indkøbscentraler og udpege den gældende lovgivning om offentlige udbud, herunder
gældende lovgivning om klagemuligheder, ved grænseoverskridende fælles procedurer og der-
med supplere lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/200813). Desuden bør ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater kunne
etablere fælles enheder i henhold til national ret eller EU-retten. Der bør fastsættes særlige
regler for sådanne former for fælles udbud.
Imidlertid bør ordregivende myndigheder ikke gøre brug af mulighederne for fælles udbud på
tværs af grænserne med det formål at omgå obligatoriske offentligretlige regler, jf. EU-retten,
der gælder for dem i den medlemsstat, hvor de er beliggende. Sådanne regler kunne for ek-
sempel omfatte bestemmelser om gennemsigtighed og adgang til dokumenter eller særlige
krav om sporbarhed af følsomme leverancer.
74) Der er behov for, at de tekniske specifikationer, der udarbejdes af det offentlige som indkøber,
sikrer, at offentlige udbud indebærer konkurrence, og at der opfyldes målsætninger om bære-
dygtighed. Derfor bør det være muligt at afgive tilbud, som afspejler mange forskellige tekni-
ske løsningsmuligheder, standarder og tekniske specifikationer på markedet, herunder dem,
som er udarbejdet på grundlag af ydelseskriterier med tilknytning til produktionsprocedurernes
livscyklus og bæredygtighed i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, varer og tjeneste-
ydelser.
De tekniske specifikationer bør derfor udformes på en sådan måde, at kunstig indsnævring af
konkurrence undgås gennem krav, der begunstiger en bestemt økonomisk aktør, ved at afspej-
le de vigtigste egenskaber for de varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der
normalt tilbydes af den pågældende økonomiske aktør. Udarbejdelse af de tekniske specifika-
tioner i form af funktionelle og udførelsesrelaterede krav gør det almindeligvis muligt at opnå
dette mål på den bedst mulige måde. Funktionelle og udførelsesrelaterede krav er også passen-
de metoder til at fremme innovation i forbindelse med offentlige udbud og bør anvendes i vi-
dest muligt omfang. Når der henvises til en europæisk standard, eller i mangel heraf til en nati-
onal standard, bør tilbud baseret på tilsvarende ordninger tages i betragtning af de ordregiven-
de myndigheder. Det bør være den økonomiske aktørs ansvar at dokumentere ækvivalens med
det påkrævede mærke.
For at dokumentere, at der er tale om en tilsvarende ordning, bør det kunne kræves, at tilbuds-
giverne fremlægger verificeret dokumentation fra tredjepart. Anden relevant dokumentation,
såsom teknisk dokumentation fra fabrikanten, bør dog også tillades, hvis den pågældende øko-
nomiske aktør ikke har adgang til sådanne certifikater eller testrapporter eller ikke har mulig-
252
hed for at fremskaffe dem inden for de fastsatte frister, forudsat at den pågældende økonomi-
ske aktør dermed dokumenterer, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelser-
ne opfylder de krav eller kriterier, der er fastsat i de tekniske specifikationer, tildelingskriteri-
erne eller vilkårene for gennemførelse af kontrakten.
75) Ordregivende myndigheder, der ønsker at indkøbe bygge- eller anlægsarbejder, varer eller tje-
nesteydelser med specifikke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, bør kunne henvise
til særlig mærkning såsom de europæiske og (multi)nationale miljømærker eller ethvert andet
mærke, forudsat at kravene til mærket er forbundet med kontraktens genstand, f.eks. beskrivel-
sen af varen og dets udformning, herunder emballagekrav. Det er desuden vigtigt, at disse krav
udformes og vedtages på grundlag af objektivt kontrollerbare kriterier ved hjælp af en frem-
gangsmåde, som de berørte parter, f.eks. organer inden for det offentlige, forbrugere, produ-
center, forhandlere og miljøorganisationer, kan deltage i, og at mærket er til rådighed og til-
gængeligt for alle interesserede parter. Det bør præciseres, at interessenterne kan være offentli-
ge eller private organer, virksomheder eller anden form for ikkestatslig organisation (en orga-
nisation, der ikke er offentlig, og som ikke er en traditionel virksomhed).
Det bør ligeledes præciseres, at specifikke nationale eller statslige institutioner eller organisati-
oner kan være involveret i fastlæggelsen af de mærkekrav, som offentlige myndigheder even-
tuelt skal bruge i forbindelse med udbuddet, uden at disse institutioner eller organisationer mi-
ster deres status som tredjemand.
Henvisning til mærker bør ikke have til følge, at innovationen begrænses.
76) For alle indkøb til brug for personer, uanset om det er offentligheden eller den ordregivende
myndigheds medarbejdere, er det nødvendigt, at de ordregivende myndigheder fastsætter tek-
niske specifikationer under hensyntagen til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handi-
cappede eller design for samtlige brugere, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.
77) Under udarbejdelsen af tekniske specifikationer bør de ordregivende myndigheder tage hensyn
til krav, der er affødt af EU-retten på databeskyttelsesområdet, navnlig i forbindelse med ud-
formning af behandlingen af personoplysninger (indbygget databeskyttelse).
78) Offentlige udbud bør tilpasses SMV'ers behov. Ordregivende myndigheder bør tilskyndes til
at gøre brug af adfærdskodeksen for offentlige kontrakter i arbejdsdokumentet fra Kommissio-
nens tjenestegrene af 25. juni 2008 med titlen »Europæisk kodeks for bedste praksis for
SMV's adgang til offentlige indkøbskontrakter«, hvori der er vejledning i, hvordan de kan an-
vende rammerne for offentlige udbud på en sådan måde, at SMV'erne får lettere adgang til at
deltage. Med henblik herpå og for at øge konkurrencen bør de ordregivende myndigheder til-
skyndes til især at opdele kontrakter i delkontrakter. En sådan opdeling kan foretages på et
kvantitativt grundlag, således at de individuelle kontrakter svarer bedre til SMV'ernes kapaci-
tet, eller på et kvalitativt grundlag i overensstemmelse med de forskellige deltagende erhverv
og specialiseringer for at tilpasse indholdet af de individuelle kontrakter bedre til de speciali-
serede SMV-sektorer eller i overensstemmelse med forskellige efterfølgende projektfaser.
Delkontrakternes størrelse og genstand bør fastsættes frit af den ordregivende myndighed, som
i overensstemmelse med de relevante regler for beregning af den anslåede kontraktværdi også
bør kunne tildele nogle af delkontrakterne, uden at procedurerne i dette direktiv finder anven-
253
delse. Den ordregivende myndighed bør have pligt til at overveje det hensigtsmæssige i at op-
dele kontrakter i delkontrakter og samtidig være fri til selv at træffe en beslutning med enhver
begrundelse, den måtte finde relevant, uden at være underlagt administrativ eller retlig kontrol.
Hvis den ordregivende myndighed beslutter, at det ikke er hensigtsmæssigt at opdele kontrak-
ten i delkontrakter, bør den individuelle rapport eller udbudsdokumenterne omfatte en angivel-
se af de primære årsager til den ordregivende myndigheds valg. Sådanne årsager kunne for ek-
sempel være, at den ordregivende myndighed mener, at en sådan opdeling kunne risikere at
begrænse konkurrencen eller gøre det uforholdsmæssigt teknisk vanskeligt eller dyrt at gen-
nemføre kontrakten, eller at nødvendigheden af at koordinere de forskellige ordremodtagere af
delkontrakterne indebærer en alvorlig risiko for, at den korrekte udførelse af kontrakten under-
mineres.
Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne gå videre i deres bestræbelser på at fremme SMV'ernes
deltagelse i markedet for offentlige udbud ved at udvide pligten til at overveje det hensigts-
mæssige i at opdele kontrakter i delkontrakter til at omfatte mindre kontrakter, ved at kræve, at
de ordregivende myndigheder giver en begrundelse for en afgørelse om ikke at opdele kon-
trakter i delkontrakter, eller ved at gøre en opdeling i delkontrakter obligatorisk under visse
omstændigheder. Medlemsstaterne bør med samme formål også frit kunne sørge for mekanis-
mer til direkte betaling af underentreprenører.
79) Når kontrakter opdeles i delkontrakter, bør de ordregivende myndigheder, f.eks. for at opret-
holde konkurrencen eller af hensyn til forsyningssikkerheden, kunne begrænse antallet af del-
kontrakter, som en økonomisk aktør kan byde på. De bør desuden kunne begrænse antallet af
delkontrakter, der kan tildeles en enkelt tilbudsgiver.
Målet om at lette SMV'ernes adgang til offentlige udbud kan dog blive vanskeliggjort, hvis de
ordregivende myndigheder er nødsaget til at tildele kontrakten del for del, og dette medfører,
at de vil skulle acceptere væsentligt mindre fordelagtige løsninger i forhold til en tildeling, der
består af flere eller alle delkontrakter. Hvis muligheden for at følge en sådan metode klart er
angivet på forhånd, bør det derfor være muligt for de ordregivende myndigheder at foretage en
sammenlignende vurdering af tilbuddene, så de kan fastslå, om de tilbud, som en bestemt til-
budsgiver har afgivet for en specifik kombination af delkontrakter, som helhed bedre ville
kunne opfylde tildelingskriterierne, der er fastlagt i overensstemmelse med dette direktiv, end
tilbuddene for de enkelte delkontrakter isoleret set. Er dette tilfældet, bør den ordregivende
myndighed kunne tildele en kontrakt, der samler de aktuelle delkontrakter, til den pågældende
tilbudsgiver. Det bør præciseres, at ordregivende myndigheder bør foretage en sådan sammen-
lignende vurdering ved først at fastslå, hvilke tilbudsgivere der bedst opfylder de tildelingskri-
terier, der er fastlagt for den enkelte kontraktdel, og derefter sammenligne med de tilbud, som
en bestemt tilbudsgiver har afgivet for en specifik kombination af delkontrakter taget som en
helhed.
80) For at gøre procedurerne hurtigere og mere effektive bør tidsfristerne for deltagelse i udbuds-
procedurer være så korte som muligt, uden at det skaber unødvendige adgangshindringer for
økonomiske aktører fra hele det indre marked og især SMV'er. Det skal derfor erindres, at når
de ordregivende myndigheder fastsætter fristerne for modtagelse af tilbud og ansøgninger om
deltagelse, bør de navnlig tage hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid, der er nødven-
dig til udarbejdelsen af tilbud, selv om dette betyder, at der fastsættes tidsfrister, som er længe-
re end de minimumsfrister, der er fastsat i dette direktiv. Anvendelsen af elektroniske informa-
254
tions- og kommunikationsmidler, navnlig fuld elektronisk adgang for økonomiske aktører, til-
budsgivere og ansøgere til udbudsdokumenter og elektronisk fremsendelse af kommunikation,
medfører på den anden side øget gennemsigtighed og tidsbesparelser. Der bør derfor indføres
bestemmelser om forkortelse af minimumsfristerne i overensstemmelse med bestemmelserne i
GPA-aftalen, dog under forudsætning af at disse er forenelige med de særlige bestemmelser
for fremsendelsesmetoder, der er fastsat på EU-plan. Endvidere bør de ordregivende myndig-
heder have mulighed for yderligere at forkorte fristerne for modtagelse af ansøgninger om del-
tagelse og indsendelse af tilbud i tilfælde, hvor hastende omstændigheder gør det umuligt at
anvende de normale frister, men hvor en almindelig procedure med offentliggørelse stadig er
mulig. Kun i ekstraordinære situationer, hvor tvingende grunde som følge af begivenheder,
som den ordregivende myndighed ikke har kunnet forudse, og som ikke kan tilskrives denne
ordregivende myndighed, gør det umuligt at gennemføre en almindelig procedure, selv med
forkortede tidsfrister, bør de ordregivende myndigheder i strengt nødvendigt omfang have mu-
lighed for at tildele kontrakter ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse.
Dette kan være tilfældet, hvor naturkatastrofer kræver øjeblikkelig handling.
81) Det bør præciseres, at behovet for at sikre, at de økonomiske aktører har tilstrækkelig tid til at
udarbejde et antageligt tilbud, betyder, at de tidsfrister, der blev fastsat indledningsvis, mulig-
vis vil skulle forlænges. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis der foretages væsentlige ændrin-
ger i udbudsdokumenterne. Det bør ligeledes præciseres, at væsentlige ændringer i sådanne til-
fælde bør forstås som ændringer, navnlig af de tekniske specifikationer, som de økonomiske
aktører vil skulle bruge yderligere tid for at forstå og svare tilstrækkeligt på. Det bør imidlertid
præciseres, at sådanne ændringer ikke bør være så omfattende, at det ville have givet mulighed
for at give andre ansøgere end de oprindeligt udvalgte adgang, eller ville have tiltrukket yder-
ligere deltagere i udbudsproceduren. Dette kan især være tilfældet, hvis ændringerne bevirker,
at kontraktens eller rammeaftalens karakter er væsentlig forskellig fra den, der oprindelig blev
fastlagt i udbudsdokumenterne.
82) Det bør præciseres, at oplysningerne vedrørende visse afgørelser, der træffes under en udbuds-
procedure, herunder afgørelsen om ikke at tildele en kontrakt eller ikke at indgå en rammeafta-
le, bør sendes af de ordregivende myndigheder, uden at ansøgere eller tilbudsgivere skal an-
mode om disse oplysninger. Det bør også erindres, at Rådets direktiv 89/665/EØF14) forpligter
de ordregivende myndigheder til at forsyne de pågældende ansøgere og tilbudsgivere med et
resumé af de relevante grunde til nogle af de vigtigste beslutninger, der træffes i løbet af en
udbudsprocedure, igen uden at ansøgere eller tilbudsgivere skal anmode om det. Det bør ende-
lig præciseres, at ansøgere og tilbudsgivere bør have mulighed for at anmode om mere detalje-
rede oplysninger om disse grunde, som de ordregivende myndigheder bør være pålagt at skulle
give, medmindre der er alvorlige grunde til ikke at gøre dette. Disse grunde bør være fastlagt i
dette direktiv. For at sikre den nødvendige gennemsigtighed i forbindelse med udbudsprocedu-
rer med forhandling og dialog med tilbudsgivere bør tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt
tilbud, medmindre der er alvorlige grunde til ikke at gøre dette, også kunne anmode om oplys-
ninger om procedurens gennemførelse og forløb.
83) Alt for strenge krav vedrørende økonomisk og finansiel kapacitet udgør ofte en urimelig hin-
dring for SMV'ernes inddragelse i offentlige udbud. Sådanne krav bør hænge sammen med og
stå i forhold til kontraktens genstand. Navnlig bør ordregivende myndigheder ikke kunne kræ-
ve, at økonomiske aktører har en minimumsomsætning, som ikke står i forhold til kontraktens
genstand. Der bør normalt ikke kunne kræves en minimumsomsætning på mere end to gange
255
kontraktens anslåede værdi. Højere krav bør imidlertid kunne gøres gældende i behørigt be-
grundede tilfælde. Sådanne tilfælde kan omfatte øgede risici forbundet med kontraktens gen-
nemførelse eller den kendsgerning, at kontraktens rettidige og korrekte gennemførelse er kri-
tisk, eksempelvis fordi den udgør en nødvendig forudsætning for andre kontrakters gennemfø-
relse.
I sådanne behørigt begrundede tilfælde bør det fortsat stå de ordregivende myndigheder frit for
selv at beslutte, om det er passende og relevant at fastsætte højere minimumsomsætningskrav,
uden at være underlagt administrativ eller retlig kontrol. Hvis der anvendes højere minimums-
omsætningskrav, bør de ordregivende myndigheder frit kunne fastsætte størrelsen, så længe
den hænger sammen med og står i forhold til kontraktens genstand. Beslutter den ordregivende
myndighed, at minimumsomsætningskravet skal være højere end to gange kontraktens anslåe-
de værdi, bør den individuelle rapport eller udbudsdokumenterne omfatte en angivelse af de
primære årsager til den ordregivende myndigheds valg.
Ordregivende myndigheder bør også kunne anmode om oplysninger om forholdet mellem
f.eks. aktiver og passiver i årsregnskabet. Et positivt resultat, hvor der er flere aktiver end pas-
siver, kan være yderligere bevis på, at de økonomiske aktørers finansielle formåen er tilstræk-
kelig.
84) Mange økonomiske aktører, og ikke mindst SMV'er, anser administrative byrder som følge af
kravet om at fremlægge et stort antal certifikater og andre dokumenter forbundet med udeluk-
kelses- og udvælgelseskriterierne for at være en væsentlig hindring for deres deltagelse i of-
fentlige udbud. Begrænsning af sådanne krav, eksempelvis gennem anvendelse af et fælles
europæisk udbudsdokument (ESPD) bestående af en ajourført egenerklæring, kan resultere i
betydelig forenkling til fordel for både ordregivende myndigheder og økonomiske aktører.
Den tilbudsgiver, som det er besluttet at tildele kontrakten, bør imidlertid fremlægge de rele-
vante beviser, og de ordregivende myndigheder bør ikke indgå kontrakter med tilbudsgivere,
der ikke kan gøre dette. Ordregivende myndigheder bør også have ret til at anmode om alle
eller en del af de supplerende dokumenter, når som helst de måtte anse det for nødvendigt for
at sikre, at proceduren gennemføres korrekt. Dette kan især være tilfældet i procedurer med to
faser — begrænsede udbud, udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovati-
onspartnerskaber — hvor de ordregivende myndigheder gør brug af muligheden for at begræn-
se antallet af ansøgere, der opfordres til at indgive tilbud. Et krav om indsendelse af suppleren-
de dokumenter i forbindelse med udvælgelsen af ansøgere, som opfordres til at deltage, kan
begrundes med, at det bør undgås, at de ordregivende myndigheder opfordrer ansøgere til at
deltage, som senere viser sig ikke at være i stand til at indsende de supplerende dokumenter i
tildelingsfasen, og dermed forhindrer andre i øvrigt kvalificerede ansøgere i at deltage.
Det bør udtrykkeligt præciseres, at ESPD også bør indeholde relevante oplysninger om enhe-
der, hvis kapacitet en økonomisk aktør baserer sig på, så oplysninger om sådanne enheder kan
verificeres samtidig med og på samme vilkår som verifikationen af den økonomiske hovedak-
tør.
85) Det er vigtigt, at de ordregivende myndigheders beslutninger er baseret på de seneste oplys-
ninger, navnlig hvad angår udelukkelsesgrunde, da der hurtigt kan ske væsentlige ændringer,
eksempelvis i tilfælde af økonomiske vanskeligheder, der ville gøre den økonomiske aktør
256
uegnet, eller det modsatte, hvis et udestående i forbindelse med sociale bidrag i mellemtiden er
blevet betalt. Det er derfor så vidt muligt at foretrække, at de ordregivende myndigheder veri-
ficerer sådanne oplysninger ved hjælp af relevante databaser, der bør være nationale, forstået
på den måde, at de administreres af de offentlige myndigheder. På nuværende tidspunkt kan
der fortsat være mange tilfælde, hvor dette endnu ikke er muligt af tekniske årsager. Kommis-
sionen bør derfor overveje at fremme foranstaltninger, der letter elektronisk adgang til ajour-
førte oplysninger, såsom at styrke værktøjer, der giver adgang til virtuelle virksomhedsdossie-
rer, eller metoder til at styrke interoperationaliteten mellem databaser eller andre tilsvarende
parallelle foranstaltninger.
Der bør også sørges for, at de ordregivende myndigheder ikke skal anmode om fortsat aktuelle
dokumenter, som de allerede er i besiddelse af fra tidligere udbudsprocedurer. Det bør dog sik-
res, at de ordregivende myndigheder ikke pålægges en uforholdsmæssig stor arkiveringsbyrde
i den forbindelse. Denne forpligtelse bør derfor først skulle gennemføres, når anvendelsen af
elektroniske kommunikationsmidler bliver obligatorisk, da elektronisk dokumenthåndtering
vil lette opgaven for de ordregivende myndigheder.
86) Der kan opnås yderligere forenkling for såvel de økonomiske aktører som de ordregivende
myndigheder ved hjælp af en standardformular til egenerklæringer, der kan mindske proble-
mer med hensyn til den præcise formulering af formelle samtykkeerklæringer samt sproglige
spørgsmål.
87) Kommissionen tilvejebringer og forvalter et elektronisk system, e-Certis, som i øjeblikket op-
dateres og verificeres på frivillig basis af de nationale myndigheder. Formålet med e-Certis er
at lette udvekslingen af certifikater og anden dokumentation, som ofte kræves af ordregivende
myndigheder. De hidtil indhøstede erfaringer viser, at frivillig opdatering og verificering er
utilstrækkelig til at sikre, at e-Certis fuldt ud kan opfylde potentialet med at forenkle og lette
udvekslingen af dokumenter til fordel for navnlig SMV'er. Vedligeholdelse bør derfor gøres
obligatorisk som et første trin. Anvendelse af e-Certis vil blive gjort obligatorisk på et senere
tidspunkt.
88) De ordregivende myndigheder bør kunne kræve, at miljøstyringsforanstaltninger eller -syste-
mer anvendes under udførelsen af en offentlig kontrakt. Miljøstyringssystemerne kan, uanset
om de er registreret i overensstemmelse med EU's instrumenter, f.eks. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1221/200915), vise, om den økonomiske aktør har teknisk formåen
til at udføre kontrakten. Dette indbefatter økomærker, som omfatter miljøstyringskriterier.
Hvis en økonomisk aktør ikke har adgang til sådanne registrerede miljøstyringssystemer eller
ikke har mulighed for at opnå dem inden for de relevante frister, bør det være muligt at indgi-
ve en beskrivelse af de gennemførte miljøstyringsforanstaltninger, forudsat at den pågældende
økonomiske aktør godtgør, at disse foranstaltninger sikrer samme miljøbeskyttelsesniveau som
de foranstaltninger, der kræves i henhold til miljøstyringen.
89) Begrebet tildelingskriterier er centralt i dette direktiv. Det er derfor vigtigt, at de relevante be-
stemmelser præsenteres så enkelt og strømlinet som muligt. Dette kan ske ved at anvende ud-
trykket »økonomisk mest fordelagtige tilbud« som overordnet begreb, idet alle de udvalgte til-
bud i sidste ende bør vælges i forhold til det, den enkelte ordregivende myndighed anser for at
være den økonomisk bedste løsning blandt tilbuddene. Med henblik på at undgå forveksling
med det tildelingskriterium, der i øjeblikket betegnes som det »økonomisk mest fordelagtige
257
tilbud« i direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, bør der findes et andet udtryk, der dækker begre-
bet »det bedste forhold mellem pris og kvalitet«. Det bør derfor fortolkes i overensstemmelse
med retspraksis vedrørende disse direktiver, bortset fra hvis der er en klart materielt anden løs-
ning i nærværende direktiv.
90) Kontrakter bør tildeles på grundlag af objektive kriterier, som sikrer overholdelse af princip-
perne om gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling, med henblik på at sikre
en objektiv sammenligning af tilbuddenes relative værdi for under forhold med effektiv kon-
kurrence at fastslå, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det bør ud-
trykkeligt fastsættes, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud bør vurderes på grundlag af det
bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvilket altid bør indeholde et pris- eller omkostnings-
element. Det bør ligeledes præciseres, at en sådan vurdering af det økonomisk mest fordelagti-
ge tilbud også kan ske alene på grundlag af enten pris eller omkostningseffektivitet. Det er
endvidere hensigtsmæssigt at erindre om, at det står de ordregivende myndigheder frit for at
fastsætte tilstrækkelige kvalitetsstandarder ved hjælp af tekniske specifikationer eller vilkår for
udførelse af kontrakten.
For at fremme mere kvalitetsorienterede offentlige udbud bør det være tilladt for medlemssta-
terne at forbyde eller indskrænke brugen af pris eller omkostning alene til at vurdere det øko-
nomisk mest fordelagtige tilbud, når de vurderer, at det er hensigtsmæssigt.
For at sikre overholdelsen af princippet om ligebehandling ved tildelingen af kontrakter bør de
ordregivende myndigheder være forpligtet til at skabe den gennemsigtighed, der er nødvendig
for, at alle tilbudsgivere kan være rimeligt informeret om de kriterier og ordninger, der anven-
des i forbindelse med beslutningen om tildeling af kontrakter. Ordregivende myndigheder bør
derfor være forpligtet til at oplyse, hvilke kriterier de anvender for tildelingen af kontrakten,
og hvordan de relativt vægter de enkelte kriterier. De ordregivende myndigheder bør dog i be-
hørigt begrundede tilfælde, som de skal kunne angive grundene for, kunne fravige forpligtel-
sen til at oplyse, hvordan de vægter tildelingskriterierne, når en sådan vægtning ikke kan fast-
sættes i forvejen, især på grund af kontraktens kompleksitet. I disse tilfælde bør de oplyse kri-
teriernes prioriterede rækkefølge med de vigtigste først.
91) I henhold til artikel 11 i TEUF skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gen-
nemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig
udvikling. Det præciseres i dette direktiv, hvordan de ordregivende myndigheder kan bidrage
til miljøbeskyttelse og fremme af bæredygtig udvikling, samtidig med at de sikres mulighed
for at opnå det bedste forhold mellem kvalitet og pris i kontrakterne.
92) De ordregivende myndigheder bør i forbindelse med vurderingen af det bedste forhold mellem
pris og kvalitet fastlægge de økonomiske og kvalitative kriterier, der knytter sig til kontraktens
genstand, som de vil anvende i den forbindelse. Disse kriterier bør dermed gøre det muligt at
foretage en sammenlignende vurdering af de enkelte tilbud i forhold til kontraktens genstand
som defineret i de tekniske specifikationer. For så vidt angår det bedste forhold mellem pris og
kvalitet indeholder dette direktiv en ikkeudtømmende liste over mulige tildelingskriterier, der
omfatter miljømæssige og sociale aspekter. Ordregivende myndigheder bør tilskyndes til at
vælge tildelingskriterier, der giver dem mulighed for at opnå bygge- og anlægsarbejder, varer
og tjenesteydelser af høj kvalitet, og som bedst svarer til deres behov.
258
De valgte tildelingskriterier bør ikke give den ordregivende myndighed ubegrænset valgfrihed,
og de bør sikre muligheden for effektiv og fair konkurrence og skal være ledsaget af ordnin-
ger, der muliggør effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger.
Med henblik på at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud bør beslutningen om til-
deling af kontrakten ikke udelukkende være baseret på ikkeomkostningsmæssige kriterier. De
kvalitative kriterier bør derfor ledsages af et omkostningskriterium, som efter den ordregiven-
de myndigheds valg kan være enten prisen eller en tilgang baseret på omkostningseffektivitet,
f.eks. beregning af livscyklusomkostninger. Tildelingskriterierne bør dog ikke berøre anven-
delsen af nationale bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser eller om angivelse af
en fast pris for visse varer.
93) Hvis nationale bestemmelser fastsætter vederlag for visse tjenesteydelser eller angiver faste
priser for visse varer, bør det præciseres, at det fortsat er muligt at vurdere, hvad der giver
mest værdi for pengene ud fra andre faktorer end pris eller vederlag alene. Afhængigt af den
pågældende tjenesteydelse eller vare kunne sådanne faktorer eksempelvis omfatte leverings-
og betalingsbetingelser, aspekter vedrørende eftersalgsservice (f.eks. omfanget af rådgivnings-
og ombytningsservice) eller miljømæssige eller sociale aspekter (f.eks. om bøger er trykt på
genbrugspapir eller papir fra bæredygtigt tømmer, de omkostninger, der henføres til miljøeks-
ternaliteter, eller hvorvidt man har fremmet social inddragelse af handicappede eller medlem-
mer af sårbare grupper blandt de personer, der skal udføre kontrakten). I betragtning af de
mange muligheder for at vurdere, hvad der giver mest værdi for pengene på grundlag af vægti-
ge kriterier, bør det undgås at anvende lodtrækning som eneste metode i forbindelse med tilde-
ling af kontrakten.
94) I de tilfælde, hvor kvaliteten af det ansatte personale er relevant for kontraktens udførelse, bør
de ordregivende myndigheder desuden kunne anvende organiseringen af de medarbejdere, der
er udpeget til at udføre den pågældende kontrakt, og deres kvalifikationer og erfaringer som et
tildelingskriterium, da dette kan have indflydelse på kvaliteten af kontraktens udførelse og føl-
gelig på tilbuddets økonomiske værdi. Dette kan for eksempel være tilfældet i forbindelse med
kontrakter med henblik på intellektuelle tjenesteydelser såsom konsulent- eller arkitektvirk-
somhed. Ordregivende myndigheder, som gør brug af denne mulighed, bør gennem passende
aftaleretlige foranstaltninger sikre, at det personale, der er udpeget til at gennemføre kontrak-
ten, effektivt opfylder de angivne kvalitetsstandarder, og at dette personale kun kan erstattes
med samtykke fra den ordregivende myndighed, som kontrollerer, at erstatningspersonalet har
et tilsvarende kvalitetsniveau.
95) Det er yderst vigtigt at udnytte potentialet ved offentlige udbud fuldt ud for at nå målene for
Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. I den forbindelse bør det
erindres, at offentlige udbud er en afgørende drivende kraft bag innovation, hvilket er af stor
betydning for den fremtidige vækst i Europa. I betragtning af de betydelige forskelle mellem
de enkelte sektorer og markeder vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte gene-
relle obligatoriske krav for miljømæssige, sociale og innovative indkøb.
EU-lovgiverne har allerede fastsat obligatoriske krav i forbindelse med udbud med henblik på
at nå specifikke mål på områderne for køretøjer til vejtransport (Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/33/EF16) ) og for kontorudstyr (Europa-Parlamentets og Rådets forordning
259
(EF) nr. 106/200817) ). Desuden er der sket betydelige fremskridt med hensyn til fastlæggelsen
af fælles metoder til bestemmelse af livscyklusomkostninger.
Det forekommer derfor relevant at fortsætte ad denne vej og overlade det til sektorspecifik
lovgivning at fastsætte obligatoriske målsætninger og mål som funktion af de særlige politi-
kker og forhold i den pågældende sektor, og at fremme udviklingen og anvendelsen af euro-
pæiske indfaldsvinkler til livscyklusomkostninger som en yderligere understøtning for anven-
delse af offentlige udbud til støtte for bæredygtig vækst.
96) Disse sektorspecifikke foranstaltninger bør suppleres af en tilpasning af direktiv 2004/17/EF
og 2004/18/EF, som sætter de ordregivende myndigheder i stand til at realisere målene i Euro-
pa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i deres indkøbsstrategier. Det
bør således gøres klart, at de ordregivende myndigheder, bortset fra hvis vurderingen sker på
grundlag af prisen alene, kan beslutte sig for det økonomisk mest fordelagtige tilbud og den
laveste omkostning ved hjælp af en tilgang, der bygger på livscyklusomkostninger. Begrebet
livscyklusomkostninger omfatter alle omkostninger i løbet af livscyklussen for bygge- og an-
lægsarbejder, varer eller tjenesteydelser.
Det vil sige interne omkostninger, f.eks. i forbindelse med forskning, der skal udføres, udvik-
ling, fremstilling, transport, anvendelse, vedligeholdelse samt bortskaffelse, men det kan også
omfatte omkostninger, der henføres til miljøeksternaliteter såsom forurening, der skyldes eks-
traktion af råmaterialer anvendt i produktet, eller er forårsaget af selve varen eller fremstillin-
gen heraf, for så vidt de kan værdisættes og overvåges. De metoder, som ordregivende myn-
digheder anvender til vurdering af omkostninger, der henføres til miljøeksternaliteter, bør fast-
lægges på forhånd på en objektiv og ikkediskriminerende måde og være tilgængelige for alle
interesserede parter. Sådanne metoder kan fastlægges på nationalt, regionalt eller lokalt plan,
men for at undgå konkurrencefordrejning gennem skræddersyede metoder bør de forblive ge-
nerelle i den betydning, at de ikke bør fastlægges specifikt med henblik på en bestemt offentlig
udbudsprocedure.
Der bør udarbejdes fælles metoder på EU-plan for beregningen af livscyklusomkostninger for
specifikke kategorier af varer eller tjenesteydelser. Når sådanne fælles metoder er udarbejdet,
bør brugen heraf gøres obligatorisk.
Endvidere bør muligheden for at fastlægge en fælles metode for beregning af livscyklusom-
kostninger undersøges under hensyn til eksisterende metoder, som f.eks. Guidelines for Social
Life Cycle Assessment of Products, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Natio-
ners miljøprogram.
97) Med henblik på bedre at integrere sociale og miljømæssige hensyn i udbudsprocedurerne bør
ordregivende myndigheder endvidere have lov til at anvende tildelingskriterier eller vilkår for
gennemførelse af kontrakten for bygge- eller anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der
skal leveres i henhold den offentlige kontrakt, for så vidt angår alle aspekter og ethvert trin i
deres livscyklus lige fra ekstraktion af råmaterialer til produkterne til tidspunktet for bortskaf-
felse af produktet, herunder faktorer, der indgår i den specifikke proces med fremstilling og
levering af samt handel og betingelserne herfor med de pågældende bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser eller en specifik proces på et senere tidspunkt i deres livscyklus, og-
så selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materielle indhold. Kriterier og vilkår
260
vedrørende en sådan produktions- eller leveringsproces er for eksempel, at fremstillingen af de
indkøbte varer ikke har omfattet giftige kemikalier, eller at de indkøbte tjenesteydelser leveres
ved hjælp af energieffektive maskiner. I overensstemmelse med Den Europæiske Unions
Domstols retspraksis omfatter dette også tildelingskriterier eller vilkår for gennemførelse af
kontrakten for så vidt angår levering eller brug af fairtradeprodukter i gennemførelsen af den
kontrakt, der skal tildeles. Kriterier og vilkår i forbindelse med handel og betingelserne herfor
kan f.eks. henvise til det forhold, at det pågældende produkt oprindelig er et fairtradeprodukt,
herunder krav om betaling af en minimumspris og en højere pris til producenterne. Vilkårene
for gennemførelsen af en kontrakt for så vidt angår miljømæssige hensyn kan for eksempel
omfatte levering, emballering og bortskaffelse af produkter, og med hensyn til bygge- og an-
lægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter, affaldsminimering eller ressourceeffektivitet.
Betingelsen for en forbindelse med kontraktens genstand udelukker dog kriterier og vilkår ve-
drørende en virksomheds generelle politik, som ikke kan betragtes som en faktor, der karakte-
riserer den specifikke proces med fremstilling eller levering af indkøbte bygge- og anlægsar-
bejder, varer eller tjenesteydelser. Ordregivende myndigheder bør derfor ikke kunne kræve, at
tilbudsgivere har en gældende virksomhedspolitik for socialt eller miljømæssigt ansvar.
98) Det er afgørende, at tildelingskriterierne eller vilkårene for gennemførelse af kontrakten, for så
vidt angår de sociale aspekter af fremstillingsprocessen, vedrører de bygge- eller anlægsarbej-
der, varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kontrakten. De bør desuden an-
vendes i overensstemmelse med direktiv 96/71/EF, som fortolket af Den Europæiske Unions
Domstol, og bør ikke vælges eller anvendes på en måde, der direkte eller indirekte diskrimine-
rer økonomiske aktører fra andre medlemsstater eller tredjelande, der er parter i GPA-aftalen
eller i frihandelsaftaler, som Unionen er part i. Krav vedrørende de grundlæggende arbejdsvil-
kår, der er fastsat i direktiv 96/71/EF, såsom mindsteløn bør således forblive på det niveau, der
er fastsat af den nationale lovgivning eller gennem kollektive aftaler, der gælder i overens-
stemmelse med EU-retten i forbindelse med dette direktiv.
Vilkårene for gennemførelse af en kontrakt kan også have til formål at fremme gennemførel-
sen af foranstaltninger, der kan fremme ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsplad-
sen, øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv,
fremme beskyttelsen af miljø eller dyrevelfærd, overholde substansen i de grundlæggende
ILO-konventioner, og ansætte flere dårligt stillede personer, end den nationale lovgivning
kræver.
99) Foranstaltninger, der tager sigte på helbredsbeskyttelsen af det personale, som deltager i pro-
duktionen, eller fremme af social integration af dårligt stillede personer eller medlemmer af
sårbare grupper i det personale, der udpeges til at gennemføre kontrakten eller uddanne sig i
de færdigheder, der er nødvendige med henblik på den pågældende kontrakt, kan også under-
gives tildelingskriterier eller vilkår for gennemførelse af en kontrakt, såfremt de vedrører de
bygge- eller anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kontrak-
ten. F.eks. kan sådanne kriterier eller vilkår bl.a. være forbundet med ansættelse af langtidsle-
dige eller iværksættelse af uddannelsesinitiativer for ledige eller unge i løbet af gennemførel-
sen af den kontrakt, der skal tildeles. Ordregivende myndigheder kan i de tekniske specifikati-
oner angive sådanne sociale krav, som direkte karakteriserer den pågældende vare eller tjene-
steydelse, såsom adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere.
261
100) Offentlige kontrakter bør ikke tildeles økonomiske aktører, der har deltaget i en kriminel orga-
nisation, eller som er kendt skyldige i korruption eller svig til skade for Unionens finansielle
interesser, terrorhandlinger, hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Manglende
betaling af skatter eller bidrag til sociale sikringsordninger bør ligeledes føre til obligatorisk
udelukkelse på EU-plan. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne fastsætte en undtagelse fra dis-
se obligatoriske udelukkelser i ekstraordinære situationer, når bydende hensyn til almenvellet
gør tildelingen af en kontrakt uomgængelig. Dette kan for eksempel være tilfældet, når der er
et presserende behov for vacciner eller nødudstyr, som kun kan købes hos en økonomisk aktør,
som i andre tilfælde er omfattet af en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde.
101) Ordregivende myndigheder bør endvidere have mulighed for at udelukke økonomiske aktører,
som har vist sig at være upålidelige, bl.a. som følge af overtrædelser af miljømæssige eller so-
ciale forpligtelser, herunder regler om adgang for handicappede eller andre former for alvorli-
ge forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af vedkommendes erhverv, såsom overtrædelser
af konkurrenceregler eller regler for intellektuel ejendomsret. Det bør præciseres, at alvorlige
forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af et erhverv kan så tvivl om en økonomisk aktørs
integritet og således gøre den økonomiske aktør uegnet til at få tildelt en offentlig kontrakt,
uanset om den økonomiske aktør i øvrigt har den tekniske og økonomiske kapacitet til at gen-
nemføre kontrakten.
I betragtning af at den ordregivende myndighed vil være ansvarlig for konsekvenserne af sine
eventuelle fejlagtige afgørelser, bør ordregivende myndigheder også fortsat frit kunne afgøre,
om der er begået en alvorlig forsømmelse, når de, før der er truffet en endelig og bindende
afgørelse på grundlag af obligatoriske udelukkelsesgrunde, på tilstrækkelig vis kan påvise, at
den økonomiske aktør har misligholdt sine forpligtelser, herunder forpligtelser med relation til
betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger, medmindre andet er
fastsat i national lovgivning. De bør desuden have mulighed for at udelukke ansøgere eller til-
budsgivere, hvis gennemførelse af tidligere offentlige kontrakter har været forbundet med sto-
re mangler med hensyn til væsentlige krav, for eksempel manglende levering eller udførelse,
væsentlige mangler ved den leverede vare eller tjenesteydelse, som har gjort den ubrugelig til
det påtænkte formål, eller ukorrekt adfærd, som har sået alvorlig tvivl om den økonomiske ak-
tørs pålidelighed. Der bør fastsættes en maksimumsvarighed for sådanne udelukkelser i natio-
nal lovgivning.
Anvendes der fakultative udelukkelsesgrunde, bør de ordregivende myndigheder lægge særlig
vægt på proportionalitetsprincippet. Mindre uregelmæssigheder bør kun under ekstraordinære
omstændigheder føre til udelukkelse af en økonomisk aktør. Gentagne tilfælde af mindre ure-
gelmæssigheder bør dog give anledning til tvivl om en økonomisk aktørs troværdighed, hvil-
ket kan berettige til udelukkelse.
102) Der bør imidlertid tages hensyn til muligheden for, at økonomiske aktører kan iværksætte
overensstemmelsesforanstaltninger med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af eventuelle
strafbare handlinger eller forsømmelser og effektivt forebygge yderligere forekomster af den
ukorrekte adfærd. Dette kan især omfatte personalemæssige og organisatoriske foranstaltnin-
ger, f.eks. afbrydelse af alle forbindelser med personer eller organisationer involveret i den
ukorrekte adfærd, relevant reorganisering af medarbejdere, gennemførelse af rapporterings- og
kontrolsystemer, oprettelse af en intern revisionsstruktur til at overvåge overholdelse samt
vedtagelsen af interne regler for ansvar og kompensation. Hvor sådanne foranstaltninger yder
262
tilstrækkelig garanti, bør den pågældende økonomiske aktør ikke længere udelukkes alene på
dette grundlag. Økonomiske aktører bør have mulighed for at anmode om, at overensstemmel-
sesforanstaltninger, der er truffet med henblik på mulig adgang til udbudsproceduren, gennem-
gås. Det bør dog være op til medlemsstaterne at fastlægge de nøjagtige proceduremæssige og
indholdsmæssige betingelser, der finder anvendelse i sådanne tilfælde. Det bør navnlig stå
dem frit for at beslutte, om de ønsker at tillade de enkelte ordregivende myndigheder at udføre
de relevante vurderinger eller overdrage denne opgave til andre myndigheder på centralt eller
decentralt plan.
103) Tilbud, der forekommer unormalt lave i forhold til anlægs- og byggearbejderne, varerne eller
tjenesteydelserne, kan være baseret på teknisk, økonomisk eller retligt uforsvarlige antagelser
eller praksis. Hvis tilbudsgiveren ikke kan give en tilstrækkelig begrundelse, kan den ordregi-
vende myndighed afvise tilbuddet. Afvisning bør være obligatorisk i tilfælde, hvor den ordre-
givende myndighed har konstateret, at den foreslåede unormalt lave pris eller de foreslåede
unormalt lave omkostninger skyldes manglende overensstemmelse med obligatorisk EU-ret
eller national lovgivning der er forenelig hermed på det sociale, arbejdsretlige eller miljømæs-
sige område eller overtrædelser af internationale arbejdsretlige bestemmelser.
104) I vilkårene for gennemførelse af en kontrakt fastsættes der specifikke krav vedrørende gen-
nemførelsen af kontrakten. I modsætning til kriterierne for tildeling af kontrakter, som udgør
grundlaget for en sammenlignende vurdering af tilbuddenes kvalitet, udgøres vilkårene for
gennemførelse af kontrakten af faste objektive krav, som ikke har indflydelse på vurderingen
af tilbuddene. Vilkårene for gennemførelse af en kontrakt bør være forenelige med dette direk-
tiv, hvis de hverken direkte eller indirekte er diskriminerende og er forbundet med kontraktens
genstand, hvilket omfatter alle faktorer i den specifikke proces med produktion, levering eller
markedsføring. Dette omfatter betingelserne vedrørende processen for gennemførelse af kon-
trakten, men udelukker krav, der vedrører en virksomheds generelle politik.
Vilkårene for gennemførelse af kontrakten bør være angivet i udbudsbekendtgørelsen, den for-
håndsmeddelelse, der anvendes til indkaldelse af tilbud, eller udbudsdokumenterne.
105) Det er vigtigt, at underentreprenørernes overholdelse af gældende forpligtelser inden for mil-
jø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollekti-
ve aftaler eller i henhold til de internationale miljø-, social- og arbejdsmarkedsmæssige lovbe-
stemmelser, der er nævnt i dette direktiv, forudsat at sådanne regler og deres anvendelse er i
overensstemmelse med EU-retten, sikres gennem passende foranstaltninger truffet af de kom-
petente nationale myndigheder inden for deres ansvarsområder og opgaver, såsom arbejdstil-
syn eller miljøbeskyttelsesmyndigheder.
Det er også nødvendigt at sikre en vis gennemsigtighed i underentreprenørkæden, da dette bi-
bringer de ordregivende myndigheder oplysninger om, hvem der befinder sig på byggepladser-
ne, hvilke bygge- og anlægsarbejder de får udført, eller om hvilke virksomheder der leverer
tjenesteydelser i eller omkring bygningerne, infrastruktur eller områder, såsom rådhuse, kom-
munale skoler, sportsanlæg, havne eller motorveje, som de ordregivende myndigheder er an-
svarlige for eller har direkte tilsyn med. Det bør præciseres, at forpligtelsen til at afgive de
påkrævede oplysninger under alle omstændigheder påhviler hovedentreprenøren, enten på
grundlag af specifikke klausuler, som den enkelte ordregivende myndighed skal indarbejde i
263
samtlige udbudsprocedurer, eller på grundlag af forpligtelser, som medlemsstaterne pålægger
hovedentreprenører ved hjælp af almindeligt gældende bestemmelser.
Det bør endvidere præciseres, at betingelser for håndhævelse af, hvorvidt gældende bestem-
melser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning i henhold til EU-retten, national
ret, kollektive aftaler eller i henhold til de internationale miljø-, social- og arbejdsmarkeds-
mæssige lovbestemmelser, der er nævnt i dette direktiv, forudsat at sådanne regler og deres
anvendelse er i overensstemmelse med EU-retten, overholdes, finder anvendelse for så vidt en
medlemsstats nationale lovgivning foreskriver en mekanisme for solidarisk hæftelse mellem
underentreprenører og hovedentreprenøren. Endvidere bør det udtrykkeligt angives, at med-
lemsstaterne bør have mulighed for at gå videre og eksempelvis udvide gennemsigtighedsfor-
pligtelserne, muliggøre direkte betaling til underentreprenører eller sætte ordregivende myn-
digheder i stand til eller pålægge dem at kontrollere, at underentreprenørerne ikke befinder sig
i nogen af de situationer, der kunne begrunde en udelukkelse af økonomiske aktører. Hvis så-
danne foranstaltninger finder anvendelse på underentreprenører, bør der sikres overensstem-
melse med de bestemmelser, der gælder for hovedentreprenører, så tilstedeværelsen af obliga-
toriske udelukkelsesgrunde følges op af et krav om, at hovedentreprenøren erstatter den på-
gældende underentreprenør. Viser en sådan kontrol, at der er tale om ikkeobligatoriske udeluk-
kelsesgrunde, bør det præciseres, at de ordregivende myndigheder har mulighed for at kræve
en udskiftning. Det bør dog udtrykkeligt fastsættes, at de ordregivende myndigheder kan for-
pligtes til at kræve en udskiftning af den pågældende underentreprenør, hvis det ville være ob-
ligatorisk at udelukke hovedentreprenører i sådanne tilfælde.
Endvidere bør det udtrykkeligt fastsættes, at det fortsat står medlemsstaterne frit for at fastsæt-
te strengere ansvarsregler i henhold til national lovgivning eller til i henhold til national lov-
givning at gå videre med direkte betalinger til underentreprenører.
106) Der bør mindes om, at Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/7118) finder anvendelse på
beregningen af fristerne i dette direktiv.
107) Det er nødvendigt at præcisere de vilkår, hvorunder ændringer af en kontrakt, der stadig er i
kraft, kræver en ny udbudsprocedure under hensyntagen til EU-Domstolens relevante rets-
praksis. En ny udbudsprocedure er nødvendig, hvis der foretages væsentlige ændringer i den
oprindelige kontrakt, især med hensyn til anvendelsesområdet og indholdet i parternes gensidi-
ge rettigheder og pligter, herunder fordelingen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Sådanne
ændringer viser parternes hensigt om at genforhandle vigtige betingelser eller vilkår i den på-
gældende kontrakt. Dette er især tilfældet, når de ændrede vilkår ville have haft indvirkning på
resultatet af proceduren, hvis de havde været del af den oprindelige procedure.
Ændringer af kontrakten, der medfører en mindre ændring af kontraktens værdi op til et vist
niveau, bør altid være mulige, uden at det er nødvendigt at gennemføre en ny udbudsproced-
ure. Med henblik på dette og for at sikre retssikkerheden bør dette direktiv fastsætte »de mini-
mis«-tærskler, under hvilke en ny udbudsprocedure ikke er nødvendig. Det bør være muligt at
ændre kontrakten over disse tærskler uden at skulle gennemføre en ny udbudsprocedure, hvis
disse overholder de relevante betingelser i dette direktiv.
108) De ordregivende myndigheder kan komme i den situation, at der bliver behov for yderligere
varer eller tjenesteydelser. I sådanne tilfælde kan en ændring af den oprindelige kontrakt uden
264
en ny udbudsprocedure begrundes, navnlig hvis de nye leverancer enten gør det ud for en del-
vis erstatning eller en udvidelse af eksisterende tjenesteydelser, varer eller anlæg, hvis et leve-
randørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende myndighed at anskaffe varer, byg-
ge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed
ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved
drift og vedligeholdelse.
109) De ordregivende myndigheder kan komme ud for eksterne omstændigheder, som de ikke kun-
ne forudse ved tildelingen af kontrakten, navnlig når gennemførelsen af kontrakten dækker en
længere periode. I dette tilfælde er det nødvendigt med en vis grad af fleksibilitet, så kontrak-
ten kan tilpasses disse omstændigheder uden en ny udbudsprocedure. Begrebet uforudsigelige
omstændigheder henviser til omstændigheder, der ikke kunne forudsiges trods rimeligt om-
hyggelige forberedelser ved den ordregivende myndigheds oprindelige tildeling under hensyn-
tagen til de tilgængelige midler, det specifikke projekts art og kendetegn, god praksis på det
pågældende område og nødvendigheden af at sikre et relevant forhold mellem de ressourcer,
der anvendes til at forberede tildelingen, og dens forudsigelige værdi. Dette er imidlertid ikke
tilfældet, hvis en ændring medfører, at arten af det samlede indkøb forandres, f.eks. ved at er-
statte de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, med noget
andet eller ved grundlæggende at ændre indkøbstypen, da der i en sådan situation må forud-
sættes en hypotetisk påvirkning af resultatet.
110) I overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed må den valgte
tilbudsgiver ikke erstattes af en anden økonomisk aktør uden fornyet udbud, f.eks. hvis en
kontrakt bringes til ophør på grund af mangler ved gennemførelsen. Den valgte tilbudsgiver,
der gennemfører kontrakten, bør imidlertid, navnlig hvis kontrakten er tildelt mere end én
virksomhed, kunne foretage visse strukturelle ændringer under kontraktens udførelse såsom
rent interne reorganiseringer, overtagelser, fusioner og erhvervelser eller insolvens. Disse
strukturelle ændringer bør ikke automatisk nødvendiggøre nye udbudsprocedurer for alle of-
fentlige kontrakter, der gennemføres af den pågældende tilbudsgiver.
111) De ordregivende myndigheder bør i de enkelte kontrakter selv have mulighed for at få indført
ændringer af en kontrakt ved hjælp af revisionsbestemmelser eller optionsklausuler, men så-
danne klausuler må ikke give dem ubegrænset spillerum. Dette direktiv bør derfor fastsætte, i
hvilken udstrækning der kan gives mulighed for ændringer i den oprindelige kontrakt. Det bør
således præciseres, at tilstrækkeligt tydelige revisions- eller optionsklausuler f.eks. kan give
anledning til prisindeksering eller sikre, at kommunikationsudstyr, der f.eks. leveres over en
given periode, fortsat er egnet, også i tilfælde af skiftende kommunikationsprotokoller eller
andre teknologiske ændringer. Det bør også være muligt under tilstrækkeligt klare klausuler at
kunne få tilpasset en kontrakt, hvis dette bliver nødvendigt på grund af tekniske vanskelighe-
der, der er opstået under drift eller vedligeholdelse. Endvidere bør det erindres, at kontrakter
f.eks. kan omfatte såvel almindelig vedligeholdelse som ekstraordinære vedligeholdelsesforan-
staltninger, der kan blive nødvendige for at sikre fortsættelse af en offentlig tjenesteydelse.
112) Ordregivende myndigheder bliver af og til stillet over for omstændigheder, der kræver, at of-
fentlige kontrakter bringes til ophør før tid for at overholde forpligtelser, der følger af EU-ret-
ten på området for offentlige udbud. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at ordregivende myn-
digheder har mulighed for, på de betingelser, der er fastsat ved national lovgivning, at bringe
en offentlig kontrakt til ophør i dens gyldighedsperiode, hvis det kræves af EU-retten.
265
113) Resultaterne af Kommissionens arbejdsdokument af 27. juni 2011 med titlen »Evalueringsrap-
port: Indvirkningen og effektiviteten af EU's lovgivning om offentlige udbud« tyder på, at
udelukkelsen af visse tjenesteydelser fra det fulde anvendelsesområde for direktiv 2004/18/EF
bør revideres. Som følge heraf bør nærværende direktivs fulde anvendelse udvides til en række
tjenesteydelser.
114) Visse kategorier af tjenesteydelser har fortsat ifølge deres natur en begrænset grænseoverskri-
dende dimension, især de tjenesteydelser, der kan betegnes som personlige tjenesteydelser, så-
som visse sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser. Disse tjeneste-
ydelser leveres i en særlig sammenhæng, som er meget forskellig fra medlemsstat til medlems-
stat som følge af forskellige kulturelle traditioner. Der bør derfor oprettes en særlig ordning
for offentlige kontrakter for disse tjenesteydelser med en højere tærskel end den, der gælder
for andre tjenesteydelser.
Personlige tjenesteydelser med værdier under denne tærskel vil normalt ikke være af interesse
for udbydere fra andre medlemsstater, medmindre der er konkrete tegn på det modsatte, som
f.eks. ved EU-finansiering af grænseoverskridende projekter.
Kontrakter for personlige tjenesteydelser over denne tærskel bør være underlagt gennemsigtig-
hed på EU-plan. Under hensyntagen til vigtigheden af den kulturelle sammenhæng og disse
tjenesteydelsers følsomhed bør medlemsstaterne have vide skønsbeføjelser til at planlægge
valget af leverandører på den måde, de finder mest hensigtsmæssig. Direktivets bestemmelser
tager hensyn til dette krav og pålægger kun overholdelse af de grundlæggende principper om
gennemsigtighed og ligebehandling og sikrer, at de ordregivende myndigheder er i stand til at
anvende specifikke kvalitetskriterier ved valget af leverandører af tjenesteydelser såsom de
kriterier, der er fastsat i den frivillige europæiske kvalitetsramme for sociale tjenesteydelser,
der er offentliggjort af Udvalget for Social Beskyttelse. Ved fastlæggelsen af de procedurer,
der skal anvendes i forbindelse med tildeling af kontrakter vedrørende tjenesteydelser til per-
soner, bør medlemsstaterne tage hensyn til artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26. Medlemssta-
terne bør i den forbindelse også stræbe efter at forenkle og lette den administrative byrde for
de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører. Det bør præciseres, at dette også kan
betyde, at der skal anvendes regler, som gælder for tjenesteydelseskontrakter, der ikke er om-
fattet af den særlige ordning.
Medlemsstaterne og de offentlige myndigheder kan fortsat selv levere disse tjenesteydelser el-
ler organisere de sociale tjenesteydelser på en sådan måde, at det ikke omfatter indgåelse af
offentlige kontrakter, eksempelvis ved blot at finansiere tjenesterne eller ved at udstede licen-
ser eller tilladelser til alle økonomiske aktører, der opfylder de af den ordregivende myndighed
på forhånd fastlagte betingelser, uden begrænsninger eller kvoter, forudsat at systemet sikrer
tilstrækkelig annoncering og overholder principperne om gennemsigtighed og ikkeforskelsbe-
handling.
115) Ligeledes tilbydes hotel- og restaurationstjenesteydelser typisk kun af aktører på det bestemte
sted, hvor disse tjenesteydelser leveres, og har dermed også en begrænset grænseoverskriden-
de dimension. De bør derfor kun være omfattet af den lempelige ordning, fra en tærskel på 750
000 EUR. Store hotel- og restaurationstjenesteydelseskontrakter, der ligger over denne tær-
266
skel, kan være interessante for forskellige økonomiske aktører såsom rejsebureauer og andre
formidlere, også på tværs af grænserne.
116) På lignende måde vedrører visse juridiske tjenesteydelser udelukkende rent nationale rets-
spørgsmål og tilbydes derfor typisk kun af operatører i den berørte medlemsstat, hvorfor de
har en begrænset grænseoverskridende dimension. De bør derfor kun være omfattet af den
lempelige ordning fra en tærskel på 750 000 EUR. Store kontrakter vedrørende juridiske tjene-
steydelser over denne tærskel kan være af interesse for forskellige økonomiske aktører såsom
internationale advokatfirmaer, også på grænseoverskridende grundlag, navnlig hvis de om-
handler juridiske spørgsmål, der udspringer af eller har baggrund i EU-ret eller anden interna-
tional ret eller vedrører mere end ét land.
117) Erfaringen har vist, at en række andre tjenesteydelser såsom rednings-, brandsluknings- og
fængselstjenester normalt kun har en vis grænseoverskridende interesse fra det øjeblik, hvor
de når en tilstrækkelig kritisk masse i kraft af deres relativt høje værdi. For så vidt som de ikke
er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde, bør de medtages i den lempelige ordning.
I den udstrækning leveringen faktisk er baseret på kontrakter vil andre kategorier af tjeneste-
ydelser såsom statslige tjenesteydelser eller levering af tjenesteydelser til samfundet normalt
sandsynligvis kun være af grænseoverskridende interesse fra en tærskel på 750 000 EUR og
bør derfor kun da være underlagt den lempelige ordning.
118) Med henblik på at sikre kontinuiteten af de offentlige tjenesteydelser bør dette direktiv give
mulighed for, at deltagelse i udbudsprocedurer for visse tjenesteydelser på sundheds-, social-
og kulturområdet forbeholdes organisationer, der bygger på medarbejderejerskab eller aktiv
medarbejderdeltagelse i deres ledelse, og for eksisterende organisationers vedkommende, så-
som kooperativer, til at deltage i leveringen af disse tjenesteydelser til slutbrugerne. Denne be-
stemmelse er udelukkende forbeholdt visse tjenesteydelser inden for sundheds- og socialvæse-
net samt tilknyttede tjenesteydelser, visse tjenesteydelser inden for uddannelse, biblioteker, ar-
kiver, museer og andre kulturelle tjenesteydelser, sportstjenesteydelser og tjenesteydelser til
private husstande, og har ikke til formål at omfatte nogen af de udeladelser, der i øvrigt gælder
i dette direktiv. Sådanne udbudsprocedurer bør alene være omfattet af den lempelige ordning.
119) Det vil være hensigtsmæssigt at identificere disse tjenesteydelser ved hjælp af henvisning til
specifikke positioner i det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV) som vedtaget ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/200219), der er en hierarkisk struktu-
reret nomenklatur opdelt i afdelinger, grupper, klasser, kategorier og underkategorier. Med
henblik på at undgå juridisk usikkerhed bør det præciseres, at henvisning til en afdeling ikke
implicit indebærer henvisning til en underordnet underafdeling. En sådan omfattende dækning
bør i stedet angives eksplicit ved at nævne alle relevante positioner, hvis relevant som en ræk-
ke koder.
120) Projektkonkurrencer er traditionelt oftest blevet anvendt på områderne byplanlægning og fy-
sisk planlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling. Det bør dog erindres, at
disse fleksible instrumenter også kan anvendes til andre formål såsom indhentning af finansie-
ringstekniske planer, der kan optimere SMV-støtte inden for rammerne af initiativet om fæl-
leseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (Jeremiein-
itiativet) eller andre EU-programmer vedrørende SMV-støtte i en given medlemsstat. Projekt-
konkurrencer, der anvendes til indhentning af sådanne finansieringstekniske planer kan også
267
indeholde angivelse af, at de resulterende tjenesteydelseskontrakter til gennemførelse af disse
finansieringstekniske planer vil blive tildelt vinderen eller en af vinderne af projektkonkurren-
cen ved hjælp af udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse.
121) Evalueringen har vist, at der stadig er betydelig plads til forbedring i anvendelsen af EU-regle-
rne om offentlige udbud. Med henblik på en mere effektiv og konsekvent anvendelse af regle-
rne, er det afgørende at få et godt overblik over eventuelle strukturelle problemer og generelle
mønstre i de nationale politikker for offentlige udbud for at kunne håndtere eventuelle proble-
mer mere målrettet. Dette overblik bør skaffes gennem passende overvågning, hvis resultater
bør offentliggøres jævnligt med henblik på at muliggøre en informeret debat om mulige for-
bedringer af udbudsregler og -praksis. At få så godt et overblik vil også kunne give indblik i
anvendelsen af regler om offentlige udbud i forbindelse med gennemførelsen af projekter, som
Unionen er med til at finansiere. Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne beslutte, hvordan og af
hvem denne overvågning bør udføres i praksis. De bør således også fortsat frit kunne beslutte,
om overvågningen bør baseres på en stikprøvebaseret efterfølgende kontrol eller en systema-
tisk forudgående kontrol af offentlige udbudsprocedurer, som er omfattet af dette direktiv. Det
bør være muligt at gøre de relevante organer opmærksomme på eventuelle problemer. Dette
bør ikke nødvendigvis kræve, at de, der har foretaget overvågningen, har søgsmålskompetence
ved domstolene.
Bedre vejledning, information og støtte til de ordregivende myndigheder og økonomiske aktø-
rer kunne også i høj grad bidrage til øge effektiviteten af offentlige udbud gennem bedre vi-
den, øget retssikkerhed og professionalisering af procedurerne for offentlige udbud. En sådan
vejledning bør være tilgængelig for ordregivende myndigheder og økonomiske aktører overalt,
hvor det kan være nødvendigt for at sikre en mere korrekt anvendelse af reglerne. Den vejled-
ning, der skal gives, kunne dække alle de spørgsmål, der er relevante for offentlige udbud, så-
som planlægning af indkøb, procedurer, valg af teknikker og hjælpemidler og god praksis i
gennemførelsen af procedurerne. Med hensyn til juridiske spørgsmål bør vejledningen ikke
nødvendigvis omfatte en fuldstændig juridisk analyse af de pågældende spørgsmål. Den kunne
begrænses til en generel angivelse af de elementer, som bør tages i betragtning i forbindelse
med den efterfølgende detaljerede analyse af spørgsmålene, eksempelvis ved at pege på rets-
praksis, som kunne være relevant, eller på vejledende noter eller andre kilder, som har gen-
nemgået det pågældende specifikke spørgsmål.
122) I henhold til direktiv 89/665/EØF skal der være adgang til visse klageprocedurer, i det mindste
for personer, der har eller har haft interesse i at opnå en bestemt kontrakt, og som har lidt eller
vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse af EU-retten på området offentlige
udbud eller nationale regler til gennemførelse af denne lovgivning. Disse klageprocedurer bør
ikke berøres af dette direktiv. Borgere, berørte aktører, organiserede eller ikke, og andre perso-
ner eller organer, som ikke har adgang til klageprocedurer i henhold til direktiv 89/665/EØF,
har dog ikke desto mindre som skatteydere en legitim interesse i sunde udbudsprocedurer. De
bør derfor have mulighed for, ud over gennem klageproceduren i medfør af direktiv 89/665/
EØF, og uden at det nødvendigvis indebærer, at de får søgsmålskompetence ved domstolene,
at angive eventuelle krænkelser af dette direktiv til en kompetent myndighed eller struktur. For
at undgå at fordoble eksisterende myndigheder eller strukturer bør medlemsstaterne have mu-
lighed for at hjemle anvendelse af almindelige overvågningsmyndigheder eller -strukturer,
sektorale tilsynsorganer, kommunale tilsynsorganer, konkurrencemyndigheder, ombudsmand
eller nationale revisionsmyndigheder.
268
123) For at udnytte potentialet ved offentlige udbud fuldt ud med henblik på at nå målene for Euro-
pa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst vil miljømæssige, sociale og
innovative udbud også skulle spille en rolle. Det er derfor vigtigt at få et overblik over udvik-
lingen inden for strategiske indkøb for at være velorienteret om de generelle tendenser på
overordnet plan på dette område. Allerede udarbejdede relevante rapporter kan naturligvis og-
så anvendes i denne sammenhæng.
124) Som følge af SMV'ernes potentiale med hensyn til jobskabelse, vækst og innovation er det
vigtigt at tilskynde til, at de deltager i offentlige udbud, både på grundlag af passende bestem-
melser i dette direktiv og ved hjælp af initiativer på nationalt plan. De nye bestemmelser i det-
te direktiv bør bidrage til bedre resultater, hvormed der menes SMV'ernes andel af den samle-
de værdi af de tildelte kontrakter. Det er ikke hensigtsmæssigt at pålægge obligatoriske resul-
tatandele, men nationale initiativer til fremme af SMV'ernes deltagelse bør følges nøje på
grund af vigtigheden heraf.
125) Der er allerede etableret en række procedurer og arbejdsmetoder med hensyn til Kommissio-
nens kommunikation og kontakter med medlemsstaterne såsom kommunikation og kontakter
vedrørende procedurerne i artikel 258 og 260 i TEUF, problemløsningsnettet for det indre
marked (Solvit) og EU Pilot, som ikke ændres ved dette direktiv. De bør imidlertid suppleres
ved, at der udpeges et enkelt referencepunkt i hver medlemsstat med henblik på samarbejdet
med Kommissionen, og det skal fungere som en one-stop-shop for spørgsmål vedrørende of-
fentlige udbud i den pågældende medlemsstat. Denne funktion kan varetages af personer eller
strukturer, som allerede er i regelmæssig kontakt med Kommissionen om spørgsmål vedrøren-
de offentlige udbud, såsom de nationale kontaktpunkter, medlemmerne af det Rådgivende Ud-
valg for Offentlige Udbud, medlemmerne af udbudsnettet eller nationale koordinerende in-
stanser.
126) Sporbarhed og gennemsigtighed i beslutningstagningen i forbindelse med udbudsprocedurer er
afgørende for at sikre sunde procedurer, herunder effektivt at bekæmpe korruption og svindel.
De ordregivende myndigheder bør derfor beholde kopier af de indgåede kontrakter ved kon-
trakter på store beløb for at kunne give aktindsigt i disse dokumenter til interesserede parter i
overensstemmelse med gældende regler om adgang til dokumenter. Desuden bør væsentlige
elementer og beslutninger i forbindelse med individuelle udbudsprocedurer dokumenteres i en
udbudsrapport. For at begrænse den administrative byrde i videst muligt omfang bør udbuds-
rapporten kunne henvise til oplysninger, som allerede forefindes i den relevante bekendtgørel-
se om indgåede kontrakter. De elektroniske systemer for offentliggørelse af disse bekendtgø-
relser, som administreres af Kommissionen, bør også forbedres med henblik på at lette datare-
gistreringen og samtidig gøre det lettere at udtrække overordnede rapporter og udveksle data
mellem systemerne.
127) Ud fra et ønske om administrativ forenkling og for at lette byrden for medlemsstaterne bør
Kommissionen regelmæssigt undersøge, om kvaliteten og fuldstændigheden af oplysningerne i
de bekendtgørelser, som offentliggøres i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, er til-
strækkelig til at gøre det muligt for Kommissionen at trække de statistiske oplysninger ud,
som medlemsstaterne ellers ville skulle indsende.
269
128) Der er brug for et effektivt administrativt samarbejde til udvekslingen af de oplysninger, der er
nødvendige for gennemførelsen af tildelingsprocedurer i grænseoverskridende situationer,
navnlig med hensyn til verifikation af udelukkelsesgrundene og udvælgelseskriterierne, anven-
delsen af kvalitets- og miljøstandarder og af lister over godkendte økonomiske aktører. Ud-
veksling af oplysninger er omfattet af national lovgivning om fortrolighed. Dette direktiv på-
lægger således ikke medlemsstaterne nogen forpligtelse til at udveksle oplysninger ud over,
hvad de nationale ordregivende myndigheder kan få adgang til. Informationssystemet for det
indre marked (IMI), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1024/201220), kan vise sig at være et nyttigt elektronisk middel til at fremme og øge det admi-
nistrative samarbejde, der styrer udvekslingen af oplysninger på basis af simple og ensartede
procedurer og overvinder sprogbarrierer. Der bør derfor hurtigst muligt lanceres et pilotprojekt
for at teste egnetheden af, at IMI udvides til at omfatte udvekslingen af oplysninger i henhold
til dette direktiv.
129) Med henblik på tilpasning til den hurtige tekniske, økonomiske og lovgivningsmæssige udvik-
ling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse
med artikel 290 i TEUF for så vidt angår en række ikkevæsentlige bestemmelser i dette direk-
tiv. Som følge af kravet om at overholde internationale aftaler bør Kommissionen reelt have
bemyndigelse til at ændre de tekniske fremgangsmåder for beregningsmetoderne vedrørende
tærskler samt regelmæssigt revidere selve tærsklerne og tilpasse bilag X. Fortegnelserne over
statslige myndigheder kan variere som følge af administrative ændringer på nationalt plan.
Disse meddeles Kommissionen, som bør have bemyndigelse til at tilpasse bilag I. Der kan
forekomme lovgivningsmæssige ændringer af henvisninger til CPV-nomenklaturen på EU-
plan, og det er nødvendigt at afspejle disse ændringer i dette direktivs tekst. De tekniske be-
skrivelser af og kendetegn for anordningerne til elektronisk modtagelse bør ajourføres med
den teknologiske udvikling. Det er også nødvendigt at bemyndige Kommissionen til at gøre
tekniske standarder for elektronisk kommunikation obligatorisk for at sikre interoperabiliteten
af tekniske formater, processer og kommunikation ved de indkøbsprocedurer, der udføres ved
hjælp af elektroniske kommunikationsmidler, under hensyntagen til den teknologiske udvik-
ling. Fortegnelsen over Unionens retsakter, der fastsætter fælles metoder til beregning af livs-
cyklusomkostninger bør tilpasses hurtigt, så de foranstaltninger, der vedtages på sektorbasis,
indarbejdes. For at opfylde disse krav bør Kommissionen bemyndiges til at ajourføre forteg-
nelsen over retsakter, herunder metoderne til beregning af livscyklusomkostninger. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende ar-
bejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udar-
bejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse
af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
130) Kommissionen bør i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv høre de nødvendige grup-
per af eksperter inden for elektronisk baserede offentlige udbud for at sikre en velafbalanceret
sammensætning af de vigtigste interessentgrupper.
131) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv hvad angår udarbejdel-
sen af standardformularerne til offentliggørelse af bekendtgørelser og en standardformular til
egenerklæringer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør
udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/201121).
270
132) Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter vedrøren-
de standardformularer til egenerklæringer, som ikke har nogen indvirkning, hverken fra et fi-
nansielt synspunkt eller ud fra arten og omfanget af de forpligtelser, der følger af dette direk-
tiv. Disse retsakter er derimod kendetegnet ved udelukkende at have administrative formål og
tjener til at lette anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv.
133) Undersøgelsesproceduren bør anvendes i forbindelse med vedtagelsen af standardformularer
til egenerklæringer, på grund af virkningen af egenerklæringer på udbud, og idet de spiller en
central rolle i forenklingen af dokumentkravene i udbudsprocedurerne.
134) Kommissionen bør vurdere virkningerne på det indre marked som følge af anvendelsen af
tærsklerne og rapportere derom til Europa-Parlamentet og Rådet. Den bør i den forbindelse
tage hensyn til faktorer såsom niveauet for grænseoverskridende offentlige udbud, SMV'ers
deltagelse, transaktionsomkostninger og afvejning af cost-benefit.
I overensstemmelse med artikel XXII, stk. 7, i GPA-aftalen skal denne være genstand for
yderligere forhandlinger tre år efter dens ikrafttræden og derefter regelmæssigt. I den forbin-
delse bør det hensigtsmæssige i tærsklerne vurderes under hensyntagen til virkningen af infla-
tion med henblik på en lang periode uden ændring af tærsklerne i GPA-aftalen; i tilfælde af, at
tærsklerne ændres som følge heraf, bør Kommissionen om nødvendigt vedtage et forslag til en
retsakt om ændring af de tærskler, der er fastsat i nærværende direktiv.
135) Under hensyn til de aktuelle drøftelser om horisontale bestemmelser for forbindelserne med
tredjelande for så vidt angår offentlige udbud bør Kommissionen nøje følge de globale han-
delsvilkår og vurdere Unionens konkurrencemæssige stilling.
136) Målet for dette direktiv, nemlig samordningen af de nødvendige love og administrative be-
stemmelser i medlemsstaterne for visse procedurer for offentlige udbud, kan ikke i tilstrække-
lig grad opfyldes af medlemsstaterne men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre
nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål.
137) Direktiv 2004/18/EF bør ophæves.
138) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og
Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede
tilfælde at lade meddelelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de
nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at
fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
AFSNIT I: ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG GENERELLE PRINCIPPER
KAPITEL I: Anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1: GENSTAND OG DEFINITIONER
271
Artikel 1: Genstand og anvendelsesområde
Artikel 2: Definitioner
Artikel 3: Blandede udbud
AFDELING 2: TÆRSKLER
Artikel 4: Tærskelværdier
Artikel 5: Metoder til beregning af den anslåede værdi af udbud
Artikel 6: Revision af tærsklerne og fortegnelsen over statslige myndigheder
AFDELING 3: UNDTAGELSER
Artikel 7:
Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og
posttjenester
Artikel 8: Særlige undtagelser inden for elektronisk kommunikation
Artikel 9:
Offentlige kontrakter, der tildeles, og projektkonkurrencer, der afholdes, i hen-
hold til internationale regler
Artikel 10: Særlige undtagelser for tjenesteydelseskontrakter
Artikel 11: Tjenesteydelseskontrakter, der tildeles på grundlag af en eksklusiv rettighed
Artikel 12: Offentlige kontrakter mellem enheder i den offentlige sektor
AFDELING 4: SÆRLIGE SITUATIONER
Underafdeling 1: Kontrakter, hvortil der ydes tilskud, og forsknings- og udviklingstjenesteydelser
Artikel 13: Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder tilskud
Artikel 14: Tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling
Underafdeling 2: Udbud, der omhandler forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter
Artikel 15: Forsvar og sikkerhed
Artikel 16: Blandede udbud, der omhandler forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter
Artikel 17:
Offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, der omfatter forsvars- eller sikker-
hedsmæssige aspekter og som tildeles eller tilrettelægges i henhold til internatio-
nale regler
KAPITEL II: Generelle regler
Artikel 18: Udbudsprincipper
Artikel 19: Økonomiske aktører
Artikel 20: Reserverede kontrakter
Artikel 21: Fortrolighed
Artikel 22: Regler for kommunikation
Artikel 23: Nomenklaturer
Artikel 24: Interessekonflikter
AFSNIT II: REGLER VEDRØRENDE OFFENTLIGE KONTRAKTER
KAPITEL I: Procedurer
Artikel 25: Betingelser vedrørende GPA-aftalen og andre internationale aftaler
Artikel 26: Valg af procedurer
Artikel 27: Offentligt udbud
Artikel 28: Begrænset udbud
Artikel 29: Udbud med forhandling
Artikel 30: Konkurrencepræget dialog
272
Artikel 31: Innovationspartnerskab
Artikel 32: Anvendelse af udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse
KAPITEL II: Teknikker og hjælpemidler i forbindelse med elektroniske og samlede udbud
Artikel 33: Rammeaftaler
Artikel 34: Dynamiske indkøbssystemer
Artikel 35: Elektroniske auktioner
Artikel 36: Elektroniske kataloger
Artikel 37: Centraliserede indkøbsaktiviteter og indkøbscentraler
Artikel 38: Lejlighedsvise fælles udbud
Artikel 39: Udbud, der involverer ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater
KAPITEL III: Procedureforløb
AFDELING 1: FORBEREDELSE
Artikel 40: Indledende markedsundersøgelser
Artikel 41: Forudgående inddragelse af ansøgere eller tilbudsgivere
Artikel 42: Tekniske specifikationer
Artikel 43: Mærker
Artikel 44: Testrapporter, certificering og anden dokumentation
Artikel 45: Alternative tilbud
Artikel 46: Opdeling af kontrakter i delkontrakter
Artikel 47: Fastsættelse af tidsfrister
AFDELING 2: OFFENTLIGGØRELSE OG GENNEMSIGTIGHED
Artikel 48: Forhåndsmeddelelser
Artikel 49: Udbudsbekendtgørelser
Artikel 50: Bekendtgørelser om indgåede kontrakter
Artikel 51: Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser og meddelelser
Artikel 52: Offentliggørelse på nationalt plan
Artikel 53: Elektronisk adgang til udbudsdokumenter
Artikel 54: Opfordringer til ansøgere
Artikel 55: Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere
AFDELING 3: UDVÆLGELSE AF DELTAGERE OG TILDELING AF KONTRAKTER
Artikel 56: Generelle principper
Underafdeling 1: Kriterier for kvalitativ udvælgelse
Artikel 57: Udelukkelsesgrunde
Artikel 58: Udvælgelseskriterier
Artikel 59: Fælles europæisk udbudsdokument
Artikel 60: Dokumentation
Artikel 61: Online certifikatbase (e-Certis)
Artikel 62: Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
Artikel 63: Udnyttelse af andre enheders kapacitet
Artikel 64:
Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og certificering, der foreta-
ges af offentligretlige eller privatretlige organer
Underafdeling 2: Begrænsning af antallet af ansøgere, tilbud og løsninger
273
Artikel 65:
Begrænsning af antallet af i øvrigt kvalificerede ansøgere, som opfordres til at
deltage
Artikel 66: Begrænsning af antallet af tilbud og løsninger
Underafdeling 3: Kontrakttildeling
Artikel 67: Kriterier for tildeling af kontrakter
Artikel 68: Beregning af livscyklusomkostninger
Artikel 69: Unormalt lave tilbud
KAPITEL IV: Kontraktgennemførelse
Artikel 70: Betingelser vedrørende kontraktens gennemførelse
Artikel 71: Underentreprise
Artikel 72: Ændring af kontrakter i deres løbetid
Artikel 73: Opsigelse af kontrakter
AFSNIT III: SÆRLIGE UDBUDSORDNINGER
KAPITEL I: Sociale og andre specifikke tjenesteydelser
Artikel 74: Tildeling af kontrakter vedrørende sociale og andre specifikke tjenesteydelser
Artikel 75: Offentliggørelse af bekendtgørelser og meddelelser
Artikel 76: Principper for tildeling af kontrakter
Artikel 77: Reserverede kontrakter om visse tjenesteydelser
Kapitel II: Regler for projektkonkurrencer
Artikel 78: Anvendelsesområde
Artikel 79: Bekendtgørelser
Artikel 80: Regler for projektkonkurrencer og udvælgelse af deltagere
Artikel 81: Bedømmelseskomitéens sammensætning
Artikel 82: Bedømmelseskomitéens afgørelser
AFSNIT IV: FORVALTNING
Artikel 83: Fuldbyrdelse
Artikel 84: Individuelle rapporter om procedurer for tildeling af kontrakter
Artikel 85: National rapportering og statistiske oplysninger
Artikel 86: Administrativt samarbejde
AFSNIT V:
DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG AF-
SLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 87: Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 88: Hasteprocedure
Artikel 89: Udvalgsprocedure
Artikel 90: Gennemførelse og overgangsbestemmelser
Artikel 91: Ophævelse
Artikel 92: Evaluering
Artikel 93: Ikrafttræden
Artikel 94: Adressater
BILAG
274
BILAG I: STATSLIGE MYNDIGHEDER
BILAG II:
LISTE OVER DE I ARTIKEL 2, STK. 1, NR. 6), LITRA A), OMHANDLEDE AK-
TIVITETER
BILAG III:
LISTE OVER DE I ARTIKEL 4, LITRA B), OMHANDLEDE VARER VEDRØ-
RENDE KONTRAKTER TILDELT AF ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER IN-
DEN FOR FORSVARSOMRÅDET
BILAG IV:
KRAV TIL VÆRKTØJER OG ANORDNINGER TIL ELEKTRONISK MODTA-
GELSE AF TILBUD, ANSØGNINGER OM DELTAGELSE SAMT PLANER OG
PROJEKTER I FORBINDELSE MED PROJEKTKONKURRENCER
BILAG V:
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OG MEDDE-
LELSER
Del A:
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om offentliggørelse af en forhånds-
meddelelse i en køberprofil
Del B: Oplysninger, der skal angives i forhåndsmeddelelser (jf. artikel 48)
Del C: Oplysninger, der skal angives i udbudsbekendtgørelser (jf. artikel 49)
Del D:
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om indgåede kontrakter (jf. artikel
50)
Del E:
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om projektkonkurrencer (jf. artikel
79, stk. 1)
Del F:
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser af resultaterne af en projektkonkur-
rence (jf. artikel 79, stk. 2)
Del G:
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om ændringer i en kontrakt i dens lø-
betid (jf. artikel 72, stk. 1)
Del H:
Oplysninger, der skal angives i udbudsbekendtgørelser vedrørende kontrakter om so-
ciale og andre specifikke tjenesteydelser (jf. artikel 75, stk. 1)
Del I:
Oplysninger, der skal angives i forhåndsmeddelelser om sociale og andre specifikke
tjenesteydelser (jf. artikel 75, stk. 1)
Del J:
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om kontrakter vedrørende sociale og
andre specifikke tjenesteydelser (jf. artikel 75, stk. 2)
BILAG VI
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSDOKUMENTERNE I FOR-
BINDELSE MED ELEKTRONISKE AUKTIONER (ARTIKEL 35, STK. 4)
BILAG VII DEFINITION AF VISSE TEKNISKE SPECIFIKATIONER
BILAG VIII KARAKTERISTIKA VEDRØRENDE OFFENTLIGGØRELSE
BILAG IX
INDHOLD I OPFORDRINGER TIL AT AFGIVE TILBUD, DELTAGE I DIALO-
GEN ELLER BEKRÆFTE INTERESSETILKENDEGIVELSEN I HENHOLD TIL
ARTIKEL 54
BILAG X
LISTE OVER INTERNATIONALE SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE KONVENTI-
ONER OMHANDLET I ARTIKEL 18, STK. 2
BILAG XI REGISTRE
BILAG XII DOKUMENTATION FOR UDVÆLGELSESKRITERIER
BILAG XIII FORTEGNELSE OVER EU-RETSAKTER OMHANDLET I ARTIKEL 68, STK. 3
BILAG XIV TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 74
BILAG XV SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG GENERELLE PRINCIPPER
275
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og definitioner
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1) I dette direktiv fastsættes reglerne for ordregivende myndigheders udbudsprocedurer med hen-
syn til offentlige kontrakter samt projektkonkurrencer, hvis værdi anslås ikke at være mindre
end tærsklerne fastsat i artikel 4.
2) Udbud i henhold til dette direktiv omfatter en eller flere ordregivende myndigheders anskaffelse
ved hjælp af en offentlig kontrakt af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser fra
økonomiske aktører valgt af de ordregivende myndigheder, uanset om bygge- og anlægsarbej-
derne, varerne eller tjenesteydelserne er beregnet til et offentligt formål.
3) Dette direktiv er underlagt artikel 346 i TEUF.
4) Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes frihed til i overensstemmelse med EU-retten at
fastsætte, hvad de betragter som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og bestemme,
hvordan disse tjenesteydelser skal organiseres og finansieres, i overensstemmelse med reglerne
om statsstøtte, og hvilke specifikke forpligtelser der bør gælde for dem. Ligeledes berører dette
direktiv ikke offentlige myndigheders ret til at beslutte, om, hvordan og i hvilket omfang de øn-
sker selv at udføre offentlige funktioner i henhold til artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26.
5) Dette direktiv berører ikke den måde, hvorpå medlemsstaterne udformer deres socialsikrings-
ordninger.
6) Aftaler, afgørelser eller andre juridiske instrumenter, der organiserer overførsel af kompetencer
og ansvar vedrørende gennemførelse af offentlige opgaver mellem ordregivende myndigheder
eller grupperinger af ordregivende myndigheder og ikke indebærer, at der skal ydes betaling for
kontraktmæssige ydelser, betragtes som et spørgsmål om intern organisation i den berørte med-
lemsstat og berøres som sådan ikke af dette direktiv.
Artikel 2
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
1) »ordregivende myndigheder«: staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige orga-
ner, sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offent-
ligretlige organer
2) »statslige myndigheder«: de i bilag I anførte ordregivende myndigheder, og i det omfang der på
nationalt plan er foretaget berigtigelser eller ændringer, de enheder, der måtte være trådt i stedet
herfor
276
3) »ikkestatslige ordregivende myndigheder«: alle ordregivende myndigheder, som ikke er statsli-
ge myndigheder.
4) »offentligretlige organer«: organer med følgende karakteristika:
5) »offentlige kontrakter«: gensidigt bebyrdende kontrakter, der indgås skriftligt mellem en eller
flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførel-
sen af bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer eller tjenesteydelser
6) »offentlige bygge- og anlægskontrakter«: offentlige kontrakter, der har et af følgende formål:
7) »bygge- og anlægsarbejde«: resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv
at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion
8) »offentlige vareindkøbskontrakter«: offentlige kontrakter, som vedrører køb, leasing eller leje
med eller uden forkøbsret af varer. En offentlig vareindkøbskontrakt kan accessorisk omfatte
monterings- og installationsarbejde
9) »offentlige tjenesteydelseskontrakter«: offentlige kontrakter, der vedrører levering af tjeneste-
ydelser, bortset fra de i nr. 6) nævnte
10) »økonomisk aktør«: enhver fysisk eller juridisk person og enhver offentlig enhed samt enhver
sammenslutning af sådanne personer og/eller enheder, herunder enhver midlertidig sammenslut-
ning af virksomheder, som tilbyder udførelse af arbejder og/eller bygge- og anlægsarbejder og
levering af varer eller tjenesteydelser på markedet
11) »tilbudsgiver«: en økonomisk aktør, som har afgivet et tilbud
12) »ansøger«: en økonomisk aktør, der har anmodet om opfordring til, eller som er blevet opford-
ret til at deltage i et begrænset udbud, udbud med forhandling, i et udbud med forhandling uden
forudgående offentliggørelse, en konkurrencepræget dialog eller i et innovationspartnerskab
13) »udbudsdokument«: ethvert dokument, som de ordregivende myndigheder udarbejder eller hen-
viser til for at beskrive eller fastlægge elementer af udbuddet eller proceduren, herunder ud-
budsbekendtgørelsen og forhåndsmeddelelsen, hvor den anvendes til indkaldelse af tilbud, de
tekniske specifikationer, det beskrivende dokument, foreslåede kontraktbetingelser, formater for
ansøgernes og tilbudsgivernes fremlæggelse af dokumenter, oplysninger om almindeligt gæl-
dende forpligtelser og eventuelt supplerende dokumenter
14) »centraliserede indkøbsaktiviteter«: aktiviteter, der udføres på permanent basis, på en af følgen-
de måder:
15) »accessoriske indkøbsaktiviteter«: aktiviteter, der omfatter ydelse af støtte til indkøbsaktiviteter,
navnlig på følgende måder:
16) »indkøbscentral«: en ordregivende myndighed, der foretager centraliserede indkøb og eventuelt
accessoriske indkøbsaktiviteter
277
17) »indkøbsleverandør«: et offentligt eller privat organ, som tilbyder accessoriske indkøbsaktivite-
ter på markedet
18) »skriftlig(t)«: ethvert udtryk bestående af ord eller tal, som kan læses, reproduceres og derefter
videresendes, herunder informationer overført og lagret ved hjælp af elektroniske midler
19) »elektronisk middel«: elektronisk udstyr til behandling (herunder digital kompression) og lag-
ring af data, der sendes, rutes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektro-
magnetiske midler
20) »livscyklus«: alle fortløbende og/eller sammenhængende faser, herunder forskning og udvik-
ling, der skal udføres, produktion, handel og betingelserne herfor, transport, anvendelse og ved-
ligeholdelse, i hele eksistensen af varen eller bygge- og anlægsarbejdet eller leveringen af tjene-
steydelsen, fra erhvervelse af råvaren eller oparbejdelse af ressourcer til bortskaffelse, godken-
delse og afslutning af leveringen eller anvendelsen
21) »projektkonkurrencer«: procedurer, hvorved den ordregivende myndighed, navnlig inden for fy-
sisk planlægning, byplanlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling, kan få et
planlægnings- eller projekteringsarbejde, der udvælges af en bedømmelseskomité efter udskriv-
ning af en konkurrence med eller uden præmieuddeling
22) »innovation«: indførelse af en ny eller betydeligt forbedret vare, tjenesteydelse eller proces, her-
under, men ikke begrænset til produktions-, bygge- eller anlægsaktiviteter, en ny markedsfø-
ringsmetode eller en organisatorisk metode inden for forretningspraksis, arbejdspladsorganisati-
on eller eksterne relationer, som bl.a. har til formål at bidrage til at løse samfundsmæssige ud-
fordringer eller støtte Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
23) »mærke«: ethvert dokument, certifikat eller attestering, der bekræfter, at de pågældende bygge-
og anlægsarbejder, varer, tjenesteydelser, processer eller procedurer opfylder visse krav
24) »mærkekrav«: de krav, der skal opfyldes af de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer, tje-
nesteydelser, processer eller procedurer, for at opnå det pågældende mærke.
2. »Regionale myndigheder« omfatter med henblik på denne artikel myndigheder, der er opført, men
ikke udtømmende, i NUTS 1 og 2, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1059/200322), mens »lokale myndigheder« omfatter alle myndigheder i de administrative enheder,
der falder ind under NUTS 3, samt mindre administrative enheder som omhandlet i forordning (EF)
nr. 1059/2003.
Artikel 3
Blandede udbud
1. Stk. 2 finder anvendelse på blandede kontrakter, der vedrører forskellige udbudstyper, som alle er
omfattet af dette direktiv.
Stk. 3-5 finder anvendelse på blandede kontrakter, der vedrører udbud, der er omfattet af dette direk-
tiv samt udbud, der er omfattet af andre retlige ordninger.
278
2. Kontrakter, der vedrører mindst to udbudstyper (bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller
varer), tildeles i overensstemmelse med de bestemmelser, der finder anvendelse på den udbudstype,
der kendetegner den pågældende kontrakts hovedformål.
I forbindelse med blandede kontrakter, der delvis består af tjenesteydelser i henhold til kapitel I i af-
snit III og delvis andre tjenesteydelser, eller af blandede kontrakter, der delvis består af tjenesteydel-
ser og delvis af varer, fastsættes hovedformålet i overensstemmelse med, hvilke af de anslåede vær-
dier for de pågældende tjenesteydelser eller varer der er højest.
3. Hvis de forskellige dele af en given kontrakt objektivt kan adskilles, finder stk. 4 anvendelse. Hvis
de forskellige dele af en given kontrakt objektivt ikke kan adskilles, finder stk. 6 anvendelse.
Hvis dele af en given kontrakt er omfattet af artikel 346 i TEUF eller direktiv 2009/81/EF, finder
artikel 16 i nærværende direktiv anvendelse.
4. I forbindelse med kontrakter, der både vedrører udbud, der er omfattet af dette direktiv, og udbud,
der ikke er omfattet af dette direktiv, kan de ordregivende myndigheder vælge at tildele særskilte
kontrakter for de særskilte dele eller tildele en enkelt kontrakt. Når de ordregivende myndigheder
vælger at tildele særskilte kontrakter for særskilte dele, træffes afgørelsen om, hvilken retlig ordning
der skal gælde for hver af de særskilte kontrakter, på grundlag af kendetegnene ved den pågældende
særskilte del.
Når de ordregivende myndigheder vælger at tildele en enkelt kontrakt, finder dette direktiv, medmin-
dre andet bestemmes i artikel 16, anvendelse for den deraf følgende blandede kontrakt, uanset værdi-
en af de dele, der ellers ville falde ind under en anden retlig ordning, og uanset hvilken retlig ordning
disse dele ellers ville have været underlagt.
I forbindelse med blandede kontrakter, der indeholder elementer af kontrakter vedrørende varer, byg-
ge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser og af koncessioner, tildeles den blandede kontrakt i henhold
til dette direktiv, forudsat at den anslåede værdi af den del af kontrakten, der udgør en kontrakt som
omfattet af dette direktiv, beregnet i overensstemmelse med artikel 5, svarer til eller overstiger tærsk-
lerne i artikel 4.
5. I forbindelse med kontrakter, der både vedrører udbud, der er omfattet af dette direktiv, og udbud
med henblik på en aktivitet, der er omfattet af direktiv 2014/25/EU, fastlægges de regler, der skal
anvendes, uanset denne artikels stk. 4, i henhold til artikel 5 og artikel 6 i direktiv 2014/25/EU.
6. Hvis de forskellige dele af en given kontrakt objektivt ikke kan adskilles, afgøres det, hvilken ret-
lig ordning der skal anvendes, ud fra, hvad der er hovedformålet med den pågældende kontrakt.
Afdeling 2
Tærskler
Artikel 4
Tærskelværdier
Dette direktiv gælder for udbud, hvis anslåede værdi eksklusive moms svarer til eller overstiger føl-
gende tærskler:
a) 5 186 000 EUR for offentlige bygge- og anlægskontrakter
b) 134 000 EUR for offentlige vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, der tildeles af statslige
myndigheder, samt projektkonkurrencer, der afholdes af disse myndigheder. Når offentlige va-
279
reindkøbskontrakter tildeles af ordregivende myndigheder, der opererer på forsvarsområdet,
gælder denne tærskel kun for kontrakter vedrørende varer omfattet af bilag III.
c) 207 000 EUR for offentlige vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, der tildeles af ikkestats-
lige myndigheder, samt projektkonkurrencer, der afholdes af disse myndigheder; denne tærskel
gælder også for offentlige vareindkøbskontrakter, der tildeles af statslige myndigheder, som
opererer på forsvarsområdet, når disse kontrakter vedrører varer, der ikke er omfattet af bilag III
d) 750 000 EUR for offentlige tjenesteydelseskontrakter vedrørende sociale og andre specifikke
tjenesteydelser, der er anført i bilag XIV.
Artikel 5
Metoder til beregning af den anslåede værdi af udbud
1. Den anslåede værdi af et udbud beregnes på grundlag af det samlede beløb, der efter den ordregi-
vende myndigheds skøn skal betales, eksklusive moms, herunder enhver form for optioner og even-
tuelle forlængelser af kontrakten, som eksplicit er fastsat i udbudsdokumenterne.
Hvis den ordregivende myndighed forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere,
tager den hensyn hertil ved beregning af udbuddets anslåede værdi.
2. Hvis den ordregivende myndighed består af særskilte driftsenheder, skal der tages hensyn til den
samlede anslåede værdi for alle de enkelte driftsenheder.
Uanset første afsnit kan værdierne, hvis en særskilt driftsenhed selv er ansvarlig for sine indkøb eller
visse kategorier heraf, anslås af den pågældende enhed.
3. Metoden til beregning af et udbuds anslåede værdi må ikke vælges med det formål at udelukke
udbuddet fra dette direktivs anvendelsesområde. Et udbud må ikke opdeles med henblik på at ude-
lukke det fra dette direktivs anvendelsesområde, medmindre det er objektivt begrundet.
4. Denne anslåede værdi skal være gældende på tidspunktet for udsendelsen af indkaldelsen af tilbud
eller, såfremt der ikke kræves en indkaldelse af tilbud, på det tidspunkt, hvor den ordregivende myn-
dighed indleder udbudsproceduren, f.eks. ved, hvor det er hensigtsmæssigt, at tage kontakt til økono-
miske aktører med henblik på udbuddet.
5. Den værdi, der skal tages hensyn til i forbindelse med rammeaftaler og dynamiske indkøbssyste-
mer, er den højeste anslåede værdi eksklusive moms af samtlige kontrakter, der forventes tildelt in-
den for rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems løbetid.
6. Den værdi, der skal tages hensyn til i forbindelse med innovationspartnerskaber, er den højeste
anslåede værdi eksklusive moms af de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der forventes at finde
sted i alle faser af det pågældende partnerskab, og af alle varer, tjenesteydelser eller bygge- og an-
lægsarbejder, der forventes udviklet eller indkøbt ved partnerskabets ophør.
7. Ved offentlige bygge- og anlægskontrakter skal der ved beregning af den anslåede værdi tages
hensyn til værdien af arbejderne samt den anslåede samlede værdi af de til arbejdernes udførelse
nødvendige varer og tjenesteydelser, som stilles til entreprenørens rådighed af den ordregivende
myndighed, såfremt de er nødvendige for udførelsen af arbejderne.
280
8. Når foreslåede arbejder eller en foreslået levering af tjenesteydelser kan medføre, at kontrakter til-
deles i form af separate delkontrakter, tages der hensyn til den samlede anslåede værdi af alle delkon-
trakterne.
Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærsklen i artikel 4, finder dette
direktiv anvendelse på tildelingen af hver enkelt delkontrakt.
9. Når et forslag, der tager sigte på at anskaffe ensartede varer, kan medføre, at kontrakter tildeles i
form af separate delkontrakter, lægges den samlede anslåede værdi af alle delkontrakterne til grund
for anvendelsen af artikel 4, litra b) og c).
Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærsklen i artikel 4, finder dette
direktiv anvendelse på tildelingen af hver enkelt delkontrakt.
10. Uanset stk. 8 og stk. 9 kan de ordregivende myndigheder tildele kontrakter for individuelle del-
kontrakter uden at anvende procedurerne i dette direktiv, hvis den anslåede værdi af den pågældende
delkontrakt eksklusive moms er under 80 000 EUR for varer eller tjenesteydelser og under 1 mio.
EUR for bygge- og anlægsarbejder. Den samlede værdi af delkontrakter, der tildeles uden anvendelse
af direktivet, må dog ikke overstige 20 % af den samlede værdi af alle delkontrakter, som det på-
tænkte arbejde, den påtænkte anskaffelse af ensartede varer eller den påtænkte levering af tjeneste-
ydelser er opdelt i.
11. For offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter, der indgås med regelmæssige mel-
lemrum, eller som skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, beregnes kontraktens anslåede værdi på
grundlag af:
a) enten den samlede faktiske værdi af lignende successive kontrakter, der er tildelt i løbet af de
foregående 12 måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for at tage
hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de 12 måneder, der følger efter
indgåelsen af den oprindelige kontrakt
b) eller den samlede anslåede værdi af de successive kontrakter, der er tildelt i løbet af de 12 må-
neder, der følger efter den første levering, eller i løbet af regnskabsåret, hvis dette er over 12
måneder.
12. Ved offentlige vareindkøbskontrakter vedrørende leasing eller leje med eller uden forkøbsret af
varer er grundlaget for beregning af kontraktens anslåede værdi:
a) kontraktens anslåede samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede offentlige kontrakter, hvis
løbetid er 12 måneder eller derunder, eller kontraktens samlede værdi for så vidt angår tidsbe-
grænsede kontrakter, hvis løbetid er over 12 måneder, inklusive den anslåede overskydende
værdi
b) den månedlige værdi, multipliceret med 48, for så vidt angår tidsubegrænsede offentlige kon-
trakter eller offentlige kontrakter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere.
13. Ved beregningen af offentlige tjenesteydelseskontrakter er grundlaget for beregning af kontrak-
tens anslåede værdi:
a) forsikringstjenesteydelser: den præmie, der skal betales, og andre former for vederlag
281
b) banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser: honorarer, provisioner, renter og andre
former for vederlag
c) kontrakter vedrørende projektering: honorarer, provisioner og andre former for vederlag.
14. Når det drejer sig om offentlige tjenesteydelseskontrakter uden angivelse af en samlet pris, er be-
regningsgrundlaget for kontraktens anslåede værdi:
a) for tidsbegrænsede kontrakter, hvis de løber i 48 måneder eller derunder: den samlede værdi for
hele løbetiden
b) for tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis løbetid er over 48 måneder: den månedlige
værdi multipliceret med 48
Artikel 6
Revision af tærsklerne og fortegnelsen over statslige myndigheder
1. Hvert andet år fra den 30. juni 2013 kontrollerer Kommissionen, at de i artikel 4, litra a), b) og c),
fastsatte tærskler svarer til tærsklerne i Verdenshandelsorganisationens aftale om offentlige udbud
(GPA-aftalen) og reviderer dem om nødvendigt i overensstemmelse med nærværende artikel.
Kommissionen beregner i overensstemmelse med beregningsmetoden i GPA-aftalen om offentlige
udbud tærsklerne på grundlag af euroens gennemsnitlige dagskurs udtrykt i særlige trækningsrettig-
heder (SDR) i de 24 måneder, der slutter den 31. august, der går umiddelbart forud for revisionen
med virkning fra den 1. januar. Tærskler, der revideres således, afrundes om nødvendigt ned til nær-
meste tusinde euro for at sikre overholdelsen af de tærskler, der er fastsat i GPA-aftalen, og som er
udtrykt i SDR.
2. I forbindelse med den i stk. 1 omhandlede revision reviderer Kommissionen endvidere:
a) den tærskel, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra a), ved at tilpasse den til den reviderede tær-
skel for offentlige bygge- og anlægskontrakter
b) den tærskel, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra b), ved at tilpasse den til den reviderede tær-
skel for offentlige tjenesteydelseskontrakter, der indgås af ikkestatslige ordregivende myndighe-
der.
3. Kommissionen fastsætter hvert andet år fra den 1. januar 2014 værdierne i den nationale valuta for
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, af de tærskler, der er nævnt i artikel 4, litra a), b) og
c), som er revideret i kraft af stk. 1 i nærværende artikel.
Kommissionen fastsætter samtidig værdien i den nationale valuta for medlemsstater, der ikke har
euroen som valuta, af de tærskler, der er nævnt i artikel 4, litra d).
Fastsættelsen af sådanne værdier baseres i henhold til beregningsmetoden i GPA-aftalen om offentli-
ge udbud på disse valutaers gennemsnitlige dagskurs, der svarer til den gældende tærskel i forhold til
282
euroen i de 24 måneder, der slutter den 31. august, der går umiddelbart forud for revisionen med
virkning fra den 1. januar.
4. Kommissionen offentliggør de reviderede tærskler, der er omhandlet i stk. 1, modværdien af tær-
skelbeløbene i national valuta, jf. stk. 3, første afsnit, og den værdi, der er fastsat i overensstemmelse
med stk. 3, andet afsnit, i Den Europæiske Unions Tidende i begyndelsen af den november måned,
der følger efter revisionen.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til efter artikel 87 at vedtage delegerede retsakter for at tilpasse
den metode, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, til enhver ændring af den metode,
der er fastsat i GPA-aftalen, med henblik på at revidere tærsklerne i artikel 4, litra a), b) og c), og
fastsætte de tilsvarende værdier i den nationale valuta for medlemsstater, der ikke har euroen som
valuta, som nævnt i stk. 3 i nærværende artikel.
Kommissionen tillægges beføjelser til efter artikel 87 at vedtage delegerede retsakter med henblik på
at revidere tærsklerne i artikel 4, litra a), b) og c), i henhold til nærværende artikels stk. 1 og til at
revidere tærsklerne i artikel 13, stk. 1, litra a) og b), i henhold til stk. 2 i nærværende artikel.
6. Hvis det er nødvendigt at revidere tærsklerne i artikel 4, litra a), b) og c), og tærsklerne i artikel 13,
stk. 1, litra a) og b), når tidspres forhindrer anvendelsen af den i artikel 87 fastsatte procedure, og det
derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 88 på delegerede retsak-
ter vedtaget i henhold til stk. 5, andet afsnit, i nærværende artikel.
7. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 87 beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter med henblik på at ændre bilag I for at ajourføre fortegnelsen over ordregivende myndighe-
der efter meddelelse fra medlemsstaterne, hvis sådanne ændringer viser sig at være nødvendige for at
kunne identificere de ordregivende myndigheder korrekt.
Afdeling 3
Undtagelser
Artikel 7
Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og posttjenester
Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som i henhold
til direktiv 2014/25/EU tildeles eller afholdes af ordregivende myndigheder, der udfører en eller flere
af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8-14 i nævnte direktiv og er tildelt med henblik på gen-
nemførelse af disse aktiviteter, og gælder ikke for offentlige kontrakter, som er udelukket fra det
nævnte direktivs anvendelsesområde i henhold til artikel 18, 23 og 34, eller når de tildeles af en or-
dregivende myndighed, der leverer posttjenester som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra b), i nævnte
direktiv, heller ikke for kontrakter, der tildeles med henblik på følgende aktiviteter:
a) værdiforøgende tillægstjenester, der har forbindelse med og som udelukkende udføres med
elektroniske hjælpemidler (herunder sikret fremsendelse af kodede dokumenter ad elektronisk
vej, adressestyring og fremsendelse af rekommanderet elektronisk post)
b) finansielle tjenesteydelser som er omfattet af CPV-koderne 66100000-1 til 66720000-3 og i ar-
tikel 21, litra d), i direktiv 2014/25/EU, herunder især postanvisninger og gireringer
283
c) filatelitjenester eller
d) logistiske tjenester (tjenester, der kombinerer fysisk omdeling og/eller oplagring med funktio-
ner, der ikke omfatter posttjenester).
Artikel 8
Særlige undtagelser inden for elektronisk kommunikation
Dette direktiv gælder ikke for offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som hovedsagelig har til
formål at sætte de ordregivende myndigheder i stand til at stille et offentligt kommunikationsnet til
rådighed eller drive et sådant net eller til at levere en eller flere elektroniske kommunikationstjenester
til offentligheden.
I denne artikel har »offentligt kommunikationsnet« og »elektronisk kommunikationstjeneste« samme
betydning som i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF23).
Artikel 9
Offentlige kontrakter, der tildeles, og projektkonkurrencer, der afholdes, i henhold til
internationale regler
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter eller projektkonkurrencer, som den
ordregivende myndighed er forpligtet til at tildele eller tilrettelægge i overensstemmelse med andre
udbudsprocedurer end dem, der er fastsat i dette direktiv, nemlig som følger:
a) et juridisk instrument, hvorved der skabes internationale retslige forpligtelser, såsom en interna-
tional aftale eller overenskomst indgået i overensstemmelse med traktaterne mellem en med-
lemsstat og et eller flere tredjelande eller underafdelinger heraf om levering af bygge- og an-
lægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med henblik på signatarernes fælles gennemførelse el-
ler udnyttelse af et projekt
b) en international organisation.
Medlemsstaterne meddeler alle juridiske instrumenter, der er nævnt i nærværende stykkes første af-
snit, litra a), til Kommissionen, som kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Udbud, der er
omtalt i artikel 89.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som den or-
dregivende myndighed tildeler eller organiserer i overensstemmelse med udbudsregler, der er fastsat
af en international organisation eller en international finansieringsinstitution, hvis disse offentlige
kontrakter og projektkonkurrencer fuldt ud finansieres af denne organisation eller institution. I tilfæl-
de af, at offentlige kontrakter og projektkonkurrencer for størstedelens vedkommende samfinansieres
af en international organisation eller en international finansieringsinstitution, aftaler parterne relevan-
te udbudsprocedurer.
3. Artikel 17 finder anvendelse på kontrakter og projektkonkurrencer, der omfatter forsvars- eller sik-
kerhedsmæssige aspekter, og som tildeles eller tilrettelægges i henhold til internationale regler. Stk. 1
og 2 i nærværende artikel finder ikke anvendelse på disse kontrakter og projektkonkurrencer.
284
Artikel 10
Særlige undtagelser for tjenesteydelseskontrakter
Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter:
a) om erhvervelse eller leje — uanset finansieringsform — af jord, eksisterende bygninger eller
anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil
b) om anskaffelse, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet
til audiovisuelle medietjenester eller medietjenester på radiospredningsområdet, og som tildeles
af udbydere af audiovisuelle medietjenester eller medietjenester på radiospredningsområdet, el-
ler kontrakter om sendetid eller programudbud, der tildeles udbydere af audiovisuelle medietje-
nester eller medietjenester på radiospredningsområdet. I dette litra har henholdsvis »audiovisu-
elle medietjenester« og »medietjenesteudbydere« samme betydning som i artikel 1, stk. 1, litra
a) og d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU24). »Program« har samme betyd-
ning som i artikel 1, stk. 1, litra b), i nævnte direktiv, men omfatter også radioprogrammer og
radioprogrammaterialer. I denne bestemmelse har »programmateriale« endvidere samme betyd-
ning som »program«
c) om voldgifts- og mæglingstjenesteydelser
d) om følgende juridiske tjenesteydelser:
i) juridisk repræsentation af en klient ved en advokat som omhandlet i artikel 1 i Rådets di-
rektiv 77/249/EØF25) i forbindelse med:
- voldgift eller mægling, der finder sted i en medlemsstat, eller ved en international vold-
gifts- eller mæglingsinstans, eller
- retssager ved domstole, retter eller offentlige myndigheder i en medlemsstat eller et
tredjeland eller ved internationale domstole, retter eller institutioner
ii) juridisk rådgivning ydet som forberedelse af enhver af de sager, der er omhandlet i nr. i) i
dette litra, eller hvor der er en konkret indikation af høj sandsynlighed for, at det spørgs-
mål, som rådgivningen vedrører, vil blive genstand for en sådan sag, forudsat at rådgiv-
ningen gives af en advokat som omhandlet i artikel 1 i direktiv 77/249/EØF
iii) dokumentcertificerings- og autentificeringstjenester, der skal ydes af notarer
iv) juridiske tjenesteydelser, der ydes af formueforvaltere eller udpegede værger, eller andre
juridiske tjenesteydelser, der ydes af personer udpeget af en domstol eller en ret i den på-
gældende medlemsstat, eller som er udpeget ved lov til at udføre særlige opgaver i forbin-
delse med tilsynet med sådanne domstole eller retter
v) andre juridiske tjenesteydelser, der i den pågældende medlemsstat er forbundet med udø-
velsen af offentlig myndighed, selv om den kun er lejlighedsvis
e) om finansielle tjenesteydelser i forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdi-
papirer eller andre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
285
2004/39/EF26), centralbankers tjenesteydelser og operationer, der udføres med den europæiske
finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabilitetsmekanisme
f) om lån, uanset om de ydes i forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdipapi-
rer eller andre finansielle instrumenter
g) om ansættelseskontrakter
h) civilforsvar, beredskabstjenester og tjenester til forebyggelse af farer, der ydes af nonprofitorga-
nisationer eller -sammenslutninger, og som er omfattet af CPV-koder: 75250000-3,
75251000-0, 75251100-1, 75251110-4, 75251120-7, 75252000-7, 75222000-8, 98113100-9 og
85143000-3 undtagen patienttransportambulancetjenester
i) om offentlig personbefordring med jernbane eller metro
j) politiske kampagnetjenester, der er omfattet af CPV-koder 79341400-0, 92111230-3 og
92111240-6, når de tildeles af et politisk parti i forbindelse med en valgkampagne.
Artikel 11
Tjenesteydelseskontrakter, der tildeles på grundlag af en eksklusiv rettighed
Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter, som en ordregivende
myndighed tildeler en anden ordregivende myndighed eller en sammenslutning af ordregivende myn-
digheder, på grundlag af en eksklusiv rettighed, der er tildelt dem i henhold til love eller offentlig-
gjorte administrative bestemmelser, der er forenelige med TEUF.
Artikel 12
Offentlige kontrakter mellem enheder i den offentlige sektor
1. En offentlig kontrakt, som en ordregivende myndighed tildeler en privatretlig eller offentligretlig
juridisk person, falder uden for direktivets anvendelsesområde, når samtlige følgende betingelser er
opfyldt:
a) den ordregivende myndighed underkaster den pågældende juridiske person en kontrol, der sva-
rer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene
b) mere end 80 % af aktiviteterne i den kontrollerede juridiske person udføres i forbindelse med
gennemførelsen af de opgaver, den har fået betroet af den kontrollerende ordregivende myndig-
hed eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndig-
hed, og
c) der er ikke nogen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juridiske person med undtagel-
se af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet i henhold
til nationale lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den
kontrollerede juridiske person.
En ordregivende myndighed anses for at udøve en kontrol over en juridisk person, der svarer til den
kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene, jf. første afsnit, litra a), hvis den udøver en bestem-
286
mende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger i den kontrollerede
juridiske person. En sådan kontrol kan også foretages af en anden juridisk person, der selv kontrolle-
res på samme måde af den ordregivende myndighed.
2. Stk. 1 gælder også, når en kontrolleret juridisk person, som er en ordregivende myndighed, tildeler
en kontrakt til sin kontrollerende ordregivende myndighed eller en anden juridisk person, der kon-
trolleres af den samme ordregivende myndighed, såfremt der ikke er nogen direkte privat kapitalan-
del i den juridiske person, den offentlige kontrakt tildeles, med undtagelse af ikkekontrollerende eller
ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet ved national lovbestemmelser, jf. traktaterne,
som ikke udøver en afgørende indflydelse på den kontrollerede juridiske person.
3. En ordregivende myndighed, der ikke udøver kontrol over en privatretlig eller offentligretlig juri-
disk person som omhandlet i stk. 1, kan alligevel uden at anvende dette direktiv tildele en offentlig
kontrakt til den pågældende juridiske person, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) den ordregivende myndighed udøver sammen med andre ordregivende myndigheder en kontrol
over den juridiske person, der svarer til den kontrol, de udøver over deres egne afdelinger
b) mere end 80 % af aktiviteterne i den juridiske person udføres i forbindelse med gennemførelsen
af opgaver, den har fået betroet af de kontrollerende ordregivende myndigheder eller af andre
juridiske personer, der kontrolleres af de samme ordregivende myndigheder, og
c) der er ikke nogen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juridiske person med undtagel-
se af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet i henhold
til nationale lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den
kontrollerede juridiske person.
I henhold til første afsnit, litra a), kontrollerer ordregivende myndigheder i fællesskab en juridisk per-
son, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
i) den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer sammensættes af repræsentanter
fra alle deltagende ordregivende myndigheder. De enkelte repræsentanter kan repræsentere flere
eller alle deltagende ordregivende myndigheder
ii) de ordregivende myndigheder kan i fællesskab udøve bestemmende indflydelse på de strategi-
ske målsætninger og væsentlige beslutninger i den kontrollerede juridiske person og
iii) den kontrollerede juridiske person varetager ikke en interesse, der er i modstrid med de kontrol-
lerende ordregivende myndigheders interesser.
4. En kontrakt, der udelukkende er indgået mellem to eller flere ordregivende myndigheder, falder
uden for dette direktivs anvendelsesområde, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) kontrakten etablerer eller gennemfører et samarbejde mellem de deltagende ordregivende myn-
digheder med det formål at sikre, at de offentlige tjenester, som de skal udøve, leveres med hen-
blik på at opfylde mål, som de er fælles om
287
b) gennemførelsen af dette samarbejde er udelukkende underlagt hensyn med relation til offentlig-
hedens interesser og
c) de deltagende ordregivende myndigheder udfører på det åbne marked mindre end 20 % af de
aktiviteter, der berøres af samarbejdet.
5. Ved fastsættelsen af procentdelen for aktiviteterne nævnt i stk. 1, første afsnit, litra b), stk. 3, første
afsnit, litra b), og stk. 4, litra c), tages der hensyn til den gennemsnitlige samlede omsætning eller et
hensigtsmæssigt alternativt aktivitetsbaseret mål såsom omkostninger, som den pågældende juridiske
person eller ordregivende myndighed har haft for så vidt angår tjenester, varer og bygge- og anlægs-
arbejder i de tre år forud for kontrakttildelingen.
Når omsætningen, eller alternative aktivitetsbaserede mål såsom omkostninger, på grund af det tids-
punkt, hvor den pågældende juridiske person eller ordregivende myndighed blev etableret eller påbe-
gyndte sine aktiviteter, eller på grund af, at dennes aktiviteter er blevet omorganiseret, enten ikke
foreligger for de forudgående tre år eller ikke længere er relevant, er det tilstrækkeligt at påvise, at
målingen af aktiviteten er troværdig, især i form af fremskrivning af forretningsplaner.
Afdeling 4
Særlige situationer
Underafdeling 1
Kontrakter, hvortil der ydes tilskud, og forsknings- og udviklingstjenesteydelser
Artikel 13
Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder tilskud
Dette direktiv finder anvendelse på tildeling af følgende kontrakter:
a) kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte
tilskud på mere end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger 5
186 000 EUR, når disse kontrakter vedrører en af følgende aktiviteter:
i) anlægsarbejder som omhandlet i bilag II
ii) opførelse af hospitaler, sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål, skole- og uni-
versitetsbygninger og bygninger til administrative formål
b) tjenesteydelseskontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte tilskud på mere
end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger 207 000 EUR,
såfremt disse kontrakter har forbindelse til en bygge- og anlægskontrakt som omhandlet i litra
a).
De ordregivende myndigheder, som bevilger de tilskud, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b), sørger for,
at bestemmelserne i dette direktiv overholdes, når de ikke selv tildeler den kontrakt, hvortil der ydes
tilskud, eller når de selv tildeler kontrakten i andre enheders navn og for deres regning.
Artikel 14
288
Tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling
Dette direktiv finder alene anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvik-
ling, der er omfattet af CPV-koder 73000000-2 til 73120000-9, 73300000-5, 73420000-2 og
73430000-5, og kun såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
a) udbyttet tilhører udelukkende den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed og
b) tjenesteydelsen betales i fuldt omfang af den ordregivende myndighed.
Underafdeling 2
Udbud, der omhandler forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter
Artikel 15
Forsvar og sikkerhed
1. Dette direktiv finder anvendelse på tildeling af offentlige kontrakter og på projektkonkurrencer,
som afholdes på forsvars- og sikkerhedsområdet, med undtagelse af følgende kontrakter:
a) kontrakter, der falder ind under direktiv 2009/81/EF
b) kontrakter, for hvilke direktiv 2009/81/EF ikke finder anvendelse i henhold til artikel 8, 12 og
13 heri.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, der ikke på
anden måde er undtaget i henhold til stk. 1, såfremt beskyttelsen af en medlemsstats væsentlige sik-
kerhedsinteresser ikke kan sikres ved mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. ved at der pålægges
krav om beskyttelse af fortroligheden af oplysninger, som de ordregivende myndigheder videregiver
i en kontrakttildelingsprocedure som fastsat i dette direktiv.
Endvidere finder dette direktiv, jf. artikel 346, stk. 1, litra a), i TEUF ikke anvendelse på offentlige
kontrakter og projektkonkurrencer, som ikke på anden måde er undtaget i henhold til nærværende
artikels stk. 1, såfremt anvendelsen af dette direktiv ville forpligte medlemsstaten til at udlevere op-
lysninger, hvis videregivelse den betragter som stridende mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser.
3. Såfremt udbuddet og opfyldelsen af den offentlige kontrakt eller projektkonkurrencen er erklæret
hemmelig eller skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gælden-
de love eller administrative bestemmelser i en medlemsstat, finder dette direktiv ikke anvendelse,
forudsat at den pågældende medlemsstat har bestemt, at de berørte væsentlige sikkerhedsinteresser
ikke kan sikres ved mindre indgribende foranstaltninger, for eksempel som omhandlet i stk. 2, første
afsnit.
Artikel 16
Blandede udbud, der omhandler forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter
1. I tilfælde af blandede kontrakter vedrørende udbud omfattet af dette direktiv samt udbud omfattet
af artikel 346 i TEUF eller direktiv 2009/81/EF finder denne artikel anvendelse.
289
2. Hvis de forskellige dele af en given offentlig kontrakt objektivt kan adskilles, kan de ordregivende
myndigheder vælge at tildele særskilte kontrakter for de særskilte dele eller tildele en enkelt kontrakt.
Når de ordregivende myndigheder vælger at tildele særskilte kontrakter for særskilte dele, træffes af-
gørelsen om, hvilken retlig ordning der skal gælde for hver af de særskilte kontrakter, på grundlag af
kendetegnene ved den pågældende særskilte del.
Når de ordregivende myndigheder vælger at tildele en enkelt kontrakt, finder følgende kriterier an-
vendelse til bestemmelse af, hvilken retlig ordning der skal gælde:
a) hvis dele af en given kontrakt er omfattet af artikel 346 i TEUF, kan kontrakten tildeles uden at
dette direktiv anvendes, forudsat at tildelingen af en enkelt kontrakt er berettiget af objektive
grunde
b) hvis dele af en given kontrakt er omfattet af direktiv 2009/81/EF, kan kontrakten tildeles i over-
ensstemmelse med nævnte direktiv, forudsat at tildelingen af en enkelt kontrakt er berettiget af
objektive grunde Dette litra berører ikke de tærskler og udelukkelser, der er omhandlet i nævnte
direktiv.
Afgørelsen om at tildele en enkelt kontrakt må dog ikke træffes med det formål at sikre, at kontrakter
ikke omfattes af enten dette direktiv eller direktiv 2009/81/EF.
3. Stk. 2, tredje afsnit, litra a), finder anvendelse på blandede kontrakter, som både nævnte afsnits
litra a) og litra b) ellers kunne gælde for.
4. Hvis de forskellige dele af en given kontrakt objektivt ikke kan adskilles, kan kontrakten tildeles,
uden at dette direktiv anvendes, hvis den omfatter elementer, som artikel 346 i TEUF gælder for;
ellers kan den tildeles i overensstemmelse med direktiv 2009/81/EF.
Artikel 17
Offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, der omfatter forsvars- eller sikkerhedsmæssige
aspekter og som tildeles eller tilrettelægges i henhold til internationale regler
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter og projektkonkurrencer omfattende
forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, som den ordregivende myndighed er forpligtet til at til-
dele eller tilrettelægge i overensstemmelse med andre udbudsprocedurer end dem, der er fastsat i det-
te direktiv, nemlig som følger:
a) en international aftale eller overenskomst indgået i overensstemmelse med traktaterne mellem
en medlemsstat og et eller flere tredjelande eller underafdelinger heraf om levering af bygge- og
anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med henblik på signatarernes fælles gennemførelse
eller udnyttelse af et projekt
b) en international aftale eller overenskomst i forbindelse med troppestationering, når aftalen ve-
drører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland
c) en international organisation.
290
Alle aftaler eller overenskomster, der er nævnt i dette stykkes første afsnit, litra a), meddeles Kom-
missionen, som kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Udbud, der er omtalt i artikel 89.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter og projektkonkurrencer omfattende
forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, som den ordregivende myndighed tildeler i overensstem-
melse med udbudsregler, der er fastsat af en international organisation eller en international finansie-
ringsinstitution, hvis disse offentlige kontrakter og projektkonkurrencer fuldt ud finansieres af denne
organisation eller institution. I tilfælde af at offentlige kontrakter og projektkonkurrencer for stør-
stedelens vedkommende samfinansieres af en international organisation eller international finansie-
ringsinstitution, aftaler parterne relevante udbudsprocedurer.
KAPITEL II
Generelle regler
Artikel 18
Udbudsprincipper
1. De ordregivende myndigheder behandler økonomiske aktører ens og uden forskelsbehandling og
handler på en gennemsigtig og forholdsmæssig måde.
Udbuddet udformes ikke med det formål at udelukke dette fra direktivets anvendelsesområde eller
kunstigt indskrænke konkurrencen. Konkurrencen betragtes som kunstigt indskrænket, hvis udbuddet
er udformet med den hensigt uretmæssigt at favorisere visse økonomiske aktører eller stille dem min-
dre gunstigt.
2. Medlemsstaterne træffer passende forholdsregler for at sikre, at økonomiske aktører i forbindelse
med gennemførelsen af offentlige kontrakter overholder gældende forpligtelser inden for miljø-, so-
cial- og arbejdsmarkedslovgivning i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler el-
ler i henhold til de internationale miljø-, social- og arbejdsmarkedsmæssige lovbestemmelser, der er
nævnt i bilag X.
Artikel 19
Økonomiske aktører
1. Økonomiske aktører, som i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er etableret, har
ret til at levere den pågældende ydelse, kan ikke afvises alene med den begrundelse, at det i henhold
til lovgivningen i den medlemsstat, hvor kontrakten tildeles, kunne kræves, at de skal være enten en
fysisk eller en juridisk person.
Når der er tale om offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter
samt om offentlige vareindkøbskontrakter, der tillige omfatter tjenesteydelser eller monterings- og
installationsarbejde, kan det imidlertid forlanges af juridiske personer, at de i tilbuddet eller ansøg-
ningen om deltagelse opgiver navn og faglige kvalifikationer for det personale, der skal have ansva-
ret for at gennemføre kontrakten.
2. Sammenslutninger af økonomiske aktører, herunder midlertidige sammenslutninger, kan deltage i
udbudsprocedurer. De ordregivende myndigheder må ikke kræve, at de skal have en bestemt retlig
form, for at de kan afgive et tilbud eller ansøge om deltagelse.
291
Om nødvendigt kan ordregivende myndigheder i udbudsdokumenterne præcisere, hvordan sammen-
slutninger af økonomiske aktører skal opfylde kravene med hensyn til økonomisk og finansiel for-
måen eller teknisk og faglig formåen, jf. artikel 58, forudsat at dette er objektivt begrundet og er for-
holdsmæssigt. Medlemsstaterne kan indføre standardbetingelser for, hvordan sammenslutninger af
økonomiske operatører skal opfylde disse krav.
Enhver betingelse for sådanne sammenslutninger af økonomiske aktørers gennemførelse af en kon-
trakt, der er forskellige fra dem, der pålægges individuelle deltagere, skal også være objektivt be-
grundede og være forholdsmæssige.
3. Uanset stk. 2 kan ordregivende myndigheder kræve, at sammenslutninger af økonomiske operatø-
rer antager en bestemt retlig form, når de har fået tildelt kontrakten, i det omfang en sådan ændring er
nødvendig for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af kontrakten.
Artikel 20
Reserverede kontrakter
1. Medlemsstaterne kan lade retten til at deltage i offentlige udbudsprocedurer være forbeholdt be-
skyttede værksteder og økonomiske aktører, hvis vigtigste mål er social og faglig integration af han-
dicappede eller dårligt stillede personer, eller kan beslutte, at sådanne kontrakter skal udføres i for-
bindelse med programmer for beskyttet beskæftigelse, forudsat at mindst 30 % af arbejdstagerne i de
pågældende beskyttede værksteder, hos de pågældende økonomiske aktører eller i de pågældende
programmer er handicappede eller dårligt stillede arbejdstagere.
2. Indkaldelse af tilbud skal indeholde en henvisning til denne artikel.
Artikel 21
Fortrolighed
1. Medmindre andet er fastsat i dette direktiv eller i den nationale lovgivning, som den ordregivende
myndighed er omfattet af, især lovgivning om adgang til oplysninger, og med forbehold af forpligtel-
serne om offentliggørelse af oplysninger om indgåede kontrakter og om meddelelse til ansøgere og
tilbudsgivere, som er omhandlet i artikel 50 og 55, må den ordregivende myndighed ikke offentliggø-
re oplysninger, som de økonomiske aktører har fremsendt, og som de har betegnet som fortrolige,
herunder men ikke begrænset til tekniske hemmeligheder, forretningshemmeligheder og fortrolige
aspekter af tilbud.
2. Ordregivende myndigheder kan pålægge økonomiske aktører krav om beskyttelse af oplysninger
af fortrolig karakter, som de ordregivende myndigheder stiller til rådighed under hele udbudsproce-
duren.
Artikel 22
Regler for kommunikation
1. Medlemsstaterne sikrer, at al kommunikation og al informationsudveksling i henhold til dette di-
rektiv, herunder navnlig elektronisk indgivelse, gennemføres ved hjælp af elektroniske kommunikati-
onsmidler i overensstemmelse med kravene i denne artikel. De værktøjer og anordninger, der bruges
292
til elektronisk kommunikation, og deres tekniske karakteristika skal være ikkediskriminerende, al-
mindeligt tilgængelige og funktionelt kompatible med almindeligt anvendte produkter inden for IKT
og må ikke begrænse de økonomiske aktørers adgang til udbudsproceduren.
Uanset første afsnit er de ordregivende myndigheder ikke forpligtet til at kræve brug af elektronisk
kommunikation ved indgivelse af tilbud i følgende situationer:
a) På grund af udbuddets særlige art ville brug af elektroniske kommunikationsmidler kræve særli-
ge værktøjer, anordninger eller filformater, som ikke er almindeligt tilgængelige eller understøt-
tes af almindeligt tilgængelige programmer.
b) De programmer, der understøtter filformater, som er egnede til beskrivelsen af tilbuddene, an-
vender filformater, som ikke kan behandles af andre åbne eller almindeligt tilgængelige pro-
grammer, eller er omfattet af en licensordning og kan ikke downloades eller fjernanvendes af
den ordregivende myndighed.
c) Brug af elektronisk kommunikation ville kræve særligt kontorudstyr, som ikke er almindeligt
tilgængeligt for ordregivende myndigheder.
d) Udbudsdokumenterne kræver indgivelse af fysiske modeller eller skalamodeller, der ikke kan
fremsendes ved anvendelse af elektroniske midler.
I forbindelse med kommunikation, hvor der ikke anvendes elektroniske kommunikationsmidler i
henhold til andet afsnit, skal der anvendes post eller anden egnet forsendelsesform eller en kombina-
tion af post eller anden egnet forsendelsesform og elektroniske midler.
Uanset dette stykkes første afsnit er de ordregivende myndigheder ikke forpligtet til at kræve brug af
elektroniske kommunikationsmidler ved indgivelsen af tilbud, hvis anvendelse af andre kommunika-
tionsmidler end elektroniske midler er nødvendig enten på grund af brud på de elektroniske kommu-
nikationsmidlers sikkerhed eller for at beskytte oplysninger af særlig følsom karakter, der kræver en
så høj grad af beskyttelse, at den ikke kan sikres på passende vis ved anvendelse af elektroniske
værktøjer og anordninger, som enten er almindeligt tilgængelige for økonomiske aktører eller kan
gøres tilgængelige for dem gennem alternative adgangsmuligheder, jf. stk. 5.
Ordregivende myndigheder, som i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit kræver andre
kommunikationsmidler end elektroniske midler til indgivelse af tilbud, er ansvarlige for i den indivi-
duelle rapport, der er omhandlet i artikel 84, at angive grundene til dette krav. Hvis det er relevant,
angiver de ordregivende myndigheder i den individuelle rapport grundene til, at det anses for nød-
vendigt at anvende andre kommunikationsmidler end elektroniske kommunikationsmidler, jf. dette
stykkes fjerde afsnit.
2. Uanset stk. 1 kan der kommunikeres mundtligt i forbindelse med andre kommunikationer end
dem, der vedrører de væsentlige elementer i en udbudsprocedure, såfremt indholdet af den mundtlige
kommunikation dokumenteres i tilstrækkelig grad. I den forbindelse omfatter de væsentlige elemen-
ter i en udbudsprocedure udbudsdokumenter, ansøgninger om deltagelse, bekræftelse af interessetil-
kendegivelser og tilbud. Det er navnlig væsentligt, at mundtlig kommunikation med tilbudsgivere,
som kan have væsentlig betydning for indholdet og vurderingen af tilbuddene, dokumenteres i til-
293
strækkelig grad og med passende midler såsom skriftlige fortegnelser eller lydoptagelser eller resu-
méer af hovedelementerne i kommunikationen.
3. I forbindelse med al kommunikation, informationsudveksling og informationslagring sørger de or-
dregivende myndigheder for, at dataintegriteten og fortroligheden af tilbuddene og ansøgningerne om
deltagelse beskyttes. De undersøger indholdet af tilbuddene og ansøgningerne om deltagelse, men
først når fristen for indgivelse heraf er udløbet.
4. For så vidt angår offentlige bygge- og anlægskontrakter og projektkonkurrencer kan medlemssta-
terne kræve anvendelse af særlige elektroniske værktøjer, såsom elektroniske modelværktøjer vedrø-
rende bygningsoplysninger eller lignende. I sådanne tilfælde tilbyder de ordregivende myndigheder
alternative adgangsmuligheder, jf. stk. 5, indtil disse værktøjer bliver almindeligt tilgængelige, jf. stk.
1, første afsnit, andet punktum.
5. De ordregivende myndigheder kan om nødvendigt kræve, at der skal anvendes værktøjer og anord-
ninger, som ikke er almindeligt tilgængelige, hvis de ordregivende myndigheder giver alternative ad-
gangsmuligheder.
De ordregivende myndigheder anses for at give passende alternative adgangsmuligheder i enhver af
de følgende situationer, hvis de:
a) giver vederlagsfri ubegrænset og fuld direkte elektronisk adgang til disse værktøjer og anord-
ninger fra datoen for bekendtgørelsens offentliggørelse i overensstemmelse med bilag VIII eller
fra den dato, hvor opfordringer til at bekræfte interessetilkendegivelsen sendes. Det angives i
teksten til bekendtgørelsen eller opfordringen, på hvilken internetadresse disse værktøjer og an-
ordninger kan findes
b) sikrer, at tilbudsgivere, der ikke har adgang til de pågældende værktøjer og anordninger eller
ikke kan opnå det inden for de relevante frister, forudsat at den manglende adgang ikke kan til-
skrives den pågældende tilbudsgiver, kan få adgang til udbudsproceduren ved hjælp af foreløbi-
ge tokens, som vederlagsfrit stilles til rådighed online, eller
c) har en alternativ kanal til elektronisk indgivelse af tilbud
6. Ud over de krav, der er fastsat i bilag IV, gælder følgende regler for værktøjer og anordninger til
elektronisk fremsendelse og modtagelse af tilbud og for elektronisk modtagelse af ansøgninger om
deltagelse:
a) Oplysninger vedrørende de specifikationer, der er nødvendige for elektronisk afgivelse af tilbud
og elektronisk indgivelse af ansøgninger om deltagelsen, herunder kryptering og tidsstempling,
skal være tilgængelige for de berørte parter.
b) Medlemsstater eller ordregivende myndigheder, der handler inden for en overordnet ramme op-
stillet af den berørte medlemsstat, skal angive det sikkerhedsniveau, der er nødvendigt for de
elektroniske kommunikationsmidler i de forskellige faser af den pågældende udbudsprocedure;
niveauet skal stå i et rimeligt forhold til de hermed forbundne risici.
c) Hvis medlemsstater eller ordregivende myndigheder, der handler inden for en overordnet ram-
me opstillet af den berørte medlemsstat, konkluderer, at der på grundlag af en vurdering i hen-
294
hold til dette stykkes litra b) er så store risici, at der kræves avancerede elektroniske signaturer
som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF27), accepterer de ordregi-
vende myndigheder avancerede elektroniske signaturer, der er baseret på et kvalificeret certifi-
kat, under hensyntagen til, om disse signaturer stilles til rådighed af en certificeringstjenesteud-
byder, der er på en positivliste, jf. Kommissionens beslutning 2009/767/EF28), med eller uden
en sikker signaturgenereringsanordning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
i) De ordregivende myndigheder skal oprette det krævede format for avancerede signaturer på
grundlag af de formater, som Kommissionen har fastsat i afgørelse 2011/130/EU29), og
træffer de nødvendige foranstaltninger for at kunne behandle disse formater teknisk; hvis
der anvendes et anderledes format for elektroniske signaturer, skal den elektroniske signa-
tur eller den elektroniske dokumentmappe indeholde oplysninger om eksisterende valide-
ringsmuligheder, hvilket er medlemsstatens ansvar. Valideringsmulighederne skal gøre det
muligt for den ordregivende myndighed online, vederlagsfrit og på en måde, der er forstå-
elig for ikkeindfødte sprogbrugere at validere den modtagne elektroniske signatur som en
avanceret elektronisk signatur, der er baseret på et kvalificeret certifikat.
Medlemsstaterne giver meddelelse om valideringstjenesteyderen til Kommissionen, som
gør medlemsstaternes oplysninger offentligt tilgængelige på internettet.
ii) Hvis et tilbud er underskrevet ved hjælp af et kvalificeret certifikat, som er opført på en
positivliste, må de ordregivende myndigheder ikke stille yderligere krav, som kan forhindre
tilbudsgivernes brug af sådanne signaturer.
For så vidt angår dokumenter, der anvendes i forbindelse med en udbudsprocedure, og som er under-
skrevet af en kompetent myndighed i en medlemsstat eller af en anden udstedende enhed, kan den
kompetente udstedende myndighed eller enhed fastlægge det krævede format for avancerede signatu-
rer i overensstemmelse med kravene i artikel 1, stk. 2, i afgørelse 2011/130/EU. De skal træffe de
nødvendige foranstaltninger til rent teknisk at kunne behandle dette format ved at medtage de nød-
vendige oplysninger til behandling af signaturen i det pågældende dokument. Sådanne dokumenter
skal i den elektroniske signatur eller i den elektroniske dokumentmappe indeholde oplysninger om
eksisterende valideringsmuligheder, der gør det muligt vederlagsfrit at validere den modtagne signa-
tur online på en sådan måde, at det er forståeligt for ikkeindfødte sprogbrugere.
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 87 med henblik på at ændre de tekniske detaljer og karakteristika som omhandlet i bilag IV, for at
tage hensyn til den teknologiske udvikling.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
87 med henblik på at ændre listen i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, litra a)-d), hvis den tek-
nologiske udvikling gør det uhensigtsmæssigt fortsat at have undtagelser fra brugen af elektroniske
kommunikationsmidler, eller hvis der i særlige tilfælde må fastsættes nye undtagelser på grund af
den teknologiske udvikling.
For at sikre interoperabilitet mellem de tekniske formater samt mellem processen og meddelelses-
standarderne, især i en grænseoverskridende sammenhæng, tillægges Kommissionen beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at fastsætte obligato-
295
risk anvendelse af sådanne særlige tekniske standarder, især med hensyn til anvendelse af elektronisk
fremsendelse, elektroniske kataloger og metoder til elektronisk certificering, men kun når de tekniske
standarder er testet grundigt, og deres praktiske nytteværdi er dokumenteret. Før Kommissionen gør
anvendelse af en teknisk standard obligatorisk, overvejer den også nøje, hvilke udgifter dette vil
medføre, navnlig i forbindelse med tilpasning til eksisterende løsninger inden for offentlige e-udbud,
herunder infrastruktur, processer eller software.
Artikel 23
Nomenklaturer
1. Alle referencer til nomenklaturer i forbindelse med offentlige udbud er baseret på »det fælles glos-
sar for offentlige kontrakter« (CPV)« som vedtaget ved forordning (EF) nr. 2195/2002.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 87 for at tilpasse de CPV-koder, der er omhandlet i dette direktiv, når ændringer i CPV-nomen-
klaturen skal afspejles i dette direktiv, og de ikke medfører nogen ændring af direktivets anvendel-
sesområde.
Artikel 24
Interessekonflikter
Medlemsstaterne sikrer, at de ordregivende myndigheder træffer passende foranstaltninger for effek-
tivt at forebygge, identificere og udbedre interessekonflikter, der opstår under gennemførelsen af ud-
budsprocedurer, med henblik på at undgå konkurrenceforvridning og på at sikre ligebehandling af
alle økonomiske aktører.
Begrebet interessekonflikt omfatter mindst de situationer, hvor personalet hos den ordregivende
myndighed eller en udbyder af den indkøbte tjeneste, der handler på vegne af den ordregivende myn-
dighed, som er involveret i gennemførelsen af udbudsproceduren eller kan påvirke resultatet af pro-
ceduren, direkte eller indirekte har en finansiel, økonomisk eller anden personlig interesse, der kan
antages at bringe deres upartiskhed og uafhængighed i forbindelse med udbudsproceduren i fare.
AFSNIT II
REGLER VEDRØRENDE OFFENTLIGE KONTRAKTER
KAPITEL I
Procedurer
Artikel 25
Betingelser vedrørende GPA-aftalen og andre internationale aftaler
I det omfang de er omfattet af bilag 1, 2, 4 og 5 og de forklarende bemærkninger til Den Europæiske
Unions tillæg I til GPA-aftalen og af andre internationale aftaler, som Unionen er forpligtet af, skal
de ordregivende myndigheder give bygge- og anlægsarbejder, vareleverancer, tjenesteydelser og
økonomiske aktører for signatarerne af disse aftaler en behandling, som ikke må være mindre gunstig
end den, der gives bygge- og anlægsarbejder, vareleverancer, tjenesteydelser og økonomiske aktører
i Unionen.
296
Artikel 26
Valg af procedurer
1. I forbindelse med tildeling af offentlige kontrakter anvender de ordregivende myndigheder de nati-
onale procedurer, der er tilpasset i overensstemmelse med dette direktiv, forudsat at der med forbe-
hold af artikel 32 er offentliggjort en indkaldelse af tilbud i overensstemmelse med dette direktiv.
2. Medlemsstaterne sørger for, at de ordregivende myndigheder kan anvende offentlige eller begræn-
sede udbud som omhandlet i dette direktiv.
3. Medlemsstaterne sørger for, at ordregivende myndigheder kan anvende innovationspartnerskaber
som reguleret i dette direktiv.
4. Medlemsstaterne sørger for, at ordregivende myndigheder kan anvende udbud med forhandling el-
ler konkurrencepræget dialog i følgende situationer:
a) ved bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der opfylder et eller flere af følgende
kriterier:
i) den ordregivende myndigheds behov kan ikke imødekommes uden tilpasning af allerede
tilgængelige løsninger
ii) de omfatter design eller innovative løsning
iii) hvis kontrakten på grund af særlige omstændigheder med hensyn til dens art, kompleksitet
eller de retlige og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed ikke kan tildeles
uden forudgående forhandling
iv) hvis de tekniske specifikationer ikke kan fastlægges tilstrækkeligt præcist af den ordregi-
vende myndighed med henvisning til en standard, en europæisk teknisk vurdering, en fæl-
les teknisk specifikation eller en teknisk reference, jf. punkt 2-5 i bilag VII
b) når der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser kun afgives ik-
keforskriftsmæssige eller uantagelige tilbud i forbindelse med et offentligt eller begrænset ud-
bud. I sådanne situationer behøver de ordregivende myndigheder ikke at offentliggøre en ud-
budsbekendtgørelse, hvis proceduren omfatter alle de tilbudsgivere — og kun dem — der opfyl-
der de i artikel 57-64 omhandlede kriterier, og som under de forudgående offentlige eller be-
grænsede udbud afgav tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsprocedurens formelle krav.
Især betragtes tilbud, der ikke følger udbudsdokumenterne, er modtaget for sent, i forbindelse
med hvilke der foreligger bevis på ulovlig samordning eller bestikkelse, eller som den ordregi-
vende myndighed har konstateret er unormalt lave, som ukorrekte. Især betragtes tilbud indgivet
af tilbudsgivere, som ikke har de krævede kvalifikationer, og tilbud, hvis pris overstiger den or-
dregivende myndigheds budget som fastsat og dokumenteret forud for iværksættelsen af ud-
budsproceduren, som uacceptable.
5. Indkaldelsen af tilbud sker ved en udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 49.
297
Når en kontrakt tildeles i et begrænset udbud eller udbud med forhandling, kan medlemsstaterne uan-
set første afsnit fastsætte, at ikkestatslige ordregivende myndigheder eller særlige kategorier heraf
kan indkalde tilbud ved hjælp af en forhåndsmeddelelse i henhold til artikel 48, stk. 2.
Når indkaldelsen af tilbud sker ved hjælp af en forhåndsmeddelelse i henhold til artikel 48, stk. 2,
opfordres de økonomiske aktører, som har tilkendegivet deres interesse efter offentliggørelsen af for-
håndsmeddelelsen, efterfølgende gennem en »opfordring til at bekræfte interessetilkendegivelsen« til
at bekræfte deres interesse skriftligt i henhold til artikel 54.
6. I de særlige tilfælde og under de omstændigheder, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 32, kan med-
lemsstaterne bestemme, at de ordregivende myndigheder kan anvende udbud med forhandling uden
forudgående offentliggørelse af en indkaldelse af tilbud. Medlemsstaterne må ikke tillade anvendelse
af denne procedure i andre tilfælde end dem, der er nævnt i artikel 32.
Artikel 27
Offentligt udbud
1. Ved offentligt udbud kan alle interesserede økonomiske aktører afgive tilbud som svar på en ind-
kaldelse af tilbud.
Minimumsfristen for modtagelse af tilbud er 35 dage regnet fra datoen for afsendelse af udbudsbe-
kendtgørelsen.
Tilbuddet ledsages af de oplysninger for kvalitativ udvælgelse, som den ordregivende myndighed an-
moder om.
2. Når de ordregivende myndigheder har offentliggjort en forhåndsmeddelelse, som ikke i sig selv
blev anvendt til indkaldelse af tilbud, kan minimumsfristen for modtagelse af tilbud som fastsat i stk.
1, andet afsnit, reduceres til 15 dage, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) Forhåndsmeddelelsen indeholdt alle de oplysninger, der kræves for udbudsbekendtgørelsen i bi-
lag V, del B, afsnit I, i det omfang disse oplysninger forelå ved forhåndsmeddelelsens offentlig-
gørelse.
b) Forhåndsmeddelelsen blev sendt til offentliggørelse mindst 35 dage og højst 12 måneder inden
afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.
3. Hvis et af den ordregivende myndighed behørigt godtgjort akut behov gør det umuligt at overholde
den frist, der er fastsat i stk. 1, andet afsnit, kan den fastsætte en frist, som ikke må være mindre end
15 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.
4. Den ordregivende myndighed kan reducere fristen i stk. 1, andet afsnit, for modtagelse af tilbud,
med fem dage, hvis den accepterer, at tilbud kan indgives via elektroniske midler i overensstemmelse
med artikel 22, stk. 1, første afsnit, og stk. 5 og 6.
Artikel 28
Begrænset udbud
298
1. Ved begrænset udbud kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en indkaldel-
se af tilbud med de oplysninger, der er anført i bilag V, del B eller C, alt efter hvad der er relevant,
ved at fremsende de oplysninger til kvalitativ udvælgelse, som den ordregivende myndighed anmo-
der om.
Minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse skal være 30 dage fra henholdsvis da-
toen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen eller, hvor en forhåndsmeddelelse anvendes til ind-
kaldelse af tilbud, datoen for afsendelsen af opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen.
2. Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring der-
til, som kan afgive tilbud efter myndighedernes vurdering af de indsendte oplysninger. De ordregi-
vende myndigheder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i pro-
ceduren, i overensstemmelse med artikel 65.
Minimumsfristen for modtagelse af tilbud er 30 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfordrin-
gen til at afgive tilbud.
3. Når de ordregivende myndigheder har offentliggjort en forhåndsmeddelelse, som ikke i selv sig
blev anvendt til indkaldelse af tilbud, kan minimumsfristen for modtagelse af tilbud som fastsat i stk.
2, andet afsnit, reduceres til 10 dage, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) Forhåndsmeddelelsen indeholdt alle de oplysninger, der kræves i bilag V, del B, afsnit I, i det
omfang disse oplysninger forelå ved forhåndsmeddelelsens offentliggørelse.
b) Forhåndsmeddelelsen blev sendt til offentliggørelse mindst 35 dage og højst 12 måneder inden
afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen
4. Medlemsstaterne kan bestemme, at alle eller særlige kategorier af ikkestatslige ordregivende myn-
digheder kan fastsætte fristen for modtagelsen af tilbud ved indbyrdes aftale mellem den ordregiven-
de myndighed og de udvalgte ansøgere, når der gives alle udvalgte ansøgere samme tid til at udarbej-
de og indsende tilbud. Hvis det ikke foreligger en aftale om fristen for modtagelse af tilbud, er fristen
mindst 10 dage fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.
5. Den i stk. 2 i denne artikel omhandlede frist for modtagelse af tilbud kan reduceres med fem dage,
hvis den ordregivende myndighed accepterer, at tilbud kan indgives via elektroniske midler i over-
ensstemmelse med artikel 22, stk. 1, 5 og 6.
6. Hvis et af den ordregivende myndighed behørigt godtgjort akut behov gør det umuligt at overholde
de frister, der er fastsat i denne artikel, kan den fastsætte:
a) en frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse, der ikke er mindre end 15 dage regnet fra
datoen for udsendelsen af udbudsbekendtgørelsen
b) en frist for modtagelse af tilbud, der ikke er kortere end ti dage fra den dato, hvor opfordringen
til at afgive tilbud blev sendt.
Artikel 29
Udbud med forhandling
299
1. Ved udbud med forhandling kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en
indkaldelse af tilbud med de oplysninger, der er anført i bilag V, del B og C, ved at fremsende de
oplysninger for kvalitativ udvælgelse, som den ordregivende myndighed anmoder om.
I udbudsdokumenterne anfører de ordregivende myndigheder udbuddets genstand ved at give en be-
skrivelse af deres behov og de karakteristika, der kræves af de varer, bygge- og anlægsarbejder eller
tjenesteydelser, der skal indkøbes, og fastlægger kontrakttildelingskriterierne. De ordregivende myn-
digheder anfører også, hvilke af beskrivelsens elementer der definerer de minimumskrav, som skal
opfyldes i alle tilbud.
Oplysningerne skal være tilstrækkelig præcise til, at de økonomiske aktører kan identificere udbud-
dets karakter og omfang og beslutte, hvorvidt de vil ansøge om at deltage i proceduren.
Minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse skal være 30 dage fra datoen for af-
sendelse af udbudsbekendtgørelsen eller, hvis en forhåndsmeddelelse anvendes til indkaldelse af til-
bud, opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Fristen for modtagelse af indledende til-
bud er 30 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfordringen. Artikel 28, stk. 3-6, finder anven-
delse.
2. Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring der-
til, som efter myndighedernes vurdering af de forelagte oplysninger kan afgive et indledende tilbud,
der skal danne grundlag for den efterfølgende forhandling. De ordregivende myndigheder kan be-
grænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i proceduren, i overensstemmelse
med artikel 65.
3. Medmindre andet er fastsat i stk. 4, forhandler de ordregivende myndigheder med tilbudsgiverne
om de indledende og alle efterfølgende tilbud, som tilbudsgiverne har afgivet, med undtagelse af de
endelige tilbud, jf. stk. 7, med henblik på at forbedre indholdet heri.
Minimumskravene og tildelingskriterierne er ikke genstand for forhandling.
4. De ordregivende myndigheder kan tildele kontrakter på grundlag af indledende tilbud uden for-
handling, såfremt de i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegi-
velsen har anført, at de forbeholder sig mulighed herfor.
5. Under forhandlingerne sikrer de ordregivende myndigheder ligebehandling af alle tilbudsgivere.
De udøver i denne forbindelse ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle
tilbudsgivere bedre end andre. De underretter alle tilbudsgivere, hvis tilbud ikke er blevet afvist i
medfør af stk. 6, skriftligt om alle andre ændringer af de tekniske specifikationer eller andre udbuds-
dokumenter end dem, der vedrører minimumskravene. De ordregivende myndigheder giver efter dis-
se ændringer tilstrækkelig tid til, at tilbudsgiverne eventuelt kan ændre og indgive ændrede tilbud.
I henhold til artikel 21 må de ordregivende myndigheder ikke over for de andre deltagere afsløre for-
trolige oplysninger, som en ansøger eller en tilbudsgiver, der deltager i forhandlingerne, har meddelt,
uden dennes samtykke. En sådan aftale må ikke tage form af et generelt afkald på rettigheder, men
skal gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af specifikke oplysninger.
6. Udbud med forhandling kan forløbe i flere faser for at begrænse antallet af tilbud, der skal for-
handles, på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen, i opfordrin-
gen til at bekræfte interessetilkendegivelsen eller i et andet udbudsdokument. I udbudsbekendtgørel-
300
sen, opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen eller i et andet udbudsdokument skal de
ordregivende myndigheder angive, om de vil benytte denne mulighed.
7. Hvis de ordregivende myndigheder har til hensigt at afslutte forhandlingerne, skal de informere de
resterende tilbudsgivere herom og fastsætte en fælles frist, inden for hvilken tilbudsgiverne kan afgi-
ve nye eller ændrede tilbud. De ordregivende myndigheder kontrollerer, at de endelige tilbud opfyl-
der minimumskravene og overholder artikel 56, stk. 1, vurderer de endelige tilbud på grundlag af til-
delingskriterierne og tildeler kontrakten i overensstemmelse med artikel 66-69.
Artikel 30
Konkurrencepræget dialog
1. Ved konkurrencepræget dialog kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en
udbudsbekendtgørelse ved at fremsende de oplysninger for kvalitativ udvælgelse, som den ordregi-
vende myndighed anmoder om.
Minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse er 30 dage fra datoen for afsendelsen
af udbudsbekendtgørelsen.
Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil,
som kan deltage i dialogen efter en vurdering af de forelagte oplysninger. De ordregivende myndig-
heder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i proceduren, i over-
ensstemmelse med artikel 65. Kontrakten tildeles udelukkende på grundlag af tildelingskriteriet om
det bedste forhold mellem pris og kvalitet i overensstemmelse med artikel 67, stk. 2.
2. De ordregivende myndigheder fastsætter deres behov og krav i udbudsbekendtgørelsen, og de be-
skriver disse behov og krav i denne bekendtgørelse og/eller i et beskrivende dokument. Samtidig
fastsætter og beskriver de også de valgte tildelingskriterier i de samme dokumenter og fastsætter en
vejledende tidsramme.
3. De ordregivende myndigheder indleder med de deltagere, som er udvalgt i henhold til relevante
bestemmelser i artikel 56-66, en dialog, hvis formål er at indkredse og fastslå, hvorledes deres behov
bedst kan opfyldes. Under denne dialog kan de drøfte alle aspekter ved udbuddet med de udvalgte
deltagere.
Under dialogen sikrer de ordregivende myndigheder ligebehandling af alle deltagere. De udøver i
den forbindelse ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle deltagere bedre
end andre.
I henhold til artikel 21 må de ordregivende myndigheder ikke over for de andre deltagere afsløre
foreslåede løsninger eller andre fortrolige oplysninger, som en deltagende ansøger eller tilbudsgiver,
der deltager i dialogen, har meddelt, uden dennes samtykke. En sådan aftale må ikke tage form af et
generel afkald på rettigheder, men skal gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af speci-
fikke oplysninger.
4. En konkurrencepræget dialog kan finde sted i flere successive faser for at begrænse antallet af løs-
ninger, der skal diskuteres under dialogen på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastlagt i ud-
301
budsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument. I udbudsbekendtgørelsen eller det beskriven-
de dokument skal den ordregivende myndighed angive, om den vil anvende denne mulighed.
5. Den ordregivende myndighed fortsætter denne dialog, indtil den har indkredset den eller de løsnin-
ger, der kan opfylde dens behov.
6. Efter at have erklæret dialogen for afsluttet og efter at have underrettet de resterende deltagere her-
om opfordrer de ordregivende myndigheder hver af deltagerne til at afgive deres endelige tilbud på
grundlag af den eller de løsninger, der er forelagt og præciseret under dialogen. Disse tilbud skal in-
deholde alle de elementer, der er nødvendige for projektets udførelse.
På den ordregivende myndigheds anmodning kan disse tilbud afklares, præciseres og optimeres.
Imidlertid kan sådanne præciseringer, afklaringer og optimeringer eller supplerende oplysninger ikke
medføre, at der ændres ved væsentlige aspekter i tilbuddet eller i det offentlige udbud, herunder de
behov og krav, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument, såfremt va-
riation i disse aspekter, behov og krav risikerer at føre til konkurrencefordrejning eller forskelsbe-
handling.
7. De ordregivende myndigheder vurderer de modtagne tilbud på basis af de tildelingskriterier, der er
fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument.
På anmodning af den ordregivende myndighed kan der føres forhandlinger med den tilbudsgiver, der
har afgivet det tilbud, der afspejler det bedste forhold mellem pris og kvalitet i overensstemmelse
med artikel 67, med henblik på at bekræfte de økonomiske forpligtelser eller andre vilkår i tilbuddet
ved at færdigforhandle kontraktvilkårene, forudsat at dette ikke bevirker, at vigtige aspekter af til-
buddet eller det offentlige udbud ændres i væsentlig grad, herunder de behov og krav, der er fastsat i
udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument, og at det ikke fører til konkurrencefordrej-
ning eller forskelsbehandling.
8. De ordregivende myndigheder kan træffe bestemmelse om priser eller betalinger til deltagerne i
dialogen.
Artikel 31
Innovationspartnerskab
1. Ved innovationspartnerskaber kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en
udbudsbekendtgørelse ved at fremsende de oplysninger for kvalitativ udvælgelse, som den ordregi-
vende myndighed anmoder om.
I udbudsdokumenterne angiver den ordregivende myndighed, at der er behov for en innovativ vare
eller tjenesteydelse eller innovative bygge- og anlægsarbejder, som ikke kan opfyldes ved indkøb af
varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der allerede findes på markedet. Den ordregi-
vende myndighed anfører, hvilke af denne beskrivelses elementer der definerer de minimumskrav,
som skal opfyldes i alle tilbud. Oplysningerne skal være tilstrækkelig præcise til, at de økonomiske
aktører kan identificere den ønskede løsnings karakter og omfang og beslutte, hvorvidt de vil ansøge
om at deltage i proceduren.
302
Den ordregivende myndighed kan beslutte at oprette et innovationspartnerskab med én partner eller
med flere partnere, der gennemfører separate forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse er 30 dage fra datoen for afsendelsen
af udbudsbekendtgørelsen. Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder
modtager opfordring dertil, som kan deltage i proceduren efter en vurdering af de fremlagte oplys-
ninger. De ordregivende myndigheder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres
til at deltage i proceduren, i overensstemmelse med artikel 65. Kontrakterne tildeles udelukkende på
grundlag af tildelingskriteriet om det bedste forhold mellem pris og kvalitet i overensstemmelse med
artikel 67.
2. Innovationspartnerskabet sigter på udvikling af innovative varer, tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder og det efterfølgende indkøb af de heraf resulterende varer, tjenesteydelser eller arbej-
der, forudsat at de svarer til de resultatniveauer og maksimumsomkostninger, der er aftalt mellem de
ordregivende myndigheder og deltagerne.
Innovationspartnerskabet struktureres i flere på hinanden følgende faser i henhold til rækkefølgen i
forsknings- og innovationsprocessen, som kan omfatte fremstillingen af varerne, tilvejebringelsen af
tjenesteydelserne eller gennemførelsen af bygge- og anlægsarbejderne. Innovationspartnerskabet op-
stiller mellemfristede mål, der skal nås af partnerne, og sørger for betaling af vederlag i passende ra-
ter.
På grundlag af disse mål kan den ordregivende myndighed efter hver fase beslutte at bringe innovati-
onspartnerskabet til ophør eller, i tilfælde af et innovationspartnerskab med flere partnere, at reducere
antallet af partnere ved at bringe individuelle kontrakter til ophør, forudsat at den ordregivende myn-
dighed har angivet disse muligheder i udbudsdokumenterne og betingelserne for at anvende dem.
3. Medmindre andet er fastsat i denne artikel, forhandler de ordregivende myndigheder med tilbuds-
giverne om det indledende og alle efterfølgende tilbud, som tilbudsgiverne afgiver, undtagen det en-
delige tilbud, med henblik på at forbedre indholdet heraf.
Minimumskravene og tildelingskriterierne er ikke genstand for forhandling.
4. Under forhandlingerne sikrer de ordregivende myndigheder ligebehandling af alle tilbudsgivere.
De udøver i denne forbindelse ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle
tilbudsgivere bedre end andre. De underretter alle tilbudsgivere, hvis tilbud ikke er blevet afvist i
medfør af stk. 5, skriftligt om alle andre ændringer af de tekniske specifikationer eller andre udbuds-
dokumenter end dem, der vedrører minimumskravene. De ordregivende myndigheder giver efter dis-
se ændringer tilstrækkelig tid til, at tilbudsgiverne eventuelt kan ændre og indgive ændrede tilbud.
I henhold til artikel 21 må de ordregivende myndigheder ikke over for de andre deltagere afsløre for-
trolige oplysninger, som en ansøger eller en tilbudsgiver, der deltager i forhandlingerne, har meddelt,
uden dennes samtykke. En sådan aftale må ikke tage form af et generelt afkald på rettigheder, men
skal gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af specifikke oplysninger.
5. Forhandlinger under innovationspartnerskabsprocedurer kan forløbe i flere faser for at begrænse
antallet af tilbud, der skal forhandles, på grundlag af tildelingskriterierne i udbudsbekendtgørelsen, i
opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen eller i udbudsdokumenterne. Den ordregivende
303
myndighed angiver i udbudsbekendtgørelsen, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen
eller i udbudsdokumenterne, om den vil benytte denne mulighed.
6. Ved udvælgelsen af ansøgere lægger de ordregivende myndigheder særlig vægt på kriterier vedrø-
rende ansøgernes kapacitet på området forskning og udvikling og udvikling og gennemførelse af in-
novative løsninger.
Kun de økonomiske aktører, der opfordres af den ordregivende myndighed efter dens vurdering af de
ønskede oplysninger, kan fremlægge forsknings- og innovationsprojekter, der har til formål at opfyl-
de de behov, som den ordregivende myndighed har identificeret, og som ikke kan opfyldes af eksi-
sterende løsninger.
Den ordregivende myndighed fastlægger i udbudsdokumenterne, hvilken ordning der gælder for in-
tellektuel ejendomsret. I tilfælde af et innovationspartnerskab med flere partnere må den ordregiven-
de myndighed, jf. artikel 21, ikke over for de andre partnere afsløre foreslåede løsninger eller andre
fortrolige oplysninger, som en partner har meddelt inden for rammerne af partnerskabet, uden denne
partners samtykke. En sådan aftale må ikke tage form af et generelt afkald på rettigheder, men skal
gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af specifikke oplysninger.
7. Den ordregivende myndighed sikrer, at partnerskabets struktur og navnlig varigheden og værdien
af de forskellige faser afspejler innovationsgraden af den foreslåede løsning og rækkefølgen af de
forsknings- og innovationsaktiviteter, der er nødvendige for udviklingen af en innovativ løsning, der
endnu ikke er tilgængelig på markedet. Den anslåede værdi af varer, tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder skal være rimelig i forhold til den nødvendige investering i udviklingen af dem.
Artikel 32
Anvendelse af udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse
1. I de særlige tilfælde og under de omstændigheder, der er fastsat i stk. 2-5, kan medlemsstaterne
give de ordregivende myndigheder mulighed for at tildele offentlige kontrakter ved udbud med for-
handling uden forudgående offentliggørelse.
2. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan anvendes i forbindelse med offent-
lige bygge- og anlægskontrakter, offentlige vareindkøbskontrakter og offentlige tjenesteydelseskon-
trakter i følgende tilfælde:
a) når der i forbindelse med et offentligt eller et begrænset udbud ikke afgives tilbud, ikke afgives
egnede tilbud, eller der ikke er modtaget nogen ansøgninger om deltagelse eller ikke nogen eg-
nede ansøgninger om deltagelse, forudsat at de oprindelige aftalevilkår ikke ændres væsentligt,
og at der sendes en rapport til Kommissionen, hvis den anmoder om det.
Et tilbud anses for ikke egnet, når det er irrelevant i forhold til kontrakten, idet det er åbenbart,
at tilbuddet ikke uden væsentlige ændringer kan opfylde den ordregivende myndigheds behov
og krav som angivet i udbudsdokumenterne. En ansøgning om deltagelse anses for ikke egnet,
når den berørte økonomiske aktør skal eller kan udelukkes i henhold til artikel 57 eller ikke op-
fylder de udvælgelseskriterier, som den ordregivende myndighed har fastsat i henhold til artikel
58
304
b) når bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne kun kan leveres af en bestemt
økonomisk aktør af en af følgende årsager:
i) formålet med udbuddet er skabelse eller erhvervelse af et unikt kunstværk eller en unik
kunstnerisk optræden
ii) manglende konkurrence af tekniske årsager
iii) beskyttelse af eksklusive rettigheder, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder.
Undtagelserne i nr. ii) og iii) gælder kun, hvis der ikke findes et rimeligt alternativ eller
erstatning, og den manglende konkurrence ikke er et resultat af en kunstig indskrænkning
af udbudsparametrene
c) i strengt nødvendigt omfang, hvis tvingende grunde som følge af begivenheder, som den ordre-
givende myndighed ikke har kunnet forudse, gør det umuligt at overholde fristerne for offentli-
ge udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhandling. De omstændigheder, der påberåbes
som tvingende grunde, må under ingen omstændigheder kunne tilskrives den ordregivende
myndighed.
3. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan anvendes for offentlige vareind-
købskontrakter:
a) når de pågældende varer alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse el-
ler udvikling; kontrakter, der tildeles i henhold til dette litra, omfatter dog ikke serieproduktion
til påvisning af varens handelsmæssige levedygtighed eller til dækning af forsknings- og udvik-
lingsomkostninger
b) ved supplerende leveringer fra den oprindelige leverandør til delvis fornyelse af leveringer eller
installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leveringer eller installationer, når et leve-
randørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende myndighed at anskaffe varer, som
på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller ufor-
holdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse; løbetiden for disse
kontrakter samt for kontrakter, der kan fornyes, må generelt ikke overstige tre år
c) ved varer, der noteres og købes på en varebørs
d) ved indkøb af varer eller tjenesteydelser på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør,
der endeligt indstiller sin erhvervsvirksomhed, likvidatorer i en konkursbehandling, tvangsak-
kord eller en tilsvarende behandling i henhold til nationale love og forskrifter.
4. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan anvendes for tjenesteydelsesafta-
ler, når den pågældende kontrakt er et led i en projektkonkurrence, der afholdes i henhold til dette
direktiv, og som i henhold til reglerne i projektkonkurrencen skal tildeles vinderen eller en af vinder-
ne af projektkonkurrencen. I sidstnævnte tilfælde skal alle vinderne opfordres til at deltage i forhand-
lingerne.
305
5. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan anvendes ved nye bygge- og an-
lægsarbejder eller tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder, og som overdrages til den økonomiske aktør, der blev tildelt den oprindelige kon-
trakt af de samme ordregivende myndigheder, forudsat at disse bygge- og anlægsarbejder eller tjene-
steydelser er i overensstemmelse med et grundlæggende projekt, og at den oprindelige kontrakt om
dette arbejde blev tildelt i henhold til en procedure i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1. Det
grundlæggende projekt skal angive omfanget af eventuelle yderligere bygge- og anlægsarbejder eller
tjenesteydelser og betingelserne for tildelingen heraf.
Muligheden for at anvende denne fremgangsmåde skal anføres allerede ved det oprindelige udbud,
og de ordregivende myndigheder skal tage den anslåede samlede værdi af de nye bygge- og anlægs-
arbejder eller tjenesteydelser i betragtning ved anvendelse af artikel 4.
Denne fremgangsmåde kan kun benyttes inden for en periode på tre år efter indgåelsen af den oprin-
delige kontrakt.
KAPITEL II
Teknikker og hjælpemidler i forbindelse med elektroniske og samlede udbud
Artikel 33
Rammeaftaler
1. De ordregivende myndigheder kan indgå rammeaftaler under forudsætning, at de anvender proce-
durerne i dette direktiv.
Ved »rammeaftale« forstås en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en
eller flere økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal tilde-
les i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mængder.
Rammeaftaler må højst gælde for en periode på fire år, undtagen i ekstraordinære tilfælde, som er
behørigt begrundet navnlig i rammeaftalens formål.
2. Kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, tildeles efter procedurerne i dette stykke og i stk. 3
og 4.
Disse procedurer kan kun anvendes mellem de ordregivende myndigheder, der er klart identificeret
til dette formål i indkaldelsen af tilbud eller opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, og
de økonomiske aktører, der var parter i den indgåede rammeaftale.
Når der indgås kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, kan der under ingen omstændigheder
foretages væsentlige ændringer i aftalevilkårene, navnlig ikke i det i stk. 3 omhandlede tilfælde.
3. Når en rammeaftale indgås med en enkelt økonomisk aktør, indgås kontrakter baseret på denne
rammeaftale på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen.
De ordregivende myndigheder kan i forbindelse med tildelingen af sådanne kontrakter skriftligt kon-
sultere den økonomiske aktør, der er part i rammeaftalen, og om nødvendigt anmode ham om at
komplettere sit tilbud.
306
4. Når en rammeaftale indgås med mere end en økonomisk aktør, gennemføres den pågældende ram-
meaftale på en af følgende måder:
a) i henhold til bestemmelser og betingelser i rammeaftalen, uden at der iværksættes en fornyet
konkurrence, når den fastlægger alle bestemmelser vedrørende udførelsen af de pågældende
bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og vareleverancer og de objektive betingelser for
fastlæggelse af, hvilke af de økonomiske aktører, der er part i rammeaftalen, der skal udføre
dem. Sidstnævnte betingelser skal fremgå af udbudsdokumenterne for rammeaftalen
b) når rammeaftalen fastlægger alle bestemmelser vedrørende leveringen af de pågældende bygge-
og anlægsarbejder, tjenesteydelser og varer, til dels uden at der iværksættes en fornyet konkur-
rence i overensstemmelse med litra a), og til dels med iværksættelse af en fornyet konkurrence
blandt de økonomiske aktører, der er part i rammeaftalen i overensstemmelse med litra c), når
de ordregivende myndigheder har fastsat denne mulighed i udbudsdokumenterne for rammeaf-
talen. Valget af, hvorvidt der skal erhverves specifikke bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser ved en fornyet konkurrence eller direkte på de betingelser, der er anført i ram-
meaftalen, skal fastlægges efter objektive kriterier, som fastlægges i udbudsdokumenterne for
rammeaftalen. Disse udbudsdokumenter specificerer endvidere, hvilke betingelser, der kan
medføre en fornyet konkurrence.
Mulighederne under første afsnit i dette litra, finder også anvendelse på enhver del af en ram-
meaftale, for hvilken alle bestemmelserne vedrørende levering af de pågældende bygge- og an-
lægsarbejder, varer eller tjenesteydelser er blevet fastlagt i rammeaftalen, uanset om alle be-
stemmelserne vedrørende levering af sådanne bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser under andre delaftaler er fastlagt
c) når ikke alle bestemmelser vedrørende levering af bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og
vareleverancer er fastlagt i rammeaftalen, ved at iværksætte en fornyet konkurrence blandt de
økonomiske aktører, der er part i rammeaftalen.
5. De konkurrencer, der anføres i stk. 4, litra b) og c), skal baseres på de samme vilkår, som anvendes
i forbindelse med tildelingen af rammenaftalen, og hvor det er nødvendigt mere præcist formulerede
vilkår, og, hvor det er relevant, andre vilkår, som der henvises til i udbudsdokumenterne for ramme-
aftalen, i overensstemmelse med følgende procedure:
a) for hver kontrakt, som skal tildeles, konsulterer de ordregivende myndigheder skriftligt de øko-
nomiske aktører, der er i stand til at udføre kontrakten
b) de ordregivende myndigheder fastsætter en tilstrækkelig lang frist til indgivelse af tilbud på de
enkelte kontrakter under hensyntagen til elementer såsom kontraktgenstandens kompleksitet og
den tid, der medgår til fremsendelse af tilbud
c) tilbuddene indsendes skriftligt, og deres indhold forbliver fortroligt indtil udløbet af den fastsat-
te svarfrist
d) de ordregivende myndigheder tildeler hver kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det bed-
ste tilbud på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsdokumenterne for ramme-
aftalen.
307
Artikel 34
Dynamiske indkøbssystemer
1. Ved almindelige indkøb, der er generelt tilgængelige på markedet og opfylder de ordregivende
myndigheders krav, kan de ordregivende myndigheder anvende et dynamisk indkøbssystem. Det dy-
namiske indkøbssystem skal anvendes som en fuldt elektronisk proces, og skal i hele indkøbssyste-
mets gyldighedsperiode være åben for enhver økonomisk aktør, der opfylder udvælgelseskriterierne.
Det kan inddeles i kategorier af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der er objektivt
defineret på grundlag af karakteristika ved de indkøb, der skal foretages under den pågældende kate-
gori. Sådanne karakteristika kan omfatte en henvisning til den maksimale tilladte størrelse af de ef-
terfølgende specifikke kontrakter eller et specifikt geografisk område, hvor efterfølgende specifikke
kontrakter vil blive gennemført.
2. Med henblik på indkøb på grundlag af et dynamisk indkøbssystem følger de ordregivende myndig-
heder reglerne for begrænsede udbud. Alle ansøgere, der opfylder udvælgelseskriterierne, skal opta-
ges i systemet, og antallet af ansøgere, der skal optages i systemet, må ikke begrænses i overensstem-
melse med artikel 65. Når de ordregivende myndigheder har inddelt systemet i kategorier af varer,
bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i overensstemmelse med stk. 1 i nærværende artikel,
specificerer de udvælgelseskriterierne for hver kategori.
Uanset artikel 28 gælder der følgende tidsfrister:
a) Minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse skal være 30 dage fra henholds-
vis datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen eller, hvor en forhåndsmeddelelse anven-
des til indkaldelse af tilbud, datoen for afsendelsen af opfordringen til at bekræfte interessetil-
kendegivelsen. Der gælder ikke yderligere frister for modtagelse af ansøgninger om deltagelse,
når først opfordringen til at afgive tilbud for det første specifikke udbud under det dynamiske
indkøbssystem er sendt.
b) Minimumsfristen for modtagelse af tilbud er 10 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfor-
dringen til at afgive tilbud. I givet fald finder artikel 28, stk. 4, anvendelse. Artikel 28, stk. 3 og
5, finder ikke anvendelse.
3. Alle meddelelser i forbindelse med et dynamisk indkøbssystem gives udelukkende elektronisk i
overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, 3, 5 og 6.
4. Med henblik på tildeling af kontrakter på grundlag af et dynamisk indkøbssystem skal de ordregi-
vende myndigheder:
a) offentliggøre en indkaldelse af tilbud, hvori det præciseres, at der er tale om et dynamisk ind-
købssystem
b) præcisere i udbudsdokumenterne mindst arten og den anslåede mængde af det planlagte indkøb
samt anføre alle de nødvendige oplysninger om det dynamiske indkøbssystem, herunder hvorle-
des det dynamiske indkøbssystem fungerer, det anvendte elektroniske udstyr og de tekniske
ordninger og specifikationer for tilslutning
308
c) angive enhver inddeling i kategorier af varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og
de karakteristika, der definerer dem
d) give fri, direkte og fuld elektronisk adgang, så længe systemet er gyldigt, til udbudsdokumenter-
ne i overensstemmelse med artikel 53.
5. De ordregivende myndigheder giver under hele det dynamiske indkøbssystems gyldighedsperiode
alle økonomiske aktører mulighed for at anmode om at deltage i systemet på de betingelser, der er
omhandlet i stk. 2. De ordregivende myndigheder afslutter deres vurdering af disse ansøgninger i
overensstemmelse med udvælgelseskriterierne inden for 10 arbejdsdage efter modtagelsen heraf.
Denne frist kan i individuelle sager, og hvis det er berettiget, forlænges til 15 arbejdsdage, især på
grund af behovet for at undersøge supplerende dokumentation eller på anden måde kontrollere, om
udvælgelseskriterierne opfyldes.
Uanset stk. 1 kan de ordregivende myndigheder, så længe opfordringen til at afgive tilbud for det
første specifikke offentlige indkøb under det dynamiske indkøbssystem ikke er udsendt, forlænge
vurderingsperioden, forudsat at der ikke udsendes nogen opfordring til at afgive tilbud i løbet af den
forlængede vurderingsperiode. Ordregivende myndigheder skal i udbudsdokumenterne angive læng-
den på den forlængede periode, de agter at anvende.
Ordregivende myndigheder informerer den pågældende økonomiske aktør ved snarligst mulige lej-
lighed om, hvorvidt den er eller ikke er optaget i det dynamiske indkøbssystem.
6. Ordregivende myndigheder opfordrer alle optagne deltagere til at afgive tilbud for hvert specifikt
udbud under det dynamiske indkøbssystem i overensstemmelse med artikel 54. Når det dynamiske
indkøbssystem er inddelt i kategorier af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, opfor-
drer de ordregivende myndigheder alle de deltagere, der er optaget i den kategori, der svarer til de
pågældende specifikke udbud, til at afgive tilbud.
De tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud på grundlag af de tildelings-
kriterier, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen for det dynamiske indkøbssystem eller, hvis en for-
håndsmeddelelse anvendes til indkaldelse af tilbud, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegi-
velsen. Disse kriterier kan eventuelt præciseres opfordringen til at afgive tilbud.
7. De ordregivende myndigheder kan på ethvert tidspunkt i det dynamiske indkøbssystems gyldig-
hedsperiode kræve, at optagne deltagere indsender en ny og ajourført egenerklæring, jf. artikel 59,
stk. 1, inden for fem hverdage fra den dato, hvor ansøgningen blev sendt.
Artikel 59, stk. 4-6, finder anvendelse i hele det dynamiske indkøbssystems gyldighedsperiode.
8. De ordregivende myndigheder anfører gyldighedsperioden for det dynamiske indkøbssystem i ind-
kaldelsen af tilbud. De underretter Kommissionen om enhver ændring i gyldighedsperioden ved
hjælp af følgende standardformularer:
a) når gyldighedsperioden ændres uden at bringe systemet til ophør, den formular, der blev an-
vendt indledningsvis i forbindelse med indkaldelsen af tilbud for det dynamiske indkøbssystem
b) når systemet bringes til ophør, en bekendtgørelse om indgåede kontrakter, jf. artikel 50.
309
9. Der kan ikke hverken forud for eller under gyldighedsperioden for det dynamiske indkøbssystem
pålægges økonomiske aktører, der har interesse i eller er part i det dynamiske indkøbssystem, noget
administrationsgebyr.
Artikel 35
Elektroniske auktioner
1. De ordregivende myndigheder kan anvende elektroniske auktioner, hvor nye og lavere priser og/
eller nye værdier for visse elementer i tilbuddene præsenteres.
Til dette formål strukturerer de ordregivende myndigheder den elektroniske auktion som en gentagen
elektronisk proces efter den første fuldstændige vurdering af tilbuddene, således at disse kan klassifi-
ceres på grundlag af automatiske vurderingsmetoder.
Visse offentlige tjenesteydelseskontrakter og visse offentlige bygge- og anlægskontrakter, der invol-
verer en intellektuel indsats som f.eks. projektering af bygge- og anlægsarbejder, der ikke kan klassi-
ficeres på grundlag af automatiske vurderingsmetoder, må ikke gøres til genstand for elektroniske
auktioner.
2. Ved offentlige udbud eller begrænsede udbud eller udbud med forhandling kan de ordregivende
myndigheder beslutte, at der anvendes elektronisk auktion inden tildelingen af en kontrakt, når ind-
holdet af udbudsdokumenterne, navnlig de tekniske specifikationer, kan fastsættes nøjagtigt.
Elektronisk auktion kan anvendes på samme betingelser ved en fornyet konkurrence mellem parterne
i en rammeaftale, jf. artikel 33, stk. 4, litra b) eller c), og ved udbud af kontrakter, der skal tildeles
inden for det dynamiske indkøbssystem, der er omhandlet i artikel 34.
3. Den elektroniske auktion baseres på et af følgende elementer i tilbuddet:
a) kun på priser, når kontrakten tildeles på grundlag af pris alene
b) på priserne og/eller de nye værdier af de elementer i tilbuddene, der er anført i udbudsdokumen-
terne, når kontrakten tildeles på grundlag af det bedste forhold mellem pris og kvalitet eller det
tilbud, der har de laveste omkostninger ved brug af en metode baseret på omkostningseffektivi-
tet.
4. De ordregivende myndigheder, der beslutter at anvende elektronisk auktion, anfører dette i ud-
budsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Udbudsdokumen-
terne skal mindst omfatte de oplysninger, der er fastsat i bilag VI.
5. Før de ordregivende myndigheder afholder den elektroniske auktion, foretager de en første fuld-
stændig vurdering af tilbuddene efter det eller de tildelingskriterier og den vægtning heraf, der er
fastlagt.
Et tilbud anses for at være antageligt, hvis det er indgivet af en tilbudsgiver, som ikke er udelukket i
henhold til artikel 57, og som opfylder udvælgelseskriterierne, og hvis tilbud er i overensstemmelse
med de tekniske specifikationer uden at være ukorrekt eller uantageligt eller ikke egnet.
310
Især betragtes tilbud, der ikke følger udbudsdokumenterne, er modtaget for sent, i forbindelse med
hvilke der foreligger bevis på ulovlig samordning eller bestikkelse, eller som den ordregivende myn-
dighed har konstateret er unormalt lave, som ukorrekte. Især betragtes tilbud indgivet af tilbudsgive-
re, som ikke har de krævede kvalifikationer, og tilbud, hvis pris overstiger den ordregivende myndig-
heds budget som fastsat og dokumenteret forud for iværksættelsen af udbudsproceduren, som uanta-
gelige.
Et tilbud anses for ikke egnet, når det er irrelevant i forhold til kontrakten, idet det er åbenbart, at
tilbuddet ikke uden væsentlige ændringer kan opfylde den ordregivende myndigheds behov og krav
som angivet i udbudsdokumenterne. En ansøgning om deltagelse anses for ikke egnet, når den berør-
te økonomiske aktør skal eller kan udelukkes i henhold til artikel 57 eller ikke opfylder de udvælgel-
seskriterier, som den ordregivende myndighed har fastsat i henhold til artikel 58.
Alle de tilbudsgivere, der har afgivet antagelige tilbud, opfordres samtidig elektronisk til at deltage i
den elektroniske auktion ved anvendelse af, fra og med den anførte dato og tidspunkt, forbindelserne
i overensstemmelse med anvisningerne i opfordringen. Den elektroniske auktion kan finde sted i lø-
bet af flere på hinanden følgende faser. Elektronisk auktion kan tidligst indledes to hverdage efter
afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.
6. Opfordringen ledsages af resultatet af den fulde vurdering af den berørte tilbudsgivers tilbud ud-
ført i overensstemmelse med den vægtning, der er fastsat i artikel 67, stk. 5, første afsnit.
Opfordringen indeholder ligeledes den matematiske formel, der ved elektronisk auktion bestemmer
den automatiske omklassificering på grundlag af de nye priser og/eller nye værdier. Undtagen i til-
fælde hvor det økonomisk mest fordelagtige tilbud alene identificeres på grundlag af prisen, indarbej-
der denne formel vægtningen af alle de kriterier, der er fastsat, med henblik på at afgøre, hvilket til-
bud der er det økonomisk mest fordelagtige, således som det er angivet i den bekendtgørelse, der an-
vendes til indkaldelsen af tilbud, eller i andre udbudsdokumenter. Med henblik herpå skal eventuelle
rammer for vægtningens udsving imidlertid forudgående udtrykkes ved en bestemt værdi.
Såfremt alternative tilbud er tilladt, skal en formel angives særskilt for hvert alternativt tilbud.
7. Under hver fase af den elektroniske auktion giver de ordregivende myndigheder omgående og som
et minimum alle tilbudsgivere tilstrækkelige oplysninger til, at de på et hvilket som helst tidspunkt
kan kende deres respektive klassificering. De kan give andre oplysninger om andre afgivne priser el-
ler værdier, hvis dette er angivet i udbudsbetingelserne. De kan endvidere på et hvilket som helst
tidspunkt give meddelelse om antallet af deltagere den specifikke fase af auktionen. De må imidlertid
under ingen omstændigheder give oplysning om tilbudsgivernes identitet under afviklingen af auktio-
nens forskellige faser.
8. De ordregivende myndigheder afslutter den elektroniske auktion i overensstemmelse med en eller
flere af følgende fremgangsmåder:
a) på tidligere anførte dato og tidspunkt
311
b) når de ikke modtager flere nye priser eller nye værdier, der imødekommer kravene vedrørende
mindsteudsving, forudsat at de tidligere har angivet den frist, de vil overholde fra modtagelsen
af den sidst afgivne pris eller værdi, inden de afslutter den elektroniske auktion eller
c) når det tidligere anførte antal auktionsfaser er afsluttet.
Når de ordregivende myndigheder har til hensigt at afslutte den elektroniske auktion i overensstem-
melse med første afsnits litra c), eventuelt kombineret med fremgangsmåden i første afsnits litra b),
indeholder opfordringen til at deltage i auktionen tidsplanen for hver auktionsfase.
9. Efter afslutningen af den elektroniske auktion tildeler de ordregivende myndigheder i overens-
stemmelse med artikel 67 kontrakten på baggrund af resultaterne af den elektroniske auktion.
Artikel 36
Elektroniske kataloger
1. Hvis der kræves anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler, kan de ordregivende myndig-
heder kræve, at tilbuddene indgives i form af et elektronisk katalog, eller at de omfatter et elektronisk
katalog.
Medlemsstaterne kan bestemme, at anvendelsen af elektroniske kataloger skal være obligatorisk i
forbindelse med visse udbudstyper.
Tilbud, der indgives i form af et elektronisk katalog, kan ledsages af andre dokumenter, som fuld-
stændiggør tilbuddet.
2. Elektroniske kataloger udfærdiges af ansøgerne eller tilbudsgiverne med henblik på deltagelse i en
given udbudsprocedure i overensstemmelse med de tekniske specifikationer og den form, der er fast-
lagt af den ordregivende myndighed.
Desuden skal de elektroniske kataloger overholde kravene til elektroniske kommunikationsværktøjer
samt eventuelle yderligere krav, der er fastsat af den ordregivende myndighed i overensstemmelse
med artikel 22.
3. Hvis det accepteres eller kræves, at tilbuddene udformes i form af elektroniske kataloger, skal de
ordregivende myndigheder
a) angive dette i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivel-
sen, hvis en forhåndsmeddelelse anvendes til indkaldelse af tilbud
b) i udbudsdokumenterne præcisere alle de nødvendige oplysninger i henhold til artikel 22, stk. 6,
vedrørende formatet, det anvendte elektroniske udstyr samt de tekniske ordninger og specifika-
tioner for kataloget.
4. Hvis der er indgået en rammeaftale med mere end en økonomisk aktør efter afgivelsen af tilbud
via elektroniske kataloger, kan de ordregivende myndigheder bestemme, at den fornyede konkurren-
ce i forbindelse med specifikke kontrakter skal finde sted på basis af opdaterede kataloger. I så fald
skal de ordregivende myndigheder anvende en af følgende metoder:
312
a) opfordre tilbudsgivere til at indgive deres elektroniske kataloger igen, således at de er tilpasset
til kravene i den pågældende kontrakt, eller
b) underrette tilbudsgivere om, at de planlægger at indsamle de oplysninger fra de allerede frem-
sendte elektroniske kataloger, der er nødvendige for at kunne afgive tilbud, der er tilpasset kra-
vene i den pågældende kontrakt, forudsat at anvendelsen af denne metode er blevet meddelt i
udbudsdokumenterne for rammeaftalen.
5. Når de ordregivende myndigheder genåbner konkurrencen for specifikke kontrakter i henhold til
stk. 4, litra b), meddeler de tilbudsgivere datoen og tidspunktet for, hvornår de påtænker at indsamle
de oplysninger, der er nødvendige for at afgive tilbud, der er tilpasset til kravene i den pågældende
kontrakt og giver tilbudsgivere mulighed for at afvise denne indsamling af oplysninger.
De ordregivende myndigheder afsætter en passende periode mellem meddelelsen og den faktiske ind-
samling af oplysninger.
Inden tildeling af kontrakten fremlægger de ordregivende myndigheder de indsamlede oplysninger
for den pågældende tilbudsgiver og giver dermed denne mulighed for at anfægte eller bekræfte, at det
således afgivne tilbud ikke indeholder nogen materielle fejl.
6. De ordregivende myndigheder kan tildele kontrakter på grundlag af et dynamisk indkøbssystem
ved at kræve, at tilbud på en specifik kontrakt indgives i form af et elektronisk katalog.
De ordregivende myndigheder kan endvidere tildele kontrakter på grundlag af et dynamisk indkøbs-
system i overensstemmelse med stk. 4, litra b), og stk. 5, forudsat at ansøgningen om deltagelse i det
dynamiske indkøbssystem ledsages af et elektronisk katalog i overensstemmelse med de tekniske
specifikationer og det format, der er fastlagt af den ordregivende myndighed. Dette katalog færdiggø-
res efterfølgende af ansøgerne, når de informeres om den ordregivende myndigheds planer om at af-
give tilbud ved hjælp af proceduren i stk. 4, litra b).
Artikel 37
Centraliserede indkøbsaktiviteter og indkøbscentraler
1. Medlemsstaterne kan bestemme, at de ordregivende myndigheder kan erhverve varer og/eller tje-
nesteydelser gennem en indkøbscentral, der tilbyder de centraliserede indkøbsaktiviteter, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, nr. 14), litra a).
Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte bestemmelser, så ordregivende myndigheder kan erhverve
bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug af kontrakter tildelt af en indkøbscentral
via dynamiske indkøbssystemer, der drives af en indkøbscentral, eller i det omfang, der er fastsat i
artikel 33, stk. 2, andet afsnit, ved brug af en rammeaftale, der er indgået af en indkøbscentral, der
tilbyder den centraliserede indkøbsaktivitet, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 14), litra b). Når et dynamisk ind-
købssystem, der drives af en indkøbscentral, kan anvendes af andre ordregivende myndigheder, næv-
nes dette i den indkaldelse af tilbud, der etablerer det pågældende dynamiske indkøbssystem.
I forbindelse med første og andet afsnit kan medlemsstaterne bestemme, at visse indkøb skal foreta-
ges ved anvendelse af indkøbscentraler eller en eller flere specifikke indkøbscentraler.
313
2. En ordregivende myndighed opfylder sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, når den erhver-
ver varer eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral, der tilbyder de centraliserede indkøbsakti-
viteter, der henvises til i artikel 2, stk. 1, nr. 14), litra a).
En ordregivende myndighed opfylder også sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, når den er-
hverver bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser ved brug af kontrakter tildelt af ind-
købscentralen via dynamiske indkøbssystemer, der drives af den indkøbscentral, eller i det omfang,
der er fastsat i artikel 33, stk. 2, andet afsnit, ved brug af en rammeaftale, der er indgået af indkøbs-
centralen, der tilbyder den centraliserede indkøbsaktivitet, der henvises til i artikel 2, stk. 1, nr. 14),
litra b).
Den pågældende ordregivende myndighed er imidlertid ansvarlig for overholdelsen af forpligtelserne
i henhold til dette direktiv med hensyn til de dele, den selv gennemfører, som f.eks.:
a) tildeling af en kontrakt på grundlag af et dynamisk indkøbssystem, der drives af en indkøbscen-
tral
b) gennemførelse af en fornyet konkurrence under en rammeaftale, der er indgået af en indkøbs-
central
c) i henhold til artikel 33, stk. 4, litra a) eller b), afgørelse af, hvilken af de økonomiske aktører,
der er part i rammeaftalen, der skal udføre en given opgave under den rammeaftale, der er ind-
gået af en indkøbscentral.
3. Alle udbudsprocedurer, der varetages af et centralt indkøbsorgan, skal gennemføres ved hjælp af
elektroniske kommunikationsmidler i overensstemmelse med de krav, der er angivet i artikel 22.
4. De ordregivende myndigheder kan uden at anvende procedurerne i dette direktiv tildele en offent-
lig tjenesteydelseskontrakt om levering af centraliserede indkøbsaktiviteter til en indkøbscentral.
Sådanne offentlige tjenesteydelseskontrakter kan også omfatte levering af accessoriske indkøbsakti-
viteter.
Artikel 38
Lejlighedsvise fælles udbud
1. To eller flere ordregivende myndigheder kan aftale at gennemføre visse specifikke udbud i fælles-
skab.
2. Når gennemførelsen af en udbudsprocedure i sin helhed gennemføres i fællesskab i alle de pågæl-
dende ordregivende myndigheders navn og på disses vegne, er de i fællesskab ansvarlige for overhol-
delsen af deres forpligtelser i henhold til dette direktiv. Dette gælder også i de tilfælde, hvor én or-
dregivende myndighed forvalter proceduren og handler i eget navn og på vegne af de andre ordregi-
vende myndigheder.
Når gennemførelsen af en udbudsprocedure ikke i sin helhed gennemføres i fællesskab i alle de på-
gældende ordregivende myndigheders navn og på disses vegne, er de kun i fællesskab ansvarlige for
314
de dele, der gennemføres i fællesskab. Hver ordregivende myndighed har det fulde ansvar for over-
holdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv for de dele, den gennemfører i eget navn og på
egne vegne.
Artikel 39
Udbud, der involverer ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater
1. Med forbehold af artikel 12 kan ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater i fælles-
skab tildele offentlige kontrakter ved hjælp af en af de fremgangsmåder, der er fastsat i denne artikel.
Ordregivende myndigheder må ikke anvende de fremgangsmåder, der er fastsat i denne artikel, med
det formål at omgå anvendelsen af obligatoriske offentligretlige bestemmelser, som er i overensstem-
melse med EU-retten, og som de er underlagt i deres medlemsstat.
2. Medlemsstaterne må ikke forbyde deres ordregivende myndigheder at benytte centraliserede ind-
købsaktiviteter tilbudt af indkøbscentraler, der er beliggende i en anden medlemsstat.
Hvad angår centraliserede indkøbsaktiviteter tilbudt af en indkøbscentral beliggende i en anden med-
lemsstat end den ordregivende myndighed, kan medlemsstaterne imidlertid vælge at præcisere, at de-
res ordregivende myndigheder kun må gennemføre centraliserede indkøbsaktiviteter som defineret i
artikel 2, stk. 1, nr. 14), litra a) eller b).
3. Levering af centraliserede indkøbsaktiviteter fra en indkøbscentral beliggende i en anden med-
lemsstat gennemføres i overensstemmelse med de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor
indkøbscentralen er beliggende.
De nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor indkøbscentralen er beliggende, finder også an-
vendelse på følgende:
a) tildelingen af en kontrakt på grundlag af et dynamisk indkøbssystem
b) gennemførelsen af en fornyet konkurrence i henhold til en rammeaftale
c) afgørelsen af, hvilke af de økonomiske aktører, der er part i rammeaftalen, der i henhold til arti-
kel 33, stk. 4, litra a) eller b), skal udføre en given opgave.
4. Flere ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater kan i fællesskab tildele en offentlig
kontrakt, indgå en rammeaftale eller drive et dynamisk indkøbssystem. De kan endvidere i det om-
fang, der er fastsat i artikel 33, stk. 2, andet afsnit, tildele kontrakter på grundlag af rammeaftalen
eller det dynamiske indkøbssystem. Medmindre de nødvendige elementer er reguleret af en internati-
onal aftale mellem de pågældende medlemsstater, indgår de deltagende ordregivende myndigheder
en aftale, der fastlægger:
a) parternes ansvar og de relevante nationale bestemmelser der finder anvendelse
b) den interne organisering af udbudsproceduren, herunder forvaltningen af proceduren, fordelin-
gen af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, og indgåelsen af
kontrakter.
315
En deltagende ordregivende myndighed opfylder sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, når
den indkøber bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser fra en ordregivende myndighed,
der er ansvarlig for udbudsproceduren. Ved fastlæggelse af ansvarsområder og den nationale lovgiv-
ning, der finder anvendelse, jf. litra a), kan de deltagende ordregivende myndigheder fordele speci-
fikke ansvarsområder mellem sig og fastlægge de bestemmelser i de nationale lovgivninger, der fin-
der anvendelse, i enhver af deres respektive medlemsstater. Fordelingen af ansvarsområder og den
nationale lovgivning, der finder anvendelse, nævnes i udbudsdokumenterne for kontrakter tildelt i
fællesskab.
5. Når flere ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater har etableret en fælles enhed,
herunder »europæiske grupper for territorialt samarbejde« (EGTS) i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1082/200630) eller andre enheder oprettet i henhold til EU-retten, skal
de deltagende ordregivende myndigheder ved en beslutning i det kompetente organ under den fælles
enhed blive enige om de gældende nationale indkøbsregler for en af følgende medlemsstater:
a) de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den fælles enhed har sit hjemsted
b) de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den fælles enhed udfører sine aktiviteter.
Den aftale, der henvises til i første afsnit, kan enten gælde i en ubestemt periode, hvis det er fastsat i
stiftelsesakten for den fælles enhed, eller kan begrænses til en bestemt periode, visse typer af kon-
trakter eller til en eller flere individuelle kontrakttildelinger.
KAPITEL III
Procedureforløb
Afdeling 1
Forberedelse
Artikel 40
Indledende markedsundersøgelser
Inden iværksættelsen af en udbudsprocedure kan ordregivende myndigheder gennemføre markedsun-
dersøgelser med henblik på at udforme udbuddet og at informere økonomiske aktører om deres ud-
budsplaner og -krav.
Til det formål kan ordregivende enheder f.eks. søge eller acceptere rådgivning fra uafhængige eks-
perter eller myndigheder eller fra markedsdeltagere. Denne rådgivning kan anvendes i planlægningen
og gennemførelsen af udbudsproceduren, dog forudsat at en sådan rådgivning ikke medfører en kon-
kurrencefordrejning eller en overtrædelse af principperne om ikkeforskelsbehandling og gennemsig-
tighed.
Artikel 41
Forudgående inddragelse af ansøgere eller tilbudsgivere
Når en ansøger eller tilbudsgiver eller en virksomhed, der har tilknytning til en ansøger eller tilbuds-
giver, har rådgivet den ordregivende myndighed, hvad enten det er sket i forbindelse med artikel 40,
316
eller ej, eller på anden måde været involveret i forberedelsen af udbudsproceduren, træffer den ordre-
givende myndighed passende foranstaltninger for at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes af den på-
gældende ansøgers eller tilbudsgivers deltagelse.
Sådanne foranstaltninger omfatter meddelelse til de andre ansøgere og tilbudsgivere af relevante op-
lysninger, der er udvekslet som led i eller som følge af ansøgerens eller tilbudsgiverens tilknytning til
forberedelsen af udbudsproceduren, samt fastsættelsen af tilstrækkelige tidsfrister for modtagelsen af
tilbud. Den pågældende ansøger eller tilbudsgiver udelukkes kun fra proceduren, når der ikke er an-
dre måder at sikre overholdelse af forpligtelsen til at overholde princippet om ligebehandling.
Inden en eventuel udelukkelse skal ansøgere eller tilbudsgivere have mulighed for at godtgøre, at de-
res deltagelse i forberedelsen af udbudsproceduren ikke kan fordreje konkurrencen. De trufne foran-
staltninger skal dokumenteres i den individuelle rapport, der kræves i henhold til artikel 84.
Artikel 42
Tekniske specifikationer
1. De tekniske specifikationer som defineret i punkt 1 i bilag VII anføres i udbudsdokumenterne. I de
tekniske specifikationer fastsættes de egenskaber, som kræves af et bygge- og anlægsarbejde, en tje-
nesteydelse eller en vare.
Disse karakteristika kan også vedrøre den specifikke proces eller metode for produktion eller leve-
ring af de ønskede bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser eller en specifik proces for
en anden fase i deres livscyklus, også selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materielle
indhold, forudsat at de er forbundet med kontraktens genstand og svarer til kontraktens værdi og mål.
De tekniske specifikationer kan desuden angive, hvorvidt der stilles krav om overførsel af intellektu-
el ejendomsret.
Ved alle indkøb, der er beregnet til anvendelse af fysiske personer, hvad enten det er offentligheden
eller personale ved den ordregivende myndighed, skal de tekniske specifikationer undtagen i behørigt
begrundede tilfælde fastsættes således, at der tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmulighe-
der for handicappede eller design for samtlige brugere.
Hvis obligatoriske krav for tilgængelighed er indført ved en EU-retsakt, defineres der tekniske speci-
fikationer, hvad angår kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handicappede eller design for
samtlige brugere, ved henvisning til denne lovgivning.
2. De tekniske specifikationer giver de økonomiske operatører mulighed for lige adgang til udbuds-
proceduren, og må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede hindringer for, at offentlige udbud åbnes
for konkurrence.
3. For så vidt andet ikke er fastsat i de retligt bindende nationale tekniske forskrifter, forudsat at de er
forenelige med EU-retten, affattes de tekniske specifikationer på en af følgende måder:
a) som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, herunder miljømæssige egen-
skaber, forudsat at parametrene er så præcise, at tilbudsgiverne kan identificere kontraktens
genstand og de ordregivende myndigheder kan tildele kontrakten
317
b) ved henvisning til tekniske specifikationer og i nævnte rækkefølge ved henvisning til nationale
standarder til gennemførelse af europæiske standarder, europæiske tekniske vurderinger, fælles
tekniske specifikationer, internationale standarder, andre tekniske referencer udarbejdet af euro-
pæiske standardiseringsorganer eller — når ingen af disse eksisterer — nationale standarder, na-
tionale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, bereg-
ning og udførelse af arbejderne og anvendelse af varerne; hver henvisning efterfølges af udtryk-
ket »eller tilsvarende«
c) som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, jf. litra a), idet der som et mid-
del til formodning om overensstemmelse med denne funktionsdygtighed eller disse krav henvi-
ses til de tekniske specifikationer i litra b)
d) ved henvisning til de tekniske specifikationer i litra b), for så vidt angår visse karakteristika, og
til funktionsdygtigheden eller de funktionelle krav i litra a), for så vidt angår andre karakteri-
stika.
4. Medmindre kontraktens genstand gør det berettiget, må de tekniske specifikationer ikke angive et
bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, som kendetegner de pro-
dukter eller de tjenesteydelser, som en bestemt økonomisk aktør leverer, og de må ikke henvise til et
bestemt varemærke, et bestemt patent eller en bestemt type, til en bestemt oprindelse eller til en be-
stemt produktion med det resultat, at visse virksomheder eller varer favoriseres eller elimineres. En
sådan angivelse eller henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig
beskrivelse af kontraktens genstand ikke kan lade sig gøre ved anvendelse af stk. 3. En sådan angi-
velse eller henvisning efterfølges af udtrykket »eller tilsvarende«.
5. Når en ordregivende myndighed benytter sig af muligheden for at henvise til de tekniske specifika-
tioner, der er omhandlet i stk. 3, litra b), kan den ikke afvise et tilbud med den begrundelse, at de
tilbudte bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser ikke er i overensstemmelse med de tek-
niske specifikationer, som de har henvist til, hvis tilbudsgiveren i sit tilbud godtgør med egnede mid-
ler, herunder bevismidlerne i artikel 44, at de tilbudte løsninger på tilsvarende måde opfylder de krav,
der er fastsat i de pågældende tekniske specifikationer.
6. Når en ordregivende myndighed benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra a), til
at fastsætte tekniske specifikationer i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, kan den ik-
ke afvise et tilbud om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er i overensstemmel-
se med en national standard til gennemførelse af en europæisk standard, en europæisk teknisk god-
kendelse, en fælles teknisk specifikation, en international standard eller en teknisk reference udarbej-
det af et europæisk standardiseringsorgan, hvis disse specifikationer tager sigte på at dække de funk-
tionelle krav eller krav til funktionsdygtighed, som de har fastsat.
Tilbudsgiveren skal i sit tilbud godtgøre ved hjælp af relevante midler, herunder de i artikel 44 om-
handlede midler, at bygge- og anlægsarbejderne, vareleverancerne eller tjenesteydelserne i overens-
stemmelse med standarden opfylder den ordregivende myndigheds krav til funktionsdygtighed eller
funktionelle krav.
Artikel 43
Mærker
318
1. Når de ordregivende myndigheder agter at anskaffe bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser med specifikke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, kan de i de tekniske specifika-
tioner, tildelingskriterierne eller vilkårene for kontraktens udførelse kræve et bestemt mærke som be-
vis for, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne svarer til sådanne påkrævede
egenskaber, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) mærkekravene vedrører kun kriterier, der er forbundet med kontraktens genstand, og er egnede
til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er
genstand for kontrakten
b) mærkekravene skal være baseret på objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier.
c) mærkerne udvikles på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, i hvilken alle relevante
interessenter, herunder statslige institutioner, forbrugere, arbejdsmarkedsparter, fabrikanter, for-
handlere og ikkestatslige organisationer, kan deltage
d) mærkerne er tilgængelige for alle interessenter
e) mærkekravene fastsættes af tredjemand, som den økonomiske aktør, der ansøger om mærket,
ikke udøver en afgørende indflydelse på.
Hvis de ordregivende myndigheder ikke kræver, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjene-
steydelserne opfylder alle mærkekravene, angiver de, hvilke mærkekrav der henvises til.
Ordregivende myndigheder, som kræver et bestemt mærke, skal acceptere alle de mærker, der viser,
at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne opfylder tilsvarende mærkekrav.
Hvis en økonomisk aktør påviselig ikke havde mulighed for at få det specifikke mærke, som den or-
dregivende myndighed har fastsat, eller et andet tilsvarende mærke inden for den gældende frist af
årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende økonomiske aktør, accepterer den ordregivende myn-
dighed anden relevant dokumentation, herunder teknisk dokumentation fra fabrikanten, hvis den på-
gældende økonomiske aktør godtgør, at de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, han
skal levere, opfylder det specifikke mærke eller de specifikke krav, som den ordregivende myndig-
hed har fastsat.
2. Når et mærke opfylder betingelserne i stk. 1, litra b), c), d) og e), men også omhandler krav, der
ikke er knyttet til kontraktens genstand, kræver de ordregivende myndigheder ikke mærket som så-
dan, men definerer de tekniske specifikationer med henvisning til de detaljerede specifikationer for
dette mærke, eller hvor det er relevant dele heraf, der er knyttet til kontraktens genstand og er egnede
til at definere egenskaberne ved denne genstand.
Artikel 44
Testrapporter, certificering og anden dokumentation
1. De ordregivende myndigheder kan kræve, at økonomiske aktører fremlægger en testrapport fra et
overensstemmelsesvurderingsorgan eller et certifikat, der er udstedt af et sådant organ som dokumen-
319
tation for overensstemmelse med kravene eller kriterierne i de tekniske specifikationer, tildelingskri-
terierne eller vilkårene for kontraktens udførelse.
Såfremt de ordregivende myndigheder kræver, at der fremlægges certifikater udstedt af et særligt
overensstemmelsesvurderingsorgan, skal certifikater fra tilsvarende overensstemmelsesvurderingsor-
ganer også accepteres af de ordregivende myndigheder.
Ved et overensstemmelsesvurderingsorgan som omhandlet i dette stykke forstås et organ, der udfører
overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, herunder kalibrering, afprøvning, certificering og inspekti-
on, der er akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/200831).
2. De ordregivende myndigheder skal acceptere enhver anden passende dokumentation end den, der
er nævnt i stk. 1, f.eks. teknisk dokumentation fra fabrikanten, når den pågældende økonomiske aktør
ikke havde adgang til at få udstedt de i stk. 1 omhandlede certifikater eller testrapporter, eller ikke
havde mulighed for at få dem udstedt inden for den gældende frist, og såfremt den manglende ad-
gang ikke kan tilskrives den pågældende økonomiske aktør, såfremt den økonomiske aktør derved
godtgør, at de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, han skal levere, opfylder krave-
ne eller kriterierne i de tekniske specifikationer, tildelingskriterierne eller vilkårene for kontraktens
udførelse.
3. På anmodning stiller medlemsstaterne alle oplysninger til rådighed for de andre medlemsstater,
som vedrører de beviser og de dokumenter, der er fremlagt i henhold til artikel 42, stk. 6, artikel 43,
og stk. 1 og 2 i nærværende artikel. De kompetente myndigheder i den økonomiske aktørs etable-
ringsmedlemsstat meddeler disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 86.
Artikel 45
Alternative tilbud
1. De ordregivende myndigheder kan give tilladelse til eller kræve, at tilbudsgivere afgiver alternati-
ve tilbud. De angiver i udbudsbekendtgørelsen eller, hvis der anvendes en forhåndsmeddelelse til
indkaldelse af tilbud, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, om de tillader eller
kræver alternative tilbud. Alternative tilbud er ikke tilladt, uden at dette er anført., Alternative tilbud
skal have tilknytning til kontraktens genstand.
2. De ordregivende myndigheder, der tillader eller kræver alternative tilbud, angiver i udbudsdoku-
menterne, hvilke mindstekrav alternative tilbud skal opfylde, og hvilke specifikke krav der stilles til
deres indgivelse, især hvorvidt alternative tilbud kun kan indgives, når et tilbud, der ikke er et alter-
nativt tilbud, også er indgivet. De sørger også for, at de valgte tildelingskriterier kan anvendes i for-
hold til alternative tilbud, der opfylder mindstekravene, samt i forhold til tilbud, der opfylder betin-
gelserne, men som ikke er alternative tilbud.
3. De ordregivende myndigheder tager kun de alternative tilbud i betragtning, som opfylder de af
dem fastlagte mindstekrav.
I udbudsprocedurerne for offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter kan ordregivende
myndigheder, der har givet tilladelse til eller krævet alternative tilbud, ikke afvise et alternativt tilbud
alene med den begrundelse, at der, såfremt det antages, enten vil blive tale om en tjenesteydelseskon-
trakt i stedet for en offentlig vareindkøbskontrakt eller omvendt.
320
Artikel 46
Opdeling af kontrakter i delkontrakter
1. De ordregivende myndigheder kan beslutte at tildele en kontrakt i form af særskilte delkontrakter
og kan afgøre størrelsen og genstanden for sådanne delkontrakter.
De ordregivende myndigheder angiver, bortset fra i kontrakter, hvis opdeling er gjort obligatorisk i
henhold til denne artikels stk. 4, de vigtigste grunde til deres beslutning om ikke at opdele kontrakten
i delkontrakter, og dette indarbejdes i udbudsdokumenterne eller den individuelle rapport, der er om-
handlet i artikel 84.
2. De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte
interessetilkendegivelsen, hvorvidt tilbud kan indgives for en, flere eller alle delkontrakter.
De ordregivende myndigheder kan, selv når tilbud kan indgives for flere eller alle delkontrakter, be-
grænse antallet af delkontrakter, der kan tildeles til én tilbudsgiver, forudsat at maksimumsantallet af
delkontrakter pr. tilbudsgiver er angivet i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte
interessetilkendegivelsen. De ordregivende myndigheder angiver i udbudsdokumenterne, hvilke ob-
jektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler, de agter at anvende for at afgøre, hvilke delkon-
trakter der vil blive tildelt, når anvendelsen af tildelingskriterierne ville resultere i, at én tilbudsgiver
får tildelt flere delkontrakter end maksimumsantallet.
3. Når den samme tilbudsgiver kan tildeles mere end én delkontrakt, kan medlemsstaterne fastsætte,
at de ordregivende myndigheder kan tildele kontrakter ved at kombinere flere eller alle delkontrakter,
såfremt de i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen har
anført, at de forbeholder sig muligheden for at gøre dette og har angivet, hvordan delkontrakterne
eller grupperne af delkontrakter kan kombineres.
4. Medlemsstater kan til gennemførelse af stk. 1, andet afsnit, gøre det obligatorisk at tildele kontrak-
ter i form af separate delkontrakter på betingelser, der fastsættes nærmere i overensstemmelse med
deres nationale lovgivning og under henvisning til EU-retten. Under sådanne omstændigheder finder
stk. 2, første afsnit, og i givet fald stk. 3, anvendelse.
Artikel 47
Fastsættelse af frister
1. Ved fastsættelsen af fristerne for modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse tager de or-
dregivende myndigheder hensyn til kontraktens kompleksitet og til den tid, der er nødvendig til udar-
bejdelsen af tilbud, jf. dog de minimumsfrister, der er fastsat i artikel 27-31.
2. Når tilbud kun kan afgives efter et besøg på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmateri-
ale til udbudsdokumenterne, fastsættes fristen for modtagelse af tilbud, der skal være længere end de
minimumsfrister, der er fastsat i artikel 27-31, således at alle berørte økonomiske aktører kan få
kendskab til alle de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde et tilbud.
321
3. De ordregivende myndigheder forlænger fristerne for modtagelse af tilbud, således at alle de be-
rørte økonomiske aktører får kendskab til de oplysninger, der er nødvendige for at udforme tilbud i
følgende tilfælde:
a) hvis der uanset af hvilken grund ikke meddeles supplerende oplysninger, selv om der er anmo-
det om dem af den økonomiske operatør i tide, senest seks dage før den frist, der er fastsat for
modtagelse af tilbud. Hvis der anvendes en hasteprocedure, jf. artikel 27, stk. 3, og artikel 28,
stk. 6, er fristen fire dage
b) hvis der foretages væsentlige ændringer i udbudsdokumenterne.
Forlængelsens omfang skal stå i et rimeligt forhold til oplysningernes eller ændringens betydning.
Hvis der enten ikke er anmodet om supplerende oplysninger i tide, eller deres betydning med henblik
på udarbejdelse af antagelige tilbud er uvæsentlig, er de ordregivende myndigheder ikke forpligtede
til at forlænge fristerne.
Afdeling 2
Offentliggørelse og gennemsigtighed
Artikel 48
Forhåndsmeddelelser
1. De ordregivende myndigheder kan tilkendegive deres påtænkte offentlige udbud gennem offentlig-
gørelsen af en forhåndsmeddelelse. Disse meddelelser skal indeholde de i bilag V, del B, afsnit I,
anførte oplysninger. De offentliggøres enten af Den Europæiske Unions Publikationskontor eller af
de ordregivende myndigheder i deres køberprofil, jf. bilag VIII, punkt 2, litra b). Hvis forhåndsmed-
delelsen offentliggøres af de ordregivende myndigheder i deres køberprofil, sender de en meddelelse
om offentliggørelsen i deres køberprofil til Den Europæiske Unions Publikationskontor i overens-
stemmelse med bilag VIII. Disse meddelelser skal indeholde de i bilag V, del A, anførte oplysninger.
2. Ved begrænset udbud og udbud med forhandling kan ikkestatslige ordregivende myndigheder an-
vende en forhåndsmeddelelse som indkaldelsen af tilbud, jf. artikel 26, stk. 5, hvis meddelelsen op-
fylder alle følgende betingelser:
a) det fremgår specifikt af meddelelsen, hvilke varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydel-
ser den pågældende kontrakt vedrører
b) det angives, at kontrakten tildeles ved begrænset udbud eller udbud med forhandling uden yder-
ligere offentliggørelse af en indkaldelse af tilbud, og interesserede økonomiske aktører opfor-
dres til at tilkendegive deres interesse
c) meddelelsen indeholder, ud over oplysningerne i bilag V, del B, afsnit I, oplysningerne i bilag
V, del B, afsnit II.
d) meddelelsen er blevet sendt til offentliggørelse mellem 35 dage og 12 måneder inden datoen for
afsendelsen af den i artikel 54, stk. 1, omhandlede opfordring.
322
Disse meddelelser offentliggøres ikke i en køberprofil. Imidlertid kan en supplerende offentliggørelse
på nationalt plan i henhold til artikel 52 eventuelt ske i en køberprofil.
Den periode, som forhåndsmeddelelsen dækker, må højst være på 12 måneder fra den dato, hvor
meddelelsen blev sendt til offentliggørelse. I tilfælde af offentlige kontrakter for sociale og andre
specifikke tjenesteydelser, kan den forhåndsmeddelelse, der henvises til i artikel 75, stk. 1, litra b),
dog dække en periode, der er længere end 12 måneder.
Artikel 49
Udbudsbekendtgørelser
Udbudsbekendtgørelser anvendes som middel til indkaldelse af tilbud i forbindelse med alle procedu-
rer, med forbehold af artikel 26, stk. 5, andet afsnit, og artikel 32. Udbudsbekendtgørelserne skal in-
deholde de i bilag V, del C, anførte oplysninger og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 51.
Artikel 50
Bekendtgørelser om indgåede kontrakter
1. Senest 30 dage efter indgåelsen af en kontrakt eller en rammeaftale, efter beslutningen om at tilde-
le eller indgå den, sender de ordregivende myndigheder en bekendtgørelse om indgåede kontrakter
vedrørende resultaterne af udbudsproceduren.
Disse bekendtgørelser skal indeholde de i bilag V, del D, anførte oplysninger og offentliggøres i
overensstemmelse med artikel 51.
2. Såfremt indkaldelsen af et tilbud for den pågældende kontrakt blev iværksat som en forhåndsmed-
delelse, og den ordregivende myndighed har besluttet, at den ikke agter at indgå yderligere kontrakter
i den periode, som forhåndsmeddelelsen dækker, anføres dette udtrykkeligt i bekendtgørelsen om
indgåede kontrakter.
Når der er tale om en rammeaftale indgået i overensstemmelse med artikel 33, er de ordregivende
myndigheder ikke forpligtet til at sende en bekendtgørelse om resultaterne af udbudsproceduren for
hver af de kontrakter, der indgås på grundlag af denne aftale. Medlemsstaterne kan bestemme, at de
ordregivende myndigheder hvert kvartal skal fremsende samlede bekendtgørelser om resultaterne af
udbudsproceduren for kontrakter baseret på rammeaftalen. I så fald sender de ordregivende myndig-
heder disse samlede bekendtgørelser senest 30 dage efter udgangen af hvert kvartal.
3. De ordregivende myndigheder fremsender en bekendtgørelse om indgåede kontrakter, der er base-
ret på et dynamisk indkøbssystem, senest 30 dage efter tildelingen af hver kontrakt. De har dog mu-
lighed for at fremsende disse bekendtgørelser samlet for et kvartal. I så fald skal de fremsende disse
samlede bekendtgørelser senest 30 dage efter udgangen af hvert kvartal.
4. Offentliggørelse af visse oplysninger om indgåelsen af kontrakten eller rammeaftalen kan undla-
des, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med of-
fentlige interesser eller til skade for en bestemt offentlig eller privat økonomisk aktørs legitime øko-
nomiske interesser, eller for fair konkurrence mellem økonomiske aktører.
Artikel 51
323
Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser og meddelelser
1. Bekendtgørelser og meddelelser, som er nævnt i artikel 48, 49 og 50, skal indeholde de i bilag VI
anførte oplysninger i form af standardformularer, herunder standardformularer til rettelsesliste.
Kommissionen udarbejder disse standardformularer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gen-
nemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel 89, stk. 2.
2. Bekendtgørelser og meddelelser, som er nævnt i artikel 48, 49 og 50, udarbejdes, fremsendes elek-
tronisk til Den Europæiske Unions Publikationskontor og offentliggøres i overensstemmelse med bi-
lag VIII. Bekendtgørelser og meddelelser offentliggøres senest fem dage efter afsendelsen. Omkost-
ningerne ved Den Europæiske Unions Publikationskontors offentliggørelse af bekendtgørelserne og
meddelelserne afholdes af Unionen.
3. Bekendtgørelser og meddelelser, som er nævnt i artikel 48, 49 og 50, offentliggøres i deres helhed
på de(t) af EU-institutionernes officielle sprog, som den ordregivende myndighed vælger. Kun denne
eller disse sprogudgave(r) er autentisk(e). Et resumé af hver bekendtgørelses eller meddelelses ho-
vedpunkter offentliggøres på de øvrige af EU-institutionernes officielle sprog.
4. Den Europæiske Unions Publikationskontor sikrer, at offentliggørelsen af forhåndsmeddelelser i
deres helhed og i resumé, jf. artikel 48, stk. 2, og indkaldelser af tilbud, der indfører et dynamisk
indkøbssystem, jf. artikel 34, stk. 4, litra a), gentages:
a) i forbindelse med forhåndsmeddelelse i 12 måneder eller indtil modtagelsen af en bekendtgørel-
se om indgåelse af kontrakt som omhandlet i artikel 50, hvori det anføres, at der ikke vil blive
indgået yderligere kontrakter i den periode på 12 måneder, som indkaldelsen af tilbud dækker. I
tilfælde af offentlige kontrakter for sociale og andre specifikke tjenesteydelser, skal forhånds-
meddelelsen, der henvises til i artikel 75, stk. 1, dog stadig offentliggøres indtil slutningen af
den oprindeligt angivne gyldighedsperiode eller indtil modtagelsen af en bekendtgørelse om
indgåelse af kontrakt som omhandlet i artikel 50, hvori det anføres, at der ikke vil blive indgået
yderligere kontrakter i den periode, som indkaldelsen af tilbud dækker
b) i forbindelse med indkaldelser af tilbud, der indfører et dynamisk indkøbssystem, under hele det
dynamiske indkøbssystems gyldighedsperiode.
5. De ordregivende myndigheder skal være i stand til at bevise datoen for afsendelsen af bekendtgø-
relserne eller meddelelserne.
Den Europæiske Unions Publikationskontor sender den ordregivende myndighed en bekræftelse på
modtagelsen af bekendtgørelsen eller meddelelsen og offentliggørelsen af de fremsendte oplysninger
med angivelse af datoen for offentliggørelsen. Denne bekræftelse betragtes som bevis for offentlig-
gørelsen.
6. De ordregivende myndigheder kan offentliggøre bekendtgørelser eller meddelelser vedrørende of-
fentlige kontrakter, som ikke er omfattet af dette direktivs bestemmelser om obligatorisk offentliggø-
relse, såfremt disse bekendtgørelser eller meddelelser er fremsendt elektronisk til Den Europæiske
Unions Publikationskontor i overensstemmelse med det format og efter de fremsendelsesregler, der
er anført i bilag VIII.
324
Artikel 52
Offentliggørelse på nationalt plan
1. Bekendtgørelser og meddelelser, der er omtalt i artikel 48, 49 og 50, og oplysningerne deri må
ikke offentliggøres på nationalt plan før offentliggørelsen i henhold til artikel 51. Offentliggørelse
kan dog under alle omstændigheder finde sted på nationalt plan, når de ordregivende myndigheder
ikke er blevet gjort bekendt med offentliggørelsen senest 48 timer efter bekræftelsen af modtagelse af
en bekendtgørelse eller meddelelse i overensstemmelse med artikel 51.
2. De bekendtgørelser og meddelelser, der offentliggøres på nationalt plan, må ikke indeholde andre
oplysninger end dem, der findes i de bekendtgørelser og meddelelser, der er sendt til Den Europæ-
iske Unions Publikationskontor eller offentliggjort i en køberprofil, og afsendelsesdatoen for medde-
lelsen til Den Europæiske Unions Publikationskontor eller offentliggørelsen i køberprofilen skal
fremgå af offentliggørelsen.
3. Forhåndsmeddelelser må ikke offentliggøres i en køberprofil, inden bekendtgørelsen om offentlig-
gørelse i denne form er sendt til Den Europæiske Unions Publikationskontor. De skal anføre datoen
for denne afsendelse.
Artikel 53
Elektronisk adgang til udbudsdokumenter
1. De ordregivende myndigheder giver vederlagsfrit ubegrænset og fuld direkte elektronisk adgang
til udbudsdokumenterne fra datoen for en bekendtgørelses eller meddelelses offentliggørelse i over-
ensstemmelse med artikel 51 eller datoen for afsendelsen af en opfordring til at bekræfte interessetil-
kendegivelsen. Det angives i bekendtgørelsen eller meddelelsen eller opfordringen til at bekræfte in-
teressetilkendegivelsen, på hvilken internetadresse udbudsdokumenterne kan findes.
Når der ikke kan tilbydes vederlagsfri ubegrænset og fuld direkte elektronisk adgang til visse ud-
budsdokumenter af en af de grunde, der er fastsat i artikel 22, stk. 1, andet afsnit, kan ordregivende
myndigheder angive i bekendtgørelsen eller meddelelsen eller i opfordringen til at bekræfte interes-
setilkendegivelsen, at de pågældende udbudsdokumenter vil blive overført på andre måder end elek-
tronisk i overensstemmelse med stk. 2 i nærværende artikel. I sådanne tilfælde forlænges fristen for
afgivelse af tilbud med fem dage, dog ikke i tilfælde af et behørigt godtgjort akut behov, jf. artikel
27, stk. 3, artikel 28, stk. 6, og artikel 29, stk. 1, fjerde afsnit.
Når der ikke kan tilbydes vederlagsfri ubegrænset og fuld direkte elektronisk adgang til visse ud-
budsdokumenter, fordi de ordregivende myndigheder agter at anvende artikel 21, stk. 2, i dette direk-
tiv, skal de i bekendtgørelsen eller meddelelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkende-
givelsen angive, hvilke foranstaltninger til beskyttelse af oplysningernes af fortrolig karakter der
kræves, og hvordan der kan gives adgang til de pågældende dokumenter. I sådanne tilfælde forlæn-
ges fristen for afgivelse af tilbud med fem dage, dog ikke i tilfælde af et behørigt godtgjort akut be-
hov, jf. artikel 27, stk. 3, artikel 28, stk. 6, og artikel 29, stk. 1, fjerde afsnit.
2. Eventuelle supplerende oplysninger om udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter medde-
les af de ordregivende myndigheder til alle de tilbudsgivere, der deltager i udbudsproceduren, senest
seks dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af tilbud, forudsat at der er anmodet
325
om dem i tide. Hvis der anvendes en hasteprocedure, jf. artikel 27, stk. 3, og artikel 28, stk. 6, er
fristen fire dage.
Artikel 54
Opfordringer til ansøgere
1. Ved begrænsede udbud, konkurrencepræget dialog, innovationspartnerskaber og udbud med for-
handling henvender de ordregivende myndigheder sig samtidigt og skriftligt til de udvalgte ansøgere
med en opfordring til at afgive tilbud eller, ved konkurrencepræget dialog, til at deltage i dialogen.
Når der er anvendt en forhåndsmeddelelse til indkaldelse af tilbud i henhold til artikel 48, stk. 2, op-
fordrer de ordregivende myndigheder samtidigt og skriftligt de økonomiske aktører, der har tilkende-
givet deres interesse, til at bekræfte denne interesse.
2. Opfordringerne i nærværende artikels stk. 1 skal indeholde en henvisning til den elektroniske
adresse, hvor der er direkte elektronisk adgang til udbudsdokumenterne. Opfordringerne skal ledsa-
ges af udbudsdokumenterne, når der ikke er vederlagsfri ubegrænset og fuld direkte adgang til disse
dokumenter, jf. grundene i artikel 53, stk. 1, andet eller tredje afsnit, og de ikke allerede er gjort til-
gængelige på anden vis. Opfordringerne i nærværende artikels stk. 1 skal desuden indeholde de i bi-
lag IX anførte oplysninger.
Artikel 55
Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere
1. De ordregivende myndigheder underretter hurtigst muligt hver enkelt ansøger og tilbudsgiver om,
hvilke afgørelser der er truffet med hensyn til indgåelse af en rammeaftale, tildeling af en kontrakt
eller optagelse i et dynamisk indkøbssystem, herunder bl.a. begrundelsen for, at de har besluttet ikke
at indgå en rammeaftale eller tildele en kontrakt, som har været genstand for en indkaldelse af tilbud,
at påbegynde proceduren på ny eller ikke at indføre et dynamisk indkøbssystem.
2. På anmodning af den berørte ansøger eller tilbudsgiver meddeler den ordregivende myndighed
hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 15 dage efter modtagelsen af en skriftlig anmod-
ning:
a) alle forbigåede ansøgere, hvorfor deres ansøgning om deltagelse er forkastet
b) alle forbigåede tilbudsgivere, om grundene til, at deres tilbud er forkastet, herunder i de tilfælde,
der er omhandlet i artikel 42, stk. 5 og 6, hvorfor den har besluttet, at kravene ikke anses for
opfyldt på tilsvarende måde, eller hvorfor den har besluttet, at bygge- og anlægsarbejderne samt
vareleverancerne og tjenesteydelserne ikke opfylder kravene til ydelse eller funktion
c) alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om det antagne tilbuds karakteristika og
relative fordele og meddeler dem navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, eller parter-
ne i rammeaftalen
d) alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om gennemførelsen og forløbet af for-
handlinger og dialog med tilbudsgiverne.
326
3. De ordregivende myndigheder kan beslutte ikke at meddele visse af de i stk. 1 og 2 omhandlede
oplysninger om kontrakttildelingen, indgåelsen af rammeaftaler eller optagelsen i et dynamisk ind-
købssystem, hvis en sådan videregivelse vil hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid
med offentlige interesser eller til skade for en bestemt offentlig eller privat økonomisk aktørs legiti-
me økonomiske interesser eller for fair konkurrence mellem økonomiske aktører.
Afdeling 3
Udvælgelse af deltagere og tildeling af kontrakter
Artikel 56
Generelle principper
1. Kontrakter tildeles på grundlag af kriterierne opstillet i artikel 67-69, hvis den ordregivende myn-
dighed i overensstemmelse med artikel 59-61 har verificeret, at samtlige følgende betingelser er op-
fyldt:
a) tilbuddet opfylder de krav, betingelser og kriterier, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller
opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen og i udbudsdokumenterne, eventuelt un-
der hensyntagen til artikel 45
b) tilbuddet er afgivet af en tilbudsgiver, som ikke er udelukket i henhold til artikel 57 og som op-
fylder de udvælgelseskriterier, som er opstillet af den ordregivende myndighed i henhold til ar-
tikel 58, og, hvor dette er relevant, de i artikel 65 omhandlede ikkediskriminerende regler og
kriterier.
De ordregivende myndigheder kan beslutte ikke at tildele den tilbudsgiver, der har afgivet det økono-
misk mest fordelagtige bud, en kontrakt, hvis det er blevet fastslået, at buddet ikke er i overensstem-
melse med de gældende forpligtelser, som er omhandlet i artikel 18, stk. 2.
2. I offentlige udbud kan de ordregivende myndigheder frit beslutte at undersøge tilbuddene, før de
kontrollerer, at der ikke foreligger udelukkelsesgrunde, og om udvælgelseskriterierne er opfyldt i
henhold til artikel 57-64. Når de gør brug af denne mulighed, skal de sikre, at der foretages en upar-
tisk og gennemsigtig kontrol af, at der ikke foreligger udelukkelsesgrunde, og om udvælgelseskriteri-
erne er opfyldt, så kontrakten ikke tildeles en tilbudsgiver, som skulle have været udelukket i hen-
hold til artikel 57, eller som ikke opfylder de udvælgelseskriterier, der er fastsat af den ordregivende
myndighed.
Medlemsstaterne kan udelukke anvendelsen af proceduren i første afsnit for eller begrænse den til
bestemte indkøbstyper eller særlige omstændigheder.
3. Når de oplysninger eller dokumenter, som de økonomiske aktører skal indsende, er eller synes at
være ufuldstændige eller fejlbehæftede, eller når der mangler specifikke dokumenter, kan de ordregi-
vende myndigheder, medmindre andet er fastsat i den nationale lovgivning, der gennemfører dette
direktiv, anmode de pågældende økonomiske aktører om at indsende, supplere, præcisere eller fuld-
stændiggøre de relevante oplysninger eller dokumentationen inden for en passende frist, hvis sådanne
anmodninger fremsættes under fuld overholdelse af principperne om ligebehandling og gennemsig-
tighed.
327
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 87 om ændring af listen i bilag X, når sådanne ændringer er nødvendige, for at tilføje nye interna-
tionale aftaler, der er blevet ratificeret af alle medlemsstater, eller når de omhandlede eksisterende
internationale aftaler ikke længere er ratificeret af alle medlemsstater eller på anden måde er ændret,
f.eks. med hensyn til deres anvendelsesområde, indhold eller benævnelse.
Underafdeling 1
Kriterier for kvalitativ udvælgelse
Artikel 57
Udelukkelsesgrunde
1. De ordregivende myndigheder skal udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en udbudspro-
cedure, hvis de har fastslået ved en verifikation i henhold til artikel 59, 60 og 61, eller på anden vis er
bekendt med, at den økonomiske aktør ved en endelig dom er dømt for et af følgende forhold:
a) deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse
2008/841/RIA32)
b) bestikkelse som defineret i artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som invol-
verer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlems-
stater33) og artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA34) og bestikkelse som defi-
neret i den nationale ret gældende for den ordregivende myndighed eller den økonomiske opera-
tør
c) svig, som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers
finansielle interesser35)
d) terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i
henholdsvis artikel 1 og 3 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA36) og anstiftelse, medvirken
og forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte rammeafgørelses artikel 4
e) hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som defineret i artikel 1 i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF37).
f) børnearbejde og andre former for menneskehandel, som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/36/EU38).
Forpligtelsen til at udelukke en økonomisk aktør gælder også, når en person, der er dømt ved endelig
dom, er medlem af den økonomiske aktørs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan eller har be-
føjelse til at repræsentere eller kontrollere eller til at træffe beslutninger heri.
2. En økonomisk aktør udelukkes fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis den ordregivende myn-
dighed er bekendt med, at den økonomiske aktør har undladt at opfylde sine forpligtelser med hensyn
til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger, og hvis dette er blevet fast-
slået ved en retlig eller administrativ afgørelse, der har endelig og bindende virkning i henhold til
328
retsforskrifterne i det land, hvor denne er etableret, eller i den ordregivende myndigheds medlems-
stat.
Endvidere kan de ordregivende myndigheder udelukke eller af medlemsstaterne blive anmodet om at
udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis den ordregivende myndighed
med ethvert passende middel kan vise, at den økonomiske aktør har undladt at opfylde sine forplig-
telser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger.
Dette stykke finder ikke længere anvendelse, når den økonomiske aktør har opfyldt sine forpligtelser
ved at betale eller indgå i en bindende ordning med henblik på at betale skyldige skatter og afgifter
eller bidrag til sociale sikringsordninger, herunder eventuelle påløbne renter eller bøder, hvis rele-
vant.
3. Medlemsstaterne kan undtagelsesvis fastsætte en undtagelse fra den obligatoriske udelukkelse i
stk. 1 og 2 af hensyn til væsentlige samfundsinteresser såsom folkesundheden eller beskyttelse af
miljøet.
Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte en undtagelse fra den obligatoriske udelukkelse i stk. 2, når
en udelukkelse klart ville være ude af proportioner, navnlig når det kun er beskedne beløb af skatter
eller bidrag til sociale sikringsordninger, der ikke er blevet betalt, eller hvis den økonomiske aktør
blev underrettet om det nøjagtige beløb, den skulle betale som følge af overtrædelsen af sine forplig-
telser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger på et tids-
punkt, hvor denne ikke havde mulighed for at træffe de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 2, tredje
afsnit, inden udløbet af fristen for ansøgningen om deltagelse eller, i offentlige udbud, fristen for af-
givelse af tilbud.
4. De ordregivende myndigheder kan udelukke, eller medlemsstaterne kan kræve, at de ordregivende
myndigheder udelukker, en økonomisk aktør fra deltagelse i en udbudsprocedure i følgende tilfælde:
a) hvis den ordregivende myndighed med ethvert passende middel kan påvise en tilsidesættelse af
de gældende forpligtelser, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2
b) hvis den økonomiske aktør er konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling,
hvis dennes aktiver administreres af en kurator eller af retten, hvis denne er under tvangsakkord
uden for konkurs, hvis dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet eller denne befinder sig i
en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning
c) hvis den ordregivende myndighed med ethvert passende middel kan vise, at den økonomiske
aktør i forbindelse med udøvelsen af erhvervet har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl
om dennes integritet
d) hvis den ordregivende myndighed har tilstrækkelig plausible indikationer til at konkludere, at
den økonomiske aktør har indgået en aftale med andre økonomiske aktører med henblik på kon-
kurrencefordrejning
e) hvis en interessekonflikt som defineret i artikel 24 ikke kan afhjælpes effektivt med andre min-
dre indgribende foranstaltninger
329
f) hvis en forvridning af konkurrencen fra den forudgående inddragelse af de økonomiske aktører i
forberedelsen af udbudsproceduren, som omhandlet i artikel 41, ikke kan afhjælpes med andre
mindre indgribende foranstaltninger
g) hvis den økonomiske aktør har udvist betydelige eller vedvarende mangler i forbindelse med
opfyldelsen af et væsentligt krav under en tidligere offentlig kontrakt eller en tidligere kontrakt
med en ordregivende enhed eller en tidligere koncessionskontrakt, der har medført den pågæl-
dende tidligere kontrakts forfald før aftalt tid, skader eller andre sammenlignelige sanktioner
h) hvis den økonomiske aktør har givet groft urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysnin-
ger, der kræves til verifikation af, at der ikke er grundlag for udelukkelse, eller af at udvælgel-
seskriterierne er opfyldt, har tilbageholdt sådanne oplysninger eller ikke er i stand til at fremsen-
de supplerende dokumenter i henhold til artikel 59 eller
i) hvis den økonomiske aktør uretmæssigt har påvirket den ordregivende myndigheds beslutnings-
proces for at indhente fortrolige oplysninger, der kan give dem uretmæssige fordele i forbindel-
se med udbudsproceduren, eller uagtsomt givet vildledende oplysninger, der kan have væsentlig
indflydelse på beslutninger vedrørende udelukkelse, udvælgelse eller tildeling.
Uanset første afsnit, litra b), kan medlemsstaterne kræve eller give mulighed for, at den ordregivende
myndighed ikke udelukker en økonomisk aktør, der befinder sig i en af situationer, der er omhandlet
i nævnte litra, når den ordregivende myndighed har fastslået, at den pågældende økonomiske aktør
vil være i stand til at gennemføre kontrakten, under hensyn til de gældende nationale regler og foran-
staltninger vedrørende fortsættelse af erhvervsaktiviteterne i de i litra b) omhandlede tilfælde.
5. De ordregivende myndigheder udelukker når som helst i løbet af proceduren en økonomisk aktør,
hvis det viser sig, at den økonomiske aktør i lyset af handlinger begået eller undladt enten før eller
under proceduren, befinder sig i en af de situationer, der nævnes i artikel 1 og 2.
De ordregivende myndigheder kan når som helst i løbet af proceduren udelukke eller af medlemssta-
terne blive anmodet om at udelukke en økonomisk aktør, hvis det viser sig, at den økonomiske aktør
i lyset af handlinger begået eller undladt enten før eller under proceduren, befinder sig i en af de si-
tuationer, der nævnes i stk. 4.
6. En økonomisk aktør, som er i en af de i stk. 1 og 4 omhandlede situationer, kan forelægge doku-
mentation for, at de foranstaltninger, som den økonomiske aktør har truffet, er tilstrækkelige til at
vise aktørens pålidelighed på trods af en relevant udelukkelsesgrund. Hvis en sådan dokumentation
anses for at være tilstrækkelig, udelukkes den pågældende økonomiske aktør ikke fra udbudsproce-
duren.
Med henblik herpå skal den økonomiske aktør bevise, at denne har ydet erstatning eller påtaget sig at
yde erstatning for eventuelle skader som følge af overtrædelsen af straffeloven eller forsømmelsen,
har gjort indgående rede for forholdene og omstændighederne gennem et aktivt samarbejde med un-
dersøgelsesmyndighederne og truffet passende konkrete tekniske, organisatoriske og personalemæs-
sige foranstaltninger for at forebygge yderligere overtrædelser af straffeloven eller forsømmelse.
De foranstaltninger, der er truffet af de økonomiske aktører, skal vurderes under hensyntagen til
grovheden af og de særlige omstændigheder omkring overtrædelsen af straffeloven eller forsømmel-
330
sen. Hvis foranstaltningerne anses for at være utilstrækkelige, modtager den økonomiske aktør en be-
grundelse for denne afgørelse.
En økonomisk aktør, som ved en endelig dom er blevet udelukket fra deltagelse i udbudsprocedurer
eller koncessionstildelingsprocedurer, er ikke berettiget til at gøre brug af den mulighed, der fastsæt-
tes i dette stykke, under den udelukkelsesperiode, der følger af dommen i de medlemsstater, hvor
dommen har virkning.
7. Medlemsstaterne skal ved hjælp af love eller administrative bestemmelser og under hensyntagen
til EU-retten fastlægge gennemførelsesbestemmelser for denne artikel. De skal især fastlægge den
maksimale udelukkelsesperiode, hvis den økonomiske aktør ikke har truffet nogen foranstaltninger
som angivet i stk. 6 for at vise sin pålidelighed. Når udelukkelsesperioden ikke er fastsat ved endelig
dom, må perioden højst være fem år fra datoen for den endelige dom i de i stk. 1 nævnte tilfælde, og
tre år fra datoen for den relevante hændelse i de i stk. 4 nævnte tilfælde.
Artikel 58
Udvælgelseskriterier
1. Udvælgelseskriterier kan omhandle
a) egnethed til at udøve det pågældende erhverv
b) økonomisk og finansiel formåen
c) teknisk og faglig formåen.
De ordregivende myndigheder må kun pålægge økonomiske aktører de kriterier, der henvises til i stk.
2, 3 og 4, som krav for deltagelse. De begrænser kravene for deltagelse til de krav, der er relevante
for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt teknisk og faglig
formåen til at gennemføre den pågældende kontrakt. Alle krav skal være relaterede og stå i forhold til
kontraktens genstand.
2. Hvad angår egnethed til at udøve det pågældende erhverv, kan de ordregivende myndigheder kræ-
ve, at økonomiske aktører er optaget i et fagligt register eller handelsregister i den medlemsstat, hvor
de har hjemsted, jf. bilag XI, eller at de overholder alle andre krav i dette bilag.
Hvis økonomiske aktører i forbindelse med udbudsprocedurer for tjenesteydelser skal have en be-
stemt autorisation eller være medlem af en bestemt organisation for i deres hjemland at kunne udføre
den pågældende tjenesteydelse, kan den ordregivende myndighed kræve bevis for denne autorisation
eller dette medlemskab.
3. Hvad angår økonomisk og finansiel formåen, kan de ordregivende myndigheder pålægge krav, så
det sikres, at de økonomiske aktører har tilstrækkelig økonomisk og finansiel kapacitet til at opfylde
kontrakten. Med henblik herpå kan de ordregivende myndigheder navnlig kræve, at de økonomiske
aktører har en vis minimumsårsomsætning, herunder en vis minimumsomsætning inden for det områ-
de, som kontrakten dækker. Ordregivende myndigheder kan desuden kræve, at de økonomiske aktø-
rer fremlægger oplysninger om deres årsregnskab, der viser forholdet mellem f.eks. aktiver og passi-
ver. De kan endvidere kræve et tilstrækkeligt niveau af erhvervsansvarsforsikring.
331
Den minimumsårsomsætning, som de økonomiske aktører skal have, må ikke være højere end den
dobbelte anslåede værdi af kontrakten, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor der er særlige
risici forbundet med bygge- og anlægsarbejderne, tjenesteydelserne eller vareleverancerne. Den or-
dregivende myndighed angiver de vigtigste grunde til et sådant krav i udbudsdokumenterne eller den
individuelle rapport, der er omhandlet i artikel 84.
Der kan f.eks. tages hensyn til forholdet mellem aktiver og passiver, når den ordregivende myndig-
hed angiver de metoder og kriterier, der skal anvendes, i udbudsdokumenterne. Disse metoder og kri-
terier skal være gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende.
Når en kontrakt er opdelt i delkontrakter, gælder denne artikel for hvert enkelt del. Den ordregivende
myndighed kan dog fastsætte den minimumsårsomsætning, som de økonomiske aktører skal have, i
forbindelse med grupper af delkontrakter med henblik på den situation, at den valgte tilbudsgiver til-
deles flere delkontrakter, som skal udføres samtidig.
Når kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, indgås ved en fornyet konkurrence, beregnes det i
andet afsnit i dette stykke omhandlede maksimale årsomsætningskrav på grundlag af den forventede
maksimale størrelse af specifikke kontrakter, som vil blive gennemført samtidig, eller hvis denne ik-
ke er kendt, på grundlag af den anslåede værdi af rammeaftalen. I tilfælde af dynamiske indkøbssy-
stemer, beregnes det i andet afsnit omhandlede maksimale årsomsætningskrav på grundlag af den
forventede maksimale størrelse af specifikke kontrakter, der tildeles på grundlag af dette system.
4. Hvad angår teknisk og faglig formåen, kan de ordregivende myndigheder pålægge krav, der sikrer,
at de økonomiske aktører besidder de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer og erfaringer
til at gennemføre kontrakten i overensstemmelse med en passende kvalitetsstandard.
De ordregivende myndigheder kan især kræve, at de økonomiske aktører har tilstrækkelig erfaring,
som kan vises ved passende referencer fra tidligere gennemførte kontrakter. En ordregivende myn-
dighed kan gå ud fra, at en økonomisk aktør ikke har de krævede erhvervsevner, hvis den ordregiven-
de myndighed har fastslået, at den økonomiske aktør har modstridende interesser, som kan påvirke
kontraktens opfyldelse i negativ retning.
I forbindelse med udbudsprocedurer vedrørende leverancer, der kræver monterings- eller installati-
onsarbejder, eller vedrørende tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, kan de økonomiske ak-
tørers erhvervsmæssige formåen med hensyn til at gennemføre disse tjenesteydelser, installationsar-
bejder eller bygge- og anlægsarbejder vurderes på grundlag af deres faglige dygtighed, effektivitet,
erfaring og pålidelighed.
5. De ordregivende myndigheder anfører i udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte
interessetilkendegivelsen de krav for deltagelse, som kræves opfyldt, som kan være udtrykt som mi-
nimumskrav til formåen. De anfører samtidig, hvordan dette dokumenteres.
Artikel 59
Fælles europæisk udbudsdokument
1. På tidspunktet for indsendelse af ansøgninger om deltagelse eller af tilbud accepterer de ordregi-
vende myndigheder det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD), der består af en ajourført egen-
erklæring som foreløbigt bevis i stedet for certifikater, der er udstedt af offentlige myndigheder eller
332
tredjemand, til bekræftelse af, at den relevante økonomiske aktør opfylder en af de følgende betingel-
ser:
a) der er ikke tale om en af de i artikel 57 omhandlede situationer, hvor økonomiske aktører vil
eller kan blive udelukket
b) aktøren opfylder de relevante udvælgelseskriterier, som er opstillet i henhold til artikel 58
c) aktøren opfylder, hvor det er relevant, de objektive regler og kriterier, som er opstillet i henhold
til artikel 65.
Såfremt en økonomisk aktør baserer sig på andre enheders kapacitet i medfør af artikel 63, skal
ESPD også indeholde de oplysninger, der er nævnt i nærværende stykkes første afsnit vedrørende
disse enheder.
ESPD består af en formel erklæring fra den økonomiske aktør om, at den relevante udelukkelses-
grund ikke gælder, og/eller at udvælgelseskriteriet er opfyldt, og giver relevante oplysninger som
krævet af den ordregivende myndighed. ESPD angiver derudover den offentlige myndighed eller
tredjemand, der er ansvarlig for at udarbejde det supplerende dokument, og de indeholder en formel
erklæring med den hensigt, at den økonomiske aktør på anmodning herom og straks kan fremlægge
disse supplerende dokumenter.
Såfremt den ordregivende myndighed kan skaffe de supplerende dokumenter direkte gennem adgang
til en database i henhold til stk. 5, indeholder ESPD ligeledes de oplysninger, der kræves til dette
formål, såsom databasens internetadresse, enhver form for identifikationsoplysninger og, hvor det er
relevant, den nødvendige samtykkeerklæring.
Økonomiske aktører kan genbruge et ESPD, der allerede har været benyttet i en tidligere udbudspro-
cedure, forudsat at de kan bekræfte, at oplysningerne deri fortsat er korrekte.
2. ESPD udarbejdes på grundlag af en standardformular. Kommissionen udformer denne standard-
formular ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelses-
proceduren i artikel 89, stk. 3.
ESPD udstedes udelukkende i elektronisk format.
3. Uanset artikel 92 evaluerer Kommissionen den praktiske anvendelse af ESPD under hensyn til da-
tabasernes teknologiske udvikling i medlemsstaterne og aflægger rapport herom til Europa-Parla-
mentet og Rådet senest den 18. april 2017.
I påkommende tilfælde fremsætter Kommissionen forslag til løsninger, der kan optimere den grænse-
overskridende adgang til sådanne databaser og brugen af certifikater og attester i det indre marked.
4. En ordregivende myndighed kan når som helst i løbet af proceduren anmode tilbudsgiverne og an-
søgerne om at fremlægge hele eller en del af de krævede supplerende dokumenter, hvis dette er nød-
vendigt for at sikre, at proceduren gennemføres korrekt.
Før tildelingen af kontrakten kræver den ordregivende myndighed, bortset fra i forbindelse med kon-
trakter, der er baseret på rammeaftaler, og sådanne kontrakter er indgået i overensstemmelse med ar-
333
tikel 33, stk. 3, eller artikel 33, stk. 4, litra a), at den tilbudsgiver, som myndigheden har besluttet at
tildele kontrakten, fremlægger ajourførte supplerende dokumenter i henhold til artikel 60 og hvis re-
levant artikel 62. Den ordregivende myndighed kan anmode økonomiske aktører om at supplere eller
uddybe de i medfør af artikel 60 og 62 modtagne certifikater.
5. Uanset stk. 4 er økonomiske aktører ikke forpligtede til at fremlægge supplerende dokumenter el-
ler anden dokumentation, hvis og i det omfang den ordregivende myndighed har mulighed for at
skaffe certifikaterne eller de relevante oplysninger direkte gennem adgang til en national database i
en hvilken som helst medlemsstat, der stilles til rådighed vederlagsfrit, såsom et nationalt udbudsre-
gister, et virtuelt virksomhedsdossier, et elektronisk dokumentlagringssystem eller et prækvalifikati-
onssystem.
Uanset stk. 4 er økonomiske operatører ikke forpligtede til at fremlægge supplerende dokumenter,
når den ordregivende myndighed, der har tildelt kontrakten eller indgået rammeaftalen, allerede er i
besiddelse af disse dokumenter.
Med henblik på første afsnit sikrer medlemsstaterne, at databaser, der indeholder relevante oplysnin-
ger om økonomiske aktører, og som kan anvendes af deres ordregivende myndigheder, også kan an-
vendes, på de samme vilkår, af ordregivende myndigheder i andre medlemsstater.
6. Medlemsstaterne fremlægger og ajourfører i e-Certis en komplet liste over databaser, der indehol-
der relevante oplysninger om økonomiske aktører, som ordregivende myndigheder fra andre med-
lemsstater har adgang til. På anmodning meddeler medlemsstaterne alle oplysninger vedrørende de i
denne artikel omhandlede databaser til andre medlemsstater.
Artikel 60
Dokumentation
1. De ordregivende myndigheder kan kræve at få forelagt de certifikater, attester, erklæringer og an-
den dokumentation, der henvises til i stk. 2, 3 og 4 i denne artikel og bilag XII, som bevis på, at der
ikke er grundlag for udelukkelse, jf. artikel 57, og for at udvælgelseskriterierne er opfyldt i henhold
til artikel 58.
De ordregivende myndigheder må ikke kræve andre former for dokumentation end dem, der er nævnt
i denne artikel og i artikel 62. Hvad angår artikel 63, kan økonomiske aktører gøre brug af alle pas-
sende metoder til over for den ordregivende myndighed at godtgøre, at de råder over de nødvendige
ressourcer.
2. De ordregivende myndigheder godtager følgende som tilstrækkelig dokumentation for, at ingen af
de i artikel 57 anførte tilfælde gælder for den økonomiske aktør:
a) i det i stk. 1 i nævnte artikel nævnte tilfælde fremlæggelse af et uddrag fra det relevante register,
f.eks. en straffeattest eller et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller admini-
strativ myndighed i den økonomiske aktørs medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor den
økonomiske aktør er etableret, hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt
b) i de i stk. 2 og stk. 4, litra b), i nævnte artikel nævnte tilfælde et certifikat udstedt af den kompe-
tente myndighed i den pågældende medlemsstat eller det pågældende land.
334
Hvis den pågældende medlemsstat eller det pågældende land ikke udsteder sådanne dokumenter eller
certifikater, eller hvis disse ikke dækker alle de i artikel 57, stk. 1 og 2, samt stk. 4, litra b), nævnte
tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed eller, i de medlemsstater eller lande, hvor edsaf-
læggelse ikke anvendes, af en højtidelig erklæring, der af vedkommende afgives for en kompetent
retslig eller administrativ myndighed, for en notar eller for en kompetent faglig organisation i hjem-
landet eller i den medlemsstat eller det land, hvor den økonomiske aktør er etableret.
En medlemsstat fremlægger, hvis det er relevant, en officiel erklæring, hvoraf det fremgår, at de do-
kumenter eller certifikater, der er omhandlet i dette stykke, ikke er udstedt, eller at disse ikke omfat-
ter alle de tilfælde, der er specificeret i artikel 57, stk. 1 og 2, samt stk. 4, litra b). Sådanne officielle
erklæringer gøres tilgængelige via den onlinecertifikatbase (e-Certis), der henvises til i artikel 61.
3. Som generel regel kan bevis for den økonomiske aktørs økonomiske og finansielle formåen føres
ved en eller flere af de i bilag XII, del I, anførte oplysninger.
Hvis den økonomiske aktør af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af den ordregiven-
de myndighed forlangte dokumentation, kan han godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen
ved ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed finder egnet.
4. De økonomiske aktørers tekniske formåen kan godtgøres på en eller flere af de i bilag XII, del II,
anførte måder, i overensstemmelse med arten, mængden eller betydningen og anvendelsen af bygge-
og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne.
5. På anmodning stiller medlemsstaterne alle oplysninger vedrørende de grunde til udelukkelse, der
er anført i artikel 57, egnetheden til at udøve det pågældende erhverv og tilbudsgiveres finansielle og
tekniske kapacitet som omtalt i artikel 58 samt alle oplysninger vedrørende dokumentationen anført i
denne artikel til rådighed for andre medlemsstater.
Artikel 61
Onlinecertifikatbase (e-Certis)
1. For at lette tilbudsgivning på tværs af grænserne sikrer medlemsstaterne, at oplysningerne om cer-
tifikater og andre former for dokumentation i den af Kommissionen oprettede e-Certis løbende ajour-
føres
2. Ordregivende myndigheder anvender e-Certis kræver primært de typer af certifikater eller former
for dokumentation, som er omfattet af e-Certis.
3. Kommissionen gør alle sprogudgaverne af ESPD tilgængelige i e-Certis.
Artikel 62
Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
1. Såfremt de ordregivende myndigheder kræver fremlæggelse af certifikater udstedt af uafhængige
organer til bekræftelse af, at den økonomiske aktør opfylder bestemte kvalitetssikringsstandarder,
herunder adgang for handicappede, henviser disse myndigheder til kvalitetssikringssystemer, som
bygger på de relevante europæiske standardserier, der er certificeret af godkendte organer. De aner-
335
kender tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De accepterer ligeledes anden form
for dokumentation for tilsvarende kvalitetssikringsforanstaltninger, hvis den pågældende økonomiske
aktør ikke havde mulighed for at skaffe sådanne certifikater inden for den gældende frist af årsager,
der ikke kan tilskrives den økonomiske aktør, forudsat at den økonomiske aktør beviser, at de fore-
slåede kvalitetssikringsforanstaltninger overholder de krævede kvalitetssikringsstandarder.
2. Såfremt de ordregivende myndigheder kræver fremlæggelse af certifikater udstedt af uafhængige
organer til bekræftelse af, at den økonomiske aktør opfylder bestemte miljøledelsessystemer eller -
standarder, henviser de til EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) eller til andre an-
erkendte miljøledelsessystemer i henhold til artikel 45 i forordning (EF) nr. 1221/2009 eller andre
miljøledelsesstandarder, der er baseret på de relevante europæiske eller internationale standarder ud-
stedt af godkendte organer. De anerkender tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater.
Hvis den pågældende økonomiske aktør påvisligt ikke havde adgang til sådanne certifikater eller ik-
ke havde mulighed for at skaffe dem inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives
den pågældende økonomiske aktør, accepterer den ordregivende myndighed ligeledes anden form for
dokumentation for tilsvarende miljøledelsesforanstaltninger, såfremt den økonomiske aktør beviser,
at disse foranstaltninger svarer til dem, der kræves i det gældende miljøledelsessystem eller den gæl-
dende miljøledelsesstandard.
3. Efter anmodning stiller medlemsstaterne oplysninger vedrørende dokumenter fremlagt som doku-
mentation for overensstemmelse med kvalitets- og miljøstandarder omhandlet i denne artikels stk. 1
og 2 til rådighed for andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 86.
Artikel 63
Udnyttelse af andre enheders kapacitet
1. Med hensyn til kriterierne vedrørende økonomisk og finansiel formåen i henhold til artikel 58, stk.
3, og kriterierne vedrørende teknisk og faglig formåen i henhold til artikel 58, stk. 4, kan økonomiske
aktører i givet fald og i forbindelse med en bestemt kontrakt basere sig på andre enheders kapacitet,
uanset den retlige karakter af forbindelserne med dem. Med hensyn til kriterier vedrørende de uddan-
nelsesmæssige og faglige kvalifikationer, jf. bilag XII, del II, litra f), eller vedrørende den relevante
faglige erfaring, kan økonomiske aktører dog kun basere sig på andre enheders kapacitet, når sidst-
nævnte skal udføre de bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, for hvilke disse kapaciteter
kræves. Hvis en økonomisk aktør ønsker at basere sig på andre enheders kapaciteter, skal den godt-
gøre over for den ordregivende myndighed, at den råder over de nødvendige ressourcer, f.eks. ved at
fremlægge et tilsagn fra disse enheder i denne forbindelse.
Den ordregivende myndighed kontrollerer i henhold til artikel 59, 60 og 61, om de enheder, hvis ka-
pacitet den økonomiske aktør agter at basere sig på, opfylder de relevante udvælgelseskriterier, og
om der foreligger udelukkelsesgrunde, jf. artikel 57. Den ordregivende myndighed skal kræve, at den
økonomiske aktør erstatter en enhed, der ikke opfylder et relevant udvælgelseskriterium, eller med
hensyn til hvilken der foreligger udelukkelsesgrunde. Den ordregivende myndighed kan kræve, eller
kan blive underlagt et krav fra medlemsstaten om at kræve, at den økonomiske aktør udskifter en
enhed, med hensyn til hvilken der foreligger ikkeobligatoriske udelukkelsesgrunde.
336
Såfremt en økonomisk aktør baserer sig på andre enheders kapacitet med hensyn til kriterierne vedrø-
rende økonomisk og finansiel formåen, kan den ordregivende myndighed kræve, at den økonomiske
aktør og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse.
En sammenslutning af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 19, stk. 2, kan på samme vilkår
basere sig på sammenslutningens deltageres formåen eller andre enheders deltageres formåen.
2. I forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter eller monterings- og in-
stallationsarbejde under en vareindkøbskontrakt kan de ordregivende myndigheder kræve, at visse
centrale opgaver udføres direkte af tilbudsgiveren selv eller, hvis et tilbud indgives af en sammen-
slutning af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 19, stk. 2, af en deltager i den pågældende
sammenslutning.
Artikel 64
Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og certificering, der foretages af
offentligretlige eller privatretlige organer
1. Medlemsstaterne kan enten oprette eller føre officielle lister over godkendte entreprenører, leve-
randører eller tjenesteydere eller indføre certificering, der foretages af certificeringsorganer, der op-
fylder de europæiske standarder for certificering i henhold til bilag VII.
De informerer Kommissionen og de andre medlemsstater om adressen på certificeringsorganet eller
det organ, der er ansvarlig for de officielle lister, som ansøgningerne skal sendes til.
2. Medlemsstaterne tilpasser betingelserne for optagelse på de officielle lister, der er nævnt i stk. 1,
og for certificeringsorganernes udstedelse af certifikater til bestemmelserne i denne underafdeling.
Medlemsstaterne tilpasser ligeledes disse betingelser til artikel 63, for så vidt angår anmodning om
optagelse fra økonomiske aktører, der indgår i en sammenslutning og kan gøre gældende, at de har
fået stillet midler til rådighed af andre virksomheder, der indgår i sammenslutningen. I sådanne til-
fælde fremlægger disse aktører over for den myndighed, der fører den officielle liste, bevis for, at de
råder over disse midler under hele den periode, hvor certifikatet, der dokumenterer optagelsen på den
officielle liste, er gyldigt, og for, at disse virksomheder under den samme periode fortsat opfylder de
krav med hensyn til kvalitativ udvælgelse, der er omfattet af den officielle liste eller det certifikat,
som disse aktører gør gældende ved deres optagelse.
3. Økonomiske aktører, der er optaget på en officiel liste, eller som har et certifikat, kan for hver
kontrakt forelægge den ordregivende myndighed et certifikat for optagelse udstedt af den kompetente
myndighed eller det certifikat, der er udstedt af det kompetente certificeringsorgan.
Det skal fremgå af disse certifikater, hvilke oplysninger der har dannet grundlag for optagelsen af
disse økonomiske aktører på den officielle liste eller udstedelse af certifikatet, og hvilken klassifikati-
on der følger af listen.
4. En af et kompetent organ certificeret optagelse på en officiel liste eller et certifikat udstedt af certi-
ficeringsorganet udgør en formodning om egnethed, hvad angår de krav med hensyn til kvalitativ ud-
vælgelse, som er omfattet af den officielle liste eller certifikatet.
337
5. De oplysninger, der kan udledes af optagelsen på de officielle lister eller certificeringen, kan ikke
drages i tvivl uden begrundelse. For så vidt angår bidrag til sociale sikringsordninger og betaling af
skatter og afgifter kan der afkræves økonomiske aktører supplerende dokumentation i forbindelse
med hver enkelt kontrakt.
De ordregivende myndigheder i andre medlemsstater anvender kun stk. 3 og første afsnit i nærværen-
de stykke på økonomiske aktører, der er etableret i den medlemsstat, som fører den officielle liste.
6. Kravene om dokumentation vedrørende de kriterier for kvalitativ udvælgelse, som indgår i den of-
ficielle liste eller certifikatet, skal være i overensstemmelse med artikel 60 og, hvor det er relevant,
artikel 62. I forbindelse med optagelse af økonomiske aktører fra andre medlemsstater på en officiel
liste eller certificering af disse kan der ikke kræves yderligere dokumentation eller erklæringer end
dem, der kræves af landets egne økonomiske aktører.
Økonomiske aktører kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om optagelse på en officiel liste
eller om certificering. De skal inden for en rimelig kort frist oplyses om den afgørelse, som træffes af
den myndighed, der udarbejder den officielle liste, eller det kompetente certificeringsorgan.
7. En sådan optagelse eller certificering kan ikke pålægges økonomiske aktører fra andre medlems-
stater med henblik på deres deltagelse i en offentlig kontrakt. De ordregivende myndigheder anerken-
der tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De accepterer ligeledes andre tilsvaren-
de former for dokumentation.
8. På anmodning stiller medlemsstaterne alle oplysninger vedrørende de dokumenter, der er fremlagt
til bekræftelse af, at de økonomiske aktører opfylder kravene for at blive optaget på den officielle
liste over godkendte økonomiske aktører, eller af, at økonomiske aktører fra en anden medlemsstat
har en tilsvarende certificering, til rådighed for andre medlemsstater.
Underafdeling 2
Begrænsning af antallet af ansøgere, tilbud og løsninger
Artikel 65
Begrænsning af antallet af i øvrigt kvalificerede ansøgere, som opfordres til at deltage
1. Ved begrænsede udbud, udbud med forhandling, ved konkurrencepræget dialog og innovations-
partnerskaber kan de ordregivende myndigheder begrænse antallet af ansøgere, som opfylder udvæl-
gelseskriterierne, og som vil blive opfordret til at afgive tilbud eller til dialog, forudsat at der i over-
ensstemmelse med stk. 2 er et mindsteantal kvalificerede ansøgere.
2. De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte
interessetilkendegivelsen de objektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler, de agter at anven-
de, det mindste antal ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud, og eventuelt det største an-
tal ansøgere.
Ved begrænsede udbud er dette mindste antal ansøgere på fem. Ved udbud med forhandling, ved
konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber er det mindste antal ansøgere tre. Under alle
omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, være tilstrækkeligt stort
til at sikre reel konkurrence.
338
De ordregivende myndigheder opfordrer et antal ansøgere, der mindst svarer til det forud fastsatte
mindste antal ansøgere, til at afgive tilbud. Hvis antallet af ansøgere, der opfylder udvælgelseskriteri-
erne og minimumskravene som omhandlet i artikel 58, stk. 5, er lavere end minimumsantallet, kan
den ordregivende myndighed dog gå videre med proceduren ved at opfordre de ansøgere, der er i
besiddelse af den krævede formåen, til at afgive tilbud. Den ordregivende myndighed lader ikke pro-
ceduren omfatte økonomiske aktører, som ikke har ansøgt om deltagelse, eller ansøgere, som ikke er
i besiddelse af den krævede formåen.
Artikel 66
Begrænsning af antallet af tilbud og løsninger
Når de ordregivende myndigheder anvender muligheden for at begrænse antallet af tilbud, der skal
forhandles, jf. artikel 29, stk. 6, eller løsninger, der skal diskuteres, som omhandlet i artikel 30, stk. 4,
gennemfører de denne begrænsning på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsdo-
kumenterne. I den afsluttende fase skal der være et antal, som kan sikre en reel konkurrence, forudsat
at der er et tilstrækkeligt antal tilbud, løsninger eller kvalificerede ansøgere.
Underafdeling 3
Kontrakttildeling
Artikel 67
Kriterier for tildeling af kontrakter
1. Med forbehold af nationale love eller administrative bestemmelser om prisen på visse varer eller
vederlaget for visse tjenesteydelser lægger de ordregivende myndigheder det økonomisk mest fordel-
agtige tilbud til grund for tildelingen af offentlige kontrakter:
2. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud set ud fra den ordregivende myndigheds synspunkt udvæl-
ges på grundlag af pris eller omkostninger efter en tilgang baseret på omkostningseffektivitet, såsom
en beregning af livscyklusomkostninger i overensstemmelse med artikel 68, og kan omfatte det bed-
ste forhold mellem pris og kvalitet, som skal vurderes på grundlag af kriterier, herunder kvalitative,
miljømæssige og/eller sociale aspekter i forbindelse med genstanden for den pågældende offentlige
kontrakt. Disse kriterier kan f.eks. omfatte:
a) kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed,
udformning for alle brugere, sociale, miljømæssige og innovative karakteristika og handel og
betingelserne herfor
b) organiseringen af det personale, der skal udføre kontrakten, og dets kvalifikationer og erfaring,
hvor kvaliteten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan påvirke niveauet af kontraktens
opfyldelse betydeligt, eller
c) kundeservice og teknisk bistand, leveringsbetingelser såsom leveringsdato, leveringsprocedure
og leveringstid eller færdiggørelsestid
Omkostningselementet kan også tage form af en fast pris eller faste omkostninger, hvor de økonomi-
ske aktører udelukkende konkurrerer på kvalitetskriterier.
339
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de ordregivende myndigheder ikke må anvende pris alene eller
omkostninger alene som det eneste tildelingskriterium eller begrænse brugen heraf til bestemte kate-
gorier af ordregivende myndigheder eller visse typer af kontrakter.
3. Tildelingskriterier anses som værende forbundet med genstanden for den offentlige kontrakt, så-
fremt de relaterer sig til de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i
henhold til kontrakten, for så vidt angår ethvert aspekt og ethvert trin i deres livscyklus, herunder
faktorer, der indgår i:
a) den specifikke proces med fremstilling eller levering af eller handel med de pågældende bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, eller
b) en specifik proces for en anden fase i deres livscyklus,
også selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materielle indhold.
4. Tildelingskriterier medfører ikke, at den ordregivende myndighed gives ubegrænset valgfrihed. De
skal sikre muligheden for effektiv konkurrence og skal være ledsaget af specifikationer, der giver
mulighed for en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger, med henblik på at vurdere, i hvilket
omfang tilbuddene opfylder tildelingskriterierne. I tvivlstilfælde skal de ordregivende myndigheder
foretage en effektiv kontrol af nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumentation, som er fore-
lagt af tilbudsgiverne.
5. Den ordregivende myndighed angiver i udbudsdokumenterne, hvordan den relativt vil vægte de
kriterier, der er valgt med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige,
undtagen når dette er bestemt på grundlag af prisen alene.
Denne vægtning kan angives ved fastsættelse af en ramme med et passende maksimalt udsving.
Hvis vægtning ikke er mulig af objektive årsager, angiver den ordregivende myndighed kriterierne i
prioriteret rækkefølge.
Artikel 68
Beregning af livscyklusomkostninger
1. Beregning af livscyklusomkostninger skal i relevant omfang omfatte en del af eller alle følgende
omkostninger gennem et produkts, en tjenesteydelses eller et bygge- og anlægsarbejdes livscyklus:
a) omkostninger, der afholdes af den ordregivende myndighed eller andre brugere, såsom:
i) omkostninger i forbindelse med erhvervelse
ii) omkostninger i forbindelse med brug såsom forbrug af energi og andre ressourcer
iii) omkostninger til vedligeholdelse
iv) omkostninger i forbindelse med bortskaffelse såsom indsamling og genvinding
340
b) omkostninger, der henføres til eksterne virkninger på miljøområdet, som er knyttet til varen, tje-
nesteydelsen, eller bygge- og anlægsarbejdet i løbet af livscyklussen, såfremt deres pengemæs-
sige værdi kan bestemmes og verificeres; disse omkostninger kan omfatte omkostninger forbun-
det med drivhusgasemissioner og andre forurenende emissioner samt andre omkostninger i for-
bindelse med modvirkning af klimaændringer.
2. Hvis de ordregivende myndigheder vurderer omkostningerne ud fra en beregning af livscyklusom-
kostningerne, angiver de i udbudsdokumenterne, hvilke data tilbudsgiverne skal fremlægge, og hvil-
ken metode den ordregivende myndighed vil anvende til at bestemme livscyklusomkostningerne på
grundlag af disse data.
Den metode, som anvendes til vurderingen af omkostninger, der henføres til miljøeksternaliteter, skal
opfylde alle følgende betingelser:
a) den skal være baseret på objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier. Navnlig når
den ikke er uarbejdet til gentagen eller konstant anvendelse, må den ikke uretmæssigt favorisere
visse økonomiske aktører eller stille dem mindre gunstigt
b) den skal være tilgængelig for alle interessenter
c) de data, som kræves, kan fremskaffes ved en rimelig indsats af økonomiske aktører, der udviser
almindelig påpasselighed, herunder økonomiske aktører fra tredjelande, der er parter i GPA-af-
talen eller andre internationale aftaler, som Unionen er bundet af.
3. Når en fælles metode til beregning af livscyklusomkostninger er gjort obligatorisk ved en lovgiv-
ningsmæssig EU-retsakt, anvendes denne fælles metode til vurderingen af livscyklusomkostninger.
Bilag XIII indeholder en liste over sådanne lovgivningsmæssige retsakter og, hvor det er nødvendigt,
de delegerede retsakter, der supplerer dem. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede rets-
akter i overensstemmelse med artikel 87 om ajourføring af denne liste, når ajourføring af listen er
nødvendig på grund af vedtagelse af ny lovgivning, der gør en fælles metode obligatorisk, eller op-
hævelse eller ændring af eksisterende retsakter.
Artikel 69
Unormalt lave tilbud
1. De ordregivende myndigheder kræver, at økonomiske aktører gør rede for de priser eller omkost-
ninger, der er foreslået i tilbuddet, hvis det pågældende tilbud forekommer at være unormalt lavt i
forhold til bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne.
2. De redegørelser, der henvises til i stk. 1, kan især vedrøre:
a) besparelser i forbindelse med produktionsmetoden for varerne eller tjenesteydelserne eller med
byggemetoden
b) de anvendte tekniske løsninger eller tilbudsgiverens usædvanligt gunstige betingelser for at le-
vere varerne eller tjenesteydelserne eller for at udføre arbejdet
341
c) originaliteten af de af tilbudsgiveren tilbudte arbejder, varer eller tjenesteydelser
d) overholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2
e) overholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 71
f) eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren.
3. Den ordregivende myndighed vurderer de oplysninger, som tilbudsgiveren er fremkommet med
ved redegørelsen. Myndigheden kan kun afvise tilbuddet, hvis det foreslåede lave pris- eller omkost-
ningsniveau ikke på tilfredsstillende måde kan begrundes ud fra den fremlagte dokumentation, efter
at de i stk. 2 nævnte elementer er taget i betragtning.
De ordregivende myndigheder afviser tilbuddet, hvis de har fastslået, at det er unormalt lavt, fordi det
ikke er i overensstemmelse med de gældende forpligtelser, som er omhandlet i artikel 18, stk. 2.
4. Hvis en ordregivende myndighed fastslår, at et tilbud er unormalt lavt, fordi tilbudsgiveren har
modtaget statsstøtte, kan tilbuddet kun afvises med denne begrundelse alene, hvis den ordregivende
myndighed konsulterer tilbudsgiveren og denne inden for en tilstrækkelig frist, som fastsættes af den
ordregivende myndighed, ikke kan godtgøre, at den pågældende støtte var forenelig med det indre
marked som omhandlet i artikel 107 i TEUF. Hvis den ordregivende myndighed afviser et tilbud un-
der disse omstændigheder, underretter den Kommissionen herom.
5. På anmodning stiller medlemsstaterne som led i det administrative samarbejde alle de oplysninger,
de har til rådighed såsom lovgivning, alment gældende kollektive aftaler eller nationale tekniske
standarder, med hensyn til den dokumentation og de dokumenter, der er fremlagt i forbindelse med
de i stk. 2 anførte redegørelser, til rådighed for andre medlemsstater.
KAPITEL IV
Kontraktgennemførelse
Artikel 70
Betingelser vedrørende kontraktens gennemførelse
De ordregivende myndigheder kan fastsætte særlige betingelser vedrørende gennemførelsen af en
kontrakt, hvis de er forbundet med kontraktens genstand som omhandlet i artikel 67, stk. 3, og anført
i indkaldelsen af tilbud eller udbudsdokumenterne. Disse betingelser kan omfatte økonomiske, inno-
vationsrelaterede, miljømæssige, sociale eller beskæftigelsesrelaterede hensyn.
Artikel 71
Underentreprise
1. Underentreprenørernes overholdelse af forpligtelserne, som omhandlet i artikel 18, stk. 2, sikres
ved passende foranstaltninger, som de kompetente nationale myndigheder træffer inden for ramme-
rne af deres ansvars- og aktivitetsområde.
342
2. I udbudsdokumenterne kan den ordregivende myndighed anmode eller kan af en medlemsstat for-
pligtes til at anmode tilbudsgiveren om i tilbuddet at angive, hvilke dele af en kontrakt han har til
hensigt at give i underentreprise til tredjemand, samt hvilke underentreprenører han foreslår.
3. Medlemsstaterne kan bestemme, at den ordregivende myndighed efter anmodning fra underentre-
prenøren, og hvis kontraktens art giver mulighed herfor, overfører forfaldne betalinger direkte til un-
derentreprenøren for tjenesteydelser, varer eller bygge- og anlægsarbejder, som er leveret til den øko-
nomiske aktør, som den offentlige kontrakt er tildelt til (hovedentreprenøren). Sådanne foranstaltnin-
ger kan omfatte passende ordninger, hvorved hovedentreprenøren kan gøre indsigelse mod uretmæs-
sige udbetalinger. Ordningerne i forbindelse med denne betalingsform anføres i udbudsdokumenter-
ne.
4. Stk. 1 til 3 berører ikke hovedentreprenørens ansvar.
5. I forbindelse med bygge- og anlægskontrakter og med tjenesteydelser, der skal leveres ved et an-
læg under den ordregivende myndigheds direkte tilsyn, kræver den ordregivende myndighed efter til-
delingen af kontrakten og senest når gennemførelsen af kontrakten påbegyndes, at hovedentreprenø-
ren meddeler den ordregivende myndighed navn, kontaktoplysninger og juridiske repræsentanter for
sine underentreprenører, der er involveret i de pågældende bygge- og anlægsarbejder, såfremt de
kendes på dette tidspunkt. Den ordregivende myndighed kræver, at hovedentreprenøren giver den or-
dregivende myndighed meddelelse om enhver ændring af disse oplysninger under kontraktens løbe-
tid og om de krævede oplysninger for eventuelle nye underentreprenører, som den senere inddrager i
de pågældende bygge- og anlægsarbejder eller de pågældende tjenesteydelser.
Uanset første afsnit kan medlemsstaterne direkte pålægge hovedentreprenøren at fremlægge de kræ-
vede oplysninger.
Når det er nødvendigt med henblik på denne artikels stk. 6, litra b), skal de krævede oplysninger led-
sages af underentreprenørernes egenerklæringer, jf. artikel 59. Gennemførelsesforanstaltningerne i
henhold til nærværende artikels stk. 8 kan fastsætte, at underentreprenører, der anmeldes efter kon-
traktens tildeling, skal fremlægge certifikater og anden dokumentation i stedet for egenerklæringen.
Første afsnit gælder ikke for leverandører.
De ordregivende myndigheder kan udvide eller kan anmodes af medlemsstaterne om at udvide de
forpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, f.eks. til:
a) vareindkøbskontrakter, til tjenesteydelseskontrakter, bortset fra kontrakter, der vedrører tjene-
steydelser, der leveres ved anlæggene under den ordregivende myndigheds direkte tilsyn, eller
til leverandører, der er involveret i bygge- og anlægskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter
b) underentreprenører til hovedentreprenørens underentreprenører eller længere nede ad underen-
treprenørkæden.
6. Med henblik på at undgå tilsidesættelse af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, kan
der træffes passende foranstaltninger, som f.eks.:
343
a) Når en medlemsstats nationale lovgivning foreskriver en mekanisme for solidarisk hæftelse
mellem underentreprenører og hovedentreprenøren, sikrer medlemsstaten, at de pågældende
regler anvendes i overensstemmelse med betingelserne i artikel 18, stk. 2.
b) De ordregivende myndigheder kan i overensstemmelse med artikel 59, 60 og 61 kontrollere, el-
ler kan af medlemsstaterne anmodes om at kontrollere, om der er grunde til at udelukke under-
entreprenører i henhold til artikel 57. I sådanne tilfælde kræver den ordregivende myndighed, at
den økonomiske aktør erstatter en underentreprenører, med hensyn til hvilken kontrollen har
vist, at der foreligger obligatoriske udelukkelsesgrunde. Den ordregivende myndighed kan kræ-
ve eller kan anmodes af en medlemsstat om at kræve, at den økonomiske aktør erstatter en un-
derentreprenør, med hensyn til hvilken kontrollen har vist, at der foreligger ikkeobligatoriske
udelukkelsesgrunde.
7. Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte strengere ansvarsregler eller gå videre i
den nationale lovgivning med hensyn til direkte betalinger til underentreprenører, f.eks. ved at træffe
bestemmelse om direkte betalinger til underentreprenører, uden at de er nødt til at anmode om en
sådan direkte betaling.
8. Medlemsstater, der har valgt at træffe foranstaltninger i henhold til stk. 3, 5 eller 6, skal ved hjælp
af love eller administrative bestemmelser og under hensyntagen til EU-retten fastlægge gennemførel-
sesbestemmelser for disse foranstaltninger. Medlemsstater, der gør dette, kan begrænse anvendelses-
området f.eks. til visse typer af kontrakter, visse kategorier af ordregivende myndigheder eller øko-
nomiske aktører eller til bestemte beløb.
Artikel 72
Ændring af kontrakter i deres løbetid
1. Kontrakter og rammeaftaler kan ændres uden en ny udbudsprocedure i overensstemmelse med
denne direktiv i følgende tilfælde:
a) hvis ændringerne, uanset deres pengemæssige værdi, er forudset i de oprindelige udbudsdoku-
menter i klare, præcise og entydige revisionsklausuler, hvilket kan omfatte klausuler om revisi-
on af priserne, eller revisionsmuligheder. I disse klausuler fastsættes omfanget og arten af even-
tuelle ændringer eller ændringsmuligheder samt betingelserne for deres anvendelse. De omfatter
ikke ændringer eller muligheder, der kan ændre kontraktens eller rammeaftalens overordnede
karakter
b) for supplerende bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer fra den oprinde-
lige entreprenør, som er blevet nødvendige, og som ikke var omfattet af det oprindelige udbud,
såfremt en ændring af entreprenøren:
i) ikke er mulig af økonomiske eller tekniske årsager såsom krav om indbyrdes ombyttelig-
hed eller interoperabilitet med eksisterende udstyr, tjenesteydelser eller installationer, der
blev indkøbt i forbindelse med det oprindelige udbud, og
ii) ville forårsage betydelige problemer eller en væsentlig forøgelse af den ordregivende
myndigheds omkostninger.
344
En eventuel prisstigning må dog ikke overstige 50 % af værdien af den oprindelige kontrakt.
Såfremt der foretages flere successive ændringer, gælder denne begrænsning for værdien af
hver af ændringerne. Sådanne successive ændringer må ikke have til formål at omgå dette direk-
tiv
c) når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
i) behovet for ændring er affødt af omstændigheder, som ikke kunne forudses af en påpasse-
lig ordregivende myndighed
ii) ændringen berører ikke den overordnede kontrakts karakter
iii) en eventuel prisstigning er ikke større end 50 % af værdien af den oprindelige kontrakt
eller rammeaftale. Såfremt der foretages flere successive ændringer, gælder denne be-
grænsning for værdien af hver af ændringerne. Sådanne successive ændringer må ikke ha-
ve til formål at omgå dette direktiv
d) såfremt en ny entreprenør erstatter den, som den ordregivende myndighed oprindelig havde til-
delt kontrakten som følge af enten:
i) en utvetydig revisionsklausul eller -mulighed i overensstemmelse med litra a)
ii) en universel eller delvis efterfølgelse af en anden økonomisk aktør, der opfylder de krite-
rier for kvalitativ udvælgelse, der var gældende for den oprindelige
entreprenør, efter omstrukturering af virksomhed, herunder overtagelser, fusioner, erhver-
velser eller insolvens, såfremt dette ikke medfører andre væsentlige ændringer af kontrak-
ten og ikke har til formål at omgå anvendelsen af dette direktiv eller
iii) at den ordregivende myndighed selv påtager sig hovedentreprenørens forpligtelser over
for underentreprenørerne, når denne mulighed gives i den nationale lovgivning i medfør af
artikel 71
e) såfremt ændringerne uanset deres værdi ikke er væsentlige som defineret i stk. 4.
Ordregivende myndigheder, der har ændret en kontrakt i de i dette stykkes litra b) og c) nævnte til-
fælde, offentliggør en bekendtgørelse herom i Den Europæiske Unions Tidende. Denne bekendtgø-
relse skal indeholde de i bilag V, del G, anførte oplysninger og offentliggøres i henhold til artikel 51.
2. Desuden kan kontrakterne, uden at det er nødvendigt at kontrollere, om betingelserne i stk. 4, litra
a)-d), er opfyldt, også ændres uden en ny udbudsprocedure i overensstemmelse med dette direktiv,
når værdien af ændringen er lavere end følgende værdier:
i) tærsklerne i artikel 4 og
ii) 10 % værdien af den oprindelige kontrakt for tjenesteydelses- og vareindkøbskontrakter og la-
vere end 15 % af værdien af den oprindelige kontrakt for bygge- og anlægskontrakter.
345
Ændringen berører dog ikke den overordnede kontrakts eller rammeaftales karakter. Hvis der foreta-
ges flere på hinanden følgende ændringer, vurderes værdien ud fra den samlede nettoværdi af de på
hinanden følgende ændringer.
3. Med henblik på beregningen af den pris, som er omhandlet i stk. 2 og stk. 1, litra b) og c), skal den
ajourførte pris være referenceværdien, når kontrakten omfatter en indeksklausul.
4. En ændring af en kontrakt eller en rammeaftale i dens løbetid anses for at være væsentlig i medfør
af stk. 1, litra e), hvis ændringen bevirker, at kontraktens eller rammeaftalens karakter er væsentligt
forskellig fra den oprindelige kontrakt. Med forbehold af stk. 1 og 2 anses en ændring under alle om-
stændigheder for at være væsentlig, såfremt en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
a) ændringen indfører betingelser, som ville have givet mulighed for at give andre ansøgere end de
oprindeligt udvalgte adgang eller for at acceptere et andet tilbud end det oprindeligt acceptere-
de, eller som ville have tiltrukket yderligere deltagere i udbudsproceduren
b) ændringen ændrer kontraktens eller rammeaftalens økonomiske balance til entreprenørens for-
del på en måde, som den oprindelige kontrakt eller rammeaftale ikke gav mulighed for
c) ændringen medfører en betydelig udvidelse af kontraktens eller rammeaftalens anvendelsesom-
råde
d) såfremt en ny entreprenør erstatter den, som den ordregivende myndighed oprindelig havde til-
delt kontrakten, i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 1, litra d).
5. En ny udbudsprocedure i overensstemmelse med dette direktiv er nødvendig for andre ændringer
af bestemmelserne i en offentlig kontrakt eller en rammeaftale i løbet af dennes løbetid end dem, der
er anført i stk. 1 og 2.
Artikel 73
Opsigelse af kontrakter
Medlemsstaterne sikrer, at ordregivende myndigheder i hvert fald under følgende omstændigheder og
på de betingelser, der er fastlagt ved gældende nationale lovgivning, kan ophæve en offentlig kon-
trakt under dens løbetid, hvis:
a) kontrakten har været genstand for en væsentlig ændring, der ville have krævet en ny udbudspro-
cedure i henhold til artikel 72
b) entreprenøren på tidspunktet for tildelingen af kontrakten var i en af de i artikel 57, stk. 1, om-
handlede situationer og skulle derfor have været udelukket fra udbudsproceduren
c) kontrakten ikke skulle have været tildelt entreprenøren i betragtning af en alvorlig overtrædelse
af forpligtelserne i henhold til traktaterne og dette direktiv, der er fastslået af Den Europæiske
Unions Domstol i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i TEUF.
AFSNIT III
SÆRLIGE UDBUDSORDNINGER
346
KAPITEL I
Sociale og andre specifikke tjenesteydelser
Artikel 74
Tildeling af kontrakter vedrørende sociale og andre specifikke tjenesteydelser
Offentlige kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser, der er
anført i bilag XIV, tildeles i overensstemmelse med dette kapitel, når kontrakternes værdi svarer til
eller overstiger tærskelværdien i artikel 4, litra d).
Artikel 75
Offentliggørelse af bekendtgørelser og meddelelser
1. Ordregivende myndigheder, som har til hensigt at tildele en offentlig kontrakt for tjenesteydelser-
ne i artikel 74, tilkendegiver deres hensigt herom på en af følgende måder:
a) ved en udbudsbekendtgørelse, der indeholder de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, del H,
i overensstemmelse med de standardformularer, der er omhandlet i artikel 51, eller
b) ved en forhåndsmeddelelse, der offentliggøres løbende og indeholder de oplysninger, der er om-
handlet i bilag V, del I. Forhåndsmeddelelsen skal specifikt omhandle de typer af tjenesteydel-
ser, der vil være omhandlet i de kontrakter, der skal tildeles. Den skal angive, at kontrakterne vil
blive tildelt uden yderligere offentliggørelse, og opfordre interesserede økonomiske aktører til
skriftligt at tilkendegive deres interesse.
Første afsnit anvendes dog ikke i tilfælde, hvor der i forbindelse med tildeling af en offentlig tjene-
steydelseskontrakt kunne have været anvendt udbud med forhandling uden forudgående offentliggø-
relse i overensstemmelse med artikel 32.
2. Ordregivende myndigheder, der har tildelt en offentlig kontrakt for tjenesteydelserne i artikel 74,
meddeler resultaterne af udbudsproceduren ved en bekendtgørelse om indgåede kontrakter, der skal
indeholde de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, del J, i overensstemmelse med de standardfor-
mularer, der er omhandlet i artikel 51. De har dog mulighed for at fremsende disse bekendtgørelser
samlet for et kvartal. I så fald skal de fremsende disse samlede bekendtgørelser senest 30 dage efter
udgangen af hvert kvartal.
3. Kommissionen udarbejder de standardformularer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2,
ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgiv-
ningsproceduren i artikel 89, stk. 2.
4. De bekendtgørelser og meddelelser, der er omtalt i denne artikel, offentliggøres i overensstemmel-
se med artikel 51.
Artikel 76
Principper for tildeling af kontrakter
347
1. Medlemsstaterne indfører nationale regler for tildeling af kontrakter, der er omfattet af dette kapi-
tel, for at sikre, at de ordregivende myndigheder overholder principperne om gennemsigtighed og li-
gebehandling af økonomiske aktører. Det står medlemsstaterne frit for at fastsætte de procedurereg-
ler, der skal anvendes, så længe sådanne regler giver de ordregivende myndigheder mulighed for at
tage hensyn til de pågældende tjenesteydelsers særlige karakter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de ordregivende myndigheder har mulighed for at tage hensyn til beho-
vet for at sikre tjenesteydelsernes kvalitet, kontinuitet, adgangsmuligheder, tilgængelighed og om-
fang, samt at priserne er overkommelige, og de forskellige brugeres, herunder dårligt stillede og sår-
bare gruppers, særlige behov, at brugerne inddrages og får indflydelse samt innovation. Medlemssta-
terne kan også fastlægge, at valget af tjenesteyder skal ske på grundlag af det tilbud, der afspejler det
bedste forhold mellem pris og kvalitet, under hensyntagen til kvalitets- og bæredygtighedskriterier
for sociale tjenesteydelser.
Artikel 77
Reserverede kontrakter om visse tjenesteydelser
1. Medlemsstaterne kan bestemme, at ordregivende myndigheder kan give en organisation ret til at
deltage i procedurer for tildeling af offentlige kontrakter, der udelukkende vedrører de tjenesteydel-
ser på sundheds-, social- og kulturområdet, der er omhandlet i artikel 74, som er omfattet af CPV-
koder referencenumre 75121000-0, 75122000-7, 75123000-4, 79622000-0, 79624000-4,
79625000-1, 80110000-8, 80300000-7, 80420000-4, 80430000-7, 80511000-9, 80520000-5,
80590000-6, fra 85000000-9 til 85323000-9, 92500000-6, 92600000-7, 98133000-4, 98133110-8.
2. En organisation som omhandlet i stk. 1 skal opfylde samtlige følgende betingelser:
a) dens formål er at varetage offentlige tjenesteydelsesopgaver med tilknytning til levering af de
tjenesteydelser, der er omhandlet i stk. 1
b) udbyttet geninvesteres for at opfylde organisationens målsætninger. Udloddes eller omfordeles
udbyttet, bør dette ske ud fra deltagelsesorienterede hensyn
c) ledelses- eller ejerskabsstrukturerne i den organisation, der gennemfører kontrakten, er baseret
på principper om medarbejderejerskab eller deltagelse eller skal kræve aktiv deltagelse af med-
arbejdere, brugere eller interessenter
d) organisationen har ikke fået tildelt en kontrakt for de pågældende tjenesteydelser af den pågæl-
dende ordregivende myndighed i henhold til denne artikel de seneste tre år.
3. Kontraktens maksimale løbetid må højst være tre år.
4. Indkaldelsen af tilbud skal indeholde en henvisning til denne artikel.
5. Uanset artikel 92 foretager Kommissionen en evaluering af virkningerne af nærværende artikel og
aflægger rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 18. april 2019.
KAPITEL II
Regler for projektkonkurrencer
348
Artikel 78
Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på
a) projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på tildeling af en offentlig tjenesteydelseskon-
trakt
b) projektkonkurrencer med konkurrencepræmier eller betalinger til deltagerne.
I de i nærværende artikels stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde beregnes tærskelværdien i artikel 4 på
grundlag af den anslåede værdi uden moms af offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder eventu-
elle konkurrencepræmier eller betalinger til deltagerne.
I de i stk. 1, litra b), i denne artikel omhandlede tilfælde forstås ved tærskler det samlede præmie- og
betalingsbeløb, herunder den anslåede værdi uden moms af offentlige tjenesteydelseskontrakter, som
senere vil kunne indgås i henhold til artikel 32, stk. 4, hvis den ordregivende myndighed i bekendtgø-
relsen om projektkonkurrencen har meddelt, at den agter at tildele en sådan kontrakt.
Artikel 79
Bekendtgørelser
1. Ordregivende myndigheder, der har til hensigt at udskrive en projektkonkurrence, tilkendegiver
deres hensigt herom ved en bekendtgørelse.
Hvis de har til hensigt efterfølgende at tildele en tjenesteydelseskontrakt i henhold til artikel 32, stk.
4, anføres dette i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.
2. Ordregivende myndigheder, der har afholdt en projektkonkurrence, fremsender i overensstemmel-
se med artikel 51 en meddelelse om resultaterne af projektkonkurrencen, og de skal være i stand til at
bevise afsendelsesdatoen.
Offentliggøre af oplysninger om resultatet af konkurrencen kan undlades, hvis videregivelse heraf
ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til ska-
de for bestemte offentlige eller private virksomheders legitime økonomiske interesser eller for fair
konkurrence mellem tjenesteydere.
3. De bekendtgørelser, der er nævnt i stk. 1 og 2 i denne artikel, offentliggøres i overensstemmelse
med artikel 51, stk. 2-6, og artikel 52. De skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag V, hen-
holdsvis del E og F, i samme format som standardformularerne.
Kommissionen udarbejder standardformularerne gennem vedtagelse af gennemførelsesretsakter. Dis-
se gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 89, stk. 2.
Artikel 80
Regler for projektkonkurrencer og udvælgelse af deltagere
349
1. Når de ordregivende myndigheder afholder en projektkonkurrence, skal de anvende procedurer,
som er i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit I og dette kapitel.
2. Adgangen til at deltage i projektkonkurrencer må ikke begrænses:
a) med henvisning til en medlemsstats område eller en del heraf
b) på grund af det forhold, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor projektkonkur-
rencen afholdes, kræves, at deltagerne skal være enten fysiske eller juridiske personer.
3. Når der er tale om projektkonkurrencer med et begrænset antal deltagere, fastsætter de ordregiven-
de myndigheder klare og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier. Under alle omstændigheder skal
antallet af ansøgere, der opfordres til at deltage i projektkonkurrencen, fastsættes således, at der sik-
res en reel konkurrence.
Artikel 81
Bedømmelseskomitéens sammensætning
Bedømmelseskomitéen må udelukkende bestå af fysiske personer, som er uafhængige af deltagerne i
projektkonkurrencen. Hvis der kræves bestemte faglige kvalifikationer for at deltage i en konkurren-
ce, skal mindst en tredjedel af bedømmelseskomitéens medlemmer have samme eller tilsvarende
kvalifikationer.
Artikel 82
Bedømmelseskomitéens afgørelser
1. Bedømmelseskomitéen skal være uafhængig i sine afgørelser og udtalelser.
2. Komitéen behandler planlægnings- og projektarbejder, som ansøgerne forelægger anonymt, og
alene ud fra de kriterier, der er anført i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.
3. På grundlag af hvert enkelt projekts kvaliteter registrerer komitéen projekternes rangfølge og sine
bemærkninger samt punkter, der evt. skal klarlægges, i en rapport, som medlemmerne underskriver.
4. Kravet om anonymitet skal overholdes, indtil bedømmelseskomitéens udtalelse eller afgørelse
foreligger.
5. Ansøgerne kan om nødvendigt anmodes om at besvare spørgsmål, som bedømmelseskomitéen har
anført i rapporten, for at klarlægge nogle aspekter af projekterne.
6. Der udarbejdes en fuldstændig rapport over dialogen mellem bedømmelseskomitéens medlemmer
og ansøgerne.
AFSNIT IV
FORVALTNING
Artikel 83
Fuldbyrdelse
350
1. For effektivt at sikre korrekt og effektiv gennemførelse sikrer medlemsstaterne, at opgaverne i
denne artikel mindst udføres af en eller flere myndigheder, instanser eller strukturer. De underretter
Kommissionen om alle myndigheder, organer eller strukturer, der er kompetente til disse opgaver.
2. Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af reglerne om offentlige udbud overvåges.
Når overvågningsmyndighederne eller -strukturerne på eget initiativ eller efter modtagelse af oplys-
ninger afdækker specifikke krænkelser eller systemiske problemer, har de beføjelse til at oplyse disse
problemer til nationale kontrolmyndigheder, domstole og retter eller andre passende myndigheder el-
ler strukturer som f.eks. ombudsmanden, nationale parlamenter eller udvalg derunder.
3. Resultaterne af overvågningsaktiviteterne i stk. 2 offentliggøres gennem passende informations-
midler. Kommissionen skal også have adgang til disse resultater. De kan f.eks. indarbejdes i den
overvågningsrapport, der er nævnt i andet afsnit.
Senest den 18. april 2017 og herefter hvert tredje år fremsender medlemsstaterne en overvågnings-
rapport til Kommissionen, som i givet fald dækker de hyppigste kilder til forkert anvendelse eller ju-
ridisk usikkerhed, herunder eventuelle strukturelle eller tilbagevendende problemer med anvendelsen
af reglerne, graden af SMV'ers deltagelse i offentlige udbud og om forebyggelse, afsløring og fyl-
destgørende rapportering om tilfælde af svig, korruption, interessekonflikter og andre alvorlige ure-
gelmæssigheder.
Kommissionen kan højst hvert tredje år anmode medlemsstaterne om at indgive oplysninger om den
praktiske gennemførelse af nationale strategiske politikker for offentlige udbud.
Ved anvendelsen af nærværende stykke og stk. 4 i nærværende artikel forstås »SMV« som defineret i
Kommissionens henstilling 2003/361/EF39).
På grundlag af de data, der er modtaget i medfør af dette stykke, udarbejder Kommissionen regel-
mæssigt en rapport om gennemførelsen af og bedste praksis i forbindelse med de nationale politikker
for udbud i det indre marked.
4. Medlemsstaterne sikrer:
a) at der foreligger vederlagsfri information og vejledning vedrørende fortolkning og anvendelse
af EU-retten om offentlige udbud til at bistå ordregivende myndigheder og økonomiske aktører,
navnlig SMV'er, med at anvende Unionens udbudsregler korrekt, og
b) at de ordregivende myndigheder har adgang til støtte med hensyn til planlægning og gennemfø-
relse af udbudsprocedurerne.
5. Medlemsstaterne skal, uden at det berører de almindelige procedurer og arbejdsmetoder, som
Kommissionen har etableret for sin kommunikation og sine kontakter med medlemsstaterne, udpege
et referencepunkt for samarbejde med Kommissionen med hensyn til anvendelsen af lovgivning om
offentlige udbud.
351
6. Ordregivende myndigheder opbevarer i det mindste i kontraktens varighed kopier af alle indgåede
kontrakter med en værdi, der svarer til eller er højere end:
a) 1 000 000 EUR for offentlige vareindkøbskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter
b) 10 000 000 EUR for offentlige bygge- og anlægskontrakter.
Ordregivende myndigheder skal give adgang til disse kontrakter. Adgang til specifikke dokumenter
eller informationer kan dog afslås i det omfang og på de betingelser, der følger af de EU-regler eller
nationale regler, der anvendes for aktindsigt og databeskyttelse.
Artikel 84
Individuelle rapporter om procedurer for tildeling af kontrakter
1. For hver kontrakt eller rammeaftale, der er omfattet af dette direktiv, og hver oprettelse af et dyna-
misk indkøbssystem udarbejder de ordregivende myndigheder en skriftlig rapport, der mindst skal
omfatte følgende oplysninger:
a) den ordregivende myndigheds navn og adresse samt kontraktens, rammeaftalens eller det dyna-
miske indkøbssystems genstand og værdi
b) i givet fald resultaterne af den kvalitative udvælgelse og/eller nedsættelse af antal i henhold til
artikel 65 og 66, dvs.
i) navnene på de valgte ansøgere eller tilbudsgivere og begrundelsen for valget af dem
ii) navnene på de afviste ansøgere eller tilbudsgivere og begrundelsen for, at de er blevet af-
vist
c) begrundelsen for tilsidesættelsen af tilbud, der anses for at være unormalt lave
d) navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, og begrundelsen for, at den pågældendes til-
bud er valgt, samt, hvis dette vides, oplysning om, hvor stor en del af kontrakten eller rammeaf-
talen tilbudsgiveren har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand, og såfremt det er
kendt på dette tidspunkt, navnene på hovedentreprenørens eventuelle underentreprenører
e) for udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog de omstændigheder, der er fastlagt i
artikel 26, og som begrunder anvendelsen af disse procedurer
f) ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse de i artikel 32 omhandlede om-
stændigheder, der har begrundet anvendelse af denne fremgangsmåde
g) i givet fald begrundelsen for, at den ordregivende myndighed har besluttet ikke at tildele en
kontrakt eller en rammeaftale eller oprette et dynamisk indkøbssystem
h) i givet fald begrundelserne for, at andre kommunikationsmidler end elektroniske midler er ble-
vet benyttet til indgivelse af tilbud
352
i) i givet fald påviste interessekonflikter og foranstaltninger, som er truffet efterfølgende.
Der er ikke krav om en sådan rapport for så vidt angår kontrakter baseret på rammeaftaler, hvor disse
indgås i overensstemmelse med artikel 33, stk. 3, eller artikel 33, stk. 4, litra a).
I det omfang bekendtgørelsen om indgåelse af en kontrakt udarbejdet i henhold til artikel 50 eller
artikel 75, stk. 2, indeholder de oplysninger, der kræves i dette stykke, kan de ordregivende myndig-
heder henvise til den bekendtgørelse.
2. Ordregivende myndigheder dokumenterer afviklingen af alle udbudsprocedurer, uanset om de gen-
nemføres elektronisk eller ej. Med henblik herpå sikrer de, at de opbevarer tilstrækkelig dokumenta-
tion til at begrunde afgørelser, der træffes på alle stadier af udbudsproceduren såsom dokumentation
vedrørende kommunikation med økonomiske aktører og interne overvejelser, forberedelse af udbuds-
dokumenterne, i givet fald dialog eller forhandling, udvælgelse og tildeling af kontrakten. Dokumen-
tationen skal opbevares i mindst tre år fra tidspunktet for tildelingen af kontrakten.
3. Rapporten eller hovedelementerne heri fremsendes til Kommissionen eller de kompetente myndig-
heder, organer eller strukturer nævnt i artikel 83, hvis de anmoder om det.
Artikel 85
National rapportering og statistiske oplysninger
1. Kommissionen gennemgår kvaliteten og fuldstændigheden af data, der kan uddrages fra bekendt-
gørelserne omhandlet i artikel 48, 49, 50, 75 og 79, og som er offentliggjort i overensstemmelse med
bilag VIII.
Hvis den kvalitet og fuldstændighed af dataene, der er nævnt i dette stykkes første afsnit, ikke opfyl-
der de forpligtelser, der er fastsat i artikel 48, stk. 1, artikel 49, artikel 50, stk. 1, artikel 75, stk. 2, og
artikel 79, stk. 3, anmoder Kommissionen den pågældende medlemsstater om supplerende oplysnin-
ger. Den pågældende medlemsstat stiller de manglede statistiske oplysninger, som Kommissionen
har anmodet om, til rådighed inden for en rimelig frist.
2. Senest den 18. april 2017 og herefter hvert tredje år fremsender medlemsstaterne til Kommissio-
nen en statistisk rapport om udbud, som ville have været omfattet af dette direktiv, hvis dets værdi
havde oversteget den relevante tærskel fastsat i artikel 4, med angivelse af et overslag over den sam-
lede værdi af et sådant udbud i løbet af den pågældende periode. Dette overslag kan navnlig være
baseret på data, der er tilgængelige i henhold til nationale offentliggørelseskrav eller på stikprøveba-
serede overslag.
Denne rapport kan inddrages i den rapport, der er nævnt i artikel 83, stk. 3.
3. Medlemsstaterne stiller oplysninger om deres institutionelle opbygning til rådighed for Kommissi-
onen vedrørende gennemførelsen, overvågningen og retshåndhævelsen af dette direktiv samt om na-
tionale initiativer, der er truffet for at give vejledning om eller bistå med gennemførelsen af EU-be-
stemmelserne om offentlige udbud, eller imødegå udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af
disse bestemmelser.
Disse oplysninger kan inddrages i den rapport, der er nævnt i artikel 83, stk. 3.
353
Artikel 86
Administrativt samarbejde
1. Medlemsstaterne yder gensidig bistand til hinanden og træffer foranstaltninger med henblik på ef-
fektivt samarbejde med hinanden for at sikre udveksling af oplysninger om emner, som er nævnt i
artikel 42, 43, 44, 57, 59, 60, 62, 64 og 69. De sørger for, at de oplysninger, de udveksler, behandles
fortroligt.
2. De kompetente myndigheder i alle berørte medlemsstater udveksler oplysninger i overensstemmel-
se med reglerne om beskyttelse af personoplysninger som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 95/46/EF40) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF41).
3. For at teste egnetheden af at anvende informationssystemet for det indre marked (IMI), som er
oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012, til at udveksle de oplysninger, der er omfattet af dette
direktiv, iværksættes der et pilotprojekt senest den 18. april 2015.
AFSNIT V
DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel 87
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, 22, 23, 56 og 68, tillægges Kommissio-
nen for en ubegrænset periode fra den 17. april 2014.
3. Den i artikel 6, 22, 23, 56 og 68 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekal-
des af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den
berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og
Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, 22, 23, 56 og 68 træder kun i kraft, hvis hver-
ken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra medde-
lelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 88
Hasteprocedure
354
1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft hurtigst muligt og finder
anvendelse, så længe der ikke gøres indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parla-
mentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.
2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 87, stk. 5, gøre indsigelse mod en
delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets el-
ler Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.
Artikel 89
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Udbud, der er nedsat ved Rådets
afgørelse 71/306/EØF42). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 90
Gennemførelse og overgangsbestemmelser
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efter-
komme dette direktiv senest den 18. april 2016. De tilsender straks Kommissionen disse love og be-
stemmelser.
2. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne udsætte anvendelsen af artikel 22, stk. 1, indtil
den 18. oktober 2018, undtagen i tilfælde hvor anvendelsen af elektroniske midler er obligatorisk i
henhold til artikel 34, 35 eller 36, artikel 37, stk. 3, artikel 51, stk. 2, eller artikel 53.
Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne udsætte anvendelsen af artikel 22, stk. 1, for ind-
købscentraler indtil den 18. april 2017.
Når en medlemsstat vælger at udsætte anvendelsen af artikel 22, stk. 1, sørger den pågældende med-
lemsstat for, at ordregivende myndigheder kan vælge mellem følgende kommunikationsmidler til
kommunikation og udveksling af oplysninger:
a) elektroniske midler i henhold til artikel 22
b) post eller anden egnet forsendelsesform
c) fax
d) en kombination af disse midler.
3. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne udsætte anvendelsen af artikel 59, stk. 2, andet
afsnit, indtil den 18. april 2018.
355
4. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne udsætte anvendelsen af artikel 59, stk. 5, andet
afsnit, indtil den 18. oktober 2018.
5. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne udsætte anvendelsen af artikel 61, stk. 2, indtil
den 18. oktober 2018.
6. De i stk. 1-5 nævnte bestemmelser skal ved medlemsstaternes vedtagelse indeholde en henvisning
til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler
for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
7. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste love og administrative bestem-
melser, som vedrører gennemførelsen af dette direktiv.
Artikel 91
Ophævelse
Direktiv 2004/18/EF ophæves med virkning fra den 18. april 2016.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses ef-
ter sammenligningstabellen i bilag XV.
Artikel 92
Evaluering
Kommissionen tager de økonomiske virkninger for det indre marked op til revision, navnlig med
hensyn til faktorer som grænseoverskridende kontrakttildeling og transaktionsomkostninger, som føl-
ge af anvendelse af tærsklerne i artikel 4 og aflægger beretning herom for Europa-Parlamentet og
Rådet senest den 18. april 2019.
Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, overvejer Kommissionen at foreslå en forhøjelse af de tær-
skelværdier, der gælder i henhold til GPA-aftalen, under næste forhandlingsrunde. Hvis de tærskel-
værdier, der finder anvendelse i henhold til GPA-aftalen, ændres, skal beretningen om nødvendigt
efterfølges af et forslag til en retsakt, som ændrer de tærskler, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 93
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de.
Artikel 94
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 26. februar 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
356
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
D. KOURKOULAS
Formand
1) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 84.
2) EUT C 391 af 18.12.2012, s. 49.
3) Europa-Parlamentets holdning af 15.1.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.2.2014.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand-
og energiforsyning, transport samt posttjenester (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1).
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbs-
kontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114).
6) Godkendt ved Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om
handicappedes rettigheder (EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregi-
veres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv
2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
8) Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale
forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT L 336 af 23.12.1994, s.
1).
9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energifor-
syning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (Se side 243 i denne EUT).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævel-
se af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1).
11) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L
18 af 21.1.1997, s. 1).
12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv
89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,
2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L
316 af 14.11.2012, s. 12).
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af
4.7.2008, s. 6).
14) Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i
forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33).
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for
miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF
(EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120
af 15.5.2009, s. 5).
17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 af 15. januar 2008 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorud-
styr (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 1).
18) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).
19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 af 5. november 2002 om det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV) (EFT L 340 af
16.12.2002, s. 1).
20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre
marked og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).
21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
357
22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS)
(EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).
24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne
om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
25) Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser
(EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17).
26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af
30.4.2004, s. 1).
27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EFT L 13 af 19.1.2000, s.
12).
28) Kommissionens beslutning 2009/767/EF af 16. oktober 2009 om fastlæggelse af foranstaltninger, der skal lette anvendelsen elektroniske procedurer ved
hjælp af kvikskranker i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 274 af
20.10.2009, s. 36).
29) Kommissionens afgørelse 2011/130/EU af 25. februar 2011 om fastsættelse af mindstekrav ved behandling af elektronisk underskrevne dokumenter på
tværs af grænserne foretaget af de kompetente myndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i
det indre marked (EUT L 53 af 26.2.2011, s. 66).
30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)
(EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19).
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med mar-
kedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
32) Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).
33) EFT C 195 af 25.6.1997, s. 1.
34) Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54).
35) EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48.
36) Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3).
37) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).
38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor,
og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011).
39) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af
20.5.2003, s. 36)
40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
41) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektro-
niske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
42) Rådets afgørelse 71/306/EØF af 26. juli 1971 om nedsættelse af et rådgivende udvalg vedrørende offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT L 185 af
16.8.1971, s. 15).
BILAG I
STATSLIGE
MYNDIGHEDER
BELGIEN
1. Services publics fédéraux (Ministries): 1. Federale Overheidsdiensten (Ministerier):
358
SPF Chancellerie du Premier Ministre; FOD Kanselarij van de Eerste Minister;
SPF Personnel et Organisation; FOD Kanselarij Personeel en Organisatie;
SPF Budget et Contrôle de la Gestion; FOD Budget en Beheerscontrole;
SPF Technologie de l’Information et de la Com-
munication (Fedict);
FOD Informatie- en Communicatietechnologie
(Fedict);
SPF Affaires étrangères, Commerce extérieur et
Coopération au Développement;
FOD Buitenlandse Zaken, Buitenlandse Handel
en Ontwikkelingssamenwerking;
SPF Intérieur; FOD Binnenlandse Zaken;
SPF Finances; FOD Financiën;
SPF Mobilité et Transports; FOD Mobiliteit en Vervoer;
SPF Emploi, Travail et Concertation sociale; FOD Werkgelegenheid, Arbeid en sociaal overleg
SPF Sécurité Sociale et Institutions publiques de
Sécurité Sociale;
FOD Sociale Zekerheid en Openbare Instellingen
van sociale Zekerheid
SPF Santé publique, Sécurité de la Chaîne alimen-
taire et Environnement;
FOD Volksgezondheid, Veiligheid van de Voed-
selketen en Leefmilieu;
SPF Justice; FOD Justitie;
SPF Economie, PME, Classes moyennes et Ener-
gie;
FOD Economie, KMO, Middenstand en Energie;
Ministère de la Défense; Ministerie van Landsverdediging;
Service public de programmation Intégration soci-
ale, Lutte contre la pauvreté et Economie sociale;
Programmatorische Overheidsdienst Maatschap-
pelijke Integratie, Armoedsbestrijding en sociale
Economie;
Service public fédéral de Programmation Déve-
loppement durable;
Programmatorische federale Overheidsdienst
Duurzame Ontwikkeling;
Service public fédéral de Programmation Politique
scientifique;
Programmatorische federale Overheidsdienst We-
tenschapsbeleid;
2. Régie des Bâtiments; 2. Regie der Gebouwen;
Office national de Sécurité sociale; Rijksdienst voor sociale Zekerheid;
Institut national d’Assurance sociales pour travail-
leurs indépendants
Rijksinstituut voor de sociale Verzekeringen der
Zelfstandigen;
Institut national d’Assurance Maladie-Invalidité; Rijksinstituut voor Ziekte- en Invaliditeitsverze-
kering;
Office national des Pensions; Rijksdienst voor Pensioenen;
Caisse auxiliaire d’Assurance Maladie-Invalidité; Hulpkas voor Ziekte-en Invaliditeitsverzekering;
Fond des Maladies professionnelles; Fonds voor Beroepsziekten;
Office national de l’Emploi; Rijksdienst voor Arbeidsvoorziening
BULGARIEN
Администрация на Народното събрание
Aдминистрация на Президента
Администрация на Министерския съвет
Конституционен съд
359
Българска народна банка
Министерство на външните работи
Министерство на вътрешните работи
Министерство на държавната администрация и административната реформа
Министерство на извънредните ситуации
Министерство на земеделието и храните
Министерство на здравеопазването
Министерство на икономиката и енергетиката
Министерство на културата
Министерство на образованието и науката
Министерство на околната среда и водите
Министерство на отбраната
Министерство на правосъдието
Министерство на регионалното развитие и благоустройството
Министерство на транспорта
Министерство на труда и социалната политика
Министерство на финансите
Statslige enheder, statslige udvalg, forvaltningsorganer og andre statslige myndigheder, som er oprettet
ved lov eller ved dekret fra Ministerrådet, og som har en funktion, der vedrører udøvelsen af udøvende
beføjelser:
Агенция за ядрено регулиране
Висшата атестационна комисия
Държавна комисия за енергийно и водно регулиране
Държавна комисия по сигурността на информацията
Комисия за защита на конкуренцията
Комисия за защита на личните данни
Комисия за защита от дискриминация
Комисия за регулиране на съобщенията
Комисия за финансов надзор
Патентно ведомство на Република България
360
Сметна палата на Република България
Агенция за приватизация
Агенция за следприватизационен контрол
Български институт по метрология
Държавна агенция »Архиви«
Държавна агенция »Държавен резерв и военновременни запаси«
Държавна агенция »Национална сигурност«
Държавна агенция за бежанците
Държавна агенция за българите в чужбина
Държавна агенция за закрила на детето
Държавна агенция за информационни технологии и съобщения
Държавна агенция за метрологичен и технически надзор
Държавна агенция за младежта и спорта
Държавна агенция по горите
Държавна агенция по туризма
Държавна комисия по стоковите борси и тържища
Институт по публична администрация и европейска интеграция
Национален статистически институт
Национална агенция за оценяване и акредитация
Националната агенция за професионално образование и обучение
Национална комисия за борба с трафика на хора
Агенция »Митници«
Агенция за държавна и финансова инспекция
Агенция за държавни вземания
Агенция за социално подпомагане
Агенция за хората с увреждания
Агенция по вписванията
Агенция по геодезия, картография и кадастър
Агенция по енергийна ефективност
Агенция по заетостта
361
Агенция по обществени поръчки
Българска агенция за инвестиции
Главна дирекция »Гражданска въздухоплавателна администрация«
Дирекция »Материално-техническо осигуряване и социално обслужване« на Министерство на
вътрешните работи
Дирекция »Оперативно издирване« на Министерство на вътрешните работи
Дирекция »Финансово-ресурсно осигуряване« на Министерство на вътрешните работи
Дирекция за национален строителен контрол
Държавна комисия по хазарта
Изпълнителна агенция »Автомобилна администрация«
Изпълнителна агенция »Борба с градушките«
Изпълнителна агенция »Българска служба за акредитация«
Изпълнителна агенция »Военни клубове и информация«
Изпълнителна агенция »Главна инспекция по труда«
Изпълнителна агенция »Държавна собственост на Министерството на отбраната«
Изпълнителна агенция »Железопътна администрация«
Изпълнителна агенция »Изпитвания и контролни измервания на въоръжение, техника и
имущества«
Изпълнителна агенция »Морска администрация«
Изпълнителна агенция »Национален филмов център«
Изпълнителна агенция »Пристанищна администрация«
Изпълнителна агенция »Проучване и поддържане на река Дунав«
Изпълнителна агенция »Социални дейности на Министерството на отбраната«
Изпълнителна агенция за икономически анализи и прогнози
Изпълнителна агенция за насърчаване на малките и средни предприятия
Изпълнителна агенция по лекарствата
Изпълнителна агенция по лозата и виното
Изпълнителна агенция по околна среда
Изпълнителна агенция по почвените ресурси
Изпълнителна агенция по рибарство и аквакултури
Изпълнителна агенция по селекция и репродукция в животновъдството
362
Изпълнителна агенция по сортоизпитване, апробация и семеконтрол
Изпълнителна агенция по трансплантация
Изпълнителна агенция по хидромелиорации
Комисията за защита на потребителите
Контролно-техническата инспекция
Национален център за информация и документация
Национален център по радиобиология и радиационна защита
Национална агенция за приходите
Национална ветеринарномедицинска служба
Национална служба »Полиция«
Национална служба »Пожарна безопасност и защита на населението«
Национална служба за растителна защита
Национална служба за съвети в земеделието
Национална служба по зърното и фуражите
Служба »Военна информация«
Служба »Военна полиция«
Фонд »Републиканска пътна инфраструктура«
Авиоотряд 28
DEN TJEKKISKE REPUBLIK
Ministerstvo dopravy
Ministerstvo financí
Ministerstvo kultury
Ministerstvo obrany
Ministerstvo pro místní rozvoj
Ministerstvo práce a sociálních věcí
Ministerstvo průmyslu a obchodu
Ministerstvo spravedlnosti
Ministerstvo školství, mládeže a tělovýchovy
Ministerstvo vnitra
Ministerstvo zahraničních věcí
363
Ministerstvo zdravotnictví
Ministerstvo zemědělství
Ministerstvo životního prostředí
Poslanecká sněmovna PČR
Senát PČR
Kancelář prezidenta
Český statistický úřad
Český úřad zeměměřičský a katastrální
Úřad průmyslového vlastnictví
Úřad pro ochranu osobních údajů
Bezpečnostní informační služba
Národní bezpečnostní úřad
Česká akademie věd
Vězeňská služba
Český báňský úřad
Úřad pro ochranu hospodářské soutěže
Správa státních hmotných rezerv
Státní úřad pro jadernou bezpečnost
Česká národní banka
Energetický regulační úřad
Úřad vlády České republiky
Ústavní soud
Nejvyšší soud
Nejvyšší správní soud
Nejvyšší státní zastupitelství
Nejvyšší kontrolní úřad
Kancelář Veřejného ochránce práv
Grantová agentura České republiky
Státní úřad inspekce práce
Český telekomunikační úřad
364
DANMARK
Folketinget
Rigsrevisionen
Statsministeriet
Udenrigsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
5 styrelser og institutioner
Domstolsstyrelsen
Finansministeriet
5 styrelser og institutioner
Forsvarsministeriet
5 styrelser og institutioner
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Adskillige styrelser og institutioner, herunder Statens Serum Institut
Justitsministeriet
Rigspolitichefen, anklagemyndigheden samt 1 direktorat og et antal styrelser
Kirkeministeriet
10 stiftsøvrigheder
Kulturministeriet
4 styrelser samt et antal statsinstitutioner
Miljøministeriet
5 styrelser
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
1 styrelse
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
4 direktorater og institutioner
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Adskillige styrelser og institutioner, Forskningscenter Risø og Statens uddannelsesbygninger
Skatteministeriet
1 styrelse og adskillige institutioner
365
Velfærdsministeriet
3 styrelser og adskillige institutioner
Transportministeriet
7 styrelser og institutioner, herunder Øresundsbrokonsortiet
Undervisningsministeriet
3 styrelser, 4 undervisningsinstitutioner og 5 andre institutioner
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Adskillige styrelser og institutioner
Klima- og Energiministeriet
3 styrelser og institutioner
TYSKLAND
Auswärtiges Amt
Bundeskanzleramt
Bundesministerium für Arbeit und Soziales
Bundesministerium für Bildung und Forschung
Bundesministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz
Bundesministerium der Finanzen
undesministerium des Innern (kun civile varer)
Bundesministerium für Gesundheit
Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend
Bundesministerium der Justiz
Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung
Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie
Bundesministerium für wirtschaftliche Zusammenarbeit und Entwicklung
Bundesministerium der Verteidigung (ingen militære varer)
Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit
ESTLAND
Vabariigi Presidendi Kantselei;
Eesti Vabariigi Riigikogu;
Eesti Vabariigi Riigikohus;
366
Riigikontroll;
Õiguskantsler;
Riigikantselei;
Rahvusarhiiv;
Haridus- ja Teadusministeerium;
Justiitsministeerium;
Kaitseministeerium;
Keskkonnaministeerium;
Kultuuriministeerium;
Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium;
Põllumajandusministeerium;
Rahandusministeerium;
Siseministeerium;
Sotsiaalministeerium;
Välisministeerium;
Keeleinspektsioon;
Riigiprokuratuur;
Teabeamet;
Maa-amet;
Keskkonnainspektsioon;
Metsakaitse- ja Metsauuenduskeskus;
Muinsuskaitseamet;
Patendiamet;
Tarbijakaitseamet;
Riigihangete Amet;
Taimetoodangu Inspektsioon;
Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet;
Veterinaar- ja Toiduamet
Konkurentsiamet;
Maksu- ja Tolliamet;
367
Statistikaamet;
Kaitsepolitseiamet;
Kodakondsus- ja Migratsiooniamet;
Piirivalveamet;
Politseiamet;
Eesti Kohtuekspertiisi Instituut;
Keskkriminaalpolitsei;
Päästeamet;
Andmekaitse Inspektsioon;
Ravimiamet;
Sotsiaalkindlustusamet;
Tööturuamet;
Tervishoiuamet;
Tervisekaitseinspektsioon;
Tööinspektsioon;
Lennuamet;
Maanteeamet;
Veeteede Amet;
Julgestuspolitsei;
Kaitseressursside Amet;
Kaitseväe Logistikakeskus;
Tehnilise Järelevalve Amet.
IRLAND
President’s Establishment
Houses of the Oireachtas — [Parlamentet]
Department of theTaoiseach — [Premierministeren]
Central Statistics Office
Department of Finance
Office of the Comptroller and Auditor General
Office of the Revenue Commissioners
368
Office of Public Works
State Laboratory
Office of the Attorney General
Office of the Director of Public Prosecutions
Valuation Office
Office of the Commission for Public Service Appointments
Public Appointments Service
Office of the Ombudsman
Chief State Solicitor's Office
Department of Justice, Equality and Law Reform
Courts Service
Prisons Service
Office of the Commissioners of Charitable Donations and Bequests
Department of the Environment, Heritage and Local Government
Department of Education and Science
Department of Communications, Energy and Natural Resources
Department of Agriculture, Fisheries and Food
Department of Transport
Department of Health and Children
Department of Enterprise, Trade and Employment
Department of Arts, Sports and Tourism
Department of Defence
Department of Foreign Affairs
Department of Social and Family Affairs
Department of Community, Rural and Gaeltacht — [de regioner, som taler gælisk] Affairs
Arts Council
National Gallery.
GRÆKENLAND
Υπουργείο Εσωτερικών;
Υπουργείο Εξωτερικών;
369
Υπουργείο Οικονομίας και Οικονομικών;
Υπουργείο Ανάπτυξης;
Υπουργείο Δικαιοσύνης;
Υπουργείο Εθνικής Παιδείας και Θρησκευμάτων;
Υπουργείο Πολιτισμού;
Υπουργείο Υγείας και Κοινωνικής Αλληλεγγύης;
Υπουργείο Περιβάλλοντος, Χωροταξίας και Δημοσίων Έργων;
Υπουργείο Απασχόλησης και Κοινωνικής Προστασίας;
Υπουργείο Μεταφορών και Επικοινωνιών;
Υπουργείο Αγροτικής Ανάπτυξης και Τροφίμων;
Υπουργείο Εμπορικής Ναυτιλίας, Αιγαίου και Νησιωτικής Πολιτικής;
Υπουργείο Μακεδονίας- Θράκης;
Γενική Γραμματεία Επικοινωνίας;
Γενική Γραμματεία Ενημέρωσης;
Γενική Γραμματεία Νέας Γενιάς;
Γενική Γραμματεία Ισότητας;
Γενική Γραμματεία Κοινωνικών Ασφαλίσεων;
Γενική Γραμματεία Απόδημου Ελληνισμού;
Γενική Γραμματεία Βιομηχανίας;
Γενική Γραμματεία Έρευνας και Τεχνολογίας;
Γενική Γραμματεία Αθλητισμού;
Γενική Γραμματεία Δημοσίων Έργων;
Γενική Γραμματεία Εθνικής Στατιστικής Υπηρεσίας Ελλάδος;
Εθνικό Συμβούλιο Κοινωνικής Φροντίδας;
Οργανισμός Εργατικής Κατοικίας;
Εθνικό Τυπογραφείο;
Γενικό Χημείο του Κράτους;
Ταμείο Εθνικής Οδοποιίας;
Εθνικό Καποδιστριακό Πανεπιστήμιο Αθηνών;
Αριστοτέλειο Πανεπιστήμιο Θεσσαλονίκης;
370
Δημοκρίτειο Πανεπιστήμιο Θράκης;
Πανεπιστήμιο Αιγαίου;
Πανεπιστήμιο Ιωαννίνων;
Πανεπιστήμιο Πατρών;
Πανεπιστήμιο Μακεδονίας;
Πολυτεχνείο Κρήτης;
Σιβιτανίδειος Δημόσια Σχολή Τεχνών και Επαγγελμάτων;
Αιγινήτειο Νοσοκομείο;
Αρεταίειο Νοσοκομείο;
Εθνικό Κέντρο Δημόσιας Διοίκησης;
Οργανισμός Διαχείρισης Δημοσίου Υλικού;
Οργανισμός Γεωργικών Ασφαλίσεων;
Οργανισμός Σχολικών Κτιρίων;
Γενικό Επιτελείο Στρατού;
Γενικό Επιτελείο Ναυτικού;
Γενικό Επιτελείο Αεροπορίας;
Ελληνική Επιτροπή Ατομικής Ενέργειας;
Γενική Γραμματεία Εκπαίδευσης Ενηλίκων;
Υπουργείο Εθνικής Άμυνας;
Γενική Γραμματεία Εμπορίου.
SPANIEN
Presidencia de Gobierno
Ministerio de Asuntos Exteriores y de Cooperación
Ministerio de Justicia
Ministerio de Defensa
Ministerio de Economía y Hacienda
Ministerio del Interior
Ministerio de Fomento
Ministerio de Educación, Política Social y Deportes
Ministerio de Industria, Turismo y Comercio
371
Ministerio de Trabajo e Inmigración
Ministerio de la Presidencia
Ministerio de Administraciones Públicas
Ministerio de Cultura
Ministerio de Sanidad y Consumo
Ministerio de Medio Ambiente y Medio Rural y Marino
Ministerio de Vivienda
Ministerio de Ciencia e Innovación
Ministerio de Igualdad
FRANKRIG
1. Ministerier
Services du Premier ministre
Ministère chargé de la santé, de la jeunesse et des sports
Ministère chargé de l’intérieur, de l’outre-mer et des collectivités territoriales
Ministère chargé de la justice
Ministère chargé de la défense
Ministère chargé des affaires étrangères et européennes
Ministère chargé de l’éducation nationale
Ministère chargé de l’économie, des finances et de l’emploi
Secrétariat d’Etat aux transports
Secrétariat d’Etat aux entreprises et au commerce extérieur
Ministère chargé du travail, des relations sociales et de la solidarité
Ministère chargé de la culture et de la communication
Ministère chargé du budget, des comptes publics et de la fonction publique
Ministère chargé de l’agriculture et de la pêche
Ministère chargé de l’enseignement supérieur et de la recherche
Ministère chargé de l’écologie, du développement et de l’aménagement durables
Secrétariat d’Etat à la fonction publique
Ministère chargé du logement et de la ville
Secrétariat d’Etat à la coopération et à la francophonie
372
Secrétariat d’Etat à l’outre-mer
Secrétariat d’Etat à la jeunesse, des sports et de la vie associative
Secrétariat d’Etat aux anciens combattants
Ministère chargé de l’immigration, de l’intégration, de l’identité nationale et du co-développement
Secrétariat d’Etat en charge de la prospective et de l’évaluation des politiques publiques
Secrétariat d’Etat aux affaires européennes,
Secrétariat d’Etat aux affaires étrangères et aux droits de l’homme
Secrétariat d’Etat à la consommation et au tourisme
Secrétariat d’Etat à la politique de la ville
Secrétariat d’Etat à la solidarité
Secrétariat d’Etat en charge de l’industrie et de la consommation
Secrétariat d’Etat en charge de l’emploi
Secrétariat d’Etat en charge du commerce, de l’artisanat, des PME, du tourisme et des services
Secrétariat d’Etat en charge de l’écologie
Secrétariat d’Etat en charge du développement de la région-capitale
Secrétariat d’Etat en charge de l’aménagement du territoire
2. Institutioner, uafhængige myndigheder og retskredse
Présidence de la République
Assemblée Nationale
Sénat
Conseil constitutionnel
Conseil économique et social
Conseil supérieur de la magistrature
Agence française contre le dopage
Autorité de contrôle des assurances et des mutuelles
Autorité de contrôle des nuisances sonores aéroportuaires
Autorité de régulation des communications électroniques et des postes
Autorité de sûreté nucléaire
Autorité indépendante des marchés financiers
Comité national d’évaluation des établissements publics à caractère scientifique, culturel et professionnel
373
Commission d’accès aux documents administratifs
Commission consultative du secret de la défense nationale
Commission nationale des comptes de campagne et des financements politiques
Commission nationale de contrôle des interceptions de sécurité
Commission nationale de déontologie de la sécurité
Commission nationale du débat public
Commission nationale de l’informatique et des libertés
Commission des participations et des transferts
Commission de régulation de l’énergie
Commission de la sécurité des consommateurs
Commission des sondages
Commission de la transparence financière de la vie politique
Conseil de la concurrence
Conseil des ventes volontaires de meubles aux enchères publiques
Conseil supérieur de l’audiovisuel
Défenseur des enfants
Haute autorité de lutte contre les discriminations et pour l’égalité
Haute autorité de santé
Médiateur de la République
Cour de justice de la République
Tribunal des Conflits
Conseil d’Etat
Cours administratives d’appel
Tribunaux administratifs
Cour des Comptes
Chambres régionales des Comptes
Cours et tribunaux de l’ordre judiciaire (Cour de Cassation, Cours d’Appel, Tribunaux d’instance et Tri-
bunaux de grande instance)
3. Nationale offentlige institutioner
Académie de France à Rome
374
Académie de marine
Académie des sciences d’outre-mer
Académie des technologies
Agence centrale des organismes de sécurité sociale (ACOSS)
Agence de biomédicine
Agence pour l’enseignement du français à l’étranger
Agence française de sécurité sanitaire des aliments
Agence française de sécurité sanitaire de l’environnement et du travail
Agence Nationale pour la cohésion sociale et l’égalité des chances
Agence nationale pour la garantie des droits des mineurs
Agences de l’eau
Agence Nationale de l’Accueil des Etrangers et des migrations
Agence nationale pour l’amélioration des conditions de travail (ANACT
Agence nationale pour l’amélioration de l’habitat (ANAH)
Agence Nationale pour la Cohésion Sociale et l’Egalité des Chances
Agence nationale pour l’indemnisation des français d’outre-mer (ANIFOM)
Assemblée permanente des chambres d’agriculture (APCA)
Bibliothèque publique d’information
Bibliothèque nationale de France
Bibliothèque nationale et universitaire de Strasbourg
Caisse des Dépôts et Consignations
Caisse nationale des autoroutes (CNA)
Caisse nationale militaire de sécurité sociale (CNMSS)
Caisse de garantie du logement locatif social
Casa de Velasquez
Centre d’enseignement zootechnique
Centre d’études de l’emploi
Centre d’études supérieures de la sécurité sociale
Centres de formation professionnelle et de promotion agricole
Centre hospitalier des Quinze-Vingts
375
Centre international d’études supérieures en sciences agronomiques (Montpellier Sup Agro)
Centre des liaisons européennes et internationales de sécurité sociale
Centre des Monuments Nationaux
Centre national d’art et de culture Georges Pompidou
Centre national des arts plastiques
Centre national de la cinématographie
Centre National d’Etudes et d’expérimentation du machinisme agricole, du génie rural, des eaux et des
forêts (CEMAGREF)
Centre national du livre
Centre national de documentation pédagogique
Centre national des œuvres universitaires et scolaires (CNOUS)
Centre national professionnel de la propriété forestière
Centre National de la Recherche Scientifique (C. N. R. S)
Centres d’éducation populaire et de sport (CREPS)
Centres régionaux des œuvres universitaires (CROUS)
Collège de France
Conservatoire de l’espace littoral et des rivages lacustres
Conservatoire National des Arts et Métiers
Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Paris
Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Lyon
Conservatoire national supérieur d’art dramatique
Ecole centrale de Lille
Ecole centrale de Lyon
École centrale des arts et manufactures
École française d’archéologie d’Athènes
École française d’Extrême-Orient
École française de Rome
École des hautes études en sciences sociales
Ecole du Louvre
École nationale d’administration
376
École nationale de l’aviation civile (ENAC)
École nationale des Chartes
École nationale d’équitation
Ecole Nationale du Génie de l’Eau et de l’environnement de Strasbourg
Écoles nationales d’ingénieurs
Ecole nationale d’ingénieurs des industries des techniques agricoles et alimentaires de Nantes
Écoles nationales d’ingénieurs des travaux agricoles
École nationale de la magistrature
Écoles nationales de la marine marchande
École nationale de la santé publique (ENSP)
École nationale de ski et d’alpinisme
École nationale supérieure des arts décoratifs
École nationale supérieure des arts et techniques du théâtre
École nationale supérieure des arts et industries textiles Roubaix
Écoles nationales supérieures d’arts et métiers
École nationale supérieure des beaux-arts
École nationale supérieure de céramique industrielle
École nationale supérieure de l’électronique et de ses applications (ENSEA)
Ecole nationale supérieure du paysage de Versailles
Ecole Nationale Supérieure des Sciences de l’information et des bibliothécaires
Ecole nationale supérieure de la sécurité sociale
Écoles nationales vétérinaires
École nationale de voile
Écoles normales supérieures
École polytechnique
École technique professionnelle agricole et forestière de Meymac (Corrèze)
École de sylviculture Crogny (Aube)
École de viticulture et d’œnologie de la Tour- Blanche (Gironde)
École de viticulture — Avize (Marne)
Etablissement national d’enseignement agronomique de Dijon
377
Établissement national des invalides de la marine (ENIM)
Établissement national de bienfaisance Koenigswarter
Établissement public du musée et du domaine national de Versailles
Fondation Carnegie
Fondation Singer-Polignac
Haras nationaux
Hôpital national de Saint-Maurice
Institut des hautes études pour la science et la technologie
Institut français d’archéologie orientale du Caire
Institut géographique national
Institut National de l’origine et de la qualité
Institut national des hautes études de sécurité
Institut de veille sanitaire
Institut National d’enseignement supérieur et de recherche agronomique et agroalimentaire de Rennes
Institut National d’Etudes Démographiques (I. N. E. D)
Institut National d’Horticulture
Institut National de la jeunesse et de l’éducation populaire
Institut national des jeunes aveugles — Paris
Institut national des jeunes sourds — Bordeaux
Institut national des jeunes sourds — Chambéry
Institut national des jeunes sourds — Metz
Institut national des jeunes sourds — Paris
Institut national de physique nucléaire et de physique des particules (I. N. P. N. P. P)
Institut national de la propriété industrielle
Institut National de la Recherche Agronomique (I. N. R. A)
Institut National de la Recherche Pédagogique (I. N. R. P)
Institut National de la Santé et de la Recherche Médicale (I. N. S. E. R. M)
Institut national d’histoire de l’art (I. N. H. A.)
Institut national de recherches archéologiques préventives
Institut National des Sciences de l’Univers
378
Institut National des Sports et de l’Education Physique
Institut national supérieur de formation et de recherche pour l’éducation des jeunes handicapés et les en-
seignements inadaptés
Instituts nationaux polytechniques
Instituts nationaux des sciences appliquées
Institut national de recherche en informatique et en automatique (INRIA)
Institut national de recherche sur les transports et leur sécurité (INRETS)
Institut de Recherche pour le Développement
Instituts régionaux d’administration
Institut des Sciences et des Industries du vivant et de l’environnement (Agro Paris Tech)
Institut supérieur de mécanique de Paris
Institut Universitaires de Formation des Maîtres
Musée de l’armée
Musée Gustave-Moreau
Musée national de la marine
Musée national J. -J. -Henner
Musée du Louvre
Musée du Quai Branly
Muséum National d’Histoire Naturelle
Musée Auguste-Rodin
Observatoire de Paris
Office français de protection des réfugiés et apatrides
Office National des Anciens Combattants et des Victimes de Guerre (ONAC)
Office national de la chasse et de la faune sauvage
Office National de l’eau et des milieux aquatiques
Office national d’information sur les enseignements et les professions (ONISEP)
Office universitaire et culturel français pour l’Algérie
Ordre national de la Légion d’honneur
Palais de la découverte
Parcs nationaux
379
Universités
4. Andre nationale offentlige organer
Union des groupements d’achats publics (UGAP)
Agence Nationale pour l’emploi (A. N. P. E)
Caisse Nationale des Allocations Familiales (CNAF)
Caisse Nationale d’Assurance Maladie des Travailleurs Salariés (CNAMS)
Caisse Nationale d’Assurance-Vieillesse des Travailleurs Salariés (CNAVTS)
KROATIEN
Hrvatski sabor
Predsjednik Republike Hrvatske
Ured predsjednika Republike Hrvatske
Ured predsjednika Republike Hrvatske po prestanku obnašanja dužnosti
Vlada Republike Hrvatske
uredi Vlade Republike Hrvatske
Ministarstvo gospodarstva
Ministarstvo regionalnog razvoja i fondova Europske unije
Ministarstvo financija
Ministarstvo obrane
Ministarstvo vanjskih i europskih poslova
Ministarstvo unutarnjih poslova
Ministarstvo pravosuđa
Ministarstvo uprave
Ministarstvo poduzetništva i obrta
Ministarstvo rada i mirovinskog sustava
Ministarstvo pomorstva, prometa i infrastrukture
Ministarstvo poljoprivrede
Ministarstvo turizma
Ministarstvo zaštite okoliša i prirode
Ministarstvo graditeljstva i prostornog uređenja
Ministarstvo branitelja
380
Ministarstvo socijalne politike i mladih
Ministarstvo zdravlja
Ministarstvo znanosti, obrazovanja i sporta
Ministarstvo kulture
državne upravne organizacije
uredi državne uprave u županijama
Ustavni sud Republike Hrvatske
Vrhovni sud Republike Hrvatske
sudovi
Državno sudbeno vijeće
državna odvjetništva
Državnoodvjetničko vijeće
pravobraniteljstva
Državna komisija za kontrolu postupaka javne nabave
Hrvatska narodna banka
državne agencije i uredi
Državni ured za reviziju
ITALIEN
Indkøbsorganer
Presidenza del Consiglio dei Ministri
Ministero degli Affari Esteri
Ministero dell’Interno
Ministero della Giustizia e Uffici giudiziari (esclusi i giudici di pace)
Ministero della Difesa
Ministero dell’Economia e delle Finanze
Ministero dello Sviluppo Economico
Ministero delle Politiche Agricole, Alimentari e Forestali
Ministero dell’Ambiente, Tutela del Territorio e del Mare
Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti
Ministero del Lavoro, della Salute e delle Politiche Sociali
381
Ministero dell’Istruzione, Università e Ricerca
Ministero per i Beni e le Attività culturali, comprensivo delle sue articolazioni periferiche
Andre nationale offentlige organer:
CONSIP (Concessionaria Servizi Informatici Pubblici)
CYPERN
Προεδρία και Προεδρικό Μέγαρο
Γραφείο Συντονιστή Εναρμόνισης
Υπουργικό Συμβούλιο
Βουλή των Αντιπροσώπων
Δικαστική Υπηρεσία
Νομική Υπηρεσία της Δημοκρατίας
Ελεγκτική Υπηρεσία της Δημοκρατίας
Επιτροπή Δημόσιας Υπηρεσίας
Επιτροπή Εκπαιδευτικής Υπηρεσίας
Γραφείο Επιτρόπου Διοικήσεως
Επιτροπή Προστασίας Ανταγωνισμού
Υπηρεσία Εσωτερικού Ελέγχου
Γραφείο Προγραμματισμού
Γενικό Λογιστήριο της Δημοκρατίας
Γραφείο Επιτρόπου Προστασίας Δεδομένων Προσωπικού Χαρακτήρα
Γραφείο Εφόρου Δημοσίων Ενισχύσεων
Αναθεωρητική Αρχή Προσφορών
Υπηρεσία Εποπτείας και Ανάπτυξης Συνεργατικών Εταιρειών
Αναθεωρητική Αρχή Προσφύγων
Υπουργείο Άμυνας
Υπουργείο Γεωργίας, Φυσικών Πόρων και Περιβάλλοντος
Τμήμα Γεωργίας
Κτηνιατρικές Υπηρεσίες
Τμήμα Δασών
Τμήμα Αναπτύξεως Υδάτων
382
Τμήμα Γεωλογικής Επισκόπησης
Μετεωρολογική Υπηρεσία
Τμήμα Αναδασμού
Υπηρεσία Μεταλλείων
Ινστιτούτο Γεωργικών Ερευνών
Τμήμα Αλιείας και Θαλάσσιων Ερευνών
Υπουργείο Δικαιοσύνης και Δημοσίας Τάξεως
Αστυνομία
Πυροσβεστική Υπηρεσία Κύπρου
Τμήμα Φυλακών
Υπουργείο Εμπορίου, Βιομηχανίας και Τουρισμού
Τμήμα Εφόρου Εταιρειών και Επίσημου Παραλήπτη
Υπουργείο Εργασίας και Κοινωνικών Ασφαλίσεων
Τμήμα Εργασίας
Τμήμα Κοινωνικών Ασφαλίσεων
Τμήμα Υπηρεσιών Κοινωνικής Ευημερίας
Κέντρο Παραγωγικότητας Κύπρου
Ανώτερο Ξενοδοχειακό Ινστιτούτο Κύπρου
Ανώτερο Τεχνολογικό Ινστιτούτο
Τμήμα Επιθεώρησης Εργασίας
Τμήμα Εργασιακών Σχέσεων
Υπουργείο Εσωτερικών
Επαρχιακές Διοικήσεις
Τμήμα Πολεοδομίας και Οικήσεως
Τμήμα Αρχείου Πληθυσμού και Μεταναστεύσεως
Τμήμα Κτηματολογίου και Χωρομετρίας
Γραφείο Τύπου και Πληροφοριών
Πολιτική Άμυνα
Υπηρεσία Μέριμνας και Αποκαταστάσεων Εκτοπισθέντων
Υπηρεσία Ασύλου
383
Υπουργείο Εξωτερικών
Υπουργείο Οικονομικών
Τελωνεία
Τμήμα Εσωτερικών Προσόδων
Στατιστική Υπηρεσία
Τμήμα Κρατικών Αγορών και Προμηθειών
Τμήμα Δημόσιας Διοίκησης και Προσωπικού
Κυβερνητικό Τυπογραφείο
Τμήμα Υπηρεσιών Πληροφορικής
Υπουργείο Παιδείας και Πολιτισμού
Υπουργείο Συγκοινωνιών και Έργων
Τμήμα Δημοσίων Έργων
Τμήμα Αρχαιοτήτων
Τμήμα Πολιτικής Αεροπορίας
Τμήμα Εμπορικής Ναυτιλίας
Τμήμα Οδικών Μεταφορών
Τμήμα Ηλεκτρομηχανολογικών Υπηρεσιών
Τμήμα Ηλεκτρονικών Επικοινωνιών
Υπουργείο Υγείας
Φαρμακευτικές Υπηρεσίες
Γενικό Χημείο
Ιατρικές Υπηρεσίες και Υπηρεσίες Δημόσιας Υγείας
Οδοντιατρικές Υπηρεσίες
Υπηρεσίες Ψυχικής Υγείας
LETLAND
Ministerier, ministersekretariater med særlige opgaver og de underordnede institutioner
Aizsardzības ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Ārlietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Bērnu un ģimenes lietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Ekonomikas ministrija un tās padotībā esošās iestādes
384
Finanšu ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Iekšlietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Izglītības un zinātnes ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Kultūras ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Labklājības ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Reģionālās attīstības un pašvaldības lietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Satiksmes ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Tieslietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Veselības ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Vides ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Zemkopības ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Īpašu uzdevumu ministra sekretariāti un to padotībā esošās iestādes
Satversmes aizsardzības birojs
Andre statslige institutioner
Augstākā tiesa
Centrālā vēlēšanu komisija
Finanšu un kapitāla tirgus komisija
Latvijas Banka
Prokuratūra un tās pārraudzībā esošās iestādes
Saeimas kanceleja un tās padotībā esošās iestādes
Satversmes tiesa
Valsts kanceleja un tās padotībā esošās iestādes
Valsts kontrole
Valsts prezidenta kanceleja
Tiesībsarga birojs
Nacionālā radio un televīzijas padome
Citas valsts iestādes, kuras nav ministriju padotībā (Other state institutions not subordinate to ministries)
LITAUEN
Prezidentūros kanceliarija
Seimo kanceliarija
385
Institutioner, som er ansvarlige over for Seimas [parlamentet]: Lietuvos mokslo taryba;
Seimo kontrolierių įstaiga;
Valstybės kontrolė;
Specialiųjų tyrimų tarnyba;
Valstybės saugumo departamentas;
Konkurencijos taryba;
Lietuvos gyventojų genocido ir rezistencijos tyrimo centras;
Vertybinių popierių komisija;
Ryšių reguliavimo tarnyba;
Nacionalinė sveikatos taryba;
Etninės kultūros globos taryba;
Lygių galimybių kontrolieriaus tarnyba;
Valstybinė kultūros paveldo komisija;
Vaiko teisių apsaugos kontrolieriaus įstaiga;
Valstybinė kainų ir energetikos kontrolės komisija;
Valstybinė lietuvių kalbos komisija;
Vyriausioji rinkimų komisija;
Vyriausioji tarnybinės etikos komisija;
Žurnalistų etikos inspektoriaus tarnyba.
Vyriausybės kanceliarija
Institutioner, som er ansvarlige over for Vyriausybė [regeringen]:
Ginklų fondas;
Informacinės visuomenės plėtros komitetas;
Kūno kultūros ir sporto departamentas;
Lietuvos archyvų departamentas;
Mokestinių ginčų komisija;
Statistikos departamentas;
Tautinių mažumų ir išeivijos departamentas;
Valstybinė tabako ir alkoholio kontrolės tarnyba;
Viešųjų pirkimų tarnyba;
386
Narkotikų kontrolės departamentas;
Valstybinė atominės energetikos saugos inspekcija;
Valstybinė duomenų apsaugos inspekcija;
Valstybinė lošimų priežiūros komisija;
Valstybinė maisto ir veterinarijos tarnyba;
Vyriausioji administracinių ginčų komisija;
Draudimo priežiūros komisija;
Lietuvos valstybinis mokslo ir studijų fondas;
Lietuvių grįžimo į Tėvynę informacijos centras.
Konstitucinis Teismas
Lietuvos bankas
Aplinkos ministerija
Institutioner under Aplinkos ministerija [Miljøministeriet]:
Generalinė miškų urėdija;
Lietuvos geologijos tarnyba;
Lietuvos hidrometeorologijos tarnyba;
Lietuvos standartizacijos departamentas;
Nacionalinis akreditacijos biuras;
Valstybinė metrologijos tarnyba;
Valstybinė saugomų teritorijų tarnyba;
Valstybinė teritorijų planavimo ir statybos inspekcija.
Finansų ministerija
Institutioner under Finansų ministerija [Finansministeriet]:
Muitinės departamentas;
Valstybės dokumentų technologinės apsaugos tarnyba;
Valstybinė mokesčių inspekcija;
Finansų ministerijos mokymo centras.
Krašto apsaugos ministerija
Institutioner under Krašto apsaugos ministerija [Forsvarsministeriet]:
Antrasis operatyvinių tarnybų departamentas;
387
Centralizuota finansų ir turto tarnyba;
Karo prievolės administravimo tarnyba;
Krašto apsaugos archyvas;
Krizių valdymo centras;
Mobilizacijos departamentas;
Ryšių ir informacinių sistemų tarnyba;
Infrastruktūros plėtros departamentas;
Valstybinis pilietinio pasipriešinimo rengimo centras.
Lietuvos kariuomenė
Krašto apsaugos sistemos kariniai vienetai ir tarnybos
Kultūros ministerija
Institutioner under Kultūros ministerija [Kulturministeriet]:
Kultūros paveldo departamentas;
Valstybinė kalbos inspekcija.
Socialinės apsaugos ir darbo ministerija
Institutioner under Socialinės apsaugos ir darbo ministerija [Ministeriet for Socialsikring og Beskæftigel-
se]:
Garantinio fondo administracija;
Valstybės vaiko teisių apsaugos ir įvaikinimo tarnyba;
Lietuvos darbo birža;
Lietuvos darbo rinkos mokymo tarnyba;
Trišalės tarybos sekretoriatas;
Socialinių paslaugų priežiūros departamentas;
Darbo inspekcija;
Valstybinio socialinio draudimo fondo valdyba;
Neįgalumo ir darbingumo nustatymo tarnyba;
Ginčų komisija;
Techninės pagalbos neįgaliesiems centras;
Neįgaliųjų reikalų departamentas.
Susisiekimo ministerija
388
Institutioner under Susisiekimo ministerija [Ministeriet for Transport og Kommunikation]:
Lietuvos automobilių kelių direkcija;
Valstybinė geležinkelio inspekcija;
Valstybinė kelių transporto inspekcija;
Pasienio kontrolės punktų direkcija.
Sveikatos apsaugos ministerija
Institutioner under Sveikatos apsaugos ministerija [Sundhedsministeriet]:
Valstybinė akreditavimo sveikatos priežiūros veiklai tarnyba;
Valstybinė ligonių kasa;
Valstybinė medicininio audito inspekcija;
Valstybinė vaistų kontrolės tarnyba;
Valstybinė teismo psichiatrijos ir narkologijos tarnyba;
Valstybinė visuomenės sveikatos priežiūros tarnyba;
Farmacijos departamentas;
Sveikatos apsaugos ministerijos Ekstremalių sveikatai situacijų centras;
Lietuvos bioetikos komitetas;
Radiacinės saugos centras.
Švietimo ir mokslo ministerija
Institutioner under Švietimo ir mokslo ministerija [Uddannelses- og Videnskabsministeriet]:
Nacionalinis egzaminų centras;
Studijų kokybės vertinimo centras.
Teisingumo ministerija
Institutioner under Teisingumo ministerija [Justitsministeriet]:
Kalėjimų departamentas;
Nacionalinė vartotojų teisių apsaugos taryba;
Europos teisės departamentas.
Ūkio ministerija
Institutioner under Ūkio ministerija [Økonomiministeriet]:
Įmonių bankroto valdymo departamentas;
Valstybinė energetikos inspekcija;
389
Valstybinė ne maisto produktų inspekcija;
Valstybinis turizmo departamentas.
Užsienio reikalų ministerija
Diplomatinės atstovybės ir konsulinės įstaigos užsienyje bei atstovybės prie tarptautinių organizacijų
Vidaus reikalų ministerija
Institutioner under Vidaus reikalų ministerija [Indenrigsministeriet]:
Asmens dokumentų išrašymo centras;
Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba;
Gyventojų registro tarnyba;
Policijos departamentas;
Priešgaisrinės apsaugos ir gelbėjimo departamentas;
Turto valdymo ir ūkio departamentas;
Vadovybės apsaugos departamentas;
Valstybės sienos apsaugos tarnyba;
Valstybės tarnybos departamentas;
Informatikos ir ryšių departamentas;
Migracijos departamentas;
Sveikatos priežiūros tarnyba;
Bendrasis pagalbos centras.
Žemės ūkio ministerija
Institutioner under Žemės ūkio ministerija [Landbrugsministeriet]:
Nacionalinė mokėjimo agentūra;
Nacionalinė žemės tarnyba;
Valstybinė augalų apsaugos tarnyba;
Valstybinė gyvulių veislininkystės priežiūros tarnyba;
Valstybinė sėklų ir grūdų tarnyba;
Žuvininkystės departamentas
Teismai [Domstole]:
Lietuvos Aukščiausiasis Teismas;
Lietuvos apeliacinis teismas;
390
Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas;
apygardų teismai;
apygardų administraciniai teismai;
apylinkių teismai;
Nacionalinė teismų administracija
Generalinė prokuratūra
Andre statslige offentlige administrationsenheder (institucijos [institutioner], įstaigos [institutter], tarny-
bos [agenturer])
Aplinkos apsaugos agentūra;
Valstybinė aplinkos apsaugos inspekcija;
Aplinkos projektų valdymo agentūra;
Miško genetinių išteklių, sėklų ir sodmenų tarnyba;
Miško sanitarinės apsaugos tarnyba;
Valstybinė miškotvarkos tarnyba;
Nacionalinis visuomenės sveikatos tyrimų centras;
Lietuvos AIDS centras;
Nacionalinis organų transplantacijos biuras;
Valstybinis patologijos centras;
Valstybinis psichikos sveikatos centras;
Lietuvos sveikatos informacijos centras;
Slaugos darbuotojų tobulinimosi ir specializacijos centras;
Valstybinis aplinkos sveikatos centras;
Respublikinis mitybos centras;
Užkrečiamųjų ligų profilaktikos ir kontrolės centras;
Trakų visuomenės sveikatos priežiūros ir specialistų tobulinimosi centras;
Visuomenės sveikatos ugdymo centras;
Muitinės kriminalinė tarnyba;
Muitinės informacinių sistemų centras;
Muitinės laboratorija;
Muitinės mokymo centras;
391
Valstybinis patentų biuras;
Lietuvos teismo ekspertizės centras;
Centrinė hipotekos įstaiga;
Lietuvos metrologijos inspekcija;
Civilinės aviacijos administracija;
Lietuvos saugios laivybos administracija;
Transporto investicijų direkcija;
Valstybinė vidaus vandenų laivybos inspekcija;
Pabėgėlių priėmimo centras
LUXEMBOURG
Ministère d’Etat
Ministère des Affaires Etrangères et de l’Immigration
Ministère de l’Agriculture, de la Viticulture et du Développement Rural
Ministère des Classes moyennes, du Tourisme et du Logement
Ministère de la Culture, de l’Enseignement Supérieur et de la Recherche
Ministère de l’Economie et du Commerce extérieur
Ministère de l’Education nationale et de la Formation professionnelle
Ministère de l’Egalité des chances
Ministère de l’Environnement
Ministère de la Famille et de l’Intégration
Ministère des Finances
Ministère de la Fonction publique et de la Réforme administrative
Ministère de l’Intérieur et de l’Aménagement du territoire
Ministère de la Justice
Ministère de la Santé
Ministère de la Sécurité sociale
Ministère des Transports
Ministère du Travail et de l’Emploi
Ministère des Travaux publics
392
UNGARN
Egészségügyi Minisztérium
Földművelésügyi és Vidékfejlesztési Minisztérium
Gazdasági és Közlekedési Minisztérium
Honvédelmi Minisztérium
Igazságügyi és Rendészeti Minisztérium
Környezetvédelmi és Vízügyi Minisztérium
Külügyminisztérium
Miniszterelnöki Hivatal
Oktatási és Kulturális Minisztérium
Önkormányzati és Területfejlesztési Minisztérium
Pénzügyminisztérium
Szociális és Munkaügyi Minisztérium
Központi Szolgáltatási Főigazgatóság
MALTA
Uffiċċju tal-Prim Ministru (premierministerens kontor)
Ministeru għall-Familja u Solidarjeta« Soċjali (ministeriet for familier og social solidaritet)
Ministeru ta' l-Edukazzjoni Zghazagh u Impjieg (ministeriet for uddannelse, unge og beskæftigelse)
Ministeru tal-Finanzi (finansministeriet)
Ministeru tar-Riżorsi u l-Infrastruttura (ministeriet for ressourcer og infrastruktur)
Ministeru tat-Turiżmu u Kultura (turisme- og kulturministeriet)
Ministeru tal-Ġustizzja u l-Intern (justits- og indenrigsministeriet)
Ministeru għall-Affarijiet Rurali u l-Ambjent (landbrugs- og miljøministeriet)
Ministeru għal Għawdex (ministeriet for Gozo)
Ministeru tas-Saħħa, l-Anzjani u Kura fil-Kommunita« (ministeriet for sundhed, ældre og omsorgstilbud i
lokalområdet)
Ministeru ta« l-Affarijiet Barranin (udenrigsministeriet)
Ministeru għall-Investimenti, Industrija u Teknologija ta« Informazzjoni (ministeriet for investering, in-
dustri og informationsteknologi)
Ministeru għall-Kompetittivà u Komunikazzjoni (ministeriet for konkurrenceevne og kommunikation)
393
Ministeru għall-Iżvilupp Urban u Toroq (ministeriet for byplanlægning og vejvæsen)
NEDERLANDENE
Ministerie van Algemene Zaken
Bestuursdepartement
Bureau van de Wetenschappelijke Raad voor het Regeringsbeleid
Rijksvoorlichtingsdienst
Ministerie van Binnenlandse Zaken en Koninkrijksrelaties
Bestuursdepartement
Centrale Archiefselectiedienst (CAS)
Algemene Inlichtingen- en Veiligheidsdienst (AIVD)
Agentschap Basisadministratie Persoonsgegevens en Reisdocumenten (BPR)
Agentschap Korps Landelijke Politiediensten
Ministerie van Buitenlandse Zaken
Directoraat-generaal Regiobeleid en Consulaire Zaken (DGRC)
Directoraat-generaal Politieke Zaken (DGPZ)
Directoraat-generaal Internationale Samenwerking (DGIS)
Directoraat-generaal Europese Samenwerking (DGES)
Centrum tot Bevordering van de Import uit Ontwikkelingslanden (CBI)
Centrale diensten ressorterend onder S/PlvS (tjenester henhørende under Generalsekretæren og Vicegene-
ralsekretæren)
Buitenlandse Posten (ieder afzonderlijk)
Ministerie van Defensie — (forsvarsministeriet)
Bestuursdepartement
Commando Diensten Centra (CDC)
Defensie Telematica Organisatie (DTO)
Centrale directie van de Defensie Vastgoed Dienst
De afzonderlijke regionale directies van de Defensie Vastgoed Dienst
Defensie Materieel Organisatie (DMO)
Landelijk Bevoorradingsbedrijf van de Defensie Materieel Organisatie
Logistiek Centrum van de Defensie Materieel Organisatie
394
Marinebedrijf van de Defensie Materieel Organisatie
Defensie Pijpleiding Organisatie (DPO)
Ministerie van Economische Zaken
Bestuursdepartement
Centraal Planbureau (CPB)
SenterNovem
Staatstoezicht op de Mijnen (SodM)
Nederlandse Mededingingsautoriteit (NMa)
Economische Voorlichtingsdienst (EVD)
Agentschap Telecom
Kenniscentrum Professioneel & Innovatief Aanbesteden, Netwerk voor Overheidsopdrachtgevers (PIA-
NOo)
Regiebureau Inkoop Rijksoverheid
Octrooicentrum Nederland
Consumentenautoriteit
Ministerie van Financiën
Bestuursdepartement
Belastingdienst Automatiseringscentrum
Belastingdienst
de afzonderlijke Directies der Rijksbelastingen (told- og skattevæsenets afdelinger i hele landet)
Fiscale Inlichtingen- en Opsporingsdienst (incl. Economische Controle dienst (ECD))
Belastingdienst Opleidingen
Dienst der Domeinen
Ministerie van Justitie
Bestuursdepartement
Dienst Justitiële Inrichtingen
Raad voor de Kinderbescherming
Centraal Justitie Incasso Bureau
Openbaar Ministerie
Immigratie en Naturalisatiedienst
395
Nederlands Forensisch Instituut
Dienst Terugkeer & Vertrek
Ministerie van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit
Bestuursdepartement
Dienst Regelingen (DR)
Agentschap Plantenziektenkundige Dienst (PD)
Algemene Inspectiedienst (AID)
Dienst Landelijk Gebied (DLG)
Voedsel en Waren Autoriteit (VWA)
Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschappen
Bestuursdepartement
Inspectie van het Onderwijs
Erfgoedinspectie
Centrale Financiën Instellingen
Nationaal Archief
Adviesraad voor Wetenschaps- en Technologiebeleid
Onderwijsraad
Raad voor Cultuur
Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid
Bestuursdepartement
Inspectie Werk en Inkomen
Agentschap SZW
Ministerie van Verkeer en Waterstaat
Bestuursdepartement
Directoraat-Generaal Transport en Luchtvaart
Directoraat-generaal Personenvervoer
Directoraat-generaal Water
Centrale diensten (Central Services)
Shared services Organisatie Verkeer en Watersaat
Koninklijke Nederlandse Meteorologisch Instituut KNMI
396
Rijkswaterstaat, Bestuur
De afzonderlijke regionale Diensten van Rijkswaterstaat (de enkelte regionale tjenester under generaldi-
rektoratet for offentlige arbejder og vandforvaltning)
De afzonderlijke specialistische diensten van Rijkswaterstaat (de enkelte specialtjenester under generaldi-
rektoratet for offentlige arbejder og vandforvaltning)
Adviesdienst Geo-Informatie en ICT
Adviesdienst Verkeer en Vervoer (AVV)
Bouwdienst
Corporate Dienst
Data ICT Dienst
Dienst Verkeer en Scheepvaart
Dienst Weg- en Waterbouwkunde (DWW)
Rijksinstituut voor Kunst en Zee (RIKZ)
Rijksinstituut voor Integraal Zoetwaterbeheer en Afvalwaterbehandeling (RIZA)
Waterdienst
Inspectie Verkeer en Waterstaat, Hoofddirectie
Port state Control
Directie Toezichtontwikkeling Communicatie en Onderzoek (TCO)
Toezichthouder Beheer Eenheid Lucht
Toezichthouder Beheer Eenheid Water
Toezichthouder Beheer Eenheid Land
Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer
Bestuursdepartement
Directoraat-generaal Wonen, Wijken en Integratie
Directoraat-generaal Ruimte
Directoraat-general Milieubeheer
Rijksgebouwendienst
VROM Inspectie
Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport
Bestuursdepartement
Inspectie Gezondheidsbescherming, Waren en Veterinaire Zaken
397
Inspectie Gezondheidszorg
Inspectie Jeugdhulpverlening en Jeugdbescherming
Rijksinstituut voor de Volksgezondheid en Milieu (RIVM)
Sociaal en Cultureel Planbureau
Agentschap t.b.v. het College ter Beoordeling van Geneesmiddelen
Tweede Kamer der Staten-Generaal
Eerste Kamer der Staten-Generaal
Raad van State
Algemene Rekenkamer
Nationale Ombudsman
Kanselarij der Nederlandse Orden
Kabinet der Koningin
Raad voor de rechtspraak en de Rechtbanken
ØSTRIG
Bundeskanzleramt
Bundesministerium für europäische und internationale Angelegenheiten
Bundesministerium für Finanzen
Bundesministerium für Gesundheit, Familie und Jugend
Bundesministerium für Inneres
Bundesministerium für Justiz
Bundesministerium für Landesverteidigung
Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft
Bundesministerium für Soziales und Konsumentenschutz
Bundesministerium für Unterricht, Kunst und Kultur
Bundesministerium für Verkehr, Innovation und Technologie
Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit
Bundesministerium für Wissenschaft und Forschung
Österreichische Forschungs- und Prüfzentrum Arsenal Gesellschaft m.b. H
Bundesbeschaffung G.m.b. H
Bundesrechenzentrum G.m.b. H
398
POLEN
Kancelaria Prezydenta RP
Kancelaria Sejmu RP
Kancelaria Senatu RP
Kancelaria Prezesa Rady Ministrów
Sąd Najwyższy
Naczelny Sąd Administracyjny
Wojewódzkie sądy administracyjne
Sądy powszechne — rejonowe, okręgowe i apelacyjne
Trybunał Konstytucyjny
Najwyższa Izba Kontroli
Biuro Rzecznika Praw Obywatelskich
Biuro Rzecznika Praw Dziecka
Biuro Ochrony Rządu
Biuro Bezpieczeństwa Narodowego
Centralne Biuro Antykorupcyjne
Ministerstwo Pracy i Polityki Społecznej
Ministerstwo Finansów
Ministerstwo Gospodarki
Ministerstwo Rozwoju Regionalnego
Ministerstwo Kultury i Dziedzictwa Narodowego
Ministerstwo Edukacji Narodowej
Ministerstwo Obrony Narodowej
Ministerstwo Rolnictwa i Rozwoju Wsi
Ministerstwo Skarbu Państwa
Ministerstwo Sprawiedliwości
Ministerstwo Infrastruktury
Ministerstwo Nauki i Szkolnictwa Wyższego
Ministerstwo Środowiska
Ministerstwo Spraw Wewnętrznych i Administracji
399
Ministerstwo Spraw Zagranicznych
Ministerstwo Zdrowia
Ministerstwo Sportu i Turystyki
Urząd Komitetu Integracji Europejskiej
Urząd Patentowy Rzeczypospolitej Polskiej
Urząd Regulacji Energetyki
Urząd do Spraw Kombatantów i Osób Represjonowanych
Urząd Transportu Kolejowego
Urząd Dozoru Technicznego
Urząd Rejestracji Produktów Leczniczych, Wyrobów Medycznych i Produktów Biobójczych
Urząd do Spraw Repatriacji i Cudzoziemców
Urząd Zamówień Publicznych
Urząd Ochrony Konkurencji i Konsumentów
Urząd Lotnictwa Cywilnego
Urząd Komunikacji Elektronicznej
Wyższy Urząd Górniczy
Główny Urząd Miar
Główny Urząd Geodezji i Kartografii
Główny Urząd Nadzoru Budowlanego
Główny Urząd Statystyczny
Krajowa Rada Radiofonii i Telewizji
Generalny Inspektor Ochrony Danych Osobowych
Państwowa Komisja Wyborcza
Państwowa Inspekcja Pracy
Rządowe Centrum Legislacji
Narodowy Fundusz Zdrowia
Polska Akademia Nauk
Polskie Centrum Akredytacji
Polskie Centrum Badań i Certyfikacji
Polska Organizacja Turystyczna
400
Polski Komitet Normalizacyjny
Zakład Ubezpieczeń Społecznych
Komisja Nadzoru Finansowego
Naczelna Dyrekcja Archiwów Państwowych
Kasa Rolniczego Ubezpieczenia Społecznego
Generalna Dyrekcja Dróg Krajowych i Autostrad
Państwowa Inspekcja Ochrony Roślin i Nasiennictwa
Komenda Główna Państwowej Straży Pożarnej
Komenda Główna Policji
Komenda Główna Straży Granicznej
Inspekcja Jakości Handlowej Artykułów Rolno-Spożywczych
Główny Inspektorat Ochrony Środowiska
Główny Inspektorat Transportu Drogowego
Główny Inspektorat Farmaceutyczny
Główny Inspektorat Sanitarny
Główny Inspektorat Weterynarii
Agencja Bezpieczeństwa Wewnętrznego
Agencja Wywiadu
Agencja Mienia Wojskowego
Wojskowa Agencja Mieszkaniowa
Agencja Restrukturyzacji i Modernizacji Rolnictwa
Agencja Rynku Rolnego
Agencja Nieruchomości Rolnych
Państwowa Agencja Atomistyki
Polska Agencja Żeglugi Powietrznej
Polska Agencja Rozwiązywania Problemów Alkoholowych
Agencja Rezerw Materiałowych
Narodowy Bank Polski
Narodowy Fundusz Ochrony Środowiska i Gospodarki Wodnej
Państwowy Fundusz Rehabilitacji Osób Niepełnosprawnych
401
Instytut Pamięci Narodowej — Komisja Ścigania Zbrodni Przeciwko Narodowi Polskiemu
Rada Ochrony Pamięci Walk i Męczeństwa
Służba Celna Rzeczypospolitej Polskiej
Państwowe Gospodarstwo Leśne »Lasy Państwowe«
Polska Agencja Rozwoju Przedsiębiorczości
Urzędy wojewódzkie
Samodzielne Publiczne Zakłady Opieki Zdrowotnej, jeśli ich organem założycielskim jest minister, cen-
tralny organ administracji rządowej lub wojewoda
PORTUGAL
Presidência do Conselho de Ministros
Ministério das Finanças e da Administração Pública
Ministério da Defesa Nacional
Ministério dos Negócios Estrangeiros
Ministério da Administração Interna
Ministério da Justiça
Ministério da Economia e da Inovação
Ministério da Agricultura, Desenvolvimento Rural e Pescas
Ministério da Educação
Ministério da Ciência, Tecnologia e do Ensino Superior
Ministério da Cultura
Ministério da Saúde
Ministério do Trabalho e da Solidariedade Social
Ministério das Obras Públicas, Transportes e Comunicações
Ministério do Ambiente, do Ordenamento do Território e do Desenvolvimento Regional
Presidença da Republica
Tribunal Constitucional
Tribunal de Contas
Provedoria de Justiça
RUMÆNIEN
Administrația Prezidențială
402
Senatul României
Camera Deputaților
Inalta Curte de Casație și Justiție
Curtea Constituțională
Consiliul Legislativ
Curtea de Conturi
Consiliul Superior al Magistraturii
Parchetul de pe lângă Inalta Curte de Casație și Justiție
Secretariatul General al Guvernului
Cancelaria primului ministru
Ministerul Afacerilor Externe
Ministerul Economiei și Finanțelor
Ministerul Justiției
Ministerul Apărării
Ministerul Internelor și Reformei Administrative
Ministerul Muncii, Familiei și Egalității de Șanse
Ministerul pentru Intreprinderi Mici și Mijlocii, Comerț, Turism și Profesii Liberale
Ministerul Agriculturii și Dezvoltării Rurale
Ministerul Transporturilor
Ministerul Dezvoltării, Lucrărilor Publice și Locuinței
Ministerul Educației Cercetării și Tineretului
Ministerul Sănătății Publice
Ministerul Culturii și Cultelor
Ministerul Comunicațiilor și Tehnologiei Informației
Ministerul Mediului și Dezvoltării Durabile
Serviciul Român de Informații
Serviciul de Informații Externe
Serviciul de Protecție și Pază
Serviciul de Telecomunicații Speciale
Consiliul Național al Audiovizualului
403
Consiliul Concurenței (CC)
Direcția Națională Anticorupție
Inspectoratul General de Poliție
Autoritatea Națională pentru Reglementarea și Monitorizarea Achizițiilor Publice
Consiliul Național de Soluționare a Contestațiilor
Autoritatea Națională de Reglementare pentru Serviciile Comunitare de Utilități Publice (ANRSC)
Autoritatea Națională Sanitară Veterinară și pentru Siguranța Alimentelor
Autoritatea Națională pentru Protecția Consumatorilor
Autoritatea Navală Română
Autoritatea Feroviară Română
Autoritatea Rutieră Română
Autoritatea Națională pentru Protecția Drepturilor Copilului
Autoritatea Națională pentru Persoanele cu Handicap
Autoritatea Națională pentru Turism
Autoritatea Națională pentru Restituirea Proprietăților
Autoritatea Națională pentru Tineret
Autoritatea Națională pentru Cercetare Științifica
Autoritatea Națională pentru Reglementare în Comunicații și Tehnologia Informației
Autoritatea Națională pentru Serviciile Societății Informaționale
Autoritatea Electorală Permanente
Agenția pentru Strategii Guvernamentale
Agenția Națională a Medicamentului
Agenția Națională pentru Sport
Agenția Națională pentru Ocuparea Forței de Muncă
Agenția Națională de Reglementare în Domeniul Energiei
Agenția Română pentru Conservarea Energiei
Agenția Națională pentru Resurse Minerale
Agenția Română pentru Investiții Străine
Agenția Națională pentru Întreprinderi Mici și Mijlocii și Cooperație
Agenția Națională a Funcționarilor Publici
404
Agenția Națională de Administrare Fiscală
Agenția de Compensare pentru Achiziții de Tehnică Specială
Agenția Națională Anti-doping
Agenția Nucleară
Agenția Națională pentru Protecția Familiei
Agenția Națională pentru Egalitatea de Șanse între Bărbați și Femei
Agenția Națională pentru Protecția Mediului
Agenția națională Antidrog
SLOVENIEN
Predsednik Republike Slovenije
Državni zbor Republike Slovenije
Državni svet Republike Slovenije
Varuh človekovih pravic
Ustavno sodišče Republike Slovenije
Računsko sodišče Republike Slovenije
Državna revizijska komisja za revizijo postopkov oddaje javnih naročil
Slovenska akademija znanosti in umetnosti
Vladne službe
Ministrstvo za finance
Ministrstvo za notranje zadeve
Ministrstvo za zunanje zadeve
Ministrstvo za obrambo
Ministrstvo za pravosodje
Ministrstvo za gospodarstvo
Ministrstvo za kmetijstvo, gozdarstvo in prehrano
Ministrstvo za promet
Ministrstvo za okolje in prostor
Ministrstvo za delo, družino in socialne zadeve
Ministrstvo za zdravje
Ministrstvo za javno upravo
405
Ministrstvo za šolstvo in šport
Ministrstvo za visoko šolstvo, znanost in tehnologijo
Ministrstvo za kulturo
Vrhovno sodišče Republike Slovenije
višja sodišča
okrožna sodišča
okrajna sodišča
Vrhovno državno tožilstvo Republike Slovenije
Okrožna državna tožilstva
Državno pravobranilstvo
Upravno sodišče Republike Slovenije
Višje delovno in socialno sodišče
delovna sodišča
Davčna uprava Republike Slovenije
Carinska uprava Republike Slovenije
Urad Republike Slovenije za preprečevanje pranja denarja
Urad Republike Slovenije za nadzor prirejanja iger na srečo
Uprava Republike Slovenije za javna plačila
Urad Republike Slovenije za nadzor proračuna
Policija
Inšpektorat Republike Slovenije za notranje zadeve
Generalštab Slovenske vojske
Uprava Republike Slovenije za zaščito in reševanje
Inšpektorat Republike Slovenije za obrambo
Inšpektorat Republike Slovenije za varstvo pred naravnimi in drugimi nesrečami
Uprava Republike Slovenije za izvrševanje kazenskih sankcij
Urad Republike Slovenije za varstvo konkurence
Urad Republike Slovenije za varstvo potrošnikov
Tržni inšpektorat Republike Slovenije
Urad Republike Slovenije za intelektualno lastnino
406
Inšpektorat Republike Slovenije za elektronske komunikacije, elektronsko podpisovanje in pošto
Inšpektorat za energetiko in rudarstvo
Agencija Republike Slovenije za kmetijske trge in razvoj podeželja
Inšpektorat Republike Slovenije za kmetijstvo, gozdarstvo in hrano
Fitosanitarna uprava Republike Slovenije
Veterinarska uprava Republike Slovenije
Uprava Republike Slovenije za pomorstvo
Direkcija Republike Slovenije za caste
Prometni inšpektorat Republike Slovenije
Direkcija za vodenje investicij v javno železniško infrastrukturo
Agencija Republike Slovenije za okolje
Geodetska uprava Republike Slovenije
Uprava Republike Slovenije za jedrsko varstvo
Inšpektorat Republike Slovenije za okolje in prostor
Inšpektorat Republike Slovenije za delo
Zdravstveni inšpektorat
Urad Republike Slovenije za kemikalije
Uprava Republike Slovenije za varstvo pred sevanji
Urad Republike Slovenije za meroslovje
Urad za visoko šolstvo
Urad Republike Slovenije za mladino
Inšpektorat Republike Slovenije za šolstvo in šport
Arhiv Republike Slovenije
Inšpektorat Republike Slovenije za kulturo in medije
Kabinet predsednika Vlade Republike Slovenije
Generalni sekretariat Vlade Republike Slovenije
Služba vlade za zakonodajo
Služba vlade za evropske zadeve
Služba vlade za lokalno samoupravo in regionalno politiko
Urad vlade za komuniciranje
407
Urad za enake možnosti
Urad za verske skupnosti
Urad za narodnosti
Urad za makroekonomske analize in razvoj
Statistični urad Republike Slovenije
Slovenska obveščevalno-varnostna agencija
Protokol Republike Slovenije
Urad za varovanje tajnih podatkov
Urad za Slovence v zamejstvu in po svetu
Služba Vlade Republike Slovenije za razvoj
Informacijski pooblaščenec
Državna volilna komisija
SLOVAKIET
Ministerier og andre statslige myndigheder i henhold til lov nr. 575/2001 Coll. om opbygningen af rege-
ringens og statsadministrationens myndigheders aktiviteter som affattet i senere bestemmelser:
Kancelária Prezidenta Slovenskej republiky
Národná rada Slovenskej republiky
Ministerstvo hospodárstva Slovenskej republiky
Ministerstvo financií Slovenskej republiky
Ministerstvo dopravy, pôšt a telekomunikácií Slovenskej republiky
Ministerstvo pôdohospodárstva Slovenskej republiky
Ministerstvo výstavby a regionálneho rozvoja Slovenskej republiky
Ministerstvo vnútra Slovenskej republiky
Ministerstvo obrany Slovenskej republiky
Ministerstvo spravodlivosti Slovenskej republiky
Ministerstvo zahraničných vecí Slovenskej republiky
Ministerstvo práce, sociálnych vecí a rodiny Slovenskej republiky
Ministerstvo životného prostredia Slovenskej republiky
Ministerstvo školstva Slovenskej republiky
Ministerstvo kultúry Slovenskej republiky
408
Ministerstvo zdravotníctva Slovenskej republiky
Úrad vlády Slovenskej republiky
Protimonopolný úrad Slovenskej republiky
Štatistický úrad Slovenskej republiky
Úrad geodézie, kartografie a katastra Slovenskej republiky
Úrad jadrového dozoru Slovenskej republiky
Úrad pre normalizáciu, metrológiu a skúšobníctvo Slovenskej republiky
Úrad pre verejné obstarávanie
Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky
Správa štátnych hmotných rezerv Slovenskej republiky
Národný bezpečnostný úrad
Ústavný súd Slovenskej republiky
Najvyšši súd Slovenskej republiky
Generálna prokuratura Slovenskej republiky
Najvyšši kontrolný úrad Slovenskej republiky
Telekomunikačný úrad Slovenskej republiky
Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky
Úrad pre finančný trh
Úrad na ochranu osobn ý ch udajov
Kancelária verejneho ochranu prav
FINLAND
Oikeuskanslerinvirasto — Justitiekanslersämbetet
Liikenne- ja viestintäministeriö — Kommunikationsministeriet
Ajoneuvohallintokeskus AKE — Fordonsförvaltningscentralen AKE
Ilmailuhallinto — Luftfartsförvaltningen
Ilmatieteen laitos — Meteorologiska institutet
Merenkulkulaitos — Sjöfartsverket
Merentutkimuslaitos — Havsforskningsinstitutet
Ratahallintokeskus RHK — Banförvaltningscentralen RHK
Rautatievirasto — Järnvägsverket
409
Tiehallinto — Vägförvaltningen
Viestintävirasto — Kommunikationsverket
Maa- ja metsätalousministeriö — Jord- och skogsbruksministeriet
Elintarviketurvallisuusvirasto — Livsmedelssäkerhetsverket
Maanmittauslaitos — Lantmäteriverket
Maaseutuvirasto — Landsbygdsverket
Oikeusministeriö — Justitieministeriet
Tietosuojavaltuutetun toimisto — Dataombudsmannens byrå
Tuomioistuimet — Domstolar
Korkein oikeus — Högsta domstolen
Korkein hallinto-oikeus — Högsta förvaltningsdomstolen
Hovioikeudet — Hovrätter
Käräjäoikeudet — Tingsrätter
Hallinto-oikeudet — Förvaltningsdomstolar
Markkinaoikeus — Marknadsdomstolen
Työtuomioistuin — Arbetsdomstolen
Vakuutusoikeus — Försäkringsdomstolen
Kuluttajariitalautakunta — Konsumenttvistenämnden
Vankeinhoitolaitos — Fångvårdsväsendet
HEUNI — Yhdistyneiden Kansakuntien yhteydessä toimiva Euroopan kriminaalipolitiikan instituutti —
HEUNI — Europeiska institutet för kriminalpolitik, verksamt i anslutning till Förenta nationerna
Konkurssiasiamiehen toimisto — Konkursombudsmannens byrå
Kuluttajariitalautakunta — Konsumenttvistenämnden
Oikeushallinnon palvelukeskus — Justitieförvaltningens servicecentral
Oikeushallinnon tietotekniikkakeskus — Justitieförvaltningens datateknikcentral
Oikeuspoliittinen tutkimuslaitos (Optula) — Rättspolitiska forskningsinstitutet
Oikeusrekisterikeskus — Rättsregistercentralen
Onnettomuustutkintakeskus — Centralen för undersökning av olyckor
Rikosseuraamusvirasto — Brottspåföljdsverket
Rikosseuraamusalan koulutuskeskus — Brottspåföljdsområdets utbildningscentral
410
Rikoksentorjuntaneuvosto — Rådet för brottsförebyggande
Saamelaiskäräjät — Sametinget
Valtakunnansyyttäjänvirasto — Riksåklagarämbetet
Vankeinhoitolaitos — Fångvårdsväsendet
Opetusministeriö — Undervisningsministeriet
Opetushallitus — Utbildningsstyrelsen
Valtion elokuvatarkastamo — Statens filmgranskningsbyrå
Puolustusministeriö — Försvarsministeriet
Puolustusvoimat — Försvarsmakten
Sisäasiainministeriö — Inrikesministeriet
Väestörekisterikeskus — Befolkningsregistercentralen
Keskusrikospoliisi — Centralkriminalpolisen
Liikkuva poliisi — Rörliga polisen
Rajavartiolaitos — Gränsbevakningsväsendet
Lääninhallitukset — Länstyrelserna
Suojelupoliisi — Skyddspolisen
Poliisiammattikorkeakoulu — Polisyrkeshögskolan
Poliisin tekniikkakeskus — Polisens teknikcentral
Poliisin tietohallintokeskus — Polisens datacentral
Helsingin kihlakunnan poliisilaitos — Polisinrättningen i Helsingfors
Pelastusopisto — Räddningsverket
Hätäkeskuslaitos — Nödcentralsverket
Maahanmuuttovirasto — Migrationsverket
Sisäasiainhallinnon palvelukeskus — Inrikesförvaltningens servicecentral
Sosiaali- ja Terveysministeriö — Social- och hälsovårdsministeriet
Työttömyysturvan muutoksenhakulautakunta — Besvärsnämnden för utkomstskyddsärenden
Sosiaaliturvan muutoksenhakulautakunta — Besvärsnämnden för social trygghet
Lääkelaitos — Läkemedelsverket
Terveydenhuollon oikeusturvakeskus — Rättsskyddscentralen för hälsovården
Säteilyturvakeskus — Strålsäkerhetscentralen
411
Kansanterveyslaitos — Folkhälsoinstitutet
Lääkehoidon kehittämiskeskus ROHTO — Utvecklingscentralen för läkemedelsbe-handling
Sosiaali- ja terveydenhuollon tuotevalvontakeskus — Social- och hälsovårdens produkttillsynscentral
Sosiaali- ja terveysalan tutkimus- ja kehittämiskeskus Stakes — Forsknings- och utvecklingscentralen för
social- och hälsovården Stakes
Vakuutusvalvontavirasto — Försäkringsinspektionen
Työ- ja elinkeinoministeriö — Arbets- och näringsministeriet
Kuluttajavirasto — Konsumentverket
Kilpailuvirasto — Konkurrensverket
Patentti- ja rekisterihallitus — Patent- och registerstyrelsen
Valtakunnansovittelijain toimisto — Riksförlikningsmännens byrå
Valtion turvapaikanhakijoiden vastaanottokeskukset — Statliga förläggningar för asylsökande
Energiamarkkinavirasto - Energimarknadsverket
Geologian tutkimuskeskus — Geologiska forskningscentralen
Huoltovarmuuskeskus — Försörjningsberedskapscentralen
Kuluttajatutkimuskeskus — Konsumentforskningscentralen
Matkailun edistämiskeskus (MEK) — Centralen för turistfrämjande
Mittatekniikan keskus (MIKES) — Mätteknikcentralen
Tekes — teknologian ja innovaatioiden kehittämiskeskus - Tekes — utvecklingscentralen för teknologi
och innovationer
Turvatekniikan keskus (TUKES) — Säkerhetsteknikcentralen
Valtion teknillinen tutkimuskeskus (VTT) — Statens tekniska forskningscentral
Syrjintälautakunta — Nationella diskrimineringsnämnden
Työneuvosto — Arbetsrådet
Vähemmistövaltuutetun toimisto — Minoritetsombudsmannens byrå
Ulkoasiainministeriö — Utrikesministeriet
Valtioneuvoston kanslia — Statsrådets kansli
Valtiovarainministeriö — Finansministeriet
Valtiokonttori — Statskontoret
Verohallinto — Skatteförvaltningen
Tullilaitos — Tullverket
412
Tilastokeskus — Statistikcentralen
Valtion taloudellinen tutkimuskeskus — Statens ekonomiska forskningscentral
Ympäristöministeriö — Miljöministeriet
Suomen ympäristökeskus — Finlands miljöcentral
Asumisen rahoitus- ja kehityskeskus — Finansierings- och utvecklingscentralen för boendet
Valtiontalouden tarkastusvirasto — Statens revisionsverk
SVERIGE
A
Affärsverket svenska kraftnät
Akademien för de fria konsterna
Alkohol- och läkemedelssortiments-nämnden
Allmänna pensionsfonden
Allmänna reklamationsnämnden
Ambassader
Ansvarsnämnd, statens
Arbetsdomstolen
Arbetsförmedlingen
Arbetsgivarverk, statens
Arbetslivsinstitutet
Arbetsmiljöverket
Arkitekturmuseet
Arrendenämnder
Arvsfondsdelegationen
Arvsfondsdelegationen
B
Banverket
Barnombudsmannen
Beredning för utvärdering av medicinsk metodik, statens
Bergsstaten
413
Biografbyrå, statens
Biografiskt lexikon, svenskt
Birgittaskolan
Blekinge tekniska högskola
Bokföringsnämnden
Bolagsverket
Bostadsnämnd, statens
Bostadskreditnämnd, statens
Boverket
Brottsförebyggande rådet
Brottsoffermyndigheten
C
Centrala studiestödsnämnden
D
Danshögskolan
Datainspektionen
Departementen
Domstolsverket
Dramatiska institutet
E
Ekeskolan
Ekobrottsmyndigheten
Ekonomistyrningsverket
Ekonomiska rådet
Elsäkerhetsverket
Energimarknadsinspektionen
Energimyndighet, statens
EU/FoU-rådet
Exportkreditnämnden
414
Exportråd, Sveriges
F
Fastighetsmäklarnämnden
Fastighetsverk, statens
Fideikommissnämnden
Finansinspektionen
Finanspolitiska rådet
Finsk-svenska gränsälvskommissionen
Fiskeriverket
Flygmedicincentrum
Folkhälsoinstitut, statens
Fonden för fukt- och mögelskador
Forskningsrådet för miljö, areella näringar och samhällsbyggande, Formas
Folke Bernadotte Akademin
Forskarskattenämnden
Forskningsrådet för arbetsliv och socialvetenskap
Fortifikationsverket
Forum för levande historia
Försvarets materielverk
Försvarets radioanstalt
Försvarets underrättelsenämnd
Försvarshistoriska museer, statens
Försvarshögskolan
Försvarsmakten
Försäkringskassan
G
Gentekniknämnden
Geologiska undersökning
Geotekniska institut, statens
Giftinformationscentralen
415
Glesbygdsverket
Grafiska institutet och institutet för högre kommunikation- och reklamutbildning
Granskningsnämnden för radio och TV
Granskningsnämnden för försvarsuppfinningar
Gymnastik- och Idrottshögskolan
Göteborgs universitet
H
Handelsflottans kultur- och fritidsråd
Handelsflottans pensionsanstalt
Handelssekreterare
Handelskamrar, auktoriserade
Handikappombudsmannen
Handikappråd, statens
Harpsundsnämnden
Haverikommission, statens
Historiska museer, statens
Hjälpmedelsinstitutet
Hovrätterna
Hyresnämnder
Häktena
Hälso- och sjukvårdens ansvarsnämnd
Högskolan Dalarna
Högskolan i Borås
Högskolan i Gävle
Högskolan i Halmstad
Högskolan i Kalmar
Högskolan i Karlskrona/Ronneby
Högskolan i Kristianstad
Högskolan i Skövde
Högskolan i Trollhättan/Uddevalla
416
Högskolan på Gotland
Högskolans avskiljandenämnd
Högskoleverket
Högsta domstolen
I
ILO kommittén
Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen
Inspektionen för strategiska produkter
Institut för kommunikationsanalys, statens
Institut för psykosocial medicin, statens
Institut för särskilt utbildningsstöd, statens
Institutet för arbetsmarknadspolitisk utvärdering
Institutet för rymdfysik
Institutet för tillväxtpolitiska studier
Institutionsstyrelse, statens
Insättningsgarantinämnden
Integrationsverket
Internationella programkontoret för utbildningsområdet
J
Jordbruksverk, statens
Justitiekanslern
Jämställdhetsombudsmannen
Jämställdhetsnämnden
Järnvägar, statens
Järnvägsstyrelsen
K
Kammarkollegiet
Kammarrätterna
Karlstads universitet
417
Karolinska Institutet
Kemikalieinspektionen
Kommerskollegium
Konjunkturinstitutet
Konkurrensverket
Konstfack
Konsthögskolan
Konstnärsnämnden
Konstråd, statens
Konsulat
Konsumentverket
Krigsvetenskapsakademin
Krigsförsäkringsnämnden
Kriminaltekniska laboratorium, statens
Kriminalvården
Krisberedskapsmyndigheten
Kristinaskolan
Kronofogdemyndigheten
Kulturråd, statens
Kungl. Biblioteket
Kungl. Konsthögskolan
Kungl. Musikhögskolan i Stockholm
Kungl. Tekniska högskolan
Kungl. Vitterhets-, historie- och antikvitetsakademien
Kungl Vetenskapsakademin
Kustbevakningen
Kvalitets- och kompetensråd, statens
Kärnavfallsfondens styrelse
L
Lagrådet
418
Lantbruksuniversitet, Sveriges
Lantmäteriverket
Linköpings universitet
Livrustkammaren, Skoklosters slott och Hallwylska museet
Livsmedelsverk, statens
Livsmedelsekonomiska institutet
Ljud- och bildarkiv, statens
Lokala säkerhetsnämnderna vid kärnkraftverk
Lotteriinspektionen
Luftfartsverket
Luftfartsstyrelsen
Luleå tekniska universitet
Lunds universitet
Läkemedelsverket
Läkemedelsförmånsnämnden
Länsrätterna
Länsstyrelserna
Lärarhögskolan i Stockholm
M
Malmö högskola
Manillaskolan
Maritima muséer, statens
Marknadsdomstolen
Medlingsinstitutet
Meteorologiska och hydrologiska institut, Sveriges
Migrationsverket
Militärhögskolor
Mittuniversitetet
Moderna museet
Museer för världskultur, statens
419
Musikaliska Akademien
Musiksamlingar, statens
Myndigheten för handikappolitisk samordning
Myndigheten för internationella adoptionsfrågor
Myndigheten för skolutveckling
Myndigheten för kvalificerad yrkesutbildning
Myndigheten för nätverk och samarbete inom högre utbildning
Myndigheten för radio och tv
Myndigheten för Sveriges nätuniversitet
Myndigheten för utländska investeringar i Sverige
Mälardalens högskola
N
Nationalmuseum
Nationellt centrum för flexibelt lärande
Naturhistoriska riksmuseet
Naturvårdsverket
Nordiska Afrikainstitutet
Notarienämnden
Nämnd för arbetstagares uppfinningar, statens
Nämnden för statligt stöd till trossamfund
Nämnden för styrelserepresentationsfrågor
Nämnden mot diskriminering
Nämnden för elektronisk förvaltning
Nämnden för RH anpassad utbildning
Nämnden för hemslöjdsfrågor
O
Oljekrisnämnden
Ombudsmannen mot diskriminering på grund av sexuell läggning
Ombudsmannen mot etnisk diskriminering
Operahögskolan i Stockholm
420
P
Patent- och registreringsverket
Patentbesvärsrätten
Pensionsverk, statens
Personregisternämnd statens, SPAR-nämnden
Pliktverk, Totalförsvarets
Polarforskningssekretariatet
Post- och telestyrelsen
Premiepensionsmyndigheten
Presstödsnämnden
R
Rederinämnden
Regeringskansliet
Regeringsrätten
Resegarantinämnden
Registernämnden
Revisorsnämnden
Riksantikvarieämbetet
Riksarkivet
Riksbanken
Riksdagsförvaltningen
Riksdagens ombudsmän
Riksdagens revisorer
Riksgäldskontoret
Rikshemvärnsrådet
Rikspolisstyrelsen
Riksrevisionen
Rikstrafiken
Riksutställningar, Stiftelsen
Riksvärderingsnämnden
421
Rymdstyrelsen
Rådet för Europeiska socialfonden i Sverige
Räddningsverk, statens
Rättshjälpsmyndigheten
Rättshjälpsnämnden
Rättsmedicinalverket
S
Samarbetsnämnden för statsbidrag till trossamfund
Sameskolstyrelsen och sameskolor
Sametinget
SIS, Standardiseringen i Sverige
Sjöfartsverket
Skatterättsnämnden
Skatteverket
Skaderegleringsnämnd, statens
Skiljenämnden i vissa trygghetsfrågor
Skogsstyrelsen
Skogsvårdsstyrelserna
Skogs och lantbruksakademien
Skolverk, statens
Skolväsendets överklagandenämnd
Smittskyddsinstitutet
Socialstyrelsen
Specialpedagogiska institutet
Specialskolemyndigheten
Språk- och folkminnesinstitutet
Sprängämnesinspektionen
Statistiska centralbyrån
Statskontoret
Stockholms universitet
422
Stockholms internationella miljöinstitut
Strålsäkerhetsmyndigheten
Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll
Styrelsen för internationellt utvecklingssamarbete, SIDA
Styrelsen för Samefonden
Styrelsen för psykologiskt försvar
Stängselnämnden
Svenska institutet
Svenska institutet för europapolitiska studier
Svenska ESF rådet
Svenska Unescorådet
Svenska FAO kommittén
Svenska Språknämnden
Svenska Skeppshypotekskassan
Svenska institutet i Alexandria
Sveriges författarfond
Säkerhetspolisen
Säkerhets- och integritetsskyddsnämnden
Södertörns högskola
T
Taltidningsnämnden
Talboks- och punktskriftsbiblioteket
Teaterhögskolan i Stockholm
Tingsrätterna
Tjänstepensions och grupplivnämnd, statens
Tjänsteförslagsnämnden för domstolsväsendet
Totalförsvarets forskningsinstitut
Totalförsvarets pliktverk
Tullverket
Turistdelegationen
423
U
Umeå universitet
Ungdomsstyrelsen
Uppsala universitet
Utlandslönenämnd, statens
Utlänningsnämnden
Utrikesförvaltningens antagningsnämnd
Utrikesnämnden
Utsädeskontroll, statens
V
Valideringsdelegationen
Valmyndigheten
Vatten- och avloppsnämnd, statens
Vattenöverdomstolen
Verket för förvaltningsutveckling
Verket för högskoleservice
Verket för innovationssystem (VINNOVA)
Verket för näringslivsutveckling (NUTEK)
Vetenskapsrådet
Veterinärmedicinska anstalt, statens
Veterinära ansvarsnämnden
Väg- och transportforskningsinstitut, statens
Vägverket
Vänerskolan
Växjö universitet
Växtsortnämnd, statens
Å
Åklagarmyndigheten
Åsbackaskolan
424
Ö
Örebro universitet
Örlogsmannasällskapet
Östervångsskolan
Överbefälhavaren
Överklagandenämnden för högskolan
Överklagandenämnden för nämndemanna-uppdrag
Överklagandenämnden för studiestöd
Överklagandenämnden för totalförsvaret
DET FORENEDE KONGERIGE
Cabinet Office
Office of the Parliamentary Counsel
Central Office of Information
Charity Commission
Crown Estate Commissioners (Vote Expenditure Only)
Crown Prosecution Service
Department for Business, Enterprise and Regulatory Reform
Competition Commission
Gas and Electricity Consumers« Council
Office of Manpower Economics
Department for Children, Schools and Families
Department of Communities and Local Government
Rent Assessment Panels
Department for Culture, Media and Sport
British Library
British Museum
Commission for Architecture and the Built Environment
The Gambling Commission
Historic Buildings and Monuments Commission for England (English Heritage)
Imperial War Museum
425
Museums, Libraries and Archives Council
National Gallery
National Maritime Museum
National Portrait Gallery
Natural History Museum
Science Museum
Tate Gallery
Victoria and Albert Museum
Wallace Collection
Department for Environment, Food and Rural Affairs
Agricultural Dwelling House Advisory Committees
Agricultural Land Tribunals
Agricultural Wages Board and Committees
Cattle Breeding Centre
Countryside Agency
Plant Variety Rights Office
Royal Botanic Gardens, Kew
Royal Commission on Environmental Pollution
Department of Health
Dental Practice Board
National Health Service Strategic Health Authorities
NHS Trusts
Prescription Pricing Authority
Department for Innovation, Universities and Skills
Higher Education Funding Council for England
National Weights and Measures Laboratory
Patent Office
Department for International Development
Department of the Procurator General and Treasury Solicitor
Legal Secretariat to the Law Officers
426
Department for Transport
Maritime and Coastguard Agency
Department for Work and Pensions
Disability Living Allowance Advisory Board
Independent Tribunal Service
Medical Boards and Examining Medical Officers (War Pensions)
Occupational Pensions Regulatory Authority
Regional Medical Service
Social Security Advisory Committee
Export Credits Guarantee Department
Foreign and Commonwealth Office
Wilton Park Conference Centre
Government Actuary’s Department
Government Communications Headquarters
Home Office
HM Inspectorate of Constabulary
House of Commons
House of Lords
Ministry of Defence
Defence Equipment & Support
Meteorological Office
Ministry of Justice
Boundary Commission for England
Combined Tax Tribunal
Council on Tribunals
Court of Appeal — Criminal
Employment Appeals Tribunal
Employment Tribunals
HMCS Regions, Crown, County and Combined Courts (England and Wales)
Immigration Appellate Authorities
427
Immigration Adjudicators
Immigration Appeals Tribunal
Lands Tribunal
Law Commission
Legal Aid Fund (England and Wales)
Office of the Social Security Commissioners
Parole Board and Local Review Committees
Pensions Appeal Tribunals
Public Trust Office
Supreme Court Group (England and Wales)
Transport Tribunal
The National Archives
National Audit Office
National Savings and Investments
National School of Government
Northern Ireland Assembly Commission
Northern Ireland Court Service
Coroners Courts
County Courts
Court of Appeal and High Court of Justice in Northern Ireland
Crown Court
Enforcement of Judgements Office
Legal Aid Fund
Magistrates« Courts
Pensions Appeals Tribunals
Northern Ireland, Department for Employment and Learning
Northern Ireland, Department for Regional Development
Northern Ireland, Department for Social Development
Northern Ireland, Department of Agriculture and Rural Development
Northern Ireland, Department of Culture, Arts and Leisure
428
Northern Ireland, Department of Education
Northern Ireland, Department of Enterprise, Trade and Investment
Northern Ireland, Department of the Environment
Northern Ireland, Department of Finance and Personnel
Northern Ireland, Department of Health, Social Services and Public Safety
Northern Ireland, Office of the First Minister and Deputy First Minister
Northern Ireland Office
Crown Solicitor’s Office
Department of the Director of Public Prosecutions for Northern Ireland
Forensic Science Laboratory of Northern Ireland
Office of the Chief Electoral Officer for Northern Ireland
Police Service of Northern Ireland
Probation Board for Northern Ireland
State Pathologist Service
Office of Fair Trading
Office for National Statistics
National Health Service Central Register
Office of the Parliamentary Commissioner for Administration and Health Service Commissioners
Paymaster General’s Office
Postal Business of the Post Office
Privy Council Office
Public Record Office
HM Revenue and Customs
The Revenue and Customs Prosecutions Office
Royal Hospital, Chelsea
Royal Mint
Rural Payments Agency
Scotland, Auditor-General
Scotland, Crown Office and Procurator Fiscal Service
Scotland, General Register Office
429
Scotland, Queen’s and Lord Treasurer’s Remembrancer
Scotland, Registers of Scotland
The Scotland Office
The Scottish Ministers
Architecture and Design Scotland
Crofters Commission
Deer Commission for Scotland
Lands Tribunal for Scotland
National Galleries of Scotland
National Library of Scotland
National Museums of Scotland
Royal Botanic Garden, Edinburgh
Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Scotland
Scottish Further and Higher Education Funding Council
Scottish Law Commission
Community Health Partnerships
Special Health Boards
Health Boards
The Office of the Accountant of Court
High Court of Justiciary
Court of Session
HM Inspectorate of Constabulary
Parole Board for Scotland
Pensions Appeal Tribunals
Scottish Land Court
Sheriff Courts
Scottish Police Services Authority
Office of the Social Security Commissioners
The Private Rented Housing Panel and Private Rented Housing Committees
Keeper of the Records of Scotland
430
The Scottish Parliamentary Body Corporate
HM Treasury
Office of Government Commerce
United Kingdom Debt Management Office
The Wales Office (Office of the Secretary of State for Wales)
The Welsh Ministers
Higher Education Funding Council for Wales
Local Government Boundary Commission for Wales
The Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Wales
Valuation Tribunals (Wales)
Welsh National Health Service Trusts and Local Health Boards
Welsh Rent Assessment Panels
BILAG II
LISTE OVER DE I ARTIKEL 2, STK. 1, NR. 6), LITRA A), OMHANDLEDE
AKTIVITETER
I tilfælde af forskellige fortolkninger mellem CPV og NACE gælder CPV-nomenklaturen
NACE Rev. 11) CPV-kode
HOVEDAFDELING F BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED
Hoved-
gruppe
Gruppe
Under-
gruppe
Beskrivelse Bemærkninger
45 Bygge- og anlægsvirk-
somhed
Denne hovedgruppe omfatter:
- opførelse af nye bygninger og
bygværker, restaurering og almin-
delige reparationer.
45000000
45,1 Forberedende bygge-
pladsarbejder
45100000
45,11 Nedrivning af bygnin-
ger; jordarbejder
Denne undergruppe omfatter:
- nedrivning af bygninger og andre
bygværker
- rydning af byggepladser
- jordarbejder: afgravning, påfyld-
ning, nivellering og planering af
byggepladser, grøftegravning, fjer-
45110000
431
nelse af klippe og sten, spræng-
ning etc.
- klargøring til minedrift:
- Fjernelse af overjord og anden
klargøring samt andet forbereden-
de arbejde i forbindelse med mine-
anlæg
Denne undergruppe omfatter også:
- Byggepladsafvanding
- afvanding af landbrugs- og skov-
brugsarealer.
45,12 Prøveboringer og andre
former for boringer
Denne undergruppe omfatter:
- prøveboringer og udtagning af
prøver i forbindelse med bygge-
og anlægsarbejder, geofysiske og
geologiske undersøgelser eller til
lignende formål
Denne undergruppe omfatter ikke:
- boring af olie- og gasprodukti-
onsbrønde, jf. 11.20
- brøndboring, jf. 45.25
- skaktsænkning, jf. 45.25
- olie- og gasprospektering, geofy-
siske, geologiske og seismiske un-
dersøgelser, jf. 74.20
45120000
45,2 Opførelse af bygninger
eller dele heraf; anlægs-
arbejder
45200000
45,21 Almindelige byggear-
bejder omfattende byg-
ninger og ingeniørarbej-
de
Denne undergruppe omfatter:
- opførelse af alle typer bygninger
og udførelse af anlægsarbejder
- broer, herunder til hovedveje ud-
ført som pæledæk, viadukter, tun-
neler og undergrundsbaner
- fjernrørledninger, kommunikati-
ons- og elledninger
- rørledninger samt kommunikati-
ons- og elledninger i byer
- supplerende anlægsarbejder i by-
er
- samling og opførelse af præfabri-
kerede bygninger på stedet
Denne undergruppe omfatter ikke:
servicevirksomhed i forbindelse
med olie- og gasudvinding, jf.
11.20
- opførelse af komplette, præfabri-
kerede bygninger af dele — ikke
45210000
Undtagen:
– 45213316
45220000
45231000
45232000
432
af beton — som er af egen produk-
tion, jf. hovedgruppe 20, 26 og 28
- bygge- og anlægsarbejder, undta-
gen opførelse af bygninger, i for-
bindelse med stadioner, svømme-
bassiner, sportshaller, tennisbaner,
golfbaner og andre sportsanlæg jf.
45.23
- installationsvirksomhed, jf. 45.3
- færdiggørelse af bygninger, jf.
45.4
- arkitekt- og ingeniørvirksomhed,
jf. 74.20
- byggeledelse i forbindelse med
bygge- og anlægsarbejder, jf.
74.20
45,22 Udførelse af tagdækning
og tagkonstruktioner
Denne undergruppe omfatter:
- udførelse af tagkonstruktioner
- udførelse af tagdækning
- fugtisolering
45261000
45,23 Anlæg af veje, flyve-
pladser og sportsanlæg
Denne undergruppe omfatter:
- anlæg af motorveje, veje, gader
og andre køreveje og gangstier
- anlæg af jernbaner
- anlæg af start- og landingsbaner
til fly
- anlægsarbejder i forbindelse med
stadioner, svømmebassiner, sports-
haller, tennisbaner, golfbaner og
andre sportsanlæg
- vejafstribning og afmærkning af
parkeringsbåse.
Denne undergruppe omfatter ikke:
- forberedende jordarbejder, jf.
45.11.
45212212 og
DA03
45230000
undtagen:
– 45231000
– 45232000
– 45234115
45,24 Udførelse af vandbyg-
ningsanlæg
Denne undergruppe omfatter:
- anlæg af:
- sejlløb, havne- og flodbygnings-
værker, lystbådehavne (marinaer),
sluser osv.
- dæmninger og diger
- opmudring
- arbejder under vand.
45240000
45,25 Anden bygge- og an-
lægsvirksomhed, som
kræver specialisering
Denne undergruppe omfatter:
- bygge- og anlægsaktiviteter in-
den for et område, som er fælles
for forskellige byggearbejder, og
45250000
45262000
433
som kræver specialisering eller
specialudstyr
- udførelse af fundamenter, herun-
der nedramning af pæle
- brøndboring, skaktsænkning
- opstilling af stålprofiler, som ik-
ke er af egen produktion
- bøjning af stålprofiler
- opmuring og stensætning
- opstilling og demontering af stil-
ladser og arbejdsplatforme, herun-
der også udlejning heraf
- opførelse/opstilling af skorstene
og montering af industriovne.
Denne undergruppe omfatter ikke:
- udlejning af stilladser uden op-
stilling og demontering, jf. 71.32.
45,3 Bygningsinstallations-
virksomhed
45300000
45,31 El-installationsvirksom-
hed
Denne undergruppe omfatter:
installation i bygninger eller andre
bygværker af:
- elkabler og elarmaturer
- telekommunikationsanlæg
- elektriske varmeanlæg
- lokale antenneanlæg og radioan-
tenner
- brandalarmer
- tyverialarmer
- elevatorer og rullende trapper
- lynafledere mv.
45213316
45310000
Undtagen:
– 45316000
45,32 Isoleringsvirksomhed Denne undergruppe omfatter:
- installation af varme-, lyd- eller
vibrationsisolering i bygninger el-
ler andre bygværker
Denne undergruppe omfatter ikke:
- fugtisolering, jf. 45.22.
45320000
45,33 VVS-installatører og
blikkenslager-forretnin-
ger
Denne undergruppe omfatter:
- installation i bygninger eller an-
dre bygværker af:
- rør- og sanitetsudstyr
- gasarmaturer
- varme-, ventilations-, køle- eller
airconditionudstyr og -kanaler
- sprinkleranlæg
Denne undergruppe omfatter ikke:
45330000
434
- installation af elektriske varme-
anlæg, jf. 45.31.
45,34 Anden installationsvirk-
somhed
Denne undergruppe omfatter:
- installation af belysnings- og sig-
nalanlæg til veje, jernbaner, luft-
havne og havne
- installation af armaturer og kom-
ponenter ikke andet steds nævnt i
bygninger eller andre bygnings-
værker.
45234115
45316000
45340000
45,4 Færdiggørelse af byg-
ninger
45400000
45,41 Stukkatørvirksomhed Denne undergruppe omfatter:
- udførelse i bygninger eller andre
bygværker af indvendige og ud-
vendige pudse- og stukkatørarbej-
der, herunder også af det underlig-
gende pudslag.
45410000
45,42 Tømrer- og bygnings-
snedkerforretninger
Denne undergruppe omfatter:
- i- og opsætning af udstyr, som
ikke er af egen produktion: døre,
vinduer, dør- og vinduesrammer,
elementkøkkener, trapper, butiks-
tilbehør o.l. af træ eller andre ma-
terialer
- indvendige færdiggørelsesarbej-
der, som f.eks. lofter, vægbeklæd-
ning af træ, flytbare skillevægge
mv.
Denne undergruppe omfatter ikke:
- lægning af parketgulve og andre
gulve af træ, jf. 45.43
45420000
45,43 Udførelse af gulvbelæg-
ninger og vægbeklæd-
ning
Denne undergruppe omfatter:
- udførelse i bygninger eller andre
bygværker af arbejder vedrørende:
- væg- eller gulvfliser af keramik,
beton eller tilhuggede sten
- parket og anden gulvbelægning
af træ, samt tæpper og gulvbelæg-
ninger af linoleum
- herunder også af gummi eller
plast
- gulvbelægninger eller vægbe-
klædninger af terrazzo, marmor,
granit eller skifer
- tapet
45430000
435
45,44 Maler- og glarmesterfor-
retninger
Denne undergruppe omfatter:
- indvendig og udvendig maling af
bygninger
- maling af broer mv.
- isætning af glas, spejle mv.
Denne undergruppe omfatter ikke:
- isætning af vinduer, jf. 45.42.
45440000
45,45 Andet færdiggørelsesar-
bejde
Denne undergruppe omfatter:
- anlæg af private svømmebassiner
- damprensning, sandblæsning o.l.
af facader
- andet færdiggørelsesarbejde i og
på bygninger i.a.n.
Denne undergruppe omfatter ikke:
- indvendig rengøring af bygninger
og andre bygværker, jf. 74.70.
45212212 og
DA04
45450000
45,5 Udlejning af entrepre-
nørmateriel med betje-
ningspersonale
45500000
45,50 Udlejning af entrepre-
nørmateriel med betje-
ningspersonale
Denne undergruppe omfatter ikke:
- udlejning af entreprenørmateriel
uden betjeningspersonale, jf.
71.32.
45500000
1) Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT
L 293 af 24.10.1990, s. 1).
BILAG III
LISTE OVER DE I ARTIKEL 4, LITRA b), OMHANDLEDE VARER VEDRØRENDE
KONTRAKTER TILDELT AF ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER INDEN FOR
FORSVARSOMRÅDET
Den eneste tekst, der er gældende ved anvendelsen af dette direktiv, er teksten i bilag 1, punkt 3, i
GPA-aftalen, som følgende vejledende liste over produkter er baseret på:
Kapitel 25: Salt; svovl, jord- og stenarter, gips, kalk og cement
Kapitel 26: Malme, slagger og aske
Kapitel 27: Mineralske brændselsstoffer, mineralolier og destillationsprodukter deraf, bituminø-
se stoffer, mineralsk voks
undtagen:
ex ex 27.10: Særlige maskinbrændselsstoffer
436
Kapitel 28: Uorganiske kemikalier, uorganiske og organiske forbindelser af ædle metaller, af
sjældne jordarters metaller, af radioaktive grundstoffer og af isotoper
undtagen:
ex ex 28.09: Eksplosive stoffer
ex ex 28.13: Eksplosive stoffer
ex ex 28.14: Tåregas
ex ex 28.28: Eksplosive stoffer
ex ex 28.32: Eksplosive stoffer
ex ex 28.39: Eksplosive stoffer
ex ex 28.50: Giftige stoffer
ex ex 28.51: Giftige stoffer
ex ex 28.54: Eksplosive stoffer
Kapitel 29: Organiske kemikalier
undtagen:
ex ex 29.03: Eksplosive stoffer
ex ex 29.04: Eksplosive stoffer
ex ex 29.07: Eksplosive stoffer
ex ex 29.08: Eksplosive stoffer
ex ex 29.11: Eksplosive stoffer
ex ex 29.12: Eksplosive stoffer
ex ex 29.13: Giftige stoffer
ex ex 29.14: Giftige stoffer
ex ex 29.15: Giftige stoffer
ex ex 29.21: Giftige stoffer
ex ex 29.22: Giftige stoffer
ex ex 29.23: Giftige stoffer
ex ex 29.26: Eksplosive stoffer
ex ex 29.27: Giftige stoffer
ex ex 29.29: Eksplosive stoffer
Kapitel 30: Farmaceutiske produkter
Kapitel 31: Gødningsstoffer
Kapitel 32: Garve- og farvestofekstrakter, garvesyrer og derivater deraf, farvestoffer, lakker og
malervarer, kit og spartelmasse, trykfarver, blæk og tusch
Kapitel 33: Flygtige vegetabilske olier og resinoider, parfumevarer, kosmetik og toiletmidler
Kapitel 34: Sæbe, organiske overfladeaktive stoffer samt vaske- og rengøringsmidler, smøre-
midler, syntetisk voks og tilberedt voks, pudse- og skuremidler, lys og lignende pro-
dukter, modellermasse og dentalvoks
Kapitel 35: Proteiner, lim og klister, enzymer
Kapitel 37: Fotografiske og kinematografiske artikler
Kapitel 38: Diverse kemiske produkter
undtagen:
ex ex 38.19: Giftige stoffer
Kapitel 39: Plast (celluloseethere og celluloseestere, kunstharpikser og andre plastsubstanser)
samt varer deraf
undtagen:
ex ex 39.03: Eksplosive stoffer
Kapitel 40: Naturgummi (kautsjuk), syntetgummi og facis samt varer deraf
437
undtagen:
ex ex 40.11: Bildæk
Kapitel 41: Råhuder og skind samt læder
Kapitel 42: Varer af læder, sadelmagerarbejder, rejseartikler, håndtasker og lign., varer af tarme
Kapitel 43: Pelsskind og kunstigt pelsskind samt varer deraf
Kapitel 44: Træ og varer deraf, trækul
Kapitel 45: Kork og varer deraf
Kapitel 46: Kurvemagerarbejder og andre varer af flettematerialer
Kapitel 47: Materialer til papirfremstilling
Kapitel 48: Papir og pap, varer af papirmasse, papir og pap
Kapitel 49: Bøger, aviser, billeder og andre tryksager, håndskrevne eller maskinskrevne arbej-
der samt tegninger
Kapitel 65: Hovedbeklædning og dele dertil
Kapitel 66: Paraplyer, parasoller, spadserestokke, siddestokke, piske, ridepiske samt dele dertil
Kapitel 67: Bearbejdede fjer og dun samt varer af fjer og dun, kunstige blomster, varer af men-
neskehår
Kapitel 68: Varer af sten, gips, cement, asbest, glimmer og lignende materialer
Kapitel 69: Keramiske produkter
Kapitel 70: Glas og glasvarer
Kapitel 71: Perler, ædel- og halvædelstene, ædle metaller, ædelmetaldublé samt varer af disse
materialer, bijouterivarer
Kapitel 73: Jern og stål og varer deraf
Kapitel 74: Kobber og varer deraf
Kapitel 75: Nikkel og varer deraf
Kapitel 76: Aluminium og varer deraf
Kapitel 77: Magnesium og beryllium samt varer deraf
Kapitel 78: Bly og varer deraf
Kapitel 79: Zink og varer deraf
Kapitel 80: Tin og varer deraf
Kapitel 81: Andre uædle metaller, der anvendes i den metallurgiske industri, samt varer deraf
Kapitel 82: Værktøj, redskaber, knive, skeer og gafler samt dele dertil af uædle metaller
undtagen:
ex ex 82.05: Værktøj
ex ex 82.07: Værktøj, dele
Kapitel 83: Diverse varer af uædle metaller
Kapitel 84: Dampkedler, maskiner og apparater samt mekaniske redskaber
undtagen:
ex ex 84.06: Motorer
ex ex 84.08: Andre kraftmaskiner
ex ex 84.45: Maskiner
ex ex 84.53: Automatiske databehandlingsmaskiner
ex ex 84.55: Dele til maskiner henhørende under pos. 84.53
ex ex 84.59: Atomreaktorer
Kapitel 85: Elektriske maskiner og apparater og elektrisk materiel samt dele dertil
undtagen:
ex ex 85.13: Telekommunikationsudstyr
438
ex ex 85.15: Sendere
Kapitel 86: Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje samt dele dertil,
jernbane- og sporvejsmateriel, trafikreguleringsudstyr af enhver art (ikke elektrisk)
undtagen:
ex ex 86.02: Pansrede elektriske lokomotiver
ex ex 86.03: Andre pansrede lokomotiver
ex ex 86.05: Pansrede vogne
ex ex 86.06: Reparationsvogne
ex ex 86.07: Vogne
Kapitel 87: Køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje) samt dele dertil
undtagen:
ex ex 87.08: Tanks og andre pansrede køretøjer
ex ex 87.01: Traktorer
ex ex 87.02: Militærkøretøjer
ex ex 87.03: Kranvogne
ex ex 87.09: Motorcykler
ex ex 87.14: Påhængsvogne
Kapitel 89: Skibe, både og flydende materiel
undtagen:
ex ex 89.01A: Krigsskibe
Kapitel 90: Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater, målekontrol-
og præcisionsinstrumenter og -apparater, medicinske og kirurgiske instrumenter og
apparater samt dele dertil
undtagen:
ex ex 90.05: Kikkerter (binokulære)
ex ex 90.13: Forskellige instrumenter, lasere
ex ex 90.14: Afstandsmålere
ex ex 90.28: Elektriske og elektroniske måleinstrumenter
ex ex 90.11: Mikroskoper
ex ex 90.17: Instrumenter til medicinsk brug
ex ex 90.18: Apparater til mekanoterapi
ex ex 90.19: Ortopædiske artikler
ex ex 90.20: Røntgenapparater
Kapitel 91: Fremstilling af ure
Kapitel 92: Musikinstrumenter, lydoptagere eller lydgengivere, billed- og lydoptagere eller bil-
led- og lydgengivere til fjernsyn, dele og tilbehør til de nævnte instrumenter og ap-
parater
Kapitel 94: Møbler og dele dertil, hospitalssenge, madrasser, dyner, puder og lignende
undtagen:
ex ex 94.01A: Flysæder
Kapitel 95: Varer af udskærings- og støbematerialer
Kapitel 96: Koste, børster, pensler, pudderkvaster og sigter
Kapitel 98: Diverse varer
BILAG IV
439
KRAV TIL VÆRKTØJER OG ANORDNINGER TIL ELEKTRONISK MODTAGELSE AF
TILBUD, ANSØGNINGER OM DELTAGELSE SAMT PLANER OG PROJEKTER I
FORBINDELSE MED PROJEKTKONKURRENCER
Værktøjer og anordninger til elektronisk modtagelse af tilbud, ansøgninger om deltagelse samt planer
og projekter i forbindelse med projektkonkurrencer skal ved tekniske midler og passende procedurer
mindst garantere følgende:
a) det nøjagtige tidspunkt og den nøjagtige dato for modtagelse af tilbud/ansøgninger om delta-
gelse samt planer og projekter kan fastslås med sikkerhed
b) det kan med rimelighed sikres, at ingen kan få adgang til oplysninger, som er fremsendt i med-
før af disse krav, før udløbet af de fastsatte frister
c) kun bemyndigede personer kan fastsætte eller ændre datoerne for åbning af de modtagne op-
lysninger
d) på de forskellige stadier af udbudsproceduren eller af projektkonkurrencen må kun bemyndi-
gede personer få adgang til alle eller en del af de indsendte oplysninger
e) kun bemyndigede personer må give adgang til indsendte oplysninger og kun efter den anførte
dato
f) oplysninger, som er modtaget og åbnet i overensstemmelse med de foreliggende krav, er kun
tilgængelige for personer, der er bemyndiget til at få kendskab hertil
g) når adgangsforbuddene eller -betingelserne i litra b), c), d), e) og f) overtrædes eller forsøges
overtrådt, skal det i rimelig grad sikres, at overtrædelsen klart kan spores.
BILAG V
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OG MEDDELELSER
DEL A
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om offentliggørelse af en forhåndsmeddelelse i
en køberprofil
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.
3. Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er
eller kan være tale om en anden form for fælles udbud.
4. CPV-koder.
5. »Køberprofilens« internetadresse (URL).
6. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen om offentliggørelse af forhåndsmeddelelsen vedrøren-
de køberprofilen.
DEL B
Oplysninger, der skal angives i forhåndsmeddelelser
(jf. artikel 48)
I. Oplysninger, der skal angives under alle omstændigheder
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
440
2. Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til
udbudsdokumenterne.
Når der ikke er fri, direkte og fuld adgang af de grunde, der er anført i artikel 53, stk. 1, andet
og tredje afsnit, angives det, hvordan der kan opnås adgang til udbudsdokumenterne.
3. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.
4. Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er
eller kan være tale om en anden form for fælles udbud.
5. CPV-koder. Når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delle-
verance.
6. NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
bygge- og anlægskontrakter eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i for-
bindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter. Når kontrakten er opdelt i delleveran-
cer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.
7. Kort beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af
værdi af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang.
8. Hvis denne bekendtgørelse ikke anvendes til indkaldelse af tilbud, de foreløbige datoer for of-
fentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse eller udbudsbekendtgørelser vedrørende den eller
de kontrakter, der er nævnt i denne forhåndsmeddelelse.
9. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.
10. Andre relevante oplysninger.
11. Angivelse af, om kontrakten er omfattet af GPA-aftalen.
II. Yderligere oplysninger, som skal angives, når bekendtgørelsen anvendes til indkaldelse af
tilbud (artikel 48, stk. 2)
1. En henvisning til, at interesserede økonomiske operatører underretter myndighederne om deres
interesse i kontrakten eller kontrakterne.
2. Tildelingsprocedurens art (begrænsede udbud, uanset om de omfatter et dynamisk indkøbssy-
stem eller ej, eller udbud med forhandling).
3. Følgende angives:
a) Hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette.
b) Hvis der er tale om et dynamisk indkøbssystem, angives dette.
4. Hvis det allerede er fastsat, tidsramme for levering af varer, bygge- og anlægsarbejder eller tje-
nesteydelser og kontraktens varighed.
5. Hvis de allerede er fastsat, betingelserne for deltagelse, herunder:
a) i givet fald angivelse af, at det er en offentlig kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder,
eller hvis udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse
b) i givet fald angivelse af, om levering af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestem-
melse er forbeholdt en bestemt profession
c) kort beskrivelse af udvælgelseskriterierne
6. Hvis de allerede er fastsat, en kort beskrivelse af kriterierne for tildeling af kontrakten:
7. Hvis det allerede er kendt, det anslåede samlede omfang af kontrakten eller kontrakterne; når
kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.
8. Sidste frist for modtagelse af interessetilkendegivelser.
9. Den adresse, hvortil interessetilkendegivelser skal sendes.
10. Det eller de sprog, ansøgninger eller tilbud skal være affattet på.
11. Følgende angives:
a) Om der kræves eller accepteres elektronisk indsendelse af tilbud eller ansøgninger om del-
tagelse.
441
b) Om der vil blive anvendt elektronisk bestilling.
c) Om der vil blive anvendt elektronisk fakturering.
d) Om elektronisk betaling vil blive accepteret.
12. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager
støtte fra EU-fonde.
13. Navn og adresse på det organ, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af
sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer
og e-mailadresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger.
DEL C
Oplysninger, der skal angives i udbudsbekendtgørelser
(jf. artikel 49)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2. Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til
udbudsdokumenterne.
Når der ikke er fri, direkte og fuld adgang af de grunde, der er anført i artikel 53, stk. 1, andet
og tredje afsnit, angives det, hvordan der kan opnås adgang til udbudsdokumenterne.
3. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.
4. Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er
tale om en anden form for fælles udbud.
5. CPV-koder. Når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delle-
verance.
6. NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
bygge- og anlægskontrakter eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i for-
bindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter. Når kontrakten er opdelt i delleveran-
cer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.
7. Beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af værdi
af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang. Når kontrakten er opdelt i delle-
verancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. I givet fald beskrivelse af løsnings-
muligheder.
8. Det anslåede samlede omfang af kontrakten eller kontrakterne. Når kontrakten er opdelt i del-
leverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.
9. Accept af eller forbud mod alternative tilbud.
10. Tidsramme for levering af varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og så vidt mu-
ligt kontraktens varighed
a) I tilfælde af rammeaftaler oplyses ligeledes rammeaftalens planlagte løbetid, i givet fald
med begrundelse af en løbetid, der overskrider fire år. I det omfang det er muligt, værdien
eller omfanget og hyppigheden af de kontrakter, der skal tildeles, og eventuelt påtænkt
største antal økonomiske aktører, der kan deltage.
b) I tilfælde af et dynamisk indkøbssystem oplyses ligeledes systemets planlagte løbetid. I
det omfang det er muligt, værdien eller omfanget og hyppigheden af de kontrakter, der
skal tildeles.
11. Betingelser for deltagelse, herunder:
a) i givet fald angivelse af, at det er en offentlig kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder,
eller hvis udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse
442
b) i givet fald angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ be-
stemmelse er forbeholdt en bestemt profession; henvisning til den pågældende lov eller
administrative bestemmelse
c) en liste over og kort beskrivelse af kriterier vedrørende de økonomiske aktørers personlige
forhold, som kan føre til deres udelukkelse, og af udvælgelseskriterier; eventuelle speci-
fikke minimumstærskelkrav; angivelse af krævede oplysninger (egenerklæringer, doku-
mentation).
12. Tildelingsprocedurens art. Eventuelt begrundelse for anvendelse af en hasteprocedure (offent-
ligt og begrænset udbud og udbud med forhandling).
13. Følgende angives:
a) Hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette.
b) Hvis der er tale om et dynamisk indkøbssystem, angives dette.
c) Hvis der er tale om en elektronisk auktion, angives dette (i forbindelse med offentlige eller
begrænsede udbud eller udbud med forhandling).
14. Når kontrakter er opdelt i delleverancer, angivelse af, om de økonomiske aktører har mulighed
for at afgive tilbud på en, flere og/eller samtlige delleverancer. Angivelse af enhver mulig be-
grænsning af antallet af delleverancer, som kan tildeles en og samme tilbudsgiver. Hvis kon-
trakten ikke er opdelt i delleverancer, angivelse af grundene hertil, medmindre disse oplysnin-
ger er givet i den individuelle rapport.
15. I forbindelse med begrænset udbud, udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller
innovationspartnerskab, hvor der gøres brug af muligheden for at begrænse antallet af ansøge-
re, der opfordres til at indgive tilbud, at forhandle eller til dialog: mindste antal og eventuelt
største antal ønskede ansøgere og objektive kriterier til udvælgelse af de relevante ansøgere.
16. I forbindelse med udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller innovationspartner-
skab oplyses i givet fald, at der er tale om en procedure, der finder sted i flere faser for efter-
hånden at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, eller løsninger, der skal drøftes.
17. Eventuelt særlige betingelser for opfyldelsen af kontrakten.
18. Kriterier, der skal anvendes for tildeling af kontrakten eller kontrakterne. Undtagen i tilfælde,
hvor det økonomisk mest fordelagtige tilbud identificeres alene på grundlag af prisen, skal kri-
terierne for udvælgelse af det økonomisk mest fordelagtige tilbud samt deres vægtning anfø-
res, når de ikke fremgår af specifikationerne, eller ved konkurrencepræget dialog af det beskri-
vende dokument.
19. Sidste frist for modtagelse af tilbud (offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (be-
grænset udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssystemer, konkurrencepræget
dialog og innovative partnerskaber).
20. Den adresse, hvortil tilbud eller ansøgninger om deltagelse skal sendes.
21. I forbindelse med offentlige udbud
a) periode, i hvilken tilbudsgiveren er forpligtet til at vedstå sit bud
b) dato, klokkeslæt og sted for åbningen af tilbuddene
c) personer, der har adgang til at overvære åbningen.
22. Det eller de sprog, tilbuddene eller ansøgningerne om deltagelse skal være affattet på:
23. Følgende angives:
a) Om der accepteres elektronisk indsendelse af tilbud eller ansøgninger om deltagelse.
b) Om der vil blive anvendt elektronisk bestilling.
c) Om der accepteres elektronisk fakturering.
d) Om der vil blive anvendt elektronisk betaling.
24. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager
støtte fra EU-fonde.
443
25. Navn og adresse på det organ, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af
sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer
og e-mailadresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger.
26. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende,
som er relevante for den eller de kontrakter, der offentliggøres i denne bekendtgørelse.
27. I forbindelse med kontrakter, der kan fornyes, den anslåede tidsplan for yderligere bekendtgø-
relser, der skal offentliggøres.
28. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.
29. Angivelse af, om kontrakten er omfattet af GPA-aftalen.
30. Andre relevante oplysninger.
DEL D
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om indgåede kontrakter
(jf. artikel 50)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.
3. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er
tale om en anden form for fælles udbud.
4. CPV-koder.
5. NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i
forbindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter.
6. Beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af de va-
rer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang. Når kontrakten er opdelt i delleveran-
cer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. I givet fald beskrivelse af løsningsmulig-
heder.
7. Tildelingsprocedurens art. I forbindelse med udbud med forhandling uden forudgående offent-
liggørelse, begrundelse.
8. Følgende angives:
a) Hvis der var tale om en rammeaftale, angives dette.
b) Hvis der var tale om et dynamisk indkøbssystem, angives dette.
9. Kriterier, jf. artikel 67, der blev lagt til grund ved tildeling af kontrakten eller kontrakterne:
Angivelse af, om der blev afholdt en elektronisk auktion (i forbindelse med offentlige eller be-
grænsede udbud eller udbud med forhandling).
10. Datoen for indgåelsen af kontrakten eller kontrakterne eller rammeafgørelsen eller rammeaf-
gørelserne efter beslutningen om at tildele eller indgå den/dem.
11. Antal modtagne tilbud for hver kontrakttildeling, herunder:
a) antal tilbud modtaget fra økonomiske operatører, som er små og mellemstore virksomhe-
der
b) antal tilbud modtaget fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland
c) antal tilbud modtaget elektronisk.
12. For hver kontrakttildeling, navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer
samt e-mail- og internetadresse for den eller de valgte tilbudsgivere, herunder:
a) oplysninger om, hvorvidt den valgte tilbudsgiver er en lille og mellemstor virksomhed
b) oplysninger om, hvorvidt kontrakten blev tildelt en sammenslutning af økonomiske opera-
tører (joint venture, konsortium eller andet).
444
13. Værdien af det eller de antagne tilbud eller af det højeste og det laveste tilbud, der blev taget i
betragtning ved tildeling af kontrakten.
14. I givet fald, for hver kontrakttildeling, hvilken del af kontrakten der vil kunne gives i underen-
treprise, samt værdien af denne del.
15. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager
støtte fra EU-fonde.
16. Navn og adresse på det organ, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af
sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer
og e-mailadresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger.
17. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende,
som er relevante for den eller de kontrakter, der offentliggøres i denne bekendtgørelse.
18. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.
19. Andre relevante oplysninger.
DEL E
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om projektkonkurrencer
(jf. artikel 79, stk. 1)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2. Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til
udbudsdokumenterne.
Når der ikke er fri, direkte og fuld adgang af de grunde, der er anført i artikel 53, stk. 1, andet
og tredje afsnit, angives det, hvordan der kan opnås adgang til udbudsdokumenterne.
3. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.
4. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er
tale om en anden form for fælles udbud.
5. CPV-koder. Når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delle-
verance.
6. Beskrivelse af projektets vigtigste karakteristika.
7. Eventuelt oplysninger om præmiernes art og værdi.
8. Projektkonkurrencens art (åben eller lukket).
9. I forbindelse med en åben projektkonkurrence, sidste frist for indsendelsen af projekter.
10. I forbindelse med en lukket projektkonkurrence:
a) påtænkt deltagerantal
b) eventuelt navn på tidligere udvalgte deltagere
c) kriterier for udvælgelse af deltagere
d) sidste frist for ansøgninger om deltagelse.
11. Eventuel angivelse af, om deltagelse er begrænset til et bestemt erhverv.
12. Kriterier, der vil blive lagt til grund for vurderingen af projekterne.
13. Angivelse af, om den ordregivende myndighed er bundet af udvælgelseskomitéens afgørelse.
14. Eventuelt oplysninger om de beløb, der udbetales til samtlige deltagere.
15. Angivelse af, om de kontrakter, der tildeles på grundlag af projektkonkurrencen, vil gå til vin-
deren eller vinderne af projektkonkurrencen.
16. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.
17. Andre relevante oplysninger.
DEL F
445
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser af resultaterne af en projektkonkurrence
(jf. artikel 79, stk. 2)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.
3. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er
tale om en anden form for fælles udbud.
4. CPV-koder.
5. Beskrivelse af projektets vigtigste karakteristika.
6. Præmiernes værdi.
7. Projektkonkurrencens art (åben eller lukket).
8. Kriterier, der blev lagt til grund for vurderingen af projekterne.
9. Dato for udvælgelseskomitéens afgørelse.
10. Antal deltagere:
a) antal deltagere, som er SMV'er
b) antal deltagere fra udlandet.
11. Navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og interneta-
dresse for vinderne af konkurrencen og angivelse af, om vinderne er små og mellemstore virk-
somheder.
12. Oplysninger om, hvorvidt projektkonkurrencen vedrører et projekt eller et program, der mod-
tager støtte fra EU-fonde.
13. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende,
som er relevante for det eller de projekter, der vedrører denne bekendtgørelse.
14. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.
15. Andre relevante oplysninger.
DEL G
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om ændringer i en kontrakt i dens løbetid
(jf. artikel 72, stk. 1)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2. CPV-koder.
3. NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
bygge- og anlægskontrakter eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i for-
bindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter.
4. Beskrivelse af kontrakten før og efter ændringen: arbejdets art og omfang, arten og mængden
eller værdien af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang.
5. En eventuel prisstigning som følge af ændringen.
6. Beskrivelse af de omstændigheder, der har gjort ændringen nødvendig.
7. Dato for afgørelsen om tildeling af kontrakten.
8. I givet fald navn adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og
internetadresse for den eller de nye økonomiske operatører.
9. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager
støtte fra EU-fonde.
10. Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angi-
velse af sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefax-
446
nummer og e-mailadresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse op-
lysninger.
11. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende,
der er relevante for den eller de kontrakter, som denne bekendtgørelse vedrører.
12. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.
13. Andre relevante oplysninger.
DEL H
Oplysninger, der skal angives i udbudsbekendtgørelser vedrørende kontrakter om sociale og
andre specifikke tjenesteydelser
(jf. artikel 75, stk. 1)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, samt e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed.
2. NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
bygge- og anlægsarbejder eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i for-
bindelse med vareindkøb og tjenesteydelser.
3. Kort beskrivelse af den pågældende kontrakt, herunder CPV-koder.
4. Betingelser for deltagelse, herunder:
- i givet fald angivelse af, at det er en kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder, eller hvis
udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse
- i givet fald angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ be-
stemmelse er forbeholdt en bestemt profession.
5. Sidste frist for at kontakte den ordregivende myndighed med henblik på deltagelse.
6. Kort beskrivelse af hovedelementerne i den tildelingsprocedure, der skal anvendes.
DEL I
Oplysninger, der skal angives i forhåndsmeddelelser om sociale og andre specifikke
tjenesteydelser
(jf. artikel 75, stk. 1)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, samt e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed.
2. Kort beskrivelse af den pågældende kontrakt, herunder kontraktens anslåede samlede værdi og
CPV-koder.
3. Hvis det allerede er fastsat:
a) NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse
med bygge- og anlægsarbejder eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udfø-
relse i forbindelse med vareindkøb og tjenesteydelser.
b) tidsramme for levering af varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og kon-
traktens varighed
c) betingelser for deltagelse, herunder:
- i givet fald angivelse af, at det er en offentlig kontrakt forbeholdt beskyttede værkste-
der, eller hvis udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse
- i givet fald angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ
bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession
d) kort beskrivelse af hovedelementerne i den tildelingsprocedure, der skal anvendes.
4. En omtale af, at interesserede økonomiske operatører skal underrette den ordregivende myn-
dighed om deres interesse i kontrakten eller kontrakterne, sidste frist for modtagelse af interes-
setilkendegivelser og den adresse, hvortil interessetilkendegivelser skal sendes.
447
DEL J
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om kontrakter vedrørende sociale og andre
specifikke tjenesteydelser
(jf. artikel 75, stk. 2)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, samt e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed.
2. Kort beskrivelse af den pågældende kontrakt, herunder CPV-koder.
3. NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
bygge- og anlægsarbejder eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i for-
bindelse med vareindkøb og tjenesteydelser.
4. Antal modtagne tilbud.
5. Betalt pris eller prisramme (maksimum/minimum).
6. For hver kontrakttildeling navn, adresse, herunder NUTS-kode, samt e-mail- og internetadres-
se for den eller de valgte økonomiske operatører.
7. Andre relevante oplysninger.
BILAG VI
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSDOKUMENTERNE I FORBINDELSE
MED ELEKTRONISKE AUKTIONER
(artikel 35, stk. 4)
Når de ordregivende myndigheder har besluttet at afholde en elektronisk auktion, skal udbudsdoku-
menterne mindst omfatte følgende oplysninger:
a) de elementer, hvis værdier der holdes elektronisk auktion over, for så vidt disse elementer er
kvantificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller procentdele
b) de eventuelle grænser for de værdier, som kan fremlægges, således som de fremgår af specifi-
kationer af kontraktens genstand
c) de oplysninger, der vil blive stillet til tilbudsgivernes rådighed under den elektroniske auktion,
og på hvilket tidspunkt de i givet fald stilles til rådighed
d) de oplysninger, der er relevante for afviklingen af den elektroniske auktion
e) de betingelser, på hvilke tilbudsgiverne kan byde, og især de mindste udsving mellem de bud,
som i givet fald kræves for at byde
f) de relevante oplysninger om det elektroniske system, der anvendes, og om betingelser og tek-
niske specifikationer for tilslutning.
BILAG VII
DEFINITION AF VISSE TEKNISKE SPECIFIKATIONER
I dette direktiv forstås ved:
1) »teknisk specifikation«: en af følgende
448
2) »standard«: en teknisk specifikation, som er vedtaget af et anerkendt standardiseringsorgan til
gentagen eller konstant anvendelse, hvis overholdelse ikke er obligatorisk, og som er en af føl-
gende kategorier
a) international standard: en standard, der er vedtaget af en international standardiseringsor-
ganisation, og som er offentligt tilgængelig
b) europæisk standard: en standard, der er vedtaget af en europæisk standardiseringsorgani-
sation, og som er offentligt tilgængelig
c) national standard: en standard, der er vedtaget af en national standardiseringsorganisation,
og som er offentligt tilgængelig
3) »europæisk teknisk vurdering«: den dokumenterede vurdering af en byggevares ydeevne med
hensyn til dens væsentlige egenskaber i overensstemmelse med det respektive europæiske vur-
deringsdokument som defineret i artikel 2, nr. 12), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 305/20111)
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af bygge-
varer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
BILAG VIII
KARAKTERISTIKA VEDRØRENDE OFFENTLIGGØRELSE
1. Offentliggørelse af bekendtgørelser
De bekendtgørelser, der er omhandlet i artikel 48, 49, 50, 75 og 79, sendes af den ordregivende myn-
dighed til Den Europæiske Unions Publikationskontor og offentliggøres i overensstemmelse med føl-
gende regler:
De bekendtgørelser, der er omhandlet i artikel 48, 49, 50, 75 og 79, offentliggøres af Den Europæ-
iske Unions Publikationskontor eller af de ordregivende myndigheder, hvis der er tale om en for-
håndsmeddelelse i en køberprofil, jf. artikel 48, stk. 1.
De ordregivende myndigheder kan desuden offentliggøre disse oplysninger på internettet i form af en
»køberprofil«, jf. punkt 2, litra b).
Den Europæiske Unions Publikationskontor giver den ordregivende myndighed den i artikel 51, stk.
5, andet afsnit, omhandlede bekræftelse.
2. Offentliggørelse af supplerende oplysninger
a) Medmindre andet er fastsat i artikel 53, stk. 1, andet og tredje afsnit, offentliggør de ordregi-
vende myndigheder de fuldstændige udbudsdokumenter på internettet.
b) Køberprofilen kan indeholde de i artikel 48, stk. 1, omhandlede vejledende forhåndsmeddelel-
ser, oplysninger om igangværende opfordringer til at afgive tilbud, planlagte indkøb, indgåede
kontrakter og annullerede procedurer samt andre oplysninger af almen interesse såsom kon-
taktpersoner, telefon- og faxnummer, postadresse og e-mailadresse. Køberprofilen kan også in-
deholde forhåndsmeddelelser, der anvendes til indkaldelse af tilbud, og som offentliggøres på
nationalt plan i henhold til artikel 52.
3. Format og regler for elektronisk fremsendelse af bekendtgørelser
449
Formatet og reglerne for elektronisk fremsendelse af bekendtgørelser som fastlagt af Kommissionen
er til rådighed på internetadressen http://simap.europa.eu
BILAG IX
INDHOLD I OPFORDRINGER TIL AT AFGIVE TILBUD, DELTAGE I DIALOGEN
ELLER BEKRÆFTE INTERESSETILKENDEGIVELSEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 54
1. Opfordringen til at afgive tilbud eller deltage i dialogen, jf. artikel 54, skal mindst indeholde
følgende:
a) en henvisning til den offentliggjorte indkaldelse af tilbud
b) fristen for modtagelse af tilbud, den adresse, til hvilken tilbuddene skal sendes, og det el-
ler de sprog, som de skal være udfærdiget på
c) ved konkurrencepræget dialog den dato og den adresse, der er fastsat for indledningen af
høringen, samt det eller de sprog, der anvendes
d) en angivelse af, hvilke dokumenter der eventuelt skal vedlægges, enten til støtte for erklæ-
ringer, som kan efterprøves, og som ansøgeren har fremlagt i overensstemmelse med arti-
kel 59 og 60 og, hvor det er relevant, artikel 62, eller som supplement til de oplysninger,
der kræves i samme artikler, på de samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 59,
60 og 62
e) vægtningen af kriterierne for tildeling af kontrakten eller, i givet fald, den faldende priori-
teringsrækkefølge af disse kriterier, hvis de ikke er anført i udbudsbekendtgørelsen, opfor-
dringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, de tekniske specifikationer eller det be-
skrivende dokument.
Hvis der imidlertid er tale om kontrakter tildelt gennem en konkurrencepræget dialog eller et
innovationspartnerskab, anføres oplysningerne i litra b) ikke i opfordringen til at deltage i dia-
logen eller til at forhandle, men anføres i opfordringen til at afgive tilbud.
2. Hvis indkaldelse af tilbud sker ved hjælp af en forhåndsmeddelelse, skal de ordregivende myn-
digheder efterfølgende, men inden de påbegynder udvælgelsen af tilbudsgivere eller deltagere
i en forhandling, anmode samtlige ansøgere om at bekræfte deres interesse på grundlag af de-
taljerede oplysninger om kontrakten.
Denne opfordring skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a) art og mængde, herunder alle optioner vedrørende yderligere kontrakter og om muligt den
foreløbige tidsfrist for udnyttelsen af disse optioner ved kontrakter, der kan fornyes, art og
mængde samt om muligt den anslåede dato for offentliggørelse af senere bekendtgørelser
om indkaldelse af tilbud vedrørende bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb eller tjeneste-
ydelser, der skal udbydes
b) udbudstype: begrænset udbud eller udbud med forhandling
c) eventuel dato for påbegyndelsen eller afslutningen af leveringen af varerne eller udførel-
sen af bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne
d) når der ikke kan gives elektronisk adgang, adresse og frist for indsendelse af anmodninger
om udbudsdokumenter samt det eller de sprog, som anmodningerne skal være affattet på
e) adresse på den ordregivende myndighed, der tildeler kontrakten
f) økonomiske og tekniske betingelser, finansielle garantier og oplysninger, der kræves af de
økonomiske aktører
450
g) den type kontrakt, der er genstand for opfordringen til at afgive tilbud: køb, leasing eller
leje med eller uden forkøbsret eller flere af disse typer og
h) kriterierne for tildelingen af kontrakten og vægtningen af disse kriterier eller eventuelt pri-
oriteringen af disse kriterier, hvis disse oplysninger ikke er anført i forhåndsmeddelelsen,
de tekniske specifikationer eller i opfordringen til at afgive tilbud eller til at forhandle.
BILAG X
LISTE OVER INTERNATIONALE SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE KONVENTIONER
OMHANDLET I ARTIKEL 18, STK. 2
- ILO Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig
- ILO Konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger
- ILO Konvention nr. 29 om tvangsarbejde
- ILO Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde
- ILO Konvention nr. 138 om lavalder
- ILO Konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
- ILO Konvention nr. 100 om ligeløn for samme arbejde
- ILO Konvention nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former
for børnearbejde
- Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og dens Montrealprotokol om stoffer, der ned-
bryder ozonlaget
- Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse
heraf (Baselkonventionen)
- Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (POP-konventionen)
- Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»PIC-proceduren«)
for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (UNEP/FAO) (PIC-konventionen),
Rotterdam, den 10. september 1998, og de tre regionale protokoller hertil.
BILAG XI
REGISTRE1)
De relevante faglige registre og handelsregistre samt erklæringer og attester for hver medlemsstat er:
- i Belgien: »Registre du Commerce«/»Handelsregister« og for tjenesteydelseskontrakter »Ordres
professionnels«/»Beroepsorden«
- i Bulgarien: »Търговски регистър«
- i Tjekkiet: »obchodní rejstřík«
- i Danmark: »Erhvervsstyrelsen«
- i Tyskland: »Handelsregister«, »Handwerksrolle« og for tjenesteydelseskontrakter »Vereinsregi-
ster«, »Partnerschaftsregister« og »Mitgliedsverzeichnisse der Berufskammern der Länder«
- i Estland: »Registrite ja Infosüsteemide Keskus«
- i Irland: En økonomisk aktør kan anmodes om at fremlægge en attest fra »Registrar of Companies«
eller »Registrar of Friendly Societies« eller, hvis han ikke er certificeret, en attest, hvori det præci-
451
seres, at den pågældende under ed har erklæret, at han udøver det pågældende erhverv i det land,
hvor han er etableret, på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn
- i Grækenland: »Μητρώο Εργοληπτικών Επιχειρήσεων — ΜΕΕΠ« under ministeriet for miljø, fy-
sisk planlægning og offentlige arbejder (Υ. ΠΕ. ΧΩ. Δ. Ε) for bygge- og anlægskontrakter,
»Βιοτεχνικό ή Εμπορικό ή Βιομηχανικό Επιμελητήριο« og »Μητρώο Κατασκευαστών Αμυντικού
Υλικού« for vareindkøbskontrakter; for tjenesteydelseskontrakter kan tjenesteyderen anmodes om
at fremlægge en erklæring afgivet under ed for en notar om udøvelsen af det pågældende erhverv; i
de tilfælde, der er nævnt i den gældende nationale lovgivning for tjenesteydelser vedrørende under-
søgelser som omhandlet i bilag I, erhvervsregistret »Μητρώο Μελετητών« og »Μητρώο Γραφείων
Μελετών«
- i Spanien: »Registro Oficial de Licitadores y Empresas Clasificadas del Estado« for bygge- og an-
lægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter og for vareindkøbskontrakter »Registro Mercantil« el-
ler, når det drejer sig om personer, der ikke er registrerede, en attest, hvori det præciseres, at den
pågældende under ed har afgivet erklæring om, at han udøver det pågældende erhverv
- i Frankrig: »Registre du commerce et des sociétés« og »Répertoire des métiers«
- I Kroatien: »Sudski registar« og »Obrtni registrar« eller, for så vidt angår visse aktiviteter, et certi-
fikat, hvoraf det fremgår, at den pågældende person har tilladelse til at udøve den pågældende
handlesmæssige aktivitet eller det pågældende erhverv.
- i Italien: »Registro della Camera di commercio, industria, agricoltura e artigianato«; for vareind-
købs- og tjenesteydelseskontrakter også »Registro delle commissioni provinciali per l'artigianato«
eller ud over de allerede nævnte registre »Consiglio nazionale degli ordini professionali« for tjene-
steydelseskontrakter; for bygge- og anlægskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter »Albo nazio-
nale dei gestori ambientali« ud over de allerede nævnte registre
-- i Cypern: Entreprenøren kan anmodes om at fremlægge en attest udstedt af »Council for the Regi-
stration and Audit of Civil Engineering and Building Contractors (Συμβούλιο Εγγραφής και
Ελέγχου Εργοληπτών Οικοδομικών και Τεχνικών Έργων)« i overensstemmelse med Registration
and Audit of Civil Engineering and Building Contractors Law for bygge- og anlægskontrakter; for
vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter kan leverandøren eller tjenesteyderen anmodes om at
fremlægge en attest udstedt af »Registrar of Companies and Official Receiver« (Έφορος Εταιρειών
και Επίσημος Παραλήπτης) eller, hvis dette ikke er muligt, en attest, hvori det præciseres, at den
pågældende under ed har erklæret, at han udøver det pågældende erhverv i det land, hvor han er
etableret, på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn
- i Letland: »Uzņēmumu reģistrs«
- i Litauen: »Juridinių asmenų registras«
- i Luxembourg: »Registre aux firmes« og »Rôle de la Chambre des métiers«
- Ungarn: »Cégnyilvántartás«, »egyéni vállalkozók jegyzői nyilvántartása« og for tjenesteydelses-
kontrakter visse »szakmai kamarák nyilvántartása« eller i forbindelse med visse aktiviteter en at-
test, som viser, at den pågældende har ret til at udøve handels- eller erhvervsaktiviteten
- i Malta: En økonomisk aktør skal anføre sit »numru ta' registrazzjoni tat-Taxxa tal-Valur Miżjud
(VAT) u n-numru tal-licenzja ta' kummerc« og, hvis der er tale om et partnerskab eller selskab, det
relevante registreringsnummer, der er udstedt af Maltas myndighed for finansielle tjenesteydelser
- i Nederlandene: »Handelsregister«
- i Østrig: »Firmenbuch«, »Gewerberegister« og »Mitgliederverzeichnisse der Landeskammern«
- i Polen: »Krajowy Rejestr Sądowy«
- i Portugal: »Instituto da Construção e do Imobiliário« (INCI) for bygge- og anlægskontrakter; »Re-
gistro Nacional das Pessoas Colectivas« for vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter
- i Rumænien: »Registrul Comerțului«
- i Slovenien: »sodni register« og »obrtni register«
452
- i Slovakiet: »Obchodný register«
- i Finland: »Kaupparekisteri«/»Handelsregistret«
- i Sverige: »aktiebolags-, handels- eller föreningsregistren«
- i Det Forenede Kongerige: En økonomisk aktør kan anmodes om at fremlægge en attest fra »Regi-
strar of Companies« om, at han er certificeret som værende registreret, eller, hvis han ikke er certi-
ficeret, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed har erklæret, at han udøver det
pågældende erhverv på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn.
1) I artikel 58, stk. 2, forstås ved »fagligt register eller handelsregister« de registre, der er anført i dette bilag, og hvis der er sket ændringer på nationalt
niveau, de registre, der har erstattet dem.
BILAG XII
DOKUMENTATION FOR UDVÆLGELSESKRITERIER
Del I: Økonomisk og finansiel formåen
Bevis for den økonomiske aktørs finansielle og økonomiske formåen kan almindeligvis føres ved en
eller flere af følgende oplysninger:
a) relevante erklæringer fra en bank eller i givet fald bevis for relevant erhvervsansvarsforsikring
b) fremlæggelse af årsregnskaber eller uddrag heraf, hvis offentliggørelse af årsregnskaber er lov-
pligtig i det land, hvor den økonomiske aktør er etableret
c) en erklæring om den økonomiske aktørs samlede omsætning og i påkommende tilfælde om-
sætningen inden for det område, som kontrakten vedrører, i højst de tre seneste disponible
regnskabsår, afhængigt af hvornår den økonomiske aktør blev etableret eller startede sin virk-
somhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger.
Del II: Teknisk formåen
Midler, der beviser de økonomiske aktørers tekniske formåen som omhandlet i artikel 58:
a) følgende lister:
i) en liste over de arbejder, der er udført i løbet af de seneste fem år, ledsaget af attester for
tilfredsstillende udførelse og resultat af de betydeligste arbejder. Hvor det er nødvendigt
for at sikre tilstrækkelig konkurrence, kan de ordregivende myndigheder angive, at der vil
blive taget hensyn til dokumentation for relevante arbejder, der er udført mere end fem år
tidligere
ii) en liste over de betydeligste leveringer eller tjenesteydelser, der er udført i løbet af højst
de seneste tre år, med angivelse af beløb og tidspunkter samt den offentlige eller private
modtager. Hvis det er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig konkurrence, kan de ordregi-
vende myndigheder angive, at der vil blive taget hensyn til dokumentation for relevante
leveringer eller tjenesteydelser, der er leveret eller udført mere end tre år tidligere
b) oplysning om de involverede teknikere eller tekniske organer, især dem, der er ansvarlige for
kvalitetskontrollen, uanset om de direkte hører til den økonomiske aktørs virksomhed eller ej,
og hvis det drejer sig om offentlige bygge- og anlægskontrakter, oplysning om dem, som en-
treprenøren disponerer over til udførelsen af arbejdet
c) beskrivelse af det tekniske udstyr og de foranstaltninger, som den økonomiske aktør har truffet
til sikring af kvaliteten, samt af virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter
453
d) en angivelse af den forvaltning af forsyningskæden og de eftersporingssystemer, som den øko-
nomiske aktør kan anvende ved gennemførelsen af kontrakten
e) hvis de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres, er komplekse eller undtagelsesvis skal tje-
ne et særligt formål, en kontrol foretaget af den ordregivende myndighed eller på dennes vegne
af et kompetent officielt organ i det land, hvor leverandøren eller tjenesteyderen er etableret,
med forbehold af dette organs samtykke, af leverandørens produktionskapacitet eller tjenestey-
derens tekniske formåen og om nødvendigt virksomhedens undersøgelses- og forskningsfacili-
teter og de foranstaltninger, som den vil træffe til kontrol af kvaliteten
f) de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller
virksomhedens ledende medarbejdere, forudsat at de ikke evalueres som et tildelingskriterium
g) angivelse af de miljøstyringsforanstaltninger, som den økonomiske aktør kan anvende ved ud-
førelsen af kontrakten
h) en erklæring om tjenesteyderens eller entreprenørens årlige gennemsnitlige antal beskæftigede
og antallet af ledere i de seneste tre år
i) erklæring om, hvilket værktøj, materiel og teknisk udstyr tjenesteyderen eller entreprenøren
disponerer over til opfyldelse af kontrakten
j) oplysning om, hvor stor en del af kontrakten den økonomiske aktør eventuelt agter at give i
underentreprise
k) for så vidt angår de varer, der skal leveres:
i) prøver, beskrivelser eller fotografier, hvis autenticitet skal kunne attesteres på den ordregi-
vende myndigheds anmodning
ii) attester udstedt af officielle kvalitetskontrolinstitutter eller -anstalter, hvis kompetence er
anerkendt, og som attesterer, at varer, der er klart identificeret ved henvisning til tekniske
specifikationer eller standarder, er i overensstemmelse med disse.
BILAG XIII
FORTEGNELSE OVER EU-RETSAKTER OMHANDLET I ARTIKEL 68, STK. 3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF
BILAG XIV
TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 74
CPV-kode Varebeskrivelse
75200000-8; 75231200-6; 75231240-8;
79611000-0; 79622000-0 [Anvisning af hus-
hjælpspersonale]; 79624000-4 [Anvisning af ple-
jepersonale] og 79625000-1 [Anvisning af hospi-
talspersonale] fra 85000000-9 til 85323000-9;
98133100-5, 98133000-4; 98200000-5;
98500000-8 [Private husholdninger med ansat
medhjælp] og 98513000-2 til 98514000-9 [Udsen-
Sundheds- og socialvæsen samt tilknyttede tjene-
steydelser
454
delse af personale til private husstande, Formid-
ling af personale til private husstande, Udsendelse
af kontorpersonale til private husstande, Udsen-
delse af vikarer til private husstande, Hjemme-
hjælp og Husligt arbejde]
85321000-5 og 85322000-2, 75000000-6 [Offent-
lig administration, forsvar og socialsikring],
75121000-0, 75122000-7, 75124000-1; fra
79995000-5 til 79995200-7; fra 80000000-4 Ud-
dannelse og undervisning til 80660000-8; fra
92000000-1 til 92700000-8
Administrative tjenester på det sociale område,
uddannelsesområdet, sundhedsområdet og det kul-
turelle område
79950000-8 [Organisering af udstillinger, messer
og kongresser], 79951000-5 [Organisering af se-
minarer], 79952000-2 [Tjenesteydelser i forbin-
delse med arrangementer], 79952100-3 [Tilrette-
læggelse af kulturelle arrangementer], 79953000-9
[Tilrettelæggelse af festivaler], 79954000-6 [Til-
rettelæggelse af fester], 79955000-3 [Tilrettelæg-
gelse af modeshow], 79956000-0 [Tilrettelæggel-
se af messer og udstillinger]
75300000-9 Lovpligtig socialsikring1)
75310000-2, 75311000-9, 75312000-6,
75313000-3, 75313100-4, 75314000-0,
75320000-5, 75330000-8, 75340000-1
Velfærdsydelser
98000000-3; 98120000-0; 98132000-7;
98133110-8 og 98130000-3
Andre kollektive, sociale og personlige tjeneste-
ydelser, herunder tjenesteydelser ydet af fagfor-
eninger, politiske organisationer, ungdomsorgani-
sationer og andre medlemskabsbaserede organisa-
tionstjenester
98131000-0 Religiøse tjenester
55100000-1 til 55410000-7; 55521000-8 til
55521200-0 [55521000-8 Catering til private,
55521100-9 Madudbringning, 55521200-0 Leve-
ring af mad ud af huset]
Hotel- og restaurationstjenesteydelser
55520000-1 [Cateringvirksomhed], 55522000-5
[Catering til transportvirksomheder], 55523000-2
[Catering til andre virksomheder eller institutio-
ner], 55524000-9 [Catering til skoler]
55510000-8 [Kantinevirksomhed], 55511000-5
[Tjenesteydelser i forbindelse med drift af kanti-
ner og andre selvbetjeningsrestauranter med be-
grænset adgang], 55512000-2 [Drift af kantiner],
55523100-3 [Tjenesteydelser i forbindelse med
skolemåltider]
79100000-5 til 79140000-7; 75231100-5;
Juridiske tjenesteydelser i det omfang, de ikke er
udelukket i henhold til artikel 10, litra d)
455
75100000-7 til 75120000-3; 75123000-4;
75125000-8 til 75131000-3
Andre administrative tjenester og tjenester for den
offentlige sektor
75200000-8 til 75231000-4 Tjenester for lokalsamfundet
75231210-9 til 75231230-5; 75240000-0 til
75252000-7; 794300000-7; 98113100-9
Fængselsrelaterede tjenester, tjenester i forbindel-
se med offentlig sikkerhed og redningstjenester i
det omfang, de ikke er udelukket i henhold til arti-
kel 10, litra h)
79700000-1 til 79721000-4 [Efterforsknings- og
sikkerhedstjenester, Sikkerhedstjenester, Alarm-
overvågningstjenester, Vagttjenester, Overvåg-
ningstjenester, Sporingstjenester, Sporing af flyg-
tede personer, Patruljetjenester, Tjenester i forbin-
delse med udstedelse af id-kort, Efterforsknings-
tjenester og Detektivbureautjenester]
79722000-1[Grafologitjenester], 79723000-8 [Af-
faldsanalysetjenester]
Efterforsknings- og sikkerhedstjenester
98900000-2 [Tjenester ydet af ekstraterritoriale
organisationer og organer] og 98910000-5 [Speci-
fikke tjenester ydet af internationale organisatio-
ner og organer]
Internationale tjenester
64000000-6 [Post- og telekommunikationstjene-
ster], 64100000-7 [Postbefordring og kurértjene-
ste], 64110000-0 [Postbefordring], 64111000-7
[Postbefordring af aviser og tidsskrifter],
64112000-4 [Postbefordring af breve],
64113000-1 [Postbefordring af pakker],
64114000-8 [Postkontorvirksomhed], 64115000-5
[Udlejning af postbokse], 64116000-2 [Poste re-
stantetjenester], 64122000-7 [Intern postbesørgel-
se]
Posttjenester
50116510-9 [Regummiering af dæk], 71550000-8
[Smedearbejder]
Diverse tjenesteydelser
1) Disse tjenesteydelser er ikke omfattet af det foreliggende direktiv, når de er tilrettelagt som ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse. Det står
medlemsstaterne frit for at tilrettelægge udbuddet af obligatoriske sociale tjenesteydelser eller af andre tjenesteydelser som tjenesteydelser af almen inte-
resse eller som ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse.
BILAG XV
SAMMENLIGNINGSTABEL
Nærværende direktiv Direktiv 2004/18/EF
Artikel 1, stk. 1, 2, 4, 5 og 6 —
Artikel 1, stk. 3 Artikel 10
Artikel 2, stk.1, nr. 1) Artikel 1, stk. 9, første afsnit
456
Artikel 2, stk.1, nr. 2) Artikel 7, litra a)
Artikel 2, stk.1, nr. 3) —
Artikel 2, stk.1, nr. 4), litra a) Artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra a)
Artikel 2, stk.1, nr. 4), litra b) Artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra b)
Artikel 2, stk.1, nr. 4), litra c) Artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra c)
Artikel 2, stk.1, nr. 5) Artikel 1, stk. 2, litra a)
Artikel 2, stk.1, nr. 6) Artikel 1, stk. 2, litra b), første punktum
Artikel 2 stk.1, nr. 7) Artikel 1, stk. 2, litra b), andet punktum
Artikel 2, stk.1, nr. 8) Artikel 1, stk. 2, litra c)
Artikel 2, stk.1, nr. 9) Artikel 1, stk. 2, litra d)
Artikel 2, stk.1, nr. 10) Artikel 1, stk. 8, andet afsnit
Artikel 2, stk.1, nr. 11) Artikel 1, stk. 8, tredje afsnit
Artikel 2, stk.1, nr. 12) Artikel 1, stk. 8, tredje afsnit
Artikel 2, stk.1, nr. 13) Artikel 23, stk. 1
Artikel 2, stk.1, nr. 14) Artikel 1, stk. 10
Artikel 2, stk.1, nr. 15) —
Artikel 2, stk.1, nr. 16) Artikel 1, stk. 10
Artikel 2, stk.1, nr. 17) —
Artikel 2, stk.1, nr. 18) Artikel 1, stk. 12
Artikel 2, stk.1, nr. 19) Artikel 1, stk. 13
Artikel 2, stk.1, nr. 20) —
Artikel 2, stk.1, nr. 21) Artikel 1, stk. 11, litra e)
Artikel 2, stk.1, nr. 22) —
Artikel 2, stk.1, nr. 23) —
Artikel 2, stk.1, nr. 24) —
Artikel 2, stk. 2 —
Artikel 3, stk. 1 —
Artikel 3, stk. 2, første afsnit —
Artikel 3, stk. 2, andet afsnit Artikel 22; artikel 1, stk. 2, litra d)
Artikel 3, stk. 3 —
Artikel 3, stk. 4 —
Artikel 3, stk. 5 —
Artikel 3, stk. 6 —
Artikel 4 Artikel 7, 67
Artikel 5, stk. 1 Artikel 9, stk. 1
Artikel 5, stk. 2 —
Artikel 5, stk. 3 Artikel 9, stk. 3, artikel 9, stk. 7, andet afsnit
Artikel 5, stk. 4 Artikel 9, stk. 2
Artikel 5, stk. 5 Artikel 9, stk. 9
Artikel 5, stk. 6 —
Artikel 5, stk. 7 Artikel 9, stk. 4
Artikel 5, stk. 8 Artikel 9, stk. 5, litra a), første afsnit
Artikel 5, stk. 9 Artikel 9, stk. 5, litra b), første og andet afsnit
Artikel 5, stk. 10 Artikel 9, stk. 5, litra a), tredje afsnit
Artikel 9, stk. 5, litra b), tredje afsnit
457
Artikel 5, stk. 11 Artikel 9, stk. 7
Artikel 5, stk. 12 Artikel 9, stk. 6
Artikel 5, stk. 13 Artikel 9, stk. 8, litra a)
Artikel 5, stk. 14 Artikel 9, stk. 8, litra b)
Artikel 6, stk. 1-6 Artikel 78, artikel 79, stk. 2, litra a)
Artikel 6, stk. 7 Artikel 79, stk. 2, litra d)
Artikel 7 Artikel 12, artikel 68, litra a)
Artikel 8, stk. 1 Artikel 13, artikel 68, litra b)
Artikel 8, stk. 2 Artikel 1, stk. 15
Artikel 9 Artikel 15, artikel 68, litra b)
Artikel 10, litra a) Artikel 16, litra a)
Artikel 10, litra b) Artikel 16, litra b)
Artikel 10, litra c) Artikel 16, litra c)
Artikel 10, litra d) —
Artikel 10, litra e) Artikel 16, litra d)
Artikel 10, litra f) —
Artikel 10, litra g) Artikel 16, litra e)
Artikel 10, litra h) —
Artikel 10, litra i) —
Artikel 10, litra j) —
Artikel 11 Artikel 18
Artikel 12 —
Artikel 13, stk. 1 Artikel 8, stk. 1
Artikel 13, stk. 2 Artikel 8, stk. 2
Artikel 14 Artikel 16, litra f)
Artikel 15, stk. 1 og 2 Artikel 10, artikel 14, artikel 68, litra b)
Artikel 15, stk. 3 Artikel 14, artikel 68, litra b)
Artikel 16 —
Artikel 17, stk. 1
Artikel 10, stk. 2; artikel 12, litra a), i direktiv
2009/81/EF
Artikel 17, stk. 2 —
Artikel 18, stk. 1 Artikel 2
Artikel 18, stk. 2 —
Artikel 19, stk. 1 Artikel 4, stk. 1
Artikel 19, stk. 2-3 Artikel 4, stk. 2
Artikel 20, stk. 1 Artikel 19
Artikel 20, stk. 2 Artikel 19, stk. 2
Artikel 21, stk. 1 Artikel 6
Artikel 21, stk. 2 —
Artikel 22, stk. 1 Artikel 42, stk. 1, 2 og 4; artikel 71, stk. 1
Artikel 22, stk. 2 —
Artikel 22, stk. 3 Artikel 42, stk. 3, artikel 71 stk. 2
Artikel 22, stk. 4 —
Artikel 22, stk. 5 —
Artikel 22, stk. 6 Artikel 42, stk. 5 og 6, artikel 71, stk. 3
458
Artikel 22, stk. 7, første afsnit Artikel 79, stk. 2, litra g)
Artikel 22, stk. 7, andet og tredje afsnit —
Artikel 23, stk. 1 Artikel 1, stk. 14, første afsnit
Artikel 23, stk. 2 Artikel 79, stk. 2, litra e) og f)
Artikel 24 —
Artikel 25 Artikel 5
Artikel 26, stk. 1 Artikel 28, stk. 1
Artikel 26, stk. 2 Artikel 28, stk. 2
Artikel 26, stk. 3 —
Artikel 26, stk. 4 Artikel 28, stk. 2, artikel 30, stk. 1
Artikel 26, stk. 5, første afsnit Artikel 35, stk. 2
Artikel 26, stk. 5, andet afsnit —
Artikel 26, stk. 6 Artikel 28, stk. 2
Artikel 27, stk. 1, første afsnit Artikel 1 stk. 11, litra a)
Artikel 27, stk. 1, andet og tredje afsnit Artikel 38, stk. 2
Artikel 27, stk. 2 Artikel 38, stk. 4
Artikel 27, stk. 3 —
Artikel 27, stk. 4 —
Artikel 28, stk. 1 Artikel 38, stk. 3, litra a), artikel 1, stk. 11, litra b)
Artikel 28, stk. 2
Artikel 1, stk. 11, litra b), artikel 38, stk. 3, litra
b), artikel 44, stk. 3, første punktum
Artikel 28, stk. 3 Artikel 38, stk. 4
Artikel 28, stk. 4 —
Artikel 28, stk. 5 —
Artikel 28, stk. 6 Artikel 38, stk. 8
Artikel 29, stk. 1, første afsnit Artikel 1, stk. 11, litra d)
Artikel 29, stk. 1, andet og tredje afsnit —
Artikel 29, stk. 1, fjerde afsnit Artikel 38, stk. 3, litra a) og b)
Artikel 29, stk. 2
Artikel 1 stk. 11, litra d), artikel 44, stk. 3, første
punktum
Artikel 29, stk. 3 Artikel 30, stk. 2
Artikel 29, stk. 4 —
Artikel 29, stk. 5 Artikel 30, stk. 3
Artikel 29, stk. 6 Artikel 30, stk. 4
Artikel 29, stk. 7 Artikel 30, stk. 2
Artikel 30, stk. 1
Artikel 1, stk. 11, litra c), artikel 38, stk. 3; artikel
44, stk. 3, første punktum
Artikel 30, stk. 2 Artikel 29, stk. 2 og 7
Artikel 30, stk. 3 Artikel 29, stk. 3
Artikel 30, stk. 4 Artikel 29, stk. 4
Artikel 30, stk. 5 Artikel 29, stk. 5
Artikel 30, stk. 6 Artikel 29, stk. 6
Artikel 30, stk. 7 Artikel 29, stk. 7
Artikel 30, stk. 8 Artikel 29, stk. 8
Artikel 31 —
459
Artikel 32, stk. 1 Artikel 31, indledningen
Artikel 32, stk. 2, litra a) Artikel 31, nr. 1), litra a)
Artikel 32, stk. 2, litra b) Artikel 31, nr. 1), litra b)
Artikel 32, stk. 2, litra c) Artikel 31, nr. 1), litra c)
Artikel 32, stk. 3, litra a) Artikel 31, nr. 2), litra a)
Artikel 32, stk. 3, litra b) Artikel 31, nr. 2), litra b)
Artikel 32, stk. 3, litra c) Artikel 31, nr. 2), litra c)
Artikel 32, stk. 3, litra d) Artikel 31, nr. 2), litra d)
Artikel 32, stk. 4 Artikel 31, nr. 3)
Artikel 32, stk. 5 Artikel 31, nr. 4), litra b)
Artikel 33, stk. 1
Artikel 32, stk. 1, artikel 1, stk. 5, artikel 32, stk.
2, første og fjerde afsnit
Artikel 33, stk. 2 Artikel 32, stk. 2, andet og tredje afsnit
Artikel 33, stk. 3 Artikel 32, stk. 3
Artikel 33, stk. 4 Artikel 32, stk. 4
Artikel 33, stk. 5 Artikel 32, stk. 4
Artikel 34, stk. 1 Artikel 33, stk. 1; artikel 1, stk. 6
Artikel 34, stk. 2 Artikel 33, stk. 2
Artikel 34, stk. 3 Artikel 33, stk. 2 (slutningen)
Artikel 34, stk. 4 Artikel 33, stk. 3
Artikel 34, stk. 5 Artikel 33, stk. 4
Artikel 34, stk. 6 Artikel 33, stk. 6
Artikel 34, stk. 7 —
Artikel 34, stk. 8 —
Artikel 34, stk. 9 Artikel 33, stk. 7, tredje afsnit
Artikel 35, stk. 1, første afsnit Artikel 54, stk. 1
Artikel 35, stk. 1, andet og tredje afsnit Artikel 1, stk. 7
Artikel 35, stk. 2 Artikel 54, stk. 2, første og andet afsnit
Artikel 35, stk. 3 Artikel 54, stk. 2, tredje afsnit
Artikel 35, stk. 4 Artikel 54, stk. 3
Artikel 35, stk. 5 Artikel 54, stk. 4
Artikel 35, stk. 6 Artikel 54, stk. 5
Artikel 35, stk. 7 Artikel 54, stk. 6
Artikel 35, stk. 8 Artikel 54, stk. 7
Artikel 35, stk. 9 Artikel 54, stk. 8, første afsnit
Artikel 36 —
Artikel 37, stk. 1 Artikel 11, stk. 1
Artikel 37, stk. 2 Artikel 11, stk. 2
Artikel 37, stk. 3 —
Artikel 37, stk. 4 Artikel 11, stk. 2
Artikel 38 —
Artikel 39 —
Artikel 40 Betragtning 8
Artikel 41 —
Artikel 42, stk. 1 Artikel 23, stk. 1
460
Artikel 42, stk. 2 Artikel 23, stk. 2
Artikel 42, stk. 3 Artikel 23, stk. 3
Artikel 42, stk. 4 Artikel 23, stk. 8
Artikel 42, stk. 5 Artikel 23, stk. 4, første afsnit
Artikel 42, stk. 6 Artikel 23, stk. 5, første og andet afsnit
Artikel 43, stk. 1 Artikel 23, stk. 6
Artikel 43, stk. 2 Artikel 23, stk. 6, første afsnit, første led
Artikel 44, stk. 1
Artikel 23, stk. 4, andet afsnit, stk. 5, andet og
tredje afsnit, stk. 6, andet afsnit, stk. 7
Artikel 44, stk. 2
Artikel 23, stk. 4, første afsnit, stk. 5, første afsnit,
stk. 6, første afsnit
Artikel 44, stk. 3 —
Artikel 45, stk. 1 Artikel 24, stk. 1 og 2
Artikel 45, stk. 2 Artikel 24, stk. 3
Artikel 45, stk. 3 Artikel 24, stk. 4
Artikel 46 —
Artikel 47, stk. 1 Artikel 38, stk. 1
Artikel 47, stk. 2 Artikel 38, stk. 7
Artikel 47, stk. 3 Artikel 38, stk. 7
Artikel 48, stk. 1 Artikel 35, stk. 1, artikel 36, stk. 1
Artikel 48, stk. 2 —
Artikel 49 Artikel 35, stk. 2; artikel 36, stk. 1
Artikel 50, stk. 1-3
Artikel 35, stk. 4, første, andet og tredje afsnit, ar-
tikel 36, stk. 1
Artikel 50, stk. 4 Artikel 35, stk. 4, femte afsnit
Artikel 51, stk. 1 Artikel 36, stk. 1, artikel 79, stk. 1, litra a)
Artikel 51, stk. 2 Artikel 36, stk. 2
Artikel 51, stk. 2 Artikel 36, stk. 3 og stk. 4, andet afsnit
Artikel 51, stk. 3 Artikel 36, stk. 4, første afsnit
Artikel 51, stk. 4 —
Artikel 51, stk. 5, første afsnit Artikel 36, stk. 7
Artikel 51, stk. 5, andet afsnit Artikel 36, stk. 8
Artikel 51, stk. 6 Artikel 37
Artikel 52, stk. 1 Artikel 36, stk. 5, første afsnit
Artikel 52, stk. 2 og 3 Artikel 36, stk. 5, andet og tredje afsnit
Artikel 53, stk. 1 Artikel 38, stk. 6
Artikel 53, stk. 2 Artikel 39, stk. 2
Artikel 54, stk. 1 Artikel 40, stk. 1
Artikel 54, stk. 2 Artikel 40, stk. 2
Artikel 55, stk. 1 Artikel 41, stk. 1
Artikel 55, stk. 2 Artikel 41, stk. 2
Artikel 55, stk. 3 Artikel 41, stk. 3
Artikel 56, stk. 1, første afsnit. Artikel 44, stk.1
Artikel 56, stk. 1, andet afsnit. —
Artikel 56, stk. 2 —
461
Artikel 56, stk. 3 —
Artikel 56, stk. 4 —
Artikel 57, stk. 1 Artikel 45, stk. 1
Artikel 57, stk. 2 Artikel 45, stk. 2, første afsnit, litra e) og f)
Artikel 57, stk. 3 Artikel 45, stk. 1, andet afsnit
Artikel 57 stk. 4 Artikel 45, stk. 2
Artikel 57, stk. 5 —
Artikel 57, stk. 6 —
Artikel 57, stk. 7
Artikel 45, stk. 1, andet afsnit, og stk. 2, andet af-
snit
Artikel 58, stk. 1 Artikel 44, stk. 1, stk. 2, første og andet afsnit
Artikel 58, stk. 2 Artikel 46
Artikel 58, stk. 3 Artikel 47
Artikel 58, stk. 4 Artikel 48
Artikel 58, stk. 5 Artikel 44, stk. 2
Artikel 59 —
Artikel 60, stk. 1 Artikel 47, stk. 4-5, artikel 48, stk. 6
Artikel 60, stk. 2 Artikel 45, stk. 3
Artikel 60, stk. 3 og 4 Artikel 47, stk. 1 og 5, artikel 48, stk. 2
Artikel 60, stk. 5 —
Artikel 61 —
Artikel 62, stk. 1 Artikel 49
Artikel 62, stk. 2 Artikel 50
Artikel 62, stk. 3 —
Artikel 63, stk. 1 Artikel 47, stk. 2 og 3, artikel 48, stk. 3 og 4
Artikel 63, stk. 2 —
Artikel 64, stk. 1 Artikel 52, stk. 1, artikel 52, stk. 7
Artikel 64, stk. 2, første afsnit Artikel 52, stk. 1, andet afsnit
Artikel 64, stk. 2, andet afsnit Artikel 52, stk. 1, tredje afsnit
Artikel 64, stk. 3 Artikel 52, stk. 2
Artikel 64, stk. 4 Artikel 52, stk. 3
Artikel 64, stk. 5, første afsnit Artikel 52, stk. 4, første afsnit
Artikel 64, stk. 5, andet afsnit Artikel 52, stk. 4, andet afsnit
Artikel 64, stk. 6, første afsnit Artikel 52, stk. 5, første afsnit
Artikel 64, stk. 6, andet afsnit Artikel 52, stk. 6
Artikel 64, stk. 7 Artikel 52, stk. 5, andet afsnit
Artikel 64, stk. 8 —
Artikel 65 Artikel 44, stk. 3
Artikel 66 Artikel 44, stk. 4
Artikel 67, stk. 1 Artikel 53, stk. 1
Artikel 67, stk. 2 Artikel 53, stk. 1
Artikel 67, stk. 3 —
Artikel 67, stk. 4 Betragtning 1, betragtning 46, tredje afsnit
Artikel 67, stk. 5 Artikel 53, stk. 2
Artikel 68 —
462
Artikel 69, stk. 1 Artikel 55, stk. 1
Artikel 69, stk. 2, litra a) Artikel 55, stk. 1, andet afsnit, litra a)
Artikel 69, stk. 2, litra b) Artikel 55, stk. 1, andet afsnit, litra b)
Artikel 69, stk. 2, litra c) Artikel 55, stk. 1, andet afsnit, litra c)
Artikel 69, stk. 2, litra d) Artikel 55, stk. 1, andet afsnit, litra d)
Artikel 69, stk. 2, litra e) —
Artikel 69, stk. 2, litra f) Artikel 55, stk. 1, andet afsnit, litra e)
Artikel 69, stk. 3, første afsnit Artikel 55, stk. 2
Artikel 69, stk. 3, andet afsnit —
Artikel 69, stk. 4 Artikel 55, stk. 3
Artikel 69, stk. 5 —
Artikel 70 Artikel 26
Artikel 71, stk. 1 —
Artikel 71, stk. 2 Artikel 25, stk. 1
Artikel 71, stk. 3 —
Artikel 71, stk. 4 Artikel 25, stk. 2
Artikel 71, stk. 5-8 —
Artikel 72 —
Artikel 73 —
Artikel 74 —
Artikel 75 —
Artikel 76 —
Artikel 77 —
Artikel 78 Artikel 67, stk. 2
Artikel 79, stk. 1-2 Artikel 69, stk. 1 og 2
Artikel 79, stk. 3 Artikel 70, stk. 1, artikel 79, stk. 1, litra a)
Artikel 80, stk. 1 —
Artikel 80, stk. 2 Artikel 66
Artikel 80, stk. 3 Artikel 72
Artikel 81 Artikel 73
Artikel 82 Artikel 74
Artikel 83, stk. 1 Artikel 81, stk. 1
Artikel 83, stk. 2-6 —
Artikel 84 Artikel 43
Artikel 85 —
Artikel 86 —
Artikel 87 Artikel 77, stk. 3 og 4
Artikel 88 Artikel 77, stk. 5
Artikel 89, stk. 1 og 2 Artikel 77, stk. 1, 2
Artikel 89, stk. 3 —
Artikel 90, stk.1 Artikel 80, stk.1, første afsnit
Artikel 90, stk.2-5 —
Artikel 90, stk. 6 Art 80, stk.1, andet afsnit
Artikel 91 Artikel 82
Artikel 92 —
463
Artikel 93 Artikel 83
Artikel 94 Artikel 84
Bilag I Bilag IV
Bilag II Bilag I
Bilag III Bilag V
— Bilag III
Bilag IV, litra a)-f) Bilag X, litra b)-h)
Bilag IV, litra g) —
Bilag V — Del A Bilag VII A
Bilag V — Del B — I. Bilag VII A
Bilag V — Del B — II. —
Bilag V — Del C Bilag VII A
Bilag V — Del D Bilag VII A
Bilag V — Del E Bilag VII D
Bilag V — Del F Bilag VII D
Bilag V — Del G —
Bilag V — Del H —
Bilag V — Del I —
Bilag V — Del J —
Bilag VI Artikel 54, stk. 3, andet afsnit, litra a)-f)
Bilag VII Bilag VI
Bilag VIII Bilag VIII
Bilag IX, 1. Artikel 40, stk. 5
Bilag IX, 2. —
Bilag X —
Bilag XI Bilag IX A, IX B, IX C
Bilag XII, Del I Artikel 47, stk. 1
Bilag XII, Del II Artikel 48, stk. 2
Bilag XIII —
Bilag XIV Bilag II
Bilag XV Bilag XII
464
Bilag 3
Oversigtsskema over tidsfrister i udbudsloven
1) Dialogen kan finde sted i flere successive faser for at begrænse antallet af løsninger jf. § 68, stk. 2, nr. 1.
2) Ordregiveren skal i forbindelse med fastsættelsen af frist for endeligt tilbud tage højde for, hvorvidt der er givet fuld og direkte adgang til udbudsmateria-
let.
3) Ordregiver kan ved anvendelse af innovationspartnerskab ikke anvende hasteproceduren.
465
Bilag 4
Oversigt over direktivets gennemførelse i udbudslovens bestemmelser
Artikel i direk-
tivet
Bestemmelse i udbudsloven (hvis artiklen er gennemført i flere bestemmelser er det i
parentesen angivet, hvilken del af artiklen der gennemføres)
1 -
2 § 24
3 § 25 (gennemfører artikel 3, stk. 2)§ 26 (gennemfører artikel 3, stk. 3, 4 og 6)§ 27 (gen-
nemfører artikel 3, stk. 5)
4 § 6 (gennemfører artikel 4, litra a-c)§ 7 (gennemfører artikel 4, litra d)
5 § 8 (gennemfører artikel 5, stk. 9 og 10)§ 29 (gennemfører artikel 5, stk. 4)§ 30 (gen-
nemfører artikel 5, stk. 1 og 3)§ 31 (gennemfører artikel 5, stk. 2)§ 32 (gennemfører
artikel 5, stk. 5)§ 33 (gennemfører artikel 5, stk. 6)§ 34 (gennemfører artikel 5, stk. 7)§
35 (gennemfører artikel 5, stk. 11)§ 36 (gennemfører artikel 5, stk. 12)§ 37 (gennemfø-
rer artikel 5, stk. 13)§ 38 (gennemfører artikel 5, stk. 14)
6 § 9 (implementerer artikel 6, stk. 3-6)
7 § 18
8 § 19
9 § 20 (implementerer artikel 9, stk. 1-2)
10 § 21
11 § 17
12 § 12 (gennemfører artikel 12, stk. 1)§ 13 (gennemfører artikel 12, stk. 2)§ 14 (gennem-
fører artikel 12, stk. 3)§ 15 (gennemfører artikel 12, stk. 4)§ 16 (gennemfører artikel 12,
stk. 5)
13 § 6
14 § 22
15 § 23
16 § 28
17 § 20 (gennemfører artikel 17, stk. 1, litra b)
18 § 2 (gennemfører artikel 18, stk. 1)§ 3, stk. 2 (gennemfører artikel 18, stk. 1)
19 § 139
20 § 54
21 § 5
22 § 94 (gennemfører artikel 22, stk. 3, 2. pkt.)
23 -
24 § 4 (gennemfører artikel 24, 1. afsnit)
25 § 3, stk. 3
26 § 55§ 61 (gennemfører artikel 26, stk. 4, litra a og b og stk. 6)§ 67 (gennemfører artikel
26, stk. 4)§ 73 (gennemfører artikel 26, stk. 3)
27 § 56 (gennemfører artikel 27, stk. 1, 1. afsnit)§ 57 (gennemfører artikel 27, stk. 1, 2.
afsnit og stk. 2-4)
28 § 58 (gennemfører artikel 28, stk. 1, 1. afsnit)§ 59 (gennemfører artikel 28, stk. 1, 2.
afsnit og stk. 6, litra a)§ 60 (gennemfører artikel 28, stk. 2, 2. afsnit, stk. 3-5 og stk. 6,
litra b)
466
29 § 5 (gennemfører artikel 29, stk. 5, 2. afsnit)§ 62 (gennemfører artikel 29, stk. 1, 1. og
2. afsnit)§ 63 (gennemfører artikel 29, stk. 1, 4. afsnit)§ 64 (gennemfører artikel 29, stk.
2)§ 65 (gennemfører artikel 29, stk. 1, 4. afsnit)§ 66 (gennemfører artikel 29, stk. 2-5)
30 § 5 (implementerer artikel 30, stk. 3, 3. afsnit), § 68 (implementerer artikel 30, stk. 1, 1.
afsnit og stk. 2), § 69 (implementerer artikel 30, stk. 1, 3. afsnit), § 70 (implementerer
artikel 30, stk. 3, 1. og 2. afsnit og stk. 5), § 71 (implementerer artikel 30, stk. 6), § 72
(implementerer artikel 30, stk. 7)
30 § 5 (gennemfører artikel 30, stk. 3)§ 68 (gennemfører artikel 30, stk. 1, 1. afsnit og stk.
2)§ 69 (gennemfører artikel 30, stk. 1, 3. afsnit)§ 70 (gennemfører artikel 30, stk. 3 og
5)§ 71 (gennemfører artikel 30, stk. 6)§ 72 (gennemfører artikel 30, stk. 7)
31 § 5 (gennemfører artikel 31, stk. 4 og 6)§ 74 (gennemfører artikel 31, stk. 1, 1.-3. afsnit)
§ 75 (gennemfører artikel 31, stk. 1, 4. afsnit og stk. 6)§ 77 (gennemfører artikel 31, stk.
1, 4. afsnit og stk. 3 og 4)§ 78 (gennemfører artikel 31, stk. 2)§ 79 (gennemfører artikel
31, stk. 7)
32 § 80 (gennemfører artikel 32, stk. 2)§ 81 (gennemfører artikel 32, stk. 3)§ 82 (gennem-
fører artikel 32, stk. 4)§ 83 (gennemfører artikel 32, stk. 5)
33 § 95 (gennemfører artikel 33, stk. 1)§ 96 (gennemfører artikel 33, stk. 2)§ 97 (gennem-
fører artikel 33, stk. 3)§ 98 (gennemfører artikel 33, stk. 4)§ 99 (gennemfører artikel 33,
stk. 4, litra a)§ 100 (gennemfører artikel 33, stk. 5)
34 § 101 (gennemfører artikel 34, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2, 1. pkt.)§ 102 (gennemfører
artikel 34, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. afsnit, 3. pkt., stk. 6, 1. afsnit og stk. 8)§ 103 (gen-
nemfører artikel 34, stk. 4, litra b)§ 104 (gennemfører artikel 34, stk. 2, 2. afsnit, litra a
og stk. 5)§ 105 (gennemfører artikel 34, stk. 2, 2. afsnit, litra b og stk. 6)§ 106 (gennem-
fører artikel 34, stk. 7)§ 107 (gennemfører artikel 34, stk. 8)§ 108 (gennemfører artikel
34, stk. 3 og 9)
35 § 109 (gennemfører artikel 35, stk. 1 og 2)§ 110 (gennemfører artikel 35, stk. 3 og 5, 6.
afsnit)§ 111 (gennemfører artikel 35, stk. 4)§ 112 (gennemfører artikel 35, stk. 5, 1. af-
snit)§ 113 (gennemfører artikel 35, stk. 5, 2.-5. afsnit og stk. 6)§ 114 (gennemfører arti-
kel 35, stk. 7)§ 115 (gennemfører artikel 35, stk. 8)
36 § 116 (gennemfører artikel 36, stk. 1, 4 og 6)§ 117 (gennemfører artikel 36, stk. 2)§ 118
(gennemfører artikel 36, stk. 4 og 5)
37 § 119 (gennemfører artikel 37, stk. 1, 1. afsnit)§ 120 (gennemfører artikel 37, stk. 1, 2.
afsnit, 2. pkt. og stk. 3)§ 121 (gennemfører artikel 37, stk. 2)§ 122 (gennemfører artikel
37, stk. 4)
38 § 123
39 § 124 (gennemfører artikel 39, stk. 2 og 3)§ 125 (gennemfører artikel 39, stk. 4, 1. af-
snit)§ 126 (gennemfører artikel 39, stk. 5, 1. afsnit)
40 § 39
41 § 39§ 174 (gennemfører artikel 41, 3. afsnit, 2. pkt.)
42 § 40 (gennemfører artikel 42, stk. 1)§ 41 (gennemfører artikel 42, stk. 3)§ 42 (gennem-
fører artikel 42, stk. 4)§ 43 (gennemfører artikel 42, stk. 5)§ 44 (gennemfører artikel 42,
stk. 6)
43 § 46
44 § 47 (gennemfører artikel 44, stk. 1, 1. og 2. afsnit)§ 48 (gennemfører artikel 44, stk. 2)
45 § 50 (gennemfører artikel 45, stk. 1)§ 51 (gennemfører artikel 45, stk. 2 og 3, 1. afsnit)§
52 (gennemfører artikel 45, stk. 3, 2. afsnit)
467
46 § 49 (gennemfører artikel 46, stk. 1-3)
47 § 93
48 § 127 (gennemfører artikel 48, stk. 1 og 2, 3. afsnit)
49 § 56§ 128
50 § 129 (gennemfører artikel 50, stk. 1, 2, 3, 1. pkt. og stk. 4)
51 § 127 (gennemfører artikel 51, stk. 2)§ 128 (gennemfører artikel 51, stk. 2)
52 § 130 (gennemfører artikel 52, stk. 1)§ 131 (gennemfører artikel 52, stk. 2 og 3)
53 § 132 (gennemfører artikel 53, stk. 1, 1. og 2. afsnit)§ 134 (gennemfører artikel 53, stk.
2, 1. pkt.)
54 § 59 (gennemfører artikel 54, stk. 1)§ 64 (gennemfører artikel 54, stk. 1)§ 69 (gennem-
fører artikel 54, stk. 1)§ 75 (gennemfører artikel 54, stk. 1)
55 § 171 (gennemfører artikel 55, stk. 1 og 2)§ 172 (gennemfører artikel 55, stk. 3)
56 § 159 (gennemfører artikel 56, stk. 1 og 3)
57 § 135 (gennemfører artikel 57, stk. 1-3)§ 136 (gennemfører artikel 57, stk. 4, litra e, f
og h)§ 137 (gennemfører artikel 57, stk. 4, litra a-d, g og i)§ 138 (gennemfører artikel
57, stk. 6 og 7)
58 § 140 (gennemfører artikel 58, stk. 1 og 5)§ 141 (gennemfører artikel 58, stk. 2)§ 142
(gennemfører artikel 58, stk. 3)§ 143 (gennemfører artikel 58, stk. 4)
59 § 148 (gennemfører artikel 59, stk. 1, 1. afsnit)§ 150 (gennemfører artikel 59, stk. 1, 5.
afsnit)§ 151 (gennemfører artikel 59, stk. 4 og 5)
60 § 152 (gennemfører artikel 60, stk. 1) § 153 (gennemfører artikel 60, stk. 2, 1. og 2.
afsnit)§ 154 (gennemfører artikel 60, stk. 3)§ 155 (gennemfører artikel 60, stk. 4)
61 § 152 (gennemfører artikel 61, stk. 2)
62 § 157 (gennemfører artikel 62, stk. 1)§ 158 (gennemfører artikel 62, stk. 2)
63 § 144
64 § 156 (gennemfører artikel 64, stk. 1)
65 § 64 (gennemfører artikel 65, stk. 2, 2. afsnit)§ 69 (gennemfører artikel 65, stk. 2)§ 75
(gennemfører artikel 65, stk. 2, 2. afsnit)§ 145
66 § 146 (gennemfører artikel 66, stk. 1)
67 § 161 (gennemfører artikel 67, stk. 1)§ 162 (gennemfører artikel 67, stk. 2)§ 163 (gen-
nemfører artikel 67, stk. 3)§ 164 (gennemfører artikel 67, stk. 4)§ 165 (gennemfører ar-
tikel 67, stk. 5)
68 § 166 (gennemfører artikel 68, stk. 1)§ 167 (gennemfører artikel 68, stk. 2, 1. afsnit)§
168 (gennemfører artikel 68, stk. 2, 2. afsnit)
69 § 169
70 § 176
71 § 177 (gennemfører artikel 71, stk. 2, 5 og 6)
72 § 178 (gennemfører artikel 72, stk. 4 og 5)§ 179 (gennemfører artikel 72, stk. 1, 1. af-
snit, litra a)§ 180 (gennemfører artikel 72, stk. 2)§ 181 (gennemfører artikel 72, stk. 1,
1. afsnit, litra b)§ 182 (gennemfører artikel 72, stk. 1, 1. afsnit, litra d)§ 183 (gennemfø-
rer artikel 72, stk. 1, 1. afsnit, litra c)§ 184 (gennemfører artikel 72, stk. 1, 2. afsnit og
stk. 3)
73 § 185, stk. 1
74 § 186
75 § 187 (gennemfører artikel 75, stk. 1)§ 189 (gennemfører artikel 75, stk. 2)
76 § 188
468
77 § 190
78 § 84
79 § 85 (gennemfører artikel 79, stk. 1)§ 86 (gennemfører artikel 79, stk. 2)§ 87 (gennem-
fører artikel 79, stk. 3)
80 § 88 (gennemfører artikel 80, stk. 1 og 3)
81 § 89
82 § 90 (gennemfører artikel 82, stk. 1, 2 og 4)§ 91 (gennemfører artikel 82, stk. 3 og 5)§
92 (gennemfører artikel 82, stk. 6)
83 § 175 (gennemfører artikel 83, stk. 6)
84 § 174
85 -
86 -
87 -
88 -
89 -
90 -
91 -
92 -
93 -
94 -
Andre love der gennemføres ved udbudsloven
Lov om Klagenævnet for Udbud
§ 3, stk. 1 og 2
§ 171
Afløser tilbudslovens bestemmel-
ser om annonceringspligt
§ 191
469
Bilag 5
Oversigt over udbudslovens bestemmelser som er en gennemførelse af direktivet
Bestemmelse i
udbudsloven
Artikel i direktivet
§ 1 -
§ 2 Artikel 18, stk. 1
§ 3 Artikel 18, stk. 1 (gennemføres i § 3, stk. 2) Artikel 25 (gennemføres i § 3, stk.
3)
§ 4 Artikel 24, 1. afsnit
§ 5 Artikel 21 Artikel 29, stk. 5, 2. afsnit Artikel 30, stk. 3 Artikel 31, stk. 4 og 6
§ 6 Artikel 4, litra a-c Artikel 13
§ 7 Artikel 4, litra d
§ 8 Artikel 5, stk. 9 og 10
§ 9 Artikel 6
§ 10 -
§ 11 -
§ 12 Artikel 12, stk. 1
§ 13 Artikel 12, stk. 2
§ 14 Artikel 12, stk. 3
§ 15 Artikel 12, stk. 4
§ 16 Artikel 12, stk. 5
§ 17 Artikel 11
§ 18 Artikel 7
§ 19 Artikel 8
§ 20 Artikel 9, stk. 1 og 2 Artikel 17, stk. 1, litra b
§ 21 Artikel 10
§ 22 Artikel 14
§ 23 Artikel 15
§ 24 Artikel 2
§ 25 Artikel 3, stk. 2
§ 26 Artikel 3, stk. 3, 4 og 6
§ 27 Artikel 3, stk. 5
§ 28 Artikel 16
§ 29 Artikel 5, stk. 4
§ 30 Artikel 5, stk. 1 og 3
§ 31 Artikel 5, stk. 2
§ 32 Artikel 5, stk. 5
§ 33 Artikel 5, stk. 6
§ 34 Artikel 5, stk. 7
§ 35 Artikel 5, stk. 11
§ 36 Artikel 5, stk. 12
§ 37 Artikel 5, stk. 13
§ 38 Artikel 5, stk. 14
470
§ 39 Artikel 40Artikel 41
§ 40 Artikel 42, stk. 1
§ 41 Artikel 42, stk. 3
§ 42 Artikel 42, stk. 4
§ 43 Artikel 42, stk. 5
§ 44 Artikel 42, stk. 6
§ 45 -
§ 46 Artikel 43
§ 47 Artikel 44, stk. 1, 1. og 2. afsnit
§ 48 Artikel 44, stk. 2
§ 49 Artikel 46, stk. 1-3
§ 50 Artikel 45, stk. 1
§ 51 Artikel 45, stk. 2 og 3, 1. afsnit
§ 52 Artikel 45, stk. 3, 2. afsnit
§ 53 -
§ 54 Artikel 20
§ 55 Artikel 26
§ 56 Artikel 27, stk. 1, 1. afsnitArtikel 49
§ 57 Artikel 27, stk. 1, 2. afsnit og stk. 2-4
§ 58 Artikel 28, stk. 1, 1. afsnit
§ 59 Artikel 28, stk. 1, 2. afsnit og stk. 6, litra aArtikel 54, stk. 1
§ 60 Artikel 28, stk. 2, 2. afsnit, stk. 3-5 og stk. 6, litra b
§ 61 Artikel 26, stk. 4, litra a og b og stk. 6
§ 62 Artikel 29, stk. 1, 1. og 2. afsnit
§ 63 Artikel 29, stk. 1, 4. afsnit
§ 64 Artikel 29, stk. 2Artikel 65, stk. 2, 2. afsnitArtikel 54, stk. 1
§ 65 Artikel 29, stk. 1, 4. afsnit
§ 66 Artikel 29, stk. 2-5
§ 67 Artikel 26, stk. 4
§ 68 Artikel 30, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2
§ 69 Artikel 30, stk. 1, 3. afsnitArtikel 54, stk. 1Artikel 65, stk. 2
§ 70 Artikel 30, stk. 3 og 5
§ 71 Artikel 30, stk. 6
§ 72 Artikel 30, stk. 7
§ 73 Artikel 26, stk. 3
§ 74 Artikel 31, stk. 1, 1.-3. afsnit
§ 75 Artikel 31, stk. 1, 4. afsnit og stk. 6Artikel 54, stk. 1Artikel 65, stk. 2, 2. afsnit
§ 76 -
§ 77 Artikel 31, stk. 1, 4. afsnit og stk. 3 og 4
§ 78 Artikel 31, stk. 2
§ 79 Artikel 31, stk. 7
§ 80 Artikel 32, stk. 2
§ 81 Artikel 32, stk. 3
§ 82 Artikel 32, stk. 4
§ 83 Artikel 32, stk. 5
471
§ 84 Artikel 78
§ 85 Artikel 79, stk. 1
§ 86 Artikel 79, stk. 2
§ 87 Artikel 79, stk. 3
§ 88 Artikel 80, stk. 1 og 3
§ 89 Artikel 81
§ 90 Artikel 82, stk. 1, 2 og 4
§ 91 Artikel 82, stk. 3 og 5
§ 92 Artikel 82, stk. 6
§ 93 Artikel 47
§ 94 Artikel 22, stk. 3, 2. pkt.
§ 95 Artikel 33, stk. 1
§ 96 Artikel 33, stk. 2
§ 97 Artikel 33, stk. 3
§ 98 Artikel 33, stk. 4
§ 99 Artikel 33, stk. 4, litra a
§ 100 Artikel 33, stk. 5
§ 101 Artikel 34, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2, 1. pkt.
§ 102 Artikel 34, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. afsnit, 3. pkt., stk. 6, 1. afsnit og stk. 8
§ 103 Artikel 34, stk. 4, litra b
§ 104 Artikel 34, stk. 2, 2. afsnit, litra a og stk. 5
§ 105 Artikel 34, stk. 2, 2. afsnit, litra b og stk. 6
§ 106 Artikel 34, stk. 7
§ 107 Artikel 34, stk. 8
§ 108 Artikel 34, stk. 3 og 9
§ 109 Artikel 35, stk. 1 og 2
§ 110 Artikel 35, stk. 3 og 5, 6. afsnit
§ 111 Artikel 35, stk. 4Bilag VI
§ 112 Artikel 35, stk. 5, 1. afsnit
§ 113 Artikel 35, stk. 5, 2.-5. afsnit og stk. 6
§ 114 Artikel 35, stk. 7
§ 115 Artikel 35, stk. 8
§ 116 Artikel 36, stk. 1, 4 og 6
§ 117 Artikel 36, stk. 2
§ 118 Artikel 36, stk. 4 og 5
§ 119 Artikel 37, stk. 1, 1. afsnit
§ 120 Artikel 37, stk. 1, 2. afsnit og stk. 3
§ 121 Artikel 37, stk. 2
§ 122 Artikel 37, stk. 4
§ 123 Artikel 38
§ 124 Artikel 39, stk. 2-3
§ 125 Artikel 39, stk. 4, 1. afsnit
§ 126 Artikel 39, stk. 5, 1. afsnit
§ 127 Artikel 48, stk. 1
§ 128 Artikel 49 og artikel 51, stk. 2
472
§ 129 Artikel 50, stk. 1, 1. afsnit
§ 130 Artikel 52, stk. 1
§ 131 Artikel 52, stk. 2-3
§ 132 Artikel 53, stk. 1, 1. og 2. afsnit
§ 133 -
§ 134 Artikel 53, stk. 2, 1. pkt.
§ 135 Artikel 57, stk. 1-3
§ 136 Artikel 57, stk. 4, litra e, f og h
§ 137 Artikel 57, stk. 4, litra a, b, c, d, g og i
§ 138 Artikel 57, stk. 6 og 7
§ 139 Artikel 19
§ 140 Artikel 58, stk. 1 og 5
§ 141 Artikel 58, stk. 2
§ 142 Artikel 58, stk. 3
§ 143 Artikel 58, stk. 4
§ 144 Artikel 63
§ 145 Artikel 65
§ 146 Artikel 66, stk. 1
§ 147 -
§ 148 Artikel 59, stk. 1, 1. afsnit
§ 149 -
§ 150 Artikel 59, stk. 1, 5. afsnit
§ 151 Artikel 59, stk. 4 og 5
§ 152 Artikel 60, stk. 1 Artikel 61, stk. 2
§ 153 Artikel 60, stk. 2, 1. og 2. afsnit
§ 154 Artikel 60, stk. 3Bilag XII, del I
§ 155 Artikel 60, stk. 4Bilag XII, del II
§ 156 Artikel 64, stk. 1
§ 157 Artikel 62, stk. 1
§ 158 Artikel 62, stk. 2
§ 159 Artikel 56, stk. 1 og 3
§ 160 -
§ 161 Artikel 67, stk. 1
§ 162 Artikel 67, stk. 2
§ 163 Artikel 67, stk. 3
§ 164 Artikel 67, stk. 4
§ 165 Artikel 67, stk. 5
§ 166 Artikel 68, stk. 1
§ 167 Artikel 68, stk. 2, 1. afsnit
§ 168 Artikel 68, stk. 2, 2. afsnit
§ 169 Artikel 69
§ 170 -
§ 171 Artikel 55, stk. 1 og 2
§ 172 Artikel 55, stk. 3
§ 173 -
473
§ 174 Artikel 41, 3. afsnit, 2. pkt.Artikel 84
§ 175 Artikel 83, stk. 6
§ 176 Artikel 70
§ 177 Artikel 71, stk. 2, 5 og 6
§ 178 Artikel 72, stk. 4 og 5
§ 179 Artikel 72, stk. 1, 1. afsnit, litra a
§ 180 Artikel 72, stk. 2
§ 181 Artikel 72, stk. 1, 1. afsnit, litra b
§ 182 Artikel 72, stk. 1, 1. afsnit, litra d
§ 183 Artikel 72, stk. 1, 1. afsnit, litra c
§ 184 Artikel 72, stk. 1, 2. afsnit og stk. 3
§ 185 Artikel 72 (gennemføres i § 185, stk. 1)
§ 186 Artikel 74
§ 187 Artikel 75, stk. 1
§ 188 Artikel 76
§ 189 Artikel 75, stk. 2
§ 190 Artikel 77
§ 191 -
§ 192 -
§ 193 -
§ 194 -
§ 195 -
§ 196 -
§ 197 -
§ 198 -
§ 199 -
474


Fremsat den 7. oktober 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Udbudsloven1)
Afsnit I
Generelle bestemmelser
Kapitel 1
Formål og generelle principper m.v.
Formål
§ 1. Formålet med loven er at fastlægge procedurerne for
offentlige indkøb, så der gennem en effektiv konkurrence
opnås den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler.
Generelle principper
§ 2. En ordregiver skal ved offentlige indkøb i henhold til
afsnit II-IV overholde principperne om ligebehandling, gen-
nemsigtighed og proportionalitet.
Stk. 2. Et offentligt udbud må ikke udformes med det for-
mål at udelukke det fra denne lovs anvendelsesområde eller
kunstigt begrænse konkurrencen.
Forbud mod forskelsbehandling på baggrund af nationalitet
§ 3. En ordregiver må ikke give økonomiske aktører og
ydelser fra Danmark en mindre gunstig behandling end øko-
nomiske aktører og ydelser fra udlandet.
Stk. 2. En ordregiver må ikke give økonomiske aktører og
ydelser fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union
eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en
behandling, der er mindre gunstig end den, der gives økono-
miske aktører og ydelser fra Danmark.
Stk. 3. Stk. 2 finder også anvendelse for økonomiske aktø-
rer og ydelser fra andre lande end dem, der er nævnt i stk. 2,
i det omfang dette følger af internationale forpligtelser, der
påhviler Danmark eller Den Europæiske Union.
Interessekonflikter
§ 4. En ordregiver skal træffe passende foranstaltninger til
at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter i
forbindelse med gennemførelsen af et udbud.
Fortrolighed, aktindsigt og kommunikation
§ 5. Medmindre andet følger af denne lov eller lovgivnin-
gen i øvrigt, må en ordregiver ikke udlevere fortrolige op-
lysninger, som en ansøger eller tilbudsgiver i forbindelse
med en udbudsprocedure har fremsendt.
Stk. 2. Medmindre andet følger af lovgivningen i øvrigt,
kan en ordregiver pålægge ansøgere eller tilbudsgivere for-
trolighed med hensyn til oplysninger, som ordregiveren stil-
ler til rådighed i forbindelse med en udbudsprocedure.
Stk. 3. Kommunikation om grundlæggende elementer må
ikke være mundtlig. Kommunikation vedrørende ikkegrund-
læggende elementer kan foretages mundtligt, såfremt ordre-
giveren foretager en tilstrækkelig dokumentation af kommu-
nikationen.
Kapitel 2
Anvendelsesområde
§ 6. Afsnit II gælder ved indgåelse af offentlige kontrak-
ter med en anslået værdi, der mindst svarer til følgende, jf.
dog § 9:
1) 38.624.809 kr. eksklusive moms for offentlige bygge-
og anlægskontrakter.
2) 998.019 kr. eksklusive moms for offentlige vareind-
købskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, der tilde-
les af statslige ordregivere, og projektkonkurrencer, der
afholdes af sådanne ordregivere.
3) 1.541.715 kr. eksklusive moms for offentlige vareind-
købskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, der tilde-
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65.
Lovforslag nr. L 19 Folketinget 2015-16
Erhvervs- og Vækstmin.,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 15/00837
BP001408
les af ikkestatslige ordregivere, og projektkonkurren-
cer, der afholdes af sådanne ordregivere.
Stk. 2. Når offentlige vareindkøbskontrakter indgås af or-
dregivere, der opererer på forsvarsområdet, gælder stk. 1, nr.
2, for kontrakter, der vedrører varer omfattet af bilag III til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 1, nr. 3, gælder, når disse kontrakter vedrører varer, der
ikke er omfattet af bilag III til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tiden-
de 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 3. Afsnit II gælder desuden ved indgåelse af følgende
kontrakter, der ikke er offentlige kontrakter:
1) Kontrakter, hvortil ordregiveren yder et direkte tilskud
på mere end 50 pct., når værdien af kontrakten mindst
svarer til 38.624.809 kr. eksklusive moms, jf. dog § 9,
og kontrakten vedrører
a) bygge- og anlægsarbejder som omhandlet i bilag II
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-
Tidende 2014, nr. L 94, side 65) eller
b) opførelse af hospitaler, sportsanlæg, rekreative an-
læg, anlæg til fritidsformål, skole- og universitets-
bygninger eller bygninger til administrative formål.
2) Tjenesteydelseskontrakter, hvortil ordregiveren yder et
direkte tilskud på mere end 50 pct., når værdien af kon-
trakten mindst svarer til 1.541.715 kr. eksklusive
moms, jf. dog § 9, og kontrakten har forbindelse til en
bygge- og anlægskontrakt, der er omfattet af nr. 1.
Stk. 4. En ordregiver, som yder tilskud, der er omfattet af
stk. 3, skal sikre, at bestemmelserne i denne lov overholdes,
når ordregiveren ikke selv tildeler den kontrakt, hvortil der
ydes tilskud, eller når ordregiveren selv tildeler kontrakten i
andre enheders navn og for deres regning.
§ 7. Afsnit III gælder ved indgåelse af offentlige kontrak-
ter vedrørende sociale og andre specifikke tjenesteydelser,
der er anført i bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65), når værdien af kontrakten mindst
svarer til 5.583.000 kr. eksklusive moms.
§ 8. Når bygge- og anlægsarbejder, levering af tjeneste-
ydelser eller køb af ensartede varer tildeles som separate
delkontrakter, gælder afsnit II eller III for indgåelsen af hver
enkelt delkontrakt, såfremt den samlede værdi af alle del-
kontrakter mindst svarer til den gældende tærskelværdi.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en ordregiver tildele en delkon-
trakt uden at følge reglerne i afsnit II eller III, når den anslå-
ede værdi eksklusive moms af den pågældende delkontrakt
er under 595.832 kr. eksklusive moms for varer eller tjene-
steydelser eller under 7.447.900 kr. eksklusive moms for
bygge- og anlægsarbejder, jf. dog § 9. Den samlede værdi af
delkontrakter, der tildeles uden anvendelse af afsnit II eller
III, må dog ikke overstige 20 pct. af den samlede værdi af
alle delkontrakter, som det påtænkte arbejde, det påtænkte
køb af ensartede varer eller den påtænkte levering af tjene-
steydelser er opdelt i.
§ 9. Tærskelværdierne i §§ 6-8 revideres af Europa-Kom-
missionen hvert andet år. Ordregivere omfattet af denne lov
skal anvende de til enhver tid gældende tærskelværdier.
§ 10. Afsnit IV gælder for indgåelse af offentlige vare- og
tjenesteydelseskontrakter, der ikke er omfattet af afsnit II el-
ler III, hvis kontrakten eller projektkonkurrencen har klar
grænseoverskridende interesse.
§ 11. Afsnit V gælder ved indgåelse af offentlige vare- og
tjenesteydelseskontrakter, som ikke er omfattet af afsnit II-
IV, og som har en anslået værdi på mindst 500.000 kr. eks-
klusive moms.
Undtagelser
Ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem ordregivere
§ 12. Loven gælder ikke, når en ordregiver indgår kon-
trakt med en juridisk person, når
1) ordregiveren kontrollerer den juridiske person på en
måde, der svarer til den kontrol, ordregiveren fører med
sine egne organisatoriske enheder,
2) mere end 80 pct. af den juridiske persons aktiviteter ud-
føres i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver,
den juridiske person har fået betroet af ordregiveren el-
ler af andre juridiske personer, der kontrolleres af or-
dregiveren, jf. § 16, og
3) der ikke er nogen direkte private kapitalandele i den ju-
ridiske person med undtagelse af private kapitalandele,
der er krævet i henhold til lovgivningen, og som ikke
medfører en afgørende indflydelse på den juridiske per-
son.
§ 13. Loven gælder ikke, når en ordregiver tildeler en of-
fentlig kontrakt til den juridiske person, der kontrollerer or-
dregiveren i henhold til § 12, eller til en anden juridisk per-
son, der kontrolleres af den samme juridiske person.
§ 14. En ordregiver, der ikke udøver kontrol i henhold til
§ 12 over en juridisk person, kan uden at anvende denne lov
tildele en offentlig kontrakt til den pågældende juridiske
person, når
1) ordregiveren sammen med andre ordregivere udøver en
kontrol over den juridiske person, der svarer til den
kontrol, som ordregiveren udøver over deres organisa-
toriske enheder,
2) mere end 80 pct. af aktiviteterne i den juridiske person
udføres i forbindelse med gennemførelsen af opgaver,
den juridiske person har fået betroet af de kontrolleren-
de ordregivere eller af andre juridiske personer, der
kontrolleres af de samme ordregivere, jf. § 16, og
3) der ikke er nogen direkte privat kapitalandel i den kon-
trollerede juridiske person med undtagelse af private
kapitalandele, der er krævet i lovgivningen, og som ik-
ke medfører afgørende indflydelse på den juridiske per-
son.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1, nr. 1, anses for opfyldt, når
2
1) den juridiske persons beslutningstagende organer sam-
mensættes af repræsentanter fra alle deltagende ordre-
givere,
2) ordregiverne i fællesskab kan udøve bestemmende ind-
flydelse på de strategiske målsætninger og væsentlige
beslutninger i den juridiske person, og
3) den juridiske person ikke varetager en interesse, der er i
modstrid med de kontrollerende ordregiveres interes-
ser.
§ 15. Loven gælder ikke for offentlige kontrakter, der ind-
gås mellem ordregivere, når
1) kontrakten etablerer eller gennemfører et samarbejde
mellem ordregiverne med det formål at sikre, at de of-
fentlige tjenester, som ordregiverne skal udføre, leveres
med henblik på at realisere fælles målsætninger,
2) gennemførelsen af dette samarbejde udelukkende er
underlagt hensyn, der vedrører forfølgelsen af formål af
almen interesse, og
3) ordregiverne på det åbne marked tilsammen udfører
mindre end 20 pct. af de aktiviteter, der berøres af sam-
arbejdet, jf. § 16.
§ 16. Ved opgørelsen af procentdelen af de aktiviteter, der
er nævnt i § 12, nr. 2, § 14, stk. 1, nr. 2, og § 15, nr. 3, skal
ordregiveren tage hensyn til den gennemsnitlige samlede
omsætning eller et hensigtsmæssigt alternativt aktivitetsba-
seret mål såsom omkostninger, som den pågældende juridi-
ske person eller ordregiveren har haft i forbindelse med tje-
nesteydelser, varer og bygge- og anlægsarbejder i 3 år forud
for kontrakttildelingen.
Stk. 2. Når omsætningen eller alternative aktivitetsbasere-
de mål ikke foreligger, eller når denne omsætning eller de
aktivitetsbaserede mål ikke længere er relevante, er det til-
strækkeligt at påvise, at målingen af aktiviteten er troværdig.
Kontrakter tildelt på grundlag af eksklusiv rettighed
§ 17. Loven gælder ikke for offentlige tjenesteydelses-
kontrakter, som en ordregiver tildeler en anden ordregiver
eller en sammenslutning af ordregivere på grundlag af en
eksklusiv rettighed i henhold til lov eller offentliggjorte ad-
ministrative bestemmelser, der er forenelige med traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Kontrakter m.v. vedrørende forsyningsvirksomheder
§ 18. Afsnit II og III gælder ikke for kontrakter og pro-
jektkonkurrencer, som er omfattet af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om
fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for
vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og
om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EU-Tidende 2014,
nr. L 94, side 243) (forsyningsvirksomhedsdirektivet), eller
som er undtaget fra forsyningsvirksomhedsdirektivet i hen-
hold til direktivets artikel 18, 23 og 34.
Stk. 2. Afsnit II og III gælder ikke for kontrakter, der til-
deles af en ordregiver, der leverer posttjenester, som er om-
fattet af forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 13, stk. 2,
litra b, og tildeles med henblik på
1) værdiforøgende tillægstjenester, der har forbindelse
med og udelukkende udføres med elektroniske hjælpe-
midler,
2) finansielle tjenesteydelser omfattet af CPV-koderne
66100000-1 til 66720000-3 og artikel 21, litra d, i for-
syningsvirksomhedsdirektivet,
3) filatelitjenester eller
4) logistiske tjenester.
Kontrakter m.v. vedrørende elektronisk kommunikation
§ 19. Afsnit II og III gælder ikke for offentlige kontrakter
og projektkonkurrencer, som hovedsagelig har til formål at
sætte ordregiveren i stand til at stille et offentligt kommuni-
kationsnet til rådighed, drive et sådant net eller levere elek-
troniske kommunikationstjenester til offentligheden.
Kontrakter m.v., der afholdes i henhold til internationale
regler
§ 20. Loven gælder ikke for offentlige kontrakter og pro-
jektkonkurrencer, når ordregiveren er forpligtet til at anven-
de andre udbudsprocedurer end dem, der er fastsat i denne
lov, som følge af
1) en international forpligtelse vedrørende levering af
bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser
med henblik på fælles gennemførelse eller udnyttelse
af et projekt,
2) deltagelse i en international organisation eller
3) en international aftale i forbindelse med udstationering
af tropper, når aftalen vedrører virksomheder i en EU-
medlemsstat eller i et tredjeland.
Stk. 2. Loven gælder ikke for offentlige kontrakter og pro-
jektkonkurrencer, som gennemføres i overensstemmelse
med udbudsregler, der er fastsat af en international organisa-
tion eller en international finanseringsinstitution, hvis disse
offentlige kontrakter og projektkonkurrencer fuldt ud finan-
sieres af denne organisation eller institution.
Stk. 3. Når kontrakter og projektkonkurrencer overvejen-
de medfinansieres af en international organisation eller en
international finansieringsinstitution, skal det aftales mellem
ordregiver og den pågældende internationale organisation
eller finansieringsinstitution, hvilke udbudsprocedurer der
skal finde anvendelse.
Særlige undtagelser vedrørende tjenesteydelseskontrakter
§ 21. Afsnit II og III gælder ikke for offentlige tjenestey-
delseskontrakter om:
1) Erhvervelse eller leje af jord, eksisterende bygninger
eller anden fast ejendom eller rettigheder hertil.
2) Indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af
programmateriale, der er beregnet til audiovisuelle
medietjenester eller medietjenester på radiospred-
ningsområdet, og som tildeles af udbydere af audiovi-
suelle medietjenester eller medietjenester på radio-
spredningsområdet, eller kontrakter om sendetid eller
programudbud, der tildeles udbydere af audiovisuelle
medietjenester eller medietjenester på radiospred-
ningsområdet.
3
3) Voldgifts- og mæglingstjenesteydelser.
4) Følgende juridiske tjenesteydelser:
a) Juridisk repræsentation ved en advokat i forbin-
delse med voldgift eller mægling, der finder sted i
en EU-medlemsstat eller ved en international
voldgifts- eller mæglingsinstans, eller retssager
ved domstole, retter eller offentlige myndigheder i
en EU-medlemsstat eller et tredjeland eller ved in-
ternationale domstole, retter eller institutioner.
b) Juridisk rådgivning ydet af en advokat som forbe-
redelse af sager, der er omfattet af litra a, eller
hvor der er høj sandsynlighed for, at det spørgs-
mål, som rådgivningen vedrører, vil blive gen-
stand for en sådan sag.
c) Dokumentcertificerings- og autentificeringstjene-
ster, der skal ydes af notarer.
d) Juridiske tjenesteydelser, der ydes af formuefor-
valtere eller udpegede værger, eller andre juridi-
ske tjenesteydelser, der ydes af personer udpeget
af en domstol, eller som er udpeget ved lov til at
udføre særlige opgaver i forbindelse med tilsynet
med sådanne domstole.
e) Andre juridiske tjenesteydelser, der er forbundet
med udøvelsen af offentlig myndighed, selv om
den kun er lejlighedsvis.
5) Finansielle tjenesteydelser i forbindelse med udstedel-
se, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller an-
dre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april
2004 om markeder for finansielle instrumenter, om
ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF
samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv
93/22/EØF (EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1), cen-
tralbankers tjenesteydelser samt operationer, der udfø-
res med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet
og den europæiske stabilitetsmekanisme.
6) Lån, uanset om de ydes i forbindelse med udstedelse,
salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller andre
finansielle instrumenter.
7) Ansættelseskontrakter.
8) Civilforsvar, beredskabstjenester og tjenester til fore-
byggelse af farer, der ydes af nonprofitorganisationer
eller -sammenslutninger, og som er omfattet af CPV-
koder 75250000-3, 75251000-0, 75251100-1,
75251110-4, 75251120-7, 75252000-7, 75222000-8,
98113100-9 og 85143000-3, undtagen ambulancetje-
neste, der transporterer patienter.
9) Offentlig personbefordring med jernbane eller metro.
10) Politiske kampagnetjenester, som er omfattet af CPV-
koder 79341400-0, 92111230-3 og 92111240-6, når
de tildeles af et politisk parti i forbindelse med en
valgkampagne.
Tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling
§ 22. Denne lov gælder kun offentlige tjenesteydelseskon-
trakter om forskning og udvikling, der er omfattet af CPV-
koder 73000000-2 til 73120000-9, 73300000-5, 73420000-2
og 73430000-5, når udbyttet udelukkende tilhører ordregi-
veren til brug for egen virksomhed og tjenesteydelsen fuld-
tud betales af ordregiveren.
Forsvar og sikkerhed
§ 23. Loven gælder ikke for
1) kontrakter og projektkonkurrencer, som er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af
13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved
ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåel-
se af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjene-
steydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet
og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF
(EU-Tidende 2009, nr. L 216, side 76) (forsvars- og
sikkerhedsdirektivet),
2) kontrakter og projektkonkurrencer, som ikke er omfat-
tet af forsvars- og sikkerhedsdirektivet i henhold til for-
svars- og sikkerhedsdirektivets artikel 8, 12 og 13,
3) kontrakter og projektkonkurrencer, der ikke er undtaget
efter nr. 1 eller 2, når beskyttelsen af væsentlige natio-
nale sikkerhedsinteresser ikke kan sikres ved mindre
indgribende foranstaltninger, eller
4) kontrakter eller projektkonkurrencer, hvor udbuddet el-
ler opfyldelsen heraf er erklæret hemmelig eller skal
ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger efter
lovgivningen, og ordregiveren har bestemt, at de berør-
te væsentlige sikkerhedsinteresser ikke kan sikres ved
mindre indgribende foranstaltninger.
Kapitel 3
Definitioner
§ 24. I denne lov forstås ved:
1) Accessoriske indkøbsaktiviteter: Aktiviteter, der om-
fatter ydelse til støtte til indkøbsaktiviteter, herunder
a) rådgivning vedrørende teknisk infrastruktur, der
gør det muligt for ordregiveren at tildele offentli-
ge kontrakter eller indgå rammeaftaler om bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser,
b) rådgivning om udførelsen eller udformningen af
offentlige udbudsprocedurer og
c) udarbejdelse og forvaltning af udbudsprocedurer
på en ordregivers vegne og for dennes regning.
2) Allerede tilgængelig løsning: En løsning, som allerede
findes på markedet, og som ikke kræver tilpasning for
at opfylde en ordregivers behov.
3) Alternativt tilbud: Et tilbud, der på ordregiverens op-
fordring indeholder alternative løsninger på ordregi-
verens indkøbsbehov, og som afviger fra det, der er
fastsat i udbudsmaterialet.
4) Ansøger: En økonomisk aktør, der har anmodet om
opfordring eller er blevet opfordret til at deltage i et
begrænset udbud, udbud med forhandling, konkurren-
cepræget dialog, innovationspartnerskab eller i et ud-
bud med forhandling uden forudgående offentliggø-
relse.
4
5) Bygge- og anlægsarbejder: Resultatet af et sæt af byg-
ge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfyl-
de en økonomisk eller teknisk funktion.
6) Centraliserede indkøbsaktiviteter: Aktiviteter, der ud-
føres på vedvarende basis og vedrører
a) indkøb af varer eller tjenesteydelser til brug for
andre ordregivere eller
b) tildeling af offentlige kontrakter eller indgåelse af
rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer
eller tjenesteydelser til brug for andre ordregivere.
7) CPV-kode: En kode, der fremgår af det fælles glossar
for offentlige kontrakter, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 af 5. november
2002 om det fælles glossar for offentlige kontrakter
(CPV) (EF-Tidende 2002, nr. L 340, side 1), og af
eventuelle delegerede retsakter, der i medfør af direk-
tivets artikel 23, stk. 2, er vedtaget af Europa-Kom-
missionen i overensstemmelse med direktivets artikel
87.
8) Elektronisk auktion: En gentagen elektronisk proces,
der anvendes til klassificering af tilbud på grundlag af
automatiske vurderingsmetoder.
9) Elektronisk katalog: Et format til fremlæggelse og sy-
stematisering af oplysninger på en måde, der er fælles
for alle deltagende tilbudsgivere, og som er egnet til
elektronisk behandling, herunder tilbud, som frem-
lægges i form af et regneark.
10) Elektronisk middel: Elektronisk udstyr til behandling
og lagring af data, der sendes og modtages via led-
ning, radio, optiske midler eller andre elektromagneti-
ske midler.
11) Forsvars- og sikkerhedsdirektivet: Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om
samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende
myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse
bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelses-
kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om
ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EU-
Tidende 2009, nr. L 216, side 76).
12) Forsyningsvirksomhedsdirektivet: Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar
2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrak-
ter inden for vand- og energiforsyning, transport samt
posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF
(EU- Tidende 2014, nr. L 94, s. 243).
13) Fælles europæisk udbudsdokument: Et dokument, der
består af en egenerklæring, der er udformet på grund-
lag af en af Europa-Kommissionen fastsat standard-
formular og tjener som foreløbigt bevis i forbindelse
med vurderingen af, om der foreligger en udelukkel-
sesgrund, og om de relevante minimumskrav til egnet-
hed er opfyldt.
14) Ikkestatslige ordregivere: Ordregivere, der ikke er
omfattet af definitionen af statslige ordregivere. Ikke-
statslige ordregivere er bl.a. regioner, kommuner og
offentligretlige organer.
15) Indkøbscentral: En ordregiver, der foretager centrali-
serede indkøbsaktiviteter.
16) Indkøbsrådgiver: Et offentligt eller privat organ, som
tilbyder accessoriske indkøbsaktiviteter på markedet.
17) Innovation: Indførelse af en ny eller betydeligt for-
bedret vare, tjenesteydelse eller proces, herunder pro-
duktions-, bygge- eller anlægsaktiviteter, en ny mar-
kedsføringsmetode eller en ny organisatorisk metode
inden for forretningspraksis, arbejdspladsorganisation
eller eksterne relationer.
18) Interessekonflikter: Situationer, hvor en person hos en
ordregiver eller hos en indkøbsrådgiver, der handler
på vegne af ordregiveren, og som er involveret i gen-
nemførelsen af udbudsproceduren, eller som kan på-
virke resultatet af proceduren, har en direkte eller in-
direkte finansiel, økonomisk eller anden personlig in-
teresse, der kan antages at bringe den pågældendes
upartiskhed og uafhængighed i forbindelse med ud-
budsproceduren i fare. Interessekonflikter kan også
opstå, hvor en økonomisk aktør har modstridende in-
teresser, som kan påvirke kontraktens opfyldelse i ne-
gativ retning.
19) Koncessionsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om til-
deling af koncessionskontrakter (EU-Tidende 2014,
nr. L 94, side 1).
20) Livscyklus: Alle fortløbende eller sammenhængende
faser, herunder forskning og udvikling, der skal udfø-
res, produktion, handel og betingelserne herfor, trans-
port, anvendelse og vedligeholdelse i hele eksistensen
af en vare eller et bygge- og anlægsarbejde eller leve-
ring af en tjenesteydelse fra erhvervelse af råvarer el-
ler oparbejdelse af ressourcer til bortskaffelse, god-
kendelse og afslutning af leveringen eller anvendel-
sen.
21) Mærke: Ethvert dokument eller certifikat eller enhver
attestering, der bekræfter, at et bygge- og anlægsar-
bejde eller en vare, en tjenesteydelse, proces eller pro-
cedure opfylder fastsatte mærkekrav.
22) Mærkekrav: De krav, der skal opfyldes af de pågæl-
dende bygge- og anlægsarbejder, varer, tjenesteydel-
ser, processer eller procedurer for at opnå det pågæl-
dende mærke.
23) Offentlige bygge- og anlægskontrakter: Offentlige
kontrakter om
a) udførelse af eller projektering og udførelse af akti-
viteter nævnt i bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65),
b) udførelse af eller projektering og udførelse af byg-
ge- og anlægsarbejder, jf. nr. 5, eller
c) udførelse af et bygge- og anlægsarbejde, jf. nr. 5,
der opfylder krav, som er specificeret af ordregi-
veren og har afgørende indflydelse på arbejdets
art eller projektering.
24) Offentlige kontrakter: Gensidigt bebyrdende kontrak-
ter, der indgås skriftligt mellem en eller flere økono-
miske aktører og en eller flere ordregivere, og som ve-
5
drører udførelsen af bygge- og anlægsarbejder eller
levering af varer eller tjenesteydelser.
25) Offentlige tjenesteydelseskontrakter: Offentlige kon-
trakter, der vedrører levering af tjenesteydelser, bort-
set fra udførelse af bygge- og anlægsarbejder.
26) Offentlige vareindkøbskontrakter: Offentlige kontrak-
ter, som vedrører køb, leasing eller leje med eller
uden forkøbsret af varer.
27) Offentligretlige organer: Organer
a) der er oprettet specielt med henblik på at imøde-
komme almenhedens behov, dog ikke behov af in-
dustriel eller kommerciel karakter,
b) der er juridiske personer, og
c) som for mere end halvdelens vedkommende fi-
nansieres af staten, regionale eller kommunale
myndigheder eller af andre offentligretlige orga-
ner eller er underlagt ledelsesmæssig kontrol af
disse myndigheder eller organer eller har en be-
styrelse eller direktion eller et tilsynsråd, hvor me-
re end halvdelen af medlemmerne udpeges af sta-
ten, regionale eller kommunale myndigheder eller
andre offentligretlige organer.
28) Ordregiver: Statslige, regionale og kommunale myn-
digheder, offentligretlige organer og sammenslutnin-
ger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller
flere af disse offentligretlige organer.
29) Projektkonkurrence: En procedure, hvorved en ordre-
giver, navnlig inden for fysisk planlægning, byplan-
lægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databe-
handling, kan få planlægnings- eller projekteringsar-
bejder bedømt af en bedømmelseskomité efter ud-
skrivning af en konkurrence med eller uden præmie-
uddeling.
30) Rammeaftale: En aftale indgået mellem en eller flere
ordregivere og en eller flere økonomiske aktører, og
som fastsætter vilkårene for kontrakter, der tildeles i
løbet af en nærmere fastsat periode, navnlig med hen-
syn til pris og påtænkte mængder.
31) Sideordnet tilbud: Tilbud, hvor ordregiveren i udbuds-
materialet har fastsat, at der kan eller skal afgives
flere tilbud på udførelsen af den udbudte opgave med
forskellige udførelsesmetoder, materialer el.lign.
32) Skriftligt: Ethvert udtryk bestående af ord eller tal,
som kan læses, reproduceres og derefter videresendes,
herunder informationer overført og lagret ved hjælp af
elektroniske midler.
33) Statslige ordregivere: Ordregivere, der er en del af
den statslige forvaltning.
34) Tilbudsgiver: En økonomisk aktør, som har afgivet et
tilbud.
35) Direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud
og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tiden-
de 2014, nr. L 94, side 65).
36) Udbudsmateriale: De dokumenter, som ordregiveren
udarbejder eller henviser til for at beskrive eller fast-
lægge elementer i et udbud eller en procedure for til-
deling af en offentlig kontrakt, herunder
a) udbudsbekendtgørelsen,
b) de tekniske specifikationer,
c) det beskrivende dokument,
d) foreslåede kontraktbetingelser,
e) formater for ansøgernes og tilbudsgivernes frem-
læggelse af dokumenter,
f) oplysninger om almindeligt gældende forpligtel-
ser og
g) eventuelle supplerende dokumenter.
37) Ændring af grundlæggende elementer: En ændring,
der kan have påvirket potentielle ansøgeres eller til-
budsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudspro-
cedure eller fordrejet konkurrencen mellem ansøgere
eller tilbudsgivere, såfremt ændringen havde fremgået
af den oprindelige procedure for indgåelse af kontrakt.
38) Økonomisk aktør: Enhver fysisk eller juridisk person,
offentlig enhed eller sammenslutning af sådanne per-
soner og enheder, herunder en midlertidig sammen-
slutning af virksomheder, som tilbyder udførelse af
arbejder eller bygge- og anlægsarbejder eller levering
af varer eller tjenesteydelser på markedet.
Kapitel 4
Blandede kontrakter
Blandede kontrakter, der alene vedrører ydelser, der er
omfattet af loven
§ 25. En ordregiver skal tildele kontrakter, der vedrører
en kombination af bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser
eller varer, efter de regler, der gælder for den type ydelse,
der udgør kontraktens hovedformål, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver skal tildele en kontrakt efter de reg-
ler, der gælder for den type ydelse, der har den højeste vær-
di, når kontrakten vedrører både tjenesteydelser omfattet af
afsnit III og andre tjenesteydelser. Det samme gælder for
kontrakter, der både vedrører tjenesteydelser og varer.
Blandede kontrakter, der vedrører ydelser, der er omfattet
af loven, og ydelser, der ikke er omfattet af loven
§ 26. Vedrører en kontrakt både ydelser, der er omfattet af
loven, og ydelser, der ikke er omfattet af loven, og er kon-
trakten ikke omfattet af §§ 27 eller 28, kan en ordregiver til-
dele særskilte kontrakter for særskilte dele af indkøbet, hvis
indkøbet objektivt kan adskilles.
Stk. 2. Tildeler en ordregiver særskilte kontrakter efter
stk. 1, skal de enkelte kontrakter tildeles efter de regler, der
gælder for de særskilte kontrakter. Vurdering af, hvilke reg-
ler der er gældende, beror på kendetegnene for den særskilte
del.
Stk. 3. Tildeler ordregiveren en samlet kontrakt, finder
denne lov anvendelse for den samlede kontrakt, hvis den an-
slåede værdi af den del af kontrakten, der er omfattet af lo-
ven, overstiger de gældende tærskelværdier uanset værdien
af de dele, der ikke er omfattet af loven.
Stk. 4. Kan de forskellige dele af en kontrakt ikke objek-
tivt adskilles, tildeles kontrakten efter reglerne, der gælder
for den type ydelse, der udgør kontraktens hovedformål.
6
Blandede kontrakter, der vedrører ydelser omfattet af
forsyningsvirksomhedsdirektivet
§ 27. Vedrører en kontrakt både ydelser, der er omfattet af
denne lov, og ydelser, som vedrører en aktivet omfattet af
forsyningsvirksomhedsdirektivet, skal vurderingen af, hvil-
ket regelsæt der gælder for tildeling af kontrakten, foretages
i henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 5 og
6.
Blandede kontrakter, der vedrører forsvars- og
sikkerhedsmæssige aspekter
§ 28. Vedrører en kontrakt både ydelser, der er omfattet af
loven og af artikel 346 i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons funktionsmåde eller forsvars- og sikkerhedsdirektivet,
kan ordregiveren tildele særskilte kontrakter for de særskilte
dele af indkøbet, hvis indkøbet objektivt kan adskilles.
Stk. 2. Tildeler ordregiveren særskilte kontrakter efter stk.
1, skal de enkelte kontrakter tildeles efter de regler, der gæl-
der for de særskilte kontrakter. Vurdering af, hvilke regler
der er gældende, beror på kendetegnene for den særskilte
del.
Stk. 3. Vælger ordregiveren at tildele en samlet kontrakt,
gælder følgende:
1) Er dele af kontrakten omfattet af artikel 346 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan kon-
trakten tildeles uden at denne lov finder anvendelse,
når tildelingen af en samlet kontrakt er berettiget af ob-
jektive grunde.
2) Er dele af kontrakten omfattet af forsvars- og sikker-
hedsdirektivet, kan kontrakten tildeles efter forsvars-
og sikkerhedsdirektivet, når tildelingen af en samlet
kontrakt er berettiget af objektive grunde.
Stk. 4. Er en kontrakt omfattet af både stk. 3, nr. 1, og stk.
3, nr. 2, gælder stk. 3, nr. 1.
Stk. 5. Når de forskellige dele af indkøbet ikke objektivt
kan adskilles, kan ordregiveren tildele den samlede kontrakt
uden at denne lov finder anvendelse, hvis kontrakten inde-
holder dele, som artikel 346 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde gælder for, ellers kan den tildeles i
henhold til forsvars- og sikkerhedsdirektivet.
Kapitel 5
Beregning af kontraktens værdi
§ 29. Værdien af en kontrakt er den anslåede værdi på
tidspunktet for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. Af-
sendes der ikke en udbudsbekendtgørelse, beregnes værdien
på tidspunktet, hvor ordregiveren indleder udbudsprocedu-
ren.
§ 30. En ordregiver skal anslå værdien af en kontrakt på
grundlag af det samlede beløb, der efter ordregiverens skøn
skal betales til leverandøren for gennemførelsen af den ud-
budte kontrakt. Ordregiveren skal medregne enhver form for
optioner, herunder eventuelle forlængelser af kontrakten,
præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, som
fastsættes i udbudsmaterialet. Værdien opgøres eksklusive
moms.
Stk. 2. En kontrakt må ikke opdeles med det resultat, at
udbuddet udelukkes fra lovens anvendelsesområde, med-
mindre det er objektivt begrundet. Metoden til beregning af
den anslåede værdi af kontrakten må ikke fastlægges med
henblik på at udelukke udbuddet fra lovens anvendelsesom-
råde.
§ 31. Består en ordregiver af decentrale enheder, skal der
tages hensyn til den samlede anslåede værdi for alle decen-
trale enheder.
Stk. 2. Er en decentral enhed selv ansvarlig for den pågæl-
dende kontrakt, kan værdien dog anslås for den pågældende
enhed alene.
Stk. 3. En decentral enhed er selv ansvarlig for en kon-
trakt i henhold til stk. 2, når enheden
1) selv står for gennemførelse af udbudsforretningen,
2) har et selvstændigt budget for det pågældende udbud,
som den råder over, og
3) ikke benytter en indkøbsaftale, der er indgået af ordre-
giveren.
§ 32. Værdien af en rammeaftale eller et dynamisk ind-
købssystem er den højest anslåede værdi af samtlige kon-
trakter, der forventes tildelt inden for rammeaftalens eller
det dynamiske indkøbssystems løbetid.
§ 33. Værdien af et innovationspartnerskab er den højest
anslåede værdi af de forsknings- og udviklingsaktiviteter,
der forventes at finde sted i alle faser af det pågældende
partnerskab, og af alle varer, tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder, der forventes udviklet eller indkøbt ved
partnerskabets ophør.
§ 34. Værdien af en bygge- og anlægskontrakt er den hø-
jest anslåede værdi af bygge- og anlægsarbejderne samt den
højest anslåede samlede værdi af de varer og tjenesteydel-
ser, der er nødvendige for arbejdernes udførelse, og som or-
dregiveren stiller til entreprenørens rådighed.
§ 35. Ved vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter,
der indgås med regelmæssige mellemrum, eller som skal
fornyes inden for et bestemt tidsrum, er grundlaget for be-
regning af kontraktens anslåede værdi
1) den samlede faktiske værdi af lignende successive kon-
trakter, der er tildelt i løbet af de foregående 12 måne-
der eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt
korrigeret for alle forventede ændringer i mængde eller
værdi i løbet af de 12 måneder, der følger efter indgåel-
sen af den indledende kontrakt, eller
2) den samlede anslåede værdi af de successive kontrak-
ter, der vil blive tildelt i løbet af de 12 måneder, der
følger efter den første levering, eller i løbet af regn-
skabsåret, når dette er over 12 måneder.
§ 36. Ved vareindkøbskontrakter vedrørende leasing eller
leje med eller uden forkøbsret af varer er grundlaget for be-
regning af kontraktens værdi
1) kontraktens anslåede værdi, for så vidt angår tidsbe-
grænsede offentlige kontrakter, hvis løbetid er 12 må-
neder eller derunder,
7
2) kontraktens samlede værdi, for så vidt angår tidsbe-
grænsede kontrakter, hvis løbetid er over 12 måneder,
inklusive den anslåede overskydende værdi, eller
3) den anslåede månedlige værdi multipliceret med 48, for
så vidt angår tidsubegrænsede kontrakter eller kontrak-
ter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere.
§ 37. Ved beregning af værdien af tjenesteydelseskontrak-
ter om forsikring, bank- og andre finansielle tjenesteydelser
samt projektering er grundlaget for beregning af kontraktens
anslåede værdi:
1) Forsikringstjenesteydelser: Den præmie, der skal beta-
les, og andre former for vederlag.
2) Banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydel-
ser: Honorarer, provisioner, renter og andre former for
vederlag.
3) Kontrakter vedrørende projektering: Honorarer, provi-
sioner og andre former for vederlag.
§ 38. Ved offentlige tjenesteydelseskontrakter uden angi-
velse af en samlet pris er beregningsgrundlaget
1) den samlede værdi for hele løbetiden, for så vidt angår
tidsbegrænsede kontrakter, der har en løbetid på højst
48 måneder, eller
2) den månedlige værdi multipliceret med 48, for så vidt
angår tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis
løbetid er over 48 måneder.
Afsnit II
Offentlige indkøb over tærskelværdien
Kapitel 6
Forberedelse af udbud
Indledende markedsundersøgelser m.v.
§ 39. En ordregiver kan, inden der iværksættes en ud-
budsprocedure, gennemføre markedsundersøgelser med
henblik på at udforme udbuddet og informere økonomiske
aktører om ordregiverens udbudsplaner og krav i forbindelse
med udbuddet. Ordregiveren kan i den forbindelse have dia-
log med og modtage rådgivning fra økonomiske aktører.
Rådgivningen kan anvendes i planlægningen og gennemfø-
relsen af udbuddet, forudsat at dette ikke medfører en over-
trædelse af principperne i § 2.
Stk. 2. Har en økonomisk aktør eller en virksomhed, der
har tilknytning til en økonomisk aktør, rådgivet en ordregi-
ver i forbindelse med en markedsundersøgelse eller på an-
den måde rådgivet eller været involveret i forberedelsen af
udbudsproceduren, skal ordregiveren træffe passende foran-
staltninger for at undgå, at konkurrencen fordrejes af den på-
gældende økonomiske aktørs deltagelse i udbuddet. Ordre-
giveren skal som minimum
1) så vidt muligt sikre, at relevante oplysninger, der er ud-
vekslet i forbindelse med en økonomisk aktørs involve-
ring i udbudsproceduren, indgår i udbudsmaterialet, og
2) fastsætte tidsfristerne for modtagelse af ansøgninger og
tilbud, så de udligner den tidsmæssige fordel, som en
økonomisk aktør kan have opnået ved involvering i for-
beredelsen af udbuddet, herunder ved dialog med og
rådgivning modtaget fra økonomiske aktører.
Stk. 3. En ordregiver skal udelukke den pågældende ansø-
ger eller tilbudsgiver i henhold til § 136, nr. 2, hvis ordregi-
veren ikke ved mindre indgribende foranstaltninger kan sik-
re overholdelse af ligebehandlingsprincippet.
Tekniske specifikationer
§ 40. En ordregiver skal anføre de tekniske specifikatio-
ner som defineret i punkt 1 i bilag VII til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) i udbudsmaterialet.
Stk. 2. En ordregiver skal i de tekniske specifikationer
fastsætte de egenskaber, som kræves af et bygge- og anlægs-
arbejde, en tjenesteydelse eller en vare. Ordregiveren kan
stille krav til den specifikke proces eller metode for produk-
tion eller levering af de ønskede bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser samt krav angående intellektuel
ejendomsret, herunder om overførelse af intellektuel ejen-
domsret.
Stk. 3. Ved alle indkøb, der er beregnet til anvendelse af
fysiske personer, skal de tekniske specifikationer undtagen i
behørigt begrundede tilfælde fastsættes under hensyntagen
til adgangsmuligheder for handicappede eller design for
samtlige brugere. Ved krav til tilgængelighed, der er obliga-
toriske i henhold til EU-regler, skal kravene til adgangsmu-
ligheder for handicappede eller design for samtlige brugere
fastsættes ved henvisning til de pågældende EU-regler.
Stk. 4. De tekniske specifikationer skal give økonomiske
aktører lige adgang til udbuddet og må ikke bevirke, at der
skabes ubegrundede hindringer for, at et udbud åbnes for
konkurrence.
§ 41. En ordregiver skal udarbejde de tekniske specifika-
tioner i udbudsmaterialet, jf. § 40, på en af følgende måder,
medmindre der er fastsat danske tekniske forskrifter, der er
forenelige med EU-retten, som ordregiveren er forpligtet til
at anvende:
1) Ved beskrivelse af funktionskrav eller krav til funkti-
onsdygtighed, tekniske krav eller andre krav, forudsat
at beskrivelsen er så præcis, at ansøgere og tilbudsgive-
re kan identificere kontraktens genstand.
2) Ved henvisning til en eller flere af følgende standarder
m.v. i prioriteret rækkefølge, idet hver henvisning skal
efterfølges af udtrykket »eller tilsvarende«:
a) Danske standarder til gennemførelse af europæiske
standarder.
b) Europæiske tekniske vurderinger.
c) Fælles tekniske specifikationer.
d) Internationale standarder.
e) Andre tekniske referencer udarbejdet af europæiske
standardiseringsorganer.
f) Danske standarder.
g) Danske tekniske godkendelser.
h) Danske tekniske specifikationer for projektering,
beregning og udførelse af arbejderne og anvendelse
af varerne.
8
3) Som en kombination af beskrivelse i henhold til nr. 1
og henvisning i henhold til nr. 2.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, litra f-h, kan kun anvendes, når der
ikke findes standarder m.v. som nævnt i stk. 1, nr. 2, litra a-
e.
§ 42. En ordregiver må ikke i de tekniske specifikationer,
jf. § 40,
1) angive et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller
en bestemt fremstillingsproces, som kendetegner de
produkter eller de tjenesteydelser, som en bestemt øko-
nomisk aktør leverer, eller
2) henvise til et bestemt varemærke eller patent eller en
bestemt type, oprindelse eller produktion med det re-
sultat, at visse økonomiske aktører eller varer favorise-
res eller elimineres.
Stk. 2. En ordregiver kan dog i særlige tilfælde anvende
henvisninger som anført i stk. 1, når en tilstrækkelig nøjag-
tig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke er
mulig i henhold til § 41, stk. 1. En sådan henvisning skal ef-
terfølges af formuleringen »eller tilsvarende«.
§ 43. Udarbejder ordregiveren tekniske specifikationer i
henhold til § 41, stk. 1, nr. 2, kan ordregiveren ikke afvise et
tilbud med den begrundelse, at de tilbudte bygge- og an-
lægsarbejder, varer eller tjenesteydelser ikke er i overens-
stemmelse med en anført standard eller specifikation, hvis
tilbudsgiveren i sit tilbud med passende midler, herunder de
bevismidler, der er nævnt i § 47 godtgør, at de tilbudte løs-
ninger på tilsvarende måde opfylder de krav, der er fastsat i
den pågældende standard eller specifikation.
§ 44. Udarbejder ordregiveren tekniske specifikationer i
henhold til § 41, stk. 1, nr. 1, kan ordregiveren ikke afvise et
tilbud, der er i overensstemmelse med en af de i nr. 1-5
nævnte specifikationer, hvis disse specifikationer opfylder
de funktionskrav eller krav til funktionsdygtighed, som or-
dregiveren har fastsat i
1) en national standard til gennemførelse af en europæisk
standard,
2) en europæisk teknisk godkendelse,
3) en fælles teknisk specifikation,
4) en international standard eller
5) en teknisk reference udarbejdet af et europæisk stan-
dardiseringsorgan.
Stk. 2. En tilbudsgiver skal ved relevante bevismidler
godtgøre, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tje-
nesteydelserne, er i overensstemmelse med standarden, op-
fylder de funktionskrav eller krav til funktionsdygtighed, der
er fastsat i henhold til § 41, stk. 1, nr. 1.
§ 45. En ordregiver kan henvise til produktkategorier i
udbudsmaterialet, når henvisningen gør det klart for de po-
tentielle tilbudsgivere, hvilke konkrete produkter inden for
de omfattede produktkategorier der efterfølgende kan blive
omfattet af kontrakten eller rammeaftalen.
Stk. 2. En ordregiver kan i forbindelse med gennemførel-
sen af udbud, hvor ordregiveren henviser til specifikke pro-
duktkategorier, gennemføre tilbudsevalueringen, jf. § 160,
på grundlag af et repræsentativt udsnit af sammenlignelige
produkter i tilbudsgivernes tilbudte sortiment.
Mærker
§ 46. En ordregiver kan i de tekniske specifikationer, kri-
terierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udførel-
se kræve, at et indkøb er forsynet med et bestemt mærke
som dokumentation for specifikke egenskaber, når
1) mærkekravene kun vedrører krav, der er forbundet med
kontraktens genstand og er egnede til at definere egen-
skaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten,
2) mærkekravene er fastsat på grundlag af objektivt verifi-
cerbare og ikkediskriminerende kriterier,
3) mærkerne er udviklet på grundlag af en åben og gen-
nemsigtig procedure, i hvilken alle relevante interes-
senter kan deltage,
4) mærkerne er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgi-
vere og
5) mærkekravene er fastsat af en tredjemand, som den
økonomiske aktør, der ansøger om mærket, ikke udø-
ver en afgørende indflydelse på.
Stk. 2. Hvis en ordregiver ikke kan kræve, at alle mærke-
kravene er opfyldt, skal ordregiveren henvise til de relevante
mærkekrav i udbudsmaterialet.
Stk. 3. En ordregiver, som kræver et bestemt mærke, skal
acceptere alle mærker, der opfylder tilsvarende mærkekrav
eller anden passende dokumentation for opfyldelsen af kra-
vene til det krævede mærke.
Testrapporter, certificering og anden dokumentation
§ 47. En ordregiver kan kræve, at en tilbudsgiver frem-
lægger en testrapport eller et certifikat fra et overensstem-
melsesvurderingsorgan som dokumentation for opfyldelsen
af kravene i de tekniske specifikationer, jf. § 40, kriterierne
for tildeling, jf. § 162, eller vilkårene for kontraktens udfø-
relse, jf. § 176.
Stk. 2. Kræver en ordregiver, at der fremlægges testrap-
porter eller certifikater udstedt af et specifikt overensstem-
melsesvurderingsorgan, skal testrapporter eller certifikater
fra et tilsvarende overensstemmelsesvurderingsorgan også
accepteres af ordregiveren.
§ 48. En ordregiver skal acceptere anden passende doku-
mentation for opfyldelse af kravene i de tekniske specifikati-
oner, kriterier for tildeling eller vilkårene for kontraktens
udførelse end den, der er nævnt i § 47, stk. 1.
Opdeling af kontrakter i delkontrakter
§ 49. En ordregiver kan udbyde særskilte delkontrakter i
stedet for at udbyde en samlet kontrakt.
Stk. 2. Udbyder en ordregiver ikke særskilte delkontrak-
ter, skal ordregiveren i udbudsmaterialet oplyse om bag-
grunden herfor.
Stk. 3. En ordregiver skal i udbudsbekendtgørelsen anfø-
re,
1) om tilbudsgiveren kan afgive tilbud på en, flere eller al-
le delkontrakter,
9
2) om tilbudsgiveren kan tildeles en, flere eller alle del-
kontrakter, og i givet fald hvordan delkontrakterne eller
grupper af delkontrakter kan kombineres, og
3) hvilke objektive og ikkediskriminerende kriterier eller
regler, der er afgørende for tildelingen af delkontrakter,
herunder hvordan delkontrakterne tildeles, når kriterier-
ne eller reglerne ellers ville resultere i, at en tilbudsgi-
ver får tildelt flere delkontrakter end det maksimale an-
tal, som tilbudsgiveren kan få tildelt.
Alternative tilbud
§ 50. En ordregiver kan acceptere eller kræve alternative
tilbud fra en tilbudsgiver. Alternative tilbud skal have til-
knytning til kontraktens genstand. De valgte kriterier for til-
deling skal kunne anvendes i forbindelse med både ordinære
og alternative tilbud.
Stk. 2. Accepterer eller kræver en ordregiver alternative
tilbud, skal det angives i udbudsbekendtgørelsen.
§ 51. Accepterer eller kræver en ordregiver alternative til-
bud, skal følgende angives i udbudsmaterialet:
1) Hvilke mindstekrav de alternative tilbud skal opfylde.
2) Hvilke specifikke krav der stilles til afgivelse af alter-
native tilbud, navnlig hvis der er krav om, at alternative
tilbud kun kan afgives, når der også er et ordinært til-
bud.
Stk. 2. Ordregiveren kan kun tage alternative tilbud i be-
tragtning, hvis tilbuddet opfylder de mindstekrav, der er
fastsat i henhold til stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Ordregiveren skal sikre, at kriterierne for tildeling
kan anvendes i forhold til alternative tilbud, der opfylder
mindstekravene, jf. stk. 1, nr. 1, og i forhold til ordinære til-
bud, der opfylder mindstekravene.
§ 52. Accepterer en ordregiver alternative tilbud, kan or-
dregiveren ikke afvise et alternativt tilbud med den begrun-
delse, at der vil blive tale om en tjenesteydelseskontrakt i
stedet for en vareindkøbskontrakt, eller med den begrundel-
se, at der vil blive tale om en vareindkøbskontrakt i stedet
for en tjenesteydelseskontrakt.
Sideordnede tilbud
§ 53. En ordregiver kan acceptere eller kræve, at der afgi-
ves sideordnede tilbud, jf. dog stk. 2. Dette skal i givet fald
fremgå af enten udbudsbekendtgørelsen eller udbudsmate-
rialet.
Stk. 2. En ordregiver skal fastsætte det krævede antal si-
deordnede tilbud under hensyntagen til proportionalitets-
princippet, herunder ordregiverens behov og tilbudsgivernes
omkostninger forbundet med udarbejdelse af tilbud. Ordre-
giveren kan uden begrundelse stille krav om op til 8 sideord-
nede tilbud. Vil ordregiveren stille krav om mere end 8 side-
ordnede tilbud, skal ordregiveren i udbudsmaterialet begrun-
de dette.
Stk. 3. Tilbudsevalueringen skal foretages i overensstem-
melse med § 160.
Reserverede kontrakter til beskyttede værksteder m.v.
§ 54. En ordregiver kan stille krav om, at det alene er be-
skyttede værksteder eller økonomiske aktører, hvis hoved-
formål er social og faglig integration af handicappede eller
dårligt stillede personer, der kan deltage i udbuddet, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 gælder kun, når mindst 30 pct. af de beskæf-
tigede hos den økonomiske aktør er handicappede eller dår-
ligt stillede personer.
Stk. 3. Udbudsbekendtgørelsen skal henvise til denne be-
stemmelse, når udbudsproceduren reserveres til de økono-
miske aktører omfattet af stk. 1.
Kapitel 7
Udbudsprocedurer og projektkonkurrencer
Udbudsprocedurer
§ 55. Udbud skal gennemføres efter en af følgende proce-
durer:
1) Offentligt udbud, jf. §§ 56 og 57,
2) begrænset udbud, jf. §§ 58-60,
3) udbud med forhandling, jf. §§ 61-66,
4) konkurrencepræget dialog, jf. §§ 67-72,
5) innovationspartnerskaber, jf. §§ 73-79,
6) udbud med forhandling uden forudgående bekendtgø-
relse, jf. §§ 80-83, eller
7) projektkonkurrencer, jf. §§ 84-92.
Offentligt udbud
§ 56. Ved offentligt udbud kan enhver økonomisk aktør
afgive tilbud som svar på udbudsbekendtgørelsen. Udbuds-
bekendtgørelsen skal indeholde de oplysninger, der er anført
i bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65). Ordregiveren skal anvende standardformularen,
jf. § 128, stk. 3.
§ 57. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af tilbud, jf. § 93.
Stk. 2. Fristen skal som minimum være 35 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Stk. 3. Har ordregiveren anvendt en forhåndsmeddelelse,
er minimumsfristen dog 15 dage, når
1) forhåndsmeddelelsen indeholder alle oplysninger i bi-
lag V, del B, afsnit I, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-
Tidende 2014, nr. L 94, side 65), i det omfang disse op-
lysninger forelå ved forhåndsmeddelelsens offentliggø-
relse, og
2) forhåndsmeddelelsen er sendt til offentliggørelse
mindst 35 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen
af udbudsbekendtgørelsen.
Stk. 4. Accepterer ordregiveren, at tilbud kan indgives via
elektroniske midler i overensstemmelse med regler udstedt
af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 194, stk. 1,
kan den frist, der er nævnt i stk. 2, afkortes med 5 dage.
10
Stk. 5. Gør et akut behov hos ordregiver det ikke muligt at
overholde den frist, der er fastsat i stk. 2, kan ordregiveren
fastsætte en frist, der ikke er mindre end 15 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Stk. 6. Ordregiveren skal offentliggøre det øvrige udbuds-
materiale på datoen for offentliggørelse af udbudsbekendt-
gørelsen, jf. § 132.
Begrænset udbud
§ 58. Ved begrænset udbud kan enhver økonomisk aktør
ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse.
Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde de oplysninger, der
er anført i bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65). Ordregiveren skal anvende stan-
dardformularen, jf. § 128, stk. 3.
§ 59. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af ansøgninger, jf. § 93.
Stk. 2. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Stk. 3. Gør et akut behov hos ordregiveren det ikke muligt
at overholde fristen i stk. 2, kan ordregiveren fastsætte en
frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse, der ikke
er mindre end 15 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørel-
sens afsendelse.
Stk. 4. Kun de ansøgere, som ordregiveren opfordrer der-
til, kan afgive tilbud. En ordregiver skal udvælge mindst 5
ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud i hen-
hold til § 145. Er antallet af ansøgere lavere end 5, kan or-
dregiveren opfordre den eller de ansøgere, der opfylder de
fastsatte minimumskrav til egnethed, jf. § 140, til at afgive
tilbud.
Stk. 5. En ordregiver skal samtidig og skriftligt opfordre
de relevante ansøgere til at afgive tilbud.
Stk. 6. Ordregiveren skal offentliggøre det øvrige udbuds-
materiale på datoen for offentliggørelse af udbudsbekendt-
gørelsen, jf. § 132.
§ 60. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af tilbud, jf. § 93.
Stk. 2. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter afsendelse af opfordringen til at afgive et tilbud.
Stk. 3. Har ordregiveren anvendt en forhåndsmeddelelse,
er minimumsfristen dog 10 dage, når
1) forhåndsmeddelelsen indeholder alle de oplysninger,
der kræves i bilag V, del B, afsnit I, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar
2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), i det
omfang disse oplysninger forelå ved forhåndsmeddelel-
sens offentliggørelse, og
2) forhåndsmeddelelsen er sendt til offentliggørelse
mindst 35 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen
af udbudsbekendtgørelsen.
Stk. 4. Accepterer ordregiveren, at tilbud kan indgives via
elektroniske midler i overensstemmelse med regler udstedt
af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 194, stk. 1,
kan fristen, der er nævnt i stk. 2, forkortes med 5 dage.
Stk. 5. Ikkestatslige ordregivere kan i særlige tilfælde fast-
sætte, at fristen for modtagelse af tilbud er mindre end 30
dage, dog mindst 10 dage fra dagen efter afsendelse af op-
fordringen til at afgive et tilbud.
Stk. 6. Gør et akut behov hos ordregiver det ikke muligt at
overholde fristen i stk. 2, kan ordregiveren fastsætte en frist
for modtagelse af tilbud, der ikke er mindre end 10 dage fra
dagen efter afsendelse af opfordringen til at afgive et tilbud.
Udbud med forhandling
§ 61. En ordregiver kan anvende udbud med forhandling i
følgende tilfælde:
1) Ved bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydel-
ser, der opfylder et eller flere af følgende kriterier:
a) Ordregiverens behov kan ikke imødekommes uden
tilpasning af allerede tilgængelige løsninger,
b) kontrakten omfatter design eller innovative løsnin-
ger,
c) kontrakten kan på grund af særlige omstændighe-
der med hensyn til dens art, kompleksitet eller de
retlige og finansielle forhold eller risici i forbindel-
se hermed ikke tildeles uden forudgående forhand-
ling, eller
d) ordregiveren kan ikke fastlægge de tekniske speci-
fikationer tilstrækkelig præcist med henvisning til
en standard, en europæisk teknisk vurdering, en
fælles teknisk specifikation eller en teknisk referen-
ce, jf. punkt 2-5 i bilag VII til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
2) Når der i forbindelse med et offentligt eller begrænset
udbud kun afgives ikkeforskriftsmæssige eller uaccep-
table tilbud, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ved ikkeforskriftsmæssige tilbud efter stk. 1, nr. 2,
forstås navnlig tilbud, hvor
1) tilbuddet ikke lever op til kravene i udbudsmaterialet,
2) tilbuddet er modtaget for sent,
3) der foreligger bevis for ulovlig samordning eller bestik-
kelse eller
4) ordregiveren har konstateret, at tilbuddet er unormalt
lavt.
Stk. 3. Ved uacceptable tilbud efter stk. 1, nr. 2, forstås
navnlig tilbud, som
1) er indgivet af tilbudsgivere, som ikke lever op til de
fastsatte minimumskrav til egnethed, eller
2) overstiger det af ordregiveren på forhånd fastsatte bud-
get.
Stk. 4. Når en ordregiver udnytter muligheden i stk. 1, nr.
2, er ordregiveren ikke forpligtet til at offentliggøre en ud-
budsbekendtgørelse, når alle tilbudsgiverne under det forud-
gående offentlige eller begrænsede udbud har afgivet tilbud
i overensstemmelse med udbudsprocedurens formelle krav,
og hvis de alle opfylder kravene i § 159, stk. 2, 2. pkt., nr.
1-3.
11
§ 62. Ved udbud med forhandling kan enhver økonomisk
aktør ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendt-
gørelse. Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde de oplysnin-
ger, der er anført i bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentli-
ge udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Ti-
dende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 2. Udbudsbekendtgørelsen skal ud over oplysninger-
ne i bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og
om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014,
nr. L 94, side 65) indeholde oplysning om,
1) hvorvidt ordregiveren vil forbeholde sig ret til at tildele
en kontrakt på grundlag af det indledende tilbud,
2) hvorledes forhandlingsforløbet forventes at forløbe,
herunder om forhandlingerne skal forløbe i flere faser
med henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal
forhandles, og
3) hvorvidt ordregiveren vil yde vederlag til deltagerne i
forhandlingerne.
Stk. 3. Ordregiveren skal i udbudsmaterialet fastsætte ud-
buddets genstand og mindstekrav og kriterierne for tildelin-
gen.
§ 63. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af ansøgninger, jf. § 93.
Stk. 2. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse. Dog finder mulig-
heden i § 59, stk. 3, tilsvarende anvendelse ved udbud med
forhandling.
Stk. 3. Ordregiveren skal offentliggøre det øvrige udbuds-
materiale på datoen for offentliggørelse af udbudsbekendt-
gørelsen, jf. § 132.
§ 64. Kun de ansøgere, som ordregiveren opfordrer dertil,
kan afgive et indledende tilbud, der skal danne grundlag for
den efterfølgende forhandling. En ordregiver skal udvælge
mindst 3 ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive ind-
ledende tilbud i henhold til § 145. Modtager ordregiveren
færre end 3 ansøgninger, kan ordregiveren opfordre den el-
ler de ansøgere, der opfylder de fastsatte krav til egnethed,
jf. § 140, til at afgive indledende tilbud. Vil ordregiveren
udvælge flere end 5 ansøgere, skal ordregiveren begrunde
dette.
Stk. 2. En ordregiver skal samtidig og skriftligt opfordre
de relevante ansøgere til at afgive indledende tilbud.
§ 65. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af det indledende tilbud, jf. § 93.
Stk. 2. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter afsendelse af opfordringen til at afgive et tilbud. Dog
finder mulighederne i § 60, stk. 3-6, tilsvarende anvendelse
ved udbud med forhandling.
§ 66. En ordregiver skal forhandle med tilbudsgiverne om
de indledende og alle efterfølgende tilbud, medmindre or-
dregiveren har forbeholdt sig ret til at tildele kontrakten på
grundlag af det indledende tilbud.
Stk. 2. Det indledende tilbud skal danne grundlag for den
efterfølgende forhandling. Der kan ikke forhandles om de
endelig tilbud og grundlæggende elementer, herunder mind-
stekrav og kriterier for tildeling.
Stk. 3. Forhandlingen kan finde sted i flere successive fa-
ser med henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal
forhandles. Begrænsningen skal ske på grundlag af de krite-
rier for tildeling, der er fastlagt i udbudsbekendtgørelsen el-
ler i det øvrige udbudsmateriale.
Stk. 4. En ordregiver skal dokumentere forhandlingsforlø-
bet og sikre, at alle tilbud under forløbet indgives skriftligt.
Stk. 5. Foretages der som følge af forhandlingerne æn-
dringer i udbudsmaterialet, skal alle tilbudsgivere, der ikke
er blevet afvist i henhold til stk. 3, orienteres herom. Ordre-
giveren må ikke foretage ændringer i de grundlæggende ele-
menter i det oprindelig udsendte udbudsmateriale.
Stk. 6. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
afgivelse af endeligt tilbud, jf. § 93.
Stk. 7. En ordregiver skal tildele kontrakten på grundlag
af et af de tildelingskriterier, der er nævnt i § 162.
Konkurrencepræget dialog
§ 67. En ordregiver kan anvende konkurrencepræget dia-
log i følgende tilfælde:
1) Ved bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydel-
ser, der opfylder et eller flere af følgende kriterier:
a) Ordregiverens behov kan ikke imødekommes uden
tilpasning af allerede tilgængelige løsninger,
b) kontrakten omfatter design eller innovative løsnin-
ger,
c) kontrakten kan på grund af særlige omstændighe-
der med hensyn til dens art, kompleksitet eller de
retlige og finansielle forhold eller risici i forbindel-
se hermed ikke tildeles uden forudgående forhand-
ling, eller
d) ordregiveren kan ikke fastlægge de tekniske speci-
fikationer tilstrækkelig præcist med henvisning til
en standard, en europæisk teknisk vurdering, en
fælles teknisk specifikation eller en teknisk referen-
ce, jf. punkt 2-5 i bilag VII til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
2) Når der i forbindelse med et offentligt eller begrænset
udbud kun afgives ikkeforskriftsmæssige eller uaccep-
table tilbud.
Stk. 2. Ved ikkeforskriftsmæssige tilbud skal bl.a. forstås
tilbud, hvor
1) tilbuddet ikke lever op til kravene i udbudsmaterialet,
2) tilbuddet er modtaget for sent,
3) der foreligger bevis for ulovlig samordning eller bestik-
kelse eller
4) ordregiveren har konstateret, at tilbuddet er unormalt
lavt.
Stk. 3. Ved uacceptable tilbud skal bl.a. forstås tilbud,
som er indgivet af tilbudsgivere, som ikke lever op til mini-
mumskravene til egnethed, eller som overstiger det af ordre-
giveren på forhånd fastsatte budget.
Stk. 4. Når en ordregiver udnytter muligheden i stk. 1, nr.
2, er ordregiveren ikke forpligtet til at offentliggøre en ud-
12
budsbekendtgørelse, når alle tilbudsgiverne under det forud-
gående offentlige eller begrænsede udbud har afgivet tilbud
i overensstemmelse med udbudsprocedurens formelle krav,
og hvis de alle opfylder kravene i § 159, stk. 2, 2. pkt., nr.
1-3.
§ 68. Ved konkurrencepræget dialog kan enhver økono-
misk aktør ansøge om at deltage som svar på udbudsbe-
kendtgørelsen. Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde de
oplysninger, der er anført i bilag V, del C, til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 2. Udbudsbekendtgørelsen skal ud over oplysninger-
ne i bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og
om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014,
nr. L 94, side 65) indeholde oplysning om,
1) hvorledes dialogforløbet forventes at forløbe, herunder
om der anvendes successive faser med henblik på at
begrænse antallet af løsninger, der skal drøftes under
dialogforløbet, jf. § 70, stk. 3, og
2) hvorvidt ordregiveren vil yde vederlag til deltagerne i
dialogforløbet.
Stk. 3. Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen fast-
sætte sine behov og krav samt tildelingskriteriet. En nærme-
re beskrivelse af disse, herunder mindstekrav og yderligere
kriterier for tildeling, skal i øvrigt fremgå af enten udbuds-
bekendtgørelsen eller et beskrivende dokument.
Stk. 4. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af ansøgninger, jf. § 93.
Stk. 5. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Stk. 6. Ordregiveren skal offentliggøre det øvrige udbuds-
materiale på datoen for offentliggørelse af udbudsbekendt-
gørelsen, jf. § 132.
§ 69. Kun de ansøgere, der modtager en opfordring dertil,
kan deltage i dialogen. En ordregiver skal udvælge mindst 3
ansøgere, som vil blive opfordret til at deltage i dialogen i
henhold til § 145. Modtager ordregiveren færre end 3 ansøg-
ninger, kan ordregiveren opfordre den eller de ansøgere, der
opfylder de fastsatte minimumskrav til egnethed, jf. § 140,
til at deltage i dialogen. Vil ordregiveren udvælge flere end
5 ansøgere, skal ordregiveren begrunde dette.
Stk. 2. En ordregiver skal samtidig og skriftligt opfordre
de relevante ansøgere til at deltage i dialogen.
§ 70. En ordregiver indleder en dialog med de relevante
ansøgere med henblik på at fastlægge, hvorledes ordregive-
rens behov bedst kan opfyldes.
Stk. 2. Dialogen kan vedrøre alle aspekter af udbuddet,
men må ikke medføre ændringer i grundlæggende elemen-
ter, herunder mindstekrav og kriterier for tildeling.
Stk. 3. Dialogen kan finde sted i flere successive faser
med henblik på at begrænse antallet af løsninger, der skal
drøftes under dialogforløbet. Begrænsningen skal ske på
grundlag af de kriterier for tildeling, der er fastlagt i udbuds-
bekendtgørelsen og i det beskrivende dokument.
Stk. 4. En ordregiver kan fortsætte dialogen, indtil ordre-
giveren har indkredset den eller de løsninger, der bedst kan
opfylde ordregiverens behov.
Stk. 5. Foretages der ændringer i udbudsmaterialet som
følge af dialogen, skal alle de resterende deltagere orienteres
herom. Ordregiveren må ikke foretage ændringer i de grund-
læggende elementer i det oprindelig udsendte udbudsmateri-
ale.
Stk. 6. En ordregiver skal dokumentere dialogforløbet.
§ 71. En ordregiver skal efter at have erklæret dialogen
for afsluttet og underrettet de resterende deltagere herom op-
fordre deltagerne til at afgive de endelige tilbud på grundlag
af den eller de løsninger, der er fastlagt under dialogen. De
endelige tilbud skal indeholde alle de elementer, der er nød-
vendige for projektets udførelse.
Stk. 2. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
afgivelse af endeligt tilbud, jf. § 93.
Stk. 3. På ordregiverens anmodning kan disse endelige til-
bud afklares, præciseres og optimeres. Dette må dog ikke
føre til, at der ændres ved vigtige elementer i udbuddet eller
tilbuddet, eller til konkurrencefordrejning eller forskelsbe-
handling i øvrigt.
§ 72. En ordregiver skal tildele kontrakten på grundlag af
tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf.
§ 162, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. På anmodning af ordregiveren kan der føres for-
handlinger med den tilbudsgiver, der har afgivet det vinden-
de tilbud. Forhandlingerne skal ske med henblik på at be-
kræfte de økonomiske forpligtelser eller andre vilkår i til-
buddet.
Stk. 3. Forhandlinger i henhold til stk. 2 må ikke medføre,
at der foretages ændringer i grundlæggende elementer, her-
under mindstekrav og kriterier for tildeling.
Innovationspartnerskab
§ 73. En ordregiver kan anvende innovationspartnerska-
ber, hvis ordregiveren vil udvikle en innovativ vare, en tje-
nesteydelse eller et bygge- og anlægsarbejde, som ikke alle-
rede er tilgængelig på markedet. Et innovationspartnerskab
består af 3 faser: udbuddet, innovationsforløbet og et even-
tuelt efterfølgende indkøb af den udviklede ydelse.
§ 74. Ved udbud af et innovationspartnerskab kan enhver
økonomisk aktør ansøge om at deltage som svar på udbuds-
bekendtgørelsen. Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde de
oplysninger, der er anført i bilag V, del C, til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 2. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om,
1) hvorvidt ordregiveren forbeholder sig ret til at tildele
en kontrakt på grundlag af det indledende tilbud,
2) hvilken ordning der skal gælde for intellektuel ejen-
domsret,
3) hvorvidt ordregiveren vil indgå en eller flere partner-
skabskontrakter,
13
4) hvorledes forhandlingsforløbet forventes at forløbe,
herunder om forhandlingerne skal forløbe i flere faser
med henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal
forhandles,
5) hvorvidt ordregiveren vil yde vederlag til deltagerne,
og
6) hvorvidt ordregiveren vil begrænse antallet af deltager-
ne på baggrund af delmål, jf. § 78.
Stk. 3. Ordregiveren skal i udbudsmaterialet fastsætte ud-
buddets genstand og mindstekrav og kriterierne for tildeling.
Stk. 4. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af ansøgninger, jf. § 93.
Stk. 5. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Stk. 6. Ordregiveren skal offentliggøre det øvrige udbuds-
materiale på datoen for offentliggørelse af udbudsbekendt-
gørelsen, jf. § 132.
§ 75. En ordregiver skal udvælge mindst 3 ansøgere til at
afgive tilbud. Er antallet af ansøgere lavere end tre, kan or-
dregiveren udvælge den eller de ansøgere, der opfylder de
fastsatte krav til egnethed, jf. § 140, til at afgive tilbud.
Stk. 2. En ordregiver skal ved udvælgelse i henhold til §
145 som minimum lægge vægt på ansøgernes kapacitet på
området forskning og udvikling eller udvikling og gennem-
førelse af innovative løsninger.
Stk. 3. En ordregiver skal samtidig og skriftligt opfordre
de udvalgte ansøgere til at afgive et indledende tilbud i form
af et forsknings- og innovationsprojektforslag. Det er alene
de ansøgere, der af ordregiveren modtager en opfordring
dertil, som kan afgive et indledende tilbud.
§ 76. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
modtagelse af indledende tilbud, jf. § 93.
Stk. 2. Fristen skal som minimum være 30 dage fra dagen
efter afsendelse af opfordringen til at afgive tilbud. Mulig-
heden i § 60, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved inno-
vationspartnerskab.
Stk. 3. Accepterer ordregiveren, at tilbud kan indgives via
elektroniske midler i overensstemmelse med regler udstedt
af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 194, stk. 1,
kan den frist, der er nævnt i stk. 2, afkortes med 5 dage.
§ 77. En ordregiver skal forhandle med tilbudsgiverne om
de indledende og alle efterfølgende tilbud, medmindre or-
dregiveren vælger at udnytte et forbehold efter § 74, stk. 2,
nr. 1, og tildele kontrakten på grundlag af det indledende til-
bud.
Stk. 2. Det indledende tilbud skal danne grundlag for den
efterfølgende forhandling. Der kan forhandles om alt undta-
gen de endelige tilbud og grundlæggende elementer, herun-
der mindstekrav og kriterier for tildeling.
Stk. 3. En ordregiver skal i forbindelse med forhandlin-
gerne fastsætte de vilkår, der er knyttet til partnerskabskon-
trakten, herunder resultatniveauer og maksimumomkostnin-
ger.
Stk. 4. Forhandlingen kan finde sted i flere successive fa-
ser med henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal
forhandles. Begrænsningen skal ske på grundlag af de krite-
rier for tildeling, der er fastlagt i udbudsbekendtgørelsen el-
ler i det øvrige udbudsmateriale,
Stk. 5. En ordregiver skal dokumentere forhandlingsforlø-
bet og sikre, at alle tilbud under forløbet indgives skriftligt.
Stk. 6. Foretages der som følge af forhandlingerne æn-
dringer i udbudsmaterialet, skal alle tilbudsgivere, der ikke
er blevet afvist i henhold til § 74, stk. 2, nr. 4, orienteres her-
om. Ordregiveren må ikke foretage ændringer i de grund-
læggende elementer i det oprindeligt udsendte udbudsmate-
riale.
Stk. 7. En ordregiver skal fastsætte en passende frist for
afgivelse af endelig tilbud, jf. § 93.
Stk. 8. En ordregiver skal tildele partnerskabskontrakten
eller partnerskabskontrakterne på grundlag af tildelingskrite-
riet bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf. § stk. 162, stk.
1, nr. 3.
§ 78. En ordregiver skal inddele det enkelte innovations-
partnerskab i faser med dertil hørende delmål.
Stk. 2. En ordregiver kan efter hvert delmål, jf. stk. 1, be-
slutte at bringe alle eller enkelte partnerskabskontrakter til
ophør.
Stk. 3. En ordregiver skal sørge for betaling af vederlag i
passende rater til de deltagende partnere.
§ 79. En ordregiver skal så vidt muligt sikre, at partner-
skabets struktur og løbetid og værdien af de forskellige faser
tager højde for innovationsgraden af den ønskede løsning og
rækkefølgen af forsknings- og innovationsaktiviteterne, der
er nødvendige for udviklingen af en innovativ løsning.
Stk. 2. Den anslåede værdi af det påtænkte indkøb af va-
rer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder skal være
proportional i forhold til den nødvendige investering i ud-
viklingen heraf.
Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse
§ 80. En ordregiver kan anvende udbud med forhandling
uden forudgående offentliggørelse, når der i forbindelse med
et offentligt eller begrænset udbud af bygge- og anlægskon-
trakter, vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter
1) ikke er modtaget nogen ansøgninger eller tilbud, eller
2) kun er modtaget ansøgninger eller tilbud, der er irrele-
vante i forhold til kontrakten.
Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at der ikke foreta-
ges ændringer i grundlæggende elementer i det oprindelige
udbudsmateriale, og at der sendes en rapport til Europa-
Kommissionen, hvis denne anmoder herom.
Stk. 3. En ordregiver kan også anvende udbud med for-
handling uden forudgående offentliggørelse, når bygge- og
anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne kun kan
leveres af en bestemt økonomisk aktør på grund af,
1) at udbuddet har til formål at skabe eller erhverve et
unikt kunstværk eller en unik kunstnerisk optræden,
2) på grund af manglende konkurrence af tekniske årsager
eller
3) på grund af beskyttelse af eksklusive rettigheder, her-
under intellektuelle ejendomsrettigheder.
Stk. 4. Stk. 3, nr. 2 og 3, gælder kun, når der ikke findes et
rimeligt alternativ eller erstatning og den manglende kon-
14
kurrence ikke er et resultat af en kunstig indskrænkning af
udbudsvilkårene.
Stk. 5. En ordregiver kan også anvende udbud med for-
handling uden forudgående offentliggørelse i strengt nød-
vendigt omfang, hvis tvingende grunde som følge af begi-
venheder, som ordregiveren ikke har kunnet forudse, gør det
umuligt at overholde fristerne for offentlige udbud, begræn-
sede udbud eller udbud med forhandling.
§ 81. En ordregiver kan endvidere anvende udbud med
forhandling uden forudgående offentliggørelse for vareind-
købskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, for så vidt an-
går nr. 4,
1) når de pågældende varer alene er fremstillet med hen-
blik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling,
og kontrakter, der tildeles i henhold til denne bestem-
melse, ikke omfatter serieproduktion til påvisning af
varernes handelsmæssige levedygtighed eller til dækn-
ing af forsknings- og udviklingsomkostninger,
2) ved supplerende leveringer fra den oprindelige leveran-
dør til delvis fornyelse af leveringer eller installationer
eller til udvidelse af allerede foretagne leveringer eller
installationer, når et skifte af leverandøren ville gøre
det nødvendigt for ordregiveren at indkøbe varer, som
på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville
medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssig
store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligehol-
delse,
3) ved indkøb af varer, der noteres og købes på en vare-
børs, og
4) ved indkøb af varer eller tjenesteydelser på særlig for-
delagtige vilkår hos en leverandør, der endeligt indstil-
ler sin erhvervsvirksomhed, eller hos likvidatorer i en
konkursbehandling, tvangsakkord eller en tilsvarende
behandling i henhold til nationale love og forskrifter.
Stk. 2. Løbetiden af kontrakter omfattet af stk. 1, nr. 2, må
som udgangspunkt ikke overstige 3 år.
§ 82. En ordregiver kan endvidere anvende udbud med
forhandling uden forudgående offentliggørelse for tjenestey-
delsesaftaler, når kontrakten er et led i en projektkonkurren-
ce og tildeles vinderen eller en af vinderne af projektkonkur-
rencen, jf. §§ 84-92. I sidstnævnte tilfælde skal alle vinderne
opfordres til at deltage i forhandlingerne.
§ 83. En ordregiver kan endvidere anvende udbud med
forhandling uden forudgående offentliggørelse ved nye byg-
ge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er en genta-
gelse af tilsvarende tjenesteydelser eller bygge- og anlægs-
arbejder, og som udføres af den økonomiske aktør, der blev
tildelt den oprindelige kontrakt af den samme ordregiver,
under følgende betingelser:
1) Bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne er i
overensstemmelse med et grundlæggende projekt.
2) Den oprindelige kontrakt herom blev tildelt i henhold
til en procedure i overensstemmelse med § 55.
3) Udbudsmaterialet til det oprindelige udbud af det i nr. 1
nævnte grundlæggende projekt angiver omfanget af
eventuelle yderligere bygge- og anlægsarbejder eller
tjenesteydelser og betingelserne for tildeling heraf.
4) Muligheden for at anvende denne fremgangsmåde er
anført i det oprindelige udbudsmateriale. Ordregiveren
skal tage den anslåede samlede værdi af de nye bygge-
og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i betragtning
ved anvendelse af § 6.
5) Der er ikke forløbet mere end 3 år efter indgåelsen af
den oprindelige kontrakt.
Projektkonkurrencer
§ 84. Denne bestemmelse og §§ 85-92 gælder for
1) projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på til-
deling af en tjenesteydelseskontrakt, og
2) projektkonkurrencer med konkurrencepræmier eller be-
talinger til deltagerne.
Stk. 2. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, bereg-
nes kontraktens værdi på grundlag af den anslåede værdi
uden moms af den pågældende tjenesteydelseskontrakt, her-
under eventuelle konkurrencepræmier eller betalinger for
deltagelsen til deltagerne.
Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, bereg-
nes kontraktens værdi på grundlag af det samlede præmie-
og betalingsbeløb, herunder den anslåede værdi uden moms
af tjenesteydelseskontrakten, som senere vil kunne indgås i
henhold til § 82, hvis ordregiveren i bekendtgørelsen om
projektkonkurrencen har meddelt, at ordregiveren agter at
tildele en sådan kontrakt.
Bekendtgørelse om projektkonkurrence
§ 85. En ordregiver kan udskrive en projektkonkurrence
ved at offentliggøre en bekendtgørelse herom.
Stk. 2. Har ordregiveren til hensigt at tildele en tjenestey-
delseskontrakt i henhold til § 82, skal ordregiveren anføre
dette i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.
§ 86. Har ordregiveren afholdt en projektkonkurrence,
skal ordregiveren sende en meddelelse om resultaterne af
projektkonkurrencen til EU’s publikationskontor i overens-
stemmelse med § 129, stk. 6, og ordregiveren skal være i
stand til at bevise afsendelsesdatoen.
Stk. 2. En ordregiver kan undlade at offentliggøre oplys-
ninger om resultatet af konkurrencen, når det vil kunne hin-
dre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med
offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige el-
ler private virksomheders legitime økonomiske interesser el-
ler for fair konkurrence mellem tjenesteydere.
§ 87. En ordregiver skal offentliggøre bekendtgørelser
omfattet af §§ 85 og 86 i overensstemmelse med § 129, stk.
6. Bekendtgørelserne skal indeholde de oplysninger, der er
anført i bilag V, henholdsvis del E og F, til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), i samme
format som standardformularerne.
15
Udvælgelse af deltagere
§ 88. Projektkonkurrencer skal gennemføres i overens-
stemmelse med bestemmelserne i §§ 84-92.
Stk. 2. En ordregiver skal i forbindelse med projektkon-
kurrencer med et begrænset antal deltagere fastsætte klare
og ikkediskriminerende kriterier for egnethed, der skal dan-
ne grundlag for udvælgelsen. Antallet af ansøgere, der op-
fordres til at deltage i projektkonkurrencen, skal fastsættes
således, at der sikres reel konkurrence.
Bedømmelseskomiteen
§ 89. Med henblik på at finde en vinder af projektkonkur-
rencen nedsætter ordregiveren en bedømmelseskomité. Be-
dømmelseskomiteen må udelukkende bestå af fysiske perso-
ner, som er uafhængige af deltagerne i projektkonkurrencen.
Stk. 2. Kræver ordregiveren bestemte faglige kvalifikatio-
ner for at deltage i en projektkonkurrence, skal mindst en
tredjedel af bedømmelseskomiteens medlemmer have sam-
me eller tilsvarende kvalifikationer.
§ 90. Bedømmelseskomiteen skal være uafhængig i sine
afgørelser og udtalelser.
Stk. 2. Komiteen må ikke have kendskab til ansøgernes
identitet og skal udelukkende behandle de planlægnings- og
projektarbejder, som ansøgerne forelægger, ud fra de kriteri-
er, der er anført i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.
Stk. 3. Kravet om anonymitet skal overholdes, indtil be-
dømmelseskomiteens udtalelse eller afgørelse foreligger.
§ 91. På grundlag af hvert enkelt projekts kvaliteter regi-
strerer bedømmelseskomiteen projekternes rangfølge, ko-
miteens bemærkninger og punkter, der eventuelt skal klar-
lægges, i en rapport, som medlemmerne underskriver.
Stk. 2. Ansøgerne kan om nødvendigt anmodes om at be-
svare spørgsmål, som bedømmelseskomiteen har anført i
rapporten, for at klarlægge nogle aspekter af projekterne.
§ 92. En ordregiver skal udarbejde en fuldstændig rapport
over dialogen mellem bedømmelseskomiteens medlemmer
og ansøgerne.
Fastsættelse af tidsfrister og åbning af tilbud
§ 93. En ordregiver skal fastsætte passende tidsfrister for
indsendelse af ansøgninger og tilbud. Fristen for modtagelse
af tilbud og ansøgning om deltagelse skal som minimum
overholde minimumsfristen for den pågældende udbudspro-
cedure.
Stk. 2. Forudsætter afgivelse af tilbud besigtigelse af ste-
der eller gennemsyn af bilagsmateriale til udbudsmaterialet
hos ordregiveren, skal ordregiveren fastsætte en frist for
modtagelse af tilbud, således at tilbudsgiverne kan opnå
kendskab til alle de oplysninger, der er nødvendige for at
udarbejde et tilbud. Fristen skal være længere end den mini-
mumsfrist, der er angivet i den pågældende udbudsproced-
ure.
Stk. 3. Ved offentlige udbud skal ordregiveren angive fri-
sten for modtagelse af tilbud i udbudsbekendtgørelsen. Ved
begrænsede udbud, udbud med forhandling, konkurrence-
præget dialog og innovationspartnerskaber skal ordregiveren
angive fristen for modtagelse af ansøgninger i udbudsbe-
kendtgørelsen, og fristen for modtagelse af tilbud skal frem-
gå af udbudsmaterialet.
Stk. 4. En ordregiver kan forlænge fristen for modtagelse
af ansøgninger eller tilbud. Ordregiveren er forpligtet til at
forlænge fristen for modtagelse af ansøgninger eller tilbud i
følgende tilfælde:
1) Hvis ordregiveren meddeler supplerende oplysninger
om udbudsmaterialet eller supplerende dokumenter se-
nere end 6 dage før den fastsatte frist for modtagelse af
ansøgning eller tilbud.
2) Hvis ordregiveren foretager væsentlige ændringer i ud-
budsmaterialet.
3) Hvis ordregiveren ikke inden for 5 dage efter anmod-
ning herom fremsender de dokumenter, der ikke er gi-
vet fri, direkte og fuld elektronisk adgang til, jf. § 132,
stk. 2.
4) Hvis ordregiveren har forkortet fristen som følge af et
akut behov hos ordregiveren, jf. § 57, stk. 5, § 59, stk.
3, og § 65, stk. 2, jf. § 60, stk. 6, og ordregiveren med-
deler supplerende oplysninger om udbudsmaterialet el-
ler supplerende dokumenter senere end 4 dage før den
fastsatte frist for modtagelse af ansøgning eller tilbud.
§ 94. En ordregiver kan først undersøge indholdet af en
ansøgning eller et tilbud, når ansøgnings- eller tilbudsfristen
er udløbet.
Kapitel 8
Indkøbsmetoder
Rammeaftaler
§ 95. En rammeaftale skal indgås efter en af procedurerne
i denne lov, jf. § 55.
Stk. 2. En rammeaftale kan højst have en løbetid på 4 år. I
ekstraordinære tilfælde kan en rammeaftale indgås for en
længere periode.
Stk. 3. Indgåelse af kontrakter på grundlag af en rammeaf-
tale skal ske i rammeaftalens løbetid. Kontrakterne kan være
gældende i en periode efter udløbet af rammeaftalens løbe-
tid.
§ 96. Det skal angives i udbudsbekendtgørelsen, hvilke
ordregivere der skal kunne gøre brug af rammeaftalen. Kon-
trakter baseret på en rammeaftale kan indgås mellem parter-
ne i rammeaftalen.
§ 97. Kontrakter, der indgås på grundlag af en rammeafta-
le, der er indgået med en vindende tilbudsgiver, tildeles på
de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen. Ordregiveren kan in-
den tildelingen af kontrakten skriftligt anmode den vindende
tilbudsgiver om at fuldstændiggøre sit tilbud.
§ 98. Kontrakter, der indgås på grundlag af en rammeafta-
le, der er indgået med mere end én part på rammeaftalen,
kan tildeles ved
1) direkte tildeling, jf. § 99, eller
2) genåbning af konkurrencen, jf. § 100.
Stk. 2. Ordregiveren kan på den samme rammeaftale an-
vende direkte tildeling og genåbning af konkurrencen. Valg-
16
et mellem direkte tildeling og genåbning af konkurrencen
skal ske på grundlag af objektive kriterier, herunder de efter-
spurgte varers eller ydelsers kvantitet, værdi eller karakteri-
stika og ordregiverens øvrige konkrete indkøbsbehov. De
objektive kriterier skal fastsættes i udbudsmaterialet vedrø-
rende rammeaftalen.
Stk. 3. Det skal angives i udbudsmaterialet vedrørende
rammeaftalen, hvordan tildeling af kontrakter finder sted, jf.
stk. 1.
§ 99. Direkte tildeling af kontrakter, jf. § 98, stk. 1, nr. 1,
skal ske på grundlag af rammeaftalens bestemmelser og de
objektive kriterier, der er fastsat i udbudsmaterialet for ram-
meaftalen.
§ 100. Genåbning af konkurrencen, jf. § 98, stk. 1, nr. 2,
og stk. 2, skal baseres på
1) de samme vilkår, som var gældende i forbindelse med
tildelingen af rammeaftalen,
2) om nødvendigt mere præcist formulerede vilkår eller
3) eventuelt andre vilkår, der er fastsat på forhånd i ud-
budsmaterialet for rammeaftalen.
Stk. 2. Genåbning af konkurrencen skal ske ved samtidig
skriftlig opfordring til de økonomiske aktører, som er i stand
til at udføre kontrakten, til skriftligt at afgive tilbud. Opfor-
dringen skal angive fristen for at afgive tilbud og øvrige
nødvendige oplysninger.
Stk. 3. En ordregiver skal tildele kontrakten på grundlag
af de kriterier for tildeling, der er fastsat i udbudsmaterialet
for rammeaftalen, jf. § 162.
Dynamiske indkøbssystemer
§ 101. En ordregiver kan anvende et dynamisk indkøbssy-
stem til indkøb af varer, bygge- og anlægsarbejder og tjene-
steydelser, der er generelt tilgængelige på markedet og op-
fylder ordregiverens krav.
Stk. 2. Et dynamisk indkøbssystem skal følge proceduren
for begrænset udbud, jf. dog § 104, stk. 3.
§ 102. Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen angive
1) det dynamiske indkøbssystems løbetid,
2) de minimumskrav til egnethed, der gælder for optagel-
se i det dynamiske indkøbssystem, jf. § 140, og
3) de kriterier for tildeling, der gælder ved tildeling af
kontrakter på grundlag af det dynamiske indkøbssy-
stem, jf. § 105, stk. 3.
Stk. 2. Ordregiveren kan inddele et dynamisk indkøbssy-
stem i objektivt beskrevne kategorier af varer, tjenesteydel-
ser eller bygge- og anlægsarbejder.
Stk. 3. Inddeles et dynamisk indkøbssystem i kategorier,
jf. stk. 2, skal ordregiveren specificere minimumskravene til
egnethed for hver kategori i udbudsbekendtgørelsen, jf. stk.
1, nr. 2.
§ 103. En ordregiver skal i udbudsmaterialet som mini-
mum angive arten og den anslåede mængde af planlagte ind-
køb og anføre alle nødvendige oplysninger om det dynami-
ske indkøbssystem, herunder hvordan det dynamiske ind-
købssystem fungerer, det anvendte elektroniske udstyr og de
tekniske ordninger og specifikationer for tilslutning.
§ 104. Ved etableringen af et dynamisk indkøbssystem
skal minimumsfristen for ordregiverens modtagelse af an-
søgninger om deltagelse være 30 dage fra dagen efter ud-
budsbekendtgørelsens afsendelse.
Stk. 2. En ordregiver kan tidligst anvende et dynamisk
indkøbssystem, når fristen i stk. 1 er udløbet og ansøgnin-
ger, der er modtaget inden for fristen, er færdigbehandlede.
Stk. 3. Et dynamisk indkøbssystem skal til enhver tid væ-
re åbent for ansøgere, der opfylder minimumskravene til eg-
nethed, og antallet af ansøgere, der optages i indkøbssyste-
met, må ikke begrænses.
Stk. 4. Behandlingen af en ansøgning, der modtages inden
udløbet af fristen i stk. 1, skal afsluttes inden for 10 arbejds-
dage efter modtagelsen af ansøgningen, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5. Fristen i stk. 4 kan forlænges til 15 arbejdsdage i
konkrete sager, hvor ordregiveren finder det berettiget, her-
under hvis ordregiveren har behov for at verificere, om mi-
nimumskravene til egnethed er opfyldt.
Stk. 6. Fristen i stk. 4 kan endvidere forlænges, når opfor-
dringen til at afgive tilbud for det første specifikke offentli-
ge indkøb under et dynamisk indkøbssystem ikke er ud-
sendt. Ordregiveren må ikke udsende opfordringer til at af-
give tilbud i løbet af den forlængede vurderingsperiode.
§ 105. En ordregiver skal i forbindelse med konkrete ind-
køb opfordre alle deltagere til at afgive tilbud. Ordregiveren
kan præcisere kriterierne for tildeling i opfordringen til at
afgive tilbud, når dette er relevant.
Stk. 2. Er det dynamiske indkøbssystem inddelt i kategori-
er, skal ordregiveren opfordre alle de deltagere, der er opta-
get i den relevante kategori, til at afgive tilbud.
Stk. 3. En ordregiver skal tildele kontrakten til den til-
budsgiver, der har afgivet det bedste bud på grundlag af de
fastsatte kriterier for tildeling.
Stk. 4. Fristen for modtagelse af tilbud, jf. § 93, skal som
minimum være 10 dage fra dagen efter afsendelse af opfor-
dringen til at afgive tilbud.
§ 106. En ordregiver kan kræve, at deltagere i et dyna-
misk indkøbssystem inden for 5 arbejdsdage fra anmodning
herom indsender et nyt og ajourført fælles europæisk ud-
budsdokument, jf. § 148, stk. 1. Ordregiveren kan på ethvert
tidspunkt i løbet af det dynamiske indkøbssystems løbetid
kræve, at deltagerne fremlægger dokumentation, jf. § 152,
for, at deltagerne ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund,
jf. §§ 135-137 og at deltagerne opfylder minimumskravene
til egnethed, jf. §§ 140-143.
Stk. 2. Kan det på baggrund af det fælles europæiske ud-
budsdokument fastslås, at deltageren ikke længere opfylder
minimumskravene til egnethed, skal ordregiveren udelukke
deltageren fra at deltage i det dynamiske indkøbssystem.
§ 107. En ordregiver skal offentliggøre en bekendtgørelse
i Den Europæiske Unions Tidende, når løbetiden af det dy-
namiske indkøbssystem ændres eller det dynamiske ind-
købssystem bringes til ophør.
§ 108. Alle meddelelser i forbindelse med et dynamisk
indkøbssystem skal afgives elektronisk efter reglerne fastsat
af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 194, stk. 1.
17
Stk. 2. Ansøgere og deltagere må ikke pålægges betaling
for deltagelse i et dynamisk indkøbssystem.
Elektroniske auktioner
§ 109. En ordregiver kan anvende elektroniske auktioner i
forbindelse med offentlige udbud, begrænsede udbud, udbud
med forhandling, fornyet konkurrence mellem parterne i en
rammeaftale i henhold til § 100 og tildeling af kontrakt in-
den for et dynamisk indkøbssystem.
Stk. 2. Elektroniske auktioner kan ikke anvendes i forbin-
delse med indgåelse af tjenesteydelseskontrakter og bygge-
og anlægskontrakter, der omfatter en intellektuel indsats, der
ikke kan klassificeres på grundlag af automatiske vurde-
ringsmetoder.
§ 110. Elektroniske auktioner kan anvendes med henblik
på konkurrence om priser og andre forhold, der er kvantifi-
cerbare.
Stk. 2. Elektroniske auktioner kan gennemføres i flere fa-
ser. Elektroniske auktioner skal gennemføres i et elektronisk
system.
§ 111. En ordregiver, der ønsker at anvende elektroniske
auktioner, skal angive dette i udbudsbekendtgørelsen. Her-
udover skal udbudsmaterialet indeholde følgende oplysnin-
ger:
1) De elementer, hvis værdier der holdes elektronisk auk-
tion over, for så vidt disse elementer er kvantificerbare,
således at de eksempelvis kan udtrykkes i tal eller pro-
centdele,
2) eventuelle grænser for de værdier, som kan fremlæg-
ges, således som de fremgår af specifikationer af kon-
traktens genstand,
3) de oplysninger, der vil blive stillet til tilbudsgivernes
rådighed under den elektroniske auktion, og på hvilket
tidspunkt de i givet fald stilles til rådighed,
4) de oplysninger, der er relevante for afviklingen af den
elektroniske auktion,
5) betingelserne, på hvilke tilbudsgiverne kan byde, her-
under navnlig de mindste udsving mellem de bud, som
i givet fald kræves for at byde, og
6) de relevante oplysninger om det elektroniske system,
der anvendes, og om betingelser og tekniske specifika-
tioner for tilslutning.
§ 112. Inden afholdelsen af en elektronisk auktion skal or-
dregiveren foretage en vurdering af de modtagne tilbud på
baggrund af de fastsatte kriterier for tildeling, jf. § 162, og
den fastlagte vægtning af disse i henhold til den fastsatte
evalueringsmetode, jf. § 160.
§ 113. En ordregiver skal sende opfordringen til at deltage
i en elektronisk auktion samtidig og elektronisk til alle til-
budsgivere, der har afgivet antagelige tilbud. Auktionen kan
tidligst finde sted 2 arbejdsdage efter afsendelsen af opfor-
dringen.
Stk. 2. Opfordringen til at deltage, jf. stk. 1, skal indehol-
de
1) resultatet af vurderingen, jf. § 112,
2) dato og klokkeslæt for indledningen af den elektroniske
auktion,
3) oplysninger om en eventuel faseopdeling af auktionen,
jf. § 110, stk. 2, og tidsplanen for denne,
4) den matematiske formel, der bestemmer den automati-
ske omklassificering,
5) angivelse af, hvilke oplysninger der vil blive givet un-
der auktionen, jf. § 114, og
6) oplysninger om auktionens afslutning, jf. § 115.
§ 114. Under den elektroniske auktion skal ordregiveren
omgående give alle tilbudsgiverne tilstrækkelige oplysnin-
ger til, at de på ethvert tidspunkt kan kende deres respektive
placering. Ordregiveren kan give andre oplysninger om an-
dre afgivne priser eller værdier, hvis dette er angivet i ud-
budsmaterialet. Der kan endvidere på et hvilket som helst
tidspunkt gives meddelelse om antallet af deltagere i den
specifikke fase af auktionen.
Stk. 2. Der må ikke under auktionen gives oplysninger om
tilbudsgivernes identitet.
§ 115. En elektronisk auktion afsluttes
1) på det tidspunkt, der er anført i opfordringen til at del-
tage,
2) når der ikke modtages flere nye priser eller værdier, der
imødekommer de krav til mindsteudsving, der er anført
i opfordringen til at deltage, eller
3) når alle auktionens faser er afsluttet.
Elektroniske kataloger
§ 116. En ordregiver kan i forbindelse med udbud, hvor
der er krav om anvendelse af elektroniske kommunikations-
midler, jf. regler fastsat af erhvervs- og vækstministeren i
henhold til § 194, stk. 1, acceptere eller kræve, at tilbud af-
gives i form af et elektronisk katalog, eller at tilbud skal in-
deholde et elektronisk katalog. Tilbud, der afgives i form af
et elektronisk katalog, kan ledsages af andre dokumenter,
som fuldstændiggør tilbuddet.
Stk. 2. En ordregiver kan bestemme, at tilbud på en kon-
trakt, der skal tildeles på grundlag af et dynamisk indkøbs-
system, skal afgives i form af et elektronisk katalog eller
skal omfatte et elektronisk katalog. Tilbud, der afgives i
form af et elektronisk katalog, kan ledsages af andre doku-
menter, som fuldstændiggør tilbuddet.
Stk. 3. En ordregiver kan bestemme, at der skal anvendes
opdaterede elektroniske kataloger, jf. § 118, i forbindelse
med
1) fornyet konkurrence i forbindelse med specifikke kon-
trakter i medfør af en rammeaftale, der er indgået med
mere end én tilbudsgiver ved anvendelse af elektroni-
ske kataloger, og
2) tildeling af kontrakter på grundlag af et dynamisk ind-
købssystem, hvor ansøgningen om deltagelse i ind-
købssystemet har været ledsaget af et elektronisk kata-
log.
Stk. 4. Det skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen, hvis
der vil blive anvendt elektroniske kataloger.
18
§ 117. Ansøgere og tilbudsgivere skal udarbejde elektro-
niske kataloger i overensstemmelse med
1) de tekniske ordninger og specifikationer samt andre
formkrav, der er fastsat af ordregiveren,
2) kravene til elektroniske kommunikationsværktøjer og
eventuelle yderligere krav, der er fastsat af ordregive-
ren, jf. regler fastsat af erhvervs- og vækstministeren i
henhold til § 194, stk. 1, og
3) eventuelle delegerede retsakter fra Europa-Kommissio-
nen vedtaget i overensstemmelse med artikel 87 i di-
rektivet.
Stk. 2. Ordregiverens krav efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal
fremgå af udbudsmaterialet.
§ 118. Opdatering af elektroniske kataloger, jf. § 116, stk.
3, sker, ved at
1) tilbudsgiverne indgiver deres elektroniske kataloger på
ny, således at de er tilpasset til kravene i den pågælden-
de kontrakt, eller
2) ordregiveren indsamler de oplysninger fra de allerede
fremsendte elektroniske kataloger, der er nødvendige
for at kunne sammensætte et tilbud, der opfylder krave-
ne i den pågældende kontrakt.
Stk. 2. Når opdatering af de elektroniske kataloger skal
finde sted i henhold til stk. 1, nr. 2, underretter ordregiveren
tilbudsgiverne herom. Underretningen skal indeholde oplys-
ning om dato og klokkeslæt for, hvornår oplysninger påtæn-
kes indsamlet, og om muligheden for at afvise indsamlingen
af oplysninger.
Stk. 3. Udbudsmaterialet for rammeaftalen eller udbuds-
bekendtgørelsen vedrørende det dynamiske indkøbssystem
skal indeholde oplysning om, hvorvidt fornyet konkurrence
vil finde sted efter stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 4. Inden tildeling af kontrakt på baggrund af fornyet
konkurrence efter stk. 1, nr. 2, skal ordregiveren anmode til-
budsgiver om at bekræfte, at det afgivne tilbud ikke er ind-
holdsmæssigt fejlagtigt. Påpeger den pågældende tilbudsgi-
ver indholdsmæssige fejl i de indsamlede oplysninger, skal
ordregiveren berigtige disse, inden der træffes beslutning
om tildeling af kontrakt.
Kapitel 9
Fælles indkøb
Centraliserede indkøbsaktiviteter og indkøbscentraler
§ 119. En ordregiver kan gennem en indkøbscentral er-
hverve varer og tjenesteydelser, der er indkøbt til brug for
ordregiveren.
Stk. 2. En ordregiver kan endvidere erhverve bygge- og
anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug af
1) kontrakter tildelt af en indkøbscentral,
2) dynamiske indkøbssystemer, der drives af en indkøbs-
central, og
3) rammeaftaler, der er indgået af en indkøbscentral.
§ 120. Når et dynamisk indkøbssystem, der drives af en
indkøbscentral, kan anvendes af andre ordregivere, jf. § 119,
stk. 2, nr. 2, skal dette angives i udbudsbekendtgørelsen.
Stk. 2. Alle udbudsprocedurer, der varetages af en ind-
købscentral, skal gennemføres ved hjælp af elektroniske
kommunikationsmidler i overensstemmelse med regler fast-
sat af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 194, stk.
1.
§ 121. En ordregiver anses for at opfylde sine forpligtel-
ser efter denne lov, når ordregiveren erhverver
1) varer eller tjenesteydelser efter § 119, stk. 1, eller
2) bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser
efter § 119, stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver er uanset stk. 1 ansvarlig for de dele
af indkøbsprocessen, som ordregiveren selv udfører, herun-
der
1) tildeling af kontrakt på grundlag af et dynamisk ind-
købssystem, der drives af en indkøbscentral, jf. § 119,
stk. 2, nr. 2,
2) gennemførelse af fornyet konkurrence under en ram-
meaftale, jf. § 100, der er indgået af en indkøbscentral,
og
3) beslutningen om, hvilken af de leverandører, der er part
i en rammeaftale med flere leverandører, som skal ud-
føre en given opgave, jf. § 98.
§ 122. En ordregiver kan tildele en tjenesteydelseskon-
trakt om levering af centraliserede indkøbsaktiviteter til en
indkøbscentral uden at følge udbudsprocedurerne i denne
lov. Sådanne tjenesteydelseskontrakter kan omfatte accesso-
riske indkøbsaktiviteter.
Fælles udbud
§ 123. Ordregivere kan aftale at gennemføre udbud i fæl-
lesskab.
Stk. 2. Gennemføres et udbud i sin helhed i fællesskab i
alle de deltagende ordregiveres navne og på disses vegne, er
de deltagende ordregivere i fællesskab ansvarlige for over-
holdelsen af forpligtelserne i henhold til denne lov.
Stk. 3. Er en eller flere ordregivere udvalgt blandt de del-
tagende ordregivere til at gennemføre udbuddet og handle i
eget navn og på vegne af de andre deltagende ordregivere,
er de deltagende ordregivere i fællesskab ansvarlige for
overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne lov.
Stk. 4. Gennemføres et udbud ikke i sin helhed i fælles-
skab i henhold til stk. 2, er de deltagende ordregivere kun i
fællesskab ansvarlige for overholdelse af forpligtelserne i
henhold til denne lov for de dele, der gennemføres i fælles-
skab. Hver enkelt ordregiver har det fulde ansvar for over-
holdelsen af forpligtelserne i henhold til denne lov for de de-
le, ordregiveren gennemfører i eget navn og på egne vegne.
Stk. 5. Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde oplysnin-
ger, der gør det muligt at identificere samtlige deltagende
ordregivere i det fælles udbud. Det skal desuden fremgå af
udbudsmaterialet, hvilke dele af udbudsprocessen den en-
kelte ordregiver er ansvarlig for.
Udbud, der involverer ordregivere fra forskellige EU-
medlemsstater
§ 124. En ordregiver kan benytte centraliserede indkøbs-
aktiviteter tilbudt af indkøbscentraler, der er beliggende i en
19
anden EU-medlemsstat, i overensstemmelse med de natio-
nale bestemmelser i den medlemsstat, hvor indkøbscentralen
er beliggende.
§ 125. Ordregivere fra forskellige EU-medlemsstater kan
i fællesskab tildele en kontrakt, indgå en rammeaftale eller
drive et dynamisk indkøbssystem. Forud for gennemførelsen
af udbudsproceduren skal følgende aftales mellem de delta-
gende ordregivere:
1) Fordelingen af ordregivernes forpligtelser, og hvilke
nationale bestemmelser, der finder anvendelse i forbin-
delse med det påtænkte indkøb.
2) Den interne organisering af udbudsproceduren, herun-
der forvaltningen af proceduren, fordelingen af bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal
indkøbes og indgåelsen af kontrakter.
Stk. 2. En deltagende ordregiver anses for at opfylde sine
forpligtelser i henhold til denne lov, når der foretages et ind-
køb hos en ordregiver, der er ansvarlig for udbudsprocedu-
ren.
§ 126. Ordregivere fra forskellige EU-medlemsstater, der
etablerer en fælles enhed, skal træffe beslutning om, hvilket
nationalt regelsæt der skal være gældende. Der kan i denne
forbindelse vælges mellem de nationale bestemmelser i den
medlemsstat, hvor den fælles enhed har sit hjemsted, eller
de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den fæl-
les enhed udfører sine aktiviteter.
Kapitel 10
Offentliggørelse og gennemsigtighed
Forhåndsmeddelelser
§ 127. En ordregiver kan offentliggøre en forhåndsmed-
delelse for at tilkendegive, hvilke indkøb ordregiveren har
til hensigt at foretage.
Stk. 2. Forhåndsmeddelelser skal indeholde oplysninger,
der er anført i bilag V, del B, afsnit I, til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 3. Forhåndsmeddelelser offentliggøres ved elektro-
nisk fremsendelse til EU’s publikationskontor, jf. stk. 5, el-
ler i ordregiverens køberprofil. Når ordregiveren offentlig-
gør en forhåndsmeddelelse i sin køberprofil, skal ordregive-
ren forud for offentliggørelse i køberprofilen sende en med-
delelse om offentliggørelse til EU’s publikationskontor i
overensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om of-
fentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Meddelelsen skal in-
deholde de oplysninger, der fremgår af bilag V, del A, til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 4. Forhåndsmeddelelser må højst dække en periode
på 12 måneder fra den dato, hvor forhåndsmeddelelsen blev
sendt til offentliggørelse. I forbindelse med indkøb af socia-
le og andre specifikke tjenesteydelser, jf. § 187, kan for-
håndsmeddelelser dog dække en periode, der er længere end
12 måneder.
Stk. 5. Forhåndsmeddelelsen skal udarbejdes i Europa-
Kommissionens standardformularer, sendes elektronisk til
EU’s publikationskontor og offentliggøres i overensstem-
melse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud
og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65).
Udbudsbekendtgørelser
§ 128. En ordregiver skal anvende udbudsbekendtgørelser
som indkaldelse af tilbud i forbindelse med alle procedurer
med undtagelse af udbud med forhandling uden forudgåen-
de bekendtgørelse, jf. §§ 80-83.
Stk. 2. Udbudsbekendtgørelser skal indeholde de oplys-
ninger, der er anført i bilag V, del C, til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 3. Udbudsbekendtgørelsen skal udarbejdes i Europa-
Kommissionens standardformularer, sendes elektronisk til
EU’s publikationskontor og offentliggøres i overensstem-
melse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud
og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65).
Bekendtgørelser om indgåede kontrakter
§ 129. Senest 30 dage efter indgåelsen af en kontrakt eller
rammeaftale skal ordregiveren sende en bekendtgørelse om
indgået kontrakt til EU’s publikationskontor, jf. dog stk. 3
og 4.
Stk. 2. Bekendtgørelser om indgåede kontrakter skal inde-
holde de oplysninger, der er anført i bilag V, del D, til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. fe-
bruar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direk-
tiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 3. En ordregiver kan sende bekendtgørelser om kon-
trakter indgået på grundlag af en rammeaftale.
Stk. 4. En ordregiver skal senest 30 dage efter udgangen
af hvert kvartal fremsende bekendtgørelser om de kontrak-
ter, der er indgået på grundlag af et dynamisk indkøbssy-
stem.
Stk. 5. Offentliggørelse af oplysninger om indgåelsen af
kontrakten eller rammeaftalen kan i særlige tilfælde undla-
des, hvis videregivelse af oplysningerne vil hindre retshånd-
hævelse eller på anden måde være i strid med offentlige in-
teresser til skade for bestemte økonomiske aktørers legitime
økonomiske interesser eller til skade for konkurrencen mel-
lem økonomiske aktører.
Stk. 6. Bekendtgørelsen om indgåede kontrakter skal ud-
arbejdes i Europa-Kommissionens standardformularer, sen-
des elektronisk til EU’s publikationskontor og offentliggøres
i overensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om of-
fentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
20
Offentliggørelse på nationalt plan
§ 130. En ordregiver kan først offentliggøre en forhånds-
meddelelse, en udbudsbekendtgørelse, øvrige dele af ud-
budsmaterialet eller en bekendtgørelse om indgåede kon-
trakter på nationalt plan, når EU’s publikationskontor har
offentliggjort den pågældende forhåndsmeddelelse eller be-
kendtgørelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver kan offentliggøre en forhåndsmed-
delelse, en udbudsbekendtgørelse, øvrige dele af udbudsma-
terialet eller bekendtgørelse om indgåede kontrakter på nati-
onalt plan, 48 timer efter at ordregiveren har modtaget en
bekræftelse fra EU's publikationskontor om modtagelse af
bekendtgørelsen eller meddelelsen.
Stk. 3. Forhåndsmeddelelser, udbudsbekendtgørelser eller
bekendtgørelser om indgåede kontrakter, der offentliggøres
på nationalt plan, må ikke indeholde andre oplysninger end
dem, der fremgår af de meddelelser eller bekendtgørelser,
der er sendt til EU’s publikationskontor til offentliggørelse.
I den meddelelse eller bekendtgørelse, der offentliggøres på
nationalt plan, skal ordregiveren anføre datoen for afsendel-
se til EU’s publikationskontor.
§ 131. En ordregiver kan offentliggøre en forhåndsmed-
delelse i sin køberprofil, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver kan først offentliggøre forhåndsmed-
delelsen i køberprofilen, når meddelesen herom er sendt til
EU’s publikationskontor. Meddelelsen om offentliggørelse
af forhåndsmeddelelsen i en køberprofil skal indeholde de i
bilag V, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) anførte oplysninger.
Stk. 3. Når en forhåndsmeddelelse er offentliggjort i en
køberprofil, kan ordregiveren efterfølgende offentliggøre
meddelelsen på anden vis. Forhåndsmeddelelser, der offent-
liggøres på anden vis, må ikke indeholde andre oplysninger
end dem, der er indeholdt i forhåndsmeddelelsen, der er of-
fentliggjort i køberprofilen. I den forhåndsmeddelelse, der
offentliggøres på anden vis, skal ordregiveren anføre datoen
for afsendelse af meddelelsen om offentliggørelse i køber-
profilen til EU’s publikationskontor.
Adgang til udbudsmaterialet
§ 132. En ordregiver skal give fri, direkte og fuld elektro-
nisk adgang til udbudsmaterialet fra datoen for offentliggø-
relse af udbudsbekendtgørelsen i den Europæiske Unions
Tidende, jf. dog stk. 2. Ordregiveren skal i udbudsbekendt-
gørelsen angive, på hvilken elektronisk adresse der gives ad-
gang til udbudsmaterialet.
Stk. 2. Ordregiveren kan på grund af udbudsmaterialets
særlige karakter eller på grund af fortrolighed, jf. § 5, stk. 2,
undlade at give fri, direkte og fuld elektronisk adgang til
visse dele af udbudsmaterialet. I disse situationer skal ordre-
giveren i udbudsbekendtgørelsen angive, hvor og hvordan
der kan opnås adgang til disse dele af udbudsmaterialet.
§ 133. Er alt udbudsmaterialet ikke tilgængeligt ved of-
fentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, jf. § 132, stk. 2,
skal ordregiveren forlænge fristen for afgivelse af tilbud
med 5 dage. Der gælder dog ingen pligt til at forlænge fri-
sten i tilfælde af et akut behov hos ordregiver.
Adgang til supplerende oplysninger
§ 134. En ordregiver skal senest 6 dage før udløbet af fri-
sten for afgivelse af ansøgning eller tilbud meddele eventu-
elle supplerende oplysninger om udbudsmaterialet og sup-
plerende dokumenter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved offentligt udbud, begrænset udbud og udbud
med forhandling efter hasteproceduren, jf. § 57, stk. 5, § 59,
stk. 3, § 60, stk. 6, § 63, stk. 2, jf. § 59, stk. 3, og § 65, stk.
2, jf. § 60, stk. 6, skal ordregiveren meddele supplerende op-
lysninger om udbudsmaterialet og supplerende dokumenter
senest 4 dage før udløbet af fristen for afgivelse af ansøg-
ning eller tilbud.
Kapitel 11
Udelukkelse, egnethed og udvælgelse
Obligatoriske udelukkelsesgrunde
§ 135. En ordregiver skal udelukke en ansøger eller til-
budsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis ansøge-
ren eller tilbudsgiveren ved endelig dom er dømt eller har
vedtaget bødeforlæg for
1) handlinger begået som led i en kriminel organisation
som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse
2008/841/RIA af 24. oktober 2008 (EU-Tidende 2008,
nr. L 300, side 42),
2) bestikkelse som defineret i artikel 3 i konventionen om
bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjeneste-
mænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den
Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1,
i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003
om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor
(EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse
som defineret i den nationale ret i ansøgerens eller til-
budsgiverens medlemsstat eller hjemland eller i det
land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret,
3) svig som omhandlet i artikel 1 i konventionen om be-
skyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser,
4) terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbin-
delse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis arti-
kel 1, 3 og 4 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af
13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EU-Tiden-
de 2002, nr. L 164, side 3) som ændret ved Rådets ram-
meafgørelse 2008/919/RIA af 28. november 2008 om
ændring af rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæm-
pelse af terrorisme (EU-Tidende 2008, nr. L 330, side
21),
5) hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme
som defineret i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvaskning af penge og finansiering
af terrorisme (EU-Tidende 2005, nr. L 309, side 15) el-
ler
21
6) overtrædelse af straffelovens § 262 a eller, for så vidt
angår en dom fra et andet land angående børnearbejde
og andre former for menneskehandel, som defineret i
artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og be-
kæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene
herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse
2002/629/RIA (EU-Tidende 2011, nr. L 101, side 1).
Stk. 2. Ordregiveren skal udelukke en ansøger eller en til-
budsgiver, når en person, der er dømt ved endelig dom eller
vedtaget bødeforlæg for de handlinger, som er nævnt i stk.
1, er medlem af ansøgerens eller tilbudsgiverens bestyrelse,
direktion eller tilsynsråd. Ordregiveren skal ligeledes ude-
lukke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis den dømte person
har beføjelse til at repræsentere, kontrollere eller træffe be-
slutninger i ansøgerens eller tilbudsgiverens bestyrelse, di-
rektion eller tilsynsråd.
Stk. 3. Ordregiveren skal udelukke en ansøger eller en til-
budsgiver, der har ubetalt forfalden gæld på 100.000 kr. el-
ler derover til offentlige myndigheder vedrørende skatter,
afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til
dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor ansøge-
ren eller tilbudsgiveren er etableret.
Stk. 4. Ordregiveren kan undlade at udelukke en ansøger
eller en tilbudsgiver, der er omfattet af stk. 3, hvis
1) alle ansøgere eller tilbudsgivere er omfattet af stk. 3,
2) ansøgeren eller tilbudsgiveren stiller sikkerhed for be-
taling af den del af gælden, der er på 100.000 kr. eller
derover, eller
3) ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået aftale med
inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og
denne ordning er overholdt.
Stk. 5. Ordregiveren kan af hensyn til væsentlige sam-
fundsinteresser undlade at udelukke en ansøger eller en til-
budsgiver, der er omfattet af stk. 1-3.
§ 136. En ordregiver skal udelukke en ansøger eller en til-
budsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, når ordregi-
veren kan påvise, at
1) en interessekonflikt, jf. § 24, nr. 18, i forhold til det på-
gældende udbud ikke kan afhjælpes effektivt med min-
dre indgribende foranstaltninger,
2) en konkurrencefordrejning som omhandlet i § 39 som
følge af den forudgående inddragelse af de økonomiske
aktører i forberedelsen af udbudsproceduren i forhold
til det pågældende udbud ikke kan afhjælpes med min-
dre indgribende foranstaltninger eller
3) ansøgeren eller tilbudsgiveren i det pågældende udbud
har givet groft urigtige oplysninger, har tilbageholdt
oplysninger eller ikke er i stand til at fremsende supple-
rende dokumenter vedrørende udelukkelsesgrundene i
§ 135, stk. 1 eller 3, og, hvis det er relevant, i § 137,
stk. 1, nr. 2 eller 7, de fastsatte minimumskrav til eg-
nethed i §§ 140-144 eller udvælgelsen i § 145.
Frivillige udelukkelsesgrunde
§ 137. En ordregiver skal anføre i udbudsbekendtgørel-
sen, hvis en ansøger eller en tilbudsgiver vil blive udelukket
fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis
1) ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det
miljø-, social- eller arbejdsretlige område i henhold til
EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler eller
de miljø-, social- eller arbejdsretlige forpligtelser, der
er afledt af konventionerne, der er nævnt i bilag X til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af
26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse
af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, si-
de 65), eller er omfattet af retsakter, der vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af direktivets artikel
57, stk. 4, jf. artikel 88,
2) ansøgeren eller tilbudsgiveren er erklæret konkurs eller
er under insolvens- eller likvidationsbehandling, hvis
dennes aktiver administreres af en kurator eller af ret-
ten, hvis denne er under tvangsakkord, hvis dennes er-
hvervsvirksomhed er blevet indstillet eller denne befin-
der sig i en lignende situation i henhold til en tilsvaren-
de procedure, der er fastsat i national lovgivning, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren er hjemhørende,
3) ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har be-
gået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøge-
rens eller tilbudsgiverens integritet,
4) ordregiveren har tilstrækkelige plausible indikationer
til at konkludere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har
indgået en aftale med andre økonomiske aktører med
henblik på konkurrencefordrejning,
5) ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren væsentligt har misligholdt en tidligere offentlig
kontrakt, kontrakt med en forsyningsvirksomhed eller
koncessionskontrakt, og misligholdelsen har medført
den pågældende kontrakts ophævelse eller en lignende
sanktion,
6) ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren uretmæssigt har forsøgt at påvirke ordregiverens
beslutningsproces, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren
har fået fortrolige oplysninger, der kan give dem uret-
mæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren,
eller såfremt ansøgeren eller tilbudsgiveren groft uagt-
somt har givet vildledende oplysninger, der kan have
væsentlig indflydelse på beslutninger vedrørende ude-
lukkelse, vurdering af minimumskravene til egnethed,
udvælgelse eller tildeling af kontrakt, eller
7) ansøgeren eller tilbudsgiveren har ubetalt forfalden
gæld på under 100.000 kr. til offentlige myndigheder
vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale sik-
ringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lov-
givning i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren
er etableret.
Stk. 2. § 135, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse i de til-
fælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 7.
22
Dokumentation af pålidelighed
§ 138. En ordregiver kan ikke udelukke en ansøger eller
en tilbudsgiver, der har fremlagt tilstrækkelig dokumentati-
on for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er pålidelig, selv
om den pågældende er omfattet af en eller flere af udeluk-
kelsesgrundene i §§ 135-137.
Stk. 2. Ordregiveren kan alene udelukke en ansøger eller
en tilbudsgiver fra udbudsproceduren, hvis ordregiveren har
meddelt ansøgeren eller tilbudsgiveren, at den pågældende
er omfattet af en udelukkelsesgrund, og ansøgeren eller til-
budsgiveren ikke inden en af ordregiveren fastsat passende
frist efter ansøgnings- eller tilbudsfristens udløb har forelagt
tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens eller tilbudsgi-
verens pålidelighed.
Stk. 3. En ansøgers eller en tilbudsgivers dokumentation
af pålidelighed er tilstrækkelig, når ansøgeren eller tilbuds-
giveren
1) i fornødent omfang har dokumenteret, at ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren har ydet erstatning, denne er blevet
pålagt, eller har påtaget sig at yde erstatning for eventu-
elle tab som følge af sine handlinger omfattet af ude-
lukkelsesgrundene, jf. §§ 135-137,
2) i fornødent omfang har gjort indgående rede for forhol-
dene og omstændighederne gennem et aktivt samarbej-
de med undersøgelsesmyndighederne og
3) har truffet passende konkrete tekniske, organisatoriske
og personalemæssige foranstaltninger for at forebygge
yderligere overtrædelser af straffeloven eller øvrige
forsømmelser omfattet af udelukkelsesgrundene.
Stk. 4. Vurderer ordregiveren, at ansøgerens eller tilbuds-
giverens dokumentation af pålidelighed, jf. stk. 1, er util-
strækkelig, skal ordregiveren begrunde dette over for ansø-
geren eller tilbudsgiveren.
Stk. 5. Ordregiveren skal udelukke en ansøger eller en til-
budsgiver fra at deltage i udbudsprocedurer i 4 år fra datoen
for endelig dom eller vedtaget bødeforlæg for handlinger
omfattet af § 135, stk. 1. Ansøgere eller tilbudsgivere, der
kan dokumentere deres pålidelighed i henhold til stk. 1-3,
kan ikke udelukkes.
Stk. 6. Ordregiveren kan ikke udelukke en ansøger eller
en tilbudsgiver fra at deltage i udbudsprocedurer i mere end
2 år fra datoen for den relevante hændelse eller handling
omfattet af § 136, nr. 3 og § 137, stk. 1, nr. 1-6. Ansøgere
eller tilbudsgivere, der kan dokumentere deres pålidelighed i
henhold til stk. 1-3, kan ikke udelukkes.
Økonomiske aktørers retlige form
§ 139. En ordregiver kan ikke afvise en ansøger eller en
tilbudsgiver med den begrundelse, at det i henhold til dansk
lovgivning kræves, at den pågældende skal være en fysisk
eller en juridisk person.
Stk. 2. Sammenslutninger af økonomiske aktører, herun-
der midlertidige sammenslutninger, kan deltage i udbuds-
procedurer. Ordregiveren kan ikke kræve, at sammenslut-
ninger af økonomiske aktører skal have en bestemt retlig
form, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. Ordregiveren kan i udbudsmaterialet tydeliggøre,
hvordan sammenslutninger af økonomiske aktører skal op-
fylde minimumskravene til egnethed, jf. §§ 140-143, når
dette er objektivt begrundet og er proportionalt.
Stk. 4. Enhver betingelse for gennemførelse af en kon-
trakt, der pålægges sammenslutninger af økonomiske aktø-
rer, og er forskellig fra de betingelser, der pålægges indivi-
duelle deltagere, skal være objektivt begrundet og proportio-
nal.
Stk. 5. Uanset stk. 2 kan ordregiveren kræve, at sammen-
slutninger af økonomiske aktører antager en bestemt retlig
form, når de har fået tildelt kontrakten, i det omfang, en så-
dan ændring er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende op-
fyldelse af kontrakten.
Stk. 6. Ved indgåelse af tjenesteydelseskontrakter, bygge-
og anlægskontrakter og vareindkøbskontrakter, der omfatter
tjenesteydelser eller monterings- og installationsarbejde, kan
det kræves af juridiske personer, at de i tilbuddet eller an-
søgningen om deltagelse opgiver navn og faglige kvalifika-
tioner for det personale, der skal have ansvaret for at gen-
nemføre kontrakten.
Krav til ansøgeres eller tilbudsgiveres egnethed
§ 140. En ordregiver kan fastsætte krav til ansøgeres eller
tilbudsgiveres egnethed i forhold til
1) udøvelse af det pågældende erhverv, jf. § 141,
2) økonomisk og finansiel formåen, jf. § 142, eller
3) teknisk og faglig formåen, jf. § 143.
Stk. 2. Ordregiveren skal fastsætte egnethedskravene som
minimumskrav i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren kan
kun anvende de minimumskrav til egnethed, der er relevante
for at sikre, at ansøgere eller tilbudsgivere er egnede til at
udøve det pågældende erhverv og har økonomisk og finan-
siel samt teknisk og faglig formåen til at gennemføre den
pågældende kontrakt.
§ 141. En ordregiver kan ved vurderingen af en ansøgers
eller tilbudsgivers egnethed til at udøve det pågældende er-
hverv, jf. § 140, kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er
optaget i et relevant fagligt register eller handelsregister i
det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren har hjemsted,
jf. bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65), eller at den pågældende imødekommer krav om
anden dokumentation i henhold til dette bilag.
Stk. 2. Skal en ansøger eller en tilbudsgiver i forbindelse
med en udbudsprocedure have en bestemt autorisation eller
være medlem af en bestemt organisation for at kunne udføre
den pågældende tjenesteydelse i det land, hvor ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren har hjemsted, kan ordregiveren kræve be-
vis for autorisationen eller medlemskabet.
§ 142. Når der stilles krav om, at ansøgere eller tilbudsgi-
vere opfylder visse minimumskrav i forbindelse med den
økonomiske og finansielle formåen, jf. § 140, skal ordregi-
veren i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvordan ansøgeren
eller tilbudsgiveren skal dokumentere, at minimumskravene
23
til egnethed i forhold til den økonomiske og finansielle for-
måen er opfyldt, jf. § 154.
Stk. 2. Ordregiveren kan stille krav til ansøgeres eller til-
budsgiveres omsætning. Ordregiveren kan dog ikke kræve,
at en ansøgers eller en tilbudsgivers minimumsomsætning
pr. år er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrak-
ten, undtagen i tilfælde, hvor der er særlige risici forbundet
med bygge- og anlægsarbejderne, tjenesteydelserne eller va-
releverancerne. Ordregiveren skal begrunde et sådant krav i
udbudsmaterialet.
Stk. 3. Opdeles en kontrakt i delkontrakter, jf. § 49, gæl-
der stk. 2 for hver delkontrakt. Kan flere delkontrakter tilde-
les samme tilbudsgiver, og skal delkontrakterne udføres
samtidig, kan ordregiveren fastsætte en minimumsomsæt-
ning pr. år for gruppen af delkontrakter.
Stk. 4. Ved udbud af en rammeaftale, hvor tildeling af
kontrakt skal ske ved genåbning af konkurrencen, jf. § 100,
fastsættes krav til minimumsomsætningen pr. år, jf. stk. 1 og
2, på grundlag af den forventede maksimale værdi af speci-
fikke kontrakter, som vil blive gennemført samtidig. Er vær-
dien ikke kendt, skal kravet fastsættes på grundlag af den
anslåede værdi af rammeaftalen.
Stk. 5. Ved dynamiske indkøbssystemer fastsættes krav til
minimumsomsætningen pr. år, jf. stk. 1 og 2, på grundlag af
den forventede maksimale værdi af specifikke kontrakter,
der tildeles på grundlag af dette system.
§ 143. Når der stilles krav om, at ansøgeren eller tilbuds-
giveren skal leve op til visse minimumskrav angående tek-
nisk og faglig formåen, jf. § 140, skal ordregiveren i ud-
budsbekendtgørelsen anføre, hvordan ansøgeren eller til-
budsgiveren ved de former for dokumentation, der fremgår
af §§ 155, 157 og 158, skal dokumentere, at minimumskra-
vene til egnethed i forhold til den tekniske og faglige for-
måen er opfyldt.
Ansøgere eller tilbudsgivere, der baserer sig på andre
enheders økonomiske og finansielle formåen eller tekniske
og faglige formåen
§ 144. En ansøger eller en tilbudsgiver kan basere sig på
andre enheders økonomiske og finansielle formåen eller tek-
niske og faglige formåen, jf. §§ 142 og 143, uanset den retli-
ge karakter af forbindelserne mellem ansøgeren eller til-
budsgiveren og den eller de enheder, som ansøgeren eller
tilbudsgiveren baserer sig på.
Stk. 2. Baserer en ansøger eller en tilbudsgiver sig på an-
dre enheder i henhold til stk. 1, skal ansøgeren eller tilbuds-
giveren fremlægge støtteerklæringer eller anden dokumenta-
tion, der godtgør, at ansøgeren eller tilbudsgiveren faktisk
råder over den nødvendige økonomiske og finansielle for-
måen eller tekniske og faglige formåen. Støtteerklæringen
eller dokumentationen skal godtgøre, at den pågældende en-
hed er juridisk forpligtet over for ansøgeren eller tilbudsgi-
veren.
Stk. 3. Baserer en ansøger eller en tilbudsgiver sig på an-
dre enheders uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer,
jf. § 155, nr. 7, eller faglige erfaringer vedrørende udførel-
sen af konkrete dele af bygge- og anlægsarbejdet eller tjene-
steydelserne, skal de konkrete dele af bygge- og anlægsar-
bejdet eller tjenesteydelserne udføres af den enhed, som an-
søgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på.
Stk. 4. En ordregiver skal verificere, at de enheder, som
ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på, kan dokumen-
tere,
1) at de opfylder de relevante minimumskrav til egnethed,
jf. § 140, og
2) at de ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135,
stk. 1 eller 3, og, hvis det er relevant, § 137, stk. 1, nr. 2
eller 7.
Stk. 5. Opfylder en enhed, som en ansøger eller tilbudsgi-
ver baserer sig på, ikke et relevant minimumskrav til egnet-
hed, jf. § 140, eller er enheden omfattet af en udelukkelses-
grund, jf. §§ 135-137, skal ordregiveren kræve, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren erstatter enheden. Ordregiveren skal
fastsætte en passende tidsfrist for ansøgeren eller tilbudsgi-
veren til at erstatte enheden, som er omfattet af en udeluk-
kelsesgrund, jf. §§ 135-137.
Stk. 6. Hvis en ansøger eller tilbudsgiver baserer sig på
andre enheders økonomiske og finansielle formåen, kan or-
dregiveren kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren og de
pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gen-
nemførelse.
Stk. 7. En sammenslutning af økonomiske aktører, jf. §
139, kan basere sig på andre enheders økonomiske og finan-
sielle formåen samt tekniske og faglige formåen på de vil-
kår, der er nævnt i stk. 1-6.
Stk. 8. En ordregiver kan kræve, at visse centrale opgaver
udføres direkte af den vindende tilbudsgiver selv eller af en
specifik deltager i en sammenslutning, hvis et tilbud indgi-
ves af en sammenslutning af ansøgere eller tilbudsgivere, jf.
§ 139, ved bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelseskon-
trakter eller monterings- og installationsarbejde i forbindelse
med en vareindkøbskontrakt.
Udvælgelse blandt ansøgere
§ 145. En ordregiver kan ved begrænset udbud, udbud
med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovations-
partnerskaber fastsætte et antal ansøgere, som vil blive op-
fordret til at afgive tilbud eller deltage i en dialog.
Stk. 2. Er der flere ansøgere, som opfylder minimumskra-
vene til egnethed i henhold til § 140, og som ikke er omfat-
tet af udelukkelsesgrunde, jf. §§ 135-137, end antallet af an-
søgere, som ordregiveren opfordrer til at afgive tilbud, skal
ordregiveren foretage udvælgelsen på baggrund af objektive
og ikkediskriminerende kriterier.
Stk. 3. Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen oplyse:
1) Det antal ansøgere, som ordregiveren vil opfordre til at
afgive tilbud eller deltage i en dialog. Antallet kan an-
gives i form af et interval.
2) Hvilke oplysninger fra ansøgeren eller tilbudsgiveren
der vil danne grundlag for udvælgelsen.
3) Hvilke objektive og ikkediskriminerende kriterier der
tillægges vægt i forbindelse med udvælgelsen.
Stk. 4. Det antal ansøgere, som ordregiveren vil opfordre
til at afgive tilbud eller deltage i en dialog, skal være til-
strækkelig stort til at sikre konkurrence. Ordregiveren skal
24
1) ved begrænsede udbud opfordre mindst 5 ansøgere til
at afgive tilbud, jf. § 59, stk. 4, og
2) ved udbud med forhandling, jf. § 61, konkurrencepræ-
get dialog, jf. § 67, og innovationspartnerskaber, jf. §
73, opfordre mindst 3 ansøgere til at afgive tilbud eller
deltage i dialog.
Udvælgelse af tilbud og løsninger ved udbud med
forhandling, konkurrencepræget dialog og
innovationspartnerskab
§ 146. Anvender en ordregiver muligheden for at begræn-
se antallet af tilbud, der skal forhandles, jf. § 62, stk. 2, nr.
2, og § 74, stk. 2, nr. 4, eller løsninger, der er genstand for
dialog, jf. § 68, stk. 2, nr. 1, skal begrænsningen af tilbud og
løsninger foretages på grundlag af kriterierne for tildeling
fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsma-
teriale.
Stk. 2. En ordregiver skal fastsætte antallet af deltagere el-
ler løsninger i den sidste fase med henblik på at sikre kon-
kurrence.
Ændring af udvalgte ansøgere eller tilbudsgivere
§ 147. En ordregiver kan acceptere ændringer hos ansøge-
re og tilbudsgivere under overholdelse af principperne i § 2 i
følgende tilfælde:
1) Når en ansøger eller tilbudsgiver erstatter en virksom-
hed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sin
økonomiske og finansielle formåen eller tekniske og
faglige formåen på, når det skyldes forhold, der påvise-
ligt er uden for ansøgerens eller tilbudsgiverens kon-
trol. En ansøger eller tilbudsgiver kan ikke erstatte en
virksomhed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer
sig på, når virksomheden har haft afgørende betydning
for vurderingen i forhold til opfyldelse af minimums-
kravene til egnethed, jf. § 140, eller for udvælgelsen, jf.
§ 145, eller tilbudsevalueringen, jf. § 160.
2) Når en deltager i en sammenslutning udgår, medmindre
deltageren har haft afgørende betydning for vurderin-
gen i forhold til opfyldelsen af minimumskravene til
egnethed jf. § 140, eller for udvælgelsen, jf. § 145, eller
tilbudsevalueringen, jf. § 160.
3) Når en deltager i en sammenslutning erstattes, på grund
af forhold, der påviseligt er uden for de øvrige deltage-
res kontrol. En deltager kan ikke erstattes, når deltage-
ren har haft afgørende betydning for vurderingen i for-
hold til opfyldelsen af minimumskravene til egnethed
jf. § 140, eller for udvælgelsen, jf. § 145, eller for til-
budsevalueringen, jf. § 160.
4) Når en ansøger eller tilbudsgiver fusionerer eller på an-
den måde foretager en virksomhedsmæssig omstruktu-
rering. Ændring kan kun tillades, hvis vurderingen i
forhold til minimumskravene til egnethed, jf. § 140,
udvælgelsen, jf. § 145, eller tilbudsevalueringen, jf. §
160, ikke ville have medført et andet resultat, såfremt
den virksomhedsmæssige omstrukturering var blevet
foretaget før ordregiverens vurdering.
Stk. 2. Ordregiveren kan alene acceptere ændringer, hvis
ansøgeren eller tilbudsgiveren efter ændringen lever op til
de fastsatte minimumskrav for egnethed, jf. § 140.
Stk. 3. Ordregiveren skal verificere, at ansøgeren eller til-
budsgiveren også efter en ændring omfattet af stk. 1 ikke er
omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller 3, og §
137, stk. 1, nr. 2 eller 7. Ordregiveren er forpligtet til at ude-
lukke ansøgere eller tilbudsgivere, når de efter ændringen er
omfattet af udelukkelsesgrundene i §§ 135 og 136, og, hvis
det er relevant, § 137.
Stk. 4. Ordregiveren kan ikke acceptere, at en sammen-
slutning udvides med yderligere deltagere efter ansøgnings-
eller tilbudsfristens udløb.
Stk. 5. Når der anvendes en begrænset udbudsprocedure,
kan ordregiveren opfordre en ny ansøger til at afgive tilbud,
når en af de oprindelige ansøgere ikke kan afgive tilbud på
grund af forhold, der ligger uden for ordregiverens kontrol.
Ordregiveren skal i givet fald sikre, at ansøgerne har til-
strækkelig tid til at udarbejde deres tilbud. Den nye ansøger
skal udvælges i overensstemmelse med den allerede foretag-
ne udvælgelse, således at den nye ansøger skal være den,
som bedst opfylder kriterierne for udvælgelse blandt de an-
søgere, der ikke blev udvalgt.
Kapitel 12
Dokumentation angående udelukkelse, minimumskrav til
egnethed og udvælgelse
Fælles europæisk udbudsdokument
§ 148. Eb ordregiver skal kræve, at ansøgere eller tilbuds-
givere benytter det fælles europæiske udbudsdokument som
foreløbigt bevis for,
1) at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af
udelukkelsesgrunde, jf. § 135, stk. 1 eller 3, og § 137,
stk. 1, nr. 2 eller 7,
2) at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder de mini-
mumskrav til egnethed, der er fastsat i henhold til §
140, og
3) hvis det er relevant, hvordan ansøgeren eller tilbudsgi-
veren opfylder de objektive og ikkediskriminerende
kriterier for udvælgelsen, jf. § 145, stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver skal kræve, at ansøgeren eller til-
budsgiveren i det fælles europæiske udbudsdokument tilken-
degiver
1) oplysninger, der er nævnt i stk. 1 vedrørende enheder,
som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sin økono-
miske og finansielle formåen eller tekniske og faglige
formåen i henhold til § 144 på,
2) hvilken offentlig myndighed eller tredjemand der er an-
svarlig for at udarbejde dokumentation for de oplysnin-
ger, der afgives i henhold til stk. 1, og tilkendegiver, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren på anmodning herom
uden ugrundet ophold kan fremlægge denne dokumen-
tation, og
3) hvorvidt og hvordan ordregiveren kan opnå kendskab
til de nødvendige oplysninger gennem en national data-
base og kan få direkte adgang til den krævede doku-
mentation, jf. § 152.
25
§ 149. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelsen af standardformularer, herunder
om formularer til brug for det fælles europæiske udbudsdo-
kument i henhold til § 148, stk. 1.
§ 150. En ansøger eller tilbudsgiver kan genbruge det fæl-
les europæiske udbudsdokument, som ansøgeren eller til-
budsgiveren har benyttet i et tidligere udbud, på betingelse
af at ansøgeren eller tilbudsgiveren bekræfter, at oplysnin-
gerne fortsat er korrekte.
§ 151. Før ordregiverens beslutning om tildeling af kon-
trakten skal en ordregiver kræve, at den tilbudsgiver, som
ordregiveren har til hensigt at tildele kontrakten til, frem-
lægger dokumentation i henhold til § 152 for de oplysnin-
ger, der er afgivet i det fælles europæiske udbudsdokument i
henhold til § 148, jf. dog stk. 3 og 5. Ordregiveren skal fast-
sætte en passende tidsfrist for tilbudsgiveren til at fremlæg-
ge dokumentationen.
Stk. 2. Ordregiveren kan på ethvert tidspunkt i udbudspro-
ceduren kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren fremlægger
dokumentation som nævnt i § 152, jf. dog stk. 3 og 5, når
dette er nødvendigt for, at proceduren gennemføres korrekt.
I disse situationer skal ordregiveren fastsætte en passende
tidsfrist for ansøgeren eller tilbudsgiveren til at fremlægge
dokumentationen.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for kontrakter, der er baseret på
rammeaftaler, når sådanne kontrakter tildeles i overensstem-
melse med § 97 eller § 98, stk. 1, nr. 1.
Stk. 4. Ordregiveren kan anmode ansøgeren eller tilbuds-
giveren om at supplere eller præcisere dokumentation mod-
taget i medfør af §§ 153-155, 157 og 158.
Stk. 5. Uanset stk. 1 og 2 er ansøgeren eller tilbudsgiveren
ikke forpligtet til at fremlægge dokumentationen, når
1) ordregiveren kan skaffe certifikaterne eller de relevante
oplysninger direkte gennem adgang til en national data-
base eller
2) ordregiveren allerede er i besiddelse af den fornødne
dokumentation fra tidligere gennemførte udbudsproce-
durer.
Dokumentation
§ 152. En ordregiver skal, jf. § 151, stk. 1 eller 2, som be-
vis for, at der ikke er grundlag for udelukkelse, jf. § 135,
stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, og for, at mini-
mumskravene til egnethed er opfyldt, jf. § 140, kræve den
dokumentation, der henvises til i §§ 153-155, 157 og 158.
Stk. 2. Ordregiveren kan ikke kræve andre former for do-
kumentation end dem, der er nævnt i §§ 153-155, 157 og
158.
Stk. 3. Ordregiveren skal så vidt muligt kræve de former
for dokumentation, der fremgår af e-Certis, når disse er
dækkende for ordregiverens behov.
§ 153. En ordregiver skal acceptere følgende som bevis
for, at ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af udeluk-
kelsesgrunde som nævnt i § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk.
1, nr. 2 eller 7:
1) Et uddrag fra det relevante register eller tilsvarende do-
kument udstedt af en kompetent retslig eller admini-
strativ myndighed, der viser, at ansøgeren eller tilbuds-
giveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i §
135, stk. 1.
2) Et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det
pågældende land som bevis for, at ansøgeren ikke er
omfattet af udelukkelsesgrundene i de i § 135, stk. 3,
og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, nævnte tilfælde.
Stk. 2. Udsteder det pågældende land ikke de i stk. 1
nævnte dokumenter eller certifikater, eller dækker disse ikke
alle de i § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7,
nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed.
Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der
anvendes en erklæring på tro og love, der er afgivet for en
kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en no-
tar eller for en kompetent faglig organisation i det land, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret.
§ 154. En ordregiver kan kræve, at ansøgeren eller til-
budsgiveren dokumenterer sin økonomiske og finansielle
formåen. Dette kan eksempelvis ske på en eller flere af føl-
gende måder:
1) Fremlæggelse af relevante erklæringer fra et pengein-
stitut eller dokumentation for relevant erhvervsansvars-
forsikring.
2) Fremlæggelse af årsregnskaber eller uddrag heraf, hvis
offentliggørelse af årsregnskaber er lovpligtig i det
land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret.
3) Fremlæggelse af en erklæring om ansøgerens eller til-
budsgiverens samlede omsætning eller omsætningen
inden for det område, som kontrakten vedrører, i indtil
de 3 seneste disponible regnskabsår, afhængigt af hvor-
når ansøgeren eller tilbudsgiveren blev etableret eller
startede sin virksomhed.
Stk. 2. En ansøger eller en tilbudsgiver kan godtgøre sin
økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet doku-
ment, som ordregiveren vurderer passende, hvis ansøgeren
eller tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i stand til at
fremlægge de dokumenter, som ordregiveren forlanger.
§ 155. En ordregiver kan kræve, at ansøgeren eller til-
budsgiveren dokumenterer sin tekniske og faglige formåen.
Dette skal ske på en eller flere af følgende måder:
1) En liste over alle de bygge- og anlægsarbejder, der er
udført inden for de seneste 5 år, ledsaget af attester for
tilfredsstillende udførelse og resultat for de betydelig-
ste arbejder. Hvor det er nødvendigt for at sikre til-
strækkelig konkurrence, kan ordregiveren angive, at
der ligeledes vil blive taget hensyn til dokumentation
for relevante arbejder, der er udført mere end 5 år tid-
ligere.
2) En liste over de betydeligste leveringer af varer eller
tjenesteydelser, der er udført inden for de seneste 3 år,
med angivelse af beløb og tidspunkter og den offentli-
ge eller private modtager. Hvor det er nødvendigt for
at sikre tilstrækkelig konkurrence, kan ordregiveren
angive, at der ligeledes vil blive taget hensyn til doku-
mentation for relevante leveringer af varer eller tjene-
26
steydelser, der er leveret eller udført mere end 3 år
tidligere.
3) Oplysning om de involverede teknikere eller tekniske
organer, navnlig dem, der er ansvarlige for kvalitets-
kontrollen, uanset om de direkte eller indirekte hører
til ansøgerens eller tilbudsgiverens virksomhed, og,
hvor det drejer sig om bygge- og anlægskontrakter,
oplysning om de involverede teknikere eller tekniske
organer, som entreprenøren disponerer over til udfø-
relsen af arbejdet.
4) Beskrivelse af det tekniske udstyr og de foranstaltnin-
ger, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har truffet til
sikring af kvaliteten, os af virksomhedens undersøgel-
ses- og forskningsfaciliteter.
5) Angivelse af den forvaltning af forsyningskæden og
de eftersporingssystemer, som ansøgeren eller tilbuds-
giveren kan anvende ved gennemførelsen af kontrak-
ten.
6) En kontrol foretaget af ordregiveren eller på dennes
vegne af et kompetent officielt organ i det land, hvor
leverandøren eller tjenesteyderen er etableret, med
forbehold for dette organs samtykke, af leverandørens
produktionskapacitet eller tjenesteyderens tekniske og
faglige formåen og om nødvendigt virksomhedens un-
dersøgelses- og forskningsfaciliteter og de foranstalt-
ninger, som den vil træffe til kontrol af kvaliteten.
Dette gælder kun, hvis de varer eller tjenesteydelser,
der skal leveres, er komplekse eller undtagelsesvis
skal tjene et særligt formål.
7) Angivelse af de uddannelsesmæssige og faglige kvali-
fikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller
virksomhedens ledende medarbejdere, når disse ikke
evalueres som et kriterium for tildeling.
8) Angivelse af de miljøstyringsforanstaltninger, som an-
søgeren eller tilbudsgiveren kan anvende ved udførel-
sen af kontrakten.
9) En erklæring om tjenesteyderens eller entreprenørens
årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af
ledende medarbejdere i de seneste 3 år.
10) En erklæring om, hvilket værktøj, materiel og teknisk
udstyr tjenesteyderen eller entreprenøren disponerer
over til opfyldelse af kontrakten.
11) Oplysning om, hvor stor en del af kontrakten ansøge-
ren eller tilbudsgiveren eventuelt agter at give til en
underleverandør.
12) For så vidt angår de varer, der skal leveres:
a) Prøver, beskrivelser eller fotografier, hvis autenti-
citet skal kunne attesteres på ordregiverens an-
modning.
b) Attester udstedt af officielt anerkendte kvalitets-
kontrolinstitutter eller -anstalter, som attesterer, at
varer, der er klart identificeret ved henvisning til
tekniske specifikationer eller standarder, er i over-
ensstemmelse med disse.
Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og
certificering
§ 156. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om oprettelse og anvendelse af lister over god-
kendte økonomiske aktører eller regler om certificering, der
foretages af certificeringsorganer med henblik på dokumen-
tation af et bestemt minimumsniveau vedrørende økonomisk
og finansiel formåen eller teknisk og faglig formåen.
Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
§ 157. En ordregiver kan kræve, at en ansøger eller en til-
budsgiver fremlægger certifikater fra uafhængige organer til
bekræftelse af, at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder be-
stemte kvalitetssikringsstandarder. Kræver ordregiveren op-
fyldelse af bestemte kvalitetssikringsstandarder, skal ordre-
giveren henvise til kvalitetssikringssystemer, som bygger på
de relevante europæiske standardserier, der er certificeret af
godkendte organer.
Stk. 2. En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifika-
ter fra organer i andre medlemsstater. Endvidere skal ordre-
giveren acceptere anden form for dokumentation for tilsva-
rende kvalitetssikringsforanstaltninger, såfremt ansøgeren
eller tilbudsgiveren påviser, at de foreslåede kvalitetssik-
ringsforanstaltninger svarer til foranstaltningerne, der kræ-
ves i for hold til den kvalitetssikringsstandard, som ordregi-
veren kræver, at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder.
§ 158. En ordregiver kan kræve, at en ansøger eller en til-
budsgiver fremlægger certifikater udstedt af uafhængige or-
ganer til bekræftelse af, at ansøgeren eller tilbudsgiveren op-
fylder bestemte miljøledelsessystemer eller miljøledelses-
standarder. Kræver ordregiveren opfyldelse af bestemte mil-
jøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder, skal ordre-
giveren henvise til EU-ordningen for miljøledelse og miljø-
revision (EMAS), jf. Europa-Parlamentet og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1221/2009, eller til andre anerkendte miljøle-
delsessystemer i henhold til artikel 45 i Europa-Parlamentet
og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 eller andre miljø-
ledelsesstandarder, der er baseret på de relevante europæiske
eller internationale standarder udstedt af godkendte organer.
Stk. 2. En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifika-
ter fra organer i andre medlemsstater. Endvidere skal ordre-
giveren acceptere anden form for dokumentation for tilsva-
rende miljøledelsesforanstaltninger, såfremt ansøgeren eller
tilbudsgiveren påviser, at de foreslåede foranstaltninger sva-
rer til foranstaltningerne, der kræves i det bestemte miljøle-
delsessystem eller miljøledelsesstandard, som ordregiveren
kræver, at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder.
Kapitel 13
Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter
§ 159. En ordregiver skal tildele kontrakten i overens-
stemmelse med §§ 161-165 om kriterierne for tildeling af
kontrakten og, hvis det er relevant, §§ 166-168 om bereg-
ningen af livscyklusomkostninger, og § 169 om unormalt la-
ve tilbud.
27
Stk. 2. En ordregiver kan alene tildele kontrakten, hvis or-
dregiveren har verificeret, at tilbuddet opfylder de krav, der
er fastsat i udbudsbekendtgørelsen og i det øvrige udbuds-
materiale. Ordregiver skal desuden have verificeret på
grundlag af det fælles europæiske udbudsdokument, jf. §§
148-151, dokumentation indhentet i medfør af § 152, stk. 1,
og e-Certis, jf. § 152, stk. 3, at tilbuddet er afgivet af en til-
budsgiver,
1) der ikke er udelukket i henhold til §§ 135-137,
2) der opfylder de minimumskrav til egnethed, som ordre-
giveren har fastsat i henhold til §§ 140-143, og
3) der, hvis det er relevant, er udvalgt til at afgive tilbud
gennem en udvælgelse i henhold til § 145.
Stk. 3. Ordregiveren skal i tvivlstilfælde foretage en effek-
tiv kontrol af oplysningerne og dokumentationen i ansøgnin-
gen eller tilbuddet.
Stk. 4. Gennemfører en ordregiver et offentligt udbud, kan
ordregiveren vælge at evaluere tilbuddene, før ordregiveren
verificerer, at betingelserne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,
nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 5. Ordregiveren kan under overholdelse af princip-
perne i § 2 anmode ansøgeren eller tilbudsgiveren om at
supplere, præcisere eller fuldstændiggøre ansøgningen eller
tilbuddet ved at indsende relevante oplysninger eller doku-
mentation inden for en passende frist, hvis de oplysninger
eller dokumenter, som ansøgere eller tilbudsgivere har ind-
sendt i forbindelse med en ansøgning eller tilbud, er ufuld-
stændige eller fejlbehæftede, eller når der mangler specifik-
ke dokumenter. Anmodningen må ikke føre til, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren fremsætter en ny ansøgning eller et nyt
tilbud.
Stk. 6. Ordregiveren skal uanset stk. 5 afvise en ansøgning
eller et tilbud, såfremt det fremgår udtrykkeligt af udbuds-
materialet, at en konkret fejl eller mangel vil føre til, at an-
søgningen eller tilbuddet afvises, og den pågældende ansøg-
ning eller det pågældende tilbud indeholder en sådan fejl el-
ler mangel.
Stk. 7. Ordregiveren kan undlade at tildele en udbudt kon-
trakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomiske
mest fordelagtige tilbud, hvis ordregiveren efter at have hørt
tilbudsgiveren kan bevise, at tilbuddet ikke er i overens-
stemmelse med gældende forpligtelser inden for det miljø-,
social- eller arbejdsretlige område i henhold til EU-retten,
national lovgivning eller kollektive aftaler eller i henhold til
de miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt
af konventionerne, der er nævnt i bilag X til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
.
Fremgangsmåde ved evaluering af tilbud
§ 160. En ordregiver skal i udbudsmaterialet angive krite-
rierne for tildeling, beskrive evalueringsmetoden og beskri-
ve, hvad der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen.
Stk. 2. En evalueringsmetode, der er beskrevet i udbuds-
materialet i overensstemmelse med stk. 1, kan ikke tilsi-
desættes af klage- og retsinstanser, hvis den er gennemsigtig
og overholder ligebehandlingsprincippet.
Kriterier for tildeling af kontrakter
§ 161. En ordregiver skal tildele kontrakten til den til-
budsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige
tilbud.
§ 162. En ordregiver skal identificere det økonomisk mest
fordelagtige tilbud på grundlag af et af følgende tildelings-
kriterier:
1) Pris,
2) omkostninger eller
3) bedste forhold mellem pris og kvalitet.
Stk. 2. Ved anvendelse af tildelingskriteriet omkostninger
kan alle former for omkostninger inddrages, herunder priser
og livscyklusomkostninger, jf. § 166.
Stk. 3. Ved tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris
og kvalitet, jf. stk. 1, nr. 3, vurderes tilbuddet på grundlag af
underkriterier som for eksempel kvalitative, miljømæssige
eller sociale aspekter. Underkriterier kan omfatte
1) kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funkti-
onsmæssige karakteristika, tilgængelighed, design for
samtlige brugere, sociale, miljømæssige og innovative
karakteristika og handel og betingelserne herfor,
2) organiseringen af det personale, der skal udføre kon-
trakten, og dets kvalifikationer og erfaring, hvor kvali-
teten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan
påvirke niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt,
eller
3) kundeservice, teknisk bistand og leveringsbetingelser.
Stk. 4. Ved anvendelse af tildelingskriteriet i stk. 1, nr. 3,
kan ordregiveren fastsætte prisen eller omkostningerne, så-
ledes at der alene konkurreres på kvalitative underkriterier.
§ 163. Anvender en ordregiver underkriterier, skal disse
være forbundet med kontraktens genstand.
Stk. 2. Underkriterier er forbundet med kontraktens gen-
stand, når de relaterer sig til de bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kon-
trakten, for så vidt angår ethvert aspekt og ethvert trin i de-
res livscyklus, herunder faktorer, der indgår i
1) den specifikke proces med fremstilling eller levering af
eller handel med de pågældende bygge- og anlægsar-
bejder, varer eller tjenesteydelser eller
2) en specifik proces for en anden fase i deres livscyklus.
Stk. 3. Stk. 2 gælder, selv om sådanne faktorer ikke udgør
en del af indkøbets materielle indhold.
§ 164. En ordregiver skal fastsætte kriterier for tildeling,
der er gennemsigtige, og kriterierne må ikke give ordregive-
ren ubetinget valgfrihed mellem tilbuddene. Kriterierne skal
sikre mulighed for effektiv konkurrence om kontrakten.
Stk. 2. Ordregiveren skal i tvivlstilfælde foretage en effek-
tiv kontrol af oplysningerne og dokumentationen i tilbuddet.
§ 165. En ordregiver skal angive i udbudsmaterialet,
hvordan ordregiveren vil vægte de fastsatte underkriterier.
Dette gælder ikke, når der alene vurderes på baggrund af til-
28
delingskriteriet pris eller omkostninger, jf. § 162, stk. 1, nr.
1 og 2.
Stk. 2. Vægtningen kan angives ved fastsættelse af et pas-
sende interval.
Stk. 3. Er vægtning efter stk. 1 af objektive årsager ikke
mulig, skal ordregiveren angive kriterierne i prioriteret ræk-
kefølge.
Livscyklusomkostninger
§ 166. En ordregiver kan ved anvendelse af tildelingskri-
terierne omkostninger eller bedste forhold mellem pris og
kvalitet, jf. § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, inddrage livscyklusom-
kostninger. Beregningen af livscyklusomkostninger kan om-
fatte en del af eller alle følgende omkostninger gennem en
vares, en tjenesteydelses eller et bygge- og anlægsarbejdes
livscyklus:
1) Omkostninger, der afholdes af ordregiveren eller andre
brugere, herunder
a) omkostninger i forbindelse med erhvervelse,
b) omkostninger i forbindelse med brug såsom for-
brug af energi og andre ressourcer,
c) omkostninger til vedligeholdelse og
d) omkostninger i forbindelse med bortskaffelse
såsom indsamling og genindvinding.
2) Omkostninger, der kan henføres til eksterne virkninger
på miljøet, og som er knyttet til varen, tjenesteydelsen
eller bygge- og anlægsarbejdet i løbet af livscyklussen,
såfremt deres pengemæssige værdi kan bestemmes og
verificeres. Disse omkostninger kan omfatte omkost-
ninger forbundet med drivhusgasemissioner og andre
forurenende emissioner og andre omkostninger i for-
bindelse med modvirkning af klimaændringer.
§ 167. En ordregiver skal anføre i udbudsbekendtgørelsen
eller det øvrige udbudsmateriale, hvilke oplysninger tilbuds-
giverne skal fremlægge, og hvilken metode ordregiveren vil
anvende til at beregne livscyklusomkostningerne, hvis or-
dregiveren, jf. § 166, vurderer omkostningerne ud fra en be-
regning af livscyklusomkostningerne.
§ 168. Metoden, som anvendes til vurdering af omkost-
ninger forbundet med eksterne virkninger på miljøet, skal
opfylde følgende betingelser:
1) Metoden skal være baseret på objektivt verificerbare og
ikkediskriminerende kriterier, navnlig når den ikke er
udarbejdet til gentagen eller konstant anvendelse.
2) Metoden må ikke uretmæssigt favorisere visse økono-
miske aktører eller stille dem mindre gunstigt.
3) Metoden skal være tilgængelig for alle økonomiske ak-
tører.
4) De oplysninger, som kræves, skal kunne fremskaffes
ved en rimelig indsats af økonomiske aktører, der udvi-
ser almindelig påpasselighed, herunder tilbudsgivere
fra tredjelande, der er parter i Agreement on Govern-
ment Procurement (GPA) eller andre internationale af-
taler, som EU er bundet af.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler for beregning af livscyklusomkostninger.
Unormalt lave tilbud
§ 169. Forekommer et tilbud unormalt lavt, skal ordregi-
ver anmode tilbudsgiver om inden for en passende frist at
redegøre for de priser og omkostninger, der indgår i tilbud-
det, jf. stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver kan alene afvise et tilbud som unor-
malt lavt, når det tilbudte pris- eller omkostningsniveau ikke
kan begrundes på baggrund af tilbudsgiverens redegørelse.
Redegørelsen kan vedrøre
1) besparelser i forbindelse med produktionsmetoden for
varerne eller tjenesteydelserne eller byggemetoden,
2) de anvendte tekniske løsninger eller tilbudsgiverens
usædvanlig gunstige betingelser for at levere varerne
eller tjenesteydelserne eller for at udføre arbejdet,
3) originaliteten af de af tilbudsgiveren tilbudte arbejder,
varer eller tjenesteydelser eller
4) eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren, jf. stk. 4.
Stk. 3. En ordregiver skal afvise et tilbud, når tilbuddet er
unormalt lavt, fordi tilbudsgiver eller dennes underleveran-
dør har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø-,
social- og arbejdsretlige område i henhold til EU-retten, na-
tional lovgivning, kollektive aftaler eller i henhold til de
miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af
konventionerne, der er nævnt i bilag X til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 4. En ordregiver kan kun afvise et tilbud som unor-
malt lavt med den begrundelse, at tilbudsgiveren har modta-
get statsstøtte, når tilbudsgiveren ikke inden for en passende
frist har godtgjort, at den pågældende støtte er forenelig med
det indre marked, jf. artikel 107 i traktaten om Den Europæ-
iske Unions funktionsmåde.
Stk. 5. Afviser ordregiveren et tilbud på grund af statsstøt-
te, skal ordregiveren meddele dette til Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, som herefter underretter Europa-Kommissi-
onen herom.
Tilbagekaldelse af tildelingsbeslutning
§ 170. En ordregiver kan tilbagekalde en tildelingsbeslut-
ning og genoptage tilbudsevalueringen, når
1) der er begået fejl ved den oprindelige vurdering af til-
buddene,
2) kontrakten endnu ikke er indgået,
3) den fastsatte vedståelsesperiode er ikke udløbet og
4) samtlige tilbudsgivere underrettes om, at tildelingsbe-
slutningen tilbagekaldes, og om, at vurderingen af til-
buddene genoptages.
Stk. 2. Tilbagekalder ordregiveren en tildelingsbeslutning,
skal ordregiveren træffe en ny tildelingsbeslutning på grund-
lag af en fornyet vurdering af de samme tilbud, som lå til
grund for den oprindelige tildelingsbeslutning, med anven-
delse af den i udbudsmaterialet beskrevne fremgangsmåde.
29
Kapitel 14
Underretning til ansøgere og tilbudsgivere m.v.
Underretning til ansøgere og tilbudsgivere
§ 171. En ordregiver skal hurtigst muligt og samtidig un-
derrette alle berørte ansøgere og tilbudsgivere skriftligt om,
hvilke beslutninger ordregiveren har truffet, herunder be-
slutninger om
1) udvælgelse af økonomiske aktører,
2) begrænsning af antallet af tilbud og løsninger,
3) tildeling af en kontrakt,
4) optagelse i et dynamisk indkøbssystem og
5) annullation af udbudsproceduren.
Stk. 2. Underretning om beslutninger som nævnt i stk. 1,
nr. 1, skal til forbigåede ansøgere være ledsaget af en be-
grundelse for, hvorfor ansøgerens anmodning om deltagelse
er blevet afvist, og navnet på de ansøgere, som er blevet ud-
valgt.
Stk. 3. Underretning om beslutninger efter stk. 1, nr. 2,
skal til forbigåede tilbudsgivere være ledsaget af en begrun-
delse, som opfylder kravene i stk. 4, nr. 1 og 2. Navnene på
de tilbudsgivere, der er gået videre, skal oplyses.
Stk. 4. En ordregiver skal i underretninger om beslutnin-
ger som nævnt i stk. 1, nr. 3, angive, hvornår standstillperio-
den udløber, jf. § 3 i lov om Klagenævnet for Udbud. Be-
slutningerne skal være ledsaget af følgende begrundelser:
1) Til tilbudsgivere, der afgiver et uantageligt tilbud, skal
ordregiveren angive grundene til, at tilbudsgiverens til-
bud er afvist.
2) Til tilbudsgivere, som har afgivet et antageligt tilbud,
skal ordregiveren angive det vindende tilbuds karakte-
ristika og fordele set i forhold til det afviste tilbud og
navnet på den vindende tilbudsgiver eller parterne i
rammeaftalen. Ved innovationspartnerskab, udbud med
forhandling eller konkurrencepræget dialog skal ordre-
giveren herudover redegøre for forløbet af forhandlin-
gerne eller dialogen med tilbudsgiverne.
Stk. 5. En ordregiver skal i underretninger om beslutnin-
ger som nævnt i stk. 1, nr. 4, til forbigåede ansøgere angive
en begrundelse for, hvorfor ansøgernes anmodning om opta-
gelse i det dynamiske indkøbssystem er blevet afvist.
Stk. 6. En ordregiver skal i underretninger om beslutnin-
ger efter stk. 1, nr. 5, angive en begrundelse for, hvorfor ud-
budsproceduren er blevet annulleret.
§ 172. En ordregiver kan i særlige tilfælde undlade at
meddele visse oplysninger om kontrakttildelingen, indgåel-
sen af rammeaftaler eller optagelsen i et dynamisk indkøbs-
system, som er omhandlet i § 171, hvis meddelelse af oplys-
ningerne vil være i strid med offentlige interesser, til skade
for bestemte offentlige eller private økonomiske aktørers le-
gitime økonomiske interesser eller til skade for en effektiv
konkurrence mellem økonomiske aktører.
§ 173. En ordregiver må tidligst indgå kontrakt efter udlø-
bet af en eventuel standstillperiode i henhold til § 3, stk. 1
eller 2, i lov om Klagenævnet for Udbud.
Individuelle rapporter om procedurer for tildeling af
kontrakter og oprettelse af dynamiske indkøbssystemer
§ 174. En ordregiver skal efter afslutningen af et udbud
og i løbet af et dynamisk indkøbssystem udarbejde en skrift-
lig rapport, der skal omfatte følgende oplysninger:
1) Ordregiverens navn og adresse og kontraktens, ram-
meaftalens eller det dynamiske indkøbssystems gen-
stand og værdi.
2) Resultaterne af egnethedsvurderingen og en eventuel
udvælgelse i henhold til §§ 145 og 146 med angivelse
af
a) navnene på de valgte ansøgere eller tilbudsgivere
og begrundelsen for valget af dem og
b) navnene på de afviste ansøgere eller tilbudsgivere
og begrundelsen for, at de er blevet afvist.
3) Begrundelsen for tilsidesættelsen af tilbud, der er an-
set for at være unormalt lave.
4) Navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, og
begrundelsen for, at den pågældendes tilbud er valgt,
og, hvis dette vides,
a) oplysning om, hvor stor en del af kontrakten eller
rammeaftalen tilbudsgiveren har til hensigt at give
i underleverance til tredjemand, og
b) navnene på tilbudsgiverens eventuelle underleve-
randører.
5) Ved udbud med forhandling og konkurrencepræget
dialog de omstændigheder, der er nævnt i §§ 61 og 67,
og som begrunder anvendelsen af disse procedurer.
6) Ved udbud med forhandling uden forudgående offent-
liggørelse de omstændigheder i §§ 80-83, der har be-
grundet anvendelse af denne fremgangsmåde.
7) Ved innovationspartnerskaber de omstændigheder i §
73, der har begrundet anvendelse af denne fremgangs-
måde.
8) I givet fald begrundelsen for, at ordregiveren har be-
sluttet ikke at tildele en kontrakt eller en rammeaftale
eller oprette et dynamisk indkøbssystem.
9) I givet fald begrundelsen for, at ordregiveren har be-
nyttet andre kommunikationsmidler end elektroniske
midler til indgivelse af tilbud.
10) I givet fald påviste interessekonflikter og foranstalt-
ninger, som ordregiveren har truffet efterfølgende.
11) I givet fald foranstaltninger, som ordregiveren har
truffet i medfør af § 39, som følge af forudgående ind-
dragelse af økonomiske aktører i forberedelsen af ud-
buddet.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for indgåelse af en kontrakt ba-
seret på en rammeaftale i henhold til § 97 og § 98, stk. 1, nr.
1.
Stk. 3. Når en bekendtgørelse om indgået kontrakt, jf. §§
129 og 189, indeholder oplysningerne i stk. 1, kan ordregi-
veren blot henvise til bekendtgørelsen om indgået kontrakt.
Stk. 4. En ordregiver skal dokumentere afviklingen af alle
udbud og opbevare tilstrækkelig dokumentation til at be-
grunde beslutninger, der træffes på alle stadier af udbuds-
proceduren.
30
Stk. 5. Dokumentationen skal opbevares i hele kontrak-
tens løbetid, dog mindst 3 år fra tidspunktet for tildelingen
af kontrakten.
Stk. 6. En ordregiver skal efter anmodning herom sende
rapporten eller hovedelementerne heri til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen eller Europa-Kommissionen.
Opbevaring af kontrakter
§ 175. En ordregiver skal i kontraktens løbetid opbevare
kopier af alle indgåede kontrakter med en værdi, der mindst
svarer til eller er højere end 7.444.000 kr. for vareindkøbs-
kontrakter eller tjenesteydelseskontrakter og 74.440.000 kr.
for bygge- og anlægskontrakter.
Stk. 2. En ordregiver skal give adgang til kontrakter om-
fattet af stk. 1 til enhver, som anmoder herom, medmindre
andet følger af § 5.
Kapitel 15
Kontraktens gennemførelse
Betingelser vedrørende kontraktens gennemførelse
§ 176. En ordregiver kan fastsætte særlige betingelser for
gennemførelsen af en kontrakt. Betingelserne skal være for-
bundet med kontraktens genstand, jf. § 163, og skal anføres
i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale.
Betingelserne kan omfatte økonomiske, innovationsrelatere-
de, miljømæssige, sociale eller beskæftigelsesrelaterede
hensyn.
Underleverandører
§ 177. En ordregiver kan i udbudsmaterialet kræve, at en
tilbudsgiver i sit tilbud angiver, hvilke dele af den udbudte
kontrakt tilbudsgiveren har til hensigt at give i underleveran-
ce til tredjemand, og hvilke underleverandører tilbudsgive-
ren foreslår.
Stk. 2. En ordregiver skal i forbindelse med indgåelse af
bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter
indsætte en kontraktklausul, som forpligter leverandøren til
at oplyse navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant
for de underleverandører, der benyttes i forbindelse med ud-
førelsen af kontakten. Oplysningerne skal indleveres senest
når gennemførelsen af kontrakten påbegyndes, hvis de ken-
des på det tidspunkt.
Stk. 3. En ordregiver kan ved vareindkøbskontrakter kræ-
ve, at leverandøren oplyser navn og kontaktoplysninger på
og juridisk repræsentant for de underleverandører, der be-
nyttes i forbindelse med udførelsen af kontakten.
Stk. 4. En ordregiver kan kræve oplysningerne i stk. 2 og
3 vedrørende underleverandører længere nede i underleve-
randørkæden.
Stk. 5. En ordregiver kan kræve, at tilbudsgivere og ansø-
gere skal erklære i ansøgningen eller tilbuddet, at underleve-
randører ikke er omfattet af en af de situationer, der medfø-
rer udelukkelse i henhold til §§ 135-137. Er en underleve-
randør omfattet af en eller flere af udelukkelsesgrundene i
henhold til §§ 135-137, skal ordregiveren kræve, at underle-
verandøren erstattes.
Ændring af kontrakter m.v.
§ 178. Ved en ændring af grundlæggende elementer i en
kontrakt eller rammeaftale skal ordregiveren gennemføre en
ny udbudsprocedure i overensstemmelse med denne lov.
Stk. 2. En ændring af en kontrakt eller rammeaftale anses
for at være en ændring af grundlæggende elementer, når den
bevirker, at kontraktens eller rammeaftalens karakter er væ-
sentlig forskellig fra den oprindelige kontrakt. Medmindre
andet følger af §§ 179-183, anses en ændring altid for at væ-
re en ændring af grundlæggende elementer, når
1) ordregiveren indfører betingelser, som ville have givet
adgang for andre ansøgere end de oprindelig udvalgte
eller givet mulighed for at acceptere et andet tilbud end
det oprindelig accepterede eller ville have tiltrukket
yderligere deltagere i udbudsproceduren,
2) kontraktens eller rammeaftalens økonomiske balance
ændres til leverandørens fordel på en måde, som den
oprindelige kontrakt eller rammeaftale ikke gav mulig-
hed for,
3) ændringen medfører en betydelig udvidelse af kontrak-
tens eller rammeaftalens anvendelsesområde eller
4) en ny leverandør erstatter den, som ordregiveren oprin-
delig havde tildelt kontrakten.
§ 179. Ændringer af en kontrakt eller en rammeaftale, der
er forudset i udbudsmaterialet i klare, præcise og entydige
klausuler, betragtes ikke som ændringer af grundlæggende
elementer. Klausulerne skal fastsætte omfanget og arten af
eventuelle ændringer eller ændringsmuligheder og betingel-
serne for deres anvendelse og må ikke ændre kontraktens el-
ler rammeaftalens overordnede karakter.
§ 180. Ændringer af en kontrakt eller rammeaftale anses
ikke som ændringer af grundlæggende elementer, når værdi-
en af ændringerne er lavere end
1) tærskelværdierne i § 6 og
2) 10 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt, for så
vidt angår tjenesteydelses- og vareindkøbskontrakter,
eller lavere end 15 pct. af værdien af den oprindelige
kontrakt, for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter.
Stk. 2. Er der foretaget flere ændringer af samme kontrakt
eller rammeaftale, skal værdien af ændringerne lægges sam-
men ved beregningen.
Stk. 3. Ændringer i henhold til stk. 1 må dog ikke ændre
kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter.
§ 181. Ændringer vedrørende supplerende bygge- og an-
lægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer fra den
oprindelige leverandør anses ikke som ændringer af grund-
læggende elementer i kontrakten, når ændringerne er nød-
vendige for gennemførelsen af kontrakten, og når anvendel-
se af en anden leverandør
1) ikke kan lade sig gøre uden væsentlig ulempe af øko-
nomisk eller teknisk art og
2) vil forårsage betydelige problemer eller en væsentlig
forøgelse af ordregiverens omkostninger.
Stk. 2. Værdien af supplerende bygge- og anlægsarbejder,
tjenesteydelser eller vareleverancer må ikke overstige 50
pct. af værdien af den oprindelige kontrakt.
31
Stk. 3. Foretages der flere successive ændringer, gælder
begrænsningen i stk. 2 for hver enkelt ændring.
§ 182. Udskiftning af den oprindelige leverandør anses
ikke som en ændring af grundlæggende elementer i kontrak-
ten, når udskiftningen sker som følge af
1) en klar, præcis og entydig ændringsklausul eller -mu-
lighed, jf. § 179, eller
2) hel eller delvis indtrædelse i den oprindelige leveran-
dørs rettigheder som følge af den oprindelige leveran-
dørs omstrukturering, herunder i form af overtagelser,
fusioner, erhvervelser eller insolvens, når de oprindeli-
ge kriterier for kvalitativ udvælgelse opfyldes, og når
udskiftningen ikke medfører andre grundlæggende æn-
dringer af kontrakten og ikke har til formål at omgå an-
vendelsen af denne lov.
§ 183. Ændringer af en kontrakt anses ikke som en æn-
dring af grundlæggende elementer, når
1) behovet for ændringen ikke har kunnet forudses af en
påpasselig ordregiver,
2) kontraktens overordnede karakter ikke ændres og
3) værdien af ændringen ikke overstiger 50 pct. af værdi-
en af den oprindelige kontrakt.
§ 184. Den maksimalt tilladte ændring i værdi i henhold
til §§ 180, 181 og 183 beregnes på grundlag af den ajourfør-
te pris på tidspunktet for ændringen, når kontrakten indehol-
der en prisindekseringsklausul.
Stk. 2. Ordregiveren skal i forbindelse med ændringer af
en kontrakt i overensstemmelse med §§ 181 og 183 offent-
liggøre en bekendtgørelse herom i den Europæiske Unions
Tidende. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysningerne, der
er anført i bilag V, del G, til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65), og bekendtgørelsen skal offentlig-
gøres i henhold til § 129, stk. 6.
Ophør af kontrakter
§ 185. Ordregiveren kan bringe en kontrakt eller ramme-
aftale til ophør, når
1) kontrakten eller rammeaftalen har været genstand for
en ændring af grundlæggende elementer, der ville have
krævet en ny udbudsprocedure, jf. § 178,
2) leverandøren var omfattet af en af udelukkelsesgrunde-
ne i §§ 135-137 på tidspunktet for tildelingen af kon-
trakten, hvorefter leverandøren skulle have været ude-
lukket fra udbudsproceduren, eller
3) kontrakten eller rammeaftalen ikke skulle have været
tildelt leverandøren på grund af en alvorlig overtrædel-
se af forpligtelserne i henhold til traktaterne og direkti-
vet, der er fastslået af EU-Domstolen i forbindelse med
en procedure efter artikel 258 i traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde.
Stk. 2. Er en tildelingsbeslutning annulleret ved endelig
afgørelse eller dom, skal ordregiveren bringe en kontrakt el-
ler rammeaftale, som er indgået på grundlag af beslutningen,
til ophør med et passende varsel, medmindre særlige for-
hold, der tilsiger kontraktens videreførelse, gør sig gælden-
de. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvor §§ 16 eller
17 om uden virkning i lov om håndhævelse af udbudsregler-
ne finder anvendelse. Ordregiverens eventuelle beslutning
om kontraktens videreførelse skal offentliggøres samme sted
som udbudsmaterialet senest 7 kalenderdage efter offentlig-
gørelsen af den endelige afgørelse eller dom.
Afsnit III
Indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser
over tærskelværdien
Kapitel 16
Procedurer og offentliggørelse af bekendtgørelser og
meddelelser
§ 186. En ordregiver skal ved indkøb af sociale og andre
specifikke tjenesteydelser, jf. § 7, fastlægge en procedure i
overensstemmelse med lovens § 2, herunder fastsætte krite-
rier for tildeling.
§ 187. Ved indkøb af sociale og andre specifikke tjeneste-
ydelser skal en ordregiver på forhånd offentliggøre en ud-
budsbekendtgørelse eller en forhåndsmeddelelse.
Stk. 2. Udbudsbekendtgørelser skal indeholde de oplys-
ninger, der er omhandlet i bilag V, del H, til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) i overens-
stemmelse med Europa-Kommissionens standardformularer
og oplysninger om den procedure, ordregiveren har fastlagt
efter § 186.
Stk. 3. Forhåndsmeddelelser skal indeholde de oplysnin-
ger, der er omhandlet i bilag V, del I, til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Meddelelsen skal an-
give, at kontrakterne vil blive tildelt uden yderligere offent-
liggørelse, og opfordre interesserede økonomiske aktører til
skriftligt at tilkendegive deres interesse.
Stk. 4. Udbudsbekendtgørelsen eller forhåndsmeddelelsen
skal offentliggøres enten ved elektronisk fremsendelse til
EU’s publikationskontor eller i ordregiverens køberprofil.
Stk. 5. Stk. 1 kan fraviges i tilfælde, der svarer til de til-
fælde, der er omfattet af §§ 80-83.
§ 188. En ordregiver skal tildele kontrakter i overens-
stemmelse med den procedure, som ordregiveren har fast-
lagt, jf. § 186.
Stk. 2. Underretning til ansøgere og tilbudsgivere skal ske
i overensstemmelse med § 171.
Stk. 3. En ordregiver må tidligst indgå kontrakt, når
standstillperioden er udløbet, jf. § 3, stk. 1 eller 2, i lov om
Klagenævnet for Udbud.
§ 189. Ordregiveren skal senest 30 dage efter udgangen af
hvert kvartal fremsende bekendtgørelser om de kontrakter,
der er indgået på grundlag af § 186.
Stk. 2. Bekendtgørelse om indgåede kontrakter skal inde-
holde de i bilag V, del J, til Europa-Parlamentets og Rådets
32
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65) anførte oplysninger. Bekendtgørel-
sen skal udarbejdes i Europa-Kommissionens standardfor-
mular.
Stk. 3. En ordregiver skal efter afslutningen af proceduren
omfattet af § 186, stk. 1, udarbejde en skriftlig rapport i hen-
hold til § 174.
Kapitel 17
Reserverede kontrakter til organisationer om visse
tjenesteydelser
§ 190. Ordregiveren kan forbeholde retten til at deltage i
udbuddet til organisationer, der udelukkende beskæftiger sig
med de tjenesteydelser på sundheds-, social- og kulturområ-
det, der er omhandlet i § 186.
Stk. 2. En organisation som omhandlet i stk. 1 skal opfyl-
de følgende betingelser:
1) Formålet med organisationen er at varetage offentlige
tjenesteydelsesopgaver med tilknytning til levering af
de tjenesteydelser, der er omhandlet i stk. 1.
2) Udbyttet geninvesteres for at opfylde organisationens
målsætninger. Udloddes eller omfordeles udbyttet, skal
dette ske ud fra deltagelsesorienterede hensyn.
3) Ledelses- eller ejerskabsstrukturerne i den organisation,
der gennemfører kontrakten, er baseret på principper
om medarbejderejerskab eller medarbejderdeltagelse
eller skal kræve aktiv deltagelse af medarbejdere, bru-
gere eller interessenter.
4) Organisationen har ikke fået tildelt en kontrakt for de
pågældende tjenesteydelser af den pågældende ordregi-
ver i henhold til denne bestemmelse i de seneste 3 år.
Stk. 3. Kontraktens løbetid må højst være 3 år.
Stk. 4. Udbudsbekendtgørelsen eller forhåndsmeddelelsen
skal indeholde en henvisning til denne bestemmelse.
Afsnit IV
Offentlige indkøb under tærskelværdierne med klar
grænseoverskridende interesse
§ 191. En ordregiver skal forud for indgåelse af vare- og
tjenesteydelseskontrakter med klar grænseoverskridende in-
teresse, jf. § 10, annoncere kontrakten.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om annoncering som nævnt i stk. 1.
§ 192. En ordregiver skal fastlægge en procedure for til-
deling, som er i overensstemmelse med § 2, herunder fast-
sætte kriterier for tildeling.
Stk. 2. En ordregiver skal orientere potentielle tilbudsgi-
vere om proceduren for tildeling på en måde, der sætter inte-
resserede tilbudsgivere i stand til at afgive tilbud.
Stk. 3. En ordregiver skal skriftligt og samtidig underrette
alle tilbudsgivere, der har afgivet bud, om, hvilken beslut-
ning der er truffet med hensyn til tildelingen, herunder i gi-
vet fald begrundelsen for at annullere proceduren. Ordregi-
veren skal efter anmodning underrette tilbudsgiveren om be-
grundelsen for beslutningen.
Afsnit V
Offentlige indkøb under tærskelværdierne uden klar
grænseoverskridende interesse
§ 193. En ordregiver skal forud for indgåelse af vare- og
tjenesteydelseskontrakter uden klar grænseoverskridende in-
teresse, jf. § 11, sikre sig, at indkøbet foregår på markeds-
mæssige vilkår. Dette kan eksempelvis ske, ved at ordregi-
veren
1) gennemfører en markedsafdækning og på grundlag af
denne indhenter ét tilbud,
2) indhenter 2 eller flere tilbud eller
3) annoncerer på ordregiverens hjemmeside eller i over-
ensstemmelse med de regler, der er indført i medfør af
§ 191, stk. 2.
Stk. 2. En ordregiver, der indhenter flere end 3 tilbud, skal
i forbindelse med tilbudsindhentningen kort begrunde, hvor-
for der indhentes flere tilbud end tre, og samtidig oplyse til-
budsgiverne om, hvor mange tilbud der højst vil blive ind-
hentet.
Stk. 3. Modtager en ordregiver mere end ét tilbud, skal or-
dregiveren samtidigt underrette alle tilbudsgivere om, hvil-
ken beslutning der er truffet angående tildelingen. Ordregi-
veren skal efter anmodning underrette om begrundelsen for
beslutningen.
Stk. 4. Ordregiveren skal i fornødent omfang kunne doku-
mentere, at købet er foregået på markedsmæssige vilkår, jf.
stk. 1.
Stk. 5. En ordregiver, der foretager et indkøb efter denne
bestemmelse, skal handle i overensstemmelse med de for-
valtningsretlige principper om saglighed, økonomisk for-
svarlig forvaltning, forbuddet mod varetagelse af uvedkom-
mende hensyn, ligebehandlingsprincippet og proportionali-
tetsprincippet.
Afsnit VI
Bemyndigelsesbestemmelser
§ 194. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om
brug af elektroniske kommunikationsmidler i forbindelse
med informationsudveksling i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
med henblik på gennemførelse af EU-direktiver om frem-
gangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand-
og energiforsyning, transport og posttjenester. Derudover
kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler med hen-
blik på gennemførelse af EU-direktiver om samordning af
fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller or-
dregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareind-
købs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikker-
hedsområdet samt tildeling af koncessionskontrakter. Er-
hvervs- og vækstministeren kan endvidere fastsætte regler
vedrørende håndhævelse af disse regler.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhand-
ling med finansministeren fastsætte regler med henblik på
gennemførelse af andre EU-retsakter, der indeholder særlige
regler om standardisering ved offentlige indkøb af informa-
tionsteknologi.
33
Afsnit VII
Klageadgang, ikrafttræden og ændring af anden
lovgivning m.v.
Kapitel 18
Klageadgang og ikrafttræden
§ 195. Enhver, der har retlig interesse heri eller i øvrigt er
tillagt klageadgang efter lov om Klagenævnet for Udbud,
kan indbringe spørgsmål om overtrædelse af bestemmelser-
ne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf for Klagen-
ævnet for Udbud, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klage over tildeling af kontrakter omfattet af § 11
kan ikke indbringes for Klagenævnet for Udbud.
§ 196. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på udbud, der er
iværksat inden den 1. januar 2016.
Stk. 3. §§ 178-184 finder anvendelse på alle kontrakter,
efter loven træder i kraft den 1. januar 2016, uanset at kon-
trakten er indgået i henhold til tidligere udbudsregler.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 om frem-
gangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskon-
trakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige
bygge- og anlægskontrakter ophæves.
Stk. 5. Lov om samordning af fremgangsmåderne ved ind-
gåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992, ophæves.
Stk. 6. De administrative regler, der er fastsat i medfør af
lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 600 af 30. juni 1992, forbliver i kraft, indtil de
erstattes af forskrifter udstedt efter denne lov.
Stk. 7. Bekendtgørelse nr. 280 af 23. marts 2012 om or-
dregiverens annoncering af offentlige vare- og tjenesteydel-
seskontrakter på den centrale udbudsplatform ophæves.
Stk. 8. Lov om begrænsning af skyldneres muligheder for
at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af
visse andre love, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj
1997, ophæves.
Kapitel 19
Ændring af anden lovgivning
§ 197. I lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af
udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af
21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012 og lov nr. 511 af 27. maj
2013, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om Klagenævnet for Udbud«
2. Overalt i loven ændres »en kort redegørelse for de rele-
vante grunde for beslutningen« til: »en begrundelse for be-
slutningen«.
3. § 1 affattes således:
»§ 1. Loven gælder for ordregivere ved indgåelsen af
kontrakter inden for forsyningsvirksomhed.
Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse ved håndhæ-
velsen af
1) udbudsloven og regler udstedt i medfør af denne lov, jf.
dog stk. 4,
2) EU-retten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter
og kontrakter inden for forsyningsvirksomhed (EU-ud-
budsreglerne) og
3) lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssekto-
ren.
Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse, når der i lov
eller i henhold til lov er fastsat bestemmelser om klagead-
gang i Klagenævnet for Udbud.
Stk. 4. Loven gælder ikke for klager over overtrædelse af
udbudslovens § 1 og § 193.«
4. I § 2, stk. 1, udgår »udbudsdirektivet eller«, og nr. 3 op-
hæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
5. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 2 og 3,« til: »stk. 1,
nr. 2,«.
6. I § 3, stk. 1, § 7, stk. 2, § 16, § 17, stk. 1, og § 19, stk. 2,
ændres »udbudsdirektivet« til: »udbudslovens afsnit II eller
III«.
7. I § 3, stk. 1, udgår »eller en rammeaftale« og »eller ram-
meaftalen«.
8. I § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 2 og 3,« til:
»§ 2, stk. 1, nr. 2, eller udbudslovens § 171, stk. 1, nr. 3,«.
9. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En ordregiver kan fastsætte en længere standstill-
periode end perioderne nævnt i stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. I § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1« til: »Stk. 1
og 2«.
11. I § 4, stk. 1, nr. 3, § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, § 17, stk. 2, nr.
2, og § 19, stk. 2, nr. 3 og 4, indsættes før »EU-udbudsreg-
lerne«: »udbudsloven eller«.
12. I § 5, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1 eller 2,
eller i den periode på 10 kalenderdage, som er fastsat i § 4,
stk. 1, nr. 2,«.
13. § 6, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Senest samtidig med at en klage indgives til Kla-
genævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette or-
dregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud,
og om, hvorvidt klagen er indgivet i standstillperioden, jf. §
3, stk. 1 eller 2, eller i den periode på 10 kalenderdage, som
er fastsat i § 4, stk. 1, nr. 2. I tilfælde, hvor klagen ikke er
indgivet i de nævnte perioder, skal klageren tillige angive,
hvorvidt der begæres opsættende virkning, jf. § 12, stk. 1.«
34
14. § 7, stk. 1, affattes således:
»Har ordregiveren iværksat et begrænset udbud, et udbud
med forhandling, et udbud efter proceduren konkurrence-
præget dialog eller innovationspartnerskab efter udbudslo-
ven eller Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved
indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,
transport samt posttjenester og ophævelse af direktiv
2004/17/EF, skal en virksomheds klage over ikke at være
blevet udvalgt være indgivet til Klagenævnet for Udbud in-
den 20 kalenderdage fra dagen efter afsendelse af en under-
retning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet ud-
valgt, jf. udbudslovens § 171, stk. 2, eller denne lovs § 2,
stk. 1, nr. 1, når underretningen er ledsaget af en begrundel-
se for beslutningen.«
15. I § 7, stk. 2, indsættes efter »udbud«: »eller beslutnin-
ger«.
16. I § 7, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 2, stk. 2.« til: »§ 2, stk. 2,
eller udbudslovens § 171, stk. 4.«.
17. I § 7, stk. 2, indsættes som nr. 4:
»4) 20 kalenderdage regnet fra dagen efter at ordregiveren
har meddelt sin beslutning, jf. udbudslovens § 185, stk.
2, 2. pkt.«
18. I § 7, stk. 4 og 5, ændres »lov om indhentning af tilbud
på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter« til: »lov
om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren eller
udbudslovens §§ 191 og 192«.
19. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 1,« til: » § 3, stk.
1 eller 2, eller i den periode på 10 kalenderdage, som er fast-
sat i § 4, stk. 1, nr. 2,«.
20. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Er der under en klagesag nedlagt påstand om an-
nullering af en tildelingsbeslutning, kan Klagenævnet for
Udbud efter påstand fra klageren eller indklagede afgive en
ikke bindende foreløbig udtalelse om, at der foreligger sær-
lige forhold, der tilsiger, at kontrakten videreføres, jf. § 185,
stk. 2.«
21. I § 16, nr. 1, § 17, stk. 1, nr. 2, og § 19, stk. 2, nr. 1 og 4,
ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1 og 2,«.
22. I § 17, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 19, stk. 2, nr. 5 og 6, æn-
dres »udbudsdirektivet« til: »udbudslovens afsnit II eller
III«.
23. I § 17, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 2 og 3« til: »§§ 2 og 3
eller udbudslovens § 171«.
§ 198, I lov om indhentning af tilbud på visse offentlige
og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr.
1410 af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618
af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om indhentning af tilbud i bygge- og
anlægssektoren«
2. Overskriften til afsnit I og III ophæves.
3. I § 1, stk. 1 og 2, ændres »Lovens afsnit I« til: »Loven«.
4. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »lovens afsnit I« til: »loven«.
5. I § 1, stk. 3, ændres »lovens afsnit I« til: »loven«.
6. I § 1, stk. 3, nr. 1, ændres »udbudsdirektivet« til: »ud-
budsloven«, og »udbudsdirektivets artikel 9, stk. 5 a,« æn-
dres til: »udbudslovens § 8«.
7. I § 1, stk. 3, nr. 2, ændres »artikel 17, stk. 6 a,« til: »arti-
kel 16, stk. 10,«.
8. I § 1, stk. 4, udgår »i afsnit I«.
9. § 1, stk. 5, ophæves.
10. § 1, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved bygge- og anlægsarbejder forstås i overens-
stemmelse med udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdi-
rektivet resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter be-
stemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk
funktion. Ved forsyningsvirksomhedsdirektivet forstås
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26.
februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kon-
trakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt
posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EU-
Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s. 243). Begrebet offentlig-
retlige organer forstås i overensstemmelse med definitionen
heraf i udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet.«
11. Afsnit II ophæves.
Kapitel 20
Færøerne og Grønland
§ 199. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
35
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Udvalget om dansk udbudslovgivning
3. Gældende ret i hovedtræk
4. Lovforslagets hovedindhold
4.1. Formål og generelle principper
4.2. Lovforslagets anvendelsesområde
4.3. Fleksible procedurer – udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
4.4. Innovationspartnerskaber
4.5. Fremme af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer
4.6. Modernisering af fremgangsmåderne for ordregivers fastsættelse af tidsfrister og muligheder for at udelukke ansø-
gere eller tilbudsgivere
4.7. Ændring af kontrakter i deres løbetid
4.8. Livscyklusomkostninger
4.9. Ordregivers mulighed for at stille krav om mærker, herunder miljømærker
4.10. Strategisk brug af offentlige indkøb
4.11. Sociale og andre specifikke tjenesteydelser
4.12. Fælles europæisk udbudsdokument
4.13. Bedre adgang for små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder
4.14. Rammeaftaler
4.15. Offentliggørelse af udbudsmaterialet samtidig med udbudsbekendtgørelsen
4.16. Evalueringsmetoder
4.17. Afvikling af annonceringspligten
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den offentlige sektor køber varer og tjenesteydelser for
omkring 300 mia. kr. årligt. Der er tale om mange forskelli-
ge typer af indkøb fra kontorartikler og fødevarer til drift af
plejehjem og rengøring af skoler. Hertil kommer offentlige
bygge- og anlægsprojekter – fra anlæg af cykelstier til bro-
byggeri.
Alene omfanget af de offentlige indkøb indebærer, at det
har stor betydning, hvordan der købes ind. Det er afgørende,
at der købes effektivt ind, så den offentlige sektor får mest
muligt ud af sine indkøb, og sådan at de omkostninger, der
er forbundet med udbud for både offentlige myndigheder og
tilbudsgivere minimeres. Der er samtidig et stort potentiale i
at anvende den offentlige efterspørgsel, så den fremmer kva-
litetsudvikling, innovation og bæredygtighed i både den of-
fentlige sektor og det private erhvervsliv. De offentlige ind-
køb kan også have væsentlig betydning for konkurrence-
presset på de berørte markeder og dermed fremme vækst og
forbrugervelfærd i dansk økonomi.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende nr. L 94 af 28. marts 2014,
s. 65) i det følgende benævnt ”direktivet”, blev vedtaget af
EU´s ministerråd i februar 2014 og skal gennemføres i EU-
medlemsstaterne senest den 18. april 2016. Formålet med
direktivet er at sikre, at tildeling af offentlige kontrakter af
eller på vegne af EU-medlemsstaternes myndigheder sker i
overensstemmelse med principperne i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og navnlig fri
bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri udveksling
af tjenesteydelser, samt de principper, der er afledt heraf, så-
som ligebehandling, ikkeforskelsbehandling, gensidig aner-
kendelse, proportionalitet og gennemsigtighed. Da direktivet
skal gennemføres i dansk ret, sætter det dermed også ram-
men for lovforslaget. Direktivet omhandler alene processu-
elle regler. Der er således tale om et regelsæt for, hvordan
det offentlige skal købe ind og ikke hvad, der skal købes
ind. Regeringen nedsatte i juni 2013 et udvalg om dansk ud-
budslovgivning, der fik til opgave at udarbejde et udkast til
36
et samlet og overskueligt forslag til en udbudslov. Udvalget
afleverede i december 2014 sin rapport til erhvervs- og
vækstministeren.
En dansk udbudslov skaber i sig selv en større klarhed
om, hvad reglerne indebærer, fordi en række af reglerne
samles i en lov, og fordi lovbemærkningerne bidrager til at
tydeliggøre forståelsen af reglerne bl.a. gennem brug af ek-
sempler i overensstemmelse med dansk retstradition. Det
gør det nemmere for ordregiverne at anvende loven i prak-
sis. Samtidig giver lovforslaget øget klarhed på en række
konkrete punkter, blandt andet med hensyn til muligheden
for ændring af kontrakter, hvor lovforslaget kodificerer og
præciserer retspraksis på området, og giver mulighed for
imødegåelse af uforudsete omstændigheder, der nødvendig-
gør en tilpasning af en offentlig kontrakt under dens løbetid.
2. Udvalget om en dansk udbudslovgivning
Der blev i i juni 2013 nedsat et udvalg om dansk udbuds-
lovgivning, der fik til opgave at udarbejde et udkast til et
samlet og overskuelig forslag til en udbudslov. Udvalget af-
leverede i december 2014 sin rapport til den daværende er-
hvervs- og vækstminister. I henhold til udvalgets kommisso-
rium, skal udkast til forslag til udbudsloven i videst muligt
omfang føre til større klarhed, forenkling og fleksibilitet
med lavest mulige udbudsomkostninger for såvel ordregive-
re som tilbudsgivere. Samtidig skal det gode købmandskab
sættes i centrum, så de offentligt indkøbere har gode rammer
for at gennemføre det bedst mulige indkøb.
Udvalget har i sit arbejde taget afsæt i den konkrete dan-
ske kontekst, herunder de udfordringer, som såvel ordregi-
veren som tilbudsgiveren oplever i praksis. Lovforslaget
skal fortolkes i overensstemmelse med direktivet. Derfor har
udvalget på mange punkter, hvor det har været hensigts-
mæssigt, valgt at udforme udkastet til lovforslaget, så det er
stort set enslydende med direktivets tekst med henblik på at
skabe klarhed og minimere risikoen for fortolkningstvivl. På
en række punkter har udvalget i udkastet til lovforslaget for-
enklet direktivteksten med henblik på at tydeliggøre regle-
rne. Det er med til at gøre lovudkastet mere anvendeligt for
både de offentlige indkøbere og for tilbudsgiverne. Hertil
kommer at bemærkningerne til lovens enkelte bestemmelser
yderligere bidrager til klarhed om reglernes indhold.
Udbudslovsudvalget har også lagt vægt på at skabe klar-
hed og overskuelighed ved at udarbejde et udkast til forslag
til en samlet lov, der både indeholder EU’s udbudsregler og
de danske regler for indkøb af varer og tjenesteydelser under
EU’s tærskelværdier. Derudover integreres reglerne om ube-
talt forfalden gæld til det offentlige fra lov om begrænsning
af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbuds-
forretninger i lovforslaget. Visse bestemmelser fra lov om
håndhævelse af udbudsreglerne foreslås ligeledes integreret
i lovforslaget, således at det kun er reglerne om Klagenæv-
net for udbud der besvares i en separat lov. I forlængelse he-
raf foreslår udvalget, at lov om håndhævelse af udbudsreg-
lerne m.v. omdøbes til Lov om Klagenævn for Udbud.
Udbudslovsudvalgets rapport indeholder en sammenfat-
ning af udvalgets arbejde, jf. kapitel 1, udbudslovsudvalgets
udkast til forslag til ny udbudslov og de specielle bemærk-
ninger til lovudkastet, jf. kapitel 2. Herudover gennemgås
baggrunden for direktivets fremsættelse og en kort gennem-
gang af de væsentligste ændringer i direktivet, jf. kapitel 3.
Rapporten indeholder også udvalgets overvejelser om,
hvorledes direktivet gennemføres, jf. kapitel 4. Der redegø-
res således med afsæt i det nye direktivs artikler for gælden-
de ret, indholdet af det nye direktiv og udvalgets overvejel-
ser herom, herunder udvalgets anbefalinger på de områder,
hvor EU-medlemsstaterne enten har haft valgfrihed i forhold
til om artiklen gennemføres i national ret eller i forhold til
indholdet af gennemførelsen af artiklen.
Rapporten indeholder endelig en skitsering af ændringer
af anden lovgivning som følge af lovforslaget, jf. kapitel 5,
samt resultatet af udvalgets undersøgelser af erfaringer fra
andre lande, jf. kapitel 6.
Det fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget skal
udarbejde en prioriteret liste med områder, hvor der er be-
hov for en vejledningsindsats. Udvalget har i forbindelse
med drøftelserne og udarbejdelsen af udkast til lovforslag og
lovbemærkninger identificeret en række områder, hvor der
enten er behov for en opdatering af eksisterende vejlednin-
ger eller udarbejdelse af nye. Disse fremgår af udvalgets
rapport som bilag 7.1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
vejleder om udbudsreglerne og vil som opfølgning på de
nye regler igangsætte en vejledningsindsats.
Flere af direktivets bestemmelser eller dele heraf er valg-
frie for EU-medlemsstaterne at gennemføre. I rapportens bi-
lag 7.3 fremgår udvalgets anbefalinger til hvilke af disse ar-
tikler, eller dele heraf, der anbefales gennemført.
3. Gældende ret i hovedtræk
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af
31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tje-
nesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskon-
trakter (EU-Tidende nr. L 134 af 30.4.2004, s. 114), herefter
benævnt direktivet, sætter regler for indkøb af varer, tjene-
steydelser og bygge- og anlægsopgaver som overstiger de
fastsatte tærskelværdier i direktivet.
Direktivet er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse
712 af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af
offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelses-
kontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, i det
følgende benævnt »implementeringsbekendtgørelsen«.
Direktivet finder også anvendelse på koncessioner om of-
fentlige bygge- og anlægsarbejder samt projektkonkurren-
cer.
Direktivet gælder for alle offentlige myndigheder,for så-
kaldte offentligretlige organer samt for bygge- og anlægs-
kontrakter og tjenesteydelseskontrakter, hvortil ordregivere
yder et tilskud på mere end 50 %. Direktivet fastsætter pro-
cedureregler, der skal følges ved indkøb af varer, tjeneste-
ydelser og bygge- og anlægsopgaver. De tjenesteydelser, der
er omfattet af direktivet fra 2004, er opdelt i 2 kategorier.
Kategorierne fremgår i direktivets bilag II A og bilag II B.
37
Ydelserne, der er oplistet i bilag II A, skal altid i udbud efter
direktivets regler, hvis de har en værdi, der overstiger tær-
skelværdien, mens ydelserne i bilag II B, der har en værdi,
der overstiger tærskelværdien, kun i meget begrænset om-
fang er omfattet af direktivets procedureregler. Direktivets
procedureregler skal anvendes, når et indkøbs samlede kon-
traktværdi skønnes at overstige en given tærskelværdi. Tær-
skelværdien gælder den samlede kontraktværdi af et udbud
(ekskl. moms, inkl. optioner). Tærskelværdierne fastsættes
af Europa-Kommissionen og kan findes på Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.kfst.dk.
Implementeringsbekendtgørelsen indeholder flere bestem-
melser, der supplerer reglerne i udbudsdirektivet, og som
har betydning for udbudsprocessen.
Ordregiveren må efter implementeringsbekendtgørelsen
kun kræve dokumentation for overholdelse af udbudsdirekti-
vets artikel 45, stk. 1 og 2, fra den vindende tilbudsgiver.
Denne dokumentation kan eksempelvis være i form af en
serviceattest, der udstedes af Erhvervsstyrelsen mod beta-
ling. Ordregiveren har dog mulighed for at kræve en tro og
love-erklæring fra alle ansøgere/tilbudsgivere for overhol-
delse af udelukkelsesgrundene i artikel 45, stk. 1 og 2. Det
skal bemærkes, at ordregiveren ikke har pligt til at kræve en
serviceattest eller en tro og love-erklæring.
Hvis ordregiveren har krævet en serviceattest, og den ikke
fremlægges af den vindende tilbudsgiver, skal ordregiveren
tilbagekalde sin tildelingsbeslutning og udelukke tilbudsgi-
veren fra udbudsproceduren. Ordregiveren kan herefter træf-
fe en ny tildelingsbeslutning eller annullere udbuddet, hvis
der er saglig grund herfor, jf. implementeringsbekendtgørel-
sens § 11.
§ 12 i implementeringsbekendtgørelsen giver adgang til,
at ordregiveren kan vælge at se bort fra eller reparere for-
melle fejl og mangler. Formålet med bestemmelsen er at
undgå situationer, hvor ordregiveren er forpligtet til at afvise
ansøgninger/tilbud, der indeholder mindre fejl m.v.
Ansøgninger/tilbud kan bl.a. tages i betragtning:
• hvis ordregiveren i forvejen har de krævede oplysninger/
dokumentationer,
• hvis ordregiveren selv kan indhente de krævede oplysnin-
ger, såfremt de er offentligt tilgængelige, eller
• hvis ansøgeren/tilbudsgiveren inden en fastsat frist berigti-
ger fejlen eller manglen. Det kan bl.a. være i tilfælde,
hvor ansøgningen/tilbuddet mangler en underskrift, ikke
er modtaget i det krævede antal eksemplarer eller ikke
overholder krav til udformning f.eks. i form af stempel
eller lignende.
For at kunne gøre brug af bestemmelsen er det en forud-
sætning, at ligebehandlingsprincippet og forhandlingsfor-
buddet overholdes. Det betyder bl.a., at hvis flere tilbud
mangler underskrift, skal ordregiveren sørge for at afhjælpe
manglen ved alle tilbuddene.
Desuden må de krævede oplysninger/dokumentationer ik-
ke vedrøre krav i udbudsmaterialet, der er angivet som ufra-
vigelige. Har de krævede oplysninger/dokumentationer ikke
betydning for vurderingen, kan ordregiveren nøjes med at
indhente oplysningerne fra den vindende tilbudsgiver.
Deltager en virksomhed i flere forskellige konsortier, eller
benytter flere ansøgere samme underleverandør, må ordregi-
veren kun afvise konsortiet eller ansøgeren, hvis det anses
som nødvendigt for at sikre konkurrencen og overholdelse
af ligebehandlingsprincippet. Dette fremgår af implemente-
ringsbekendtgørelsens § 9.
Implementeringsbekendtgørelsen præciserer, hvad der for-
stås ved en køberprofil, og hvilke muligheder det giver,
f.eks. at forkorte tidsfristen i udbudsprocessen, at offentlig-
gøre en forhåndsmeddelelse i en køberprofil.
Derudover præciseres det, at ordregiveren kan offentlig-
gøre udbudsbekendtgørelsen i nationale medier og orientere
potentielle tilbudsgivere om udbuddet, når udbudsbekendt-
gørelsen er sendt til Europa-Kommissionen, jf. implemente-
ringsbekendtgørelsens § 8.
Den hidtidige danske gennemførelse af udbudsdirektivet
ved bekendtgørelse, der i vidt omfang har inkorporeret di-
rektivet, har medført, at der ikke har været nogen tilknyttede
lovbemærkninger. Offentlige ordregivere og tilbudsgivere
har derfor i meget høj grad været henvist til retspraksis fra
EU-Domstolen og Klagenævnet for Udbud for at få viden
om, hvorledes en bestemmelse i udbudsdirektivet skal for-
tolkes. I modsætning hertil indeholder lovforslaget, der gen-
nemfører det nye udbudsdirektiv ved omskrivning, gengi-
velser og præciseringer af den nævnte retspraksis i bemærk-
ningerne. Hensigten hermed er ikke at regulere udbudsretli-
ge spørgsmål i strid med EU-retten, således som denne til
enhver tid fortolkes af EU-Domstolen. Det betyder, at hvis
EU-Domstolen i fremtidige sager måtte fastslå en anden
retstilstand, end den, der er angivet i lovforslaget, vil EU-
Domstolens opfattelse skulle lægges til grund. Udbudsloven
skal således fortolkes i overensstemmelse med udbudsdirek-
tivet, således som dette til enhver tid fortolkes af EU-Dom-
stolen. Gældende ret og ændringer i direktivet beskrives
nærmere nedenfor.
Udover implementeringsbekendtgørelsen gælder også lov
om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt
støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. de-
cember 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni
2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, i det føl-
gende benævnt tilbudsloven. Tilbudsloven regulerer indkøb
af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlæg, hvor kontrakt-
værdien er under EU´s tærskelværdi.
Tilbudslovens afsnit II indeholder en pligt for offentlige
myndigheder til at annoncere indkøb af varer og tjeneste-
ydelser mellem 500.000 kr. og EU's tærskelværdi. De så-
kaldte bilag II B tjenesteydelser (ældrepleje, sundhed- og
socialvæsen m.v.) har siden den 1. januar 2013 ikke længere
været omfattet af tilbudsloven.
Annonceringspligten indebærer, at myndigheden som mi-
nimum offentliggør en annonce, der indeholder følgende:
• En beskrivelse af opgaven
• Kriterier for tildeling (som udgangspunkt ikke krav om
vægtning eller prioritering)
38
• Evt. krav til tilbudsgiveren
• Kontaktperson
• Tidsfrist
Indkøb af varer og tjenesteydelser skal annonceres på den
nationale udbudsplatform, Udbud.dk, jf. bekendtgørelsen nr.
280 af 23. marts 2012 om ordregiveres annoncering af of-
fentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter på den centrale
udbudsplatform. Ordregiveren kan også vælge en frivillig
annoncering af bygge- og anlægsprojekter, der er omfattet af
tilbudsloven, på Udbud.dk.
Følgende kontrakter skal annonceres på www.udbud.dk:
• Offentlige vareindkøbskontrakter, hvis værdi overstiger
500.000 kr., men er mindre end de aktuelle tærskelvær-
dier i udbudsdirektivet,
• Offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdi-
rektivets bilag II A, hvis værdi overstiger 500.000 kr.,
men er mindre end de aktuelle tærskelværdier i udbuds-
direktivet.
Kontrakter, der indgås af virksomheder omfattet af forsy-
ningsvirksomhedsdirektivet, er ikke omfattet af annoncerin-
gspligten i tilbudsloven.
Tilbudslovens afsnit I gælder for indkøb af bygge- og an-
lægsarbejder samt projekteringsopgaver under tærskelværdi-
en for udbud efter det gældende direktivs regler.
Tilbudslovens afsnit I indeholder en pligt til at afholde li-
citation for opgaver med en samlet værdi over 3 mio. kr.
Opgaver i spændet fra 300.000 - 3 mio. kr. kan indgås på
baggrund af underhåndsbud, som er en mindre formel ud-
budsform. Der kan kun indhentes 3 underhåndsbud. Dog
kan der indhentes et fjerde underhåndsbud, hvis underhånds-
buddet indhentes uden for lokalområdet.
4. Lovforslagets hovedindhold
Lovforslagets indhold er en gennemførelse af direktivet,
og er baseret på udbudslovsudvalgets udkast til lovforslag,
og som følge heraf gennemgås indholdet af det nye udbuds-
direktiv sammen med hovedindholdet i lovforslaget.
Lovforslaget gengiver i høj grad udbudslovsudvalgets ud-
kast til lovforslag.
Bestemmelsen i § 194, stk. 2, giver erhvervs- og vækstmi-
nisteren hjemmel til ved bekendtgørelse at gennemføre
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.
februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EU-Ti-
dende nr. L 94 af 28.3.2014 s. 1) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om frem-
gangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand-
og energiforsyning, transport samt posttjenester og om op-
hævelse af direktiv 2004/17/EF (EU-Tidende nr. L 94 af
28.3.2014, s. 243). Det har ikke været en del af udvalgets
kommissorium at forholde sig til gennemførelsen af disse
direktiver.
Bestemmelsen i § 196, stk. 5, ophæver lov om samord-
ning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og an-
lægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 600
af 30. juni 1992. Loven er en bemyndigelseslov og flere af
bestemmelserne videreføres i lovforslaget. Udbudsdirekti-
verne fra 2004 er udstedt i medfør af den pågældende lov.
Bestemmelsen i § 196, stk. 6, fastsætter, at de bekendtgø-
relser, der er udstedt i medfør af lov om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskon-
trakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 30.
juni 1992, forbliver i kraft indtil de erstattes af bekendtgø-
relser udstedt med hjemmel i denne lov. Det drejer sig om
bekendtgørelse nr. 892 af 17. august 2011, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13.
juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregi-
vende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse
bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrak-
ter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af di-
rektiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EU- Tidende nr. L 216 af
20.8.2009, s. 76).
4.1. Formål og generelle principper
4.1.1. Gældende ret
Det fremgår af det gældende direktivs betragtning 2, at
indgåelse af kontrakter i EU-medlemsstaterne på vegne af
staten, regionale eller kommunale myndigheder og andre of-
fentligretlige organer er underlagt traktatens principper og
navnlig principperne om fri bevægelighed for varer, fri etab-
leringsret og fri bevægelighed for tjenesteydelser og de prin-
cipper, der er afledt heraf, såsom principperne om ligebe-
handling, ikke-forskelsbehandling, gensidig anerkendelse,
proportionalitet og gennemsigtighed. Det fremgår videre, at
det for offentlige kontrakter over en vis værdi dog er tilråde-
ligt at udarbejde bestemmelser om fællesskabssamordning
af nationale procedurer for indgåelse af sådanne kontrakter,
der bygger på disse principper, for at sikre deres virkninger
og garantere en effektiv konkurrence ved tildeling af offent-
lige kontrakter.
Artikel 2, der bærer overskriften »Principper for indgåelse
af kontrakter«, er den citerede generalklausul, der indram-
mer ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne. Be-
stemmelsen fastsætter, at de ordregivende myndigheder
overholder principperne om ligebehandling og ikkeforskels-
behandling af økonomiske aktører og handler på en gennem-
sigtig måde.«
Bestemmelsen er meget ofte omdrejningspunktet i påstan-
de nedlagt under klagesager ved Klagenævnet for Udbud, og
dens principper gennemsyrer en lang række af de øvrige be-
stemmelser i det gældende direktiv.
Ligebehandlingsprincippet
Det følger af ligebehandlingsprincippet, at ensartede for-
hold ikke må behandles forskelligt, og at forskellige forhold
ikke må behandles ensartet, medmindre en sådan forskellig
behandling er objektivt begrundet og proportionalt.. Princip-
pet er et kendt princip fra TEUF, hvor principperne om for-
bud mod nationalitetsdiskrimination og reglerne om fri be-
vægelighed har en central placering, men det har i udbuds-
reglerne en endnu mere vidtgående rækkevidde.
39
Ligebehandlingsprincippet gælder i alle faser af udbuds-
processen; fra udformningen af udbudsmaterialet, over ud-
vælgelsen og frem til endelig tildeling og afslutning af den
udbudte kontrakt. Eksempelvis er håndteringen af forbehold
et udslag af ligebehandlingsprincippet i den forstand, at et
forbehold hos en tilbudsgiver kan give denne en konkurren-
cefordel i forhold til andre tilbudsgivere, der ikke har taget
det konkrete forbehold.
Ligebehandlingsprincippet stiller dog ikke krav om, at et-
hvert vilkår i udbudsmaterialet skal være konkurrenceneu-
tralt for alle aktører i markedet. Ordregiveren har således ik-
ke pligt til at sænke sine krav til en ydelse, blot fordi kun en
eller nogle få leverandører vil kunne levere det ønskede,
hvis kravene i øvrigt er stillet på et sagligt grundlag.
Den eksisterende leverandør vil eksempelvis ofte have en
betydelig - men lovlig - konkurrencefordel. Retten fastslog i
dom af 12. marts 2008 i sagen T-345/03, CORDIS, at der
under visse omstændigheder kan gælde en pligt for ordregi-
veren til at sikre ligebehandling af andre tilbudsgivere i for-
hold til en eventuel eksisterende leverandør, men kun i det
omfang, det i teknisk henseende er enkelt at foretage en så-
dan udligning, hvor udligningen er økonomisk rimelig, og
hvis den ikke indebærer en tilsidesættelse af den eksisteren-
de kontrahents eller den nævnte underleverandørs rettighe-
der, jf. præmis 76.
Gennemsigtighedsprincippet
Gennemsigtighedsprincippet indebærer dels, at der som
det klare udgangspunkt skal være offentlighed og åbenhed
omkring selve udbudsprocessen, dels skal processen være
klart beskrevet for de deltagende aktører, så de eksempelvis
kan tage stilling til om de ønsker at deltage i processen og så
det sikres, at ligebehandlingsprincippet overholdes.
Princippet om saglighed og adgangen til at annullere udbud
Om end princippet ikke eksplicit er nævnt i artikel 2 i det
gældende direktiv, må det antages, at der gælder et generelt
krav om saglighed til ordregiverens håndtering af udbud.
Princippet, der har en nær sammenhæng med ligebehand-
lingsprincippet, er i vidt omfang udmøntet i en række af di-
rektivets bestemmelser, eksempelvis bestemmelserne om
kriterier for udvælgelse af ansøgere og tildeling af kontrak-
ter, hvor det er fastlagt, hvilke kriterier der kan anses for ob-
jektivt begrundede, men gælder derudover også som et ge-
nerelt princip.
Kravet om saglighed har navnlig spillet en rolle i forbin-
delse med ordregiverens annullation af udbud.
EU-Domstolen har i sin retspraksis slået fast, at iværksæt-
telse af et offentligt udbud ikke indebærer en kontraherings-
pligt, og at ordregiveren derfor som udgangspunkt har ret til
at annullere et udbud. Retten til at annullere er ikke betinget
af, at der foreligger vægtige grunde eller undtagelsestilfæl-
de, og ordregiveren er således berettiget til at annullere et
udbud, medmindre det konkret strider mod fællesskabsret-
tens grundlæggende principper, herunder gennemsigtigheds-
princippet og ligebehandlingsprincippet.
Dansk retspraksis fra domstolene følger EU-Domstolens
retspraksis på området. Højesteret har således udtalt, at or-
dregiveren som udgangspunkt må anses for berettiget til at
annullere et udbud, hvis ikke andet følger af udbudsbetin-
gelserne eller af omstændighederne i øvrigt. En annullation
af udbuddet må dog ikke forfølge et formål, som er i strid
med det udbudsretlige ligebehandlingsprincip, eller som i
øvrigt må anses for usagligt.
Klagenævnet for Udbuds tidligere praksis om annullation
af udbud har ikke været ganske entydig og har i et vist om-
fang været i uoverensstemmelse med retspraksis, idet Kla-
genævnet i en række afgørelser har pålagt ordregiveren at
godtgøre, at annullationen var sagligt begrundet. Klagenæv-
nets seneste praksis er i overensstemmelse med retspraksis,
hvorefter det påhviler klageren (den økonomiske aktør) at
bevise, at annullationen har været båret af usaglige hensyn.
4.1.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Lovforslaget indeholder en formålsbestemmelse i § 1, som
sætter en klar overordnet ramme for den konkrete anvendel-
se af reglerne. Bestemmelsen gennemfører ikke en bestem-
melse i udbudsdirektivet og indebærer udelukkende et natio-
nalt krav, som er indført efter anbefaling fra Udbudslovsud-
valget. Formålet med loven er at fastlægge procedurerne for
offentlige indkøb, så der gennem en effektiv konkurrence
opnås en effektiv udnyttelse af de offentlige midler.
Loven skal således være med til at skabe de bedst mulige
rammer for en effektiv konkurrence om de offentlige ind-
køb, så disse kan foregå så effektivt som muligt, herunder
med lavest mulige udbudsomkostninger for ordregiverne og
tilbudsgiverne.
Med procedurerne for offentlige indkøb menes udbuds-
procedurer og indkøbsteknikker som f.eks. rammeaftaler og
dynamiske indkøbssystemer.
Lovforslaget indeholder desuden en indledende bestem-
melse i § 2 om, at ordregiverne skal overholde de generelle
principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proporti-
onalitet. Principperne er traktatfæstet. Det fremgår af be-
mærkningerne til denne indledende bestemmelse, hvad der
nærmere ligger i disse principper. Principperne er traktatfæ-
stet og uændret med gennemførelsen af det nye direktiv.
Det fremgår af det nye direktivs betragtning 1, at tildeling
af offentlige kontrakter af eller på vegne af EU-medlemssta-
ternes myndigheder skal ske i overensstemmelse med prin-
cipperne i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde (TEUF). Navnlig principperne om fri bevægelighed
for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydel-
ser, samt de principper, der er afledt heraf, såsom ligebe-
handling, ikkeforskelsbehandling, gensidig anerkendelse,
proportionalitet og gennemsigtighed.
Principperne fremgår af udbudsdirektivets artikel 18 stk.
1. Artikel 18, stk. 1, 1. afsnit, viderefører ligebehandlings-
princippet og gennemsigtighedsprincippet, og har en ind-
holdsmæssig lighed med den nuværende artikel 2, mens stk.
1, 2. afsnit er ny.
40
Som noget nyt i forhold til det gældende direktiv, er det i
overensstemmelse med EU-Domstolens praksis anført, at
ordregiveren skal behandle de økonomiske aktører på en
forholdsmæssig måde. Efter udvalgets opfattelse, er det i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Tilføjel-
sen er ikke udtryk for en materiel ændring, eftersom propor-
tionalitetsprincippet er et helt grundlæggende EU‐retligt
princip, der også er gældende i forbindelse med de nuværen-
de udbudsregler. Det er da også fremhævet eksplicit flere
steder i det gældende direktiv. Hertil kommer, at det trakta-
tafledte proportionalitetsprincip i det gældende direktivs be-
tragtning 2 er fremhævet på lige fod med f.eks. ligebehand-
lingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet.
Artikel 18, stk . 1, 2. afsnit, er sprogligt en nyskabelse.
Tilføjelsen i artikel 18, stk. 1, 2. afsnit, er indsat med det
formål at gøre det klart, at et udbud ikke må udformes med
det formål, at direktivet ikke finder anvendelse eller at kon-
kurrencen bliver kunstigt indskrænket.
Indholdsmæssigt er der imidlertid ikke tale om en tilføjel-
se, idet dette allerede under det nuværende direktiv kan ud-
ledes af ligebehandlingsprincippet, ligesom det er fastslået i
rets- og klagenævnspraksis. Den sproglige tilføjelse om det-
te forhold i artikel 18, stk. 1, 2. afsnit, er indsat med det for-
mål at sende et klart signal herom direkte i direktivteksten.
Såfremt ordregiveren fastsætter krav eller betingelser i ud-
budsmaterialet, der alene kan opfyldes af få økonomiske ak-
tører på markedet, kan det være medvirkende til at forrykke
den lige konkurrence mellem de økonomiske aktører, og
skal i videst muligt omfang undgås. Det vil dog ikke være i
strid med ligebehandlingsprincippet, såfremt kravene eller
betingelserne i udbudsmaterialet er sagligt begrundet.
Udvalget har fundet det mest hensigtsmæssigt at gennem-
føre artikel 18, stk. 1, som en generel indledende bestem-
melse i lovforslaget. Det fremgår af § 2, stk. 1, at ordregive-
ren skal overholde principperne om ligebehandling, gen-
nemsigtighed og proportionalitet i forbindelse med indkøb
der er omfattet af lovforslagets afsnit II-IV. Indkøb under
tærskelværdien med klar grænseoverskridende interesse om-
fattet af lovforslagets afsnit IV skal overholde de traktatfæ-
stede principper. Som følge heraf fremgår det af § 192, at
indkøb omfattet af lovforslagets afsnit IV skal ske under
overholdelse af § 2.
I lovbemærkningerne til § 2, stk. 1, beskrives det nærme-
re, hvad der ligger i principperne om ligebehandling, gen-
nemsigtighed og proportionalitet.
Det er fundet mest hensigtsmæssigt at gennemføre artikel
18, stk. 1, 2. afsnit, i lovforslagets § 2, stk. 2, så den ligger i
naturlig forlængelse af den indledende bestemmelse i forsla-
gets § 2, stk. 1, om principperne.
4.1.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.2. Lovforslagets anvendelsesområde
4.2.1. Gældende ret
Det gældende udbudsdirektiv indeholder regler om, hvor-
dan en ordregiver skal gå frem, når ordregiveren vil indgå
kontrakt om køb af varer, tjenesteydelser og bygge- og an-
lægsarbejder.
Det gældende udbudsdirektiv indeholder i artikel 1 en liste
over definitioner anvendt i direktivet. Flere af definitionerne
fastsætter direktivets anvendelsesområde. Forståelsen af de-
finitionerne har været behandlet i en række domme fra EU-
domstolen, eksempelvis betingelserne for, at et organ anses
for at være et offentligretligt organ.
Det gældende udbudsdirektiv indeholder regler om, hvor-
dan en ordregiver skal gå frem, når ordregiveren vil indgå
kontrakt om køb af varer, tjenesteydelser og bygge- og an-
lægsarbejder.
Det gældende direktivs anvendelsesområde er desuden
fastlagt af direktivets opdeling af offentlige kontrakter ve-
drørende tjenesteydelser i 2 grupper, som fremgår i direkti-
vets bilag II A og bilag II B. Udbudsreglerne for de 2 grup-
per af tjenesteydelser er ikke ens. Det fulde omfang af ud-
budsregler gælder kun for de tjenesteydelser, der udtøm-
mende er opregnet i bilag II A, idet alle procedureregler,
nævnt i udbudsdirektivets artikel 23-55, skal overholdes. Bi-
lag II B indeholder en fortegnelse over tjenesteydelser, for
hvem der gælder færre regler. Listen i bilag II B er i mod-
sætning til bilag II A ikke udtømmende.
4.2.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivets artikel 2 indeholder en liste over definitioner
på centrale begreber i direktivet. Definitionen af visse nøg-
lebegreber, der fastsætter direktivets anvendelsesområde så-
som offentligretligt organ, offentlige bygge- og anlægskon-
trakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter, blandede
kontrakter, er blevet præciseret på baggrund af EU-Domsto-
lens retspraksis.
Direktivet tilstræber at opretholde kontinuitet i anvendel-
sen af begreber og koncepter, der er udviklet i årenes løb
gennem EU-domstolens retspraksis. Det bør i den forbindel-
se bemærkes, at mindre afvigelser i ordlyden og fremlæg-
gelsen kendt fra de tidligere direktiver ikke nødvendigvis
betyder et ændret indhold, men kan skyldes forenkling af
teksten.
Udvalget har vurderet det mest hensigtsmæssigt at gen-
nemføre definitionerne så tekstnært som muligt, dog omfor-
muleret med henblik på bedre at stemme overens med dansk
lovtradition. Udvalget har desuden vurderet, at det vil være
hensigtsmæssigt at samle alle definitioner i en paragraf.
Herudover er der tilføjet flere nye definitioner, da de er vur-
deret vigtige for forståelsen af lovforslagets indhold. Defini-
tionerne fremgår af lovforslagets § 24.
Sondringen mellem de såkaldte bilag II A og B-tjeneste-
ydelser er desuden afskaffet i direktivet, idet Europa-Kom-
missionens evaluering af den eksisterende lovgivning har
vist, at det ikke længere er berettiget at begrænse den fulde
41
anvendelse af lovgivningen om indkøb til en afgrænset
gruppe af tjenesteydelser. Det ændrer direktivets og lovfor-
slagets anvendelsesområde.
Ophævelsen af sondringen får konsekvens for de nuvæ-
rende bilag II B tjenesteydelser. Det vil sige, at nogle af de
nuværende bilag II B tjenesteydelser helt udgår af udbudsdi-
rektivet, jf. artikel 10. Det drejer sig om visse juridiske tje-
nesteydelser (artikel 10, litra d), lånevirksomhed (artikel 10,
litra f), offentlig transport med jernbanemetro (artikel 10, li-
tra i) og visse politiske kampagneydelser (artikel 10, litra j).
Samtidig introduceres en ny kategori af tjenesteydelser, det
såkaldte light-regime, jf. artikel 74. For disse sociale tjene-
steydelser indsættes en ny tærskelværdi på 750 000 EUR
eksklusive moms (5.583.000 kr.). For resten af de tidligere
bilag II B tjenesteydelser vil der være fuld udbudspligt.
Tærskelværdierne aftales mellem WTO-medlemslandene i
GPA-aftalen om adgangen til landenes markeder for offent-
lige kontrakter. Der er derfor ikke overladt EU-medlemssta-
terne nogle valg i den forbindelse. Udvalget har derfor vur-
deret mest hensigtsmæssigt at gennemføre artikel 4 så tekst-
nært som muligt, dog omformuleret med henblik på bedre at
stemme overens med dansk lovtradition. Reglerne om ind-
køb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tær-
skelværdien fremgår af lovforslagets afsnit III.
4.2.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.3. Fleksible procedurer – udbud med forhandling og
konkurrencepræget dialog
4.3.1. Gældende ret
Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog kan
i dag alene anvendes til særligt komplekse projekter.
I det gældende direktiv er artikel 28 den grundlæggende
regel om valg af udbudsprocedure, der fastslår, at ordregive-
ren som udgangspunkt alene kan gennemføre et EU-udbud
ved anvendelse af procedureformen offentligt udbud eller
begrænset udbud. De øvrige procedureformer kan alene an-
vendes på særlige betingelser.
På de særlige betingelser, der udtrykkeligt er nævnt i det
gældende direktivs artikel 29, kan ordregiveren indgå of-
fentlige kontrakter ved hjælp af konkurrencepræget dialog.
Og i de tilfælde og under de omstændigheder, der udtrykke-
ligt er nævnt i det gældende direktivs artikel 30 og 31, kan
ordregiveren anvende udbud med forhandling med eller
uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.
Det fremgår af artikel 29, stk. 1, 1. afsnit i det gældende
direktiv, at medlemsstaterne i tilfælde af særligt komplekse
kontrakter kan fastsætte, at ordregiverne, i den udstrækning
de mener, at anvendelse af et offentligt eller af et begrænset
udbud ikke gør det muligt at indgå en kontrakt, kan gøre
brug af konkurrencepræget dialog.
Artikel 30, stk. 1 i det gældende direktiv opregner udtøm-
mende de tilfælde, hvor ordregiveren kan benytte sig af ud-
bud med forhandling.
4.3.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivet og lovforslaget indebærer, at ordregiveren altid
kan anvende udbudsprocedurerne offentligt og begrænset
udbud. Direktivet udvider adgangen til at anvende de fleksi-
ble udbudsprocedurer, konkurrencepræget dialog og udbud
med forhandling, hvis visse betingelser er opfyldt. Endvide-
re indeholder direktivet og lovforslaget en bestemmelse om
innovationspartnerskaber, som er en ny fremgangsmåde ved
innovative indkøb, jf. afsnit 4.4 nedenfor.
Lovforslaget giver mulighed for mere dialog og samarbej-
de mellem det offentlige og det private, da adgangen til at
anvende proceduren konkurrencepræget dialog bliver udvi-
det. Derudover vil proceduren udbud med forhandling kun-
ne anvendes i højere grad. Herudover tydeliggøres det, at
der er adgang til at forhandle om alle tilbudselementer med
undtagelse af elementer, der kan karakteriseres som grund-
læggende elementer, herunder mindstekrav samt kriterier for
tildeling.
Artikel 26, stk. 4, indeholder en udtømmende opregning af
tilfælde, hvor ordregiverne kan anvende udbud med for-
handling eller konkurrencepræget dialog. Det er en nyska-
belse, at betingelserne for at anvende udbud med forhand-
ling og konkurrencepræget dialog er blevet harmoniseret.
Ordregiveren er altså frit stillet med hensyn til, om den vil
anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dia-
log, såfremt indkøbet falder ind under en af de opregnede
tilfældegrupper.
Det fremgår af direktivets betragtning 42, at baggrunden
for de foreslåede bestemmelser er, at der er et stort behov
for at give ordregiverne yderligere fleksibilitet til at vælge
en udbudsprocedure. Det anføres videre, at en øget anven-
delse af disse procedurer formentlig også vil øge den græn-
seoverskridende handel, eftersom undersøgelser har vist, at
kontrakter indgået ved udbud efter forhandling med forud-
gående offentliggørelse har været særlige succesfulde i for-
bindelse med grænseoverskridende tilbud.
Den udvidede adgang til dialog og forhandling gennem de
fleksible procedurer er til gavn for både ordregiverne og til-
budsgiverne. Udvidelsen medfører større fleksibilitet og un-
derstøtter en god udbudskultur med fokus på innovation og
effektivitet. Det er til fordel for både det offentlige og de
private virksomheder, f.eks. hvis det der skal købes, er en
løsning, der ikke allerede er tilgængelig på markedet, eller
hvis der er tale om en kompleks ydelse.
For at understøtte, at udbudsomkostningerne ikke bliver
unødigt høje, foreslår udvalget, at ordregiverne skal begrun-
de det, hvis de gennemfører forhandlinger med mere end 5
tilbudsgivere.
Udbudslovsudvalget har lagt vægt på, at det i lovforslaget
er tydeligt, hvad procedurerne indebærer, og hvornår de kan
anvendes. Udvalget har fundet det hensigtsmæssigt for både
det offentlige og det private at sikre ordregiverne fleksibili-
tet til at vælge udbudsprocedurerne udbud med forhandling
og konkurrencepræget dialog. Indholdet af bestemmelsen i
artikel 29 og 30 er omformuleret, så den bedre stemmer
overens med dansk lovtradition uden at ændre i bestemmel-
42
sens indhold. Bestemmelser om udbud med forhandling og
konkurrencepræget dialog fremgår henholdsvis af lovforsla-
gets §§ 61-66 og §§ 67-72.
Direktivet og lovforslaget giver desuden mulighed for at
anvende 6 specifikke indkøbsteknikker til samlet og elektro-
nisk indkøb: Rammeaftaler, dynamiske indkøbssystemer,
elektroniske auktioner, elektroniske kataloger, indkøbscen-
traler og fælles indkøb. Sammenlignet med det nuværende
direktiv er bestemmelserne om disse værktøjer blevet for-
bedret og præciseret med henblik på at lette elektronisk ba-
serede offentlige indkøbsprocedurer.
4.3.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.4. Innovationspartnerskaber
4.4.1. Gældende ret
Direktivet indeholder en bestemmelse om innovations-
partnerskaber, som er en ny og særlig procedure til udvik-
ling og efterfølgende indkøb af nye, innovative varer, byg-
ge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Der findes ingen
bestemmelser i det gældende udbudsdirektiv svarende til di-
rektivets artikel 31, som åbner op for etablering af et inno-
vationspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efter-
følgende indkøb af den udviklede løsning er tænkt sammen i
ét samlet udbud.
I praksis findes der dog en række eksempler på etablering
af innovationspartnerskaber, hvor udvikling og indkøb af en
løsning udbydes samlet. Udfordringen ved at udbyde sådan-
ne partnerskaber er imidlertid, at det ofte ikke er muligt for
ordregiveren at beskrive sine behov tilstrækkelig klart på
udbudstidspunktet, ligesom det ikke er muligt at fastsætte
prisen for den færdigudviklede løsning på et tidspunkt, hvor
det ikke er klart, hvilken løsning der skal udvikles.
Disse udfordringer har afstedkommet, at der ofte ses ek-
sempler på, at udvikling og indkøb er helt adskilt. Der etab-
leres således først et partnerskab, der udelukkende har til
formål at identificere mulige løsninger på ordregiverens be-
hov, og først derefter – og fuldt adskilt fra udviklingsforlø-
bet – igangsættes et udbud om indkøb af en løsning. Etable-
ring af et innovationspartnerskab, der ikke omfatter indkøb,
kan gennemføres uden et udbud efter udbudsdirektivet. Det
skyldes den særlige forsknings- og udviklingsundtagelse i
artikel 16, litra f, i det gældende udbudsdirektiv
Omvendt har modellen budt på den udfordring, at udvik-
lingspartneren risikerer at være afskåret fra at kunne deltage
i et efterfølgende udbud på grund af det særlige kendskab til
løsningen og ordregiverens præferencer, som denne har op-
nået i løbet af udviklingsarbejdet (udbudsretlig inhabilitet).
Selvom det udbudsretligt er muligt i et vist omfang at ud-
ligne sådanne fordele, således at leverandøren ikke bliver in-
habil i forhold til det efterfølgende udbud, modvirker denne
usikkerhed leverandørens incitament til at deltage i udvik-
lingsarbejdet.
4.4.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Formålet med innovationspartnerskaber er at ordregiveren
skal være i stand til at købe innovative varer og tjenesteydel-
ser, der fremmer vækst og forbedrer effektiviteten og kvali-
teten af offentlige tjenesteydelser. Innovationspartnerskaber
giver mulighed for at indgå en længerevarende partnerskab-
skontrakt med henblik på at udvikle og indkøbe et innova-
tivt produkt eller en ydelse.
Forskning og innovation er blandt de vigtigste drivkræfter
for vækst. Indkøb af innovative varer, bygge- og anlægsar-
bejder og tjenesteydelser spiller en vigtig rolle i opnåelsen
af større effektivitet og højere kvalitet i offentlige tjeneste-
ydelser samtidig med håndteringen af store samfundsmæssi-
ge udfordringer. Innovationspartnerskab kan bidrage til at få
mest muligt ud af de offentlige midler og opnå økonomiske,
miljømæssige og samfundsmæssige fordele med hensyn til
at skabe nye idéer, omsætte dem til innovative varer og tje-
nesteydelser og dermed fremme bæredygtig økonomisk
vækst. Ordregiverens brug af udbudsproceduren innovati-
onspartnerskab kan bidrage til at fremme innovation.
Direktivets artikel 31 om innovationspartnerskaber adres-
serer de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 4.1.1, ved at
tillade en ny udbudsform, som muliggør forhandling om en
partnerskabskontrakt, der både indeholder et udviklingsfor-
løb og det efterfølgende indkøb.
I direktivets betragtning 48 beskrives behovet for en ny
udbudsform til brug for udvikling og et eventuelt efterføl-
gende køb af løsninger, der ikke allerede findes på marke-
det. Innovationspartnerskabet skal ifølge betragtningen gøre
det muligt for ordregiverne at indgå i længerevarende part-
nerskaber med dette sigte.
Udbudsformen innovationspartnerskab indledes jf. artikel
31 med udvælgelse af egnede tilbudsgivere. Herefter åbnes
der op for et forhandlingsforløb mellem ordregiverne og til-
budsgiverne om vilkårene i partnerskabskontrakten. For-
handlingsforløbet afsluttes med, at tilbudsgiverne afgiver et
endeligt tilbud. Ordregiveren kan herefter tildele partner-
skabskontrakten til en eller flere af tilbudsgiverne. Herefter
påbegyndes selve forløbet af innovationspartnerskabet, her-
under betingelserne for det efterfølgende køb af den færdig-
udviklede løsning, vil således være fastlagt i partnerskab-
skontrakten.
Artikel 31 er i den foreslåede danske gennemførelse af di-
rektivet præciseret for at skabe størst mulig klarhed over
indholdet af udbudsproceduren og dermed mindske den an-
vendelsesmæssige usikkerhed.
Udvalget har lagt vægt på at gøre det klart, hvilken ad-
gang der er til at bruge proceduren, hvad et innovationspart-
nerskab indebærer, og hvornår det er relevant at gøre brug af
denne procedure. Udvalget har derfor vurderet, at det er cen-
tralt, at det i lovforslaget fremhæves, at et innovationspart-
nerskab består af 3 faser: udbuddet, innovationsforløbet og
et eventuelt efterfølgende indkøb af den udviklede ydelse. I
forbindelse med procedurereglerne for innovationspartner-
skabet vurderes det hensigtsmæssigt at anvende de samme
procedureregler, som er fastsat i artikel 29 og dermed også
43
de samme tidsfrister, dog med undtagelse af hasteprocedu-
ren i artikel 28, stk. 6.
4.4.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.5. Fremme af elektronisk baserede offentlige
indkøbsprocedurer
4.5.1. Gældende ret
I dag er det ikke et krav, at udbud skal gennemføres elek-
tronisk. Reglerne for kommunikation er behandlet i artikel
42 i det gældende udbudsdirektiv og gælder for kommunika-
tion og informationsudveksling ved indgåelse af offentlige
kontrakter.
Baggrunden for og formålet med kommunikationsreglerne
fremgår af direktivets betragtning 35, hvoraf det fremgår, at
elektroniske midler i betragtning af, hvordan de nye infor-
mations- og kommunikationsteknologier kan lette offentlig-
gørelsen af udbud, rationalisere udbudsprocedurerne og gøre
dem mere gennemsigtige, bør ligestilles med traditionelle
kommunikations- og informationsudvekslingsmidler. Videre
fremgår det, at der i størst muligt omfang skal vælges midler
og teknologi, som er forenelige med de teknologier, der an-
vendes i de øvrige EU-medlemsstater.
I det gældende direktivs artikel 42, stk. 1 er angivet de
metoder, som kan anvendes til kommunikation ved et ind-
køb over direktivets tærskelværdier, samt betingelserne, jf.
stk. 2-6. Bestemmelsen fastsætter, at ordregiveren i alle til-
fælde og uden særlige foranstaltninger altid kan anvende
brev og fax. Elektronisk kommunikation kan også altid an-
vendes, men kræver yderligere overholdelse af de specifikke
regler, jf. stk. 4 og 5. Telefonisk kommunikation er reguleret
nærmere i bestemmelsens stk. 6. Ordregiverne kan også
vælge at anvende en kombination af de ovennævnte meto-
der, jf. stk. 1.
4.5.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Det nye udbudsdirektiv indebærer, at alle udbud fra 18.
oktober 2018 skal gennemføres elektronisk som e-udbud.
Indkøbscentraler skal bruge e-udbud allerede fra 18. april
2017. Fristerne fremgår af direktivets artikel 90.
Direktivet fastsætter, at elektronisk kommunikation som
minimum skal sikre, at kommunikationen mellem ordregi-
veren og ansøgeren eller tilbudsgiveren skal foregår elektro-
nisk, herunder aflevering af tilbud. Kravet om, at alle udbud
skal gennemføres elektronisk vil være med til at sænke ud-
budsomkostningerne og mindske spild og fejl.
Udbudsdirektivet indeholder i artikel 22 en bestemmelse
vedrørende regler for kommunikation. Elektroniske infor-
mations- og kommunikationsmidler kan i høj grad forenkle
offentliggørelsen af kontrakter og øge effektiviteten og gen-
nemsigtigheden af udbudsprocesserne. Endvidere er direkti-
vets bestemmelser om anvendelse af e-udbud en del af en
større strategi for blandt andet at sikre en mere effektiv ud-
nyttelse af offentlige midler, færre udbudsomkostninger og
bedre adgang for små og mellemstore virksomheder.
Artikel 22 stk. 1 fastsætter hovedreglen, hvorefter EU-
medlemsstaterne skal sikre, at al kommunikation og infor-
mationsudveksling skal foretages ved hjælp af elektroniske
kommunikationsmidler.
Bestemmelsens stk. 1 nævner specifikt elektronisk indgi-
velse, og i direktivets betragtning 52 fremgår det, at der efter
en overgangsperiode på 30 måneder skal være fuldstændig
elektronisk kommunikation i alle faser af proceduren. Dvs.
elektronisk indsendelse af ansøgninger om deltagelse og
elektronisk indsendelse af tilbud bliver obligatorisk. Direkti-
vet forpligter ikke ordregiveren til at foretage elektronisk
behandling af tilbud, dvs. elektronisk behandling af tilbud,
elektronisk evaluering eller automatisk behandling.
Direktivets betragtning 52 giver EU-medlemsstaterne og
ordregiverne mulighed for at gå videre i en national lov ved
f.eks. at kræve elektronisk behandling af tilbud. Betragtning
52 fastslår dog, at der efter tildelingen af en kontrakt ikke
stilles krav om anvendelse af elektronisk kommunikation,
samt at der ikke gælder en forpligtelse for den ordregivende
myndighed til at anvende elektroniske kommunikationsmid-
ler for den interne kommunikation.
Som led i de nye regler om e-udbud pågår der et standar-
diseringsarbejde på EU-plan, hvor der bl.a. arbejdes på at
standardisere de informationer, som skal udveksles i forbin-
delse med et elektronisk udbud, samt de komponenter eller
byggeklodser, der skal anvendes til udveksling af informati-
oner i den fremtidige europæiske IT-infrastruktur, herunder
også sikkerhedskomponenter.
Det er udvalgets vurdering, at en gennemførelse af artikel
22 vedrørende reglerne for kommunikation, herunder krav
om elektronisk indsendelse af tilbud, mest hensigtsmæssigt
udsættes indtil det europæiske arbejde med standarder m.v.
er nået længere. Det er derfor indsat en bestemmelse i lov-
forslagets § 194, der giver hjemmel til, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om brug af elektroni-
ske kommunikationsmidler i forbindelse med informations-
udveksling i henhold til denne lov, når resultatet af det euro-
pæiske arbejde kendes.
4.5.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.6. Modernisering af fremgangsmåderne for ordregivernes
fastsættelse af tidsfrister og muligheder for at udelukke
ansøgere og tilbudsgivere
4.6.1. Gældende ret
Det gældende direktiv fastsætter i artikel 38 frister for
modtagelse af ansøgninger om deltagelse og for modtagelse
af tilbud. Artikel 38, stk. 1, i det gældende direktiv fastslår,
at ordregiveren ved fastsættelsen af fristerne for modtagelse
af tilbud og ansøgninger om deltagelse især skal tage hensyn
til kontraktens kompleksitet og til den tid, der er nødvendig
til udarbejdelsen af tilbud. Ordregiveren skal altid overholde
44
de minimumsfrister, der er fastsat for de enkelte udbudsfor-
mer i artiklens øvrige stykker.
Artikel 45 i det gældende direktiv omhandler udelukkelse
af ansøgere og tilbudsgivere. Hvor stk. 1 omhandler de til-
fælde, hvor der skal ske udelukkelse (obligatorisk udeluk-
kelse), omhandler stk. 2 de tilfælde, hvor der kan ske ude-
lukkelse (frivillig udelukkelse). I artikel i 45, stk. 1, 1. af-
snit, fastsættes det, at ordregiveren skal udelukke enhver an-
søger/tilbudsgiver, mod hvem der er afsagt en endelig dom,
som ordregiveren har kendskab til, når dommen skyldes en
eller flere af en række opregnede grunde. Det fremgår af be-
tragtning 43, at formålet med reglerne er at undgå, at offent-
lige kontrakter tildeles økonomiske aktører, der har deltaget
i en kriminel organisation eller som er blevet fundet skyldi-
ge i bestikkelse eller svig til skade for De Europæiske Fæl-
lesskabers økonomiske interesser eller i hvidvaskning af
penge.
4.6.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivet fastsætter en mere fleksibel tilgang til visse vig-
tige funktioner i fremgangsmåderne ved indkøb end under
det gældende direktiv. Frister for deltagelse og indsendelse
af tilbud er blevet afkortet, hvilket giver mulighed for hurti-
gere indkøb. Det følger af lovforslaget, at ordregiverne skal
fastsætte en passende frist. Lovforslaget indeholder kortere
minimumsfrister, end de regler, der gælder i dag.
Udvalgets udkast til lovforslag indebærer, at ordregiveren
ved fastsættelse af frister skal tage hensyn til kontraktens
kompleksitet, ligesom ordregiveren skal tage hensyn til den
tid, der er passende for udarbejdelse af tilbud. Dette er en
ændring af reglerne i forhold til i dag, idet der f.eks. bliver
mulighed for at fastsætte kortere tidsfrister i forbindelse med
ikke komplekse indkøb. Dette kan give mulighed for en kor-
tere udbudsproces.
Direktivets artikel 47 indeholder en bestemmelse, der vi-
derefører bestemmelserne i artikel 38, stk. 1 og 7, i det gæl-
dende direktiv. I modsætning til det gældende udbudsdirek-
tiv, hvor minimumsfristerne for de enkelte udbudsformer
fremgår af artikel 38, er de konkrete minimumsfrister anført
i de bestemmelser, der regulerer de enkelte udbudsformer.
Direktivets artikel 47, stk. 1 fastlægger, at ordregiveren
ved fastsættelsen af fristerne for modtagelse af tilbud og an-
søgninger om deltagelse skal tage hensyn til kontraktens
kompleksitet og til den tid, der er nødvendig til udarbejdel-
sen af tilbud, jf. dog de minimumsfrister, der er fastsat for
de enkelt udbudsformer i artikel 27-31. For et offentligt ud-
bud fastlægger artikel 27, stk. 1, 2. afsnit eksempelvis, at
minimumsfristen for modtagelse af tilbud er 35 dage regnet
fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. I det
gældende direktivs artikel 38, stk. 2, er fristen for modtagel-
se af tilbud ved offentligt udbud mindst 52 dage regnet fra
datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.
Inden for alle udbudsformer og inden for alle områder fin-
des både simple udbud og komplekse udbud. Derfor er det
en konkret vurdering, om fristerne for modtagelse af ansøg-
ninger og tilbud skal være længere end minimumsfristerne.
Dette harmonerer med betragtning 80, hvor det fremgår, at
tidsfristerne for deltagelse i udbudsprocedurer – for at gøre
procedurerne hurtigere og mere effektive – bør være så kor-
te som muligt, uden at det skaber unødvendige adgangshin-
dringer for økonomiske aktører fra hele det indre marked og
især SMV'er.
Udvalgets udkast til lovforslag gennemfører udbudsdirek-
tivets minimumstidsfrister i bestemmelserne for de enkelte
udbudsprocedurer. Udbudsprocedurerne fremgår af lovfor-
slagets §§ 56-79. De kortere minimumstidsfrister øger or-
dregiverens fleksibilitet især i mindre og ukomplicerede ud-
bud. I de tilfælde hvor ordregiveren benytter muligheden for
at sætte kortere frister, skal de økonomiske aktører udarbej-
de ansøgninger og tilbud på kortere tid. Udvalget har derfor
lagt vægt på, at det fremgår klart af lovforslaget, at der skal
fastsættes en passende frist i det konkrete udbud til, at ansø-
gere og tilbudsgivere kan udarbejde deres ansøgninger og
tilbud. Ordregiverens fastsættelse af fristens længde skal ske
under hensyntagen til kontraktens kompleksitet.
Artikel 57 omhandler ordregiverens udelukkelse af til-
budsgivere fra deltagelse i udbud. Bestemmelsen svarer til
artikel 45 i det gældende direktiv, men er i væsentlig grad
udbygget i forhold til denne bestemmelse. De obligatoriske
udelukkelsesgrunde fremgår af artikel 57 stk. 1, mens de fri-
villige udelukkelsesgrunde fremgår af artikel 57, stk. 4.
Et andet område, hvor fremgangsmåderne ved indkøb er
blevet moderniseret er i forhold til ordregiverens muligheder
for at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver. Ordregiveren
vil være berettiget til at udelukke økonomiske aktører, som
har udvist betydelige eller vedvarende mangler ved udførel-
sen af tidligere kontrakter. Forslaget giver desuden, som no-
get helt ny i forhold til gældende ret, mulighed for, at ansø-
gere eller tilbudsgivere kan dokumentere deres pålidelighed,
f.eks. ved at dokumentere, at der er truffet passende foran-
staltninger for at imødegå konsekvenserne af ulovlige hand-
linger. Hvis en ansøger eller tilbudsgiver kan dokumentere
sin pålidelighed, skal ordregiveren acceptere en ansøger el-
ler tilbudsgiver trods tilstedeværelsen af en udelukkelses-
grund.
Artikel 57, stk. 1, fastlægger, at ordregiveren skal udeluk-
ke tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis or-
dregiveren er bekendt med, at tilbudsgiveren ved en endelig
dom er dømt for et af en række oplistede forhold. De i litra
a-c oplistede forhold er til en vis grad sammenfaldende med
de i artikel 45, stk. 1, litra a-c, oplistede forhold. Ændringer-
ne består blandt andet i, at definitionen af bestikkelse i litra
b er ændret, dels ved at de retsakter, der henvises til er ænd-
ret, og dels ved at der nu også henvises til definitioner i den
nationale ret, der er gældende for ordregiveren eller den
økonomiske aktør. Derudover er der med direktivet indsat
en række yderligere forhold, der medfører obligatorisk ude-
lukkelse. Det drejer sig bl.a. om terrorhandlinger, hvidvask-
ning af penge og børnearbejde.
Artikel 57, stk. 4, fastlægger, at ordregiveren kan udeluk-
ke ansøgere eller tilbudsgivere fra deltagelse i en udbuds-
procedure i en række oplistede situationer litra a-i. Ordregi-
veren kan eksempelvis i henhold til litra g vælge at udelukke
45
ansøgere eller tilbudsgivere fra deltagelse i en udbudspro-
cedure, hvis tilbudsgiveren har udvist betydelige eller ved-
varende mangler i forbindelse med opfyldelsen af et væsent-
ligt krav under en tidligere offentlig kontrakt.
Er en tilbudsgiver omfattet af en udelukkelsessituation, så-
vel obligatorisk som frivillig, fremgår det af artikel 57, stk.
6, har tilbudsgiver mulighed for at forelægge dokumentation
for, at de foranstaltninger, som tilbudsgiveren har truffet, er
tilstrækkelige til at vise tilbudsgiverens pålidelighed. Hvis
en sådan dokumentation anses for at være tilstrækkelig, og
tilbudsgiver derved har påvist, at der er rettet op på de for-
hold, der gjorde, at tilbudsgiver var omfattet af en udeluk-
kelsesgrund, udelukkes tilbudsgiveren ikke fra udbudsproce-
duren.
Udvalget har i udkastet til lovforslag gjort brug af de valg-
muligheder der ligger i direktivets artikel 57 og har bl.a.
vurderet, at det hensigtsmæssigt, at de frivillige udelukkel-
sesgrunde i artikel 57, stk. 4, litra e, f og h, gøres obligatori-
ske, idet overtrædelser i af disse bestemmelser vil medføre
en pligt til udelukkelse jf. ligebehandlingsprincippet. Udval-
get har også flere steder vurderet, at det har været relevant at
præcisere lovteksten. Artikel 57, stk. 4, litra g, er i den dan-
ske gennemførelse af direktivet, præciseret så ordregiveren
skal kunne påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har væ-
sentlig misligholdt en tidligere offentlig kontrakt, der har
medført eller har kunnet medføre den pågældende kontrakts
ophævelse eller lignende. Dette vurderes at være en mere
hensigtsmæssig formulering, da det er mere klart for både
ordregiver og tilbudsgivere i hvilke situationer, der kan ske
udelukkelse.
4.6.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag, dog
med lovtekniske justeringer.
4.7. Ændring af kontrakter i deres løbetid
4.7.1. Gældende ret
Det gældende direktiv regulerer ikke muligheden for at la-
ve ændringer af kontrakter i deres løbetid. Ifølge det gæl-
dende direktivs titel regulerer direktivet fremgangsmåderne
ved indgåelsen af kontrakter. EU-Domstolen har dog fastslå-
et, at principperne om ligebehandling og gennemsigtighed
rækker ind i kontraktforholdet, jf. blandt andet EU-Domsto-
lens dom af 19. juni 2008 i sag C-454/06. Principperne sæt-
ter grænser for, hvilke ændringer ordregiveren og dennes
kontraktpart (herefter leverandøren) kan foretage i deres
kontrakt. Det skyldes, at ændringer efter omstændighederne
kan anses for indgåelse af en ny udbudspligtig kontrakt.
Sondringen mellem ændringer af en kontrakt og ændrin-
ger i medfør af en kontrakt er central, da den har afgørende
betydning for adgangen til at foretage ændringer uden ud-
bud. Ved førstnævnte forstås ændringer, som ikke er beskre-
vet i kontrakten, og som derfor er et resultat af aftaleparter-
nes nye forhandlinger. Ved sidstnævnte forstås ændringer,
som er beskrevet i kontrakten, og som derfor følger af den-
ne.
EU-Domstolen har ved flere lejligheder fastslået, at kon-
traktændringer kan antage en sådan karakter eller et sådant
omfang, at ændringerne nødvendiggør afholdelse af et nyt
udbud. Det afgørende er i den forbindelse, om ændringerne
er afgørende forskellige fra bestemmelserne i den oprindeli-
ge aftale og derfor viser, at det var parternes vilje at genfor-
handle aftalens grundlæggende elementer, jf. eksempelvis
EU-Domstolens dom af 5. oktober 2000 i sag C-337/98,
Europa-Kommissionen mod Frankrig, jf. præmis 44, og dom
af 19. juni 2008 i sag C-454/06.
4.7.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivet indeholder i artikel 72 en særlig bestemmelse
om ændring af kontrakter i deres løbetid. Bestemmelsen ko-
dificerer og præciserer retspraksis på området, og giver mu-
lighed for imødegåelse af uforudsete omstændigheder, der
nødvendiggør en tilpasning af en offentlig kontrakt under
dens løbetid.
Det fremgår af artikel 72 stk. 1. 1. afsnit, litra a-e, at der er
en række konkrete situationer, hvor det er muligt at foretage
ændringer i kontrakter eller rammeaftaler uden der skal af-
holdelses et nyt udbud. Det kan som udgangspunkt ske når
der er indskrevet en revisionsklausul i kontrakten, ved køb
af supplerende ydelser som er blevet nødvendige og ikke var
omfattet af det oprindelige udbud, når behovet for ændring
er affødt af uforudsete omstændigheder eller ved leveran-
dørskifte i særlige tilfælde.
Artikel 72, stk. 2, introducerer en bagatelgrænse, således
at ændringer inden for denne grænse som udgangspunkt vil
være mulige uden at afholde udbud. Bestemmelsen fastslår,
at kontrakter kan ændres, uden at det er nødvendigt at verifi-
cere, om betingelserne i stk. 4, litra a-d, er opfyldt, når vær-
dien af ændringen er lavere end tærsklerne i artikel 4, og la-
vere end 10 pct. af den oprindelige kontrakt for tjenesteydel-
ses- og vareindkøbskontrakter og lavere end 5 pct. af værdi-
en af den oprindelige kontrakt for bygge- og anlægskontrak-
ter.
Formålet med udbudslovsudvalgets arbejde var blandt an-
det hensynet til at skabe klarhed. Derfor har udvalget vurde-
ret det hensigtsmæssigt at omformulere indholdet af bestem-
melsen i artikel 72, så den bedre stemmer overens med
dansk lovtradition uden at ændre i bestemmelsens indhold.
Det har desuden indgået i udvalgets overvejelser, hvorvidt
mulighederne for at foretage ændringer i offentlige kontrak-
ter skulle begrænses i forhold til udbudsdirektivet. For at
sikre størst mulig fleksibilitet til at foretage nødvendige æn-
dringer og bedst mulig anvendelse af de offentlige ressour-
cer, har udvalget foreslået at gennemføre udbudsdirektivets
fulde fleksibilitet.
Lovforslaget indebærer, at terminologien omkring ændrin-
ger af henholdsvis kontrakter og udbudsmateriale er blevet
præciseret, således at begreberne anvendes ensartet på tværs
af bestemmelserne. Som følge heraf sondres der mellem æn-
dringer og ændringer af grundlæggende elementer, hvor æn-
dringer af grundlæggende elementer ikke kan foretages uden
fornyet udbud.
46
4.7.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.8. Livscyklusomkostninger
4.8.1. Gældende ret
Livscyklusomkostninger er ikke et eksisterende begreb i
det gældende direktiv. Det er dog muligt for ordregiveren at
lægge vægt på f.eks. miljøegenskaber ved brug af tildelings-
kriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. I direkti-
vets artikel 53 fastsættes krav til ordregiverens tildeling af
kontrakter samt ordregiverens anvendelse af kriterier for til-
delingen. Tildelingskriterier er de kriterier, som ordregive-
ren vil vurdere de afgivne tilbud ud fra. Bestemmelsen sup-
pleres i høj grad af ligebehandlingsprincippet og gennemsig-
tighedsprincippet.
Når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige
tilbud, skal tildelingen ske på baggrund af nærmere angivne
underkriterier. Artikel 53, stk. 1, litra a, angiver f.eks. kvali-
tet, pris, teknisk værdi, æstetik og funktionsmæssige karak-
ter, miljøegenskaber, driftsomkostninger, rentabilitet, kun-
deservice og teknisk bistand samt leveringsdato og leve-
ringstid eller færdiggørelsestid som mulige underkriterier.
I betragtning 46 er det anført, at underkriterierne kan være
økonomiske såvel som kvalitative. Endvidere fremgår det, at
ordregiveren kan anvende underkriterier, der skal opfylde
sociale krav.
Direktivets eksempler på mulige underkriterier er ikke ud-
tømmende, og ordregiveren kan derfor fastlægge andre un-
derkriterier.
EU-Domstolen har i en række sager udtalt sig om de krav,
som gælder for, at underkriterier kan anvendes i forbindelse
med tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige til-
bud, herunder, at det pågældende kriterium skal være for-
bundet med kontraktens genstand, at kriteriet ikke må give
ordregiveren et ubetinget frit valg, at kriteriet skal være
nævnt i enten udbudsbetingelserne eller udbudsbekendtgø-
relsen, at kriteriet og anvendelsen heraf skal overholde prin-
cipperne, herunder navnlig princippet om forbud mod for-
skelsbehandling og at det skal være muligt for ordregiveren
at føre en effektiv kontrol af opfyldelsen af kriteriet.
Herudover har Klagenævnet for Udbud udtalt, at underkri-
terierne som udgangspunkt ikke må overlappe således, at
samme egenskab ved et tilbud vurderes i relation til flere un-
derkriterier. Det er dog ikke udelukket, at ét aspekt af et for-
hold kan vurderes under ét underkriterium og et andet
aspekt af samme forhold vurderes under et andet underkrite-
rium.
4.8.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivet giver ordregiveren mulighed for at tildele opga-
ver på baggrund af vurdering af livscyklusomkostninger,
dvs. omkostninger, der er knyttet til alle stadier af produkti-
onen af den vare, ydelse eller det bygge- og anlægsarbejde,
der indkøbes og ikke blot på grundlag af indkøbspriser.
Det er præciseret i lovforslaget, hvad der forstås ved livs-
cyklusomkostninger, da det er et nyt begreb inden for ud-
budsretten. Livscyklus omfatter alle stadier forbundet med
varen, arbejdet eller ydelsen af en tjeneste, fra indkøb af rå-
varer eller generering af ressourcer indtil bortskaffelse og
afslutning. De omkostninger, der skal tages hensyn til, om-
fatter ikke kun direkte udgifter, men også eksterne miljøom-
kostninger, hvis de kan værdisættes og verificeres. Det for-
ventes, at Europa-Kommissionen vil udarbejde fælles meto-
der til beregning af livscyklusomkostninger på visse områ-
der. Ordregiveren vil skulle gøre brug af disse fælles meto-
der, når de foreligger, hvis de vælger at tildele opgaver på
baggrund af livscyklusomkostninger. Hvis der ikke forelig-
ger en fælles metode, skal ordregiveren fastsætte en metode
for beregning af livscyklusomkostningerne.
Artikel 68 fastsætter betingelser for beregning af livscy-
klusomkostninger i de tilfælde, hvor ordregiveren anvender
kriteriet omkostninger i artikel 67, stk. 2. Der er dog ingen
pligt til at anvende livscyklusomkostninger. Der findes ikke
en tilsvarende bestemmelse i det gældende direktiv.
Formålet med bestemmelsen er, at skabe juridisk klarhed
samt at tilskynde til brugen af livscyklusomkostninger. Be-
stemmelsen lægger op til en bred forståelse af begrebet livs-
cyklusomkostninger, der - foruden produktets/ydelsens egne
livscyklusomkostninger - også kan omfatte visse eksterne
omkostninger.
Artikel 68, stk. 1, fastslår, at beregning af livscyklusom-
kostninger i relevant omfang skal omfatte en del af eller alle
omkostninger gennem et produkts, en tjenesteydelses- eller
et bygge- og anlægsarbejdes livscyklus. Formuleringen »i
relevant omfang« må formentlig forstås således, at der til-
lægges ordregiveren et skøn over, hvilke omkostninger der
skal indgå i beregningen.
Bestemmelsen oplister, hvilke omkostninger der skal ind-
gå i beregningen af livscyklusomkostninger, og ordregive-
ren er således ikke berettiget til at inddrage andre omkost-
ninger end de såkaldte interne og eksterne omkostninger.
De interne omkostninger er produktets/ydelsens egne livs-
cyklusomkostninger og omfatter omkostninger, der afholdes
af ordregiver eller andre brugere, eksempelvis omkostninger
til forskning, der skal udføres, udvikling, produktion, trans-
port, brug, vedligeholdelse og bortskaffelse.
De eksterne omkostninger omfatter omkostninger, der
henføres til eksterne virkninger på miljøområdet, som er
knyttet til varen, tjenesteydelsen, eller bygge- og anlægsar-
bejdet i løbet af livscyklussen, såfremt deres pengemæssige
værdi kan bestemmes og verificeres. Det kan eksempelvis
være omkostninger forbundet med drivhusgasemissioner og
andre forurenende emissioner samt andre omkostninger i
forbindelse med afhjælpning af klimaændringer.
Udbudslovsudvalget har vurderet det hensigtsmæssigt at
gennemføre artikel 68 så tekstnært som muligt, dog omfor-
muleret med henblik på bedre at stemme overens med dansk
lovtradition. Udvalget har navnlig lagt vægt på, at det tyde-
liggøres i lovudkastet, hvad der forstås ved livscyklusom-
kostninger.
47
Direktivets betragtning 96 anfører, at EU-medlemsstaterne
har mulighed for at fassætte en national metode til bereg-
ning af interne omkostninger f.eks. i forbindelse med forsk-
ning, der skal udføres, udvikling, fremstilling m.v. Set i ly-
set af, at der på EU-plan forventes at blive udarbejdet meto-
der til beregning af livscyklusomkostninger på visse områ-
der, som vil blive obligatoriske, jf. artikel 68 stk. 3, vurderes
det ikke hensigtsmæssigt, at fastsætte en national metode til
beregning af interne omkostninger.
4.8.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.9. Ordregiverens muligheder for at stille krav om mærker,
herunder miljømærker
4.9.1. Gældende ret
Artikel 23, stk. 6, 1. afsnit, fastslår, at ordregiveren ved
fastsættelse af miljøegenskaber ved det udbudte indkøb efter
artikel 23, stk. 3, litra b, kan anvende tekniske specifikatio-
ner, som kræves for at opnå et europæisk, multinationalt el-
ler nationalt miljømærke eller ethvert andet miljømærke.
Et miljømærke er et frivilligt mærke, som økonomiske ak-
tører har mulighed for at søge, og som siger noget om en ak-
tørs overholdelse af miljøhensyn. Det er imidlertid ikke et
krav, at der er tale om officielle mærker, idet bestemmelsen
nævner »ethvert andet miljømærke«.
Bestemmelsen giver mulighed for at anvende detaljerede
specifikationer for et miljømærke, men ikke til at anvende et
miljømærke som sådant.
I Max Havelaardommen C-368/10, udtalte EU-Domsto-
len, at kravet til angivelse af egentlige miljøegenskaber (tek-
niske specifikationer) frem for anvendelse af miljømærker
er med til sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvilke krav or-
dregiveren ønsker, at tilbuddene skal opfylde. Dette vil
f.eks. være tilfældet, hvis kravene til et bestemt miljømærke
ændrer sig over tid.
Ifølge EU-Domstolen er direktivet dog ikke til hinder for,
at der i udbudsmaterialet henvises til love eller administrati-
ve bestemmelser vedrørende disse tekniske specifikationer,
når en sådan henvisning i praksis er uundgåelig, forudsat at
den ledsages af samtlige de supplerende angivelser, som
eventuelt kræves efter direktivet. Ordregiveren vil således
ikke overtræde reglerne om tekniske specifikationer, hvis
det i forbindelse med indkøb af økologiske landsbrugspro-
dukter angives, at produktet skal være i overensstemmelse
med forordning nr. 2092/91, der regulerer det pågældende
område, eller senere forordninger, som erstatter denne.
Det er et krav for at anvende bestemmelsen om miljømær-
ker, at miljømærkerne er egnede til at definere egenskaberne
ved de varer eller ydelser, som kontrakten vedrører, at kra-
vene til miljømærket er udviklet på grundlag af videnskabe-
lig information, at miljømærkerne vedtages gennem en pro-
ces, i hvilken alle interesserenter, såsom statslige institutio-
ner, forbrugere, fabrikanter, detailhandlere og miljøorgani-
sationer, kan deltage og, at miljømærkerne er tilgængelige
for alle interesserede parter.
Af artikel 23, stk. 6, 2. afsnit, fremgår, at ordregiveren kan
angive, at varer eller tjenesteydelser, der er forsynet med et
miljømærke, anses at opfylde de tekniske specifikationer.
Herudover fastslår bestemmelsen, at ordregiveren skal ac-
ceptere enhver anden passende dokumentation. Formulerin-
gen passende dokumentation må antages at svare formule-
ringen passende måde i artikel 23, stk. 4, 2. afsnit, og artikel
23, stk. 5, 3. afsnit.
4.9.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivets artikel 43 om mærker svarer til artikel 23, stk.
6, i det gældende direktiv. Artikel 43 medfører dog en bety-
delig udvidelse af muligheden for at anvende mærker ved
udarbejdelsen af de tekniske specifikationer, fordi ordregi-
veren i stedet for at indsætte de specifikke kriterier for op-
fyldelsen af et relevant mærke som i dag, fremover blot kan
kræve, at det ønskede indkøb skal være forsynet med et spe-
cifikt mærke. For at kunne anvende bestemmelsen skal en
række konkrete betingelser være opfyldt. Betingelserne sva-
rer indholdsmæssigt til bestemmelserne i artikel 23, stk. 6, i
det gældende direktiv.
Artikel 43, stk. 1, 3. afsnit, fastslår, at ordregiverne, som
kræver et bestemt mærke, skal acceptere alle mærker, som
bekræfter, at bygge- og anlægsarbejdet, varen eller tjene-
steydelsen opfylder lignende mærkekrav.
Bestemmelsen i artikel 43, stk. 1, 4. afsnit, fastslår, at or-
dregiveren skal acceptere anden passende dokumentation,
hvis tilbudsgiver påviseligt ikke har mulighed for inden for
de fastsatte frister at få det specifikke mærke, som ordregi-
veren kræver, eller et lignende mærke, udstedt. Det er en be-
tingelse, at den manglende adgang ikke kan tilskrives til-
budsgiveren. Formålet med bestemmelsen er navnlig at und-
gå, at visse tilbudsgivere udelukkes fra deltagelse i udbuds-
forretninger pga. manglende adgang til de efterspurgte eller
lignende mærker, fordi tilbudsgiver ikke har mulighed for at
få mærkerne udstedt inden for de relevante tidsfrister.
Ved anden passende dokumentation forstås ifølge bestem-
melsen f.eks. teknisk dokumentation fra producenten, forud-
sat at tilbudsgiver beviser, at de bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser, der skal leveres, opfylder kravene
for udstedelse af mærket eller de specifikke krav fastsat af
ordregiveren.
Bestemmelsen betyder dermed, at ordregiveren ikke i alle
situationer kan kræve, at tilbudsgiverne er i besiddelse af et
bestemt mærke eller et tilsvarende mærke. Udbudslovsud-
valget har derfor foreslået, at det fremgår af lovteksten, at
ordregiveren i alle situationer skal acceptere anden doku-
mentation.
Udvalget har fundet det hensigtsmæssigt, at udarbejde en
lovbestemmelse, der indebærer, at ordregiverne altid skal
acceptere anden dokumentation for, at tilbudsgiveren lever
op til mærkekravene. Dette medfører, at de økonomiske ak-
tører, herunder små og mellemstore virksomheder, der ikke
har et specifikt mærke, men på anden måde kan dokumente-
48
re opfyldelsen af mærkekravene, kan deltage i udbudspro-
cessen, hvilket kan styrke konkurrencen. Denne mulighed
for altid at kunne forelægge anden dokumentation går videre
end ordlyden i artikel 43, men vurderes ikke at være i strid
med direktivet.
Udvalget har desuden lagt vægt på at gøre det klart i lov-
udkastet, hvornår og hvordan der kan henvises til mærk-
ningsordninger i forbindelse med udbud.
4.9.3. Lovforslagets indhold og regeringens overvejelser
Regeringen tilslutter sig udbudslovudvalgets forslag.
4.10. Strategisk brug af offentlige indkøb
4.10.1. Gældende ret
Ikke-økonomiske hensyn til miljø og leverandørens socia-
le ansvar kan efter de gældende regler indgå ved tildelingen
af kontrakter. For at opfylde egne målsætninger og politi-
kker inddrager ordregiveren ofte kriterier og krav i udbud,
som skal understøtte varetagelsen af disse hensyn.
Max Havelaar dommen C-368/10 omhandler muligheder-
ne for at inddrage hensyn til miljøet og socialt ansvar i ud-
bud efter det gældende direktivs regler, og illustrerer, at der
gælder vide rammer for inddragelsen af ikke-økonomiske
hensyn i udbud efter det gældende direktivs regler. Dommen
illustrerer også, at metoden for inddragelse kan have afgø-
rende betydning for, om inddragelsen i det konkrete tilfælde
er forenelig med udbudsreglerne i det gældende direktiv.
Miljøhensyn kan inddrages som en del af de tekniske spe-
cifikationer, kontraktvilkårene og kriterier for tildeling. Mil-
jøhensyn kan ikke inddrages som en del af udvælgelseskrite-
rierne i form af kvalitative kriterier, som angår egnetheden
som tilbudsgiver, dog kan der som en del af udvælgelseskri-
terierne lægges vægt på miljøledelsesstandarder, jf. artikel
50. Kun de detaljerede specifikationer for miljømærker kan
indgå i krav og kriterier. Miljømærket kan være tilstrække-
ligt bevis for opfyldelsen af disse specifikationer, og det skal
være tilladt, at tilbudsgiverne godtgør opfyldelsen heraf ved
ethvert andet passende bevis. Rent praktisk kan det vise sig
byrdefuldt at verificere tilbudsgivernes egen dokumentation
for kriteriernes opfyldelse.
Sociale hensyn kan inddrages som en del af kontraktvilkå-
rene og kriterier for tildeling, men ikke som en del af de tek-
niske specifikationer og udvælgelseskriterierne (kvalitativ
udvælgelse). Fairtrade er et socialt hensyn, som kan vareta-
ges i et udbud efter det gældende direktiv.
Ordregiveren har inden for rammerne af udbudsreglerne i
det gældende direktiv, frit metodevalg med hensyn til, hvor-
dan ikke-økonomiske hensyn skal inddrages i et udbud.
4.10.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivet rummer mulighed for at ordregiveren kan an-
vende deres købekraft til at f.eks. indkøbe varer og tjeneste-
ydelser, som fremmer innovation, respekterer miljøet eller
forbedrer sociale forhold. Det er ligeledes en mulighed i
dag, jf. ovenfor, men med lovforslaget gøres mulighederne
mere klare.
Lovforslaget giver mulighed for, at ordregiverne kan tilde-
le opgaver på baggrund af livscyklusomkostninger, der er
nærmere beskrevet i pkt. 4.8. Ud over direkte omkostninger
kan eksterne miljøomkostninger tages i betragtning, hvis de
kan værdisættes og verificeres. Det giver ordregiveren bedre
mulighed for at tage hensyn til de samfundsøkonomiske
konsekvenser af indkøbet.
Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at ordregive-
ren kan henvise til bestemte mærkningsordninger, der er
nærmere beskrevet i pkt. 4.9. Det understøtter samfundsan-
svarlige indkøb. Mærkningsordningerne kan f.eks. certifice-
re miljømæssige, sociale eller andre egenskaber ved produk-
tet. Det gør det nemmere for ordregiveren at specificere,
hvilke egenskaber det tilbudte skal leve op til, og for til-
budsgiver at dokumentere, at kravene er opfyldt. Tilbudsgi-
verne kan dokumentere at man opfylder mærkekravene ved
enten at have mærket eller have et mærke, der opfylder til-
svarende mærkekrav eller fremlægge anden passende doku-
mentation for opfyldelsen af kravene til det krævede mærke.
4.10.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag
4.11. Sociale og andre specifikke tjenesteydelser
4.11.1. Gældende ret
Der findes ikke i det gældende udbudsdirektiv særlige be-
stemmelser om sociale og andre specifikke tjenesteydelser
ved siden af de sædvanlige udbudsformer. Der gælder dog
lempeligere regler for de tjenesteydelser, der er anført i ud-
budsdirektivets bilag II B, idet det har været vurderet, at dis-
se ydelser sædvanligvis ikke kan antages at have en grænse-
overskridende interesse.
Indkøb af bilag II B-ydelser over tærskelværdien er ifølge
det gældende udbudsdirektivs artikel 21 kun omfattet af føl-
gende 2 bestemmelser i udbudsdirektivet:
1. Artikel 23 om at ordregiveren ikke må benytte diskri-
minerende tekniske specifikationer, og
2. artikel 35, stk. 4, om at ordregiveren skal give medde-
lelse om, at kontrakt er indgået senest 48 dage efter
kontraktindgåelsen.
Udbudsdirektivets øvrige bestemmelser finder derimod ik-
ke anvendelse, og indkøb af bilag II B-ydelser er derfor ikke
underlagt en egentlig udbudspligt efter udbudsdirektivet.
Selvom en kontraktindgåelse ikke er omfattet af direkti-
vets detaljerede procedureregler, skal den ordregivende
myndighed dog sikre en passende grad af offentlighed, hvis
der er tale om en kontrakt, der har en klar grænseoverskri-
dende interesse. Det gælder uanset kontraktens værdi. Dette
indebærer ikke en pligt til at annoncere kontrakten på en be-
stemt måde, men ordregiveren skal - afhængig af den kon-
krete opgave og det konkrete marked - foretage en offentlig-
gørelse på den mest egnede måde.
49
EU-reglerne suppleres i Danmark af tilbudslovens regler,
der blandt andet indebærer, at der gælder en annoncerings-
pligt for kontrakter – bortset fra kontrakter om bilag II B-
ydelser – der ligger under direktivets tærskelværdier, men
over 500.000 kr. Ifølge tilbudslovens § 15 c skal en annonce
mindst indeholde følgende oplysninger: Beskrivelse af op-
gaven, kontaktoplysninger, frist for modtagelse af tilbud el-
ler anmodninger om deltagelse, adresse for modtagelse af
tilbud eller anmodninger om deltagelse og kriterier for tilde-
ling af opgaven. Procedurereglerne i § 15 d er meget kortfat-
tede og det fremgår, at udbyderen ved tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af proceduren skal sørge for, at udvælgelsen
af tilbudsgivere sker på grundlag af objektive, saglige og ik-
kediskriminerende kriterier, og at der ikke finder forskelsbe-
handling sted mellem tilbudsgiverne.
Herudover gælder de grundlæggende forvaltningsretlige
principper for de ordregivere, som er en del af den offentlige
forvaltning. Dette indebærer, at ordregiveren – også hvor
der ikke er udbudspligt eller annonceringspligt – har pligt til
at sikre sig, at den tilbudsgiver, der kan udføre kontrakten
bedst og billigst, får kontrakten. En eller anden form for
markedsafsøgning vil derfor ofte være nødvendig, men der
findes ingen bestemte form- eller procedurekrav i den for-
bindelse.
4.11.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Det fremgår direktivets betragtning 114, at sociale, sund-
hedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser har
særlige egenskaber, som gør det uhensigtsmæssigt at anven-
de de normale fremgangsmåder ved et udbud efter direkti-
vets regler. Disse tjenesteydelser leveres typisk i en bestemt
sammenhæng, som er vidt forskellige fra medlemsstat til
medlemsstat som følge af forskellige administrative, organi-
satoriske og kulturelle forhold. Tjenesteydelserne har kun en
meget begrænset grænseoverskridende dimension.
Mange af denne type tjenesteydelser har hidtil været und-
taget fra almindelige udbudsprocedureregler efter det gæl-
dende direktiv, fordi de indgik i direktivets bilag II B, der
indeholdt en liste med områder, der var undtaget fra regle-
rne. Denne liste er afskaffet i det nye reviderede direktiv.
Direktivet introducerer det såkaldte light-regime, som er
en særlig ordning for visse tjenesteydelser, hvis værdi over-
stiger 750 000 EUR eksklusive moms (5.583.000 kr.), hvor
der alene stilles krav om, at principperne om ligebehandling,
gennemsigtighed og proportionalitet er overholdt. For kon-
trakter, der er lavere end dette beløb, er der ikke en klar for-
modning for en grænseoverskridende interesse. Der er i di-
rektivet lagt op til at de enkelte EU-medlemsstater under
light-regimet har større frihed til at planlægge valget af leve-
randører, end hvad der gælder for udbud efter direktivets
regler.
Det er op til EU-medlemsstaterne at indføre nationale reg-
ler for selve tildelingen af denne type kontrakter. Ved tilret-
telæggelsen og gennemførelse for tildelingen af denne type
kontrakter skal ordregiveren ifølge direktivet sørge for, at
udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grundlag objektive,
saglige og ikke diskriminerende kriterier, og at der ikke fin-
der forskelsbehandling sted mellem tilbudsgiverne.
Udvalget har vurderet det hensigtsmæssigt, at ordregiver-
ne sikres en større fleksibilitet i forbindelse med denne type
indkøb, end den der følger af udbudsdirektivets detaljerede
procedureregler. Udvalget har fundet det hensigtsmæssigt, at
der indføres et enkelt regelsæt, der fremmer konkurrencen
om disse kontrakter og samtidigt stiller krav om, at udbud-
dene lever op til direktivets principper om ligebehandling,
proportionalitet og gennemsigtighed.
Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt at lovforsla-
get indeholder et særligt afsnit vedrørende light-regimet, jf.
lovforslagets afsnit III.
Det er udvalgets vurdering, at det er mest hensigtsmæs-
sigt, at der indsættes en bestemmelse i lovforslaget, hvoraf
det fremgår, at ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
proceduren for tildeling af kontrakter vedrørende sociale og
andre specifikke tjenesteydelser, skal ordregiveren sørge for
at fastlægge en procedure for tildelingen af kontrakter, der
sikrer overholdelsen af principperne, herunder fastsætte kri-
terier for tildeling, og orienter potentielle tilbudsgivere om
proceduren for tildeling i forbindelse med, at ordregiver of-
fentliggør et udbudsmateriale, der sætter interesserede til-
budsgivere i stand til at afgive tilbud. Det fremgår af § 188
stk. 2, at lovforslagets § 171 om underretning til ansøgere og
tilbudsgivere finder tilsvarende anvendelse for light-regimet.
Udvalget anbefaler, at den valgfri mulighed i direktivets
artikel 76, stk. 2, 2. afsnit, til, at medlemslandene kan be-
stemme, at kontrakter om sociale og specifikke tjenesteydel-
ser alene må tildeles på grundlag af pris/kvalitet og ikke ale-
ne på grundlag af pris, ikke udnyttes, således at ordregiveren
har videst mulig fleksibilitet i forhold til valg af kriterier for
tildeling.
4.11.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.12. Fælles europæisk udbudsdokument
4.12.1. Gældende ret
I det gældende udbudsdirektiv følger kravene til den do-
kumentation, der kan afkræves af ansøgere og tilbudsgivere
af artikel 45, 47-50.
Artikel 45 angår ansøgerens eller tilbudsgiverens personli-
ge forhold og sondrer mellem obligatoriske og frivillige
udelukkelsesgrunde. Artikel 47 og 48 angår dokumentation
for økonomiske aktørers egnethed. Artikel 47 angår deres
økonomiske og finansielle formåen. Artikel 48 angår deres
tekniske og/eller faglige formåen. Artikel 49 og 50 angår
dokumentation for henholdsvis kvalitetssikringsstandarder
og miljøledelsesstandarder.
Herudover er der i implementeringsbekendtgørelsens § 11
fastsat særskilte bestemmelser om krav til dokumentation
for tilbudsgiverens personlige forhold.
50
4.12.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Direktivet indeholder en generel forenkling af oplysnings-
kravene ved indkøbsprocedurerne. Som noget nyt indehol-
der direktivet en regel om, at tilbudsgivere skal anvende, og
ordregiverne acceptere en form for egenerklæring, kaldet et
Fælles Europæisk udbudsdokument (European Single Pro-
curement Document - ESPD). Det fælles europæiske ud-
budsdokument er en egenerklæring, der fungerer som fore-
løbig bevis med hensyn til udelukkelsesgrundene, udvælgel-
sesgrundene og kriterier til at begrænse antallet af ansøgere
eller tilbudsgivere.
Efter udvalgets udkast til lovforslag, vil det som udgangs-
punkt kun være den vindende tilbudsgiver, der skal fremsen-
de fuld dokumentation. Ordregiveren kan dog på ethvert
tidspunkt under proceduren bede tilbudsgiver om at indsen-
de dele af eller hele dokumentationen, hvis det er nødven-
digt for at sikre en korrekt afvikling af proceduren. Tilbuds-
giver kan genbruge det fælles europæiske udbudsdokument
forudsat, at de angiver, at de fortsat lever op til forholdene i
erklæringen. Europa-Kommissionen vil udforme en stan-
dardformular for det fælles europæiske udbudsdokument.
Udvalgets udkast til lovforslag indebærer, at tilbudsgivere
fremover kun skal benytte det fælles europæiske udbudsdo-
kument som dokumentation. Det betyder, at det kun er den,
der vinder udbuddet, der skal indsende fuld dokumentation.
De nye regler skal medvirke til at reducere tilbudsgivernes
omkostninger til dokumentation.
4.12.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.13. Bedre adgang for små og mellemstore virksomheder
og nystartede virksomheder
4.13.1. Gældende ret
Der er i dag ikke regler, der udtrykkeligt regulerer de små
og mellemstore virksomheders forhold. Dog indebærer ud-
budsreglerne et proportionalitetsprincip, der sikrer, at der ik-
ke stilles krav, der ikke står i forhold til kontraktens gen-
stand.
4.13.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Der lægges i direktivet stor vægt på at lette små og mel-
lemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter. Be-
stemmelserne herom i direktivet skal ses i lyset af direkti-
vets overordnede formål, der blandt andet består i at skabe
vækst og innovation i det indre marked. Ved at indføre gun-
stigere regler for adgang til markedet, vil mindre virksomhe-
der have bedre mulighed for at komme ind på markedet,
samtidig med at de offentlige myndigheder får mulighed for
at udvide leverandørgrundlaget med større konkurrence til
følge.
Udbudslovsudvalgets udkast til forslag indebærer forbed-
ringer for små og mellemstore virksomheders mulighed for
at deltage, når det offentlige sender opgaver i udbud. Ordre-
giverne skal i forbindelse med udbud f.eks., overveje, om
opgaven med fordel kan opdeles i mindre dele, ligesom der
indføres en pligt for ordregivere til at begrunde, hvorfor et
konkret udbud ikke deles op, jf. forslagets § 49. Derudover
må ordregiverne som udgangspunkt ikke stille større krav til
virksomhedernes minimale årsomsætning end det dobbelte
af kontraktens værdi, jf. forslagets § 142, stk. 2.
4.13.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.14. Rammeaftaler
4.14.1. Gældende ret
I det gældende udbudsdirektiv fastslås det, at EU-med-
lemsstaterne kan give ordregiveren mulighed for at indgå
rammeaftaler, jf. artikel 31. Hvis der indgås en rammeafta-
ler, skal ordregiveren følge de procedureregler, der er fastsat
i udbudsdirektivet, med henblik på at indgå en rammeaftale.
En rammeaftale kan som hovedregel indgås efter afholdelse
af enten offentligt eller begrænset udbud.
Der har været rejst tvivl om, hvorvidt samme rammeaftale
kan give mulighed for at indgå konkrete leveringsaftaler bå-
de ved direkte tildeling og efter afholdelse af en genåbning
af konkurrencen (miniudbud). Derudover har der været tvivl
om ansvarsfordelingen mellem indkøbscentraler og bruger-
ne af disses aftaler.
4.14.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Lovforslaget bibeholder adgangen til at indgå rammeafta-
ler, jf. forslagets § 93. Samtidig indeholder lovforslaget be-
stemmelser, der udtrykkeligt regulerer de forhold, der tidli-
gere har givet anledning til tvivl med hensyn til dels direkte
tildeling/genåbning af konkurrencen (miniudbud) på samme
rammeaftale, jf. § 98, ansvarsfordelingen mellem indkøbs-
centraler og brugere heraf, jf. § 119, mulighed for at ordre-
giveren kan indgå eller anvende flere rammeaftaler med et
sammenfaldende sortiment, jf. § 45, og at der på grundlag af
en rammeaftale kan indgås kontrakter, der kan have karakter
af at være løbende forhold, jf. bemærkningerne til § 95.
Præciseringen af reglerne vedrørende rammeaftaler for-
ventes at medføre større sikkerhed blandt brugerne af ram-
meaftaler, herunder rammeaftaler, der er indgået af indkøbs-
centraler. Loven vil dermed understøtte anvendelsen af ram-
meaftaler og indkøbscentraler og dermed bidrage til et mere
effektivt offentligt indkøb.
4.14.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.15. Offentliggørelse af udbudsmaterialet samtidig med
udbudsbekendtgørelsen
4.15.1. Gældende ret
Kontrakter med en værdi over tærskelværdien for udbud
efter det gældende direktivs regler skal annonceres efter ud-
budsdirektivets regler. Det indebærer, at udbyder skal of-
51
fentliggøre en udbudsbekendtgørelse. Udbudsreglerne stiller
en række krav til bekendtgørelsen både hvad angår indhold
og offentliggørelse.
Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde tilstrækkelig man-
ge oplysninger til, at en potentiel tilbudsgiver kan danne sig
et indtryk af opgaven og vurdere, om den er relevant og in-
teressant at byde på. Udbudsbekendtgørelsen sætter de retli-
ge rammer for det videre forløb med udbudsforretningen.
Hvis der for eksempel i udbudsbekendtgørelsen er fastsat et
bestemt krav til ydelsen, er det vanskeligt senere at frafalde
kravet.
Udbudsbekendtgørelsen skal offentliggøres i EU-Tidende.
Det sker i praksis ved, at udbyder sender bekendtgørelsen til
Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publi-
kationer.
Udbudsmaterialet er et supplement til udbudsbekendtgø-
relsen. Det behøver derfor ikke at omfatte mere end de op-
lysninger, man som udbyder har brug for at uddybe i forhold
til udbudsbekendtgørelsen. Et fyldestgørende udbudsmateri-
ale er det materiale, der klart beskriver betingelserne for at
deltage i konkurrencen, og som fortæller, hvilken opgave
der skal løses.
Udbudsbekendtgørelsen er obligatorisk, mens det er frivil-
ligt om ordregiveren vil udarbejde et udbudsmateriale. I
praksis er de færreste udbud dog så ukomplicerede og simp-
le, at udbudsbekendtgørelsen vil kunne rumme alle oplys-
ninger. Bekendtgørelsen levner ikke ret meget plads til de-
taljer, og derfor anbefales det almindeligvis, at man også ud-
arbejder et udbudsmateriale. Da udbudsmaterialet er et sup-
plement til udbudsbekendtgørelsen, behøver det ikke genta-
ge alle de oplysninger, der er givet i udbudsbekendtgørelsen.
Der er efter de gældende regler ikke pligt til at ordregive-
ren offentliggør det fuldstændige udbudsmateriale samtidig
med udbudsbekendtgørelsen. Hvis ordregiveren anvender
udbudsproceduren offentligt udbud, vil ordregiveren dog of-
te i praksis vælge at offentliggøre udbudsmaterialet samtidig
med udbudsbekendtgørelsen.
4.15.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Det nye direktiv og udbudslovsudvalgets udkast til lovfor-
slag indebærer, at ordregiveren skal offentliggøre det fuld-
stændige udbudsmateriale samtidig med udbudsbekendtgø-
relsen.
Dette er nyt i forhold til de gældende regler. Den konkrete
formulering i lovforslaget beror på en samlet fortolkning af
det nye direktiv, samt en udtalelse fra Europa-Kommissio-
nen.
Det fremgår af forslagets § 57, stk. 6, at ordregiveren skal
offentliggøre det øvrige udbudsmateriale på datoen for of-
fentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, jf. § 132. Det bety-
der, at ordregiveren skal give fri, direkte og fuld elektronisk
adgang til udbudsmaterialet fra datoen for offentliggørelse
af udbudsbekendtgørelse i EU-Tidende, medmindre der
f.eks. er fortrolige oplysninger eller i øvrigt er af særlig ka-
rakter.
Formålet med en pligt til offentliggørelse af udbudsmate-
rialet samtidig med udbudsbekendtgørelsen er at sikre en
bedre gennemsigtighed for potentielle ansøgere og tilbudsgi-
vere. Endvidere giver den samtidige offentliggørelse af ud-
budsmaterialet mulighed for, at ordregiveren kan fastsætte
kortere minimumsfrister.
4.15.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.16. Evalueringsmetoder
4.16.1. Gældende ret
Det gældende udbudsdirektiv indeholder ikke en bestem-
melse, der eksplicit regulerer, hvorvidt ordregiveren har en
pligt til at offentliggøre eventuelle evalueringsmetoder,
pointmodeller, prismodeller, omregningsformler eller andre
redskaber, ordregiveren benytter i forbindelse med evalue-
ringen af de indkomne tilbud.
Klagenævnet for Udbuds praksis på området er entydig og
fastslår, at ordregiveren som udgangspunkt ikke har pligt til
at offentliggøre evalueringsmetoden i udbudsmaterialet eller
på anden måde foretage en forudgående offentliggørelse af
evalueringsmetoden. Der vil dog være en pligt til på forhånd
at offentliggøre evalueringsmetoder, der ikke er påregnelige.
Ordregiver har i forbindelse med valg af evalueringsmetode
et meget vidt skøn, men evalueringsmetoden skal være såvel
generelt som konkret egnet.
Det forhold at ordregiveren kan vente med at fastlægge en
evalueringsmetode til efter tilbudsfristens udløb medfører, at
ordregiveren kan vælge mellem flere forskellige evalue-
ringsmetoder. Dog skal ordregiveren benytte den evalue-
ringsmetode, som efter ordregiverens vurdering, er den mest
egnede.
4.16.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Lovforslaget indebærer et krav om, at en ordregiver på
forhånd i udbudsmaterialet skal beskrive den valgte evalue-
ringsmetode samt beskrive, hvad der tillægges betydning
ved tilbudsevalueringen. Loven vil på dette punkt sikre øget
gennemsigtighed for tilbudsgivere, der ønsker at byde på of-
fentlige opgaver.
Efter lovforslaget skal ordregiveren fastlægge og offent-
liggøre evalueringsmetoden på forhånd, således at de poten-
tielle ansøgere og tilbudsgivere ved at sammenholde oplys-
ningerne om evalueringsmetoden med de givne oplysninger
om under- og delkriterier har et grundlag for at vurdere, om
de ønsker at bruge ressourcer på at udarbejde en ansøgning
eller et tilbud, og hvordan tilbudsgiverne kan optimere deres
tilbud. Endvidere medfører offentliggørelsen af evaluerings-
metoden, at tilbudsgiverne efterfølgende kan kontrollere, at
evalueringen er sket i overensstemmelse med den offentlig-
gjorte evalueringsmetode.
Bestemmelsen er ikke en gennemførelse af en artikel fra
direktivet. Bestemmelsen er indført efter anbefaling fra Ud-
budslovsudvalget og afspejler, at der i direktivet er et stær-
52
kere krav, end der i dag ses i dansk praksis, når det gælder
den forudgående gennemsigtighed i, hvad ordregiverne læg-
ger vægt på ved evalueringen, og hvordan evalueringen nær-
mere foretages.
4.16.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
4.17. Ophævelse af tilbudslovens afsnit II
4.17.1. Gældende ret
Efter gældende ret er der efter tilbudsloven pligt til at gen-
nemføre annoncering i forbindelse med indkøb på mellem
500.000 kr. og EU-tærskelværdierne på cirka 1.5 mio. kr.
for kommuner og regioner og 1 mio. kr. for staten. Annon-
ceringspligten efter tilbudsloven gælder ikke tjenesteydelser,
der er omfattet af bilag II B i det gældende direktiv.
De nuværende regler har skabt usikkerhed om, hvilke krav
der stilles til disse annonceringer, hvilket kan have medført,
at ordregiverne gennemfører mere komplekse annonceringer
end nødvendigt, hvilket medfører unødvendigt høje udbuds-
omkostninger for både det offentlige og det private.
4.17.2. Udbudslovsudvalgets forslag
Reglerne i tilbudsloven for mindre indkøb af varer og tje-
nesteydelser foreslås afskaffet og erstattet med et krav om,
at ordregiveren skal sikre sig at købet foregår på markeds-
mæssige vilkår. Dermed falder annonceringspligten for va-
rer og tjenesteydelser uden grænseoverskridende interesse i
tilbudsloven væk.
Der indføres i den forbindelse et krav om, at ordregiveren
skal give en kort begrundelse, hvis der indhentes tilbud fra
mere end 3 tilbudsgivere. Baggrunden for bestemmelsen er
at balancere hensynet til, at ordregiveren skal indhente et an-
tal tilbud, som er nødvendig for at skabe en effektiv konkur-
rence om kontrakten over for hensynet til at begrænse de ud-
budsomkostninger, der er forbundet med at ansøge om del-
tagelse og at afgive tilbud.
Der fastsættes samtidig et separat regelsæt for mindre ind-
køb, der har grænseoverskridende interesse. Det skal sikre,
at traktatens principper om ligebehandling, gennemsigtighed
og proportionalitet overholdes ved disse indkøb. Hvis EU-
Domstolen i fremtidige sager måtte fastslå en anden retstil-
stand, end den, der er angivet i lovforslaget, vil EU-Domsto-
lens opfattelse skulle lægges til grund. Udbudsloven skal så-
ledes fortolkes i overensstemmelse med udbudsdirektivet.
således som dette til enhver tid fortolkes af EU-Domstolen.
Gældende ret og ændringer i direktivet beskrives nærmere
nedenfor.
Udvalgets udkast til lovforslag indebærer også, at Klagen-
ævnet for Udbud ikke skal kunne behandle klager i forbin-
delse med indkøb af varer og tjenesteydelser under tærskel-
værdierne og uden grænseoverskridende interesse, idet disse
ikke er omfattet af procedurekrav.
Regelforenklingen skal gøre det nemmere at gennemføre
mindre indkøb og dermed reducere udbudsomkostningerne
for både offentlige myndigheder og tilbudsgivere.
4.17.3. Lovforslagets indhold
Regeringen tilslutter sig udbudslovsudvalgets forslag.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes med usikkerhed at reducere ud-
budsbudsomkostningerne for det offentlige med op til ca.
250-300 mio. kr. årligt når lovforslaget er fuldt indfaset fra
2018.
Flere elementer i lovforslaget vil bidrage til at reducere
udbudsomkostningerne.
For indkøb af varer og tjenesteydelser under EU-tærskel-
værdierne forenkles reglerne. For mindre udbud, der i dag er
underlagt en annonceringspligt, erstattes denne pligt med et
krav om, at anskaffelsen sker på markedsmæssige vilkår.
Det bliver således betydeligt nemmere at foretage indkøb og
byde på opgaver, der ligger under EU-tærskelværdierne.
Udgifter forbundet med fremskaffelse af dokumentation
må formodes at falde, da der fremadrettet skal anvendes et
fælleseuropæisk udbudsdokument (ESPD), der har karakter
af en egen-erklæring. Det forventes at spare økonomiske ak-
tører for udgifter til dokumentation og gøre det nemmere og
hurtigere for de ordregiverne at forholde sig til dokumentati-
onen. Skabelonen for det nye fælles udbudsdokument bliver
udviklet i EU-regi og foreligger endnu ikke pr. marts 2015.
Alle udbud skal fra 2018 gennemføres elektronisk som e-
udbud. Indkøbscentraler skal bruge e-udbud allerede fra
april 2017. E-udbud forventes at kunne være med til at redu-
cere udbudsomkostningerne for både ordregiverne og til-
budsgiverne markant og gøre udbudsprocesserne mere smi-
dige og lettere at deltage i.
Derudover skaber en dansk udbudslov i sig selv en større
klarhed om, hvad reglerne indebærer, fordi en række af reg-
lerne på området samles i én lov, og fordi lovbemærkninger-
ne bidrager til at tydeliggøre forståelsen af reglerne blandt
andet gennem brug af eksempler i overensstemmelse med
dansk retstradition. Endelig indeholder lovforslaget en for-
målsbestemmelse, som sætter en klar overordnet ramme for
den konkrete anvendelse af reglerne.
På visse områder indeholder lovforslaget også elementer,
der kan forøge udbudsomkostningerne. Det gælder eksem-
pelvis for en udvidet adgang til at anvende de fleksible ud-
budsprocedurer konkurrencepræget dialog og udbud med
forhandling. De fleksible procedurer giver mulighed for me-
re dialog og samarbejde om at finde de bedste løsninger, end
parterne typisk kan opnå ved et offentligt udbud eller be-
grænset udbud.
Den fulde reduktion af udbudsomkostningerne forventes
først at slå igennem på længere sigt. Dels træder kravet om
e-udbud først i kraft i 2017-18, og dels tager det tid før æn-
dringer slår fuldt igennem på udbudsomkostninger.
53
Ud over lettelserne for det offentlige i form af reducerede
udbudsomkostninger forventes loven at give en konkurren-
cemæssig positiv effekt på priserne for det offentlige.
Lovforslaget skønnes samlet set med betydelig usikkerhed
at medføre besparelser for det offentlige på op mod 800
mio. kr. i 2018 og frem fuldt indfaset.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Direkte konsekvenser
Lovforslaget forventes at reducere udbudsomkostningerne
med ca. 70 mio. kr. årligt. Estimatet vil blive revideret, når
Europa-Kommissionen har færdiggjort sit arbejde med det
fælles europæiske udbudsdokument ved dokumentation af
egnethed. Flere elementer i lovforslaget vil bidrage til at re-
ducere udbudsomkostningerne.
Lovforslaget medfører administrative lettelser for virk-
somhederne på en række områder, herunder hvad angår op-
hævelse af annonceringskravet for udbud mellem 0,5 mio.
kr. og EU’s tærskelværdier, ændrede dokumentationskrav
ved bedømmelse af egnethed samt indførsel af obligatoriske
e-udbud.
I dag stilles der krav til, at offentlige udbud på vare- eller
tjenesteydelseskontrakter med kontraktstørrelser på mellem
0,5 mio. kr. og EU’s tærskelværdier (aktuelt 1 mio. kr. for
staten og 1,5 mio. kr. for kommuner) annonceres i pressen
eller elektronisk (f.eks. udbud.dk) med oplysninger om den
udbudte opgave, kontaktoplysninger, frist og adresse for
modtagelse af tilbud samt kriterier for tildeling af opgaven.
Formålet er, at alle leverandører skal have mulighed for at
afgive tilbud på den udbudte kontrakt.
Dette krav ophæves for udbud, der ikke har grænseover-
skridende interesse, altså hvis udbuddet ikke er relevant for
virksomheder i andre EU-medlemsstater. I stedet skal ordre-
giveren sikre og dokumentere, at købet foregår på markeds-
mæssige vilkår, f.eks. ved at ordregiverne gennemfører en
markedsafdækning før indhentning af tilbud, ordregiveren
indhenter 2 eller flere tilbud, eller ordregiveren annoncerer i
overensstemmelse med de regler, der er indført i medfør af §
191, stk. 2, eller på egen hjemmeside. Erhvervs- og Vækst-
ministeriet forventer, at denne ændring vil medføre, at færre
kontrakter udbydes i offentligt udbud, hvorfor virksomhe-
derne også skal skrive færre tilbud.
I dag stilles der en række krav til formel dokumentation,
som leverandøren skal vedlægge sit tilbud, så ordregiveren
kan bedømme leverandøres egnethed. Med lovforslaget fast-
sættes det dog, at leverandører ikke er forpligtede til at
fremlægge dokumentation, når der er tale om offentlig til-
gængelig information, som ordregiveren har adgang til i en
offentlig database. Det vil i praksis ofte være oplysninger
om leverandørens finansielle formåen. Dette kan eksempel-
vis være efterspurgt i form af de seneste 3 års godkendte
årsrapporter eller en række finansielle nøgletal som balance-
sum og resultat.
I leverandørens tilbudsproces medfører det et mindre tids-
forbrug forbundet med at finde den nødvendige finansielle
dokumentation, vedlægge dokumentationen i tilbuddet eller
indtaste dokumentationen i en skabelon samt kvalitetssikre
det oplyste.
Udbudsloven medfører, at det på sigt bliver obligatorisk
for ordregivere og leverandører, at hele udbudsprocessen for
udbud over EU’s tærskelværdier sker elektronisk. Dette in-
debærer, at ordregivere ikke længere kan forlange, at et til-
bud skal afleveres i fysiske eksemplarer, men at aflevering i
stedet sker elektronisk. Den elektroniske procedure er dog
ikke fastlagt endnu, så det står således ikke klart, hvordan et
sådant system kommer til at fungere i praksis. Ændringen
vedrører de aktiviteter, der knytter sig til afsendelse af til-
bud.
Hertil kommer en række ændringer i lovforslaget, der ikke
er opgjort kvantitativt, men alene undersøgt med henblik på
alene at indhente virksomhedernes kvalitative kommentarer,
da det på nuværende tidspunkt ikke står klart, i hvilket om-
fang ændringerne medfører administrative lettelser eller byr-
der for virksomhederne. Det drejer sig om indførelse af det
fælles europæiske udbudsdokument ved dokumentation af
egnethed, fri direkte og fuld adgang til udbudsmaterialet fra
udbuddets offentliggørelsesdato, ordregivers offentliggørel-
se af evalueringsmetode, dokumentation af mærkning og
brugen af de fleksible udbudsformer.
Konsekvenser på samfundsniveau
Flere elementer i forslaget vil bidrage til at øge strukturelt
BNP. For det første sænkes udbudsomkostningerne. For
virksomhederne kan de lavere udbudsomkostninger betrag-
tes som en administrative lettelse, der frigør arbejdskrafts-
ressourcer, og derigennem øger strukturelt BNP. For det an-
det vil forslaget øge konkurrencen blandt de virksomheder,
der leverer til det offentlige. Øget konkurrence vil styrke
strukturelt BNP gennem mindskede forvridninger og øget
produktivitet. Samlet set vurderes forslaget på et foreløbigt
grundlag at kunne øge strukturelt BNP med ca. 0,3 mia. kr.
årligt fuldt indfaset.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget præciserer, at ordregiverne kan benytte livs-
cyklusomkostninger, som kriterium for tildeling af kontrak-
ten.
Lovforslaget giver også mulighed for, at ordregiverne kan
henvise til bestemte mærkningsordninger, når de stiller krav
til varer, ydelser eller bygge- og anlægsarbejder.
Disse tiltag kan samlet set bidrage til positive miljømæssi-
ge konsekvenser.
54
9. Forholdet til EU-retten
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og
om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende nr. L 94
af 28.3.2014, s. 65). Direktivet skal være gennemført i med-
lemslandene senest den 18. april 2016.
Når der er tale om kontrakter om indkøb af varer eller tje-
nesteydelser, som har en værdi, der ligger under EU’s tær-
skelværdier, men som har en klar grænseoverskridende inte-
resse, gælder reglerne i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons funktionsmåde om blandt andet fri bevægelighed m.v.
og de traktatfæstede principper om ligebehandling og gen-
nemsigtighed, forbud mod diskrimination og om proportio-
nalitet m.v.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden 5. december 2014
- 8. januar 2015 været offentliggjort på Høringsportalen.dk
og sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner:
Advokatsamfundet, Akademikernes centralorganisation,
Amagerforbrænding, AMGROS, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Asfaltindustrien, Banedanmark, BAT-kartellet,
Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Bygherreforeningen,
Bygningsstyrelsen, Børsmæglerforeningen, Clean Clothes
Campaign, CO-Industri, Coop Danmark, Danmarks Almene
Boliger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksport-
råd, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank,
Danmarks Rederiforening, Dansk Affaldsforening, Dansk
Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Industri, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk IT,
Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk
Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Dan-
ske Dagblades Forening, Danske Malermestre, Danske Ser-
vice, Danske Regioner, Danske Revisorer, De Samvirkende
Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Økologiske
Råd, DongEnergy, Ecolabel, Fair Trade, Falck, Finansrådet,
Forbrugerrådet, Foreningen af offentlige indkøbere, For-
eningen af Rådgivende Ingeniører, Forlæggerforeningen,
Forsikring & Pension, Forsvarets Materieltjeneste, Frede-
riksberg Kommune, FSC, FTF, Horesta, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen, IT-Branchen, IT Projektrådet, KL, Kla-
genævnet for udbud, Kooperationen, Kreativitet og kommu-
nikation, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer,
Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs
Råd, Lokale Pengeinstitutter, LOS De private sociale tilbud,
Offentligt Ansattes Organisationer, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Rådet for samfundsansvar,
Statens og Kommunernes Indkøbsservice, TEKNIQ, Vejdi-
rektoratet, Verdens Skove.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offent-
lige
Ud over lettelserne for det offentlige i
form af reducerede udbuds-omkostninger,
der fremgår under administrative konse-
kvenser, forventes loven at give en konkur-
rencemæssig positiv effekt på priserne for
det offentlige.
Lovforslaget skønnes samlet set med be-
tydelig usikkerhed at medføre besparelser
for det of-fentlige på op mod 800 mio. kr. i
2018 og frem fuldt indfaset.
Ingen.
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget medfører letteler for det of-
fentlige gennem et nyt samlet regelsæt, ved
enklere regler for mindre indkøb, reducere-
de omkostninger ved at gennemgå doku-
mentation og obligatorisk elektronisk ud-
bud. Lovforslaget forventes med usikker-
hed at reducere udbudsbudsomkostningerne
for det offentlige med op til ca. 250-300
mio. kr. årligt, når lovforslaget er fuldt ind-
faset fra 2018.
Lovforslaget medfører på visse områder
forøgede udbudsomkostninger, eksempel-
vis for en udvidet adgang til at anvende de
fleksible udbudsprocedurer konkurrence-
præget dialog og udbud med forhandling.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen. Omkostninger for virk-somheder
forbundet med udbud forventes lettet som
en følge af de administrative lettelser, der
er skitseret nedenfor.
Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Lovforslaget medfører administrative let-
telser for virksomhederne hvad angår op-
hævelse af annonceringskravet for udbud
Lovforslaget medfører på visse områder
forøgede udbudsomkostninger, eksempel-
vis for en udvidet adgang til at anvende de
55
mellem 0,5 mio. kr. og EU’s tærskelværdi-
er, ændrede dokumentationskrav ved be-
dømmelse af egnethed samt indførsel af ob-
ligatoriske e-udbud. De samlede lettelser
forventes at udgøre i alt ca. 70 mio. kr. år-
ligt. Estimatet vil blive revideret, når Euro-
pa-Kommissionen har færdiggjort sit arbej-
de med det fælles europæiske udbudsdoku-
ment ved dokumentation af egnethed.
fleksible udbudsprocedurer konkurrence-
præget dialog og udbud med forhandling.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget præciserer, at ordregiverne
kan benytte livscyklusomkostninger, som
kriterium for tildeling af kontrakten.
Lovforslaget giver også mulighed for, at
ordregiveren kan henvise til bestemte
mærkningsordninger, når de stiller krav til
varer, ydelser eller bygge- og anlægsarbej-
der.
Disse tiltag kan samlet set bidrage til positi-
ve miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. fe-
bruar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
nr. L 94 af 28.3.2014, s. 65). Direktivet skal være gennemført i medlemslandene senest
den 18. april 2016.
Når der er tale om kontrakter om indkøb af varer eller tjenesteydelser, som har en
værdi, der ligger under EU’s tærskelværdier, men som har en klar grænseoverskridende
interesse, gælder reglerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om
blandt andet fri bevægelighed m.v. og traktatfæstede principper om ligebehandling og
gennemsigtighed, forbud mod diskrimination og om proportionalitet m.v.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i ud-
budsdirektivet, og er indført efter anbefaling fra Udbuds-
lovsudvalget. Bestemmelsen ligger dog inden for den ram-
me som direktivet sætter for udbud af offentlige indkøb.
Baggrunden for, at det foreslås, at der indsættes en formåls-
bestemmelse i lovudkastet, er, at det tydeliggøres, hvad for-
målet med loven er.
Det fremgår af bestemmelsen, at formålet med loven er at
fastlægge procedurerne for offentlige indkøb, så der gennem
en effektiv konkurrence opnås den bedst mulige udnyttelse
af de offentlige midler. Med procedurerne for offentlige ind-
køb menes udbudsprocedurer og indkøbsteknikker som
f.eks. rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer.
Loven har således til formål at skabe de bedst mulige ram-
mer for konkurrencen om de offentlige indkøb, så disse kan
foregå så effektivt som muligt og med lavest mulige ud-
budsomkostninger for både ordregiverne og leverandørerne.
Der kan ikke støttes selvstændigt ret på formålsbestemmel-
sen.
Til § 2
I det gældende direktiv er de grundlæggende principper
fastlagt i artikel 2. Ordregiverne skal overholde principperne
om ligebehandling og ikkeforskelsbehandling af økonomi-
ske aktører og handle på en gennemsigtig måde. Det kan ud-
ledes af ligebehandlingsprincippet og af den retspraksis fra
EU-domstolen og den praksis fra Klagenævnet for Udbud,
der omhandler ligebehandlingsprincippet, at en ordregiver
ikke må udforme udbuddet med det formål, at udelukke ud-
buddet fra direktivets anvendelsesområde eller kunstigt ind-
skrænke konkurrencen.
§ 2 gennemfører direktivets artikel 18, stk. 1, om udbuds-
principper, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende nr. L 94 af
28.3.2014, s. 65), og er en videreførelse af gældende ret og
en kodificering af retspraksis om, hvad der kan udledes af li-
gebehandlingsprincippet.
Det fremgår af stk. 1 , at ordregiveren ved offentlige ind-
køb i medfør af lovens afsnit II-IV skal overholde princip-
perne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionali-
tet. Med principperne menes de EU-retlige principper om li-
gebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Princip-
perne gælder i alle faser af udbuddet frem til tidspunktet for
opfyldelsen af den udbudte kontrakt.
56
Principperne ligebehandling, gennemsigtighed og propor-
tionalitet er i vidt omfang udmøntet i lovens bestemmelser.
Det følger af ligebehandlingsprincippet, at ensartede for-
hold ikke må behandles forskelligt, og at forskellige forhold
ikke må behandles ensartet, medmindre en sådan forskellig
behandling er objektivt begrundet og proportionalt. Det vil
sige, at der endvidere alene kan ske forskelsbehandling mel-
lem ansøgere og tilbudsgivere, hvor dette er sagligt begrun-
det.
Ligebehandlingsprincippet er afledt af traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde og udviklet af EU-Dom-
stolen. Princippet skal således fortolkes i overensstemmelse
med traktaten og udbudsdirektivet. Det betyder bl.a., at et
vilkår i udbudsmaterialet kan være i strid med ligebehand-
lingsprincippet, selvom det formelt gælder lige for alle øko-
nomiske aktører, hvis vilkåret har haft til formål eller følge
at forskelsbehandle de økonomiske aktører uden saglig
grund.
Ligebehandlingsprincippet pålægger ikke alene ordregive-
ren forpligtelser over for ansøgere og tilbudsgivere, der del-
tager i udbudsprocessen, men tillige over for økonomiske
aktører, der har valgt ikke at deltage i den konkrete udbuds-
proces, men som potentielt ville have deltaget, eksempelvis
hvis udbudsmaterialet havde en anden udformning eller ud-
budsprocessen var struktureret anderledes.
Ligebehandlingsprincippet stiller ikke krav om, at ethvert
vilkår i udbudsmaterialet skal være konkurrenceneutralt for
alle aktører på markedet. En ordregiver har således ikke
pligt til at sænke sine krav til en ydelse, blot fordi en eller
nogle få leverandører vil kunne levere det ønskede, hvis kra-
vene i øvrigt er saglige.
Den eksisterende leverandør vil eksempelvis ofte have en
betydelig - men lovlig - konkurrencefordel. Ligebehand-
lingsprincippet medfører i en sådan situation kun pligt for
ordregiveren til at udligne en sådan konkurrencefordel i det
omfang, det i teknisk henseende er enkelt at foretage en så-
dan udligning, hvor udligningen er økonomisk rimelig, og
hvis den ikke indebærer en tilsidesættelse af den eksisteren-
de kontrahents eller den nævnte underleverandørs rettighe-
der.
Ligebehandlingsprincippet er i vidt omfang udmøntet i en
række af lovens bestemmelser.
Ligebehandlingsprincippet medfører også, at ordregiveren
ikke kan foretage ændringer af grundlæggende elementer i
udbudsmaterialet i løbet af en udbudsproces.
I forbindelse med ændringer af udbudsmaterialet, sondres
der i udbudsloven mellem uvæsentlige ændringer, væsentli-
ge ændringer og ændringer af grundlæggende elementer.
Uvæsentlige ændringer i udbudsmaterialet er mindre ju-
steringer og tilpasninger, der ikke påvirker den tid, som en
økonomisk aktør skal bruge på at forstå og udarbejde en an-
søgning eller et tilbud. Derudover kan uvæsentlige ændrin-
ger heller ikke have påvirket potentielle ansøgeres eller til-
budsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudsprocedure,
eller fordrejet konkurrencen mellem ansøgere eller tilbuds-
givere.
Væsentlige ændringer i udbudsmaterialet skal forstås som
ændringer, der medfører, at de økonomiske aktører skal bru-
ge yderligere tid til at forstå og svare tilstrækkeligt på ud-
budsmaterialet, hvorfor det vil tage længere tid at afgive en
ansøgning eller et tilbud. Som følge heraf skal væsentlige
ændringer i henhold til § 93, stk. 4, nr. 2, medføre, at fristen
for modtagelse af ansøgning eller tilbud skal forlænges. Væ-
sentlige ændringer kan eksempelvis være nye oplysninger til
udbudsmaterialet.
Ændringer af grundlæggende elementer i udbudsmateria-
let udgør ændringer, der kan have påvirket potentielle an-
søgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede ud-
budsprocedure, eller fordrejet konkurrencen mellem ansøge-
re eller tilbudsgivere.
Som eksempel herpå kan nævnes, at kriterier for tildeling
tilføjes, fjernes eller rækkevidden heraf på andre måder æn-
dres. Kriterierne for tildelingen og deres vægtning skal for-
blive stabile under hele udbudsproceduren, hvorfor de
blandt andet heller ikke kan være genstand for forhandling i
forbindelse med udbud med forhandling, jf. § 66, stk. 2.
Endvidere kan der eksempelvis være tale om ændringer af
grundlæggende elementer, hvis minimumskrav til egnethed
vedrørende den økonomiske og finansielle formåen og tek-
niske og faglige formåen tilføjes, fjernes eller rækkevidden
heraf på andre måder ændres. Derudover vil ændringer af
kontraktens genstand og krav til udførelsen af kontrakten
kunne være ændringer af grundlæggende elementer. Det kan
eksempelvis være tilfældet, hvis der indføres betingelser,
som ville have givet adgang for andre ansøgere end de op-
rindeligt udvalgte, eller hvis det ville have tiltrukket yderli-
gere deltagere i udbudsproceduren. Det kan også være til-
fældet, hvis den udbudte kontrakts eller rammeaftales øko-
nomiske balance ændres til ansøgerne eller tilbudsgivernes
fordel på en måde, som det oprindelige udbudsmateriale ik-
ke gav mulighed for. Endeligt kan det være tilfældet, hvis en
ændring af udbudsmaterialet medføre en betydelig udvidelse
af kontraktens eller rammeaftalens anvendelsesområde.
Mindstekrav er centrale krav til egenskaber ved det ud-
budte indkøb eller til kontraktens udførelse, der fastsætter de
karakteristika (især fysiske, funktionelle og juridiske), som
alle tilbud skal opfylde eller have. Som følge heraf vil æn-
dring af mindstekrav som klart udgangspunkt kunne karak-
teriseres som en ændring af grundlæggende elementer, der
ikke kan foretages uden en fornyet udbudsprocedure.
Ligebehandlingsprincippet udelukker derimod ikke æn-
dringer af mindstekrav, hvis ændringen ikke vil kunne på-
virke potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i
den omhandlede udbudsprocedure og ikke fordrejer konkur-
rencen mellem ansøgere eller tilbudsgivere. I proceduren
udbud med forhandling efter forudgående offentliggørelse
vil en ændring af mindstekrav altid udgøre en ændring af
grundlæggende elementer.
Ligebehandlingsprincippet indebærer som nævnt et krav
om saglighed. Om end princippet om saglighed ikke ekspli-
cit er nævnt i § 2, gælder der således et generelt krav om
saglighed til ordregiverens håndtering af udbud. Kravet om
57
saglighed er f.eks. relevant i forhold til de beslutninger, her-
under valg og fravalg ordregiveren træffer i forhold til ud-
buddet. Det kan være beslutningen om ikke at opdele en
kontrakt i delkontrakter, jf. § 49, stk. 2, beslutningen om at
udvælge flere end 5 ansøgere til udbud med forhandling, jf.
§ 64, stk. 1, eller beslutningen om at indhente flere end 3 til-
bud i forbindelse med indkøb under EU-tærskelværdien
uden klar grænseoverskridende interesse, jf. § 193, stk. 2.
Kravet om saglighed har navnlig været behandlet retspraksis
i forbindelse med ordregiveres annullation af udbud.
EU-Domstolen har fastslået, at iværksættelse af et offent-
ligt udbud ikke indebærer en kontraheringspligt, og at ordre-
giveren derfor som udgangspunkt har ret til at aflyse et ud-
bud. Retten til at aflyse er ikke betinget af, at der foreligger
vægtige grunde eller at der er tale om et undtagelsestilfælde.
Ordregiveren er således berettiget til at aflyse et udbud,
medmindre det konkret strider mod fællesskabsrettens
grundlæggende principper, herunder gennemsigtighedsprin-
cippet og ligebehandlingsprincippet. Se hertil EU-Domsto-
lens dom af 16. september 1999 i sag C-27/98, Metalmecca-
nica Fracasso SpA, dom af 18. juni 2002 i sag C-92/00, Ho-
spital Ingenieure, og kendelse af 16. oktober 2003 i sag
C-244/02, Kauppatalo Hansel Oy.
Ligebehandlingsprincippet gælder i alle faser af udbuds-
processen; fra udformningen af udbudsmaterialet, over ud-
vælgelsen og frem til endelig tildeling og afslutning af den
udbudte kontrakt. Eksempelvis er håndteringen af forbehold
et udslag af ligebehandlingsprincippet i den forstand, at et
forbehold hos en tilbudsgiver kan give denne en konkurren-
cefordel i forhold til andre tilbudsgivere, der ikke har taget
det konkrete forbehold.
Ligebehandlingsprincippet stiller dog ikke krav om, at et-
hvert vilkår i udbudsmaterialet skal være konkurrenceneu-
tralt for alle aktører i markedet. Ordregiveren har således ik-
ke pligt til at sænke sine krav til en ydelse, blot fordi kun en
eller nogle få leverandører vil kunne levere det ønskede,
hvis kravene i øvrigt er stillet på et sagligt grundlag.
Den eksisterende leverandør vil eksempelvis ofte have en
betydelig ‐ men lovlig ‐ konkurrencefordel. Retten fastslog i
dom af 12. marts 2008 i sagen T‐345/03, CORDIS, at der
under visse omstændigheder kan gælde en pligt for ordregi-
veren til at sikre ligebehandling af andre tilbudsgivere i for-
hold til en eventuel eksisterende leverandør, men kun i det
omfang, det i teknisk henseende er enkelt at foretage en så-
dan udligning, hvor udligningen er økonomisk rimelig, og
hvis den ikke indebærer en tilsidesættelse af den eksisteren-
de kontrahents eller den nævnte underleverandørs rettighe-
der, jf. præmis 76.
Dansk retspraksis følger EU-Domstolens praksis på områ-
det. Højesteret har således udtalt, at en ordregiver som ud-
gangspunkt må anses for berettiget til at aflyse et udbud,
hvis ikke andet følger af udbudsbetingelserne eller af om-
stændighederne i øvrigt. En annullation af udbuddet må dog
ikke forfølge et formål, som er i strid med det udbudsretlige
ligebehandlingsprincip, eller som i øvrigt må anses for usag-
ligt, jf. Højesterets dom af 18. august 2011, optrykt i Uge-
skrift for Retsvæsen 2011 side 3129 (Silkeborg Kommune).
I forhold til gennemsigtighedsprincippet har EU-Domsto-
len har på baggrund af lighedsprincippet udviklet dette prin-
cip, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 19. juni 2008 i sag
C-454/06, Pressetext Nachrichtenagentur GmbH. Kravet om
gennemsigtighed skal efter EU-Domstolens retspraksis gøre
det muligt at fastslå, om ligebehandlingsprincippet er over-
holdt, jf. EU-Domstolens dom af 18. juni 2002 i sag
C-92/00, Hospital Ingenieure.
Gennemsigtighedsprincippet medfører for det første, at
der skal være offentlighed og åbenhed omkring selve udbud-
det, så de økonomiske aktører får mulighed for at tilkendegi-
ve deres interesse i at levere den udbudte indkøb til ordregi-
veren. Herved forhindres også, at ordregiveren foretager
indkøb fra leverandører, som ordregiveren på forhånd måtte
have en særlig præference for.
Gennemsigtighedsprincippet betyder for det andet, at or-
dregiveren på forhånd i udbudsmaterialet skal beskrive kon-
traktens genstand og processen for udbuddet. Herefter skal
ordregiveren handle i overensstemmelse med og inden for
rammerne af beskrivelsen i udbudsmaterialet.
Ordregiveren skal som følge heraf bl.a. sikre, at alle rele-
vante oplysninger om den udbudte kontrakt er tilgængelige
for de økonomiske aktører, og at tildelingen af kontrakten
sker på en gennemsigtig måde, der sætter tilbudsgiveren i
stand til at vurdere, om ordregiveren overholder de proces-
ser, kriterier og metoder, der er opstillet for tildelingen af
kontrakten.
Ordregiveren er forpligtet til at tilrettelæge og gennemføre
udbudsprocessen på en proportional måde. Det betyder, at
ordregiveren i sit udbudsmateriale og ved tilrettelæggelsen,
samt gennemførelsen af udbudsprocessen, kun skal stille
krav til ansøgere og tilbudsgivere, som står i et rimeligt for-
hold til det konkrete indkøb og ikke går videre, end hvad der
er nødvendigt for at imødekomme ordregiverens konkrete
saglige behov. Dette gælder samtlige krav, som ordregiver
stiller til interesserede økonomiske aktører, herunder tidsfri-
ster for aflevering af tilbud eller ansøgning, krav til indkø-
bet, krav til deltagernes egnethed, krav til kontraktens udfø-
relse m.v. Ordregiveren skal i den forbindelse også tage
hensyn til tilbudsgivers udbudsomkostninger.
Proportionalitetsprincippet finder ikke anvendelse i for-
hold til vurderingen af, om varetagelsen af de hensyn, der
ligger bag udbuddet er de omkostninger værd, som et krav i
udbudsmaterialet vil medføre. Princippet finder derimod an-
vendelse i forhold til vurderingen af, om et krav i udbuds-
materialet kunstigt indskrænker konkurrencen. Ordregiveren
bør dog altid overveje omkostningerne forbundet med de
stillede krav, med henblik på at vurdere, om den merpris,
der betales for opfyldelsen af disse krav er rimelig i forhold
til det formål, der forfølges. Herudover skal der tages højde
for den forvaltningsretlige forpligtelse til forsvarlig økono-
misk forvaltning i forbindelse med ordregiverens fastsættel-
se af krav i udbudsmaterialet, i det omfang de almindelige
forvaltningsretlige regler finder anvendelse ordregiveren.
58
Proportionalitetsprincippet betyder også, at ordregiveren
ikke bør forkaste et tilbud som uantageligt på grund af til-
budsgivers forbehold, hvis forbeholdet er helt bagatelagtigt
og i øvrigt nemt kan prissættes.
Med stk. 2 fastsættes det, at et udbud ikke må udformes
med det formål at udelukke det fra denne lovs anvendelses-
område. En ordregiver må f.eks. ikke opdele en kontrakt i
mindre kontrakter med henblik på at undgå, at kontraktens
værdi overstiger tærskelværdien nævnt i § 6.
Det fastsættes med bestemmelsen endvidere, at et udbud
ikke må udformes med det formål kunstigt at begrænse kon-
kurrencen. Konkurrence betragtes som kunstigt begrænset,
hvis udbuddet er udformet med den hensigt uretmæssigt at
favorisere en enkelt eller visse økonomiske aktører eller stil-
le den eller dem mindre gunstigt.
Til § 3
I det gældende direktiv er der i artikel 5 et forbud mod
forskelsbehandling på baggrund af nationalitet. Artikel 5
fastslår, at EU-medlemsstaterne i deres indbyrdes forbindel-
ser - med henblik på ordregiveres tildeling af kontrakter -
skal anvende lige så gunstige vilkår, som dem de giver øko-
nomiske aktører fra tredjelande i forbindelse med gennem-
førelsen af Government Procurement Agreement (GPA-afta-
len).
§ 3, stk. 1, gennemfører ikke en bestemmelse i direktivet
og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er indført
efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. § 3, stk. 2, gen-
nemfører direktivets artikel 18, stk. 1, og stk. 3, gennemfø-
rer direktivets artikel 25, om GPA-aftalen og andre interna-
tionale aftaler, der indholdsmæssigt er den samme som gæl-
dende ret, dog præciserer bestemmelsen, at ordregivers for-
pligtelse også retter sig mod bygge- og anlægsarbejder, va-
releverancer og tjenesteydelser fra tredjelande.
Det følger af ligebehandlingsprincippet, at danske økono-
miske aktører og bygge- og anlægsarbejder, varer og tjene-
steydelser ikke må stilles mindre gunstigt end aktører og
ydelser fra udlandet (omvendt diskrimination). Dette kan
dog være tilladt, hvis det er sagligt begrundet og proportio-
nalt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ordregiveren i et
konkret udbud vurderer, at det er vigtigt, at de ansøgere,
som vil blive opfordret til at afgive tilbud eller deltage i dia-
logen, er så differentierede som muligt. I sådanne tilfælde
kan ordregiveren eksempelvis tilkendegive, at der ved ud-
vælgelsen vil blive lagt vægt på, at der er udenlandske virk-
somheder blandt de ansøgere, der vil blive opfordret til at
afgive tilbud eller deltage i dialogen, jf. i øvrigt bemærknin-
gerne til § 145, stk. 3, nr. 3.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmel-
sens stk. 2, der sikrer økonomiske aktører og ydelser fra Den
Europæiske Union (EU) og Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS-aftalen) mod at blive stillet mindre
gunstigt end økonomiske aktører fra Danmark.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at økonomiske aktører
og bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser, fra
lande der er medlem af EU eller omfattet af EØS-aftalen Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen),
ikke må gives en mindre gunstig behandling end danske
økonomiske aktører og ydelser fra Danmark. Bestemmelsen
er ikke til hinder for, at udbudsprocessen gennemføres på
dansk. Derudover er bestemmelsen ikke til hinder for, at en
ordregiver stiller krav om dansktalende personale, hvis det i
den konkrete situation er sagligt krav at stille sådan et krav.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at forbuddet mod for-
skelsbehandling i § 3, stk. 2, også finder anvendelse for øko-
nomiske aktører og bygge- og anlægsarbejder, varer og tje-
nesteydelser fra andre lande end de lande, der er medlem af
EU eller EØS-aftalen, i det omfang det følger internationale
forpligtigelser.
Bestemmelsen er blandt andet indført med henblik på at
overholde WTO-aftalen om offentligt udbud, Agreement on
Government Procurement (GPA). Direktivets artikel 25 fast-
sætter, at en ordregiver – i det omfang bygge- og anlægsar-
bejder, vareleverancer, tjenesteydelser og økonomiske aktø-
rer er omfattet af bilag I, II, IV eller V og de forklarende be-
mærkninger til Den Europæiske Unions tillæg I til GPA-af-
talen om offentlige udbud – skal give økonomiske aktører
og ydelser, fra lande der har underskrevet disse aftaler, en
behandling, som ikke må være mindre gunstig end den, der
gives bygge- og anlægsarbejder, vareleverancer, tjeneste-
ydelser og økonomiske aktører fra EU.
Virksomheder fra lande, som er parter i GPA-aftalen, har
ret til at deltage i udbud af offentlige indkøb og til at blive
behandlet i overensstemmelse med aftalens bestemmelser i
øvrigt, hvis kontraktens værdi overstiger GPA-aftalens tær-
skelværdier. GPA-aftalen gælder dog kun kontrakter om vis-
se kategorier af tjenesteydelser og byggeri samt alle kon-
trakter om varer.
GPA-aftalen fastsætter bl.a. en række procedureregler i
forbindelse med offentlige indkøb. Procedurereglerne i
GPA-aftalen overholdes, når indkøb foretages i henhold til
bestemmelserne i forslaget til udbudslov.
Det skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen, om den kon-
trakt, som agtes indgået, er omfattet af GPA-aftalen. Hvis
ordregiveren vurderer og tilkendegiver, at kontrakten er om-
fattet af GPA-aftalen, skal virksomheder fra GPA-aftalens
parter tillades adgang til at deltage i udbuddet.
Til § 4
Det gældende direktiv indeholder ingen eksplicitte regler
om interessekonflikter, men problemstillingen er en del af
det overordnede spørgsmål om inhabilitet. Reglerne om in-
habilitet er hovedsagligt opstået igennem retspraksis fra EU-
domstolen og praksis fra Klagenævnet for Udbud under hen-
visning til det generelle ligebehandlingskrav i det gældende
direktivs artikel 2. Retspraksis og klagenævnspraksis viser,
at der alene foreligger inhabilitet, hvor der er reel og nærlig-
gende grund til at tro, at konkurrencegrundlaget mærkbart er
fordrejet til fordel for en bestemt økonomiske aktør.
§ 4 gennemfører direktivets artikel 24, 1. afsnit, om inte-
ressekonflikter, og er en ny bestemmelse i forhold til gæl-
dende ret.
59
Bestemmelsen indebærer, at ordregiveren skal træffe pas-
sende foranstaltninger til at identificere, forebygge og af-
hjælpe interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen
af et udbud. Bestemmelsen om interessekonflikter har sam-
menhæng med det mere overordnede spørgsmål om såkaldt
inhabilitet. Reglerne om inhabilitet er primært opstået gen-
nem praksis fra Klagenævnet for Udbud under henvisning til
ligebehandlingsprincippet.
En interessekonflikt omfatter i henhold til definitionen i §
24, nr. 18, de situationer, hvor en person hos en ordregiver -
eller en person hos en indkøbsrådgiver, der handler på vegne
af ordregiver - som er involveret i gennemførelsen af ud-
budsproceduren eller som kan påvirke resultatet af procedu-
ren, direkte eller indirekte har en finansiel, økonomisk eller
anden personlig interesse, der kan antages, at bringe deres
upartiskhed og uafhængighed i forbindelse med udbudspro-
ceduren i fare. Med interessekonflikt forstås med andre ord
det forhold, at en person hos ordregiveren eller tilknyttet or-
dregiveren har personlige relationer eller interesser, som gør
denne inhabil i forhold til det konkrete udbud.
For at en person kan påvirke resultatet af en udbudspro-
cedure, uden selv at være involveret i denne, må det antages,
at personen skal have ledelsesbeføjelse eller instruktionsbe-
føjelse i forhold til en eller flere personer, som er involveret
i udbuddet, f.eks. dem som foretager tilbudsevalueringen.
§ 4 er indført med henblik på at undgå konkurrencefor-
vridning og sikre ligebehandling af alle økonomiske aktører.
Interessekonflikt vil f.eks. kunne komme på tale, hvis en
ansat hos ordregiveren, som er involveret i udbudsprocedu-
ren, har en nær familiemæssig eller ikke ubetydelig økono-
misk interesse i en økonomisk aktør, som gerne vil deltage i
udbuddet. Det kan være, at den ansatte ejer aktier i den på-
gældende økonomiske aktør eller ægtefællen er ansat i virk-
somheden. Ordregiveren skal træffe foranstaltninger, der
identificerer, forebygger og afhjælper sådanne tilfælde for at
sikre, at ingen økonomiske aktører favoriseres. Det kan gø-
res ved, at den pågældende ansatte hos ordregiveren ikke in-
volveres i det pågældende udbud for ordregiveren. Bestem-
melsen skal ses i sammenhæng med lovgivningens alminde-
lige regler. For ordregivere, der er omfattet af forvaltnings-
loven, gælder således også reglerne om inhabilitet i forvalt-
ningslovens kapitel 2. Bestemmelsen medfører dog ikke
myndighedsinhabilitet, eftersom det er en konkret vurdering,
hvorvidt den specifikke person er involveret på en måde, der
kan medføre en interessekonflikt.
Det er op til den enkelte ordregiver at vurdere, hvad der
udgør passende foranstaltninger, men det kunne eksempel-
vis være formuleringen af en politik, der finder anvendelse
for gennemførelsen af udbudsprocedurer, og der direkte er
målrettet identifikation, forebyggelse og udbedring af inte-
ressekonflikter.
Hvis en interessekonflikt ikke effektivt kan afhjælpes med
mindre indgribende midler end afvisning af den pågældende
økonomiske aktør fra udbudsproceduren, skal ordregiveren i
medfør af § 136, nr. 1, udelukke den økonomiske aktør fra
den konkrete udbudsprocedure.
§ 4 skal også ses i sammenhæng med § 39, stk. 2, som
handler om, at ordregiveren, i de tilfælde hvor ordregiveren
forud for udbuddet har involveret en potentiel ansøger eller
tilbudsgiver i forberedelsen af udbudsproceduren, skal træf-
fe passende foranstaltninger for at sikre, at konkurrencen ik-
ke fordrejes af den pågældende økonomiske aktørs deltagel-
se i udbuddet.
Til § 5
Artikel 6 i det gældende direktiv fastslår, at ordregiver ik-
ke må offentliggøre oplysninger, som de økonomiske aktø-
rer har fremsendt, og som de har betegnet som fortrolige.
Bestemmelsen angiver, at oplysninger, som kan kræves for-
trolighedsklausuleret, navnlig omfatter tekniske hemmelig-
heder, forretningshemmeligheder og fortrolige aspekter af
tilbud. Beskyttelsen omfatter ifølge bestemmelsens ordlyd
alene oplysninger, som den økonomiske aktør har fremsendt
til ordregiver. Retten til at fortrolighedsklausulere er be-
grænset af andre bestemmelser i direktivet, navnlig bestem-
melserne vedrørende de forpligtelser med hensyn til offent-
liggørelse af oplysninger om indgåede kontrakter og medde-
lelse til ansøgere og tilbudsgivere, tilbudsgivere og af den
nationale lovgivning, som ordregiver er underlagt.
§ 5, stk. 1 og 2, gennemfører direktivets artikel 21 om for-
trolighed, samt bestemmelserne i artikel 29, stk. 5, 2. afsnit,
om fortrolighed i udbud med forhandling, artikel 30, stk. 3,
om fortrolighed i konkurrencepræget dialog og artikel 31,
stk. 4 og 6, om fortrolighed i innovationspartnerskaber. § 5
er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret.
§ 5, stk. 3, gennemfører direktivets artikel 22, stk. 2, og er
en ny bestemmelse i forhold til det gældende direktiv. Det er
blevet præciseret i artikel 22, stk. 2, at kommunikation om
grundlæggende elementer ikke må være mundtlig.
Bestemmelsen stk. 1 indebærer, at en ordregiver som ud-
gangspunkt ikke til tredjemand må udlevere fortrolige op-
lysninger, som en økonomisk aktør har fremsendt i forbin-
delse med en udbudsprocedure. Det gælder både oplysnin-
ger, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har betegnet som
fortrolige og oplysninger, som i øvrigt, herunder på grund-
lag af lovgivningens almindelige regler, må betragtes som
fortrolige.
Bestemmelsen gælder både en ordregivers udlevering af
oplysninger af egen drift og efter anmodning fra tredjemand,
og den gælder både udlevering af oplysninger til andre del-
tagere i den pågældende procedure m.v., også mens proces-
sen er i gang, og til udenforstående, herunder offentlighe-
den.
Efter forvaltningslovens § 27, der gælder for ordregivere
inden for den offentlige forvaltning, er en række nærmere
angivne oplysninger undergivet tavshedspligt. Det gælder
blandt andet oplysninger om »tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el-
ler lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk be-
tydning for den person eller virksomhed, oplysningerne an-
går, at oplysningerne ikke videregives«. Oplysninger, der er
omfattet af § 27, må ikke udleveres af en offentlig forvalt-
60
ningsmyndighed af egen drift. § 27 er derimod ikke til hin-
der for, at der gives aktindsigt i omfattede oplysninger, idet
der dog ikke må gives aktindsigt i tavshedspligtige oplysnin-
ger efter reglerne om meroffentlighed.
For så vidt angår den del af bestemmelsen, som vedrører
oplysninger, som en ansøger eller tilbudsgiver i forbindelse
med fremsendelsen har betegnet som fortrolige, bemærkes,
at det er et krav, at den økonomiske aktør klart har angivet,
at oplysningen ønskes holdt fortrolig, men der stilles efter
bestemmelsen ikke særlige formkrav til ansøgerens eller til-
budsgiverens fortrolighedsklausulering af oplysninger. En
fortrolighedsklausulering kan tilbagekaldes, og der kan gi-
ves konkret samtykke til udlevering i bestemte sammenhæn-
ge. Hvis en økonomisk aktør har betegnet oplysninger som
fortrolige, kan ordregiver som udgangspunkt ikke udlevere
disse og skal respektere fortrolighedsønsket. Hvis der anmo-
des om aktindsigt i disse oplysninger, må ordregiver kun ud-
levere oplysningerne, som følge af en forpligtelse i henhold
til offentlighedsloven.
Ordregiveren kan i udbudsmaterialet angive, hvorledes
eventuelle krav om fortrolighed skal angives, således at det
vil være klart, i hvilket omfang den økonomiske aktør øn-
sker fortrolighed.
Ønske om fortrolighed må i praksis antages at blive frem-
sat i forbindelse med økonomiske aktørers fremsendelse af
oplysninger, der angår forretningshemmeligheder m.v. af en
sådan karakter, at det vil kunne påføre ansøgeren eller til-
budsgiveren økonomisk skade, hvis oplysningerne kommer
til konkurrenters kendskab.
En ordregiver vil være berettiget til at se bort fra et for-
trolighedsønske, hvis det er åbenbart, at den pågældende op-
lysning ikke er fortrolig, f.eks. fordi oplysningen i forvejen
er offentligt tilgængelig.
Udlevering af fortrolige oplysninger skal ifølge bestem-
melsen ske, hvis der er pligt til det efter udbudsloven eller
lovgivningen i øvrigt. Er der ikke efter udbudsloven eller
anden lovgivning pligt til at udlevere de pågældende oplys-
ninger, vil ordregiveren være forpligtet til at efterkomme en
ansøger eller tilbudsgivers ønske om fortrolighed, medmin-
dre der er tale om oplysninger, som åbenbart ikke er fortroli-
ge, jf. ovenfor.
For så vidt angår udbudsloven, kan pligt til at udlevere op-
lysninger følge af bestemmelserne i § 129 om offentliggø-
relse af meddelelser om indgåede kontrakter og § 171 om
meddelelser til økonomiske aktører om tildelingsbeslutnin-
ger m.v. Endvidere vil det kunne forekomme, at en begrun-
delse for f.eks. tildeling for at være fyldestgørende vil skulle
indeholde fortrolige oplysninger.
For så vidt angår lovgivningen i øvrigt, kan pligt til at ud-
levere oplysninger følge af f.eks. reglerne om aktindsigt i
offentlighedsloven eller lov om aktindsigt i miljøoplysnin-
ger.
Offentlighedslovens og miljøoplysningslovens regler gæl-
der både, hvor en anmodning kommer fra en anden deltager
i et udbud eller andre, herunder f.eks. journalister.
Pligt til at udlevere oplysninger vil endvidere kunne følge
af forvaltningsloven, der gælder i klagesager, der behandles
af Klagenævnet for Udbud, idet der i sådanne sager træffes
afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Fortrolighedsønsker vil som nævnt ofte vedrøre oplysnin-
ger om forretningshemmeligheder og lignende, og det vil i
givet fald i praksis være bestemmelsen i offentlighedslovens
§ 30, nr. 2, der vil være afgørende for, om et fortroligheds-
ønske skal efterkommes. Også andre bestemmelser vil kun-
ne være relevante. Et fortrolighedsønske kan således også
vedrøre f.eks. oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold.
Det vil således kunne forekomme, at en tilbudsgiver angi-
ver, at oplysninger er fortrolige, fordi de vedrører rigets sik-
kerhed, jf. offentlighedslovens § 31, f.eks. fordi oplysnin-
gerne vedrører opbygningen af særlige it-systemer.
Ifølge den nævnte bestemmelse i offentlighedslovens §
30, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om
tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts-
eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af
væsentlig økonomisk betydning for den person eller virk-
somhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imøde-
kommes.
I lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven)
(lov nr. 606 af 12/06/2013) er der i de specielle bemærknin-
ger til bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2, an-
ført, at bestemmelsen forudsætter, at forvaltningsmyndighe-
den foretager en konkret vurdering, der falder i 2 led. Myn-
digheden skal først tage stilling til, hvorvidt der er tale om
oplysninger vedrørende forretningsforhold m.v. Er det til-
fældet, skal myndigheden dernæst foretage en vurdering af,
om aktindsigt i disse oplysninger må antages at indebære en
nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurrencemæssi-
ge grunde – påføres den pågældende person eller virksom-
hed navnlig økonomisk skade af nogen betydning.
Bemærkningerne anfører endvidere, at der i forhold til op-
lysninger, der er omfattet af nr. 2, vil gælde en klar formo-
dning for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en
nærliggende risiko for, at virksomheden eller den person,
oplysningerne angår, vil lide skade af betydning. Forvalt-
ningsmyndighederne bør dog – som hidtil – indhente en ud-
talelse fra den, oplysningerne angår, for at få belyst risikoen
for, at en udlevering af oplysninger om forretningsforhold
m.v. vil medføre den nævnte risiko for økonomisk skade.
Derudover anfører bemærkningerne, at det følger af lov-
forslagets § 34 – der svarer til den gældende lovs § 12, stk. 2
– at der som udgangspunkt skal gives aktindsigt i den del af
dokumentets indhold, som ikke kan undtages efter lovforsla-
gets § 30 (delvis aktindsigt).
For en ordregiver, der ikke er omfattet af offentlighedslo-
ven m.v. gælder sedes, at denne vil være forpligtet til efter-
komme fortrolighedsønsker, medmindre der ifølge særlov-
givningen gælder en pligt til at udlevere de pågældende op-
lysninger.
Det bemærkes, at den omstændighed, at en ansøger eller
tilbudsgiver ikke måtte have fremsat et fortrolighedsønske i
forbindelse med fremsendelsen af oplysninger, ikke har be-
61
tydning for behandlingen af en aktindsigtsansøgning, idet en
sådan ansøgning under alle omstændigheder skal behandles
efter reglerne om aktindsigt.
Det bemærkes endvidere, at et ønske om fortrolighed kan
tilbagekaldes af den pågældende ansøger eller tilbudsgiver,
f.eks. når der indhentes af en udtalelse i forbindelse med en
aktindsigtsansøgning, jf. ovenfor.
Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 2, at en ordregiver
i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler
kan pålægge ansøgere eller tilbudsgivere fortrolighed med
hensyn til oplysninger, som ordregiveren stiller til rådighed i
forbindelse med en udbudsprocedure m.v.
Er ordregiveren en offentlig forvaltningsmyndighed, gæl-
der reglerne i forvaltningslovens § 27, stk. 6, hvorefter en
forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for
den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til
fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den
pågældende uden at være forpligtet hertil. Bestemmelsen in-
debærer, at der ikke kan gives fortrolighedspålæg i forbin-
delse med oplysninger, der ikke er fortrolige.
Det fastsættes i stk. 3, at kommunikation om vigtige ele-
menter ikke må være mundtlig. Især vil afgivelse af udbuds-
materialet, ansøgninger og tilbud være vigtige elementer.
Bestemmelsen medfører ikke, at al kommunikation, der
vedrører vigtige elementer skal være skriftlig. Ordregiveren
kan for eksempel kræve, at der som en del af ansøgningerne
eller tilbuddene skal indleveres dele, der ikke kan karakteri-
seres som skriftlig kommunikation. Det kan eksempelvis
være et krav om, at tilbudsgivere skal indlevere fysiske mo-
deller herunder skalamodeller, produktprøver, tegninger, el-
ler fotografier. Disse dele kan også indgå i tilbudsevaluerin-
gen, eksempelvis som et selvstændigt underkriterium, eller
som en del af en samlet bedømmelse. Det skal dog være be-
skrevet i udbudsmaterialet. Endvidere vil det for eksempel
være muligt, at lade en skalamodel, eller andet indgå som et
supplement til den skriftlige løsningsbeskrivelse uden at det-
te indgår i tilbudsevalueringen. Eksempelvis kan en skala-
model fungere som en illustration af den skriftlige løsnings-
beskrivelse, selvom skalamodellen ikke vil indgå i tilbudse-
valueringen. Sådanne elementer karakteriseres ikke som
vigtige elementer.
Denne bestemmelse betyder, at det ikke er muligt for or-
dregivere at kræve en tilbudspræsentation, der skal indgå i
tilbuddet. Det skyldes, at tilbudspræsentationen udgør den
mundtlige kommunikation, der kan have væsentlig betyd-
ning for indholdet af tilbuddet og vurderingen heraf, og som
følge heraf kan det karakteriseres som mundtlig kommuni-
kation om vigtige elementer.
Såfremt ordregiveren benytter proceduren udbud med for-
handling, jf. § 61 eller konkurrencepræget dialog, jf. § 67,
skal forhandlingen eller dialogfasen dokumenteres i henhold
til henholdsvis § 66, stk. 4, og § 70, stk. 6. Derudover skal
ordregiveren, jf. § 171, stk. 4, nr. 2, redegøre for forløbet af
forhandlingerne eller dialogen i begrundelsen til tilbudsgive-
re, der har afgivet et antageligt tilbud, men som ikke har fået
tildelt kontrakten,
I forbindelse med forhandlingen eller dialogforløbet skal
der ske en dokumentation. Dokumentation via referat sikrer
at hovedelementerne fra forhandlingen eller dialogen doku-
menteres. Referatet kan efterfølgende danne grundlag for re-
degørelsen, jf. § 171, stk. 4, nr. 2. Tilbuddene, der bliver
indgivet på baggrund af forhandlingerne, lægges til grund i
tilbudsevalueringen, og må ikke være mundtlige i henhold
til denne bestemmelse.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at kommunikati-
on vedrørende ikke vigtige elementer kan foretages på andre
måder, såfremt ordregiveren foretager en tilstrækkelig doku-
mentation af kommunikationen.
I forhold til den kommunikation, der vedrører ikke vigtige
elementer, er der ikke det samme behov for gennemsigtig-
hed, sporbarhed og mulighed for efterfølgende kontrol, idet
kommunikationen ikke angår forhold, der kan påvirke po-
tentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse, eller
fordreje konkurrencen mellem ansøgere eller tilbudsgivere.
Dog skal ordregiveren i tilstrækkelig grad dokumentere
kommunikationen, hvilket betyder, at hovedelementerne
som minimum skal dokumenteres. Dette kan eksempelvis
ske ved referater, telefonnotater eller lignende.
Til § 6
Det gældende direktivs artikel 7 fastsætter, at direktivet
gælder for offentlige kontrakter, hvis anslåede værdi svarer
til eller overstiger kontrakter svarer til tærskelværdierne i
bestemmelsen. Europa-Kommissionen kontrollerer hvert an-
det år de fastsatte tærskelværdier og justerer dem om nød-
vendigt. Ved Europa-Kommissionens Forordning nr.
1336/2013/EU af 13. december 2013 er tærskelværdierne i
udbudsdirektiverne ændret med virkning fra 1. januar 2014.
De gældende tærskelværdier er 998.019 kr. eksklusive
moms for offentlige vareindkøb, som indgås af ordregivende
myndigheder, der er statslige myndigheder, 1.541.715 kr.
eksklusive moms for offentlige vareindkøbskontrakter og
offentlige tjenesteydelseskontrakter, der indgås af andre or-
dregivende myndigheder end statslige myndigheder og
38.624.809 kr. eksklusive moms for alle offentlige bygge-
og anlægsarbejder. Hvis der er tale om offentlige kontrakter
omfattet af det gældende direktivs bilag II B, er tærskelvær-
dien 1.541.715 kr. eksklusive moms. Bilag II B er ikke ud-
tømmende, men omfatter ydelser som eksempelvis ydelser
på det sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige
område.
Artikel 8 i det gældende direktiv indebærer, at kontrakter,
der ikke tildeles af en ordregivende myndighed, skal udby-
des efter direktivets regler, hvis ordregiveren yder et direkte
tilskud på mere end 50 %, og hvis den anslåede værdi er lig
med eller overstiger 6 242 000 EUR eksklusive moms og
hvis kontrakten vedrører anlægsarbejder, som omhandlet i
direktivets bilag I og kontrakter som vedrører opførelse af
hospitaler, sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritids-
formål, skole- og universitetsbygninger og bygninger til ad-
ministrative formål. Tilsvarende gælder for tjenesteydelser,
hvis anslåede værdi er lig med eller overstiger 1.489.820 kr.
eksklusive moms, hvor en ordregivende myndighed yder et
62
direkte tilskud på mere end 50 % og hvor ydelsen har for-
bindelse til de førnævnte bygge- og anlægskontrakter.
§ 6 gennemfører direktivets artikel 4, litra a-c, om tærskel-
værdier og artikel 13, om kontrakter, hvortil ordregiver yder
tilskud. Med det nye direktiv udgår bilag II B tjenesteydel-
ser af udbudsdirektivet, og samtidig introduceres en ny kate-
gori af tjenesteydelser kaldet light-regimet, jf. artikel 74. For
disse sociale tjenesteydelser indsættes en ny tærskelværdi på
5.583.000 kr. kr. eksklusive moms. Den nye tærskelværdi
gælder for offentlige kontrakter vedrørende sociale og andre
specifikke tjenesteydelser. Tærskelværdierne for tjenestey-
delseskontrakter, varekontrakter og bygge- og anlægskon-
trakter er i øvrigt uændret i forhold til det gældende direktiv.
For kontrakter, hvor ordregiver yder tilskud, er tærskelvær-
dien i forhold til gældende ret reduceret fra 6 242 000 EUR
eksklusive moms til 5.186.000 EUR eksklusive moms
(38.624.809 kr. eksklusive moms).
§ 6 fastsætter anvendelsesområdet for afsnit II om offent-
lige indkøb over tærskelværdien. Det er ikke afgørende, om
de pågældende ydelser er beregnet til et offentligt formål el-
ler ej.
Bestemmelsens stk. 1 og 2 vedrører offentlige kontrakter
og projektkonkurrencer, der indgås af ordregivere, og som
har en værdi, der overstiger de aktuelle tærskelværdier. En
kontrakt er således som udgangspunkt omfattet af afsnit II,
hvis der er tale om en offentlig kontrakt, som indgås af en
ordregiver og har en værdi, der overstiger de gældende tær-
skelværdier. Dog følger det af § 6, stk. 3, at kontrakter, der
ikke er offentlige kontrakter, alligevel kan være udbudsplig-
tige, hvis de opfylder nærmere angivne betingelser. Der hen-
vises til bemærkningerne herom nedenfor.
For kontrakter om sociale og andre specifikke tjeneste-
ydelser gælder de særlige regler i afsnit III og en højere tær-
skelværdi, jf. § 7.
Begreberne offentlig kontrakt og ordregiver er defineret i
lovens § 24, nr. 24 og nr. 28. Der henvises til bemærknin-
gerne til denne bestemmelse.
Hvilken tærskelværdi, der er gældende afhænger dels af,
hvilken ydelsestype der er tale om, dels af, om kontrakten
indgås af en statslig eller en ikke statslig ordregiver.
Kontrakter, der ikke er offentlige kontrakter, og kontrak-
ter, der indgås af en fysisk person eller af en juridisk person,
der ikke er omfattet af definitionen af ordregiver, er ikke
omfattet af § 6, stk. 1 og 2.
I henhold til direktivets artikel 6 skal Europa-Kommissio-
nen regulere satserne hvert andet år fra den 30. juni 2013
blandt andet på baggrund af en kontrol af, om de aktuelle
tærskelværdier svarer til tærsklerne i WTO’s aftale om of-
fentlige udbud (The Agreement on Government Procure-
ment) og på den baggrund om nødvendigt reviderer værdier-
ne. I forbindelse hermed fastsætter Europa-Kommissionen
modværdierne i EU-medlemsstaternes nationale valuta. Det
er disse modværdier, der er indsat i § 6.
Udbudsloven henviser alene til de aktuelt gældende tær-
skelværdier, på samme måde som de fremgår af direktivet.
Det er ikke hensigten at foretage lovændringer, når Europa-
Kommissionen reviderer tærskelværdierne, jf. § 9. Oplys-
ning om de til enhver tid gældende tærskelværdier vil være
tilgængelige på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjem-
meside.
Efter bestemmelsen i § 8 gælder der særlige regler om
kontrakter, der kan tildeles i form af delkontrakter.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, at afsnit II om
offentlige indkøb over tærskelværdien gælder for offentlige
kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder, hvis deres
værdi svarer til eller overstiger 38.624.809 kr. eksklusive
moms, hvilket svarer til tærskelværdien i henhold til direkti-
vets artikel 4, litra a, jf. artikel 6.
Bygge- og anlægsarbejder er defineret i lovens § 24, nr. 5.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 2, at afsnit II om
offentlige indkøb over tærskelværdien gælder i forbindelse
med offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter, der ind-
gås af statslige ordregivere, samt projektkonkurrencer, der
afholdes af disse ordregivere, hvis kontraktværdien svarer til
eller overstiger 998.019 kr. eksklusive moms, hvilket svarer
tærskelværdien i henhold til direktivets artikel 4, litra b.
Ved offentlige tjenesteydelseskontrakter forstås offentlige
kontrakter, der vedrører levering af tjenesteydelser, bortset
fra udførelse af bygge- og anlægsarbejder, som defineret i
lovens § 24, nr. 25. Ved offentlige vareindkøbskontrakter
forstås offentlige kontrakter, som vedrører køb, leasing eller
leje med eller uden forkøbsret af varer, som defineret i lo-
vens § 24, nr. 26. Ved projektkonkurrencer forstås en pro-
cedure, hvorved en ordregiver, kan få planlægnings- eller
projekteringsarbejder bedømt af en bedømmelseskomité ef-
ter udskrivning af en konkurrence med eller uden præmieud-
deling, som defineret i § 24, nr. 29.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 3, at afsnit II
gælder i forbindelse med vare- og tjenesteydelseskontrakter,
der indgås af ikkestatslige ordregivere, samt projektkonkur-
rencer, der afholdes af disse ordregivere, hvis kontraktvær-
dien svarer til eller overstiger 1.541.715 kr. eksklusive
moms, hvilket svarer til tærskelværdien i henhold til direkti-
vets artikel 4, litra c.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2 , at tærskelværdien i
§ 6, stk. 1, nr. 2, gælder for vareindkøbskontrakter, der ind-
gås af ordregivere, der opererer på forsvarsområdet, når
kontrakten vedrører varer omfattet af direktivets bilag III. Er
der tale om varer, der ikke er omfattet af bilag III, gælder
tærskelværdien i § 6, stk. 1, nr. 3. Der henvises til direktivet,
der er bilag 2 til loven.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3 , at afsnit II gælder
for visse offentligt støttede kontrakter, der ikke er offentlige
kontrakter. Det drejer sig om visse bygge- og anlægskon-
trakter og visse tjenesteydelseskontrakter, der har forbindel-
se til bygge- og anlægsarbejder.
Bestemmelsen omfatter i henhold til nr. 1 bygge- og an-
lægsarbejder, der er omfattet af bilag II til direktivet, der er
optaget som bilag 2 til denne lov, samt opførelse af hospita-
ler, sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål,
skole- og universitetsbygninger og bygninger til administra-
tive formål.
63
For disse kontrakter gælder tærskelværdien i direktivets
artikel 13, litra a. Tærskelværdien er pr. fremsættelsesdato
5.186.000 EUR eksklusive moms svarende til 38.604.584
kr. eksklusive moms, jf. Nationalbankens eurokurs pr. 9. fe-
bruar 2015.
Bestemmelsen omfatter endvidere i henhold til nr. 2 tjene-
steydelseskontrakter, der har forbindelse til kontrakter, der
er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1.
For disse kontrakter gælder tærskelværdien i direktivets
artikel 13, litra b. Tærskelværdien er pr. fremsættelsesdato
207.000 EUR svarende til 1.540.908 kr. eksklusive moms,
jf. Nationalbankens eurokurs pr. 9. februar 2015.
De pågældende kontrakter er omfattet af afsnit II om of-
fentlige indkøb over tærskelværdien, hvis en ordregiver yder
et direkte tilskud på mere end 50 pct. til den konkrete kon-
trakt.
Begrebet direkte tilskud skal forstås snævert og omfatter
udelukkende tilskud, der ydes ved hjælp af direkte pengetil-
skud. Begrebet adskiller sig derved fra det væsentligt brede-
re statsstøttebegreb i TEUF artikel 107 og omfatter eksem-
pelvis ikke indirekte tilskudsformer som afslag i husleje,
rentefrie lån m.v.
Tilskuddet skal som anført angå den konkrete kontrakt.
Generel støtte til en virksomhed, eventuelt i form af kapita-
lindskud i virksomheden, er ikke omfattet.
Stk. 4 indebærer, at ordregivere, der yder tilskud til kon-
trakter omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1 eller 2, skal sikre, at ud-
budsreglerne overholdes i forbindelse med udbuddet af de
omhandlede kontrakter.
Dette kan for eksempel gøres ved at indføre kontrolforan-
staltninger, såsom at kræve at tilskudsmodtageren redegør
for, hvilken procedure der vil blive anvendt til at finde den
vindende tilbudsgiver.
Til § 7
Bestemmelsen er ny i forhold til det gældende ret. § 7
gennemfører direktivets artikel 4, litra d, om tærskelværdien
for offentlige kontrakter om de sociale og andre specifikke
tjenesteydelser også kaldet light-regimet. Bestemmelsen in-
debærer, at kontrakter vedrørende visse tjenesteydelser ikke
skal udbydes efter reglerne i afsnit II om offentlige indkøb
over tærskelværdien, men efter de mere lempelige regler i
afsnit III. Disse regler betegnes som light-regimet.
Reglerne omfatter offentlige kontrakter om de sociale og
andre specifikke tjenesteydelser, der er anført i bilag XIV til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Der henvises til bemærkningerne til § 186.
Kontrakter om de pågældende tjenesteydelser er omfattet
af afsnit III, hvis de har en værdi, der svarer til eller oversti-
ger tærskelværdien i direktivets artikel 4, litra d.
Tærskelværdien er 750.000 EUR eksklusive moms sva-
rende til 5.583.000 kr. eksklusive moms, jf. Nationalban-
kens eurokurs pr. 9. februar 2015.
Regulerer Europa-Kommissionen tærskelværdien i medfør
af direktivets artikel 6, vil den regulerede tærskelværdi være
gældende.
Efter bestemmelsen i § 8 gælder der særlige regler om
kontrakter, der kan tildeles i form af delkontrakter.
Til § 8
Artikel 9, stk. 5, litra a, 1. og 2. afsnit, i det gældende di-
rektivet fastlægger, at når et påtænkt bygge- og anlægsarbej-
de eller et påtænkt indkøb af tjenesteydelser kan opdeles på
en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslå-
ede værdi af alle disse delkontrakter tilsammen lægges til
grund. Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med
eller overstiger tærskelværdierne i artikel 7, finder direktivet
anvendelse på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt. Artikel
9, stk. 5, litra b, 1. og 2. afsnit, fastlægger, at når et projekt,
der tager sigte på at anskaffe ensartede varer, kan give an-
ledning til opdeling på en række delkontrakter, der indgås
samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse delkontrakter
tilsammen lægges til grund for bergeningen af tærskelværdi-
erne. Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med
eller overstiger tærskelværdierne, finder direktivet anvendel-
se på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt.
§ 8 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 9 og 10, vedrø-
rende delkontrakter, og er en indholdsmæssig videreførelse
af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at værdien af del-
kontrakter vedrørende et bygge- og anlægsarbejde, en leve-
ring af tjenesteydelser eller en køb af ensartede varer, skal
lægges sammen, når det skal vurderes, om kontrakterne skal
udbydes efter udbudsloven.
Værdien af delkontrakter skal lægges sammen, når de ve-
drører det samme indkøb. Vurderingen, af hvorvidt delkon-
trakterne skal sammenlægges, skal foretages ud fra indhol-
det af og formålet med kontrakterne, samt den tidsmæssige
sammenhæng mellem kontrakterne.
Såfremt den samlede værdi af delkontrakterne overstiger
den gældende tærskelværdi, skal alle kontrakter udbydes
med undtagelse af de situationer, der er oplistet i § 8, stk. 2.
Bestemmelsens stk. 2 er en undtagelse til § 8, stk. 1, også
kaldet delydelsesreglen, og indebærer, at en ordregiver kan
tildele særskilte delkontrakter uden at anvende procedurerne
i denne lov, når 2 betingelser er opfyldt.
For det første skal den anslåede værdi af den pågældende
delkontrakt være under 595.832 kr. eksklusive moms, for
varer eller tjenesteydelser eller under 7.447.900 kr. eksklusi-
ve moms for bygge- og anlægsarbejder, jf. dog § 9.
For det andet må den samlede værdi af delkontrakter, der
tildeles ikke overstige 20 pct. af den samlede værdi af alle
delkontrakter, som det påtænkte arbejde, det påtænkte køb
af ensartede varer eller den påtænkte levering af tjeneste-
ydelser er opdelt i.
Tærskelværdierne er angivet i direktivets artikel 5, stk. 10.
Tærskelværdien er 80.000 EUR for varer og tjenesteydelser
og 1 mio. EUR for bygge- og anlægsarbejder.
64
Europa-Kommissionen har, i modsætning til det der er
gældende for øvrige tærskelværdier, ikke adgang til at regu-
lere disse pågældende tærskelværdier.
Europa-Kommissionen fastsætter hvert andet år i forbin-
delse med den eventuelle regulering af tærskelværdierne i
direktivets artikel 4 og 13, jf. bemærkningerne til § 6, mod-
værdien i blandt andet danske kroner af tærskelværdierne.
For 2014 og 2015 svarer tærskelværdierne til 595.832 kr.
eksklusive moms for varer og tjenesteydelser og 7.447.900
kr. eksklusive moms for bygge- og anlægsarbejder.
Oplysning om den aktuelle modværdi af tærskelværdierne
i danske kroner vil fremgå af Konkurrence- og Forbruger-
styrelsens hjemmeside.
Det fastsættes i bestemmelsen, at den samlede værdi af
delkontrakter, der tildeles uden anvendelse af loven i hen-
hold til § 8, stk. 2, ikke må overstige 20 pct. af de samlede
delkontrakters værdi, dvs. svarende til værdien af det samle-
de indkøb, såfremt den ikke var opdelt i delkontrakter. Idet
bestemmelsen er relevant på tidspunktet, hvor ordregiveren
påtænker at foretage et indkøb, kan delydelsesreglen alene
benyttes i det omfang, at det fra projektets begyndelse er
planlagt, hvorledes delydelsesreglen skal bruges. Det er dog
ikke et krav, at der skal skrives kontrakt samtidig. Såfremt
der opstår et uforudset behov for at foretage et indkøb i lø-
bet af kontraktperioden, er muligheden for at foretage så-
danne indkøb uden forudgående udbud reguleret af andre
bestemmelser i udbudsloven, herunder § 183.
Delydelsesreglen kan benyttes i forbindelse med ramme-
aftaler, hvis betingelserne for brug af delydelsesreglen er
opfyldt. Dette betyder blandt andet, at den samlede værdi af
delkontrakterne, der tildeles uden anvendelse af loven må
ikke overstige 20 pct. af de samlede delkontrakter. Ordregi-
veren kan i forbindelse med rammeaftaler overholde dette
krav, hvis ordregiveren har forpligtet sig til at aftage pro-
dukter til en bestemt værdi, og delydelseskontrakten har en
værdi der er ikke overstiger 20 pct. af den samlede værdi af
det forpligtede køb.
Til § 9
Det gældende direktivs artikel 78 og artikel 79, stk. 1,
fastsætter, at Europa-Kommissionen hvert andet år skal kon-
trollere, at de fastsatte tærskelværdier i det gældende direk-
tivs artikel 4 svarer til de fastsatte tærskelværdier i WTO-af-
talen om offentlige indkøb. Europa-Kommissionen skal om
nødvendigt revidere tærskelværdierne.
§ 9 gennemfører artikel 6, og er en indholdsmæssig vide-
reførelse af gældende ret.
I forhold til tærskelværdierne i § 6 beregner og reviderer
Europa-Kommissionen hvert andet år tærskelværdierne for
at sikre, at tærskelværdierne i direktivets artikel 4, litra a–c,
der er udtrykt i euro, svarer til tærskelværdierne i WTO’s af-
tale om offentlige udbud (Agreement on Government Procu-
rement), der er udtrykt i særlige trækningsrettigheder (speci-
al drawing rights – SDR). Samtidig beregner og reviderer
Europa-Kommissionen tærskelværdierne i den nationale va-
luta for de EU-medlemsstater, der ikke har euro som den na-
tionale valuta.
I forhold til tærskelværdierne i §§ 7 og 8 beregner og revi-
derer Europa-Kommissionen tærskelværdien i den nationale
valuta for de EU-medlemsstater, der ikke har euro som den
nationale valuta. I forhold til § 7 foretager Europa-Kommis-
sionen beregningen for at sikre, at tærskelværdien i de natio-
nale valutaer svarer til tærskelværdien udtrykt i euro i direk-
tivets artikel 4, litra d. I forhold til § 8 fremgår det ikke af
direktivet, at Europa-Kommissionen skal beregne tærskel-
værdien for at sikre, at tærskelværdien i de nationale valuta-
er svarer til tærskelværdien udtrykt i euro i direktivets arti-
kel 5, stk. 10. Europa-Kommissionen har dog hidtil foreta-
get denne beregning.
Europa-Kommissionen offentliggør ved forordning sin re-
vision af direktivets tærskelværdier i euro samt den tilhøren-
de nationale valuta, jf. artikel 4, litra a-c, der er gennemført
ved § 6. Derudover offentliggør Europa-Kommissionen ved
meddelelse revisionen af tærskelværdierne i medlemslande-
nes nationale valutaer, jf. artikel 4, litra d, og artikel 5, stk.
10, der er gennemført ved §§ 7 og 8.
Ordregivere omfattet af denne lov skal anvende de til enh-
ver tid gældende tærskelværdier, der er offentliggjort af
Europa-Kommissionen.
Såfremt Europa-Kommissionen ikke foretager beregnin-
gen af tærskelværdien, der fremgår af § 8, vil tærskelværdi-
en skulle beregnes på baggrund af kronens gennemsnitlige
dagskurs i de 24 måneder i forhold til euroen, der slutter den
31. august, der går umiddelbart forud for revisionen med
virkning fra den 1. januar. Tærskelværdien vedrørende § 8
vil herefter være gældende i den samme periode, som tær-
skelværdierne i §§ 6 og 7.
Til § 10
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen
er en konsekvens af, at det med dette lovforslag foreslås, at
afsnit II i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410
af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæ-
ves, og for så vidt angår indkøb med grænseoverskridende
interesse erstattes med reglerne i afsnit IV i denne lov. For-
målet med dette er at forenkle reglerne for mindre indkøb og
reducere transaktionsomkostningerne for både ordregiver og
tilbudsgiver.
Bestemmelsen indebærer, at offentlige vare- og tjenestey-
delseskontrakter, der har klar grænseoverskridende interes-
se, men har en værdi, der er mindre end tærskelværdierne,
jf. § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, eller § 7, skal indgås i overensstem-
melse med reglerne i afsnit IV.
I forbindelse med bygge- og anlægskontrakter med en
værdi under tærskelværdierne i § 6, stk. 1, nr. 1, finder afsnit
I i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og of-
fentligt støttede kontrakter anvendelse. Lov om indhentning
65
af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter
som i henhold til § 198, nr. 1 ændres til lov om indhentning
af tilbud i bygge- og anlægssektoren. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til §§ 191 og 192.
Til § 11
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen
er en konsekvens af, at det med dette lovforslag foreslås, at
afsnit II i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410
af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæ-
ves, og for så vidt angår indkøb uden grænseoverskridende
interesse erstattes med reglerne i afsnit V, i denne lov. For-
målet med dette er at forenkle reglerne for mindre indkøb og
reducere transaktionsomkostningerne for både ordregiver og
tilbudsgiver.
Bestemmelsen indebærer, at kontrakter om varer og tjene-
steydelser, som har en værdi, der overstiger 500.000 kr. eks-
klusive moms, men er mindre end tærskelværdierne for de
offentlige indkøb over tærskelværdien eller sociale og andre
specifikke tjenesteydelser, skal indgås efter reglerne i afsnit
V. Det er en forudsætning, at der er tale om kontrakter, der
ikke har klar grænseoverskridende interesse. Er det tilfældet,
gælder reglerne i afsnit IV, jf. lovens § 10. En kontrakt har
ikke en klar grænseoverskridende interesse, hvis en ordregi-
ver vurderer, at der ikke er en virksomhed i en anden med-
lemsstat, der kan være interesseret i at byde på en kontrakt.
Reglerne i § 193 om offentlige indkøb under tærskelvær-
dien afløser reglerne i tilbudsloven om annonceringspligt.
Der henvises til bemærkningerne til § 193.
Til § 12
Ordregiverinterne aftaler er ikke reguleret i det gældende
direktiv. Det er dog en righoldig retspraksis på området.
EU-dom C-107/98, Teckal Srl. fastlægger, at ordregiverin-
terne aftaler kan indgås uden at anvende udbudsdirektivet,
hvis den virksomhed, der får tildelt kontrakten, underkastes
en kontrol, der svarer til den kontrol, som ordregiver fører
med sine egne tjenestegrene, og at den virksomhed, der får
tildelt kontrakten, skal udføre hovedparten af sin virksom-
hed sammen med den eller de ordregivere, som den ejes af.
Essensen af disse kriterier er, at den selvstændige juridiske
enhed både med hensyn til beslutningskompetence og i øko-
nomisk henseende skal være så tæt knyttet til den kontrolle-
rende ordregivende myndighed, at det modsvarer en intern
arbejdsdeling.
§ 12 gennemfører direktivets artikel 12, stk. 1, om ordre-
giverinterne aftaler, og er til dels en kodificering af retsprak-
sis på området. Dog er procentsatsen for den andel af aktivi-
teterne, der skal komme fra ordregiveren, sat til 80 %, og ik-
ke 90 %, som med sikkerhed kan udledes af retspraksis, og
hertil kommer, at opgaver, som virksomheden har fået fra
andre juridiske personer, der også kontrolleres af den pågæl-
dende ordregivende myndighed, skal inddrages i beregnin-
gen af de 80 %. Der må endvidere ikke være nogen direkte
privat kapitalandel i den kontrollerede virksomhed, bortset
fra ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for pri-
vate kapitalandele krævet i henhold til nationale lovbestem-
melser, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den
kontrollerende juridiske person, hvilket er en nyskabelse i
forhold til gældende ret.
Udbudslovens regler om kontraktindgåelse gælder for ind-
gåelse af gensidigt bebyrdende offentlige kontrakter, som
dette er defineret i § 24, nr. 24.
Aftaler, der indgås mellem 2 enheder inden for samme ju-
ridiske person, er ikke en aftale mellem 2 forskellige perso-
ner og er dermed ikke omfattet af denne lov.
Det anførte indebærer blandt andet, at aftaler om opgave-
løsning m.v. mellem forskellige enheder inden for den stats-
lige organisation ikke er omfattet af udbudspligt, jf. be-
mærkningerne til § 24, nr. 24, der definerer begrebet offent-
lig kontrakt.
Bestemmelsen i § 12 og de følgende bestemmelser i §§ 13
og 14 vedrører aftaler, der indgås mellem enheder, der er
selvstændige juridiske personer, men er så nærtstående, at
kontrakter, som disse enheder indgår med hinanden, er und-
taget fra loven. Bestemmelserne gælder således også aftaler,
der er omfattet af de særlige danske regler i afsnit V om
kontrakter under tærskelværdierne uden klar grænseover-
skridende interesse.
Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder, når en or-
dregiver indgår kontrakt med en juridisk person, og betin-
gelserne i § 12, nr. 1-3, er opfyldt.
Ifølge betingelsen i nr. 1 er kontrakten ikke underlagt pro-
cedurerne i denne lov, hvis ordregiveren udøver en kontrol
over den berørte juridiske person, som svarer til den kontrol,
den udøver over sine egne organisatoriske enheder. Betin-
gelsen anses for opfyldt, når ordregiveren, eller en anden ju-
ridisk person, der kontrolleres af ordregiveren, udøver en
bestemmende indflydelse på den juridiske persons strategi-
ske målsætninger og væsentlige beslutninger.
Til vurdering af, hvorvidt en ordregiver kontrollerer den
pågældende juridiske person på en måde, der svarer til den
kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene, skal relevan-
te lovbestemmelser, der måtte regulere forholdet mellem or-
dregiveren og den juridiske person, og relevante faktiske
omstændigheder tages i betragtning.
Det er efter nr. 2 yderligere en betingelse, at mere end 80
pct. af den juridiske persons aktiviteter udføres i forbindelse
med gennemførelsen af de opgaver, den juridiske person har
fået betroet af ordregiveren eller af andre juridiske personer,
der kontrolleres af ordregiveren.
Til vurdering af om mere end 80 pct. af aktiviteterne i den
juridiske person udføres i forbindelse med gennemførelsen
af opgaver, den har fået betroet af den kontrollerende ordre-
giver eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af
den pågældende ordregiver, skal alle omstændigheder i det
foreliggende tilfælde, kvantitative såvel som kvalitative, tag-
es i betragtning.
66
Ved fastsættelsen af procentdelen for aktiviteterne, skal
der, jf. forslagets § 16, tages hensyn til den kontrollerede ju-
ridiske persons gennemsnitlige samlede omsætning eller an-
dre passende aktivitetsbaserede indikatorer, såsom afholdte
omkostninger, for så vidt angår tjenester, varer og bygge- og
anlægsarbejder i de seneste 3 år forud for tildelingen af kon-
trakten. Hvis omsætningen eller de aktivitetsbaserede indi-
katorer enten ikke foreligger for de seneste 3 år eller ikke
længere er relevant, på grund af det tidspunkt, hvor den juri-
diske person blev etableret eller påbegyndte sine aktiviteter,
eller på grund af, at dens aktiviteter er blevet omorganiseret,
er det tilstrækkeligt at påvise sandsynligheden af, at omfan-
get af aktiviteter kan realiseres, navnlig i form af fremskriv-
ning af forretningsplaner.
Det er endelig efter nr. 3 en betingelse, at der ikke er di-
rekte privat kapitalandel i den juridiske person med undta-
gelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for
private kapitalandele, der er krævet i henhold til lovgivnin-
gen, og som ikke udøver en afgørende indflydelse på den ju-
ridiske person.
Undtagelsen omfatter ikke situationer, hvor en privat øko-
nomisk aktør deltager direkte i kapitalandelene i den kon-
trollerede juridiske person, eftersom tildeling af kontrakt un-
der sådanne omstændigheder uden udbudsprocedure ville
stille den private økonomiske aktør med en kapitaldeltagelse
i den kontrollerede juridiske person mere fordelagtigt end
konkurrenterne. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor en
bestemt privat økonomisk aktørs deltagelse i kapitalandele-
ne i den kontrollerede juridiske person er tvungen i henhold
til lovgivning, såfremt en sådan deltagelse ikke er kontrolle-
rende, ikke er blokerende og ikke har afgørende indflydelse
på den kontrollerede juridiske persons beslutninger. Det af-
gørende element gælder kun direkte privat deltagelse i den
kontrollerede juridiske person. Privat kapitaldeltagelse i den
eller de kontrollerende ordregivere udelukker ikke tildeling
af kontrakter til den kontrollerede juridiske person uden an-
vendelse af procedurerne i dette direktiv, da en sådan delta-
gelse ikke skader konkurrencen mellem private økonomiske
aktører.
Betingelserne i § 12, nr. 1-3, skal alle være opfyldt. Bag-
grunden for, at en ordregiver kan tildele en kontrakt til en
juridisk person i henhold til denne undtagelsesbestemmelse,
er, at der ikke er tale om 2 enheder, der er uafhængige. Afta-
ler mellem sådanne enheder ligestilles derfor, som fastsat i
bestemmelsen, med aftaler inden for samme organisation,
og det er således også tilladt for kontrollerende ordregivere
at tildele kontrakter til deres kontrollerende ordregivere eller
en anden juridisk person, der kontrolleres af den samme or-
dregiver. I disse tilfælde finder betingelserne i § 12, nr. 2 og
3, tilsvarende anvendelse.
Til § 13
Ordregiverinterne aftaler er ikke reguleret i det gældende
direktiv. § 13 gennemfører direktivets artikel 12, stk. 2, og
er en udvidelse i forhold til det gældende direktiv.
Bestemmelsen indebærer, at udbudsloven ikke finder an-
vendelse, når en ordregiver tildeler kontrakt til en juridisk
person, som kontrollerer ordregiveren, dvs. opad i kontrol-
kæden.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at udbudsloven ikke
gælder, når en kontrolleret ordregiver tildeler kontrakt til an-
dre juridiske personer, der kontrolleres af den samme juridi-
ske person, som kontrollerer ordregiveren, dvs. horisontalt i
kontrolkæden.
Afgørende er, at der eksisterer et kontrolforhold i henhold
til § 12.
Det er endvidere efter bestemmelsen en betingelse, at der
ikke er nogen direkte privat kapitalandel i den juridiske per-
son, som tildeles kontrakt, med undtagelse af ikkekontrolle-
rende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele,
der er krævet i henhold til lovgivningen, og som ikke udøver
en afgørende indflydelse på den juridiske person.
Til § 14
Der er ikke i det gældende direktiv bestemmelser om,
hvornår ordregivere, som ikke udøver kontrol over en juri-
disk person, i fællesskab kan tildele en kontrakt til den juri-
diske person uden at anvende udbudsdirektivet. Retspraksis
fra EU-domstolen (C-295/05, Asemfo/Tragsa og sag
C-324/04, Coditel) slår dog fast, at flere ordregivere kan
udøve kontrol over en juridisk enhed i fællesskab, og at der
ikke som sådan gælder et krav om en minimumsejerandel.
§ 14 gennemfører direktivets artikel 12, stk. 3, som er nye,
men ligger sig op ad retspraksis på området.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at udbudsloven ikke gæl-
der, når en ordregiver tildeler kontrakt til en juridisk person,
som ordregiveren ikke på egen hånd kontrollerer på en måde
der selvstændigt opfylder kravene til kontrol i § 12, men
som ordregiveren sammen med andre ordregivere kontrolle-
rer.
De grundlæggende krav til anvendelsen af undtagelsen er
de samme som i § 12, hvor kontrollen udøves af en enkelt
ordregiver.
I henhold til stk. 1, nr. 1, er første betingelse, at ordregive-
ren sammen med andre ordregivere udøver en kontrol over
den juridiske person, der svarer til den kontrol, de udøver
over deres egne organisatoriske enheder.
Efter stk. 1, nr. 2, er en yderligere betingelse, at mere end
80 pct. af aktiviteterne i den juridiske person udføres i for-
bindelse med gennemførelsen af opgaver, den juridiske per-
son har fået betroet af de kontrollerende ordregivere eller af
andre juridiske personer, der kontrolleres af de samme or-
dregivere.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3, fastsætter, at den sidste betin-
gelse er, at der ikke er nogen direkte privat kapitalandel i
den kontrollerede juridiske person med undtagelse af ikke-
kontrollerende og ikkeblokerende former for private kapita-
landele krævet i lovgivningen, og som ikke kan udøve en af-
gørende indflydelse på den juridiske person.
Kravene til den kontrol, der udøves af flere ordregivere, er
imidlertid mere omfattende, jf. § 14, stk. 2.
67
I stk. 2, nr. 1 og 2, er fastsat mere formelle krav til kon-
trollen, der skal sikre, at den kontrol, som ordregivere udø-
ver over den pågældende juridiske person er effektiv.
Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 1 er betingelsen i stk. 1, nr.
1 opfyldt, når den juridiske persons beslutningstagende or-
ganer sammensættes af repræsentanter fra alle deltagende
ordregivere.
Bestemmelsen medfører ikke en begrænsning i forhold til
muligheden for at repræsentere flere deltagende ordregivere.
Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 2 er det endvidere en be-
tingelse, at ordregiverne i fællesskab kan udøve en bestem-
mende indflydelse på de strategiske målsætninger og væ-
sentlige beslutninger.
Efter nr. 3 er det yderligere et krav, at den kontrollerede
juridiske person ikke varetager interesser, der står i modsæt-
ning til de kontrollerende ordregiveres interesser.
Baggrunden herfor er, at kontrollen – selv når disse mere
formelle krav er opfyldt – kan blive utilstrækkelig, hvis den
kontrollerede juridiske person agerer mere markedsoriente-
ret. Markedsorientering indebærer risiko for, at samarbejdet
mellem enhederne fører til konkurrencefordrejning til ulem-
pe for private økonomiske aktører. En tilladelse til at et po-
tentielt stort antal ordregivere tildeler kontrakter uden udbud
til sådanne markedsorienterede enheder, der konkurrerer på
lige vilkår med private aktører på markedet, ville kunne
medføre en uretmæssig fordel for denne enhed og dermed
overtræde ligebehandlingsprincippet.
Til § 15
Der er ikke i det gældende direktiv bestemmelser, om
kontrakter der indgås mellem ordregivere. Retspraksis fra
EU-domstolen (C-480/06, Europa-Kommissionen mod
Tyskland) fastlægger, at det er muligt for ordregivere, at
indgå kontrakt uden anvendelse af udbudsdirektivet. Der er
dog en del usikkerhed om, på hvilke nærmere betingelser så-
danne samarbejder kan undtages fra udbudsdirektivet, men
de grundlæggende betingelser er, at der skal være tale om et
reelt samarbejde om fælles udøvelse af public service-for-
pligtelser, samarbejdet må alene reguleres af hensyn til al-
menhedens interesser, betaling må alene svare til omkost-
ningsdækning, der må ikke være privat ejerskab, ingen pri-
vat tjenesteyder må opnå en favorabel situation i forhold til
sine konkurrenter og samarbejdet må primært angå ordregi-
vere.
§ 15 gennemfører direktivets artikel 12, stk. 4. I forhold til
gældende ret er det nyt, at der ikke stilles som betingelse, at
der ikke må være privat kapitaldeltagelse.
Bestemmelsen er en kodificering af gældende ret, jf. rets-
praksis fra EU-Domstolen og fastslår, at kontrakter, der ude-
lukkende er indgået mellem ordregivere, ikke er udbudsplig-
tige, når visse betingelser er opfyldt.
I betragtning 33 i direktivet anføres om baggrunden for
bestemmelsen, at ordregivere skal kunne vælge at levere de-
res offentlige tjenesteydelser i fællesskab i et samarbejde,
der ikke forpligter dem til at anvende nogen bestemt retlig
form. Et sådant samarbejde kan omfatte alle typer af aktivi-
teter i forbindelse med gennemførelsen af tjenesteydelser og
opgaver, som de deltagende myndigheder har fået tildelt el-
ler har påtaget sig, herunder tjenesteydelser, som i henhold
til offentlig ret er pålagt bestemte organer. De forskellige
deltagende myndigheders tjenesteydelser behøver ikke nød-
vendigvis at være identiske, de kan også være komple-
mentære.
Det har således været hensigten, at kontrakter om fælles
levering af sådanne offentlige tjenesteydelser ikke under-
lægges denne lovs bestemmelser, hvis de udelukkende er
indgået mellem ordregivere, hvis gennemførelsen af det på-
gældende samarbejde udelukkende er underlagt hensyn af
almen interesse, og hvis ingen privat tjenesteyder bliver stil-
let i en fordelagtig situation i forhold til sine konkurrenter.
Efter nr. 1 er det en betingelse, at kontrakten etablerer el-
ler gennemfører et samarbejde mellem de deltagende ordre-
givere med det formål at sikre, at de offentlige tjenester,
som de skal udføre, leveres med henblik på at realisere fæl-
les målsætninger.
Efter nr. 2 er det en betingelse, at gennemførelsen af sam-
arbejdet udelukkende er underlagt hensyn med relation til
offentlighedens interesser.
Efter nr. 3 skal de deltagende ordregivere samlet udføre
mindre end 20 pct. af de aktiviteter, der berøres af samarbej-
det på det åbne marked. Denne betingelse har til formål at
forhindre konkurrenceforvridning, f.eks. ved at fordelene
ved samarbejdet mellem ordregiverne anvendes til at under-
byde konkurrenter på det åbne marked igennem krydssubsi-
diering mellem de aktiviteter, der udgør den offentlige tjene-
ste og eventuelle relaterede tjenester, der udføres på det åb-
ne marked.
For at opfylde disse betingelser skal samarbejdet baseres
på reelt samarbejde. Et sådant samarbejde kræver ikke, at al-
le de deltagende myndigheder påtager sig udførelse af kon-
traktmæssige hovedforpligtelser, så længe der er forpligtel-
ser, der bidrager til den fælles gennemførelse af den pågæl-
dende offentlige tjenesteydelse. Desuden bør gennemførel-
sen af samarbejdet, herunder enhver finansiel overførsel
mellem de deltagende ordregivere, udelukkende være under-
lagt hensyn af almen interesse.
Til § 16
Der er ikke i det gældende direktiv bestemmelser om,
hvordan de procentsatser der gælder for ordregiverinterne
aftaler skal beregnes. § 16 gennemfører direktivets artikel
12, stk. 5, der er ny i forhold til gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ordregiveren ved
opgørelsen af procentdelen af de aktiviteter, der er nævnt i §
12, nr. 2, § 14, stk. 1, nr. 2, og § 15, nr. 3, skal tage hensyn
til den gennemsnitlige samlede omsætning eller et hensigts-
mæssigt alternativt aktivitetsbaseret mål såsom omkostnin-
ger, som den pågældende juridiske person eller ordregiveren
har haft i forbindelse med tjenester, varer og bygge- og an-
lægsarbejder i de 3 år forud for kontrakttildelingen.
Stk. 2 indebærer, at det er tilstrækkeligt at påvise, at mål-
ingen af aktiviteten er troværdig, når omsætningen eller al-
68
ternative aktivitetsbaserede mål ikke foreligger. Årsagen til,
at omsætningen eller alternative aktivitetsbaserede mål ikke
foreligger, kan eksempelvis være en følge af tidspunktet for
den juridiske persons eller ordregiverens etablering eller på-
begyndelse af sine aktiviteter eller som følge af omorganise-
ring af aktiviteter, eller når denne omsætning af de aktivi-
tetsbaserede mål ikke længere er relevant. Påvisning af, at
målingen af aktiviteten er troværdig kan eksempelvis ske
ved hjælp af fremskrivning af forretningsplaner eller lignen-
de.
Til § 17
Det gældende direktivs artikel 18 fastslår, at direktivet ik-
ke finder anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter,
som en ordregivende myndighed tildeler en anden ordregi-
vende myndighed eller sammenslutninger heraf, såfremt den
enhed, der tildeles tjenesteydelsen, har eneret til at udføre
tjenesteydelsen i medfør af lov eller administrative bestem-
melser.
§ 17 gennemfører direktivets artikel 11, og er en viderefø-
relse af gældende ret.
Undtagelsen i § 17 indebærer, at loven ikke gælder for tje-
nesteydelseskontrakter, som en ordregiver tildeler anden or-
dregiver eller en sammenslutning af ordregivere på grundlag
af en eksklusiv rettighed i henhold til lov eller offentliggjor-
te administrative bestemmelser, der er forenelige med
TEUF. Undtagelsen er tiltænkt den situation, hvor en be-
stemt ordregiver er eneste kilde til en bestemt tjenesteydel-
se, som den har eneret til at levere i henhold til lov eller ad-
ministrativ bestemmelse.
Til § 18
Det gældende direktivs artikel 12, 1. afsnit, fastslår, at di-
rektivet ikke gælder for kontrakter, der er omfattet af forsy-
ningsvirksomhedsdirektivet eller af nærmere bestemte und-
tagelsesbestemmelser i forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Det gældende direktivs artikel 68, litra a, fastlægger, at di-
rektiver ligeledes ikke gælder for projektkonkurrencer inden
for forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelsesområde.
§ 18 gennemfører direktivets artikel 7, og er en viderefø-
relse af gældende ret.
Med bestemmelsen undtages indkøb, der er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26.
februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kon-
trakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt
posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EU-
Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s. 243) (forsyningsvirksom-
hedsdirektivet) eller foretages af forsyningsvirksomheder fra
afsnit II og III.
Har sådanne kontrakter klar grænseoverskridende interes-
se, skal de gennemføres i overensstemmelse med afsnit IV.
En kontrakt har klar grænseoverskridende interesse, hvis en
ordregiver vurderer, at en virksomhed i en anden medlems-
stat kan være interesseret i at byde på en kontrakt, jf. be-
mærkningerne til § 191. Med bestemmelsen fastslås det i
stk. 1, at kontrakter og projektkonkurrencer, der er omfattet
af forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelsesområde el-
ler falder ind under nærmere bestemte undtagelsesbestem-
melser i forsyningsvirksomhedsdirektivet, ikke er omfattet
af afsnit II og III.
For kontrakter, der både indeholder ydelser omfattet af
denne lov og ydelser omfattet af forsyningsvirksomhedsdi-
rektivet, henvises til § 27 og bemærkningerne til denne be-
stemmelse.
Med stk. 2 fastslås det, at 4 nærmere bestemte tjenestety-
per heller ikke er omfattet af afsnit II og III, når de indkøbes
af ordregivere, der leverer posttjenester i henhold til artikel
13, stk. 2, litra b, i forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Det drejer sig i henhold til stk. 2, nr. 1, om kontrakter, der
tildeles med henblik på værdiforøgende tillægstjenester, der
har forbindelse med og som udelukkende udføres med elek-
troniske hjælpemidler, herunder sikret fremsendelse af ko-
dede dokumenter ad elektronisk vej og adressestyring.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 2, drejer det sig
endvidere om kontrakter, der tildeles med henblik på finan-
sielle tjenesteydelser som er omfattet af CPV-koderne
66100000-1 til 66720000-3 og i artikel 21, litra d, i forsy-
ningsvirksomhedsdirektivet, herunder navnlig postanvisnin-
ger og gireringer.
Endvidere er kontrakter, der tildeles med henblik på filate-
litjenester i henhold til stk. 2, nr. 3, ikke omfattet.
Stk. 2, nr. 4, undtager endvidere kontrakter, der tildeles
med henblik på logistiske tjenester, dvs. tjenester, der kom-
binerer fysisk omdeling og/eller oplagring med funktioner,
der ikke omfatter posttjenester.
Til § 19
Det gældende direktivs artikel 13 fastlægger, at udbudsdi-
rektivet ikke gælder for kontrakter vedrørende rådighedsstil-
lelse eller drift af offentlige telenet eller levering af teletje-
nester til offentligheden. Projektkonkurrencer inden for det-
te område er også undtaget, jf. Det gældende direktivs arti-
kel 68, litra b.
§ 19 gennemfører direktivets artikel 8, og er en viderefø-
relse af gældende ret, dog defineres offentligt kommunikati-
onsnet og elektronisk kommunikationstjenester bredere end
definitionerne i det gældende direktiv.
Med bestemmelsen fastsættes det, at udbudsloven ikke
omfatter kontrakter og projektkonkurrencer, som hovedsa-
geligt har til formål at sætte ordregiveren i stand til at stille
et offentligt kommunikationsnet til rådighed eller drive et
sådant net eller til at levere elektroniske kommunikationstje-
nester til offentligheden.
De anvendte begreber i bestemmelsen, »offentligt kom-
munikationsnet« og »elektroniske kommunikationstjene-
ster«, har samme betydning som i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles ram-
mebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet- og
tjenester (rammedirektivet) (EU-Tidende nr. L 108 af
24.4.2002, s. 33).
69
Til § 20
Ifølge det gældende direktivs artikel 15 er kontrakter, der
er indgået i henhold til internationale regler undtaget direkti-
vet, når ordregiveren er forpligtet til at anvende andre ud-
budsprocedurer som følge af en international forpligtelse ve-
drørende levering af bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser med henblik på fælles gennemførelse eller
udnyttelse af et projekt, deltagelse i en international organi-
sation, eller en international aftale i forbindelse med udstati-
onering af tropper, når aftalen vedrører virksomheder i ud-
landet. Samtidig fastslår det gældende direktivs artikel 15, at
direktivet ikke gælder for offentlige kontrakter og projekt-
konkurrencer, som gennemføres i overensstemmelse med
udbudsregler, der er fastsat af en international organisation
eller en international finansieringsinstitution.
§ 20 gennemfører direktivets artikel 9, stk. 1 og 2, og arti-
kel 17, stk. 1, litra b, og er en videreførelse af gældende ret.
Med bestemmelsens stk. 1 fastsættes det, at loven ikke fin-
der anvendelse på indkøb, der er underlagt specifikke inter-
nationale regler.
Sådanne internationale regler skal kunne henføres til en af
de 3 kategorier i § 20, stk. 1, nr. 1-3.
For at kunne henføre indgåelsen af en offentlig kontrakt til
§ 20, stk. 1, nr. 1 , skal 3 krav være opfyldt. Der skal for det
første være indgået en aftale mellem Danmark og et eller
flere lande, der ikke er medlem af EU. Aftalen skal udgøre
et juridisk instrument, hvorved der skabes internationale
retslige forpligtelser, såsom en international aftale eller
overenskomst mellem en medlemsstat og et eller flere tred-
jelande. Aftalen skal for det andet være i overensstemmelse
med EU-traktaterne, og aftalen skal for det tredje foreskrive,
at et andet sæt procedureregler end udbudsloven skal finde
anvendelse på de kontrakter, der er nødvendige for at opnå
det fælles projekt, som aftalen har til formål at gennemføre.
For at kunne henføre indgåelsen af en offentlig kontrakt til
§ 20, stk. 1, nr. 2 , skal der være tale om, at ordregiveren er
forpligtet til at følge andre regler end udbudslovens og i ste-
det anvende en international organisations regler. Bestem-
melsen omfatter alle situationer, hvor en forpligtelse kan op-
stå til at følge en international organisations regelsæt, hvor-
imod bestemmelsen i § 20, stk. 2, udelukkende omfatter de
situationer, hvor forpligtelsen opstår som følge af, at den in-
ternationale organisation fuldt ud eller delvist finansierer
den underliggende offentlige kontrakt.
For at kunne henføre indgåelsen af en offentlig kontrakt til
§ 20, stk. 1, nr. 3 , skal der være tale om en international af-
tale eller overenskomst i forbindelse med troppestationering,
når aftalen vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et
tredjeland. Kravet, om at aftalen skal vedrøre virksomheder
i en medlemsstat eller i et tredjeland, indebærer blot, at kon-
trakten skal tildeles sådanne. Med bestemmelsens stk. 2 fast-
sættes det, at loven ikke gælder for offentlige kontrakter og
projektkonkurrencer, når en international organisation eller
en international finansieringsinstitution har fastsat udbuds-
regler, og hvis de offentlige kontrakter og projektkonkurren-
cer fuldt ud finansieres af organisationen eller institutionen.
Med bestemmelsens stk. 3 fastsættes det, at i det tilfælde,
at kontrakter og projektkonkurrencer overvejende samfinan-
sieres af en international organisation eller en international
finansieringsinstitution, aftaler parterne relevante udbuds-
procedurer.
Til § 21
Det gældende direktivs artikel 16 undtager visse tjenestey-
delseskontrakter helt fra direktivets anvendelsesområde.
Disse tjenesteydelser er erhvervelse/leje af fast ejendom, ra-
dio- og tv-selskabers indkøb m.v. af programmateriale,
voldgifts- og mæglingstjenesteydelser, visse finansielle tje-
nesteydelser, arbejdsaftaler og som udgangspunkt også tje-
nesteydelser vedrørende forskning/udvikling.
§ 21 gennemfører direktivets artikel 10, og viderefører
undtagelserne fra gældende ret. Derudover undtager § 21
også juridiske tjenesteydelser, lån, civilforsvar m.v., offent-
lig personbefordring med jernbane/metro og politiske kam-
pagnetjenester.
Omfatter en kontrakt både tjenesteydelser, der er omfattet
af undtagelsen i § 21, stk. 1, og tjenesteydelser, der er om-
fattet af light-regimet eller andre retlige ordninger, en så-
kaldt blandet kontrakt, vil kontrakten skulle indgås under
overholdelse af reglerne i §§ 25-28.
Undtagelsen i nr. 1 vedrører erhvervelse eller leje af fast
ejendom uanset finansieringsform og dertil hørende rettighe-
der og er en videreførelse af artikel 16, litra a, i det gælden-
de direktiv 2004/18/EF.
Undtagelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med så-
kaldt skræddersyet byggeri, hvor en privat virksomhed over-
tager bygherrerollen til et byggeri med offentligt formål fra
ordregiver. Afgørende ved vurderingen af om der er tale om
et skræddersyet byggeri er, om byggeriet for hovedpartens
vedkommende opføres og indrettes til ordregiverens brug.
Baggrunden for undtagelsen i nr. 2 er, at der ved medietje-
nesteudbyderes tildeling af kontrakter om visse audiovisuel-
le tjenesteydelser på TV- og radiospredningsområdet bør
tages hensyn til forhold af en sådan kulturel og samfunds-
mæssig betydning, at det gør det uhensigtsmæssigt at lade
udbudsreglerne finde anvendelse på dem. Der gælder derfor
denne undtagelse for offentlige tjenesteydelseskontrakter til-
delt af medietjenesteudbydere selv med henblik på køb, ud-
vikling, produktion eller samproduktion af programmer, der
er klar til brug, og andre forberedende tjenester, f.eks. ve-
drørende manuskripter eller kunstneroptræden, der er nød-
vendige for programmets tilblivelse. Undtagelsen gælder for
både radio- og TV-medietjenester og for on demand-tjene-
ster (ikke-lineare tjenester). Denne undtagelse gælder dog
ikke for levering af teknisk materiel til produktion, sampro-
duktion og udsendelse af disse programmer. Audiovisuelle
medietjenester og medietjenesteudbydere har samme betyd-
ning som i artikel 1, stk. 1, litra a og d, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om
samordning af visse love og administrative bestemmelser i
EU-medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjene-
ster (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EU-Tidende
70
nr. L 95 af 15.4.2010, s. 1). Program har samme betydning
som i artikel 1, stk. 1, litra b, i direktivet om audiovisuelle
medietjenester, men omfatter også radioprogrammer og ra-
dioprogrammaterialer. Programmateriale har endvidere sam-
me betydning som program.
Tjenesteydelserne i nr. 3 vedrørende voldgift og mægling
samt lignende former for alternativ tvistbilæggelse leveres
sædvanligvis af organer eller enkeltpersoner, der er udnævnt
eller udvalgt på en måde, der ikke kan underlægges udbuds-
regler. Derfor finder loven ikke anvendelse på tjenesteydel-
seskontrakter vedrørende levering af sådanne ydelser uanset
deres betegnelse i henhold til dansk lovgivning.
§ 21, nr. 4 , undtager kontrakter om visse juridiske tjene-
steydelser fra reglerne i afsnit II og III. Juridiske tjeneste-
ydelser, der ikke er omfattet af § 21, nr. 4, er omfattet af af-
snit III om sociale og andre specifikke tjenesteydelser, hvis
kontrakterne har en værdi, der overstiger tærskelværdierne
herfor i lovens § 6.
Om baggrunden for undtagelsen anføres i udbudsdirekti-
vets betragtning 25, at et vist antal juridiske tjenesteydelser
ydes af tjenesteydere, der er udpeget af en ret eller en dom-
stol i en medlemsstat, vedrører advokaters repræsentation af
klienter i retssager, skal leveres af notarer eller er forbundet
med udøvelse af offentlig myndighed. Det anføres videre, at
sådanne juridiske tjenesteydelser sædvanligvis leveres af or-
ganer eller enkeltpersoner, der er udpeget eller udvalgt på en
måde, der ikke kan underlægges udbudsregler, for eksempel
kammeradvokat som visse medlemslande, herunder Dan-
mark, benytter. Disse juridiske tjenesteydelser bør derfor
ifølge betragtningen undtages fra dette direktivs anvendel-
sesområde.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en kon-
trakt, der angår udøvelsen af juridiske tjenesteydelser, er
omfattet af § 21, nr. 4, og dermed er undtaget fra udbudslo-
vens anvendelsesområde. Bygherrerådgivning er et eksem-
pel på en tjenesteydelse, der indeholder visse elementer af
juridisk rådgivning, men ikke kan karakteriseres som en ju-
ridisk tjenesteydelse, der er undtaget fra afsnit II og III.
Litra a vedrører juridisk repræsentation, der leveres af en
advokat, f.eks. i forbindelse med en verserende retssager.
Bistanden skal således vedrøre en retssag, der konkret er an-
lagt eller vil blive anlagt.
Litra b vedrører juridisk rådgivning, der leveres af en ad-
vokat, som forberedelse af sager, der er omfattet af litra a,
eller hvor der er en høj sandsynlighed for, at det spørgsmål,
som rådgivningen vedrører, vil blive genstand for en sådan
sag.
I situationer, hvor der ikke er anlagt en sag eller klare in-
dikationer om, at en sådan sag vil blive rejst, skal der som
anført være en høj sandsynlighed for, at det, som rådgivnin-
gen vedrører, vil blive genstand for en retssag. At en sag er
kontroversiel, eller at et retsområde ofte medfører retssager,
er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen.
Litra c vedrører dokumentcertificerings- og autentificerin-
gstjenester, der skal ydes af notarer.
Litra d vedrører juridiske tjenesteydelser, der ydes af for-
mueforvaltere eller udpegede værger, eller andre juridiske
tjenesteydelser, der ydes af personer udpeget af en domstol
eller en ret, eller som er udpeget ved lov til at udføre særlige
opgaver i forbindelse med tilsynet med sådanne domstole el-
ler retter.
Litra e vedrører juridiske tjenesteydelser, der er forbundet
med udøvelsen af offentlig myndighed. Det er ikke i direkti-
vet nærmere defineret, hvad der forstås ved offentlig myn-
dighed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det, der
er anført i direktivets betragtning 25. Endvidere kan bestem-
melsen ses i sammenhæng med TEUF artikel 51. Det frem-
går af TEUF artikel 51, at »virksomhed, som varigt eller lej-
lighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndig-
hed i en medlemsstat, i den pågældende stat ikke er omfattet
af bestemmelserne i dette kapitel.« Bestemmelsen vedrører
etableringsretten i det indre marked.
Af retspraksis fra EU-Domstolen, der relaterer sig til arti-
kel 51 i TEUF kan udledes, at juridiske tjenesteydelser i
form af udøvelse af offentlige myndighed og juridiske tjene-
steydelser forbundet med blandt andet udstedelsen af for-
valtningsakter, eller anden offentlig myndighedsudøvelse,
selvom den kun er lejlighedsvis, er undtaget fra bestemmel-
sen. Det er nærliggende at antage, at EU-Domstolen vil an-
lægge en tilsvarende fortolkning af direktivets artikel 10 og
dermed af litra e.
Under alle omstændigheder vil spørgsmålets afgørelse be-
ro på en konkret vurdering, herunder hvorvidt løsning af op-
gaver, der ikke er knyttet til forvaltningsakter, er omfattet af
bestemmelsen.
Juridiske tjenesteydelser, der ikke er omfattet af § 21, nr.
4, er omfattet af bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tiden-
de 2014, nr. L 94, side 65) og dermed § 186 vedrørende so-
ciale og andre specifikke tjenesteydelser, det såkaldte light-
regime.
Begreberne værdipapirer og finansielle instrumenter i §
21, nr. 5 , skal forstås på samme måde som i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets
direktiv 85/611/EF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 93/22/EØF (EU-Tidende nr. L 145 af 30.4.2004 s.
1). Operationer, der udføres med den europæiske finansielle
stabilitetsfacilitet, er også undtaget. Sådanne ydelser undta-
ges på samme måde som centralbankydelser.
§ 21, nr. 6 , undtager lån fra direktivets anvendelsesområ-
de. Dette er en ny bestemmelse i forhold til det tidligere ud-
budsdirektiv og indebærer, at lån nu generelt undtages, uan-
set om der i forbindelse med lånet udstedes eller handles
med værdipapirer m.v. Ifølge det tidligere udbudsdirektivs
artikel 16, litra d, er »penge- eller kapitalanskaffelse« kun
undtaget direktivet, hvis det sker i forbindelse med en vær-
dipapirtransaktion.
71
Bestemmelsen i nr. 7 indebærer, at ansættelseskontrakter
er undtaget fra udbudslovens regler.
Bestemmelsen i nr. 8 vedrører nærmere bestemte bered-
skabstjenester, der udføres af non-profit-organisationer, og
som er omfattet af de CPV-koder, der er nævnt i bestemmel-
sen. Ved CPV-kode skal forstås en kode, der fremgår af det
fælles glosar for offentlige kontrakter, jf. forordning (EF) nr.
2195/2002 jf. § 24, nr. 7.
Ambulancetjeneste, der transporterer patienter er ikke om-
fattet af undtagelsen. CPV-gruppe 601 »Landtransporttjene-
ster« omfatter ikke ambulancetjenester, der findes i CPV-
klasse 8513. Tjenesteydelser, der er omfattet af CPV-kode
85143000-3, og som udelukkende består af ambulancetjene-
ste, der transporterer patienter, er omfattet af de specifikke
regler, der gælder for sociale og andre tjenesteydelser i af-
snit III. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med
§ 184, hvoraf følger, at »tjenester i forbindelse med offentlig
sikkerhed og redningstjenester«, der ikke er undtaget i hen-
hold til § 21, nr. 8, er omfattet af light regimet.
§ 21, nr. 9 , fastsætter, at offentlig personbefordring med
jernbane og metro ikke er omfattet af loven. Sådanne ydel-
ser er i stedet omfattet af forordning nr. 1370/2007.
Undtagelsen i nr. 10 vedrører politiske kampagnetjenester,
der falder ind under CPV-koderne 79341400-0, 92111230-3
og 92111240-6, når de tildeles af et politisk parti i forbindel-
se med en valgkampagne.
Danske politiske partier er ikke ordregivere, og bestem-
melsen er derfor ikke relevant i Danmark.
Bestemmelsen er alene medtaget i loven for at sikre en
korrekt gennemførelse.
Til § 22
Det gældende direktivs artikel 16, litra f, undtager tjene-
steydelser vedrørende forskning og udvikling fra direktivets
anvendelsesområde, medmindre udbyttet udelukkende tilhø-
rer den ordregivende myndighed til brug for egen virksom-
hed og fuldt ud betales af den ordregivende myndighed.
§ 22 gennemfører direktivets artikel 14, og er en viderefø-
relse af gældende ret.
Bestemmelsen fastsætter, at loven gælder for offentlige
tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling, der er
omfattet af CPV-koder 73000000-2 til 73120000-9,
73300000-5, 73420000-2 og 73430000-5, når udbyttet ude-
lukkende tilhører ordregiveren til brug for egen virksomhed,
og tjenesteydelsen i fuldtud betales af ordregiveren. Ud-
budsloven finder således anvendelse på tjenesteydelseskon-
trakter vedrørende forskning- og udvikling, hvis betingelser-
ne i § 22 er opfyldt.
Den første betingelse i § 22, om at udbyttet udelukkende
skal tilhøre ordregiveren til brug for egen virksomhed, skal
forstås således, at tjenesteyderens eventuelle ret til at offent-
liggøre forsknings- og udviklingsaktiviteten og dens resulta-
ter ikke i sig selv medfører, at kontrakten er undtaget fra ud-
budslovens anvendelsesområde. Så længe ordregiveren be-
varer eneretten til at anvende resultatet af forskningen og
udviklingen til brug for egen virksomhed, vil betingelsen
være opfyldt, uanset om tjenesteyderen er indrømmet en så-
dan ret til offentliggørelse. Videregående rettigheder til an-
dre end ordregiver vil føre til, at udbudsloven ikke finder
anvendelse. Bestemmelsen kan dog ikke omgås ved fiktive
delinger af forsknings- og udviklingsresultaterne.
Den anden betingelse i § 22, om at tjenesteydelsen i fuldt
omfang skal betales af ordregiveren, kan ikke omgås ved en
samfinansiering, der blot har symbolsk karakter. Er betalin-
gen af tjenesteydelsen fra andre kilder end ordregiveren så
beskeden i forhold til størrelsen af den samlede betaling, at
ordregiveren reelt må anses for at betale hele ydelsen, vil
udbudsloven derfor alligevel finde anvendelse.
Til § 23
Det gældende direktivs artikel 10 fastslår, at direktivet ik-
ke finder anvendelse, hvis væsentlige nationale sikkerheds-
interesser tilsiger dette, såfremt den alternative anskaffelses-
procedure ikke går videre end nødvendigt, såfremt der er ta-
le om køb af våben, ammunition eller krigsmateriel, og så-
fremt det manglende udbud ikke hindrer konkurrence på
markedet for civile varer. Videre fastslår artikel 10, at det
gældende direktiv finder anvendelse på kontrakter inden for
forsvars- og sikkerhedsområdet, hvis forsvars- og sikker-
hedsdirektivet ikke finder anvendelse. Udbudsdirektivundta-
gelsen gælder også kontrakter, for hvilke forsvars- og sik-
kerhedsdirektivet finder anvendelse, men hvor specifikke
undtagelsesbestemmelser i dette direktiv bevirker, at en an-
skaffelse ikke skal udbydes.
§ 23 gennemfører direktivets artikel 15, og er indholds-
mæssigt en videreførelse af gældende ret.
Med bestemmelsen afgrænses lovens anvendelsesområde
overfor Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF
af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved
ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af
visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelses-
kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om æn-
dring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EU-Tidende
nr. L 216 af 20.8.2009, s. 76) (forsvars- og sikkerhedsdirek-
tivet).
Ved siden af denne afgrænsning gælder TEUF artikel 346,
stk. 1, litra a, efter hvilken hverken loven eller forsvars- og
sikkerhedsdirektivet finder anvendelse, hvis anvendelsen af
disse regler vil forpligte EU-medlemsstaterne til at udlevere
oplysninger, hvis videregivelse medlemsstaten betragter
som stridende mod medlemsstatens væsentligste sikkerheds-
interesser.
Det fastslås i bestemmelsens nr. 1 , at loven ikke finder
anvendelse, hvis forsvars- og sikkerhedsdirektivet finder an-
vendelse. Det gælder bl.a. indkøb af militært udstyr, define-
ret som udstyr specielt udformet eller tilpasset til militære
formål og bestemt til brug som våben, ammunition eller
krigsmateriel. Om en kontrakt er omfattet af forsvars- og
sikkerhedsdirektivet fastslås ud fra nævnte direktivs bestem-
melser.
72
Undtagelsen fra loven gælder i henhold til bestemmelsens
nr. 2 også kontrakter om militære aktiver, som er særligt
undtaget fra forsvars- og sikkerhedsdirektivet i medfør af
dette direktivs undtagelsesbestemmelser i artikel 8, 12 og
13. For disse indkøb gælder således alene i relevante tilfæl-
de de almindelige traktatretlige principper forudsat indkøbet
har en klar grænseoverskridende interesse.
Med den foreslåede nr. 3 er kontrakter, som ikke undtages
fra loven som følge af, at det er omfattet af forsvars- og sik-
kerhedsdirektivet eller er undtaget efter sidstnævnte, kun
undtaget fra loven i det omfang, at beskyttelsen af væsentli-
ge sikkerhedsinteresser ikke kan sikres ved mindre indgri-
bende foranstaltninger. Dette kunne eksempelvis være, at
ordregiveren i udbuddet stiller krav om, at de oplysninger,
som ordregiveren videregiver i forbindelse med udbuddet,
holdes fortrolige.
Med bestemmelsens nr. 4 fastslås, at en kontrakt kan und-
tages fra udbud, hvis indkøbet (udbuddet) og kontrakten el-
ler projektkonkurrencen er erklæret hemmelig, hvis den skal
ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i henhold til
gældende regler, og ordregiveren har vurderet, at de berørte
væsentlige sikkerhedsinteresser ikke kan sikres ved mindre
indgribende foranstaltninger. Det er nyt i forhold til gælden-
de regler, at det også er et krav, at indkøbet (udbuddet) skal
være erklæret hemmelig m.v. for, at undtagelsen finder an-
vendelse.
En kontrakt gennemføres under overholdelse af særlige
sikkerhedsforanstaltninger, hvis der f.eks. gælder særlige
sikkerhedsprocedurer fastsat af en efterretningstjeneste, som
af hensyn til disses hemmeligholdelse ikke kan beskrives
som vilkår i et udbudsmateriale.
Til § 24
Det gældende direktivs artikel 1, indeholder en række de-
finitioner.
§ 24 gennemfører direktivets artikel 2 og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober
2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv
2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv
2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, si-
de 1. I modsætning til gældende ret definerer bestemmelsen
ikke koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsar-
bejder, koncessionskontrakt om tjenesteydelse, dynamisk
indkøbssystem, begreberne entreprenør, leverandør og tjene-
steyder, udbudsprocedurerne, offentligt telenet, nettermine-
ringspunkter, offentlige teletjenester og teletjenester. De re-
sterende definitioner fra gældende ret er videreført i bestem-
melsen. § 24, nr. 2, 3, 9, 11-13,, 19, 31, 35 og 37, gennemfø-
rer ikke en bestemmelse i direktivet og indebærer udeluk-
kende et nationalt krav, som er indført efter anbefaling fra
Udbudslovsudvalget. § 24, nr. 18 gennemfører artikel 24, 2.
afsnit og artikel 58, stk. 4, 2. afsnit, 2. pkt.
I § 24 defineres lovens centrale begreber. Flere af defini-
tionerne er centrale, idet de er med til at afgrænse anvendel-
sesområdet for loven. Således har f.eks. definitionen af »of-
fentligretlige organer« betydning for, om en ordregiver er
omfattet af loven. Tilsvarende har definitionen af begrebet
»gensidigt bebyrdende kontrakt« afgørende betydning for,
om en kontrakt er omfattet af loven.
Med bestemmelsens nr. 1 defineres begrebet »accessori-
ske indkøbsaktiviteter« som aktiviteter, der omfatter ydelser
til støtte for indkøbsaktiviteter, herunder aktiviteter, der om-
fatter ydelse af støtte til indkøbsaktiviteter.
Som eksempler herpå gives i litra a teknisk infrastruktur,
der gør det muligt for ordregiveren at tildele offentlige kon-
trakter eller indgå rammeaftaler om bygge- og anlægsarbej-
der, varer eller tjenesteydelser.
Det kan ligeledes efter litra b være rådgivning om udfø-
relsen eller udformningen af offentlige udbudsprocedurer.
Endelig kan det efter litra c være udarbejdelse og forvalt-
ning af udbudsprocedurer på en ordregivers vegne og for
dennes regning.
Eksemplerne i litra a-c er ikke udtømmende.
Definitionen af accessoriske indkøbsaktiviteter er relevant
i forbindelse med indkøbscentraler, jf. lovens § 122, om or-
dregiveres indgåelse af kontrakter om accessoriske indkøbs-
aktiviteter uden udbud.
Det kan f.eks. være rådgivning om, hvordan ordregiveren
afholder en genåbning af konkurrencen (miniudbud) på en
rammeaftale indgået af indkøbscentralen.
Yder indkøbscentralen ikke de accessoriske aktiviteter i
naturlig forbindelse med indkøbscentralens konkrete ydel-
ser, vil ydelsen være omfattet af udbudsloven, hvis den
overskrider tærskelværdien for tjenesteydelser. Det samme
gælder, hvis rådgivere eller andre (indkøbsrådgivere) tilby-
der accessoriske indkøbsaktiviteter på markedet.
Med bestemmelsens nr. 2 defineres begrebet »allerede til-
gængelig løsning« som en løsning, som allerede findes på
markedet og ikke kræver tilpasning for at opfylde en ordre-
givers behov.
Definitionen indebærer, at en løsning ikke betragtes som
allerede tilgængelig, hvis ordregiveren f.eks. ønsker nye el-
ler ændrede funktioner. Tilpasningerne kan både angå selve
hovedydelsen og dertil knyttede ydelser, herunder service-
vilkår eller lignende.
Med bestemmelsens nr. 3 defineres begrebet »alternativt«
tilbud som tilbud, der på ordregiverens opfordring indehol-
der alternative løsninger på ordregiverens indkøbsbehov, og
som derfor på visse punkter afviger fra det, der er fastsat i
udbudsmaterialet.
Definitionen er relevant i forbindelse med bestemmelserne
om alternative tilbud i §§ 50-52.
Med bestemmelsens nr. 4 defineres begrebet »ansøger«,
som en økonomisk aktør, der har anmodet om opfordring el-
ler er blevet opfordret til at deltage i et begrænset udbud, jf.
§§ 58-60, udbud med forhandling, jf. §§ 61-66, udbud med
forhandling uden forudgående offentliggørelse, jf. §§ 80-83,
en konkurrencepræget dialog, jf. §§ 67-72, eller et innovati-
onspartnerskab, jf. §§ 73-79.
73
Ansøgere forekommer ikke ved offentlige udbud, hvor al-
le kan afgive tilbud uden at blive opfordret hertil.
Bliver en ansøger udvalgt, og afgiver ansøgeren et tilbud,
bliver ansøgeren til tilbudsgiver, jf. nr. 34.
Med bestemmelsens nr. 5 defineres begrebet »bygge- og
anlægsarbejder« som resultatet af et sæt af bygge- og an-
lægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk
eller teknisk funktion.
Bygge- og anlægsarbejder defineres således ikke på
grundlag af den ydelse, som arbejdet angår (levering af va-
rer eller tjenesteydelser), men på grundlag af det formål, der
ønskes realiseret med den pågældende arbejde. Et bygge- og
anlægsarbejde omfatter således varelevering (f.eks. levering
af byggematerialer) og levering af tjenesteydelser (f.eks. ud-
førelse af selve byggearbejdet), men er kun et bygge- og an-
lægsarbejde i udbudslovens forstand, når disse indgår i en
bestemt sammenhæng.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 24, nr. 23,
der definerer bygge- og anlægskontrakt.
Med bestemmelsens nr. 6 defineres begrebet »centralise-
rede indkøbsaktiviteter« som aktiviteter, der udføres på ved-
varende basis, ved de aktiviteter, der nævnes i bestemmel-
sens litra a og b.
Efter litra a kan det være indkøb af varer eller tjeneste-
ydelser til brug for andre ordregivere. Litra a vedrører den
situation, hvor den, der udfører den centrale indkøbsaktivi-
tet, fungerer som grossist.
Alternativt kan det i henhold til litra b være tildeling af
offentlige kontrakter eller indgåelse af rammeaftaler om
bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser eller
etablering og drift af dynamiske indkøbssystemer til brug
for andre ordregivere. Situationen i litra b vedrører den si-
tuation, hvor den centrale indkøbsaktivitet består i at indgå
kontrakter, herunder rammeaftaler, der kan anvendes af an-
dre. Definitionen er relevant i forbindelse med § 24, nr. 15,
der definerer begrebet indkøbscentral.
Med bestemmelsens nr. 7 defineres begrebet »CPV-kode«
som en kode, der fremgår af det fælles glosar for offentlige
kontrakter, jf. forordning (EF) nr. 2195/2002, og af eventu-
elle delegerede retsakter, der i medfør af direktivets artikel
23, stk. 2, er vedtaget af Europa-Kommissionen i overens-
stemmelse med direktivets artikel 87.
CPV er forkortelse af det engelske begreb Common Pro-
curement Vocabulary.
CPV er et fælles referencesystem for udbudte opgaver i
EU, og definitionen er blot en henvisning til eksisterende og
kommende regler om CPV-koder.
Der findes en CPV-kode for hver type af vare, tjeneste-
ydelse og bygge- og anlægsopgave. Koderne bruges dels af
ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen, dels af virksomheder
som ønsker at søge på udbud inden for deres forretningsom-
råde.
Med bestemmelsens nr. 8 defineres begrebet »elektronisk
auktion« som gentagen elektronisk proces, der anvendes til
klassificering af tilbud på grundlag af automatiske vurde-
ringsmetoder.
Formålet med anvendelsen af elektronisk auktioner er at
gøre det muligt for ordregiveren at anmode tilbudsgivere om
at fremlægge nye og lavere priser og, når kontrakten tildeles
på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, lige-
ledes at forbedre andre elementer i tilbuddet end prisen, jf.
betragtning nr. 14 til det gældende direktiv.
Definitionen er relevant i forbindelse med lovens §§ 109 -
115 om elektroniske auktioner.
Med bestemmelsens nr. 9 defineres begrebet »elektronisk
katalog« som et format til fremlæggelse og systematisering
af oplysninger på en måde, der er fælles for alle deltagende
tilbudsgivere, og som er egnet til elektronisk behandling.
Som eksempel herpå kan nævnes tilbud, som afgives i
form af et regneark.
Med bestemmelsens nr. 10 defineres begrebet »elektro-
nisk middel« som elektronisk udstyr til behandling og lag-
ring af data, der sendes og modtages via ledning, radio, opti-
ske midler eller andre elektromagnetiske midler.
Med bestemmelsens nr. 11 defineres begrebet »forsvars-
og sikkerhedsdirektivet« som Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af
fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller or-
dregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareind-
købs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikker-
hedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og
2004/18/EF (EU-Tidende nr. L 216 af 20.8.2009, s. 76) (for-
svars- og sikkerhedsdirektivet).
Med bestemmelsens nr. 12 defineres begrebet »forsy-
ningsvirksomhedsdirektivet« som Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om frem-
gangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand-
og energiforsyning, transport samt posttjenester og om op-
hævelse af direktiv 2004/17/EF (EU-Tidende nr. L 94 af
28.3.2014, s. 243).
Med bestemmelsens nr. 13 defineres begrebet »fælles
europæisk udbudsdokument« som et dokument, der består af
en egenerklæring, der er udformet på grundlag af en af
Europa-Kommissionen fastsat standardformular, og tjener
som foreløbigt bevis i forbindelse med vurderingen af, om
der foreligger en udelukkelsesgrund og om de relevante mi-
nimumskrav til egnethed er opfyldt.
Standardformularen vil blive udformet af Europa-Kom-
missionen ved gennemførelsesretsakter i henhold til direkti-
vets artikel 89, stk. 3.
Med bestemmelsens nr. 14 defineres begrebet »ikkestats-
lige ordregivere« som offentlige ordregivere, der ikke er
statslige ordregivere.
Med bestemmelsens nr. 15 defineres begrebet »indkøbs-
central« som en ordregiver, der foretager centraliserede ind-
købsaktiviteter.
En indkøbscentral er således en ordregiver, der på vedva-
rende basis fungerer som grossist for andre ordregivere eller
indgår kontrakter eller rammeaftaler, der kan anvendes af
74
andre ordregivere, jf. definitionen af centraliserede indkøbs-
aktiviteter i § 24, nr. 6.
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) er et
eksempel på en indkøbscentral.
Hvis flere ordregivere går sammen om at gennemføre spe-
cifikke udbud i fællesskab, vil der være tale om såkaldte
fælles udbud. Det gælder også, hvor en ordregiver står for
udbudsproceduren og handler i eget navn men på vegne af
de andre ordregivere, og også selvom fællesskabet er opret-
tet på permanent basis, for eksempel ved oprettelse af et sel-
skab. Afgørende er i denne sammenhæng, at ordregiverne i
fællesskabet alene køber ind på egne vegne, hvorimod en
indkøbscentral foretager indkøbsaktiviteter på vegne af an-
dre ordregivere.
Med bestemmelsens nr. 16 defineres begrebet »indkøbs-
rådgiver« som et offentligt eller privat organ, som tilbyder
accessoriske indkøbsaktiviteter på markedet.
Ved accessoriske indkøbsaktiviteter forstås aktiviteter, der
omfatter ydelser til støtte for indkøbsaktiviteter, herunder
aktiviteter, der omfatter ydelse af støtte til indkøbsaktivite-
ter, jf. § 24, nr. 1.
Med bestemmelsens nr. 17 defineres begrebet »innovati-
on« som indførelse af en ny eller betydeligt forbedret vare,
tjenesteydelse eller proces, herunder produktionsaktiviteter,
bygge- eller anlægsaktiviteter, en ny markedsføringsmetode
eller en ny organisatorisk metode inden for forretningsprak-
sis, arbejdspladsorganisation eller eksterne relationer, som
bl.a. har til formål at bidrage til at løse samfundsmæssige
udfordringer eller støtte Europa 2020-strategien.
Med bestemmelsens nr. 18 defineres begrebet »interesse-
konflikter« som de situationer, hvor en person hos en ordre-
giver eller indkøbsrådgiver, der handler på vegne af ordregi-
veren, og som er involveret i gennemførelsen af udbudspro-
ceduren, eller som kan påvirke resultatet af proceduren, har
en direkte eller indirekte finansiel, økonomisk eller anden
personlig interesse, der kan antages at bringe deres upartisk-
hed og uafhængighed i forbindelse med udbudsproceduren i
fare. I henhold til 2. pkt. kan interessekonflikter også opstå,
hvor en økonomisk aktør har modstridende interesser, som
kan påvirke kontraktens opfyldelse i negativ retning. Denne
del af bestemmelsen gennemfører artikel 58, stk. 4, 2. afsnit,
2. pkt. Bestemmelsen i udbudsdirektivet indebærer, at en or-
dregiver kan gå ud fra, at en økonomisk aktør ikke har de
krævede erhvervsevner i forhold til den tekniske og faglige
formåen, hvis det kan fastslås, at den økonomiske aktør har
modstridende interesser, som kan påvirke kontraktens opfyl-
delse i negativ retning. Af hensyn til klarheden af dette lov-
forslag er det besluttet at indarbejde artikel 58, stk. 4, 2. af-
snit, 2. pkt. i definitionen af interessekonflikter, der regule-
res i § 4 og § 136, nr. 1. § 4 omhandler, at ordregiveren skal
træffe passende foranstaltninger til at identificere, forebygge
og afhjælpe interessekonflikter, og § 136, nr. 1, omhandler,
hvornår en ordregiver i forbindelse med en interessekonflikt
skal udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver fra et udbud.
Med bestemmelsens nr. 19 defineres begrebet »koncessi-
onsdirektivet« som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessi-
onskontrakter (EU-Tidende nr. L 94 af 28.3.2014 s. 1).
Med bestemmelsens nr. 20 defineres begrebet »livscyk-
lus« som alle fortløbende eller sammenhængende faser i
hele en vares, tjenesteydelses eller et bygge- og anlægsar-
bejdes levetid fra forskning og udvikling, erhvervelse af rå-
varer, produktion, transport, indkøb, anvendelse og vedlige-
holdelse eller oparbejdelse af ressourcer til bortskaffelse,
godkendelse og afslutning af leveringen eller anvendelsen.
Med bestemmelsens nr. 21 defineres begrebet »mærke«
som ethvert dokument, certifikat eller attestering, der be-
kræfter, at et bygge- og anlægsarbejde, en vare, en tjeneste-
ydelse, en proces eller en procedure opfylder mærkekrav
fastsat af en uafhængig tredjepart.
Begrebet mærke er således ikke det samme som begrebet
varemærke.
Med bestemmelsens nr. 22 defineres begrebet »mærke-
krav« som de krav, der skal opfyldes af et bygge- og an-
lægsarbejde, en vare, en tjenesteydelse, en proces eller en
procedurer for at opnå det pågældende mærke.
Med bestemmelsens nr. 23 defineres begrebet »offentlige
bygge- og anlægskontrakter« som offentlige kontrakter om
udførelse eller både projektering og udførelse af bygge- og
anlægsarbejder, jf. § 24, nr. 5.
Definitionen af offentlige bygge- og anlægskontrakter om-
fatter herunder udførelse eller både projektering og udførel-
se af aktiviteter nævnt i bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentli-
ge udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Ti-
dende 2014, nr. L 94, side 65). Bilag II til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) indeholder en liste, der
opregner med henvisning til CPV-koder aktiviteter, der kan
defineres som bygge- og anlægsvirksomhed.
Idet en offentlig bygge- og anlægskontrakt skal angå udfø-
relsen eller både projektering og udførelsen, vil en kontrakt,
der kun omfatter projekteringsydelser i forbindelse med et
byggeri, ikke være en bygge- og anlægskontrakt, men en tje-
nesteydelseskontrakt.
Definitionen omfatter endvidere udførelse ved et hvilket
som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer
til behov præciseret af den ordregivende myndighed, der har
afgørende indflydelse på arbejdets art eller projektering.
Det indebærer, at definitionen omfatter kontrakter om
skræddersyet byggeri, dvs. kontrakter i forbindelse med et
byggeri, der finansieres af en entreprenør, der skal udleje
bygningen til ordregiveren, forudsat at byggeriet er tilrette-
lagt ud fra ordregiverens behov. Det er et krav, at ordregive-
ren har afgørende indflydelse på arbejdets art eller projekte-
ring. Bestemmelsen indebærer, at kontrakter om leje og køb
af bygninger under de anførte omstændigheder skal betrag-
tes som bygge- og anlægskontrakter og dermed vil være om-
fattet af udbudsloven (forudsat at lovens bestemmelser i øv-
rigt er opfyldt), selvom udgangspunktet, jf. § 21, er, at kon-
75
trakter om erhvervelse eller leje af fast ejendom er undtaget
loven.
Med bestemmelsens nr. 24 defineres begrebet »offentlige
kontrakter« som gensidigt bebyrdende kontrakter, der ind-
gås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en
eller flere ordregivere, og som vedrører udførelsen af bygge-
og anlægsarbejder eller levering af varer eller tjenesteydel-
ser.
Det er således kun gensidigt bebyrdende aftaler, hvor par-
terne forpligter sig til at gengælde ydelse mod ydelse, der er
omfattet af begrebet. Modydelsen fra ordregiveren behøver
ikke at være et pengebeløb, men skal kunne opgøres i penge.
Det følger af retspraksis fra EU-Domstolen, at det er et
krav, at ordregiveren skal have en direkte økonomisk inte-
resse i den ydelse, som ordregiveren modtager mod ordregi-
verens vederlag. Bliver ordregiveren ejer af genstanden for
kontrakten, vil den økonomiske interesse f.eks. være godt-
gjort.
Det er imidlertid ikke et krav, at det er ordregiveren selv
der modtager leverancen. Indgår en ordregiver eksempelvis
aftale med en vognmand om transport af handicappede bor-
gere, vil der være tale om en gensidigt bebyrdende og der-
med offentlig kontakt. Det er borgeren, der er den umiddel-
bart begunstigede, men ydelsen er leveret på kommunens
vegne, fordi kommunen er forpligtet til at sikre borgerne be-
stemte ydelser. Her vil ordregiveren også have den fornødne
økonomiske interesse.
Begrebet omfatter kun kontrakter vedrørende ydelser, der
udføres på grundlag af tildeling af ordrer. Kontrakter om
ydelser, der udføres på andet grundlag, f.eks. love eller ad-
ministrative bestemmelser m.v., er ikke omfattet.
Gensidighedsbetingelsen udelukker endvidere ensidige
dispositioner som gaver fra begrebet offentlig kontrakt.
Ordregiveren kan med andre ord modtage gaver fra virk-
somheder m.v., uden at der er tale om en offentlig kontrakt.
Det samme gælder, hvis en pengegave er øremærket til ind-
køb af udstyr af et bestemt fabrikat. Hvis der findes flere le-
verandører udstyret med det pågældende mærke, skal kon-
trakten udbydes, hvis tærskelværdierne overskrides, som det
også er tilfældet, hvis ordregiveren modtager en pengegave
til indkøb af udstyr af en bestemt art men uden krav om et
bestemt mærke.
Aftaler, der indgås mellem 2 enheder inden for samme ju-
ridiske person, er ikke gensidigt forpligtende kontrakter, og
er dermed ikke udbudspligtige.
Efter gældende ret betragtes staten i udbudsretlig forstand
som en enhed, således som det også er tilfældet i eksempel-
vis en konkurssituation, hvor staten over for et konkursbo er
berettiget til at modregne krav, der hører under forskellige
statslige myndigheder.
Det indebærer, at aftaler om opgaveløsning m.v. mellem
forskellige enheder inden for den statslige forvaltning ikke
er omfattet af udbudspligt.
Udbudsloven ændrer ikke denne retstilstand.
Det indebærer, at en enhed inden for den statslige forvalt-
ning fortsat kan løse opgaver m.v. for en anden enhed inden
for den statslige forvaltning, uden at opgaven har været
sendt i udbud.
Gensidigt bebyrdende aftaler mellem en enhed inden for
den statslige forvaltning og en enhed, der er udskilt fra den
statslige forvaltning f.eks. i aktieselskabsform o.l., skal ud-
bydes, hvis dette følger af udbudslovens regler. Således kan
kriterierne for at betragte den udskilte enhed som ordregi-
verintern konkret være opfyldt, med den konsekvens, at af-
taler mellem enheder inden for den statslige forvaltning og
den pågældende enhed er undtaget udbudspligt, jf. lovens §§
12-14.
Det bemærkes, at direktivet ikke afskærer muligheden for
ved lov eller i henhold til lov at henlægge bestemte opgaver
til bestemte myndigheder m.v. eller grupper af myndigheder
m.v.
Udbudsloven afskærer heller ikke muligheden for, at en-
heder inden for den statslige forvaltning kan deltage i ud-
bud, der gennemføres af andre enheder inden for den statsli-
ge forvaltning. Om en enhed inden for den statslige forvalt-
ning har adgang til at deltage i udbud beror på de regler, der
gælder for den pågældende enhed, herunder bevillingsreg-
lerne.
Med bestemmelsens nr. 25 defineres begrebet »offentlige
tjenesteydelseskontrakter« som offentlige kontrakter, der ve-
drører levering af tjenesteydelser, bortset fra udførelse af
bygge- og anlægsarbejder.
Med bestemmelsens nr. 26 defineres begrebet »offentlige
vareindkøbskontrakter« som offentlige kontrakter, som ve-
drører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af
varer.
En offentlig vareindkøbskontrakt kan accessorisk omfatte
monterings- og installationsarbejde. Indkøber en ordregiver
byggematerialer og stiller dem til rådighed for en entrepre-
nør, som udfører bygge- og anlægsarbejdet (en såkaldt byg-
herreleverance), så vil kontrakten også skulle betragtes som
en vareindkøbskontrakt.
Med bestemmelsens nr. 27 defineres begrebet »offentlig-
retlige organer« som organer, der opfylder de 3 betingelser i
litra a-c.
I henhold til litra a skal det være organer, som er specielt
oprettet med henblik på at imødekomme almenhedens be-
hov af ikkeindustriel eller ikkekommerciel karakter.
I henhold til litra b skal det være organer, der er juridiske
personer.
Endelig skal det i henhold til litra c være organer, som
overvejende finansieres af staten, regionale eller kommunale
myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller er
underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller
organer, eller har en bestyrelse, en direktion, eller et tilsyns-
råd, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges af
staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre
offentligretlige organer.
Alle 3 betingelser skal være opfyldt.
76
Det følger af bestemmelsen, at organet skal være oprettet
specielt med henblik på at imødekomme almenhedens be-
hov. Det vil almindeligvis være opgaver som generelt og
traditionelt anses for at være opgaver, som det offentlige va-
retager. Eksempelvis opgaver indenfor dag- eller døgntilbud
til børn og voksne, miljø, sundhed, uddannelse, beskæftigel-
sesindsats eller opgaver på socialområdet. Kravet om, at et
organ, skal være oprettet specielt med henblik på at imøde-
komme almenhedens behov er opfyldt, når organet faktisk
udøver aktiviteter med henblik på imødekommelsen af så-
danne behov. Et organ kan således blive omfattet af loven
som et offentligretligt organ selv om organet ikke imøde-
kom sådan behov ved dets oprettelse, men på et senere tids-
punkt.
Det faktum, at et organs aktiviteter kun for en lille dels
vedkommende angår almenhedens behov er uden betydning
for, om organet opfylder betingelsen. Det betyder, at organet
skal anvende udbudsreglerne ved alle dens indkøb, selv når
størstedelen af dens aktiviteter er af industriel og kommerci-
el aktivitet.
I henhold til direktivets betragtning nr. 10 er et organ, der
fungerer på normale markedsvilkår, har til formål at skabe
gevinst og bærer tab forbundet med udøvelsen af sine aktivi-
teter, ikke at betragte som et offentligretligt organ, da al-
menhedens behov, som det er oprettet med henblik på at
imødekomme eller har fået til opgave at imødekomme, kan
anses for at have industriel eller kommerciel karakter.
At organet skal være en juridisk person betyder, at det på-
gældende subjekt skal være i stand til at bære rettigheder og
forpligtelser. Selskaber med et CVR-nummer vil være at be-
tragte som en juridisk person. Interessentskaber vil også væ-
re omfattet.
Da kravet i litra c indebærer, at mere end halvdelen af
driften skal være finansieret af offentlige midler, vil organet
være omfattet. Finansieringen må dog ikke have karakter af
at være en modydelse eller et gensidigt forretningsforhold.
Det har ingen betydning, at mere end halvdelen af organets
drift kommer fra kontrakter med offentlige myndigheder,
altså at organet eksempelvis har vundet en række udbud. Det
er således kun de ydelser, der finansierer eller støtter det be-
rørte organs aktiviteter ved et økonomisk bidrag uden en
særlig, kontraktuel præget modydelse, der vil udgøre offent-
lig finansiering.
At føre kontrol vil sige at være underlagt intensiv offentlig
regulering, tilsyn eller lignende. En virksomhed, som er un-
derlagt en offentlig myndigheds kontrol af regnskabsførelse
vil ikke være underlagt offentlig kontrol. Det skyldes, at den
offentlige myndighed ikke kan påvirke de beslutninger, som
virksomheden træffer i forhold til driften af virksomheden.
Det er altså ikke tilstrækkeligt, at der er tale om, at driften er
underlagt offentlig kontrol, og at det offentlige har en almin-
delig efterfølgende kontrol af f.eks. regnskab og lignende.
Selvejende institutioner, der er oprettet på privatretligt
grundlag, og som har driftsoverenskomst med en kommu-
nen, kan være underlagt et sådant kommunalt tilsyn, at de
vil være omfattet af begrebet »offentligretligt organ«. Dette
gælder, selvom kommunen ikke via ejerskab har mulighed
for at udføre bestemmende indflydelse på institutionen.
Kommunen skal dog have indflydelse på anden vis f.eks. via
kontrol med institutionens vedtægter, budget, personalefor-
hold m.v.
Det betyder, at selvejende dagtilbud til børn (daginstitutio-
ner, fritidsordninger, skoler), uddannelsesinstitutioner, pleje-
hjem og anden ældreomsorg kan være omfattet af begrebet
»offentligretligt organ«.
Ligeledes kan institutioner med tilbud til udsatte grupper
(forsorgshjem, kvindekrisecentre, væresteder m.v.), som
kommunen har driftsoverenskomst med, være omfattet af
begrebet »offentligretligt organ«.
Statslige aktieselskaber, hvor ressortministeren kan vælge
flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, er også omfattet og vil
være at betragte som et offentligretligt organ.
Som eksempler på offentligretlige organer kan nævnes
TV2, Sund og Bælt Holding A/S, Metroselskabet I/S, Sta-
tens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, Naviair, de almene boligorganisationer og
universiteterne.
Med bestemmelsens nr. 28 defineres begrebet »ordregive-
re« som staten, regionale og kommunale myndigheder, of-
fentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere
af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligret-
lige organer.
Statslige myndigheder er i henhold til direktivets artikel 2,
nr. 2, de ordregivere, der er listet i direktivets bilag I, jf. bi-
lag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU
af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse
af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side
65).
Regionale myndigheder er myndigheder, der er opført i
NUTS 1 og 2, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1059/2003. Listen er ikke udtøm-
mende.
Kommunale myndigheder omfatter alle myndigheder i de
administrative enheder, der falder ind under NUTS 3, samt
mindre administrative enheder som omhandlet i forordning
(EF) nr. 1059/2003.
Listerne er ikke udtømmende, blandt andet fordi statslige,
regionale og kommunale myndigheder løbende oprettes og
nedlægges.
Visse private virksomheder og institutioner kan være om-
fattet af begrebet, bl.a. hvis de modtager offentlig støtte, og
herved karakteriseres som et offentligretligt organ, jf. nr. 27.
Det er uden betydning for lovens anvendelse, om en om-
fattet ordregiver overlader det til andre at udføre udbuddet
eller indgåelsen af kontrakten, f.eks. til en ekstern rådgiver.
Den pågældende vil stadig være ordregiver i lovens for-
stand.
Med bestemmelsens nr. 29 defineres begrebet »projekt-
konkurrence« som procedurer, hvorved en ordregiver, navn-
lig inden for fysisk planlægning, byplanlægning, arkitekt-
og ingeniørarbejde eller databehandling, kan få planlæg-
77
nings- eller projekteringsarbejder bedømt af en bedømmel-
seskomité efter udskrivning af en konkurrence med eller
uden præmieuddeling.
Angivelsen er ikke udtømmende, og begrebet omfatter så-
ledes også andre tjenesteydelser, som hører under planlæg-
nings- eller projekteringsarbejde.
Projektkonkurrencer kan for eksempel anvendes på områ-
derne byplanlægning og fysisk planlægning, arkitekt- og in-
geniørarbejde eller databehandling. Projektkonkurrencer kan
imidlertid også anvendes til andre formål så som indhent-
ning af finansieringstekniske planer, der kan optimere støtte
til små og mellemstore virksomheder inden for rammerne af
initiativet om fælleseuropæiske midler til mikrovirksomhe-
der og små og mellemstore virksomheder (Jeremieinitiati-
vet), eller andre EU-programmer vedrørende støtte til små
og mellemstore virksomheder. Projektkonkurrencer, der an-
vendes til indhentning af sådanne finansieringstekniske pla-
ner kan også indeholde angivelse af, at de resulterende tje-
nesteydelseskontrakter til gennemførelse af disse finansie-
ringstekniske planer vil blive tildelt vinderen eller en af vin-
derne af projektkonkurrencen ved hjælp af udbud med for-
handling uden forudgående offentliggørelse.
Begrebet projektkonkurrencer omfatter derimod ikke køb
af f.eks. varer eller bygge- og anlægsarbejder.
Med bestemmelsens nr. 30 defineres begrebet »rammeaf-
tale« som en aftale, der indgås mellem en eller flere ordregi-
vere og en eller flere økonomiske aktører, og som fastsætter
vilkårene for kontrakter, der tildeles i løbet af en nærmere
fastsat periode, navnlig med hensyn til pris og i givet fald
påtænkte mængder.
Med bestemmelsens nr. 31 defineres begrebet »sideordne-
de tilbud« som tilbud, hvor ordregiveren i udbudsmaterialet
har fastsat, at der kan eller skal afgives flere tilbud på udfø-
relsen af den udbudte opgave med forskellige udførelsesme-
toder, materialer eller lignende.
Med bestemmelsens nr. 32 defineres begrebet »skriftligt«
som ethvert udtryk bestående af ord eller tal, som kan læses,
reproduceres og derefter videresendes, herunder informatio-
ner overført og lagret ved hjælp af elektroniske midler.
Med bestemmelsens nr. 33 defineres begrebet »statslige
ordregivere« som ordregivere, der er en del af den statslige
forvaltning.
Med bestemmelsens nr. 34 defineres begrebet »tilbudsgi-
ver« som en økonomisk aktør som har afgivet et tilbud.
Med bestemmelsens nr. 35 defineres begrebet »direktivet«
som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af
26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af
direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s.
65).
Det foreliggende lovforslag indeholder bestemmelser, der
gennemfører direktivet i dansk ret.
Med bestemmelsens nr. 36 defineres begrebet »udbuds-
materiale« som de dokumenter, som ordregiveren udarbej-
der eller henviser til for at beskrive eller fastlægge elemen-
ter i et udbud eller en procedure. I bestemmelsens litra a-g
specificeres det, hvilke dokumenter begrebet dækker over.
I henhold til litra a omfatter begrebet en udbudsbekendt-
gørelse.
I henhold til litra b omfatter begrebet de tekniske specifi-
kationer.
I henhold til litra c omfatter begrebet det beskrivende do-
kument.
I henhold til litra d omfatter begrebet de foreslåede kon-
traktbetingelser.
I henhold til litra e omfatter begrebet formater for ansøg-
ernes og tilbudsgivernes fremlæggelse af dokumenter.
I henhold til litra f omfatter begrebet oplysninger om al-
mindeligt gældende forpligtelser.
Endelig omfatter begrebet i henhold til litra g eventuelle
supplerende dokumenter.
Begrebet omfatter således alle dokumenter, som ordregi-
veren udarbejder eller henviser til for at beskrive eller fast-
lægge elementer i et udbud eller en procedure.
Det forhold, at der er tale om foreslåede kontraktbetingel-
ser, medfører ikke en fri adgang til at ændre disse, idet disse
er en del af udbudsmaterialet, og ændringer af udbudsmate-
rialet skal ske inden for rammerne beskrevet i lovbemærk-
ningerne til § 93, stk. 4, nr. 2.
Oplysninger om almindeligt gældende forpligtelser kan
eksempelvis være en henvisning. Det er ordregiveren der
under iagttagelse af gennemsigtighedsprincippet vurderer,
hvilke oplysninger om almindeligt gældende forpligtelser,
der skal fremgå af udbudsmaterialet.
Supplerende dokumenter kan være dokumenter i henhold
til § 134, eksempelvis indeholdende spørgsmål og svar, der
sendes til tilbudsgiverne senest 6 dage inden tilbudsfristens
udløb. Supplerende dokumenter kan også være dokumenter,
jf. § 132, stk. 2, der ikke gives fri, direkte og fuld elektro-
nisk adgang til, på grund af dokumenternes særlige karakter
eller på grund af fortrolighed, jf. § 5, stk. 2.
Med bestemmelsens nr. 37 defineres begrebet Ⱦndring af
grundlæggende elementer« som en ændring, der kan have
påvirket potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse
i den omhandlede udbudsprocedure, eller fordrejet konkur-
rencen mellem ansøgere eller tilbudsgivere. En ændring kan
have påvirket potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres del-
tagelse i udbudsproceduren, hvis den ville have givet andre
ansøgere end de oprindelige udvalgte mulighed for at delta-
ge, eller ville have tiltrukket yderligere deltagere til udbuds-
proceduren, f.eks. hvis ændringen bevirker, at en kontrakts
karakter er væsentlig forskellig fra den, der oprindeligt blev
fastlagt i udbudsmaterialet. En ændring fordrejer f.eks. kon-
kurrencen, hvis den er en følge af, at ordregiver udnytter sin
viden om de indkomne tilbud og ansøgninger til at give vis-
se ansøgere eller tilbudsgivere en fordel, som ikke er sagligt
begrundet.
Med bestemmelsens nr. 38 defineres begrebet »økono-
misk aktør« som enhver fysisk og juridisk person og enhver
offentlig enhed samt enhver sammenslutning af sådanne
78
personer eller enheder, herunder enhver midlertidig sam-
menslutning af virksomheder, som tilbyder udførelse af ar-
bejder eller bygge- og anlægsarbejder og levering af varer
eller tjenesteydelser på markedet.
Til § 25
Det gældende direktivs artikel 1, stk. 2, litra d, fastslår, at
hvis en kontrakt omfatter både varer og tjenesteydelser skal
kontrakten klassificeres efter, om varerne eller tjenesteydel-
serne udgør den største del af kontraktens værdi, og at en
tjenesteydelseskontrakt, som accessorisk omfatter bygge- og
anlæg, skal behandles som en tjenesteydelseskontrakt. Det
vil sige, at kontraktens primære genstand er den afgørende
faktor ved klassificeringen af kontrakten.
§ 25 gennemfører direktivets artikel 3, stk. 2, og er ind-
holdsmæssigt en videreførelse af gældende ret.
Med § 25, stk. 1 , foreslås det, at for kontrakter, som ve-
drører mindst 2 typer ydelser, der begge omfattes af loven,
skal tildelingen af kontrakten ske efter de bestemmelser,
som gælder for den type ydelse, der udgør kontraktens ho-
vedformål. Ydelserne kan udgøre såvel bygge- og anlægsar-
bejder som tjenesteydelser omfattet af light-regimet, almin-
delige tjenesteydelser eller varer.
§ 25, stk. 1, skal læses i sammenhæng med § 25, stk. 2,
der udgør en undtagelse til § 25, stk. 1.
Når kontrakten f.eks. omfatter bygge- og anlægsarbejder
og tjenesteydelser (uanset arten af tjenesteydelser), skal or-
dregiveren foretage en vurdering af, hvad der er kontraktens
hovedformål, herunder om tjenesteydelserne må anses for at
være accessoriske til bygge- og anlægsarbejderne eller om-
vendt. Den anslåede værdi af de forskellige ydelser er i disse
tilfælde ikke afgørende for, hvad der er kontraktens hoved-
formål, men kan være en indikator for, hvad der må anses
for kontraktens hovedformål. Kontrakter, der omfatter hen-
holdsvis bygge- og anlægsarbejder og varer, eller kontrak-
ter, der vedrører mere end 2 typer af ydelser, skal også kate-
goriseres efter kontraktens hovedformål.
Hvis en kontrakt under kontraktværdien f.eks. vedrører
bygge- og anlægsarbejder og almindelige tjenesteydelser, og
ordregiveren vurderer, at hovedformålet med kontrakten er
bygge- og anlægsarbejdet, og kontraktens samlede værdi ik-
ke overstiger tærskelværdierne for bygge- og anlægsarbej-
der, skal kontrakten ikke udbydes efter denne lov men i ste-
det udbydes efter afsnit I i den nugældende tilbudslov, der
foreslås ændret til lov om indhentning af tilbud i bygge- og
anlægssektoren, jf. lovforslagets § 198. Det gælder uanset,
om tjenesteydelserne i kontrakten overstiger tærskelværdien
for tjenesteydelser. Det er den samlede kontraktværdi, der
skal anvendes ved beregningen af, om kontrakten overstiger
den relevante tærskelværdi.
§ 25, stk. 1, kan som det fremgår føre til, at ydelser, som
isoleret set ville være omfattet af udbudslovens procedure-
regler, ikke skal udbydes i henhold til disse, da ydelserne
indgår i en kontrakt, der karakteriseres efter en ydelse, som
skal udbydes efter tilbudsloven eller de mindre omfattende
procedureregler for ydelser omfattet af light-regimet.
Bestemmelsen indeholder ikke en pligt for ordregiveren til
at udskille de udbudspligtige ydelser fra resten af kontrakten
for at udbyde dem. Ordregiveren må dog ikke lægge flere
forskellige kategorier af ydelser kunstigt sammen for at om-
gå loven. Ydelserne skal derfor have en naturlig sammen-
hæng, eller de skal tjene et fælles formål for, at de kan læg-
ges sammen i en kontrakt.
Offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder kontrakter
vedrørende forvaltning af ejendomme, kan under visse om-
stændigheder omfatte bygge- og anlægsarbejder. Hvis så-
danne bygge- og anlægsarbejder er accessoriske i forhold til
kontraktens hovedformål, og derfor udgør en mulig følge
heraf eller et supplement hertil, berettiger det forhold, at
kontrakten omfatter bygge- og anlægsarbejder, ikke til at be-
tragte den offentlige tjenesteydelseskontrakt som en offent-
lig bygge- og anlægskontrakt.
Det fastsættes i stk. 2, at når kontrakter består delvis af al-
mindelige tjenesteydelser og delvis af tjenesteydelser omfat-
tet af light-regimet i henhold til §§ 186-190, eller tjeneste-
ydelser (uanset arten) og varer, skal kontrakten tildeles efter
de bestemmelser, der gælder for den ydelse, der anslås at ha-
ve den største værdi.
Hvis f.eks. den anslåede værdi af tjenesteydelser omfattet
af light-regimet overstiger den anslåede værdi af varer, inde-
bærer det, at der ikke gælder en egentlig udbudspligt for
kontrakten. Kontrakten skal da udbydes efter de mindre om-
fattende regler for ydelser omfattet af light-regimet. Det
gælder uanset, om vareindkøbene overstiger tærskelværdien
for varer, og derfor, hvis der havde været tale om en isoleret
kontrakt, skulle have været udbudt som en varekontrakt ef-
ter loven. Omvendt vil den samlede kontrakt (inklusive tje-
nesteydelserne omfattet af light-regimet) skulle udbydes
som en vareindkøbskontrakt efter afsnit II, hvis værdien af
varerne oversteg tjenesteydelserne omfattet af light-regimet.
Det er den samlede kontraktværdi, der skal anvendes. Der
kan derfor indtræde udbudspligt, selvom værdien af varer
ikke isoleret overstiger tærskelværdien.
Består kontrakten af en af ovenstående kombinationer af
ydelser samt en eller 2 yderligere ydelser, f.eks. bygge- og
anlægsarbejder, skal kontrakten tildeles efter de bestemmel-
ser, som gælder for den ydelse, der udgør kontraktens ho-
vedformål. Det fremgår af § 25, stk. 1, hvorefter kontrakter
indeholdende 2 eller flere ydelser skal tildeles efter, hvilken
ydelse, der udgør hovedformålet med kontrakten.
Som nævnt under bemærkningerne til § 25, stk. 1, må or-
dregiveren ikke lægge forskelligartede ydelser sammen for
at omgå loven.
Til § 26
§ 26 gennemfører direktivets artikel 3, stk. 3, 4 og 6, og er
ny i forhold til gældende ret.
§ 26 finder anvendelse på kontrakter, der delvis vedrører
ydelser omfattet af loven, og delvis ydelser, der ikke er om-
fattet af loven. Ydelser, der falder uden for loven, kan være
ydelser, der isoleret set vil være omfattet af tilbudsloven,
forsyningsvirksomhedsdirektivet, koncessionsdirektivet, for-
79
svars- og sikkerhedsdirektivet eller ikke er underlagt nogen
særlovgivning.
Hvis kontrakten alene omfatter forskellige kategorier af
ydelser, som alle falder ind under udbudsloven, finder § 25
anvendelse.
Det fastslås i stk. 1, at hvis kontrakten vedrører ydelser
omfattet af afsnit II og III (varer, tjenesteydelser eller byg-
ge- og anlægsarbejder) og ydelser, der ikke er omfattet af af-
snit II og III, og hvis det påtænkte indkøb ikke er omfattet af
§§ 27 eller 28, kan ordregiveren vælge at tildele særskilte
kontrakter for særskilte dele af indkøbet, hvis indkøbet ob-
jektivt kan adskilles.
I stk. 2 fastsættes, at hvis ordregiveren vælger at tildele
kontrakter for de særskilte dele, er kendetegnene ved den
særskilte kontrakt afgørende for, hvilke regler der gælder for
tildelingen af den særkilte kontrakt.
Vedrører den særskilte kontrakt f.eks. varekøb, finder reg-
lerne for vareindkøbskontrakter anvendelse, og kontrakten
skal udbydes efter procedurereglerne i afsnit II, hvis den
særskilte kontrakt overstiger tærskelværdien i § 6.
Det fastsættes i stk. 3 , at afsnit II finder anvendelse, hvis
ordregiveren tildeler en samlet kontrakt, og de dele af kon-
trakten, der er omfattet af udbudsloven, overstiger tærskel-
værdierne. Dette gælder uanset værdien af de øvrige dele af
kontrakten.
Det fastsættes i stk. 4, at hvis de forskellige dele af en
kontrakt ikke objektivt kan adskilles, er den ydelse, der ud-
gør hovedformålet med kontrakten, afgørende for, hvilke
regler der finder anvendelse på udbuddet.
Ordregiverens beslutning er konkret og skal underbygges
af objektive forhold, som kan begrunde beslutningen og
godtgøre, at det er nødvendigt at indgå en samlet kontrakt.
Behovet for at kunne indgå en enkelt kontrakt kan være be-
grundet i årsager af såvel teknisk som økonomisk karakter.
Opdelingen må ikke ske med henblik på at undgå, at udbud-
det omfattes af loven, jf. § 2, stk. 2.
Til § 27
§ 27 gennemfører direktivets artikel 3, stk. 5, og er ny i
forhold til gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at det skal vurderes efter forsy-
ningsvirksomhedsdirektivets artikel 5 og 6, hvilket regelsæt,
der gælder for tildeling af en kontrakt, der omfatter ydelser,
der er omfattet af udbudsloven, og ydelser med henblik på
en aktivitet, der er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirek-
tivet.
Til § 28
§ 28, der gennemfører direktivets artikel 16 om blandende
udbud, der omhandler forsvares- eller sikkerhedsmæssige
aspekter, er ny i forhold til gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at hvis en kontrakt ve-
drører ydelser, der både er omfattet af loven og af artikel
346 i TEUF eller forsvars- og sikkerhedsdirektivet, kan or-
dregiveren tildele særskilte kontrakter for de særskilte dele
af indkøbet, hvis indkøbet objektivt kan adskilles.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at en ordregiver,
hvis et indkøb er omfattet af § 28, stk. 1, og objektivt kan
adskilles, kan vælge at tildele særkilte kontrakter for sær-
skilte dele af indkøbet eller at tildele en samlet kontrakt.
Tildeles særskilte kontrakter, gælder bestemmelsen i stk.
2.
Tildeles en samlet kontrakt, gælder § 28, stk. 3.
Kan indkøbet ikke objektivt adskilles, gælder § 28, stk. 5.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at kontrakter for
særskilte dele af indkøbet, skal tildeling ske af de særskilte
kontrakter efter de regler, der gælder for den pågældende
særskilte kontrakt på grundlag af dens kendetegn.
Stk. 3 og 4 omhandler den situation, hvor der tildeles en
samlet kontrakt, selv om indkøbet objektivt kan adskilles, og
der derfor kunne være tildelt særskilte kontrakter.
Efter stk. 3, nr. 1, kan tildeling – når dele af kontrakten er
omfattet af artikel 346 i TEUF – ske, uden at udbudsloven
finder anvendelse, når tildelingen af en samlet kontrakt er
berettiget af objektive grunde.
Det indebærer, at reglen i TEUF artikel 346, stk. 1, litra b,
som omhandler varer bestemt specielt til militære formål,
også kan hjemle indkøb af varer, som delvist er omfattet af
udbudsloven. Et eksempel kunne være accessoriske ydelser,
f.eks. almindeligt GPS-udstyr, i forbindelse med indkøb af
orlogsfartøjer, pansrede mandskabsvogne eller lignende ud-
styr, som klart klassificeres som våben, ammunition eller
krigsmateriel, og hvori det almindelige udstyr skal integre-
res i forbindelse med leverancen.
Stk. 3, nr. 2, fastsætter, at tildeling – når dele af en kon-
trakt er omfattet af forsvars- og sikkerhedsdirektivet – kan
ske efter forsvars- og sikkerhedsdirektivet, hvis tildelingen
af en samlet kontrakt er berettiget af objektive grunde.
Det indebærer, at en kontrakt kan udbydes efter forsvars-
og sikkerhedsdirektivet, hvis dele af kontrakten er omfattet
af dette direktiv, og hvis udbuddet af en enkelt kontrakt er
berettiget af objektive grunde. Bestemmelsen berører ikke
de tærskler og udelukkelser, som gælder for forsvars- og
sikkerhedsdirektivet. Det indebærer, at en kontakt, der inde-
holder dele, der er omfattet af forsvars- og sikkerhedsdirek-
tivet, men som er undtaget fra samme direktiv, eller er under
tærskelværdierne i direktivet, ikke skal udbydes, hvis ordre-
giveren af objektive grunde er berettiget til at holde kontrak-
ten samlet.
Det fastsættes i stk. 4, at tildeling af en samlet kontrakt,
der både er omfattet af § 28, stk. 3, nr. 1 og 2, skal ske efter
§ 28, stk. 3, nr. 1.
Det fastsættes i stk. 5 , at i de situationer, hvor forskellige
dele af indkøbet ikke objektivt kan adskilles, kan ordregive-
ren tildele den samlede kontrakt, uden at denne lov finder
anvendelse, hvis kontrakten indeholder dele, hvor artikel
346 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde
finder anvendelse. I andre tilfælde finder reglerne i forsvars-
og sikkerhedsdirektivet anvendelse.
80
Artikel 346 i traktaten om den Europæiske Unions funkti-
onsmåde undtager kontrakter, der er påkrævet af hensynet til
væsentlige sikkerhedsinteresser fra udbudsreglerne.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/81/EF af
13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved or-
dregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af
visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelses-
kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om æn-
dring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (herefter be-
nævnt forsvars- og sikkerhedsdirektivet), der er gennemført
i Danmark ved bekendtgørelse nr. 892 af 17. august 2011
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1293 af 12- november
2013, finder anvendelse på flere kontrakter end artikel 346,
idet artikel 346 er en undtagelsesbestemmelse, der alene kan
anvendes, når indgåelsen af kontrakten er påkrævet af hen-
synet til væsentlige sikkerhedsinteresser.
Bestemmelsen medfører, at ordregiveren foretager et ind-
køb under overholdelse af artikel 346 i traktaten om den
Europæiske Unions funktionsmåde, hvis kontrakten indehol-
der dele, der er omfattet af artikel 346, og disse dele ikke
kan adskilles fra dele, der er omfattet af andre regler, herun-
der udbudsloven. Det samme gør sig gældende i forhold til
dele, der er omfattet af forsvars- og sikkerhedsdirektivet.
Til § 29
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 2, fastlægger, at den
anslåede værdi for kontrakter skal være gældende på tids-
punktet for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen eller, så-
fremt der ikke kræves en sådan bekendtgørelse, på det tids-
punkt, hvor den ordregivende myndighed indleder tilde-
lingsproceduren.
§ 29 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 4, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Det fastslås i bestemmelsen, at en ordregiver, til brug for
vurderingen af om en kontrakt eller projektkonkurrence lig-
ger over eller under de gældende, skal anslå, hvilken værdi
kontrakten eller projektkonkurrencen vil have på tidspunktet
for udsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. Udsendes der ik-
ke en udbudsbekendtgørelse, er det afgørende tidspunkt det
tidspunkt, hvor ordregiveren indleder udbudsproceduren.
Til § 30
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 1 og 3, fastslår, at
den anslåede værdi af en kontrakt beregnes på grundlag af
det samlede beløb eksklusive moms, som ordregiveren an-
slået kan komme til at betale, og at en kontrakt ikke må op-
deles med henblik på at udelukke den fra direktivs anven-
delsesområde.
§ 30 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 1 og 3, og er
en videreførelse af gældende ret.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 1 , at en ordregiver skal
anslå værdien af en kontrakt eller projektkonkurrence på
grundlag af det samlede beløb, der efter ordregiverens skøn
skal betales. Ordregiveren skal medregne enhver form for
optioner, eventuelle forlængelser af kontrakten, præmier el-
ler betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, som fastsættes
i udbudsmaterialet. Værdien opgøres eksklusive moms.
Bestemmelsen indebærer, at ordregiveren skal foretage et
sagligt skøn ved beregning af den anslåede værdi.
For at foretage en saglig forhåndsvurdering kan ordregive-
ren f.eks. fremskaffe oplysninger om markedets generelle
prisniveau for indkøbet ved at anvende rådgivere med bran-
chekendskab, indhente prisoplysninger hos økonomiske ak-
tører m.v., jf. § 39. Eventuelle historiske oplysninger kan
også indgå i oplysningsgrundlaget, men vil sjældent kunne
stå alene. Ordregiveren skal i den anslåede værdi også med-
tage betalinger fra tredjemand.
Det er ordregiverens eget ansvar at tilvejebringe et til-
strækkeligt grundlag for sit skøn.
Hvis ordregiveren på et fyldestgørende oplysningsgrund-
lag har foretaget et velafvejet skøn over indkøbets værdi, og
fører dette skøn til, at den relevante tærskelværdi ikke er
oversteget, kan ordregiveren lovligt undlade et udbud efter
afsnit II om offentlige indkøb over tærskelværdien.
Det fastslås i bestemmelsen som nævnt, at ordregiveren
skal medregne enhver form for option, evt. forlængelser,
præmier eller til betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere.
En option kan f.eks. angå kontraktens løbetid dvs. en evt.
forlængelse af kontrakten eller angå kontraktens omfang i
kvantitativ eller kvalitativ henseende. En option skal altid
medregnes, også selvom det er usandsynligt, at det vil blive
udnyttet. Præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbuds-
givere skal også medregnes. F.eks. skal betalinger i form af
vederlag for deres indsats under udbudsproceduren konkur-
rencepræget dialog medregnes.
Ordregiveren skal ved beregningen af værdien som ud-
gangspunkt tage hensyn til hele myndighedens forbrug af
det pågældende indkøb. Dvs. indkøb, der foretages af for-
valtninger og andre institutioner, som hører under myndig-
heden, skal som udgangspunkt medregnes.
I § 31 er fastsat særlige regler om den situation, hvor de-
centrale enheder er ansvarlige for deres egne indkøb.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at ordregiveren ikke
må vælge en beregningsmetode, der har til formål at udeluk-
ke kontrakten fra udbudslovens anvendelsesområde.
Bestemmelsen indebærer, at et udbud ikke må opdeles
med henblik på at udelukke udbuddet fra lovens anvendel-
sesområde. Det indebærer, at en ordregiver for eksempel ik-
ke må opdele og udbyde en kontrakt i mindre delkontrakter
med det formål at omgå udbudsreglerne. Opdeling af en
kontrakt eller et projekt i mindre dele skal være sagligt be-
grundet og medfører ikke nødvendigvis, at delkontrakterne
skal beregnes selvstændigt.
Til § 31
§ 31 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 2, og er ny i
forhold til gældende ret.
Bestemmelsen vedrører værdiopgørelsen, for så vidt angår
ordregivere, der består af decentrale enheder.
81
Stk. 1 fastlår, at der – hvor en ordregiver består af decen-
trale enheder - skal tages hensyn til den samlede anslåede
værdi for alle enkelte driftsenheder.
Efter stk. 2 kan der, hvor en decentral driftsenhed selv er
ansvarlig for indkøbet, anslås en værdi for enheden alene.
I stk. 3 fastsættes, at en enhed selv er ansvarlig for sine
indkøb, når enheden selv står for gennemførelsen af udbuds-
forretningen, og træffer beslutning om købet, har selvstæn-
digt budget for det pågældende udbud og selv afslutter og fi-
nansierer kontrakten. Endvidere er det en forudsætning, at
den decentrale driftsenhed ikke benytter myndighedernes
eksisterende indkøbsaftaler på det konkrete område.
Til § 32
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 9, fastslår, at i for-
bindelse med rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer
skal der tages hensyn til den anslåede maksimumsværdi eks-
klusive moms af alle de kontrakter, der forventes tildelt in-
den for rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems
løbetid.
§ 32 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 5, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastsætter, at ved beregning af rammeafta-
ler og dynamiske indkøbssystemer skal værdien af de enkel-
te kontrakter, der forventes tildelt inden for rammeaftalen
eller det dynamiske indkøbssystem, sammenlægges med
henblik på at opgøre den kontraktværdi, som skal sammen-
holdes med tærskelværdien.
Til § 33
§ 33 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 6, om bereg-
ningsmetoder vedrørende innovationspartnerskaber, og er ny
i forhold til gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsen, at værdien af alle innovati-
onspartnerskabets faser, samt af alle varer, tjenesteydelser
eller bygge- og anlægsarbejder, der forventes udviklet eller
indkøbt ved partnerskabets ophør, sammenholdes med tær-
skelværdien ved beregning af værdien af et innovationspart-
nerskab.
Til § 34
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 4, fastlægger, at ved
offentlige bygge- og anlægskontrakter skal der ved bereg-
ning af den anslåede værdi tages hensyn til bygge- og an-
lægskontraktens værdi samt den anslåede værdi af de nød-
vendige materialer og materiel, som ordregiverne stiller til
entreprenørens rådighed.
§ 34 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 7, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsen, at ordregiveren ved bereg-
ning af bygge- og anlægskontraktens værdi skal medregne
både den anslåede værdi af bygge- og anlægsarbejderne
samt den samlede værdi af de til bygge- og anlægsarbejder-
nes udførelse nødvendige varer og tjenesteydelser. Det gæl-
der også, selvom værdien ikke udgør en del af en ekstern
kontraktindgåelse om entreprisen. Ved varer forstås varel-
everancer, der skal inkorporeres i bygningen eller anlægget,
hhv. det udstyr, der er nødvendigt for at udføre arbejdet,
f.eks. en kran eller en lastvogn, som ordregiveren stiller til
rådighed for entreprenøren. Det er det, man også forstår som
en bygherreleverance.
Til § 35
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 7, omhandler hvor-
dan den anslåede værdi for vare- eller tjenesteydelseskon-
trakter, der indgås med regelmæssige mellemrum, eller som
skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, skal beregnes.
§ 35 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 11, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsen omfatter de kontrakter, som indgås med re-
gelmæssige mellemrum, eller som skal fornyes inden for et
bestemt tidsrum.
At kontrakterne indgås med regelmæssige mellemrum in-
debærer, at kontrakterne skal indgås med jævne mellemrum
eller regelmæssigt fornys ved udløb for, at der kan være tale
om successive indkøb. For at kontrakterne kan siges at blive
indgået med regelmæssighed, må der både være en tidsmæs-
sig sammenhæng og en vis grad af forudsigelighed. Udby-
der må således undersøge, om indkøbene hidtil har haft - el-
ler fremover vil have - et fast mønster, f.eks. ugentlige eller
månedlige indkøb. Er det ikke forudsigeligt for udbyder, at
der vil blive indgået flere lignende kontrakter inden for det
samme år, vil kravet om regelmæssighed sjældent være op-
fyldt.
Beregning af kontraktens anslåede værdi efter bestemmel-
sens nr. 1 , indebærer, at kontraktværdien af successive ind-
køb beregnes samlet ud fra den faktiske værdi af lignende
kontrakter (indkøb), der er tildelt i løbet af de foregående 12
måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt
korrigeret for alle forventede ændringer i mængde eller vær-
di i løbet af de 12 måneder, der følger efter indgåelsen af
den indledende kontrakt. Bestemmelsen tager sigte på de si-
tuationer, hvor ordregiveren kan have behov for at indgå
kortvarige kontrakter om varer eller tjenesteydelser, som er
tidsforskudte.
Ved successive indkøb skal der være tale om, at kontrak-
ten er en af flere kontrakter, der indgås af den samme ordre-
giver. Kontrakten skal ligne ordregiverens øvrige kontrakter,
og de lignende kontrakter skal indgås med regelmæssige
mellemrum. At kontrakten skal være lignende skal vurderes
konkret ud fra alle dele af det samlede indkøb. Det er i den-
ne forbindelse navnligt relevant at undersøge kontraktens
genstand, vilkår, leverandørfeltet og markedet. Det indebæ-
rer, at ordregiveren skal undersøge, om de successive kon-
trakter indholdsmæssigt ligner hinanden, og om kontrakter-
nes øvrige vilkår ligner hinanden. Derudover skal ordregive-
ren undersøge, om de samme leverandører kan levere indkø-
bene, og om indkøbene appellerer til forskellige markedsak-
tører.
Beregning af kontraktens anslåede værdi efter bestemmel-
sens nr. 2 indebærer, at kontraktværdien af de successive
82
kontrakter beregnes samlet ud fra den samlede anslåede
værdi af de successive kontrakter, der vil blive tildelt i løbet
af de 12 måneder, der følger efter den første levering, eller i
løbet af regnskabsåret, hvis dette er over 12 måneder.
Til § 36
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 6, omhandler hvor-
dan den anslåede værdi af kontrakter om leasing eller leje
skal beregnes. § 36 gennemfører direktivets artikel 5, stk.
12, og er en videreførelse af gældende ret. Med bestemmel-
sen fastsættes specielle beregningsregler for leje eller lea-
sing af varer. I de tilfælde hvor en leje- eller leasingaftale
har en løbetid på 12 måneder eller derunder, skal ordregive-
ren, ved beregning af kontraktens værdi, tage hensyn til alle
enkeltydelser, der skal betales i kontraktens løbetid. Hvis
kontrakten har en løbetid over 12 måneder, skal ordregive-
ren både tage hensyn til de enkelte ydelser, som skal betales
i kontraktens løbetid og den eventuelle overskydende res-
tværdi, som varen har på tidspunktet for kontraktens ophør.
Det gælder, uanset om ordregiveren har ret til at erhverve
varerne ved kontraktens ophør.
Hvis en leje- eller leasingkontrakt er ubegrænset, skal or-
dregiveren beregne kontraktens værdi ud fra den månedlige
værdi ganget med 48.
Til § 37
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 8, litra a, omhandler
hvilke elementer ordregiver skal inddrage ved beregningen
af den anslåede værdi af forsikringstjenesteydelser, banktje-
nesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser samt kon-
trakter vedrørende projektering.
§ 37 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 13, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastsætter, hvordan værdien af kontrakter
om forsikring, bank- og andre finansielle tjenesteydelser
samt projektering skal beregnes.
Med bestemmelsen fastslås, at der gælder særlige regler
for beregning af værdien af tjenesteydelseskontrakter, som
vedrører de i bestemmelsen nævnte tilfælde. Ved beregning
af værdien af en kontrakt om forsikringsydelse skal ordregi-
verens præmie medregnes i kontraktværdien men ikke i for-
sikringssummen. Det vil sige, at hvis en ordregiver forsikrer
bygninger til 150 mio. kr. med en årlige præmie på 2 mio.
kr., så er det den årlige præmie (de 2 mio. kr.), der er rele-
vant ved værdiberegningen.
Ved projekteringsopgaver skal honorarer m.v. til arkitek-
ten medregnes i kontantværdien men f.eks. ikke udlæg, som
arkitekten har gjort på vegne af ordregiveren.
Til § 38
Det gældende direktivs artikel 9, stk. 8, litra b, omhandler,
hvordan den anslåede værdi af tjenesteydelseskontrakter,
hvor der ikke er fastsat en samlet pris, skal beregnes.
§ 38 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 14, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsen, at beregningsgrundlaget
for offentlige tjenesteydelseskontrakter er den samlede vær-
di for hele løbetiden for tidsbegrænsede kontrakter, der højst
løber over 48 måneder, eller den månedlige værdi ganget
med 48 for tidsubegrænsede kontrakter.
Bestemmelsen indebærer, at der gælder særlige bereg-
ningsregler for tjenesteydelseskontrakter, hvor der ikke er
fastsat en samlet pris, f.eks. en fast aftale om konsulentråd-
givning.
Det gælder for de tilfælde, hvor kontrakten er tidsbegræn-
set, at det er den anslåede værdi for hele løbetiden, der er af-
gørende. F.eks. skal kontrakter om specifik assistance til et
bestemt projekt vurderes ud fra et skøn over, hvor meget as-
sistance der er nødvendig for projektets udførelse. I de til-
fælde, hvor kontrakten er tidsubegrænset, eller har en løbe-
tid på over 48 måneder, skal den samlede kontraktværdi be-
regnes ud fra den månedlige værdi ganget med 48.
Til § 39
Det fremgår ikke direkte af det gældende direktiv, hvornår
og i hvilket omfang en ordregiver kan have dialog med øko-
nomiske aktører eller andre aktører, der potentielt kan have
interesse i at afgive et tilbud på en udbudt opgave. Det frem-
går dog af betragtning 8 i det gældende direktiv, at teknisk
dialog hos de økonomiske aktører i forbindelse med udar-
bejdelse af udbudsmaterialet er tilladt. Dertil kommer rets-
praksis fra EU-domstolen og praksis fra Klagenævnet for
Udbud, hvorefter forudgående dialog med økonomiske aktø-
rer ikke er i strid med de udbudsretlige principper, så længe
den økonomiske aktør ikke får en konkurrencefordel i for-
hold til andre tilbudsgivere i forbindelse med tidligere ydet
rådgivning.
§ 39 gennemfører direktivets artikel 40 og 41 om indle-
dende markedsundersøgelser og forudgående inddragelse af
ansøgere eller tilbudsgivere, og er en kodificering af gæl-
dende retspraksis fra EU-domstolen og praksis fra Klagen-
ævnet for Udbud.
Det fastsættes i stk. 1 , at ordregiveren, før udbuddet
iværksættes, kan foretage en indledende markedsundersø-
gelse for at opnå markedskendskab med henblik på at udar-
bejde udbuddet og informere økonomiske aktører om ordre-
giverens udbudsplaner og krav i forbindelse med udbuddet.
Markedskendskab er en vigtig forudsætning for, at ordregi-
veren kan udforme udbuddet, og dialog mellem ordregive-
ren og de økonomiske aktører er vigtig for at skabe den mest
effektive konkurrence om de udbudte opgaver.
Ordregiveren kan indgå i dialog med og modtage rådgiv-
ning fra økonomiske aktører. Det kan eksempelvis være po-
tentielle ansøgere og tilbudsgivere, uafhængige eksperter el-
ler myndigheder. Det er underordnet, hvor lang tid før ud-
buddet dialogen foregår. Rådgivningen kan anvendes i plan-
lægningen og udbuddets gennemførelse, forudsat rådgivnin-
gen ikke medfører en overtrædelse af principperne i § 2.
Ordregiveren kan f.eks. indgå i dialog med potentielle til-
budsgivere om de tekniske krav til det ønskede indkøb for at
sikre, at udbudsmaterialet udformes på en måde, så det kan
83
danne grundlag for et markedskonformt udbud og en effek-
tiv konkurrence. Det kan f.eks. være nødvendigt, hvis ordre-
giveren ikke har den fornødne faglige kompetence til selv at
foretage en tilstrækkelig teknisk beskrivelse af den udbudte
opgave. Det kan bl.a. være tilfældet ved udbud af komplekse
ydelser.
Ordregiveren kan også foretage en undersøgelse af, hvilke
løsninger der er på markedet, hvordan markedet fungerer
m.v.
Markedsundersøgelsen kan ske med henblik på input til at
udforme udbudsmaterialet, herunder, f.eks. udbudsbekendt-
gørelsen, tekniske specifikationer, tidsfrister m.v.
Der er ingen formelle betingelser knyttet til bestemmel-
sen. Ordregiveren vælger selv, om dialogen skal være skrift-
lig eller mundtlig samt omfanget af og emnet for dialogen.
Ordregiveren kan inddrage en enkelt virksomhed, flere virk-
somheder eller samtlige virksomheder på det pågældende
marked forudsat, at principperne i § 2 overholdes. Ordregi-
veren har således bred adgang til dialog med markedet før et
udbud igangsættes.
Den rådgivning, potentielle ansøgere og tilbudsgivere
yder i forbindelse med markedsundersøgelsen, må ikke
medføre en konkurrencefordrejning eller en overtrædelse af
principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, jf. § 2.
Hvis ordregiveren f.eks. vælger at søge rådgivning hos kun
en virksomhed med henblik på at fastlægge de tekniske spe-
cifikationer eller udforme udbudsmaterialet, kan der opstå
risiko for, at ordregiveren kommer til at udarbejde kravene
til det udbudte eller udformning af udbudsmaterialet på en
måde, der passer til den pågældende økonomiske aktør og
derfor udgør en konkurrencefordel for den økonomiske ak-
tør. Indhentning af rådgivning fra en økonomisk aktør inde-
bærer dog ikke nødvendigvis en sådan risiko for fordrejning
af konkurrencen. Dialogen med markedet kan tillige ske
med henblik på at informere de økonomiske aktører om, at
ordregiveren agter at udbyde en given opgave og hvilke
krav, der vil blive stillet til opgaven. Ministerierne er allere-
de i dag forpligtet til at indberette oplysninger om fremtidi-
ge udbud og annonceringer på udbud.dk.
Med stk. 2 fastsættes det, i forlængelse af § 39, stk. 1, at
ordregiveren – hvor en økonomisk aktør har rådgivet ordre-
giveren i forbindelse med en markedsundersøgelse eller på
anden måde har rådgivet eller været inddraget i forberedel-
sen af udbudsproceduren – skal træffe passende foranstalt-
ninger for at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes som følge
af inddragelsen.
Omfattet af § 39, stk. 2, er, udover den rådgivning som or-
dregiveren kan have fået i forbindelse med en markedsun-
dersøgelse, de situationer, hvor ordregiveren har fået udført
rådgivningsarbejder om forhold med tilknytning til udbud-
det. Det kan f.eks. være udarbejdelse af tilstandsvurdering af
eksisterende bygninger og byggetekniske undersøgelser.
Den virksomhed, der har udført rådgivningsopgaven, kan i
den forbindelse have oparbejdet en særlig viden om udbud-
det.
For at en sådan særlig viden ikke skal føre til en konkur-
rencefordel for virksomheden, ved dennes eventuelle delta-
gelse i udbuddet, fastsætter bestemmelsen, at ordregiveren
skal træffe passende foranstaltninger. Sådanne foranstaltnin-
ger omfatter som minimum foranstaltningerne nævnt i § 39,
stk. 2, nr. 1 og 2. På samme måde skal ordregiveren træffe
passende foranstaltninger, hvis ordregiveren ved markeds-
undersøgelser efter § 39, stk. 1, har inddraget potentielle an-
søgere og tilbudsgivere i forberedelsen af udbudsprocedu-
ren, og disse har fået en særlig viden om udbuddet.
§ 39, stk. 2, finder også anvendelse, hvis ordregiveren for-
ud for udbuddet har inddraget en virksomhed, der har til-
knytning til potentielle ansøgere og tilbudsgivere. Som et
eksempel kan nævnes, at ordregiveren har modtaget rådgiv-
ning fra et moderselskab, og ordregiveren modtager ansøg-
ning om deltagelse i udbuddet fra moderselskabets dattersel-
skab. Et andet eksempel på tilknytning er en selvstændig ju-
ridisk enhed med flere afdelinger med forskellig geografisk
placering.
Den økonomiske aktør, der på tidspunktet for igangsættel-
sen af udbuddet leverer det påtænkte indkøb kan også være i
besiddelse af vigtige oplysninger om den opgave, som der
skal udbydes i kraft af virksomhedens rolle som eksisteren-
de leverandør. Sådanne oplysninger kan udgøre en konkur-
rencefordel, som ordregiveren efter omstændighederne skal
søge at udligne, jf. lovbemærkningerne til § 2, stk. 1.
Det fastsættes i § 39, stk. 2, nr. 1 og 2, hvad passende for-
anstaltninger som minimum omfatter. Passende foranstalt-
ninger kan også være andre foranstaltninger.
Det følger af nr. 1, at ordregiveren så vidt muligt skal sik-
re, at relevante oplysninger, der er udvekslet i forbindelse
med økonomiske aktørers forudgående rådgivning, teknisk
dialog eller anden kontakt med ordregiveren i forberedelsen
af udbudsproceduren, skal indgå i udbudsmaterialet. Det er
kun, hvor det er relevant, at ordregiveren skal videregive op-
lysninger. Foranstaltningen har til formål at sikre, at ansøge-
re eller tilbudsgivere har adgang til den samme information
til brug for udarbejdelse af ansøgning eller tilbud og dermed
undgå, at konkurrencen fordrejes. Som eksempel kan næv-
nes en ordregiver, der udbyder totalrådgivning i forbindelse
med renovering af en bygning, der forud for udbuddet har
fået en virksomhed til at foretage en bygningsmæssig funkti-
onsanalyse og en tilstandsvurdering af den eksisterende byg-
ning. De informationer, som den rådgivende virksomhed til-
vejebringer i forbindelse med undersøgelsen af den eksister-
ende bygning, kan indarbejdes i en rapport, som vedlægges
udbudsmaterialet.
Nr. 2 fastsætter, at ordregiveren tillige skal fastsætte til-
strækkelige tidsfrister for modtagelsen af ansøgninger og til-
bud. Formålet med bestemmelsen er at udligne den tidsmæs-
sige fordel, som økonomiske aktører, som har været invol-
veret i forberedelsen af udbudsproceduren, kan opnå ved
deltagelse i udbuddet. Det indebærer, at ordregiveren skal
vurdere, om en økonomisk aktør, der har været involveret i
forberedelsen af udbuddet, har opnået en tidsmæssig fordel
herved. Hvis det konstateres, at dette er tilfældet, indtræder
pligten til at forlænge tidsfristen. Ordregiveren skal ved fast-
84
sættelsen af sin frist for ansøgning eller tilbud indregne den
tid, som det skønnes at ville tage de øvrige ansøgere og til-
budsgivere at oparbejde den viden, som den pågældende an-
søger eller tilbudsgiver har opnået ved sit forberedende ar-
bejde eller markedsundersøgelse. Hvis tidsfristerne er for
korte, kan det udgøre en væsentlig konkurrencefordel for
den pågældende ansøger eller tilbudsgiver. Det vil typisk
være i forbindelse med egentlig forudgående rådgivningsar-
bejde, f.eks. miljøundersøgelse, tilstandsrapporter for eksi-
sterende bygninger eller andet, at en ansøger eller tilbudsgi-
ver kan have opnået en tidsmæssig fordel.
Med bestemmelsens stk. 3 fastsættes endvidere, at den på-
gældende ansøger eller tilbudsgiver skal udelukkes fra pro-
ceduren i henhold til § 136, nr. 2, når udelukkelse er den
eneste måde, hvor på ordregiveren kan sikre overholdelse af
ligebehandlingsprincippet, jf. § 2. Ordregiveren skal, efter at
have truffet passende foranstaltninger efter § 39, stk. 2, nr. 1
og 2, vurdere, hvorvidt de konkurrencemæssige fordele er
udlignet. Hvis ordregiveren vurderer, at visse ansøgere eller
tilbudsgivere har konkurrencemæssige fordele således kon-
kurrencen fordrejes, skal ordregiveren udelukke disse, med
mindre ordregiveren kan træffe foranstaltninger, der er min-
dre indgribende end udelukkelse.
Kan ordregiveren, med mindre indgribende foranstaltnin-
ger forhindre, at der sker en konkurrencefordrejning som
følge af den pågældende ansøgers eller tilbudsgivers delta-
gelse i udbuddet, skal ordregiver foretage sådanne foran-
staltninger.
Derudover skal ansøgeren eller tilbudsgiveren, inden en
eventuel udelukkelse, have mulighed for at godtgøre, at de-
res deltagelse i forberedelsen af udbudsproceduren ikke kan
fordreje konkurrencen, jf. § 138.
§ 39, stk. 3, skal ses i sammenhæng med § 174, stk. 4,
hvorefter ordregiveren skal opbevare tilstrækkelig doku-
mentation til at kunne dokumentere de passende foranstalt-
ninger, som ordregiveren, i henhold til § 39, stk. 3, har truf-
fet med henblik på at sikre overholdelse af principperne i §
2. De trufne foranstaltninger skal fremgå af den individuelle
rapport, jf. § 174.
Den almindelige inhabilitet reguleres i lovens § 4 om inte-
ressekonflikter.
Til § 40
I det gældende direktiv er tekniske specifikationer define-
ret i punkt 1 i direktivets bilag VI. Tekniske specifikationer
forstås som de egenskaber ordregiveren kræver for den på-
tænkte anskaffelse. Efter det gældende direktivs artikel 23,
stk. 1, skal de tekniske specifikationer offentliggøres. Of-
fentliggørelsen skal ske i udbudsmaterialet. Når det er mu-
ligt, bør tekniske specifikationer defineres således, at der
tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for
handicappede eller design for samtlige brugere.
§ 40 gennemfører direktivets artikel 42, stk. 1, om tekni-
ske specifikationer, og er som udgangspunkt en videreførel-
se af gældende ret med, dog med nogle udvidelser. Således
omfatter tekniske specifikationer også processer i et andet
trin i anskaffelsens livscyklus, og det kan i de tekniske spe-
cifikationer angives, om der stilles krav om overdragelse af
immaterielle rettigheder, og ordregiver skal ved udarbejdel-
se af tekniske specifikationer tage hensyn til kriterier vedrø-
rende adgangsmuligheder for handicappede eller design for
samtlige brugere, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
anføre de tekniske specifikationer i udbudsmaterialet. De
tekniske specifikationer fastlægger de krævede egenskaber
ved et produkt, en tjenesteydelse eller ved et bygge- og an-
lægsprojekt, således tilbudsgiverne kan afgive tilbud, der
opfylder kravene til den anvendelse, som ordregiveren har
behov for.
Ordregiveren kan udarbejde tekniske specifikationer, der
gør det muligt at afgive tilbud, som afspejler mange forskel-
lige tekniske løsningsmuligheder, standarder og tekniske
specifikationer på markedet, herunder dem, som er udarbej-
det på grundlag af ydelseskriterier med tilknytning til pro-
duktionsprocedurernes livscyklus og bæredygtighed.
Ordregiveren skal udforme de tekniske specifikationer på
en sådan måde, således kunstig indsnævring af konkurrence
undgås. Udarbejdelse af de tekniske specifikationer i form
af funktionskrav kan ofte gøre det muligt at opnå dette mål
på den bedst mulige måde. Funktionskrav kan ofte også
fremme innovation i forbindelse med offentlige udbud.
I forhold til bygge- og anlægsopgaver kan ordregiveren
eksempelvis fastsætte egenskaber vedrørende miljø- og kli-
mapræstation, udformning til alle behov, herunder adgang
for handicappede, overensstemmelsesvurdering, funktions-
dygtighed, sikkerhed eller dimensioner, herunder procedurer
for kvalitetssikring, terminologi, symboler, afprøvning og
afprøvningsmetoder, emballering, mærkning og etikettering,
brugsvejledning samt produktionsprocesser og produktions-
metoder, regler for projektering og omkostningsberegning,
betingelser for afprøvning, kontrol og aflevering af bygge-
og anlægsarbejder samt konstruktionsteknik og konstrukti-
onsmetoder samt alle andre tekniske betingelser, som ordre-
giver kan fastsætte vedrørende de færdige arbejder og de
materialer eller dele, der indgår deri.
I forhold til varer og tjenesteydelser kan ordregiveren ek-
sempelvis fastsætte egenskaber vedrørende kvalitetsniveau,
miljø- og klimapræstation, udformning til alle behov, herun-
der adgang for handicappede, overensstemmelsesvurdering,
funktionsdygtighed, brugen af produktet, sikkerhed, dimen-
sioner, herunder forskrifter, der vedrører handelsbetegnelse
og terminologi for produktet, symboler, prøvning og prøv-
ningsmetoder, emballering, mærkning og etikettering,
brugsvejledning, produktionsprocesser og -metoder på et
hvilket som helst tidspunkt i indkøbets eller tjenesteydelsens
levetid samt procedurer for overensstemmelsesvurdering.
De tekniske specifikationer skal være i overensstemmelse
med principperne i § 2. Dette kommer blandt andet til ud-
tryk i § 40, stk. 4.
Ordregiveren skal være særlig opmærksom på proportio-
nalitetsprincippet i forbindelse med udarbejdelsen af de tek-
niske specifikationer, idet ordregiveren i henhold til propor-
85
tionalitetsprincippet alene kan fastsætte krav, der er propor-
tionale med kontraktens værdi og mål. Som følge heraf kan
der alene fastsættes krav, der er nødvendige og passende for
gennemførelsen af de tilsigtede formål.
Endvidere følger det af gennemsigtighedsprincippet at de
tekniske specifikationer skal være klart og tydeligt, hvad der
kræves, samt hvilke egenskaber de tilbudte løsninger skal
indeholde, og hvilke egenskaber, der kan danne grundlag for
konkurrencen.
Under udarbejdelsen af tekniske specifikationer skal or-
dregiveren tage hensyn til krav, der er affødt af EU-retten på
databeskyttelsesområdet, navnlig i forbindelse med udform-
ning af behandlingen af personoplysninger (indbygget data-
beskyttelse).
I henhold til bestemmelsens stk. 2 skal ordregiver i de tek-
niske specifikationer fastsætte de egenskaber, som kræves af
et bygge- anlægsarbejde, en tjenesteydelse eller en vare. Det
fremgår endvidere af bestemmelsen, at de tekniske specifi-
kationer for indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser kan angå krav til de processer og metoder,
der er nævnt i § 163, stk. 2. Det vil sige, at egenskaberne og-
så kan vedrøre den specifikke proces med fremstilling eller
levering af eller handel med de pågældende bygge- og an-
lægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, eller en specifik
proces for en anden fase i deres livscyklus. Sådanne tekni-
ske specifikationer skal ikke nødvendigvis udgøre en del af
indkøbets materielle indhold, men de skal være forbundet
med kontraktens genstand. Som følge heraf er det ikke et
krav, at anvendelsen af særlige produktionsmetoder gør sig
synlig i selve produktet, men som nævnt skal de skal være
knyttet til kontraktens genstand. Derudover skal disse tekni-
ske specifikationer være proportionale og svare til kontrak-
tens værdi og mål. Som følge heraf kan de tekniske specifi-
kationer angå miljømæssige forhold ved produktionen i det
omfang, de ovennævnte betingelser er opfyldt. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet ved krav om brugen af energieffek-
tive produktionsmetoder eller et krav om brug af miljøvenli-
ge produkter i produktionen af det ønskede indkøb.
Hvis ordregiveren i henhold til § 40, stk. 2, stiller krav til
processer og metoder, kan ordregiveren ikke stille så mange
og væsentlige krav til den specifikke proces eller metode, at
det ønskede indkøb alene kan leveres ved brug af en bestemt
fremstillingsproces, som kendetegner de varer, tjenesteydel-
ser eller bygge- og anlægsarbejder, som en bestemt økono-
misk aktør leverer. Disse situationer reguleres af § 42.
Ordregiveren kan i de tekniske specifikationer angive so-
ciale krav, som direkte karakteriserer den pågældende vare,
tjenesteydelse eller bygge- og anlægsprojekt. Dette kan ek-
sempelvis være krav i de tekniske specifikationer til handi-
cappedes adgang til bygninger og offentlige transportmidler.
Derimod kan sociale hensyn knyttet til produktionsmetoden,
eksempelvis arbejdsvilkår for de ansatte, der producerer va-
rerne, ikke anvendes som tekniske specifikationer, idet de
ikke relaterer sig til kvaliteten af bygge- og anlægsarbejdet,
varen eller tjenesteydelsen. Sådanne kriterier kan derimod
anvendes som kriterier i forbindelse med tildelingen, jf. §
162, eller betingelser om kontraktens gennemførelse, jf. §
176. Dette gør sig blandt andet gældende i forhold til ar-
bejdsvilkår angående helbredsbeskyttelsen og sikkerhed for
det personale, som deltager i produktionen. Derudover kan
det angå krav, der har til formål at fremme den social inte-
gration af dårligt stillede personer hos det personale, der
skal udføre den udbudte opgave.
Det er hensigtmæssigt, hvis ordregiveren, hvor det er rele-
vant, tager stilling til, hvorledes intellektuel ejendomsret bli-
ver håndteret i forbindelse med udførelsen af den udbudte
opgave. Dette kan være angivet i forbindelse med de tekni-
ske specifikationer, men kan også fremgå af andre dele af
udbudsmaterialet, herunder kontrakten.
I henhold til bestemmelsens stk. 3 skal ordregiveren udar-
bejde tekniske specifikationer under hensyntagen til ad-
gangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige
brugere. Dette gælder i forbindelse med alle indkøb af varer,
tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der er beregnet
til anvendelse af fysiske personer, hvad enten der er tale om
indkøb, der skal anvendes af ordregiverens personale eller
andre persongrupper, herunder offentligheden i almindelig-
hed.
Kravet om hensyntagen til adgangsmuligheder for handi-
cappede eller design for samtlige brugere gælder ikke i si-
tuationer, hvor ordregiveren behørigt kan begrunde en und-
ladelse heraf. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved et
udbud angående indkøb af varer, hvor ordregiveren samtidig
med det påtænkte køb har til hensigt at foretage særskilte
indkøb til handicappede.
I henhold til bestemmelsen i stk. 4 skal de tekniske speci-
fikationer give økonomiske aktører lige adgang til udbuddet,
og må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede hindringer
for, at et udbud åbnes for konkurrence.
Bestemmelsen medfører, at ordregiveren ved udarbejdelse
af de tekniske specifikationer, skal sikre en lige adgang til
udbudsproceduren for de økonomiske aktører. Bestemmel-
sen er et udtryk for ligebehandlingsprincippet i § 2, hvoref-
ter ensartede forhold ikke må behandles forskelligt, og at
forskellige forhold ikke må behandles ensartet, medmindre
en sådan forskellig behandling er objektivt begrundet og
proportionalt. Som følge heraf kan ordregiveren fastsætte de
tekniske specifikationer, således det alene er visse økonomi-
ske aktører, der har adgang til udbuddet, hvis disse krav er
saglige. Ensartede økonomiske aktører skal dog have en lige
adgang til udbudsproceduren.
Endvidere må ordregiveren ikke i de tekniske specifikatio-
ner skabe ubegrundede hindringer for konkurrencen eller på
andre måder kunstigt indsnævre konkurrencen.
Som følge heraf vil det alene være muligt for ordregiveren
at fastsætte krav til tekniske specifikationer, som har en kon-
kurrencebegrænsende virkning, hvis ordregiveren kan anfø-
re saglige grunde til at stille kravene.
Til § 41
I det gældende direktiv fastlægger artikel 23, stk. 3, krave-
ne til, hvordan ordregiver skal angive de tekniske specifika-
tioner ved den udbudte anskaffelse. Der er mulighed for at
86
specificere den udbudte anskaffelse efter 4 metoder. De 4
metoder til at specificere den udbudte anskaffelse er, at or-
dregiver kan henvise til godkendte standarder eller konkrete
tekniske specifikationer, kan angive funktionelle krav, kan
angive funktionelle krav og henvise til, at leverancer, der
overholder godkendte standarder eller tekniske specifikatio-
ner, anses at overholde de stillede krav eller ordregiver kan
angive en kombination af både henvisning til godkendte
standarder eller tekniske specifikationer og angivelse af
funktionelle krav.
§ 41 gennemfører direktivets artikel 42, stk. 3, om specifi-
kationsmetoder, og er med enkelte sproglige ændringer en
videreførelse af gældende ret.
Stk. 1 indebærer, at ordregiveren skal udforme de tekniske
specifikationer for det påtænkte køb på en af de fremgangs-
måder, der fremgår af nr. 1-3, med mindre der er fastsat dan-
ske tekniske forskrifter, som ordregiveren er forpligtet til at
anvende.
Disse danske tekniske forskrifter skal være forenelige med
EU-retten. Der kan være områder, hvor ordregiverne er for-
pligtet til at benytte en af flere godkendte tekniske forskrif-
ter. Dette kan eksempelvis ses på området for stikkontakter,
hvor det er tilladt at anvende stikkontakter med forskellige
ligestillede jordingssystemer. Der er tale om ligestillede
jordingssystemer, men ikke tilsvarende systemer, idet der er
forskelle mellem de enkelte systemer. Det er den enkelte or-
dregiver, der i forbindelse med et konkret udbud, foretager
en vurdering af, hvilket system der passer bedst i forhold til
ordregiverens konkrete behov. Ordregiver kan således som
udgangspunkt stille krav om ét bestemt jordingssystem, men
ordregiveren kan også vælge at acceptere alle lovlige jordin-
gssystemer. Det er i denne forbindelse en betingelse, at der
foretages en tilstrækkelig beskrivelse i henhold til i nr. 1-3.
Dog fremgår det af § 40, stk. 1, at ordregiveren skal være
opmærksom på proportionalitetsprincippet i forbindelse med
udarbejdelsen af de tekniske specifikationer, idet ordregive-
ren i henhold til proportionalitetsprincippet alene kan fast-
sætte krav, der er proportionale med kontraktens mål. Som
følge heraf kan der alene fastsættes krav, der er nødvendige
og passende for gennemførelsen af de tilsigtede formål. I
forhold til den situation, hvor der er flere ligestillede jordin-
gssystemer, medfører proportionalitetsprincippet, at ordregi-
veren skal vurdere, hvorvidt det er nødvendigt og passende i
forhold til gennemførelsen af det tilsigtede formål at kræve
et bestemt jordingssystem. Det vil være en konkret vurde-
ring, men en ordregiver kan eksempelvis i forbindelse med
byggeri af et hospital have behov for at stille krav om et be-
stemt jordingssystem, hvis ordregiveren ved, at det udstyr,
der skal bruges på sygehuset, i vidt omfang gør brug af et
bestemt jordingssystem. I den situation vil det være hen-
sigtsmæssigt, at stikkontakterne i byggeriet er baseret på det
samme system, fordi stikprop og stikkontakt så umiddelbart
passer sammen og skaber jordforbindelse uden brug af eks-
tra udstyr. Endvidere kan eksempelvis praktiske udfordrin-
ger, der potentielt kan give sikkerhedsmæssige problemer,
fremtidssikring af byggeriet, forsyningssikkerhed ligeledes
medføre, at ordregiveren kan kræve et bestemt system. Om-
vendt kan det være unødigt i forhold til gennemførelsen af
det tilsigtede formål, hvis ordregiveren kræver et bestemt
jordingssystem i forbindelse med opførelsen af et hospital,
hvis udstryret efterfølgende skal indkøbes, således det pas-
ser til det valgte jordingssystem.
Rækkefølgen af fremgangsmåderne i nr. 1-3 er ikke prio-
riteret.
Ordregiveren skal ved udarbejdelsen af de tekniske speci-
fikationer, tage hensyn til krav, der er affødt af EU-retten.
Eksempelvis krav på databeskyttelsesområdet, navnlig i for-
bindelse med udformning af behandlingen af personoplys-
ninger.
Ordregiveren kan i henhold til stk. 1, nr. 1 , beskrive kon-
traktens genstand via en beskrivelse af den krævede funkti-
onsdygtighed, funktionskrav, tekniske krav eller andre krav.
I henhold til denne fremgangsmåde fastsætter ordregiveren
selv de krav, som der stilles til kontraktens genstand. Dette
skal ses i modsætning til § 41, stk. 1, nr. 2, hvor ordregive-
ren ikke fastsætter de specifikke krav, men hvor ordregive-
ren henviser til eksempelvis en standard, der indeholder de
relevante krav til kontraktens genstand. Ordregiveren kan
eksempelvis benytte funktionskrav, hvor ordregiveren be-
skriver krav til ydelsens funktion, herunder resultater og ef-
fekter, fremfor at stille krav til den nøjagtige fremgangsmå-
de eller detaljerede specifikation. Ordregiveren kan eksem-
pelvis udarbejde sin beskrivelse ved brug af tekniske krav,
der er en detaljeret teknisk beskrivelse af de tekniske egen-
skaber, som en tilbudt løsning skal indeholde. Andre krav
kan eksempelvis være aktivitetsbaserede krav, hvor en or-
dregiver beskriver de aktiviteter der skal gennemføres, men
ikke nødvendigvis en beskrivelse af de tekniske egenskaber
eller de resultater, der skal nås.
Det centrale ved beskrivelsen er, at den er så præcis, at til-
budsgivere kan identificere kontraktens genstand, og ordre-
giveren kan tildele kontrakten.
I henhold til metoden i stk. 1, nr. 2 , kan ordregiveren ud-
arbejde de tekniske specifikationer ved at henvise til stan-
darder m.v. Standarderne m.v. er angivet i en prioriteret
rækkefølge, hvilket betyder, at ordregiveren som udgangs-
punkt skal anvende litra a, danske standarder til gennemfø-
relse af europæiske standarder. Alene i de situationer, hvor
der ikke er danske standarder til gennemførelse af europæ-
iske standarder, som er relevante i forhold til ordregiverens
indkøb, kan man gå videre på listen til litra b og benytte
europæiske tekniske vurderinger.
Standarderne er defineret i bilag VII til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), hvor det blandt andet
fremgår, at en international standard er en standard, der er
vedtaget af en international standardiseringsorganisation, og
som er offentligt tilgængelig.
Det er en forudsætning, at de danske tekniske forskrifter
er forenelige med EU-retten.
Når der henvises til en standard m.v., jf. § 41, stk. 1, nr. 2,
skal ordregiveren tage tilbud i betragtning, hvis tilbudsgive-
87
ren kan påvise, at den tilbudte løsning på tilsvarende måde
opfylder de fastsatte krav, jf. § 43. Hvis en rimeligt oplyst
og normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug kan konstatere, at kravene i den tekni-
ske specifikation er opfyldt på anden måde end ved en kræ-
vet standard eller specifikation, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, kan or-
dregiveren ikke afvise tilbuddet.
Ordregiveren kan ifølge stk. 1, nr. 3 , udarbejde de tekni-
ske specifikationer ved en kombination mellem metoderne
under § 41, stk. 1, nr. 1 og 2. Dette kan eksempelvis ske ved
en beskrivelse af funktionsdygtighed eller funktionskrav, jf.
§ 41, stk. 1, nr. 1, dog således, at såfremt en tilbudsgiver kan
henvise til en specifik standard m.v. i henhold til § 41, stk.
1, nr. 2, er kravene til funktionsdygtighed eller funktionskra-
vene opfyldt.
Endvidere kan ordregiveren udarbejde en teknisk specifi-
kation ved at beskrive funktionsdygtighed eller funktions-
krav i henhold til § 41, stk. 1, nr. 1, for visse dele af det på-
tænkte indkøb samtidig med, at ordregiveren angiver en
standard m.v. i henhold til nr. 2 for andre dele af det på-
tænkte indkøb. I henhold til stk. 2 kan ordregiveren ved ud-
arbejdelsen af en teknisk specifikation, jf. § 41, stk. 1, nr. 2,
alene anvende danske standarder, danske tekniske godken-
delser eller danske tekniske specifikationer for projektering,
beregning og udførelse af arbejderne og anvendelse af vare-
rne, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, litra f-h, hvis der ikke eksisterer
standarder eller specifikationer i henhold til § 41, stk. 1, nr.
2, litra a-e.
For at fremme økonomiske aktørers deltagelse i udbud i
andre medlemslande, sikrer denne bestemmelse, at danske
standarder og specifikationer alene anvendes, hvis der ikke
eksisterer europæiske eller andre internationale standarder
eller specifikationer.
Til § 42
I det gældende direktiv fastlægger artikel 23, stk. 8, at med-
mindre kontraktens genstand gør det berettiget, må ordregi-
veren ikke i de tekniske specifikationer angive et bestemt fa-
brikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillings-
proces, og de må ikke henvise til et bestemt mærke, et be-
stemt patent eller en bestemt type, til en bestemt oprindelse
eller til en bestemt produktion med det resultat, at visse
virksomheder eller produkter favoriseres eller elimineres.
En sådan angivelse eller henvisning er undtagelsesvis tilladt,
hvis en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig beskrivelse af
kontraktens genstand ikke kan lade sig gøre ved anvendelse
af § 23 stk. 3 og 4.
§ 42 gennemfører direktivets artikel 42, stk. 4, og er, på
nær enkelte sproglige ændringer, en videreførelse af artikel
23, stk. 8, i det gældende direktiv. I forhold til artikel 42,
stk. 4 er det i § 42, stk. 2 præciseret, at bestemmelsen alene
indeholder en undtagelse til hovedreglen om, at der ikke kan
henvises til et bestemt fabrikat m.v. Det fremgår af artikel
42, stk. 4, at der kan henvises til et bestemt fabrikat m.v.,
hvis ”kontraktens genstand gør det berettiget”. Derudover
fremgår det af artikel 42, stk. 4, at ”en sådan angivelse eller
henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig
nøjagtig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand
ikke kan lade sig gøre ved anvendelse af stk. 3. ” Det vurde-
res, at de 2 dele i artikel 42, stk. 4, er forbundet, idet der i
andet led henvises til ”en sådan angivelse eller henvisning”.
Som følge heraf vurderes det, at de 2 dele i artikel 42, stk. 4
er et led i samme undtagelse, og ikke 2 selvstændige undta-
gelser med et selvstændigt indhold. Dette betyder, at artikel
42, stk. 4 alene indeholder en undtagelse, hvorefter en ordre-
giver kan henvise til et bestemt fabrikat mv., hvis kontrak-
tens genstand gør det berettiget fordi en tilstrækkelig nøjag-
tig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke
kan lade sig gøre. Det centrale i undtagelsen er herefter, om
ordregiveren kan foretage en tilstrækkelig, nøjagtig og for-
ståelig beskrivelse. Med henblik på at skabe en klar regel, er
det som følge heraf præciseret i § 42, stk. 2, at ordreiveren
kan henvise til fabrikat m.v., hvis ordregiveren kan foretage
en tilstrækkelig, nøjagtig og forståelig beskrivelse.
Efter stk. 1 må ordregiveren som udgangspunkt ikke i de
tekniske specifikationer angive eller henvise til en række
nærmere angivne forhold.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1, må ordregiveren
ikke henvise til et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse el-
ler en bestemt fremstillingsproces, som kendetegner de varer
eller de tjenesteydelser, som en bestemt økonomisk aktør le-
verer.
Ordregiveren må endvidere efter bestemmelsens stk. 1, nr.
2, ikke i de tekniske specifikationer henvise til et bestemt
varemærke, et bestemt patent eller en bestemt type, oprin-
delse eller produktion med det resultat, at visse økonomiske
aktører eller varer favoriseres eller elimineres. Dette skyl-
des, at sådanne henvisninger kan begrænse eller fordreje
konkurrencen, samt at det kan blive uigennemsigtigt, hvilke
krav ordregiveren stiller til et indkøb.
Hvis ordregiveren har behov for, at et indkøb er kompati-
bel med ordregiverens eksisterende produkter, kan ordregi-
veren efter omstændighederne være berettiget til at henvise
til det eksisterende produkt, som det ønskede indkøb skal
være kompatibel med. I denne forbindelse kan ordregiveren
henvise til et specifikt varemærke med henblik på at tydelig-
gøre ordregiverens behov.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 kan ordregiveren i særlige
situationer henvise til et bestemt fabrikat eller lignende, jf. §
42, stk. 1, efterfulgt af udtrykket ”eller tilsvarende”. Dette er
alene muligt, hvis ordregiveren ikke kan foretage en til-
strækkelig, nøjagtig og forståelig beskrivelse. Det er ordre-
giveren, der har bevisbyrden for, at tilstrækkelig, nøjagtig
og forståelig beskrivelse ikke er mulig § 41, stk. 1..
Hvis ordregiveren undtagelsesvist ikke kan foretage en til-
strækkelig, nøjagtig og forståelig beskrivelse, jf. § 42, stk. 1,
og dermed er berettiget til at henvise til et bestemt fabrikat
eller lignende, skal henvisningen være efterfulgt af udtryk-
ket ”eller tilsvarende”.
Indkøbets kompleksitet eller andre særegne forhold kan
undtagelsesvist legitimere en henvisning til et bestemt fabri-
kat eller lignende, jf. § 42, stk. 1, efterfulgt af udtrykket »el-
88
ler tilsvarende«, når det ikke er muligt at foretage en til-
strækkelig nøjagtig eller forståelig beskrivelse . Dette kan i
visse konkrete situationer være muligt i forbindelse med re-
staurering af fredede bygninger, hvor der i lovgivningen er
et krav om, at bygningens æstetiske udtryk ikke må ændres.
I disse situationer kan det ikke udelukkes, at det er relevant
at henvise til, at visse produkter skal have en bestemt oprin-
delse, eller at der skal benyttes en bestemt fremstillingspro-
ces med henblik på at bevare den fredede bygnings karakter.
Det forudsættes, at det bestemte oprindelsessted eller den
bestemte fremstillingsproces medfører bestemte æstetiske
eller andre egenskaber, der ikke kan imødekommes ved en
generel beskrivelse af behovet.
Til § 43
I det gældende direktiv fastlægger artikel 23, stk. 4, 1. af-
snit, at ordregiver ikke kan afvise et tilbud om varer eller
tjenesteydelser, der ikke er i overensstemmelse med de an-
givne specifikationer i artikel 23, stk. 3, litra a, hvis tilbuds-
giver på passende måde og til ordregivers tilfredshed kan
godtgøre, at tilbuddet opfylder de krav, der stilles i specifi-
kationerne. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd ikke
bygge- og anlægsarbejder. Formuleringen ordregivers til-
fredshed angiver, at der tillægges ordregiver et skøn ved
vurdering af, om tilbudsgiver har godtgjort, at tilbuddet op-
fylder de krav, der stilles i specifikationerne.
§ 43 gennemfører direktivets artikel 42 stk. 5, og er, på
nær enkelte sproglige ændringer, en videreførelse af artikel
23, stk. 4, i det gældende direktiv. Dog er bygge- og anlægs-
arbejder nu udtrykkeligt omfattet af bestemmelsen, således
at bestemmelsen omfatter alle direktivets ydelsesområder.
Hvis ordregiveren udarbejder de tekniske specifikationer
ved henvisning til en eller flere standarder m.v. i henhold til
§ 41, stk. 1, nr. 2, kan ordregiveren ikke afvise et tilbud,
hvis tilbudsgiveren i sit tilbud godtgør med passende midler,
at tilbudsgiverens løsning opfylder de krav, som ordregive-
ren har fastsat. De passende midler kan eksempelvis være
indlevering af testrapporter, certificering og anden doku-
mentation, jf. §§ 47 og 48.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at ordregive-
ren ikke afviser tilbud, der indholdsmæssigt lever op til de
krav, ordregiveren har stillet i de tekniske specifikationer,
men ikke lever op til en krævet standard m.v., jf. § 41, stk.
1, nr. 2.
Det er tilbudsgiveren, der vurderer, på hvilken anden må-
de tilbudsgiveren vil godtgøre, at løsningen opfylder de fast-
satte krav. Ordregiveren kan dermed ikke fastsætte formkrav
angående måden, hvorpå tilbudsgiveren vil godtgøre opfyl-
delsen af kravene. Det er ordregiveren, der vurderer, hvor-
vidt det på passende måde er godtgjort, at kravene er op-
fyldt. Hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregi-
ver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan
konstatere, at kravene i den tekniske specifikation er opfyldt
på anden måde end ved en krævet standard m.v., jf. § 41,
stk. 1, nr. 2, kan ordregiveren ikke afvise tilbuddet.
Til § 44
I det gældende direktiv fastlægger artikel 23, stk. 5, at or-
dregiver ikke kan afvise et tilbud om bygge- og anlægsar-
bejder, varer eller tjenesteydelser, hvis tilbuddet er i over-
ensstemmelse med en bestemt type af tekniske specifikatio-
ner, og den konkrete tekniske specifikation tager sigte på at
afdække de funktionelle krav, som ordregiver har fastsat. De
i artikel 23, stk. 5, nævnte typer af tekniske specifikationer
er defineret i det gældende direktivs bilag VI.
§ 44 gennemfører direktivets artikel 42 stk. 6, og er, på
nær enkelte sproglige ændringer, en videreførelse af artikel
23, stk. 5, i det gældende direktiv.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 1, at hvis ordregiveren
udarbejder de tekniske specifikationer ved beskrivelse af
funktionsdygtighed eller funktionskrav m.v. i henhold til §
41, stk. 1, nr. 1, kan ordregiveren ikke afvise et tilbud, der er
i overensstemmelse med en af de i § 44, stk. 1, nævnte stan-
darder m.v., hvis de opfylder de fastsatte funktionskrav eller
krav til funktionsdygtighed.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, fastslår, at ordregiveren ikke
kan afvise et tilbud, der er i overensstemmelse med en natio-
nal standard til gennemførelse af en europæisk standard,
hvis standarden opfylder de funktionskrav eller krav til
funktionsdygtighed, som ordregiveren har fastsat.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2, fastslår, at ordregiveren ikke
kan afvise et tilbud, der er i overensstemmelse med en euro-
pæisk teknisk godkendelse, hvis godkendelsen opfylder de
funktionskrav eller krav til funktionsdygtighed, som ordre-
giveren har fastsat.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3, fastslår, at ordregiveren ikke
kan afvise et tilbud, der er i overensstemmelse med en fæl-
les teknisk specifikation, hvis den opfylder de funktionskrav
eller krav til funktionsdygtighed, som ordregiveren har fast-
sat.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, fastslår, at ordregiveren ikke
kan afvise et tilbud, der er i overensstemmelse med en inter-
national standard, hvis standarden opfylder de funktionskrav
eller krav til funktionsdygtighed, som ordregiveren har fast-
sat.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 5, fastslår, at ordregiveren ikke
kan afvise et tilbud, der er i overensstemmelse med en tek-
nisk reference udarbejdet af et europæisk standardiserings-
organ, hvis denne opfylder de funktionskrav eller krav til
funktionsdygtighed, som ordregiveren har fastsat.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 skal tilbudsgiveren
godtgøre, at den tilbudte løsning, der opfylder en standard
m.v., også opfylder de fastsatte funktionskrav eller krav til
funktionsdygtighed, jf. § 41, stk. 1, nr. 1. Relevante bevis-
midler kan eksempelvis være testrapporter, certificering og
anden dokumentation i henhold til §§ 47 og 48.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at ordregive-
ren ikke afviser tilbud, der indholdsmæssigt lever op til de
krav, ordregiveren har stillet i de tekniske specifikationer,
selvom dette godtgøres ved en standard, der er nævnt i § 44,
stk. 1.
89
Det er tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken af de anførte
standarder, der efter tilbudsgiverens opfattelse opfylder de
fastsatte krav. Det er derimod ordregiveren, der vurderer,
hvorvidt det på passende måde er godtgjort, at kravene er
opfyldt. Hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordre-
giver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan
konstatere, at kravene i den tekniske specifikation er opfyldt
ved henvisning til en standard, jf. § 44, stk. 1, kan ordregi-
veren ikke afvise tilbuddet.
Til § 45
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren kan
henvise til specifikke produktkategorier ved et påtænkt køb.
Dette kan være relevant ved udbud af offentlige kontrakter,
der indeholder et stort antal forskellige varer eller ydelser,
også kaldet sortimentsudbud. Ved sortimentsudbud kan an-
tallet af varelinjer have en sådan størrelse, eller indkøbet kan
have en sådan karakter, at det det vil være uproportionalt i et
økonomisk henseende at foretage en udtømmende beskrivel-
se af kontraktens genstand ved angivelse af funktionsdygtig-
hed eller funktionskrav og/eller ved henvisning til standar-
der m.v., jf. § 41, stk. 1.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der i praksis fra Kla-
genævnet for Udbud har været konstateret en række udfor-
dringer med sortimentsudbud, og at disse udfordringer har
medført, at de udbud der gennemføres og de kontrakter og
rammeaftaler, der bliver resultatet af disse udbud, ofte er
unødigt komplicerede, unødigt begrænsende i markedet eller
ikke sikrer den ønskede kvalitet af de omfattede varer.
Ved spørgsmål om, hvorvidt ordregiveren er berettiget til
at benytte sig af denne bestemmelse, er det afgørende, hvor-
vidt beskrivelsen ved anvendelse af produktkategorier af det
påtænkte indkøb udgør en tilstrækkelig klar beskrivelse, så-
ledes at potentielle tilbudsgivere er i stand til at vurdere, om
de har interesse i at afgive tilbud og hvilke produkter eller
ydelser, der kan afgives tilbud med.
Ved produktkategorier forstås en betegnelse, der kende-
tegner, ikke et specifikt produkt, men en flerhed af produk-
ter eller varianter heraf med de samme grundlæggende ka-
rakteristika. En produktkategori kunne eksempelvis være
»kuglepenne«. Kuglepenne findes i mange forskellige vari-
anter mht. farver, materialer, etc. Men har alle nogle fælles
grundlæggende træk, som er klart for alle, hvorfor der ved
henvisning til en sådan produktkategori ikke kan være tvivl
om, hvilke typer af produkter eller varianter heraf, der vil
være omfattet af den indgåede kontrakt eller rammeaftale.
En produktkategori kan dog godt være så bred, at det bliver
uklart, hvilke produkter eller varianter heraf, der kan blive
omfattet af kontrakten eller rammeaftalen. Produktkategori-
en »kontorartikler« vil for eksempel oftest omfatte en for
stor gruppe af produkter til, at det er klart for tilbudsgiverne,
hvad de kan afgive tilbud på.
Det er hensigten med bestemmelsen at gøre det lettere for
ordregiveren at beskrive de egenskaber, som kræves af kon-
traktens genstand, hvis ressourceforbruget til beskrivelsen af
samtlige produkter eller ydelser, der påtænkes indkøbt, ville
være uforholdsmæssig stor eller en udtømmende beskrivelse
i realiteten ikke er mulig på grund af det påtænkte indkøbs
karakter. Det er ikke hensigten med bestemmelsen at indføre
et minimumskrav til, hvor mange forskellige produkter eller
ydelser et udbud skal omfatte, før man kan gøre brug af be-
stemmelsen.
Ordregiveren kan under tilsvarende betingelser anvende
produkt- eller ydelseskategorier i forhold til optionelle pro-
dukter eller ydelser i en kontrakt.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at ordregiveren, i
forbindelse med gennemførelsen af sortimentsudbud, kan
gennemføre evalueringen, jf. § 160, på grundlag af et repræ-
sentativt udsnit af sammenlignelige produkter i tilbudsgiver-
nes sortiment.
Hvad der udgør et repræsentativt udsnit baseres på en vur-
dering af de konkrete forhold, der gør sig gældende i det en-
kelte tilfælde.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det i praksis ikke vil
være muligt for ordregiveren at evaluere samtlige varelinjer,
hvis ordregiveren har beskrevet kontraktens genstand ved
henvisning til produktkategorier af varer eller varianterne
heraf.
Til § 46
I det gældende direktiv fastlægger artikel 23, stk. 6, 1. af-
snit, at ordregiver ved fastsættelse af miljøegenskaber ved
den udbudte anskaffelse efter artikel 23, stk. 3, litra b, kan
anvende tekniske specifikationer, som kræves for at opnå et
europæisk, multinationalt eller nationalt miljømærke eller
ethvert andet miljømærke. Det er et krav for at anvende be-
stemmelsen om miljømærker, at 4 kumulative betingelser er
opfyldt. Bestemmelsen giver mulighed for at anvende detal-
jerede specifikationer for et miljømærke, men ikke til at an-
vende et miljømærke som sådant.
§ 46 gennemfører direktivets artikel 43, dog med den ma-
terielle ændring, at ordregiveren i alle situationer skal accep-
tere anden passende dokumentation, der viser, at tilbuddet
lever op til kravene i mærket. Artikel 43 medfører en bety-
delig forenkling i forhold til de tilsvarende regler i det gæl-
dende direktivs artikel 23, stk. 6, idet ordregiver i stedet for
at kopiere de underliggende kriterier for opnåelse af et be-
stemt mærke, nu kan nøjes med at kræve selve mærket. Be-
tingelserne for at anvende artikel 43 svarer indholdsmæssigt
til bestemmelserne i artikel 23, stk. 6, i det gældende direk-
tiv.
I stedet for at indsætte de specifikke kriterier for opfyldel-
se af et relevant mærke kan ordregiveren i henhold til be-
stemmelsens stk. 1 blot kræve, at det ønskede indkøb er for-
synet med et specifikt mærke, jf. dog § 46, stk. 3. Et mærke
er defineret i lovens § 24, nr. 21, som ethvert dokument, cer-
tifikat eller attestering, der bekræfter, at et bygge- og an-
90
lægsarbejde, en vare, en tjenesteydelse, en proces eller en
procedure opfylder fastsatte mærkekrav.
Mærket fungerer som bevis for, at bygge- og anlægsarbej-
derne, varerne eller tjenesteydelserne svarer til de specifikke
miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, som ordregi-
veren efterspørger i forbindelse med de tekniske specifikati-
oner, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens
udførelse. Mærker kan alene kræves som bevis for, at til-
budsgiverens indkøb har bestemte egenskaber, hvis det er
muligt at kræve disse egenskaber i henhold til bestemmel-
serne om tekniske specifikationer, kriterier for tildeling eller
vilkårene for kontraktens udførelse. Som følge heraf vil det i
henhold til lovbemærkningerne til § 40, stk. 2, eksempelvis
ikke være muligt i forbindelse med de tekniske specifikatio-
ner at stille krav om et specifikt mærke, som bevis for opfyl-
delse af bestemte sociale krav knyttet til produktionsmeto-
den, eksempelvis arbejdsvilkår for de ansatte, der produce-
rer varerne. Et sådant mærke kan derimod kræves, som be-
vis for opfyldelse af vilkårene for kontraktens opfyldelse,
hvis betingelserne for at kræve det specifikke mærke i øvrigt
er opfyldt.
Et bestemt mærke kan være de europæiske og nationale
miljømærker eller ethvert andet mærke.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1 , skal mærkekra-
vene, som defineret i § 24, nr. 22, være egnede til at definere
egenskaber ved de varer eller ydelser, som kontrakten hand-
ler om. Det følger af bestemmelsen, at mærkekravene alene
skal vedrøre kriterier, der er forbundet med kontraktens gen-
stand, og kriterierne skal angå egenskaber ved det påtænkte
indkøb. Eksempelvis kan et mærke angå udformning af en
vare, herunder emballagekrav.
Denne bestemmelse medfører, at en ordregiver ikke kan
kræve et specifikt mærke, hvis mærket indeholder mærke-
krav, der ikke er knyttet til kontraktens genstand. Dette gør
sig gældende, selvom mærkekravene opfylder de resterende
betingelser i § 46, stk. 1, nr. 2-5. I disse tilfælde kan ordregi-
veren, jf. § 46, stk. 2, henvise til de mærkekrav, der opfylder
betingelserne, og kræve at tilbudsgiverne opfylder disse
mærkekrav.
Mærkekravene skal ifølge bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , for
det første være baseret på kriterierne, der er objektivt verifi-
cerbare. Som følge heraf vil kriterier, angående eksempelvis
den økonomiske aktørs omdømme eller andre subjektive
vurderinger, ikke kunne danne grundlag for mærkekrav.
Endvidere skal mærkekravene være baseret på ikkediskri-
minerende kriterier, hvorefter ordregiveren ikke kan kræve
mærker, der baserer sig på kriterier, der forudsætter en be-
stemt nationalitet eller varetager andre diskriminerende hen-
syn.
Denne bestemmelse medfører blandt andet, at der kun kan
stilles krav om et mærke, hvis økonomiske aktører, der op-
fylder mærkekravene, har adgang til at opnå det pågældende
mærke. Der kan således ikke stilles krav om mærker, der ek-
sempelvis kun kan tildeles medlemmer af bestemte branche-
organisationer eller som alene kan opnås af en bestemt pro-
centdel af de leverandører, der opfylder mærkekravene.
Det påkrævede mærke skal efter stk. 1, nr. 3 , være udvik-
let på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure. For
at en procedure er åben og gennemsigtig, skal alle relevante
interessenter kunne deltage. Interessenter kan være offentli-
ge eller private organer, forbrugere, virksomheder, arbejds-
markedets parter eller ikkestatslig organisationer, det vil si-
ge organisationer, der ikke er offentlige, og som ikke er tra-
ditionelle virksomheder.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at alle inte-
ressenter har mulighed for at tilkendegive deres opfattelse af
et mærke, hvilket reducerer risikoen for, at visse mærker
alene varetager nationale interesser eller interesser for speci-
fikke dele af markedet.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4 , medfører, at økonomiske ak-
tører skal have mulighed for at gøre sig bekendt med oplys-
ningerne om et mærke, herunder de underliggende mærke-
krav. De økonomiske aktører kan herefter identificere, hvil-
ke krav der skal være opfyldt for at opnå et specifikt mærke.
I denne forbindelse vil det også være muligt at konstatere,
hvorvidt andre mærker svarer til det specifikke mærke, som
ordregiveren har krævet i den forbindelse med det påtænkte
indkøb. Beskrivelsen af mærket og de mærkekrav der knyt-
ter sig til mærket. skal være offentligt tilgængelig, eksem-
pelvis på internettet, eller ved at økonomiske aktører kan få
tilsendt oplysningerne efter anmodning herom. Proceduren
for at rekvirere beskrivelse af mærket og de underliggende
kriterier må ikke være så vanskelig, at det kan sidestilles
med den situation, hvor oplysningerne om mærket ikke er
tilgængelig for alle økonomiske aktører.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 5 , fastsætter, at mærkekravene
skal være fastsat af en tredjemand, som den økonomiske ak-
tør ikke udøver en afgørende indflydelse på. Ved tredje-
mand forstås offentlige eller private organer, virksomheder
eller anden form for ikkestatslig organisation, som en øko-
nomisk aktør, der ansøger om mærket, ikke udøver en afgø-
rende indflydelse på.
Specifikke nationale eller statslige institutioner eller orga-
nisationer kan være involveret i fastlæggelsen af de mærke-
krav, som offentlige myndigheder eventuelt skal bruge i for-
bindelse med udbuddet, uden at disse institutioner eller or-
ganisationer mister deres status som tredjemand. Dette kan
eksempelvis være tilfældet, hvis der er fastast krav om in-
volvering i henhold til lovgivningen.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at såfremt ordregi-
veren ikke kræver eller ikke kan kræve, at en leverance op-
fylder alle mærkekrav, der er knyttet til et specifikt mærke,
skal ordregiveren henvise til de relevante mærkekrav, som
skal opfyldes, eller som ikke skal opfyldes. Dette kan være
relevant, hvis et mærke indeholder mærkekrav, der ikke op-
fylder betingelserne i § 46, stk. 1. Ordregiveren kan i denne
situation henvise til specifikke mærkekrav i et bestemt mær-
ke, der skal opfyldes. Derudover kan ordregiveren lave en
negativ afgrænsning, hvorefter ordregiveren henviser til,
hvilke mærkekrav i et mærke, der ikke skal opfyldes. Alter-
nativt kan ordregiveren i udbudsmaterialet angive de speci-
fikke mærkekrav, som en leverance skal opfylde.
91
Det skal fremgå klart af henvisningen, hvilke mærkekrav i
et mærke, der skal opfyldes eller ikke skal opfyldes. Dette
kan ske ved en henvisning til de specifikke numre til mær-
kekravene. Hvis det ikke er muligt at lave en henvisning, der
viser tydeligt, hvilke krav, der skal opfyldes, er ordregiveren
forpligtet til at anføre mærkekravene i udbudsmaterialet.
Bestemmelsens stk. 3 medfører, at en ordregiver, der kræ-
ver et bestemt mærke, skal acceptere tilbudsgivere, hvis dis-
se er i besiddelse af et mærke, der opfylder tilsvarende mær-
kekrav, eller hvis tilbudsgiverne på anden måde kan doku-
mentere opfyldelsen af kravene i det krævede mærke.
Med tilsvarende mærkekrav menes mærkekrav, der opfyl-
der det krævede eller højere niveau af de egenskaber, som
det krævede mærke er et bevis for. Ordregiveren skal alene
acceptere andre mærker, der opfylder de i § 46, stk. 1, nr.
1-5, nævnte krav.
Det er tilbudsgiveren, der vurderer, hvilket tilsvarende
mærke, som denne ønsker at indlevere. Som følge heraf kan
ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for et tilsva-
rende mærke. Det er tilbudsgiveren, der har bevisbyrden for,
at et andet mærke svarer til det krævede mærke.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være ve-
rificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart eller
dokumentation eller erklæring fra producenten.
Det er tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentati-
on, som denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet
lever op til de tekniske specifikationer, kriterierne for tilde-
ling eller vilkårene for kontraktens udførelse. Som følge he-
raf kan ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for
den passende dokumentation. Det er tilbudsgiver, der har
bevisbyrden for, at den anden dokumentation er passende i
forhold til at påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske spe-
cifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kon-
traktens udførelse.
Anden dokumentation anses for at være passende, hvis en
rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at
mærkekravene indeholdt i det krævede mærke er opfyldt.
Til § 47
§ 47 gennemfører direktivets artikel 44, stk. 1, 1. og 2. af-
snit. Artikel 44 er en ny bestemmelse i forhold til det gæl-
dende direktiv.
Ordregiveren kan efter stk. 1 kræve, at tilbudsgiveren
fremlægger testrapporter eller certifikater udstedt af et spe-
cifikt overensstemmelsesvurderingsorgan, men skal dog, jf.
§ 47, stk. 2, acceptere testrapporter eller certifikater udstedt
af tilsvarende organer.
I henhold til denne bestemmelse kan tilbudsgivere få veri-
ficeret, at tilbudsgiverens løsning opfylder kravene til de
tekniske specifikationer, kriterier for tildeling eller vilkårene
for kontraktens udførelse. Dette kan være relevant, hvor der
er tale om teknisk komplekse indkøb, hvor ordregiveren ik-
ke er i besiddelse af den fornødne ekspertise til at verificere,
hvorvidt de tilbudte løsninger lever op til de i udbudsmate-
rialet anførte krav og kriterier.
Et overensstemmelsesvurderingsorgan er et organ, der ud-
fører overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, herunder ka-
librering, afprøvning, certificering og inspektion, der er ak-
krediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til ak-
kreditering og markedsovervågning i forbindelse med mar-
kedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forord-
ning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
Formålet med bestemmelsens stk. 2 er at sikre, at ordregi-
veren ikke afviser tilbud, hvor tilbudsgiveren fremlægger te-
strapporter eller certifikater, der indholdsmæssigt svarer til
de krav, ordregiveren har stillet, men hvor det er et andet til-
svarende overensstemmelsesvurderingsorgan, der har foreta-
get vurderingen.
Det er tilbudsgiveren, der vurderer, hvilket overensstem-
melsesvurderingsorgan, der skal udstede testrapporter eller
certifikater, men tilbudsgiveren skal påvise, at overensstem-
melsesvurderingsorganet svarer til det krævede overens-
stemmelsesvurderingsorgan.
Til § 48
§ 48 gennemfører direktivets artikel 44, stk. 2, dog med
den materielle ændring, at ordregiveren i alle situationer
skal acceptere anden passende dokumentation, der viser, at
tilbuddet lever op til de tekniske specifikationer, kriterier for
tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse. Artikel 44
er en ny bestemmelse i forhold til det gældende direktiv.
I henhold til denne bestemmelse, skal ordregiveren accep-
tere anden passende dokumentation, end den der er krævet i
§ 47, stk. 1. Det kan eksempelvis være verificeret dokumen-
tation fra tredjepart eller teknisk dokumentation fra produ-
centen.
Det er tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentati-
on, som denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet
lever op til de tekniske specifikationer, kriterierne for tilde-
ling eller vilkårene for kontraktens udførelse. Som følge he-
raf kan ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for
den passende dokumentation. Det er tilbudsgiver, der har
bevisbyrden for, at dokumentationen er passende i forhold
til at påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikatio-
ner, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens
udførelse.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være ve-
rificeret dokumentation fra tredjepart eller teknisk dokumen-
tation fra producenten.
Anden dokumentation anses for at være passende, hvis en
rimeligt oplyste og normalt påpasselig ordregiver uden et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at
tilbuddet lever op til de tekniske specifikationer, kriterier for
tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt.
Til § 49
I det gældende udbudsdirektiv er der ikke regler, som hin-
drer, at ordregiveren opdeler kontrakten i et antal mindre
kontrakter for f.eks. at give mindre økonomiske aktører mu-
lighed for at byde på opgaven. Denne mulighed fremgår dog
92
ikke eksplicit af det gældende udbudsdirektiv. Dog fremgår
det af artikel 9, stk. 3, i det gældende direktiv, at en kontrakt
ikke kan opdeles med henblik på at komme under udbudsdi-
rektivets tærskelværdier. Dette er dog ikke til hinder for, at
en kontrakt opdeles i mindre kontrakter, der alle udbydes ef-
ter EU’s udbudsregler.
§ 49 gennemfører direktivets artikel 46 stk. 1-3. Artikel 46
er en ny bestemmelse i forhold til det gældende direktiv.
Bestemmelsens stk. 1 , fastsætter, at ordregiver kan udby-
de separate delkontrakter i stedet for at udbyde en samlet
kontrakt. Ordregiveren kan i sin vurdering af, hvorvidt en
kontrakt skal opdeles, inddrage markedsmæssige og økono-
miske hensyn. For eksempler på disse hensyn se bemærk-
ningerne til § 49, stk. 2.
Opdelingen af kontrakten kan eksempelvis ske som en
kvantitativ opdeling, geografisk opdeling eller som en opde-
ling i forskellige kontraktgenstande. En opdeling af kontrak-
ter medfører, at det bliver nemmere for små og mellemstore
virksomheder at afgive tilbud, da de udbudte opgaver her-
ved får en størrelse, som i højere grad passer til små og mel-
lemstore virksomheders produktionsapparat. Ordregiveren
bør i denne forbindelse overveje, hvorvidt en opdeling kan
være med til at skabe et større konkurrencefelt, hvilket kan
påvirke konkurrencen positivt. Der kan eksempelvis være
forskellige delkontrakter i forbindelse med udførelsen af et
samlet bygge- og anlægsarbejde. Endvidere kan der eksem-
pelvis være en opdeling, hvor ordregiveren har behov for
forskellige typer af varer eller ydelser. Eksempelvis kan der
i forbindelse med et udbud af fødevarer være en delkontrakt
angående frugt og grønt, mens en anden delkontrakt angår
mejeriprodukter. Endvidere kan et udbud eksempelvis angå
transport af borgere, hvor udbuddet opdeles i delkontrakter i
nærmere geografisk afgrænsede delkontrakter.
Det er ordregiveren, der vurderer, hvorledes en kontrakt
skal opdeles i forhold til størrelse og genstand. Hvorvidt den
enkelte kontrakt er udbudspligtig vurderes i henhold til §§
29-38, angående beregning af den anslåede kontraktværdi.
Bestemmelsens stk. 2 fastlægger et »opdel eller forklar-
princip«. Udbyder ordregiveren ikke separate delkontrakter,
skal ordregiveren i udbudsmaterialet oplyse om baggrunden
herfor. En grund kan eksempelvis være varetagelsen af øko-
nomiske- eller markedsmæssige hensyn. Markedsmæssige
hensyn kan eksempelvis være relevante, hvis ordregiveren
vurderer, at den markedsmæssige situation betyder, at der
ikke vil være en konkurrence om delkontrakter, hvis en kon-
trakt opdeles. Økonomiske hensyn kan være relevante, hvis
ordregiveren vurderer, at der kan opnås økonomiske fordele,
såsom stordriftsfordele, ved ikke at opdele kontrakten. End-
videre kan økonomiske hensyn eksempelvis angå selve ud-
budsprocessen i forhold til udbudsomkostningerne, men kan
også angå omkostningerne forbundet med den efterfølgende
kontraktadministration. Ordregiveren har et vidt skøn i for-
hold til at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opdele
en kontrakt eller ej. Ordregiverens vide skøn kan ikke tilsi-
desættes, med mindre ordregiveren har handlet i strid med
principperne i § 2.
Ordregiveren er i henhold til bestemmelsens stk. 3 forplig-
tet til at anføre de i § 49, stk. 3, nr. 1-3, angivne oplysninger
i udbudsbekendtgørelsen.
Efter stk. 3, nr. 1, skal det anføres i udbudsbekendtgørel-
sen, hvorvidt tilbudsgiveren kan afgive tilbud angående en,
flere eller alle delkontrakter.
Efter stk. 3, nr. 2, skal det anføres i udbudsbekendtgørel-
sen, om tilbudsgiveren kan tildeles en, flere eller alle del-
kontrakter, samt hvordan delkontrakterne eller grupper af
delkontrakter kan kombineres.
Efter stk. 3, nr. 3, skal ordregiveren endvidere anføre i ud-
budsbekendtgørelsen, hvilke objektive og ikkediskrimine-
rende kriterier eller regler der er afgørende for tildelingen af
delkontrakter, herunder hvordan delkontrakterne tildeles,
når kriterierne ville resultere i at én tilbudsgiver får tildelt
flere delkontrakter end det maksimale antal, som tilbudsgi-
veren kan få tildelt.
Såfremt ordregiveren fastsætter regler eller en fordelings-
nøgle, hvorefter en tilbudsgiver ikke kan få tildelt alle del-
kontrakter, men har mulighed for at afgive tilbud på alle del-
kontrakter, er ordregiveren forpligtet til at anføre reglerne
eller fordelingsnøglen i udbudsmaterialet. Reglerne eller
fordelingsnøglen skal fastlægge, hvorledes delkontrakterne
tildeles, når en tilbudsgiver i henhold til kriterierne for tilde-
ling står til at vinde flere delkontrakter end det maksimale
antal, som en enkelt tilbudsgiver kan blive tildelt. Endvidere
er det muligt for ordregiveren at kombinere flere eller alle
delkontrakter, således der er en sammenhæng mellem visse
eller alle delkontrakter. Eksempelvis kan det betinges, at så-
fremt den vindende tilbudsgiver vinder en specifik delkon-
trakt, skal denne også tildeles en anden specifik delkontrakt.
Reglerne eller fordelingsnøglen skal oplyse eventuelle kom-
binationer og sammenhænge mellem delkontrakterne. Or-
dregiveren kan give tilbudsgiverne mulighed for at give ra-
bat i forbindelse med regler eller en fordelingsnøgle. Herved
kan tilbudsgiver fastsætte, at den tilbudte pris ydes med en
rabat, såfremt tilbudsgiveren tildeles en eller flere delaftaler,
eller såfremt tilbudsgiveren tildeles specifikke delaftaler. I
henhold til § 163, stk. 1 og 2, skal underkriterierne være for-
bundet med kontraktens genstand, og det er underkriterier-
ne, når disse relaterer sig til de bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kon-
trakten. Som følge heraf kan ordregiver alene anvende og
lægge vægt på rabatsatser ved tildelingen af kontrakten, som
bliver aktualiseret i forbindelse med udførelsen af kontrak-
ten.
Den fastsatte fordelingsnøgle skal være objektiv samt
overholde principper om ligebehandling, proportionalitet og
gennemsigtighed, som er fastsat i § 2.
Til § 50
I det gældende direktiv fastlægger artikel 24, stk. 1, at når
kriteriet for tildeling er det økonomisk mest fordelagtige til-
bud, kan ordregiver give tilbudsgiverne tilladelse til at præ-
sentere alternative tilbud. Det er altså frivilligt for ordregi-
ver, om denne vil give mulighed for afgivelse af alternative
93
tilbud. Direktivet indeholder ingen definition af begrebet al-
ternative tilbud, men begrebet dækker over et tilbud, der af-
viger fra udbudsbetingelserne.
§ 50 gennemfører direktivets artikel 45, stk. 1.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at ordregiveren kan give
tilladelse til eller kræve, at tilbudsgivere afgiver alternative
tilbud. Ved alternativt tilbud, skal forstås et tilbud, der på
ordregiverens opfordring indeholder alternative løsninger på
ordregiverens indkøbsbehov, og som afviger fra det, der er
fastsat i udbudsmaterialet, jf. § 24, nr. 3. Alternative tilbud
er ikke tilladt, uden at dette er anført.
Ved alternative tilbud forstås tilbud, der afviger fra ud-
budsmaterialet, jf. § 24, nr. 3. Alternative tilbud skal dog
overholde de mindstekrav, der gælder for de alternative til-
bud, jf. § 51, stk. 1, nr. 1. Afvigelser vedrørende andre dele
af udbudsmaterialet end de i § 51, stk. 1, nr. 1, fastsætte
mindstekrav, vil, med mindre andet er fastsat, ikke være til-
budsforbehold, men derimod et udtryk for et alternativt til-
bud. Ordinære tilbud er de tilbud, der ikke afviger fra betin-
gelserne i udbudsmaterialet.
Enhver del af udbuddet kan være genstand for et alterna-
tivt tilbud, og som følge heraf vil det alternative tilbud ek-
sempelvis indeholde fravigelser i forhold til udbudsmaterial-
ets krav til eller beskrivelser af den udbudte kontrakts gen-
stande eller de juridiske, økonomiske eller andre vilkår for
levering, så længe at disse forhold ikke er mindstekrav i for-
hold til de alternative tilbud, jf. § 51, stk. 1, nr. 1. Hvorvidt
ordregiveren kan eller skal acceptere fravigelser for udbuds-
materialet afhænger i høj grad af beskrivelsen herom i ud-
budsmaterialet. Som følge heraf vil det være en konkret vur-
dering, hvorvidt en afvigelse er et udtryk for et alternativt
tilbud eller et tilbudsforbehold. Såfremt ordregiveren har an-
ført i udbudsbekendtgørelsen, at alternative tilbud accepte-
res, vil et tilbuds afvigelser fra udbudsmaterialet være et al-
ternativt tilbud, med mindre der er tale om afvigelser fra
mindstekrav til de alternative tilbud. Indeholder et tilbud af-
vigelser fra mindstekrav til de alternative tilbud, vil dette
være et tilbudsforbehold. Såfremt ordregiveren i udbudsma-
terialet har præciseret, hvilke konkrete dele af udbuddet, der
kan være genstand for alternative tilbud, vil afvigelser i for-
hold til øvrige dele af udbuddet være et tilbudsforbehold.
Har ordregiveren anført i udbudsbekendtgørelsen, at alterna-
tive tilbud accepteres, kan ordregiveren ikke afvise et alter-
nativt tilbud med den begrundelse, at den indeholder afvi-
gelser fra udbudsmaterialet, med mindre disse afvigelser kan
karakteriseres som tilbudsforbehold i henhold til ovennævn-
te.
Ved at tillade eller kræve alternative tilbud kan ordregive-
ren lade tilbudsgivernes markedskendskab og innovation
komme til udtryk i andre løsninger end dem, som ordregive-
ren selv kender til.
Det er muligt at tillade eller kræve afgivelse af alternative
tilbud både, hvor tilbuddene udelukkende bedømmes på pri-
sen, på omkostninger, og hvor tilbuddene bedømmes på det
bedste forhold mellem pris og kvalitet.
Har ordregiveren stillet krav om afgivelse af alternative
tilbud, vil ordregiveren være forpligtet til at afvise et antage-
ligt ordinært tilbud, såfremt den pågældende tilbudsgiver ik-
ke samtidigt afgiver et alternativt tilbud. Det er ikke en be-
tingelse for, at ordregiveren kan tage et alternativt tilbud i
betragtning, at det ordinære tilbud er antageligt, eller at der
overhovedet afgives et ordinært tilbud. Ordregiveren kan
dog bestemme i udbudsmaterialet, at et alternativt tilbud ale-
ne tages i betragtning, såfremt tilbudsgiveren afgiver et ordi-
nært tilbud, og ordregiveren kan også kræve, at det ordinære
tilbud er antageligt.
Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at alternative tilbud
skal have tilknytning til kontraktens genstand, hvilket har til
formål at sikre, at der i tilstrækkelig grad er sammenligne-
lighed mellem de ordinære og alternative tilbud, således at
tilbuddene kan indgå i evalueringen på lige vilkår.
Endvidere følger det af bestemmelsens 3. pkt., at de valgte
kriterier for tildeling skal kunne anvendes i forbindelse med
både ordinære og alternative tilbud.
I henhold til § 50, stk. 1, kan en kontrakt tildeles en til-
budsgiver, der enten har afleveret et ordinært tilbud og/eller
et alternativt tilbud, hvis det vindende tilbud opfylder de i §
159 anførte betingelser.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 skal det angives i ud-
budsbekendtgørelsen, hvis ordregiver kræver eller accepte-
rer alternative tilbud.
Til § 51
I det gældende direktiv fastlægger artikel 24, stk. 3, at or-
dregivere, der tillader alternative tilbud, skal angive i ud-
budsbetingelserne, hvilke mindstekrav alternative tilbud skal
opfylde, og hvilke specifikke krav der eventuelt stilles til de-
res udformning. Har ordregiver ikke anført mindstekravene i
udbudsbetingelserne, må ordregiver ikke tage et alternativt
tilbud i betragtning. Det fremgår af EU-Domstolens dom af
16. oktober 2003 i sag C-421/01, Traunfellner GmbH (præ-
mis 33). Klagenævnet for Udbud har i kendelse af 14. sep-
tember 1998, Det Danske Handelskammer, fastslået, at ud-
budsbetingelserne skal indeholde en præcis angivelse af de
mindstekrav, de alternative tilbud skal opfylde, herunder de
nærmere betingelser for, at der vil være tale om en præcis
angivelse. Kravet om, at de specifikke krav, der eventuelt
stilles til mindstekravenes udformning, synes at være af ren
formel karakter og alene at rette sig mod selve opsætningen/
opstillingen af det alternative tilbud. I det gældende direktiv
fastlægger artikel 24, stk. 4, 1. afsnit, at ordregiver tager de
alternative tilbud i betragtning, som opfylder mindstekrave-
ne. Modsætningsvis skal ordregiver altså afvise alternative
tilbud, der ikke opfylder mindstekravene.
§ 51 gennemfører direktivets artikel 45 stk. 2 og 3, 1. af-
snit. Artikel 45 stk. 2, 1. pkt., svarer indholdsmæssigt til ar-
tikel 24, stk. 3, i det gældende direktiv. Artikel 45, stk. 3, 1.
afsnit, svarer indholdsmæssigt til 24, stk. 4, 1. afsnit, i det
gældende direktiv.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1 . skal det angives,
hvilke mindstekrav de alternative tilbud skal opfylde. Det
94
skal således være fastlagt fra tidspunktet for offentliggørelse
af udbudsbekendtgørelsen, i henhold til § 132, hvilke mind-
stekrav et alternativt tilbud skal opfylde.
Endvidere skal det i henhold til stk. 1, nr. 2 , angives, så-
fremt der er specifikke krav vedrørende afgivelsen af alter-
native tilbud. Eksempelvis, at alternative tilbud kun kan af-
gives, når der også er afgivet et ordinært tilbud.
Ordregiveren fastsætter mindstekrav for alternative tilbud,
jf. § 51, stk. 1. En ordregiver kan efter stk. 2 alene tage alter-
native tilbud i betragtning, hvis de alternative tilbud opfyl-
der mindstekravene, der er fastlagt i henhold til § 51, stk. 1,
nr. 1.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at hvis ordregiveren ac-
cepterer alternative tilbud, skal kriterierne for tildeling gøre
en sammenligning mellem de ordinære og alternative tilbud
mulig, således tilbuddene kan indgå i evalueringen på lige
vilkår, og det er muligt at identificere det økonomisk mest
fordelagtige tilbud. Tilbudsevalueringen skal ske i overens-
stemmelse med § 160.
Til § 52
I det gældende direktiv fastlægger artikel 24, stk. 4, 2. af-
snit, at når der i udbudsprocedurer for vareindkøbs- eller tje-
nesteydelseskontrakter er givet tilladelse til alternative til-
bud, kan et alternativt tilbud ikke afvises alene med den be-
grundelse, at der, såfremt det antages, enten vil blive tale om
en tjenesteydelseskontrakt i stedet for en offentlig vareind-
købskontrakt eller omvendt.
§ 52 gennemfører direktivets artikel 45, stk. 3, 2. afsnit,
der svarer indholdsmæssigt til artikel 24, stk. 4, 2. afsnit, i
det gældende direktiv.
Hvis en ordregiver har fastsat mindstekrav i henhold til §
51, stk. 1, nr. 1, for alternative tilbud, der giver mulighed for
tilbudsgiverne at tilbyde en levering af en tjenesteydelse,
kan ordregiveren ikke afvise tilbudsgiveren med den be-
grundelse, at de ordinære tilbud angår levering af varer. Det
samme gælder, hvis situationen er omvendt.
Når ordregiveren accepterer alternative tilbud, giver or-
dregiveren tilbudsgiverne mulighed for at komme med til-
bud, der afviger fra det, der er fastsat i udbudsmaterialet.
Dog ikke mindstekravene, jf. § 51, stk. 1, nr. 1. Herved kan
tilbudsgiveren tilbyde løsninger, som ordregiveren ikke har
tænkt på. Bestemmelsen sikrer, at ordregiveren ikke kan
kræve, at alternative tilbud angår levering af enten levering
af vare eller tjenesteydelser, idet det er formålet med alter-
native tilbud, at ordregiveren bliver tilbudt noget, som or-
dregiveren ikke har forudset. Det kan hindre de mest effekti-
ve løsninger, hvis ordregiveren kan afvise alternative tilbud
med den begrundelse, at løsningen skal være levering af ek-
sempelvis en vare. Eksempelvis kan det være et økonomisk
mere fordelagtigt tilbud, hvis en tilbudsgiver via et alterna-
tivt tilbud imødekommer ordregiverens behov ved levering
af en tjenesteydelse i stedet for levering af en vare.
Til § 53
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
Formålet med bestemmelsens stk. 1 er at skabe klarhed
om en praksis, der er opstået navnlig på bygge- og anlægs-
området, som er benævnt sideordnede tilbud.
Sideordnede tilbud er defineret i lovens § 24, nr. 31, som
tilbud, hvor ordregiveren i udbudsmaterialet har fastsat, at
der kan eller skal afgives flere tilbud på udførelsen af den
udbudte opgave med forskellige udførelsesmetoder, materia-
ler eller lignende.
Det kan være uklart, hvad der er forskellen mellem mulig-
heden for at anmode om alternative tilbud og muligheden
for at anvende sideordnede tilbud.
Ved et alternativt tilbud forstås, jf. § 24, nr. 3, at en til-
budsgiver – i almindelighed i tilknytning til et almindeligt
tilbud – afgiver et tilbud, som på væsentlige punkter afviger
fra det, der er fastsat i udbudsmaterialet. Det vil sige, at det
ved alternative tilbud er tilbudsgiveren, der beslutter, hvori
afvigelserne skal bestå. Ved sideordnede tilbud forstås, at
ordregiveren i udbudsmaterialet har fastsat, at der kan eller
skal afgives forskellige tilbud på udførelsen af den udbudte
bygge- og anlægsopgave under udførelse af forskellige ud-
førelsesmetoder, materialer eller lignende. Hermed er det or-
dregiveren, der beslutter, hvilke forskellige løsninger, til-
budsgiverne skal tilbyde.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 kan krav om afgivelse
af tilbud med forskellige tekniske løsninger medføre en væ-
sentlig økonomisk byrde for tilbudsgiverne i forbindelse
med udarbejdelse af deres tilbud. Med henblik på at imøde-
gå byrden kan ordregiveren i stedet anvende muligheden for
at foretage indledende markedsundersøgelser i overensstem-
melse med § 39 og dermed minimere behovet for sideordne-
de tilbud.
Med henblik på at nedsætte udbudsomkostningerne, og
for at øge anvendelsen af indledende markedsundersøgelser,
skal ordregiveren fastsætte antallet af sideordnede tilbud un-
der hensyntagen til proportionalitetsprincippet, herunder or-
dregiverens behov samt tilbudsgivernes omkostninger for-
bundet med udarbejdelse af tilbud. Derudover kan ordregi-
veren alene kræve sideordnede tilbud i det omfang der er ta-
le om væsentlige forskelle, der imødekommer ordregiverens
saglige behov.
For at minimere tilbudsgivernes omkostninger forbundet
med afgivelse af tilbud kan ordregiveren uden begrundelse
stille krav om 8 separate tilbud.
Hvis ordregiveren vil stille krav om mere end 8 sideordne-
de tilbud, skal ordregiveren begrunde, hvorfor der stilles
krav om flere sideordnede tilbud. Ordregiveren skal have et
sagligt behov, der i den konkrete situation medfører, at til-
budsgiverne skal afgive flere end 8 væsentligt forskellige si-
deordnede tilbud. Begrundelsen herfor skal anføres i ud-
budsmaterialet.
95
Såfremt ordregiveren iværksætter flere udbud om udførel-
sen af det samme projekt, men hvor de enkelte udbud inde-
holder forskellige krav om udførelsesmetoder, materialer el-
ler lignende, med det resultat, at ordregiveren vilkårligt kan
vælge mellem vinderne af de enkelte udbud for at finde den
løsning, som man bedst kan lide, vil det være at betragte
som omgåelse af reglerne i denne lov.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at ordregiveren ved valg-
et mellem de indkomne tilbud skal anvende den evaluerings-
metode, som er offentliggjort i udbudsmaterialet, jf. § 160.
Dette kan eksempelvis ske ved, at man relativt vægter udfø-
relsesmetoderne, materialerne eller lignende. Ordregiveren
skal således på forhånd oplyse, hvordan det økonomisk mest
fordelagtige tilbud identificeres og dermed, hvordan sam-
menligningen mellem de forskellige tilbud med forskelige
udførelsesmetoder, materialer og lignende foretages. Det
samme gælder valget mellem forskellige former for entre-
prise, der er kendetegnet ved forskellige vilkår for udførel-
sen, der ikke lader sig sammenligne på pris alene, men kræ-
ver nærmere præcisering.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at ordregive-
ren ikke frit kan kombinere de forskellige løsninger med det
resultat, at ordregiveren kan have et frit valg mellem tilbuds-
givere. Ordregiverens fremgangsmåde til at finde det økono-
misk mest fordelagtige tilbud skal være fastlagt på forhånd
og fremgå af udbudsmaterialet.
Til § 54
I det gældende direktiv fastlægger artikel 19 ordregivers
mulighed for at reservere kontrakter. EU-medlemsstaterne
kan beslutte at forbeholde retten til at deltage i procedurerne
om tildeling af offentlige kontrakter for beskyttede værkste-
der eller beslutte, at forbeholde udførelsen af sådanne kon-
trakter for programmer for beskyttet beskæftigelse. Det føl-
ger af § 14 i implementeringsbekendtgørelsen, at det gæl-
dende direktivs artikel 19 finder anvendelse i dansk ret.
§ 54 gennemfører direktivets artikel 20, der indholdsmæs-
sigt svarer til det gældende direktivs artikel 19, dog med et
udvidet anvendelsesområde.
Bestemmelsens stk. 1 giver ordregiveren mulighed for at
varetage sociale hensyn i forbindelse med udbud af offentli-
ge kontrakter. Ordregiveren kan stille som betingelse for
deltagelse i procedureren for tildeling af en offentlig kon-
trakt eller visse delkontrakter heraf, at tilbudsgiver har som
sit vigtigste mål socialt og fagligt at integrere handicappede
eller dårligt stillede personer. Eksempelvis kan ordregiveren
reservere retten til at deltage i udbuddet til programmer for
beskyttet beskæftigelse, hvis hovedformål er social og faglig
integration af handicappede eller dårligt stillede personer.
Det har i forhold til § 54, stk. 1, ingen betydning, hvordan
tilbudsgiverne er organiseret, og hvilke rammer de er under-
lagt, afgørende er alene, at de lever op til kriterierne fastsat i
§ 54, stk. 1. Der kan f.eks. være tale om private virksomhe-
der, som f.eks. socialøkonomiske virksomheder, som define-
ret i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder,
eller beskyttede værksteder. Det er en forudsætning, at til-
budsgivers vigtigste mål er social og faglig integration af
handicappede eller dårligt stillede personer. Målsætningen
kan f.eks. fremgå af vedtæger eller andet.
Med handicappede forstås personer som, på baggrund af
arten eller omfanget af deres handicap, ikke kan udøve er-
hvervsmæssig beskæftigelse på normale vilkår.
Dårligt stillede personer kan være ledige og personer, der
tilhører dårligt stillede mindretal eller grupper, der på anden
vis er marginaliseret.
Ordregiveren skal ved anvendelsen af bestemmelsen iagt-
tage de almindelige forvaltningsretlige principper, hvis de er
bundet heraf.
Ordregiveren skal være opmærksom på, at det er en al-
ment gældende betingelse i dansk ret, at forvaltningens virk-
somhed skal være legitimeret i lov eller anden relevant rets-
kilde og være saglig. Er det således ordregiverens hensigt
gennem det påtænkte indkøb at fremme integrationen af
handicappede, ledige eller dårligt stillede personer, skal ord-
ningen være legitimeret i lov eller anden relevant retskilde.
Desuden skal det ønskede hensyn kunne rummes inden for
kommunalfuldmagten, hvis der er tale om kommunale or-
dregivere.
Vedrørende offentligretlige organer kan disse være for-
pligtet i henhold til anden lovgivning.
Bestemmelsens stk. 2 angiver, at mindst 30 pct. af de be-
skæftigede hos den økonomiske aktør, jf. § 54, stk. 1, skal
være handicappede eller dårligt stillede personer. De 30 pct.
skal beregnes ud fra antal beskæftigede eller ansatte hos til-
budsgiveren. Hvis virksomheden har 5 ansatte og 2 er om-
fattet af persongruppen i § 54, stk. 1, vil kravet i bestemmel-
sen være opfyldt, uanset om de 2 sidstnævnte eksempelvis
er beskæftiget på deltid.
Med bestemmelsens stk. 3 fastsættes, at det skal fremgå af
udbudsbekendtgørelsen, at retten til at deltage i udbuddet er
forbeholdt økonomiske aktører, som er omfattet af bestem-
melsen. Dette medfører, at økonomiske aktører på baggrund
af udbudsbekendtgørelsen får mulighed for at konstatere om
udbuddet er relevant for dem.
Til § 55
I det gældende direktiv findes reglerne om valg af proce-
durer ikke i en samlet bestemmelse, men er spredt i flere ar-
tikler. I det gældende direktiv findes hovedbestemmelsen i
artikel 28, som fastlægger, at ordregiver ved indgåelse af of-
fentlige kontrakter anvender de nationale procedurer, der er
tilpasset til brug i forbindelse med direktivet. Det fremgår
videre, at ordregiver skal indgå disse kontrakter ved anven-
delse af offentlige eller begrænsede udbud. På de særlige be-
tingelser, der udtrykkeligt er nævnt i det gældende direktivs
artikel 29, kan ordregiver dog indgå offentlige kontrakter
ved hjælp af konkurrencepræget dialog. Og i de tilfælde og
under de omstændigheder, der udtrykkeligt er nævnt i det
gældende direktivs artikel 30 og 31, kan ordregiver anvende
udbud med forhandling med eller uden offentliggørelse af
en udbudsbekendtgørelse.
96
§ 55 gennemfører direktivets artikel 26. Artikel 26, stk.
1-3, har karakter af en indledende bestemmelse, svarende til
det gældende direktivs artikel 28, 1. afsnit. De tilfældegrup-
per, som hjemler anvendelse af udbud med forhandling eller
konkurrencepræget dialog i artikel 30 og 31 i det gældende
direktiv, er i vidt omfang videreført i artikel 26, stk. 4. Arti-
kel 26, stk. 4, indeholder dog 2 nye tilfældegrupper, der væ-
sentligt udvider adgangen til at anvende de 2 procedurer, set
i forhold til det gældende direktivs artikel 30 og 31.
Med § 55 fastsættes det, at ordregiver skal anvende en af
procedurerne i nr. 1-7 i forbindelse med tildeling af offentli-
ge kontrakter. Udbudsprocedurerne udbud med forhandling
og konkurrencepræget dialog kan udelukkende anvendes i
de i § 61 og i § 67 nævnte tilfælde. §§ 56-60 indeholder de-
rimod ingen betingelser for anvendelse af udbudsprocedu-
rerne offentligt og begrænset udbud og giver således ordre-
giver fri adgang til anvendelse af disse procedurer. Ordregi-
veren skal i valget af udbudsprocedure og tilrettelæggelse af
processen tage hensyn til de forventede udbudsomkostnin-
ger, der er forbundet med den påtænkte procedure.
Til § 56
I det gældende direktiv definerer artikel 1, stk. 11, litra a,
»offentligt udbud«, som procedurer, hvor alle interesserede
økonomiske aktører kan afgive tilbud. I det gældende direk-
tiv gennemfører artikel 35 og 36 regler om forhåndsmedde-
lelser, udbudsbekendtgørelser og ordretildelingsbekendtgø-
relser.
§ 56 gennemfører artikel 27, stk. 1, 1. afsnit, og artikel 49.
Artikel 27, stk. 1, 1. afsnit, er i det væsentligste en viderefø-
relse af artikel 1, stk. 11, litra a, i det gældende direktiv og
tilfører ikke noget nyt. Artikel 49 er bortset fra en anden
ordlyd, stort set indholdsmæssigt uændret i forhold til artikel
35 og 36 i det gældende direktiv.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ved offentlige ud-
bud kan enhver økonomisk aktør afgive tilbud som svar på
en udbudsbekendtgørelse.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre alle re-
levante oplysninger, jf. bilag V, del C til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Bilag V, del C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren skal blandt
andet indeholde ordregivers navn og kontaktoplysninger,
betingelser for deltagelse og frist for modtagelse af tilbud
(offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (begræn-
set udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssy-
stemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerska-
ber).
Endvidere skal udbudsbekendtgørelsen indeholde en be-
skrivelse af den udbudte kontrakt. I henhold til gennemsig-
tighedsprincippet, jf. § 2, skal ordregiveren beskrive det øn-
skede indkøb tilstrækkeligt præcist, således at de økonomi-
ske aktører på baggrund af disse oplysninger kan identifice-
re indkøbets karakter og omfang og dermed beslutte, hvor-
vidt de vil afgive tilbud.
Ordregiveren skal i henhold til § 128, stk. 3, anvende
Europa-Kommissionens standardformularer, når der skal ud-
arbejdes en udbudsbekendtgørelse. Derefter skal udbudsbe-
kendtgørelsen sendes elektronisk til EU’s publikationskon-
tor, og offentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Bi-
lag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder nærmere karakteristika vedrørende
offentliggørelse, herunder at den Europæiske Unions Publi-
kationskontor giver ordregiveren en bekræftelse på modta-
gelse af en udbudsbekendtgørelse.
Til § 57
I det gældende direktiv fastsætter artikel 38, stk. 2, at fri-
sten for modtagelse af tilbud ved offentligt udbud mindst er
52 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendt-
gørelsen. Artikel 38, stk. 4, i det gældende direktiv fastslår,
at såfremt ordregiver har offentliggjort en forhåndsmedde-
lelse, kan fristen for modtagelse af tilbud ved såvel offentli-
ge som begrænsede udbud som hovedregel afkortes til 36
dage, men under ingen omstændigheder til under 22 dage. I
det gældende direktiv fastsætter artikel 38, stk. 5 og 6, des-
uden regler om adgang til at forkorte frister ved elektronisk
udarbejdelse og fremsendelse af udbudsbekendtgørelserne
og elektronisk adgang til udbudsbetingelserne.
§ 57 gennemfører artikel 27, stk. 1, 2. afsnit og stk. 2-4.
Artikel 27, stk. 1, 2. afsnit, svarer indholdsmæssigt til artikel
38, stk. 2, dog med væsentlig kortere minimumsfrist på 35
dage. Artikel 27, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til artikel
38, stk. 4, i det gældende direktiv, dog med en mulighed for
fastsættelsen af en kortere frist end i det gældende direktiv.
Artikel 27, stk. 3, om fastsættelse af kortere frister for tilbud
ved offentlige udbud ved akut behov er ny i forhold til gæl-
dende ret. Artikel 27, stk. 4, svarer i sit indhold til artikel 38,
stk. 5, i det gældende direktiv. Det fastsættes i bestemmel-
sens stk. 1, at ordregiveren skal fastsætte en passende frist
for modtagelse af tilbud. § 93 indebærer, at ved fastsættelse
af frist skal ordregiveren tage hensyn til kontraktens kom-
pleksitet og den tid, der er passende til udarbejdelsen af til-
bud, selv om dette kan betyde, at der fastsættes en frist, der
er længere end minimumsfristerne i § 57, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at minimumsfristen er
35 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Ved dage forstås kalenderdage.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 3, at når ordregiveren har
offentliggjort en forhåndsmeddelelse, kan fristen reduceres
til 15 dage, hvis betingelserne i bestemmelsens § 57, stk. 3,
nr. 1 og 2, er opfyldt.
97
I henhold til stk. 3, nr. 1, skal forhåndsmeddelelsen inde-
holde alle oplysninger i bilag V, del B, afsnit I, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar
2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), i det om-
fang disse oplysninger forelå ved forhåndsmeddelelsens of-
fentliggørelse.
I henhold til stk. 3, nr. 2, er det endvidere en betingelse, at
forhåndsmeddelelsen er blevet sendt til offentliggørelse
mindst 35 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af
udbudsbekendtgørelsen. Ved dage forstås kalenderdage.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 4, at ordregiveren kan re-
ducere fristen, jf. stk. 2, med 5 dage, hvis ordregiveren ac-
cepterer, at tilbud kan indgives elektronisk i overensstem-
melse med regler udstedt af erhvervs- og vækstministeren i
henhold til § 194, stk. 1. Ved dage forstås kalenderdage.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 5 , at ordregiveren kan
forkorte visse frister, hvis ordregiveren kan godtgøre, at et
akut behov hos ordregiver gør det umuligt at overholde de
frister, der er fastsat i stk. 2. Anvendelsen afhænger af 2
overordnede konkrete vurderinger fra ordregiverens side.
Ordregiveren skal vurdere, om der foreligger et akut behov,
der gør det nødvendigt at forkorte fristen. I henhold til di-
rektivets betragtning 46 og 80 bør ordregiver kunne forkorte
fristerne, hvor den normale minimumsfrist for offentligt ud-
bud ikke kan overholdes på grund af et akut behov, som or-
dregiverne behørigt skal begrunde. Et akut behov behøver
ikke være afledt af tvingende grunde som følge af begiven-
heder, der ikke kunne forudses af eller tilskrives ordregive-
ren, jf. bemærkningerne til § 80, stk. 5.
Ordregiveren kan ikke, blot fordi det kan lægges til grund,
at der foreligger et akut behov, der gør det nødvendigt at
forkorte fristen, nødvendigvis forkorte tilbudsfristen ned til
15 dage. Denne vurdering må afhænge af, hvad ordregive-
rens konkrete behov tilsiger. Da der er tale om en undtagel-
sesbestemmelse, er det ordregiveren, der har bevisbyrden
for, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldt.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 6 , at ordregiveren skal
offentliggøre det øvrige udbudsmateriale på datoen for of-
fentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til § 132. Som følge heraf skal øko-
nomiske aktører have fri, direkte og fuld elektronisk adgang
til det fulde udbudsmateriale, hvilket vil sige, at udbudsbe-
kendtgørelsen samt det øvrige udbudsmateriale skal offent-
liggøres fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgø-
relse i den Europæiske Unions Tidende. § 132, stk. 2, inde-
holder dog en undtagelse hertil, hvorefter der ikke skal gives
fri, direkte og fuld elektronisk adgang til visse specifikke
dele af udbudsmaterialet.
Til § 58
I det gældende direktiv definerer artikel 1 stk. 11, litra b,
at begrænset udbud er en procedure, som enhver økonomisk
aktør kan ansøge om at deltage i, men hvor kun de økonomi-
ske aktører, der af ordregiver modtager opfordring dertil,
kan afgive tilbud.
§ 58 gennemfører artikel 28, stk. 1, 1. afsnit, der i det væ-
sentligste viderefører artikel 1, stk. 11, litra b, 1. led, i det
gældende direktiv.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ved begrænset
udbud kan enhver økonomisk aktør ansøge om at deltage
som svar på en udbudsbekendtgørelse.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre alle re-
levante oplysninger, jf. bilag V, del C til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Bilag V, del C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren skal blandt
andet indeholde ordregivers navn og kontaktoplysninger,
betingelser for deltagelse og frist for modtagelse af tilbud
(offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (begræn-
set udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssy-
stemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerska-
ber).
Endvidere skal udbudsbekendtgørelsen indeholde en be-
skrivelse af den udbudte kontrakt. I henhold til gennemsig-
tighedsprincippet, jf. § 2, skal ordregiveren beskrive det øn-
skede indkøb tilstrækkeligt præcist, således at de økonomi-
ske aktører på baggrund af disse oplysninger kan identifice-
re indkøbets karakter og omfang og dermed beslutte, hvor-
vidt de vil ansøge om at deltage i proceduren.
Ordregiveren skal i henhold til § 128, stk. 3, anvende
Europa-Kommissionens standardformularer, når der skal ud-
arbejdes en udbudsbekendtgørelse. Derefter skal udbudsbe-
kendtgørelsen sendes elektronisk til EU’s publikationskon-
tor, og offentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Bi-
lag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder nærmere karakteristika vedrørende
offentliggørelse, herunder at den Europæiske Unions Publi-
kationskontor giver ordregiveren en bekræftelse på modta-
gelse af en udbudsbekendtgørelse.
Til § 59
I det gældende direktiv fastlægger artikel 38, stk. 3, litra a,
at fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse ved
begrænsede udbud mindst er 37 dage regnet fra datoen for
afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. Endvidere fastslår
artikel 38, stk. 8, litra a, i det gældende direktiv, at ordregi-
ver i hastende tilfælde kan fastsætte en frist for modtagelse
af ansøgninger på mindst 15 dage regnet fra datoen for af-
sendelsen af udbudsbekendtgørelsen og på mindst 10 dage,
hvis bekendtgørelsen sendes elektronisk. Bestemmelsen kan
alene anvendes, hvis det er udefrakommende omstændighe-
98
der, der begrunder behovet for en hastig afholdt procedure.
Ordregivers mangelfulde planlægning kan ikke begrunde
anvendelsen af bestemmelsen. Det fastlægges i det gælden-
de direktivs artikel 40, stk. 1, at ordregiver ved begrænsede
udbud, konkurrencepræget dialog og udbud med forhand-
ling efter forudgående udbudsbekendtgørelse samtidigt og
skriftligt opfordrer de udvalgte ansøgere til henholdsvis at
afgive tilbud, deltage i dialogen eller forhandle. Samtidig-
hedskravet er et udslag af ligebehandlingsprincippet og
medfører, at de økonomiske aktører har samme tid til at af-
give tilbud.
§ 59 gennemfører artikel 28, stk. 1, 2. afsnit, og stk. 6, li-
tra a, og artikel 54, stk. 1. Bestemmelsen om fastsættelse af
minimumsfristen for modtagelsen af ansøgere i artikel 28,
stk. 1, 2. afsnit, svarer indholdsmæssigt til artikel 38, stk. 3,
litra a, i det gældende direktiv, dog med en kortere mini-
mumsfrist på 30 dage. Artikel 28, stk. 6, litra a, viderefører
indholdsmæssigt første led af artikel 38, stk. 8, litra a, i det
gældende direktiv. Artikel 54, stk. 1, 1. afsnit, viderefører
indholdsmæssigt, med tilføjelsen af innovationspartnerska-
ber, artikel 40, stk. 1, i det gældende direktiv. I forhold til
artikel 54, stk. 1, 2. afsnit, så findes der ikke en tilsvarende
bestemmelse i det gældende direktiv, men bestemmelsen er
bygget op efter artikel 47, stk. 5, 1. afsnit, i det gældende
forsyningsvirksomhedsdirektiv.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ordregiveren skal
fastsætte en passende frist for modtagelse af ansøgninger. §
93 indebærer, at ved fastsættelse af frist skal ordregiveren
tage hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid, der er
passende til udarbejdelsen af ansøgninger, selv om dette kan
betyde, at der fastsættes en frist, der er længere end mini-
mumsfristerne i § 59, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at minimumsfristen er
30 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Ved dage forstås kalenderdage.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at ordregiveren kan
forkorte fristen i § 59, stk. 2, hvis ordregiveren kan godtgø-
re, at et akut behov hos ordregiver gør det umuligt at over-
holde fristen.
Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at ordregiveren kan for-
korte fristen, hvis ordregiveren kan godtgøre, at et akut be-
hov gør det umuligt at overholde fristen i § 59, stk. 2. I hen-
hold til direktivets betragtning 46 og 80 bør ordregiver kun-
ne forkorte fristerne, hvor de normale minimumsfrister for
begrænset udbud ikke kan overholdes på grund af et akut
behov, som ordregiverne behørigt skal begrunde. Et akut be-
hov behøver ikke være afledt af tvingende grunde som følge
af begivenheder, der ikke kunne forudses af eller tilskrives
ordregiveren, jf. bemærkningerne til § 80, stk. 5.
Ordregiveren kan ikke, blot fordi det kan lægges til grund,
at der foreligger et akut behov, der gør det nødvendigt at
forkorte fristen, nødvendigvis forkorte ansøgningsfristen
ned til 15 dage. Denne vurdering må afhænge af, hvad or-
dregiverens konkrete behov tilsiger. Da der er tale om en
undtagelsesbestemmelse, er det ordregiveren, der har bevis-
byrden for, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er
opfyldt.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 4, at kun de ansøgere
som ordregiver opfordre dertil kan afgive tilbud.
Dette betyder, at alene de fysiske eller juridiske personer,
som har modtaget en opfordring til at afgive tilbud, kan af-
give tilbud. Tilbud fra andre fysiske og juridiske personer
skal som udgangspunkt afvises. Dog fremgår det af § 147,
stk. 1, at ordregiveren kan acceptere ændringer hos ansøgere
eller tilbudsgivere under overholdelse af principperne i § 2, i
en række konkrete situationer.
Derudover skal ordregiver udvælge mindst 5 ansøgere,
som vil blive opfordret til at afgive tilbud i henhold til §
145. Er antallet af ansøgere lavere end 5, kan ordregiveren
opfordre den eller de ansøgere, der opfylder de fastsatte krav
til egnethed, jf. § 140, til at afgive tilbud.
Det følger i denne forbindelse af § 145, stk. 3, at ordregi-
veren blandt andet skal oplyse det antal ansøgere, som or-
dregiveren mindst vil opfordre til at afgive tilbud eller delta-
ge i en dialog. Antallet kan angives i form af et interval.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 5, at de ansøgere som
ordregiveren har udvalgt samtidig og skriftligt skal opfor-
dres til at afgive tilbud. Det er alene de ansøgere, der af or-
dregiveren modtager opfordring dertil, som kan afgive til-
bud. Ordregiveren kan begrænse antallet af egnede ansøge-
re, der skal opfordres til at deltage i udbuddet, jf. § 145. Be-
stemmelsen skal ses i sammenhæng med § 171, stk. 2, som
fastsætter, at ordregiveren over for forbigåede ansøgere skal
begrunde, hvorfor ansøgerens anmodning om deltagelse er
afvist samt navnene på de udvalgte.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 6 , at ordregiveren skal
offentliggøre det øvrige udbudsmateriale på datoen for of-
fentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til § 132. Som følge heraf skal øko-
nomiske aktører have fri, direkte og fuld elektronisk adgang
til det fulde udbudsmateriale, hvilket vil sige, at udbudsbe-
kendtgørelsen samt det øvrige udbudsmateriale skal offent-
liggøres fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgø-
relse i den Europæiske Unions Tidende. § 132, stk. 2, inde-
holder dog en undtagelse hertil, hvorefter der ikke skal gives
fri, direkte og fuld elektronisk adgang til visse specifikke
dele af udbudsmaterialet.
Til § 60
I det gældende direktiv fastlægger artikel 38, stk. 3, litra b,
at fristen for modtagelse af tilbud ved begrænsede udbud
mindst er 40 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfor-
dringen. Det fastlægges videre i artikel 38, stk. 4, i det gæl-
dende direktiv, at såfremt ordregiver har offentliggjort en
forhåndsmeddelelse, kan fristen for modtagelse af tilbud ved
såvel offentlige som begrænsede udbud som hovedregel af-
kortes til 36 dage, men under ingen omstændigheder til un-
der 22 dage. Derudover indeholder artikel 38, stk. 5 og 6, i
det gældende direktiv, regler om adgang til at forkorte frister
ved elektronisk udarbejdelse og fremsendelse af udbudsbe-
kendtgørelserne og elektronisk adgang til udbudsbetingel-
99
serne. Der er også i det gældende direktivs artikel 38, stk. 8,
litra b, mulighed for at fastsætte kortere frister i hastende til-
fælde for modtagelsen af tilbud på mindst 10 dage fra da-
toen for afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud. Be-
stemmelsen kan alene anvendes, hvis det er udefrakommen-
de omstændigheder, der begrunder behovet for en hastig af-
holdt procedure. Ordregivers mangelfulde planlægning kan
altså ikke begrunde bestemmelsens anvendelse.
§ 60 gennemfører direktivets artikel 28, stk. 2, 2. afsnit,
stk. 3-5, samt stk. 6, litra b. Artikel 28, stk. 3, svarer ind-
holdsmæssigt til artikel 38, stk. 4, i det gældende direktiv,
dog med en mulighed for fastsættelsen af en kortere frist end
i det gældende direktiv, dog med muligheden for at fastsætte
en kortere tidsfrist end i det gældende direktiv. Artikel 28,
stk. 4, om tilbudsfrister for ikkestatslige ordregivere er en ny
bestemmelse i forhold til det gældende direktiv. Artikel 28,
stk. 5, svarer i sit indhold til artikel 38, stk. 5, i det gældende
direktiv. Artikel 28, stk. 2, 2. afsnit, svarer indholdsmæssigt
til artikel 38, stk. 3, litra b, dog med en kortere minimums-
frist på 30 dage. Artikel 28, stk. 6, litra b, svarer indholds-
mæssigt til artikel 38, stk. 8, litra b, i det gældende direktiv.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
fastsætte en passende frist for modtagelse af tilbud. § 93 in-
debærer, at ved fastsættelse af frist skal ordregiveren tage
hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid, der er pas-
sende til udarbejdelsen af tilbud, selv om dette kan betyde,
at der fastsættes en frist, der er længere end minimumsfri-
sterne i § 60, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at minimumsfristen er
30 dage fra dagen efter afsendelse af opfordringen til at afgi-
ve tilbud. Ved dage forstås kalenderdage.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3 , at når ordregiveren
har offentliggjort en forhåndsmeddelelse, kan minimumstil-
budsfristen reduceres til 10 dage. Det er en betingelse, at
forhåndsmeddelelsen blev sendt til offentliggørelse mindst
35 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af udbuds-
bekendtgørelsen. Ved dage forstås kalenderdage.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 4, at ordregiveren kan re-
ducere fristen, jf. § 60, stk. 2, med 5 dage, hvis ordregiveren
accepterer, at tilbud kan indgives elektronisk i overensstem-
melse med regler udstedt af erhvervs- og vækstministeren i
henhold til § 194, stk. 1. Ved dage forstås kalenderdage.
Det fremgår af direktivets artikel 22, stk. 1 og 6, hvilke
krav de elektroniske midler skal opfylde for, at ordregiver
kan reducere fristen.
Generelt skal de elektroniske midler være ikkediskrimine-
rende, almindeligt tilgængelige og funktionelt kompatible
med almindeligt anvendte produkter inden for IKT, og de
må ikke begrænse de økonomiske aktørers adgang til ud-
budsproceduren.
De elektroniske midler skal endvidere opfylde de krav,
der fremgår af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65). Bilag IV fastsætter bl.a., at værktø-
jerne og anordningerne ved tekniske midler og passende
procedurer skal garantere, at det på de forskellige stadier af
udbudsproceduren eller af projektkonkurrencen kun må væ-
re bemyndigede personer, der kan få adgang til alle eller en
del af de indsendte oplysninger. Desuden fastsættes det, at
hvis bilagets litra b, c, d, e og f overtrædes eller forsøges
overtrådt, skal det i rimelig grad sikres, at overtrædelsen
klart kan spores.
De elektroniske midler skal endvidere opfylde reglerne i
direktivets artikel 22, stk. 6, hvilket for det første betyder, at
oplysninger vedrørende de specifikationer, der er nødvendi-
ge for elektronisk afgivelse af tilbud, herunder kryptering og
tidsstempling, skal være tilgængelige for de berørte parter.
For det andet skal ordregiveren angive det sikkerhedsni-
veau, der er nødvendigt for de elektroniske kommunikati-
onsmidler i de forskellige faser af den pågældende udbuds-
procedure. Niveauet skal stå i et rimeligt forhold til de her-
med forbundne risici.
For det tredje skal ordregiveren acceptere avancerede
elektroniske signaturer, der er baseret på et kvalificeret cer-
tifikat, hvis ordregiveren eller medlemsstaten på baggrund
af vurderingen af sikkerhedsniveauet, jf. ovenfor, konklude-
rer, at der så store risici, at der er behov for en elektronisk
signatur, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 1999/93/EF. Der skal tages hensyn til, om disse sig-
naturer stilles til rådighed af en certificeringstjenesteudby-
der, der er på en positivliste, jf. Kommissionens beslutning
2009/767/EF, med eller uden en sikker signaturgenererings-
anordning. Det er dog en betingelse, at de ordregivende
myndigheder skal oprette det krævede format for avancere-
de signaturer på grundlag af de formater, som Kommissio-
nen har fastsat i afgørelse 2011/130/EU, og at der træffes de
nødvendige foranstaltninger for at kunne behandle disse for-
mater teknisk. Det betyder, at der skal være oplysninger om
valideringsmuligheder, således at ordregiveren online, ve-
derlagsfrit og på en måde, der er forståelig for ikkeindfødte
sprogbrugere kan validere den modtagne elektroniske signa-
tur som en elektronisk signatur, der er baseret på et kvalifi-
ceret certifikat. Det er endvidere en betingelse, at ordregive-
ren ikke stiller yderligere krav, som kan forhindre tilbudsgi-
veres brug af sådanne signaturer, hvis tilbud er underskrevet
ved hjælp af et kvalificeret certifikat, som er opført på en
positivliste.
I henhold til direktivets artikel 22, stk. 5, kan ordregiveren
dog kræve, at der anvendes elektroniske midler, som ikke er
almindeligt tilgængelige, såfremt der gives alternative ad-
gangsmuligheder. Giver ordregiveren passende alternative
adgangsmuligheder kan den frist, der er nævnt i § 57, stk. 2,
forkortes med 5 dage.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 5, at ikkestatslige ordregi-
vere i særlige tilfælde kan fastsætte, at fristen for modtagel-
se af tilbud er mindre end 30 dage dog mindst 10 dage. Ved
dage forstås kalenderdage. Særlige tilfælde kan f.eks. være,
hvis der er tale om et ukompliceret udbud, der ikke vil kræ-
ve, at tilbudsgiverne skal afsætte længere tid end de 10 dage
til at udarbejde tilbuddet eller, hvis det i forbindelse med an-
100
nullation af et udbud, forventes, at det er de samme ansøge-
re, der bliver udvalgt.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 6, at ordregiveren kan
forkorte fristen, § 60, stk. 2, hvis ordregiveren kan godtgøre,
at et akut behov hos ordregiver gør det umuligt at overholde
fristen.
I henhold til direktivets betragtning 46 og 80 bør ordregi-
ver kunne forkorte fristerne, hvor de normale minimumsfri-
ster for begrænsede udbud ikke kan overholdes på grund af
et akut behov, som ordregiverne behørigt skal begrunde. Et
akut behov behøver ikke være afledt af tvingende grunde
som følge af begivenheder, der ikke kunne forudses af eller
tilskrives ordregiveren, jf. bemærkningerne til § 80, stk. 5.
Ordregiveren kan ikke, blot fordi det kan lægges til grund,
at der foreligger et akut behov, der gør det nødvendigt at
forkorte fristen, nødvendigvis forkorte tilbudsfristen ned til
10 dage. Denne vurdering må afhænge af, hvad ordregive-
rens konkrete behov tilsiger. Da der er tale om en undtagel-
sesbestemmelse, er det ordregiveren, der har bevisbyrden
for, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldt.
Til § 61
Det gældende direktivs artikel 30, stk. 1, fastslår, at ordre-
giver kan anvende udbud med forhandling, når der i forbin-
delse med et offentligt eller et begrænset udbud eller en kon-
kurrencepræget dialog er afgivet tilbud, som ikke er for-
skriftsmæssige, eller som er uantagelige efter nationale be-
stemmelser. Ordregiver kan endvidere anvende udbud med
forhandling i undtagelsestilfælde, når ydelsernes art eller de
hermed forbundne risici ikke muliggør en forudgående sam-
let prisfastsættelse. Ordregiver kan derudover anvende ud-
bud med forhandling i det omfang tjenesteydelsen er af en
sådan art, at kontrakten ikke kan specificeres tilstrækkelig
nøjagtigt til, at den kan indgås i henhold til reglerne for of-
fentligt eller begrænset udbud. Ordregiver kan endelig an-
vende udbud med forhandling, når der er tale om kontrakter
vedrørende bygge- og anlægsarbejder, der udelukkende ud-
føres med henblik på forsøg, forskning eller videreudvik-
ling.
§ 61 gennemfører direktivets artikel 26, stk. 4, litra a og b
og stk. 6, og i modsætning til gældende ret fastslås det, at
ordregiver kan anvende udbud med forhandling, når ordregi-
vers behov ikke kan imødekommes uden tilpasning af alle-
rede tilgængelige løsninger, og når ydelserne omfatter de-
sign eller innovative løsninger. Endvidere kan ordregiver
anvende udbud med forhandling, hvis kontrakten på grund
af særlige omstændigheder ikke kan tildeles uden forudgå-
ende forhandling, hvilket er en bredere adgang end efter
gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indeholder en udtømmende opreg-
ning af de tilfælde, hvor ordregiveren har mulighed for at
anvende udbudsproceduren udbud med forhandling. I hen-
hold til betragtning 42 i direktivet bør ordregivere kunne an-
vende udbud med forhandling eller den konkurrencepræge-
de dialog i forskellige situationer, hvor offentlige eller be-
grænsede udbud uden forhandling ikke med sandsynlighed
vil føre til et tilfredsstillende resultat. Den øgede mulighed
for forhandling skal stå i rimeligt forhold til det ønskede
indkøb og de tilhørende udbudsomkostninger. Ordregiveren
forudsættes ikke at have en viden om markedets allerede til-
gængelige løsninger, der ligger ud over, hvad der med rime-
lighed kan forventes. Ordregiveren kan anvende lovens § 39
for at opnå markedskendskab.
Proceduren kan f.eks. anvendes, når der kræves en tilpas-
ning af allerede tilgængelige løsninger, jf. § 24, nr. 2, de-
signindsats eller i forbindelse med komplekse indkøb såsom
avancerede produkter, intellektuelle tjenesteydelser, f.eks.
visse former for konsulent-, arkitekt- eller ingeniørvirksom-
hed, eller it-projekter. Bestemmelsen giver ordregiveren mu-
lighed for, hvis angivet i udbudsbekendtgørelsen, at accepte-
re det indledende tilbud.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, angiver under hvilke kriterier,
ordregiver kan anvende udbud med forhandling ved bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, litra a , at or-
dregiveren kan anvende udbud med forhandling, når ordre-
giverens behov ikke kan imødekommes uden tilpasning af
allerede tilgængelige løsninger. Allerede tilgængelige løs-
ninger er defineret i lovens § 24, nr. 2, som løsninger, som
allerede findes på markedet og som ikke kræver tilpasning
for at opfylde ordregivers behov. Det kan f.eks. omfatte it-
løsninger, der skal tilpasses ordregiverens tekniske platfor-
me, konvertering af data, integration med øvrige it-systemer
m.v. Det kan også omfatte avanceret teknisk udstyr og me-
dicinsk udstyr, der skal tilpasses ordregiverens behov for
uddannelse af personale samt driftsrelaterede logistiske
ydelser.
Ordregiveren kan anvende udbudsproceduren i de tilfæl-
de, hvor ordregiveren f.eks. har behov for nogle nye funktio-
ner til en allerede tilgængelig løsning eller f.eks. i de tilfæl-
de, hvor ordregiveren ikke er i stand til at fastlægge de krav,
der kan opfylde ordregiverens behov m.v. Omvendt kan or-
dregiveren ikke anvende proceduren, hvis ordregiveren i ud-
budsmaterialet præcist har defineret det påtænkte indkøb.
Det kan f.eks. være, hvis ordregiveren udbyder et færdigt
projekteret byggeri, dvs. et projekt, hvor der ikke er mulig-
hed for tilpasninger af nogen art.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, litra b , at or-
dregiveren kan anvende udbud med forhandling, når ydel-
serne omfatter design eller innovative løsninger. Afgørende
for at kunne anvende proceduren er, at det er tilbudsgiver,
der kommer med løsningsforslag, og at det ikke er ordregi-
veren, der på forhånd har præsenteret et færdigt løsningsfor-
slag. Designløsninger kan f.eks. vedrøre æstetik eller teknisk
design. Dermed kan både produktets æstetiske og funktio-
nelle egenskaber, herunder brugervenlighed, materialevalg,
levetid m.v. inddrages. Innovative løsninger kan f.eks. være
indførelsen af en ny eller betydeligt forbedret vare, tjeneste-
ydelse eller proces, herunder, men ikke begrænset til pro-
duktions-, bygge- eller anlægsaktiviteter.
Anvendelsen af udbud med forhandling, i de situationer
hvor der er behov for design eller innovative løsninger, er
101
ikke begrænset til, at hele ydelsen skal bestå af design eller
innovative løsninger. Det medfører, at det således er nok, at
et væsentligt element er omfattet af design eller en innovativ
løsning.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, litra c , at ordre-
giveren kan anvende udbud med forhandling, hvis kontrak-
ten på grund af særlige omstændigheder ikke kan tildeles
uden forudgående forhandling. De særlige omstændigheder
knytter sig til kontraktens art, kompleksitet eller de retlige
og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, litra d, at ordre-
giveren kan anvende udbud med forhandling, hvis de tekni-
ske specifikationer ikke kan fastlægges tilstrækkeligt præcist
med henvisning til en standard, europæisk teknisk vurde-
ring, fælles teknisk specifikation eller teknisk reference jf.
bilag VII, pkt. 2-5 til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og
om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014,
nr. L 94, side 65), der indeholder en definition af de begre-
ber, som bestemmelsen benytter sig af.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , at ordregive-
ren kan anvende udbudsproceduren udbud med forhandling,
hvis ordregiveren i forbindelse med et offentligt eller be-
grænset udbud kun har modtaget ikkeforskriftsmæssige eller
uacceptable tilbud, jf. § 61, stk. 2 og 3. Det er en betingelse,
at samtlige tilbud i den forudgående udbudsproces var ikke-
forskriftsmæssige eller uacceptable.
Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en ikke udtømmende li-
ste over ikkeforskriftsmæssige tilbud.
Ikkeforskriftsmæssige tilbud omfatter i henhold til be-
stemmelsens stk. 2, nr. 1 , blandt andet tilbud, der ikke lever
op til kravene i udbudsmaterialet, ved f.eks. at indeholde et
forbehold om væsentlige elementer i udbuddet. Ordregive-
ren kan i dette tilfælde anvende proceduren udbud med for-
handling, med henblik på, at tilbudsgiver ender med at fra-
falde forbeholdet. Der kan ikke forhandles med tilbudsgive-
re, der skal udelukkes iht. §§ 135-137.
Ikkeforskriftsmæssige tilbud omfatter i henhold til be-
stemmelsens stk. 2, nr. 2, også de situationer, hvor tilbuddet
er modtaget for sent.
Ikkeforskriftsmæssige tilbud omfatter endvidere efter be-
stemmelsens stk. 2, nr. 3 , situationer, hvor der foreligger
bevis for ulovlig samordning eller bestikkelse. I den forbin-
delse skal det i relation til bestemmelsen i § 61, stk. 2, nr. 3,
nævnes, at ikke forskriftsmæssige tilbud, som følge af bevis
for ulovlig samordning eller bestikkelse er omfattet af de fri-
villige udelukkelsesgrunde, jf. bemærkningerne til § 137,
stk. 1, nr. 3.
Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 4, er et tilbud ikkeforsk-
riftsmæssigt, hvis ordregiveren har konstateret, at tilbuddet
er unormalt lavt, jf. § 169.
Bestemmelsen i stk. 3 indeholder en ikke udtømmende li-
ste over uacceptable tilbud.
F.eks. angives det i bestemmelsens stk. 3, nr. 1, at tilbud,
som er afgivet af tilbudsgivere, som ikke lever op til mini-
mumskravene til egnethed, jf. § 140, forstås som uaccepta-
ble.
Endvidere er der tale om et uacceptabelt tilbud i medfør af
bestemmelsens stk. 3, nr. 2 , at hvis prisen ligger over det
fastsatte budget. Budgettet skal være fastsat, inden udbuds-
proceduren indledes, og kan eventuelt fremgå af udbudsma-
terialet. Det er ordregiveren, der har bevisbyrden for, at et
budget er fastsat klart, præcist og før offentliggørelsen af en
udbudsbekendtgørelse.
Ordregiveren kan i disse tilfælde anvende proceduren ud-
bud med forhandling, da anvendelse af proceduren kan bi-
drage til at nå ordregiverens ønskede mål. Der kan dog ikke
forhandles med tilbudsgivere, der skal udelukkes iht. §§
135-137.
Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at ordregiveren ikke er
forpligtet til at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse, hvis
alle tilbudsgiverne under det forudgående offentlige eller
begrænsede udbud afgav tilbud i overensstemmelse med ud-
budsprocedurens formelle krav og kun hvis de alle opfylder
kravene i § 159, stk. 2, nr. 1-3. Formelle krav kan f.eks. væ-
re manglende underskrift, forkert fremsendt antal eksempla-
rer, manglende sidetal, stempling eller lignende. Ordregive-
ren er berettiget til at anmode tilbudsgiveren om at supplere,
præcisere eller fuldstændiggøre tilbuddet, hvis betingelserne
herfor i § 159, stk. 5, i øvrigt er til stede. En sådan supple-
ring, præcisering eller fuldstændiggørelse kan anvendes til
at rette eventuelle formelle fejl med henblik på at indlede
forhandlinger med tilbudsgiverne fra det forudgående of-
fentlige eller begrænset udbud uden offentliggørelse af en
fornyet udbudsbekendtgørelse. Ordregiveren kan ikke opfor-
dre tilbudsgivere, som er omfattet af en af de obligatoriske
udelukkelsesgrunde til at deltage i proceduren. Det er såle-
des udelukkende, når samtlige tilbudsgivere har afgivet til-
bud, der er ikkeforskriftsmæssige fordi tilbuddene ikke op-
fylder de krav, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen og i
det øvrige udbudsmateriale. Hvis en af tilbudsgiverne under
det forudgående offentlige eller begrænsede udbud ikke op-
fylder kravene i § 159, stk. 2, nr. 1-3, er ordregiveren for-
pligtet til at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse inden
den indleder et udbud med forhandling.
Til § 62
§ 62 gennemfører direktivets artikel 29, stk. 1, 1. og 2. af-
snit, og er ny i forhold til gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ved udbud med
forhandling kan enhver økonomisk aktør ansøge om at del-
tage som svar på en udbudsbekendtgørelse.
Derudover fremgår det af bestemmelsen, at udbudsbe-
kendtgørelsen skal indeholde de oplysninger, der er anført i
bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65).
Bilag V, del C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
102
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren skal blandt
andet indeholde ordregivers navn og kontaktoplysninger,
betingelser for deltagelse og frist for modtagelse af tilbud
(offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (begræn-
set udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssy-
stemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerska-
ber).
Endvidere skal udbudsbekendtgørelsen indeholde en be-
skrivelse af den udbudte kontrakt. I henhold til gennemsig-
tighedsprincippet, jf. § 2, skal ordregiveren beskrive det øn-
skede indkøb tilstrækkeligt præcist, således at de økonomi-
ske aktører på baggrund af disse oplysninger kan identifice-
re indkøbets karakter og omfang og dermed beslutte, hvor-
vidt de vil ansøge om at deltage i proceduren.
Ordregiveren skal i henhold til § 128, stk. 3, anvende
Europa-Kommissionens standardformularer, når der skal ud-
arbejdes en udbudsbekendtgørelse. Derefter skal udbudsbe-
kendtgørelsen sendes elektronisk til EU’s publikationskon-
tor, og offentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Bi-
lag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder nærmere karakteristika vedrørende
offentliggørelse, herunder at den Europæiske Unions Publi-
kationskontor giver ordregiveren en bekræftelse på modta-
gelse af en udbudsbekendtgørelse.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at udbudsbekendt-
gørelsen eller det øvrige udbudsmateriale skal indeholde op-
lysninger om § 62, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 2, nr. 1, fastsætter, at hvis ordregiveren vil forbeholde
sig ret til at tildele kontrakten på baggrund af det indledende
tilbud, skal det fremgå af udbudsbekendtgørelsen.
Det følger af stk. 2, nr. 2 , at ordregiveren skal beskrive,
hvorledes forhandlingsforløbet forventes at skulle forløbe.
Der er tale om en beskrivelse af forhandlingsforløbet, som
ordregiveren undervejs i proceduren har mulighed for at æn-
dre. Beskrivelsen af forhandlingsforløbet kan bidrage til, at
ansøgere og tilbudsgivere kan planlægge og strukturere ti-
den bedst muligt. Ved fastsættelse af frister skal ordregive-
ren fastsætte en passende tid til at udarbejde tilbud, jf. § 93.
Det fastsættes endvidere i samme bestemmelse, at hvis or-
dregiveren har valgt at opdele udbuddet i flere faser med
henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal forhand-
les, skal det fremgå af udbudsmaterialet. Ordregiveren skal
sikre, at der er et antal tilbudsgivere tilbage, der sikrer kon-
kurrence om kontrakten.
Det følger af stk. 2, nr. 3, at ordregiveren kan vælge at yde
et vederlag til deltagerne i forhandlingerne. Vederlaget kan
f.eks. være en fast pris eller løbende betalinger. Henset til at
udbudsproceduren kan være meget omkostningstung for til-
budsgiverne at deltage i, kan det være hensigtsmæssigt at af-
sætte et beløb til deltagerne i proceduren. Et vederlag til del-
tagerne i proceduren kan således bidrage til, at det bliver
mere attraktivt at deltage i processen.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3 , at ordregiveren i
udbudsmaterialet skal fastsætte udbuddets genstand ved at
give en beskrivelse af deres behov og de karakteristika, der
kræves af de varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjeneste-
ydelser, der skal indkøbes. Endvidere fastsætter bestemmel-
sen, at ordregiveren skal fastsætte kriterierne for tildeling,
samt hvilke dele af beskrivelsens elementer, der definerer de
mindstekrav, som skal opfyldes af tilbudsgiverne i deres en-
delige tilbud.
Til § 63
Det gældende direktivs artikel 38, stk. 3, litra a, fastsætter,
at ved udbud med forhandling er udgangspunktet, at fristen
for modtagelse af ansøgninger om deltagelse skal være
mindst 37 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbuds-
bekendtgørelsen.
§ 63 gennemfører direktivets artikel 29, stk. 1, 4. afsnit,
og i modsætning til gældende ret er minimumsfristen 30
dage.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
fastsætte en passende frist for modtagelse af ansøgninger om
deltagelse. § 93 indebærer, at ved fastsættelse af frist skal
ordregiveren tage hensyn til kontraktens kompleksitet og
den tid, der er passende til udarbejdelsen af ansøgning om
deltagelse, selv om dette kan betyde, at der fastsættes en
frist, der er længere end minimumsfristerne i stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at fristen for modtagelse
af ansøgninger som minimum være skal 30 dage fra dagen
efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse. Ved dage forstås
kalenderdage.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at muligheden i § 59,
stk. 3, kan anvendes. I henhold til § 59, stk. 3, kan ordregi-
veren fastsætte en frist for modtagelse af ansøgninger om
deltagelse, der ikke er mindre end 15 dage fra dagen efter
udbudsbekendtgørelsens afsendelse, hvis et akut behov hos
ordregiver ikke gør muligt at overholde minimumsfristen på
30 dage.
I henhold til direktivets betragtning 46 og 80 bør ordregi-
ver kunne forkorte fristerne, hvor de normale minimumsfri-
ster for begrænsede udbud ikke kan overholdes på grund af
et akut behov, som ordregiverne behørigt skal begrunde. Et
akut behov behøver ikke være afledt af tvingende grunde
som følge af begivenheder, der ikke kunne forudses af eller
tilskrives ordregiveren, jf. bemærkningerne til § 80, stk. 5.
Ordregiveren kan ikke, blot fordi det kan lægges til grund,
at der foreligger et akut behov, der gør det nødvendigt at
forkorte fristen, nødvendigvis forkorte tilbudsfristen ned til
10 dage. Denne vurdering må afhænge af, hvad ordregive-
rens konkrete behov tilsiger. Da der er tale om en undtagel-
sesbestemmelse, er det ordregiveren, der har bevisbyrden
for, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldt.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3 , at ordregiveren skal
offentliggøre det øvrige udbudsmateriale på datoen for of-
fentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen. Der henvises i øv-
103
rigt til bemærkningerne til § 132. Som følge heraf skal øko-
nomiske aktører have fri, direkte og fuld elektronisk adgang
til det fulde udbudsmateriale, hvilket vil sige, at udbudsbe-
kendtgørelsen samt det øvrige udbudsmateriale skal offent-
liggøres fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgø-
relse i den Europæiske Unions Tidende. § 132, stk. 2, inde-
holder dog en undtagelse hertil, hvorefter der ikke skal gives
fri, direkte og fuld elektronisk adgang til visse specifikke
dele af udbudsmaterialet.
Til § 64
Det gældende direktivs artikel 40, stk. 1, fastsætter, at ved
udbud med forhandling skal ordregiver samtidigt og skrift-
ligt opfordre de udvalgte ansøgere til at afgive tilbud eller til
at forhandle. Det gældende direktivs artikel 44, stk. 3, 1.
pkt., fastsætter, at ved udbud med forhandling kan ordregi-
ver begrænse antallet af ansøgere, som vil blive opfordret til
at afgive tilbud, til at forhandle eller til at deltage, forudsat
at der er et tilstrækkeligt antal egnede ansøgere.
§ 64 gennemfører direktivets artikel 29, stk. 2, artikel 65,
stk. 2, 2. afsnit, og artikel 54, stk. 1, og viderefører gælden-
de ret. Derudover fastsætter bestemmelsen, at antallet af an-
søgere skal udgøre mindst 3, og at hvis ordregivere udvæl-
ger flere end 5 ansøgere skal ordregiver begrunde dette. Det-
te indebærer udelukkende et nationalt krav, som er indført
efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at kun de ansøgere,
der modtager en opfordring dertil, kan deltage i dialogen.
Det fastsættes endvidere, at ordregiver mindst skal udvælge
3 ansøgere, som vil blive opfordret til at deltage i dialogen,
Hvis ordregiveren modtager færre end 3 ansøgninger, kan
ordregiveren opfordre den eller de ansøgere, der opfylder de
fastsatte krav til egnethed, jf. § 140, til at deltage i dialogen.
Hvis ordregiveren vil udvælge flere end 5 ansøgere skal or-
dregiveren begrunde, hvorfor der udvælges flere end 5 ansø-
gere. Ordregiveren skal begrunde valget i udbudsmaterialet.
Kravet om begrundelse udspringer ikke af direktivet, men er
indført på forslag fra Udbudslovsudvalget med det formål at
få ordregivere til at overveje om gevinsten ved at udvælge et
større antal ansøgere opvejer de øgede transaktionsomkost-
ninger forbundet hermed.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen angive det
maksimale antal ansøgere, der forventes udvalgt, jf. § 128.
Ved valg af antal ansøgere skal ordregiveren sikre konkur-
rence om kontrakten ved at udvælge et tilstrækkeligt antal
ansøgere. Ordregiveren skal tage hensyn til de udbudsom-
kostninger, der er forbundet med at ansøge og afgive tilbud.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at de ansøgere, som
ordregiveren har udvalgt samtidig og skriftligt, skal opfor-
dres til at afgive et indledende tilbud. Det er alene de økono-
miske aktører, der af ordregiveren modtager opfordring der-
til, som kan afgive indledende tilbud. Ordregiveren kan be-
grænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at
deltage i udbuddet, jf. § 145. Bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med § 171, stk. 2, som fastsætter, at ordregiveren
over for forbigåede ansøgere skal begrunde, hvorfor ansøge-
rens anmodning om deltagelse er afvist samt navnene på de
udvalgte.
Til § 65
Det gældende direktivs artikel 38, stk. 3, litra b, fastsætter,
at ved udbud med forhandling er udgangspunktet, at fristen
for modtagelse af tilbud mindst 40 dage regnet fra datoen
for afsendelsen af opfordringen.
§ 65 gennemfører direktivets artikel 29, stk. 1, 4. afsnit,
og i modsætning til gældende ret er minimumsfristen 30
dage.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
fastsætte en passende frist for modtagelse af indledende til-
bud. § 93 indebærer, at ved fastsættelse af frist skal ordregi-
veren tage hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid,
der er passende til udarbejdelsen af et indledende tilbud,
selv om dette kan betyde, at der fastsættes en frist, der er
længere end minimumsfristerne i § 65, stk. 2. Bestemmelsen
i stk. 2, indebærer, at minimumsfristen er 30 dage fra dagen
efter afsendelse af opfordringen til at afgive tilbud. Ved
dage forstås kalenderdage.
Derudover kan mulighederne i § 60, stk. 3-6, benyttes.
I henhold til § 60, stk. 3, kan ordregiveren anvende en for-
håndsmeddelelse, hvorefter minimumsfristen reduceres til
10 dage, når: forhåndsmeddelelsen indeholder alle de oplys-
ninger, der kræves i bilag V, del B, afsnit I, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), i det om-
fang disse oplysninger forelå ved forhåndsmeddelelsens of-
fentliggørelse, og forhåndsmeddelelsen blev sendt til offent-
liggørelse mindst 35 dage og højst 12 måneder inden afsen-
delsen af udbudsbekendtgørelsen.
I henhold til § 60, stk. 4, kan ordregiveren forkorte mini-
mumsfristen med 5 dage, hvis ordregiveren accepterer, at
tilbud kan indgives via elektroniske midler i overensstem-
melse med regler udstedt af erhvervs- og vækstministeren i
henhold til § 194, stk. 1.
I henhold til § 60, stk. 5, kan ikkestatslige ordregivere i
særlige tilfælde fastsætte, at fristen for modtagelse af tilbud
er mindre end 30 dage dog mindst 10 dage fra dagen efter
afsendelse af opfordringen til at afgive tilbud.
Særlige tilfælde kan f.eks. være, hvis der er tale om et
ukompliceret udbud, der ikke vil kræve, at tilbudsgiverne
skal afsætte længere tid end de 10 dage til at udarbejde til-
buddet eller, hvis det i forbindelse med annullation af et ud-
bud, forventes, at det er de samme ansøgere, der bliver ud-
valgt.
I henhold til § 60, stk. 6, kan ordregiveren fastsætte en
frist for modtagelse af tilbud der ikke er mindre end 10 dage
fra dagen efter afsendelse af opfordringen til at afgive et til-
bud, hvis et akut behov hos ordregiver ikke gør det muligt at
overholde fristen i § 60, stk. 2.
I henhold til direktivets betragtning 46 og 80 bør ordregi-
ver kunne forkorte fristerne, hvor de normale minimumsfri-
104
ster for begrænsede udbud ikke kan overholdes på grund af
et akut behov, som ordregiverne behørigt skal begrunde. Et
akut behov behøver ikke være afledt af tvingende grunde
som følge af begivenheder, der ikke kunne forudses af eller
tilskrives ordregiveren, jf. bemærkningerne til § 80, stk. 5.
Ordregiveren kan ikke, blot fordi det kan lægges til grund,
at der foreligger et akut behov, der gør det nødvendigt at
forkorte fristen, nødvendigvis forkorte tilbudsfristen ned til
10 dage. Denne vurdering må afhænge af, hvad ordregive-
rens konkrete behov tilsiger. Da der er tale om en undtagel-
sesbestemmelse, er det ordregiveren, der har bevisbyrden
for, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldt.
Til § 66
Det gældende direktivs artikel 1, stk. 11, litra d, fastslår, at
ved udbud med forhandling forstås procedurer, hvor ordre-
giver henvender sig til økonomiske aktører, som ordregiver
selv udvælger, og forhandler kontraktens vilkår med en eller
flere af disse. Det gældende direktivs artikel 30, stk. 2, fast-
slår, at ordregiver skal forhandle med tilbudsgiverne om de
tilbud, de har afgivet, med henblik på at tilpasse dem til de
krav, ordregiver har stillet i udbudsbekendtgørelsen, i ud-
budsbetingelserne og i eventuelle supplerende dokumenter,
og for at finde frem til det bedste tilbud. Det gældende di-
rektivs artikel 30, stk. 3, pålægger ordregiver at behandle al-
le tilbudsgivere ens.
§ 66 gennemfører direktivets artikel 29, stk. 2-5, der i for-
hold til gældende ret, fastsætter, at ordregiver skal forhandle
med tilbudsgivere, med mindre ordregiveren har forbeholdt
sig retten til at tildele kontrakten på grundlag af det indle-
dende tilbud.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
forhandle med tilbudsgiverne om de indledende tilbud og al-
le efterfølgende tilbud, medmindre ordregiveren i udbudsbe-
kendtgørelsen, jf. § 62, stk. 2, nr. 1, har forbeholdt sig ret til
at tildele kontrakten på baggrund af det indledende tilbud og
benytter sig af denne ret. Bestemmelsen hindrer dog ikke, at
der foretages almindelige afklaringer og præciseringer af det
indledende tilbud.
Som følge af § 64, stk. 1, skal mindst 3 ansøgere opfor-
dres til at afgive tilbud. I henhold til § 66, stk. 6, skal ordre-
givere fastsætte en passende frist for afgivelse af endelige
tilbud. Det vil sige, at alle ansøgere, der er opfordret til at
afgive et endeligt tilbud, skal have mulighed herfor. Ifølge §
146, stk. 2, skal en ordregiver fastsætte antallet af deltagere i
den sidste fase med henblik på at sikre konkurrence. Som
følge heraf kan ordregiveren ikke begrænse antallet af til-
bud, der skal forhandles med om til et antal, der ikke sikrer
konkurrencen, eller eksempelvis alene vælge at forhandle
med en tilbudsgiver. Ved udbud med forhandling uden for-
udgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, jf. §
61, stk. 4, kan ordregiveren ikke vælge at forhandle med en
tilbudsgiver, men skal følge den procedure, der er fastlagt i
§§ 62-66, hvilket betyder, at ordregiveren ikke kan vælge at
forhandle med en tilbudsgiver, men skal give alle tilbudsgi-
vere mulighed for at sende et endeligt tilbud.
Ved konkurrencepræget dialog, kan der, jf. § 72, stk. 2, ef-
ter det endelige tilbud føres afsluttende forhandlinger mel-
lem ordregiveren og den vindende tilbudsgiver, når dette
sker med henblik på at bekræfte økonomiske forpligtelser
eller andre vilkår i tilbuddet. Samme mulighed eksisterer ik-
ke i forbindelse med proceduren udbud med forhandling,
idet der ved konkurrencepræget dialog kan være et behov
for at bekræfte økonomiske forpligtelser eller andre lignen-
de vilkår i tilbuddet. Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2,
at der kan forhandles om alt undtagen de endelige tilbud og
grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, herunder
mindstekrav og kriterier for tildeling er grundlæggende ele-
menter.
Denne bestemmelse laver en negativ afgrænsning af de
elementer, som ordregiveren kan forhandle om i forbindelse
med udbud med forhandling.
Det fastslås, at mindstekrav og kriterier for tildeling er
grundlæggende elementer. Grundlæggende elementer skal
forstås i forhold til § 2, og lovbemærkningerne hertil, hvor
det konstateres, at en ændring er en ændring af grundlæg-
gende elementer, hvis ændringen kan have påvirket potenti-
elle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhand-
lede udbudsprocedure, eller fordrejet konkurrencen mellem
ansøgere eller tilbudsgivere.
Kriterier for tildelinger er et grundlæggende element, og
de skal forblive stabile under hele udbudsproceduren. I for-
hold til mindstekrav er det centrale krav til egenskaber ved
det udbudte indkøb eller til kontraktens udførelse, der fast-
sætter de karakteristika (især fysiske, funktionelle og juridi-
ske), som alle tilbud skal opfylde eller have. Som følge he-
raf vil ændring af mindstekrav i forbindelse med udbud med
forhandling kunne karakteriseres som en ændring af grund-
læggende elementer, der ikke kan foretages uden fornyet ud-
budsprocedure.
Ordregiveren kan indlede forhandlinger med tilbudsgive-
re, der har afgivet tilbud med forbehold over for mindste-
krav medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet. For-
handlingerne må dog ikke medføre ændringer i mindstekra-
vet, og tilbudsgiveren skal, i det endelige tilbud, have frafal-
det ethvert forbehold over for mindstekrav.
Det fastsættes også i stk. 2, at ordregiveren skal forhandle
med tilbudsgiverne om de indledende tilbud og alle efterføl-
gende tilbud, medmindre ordregiveren har forbeholdt sig ret
til at tildele kontrakten på grundlag af det indledende tilbud.
Forhandlingerne sigter mod at tilpasse tilbuddene til ordre-
giverens krav og behov. Derved får ordregiveren mulighed
for at indkøbe bygge- og anlægsarbejder, varer og tjeneste-
ydelser, der er fuldstændigt tilpasset deres særlige behov.
Forhandlingerne kan vedrøre alle de indkøbte bygge- og an-
lægsarbejders, varers og tjenesteydelsers karakteristika, her-
under blandt andet kvalitet, mængde, handelsklausuler samt
sociale, miljømæssige og innovative aspekter, for så vidt de
ikke udgør mindstekrav.
Ordregiveren skal føre individuelle forhandlinger med alle
tilbudsgivere. Forhandlingerne skal tage afsæt i de enkelte
tilbud. På forhandlingsmøderne drøftes, hvordan udbudsma-
105
terialet og tilbud kan tilpasses for at opnå et bedre tilbud fra
den enkelte tilbudsgiver. Forhandlingen skal ledsages af til-
strækkelige sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 5. Desuden skal
ordregiveren overholde principperne om ligebehandling og
gennemsigtighed, jf. § 2.
Ordregiveren har mulighed for at tilpasse udbudsmateria-
let på baggrund af forhandlingerne med den enkelte delta-
ger. Det er op til ordregiveren at beslutte, hvilke dele af ud-
budsmaterialet, der eventuelt skal tilpasses. Ordregiveren
anmoder herefter tilbudsgiverne om at afgive nyt tilbud på
grundlag af det tilrettede udbudsmateriale. Ændringerne
kendes først, når ordregiveren har gennemført forhandlinger
med alle tilbudsgivere og tilkendegivet, hvilke ændringer
der foretages. Ordregiveren skal samtidig underrette tilbuds-
giverne skriftligt om alle foretagne ændringer i udbudsmate-
rialet. Ordregiveren skal give tilbudsgiverne passende tid til
at indarbejde ændringer og indgive ændrede tilbud.
Ordregiveren er berettiget til at udforme udbudsmaterialet
på den måde, der bedst tilgodeser ordregiverens egne behov.
Dette gælder også, selvom visse tilbudsgivere vil have lette-
re ved at opfylde ordregiverens behov end andre tilbudsgi-
vere. Foretager ordregiveren ændringer i udbudsmaterialet,
som tilgodeser visse tilbudsgivere, skal ordregiveren kunne
redegøre for, at ændringen skyldes saglige krav og ikke, at
ordregiveren favoriserer visse tilbudsgivere på bekostning af
andre. Sådanne saglige krav kan eksempelvis være, at ordre-
giveren ved at ændre sine krav kan opnå en væsentlig lavere
pris, selv om ikke alle tilbudsgiverne kan levere til en lavere
pris, fordi kravene bliver ændret.
Under forhandlingerne har ordregiveren mulighed for at
oplyse, at et tilbud i visse sammenhænge er dårligere stillede
i konkurrencen i forhold til de andre tilbud. Det er derimod
ikke tilladt over for de andre deltagere at afsløre fortrolige
oplysninger, som en ansøger eller en tilbudsgiver, der delta-
ger i forhandlingerne, har meddelt, uden dennes samtykke.
En sådan aftale må ikke tage form af et generelt afkald på
rettigheder, men skal gives med henvisning til den påtænkte
meddelelse af specifikke oplysninger. Tilbagemelding til til-
budsgivere kan gives på et forhandlingsmøde eller i en
skriftlig tilbagemelding.
Der er adgang til at forhandle om priselementer, så længe
ordregiveren overholder ligebehandlings- og gennemsigtig-
hedsprincippet, jf. § 2.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at forhandlingerne
kan finde sted i flere successive faser med henblik på at be-
grænse antallet af tilbud, der skal forhandles. Begrænsnin-
gen skal ske på grundlag af de kriterier for tildeling, der er
fastlagt i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbuds-
materiale. Bestemmelsen indebærer, at ordregiver i løbet af
proceduren og i overensstemmelse med den forventede tids-
plan for afholdelsen af forhandlingerne i henhold til § 62,
stk. 2, nr. 2, kan indskrænke forhandlingerne til en eller flere
udvalgte tilbud. Vurderingen af, hvilke tilbud, der skal ud-
vælges og hvilke tilbud, der skal vælges fra skal baseres på
de kriterier for tildeling, der er fastlagt på forhånd i henhold
til § 62, stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at ordregiveren skal sik-
re gennemsigtighed i forhandlingsforløbet. Ordregiveren
skal dokumentere alle faser i forhandlingsforløbet samt sikre
at alle tilbud under hele forløbet indgives skriftligt. Bestem-
melsen skal ses i sammenhæng med § 171, stk. 4, nr. 2,
hvorefter at ordregiveren til tilbudsgivere, som har afgivet et
antageligt tilbud, skal redegøre for forløbet af forhandlinger-
ne.
Endvidere skal bestemmelsen også ses i sammenhæng
med § 174, stk. 4, som fastsætter, at ordregiveren skal doku-
mentere afviklingen af udbuddet og opbevare tilstrækkelig
dokumentation til at begrunde beslutninger, der træffes på
alle stadier af udbudsproceduren.
Ordregiveren skal i henhold til stk. 4, sammenholdt med §
174, stk. 4, dokumentere alle faser i forhandlingsforløbet.
Ordregiveren kan i henhold til lovbemærkningerne til § 5,
stk. 3, dokumentere forløbet via referater, notater eller på
andre måder, der opregner hovedelementerne fra faserne i
forhandlingsforløbet.
I henhold til stk. 4, skal ordregiveren sikre, at alle tilbud
under hele forløbet indgives skriftligt. Stk. 4, skal dog ses i
sammenhæng med lovbemærkningerne til § 5, stk. 3, hvoraf
det fremgår, at ordregiveren kan kræve, at der som en del af
ansøgningen eller tilbuddet skal indleveres dele, der ikke
kan karakteriseres som skriftlig kommunikation. Dette kan
eksempelvis være tilfældet med fysiske modeller og skala-
modeller. Som følge heraf kan der i forbindelse med for-
handlingsforløbet kræves indlevering af nye tilbud, der inde-
holder dele, der ikke er skriftlige, hvis dette er forudsat i ud-
budsmaterialet. Eksempelvis kan forhandlinger give anled-
ning til ændringer af en skalamodel af en bygning, hvorved
tilbudsgiveren som et led i et nyt tilbud afleverer en ny eller
ændret skalamodel.
Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at alle tilbudsgivere, der
ikke er blevet afvist, jf. § 62, stk. 2, nr. 2, skal orienteres
herom, hvis der som følge af forhandlingerne foretages æn-
dringer i udbudsmaterialet.
Endvidere medfører bestemmelsen, at ordregiveren ikke
må foretage ændringer af grundlæggende elementer. En æn-
dring af grundlæggende elementer i udbudsmaterialet er en
ændring, der kan have påvirket potentielle ansøgeres eller
tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudsproced-
ure, eller fordrejet konkurrencen mellem ansøgere eller til-
budsgivere.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 6 , at ordregiver ved
fastsættelse af fristen for afgivelse af endelige tilbud skal
tage hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid, der er
nødvendig til udarbejdelsen af tilbud, jf. § 93. Ved modta-
gelse af endelige tilbud kan der ikke ændres ved mindste-
krav eller foretages andre væsentlige ændringer, jf. § 66, stk.
2, i det udbudsgrundlag, der er afgivet tilbud på baggrund
af, herunder fastsatte mindstekrav, kriterier for tildeling. Der
må alene foretages almindelige afklaringer og præciseringer.
Ordregiveren skal i henhold til § 146, stk. 2, fastsætte an-
tallet af deltagere i den sidste fase med henblik på at sikre
konkurrencen. Som følge heraf kan ordregiveren ikke fore-
106
tage en reduktion af ansøgere med henblik på, at alene en
tilbudsgiver afgiver et endeligt tilbud. Hvis ordregiver har
fastsat antallet af ansøgere med henblik på at sikre konkur-
rence, men alene en tilbudsgivere afgiver bud, er ordregiver
dog ikke afskåret fra at tildele kontrakten til denne.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 7, at ordregiveren skal
tildele kontrakten på grundlag af et af de i § 162 anførte til-
delingskriterier. I henhold til § 162 skal ordregiveren identi-
ficere det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved at benytte
et af de tildelingskriterier, der er opregnet i § 162. I modsæt-
ning til konkurrencepræget dialog, kan ordregiveren ved ud-
bud med forhandling vælge det tildelingskriterium, der efter
ordregiverens opfattelse er hensigtsmæssigt at benytte i for-
hold til det konkrete udbud. I forbindelse med konkurrence-
præget dialog følger det af § 72, stk. 1, at en ordregiver skal
tildele kontrakten på grundlag af tildelingskriteriet bedste
forhold mellem pris og kvalitet. De øvrige bestemmelser,
der er relevante i forhold til tildeling af den udbudte kon-
trakt, herunder § 159 om fremgangsmåde ved tildeling af
kontrakter og § 160 om fremgangsmåde ved evaluering af
tilbud, finder også anvendelse i forbindelse med proceduren
om udbud efter forhandling.
Til § 67
Det gældende direktivs artikel 29, stk. 1, 1. pkt., fastsæt-
ter, at ordregivere, i den udstrækning de mener, at anvendel-
se af et offentligt eller af et begrænset udbud ikke gør det
muligt at indgå en kontrakt, kan gøre brug af konkurrence-
præget dialog. Ordregiver kan benytte sig af konkurrence-
præget dialog, hvis kontrakten er særlig kompleks, og ordre-
giver mener, at anvendelse af offentlig eller begrænset ud-
bud ikke gør det muligt at indgå kontrakten. I henhold til det
gældende direktivs artikel 1, stk. 11, litra c, 2. afsnit, er en
kontrakt særlig kompleks, når ordregiver ikke er i stand til
objektivt at præcisere de tekniske vilkår, der kan opfylde
dens behov og formål, og/eller ikke er i stand til objektivt at
præcisere de retlige og/eller finansielle forhold i forbindelse
med et projekt.
§ 67 gennemfører direktivets artikel 26, stk. 4, og i mod-
sætning til gældende ret fastslås det, at ordregiver kan an-
vende konkurrencepræget dialog, når ordregivers behov ik-
ke kan imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængeli-
ge løsninger, og når ydelserne omfatter design eller innova-
tive løsninger. Endvidere kan ordregiver anvende konkur-
rencepræget dialog, hvis kontrakten på grund af særlige om-
stændigheder ikke kan tildeles uden forudgående forhand-
ling, hvilket er en bredere adgang end efter gældende ret.
Derudover indeholder bestemmelsen ikke en betingelse om,
at anvendelse af et offentligt eller af et begrænset udbud ik-
ke gør det muligt at indgå en kontrakt. I forhold til gældende
ret rummer bestemmelsen en opregning af, hvornår et tilbud
særlig skal anses som henholdsvis ikke- forskriftsmæssigt
eller uacceptabelt.
Bestemmelsens stk. 1 indeholder en udtømmende opreg-
ning af de tilfælde, hvor ordregiveren kan anvende udbuds-
proceduren konkurrencepræget dialog. Proceduren kan an-
vendes, hvor ordregiveren ikke er i stand til at fastlægge de
krav og behov, der kan opfylde ordregiverens behov. Den
øgede mulighed for dialog skal stå i rimeligt forhold til det
ønskede indkøb og de tilhørende udbudsomkostninger. Or-
dregiveren forudsættes ikke at have en viden om markedets
allerede tilgængelige løsninger, der ligger ud over, hvad der
med rimelighed kan forventes. Ordregiveren kan anvende
lovens § 39 for at opnå markedskendskab.
Udbudsproceduren konkurrencepræget dialog kan anven-
des i de situationer, hvor ordregiveren har behov for dialog
med tilbudsgiverne. Formålet med dialogen er at indkredse
og fastslå, hvorledes ordregiverens krav og behov bedst kan
opfyldes. Proceduren kan anvendes, hvor ordregiveren ikke
kan fastlægge de vilkår, der kan opfylde deres behov eller
vurdere, hvad markedet kan tilbyde inden for tekniske, fi-
nansielle eller juridiske løsninger. Proceduren kan f.eks. an-
vendes, når der kræves en tilpasning af allerede tilgængelige
løsninger, jf. definitionen i § 24, nr. 2, designindsats eller i
forbindelse med komplekse indkøb såsom avancerede pro-
dukter, intellektuelle tjenesteydelser, f.eks. visse former for
konsulent-, arkitekt- eller ingeniørvirksomhed, eller IT-pro-
jekter.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, litra a , at or-
dregiveren kan anvende konkurrencepræget dialog, når or-
dregiverens behov ikke kan imødekommes uden tilpasning
af allerede tilgængelige løsninger. Allerede tilgængelige løs-
ninger er defineret i lovens § 24, nr. 2, som løsninger, som
allerede findes på markedet og som ikke kræver tilpasning
for at opfylde ordregivers behov. Det kan f.eks. omfatte it-
løsninger, der skal tilpasses ordregiverens tekniske platfor-
me, konvertering af data, integration med øvrige it-systemer
m.v. Det kan også omfatte avanceret teknisk udstyr og me-
dicinsk udstyr, der skal tilpasses ordregiverens behov for
uddannelse af personale samt driftsrelaterede logistiske
ydelser. Ordregiveren kan anvende udbudsproceduren i de
tilfælde, hvor ordregiveren f.eks. har behov for nogle nye
funktioner til en allerede tilgængelig løsning eller f.eks. i de
tilfælde, hvor ordregiveren ikke er i stand til at fastlægge de
krav, der kan opfylde ordregiverens behov m.v. Omvendt
kan ordregiveren ikke anvende procedurerne, hvis ordregi-
veren i udbudsmaterialet præcist har defineret det påtænkte
indkøb. Det kan f.eks. være, hvis ordregiveren udbyder et
færdigt projekteret byggeri, dvs. et projekt, hvor der ikke er
mulighed for tilpasninger af nogen art.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, litra b , at or-
dregiveren kan anvende konkurrencepræget dialog, når
ydelserne omfatter design eller innovative løsninger. Afgø-
rende for at kunne anvende proceduren er, at det er tilbuds-
giver, der kommer med løsningsforslag, og at det ikke er or-
dregiveren, der på forhånd har præsenteret et færdigt løs-
ningsforslag. Designløsninger kan f.eks. vedrøre æstetik el-
ler teknisk design. Dermed kan både produktets æstetiske og
funktionelle egenskaber herunder brugervenlighed, materia-
levalg, levetid m.v. inddrages. Innovative løsninger kan
f.eks. være indførelsen af en ny eller betydeligt forbedret va-
re, tjenesteydelse eller proces, herunder men ikke begrænset
til produktions-, bygge- eller anlægsaktiviteter.
107
Anvendelsen af konkurrencepræget dialog i de situationer,
hvor der er behov for design eller innovative løsninger er ik-
ke begrænset til, at hele ydelsen skal bestå af design eller in-
novative løsninger. Det medfører, at det er nok, at et væsent-
ligt element er omfattet af design eller en innovativ løsning.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, litra c , at or-
dregiveren kan anvende konkurrencepræget dialog, hvis
kontrakten på grund af særlige omstændigheder ikke kan til-
deles uden forudgående dialog. De særlige omstændigheder
knytter sig til kontraktens art, kompleksitet eller de retlige
og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, litra d, at or-
dregiveren kan anvende konkurrencepræget dialog, hvis de
tekniske specifikationer ikke kan fastlægges tilstrækkeligt
præcist med henvisning til en standard, europæisk teknisk
vurdering, fælles teknisk specifikation eller teknisk referen-
ce, jf. punkt 2-5 i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tiden-
de 2014, nr. L 94, side 65), der indeholder en definition af
de begreber, som bestemmelsen benytter sig af.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , at ordregive-
ren kan anvende udbudsproceduren konkurrencepræget dia-
log, hvis ordregiveren i forbindelse med et offentligt eller
begrænset udbud kun har modtaget ikkeforskriftsmæssige
eller uacceptable tilbud, jf. § 67, stk. 2 og 3. Det er en betin-
gelse, at samtlige tilbud i den forudgående udbudsproces var
ikkeforskriftsmæssige eller uacceptable.
Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en ikke udtømmende li-
ste over ikkeforskriftsmæssige tilbud.
Ikkeforskriftsmæssige tilbud omfatter i henhold til be-
stemmelsens stk. 2, nr. 1 , blandt andet tilbud, der ikke lever
op til kravene i udbudsmaterialet ved f.eks. at indeholde et
forbehold om væsentlige elementer i udbuddet. Ordregive-
ren kan i dette tilfælde anvende proceduren udbud med for-
handling med henblik på, at tilbudsgiver ender med at frafal-
de forbeholdet. Der kan dog ikke forhandles med tilbudsgi-
vere, der skal udelukkes iht. §§ 135-137.
Ikkeforskriftsmæssige tilbud omfatter i henhold til be-
stemmelsens stk. 2, nr. 2, også de situationer, hvor tilbuddet
er modtaget for sent.
Ikkeforskriftsmæssige tilbud omfatter endvidere efter be-
stemmelsens stk. 2, nr. 3 , situationer, hvor der foreligger
bevis for ulovlig samordning eller bestikkelse. I den forbin-
delse skal det i relation til bestemmelsen i § 67, stk. 2, nr. 1,
nævnes, at ikke forskriftsmæssige tilbud, som følge af bevis
for ulovlig samordning eller bestikkelse er omfattet af de fri-
villige udelukkelsesgrunde, jf. bemærkningerne til § 137,
stk. 1, nr. 3.
Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 4, er et tilbud ikkeforsk-
riftsmæssigt, hvis ordregiveren har konstateret, at tilbuddet
er unormalt lavt, jf. § 169.
Bestemmelsen i stk. 3 indeholder en ikke udtømmende li-
ste over uacceptable tilbud. F.eks. kan tilbud, som er afgivet
af tilbudsgivere, som ikke lever op til minimumskravene til
egnethed, jf. § 140, eller hvor prisen ligger over det på for-
hånd fastsatte budget være eksempler på uacceptable tilbud.
Budgettet kan fremgå af udbudsmaterialet, men skal være
fastsat inden udbudsproceduren indledes. Det er ordregive-
ren, der har bevisbyrden for, at et budget er klart, præcist og
fastsat før offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse.
Ordregiveren kan i disse tilfælde anvende proceduren ud-
bud med forhandling, da anvendelse af proceduren kan bi-
drage til at nå ordregiverens ønskede mål. Der kan dog ikke
forhandles med tilbudsgivere, der skal udelukkes iht. §§
135-137.
Bestemmelsens stk. 4 er identisk med bestemmelsen i §
61, stk. 4, og der henvises til bemærkningerne hertil.
Til § 68
Det gældende direktivs artikel 29, stk. 2, fastslår, at ordre-
givere skal offentliggøre en udbuds- bekendtgørelse, hvori
de meddeler deres behov og krav, som de definerer i denne
bekendtgørelse eller i et beskrivende dokument. Det gælden-
de direktivs artikel 38, stk. 3, litra a, fastsætter, at ved kon-
kurrencepræget dialog er udgangspunktet, at fristen for
modtagelse af ansøgninger om deltagelse skal være mindst
37 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendt-
gørelsen. Det gældende direktivs artikel 29, stk. 8, fastsæt-
ter, at ordregiver kan træffe bestemmelse om priser eller be-
talinger til deltagerne i dialogen.
§ 68 gennemfører direktivets artikel 30, stk. 1, 1. afsnit og
stk. 2, og i modsætning til gældende ret er minimumsfristen
30 dage.
Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at ved konkurrencepræ-
get dialog kan enhver økonomisk aktør ansøge om at deltage
som svar på en udbudsbekendtgørelse.
Derudover fremgår det af bestemmelsen, at udbudsbe-
kendtgørelsen skal indeholde de oplysninger, der er anført i
bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65).
Bilag V, del C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren skal blandt
andet indeholde ordregivers navn og kontaktoplysninger,
betingelser for deltagelse og frist for modtagelse af tilbud
(offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (begræn-
set udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssy-
stemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerska-
ber).
Endvidere skal udbudsbekendtgørelsen indeholde en be-
skrivelse af den udbudte kontrakt. I henhold til gennemsig-
tighedsprincippet, jf. § 2, skal ordregiveren beskrive udbud-
det, så de økonomiske aktører på baggrund af disse oplys-
ninger kan identificere udbuddets karakter og omfang og
dermed beslutte, hvorvidt de vil deltage i proceduren. Der er
alene tale om en overordnet beskrivelse af udbuddet, da for-
108
målet med denne udbudsprocedure er at opnå det ønskede
resultat igennem dialog.
Ordregiveren skal i henhold til § 128, stk. 3, anvende
Europa-Kommissionens standardformularer, når der skal ud-
arbejdes en udbudsbekendtgørelse. Derefter skal udbudsbe-
kendtgørelsen sendes elektronisk til EU’s publikationskon-
tor, og offentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Bi-
lag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder nærmere karakteristika vedrørende
offentliggørelse, herunder at den Europæiske Unions Publi-
kationskontor giver ordregiveren en bekræftelse på modta-
gelse af en udbudsbekendtgørelse.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 2, at udbudsbekendt-
gørelsen eller det øvrige udbudsmateriale skal indeholde op-
lysninger om § 68, stk. 2, nr. 1 og 2.
Det følger af stk. 2, nr. 1 , at ordregiveren i udbudsmate-
rialet skal beskrive, hvorledes dialogen forventes at forløbe.
Der er tale om en vejledende tidsplan for dialogforløbet,
som ordregiveren undervejs i proceduren har mulighed for
at ændre i. En vejledende tidsplan for dialogforløbet kan bi-
drage til, at ansøgere og tilbudsgivere på et tidligt tidpunkt
får kendskab til dialogforløbet. Ved fastsættelse af frister
skal ordregiveren fastsætte passende frister, jf. § 93, således
at tilbudsgiverne har tilstrækkelig tid til at forberede sig til
dialogmøderne.
Det fastsættes endvidere i bestemmelsen, at i den situation
hvor ordregiveren har valgt at anvende successive faser med
henblik på at begrænse antallet af løsninger, skal det fremgå
af udbudsmaterialet. Det er kun muligt at begrænse antallet
af løsninger, og ikke antallet af deltagere, blandt de der er
blevet opfordret til at deltage, jf. også bemærkningerne til §
71, stk. 1.
Det følger af stk. 2, nr. 2, at ordregiveren i udbudsmateria-
let skal beskrive, hvorvidt ordregiveren vil yde vederlag til
deltagerne i dialogen. Vederlaget kan f.eks. være en fast pris
eller løbende betalinger. Henset til at udbudsproceduren kan
være meget omkostningstung for tilbudsgiverne at deltage i,
kan det være hensigtsmæssigt at afsætte et beløb til deltager-
ne. Et vederlag til deltagerne i processen kan således bidrage
til, at det bliver mere attraktivt at deltage i processen.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 3 , at ordregiveren i
udbudsbekendtgørelsen skal fastsætte sine behov og krav,
samt tildelingskriteriet. Endvidere fastsættes det i bestem-
melsen, at ordregiveren nærmere skal beskrive disse i ud-
budsbekendtgørelsen eller i et beskrivende dokument. Kra-
vet om fastsættelse af ordregiverens behov og krav indebæ-
rer, at ordregiveren skal beskrive disse, så de økonomiske
aktører på baggrund af disse oplysninger kan identificere
udbuddets karakter og omfang og dermed beslutte, hvorvidt
de vil deltage i proceduren. Kravet i bestemmelsens andet
punktum om en nærmere beskrivelse af disse behov og krav
i udbudsbekendtgørelsen eller i et beskrivende dokument in-
debærer, at ordregiveren skal beskrive disse således at det
sikres, at de angivne oplysninger er tilstrækkelige til, at alle
rimeligt oplyste og normalt påpasselige bydende kan forstå
oplysningernes nøjagtige rækkevidde og fortolke dem på
samme måde.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 4, at ordregiveren skal
fastsætte en passende frist for modtagelse af ansøgninger. §
93 indebærer, at ved fastsættelse af frist skal ordregiveren
tage hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid, der er
passende til udarbejdelsen af ansøgning, selv om dette kan
betyde, at der fastsættes en frist, der er længere end mini-
mumsfristerne i § 68, stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at minimumsfristen er
30 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.
Ved dage forstås kalenderdage.
Bestemmelsens stk. 6 fastslår, at udbudsmaterialet skal of-
fentliggøres på datoen for offentliggørelse af udbudsbe-
kendtgørelsen. Der henvises i øvrigt til § 132, hvorefter øko-
nomiske aktører skal have fri, direkte og fuld elektronisk ad-
gang til det fulde udbudsmateriale, hvilket vil sige, at ud-
budsbekendtgørelsen samt det øvrige udbudsmateriale skal
offentliggøres fra datoen for offentliggørelse af udbudsbe-
kendtgørelse i den Europæiske Unions Tidende. § 132, stk.
2, indeholder dog en undtagelse hertil, hvorefter der ikke
skal gives fri, direkte og fuld elektronisk adgang til visse
specifikke dele af udbudsmaterialet.
Til § 69
Det gældende direktivs artikel 40, stk. 1, fastsætter, at ved
konkurrencepræget skal ordregiver samtidigt og skriftligt
opfordre de udvalgte ansøgere til at deltage i dialogen. Det
gældende direktivs artikel 44, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at
ved konkurrencepræget dialog kan ordregiver begrænse an-
tallet af ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud,
til at forhandle eller til at deltage, forudsat at der er et til-
strækkeligt antal egnede ansøgere.
§ 69 gennemfører direktivets artikel 30, stk. 1, 3. afsnit,
artikel 54, stk. 1, og artikel 65, stk. 2, viderefører gældende
ret. Derudover fastsætter bestemmelsen, at antallet af ansø-
gere skal udgøre mindst 3, og at hvis ordregivere udvælger
flere end 5 ansøgere skal ordregiver begrunde dette. Dette
indebærer udelukkende et nationalt krav, som er indført ef-
ter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at kun de ansøgere,
der modtager en opfordring dertil, kan deltage i dialogen.
Det fastsættes endvidere, at ordregiver mindst skal udvælge
3 ansøgere, som vil blive opfordret til at deltage i dialogen,
Hvis ordregiveren modtager færre end 3 ansøgninger, kan
ordregiveren opfordre den eller de ansøgere, der opfylder de
fastsatte krav til egnethed, jf. § 140, til at deltage i dialogen.
Hvis ordregiveren vil udvælge flere end 5 ansøgere, skal or-
dregiveren begrunde, hvorfor der udvælges flere end 5 ansø-
gere. Kravet om begrundelse udspringer ikke af direktivet,
men er indført på forslag fra Udbudslovsudvalget med det
formål at få ordregivere til at overveje om gevinsten ved at
109
udvælge et større antal ansøgere opvejer de øgede transakti-
onsomkostninger forbundet hermed.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen angive det
maksimale antal ansøgere, der forventes udvalgt, jf. § 128.
Ved valg af antal ansøgere skal ordregiveren sikre konkur-
rence om kontrakten ved at udvælge et tilstrækkeligt antal
ansøgere. Ordregiveren skal tage hensyn til de udbudsom-
kostninger, der er forbundet med at deltage i dialogen og af-
give tilbud.
I stk. 2 fastsættes, at de ansøgere, som ordregiveren har
udvalgt samtidigt og skriftligt, skal opfordres til at deltage i
dialogen. Det er alene de økonomiske aktører, der af ordre-
giveren modtager opfordring dertil, som kan deltage i dialo-
gen. Ordregiveren kan begrænse antallet af egnede ansøge-
re, der skal opfordres til at deltage i dialogen, jf. § 145. Be-
stemmelsen skal ses i sammenhæng med § 171, stk. 2, som
fastsætter, at ordregiveren over for forbigåede ansøgere skal
begrunde, hvorfor ansøgerens anmodning om deltagelse er
afvist samt navnene på de udvalgte.
Til § 70
Det gældende direktivs artikel 29, stk. 3, fastsætter, at or-
dregiver indleder en dialog med de udvalgte ansøgere, og at
dialogen har til formål at indkredse og fastslå, hvorledes or-
dregivers behov bedst kan opfyldes. Under dialogen kan or-
dregiver drøfte alle aspekter ved kontrakten med de udvalgte
ansøgere. Ordregiver må ikke over for de andre deltagere af-
sløre de løsninger, som en anden deltager har foreslået, eller
andre fortrolige oplysninger, som en deltager i dialogen har
meddelt, uden dennes samtykke. Det gældende direktivs ar-
tikel 29, stk. 5, fastsætter, at ordregiver kan fortsætte dialo-
gen, indtil ordregiveren har indkredset den eller de løsnin-
ger, der kan opfylde ordregiverens behov, efter om nødven-
digt at have sammenlignet dem.
§ 70 gennemfører direktivets artikel 30, stk. 3 og 5, og er
en videreførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
afholde dialog med alle de ansøgere, som har modtaget op-
fordring til at deltage i dialogen. Dialogen kan vedrøre alle
aspekter vedrørende kontraktens genstand, herunder men ik-
ke udelukket til tekniske forhold, priser, omkostninger, for-
deling af risiko, begrænsning af ansvar, garantier og øvrige
økonomiske forhold. Formålet med dialogen er at indkredse
og fastslå, hvordan ordregiverens behov bedst kan opfyldes.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 2 , at dialogen kan
vedrøre alle aspekter af udbuddet. Dialogen må ikke medfø-
re ændringer i fastsatte mindstekrav eller kriterier for tilde-
ling, da disse er grundlæggende elementer. Denne bestem-
melse svarer til bestemmelsen i § 66, stk. 2, i forbindelse
med udbud med forhandling. I forbindelse med konkurren-
cepræget dialog, vil de endelig krav først blive fastlagt efter
dialogfasen, hvorfor ordregiveren alene i udbudsbekendtgø-
relsen bør anføre mindstekrav, der er et udtryk for grund-
læggende behov, idet disse ikke kan ændres i løbet af den
konkurrenceprægede dialog.
Grundlæggende elementer skal forstås i forhold til § 2, og
lovbemærkningerne hertil, hvor det konstateres, at en æn-
dring er en ændring af grundlæggende elementer, hvis æn-
dringen kan have påvirket potentielle ansøgeres eller til-
budsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudsprocedure,
eller fordrejet konkurrencen mellem ansøgere eller tilbuds-
givere.
Kriterier for tildelinger er et grundlæggende element, og
de skal forblive stabile under hele udbudsproceduren. I for-
hold til mindstekrav er det centrale krav til egenskaber ved
det udbudte indkøb eller til kontraktens udførelse, der fast-
sætter de karakteristika (især fysiske, funktionelle og juridi-
ske), som alle tilbud skal opfylde eller have. Som følge he-
raf vil ændring af mindstekrav i forbindelse med udbud med
forhandling kunne karakteriseres som en ændring af grund-
læggende elementer, der ikke kan foretages uden fornyet ud-
budsprocedure.
Ordregiveren fastsætter, hvordan dialogfasen skal forløbe.
Hermed menes, at det skal fastsættes, hvilke aspekter, der
skal drøftes og i hvilke faser af dialogen, og hvordan delta-
gerne forventes at deltage i dialogen. Dialogforløbet skal
ledsages af tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 5.
Desuden skal ordregiveren overholde principperne om lige-
behandling og gennemsigtighed, jf. § 2.
Ordregiveren er berettiget til at udforme krav og behov på
den måde, der bedst tilgodeser ordregiverens egne behov.
Dette gælder også, selvom visse tilbudsgivere vil have lette-
re ved at opfylde ordregiverens behov end andre tilbudsgi-
vere. Tilkendegiver ordregiveren krav og behov, som tilgo-
deser visse tilbudsgivere, skal ordregiveren dog kunne rede-
gøre for, at ændringen skyldes saglige krav hos ordregiveren
og ikke, at ordregiveren favoriserer visse tilbudsgivere på
bekostning af andre. Sådanne saglige krav kan eksempelvis
være, at ordregiveren ved at ændre sine krav kan opnå en
væsentlig lavere pris, selv om ikke alle tilbudsgiverne kan
levere til en lavere pris, fordi kravene bliver ændret.
Ordregiveren må ikke foretage væsentlige ændringer, eller
ændringer der ville have givet mulighed for at give andre
ansøgere end de oprindeligt udvalgte adgang, eller ville ha-
ve tiltrukket ydereligere deltagere i udbudsproceduren.
F.eks. hvis ændringerne bevirker, at kontraktens karakter er
væsentlig forskellig fra den, der oprindelig blev beskrevet i
udbudsmaterialet.
Dialogforløbet gennemføres med henblik på at indkredse
og fastslå, hvorledes ordregiverens krav og behov bedst kan
opfyldes. Der kan afholdes dialog med tilbudsgivere, som
har forbehold overfor grundlæggende elementer i udbuds-
materialet. I sidste ende skal tilbudsgiver dog frafalde forbe-
holdet, ellers skal ordregiveren forkaste tilbuddet. F.eks. kan
tilbudsgiver have taget forbehold om et ellers krævet ansvar.
Det er en forudsætning, at tilbudsgiver ender med at påtage
sig det forlangte ansvar.
Under dialogforløbet har ordregiveren mulighed for at op-
lyse, at deltagere i visse sammenhænge er dårligere stillede i
konkurrencen i forhold til de andre deltagere. Det er deri-
mod ikke tilladt over for de andre deltagere at afsløre fortro-
110
lige oplysninger, som en ansøger eller en tilbudsgiver, der
deltager i forhandlingerne, har meddelt, uden dennes sam-
tykke. En sådan aftale må ikke tage form af et generelt af-
kald på rettigheder, men skal gives med henvisning til den
påtænkte meddelelse af specifikke oplysninger. Tilbagemel-
dingen til deltagerne kan gives på et dialogmøde eller i en
skriftlig tilbagemelding.
I dialogen er der adgang til at drøfte priselementer, så læn-
ge ordregiveren overholder ligebehandlings- og gennemsig-
tighedsprincippet, jf. § 2.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at dialogen kan fin-
de sted i flere successive faser med henblik på at begrænse
antallet af løsninger, der skal drøftes under dialogforløbet.
Begrænsningen skal ske på grundlag af de kriterier for tilde-
ling, der er fastlagt i udbudsbekendtgørelsen og i det beskri-
vende dokument. Bestemmelsen indebærer, at ordregiver i
løbet af proceduren og i overensstemmelse med den forven-
tede tidsplan for afholdelsen af dialogen i henhold til § 68,
stk. 2, nr. 1, kan indskrænke dialogen til en eller flere ud-
valgte løsninger. Vurderingen af, hvilke løsninger, der skal
udvælges og hvilke løsninger, der skal vælges fra skal base-
res på de kriterier for tildeling, der er fastlagt på forhånd i
henhold til § 68, stk. 3.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 4 , at ordregiveren har
mulighed for at fortsætte dialogen, indtil ordregiveren har
indkredset den eller de løsninger, der bedst kan opfylde or-
dregiverens behov. Valget af den løsning, der bedst kan op-
fylde ordregiverens behov skal træffes ud fra de kriterier for
tildeling, der er fastlagt på forhånd i henhold til § 68, stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at hvis der som følge af
dialogforløbet foretages ændringer i udbudsmaterialet, skal
alle de resterende deltagere orienteres herom. Ordregiveren
må ikke foretage ændringer af grundlæggende elementer. En
ændring er en ændring af grundlæggende elementer i ud-
budsmaterialet, når den kan have påvirket potentielle an-
søgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede ud-
budsprocedure eller fordrejet konkurrencen mellem ansøge-
re eller tilbudsgivere, såfremt ændringen fremgik af den op-
rindelige procedure for indgåelse af kontrakt. Ændringen
kan have påvirket deltagelsen i udbudsproceduren, hvis den
ville have givet andre ansøgere end de oprindelige udvalgte
mulighed for at deltage, eller ville have tiltrukket yderligere
deltagere til udbudsproceduren, f.eks. hvis ændringen bevir-
ker, at kontraktens karakter er væsentlig forskellig fra den,
der oprindeligt blev fastlagt i udbudsmaterialet. Ændringen
fordrejer f.eks. konkurrencen, hvis den er en følge af, at or-
dregiver udnytter sin viden om de indkomne tilbud og an-
søgninger til at give visse ansøgere eller tilbudsgivere en
fordel, som ikke er sagligt begrundet.
Bestemmelsen i stk. 6 indebærer, at ordregiveren skal sik-
re gennemsigtighed i proceduren. Ordregiveren skal doku-
mentere alle faser i processen. Bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med § 171, stk. 4, nr. 2, hvorefter ordregiveren til
tilbudsgivere, som har afgivet et antageligt tilbud, skal rede-
gøre for dialogforløbet.
Ordregiveren skal i henhold til stk. 6 dokumentere alle fa-
ser i dialogforløbet. Som det fremgår af lovbemærkningerne
til § 5, stk. 3, kan ordregiveren dokumentere dialogforløbet
via referater, notater eller på andre måder, der opregner ho-
vedelementerne fra faserne i dialogforløbet.
Endvidere skal bestemmelsen også ses i sammenhæng
med § 174, stk. 4, som fastsætter, at ordregiveren skal doku-
mentere afviklingen af udbuddet og opbevare tilstrækkelig
dokumentation til at begrunde beslutninger, der træffes på
alle stadier af udbudsproceduren.
Til § 71
Det gældende direktivs artikel 29, stk. 6, fastsætter, at ef-
ter, at ordregiver har erklæret dialogen for afsluttet og har
underrettet deltagerne herom, skal ordregiver opfordre delta-
gerne til at afgive tilbud på grundlag af de løsninger, der er
forelagt og præciseret under dialogen. De endelige tilbud
skal indeholde alle de elementer, der er nødvendige for pro-
jektets udførelse, og tilbuddene kan på ordregivers anmod-
ning afklares, præciseres og tilpasses, såfremt det ikke med-
fører, at der ændres ved grundlæggende elementer i tilbud-
det.
§ 71 gennemfører direktivets artikel 30, stk. 6, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren, ef-
ter dialogen er afsluttet, skal opfordre de resterende deltage-
re til at afgive tilbud på grundlag af den eller de løsninger,
der er forelagt og præciseret under dialogen, og som inde-
holder de elementer, som er nødvendige for projektets udfø-
relse, og som således modsvarer ordregiverens krav og be-
hov. Ved resterende deltagere skal forstås samtlige deltage-
re, der ikke har trukket sig fra proceduren. Som følge heraf,
skal alle deltagere, der har interesse i at afgive tilbud, opfor-
dres hertil. Ordregiveren kan således begrænse antallet af
løsninger, men kan ikke begrænse antallet af deltagere,
blandt de der er blevet opfordret til at deltage.
Ordregiveren skal ifølge bestemmelsens stk. 2 fastsætte en
passende frist for afgivelse af tilbud, som tager hensyn til
kontraktens kompleksitet og den tid, der er passende til ud-
arbejdelsen af endeligt tilbud, jf. § 93.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 3 , at afgivne tilbud
kan afklares, præciseres og optimeres. Processen må ikke
medføre, at der foretages væsentlige ændringer i tilbuddet
eller i det udbudsgrundlag, der er afgivet tilbud på baggrund
af, herunder fastsatte mindstekrav og kriterier for tildeling.
Endvidere må processen ikke medføre konkurrencefordrej-
ning eller forskelsbehandling.
Til § 72
Det gældende direktivs artikel 29, stk. 7, fastsætter, at or-
dregiver skal vurdere tilbuddene på grundlag af de i udbuds-
bekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument fastsatte
tildelings- kriterier og vælger det økonomisk mest fordelag-
tige tilbud i overensstemmelse hermed. Ordregiver kan bede
vinderen om at præcisere visse aspekter af tilbuddet eller be-
kræfte forpligtelser, som er indeholdt i tilbuddet, forudsat at
111
dette ikke bevirker, at væsentlige aspekter af tilbuddet eller
udbuddet ændres, og at det ikke fører til konkurrencefordrej-
ning eller forskelsbehandling.
§ 72 gennemfører direktivets artikel 30, stk. 7, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ordregiveren skal
tildele kontrakten på grundlag af tildelingskriteriet bedste
forhold mellem pris og kvalitet, jf. § 162, stk. 1, nr. 3. I for-
bindelse med konkurrencepræget dialog kan de 2 øvrige til-
delingskriterier, pris og omkostninger, således ikke anven-
des.
I bestemmelsens stk. 2 fastsættes, at efter anmodning fra
ordregiveren kan der føres forhandlinger mellem ordregive-
ren og den vindende tilbudsgiver. Der kan føres forhandlin-
ger med henblik på at bekræfte økonomiske forpligtelser el-
ler andre vilkår i tilbuddet.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 3, at ordregiveren ikke
må føre forhandlinger, der medfører, at der ændres ved
grundlæggende elementer i det vindende tilbud eller i det
udbudsgrundlag, der er afgivet tilbud på baggrund af, herun-
der de behov og krav, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen
eller i det øvrige udbudsmateriale, såfremt ændringer fører
til konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling.
Til § 73
Innovationspartnerskaber er ikke forbudt i henhold til det
gældende direktiv. Der findes dog ingen bestemmelser i det
gældende direktiv, som åbner op for etablering af et innova-
tionspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efterføl-
gende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen
i ét samlet udbud.
§ 73 gennemfører direktivets artikel 26, stk. 3, og er ny i
forhold til det gældende direktiv.
Det fastsættes i bestemmelsen, at ordregiveren kan anven-
de udbudsproceduren innovationspartnerskab, hvis ordregi-
veren vil udvikle en innovativ vare, tjenesteydelse eller byg-
ge- og anlægsarbejde, som ikke allerede er tilgængelig på
markedet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 24,
nr. 17. Innovationspartnerskabet består af 3 faser. Selve ud-
buddet, som følger udbud med forhandling, innovationsfor-
løbet, som kan være en eller flere partnerskabskontrakter og
et eventuelt efterfølgende indkøb af det produkt, der udvik-
les under innovationsforløbet.
Som følge heraf kan ordregiveren ved udbud af innovati-
onspartnerskaber indhente tilbud angående indkøbet af den
udviklede vare, tjenesteydelse eller bygge- og anlægsarbejde
uden fornyet udbud.
Til § 74
Innovationspartnerskaber er ikke forbudt i henhold til det
gældende direktiv. Der findes dog ingen bestemmelser i det
gældende direktiv, som åbner op for etablering af et innova-
tionspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efterføl-
gende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen
i ét samlet udbud.
§ 74 gennemfører direktivets artikel 31, stk. 1, 1.-3. afsnit,
og er ny i forhold til det gældende direktiv.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ved udbud af et
innovationspartnerskab kan enhver økonomisk aktør ansøge
om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse.
Derudover fremgår det af udbudsbekendtgørelsen skal in-
deholde de oplysninger, der er anført i bilag V, del C, til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Bi-
lag V, del C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren skal blandt
andet indeholde ordregivers navn og kontaktoplysninger,
betingelser for deltagelse og frist for modtagelse af tilbud
(offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (begræn-
set udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssy-
stemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerska-
ber). Endvidere skal udbudsbekendtgørelsen indeholde en
beskrivelse af den udbudte kontrakt. I henhold til gennem-
sigtighedsprincippet, jf. § 2, skal ordregiveren beskrive det
ønskede indkøb tilstrækkeligt præcist, således at de økono-
miske aktører på baggrund af disse oplysninger kan identifi-
cere indkøbets karakter og omfang og dermed beslutte,
hvorvidt de vil ansøge om at deltage i proceduren.
Ordregiveren skal i henhold til § 128, stk. 3, anvende
Europa-Kommissionens standardformularer, når der skal ud-
arbejdes en udbudsbekendtgørelse. Derefter skal udbudsbe-
kendtgørelsen sendes elektronisk til EU’s publikationskon-
tor, og offentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Bi-
lag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder nærmere karakteristika vedrørende
offentliggørelse, herunder at den Europæiske Unions Publi-
kationskontor giver ordregiveren en bekræftelse på modta-
gelse af en udbudsbekendtgørelse.
Det fastsættes endvidere i stk. 2, at det øvrige udbudsma-
teriale skal indeholde oplysninger om stk. 1, nr. 1-6.
Stk. 2, nr. 1, fastslår, at hvis ordregiveren vil forbeholde
sig ret til at tildele kontrakten på baggrund af det indledende
tilbud, skal det fremgå af udbudsbekendtgørelsen.
Det følger af stk. 2, nr. 2, at ordregiveren i udbudsmateria-
let skal angive, hvilken ordning der skal gælde for intellek-
tuel ejendomsret.
Det følger af stk. 2, nr. 3, at ordregiveren i udbudsmateria-
let skal fastsætte, hvorvidt der indgås en eller flere partner-
skabskontrakter.
Det følger af stk. 2, nr. 4 , at ordregiveren i udbudsmate-
rialet skal beskrive, hvorledes forhandlingsforløbet for inno-
vationspartnerskabsproceduren forventes at skulle forløbe,
112
f.eks. i form af en vejledende tidsplan. Der er tale om en be-
skrivelse af forhandlingsforløbet, som ordregiveren under-
vejs i innovationspartnerskabsproceduren har mulighed for
at ændre. Beskrivelsen af forhandlingsforløbet kan bidrage
til, at ansøgere og tilbudsgivere kan planlægge og strukture-
re tiden bedst muligt. Ved fastsættelse af frister skal ordregi-
veren fastsætte en passende frist til at udarbejde tilbud, jf. §
93.
Det fastsættes endvidere i bestemmelsen, at ordregiveren i
udbudsmaterialet skal angive, hvis ordregiveren har valgt at
opdele innovationspartnerskabsproceduren i flere forhand-
lingsfaser med henblik på at begrænse antallet af innovati-
onsprojektforslag. Ordregiveren skal begrænse antallet af in-
novationsprojektforslag på grundlag af det i udbudsmateria-
let fastsatte kriterier for tildeling. Ordregiveren skal sikre, at
der ved afgivelse af endeligt tilbud er et antal tilbudsgivere
tilbage, der sikrer konkurrence om kontrakten.
Det følger af stk. 2, nr. 5, at ordregiveren kan vælge at yde
vederlag til deltagerne i forhandlingerne. Vederlaget kan
f.eks. være en fast pris eller løbende betalinger. Henset til at
udbudsproceduren kan være meget omkostningstung for til-
budsgiverne at deltage i, kan det være hensigtsmæssigt at af-
sætte et beløb til deltagerne i innovationspartnerskabsproce-
duren. Et vederlag til deltagerne i innovationspartnerskab-
sproceduren kan således bidrage til, at det bliver mere at-
traktivt at deltage i processen.
Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 2, nr. 6, at hvis ordre-
giveren under innovationspartnerskabet har til hensigt at be-
grænse antallet af partnere, skal dette fremgå af udbudsma-
terialet.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3 , at ordregiveren i
udbudsmaterialet skal fastsætte udbuddets genstand ved at
give en beskrivelse af ordregiverens behov og de karakteri-
stika, der kræves af de varer, tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder, der skal udvikles. Endvidere fastsætter be-
stemmelsen, at ordregiveren skal fastsætte kriterier for tilde-
ling, samt hvilke dele af beskrivelsens elementer, der define-
rer de mindstekrav, der skal opfyldes i alle tilbud.
Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter, at ordregiveren skal fast-
sætte en passende frist for modtagelse af ansøgninger, jf. §
93. Ved fastsættelse af fristen skal ordregiveren tage hensyn
til kontraktens kompleksitet og den tid der er passende til
udarbejdelsen af ansøgninger, jf. § 93.
Bestemmelsens stk. 5 gennemfører direktivets artikel 31,
stk. 1, 4. afsnit.
Bestemmelsen i § 74, stk. 5, indebærer, at minimumsfri-
sten er 30 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens af-
sendelse. Ved dage forstås kalenderdage.
Bestemmelsen i stk. 6 fastsætter, at ordregiveren skal of-
fentliggøre det øvrige udbudsmateriale på datoen for offent-
liggørelse af udbudsbekendtgørelsen. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til § 132.
Til § 75
Innovationspartnerskaber er ikke forbudt i henhold til det
gældende direktiv. Der findes dog ingen bestemmelser i det
gældende direktiv, som åbner op for etablering af et innova-
tionspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efterføl-
gende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen
i ét samlet udbud.
§ 75 gennemfører direktivets artikel 31, stk. 1, 4. afsnit og
stk. 6, artikel 54, stk. 1, og artikel 65, stk. 2, 2. afsnit. Regle-
rne om innovationspartnerskab er nye i forhold til det gæl-
dende direktiv. Endvidere foreslås det med bestemmelsen, at
den nugældende § 2 i håndhævelsesloven indarbejdes i ud-
budsloven og også kommer til at gælde for innovationspart-
nerskaber.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at mindst 3 ansøgere skal
udvælges. Hvis antallet er lavere end tre, kan ordregiveren
udvælge den eller de ansøgere, der opfylder de fastsatte krav
til egnethed, jf. § 140, til at afgive tilbud.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen angive det
maksimale antal ansøgere, der forventes udvalgt, jf. § 128.
Ved valg af antal ansøgere skal ordregiveren sikre konkur-
rence om kontrakten ved at udvælge et tilstrækkeligt antal
ansøgere. Ordregiveren skal tage hensyn til de udbudsom-
kostninger, der er forbundet med at ansøge og afgive tilbud.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at ordregiveren ved ud-
vælgelse af ansøgere som minimum skal lægge vægt på kri-
terier vedrørende ansøgernes kapacitet på området forskning
og udvikling og gennemførelse af innovative løsninger.
F.eks. kan der lægges vægt på, at ansøgere har erfaring eller
har kapacitet og kompetencer inden for udviklinger og gen-
nemførelse af innovative løsninger m.v. Det står ordregive-
ren frit at vælge, hvorvidt ordregiveren vil lægge vægt på,
om ansøgeren har kapacitet på området forskning og udvik-
ling, eller hvorvidt ansøgere har kapacitet på området udvik-
ling og gennemførelse.
Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at de ansøgere, som or-
dregiveren har udvalgt samtidig og skriftlig, skal opfordres
til at afgive et indledende tilbud. Endvidere fastsætter be-
stemmelsen, at det indledende tilbud skal bestå af et forsk-
nings- og innovationsprojektforslag til løsning af ordregive-
rens behov.
Det er alene de økonomiske aktører, der af ordregiveren
modtager opfordring dertil, som kan afgive indledende til-
bud. Ordregiveren kan begrænse antallet af egnede ansøge-
re, der skal opfordres til at deltage i udbuddet, jf. § 145.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 171, stk. 2,
som fastsætter, at ordregiveren over for forbigåede ansøgere
skal begrunde, hvorfor ansøgerens anmodning om deltagelse
er afvist samt navnene på de udvalgte.
Til § 76
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmel-
sens stk. 1 fastsætter, at ordregiveren skal fastsætte en pas-
sende frist for modtagelse af indledende tilbud. § 93 indebæ-
rer, at ved fastsættelse af frist skal ordregiveren tage hensyn
til kontraktens kompleksitet og den tid, der er passende til
udarbejdelsen af indledende tilbud, selv om dette kan bety-
113
de, at der fastsættes en frist, der er længere end minimums-
fristerne i § 76, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 gennemfører ikke en artikel i direk-
tivet, men en beskrivelse af beregningsmetoden, der følger
af Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsæt-
telse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (fristfor-
ordningen). Formålet med bestemmelsen er at tydeliggøre
de pligter, ordregivere er underlagt i forhold til beregning af
tidsfristers begyndelse.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at minimumsfristen er
30 dage fra dagen efter afsendelse af opfordringen til at afgi-
ve tilbud. Ved dage forstås kalenderdage.
Bestemmelsen i stk. 3 giver ordregiveren mulighed for at
reducere minimumsfristen i § 76, stk. 2, med 5 dage ved in-
novationspartnerskaber, hvis ordregiveren accepterer, at til-
bud kan indgives elektronisk i overensstemmelse med regler
udstedt af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 194,
stk. 1. Der er samme mulighed for at reducere minimumsfri-
sten ved begrænset udbud, jf. § 60, stk. 4. Ved dage forstås
kalenderdage.
Til § 77
Innovationspartnerskaber er ikke forbudt i henhold til det
gældende direktiv. Der findes dog ingen bestemmelser i det
gældende direktiv, som åbner op for etablering af et innova-
tionspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efterføl-
gende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen
i ét samlet udbud.
§ 77 gennemfører direktivets artikel 31, stk. 1, 4. afsnit,
og stk. 3 og 4, og er ny i forhold til det gældende direktiv
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ordregiveren skal for-
handle med tilbudsgiverne om de indledende og alle efter-
følgende tilbud. Har ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen,
jf. § 74, stk. 2, nr. 1, forbeholdt sig ret til at tildele kontrak-
ten på baggrund af det indledende tilbud og benytter sig af
denne ret, kan ordregiveren ikke forhandle om tilbuddet. Be-
stemmelsen hindrer dog ikke, at der fortages almindelige af-
klaringer og præciseringer af det indledende tilbud.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at det indledende tilbud
skal danne grundlag for den efterfølgende forhandling. Der-
udover fastsætter bestemmelsen, at mindstekrav, kriterier for
tildeling samt de endelige tilbud ikke kan indgå i forhandlin-
gerne.
Ordregiveren skal føre individuelle forhandlinger med alle
tilbudsgivere. Forhandlingerne skal tage afsæt i de enkelte
innovations- og innovationsprojektforslag. På forhandlings-
møderne drøftes, hvordan udbudsmaterialet, partnerskab-
skontrakten og tilbud kan tilpasses for at opnå et bedre til-
bud fra den enkelte tilbudsgiver. Forhandlingen skal ledsa-
ges af tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 5. Des-
uden skal ordregiveren overholde principperne om ligebe-
handling og gennemsigtighed, jf. § 2.
Under forhandlingerne kan eksempelvis forhandles om
udbudsmaterialet, det indledende forsknings- og innovati-
onsprojektforslag, udviklingsforløbet, fremstilling af den på-
tænkte innovative løsning, partnerskabskontrakten, betingel-
ser og juridiske konsekvenser, der knyttes til hvert af de
fastsatte resultatniveauer, økonomisk vederlag til partnerne
m.v.
Ordregiveren har mulighed for at tilpasse udbudsmateria-
let på baggrund af forhandlingerne med den enkelte tilbuds-
giver. Det er op til ordregiveren at beslutte, hvilke dele af
udbudsmaterialet der eventuelt skal tilpasses. Ordregiveren
anmoder herefter tilbudsgiverne om at afgive nyt tilbud på
grundlag af det tilrettede udbudsmateriale. Ændringerne
kendes først, når ordregiveren har gennemført forhandlinger
med alle tilbudsgivere og tilkendegivet, hvilke ændringer
der foretages. Ordregiveren skal samtidig underrette tilbuds-
giverne skriftligt om alle foretagne ændringer i udbudsmate-
rialet. Ordregiveren skal give tilbudsgiverne passende tid til
at indarbejde ændringer og indgive ændrede tilbud.
Ordregiveren er berettiget til at udforme udbudsmaterialet
på den måde, der bedst tilgodeser ordregiverens egne behov.
Dette gælder også, selvom visse tilbudsgivere vil have lette-
re ved at opfylde ordregiverens behov end andre tilbudsgi-
vere. Foretager ordregiveren ændringer i udbudsmaterialet,
som tilgodeser visse tilbudsgivere, skal ordregiveren kunne
redegøre for, at ændringen skyldes saglige krav og ikke, at
ordregiveren favoriserer visse tilbudsgivere på bekostning af
andre. Sådanne saglige krav kan eksempelvis være, at ordre-
giveren ved at ændre sine krav kan opnå en væsentlig lavere
pris, selv om ikke alle tilbudsgiverne kan levere til en lavere
pris, fordi kravene bliver ændret.
Ordregiveren forhandler med henblik på at optimere de
modtagene tilbud. Ordregiveren kan også forhandle med til-
budsgivere, som har forbehold over for grundlæggende ele-
menter og mindstekrav. I det endelige tilbud skal tilbudsgi-
ver dog have frafaldet forbeholdene. Ordregiveren har dog
mulighed for efter modtagelsen af det endelige tilbud at an-
mode tilbudsgiver om at frafalde et eventuelt forbehold, for-
udsat at denne mulighed er beskrevet i udbudsmaterialet, el-
lers skal ordregiveren forkaste tilbuddet. F.eks. kan tilbuds-
giver have taget forbehold om et ellers krævet ansvar. Det er
en forudsætning, at tilbudsgiver ender med at påtage sig det
forlangte ansvar.
Under forhandlingerne har ordregiveren mulighed for at
oplyse, at et tilbud i visse sammenhænge er dårligere stillede
i konkurrencen i forhold til de andre tilbud. Det er derimod
ikke tilladt over for de andre deltagere at afsløre fortrolige
oplysninger, som en ansøger eller en tilbudsgiver, der delta-
ger i forhandlingerne, har meddelt, uden dennes samtykke.
En sådan aftale må ikke tage form af et generelt afkald på
rettigheder, men skal gives med henvisning til den påtænkte
meddelelse af specifikke oplysninger.
Der er adgang til at forhandle om priselementer, så længe
ordregiveren overholder ligebehandlings- og gennemsigtig-
hedsprincippet, jf. § 2.
Endvidere fastsætter bestemmelsens stk. 3 , at ordregive-
ren i forbindelse med forhandlingerne med tilbudsgiverne
skal fastsætte de vilkår, der er knyttet til partnerskabskon-
trakten eller partnerskabskontrakterne, herunder resultatni-
veauer og maksimumsomkostninger. Ved resultatniveau for-
114
stås det niveau, som den innovative løsning skal være på
ved udløbet af hvert delmål. Ved maksimumsomkostninger
forstås de omkostninger, der maksimalt må være forbundet
med udvikling af den innovative løsning eller det eventuelle
efterfølgende indkøb.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 4 , at forhandlingerne
kan finde sted i flere successive faser med henblik på at be-
grænse antallet af tilbud, der skal forhandles. Begrænsnin-
gen skal ske på grundlag af de kriterier for tildeling, der er
fastlagt i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbuds-
materiale. Bestemmelsen indebærer, at ordregiver i løbet af
proceduren og i overensstemmelse med den forventede tids-
plan for afholdelsen af forhandlingerne i henhold til § 76,
stk. 2, nr. 4, kan indskrænke forhandlingerne til en eller flere
udvalgte tilbud. Vurderingen af, hvilke tilbud, der skal ud-
vælges og hvilke tilbud, der skal vælges fra skal baseres på
de kriterier for tildeling, der er fastlagt på forhånd i henhold
til § 74, stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at ordregiveren skal sik-
re gennemsigtighed i innovationspartnerskabsproceduren.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 171, stk. 4, nr.
2, hvorefter ordregiveren skal redegøre for forløbet af for-
handlingerne overfor tilbudsgivere, som har afgivet et anta-
gelige tilbud,. Endvidere skal bestemmelsen også ses i sam-
menhæng med § 174, stk. 4, som fastsætter, at ordregiveren
skal dokumentere afviklingen af udbuddet og opbevare til-
strækkelig dokumentation til at begrunde beslutninger, der
træffes på alle stadier af udbudsproceduren. Ordregiveren
skal i henhold til stk. 4, sammenholdt med § 174, stk. 4, do-
kumentere alle faser i forhandlingsforløbet.
I henhold til lovbemærkningerne til § 5, stk. 3, kan ordre-
giveren dokumentere forløbet via referater, notater eller på
andre måder, der opregner hovedelementerne fra faserne i
forløbet.
I henhold til bestemmelsen skal ordregiveren sikre, at alle
tilbud under hele forløbet indgives skriftligt. Denne bestem-
melse skal dog ses i sammenhæng med lovbemærkningerne
til § 5, stk. 3, hvoraf det fremgår, at ordregiveren kan kræve,
at der som en del af ansøgeringer eller tilbud skal indleveres
dele, der ikke kan karakteriseres som skriftlig kommunikati-
on Dette kan eksempelvis være tilfældet med fysiske model-
ler og skalamodeller. Som følge heraf kan der i forbindelse
med forløbet kræves indlevering af nye tilbud, der indehol-
der dele, der ikke er skriftlige, hvis dette er forudsat i ud-
budsmaterialet. Eksempelvis kan forhandlinger give anled-
ning til ændringer af en skalamodel af en bygning, hvorved
tilbudsgiveren som et led i et nyt tilbud afleverer en ny eller
ændret skalamodel.
Bestemmelsen i stk. 6 indebærer, at alle tilbudsgivere,
hvis tilbud ikke er blevet afvist, jf. § 74, stk. 2, nr. 4, skal
orienteres herom, hvis der som følge af forhandlingerne
foretages ændringer i udbudsmaterialet. Ordregiveren må ik-
ke foretage ændringer af grundlæggende elementer. En æn-
dring af grundlæggende elementer i udbudsmaterialet er en
ændring, der kan have påvirket potentielle ansøgeres eller
tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudsproced-
ure eller fordreje konkurrencen mellem ansøgere eller til-
budsgivere, såfremt ændringen fremgik af den oprindelige
procedure for indgåelse af kontrakt, jf. definitionen i § 24,
nr. 37.
Ved fastsættelse af fristen for afgivelse af endelige tilbud
skal ordregiveren efter stk. 7 tage hensyn til kontraktens
kompleksitet og den tid, der er nødvendig til udarbejdelse af
det endelige tilbud. Ved modtagelse af endelige tilbud kan
der ikke foretages væsentlige ændringer i det udbudsgrund-
lag, der er afgivet tilbud på baggrund af, herunder fastsatte
mindstekrav og kriterier for tildeling. Der må alene foreta-
ges almindelige afklaringer og præciseringer.
Bestemmelsens stk. 8 fastsætter, at ordregiveren skal tilde-
le kontrakten på grundlag af tildelingskriteriet bedste for-
hold mellem pris og kvalitet, jf. § 162, stk. 1, nr. 3. Dette in-
debærer, at ordregiver ikke alene kan tildele kontrakten på
baggrund af pris eller omkostninger.
Til § 78
Innovationspartnerskaber er ikke forbudt i henhold til det
gældende direktiv. Der findes dog ingen bestemmelser i det
gældende direktiv, som åbner op for etablering af et innova-
tionspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efterføl-
gende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen
i ét samlet udbud.
§ 78 gennemfører direktivets artikel 31, stk. 2, og er ny i
forhold til det gældende direktiv.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ordregiveren skal
strukturere innovationspartnerskabet eller innovationspart-
nerskaberne i faser, herunder fastsætte delmål for innovati-
onspartnerskabet eller innovationspartnerskaberne, jf. § 77,
stk. 3. Faserne struktureres i forhold til rækkefølgen af den
planlagte forskning- og innovationsproces, som f.eks. kan
omfatte fremstillingen af varerne, tilvejebringelse af tjene-
steydelserne eller gennemførelsen af bygge- og anlægsarbej-
derne. Delmål fastsættes mellem ordregiveren og innovati-
onspartneren eller innovationspartnerne og skal være så ob-
jektive og proportionale som muligt.
Innovationsforløbet består af en innovationsfase, der i sig
selv kan indeholde flere faser og en eventuel efterfølgende
indkøbsfase. Ordregiveren og innovationspartneren eller in-
novationsparterne skal i kontrakten eller kontrakterne fast-
sætte, hvilke resultatniveauer og maksimumsomkostninger
der gælder, jf. stk. 3. Bestemmelsen indeholder ikke yderli-
gere krav til udviklingsfasen og indkøbsfasen, men lader det
være op til parterne at fastsætte de nærmere betingelser i
kontrakten. De fastsatte delmål og faser kan justeres under-
vejs i partnerskabet, jf. dog § 2.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at hvis det er angivet i
udbudsmaterialet, kan ordregiveren efter hver af de fastsatte
faser og de dertil hørende delmål vælge at bringe partner-
skabet til ophør. Endvidere fastsætter bestemmelsen, at hvis
der er indgået flere partnerskabskontrakter, kan ordregiveren
bringe individuelle kontrakter til ophør. Ordregiveren kan
begrænse antallet af deltagere med udgangspunkt i de aftalte
resultatniveauer og maksimumsomkostninger. Dette inde-
bærer, at ordregiveren med udgangspunkt i et resultatniveau
115
kan vælge at opsige partnerskabskontrakten, hvis parterne
ikke når det aftalte resultatniveau.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at ordregiveren skal sør-
ge for betaling af vederlag i passende rater til de deltagende
partnere.
I henhold til definitionen af offentlige kontrakter i § 24,
nr. 24, er en offentlig kontrakt en gensidigt bebyrdende kon-
trakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske
aktører og en eller flere ordregivere, og som vedrører udfø-
relsen af bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer el-
ler tjenesteydelser. Ordregiverens ydelse er oftest betaling til
den økonomiske aktør for det arbejde, den vare eller den tje-
nesteydelse, der leveres. Der kan også være tale om en an-
den overførelse af økonomsik værdi, men oftest vil der være
tale om betaling af et aftalt vederlag.
I henhold til stk. 3, skal ordregiveren sørge for, at betalin-
gen af vederlaget skal ske i passende rater, idet der kan være
tale om ganske langvarige kontrakter, hvorved det er uhen-
sigtsmæssigt med eksempelvis en afsluttende betaling. End-
videre kan der være en nemmere adgang til at opsige kon-
trakten grundet manglende opfyldelse af delmål, hvis der ik-
ke er en samlet afsluttende betaling, men derimod en beta-
ling i passende rater.
Det vil være en konkret vurdering, hvad der er passende
rater. Betalingerne må ikke være placeret således, at der
reelt set er tale om én samlet betaling. I forbindelse med
denne vurdering kan antallet af delmål og delmålenes tids-
mæssige placering have betydning i forhold til antallet og
tidspunktet for betalingerne.
Til § 79
Innovationspartnerskaber er ikke forbudt i henhold til det
gældende direktiv. Der findes dog ingen bestemmelser i det
gældende direktiv, som åbner op for etablering af et innova-
tionspartnerskab, hvor udvikling af en løsning med efterføl-
gende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen
i ét samlet udbud.
§ 79 gennemfører direktivets artikel 31, stk. 7, og er ny i
forhold til det gældende direktiv.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at ordregiveren så vidt
muligt skal sikre, at innovationspartnerskabet eller innovati-
onspartnerskabernes struktur, løbetid og værdien af de for-
skellige faser skal afspejle innovationsgraden af den eller de
ønskede løsninger, og at rækkefølgen af forsknings- og in-
novationsaktiviteterne er nødvendige for udviklingen af en
innovativ løsning.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at den anslåede værdi af
det påtænkte indkøb af varer, tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder proportional i forhold til den nødvendige in-
vestering i udviklingen af dem. Vurderingen af proportiona-
liteten kan både vedrøre de forventede omkostninger ved det
påtænkte indkøb af varer, tjenesteydelser eller bygge- og an-
lægsarbejder, men det kan ligeledes indgå i vurderingen om
indkøbet forventes at medføre bredere økonomiske, miljø-
mæssige og samfundsmæssige fordele. Kravet om proporti-
onalitet skal sikre, at der er tilstrækkelig incitament til at ud-
vikle innovative løsninger uden samtidig at sætte markedet
ud af kraft. Ordregiverne skal således ikke strukturere part-
nerskaber på en sådan måde, at konkurrencen hindres, be-
grænses eller fordrejes.
Til § 80
Det gældende direktivs artikel 31, stk. 1, fastsætter, at or-
dregiver kan anvende udbud med forhandling uden forudgå-
ende udbudsbekendtgørelse, når der i forbindelse med et of-
fentligt eller et begrænset udbud ikke afgives tilbud, ikke af-
gives egnede tilbud eller ikke er modtaget nogen ansøgnin-
ger. Ordregiver kan derudover anvende udbud uden for-
handling, når kontrakten af tekniske eller kunstneriske grun-
de eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af enerettighe-
der, kun kan overdrages til én bestemt økonomisk aktør eller
såfremt det er strengt nødvendigt.
§ 80 gennemfører direktivets artikel 32, stk. 2, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Udbudsproceduren udbud med forhandling uden forudgå-
ende offentliggørelse er en undtagelse i forhold til de øvrige
udbudsformer og må derfor kun anvendes under ganske sær-
lige omstændigheder.
Dette kan f.eks. være relevant i forhold til visse ydelser på
det sociale område, hvor det ikke altid vil være muligt at ud-
byde eller annoncere ydelsen, før der indgås aftaler med ek-
sempelvis private aktører eller selvejende institutioner om
ydelser og foranstaltninger til socialt udsatte borgere og
mennesker med handicap jf. nærmere bemærkningerne til §
187, stk. 4.
Dette gælder også for kunstværker, hvor kunstnerens iden-
titet i sig selv bestemmer kunstværkets unikke karakter og
værdi. Der kan også være andre grunde til eksklusivitet,
men kun situationer med objektiv eksklusivitet kan berettige
anvendelsen af udbud med forhandling uden offentliggørel-
se, hvor situationen med eksklusivitet ikke er skabt af ordre-
giveren selv med henblik på den fremtidige udbudsproced-
ure.
Hvis ordregiveren anvender udbud med forhandling uden
forudgående offentliggørelse, angives grundene til, at der ik-
ke er rimelige alternativer eller erstatninger såsom anvendel-
se af alternative distributionskanaler, herunder uden for or-
dregiverens medlemsstat, eller mulighed for funktionelt
sammenlignelige bygge- og anlægsarbejder, varer og tjene-
steydelser.
I de tilfælde hvor situationen med eksklusivitet skyldes
tekniske årsager, defineres nøje og dokumenteres i hvert en-
kelt tilfælde. De kunne f.eks. bestå i, at det vil være noget
nær teknisk umuligt for en anden økonomisk aktør at sikre
den krævede gennemførelse, eller at det er nødvendigt at an-
vende specifik viden, specifikke værktøjer eller midler, som
kun en enkelt økonomisk aktør har til sin rådighed. Tekniske
årsager kan også findes i krav om specifik interoperabilitet,
der skal opfyldes for at sikre funktionsdygtigheden af de
bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, som
skal indkøbes.
116
Bestemmelsen i stk. 1, fastsætter, at ordregiveren kan an-
vende proceduren i forbindelse med et offentligt eller et be-
grænset udbud af offentlige bygge- og anlægskontrakter, of-
fentlige vareindkøbskontrakter eller offentlige tjenesteydel-
seskontrakter, jf. de i bestemmelsen nævnte situationer.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, fastsætter, at proceduren kan
anvendes, hvis der ikke er modtaget nogen ansøgninger eller
afgivet tilbud.
Stk. 1, nr. 2, vedrører den situation, hvor ordregiveren kun
modtager ansøgninger eller tilbud der er irrelevant i forhold
til kontrakten.
Et tilbud anses for irrelevant, når det er åbenbart, at tilbud-
det ikke kan opfylde ordregiverens behov som angivet i ud-
budsmaterialet. Det betyder, at et tilbud er irrelevant, hvis
det alene kan accepteres, såfremt der sker omfattende æn-
dringer af udbudsmaterialet.
En ansøgning om deltagelse anses for irrelevant, når en
ansøger skal udelukkes i henhold til §§ 135-137, eller ikke
opfylder de minimumskravene til egnethed som ordregive-
ren har fastsat i henhold til § 140.
Med bestemmelsen fastsættes det i stk. 2 , at betingelserne
i § 80, stk. 1, forudsætter, at der ikke ændres i de grundlæg-
gende elementer i de oprindelige udbudsbetingelser. Kravet,
om at der ikke må ændres i de grundlæggende elementer i
de oprindelige udbudsbetingelser, gælder både ved udbuddet
og under de forhandlinger, som ordregiveren gennemfører
under udbuddet med forhandling. Endvidere fastsætter be-
stemmelsen, at Europa-Kommissionen kan anmode om en
rapport.
Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at hvis kontrakten kun kan
leveres af en bestemt aktør, kan proceduren anvendes, hvis
en af betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Det afgøren-
de i forhold til om der er en bestemt aktør, er om der er an-
dre forsyningskilder på markedet. I den forbindelse er det
ikke tilstrækkeligt, at en aktør anses for at være bedst egnet
til at udføre den pågældende opgave. Ordregiver kan ikke
tilrettelægge sine krav således, at det er alene er en bestemt
leverandør, der har mulighed for at opfylde dem.
Bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, fastslår, at proceduren kan
anvendes, hvis formålet med udbuddet er skabelse eller er-
hvervelse af et unikt kunstværk eller en unik kunstnerisk op-
træden.
Bestemmelsen i stk. 3, nr. 2, fastslår, at proceduren kan
anvendes, hvis der er manglende konkurrence af tekniske år-
sager.
Bestemmelsen i stk. 3, nr. 3, fastslår, at proceduren kan
anvendes for at beskytte eksklusive rettigheder, herunder in-
tellektuelle ejendomsrettigheder.
Kun situationer med objektiv eksklusivitet kan berettige
anvendelsen af udbud med forhandling uden offentliggørel-
se, hvor situationen med eksklusivitet ikke er skabt af ordre-
giveren selv med henblik på den fremtidige udbudsproced-
ure.
Bestemmelsen i stk. 4 fastslår, at undtagelserne i § 80, stk.
3, nr. 2 og 3, kun gælder, hvis situationen skyldes manglen-
de konkurrence eller beskyttelse af eksklusive rettigheder.
Hvis situationen med eksklusivitet skyldes tekniske årsager,
defineres disse nøje og dokumenteres i hvert enkelt tilfælde.
Det kunne f.eks. bestå i, at det vil være noget nær teknisk
umuligt for en anden økonomisk aktør at sikre den krævede
gennemførelse, eller at det er nødvendigt at anvende speci-
fik knowhow, specifikke redskaber eller midler, som kun en
enkelt økonomisk aktør har til sin rådighed. Tekniske årsa-
ger kan også findes i krav om specifik interoperabilitet, der
skal opfyldes for at sikre funktionsdygtigheden af de bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, som skal ind-
købes.
Bestemmelsen i stk. 5 fastslår, at en ordregiver også kan
anvende udbud med forhandling uden forudgående offent-
liggørelse i strengt nødvendigt omfang, hvis tvingende grun-
de som følge af begivenheder, som ordregiveren ikke har
kunnet forudse, gør det umuligt at overholde fristerne for of-
fentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhand-
ling. Tvingende grunde udgør ekstraordinære situationer,
som ordregiveren ikke har kunnet forudse, og som ikke kan
tilskrives denne ordregiver, der gør det umuligt at gennem-
føre en almindelig procedure, selv med forkortede tidsfri-
ster. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor naturkata-
strofer kræver øjeblikkelig handling af hensyn til menne-
skers liv og sundhed. Ved vurdering af, om der er tale om
strengt nødvendigt omfang, foretages en vurdering af arten
og omfanget af den skade, som kan indtræde, og risikoen
for, at den rent faktisk indtræder, hvis udbudsformen ikke
anvendes. Betingelsen om, at ordregiveren ikke har kunnet
forudse de pågældende tvingende grunde, skal forstås såle-
des, at ordregiveren ikke burde have kunnet forudse dette.
De omstændigheder der påberåbes som tvingende grunde,
må under ingen omstændigheder kunne tilskrives ordregive-
ren.
Det er et krav, at den kontrakt, der indgås i medfør af reg-
len, begrænses til det nødvendige. Kan kontrakten opdeles,
omfattes kun de dele af kontrakten, som de tvingende grun-
de er knyttet til, mens de øvrige udbydes efter de sædvanlige
regler.
Til § 81
Det gældende direktivs artikel 31, stk. 2, fastsætter, at ud-
bud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgø-
relse kan anvendes ved vareindkøbskontrakter, når de på-
gældende varer alene er fremstillet med henblik på forsk-
ning, forsøg, undersøgelse eller udvikling; ved supplerende
vareleveringer fra den oprindelige leverandør til delvis for-
nyelse af sædvanlige leveringer eller installationer eller til
udvidelse af allerede foretagne leveringer eller installatio-
ner; ved køb af varer, der noteres og købes på en varebørs
og ved indkøb af varer på særlig fordelagtige vilkår.
§ 81 gennemfører direktivets artikel 32, stk. 3, og er en vi-
dereførelse af gældende ret. Bestemmelsens stk. 1 fastsætter,
at ordregiveren kan anvende proceduren, når betingelserne i
nr. 1-4 er opfyldt.
Ordregiveren kan anvende proceduren, jf. stk. 1, nr. 1 , når
de omhandlede varer alene er fremstillet med henblik på
117
forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling. Der tænkes
ikke på de materialer og det udstyr, der anvendes, men alene
på varer, hvis fremstilling sker som led i sådanne aktiviteter.
Stk. 1, nr. 2 , omhandler situationen, hvor der ønskes sup-
plerende vareleveringer. Denne situation er også omfattet af
bestemmelsen i § 181. Forskellen i anvendelsesområde mel-
lem denne bestemmelse og § 181 er, at § 181 vedrører æn-
dringer af kontrakter i deres løbetid. Det er således et krav
for anvendelse af § 181, at der ændres i et løbende kontrakt-
forhold. Bestemmelsen i § 81, stk. 1, nr. 2, derimod, vedrø-
rer leverancer til supplering af kontrakter, der er gennem-
ført. Det er en betingelse for anvendelse af § 81, stk. 1, nr. 2,
at et leverandørskifte i forbindelse med en supplerende leve-
rance ville gøre det nødvendigt for ordregiver at indkøbe ud-
styr, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville
medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store
tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse. Det vil
sige, at et leverandørskifte ville medføre uforholdsmæssigt
store omkostninger for ordregiveren, som følge af manglen-
de interoperabilitet med eksisterende udstyr eller vanskelig-
heder med operation og vedligeholdelse.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3 , omhandler køb på varebørs.
Bestemmelsen fastslår, at ordregiveren kan anvende proce-
duren ved indkøb af varer, der noteres og købes på en vare-
børs. Ved varebørs forstås en markedsplads, som er tilgæn-
gelig for alle relevante leverandører, og hvor gennemsigtig-
hed med hensyn til pris og andre vilkår er sikret.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4 , fastsætter, at ordregiveren
kan foretage indkøb af varer eller tjenesteydelser som led i
afvikling af en virksomhed. Det er en betingelse for de i be-
stemmelsen nævnte situationer, at vareindkøbet eller indkø-
bet af tjenesteydelser skal ske på særlige fordelagtige vilkår,
dvs. på vilkår, som reflekterer, at salget af varer eller tjene-
steydelser ikke sker på almindelige konkurrencevilkår.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at løbetiden af kontrakter
omfattet af § 81, stk. 1, nr. 2, generelt ikke må overstige 3
år. Ved generelt forstås, at det under visse omstændigheder
kan være berettiget med en længere løbetid, f.eks. hvis bety-
delige investeringer, som af hensyn til forrentning nødven-
diggør en noget længere løbetid.
Til § 82
Det gældende direktivs artikel 31, stk. 3, fastsætter, at ud-
bud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgø-
relse kan anvendes for offentlige tjenesteydelseskontrakter,
når den pågældende kontrakt er et led i en projektkonkurren-
ce. Hvis der er flere vindere af konkurrencen, skal alle disse
opfordres til at deltage i forhandlingerne.
§ 82 gennemfører direktivets artikel 32, stk. 4, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastsætter, at ordregiveren kan anvende
proceduren, når ordregiveren i reglerne for projektkonkur-
rencen jf. §§ 84-92 har fastsat, at ordregiveren er forpligtet
til at indgå kontrakten med vinderen eller en af vinderne af
projektkonkurrencen. Dette skal oplyses ved offentliggørel-
sen af projektkonkurrencen. Endvidere fastsættes, at hvis
der er flere vindere af projektkonkurrencen, er ordregiveren
forpligtet til at opfordre alle vindere til at forhandle. Ved
flere vindere er det forudsat, at resultatet af projektkonkur-
rencen er, at de pågældendes projektforslag er ligestillede.
Til § 83
Det gældende direktivs artikel 31, stk. 4, litra b, fastsætter,
at udbud med forhandling uden forudgående udbudsbe-
kendtgørelse anvendes ved nye bygge- og anlægsarbejder
eller tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende tje-
nesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder. Bestemmelsen
indeholder en række betingelser, der alle skal være opfyldt.
§ 83 gennemfører direktivets artikel 32, stk. 5, og videre-
fører gældende ret, dog kan den oprindelige kontrakt i mod-
sætning til gældende ret være tildelt på baggrund af alle pro-
cedurerne nævnt i § 55, og der er som noget nyt indføjet et
krav om, at det grundlæggende projekt skal angive omfanget
af eventuelle yderligere arbejder eller tjenesteydelser og be-
tingelserne for tildelingen heraf.
Bestemmelsen fastsætter, at ordregiveren kan anvende ud-
bud med forhandling uden forudgående offentliggørelse,
hvis betingelserne i § 83, nr. 1-5, er opfyldt. Betingelserne
er kumulative. Genstanden for en ny kontrakt indgik også i
den oprindelige kontrakt, dvs. den nye kontrakt kan ikke
omfatte andre tjenesteydelser eller arbejder end dem, der
indgik i den oprindelige kontrakt.
Det er i nr. 1 et krav, at bygge- og anlægsarbejderne eller
tjenesteydelserne er i overensstemmelse med et grundlæg-
gende projekt. Det er således en betingelse, at der er identi-
tet mellem de oprindelige bygge- og anlægsarbejder eller
tjenesteydelser og gentagelsesarbejderne- og -tjenesteydel-
serne. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at der ved den
oprindelige kontraktindgåelse blev oplyst om, at der senere
kan blive tale om en ny kontrakt om yderligere tilsvarende
tjenesteydelser eller arbejder, og for så vidt også konkurren-
ce om denne potentielle del af den udbudte kontrakt.
Det er i nr. 2 et krav, at den oprindelige kontrakt er blevet
tildelt i henhold til en procedure i overensstemmelse med §
55.
Nr. 3 fastsætter kravet om, at udbudsmaterialet til det op-
rindelige udbud af det i nr. 1 nævnte grundlæggende projekt
skal angive omfanget af eventuelle yderligere bygge- og an-
lægsarbejder eller tjenesteydelser og betingelserne for tilde-
ling heraf.
Det er efter nr. 4 et krav, at det er oplyst i det oprindelige
udbudsmateriale, at fremgangsmåden tænkes anvendt. I den
forbindelse skal ordregiveren tage den anslåede samlede
værdi af de nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydel-
ser i betragtning, når ordregiveren anvender § 6.
Bestemmelsens nr. 5 fastsætter, at fremgangsmåden kun
må anvendes inden for en periode på 3 år efter indgåelse af
den oprindelige kontrakt. Ordregiveren fastsætter i den for-
bindelse antallet af gentagelsesgange i udbudsmaterialet.
118
Til § 84
Ifølge artikel 67, stk. 2, finder direktivets afsnit IV anven-
delse på projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på
indgåelse af en offentlig tjenesteydelseskontrakt, og projekt-
konkurrencer med konkurrencepræmier og/eller betalinger
til deltagerne. I de tilfælde, hvor projektkonkurrencer afhol-
des med henblik på indgåelse af en kontrakt, forstås ved tær-
skelværdi den anslåede værdi eksklusive moms af offentlige
tjenesteydelseskontrakter, herunder eventuelle konkurrence-
præmier og/eller betalinger til deltagerne. I de tilfælde, hvor
der er tale om projektkonkurrencer med konkurrencepræmi-
er og/eller betalinger til deltagerne, forstås ved tærskelværdi
det samlede præmie- og betalingsbeløb.
§ 84 gennemfører direktivets artikel 78, og er en viderefø-
relse af gældende ret.
Projektkonkurrencer er defineret i lovens § 24, nr. 29, som
procedurer, hvorved en ordregiver, navnlig inden for fysisk
planlægning, byplanlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde
eller databehandling, kan få planlægnings- eller projekte-
ringsarbejder bedømt af en bedømmelseskomité efter ud-
skrivning af en konkurrence med eller uden præmiering.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at bestemmelserne i §§
84-92 finder anvendelse på projektkonkurrencer, der er an-
ført i stk. 1, nr. 1 og 2.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er der tale om projekt-
konkurrencer, der afholdes med henblik på tildeling af en
offentlig tjenesteydelseskontrakt.
Det er endvidere en betingelse efter stk. 1, nr. 2, at der er
tale om projektkonkurrencer med konkurrencepræmier eller
betalinger til deltagerne.
Bestemmelsen i stk. 2, fastsætter, at i de tilfælde, der er
omfattet af § 84, stk. 1, nr. 1, skal kontraktens værdi bereg-
nes på grundlag af anslåede værdi uden moms af offentlige
tjenesteydelseskontrakter, herunder eventuelle konkurrence-
præmier eller betalinger til deltagerne, jf. § 29.
Bestemmelsen i stk. 3 , fastsætter, at i de tilfælde, der er
omfattet af § 84, stk. 1, nr. 2, skal kontraktens værdi bereg-
nes på grundlag af det samlede præmie- og betalingsbeløb,
samt den anslåede værdi uden moms af offentlige tjenestey-
delseskontrakter, jf. § 29. Endvidere fastsætter bestemmel-
sen, at ordregiveren i bekendtgørelsen om projektkonkurren-
cen har meddelt, at de agter at tildele en tjenesteydelseskon-
trakt, og at denne indgås i henhold til § 82.
Til § 85
Det gældende direktivs artikel 69, stk. 1, fastsætter, at or-
dregivere, der ønsker at udskrive en projektkonkurrence,
skal tilkendegive deres hensigt herom ved en bekendtgørel-
se.
§ 85 gennemfører direktivets artikel 79, stk. 1, og i for-
hold til gældende ret, er det nyt, at hvis ordregivere har til
hensigt efterfølgende at tildele en tjenesteydelseskontrakt
gennem udbud med forhandling, skal dette anføres allerede i
bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at ordregiveren kan udskri-
ve en projektkonkurrence ved at offentliggøre en bekendtgø-
relse.
Stk. 2 fastslår, at i den situation hvor ordregiveren har til
hensigt efterfølgende at tildele en tjenesteydelseskontrakt i
henhold til §§ 82, skal dette anføres i bekendtgørelsen om
projektkonkurrencen. Baggrunden for dette er, at det er af
afgørende betydning for virksomhederne at vide, om kon-
trakten vil blive tildelt uden igangsættelse af en ny konkur-
rence, når de skal beslutte, om de vil deltage i en projekt-
konkurrence.
Til § 86
Det gældende direktivs artikel 69, stk. 2, fastsætter, at or-
dregivere, der har afholdt en projektkonkurrence, skal frem-
sende en meddelelse om resultaterne af projektkonkurren-
cen, og de skal være i stand til at bevise afsendelsesdatoen.
Ordregiver kan undlade at offentliggøre visse oplysninger
om tildelingen af projektet, hvis videregivelse heraf ville
hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid
med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentli-
ge eller private økonomiske aktørers legitime økonomiske
interesser eller for den loyale konkurrence mellem tjenestey-
dere.
§ 86 gennemfører direktivets artikel 79, stk. 2, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at ordregiveren, der har af-
holdt en projektkonkurrence, skal sende en meddelelse om
resultaterne af projektkonkurrencen i overensstemmelse
med § 129, stk. 6, og ordregiveren skal være i stand til at be-
vise afsendelsesdatoen.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at ordregiveren kan und-
lade at offentliggøre oplysninger om resultatet af konkurren-
cen, når det vil kunne hindre retshåndhævelsen eller på an-
den måde være i strid med offentlige interesser eller til ska-
de for bestemte offentlige eller private økonomiske aktøres
legitime økonomiske interesser eller for en fair konkurrence
mellem tjenesteydere, jf. også bemærkningerne til § 129,
stk. 5.
Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om at op-
lysninger om resultatet af konkurrencen skal fremsendes i
henhold til § 129, stk. 6, og derfor skal bestemmelsen i over-
ensstemmelse med almindelige EU-retlige fortolkningsprin-
cipper fortolkes indskrænkende. Udgangspunktet er derfor,
at ordregiveren kun i særlige tilfælde vil kunne tilbageholde
oplysninger i medfør af denne bestemmelse.
I bestemmelsen henvises der til, at ordregiveren kan udla-
de at offentliggøre oplysninger, hvis det er til skade for be-
stemte offentlige eller private økonomiske aktøres økonomi-
ske interesser.
Med legitime økonomiske interesser menes, at en økono-
misk aktør forfølger et lovligt formål, der enten direkte eller
indirekte indeholder et økonomisk aspekt. Eksempelvis kan
det være et legitimt økonomisk formål for en privat økono-
misk aktør at forfølge et formål om en større omsætning el-
ler en bedre avance i forbindelse med salg af varer.
119
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at ordregiveren
kan udlade at offentliggøre oplysninger, hvis det er til skade
for en fair konkurrence mellem tjenesteydere. Idet resultatet
af konkurrencen angår en afsluttet konkurrence, betyder
denne bestemmelse, at i de situationer, hvor oplysninger på i
forbindelse med et efterfølgende konkurrence eller udbud
vil kunne medføre en dårligere konkurrence mellem tjene-
steydere, kan oplysningerne undlades. Dette kan være tilfæl-
det, hvis økonomiske aktører direkte kan benytte oplysnin-
ger der fremgår af konkurrencen i forbindelse med en senere
konkurrence eller et senere udbud, hvorved der er en nærlig-
gende risiko for, at den økonomiske aktør opnår en fordel på
bekostning af en fair konkurrence.
Til § 87
Det gældende direktivs artikel 70, stk. 2, fastsætter, at be-
kendtgørelserne skal offentliggøres i overensstemmelse med
artikel 36, stk. 2-8. Det gældende direktivs artikel 70, stk. 1,
1. led, fastslår, at bekendtgørelserne skal indeholde de op-
lysninger, der er anført i bilag V, henholdsvis del E og F, i
samme format som standardformularerne.
§ 87 gennemfører direktivets artikel 79, stk. 3, og er en vi-
dereførelse af gældende ret, dog med de nødvendige konse-
kvensændringer som følge af justeringerne af reglerne om
offentliggørelse af bekendtgørelser jf. § 128.
Bestemmelsen fastslår, at ordregiveren skal offentliggøre
bekendtgørelser omfattet af §§ 85 og 86 i overensstemmelse
med § 129, stk. 6, hvorefter bekendtgørelser om indgåede
kontrakter skal udarbejdes i Europa-Kommissionens stan-
dardformularer og sendes elektronisk til EU’s publikations-
kontor. Bekendtgørelserne skal indeholde de oplysninger,
der er anført i bilag V, henholdsvis del E og F, til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar
2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) og skal
være i samme format som standardformularerne.
Bilag V, del E, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i bekendtgørelser om projektkonkurrencer, herunder
navn og kontaktoplysninger på ordregiver, beskrivelse af
projektets vigtigste karakteristika og kriterier, der vil blive
lagt til grund for vurderingen af projekterne. Bilag V, del F,
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af
26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af
direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65)
indeholder en liste over de oplysninger, der skal angives i
bekendtgørelser af resultaterne af en projektkonkurrence,
herunder antal deltagere og navn på vinderen af konkurren-
cen.
Til § 88
Det gældende direktivs artikel 66, stk. 1, fastsætter, at pro-
jektkonkurrencens regler skal fastsættes i overensstemmelse
med artikel 66-74 og stilles til rådighed for dem, der er inte-
resserede i at deltage i konkurrencen. Det gældende direk-
tivs artikel 72 fastsætter, at ordregiver kan begrænse antallet
af deltagere. Ordregiver skal i så fald fastsætte klare og ik-
kediskriminerende kriterier for egnethed, der skal danne
grundlag for udvælgelsen. Antallet af ansøgere, der opfor-
dres til at deltage i projektkonkurrencer, skal fastsættes såle-
des, at der sikres en reel konkurrence.
§ 88 gennemfører direktivets artikel 80, stk. 1 og 3, og er
en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at projektkonkurrencer skal
gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i §§
84-92. Gennemførelsen af projektkonkurrencer skal således
overholde principperne i § 2 og de generelle bestemmelser.
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at en ordregiver i forbindel-
se med projektkonkurrencer med et begrænset antal deltage-
re skal fastsætte klare og ikkediskriminerende kriterier til
egnethed, der skal danne grundlag for udvælgelsen. Derud-
over skal antallet af ansøgere, der opfordres til at deltage i
projektkonkurrencen, fastsættes således, at der sikres reel
konkurrence. I henhold til denne bestemmelse er det i for-
bindelse med en projektkonkurrence muligt at begrænse an-
tallet af deltagere. Ordregiveren skal i så fald fastsætte klare
og ikkediskriminerende kriterier til egnethed, der skal danne
grundlag for udvælgelsen til egnethed. Ved fastsættelsen af
kriterier til egnethed er ordregiveren ikke bundet af bestem-
melsen om krav til ansøgere eller tilbudsgiveres egnethed i §
140, men kan frit opstille kriterier til egnethed, som den fin-
der relevant, og som overholder principperne i § 2. Det er
dog et krav i henhold til bestemmelsen, at der opstilles klare
og ikkediskriminerende kriterier til egnethed, hvilket er en
begrænsning i forhold til § 145, hvorefter udvælgelse i for-
bindelse med begrænset udbud, udbud med forhandling,
konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber kan
ske på baggrund af objektive og ikkediskriminerende kriteri-
er, men hvor der ikke er et krav om tilknytning til egnethed.
Ordregiveren har mulighed for at bestemme, at virksomhe-
der ikke må være omfattet af de i § 137 nævnte udelukkel-
sesgrunde, for at kunne deltage. Såfremt der skal ske udvæl-
gelse af virksomheder fra forskellige faggrupper, skal ud-
vælgelsen omfatte en vurdering af kvalifikationerne for hver
af disse faggrupper. Ordregiveren har mulighed for selv på
forhånd at udpege deltagere til projektkonkurrencen, når der
er tale om en begrænset procedure. De resterende deltagere
skal udpeges ved brug af de klare og ikkediskriminerende
kriterier til egnethed. Deltagerfeltet må ikke alene udgøre
ansøgere, som ordregiveren selv har forhåndsudvalgt. Be-
stemmelsen indeholder ikke krav om et bestemt minimums-
antal af deltagere. Antallet af ansøgere, der opfordres til at
deltage i projektkonkurrencer, skal dog fastsættes således, at
der sikres reel konkurrence.
Til § 89
Det gældende direktivs artikel 73 omhandler sammensæt-
ningen af bedømmelseskomiteen. § 89 gennemfører direkti-
vets artikel 81, og er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at ordregiveren skal ned-
sætte en bedømmelseskomite med henblik på at finde en
vinder af projektkonkurrencen. Bedømmelseskomitéen må
120
udelukkende bestå af fysiske personer, som er uafhængige
af deltagerne i projektkonkurrencen. Bestemmelsen medfø-
rer dog ikke, at komitéens medlemmer er uafhængige af or-
dregiveren, og denne vil eksempelvis kunne udpege egne
medarbejdere til komitéen.
Hvis der kræves bestemte faglige kvalifikationer for at
deltage i en konkurrence, skal mindst en tredjedel af bedøm-
melseskomitéens medlemmer have samme eller tilsvarende
kvalifikationer efter stk. 2 . Hvor der kræves flere forskelli-
ge typer af faglige kvalifikationer hos deltagerne, er det til-
strækkeligt, at det samlede antal af særlige kompetencer i
komitéen udgør en tredjedel. Det må dog formentlig være et
krav, at samtlige særlige kompetencer er repræsenteret af
mindst ét medlem i komitéen. Hvis bedømmelseskomitéen
eksempelvis består af 6 medlemmer, og der kræves ingeni-
ør- og arkitektfaglige kompetencer for at deltage i konkur-
rencen, er det tilstrækkeligt, at der medvirker en fagdommer
med arkitektmæssige kompetencer og en fagdommer med
ingeniørmæssige kompetencer. Der er ikke noget krav om,
hvor mange medlemmer der skal være i en bedømmelsesko-
mité.
Til § 90
Det gældende direktivs artikel 74, stk. 1, fastsætter, at be-
dømmelseskomitéen skal være uafhængig i sine afgørelser
og udtalelser. Stk. 2 fastslår, at bedømmelseskomitéen skal
behandle planlægnings- og projektarbejder, som ansøgerne
forelægger anonymt, og alene ud fra de kriterier, der er an-
ført i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen. Stk. 4 fast-
slår, at anonymitetskravet skal overholdes, indtil bedømmel-
seskomitéens udtalelse eller afgørelse foreligger.
§ 90 gennemfører direktivets artikel 82, stk. 1, 2 og 4, og
er en videreførelse af gældende ret.
Bedømmelseskomitéen skal efter bestemmelsens stk. 1
være uafhængig i sine afgørelser og udtalelser. Ordregiveren
kan godt udpege sine egne medarbejdere som medlemmer af
bedømmelseskomitéen, men komitéen skal i sine afgørelser
være uafhængig og skal derfor agere uafhængigt af både
deltagerne og ordregiveren.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at bedømmelseskomitéen
ikke må have kendskab til ansøgerens identitet, samt ude-
lukkende skal behandle de planlægnings- og projektarbej-
der, som ansøgerne forelægger, ud fra de kriterier, der er an-
ført i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.
Ordregiveren fastsætter bedømmelseskriterierne for en
projektkonkurrence, og ordregiveren er i den forbindelse ik-
ke bundet af lovens almindelige tildelingskriterier i § 162.
De fastsatte kriterier må dog ikke forfølge usalige formål og
må ikke stride mod § 2. Bedømmelseskriterierne skal angi-
ves allerede i bekendtgørelsen om projektkonkurrence, og
angivelsen skal være udtømmende. Ordregiveren behøver
ikke at vægte eller rangordne kriterierne. Som ved andre ud-
budsformer vil ordregiveren være forpligtet til at se bort fra
forslag, der strider imod grundlæggende elementer i konkur-
rencebetingelserne.
Udpeges der flere vindere af konkurrencen, som der efter-
følgende skal ske forhandling med i henhold til § 82, vil det
være nødvendigt at fastsætte kriterier for tildeling af kon-
trakten. Disse kriterier skal være inden for rammen af § 159.
Det samme gælder, når kontrakttildelingen sker adskilt fra
projektkonkurrencen på grundlag af en efterfølgende ud-
budsprocedure. Ordregiveren bestemmer selv, om bedøm-
melseskomitéens afgørelser skal være bindende for ordregi-
veren eller ej. Hvis ikke bedømmelseskomitéens afgørelser
skal være bindende for ordregiveren, er det ordregiveren
selv, der kårer vinderen eller vinderne af konkurrencen.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at kravet om anonymitet
skal overholdes, indtil bedømmelseskomitéens udtalelse el-
ler afgørelse foreligger. Såfremt en deltagers identitet ved en
fejl afsløres under konkurrencen, er ordregiveren forpligtet
til at se bort fra forslaget, hvis afsløringen kan tilskrives den
pågældende deltager. Såfremt afsløringen derimod skyldes
ordregiveren eller bedømmelseskomitéens sekretariat, er or-
dregiveren forpligtet til at annullere konkurrencen og påbe-
gynde en ny.
Til § 91
Det gældende direktivs artikel 74, stk. 3, fastsæter, at be-
dømmelseskomitéen på grundlag af hvert enkelt projekts
kvaliteter, skal - registrere projekternes rangfølge og deres
bemærkninger samt punkter, der eventuelt skal klarlægges, i
en rapport, som medlemmerne underskriver. Det gældende
direktivs artikel 74, stk. 5, fastslår, at ansøgerne om nødven-
digt kan anmodes om at besvare spørgsmål, som bedømmel-
seskomitéen har anført i rapporten, for at klarlægge nogle
aspekter af projekterne.
§ 91 gennemfører direktivets artikel 82, stk. 3 og 5, og er
videreførelse af gældende ret.
Bedømmelseskomitéen skal efter stk. 1 registrere projek-
ternes rangfølge og sine bemærkninger samt punkter, der
eventuelt skal klarlægges i en rapport, som medlemmerne
underskriver.
Bestemmelsen i stk. 2 , fastsætter, at ansøgerne kan om
nødvendigt anmodes om at besvare spørgsmål, som bedøm-
melseskomitéen har anført i rapporten for at klarlægge nogle
aspekter af projekterne. Der kan kun stilles spørgsmål med
henblik på, at ansøgerne kan præcisere deres projektforslag,
og der må ikke gives ansøgerne mulighed for at foretage æn-
dringer heri.
Til § 92
Det gældende direktivs artikel 74, stk. 6, fastslår at der
skal udarbejdes en fuldstændig rapport over dialogen mel-
lem bedømmelseskomitéens medlemmer og ansøgerne.
§ 92 gennemfører direktivets artikel 82, stk. 6, og er en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastlår, at ordregiveren skal udarbejde en
fuldstændig rapport over dialogen mellem bedømmelsesko-
mitéens medlemmer og ansøgerne. Rapporten skal indehol-
de alle de forhold, der har været relevante i forhold til kon-
kurrencen og afgørelsen heraf.
121
Til § 93
Det gældende direktivs artikel 38, stk. 1 og 7, fastsætter
fristerne for modtagelse af ansøgninger om deltagelse og for
modtagelse af tilbud. Ordregiver skal ved fastsættelsen af
fristerne for modtagelse af tilbud og ansøgninger om delta-
gelse især tage hensyn til kontraktens kompleksitet og til
den tid, der er nødvendig til udarbejdelsen af tilbud. Hvis
udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter eller
oplysninger ikke er fremsendt indenfor de fastsatte frister i
direktivet skal tilbudsfristen forlænges, således at alle de be-
rørte økonomiske aktører kan få kendskab til samtlige oplys-
ninger, der er nødvendige for at kunne udarbejde tilbud.
§ 93 gennemfører direktivets artikel 47, og viderefører
gældende ret, dog fremgår de konkrete minimumstidsfrister
- i modsætning til gældende ret - ikke af bestemmelsen om
tidsfrister, men af de bestemmelser, der regulerer de enkelte
udbudsformer. Bestemmelsen i § 93, stk. 4, nr. 3, er ikke en
bestemmelse i direktivet og indebærer udelukkende et natio-
nalt krav, som er indført efter anbefaling fra Udbudslovsud-
valget.
Bestemmelsens stk. 1 , fastslår, at en ordregiver skal fast-
sætte passende tidsfrister for indsendelse af ansøgninger og
tilbud, og at fristerne som minimum skal overholde mini-
mumsfristerne for den pågældende udbudsprocedure. Hvil-
ken tidsfrist, der er passende i det konkrete udbud, beror på
en konkret vurdering. Ordregiveren kan ikke gå ud fra, at
minimumsfristerne vil udgøre en passende frist for modta-
gelse af ansøgninger eller tilbud. Minimumsfristerne er fast-
sat i § 57, stk. 2-5, § 59, stk. 2 og 3, § 60, stk. 2-6, § 63, stk.
2, § 65, stk. 2, § 68, stk. 5, § 74, stk. 5, og § 76, stk. 2.
Fastsættelse af tidsfristen skal blandt andet ske under hen-
syntagen til udbuddets og kontraktens kompleksitet, herun-
der antallet og omfanget af dokumentationskrav og de kræ-
vede oplysningers karakter. Ordregiveren kan i forbindelse
med fastsættelse af tidsfristen inddrage andre hensyn. Ordre-
giveren kan være forpligtet til at forlænge fristerne for mod-
tagelse af ansøgninger og tilbud, således at forlængelsen ud-
ligner en eventuel tidsmæssig fordel, som økonomiske aktø-
rer har opnået som følge af deltagelse i markedsdialogen, jf.
§ 39.
Giver ordregiveren ikke adgang til alle oplysninger ved
datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse eller
meddelelser, jf. § 133, kan fristen for tilbud ikke være min-
dre end minimumsfristen tillagt 5 dage.
Fristberegningen i direktivet sker efter reglerne i Rådets
forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af
regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (fristforordnin-
gen). Ved beregningen af ansøgningsfrister og tilbudsfrister
i forhold til minimumsfristerne medregnes ikke dagen for
afsendelsen af udbudsmaterialet eller opfordring til at afgive
tilbud. Som følge heraf skal en tilbudsfrist ved offentligt ud-
bud beregnes således: Ved offentlige udbud er minimums-
fristen 35 kalenderdage, jf. § 57, stk. 2. Hvis en ordregiver
vælger at sende udbudsbekendtgørelsen til EU’s publikati-
onskontor den 1. januar, vil dag nr. 1 i tilbudsfristen være
den 2. januar. Fra og med denne dato skal ordregiver have
35 fulde kalenderdage til at udarbejde og aflevere sit tilbud.
Det betyder, at i den situation, hvor ordregiveren har frem-
sendt en udbudsbekendtgørelse til offentliggørelse den 1. ja-
nuar, er den 2. januar dag nr. 1, mens den 5. februar er til-
budsfristens sidste dag. Fristen udløber med udgangen af
den sidste time på fristens sidste dag Det vil sige, at ordregi-
ver kan anføre, at tilbuddet skal være modtaget senest den 5.
februar. Tilbud modtaget efter datoskiftet fra den 5. til den
6. februar vil herefter være modtaget for sent. Hvis den sid-
ste dag af en frist falder på en helligdag eller i weekenden,
vil fristen først udløbe med udgangen af den efterfølgende
arbejdsdag. Det vil sige, hvis fristens sidste dag eksempelvis
er en lørdag uanset tidspunkt på dagen, så vil udløbet af fri-
sten udløbe med udgangen af den sidste time om mandagen.
Fristforordningens artikel 3, stk. 2, litra b) tager udgangs-
punkt i hele dage, men ordregiveren kan også anføre et spe-
cifikt tidspunkt. Såfremt ordregiveren har anført i udbuds-
materialet, at tilbudsfristen er den 5. februar kl. 12.00, vil
ordregiveren skulle sende udbudsbekendtgørelsen inden kl.
10.59 den 1. januar. Baggrunden for at udbudsbekendtgørel-
sen ikke skal sendes senest kl. 11.59. den 1. januar skal fin-
des i artikel 3, stk. 1, hvorefter den time, hvor begivenheden
indtræffer eller en handlingen foretages ikke medregnes ved
beregningen af frister.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 vil udbud, der forudsæt-
ter besigtigelse af steder eller gennemsyn af bilagsmateriale
til udbudsmateriale hos ordregiveren, medføre en pligt til at
fastsætte frister, således at tilbudsgiverne kan opnå kends-
kab til alle de oplysninger, der er nødvendige for at udarbej-
de et tilbud. Fristerne for modtagelse af tilbud skal være
længere end minimumsfristerne. Dette kan eksempelvis væ-
re relevant i forbindelse med besigtigelse af ordregiverens
infrastruktur, der er relevant for tilbudsafgivelsen, eller gen-
nemsyn af materiale af fortrolig karakter eller materialet er i
et (fysisk) format, som er vanskeligt at sende. I de situatio-
ner, hvor ikke alt udbudsmateriale er tilgængeligt fra datoen
for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, jf. § 132,
skal fristen i henhold til § 133 mindste være minimumsfri-
sten tillagt 5 dage. Fristen skal fastsættes således, at tilbuds-
giverne kan få kendskab til alle de oplysninger, der er nød-
vendige for at udarbejde et tilbud. Dette skyldes, at besigti-
gelse af steder eller gennemsyn af materiale hos ordregive-
ren medfører, at tilbudsgiver først får kendskab til alle op-
lysninger, der er nødvendige for at udarbejde et tilbud på et
tidspunkt i selve tilbudsfasen. Derfor er der behov for læn-
gere tid til at udarbejde tilbud, hvorfor fristerne skal oversti-
ge minimumsfristerne. Det er en konkret vurdering, hvor
lange fristerne skal være. Dette afhænger blandt andet af,
hvor omfattende disse aktiviteter er og omfanget af de infor-
mationer, som tilbudsgiver får kendskab til.
Bestemmelsens stk. 3 er ikke en gennemførelse af en arti-
kel fra direktivet.
Ordregiveren skal offentliggøre fristerne i udbudsbekendt-
gørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale, der gøres til-
gængeligt på tidspunktet for offentliggørelse af udbudsbe-
kendtgørelsen, jf. § 132.
122
Ved offentlige udbud skal fristen for modtagelse af tilbud
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ved begrænset udbud og
de fleksible udbudsprocedurer skal fristen for modtagelse af
ansøgninger angives i udbudsbekendtgørelsen, mens fristen
for modtagelse af tilbud skal fremgå af udbudsmaterialet.
Såfremt ordregiveren forlænger fristerne i henhold til §
93, stk. 4, skal forlængelse af frister offentliggøres som en
rettelse til udbudsbekendtgørelsen, hvis fristen er angivet i
udbudsbekendtgørelsen. Rettelsesbladet skal sendes til EU’s
publikationskontor. Såfremt fristerne er angivet i andre dele
af udbudsmaterialet, skal forlængelse af fristerne offentlig-
gøres som en rettelse til udbudsmaterialet. Rettelsen skal of-
fentliggøres på samme internetadresse, hvor udbudsmateria-
let er gjort offentligt tilgængeligt.
I henhold til bestemmelsens stk. 4 kan ordregiveren for-
længe fristen for modtagelse af ansøgninger eller tilbud,
men dette skal ske under hensyntagen til principperne i § 2.
Som følge heraf skal baggrunden for at forlænge fristen væ-
re saglig og behandle de økonomiske aktører lige. Dette be-
tyder eksempelvis, at det ikke er muligt at forlænge fristen
for modtagelse af tilbud eller ansøgninger, hvis det alene
sker for at tilgodese en specifik økonomisk aktør.
I henhold til bestemmelsens 2. pkt. er ordregiveren i visse
situationer forpligtet til at forlænge fristen under udbuddet.
Disse situationer er opregnet i § 93, stk. 4, nr. 1-4. Dette
skal ske, således at økonomiske aktører får mulighed for at
opnå kendskab til de oplysninger, der er nødvendige for at
udforme en ansøgning eller et tilbud.
Både i de situationer, hvor ordregiveren vælger at forlæn-
ge fristen for modtagelse af ansøgninger eller tilbud, og i de
situationer, hvor ordregiveren er forpligtet til at gøre dette,
skal den forlængede frist fastættes i henhold til proportiona-
litetsprincippet. Som følge heraf skal forlængelsen stå i et ri-
meligt forhold til oplysningernes, dokumenternes eller æn-
dringens betydning og give den økonomiske aktør passende
tid til at afgive ansøgning eller tilbud.
Såfremt ordregiveren, eventuelt på anledning fra en øko-
nomisk aktør, har behov for at fremsende supplerende op-
lysninger om udbudsmaterialet eller supplerende dokumen-
ter, jf. § 134, senere end 6 dage før den fastsatte frist for
modtagelse af ansøgninger eller tilbud, er ordregiveren i
henhold til bestemmelsens stk. 4, nr. 1 , forpligtet til at for-
længe fristen. Fristen skal som minimum forlænges således,
at der skabes en ny periode på 6 dage i henhold til § 134.
Den nye frist skal fastsættes i henhold til omfanget og rele-
vansen af de supplerende oplysninger om udbudsmaterialet
og/eller supplerende dokumenter og under hensyntagen til
den tid, den økonomiske aktør skal bruge til at afgive sin an-
søgning eller sit tilbud.
Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med såvel
afgivelse af ansøgninger som afgivelse af tilbud. Ordregive-
ren vil alene være forpligtet til at offentliggøre supplerende
oplysninger om udbudsmaterialet eller supplerende doku-
menter senest 6 dage før den fastsatte frist for modtagelse af
ansøgninger, hvis de supplerende oplysninger om udbuds-
materialet eller supplerende dokumenter har direkte betyd-
ning for udarbejdelse af ansøgninger. Oplysninger, der alene
er relevant i forbindelse med afgivelsen af tilbud, skal være
offentliggjort senest 6 dage før den fastsatte frist for modta-
gelse af tilbud. Såfremt supplerende oplysninger i udbuds-
materialet eller supplerende dokumenter offentliggøres se-
nere end 6 dage før den fastsatte frist, kan dette alene ske,
hvis fristen samtidig forlænges i henhold til nærværende be-
stemmelse. Hvis der er anmodet om supplerende oplysnin-
ger i tide, er ordregiveren ikke forpligtet til at forlænge fri-
sten, med mindre de supplerende oplysninger kan karakteri-
seres som omfattet af væsentlige ændringer, jf. § 93, stk. 4,
nr. 2.
Hvis ordregiveren anvender hasteproceduren i henhold til
jf. § 57, stk. 5, § 59, stk. 3, § 60, stk. 6, § 63, stk. 2, jf. § 59,
stk. 3, og § 65, stk. 2, jf. § 60, stk. 6, er fristen 4 dage.
Væsentlige ændringer i udbudsmaterialet skal i forbindel-
se med bestemmelsens stk. 4, nr. 2 , forstås som ændringer,
der medfører, at de økonomiske aktører skal bruge yderlige-
re tid til at forstå og svare tilstrækkeligt på udbudsmateria-
let, hvorfor det vil tage længere tid at afgive en ansøgning
eller et tilbud. Som følge heraf skal væsentlige ændringer i
henhold til denne bestemmelse medføre, at fristen for mod-
tagelse af ansøgning eller tilbud skal forlænges. Væsentlige
ændringer kan eksempelvis være nye oplysninger til ud-
budsmaterialet.
Omvendt vil uvæsentlige ændringer ikke medføre en pligt
til at forlænge fristerne, idet ændringerne har en sådan ka-
rakter, at der ikke er et behov for længere tid til at udarbejde
ansøgninger eller tilbud.
I modsætning til situationen omhandlet i § 93, stk. 4, nr. 1,
er der ikke noget tidsmæssigt krav til, hvornår ændringen
skal være foretaget for at udløse en ny frist. Er en ændring
væsentlig, skal ordregiveren forlænge fristen for modtagelse
af ansøgninger eller tilbud uanset, hvornår i udbudsprocedu-
ren den væsentlige ændring foretages.
Ordregiveren kan ikke foretage ændringer af grundlæg-
gende elementer i udbudsmaterialet i løbet af en udbudspro-
ces. Ændringer af grundlæggende elementer i udbudsmate-
rialet er ændringer, der kan have påvirket potentielle an-
søgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede ud-
budsprocedure eller fordrejet konkurrencen mellem ansøge-
re eller tilbudsgivere, såfremt ændringen fremgik af den op-
rindelige procedure for indgåelse af kontrakt, jf. § 24, nr. 37.
I henhold til § 133 skal ordregiveren inden 5 dage efter
anmodning herom fremsende de dokumenter, der ikke er gi-
vet fri, direkte og fuld elektronisk adgang til. Disse doku-
menter kan eksempelvis blive overført på andre måder end
ved elektronisk fremsendelse, jf. lovbemærkningerne til §
132, stk. 2. Kravet i stk. 4, nr. 3, om, at ordregiveren inden 5
dage skal imødekomme en anmodning fra en ansøger eller
tilbudsgiver, er indført for at sikre, at ansøgeren eller til-
budsgiveren opnår en passende frist for afgivelse af ansøg-
ning eller tilbud. Bestemmelsen er ikke en bestemmelse i di-
rektivet, og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er
indført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
123
Fristen skal som minimum forlænges i en periode, der
svarer til ordregiverens overskridelse af fristen på 5 dage.
Stk. 4, nr. 4, fastsætter, at i tilfælde, hvor ordregiveren har
forkortet fristen som følge af et akut behov jf. § 57, stk. 5,
og § 60, stk. 6, skal fristen forlænges, hvis ordregiveren vil
meddele supplerende oplysninger om udbudsmaterialet eller
supplerende dokumenter senere end 4 dage før den fastsatte
frist for modtagelse af ansøgning eller tilbud.
Til § 94
Det gældende direktivs artikel 42, stk. 3, fastsætter, at or-
dregiveren ikke må få kendskab til indholdet af tilbuddene
og ansøgningerne om deltagelse inden udløbet af de frister,
der er fastsat for afgivelse af disse.
§ 94 gennemfører direktivets artikel 22, stk. 3, 2. pkt., og
er en videreførelse af gældende ret.
Med bestemmelsen fastsættes det, at en ordregiver først
kan undersøge indholdet af ansøgningen eller tilbuddet, når
fristen for at ansøge eller afgive tilbud er udløbet. Hvis ma-
terialet er indsendt elektronisk, indebærer bestemmelsen, at
ordregiver ikke må åbne den elektroniske post før fristens
udløb. Er materialet indsendt med post, må kuverten først
åbnes efter fristens udløb.
Ved udbud af bygge- og anlægskontrakter skal ordregiver
være opmærksom på tilbudslovens § 7. Efter denne bestem-
melse skal tilbuddene åbnes på licitationsstedet på et forud
fastsat tidspunkt. De bydende er berettiget til at være til
stede ved åbningen af tilbuddene og til at blive bekendt med
budsummer og eventuelle forbehold. Tilbudslovens § 7 gæl-
der i henhold til samme lovs § 1, stk. 3, også udbud af byg-
ge- og anlægskontrakter omfattet af direktivet.
Til § 95
Det gældende direktivs artikel 32, stk. 1, fastslår, at EU-
medlemsstaterne kan give de ordregivere mulighed for at
indgå rammeaftaler. Det følger af det gældende direktivs ar-
tikel 32, stk. 2, 1. afsnit, at ordregivere skal følge de proce-
dureregler, der er fastsat i udbudsdirektivet. Det gældende
direktivs artikel 32, stk. 2, 4. afsnit, fastsætter, at en ramme-
aftale som udgangspunkt højst må gælde for en periode på 4
år. I særlige tilfælde, kan rammeaftalen dog have en længere
varighed.
§ 95 gennemfører artikel 33, stk. 1, i direktivet, og en vi-
dereførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at rammeaftaler skal ind-
gås i overensstemmelse med lovens almindelige procedure-
regler, jf. § 55. Ordregiveren kan således altid anvende ud-
budsprocedurerne offentligt, jf. §§ 56 og 57, og begrænset
udbud jf. §§ 58-60. Udbudsprocedurerne udbud med for-
handling, konkurrencepræget dialog, innovationspartnerska-
ber og udbud med forhandling uden forudgående bekendt-
gørelse kan anvendes i de i § 61, § 67, § 73 og § 80 nævnte
tilfælde.
Rammeaftaler er defineret i lovens § 24, nr. 30, som afta-
ler, som indgås mellem en eller flere ordregivere og en eller
flere økonomiske aktører, og som fastsætter vilkårene for
kontrakter, der tildeles i løbet af en nærmere fastsat periode,
navnlig med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mæng-
der.
Der er ikke noget til hinder for, at den samme ordregiver
indgår eller anvender flere rammeaftaler, der har et sam-
menfaldende sortiment. Ordregiveren må ikke misbruge
rammeaftalerne eller anvende dem på en sådan måde, at
konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes. Adgangen
til at indgå eller anvende flere rammeaftaler må således ikke
udnyttes med henblik på varetagelse af usaglige hensyn –
f.eks. med henblik på at indgå kontrakt med en bestemt le-
verandør.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at en rammeaftale maksi-
malt kan have en løbetid på 4 år. Den maksimale løbetid på
4 år er en hovedregel, der efter § 95, stk. 2, kan fraviges i
ekstraordinære tilfælde. Vurderingen af, om der foreligger
sådanne ekstraordinære forhold, må i overensstemmelse
med principperne i § 2 ikke være baseret på usaglige hen-
syn.
Ekstraordinære tilfælde, der kan begrunde længere løbe-
tid, kan f.eks. foreligge, hvis ansøgerene eller tilbudsgiverne
har brug for at indkøbe udstyr, hvis afskrivningsperiode er
længere end 4 år, og hvor det konkrete behov for udstyret
kan opstå til enhver tid under rammeaftalens samlede løbe-
tid. Endvidere vil ekstraordinære tekniske forhold m.v. kun-
ne begrunde længere løbetid.
Det kan desuden begrunde en løbetid på mere end 4 år, at
leverandørernes indtjeningsperiode vil blive afkortet som
følge af den tid, der skal bruges på udvikling af den udbudte
opgave, eller at der af ordregiveren og/eller leverandøren vil
skulle foretages betydelige investeringer, hvor afskrivnings-
perioden går ud over de 4 år.
Som eksempel herpå kan nævnes en aftale vedrørende
specialudvikling af komplicerede ydelser, hvor alene selve
udviklingsperioden må forventes at have en løbetid på 3 år.
Endvidere vil sikkerhedsmæssige og lignende overvejelser
kunne indgå i vurderingen, f.eks. hvor der er tale om kritisk
national infrastruktur.
Stk. 3 fastslår, at kontrakter, der tildeles på grundlag af en
rammeaftale, skal tildeles i rammeaftalens løbetid. Samtidig
slås det fast, at sådanne kontrakter godt må have en gyldig-
hed, der rækker ud over selve rammeaftalens gyldighedspe-
riode.
Det er eksempelvis relevant ved aftaleindgåelser, der fore-
kommer mod slutningen af en rammeaftales gyldighedsperi-
ode. Denne mulighed må dog ikke misbruges ved at indgå
ekstraordinært lange aftaler på baggrund af en rammeaftale
mod slutningen af rammeaftalens gyldighedsperiode med
det formål at omgå udbudsreglerne.
Til § 96
Det gældende direktivs artikel 32, stk. 2, 2. og 3. afsnit,
fastsætter, at kontrakter, der er baseret på en rammeaftale,
indgås efter særlige procedurer fastsat i artikel 32, stk. 3 og
4. Procedurerne finder kun anvendelse mellem de ordregive-
re og de økonomiske aktører, der oprindelig var parter i
124
rammeaftalen. Parterne kan ikke foretage væsentlige æn-
dringer af aftalevilkårene, når der indgås kontrakter, der er
baseret på en rammeaftale.
§ 96 gennemfører artikel 33, stk. 2, i direktivet, og er en
videreførelse af gældende ret, dog er det præciseret, at ram-
meaftalen alene kan anvendes af de ordregivere, der er klart
identificeret i udbudsbekendtgørelsen. Med bestemmelsen
fastslås det, at det skal angives i udbudsbekendtgørelsen,
hvilke ordregivere, der skal kunne gøre brug af rammeafta-
len, og at kontrakter indgået på baggrund af en rammeaftale
kun må indgås mellem ordregiverne og leverandørerne på
rammeaftalen. Identifikation, af de ordregivere der er parter
i en rammeaftale, skal ske i udbudsbekendtgørelsen, f.eks.
ved henvisning til en indkøbscentrals offentliggjorte register
over de ordregivere eller kategorier af disse, som kan anven-
de den pågældende rammeaftale. I givet fald skal henvisnin-
gen ske på en sådan måde, at det er muligt at kontrollere
identiteten af den pågældende ordregiver og den dato, hvor-
fra ordregiveren kan anvende de enkelte rammeaftaler.
Identifikationen af aftalens parter kan ske ved navn eller
på anden måde, såsom ved angivelse af en reference til en
given kategori af ordregivere inden for et klart afgrænset
geografisk område, således at de pågældende ordregivere let
og entydigt kan identificeres. Som eksempel på mulige part-
sangivelser kan nævnes samtlige statslige forvaltningsmyn-
digheder, »samtlige statslige forvaltningsmyndigheder i Re-
gion Hovedstaden, samtlige kommuner, samtlige regioner
og samtlige institutioner, der er omfattet af lov om almene
gymnasier.
Ved ressortændringer, ændringer i den kommunale indde-
ling o.l. kan indgåede aftaler anvendes af de fortsættende
myndigheder. Overføres kun et meget begrænset område fra
en myndighed, der er part i en rammeaftale, til en anden al-
lerede eksisterende myndighed, vil denne allerede eksister-
ende myndighed ikke kunne anvende aftalen, medmindre
den selv er oprindelig part. Omvendt vil overførelse af et
meget stort område fra en myndighed, der er part, til en
myndighed, der ikke er part, kunne medføre, at den modta-
gende myndighed får partsstatus. Beslutningen vil bero på
en vurdering af de konkrete omstændigheder.
Fastlæggelsen af rammeaftalens parter foretages af ordre-
giveren, og partsstatus forudsætter, at den pågældende po-
tentielle part har samtykket i at ville have partstatus, eller at
der er et andet særligt grundlag for at indskrive den pågæl-
dende, som part i rammeaftalen. Indkøbscentraler vil kunne
indskrive parter i rammeaftalerne på baggrund af, hvem der
er abonnenter eller medlemmer m.v.
Til § 97
Det gældende direktivs artikel 32, stk. 3, fastslår, at når
rammeaftalen er indgået med en enkelt økonomisk aktør,
skal kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, indgås på
de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen. Ordregivere har mu-
lighed for at konsultere leverandøren skriftligt i forbindelse
med indgåelsen af sådanne kontrakter og om nødvendigt at
anmode ham om at komplettere sit tilbud.
§ 97 gennemfører artikel 33, stk. 3, i direktivet, og er en
videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastslår, at kontrakter, der indgås på grund-
lag af en rammeaftale, der er indgået med en enkelt leveran-
dør, skal tildeles på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen.
Hvor ikke alle vilkår er fastsat i rammeaftalen, kan ordregi-
veren, inden tildelingen af kontrakten, anmode den økono-
miske aktør om at fuldstændiggøre sit tilbud. Dette skal ske
skriftligt. Som eksempel på vilkår, der kan fuldstændiggøres
efterfølgende, kan nævnes leveringstid.
Kontrakter, der indgås på grundlag af en rammeaftale, kan
have karakter af at være løbende forhold, også kaldet perio-
dekøbskontrakter eller rammekontrakter. Det indebærer, at
ordregiveren kan indgå rammekontrakter på grundlag af en
rammeaftale, der alene angiver et estimat af det forventede
køb på aftalen, og som ikke nødvendigvis medfører pligt til
at aftage et bestemt antal. En sådan aftale kan også indehol-
de optioner med mulighed for forlængelse af aftalen. Kon-
trakten skal dog tildeles i overensstemmelse med betingel-
serne indeholdt i rammeaftalen, som kontrakten tildeles på
baggrund af. Rammeaftalens grundlæggende karakter må
med andre ord ikke ændres, jf. bemærkningerne til §§
178-184.
Der gælder de samme regler vedrørende løbetiden af en
periodekøbskontrakt, som der gælder for andre kontrakter,
der indgås på grundlag af en rammeaftale. Der er således ik-
ke noget til hinder for, at periodekøbskontrakter m.v. kan
være gældende i en periode efter rammeaftalens ophør. Det
skal angives i udbudsmaterialet, hvorvidt der agtes indgået
periodekøbskontrakter, og hvilken løbetid sådanne kontrak-
ter vil kunne forventes at have.
Til § 98
Det gældende direktivs artikel 32 fastsætter, at hvis en
rammeaftale indgås med flere økonomiske aktører, skal der
være mindst 3 økonomiske aktører. Rammeaftalen kan såle-
des godt indgås med én eller 2 økonomiske aktører, såfremt
der ikke er flere der opfylder kravene til egnethed, og/eller
afgiver antagelige tilbud, der opfylder tildelingskriterierne.
Tildelingen af kontrakter, der er baseret på en rammeaftale,
som er indgået med flere økonomiske aktører, skal, hvis ik-
ke alle vilkårene er fastsat i rammeaftalen, ske efter, at der
er iværksat en fornyet konkurrence mellem parterne på
grundlag af enten de samme vilkår, der hvis nødvendigt
præciseres, eller i givet fald på andre vilkår, der anføres i
udbudsbetingelserne i rammeaftalen.
§ 98 gennemfører artikel 33, stk. 4, i direktivet, og i for-
hold til gældende ret giver bestemmelsen mulighed for at
samme rammeaftale kan give mulighed for anvendelse af til-
delingsformerne direkte tildeling og miniudbud, og at ram-
meaftalen alene skal være indgået med mere end én part og
ikke med mindst 3 parter.
Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at kontrakter, der indgås
på grundlag af en rammeaftale, der er indgået med mere end
én part kan tildeles ved nr. 1 og 2.
125
Stk. 1, nr. 1, fastsætter, at kontrakterne kan indgås på bag-
grund af direkte tildeling efter § 99.
Efter stk. 1, nr. 2, kan der ske tildeling af konkrete kon-
trakter ved genåbning af konkurrencen, såkaldt miniudbud
efter § 100.
Samme rammeaftale kan dog, jf. § 98, stk. 2, give mulig-
hed for tildeling ved både direkte tildeling og genåbning af
konkurrencen (miniudbud).
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at samme rammeaftale
kan give mulighed for tildeling ved både direkte tildeling i
henhold til § 98, stk. 1, nr. 1, og genåbning af konkurrencen
i henhold til § 98, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen indebærer
endvidere, at der i udbudsmaterialet for rammeaftalen skal
fastsættes objektive kriterier for valget mellem de 2 tilde-
lingsformer. Det skal således klart fremgå af udbudsmateria-
let, jf. § 98, stk. 3, hvad der er afgørende for valget mellem
de 2 tildelingsformer.
Som eksempler på sådanne kriterier, nævnes i bestemmel-
sen i overensstemmelse med direktivets betragtning nr. 61
kriterier vedrørende de pågældende bygge- og anlægsarbej-
ders, varers eller tjenesteydelsers kvantitet, værdi eller ka-
rakteristika. I betragtningen nævnes konkret, som tilladt kri-
terium udviklingen i prisniveauerne sammenlignet med et på
forhånd fastsat prisindeks.
Som konkret eksempel på kriterier vedrørende det efter-
spurgtes karakteristika, kan nævnes behovet for en højere
servicegrad eller et øget sikkerhedsniveau, dvs. at ordregive-
ren på forhånd har beskrevet, hvilken tildelingsmetode, der
skal finde anvendelse for forskellige grader af sikkerhed el-
ler service. Kravet om, at der skal gælde objektive kriterier
for valget mellem de 2 tildelingsformer, udelukker ikke, at
det afgørende for valget mellem tildelingsformerne kan væ-
re ordregiverens behov, såfremt det er beskrevet på forhånd.
Behovet for nogle bestemte varer kan for eksempel være af-
gørende.
Det kan således forekomme, at ordregiveren, ved træk på
rammeaftaler med flere leverandører, tildeler kontrakt til
den leverandør, der kan levere alle de varer, som ordregive-
ren har behov for. Ordregiverens behov (de efterspurgte va-
rers karakteristika) vil derfor være udslagsgivende for, hvil-
ken leverandør, der tildeles den konkrete leveringsaftale. En
ordregiver må dog ikke opgøre sit behov m.v. baseret på
usaglige hensyn. Rammeaftaler må således, som det anføres
i indledende betragtning nr. 61 til direktivet, ikke misbruges
eller anvendes på en sådan måde, at konkurrencen hindres,
begrænses eller fordrejes.
Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at det skal fremgå af ud-
budsmaterialet, hvorvidt tildeling af kontrakter skal ske på
grundlag af § 98, stk. 1, nr. 1, 2 eller stk. 3. Dette kan frem-
gå enten af udbudsbekendtgørelsen eller af det øvrige ud-
budsmateriale.
Til § 99
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 4, 2. afsnit, fastsæt-
ter, at tildelingen af kontrakter, der er baseret på en ramme-
aftale, som er indgået med flere økonomiske aktører, skal
ske på grundlag af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen,
uden at der iværksættes en fornyet konkurrence.
§ 99 gennemfører direktivets artikel 33, stk. 4, litra a, og
er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastslår, at der skal ske tildeling på grund-
lag af rammeaftalens bestemmelser og de objektive kriterier,
der er fastsat i udbudsmaterialet for rammeaftalen, når en
rammeaftale er indgået med flere parter på aftalen, og hvor
der skal ske direkte tildeling af kontrakter. Bestemmelsen
indebærer, at det ikke må være op til ordregivernes frie valg,
hvem der tildeles kontrakt.
Det er en forudsætning for direkte tildeling, at rammeafta-
len fastlægger bestemmelserne vedrørende udførelse af kon-
trakten og de objektive kriterier for fastlæggelse af, hvem af
parterne i rammeaftalen, der skal udføre kontrakten. Om be-
grebet objektive kriterier henvises til bemærkningerne til §
98, stk. 2.
Bestemmelsen giver mulighed for, at forskellige enheder
inden for samme ordregiver kan foretage direkte tildelinger
med forskellige leverandører begrundet i enhedens konkrete
behov og ud fra de objektive kriterier, der er angivet i ram-
meaftalen. F.eks. kan en hospitalsafdeling foretage direkte
tildeling under en rammeaftale med flere leverandører til en
leverandør og en anden hospitalsafdeling foretage direkte
tildeling til en anden leverandør, forudsat at tildelingsbeslut-
ningen er sagligt begrundet og i overensstemmelse med de
objektive kriterier for tildeling angivet i rammeaftalen.
Til § 100
Det gældende direktivs artikel 32, stk. 4, 2. afsnit, fastslår,
at tildelingen af kontrakter, der er baseret på en rammeafta-
le, enten skal ske på grundlag af de vilkår, der er fastsat i
rammeaftalen, hvis nødvendigt en præcisering af vilkårene
eller andre vilkår, der er anført i udbudsbetingelserne i ram-
meaftalen.
§ 100 gennemfører direktivets artikel 33, stk. 5, og er en
videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen fastlægger de nærmere regler om genåb-
ning af konkurrencen (mini-udbud) på grundlag af en ram-
meaftale.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at genåbning af konkur-
rencen efter § 98, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, skal baseres på de i
nr. 1-3 nævnte vilkår.
Efter stk. 1, nr. 1 , skal genåbningen være baseret på de
samme vilkår, som dannede grundlag for konkurrencen ved
udbuddet af selve rammeaftalen. De vilkår, som dannede
grundlag for konkurrencen, bør således fastholdes ved kon-
kurrencen om en konkret kontrakt, men kan dog – om nød-
vendigt præciseres.
Muligheden for at genåbne konkurrencen kan også efter
stk. 1, nr. 2, være baseret på mere præcist formulerede vil-
kår.
Endvidere kan genåbningen af konkurrencen efter stk. 1,
nr. 3 , være baseret på andre vilkår end dem, som tilbuddene
ved udbuddet af rammeaftalen skulle afgives på grundlag af,
126
indgå i grundlaget for den fornyede konkurrence, når dette
er relevant. Det er en betingelse for anvendelse af § 100, stk.
1, nr. 3, at vilkårene på forhånd er fastsat i udbudsmaterialet
for rammeaftalen. Det er op til ordregiverens skøn, hvornår
det er relevant at tildele kontrakter i henhold til andre vilkår.
Ordregiverens skøn må ikke forfølge usaglige hensyn og må
ikke stride mod principperne om ligebehandling og gennem-
sigtighed. Nye vilkår kan således kun inddrages, hvis de har
været forudset i udbudsbetingelserne ved udbuddet af ram-
meaftalen og dermed kendt på det tidspunkt.
Bestemmelsen indebærer samtidig, at der ikke er nogen
grænser for, hvilke vilkår der kan stå åbne i rammeaftalen,
og dermed danne grundlag for konkurrencen ved genåbning
af konkurrencen (miniudbud), når blot dette er anført i ud-
budsmaterialet for rammeaftalen. Vilkårene skal være anført
så klart, at der skabes den gennemsigtighed, der er nødven-
dig for, at alle tilbudsgivere er rimeligt informeret om vilkå-
rene for konkurrencen under genåbningen af konkurrencen
(miniudbuddet).
I stk. 2 fastsættes, at genåbning af konkurrencen (miniud-
buddet) iværksættes ved en skriftlig opfordring til de økono-
miske aktører om at afgive tilbud skriftligt, en såkaldt opfor-
dringsskrivelse.
Opfordringsskrivelsen skal sendes samtidig til alle de øko-
nomisk aktører, som er i stand til at udføre kontrakten. Or-
dregiveren vil således f.eks. kunne undlade at sende en op-
fordring til leverandører, som ikke har tilbudt en eller flere
af de varer, som efterspørges.
Opfordringen skal indeholde angivelse af fristen for at af-
give tilbud og øvrige nødvendige oplysninger, herunder de
vilkår, som genåbningen af konkurrencen (miniudbuddet)
baseres på, jf. § 100, stk. 1, og kriterier for tildeling, jf. §
100, stk. 3. Fristen skal passende, jf. § 93 og fastsættes un-
der hensyntagen til elementer såsom kontraktgenstandens
kompleksitet og den tid, der medgår til fremsendelse af til-
bud.
I stk. 3 fastsættes, at kriterierne for tildelingen, som skal
danne grundlag for tildeling af kontrakt, skal være fastsat i
udbudsmaterialet for rammeaftalen. Kriterierne for tildelin-
gen behøver ikke at være de samme som de kriterierne for
tildeling, selve rammeaftalen blev tildelt på grundlag af, blot
de kriterierne for tildeling, som skal være gældende, er angi-
vet i udbudsmaterialet, jf. bemærkningerne til § 100, stk. 1.
Kravet om, at kriterierne for tildeling skal være fastsat i
udbudsmaterialet, medfører, at ordregiveren skal beslutte,
hvilke kriterierne for tildeling, der vil være relevante og der-
for skal gælde for de efterfølgende genåbninger af konkur-
rencen (miniudbud), allerede når rammeaftalen udbydes.
Som anført i § 100, stk. 1, nr. 2, vil der, hvor det er nød-
vendigt i forbindelse med en genåbning af konkurrencen
(miniudbud), kunne ske præcisering af kriterierne for tilde-
ling, der er anvendt ved tildelingen af rammekontrakten. Or-
dregiveren kan alene præcisere kriterierne for tildeling. Or-
dregiveren kan derimod ikke foretage ændringer, der kan
karakteriseres som ændringer af grundlæggende elementer,
jf. lovbemærkningerne til § 2. Ordregiveren skal beskrive
kriterierne for tildeling under hensyntagen til gennemsigtig-
hedsprincippet. Ordregiveren kan i forbindelse med genåb-
ningen af konkurrencen (miniudbuddet) præcisere kriterier-
ne for tildeling yderligere, hvis ordregiveren vurderer, at
dette er relevant.
Bestemmelsen i direktivets artikel 67, stk. 5, der gennem-
føres ved § 165, gælder ikke udtrykkeligt i situationen, hvor
konkurrencen genåbnes (miniudbudssituationen). § 100 in-
debærer imidlertid, at bestemmelsen også vil være gældende
i denne situation. Det indebærer, at kriterierne for tildeling
skal vægtes.
De konkrete ordrer, som skal være genstand for genåbnin-
gen af konkurrencen (miniudbuddet), vil imidlertid ofte ikke
være kendt ved udformningen af udbudsmaterialet vedrøren-
de rammeaftalen. Dette medfører, at det i nogle situationer
ikke vil være muligt at angive en vægtning af underkriterier-
ne, hvorfor kriterierne vil kunne angives i prioriteret række-
følge.
Til § 101
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 2, fastlægger, at or-
dregiver skal følge reglerne for offentligt udbud med hen-
blik på etableringen af et dynamisk indkøbssystem. Alle til-
budsgivere skal optages i det dynamiske indkøbssystem,
hvis de opfylder kravene til egnethed og har afgivet et vejle-
dende tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsbetin-
gelserne og de eventuelle supplerende dokumenter. Ordregi-
vere må endvidere udelukkende anvende elektroniske mid-
ler, der er alment tilgængelige og ikkediskriminerende.
§ 101 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 1, 1. og 2.
pkt. og stk. 2, 1. pkt., og er en videreførelse af gældende ret,
dog med den ændring, at ordregiveren skal følge reglerne
for begrænset udbud ved etableringen af et dynamisk ind-
købssystem, og ikke reglerne for offentligt udbud.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ordregiveren kan
anvende et dynamisk indkøbssystem til indkøb af ydelser,
der er generelt tilgængelige på markedet og opfylder ordre-
giverens krav.
Dynamiske indkøbssystemer kan ifølge bestemmelsen an-
vendes til alle typer af indkøb, dvs. indkøb af varer, bygge-
og anlægsopgaver og tjenesteydelser.
Dynamiske indkøbssystemer er navnligt anvendelige til
standardydelser, men anvendelsen er ikke begrænset til at
vedrøre standardiserede ydelser. Et dynamisk indkøbssy-
stem vil også kunne omfatte tjenesteydelser i form af konsu-
lentydelser, som er almindelig anvendte.
Indkøbscentraler kan også anvende dynamiske indkøbssy-
stemer og stille dem til rådighed for deres brugere.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at et dynamisk indkøbs-
system skal følge proceduren for begrænset udbud, jf. § 58.
Ordregiver kan dog ikke begrænse antallet af ansøgere, der
optages i systemet, jf. § 104, stk. 3. Alle ansøgere, der op-
fylder minimumskravene til egnethed og ikke er omfattet af
udelukkelsesgrunde, skal derfor optages i systemet.
127
Til § 102
Det gældende direktivs artikel 33 omhandler reglerne for
dynamiske indkøbssystemer. Det gældende direktivs artikel
33 fastlægger bl.a., at ordregiveren skal opfordre alle de til-
budsgivere, der er optaget i det dynamiske indkøbssystem,
til at afgive et tilbud på hver enkelt kontrakt, der skal indgås
under det dynamiske indkøbssystem, og ordregiveren skal i
den forbindelse fastsætte en tilstrækkelig frist for afgivelse
af tilbud.
§ 102 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 1, 3. pkt.,
stk. 2, 1. afsnit, 3. pkt., stk. 6, 1. afsnit og stk. 8. § 102 er til
dels en videreførelse af gældende ret, dog er det i forhold til
gældende ret præciseret hvordan ordregiver skal specificere
minimumskrav til egnethed og kriterier for tildeling.
I stk. 1 fastsættes, hvilke oplysninger, der skal angives i
udbudsbekendtgørelsen i forbindelse med et dynamisk ind-
købssystem.
Nr. 1 fastsætter, at løbetiden af et dynamisk indkøbssy-
stem skal angives. Der er ingen grænser for, hvor lang en
gyldighedsperiode et dynamisk indkøbssystem kan have.
I nr. 2 fastsættes, at de minimumskrav til egnethed, der
gælder for optagelse i det dynamiske indkøbssystem, skal
angives.
I nr. 3 fastsættes, at de kriterier for tildeling, der gælder
ved tildeling af kontrakter på grundlag af det dynamiske
indkøbssystem, skal angives. Hvis et dynamisk indkøbssy-
stem er inddelt i objektivt beskrevne kategorier af varer, tje-
nesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder i overensstem-
melse med § 102, stk. 2, kan ordregiveren angive kriterier
for tildeling for hver enkelt af disse kategorier.
Bestemmelsen i stk. 2 giver ordregiveren mulighed for at
inddele det dynamiske indkøbssystem i kategorier af varer,
tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder. Kategorierne
skal være objektivt defineret på grundlag af karakteristika
ved de indkøb, der skal foretages under den pågældende ka-
tegori. Karakteristika skal forstås bredt.
Opdelingen i kategorier kan f.eks. ske på baggrund af kva-
litetsforskelle mellem de enkelte produkter, f.eks. en katego-
ri for lavpris-kuglepenne og en kategori for kvalitetskugle-
penne. Karakteristikaene kan henvise til den maksimalt til-
ladte størrelse af de enkelte kontrakter eller et specifikt geo-
grafisk område, i hvilke de enkelte kontrakter vil blive gen-
nemført. Kategoriseringen kan også ske på baggrund af for-
skellige leveringsvilkår, juridiske forhold m.v.
Vælger ordregiveren at opdele det dynamiske indkøbssy-
stem i kategorier efter stk. 3 , skal minimumskravene til eg-
nethed for hver kategori specificeres i udbudsbekendtgørel-
sen, jf. stk. 1, nr. 2. Hvis ordregiveren inddeler i kategorier,
skal ordregiveren anvende minimumskrav til egnethed, som
står i rimeligt forhold til den pågældende kategoris karakte-
ristika.
Til § 103
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 3, litra b, fastlæg-
ger, at når der etableres et dynamisk indkøbssystem skal or-
dregiver i udbudsbetingelserne præcisere hvilken art indkøb,
der er omfattet af det dynamiske indkøbssystem, samt anfø-
re alle de nødvendige oplysninger om det dynamiske ind-
købssystem, det anvendte elektroniske udstyr og de tekniske
ordninger og specifikationer for tilslutningen.
§ 103 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 4, litra b, og
er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at ordregiveren som minimum
skal angive arten og den anslåede mængde af det planlagte
indkøb samt anføre alle de nødvendige oplysninger om det
dynamiske indkøbssystem i udbudsmaterialet. Hvilke oplys-
ninger, udover de i bestemmelsen nævnte, der er nødvendige
at angive, beror på en konkret vurdering. Afgørende er, om
de angivne oplysninger er tilstrækkelige til, at alle rimeligt
oplyste og normalt påpasselige bydende kan forstå oplysnin-
gernes nøjagtige rækkevidde og fortolke dem på samme må-
de.
Til § 104
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 2, fastsætter, at or-
dregiver skal følge reglerne for offentligt udbud med hen-
blik på etableringen af et dynamisk indkøbssystem. Dette
skal ske i alle faser indtil tildelingen af de kontrakter, der
skal indgås under det dynamiske indkøbssystem. Det gæl-
dende direktivs artikel 38, stk. 2, fastsætter, at ved offentlige
udbud, er fristen for modtagelse af tilbud mindst 52 dage
regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 4, fastlægger, at en
ordregiver under hele det dynamiske indkøbssystems varig-
hed skal give alle økonomiske aktører mulighed for at afgi-
ve et vejledende tilbud med henblik på at blive optaget i sy-
stemet, og at ordregiveren skal afslutte vurderingen af så-
danne tilbud senest 15 dage efter, at det er afgivet.
§ 104 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 2, 2. afsnit,
litra a og stk. 5. I forhold til gældende ret er fristerne for
modtagelse af ansøgninger sat ned til 30 dage. Derudover er
skal ordregiver i henhold til § 105 afslutte vurderingen af
vejledende tilbud senest 10 dage efter, at det er afgivet, og
underretningen skal ske på det tidligst mulige tidspunkt.
Det fastsættes i stk. 1, at ordregiveren ved etablering af et
dynamisk indkøbssystem, som minimum skal give ansøgere
en frist på 30 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens
afsendelse.
Stk. 2 indebærer, at ordregiveren først kan anvende et dy-
namisk indkøbssystem, når fristen for ansøgning om delta-
gelse er udløbet, og ordregiveren har færdigbehandlet de an-
søgninger, der er indkommet i tide.
Det fastsættes i stk. 3 , at der ikke er frister for løbende
optag på det dynamiske indkøbssystem, i modsætning til §
104, stk. 1, der fastsætter en minimumsfrist for modtagelse
af ansøgninger ved etablering af det dynamiske indkøbssy-
stem. En ansøgning om deltagelse i et dynamisk indkøbssy-
stem kan således kun afvises med den begrundelse, at ansø-
geren ikke opfylder minimumskravene til egnethed, der er
fastlagt i udbudsmaterialet.
128
Det fastsættes i stk. 4 , at ordregiveren har 10 arbejdsdage
fra modtagelsen af en ansøgning til at foretage en vurdering
af, hvorvidt ansøgeren lever op til de angivne minimums-
krav til egnethed, jf. § 140. Ordregiveren kan selv tilrette-
lægge, hvordan den vil gennemgå ansøgningerne om delta-
gelse, så længe fristerne for gennemgang af hver enkelt an-
søgning om deltagelse i § 104, stk. 4-6, overholdes. Ordregi-
veren meddeler hurtigst muligt ansøgeren, hvorvidt denne er
optaget i det dynamiske indkøbssystem.
Stk. 5 giver ordregiveren hjemmel til at anvende 15 dage,
hvis ordregiveren for eksempel har behov at for at verifice-
re, om minimumskravene til egnethed er opfyldt. Ordregive-
ren kan have behov for at undersøge supplerende dokumen-
tation.
Det fastsættes i stk. 6 , at ordregiveren kan forlænge fri-
sten angivet i § 104, stk. 4, så længe opfordringer til at afgi-
ve tilbud for det første specifikke offentlige indkøb under
det dynamiske indkøbssystem endnu ikke er udsendt. An-
vendes denne mulighed, skal ordregiveren angive længden
på den forlængede periode i udbudsmaterialet, og der må ik-
ke udsendes nogen opfordringer til at afgive tilbud i løbet af
den forlængede vurderingsperiode.
Til § 105
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 6, fastlægger, at or-
dregiveren skal opfordre alle de tilbudsgivere, der er optaget
i det dynamiske indkøbssystem, til at afgive et tilbud på
hver enkelt kontrakt, der skal indgås under det dynamiske
indkøbssystem. Ordregiveren myndigheder skal i den for-
bindelse fastsætte en tilstrækkelig frist for afgivelse af til-
bud. Det gældende direktivs artikel 33, stk. 6, fastlægger
endvidere at, ordregiveren skal tildele kontrakten til den til-
budsgiver, der har afgivet det bedste tilbud på grundlag af
de tildelingskriterier, der er angivet i den udbudsbekendtgø-
relse, der blev anvendt ved etableringen af det dynamiske
indkøbssystem.
§ 105 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 2, 2. afsnit,
litra b, og stk. 6, og viderefører i vidt omfang gældende ret,
dog er det bl.a. i bestemmelsen fastsat, at fristen for modta-
gelse af tilbuds som minimum skal være 10 dage.
Det fastsættes i stk. 1 , at ordregiveren skal opfordre alle
deltagere til at afgive tilbud, når der skal foretages konkrete
indkøb under et dynamisk indkøbssystem. Ordregiveren kan
præcisere kriterierne for tildeling i opfordringen til at afgive
tilbud, når dette er relevant. Det er op til ordregiverens skøn,
hvornår det er relevant at præcisere kriterierne for tildeling.
Ordregiverens skøn må dog ikke forfølge usaglige hensyn
og må ikke stride imod principperne om ligebehandling og
gennemsigtighed, jf. § 2. Ordregiveren kan alene præcisere
kriterierne for tildeling. Ordregiveren kan derimod ikke
foretage ændringer, der kan karakteriseres som ændringer af
grundlæggende elementer, jf. lovbemærkningerne til § 2.
Ordregiveren skal beskrive kriterierne for tildeling under
hensyntagen til gennemsigtighedsprincippet. I opfordring til
at afgive tilbud kan ordregiveren præcisere kriterierne for
tildeling yderligere, hvis ordregiveren vurderer, at dette er
relevant.
Det fastsættes i stk. 2, at ordregiveren, hvis det dynamiske
indkøbssystem er inddelt i kategorier, skal opfordre alle de
deltagere, der er optaget i den relevante kategori, til at afgi-
ve tilbud.
Det fastsættes i stk. 3, at ordregiveren skal tildele kontrak-
ten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud på
grundlag af de kriterier for tildeling, der er angivet i udbuds-
bekendtgørelsen for det dynamiske indkøbssystem.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at fristen for modtagelse
af tilbud som minimum skal være 10 dage fra dagen efter af-
sendelse af opfordringen til at afgive tilbud.
Til § 106
§ 106 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 7, og er ny i
forhold til gældende ret.
Det fastsættes i stk. 1, at ordregiveren kan kræve, at delta-
gerne i det dynamiske indkøbssystem skal indsende et nyt
og ajourført fælles europæisk udbudsdokument, jf. § 148,
stk. 1, som et foreløbigt bevis for, at tilbudsgiveren ikke er
omfattet af de udelukkelsesgrunde, der er nævnt i §§
135-137 og, at minimumskravene til egnethed, jf. §§
140-143 er opfyldt.
Et fælles europæisk udbudsdokument er et dokument, der
består af en egenerklæring, der er udformet på grundlag af
en af Europa-Kommissionen fastsat standardformular, og
tjener som foreløbigt bevis i forbindelse med vurderingen
af, om der foreligger en udelukkelsesgrund, og om de rele-
vante minimumskrav til egnethed er opfyldt, jf. definitionen
i § 24, nr. 13.
Ordregiveren har alene en ret til at kræve, at deltagerne i
det dynamiske indkøbssystem indsender et nyt og ajourført
fælles europæisk udbudsdokument, men har ikke en pligt.
Alene i de situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt delta-
geren er omfattet af en eller flere af de obligatoriske udeluk-
kelsesgrunde, og hvis relevant, de frivillige udelukkelses-
grunde, har ordregiveren en pligt til at foretage en effektiv
kontrol af nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumen-
tation, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har indsendt. Det
samme gør sig gældende, hvis ordregiveren er i tvivl om,
hvorvidt deltageren opfylder minimumskravene til egnethed.
Ordregiveren kan på ethvert tidspunkt i løbet af det dyna-
miske indkøbssystems løbetid kræve, at deltagerne indsen-
der dokumentation, jf. § 151, stk. 2.
Det fastsættes i stk. 2, at såfremt ordregiveren på bag-
grund at et nyt og ajourført fælles europæisk udbudsdoku-
ment konstaterer, at en deltager er omfattet af en obligato-
risk udelukkelsesgrund, eller, hvis relevant, en frivillig ude-
lukkelsesgrund, eller hvis deltageren ikke længere opfylder
minimumskravene til egnethed, skal ordregiveren udelukke
deltageren fra at deltage i det dynamiske indkøbssystem.
Den pågældende deltager kan til en hver tid søge om opta-
gelse igen, jf. § 104, stk. 3.
129
Til § 107
§ 107 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 8, og er ny i
forhold til gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at ordregivere, der har etableret
et dynamisk indkøbssystem, skal offentliggøre en bekendt-
gørelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis en af situa-
tionerne i nr. 1 eller 2 opstår.
Efter bestemmelsens nr. 1 skal ordregiver offentliggøre en
bekendtgørelse, når løbetiden af det dynamiske indkøbssy-
stem ændres. Når løbetiden af det dynamiske indkøbssystem
ændres, anvendes standardformularen, der blev anvendt i
forbindelse med indkaldelsen af ansøgninger for det dyna-
miske indkøbssystem, dvs. en udbudsbekendtgørelse, jf.
128. Dette medfører ikke, at der etableres et helt nyt dyna-
misk indkøbssystem, hvorfor de økonomiske aktører, der er
optaget på i det dynamiske indkøbssystem ikke behøver at
ansøge om optagelse på ny.
Efter bestemmelsens nr. 2 skal ordregiver offentliggøre en
bekendtgørelse, når det dynamiske indkøbssystem bringes
til ophør. Når det dynamiske indkøbssystem bringes til op-
hør, anvendes standardformularen for bekendtgørelse om
indgået kontrakter, jf. § 129.
Til § 108
Det gældende direktivs artikel 33, stk. 2, 3. pkt., fastsæt-
ter, at ordregiver skal anvende elektroniske midler til indfø-
relsen af systemet og indgåelsen af kontrakterne, der er al-
ment tilgængelige og ikkediskriminerende. Det gældende di-
rektivs artikel 33, stk. 7, 3. afsnit, fastsætter, at der ikke kan
pålægges interesserede økonomiske aktører eller parter i det
dynamiske indkøbssystem administrationsgebyr.
§ 108 gennemfører direktivets artikel 34, stk. 3 og 9, og er
en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at alle meddelelser i for-
bindelse med et dynamisk indkøbssystem skal afgives elek-
tronisk efter reglerne udstedt af erhvervs- og vækstministe-
ren i henhold til § 194, stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer samtidig, at ansøgere og
deltagere ikke må pålægges betaling for deltagelse i et dyna-
misk indkøbssystem.
Til § 109
Det gældende direktivs artikel 1, stk. 7, definerer en elek-
tronisk auktion, som en gentagen proces, hvor nye og lavere
priser og/eller nye værdier for visse elementer i tilbuddene
præsenteres ad elektronisk vej efter den første fuldstændige
vurdering af tilbuddene, så de kan klassificeres på grundlag
af automatisk behandling. Det gældende direktivs artikel 54,
stk. 2, afgrænser anvendelsesmulighederne for elektroniske
auktioner.
§ 109 gennemfører direktivets artikel 35, stk. 1 og 2, og er
en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret.
En elektronisk auktion er en elektronisk proces efter vur-
deringen af tilbuddene, hvor tilbudsgiverne opnår mulighed
for at afgive nye og lavere priser og/eller nye værdier for
visse elementer i tilbuddene jf. § 24, nr. 8.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at ordregivere kan an-
vende elektroniske auktioner i forbindelse med offentlige
udbud, begrænsede udbud, udbud med forhandling, ved for-
nyet konkurrence mellem parterne i en rammeaftale og ved
tildeling af kontrakt inden for et dynamisk indkøbssystem.
Det fastsættes i stk. 2 , at elektroniske auktioner ikke kan
anvendes i forbindelse med indgåelse af tjenesteydelseskon-
trakter og bygge- og anlægskontrakter, der involverer en in-
tellektuel indsats der ikke kan klassificeres på grundlag af
automatiske vurderingsmetoder. Det kan f.eks. være i for-
bindelse med projektering af bygge- og anlægsarbejder, I så-
danne tilfælde kan der således ikke gennemføres elektronisk
auktion, heller ikke hvis denne begrænses til at angå pris.
Det er ikke alle tjenesteydelseskontrakter og bygge- og
anlægskontrakter, der er omfattet af undtagelsen. Det beror
på en konkret vurdering af karakteren af den eventuelle in-
tellektuelle indsats, som er omfattet af kontrakten, om kon-
trakten kan gøres til genstand for elektronisk auktion. Det
kan nævnes, at rådgivnings- og konsulentydelser ofte har et
stort indhold af viden, og fra opgave til opgave kræver en
tilpasning til den konkrete kundes behov. Sådanne opgaver
kan derfor i mange tilfælde ikke gøres til genstand for elek-
troniske auktioner. Det kan eksempelvis dreje sig om kom-
munikationsopgaver, analyseopgaver, økonomisk rådgiv-
ning, procesoptimering, energieffektivisering, ledelsesud-
vikling, arbejdsmiljørådgivning, klimaløsninger og design.
Tilsvarende gør sig ofte gældende for så vidt angår bygge-
og anlægsarbejder.
Elektroniske auktioner kun kan gennemføres, hvis der kan
sikres den fornødne gennemsigtighed. Det skal således være
muligt for potentielle tilbudsgivere at gennemskue udbuds-
processen.
Til § 110
Det gældende direktivs artikel 54, stk. 2, 3. afsnit, fastslår,
at en elektronisk auktion kan vedrøre tildelingskriterierne la-
veste pris og det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det
gældende direktivs artikel 54, 2. afsnit, fastslår, at en elek-
tronisk auktion kan finde sted i løbet af flere på hinanden
følgende faser.
§ 110 gennemfører direktivets artikel 35, stk. 3 og 5, 6. af-
snit, og er en videreførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at en elektronisk
auktion kan vedrøre kvantificerbare elementer i de afgivne
tilbud, f.eks. således at auktionen alene omfatter tilbudte
priser. Anvendes elektronisk auktion i forbindelse med ud-
bud med forhandling, kan der således forhandles om de kva-
litative elementer i tilbuddene og derefter gennemføres en
elektronisk auktion omfattende pris og/eller andre kvantifi-
cerbare elementer.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer endvidere, at auktionen
kan opdeles i faser. Faserne kan være tidsmæssige faser, el-
ler faserne kan vedrøre enkelte delelementer i de afgivne til-
bud. Elektroniske auktioner skal gennemføres i et elektro-
130
nisk system dvs. således, at deltagerne elektronisk afgiver
bud – nye priser eller andre værdier – der umiddelbart un-
dergives automatisk elektronisk behandling, der resulterer i
en ny klassificering af tilbuddet, som omgående kommer til
auktionsdeltagernes kendskab, jf. § 114.
Der skal således være tale om en uafbrudt elektronisk pro-
ces, hvilket indebærer, at man ikke vil kunne tilrettelægge
en elektronisk auktion således, at ordregiveren manuelt skal
overføre oplysninger fra ét elektronisk system til et andet.
Der skal med andre ord være tale om en samlet og automati-
seret elektronisk proces.
Til § 111
Det gældende direktivs artikel 54, stk. 3, 1. afsnit, fastslår,
at det er et krav, at det fremgår af udbudsbekendtgørelsen, at
elektroniske auktioner vil blive anvendt. Herudover stilles
der en række krav om at visse oplysninger offentliggøres i
udbudsbetingelserne.
§ 111 gennemfører direktivets artikel 35, stk. 4, samt di-
rektivets bilag VI, og er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at anvendelse af elektronisk
auktion forudsætter, at det i udbudsbekendtgørelsen er an-
ført, at der vil blive anvendt elektronisk auktion i forbindel-
se med tildelingen af kontrakt.
Gennemsigtighedsprincippet medfører, at tilbudsgiverne
ved tilbudsafgivelsen skal have sikkerhed for, om de får mu-
lighed for at forbedre deres tilbud på de punkter, der kan gø-
res til genstand for elektronisk auktion, Dette medfører. at
en ordregiver ikke kan undlade at gennemføre elektronisk
auktion, når det i medfør af bestemmelsen er tilkendegivet,
at elektronisk auktion vil blive anvendt.
I bestemmelsens nr. 1-6 fastættes det herunder, hvilke op-
lysninger om den elektroniske auktion der i øvrigt skal gives
i udbudsmaterialet. Denne del af bestemmelsen gennemfører
direktivets bilag VI.
Efter bestemmelsens nr. 1 skal udbudsmaterialet indehol-
de oplysninger om de elementer, hvis værdier der holdes
elektronisk auktion over, for så vidt disse elementer er kvan-
tificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller procentde-
le.
Efter bestemmelsens nr. 2 skal udbudsmaterialet indehol-
de oplysninger om eventuelle grænser for de værdier, som
kan fremlægges, således som de fremgår af specifikationer
af kontraktens genstand.
Efter bestemmelsens nr. 3 skal udbudsmaterialet indehol-
de oplysninger om de oplysninger, der vil blive stillet til til-
budsgivernes rådighed under den elektroniske auktion, og på
hvilket tidspunkt de i givet fald stilles til rådighed.
Efter bestemmelsens nr. 4 skal udbudsmaterialet indehol-
de oplysninger om de oplysninger, der er relevante for af-
viklingen af den elektroniske auktion.
Efter bestemmelsens nr. 5 skal udbudsmaterialet indehol-
de oplysninger om betingelserne, på hvilke tilbudsgiverne
kan byde, herunder især de mindste udsving mellem de bud,
som i givet fald kræves for at byde.
Efter bestemmelsens nr. 6 skal udbudsmaterialet endvide-
re indeholde de relevante oplysninger om det elektroniske
system, der anvendes, og om betingelser og tekniske specifi-
kationer for tilslutning.
Til § 112
Det gældende direktivs artikel 54, stk. 4, 1. afsnit, fastslår,
at ordregiver skal foretage en fuldstændig vurdering af til-
buddene på grundlag af underkriterierne og den relative
vægtning heraf, inden der afholdes elektronisk auktion.
§ 112 gennemfører direktivets artikel 35, stk. 5, 1. afsnit,
og er en videreførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsen, at ordregiveren inden af-
holdelsen af en elektronisk auktion, skal foretage en vurde-
ring af de modtagne tilbud på baggrund af de fastsatte krite-
rier for tildeling og den fastlagte vægtning af disse i henhold
til den fastsatte evalueringsmetode.
I henhold til § 162 skal ordregiveren skal foretage en fuld-
stændig vurdering af tilbuddene før afholdelse af den elek-
troniske auktion.
Til § 113
Det gældende direktivs artikel 54, stk. 4, fastsætter, at alle
de tilbudsgivere, der har afgivet antagelige tilbud, samtidigt
skal opfordres elektronisk til at fremlægge nye priser og/
eller nye værdier; opfordringen indeholder alle de oplysnin-
ger. Det gældende direktivs artikel 54, stk. 5, fastsætter hvil-
ke oplysninger opfordringen til at deltage i en elektronisk
auktion skal indeholde.
§ 113 gennemfører direktivets artikel 35, stk. 5, afsnit 2-5,
og stk. 6, og er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen indeholder regler om ordregiverens opfor-
dring til de relevante tilbudsgivere om at deltage i en konk-
ret elektronisk auktion.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at alene tilbudsgivere,
der har afgivet antagelige tilbud, kan deltage i den elektroni-
ske auktion. Et tilbud anses for at være antageligt, hvis det
er indgivet af en tilbudsgiver, som ikke er udelukket i hen-
hold til §§ 135-137, og som opfylder de objektive og ikke-
diskriminerende kriterier for udvælgelse, kravene til ansøg-
ernes eller tilbudsgivernes egnethed, og hvis tilbud er i over-
ensstemmelse med de tekniske specifikationer uden at være
ikke-forskriftsmæssigt, uacceptabelt eller irrelevant.
Kravet om antagelighed skal også være opfyldt for de dele
af tilbuddet, som gøres til genstand for konkurrence under
den elektroniske auktion.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at opfordring til at
deltage i elektronisk auktion skal udsendes elektronisk, og at
den skal sendes samtidig til alle relevante tilbudsgivere.
Auktionen må tidligst finde sted 2 hverdage efter afsendel-
sen af opfordringen. Fristen skal beregnes i overensstem-
melse med reglerne i Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. ju-
ni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og
tidspunkter (fristforordningen). Bestemmelsen indebærer, at
131
der ved udsendelse af opfordring for eksempel mandag den
1. tidligst kan afholdes auktion torsdag den 4.
Stk. 2 indeholder de nærmere krav til indholdet af opfor-
dringen til at deltage i den elektroniske auktion.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 1 , indebærer, at der skal gives
oplysning om den præcise rangorden på grundlag af den før-
ste fulde vurdering, der er foretaget i medfør af § 113. Den
første fulde vurdering er en vurdering af de modtagne tilbud
på baggrund af de fastsatte kriterier for tildeling og den fast-
lagte vægtning af disse.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, indebærer, at der skal gives
oplysning om dato og klokkeslæt for indledningen af den
elektroniske auktion.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, indebærer, at der skal gives
oplysninger om en eventuel faseopdeling af auktionen og
tidsplanen for denne.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 4 , indebærer, at der skal gives
oplysning om den matematiske formel, der ved elektronisk
auktion bestemmer den automatiske omklassificering på
grundlag af de nye priser og/eller nye værdier. Undtagen i
tilfælde hvor det økonomisk mest fordelagtige tilbud alene
identificeres på grundlag af prisen, skal denne formel inde-
holde vægtningen af alle de kriterier, der er fastsat med hen-
blik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest
fordelagtige, således som det er angivet i udbudsbekendtgø-
relsen eller i det øvrige udbudsmateriale. Med henblik herpå
skal eventuelle rammer for vægtningens udsving imidlertid
forudgående udtrykkes ved en bestemt værdi.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, indebærer, at opfordringen
skal indeholde angivelse af, hvilke oplysninger der vil blive
givet under auktionen, jf. § 114.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 6, indebærer, at opfordringen
skal indeholde oplysninger om auktionens afslutning, jf. §
115.
Til § 114
Det gældende direktivs artikel 54, stk. 6, omhandler hvil-
ke oplysninger, ordregiver skal give alle tilbudsgivere under
den elektroniske auktion.
§ 114 gennemfører direktivets artikel 35, stk. 7, og er en
videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at tilbudsgiver under
auktionen skal have oplysninger, der gør det muligt for til-
budsgiveren at kende sin placering i forhold til de andre til-
budsgivere.
Tilbudsgiver skal endvidere have de oplysninger, som or-
dregiveren i medfør af § 113, stk. 2, nr. 5, har angivet at vil-
le give under auktionen.
Bestemmelsen i stk. 2 om, at der ikke under auktionen må
afgives oplysninger om tilbudsgivernes identitet, indebærer,
at ordregiveren ikke over for de øvrige deltagere i auktionen
må afgive oplysninger om deltagernes identitet. Bestemmel-
sen indebærer, at der i forbindelse med genåbning af kon-
kurrencen (miniudbud) på grundlag af rammekontrakter ik-
ke må afgives oplysninger, der gør det muligt for de øvrige
deltagere ved genåbningen af konkurrencen (miniudbuddet)
at identificere, hvilke af de øvrige parter i rammeaftalen, der
afgiver hvilke bud.
Til § 115
Det gældende direktivs artikel 54, stk. 7, 1. afsnit, fastslår,
at afslutningen af en elektronisk auktion. § 115 gennemfører
direktivets artikel 35, stk. 8, og er en videreførelse af gæl-
dende ret.
Med bestemmelsen fastsættes betingelserne for afslutning
af en elektronisk auktion. Eksempelvis kan en elektronisk
auktion tilrettelægges således, at tidspunktet for auktionens
afslutning udskydes, såfremt der indkommer et nyt tilbud in-
den for en nærmere angivet frist forud for auktionens fast-
satte afslutning. Opfordringen til at deltage i en konkret auk-
tion skal indeholde oplysninger om betingelserne for afslut-
ning af auktionen.
Bestemmelsens nr. 1 fastsætter, at en elektronisk auktion
afsluttes på det tidspunkt, der er anført i opfordringen til at
deltage.
Bestemmelsens nr. 2 fastsætter, at en elektronisk auktion
afsluttes når der ikke modtages flere nye priser eller værdier,
der imødekommer de krav til mindsteudsving, der er anført i
opfordringen til at deltage.
Bestemmelsens nr. 3 fastsætter, at en elektronisk auktion
afsluttes, når alle auktionens faser er afsluttet.
Når resultatet af en elektronisk auktion foreligger, indgår
resultatet af denne i den endelige vurdering af, hvem der
skal tildeles kontrakt.
Til § 116
§ 116 gennemfører direktivets artikel 36, stk. 1, 4 og 6, og
er ny i forhold til gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at ordregivere i forbin-
delse med alle udbudstyper og ved anvendelse af dynamiske
indkøbssystemer samt ved genåbning af konkurrencen i for-
bindelse med en rammeaftale (miniudbud) kan acceptere el-
ler kræve, at der ved tilbudsafgivelsen anvendes elektroni-
ske kataloger. Ordregiveren skal i den forbindelse tage stil-
ling til, om tilbuddet kan udgøres alene af et elektronisk ka-
talog, eller om et elektroniske katalog blot skal være en del
af tilbuddet. Ved elektronisk katalog forstås et format til
fremlæggelse og systematisering af oplysninger på en måde,
der er fælles for alle deltagende tilbudsgivere, og som er eg-
net til elektronisk behandling, herunder tilbud, som frem-
lægges i form af et regneark, jf. § 24, nr. 9.
Stk. 1 fastsætter endvidere, at tilbudsgivere kan lade til-
bud, der skal indgives i form af et elektronisk katalog, ledsa-
ge af andre dokumenter, som fuldstændiggør tilbuddet. Det-
te har til formål at sikre, at en tilbudsgiver har mulighed for
at lade tilbuddet omfatte forhold, f.eks. forbehold, som til-
budsgiveren finder nødvendige. Der skal i så fald foretages
en vurdering af, om forbeholdet kan prissættes eller i øvrigt
inddrages sagligt i evalueringen, eller om ordregiveren som
følge af forbeholdet er forpligtet til at forkaste tilbuddet.
132
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at ordregiveren kan be-
stemme, at tilbud på en kontrakt, der skal tildeles på bag-
grund af et dynamisk indkøbssystem, skal afgives i form af
et elektronisk katalog, eller skal omfatte et elektronisk kata-
log. Også ved denne bestemmelse gælder, at tilbudsgivere
kan lade tilbud, der skal indgives i form af et elektronisk ka-
talog, ledsage af andre dokumenter, som fuldstændiggør til-
buddet.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at ordregiveren kan an-
vende opdaterede kataloger i de i § 116, stk. 3, nr. 1 og 2,
oplistede tilfælde.
Stk. 3, nr. 1, fastsætter, at ordregiveren kan bestemme, at
der skal anvendes opdaterede elektroniske kataloger i for-
bindelse med genåbning af konkurrencen i en rammeaftale,
der er indgået med mere end en tilbudsgiver ved anvendelse
af elektroniske kataloger.
Stk. 3, nr. 2 , fastsætter, at ordregiveren kan bestemme, at
der skal anvendes opdaterede elektroniske kataloger i for-
bindelse med tildeling af kontrakter på grundlag af et dyna-
misk indkøbssystem. Opdateringen af elektroniske kataloger
kan ske på en af 2 måder, jf. bemærkningerne til § 117 og
kan omfatte alle de elementer, som ordregiveren har angivet
at ville genåbne for konkurrence, herunder eventuelt prisen.
Det skal i henhold til bestemmelsens stk. 4 fremgå af ud-
budsbekendtgørelsen, om anvendelse af elektroniske katalo-
ger accepteres eller er obligatorisk, og hvorvidt tilbud kan
eller skal afgives i form af et elektronisk katalog eller kan
eller skal omfatte et elektronisk katalog.
Til § 117
§ 117 gennemfører direktivets artikel 36, stk. 2, og er ny i
forhold til gældende ret.
Bestemmelsen i stk. 1, indebærer, at ordregiveren kan stil-
le krav til udformningen af elektroniske kataloger, og at dis-
se i øvrigt skal opfylde gældende krav til elektroniske kom-
munikationsværktøjer. Ved elektronisk katalog forstås et
format til fremlæggelse og systematisering af oplysninger på
en måde, der er fælles for alle deltagende tilbudsgivere, og
som er egnet til elektronisk behandling, herunder tilbud,
som fremlægges i form af et regneark, jf. § 24, nr. 9.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, kan ordregiveren fast-
sætte tekniske ordninger og specifikationer og andre form-
krav til udarbejdelse af elektroniske kataloger.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, skal ansøgere og til-
budsgivere endvidere udarbejde de elektroniske kataloger i
overensstemmelse med kravene til elektroniske kommunika-
tionsværktøjer samt eventuelle yderligere krav, der er fastsat
af ordregiveren, jf. reglerne udstedt af erhvervs- og vækst-
ministeren i henhold til § 194, stk. 1.
Bestemmelsen indebærer endvidere i stk. 1, nr. 3 , at kata-
logerne skal være i overensstemmelse med eventuelle dele-
gerede retsakter fra Europa-Kommissionen vedtaget i over-
ensstemmelse med artikel 87 i direktivet. Desuden skal de
elektroniske kataloger overholde de standarder, som Euro-
pa-Kommissionen fremtidigt måtte fastsætte, jf. § 194, stk.
3.
Det fastsættes i stk. 2, at ordregiveren skal fastsætte de
konkrete krav til elektroniske kataloger i udbudsmaterialet.
Til § 118
§ 118 gennemfører direktivets artikel 36, stk. 4 og 5, og er
ny i forhold til gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indeholder nærmere regler om opda-
tering af elektroniske kataloger ved fornyet konkurrence i
forbindelse med genåbning af konkurrencen (miniudbud) i
medfør af en rammeaftale og ved anvendelse af dynamiske
indkøbssystemer.
Ifølge bestemmelsen kan opdatering af kataloger finde
sted på de 2 måder angivet i stk. 1, nr. 1 og 2.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1, kan opdateringen
ske ved at tilbudsgiverne indleverer deres elektroniske kata-
loger på ny, så de er tilpasset den pågældende kontrakt.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, kan opdateringen
ske ved, at ordregiveren indsamler oplysninger fra de allere-
de fremsendte elektroniske kataloger.
Ved anvendelse af metoden i § 118, stk. 1, nr. 2, skal or-
dregiveren, jf. stk. 2, på forhånd underrette tilbudsgiverne
om tidspunktet for indsamlingen af oplysningerne og om de-
res mulighed for at afvise ordregiverens indsamling af op-
lysninger og dermed afvise at afgive tilbud i det konkrete til-
fælde lige så vel, som det er muligt efter metoden i § 118,
stk. 1, nr. 1, ikke at afgive tilbud ved at undlade at indlevere
et katalog, der er tilpasset den pågældende kontrakt.
Der skal være et passende tidsrum mellem ordregiverens
underretning om tidspunktet for indsamling af oplysninger
og selve indsamlingen af oplysninger.
Det bemærkes, at muligheden i § 118, stk. 2, for at afvise
indsamlingen af oplysninger ikke udelukker, at en rammeaf-
tale kan indebære, at der er pligt til at deltage i genåbning af
konkurrencen (miniudbud). I givet fald må konsekvenserne
af undladelse af at afgive bud fastsættes i rammeaftalen.
Ifølge stk. 3 skal ordregiverens beslutning om valget mel-
lem de 2 opdateringsformer fremgå af udbudsmaterialet ve-
drørende rammeaftalen eller udbudsbekendtgørelsen vedrø-
rende det dynamiske indkøbssystem.
Bestemmelsens stk. 4 indebærer, at ordregiveren, når der
efter § 118, stk. 1, nr. 2, er indsamlet oplysninger fra allere-
de indsendte elektroniske kataloger, skal forelægge resulta-
tet for den pågældende tilbudsgiver med henblik på, at til-
budsgiveren får mulighed for at påpege eventuelle fejl i de
indsamlede oplysninger.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at ordregiveren skal
rette de indsamlede oplysninger, inden der sker tildeling af
kontrakt, hvis der konstateres indholdsmæssige fejl. Ved
indholdsmæssige fejl forstås blandt andet objektive fejl eller
helt åbenbare, f.eks. bestående i, at ordregiveren har trukket
prisoplysninger fra en forkert varelinje i det elektroniske ka-
talog. Indholdsmæssige fejl kan dog også blot indebære, at
tilbudsgiver i en rammeaftales konkrete genåbning af kon-
kurrencen eller ved indkøb på baggrund af et dynamisk ind-
købssystem, har behov for at foretage ændringer i sit oprin-
133
delige elektroniske katalog for at gøre sit tilbud så konkur-
rencedygtigt som muligt.
Til § 119
Det gældende udbudsdirektivs artikel 11, stk. 1, fastslår,
at EU-medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser, der gi-
ver ordregiveren mulighed for at anskaffe bygge- og anlægs-
arbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem indkøbscen-
traler.
§ 119 gennemfører direktivets artikel 37, stk. 1, 1. afsnit,
og er en videreførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ordregiveren gen-
nem en indkøbscentral kan erhverve varer og tjenesteydel-
ser, der er indkøbt til brug for ordregiveren, hvilket svarer
til, at indkøbscentraler fungerer som grossist i overensstem-
melse med definitionen af centraliserede indkøbsaktiviteter i
§ 24, nr. 6, litra a.
Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 1, kan ordregiver erhverve
bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug
af kontrakter tildelt af en indkøbscentral.
Ordregiver kan endvidere efter stk. 2, nr. 2, erhverve byg-
ge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug af
dynamiske indkøbssystemer, der drives af en indkøbscen-
tral.
Endeligt kan ordregiver efter stk. 2, nr. 3, erhverve bygge-
og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug af ram-
meaftaler, der er indgået af en indkøbscentral.
Til § 120
§ 120 gennemfører direktivets artikel 37, stk. 1, 2. afsnit,
2. pkt. og stk. 3, og er ny i forhold til gældende ret.
I stk. 1 fastsættes, at det skal fremgå af indkøbscentralens
udbudsbekendtgørelse, der anvendes til at etablere et dyna-
misk indkøbssystem, såfremt det dynamiske indkøbssystem
kan anvendes af andre ordregivere. Ved indkøbscentral skal
forstås en ordregiver, der foretager centraliserede indkøbs-
aktiviteter, jf. § 24, nr. 15.
I stk. 2 fastsættes, at alle udbudsprocedurer, der varetages
af en indkøbscentral, skal gennemføres ved hjælp af elektro-
niske kommunikationsmidler. Nærmere regler for elektroni-
ske kommunikationsmidler udstedes i henhold til § 194.
Til § 121
Efter det gældende direktivs artikel 11, stk. 2, anses ordre-
giveren for at have overholdt bestemmelserne i udbudsdi-
rektivet, når ordregiveren anskaffer bygge- og anlægsarbej-
der, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral,
hvis indkøbscentralen har overholdt udbudsdirektivet.
§ 121 gennemfører direktivets artikel 37, stk. 2, og videre-
fører til dels gældende ret, men præciserer samtidig, at or-
dregiveren er ansvarlig for de dele af indkøbsprocessen, som
ordregiveren selv udfører.
Med bestemmelsen fastlægges ansvarsfordelingen mellem
en indkøbscentral og indkøbscentralens kunder. Ansvarsfor-
delingen skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov
om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. om sanktioner i
forbindelse med fejlagtig anvendelse af udbudsreglerne m.v.
Det fastsættes i stk. 1, at en ordregiver opfylder sine for-
pligtelser efter udbudsloven, når den efter bestemmelsens
nr. 1 erhverver varer eller tjenesteydelser gennem en ind-
købscentral, og når ordregiveren efter nr. 2 erhverver bygge-
og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug af kon-
trakter tildelt af en indkøbscentral, via dynamiske indkøbs-
systemer, der drives af en indkøbscentral, og ved brug af
rammeaftaler, der er indgået af en indkøbscentral.
Efter stk. 2 er de ordregivere, der anvender en indkøbscen-
tral, dog ansvarlige for de dele af indkøbsprocessen, som de
selv udfører. Brugerne er således blandt andet ansvarlige
for, at rammeaftaler, der er indgået af en indkøbscentral, an-
vendes i overensstemmelse med deres ordlyd.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at de ordregivere, der
anvender en indkøbscentral, er ansvarlige for overholdelse
af udbudslovens regler i forbindelse med gennemførelse af
de dele af indkøbsprocessen, som er selvstændigt reguleret i
udbudsloven, f.eks. gennemførelse af elektroniske auktioner
i forbindelse med tildeling af konkrete leveringsaftaler på
grundlag af en rammeaftale.
Bestemmelsens nr. 1 indebærer, at ordregiver er ansvarlig
for tildeling af kontrakt på grundlag af et dynamisk indkøbs-
system, der drives af en indkøbscentral.
Bestemmelsens nr. 2 indebærer, at ordregiver er ansvarlig
for gennemførelse af fornyet konkurrence under en ramme-
aftale, der er indgået af en indkøbscentral.
Bestemmelsens nr. 3 indebærer, at ordregiver er ansvarlig
for beslutningen om, hvilken af de leverandører, der er part i
en rammeaftale med flere leverandører, som skal udføre en
given opgave, jf. § 98.
Til § 122
§ 122 gennemfører direktivets artikel 37, stk. 4, og er ny i
forhold til gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at en ordregiver kan tildele en
offentlig tjenesteydelseskontrakt om levering af centralisere-
de indkøbsaktiviteter til en indkøbscentral uden at følge ud-
budsprocedurerne i denne lov. Sådanne offentlige tjenestey-
delseskontrakter kan omfatte accessoriske indkøbsaktivite-
ter. Det indebærer, at ordregiveren uden gennemførelse af
udbud kan indgå gensidigt bebyrdende kontrakter med en
indkøbscentral om, at indkøbscentralen skal levere de cen-
traliserede indkøbsaktiviteter, der er omfattet af § 119.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at ordregiveren uden
udbud kan indgå gensidigt bebyrdende kontrakter om acces-
soriske indkøbsaktiviteter med en indkøbscentral, når disse
har tilknytning til kontrakten om levering af centraliserede
indkøbsaktiviteter. Begrebet accessoriske indkøbsaktiviteter,
jf. definitionsbestemmelsen i § 24, nr. 1, omfatter aktivite-
ter, der omfatter ydelse af støtte til indkøbsaktiviteter
Accessoriske indkøbsaktiviteter ligger således i naturlig
forlængelse af indkøbscentralens øvrige centraliserede ind-
købsaktiviteter, og har en naturlig tilknytning til anvendel-
134
sen af indkøbscentralens konkrete ydelser og udføres natur-
ligt i forbindelse med anvendelsen heraf. Aktiviteterne skal
være knyttet til de konkrete centraliserede indkøbsaktivite-
ter, der udføres af indkøbscentralen og kan således ikke ha-
ve karakter af f.eks. generel rådgivning og vejledning om
forståelsen af udbudsregler.
Kontrakter om ydelser, der ikke kan betragtes som acces-
soriske, er omfattet af udbudslovens almindelige regler, og
dermed som udgangspunkt omfattet af udbudspligt. Det be-
mærkes i den forbindelse, at visse juridiske tjenesteydelser
m.v. er undtaget fra udbudspligt, jf. § 21.
Til § 123
Det gældende direktiv afskærer ikke ordregivere fra at
foretage udbud i fællesskab med andre ordregivere fra sam-
me medlemsstat, men direktivet indeholder ingen særskilte
bestemmelser herom. Hvis ordregivere fra samme medlems-
stat ønsker at gennemføre udbud i fællesskab, skal det ske i
overensstemmelse med direktivets almindelige bestemmel-
ser.
§ 123 gennemfører direktivets artikel 38, og i forhold til
gældende ret fastsætter § 123 rammerne for, hvordan ordre-
givere skal gennemføre udbud med ordregivere fra samme
medlemsstat.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at det er muligt for
2 eller flere ordregivere at gennemføre udbud i fællesskab.
Dette indebærer, at 2 eller flere ordregivere kan lave et mere
formaliseret og længerevarende samarbejde om gennemfø-
relsen af udbud i fællesskab. Dette kan eksempelvis ske i
forbindelse med indkøbsfællesskaber.
Udbudsloven afgrænser ikke, hvilke konkrete samarbejds-
former der kan aftales mellem ordregivere. Ordregiveren
kan eksempelvis foretage samordnede udbud. Der er tale om
et samordnet udbud, hvis ordregivere eksempelvis foretager
udbud, hvor flere ordregivere i fællesskab udarbejder en tek-
niske specifikation angående et indkøb af bygge- og anlægs-
arbejder, varer eller tjenesteydelser, men hvor ordregiverne
hver især gennemfører en separat udbudsprocedure. Der kan
også være tale om et udbud i fællesskab, hvor flere ordregi-
vere enten foretager indkøb sammen eller overdrager for-
valtningen af udbuddet til en ordregiver, der indkøber på
vegne af alle de deltagende ordregivere.
Det følger af gennemsigtighedsprincippet i § 2, at det skal
være muligt at identificere deltagerne i et fælles udbud. Som
følge heraf fremgår det af bilag V, del C til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), at navn
på ordregiveren skal angives i udbudsbekendtgørelsen. I for-
bindelse med fælles udbud skal udbudsbekendtgørelsen in-
deholde oplysninger, der gør det muligt at identificere samt-
lige deltagende ordregivere i det fælles udbud. Identifikatio-
nen af de deltagende ordregivere kan ske ved navn eller på
anden måde således, at de pågældende ordregivere let og en-
tydigt kan identificeres. Derudover skal det i udbudsmateria-
let fremgå, hvilke dele af udbudsprocessen den enkelte or-
dregiver er ansvarlig for.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2, at de deltagende or-
dregivere i fællesskab er ansvarlige for overholdelsen af for-
pligtelserne i henhold til denne lov, når et udbud i sin helhed
gennemføres i fællesskab i alle de deltagende ordregiveres
navne og på disses vegne.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at de deltagende or-
dregivere i fællesskab er ansvarlige for overholdelse af for-
pligtelserne i henhold til denne lov, når en eller flere ordre-
givere er udvalgt blandt de deltagende ordregivere til at gen-
nemføre udbuddet og handle i eget navn og på vegne af de
andre deltagende ordregivere.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 4 , at ordregivere kun
er fælles ansvarlige for overholdelse af forpligtelserne i hen-
hold til denne lov for de dele, der gennemføres i fællesskab,
når et udbud ikke i sin helhed gennemføres i fællesskab. For
de dele, som ordregiveren gennemfører i eget navn og på
egne vegne, har den enkelte ordregiver det fulde ansvar for
overholdelsen af forpligtelserne i henhold til denne lov.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 5 , at udbudsbekendt-
gørelsen skal indeholde oplysninger, der gør det muligt at
identificere samtlige deltagende ordregivere i det fælles ud-
bud, og at det i udbudsmaterialet skal fremgå, hvilke dele af
udbudsprocessen den enkelte ordregiver er ansvarlig for.
Identifikationen af de deltagende ordregivere kan ske ved
navn eller på anden måde således, at de pågældende ordregi-
vere let og entydigt kan identificeres.
Til § 124
Det gældende direktiv afskærer ikke ordregivere fra at
gennemføre udbud med ordregivere fra andre EU-medlems-
stater, såkaldte grænseoverskridende fælles udbud. Hvis or-
dregivere ønsker at gennemføre sådanne grænseoverskriden-
de fælles udbud, skal det ske i overensstemmelse med direk-
tivets almindelige bestemmelser.
§ 124 gennemfører direktivets artikel 39, stk. 2 og 3, og i
forhold til gældende ret fastsætter § 124 rammerne for,
hvordan ordregivere skal gennemføre udbud med ordregive-
re fra andre EU-medlemsstater.
Det fastsættes i bestemmelsen, at en ordregiver i en EU-
medlemsstat kan benytte centraliserede indkøbsaktiviteter
tilbudt af indkøbscentraler, der er beliggende i en anden EU-
medlemsstat. Det er dog et krav, jf. § 96, at den ordregiver,
der ønsker at trække på en rammeaftale, der er indgået af en
indkøbscentral beliggende i en anden EU-medlemsstat, på
forhånd er defineret som part på den pågældende rammeaf-
tale.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at indkøbscentra-
ler skal foretage indkøb i henhold til de nationale regler,
hvor den enkelte indkøbscentral er beliggende. Som en følge
heraf, vil de nationale regler, hvor indkøbscentralen er hjem-
mehørende, finde anvendelse i alle led af udbudsprocessen,
herunder ved tildeling af en kontrakt på grundlag af et dyna-
misk indkøbssystem, ved tildeling i henhold til en rammeaf-
tale, ved genåbning af konkurrencen i henhold til en ramme-
135
aftale samt ved beslutning om, hvem, der er part i rammeaf-
talen, der i henhold til § 95, skal udføre en given opgave.
Til § 125
Det gældende direktiv afskærer ikke ordregivere fra at
gennemføre udbud med ordregivere fra andre EU-medlems-
stater, såkaldte grænseoverskridende fælles udbud. Hvis or-
dregivere ønsker at gennemføre sådanne grænseoverskriden-
de fælles udbud, skal det ske i overensstemmelse med direk-
tivets almindelige bestemmelser.
§ 125 gennemfører direktivets artikel 39, stk. 4, 1. afsnit,
og i forhold til gældende ret fastsætter § 125 rammerne for,
hvordan ordregivere skal gennemføre udbud med ordregive-
re fra andre EU-medlemsstater.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at det vil være mu-
ligt for ordregivere fra minimum 2 forskellige EU-medlems-
stater i fællesskab at tildele en offentlig kontrakt, indgå en
rammeaftale eller drive et dynamisk indkøbssystem. Den ef-
terfølgende tildeling i forbindelse med en fælles rammeafta-
le eller et fælles indkøbssystem skal ske i overensstemmelse
med reglerne i §§ 97, 98 og 105.
De deltagende ordregivere skal forud for gennemførelsen
af udbudsproceduren indgå en indbyrdes aftale, der fastlæg-
ger de i § 125, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte forhold. De delta-
gende ordregivere er dog ikke forpligtet til at indgå denne
aftale forud for udbudsprocessen, såfremt de nødvendige
elementer er reguleret af en international aftale mellem de
pågældende EU-medlemsstater, hvori ordregiverne er hjem-
hørende.
Ved fastlæggelsen af ansvarsområder og valg af relevant
national lovgivning i henhold til stk. 1, nr. 1, kan de delta-
gende ordregivere fordele specifikke ansvarsområder mel-
lem sig og fastlægge de bestemmelser i de nationale lovgiv-
ninger, der finder anvendelse i enhver af deres respektive
EU-medlemsstater.
Efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, skal de deltagende or-
dregivere endvidere aftale den interne organisering af ud-
budsproceduren, herunder forvaltningen af proceduren, for-
delingen af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser, der skal indkøbes samt indgåelsen af kontrakter.
Fordelingen af ansvarsområder og den nationale lovgiv-
ning, der finder anvendelse, skal anføres i udbudsbekendt-
gørelsen. Endvidere skal udbudsmaterialet indeholde oplys-
ninger, der gør det muligt for de økonomiske aktører at
identificere, hvilke dele af udbudsprocessen den enkelte or-
dregiver er ansvarlig for.
Bestemmelsens stk. 2 , fastsætter, at en deltagende ordre-
giver anses for at opfylde sine forpligtigelser, når der foreta-
ges en anskaffelse hos en ordregiver, der er ansvarlig for ud-
budsproceduren. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
§ 121, stk. 1, hvorefter en ordregiver opfylder sine forplig-
telser efter udbudsloven, når ordregiveren erhverver varer
eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral, og når or-
dregiveren erhverver bygge- og anlægsarbejder, varer og tje-
nesteydelser ved brug af kontrakter tildelt af en indkøbscen-
tral, via dynamiske indkøbssystemer, der drives af en ind-
købscentral, og ved brug af rammeaftaler, der er indgået af
en indkøbscentral.
Til § 126
Det gældende direktiv afskærer ikke ordregivere fra at
gennemføre udbud med ordregivere fra andre EU-medlems-
stater, såkaldte grænseoverskridende fælles udbud. Hvis or-
dregivere ønsker at gennemføre sådanne grænseoverskriden-
de fælles udbud, skal det ske i overensstemmelse med direk-
tivets almindelige bestemmelser.
§ 126 gennemfører direktivets artikel 39, stk. 5, 1. afsnit,
og i forhold til gældende ret fastsætter § 126 rammerne for,
hvordan ordregivere skal gennemføre udbud med ordregive-
re fra andre EU-medlemsstater.
§ 126 fastsætter, at ordregivere fra forskellige EU-med-
lemsstater, der etablerer en fælles enhed skal træffe beslut-
ning om, hvilket nationalt regelsæt, der skal være gældende.
Der kan vælges mellem de nationale bestemmelser i den
medlemsstat, hvor den fælles enhed har sit hjemsted, eller
de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den fæl-
les enhed udfører sine aktiviteter.
Denne bestemmelse er alene relevant i det omfang, at 2 el-
ler flere ordregivere fra forskellige EU-medlemsstater væl-
ger at oprette en fælles enhed. Dette kan eksempelvis ske
ved etablering af en »europæiske gruppe for territorialt sam-
arbejde« (EGTS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om opret-
telse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde
(EGTS) (EU-Tidende nr. L 210 af 31.7.2012, s. 19).
Aftalen vedrørende valg af regelsæt kan enten gælde i en
ubestemt periode eller en afgrænset periode. Indholdet af
den konkrete aftale er ikke begrænset. Som følge heraf kan
aftalen eksempelvis gælde for en bestemt periode for visse
typer af kontrakter eller for visse individuelle kontrakttilde-
linger. Den nærmere afgrænsning af aftalen om valg af re-
gelsæt kan være fastsat i stiftelsesakten for den fælles enhed
eller vedtages af de deltagende ordregivere i det kompetente
organ i den fælles enhed.
Til § 127
Det gældende direktivs artikel 35, stk. 1, fastsætter, at or-
dregivere kan bekendtgøre visse oplysninger om fremtidige
indkøb i en vejledende forhåndsmeddelelse, der enten of-
fentliggøres af Europa-Kommissionen eller af ordregiver
selv i en køberprofil. Hvis ordregiver anvender forhånds-
meddelelses, skal de offentliggøres for henholdsvis vareind-
køb og tjenesteydelser med en anslået værdi på mere end
EUR 750.000 i løbet af de næste tolv måneder. For bygge-
og anlægsarbejder gælder, at forhåndsmeddelelsen skal in-
deholde de væsentlige karakteristika ved de kontrakter, som
agtes indgået, og hvis anslåede værdi overstiger tærskelvær-
dien for bygge- og anlægsarbejder. Forhåndsmeddelelser ve-
drørende vareindkøb eller tjenesteydelser skal offentliggøres
snarest muligt efter begyndelsen af regnskabsåret, og for-
håndsmeddelelser vedrørende bygge- og anlægsopgaver skal
offentliggøres hurtigst muligt efter godkendelsen af det pro-
136
gram, der omfatter de pågældende bygge- og anlægskon-
trakter. Offentliggørelse af en forhåndsmeddelelse er kun er
obligatorisk, når ordregiver benytter muligheden for at af-
korte tilbudsfristen i henhold til det gældende direktivs arti-
kel 38, stk. 4. Forhåndsmeddelelser kan ikke anvendes på
udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse.
Det fremgår af det gældende direktivs artikel 36, stk. 2, at
ordregiver skal sende bekendtgørelser til Europa-Kommissi-
onen enten elektronisk eller på anden måde.
§ 127 gennemfører artikel 48, stk. 1, og stk. 2, 3. afsnit, og
artikel 51, stk. 2, og er i vidt omfang en videreførelse af
gældende ret, men indeholder dog også visse ændringer og
nyskabelser. I modsætning til gældende ret henviser den nye
bestemmelse ikke længere til specifikke tærskelværdier, og
angivelser i gældende ret af, at forhåndsmeddelelsen skal
fremsendes snarest muligt efter begyndelsen af regnskabs-
året er udgået. Artikel 48, stk. 2 indeholder i stk. 2, en mu-
lighed for at benytte en forhåndsmeddelelse som indkaldelse
af tilbud. I henhold til artikel 26, stk. 5, kan EU-medlems-
staterne fastsætte, at ikkestatslige ordregivere eller særlige
kategorier heraf kan indkalde tilbud ved hjælp af en for-
håndsmeddelelse. På forslag fra Udbudslovsudvalget er mu-
ligheden for indkaldelse af tilbud via forhåndsmeddelelsen
ikke en del af udbudsloven.
Bestemmelsens stk. 1, fastsætter, at ordregiveren kan of-
fentliggøre en forhåndsmeddelelse for at tilkendegive, hvil-
ke indkøb ordregiveren har til hensigt at foretage.
Hermed menes, at ordregiveren ikke er forpligtet til at of-
fentliggøre en forhåndsmeddelelse, jf. § 127, stk. 3, men kan
vælge at gøre dette og dermed forkorte minimumsfristerne
for modtagelse af tilbud ved offentligt udbud, jf. § 57, stk. 3,
begrænset udbud, jf. § 60, stk. 3, og udbud med forhandling,
jf. § 65, stk. 2, jf. § 60, stk. 3.
Det er, jf. § 127, stk. 2, en betingelse for forkortelse af mi-
nimumsfristerne for modtagelse af tilbud, at forhåndsmed-
delelsen indeholder alle de oplysninger, der fremgår af bilag
V, del B, afsnit I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65), samt at forhåndsmeddelelsen blev sendt til of-
fentliggørelse mindst 35 dage og højst 12 måneder inden af-
sendelsen af udbudsbekendtgørelsen.
Såfremt ordregiveren benytter en forhåndsmeddelelse,
skal ordregiveren offentliggøre en udbudsbekendtgørelse
som indkaldelse af tilbud, jf. § 128, stk. 1. På tidspunktet for
offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen skal ordregiveren
offentliggøre udbudsmaterialet, jf. § 132, stk. 1.
Ordregiveren kan offentligøre en forhåndsmeddelelse,
selvom ordregiveren ikke påtænker at indgå kontrakter om-
fattet af denne lovs bestemmelser om obligatorisk offentlig-
gørelse. Dette kan ske ved at fremsende meddelelsen til
EU’s publikationskontor i overensstemmelse med bilag VIII
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af
26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af
direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
I henhold til stk. 2, skal forhåndsmeddelelser indeholde
oplysninger, der er anført i bilag V, del B, afsnit I til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. fe-
bruar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direk-
tiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Bilag V, del B, afsnit I, til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65) indeholder en liste over oplysninger,
der skal afgives i forhåndsmeddelelser, herunder navn og
kontaktoplysninger om ordregiveren, en kort beskrivelse af
kontrakten og foreløbige datoer for offentliggørelse.
Ved afgivelse af en forhåndsmeddelelse, skal ordregiveren
bruge Europa-Kommissionens standardformularer og sende
den udfyldte formular til EU’s publikationskontor, jf. § 127,
stk. 3.
Såfremt ordregiveren vil foretage rettelser til en offentlig-
gjort forhåndsmeddelelse, skal dette også ske ved brug af
standardformularer.
Såfremt ordregiveren anvender en forhåndsmeddelelse,
skal ordregiveren i forhåndsmeddelelsen oplyse på hvilken
elektronisk adresse, der gives adgang til udbudsmaterialet. I
henhold til § 132, stk. 1, skal ordregiveren først give fri, di-
rekte og fuld elektronisk adgang til udbudsmaterialet fra da-
toen for udbudsbekendtgørelsens offentliggørelse.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at forhåndsmedde-
lelser offentliggøres ved elektronisk fremsendelse til EU’s
publikationskontor, jf. § 127, stk. 5, eller i ordregiverens kø-
berprofil.
Hvis ordregiveren offentliggør en forhåndsmeddelelse i
EU-tidende efter fremsendelse til EU’s publikationskontor,
kan ordregiveren på anden vis offentliggøre forhåndsmedde-
lelsen, jf. § 130.
Det er en betingelse i bestemmelsen, at når ordregiveren
offentliggør en forhåndsmeddelelse i sin køberprofil, skal
ordregiveren, forud for offentliggørelse i køberprofilen, sen-
de en meddelelse om offentliggørelse til EU’s publikations-
kontor i overensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Medde-
lelsen skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag V,
del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65).
Ved en køberprofil forstås en præsentation på ordregive-
rens hjemmeside, som mindst indeholder de samme oplys-
ninger som forhåndsmeddelelse.
Bestemmelsen indeholder en pligt til at sende en medde-
lelse om offentliggørelse af en forhåndsmeddelelse i en kø-
berprofil til EU’s publikationskontor. Ordregiveren skal sen-
de denne meddelelse til EU’s publikationskontor i overens-
stemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tiden-
137
de 2014, nr. L 94, side 65). Bilag VIII indeholder karakteri-
stika vedrørende offentliggørelse, hvor det blandt andet
fremgår, at køberprofiler kan indeholde forhåndsmeddelel-
ser.
Meddelesen om offentliggørelse af en forhåndsmeddelelse
i en køberprofil skal indeholde de oplysninger, der fremgår
af bilag V, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65). I henhold til bilag V, del A, til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) skal med-
delelsen blandt andet indeholde navn og kontaktoplysninger
på ordregiveren, køberprofilens internetadresse og dato for
afsendelse af bekendtgørelsen om offentliggørelse af for-
håndsmeddelelsen vedrørende køberprofilen.
Forhåndsmeddelelser må ikke offentliggøres i en køber-
profil, inden bekendtgørelse om offentliggørelse er sendt til
EU’s publikationskontor. Når en forhåndsmeddelelse offent-
liggøres i ordregiverens køberprofil, kan forhåndsmeddelel-
sen først offentliggøres på anden vis, når meddelelse om of-
fentliggørelse af forhåndsmeddelelsen i køberprofilen er
sendt til EU’s publikationskontor, jf. § 131, stk. 2.
Stk. 4 fastsætter, at forhåndsmeddelelser højst må dække
en periode på 12 måneder fra den dato, hvor forhåndsmed-
delelsen blev sendt til offentliggørelse. Dette gælder dog ik-
ke indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser, jf.
§ 187, hvor forhåndsmeddelelser kan dække en periode, der
er længere end 12 måneder.
I forhold til indkøb af sociale og andre specifikke tjeneste-
ydelser, skal den konkrete periode fastsættes under overhol-
delse af principperne i § 2, hvilket betyder, at der skal være
en passende tidsmæssig tilknytning mellem forhåndsmedde-
lelsen og indkøbet. Denne tidsmæssige periode kan oversti-
ge 12 måneder.
I henhold til stk. 5, skal forhåndsmeddelelser udarbejdes i
Europa-Kommissionens standardformularer, sendes elektro-
nisk til EU’s publikationskontor og offentliggøres i overens-
stemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tiden-
de 2014, nr. L 94, side 65).
Såfremt ordregiveren vil foretage rettelser til en offentlig-
gjort forhåndsmeddelelse, skal dette også ske ved brug af
standardformularer. Hvis ordregiveren ønsker at offentliggø-
re forhåndsmeddelelsen i sin køberprofil, er det alene med-
delelsen herom, der skal sendes til EU’s publikationskontor,
jf. § 131, stk. 2. Meddelelsen skal indeholde de i bilag V,
del A til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65), anførte oplysninger. I henhold til bilag V, del
A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU
af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse
af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65)
skal meddelelsen blandt andet indeholde navn og kontaktop-
lysninger på ordregiveren, køberprofilens internetadresse og
dato for afsendelse af bekendtgørelsen om offentliggørelse
af forhåndsmeddelelsen vedrørende køberprofilen.
EU’s publikationskontor offentliggør i henhold til direkti-
vets artikel 51, stk. 2, forhåndsmeddelelser og meddelelser
senest 5 dage efter en ordregiver har afsendt forhåndsmed-
delelsen eller meddelelsen.
EU’s publikationskontor offentliggør, jf. direktivets arti-
kel 51, stk. 3, forhåndsmeddelelser eller meddelelser i deres
helhed på det eller de af EU-institutionernes officielle sprog,
som ordregiveren vælger. Kun den sprogudgave eller disse
sprogudgaver er autentiske. Et resumé af hver bekendtgørel-
ses eller meddelelsens hovedpunkter offentliggøres af EU’s
publikationskontor på de øvrige af EU-institutionernes offi-
cielle sprog. Artikel 342 i TEUF bemyndiger Rådet for Den
Europæiske Union til at fastlægge den ordning, der skal gæl-
de for Fællesskabets institutioner på det sproglige område. I
henhold til artikel 342 TEUF har Rådet for Den Europæiske
Union vedtaget forordning af 15. april 1958 vedrørende EU-
institutionernes officielle sprog. Denne forordning samt se-
nere ændringer og forskellige tiltrædelsesakter fastlægger
EU-institutionernes officielle sprog. EU-institutionernes har
pr. fremsættelsesdato 24 officielle sprog, herunder dansk.
Ordregiveren skal være i stand til at bevise datoen for af-
sendelsen af forhåndsmeddelelsen eller meddelelse til EU’s
publikationskontor. EU’s publikationskontor fremsender en
bekræftelse for modtagelse af bekendtgørelsen eller medde-
lelsen. Denne bekræftelse betragtes som bevis for afsendelse
af bekendtgørelsen eller meddelelsen til offentliggørelse
samt som bevis for datoen for afsendelse.
Til § 128
Det gældende direktivs artikel 35, stk. 2, fastsætter, at or-
dregiver ved en udbudsbekendtgørelse skal tilkendegiver sin
hensigt om at indgå en kontrakt ved offentligt eller begræn-
set udbud, udbud med forhandling med offentliggørelse af
en udbudsbekendtgørelse eller ved konkurrencepræget dia-
log. Det gældende direktivs artikel 36, stk. 1, indeholder en
generel bestemmelse om, at bekendtgørelser skal indeholde
de oplysninger, der fremgår af bilag VII A, der indeholder
angivelser af de oplysninger, der skal fremgå ved offentlig-
gørelse af blandt andet forhåndsmeddelelser, udbudsbe-
kendtgørelser og bekendtgørelser om indgåede kontrakter.
Det gældende direktivs artikel 36, stk. 3, fastsætter, at be-
kendtgørelser, der udarbejdes og fremsendes elektronisk, vil
blive offentliggjort senest 5 dage efter afsendelse. Bekendt-
gørelser, der ikke fremsendes elektronisk vil blive offentlig-
gjort senest 12 dage efter afsendelse, medmindre der er tale
om en hasteprocedure. I så fald vil offentliggørelse ske se-
nest 5 dage efter afsendelse.
§ 128 gennemfører artikel 49 og artikel 51, stk. 2, og er en
videreførelse af gældende ret.
I henhold til bestemmelsens stk. 1 , skal udbudsbekendt-
gørelser benyttes når ordregiveren indkalder tilbud i forbin-
delse med offentligt udbud, jf. §§ 56 og 57, begrænset ud-
138
bud, jf. §§ 58-60, udbud med forhandling, jf. §§ 61-66, kon-
kurrencepræget dialog, jf. §§ 67-72, og innovationspartner-
skaber, jf. §§ 73-79. Bestemmelsen finder ikke anvendelse,
hvis der er tale om et udbud med forhandling uden forudgå-
ende udbudsbekendtgørelse, jf. §§ 80-83. Derudover skal
udbudsbekendtgørelse eller forhåndsmeddelelse benyttes
som indkaldelse af tilbud i forbindelse med indkøb af socia-
le og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien
jf. § 187. Udbudsbekendtgørelserne skal i henhold til gen-
nemsigtighedsprincippet sætte potentielle ansøgere eller til-
budsgivere i stand til at vurdere, hvorvidt opgaven er inte-
ressant, således at de potentielle ansøgere og tilbudsgivere
har et grundlag for at vurdere, om de ønsker at bruge res-
sourcer på at udarbejde en ansøgning eller et tilbud.
Ordregiveren kan vælge at offentligøre en udbudsbekendt-
gørelse i forbindelse med udbud, der ikke er omfattet af den-
ne lovs bestemmelser om obligatorisk offentliggørelse. Ek-
sempelvis kan ordregiveren ved indkøb af varer, tjeneste-
ydelser eller bygge- og anlægsarbejder under tærskelværdi-
en anvende en udbudsbekendtgørelse med henblik på at sik-
re, at økonomiske aktører kan gøre sig bekendt med det på-
tænkte indkøb.
Dette kan ske ved at fremsende bekendtgørelsen til EU’s
publikationskontor i overensstemmelse med bilag VIII til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). En
offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse medfører ikke i
sig selv, at indkøbet er omfattet af reglerne i afsnit II eller
III.
Udbudsbekendtgørelser skal i henhold til bestemmelsens
stk. 2 indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag V, del
C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af
26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af
direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Bilag V, del C til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren skal blandt
andet indeholde ordregivers navn og kontaktoplysninger,
betingelser for deltagelse og frist for modtagelse af tilbud
(offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (begræn-
set udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssy-
stemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerska-
ber).
Derudover fremgår det, at ved I forbindelse med offentli-
ge udbud, skal ordregiveren angive den periode, i hvilken
tilbudsgiveren er forpligtet til at vedstå sit tilbud. I denne
forbindelse henvises der til § 3, stk. 2, i afsnit I i lov om ind-
hentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede
kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december
2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og §
1 i lov nr. 1234 af 18. december der ved indhentning 2012.
Det fremgår af § 3, stk. 2, at i forbindelse med indhentning
af tilbud på udførelse eller projektering og udførelse af byg-
ge- og anlægsarbejder gælder en vedståelsesperiode på 40
arbejdsdage, med mindre andet er angivet i udbudsmateria-
let. Denne regel finder alene anvendelse i forbindelse med
bygge- og anlægsarbejder.
I henhold til bestemmelsens stk. 3 skal udbudsbekendtgø-
relsen udarbejdes i Europa-Kommissionens standardformu-
larer, sendes elektronisk til EU’s publikationskontor, og of-
fentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar
2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Denne bestemmelse medfører, at ordregiveren er forplig-
tet til at benytte de standardformularer, som Europa-Kom-
missionen udarbejder. Såfremt ordregiveren vil foretage ret-
telser til en offentliggjort udbudsbekendtgørelse, skal dette
også ske ved brug af standardformularer, der er udarbejdet
af Europa-Kommissionen.
Derudover skal standardformularen offentliggøres i over-
ensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentli-
ge udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Ti-
dende 2014, nr. L 94, side 65). Bilag VIII til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) indehol-
der nærmere karakteristika vedrørende offentliggørelse, her-
under at den Europæiske Unions Publikationskontor giver
ordregiveren en bekræftelse på modtagelse af en udbudsbe-
kendtgørelse.
EU’s publikationskontor offentliggør i henhold til direkti-
vets artikel 51, stk. 2, udbudsbekendtgørelser senest 5 dage
efter en ordregiver har afsendt udbudsbekendtgørelsen.
EU’s publikationskontor offentliggør, jf. direktivets arti-
kel 51, stk. 3, udbudsbekendtgørelser i deres helhed på det
af EU-institutionernes officielle sprog, som ordregiveren
vælger, dette er bekendtgørelsens autentiske sprog. Et resu-
mé af hver bekendtgørelses hovedpunkter offentliggøres af
EU’s publikationskontor på de øvrige af EU-institutioners
officielle sprog. Artikel 342 i TEUF bemyndiger Rådet for
Den Europæiske Union til at fastlægge den ordning, der skal
gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige områ-
de. I henhold til artikel 342 TEUF har Rådet for Den Euro-
pæiske Union vedtaget forordning af 15. april 1958 vedrø-
rende EU-institutionernes officielle sprog. Denne forordning
samt senere ændringer og forskellige tiltrædelsesakter fast-
lægger EU-institutionernes officielle sprog. EU-institutio-
nerne har pr. fremsættelsesdato 24 officielle sprog, herunder
dansk.
Ordregiveren skal være i stand til at bevise datoen for af-
sendelsen af udbudsbekendtgørelsen til EU’s publikations-
kontor. EU’s publikationskontor fremsender en bekræftelse
for modtagelse af bekendtgørelsen. Denne bekræftelse be-
tragtes som bevis for afsendelse af bekendtgørelsen til of-
fentliggørelse samt som bevis for datoen for afsendelse.
139
Til § 129
Det gældende direktivs artikel 35, stk. 4, fastsætter, at en
ordregiver, der har indgået en offentlig kontrakt eller ram-
meaftale, skal fremsende en bekendtgørelse om indgået kon-
trakt senest 48 dage efter indgåelsen af kontrakten/rammeaf-
talen. Ordregiver skal endvidere fremsende en ordretilde-
lingsbekendtgørelse senest 48 dage efter indgåelsen af en
kontrakt, der er baseret på et dynamisk indkøbssystem, dog
kan sådanne bekendtgørelser sendes samlet for hvert kvartal
senest 48 dage efter udgangen af kvartalet. Ordregiver kan
undlade at offentliggøre visse oplysninger, hvis offentliggø-
relse af disse oplysninger hindrer retshåndhævelsen, er i
strid med nærmere bestemte offentlige eller private interes-
ser eller er til skade for den loyale konkurrence mellem de
økonomiske aktører. Det gældende direktivs artikel 36, stk.
1, indeholder en generel bestemmelse om, at bekendtgørel-
ser skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag VII
A.
§ 129 gennemfører artikel 50, stk. 1, stk. 2, stk. 3, 1. pkt.,
og stk. 4. I forhold til gældende ret er de oplysninger som
ordretildelingsbekendtgørelse skal indeholde mere omfatten-
de end de oplysninger, der skal offentliggøres efter gælden-
de ret. Derudover er fristen for afsendelse af ordretildelings-
bekendtgørelsen ændret fra 48 dage til 30 dage. Derudover
indføres der en ny bestemmelse, om bekendtgørelser om
indgåede kontrakter, hvis tilbud har været indkaldt via en
forhåndsmeddelelse, og hvis der er tale om rammeaftaler.
Endvidere er det nyt, at ordregiver hvert kvartal skal frem-
sende samlede bekendtgørelser om indgåede kontrakter på
grundlag af dynamiske indkøbssystemer senest 30 dage efter
udgangen af kvartalet.
Denne bestemmelse finder anvendelse, når ordregiveren
indgår kontrakt efter offentligt udbud, jf. § 56, begrænset
udbud, jf. § 58, udbud med forhandling, jf. § 61, konkurren-
cepræget dialog, jf. § 67, og innovationspartnerskaber, jf. §
73. Endvidere finder bestemmelsen anvendelse i forbindelse
med kontrakter indgået efter et udbud med forhandling uden
forudgående offentliggørelse, jf. § 80, indgåelse af ramme-
aftaler jf. § 95 og indkøb i henhold til indkøb af sociale og
andre specifikke tjenesteydelser, jf. § 186.
Stk. 1 fastslår, at ordregiveren senest 30 dage efter indgå-
elsen af en kontrakt eller rammeaftale skal sende en be-
kendtgørelse herom til EU’s publikationskontor.
Ordregiveren kan også offentligøre en bekendtgørelse om
en indgået kontrakt, der ikke er omfattet af denne lovs be-
stemmelser om obligatorisk offentliggørelse. Dette kan ske
ved at fremsende bekendtgørelsen til EU’s publikationskon-
tor i overensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at bekendtgørelser om ind-
gåede kontrakter skal indeholde de oplysninger, der er an-
ført i bilag V, del D til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud
og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65).
Bilag V, del D til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65) indeholder en liste over de oplysninger, der skal
angives i bekendtgørelser om indgåede kontrakter. En række
af de oplysninger, der skal angives er de samme oplysnin-
ger, som er angivet i forbindelse med udbudsbekendtgørel-
sen, jf. § 128, stk. 2. Derudover skal bekendtgørelser om
indgåede kontrakter indeholde oplysninger om indgåelsen af
en konkret kontrakt, herunder datoen for indgåelse af kon-
trakt, antal modtagne tilbud, navn og kontaktoplysninger på
den valgte tilbudsgiver og værdien af det antagne tilbud. I
henhold til § 129, stk. 5, kan offentliggørelse af oplysninger
om indgåelsen af kontrakten eller rammeaftalen i særlige til-
fælde undlades, hvis videregivelse af oplysningerne vil hin-
dre retshåndhævelse eller på anden måde være i strid med
offentlige interesser, til skade for bestemte økonomiske ak-
tørers legitime økonomiske interesser eller til skade for kon-
kurrencen mellem økonomiske aktører.
Ordregiveren er i henhold til bestemmelsens stk. 3 ikke
forpligtet til at sende bekendtgørelser om indgåede kontrak-
ter, når ordregiveren indgår kontrakter på baggrund af ram-
meaftaler, der er indgået i overensstemmelse med §§
95-100. Ordregiveren kan dog frivilligt vælge at fremsende
en bekendtgørelse om resultaterne af kontrakter på baggrund
af rammeaftaler. Dette kan ske ved, at ordregiveren senest
30 dage efter udgangen af hvert kvartal fremsender de sam-
lede bekendtgørelser om resultaterne af udbudsproceduren
for kontrakter baseret på rammeaftalen.
Ordregiveren er i henhold til bestemmelsens stk. 4 forplig-
tet til at fremsende en bekendtgørelse om indgået kontrakt
for hver af de konkrete kontrakter, som bliver indgået på
baggrund af et dynamisk indkøbssystem. Indgår ordregive-
ren kontrakter på baggrund af et dynamisk indkøbssystem,
skal ordregiveren fremsende en bekendtgørelse om indgåede
kontrakter senest 30 dage efter tildelingen af hver kontrakt.
Alternativt kan ordregiveren sende bekendtgørelserne sam-
let for et kvartal. Hvis denne mulighed vælges, skal ordregi-
veren fremsende de samlede bekendtgørelser senest 30 dage
efter udgangen af hvert kvartal.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 5, at offentliggørelse
af oplysninger om indgåelsen af kontrakten eller rammeafta-
len i særlige tilfælde kan undlades, hvis videregivelse af op-
lysningerne vil hindre retshåndhævelse eller på anden måde
være i strid med offentlige interesser, til skade for bestemte
økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser eller til
skade for konkurrencen mellem økonomiske aktører.
Med bestemmelsen muliggøres indskrænkninger i den al-
mindelige ret til at modtage visse oplysninger og skal i over-
ensstemmelse med almindelige EU-retlige fortolkningsprin-
cipper fortolkes indskrænkende. Udgangspunktet er derfor,
at ordregiveren kun i særlige tilfælde vil kunne tilbageholde
oplysninger i medfør af denne bestemmelse.
140
Ved anvendelsen af bestemmelsen skal ordregiveren sær-
ligt, under hensyn til proportionalitetsprincippet, overveje,
om hensynet til hemmeligholdelse konkret vejer tungere end
hensynet til gennemsigtighed.
De opregnede hensyn svarer i et vist omfang til de hensyn,
der efter omstændighederne kan berettige undtagelse af op-
lysninger fra aktindsigt i medfør af offentlighedsloven og
forvaltningsloven, og retspraksis vedrørende disse regler vil
i et vist omfang kunne tjene til inspiration ved anvendelsen
af denne bestemmelse.
Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om at op-
lysningerne skal fremgå af bekendtgørelser om indgåede
kontrakter, og derfor skal bestemmelsen i overensstemmelse
med almindelige EU-retlige fortolkningsprincipper fortolkes
indskrænkende. Udgangspunktet er derfor, at ordregiveren
kun i særlige tilfælde vil kunne tilbageholde oplysninger i
medfør af denne bestemmelse.
I bestemmelsen henvises der til, at ordregiveren kan und-
lade at offentliggøre oplysninger, hvis det er til skade for be-
stemte økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser.
Hermed menes såvel offentlige- som private økonomiske
aktørers legitime økonomiske interesser.
Med legitime økonomiske interesser menes, at en økono-
misk aktør forfølger et lovligt formål, der enten direkte eller
indirekte indeholder et økonomisk aspekt. Eksempelvis kan
det være et legitimt økonomisk formål for en privat økono-
misk aktør at forfølge et formål om en større omsætning el-
ler en bedre avance i forbindelse med salg af varer.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at ordregiveren
kan udlade at offentliggøre oplysninger, hvis det er til skade
for konkurrencen mellem de økonomiske aktører. Idet en
bekendtgørelse om indgået kontrakt angår et afsluttet udbud,
betyder denne bestemmelse, at i de situationer, hvor oplys-
ninger på i forbindelse med et efterfølgende udbud vil kunne
medføre en dårligere konkurrence mellem økonomiske aktø-
rer, kan oplysningerne undlades fra bekendtgørelsen om ind-
gået kontrakt. Dette kan være tilfældet, hvis en økonomisk
aktør direkte kan benytte oplysninger fra en bekendtgørelse
om indgået kontrakt i forbindelse med et senere udbud,
hvorved der er en nærliggende risiko for, at den økonomiske
aktør opnår en fordel på bekostning af konkurrencen. Ek-
sempelvis kan priser i en bekendtgørelse om indgået kon-
trakt i visse tilfælde være så generelt anvendelige, at der er
en nærliggende risiko for, at en økonomisk aktør afgiver til-
bud i henhold til disse priser i et efterfølgende udbud angå-
ende en tilsvarende kontrakt. Hermed kan denne oplysning
være til skade for konkurrencen mellem de økonomiske ak-
tører.
Bestemmelsens stk. 6 fastsætter, at bekendtgørelsen om
indgåede kontrakter skal udarbejdes i Europa-Kommissio-
nens standardformularer, og sendes elektronisk til EU’s pub-
likationskontor.
Europa-Kommissionen udarbejder standardformularer, og
ordregiveren er forpligtet til at benytte disse standardformu-
larer i forbindelse med fremsendelse af en bekendtgørelse
om indgået kontrakt. Såfremt ordregiveren vil foretage ret-
telser til en offentliggjort bekendtgørelse om indgået kon-
trakt, skal dette også ske ved brug af standardformularer.
EU’s publikationskontor offentliggør i henhold til direkti-
vets artikel 51, stk. 2, en bekendtgørelse om indgået kon-
trakt senest 5 dage efter en ordregiver har afsendt bekendt-
gørelsen.
EU’s publikationskontor offentliggør, jf. direktivets arti-
kel 51, stk. 3, bekendtgørelser om indgåede kontraker i de-
res helhed på det af EU-institutionernes officielle sprog,
som ordregiveren vælger, og dette er bekendtgørelsens au-
tentiske sprog. Et resumé af hver bekendtgørelses hoved-
punkter offentliggøres af EU’s publikationskontor på de øv-
rige af EU-institutionernes officielle sprog. Artikel 342 i
TEUF bemyndiger Rådet for Den Europæiske Union til at
fastlægge den ordning, der skal gælde for Fællesskabets in-
stitutioner på det sproglige område. I henhold til artikel 342
TEUF har Rådet for Den Europæiske Union vedtaget for-
ordning af 15. april 1958 vedrørende EU-institutionernes of-
ficielle sprog. Denne forordning samt senere ændringer og
forskellige tiltrædelsesakter fastlægger EU-institutionernes
officielle sprog. EU-institutionernes har pr. fremsættelsesda-
to 24 officielle sprog, herunder dansk.
Ordregiveren skal være i stand til at bevise datoen for af-
sendelsen af bekendtgørelser om indgået kontrakt til EU’s
publikationskontor. EU’s publikationskontor fremsender en
bekræftelse for modtagelse af bekendtgørelsen. Denne be-
kræftelse betragtes som bevis for afsendelse af bekendtgø-
relsen til offentliggørelse samt som bevis for datoen for af-
sendelse.
Til § 130
Det gældende direktivs artikel 36, stk. 5, 1. afsnit, fastsæt-
ter, at bekendtgørelser ikke må offentliggøres på nationalt
plan, inden den dato, hvor de er sendt til Europa-Kommissi-
onen.
§ 130 gennemfører artikel 52, stk. 1, og er en ændring i
forhold til gældende ret. I gældende ret kan national offent-
liggørelse ske, når bekendtgørelserne er sendt til Europa-
Kommissionen, hvorimod § 130 fastsætter, at bekendtgørel-
ser ikke kan offentliggøres på nationalt plan, før de er of-
fentliggjort af Europa-Kommissionen. Baggrunden for den-
ne ændring er, at undgå den potentielle fortrinsstilling til na-
tionale tilbudsgivere, der er en konsekvens af, at der efter de
gældende regler kan ske national offentliggørelse allerede
fra afsendelsestidspunktet. Dog kan der ske offentliggørelse
på nationalt plan, 48 timer efter at ordregiveren har modta-
get bekræftelse på, at EU’s publikationskontors har modta-
get bekendtgørelsen.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at en ordregiver
først kan offentliggøre en forhåndsmeddelelse, jf. § 127, en
udbudsbekendtgørelse ,jf. § 128, øvrige dele af udbudsmate-
rialet eller en bekendtgørelse om indgåede kontrakter, jf. §
129 på anden vis på nationalt plan, når EU’s publikations-
kontor har offentliggjort den konkrete bekendtgørelse. Den-
ne bestemmelse finder kun anvendelse på forhåndsmedde-
141
lelser, der sendes til offentliggørelse i den Europæiske Uni-
ons Tidende.
I henhold til § 127, stk. 3, kan forhåndsmeddelelser of-
fentliggøres i køberprofiler. I disse situationer, finder § 131
anvendelse. En ordregiver kan først offentliggøre forhånds-
meddelelsen i køberprofilen, når meddelelsen om offentlig-
gørelse af forhåndsmeddelelse i køberprofilen er sendt til
EU’s publikationskontor.
Det er formålet med denne bestemmelse, at de informatio-
ner, der er relevante for de potentielle ansøgere eller tilbuds-
givere i forbindelse med en udbudsproces, offentliggøres af
EU’s publikationskontor. Herved kan potentielle ansøgere
og tilbudsgivere i samtlige medlemslande opnå kendskab til
oplysningerne samtidig. Såfremt udbudsmaterialet offentlig-
gøres på anden vis nationalt af danske ordregivere, kan det
give potentielle ansøgere eller tilbudsgivere i Danmark en
fordel i forhold til potentielle ansøgere eller tilbudsgivere fra
andre medlemslande. Dette skyldes, at danske potentielle
ansøgere eller tilbudsgivere har kendskab til, hvor og hvor-
dan danske ordregivere offentliggør oplysninger om udbud,
og derved kan danske ansøgere og tilbudsgivere potentielt få
kendskab til udbudsmaterialet tidligere end ansøgere og til-
budsgivere fra andre medlemslande.
Ordregiveren kan ikke offentliggøre de øvrige dele af ud-
budsmaterialet, før EU’s publikationskontor har offentlig-
gjort udbudsbekendtgørelsen, dog jf. § 130, stk. 2, angående
den tidsmæssige grænse på 48 timer.
Ordregiveren har ikke en pligt til at offentliggøre for-
håndsmeddelelser, udbudsbekendtgørelser og bekendtgørel-
ser om indgåede kontrakter på anden vis. Ofte vil det alene
være relevant for en ordregiver eksempelvis at offentliggøre
udbudsbekendtgørelsen på sin hjemmeside, men ordregive-
ren har også mulighed for at offentliggøre forhåndsmedde-
lelser og bekendtgørelser om indgåede kontrakter.
Offentliggørelse på anden vis er eksempelvis offentliggø-
relse på ordregiverens hjemmeside eller offentliggørelse på
en fælles national platform.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, kan danske ordregivere
48 timer efter EU's publikationskontors bekræftelse for
modtagelse af meddelelser eller bekendtgørelser offentlig-
gøre en forhåndsmeddelelse, udbudsbekendtgørelse eller en
bekendtgørelse om indgåede kontrakter på anden vis. Dette
gælder uanset, om at bekendtgørelsen eller meddelelsen er
blevet offentliggjort af EU’s publikationskontor.
Når en udbudsbekendtgørelse er offentliggjort på anden
vis på nationalt plan i henhold til denne bestemmelse, skal
ordregiveren jf. § 132, stk. 1, samtidig give adgang til ud-
budsmaterialet.
Bekendtgørelser og meddelelser, der offentliggøres på an-
den vis, må i henhold til stk. 3 ikke indeholde andre oplys-
ninger end de oplysninger, der i bekendtgørelser og medde-
lelser er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende. I
forhåndsmeddelelsen, udbudsbekendtgørelsen eller bekendt-
gørelsen om indgåede kontrakter, der offentliggøres på an-
den vis, skal ordregiveren anføre datoen for afsendelse af
meddelelsen eller bekendtgørelsen til EU’s publikationskon-
tor.
Til § 131
Det gældende direktivs artikel 36, stk. 5, 2. og 3. afsnit,
fastsætter, at bekendtgørelser, der offentliggøres nationalt,
ikke må indeholde andre oplysninger end dem, der findes i
de bekendtgørelser, der er sendt til Europa-Kommissionen
eller offentliggjort i en køberprofil. Afsendelsesdatoen for
meddelelsen til Europa-Kommissionen eller offentliggørel-
sen i køberprofilen skal anføres i den nationale offentliggø-
relse, og forhåndsmeddelelser må ikke offentliggøres i en
køberprofil, inden bekendtgørelsen herom er sendt til Euro-
pa-Kommissionen.
§ 131 gennemfører artikel 52, stk. 2 og 3, og er en videre-
førelse af gældende ret.
Såfremt ordregiveren benytter køberprofiler, kan for-
håndsmeddelelser offentliggøres i disse jf. stk. 1.
Ved en køberprofil forstås en præsentation på ordregive-
rens hjemmeside, som mindst indeholder de samme oplys-
ninger som forhåndsmeddelelse. Derfor kan en køberprofil
anskues som et alternativ til forhåndsmeddelelsen. Køber-
profilen kan dog også gøres mere dynamisk. Hvilke oplys-
ninger, køberprofilen kan indeholde, fremgår af bilag VIII,
nr. 2, litra b, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65).
Det fremgår blandt andet af bilag VIII, nr. 2, litra b, til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), at
køberprofilen kan indeholde oplysninger om igangværende
opfordringer til at afgive tilbud, planlagte indkøb, indgåede
kontrakter og annullerede procedurer samt andre oplysnin-
ger af almen interesse såsom kontaktpersoner, telefon- og
faxnummer, postadresse og e-mailadresse.
I henhold til stk. 2, kan ordregiveren først offentliggøre
forhåndsmeddelelsen i køberprofilen, når meddelesen herom
er sendt til EU’s publikationskontor. Meddelelsen skal inde-
holde de i bilag V, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige ud-
bud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65), anførte oplysninger.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at potentiel-
le ansøgere eller tilbudsgivere i andre EU-lande kan få ad-
gang til de relevante oplysninger, selvom ordregiveren alene
offentliggør forhåndsmeddelelsen i køberprofilen.
Meddelesen om offentliggørelse af en forhåndsmeddelelse
i en køberprofil skal indeholde de oplysninger, der fremgår
af bilag V, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65). I henhold til bilag V, del A, til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
142
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) skal med-
delelsen blandt andet indeholde navn og kontaktoplysninger
på ordregiveren, køberprofilens internetadresse og dato for
afsendelse af bekendtgørelsen om offentliggørelse af for-
håndsmeddelelsen vedrørende køberprofilen.
Meddelelsen skal sendes til EU’s publikationskontor i
henhold til formatet, og reglerne for elektronisk fremsendel-
se af bekendtgørelser som fastlagt af Europa-Kommissionen
er til rådighed på internetadressen http://simap.europa.eu.
I henhold til stk. 3 kan ordregiveren, når en forhåndsmed-
delelse er offentliggjort i en køberprofil, efterfølgende of-
fentliggøre forhåndsmeddelelsen på anden vis.
Denne bestemmelse medfører, at ordregiveren kan offent-
liggøre en forhåndsmeddelelse andre steder end i køberpro-
filen. Det vil sige, at ordregiveren ikke er begrænset til at of-
fentliggøre forhåndsmeddelelsen i specifikke medier.
Ordregiveren kan eksempelvis offentliggøre forhåndsmed-
delelsen på andre hjemmesider end ordregiverens egen
hjemmeside. På samme måde som i § 128, stk. 3, kan disse
forhåndsmeddelelser ikke indeholde andre oplysninger end
de oplysninger, der er indeholdt i forhåndsmeddelelsen, der
er offentliggjort i køberprofilen. Endvidere skal datoen for
afsendelse af meddelelsen om offentliggørelse i køberprofi-
len fremgå af forhåndsmeddelelser, der offentliggøres på an-
den vis.
Til § 132
Det gældende direktivs artikel 38, stk. 6, fastsætter, at or-
dregiver kan afkorte tilbudsfristen med 5 dage, hvis ordregi-
ver fra datoen for udbudsbekendtgørelsens offentliggørelse
giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetin-
gelserne og ethvert supplerende dokument.
§ 132 gennemfører direktivets artikel 53, stk. 1, 1. og 2.
afsnit. Bestemmelsen har en vis lighed med gældende ret,
dog med en række væsentlige forskelle. § 132 fastslår såle-
des at udbudsmateriale skal stilles til rådighed elektronisk,
og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal tilbudsfristen forlæn-
ges. Derudover fastslår bestemmelsen i modsætning til gæl-
dende ret, at materialet skal stilles til rådighed vederlagsfrit.
Endelig adskiller den nye bestemmelse sig fra gældende ret
ved, at sondre mellem forskellige tidspunkter, hvor rådig-
hedsstillelsen skal være sket.
Fri, direkte og fuld adgang til udbudsmaterialet efter stk. 1
skal forstås således, at ordregiveren giver vederlagsfri ad-
gang til det fulde udbudsmateriale fra datoen for offentlig-
gørelse af udbudsbekendtgørelsen i den Europæiske Unions
Tidende. Med det fulde udbudsmateriale, menes de doku-
menter, som ordregiveren har udarbejdet eller henviser til
for at beskrive eller fastlægge elementer i udbuddet eller i
proceduren, jf. § 24, nr. 36. Det er alene i særlige situatio-
ner, jf. § 132, stk. 2, at ordregiveren kan undlade at give ad-
gang til specifikke dele af udbudsmaterialet. Derudover skal
der gives direkte adgang, hvilket betyder, at potentielle an-
søgere eller tilbudsgivere skal have umiddelbar adgang til
udbudsmaterialet uden at gennemgå en godkendelsesproced-
ure, der medfører en tidsmæssig forskydning i adgangen til
udbudsmaterialet. Der er dog adgang til at supplere oplys-
ningerne i udbudsmaterialet i henhold til § 134.
Endvidere skal der være elektronisk adgang til udbudsma-
terialet, og som følge heraf skal det i udbudsbekendtgørel-
sen anføres, på hvilken elektronisk adresse, der gives ad-
gang til udbudsmaterialet.
Der skal gives fri, direkte og fuld adgang til udbudsmate-
rialet fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgørel-
sen. Som følge heraf skal ordregiveren give adgang til ud-
budsmaterialet samme dato, som udbudsbekendtgørelsen of-
fentliggøres.
Stk. 2 indeholder undtagelser til hovedreglen i § 132, stk.
1.
Bestemmelsen fastsætter, at ordregiveren på grund af ud-
budsmaterialets særlige karakter eller på grund af fortrolig-
hed, jf. § 5, stk. 2, kan undlade at give fri, direkte og fuld
elektronisk adgang til visse dele af udbudsmaterialet.
Ordregiveren kan alene undlade at give fri, direkte og fuld
elektronisk adgang til visse dele af udbudsmaterialet. Med
visse dele skal forstås de særlige dokumenter, der enten kan
karakteriseres som havende en særlig karakter eller være
fortroligt, jf. § 5, stk. 2.
Med udbudsmaterialets særlige karakter menes alene de
særlige situationer, hvor dele af udbudsmaterialet er omfat-
tet af direktivets artikel 22, stk. 1, 2. afsnit.
I henhold til direktivets artikel 22, stk. 1, 2. afsnit, er det
alene i de følgende 4 særlige situationer, at ordregivere kan
undlade at give fri, direkte og fuld elektronisk adgang til
visse dele af udbudsmaterialet.
Ordregivere kan undlade at give fri, direkte og fuld elek-
tronisk adgang til visse dele af udbudsmaterialet, hvis ud-
buddets særlige art medfører, at brug af elektroniske kom-
munikationsmidler kræver særlige værktøjer, anordninger
eller filformater, som ikke er almindeligt tilgængelige eller
understøttes af almindeligt tilgængelige programmer.
Ordregivere kan også undlade at give fri, direkte og fuld
elektronisk adgang til visse dele af udbudsmaterialet, hvis
de programmer, der understøtter filformater, som er egnede
til beskrivelsen af tilbuddene, anvender filformater, som ik-
ke kan behandles af andre åbne eller almindeligt tilgængeli-
ge programmer, eller er omfattet af en licensordning og ikke
kan downloades eller fjernanvendes.
Ordregivere kan undlade at give fri, direkte og fuld elek-
tronisk adgang til visse dele af udbudsmaterialet, hvis brug
af elektronisk kommunikation kræver særligt kontorudstyr,
som ikke er almindeligt tilgængeligt.
Sidste situation, som ifølge direktivet kan medføre, at or-
dregivere kan undlade at give fri, direkte og fuld elektronisk
adgang til visse dele af udbudsmaterialet er, hvis der er tale
om fysiske modeller eller skalamodeller, der ikke kan frem-
sendes ved anvendelse af elektroniske midler.
Erhvervs- og vækstministeren vil fastsætte nærmere regler
for brug af elektroniske kommunikationsmidler, jf. § 194.
Som følge heraf fremgår de enkelte numre af direktivets ar-
tikel 22, stk. 1, 2. afsnit, ikke af udbudsloven.
143
Derudover kan ordregiveren på grund af fortrolighed, jf. §
5, stk. 2, undlade at give fri, direkte og fuld elektronisk ad-
gang til visse dele af udbudsmaterialet. Dette skal forstås så-
ledes, at ordregiveren, medmindre andet følger af lovgivnin-
gen i øvrigt, kan pålægge ansøgere eller tilbudsgivere fortro-
lighed med hensyn til oplysninger, som ordregiveren stiller
til rådighed i en udbudsprocedure. Som en konsekvens heraf
kan ordregiveren sikre beskyttelse af oplysningernes fortro-
lige karakter, ved at der ikke gives fri, direkte og fuld elek-
tronisk adgang til de dele af udbudsmaterialet, der er omfat-
tet af § 5, stk. 2. § 5, stk. 2, indebærer, at der ikke kan gives
fortrolighedspålæg i forbindelse med oplysninger, der ikke
er fortrolige, hvorfor det alene er i de særlige situationer, at
der er et behov for fortrolighed, at visse dele af udbudsmate-
rialet kan undtages fra offentliggørelse.
Det følger af § 133, at i de situationer, hvor ordregiveren
ikke giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til visse de-
le af udbudsmateriale af nogle af de anførte grunde, skal or-
dregiveren forlænge fristen for afgivelse af tilbud med 5
dage. I tilfælde af et akut behov, er der dog ingen pligt til at
forlænge fristen.
Til § 133
Bestemmelsen gennemfører artikel 53, stk. 1, 4. pkt.
Bestemmelsen fastsætter, at hvis alt udbudsmaterialet ikke
er tilgængeligt ved offentliggørelse af udbudsbekendtgørel-
sen, skal ordregiveren forlænge fristen for afgivelse af tilbud
med 5 dage, denne pligt gælder dog ikke, hvis der er tale om
et akut behov hos ordregiver.
Det er ordregiveren, der skal godtgøre, at der er tale om et
akut behov. Hvorvidt der foreligger et akut behov skal vur-
deres, ud fra samme betragtninger, som gør sig gældende i
forhold til bemærkningerne til § 57, stk. 5, om offentligt ud-
bud, § 60, stk. 6, om begrænset udbud og § 65, stk. 2, jf. §
60, stk. 6, vedrørende udbud med forhandling. Heraf frem-
går det, at et akut behov ikke behøver at være afledt af tvin-
gende grunde som følge af begivenheder, der ikke kunne
forudses af eller tilskrives ordregiveren. Derudover kan or-
dregiveren ikke, blot fordi det kan lægges til grund, at der
foreligger et akut behov, lade være med at forlænge fristen.
Endelige fremgår det, at vurderingen af, om der foreligger et
akut behov, afhænger af, hvad ordregiverens konkrete behov
tilsiger. I forbindelse med en begrænset procedure, f.eks. et
begrænset udbud, kan ordregivere ikke vælge alene at for-
længe ansøgningsfristen med 5 dage i stedet for tilbudsfri-
sten.
Til § 134
Det gældende direktivs artikel 39, stk. 2, og artikel 40, stk.
4, fastslår, at eventuelle supplerende oplysninger om ud-
budsbetingelserne og supplerende dokumenter skal medde-
les af ordregiver eller de kompetente tjenester senest 6 dage
inden tilbudsfristens udløb, forudsat at der er anmodet om
dem i tide.
§ 134 gennemfører artikel 53, stk. 2, 1. pkt., dog med den
udvidelse at bestemmelsen angår såvel ansøgningsfristen
som tilbudsfristen.
Artikel 53, stk. 2, 1. pkt., nævner alene tilbud, men § 134,
stk. 1, indeholder en tilføjelse i forhold til direktivets artikel
53, stk. 2, 1. pkt. 1, ved at omfatte ansøgninger. Ordregive-
ren skal således meddele eventuelle supplerende oplysninger
om udbudsmaterialet senest 6 dage før udløbet af både an-
søgningsfristen og tilbudsfristen. Fristen på 6 dage vedr. an-
søgninger udspringer ikke af direktivet, men er indført på
forslag fra Udbudslovsudvalget. Det følger af ligebehand-
lingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i § 2, at an-
søgere skal have meddelelse om supplerende oplysninger
om udbudsmaterialet og supplerende dokumenter før ansøg-
ningsfristens udløb, således ansøgeren kan nå at forholde sig
til de supplerende oplysninger eller dokumenter, men det er
ikke eksplicit anført, hvor mange dage en ordregiver kan
meddele supplerende oplysninger og supplerende dokumen-
ter før ansøgningsfristens udløb. Med denne bestemmelse
sikres det, at ansøgere som minimum får 6 hele dage til at
forholde sig til supplerende oplysninger og supplerende do-
kumenter, som ordregiveren meddeler forud for ansøgnings-
fristens udløb. Fristen for beregning skal ske i henhold til
Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættel-
se af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter anvendelse
(fristforordningen).
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at en ordregiver skal
meddele supplerende oplysninger om udbudsmaterialet samt
supplerende dokumenter senest 6 dage inden frist for afgi-
velse af ansøgning eller tilbud. Herved sikres det, at ansøge-
re eller tilbudsgivere får minimum 6 hele dage til at forholde
sig til supplerende oplysninger. I henhold til fristforordnin-
gens artikel 3, stk. 2, litra b), indledes en tidsfrist udtrykt i
dage med begyndelsen af den første time på fristens første
dag og udløber med udgangen af den sidste time på fristens
sidste dag. Endvidere fremgår det af fristforordningen, at så-
fremt en tidsfrist er udtrykt i dage, regnet fra det øjeblik,
hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling foretages,
medregnes den dag, i løbet af hvilken begivenheden eller
handlingen sker, ikke ved beregningen af fristen.
Det betyder, at i den situation, hvor ordregiveren har an-
ført i udbudsmaterialet, at tilbudsfristen er den 10. januar,
hvorefter tilbudsgivere skal afgive tilbud inden udgangen af
den 10. januar, vil den 9. januar være den første dag i bereg-
ningen af tidspunktet for, hvornår ordregiveren senest kan
meddele supplerende oplysninger. Herefter vil perioden på 6
dage udløbe med udgangen af den sidste time den 4. januar,
hvilket betyder, at ordregiveren senest kl. 23.59 den 4. janu-
ar skal meddele supplerende oplysninger. Som følge heraf
vil tilbudsgiveren have fra den 5. januar til og med den 10.
januar til at tage højde for de supplerende oplysninger i sit
tilbud.
Fristforordningens artikel 3, stk. 2, litra b) tager udgangs-
punkt i hele dage, men ordregiveren kan også anføre et spe-
cifikt tidspunkt. Såfremt ordregiveren har anført i udbuds-
materialet, at ansøgnings- eller tilbudsfristen er den 10. ja-
144
nuar kl. 12.00, vil ordregiveren skulle bruge principperne
bag beregningsmetoden i fristforordningens artikel 3, stk. 2,
litra a) til at beregne fristen, for at sikre at ansøgere eller til-
budsgivere har mindst 6 fulde dage til at forholde sig til sup-
plerende oplysninger. Det betyder, at i den situation, hvor en
tilbudsfrist udløber den 10. januar kl. 12.00, skal de supple-
rende oplysninger være meddelt senest kl. 10.59 den 4. janu-
ar. Baggrunden for at det seneste tidspunkt ikke er 11.59.
den 4. januar skal findes i artikel 3, stk. 1, hvorefter den ti-
me, hvor begivenheden indtræffer eller en handlingen fore-
tages ikke medregnes ved beregningen af frister.
Baggrunden for ordregivers behov for at fremkomme med
supplerende oplysninger kan eksempelvis være spørgsmål
fra ansøgere eller tilbudsgivere.
Bestemmelsen fastsætter alene den tidsmæssige ramme
for ordregivers mulighed for at meddele supplerende oplys-
ninger om udbudsmaterialet og supplerende dokumenter.
Det er derimod en vurdering i henhold til § 2, hvorvidt or-
dregiveren kan meddele konkrete supplerende oplysninger
om udbudsmaterialet og supplerende dokumenter.
Endvidere vil det være en konkret vurdering under hen-
syntagen til principperne i § 2, hvorvidt ordregiveren er for-
pligtet til at meddele supplerende oplysninger til ansøgere
eller tilbudsgivere. Ordregiveren kan eksempelvis være for-
pligtet hertil, hvis de supplerende oplysninger om udbuds-
materialet sikrer, at ansøgerne eller tilbudsgiverne har de
samme oplysninger, eller at de supplerende oplysninger sik-
rer en ens forståelse af udbudsmaterialet.
Ordregiveren kan alene have en pligt, jf. § 2, til at sende
supplerende oplysninger efter en anmodning herom fra en
ansøger eller tilbudsgiver, hvis anmodningen er kommet
frem til ordregiveren i tide, således at ordregiveren kan nå at
fremskaffe de nødvendige oplysninger. Såfremt det vurde-
res, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke har fremsat en an-
modning om supplerende oplysninger i tide, kan ordregive-
ren undlade at fremsende de supplerende oplysninger med
henvisning til den sene fremsættelse af anmodning. Ved
vurderingen af »i tide«, skal medregnes oplysningernes om-
fang og kompleksitet.
Hvis ordregiveren vil meddele supplerende oplysninger
eller supplerende dokumenter senere end 6 dage inden frist
for afgivelse af ansøgning eller tilbud, kan dette alene ske,
hvis ordregiveren forlænger enten ansøgningsfristen eller til-
budsfristen jf. § 93, stk. 4, nr. 1.
Meddelelsen af supplerende oplysninger og supplerende
dokumenter skal ske under overholdelse af principperne i §
2, hvorefter det skal sikres, at alle ansøgerne eller tilbudsgi-
verne får de samme oplysninger og får dem samtidigt.
Ordregiveren kan i ansøgningsperioden kun være forplig-
tet til at besvare spørgsmål, der er direkte relevante i forbin-
delse med udarbejdelsen af ansøgningen. Ordregiveren kan
vente til tilbudsperioden med at besvare spørgsmål vedrø-
rende de dele af udbudsmaterialet, der har direkte betydning
for tilbudsafgivelsen.
Såfremt ordregiveren giver supplerende oplysninger om
udbudsmaterialet eller supplerende dokumenter, som kan
karakteriseres som en væsentlig ændring jf. § 93, stk. 4, nr.
2, er ordregiveren forpligtet til at forlænge ansøgningsfristen
eller tilbudsfristen uanset om disse oplysninger fremsendes
tidligere end 6 dage før ansøgnings- eller tilbudsfristens ud-
løb. Meddelelse af supplerende oplysninger og supplerende
dokumenter er et supplement til de øvrige dele af udbuds-
materialet. Det er alene de dokumenter, der er omfattet af §
132, stk. 2, der medfører, at ordregiveren er forpligtet til at
forlænge fristen for afgivelse med 5 dage, jf. § 133.
Ordregiveren kan, jf. lovbemærkningerne til § 2 alene gi-
ver supplerende oplysninger om udbudsmaterialet eller sup-
plerende dokumenter, i det omfang disse supplerende oplys-
ninger eller supplerende dokumenter ikke medfører ændrin-
ger af grundlæggende elementer i udbudsmaterialet. Supple-
rende oplysninger eller supplerende dokumenter, der kan ha-
ve påvirket potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres delta-
gelse i den omhandlede udbudsprocedure, eller fordrejet
konkurrencen mellem ansøgere eller tilbudsgivere, vil kunne
karakteriseres som en ændring af et grundlæggende element.
Det betyder eksempelvis, at hvis en ordregiver i forbindelse
med et begrænses udbud meddeler supplerende oplysninger
eller supplerende dokumenter i tilbudsfasen, som kan have
påvirket potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse
i den omhandlede udbudsprocedure, vil det være at betragte
som en ændring af et grundlæggende element, jf. lovbe-
mærkningerne til § 2.
Besvarer ordregiveren spørgsmål, der ikke giver anled-
ning til præciseringer, men alene er henvisninger til tydelige
dele af udbudsmaterialet, vil der ikke være tale om medde-
lelse af supplerende oplysninger om udbudsmaterialet i hen-
hold til denne bestemmelse. Disse oplysninger kan som føl-
ge heraf gives senere end 6 dage før ansøgnings- eller til-
budsfrisens udløb uden pligt til at forlænge tilbudsfristen.
Eksempelvis kan ordregiveren besvare et spørgsmål om,
hvor et tilbud skal afleveres. Dette forudsætter, at den rele-
vante information fremgår tydeligt af udbudsmaterialet, og
at der ikke er behov for yderligere præciseringer.
I henhold til fristforordningens artikel 3, stk. 5, fremgår
det, at enhver tidsfrist på 2 eller flere dage omfatter mindst 2
arbejdsdage. I forhold til kravet efter denne bestemmelse,
hvorefter ordregiver senest 6 dage før udløbet af fristen for
afgivelse af ansøgning eller tilbud skal meddele eventuelle
supplerende oplysninger, kan det i perioder med mange hel-
ligdage betyde, at ordregiveren i henhold til artikel 3, stk. 5,
er forpligtet til at meddele supplerende oplysninger tidligere
end 6 dage før udløbet af fristen for afgivelse af ansøgning
eller tilbud for at sikre, at ansøgere eller tilbudsgivere har
mindst 2 arbejdsdage til at tage de supplerende oplysninger i
betragtning.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at ordregiveren ved of-
fentligt udbud, begrænset udbud og udbud med forhandling
efter hasteproceduren skal meddele supplerende oplysninger
om udbudsmaterialet og supplerende dokumenter senest 4
dage før udløbet af fristen for afgivelse af ansøgning eller
tilbud.
Hasteproceduren kan anvendes, såfremt der er et akut be-
hov hos ordregiver, der betyder, at det ikke er muligt at
145
overholde de fastsatte minimumsfrister. Som en følge af de
kortere frister ved brug af hasteproceduren er perioden, hvor
ordregiveren ikke kan fremkomme med supplerende oplys-
ninger, afkortet.
Det fremgår af fristforordningens artikel 3, stk. 5, at enh-
ver tidsfrist på 2 eller flere dage skal omfatte mindst 2 ar-
bejdsdage. I forhold til kravet efter denne bestemmelse,
hvorefter ordregiver senest 4 dage før udløbet af fristen for
afgivelse af ansøgning eller tilbud skal meddele eventuelle
supplerende oplysninger, kan det i perioder med weekender
og helligdage betyde, at ordregiveren i henhold til artikel 3,
stk. 5, er forpligtet til at meddele supplerende oplysninger
tidligere end 4 dage før udløbet af fristen for afgivelse af an-
søgning eller tilbud for at sikre, at ansøgere eller tilbudsgi-
vere har mindst 2 arbejdsdage til at tage de supplerende op-
lysninger i betragtning.
Lovbemærkningerne til stk. 1, angående indholdet af de
supplerende oplysninger finder også anvendelse i forbindel-
se med hasteproceduren.
Til § 135
Det gældende direktivs artikel 45, stk. 1, litra a-c, fastsæt-
ter, at ordregiver skal udelukke enhver ansøger eller tilbuds-
giver, mod hvem der er afsagt en endelig dom, som ordregi-
ver har kendskab til, og når dommen skyldes, deltagelse i en
kriminel organisation, bestikkelse, svig eller hvidvaskning
af penge. Ordregiver kan dog undlade at udelukke en til-
budsgiver eller ansøger ud fra artikel 45, stk. 2, i det gæl-
dende direktiv giver ordregiver mulighed for at udelukke til-
budsgivere, der ikke har opfyldt sine forpligtelser med hen-
syn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i hen-
hold til gældende ret, hvor den pågældende er etableret, eller
i ordregivers land, eller som ikke har opfyldt sine forpligtel-
ser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til
gældende ret i det land, hvor den pågældende er etableret el-
ler i ordregivers land.
§ 135 gennemfører direktivets artikel 57, stk. 1-3. I for-
hold til gældende ret, skal ordregiver i henhold til § 135 og-
så udelukke tilbudsgivere og ansøgere, hvis ansøgeren eller
tilbudsgiveren ved endelig dom er dømt for terrorhandlinger
eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet,
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og
børnearbejde og andre former for trafficking af mennesker.
Derudover indebærer § 135, stk. 3 at det er obligatorisk at
udelukke tilbudsgivere eller ansøgere, der har ubetalt forfal-
den gæld til det 100.000 kr. eller derover til offentlig myn-
digheder. Bestemmelsen er en gennemførelse af artikel 57,
stk. 2, 1. afsnit, men § 135, stk. 3 er ændret således, at den
stemmer overens med bestemmelsen om ubetalt forfalden
gæld til det offentlige i lov om begrænsning af skyldneres
muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997. Bestemmelsen er
indført på forslag fra Udbudslovsudvalget med det formål at
foretage en regelforenkling, idet lovbekendtgørelse nr. 336
af 13. maj 1997 ophæves i henhold til § 196, stk. 8.
Artikel 57, stk. 2 er efter gældende ret alene en frivillig
udelukkelsesgrund, men er i direktivet en obligatorisk ude-
lukkelsesgrund.
Bestemmelsens stk. 1 , medfører at ordregiveren er for-
pligtet til når som helst i løbet af proceduren at udelukke an-
søgeren eller tilbudsgiveren, hvis ansøgeren eller tilbudsgi-
veren enten før eller under udbudsproceduren ved endelig
dom dømmes for eller vedtager et bødeforlæg for et eller
flere af de forhold omfattet af § 135, stk. 1. Forpligtelsen til
at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver i henhold til denne
bestemmelse gælder indtil kontraktindgåelse.
Det er alene ansøgeren eller tilbudsgiveren, der skal ude-
lukkes, hvis denne er omfattet af udelukkelsesgrunde § 135,
stk. 1. Hvis en ansøgers eller tilbudsgivers moderselskab er
omfattet af udelukkelsesgrunde 135, stk. 1, vil det ikke kun-
ne medføre udelukkelse af ansøgeren eller tilbudsgiveren,
med mindre ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på
moderselskabet, jf. § 144, stk. 1. I henhold til § 144, stk. 5,
skal ordregiveren kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
erstatter en enhed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren base-
rer sig på, hvis det viser sig, at enheden er omfattet af en
udelukkelsesgrund i § 135, stk. 1.
Hvis en deltager i en sammenslutning er omfattet af ude-
lukkelsesgrunde i § 135, stk. 1, er det sammenslutningen
som helhed, der er ansøger eller tilbudsgiver, og som følge
heraf skal ordregiveren udelukke sammenslutningen. Dog
fremgår det af § 147, stk. 1, at ordregiveren under visse be-
tingelser kan acceptere ændringer hos ansøgeren eller til-
budsgiveren, herunder ændringer hos en sammenslutning.
Som følge heraf kan ordregiveren, hvis betingelserne i §
147, stk. 1 er opfyldt, undlade at udelukke en sammenslut-
ning, hvis deltageren der er omfattet af en udelukkelses-
grund i § 135, stk. 1 udgår eller erstattes.
Det er ikke et krav, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er
dømt for forhold i Danmark. Som følge heraf vil en dom fra
eksempelvis et andet land også medføre en pligt til at ude-
lukke en ansøger eller tilbudsgiver. I henhold til § 153, skal
ordregiveren, som dokumentation for, at en ansøger eller til-
budsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135,
stk. 1, acceptere et uddrag fra et relevant register eller tilsva-
rende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller admi-
nistrativ myndighed. Ordregiveren skal acceptere denne do-
kumentation, når den er udstedt af en kompetent retslig eller
administrativ myndighed i ansøgerens eller tilbudsgiverens
medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor ansøgeren
eller tilbudsgiveren er etableret. Eksempelvis kan politiet
været en kompetent myndighed, der kan udstede dokumen-
tation for dele af udelukkelsesgrundene i § 135. Ordregive-
ren kan derudover kræve, at en ansøger eller tilbudsgiver
fremlægger dokumentation fra andre lande, hvis dette vurde-
res relevant. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis or-
dregiveren er bekendt med forhold, der indikerer, at en an-
søger eller tilbudsgiver ved endelig dom er dømt for forhold,
der er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i et
andet land.
Der foreligger en endelig dom, når en dom ikke længere
kan ankes.
146
Hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilkendegivet i det
fælles europæiske udbudsdokument i henhold til § 148, at
denne ikke er omfattet af nogle af de obligatoriske udeluk-
kelsesgrunde i § 135, stk. 1, har ordregiveren som udgangs-
punkt ikke pligt til at undersøge, hvorvidt denne oplysning
er korrekt. Dog skal ordregiveren, jf. § 151, inden tildeling
af kontrakten, kræve, at en tilbudsgiver fremlægger doku-
mentation, der blandt andet viser, at tilbudsgiveren ikke er
omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i § 135, stk.
1. Derudover har ordregiveren i situationer, hvor der er tvivl
om, hvorvidt ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet af en
eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. § 159,
stk. 3, pligt til at foretage en effektiv kontrol af nøjagtighe-
den af de oplysninger og den dokumentation, som ansøgeren
eller tilbudsgiveren har indsendt. Der kan eksempelvis opstå
tvivl om, hvorvidt en erklæring fra en ansøger eller tilbuds-
giver i det fælles europæiske udbudsdokument er korrekt. I
disse situationer kan ordregiveren, jf. § 153, indhente doku-
mentation for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er om-
fattet af en af de udelukkelsesgrunde som er nævnt i § 135,
stk. 1, nr. 1-6. Dokumentation, der indhentes efter § 153,
stk. 1, udstedes af en kompetent myndighed. Som følge he-
raf vil det udgøre en effektiv kontrol af rigtigheden af erklæ-
ringen i det fælles europæiske udbudsdokument. Dokumen-
tation, der er indhentet efter § 153, stk. 1, er udstedt af en
kompetent myndighed, og vil almindeligvis kunne lægges til
grund.
De obligatoriske udelukkelsesgrunde i § 135, stk. 1, nr.
1-6, angår den situation, hvor en ansøger eller en tilbudsgi-
ver ved en endelig dom er dømt for en handling omfattet af
en række nærmere definerede rammeafgørelser, direktiver
og konventioner.
Et vedtaget bødeforlæg for overtrædelser af handlinger
omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde sidestilles
med en endelig dom.
I § 135, stk. 1, nr. 1-6, er der tale om henvisning til en
række nærmere definerede rammeafgørelser, direktiver og
konventioner, der er gældende på tidspunktet for lovens
fremsættelse. Bestemmelsen skal læses således, at henvis-
ningen er dynamisk, og det vil altid være de gældende rets-
akter, der er relevante i forhold til udelukkelsesgrundene i §
135, stk. 1, nr. 1-6.
Definitionerne af de obligatoriske udelukkelsesgrunde
skal findes i retsakterne beskrevet nedenfor i bemærkninger-
ne til § 135, stk. 1, nr. 1-6:
Det følger af udbudsdirektivets artikel 57, stk. 1, litra a, at
ordregiveren skal udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren,
hvis denne ved en endelig dom er dømt for at have deltaget i
en kriminel organisation, som det er defineret i artikel 2 i
Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008
om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EU-Tidende nr.
L 300 af 11.11.2008, s. 42).
I henhold til stk. 1, nr. 1, skal en ordregiver udelukke en
ansøger eller tilbudsgiver, hvis vedkommende ved en ende-
lig dom er dømt for at have foretaget handlinger begået som
led i en kriminel organisation som defineret i artikel 2 i Rå-
dets rammeafgørelse 2008/841/RIA.
Det følger af udbudsdirektivets artikel 57, stk. 1, litra a, at
en ordregiver skal udelukke en ansøger eller tilbudsgiver,
hvis pågældende ved endelig dom er dømt for deltagelse i en
kriminel organisation som defineret i artikel 2 i Rådets ram-
meafgørelse 2008/841 af 24. oktober 2008 om bekæmpelse
af organiseret kriminalitet.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en ansøger eller
tilbudsgiver er dømt for handlinger begået som led i en kri-
minel organisation.
I henhold til rammeafgørelsens artikel 1, nr. 1, skal føl-
gende betingelser være opfyldt, for at der er tale om en kri-
minel organisation:
• Der skal være tale om en struktureret sammenslutning.
• Sammenslutningen skal være af en vis varighed.
• Samarbejdet skal bestå af mere end 2 personer.
• De pågældende personer skal handle i forening med hen-
blik på at begå strafbare handlinger, som kan straffes
med en frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning af
en maksimal varighed på mindst 4 år eller en strengere
straf.
• Handlingen skal være begået for direkte eller indirekte at
opnå en økonomisk eller anden materiel fordel.
At der skal være tale om en struktureret sammenslutning
vil bl.a. sige, at der er tale om en sammenslutning, der ikke
er vilkårligt dannet med henblik på umiddelbart at begå
strafbare handlinger.
Artikel 2, jf. artikel 1, i rammeafgørelsen vurderes ikke at
indeholde en pligt for EU-medlemsstaterne til selvstændigt
at kriminalisere deltagelse i en kriminel organisation. Delta-
gelse i en kriminel organisation er således ikke selvstændigt
kriminaliseret i dansk ret. Det forudsættes i den forbindelse,
at i det omfang, en medlemsstat har valgt at gennemføre
rammeafgørelsen ved selvstændigt at kriminalisere deltagel-
se i en kriminel organisation, vil en dansk ordregiver dog
være forpligtet til at udelukke ansøgere og tilbudsgivere, der
i den pågældende EU-medlemsstat er blevet dømt for delta-
gelse i en kriminel organisation. Efter den foreslåede be-
stemmelse vil selve den handling at tilslutte sig den krimi-
nelle organisation således være det strafbare forhold, som
begrunder udelukkelsen.
Hvis en handling er begået for direkte eller indirekte at
opnå en økonomisk eller anden materiel fordel, vil forholdet
efter omstændighederne kunne være omfattet af rammeafgø-
relsens artikel 2. Der vil eksempelvis kunne være tale om
domme for tyveri, underslæb, mandatsvig, afpresning, åger,
skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed jf. straffelovens §
276 og §§ 278-283 eller røveri efter § 288.
Visse strafbestemmelser indeholder en skærpet straffe-
ramme, f.eks. når den strafbare handling er begået som led i
organiseret kriminalitet. Det gælder bl.a. groft hærværk efter
straffelovens § 291, stk. 2, og organiseret indbrudskriminali-
tet efter § 286, stk. 1.
I forbindelse med strafudmålingen vil det efter straffelo-
vens § 81, nr. 2, i almindelighed kunne indgå som en skær-
147
pende omstændighed, at gerningen er udført af flere i for-
ening. Efter straffelovens § 81, nr. 3, skal det endvidere al-
mindeligvis indgå som skærpende omstændighed, at gernin-
gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.
Der vil typisk være tale om professionel eller mere systema-
tisk kriminalitet med flere personer indblandet, f.eks. orga-
niseret økonomisk kriminalitet. § 81, nr. 3, finder dog efter
omstændighederne også anvendelse, hvor kun en enkelt per-
son er involveret i den pågældende forbrydelse. Det er ikke
nødvendigt, at gerningsmanden har haft en særlig vigtig rol-
le ved planlægningen eller udførelsen af den omhandlede
kriminalitet. Bestemmelsen vil efter omstændighederne kun-
ne omfatte personer, der ikke indtager overordnede funktio-
ner i en kriminel organisation.
Kriminalitet begået som led i en kriminel organisation kan
efter omstændighederne være omfattet af straffelovens reg-
ler om forsøg og medvirken, jf. straffelovens §§ 21 og 23.
Det vil som nævnt ovenfor bero på en konkret vurdering,
om en strafbar handling er begået som led i organiseret kri-
minalitet.
Endvidere vil ansøgere eller tilbudsgivere, der er dømt for
at have indgået en kartelaftale omfattet af straffelovens §
299 c, konkurrencelovens § 23, stk. 1, eller stk. 3, skulle
udelukkes, hvis de ovennævnte betingelser for, at der er tale
om en kriminel organisation, i øvrigt er opfyldt.
I henhold til rammeafgørelsens artikel 1, nr. 1, er det en
betingelse, at de pågældende personer skal handle i forening
med henblik på at begå strafbare handlinger, som kan straf-
fes med en frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning af
en maksimal varighed på mindst 4 år eller en strengere straf.
Denne betingelse skal forstås således, at en handling skal
kunne resultere i en frihedsstraf på mindst 4 år. Det er ikke
en betingelse, at en handling konkret resulterer i en friheds-
straf på mindst 4 år. Det er således alene et krav, at den
strafbare handling kan straffes med minimum 4 års fængsel.
En række bestemmelser i såvel særlovgivningen som straf-
feloven har strafferammer på under 4 års fængsel. Visse af
disse bestemmelser har dog en overbygningsbestemmelse i
straffeloven, hvor der er fastsat en skærpet strafferamme for
grove tilfælde af den strafbare handling. Det gælder eksem-
pelvis konkurrencelovens § 23, der i grove tilfælde kan
straffes efter straffelovens § 299 c. Strafferammen i konkur-
rencelovens § 23, stk. 1, er bøde, mens den i § 23, stk. 3, er
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Strafferammen i straffe-
lovens § 299 c er fængsel indtil 6 år. Det vil i sådanne tilfæl-
de ikke være afgørende, for om udelukkelse skal finde sted,
om den konkrete handling er henført under bestemmelsen
med den skærpede strafferamme. Som følge heraf vil over-
trædelser af konkurrencelovens § 23, stk. 1, eller stk. 3, kun-
ne medføre udelukkelse, hvis de øvrige betingelser er op-
fyldt.
I henhold til stk. 1, nr. 2 , skal ordregiveren udelukke an-
søgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne ved en endelig dom
er dømt for bestikkelse, som det er defineret i artikel 3 i
konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involve-
rer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i
Den Europæiske Unions medlemsstater og i artikel 2, stk. 1,
i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om
bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende
nr. L 192 af 31.7.2003, s. 54). Derudover omfatter bestem-
melsen bestikkelse som defineret i den nationale ret i an-
søgerens eller tilbudsgiverens medlemsstat eller hjemland
eller i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etab-
leret. Bestemmelsen gennemfører udbudsdirektivets artikel
57, stk. 1, litra b.
Bestemmelse medfører, at ordregiver er forpligtet til at
udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, der ved en endelig
dom er dømt for overtrædelse af forbuddet mod aktiv bestik-
kelse i offentlig tjeneste eller hverv, jf. straffelovens § 122,
forbuddet mod passiv bestikkelse, jf. straffelovens § 144 og
forbuddet mod bestikkelse i private retsforhold (returkom-
mission), jf. straffelovens § 299, stk. 2.
Som anført finder bestemmelsen tillige anvendelse, angå-
ende bestikkelse defineret i den nationale ret i ansøgerens
eller tilbudsgiverens medlemsstat eller hjemland eller i det
land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret. Det
betyder, at overtrædelser af tysk ret angående bestikkelse,
vil medføre, at en tysk ansøger eller tilbudsgiver skal ude-
lukkes, uanset om den konkrete bestemmelse angående be-
stikkelse kan anses for at være omfattet af definitionen i arti-
kel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22.
juli 2003.
I henhold til stk. 1, nr. 3 , bestemmelse skal ordregiveren
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne ved en
endelig dom er dømt for svig, som det er defineret i artikel 1
i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesska-
bers finansielle interesser, EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48.
Bestemmelsen gennemfører udbudsdirektivets artikel 57,
stk. 1, litra c. Konventionen om beskyttelse af De Europæ-
iske Fællesskabers finansielle interesser blev gennemført i
dansk ret ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af
straffeloven (Grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af
udenlandske tjenestemænd m.v.) Ved lovforslaget blev §
289 a indsat i straffeloven.
§ 289 a vedrører svig med såvel EU-midler som nationale
midler. Udelukkelsesgrunden i § 135, stk. 1, nr. 3, omfatter
imidlertid alene ansøgere eller tilbudsgivere, der ved en en-
delig dom er dømt for overtrædelse af straffelovens § 289 a,
hvis forholdet angår såkaldt EU-svig, dvs. hvis vedkommen-
de er dømt for til brug for afgørelser om betaling til eller ud-
betaling fra Den Europæiske Unions budget eller budgetter,
der forvaltes af eller for Den Europæiske Union, at have gi-
vet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplys-
ninger af betydning for en sags afgørelse med forsæt til at
uddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå
uberettiget udbetaling til sig eller andre.
I henhold til stk. 1, nr. 4 , skal ordregiveren udelukke an-
søgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne ved en endelig dom
er dømt for terrorhandlinger eller strafbare handlinger med
forbindelse til terroraktivitet, som det er defineret i hen-
holdsvis artikel 1 og 3 i Rådets rammeafgørelse
2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terroris-
me (EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3), som ændret ved Rådets
rammeafgørelse nr. 2008/919/RIA af 28. november 2008 og
148
medvirken og forsøg på at begå sådanne handlinger som
omhandlet i nævnte rammeafgørelses artikel 4. Bestemmel-
sen gennemfører udbudsdirektivets artikel 57, stk. 1, litra d.
De bestemmelser, der er omfattet af rammeafgørelsens arti-
kel 1 og artikel 3, er kriminaliseret i straffelovens § 114
sammenholdt med den generelle medvirkensregel i straffelo-
vens § 23. Forpligtelserne efter rammeafgørelsens artikel 4
er i dansk ret opfyldt ved de generelle bestemmelser om for-
søg og medvirken i straffelovens § 21 (forsøg) og § 23
(medvirken og anstiftelse). En ordregiver er således forplig-
tet til at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, der ved en
endelig dom er dømt for terrorisme efter straffelovens § 114.
Som anført ovenfor ses rammeafgørelsen at være gennem-
ført i dansk ret ved straffelovens § 114. En dom for overtræ-
delse af straffelovens § 114 a, §§ 114 c – 114 e og § 114 h
vil således falde uden for den obligatoriske udelukkelses-
grund.
I henhold til stk. 1, nr. 5 , skal ordregiveren udelukke an-
søgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne ved en endelig dom
er dømt for hvidvaskning af penge eller finansiering af ter-
rorisme, som det er defineret i artikel 1 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15). Bestemmelsen
gennemfører udbudsdirektivets artikel 57, stk. 1, litra e.
Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger vil efter
omstændighederne kunne straffes som hæleri efter straffelo-
vens § 290 sammenholdt med bestemmelserne om forsøg og
medvirken, jf. straffelovens §§ 21 og 23. Det bemærkes, at §
290 har et bredt anvendelsesområde og således finder an-
vendelse på udbytte fra alle former for kriminalitet, herun-
der hvidvask. § 135, stk. 1, nr. 5, medfører alene, at ordregi-
veren er forpligtet til at udelukke ansøgere eller tilbudsgive-
re, der ved en endelig dom er dømt for overtrædelse af straf-
felovens § 290, hvis udbyttet stammer fra hvidvask.
Terrorfinansiering er efter dansk ret strafbart efter straffe-
lovens § 114 b og § 114 f. En ordregiver er således forplig-
tet til at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, der ved en
endelig dom er dømt for overtrædelse af straffelovens § 114
b eller § 114 f.
I henhold til stk. 1, nr. 6, skal ordregiveren udelukke ansø-
geren eller tilbudsgiveren, hvis pågældende ved en endelig
dom er dømt for menneskehandel efter straffelovens § 262
a.
Det bemærkes, at det følger af udbudsdirektivets artikel
57, stk. 1, litra f, at ordregiveren skal udelukke ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren, hvis denne ved en endelig dom er dømt
for brug af børnearbejde eller for menneskehandel, som de-
fineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpel-
se af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om
erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EU-Ti-
dende nr. L 101 af 15.4.2011, s. 1) (menneskehandelsdirek-
tivet).
Menneskehandelsdirektivet er imidlertid omfattet af det
danske retsforbehold. Danmark deltog således ikke i vedta-
gelsen af direktivet, ligesom direktivet ikke er bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Menneskehandelsdirektivet indeholder ikke regler om
gensidig anerkendelse. Ved lov nr. 275 af 25. marts 2012
om ændring af straffeloven (Udvidet definition af menne-
skehandel) blev det derfor besluttet at bringe dansk straffe-
lovgivning i overensstemmelse med direktivet. Lovændrin-
gen indebar, at definitionen af menneskehandel i straffelo-
vens § 262 a blev bragt i overensstemmelse med direktivets
definition heraf, således at udnyttelse af strafbare handlinger
blev føjet til de former for udnyttelse, der indgår i straffelo-
vens § 262 a. Endvidere blev strafferammen i straffelovens
§ 262 a forhøjet til 10 års fængsel. Endelig blev sager om
menneskehandel undtaget fra kravet om dobbelt strafbarhed
i straffelovens § 7, stk. 1.
Da dansk ret er bragt i overensstemmelse med direktivet
skal en dom for menneskehandel efter straffelovens § 262 a
medfører en obligatorisk udelukkelse af ansøgeren eller til-
budsgiveren fra at deltage i udbudsproceduren.
Det bemærkes i øvrigt, at artikel 2 i direktivet om menne-
skehandel ikke selvstændigt ses at kriminalisere eller define-
re børnearbejde. Børnearbejde kan dog efter omstændighe-
derne være omfattet af direktivets bestemmelser menneske-
handel med henblik på udnyttelse ved tvangsarbejde. Men-
neskehandel af et barn med henblik på udnyttelse ved
tvangsarbejde vil i Danmark være omfattet af straffelovens §
262 a.
Det fastsættes i stk. 2 , at forpligtelsen for ordregiveren til
at udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren i henhold til §
135, stk. 1, også gælder, når en person, der er dømt ved en-
delig dom eller har vedtaget et bødeforlæg for de forhold,
der er oplistet i § 135, stk. 1, er medlem af ansøgerens eller
tilbudsgiverens bestyrelse, direktion eller tilsynsråd. Be-
stemmelsen finder endvidere anvendelse i de situationer,
hvor en person, der er dømt ved endelig dom eller har vedta-
get et bødeforlæg for forhold, der er oplistet i § 135, stk. 1,
ikke er medlem af bestyrelsen, direktionen eller tilsynsrådet,
men har beføjelse til at repræsentere eller kontrollere eller
træffe beslutninger i disse.
Det er således underordnet, om det er den juridiske per-
son, en fysisk person i en ledende stilling, eller en fysisk
person med særlige beføjelser, der er dømt ved endelig dom
eller er vedtaget et bødeforlæg for de forhold, der er oplistet
i § 135, stk. 1. Hvis udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1,
knytter sig til en bestemt fysisk person, kan denne person ik-
ke omgå de obligatoriske udelukkelsesgrunde ved at oprette
en ny juridisk person med de samme ledende personer.
Bestemmelsens stk. 3 viderefører tilsvarende bestemmelse
i lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 om begræns-
ning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige ud-
budsforretninger og om ændring af visse andre love, der op-
hæves jf. § 196, stk. 8.
§ 135, stk. 3, har til formål at nedbringe gælden til offent-
lige myndigheder og forebygge nye restancer.
149
I henhold til denne bestemmelse, skal ordregiveren ude-
lukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der har en samlet
ubetalt forfalden gæld på 100.000 kr. eller derover til offent-
lige myndigheder vedrørende skatter, afgifter samt bidrag til
sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning el-
ler lovgivning i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren
er etableret. Det er ikke et krav, at ubetalt forfalden gæld på
100.000 kr. eller derover skal være fastslået ved en retlig el-
ler administrativ afgørelse, der har endelig og bindende
virkning.
Bestemmelsen omfatter også eventuelle påløbne renter el-
ler bøder, som følger af den ubetalte forfaldne gæld.
Idet der er tale om forfalden gæld til offentlige myndighe-
der, indgår ansøgere eller tilbudsgiveres mellemværende
med offentlige myndigheder, f.eks. løbende momsangivel-
ser, hvor fristen for angivelse og indbetaling ikke er over-
skredet, ikke i beregningen af de 100.000 kr.
I henhold til stk. 3, skal ordregiveren når som helst i løbet
af proceduren udelukke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis
det viser sig, at en ansøger eller tilbudsgiver under procedu-
ren har en samlet ubetalt forfalden gæld på 100.000 kr. eller
derover til offentlige myndigheder. Dog kan ordregiveren
undlade at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver i henhold
til stk. 4, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren eksempelvis
stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der er på
100.000 kr. eller derover. Det vil sige, at ansøgeren eller til-
budsgiveren i et begrænset udbud ikke må have ubetalt for-
falden gæld til offentlige myndigheder på 100.000 kr. eller
derover på tidspunktet for ansøgningsfristens udløb samt ti-
den indtil kontraktindgåelse. I et offentligt udbud er det af-
gørende tidspunkt tilbudsfristens udløb og tiden indtil kon-
traktindgåelse, der er afgørende.
Hvis ordregiveren har opfordret et antal ansøgere til at af-
give tilbud, og ordregiveren inden tilbudsfristens udløb kon-
staterer, at en ansøger, der er opfordret til at afgive tilbud,
har ubetalt forfalden gæld til offentlige myndigheder på over
100.000 kr. eller derover inden tilbudsfristens udløb, skal
ordregiveren udelukke ansøgeren.
Ordregiveren kan endvidere bringe en kontrakt eller ramme-
aftale til ophør, når leverandøren var omfattet af en af ude-
lukkelsesgrundene i §§ 135-137 på tidspunktet for tildelin-
gen af kontrakten.
Ordregiveren kan udelukke ansøgere eller tilbudsgivere,
hvis den ubetalte forfaldne gæld til offentlige myndigheder
er mindre end 100.000 kr. i henhold til § 137, stk. 1, nr. 7.
Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, hvis an-
søgeren eller tilbudsgiveren er omfattet af § 135, stk. 4, nr.
1-3.
Hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilkendegivet i det
fælles europæiske udbudsdokument, at denne ikke har ube-
talt forfalden gæld til offentlige myndigheder på 100.000 kr.
eller derover, har ordregiveren som udgangspunkt ikke pligt
til at undersøge, hvorvidt denne oplysning er korrekt. Jf. §
151 er ordregiveren dog forpligtet til, inden tildeling af kon-
trakten, at verificere, at tilbudsgiveren ikke har ubetalt for-
falden gæld til offentlige myndigheder på 100.000 kr. eller
derover. Alene i de situationer, hvor der er tvivl om, hvor-
vidt ansøgeren eller tilbudsgiveren har ubetalt forfalden
gæld til offentlige myndigheder på 100.000 kr. eller derover,
har ordregiveren, jf. § 159, stk. 3, en pligt til at foretage en
effektiv kontrol af nøjagtigheden af de oplysninger og den
dokumentation, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har ind-
sendt.
Bestemmelsens stk. 4 viderefører lov om begrænsning af
skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsfor-
retninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997, der
ophæves, jf. § 196, stk. 8.
Ordregiveren kan efter stk. 4, nr. 1 , undlade at udelukke
en ansøger eller en tilbudsgiver, der har ubetalt forfalden
gæld til offentlige myndigheder jf. § 135, stk. 3, hvis alle
ansøgere eller tilbudsgivere har ubetalt forfalden gæld som
omhandlet i stk. 3. Dette kan være relevant i situationer,
hvor den økonomiske situation medfører, at mange økono-
miske aktører i samme branche har ubetalt forfalden gæld til
det offentlige, jf. § 135, stk. 3.
Endvidere kan ordregiveren efter stk. 4, nr. 2, undlade at
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, der er omfattet af §
135, stk. 3, når ansøgeren eller tilbudsgiveren stiller sikker-
hed for betaling af den del af gælden på 100.000 kr. eller
derover.
Efter stk. 4, nr. 3 , gælder, at hvis ansøgeren eller tilbuds-
giveren har indgået en aftale med inddrivelsesmyndigheden
om en afviklingsordning, og denne ordning er overholdt,
kan ordregiveren undlade at udelukke ansøgeren eller til-
budsgiveren. Indgåelse af en aftale om en bindende ordning
skal være sket inden udløbet af ansøgningsfristen for ansø-
gere ved en begrænset procedure eller ved tilbudsfristen for
tilbudsgivere ved en offentlig procedure.
Ordregiveren kan i medfør af bestemmelsens stk. 5 i eks-
traordinære undtagelsestilfælde af hensyn til væsentlige
samfundsmæssige interesser fravige de obligatoriske ude-
lukkelsesgrunde og lade ansøgeren eller tilbudsgiveren del-
tage i udbudsprocessen, selvom disse er omfattet af en af de
obligatoriske udelukkelsesgrunde i henhold til § 135, stk.
1-3.
Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt de væsentlige
samfundsmæssige interesser kan betragtes som legitime
hensyn, der kan begrunde, at de obligatoriske udelukkelses-
grunde fraviges.
Væsentlige samfundsmæssige interesser kan eksempelvis
være hensynet til sundhed, sikkerhed, offentlig orden eller
miljøbeskyttelse. Hensynet til sundheden kan for eksempel
foreligge, når der er et presserende behov for vacciner eller
nødudstyr, som kun kan købes hos en ansøger eller tilbuds-
giver, som er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrun-
de. Hensynet til miljøbeskyttelse kan foreligge, når der er ri-
siko for væsentlig uoprettelig skade på miljøet. Hvis alle de
ansøgere eller tilbudsgivere, der har mulighed for at afværge
en væsentlig uoprettelig skade på miljøet, er omfattet af en
eller flere af udelukkelsesgrundene, kan ordregiveren undla-
150
de at udelukke ansøgerne med henvisning til denne bestem-
melse.
Til § 136
Det gældende direktivs artikel 45, stk. 2, ordregiver mu-
lighed for at udelukke tilbudsgivere, der svigagtigt har givet
urigtige oplysninger, eller som har undladt at give de kræve-
de oplysninger.
§ 136 gennemfører direktivets artikel 57, stk. 4, litra e, f
og h, dog med den ændring at udelukkelsesgrunden er obli-
gatorisk. § 132 indebærer, at det bliver obligatorisk for or-
dregiver at udelukke tilbudsgivere eller ansøgere, der svig-
agtigt har givet urigtige oplysninger, eller som har undladt at
give de krævede oplysninger. Efter gældende er der i dette
tilfælde alene tale om en frivillig udelukkelsesgrund. Derud-
over indebærer § 136 i forhold til gældende ret, at ordregi-
ver skal udelukke en tilbudsgiver eller ansøger, hvis en inte-
ressekonflikt ikke kan afhjælpes effektivt med mindre ind-
gribende foranstaltninger, og hvis en forvridning af konkur-
rencen fra den forudgående inddragelse af de økonomiske
aktører i forberedelsen af udbudsproceduren, ikke kan af-
hjælpes med mindre indgribende foranstaltninger.
Når ordregiveren benytter de i nr. 1-3 anførte udelukkel-
sesgrunde, skal det ske under overholdelse af og hensynta-
gen til principperne, jf. § 2, herunder proportionalitetsprin-
cippet.
Det fastsættes i bestemmelsens nr. 1, at ordregiveren skal
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, når en interesse-
konflikt i forhold til det konkrete udbud ikke kan afhjælpes
effektivt med mindre indgribende foranstaltninger.
Interessekonflikter er defineret i § 24, nr. 18, som situatio-
ner, hvor en person hos en ordregiver eller hos en indkøbs-
rådgiver, der handler på vegne af ordregiveren, og som er
involveret i gennemførelsen af udbudsproceduren, eller som
kan påvirke resultatet af proceduren, har en direkte eller in-
direkte finansiel, økonomisk eller anden personlig interesse,
der kan antages at bringe den pågældendes upartiskhed og
uafhængighed i forbindelse med udbudsproceduren i fare.
En interessekonflikt kan også opstå, hvor en ansøger eller
tilbudsgiver har modstridende interesser, som kan påvirke
kontraktens opfyldelse i en negativ retning.
Såfremt ordregiveren identificerer en interessekonflikt,
skal denne interessekonflikt udbedres, for at udbudsproce-
duren gennemføres i overensstemmelse med ligebehand-
lingsprincippet i § 2. Hvis det er muligt effektivt at afhjælpe
interessekonflikten med mindre indgribende foranstaltnin-
ger, skal ordregiveren gøre dette. Mindre indgribende foran-
staltninger end udelukkelse kan være fastsættelse af en læn-
gere frist for modtagelse af ansøgninger eller tilbud, frem-
læggelse af den relevante information for alle potentielle an-
søgere eller tilbudsgivere eller ved organisatorisk omorgani-
sering hos ordregiveren, hvor den eller de personer, der gi-
ver anledning til interessekonflikten, fjernes fra udbuddet.
Ordregiveren har bevisbyrden for, at der foreligger en in-
teressekonflikt, der ikke effektivt kan afhjælpes med mindre
indgribende foranstaltninger.
Bestemmelsens nr. 2 gennemfører artikel 57, stk. 4, litra f,
dog med den ændring at udelukkelsesgrunden er obligato-
risk.
Med bestemmelsen i § 39 fastlægges rammerne for forud-
gående inddragelse af ansøgeren eller tilbudsgiveren i for-
bindelse med forberedelsen af en udbudsprocedure. Hvis
inddragelsen af ansøgeren eller tilbudsgiveren medfører en
konkurrencefordrejning fra den forudgående inddragelse af
ansøgere eller tilbudsgivere, skal ordregiveren udelukke de
ansøgere eller tilbudsgivere, der har opnået en fordel og der-
med skabt en konkurrencefordrejning. Hvis det er muligt ef-
fektivt at afhjælpe konkurrencefordrejningen med mindre
indgribende foranstaltninger, skal ordregiveren gøre dette.
Ordregiveren har bevisbyrden for, at der foreligger en
konkurrencefordrejning som følge af forudgående inddra-
gelse af ansøgere eller tilbudsgivere, der ikke kan afhjælpes
effektivt med mindre indgribende foranstaltninger.
Bestemmelsens nr. 3 gennemfører artikel 57, stk. 4, litra
h, dog med den ændring at udelukkelsesgrunden er obligato-
risk.
Det fremgår af § 159, at en ordregiver alene kan tildele en
kontrakt til en tilbudsgiver, der ikke er udelukket i henhold
til §§ 135-137, der opfylder de af ordregiveren fastsatte mi-
nimumskrav til egnethed i henhold til §§ 140-143, og der,
hvis det er relevant, er udvalgt gennem en udvælgelse i hen-
hold til § 145.
Bestemmelsen indebærer, at ordregiveren er forpligtet til
at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver i det pågældende
udbud har givet groft urigtige oplysninger, har tilbageholdt
oplysninger eller ikke er i stand til at fremsende supplerende
dokumenter vedrørende udelukkelsesgrundene, § 135, stk. 1
eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller nr. 7, mi-
nimumskravene til egnethed, jf. §§ 140-144 eller udvælgel-
sen, jf. § 145.
Bestemmelsen finder alene anvendelse i forhold til oplys-
ninger, som ordregiveren kan kræve for at verificere, at an-
søgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af en udeluk-
kelsesgrund, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er egnet eller
at ansøgeren eller tilbudsgiveren skal udvælges. Det vil sige
den dokumentation, der er nævnt i §§ 153-155, 157 og 158,
jf. § 152, stk. 2.
Det fremgår af § 153, hvilken dokumentation ordregiveren
kan kræve for at verificere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
ikke befinder sig i de situationer, der er nævnt i § 135, stk. 1
eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7. Ordre-
giveren kan ikke kræve, at en ansøger eller tilbudsgiver
fremsender anden dokumentation i forbindelse med udeluk-
kelsesgrundene, hvorfor § 136, nr. 3, ikke finder anvendelse
i forhold til udelukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1 og
3-6.
Det fælles europæiske udbudsdokument fungerer alene
som et foreløbigt bevis i forhold til den endelige dokumen-
tation. Idet ansøgeren eller tilbudsgiveren skal dokumentere
de oplysninger, der fremgår af det fælles europæiske ud-
budsdokument angående udelukkelsesgrundene, jf. § 135,
stk. 1 eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7,
151
vil urigtige oplysninger angående de nævnte udelukkelses-
grunde ikke kunne karakteriseres som groft urigtige oplys-
ninger.
I forhold til minimumskravene til egnethed kan ordregiver
kræve oplysninger angående egnethed i forhold til udøvelse
af det pågældende erhverv, jf. § 141, økonomisk og finansiel
formåen, jf. § 142 og teknisk og faglig formåen, jf. § 143.
Endvidere kan en ansøger eller tilbudsgiver udnytte andre
enheders økonomiske og finansielle formåen eller tekniske
og faglige formåen, jf. § 144. Hvis en ansøger eller tilbuds-
giver baserer sig på andre enheder i henhold til § 144, stk. 1,
skal ansøgeren eller tilbudsgiveren, jf. § 144, stk. 2, frem-
lægge støtteerklæringer eller anden dokumentation, der
godtgør, at ansøgeren eller tilbudsgiveren faktisk råder over
den nødvendige økonomiske og finansielle formåen eller
tekniske og faglige formåen. Ordregiveren skal i henhold til
denne bestemmelse udelukke en ansøger eller en tilbudsgi-
ver, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren afgiver groft urigti-
ge oplysninger, har tilbageholdt oplysninger eller ikke er i
stand til at fremsende supplerende dokumenter i forbindelse
med § 144, stk. 2.
I forhold til udvælgelsen, jf. § 145, stk. 1, kan en ordregi-
ver ved begrænset udbud, udbud med forhandling, konkur-
rencepræget dialog og innovationspartnerskaber udvælge et
antal ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud el-
ler deltage i en dialog. I henhold til § 145, stk. 2, skal ordre-
giveren foretage udvælgelsen på baggrund af kriterier, der er
objektive og ikkediskriminerende. Denne dokumentation,
som ordregiveren kræver i forhold til udvælgelse, kan ek-
sempelvis være den dokumentation, der fremgår af § 154,
stk. 1, nr. 1-3, angående den økonomiske og finansielle for-
måen, eller den dokumentation der angår den tekniske og
faglige formåen, jf. § 155, nr. 1-12, og §§ 157 og 158.
Det er ordregiveren, der har bevisbyrden for, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren har givet groft urigtige oplysninger, har
tilbageholdt oplysninger eller ikke er i stand til at fremsende
supplerende dokumenter vedrørende udelukkelsesgrundene,
minimumskravene til egnethed eller udvælgelsen.
Til § 137
Artikel 45, stk. 2, i det gældende direktiv giver ordregiver
mulighed for at udelukke tilbudsgivere og ansøgere, hvis bo
er under konkurs eller likvidation, eller er begæret taget un-
der konkursbehandling eller behandling med henblik på li-
kvidation; som ved dom er dømt for en strafbar handling,
der rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed;
som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en
alvorlig fejl, som ordregiver bevisligt har konstateret; som
ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af
bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til gældende
ret i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i ordre-
givers land; eller som ikke har opfyldt sine forpligtelser med
hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til rets-
forskrifterne i det land, hvor den pågældende er etableret el-
ler i ordregivers land.
§ 137 gennemfører direktivets artikel 57, stk. 4, litra a-d, g
og i. Angående § 137, stk. 1, nr. 5, er teksten uddybet og
suppleret i forhold til artikel 57, stk. 4, litra g. Ordlyden af §
137, stk. 1, nr. 5 er indført på forslag fra Udbudslovsudval-
get med det formål at få ordregivere til at klarlægge i hvilke
tilfælde, ordregiveren kan udelukke en ansøger eller tilbuds-
giver for misligholdelse af en kontrakt
§ 137, stk. 1, nr. 7, er en tilføjelse og er fra lov om be-
grænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentli-
ge udbudsforretninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13.
maj 1997. Bestemmelsen er indført på forslag fra Udbuds-
lovsudvalget med det formål at foretage en regelforenkling,
idet lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 ophæves i
henhold til § 196, stk. 8.
I forhold til gældende ret er § 137, stk. 1, nr. 1, nr. 4 og nr.
6, nye. Derudover kan ordregiver i henhold til nr. 3, udeluk-
ke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis ordregiveren kan påvi-
se, at ansøgeren eller tilbudsgiveren i forbindelse med udø-
velsen af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der
sår tvivl om ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet, hvor
tilbudsgiveren eller ansøgeren i henhold til gældende ret
dom skal være dømt for en strafbar handling. Endelig er nr.
5 en væsentligt udvidelse af gældende ret.
Denne bestemmelse angiver de udelukkelsesgrunde, som
ordregiveren frivilligt kan vælge at udelukke en ansøger el-
ler tilbudsgiver på baggrund af, hvis en ansøger eller til-
budsgiver er omfattet af disse. På forslag fra Udbudslovsud-
valget er det anført, at ordregiveren skal angive tydeligt i
udbudsbekendtgørelsen, hvis ordregiveren vil udelukke an-
søgere eller tilbudsgivere, der er omfattet af de frivillige
udelukkelsesgrunde. Denne bestemmelse har til formål at
styrke gennemsigtigheden i udbudsproceduren, hvorved en
ansøger eller tilbudsgiver har et bedre grundlag for at vurde-
re, om de ønsker at bruge ressourcer på at udarbejde en an-
søgning eller et tilbud.
Hvis ordregiveren har angivet, at det vil medføre udeluk-
kelse, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet af de
frivillige udelukkelsesgrunde, skal ordregiveren når som
helst i løbet af proceduren udelukke ansøgeren eller tilbuds-
giveren, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren enten før eller
under udbudsproceduren er omfattet af de frivillige udeluk-
kelsesgrunde. Forpligtelsen gælder fra det tidspunkt, hvor
ordregiveren tager stilling til ansøgeren eller tilbudsgiverens
egnethed og indtil kontraktindgåelse.
Det fremgår af lovbemærkningerne til de enkelte udeluk-
kelsesgrunde i stk. 1, nr. 1-7, at ordregiveren kan udelukke
en ansøger eller tilbudsgiver, hvis denne befinder sig i en
udelukkelsesgrund. Dette skal læses i sammenhæng med
stk. 1, hvorefter ordregiveren skal anføre i udbudsbekendt-
gørelsen, hvis en ansøger eller en tilbudsgiver vil blive ude-
lukket fra deltagelse i en udbudsprocedure. Som følge heraf
har ordregiveren et valg i forhold til, hvilke udelukkelses-
grunde der skal anvendes i et konkret udbud, men ordregive-
ren skal udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der befin-
der sig i disse udelukkelsesgrunde.
152
Ordregiver er, jf. § 151, stk. 1, sammenholdt med § 153,
forpligtet til at kræve, at tilbudsgiveren fremlægger den do-
kumentation for de forhold, der er omfattet af § 137, stk. 1,
nr. 2 eller 7. Udover pligten til at indhente dokumentation,
har ordregiveren som klart udgangspunkt ikke en undersø-
gelsespligt i forhold til i udbudsproceduren at konstatere,
hvorvidt ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet af en el-
ler flere af de situationer, der er omfattet af de frivillige ude-
lukkelsesgrunde. Alene i tvivlstilfælde har ordregiveren, jf.
§ 159, stk. 3, en pligt til at foretage en effektiv kontrol af
nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumentation, som
ansøgeren eller tilbudsgiveren har indsendt, herunder om en
tilkendegivelse i det fælles europæiske udbudsdokument er
korrekt.
Pligt til at foretage effektiv kontrol kan indtræde, hvis or-
dregiveren modtager oplysninger eller dokumentation fra
tredjepart, der sår tvivl om rigtigheden af ansøgeren eller til-
budsgiverens erklæring i det fælles europæiske udbudsdoku-
ment om, at denne ikke er omfattet af de frivillige udeluk-
kelsesgrunde.
Der kan eksempelvis opstå tvivl om, hvorvidt en erklæ-
ring fra en ansøger eller tilbudsgiver i det fælles europæiske
udbudsdokument er korrekt. I disse situationer kan ordregi-
veren jf. § 153 indhente dokumentation for, at ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund
nævnt i § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7. Idet dokumentation efter
§ 153, stk. 1, er udstedt af en kompetent myndighed, vil det-
te udgøre en effektiv kontrol af rigtigheden af erklæringen i
det fælles europæiske udbudsdokument. Dokumentation, der
er indhentet efter § 153, stk. 1, kan som klart udgangspunkt
ikke give anledning til tvivl, eftersom dokumentationen er
udstedt af en kompetent myndighed.
Dog er ordregiveren forpligtet til, inden denne indgår kon-
trakt med den vindende tilbudsgiver, at verificere i henhold
til § 151, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelses-
grundene i § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7.
Når ordregiveren benytter de frivillige udelukkelsesgrun-
de, skal det ske under overholdelse af principperne, jf. § 2,
herunder proportionalitetsprincippet. Bagatelagtige forhold
kan således ikke føre til udelukkelse af ansøgeren eller til-
budsgiveren. Flere tilfælde af forhold, der hver for sig er ba-
gatelagtige, kan dog give anledning til at udelukke ansøge-
ren eller tilbudsgiveren.
I henhold til lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.,
der, jf. § 197, nr. 1, foreslås ændret til lov om Klagenævnet
for Udbud, kan ordregiverens beslutninger truffet i henhold
til udbudsloven indbringes for Klagenævnet for Udbud. Som
følge heraf kan ansøger eller tilbudsgiver klage over ordre-
giverens beslutning om at udelukke ansøgeren eller tilbuds-
giveren. I den forbindelse kan det prøves, om ordregiveren
konkret har løftet bevisbyrden for, at ansøgeren eller til-
budsgiveren er omfattet af en af de i § 137, stk. 1, nr. 1 eller
nr. 3-6, frivillige udelukkelsesgrunde.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1, kan ordregiveren
vælge at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, hvis ordregi-
veren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilsi-
desat gældende forpligtelser inden for det miljømæssige-,
sociale- og arbejdsretlig område i henhold til EU-retten, na-
tional lovgivning, kollektive aftaler eller i henhold til de
miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af
konventionerne, der er nævnt i bilag X til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
I henhold til proportionalitetsprincippet vil alene overtræ-
delser af en vis væsentlighed, eller gentagne overtrædelser
kunne begrunde udelukkelse.
Det er ordregiveren, der har bevisbyrden for, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren har tilsidesat gældende forpligtelser in-
den for det miljømæssige-, sociale- og arbejdsretlig område.
Det kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt for at
løfte bevisbyrden, hvis ordregiveren kan påvise, at ansøge-
ren eller tilbudsgiveren ved endelig dom er dømt for over-
trædelser af de gældende forpligtelser inden for det miljø-
mæssige-, sociale- og arbejdsretlige område. Der foreligger
en endelig dom, når en dom ikke længere kan ankes.
Efter omstændighederne kan ordregiveren endvidere løfte
bevisbyrden ved at påvise, at det ved voldgiftskendelse, på-
bud fra arbejdstilsynet eller kendelse fra et domstolslignen-
de administrativt nævn er konstateret, at ansøgeren eller til-
budsgiveren har tilsidesat gældende forpligtelser. Derudover
kan eksempelvis syn og skøn eller anden dokumentation,
herunder dokumentation fra egne eller andres erfaringer ef-
ter omstændighederne være et passende middel, der påviser,
at ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilsidesat de gældende
forpligtelser. Der er ikke tale om en udtømmende liste.
En ordregiver kan også anvende denne bestemmelse over-
for underleverandører, jf. § 177, stk. 5, og bemærkningerne
hertil.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, kan ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren udelukkes fra en udbudsprocedure, hvis
ansøgeren eller tilbudsgiveren på tidspunktet for aflevering
af ansøgning eller tilbud eller i løbet af udbudsprocessen i
Danmark eller det land, hvor en ansøger eller tilbudsgiver er
hjemhørende er erklæret konkurs, under insolvens- eller li-
kvidationsbehandling, hvis ansøgerens eller tilbudsgiverens
aktiver administreres af en kurator eller af retten, hvis ansø-
geren eller tilbudsgiveren er under tvangsakkord, hvis an-
søgerens eller tilbudsgiverens erhvervsvirksomhed er blevet
indstillet, eller hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfat-
tet af en lignende situation i henhold til en tilsvarende pro-
cedure, der er fastsat i national lovgivning, hvor ansøgeren
eller tilbudsgiveren er hjemhørende.
Baggrunden for denne bestemmelse er, at hvis ansøgeren
eller tilbudsgiveren er erklæret konkurs eller under insol-
vens- eller likvidationsbehandling, er der en nærliggende ri-
siko for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er i stand til
at udføre den udbudte opgave.
Inden ordregiveren kan indgå kontrakt med en tilbudsgi-
ver, skal tilbudsgiveren påvise ved fremlæggelse af doku-
mentation jf. § 152, at denne ikke er omfattet af en af de si-
tuationer, der er nævnt i § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, hvis det
153
er anført i udbudsbekendtgørelsen, at det medfører udeluk-
kelse, hvis ansøgere eller tilbudsgiver er omfattet af denne
udelukkelsesgrund.
Ikke alle insolvensformer er gengivet lovbemærkningerne
til denne bestemmelse, ligesom der ikke henvises til de rele-
vante insolvensregler.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 3 , gælder, at så-
fremt ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgi-
veren i forbindelse med udøvelsen af erhvervet har begået
alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgerens eller til-
budsgiverens integritet, kan ordregiveren udelukke ansøge-
ren eller tilbudsgiveren. Bestemmelsen er formuleret bredt,
idet bestemmelsen kan angå mange forskellige situationer,
som kan karakteriseres som forsømmelser.
I henhold til denne bestemmelse kan ordregiveren udeluk-
ke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis ordregiveren kan på-
vise, at forsømmelsen vedrører udøvelsen af ansøgerens el-
ler tilbudsgiverens erhverv, og at der er tale om en alvorlig
forsømmelse, der skaber tvivl om ansøgerens eller tilbudsgi-
verens integritet.
Forsømmelsen skal angå ansøgerens eller tilbudsgiverens
erhverv, hvilket vil sige, at en alvorlig forsømmelse skal væ-
re begået i forbindelse med ansøgerens eller tilbudsgiverens
udøvelse af virksomhed. Ansøgerens eller tilbudsgiverens
erhverv skal forstås bredt, således bestemmelsen ikke alene
omfatter alvorlige forsømmelser, der er direkte knyttet til
kvaliteten af opgaveudførelsen. Andre alvorlige forsømmel-
ser i forbindelse med ansøgerens eller tilbudsgiverens udø-
velse af virksomhed kan endvidere være omfattet af denne
bestemmelse. Nedenfor fremgår der eksempler.
Ansøgeren eller tilbudsgiveren kan alene udelukkes, så-
fremt de forsømmelser denne tidligere har begået har været
alvorlige forsømmelser, der skaber tvivl om ansøgerens eller
tilbudsgiverens integritet og dermed ansøgerens eller til-
budsgiverens troværdighed i forhold til udøvelsen af virk-
somhed.
Ansøgerens eller tilbudsgiverens alvorlige forsømmelser
skal sætte berettiget spørgsmålstegn ved ansøgerens eller til-
budsgiverens integritet, hvilket betyder, at det er den pågæl-
dende adfærd og ikke virkningen af den alvorlige forsøm-
melse, der kan begrunde udelukkelse.
Alvorlige forsømmelser, der kan skabe tvivl om ansøge-
rens eller tilbudsgiverens integritet, kan eksempelvis være:
Manglende overholdelse af miljømæssige eller sociale for-
pligtelser, herunder regler om adgang for handicappede,
samt overtrædelser af skatteregler, konkurrenceregler eller
regler for intellektuel ejendomsret.
Endvidere kan det være en alvorlig forsømmelse, der kan
begrunde udelukkelse, hvis ordregiveren kan påvise, at an-
søgeren eller tilbudsgiveren har begået handlinger omfattet
af en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i § 135, stk. 1,
men hvor der ikke er faldet endelig dom.
Det er ordregiveren, der har bevisbyrden for, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren i forbindelse med udøvelsen af sit er-
hverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om
ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet. Det kan efter om-
stændighederne være tilstrækkeligt for at løfte bevisbyrden,
hvis ordregiveren kan påvise dette ved en endelig dom,
voldgiftskendelse eller kendelse fra et domstolslignende ad-
ministrativt nævn.
Endvidere kan det efter omstændighederne være et pas-
sende middel til at påvise alvorlige forsømmelser, hvis or-
dregiveren kan henvise til et udenretligt forlig, syn og skøn,
dokumentation, udtalelser eller tilsvarende fra brancheorga-
nisationer vedrørende forsømmelsernes faglige karakter el-
ler anden dokumentation, herunder dokumentation fra egne
eller andres erfaringer. Det er ikke afgrænset, hvilken doku-
mentation ordregiveren kan benytte for at vise, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren har begået alvorlige forsømmelser i for-
bindelse med udøvelsen af erhvervet, der sår tvivl om an-
søgerens eller tilbudsgiverens integritet.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, betyder, at ordregiveren kan
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis ordregiveren
har tilstrækkelige plausible indikationer til at konkludere, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået en aftale med an-
dre økonomiske aktører med henblik på konkurrencefordrej-
ning.
Ordregiveren skal kunne godtgøre, at der er tilstrækkelige
plausible indikationer til at konkludere, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren har indgået en aftale med andre økonomiske
aktører med henblik på konkurrencefordrejning. Det for-
hold, at ordregiveren kan udelukke en ansøger eller tilbuds-
giver, hvis ordregiveren har tilstrækkelige plausible indikati-
oner til at konkludere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har
indgået en aftale med andre økonomiske aktører med hen-
blik på konkurrencefordrejning, er en lempeligere bevisbyr-
de for ordregiveren at løfte end bevisbyrden ved udelukkel-
sesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1, 3, 5 og 6, hvor ordregive-
ren skal påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet
af en udelukkelsesgrund. Det vil være en konkret vurdering,
hvad der er plausible indikationer, men det vil være tilstræk-
keligt, hvis ordregiveren fremlægger dokumentation, der
troværdigt indikerer, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har
indgået en aftale med andre økonomiske aktører med hen-
blik på konkurrencefordrejning. Dette kan eksempelvis være
tilfældet, hvis der er rejst tiltale mod en ansøger eller til-
budsgiver for at have indgået aftaler med henblik på konkur-
rencefordrejning. Derudover kan oplysninger fra myndighe-
der, der indikerer, at en ansøger eller tilbudsgiver har indgå-
et en aftale med henblik på konkurrencefordrejning være til-
strækkeligt.
Denne bestemmelse angår ikke alene en aftale med hen-
blik på konkurrencefordrejning i forhold til det konkrete ud-
bud, med også andre aftaler en ansøger eller tilbudsgiver har
indgået med andre økonomiske aktører med henblik på kon-
kurrencefordrejning. Eksempelvis kan en ordregiver udeluk-
ke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis ordregiveren kan godt-
gøre, at der er tilstrækkelige plausible indikationer til at kon-
kludere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået en af-
tale med andre økonomiske aktører med henblik på konkur-
rencefordrejning i forbindelse med et tidligere udbud hos en
anden ordregiver.
154
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 5 , kan ordregiveren
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis ordregiveren
kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har væsentlig
misligholdt en tidligere offentlig kontrakt omfattet af denne
lov, kontrakt med en forsyningsvirksomhed eller en konces-
sionskontrakt, der har medført den pågældende kontrakts
ophævelse eller lignende sanktion. Kontrakt med en forsy-
ningsvirksomhed og en koncessionskontrakt skal forstås i
henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessi-
onsdirektivet, dog ikke således, at kontrakterne skal have en
værdi, der overstiger tærskelværdierne i de respektive direk-
tiver.
Det er en konkret vurdering efter de almindelige obligati-
onsretlige regler, hvorvidt der foreligger væsentlig mislig-
holdelse.
Det er et krav, at den væsentlige misligholdelse skal have
medført, at den tidligere kontrakt er ophævet, eller at den
kunne være blevet ophævet, og misligholdelsen er sanktio-
neret på anden vis gennem erstatning, bod eller andre for-
hold, der er væsentlig set i forhold til kontraktens karakter.
Eksempelvis erstatning i forbindelse med en forsinket leve-
ring, som kunne have begrundet ophævelse.
Det er ordregiveren, der har bevisbyrden for, at en tilbuds-
giver eller ansøger er omfattet af denne udelukkelsesgrund.
Ordregiveren kan eksempelvis påvise dette ved en endelig
dom, voldgiftskendelse eller kendelse fra et domstolslignen-
de administrativt nævn. Anden dokumentation, herunder do-
kumentation fra egne eller andres erfaringer kan efter om-
stændighederne være tilstrækkeligt til at begrunde udeluk-
kelse i henhold til denne bestemmelse.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 6, fastsætter, at ordregiveren
kan udelukke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis ordregive-
ren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren uretmæs-
sigt har forsøgt at påvirke ordregiverens beslutningsproces,
hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren har fået fortrolige oplys-
ninger, der kan give dem uretmæssige fordele i forbindelse
med udbudsproceduren, eller såfremt ansøgeren eller til-
budsgiveren groft uagtsomt har givet vildledende oplysnin-
ger, der kan have væsentlig indflydelse på beslutninger ve-
drørende udelukkelse, vurdering af minimumskravene til eg-
nethed, udvælgelse eller tildeling af kontrakt.
Denne udelukkelsesgrund angår handlinger, der potentielt
kan have haft indflydelse på ordregiverens beslutninger ve-
drørende udelukkelse, egnethed, udvælgelse og tildeling el-
ler som potentielt kan have givet ansøgeren eller tilbudsgi-
veren uretmæssige fordele.
Hvis ordregiveren kan konstatere, at handlinger ikke blot
potentielt, men konkret har haft indflydelse på ordregiveres
beslutninger, følger det af ligebehandlingsprincippet i § 2, at
ordregiveren ikke kan tage tilbuddet i betragtning. Det sam-
me gør sig gældende, hvis ordregiveren kan konstatere, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren har fået fortrolige oplysnin-
ger, der ikke blot potentielt, men konkret har givet ansøge-
ren eller tilbudsgiveren uretmæssige fordele, medfører lige-
behandlingsprincippets i § 2, at ordregiveren ikke kan tage
tilbuddet i betragtning, med mindre den konkurrencemæssi-
ge fordel kan afhjælpes med mindre indgribende foranstalt-
ninger.
Hvis ordregiveren har anført i udbudsbekendtgørelsen, at
en ansøger eller en tilbudsgiver vil blive udelukket fra delta-
gelse i udbudsproceduren, hvis de befinder sig i denne ude-
lukkelsesgrund, er det alene tilstrækkeligt at konstatere, at
der er tale om en situation, der kan have påvirket beslut-
ningsprocessen eller kan have givet ansøgeren eller tilbuds-
giveren en uretmæssig fordele. Det vil i disse situationer ik-
ke være nødvendigt at undersøge, om handlingerne konkret
har haft indflydelse på ordregiverens beslutning eller rent
faktisk har givet en uretmæssig fordel.
Denne bestemmelse kan efter omstændighederne benyttes
i forbindelse med oplysninger, som ikke kan kræves i med-
før § 152, stk. 2, men som ordregiver har anmodet om. Dette
kan eksempelvis være tilfældet i forbindelse med udelukkel-
sesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1 og 3-6. Såfremt ansøgeren
eller tilbudsgiveren bliver anmodet om at indlevere oplys-
ninger om udelukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
kan § 137, stk. 1, nr. 6, give grundlag for udelukkelse, hvis
ansøgeren eller tilbudsgiveren groft uagtsomt giver vildle-
dende oplysninger, der kan have væsentlig indflydelse på
beslutninger vedrørende udelukkelsen.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 7, gennemfører ikke en artikel
fra det direktivet, men er fra § 1, stk. 3, i lov om begræns-
ning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige ud-
budsforretninger, jr. Lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj
1997.
I henhold til denne bestemmelse kan ordregiveren udeluk-
ke ansøgeren eller tilbudsgiveren, der har en ubetalt forfal-
den gæld på under 100.000 kr. til offentlige myndigheder
vedrørende skatter, afgifter samt bidrag til sociale sikrings-
ordninger i henhold til dansk lovgivningen eller lovgivning i
det land, hvor tilbudsgiveren er etableret. Det er ikke et
krav, at den ubetalte forfaldne gæld på under 100.000 kr.
skal være fastslået ved en retlig eller administrativ afgørelse,
der har endelig og bindende virkning.
Bestemmelsen omfatter også eventuelle påløbne renter el-
ler bøder, som følger af den ubetalte forfaldne gæld.
Bestemmelsen har til formål at nedbringe gælden til of-
fentlige myndigheder og forebygge nye restancer.
Bestemmelsen svarer til § 135, stk. 3, dog med den afvi-
gelse, at den frivillige udelukkelsesgrund i denne bestem-
melse angår ubetalt forfalden gæld på under 100.000 kr.
I henhold til denne bestemmelse kan ordregiveren ikke
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne har be-
talt sin gæld til de offentlige myndigheder, idet ansøgeren
eller tilbudsgiveren ikke længere er omfattet af udelukkel-
sesgrunden i § 137, stk. 1, nr. 7.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 finder § 135, stk. 4, an-
vendelse i forbindelse med denne bestemmelse, hvilket be-
tyder, at ordregiveren kan undlade at udelukke en ansøger
eller en tilbudsgiver, hvis alle ansøgere eller tilbudsgivere
har ubetalt forfalden gæld til det offentlige. Dette kan være
relevant i situationer, hvor den økonomiske situation medfø-
rer, at mange økonomiske aktører i samme branche har ube-
155
talt forfalden gæld til det offentlige. Derudover kan ordregi-
veren undlade at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, hvis
disse stiller sikkerhed for betaling af gælden. § 135, stk. 4,
nr. 2, giver denne mulighed, hvis ansøgere eller tilbudsgive-
re kan stille sikkerhed for den del af gælden, der er på
100.000 kr. eller derover. Stk. 1, nr. 7, angår gæld på under
100.000, hvilket vil sige, at i den situation hvor en ansøger
eller tilbudsgiver har gæld på under 100.000 kr. kan ordregi-
veren undladet at udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren,
hvis disse stiller sikkerhed for betaling af gælden. Dog frem-
går det af lovbemærkningerne til stk. 1, at proportionalitets-
princippet finder anvendelse i forbindelse med udelukkel-
sesgrundene, og som følge heraf kan bagatelagtige forhold
ikke føre til udelukkelse af ansøgere eller tilbudsgivere. Det
vil sige, at ansøgere eller tilbudsgivere ikke nødvendigvis
skal kunne stille sikkerhed for den del af gælden, der alene
er bagatelagtig, og ordregiverne vil således kunne undlade at
udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver, selvom denne ik-
ke stiller sikkerhed for betaling af hele gælden, så længe den
tilbageværende gæld kan karakteriseres som bagatelagtig.
Endeligt kan ordregiveren undlade at udelukke en ansøger
eller tilbudsgiver efter stk. 1, nr. 7, hvis ansøgeren eller til-
budsgiveren har indgået en aftale med inddrivelsesmyndig-
heden om en afviklingsordning, og denne ordning er over-
holdt. Indgåelse af en aftale om en bindende ordning skal
være sket inden udløbet af ansøgningsfristen for ansøgere
ved en begrænset procedure eller ved tilbudsfristen for til-
budsgivere ved en offentlig procedure.
Til § 138
§ 138 gennemfører artikel 57, stk. 6 og 7, og er ny i for-
hold til gældende ret.
Bestemmelsen indeholder en procedure, der i den en-
gelske sprogversion af direktivet benævnes »self-cleaning«
og angår muligheden for ansøgere eller tilbudsgivere til at
dokumentere deres pålidelighed, selvom de er omfattet af en
udelukkelsesgrund.
I henhold til bestemmelsens stk. 1 kan ansøgeren eller til-
budsgiveren, der er omfattet af en obligatorisk udelukkelses-
grund i §§ 135-137, forelægge dokumentation, der viser, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren skal anses for at være pålide-
lig. Kan ansøgeren eller tilbudsgiveren dokumentere sin på-
lidelighed, kan ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke udeluk-
kes. Det kan f.eks. være dokumentation, der viser, at ansø-
geren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af den pågælden-
de udelukkelsesgrund. Derudover kan det være dokumenta-
tion for foranstaltninger, som ansøgeren eller tilbudsgiveren
har truffet. Hvis disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at
sikre ansøgerens eller tilbudsgiverens pålidelighed på trods
af en relevant udelukkelsesgrund, kan ordregiveren ikke
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren. I det tilfælde, at der
er ansøgere eller tilbudsgivere fra lande uden for EU, kan
det efter omstændighederne være et bevis for, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde-
ne i § 135, stk. 1, at denne ikke har haft adgang til en retfær-
dig rettergang.
Det beror på en konkret vurdering fra ordregiveren, om
ansøgeren eller tilbudsgiveren på tilstrækkelig vis har doku-
menteret dennes pålidelighed. I denne forbindelse skal de
ansøgere eller tilbudsgivere, hvor det er relevant, dokumen-
tere de forhold, der fremgår af § 138, stk. 3. Såfremt ordre-
giveren konstaterer, at dokumentationen er tilstrækkelig, kan
ordregiveren ikke udelukke den pågældende ansøger eller
tilbudsgiver fra udbudsproceduren.
Tilstrækkelig dokumentation kan navnlig omfatte perso-
nalemæssige og organisatoriske foranstaltninger, f.eks. af-
brydelse af alle forbindelser med personer eller organisatio-
ner involveret i den illoyale adfærd, relevant reorganisering
af medarbejdere, gennemførelse af afrapporterings- og kon-
trolsystemer, oprettelse af en intern revisionsstruktur til at
overvåge overholdelse samt vedtagelsen af interne regler for
ansvar og kompensation. Endvidere kan det tillægges betyd-
ning i forbindelse med udelukkelsesgrundene i §§ 136 og
137, om det er den afdeling eller enhed, der er omfattet af en
udelukkelsesgrund, som også skal udføre den konkrete op-
gave.
Såfremt de trufne foranstaltninger på en tilstrækkelig må-
de sikrer ansøgerens eller tilbudsgiverens pålidelighed, kan
ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke udelukkes.
Ved vurderingen af ansøgerens eller tilbudsgiverens doku-
mentation af sin pålidelighed, skal ordregiveren foretage en
konkret vurdering i hver enkelt sag, og i denne vurdering
kan ordregiveren – ud over hensynet til karakteren af forse-
elserne og de trufne foranstaltninger – tillige inddrage hen-
synet til de konkrete forhold ved den omhandlede kontrakt-
tildeling. Endvidere skal foranstaltningerne vurderes under
hensyntagen til grovheden af og de særlige omstændigheder
omkring overtrædelsen af de relevante situationer omfattet
af udelukkelsesgrundene.
Det vil alene være nødvendigt for ansøgeren eller tilbuds-
giveren at dokumentere pålidelighed vedrørende de forhold,
der i den konkrete situation kan begrunde udelukkelse.
Hvis en anden ordregiver har vurderet, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren har forelagt dokumentation, der er tilstrække-
lige til at dokumentere ansøgerens eller tilbudsgiverens påli-
delighed, kan det indgå i vurderingen og være en indikation
af ansøgerens eller tilbudsgiverens pålidelighed. Det skal
dog i alle tilfælde være en konkret vurdering hos ordregive-
ren, hvorvidt den fremlagte dokumentation er tilstrækkeligt
til at påvise pålidelighed.
Såfremt ordregiveren i henhold til § 177, stk. 5, kræver, at
en underleverandør erstattet som følge af, at underleveran-
døren er omfattet af en af de i §§ 135-137 nævnte udeluk-
kelsesgrunde, har underleverandøren samme muligheder
som ansøgeren eller tilbudsgiveren efter denne bestemmelse
til at dokumentere sin pålidelighed.
Stk. 2 gennemfører ikke en bestemmelse i direktivet og in-
debærer udelukkende et nationalt krav, som er indført efter
anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
Før ordregiveren kan udelukke ansøgeren eller tilbudsgi-
veren for at være omfattet af en udelukkelsesgrund, skal or-
dregiveren meddele ansøgeren eller tilbudsgiveren, at ordre-
156
giver påtænker at udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren.
Dernæst skal ordregiveren give ansøgeren eller tilbudsgive-
ren en passende frist til at dokumentere dennes pålidelighed
eller redegøre for, hvorfor ordregiveren ikke er omfattet af
en udelukkelsesgrund. På samme måde som ved unormalt
lave tilbud i henhold til § 169, foretager ordregiveren heref-
ter en vurdering, om ansøgeren eller tilbudsgiveren skal
udelukkes i henhold til en af de obligatoriske udelukkelses-
grunde i §§ 135 og 136 eller en af de frivillige udelukkelses-
grunde i § 137, hvis ordregiveren har anført, at det vil med-
føre udelukkelse at være omfattet af de frivillige udelukkel-
sesgrunde.
I henhold til stk. 3, nr. 1, kan ordregiveren alene acceptere
ansøgerens eller tilbudsgiverens dokumentation af pålidelig-
hed, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren i fornødent omfang
har dokumenteret, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har ydet
erstatning, denne er blevet pålagt, eller påtaget sig at yde er-
statning for eventuelle tab som følge af sine handlinger om-
fattet af udelukkelsesgrundene, jf. §§ 135-137.
I forhold til, at ordregiveren skal acceptere ansøgere eller
tilbudsgivere, hvis denne i fornødent omfang har dokumen-
teret, at der er ydet erstatning betyder, at ansøgeren eller til-
budsgiveren skal kunne fremvise dokumentation, der viser
betaling. Det kan være en kvittering for betaling.
Denne bestemmelse finder alene anvendelse i fornødent
omfang. Det forstås således, at det kun er i de situationer,
hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er blevet pålagt at yde
erstatning eller har påtaget sig at yde erstatning at denne be-
stemmelse kan medføre, at ordregiveren ikke kan acceptere
en ansøgers eller en tilbudsgivers dokumentation af pålide-
lighed. Der kan alene stilles krav om, at der skal ydes erstat-
ning i henhold til de relevante retsregler for den pågældende
overtrædelse. Derudover kan kravet være opfyldt, hvis ansø-
geren eller tilbudsgiveren har påtaget sig at yde erstatning
for eventuelle tab som følge af sine handlinger omfattet af
udelukkelsesgrundene, jf. §§ 135-137. Denne betingelse er
alene relevant, hvis der har været grundlag for erstatning
som følge af ansøgerens eller tilbudsgiverens handlinger.
Endvidere følger det af stk. 3, nr. 2, at ansøgeren eller til-
budsgiveren i fornødent omfang, har gjort indgående rede
for forholdene og omstændighederne gennem et aktivt sam-
arbejde med undersøgelsesmyndighederne.
Denne bestemmelse er relevant i forhold til handlinger
omfattet af udelukkelsesgrundene i §§ 135-137.
I forbindelse med denne bestemmelse, skal et aktivt sam-
arbejde med undersøgelsesmyndigheder forstås således, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren skal udlevere relevante infor-
mationer og dokumentation og på andre gøre indgående rede
for forholdene og omstændighederne angående, den hand-
ling der er omfattet af udelukkelsesgrundene i §§ 135-137.
Det betyder, at hvis en ansøger eller tilbudsgiver nægter at
udlevere oplysninger eller dokumentation, som denne kan
udlevere, eller på anden måde obstruerer undersøgelsesmyn-
dighedernes arbejde, kan ordregiveren ikke acceptere en an-
søger eller en tilbudsgivers dokumentation af pålidelighed.
Med undersøgelsesmyndighed forstås den kompetente
myndighed, der undersøger, om der er foregået en overtræ-
delse af den relevante udelukkelsesgrund. I forhold til over-
trædelser af straffeloven, vil den relevante myndighed oftest
være politiet. Det kan være særlig relevant i forbindelse med
udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1. I forhold til overtræ-
delser af konkurrenceloven, der kan være relevant i forhold
til § 137, stk. 1, nr. 4, kan det være Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, der er den relevante undersøgelsesmyndighed.
En ansøger eller tilbudsgiver kan dokumentere sit aktive
samarbejde med en undersøgelsesmyndighed ved eksempel-
vis at fremlægge en erklæring fra den relevante undersøgel-
sesmyndighed. En redegørelse fra ansøgere eller tilbudsgi-
veren kan også være tilstrækkeligt til at vise, at der har væ-
ret et aktivt samarbejde.
Denne betingelse er alene relevant, hvis politiet eller an-
dre relevante myndigheder har foretaget undersøgelser,
eventuelt med henblik på at indlede en straffesag. Denne be-
stemmelse er primært relevant i forhold til de obligatoriske
udelukkelsesgrunde i § 135, stk. 1, men kan også være rele-
vant i forhold til § 137, stk. 1, nr. 4, vedrørende situationer,
hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået en aftale
med andre ansøgere eller tilbudsgivere med henblik på kon-
kurrencefordrejning.
Denne bestemmelse finder alene anvendelse i fornødent
omfang. Det forstås således, at det kun er i de situationer,
hvor handlingen omfattet af udelukkelsesgrundene har været
genstand for en undersøgelse. Hvis der ikke er foregået no-
gen undersøgelse af undersøgelsesmyndigheder, er denne
betingelse ikke relevant.
Endeligt følger det af stk. 3, nr. 3, at ordregiveren alene
kan acceptere en ansøgers eller en tilbudsgivers dokumenta-
tion af pålidelighed, når ansøgeren eller tilbudsgiveren har
truffet passende konkrete tekniske, organisatoriske og perso-
nalemæssige foranstaltninger for at forebygge yderligere
overtrædelser af straffeloven eller øvrige forsømmelser om-
fattet af udelukkelsesgrundene.
Dette kan navnlig omfatte personalemæssige og organisa-
toriske foranstaltninger, f.eks. afbrydelse af alle forbindelser
med personer eller organisationer involveret i denne illoyale
adfærd, relevant reorganisering af medarbejdere, gennemfø-
relse af afrapporterings- og kontrolsystemer, oprettelse af en
intern revisionsstruktur til at overvåge overholdelse samt
vedtagelsen af interne regler for ansvar og kompensation.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at i de situationer, hvor
ordregiveren vurderer, at ansøgerens eller tilbudsgiverens
foranstaltninger efter stk. 1 er utilstrækkelige, skal ordregi-
veren begrunde dette over for ansøgeren eller tilbudsgive-
ren.
I henhold til stk. 1 kan ordregiveren ikke udelukke en an-
søger eller en tilbudsgiver, der har fremlagt tilstrækkeligt
dokumentation for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er påli-
delig, selvom den pågældende er omfattet af en eller flere af
udelukkelsesgrundene.
Vurderer ordregiveren ikke, at der er tale om en tilstræk-
kelig dokumentation skal dette begrundes. Dokumentationen
157
kan være utilstrækkelig, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren
ikke opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-3, hvis disse er re-
levante i det konkrete udbud.
Bestemmelsens stk. 5 medfører, at ordregiveren skal ude-
lukke en ansøger eller en tilbudsgiver fra at deltage i ud-
budsprocedurer i 4 år fra datoen for endelig dom eller vedta-
get bødeforlæg. De 4 år beregnes fra datoen for afsigelse af
dommen. Tidspunktet for vurderingen af om en virksomhed
er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 er
tidspunktet for beslutning om tildeling. Hvis en ordregiver
således benytter muligheden for at indhente dokumentation i
medfør af § 151, stk. 2 på et tidligt tidspunkt i løbet af pro-
ceduren og en virksomhed på dette tidspunkt er dømt for et
af forholdene i § 135, stk. 1 for mindre end 4 år siden, er or-
dregiveren ikke forpligtet til at udelukke virksomheden, hvis
det konstateres, at dommen på tidspunktet for beslutningen
om kontrakttildeling er mere end 4 år gammel. Denne be-
stemmelse må dog ikke omgås ved, at ordregiveren eksem-
pelvis planlægger tidspunktet for beslutningen om kontrakt-
tildeling under hensyn til, hvorvidt en virksomhed bliver
omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller ej.
I forhold til bøder vil det være datoen for endelig dom ved
indenretlige bøder, mens det ved udenretlige bøder er datoen
for fremsendelse af vedtagne bødeforlæg er modtaget af po-
litiet. Der foreligger en endelig dom, når en dom ikke læn-
gere kan ankes.
Denne bestemmelse medfører modsætningsvis, at ordregi-
veren ikke kan udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren fra
deltagelse i en udbudsprocedure, hvis der er gået mere end 4
år fra datoen for endelig dom eller vedtagne bødeforlæg ve-
drørende de i § 135, stk. 1, anførte handlinger. Herved med-
fører bestemmelsen en beskyttelse for ansøgere eller tilbuds-
givere, idet endelig dom eller bøder for handlinger der er
omfattet af § 135, stk. 1, der er ældre end 4 år, ikke kan dan-
ne grundlag for udelukkelse.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at ansøgere eller
tilbudsgivere, der kan dokumentere deres pålidelighed i hen-
hold til § 138, stk. 1-3, kan ikke udelukkes. Herved kan or-
dregiveren ikke udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver,
der har fremlagt tilstrækkeligt dokumentation for, at ansøge-
ren eller tilbudsgiveren er pålidelig.
I henhold til den i § 135, stk. 3, anførte udelukkelses-
grund, skal ordregiveren udelukke ansøgeren eller tilbudsgi-
veren, hvis denne har ubetalt forfalden gæld til offentlige
myndigheder, der samlet set er på 100.000 kr. eller derover,
jf. § 135, stk. 3. Der er ikke tale om en enkeltstående hæn-
delse men derimod om en situation, der varer, indtil ansøge-
ren eller tilbudsgiveren har betalt det skyldige beløb eller
indgået en bindende ordning angående betaling. Som følge
heraf finder den maksimale udelukkelsesperiode ikke anven-
delse på forhold omfattet af henhold til § 135, stk. 3.
Såfremt ansøgeren eller tilbudsgiveren har dokumenteret
sin pålidelighed i forhold til de konkrete udelukkelsesgrun-
de, der tidligere har medført udelukkelse af ansøgeren eller
tilbudsgiveren i henhold til § 138, stk. 1-3, kan ansøgeren
eller tilbudsgiveren ikke udelukkes, hvorfor karantæneperio-
den ikke finder anvendelse.
Bestemmelsens stk. 6 medfører, at ordregiveren ikke kan
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren fra deltagelse i en
udbudsprocedure, hvis der er gået mere end 2 år fra den re-
levante hændelse eller handling vedrørende de i § 136, nr. 3
og § 137, stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde.
Før ordregiveren kan udelukke ansøgeren eller tilbudsgi-
veren for at være omfattet af en udelukkelsesgrund, skal or-
dregiveren meddele ansøgeren eller tilbudsgiveren om, at
denne påtænkes udelukket i henhold til § 138, stk. 2, samt
give ansøgeren eller tilbudsgiveren en passende frist til at
dokumentere dennes pålidelighed.
Hvis ordregiveren har anført, at ansøgeren eller tilbudsgi-
veren vil blive udelukket, hvis de er omfattet af en af ude-
lukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, skal ordregiveren udeluk-
ke ansøgeren eller tilbudsgiveren i op til 2 år fra datoen for
den relevante hændelse eller handling i § 137, stk. 1, nr. 1-6.
Derudover skal ordregiveren udelukke ansøgere eller til-
budsgivere i op til 2 år fra datoen for den relevante hændelse
eller handling i § 136, nr. 3.
Perioden kan være op til 2 år, hvilket betyder, at ordregi-
veren kan beslutte, at udelukkelsesperioden skal være korte-
re end 2 år.. Det skal oplyses i udbudsbekendtgørelsen, hvor
længe udelukkelsesperioden vil vare, hvis ordregiveren har
besluttet, at udelukkelsesperioden skal være kortere end 2
år. Hvis ordregiveren ikke har angivet andet, vil udelukkel-
sesperioden være 2 år.
Ordregiveren har bevisbyrden for, at ansøgeren eller til-
budsgiveren kan udelukkes. Som følge heraf kan ordregive-
ren ikke udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren med hen-
visning til, at andre ordregivere har udelukket den konkrete
ansøger eller tilbudsgiver.
Den 2-årige periode løber fra den relevante hændelse eller
handling, der kan begrunde udelukkelse hvilket vil sige tids-
punktet for den handling, som anssøgeren eller tilbudsgive-
ren har begået, og kan danne grundlag for ordregiverens
brug af en udelukkelsesgrund. Det betyder eksempelvis, at i
l § 137, stk. 1, nr. 1, vil det sige tidspunktet fra ansøgerens
eller tilbudsgiverens overtrædelse af gældende forpligtelser
inden for det miljømæssige, sociale og arbejdsretlige områ-
de.
I forhold til § 137, stk. 1, nr. 4, vil den relevante hændelse
være på det tidspunkt, at ansøgeren eller tilbudsgiveren fore-
tager en handling, der imødekommer indholdet af udeluk-
kelsesgrunden. Dette kan være ved indgåelsen af en aftale
mellem ansøgeren eller tilbudsgiveren og andre økonomiske
aktører med henblik på konkurrencefordrejning. Udelukkel-
sesperioden kan endvidere beregnes fra et senere tidspunkt,
hvor en ansøger eller tilbudsgiver foretager handlinger, i
henhold til en aftale, der er indgået med henblik på konkur-
rencefordrejning. Udelukkelsen på 2 år kan senest beregnes
fra tidspunktet for aftalens ophør.
Ved vurderingen af udelukkelsesgrunden i § 137, stk. 1,
nr. 5, er det tidspunktet for ophævelsen eller den lignende
158
sanktion, der er afgørende i forhold til beregningen af den
maksimale udelukkelsesperiode.
I modsætning til udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller
3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller nr. 7, har ordregiveren ikke en
generel undersøgelsespligt i forhold til udelukkelsesgrunde-
ne i § 137, stk. 1, nr. 1 eller 3-6, hvor disse skal opfyldes i et
udbud. Alene i tvivlstilfælde har ordregiveren, jf. § 159, stk.
3, en pligt til at foretage en effektiv kontrol af, hvorvidt an-
søgeren eller tilbudsgiveren har begået handlinger omfattet
af udelukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1, eller 3-6,
samt, hvorvidt ordregiveren kan påvise, at en ansøger eller
en tilbudsgiver skal udelukkes fra at deltage i udbudsproce-
duren.
Hvis ordregiveren har anført, at det medfører udelukkelse,
hvis en ansøger eller tilbudsgiver er omfattet af den i § 137,
stk. 1, nr. 7, anførte udelukkelsesgrund, skal ordregiveren
udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne har ube-
talt forfalden gæld til offentlige myndigheder, der er under
100.000 kr. Der er ikke tale om en enkeltstående hændelse,
men derimod om en situation, der varer, indtil ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren har betalt det skyldige beløb eller indgået
en bindende ordning angående betaling. Som følge heraf
finder den maksimale udelukkelsesperiode ikke anvendelse
på forhold omfattet af henhold til § 137, stk. 1, nr. 7.
Såfremt ansøgeren eller tilbudsgiveren på tilstrækkelig vis
har dokumenteret sin pålidelighed i henhold til § 138, stk.
1-3, kan ordregiveren ikke udelukke ansøgeren eller tilbuds-
giveren, og i disse situationer finder udelukkelsesperioden
ikke anvendelse.
Til § 139
Det gældende direktivs artikel 4, fastsætter, at ansøgere el-
ler tilbudsgivere, ikke kan afvises alene med den begrundel-
se, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor
kontrakten tildeles, kan kræves, at de skal være enten en fy-
sisk eller en juridisk person. Ordregiver kan anmode juridi-
ske personer om oplysninger om navne og faglige kvalifika-
tioner på de personer, der skal udføre den tjenesteydelse, der
er forbundet med den udbudte opgave. Grupper af økonomi-
ske aktører kan være tilbudsgivere eller ansøgere, og ordre-
giver kan ikke kræve, at grupper af økonomiske aktører an-
tager en bestemt retlig form, men den udvalgte gruppe kan
være nødsaget til at antage en bestemt retlig form, når den
har fået tildelt kontrakten.
§ 139 gennemfører artikel 19, og er en betydelig sproglig
udvidelse i forhold til det nugældende direktivs artikel 4. I
forhold til gældende ret, kan ordregiveren i henhold til § 139
oplyse, hvordan sammenslutninger af økonomiske aktører
kan opfylde kravene til økonomisk og finansiel formåen el-
ler teknisk og faglig formåen, når det er objektivt og propor-
tionalt begrundet.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren skal
acceptere tilbud fra ansøgere eller tilbudsgivere uanset deres
retlige form, og disse kan derfor ikke udelukkes med den
begrundelse, at det i henhold til dansk lovgivning kræves, at
de skal være enten en fysisk eller en juridisk person. Således
falder både firmaer, filialer, datterselskaber, interessentska-
ber, kooperative selskaber, selskaber med begrænset ansvar,
universiteter, offentlige eller private, og andre former for en-
heder end fysiske personer ind under begrebet økonomisk
aktør, uanset om de er »juridiske personer« i enhver forbin-
delse.
Endvidere kan ordregiveren ikke kræve, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren er en bestemt form for juridisk person.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 kan sammenslutninger
af økonomiske aktører, herunder hvis de har sluttet sig sam-
men i en midlertidig sammenslutning, deltage i tildelings-
procedurer uden at være nødt til at antage en bestemt retlig
form. I det omfang det er nødvendigt for at sikre en tilfreds-
stillende opfyldelse af kontrakten, f.eks. hvis der er krav om
solidarisk hæftelse, kan en bestemt form være påkrævet, når
sådanne sammenslutninger har fået tildelt kontrakten, jf. §
139, stk. 5.
Ordregiveren kan i henhold til bestemmelsens stk. 3 fast-
sætte, hvordan sammenslutninger af økonomiske aktører op-
fylder kravene om økonomisk og finansiel formåen, eller
hvordan sammenslutninger af økonomiske aktører opfylder
kriterierne vedrørende teknisk og faglig formåen, der kræves
af økonomiske aktører, der deltager alene. Gennemføres
kontrakten af en sammenslutning af økonomiske aktører,
kan det være nødvendigt at fastsætte betingelser, der ikke
kræves af individuelle deltagere. Sådanne betingelser, der
skal være objektivt begrundede og proportionale, jf. § 139,
stk. 4, kan f.eks. omfatte krav om, at der skal udpeges en
fælles repræsentation eller en ledende partner i relation til
udbudsproceduren.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 4, at enhver betingelse
for gennemførelse af en kontrakt, der pålægges sammenslut-
ninger af økonomiske aktørers, som er forskellige fra de be-
tingelser, der pålægges individuelle deltagere, skal være ob-
jektivt begrundede og proportionale.
Denne bestemmelse har til formål at sikre, at sammenslut-
ninger af økonomiske aktører ikke får en mindre gunstig be-
handling end andre økonomiske aktører, der individuelt væl-
ger at ansøge eller afgive tilbud.
Såfremt ordregiveren vælge at fastlægge andre betingelser
for gennemførelse af kontrakten end dem, der pålægges de
individuelle deltagere, skal det være objektivt begrundet og
være proportionalt At baggrunden for de afvigende betingel-
ser er objektivt begrundet menes, at det skal kunne begrun-
des i forhold der objektivt adskiller sammenslutninger af
økonomiske aktører fra individuelle deltagere. I henhold til
proportionalitetsprincippet følger det blandt andet, at ordre-
giveren alene kan fastsætte krav, der er proportionale med
kontraktens værdi og mål. Som følge heraf kan der alene
fastsættes krav, der er nødvendige og passende for gennem-
førelsen af de tilsigtede saglige formål.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 5 , at ordregiveren kan
kræve, at sammenslutninger af økonomiske aktører antager
en bestemt retlig form, når de har fået tildelt kontrakten.
Dette kan dog alene ske, hvis det er nødvendigt for at sikre
en tilfredsstillende opfyldelse af kontrakten.
159
Denne bestemmelse er eksempelvis relevant, hvis det er et
krav i lovgivningen, at specifikke opgaver alene kan vareta-
ges af økonomisk aktører med en bestemt retlig form. I disse
situationer kan der alene sikres en tilfredsstillende opfyldel-
se af kontrakten, hvis sammenslutningen lever op til det spe-
cifikke krav i lovgivningen om en bestemt retlig form, og
derfor kan ordregiver stille dette krav.
Ordregiveren kan i henhold til bestemmelsens stk. 6 kræ-
ve, at der i ansøgningen eller tilbuddet anføres navne og fag-
lige kvalifikationer for det personale, der har ansvaret for at
gennemføre kontrakten. Dette er relevant i forbindelse med
leveringen af tjenesteydelser, herunder også bygge- og an-
lægskontrakter samt offentlige vareindkøbskontrakter, der
omfatter tjenesteydelser eller monterings- og installationsar-
bejde. Ordregiveren bør igennem aftaleretlige foranstaltnin-
ger sikre, at det personale, der har ansvaret for at gennemfø-
re kontrakten også gennemfører kontrakten, og at dette per-
sonale kun kan erstattes med samtykke fra ordregiveren.
Denne bestemmelse skal læses i sammenhæng med § 155,
nr. 7, hvorefter ordregiveren i forbindelse med ansøgeres og
tilbudsgiveres tekniske og faglige formåen kan kræve oplys-
ninger angående de uddannelsesmæssige og faglige kvalifi-
kationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller virk-
somhedens ledende medarbejdere, forudsat at de ikke eva-
lueres som et kriterium for tildeling.
Til § 140
Det gældende direktivs artikel 44, stk. 2, fastsætter, at en
ordregiver kan fastsætte minimumskrav til egnethed, som
ansøgere og tilbudsgivere skal opfylde. Minimumskravene
til egnethed skal hænge sammen med og stå i forhold til
kontraktens genstand. Minimumskravene skal anføres i ud-
budsbetingelserne.
§ 140 gennemfører direktivets artikel 58, stk. 1 og 5, og er
en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret. Det frem-
går af artikel 58, stk. 5, at krav til deltagelse kan være ud-
trykt som minimumskrav, men det fremgår af § 140, at eg-
nethedskrav skal være udtrykt som minimumskrav. Dette
krav er indført på forslag fra Udbudslovsudvalget med det
formål at få styrket gennemsigtigheden i udbudsproceduren,
hvorved en ansøger eller tilbudsgiver har et bedre grundlag
for at vurdere, om de ønsker at bruge ressourcer på at udar-
bejde en ansøgning eller et tilbud.
Bestemmelsens stk. 1 opregner udtømmende de 3 emner,
som minimumskravene til egnethed kan angå.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, fastsætter, at minimumskra-
vene til egnethed kan angå egnethed til at udøve det pågæl-
dende erhverv efter § 141.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2, fastsætter, at minimumskra-
vene til egnethed kan angå økonomisk og finansiel formåen
efter § 142.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3, fastsætter, at minimumskra-
vene til egnethed kan angå teknisk og faglig formåen efter §
143.
Ordregiveren kan ikke kræve, at ansøgere eller tilbudsgi-
vere opfylder andre minimumskrav til egnethed, end de i §
140, stk. 1, oplistede.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at ordregiveren skal be-
grænse minimumskravene til egnethed for deltagelse til de
krav, der er relevante for at sikre, at ansøgere eller tilbudsgi-
vere er egnede til at udøve det pågældende erhverv, har den
relevante økonomiske og finansielle formåen samt faglige
og tekniske formåen til at gennemføre den pågældende kon-
trakt. Alle minimumskrav til egnethed skal være relaterede
og stå i forhold til kontraktens genstand.
Ordregiveren kan alene stille kravene til ansøgere eller til-
budsgiveres egnethed som minimumskrav til ansøgere eller
tilbudsgiveres økonomiske og finansielle formåen samt tek-
niske og faglige formåen. I denne situation skal en ansøger
eller tilbudsgiver afvises som værende uegnet, hvis ansøge-
ren eller tilbudsgiveren ikke opfylder de fastsatte mini-
mumskrav. Omvendt kan en ordregiver ikke afvise en ansø-
ger eller tilbudsgiver som værende uegnet, hvis ansøgeren
eller tilbudsgiveren opfylder de fastsatte minimumskrav.
Kravene til ansøgerens eller tilbudsgiverens formåen skal
være fastsat på forhånd i udbudsbekendtgørelsen.
Til § 141
Det gældende direktivs artikel 46, fastsætter at ordregiver
kan kræve, at de økonomiske aktører er optaget i et fagligt
register eller handelsregister i den medlemsstat, hvor de har
hjemsted, eller at de overholder alle andre krav i dette bilag.
Hvis de økonomiske aktører i forbindelse med udbudsproce-
durer for tjenesteydelser skal have en bestemt autorisation
eller være medlem af en bestemt organisation for i deres
hjemland at kunne udføre den pågældende tjenesteydelse,
kan ordregiver kræve bevis for denne autorisation eller dette
medlemskab.
§ 141 gennemfører direktivets artikel 58, stk. 2, og er en
videreførelse af gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at ordregiveren kan
kræve, at ansøgere eller tilbudsgivere er optaget i et fagligt
register eller handelsregister i den medlemsstat, hvor de har
hjemsted, jf. bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud
og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende
2014, nr. L 94, side 65), eller at de overholder alle krav i
dette bilag. Bilaget indeholder en oplistning af de relevante
faglige registre og handelsregistre samt erklæringer og atte-
ster for hver medlemsstat. Ordregiveren kan kræve, at ansø-
gerne eller tilbudsgiverne godtgør, at de opfylder de opstil-
lede krav. For danske virksomheder kan kræves, at de er re-
gistrerede i »Det centrale virksomhedsregister, CVR.dk.«
Det er op til ordregiveren, navnligt under iagttagelsen af
principperne i § 2 om proportionalitet, ligebehandling og
gennemsigtighed, at fastlægge, hvilken dokumentation ansø-
gere eller tilbudsgivere skal fremlægge.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at i det tilfælde en økono-
misk aktør i forbindelse med en udbudsprocedure skal have
en bestemt autorisation eller være medlem af en bestemt or-
160
ganisation for at kunne udføre den pågældende tjenesteydel-
se i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren har hjem-
sted, kan ordregiveren kræve bevis for autorisationen eller
medlemsskabet.
Til § 142
Det gældende direktivs artikel 47 bevis for de økonomiske
aktørers økonomiske og finansielle formåen almindeligvis
kan føres ved relevante erklæringer fra en bank eller bevis
for relevant erhvervsansvarsforsikring, fremlæggelse af de
økonomiske aktørers balance eller uddrag heraf eller en er-
klæring om de økonomiske aktørers samlede omsætning og
omsætningen inden for det aktivitetsområde, kontrakten ve-
drører. Dette kan dog højst kræves for de 3 seneste disponi-
ble regnskabsår. Ordregiver har mulighed for at anmode om
anden dokumentation end den opregnede. En økonomisk ak-
tør kan basere sig på andre enheders formåen, og skal i givet
fald over for ordregiver godtgøre, at den råder over de nød-
vendige ressourcer. Ordregiver skal i udbudsbekendtgørel-
sen eller i opfordringen til at afgive tilbud anføre hvilken el-
ler hvilke former for dokumentation den har valgt, samt
hvilken anden dokumentation der skal fremlægges. Hvis en
økonomisk aktør af en gyldig grund ikke er i stand til at
fremlægge den krævede dokumentation, kan den pågælden-
de godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved et-
hvert andet dokument, som ordregiver finder egnet.
§ 142 gennemfører artikel 58, stk. 3, og indeholder i for-
hold til gældende ret en række væsentlige ændringer. I for-
hold til gældende ret indebærer § 142, at ordregiver kan på-
lægge krav, så det sikres, at de økonomiske aktører har til-
strækkelig økonomisk og finansiel kapacitet til at opfylde
kontrakten. Ordregiver kan kræve, at de økonomiske aktører
har en vis minimumsårsomsætning. Den minimumsårsom-
sætning, som ordregiver kan kræve, må dog ikke være høje-
re end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten. Baggrun-
den for dette er, at erfaringerne har vist, at ordregivere ofte
fastsætter omsætningskrav, der er uproportionale med kon-
traktens værdi, hvilket medvirker til at begrænse antallet af
egnede kandidater og udgør en særlig hindring for små og
mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige udbud.
Ordregiver kan i behørigt begrundede tilfælde, stille krav
om en højere omsætning. Derudover er der fastsat bestem-
melser, der tager højde for de praktiske udfordringer, der
kan opstå ved anvendelsen af reglerne for særlige kontrakt-
typer. Herudover er det i § 142, stk. 3, specifikt fastsat, hvad
der gælder, hvis en kontrakt er opdelt i delkontrakter. § 142,
stk. 4 og 5, fastsætter hvordan krav til årsomsætning i for-
hold til rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer skal
fastsættes.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, at hvis ordregiveren
kræver, at ansøgere eller tilbudsgivere opfylder visse mini-
mumskrav i forbindelse med den økonomiske og finansielle
formåen, skal ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen anføre.,
hvordan tilbudsgiveren eller ansøgeren skal dokumentere, at
de lever op til disse krav.
Ordregiveren kan i henhold til § 152 kræve de dokumen-
tationsmidler, der fremgår af § 154 som bevis for ansøge-
rens eller tilbudsgiverens økonomiske og finansielle for-
måen. Beviset kan almindeligvis føres ved en eller flere af
dokumentationsmidlerne, og som følge heraf er listen ikke
udtømmende. Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen
anføre minimumskravene til egnethed til den økonomiske
og finansielle formåen, samt hvordan ansøgeren skal doku-
mentere opfyldelsen af minimumskravene til egnethed.
Ordregiveren kan i henhold til bestemmelsens stk. 2 som
udgangspunkt ikke kræve en minimumsomsætning pr. år,
som overstiger det dobbelte af kontraktens anslåede værdi.
Højere krav kan imidlertid fastsættes i behørigt begrundede
tilfælde. Sådanne tilfælde kan omfatte øgede risici forbundet
med kontraktens gennemførelse eller den kendsgerning, at
kontraktens rettidige og korrekte gennemførelse er kritisk,
eksempelvis fordi den udgør en nødvendig forudsætning for
andre kontrakters gennemførelse.
Der kan eksempelvis tages hensyn til forholdet mellem
aktiver og passiver, når ordregiveren angiver de metoder og
kriterier, der skal anvendes, i udbudsmaterialet. Disse meto-
der og kriterier skal være gennemsigtige, objektive og ikke-
diskriminerende.
I sådanne behørigt begrundede tilfælde står det ordregive-
ren frit for selv at beslutte, om det er passende og relevant at
fastsætte højere krav til minimumsomsætningen pr. år. Hvis
der anvendes højere krav til minimumsomsætningen, kan or-
dregiveren frit fastsætte størrelsen, så længe den hænger
sammen med og står i forhold til kontraktens genstand. Be-
slutter ordregiveren, at krav til minimumsomsætningen skal
være højere end 2 gange kontraktens anslåede værdi, skal
udbudsmaterialet omfatte en angivelse af de primære årsa-
ger til ordregiverens valg.
Ordregiveren skal fastsætte kravene til egnethed under
overholdelse af proportionalitetsprincippet i § 2. I konkrete
sager kan det være i strid med proportionalitetsprincippet at
fastsætte et minimumskrav til en omsætning, der er det dob-
belte af kontraktens anslåede værdi. Eksempelvis kan det i
konkrete situationer være uproportionalt at kræve, at tilbuds-
givere skal have en minimumsomsætning, der er 2 gange
kontraktens anslåede værdi, hvis der er tale om en kontrakt
med en stor værdi, men hvor der skal ske en løbende leve-
ring over en meget lang periode.
I forbindelse med ordregiverens udvælgelse af ansøgere,
som vil blive opfordret til at afgive tilbud eller deltage i en
dialog, jf. § 145, medfører denne bestemmelse ikke en be-
grænsning i forhold til at lægges vægt på omsætningens
størrelse. Som følge heraf kan ordregiveren fastlægge ud-
vælgelseskriterier, der angår omsætningen, hvorefter omsæt-
ningens størrelse, også den del der er større end det dobbelte
af kontraktens anslåede værdi, får betydning for udvælgel-
sen.
Bestemmelsens stk. 3, fastsætter, at opdeles en kontrakt i
delkontrakter, kan ordregiver stille krav til ansøgeres eller
tilbudsgiveres omsætning for hver delkontrakt, jf. stk. 2.
Stk. 3 fastsætter endvidere, at ordregiveren kan fastsætte
minimumsårsomsætningen i forbindelse med grupper af del-
kontrakter med henblik på den situation, at den valgte til-
161
budsgiver tildeles flere delkontrakter, som skal udføres sam-
tidig. Baggrunden for at der er et krav om samtidig udførel-
se er, at den økonomiske og finansielle formåen skal ses i
forhold til størrelsen af den opgave, der skal udføres. Når 2
delkontrakter udføres samtidigt skal det sidestilles med en
samlet kontrakt Det betyder, at såfremt den samme tilbuds-
giver kan vinde alle delaftaler, jf. § 43, stk. 3, nr. 2, kan or-
dregiveren ikke kræve en minimumsomsætning pr. år på
mere end 2 gange kontraktens anslåede værdi for alle del-
kontrakter. Som følge heraf er det ved delkontrakter den
samlede potentielle omsætning, der er udgangspunktet for
beregningen af omsætningskravet. Fastsættelsen af en mini-
mumsomsætning pr. år skal ske under overholdelse af pro-
portionalitetsprincippet. Det betyder, at i konkrete situatio-
ner, eksempelvis hvor flere delaftaler har en meget varieren-
de værdi, eller hvor antallet af delaftaler er meget højt, kan
det være uproportionalt at kræve en minimumsomsætning
på 2 gange kontraktens værdi for samtlige delkontrakter. I
en situation, hvor delkontrakt A har en kontraktværdi på 2
mio. kr., mens delkontrakt B har en kontraktværdi på 20
mio. kr. kan det være uproportionalt at kræve, at tilbudsgi-
vere, der afgiver tilbud vedrørende udbud af delkontrakt A,
har en omsætning pr. år på mindst 44 mio. kr., selvom sam-
me ordregiver kan vinde begge delkontrakter.
Bestemmelsen stk. 4 omhandler specifikt den situation,
hvor kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, indgås
ved fornyet konkurrence. Her beregnes det maksimale om-
sætningskrav på grundlag af den forventede maksimale stør-
relse af specifikke kontrakter/ordrer, som vil blive gennem-
ført/afgivet samtidig. Maksimumsomsætningskravet bereg-
nes på grundlag af den anslåede værdi af rammeaftalen, jf. §
32.
Ordregiveren skal fastsætte kravene til egnethed under
overholdelse af proportionalitetsprincippet i § 2. I konkrete
sager kan det være i strid med proportionalitetsprincippet at
fastsætte et minimumskrav til en omsætning, der er det dob-
belte af den forventede maksimale størrelse af specifikke
kontrakter/ordrer, som vil blive gennemført/afgivet samti-
dig.
Bestemmelsens stk. 5 fastsætter, at ved dynamiske ind-
købssystemer fastsættes krav til minimumsomsætningen pr.
år, på grundlag af den forventede maksimale værdi af speci-
fikke kontrakter, der tildeles på grundlag af dette system.
Til § 143
Ifølge det gældende direktivs artikel 48, stk. 2, kan de
økonomiske aktører godtgøre deres tekniske formåen på en
eller flere måder, afhængigt af arten, mængden eller betyd-
ningen og anvendelsen af bygge- og anlægsarbejderne, vare-
rne eller tjenesteydelserne. Bestemmelsen indeholder en ud-
tømmende liste over hvilke måder hvorpå en økonomisk ak-
tør kan godtgøre sin tekniske formåen.
§ 143 gennemfører direktivets artikel 58, stk. 4. I forhold
til gældende ret fastsætter § 143, at ordregiver kan pålægge
krav, der sikrer, at de økonomiske aktører besidder de nød-
vendige menneskelige og tekniske ressourcer og erfaringer
til at gennemføre kontrakten i overensstemmelse med en
passende kvalitetsstandard. Derudover indebærer bestem-
melsen, at ordregiver især kan kræve, at de økonomiske ak-
tører har tilstrækkelig erfaring, som kan vises ved passende
referencer fra tidligere gennemførte kontrakter.
Det fastsættes i bestemmelsen, at når ordregiver stiller
krav om, at ansøgeren eller tilbudsgiveren skal leve op til
visse minimumskrav angående teknisk og faglig formåen,
skal ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvordan
ansøgeren eller tilbudsgiveren skal dokumentere, at de op-
fylder den krævede tekniske og faglige formåen.
Når en udbudsprocedure vedrører leverancer, der kræver
monterings- eller installationsarbejder, eller vedrører tjene-
steydelser eller bygge- og anlægsarbejder, kan ansøgere el-
ler tilbudsgiveres erhvervsmæssige formåen med hensyn til
at gennemføre disse tjenesteydelser, installationsarbejder el-
ler bygge- og anlægsarbejder eksempelvis inden for ramme-
rne af de dokumenter, der kan kræves, jf. §§ 154 og 155
samt §§ 157 og 158, vurderes på grundlag af deres faglige
dygtighed, effektivitet, erfaring og pålidelighed.
Ordregiveren skal kræve de dokumentationsmidler i hen-
hold til § 152 som bevis for ansøgerens eller tilbudsgiverens
tekniske og faglige formåen. Ordregiveren kan ikke kræve
andre dokumentationsmidler.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre mini-
mumskravene til egnethed til den tekniske og faglige for-
måen, samt hvordan ansøgeren skal dokumentere opfyldel-
sen af minimumskravene til egnethed.
En ordregiver skal i henhold til § 136, nr. 1, udelukke en
ansøger eller tilbudsgiver fra udbudsproceduren, hvis denne
befinder sig i en interessekonflikt, der ikke kan afhjælpes
med mindre indgribende foranstaltninger. Det betyder, at
hvis ordregiveren har fastslået, at en ansøger eller tilbudsgi-
ver har modstridende interesser, hvilket kan påvirke kon-
traktens opfyldelse i en negativ retning, skal ordregiveren i
henhold til § 136, nr. 1, udelukke ansøgeren eller tilbudsgi-
veren.
Til § 144
Artikel 47, stk. 2 og 3, og § 48, stk. 3 og 4, fastslår, at en
økonomisk aktør kan basere sig på andre enheders formåen
uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem den
økonomiske aktør selv og disse enheder. I så fald skal den
økonomiske aktør godtgøre over for ordregiver, at den råder
over de nødvendige ressourcer, f.eks. ved at fremlægge do-
kumentation for disse enheders forpligtelser i så henseende.
En sammenslutning af økonomiske aktører kan på samme
vilkår basere sig på sammenslutningens deltageres formåen
eller andre enheders deltageres formåen.
§ 144 gennemfører direktivets artikel 63, og tilføjer ny re-
gulering I forhold til gældende ret. § 144 indebærer, at en
økonomisk aktør i visse tilfælde kun kan basere sig på andre
enheders kapacitet, når de pågældende enheder også skal
udføre de arbejder eller tjenesteydelser, for hvilke disse ka-
paciteter kræves. Dette er en kodificering af retspraksis fra
EU-Domstolen. Ordregiver skal verificere om de enheder,
som en økonomisk aktør baserer sig på, opfylder de relevan-
162
te krav til egnethed, og om de er omfattet af en udelukkel-
sesgrund, og ordregiver skal kræve en enhed erstattet, så-
fremt den ikke opfylder et relevant udvælgelseskriterium, el-
ler er omfattet af en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at ordregiver kan kræ-
ve, at visse centrale opgaver udføres direkte af tilbudsgiver
selv, eller, hvis tilbudsgiver er et konsortium, af deltagerne i
konsortiet. Denne bestemmelse er en klar indskrænkning af
det generelt gældende princip om, at ordregiver ikke skal
blande sig i den måde, hvorpå tilbudsgiverne organiserer sig
på med henblik på at løse den udbudte opgave, og er en fra-
vigelse af retspraksis fra EU-domstolen.
I henhold til § 144, stk. 2 skal en ansøger eller tilbudsgi-
ver fremlægge en støtteerklæring eller anden dokumentatio-
nen, der godtgør, at den enhed, som ansøgeren eller tilbuds-
giveren baserer sig på, er juridisk forpligtet over for ansøge-
ren eller tilbudsgiveren. Dette fremgår ikke af artikel 63,
men kravet er indført på forslag fra Udbudslovsudvalget
med det formål at sikre, at der er realitet bag den konstrukti-
on, som ansøgeren eller tilbudsgiveren byder ind med.
En ansøger eller en tilbudsgiver kan i henhold til stk. 1 ba-
sere sig på andre enheders formåen, uanset den retlige ka-
rakter af forbindelserne mellem dem. Som følge heraf er det
ikke nødvendigt, at ansøgeren eller tilbudsgiveren selv er i
besiddelse af den krævede formåen, men ansøgeren eller til-
budsgiveren skal dokumentere, at denne råder over den nød-
vendige formåen, jf. § 144, stk. 2. Der er ikke krav om en
særlig juridisk forbindelse mellem ansøgeren eller tilbudsgi-
veren, og den enhed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren ba-
serer sig på. Som følge heraf kan ansøgeren eller tilbudsgi-
veren basere sig på eksempelvis koncernforbundne selska-
ber, men det er også muligt for ansøgeren eller tilbudsgive-
ren at basere sig på enheder, hvor der ikke er en forudgåen-
de forbindelse.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at når ansøgeren eller til-
budsgiveren skal godtgøre, at denne råder over den nødven-
dige formåen, kan det ske ved at fremlægge en støtteerklæ-
ring. Det vil endvidere være muligt for ansøgeren eller til-
budsgiveren at fremlægge anden dokumentation, som godt-
gør, at der rådes over den nødvendige økonomiske og finan-
sielle formåen eller tekniske og faglige formåen. Ansøgeren
eller tilbudsgiveren kan eksempelvis fremlægge vedtægter,
ejeraftaler eller andre relevante selskabsdokumenter i den si-
tuation, hvor f.eks. et moderselskab baserer sig på dattersel-
skabets formåen. Det centrale er, at dokumenterne viser, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren har ret til at råde over den
formåen, som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på.
Som følge heraf fastsætter § 144, stk. 2, at støtteerklærin-
gen eller anden dokumentation enten i sig selv udgør en juri-
disk forpligtelse vedrørende støtte til ansøgeren eller til-
budsgiveren, eller dokumenterer, at der foreligger en juri-
disk bindende aftale mellem ansøgeren eller tilbudsgiveren
og den enhed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer
sig på. Den juridiske forpligtelse skal medføre, at den enhed,
som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på, stiller si-
ne økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske eller
faglige formåen til rådighed for kontraktens opfyldelse. Or-
dregiveren kan kræve, at der skal være en solidarisk hæftel-
se, jf. § 144, stk. 6, hvilket vil påvise, at der er en juridisk
forpligtelse. Den støttende virksomhed skal oplyse, i hvilken
grad der stilles økonomisk og finansiel formåen til rådighed,
samt hvilken konkret teknisk og faglig formåen, der stilles
til rådighed i forbindelse med kontraktens opfyldelse. Dette
betyder, at den enhed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren
baserer sig på, kan stille en begrænset formåen til rådighed,
såfremt ansøgeren eller tilbudsgiveren kan påvise rådighed
over den specifikke formåen. I det omfang der alene stilles
en begrænset formåen til rådighed, er det alene den begræn-
sede formåen, som kan indgå i egnethedsvurderingen af an-
søgerens egnethed.
Formålet bag denne bestemmelse er at sikre, at der er rea-
litet i samarbejdet mellem ansøgeren eller tilbudsgiveren og
den støttende enhed. Dette tilgodeser ligebehandlingsprin-
cippet, eftersom ansøgeren eller tilbudsgiveren alene bliver
bedømt på den formåen, som ansøgeren eller tilbudsgiveren
juridisk råder over. Endvidere kan ordregiveren, i det om-
fang det er juridisk muligt, gøre den støttende enhed ansvar-
lig i henhold til den juridiske forpligtelse, som ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren har dokumenteret.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at i det omfang en ansø-
ger eller tilbudsgiver baserer sig på andre enheders uddan-
nelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller relevant fag-
lig erfaring ved udførelsen af konkrete dele af bygge- og an-
lægsarbejdet eller tjenesteydelserne, skal det konkrete arbej-
de eller ydelserne udføres af den enhed, som ansøgeren eller
tilbudsgiveren baserer sig på. De relevante andre enheders
uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller relevan-
te faglige erfaringer skal påvises i overensstemmelse med §
155, hvorefter ordregiveren kan kræve, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren påviser sin tekniske og faglige formåen. Det
kan eksempelvis være relevant i forhold § 155, nr. 3, hvis en
ansøger eller tilbudsgiver baserer sig på en anden enheds
teknikere eller tekniske organer, der er ansvarlige for kvali-
tetskontrollen. I disse situationer skal det være den anden
enheds teknikere, der udfører de relevante dele af opgaven.
Formålet bag denne bestemmelse er i lighed med § 144,
stk. 2, at sikre, at der er en realitet i samarbejdet mellem an-
søgeren eller tilbudsgiveren og den støttende enhed.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at ordregiver skal verifi-
cere, at de enheder, som ansøgeren eller tilbudsgiveren base-
rer sig på kan dokumentere forholdene i nr. 1 og 2.
I henhold til stk. 4, nr. 1 , skal den enhed, som ansøgeren
eller tilbudsgiveren baserer sig på dokumentere, at de rele-
vante minimumskrav til egnethed er opfyldt. Enhederne skal
på samme måde som ansøgeren eller tilbudsgiveren doku-
mentere, at man opfylder de relevante minimumskrav til eg-
nethed. Det vil sige, at, det fælles europæiske udbudsdoku-
ment, jf. § 148, stk. 2, nr. 1, skal indeholde relevante oplys-
ninger om enheden samtidig med, at enheden kan fremsende
den relevante dokumentation jf. § 152, hvis ordregiveren
kræver dette. Ordregiveren foretager en saglig vurdering af,
hvad der er relevante minimumskrav til egnethed og, hvad
minimumsniveauet for opfyldelse skal være.
163
Bestemmelsen har til formål, at ordregiveren ikke kræver
anden dokumentation, end den der er nødvendig for vurde-
ringen af ansøgerens eller tilbudsgiverens egnethed. Som
udgangspunkt vil de relevante minimumskrav til egnethed
alene omfatte de minimumskrav til egnethed, for hvilke an-
søgeren eller tilbudsgiveren støtter sig til den anden enhed
og de eventuelle øvrige minimumskrav til egnethed, der di-
rekte relaterer sig hertil.
Der kan dog være situationer, hvor det vil være relevant
for ordregiveren at kræve anden dokumentation end den, der
er direkte knyttet til den formåen, som stilles til rådighed for
ansøgeren eller tilbudsgiveren. Det kan være tilfældet, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på en anden en-
heds tekniske og faglige formåen. I denne situation kan der
efter omstændighederne også stilles visse krav til den anden
enheds økonomiske og finansielle formåen. Selv om ansøge-
ren eller tilbudsgiveren har den nødvendige økonomiske og
finansielle formåen og er hovedansvarlig for kontrakten, har
ordregiveren en legitim interesse i at sikre sig, at også en en-
hed, der skal udføre konkrete dele af indkøbet, er tilstrække-
ligt økonomisk rustet til opgaven. Denne situation kan navn-
ligt være relevant i den situation, hvor der er tale om leve-
ring af centrale ydelser, meget omfangsrige ydelser eller
hvor ydelserne først skal leveres et stykke ude i fremtiden.
I henhold til stk. 4, nr. 2 , skal den enhed, som ansøgeren
eller tilbudsgiveren baserer sig på opfylde de obligatoriske
udelukkelsesgrunde samt de frivillige udelukkelsesgrunde,
hvis ordregiveren har krævet dette. Ordregiveren skal i den-
ne forbindelse verificere, at enheden, som ansøgeren eller
tilbudsgiveren baserer sig på, ikke er omfattet af udelukkel-
sesgrunde. Vedrørende udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1
eller 3, samt, hvis relevant, udelukkelsesgrundene i § 137,
stk. 1, nr. 2 eller nr. 7, skal enheden på samme måde som
ansøgeren eller tilbudsgiveren dokumentere, at denne ikke
er omfattet af en af disse udelukkelsesgrunde. Dette skal gø-
res ved, at enheden indleverer et fælles europæisk udbuds-
dokument, som et foreløbigt bevis jf. § 148, stk. 2, nr. 1.
Hvis ordregiveren efterfølgende beslutter, at ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren skal tildeles kontrakten, skal enheden på
samme måde som ansøgeren eller tilbudsgiveren dokumen-
tere, jf. § 152, at denne ikke er omfattet af udelukkelses-
grunde i § 135, stk. 1 eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk.
1, nr. 2 eller nr. 7. I forhold til udelukkelsesgrundene i §
136, nr. 1-3, samt i § 137, stk. 1, nr. 1 eller 3-6, er det ordre-
giveren, der skal påvise, at enheden er omfattet af en ude-
lukkelsesgrund.
Det følger af bestemmelsens stk. 5, at ordregiveren skal
kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren erstatter enheden,
hvis enheden ikke opfylder ikke et relevant minimumskrav
til egnethed, eller er enheden omfattet af en udelukkelses-
grund, jf. §§ 135-137.
Ordregiveren skal i forbindelse med stk. 5 fastsætte en
passende tidsfrist for ansøgeren eller tilbudsgiveren til at er-
statte enheden. Alle ansøgere eller tilbudsgivere, som befin-
der sig i denne situation, skal have en passende tidsfrist til at
erstatte enheden, som ikke lever op til de stillede krav.
Hvis ordregiveren efter udvælgelsen, jf. § 145 konstaterer,
at en enhed, som ansøgeren baserer sig på, ikke opfylder et
relevant minimumskrav til egnethed, jf. § 140, eller er enhe-
den omfattet af en udelukkelsesgrund, jf. §§ 135-137, be-
grænses muligheden for at erstatte enheden på samme måde
som i § 147, stk. 1, nr. 1, hvorefter ordregiveren alene kan
acceptere en erstattende enhed, når det vurderes, at erstat-
ningen ikke kan have haft afgørende betydning for vurderin-
gen i forhold til udvælgelsen.
Det vil sige, at hvis ordregiveren kræver, at en udvalgt an-
søger erstatter en enhed, må den nye enhed ikke have en for-
måen, som ville have medført, at ansøgeren ikke var blevet
udvalgt, hvis enheden havde været en del af den oprindelige
ansøgning.
Hvis ordregiveren i henhold til denne bestemmelse kræ-
ver, at enheden skal erstattes, f.eks. fordi denne enhed er
omfattet af udelukkelsesgrunde i §§ 135-137, kan ordregive-
ren alene acceptere den nye enhed, hvis denne lever op til de
relevante minimumskrav til egnethed.
I henhold til udelukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1-7,
er disse udelukkelsesgrunde alene relevante, hvis ordregive-
ren i henhold til § 137, stk. 1, har anført, at det vil medføre
udelukkelse, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet
af disse udelukkelsesgrunde.
Hvis den nye enhed har samme eller bedre formåen i for-
hold til minimumskravene til egnethed, udvælgelsen eller
tilbudsevalueringen, eller ansøgeren eller tilbudsgiveren på
anden måde godtgør, at erstatningen af enheden ikke har
haft afgørende betydning for vurderingen af egnethed, ud-
vælgelse eller tilbud, skal ordregiveren acceptere, at enhe-
den erstattes.
Reglerne om dokumentation af pålidelighed jf. 138 finder
også anvendelse i forbindelse med eneheder, som en ansø-
ger eller tilbudsgiver baserer sig på.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 6 at i den situation,
hvor en ansøger eller tilbudsgiver baserer sig på andre enhe-
ders økonomiske og finansielle formåen, kan ordregiveren
kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren og de pågældende
enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 7 , at såfremt ansøge-
ren eller tilbudsgiveren er en sammenslutning af ansøgere
eller tilbudsgivere jf. § 139, stk. 2, kan sammenslutningen
basere sig på andre enheders tekniske og faglige og/eller
økonomiske og finansielle formåen. Det er sammenslutnin-
gens samlede formåen, som danner grundlag for egnethed-
svurderingen i henhold til § 159, stk. 2, nr. 2. Som følge he-
raf er en sammenslutning egnet, hvis sammenslutningens
sammenlagte tekniske og faglige formåen og/eller økonomi-
ske og finansielle formåen medfører, at sammenslutningen
er i besiddelse af den nødvendige formåen. I denne forbin-
delse skal der dog være realitet i samarbejdet mellem enhe-
derne. Dette er særlig relevant, såfremt ordregiveren ikke
har krævet en solidarisk hæftelse for deltagerne i sammen-
slutninger.
Ordregiveren kan i henhold til stk. 8 kræve, at visse cen-
trale opgaver udføres direkte af den vindende tilbudsgiver
164
selv eller af en specifik deltager i en sammenslutning, hvis
et tilbud indgives af en sammenslutning af ansøgere eller til-
budsgivere. Dette gælder kun for så vidt angår bygge- og
anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter eller monter-
ings- og installationsarbejde under en vareindkøbskontrakt.
Såfremt ordregiveren vælger at benytte denne bestemmel-
se, skal ordregiveren præcisere i udbudsbekendtgørelsen,
hvilke specifikke afgrænsede centrale opgaver, hvor der ik-
ke må benyttes underleverandører.
Denne bestemmelse er en undtagelse til udgangspunktet
om, at ansøgeren eller tilbudsgiveren selv bestemmer, hvor-
ledes man ønsker at organisere sig. Som følge heraf kan be-
stemmelsen alene anvendes i forbindelse med visse centrale
opgaver. Når ordregiveren vurderer, hvad der kan karakteri-
seres som en central opgave, skal ordregiveren foretage en
indholdsmæssig vurdering af de konkrete opgaver. Størrel-
sen af opgaven kan som følge heraf ikke alene begrunde, at
en opgave er central. Opgaven kan karakteriseres som cen-
tral, når opgaven angår elementer, der i væsentlig grad bi-
drager til opfyldelsen af kontrakten i det kvalitetsniveau og
til den pris, som er krævet.
Konkrete opgaver som kræver et intensivt og et vedvaren-
de samarbejde med leverandøren over en vis tid, kan efter
omstændighederne karakteriseres som en central opgave.
Dette kan være relevant, hvis opgavens kompleksitet forud-
sætter et omfattende udviklingssamarbejde mellem leveran-
døren og ordregiveren. Endvidere kan opgaver, der kræver
en særlig grad af fortrolighed ligeledes efter omstændighe-
derne være en central opgave.
Til § 145
Det gældende direktivs artikel 44, stk. 3, fastsætter, at or-
dregiver har mulighed for at begrænse antallet af i øvrigt
kvalificerede ansøgere. Ordregiver skal ved udvælgelse af
egnede ansøgere i udbudsbekendtgørelsen angive de objekti-
ve og ikkediskriminerende kriterier, som ordregiver vil an-
vende.
§ 145 gennemfører artikel 65, og er en videreførelse af
gældende ret.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1 , at ordregiveren ved
begrænset udbud, udbud med forhandling, konkurrencepræ-
get dialog og innovationspartnerskaber kan begrænse antal-
let af ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud el-
ler deltage i dialog. Såfremt der kommer flere ansøgere end
antallet af ansøgere, som ordregiveren vil opfordre til at af-
give tilbud, skal der i henhold til stk. 2 ske en udvælgelse
blandt de ansøgere, der opfylder minimumskravene til eg-
nethed, og som ikke er udelukkede.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 2 , at hvis der er flere
ansøgere, end antallet af ansøgere, som ordregiveren vil op-
fordre til at afgive tilbud, skal ordregiveren foretage udvæl-
gelsen blandt de ansøgere, som opfylder minimumskravene
til egnethed, og som ikke er udelukkede. Ordregiveren kan
via det fælles europæiske udbudsdokument opnå et foreløb-
igt bevis for, at en ansøger opfylder minimumskravene til
egnethed og ikke er udelukket. I henhold til § 151, stk. 2,
kan ordregiveren på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren
anmode ansøgere om at fremlægge den relevante dokumen-
tation. I henhold til § 151, stk. 1skal ordregiveren dog, før
beslutning om tildeling af kontrakten, kræve, at den tilbuds-
giver, som ordregiveren har til hensigt at tildele kontrakten
til, fremlægger dokumentation i henhold til § 152.
Bestemmelsen angiver endvidere, at de kriterier, som or-
dregiveren anvender til at foretage udvælgelsen, skal være
objektive og ikkediskriminerende.
Ordregiveren skal i henhold til nr. 15 i bilag V, del C, til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) i
udbudsmaterialet fastlægge og offentliggøre den fremgangs-
måde, der vil blive benyttet i forbindelse med ordregiverens
udvælgelse af ansøgere ved udbud med en begrænset pro-
cedure. Det betyder, at såfremt ordregiveren vil udvælge de
bedste egnede ansøgere på baggrund af de mest relevante re-
ferencer, skal det beskrives i udbudsmaterialet, hvad der
konkret tillægges betydning ved bedømmelsen af referencer-
ne. Hvis ordregiveren lægger vægt på flere forskellige for-
hold, skal det fremgå klart af udbudsmaterialet, hvordan de
enkelte forhold prioriteres eller vægtes. Det er ikke et krav,
at kriterierne skal vægtes, men det skal være gennemsigtigt,
hvordan udvælgelsen vil ske.
Ordregiveren kan indhente dokumentation for ansøgeres
opfyldelse af de objektive og ikkediskriminerende kriterier i
henhold til §§ 154 og 155 samt §§ 157 og 158, hvis kriteri-
erne angår økonomisk og finansiel formåen eller teknisk og
faglig formåen. Hvis de objektive og ikkediskriminerende
kriterier angår andre forhold, kan ordregiveren kræve pas-
sende dokumentation, der viser, hvordan ansøgeren opfylder
kriterierne.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at ordregiveren i ud-
budsbekendtgørelsen skal angive antallet af ansøgere, som
ordregiveren vil opfordre til at afgive tilbud, hvilke oplys-
ninger der vil danne grundlag for udvælgelsen og, hvilke
kriterier der tillægges vægt i vurderingen i forbindelse med
udvælgelsen.
Ordregiveren skal i henhold til stk. 3, nr. 1 , anføre, hvor
mange ansøgere der vil blive opfordret til at afgive tilbud.
Ordregiveren skal angive et specifikt antal, hvilket er en be-
grænsning i forhold til direktivets artikel 65, hvorefter der
alene skal angives et mindste antal ansøgere, der vil blive
opfordret til at afgive tilbud. Såfremt der kommer flere an-
søgere end det angivne specifikke antal, skal ordregiveren
foretage udvælgelsen blandt de ansøgere, der opfylder mini-
mumskravene til egnethed og ikke er omfattet af en udeluk-
kelsesgrund. I stedet for at angive et specifikt antal ansøge-
re, der vil blive opfordret til at afgivel tilbud, kan ordregive-
ren vælge at angive et passende interval for antallet af ansø-
gere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud. I den situati-
on skal ordregiveren angive det mindste og det maksimale
antal, der vil blive opfordret til at afgive tilbud.
Det er alene muligt at foretage udvælgelsen, hvis der er
flere ansøgere, der opfylder minimumskravene til egnethed
165
end det antal, som ordregiveren vil opfordre til at afgive til-
bud. Hvis der er færre ansøgere, der opfylder minimumskra-
vene til egnethed end det det antal, som ordregiveren vil op-
fordre til at afgive tilbud, kan ordregiveren gå videre med
proceduren ved at opfordre de ansøgere, der opfylder mini-
mumskravene til egnethed og ikke er omfattet af en udeluk-
kelsesgrund til at afgive tilbud. Ordregiveren kan i den si-
tuation ikke inddrage økonomiske aktører, som ikke har an-
søgt om deltagelse.
Såfremt ordregiveren har valgt at angive et interval i for-
bindelse med angivelsen af det antal, som vil blive opfordret
til at afgive tilbud, skal ordregiveren ved en saglig vurdering
fastlægge det endelige antal, som vil blive opfordret til at af-
give tilbud. Ordregiveren skal i den forbindelse objektivt
kunne påvise, hvilke forskelle der er mellem ansøgerne, som
har resulteret i fastlæggelsen af det endelige antal af ansøge-
re, som opfordres til at afgive tilbud. Såfremt ordregiveren
har anført et interval, hvor 5-7 ansøgere vil blive opfordret
til at afgive et tilbud, vil det være sagligt at opfordre 5 ansø-
gere til at afgive tilbud, hvis ordregiveren kan konstatere, at
der er en tydelig forskel i det niveau for opfyldelse af dekla-
re og ikkediskriminerende kriterier., som de 5 ansøgere kan
præstere, i forhold til de øvrige ansøgere.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, nr. 2 , at ordregive-
ren i udbudsbekendtgørelsen skal angive, hvilke oplysninger
der lægges til grund for udvælgelsen. Det kan eksempelvis
være de oplysninger, der indgår i vurderingen af et mini-
mumskrav til egnethed i henhold til § 140. Disse oplysnin-
ger kan i samme udbud både benyttes i forhold til mini-
mumskrav til egnethed og være et kriterium for udvælgel-
sen. Eksempelvis kan der fastsættes et minimumskrav i for-
bindelse med egnethedsvurderingen, hvorefter ansøgere mi-
nimum skal have en reference, der efter nærmere bestemte
kriterier vurderes at være relevant i forhold til den udbudte
opgave. Dernæst skal ordregiveren i udvælgelsen lægge
vægt på ansøgernes referencer ud fra fastsatte kriterier i for-
hold til at udvælge de bedst egnede ansøgere, der efterføl-
gende vil blive opfordret til at afgive tilbud.
Kriterierne skal i henhold til bestemmelsens stk. 3, nr. 3 ,
fastsættes under hensyntagen til principperne i § 2. Som en
konsekvens heraf skal kriterierne være objektive og ikkedi-
skriminerende. Formålet bag bestemmelsen er at sikre gen-
nemsigtighed for potentielle ansøgere ved, at det fremgår,
hvilke oplysninger der vil indgå i udvælgelsen og, hvordan
oplysningerne vil blive vurderet.
Kriterierne kan for eksempel angå ansøgerens faglige og
tekniske formåen, herunder eksempelvis spidskompetencer
eller økonomiske og finansielle formåen. Et kriterium kan
også angå det bedste konkurrencefelt. Det skal være klart
beskrevet i udbudsmaterialet, hvordan det bedste konkurren-
cefelt identificeres. Kriteriet om bedste konkurrencefelt skal
endvidere kunne begrundes sagligt.
Hvis ordregiveren fastsætter et kriterium om økonomisk
og finansiel formåen, kan der i praksis ske det, at ordregive-
ren i udvælgelsen vælger de virksomheder, der har den stør-
ste økonomiske og finansielle formåen, eksempelvis den
største økonomiske omsætning og soliditetsgrad. Det kan i
nogle udbud, eksempelvis større eller særlige opgaver, være
relevant, at de virksomheder, der opfordres til at afgive til-
bud, også er de virksomheder med størst økonomisk og fi-
nansiel formåen. I andre udbud, eksempelvis mindre udbud
eller udbud, der består af en række mindre delleverancer,
kan det være mindre relevant, om de virksomheder, der op-
fordres til at afgive tilbud, er større eller mindre, så længe de
opfylder det fastsatte minimumskrav til økonomisk og fi-
nansiel formåen. I de tilfælde kan ordregiveren med fordel
lægge større vægt på andre kriterier, der i mindre grad rela-
terer sig til virksomhedens størrelse, eksempelvis spidskom-
petencer. Ordregiveren kan dermed skabe bedre grundlag
for få det bedste tilbudsgiverfelt som deltagere i udbuddet.
Hvis ordregiveren i et konkret udbud vurderer, at det er
vigtigt, at de ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive
tilbud eller deltage i dialogen, er så differentierede som mu-
ligt, kan ordregiveren i forbindelse med et kriterium om det
bedste konkurrencefelt eksempelvis tilkendegive, at ordregi-
veren ved udvælgelsen vil lægge vægt på, at de udvalgte an-
søgere har forskellige virksomhedsprofiler. Ordregiveren
kan eksempelvis tilkendegive, at der vil blive lagt vægt på,
at der både er små, mellemstore, store og udenlandske virk-
somheder blandt de ansøgere, som vil blive opfordret til at
afgive tilbud eller deltage i dialogen. Ordregiveren skal i ud-
budsmaterialet klart beskrive, hvordan udvælgelsen vil fore-
gå. Hvis der eksempelvis skal udvælges 5 ansøgere til at af-
give tilbud, kan ordregiveren beskrive, at ordregiveren vil
lægge vægt på, at mindst en af de ansøgere, som vil blive
opfordret til at afgive tilbud, er en lille eller mellemstor
virksomhed. Ordregiveren skal i givet fald beskrive, hvor-
dan små og mellemstore virksomheder defineres for eksem-
pel med afsæt i Europa-Kommissionens henstilling af 6. maj
2003 om definition af mikrovirksomheder, små og mellem-
store virksomheder (2003/361/EF).
Afhængig af de objektive og ikkediskriminerende kriterier
for udvælgelsen, skal ordregiveren foretage sin vurdering på
baggrund af et sagligt skøn af ansøgers formåen eller som en
objektiv konstatering af, hvilken ansøger, der har den bedste
formåen. Ordregiveren kan anføre ét eller flere forhold, som
er afgørende i vurderingen.
Kriterierne skal ikke vægtes. Det skal være gennemsigtigt,
hvordan udvælgelsen vil ske. Gennemsigtighed kan f.eks.
skabes ved, at ordregiveren angiver en prioritering af kriteri-
erne, hvis ordregiveren tillægger visse kriterier særlig vægt.
Eksempelvis kan ordregiveren ved indkøb af et ESDH-sy-
stem anføre, at ved udvælgelsen, tillægges referencer med
levering af ESDH-systemer positiv vægt. I denne forbindel-
se kan ordregiveren angive, at antallet, omfanget eller andre
objektivt verificerbare forhold vedrørende referencerne, vil
være afgørende for, hvilke ansøgere der bliver udvalgt.
Ordregiveren har også mulighed for at foretage udvælgel-
sen på baggrund af et sagligt skøn over ansøgers formåen.
Ordregiveren skal også i denne forbindelse præcisere, hvad
der vægter positivt i forbindelse med vurderingen. Eksem-
pelvis kan ordregiveren vælge at foretage udvælgelsen på
baggrund af den tekniske og faglige formåen, som doku-
menteret ved referencelister. Ordregiveren kan i forbindelse
166
med indkøb af et ESDH-system eksempelvis anføre, at der i
forbindelse med udvælgelsen vil blive inddraget referencer,
der dokumenterer erfaring med udvikling af ESDH-syste-
mer, og at der blive lagt vægt på, i hvor høj grad referencer-
ne dokumenterer erfaring med udvikling af komplekse
ESDH-systemer, som svarer til det ønskede indkøb. Denne
beskrivelse forudsætter, at det i beskrivelsen af opgaven er
muligt at identificere, hvilke elementer der medfører, at der
er tale om indkøb af et komplekst ESDH-system. Ordregive-
ren kan i denne forbindelse også indføre andre saglige krite-
rier. For eksempel kriterier der angår referencernes relevans
i forhold til den udbudte opgave.
Ordregiveren har mulighed for at begrænse den dokumen-
tation, som vil indgå i udvælgelsen. Ordregiveren kan ek-
sempelvis begrænse antallet af referencer, som ansøgeren
har mulighed for at fremsende, og i højere grad lægge vægt
på referencernes relevans i forhold til den udbudte opgave.
Det vil kunne fremme små og mellemstore virksomheders
muligheder i forhold til udvælgelsen, idet der lægges vægt
på relevant erfaring frem for størrelse eller økonomi.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 4 , at ordregiveren skal
opfordre et antal ansøgere, som vil være tilstrækkeligt stort
til at sikre konkurrence. Det vil sige, at ordregiveren skal
opfordre et antal ansøgere, der er nødvendig for at skabe en
effektiv konkurrence om kontrakten men samtidig tage hen-
syn til de udbudsomkostninger, der er forbundet med at an-
søge om deltagelse og at afgive tilbud.
Bestemmelsens stk. 4, nr. 1, fastslår, at ordregiveren ved
begrænsede udbud skal opfordre mindst 5 ansøgere til at af-
give tilbud, hvilket følger af § 59, stk. 4.
Bestemmelsens stk. 4, nr. 2 , ved udbud med forhandling,
jf. § 64, stk. 1, konkurrencepræget dialog, jf. § 69, stk. 1, og
innovationspartnerskaber, jf. § 75, stk. 1, skal ordregiveren
opfordre mindst 3 ansøgere til at afgive tilbud. I henhold til
§ 64, stk. 1 og § 69, stk. 1, skal ordregiveren angive en be-
grundelse, hvis ordregiveren vil udvælge flere end 5 ansøge-
re.
Til § 146
Det gældende direktivs artikel 44, stk. 4, fastsætter at or-
dregiver har mulighed for at udvælge tilbud i den senere dia-
logfase ved konkurrencepræget dialog eller tilbudsfase ved
udbud med forhandling. Ordregivere skal foretage udvæl-
gelsen på grundlag af de tildelingskriterier, der gælder for
udbuddet. Der skal i den afsluttende fase være et antal til-
bud, som kan sikre en reel konkurrence.
§ 146 gennemfører artikel 66, stk. 1, og er en videreførel-
se af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 medfører, at hvis ordregiveren an-
vender muligheden for at begrænse antallet af tilbud, der
skal forhandles, jf. § 62, stk. 2, nr. 2, og § 74, stk. 1, nr. 4,
eller løsninger, der er genstand for dialog, jf. § 68, stk. 2, nr.
1, skal begrænsningen af tilbud og løsninger foretages på
grundlag af kriterierne for tildeling fastsat i udbudsbekendt-
gørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale.
I henhold til denne bestemmelse kan ordregiveren foreta-
ge en udvælgelse blandt tilbud i forbindelse med udbud med
forhandling og blandt løsninger ved en konkurrencepræget
dialog, men når dette sker, skal kriterierne for udvælgelsen
være fastsat på forhånd. Bestemmelsen har til formål at give
økonomiske aktører oplysninger om udvælgelsen, således de
økonomiske aktører har et bedre grundlag for at vurdere, om
de ønsker at bruge ressourcer på at deltage, og hvordan de
økonomiske aktører kan optimere deres deltagelse.
Når ordregiveren skal foretage en udvælgelse af tilbud el-
ler løsninger, skal denne vurdering ske på baggrund af krite-
rierne for tildeling samt øvrige retningslinjer, som er fastsat
i udbudsbekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale.
Udvælgelsen vil herefter være en indledende tilbuds- eller
løsningsvurdering, som svarer til den endelige tilbuds- eller
løsningsvurdering, som ordregiveren skal foretage. Ved
konkurrencepræget dialog kan ordregiveren begrænse antal-
let af løsninger, men ordregiveren kan ikke begrænse antal-
let af deltagere, blandt de der er blevet opfordret til at delta-
ge. Ordregiveren kan i konkurrencepræget dialog begrænse
antallet af løsninger i den sidste fase af den konkurrence-
prægede dialog til en løsning, som herefter danner grundlag
for deltagernes tilbud. Ordregiveren kan dog ikke begrænse
antallet af løsninger, hvis konkurrence herved usagligt ind-
snævres.
I henhold til stk. 2, skal en ordregiver fastsætte antallet af
deltagere i den sidste fase med henblik på at sikre konkur-
rence.
Med den sidste fase menes den fase der afslutter udbuddet
med forhandling eller den konkurrenceprægede dialog. I for-
hold til udbud med forhandling, jf. § 66, stk. 6, skal ordregi-
veren fastsætte en passende frist for afgivelse af endeligt til-
bud. Den fase, hvor tilbudsgivere i udbud med forhandling
afgiver det endelige tilbud, er den sidste fase. I forhold til
konkurrencepræget dialog, følger det af § 70, stk. 4, at en
ordregiver kan fortsætte dialogen, indtil den har indkredset
den eller de løsninger, der kan opfylde ordregiverens behov.
Fasen inden den endelige løsning eller de endelige løsninger
udvælges er den sidste fase.
Denne bestemmelse medfører, at ordregiveren ved tilrette-
læggelse af en proces med flere successive faser, jf. § 62,
stk. 2, nr. 2, og, jf. § 68, stk. 2, nr. 1, hvor antallet af løsnin-
ger, deltagere eller ansøgere begrænses, skal tilrettelægge
processen således, konkurrencen sikres i den sidste fase.
Det er ikke præciseret, hvor mange tilbud eller løsninger.
der skal være med i den sidste fase, før man har sikret kon-
kurrence. Det vil være en konkret vurdering for ordregive-
ren under hensyntagen til den udbudte opgave, markedet og
andre forhold, der kan påvirke konkurrencen.
Kravet i bestemmelsen om, at ordregiveren skal sikre kon-
kurrence i den sidste fase, gælder kun, hvis der indkommer
et tilstrækkeligt antal tilbud eller løsningsforslag. Det bety-
der, at hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal kvalificerede
ansøgere, eller hvis der ikke modtages mere end et tilbud el-
ler en løsning, er ordregiveren ikke forpligtet til at annullere
udbudsproceduren, men kan fortsætte udbudsproceduren
167
med denne ene deltager eller løsning. På samme måde er or-
dregiveren ikke forpligtet til at sikres konkurrence i den af-
sluttende fase, hvis en eller flere deltagere vælger at trække
sig fra udbudsprocessen, således der ikke er mulighed for
konkurrence. Det er alene de forhold, der kan tilskrives or-
dregiveren, som kan medføre en overtrædelse af denne be-
stemmelse. Som følge heraf vil det være sagligt at have en
deltager eller løsning i den afsluttende fase, hvis ordregive-
ren objektivt kan konstatere, at det alene er denne ene delta-
ger eller løsning, der kan opfylde de af ordregiverens sagligt
stillede krav. Som følge heraf vil det være i strid med denne
bestemmelse, hvis ordregiveren tilrettelægger en proces,
hvor der alene er en deltager eller løsning tilbage i den af-
sluttende fase, med mindre det beror på forhold, som ikke
kan tilskrives ordregiveren.
Til § 147
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Praksis fra
Klagenævnet for Udbud om disse spørgsmål har imidlertid
været restriktiv og har ikke givet klare retningslinjer for,
hvornår en ordregiver kan acceptere ændringer hos en ansø-
ger. Det er derfor præciseret i denne bestemmelse, hvornår
det er muligt at acceptere ændringer i ansøgers eller tilbuds-
givers virksomhed eller konstellation.
Bestemmelsen regulerer et fortolkningsspørgsmål, der er
forelagt for EU-Domstolen af Klagenævnet for Udbud, jf.
den verserende sag C-396/14, MT Højgaard A/S og Züblin
A/S mod Banedanmark. Det bemærkes derfor, at hvis EU-
Domstolen måtte fastslå en anden retstilstand, end den, der
er angivet i lovforslaget, vil EU-Domstolens opfattelse skul-
le lægges til grund.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ordregivere som ud-
gangspunkt ikke kan acceptere ændringer hos ansøgere eller
tilbudsgivere. Ordregiveren kan alene acceptere ændringer,
hvis det sker i overensstemmelse med principperne, jf. § 2.
Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt ændringer kan
ske inden for rammerne af principperne. Bestemmelsen fin-
der anvendelse fra tidspunktet for ordregiverens opfordring
til ansøgere om at afgive tilbud eller deltage i dialog og ind-
til tidspunktet for kontraktindgåelse. Det betyder, at bestem-
melsen også finder anvendelse i perioden mellem tilbudsfri-
stens udløb og kontraktindgåelse. Ændringer hos en leveran-
dør efter kontraktindgåelse er reguleret i § 182.
Formålet med bestemmelsen er at sikre den bedst mulige
konkurrence om de offentlige kontrakter, samt at sikre or-
dregiver den nødvendige fleksibilitet til at håndtere de situa-
tioner, der er nævnt i bestemmelsen. Når ordregiver anven-
der udbudsformer, hvor der foretages en egnethedsvurdering
og eventuelt en udvælgelse, kan det give anledning til tvivl
om, hvorvidt ligebehandlingsprincippet er overholdt, hvis
der sker ændringer i en ansøgers eller tilbudsgivers virksom-
hed eller den konstellation, som ansøgeren er blevet udvalgt
på baggrund af. Det kan give anledning til tilsvarende pro-
blemer, hvis der sker ændringer hos en tilbudsgiver efter til-
budsfristens udløb. Denne bestemmelse oplister en række si-
tuationer, hvor ordregiveren, hvis betingelserne herfor er op-
fyldt, kan acceptere ændringer. For ændringer, der ikke er
taget stilling til i nr. 1-4, vil det bero på en konkret vurde-
ring i forhold til principperne i § 2 om ændringen kan tilla-
des.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1 , fastsætter, at når ansøger el-
ler tilbudsgiver erstatter en virksomhed, som denne baserer
sig på, vil det som udgangspunkt være i strid med ligebe-
handlingsprincippet, såfremt ansøgeren eller tilbudsgiveren
har baseret sin økonomiske og finansielle formåen eller tek-
niske og faglige formåen på den erstattede virksomhed. Det-
te skyldes, at der som udgangspunkt ikke må foretages æn-
dringer efter ansøgningsfristens eller tilbudsfristens udløb.
Visse konkrete omstændigheder kan dog medføre, at en
ansøger eller tilbudsgiver kan erstatte den virksomhed, som
denne baserer sin faglige og tekniske formåen eller økono-
miske og finansielle formåen på. Dette forudsætter, at beho-
vet for at erstatte den virksomhed, som ansøgeren eller til-
budsgiveren baserer sig på, skyldes forhold, der påviseligt er
uden for ansøgerens eller tilbudsgiverens kontrol. Dette kan
eksempelvis være ved konkurs eller andre forhold, der bety-
der, at virksomheden ikke længere kan udgøre teknisk eller
økonomisk basis for ansøgeren eller tilbudsgiveren. Endvi-
dere forudsættes det, at den virksomhed, som ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren baserer sig på, og som erstattes, ikke har
haft betydning for vurderingen i forhold til minimumskrave-
ne til egnethed, udvælgelsen eller for tilbudsevalueringen.
Hermed menes, at det forhold, at en virksomhed erstattes,
ikke må have haft indflydelse på, hvem der opnår adgang til
at deltage i udbuddet, såfremt virksomheden var blevet er-
stattet inden ansøgning var afgivet. Dette kunne eksempelvis
være tilfældet, hvor ordregiveren har angivet at ville udvæl-
ge 6 ansøgere, men kun har modtaget 5 ansøgninger. I dette
tilfælde vil en beslutning om at tillade, at en ansøger kan er-
statte en virksomhed, som ansøgeren baserer sig på, ikke ha-
ve indflydelse på de øvrige ansøgere, idet alle ansøgere ville
være blevet udvalgt, såfremt de var kvalificerede. Hvis or-
dregiveren derimod havde modtaget 7 kvalificerede ansøge-
re og derfor var nødsaget til at afvise en af ansøgerne i over-
ensstemmelse med de objektive og ikkediskriminerende kri-
terier, offentliggjort i henhold til § 145, vil det kun være til-
ladt at erstatte en virksomhed, hvis denne ændring af ansø-
geren ikke ville medføre, at ansøgeren ikke skulle have væ-
ret udvalgt, hvis ændringen var foretaget før afgivelse af an-
søgning.
Der kan også opstå situationer, hvor ordregiveren forplig-
tes til at kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren erstatter en
virksomhed, som denne baserer sig på. Ordregiveren skal, jf.
§ 144, stk. 5, kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren skal
erstatte en enhed, som denne baserer sig på, hvis enheden
ikke opfylder et fastsat relevant minimumskrav til egnethed,
eller enheden er omfattet af en udelukkelsesgrund. Se hertil
bemærkningerne til § 144, stk. 5.
Ordregiveren kan forlænge tilbudsfristen, medmindre det-
te forfølger et usagligt formål. En sådan fristforlængelse må
dog ikke væsentligt forrykke de forudsætninger, der er angi-
168
vet i udbudsbekendtgørelsen, og som har været af betydning
for de potentielle ansøgere eller tilbudsgivere i forbindelse
med deres beslutning om at deltage i udbuddet.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , fastslår, at ordregiveren kan
acceptere, at en deltager i en sammenslutning udgår. Dette
kan eksempelvis være en konsortiedeltager, der fjernes fra et
konsortium, der har sendt en ansøgning eller et tilbud. Det
vil alene være muligt at en deltager udgår, hvis denne ikke
har haft betydning for vurderingen i forhold til minimums-
kravene til egnethed, udvælgelsen eller for tilbudsevaluerin-
gen, jf. bemærkningerne til § 147, stk. 1, nr. 1, der fastsæt-
ter, at når ansøger eller tilbudsgiver erstatter en virksomhed,
som denne baserer sig på, vil det som udgangspunkt være i
strid med ligebehandlingsprincippet, såfremt ansøgeren eller
tilbudsgiveren har baseret sin økonomiske og finansielle for-
måen eller tekniske og faglige formåen på den erstattede
virksomhed.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3 , fastsætter, at det alene vil
være muligt for ordregiveren at acceptere, at en deltager i en
sammenslutning erstattes, hvis det skyldes forhold, der påvi-
seligt er uden for de øvrige deltageres kontrol. Dette kan ek-
sempelvis være ved, at en deltager går konkurs eller andre
forhold, der betyder, at en deltager ikke længere kan deltage.
Endvidere forudsætter en erstatning, at deltageren, der er-
stattes, ikke har haft betydning for vurderingen i forhold til
minimumskravene til egnethed, udvælgelsen eller for til-
budsevalueringen, jf. bemærkningerne til § 147, stk. 1, nr. 1.
Denne mulighed er blandt andet relevant, når et konsortium
ønsker at erstatte en deltager.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4 , fastsætter, at ordregiveren
kan acceptere tilbud fra en tilbudsgiver, når en ansøger eller
en tilbudsgiver fusionerer med en anden virksomhed, sælger
en afdeling eller på anden måde foretager en virksomheds-
mæssig omstrukturering, hvis ordregiveren vurderer, at den
virksomhedsmæssige ændring ikke har haft betydning for
vurderingen af ansøgerens eller tilbudsgiverens økonomiske
og finansielle formåen samt tekniske og faglige formåen.
Det vil sige, at ansøgeren eller tilbudsgiveren stadig skal
overholde minimumskravene til den økonomiske og finan-
sielle formåen og tekniske og faglige formåen, der har dan-
net grundlag for egnethedsvurderingen på baggrund af mini-
mumskravene til egnethed. Endvidere må ændringen ikke
have haft indflydelse på udvælgelsen, såfremt ændringen
fandt sted, før ansøgning var afgivet. Indtræffer omstruktu-
reringen efter ordregiverens beslutning om tildeling, kan or-
dregiveren kun indgå kontrakt med den omstrukturerede til-
budsgiver, såfremt omstruktureringen af tilbudsgiveren ikke
ville føre til et andet resultat af tilbudsevalueringen, såfremt
omstruktureringen fandt sted før tilbudsafgivelsen.
Hvis ansøgers eller tilbudsgivers virksomhed bliver større,
det vil sige, hvis ansøger eller tilbudsgiver opkøber andre
virksomheder, fusionerer med andre virksomheder eller på
andre måder udvider virksomheden, vil der være en formo-
dning for, at en virksomhedsmæssig ændring i ansøgers eller
tilbudsgivers virksomhed ikke har haft betydning for vurde-
ringen i forhold til minimumskravene til egnethed, udvæl-
gelsen eller for tilbudsevalueringen.
Hvis en ansøger eller tilbudsgiver sælger en afdeling eller
på andre måder bliver mindre ved virksomhedsmæssige æn-
dringer, vil det være en konkret vurdering, hvorvidt ændrin-
gen kan have haft betydning for vurderingen i forhold til mi-
nimumskravene til egnethed, udvælgelsen eller for tilbudse-
valueringen. Såfremt en ansøger sælger en afdeling, der er i
besiddelse af den tekniske og faglig formåen, der har været
af betydning i forbindelse med udvælgelsen, vil der være en
formodning for, at resultatet ville have været et andet, hvis
ændringen var sket før udvælgelsen. Hvis formodningen ik-
ke kan afkræftes, vil ordregiveren være forpligtet til at afvi-
se ansøgeren eller tilbudsgiveren.
Det forhold, at en ansøger eller tilbudsgiver ændrer sin
selskabsform, vil ikke i sig selv medføre en pligt til at afvise
en ansøger eller tilbudsgiver.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at ændringer hos ansøger
eller tilbudsgiver ikke på nogen måde må skabe tvivl om, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren lever op til de af ordregiveren
fastsatte minimumskrav for den økonomiske og finansielle
formåen eller tekniske og faglige formåen. Ordregiveren er
således forpligtet til, inden ændringen accepteres, at anmode
ansøgeren eller tilbudsgiveren om de samme oplysninger
om økonomisk og finansiel formåen samt teknisk og faglig
formåen, som ordregiveren krævede i den oprindelige an-
søgning eller tilbud.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at ordregiveren skal veri-
ficere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren også efter en æn-
dring omfattet af stk. 1 ikke er omfattet af udelukkelsesgrun-
dene i § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7.
Ordregiveren er forpligtet til at udelukke ansøgere eller til-
budsgivere, når de efter ændringen er omfattet af udelukkel-
sesgrundene i §§ 135 og 136, samt hvis relevant § 137.
Denne bestemmelse medfører for det første, at ordregive-
ren skal undersøge, om en ansøger eller tilbudsgiver, efter
der er foretaget ændringer i henhold til stk. 1 er omfattet af
udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1,
nr. 2 eller 7. Ordregiveren kan indhente et foreløbigt bevis
via det fælles europæiske udbudsdokument, mens det som
udgangspunkt alene er den vindende tilbudsgiver, der skal
dokumentere, at denne ikke er omfattet af udelukkelsesgrun-
dene. I forhold til de øvrige udelukkelsesgrunde i § 136 og §
137, stk. 1, nr. 1 eller 3-6, er det ordregiveren der har bevis-
byrden for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet af
en af udelukkelsesgrundene, og derfor er der ikke en pligt til
at indhente særskilt dokumenter.
Derudover følger det også af bestemmelsen, at ordregive-
ren skal udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, når de ef-
ter ændringen er omfattet af udelukkelsesgrundene i §§ 135
og 136, samt hvis relevant § 137. Hvis ordregiveren på bag-
grund af det fælles europæiske udbudsdokument, dokumen-
tation indhentet, jf. § 153 eller kan bevise, at en ansøger el-
ler tilbudsgiver er omfattet af en udelukkelsesgrund, skal or-
dregiveren udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren.
I henhold til § 138, stk. 1, kan ordregiveren dog ikke ude-
lukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der har fremlagt til-
strækkeligt dokumentation for, at ansøgeren eller tilbudsgi-
169
veren er pålidelig, selvom den pågældende er omfattet af en
eller flere af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller 3, og
§§ 136 og 137.
Endvidere er ordregiveren ikke forpligtet til at udelukke
en ansøger eller tilbudsgiver, hvis den relevante regel inde-
holder en anden konsekvens. Det vil sige, at ordregiveren
alene er forpligtet til at følge den konsekvens, der følger af
den relevante regel. Hvis en ansøger eller tilbudsgiver ek-
sempelvis i henhold til § 147, stk. 1, nr. 1, erstatter den virk-
somhed, som ansøgeren eller tilbudsgiveren basere sin øko-
nomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige for-
måen på, skal ordregiveren, jf. § 144, stk. 5, kræve, at ansø-
geren eller tilbudsgiveren erstatter virksomheden, hvis den-
ne er omfattet af udelukkelsesgrunde i §§ 135-137.
I henhold til udelukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1-7,
er disse udelukkelsesgrunde alene relevante, hvis ordregive-
ren i henhold til § 137, stk. 1, har anført, at det vil medføre
udelukkelse, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet
af disse udelukkelsesgrunde.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at ordregiveren ikke kan
acceptere, at en sammenslutning udvides med yderligere
deltagere efter ansøgnings- eller tilbudsfristens udløb.
Det betyder, at bestemmelsen indeholder en begrænsning i
forhold til stk. 1, således at en sammenslutning ikke har mu-
lighed for at inddrage nye deltagere. Eksempelvis vil et kon-
sortium efter ansøgnings- eller tilbudsfristens udløb ikke
kunne udvide kredsen af deltagere.
Bestemmelsens stk. 5 fastsætter, at i de situationer, hvor
ordregiveren anvender en begrænset udbudsprocedure, kan
ordregiveren opfordre en ny ansøger til at afgive tilbud, når
en af de oprindelige ansøgere ikke kan afgive tilbud på
grund af forhold, der ligger uden for ordregiverens kontrol.
Idet bestemmelsen kan anvendes i forbindelse med en ud-
budsprocedure, hvor antallet af ansøgere, der opfordres til at
afgive tilbud eller deltage kan begrænses, kan bestemmelsen
blandt andet anvendes i forbindelse med et begrænset ud-
bud, jf. §§ 58-60 eller et udbud med forhandling, jf. §§
61-66, Såfremt ordregiveren vælger at anvende bestemmel-
sen skal ordregiveren sikre, at ansøgerne har tilstrækkelig
tid til at udarbejde deres tilbud. Den nye ansøger skal udpe-
ges i overensstemmelse med den allerede foretagne udvæl-
gelse, således at den nye ansøger skal være den som bedst
opfylder kriterierne for udvælgelse blandt de ansøgere, der
ikke blev udvalgt.
Denne bestemmelse medfører, at ordregiveren som ud-
gangspunkt ikke kan opfordre en ny ansøger til at afgive til-
bud, efter de oprindelige opfordringer til at afgive tilbud er
afsendt.
Dog vil det være muligt at opfordre en ny ansøger til at af-
give tilbud, hvis det viser sig, at en af de oprindelige ansø-
gere ikke kan afgive tilbud på grund af forhold, der ligger
uden for ordregiverens kontrol. I denne forbindelse skal or-
dregiveren sikre sig, at den oprindelige ansøger ikke agter at
afgive tilbud. Eksempelvis skal konkursboet for en ansøger,
der er gået konkurs erklære, at konkursboet ikke vil afgive
tilbud. Ordregiveren skal i givet fald sikre, at ansøgerne har
tilstrækkelig tid til at udarbejde tilbud.
Ordregiveren skal ved opfordring af en ny ansøger hen-
holde sig til den vurdering af udvælgelsen, der allerede er
blevet foretaget, således at den nye ansøger skal være den,
som bedst opfylder de objektive og ikkediskriminerende kri-
terier for udvælgelse blandt de ansøgere, der ikke blev ud-
valgt. Det vil sige, at den 6. mest egnede ansøger må opfor-
dres til at afgive tilbud, hvis der oprindeligt blev opfordret 5
ansøgere til at afgive tilbud, og kun hvis denne afviser at vil-
le afgive tilbud, må ordregiveren opfordre nr. 7 på listen.
Ordregiveren skal således holde sig til den oprindelige vur-
dering vedrørende den kvantitative udvælgelse.
Når ordregiveren træffer beslutning om at opfordre en ny
ansøger til at afgive tilbud, skal ordregiveren i henhold til §
171, stk. 1, hurtigst muligt og samtidigt underrette alle be-
rørte ansøgere om beslutningen.
Til § 148
§ 148 gennemfører artikel 59, stk. 1, 1. afsnit, og er ny i
forhold til den gældende ret. Det er i § 148 præciseret, at or-
dregiveren skal benytte det fælles europæiske udbudsdoku-
ment.
Bestemmelsen om det fælles europæiske udbudsdokument
har til formål at begrænse de byrder, der er forbundet med at
deltage i udbud, ved at ansøgere og tilbudsgivere som ud-
gangspunkt alene skal fremlægge et dokument frem for et
stort antal certifikater og dokumenter.
Ordregiveren skal i henhold til bestemmelsens stk. 1 kræ-
ve det fælles europæisk udbudsdokument som et foreløbigt
bevis for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet
af de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte situationer. Det vil sige, at i de
sitautioner, hvor ordregiveren kræver, at ansøgeren eller til-
budsgiveren skal fremsende et foreløbigt bevis for de i nr.
1-3 nævnte forhold, skal det ske ved at ansøgeren benytter
det fælles europæiske udbudsdokument.
Ordregiveren skal enten vælge at indhente et foreløbigt
bevis i form af det fælles europæiske udbudsdokument eller
indhente dokumentation jf. § 151, stk. 2, når dette er nød-
vendigt for, at proceduren gennemføres korrekt. Såfremt or-
dregiveren vurderer, at det er nødvendigt for at proceduren
gennemføres korrekt, at der indhentes dokumentation fra
samtlige ansøgere eller tilbudsgiver som et led i ansøgnin-
gerne eller tilbuddene, er ordregiveren ikke forpligtet til at
benytte det fælles europæiske udbudsdokument. Det fælles
europæiske udbudsdokument er alene et foreløbigt bevis for
den endelige dokumentation, og såfremt ordregiveren i hen-
hold til § 151, stk. 2, kan kræve, at den endelige dokumenta-
tion skal være indeholdt i ansøgningerne eller tilbuddene, er
der ikke noget formål med at indhente det fælles europæiske
udbudsdokument. Det følger af § 151, stk. 2, at ordregiveren
har mulighed for på et hvert tidspunkt i udbudsproceduren at
indhente dokumentation, når dette er nødvendigt for at pro-
ceduren gennemføres korrekt. Det betyder, at ordregiveren
kun kan kræve hele dokumentationen indleveret, og derved
undgå brug af det fælles europæiske udbudsdokument, når
170
det er nødvendigt for at proceduren gennemføres korrekt.
Såfremt det alene er dele af dokumentationen, der er nød-
vendigt at indhente i henhold til § 151, stk. 2, kan ordregive-
ren kræve, at der indleveres et fælles europæiske udbudsdo-
kument suppleret med et krav om indlevering af den speci-
fikke dokumentation, der er nødvendig for at proceduren
gennemføres korrekt.
Den obligatoriske brug af det fælles europæiske udbuds-
dokument som foreløbigt bevis betyder, at hverken ordregi-
veren, ansøgere eller tilbudsgivere kan udarbejde en egener-
klæring, der kan fungere som foreløbigt bevis på linje med
det fælles europæiske udbudsdokument.
Ordregiveren skal som udgangspunkt afvise en ansøgning
eller et tilbud, der ikke indeholder det fælles europæiske ud-
budsdokument, hvis dette er krævet som et foreløbigt bevis.
Dog kan ordregiveren jf. § 159, stk. 5, under overholdelse af
principperne i § 2 anmode om at en ansøger eller tilbudsgi-
ver fremsender det fælles europæiske udbudsdokument.
De relevante oplysninger, der fremgår af det fælles euro-
pæiske udbudsdokument, skal efterfølgende kunne bevises
ved at fremsende den relevante dokumentation i henhold til
§ 152, stk. 1 og 2. Oplysningerne som ordregiveren i hen-
hold til § 151, stk. 1 og 2, kan kræve dokumenteret, skal væ-
re gældende på tidspunktet for den relevante tidsfrists udløb.
Ved begrænsede procedurer, er det relevante tidspunkt an-
søgningsfristens udløb, idet ansøgeren skal levere det fælles
europæiske udbudsdokument ved ansøgningsfristens udløb.
Ved en åben procedure er det tilbudsfristens udløb, der er
relevant. Herved baserer ordregiveren ikke sin vurdering på
forældet dokumentation. Dette betyder, at ansøgere eller til-
budsgivere ikke må afgive oplysninger i det fælles europæ-
iske udbudsdokument, som knytter sig til forældet doku-
mentation, når nyere dokumentation er tilgængelig. Eksem-
pelvis kan ansøgere eller tilbudsgivere ikke angive regn-
skabstal, der stammer fra en bestemt årsrapport, hvis der
forud for ansøgningsfristen eller tilbudsfristens udløb fore-
ligger en nyere årsrapport. Såfremt ansøgeren eller tilbuds-
giveren afgiver oplysninger, der er groft urigtige, eller hvis
ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilbageholdt oplysninger,
skal det medføre udelukkelse i henhold til § 136, nr. 3. Der-
udover kan det medføre udelukkelse i henhold til § 137, stk.
1, nr. 6, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren groft uagtsomt
har givet vildledende oplysninger, der kan have væsentlig
indflydelse på beslutninger vedrørende udelukkelse, vurde-
ring af minimumskravene til egnethed, udvælgelse eller til-
deling af kontrakt.
Det vil efter stk. 1, nr. 1, sige, at det fælles europæiske ud-
budsdokument er en formel erklæring fra ansøgeren eller til-
budsgiveren, som er et foreløbigt bevis på, at ansøgeren el-
ler tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i
§ 135, stk. 1 eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2
eller 7.
Idet det er ansøgeren eller tilbudsgiveren, der skal påvise,
at denne ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135,
stk. 1 eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller nr.
7, skal ansøgeren eller tilbudsgiveren via det fælles europæ-
iske udbudsdokument foreløbigt bevise, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren ikke er omfattet af disse udelukkelsesgrunde.
I henhold til § 151, skal ordregiveren før tildelingen af kon-
trakten kræve, at den tilbudsgiver, som ordregiveren har be-
sluttet at tildele kontrakten, fremlægger dokumentation i
henhold til § 152, for at bekræfte de oplysninger, der er afgi-
vet i det fælles europæiske udbudsdokument.
Det påhviler derimod ordregiveren at påvise, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af de øvrige udelukkel-
sesgrunde, som fremgår af § 136, nr. 1-3 samt § 137, stk. 1,
nr. 1, eller nr. 3-6.
Endvidere er det fælles europæiske udbudsdokument efter
stk. 1, nr. 2, et foreløbigt bevis på, at ansøgeren eller tilbuds-
giveren opfylder de opstillede minimumskrav til ansøgerens
eller tilbudsgiverens økonomiske og finansielle formåen
samt tekniske og faglige formåen.
Endelig viser det fælles europæiske udbudsdokument efter
stk. 1, nr. 3 , hvordan ansøgeren eller tilbudsgiveren opfyl-
der de objektive og ikkediskriminerende kriterier, der er op-
stillet vedrørende begrænsning af antallet af i øvrigt kvalifi-
cerede ansøgere, som opfordres til at afgive tilbud. I hen-
hold til § 151 skal ordregiveren før tildeling af kontrakten
kræve, at den vindende tilbudsgiver fremlægger den doku-
mentation, som det fælles europæiske udbudsdokument har
været et foreløbigt bevis for.
Hvis en ansøger eller tilbudsgiver indsender et udfyldt
fælles europæisk udbudsdokument, kan ordregiveren ikke
afvise ansøgeren eller tilbudsgiveren med henvisning til, at
vedkommende er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135,
stk. 1 eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7,
eller at aktøren ikke opfylder minimumskravene til egnet-
hed, der er fastsat, jf. § 140, medmindre ansøgeren eller til-
budsgiveren har tilkendegivet i det fælles europæiske ud-
budsdokument, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet
af en af de nævnte udelukkelsesgrunde, eller at ansøgeren
eller tilbudsgiveren ikke opfylder egnethedskravene..
I henhold til stk. 2, skal ordregiveren, hvor det er relevant,
kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren i det fælles europæ-
iske udbudsdokument tilkendegiver en række oplysninger,
der fremgår af stk. 2, nr. 1-3.
Denne bestemmelse medfører, at en række oplysninger
skal fremgå af det fælles europæiske udbudsdokument, ud-
over det i § 148, stk. 1, angivne.
Efter stk. 2, nr. 1 , skal ordregiver skal kræve, at ansøger
eller tilbudsgiver i det europæiske udbudsdokument tilken-
degiver, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig på
andre enheders økonomiske og finansielle formåen eller tek-
niske og faglige formåen i henhold til § 144. Hvis det er til-
fældet skal det europæiske udbudsdokument ligeledes inde-
holde oplysningerne i § 148, stk. 1, for disse enheder.
Ordregiveren skal i henhold til § 144, stk. 4, verificere, at
de enheder, som ansøgeren eller tilbudsgiveren baserer sig
på, kan dokumentere, ikke er omfattet af udelukkelsesgrun-
de i § 135, stk. 1 eller 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1,
nr. 2 eller 7. Denne bestemmelse er som følge heraf en kon-
sekvens af § 144, stk. 4.
171
Dernæst skal ansøgere eller tilbudsgivere ifølge stk. 2, nr.
2, oplyse, hvilken offentlig myndighed eller tredjemand der
er ansvarlig for at udarbejde dokumentation, jf. § 148, stk. 1,
samt tilkendegive, at ansøgeren eller tilbudsgiveren på an-
modning herom uden ugrundet ophold kan fremlægge denne
dokumentation. Bestemmelsen medfører, at ansøgere eller
tilbudsgivere i det fælles europæiske udbudsdokument skal
tilkendegive, at de uden ugrundet ophold kan fremlægge do-
kumentation fra en offentlig myndighed eller tredjemand i
henhold til § 148, stk. 1. I henhold til § 151 skal ordregive-
ren fastsætte en passende tidsfrist for tilbudsgiveren til at
fremlægge dokumentationen.
Det kan eksempelvis angives i det fælles europæiske ud-
budsdokument, at Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for at udar-
bejde og udstede serviceattesten mod betaling, og at service-
attesten dokumenterer i henhold til § 148, stk. 1, nr. 1, at en
ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelses-
grunde, jf. § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7.
Endeligt skal ansøgere eller tilbudsgivere efter stk. 2, nr.
3 , oplyse, hvorvidt og hvordan ordregiveren kan opnå
kendskab til de nødvendige oplysninger, jf. § 148, stk. 1,
gennem en national database, og kan få direkte adgang til
den relevante dokumentation. Dette kan ansøgere eller til-
budsgiveren eksempelvis gøre ved at oplyse databasens in-
ternetadresse, enhver form for identifikationsoplysninger og
om nødvendigt en samtykkeerklæring. Denne bestemmelse
er relevant i forhold til § 151, stk. 5, nr. 1, hvorefter en ansø-
ger eller en tilbudsgiver ikke er forpligtet til at fremlægge
dokumentationen, når ordregiveren kan skaffe certifikaterne
eller de relevante oplysninger direkte gennem adgang til en
database.
Til § 149
§ 149 gennemfører ikke en bestemmelse i direktivet og in-
debærer udelukkende et nationalt krav, som er indført efter
anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
§ 149 fastslår, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelse af standardformularer. Be-
stemmelsen er indsat for at tilvejebringe det fornødne hjem-
melsgrundlag for erhvervs- og vækstministeren til at fast-
sætte administrative bestemmelser, som er nødvendige for at
anvende eller gennemføre de retsakter, som vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af direktivets artikel 59,
stk. 2, jf. artikel 89, stk. 3. Af direktivets artikel 59, stk. 2,
fremgår det, at Europa-Kommissionen skal udarbejde et fæl-
les europæisk udbudsdokument. Europa-Kommissionens ar-
bejde med det fælles europæiske udbudsdokument har taget
længere tid end først meldt ud, og det er derfor ikke sikkert,
at det fælles europæiske udbudsdokument er klar ved ud-
budslovens ikrafttræden. Det kan derfor blive relevant for
erhvervs- og vækstministeren at fastsætte nærmere regler for
anvendelsen af standardformularer til brug for det foreløbige
bevis, jf. § 148, indtil Europa-Kommissionens arbejde med
det fælles europæiske udbudsdokument er afsluttet.
Erhvervs- og vækstministeren har med denne bestemmel-
se hjemmel til at gennemføre det fælles europæisk udbuds-
dokument i dansk ret og andre standardformularer som
Europa-Kommissionen udsteder. Herudover har ministeren
hjemmel til at indføre overgangsbestemmelser til indførelse
af standardformularer til brug for det foreløbige bevis, som
er indeholdt i § 148, såfremt Europa-Kommissionen ikke
udsteder det fælles europæiske udbudsdokument. Til § 150
§ 150 gennemfører artikel 59, stk. 1, 5. afsnit, og er ny i
forhold til den gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at ordregiveren også skal accep-
tere en erklæring, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har an-
vendt i en tidligere udbudsprocedure. Den tidligere udbuds-
procedure behøver ikke at have tilknytning til hverken den
aktuelle ordregiver eller den aktuelt udbudte kontraktgen-
stand. De oplysninger, der fremgår af den erklæring, der er
anvendt i den tidligere udbudsprocedure, skal dog fortsat
være dækkende for de krav, der stilles af ordregiveren i den
relevante procedure. Desuden skal ansøgeren eller tilbudsgi-
veren bekræfte, at oplysningerne i den tidligere anvendte er-
klæring fortsat er korrekte.
Til § 151
§ 151 gennemfører direktivets artikel 59, stk. 4 og 5, og er
ny i forhold til den gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 medfører, at ordregiveren før tilde-
lingen af kontrakten er forpligtet til at kræve, at den tilbuds-
giver, som ordregiveren har til hensigt at tildele kontrakten
til, fremlægger den egentlige dokumentation. Denne forplig-
telse indtræder for alle de oplysninger, som ordregiveren an-
moder ansøgere og tilbudsgivere om i det Fælles europæiske
udbudsdokument vedrørende udelukkelsesgrundene i § 135,
stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, samt opfyldelse
af minimumskravene til egnethed og hvordan de objektive
og ikkediskriminerende minimumskrav til egnethed opfyl-
des. I dette tilfælde skal ordregiveren fastsætte en passende
frist for tilbudsgiveren til at fremlægge den krævede doku-
mentation. Det fremgår af § 148, stk. 2, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren tilkendegiver, at dokumentationen kan frem-
lægges uden ugrundet ophold efter anmodning herom. Den
passende tidsfrist skal fastsættes konkret under hensyntagen
til den konkrete dokumentation, fremsendelsesmetode osv.
Dog kan ordregiveren i henhold til § 148, stk. 2, fastsætte en
passende frist, der betyder, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
skal fremlægge dokumentationen uden ugrundet ophold.
Ordregiveren skal, hvor tilbudsgiveren ikke fremlægger
dokumentation inden udgangen af en passende fastsat frist,
udelukke tilbudsgiveren fra udbudsproceduren, jf. § 136, nr.
3. Det fremgår af § 136, nr. 3, at ordregiveren skal udelukke
en ansøger eller tilbudsgiver, der har tilbageholdt oplysnin-
ger eller ikke er i stand til at fremsende supplerende doku-
menter vedrørende udelukkelsesgrundene, § 135, stk. 1 eller
3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, minimum-
kravene til egnethed, jf. §§ 140-144 eller udvælgelsen, jf. §
145.
Forpligtelsen i denne bestemmelse ligger forud for tilde-
lingen. Som følge heraf kan ordregiveren ikke tildele en
kontrakt, før ordregiveren har krævet, at den tilbudsgiver,
172
som ordregiveren har til hensigt at tildele kontrakten til,
fremlægger den endelige dokumentation. I henhold til § 171
skal ordregiveren hurtigst muligt og samtidigt underrette al-
le berørte tilbudsgivere om en beslutning om tildeling af en
kontrakt. På det tidspunkt, hvor ordregiveren kræver, at en
tilbudsgiver fremlægger den egentlige dokumentation, er der
endnu ikke truffet en beslutning om tildeling, hvorfor for-
pligtelsen i § 171 endnu ikke er indtrådt.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at ordregiveren, når som
helst i udbudsprocessen, har ret til at anmode ansøgere eller
tilbudsgivere om fremlægge hele eller en del af den i kræve-
de dokumentation, jf. § 151, stk. 2, hvis det vurderes nød-
vendigt for at sikre, at proceduren gennemføres korrekt.
Dette kan navnlig være tilfældet i procedurer med 2 faser -
begrænsede udbud, udbud med forhandling, konkurrence-
præget dialog og innovationspartnerskaber - hvor ordregive-
ren gør brug af muligheden for at begrænse antallet af ansø-
gere, der opfordres til at afgive tilbud. Når ansøgerne eller
tilbudsgiverne har fremlagt den krævede dokumentation,
skal ordregiveren verificere, at ansøgerne eller tilbudsgiver-
ne ikke er udelukket i henhold til §§ 135 -137, at tilbudsgi-
veren opfylder de af ordregiveren fastsatte minimumskrav
til egnethed i henhold til §§ 140 – 143, og at tilbudsgiveren,
hvis det er relevant, er udvalgt gennem en udvælgelse i hen-
hold til § 145 til at afgive tilbud.
Et krav om indsendelse af dokumentation i forbindelse
med udvælgelsen af ansøgere, som opfordres til at deltage,
kan begrundes med, at det bør undgås, at ordregiveren op-
fordrer ansøgere til at deltage, som senere viser sig ikke at
være i stand til at indsende dokumentationen i tildelingsfa-
sen, og dermed forhindrer andre i øvrigt kvalificerede ansø-
gere i at deltage.
Når ordregiveren skønner det nødvendigt at kræve doku-
mentation i løbet af udbudsprocessen, skal ordregiveren
fastsætte en passende frist for ansøgere eller tilbudsgivere til
at fremlægge den krævede dokumentation. Omfanget af den
dokumentation, som ordregiveren anmoder om i løbet af ud-
budsprocessen, skal begrænses til det nødvendige, og der
skal således kun anmodes om den dokumentation, der er
nødvendig for at sikre korrekt gennemførsel af proceduren.
Ordregiveren kan udelukke en ansøger eller tilbudsgiver,
som ikke fremlægger den krævede dokumentation.
I henhold til bestemmelsens stk. 3 finder forpligtelsen i
stk. 1, til at kræve fremlæggelse af dokumentation i henhold
til § 152, fra den tilbudsgiver, som ordregiveren har til hen-
sigt at tildele kontrakten, ikke anvendelse i forbindelse med
kontrakter, der er baseret på rammeaftaler med en vindende
tilbudsgiver, hvor alle vilkår er fastlagt eller rammeaftaler
med flere vindende tilbudsgivere, hvor alle vilkår er fastlagt.
Bestemmelsens stk. 4 indebærer, at ordregiveren kan an-
mode ansøgere eller tilbudsgivere om at supplere eller præ-
cisere den dokumentation, der er modtaget i medfør af §
152. Denne dokumentation kan f.eks. bestå af certifikater,
attester, erklæringer eller anden dokumentation. I medfør af
ligebehandlingsprincippet i § 2 skal ordregiveren, der har
besluttet sig for at anmode en ansøger eller tilbudsgiver om
at præcisere oplysninger eller sende supplerende dokumen-
ter eller oplysninger hos en ansøger eller tilbudsgiver også
indhente yderligere dokumenter eller oplysninger hos andre
ansøgere eller tilbudsgivere.
Bestemmelsen giver samme mulighed som efter § 159,
stk. 5, for så vidt angår dokumentation af egnethed, jf. §
152, samt for udvælgelsen, jf. § 145.
Ordregiveren kan i henhold til stk. 5 ikke forpligte en an-
søger eller tilbudsgiver til at fremlægge de krævede certifi-
kater eller relevante oplysninger efter stk. 1 og 2, når ordre-
giver befinder sig i en af de 2 situationer i nr. 1 eller 2.
Stk. 5, nr. 1 , fastsætter, at hvis ordregiveren kan skaffe
oplysningerne gennem adgang til en national database i en
hvilken som helst medlemsstat, kan ordregiveren ikke for-
pligte ansøger eller tilbudsgiver til at fremlægge certifikater-
ne eller de relevante oplysninger. En national database skal
forstås som en database, der administreres af en offentlig
myndighed. Eksempelvis kan ordregiveren ikke kræve, at en
ansøger eller tilbudsgiver fremlægger årsregnskaber som do-
kumentation af aktørens økonomiske og finansielle formåen,
hvis årsrapporterne kan hentes direkte via en database. Et
eksempel på en database er det centrale virksomhedsregi-
ster, CVR.dk, i Danmark. I disse situationer kan ordregive-
ren ikke forpligte en ansøger eller tilbudsgiver til at indsen-
de årsrapporterne, idet ordregiveren selv kan indhente års-
rapporterne. Ordregiveren kan anmode ansøgeren eller til-
budsgiveren om at indsende årsrapporterne, men det kan ik-
ke medføre afvisning, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren ik-
ke indsender årsrapporterne. Denne bestemmelse forudsæt-
ter, at ansøgeren eller tilbudsgiveren i henhold til § 148, stk.
2, nr. 3, har oplyst, hvilken database ordregiveren kan opnå
kendskab til de nødvendige oplysninger eller relevant doku-
mentation.
Databasen skal stilles til rådighed vederlagsfrit, og der
skal være adgang til databasen på en direkte måde, hvilket
betyder, at ordregiveren uanset nationalitet skal have samme
adgang til databasen. Som følge heraf er det eksempelvis ik-
ke en betingelse, at der skal være adgang uden forudgående
registrering eller at databasen er på et af hovedsprogene i
EU. Hvis der er samme adgang til databasen for såvel inden-
landske ordregivere som udenlandske ordregivere, kan or-
dregiveren ikke kræve, at ansøgere eller tilbudsgivere ind-
sender den pågældende dokumentation.
I henhold til efter stk. 5, nr. 2, har en ansøger eller tilbuds-
giver ikke pligt til at sende den krævede dokumentation,
hvis ordregiveren allerede er i besiddelse af den fornødne
dokumentation fra tidligere gennemførte udbudsprocedurer.
Dokumentationen skal opfylde kravene, som er fastsat af
ordregiveren i udbudsmaterialet. Ordregiveren pålægges i
denne situation ikke anden forpligtelse til at arkivere og op-
bevare tilbud, end hvad der følger af anden lovgivning.
Til § 152
Det gældende direktivs artikel 47, stk. 4, og artikel 48, stk.
6, fastsætter, at ordregiver i udbudsbekendtgørelsen eller op-
fordringen til at afgive tilbud skal angive, hvilken eller hvil-
ke dokumentationstyper der kræves, for de økonomiske ak-
173
tørers finansielle og økonomiske eller tekniske og faglige
formåen. Det gældende direktivs artikel 45, stk. 1, 4. afsnit,
fastsætter, at ordregiver, hvis det er relevant, kan anmode
ansøgerne eller tilbudsgiverne om at fremsende den relevan-
te dokumentation. Ordregivere har således ikke pligt til ak-
tivt at foretage undersøgelser af, om obligatoriske udeluk-
kelsesgrunde gør sig gældende.
§ 152 gennemfører direktivets artikel 60, stk. 1, og artikel
61, stk. 2. I forhold til gældende ret fastslår § 152, at ordre-
giver skal ordregiver kræve bevis for at der ikke er grundlag
for udelukkelse. Stk. 3, er ny i forhold til gældende ret.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at ordregiveren har mu-
lighed for at kræve at få forelagt de certifikater, attester, er-
klæringer og anden dokumentation, der viser, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde-
ne i § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7 og at
minimumskravene til egnethed, jf. § 140, er opfyldt.
Det vil sige, at den dokumentation, som ordregiveren skal
kræve i henhold til § 151, stk. 1, og kan kræve i henhold til
§ 151, stk. 2, skal indhentes på grundlag af § 152.
I stk. 1 henvises der til følgende bestemmelser som bevis
på, at en ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af ude-
lukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr.
2 eller 7, og for at minimumskravene til egnethed er opfyldt:
1. § 153 angående dokumentation af, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde-
ne § 135, stk. 1 eller 3, samt § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7.
2. § 154 angående ansøgerens eller tilbudsgiverens øko-
nomiske og finansielle formåen. Der er tale om en ikke
udtømmende liste, hvorfor der også kan kræves andre
bevismidler.
3. § 155 samt §§ 157 og 158 angående ansøgerens eller
tilbudsgiverens tekniske og faglige formåen. Ordregi-
veren kan ikke kræve andre bevismidler for ansøgerne
eller tilbudsgivernes tekniske og faglige formåen end
dem, der fremgår af § 155 samt §§ 157 og 158.
For så vidt angår udelukkelsesgrundene i § 136, nr. 1-3,
samt § 137 stk. 1, nr. 1 eller 3-6, er det ordregiver, der har
bevisbyrden for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfat-
tet af en udelukkelsesgrund. Det vil som følge heraf være en
konkret vurdering fra ordregivers side på baggrund af de op-
lysninger, som ordregiveren er i besiddelse af, om ansøgeren
eller tilbudsgiveren udelukkes. I forhold til § 135, stk. 1 el-
ler 3, samt § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, angår forhold, hvor an-
søgeren eller tilbudsgiveren har mulighed for at fremlægge
dokumentation, der påviser, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren ikke er omfattet af disse udelukkelsesgrunde. Som følge
heraf har ordregiveren ikke mulighed for at få forelagt andre
certifikater, attester, erklæringer eller anden dokumentation
end dem, der henvises til i §§ 153-155.
Bestemmelsen indebærer således, at ordregiveren er for-
pligtet til at stille krav om dokumentation fra den vindende
tilbudsgiver for de forhold, der er blevet angivet i det fælles
europæiske udbudsdokument vedrørende udelukkelsesgrun-
dene i § 135, stk. 1 eller 3, samt § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7,
hvis ordregiveren har anført, at det vil medføre udelukkelse,
at ansøger eller tilbudsgiver er omfattet af disse udelukkel-
sesgrunde.
Ordregiveren har pligt til at reagere, såfremt ordregiveren
er bekendt med, at udelukkelsesgrunde foreligger, eller mi-
nimumskravene til egnethed ikke er opfyldt. Denne pligt
gælder, uanset hvornår ordregiveren bliver bekendt med for-
holdet. Der påhviler dog ikke ordregiveren en generel pligt
til at undersøge rigtigheden af oplysningerne i de afgivne
ansøgninger eller tilbud. Alene i de situationer, hvor der er
tvivl om, hvorvidt ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet
af en udelukkelsesgrund eller ikke opfylder et minimums-
krav til egnethed, har ordregiveren, jf. § 159, stk. 3, en pligt
til at foretage en effektiv kontrol af nøjagtigheden af de op-
lysninger og den dokumentation, som ansøgeren eller til-
budsgiveren har indsendt.
Det er op til ordregiveren at beslutte, om der skal sættes
grænser for hvor gammel dokumentationen kan være. Hvis
ordregiveren sætter tidsmæssige begrænsninger, skal disse
fremgå af udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbuds-
materiale. Dokumentationen må dog ikke have en alder,
hvor dokumentationen ikke kan danne grundlag for en vur-
dering af, hvorvidt ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfat-
tet af en udelukkelsesgrund eller opfylder minimumskravene
til egnethed. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved en
serviceattest, der er flere år gammel. Serviceattesten udste-
des af ERhvervsstyrelsen mod betaling og kan være doku-
mentation for, at ordregiveren ikke er omfattet af udelukkel-
sesgrundene § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7 inden for de seneste 2
år. Dokumentationen skal derfor have en vis tidsmæssig til-
knytning til udbudsprocessen, således den er egnet til at do-
kumentere et specifikt forhold.
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at ordregiveren alene kan
kræve de certifikater, attester, erklæringer og anden doku-
mentation, der er nævnt i §§ 153-155 samt §§ 157 og 158, i
forbindelse med at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund, jf. § 135, stk. 1 el-
ler 3, samt § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7, samt at ansøgeren eller
tilbudsgiveren opfylder minimumskravene til egnethed, jf. §
140. Ordregiveren fastsætter ved udvælgelse, jf. § 145,
hvordan ansøgerne skal dokumentere opfyldelse af de ob-
jektive og ikkediskriminerende kriterier. Hvis udvælgelsen
sker på baggrund af ansøgernes økonomiske og finansielle
formåen eller tekniske og faglige formåen, kan det ske ved
at kræve de dokumentationstyper, der fremgår af §§
153-155 samt §§ 157 og 158.
Denne bestemmelse angår alene den endelige dokumenta-
tion, der, jf. § 151, som minimum skal kræves af den til-
budsgiver, som ordregiveren har besluttet at tildele kontrak-
ten. Det fælles europæiske udbudsdokument fungerer som
foreløbigt bevis i forhold til den dokumentation, der kan
indhentes. Der henvises til i §§ 153-155 samt §§ 157 og
158.
I de situationer hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren base-
rer sig på andre enheders økonomiske og finansielle for-
måen eller tekniske og faglige formåen, jf. § 144, kan ansø-
geren eller tilbudsgiveren gøre brug af alle passende meto-
der til at påvise over for ordregiveren, at ansøgeren eller til-
174
budsgiveren råder over de nødvendige ressourcer. Dette kan
eksempelvis ske ved en støtteerklæring.
E-Certis er en online database, som indeholder oversigter
over og vejledninger til de enkelte
medlemslandes, certifikater og oplysninger, som økono-
miske aktører ofte skal bruge i forbindelse med at afgive an-
søgning eller tilbud i forbindelse med offentlige indkøb over
tærskelværdien. Ansøgere eller tilbudsgivere kan i henhold
til stk. 3 bruge e-Certis til at identificere den dokumentation,
som er brugbar i forbindelse med afgivelse af ansøgninger
og tilbud i et andet medlemsland. Derudover kan ordregive-
ren identificere, hvilken dokumentation de skal kræve og ac-
ceptere fra ansøgere og tilbudsgivere fra andre medlemslan-
de.
Ordregiveren skal kræve de former for dokumentation,
som fremgår af e-Certis som bevis på, at der ikke er grund-
lag for udelukkelse, jf. § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1,
nr. 2 eller 7, samt for at minimumskravene til egnethed er
opfyldt, jf. § 140, i det omfang dokumentationen er hen-
sigtsmæssigt og vil give fyldestgørende informationer i for-
hold til ordregiverens vurdering.
Til § 153
Det gældende direktivs artikel 45, stk. 3, regulerer, hvilke
typer af bevis som er tilstrækkelig til at dokumentere at en
økonomisk aktør ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund.
§ 153 gennemfører artikel 60, stk. 2, 1. og 2. afsnit, der er
en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 fastlægger, hvilke typer af bevis
som er tilstrækkelig til at opfylde kravene til dokumentation
for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af ude-
lukkelsesgrunde.
Det fremgår af stk. 1, nr. 1 , at fremlæggelsen af et uddrag
fra det relevante register eller tilsvarende dokument, hvoraf
det fremgår, at disse krav er opfyldt, er tilstrækkeligt bevis
for, at en ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af de i §
135, stk. 1, nævnte tilfælde. Ordregiveren skal acceptere
denne dokumentation, når den er udstedt af en kompetent
retslig eller administrativ myndighed i ansøgerens eller til-
budsgiverens medlemsstat eller hjemland eller i det land,
hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret. Dette kan
eksempelvis være en straffeattest fra det land, hvor en ansø-
ger eller tilbudsgiver er etableret.
Det fremgår af stk. 1, nr. 2, at for så vidt angår de i § 135,
stk. 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller nr. 7, nævnte tilfælde, er et
certifikat udstedt af kompetent myndighed tiltrækkeligt be-
vis.
Bevisførelsen kan, for de virksomheder der er hjemmehø-
rende i Danmark, ske ved den serviceattest, som Erhvervs-
styrelsen udsteder på anmodning og mod betaling. Der kan
endvidere hentes separate erklæringer fra de relevante orga-
ner, bl.a. skifteretten, Kriminalregisteret, SKAT og ATP.
Ordregivere, der skal vurdere, hvorvidt en ansøger eller til-
budsgiver fra et andet medlemsland har indleveret tilstræk-
kelig dokumentation i henhold til denne bestemmelse, skal
vurdere dette på baggrund af e-Certis, jf. § 152, stk. 3, der
indeholder en oplistning af, hvilken dokumentation der ac-
cepteres i de enkelte medlemslande.
Ordregiver kan kræve, at en ansøger eller tilbudsgiver
fremlægger dokumentation fra andre lande, hvis dette vurde-
res relevant. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis or-
dregiveren er bekendt med forhold, der indikerer, at en an-
søger eller tilbudsgiver ved endelig dom er dømt for forhold,
der er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde.
For så vidt angår udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 el-
ler 3, samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller nr. 7, på-
hviler det ansøgeren eller tilbudsgiveren at dokumentere, at
denne ikke er omfattet af disse udelukkelsesgrunde. Det på-
hviler derimod ordregiveren at påvise, at ansøgeren eller til-
budsgiveren ikke er omfattet af de øvrige udelukkelsesgrun-
de, som fremgår af § 136, nr. 1-3 samt § 137, stk. 1, nr. 1,
eller nr. 3-6.
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at i de situationer hvor do-
kumenter eller certifikater ikke udstedes af den pågældende
medlemsstat eller land, eller ikke er dækkende for nævnte
udelukkelsesgrunde, kan de erstattes af en erklæring under
ed eller, hvor edsaflæggelse ikke anvendes, af en erklæring
på tro og love, der afgives for en kompetent retslig eller ad-
ministrativ myndighed, for en notar eller for en kompetent
faglig organisation i hjemlandet eller et senere opholdsland.
En erklæring på tro og love fra en ansøger eller tilbudsgi-
ver kan ikke accepteres som dokumentation, hvis den ikke
er afgivet for kompetent retslig eller administrativ myndig-
hed, for en notar eller for en kompetent faglig organisation i
hjemlandet eller et senere opholdsland.
Denne bestemmelse er ikke relevant for danske ansøgere
eller tilbudsgivere, da en serviceattest eller dokumentation
fra de kompetente myndigheder kan opfylde de dokumenta-
tionskrav, der kan stilles efter § 152. Serviceattesten udste-
des af Erhvervsstyrelsen mod betaling. Danske ordregivere
kan dog modtage edsvorne eller erklæringer på tro og love i
tilbud eller ansøgninger fra tilbudsgivere og ansøgere i an-
dre EU-medlemsstater.
Til § 154
Det gældende direktivs artikel 47, stk., indeholder en ik-
ke-udtømmende liste over eksempler på den dokumentation,
som ordregiveren kan kræve fremlagt som bevis for virk-
somhedernes økonomiske og finansielle formåen.
§ 154 gennemfører artikel 60, stk. 3, samt direktivets bilag
XII, del I til bilag I, og er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 indeholder en ikke udtømmende li-
ste den dokumentation, som ordregiveren almindeligvis kan
kræve fremlagt som bevis for virksomhedernes økonomiske
og finansielle formåen. Ordregiveren kan vælge at kræve en
eller flere af de bevismidler, der er angivet.
Da ordregiverens mulighed for at kræve dokumentation
for ansøgeres og tilbudsgiveres økonomiske og finansielle
formåen alene kan ske ved en eller flere af de måder, der er
anført i bestemmelsen, er listen ikke udtømmende. Derfor er
der mulighed for at kræve yderligere dokumentation på en
anden måde for andre forhold, som har betydning for vurde-
175
ringen af virksomhedernes økonomiske og finansielle for-
måen i relation til en konkret opgave. Dokumentationen skal
blot angå spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne har til-
strækkelige økonomiske ressourcer til at bestå i kontraktpe-
rioden, opfylde kontrakten samt imødekomme krav, der
måtte opstå under udførelsen af kontrakten.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1 , fastslår, at erklæringen fra
pengeinstituttet er relevant dokumentation, som ordregive-
ren kan kræve i forbindelse med at vurdere ansøgerens eller
tilbudsgiverens økonomiske og finansielle formåen. Erklæ-
ringen kan vedrøre forhold, som et pengeinstitut kan udtale
sig om, og som bidrager med relevante oplysninger om øko-
nomisk og finansiel formåen. Dette kan eksempelvis være
erklæringer om økonomiske engagementer, udtalelser om
garantiforpligtelser og soliditetserklæringer. Relevante er-
hvervsansvarsforsikringer dækker over enhver forsikring,
der dækker virksomhedernes ansvar for skader og andet tab,
som opstår i forbindelse med udførelsen af det pågældende
erhverv. Bevis for en gældende erhvervsansvarsforsikring
kan føres ved fremsendelse af en gældende forsikringsaftale
og police eller ved fremsendelse af erklæring fra det rele-
vante forsikringsselskab.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , at der udeluk-
kende kan stilles krav om fremlæggelse af årsregnskaber el-
ler uddrag heraf, såfremt offentliggørelse er foreskrevet i lo-
vene i det land, hvor virksomheden er etableret. Ved anven-
delse af denne bestemmelse kan ordregiveren herefter alene
afvise en virksomhed, der ikke har fremsendt dokumentatio-
nen, hvis det land, hvor virksomheden er etableret, har et så-
dant offentliggørelseskrav.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 3 , at der kan stilles
krav om omsætningstal. Sådanne omsætningstal kan eksem-
pelvis vedrøre omsætningstal for aktiviteter, der nøjagtigt
modsvarer den konkret udbudte opgave. Derudover kan det
eksempelvis være omsætningstal for beslægtede aktiviteter,
idet beslægtede aktiviteter kan give et indtryk af virksomhe-
dens økonomiske og finansielle formåen til at håndtere den
konkrete opgave. Det følger af bestemmelsen, at der kan
stilles krav om omsætningstal for de 3 seneste disponible
regnskabsår. Perioden, for hvornår der kan stilles krav om
omsætningstal, afhænger dog af, om omsætningstallene
foreligger. Omsætningstallene foreligger eksempelvis ikke,
hvis ansøgeren eller tilbudsgiverens virksomhed ikke har
været etableret i 3 år.
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at ansøgeren eller tilbudsgi-
veren kan påvise sin økonomiske og finansielle formåen ved
ethvert andet dokument end den af ordregiveren krævede
dokumentation, som ordregiveren finder passende. Det kræ-
ver dog, at ansøgeren eller tilbudsgiveren af en gyldig grund
ikke er i stand til at fremlægge de krævede dokumenter. En
gyldig grund foreligger, hvor årsagen til, at der ikke kan
fremskaffes dokumentation, ikke kan henregnes til ansøge-
ren eller tilbudsgiveren.
Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der ikke inden
for den af ordregiveren fastsatte tidsfrist er mulighed for at
indhente den krævede dokumentation. Det må i den sam-
menhæng ikke være forhold hos ansøgeren eller tilbudsgive-
ren, som er årssagen til, at den krævede dokumentation ikke
kan indhentes. Hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren eksem-
pelvis for sent er kommet i gang med at indhente dokumen-
tation til anvendelsen ved det konkrete udbud, vil denne be-
stemmelse ikke kunne anvendes. Det må endvidere anses at
være en gyldig grund, at der foreligger visse forhold om-
kring ansøgeren eller tilbudsgiveren, som gør, at det i en pe-
riode ikke er muligt at indhente de pågældende oplysninger,
fordi de ikke findes. Et eksempel på en sådan gyldig grund
kan være, at en virksomhed er under stiftelse og således ikke
kan fremvise visse af de dokumenter, som ordregiveren kræ-
ver, eller at virksomheden er nystartet og ikke har aflagt
regnskab endnu eller ikke i den periode, som ordregiveren
forudsætter fremlagt oplysninger for.
Til § 155
Det gældende direktivets artikel 48, stk. 2, indeholder en
udtømmende liste over arten af den dokumentation, som or-
dregiveren kan kræve fremlagt som bevis for de økonomiske
aktørers tekniske formåen.
§ 155 gennemfører artikel 60, stk. 4, samt direktivets bilag
XII, del II til bilag I, der er en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen indeholder en udtømmende liste over arten
af den dokumentation, som ordregiveren kan kræve fremlagt
som bevis for virksomhedernes tekniske og faglige formåen.
Ordregiveren kan således ikke kræve anden form for doku-
mentation end den, der er nævnt i bestemmelsen. Det skal
dog bemærkes, at i henhold til §§ 157 og 158, kan ordregi-
veren kræve dokumentation for, at ansøgeren eller tilbudsgi-
veren opfylder bestemte kvalitetssikringsstandarder og mil-
jøledelsesstandarder. Det vil sige, at en ordregiver som bevis
for virksomhedernes tekniske og faglige formåen er begræn-
set til at kunne kræve den type af dokumentation, der frem-
går af listen i § 155 samt af §§ 157 og 158.
Opregningen af dokumentation er dog ikke ensbetydende
med, at ordregiveren skal kræve samtlige nævnte former for
dokumentation fremlagt. Ordregiveren kan vælge den doku-
mentation, der er relevant i forbindelse med et konkret ud-
bud, afhængigt af arten, mængden eller betydningen og an-
vendelsen af de udbudte arbejder, varer eller ydelser.
Herudover kan visse af bevismidlerne anvendes i forbin-
delse med tjenesteydelsesopgaver, men ikke i relation til an-
dre opgavetyper og omvendt. Differentieringen skyldes, at
der er forskellige typer af formåen, som er relevante ved for-
skellige typer af opgaver.
Det fremgår af bestemmelserne i nr. 1 , at ordregiverne
kan kræve fremlagt en liste over alle de bygge- og anlægsar-
bejder, der er udført inden for de seneste 5 år, ledsaget af at-
tester for tilfredsstillende udførelse og resultat for de betyde-
ligste arbejder. Som følge heraf er det alene i forbindelse
med de betydeligste arbejder, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren skal vedlægge attester for tilfredsstillende udførelse og
resultat.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at hvor det er
nødvendigt for at sikre tilstrækkelig konkurrence, kan ordre-
giveren angive, at der ligeledes vil blive taget hensyn til do-
176
kumentation for relevante arbejder, der er udført mere end 5
år tidligere. Det kan være relevant ved udbud af særlige
bygge- og anlægskontrakter, der sjældent udføres. Eksem-
pelvis større projekter som opførelsen af en bro.
Det fremgår af bestemmelsen i nr. 2 , at ordregiveren kan
kræve fremlagt en liste over de betydeligste leveringer eller
tjenesteydelser i op til 3 år, hvilket betyder, at ordregiveren
konkret kan kræve lister over de betydeligste leveringer eller
tjenesteydelser fra en peride, der er kortere end 3 år. De be-
tydeligste leveringer eller tjenesteydelser kan eksempelvis
angå den økonomiske værdi. Det kan også angå de leverin-
ger eller tjenesteydelser, der har størst lighed med det kon-
krete udbud. Som følge heraf kan ordregiveren kræve en
nærmere beskrivelse af leveringen eller tjenesteydelsen. Det
kan desuden være nødvendigt at tage hensyn til dokumenta-
tion af relevante tjenesteydelser og leveringer, der er udført
mere end 3 år tidligere, såfremt der er tale om varer eller tje-
nesteydelser, der kun sjældent udbydes som følge af eksem-
pelvis lang kontraktvarighed.
Det kan i forbindelse med innovationspartnerskaber, jf. §
75, stk. 3, være relevant for ordregiveren at kræve, at en an-
søger eller tilbudsgiver via en liste over de betydeligste ar-
bejder, tjenesteydelser og leveringer påviser erfaring med
forskning og udvikling og/eller udvikling og gennemførelse
af innovative løsninger.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 3 , at ordregiveren kan
kræve oplysninger om de involverede teknikere eller tekni-
ske organer, navnlig om dem, der er ansvarlige for kvalitets-
kontrol, uanset om de hører til ansøgerens eller tilbudsgive-
rens virksomhed eller ej. For bygge- og anlægsarbejder kan
ordregiveren kræve oplysning om de teknikere eller tekniske
organer, som entreprenøren disponerer over til udførelsen af
arbejdet.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 4 , at der kan kræves
fremlagt en beskrivelse af det tekniske udstyr og de foran-
staltninger, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har truffet til
sikring af kvaliteten, samt af virksomhedens undersøgelses-
og forskningsfaciliteter. I medfør af dette punkt kan der stil-
les krav om en beskrivelse.
Ordregiveren kan endvidere kræve dokumentation for op-
fyldelse af bestemte kvalitetssikringsstandarder i medfør af
§ 157.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 5 , at ordregiveren kan
kræve en angivelse af den forvaltning af forsyningskæden
og de eftersporingssystemer, som ansøgeren eller tilbudsgi-
veren kan anvende ved gennemførelsen af kontrakten. Det
betyder eksempelvis, at ordregiveren kan kræve en beskri-
velse af den måde, som ansøgeren eller tilbudsgiveren vil
administrere og kontrollere underleverandørkæden. Ansøge-
ren eller tilbudsgiveren kan i denne forbindelse anføre op-
lysninger på den person hos ansøgeren eller tilbudsgiveren,
der har overblikket over underleverandørerne og deres opga-
ver. Endvidere kan en ansøger eller tilbudsgiver anføre, kon-
krete kontrolforanstaltninger, der skal sikre, at underleveran-
dørkæden udfører opgaverne i overensstemmelse med kon-
trakten.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 6 , at ordregiveren i vis-
se særlige tilfælde kan kræve at gennemføre en kontrol selv
eller ved et kompetent officielt organ. Denne kontrol vedrø-
rer en leverandørs produktionskapacitet eller tjenesteyderens
tekniske og faglige formåen, og om nødvendigt deres under-
søgelses- og forskningsfaciliteter og de foranstaltninger, der
træffes til kontrol af kvaliteten. Undersøgelses- og forsk-
ningsfaciliteter er eksempelvis laboratorier, værksteder og
andre faciliteter, hvor man udøver en aktivitet med henblik
på at opnå ny viden eller udvikle nye produkter. Kontrollen
kan kun kræves gennemført, når der er tale om varer eller
tjenesteydelser, der er komplekse eller skal tjene et særligt
formål. Dette er eksempelvis varer eller ydelser, der består
af mange indbyrdes forbundne eller sammenflettede enkelt-
elementer.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 7 , at ordregiveren kan
kræve en angivelse af de uddannelsesmæssige og faglige
kvalifikationer oplyst hos ansøgeren eller tilbudsgiveren el-
ler ledende medarbejdere hos disse, forudsat de ikke evalue-
res som et kriterium for tildeling. Disse oplysninger kan bå-
de gives ved en fortegnelse eller erklæring herom. I konkre-
te situationer kan vigtigheden af at få de uddannelsesmæssi-
ge og faglige kvalifikationer dokumenteret dog også inde-
bære, at ansøgeren eller tilbudsgiveren kan afkræves egentli-
ge beviser herfor, eksempelvis eksamens- eller kursusbevi-
ser. I forhold til faglige kvalifikationer kan der kræves en li-
ste over arbejder, leverancer eller tjenesteydelser, som med-
arbejdere har været med til at udføre. I denne forbindelse
kan en ansøger eller tilbudsgiver angive arbejder, leverancer
eller tjenesteydelser, som medarbejdere har været med til at
udføre i forbindelse med tidligere ansættelser, idet faglige
kvalifikationer opnået gennem tidligere ansættelser biddra-
ger til ansøgerens eller tilbudsgiverens samlede tekniske og
faglige formåen.
Det fremgår af § 162, stk. 3, nr. 2, at ordregiveren til brug
for tildelingen af den udbudte kontrakt kan fastsætte under-
kriterier om organiseringen af det personale, der skal udføre
kontrakten, og dets kvalifikationer og erfaring, hvor kvalite-
ten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan påvirke
niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt. Det præcise-
res under nr. 7, at i det omfang ordregiveren anvender de
uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos en ansø-
ger eller tilbudsgiver som kriterium for tildeling, kan denne
dokumentation ikke i samme udbud benyttes som dokumen-
tation for ansøgeren eller tilbudsgiverens tekniske og faglige
formåen.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 8, at ordregiveren kan
kræve en angivelse af de miljøstyringsforanstaltninger, som
ansøgeren eller tilbudsgiveren kan anvende ved udførelsen
af kontrakten. Ordregiveren kan kræve dokumentationen for
opfyldelse af bestemte miljøledelsessystemer eller – standar-
der i medfør af § 158.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 9, at ordregiveren kan
kræve en erklæring fra ansøgere eller tilbudsgivere. om det
årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af lede-
re gennem de sidste 3 år. De ledede medarbejdere er den
177
samme kategori, som anført under nr. 7. En sådan erklæring
indebærer, at der skal afgives ét tal for hvert af de 3 år.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 10 , at ordregiveren kan
kræve en erklæring om, hvilket værktøj, materiel og teknisk
udstyr tjenesteyderen eller entreprenøren disponerer over til
opfyldelse af kontrakten. Værktøj, materiel og teknisk ud-
styr dækker over de redskaber, som virksomheden har til rå-
dighed, og omfatter også eksempelvis IT-programmer. I
medfør af dette punkt kan ordregiveren stille krav om en
fortegnelse over de redskaber, der disponeres over. Afhæn-
gig af opgavens karakter har ordregiveren dog også mulig-
hed for at stille krav til redskaberne, og til dokumentation
for rådigheden over disse. Hvilke krav, der kan stilles, af-
hænger af og skal stå i forhold til kontraktens genstand. Der
vil således potentielt kunne være mulighed for eksempelvis
at kræve dokumentation for redskaber med bestemte karak-
teristika, eller at virksomheden kan råde faktisk og retligt
over redskaberne i kontraktperioden.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 11, at ordregiveren kan
kræve oplysning om størrelsen af den andel af kontrakten
som forudsættes løst af underleverandører.
Det fremgår af bestemmelsens nr. 12 , at ordregiveren
som dokumentation i relation til varer kan kræve prøver, be-
skrivelser eller fotografier, hvis autencitet på ordregiverens
anmodning skal kunne attesteres. Herudover kan kræves at-
tester udstedt af anerkendte kvalitetskontrolinstitutter eller -
anstalter, hvoraf fremgår, at varer, der er klart identificeret
ved henvisning til tekniske specifikationer eller standarder,
er i overensstemmelse med disse.
Til § 156
Det gældende direktivs artikel 52, stk. 1, fastslår, at EU-
medlemsstaterne kan indføre officielle lister over godkendte
entreprenører, leverandører eller tjenesteydelser, eller indfø-
re attestering, der foretages af offentligretlige eller privatret-
lige organer. Der er ikke oprettet officielle lister eller en
central certificering i Danmark.
§ 156 gennemfører artikel 64, stk. 1, og er en videreførel-
se af gældende ret.
Der er endnu ikke oprettet officielle lister eller en central
certificering i Danmark. Formålet med lister og certificerin-
gen er, at en økonomisk aktør, der påviser optagelsen på li-
sten eller har et certifikat udstedt af rette certificeringsorgan
kan dokumentere et bestemt egnethedsniveau. Herved und-
går ansøgeren eller tilbudsgiveren at fremsende anden doku-
mentation i forbindelse med et udbud. Fastsætter Erhvervs-
og vækstministeren regler om officielle lister over godkend-
te økonomiske aktører og certificering, der foretages af of-
fentligretlige og privatretlige organer, skal dette ske under
overholdelse af direktivets artikel 64.
Det vil sige, at der i henhold til denne bestemmelse blandt
andet kan fastsættes betingelserne for optagelse på de offici-
elle lister og for certificeringsorganernes udstedelse af certi-
fikater til bestemmelserne i denne underafdeling samt regler
om administrationen af disse lister og certificeringer.
Der vil være en formodning for, at en ansøger eller til-
budsgiver der er optaget på en liste, der er oprettet i henhold
til nærværende bestemmelse, at egnetheden.
I henhold til denne bestemmelse kan der alene fastsættes
betingelser, der angår minimumskriterierne til egnethed, jf.
§ 140.
Bestemmelsen medfører, at der kan fastsættes regler for
dokumentation for opfyldelse af egnethedsniveauet, jf. §
140. Regler for dokumentation skal være § 154 og 155 og
§§ 157 og 158.
I henhold til reglerne skal økonomiske aktører på et hvil-
ket som helst tidspunkt anmode om optagelse på en officiel
liste, der er oprettet i henhold til denne bestemmelse.
Såfremt der i henhold til denne bestemmelse oprettes reg-
ler officielle lister og udstedelse af certifikater, skal reglerne
endvidere tage højde for forpligtelserne, der er indeholdt i
direktivets artikel 64.
Til § 157
Det gældende direktivs artikel 49 fastslår, at ordregiver,
ved krav om attestering af overholdelse af bestemte kvali-
tetsstandarder, skal henvise til kvalitetssikringssystemer, der
bygger på de europæiske standarder og er certificeret af or-
ganer, som opfylder de europæiske standarder for certifice-
ring. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at tilsvarende
attester fra organer i andre EU-medlemsstater og andre for-
mer for dokumentation for tilsvarende kvalitetssikringsfor-
anstaltninger også skal accepteres af ordregiver.
§ 157 gennemfører artikel 62, stk. 1, dog med den materi-
elle ændring, at en ordregiver i alle situationer skal accepte-
re anden form for dokumentation, der beviser at foranstalt-
ningerne svarer til de krævede foranstaltninger. I forhold til
gældende ret indeholder artikel 62, stk. 1 en udtrykkelig til-
føjelse om, at bestemte kvalitetssikringsstandarder kan om-
fatte adgang for handicappede, og om, at anden form for do-
kumentation for tilsvarende kvalitetssikringsforanstaltninger
skal accepteres, hvis den økonomiske aktør ikke har mulig-
hed for at skaffe sådanne certifikater inden for den gældende
frist af årsager, der ikke kan tilskrives den økonomiske ak-
tør.
I henhold til stk. 1 kan ordregiveren kræve, at en ansøger
eller tilbudsgiver, som dokumentation af dennes tekniske og
faglige formåen, fremlægger certifikater til bekræftelse af, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder bestemte kvalitets-
sikringsstandarder. Det er ordregiveren, der vurderer, hvilke
specifikke kvalitetsstandarder, ansøgeren eller tilbudsgive-
ren skal opfylde.
Kvalitetssikringsstandarderne kan angå foranstaltninger
hos ansøger/tilbudsgiver, der skal sikre en ensartet kvalitet,
en særlig høj kvalitet, adgangen for handicappede m.m.
Stk. 1 fastlægger endvidere, at hvis ordregiver kræver op-
fyldelse af bestemte kvalitetssikringsstandarder, skal de
bygge på de relevante europæiske standardserier, der er cer-
tificeret af godkendte organer.
178
Ordregiveren kan i henhold til stk. 2 kræve, at certifikatet
er udstedt af et uafhængigt organ, men skal derudover ac-
ceptere tilsvarende certifikater fra organer i andre medlems-
stater.
Det er tilbudsgiveren, der skal påvise, at certifikatet doku-
menterer, at ansøgeren opfylder de krævede kvalitetssik-
ringsstandarder.
Endvidere skal ordregiveren acceptere anden form for do-
kumentation for tilsvarende kvali-tetssikringsforanstaltnin-
ger. Ansøgeren eller tilbudsgiveren skal påvise, at de fore-
slåede foranstaltninger svarer til foranstaltningerne, der er
krævet, at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder.
Det er ansøgeren eller tilbudsgiveren, der har bevisbyrden
for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at
påvise, at de krævede kvalitetssikringsstandarder er opfyldt.
Anden dokumentation anses for at være passende, hvis en
rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at
de krævede kvalitetssikringsstander er opfyldt.
Til § 158
Det gældende direktivs artikel 50 fastslår, at ordregiver
ved krav om forelæggelse af attester vedrørende opfyldelse
af visse miljøstyringsnormer, skal henvise til fællesskabs-
ordningen for miljøstyrings og miljørevision eller til miljø-
ledelsesnormer baseret på de relevante europæiske eller in-
ternationale normer certificeret af organer i overensstem-
melse med EF-lovgivningen eller de europæiske eller inter-
nationale normer vedrørende certificering. Endvidere skal
ordregiver acceptere tilsvarende attester fra organer i andre
EU-medlemsstater og andre former for dokumentation for
tilsvarende miljøledelsesforanstaltninger.
§ 158 gennemfører artikel 62, stk. 2, og i forhold til gæl-
dende ret, indeholder bestemmelsen en opdatering af ordre-
givers muligheder for at henvise til miljøledelsessystemerne.
Derudover skal ordregiver skal acceptere anden dokumenta-
tion, hvis den økonomiske aktør ikke har mulighed for at
skaffe de krævede certifikater inden for den gældende frist
af årsager, der ikke kan tilskrives den økonomiske aktør.
I henhold til stk. 1 kan en ordregiver kræve, at en ansøger
eller en tilbudsgiver fremlægger certifikater udstedt af uaf-
hængige organer til bekræftelse af, at ansøgeren eller til-
budsgiveren opfylder bestemte miljøledelsessystemer eller
miljøledelsesstandarder. Kræver ordregiveren opfyldelse af
bestemte miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandar-
der, skal ordregiveren, henvise til EU-ordningen for miljøle-
delse og miljørevision (EMAS) eller til, andre anerkendte
miljøledelsessystemer i henhold til artikel 45 i forordning
(EF) nr. 1221/2009 eller andre miljøledelsesstandarder, der
er baseret på de relevante europæiske eller internationale
standarder udstedt af godkendte organer.
Det er et krav, at ordregiveren alene kan kræve certifikater
for opfyldelse af bestemte miljøledelsessystemer eller miljø-
ledelsesstandarder, hvis certifikaterne er udstedt af uafhæn-
gige organer. Hermed menes, at ansøger eller tilbudsgiver
ikke må kunne udøve indflydelse på udstedelsen af certifika-
terne.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at når ordregive-
ren kræve opfyldelse af bestemte miljøledelsessystemer eller
miljøledelsesstandarder, skal ordregiveren henvise til et an-
erkendt miljøledelsessystem eller en anden miljøledelses-
standard udstedt af et godkendt organ. Det er i bestemmel-
sen anført, hvad ordregiveren skal henvise til.
For det første kan ordregiveren henvise til EU-ordningen
for miljøledelse og miljørevision (EMAS).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivilli-
ge deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og
miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF)
Nr. 761/2001 og Europa-Kommissionens beslutning
2001/681/EF og 2006/193/EF, er grundlag for fællesskabs-
ordning for miljøledelse og miljørevision, der benævnes
EMAS. EMAS blev etableret i 1993 og har udviklet sig over
tid, og grundlaget for ordningen blev senest revideret i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1221/2009.
EMAS er et frivilligt redskab tilgængeligt for alle organi-
sationer i alle økonomiske sektorer i eller uden for EU, som
ønsker, at påtage sig et miljømæssigt og økonomisk ansvar,
forbedre deres miljøpræstationer eller kommunikere deres
miljøresultater til samfundet og til interessenter generelt.
Økonomiske aktører, der ønsker at blive EMAS-registre-
ret, skal blandt andet bevise, at de overholder miljølovgiv-
ningen, at de forpligter sig til at forbedre deres miljøpræsta-
tioner løbende, at vise, at de er i åben dialog med alle inte-
ressenter, at inddrage de ansatte i forbedringen af organisa-
tionens miljøpræstationer og at offentliggøre og opdatere en
valideret EMAS-miljøredegørelse som led i den eksterne
kommunikation.
Nærmere vejledning om brugen af EMAS fremgår af
Europa-Kommissionens afgørelse af 4. marts 2013 om udar-
bejdelse af brugervejledningen, der beskriver de skridt, det
er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS under Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1221/2009 om
organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning
for miljøledelse og miljørevision (EMAS).
Dernæst kan ordregiveren henvise til andre anerkendte
miljøledelsessystemer i henhold til artikel 45 i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1221/2009. Det
fremgår af artikel 45, at EU-medlemsstaterne kan indgive en
skriftlig anmodning til Europa-Kommissionen for at få aner-
kendt eksisterende miljøledelsessystemer eller dele heraf,
som er certificeret i overensstemmelse med passende certifi-
ceringsprocedurer, der anerkendes på nationalt eller regio-
nalt niveau, og anses for at opfylde tilsvarende krav i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1221/2009.
Europa-Kommissionen offentliggør oplysningerne om de
anerkendte miljøledelsessystemer, herunder oplysninger om
de tilsvarende dele af EMAS.
Endeligt kan ordregiveren henvise til andre miljøledelses-
standarder, der er baseret på de relevante europæiske eller
internationale standarder udstedt af godkendte organer.
179
Ordregiveren skal henvise til et anerkendt miljøledelsessy-
stem eller en anden miljøledelsesstandard udstedt af et god-
kendt organ i overensstemmelse med de anførte retningslin-
jer i denne bestemmelse.
Ordregiven skal i henhold til stk. 2 acceptere tilsvarende
certifikater fra uafhængige organer i andre medlemsstater.
Ordregiveren skal også acceptere anden form for doku-
mentation for tilsvarende miljøledelsesforanstaltninger. Det
er tilbudsgiveren, der skal påvise, at certifikatet dokumente-
rer, at ansøgeren opfylder de krævede miljøledelsessystemer
eller miljøledelsesstandarder.
Endvidere skal ordregiveren acceptere anden form for do-
kumentation for opfyldelse af miljøledelsessystemer eller
miljøledelsesstandarder. Ansøgeren eller tilbudsgiveren skal
påviser at de foreslåede foranstaltninger svarer til foranstalt-
ningerne, der er krævet, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
opfylder.
Det er ansøgeren eller tilbudsgiveren, der har bevisbyrden
for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at
påvise, at de krævede miljøledelsessystemer eller miljøle-
delsesstandarder er opfyldt.
Anden dokumentation anses for at være passende, hvis en
rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at
de krævede miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstan-
darder er opfyldt.
Til § 159
Det gældende direktivs artikel 44, stk. 1, fastlægger kro-
nologien for den procedure, ordregiver skal gennemføre,
herunder opdelingen af udvælgelses- og tildelingsfasen. I
henhold til § 12, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 712 af 15.
juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter
og offentlige bygge- og anlægskontrakter kan ordregiver an-
mode ansøgere eller tilbudsgivere om inden en fastsat frist
at berigtige fejl eller mangler i ansøgninger eller tilbud.
§ 159 gennemfører artikel 56, stk. 1 og 3, og viderefører
gældende ret. Derudover kan ordregiver som noget nyt be-
slutte ikke at tildele en kontrakt til den tilbudsgiver, hvis or-
dregiveren kan bevise, at tilbuddet ikke er i overensstem-
melse med gældende forpligtelser inden for det miljømæssi-
ge-, sociale- og arbejdsretlige områder. Derudover er det i
forhold til gældende ret præciseret, at ordregivere kan sup-
plere, præcisere eller fuldstændiggøre en ansøgning eller til-
bud. Endvidere indeholder § 159 en bestemmelse i stk. 3,
hvorefter ordregiveren i tvivlstilfælde skal foretage en effek-
tiv kontrol af oplysningerne og dokumentationen, der er
forelagt i ansøgningen eller tilbuddet. Denne bestemmelse
svarer til gennemførelsen af artikel 67, stk. 4, 3. pkt., i §
164, stk. 2, dog således, at denne bestemmelse ikke alene er
relevant i forhold til tilbudsevalueringen i forhold til kriteri-
erne for tildeling, men også angår andre dele af tilbuddet
samt oplysninger og dokumentation i ansøgningen. Bag-
grunden for denne bestemmelse er at skabe klarhed, i for-
hold til ordregivers pligter, og tydeliggøre, at pligten til at
undersøge tvivl også eksisterer, selvom det ikke angår til-
budsvurderingen.
Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at ordregiveren skal til-
dele kontrakten i overensstemmelse med §§ 161-165 om kri-
terier for tildeling af kontrakten, samt hvis relevant §§ 166
-168 vedrørende beregning af livscyklusomkostninger og §
169 om unormalt lave tilbud.
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at tilbudsgiveren, der skal
tildeles kontrakten, skal opfylde nogle grundlæggende krav.
For det første skal ordregiveren verificere, at tilbuddet op-
fylder de krav, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen og i
det øvrige udbudsmateriale. I denne forbindelse kan det tag-
es i betragtning, hvis ordregiveren accepterer alternative til-
bud i henhold til §§ 50-52 eller sideordnede tilbud i henhold
til §§ 53 og 54. Det vil eksempelvis medføre, at ordregive-
ren skal tjekke, at tilbudsgiveren i sit tilbud har bekræftet, at
den tilbudte løsning opfylder de i udbudsmaterialet fastsatte
mindstekrav til et produkts egenskaber.
Der påhviler ikke ordregiveren en generel pligt til at un-
dersøge rigtigheden af oplysningerne i de afgivne tilbud.
Alene i de situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt ansøge-
ren eller tilbudsgiveren opfylder de krav, der er fastsat i ud-
budsbekendtgørelsen og i det øvrige udbudsmateriale, har
ordregiveren en pligt til at foretage en effektiv kontrol af
nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumentation, som
ansøgeren eller tilbudsgiveren har indsendt.
Ordregiveren har dog altid en ret til at undersøge og veri-
ficere, at oplysningerne i de afgivne tilbud er korrekte, så-
fremt dette sker i overensstemmelse med principperne i § 2.
Dernæst skal ordregiveren verificere, at tilbudsgiveren ik-
ke er udelukket i henhold til §§ 135 -137, at tilbudsgiveren
opfylder de af ordregiveren fastsatte minimumskrav til eg-
nethed i henhold til §§ 140 – 143, og at tilbudsgiveren, hvis
det er relevant, er udvalgt gennem en udvælgelse i henhold
til § 145 til at afgive tilbud. Ordregiveren godkender tilbuds-
giveren på baggrund af de oplysninger, der fremgår af det
fælles europæiske udbudsdokument, jf. §§ 148-151, samt
dokumentation, der er indhentet, jf. § 152 og §§ 157 og 158.
Ordregiverens pligt skal ses i sammenhæng med § 151,
hvorefter en ordregiver før tildelingen af en kontrakt skal
kræve, at den tilbudsgiver, som ordregiveren har til hensigt
at tildele kontrakten, fremlægger dokumentation i henhold
til § 152, for de oplysninger, der er afgivet i det fælles euro-
pæiske udbudsdokument jf. § 148. I forlængelse af pligten i
§ 151, skal ordregiveren i henhold til denne bestemmelse i
den indhentede dokumentation verificere, at tilbudsgiveren
ikke burde være udelukket i henhold til §§ 135 -137, at til-
budsgiveren opfylder de af ordregiveren fastsatte mini-
mumskrav til egnethed i henhold til §§ 140 – 143, og at til-
budsgiveren, hvis det er relevant, er udvalgt i henhold til §
145 til at afgive tilbud
Ordregiveren kan alene benytte det fælles europæiske ud-
budsdokument, jf. §§ 148-151 som et foreløbigt bevis, og
det følger af § 152, stk. 1, at ordregiveren inden kontrakten
tildeles skal kræve, at tilbudsgiveren, som ordregiveren har
180
besluttet at tildele kontrakten, skal fremlægge dokumentati-
on, jf. § 152.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 1 , kan ordregiveren
ikke tildele en udbudt kontrakt til en tilbudsgiver, der er
udelukket i henhold til de obligatoriske udelukkelsesgrunde
i § 135, stk. 1 eller 3, samt § 136, nr. 1-3. Det samme gør sig
gældende vedrørende de frivillige udelukkelsesgrunde, jf. §
137, stk. 1, hvis ordregiveren har tilkendegivet i udbudsbe-
kendtgørelsen eller udbudsmaterialet, at ansøgere eller til-
budsgivere ikke må befinde sig i specifikke eller alle situati-
oner, der er omfattet af de frivillige udelukkelsesgrunde, jf.
§ 137. I henhold til udelukkelsesgrundene i § 136, nr. 1-3,
samt § 137, stk. 1, nr. 1 eller 3-6, er det ordregiver, der skal
påvise, at tilbudsgiveren er omfattet af udelukkelsesgrunden.
I disse situationer består verifikationen ikke i at indhente do-
kumentation fra tilbudsgiveren, men derimod vurdere, hvor-
vidt ordregiveren kan bevise, at tilbudsgiveren er omfattet af
en udelukkelsesgrund.
I forhold til bestemmelsen stk. 2, nr. 2 , kan ordregiveren
ikke tildele en udbudt kontrakt til en tilbudsgiver, der ikke
opfylder minimumskravene til egnethed. Minimumskravene
til egnethed udtrykkes, jf. § 140, som minimumskav til til-
budsgivernes økonomiske og finansielle formåen eller tekni-
ske og faglige formåen. Såfremt en tilbudsgiver ikke lever
op til disse krav, har tilbudsgiveren ikke den fornødne øko-
nomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige for-
måen til at løfte den udbudte opgave, hvorfor denne ikke
kan tildeles den udbudte kontrakt.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, nr. 3 , at ordregiveren
ikke kan tildele en udbudt kontrakt til en tilbudsgiver, der
ikke er udvalgt til at afgive tilbud, jf. § 145. Denne bestem-
melse er naturligvis alene relevant, hvis der er blevet gen-
nemført en udvælgelse. Denne bestemmelse skal læses i
sammenhæng med § 147, hvorefter en ordregiver i visse si-
tuationer kan acceptere ændringer hos ansøgere eller til-
budsgivere samt i visse situationer tillade, at der opfordres
nye ansøgere til at afgive tilbud.
Bestemmelsens stk. 3 medfører, at ordregiveren i tvivlstil-
fælde skal foretage en effektiv kontrol af de oplysninger og
dokumentation, som ansøger eller tilbudsgiveren har afgivet.
Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med § 164,
stk. 2, hvorefter ordregiveren har en pligt til i tvivlstilfælde
at foretage en effektiv kontrol af oplysninger og dokumenta-
tion i tilbuddet. § 164 angår kriterierne for tildeling, og der-
for er § 164, stk. 2, knyttet til tilbudsvurderingen, således or-
dregiveren i forbindelse med tilbudsvurderingen har en pligt
til at foretage en effektiv kontrol af oplysninger og doku-
mentation i tilbuddet i tvivlstilfælde.
Denne bestemmelse angår såvel ansøgninger og tilbud.
Det betyder, at der vedrørende udelukkelsesgrundene, egne-
thedsvurderingen og udvælgelsen, kan være en pligt til at
foretage en effektiv kontrol af oplysningerne og dokumenta-
tionen. Dette kan eksempelvis være relevant, hvis der opstår
tvivl om oplysningerne afgivet i det fælles europæiske ud-
budsdokument. Dog vil der i visse situationer som klart ud-
gangspunkt ikke være tvivl om den dokumentation, som en
ansøgning eller tilbudsgivere indleverer. I forbindelse med §
153, stk. 1, skal en ordregiver acceptere bestemte typer af
dokumentation som bevis for, at ansøger eller tilbudsgiver
ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde som nævnt i § 135,
stk. 1 eller 3, samt § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7. Denne doku-
mentation er udstedt af en kompetent myndighed, og ordre-
giveren vil i almindelighed kunne lægge dokumentationen
til grund. Det samme gør sig gældende i forbindelse med
fremlæggelse af årsregnskaber, jf. § 154, stk. 1, nr. 2.
Bestemmelsens stk. 4 medfører, at ordregiveren i forbin-
delse med anvendelsen af en offentlig procedure kan vælge
at foretage tilbudsevalueringen, inden ordregiveren verifice-
rer, om tilbuddet kan antages i henhold til betingelserne i §
159, stk. 2, 1. pkt. og. 2. pkt., nr. 1-3. Ved anvendelsen af en
offentlig procedure gennemføres udbuddet, i modsætning til
begrænsede udbud, i en fase. I situationer hvor ordregiveren
anvender en offentlig procedure, er ordregiveren frit stillet i
forhold til at beslutte, i hvilken rækkefølge den undersøger,
om minimumskravene til egnethed er opfyldt, og hvilket til-
bud der er bedst på baggrund af det valgte tildelingskriteri-
um. Ved først at undersøge hvilket tilbud der er bedst, vil
ordregiveren efter omstændighederne kunne effektivisere
proceduren, navnligt hvis der er tale om en simpel vurde-
ring, eksempelvis hvis tildelingskriteriet er pris.
Ordregiveren skal i henhold til principperne i § 2 sikre, at
det verificeres på en upartisk og gennemsigtig måde, at der
ikke foreligger udelukkelsesgrunde, og at minimumskravene
til den økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske
og faglige formåen er opfyldt. Herved sikrer ordregiveren, at
kontrakten ikke tildeles en tilbudsgiver, som skulle have væ-
ret udelukket eller er uegnet.
Bestemmelsens stk. 5 er en kodificering af blandt andet
EU-domstolens retspraksis, herunder afgørelse af 10. okto-
ber 2013 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-
ende Uddannelser mod Manova A/S, C-336/12. Endvidere
findes en lignende bestemmelse i § 12, stk. 1, i bekendtgø-
relse nr. 712 af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved
indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tje-
nesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskon-
trakter, udstedt i medfør af § 1 og § 2, stk. 1, i lov om sam-
ordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og
anlægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
600 af 30. juni 1992.
Denne bestemmelse regulerer den situation, hvor de rele-
vante oplysninger eller den dokumentation, som en ansøger
eller tilbudsgiver indsender i sin ansøgning eller sit tilbud, er
eller synes at være ufuldstændige eller fejlbehæftede. Doku-
mentationen kan være specifikke dokumenter, der skal do-
kumentere specifikke forhold. Hvis en ansøgning eller et til-
bud, er eller synes at være ufuldstændige eller fejlbehæftede,
kan ordregiveren i henhold til denne bestemmelse anmode
ansøgeren eller tilbudsgiveren om at supplere, præcisere el-
ler fuldstændiggøre ansøgningen eller tilbuddet ved at ind-
sende de relevante oplysninger og/eller den relevante doku-
mentation inden for en passende frist. Dog kan sådan en an-
modning alene fremsættes ved overholdelse af principperne
i § 2, herunder i særdeleshed ligebehandlingsprincippet.
181
Dette betyder eksempelvis, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
ikke må opnå en fordel i viden eller tid ved at få mulighed
for at indsende relevante oplysninger og dokumentation ef-
ter ansøgning- eller tilbudsfristens udløb.
Anmodning om relevante oplysninger og dokumentation
kan fremsættes efter udløbet af ansøgnings- eller tilbudsfri-
sten.
Såfremt en ansøgning eller et tilbud indeholder fejl eller
mangler, er ordregiveren ikke forpligtet til at anmode en an-
søger eller tilbudsgiver om at supplere, præcisere eller fuld-
stændiggøre ansøgningen eller tilbuddet. Dog kan det efter
omstændighederne være hensigtsmæssigt, at ordregiveren
fremsætter en anmodning, hvis der er tale om fejl eller
mangler.
En anmodning om relevante oplysninger og dokumentati-
on skal rettes mod alle virksomheder i samme situation i
samme udbud. Anmodningen skal angå alle de punkter i an-
søgningen eller tilbuddet, der skal suppleres, præciseres el-
ler fuldstændiggøres. Endvidere må anmodningen ikke føre
til, at ansøgeren eller tilbudsgiveren fremsætter en ny ansøg-
ning eller et nyt tilbud. Endelig skal ordregiveren behandle
ansøgere og tilbudsgivere ens og rimeligt.
Ordregiveren kan fremsætte en anmodning om relevante
oplysninger og dokumentation, selvom ansøgningen eller
tilbuddet helt mangler de efterspurgte oplysninger eller do-
kumentation. Hermed er ordregiveren ikke begrænset til ale-
ne at kræve oplysninger, der supplerer eller præciserer alle-
rede indsendte oplysninger og dokumentation, men kan også
anmode ansøgeren eller tilbudsgiveren om at indsende rele-
vante oplysninger og dokumentation, der fuldstændiggør an-
søgningen eller tilbuddet, selvom disse oplysninger og do-
kumentation ikke fremgik af ansøgningen og tilbuddet. Ek-
sempelvis kan ordregiveren anmode om at få fremsendt en
manglende årsrapport.
Det vil være en konkret vurdering, om nye oplysninger
medfører, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har fremsat en
ny ansøgning eller et nyt tilbud. Det vil eksempelvis ikke
betragtes som en fremsættelse af et nyt tilbud, hvis ansøge-
ren eller tilbudsgiveren efter anmodning, indsender relevan-
te oplysninger, hvis det objektivt kan konstateres, at de rele-
vante oplysninger forelå på tidspunktet for ansøgnings- eller
tilbudsfristens udløb. Det er ikke et krav, at selve dokumen-
tet forelå på tidspunktet forud for ansøgnings- eller tilbuds-
fristens udløb, men det skal objektivt konstateres og doku-
menteres, at oplysningerne forelå, og at ansøgeren eller til-
budsgiveren ikke har opnået nogen konkurrencemæssig for-
del ved at fremsende oplysningerne til ordregiveren efter an-
søgnings- eller tilbudsfristens udløb.
Det vil være fremsættelse af et nyt tilbud, hvis ordregive-
ren anmoder en ansøger eller tilbudsgiver om at sende nye
oplysninger, der kan give ansøgeren eller tilbudsgiveren en
konkurrencemæssig fordel.
Ordregiver kan også anmode ansøgeren eller tilbudsgive-
ren om at genfremsende et dokument med den manglende
datering, såfremt de relevante dele af ansøgningen eller til-
buddet kan anses for bindende, uden den manglende under-
skrift eller datering. Endvidere vil det være muligt for ordre-
giveren at anmode en ansøger eller tilbudsgiver om at ud-
bedre formelle fejl, såsom for få indsendte eksemplarer eller
indsendelse i et forkert format.
Det fælles europæiske udbudsdokument er et foreløbigt
bevis for den dokumentation, ordregiveren som minimum
skal kræve fra den vindende tilbudsgiver i henhold til § 151.
I det fælles europæiske udbudsdokument anfører ansøgeren
eller tilbudsgiveren, at denne kan fremsende bestemt doku-
mentation til ordregiveren inden udløbet af en passende tids-
frist, som ordregiveren har fastsat i henhold til § 151, stk. 1.
Idet der er tale om et foreløbigt bevis for efterfølgende frem-
sendelse af dokumentation, opnår ansøgeren eller tilbudsgi-
veren som udgangspunkt ikke længere tid til at fremskaffe
dokumenter eller længere tid til at udarbejde dokumentatio-
nen.
Endvidere er der som udgangspunkt ikke en væsentlig
byrde for ansøgerne eller tilbudsgiverne forbundet med ud-
arbejdelsen af det fælles europæiske udbudsdokument. Som
følge heraf kan ordregiveren som udgangspunkt uden tilsi-
desættelse af ligebehandlingsprincippet anmode ansøgeren
eller tilbudsgiveren om at supplere, præcisere eller fuldstæn-
diggøre oplysninger i det fælles europæiske udbudsdoku-
ment. Dette finder også anvendelse i den situation, hvor en
ansøger eller tilbudsgiver ikke har fremsendt det fælles
europæiske udbudsdokument til ordregiveren. I denne situa-
tion kan ordregiveren som udgangspunkt anmode ansøgeren
eller tilbudsgiveren om at fremsende det fælles europæiske
udbudsdokument efter ansøgnings- eller tilbudsfristens ud-
løb.
Bestemmelsens stk. 6 er en kodificering af EU-Domsto-
lens afgørelse af 10. oktober 2013 Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående Uddannelser mod Manova A/S,
C-336/12. Endvidere fremgår bestemmelsen også af § 12,
stk. 4, i bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 om frem-
gangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskon-
trakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige
bygge- og anlægskontrakter. Ordregiveren kan ikke anmode
en ansøger eller tilbudsgiver om at indsende relevante oplys-
ninger og dokumentation, hvis ordregiveren udtrykkeligt i
udbudsmaterialet har krævet fremsendelse af den manglende
oplysning eller det manglende dokument og angivet, at an-
søgeren eller tilbudsgiveren ellers vil blive afvist. Det påhvi-
ler således ordregiveren at overholde de regler, som denne
selv har fastsat.
Brugen af stk. 5 vil ikke være udelukket, hvis ordregive-
ren alene har anført, at en oplysning eller et dokument skal
afleveres, men uden at det fremgår, at overtrædelse vil med-
føre afvisning.
Hvis ordregiver har fastsat kravet om indsendelse af speci-
fik dokumentation som et mindstekrav, kan stk. 5 ikke be-
nyttes til at indhente den manglende dokumentation eller
supplere eller fuldstændiggøre den indsendte dokumentati-
on, hvis det fremgår af udbudsmaterialet eller i øvrigt kan
udledes af udbudsmaterialet, at manglende overholdelse af
mindstekrav vil medføre afvisning.
182
I henhold til bestemmelsens stk. 7, kan ordregiveren und-
lade at tildele en udbudt kontrakt til den tilbudsgiver med
det mest økonomisk fordelagtige tilbud, hvis ordregiveren
har bevist, at leveringen af det tilbudte arbejde, produkt eller
ydelse medfører en tilsidesættelse af gældende forpligtelser
inden for det miljømæssige-, sociale- og arbejdsretlig områ-
de i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollektive
aftaler eller i henhold til de miljø-, social- og arbejdsretlige
forpligtelser, der er afledt af konventionerne, der er nævnt i
bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65). Derudover har ordregiveren pligt til at anmode
tilbudsgiveren om en redegørelse for, hvorvidt tilbuddet
medfører en manglende overholdelse af gældende forpligtel-
ser.
Der gælder ingen særlige formkrav for anmodningen om
redegørelsen, men ordregiveren er forpligtet til at give til-
budsgiveren en passende frist til at fremkomme med en re-
degørelse vedrørende den manglende overholdelse af gæl-
dende forpligtelse. Ordregiveren skal fastsætte fristen under
hensyntagen til udbuddets kompleksitet samt tilbuddets
sammensætning. Ordregiveren skal inddrage tilbudsgivers
oplysninger i vurderingen af, om et tilbud medfører en tilsi-
desættelse af gældende forpligtelser, inden tilbuddet kan af-
vises.
Det er ordregiveren der har bevisbyrden for, at et tilbud
medfører en tilsidesættelse af de gældende forpligtelser.
Hvis tilbuddet er unormalt lavt som følge af tilsidesættelse
af de gældende forpligtelser, følger det af § 169, stk. 3, at
ordregiveren har en pligt til at afvise tilbuddet.
Udelukkelsesgrundene i § 137, stk. 1, nr. 1, angår udeluk-
kelse som følge af tidligere tilsidesættelser af de gældende
forpligtelser, hvorimod denne bestemmelse angår en fastslå-
et tilsidesættelse af de gældende forpligtelser i forbindelse
med udførelsen af den udbudte kontrakt.
Til § 160
Det følger af praksis fra Klagenævnet fra udbud, at der ik-
ke er en pligt til at offentliggøre evalueringsmetoder i ud-
budsmaterialet.
§ 160 gennemfører ikke en artikel i direktivet, men er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen
fraviger dansk praksis fra Klagenævnet for Udbud. Bag-
grunden for forslaget er, at der i direktivet er et stærkere
krav, end der i dag ses i dansk klagenævnspraksis, når det
gælder den forudgående gennemsigtighed i, hvad ordregi-
verne lægger vægt på ved evalueringen, og hvordan evalue-
ringen nærmere foretages. Bestemmelsen indeholder en ty-
deliggørelse af de pligter, der er indeholdt i principperne,
der fremgår af direktivets artikel 18, stk. 1, denne lovs § 2.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter kravene til ordregiverens
beskrivelse i udbudsmaterialet af, hvad der vil blive lagt
vægt på ved evalueringen og fremgangsmåden for evalue-
ringen af de indkomne tilbud. Fremgangsmåden skal være i
overensstemmelse med principperne, jf. § 2.
Under overholdelse af principperne i § 2, har ordregiveren
et meget vidt skøn i forhold til at fastlægge evalueringsme-
toden, samt et meget vidt skøn ved fastlæggelsen af, hvad
der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen. Derudover
har ordregiveren et vidt skøn inden for de i udbudsmaterialet
fastlagte rammer samt principperne i § 2, i forhold til til-
budsevalueringen af de kvalitative under- og eventuelle del-
kriterier.
Ordregiveren skal oplyse følgende i udbudsmaterialet, an-
gående fremgangsmåden for evaluering:
Ordregiveren skal for det første i overensstemmelse med
§§ 161-165 angive, om den udbudte kontrakt tildeles på
baggrund af tildelingskriteriet »bedste forhold mellem pris
og kvalitet«, »omkostninger« eller »pris«. Derudover skal
ordregiveren angive eventuelle underkriterier, f.eks. »pris«
og »kvalitet«, til det valgte tildelingskriterie og eventuelle
delkriterier til de valgte underkriterier, f.eks. »materiale-
valg« eller »holdbarhed« til underkriteriet »kvalitet«.
Ordregiveren skal for det andet angive, hvordan ordregi-
veren vil vægte underkriterierne, jf. § 165.
Delkriterier skal have en naturlig forbindelse til det under-
kriterium, de er knyttet til. Hvis et delkriterium tillægges
særlig stor eller særlig lille betydning i forhold til andre del-
kriterier under samme underkriterium, skal dette angives i
udbudsmaterialet.
Ordregiveren har et meget vidt skøn i forhold til at fast-
sætte den konkrete vægtning af under- og eventuelle delkri-
terier.
Ordregiveren kan i stedet for en præcis angivelse af vægt-
ningen af underkriterierne angive et passende interval eller,
hvis vægtning ikke er mulig af objektive årsager, prioritere
underkriterierne i henhold til § 165.
Ordregiveren skal for det tredje i udbudsmaterialet beskri-
ve den evalueringsmetode, der vil blive anvendt.
Evalueringsmetoden er den systematik, som ordregiveren
benytter i evalueringen af tilbuddene med henblik på at
identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Ordre-
giveren har under overholdelse af principperne i § 2, et me-
get vidt skøn i forhold til at beslutte, hvilken evalueringsme-
tode, der skal anvendes.
Evalueringsmetoden skal være fastlagt på forhånd og være
beskrevet klart i udbudsmaterialet. Hermed menes, at ordre-
giveren skal beskrive metoden på en måde, der gør det klart
for de potentielle ansøgere og tilbudsgivere, hvordan ordre-
giveren vil anvende metoden, således at ordregiveren ikke
har et ubetinget frit valg ved evalueringen, og således at de
potentielle ansøgere og tilbudsgivere ved at sammenholde
oplysningerne om evalueringsmetoden med de givne oplys-
ninger om under- og delkriterier har et grundlag for at vur-
dere, om de ønsker at bruge ressourcer på at udarbejde en
ansøgning eller et tilbud, og hvordan tilbudsgiverne kan op-
timere deres tilbud. Endvidere medfører offentliggørelsen af
evalueringsmetoden, at tilbudsgiverne efterfølgende kan
kontrollere, at evalueringen er sket i overensstemmelse med
den offentliggjorte evalueringsmetode.
183
Evalueringsmetoden kan eksempelvis basere sig på en
prosamodel, prismodel eller pointmodel. Modellen skal væ-
re beskrevet klart i udbudsmaterialet
Det er ikke et krav, at evalueringsmetoden kan beskrives
ved hjælp af en matematisk formel, jf. dog § 162, stk. 1, nr.
2, angående tildelingskriteriet »omkostninger«.
Ordregiveren kan også frit vælge, om tilbuddene skal eva-
lueres relativt i forhold til hinanden på økonomiske eller
kvalitative kriterier, eller om de skal evalueres i forhold til
en absolut standard, og dette skal ligeledes fremgå af beskri-
velsen i udbudsmaterialet.
Uanset om ordregiveren baserer evalueringsmetoden på en
prosamodel, prismodel eller pointmodel, påhviler det ordre-
giveren at sikre, at bedømmelsen sker på en gennemsigtig
måde i overensstemmelse med det, som har været oplyst i
udbudsmaterialet. Ordregiveren skal i denne forbindelse
kunne godtgøre, at evalueringen sker i overensstemmelse
med den i udbudsmaterialet angivne vægtning.
Kravet om forudgående offentliggørelse af evaluerings-
metoden betyder, at ordregiveren skal oplyse nedenstående i
forbindelse med et udbud med tildelingskriteriet bedste for-
hold mellem kvalitet og pris.
1. Det skal i forbindelse med økonomiske under- og even-
tuelle delkriterier oplyses, hvordan priserne og andre
økonomiske forhold vurderes. Priserne kan indgå di-
rekte i sammenstillingen med vurderingen af de kvali-
tative kriterier. Priserne kan også omregnes ved anven-
delse af en model, som for eksempel omregner pris til
point, der herefter indgår i sammenstillingen med point
fra vurderingen af de kvalitative kriterier.
2. Dernæst skal det i forbindelse med kvalitative under-
og eventuelle delkriterier oplyses, hvordan det enkelte
kriterium nærmere vil blive bedømt, eksempelvis ved
brug af en pointskala, og det skal være klart, hvad der
tillægges betydning ved bedømmelsen. Evalueringen
kan eventuelt kombineres med en prismodel, hvorved
den kvalitative vurdering omregnes til et pristillæg, der
herefter kan indgå i den samlede vurdering med priser-
ne fra de økonomiske underkriterier.
3. Endelig skal det beskrives, hvordan ordregiveren sam-
menstiller bedømmelsen for de kvalitative underkriteri-
er med de økonomiske underkriterier og, herved identi-
ficerer det tilbud, der giver »det bedste forhold mellem
pris og kvalitet« i overensstemmelse med den i udbuds-
materialet angivne vægtning.
Ordregiveren kan anføre, at en beskrevet evalueringsme-
tode i visse konkrete situationer kan tilpasses på en bestemt
måde, eller, at det i visse konkrete situationer er muligt at
benytte en sekundær evalueringsmetode. I henhold til gen-
nemsigtighedsprincippet, jf. § 2, skal eventuelle tilpasnings-
muligheder og de sekundære evalueringsmetoder være fast-
lagt på forhånd og beskrevet klart i udbudsmaterialet. Der-
udover skal det fremgå af udbudsmaterialet, hvilke objektivt
konstaterbare forhold der skal være til stede, før ordregive-
ren kan anvende de oplyste tilpasningsmuligheder eller se-
kundære evalueringsmetoder.
Foretager ordregiveren ændringer af den oplyste evalue-
ringsmetode ud over, hvad der fremgår af det udbudsmateri-
ale, som blev offentliggjort ved bekendtgørelsen af udbud-
det, vil det som udgangspunkt have karakter af en ændring
af et grundlæggende element, som ikke kan gennemføres
uden et fornyet udbud. Hvis der efter en konkret vurdering
alene er tale om en væsentlig ændring, vil der kunne foreta-
ges en rettelse af udbudsbekendtgørelsen eller det øvrige ud-
budsmateriale kombineret med en forlængelse af tilbudsfri-
sten. Det kan dog ikke udelukkes, at konkrete ændringer af
en evalueringsmetode kan gennemføres, uden adgangen her-
til har været beskrevet i udbudsmaterialet, hvis det kan godt-
gøres, at ændringen hverken kan have haft betydning for
kredsen af interesserede økonomiske aktører, eller har for-
vredet konkurrencen mellem tilbudsgiverne.
I udbudsmaterialet til en rammeaftale skal det beskrives,
hvilken evalueringsmetode der vil blive benyttet til at identi-
ficere den eller de tilbudsgivere, der har afgivet det økono-
misk mest fordelagtige tilbud. Når der sker genåbning af
konkurrencen (miniudbud) ved en rammeaftale, skal evalue-
ringsmetoden senest være fastlagt og beskrevet i materialet,
der sendes til de økonomiske aktører i forbindelse med gen-
åbningen af konkurrencen.
Ordregiveren skal for det fjerde lave en beskrivelse i ud-
budsmaterialet, således det enten fremgår direkte eller af
sammenhængen i udbudsmaterialet, hvad ordregiveren i for-
bindelse med de enkelte under- og eventuelle delkriterier til-
lægger betydning ved tilbudsevalueringen. Ordregiveren
har, under overholdelse af ligebehandlings- og gennemsig-
tighedsprincippet, jf. § 2, et meget vidt skøn ved fastlæggel-
sen af, hvad der vil blive tillagt betydning.
Ønsker ordregiveren at benytte kvalitative underkriterier,
skal ordregiveren i udbudsmaterialet beskrive disse, og hvad
ordregiveren tillægger betydning ved evalueringen af tilbud-
dene i forhold til det enkelte underkriterium.
Det er ikke et krav, at ordregiveren laver en i alle henseen-
der udførlig beskrivelse af, hvad der tillægges betydning ved
vurderingen af de kvalitative under- og eventuelle delkriteri-
er, og ordregiveren har derfor et vidt skøn til at foretage til-
budsevalueringen inden for rammerne af det beskrevne i ud-
budsmaterialet samt principperne i § 2.
Ordregiverens beskrivelse skal gøre det klart for de poten-
tielle ansøgere og tilbudsgivere, hvad ordregiveren vil til-
lægge betydning vedrørende det enkelte under- og delkrite-
rium, således at ordregiveren ikke har et ubetinget frit valg
ved evalueringen, og således at de potentielle ansøgere og
tilbudsgivere har et grundlag for at vurdere, om de ønsker at
bruge ressourcer på at udarbejde en ansøgning eller et tilbud
og hvordan tilbudsgivere kan optimere deres tilbud. Ordre-
giveren må derfor ikke ved evalueringen lægge vægt på for-
hold, som ikke har været angivet i udbudsmaterialet, og som
en rimeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver ikke
har kunnet udlede af dette, og som kunne have været af be-
tydning for tilbudsgiverne ved udformningen af deres tilbud
eller ved deres stillingtagen til, om de ønskede at afgive til-
bud.
184
Kravene til ordregiverens beskrivelse af, hvad der tillæg-
ges betydning er de samme uanset udbudsform. Ordregive-
ren kan med fordel beskrive funktionaliteten i forbindelse
med de fleksible udbudsprocedurer. I modsætning til en spe-
cifik teknisk beskrivelse giver en beskrivelse af funktionali-
teten i højere grad tilbudsgivere mulighed for at foreslå for-
skellige fremgangsmåder til at nå ordregiverens behov.
Når det gælder vurderingen af, hvor godt tilbuddene op-
fylder et bestemt under- eller delkriterium, har ordregiveren
inden for rammerne af det i udbudsmaterialet oplyste et vidt
skøn. Ordregiverens vide skøn kan ikke tilsidesættes, med
mindre grænserne for skønnet er overskredet, eller ordregi-
veren har handlet i strid med ligebehandlings- og gennem-
sigtighedsprincippet, jf. § 2.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at en evalueringsmetode,
der er beskrevet i udbudsmaterialet i overensstemmelse med
stk. 1, ikke kan tilsidesættes af klage- og retsinstanser, hvis
den er gennemsigtig og overholder ligebehandlingsprincip-
pet.
Bestemmelsen er ikke en endelighedsbestemmelse, idet
klage- og retsinstanser kan tilsidesætte en evalueringsmeto-
de, hvis den ikke overholder gennemsigtighedsprincippet el-
ler ligebehandlingsprincippet, jf. § 2. Endvidere vil klage-
og retsinstanser kunne tilsidesætte evalueringsmetoder med
henvisning til andre bestemmelser, hvis dette vurderes rele-
vant. Bestemmelsen er alene et udtryk for, at det primært vil
være gennemsigtighedsprincippet og ligebehandlingsprin-
cippet, som vil medføre, at en evalueringsmetode tilsidesæt-
tes, og hvis en evalueringsmetode er i overensstemmelse
med disse principper, vil der sjældent være et grundlag for
at tilsidesætte evalueringsmetoden.
Endvidere uddybes det i lovbemærkningerne til denne be-
stemmelse, hvad der forstås ved gennemsigtighedsprincippet
og ligebehandlingsprincippet i forhold til evalueringsmeto-
der.
Når evalueringsmetoden er fastlagt på forhånd og er be-
skrevet klart i udbudsmaterialet, giver det tilbudsgiverne
mulighed for at optimere deres tilbud, samtidig med at til-
budsgiverne efterfølgende kan kontrollere, at evalueringen
er sket i overensstemmelse med den offentliggjorte evalue-
ringsmetode.
En evalueringsmetode, som er beskrevet klart i udbudsma-
terialet, vil indgå i det billede af vægtningen af under- og
eventuelle delkriterier, som tilbudsgiverne kan danne sig ud
fra udbudsmaterialet. Der vil derfor som klart udgangspunkt
ikke være anledning til at tilsidesætte en evalueringsmetode
som værende i strid med den i udbudsmaterialet tilkendegiv-
ne vægtning, hvis evalueringsmetodens praktiske konse-
kvenser fremgår så tilstrækkeligt klart af udbudsmaterialet,
at en rimeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver bur-
de forstå metodens betydning for vægtningen og dermed for
konkurrencen mellem de bydende.
Når evalueringsmetoden er beskrevet i udbudsmaterialet
på en klar og gennemsigtig måde, vil der heller ikke være
grundlag for at tilsidesætte modellen, fordi den ikke afspej-
ler spredningen i de indkomne bud, eller fordi ikke hele ka-
rakter- eller pointskalaen kommer i anvendelse, da der ikke
er noget udbudsretligt krav om, at en model skal afspejle en
bestemt spredning, eller at hele karakter- eller pointskalaen
skal komme i anvendelse, så længe det blot har været klart
for en rimeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver,
hvordan modellen fungerer.
Til § 161
Det gældende direktivs artikel 53, stk. 1, litra a og b, fast-
slår, at ordregiver ved tildeling af kontrakter skal vælge mel-
lem enten tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagti-
ge tilbud eller tildelingskriteriet laveste pris. Tildelingen
skal i øvrigt ske på grundlag af objektive kriterier, der sik-
rer, at principperne om gennemsigtighed, ikkeforskelsbe-
handling og ligebehandling overholdes, og at tilbuddene
vurderes på reelle konkurrencevilkår.
§ 161 gennemfører direktivets artikel 67, stk. 1, og er en
strukturel og delvis indholdsmæssig ændring af gældende
ret. Således fastsætter bestemmelsen, at ordregiver skal til-
dele kontrakter til det økonomisk fordelagtige tilbud. § 162
fastslår herefter, at for at finde det økonomisk mest fordel-
agtige tilbud skal ordregiver vælge enten laveste pris, lave-
ste omkostninger eller det bedste forhold mellem pris og
kvalitet.
Bestemmelsen fastsætter, at begrebet økonomisk mest for-
delagtig, skal anvendes som et overordnet begreb, idet alle
de udvalgte tilbud i sidste ende vælges i forhold til det, den
enkelte ordregiveren anser for at være den økonomiske mest
fordelagtige løsning blandt tilbuddene. Ordregiver skal finde
det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved, at vælge tilde-
lingskriterierne pris, omkostninger eller bedste forhold mel-
lem pris og kvalitet jf. § 162.
Til § 162
Det gældende direktivs artikel 53, stk. 1, litra a og b, fast-
slår, at ordregiver ved tildeling af kontrakter skal vælge mel-
lem enten tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagti-
ge tilbud eller tildelingskriteriet laveste pris. Tildelingen
skal i øvrigt ske på grundlag af objektive kriterier, der sik-
rer, at principperne om gennemsigtighed, ikkeforskelsbe-
handling og ligebehandling overholdes, og at tilbuddene
vurderes på reelle konkurrencevilkår.
§ 162 gennemfører direktivets artikel 67, stk. 2, og er en
strukturel og delvis indholdsmæssig ændring af gældende
ret. Bestemmelsen fastsætter, at for at finde det økonomisk
mest fordelagtige tilbud skal ordregiver vælge enten laveste
pris, laveste omkostninger eller det bedste forhold mellem
pris og kvalitet.
I henhold til bestemmelsen skal ordregiveren identificere
det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af enten
tildelingskriteriet pris, omkostninger eller bedste forhold
mellem pris og kvalitet.
Bestemmelsen fastsætter, at ordregiveren for at finde det
økonomiske mest fordelagtige tilbud, skal anvende tilde-
lingskriteriet pris, omkostninger eller bedste forhold mellem
pris og kvalitet.
185
Offentlige kontrakter skal tildeles på grundlag af objektive
kriterier i overensstemmelse med § 2. Det valgte tildelings-
kriterie og evt. andre kriterier for tildeling, herunder under-
kriterier, skal gøre det muligt at foretage en vurdering af de
enkelte tilbud i forhold til kontraktens genstand, som er defi-
neret, jf. § 40 om tekniske specifikationer.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, fastsætter, at ordregiveren
kan anvende tildelingskriteriet pris. Ved anvendelse af tilde-
lingskriteriet pris vurderes tilbuddet alene på prisen.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , fastsætter, at ordregiveren
kan anvende tildelingskriteriet omkostninger. Ved anvendel-
se af tildelingskriteriet omkostninger kan ordregiveren ud-
over at inddrage pris også inddrage alle former for omkost-
ninger. F.eks. kan inddrages totalomkostninger herunder
indkøbsprisen, driftsomkostninger og bortskaffelsesværdien.
Endvidere kan ordregiveren inddrage livscyklusomkostnin-
ger, jf. § 166.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3 , fastsætter, at ordregiveren
kan anvende tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris
og kvalitet. Pris skal ved tildelingskriteriet bedste forhold
mellem pris og kvalitet forstås således, at der også kan læg-
ges vægt på omkostninger, herunder livscyklusomkostnin-
ger. Det vil sige, at ordregiveren kan anvende tildelingskri-
teriet således, at ordregiveren lægger vægt på omkostninger
og kvalitet i forbindelse med tildelingskriteriet bedste for-
hold mellem pris og kvalitet.
Stk. 2 fastsætter, at ved anvendelse af tildelingskriteriet
omkostninger, kan alle former for omkostninger inddrages,
herunder priser og livscyklusomkostninger.
Bestemmelsens stk. 3 indeholder eksempler på mulige
kvalitative underkriterier. Der er ikke tale om en udtømmen-
de liste. Ordregiveren kan anvende de underkriterier, der gi-
ver ordregiveren mulighed for at opnå bygge- og anlægsar-
bejder, varer og tjenesteydelser af høj kvalitet, og som sva-
rer bedst til ordregiverens behov.
Underkriterier kan efter stk. 3, nr. 1, omfatte kvalitet, her-
under teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karak-
teristika, tilgængelighed, design for samtlige brugere, socia-
le, miljømæssige og innovative karakteristika og handel og
betingelserne herfor.
Ordregiveren kan efter stk. 3, nr. 2 , i de tilfælde hvor kva-
liteten af det ansatte personale er relevant for kontraktens
udførelse, anvende organisering af de medarbejdere, der er
udpeget til at udføre den pågældende kontrakt, og deres kva-
lifikationer og erfaringer som underkriterium. Det er en for-
udsætning, at det har indflydelse på kvaliteten af kontrak-
tens udførelse samt tilbuddets økonomiske værdi. Det kan
f.eks. være i forbindelse med kontrakter, hvor der lægges
vægt på intellektuelle og kreative tjenesteydelser såsom
konsulent- eller arkitektvirksomhed.
Igennem aftaleretlige foranstaltninger skal ordregiveren
sikre, at det personale, der er udpeget til at gennemføre kon-
trakten, effektivt opfylder de angivne kvalitetssikringsstan-
darder, og at dette personale kun kan erstattes med samtykke
fra ordregiveren. Ordregiveren skal kontrollere, at erstat-
ningspersonalet har et tilsvarende kvalitetsniveau.
Derudover kan kriterier for tildeling eksempelvis være
forbundet med ansættelse af langtidsledige eller iværksættel-
se af uddannelsesinitiativer for ledige eller unge i løbet af
gennemførelsen af den kontrakt, der skal tildeles. Ordregi-
veren kan i de tekniske specifikationer angive sådanne soci-
ale krav, som direkte karakteriserer den pågældende vare el-
ler tjenesteydelse, såsom adgangsmuligheder for handicap-
pede eller design for samtlige brugere.
Underkriterierne kan efter stk. 3, nr. 3, angå kundeservice,
teknisk bistand og leveringsbetingelser.
Underkriterierne kan eksempelvis angå kundeservice og
teknisk bistand, leveringsbetingelser såsom leveringsdato,
leveringsprocedure og leveringstid eller færdiggørelsestid.
Endvidere har ordregiveren mulighed for i forbindelse
med anvendelse af underkriterier at anvende delkriterier.
Delkriterier er specifikke kriterier, der ligger til grund for,
hvordan tilbudsgivernes tilbud vil blive vurderet på de en-
kelte underkriterier. For eksempel kan et underkriterium ha-
ve en række delkriterier tilknyttet, som tilsammen danner
basis for, hvordan tilbudsgivernes tilbud vurderes på dette
område. Hvis et delkriterium tillægges særlig stor eller sær-
lig lille betydning i forhold til andre delkriterier under sam-
me underkriterium, skal dette angives i udbudsmaterialet.
Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter, at ved anvendelse af til-
delingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet kan
ordregiveren vælge at fastsætte prisen eller omkostningerne,
således at der alene konkurreres på kvalitative underkriteri-
er. Det svarer til en omvendt licitation.
Ordregiveren kan i forbindelse med tildelingskriteriet bed-
ste forhold mellem pris og kvalitet lægge vægt på omkost-
ninger, herunder livscyklusomkostninger.
Til § 163
§ 163 gennemfører direktivets artikel 67, stk. 3, og er ny i
forhold til gældende ret. Baggrunden for bestemmelsen er et
ønske om at integrere sociale og miljømæssige hensyn bedre
i offentlige indkøb.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at de valgte underkriteri-
er skal være forbundet med kontraktens genstand.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at underkriterierne er for-
bundet med kontraktens genstand, hvis de relaterer sig til
det, der skal leveres i henhold til kontrakten. Ordregiveren
kan med henblik på at integrere sociale og miljømæssige
hensyn i udbudsprocedurerne anvende underkriterier eller
fastsætte vilkår for gennemførelse af kontrakten, der skal le-
veres i henhold til den offentlige kontrakt, for så vidt angår
alle aspekter og ethvert trin i deres livscyklus. Det kan være
lige fra ekstraktion af råmaterialer til produkterne til tids-
punktet for bortskaffelse af produktet.
Efter stk. 2, nr. 1, kan faktorer, der indgår i den specifikke
proces med fremstilling og levering af eller handel med de
pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser være underkriterier, der er relateret til kontraktens
genstand.
186
Efter stk. 2, nr. 2, kan faktorer, der indgår i en specifik
proces på et senere tidspunkt i deres livscyklus også være
underkriterier, der er relateret til kontraktens genstand, også
selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materi-
elle indhold, jf. § 163, stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at § 163, stk. 2, også
gælder, selvom faktorerne ikke udgør en del af indkøbets
materielle indhold. Hermed menes, at faktorerne ikke påvir-
ker indkøbets ydelse eller funktion men har en indirekte
merværdi, eksempelvis miljøeffektivitet eller social inddra-
gelse.
Kriterier og vilkår vedrørende en sådan produktions- eller
leveringsproces er for eksempel, at fremstillingen af de ind-
købte varer ikke omfatter giftige kemikalier, eller at de ind-
købte tjenesteydelser leveres ved hjælp af energieffektive
maskiner.
Et underkriterium vedrørende en virksomheds generelle
politik kan ikke betragtes som værende en faktor, der vedrø-
rer den specifikke proces med fremstilling eller levering, og
kan derfor ikke anvendes som underkriterium i denne for-
bindelse. Ordregiveren kan derfor ikke kræve, at tilbudsgi-
vere har en gældende generel virksomhedspolitik for socialt
eller miljømæssig ansvar, når disse ikke er forbundet med
kontraktens genstand.
Til § 164
Det gældende direktivs betragtning 1 fastslår, at den or-
dregivende myndighed ikke har ubegrænset valgfrihed mel-
lem tilbud. Betragtning 46 fastslår, at tilbuddene skalvurde-
res på reelle konkurrencevilkår.
§ 164 gennemfører direktivets artikel 67, stk. 4, og i for-
hold til gældende ret, fastsætter bestemmelsen, at tildelings-
kriterierne dels skal sikre muligheden for en effektiv kon-
kurrence og dels være ledsaget af specifikationer, der gør
det muligt for ordregiver at føre en effektiv kontrol af opfyl-
delse af kriterierne. Derudover fastsætter bestemmelsen, at i
tvivlstilfælde skal ordregiver foretage en effektiv kontrol af
nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumentation, som
er forelagt af tilbudsgiverne. I modsætning til gældende
praksis fra Klagenævnet for Udbud har ordregiver i henhold
til § 164 pligt til at undersøge rigtigheden af oplysninger,
som fremgår af et tilbud, hvis der er tvivl om rigtigheden af
oplysningerne.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ordregiveren skal fast-
sætte kriterier for tildeling, der er gennemsigtige, og kriteri-
erne må ikke give ordregiveren ubetinget valgfrihed mellem
tilbuddene.
Bestemmelsen sikrer gennemsigtighed i tildelingsfasen i
udbudsproceduren, således tilbudsgiverne kan optimere de-
res tilbud, samt efterfølgende kontrollere, at udbudsproces-
sen er sket under overholdelse af principperne i § 2.
Denne bestemmelse medfører, at ordregiveren skal fast-
sætte kriterier for tildeling, som giver ordregiveren mulig-
hed for en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger,
med henblik på at vurdere, i hvilket omfang tilbuddene op-
fylder kriterierne for tildeling. Såfremt ordregiveren fastsæt-
ter kriterier for tildeling, der ikke gør det muligt at foretage
en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger, vil disse
kriterier være i strid med nærværende bestemmelse, idet et
sådanne kriterier ikke garanterer gennemsigtighed og objek-
tivitet i udbudsproceduren.
Endvidere medfører bestemmelsen, at de anvendte kriteri-
er for tildeling samt beskrivelsen heraf skal gøre det klart for
de potentielle ansøgere og tilbudsgivere, hvad ordregiveren
vil tillægge betydning vedrørende det enkelte kriterium, så-
ledes at ordregiveren ikke har et ubetinget frit valg ved eva-
lueringen, og således at de potentielle ansøgere og tilbudsgi-
vere har et grundlag for at vurdere, om de ønsker at bruge
ressourcer på at udarbejde en ansøgning eller et tilbud og
hvordan tilbudsgivere kan optimere deres tilbud.
Gennemsigtighedsforpligtelsen medfører, jf. § 160, at or-
dregiveren ved evalueringen ikke må lægge vægt på forhold,
som ikke har været angivet i udbudsmaterialet, og som en ri-
meligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver ikke har
kunnet udlede af dette, og som kunne have været af betyd-
ning for tilbudsgiverne ved udformningen af deres tilbud el-
ler ved deres stillingtagen til, om de ønskede at afgive til-
bud.
I henhold gennemsigtighedsprincippet i § 2, skal kriterier-
ne være beskrevet klart og tydeligt. Denne forpligtelse sva-
rer til den forpligtelse til at beskrive kriterierne for tildeling
klart og tydeligt, som følger af retspraksis fra EU-domsto-
len. Herefter skal alle betingelser og bestemmelser i forbin-
delse med tildelingsproceduren være formuleres klart, præ-
cist og utvetydigt i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige
udbudsmateriale, for det første således at alle rimeligt velin-
formerede og normalt omhyggelige tilbudsgivere kan forstå
deres nøjagtige indhold og fortolke dem på samme måde, og
for det andet således at ordregiveren behørigt kan verificere,
at tilbuddene opfylder kriterierne for den pågældende kon-
trakt.
Derudover medfører bestemmelsen, at ordregiveren skal
fastsætte kriterier, der sikrer muligheden for en effektiv kon-
kurrence om kontrakten. Som følge heraf er det ikke et krav,
at konkurrencen i det konkret udbud er effektiv, men kriteri-
erne skal sikre, at der er rammer, der muliggør en effektiv
konkurrence. Kriterier skal enten indeholde et konkurrence-
mæssigt element, eller på anden måde give et grundlag for
en konkurrence, der er egnet til at identificere det økono-
misk mest fordelagtige tilbud. Dette kan eksempelvis ske
ved at have kriterier, hvor opfyldelsesgraden vurderes, såle-
des en bedømmelsen hænger sammen med den konkrete
grad af opfyldelse. Jo bedre en tilbudsgiver opfylder et
konkret kriterium, jo bedre bedømmelse vil tilbudsgiveren
få.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at ordregiveren i tvivlstil-
fælde skal foretage en effektiv kontrol af de oplysninger og
dokumentation, som tilbudsgiveren har afgivet.
Til § 165
Det gældende direktivs artikel 53, stk. 2, vedrører offent-
liggørelse af de underkriterier, som ordregiver vil benytte i
187
forbindelse med tildelingskriteriet det økonomisk mest for-
delagtige tilbud, og den valgte relative vægtning af disse.
Ordregiver skal angive vægtningen af de valgte underkriteri-
er i enten udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelser-
ne. For konkurrencepræget dialog er der endvidere mulighed
for at angive vægtningen i det beskrivende dokument. Or-
dregiver kan angive vægtningen ved fastsættelse af en ram-
me med et passende maksimalt udsving. Ordregiver kan an-
give en prioriteret rækkefølge af underkriterier, hvis ordregi-
ver ikke mener, at der kan foretages en vægtning, og kan på-
vise dette.
§ 165 gennemfører direktivets artikel 67, stk. 5, og er i
vidt omfang en videreførelse af gældende ret, dog skal vægt-
ningen angives i udbudsmaterialet og ikke som efter gæl-
dende ret i enten udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingel-
serne eller ved konkurrencepræget dialog i det beskrivende
dokument. Derudover fastsætter bestemmelsen, at ordregi-
ver allerede ved udfyldelse af udbudsbekendtgørelsen skal
angive, hvilke kriterier samt vægtning, der anvendes for at
finde det økonomiske mest fordelagtige tilbud. Derudover
skal ordregiver efter bestemmelsen have objektive grunde til
at angive en prioriteret rækkefølge af underkriterier i stedet
for en vægtning.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ordregiveren er for-
pligtet til at skabe den gennemsigtighed, der er nødvendig
for, at alle tilbudsgivere kan være rimeligt informeret om de
kriterier og ordninger, der anvendes i forbindelse med be-
slutningen om tildeling af kontrakter. Ordregiveren er for-
pligtet til at oplyse, hvilke kriterier der anvendes ved tilde-
lingen af kontrakten, samt angive hvordan de enkelte kriteri-
er relativt vægtes. Ordregiveren skal enten i udbudsbekendt-
gørelsen eller i udbudsmaterialet tilkendegive, hvordan or-
dregiveren vil vægte de valgte underkriterier.
Gennemsigtighedsprincippet medfører i forbindelse med
tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, at
pris ikke må være det eneste underkriterium, der tillægges
vægt. Underkriterier vedrørende kvalitet skal også indgå i
tilbudsevalueringen. Det vil som følge heraf være i strid
med gennemsigtighedsprincippet, hvis ordregiveren fastlæg-
ger en vægtning af underkriteriet pris, som medfører, at ale-
ne det prismæssige underkriterium kan være afgørende i til-
budsevalueringen. I denne situation vil der i realiteten være
tale om en tildeling i henhold til tildelingskriteriet pris.
Det fremgår af bestemmelsen, at når tilbuddene alene vur-
deres på baggrund af tildelingskriteriet pris eller omkostnin-
ger, skal ordregiveren ikke angive i udbudsmaterialet, hvor-
dan ordregiveren vil vægte de fastsatte underkriterier. Dette
er især relevant, hvis der er tale om en samlet pris eller sam-
lede omkostninger. Dog følger det af gennemsigtighedsprin-
cippet, at hvis der indgår flere priser eller flere omkostnings-
poster, kan der være en pligt til at vægte disse, eller på an-
den måde redegøre for, hvorledes de evalueres for at identi-
ficere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at ordregiveren kan fast-
sætte vægtningen for tildelingen af kontrakter ved fastsæt-
telse af et passende interval. Bestemmelsen indebærer, at til-
budsgiverne på forhånd skal kunne identificere vægtningen
af underkriterierne.
Der kan alene fastsættes et passende maksimalt udsving. I
henhold til gennemsigtighedsprincippet medfører et passen-
de maksimalt udsving, at tilbudsgiverne på forhånd kan
identificere, hvad der vil blive lagt vægt på i tilbudsevalue-
ringen. Som følge heraf vil det være i strid med gennemsig-
tighedsprincippet, såfremt ordregiveren fastsætter et maksi-
malt udsving, som ikke viser, hvilken betydning et underkri-
terium har i tilbudsevalueringen.
I henhold til forpligtelsen i § 160, stk. 1, hvorefter ordre-
giveren i udbudsmaterialet skal beskrive evalueringsmeto-
den, kan evalueringsmetoden ikke indeholde den specifikke
vægtning, idet denne først fastlægges forud for tilbudseva-
lueringen. Dog skal evalueringsmetoden tage højde for in-
tervallet, således at potentielle ansøgere eller tilbudsgivere
kan vurdere, hvordan evalueringen vil blive gennemført.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at når en vægtning af ob-
jektive årsager ikke er mulig, for eksempel på grund af kon-
traktens kompleksitet, skal ordregiveren oplyse underkriteri-
ernes prioriterede rækkefølge med det vigtigste først. I hen-
hold til forpligtelsen i § 160, stk. 1, hvorefter ordregiveren i
udbudsmaterialet skal beskrive evalueringsmetoden, kan
evalueringsmetoden ikke klarlægges fuldstændig, hvis det af
objektive årsager ikke er muligt, at oplyse vægtningen af un-
derkriterierne. I disse situationer skal vægtningen fastlægges
forud for tilbudsevalueringen. Efterfølgende skal ordregive-
ren kunne påvise, hvordan den fastlagte vægtning er benyt-
tet i forhold til den oplyste evalueringsmetode.
Til § 166
Det gældende direktivs artikel 53, stk. 1, litra a, angiver,
at når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest
fordelagtige tilbud, kan ordregiver lægge kriterier som f.eks.
miljøegenskaber, driftsomkostninger og rentabilitet til grund
for vurderingen.
§ 166 gennemfører direktivets artikel 68, stk. 1, og i for-
hold til gældende ret er det nyt, at det er en bestemmelse,
der fastlægger, at ordregiver ved anvendelse af tildelingskri-
terierne omkostninger eller bedste forhold mellem pris og
kvalitet kan inddrage livscyklusomkostninger.
Bestemmelsen fastsætter, at ved anvendelse af tildelings-
kriteriet omkostninger eller tildelingskriteriet bedste forhold
mellem omkostninger og kvalitet kan ordregiveren inddrage
livscyklusomkostninger. Ved livscyklusomkostninger skal
forstås omkostninger, der relaterer sig til alle fortløbende el-
ler sammenhængende faser, der skal udføres, produktion,
handel og betingelserne herfor, transport, anvendelse og
vedligeholdelse i hele eksistensen af en vare eller et bygge-
og anlægsarbejde eller levering af en tjenesteydelse fra er-
hvervelse af råvarer eller oparbejdelse af ressourcer til bort-
skaffelse, godkendelse og afslutning af leveringen eller an-
vendelsen, jf. § 24, nr. 20.
Bestemmelsen indebærer, at ordregiveren skal fastsætte,
hvilke omkostninger der skal indgå i beregningen. Ordregi-
veren skal i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige ud-
188
budsmateriale oplyse, hvilke omkostninger der vil indgå i
beregningen. Ordregiveren skal sikre, at alle tilbudsgivere er
informeret om, hvilke omkostninger der indgår i beregnin-
gen af livscyklussen.
I bestemmelsens nr. 1, litra a-d, angives, hvilke omkost-
ninger der kan inddrages i beregningen.
Nr. 1, litra a, fastsætter, at omkostninger, der afholdes af
ordregiveren eller andre brugere i forbindelse med erhver-
velse kan inddrages.
Nr. 1, litra b, fastsætter, at omkostninger, der afholdes af
ordregiveren eller andre brugere i forbindelse med brug så-
som forbrug af energi og andre ressourcer kan inddrages i
beregningen.
Nr. 1, litra c, fastsætter, at omkostninger til vedligeholdel-
se, der afholdes af ordregiveren eller andre brugere kan ind-
drages.
Nr. 1, litra d, fastsætter, at omkostninger, der afholdes af
ordregiveren eller andre brugere i forbindelse med bortskaf-
felse såsom indsamling, og genindvinding kan inddrages.
Udover de eksempler der er nævnt i bestemmelsen kan der
f.eks. inddrages omkostninger, forbundet med transport,
driftsomkostninger, service, vedligeholdelse og bortskaffel-
se. Omkostninger til udvikling og produktion er omkostnin-
ger, som den økonomiske aktør afholder. Livscyklusomkost-
ningerne i stk. 1 angår alene omkostninger, der afholdes af
ordregiveren, og derfor vil omkostninger, som afholdes af
de økonomiske aktører ikke kunne inddrages. Disse omkost-
ninger afspejler sig imidlertid i ordregiverens omkostninger
forbundet med erhvervelsen, jf. stk. 1, nr. 1, litra a.
I bestemmelsens nr. 2 angives eksempler på eksterne om-
kostninger, der kan inddrages i beregningen. Dette kan f.eks.
være omkostninger forbundet med drivhusemissioner og an-
dre forurenende emissioner samt andre omkostninger i for-
bindelse med afhjælpning af klimaændringer.
Til § 167
Det gældende direktivs artikel 53, stk. 1, litra a, angiver,
at når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest
fordelagtige tilbud, kan ordregiver lægge kriterier som f.eks.
miljøegenskaber, driftsomkostninger og rentabilitet til grund
for vurderingen.
§ 167 gennemfører direktivets artikel 68, stk. 2, 1. afsnit,
og i forhold til gældende ret er det nyt, at det er en bestem-
melse, der fastlægger, at ordregiver ved anvendelse tilde-
lingskriterierne omkostninger eller bedste forhold mellem
pris og kvalitet kan inddrage livscyklusomkostninger, og
herunder hvordan ordregiver skal oplyse om dette.
I henhold til bestemmelsen skal en ordregiver anføre i ud-
budsbekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale, hvil-
ke data tilbudsgiverne skal fremlægge, og hvilken metode
ordregiveren vil anvende til at beregne livscyklusomkostnin-
gerne, hvis ordregiveren vurderer omkostningerne ud fra en
beregning af livscyklusomkostningerne.
Muligheden for at anvende livscyklusomkostninger frem-
går af § 166, mens § 168 fastlægger betingelserne for meto-
den, der anvendes til vurdering af omkostninger forbundet
med eksterne virkninger på miljø.
Udgifter til beregning af livscyklusomkostninger kan være
forbundet med høje udbudsomkostninger for tilbudsgiverne.
I henhold til proportionalitetsprincippet, jf. § 2, skal ordregi-
veren overveje, hvilke krav der stilles til de data, tilbudsgi-
verne skal fremlægge i forbindelse med sit tilbud.
Til § 168
Det gældende direktivs artikel 53, stk. 1, litra a, angiver,
at når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest
fordelagtige tilbud, kan ordregiver lægge kriterier som f.eks.
miljøegenskaber, driftsomkostninger og rentabilitet til grund
for vurderingen
§ 168 gennemfører direktivets artikel 68, stk. 2, 2. afsnit,
og i forhold til gældende ret er det nyt, at det er en bestem-
melse, der fastlægger, at ordregiver ved anvendelse tilde-
lingskriterierne omkostninger eller bedste forhold mellem
pris og kvalitet kan inddrage livscyklusomkostninger, og
herunder hvilke metode til vurdering af omkostninger for-
bundet med miljøeksternaliteter, som ordregiver skal anven-
de.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at den metode, som or-
dregiveren anvender til vurdering af omkostninger forbundet
med eksterne virkninger på miljø, skal opfylde de kumulati-
ve kriterier i bestemmelsen.
Det indebærer, at metoden efter stk. 1, nr. 1 , skal være
baseret på objektiv verificerbare og ikkediskriminerende kri-
terier. Dette krav gælder navnlig, når metoden ikke er udar-
bejdet til gentagen eller konstant anvendelse.
Metoden må endvidere efter stk. 1, nr. 2, ikke uretmæssigt
favorisere visse økonomiske aktører eller stille dem mindre
gunstigt.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 3, skal metoden være til-
gængelige for alle økonomiske aktører.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, fastsætter, at de data, som
kræves, skal kunne fremskaffes ved en rimelig indsats af til-
budsgiverne, der udviser almindelig påpasselighed, herunder
tilbudsgivere fra tredjelande, der er parter i Agreement on
Government Procurement (GPA) eller andre internationale
aftaler, som EU er bundet af.
I lighed med § 160, skal ordregiveren i udbudsmaterialet
beskrive metoden, således det er klart for potentielle ansøge-
re og tilbudsgivere, hvordan ordregiveren vil inddrage livs-
cyklusomkostninger i forbindelse med evalueringen af til-
buddene. Herved har ordregiveren ikke et ubetinget frit valg
ved evalueringen, hvilket betyder, at de potentielle ansøgere
og tilbudsgivere får et grundlag for at vurdere, om de ønsker
at bruge ressourcer på at udarbejde en ansøgning eller et til-
bud, og hvordan tilbudsgiver kan optimere deres tilbud.
Endvidere medfører offentliggørelsen af metoden angående
livscyklusomkostninger, at tilbudsgiverne efterfølgende kan
kontrollere, at evalueringen er sket i overensstemmelse med
den offentliggjorte evalueringsmetode, herunder metode for
at vurdere livscyklusomkostninger.
189
Efter bestemmelsens stk. 2 fastsætter erhvervs- og vækst-
ministeren regler om beregning af livscyklusomkostninger.
Den følger af direktivets artikel 68, stk. 3, at der på Euro-
pa-kommissionen kan fastsætte obligatoriske fælles metoder
til beregning af livscyklusomkostninger. Europa-kommissi-
onen har oplyst, at de vil gøre brug af denne mulighed og
udvikle fælles obligatoriske metoder for beregning af livscy-
klusomkostninger. Når disse metoder foreligger, kan er-
hvervs- og vækstministeren gennemføre dem i dansk ret
med hjemmel i stk. 2.
Til § 169
Det gældende direktivs artikel 55 fastsætter, at ordregiver
kan afvise tilbud, som er unormalt lave. Det er ikke endeligt
afklaret i retspraksis fra EU-domsstolen eller i praksis fra
Klagenævnet for Udbud, hvorvidt artikel 55 medfører en
pligt for ordregiver til at identificere og undersøge tilbud,
der forekommer unormalt lave, og hvorvidt ordregiver er
forpligtet til at afvise unormalt lave tilbud. Ordregiver skal i
sin undersøgelse af, hvorvidt tilbudsgivers tilbud er unor-
malt lavt, inddrage oplysningerne, som tilbudsgiver er frem-
kommet med.
§ 169 gennemfører direktivets artikel 69. I forhold til gæl-
dende ret er det præciseret, at ordregiver har en pligt til at
undersøge tilbud, der forekommer unormalt lave. Derudover
skal ordregiver afvise et unormalt lavt tilbud, hvis dette
skyldes, at tilbudsgiver eller dennes underleverandører ikke
overholder forpligtelserne inden for miljø- social og arbejds-
markedslovgivning.
Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at ordregiveren identifi-
cerer, om modtagne tilbud er unormalt lave. Ordregiveren
har pligt til at anmode tilbudsgiver om at redegøre for de
priser og omkostninger, der indgår i tilbuddet. Ordregive-
rens vurdering er altid konkret under hensyntagen til den ud-
budte opgave, brancheforhold og andre relevante faktorer,
der kan have en indflydelse på prisspændet. Ordregiveren
har en ret til at afvise unormalt lave tilbud, men ikke en pligt
hertil.
Før ordregiveren kan afvise et tilbud, som efter ordregive-
rens vurdering er unormalt lavt, har ordregiveren en pligt til
at anmode tilbudsgiver om en redegørelse for de priser eller
omkostninger, der er foreslået i tilbuddet, jf. § 169, stk. 2.
Det er formålet med denne bestemmelse, at ordregiveren ik-
ke kan afvise et tilbud, som værende unormalt lavt, før til-
budsgiver har haft mulighed for at forklare sammensætnin-
gen af tilbuddets priser eller omkostninger.
Der gælder ingen særlige formkrav for anmodningen om
redegørelsen, men ordregiveren er forpligtet til at give til-
budsgiveren en passende frist til at fremkomme med en re-
degørelse for det lave pris- eller omkostningsniveau. Ordre-
giveren skal fastsætte fristen under hensyntagen til udbud-
dets kompleksitet samt tilbuddets sammensætning.
Det er ikke nærmere afgrænset, hvilket indhold redegørel-
sen skal have. Tilbudsgiver kan som følge heraf fremlægge
alle oplysninger, som efter tilbudsgivers opfattelse begrun-
der det lave pris- eller omkostningsniveau. Ordregiveren
skal inddrage tilbudsgivers oplysninger i vurderingen, om et
tilbud er unormalt lavt. Det påhviler ordregiveren at påvise,
at anmodningen om en redegørelse for det lave pris- eller
omkostningsniveau er fremsat, inden tilbuddet afvises som
værende unormalt lavt.
Ordregiveren er alene forpligtet til at afvise ansøgere i de
situationer, som er nævnt i stk. 3, hvorefter ordregiveren
skal afvise et tilbud, når tilbuddet er unormalt lavt, fordi til-
budsgiver eller dennes underleverandør har tilsidesat gæl-
dende forpligtelser inden for det miljømæssige-, sociale- og
arbejdsretlige område.
I henhold til stk. 4 kan ordregiver kun afvise et tilbud som
unormalt lavt med den begrundelse, at tilbudsgiver har mod-
taget statsstøtte, når tilbudsgiver ikke inden for en passende
frist har godtgjort, at den pågældende støtte er forenelig med
det indre marked, jf. artikel 107 i traktaten om Den Europæ-
iske Unions funktionsmåde. Herved er stk. 4 en begræns-
ning af muligheden for at afvise et tilbud som værende unor-
malt lavt i henhold til stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at ordregiveren kun kan
afvise et tilbud, som værende unormalt lavt, hvis den frem-
lagte dokumentation ikke på en tilfredsstillende måde be-
grunder det lave pris- eller omkostningsniveau. Det er ordre-
giverens skøn. Formålet med denne bestemmelse er at be-
skytte tilbudsgiver mod, at et tilbud afvises på et uoplyst
grundlag. Bestemmelsen beskytter ikke tilbudsgiver mod or-
dregiverens accept af et unormalt lavt tilbud.
Tilbudsgivers redegørelse for et unormalt lavt tilbud kan
eksempelvis vedrøre oplysningerne i stk. 2, nr. 1-4.
Stk. 2, nr. 1, fastsætter, at redegørelsen kan vedrøre oplys-
ninger om besparelser i forbindelse med produktionsmeto-
den for varerne eller tjenesteydelserne eller byggemetoden.
Stk. 2, nr. 2, fastsætter, at redegørelsen kan vedrøre oplys-
ninger om de anvendte tekniske løsninger eller tilbudsgive-
rens usædvanligt gunstige betingelser for at levere varerne
eller tjenesteydelserne eller for at udføre arbejdet.
Stk. 2, nr. 3, fastsætter, at redegørelsen kan vedrøre oplys-
ninger om originaliteten af de af tilbudsgiveren tilbudte ar-
bejder, varer eller tjenesteydelser.
Stk. 2, nr. 4, fastsætter, at redegørelsen kan vedrøre oplys-
ninger om eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren.
Udover de i stk. 2 nævnte eksempler kan tilbud også fore-
komme unormalt lavt pga. tilbudsgivers forretningsmæssige
strategier eller øvrige forretningsmæssige begrundelser.
F.eks. fordi tilbudsgiver gerne vil opnå erfaring gennem
kontrakten, og derfor har en lav margin (eller negativ mar-
gin) eller anføre nul-priser eller negative priser for enkelte
poster som en del af virksomhedens forretningsmæssige
strategi. Der er ikke tale om en udtømmende liste.
Hvis tilbudsgiver ikke imødekommer ordregiverens an-
modning om en redegørelse for tilbuddets lave pris- eller
omkostningsniveau inden for den af ordregiver fastsatte pas-
sende frist i henhold til stk. 1 kan ordregiveren på det fore-
liggende grundlag vurdere, om tilbuddet skal afvises.
190
Ordregiveren er forpligtet til sagligt at begrunde afvisnin-
gen af et tilbud som værende unormalt lavt.
Ordregiveren har i henhold til bestemmelsens stk. 3 pligt
til at afvise tilbud, der er unormalt lave, hvis det lave pris-
og omkostningsniveau skyldes, at tilbudsgiver eller dennes
underleverandører har tilsidesat gældende forpligtelser in-
den for det miljømæssige-, sociale- og arbejdsretlige område
i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollektive afta-
ler eller i henhold til de miljø-, social- og arbejdsretlige for-
pligtelser, der er afledt af konventionerne, der er nævnt i bi-
lag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65).
Bestemmelsens stk. 4 begrænser ordregiverens mulighed
for at afvise et tilbud, der er unormalt lavt på grund af stats-
støtte. Det er alene muligt at afvise et unormalt lavt tilbud,
hvis det lave pris- eller omkostningsniveau skyldes statsstøt-
te, der ikke er forenelig med det indre marked som omhand-
let i artikel 107 i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). Artikel 107, stk. 1, i TEUF indehol-
der den hovedregel, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved
hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som
fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene
ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktio-
ner, er uforenelig med det indre marked, i det omfang den
påvirker samhandelen mellem EU-medlemsstaterne. Som
undtagelse hertil betragtes statsstøtte og støtte som forene-
ligt med det indre marked, hvis statsstøtten eller støtten er
hjemlet i TEUF, herunder artikel 107, stk. 2 og stk. 3. Det
fremgår af artikel 107, stk. 2 i TEUF, at bl.a. støtte af social
karakter til enkelte forbrugere, og støtte, hvis formål er at rå-
de bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller
af andre usædvanlige begivenheder, er undtaget fra statsstøt-
teforbuddet. Det fremgår endvidere af artikel 107, stk. 3 i
TEUF, at bl.a. støtte til fremme af den økonomiske udvik-
ling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller
hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, støtte, der
kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælles-
europæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i
en medlemsstats økonomi eller støtte til fremme af udviklin-
gen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når
den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der stri-
der mod den fælles interesse, kan være er undtaget fra stats-
støtteforbuddet.
Hvis en ordregiver i henhold til stk. 5 afviser et tilbud på
grund af statsstøtte, skal ordregiveren meddele dette til Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, som herefter underretter
Europa-Kommissionen herom.
I henhold til stk. 2, nr. 4, kan tilbudsgiverens redegørelse,
jf. stk. 1, indeholde oplysninger om eventuel statsstøtte til
tilbudsgiveren. Hvis ordregiveren vælger at afvise en til-
budsgiver på grund af et unormalt lavt tilbud, og dette er
muligt i forhold til begrænsningen, jf. stk. 4, skal ordregive-
ren meddele dette til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Herefter vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen underrette
Europa-Kommissionen herom.
Til § 170
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
Efter bestemmelsens stk. 1 kan en ordregiver tilbagekalde
en tildelingsbeslutning og genoptage tilbudsevalueringen.
Bestemmelsen er ikke en gennemførelse af en artikel i di-
rektivet. Bestemmelsen er indsat med henblik på at skabe
klarhed og fleksibilitet om, at det er muligt for ordregiveren,
under visse nærmere angivne betingelser, at tilbagekalde en
tildelingsbeslutning så længe kontrakten ikke er indgået.
Samtidig skabes der en sikkerhed for tilbudsgiver om, at en
tildelingsbeslutning ikke kan tilbagekaldes efter indgåelsen
af kontrakten.
Ordregiveren skal i forbindelse med tilbagekaldelse af en
tildelingsbeslutning iagttage ligebehandlingsprincippet og
gennemsigtighedsprincippet. Disse principper er nærmere
beskrevet under bemærkninger til lovens § 2.
Tilbagekaldelse af en tildelingsbeslutning forudsætter, at
ordregiverens beslutning medfører en risiko for, at den på-
gældende tilbudsgiver, der har fået tildelt kontrakten, ikke
burde have fået den tildelt, og at de kumulative betingelser,
som er oplistet i bestemmelsen, er opfyldt.
I de situationer, hvor ordregiveren ved, hvem der rettelig
burde have fået tildelt kontrakten, f.eks. fordi kontrakten er
tildelt på baggrund af en forkert sammentælling af point,
skal ordregiveren formelt tilbagekalde tildelingsbeslutnin-
gen, selvom der i sådanne situationer ikke er behov for at
foretage en egentlig fornyet vurdering.
I forhold til betingelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, vedrørende
det forhold, at der er blevet begået en fejl ved vurderingen af
tilbuddene, kan dette være, hvis ordregiveren bliver bekendt
med, at tilbudsgiver ikke opfylder minimumskravene eller,
at fejlen betyder, at kredsen af mulige tilbudsgivere har
ændret sig, og dette har haft afgørende betydning for tilde-
lingen.
I henhold til stk. 1, nr. 2, er det endvidere en betingelse for
tilbagekaldelsen, at kontrakten endnu ikke er indgået.
I forhold til betingelsen nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr.
3, vedrørende det forhold, at den fastsatte vedståelsesfrist ik-
ke er overskredet, er der mulighed for samtykke til at indgå
kontrakt på de tilbudte vilkår efter vedståelsesfristens udløb.
Vedståelsesperioden er den minimumsperiode, hvor til-
budsgiveren er forpligtet af sit tilbud. I denne periode kan
ordregiveren acceptere tilbuddet, og tilbudsgiveren bliver
herefter forpligtet til at levere i henhold til tilbuddet. Er ved-
ståelsesperioden udløbet, er tilbudsgiveren ikke forpligtet af
sit tilbud.
Endvidere er det en betingelse efter stk. 1, nr. 4, at samtli-
ge tilbudsgivere underrettes om, at tildelingsbeslutningen
tilbagekaldes og om at vurderingen af tilbuddene genopta-
ges.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at såfremt ordregive-
ren træffer en ny tildelingsbeslutning, skal dette ske på
191
grundlag af en fornyet vurdering af de samme tilbud, som lå
til grund for den oprindelige tildelingsbeslutning.
Ordregiveren skal i den forbindelse anvende den i udbuds-
materialet beskrevne fremgangsmåde.
Til § 171
Ordregivers underretningspligt er i gældende ret reguleret
både i det gældende direktivs artikel 41 og i § 2 i lov om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v. I henhold til det gæl-
dende direktivs artikel 41, stk. 1, skal ordregiver i visse til-
fælde af egen drift underrette ansøgere og tilbudsgivere om,
hvilke beslutninger der er truffet med hensyn til indgåelse af
en rammeaftale, tildeling af en kontrakt eller optagelse i et
dynamisk indkøbssystem. Ordregiver skal herunder blandt
andet oplyse begrundelsen for, at ordregiver måtte have be-
sluttet ikke at tildele en kontrakt, som har været udbudt, men
at påbegynde proceduren på ny. Ansøgere og tilbudsgivere
kan også anmode om en begrundelse for ordregivers beslut-
ning.
§ 2 i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. supple-
rer og skærper på visse punkter underretningspligten i direk-
tivets artikel 41. § 2 i lov om håndhævelse af udbudsregler-
ne m.v. udspringer af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets
direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbed-
ring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med
indgåelse af offentlige kontrakter (EU-Tidende nr. L 335 af
20.12.2007, s. 31) (kontroldirektivet). I modsætning til det
gældende direktivs artikel 41, begrænser underretningsplig-
ten i § 2 i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. sig
ikke til beslutninger vedrørende kontrakttildeling, men om-
fatter beslutninger generelt. Bestemmelsen indeholder en
opregning af beslutninger, der udløser underretningspligt.
Ud over de beslutninger, der er nævnt i det gældende direk-
tivs artikel 41, nævner § 2 i lov om håndhævelse af udbuds-
reglerne m.v. beslutninger om annullation af en udbudsfor-
retning og om udvælgelse af økonomiske aktører. Klagen-
ævnet for Udbud har fastslået, at underretningspligten med-
fører, at ordregiver skal oplyse, hvem der er blevet udvalgt.
§ 171 gennemfører artikel 55, stk. 1 og 2, og viderefører §
2 i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. Bestemmel-
sen er en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen finder også anvendelse for ydelserne om-
fattet af light-regimet i afsnit 3, jf. § 188, stk. 2.
Stk. 1 fastsætter, at ordregiveren hurtigst muligt og samti-
digt skal underrette alle berørte ansøgere og tilbudsgivere
om, hvilke beslutninger ordregiveren træffer som led i ud-
budsproceduren. Forpligtelsen gælder, uanset hvilken ud-
budsprocedure ordregiveren har anvendt.
Beslutninger som ordregiveren skal underrette om kan ef-
ter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, være beslutninger om, hvilke
økonomiske aktører, der er blevet udvalgt.
Ordregiveren skal efter stk. 1, nr. 2, underrette om en be-
slutning om begrænsning af antallet af tilbud og løsninger.
Ordregiveren skal efter stk. 1, nr. 3, underrette om en be-
slutning om tildeling af en kontrakt.
Efter stk. 1, nr. 4, skal ordregiveren endvidere underrette
om optagelse i et dynamisk indkøbssystem.
Ordregiveren skal efter stk. 1, nr. 5, underrette om annul-
lation af udbudsproceduren.
§ 2, stk. 1, i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.,
sondrer mellem tildeling af kontrakt og indgåelse af en ram-
meaftale. Denne sondring er fjernet for at skabe klarhed. En
rammeaftale er også en kontrakt, så når bestemmelsen fast-
sætter, at ordregiveren skal underrette ved tildeling af kon-
trakt, skal der også ske underretning ved tildeling af ramme-
aftaler. Opregningen af beslutninger i § 2, stk. 1, i lov om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v. som ordregiveren skal
underrette om, er ikke udtømmende, idet ordregiveren også i
andre tilfælde, hvor en ordregivers beslutninger kan have
væsentlig betydning for deltagerne i udbuddet, skal under-
rette alle berørte ansøgere eller tilbudsgivere om sin beslut-
ning.
Ifølge Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989
om samordning af love og administrative bestemmelser ve-
drørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse
med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge og anlægs-
kontrakter (EU-Tidende nr. L 395 af 30.12.1989, s. 33), Rå-
dets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning
af love og administrative bestemmelser vedrørende anven-
delse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgiv-
ning inden for vand- og energiforsyning samt transport og
telekommunikation (EU-Tidende nr. L 76 af 23.3.1992, s.
14) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF
af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv
89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af
effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgå-
else af offentlige kontrakter (EU-Tidende nr. L 335 af
20.12.2007, s. 31) (kontroldirektiverne) anses en ansøger for
berørt, når: ordregiveren ikke har stillet oplysninger til rå-
dighed om, at deres ansøgning er afvist inden meddelelsen
om tildelingsbeslutningen til de berørte tilbudsgivere. Dette
betyder, at samtlige virksomheder, der ansøger om at blive
udvalgt i et begrænset udbud, vil være berørte ansøgere ind-
til det tidspunkt, hvor ordregiveren oplyser virksomheden
om, hvorvidt denne er blevet udvalgt.
Afgiver en udvalgt virksomhed efterfølgende et tilbud, vil
denne være at betragte som en berørt tilbudsgiver. En virk-
somhed som er udvalgt, men som ikke afgiver tilbud, er og-
så berørt, og virksomheden skal derfor underrettes om be-
slutningen.
Ifølge kontroldirektiverne anses tilbudsgiverne for at være
berørt, hvis de endnu ikke er endeligt udelukket. En udeluk-
kelse er endelig, hvis den er meddelt de berørte tilbudsgive-
re og enten er fundet lovlig af en uafhængig klageinstans el-
ler ikke længere kan blive genstand for klageprocedurer.
Ordregiveren kan f.eks. udelukke en virksomhed, hvis
virksomheden ikke lever op til minimumskravene til egnet-
hed, eller hvis virksomheden har afgivet et uantageligt til-
bud. I lyset af kontroldirektiverne er ordregiverens udeluk-
kelse dog ikke endelig, før Klagenævnet har taget stilling til,
192
om udelukkelsen var berettiget, eller en af klagefristerne i
lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. er overskredet.
I henhold til § 171, stk. 1, skal berørte ansøgere underret-
tes, om de beslutninger ordregiveren har truffet om udvæl-
gelse.
Stk. 2 fastsætter, at underretningen til forbigåede ansøgere
skal indeholde en begrundelse for, hvorfor deres ansøgning
er blevet afvist, samt navnet på de ansøgere, som er blevet
udvalgt. Redegørelsen skal gives til såvel ansøgere, som er
blevet afvist under udvælgelsen, fordi de ikke lever op til
kriterierne for egnethed, og egnede ansøgere, som er afvist
på grund af et på forhånd fastsat maksimalt antal udvalgte.
Stk. 2 forpligter ordregiveren til at redegøre for de grunde,
der førte til afvisning af den pågældende ansøger. Det vil si-
ge ansøgerens forhold til de krav, der stilles i udbuddet. Er
ansøgeren fundet egnet, men blevet forbigået på baggrund af
udvælgelse, skal redegørelsen oplyse om fordelene ved de
udvalgte ansøgere. Ordregiveren skal oplyse navnet på den
eller de virksomheder, der er blevet udvalgt.
I henhold til bestemmelsens stk. 3 , kan ordregiveren ved
konkurrencepræget dialog, udbud med forhandling og inno-
vationspartnerskaber bestemme, at processen skal forløbe i
flere faser for at begrænse antallet af løsninger eller tilbud,
jf. § 62, stk. 2, nr. 2, § 68, stk. 2, nr. 1, og § 74, stk. 1, nr. 4.
Denne bestemmelse fastsætter, at underretningen til de til-
budsgivere, der sorteres fra under vejs i proceduren eller
hvis løsninger bliver sorteret fra, skal være ledsaget af en
begrundelse for, hvorfor tilbudsgiverens eller deltagerens
tilbud eller løsning er afvist. Med tilbudsgivere forstås også
i denne bestemmelse deltagere i innovationspartnerskab. Be-
grundelsen skal tage udgangspunkt i de oplyste kriterier for
tildeling og tjene samme formål som begrundelserne efter §
171, stk. 4, nr. 1 og 2, hvorfor der i bestemmelsen henvises
hertil. Se bemærkningerne til § 171, stk. 4, nr. 1 og 2. Ordre-
giveren skal meddele oplysningerne i § 171, stk. 4, nr. 1 og
2, om de tilbud eller løsninger, der er gået videre i konkur-
rencen.
Ordregiveren skal være særligt opmærksom på ikke at ud-
levere oplysninger, som kan skade konkurrencen i forbindel-
se med underretningen til de frasorterede tilbudsgivere eller
deltagere efter § 171, stk. 3, idet der er tale om et udskillel-
sesforløb undervejs i udbudsproceduren, som fortsat pågår.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5 (fortrolig-
hedsbestemmelsen).
Stk. 4 fastsætter, at underretningen til forbigåede tilbuds-
givere skal angive, hvornår standstill-perioden udløber.
Standstill-perioden fastsættes i henhold til § 3 i lov om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som med forslagets §
197 ændrer navn til Lov om Klagenævnet for Udbud. Be-
slutningen skal være ledsaget af en begrundelse for ordregi-
verens beslutning. Begrundelsen skal have et niveau, hvor
den berørte tilbudsgiver klart og utvetydigt får kendskab til
de betragtninger, som ordregiveren har lagt til grund ved be-
slutningen. Begrundelsespligten indebærer ikke, at ordregi-
ver skal videregive oplysninger, som ordregiveren ikke vil
kunne give aktindsigt i efter forvaltningsloven og offentlig-
hedsloven.
I henhold til stk. 4, nr. 1, skal ordregiverens underretning
til tilbudsgivere, som har afgivet et uantageligt tilbud, inde-
holde en begrundelse for, hvorfor deres tilbud er afvist. Et
tilbud kan f.eks. være uantageligt, fordi det ikke overholder
tilbudsfristen eller indeholder forbehold for grundlæggende
elementer.
Ordregiveren er kun forpligtet til at begrunde, hvad der
har ført til afvisningen af tilbudsgiverens eget tilbud og der-
ved for forholdet til de krav, som ordregiver har stillet i ud-
budsmaterialet. Forholdet til andre tilbud er derimod ikke
relevant.
Er tilbuddet f.eks. afvist, fordi tilbuddet ikke lever op til
de tekniske specifikationer, skal ordregiveren begrunde,
hvorfor ordregiveren har truffet beslutning om dette. I tilfæl-
de omfattet af §§ 43 og 44 skal ordregiveren begrunde,
hvorfor de stillede krav ikke anses for at være opfyldt på til-
svarende måde eller hvorfor bygge- og anlægsarbejderne,
varerne eller tjenesteydelserne ikke opfylder kravene til
ydelse og funktion.
S tk. 4, nr. 2 , fastsætter, at ordregiveren skal give forbi-
gåede tilbudsgivere, som har afgivet et antageligt tilbud, en
begrundelse med tilstrækkelige oplysninger om det vinden-
de tilbuds karakteristika og relative fordele i relation til de
enkelte underkriterier og delkriterier således, at de centrale
elementer, der har været væsentlige og udslagsgivende ved
bedømmelsen af det vindende tilbud og dermed også den
forbigåede tilbudsgiver, belyses. Et tilbud anses for at være
antageligt, hvis det er indgivet af en tilbudsgiver, som ikke
er udelukket i henhold til §§ 135-137, og som opfylder kra-
vene til ansøgernes eller tilbudsgivernes egnethed, og hvis
tilbud er i overensstemmelse med de tekniske specifikatio-
ner uden at være ikke-forskriftsmæssigt eller uacceptabelt
eller irrelevant.
Ordregiveren skal kun angive en begrundelse for resultatet
af evalueringen på delkriterieniveau, for så vidt angår de
delkriterier, der har haft væsentlig indflydelse på udfaldet af
evalueringen. Herudover skal navnet på den vindende til-
budsgiver eller parterne i rammeaftalen oplyses. Ordregive-
ren skal således oplyse om de forhold, der er lagt vægt på,
og må ikke undlade at oplyse om andre forhold, der er tillagt
betydning. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, hvis or-
dregiveren blot oplyser resultatet af beslutningen og om
fremgangsmåden ved ordregiverens beslutning.
Hvor fyldestgørende en begrundelse skal være i det enkel-
te udbud afhænger af de konkrete omstændigheder, f.eks. de
valgte underkriterier, disses kompleksitet i forhold til ydel-
sens karakter, hvordan ordregiveren i øvrigt har udformet
udbudsmaterialet og omstændighederne i øvrigt. Således vil
der være grund til at være særlig opmærksom på indholdet
af begrundelsen i de tilfælde, hvor eksempelvis den forbi-
gåede tilbudsgiver har afgivet tilbuddet med den laveste pris
på trods af, at priskriteriet vægtede højt. I dette tilfælde
skærper valg af et andet tilbud som det økonomisk mest for-
delagtige tilbud kravene til begrundelsen.
193
I de tilfælde, hvor tilbuddene gives point på baggrund af
en kvalitativ evaluering, skal pointangivelsen som udgangs-
punkt ledsages af forklaring på pointangivelsen og dermed
de kvalitative forskelle mellem vinderens tilbud og den for-
bigåede tilbudsgivers tilbud, såfremt pointangivelsen ikke er
tilstrækkelig selvforklarende. En underretning med rene
pointangivelser kan som udgangspunkt ikke stå alene, da en
sådan underretning ikke vil indeholde tilstrækkelige oplys-
ninger om de vindende tilbuds karakteristika og relative for-
dele, til belysning af de centrale elementer, der har været ud-
slagsgivende ved bedømmelsen af de vindende tilbud og
dermed også den forbigåede tilbudsgivers tilbud.
Ordregiverens begrundelse skal sætte tilbudsgivere i stand
til at kunne konstatere, om evalueringen er sket inden for
rammerne af den evalueringsmetode, som ordregiveren har
beskrevet i udbudsmaterialet, og om der er blevet lagt vægt
på de forhold, som ordregiveren i udbudsmaterialet har be-
skrevet, at der vil blive lagt vægt på, jf. § 160 (om frem-
gangsmåde ved evaluering).
Endelig fastsætter § 171, stk. 4, nr. 2, at ordregiveren skal
redegøre for gennemførelsen og forløbet af forhandlinger og
dialog med tilbudsgiverne. Bestemmelsen har til formål at
øge gennemsigtigheden i procedurer med udbud med for-
handling og konkurrencepræget dialog og innovationspart-
nerskab.
Stk. 5 fastsætter, at ordregiveren over for forbigåede ansø-
gere skal begrunde sin beslutning om ikke at optage en an-
søger på et dynamisk indkøbssystem. Den forbigåede ansø-
ger skal oplyses om, hvilke minimumskrav til egnethed an-
søgeren ikke lever op til og derfor er blevet afvist.
Stk. 6 fastsætter, at hvis ordregiveren træffer beslutning
om at annullere udbuddet, skal underretningen til berørte an-
søgere og tilbudsgivere efter § 171, stk. 1, være ledsaget af
en begrundelse for annullationen. Begrundelsespligten gæl-
der både, hvis ordregiver annullerer og ikke påbegynder en
ny procedure, og hvis ordregiver annullerer og påbegynder
proceduren på ny. Ordregiver skal i begrundelsen angive det
eller de forhold, der reelt har været bestemmende for ordre-
givers beslutning.
Vil ordregiveren udbyde kontrakten på ny, skal ordregive-
ren indlede en ny udbudsprocedure med offentliggørelse af
en udbudsbekendtgørelse.
Til § 172
Det gældende direktivs artikel 41, stk. 3, fastsætter, at or-
dregiver under særlige betingelser kan beslutte ikke at med-
dele visse oplysninger om kontrakttildelingen.
§ 172 gennemfører direktivets artikel 55, stk. 3, og er en
videreførelse af gældende ret.
§ 172 fastsætter, at ordregiveren kan undlade at meddele
visse af de oplysninger der er omhandlet i § 171, til ansøge-
re og tilbudsgivere, når en videregivelse af oplysninger er i
strid med offentlige interesser eller til skade for en bestemt
offentlig eller privat økonomiske aktørers legitime økonomi-
ske interesser, eller hvis også videregivelse vil skade kon-
kurrencen mellem økonomiske aktører.
Bestemmelsen muliggør indskrænkninger i den almindeli-
ge ret til at modtage visse oplysninger og skal i overens-
stemmelse med almindelige EU-retlige fortolkningsprincip-
per fortolkes indskrænkende. Udgangspunktet er derfor, at
ordregiveren kun i særlige tilfælde vil kunne tilbageholde
oplysninger i medfør af bestemmelsen.
Ved anvendelsen af bestemmelsen skal ordregiveren
navnligt, under hensyn til proportionalitetsprincippet i § 2,
overveje, om hensynet til hemmeligholdelse konkret vejer
tungere end hensynet til gennemsigtighed.
De i bestemmelsen opregnede hensyn svarer i et vist om-
fang til de hensyn, der efter omstændighederne kan berettige
undtagelse af oplysninger fra aktindsigt i medfør af offent-
lighedsloven og forvaltningsloven, og retspraksis vedrøren-
de disse regler vil i et vist omfang kunne tjene til inspiration
ved anvendelsen af § 172.
Ordregivere, som er underlagt offentlighedsloven, kan ik-
ke videregive oplysninger i medfør af § 172, hvis den på-
gældende adressat ikke igennem en aktindsigtsbegæring vil-
le kunne få indsigt i oplysningerne. Herved bliver de natio-
nale regler om aktindsigt udslagsgivende for rækkevidden af
bestemmelsen for disse ordregivere.
I bestemmelsen henvises der til, at ordregiveren kan udla-
de at meddele visse af de i § 171 omhandlede oplysninger
om kontrakttildelingen, hvis det er til skade for bestemte
økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser.
Med legitime økonomiske interesser menes, at en økono-
misk aktør forfølger et lovligt formål, der enten direkte eller
indirekte indeholder et økonomisk aspekt. Eksempelvis kan
det være et legitimt økonomisk formål for en privat økono-
misk aktør at forfølge et formål om en større omsætning el-
ler en bedre avance i forbindelse med salg af varer.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at ordregiveren
kan udlade at meddele oplysninger, hvis det er til skade for
konkurrencen mellem de økonomiske aktører. Idet en under-
retning efter § 171, stk. 1, ofte angår et afsluttet udbud, be-
tyder denne bestemmelse, at i de situationer, hvor oplysnin-
ger på i forbindelse med et efterfølgende udbud vil kunne
medføre en dårligere konkurrence mellem økonomiske aktø-
rer, kan oplysningerne undlades fra underretningen i hen-
hold til § 171. Dette kan være tilfældet, hvis en økonomisk
aktør direkte kan benytte oplysninger fra en underretning, jf.
§ 171, stk. 1, i forbindelse med et senere udbud, hvorved der
er en nærliggende risiko for, at den økonomiske aktør opnår
en fordel på bekostning af konkurrencen. Eksempelvis kan
priser i en underretning i visse tilfælde være så generelt an-
vendelige, at der er en nærliggende risiko for, at en økono-
misk aktør afgiver tilbud i henhold til disse priser i et efter-
følgende udbud angående en tilsvarende kontrakt. Hermed
kan denne oplysning være til skade for konkurrencen mel-
lem de økonomiske aktører.
Til § 173
I henhold til § 3, stk. 1, i lov om Klagenævnet for Udbud
må en ordregiver, der beslutter at tildele en kontrakt eller en
rammeaftale, der er omfattet af det gældende direktiv, tid-
194
ligst indgå kontrakten eller rammeaftalen efter udløbet af en
standstill-periode på 10 dage, hvis underretningen er sket
elektronisk og 15 dage, hvis underretningen er sket pr. brev.
§ 3, stk. 2, i lov om Klagenævnet for Udbud, er der oplistet
4 særlige situationer, hvor standstill perioden ikke finder an-
vendelse.
§ 173 gennemfører ikke en bestemmelse i direktivet, men
skal læses i sammenhæng § 3, stk. 1 og 2, i lov om Klagen-
ævnet for Udbud.
§ 173 er sat ind for at gøre ordregiveren opmærksom på
den pligt til at afholde en standstill-periode, der påhviler or-
dregiveren. Ordregiveren må ikke underskrive kontrakten
med den vindende tilbudsgiver, før ordregiveren har afholdt
en standstill-periode på 10 dage fra dagen efter ordregiveren
har underrettet efter § 171, stk. 4, hvis underretningen er
sket ad elektronisk vej. Forpligtelsen er fastsat i lov om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som med § 197, nr. 1,
foreslås at ændre navn til Lov om Klagenævnet for Udbud.
Ordregiveren kan fastsætte en længere standstill-periode end
den obligatoriske standstill-periode, jf. § 197, nr. 10.
Til § 174
Det gældende direktivs artikel 43 fastsætter, at ordregiver
for hver kontrakt, herunder rammeaftaler, og hver indførelse
af et dynamisk indkøbssystem skal udarbejde en rapport, der
skal indeholde en række oplysninger.
§ 174 gennemfører direktivets artikel 84 og artikel 41, 3.
afsnit, 2. pkt., og er en videreførelse af artikel 43 med undta-
gelse af stk. 1, nr. 10-12, der er nye i forhold til gældende
ret.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ordregiveren, når den-
ne har afsluttet et udbud og i løbet af et dynamisk indkøbs-
system, skal udarbejde en skriftlig rapport indeholdende en
række oplysninger, herunder dokumentation for afviklingen
af udbuddet. Ordregiveren skal udarbejde rapporten, uanset
om udfaldet af udbuddet er indgåelse af en kontrakt, herun-
der rammeaftaler eller en annullation af udbuddet. Ordregi-
ver skal i løbet af et dynamiskindkøbssystemer løbende op-
datere rapporten ved optagelse af nye økonomiske aktører i
systemet. Bestemmelsen finder også anvendelse på kontrak-
ter om sociale og andre specifikke tjenesteydelser efter §§
186-189, det såkaldte light-regimet.
Formålet med de individuelle rapporter er at sikre gen-
nemsigtighed om ordregiverens beslutninger truffet i forbin-
delse med udbudsprocedurer. Gennemsigtigheden er særlig
vigtig med den øgede adgang til forhandling og konkurren-
cepræget dialog samt den nye bestemmelse om innovations-
partnerskab.
Stk. 1 indeholder en liste over oplysninger, som rapporten
mindst skal indeholde. Ikke alle punkterne vil være relevan-
te for det enkelte udbud eller dynamiske indkøbssystemer.
Stk. 1, nr. 1, fastsætter, at rapporten skal indeholde ordre-
giverens navn og adresse samt kontraktens, rammeaftalens
eller det dynamiske indkøbssystems genstand og værdi.
Stk. 1, nr. 2, fastsætter, at rapporten skal indeholde oplys-
ninger om resultaterne af egnethedsvurderingen og en even-
tuel udvælgelse i henhold til §§ 145 og 146, med angivelse
af navnene på de valgte ansøgere eller tilbudsgivere og be-
grundelsen for valget af dem og navnene på de afviste ansø-
gere eller tilbudsgivere og begrundelsen for, at de er blevet
afvist.
Stk. 1, nr. 3, fastsætter, at rapporten skal omfatte begrun-
delsen for tilsidesættelsen af tilbud, der er anset for at være
unormalt lave.
Stk. 1, nr. 4 , fastsætter, at rapporten skal indeholde navnet
på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, og begrundelsen
for, at den pågældende tilbudsgiver er valgt. Rapporten skal
endvidere indeholde oplysninger om hvor stor del af kon-
trakten eller rammeaftalen tilbudsgiveren har til hensigt at
give i underleverance til tredjemand og navnene på tilbuds-
giverens eventuelle underleverandører, hvis dette vides.
Stk. 1, nr. 5, fastsætter, at rapporten ved udbud med for-
handling og konkurrencepræget dialog skal indeholde de
omstændigheder, der er fastlagt i §§ 61 og 67, og som be-
grunder anvendelsen af disse procedurer.
Stk. 1, nr. 6, fastsætter, at rapporten ved udbud med for-
handling uden forudgående offentliggørelse skal indeholde
de i §§ 80-83 omhandlede omstændigheder, der har begrun-
det anvendelsen af denne fremgangsmåde.
Stk. 1, nr. 7, fastsætter, at rapporten ved innovationspart-
nerskaber skal indeholde de i § 73 omhandlede omstændig-
heder, der har begrundet anvendelse af denne fremgangsmå-
de.
Stk. 1, nr. 8, fastsætter, at rapporten skal indeholde be-
grundelsen for, at ordregiveren har besluttet ikke at tildele
en kontrakt eller en rammeaftale eller oprette et dynamisk
indkøbssystem, hvis dette er tilfældet.
Stk. 1, nr. 9, fastsætter, at rapporten skal indeholde be-
grundelsen for, at ordregiveren har benyttet andre kommuni-
kationsmidler end elektroniske midler til indgivelse af til-
bud, hvis dette er tilfældet.
Stk. 1, nr. 10 , fastsætter, at rapporten skal indeholde op-
lysning om påviste interessekonflikter og foranstaltninger,
som ordregiveren har truffet efterfølgende, hvis dette er til-
fældet. Interessekonflikter er defineret i lovens § 24, nr. 18,
som situationer, hvor en person hos en ordregiver eller hos
en indkøbsrådgiver, der handler på vegne af ordregiveren,
og som er involveret i gennemførelsen af udbudsproceduren,
eller som kan påvirke resultatet af proceduren, har en direkte
eller indirekte finansiel, økonomisk eller anden personlig in-
teresse, der kan antages at bringe pågældendes upartiskhed
og uafhængighed i forbindelse med udbudsproceduren i fa-
re.
Stk. 1, nr. 11, fastsætter, at rapporten skal indeholde op-
lysning om de foranstaltninger, som ordregiveren har truffet
i medfør af § 39, som følge af forudgående inddragelse af
økonomiske aktører i forberedelsen af udbuddet, hvis dette
er tilfældet.
Det følger af stk. 2 , at ordregiveren ikke er forpligtet til at
udarbejde rapporter, når kontrakten, som ordregiveren ind-
går, er baseret på en rammeaftale med en enkelt leverandør
195
og tildelt på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen i hen-
hold til § 97. Det samme gælder for kontrakter, som ordregi-
veren indgår på baggrund af en rammeaftale med flere leve-
randører, og tildelingen af kontrakten sker uden fornyet kon-
kurrence (direkte tildeling) i henhold § 98, stk. 1, nr. 1.
For at begrænse den administrative byrde i videst muligt
omfang kan ordregiveren i medfør af stk. 3 henvise til be-
kendtgørelsen om indgåede kontrakter, jf. §§ 129 eller 189,
hvis bekendtgørelsen indeholder de i § 174, stk. 1, nævnte
oplysninger. De oplysninger, som ikke er indeholdt i be-
kendtgørelsen, skal angives i rapporten.
Stk. 4 fastsætter, at ordregiveren skal kunne dokumentere
afviklingen af udbuddet. Med afviklingen af udbuddet me-
nes de handlinger, der er foretaget med henblik på indgåelse
af den udbudte kontrakt. Det kan være relevante oplysninger
fra den indledende markedsundersøgelse til gennemførelsen
af udbuddet og indgåelse af kontrakten. Bestemmelsen fin-
der anvendelse uanset om udbudsproceduren er gennemført
elektronisk eller ej. Stk. 4 fastsætter endvidere, at ordregive-
ren skal opbevare tilstrækkelig dokumentation til at kunne
begrunde de beslutninger, ordregiveren træffer gennem ud-
budsproceduren. Det kan f.eks. være dokumentation vedrø-
rende kommunikation med økonomiske aktører, interne
overvejelser, forberedelse af udbudsmaterialet, eventuel dia-
log eller forhandling, udvælgelse og tildeling af kontrakten.
Ved udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
samt innovationspartnerskab skal alle faser i processen do-
kumenteres på behørig vis. Ordregiveren kan i henhold til
lovbemærkningerne til § 5, stk. 3, dokumentere forløbet via
referater, notater eller på andre måder, der opregner hoved-
elementerne fra faserne i forhandlingsforløbet.
Bestemmelsens stk. 5 fastsætter, at dokumentationen
nævnt i § 174, stk. 4, skal opbevares i hele kontraktens løbe-
tid dog mindst 3 år fra tidspunktet for kontrakttildeling.
Stk. 6 fastsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
og Europa-Kommissionen kan anmode om at få tilsendt rap-
porten eller hovedelementerne her i. I givet fald skal de have
den tilsendt.
Til § 175
§ 175 gennemfører direktivets artikel 83, stk. 6, og er ny i
forhold til gældende ret.
Med henblik på gennemsigtighed fastsætter bestemmel-
sens stk. 1, at ordregiveren skal beholde kopier af de kon-
trakter, som ordregiveren indgår, som har en værdi, der sva-
rer til eller overstiger de kontraktværdier, der er angivet i di-
rektivets artikel 83, stk. 6.
Ordregiveren skal opbevare kopi af kontrakten i hele kon-
traktens løbetid.
Det fremgår af direktivets artikel 83, stk. 6, at kontrakt-
værdierne er 1.000.000 euro for vareindkøbskontrakter eller
tjenesteydelseskontrakter og 10.000.000 euro for bygge- og
anlægskontrakter. Beløbene svarer til henholdsvis 7.444.000
kr. og 74.440.000 kr., jf. Nationalbankens eurokurs pr. 9. fe-
bruar 2015.
Europa-Kommissionen har i modsætning til det der gæl-
der for tærskelværdierne ikke adgang til at regulere de på-
gældende beløb. Europa-Kommissionen fastsætter hvert år i
forbindelse med den eventuelle regulering af tærskelværdi-
erne i direktivets artikel 4 og 13, jf. bemærkningerne til § 6,
modværdien i blandt andet danske kroner af tærskelværdier-
ne.
Ordregivere omfattet af denne lov skal anvende de til enh-
ver tid gældende tærskelværdier, der er offentliggjort af
Europa-Kommissionen.
Såfremt Europa-Kommissionen ikke omregner de
1.000.000 euro og 10.000.000 euro til kroner, vil værdien
skulle beregnes på baggrund af kronens gennemsnitlige
dagskurs i de 24 måneder i forhold til euroen, der slutter den
31. august, der går umiddelbart forud for revisionen med
virkning fra den 1. januar. Værdien vil herefter være gæl-
dende i den samme periode, som tærskelværdierne i §§ 6 og
7.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 kan enhver anmode om
adgang til kontrakterne omfattet af § 175, stk. 1. Ordregive-
ren skal give adgang til kontrakterne medmindre andet føl-
ger af § 5. Henvisningen til § 5 indebærer bl.a., at ordregive-
re, der ikke er omfattet af lovgivning det gælder for offentli-
ge myndigheder, som f.eks. forvaltningsloven eller offent-
lighedsloven. skal nægte adgang til oplysninger i kontrakter-
ne, som leverandøren har stemplet som fortrolig. En ordregi-
ver skal i øvrigt afslå adgangen til specifikke dokumenter el-
ler informationer i kontrakterne, hvis det følger af reglerne
om aktindsigt eller f.eks. persondataloven. Se i øvrigt be-
mærkningerne til § 5.
Til § 176
Det gældende direktivs artikel 26 fastsætter, at ordregiver
kan fastsætte betingelser vedrørende kontraktens udførelse,
så længe betingelserne er knyttet til kontraktens udførelse
eller har sammenhæng med kontraktens genstand, er forene-
lige med EU-retten og anført i udbudsbekendtgørelsen eller i
udbudsbetingelserne.
§ 176 gennemfører direktivets artikel 70, og er en videre-
førelse af gældende ret, dog er det nyt, at ordregiver kan an-
vende kontraktbetingelser, der relaterer sig til ethvert aspekt
og ethvert trin i deres livscyklus.
Bestemmelsen omhandler særlige betingelser vedrørende
kontraktens gennemførelse.
Kontraktbetingelser fastlægger specifikke krav til kontrak-
tens gennemførelse. Kontraktbetingelserne udgør objektive
krav, der ikke har betydning for vurdering af tilbuddene. Or-
dregiveren kan dog bestemme, at tilbudsgiver må tage for-
behold for kontraktbetingelser. I sådanne tilfælde indgår til-
budsgivers forbehold i tilbudsevalueringen.
Der skal være sammenhæng mellem kontraktbetingelserne
og kontraktgenstanden. Det vil sige, at der ikke kan fastsæt-
tes kontraktbetingelser, som vedrører generelle forhold hos
leverandøren eller forhold vedrørende andre opgaver, som
leverandøren udfører for ordregiveren. Kontraktbetingelser-
ne skal således være knyttet til den konkrete opgave, som
196
skal udføres under den udbudte kontrakt. Herudover skal
kontraktbetingelserne være i overensstemmelse med prin-
cipperne om ligebehandling og gennemsigtighed, jf. § 2.
Proportionalitetsprincippet, der blandt andre ligger til
grund for direktivet, finder ikke anvendelse i forhold til vur-
deringen af, om varetagelsen af de hensyn, der ligger bag et
krav til kontraktens gennemførelse er de omkostninger
værd, som et sådan krav vil medføre. Princippet finder dog
anvendelse i forhold til vurderingen af, om et krav til kon-
traktens gennemførelse kunstigt indskrænker konkurrencen.
Ordregiveren bør dog altid overveje omkostningerne forbun-
det med de krav, den stiller til kontraktens gennemførelse
med henblik på at vurdere, om den merpris, der betales for
opfyldelsen af disse krav er rimelig i forhold til det formål,
der forfølges. Herudover skal der tages højde for den for-
valtningsretlige forpligtelse til forsvarlig økonomisk forvalt-
ning i forbindelse med ordregiverens fastsættelse af betin-
gelser for udførelse af kontrakten, i det omfang de alminde-
lige forvaltningsretlige regler finder anvendelse ordregive-
ren.
Det fremgår blandt andet af bestemmelsen, at betingelser-
ne for gennemførelsen af kontrakten kan omfatte, miljømæs-
sige, sociale eller beskæftigelsesrelaterede hensyn. Med be-
stemmelsen tydeliggøres det, at ordregiveren kan integrere
sociale- og miljøhensyn til processen. Ordregiveren kan ef-
ter bestemmelsen anvende betingelser for gennemførelse af
kontrakten for bygge- og anlægsarbejder, varer og tjeneste-
ydelser, der skal leveres i henhold til kontrakten, for så vidt
angår alle aspekter og ethvert trin i deres livscyklus lige fra
ekstraktion af råmaterialer til produkterne til tidspunktet for
bortskaffelse af produktet, herunder faktorer, der indgår i
den specifikke proces med fremstilling og levering af samt
handel og betingelserne herfor med de pågældende bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser eller en speci-
fik proces på et senere tidspunkt i deres livscyklus, også
selvom sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materiel-
le indhold.
Kriterier og vilkår vedrørende sådanne produktions- eller
leveringsproces er f.eks., at fremstillingen af de indkøbte va-
rer ikke har omfattet giftige kemikalier, eller at de indkøbte
tjenesteydelser leveres ved hjælp af energieffektive maski-
ner. Dette omfatter også betingelser for gennemførelse af
kontrakten for så vidt angår levering eller brug af fairtrade-
produkter i gennemførelsen af den kontrakt, der skal tilde-
les.
Betingelser i forbindelse med handel og betingelserne her-
for kan f.eks. henvise til det forhold, at det pågældende pro-
dukt oprindeligt er et fairtradeprodukt, herunder krav om be-
taling af en minimumspris og en højere pris til producenter-
ne. Betingelserne for gennemførelse af en kontrakt for så
vidt angår miljømæssige hensyn kan f.eks. omfatte levering,
emballering og bortskaffelse af produkter og med hensyn til
bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter,
affaldsminimering eller ressourceeffektivitet.
Betingelsen for en forbindelse med kontraktens genstand
udelukker dog betingelser vedrørende en virksomheds gene-
relle politik, som ikke kan betragtes som en faktor, der ka-
rakteriserer den specifikke proces med fremstilling eller le-
vering af indkøbte bygge- og anlægsarbejder, varer eller tje-
nesteydelser. Ordregiveren kan derfor ikke kræve, at til-
budsgivere har en gældende virksomhedspolitik for socialt
eller miljømæssigt ansvar.
Det er afgørende, at betingelser for gennemførelse af kon-
trakten, for så vidt angår de sociale aspekter af fremstillings-
processen, vedrører de bygge- eller anlægsarbejder, varer el-
ler tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kontrakten.
De skal anvendes i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996
om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser (De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L
18 af 21.1.97, s. 1) (udstationeringsdirektivet), og kan ikke
vælges eller anvendes på en måde, der direkte eller indirekte
diskriminerer økonomiske aktører fra andre EU-medlems-
stater eller tredjelande, der er parter i WTO’s Agreement on
Government Procurement (GPA) eller i frihandelsaftaler,
som Unionen er part i. Krav vedrørende de grundlæggende
arbejdsvilkår, der er fastsat i udstationeringsdirektiv, såsom
mindsteløn bør således forblive på det niveau, der er fastsat
gennem national lovgivning eller kollektive aftaler, der gæl-
der i overensstemmelse med EU-lovgivningen i forbindelse
med udstationeringsdirektiver.
Betingelserne for gennemførelse af en kontrakt kan også
have til formål at fremme gennemførelsen af foranstaltnin-
ger, der kan fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på
arbejdspladsen, øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet,
skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, fremme be-
skyttelse af miljø eller dyrevelfærd, overholde substansen i
de grundlæggende ILO-konventioner og ansætte flere dårligt
stillede personer, end den nationale lovgivning kræver. Or-
dregiveren kan fastsætte klausuler, herunder arbejdsklausu-
ler og øvrige klausuler, i det omfang disse ikke strider imod
national ret eller EU-retten.
Foranstaltninger, der tager sigte på helbredsbeskyttelsen
af det personale, som deltager i produktionen, eller fremme
af social integration af dårligt stillede personer eller med-
lemmer af sårbare grupper i det personale, der udpeges til at
gennemføre kontrakten eller uddanne sig i de færdigheder,
der er nødvendige med henblik på den pågældende kontrakt,
kan også undergives betingelser for gennemførelse af en
kontrakt, såfremt de vedrører bygge- eller anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kon-
trakten. F.eks. kan sådanne kriterier eller vilkår bl.a. være
forbundet med ansættelse af langtidsledige eller iværksættel-
se af uddannelsesinitiativer for ledige eller unge i løbet af
gennemførelsen af den kontrakt, der skal tildeles. Ordregi-
veren kan i de tekniske specifikationer angive sådanne soci-
ale krav, som direkte karakteriserer den pågældende vare el-
ler tjenesteydelse, såsom adgangsmuligheder for handicap-
pede eller design for samtlige brugere.
Det er et krav, at kontraktbetingelserne offentliggøres. Of-
fentliggørelsen skal ske i enten udbudsbekendtgørelsen eller
i det øvrige udbudsmateriale. Det følger af gennemsigtig-
hedsprincippet, at særligt byrdefulde kontraktvilkår skal an-
gives i udbudsbekendtgørelsen.
197
Til § 177
Det gældende direktivs artikel 25, fastsætter, at ordregiver
kan kræve, at tilbudsgivere skal oplyse, hvilke dele af kon-
trakten som de har til hensigt at give i underleverance, samt
hvilken underleverandør som denne agter at anvende. Til-
budsgivers pligt til at oplyse hvilke underleverandører som
tilbudsgiver har til hensigt at benytte, berører ikke tilbudsgi-
vernes ansvar som hovedmand.
§ 177 gennemfører direktivets artikel 71, stk. 2, 5 og 6.
Stk. 1 er en videreførelse af gældende ret. Stk. 2-5 er nye i
forhold til gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 skal ses i sammenhæng med § 155
vedrørende dokumentation for den økonomiske aktørs tekni-
ske og faglige formåen. Ordregiveren har, jf. § 155 mulig-
hed for at kræve, at den økonomiske aktør oplyser, hvor stor
en del af kontrakten, den økonomiske aktør eventuelt agter
at give i underleverance. § 177, stk. 1, har selvstændig be-
tydning i det omfang, at ordregiveren i et begrænset udbud
kan kræve, at tilbudsgiver i tilbudsfasen afgiver oplysninger
om, hvilke dele af kontrakten denne har til hensigt at give i
underleverance. Derudover har bestemmelsen selvstændig
betydning, idet ordregiveren kan kræve, at tilbudsgiver op-
lyser, hvilke underleverandører denne forventer at benytte til
udførelsen af de dele af kontrakten, som tilbudsgiver har til
hensigt at give til underleverandører.
Tilbudsgiverne skal alene anføre, hvilke dele af kontrak-
ten, som de har til hensigt at give i underleverance, samt
hvilke underleverandører der foreslås, hvis de kendes på det
tidspunkt. Som følge heraf vil der som udgangspunkt ikke
være en forpligtelse til at benytte de anførte underleverandø-
rer eller give specifikke dele i underleverance. Endvidere vil
tilbudsgiveren ikke i alle tilfælde vide på tidspunktet for til-
budsafgivelse, hvilke specifikke underleverandører, der vil
blive benyttet i hele kontraktperioden, samt hvilke specifik-
ke dele af kontrakten som vil blive givet i underleverance.
Ordregiveren kan dog fastsætte krav i udbudsmaterialet,
hvorefter tilbudsgiver skal benytte de underleverandører,
som er oplyst i tilbuddet, eller alternativt at de oplyste un-
derleverandører alene kan erstattes, hvis betingelser som or-
dregiveren har fastsat i udbudsmaterialet er opfyldt.
I de situationer i henhold til § 144, stk. 3, hvor tilbudsgi-
ver baserer sig på andre enheders (underleverandørers) ud-
dannelsesmæssige og faglige kvalifikationer vedrørende ud-
førelsen af konkrete dele af bygge- og anlægsarbejdet eller
tjenesteydelserne, skal det konkrete arbejde eller ydelserne
udføres af den enhed, som den økonomiske aktør baserer sig
på (underleverandørers). I disse situationer vil tilbudsgive-
ren være forpligtet til at anvende de oplyste underleverandø-
rer.
Bestemmelsens stk. 2 går længere end artikel 71, stk. 5,
ved at fastlægge, at en ordregiver i forbindelse med indgåel-
se af alle bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskon-
trakter skal sikre, at der indsættes en kontraktklausul, som
forpligter leverandøren til at oplyse navn, kontaktoplysnin-
ger samt juridisk repræsentant for de underleverandører, der
benyttes i forbindelse med udførelsen af kontakten. Bestem-
melsen finder alene anvendelse i forbindelse med indgåelse
af bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter.
Varekøbskontrakter er reguleret i § 177, stk. 3.
Denne bestemmelse finder alene anvendelse på de under-
leverandører, der er direkte involveret i udførelsen af den
udbudte kontrakt. Underleverandører længere nede i under-
leverandørkæden er reguleret i § 177, stk. 4.
Ved oplysninger om navn skal leverandøren angive virk-
somhedsnavnet på underleverandøren. Ved kontaktoplysnin-
ger skal leverandøren oplyse enten telefonnummer og/eller
e-mailadresse på underleverandøren, således at ordregiveren
kan komme i direkte kontakt med underleverandøren. End-
videre skal leverandøren oplyse en eller flere fysiske perso-
ner, der har ret til at afgive juridisk bindende løfter på un-
derleverandørens vegne. Denne juridiske repræsentant kan
eksempelvis være en tegningsberettiget person eller en per-
son med en stillingsfuldmagt.
Ordregiveren skal kræve, at den valgte leverandør, senest
når gennemførelsen af kontrakten påbegyndes, indleverer de
krævede oplysninger.
Såfremt underleverandørerne ikke er kendt på tidspunktet
for kontraktudførelsens påbegyndelse, skal oplysningerne
om underleverandørens navn, kontaktoplysninger samt teg-
ningsberettiget meddeles ordregiveren uden ubegrundet op-
hold efter underleverandøren er udpeget. Dette gør sig også
gældende, såfremt der udpeges nye underleverandører, der
skal erstatte en tidligere underleverandør. Endelig skal leve-
randøren uden ubegrundet ophold oplyse enhver ændring i
underleverandørens oplysninger. Som følge heraf skal or-
dregiveren have oplysninger om navn, kontaktoplysninger
samt juridisk repræsentant på de underleverandører, som er
tilknyttet opgavens udførelse på ethvert tidspunkt i kontrak-
tens varighed.
Bestemmelsen medfører, at ordregiveren skal sikre, at der
indarbejdes en kontraktklausul, som forpligter leverandøren
til at indlevere de krævede oplysninger, senest når gennem-
førelsen af kontrakten påbegyndes. Dernæst skal kontrakt-
klausulen fastslå, at leverandøren skal oplyse de krævede
oplysninger uden ubegrundet ophold, efter udpegelse af en
underleverandør, såfremt underleverandøren ikke kendes på
tidspunktet for påbegyndelse af kontraktens gennemførelse.
Dette gør sig også gældende, såfremt der sker ændringer i
oplysningerne hos underleverandøren, eller der tilknyttes en
ny underleverandør til kontraktudførelsen, eksempelvis i
forbindelse med, at underleverandører erstattes.
Bestemmelsens stk. 3 fastlægger mulighed for, at ordregi-
veren ved vareindkøbskontrakter kan kræve, at leverandøren
meddeler navn, kontaktoplysninger samt juridisk repræsen-
tant på de underleverandører, der benyttes i forbindelse med
udførelsen af kontakten. Der er tale om en ret, i modsætning
til § 177, stk. 2, hvor der påhviler ordregiveren en pligt.
Såfremt ordregiveren vælger at udnytte mulighed for at
kræve oplysninger hos underleverandører i forbindelse med
en varekontrakt, skal ordregiveren indarbejde en kontrakt-
klausul, som forpligter leverandøren til at indlevere de kræ-
vede oplysninger, senest når gennemførelsen af kontrakten
198
påbegyndes. Dernæst skal kontraktklausulen fastslå, at leve-
randøren skal oplyse de krævede oplysninger uden ubegrun-
det ophold efter at en underleverandør udpeges, såfremt un-
derleverandøren ikke kendes på tidspunktet for påbegyndel-
se af kontraktens gennemførelse. Dette gør sig også gælden-
de, såfremt der sker ændringer i oplysningerne hos underle-
verandøren, eller der tilknyttes en ny underleverandør til
kontraktudførelsen, eksempelvis i forbindelse med, at under-
leverandører erstattes.
På baggrund af bestemmelsens stk. 4 har ordregiveren mu-
lighed for at stille kravene i § 177, stk. 2 og stk. 3, i forhold
til underleverandører til en underleverandør.
Det indebærer, at ordregiveren i forbindelse med indgåel-
se af bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrak-
ter har mulighed for at stille krav om, oplysninger om navn,
kontaktoplysninger samt juridisk repræsentant jf. stk. 2, i
forhold til underleverandører til en underleverandør.
For så vidt angår ved vareindkøbskontrakter har ordregi-
ver ligeledes mulighed for at stille krav om, oplysninger om
navn, kontaktoplysninger samt juridisk repræsentant jf. stk.
3, i forhold til underleverandører til en underleverandør.
Såfremt underleverandøren er omfattet af en af de obliga-
toriske udelukkelsesgrunde jf. §§ 135 og 136, skal ordregi-
veren i henhold til stk. 5 kræve, at underleverandøren erstat-
tes. Hvis underleverandøren er omfattet af en af de frivillige
udelukkelsesgrunde jf. § 137, skal ordregiveren kræve, at
underleverandøren erstattes, hvis det i udbudsmaterialet er
angivet, at ordregiveren vil gøre brug af muligheden for at
udelukke en ansøger eller tilbudsgiver på denne baggrund.
Reglerne om dokumentation af en aktørs pålidelighed i §
138 finder anvendelse i forbindelse med anvendelsen af ob-
ligatoriske eller frivillige udelukkelsesgrunde overfor under-
leverandører.
Underleverandørens erklæring i henhold til § 177, stk. 5,
kan fremsendes som et fælles europæisk udbudsdokument i
henhold til §§ 148-151.
Såfremt underleverandører først udpeges efter kontrakten
tildeles, fremlægger underleverandøren det fælles europæ-
iske udbudsdokument eller anden dokumentation uden ube-
grundet ophold, efter at underleverandøren er blevet udpe-
get.
Ordregiveren kan alene kræve, at en leverandør erstatter
en underleverandør i kontraktens varighed, hvis ordregive-
ren har fastsat en klausul i den udbudte kontrakt herom.
Denne bestemmelse er alene relevant i forhold til underle-
verandører, og det er frivilligt for ordregiveren, om denne
vil kræve, at tilbudsgivere og ansøgere i forbindelse med de-
res ansøgning eller tilbud skal erklære, at underleverandører
ikke er omfattet af en af de situationer, der medfører udeluk-
kelse i henhold til §§ 135-137. Dette er i modsætning til §
144, stk. 4, nr. 2, hvor ordregiveren skal verificere, at de en-
heder, som en ansøger eller tilbudsgiver baserer sig på ikke
er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller 3,
samt, hvis relevant, § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7. Derudover er
ordregiveren også ved ændringer hos ansøgeren eller til-
budsgiveren, jf. § 147, stk. 3, forpligtet til at verificere, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren også efter en ændring omfat-
tet af stk. 1 ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkel-
sesgrunde i § 135, stk. 1 eller 3, og, hvis relevant, de frivilli-
ge udelukkelsesgrunde, jf. § 137, stk. 1, nr. 2 eller 7.
Til § 178
§ 178 gennemfører direktivets artikel 72, stk. 4 og 5. Der
findes ingen lignende bestemmelser i det gældende direktiv,
men reglerne er i vidt omfang en kodificering af gældende
ret, som er fastslået ved retspraksis fra EU-domstolen. EU-
Domstolen har fastslået, at principperne om ligebehandling
og gennemsigtighed rækker ind i kontraktforholdet, og sæt-
ter grænser for, hvilke ændringer ordregiver og leverandør
kan foretage i kontrakten. Det skyldes, at ændringer efter
omstændighederne kan anses for indgåelse af en ny udbuds-
pligtig kontrakt.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at ændringer af grund-
læggende elementer i en offentlig kontrakt eller rammeaftale
kræver gennemførelse af en ny udbudsprocedure. Dette er
en ny bestemmelse, og er en kodificering og præcisering af
retspraksis fra EU-Domstolen. Domstolen har i denne for-
bindelse udtalt, at ændringer i bestemmelserne i en offentlig
kontrakt i dens løbetid udgør indgåelse af en ny kontrakt,
når de er afgørende forskellige fra bestemmelserne i den op-
rindelige kontrakt og derfor viser, at det har været parternes
vilje at genforhandle kontraktens grundlæggende elementer.
Dette er navnlig tilfældet, når ændringen ville have indfly-
delse på udbudsprocedurens udfald, såfremt denne var en
del af den oprindelige procedure, hvilket blandt andet kom-
mer til udtryk i § 178, stk. 2, nr. 1-4.
Stk. 2, nr. 1-4, fastsætter de betingelser, hvorefter en æn-
dring vil anses som en ændring af grundlæggende elemen-
ter, såfremt en eller flere af betingelserne efter en konkret
vurdering er opfyldt.
Stk. 2, nr. 1, indebærer, at ændringer, der medfører, at an-
dre ansøgere end de oprindeligt udvalgte ville blive udvalgt,
hvis de ændrede betingelser havde været gældende på tids-
punktet for ansøgning eller ville have medført mulighed for
at acceptere et andet tilbud end det, der oprindeligt blev ac-
cepteret eller ville have tiltrukket yderligere deltagere i ud-
budsprocessen, vil være at anse som en ændring af grund-
læggende elementer.
Stk. 2, nr. 2 , indebærer, at ændringer i aftalens balance til
fordel for leverandøren vil være at anse som en ændring af
grundlæggende elementer. Hermed menes balancen mellem
ydelse og modydelse, og omfatter enhver ændring, der kan
have økonomisk betydning, så som ændringer i fordelingen
af risici eller ændringer, der medfører reduktion af leveran-
dørens omkostninger uden tilsvarende reduktion i prisen på
kontraktens ydelse. Ændringer foretaget til fordel for ordre-
giveren er ikke omfattet af denne bestemmelse. Ændring af
en kontrakt til fordel for ordregiveren vil dog kunne udgøre
en ændring af grundlæggende elementer, hvis omstændighe-
derne herfor er til stede.
Stk. 2, nr. 3 , indebærer, at betydelige udvidelser af en
kontrakts eller rammeaftales anvendelsesområde vil være at
199
anse som en ændring af grundlæggende elementer. Hermed
menes udvidelser både i omfang eller art. Udvidelsen skal
være betydelig, hvilket indebærer, at ændringen skal være
større end værdierne i § 180, og tilstrækkelig stor til, at æn-
dringen efter en konkret vurdering anses for parternes vilje
til at genforhandle aftalens grundlæggende elementer. Til
vurdering heraf skal det undersøges, om de øvrige betingel-
ser i stk. 2, nr. 1-4, er opfyldt. Det er således ikke udelukket,
at en udvidelse af en kontrakts anvendelsesområde, der er
større end værdierne i § 180 kan tillades uden gennemførel-
se af en ny udbudsprocedure i henhold til denne lov.
Stk. 2, nr. 4 , indebærer, at det vil være en ændring af
grundlæggende elementer, hvis den leverandør, der oprinde-
ligt blev tildelt kontrakten, erstattes. Denne bestemmelse
skal ses i sammenhæng med § 182, idet § 182 giver mulig-
hed for at erstatte en leverandør. § 182 udgør således en ud-
tømmende regulering af, hvornår det er tilladt at udskifte en
leverandør til en offentlig kontrakt uden på ny at gennemfø-
re en udbudsprocedure i henhold til denne lov.
Stk. 2, nr. 1-4, er ikke en udtømmende liste over de betin-
gelser, der skal være opfyldt for, at en kontraktændring vil
anses som en ændring af grundlæggende elementer. Hvis det
efter en konkret vurdering er klart, at ændringen i kontrak-
tens bestemmelser er afgørende forskellige fra bestemmel-
serne i den oprindelige kontrakt, vil ændringen være at anse
som en ændring af grundlæggende elementer. Ændring af en
kontrakt vil dog under alle omstændigheder ikke være at an-
se som en ændring af grundlæggende elementer, hvis den
kan henføres til en af undtagelsesbestemmelserne i §§
179-183.
Til § 179
§ 179 gennemfører direktivets artikel 72, stk. 1, 1. afsnit,
litra a. Der findes ingen lignende bestemmelser i det gæl-
dende direktiv, men reglerne er i vidt omfang en kodifice-
ring af gældende ret, som er fastslået ved retspraksis fra EU-
domstolen. EU-Domstolen har fastslået, at principperne om
ligebehandling og gennemsigtighed rækker ind i kontrakt-
forholdet, og sætter grænser for, hvilke ændringer ordregi-
ver og leverandør kan foretage i kontrakten. Det skyldes, at
ændringer efter omstændighederne kan anses for indgåelse
af en ny udbudspligtig kontrakt.
§ 179 indebærer, at ændringer der foretages i et kontrakt-
forløb som følge af klare, præcise og entydige klausuler, der
fremgik af udbudsmaterialet, ikke skal anses for ændringer
af grundlæggende elementer. En sådan klausul kan f.eks.
indføres i udbudsmaterialets udkast til kontrakt. Disse æn-
dringer anses som ændringer i medfør af kontrakten og ikke
ændringer af kontrakten.
Betingelsen om, at ændringsklausuler skal være klare,
præcise og entydige er indført for ikke at give ordregiveren
et ubetinget frit valg med hensyn til, hvilke ændringer, der
kan foretages i en offentlig kontrakt. Hermed menes, at en
klausul ikke må medføre tvivl om, i hvilke situationer den
kan finde anvendelse samt rækkevidden af de ændringer, der
kan foretages på baggrund af klausulen. En ændringsklausul
vil være klar, præcis og entydig, hvis leverandørerne kan
støtte ret på klausulen ved en domstol, voldgift eller lignen-
de. Sådanne ændringsklausuler kan i henhold til direktivets
betragtning nr. 111 f.eks. omfatte prisindeksering og pro-
duktudskiftning, eksempelvis med henblik på sikring af, at
produkter, der skal leveres over en længere periode er tids-
svarende i forhold til udviklingen på markedet. En æn-
dringsklausul kan eksempelvis gå ud på, at leverandøren kan
udskifte et produkt, såfremt det ikke længere markedsføres,
eller markedsføres i en ny og mere miljøvenlig udgave eller
i øvrigt markedsføres i en forbedret udgave, herunder som
følge af nye branchestandarder. Herudover kan en ændrings-
klausul indebære, at sortimentet kan udvides med nye pro-
dukter f.eks., hvor de gamle endnu ikke er udfaset. En sådan
klausul skal dog entydigt fastlægge, hvilke krav det nye pro-
dukt skal opfylde.
Ændringsklausulerne må dog ikke forandre kontraktens
eller rammeaftalens overordnede karakter. Hermed menes,
at ændringen ikke må medføre, at kontrakten henvender sig
til et helt andet marked i forhold til den oprindelige udbuds-
procedure.
Til § 180
§ 180 gennemfører direktivets artikel 72, stk. 2. Der findes
ingen lignende bestemmelse i det gældende direktiv, men
reglerne er i vidt omfang en kodificering af gældende ret,
som er fastslået ved retspraksis fra EU-domstolen. EU-
Domstolen har fastslået, at principperne om ligebehandling
og gennemsigtighed rækker ind i kontraktforholdet, og sæt-
ter grænser for, hvilke ændringer ordregiver og leverandør
kan foretage i kontrakten. Det skyldes, at ændringer efter
omstændighederne kan anses for indgåelse af en ny udbuds-
pligtig kontrakt.
Bestemmelsens stk. 1 bestemmer, at mindre ændringer af
en kontrakt inden for rammerne i bestemmelsen altid er til-
ladt uden gennemførelse af en ny udbudsprocedure.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er det ikke æn-
dringer af grundlæggende elementer, når værdien af ændrin-
gerne er lavere end tærskelværdierne i § 6.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, er det endvidere
en betingelse for at der ikke skal gennemføres en ny udbuds-
procedure, at værdien af ændringerne er lavere end 10 pct.
af den oprindelige kontrakt for tjenesteydelses- og vareind-
købskontrakter, og lavere end 15 pct. af værdien af den op-
rindelige kontrakt for bygge- og anlægskontrakter.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 skal værdien af ændrin-
ger af samme kontrakt eller rammeaftale lægges sammen
ved beregningen. Hvis der foretages flere ændringer i den
samme aftale, kan disse ændringer tilsammen udgøre en æn-
dring af grundlæggende elementer, såfremt værdien oversti-
ger værdierne i bestemmelsen. Det er i så fald nettoværdien
af de samlede ændringer, der er afgørende for, om værdierne
er overskredet. Ændringer, der medfører en nedsættelse af
kontraktværdien skal således trækkes fra ændringer, der
medfører en stigning i kontraktværdien.
200
På samme måde som i § 179 fastsætter bestemmelsens stk.
3, at ændringen dog ikke må forandre kontraktens eller ram-
meaftalens overordnede karakter.
Til § 181
§ 181 gennemfører direktivets artikel 72, stk. 1, 1. afsnit,
litra b. Der findes ingen lignende bestemmelse i det gælden-
de direktiv, men reglerne er i vidt omfang en kodificering af
gældende ret, som er fastslået ved retspraksis fra EU-dom-
stolen. EU-Domstolen har fastslået, at principperne om lige-
behandling og gennemsigtighed rækker ind i kontraktforhol-
det, og sætter grænser for, hvilke ændringer ordregiver og
leverandør kan foretage i kontrakten. Det skyldes, at ændrin-
ger efter omstændighederne kan anses for indgåelse af en ny
udbudspligtig kontrakt.
Bestemmelsens stk. 1 giver ordregiveren mulighed for at
foretage en ændring i kontrakten, således at der kan indkø-
bes supplerende ydelser fra den eksisterende leverandør når
disse i løbet af kontrakten har vist sig nødvendige for gen-
nemførelsen af kontrakten.
At en supplerende ydelse er blevet nødvendig skal forstås
som et krav om, at kontraktens hovedydelse ville fremstå
ufærdig, såfremt den supplerende ydelse ikke blev leveret.
Det er således ikke tilladt at tilføje ydelser til en offentlig
kontrakt af andre årsager f.eks., at ordregiveren har skiftet
præference vedrørende den tekniske løsning, der var en del
af den oprindelige udbudsprocedure eller af æstetiske årsa-
ger.
Det er desuden en betingelse, at anvendelse af en anden
leverandør opfylder de 2 betingelser i bestemmelsens stk. 1,
nr. 1 og 2.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1 , er det ikke æn-
dringer af grundlæggende elementer i kontrakten, når anven-
delse af en anden leverandør ikke kan lade sig gøre uden
væsentlig ulempe af enten økonomisk eller teknisk art. At
udskiftning af leverandøren ikke kan lade sig gøre uden væ-
sentlig ulempe af økonomisk eller teknisk art indebærer, at
udskiftning ville medføre uforholdsmæssigt store omkost-
ninger for ordregiveren. Dette kan være som følge af man-
glende interoperabilitet med eksisterende udstyr eller van-
skeligheder med operation og vedligeholdelse.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, er det ikke æn-
dringer af grundlæggende elementer, når anvendelse af en
anden leverandør vil forårsage betydelige problemer eller en
væsentlig forøgelse af ordregiverens omkostninger.
Denne situation er også omfattet af bestemmelsen i § 81,
stk. 1, nr. 2, der giver adgang til udbud med forhandling
uden forudgående offentliggørelse. Forskellen i anvendel-
sesområde mellem denne bestemmelse og § 81, stk. 1, nr. 2,
er, at denne bestemmelse vedrører ændringer af kontrakter i
deres løbetid. Det er således et krav for anvendelse af be-
stemmelsen, at der ændres i et løbende kontraktforhold. Be-
stemmelsen i § 81, stk. 1, nr. 2, derimod, vedrører leveran-
cer til supplering af kontrakter, der er gennemført.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at værdien af supplerende
bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleveran-
cer ikke må overstige 50 pct. af værdien af den oprindelige
kontrakt.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at begrænsningen i § 181,
stk. 2, for prisstigningen på 50 pct. af værdien af den oprin-
delige kontrakt gælder for hver af ændringerne, hvis der
foretages flere ændringer af kontrakten. Ændringer af en of-
fentlig kontrakt må ikke have til formål at omgå denne lov,
jf. § 2, stk.2.
Til § 182
§ 182 gennemfører direktivets artikel 72, stk. 1, 1. afsnit,
litra d. Der findes ingen lignende bestemmelse i det gælden-
de direktiv, men reglerne er i vidt omfang en kodificering af
gældende ret, som er fastslået ved retspraksis fra EU-dom-
stolen. EU-Domstolen har fastslået, at principperne om lige-
behandling og gennemsigtighed rækker ind i kontraktforhol-
det, og sætter grænser for, hvilke ændringer ordregiver og
leverandør kan foretage i kontrakten. Det skyldes, at ændrin-
ger efter omstændighederne kan anses for indgåelse af en ny
udbudspligtig kontrakt.
Udskiftning af den leverandør, som ordregiveren oprinde-
ligt havde tildelt kontrakten er som udgangspunkt at anse
som en ændring af grundlæggende elementer, jf. § 178, stk.
2, nr. 4. Bestemmelsen i § 182, stk. 1, fastsætter dog, at ud-
skiftning af den oprindelige leverandør ikke er en ændring
af grundlæggende elementer i kontrakten, når udskiftning
sker som følge af et af de forhold, der nævnes i nummer 1
og 2 i bestemmelsen.
Udskiftning af leverandør er efter stk. 1, nr. 1 , tilladt som
følge af en klar, præcis og entydige ændringsklausul eller -
mulighed i overensstemmelse med § 179. På samme måde
er ændringer af kontrakten i overensstemmelse med §§ 180,
181 og 183 tilladt samtidigt med udskiftning af en leveran-
dør i overensstemmelse med § 182, hvis betingelserne i de
enkelte bestemmelser er opfyldt. Dog kan flere ændringer
tilsammen efter en konkret vurdering indebære en ændring
af grundlæggende elementer i kontrakten, der kræver forny-
et udbudsprocedure i overensstemmelse med loven.
Det er efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , muligt for den
vindende tilbudsgiver at foretage visse omstruktureringer i
løbet af den offentlige kontrakt uden gennemførelse af en
fornyet udbudsprocedure, jf. direktivets betragtning 110. Så-
danne omstruktureringer kan f.eks. omfatte interne omstruk-
tureringer, overtagelser, fusioner, erhvervelser eller insol-
vens. Ordregiveren kan således acceptere, at en virksomhed,
der er part i en offentlig kontrakt, og som kommer under
konkursbehandling fordi den er insolvent, kan overdrage
kontrakten til tredjemand, såfremt de oprindelige kriterier
for egnethedsvurderingen, jf. § 140 opfyldes af den nye le-
verandør, og såfremt det ikke medfører andre ændringer af
grundlæggende elementer i kontrakten og ikke har til formål
at omgå anvendelsen af loven, jf. § 2, stk. 2. Med ændringer
af grundlæggende elementer menes der ændringer, der lever
op til betingelserne i § 178, og som ikke kan henføres til §§
179-183. Bestemmelsen skal således forstås i sammenhæng
med de øvrige undtagelsesmuligheder i §§ 179-183.
201
Til § 183
Med bestemmelsen gennemføres direktivets artikel 72,
stk. 1, 1. afsnit, litra c. Der findes ingen lignende bestem-
melse i det gældende direktiv, men reglerne er i vidt omfang
en kodificering af gældende ret, som er fastslået ved rets-
praksis fra EU-domstolen. EU-Domstolen har fastslået, at
principperne om ligebehandling og gennemsigtighed rækker
ind i kontraktforholdet, og sætter grænser for, hvilke æn-
dringer ordregiver og leverandør kan foretage i kontrakten.
Det skyldes, at ændringer efter omstændighederne kan anses
for indgåelse af en ny udbudspligtig kontrakt.
§ 183 giver mulighed for at foretage ændringer i en offent-
lig kontrakt, som ordregiveren ikke har kunnet forudse be-
hovet for. Navnligt ved kontrakter af længere varighed er
der behov for fleksibilitet til at foretage ændringer uden at
gennemføre en ny udbudsprocedure.
I henhold til bestemmelsens nr. 1 er det en betingelse, at
ordregiveren ikke har kunnet forudse behovet for ændrin-
gen, hvilket indebærer, at den eller de begivenheder, der har
medført behovet for at foretage ændringer ikke har kunnet
forudses på trods af rimelig og påpasselig forberedelse af
den oprindelige udbudsprocedure fra ordregiveren. Ved vur-
dering heraf skal der tages højde for projektets tilgængelige
ressourcer, karakteren af det pågældende udbud, praksis in-
den for den pågældende branche eller fagområde samt beho-
vet for at skabe balance mellem forbruget af ressourcer til
forberedelse af udbuddet og gevinsten ved at sende opgaven
i udbud.
I henhold til bestemmelsens nr. 2 er det en betingelse, at
kontraktens overordnede karakter ikke ændres.
I henhold til bestemmelsens nr. 3 er det endvidere en be-
tingelse, at værdien af ændringen ikke overstiger 50 pct. af
værdien af den oprindelige kontrakt. Begrænsningen for
værdistigningen på 50 pct. af den oprindelige kontrakt gæl-
der for hver af ændringerne, hvis der foretages flere ændrin-
ger af kontrakten. Flere successive ændringer kan således
godt indebære en samlet værdistigning på over 50 pct. Så-
dan successive må dog ikke have til formål at omgå denne
lov, jf. § 2, stk. 2.
Til § 184
§ 184 gennemfører direktivets artikel 72, stk. 1, 2. afsnit
og stk. 3. Der findes ingen lignende bestemmelse i det gæl-
dende direktiv, men reglerne er i vidt omfang en kodifice-
ring af gældende ret, som er fastslået ved retspraksis fra EU-
domstolen. EU-Domstolen har fastslået, at principperne om
ligebehandling og gennemsigtighed rækker ind i kontrakt-
forholdet, og sætter grænser for, hvilke ændringer ordregi-
ver og leverandør kan foretage i kontrakten. Det skyldes, at
ændringer efter omstændighederne kan anses for indgåelse
af en ny udbudspligtig kontrakt.
Bestemmelsens stk. 1 har til formål at sikre, at muligheden
for at foretage kontraktændringer efter §§ 180, 181 og 184
ikke udvides i situationer, hvor der er indgået aftale om pris-
indeksering. Bestemmelsen indebærer, at beregningen af
værdien af sådanne kontraktændringer skal beregnes ud fra
den indeksregulerede pris, når den ændrede kontrakt inde-
holder en indekseringsklausul. Ved indekseringsklausul for-
stås, at kontrakten regulerer, hvordan prisen udvikler sig. En
sådan prisudvikling kan eksempelvis finde sted som stigning
over tid eller som følge af en begivenhed. Værdien af en
kontraktændring skal således beregnes ud fra prisen på tids-
punktet for indgåelsen af kontraktændringen og ikke ud fra
prisen på tidspunktet for indgåelsen af den oprindeligt ud-
budte kontrakt.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at ordregiveren, i forbin-
delse med ændringer af en kontrakt i overensstemmelse med
§§ 181 og 183, skal offentliggøre en bekendtgørelse herom i
den Europæiske Unions Tidende. Ordregiver behøver ikke
at vente med at foretage ændringen, til bekendtgørelsen er
offentliggjort.
Til § 185
§ 185, stk. 1, gennemfører direktivets artikel 73, der er ny
i forhold til gældende ret. § 185, stk. 2, gennemfører ikke en
bestemmelse i direktivet og indebærer udelukkende et natio-
nalt krav, som er indført efter anbefaling fra Udbudslovsud-
valget.
Bestemmelsen medfører en forpligtelse for EU-medlems-
staterne til at indføre en hjemmel i den nationale lovgivning
til at bringe en offentlig kontrakt eller rammeaftale til ophør
under de angivne omstændigheder.
Bestemmelsens stk. 1 medfører, at ordregiveren kan brin-
ge en offentlig kontrakt eller rammeaftale til ophør, hvis or-
dregiveren bliver bekendt med, at betingelserne i stk. 1, nr.
1-3, er til stede.
Der er ikke krav om, at situationen i stk. 1, nr. 1 , er kon-
stateret af Klagenævnet for Udbud. Hvis ordregiveren vur-
derer, at kontrakten har været underlagt en ændring af
grundlæggende elementer, der ville have krævet en ny ud-
budsprocedure, kan kontrakten bringes til ophør med hjem-
mel i denne bestemmelse. Ordregiverens opsigelse kan dog
påklages til de almindelige domstole, hvis den pågældende
leverandør mener, at det er uberettiget.
Stk. 1, nr. 2, indebærer, at ordregiveren kan bringe en kon-
trakt eller rammeaftale til ophør, hvis leverandøren var om-
fattet af en af udelukkelsesgrundene i §§ 135-137 på tids-
punktet for tildelingen af kontrakten, hvorefter leverandøren
skulle have været udelukket fra udbudsproceduren.
§§ 135-137 skal forstås således, at hvis leverandøren på
tidspunktet for tildeling af kontrakten var omfattet af obliga-
toriske udelukkelsesgrunde i § 135, stk. 1 eller 3, samt §
136, nr. 1-3, kan en kontrakt eller rammeaftale til bringes
ophør. Derudover kan kontrakten eller rammeaftalen bringes
til ophør, hvis ordregiveren har anført, at en ansøger eller til-
budsgiver vil blive udelukket, hvis de er omfattet af de si-
tuationer nævnt i § 137, stk. 1, nr. 1-7. Det kan være rele-
vant at bringe en kontakt til ophør, hvis der har været fejl
ved den dokumentation, som den vindende tilbudsgiver har
fremlagt for at dokumentere, at tilbudsgiveren ikke er om-
fattet af en af udelukkelsesgrundene. Hvis det viser sig, at
den vindende tilbudsgiver på tidspunktet for tildeling af
202
kontrakten befandt sig i en udelukkelsesgrund, jf. § 135, stk.
1 eller 3, samt § 136, nr. 1-3, eller, hvis relevant § 137, stk.
1, nr. 1-7, kan ordregiveren alene bringe kontrakten til op-
hør, hvis ordregiveren har meddelt den vindende tilbudsgi-
ver, at denne er omfattet af en udelukkelsesgrund, og at til-
budsgiveren ikke inden en af ordregiveren fastsat passende
frist, har forelagt tilstrækkelig dokumentation, der viser til-
budsgiverens pålidelighed, jf. § 138, stk. 2. Det vil sige, at
den vindende tilbudsgiver ikke mister sin mulighed for at vi-
se, at der er foretaget en self-cleaning, selvom udelukkelses-
grunden først konstateres efter kontrakten er indgået.
Stk. 1, nr. 3, indebærer, at kontrakten eller rammeaftalen
kan bringes til ophør, når det viser sig, at kontrakten eller
rammeaftalen ikke skulle have været tildelt leverandøren på
grund af en alvorlig overtrædelse af forpligtelserne i hen-
hold til traktaterne og direktivet, der er fastslået af EU-Dom-
stolen i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Med traktaterne menes der de traktater, der danner grund-
lag for det europæiske samarbejde. De 3 traktater, der dan-
ner grundlaget for det europæiske samarbejdet, er traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), Trak-
taten om Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)
og traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
Proceduren i artikel 258 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde betyder, at Europa-Kommissionen,
kan fremsætte en begrundet udtalelse, hvis Europa-Kommis-
sionen ikke mener, at en medlemsstat ikke har overholdt en
forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne. Hvis
den pågældende medlemsstat ikke retter sig efter den frem-
satte udtalelse inden for den frist, der er fastsat af Europa-
Kommissionen, kan denne indbringe sagen for EU-Domsto-
len. Denne bestemmelse kan eksempelvis være relevant i
forbindelse med forkert gennemførelse af direktivet eller
som følge af en alvorlig overtrædelse af EU’s traktater i øv-
rigt. Overtrædelsen skal være fastslået af EU-Domstolen i
forbindelse med en traktatbrudssag i henhold til artikel 258 i
TEUF, før ordregiveren kan opsige kontrakten på baggrund
af bestemmelsen. Herudover skal overtrædelsen, som EU-
Domstolen har fastslået, have medført, at kontrakten ikke
skule have været tildelt den vindende tilbudsgiver.
Denne bestemmelse har ingen betydning for parternes
eventuelle erstatningsansvar som følge af kontraktens ophør
i medfør af denne bestemmelse. Spørgsmål om erstatning
afgøres efter dansk rets almindelige regler herom.
Baggrunden for bestemmelsens stk. 2 er, at Klagenævnet
for Udbuds annullation af en ulovlig tildelingsbeslutning
som udgangspunkt ikke medfører, at den privatretlige aftale,
dvs. kontrakten, er uden virkning. Annullationsbeføjelsen er
således rettet mod ordregiverens ulovlige beslutninger og ik-
ke mod den indgåede kontrakt. Klagenævnet for Udbud har
med de gældende regler kun mulighed for at pålægge ordre-
giveren at bringe en kontrakt til ophør i helt særlige tilfælde.
Klagerne kan udover disse tilfælde alene søge om erstat-
ning. I klagenævnspraksis og retspraksis er det imidlertid
forbundet med store vanskeligheder at få tilkendt erstatning
i disse situationer, idet klagerne sjældent kan dokumentere
et tab, og det foreslås derfor med denne bestemmelse ind-
ført, at kontrakter der er tildelt på baggrund af en beslutning,
der efterfølgende annulleres ved endelig afgørelse eller dom,
som udgangspunkt skal bringes til ophør. Bestemmelsen fin-
der derimod ikke anvendelse, når domstolene pålægger or-
dregiveren at bringe en kontrakt til ophør.
Bestemmelsen indebærer, at annullation af beslutningen
om tildeling af en kontrakt eller rammeaftale ved endelig af-
gørelse eller dom skal medføre, at ordregiveren skal tage
skridt til at bringe kontrakten eller rammeaftalen til ophør
med henblik på at bringe det ulovlige forhold i orden.
Ved endelig afgørelse eller dom menes en endelig afgørel-
se fra Klagenævnet for Udbud eller dom fra de almindelige
domstole, der ikke længere kan ankes. Kontrakten eller ram-
meaftalen skal bringes til ophør med et efter forholdene pas-
sende varsel. Hvad der er passende varsel beror på de kon-
krete omstændigheder, herunder kontraktens karakter og den
konkrete overtrædelse. Hvis ordregiveren vælger at gennem-
føre en ny udbudsprocedure, som følge af den annullerede
tildelingsbeslutning, indebærer bestemmelsen, at ordregive-
ren er forpligtet til at bringe kontrakten eller rammeaftalen
til ophør, når den ny udbudsprocedure er afsluttet.
Bestemmelsens stk. 2, 2. pkt. indebærer, at bestemmelsen
ikke finder anvendelse i de situationer, hvor det vil være
muligt at gøre brug af §§ 16 eller 17 om uden virkning i lov
om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., der, jf. § 197, nr.
1, ændrer navn til Lov om Klagenævnet for Udbud. Dette
skyldes, at formålet med stk. 2 er at sikre en effektiv hånd-
hævelse af udbudsreglerne. §§ 16 eller 17 i Lov om Klagen-
ævnet for Udbud, sikrer en mulighed for, at Klagenævnet
for Udbud under visse omstændigheder kan erklære en kon-
trakt for uden virkning. Som følge heraf er der på disse om-
råder allerede en mulighed for, at en kontrakt indgået i strid
med udbudsloven kan bringes til ophør, og derfor er det
præciseret i stk. 2, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i
disse områder. Stk. 2 kan ikke benyttes, såfremt en klager
har haft mulighed for at benytte §§ 16 eller 17 i Lov om
Klagenævnet for Udbud, men grundet klagefrister eller an-
dre proceduremæssige forhold ikke konkret har mulighed
for at benytte bestemmelserne.
En kontrakt kan videreføres, hvis særlige forhold gør sig
gældende. Dette kan f.eks. være, når ophør af kontrakten vil
stride mod væsentlige samfundsinteresser, eksempelvis den
offentlige sikkerhed, mennesker og dyrs liv og sundhed, el-
ler hvis ophør af kontrakten vil medføre et helt ekstraordi-
nært værdispild.
En kontrakt kan også videreføres, hvis en tilbudsgiver, der
uretmæssigt er blevet forbigået ved tildelingen, har fået er-
statning i form af positiv opfyldelsesinteresse, og den til-
budsgiver som har fået tildelt kontrakten, også skulle være
tildelt kontrakten, såfremt den uretmæssigt forbigåede til-
budsgiver ikke havde afgivet tilbud.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at ordregiverens
eventuelle beslutning om kontraktens videreførelse skal of-
fentliggøres samme sted som udbudsmaterialet senest 7 ka-
lenderdage efter offentliggørelsen af den endelige afgørelse
203
eller dom. De 7 kalenderdage er efter offentliggørelse af den
endelig afgørelse eller dom, hvilket vil sige, at fristen på 7
dage begynder at løbe, når en dom eller afgørelse ikke læn-
gere kan ankes.
Har ordregiveren eksempelvis offentliggjort sit udbuds-
materiale på sin hjemmeside, skal ordregiveren offentliggø-
re en meddelelse om sin beslutning om at videreføre kon-
trakten på denne hjemmeside. Beslutningen kan blive gen-
stand for en selvstændig prøvelse i henhold til lov om hånd-
hævelse af udbudsreglerne m.v., der, jf. § 197, nr. 1, omdø-
bes til Lov om Klagenævn for Udbud eller hos domstolene.
Til § 186
§ 186 gennemfører direktivets artikel 74, og er ny i for-
hold til gældende ret.
Bestemmelsen fastsætter, at ordregiveren ved indkøb af
sociale og andre specifikke tjenesteydelser, der er anført i
bilag XIV, hvis anslåede værdi på tidspunktet for udsendel-
se af udbudsbekendtgørelsen eller forhåndsmeddelelsen sva-
rer til eller overstiger 5.583.000 kan fastlægge en procedure
i overensstemmelse med lovens § 2, herunder fastsætte kri-
terier for tildeling.
En ordregiver kan ved indkøb af sociale og andre specifik-
ke tjenesteydelser altid vælge at anvende reglerne i lovens
afsnit II, men der er ikke pligt hertil.
De sociale og andre specifikke tjenesteydelser, der er om-
fattet af bestemmelsen er følgende:
CPV-kode Varebeskrivelse
75200000-8; 75231200-6; 75231240-8; 79611000-0; 79622000-0 [Anvisning af hushjælpspersona-
le]; 79624000-4 [Anvisning af plejepersonale] og 79625000-1 [Anvisning af hospitalspersonale] fra
85000000-9 til 85323000-9; 98133100-5, 98133000-4; 98200000-5; 98500000-8 [Private hushold-
ninger med ansat medhjælp] og 98513000-2 til 98514000-9 [Udsendelse af personale til private hus-
stande, Formidling af personale til private husstande, Udsendelse af kontorpersonale til private hus-
stande, Udsendelse af vikarer til private husstande, Hjemmehjælp og Husligt arbejde]
Sundheds- og socialvæsen samt tilknyttede tjenesteydelser.
85321000-5 og 85322000-2, 75000000-6 [Offentlig administration, forsvar og socialsikring],
75121000-0, 75122000-7, 75124000-1; fra 79995000-5 til 79995200-7; fra 80000000-4 Uddannelse
og undervisning til 80660000-8; fra 92000000-1 til 92700000-8
79950000-8 [Organisering af udstillinger, messer og kongresser], 79951000-5 [Organisering af se-
minarer], 79952000-2 [Tjenesteydelser i forbindelse med arrangementer], 79952100-3 [Tilrettelæg-
gelse af kulturelle arrangementer], 79953000-9 [Tilrettelæggelse af festivaler], 79954000-6 [Tilrette-
læggelse af fester], 79955000-3 [Tilrettelæggelse af modeshow], 79956000-0 [Tilrettelæggelse af
messer og udstillinger]
Administrative tjenester på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet
og det kulturelle område.
75300000-9 Lovpligtig socialsikring.
Disse tjenesteydelser er ikke omfattet af det foreliggende direktiv, når de er tilrettelagt
som ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse. Det står medlemsstaterne frit
for at tilrettelægge udbuddet af obligatoriske sociale tjenesteydelser eller af andre tjene-
steydelser som tjenesteydelser af almen interesse eller som ikkeøkonomiske tjeneste-
ydelser af almen interesse.
75310000-2, 75311000-9, 75312000-6, 75313000-3, 75313100-4, 75314000-0, 75320000-5,
75330000-8, 75340000-1
Velfærdsydelser.
98000000-3; 98120000-0; 98132000-7; 98133110-8 og 98130000-3 Andre kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser ydet af
fagforeninger, politiske organisationer, ungdomsorganisationer og andre medlemskabs-
baserede organisationstjenester.
98131000-0 Religiøse tjenester.
55100000-1 til 55410000-7; 55521000-8 til 55521200-0 [55521000-8 Catering til private,
55521100-9 Madudbringning, 55521200-0 Levering af mad ud af huset]
55520000-1 [Cateringvirksomhed], 55522000-5 [Catering til transportvirksomheder], 55523000-2
[Catering til andre virksomheder eller institutioner], 55524000-9 [Catering til skoler]
55510000-8 [Kantinevirksomhed], 55511000-5 [Tjenesteydelser i forbindelse med drift af kantiner
og andre selvbetjeningsrestauranter med begrænset adgang], 55512000-2 [Drift af kantiner],
55523100-3 [Tjenesteydelser i forbindelse med skolemåltider]
Hotel- og restaurationstjenesteydelser.
79100000-5 til 79140000-7; 75231100-5; Juridiske tjenesteydelser i det omfang, de ikke er udelukket i henhold til artikel 10, litra
d.
75100000-7 til 75120000-3; 75123000-4; 75125000-8 til 75131000-3 Andre administrative tjenester og tjenester for den offentlige sektor.
75200000-8 til 75231000-4 Tjenester for lokalsamfundet.
75231210-9 til 75231230-5; 75240000-0 til 75252000-7; 794300000-7; 98113100-9 Fængselsrelaterede tjenester, tjenester i forbindelse med offentlig sikkerhed og red-
ningstjenester i det omfang, de ikke er udelukket i henhold til artikel 10, litra h.
79700000-1 til 79721000-4 [Efterforsknings- og sikkerhedstjenester, Sikkerhedstjenester, Alarm-
overvågningstjenester, Vagttjenester, Overvågningstjenester, Sporingstjenester, Sporing af flygtede
personer, Patruljetjenester, Tjenester i forbindelse med udstedelse af id-kort, Efterforskningstjenester
og Detektivbureautjenester] 79722000-1[Grafologitjenester], 79723000-8 [Affaldsanalysetjenester]
Efterforsknings- og sikkerhedstjenester.
98900000-2 [Tjenester ydet af ekstraterritoriale organisationer og organer] og 98910000-5 [Specifik-
ke tjenester ydet af internationale organisationer og organer]
Internationale tjenester.
64000000-6 [Post- og telekommunikationstjenester], 64100000-7 [Postbefordring og kurértjeneste],
64110000-0 [Postbefordring], 64111000-7 [Postbefordring af aviser og tidsskrifter], 64112000-4
[Postbefordring af breve], 64113000-1 [Postbefordring af pakker], 64114000-8 [Postkontorvirksom-
hed], 64115000-5 [Udlejning af postbokse], 64116000-2 [Poste restantetjenester], 64122000-7 [In-
tern postbesørgelse]
Posttjenester.
50116510-9 [Regummiering af dæk], 71550000-8 [Smedearbejder] Diverse tjenesteydelser.
Det fremgår af direktivets betragtning 114, at baggrunden
for bestemmelsen er, at visse kategorier af tjenesteydelser
ifølge deres natur har en begrænset overskridende dimensi-
on. Dette gælder navnlig de tjenesteydelser, der kan betrag-
tes som personlige tjenesteydelser, såsom visse sociale,
sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser.
Disse tjenesteydelser leveres i en særlig sammenhæng, som
er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat som føl-
204
ge af forskellige kulturelle traditioner. Der er derfor oprettet
en særlig ordning for offentlige kontrakter for disse tjeneste-
ydelser med en højere tærskel end den, der gælder for andre
tjenesteydelser efter udbudsloven.
Personlige tjenesteydelser med værdier under denne tær-
skel vil normalt ikke være af interesse for udbydere fra an-
dre EU-medlemsstater, medmindre der er konkrete tegn på
det modsatte, som f.eks. ved EU-finansiering af grænseover-
skridende projekter.
Til § 187
§ 187 gennemfører direktivets artikel 75, stk. 1, og er ny i
forhold til gældende ret.
Det følger af stk. 1, at ved indkøb af sociale og andre spe-
cifikke tjenesteydelser skal en ordregiver på forhånd offent-
liggøre en udbudsbekendtgørelse eller en forhåndsmeddelel-
se.
Det følger af stk. 2, at udbudsbekendtgørelser, skal inde-
holde de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, del H til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) i
overensstemmelse med Europa-Kommissionens standard-
formularer samt oplysningerne om den procedure, som or-
dregiveren har fastlagt efter § 186.
Bilag V, del H indeholder en liste over oplysninger skal
angives i udbudsbekendtgørelser vedrørende kontrakter om
sociale og andre specifikke tjenesteydelser. Udbudsbekendt-
gørelser skal blandt andet indeholde oplysninger om navn
og kontaktoplysninger på ordregiveren, en kort beskrivelse
af den pågældende kontrakt, herunder CPV-koder, betingel-
ser for deltagelse samt en kort beskrivelse af hovedelemen-
terne i den tildelingsprocedure, der skal anvendes.
Det følger af stk. 3, at forhåndsmeddelelser skal indehol-
der de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, del I til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af di-
rektiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Meddelelsen skal angive, at kontrakterne vil blive tildelt
uden yderligere offentliggørelse, og opfordre interesserede
økonomiske aktører til skriftligt at tilkendegive deres inte-
resse.
Bilag V, del I indeholder en liste over oplysninger, der
skal angives i forhåndsmeddelelser om sociale og andre spe-
cifikke tjenesteydelser. Forhåndsmeddelelser skal blandt an-
det skal navn og kontaktoplysninger på ordregiveren Kort
beskrivelse af den pågældende kontrakt, herunder kontrak-
tens anslåede samlede værdi og CPV-koder samt en omtale
af, at interesserede økonomiske operatører skal underrette
den ordregivende myndighed om deres interesse i kontrak-
ten eller kontrakterne, sidste frist for modtagelse af interes-
setilkendegivelser og den adresse, hvortil interessetilkende-
givelser skal sendes.
Det fremgår af stk. 4, at udbudsbekendtgørelsen eller for-
håndsmeddelelsen skal offentliggøres enten ved elektronisk
fremsendelse til EU’s publikationskontor eller i ordregive-
rens køberprofil.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 5 , at § 187, stk. 1, som
giver enhver økonomisk aktør mulighed for at deltage som
svar på en udbudsbekendtgørelse eller en forhåndsmeddelel-
se, kan fraviges i tilfælde, der svarer til de tilfælde, der er
omfattet af §§ 80-83. Lovens §§ 80-83 vedrører de situatio-
ner, hvor det er muligt at anvende udbud med forhandling
uden forudgående offentliggørelse.
Udgangspunktet er, at udbud med forhandling uden forud-
gående offentliggørelse er en undtagelse til de øvrige ud-
budsformer, og må derfor kun anvendes under særlige om-
stændigheder.
Dette kan f.eks. være i relation til ydelser på socialområ-
det, hvor hovedparten af ydelserne er karakteriseret ved at
være personligt visiterede og ved generelt at have en række
indbyggede hensyn om kort sagsbehandlingstid. Dette er for
at sikre, at borgeren rettidigt får den rigtige indsats eller
ydelse. I praksis indebærer det, at der ved f.eks. anbringelser
af udsatte børn og unge, samt ved forskellig former for be-
handlingstilbud og bo- og opholdssteder for udsatte voksne
og mennesker med handicap kan være et særligt krav til en
hurtig indsats. I forhold til sociale ydelser, vil det således i
mange tilfælde ikke være muligt at udbyde eller annoncere
ydelsen, før der indgås aftaler med eksempelvis private ak-
tører eller selvejende institutioner om ydelser og foranstalt-
ninger til socialt udsatte borgere og mennesker med handi-
cap. Køb af sådanne ydelser vil derfor også kunne falde ind
under lovens § 80, stk. 5. Det følger af servicelovens § 14,
stk. 1, at en række ydelser og indsatser på socialområdet, ek-
sempelvis bo- og opholdssteder, skal registreres i Tilbuds-
portalen, før at en kommune kan anvende dem. Både private
og offentlige aktører skal således registreres i Tilbudsporta-
len, hvor den kommunale myndighed selv kan vælge, hvil-
ket tilbud, der skal benyttes. Tilbudsportalen fungerer derfor
som en platform, hvor oplysninger om visse sociale tilbuds
pris og kvalitet mv, er synlige for den kommunale myndig-
hed. Hvis en ordregiver skal bruge et tilbud, og købet ek-
sempelvis er omfattet af § 80, stk. 5, om udbud med for-
handling uden forudgående offentliggørelse, kan ordregive-
ren anvende Tilbudsportalen til at finde den rette leverandør
herunder tildeling af aftaler.
De nærmere betingelser for registrering i Tilbudsportalen
fremgår af bekendtgørelse nr. 1558 af 19. december 2013
om Tilbudsportalen.
Også andre undtagelsesbestemmelser kan være relevante i
forhold til køb af sociale ydelser. Der kan være situationer,
hvor der ved tidligere udbud ikke er indkommet ansøgninger
eller disse ansøgninger ikke har været egnede, jf. § 80, stk.
1, eller situationer hvor der kun er én mulig leverandør, jf. §
80, stk. 3.
Ydelser på det sociale område kan, såfremt det er muligt,
udbydes på samme betingelser, som fastsættes under lovens
§ 186, da visitering til en ydelse eller foranstaltning, offent-
lig eller privat, sker ud fra en konkret vurdering af borgerens
situation og behov. Det vil typisk være i situationer, hvor
205
der er tale om konkurrenceudsættelse af en samlet institution
eller socialt tilbud.
Til § 188
§ 188 gennemfører direktivets artikel 76, stk. 1, og er ny i
forhold til gældende ret.
Udbudsloven foreskriver ikke brug af bestemte udbuds-
og tildelingsformer for sociale og andre specifikke tjeneste-
ydelser blandt de procedurer, der er nævnt, jf. § 55.
Ordregiveren er således i henhold til bestemmelsens stk. 1,
fri til at tilrettelægge en procedure eller fremgangsmåde ef-
ter eget valg, så længe den blot giver mulighed for, at inte-
resserede virksomheder kan tilkendegive deres interesse.
Det er således ikke et krav, at der udarbejdes et udbudsmate-
riale med detaljerede beskrivelser af det udbudte, hvis ind-
købets genstand f.eks. kan fastslås ud fra besigtigelser, fotos
eller lignende. Der gælder heller ingen specifikke mini-
mumstidsfrister, når ordregiveren fastsætter den frist for af-
levering, som ansøgere eller tilbudsgivere skal overholde.
Fristerne for ansøgning om deltagelse eller afgivelse af til-
bud skal dog være passende. Dette indebærer, at de skal væ-
re tilstrækkeligt lange til, at leverandørerne kan nå at udar-
bejde deres ansøgning eller tilbud. Hvilken frist, der er pas-
sende, beror på en konkret vurdering, hvor der tages højde
for krav til den dokumentation virksomheder skal fremsen-
de, kontraktens kompleksitet og den tid, der er nødvendig
for at udarbejde et tilbud.
Ordregiveren har ikke pligt til at vælge et af de tildelings-
kriterier, som følger af § 162, men kan vælge det tildelings-
kriterium og efter følgende øvrige kriterier for tildeling, som
ordregiveren finder passende, så længe principperne om li-
gebehandling og gennemsigtighed, jf. § 2, respekteres.
Ordregiverens proceduremæssige forpligtelser består såle-
des i, at udarbejde et materiale, der sætter interesserede til-
budsgiver i stand til at afgive tilbud, at fastsætte kriterier for
tildeling og følge proceduren for underretning af ansøgere
og tilbudsgivere som beskrevet i § 171.
I forbindelse med fastlæggelse af kriterier for tildeling og
mindstekrav i udbudsmaterialet, har ordregiveren mulighed
for at tage hensyn til behovet for at sikre tjenesteydelsernes
kvalitet, kontinuitet, adgangsmuligheder tilgængelighed og
omfang. Derudover kan ordregiveren tilrettelægge kriterier-
ne for tildeling og mindstekrav med henblik på at opnå over-
kommelige priser samt tage hensyn til de forskellige bruge-
res, herunder dårligt stillede og sårbare gruppers, særlige be-
hov. I forbindelse med tilrettelæggelsen af udbudsmaterialet,
kan ordregiverne sikre at brugerne inddrages og får indfly-
delse samt at innovative løsninger fremmes.
Vedrørende bestemmelsens stk. 2 henvises til bemærknin-
gerne til § 171 om underretning til ansøgere og tilbudsgive-
re.
Det fremgår af stk. 3, at ordregiver tidligst må indgå en
kontrakt, når standstill perioden er udløbet, jf. § 3, stk. 1 el-
ler 2, i lov om Klagenævnet for Udbud.
Bestemmelsen er sat ind for at gøre ordregiveren opmærk-
som på den standstill pligt, der påhviler ordregiveren. Ordre-
giveren må ikke underskrive kontrakten med den vindende
tilbudsgiver før ordregiveren har afholdt en standstill-perio-
de på 10 dage fra dagen efter, at ordregiveren har underrettet
efter § 171, stk. 4, hvis underretningen er sket elektronisk,
eller 15 kalenderdage fra dagen efter, at ordregiveren under-
rettet efter § 171, stk. 4, hvis underretningen er sket pr. brev.
Forpligtelsen er fastsat i lov om håndhævelse af udbudsreg-
lerne m.v., som med § 197, nr. 1, forslås at ændre navn til
Lov om Klagenævnet for Udbud.
Ordregiveren kan fastsætte en længere standstill-periode
end den obligatoriske standstill-periode, jf. forslagets § 197,
nr. 10.
Til § 189
§ 189 gennemfører direktivets artikel 75, stk. 2, og er ny i
forhold til gældende ret.
Stk. 1 indebærer, at bekendtgørelse om indgåede kontrak-
ter skal indeholde de i bilag V, del J til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om of-
fentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), anførte oplysninger.
Dette er blandt andet oplysninger om navn, identifikations-
nummer, adresse, beskrivelse af kontrakten, antal modtagne
tilbud m.v.
Europa-Kommissionen udarbejder standardformularer, og
ordregiveren er forpligtet til at benytte disse standardformu-
larer i forbindelse med fremsendelse af en bekendtgørelse
om indgået kontrakt. Såfremt ordregiveren vil foretage ret-
telser til en offentliggjort bekendtgørelse om indgået kon-
trakt, skal dette også ske ved brug af standardformularer.
Bekendtgørelsen offentliggøres ved fremsendelse til EU’s
publikationskontor.
Det følger af bestemmelsens stk. 2 , at bekendtgørelse om
indgåede kontrakter skal fremsendes senest 30 dage efter
udgangen af hvert kvartal. Ordregiveren kan vælge at frem-
sende en bekendtgørelse til EU’s publikationskontor om
indgået kontrakt efter, hver kontrakt er indgået. Vælger or-
dregiveren at gøre dette, skal dette ske senest 30 dage efter
tildelingen af hver kontrakt.
Det følger af stk. 3, at en ordregiver efter afslutningen af
proceduren omfattet af § 186, stk. 1, skal udarbejde en
skriftlig rapport, jf. § 174.
I det omfang bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt ud-
arbejdet i henhold til § 189, stk. 2, indeholder de oplysnin-
ger, der er nævnt i § 174, stk. 1, kan de ordregivende myn-
digheder henvise til denne bekendtgørelse.
Til § 190
§ 190 gennemfører direktivets artikel 77, og er ny i for-
hold til gældende ret.
Bestemmelsens stk. 1 giver mulighed for, at ordregiver
kan forbeholde retten til at deltage i et udbud til organisatio-
206
ner, der beskæftiger sig med tjenesteydelser, der er omhand-
let i § 186.
Bestemmelsen er udelukkende forbeholdt visse tjeneste-
ydelser inden for sundheds- og socialvæsenet samt tilknytte-
de tjenesteydelser, visse tjenesteydelser inden for uddannel-
se, biblioteker, arkiver, museer og andre kulturelle tjeneste-
ydelser, sportstjenesteydelser og tjenesteydelser til private
husstande og har ikke til formål at omfatte nogen af de ude-
ladelser, der i øvrigt gælder efter denne lov.
Virksomheder, der er omfattet af lov om registrering af
socialøkonomiske virksomheder, kan byde på disse kontrak-
ter, hvis de i øvrigt lever op til kravene i bestemmelsen.
De tjenesteydelser, som er omfattet af bestemmelsen, gæl-
der alene følgende CPV-referencenumre: 75121000-0,
75122000-7, 75123000-4, 79622000-0, 79624000-4,
79625000-1, 80110000-8, 80300000-7, 80420000-4,
80430000-7, 80511000-9, 80520000-5, 80590000-6, fra
85000000-9 til 85323000-9, 92500000-6, 92600000-7,
98133000-4, 98133110-8.
Det er i henhold til bestemmelsens stk. 2 en betingelse for
anvendelsen af § 190, stk. 1, at de organisationer, der forbe-
holdes ret til at deltage i udbuddet opfylder alle betingelser-
ne i § 190, stk. 2, nr. 1-4.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 1, skal organisatio-
nens formål være at varetage offentlige tjenesteydelsesopga-
ver med tilknytning til levering af de tjenesteydelser, der er
omhandlet i § 190, stk. 1.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 2 , skal organisatio-
nens udbytte geninvesteres for at opfylde organisationens
målsætninger. Hvis udbyttet udloddes eller omfordeles, skal
dette ske ud fra deltagelsesorienterede hensyn.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 3, er det en betin-
gelse, at ledelses- og ejerskabsstrukturen i den organisation,
der gennemfører kontrakten, er baseret på principper om
medarbejdersejerskab eller deltagelse eller skal kræve aktiv
deltagelse af medarbejdere, brugere eller interessenter.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 4, er det endvidere
en betingelse, at organisationen ikke har fået tildelt en kon-
trakt for de pågældende tjenesteydelser af den pågældende
ordregiver i henhold til denne bestemmelse i de seneste 3 år.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at såfremt en organisati-
on omfattet af § 190, stk. 2, tildeles en kontrakt efter § 190,
må kontraktens maksimale løbetid højst være 3 år.
I henhold til bestemmelsens stk. 4 skal ordregiveren i ud-
budsbekendtgørelsen eller forhåndsmeddelelsen vedrørende
indkøb af visse tjenesteydelser på sundheds-, social og kul-
turområdet, og som forbeholdes de organisationer, der op-
fylder kravene i § 190, stk. 2, anføre en henvisning til lovens
§ 190.
Til § 191
§ 191 gennemfører ikke en bestemmelse i direktivet og in-
debærer udelukkende et nationalt krav, som er indført efter
anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen er en
konsekvens af, at det med dette lovforslag foreslås, at afsnit
II i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og of-
fentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af
7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæ-
ves, og for så vidt angår indkøb med grænseoverskridende
interesse erstattes med reglerne i afsnit IV i denne lov. For-
målet med dette er at forenkle reglerne for mindre indkøb og
reducere transaktionsomkostningerne for både ordregiver og
tilbudsgiver.
Bestemmelsens stk. 1 fastætter, at en ordregiver forud for
indgåelse af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter
med klar grænseoverskridende interesse, hvis værdi ligger
under den aktuelle tærskelværdi i § 6, skal annoncere kon-
trakten.
Når der er tale om indkøb af varer eller tjenesteydelser,
som har en klar grænseoverskridende interesse, gælder reg-
lerne i TEUF om bl.a. fri bevægelighed m.v. og de generelle
traktatfæstede principper om ligebehandling og gennemsig-
tighed, forbud mod diskrimination og om proportionalitet
m.v.
Med henblik på at opfylde TEUFs principper, er det nød-
vendigt at gennemføre en annoncering. Annonceringen skal
ske på en passende måde, således at potentielle ansøgere og
tilbudsgivere i andre EU-medlemsstater har mulighed for at
tilkendegive deres interesse i at byde på kontrakten. Hvis
der er indført regler i medfør af § 191, stk. 2, skal annonce-
ring ske i overensstemmelse hermed.
En kontrakt har klar grænseoverskridende interesse, hvis
en ordregiver vurderer, at en virksomhed i en anden med-
lemsstat kan være interesseret i at byde på en kontrakt. Den
grænseoverskridende interesse vedrører således alene, om
en virksomhed i en anden medlemsstat kan have interesse i
kontrakten, og ikke om kontrakten kan have interesse for en
udenlandsk virksomhed, der allerede driver virksomhed i
Danmark.
Det beror på ordregiverens konkrete vurdering, om en
kontrakt har en klar grænseoverskridende interesse. Ved
vurderingen skal der lægges vægt på kontraktens genstand,
kontraktens anslåede værdi, forholdene i den pågældende
branche, herunder markedets størrelse, struktur og handels-
praksis samt det geografiske sted, hvor kontrakten skal ud-
føres.
Andre relevante elementer kan også have betydning og
bør inddrages i den konkrete vurdering. Eksempelvis kan
kontraktens varighed have betydning for udenlandske virk-
somheders lyst til at byde på en kontrakt. En lang kontrakt-
varighed giver således bedre mulighed for at afskrive inve-
steringer og peger dermed i retning af, at kontrakten har klar
grænseoverskridende interesse.
Kontraktens genstand har betydning for, om kontrakten
vurderes at have klar grænseoverskridende interesse.
Hvis det er en forudsætning for udførelsen af kontrakten,
at den vindende tilbudsgiver har viden om særlige danske
regler, der regulerer udførelsen af specifikke tjenesteydelser,
kan det pege i retning af, at kontrakten ikke har en klar
grænseoverskridende interesse.
207
Kontraktens anslåede værdi har stor betydning for, om
den vurderes at have grænseoverskridende interesse.
Den anslåede kontraktværdi beregnes efter de samme reg-
ler, som gælder ved offentlige indkøb over tærskelværdien,
og fastlægges ekskl. moms, jf. §§ 29-38.
En kontrakts meget begrænsede økonomiske værdi vil pe-
ge i retning af, at kontrakten ikke har klar grænseoverskri-
dende interesse. Det skyldes, at eksempelvis transportom-
kostninger kan komme til at veje så tungt for udenlandske
virksomheder, at kontrakten ikke længere har interesse. Om-
vendt vil en kontrakts høje værdi pege i retning af, at en
kontrakt har en grænseoverskridende interesse. En høj værdi
er således ensbetydende med, at de omkostninger der i høje-
re grad påvirker udenlandske tilbudsgivere vil have mindre
betydning. Det kan eksempelvis være transportomkostninger
eller tilpasning af organisationen til ordregiverens krav til
dansktalende personale.
For at kunne konstatere om kontrakten har en klar grænse-
overskridende interesse, kan der dog ikke udelukkende tages
udgangspunkt i, at kontraktens værdi ikke overstiger en vis
tærskel. Der skal altid ske en vurdering af alle omstændighe-
der i hver sag.
Selv om en kontrakt har en meget begrænset økonomisk
værdi, vil det således stadig være nødvendigt at se værdien i
sammenhæng med andre forhold såsom kontraktens gen-
stand, brancheforholdene m.v., for at kunne konstatere, om
kontrakten har klar grænseoverskridende interesse.
Visse kategorier af tjenesteydelser har ifølge deres natur
en begrænset grænseoverskridende interesse. For sådanne
tjenesteydelser skal kontrakten derfor typisk have en vis
størrelse, før kontrakten har en klar grænseoverskridende in-
teresse.
Konkrete omstændigheder kan dog pege i en anden ret-
ning. Hvis tilbudsgivere eksempelvis kan opnå EU-finansie-
ring af grænseoverskridende projekter, kan kontrakter af en
mindre værdi have grænseoverskridende interesse.
I visse brancher er der stor konkurrence mellem danske
virksomheder. I andre brancher er konkurrencen svagere.
Dette kan eksempelvis skyldes, at der kun er få danske virk-
somheder, der er i stand til at levere de ønskede ydelser. En
svag national konkurrencesituation kan pege i retning af, at
kontrakten har interesse for udenlandske tilbudsgivere.
I relation hertil kan det bemærkes, at offentlige myndighe-
der, ved at skabe åbenhed om deres kontraktindgåelse på et
marked med svag indenlandsk konkurrence, kan tiltrække
udenlandske virksomheder. De udenlandske virksomheder
vil, hvis de får kontrakter i Danmark, som følge heraf, etab-
lere sig i landet, og på sigt styrke den indenlandske konkur-
rence.
At mange danske virksomheder potentielt kan levere de
ønskede ydelser er dog ikke nødvendigvis ensbetydende
med, at kontrakten ikke har interesse for udenlandske til-
budsgivere. Det vil afhænge af kontraktgenstanden, kon-
traktværdien m.v. Det peger ligeledes i retning af, at kon-
trakten har klar grænseoverskridende interesse, hvis de virk-
somheder, der kan levere de ønskede ydelser, har tradition
for at være internationalt aktive. I denne forbindelse kan det
eksempelvis påpeges, at også svenske virksomheder leverer
ældrepleje og sundhedsløsninger i Danmark.
Det geografiske sted, hvor kontrakten vedrørende en tje-
nesteydelse skal udføres, har også betydning for, om en kon-
trakt har klar grænseoverskridende interesse.
Hvis en kontrakt eksempelvis skal udføres tæt på den
svenske eller tyske grænse, kan der efter indkøbets karakter
være større sandsynlighed for, at kontrakten har klar græn-
seoverskridende interesse. Det skyldes, at transportomkost-
ninger har mindre betydning, og at tilbudsgiveres personale
ofte, alene i kraft af den geografiske placering, vil være bed-
re i stand til at løse eventuelle sprogproblemer på en tilfreds-
stillende måde. En kontrakt om rengøring i Horsens vil ek-
sempelvis have mindre grænseoverskridende interesse end
en kontrakt om rengøring i København, der er væsentligt
tættere på grænsen til et naboland.
Hvis der er tale om ydelser, der ikke nødvendigvis skal
udføres i Danmark, vil dette tale for, at kontrakten har klar
grænseoverskridende interesse i vurderingen heraf.
Bestemmelsen i stk. 2 giver erhvervs- og vækstministeren
en bemyndigelse til at fastsætte regler om annonceringsplig-
ten nævnt i § 191, stk. 1.
Det er hensigten, at reglerne for indgåelse af kontrakter
under EU’s tærskelværdier med klar grænseroverskridende
interesse, jf. § 191, stk. 1, i videst muligt omfang skal svare
til reglerne for indgåelse af kontrakter om sociale og andre
specifikke tjenesteydelser, som er nævnt i § 186.
Det fremgår af § 189, at Europa-Kommissionen udarbej-
der standardformularer med henblik på annoncering af kon-
trakter omfattet af lovens § 186. Ordregiveren er efter indgå-
else af kontrakter efter § 186 forpligtet til at benytte disse
standardformularer i forbindelse med fremsendelse af en be-
kendtgørelse om indgået kontrakt.
Disse standardformularer er endnu ikke udarbejdet. For-
målet med denne bestemmelse er at tage højde for den frem-
tidige udformning af disse standardformularer, således at an-
nonceringspligten efter § 191, stk. 1, i videst muligt omfang
kommer til at svare til annonceringspligten efter § 189.
Til § 192
§ 192 gennemfører ikke en bestemmelse i direktivet og in-
debærer udelukkende et nationalt krav, som er indført efter
anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen er en
konsekvens af, at det med dette lovforslag foreslås, at afsnit
II i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og of-
fentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af
7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæ-
ves, og for så vidt angår indkøb med klar grænseoverskri-
dende interesse erstattes med reglerne i afsnit IV i denne
lov. Formålet med dette er at forenkle reglerne for mindre
indkøb og reducere transaktionsomkostningerne for både or-
dregiver og tilbudsgiver.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at når der er tale om ind-
køb af varer eller tjenesteydelser, som har en klar grænse-
208
overskridende interesse, gælder principperne, jf. § 2, og den
procedure, som ordregiveren fastlægger, skal derfor være i
overensstemmelse med disse principper.
Hvis kontrakten har en klar grænseoverskridende interes-
se, skal ordregiveren sikre, at der er en passende grad af of-
fentlighed om kontrakten. Den offentlige indkøber er ikke
forpligtet til at afholde et udbud efter procedurereglerne for
udbud over EU’s tærskelværdier, men ved kontrakttildelin-
gen skal der være en gennemsigtighed, som gør det muligt
for en virksomhed i en anden medlemsstat at få adgang til
de nødvendige oplysninger om kontrakten, før den tildeles.
Gennemsigtigheden skal være til stede, så en virksomhed i
en anden medlemsstat har en reel mulighed for at tilkendegi-
ve sin interesse for kontrakten, hvis virksomheden ønsker
det.
Selvom denne lovs § 2 finder anvendelse på indkøb af klar
grænseoverskridende interesse, medfører dette ikke pligt til
at gennemføre et udbud efter afsnit II. EU-Domstolen har
således fastslået, at den EU-retlige gennemsigtighedsforplig-
telse ikke nødvendigvis medfører pligt til at gennemføre et
egentligt udbud, men blot skal muliggøre, at interesserede
virksomheder kan tilkendegive deres interesse (sag 231/03,
Coname).
Ordregiveren er således fri til at tilrettelægge en procedure
eller fremgangsmåde for tildeling af kontrakten efter eget
valg, så længe den blot giver mulighed for, at interesserede
virksomheder kan tilkendegive deres interesse. Dette kan
f.eks. ske ved en forhåndsmeddelelse.
Det er således ikke et krav, at der udarbejdes et udbuds-
materiale med detaljerede beskrivelser af det udbudte, hvis
indkøbets genstand f.eks. kan fastslås ud fra besigtigelser,
fotos eller lignende. Der gælder heller ingen specifikke mi-
nimumstidsfrister. Fristerne for ansøgning om deltagelse el-
ler afgivelse af tilbud skal dog være passende. Dette indebæ-
rer, at de skal være tilstrækkeligt lange til, at leverandørerne
kan nå at udarbejde deres ansøgning eller tilbud. Hvilken
frist, der er passende, afhænger af en konkret vurdering,
hvor der tages højde for krav til den dokumentation virk-
somheder skal fremsende, kontraktens kompleksitet og den
tid, der er nødvendig for at udarbejde et tilbud.
Ved indkøb, som ikke er omfattet af den egentlige ud-
budspligt, har ordregiveren ikke pligt til at vælge et af de til-
delingskriterier, som følger af § 162, men kan vælge et tilde-
lingskriterium og øvrige kriterier for tildeling, som ordregi-
veren finder passende, så længe de traktatfæstede principper
om ligebehandling og gennemsigtighed m.v. respekteres.
Det følger af EU-Domstolens retspraksis, at de traktatfæste-
de principper ikke medfører pligt for ordregiveren til at
vægte eventuelle underkriterier eller anføre dem i prioriteret
orden (sag 234/03, Contse), men ordregiveren skal selvføl-
gelig overholde ligebehandlings- og gennemsigtighedsprin-
cippet og må f.eks. ikke ændre sin interne vægtning eller
prioritering af kriterierne under processen for at sikre, at en
bestemt tilbudsgiver vinder.
Ordregiverens proceduremæssige forpligtelser ud over en
annoncering i henhold til § 191består således i, 1. at udar-
bejde et materiale, der sætter interesserede tilbudsgiver i
stand til at afgive tilbud, 2. at fastsætte kriterier for tildeling
og 3. at træffe en tildelingsbeslutning og orientere tilbudsgi-
verne om denne
Den procedure, som ordregiveren fastlægger for tildelin-
gen af kontrakten efter § 192, stk. 1, skal være i overens-
stemmelse med lovens § 2. Derudover er der ikke fastsat be-
stemmelser efter denne lov vedrørende tildelingsproceduren.
Ordregiveren skal derfor i henhold til bestemmelsens stk.
2 i udbudsmaterialet selv beskrive nærmere, hvilken proced-
ure han vælger at fastlægge for tildelingen. Beskrivelsen
skal være så udførlig, at den sætter interesserede tilbudsgi-
vere i stand til at afgive et tilbud i overensstemmelse med
den fastlagte procedure.
Stk. 3 fastsætter, at ordregiveren samtidigt og skriftligt
skal underrette alle tilbudsgivere, der har afgivet tilbud om,
hvilken beslutning ordregiveren har truffet med hensyn til
tildelingen.
Forpligtelsen gælder, uanset hvilken udbudsprocedure or-
dregiveren har fastlagt.
En begrundelse for at forkaste tilbuddet skal alene gives,
hvis ordregiveren bliver anmodet herom af tilbudsgiveren.
Bestemmelsen finder også anvendelse i forhold til de situati-
oner, hvor ordregiveren har valgt en begrænset procedure,
og alene vil udvælge et begrænset antal ansøgere, der vil bli-
ve opfordret til at afgive tilbud. Som følge heraf skal ordre-
giveren, såfremt en forbigået ansøger anmoder herom, give
en begrundelse for at ansøgerens anmodning om deltagelse
er blevet afvist. Ordregiverens begrundelse skal indeholde
de elementer der fremgår af § 171, stk. 2, vedrørende ansøg-
ninger og § 171, stk. 4, nr. 1 og 2.
Til § 193
Bestemmelsen gennemfører ikke en bestemmelse i direkti-
vet og indebærer udelukkende et nationalt krav, som er ind-
ført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen
er en konsekvens af, at det med dette lovforslag foreslås, at
afsnit II i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410
af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæ-
ves, og for så vidt angår indkøb uden grænseoverskridende
interesse erstattes med reglerne i afsnit V i denne lov. For-
målet med dette er at forenkle reglerne for mindre indkøb og
reducere transaktionsomkostningerne for både ordregiver og
tilbudsgiver. Hvis kontrakten ikke har en klar grænseover-
skridende interesse, finder principperne, jf. § 2, ikke anven-
delse. I dette tilfælde vil en forvaltningsmyndighed kun væ-
re omfattet af de almindelige forvaltningsretlige principper.
Det drejer sig om det danske forvaltningsretlige princip
om saglig forvaltning, herunder forbuddet mod varetagelse
af private hensyn, et ligebehandlingsprincip, kravet om for-
svarlig økonomisk forvaltning og et proportionalitetsprincip.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1 , at forud for tildeling
af ordrer på varer- og tjenesteydelseskontrakter omfattet af §
11 skal ordregiveren sikre sig, at købet foregår på markeds-
209
mæssige vilkår. I henhold til § 11 gælder afsnit V ved indgå-
else af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter, som ik-
ke er omfattet af afsnit II-IV, og som har en anslået værdi på
mindst 500.000 kr. eksklusive moms.
I henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 1 , kan ordregiveren
f.eks. gennemføre en markedsafdækning og på baggrund af
denne indhente et tilbud for at sikre sig, at købet foregår på
markedsmæssige vilkår. Markedsafdækningen kan være ba-
seret på benchmarkingundersøgelser, mundtlige kontakter til
udvalgte virksomheder eller erfaringer fra tidligere indkøb. I
sådanne situationer kan det være tilstrækkeligt at indhente et
tilbud.
En markedsafdækning kan efter bestemmelsens stk. 1, nr.
2 , også føre til, at ordregiveren indhenter 2 eller flere tilbud.
Disse tilbud ville kunne afgives som underhåndsbud, dvs.
uden at opgaven har været gjort til genstand for offentlig an-
noncering. Der vil altså kunne være tale om et uformelt ind-
hentet tilbud. Sådanne underhåndsbud vil også kunne være
genstand for forhandling.
Ordregiveren vil også i henhold til bestemmelsens stk. 1,
nr. 3, kunne sikre sig, at købet er foregået på markedsmæssi-
ge vilkår ved at annoncere i overensstemmelse med de reg-
ler, der er indført i medfør af § 191, stk. 2, eller på sin hjem-
meside. Ordregiveren kan vælge at annoncere sine planlagte
indkøb, hvor det planlagte indkøb alene beskrives, men an-
nonceringen kan også indeholde en opfordring til at komme
med tilbud.
Hvis ordregiveren annoncerer på sin egen hjemmeside, vil
annonceringen kunne udformes uden bestemte krav til ud-
formningen eller en egentlig standardformular.
De oplistede mulige metoder skal ikke betragtes som ud-
tømmende. En offentlig ordregiver er således fri til at benyt-
te andre metoder, f.eks. tilrettelægge en procedure, hvori der
indgår forhandling, der sikrer, at købet foregår på markeds-
mæssige vilkår.
De almindelige forvaltningsretlige regler indebærer, at or-
dregiveren, ved gennemførelsen af et indkøb for en kontrakt
uden klar grænseoverskridende interesse, skal handle sagligt
og økonomisk forsvarligt. I den forbindelse må kræves, at
ordregiveren på forhånd foretager en saglig vurdering af det
nødvendige indkøbsbehov, herunder foretager en økonomisk
forsvarlig afvejning af hensynet til kvalitet overfor pris.
Hermed menes, at ordregiveren tager stilling til, hvilke pro-
dukter og hvilken pris, der vil kunne dække det konkrete be-
hov, herunder enten ordregiverens eller borgernes.
Ved denne afvejning må udgangspunktet være, at det kræ-
ves, at der ved gennemførelse af indkøbet foretages en vis
afsøgning af markedet, herunder ved at rette henvendelse til
flere forskellige virksomheder, inden der indgås kontrakt
med en bestemt leverandør. Efter omstændighederne vil køb
af en ydelse dog undtagelsesvist kunne ske ved direkte hen-
vendelse til en leverandør, som der derefter indgås kontrakt
med.
Der er ikke noget krav om annoncering. Ordregiveren er
således alene berettiget, men ikke forpligtet til at foretage
annoncering i overensstemmelse med de regler, der er ind-
ført i medfør af § 191, stk. 2. Ordregiveren kan ligeledes frit
vælge at offentliggøre en frivillig bekendtgørelse i den
Europæiske Unions Tidende.
Ordregiveren vil i visse situationer være berettiget til at
indgå kontrakt uden at foretage en reel afsøgning af marke-
det. Det kan blandt andet være tilfældet, hvis ordregiveren
under alle omstændigheder på forhånd har en aktuel viden
om markedet, og således på andet grundlag er i stand til at
vurdere og i fornødent omfang dokumentere, at indkøbet er
sket på markedsmæssige vilkår, f.eks. via benchmarkunder-
søgelser eller ved erfaring fra tidligere indkøb. Ordregive-
rens givne kendskab til et marked, kan således være tilstræk-
keligt til at afgøre, om det er sagligt at indgå en kontrakt
med en økonomisk aktør.
Det kan dog være hensigtsmæssigt, at ordregiveren - alt
afhængigt af den konkrete situation - udarbejder en skriftlig,
ensartet opfordringsskrivelse med angivelse af de nærmere
vilkår for indkøbet til de udvalgte potentielle tilbudsgivere,
herunder f.eks. med angivelse og eventuelle kriterier for til-
deling, tilbudsfrist m.v., såfremt der indhentes flere tilbud.
Dermed vil ordregiveren kunne dokumentere, at der ikke er
sket en usaglig forskelsbehandling af de udvalgte økonomi-
ske aktører, jf. de almindelige forvaltningsretlige principper.
Ved større og mere komplicerede aftaler, hvor der indhen-
tes flere tilbud, vil det dog ofte være hensigtsmæssigt, at or-
dregiveren udarbejder en beskrivelse af den opgave, der
ønskes løst og evt. et tilhørende prisskema, som nærmere
beskriver og opregner de ydelser, som ønskes af leverandø-
ren. Det skal give ordregiveren mulighed for at sammenhol-
de de indkomne tilbud.
Tilsvarende bør ordregiverens svar på eventuelle fore-
spørgsler fra tilbudsgiverne som udgangspunkt ske på et
skriftligt grundlag, såfremt der indhentes flere tilbud. Det vil
gøre det muligt efterfølgende at dokumentere, at der ikke er
sket en usaglig forskelsbehandling. Besvarelsen bør samti-
dig fremsendes i anonymiseret form til alle tilbudsgiverne,
således at det sikres, at alle har de samme forudsætninger
for afgivelse af tilbud.
Det generelle princip om økonomisk forsvarlig forvaltning
gælder også i relation til vurderingen af, i hvilket omfang
der skal ske en afsøgning af markedet inden kontraktindgå-
else. Ordregiveren har således mulighed for at lægge vægt
på, hvorvidt de forventede gevinster ved en afsøgning står
mål med de udbudsomkostninger, der vil være forbundet
med at gennemføre afsøgningen. Ved tilrettelæggelse af pro-
ceduren skal ordregiveren også tage højde for de omkostnin-
ger, der måtte være for leverandører med det formål af sikre
proportionalitet i kontraktens størrelse. Hvis ordregiveren
vurderer, at der med fordel kan indhentes flere end 3 tilbud,
skal ordregiveren i forbindelse med tilbudsindhentningen
kort begrunde, hvorfor der kan indhentes flere tilbud, hvilket
alt andet lige vil medføre højere udbudsomkostninger og op-
lyse tilbudsgiverne om, hvor mange tilbud der højst vil blive
indhentet. Kravet til indholdet af en sådan begrundelse af-
hænger af beslutningens karakter, og må således foretages
på baggrund af en konkret vurdering. I enkle tilfælde kan
det således være tilstrækkeligt at henvise til, at der er ind-
210
hentet flere end 3 tilbud, da ordregiveren vurderer, at dette
vil bidrage til at sikre et økonomisk fordelagtigt tilbud.
Ordregiveren skal oplyse de interesserede tilbudsgivere
om, hvor mange tilbud der indhentes. Det er tilstrækkeligt,
at ordregiveren meddeler de interesserede tilbudsgivere
mundtligt om antallet af tilbud, der indhentes.
Kravet om en sådan meddelelse til tilbudsgivere gælder
dog ikke, såfremt ordregiveren vælger at foretage en annon-
cering, hvor det fremgår, at antallet af tilbudsgivere ved an-
noncering ikke er begrænset.
De almindelige forvaltningsretlige regler regulerer ikke
frister for afgivelse af tilbud, og der er ikke pligt til at fast-
sætte en tidsfrist.
I praksis vil der som altovervejende hovedregel blive fast-
sat en tidsfrist for tilbud. Hvis ordregiveren vælger at fast-
sætte en tidsfrist, skal ordregiveren som udgangspunkt afvi-
se tilbud, som ikke er fremkommet rettidigt. Med hensyn til
længden af en konkret tilbudsfrist, må det endvidere antages
at følge af almindelige forvaltningsretlige principper, at den
bør være passende og rimelig henset til omfanget af den
konkrete kontrakt.
Herudover følger det af forvaltningsretlige principper, at
en ordregiver bør overveje, om der kan være saglig grund til
at tage et andet tilbud i betragtning eller at annullere et plan-
lagt indkøb, hvis et billigere og bedre tilbud modtages efter
tilbudsfristen. Ordregiveren kan forbeholde sig retten til at
indhente et ekstra tilbud, såfremt ordregiveren ikke er til-
freds med de indkomne tilbud, der ikke er kommet tilstræk-
keligt antal tilbud ind eller nogle tilbudsgivere falder fra
m.v.
Ordregiveren er ikke forpligtet til på forhånd at orientere
potentielle tilbudsgivere om eventuelle kriterier for tildeling
og vægtningen af disse.
Det må dog under alle omstændigheder anses for hensigts-
mæssigt, at ordregiveren forsøger at begrænse risikoen for
vilkårlighed i en planlagt indkøbsproces og imødegår, at der
bliver stillet spørgsmål fra de potentielle/udvalgte økonomi-
ske aktører blandt andet om, hvad ordregiveren har tænkt sig
at lægge vægt på ved tildelingen.
Ordregiveren vil her som følge af den almindelige vejled-
ningspligt have pligt til at besvare henvendelserne, og som
følge af et (forvaltningsretligt) ligebehandlingsprincip vil or-
dregiveren herefter efter omstændighederne have pligt til at
sikre, at alle får de samme informationer, og at der ikke sker
nogen usaglig forskelsbehandling.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2 at ordregivere, der
indhenter flere end 3 tilbud i forbindelse med tilbudsind-
hentningen kort skal begrunde, hvorfor der indhentes flere
end 3 tilbud og oplyse tilbudsgiverne om, hvor mange til-
bud, der højst vil blive indhentet.
Baggrunden for bestemmelsen er at balancere hensynet til,
at ordregiveren skal indhente et antal tilbud, som er nødven-
dig for at skabe en effektiv konkurrence om kontrakten over
for hensynet til at begrænse de udbudsomkostninger, der er
forbundet med at ansøge om deltagelse og at afgive tilbud.
Hvis der er indkommet flere tilbud, har ordregiveren i
henhold til bestemmelsens stk. 3 pligt til, når rette tilbud er
valgt, at underrette alle tilbudsgivere samtidigt om, hvilken
beslutning, der er truffet angående ordretildelingen.
Ordregiveren skal efter anmodning underrette tilbudsgive-
ren om begrundelsen for beslutningen.
Bestemmelsen finder også anvendelse i forhold til de si-
tuationer, hvor ordregiveren har valgt en begrænset proced-
ure, og alene vil udvælge et begrænset antal ansøgere, der
vil blive opfordret til at afgive tilbud. Som følge heraf skal
ordregiveren, såfremt en forbigået ansøger anmoder herom,
give en begrundelse for at ansøgerens anmodning om delta-
gelse er blevet afvist. Ordregiverens begrundelse skal inde-
holde de elementer der fremgår af § 171, stk. 2, vedrørende
ansøgninger og § 171, stk. 4, nr. 1 og 2,
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at ordregiveren efter ind-
gåelsen af kontrakt med en virksomhed skal kunne begrun-
de, at kontrakttildelingen er sket på markedsmæssige vilkår.
Der er ikke en pligt til at udarbejde et skriftligt evalue-
ringsnotat. Det anbefales dog, at ordregiveren på forhånd
sikrer sig denne dokumentation ved at udarbejde en kort
skriftlig begrundelse for, hvorledes det er sikret, at tildelin-
gen er sket på markedsmæssige vilkår.
Det fastsættes i stk. 5 at selvom ordregiveren ikke er en
forvaltningsmyndighed, vil den pågældende ordregiver skul-
le handle i overensstemmelse med de ovennævnte forvalt-
ningsretlige principper om saglighed, økonomisk forsvarlig
forvaltning, forbuddet mod varetagelse af uvedkommende
hensyn, ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprin-
cippet.
Er ordregiver ikke en statslig, kommunal eller regional
forvaltningsmyndighed, er ordregiveren dog ikke underlagt
pligt til f.eks. at journalisere, notatpligt eller pligt til at med-
dele aktindsigt m.v.
Til § 194
Det gældende direktivs artikel 42, stk. 1, angiver de meto-
der, som kan anvendes til kommunikation ved et EU-udbud
samt betingelserne herfor. Efter gældende ret kan kommuni-
kation og informationsudveksling ske pr. brev, pr. telefax el-
ler elektronisk, eller telefonisk efter nærmere fastsatte betin-
gelser.
Direktivets artikel 22 fastsætter, at al kommunikation og
informationsudveksling skal gennemføres elektronisk. Det
fremgår af direktivets artikel 90, at en medlemsstat kan væl-
ge at udsætte gennemførelsen af artikel 22. Hvis medlems-
staten vælger, at udsætte gennemførelsen skal medlemssta-
ten sørge for, at der frem til gennemførelsen lovligt kan
kommunikeres ved hjælp af elektronisk midler, post, fax,
anden egnet forsendelsesform eller en kombination af disse
midler. Direktivets artikel 22 om elektronisk kommunikati-
on skal senest være gennemført den 18. oktober 2018, med-
mindre der er tale om bestemmelser, hvor elektroniske mid-
ler er obligatoriske. Elektronisk kommunikation for ind-
købscentraler skal være gennemført den 18. april 2017.
211
§ 194, stk. 1, fastsætter hjemmel til at fastsætte regler om
brug af elektronisk kommunikation i henhold til denne lov
eller regler udstedt i medfør af denne lov.
For at sikre elektronisk kommunikation arbejdes der på
europæisk plan med henblik på at fastsætte standarder. Der-
for forslås, at derfor, at direktivets artikel 22 gennemføres
fuldt ud, når dette arbejde er færdiggjort. Det vil imidlertid
fra lovens ikrafttrædelse være nødvendigt at fastsætte nær-
mere regler om frivillig brug af elektronisk kommunikation i
overensstemmelse med artikel 22 i udbudsdirektivet for at
gøre det muligt, at forkorte tidsfristerne i medfør af § 57,
stk. 4, og § 60, stk. 4.
Når arbejdet med nationale standarder er færdiggjort, udste-
der ministeren en ny bekendtgørelse med hjemmel i § 194,
stk. 1, som erstatter den ovenfor nævnte bekendtgørelse. Be-
kendtgørelsen gennemfører artikel 22 i direktivet fuldt ud,
hvorefter al kommunikation skal gennemføres ved hjælp af
elektroniske kommunikationsmidler i overensstemmelse
med kravene i artikel 22 i udbudsdirektivet.
Direktivets artikel 22 vedrører de regler om kommunikati-
on, som ordregiveren skal overholde. Direktivet stiller krav
om, at EU-medlemsstaterne skal sikre, at al kommunikation
og informationsudveksling i forbindelse med udbud skal
foregå ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler.
Hertil er dog visse undtagelser, f.eks. hvis der er tale om ud-
bud af speciel karakter.
Ved elektronisk kommunikation forstås elektronisk kom-
munikation i alle faser af en udbudsproces. Det vil sige fra
offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen til og med, at de
private leverandører har fremsendt deres tilbud. Direktivet
stiller ikke krav om, at offentlige virksomheder og myndig-
heder i EU-medlemsstaterne skal være forpligtet til at fore-
tage elektronisk behandling af de indkomne tilbud. Endvide-
re giver direktivets artikel 22, stk. 4, medlemsstaterne mu-
lighed for at fastsætte specifikke regler for, at der i forbin-
delse med offentlige bygge- og anlægskontrakter og projekt-
konkurrencer, skal kunne anvendes særlige elektroniske
værktøjer.
Ved regler udsted i medfør af denne lov, er der eksempel-
vis tale om regler der er udstedt i henhold til stk. 2, hvorefter
erhvervs- og vækstministeren har hjemmel til at gennemføre
en række nærmere fastsatte direktiver ved bekendtgørelse.
Reglerne der udstedes om brug af elektronisk kommunikati-
on i henhold til stk. 1, kan derfor finde anvendelse på de i
stk. 2 fastsatte bekendtgørelser.
Bestemmelsens stk. 2 giver erhvervs- og vækstministeren
hjemmel til at gennemføre EU’s udbudsdirektiver ved be-
kendtgørelse.
Bestemmelsens 1. pkt. er i store træk en videreførelse af §
1 og § 2, stk. 1, i lov om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992, der
samtidig ophæves, jf. forslagets § 196, stk. 5. Disse bestem-
melser er anvendt som hjemmel for gennemførelsen af di-
rektivet fra 2004, det er sket ved bekendtgørelse nr. 712 af
15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af of-
fentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelses-
kontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (imple-
menteringsbekendtgørelsen).
Bestemmelsen er ikke en del af det udkast til lovforslag,
som udbudslovsudvalget har afleveret til erhvervs- og
vækstministeren. Udvalget har således ikke taget stilling til,
hvorvidt ministeren skal tillægges hjemmel til at udstede
regler der gennemfører koncessionsdirektivet og forsynings-
virksomhedsdirektivet. Det skyldes, at det ikke er en del af
udvalgets kommissorium at forholde sig til gennemførelsen
af disse direktiver.
Erhvervs- og vækstministeren kan med hjemlen udstede
bekendtgørelser som gennemfører koncessionsdirektivet og
forsyningsvirksomhedsdirektivet. Derudover kan ministeren
udstede regler, der gennemfører EU-regler om samordning
af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller
ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareind-
købs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikker-
hedsområdet.
Med den foreslåede hjemmel præciseres det i forhold til
gældende ret, at hjemlen også angår indgåelse af koncessi-
onskontrakter. Implementeringsbekendtgørelsen, der afløses
af bestemmelserne i udbudsloven, ophæves i forbindelse
med udbudslovens ikrafttræden, jf. forslagets § 196, stk. 4,
og bemærkningerne til denne bestemmelse. Forsyningsvirk-
somhedsdirektivet, og forsvars- og sikkerhedsdirektivet som
også er gennemført ved bekendtgørelse med hjemmel i sam-
me bestemmelser, vil fortsat være gældende, indtil de bliver
afløst af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i udbudslo-
ven, jf. § 194.
Erhvervs- og vækstministeren kan endvidere fastsætte reg-
ler vedrørende håndhævelse af de regler, som ministeren ud-
steder med hjemmel i denne bestemmelse. Hjemlen er ind-
sat, idet koncessionsdirektivet udover procedurereglerne in-
deholder håndhævelsesbestemmelser, som skal gennemfø-
res.
Håndhævelsesbestemmelserne skal gennemføres inden for
rammerne af lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af
udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af
21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 1 i lov nr. 511 af 27.
maj 2013, som ved dette lovforslag ændrer navn til Lov om
Klagenævnet for Udbud, jf. § 197, nr. 1. Bestemmelsen i stk.
3 fastsætter, at erhvervs- og vækstministeren efter forhand-
ling med finansministeren kan fastsætte regler med henblik
på gennemførelse af EU-retsakter, der indeholder særlige
regler om standardisering ved offentlige indkøb af informa-
tionsteknologi.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 2, stk. 2, i lov om
samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge-
og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 600 af 30. juni 1992, der ophæves, jf. § 196, stk. 5. Dog
er det efter de gældende regler alene finansmisteren, som er
tillagt hjemmel.
212
Til § 195
Stk. 1 indebærer, at enhver som har en retlig interesse heri
kan klage til Klagenævnet for Udbud over manglende over-
holdelse af bestemmelserne i loven og regler udstedt i med-
før heraf. Det samme kan de organisationer og offentlige
myndigheder som er tillagt klageadgang. Stk. 1 skal læses i
sammenhæng med § 6 i lov om håndhævelse af udbudsreg-
lerne m.v., som med forslagets § 197, nr. 1, ændrer navn til
Lov om Klagenævnet for Udbud. Det fremgår af § 6 i lov
om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. samt bilag I til be-
kendtgørelse nr. 887 af 11. august 2011 om Klagenævnet for
Udbud, hvilke organisationer og myndigheder, der er tillagt
klageadgang fremgår af.
Klage kan indgives til Klagenævnet for Udbud eller dom-
stolene. Dog følger det af lov om håndhævelse af udbuds-
reglerne m.v., at klager over offentlige indkøb over tærskel-
værdien, som indgives i standsstill-perioden ikke kan ind-
bringes for domstolene før klagenævnet har truffet afgørelse
i sagen.
Klagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, men kan indbringes for domstole-
ne.
Klagenævnets reaktions- og sanktionsmuligheder ved of-
fentlige ordregiveres overtrædelse af udbudsloven er regule-
ret i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som med
denne lov ændrer navn til Lov om Klagenævnet for Udbud.
Af bestemmelsens stk. 2, følger det, at klager over tilde-
ling af kontrakter under EU-tærskelværdierne uden klar
grænseoverskridende interesse, jf. § 193, ikke kan indbrin-
ges for Klagenævnet for Udbud.
Der kan anlægges sag mod en offentlig ordregiver ved
domstolene for overtrædelse af § 193.
Offentlige ordregivere er fortsat forpligtede til at overhol-
de almindelige krav om saglighed i forbindelse med indgåel-
se af kontrakter omfattet af § 193 selvom, at der for disse
kontrakter ikke er klageadgang til Klagenævnet for Udbud.
Reglerne om indgåelse af kontrakter omfattet af § 193 ret-
ter sig bl.a. mod kommunale og regionale myndigheder, og
overholdelsen heraf er derfor, i det omfang særlige klage-
myndigheder ikke kan tage stilling hertil, underlagt det al-
mindelige kommunaltilsyn.
Det almindelige kommunaltilsyn varetages af Statsforvalt-
ningen, som fører tilsyn med, at kommuner og regioner
overholder den lovgivning, der navnligt gælder for offentli-
ge myndigheder.
Der kan være øvrige tilsyn, der påser, hvorvidt ordregive-
ren, har handlet økonomisk forsvarligt.
Finder en potentiel klager, at en kontrakt der er indgået i
henhold til § 193, har en klar grænseoverskridende interesse,
eller at der er tale om et indkøb, der ligger over EU-tærskel-
værdierne, kan klagen indgives til Klagenævnet for Udbud.
Til § 196
I stk. 1 fastsættes, at loven træder i kraft den 1. januar
2016.
Direktivet skal være gennemført i national ret senest den
18. april 2016. EU-medlemsstaterne kan dog udsætte anven-
delsen af artikel 22 som fastsætter, at al kommunikation i
forbindelse med en udbudsprocedure skal foregå elektro-
nisk. Se bemærkningerne til § 194, stk. 1.
Stk. 2 fastsætter, at udbud der er iværksat inden den 1. ja-
nuar 2016, hvor loven træder i kraft, gennemføres efter de
hidtil gældende regler.
Ved iværksat skal forstås tidspunktet for ordregiverens of-
fentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Ved annoncering
af kontrakter under EU-tærskelværdierne, men med klar
grænseoverskridende interesse er det tidspunktet for annon-
cering. Ved kontrakter under EU-tærskelværdierne uden
klar grænseoverskridende interesse anses indkøbet iværksat
på tidspunktet for ordregiverens indhentning af tilbud eller
annoncering.
Sker der ikke nogen form for offentliggørelse, er det afgø-
rende tidspunkt det tidspunkt, hvor ordregiveren indleder
udbudsproceduren eller indkøbet.
Ved udbud med forhandling uden forudgående bekendtgø-
relse anses udbuddet iværksat på tidspunktet for offentliggø-
relsen af den udbudsbekendtgørelse, som ikke medførte an-
søgninger eller tilbud eller ikke medførte nogle egnede an-
søgninger eller tilbud, jf. § 80, stk. 1.
Anvendes udbud med forhandling uden forudgående of-
fentliggørelse, hvor der ikke tidligere har været offentlig-
gjort en bekendtgørelse, anses udbuddet iværksat på tids-
punktet, hvor ordregiveren foretager den første udadrettede
kontakt, dvs. tager kontakt til den økonomiske aktør. Hvis
udbud med forhandling sker som led i en projektkonkurren-
ce, jf. § 84, er det tidspunktet for udbudsbekendtgørelsens
offentliggørelse, der anses for udbuddets iværksættelse.
Annullerer en ordregiver et udbud, som er iværksat inden
lovens ikrafttrædelse og genudbyder kontrakten efter lovens
ikrafttræden, finder denne lov anvendelse på genudbuddet.
Det vil sige, at eksempelvis bestemmelsen om ophør af
kontrakter i § 185, stk. 1 og 2, alene kan anvendes på udbud,
der er iværksat ved en udbudsbekendtgørelse offentliggjort
den 1. januar 2016 eller senere.
Angående anvendelsen af udelukkelsesgrunde i forhold til
udbudsbekendtgørelser offentliggjort efter den 1. januar
2016, vil handlinger begået af ansøgeren eller tilbudsgiveren
forud for den 1. januar 2016 medføre udelukkelse i forbin-
delse med de obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. § 135 og
kan medføre udelukkelse i forbindelse med de frivillige ude-
lukkelsesgrunde, jf. § 137.
Bestemmelsens stk. 3 medfører, at ændringer i kontrakter
indgået i henhold til tidligere udbudsregler bedømmes efter
bestemmelserne om ændringer i kontrakter, jf. §§ 178-184,
fra datoen for lovens ikrafttræden i henhold til § 197, stk. 1.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at bekendtgørelse nr. 712
af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af of-
fentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelses-
kontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter ophæ-
ves.
213
Bekendtgørelsen ophæves, da den gennemfører udbudsdi-
rektivet fra 2004 i dansk ret, og bekendtgørelsen er derfor
ikke længere gældende efter denne lovs ikrafttræden.
Bestemmelsens stk. 5 er ikke en del af det udkast til lov-
forslag, som udbudslovsudvalget har afleveret til erhvervs-
og vækstministeren, jf. bemærkningerne til § 194, stk. 2.
Med stk. 5 ophæves lov om samordning af fremgangsmå-
derne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og ind-
køb m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992. Lo-
ven er en bemyndigelseslov og flere af bestemmelserne vi-
dereføres i udbudsloven med § 194, stk. 2 og 3.
Udbudsdirektiverne fra 2004 er gennemført i medfør af
den pågældende lov.
Bestemmelsens stk. 6 er ikke en del af det udkast til lov-
forslag, som udbudslovsudvalget har afleveret til erhvervs-
og vækstministeren, jf. bemærkningerne til § 194, stk. 2.
Med stk. 6 fastsættes, at de bekendtgørelser der er udstedt
i medfør af lov om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992, forbliver i kraft
indtil de erstattes af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i
denne lov.
Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 892 af 17. august
2011, der gennemfører forsvars- og sikkerhedsdirektivet.
Derudover vil cirkulærer, cirkulæreskrivelser og vejled-
ninger som er udstedt med hjemmel i loven fortsat være
gældende.
Det følger af stk. 7 , at bekendtgørelse nr. 280 af 23. marts
2012, om ordregiveres annoncering af offentlige vare- og
tjenesteydelseskontrakter på den centrale udbudsplatform
udbud.dk, ophæves. Bekendtgørelsen fastsætter, at annonce-
ringer af udbud efter reglerne i lov om indhentning af tilbud
på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret
ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af
18. december 2012 afsnit I skal offentliggøres på udbud. dk.
Som følge af at afsnit II i lov om indhentning af tilbud på
visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18.
december 2012 ophæves, jf. § 198, nr. 9, ophæves denne be-
kendtgørelse tillige.
Med stk. 8 ophæves lov om begrænsning af skyldneres
muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og
om ændring af visse andre love (effektivisering af inddrivel-
se af restancer til det offentlige), jf. lovbekendtgørelse nr.
336 af 13. maj 1997.
Til § 197
Til nr. 1
Nr. 1 fastsætter, at lov nr. 492 af 12. maj 2010 om hånd-
hævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov
nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni
2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 1 i lov
nr. 511 af 27. maj 2013 ændrer navn til Lov om Klagenæv-
net for Udbud, da loven ikke alene regulerer håndhævelsen
af udbudsreglerne, men også regulerer klagenævnets virke.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring i nr. 2 er en begrebsændring. Det
foreslås, at »en kort redegørelse for de relevante grunde«
fremover benævnes »en begrundelse«. Forslaget er en kon-
sekvens af, at § 171 om meddelelse til ansøgere og tilbuds-
givere anvender begrebet »begrundelse«. For at skabe ensar-
tethed foreslås begrebsændringen også foretaget i lov nr.
492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne
m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december
2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231
af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013. Der
er med ændringen ikke tilsigtet at ændre kravene til begrun-
delsen i forhold til, hvad der i dag gælder for en kort redegø-
relse for de relevante grunde for beslutningen.
Til nr. 3
Med nr. 3 ændres affattelsen af § 1 i lov nr. 492 af 12. maj
2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret
ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr.
618 af 14. juni 2001, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december
2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013.
Ændringen af § 1, stk. 1, er en følge af, at Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s. 65) gen-
nemføres ved lov. Loven gennemfører fælleskabsretten ve-
drørende indgåelse af offentlige kontrakter både for så vidt
angår indkøb over direktivets tærskelværdier samt indkøb
under tærskelværdierne med en klar grænseoverskridende
interesse. Henvisningen til fællesskabsretten vedrørende
indgåelse af offentlige kontrakter, er herefter overflødig.
Samtidig ophæves § 1, stk. 1, nr. 2, som konsekvens af, at
lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. ophæves, jf. §
196, stk. 5. Ændringen af formuleringen af § 1, stk. 2, nr. 3,
er en konsekvens af, at det med § 198, nr. 1 i dette lovfor-
slag foreslås, at lov om indhentning af tilbud på visse offent-
lige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr.
618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december
2012, ændrer navn til lov om indhentning af tilbud i bygge-
anlægssektoren.
Ændringen af § 1, stk. 2, medfører, at loven finder anven-
delse ved håndhævelse af udbudsloven og regler udstedt i
medfør heraf, dog med undtagelsen af udbudslovens §§ 1 og
193.
Ændringen af formuleringen af § 1, stk. 2, nr. 3, er en
konsekvens af, at det i § 198, nr. 1, fastsættes, at lov om ind-
hentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede
kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december
2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og §
214
1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012 ændrer navn til lov
om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.
Tilføjelsen af et nyt stk. 4, til § 1, er en konsekvens af, at
lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreg-
lerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. decem-
ber 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr.
1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013,
som ændrer navn til lov om Klagenævnet for Udbud, ikke
skal gælde for klager over overtrædelser af udbudslovens
formålsbestemmelse. Der kan således f.eks. ikke klages
over, at et udbud ikke har resulteret i bedst mulig udnyttelse
af offentlige midler. Ligeledes kan der ikke klages over
overtrædelser af udbudslovens regler for offentlige kontrak-
ter under EU-tærskelværdierne og uden klar grænseoverskri-
dende interesse, jf. udbudslovens § 193.
Til nr. 4
Ændringen hvorved ordene »udbudsdirektivet eller« i § 2 i
lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreg-
lerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. decem-
ber 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr.
1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013
udgår, indebærer, at bestemmelsen ikke gælder for kontrak-
ter omfattet af udbudsloven, men alene finder anvendelse
for kontrakter omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Ændringen er en følge af, at § 2 i lov nr. 492 af 12. maj
2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret
ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr.
618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december
2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013 for så vidt angår kon-
trakter omfattet af udbudsloven er flyttet til udbudsloven,
hvor den er skrevet sammen med udbudsdirektivets artikel
55 om meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere. Bestemmel-
serne er skrevet sammen i udbudsloven, da der er et væsent-
ligt overlap mellem de 2 bestemmelser. Se § 171 og be-
mærkningerne hertil.
§ 2, stk. 1 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse
af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556
af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, §
31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af
27. maj 2013, sondrer mellem tildeling af en kontrakt og
indgåelse af en rammeaftale. En rammeaftale er også en
kontrakt. For at skabe klarhed er denne sondring fjernet ved
at ophæve § 2, stk. 1, nr. 3. Der skal fortsat ske underretning
ved indgåelse af rammeaftaler.
Som følge af, at det foreslås, at sondringen mellem tilde-
ling af kontrakter og tildeling af rammeaftaler i fjernes bli-
ver § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, herefter til nr. 3 og 4.
Til nr. 5
Ændringen er en følge af, at det foreslås, sondringen mel-
lem tildeling af kontrakter og tildelingen af rammeaftaler i §
2 fjernes.
Til nr. 6
Ændringen medfører, at i § 3, stk. 1, § 7, stk. 2, § 16, § 17,
stk. 1, og § 19, stk. 2, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om hånd-
hævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov
nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni
2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr.
511 af 27. maj 2013, ændres »udbudsdirektivet« til »ud-
budslovens afsnit II og III«. Dette er en følge af, at udbuds-
direktivet gennemføres ved udbudsloven. Reglerne om
standstill finder anvendelse på offentlige indkøb over tær-
skelværdien (udbudslovens afsnit II) og udbud af ydelser
omfattet af light-regimet (udbudslovens afsnit III).
Til nr. 7
Ændringen er en konsekvens af, at det med nr. 4 foreslås,
at sondringen mellem tildeling af rammeaftaler og tildeling
af kontrakter i § 2 ophæves. Den foreslåede § 171 i udbuds-
loven indeholder heller ikke denne sondring.
Ændringen indebærer, at »eller en rammeaftale« og »eller
rammeaftalen« udgår i § 3, stk. 1.
Til nr. 8
I henhold til denne bestemmelse ændres § 3, stk. 1, nr. 1
og 2, således at ”§ 2, stk. 1, nr. 2 og 3,” ændres til: ”§ 2, stk.
1, nr. 2, eller udbudslovens § 171, stk. 1, nr. 3,”. Ændringen
skyldes, at i henhold til nr. 4 sammenholdt med § 171 flyttes
bestemmelsen om meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere i
forbindelse med udbud fra § 2, stk. 1. Det betyder, at ordre-
giverens pligt til hurtigst muligt at underrette alle berørte ak-
tører og tilbudsgivere skriftligt om, hvilke beslutninger or-
dregiveren har truffet, flyttes fra håndhævelsesloven (der i
henhold til nr. 2 ændres til lov om Klagenævn for Udbud) til
udbudsloven. Som konsekvens heraf skal der i forbindelse
med standstill-perioden i håndhævelseslovens § 3, stk. 1, nr.
1 og 2 henvises til håndhævelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2 og 3
angående udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet,
mens der skal henvises til udbudslovens § 171, stk. 1, nr. 3 i
forbindelse med udbud omfattet af udbudsloven.
Til nr. 9
Ændringen indebærer, at det som noget nyt fastsættes, at
en ordregiver kan fastsætte en længere standstill-periode end
den obligatoriske standstill-periode på 10 eller 15 kalender-
dage. Med forslaget får ordregiveren mulighed for frivilligt
at fastsætte en længere standstill-periode. Ordregiveren kan
f.eks. have ønske herom, hvis denne har været i dialog med
en tilbudsgiver om nogle klagepunkter, som ordregiveren
gerne vil have tid til at afklare. Klager tilbudsgiveren inden
udgangen af den af ordregiveren forlængede standstill-perio-
de, vil klagen efter denne bestemmelse have opsættende
virkning.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det i
praksis sker, at ordregiveren frivilligt forlænger standstill-
perioden, hvorefter tilbudsgiveren kan foranlediges til at tro,
at dennes retsstilling ikke påvirkes af, om tilbudsgiveren
klager inden udløbet af den lovbestemte standstill-periode
215
eller inden udløbet af den frivilligt forlængede standstill-pe-
riode. Hvis tilbudsgiver klager efter udløbet af den lovbe-
stemte standstill-periode men inden udløbet af den forlæn-
gede standstill-periode, får klagen efter Klagenævnets hidti-
dige praksis imidlertid ikke automatisk opsættende virkning,
og ordregiveren kan indgå kontrakten. Det betyder, at en
klager ofte vil være nødt til at indgive klage inden for den
lovbestemte standstill-periode, selvom mulighederne for en
tilfredsstillende afklaring af eventuelle klagepunkter uden
involvering af Klagenævnet for Udbud ikke er udtømt. Det
findes hensigtsmæssigt, at en klage har automatisk opsæt-
tende virkning, uanset om der er indgivet i en lovbestemt
standstill-periode eller i en frivilligt forlænget standstill-pe-
riode.
Ordregiveren skal angive den forlængede frist i underret-
ningen om tildelingsbeslutningen. Har ordregiveren i under-
retningen til de berørte ansøgere og tilbudsgivere angivet
den obligatoriske standstill-periodes udløb kan ordregiveren
også efterfølgende inden udløbet af den obligatoriske perio-
de forlænge perioden ved meddelelse til de berørte ansøgere
og tilbudsgivere.
Indgives en klage i den af ordregiveren fastsatte forlængede
standstill-periode tillægges klagen automatisk opsættende
virkning, jf. § 197, nr. 18.
Til nr. 10
Ændringen er en konsekvens af, at en ordregiver frivilligt
kan vælge at forlænge den obligatoriske standstill-periode.
Bestemmelsen skal indeholde en henvisning til den nye be-
stemmelse.
Til nr. 11
Ændringerne er en konsekvens af, at offentlige indkøb bli-
ver reguleret i udbudsloven, hvorefter der kan ske overtræ-
delse af udbudsloven eller EU-udbudsreglerne. Med EU-ud-
budsreglerne forstås først og fremmest de øvrige udbudsdi-
rektiver som er gennemført ved bekendtgørelse samt TEUF
og de heraf afledte principper.
Til nr. 12
Ændringerne i § 5 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om hånd-
hævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov
nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni
2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr.
511 af 27. maj 2013, som ændrer navn til Lov om Klagen-
ævnet for Udbud, jf. nr. 1, er en konsekvens af, at klager
indgivet i den periode på 10 kalenderdage, som ordregiveren
afholder i forbindelse med en profylaksebekendtgørelse, jf.
§ 4, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhæ-
velse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr.
1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni
2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr.
511 af 27. maj 2013, eller klager indgivet i en af ordregive-
ren forlænget standstill-periode, ikke skal kunne indbringes
for domstolene før Klagenævnet for Udbud har truffet afgø-
relse i sagen, jf. dog lovens § 5, stk. 2 og 3.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at der som noget
nyt foreslås, at klager i profylaksebekendtgørelsens periode
på 10 kalenderdage eller i en af ordregiveren forlænget
standstill-periode automatisk tillægges opsættende virkning.
Se bemærkningerne til § 197, nr. 20.
Til nr. 13
Den nye affattelse af § 6, stk. 4, indebærer, at klager i den
skriftlige underretning til ordregiveren om, at klage indgives
til Klagenævnet for Udbud, skal angive, hvorvidt klagen er
indgivet i den periode på 10 kalenderdage, som er fastsat i §
4 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbuds-
reglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. de-
cember 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr.
1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013
(profylaksebekendtgørelsen), i den obligatoriske standstill-
periode eller i en af ordregiveren forlænget standstill-perio-
de.
Er klage ikke indgivet i en af de nævnte perioder, skal kla-
geren angive, hvorvidt klager begærer om opsættende virk-
ning i medfør af lovens § 12, stk. 1.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at
ordregiveren kan fastsætte en længere standstill-periode end
den obligatoriske standstill-periode på 10 eller 15 dage, jf.
nr. 9, og klage indgivet i den forlængede periode automatisk
tillægges opsættende virkning indtil Klagenævnet for Udbud
har truffet afgørelse om, hvorvidt klagen skal tillægges op-
sættende virkning indtil den endelige afgørelse foreligger.
Endelig skal ændringen ses i sammenhæng med, at det
foreslås, at klage indgivet i den periode på 10 kalenderdage,
som er fastsat i § 4 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om hånd-
hævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov
nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni
2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr.
511 af 27. maj 2013 (profylaksebekendtgørelsen) på tilsva-
rende vis automatisk tillægges opsættende virkning,
Med underretningen gøres ordregiveren bekendt med, at
der ikke må indgås kontrakt, før klagenævnet har truffet af-
gørelse om opsættende virkning.
Til nr. 14
Den nye affattelse af § 7, stk. 1, er en konsekvens af, at
der indføres en ny udbudsform innovationspartnerskab. En
virksomheds klage over ikke at være blevet udvalgt i forbin-
delse med denne udbudsprocedure forslås på lige fod med
klage over ikke at være blevet udvalgt i forbindelse med de
øvrige udbudsformer, at skulle være indgivet til Klagenæv-
net for Udbud inden 20 kalenderdage fra dagen efter, at or-
dregiveren har underrettet ansøgerne om, hvem der er blevet
udvalgt. Den foreslåede affattelse skal ses i sammenhæng
med den foreslåede § 171 som indebærer, at ordregiveren
som noget nyt har pligt til at give en begrundelse for sin be-
slutning om udvælgelse. Efter gældende regler skal en or-
dregiver alene begrunde, hvis denne ønsker at klagefristen i
§ 7, stk. 1, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af
udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af
216
21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27.
maj 2013, skal finde anvendelse. Når begrundelse for beslut-
ningen bliver obligatorisk, skal klagefristen i § 7, stk. 1, og-
så automatisk finde anvendelse. For så vidt angår udbud om-
fattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved
indgåelse af kontrakter inden for vand – og energiforsyning,
transporttjenester samt posttjenester og om ophævelse af di-
rektiv 2004/1/EF og forsvars- og sikkerhedsdirektivet vil en
begrundelse for ordregivers beslutning i forbindelse med ud-
vælgelse fortsat være frivillig. Kun hvis underretningen i
disse tilfælde er ledsaget af en begrundelse for beslutningen,
vil klagefristen i § 7, stk. 1, finde anvendelse.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af
26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af
kontrakter inden for vand – og energiforsyning, transporttje-
nester samt posttjenester og om ophævelse af direktiv
2004/1/EF skal gennemføres i dansk ret ved en bekendtgø-
relse. Dette var endnu ikke sket på tidspunktet for denne
lovs fremsættelse.
Til nr. 15
Med ændringen i nr. 15 tilføjes det, at der kan klages over
beslutninger. Ændringen er en konsekvens af, at der foreslås
indføjet en ny § 14a, jf. nr. 20, hvorefter Klagenævnet for
Udbud i forbindelse med behandlingen af klagen over an-
nullering af en tildelingsbeslutning, kan komme med en ikke
bindende foreløbig udtalelse om, at der foreligger særlige
forhold, der tilsiger, at kontrakten videreføres.
Til nr. 16
Ændringen i nr. 16 er en konsekvens af, at § 2 i lov nr.
492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne
m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december
2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231
af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013, som
ændrer navn til Lov om Klagenævnet for Udbud foreslås ik-
ke at gælde for offentlige indkøb over tærskelværdien om-
fattet af udbudsloven. For sådanne kontrakter gælder i stedet
§ 171, stk. 4. Lovens § 171, stk. 4, er en sammenskrivning
af § 2 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af ud-
budsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21.
december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov
nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj
2013 og artikel 55 i direktivet. Se bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til nr. 17.
Ændringen i nr. 17 indebærer, at klage over ordregiverens
beslutning om kontraktens videreførelse, jf. udbudslovens §
185, stk. 2, 2. pkt., skal være Klagenævnet i hænde senest
20 kalenderdage regnet fra dagen efter, ordregiveren har
meddelt sin beslutning.
Til nr. 18
Ændringen er dels en konsekvens af, at lov om indhent-
ning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-
trakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007,
som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i
lov nr. 1234 af 18. december 2012 foreslås at ændre navn til
lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, jf.
§ 198, nr. 1.
§ 7, stk. 4, ændres således, at klager over overtrædelse af
udbudslovens bestemmelser om kontrakter under EU-tær-
skelværdierne med klar grænseoverskridende interesse bli-
ver omfattet af klagefristerne.
Forslaget indebærer, at klager over overtrædelse af ud-
budslovens bestemmelser om kontrakter under EU-tærskel-
værdierne med klar grænseoverskridende interesse, jf. for-
slagets §§ 191 og 192, skal være indgivet til Klagenævnet
for Udbud senest 45 kalenderdage fra dagen efter, at ordre-
giveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, hvem
ordregiveren har besluttet at indgå kontrakt med. En forud-
sætning for, at klagefristen går i gang, er, at ordregiverens
underretning af de berørte tilbudsgivere indeholder en be-
grundelse for beslutningen. Ordregiveren er ikke i henhold
til udbudslovens § 192, stk. 3, forpligtet til at give en be-
grundelse for tildelingsbeslutningen, men vil ordregiveren
have, at der skal gælde en klagefrist, skal underretningen
være ledsaget af en begrundelse. Dette er nødvendigt for at
sikre, at en forbigået tilbudsgiver har tilstrækkelig informati-
on til at vurdere, om der er anledning til at indgive en klage,
når klagefristen begynder at løbe.
En begrundelse indebærer, f.eks., at ordregiveren medde-
ler alle forbigåede tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er for-
kastet. Det er ikke et krav, at begrundelsen lever op til be-
grundelseskravet i § 171, stk. 4. En begrundelse for beslut-
ningen vil f.eks. ikke nødvendigvis indebære, at ordregive-
ren skal give meddelelse om det antagne tilbuds karakteri-
stika og relative fordele.
Ligesom det er tilfældet med klager over offentlige indkøb
over tærskelværdien, indebærer forslaget en særlig klage-
frist, når det gælder klager, der vedrører rammeaftaler. At
klagefristen for klager over rammeaftaler er længere end for
klager over øvrige kontraktindgåelser hænger sammen med,
at en potentiel klager ikke altid har samme mulighed for at
opdage en overtrædelse, når der er tale om en rammeaftale
frem for øvrige kontraktindgåelser. I praksis kan der således
gå en betydelig periode, fra ordregiveren indgår en ramme-
aftale om f.eks. varer og tjenesteydelser, til ordregiveren be-
gynder at tildele kontrakter, der baserer sig på rammeafta-
len.
Ændringen indebærer, at klager skal være indgivet til Kla-
genævnet for Udbud senest 6 måneder efter, at ordregiveren
har indgået en rammeaftale, fra dagen efter, at ordregiveren
har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere. Også
her er det en forudsætning for, at klagefristen løber, at ordre-
giverens underretning af de berørte ansøgere og tilbudsgive-
re indeholder en begrundelse for beslutningen. Ordregiveren
er heller ikke ved tildeling af en rammeaftale forpligtet til at
217
give en begrundelse for tildelingsbeslutningen i henhold til
udbudslovens § 192, stk. 3. Men vil ordregiveren have, at
der skal gælde en klagefrist, skal underretningen være ledsa-
get af en begrundelse for beslutningen. Dette er nødvendigt
for at sikre, at en forbigået tilbudsgiver har tilstrækkelig in-
formation til at vurdere, om der er anledning til at indgive en
klage, når klagefristen begynder at løbe.
En begrundelse for beslutningen indebærer f.eks., at or-
dregiveren meddeler alle forbigåede tilbudsgivere, hvorfor
deres tilbud er forkastet.
Med den foreslåede ændring, gælder der således de sam-
me frister for offentlige indkøb over tærskelværdien omfat-
tet af udbudslovens afsnit II, udbud efter light-regimet i ud-
budslovens afsnit III, udbud af kontrakter under EU-tærskel-
værdierne med klar grænseoverskridende interesse og udbud
af bygge- og anlægskontrakter under EU-tærskelværdierne.
Ved beregning af tidsfrister finder Rådets forordning nr.
1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfri-
ster, datoer og tidspunkter anvendelse.
De frister, der med den foreslåede ændring kommer til at
gælde for klager over overtrædelse af udbudslovens §§ 191
og 192 om kontrakter under tærskelværdierne med klar
grænseoverskridende interesse, svarer til de klagefrister, der
i dag gælder for klager over overtrædelse af lov om indhent-
ning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-
trakter, og som fortsat vil gælde for lov om indhentning af
tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakters
nuværende afsnit I (bygge- og anlægskontrakter under EU-
tærskelværdier).
§ 7, stk. 5, ændres således, at klager over overtrædelse af
udbudslovens bestemmelser om kontrakter under EU-tær-
skelværdierne med klar grænseoverskridende interesse bli-
ver omfattet af klagefristerne. Ændringen af § 7, stk. 5, i lov
nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne
m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december
2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231
af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013, som
ændrer navn til Lov om Klagenævnet for Udbud, jf. § 197,
nr. 1, er en konsekvens af, at det i § 198, nr. 1, fastsættes, at
lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt
støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. de-
cember 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni
2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012 ændrer
navn til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssek-
toren.
Ændringen indebærer tillige, at i tilfælde, hvor en ordregi-
ver har iværksat et begrænset udbud med anvendelse af ud-
vælgelse efter udbudslovens §§ 191 og 192, skal en virk-
somheds klage over ikke at være blevet udvalgt være indgi-
vet til Klagenævnet for Udbud senest 20 kalenderdage fra
dagen efter, at ordregiveren har afsendt en underretning til
de berørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, hvis un-
derretningen indeholder en begrundelse for beslutningen. En
begrundelse indebærer f.eks., at ordregiveren meddeler alle
forbigåede ansøgere og tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er
forkastet.
For så vidt angår begrebet »begrundelse« henvises der til
bemærkningerne til nr. 2.
Ved beregning af tidsfrister finder Rådets forordning nr.
1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfri-
ster, datoer og tidspunkter anvendelse.
Til nr. 19
Ændringen af § 12, stk. 2, i lov nr. 492 af 12. maj 2010
om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved §
13 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af
14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i
lov nr. 511 af 27. maj 2013, indebærer, at der også indtræder
automatisk opsættende virkning, hvis der klages inden 10
dage efter indrykning af en profylaksebekendtgørelse i hen-
hold til § 4 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af
udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af
21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov nr. 511 af 27.
maj 2013. Tilsvarende gælder i dag for klager indgivet i
henhold til den obligatoriske standstill-periode ved tildeling
af kontrakter og rammeaftaler.
Som reglerne er i dag, kan ordregiveren, medmindre Kla-
genævnet for Udbud efter anmodning har tillagt klagen op-
sættende virkning, ved udløbet af 10-dages perioden kunne
underskrive kontrakten. Kontrakten vil ikke senere kunne
erklæres uden virkning. Dette udhuler formålet med profy-
laksebekendtgørelsen, nemlig at virksomheder kan nå at få
prøvet, om en tildeling af kontrakt som ordregiveren agter at
foretage er i strid med EU’s udbudsregler inden den indgås.
Som følge af ændringen har Klagenævnet for Udbud op til
30 kalenderdage til at træffe afgørelse om yderligere opsæt-
tende virkning frem til den endelige afgørelse foreligger.
Det følger af § 12, stk. 3, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i
lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov
nr. 511 af 27. maj 2013
Træffer Klagenævnet afgørelse om opsættende virkning
inden udløbet af 10-dages perioden, skal ordregiveren fort-
sat respektere 10-dages perioden og afvente dennes udløb,
inden kontrakten må underskrives.
Tilsvarende indebærer ændringen, at der indtræder auto-
matisk opsættende virkning, hvis der indgives klage i en af
ordregiveren forlænget standstill-periode. Ændringen hæn-
ger sammen med, at det i nr. 8, foreslås, at ordregiveren kan
fastsætte en længere standstill-periode end den obligatoriske
på 10 eller 15 kalenderdage.
Til nr. 20
Med ændringen foreslås indføjet en ny § 14a, der angiver,
at såfremt der under en klagesag er nedlagt påstand om an-
nullering af en tildelingsbeslutning, kan Klagenævnet for
Udbud efter påstand fra klageren eller indklagede afgive en
ikke bindende foreløbig udtalelse om, at der foreligger sær-
lige forhold, der tilsiger, at kontrakten videreføres.
218
Der er tale om en mulighed for Klagenævnet for Udbud til
at komme med en foreløbig ikke bindende udtalelse, da det i
visse sager, f.eks. meget omfattende sager, kan være uhen-
sigtsmæssigt at komme med en foreløbig udtalelse.
Ændringen er en konsekvens af, at det i den foreslåede §
185, stk. 2, i udbudsloven fastsættes, at såfremt en tilde-
lingsbeslutning er annulleret ved endelig afgørelse eller
dom, skal ordregiveren bringe en kontrakt eller rammeafta-
le, som er indgået på grundlag af beslutningen, til ophør
med et passende varsel, medmindre særlige forhold, der til-
siger kontraktens videreførelse, gør sig gældende.
Klagenævnet for Udbud har efter den foreslåede § 14a
mulighed for at komme med en foreløbig ikke bindende ud-
talelse om, hvorvidt der foreligger sådanne særlige forhold,
som nævnt i lovforslagets § 185, stk. 2. Beslutningen om der
foreligger sådanne særlige forhold, skal træffes på grundlag
af de forhold der var til stede på tidspunktet for annullerin-
gen af tildelingsbeslutningen.
Til nr. 21
Ændringen i nr. 21 indebærer, at i § 16, stk. 1, nr. 1, § 17,
stk. 1, nr. 2, og § 19, stk. 2. nr. 1 og 4, ændres »§ 3, stk. 1,«
til »§ 3, stk. 1 og 2,«.
Ændringen er en konsekvens af, at ordregiveren kan fa-
stætte en længere standstill periode end den obligatoriske
standstill-periode på 10 eller 15 kalenderdage, jf. nr. 8.
Ændringen i § 16, stk. 1, nr. 1, indebærer, at hvis ordregi-
veren indgår kontrakt i den forlængede standstill-periode,
kan kontrakten erklæres for uden virkning.
Ændringen i § 17, stk. 1, nr. 2, indebærer, at kontrakter
indgået i en forlænget standstill-periode, hvor ordregivere
samtidigt har overtrådt udbudsreglerne på en måde, der har
påvirket klagerens mulighed for at få tildelt kontrakten, skal
erklæres for uden virkning.
Ændringen i § 19, stk. 2, nr. 1, indebærer, at ordregivere
kan pålægges en økonomisk sanktion som alternativ til at er-
klære kontrakten for uden virkning, hvis kontrakten er ind-
gået i en af ordregiveren forlænget standstill-periode.
Ændringen i § 19, stk. 2, nr. 4, indebærer, at ordregiveren
kan pålægges en økonomisk sanktion som alternativ til at er-
klære kontrakten for uden virkning, hvis ordregiveren indgår
kontrakt i en af denne forlænget standstill-periode og ordre-
giveren samtidig har overtrådt udbudsreglerne på en måde,
der har påvirket klagerens mulighed for at få tildelt kontrak-
ten, jf. § 17, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i
lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og i lov
nr. 511 af 27. maj 2013.
Det er kun den del af en kontrakt, der opretholdes, der kan
udløse en økonomisk sanktion. Erklæres dele af kontrakten
for uden virkning, kan denne del ikke udløse en økonomisk
sanktion.
Til nr. 22
Ændringen indebærer, at »udbudsdirektivet« ændres til
»udbudslovens afsnit II eller III« i § 17, stk. 1, nr. 3 og 4, og
§ 19, stk. 2, nr. 5 og 6.
Ændringen er en konsekvens af, at udbudsdirektivet gen-
nemføres ved udbudsloven.
Til nr. 23
Ændringen indebærer, at »§§ 2 og 3« ændres til »§§ 2 og
3 eller udbudslovens § 171«.
Ændringen er en konsekvens af, at § 2 i lov nr. 492 af 12.
maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som
ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i
lov nr. 618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. de-
cember 2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013, som ændrer
navn til Lov om Klagenævnet for Udbud, i medfør af forsla-
gets § 171 foreslås ikke at gælde for offentlige indkøb over
tærskelværdien omfattet af udbudsloven. For sådanne kon-
trakter gælder i stedet den foreslåede § 171. Forslagets §
171 er en sammenskrivning af § 2 i lov nr. 492 af 12. maj
2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret
ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr.
618 af 14. juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december
2012 og i lov nr. 511 af 27. maj 2013 og direktivets artikel
55. Se bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 198
Til nr. 1
Med nr. 1 foreslås det, at lov om indhentning af tilbud på
visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18.
december 2012 ændrer navn til lov om indhentning af tilbud
i bygge- og anlægssektoren. Baggrunden for dette er, at lo-
vens afsnit II om annoncering af varer og tjenesteydelser op-
hæves. Med ophævelsen af afsnit II, jf. § 198, nr. 11, regule-
rer loven alene ordregiverens indgåelse af bygge- og an-
lægskontrakter under EU-tærskelværdierne.
Til nr. 2
Med nr. 2 ophæves overskriften til afsnit I og afsnit II.
Herefter er loven inddelt i kapitler. Afsnit II ophæves, jf. nr.
9, hvorefter det ikke længere findes relevant at have loven
inddelt i afsnit.
Til nr. 3
Bestemmelsen indebærer, at i § 1, stk. 1 og 2, ændres lo-
vens afsnit I til loven. Ændringen er en konsekvens af, at det
med dette lovforslag foreslås, at afsnit II i lov om indhent-
ning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-
trakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007,
som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i
lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæves, og loven vil
derfor ikke længere skulle inddeles i afsnit. Loven gælder
219
fremover alene for indgåelse af bygge- og anlægskontrakter
under EU-tærskelværdierne.
Til nr. 4
Bestemmelsen indebærer, at lovens afsnit I i § 1, stk. 2,
nr. 3, ændres til loven. Ændringen er en konsekvens af, at
det med dette lovforslag foreslås, at overskriften til afsnit I
og III i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410
af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012, ophæ-
ves.
Til nr. 5
Bestemmelsen indebærer, at lovens afsnit I i § 1, stk. 3,
ændres til loven. Ændringen er en konsekvens af, at det med
dette lovforslag foreslås, at afsnit II i lov om indhentning af
tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ænd-
ret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr.
1234 af 18. december 2012, ophæves, og loven vil derfor ik-
ke længere skulle inddeles i afsnit. Loven gælder fremover
alene for indgåelse af bygge- og anlægskontrakter under
EU-tærskelværdierne.
Til nr. 6
Bestemmelsen indebærer, at i § 1, stk. 3, nr. 1, erstattes
udbudsdirektivet med udbudsloven, og at udbudsdirektivets
artikel 9, stk. 5 a, erstattes med udbudslovens § 8. Ændrin-
gen en følge af, at direktivet erstattes med udbudsloven,
hvorefter henvisningen til reglerne om delarbejder skal være
til udbudslovens § 8.
Til nr. 7
Bestemmelsen indebærer, at artikel 17, stk. 6 a, i § 1, stk.
3, nr. 2, ændres til artikel 16, stk. 10. Ændringen foreslås
som følge af, at forsyningsvirksomhedsdirektivet (direktiv
nr. 2014/25/EU) gennemføres i dansk ret ved bekendtgørel-
se, som træder i kraft samtidig med loven, dvs. den 1. januar
2016. Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410
af 7. december 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18. december 2012 skal
følgelig henvise til reglerne om delarbejder i det nye direk-
tivs artikel 16, stk. 10.
Til nr. 8
Ændringen er en konsekvens af, at det med dette lovfor-
slag foreslås, at afsnit II i lov om indhentning af tilbud på
visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1234 af 18.
december 2012, ophæves, og loven vil derfor ikke længere
skulle inddeles i afsnit. Loven gælder fremover alene for
indgåelse af bygge- og anlægskontrakter under EU-tærskel-
værdierne.
Til nr. 9
Ændringen er en konsekvens af, at der ved lovforslagets §
198, nr. 10 indsættes en ny § 1a i lov om indhentning af til-
bud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ænd-
ret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr.
1234 af 18. december 2012. Teksten i § 1a erstatter den gæl-
dende tekst i § 1, stk. 5, i lov om indhentning af af tilbud på
visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. Det fore-
slås derfor, at § 1, stk. 5 ophæves.
Til nr. 10
Bestemmelsen indebærer, at stk. 5 indeholder en definiti-
on af, hvordan bygge- og anlægsarbejder, forsyningsvirk-
somhedsdirektivet og offentligretlige organer skal forstås.
Bestemmelsen fastsætter, at bygge- og anlægsarbejder, skal
forstås som resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter
bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk
funktion. Dette er i overensstemmelse med definitionerne i
henholdsvis udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirekti-
vet.
Bestemmelsen medfører endvidere, at forsyningsvirksom-
hedsdirektivet skal forstås som forstås Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om
fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for
vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og
om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EU-Tidende 2014,
nr. L 94, side 243).
Endelig medfører bestemmelsen, at offentligretlige orga-
ner skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i
udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet, hvorefter
et offentligretligt organ, er et organ, der er oprettet specielt
med henblik på at imødekomme almenhedens behov, er en
juridisk person, og som for mere end halvdelens vedkom-
mende finansieres af staten, regionale eller kommunale
myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller er
underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller
organer, eller har en bestyrelse, eller direktion eller et til-
synsråd, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges
af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller an-
dre offentligretlige organer.
Den foreslåede affattelse af § 1, stk. 5, i lov om indhent-
ning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-
trakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007,
som ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i
lov nr. 1234 af 18. december 2012 er en konsekvens af, at
direktivet erstattes af udbudsloven, og det gældende forsy-
ningsvirksomhedsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv nr. 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for
vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (EU-
Tidende nr. L 134 af 30.4.2004, s. 1)) erstattes af det nye
forsyningsvirksomhedsdirektiv (direktiv nr. 2014/25/EU).
Sidstnævnte gennemføres i dansk ret ved bekendtgørelse,
som træder i kraft samtidig med udbudsloven, dvs. den 1. ja-
nuar 2016.
220
Til nr. 11
I henhold til nr. 11 ophæves afsnit II i lov om indhentning
af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som
ændret ved § 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr.
1234 af 18. december 2012, som omhandler annoncering af
varer og visse tjenesteydelser med en kontraktværdi under
EU’s tærskelværdier men på 500.000 kr. eksklusive moms
eller derover. Indkøb af varer og tjenesteydelser under EU’s
tærskelværdier men på 500.000 kr. eksklusive moms eller
derover samt sociale og andre specifikke tjenesteydelser, det
såkaldte light-regime, reguleres i stedet i udbudslovens af-
snit III-IV.
Til § 199
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsom-
råde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Det fremgår af artikel 355 i traktaten om den Europæiske
Unions funktionsmåde, at EU-traktaterne ikke finder anven-
delse på Færøerne.
Grønland er optaget som et af de såkaldte oversøiske lan-
de og territorier i bilag II, der har associeringsordninger
(særlige forbindelser) med EU. Det betyder i henhold til
traktatens artikel 204, at artikel 198-203 finder anvendelse
på Grønland, medmindre andet følger af de særlige bestem-
melser for Grønland, der er fastsat i den protokol om den
særlige ordning for Grønland, der er knyttet som bilag til
traktaterne.
Idet hverken Færøerne eller Grønland er omfattet af de re-
levante bestemmelser i traktaten om den Europæiske Unions
funktionsmåde, er Færøerne og Grønland ikke forpligtet til
at gennemføre udbudsdirektivet. Som følge heraf gælder lo-
ven ikke for Færøerne og Grønland.
221
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning
Gældende formulering Lovforslaget
§ 197
I lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af
udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr.
1556 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 618 af 14.
juni 2011, § 31 i lov nr. 1231 af 18. december 2012
og lov nr. 511 af 27. maj 2013, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. »Lov om Klagenævnet for Udbud«.
2. Over alt i loven ændres »en kort redegørelse for
de relevante grunde for beslutningen« til: »en be-
grundelse for beslutningen«.
§ 1. Loven gælder for ordregivere ved indgåel-
sen af offentlige kontrakter og kontrakter inden for
forsyningsvirksomhed.
Stk. 2 . Loven finder anvendelse ved håndhævel-
sen af
1) EU-udbudsreglerne vedrørende indgåelse af
offentlige kontrakter inden for forsyningsvirksom-
hed (EU-udbudsreglerne)
2) lov om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og ind-
køb m.v. samt regler udstedt i medfør af denne lov
3) lov om indhentning af tilbud på visse offentli-
ge og offentligt støttede kontrakter
Stk. 3 . Loven finder endvidere anvendelse, når
der i lov eller henhold til lov er fastsat bestemmel-
ser om klageadgang til klagenævnet for Udbud
3. § 1. Loven gælder for ordregivere ved indgåelsen
af kontrakter inden for forsyningsvirksomhed.
Stk. 2 . Loven finder endvidere anvendelse ved
håndhævelsen af
1) udbudsloven og regler udstedt i medfør af den-
ne lov, jf. dog stk. 4
2) EU-retten vedrørende indgåelse af offentlige
kontrakter og kontrakter inden for forsyningsvirk-
somhed (EU-udbudsreglerne)
3) lov om indhentning af tilbuds i bygge- og an-
lægssektoren.
Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse, når der
i lov eller i henhold til lov er fastsat bestemmelser
om klageadgang i Klagenævnet for Udbud.
Stk. 4. Loven gælder ikke for klager over overtræ-
delse af udbudslovens §§ 1 og 193.«
§ 2. Afholder en ordregiver et udbud, der er om-
fattet af udbudsdirektivet eller forsyningsvirksom-
hedsdirektivet, skal ordregiveren underrette samt-
lige berørte ansøgere og tilbudsgivere om, hvilke
beslutninger ordregiveren træffer, herunder bl.a.
beslutninger om
4. I § 2, stk. 1, udgår »udbudsdirektivet eller« og
nr. 3 ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
222
1)…
2)…
3) indgåelse af en rammeaftale
4)…
5)…
Stk. 2. …
§ 2. …
Stk. 2. Ordregiverens underretning om beslutnin-
gen efter stk. 1, nr. 2 og 3, skal være ledsaget af en
kort redegørelse for de relevante grunde for beslut-
ningen. Underretningen skal endvidere angive,
hvornår standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, udløber.
5. I § 2, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2 og 3,« til: »stk.
1, nr. 2,«.
§ 3. Når en ordregiver beslutter at tildele en kon-
trakt eller en rammeaftale, der er omfattet af ud-
budsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirekti-
vet, må ordregiveren tidligst indgå kontrakten eller
rammeaftalen efter udløbet af en standstill-periode
på
1) kalenderdage regnet fra dagen efter den dag,
hvor ordregiveren har afsendt underretningen efter
§ 2, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis underretningen er sket
ad elektronisk vej, eller
2) kalenderdage regnet fra dagen efter den dag,
hvor ordregiveren har afsendt underretningen efter
§ 2, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis underretningen er sket
pr. brev.
6. I § 3, stk. 1, § 7, stk. 2, § 16, § 17, stk. 1, og § 19,
stk. 2, ændres »udbudsdirektivet« til: »udbudslo-
vens afsnit II eller III«.
7. I § 3, stk. 1, udgår »eller en rammeaftale« og
» eller rammeaftalen«.
Stk. 2. … 8. I § 3 stk. 1, nr. 1 og 2, ændres » § 2, stk. 1, nr.
2 og 3, til: »§ 2, stk. 1, nr. 2, eller udbudslovens §
171, stk. 1, nr. 3,«.
§ 3. Når en ordregiver beslutter at tildele en kon-
trakt eller en rammeaftale, der er omfattet af ud-
budsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirekti-
vet, må ordregiveren tidligst indgå kontrakten eller
rammeaftalen efter udløbet af en standstill-periode
på
1) ...
2) ...
Stk. 2. …
9. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. En ordregiver kan fastsætte en længere
standstill-periode end perioderne nævnt i stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 3. …
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis 10. I § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1«
til: »Stk. 1 og 2«.
223
1)…
2)…
3)…
4)…
11. I § 4, stk. 1, nr. 3, § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, § 17,
stk. 2, nr. 2, og § 19, stk. 2, nr. 3 og 4, indsættes før
»EU-udbudsreglerne«: »udbudsloven eller«.
§ 5. Klage over overtrædelse af de regler, der er
nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, som indgives i
standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, kan ikke indbrin-
ges for domstolene, førend Klagenævnet for Ud-
bud har truffet afgørelse i sagen, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2-3. …
12. I § 5, stk. 1, ændres: »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk.
1 eller 2, eller i den periode på 10 kalenderdage,
som er fastsat i § 4, stk. 1, nr. 2,«.
§ 6. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Senest samtidig med at en klage indgives
til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt
underrette ordregiveren om, at klage indgives til
Klagenævnet for Udbud, og om, hvorvidt klagen
er indgivet i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1. I til-
fælde, hvor klagen ikke er indgivet i standstill-pe-
rioden, skal klageren tillige angive, hvorvidt der
begæres opsættende virkning af klagen, jf. § 12,
stk.1.
Stk. 5…
13 . § 6, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Senest samtidig med en klage indgives til
Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt un-
derrette ordregiveren om, at klage indgives til Kla-
genævnet for Udbud, og om, hvorvidt klagen er
indgivet i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1 eller 2,
eller i den periode på 10 kalenderdage, som er fast-
sat i § 4, stk. 1, nr. 2. I tilfælde, hvor klagen ikke er
indgivet i de nævnte perioder, skal klageren tillige
angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning,
jf. § 12, stk. 1.«
§ 7. Har en ordregiver iværksat et begrænset ud-
bud, et udbud efter forhandling med forudgående
offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse eller
et udbud efter proceduren konkurrencepræget dia-
log, efter udbudsdirektivet eller forsyningsvirk-
somhedsdirektivet, skal en virksomheds klage
over ikke at være blevet udvalgt være indgivet til
Klagenævnet for Udbud inden 30 kalenderdage fra
dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt
en underretning til de berørte ansøgere om, hvem
der er blevet udvalgt, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, hvis un-
derretningen har angivet en kort redegørelse for de
relevante grunde for beslutningen.
Stk. 2-7. …
14. § 7, stk. 1, affattes således:
» § 7. Har ordregiver iværksat et begrænset ud-
bud, et udbud med forhandling, et udbud efter pro-
ceduren konkurrencepræget dialog eller innovati-
onspartnerskab, efter udbudsloven eller Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26.
februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse
af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,
transport samt posttjenester og om ophævelse af di-
rektiv 2004/17/EF, skal en virksomheds klage over
ikke at være blevet udvalgt være indgivet til Kla-
genævnet for Udbud inden 20 kalenderdage fra
dagen efter afsendelse af en underretning til de be-
rørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, jf.
udbudslovens § 171, stk. 2, eller denne lovs § 2,
224
stk. 1, nr. 1, hvis underretningen er ledsaget af en
begrundelse for beslutningen.«
§ 7
Stk. 2. Klage over udbud omfattet af udbudsdi-
rektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet,
som ikke er omfattet af stk. 1, skal være indgivet
til Klagenævnet for Udbud inden:
1)
2)
3)
15. I § 7, stk. 2, indsættes efter »udbud«: »eller be-
slutninger«.
§ 7. …
Stk. 2. Klage over udbud omfattet af udbudsdi-
rektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet,
som ikke er omfattet af stk. 1, skal være indgivet
til Klagenævnet for Udbud inden:
1) …
2) …
3) 6 måneder efter ordregiveren har indgået en
rammeaftale regnet fra dagen før den dag, hvor or-
dregiveren har underrettet de berørte ansøgere el-
ler tilbudsgivere, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 3-7. …
16. I § 7, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 2, stk. 2« til: »§ 2,
stk. 2, eller udbudslovens 171, stk. 4.«.
17. I § 7, stk. 2, indsættes som nyt nr.:
»4) 20 kalenderdage regnet fra dagen efter ordre-
giveren har meddelt sin beslutning, jf. udbudslo-
vens § 185, stk. 2, 2. pkt.«.
§ 7. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4 . Klage over overtrædelser af lov om ind-
hentning af tilbud på visse offentlige og offentligt
støttede kontrakter skal være indgivet til Klagen-
ævnet for Udbud inden
1)…
2)…
Stk. 5. Har en ordregiver iværksat et begrænset
udbud med anvendelse af udvælgelse efter lov om
indhentning af tilbud på visse offentlige og offent-
ligt støttede kontrakter, skal en virksomheds klage
over ikke at være blevet udvalgt være indgivet til
Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage
regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren
18. § 7, stk. 4 og 5, ændres: »lov om indhentning af
tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-
trakter« til: »lov om indhentning af tilbud i bygge-
og anlægssektoren eller udbudslovens §§ 191 og
192«.
225
har afsendt en underretning til de berørte ansøgere
om, hvem der er blevet udvalgt, hvis underretnin-
gen indeholder en kort redegørelse for de relevante
grunde for beslutningen.
Stk. 6-7...
§ 12. …
Stk.2. Indgives en klage til Klagenævnet for Ud-
bud i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, har klagen
opsættende virkning, indtil Klagenævnet for Ud-
bud har truffet afgørelse om, hvorvidt klagen skal
tillægges opsættende virkning, indtil den endelige
afgørelse foreligger. Klagenævnet for Udbud kan
kun tillægge klagen opsættende virkning, hvor
særlige grunde taler herfor.
Stk. 3.
19. I § 12, stk. 2, 1. pkt. ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§
3, stk. 1 eller stk. 2, eller i den periode på 10 kalen-
derdage, som er fastsat i § 4, stk. 1, nr. 2,«.
20. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Er der under en klagesag nedlagt påstand
om annullering af en tildelingsbeslutning, kan Kla-
genævnet for Udbud efter påstand fra klageren eller
indklagede afgive en ikke bindende foreløbig udta-
lelse om, at der foreligger særlige forhold, der tilsi-
ger, at kontraktens videreføres, jf. § 185, stk. 2.«
21. I § 16, nr. 1, § 17, stk. 1, nr. 2, og § 19, stk. 2,
nr. 1 og 4, ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1 og
2,«.
22. I § 17, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 19, stk. 2, nr. 5 og
6, ændres »udbudsdirektivet« til: »udbudsloven«.
§ 17. …
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og
4, kan en kontrakt ikke erklæres for uden virkning,
hvis
1) Ordregiveren har fulgt procedurerne i §§ 2 og
3 og
2) …
Stk. 3-5. …
23. I § 17, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 2
eller udbudslovens § 171«.
§ 198
I lov om indhentning af tilbud på visse offentlige
og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret ved
226
§ 2 i lov nr. 618 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr.
1234 af 18. december 2012, foretages følgende æn-
dringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige
og offentligt støttede kontrakter
»Lov om indhentning af tilbud i bygge- og
anlægssektoren«
2. Overskriften til afsnit I og afsnit III udgår.
§ 1. Lovens afsnit I gælder for indhentning af til-
bud på udførelse eller projektering og udførelse af
bygge- og anlægsarbejder og for tildeling af or-
dren.
Stk. 2. Lovens afsnit I gælder for følgende udby-
dere:
…
…
…
Stk. 3-5. …
3. I § 1, stk. 1, og 2, ændres »Lovens afsnit I« til:
»Loven«.
§ 1. …
Stk. 2. Lovens afsnit I gælder for følgende udby-
dere:
1) …
2) …
3) tilbudsgivere, når de indhenter tilbud hos un-
derentreprenører til brug for udførelse af en byg-
ge- og anlægsopgave omfattet af lovens afsnit I for
en bygherre omfattet af nr. 1 eller 2.
4. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »lovens afsnit I« til
»loven«.
Stk. 3. Bortset fra § 3, stk. 2, og § 7 gælder lo-
vens afsnit I dog ikke udbud, der er omfattet af
5. I § 1, stk. 3, ændres »Lovens afsnit I« til: »Lo-
ven«.
1) udbudsdirektivet, herunder reglerne for delar-
bejder omfattet af direktivets artikel 9, stk. 5 a,
6. I § 1, stk. 3, nr. 1, ændres »udbudsdirektivet« til:
»udbudsloven«, og »udbudsdirektivets artikel 9,
stk. 5 a« ændres til: »udbudslovens § 8,«
2) forsyningsvirksomhedsdirektivet, herunder
reglerne for delarbejder omfattet af direktivets ar-
tikel 16, stk. 6 a,
7. I § 1, stk. 3, nr. 2, ændres »artikel 17, stk. 6 a,«
til: » artikel 16, stk. 10,«.
3) ...
Stk. 4. Reglerne i afsnit I om fremgangsmåden
ved indhentning af tilbud og ved tildeling af or-
8. I § 1, stk. 4, udgår »i afsnit I«.
227
dren finder endvidere anvendelse, når en udbyder,
der ikke er omfattet af stk. 3, klart tilkendegiver, at
loven eller nærmere angivne regler heri vil blive
anvendt som grundlag for tildeling af en ordre om
et bygge- og anlægsarbejde.
Stk. 5. Ved »bygge- og anlægsarbejder« forstås i
overensstemmelse med udbudsdirektivet og forsy-
ningsvirksomhedsdirektivet resultatet af et sæt
bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at
udfylde en økonomisk eller teknisk funktion. Ved
»udbudsdirektivet« forstås Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF om samordning
af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelses-
kontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrak-
ter. Ved »forsyningsvirksomhedsdirektivet «for-
stås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt posttjenester. Be-
grebet »offentligretlige organer« forstås i overens-
stemmelse med definitionen heraf i udbudsdirekti-
vet og forsyningsvirksomhedsdirektivet.
9. § 1, stk. 5, ophæves.
10. § 1, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Ved bygge- og anlægsarbejder forstås i
overensstemmelse med udbudsloven og forsynings-
virksomhedsdirektivet resultatet af et sæt bygge- og
anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en
økonomisk eller teknisk funktion. Ved forsynings-
virksomhedsdirektivet forstås Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014
om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter
inden for vand- og energiforsyning, transport samt
posttjenester og om ophævelse af direktiv
2004/17/EF (EU-Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s.
243). Begrebet offentligretlige organer forstås i
overensstemmelse med definitionen heraf i udbuds-
loven og forsyningsvirksomhedsdirektivet.«
Afsnit II 11. Afsnit II ophæves.
Vare- og tjenesteydelseskontrakter
Kapitel 6 a
Anvendelsesområde
228
§ 15 a. Dette afsnit gælder for indhentning af til-
bud og tildeling af ordrer på
1) offentlige vareindkøbskontrakter, hvis værdi
overstiger 500.000 kr., men er mindre end de aktu-
elle tærskelværdier i udbudsdirektivet, jf. § 15 b,
nr. 5, og
2) offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet
af udbudsdirektivets bilag II A såsom kontrakter
om vedligeholdelse og reparation, landtransport,
regnskab, revision og bogholderi, markeds- og
opinionsundersøgelser m.v., hvis værdi overstiger
500.000 kr., men er mindre end de aktuelle tær-
skelværdier i udbudsdirektivet, jf. § 15 b, nr. 5.
Stk. 2. Dette afsnit gælder for statslige, regionale
og lokale myndigheder og offentligretlige organer.
Afsnittet gælder dog ikke, når kontrakten indgås
til brug for virksomhed omfattet af forsyningsvirk-
somhedsdirektivet.
Stk. 3. Dette afsnit gælder ikke for de særlige
kontrakter, som er undtaget fra udbudsdirektivet i
medfør af direktivets afsnit II, kapitel II, afdeling
3, eller for delkontrakter, som er undtaget fra ud-
budsdirektivet i medfør af direktivets artikel 9, stk.
5 a og b.
Stk. 4. Lovens afsnit II gælder ikke, når en kom-
mune udfører opgaver for andre offentlige myn-
digheder, jf. lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kom-
muners udførelse af opgaver for andre offentlige
myndigheder og kommuners og regioners delta-
gelse i selskaber med senere ændringer eller regler
udstedt med hjemmel heri.
§ 15 b. I dette afsnit forstås ved:
1) Udbudsdirektivet:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,
offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige
bygge- og anlægskontrakter.
2) Forsyningsvirksomhedsdirektivet:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt posttjenester.
3) Offentlige vareindkøbskontrakter:
229
Kontrakter om køb, leasing og leje med eller
uden forkøbsret af varer som defineret i udbudsdi-
rektivet.
4) Offentlige tjenesteydelseskontrakter:
Kontrakter som defineret i udbudsdirektivet og i
bilag II hertil.
5) Tærskelværdier: De beløbsgrænser, som angi-
ver, hvornår udbudsdirektivet finder anvendelse.
6) Offentligretlige organer: Organer som define-
ret i udbudsdirektivet og bilag III hertil.
Annonceringspligt
§ 15 c. Forud for indhentning af tilbud og tilde-
ling af ordrer på vare- og tjenesteydelseskontrakter
omfattet af § 15 a skal en udbyder offentliggøre en
annonce i pressen eller i et elektronisk medie.
Stk. 2. Annonceringspligten gælder ikke de til-
fælde, der fremgår af udbudsdirektivets artikel 31.
Stk. 3. Annonceringspligten kan fraviges, i det
omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væ-
sentlige hensyn til offentlige interesser, hvor for-
trolighed efter kontraktens særlige karakter er på-
krævet.
Stk. 4. Annoncen skal mindst indeholde følgende
oplysninger:
1) Beskrivelse af opgaven.
2) Kontaktoplysninger.
3) Frist for modtagelse af tilbud eller anmodnin-
ger om deltagelse.
4) Adresse for modtagelse af tilbud eller anmod-
ninger om deltagelse.
5) Kriterier for tildeling af opgaven.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte regler om, at annoncering skal ske i et
særligt elektronisk medie.
Procedure og underretning
§ 15 d. Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen
af proceduren skal udbyderen sørge for, at udvæl-
gelsen af tilbudsgivere sker på grundlag af objekti-
ve, saglige og ikkediskriminerende kriterier, og at
der ikke finder forskelsbehandling sted mellem til-
budsgiverne.
230
Stk. 2. Udbyderen underretter hurtigst muligt alle
tilbudsgivere, der har afgivet et bud, om, hvilken
afgørelse der er truffet med hensyn til ordretilde-
lingen, herunder i givet fald begrundelsen for at
annullere proceduren. Efter anmodning underretter
udbyderen tilbudsgiverne om begrundelsen for at
forkaste tilbuddet.
231
Bilag 2
Direktiv 2014/24/EU
28.3.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende L 94/65
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/24/EU
af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og
artikel 62 og 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
1) Tildeling af offentlige kontrakter af eller på vegne af medlemsstaternes myndigheder skal ske i
overensstemmelse med principperne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), og navnlig fri bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjeneste-
ydelser, samt de principper, der er afledt heraf, såsom ligebehandling, ikkeforskelsbehandling,
gensidig anerkendelse, proportionalitet og gennemsigtighed. For offentlige kontrakter over en
bestemt værdi bør der imidlertid fastsættes bestemmelser til samordning af de nationale ud-
budsprocedurer, så det sikres, at disse principper udmøntes i praksis, og offentlige indkøb åb-
nes for konkurrence.
2) Offentlige indkøb spiller en central rolle i Europa 2020-strategien, jf. Kommissionens medde-
lelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020, en strategi for intelligent, bæredygtig og inklu-
siv vækst« (»Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«), som et af
de markedsbaserede instrumenter, der skal anvendes til at opnå intelligent, bæredygtig og in-
klusiv vækst og således sikre optimal udnyttelse af de offentlige midler. I denne forbindelse
bør reglerne om offentlige indkøb, der er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/17/EF4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF5) revideres og moderni-
seres for at gøre anvendelsen af de offentlige midler mere effektiv, navnlig ved at fremme små
og mellemstore virksomheders (SMV'ers) deltagelse i offentlige udbud og for at gøre det mu-
ligt for indkøbere at udnytte offentlige udbud bedre til støtte for fælles samfundsmål. Der er
også behov for at præcisere grundlæggende begreber og koncepter med henblik på at sikre
retssikkerheden og integrere visse aspekter af EU-Domstolens faste retspraksis.
3) Ved gennemførelsen af dette direktiv bør der tages hensyn til De Forenede Nationers konven-
tion om handicappedes rettigheder6) navnlig i forbindelse med valg af kommunikationsmidler,
tekniske specifikationer, tildelingskriterier og vilkår for gennemførelse af kontrakten.
232
4) De mere og mere forskelligartede former for offentlige foranstaltninger har gjort det nødven-
digt at præcisere definitionen af selve indkøbsbegrebet; denne præcisering bør dog ikke udvide
anvendelsesområdet for dette direktiv sammenlignet med anvendelsesområdet for direktiv
2004/18/EF. EU-reglerne om offentlige udbud tager ikke sigte på at omhandle alle former for
udbetaling af offentlige midler, men kun de midler, der betales til anskaffelse i forbindelse
med bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser ved hjælp af en offentlig kontrakt.
Det bør præciseres, at sådanne anskaffelser af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser bør være omfattet af dette direktiv, uanset om de foretages ved køb, leasing eller i an-
den kontraktmæssig form.
Anskaffelse skal forstås i bred forstand som opnåelse af fordelene ved de pågældende bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, men ikke nødvendigvis med krav om overdra-
gelse af ejendomsretten til de ordregivende myndigheder. Desuden omfatter anvendelsesområ-
det for reglerne om offentlige udbud almindeligvis ikke den blotte finansiering af en aktivitet,
navnlig gennem støtte, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtag-
ne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål. Tilsvarende bør situationer, hvor alle
aktører, der opfylder visse betingelser, har ret til at udføre en given opgave uden nogen form
for udvælgelse såsom brugervalgs- og servicekuponordninger, ikke forstås som indkøb, men
som rene autoriseringsordninger (f.eks. licenser til lægemidler eller sundhedstjenester).
5) Det bør bemærkes, at intet i dette direktiv forpligter medlemsstaterne til at outsource eller eks-
ternalisere levering af tjenesteydelser, som de selv ønsker at levere eller at organisere på anden
måde end ved hjælp af offentlige kontrakter i dette direktivs forstand. Levering af tjeneste-
ydelser på grundlag af love, administrative bestemmelser eller arbejdskontrakter bør ikke være
omfattet. I nogle medlemsstater kan dette for eksempel være tilfældet for visse administrative
og statslige tjenesteydelser såsom udøvende og lovgivende myndigheders tjenesteydelser eller
levering af visse tjenesteydelser til samfundet såsom tjenesteydelser vedrørende udenrigsan-
liggender eller justitsvæsen eller obligatoriske socialsikringstjenester.
6) Det er også relevant at bemærke, at dette direktiv ikke bør berøre medlemsstaternes lovgivning
om social sikring. Det bør heller ikke vedrøre liberalisering af tjenesteydelser af almen økono-
misk interesse, der er forbeholdt offentlige eller private enheder, eller privatisering af offentli-
ge enheder, der leverer tjenesteydelser.
Det bør ligeledes bemærkes, at medlemsstaterne frit kan organisere leveringen af obligatoriske
sociale tjenesteydelser eller andre tjenesteydelser såsom posttjenester, enten som tjenesteydel-
ser af almen økonomisk interesse eller ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse eller
som en blanding heraf. Det bør præciseres, at ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen inte-
resse ikke bør falde ind under dette direktivs anvendelsesområde.
7) Endelig bør det bemærkes, at dette direktiv ikke berører nationale, regionale eller lokale myn-
digheders frihed til i overensstemmelse med EU-retten at definere tjenesteydelser af almen
økonomisk interesse og omfanget heraf samt den pågældende tjenesteydelses særlige kende-
tegn, herunder betingelser for så vidt angår tjenesteydelsens kvalitet, med henblik på at få op-
fyldt deres mål af samfundsmæssig interesse. Dette direktiv berører heller ikke nationale, regi-
onale og lokale myndigheders beføjelse til at levere, bestille og finansiere tjenesteydelser af
almen økonomisk interesse i overensstemmelse med artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26 om
233
tjenesteydelser af almen interesse, der er knyttet som bilag til TEUF og til traktaten om Den
Europæiske Union. Dette direktiv vedrører desuden ikke finansieringen af tjenesteydelser af
almen økonomisk interesse eller systemer til støtte bevilget af medlemsstaterne, navnlig på det
sociale og arbejdsmarkedsmæssige område, i overensstemmelse med Unionens konkurrence-
regler.
8) En kontrakt bør kun betragtes som en offentlig bygge- og anlægskontrakt, hvis dens genstand
specifikt omfatter udførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag II, selv om kontrakten
omfatter levering af andre tjenesteydelser, der er nødvendige for udførelsen af sådanne aktivi-
teter. Offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder vedrørende forvaltning af ejendomme,
kan under visse omstændigheder omfatte bygge- og anlægsarbejder. Hvis sådanne bygge- og
anlægsarbejder imidlertid er accessoriske i forhold til kontraktens hovedformål og derfor ud-
gør en mulig følge heraf eller et supplement hertil, berettiger det forhold, at kontrakten omfat-
ter sådanne bygge- og anlægsarbejder, ikke til at betragte den offentlige tjenesteydelseskon-
trakt som en offentlig bygge- og anlægskontrakt.
I betragtning af offentlige bygge- og anlægskontrakters forskelligartethed bør de ordregivende
myndigheder dog kunne anvende såvel separat som fælles udbud for arbejdets projektering og
udførelse. Dette direktiv har ikke til hensigt at foreskrive fælles eller separat tildeling af kon-
trakter.
9) Udførelsen af et bygge- og anlægsarbejde i overensstemmelse med de krav, som en ordregi-
vende myndighed har angivet, kræver, at den pågældende myndighed skal have truffet foran-
staltninger til at definere arbejdets art eller i det mindste have haft en afgørende indflydelse på
udformningen af det. Uanset om entreprenøren udfører hele arbejdet eller dele heraf ved egen
hjælp eller sørger for udførelsen heraf på anden måde, bør kontrakten betragtes som en bygge-
og anlægskontrakt, så længe entreprenøren påtager sig en juridisk bindende direkte eller indi-
rekte forpligtelse til at sikre, at bygge- og anlægsarbejderne vil blive udført.
10) Begrebet »ordregivende myndigheder« og navnlig begrebet »offentligretlige organer« er ble-
vet behandlet gentagne gange i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. For at præcisere
at dette direktivs personelle anvendelsesområde bør forblive uændret, er det hensigtsmæssigt
at bibeholde den definition, som Domstolen har baseret sig på, og indarbejde et vist antal præ-
ciseringer ud fra denne retspraksis som en nøgle til at forstå selve definitionerne, uden at det er
hensigten at ændre den forståelse af begreberne, der er fastlagt i retspraksis. Med henblik her-
på bør det præciseres, at et organ, der fungerer på normale markedsvilkår, har til formål at ska-
be gevinst og bærer tab forbundet med udøvelsen af sine aktiviteter, ikke bør betragtes som et
»offentligretligt organ«, da almenhedens behov, som det er oprettet med henblik på at imøde-
komme eller har fået til opgave at imødekomme, kan anses for at have industriel eller kom-
merciel karakter.
Tilsvarende er betingelsen vedrørende det pågældende organs finansiering også blevet behand-
let i retspraksis, som blandt andet har præciseret, at det at være finansieret for »størstedelens
vedkommende« betyder for mere end halvdelen, og at en sådan finansiering kan omfatte bru-
gerbetaling, som pålægges, beregnes og opkræves i overensstemmelse med offentligretlige
regler.
234
11) I forbindelse med blandede kontrakter bør de gældende regler fastsættes ud fra kontraktens ho-
vedformål, hvis de forskellige dele, der udgør kontrakten, ikke objektivt kan adskilles. Det bør
derfor præciseres, hvordan ordregivende myndigheder skal afgøre, om de forskellige dele kan
adskilles eller ej. Denne præcisering bør bygge på Den Europæiske Unions Domstols relevan-
te retspraksis.
Afgørelsen bør træffes fra sag til sag, hvor den ordregivende myndigheds udtrykte eller formo-
dede hensigt om at betragte de forskellige dele af en blandet kontrakt som udelelige ikke er
tilstrækkelig, men bør underbygges af objektive forhold, som kan begrunde den og godtgøre,
at det er nødvendigt at indgå en enkelt kontrakt. En sådan begrundet nødvendighed af at indgå
en enkelt kontrakt kunne eksempelvis forekomme i forbindelse med opførelsen af en enkelt
bygning, hvoraf en del skal anvendes direkte af den pågældende ordregivende myndighed, og
en anden del skal drives på koncessionsbasis, for eksempel for at stille parkeringsfaciliteter til
rådighed for offentligheden. Det bør præciseres, at behovet for at indgå en enkelt kontrakt kan
være begrundet i årsager af såvel teknisk som økonomisk karakter.
12) I tilfælde af blandede kontrakter, der kan adskilles, kan de ordregivende myndigheder altid frit
tildele særskilte kontrakter for særskilte dele af en blandet kontrakt, og i så fald bør de ydelser,
der omhandles i hver af de særskilte dele, udelukkende fastlægges på grundlag af de særlige
kendetegn ved den enkelte kontrakt. Hvis de ordregivende myndigheder på den anden side
vælger at medtage andre elementer i udbuddet, uanset deres værdi og uanset hvilken retlig
ordning de tilføjede elementer ellers ville have været underlagt, bør hovedprincippet være, at
hvis kontrakten tildeles i henhold til bestemmelserne i dette direktiv, og den tildeles for sig
selv, bør dette direktiv fortsat gælde for hele den blandede kontrakt.
13) Der bør dog fastlægges særlige bestemmelser for blandede kontrakter, der omhandler forsvars-
eller sikkerhedsmæssige aspekter eller dele, der ikke falder ind under TEUF's anvendelsesom-
råde. I sådanne tilfælde bør det være muligt at undlade at anvende dette direktiv, forudsat at
tildelingen af en enkelt kontrakt er berettiget af objektive grunde, og at afgørelsen om at tildele
en enkelt kontrakt ikke træffes med det formål at udelukke kontrakter fra anvendelsen af dette
direktiv eller af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF7). Det bør præciseres, at
ordregivende myndigheder ikke bør hindres i at vælge at anvende dette direktiv på visse blan-
dede kontrakter i stedet for at anvende direktiv 2009/81/EF.
14) Det bør præciseres, at begrebet »økonomiske aktører« bør fortolkes i bred forstand, så det om-
fatter alle personer og/eller enheder, som tilbyder udførelse af arbejder samt levering af varer
eller tjenesteydelser på markedet, uanset hvilken retlig form de har valgt at arbejde under. Så-
ledes bør selskaber, filialer, datterselskaber, interessentskaber, kooperative selskaber, selska-
ber med begrænset ansvar, universiteter, offentlige eller private, og andre former for enheder
end fysiske personer falde ind under begrebet økonomisk aktør, uanset om de er »juridiske
personer« i enhver forbindelse.
15) Det bør præciseres, at sammenslutninger af økonomiske aktører, herunder hvis de har sluttet
sig sammen i en midlertidig sammenslutning, kan deltage i tildelingsprocedurer uden at være
nødt til at antage en bestemt retlig form. I det omfang det er nødvendigt, f.eks. hvis der er krav
om solidarisk hæftelse, kan en bestemt form være påkrævet, når sådanne sammenslutninger
tildeles kontrakten.
235
Det bør desuden præciseres, at ordregivende myndigheder udtrykkeligt bør kunne fastsætte,
hvordan sammenslutninger af økonomiske aktører opfylder kravene om økonomisk og finan-
siel formåen som fastsat i dette direktiv, eller kriterierne vedrørende teknisk og faglig for-
måen, der kræves af økonomiske aktører, der deltager alene.
Gennemføres kontrakten af en sammenslutning af økonomiske aktører, kan det være nødven-
digt at fastsætte betingelser, der ikke pålægges individuelle deltagere. Sådanne betingelser, der
bør være objektivt begrundede og proportionale, kan f.eks. omfatte krav om, at der skal udpe-
ges en fælles repræsentation eller en ledende partner i relation til udbudsproceduren, eller om
indgivelse af oplysninger om dannelsen af dem.
16) De ordregivende myndigheder bør ved hjælp af ethvert middel, der i henhold til national ret
står til deres rådighed, forebygge fordrejning af de offentlige udbudsprocedurer på grund af
interessekonflikter. Dette kan indbefatte procedurer med henblik på at identificere, forebygge
og afhjælpe interessekonflikter.
17) Rådets afgørelse 94/800/EF8), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets
kompetence, godkendte særlig Verdenshandelsorganisationens aftale om offentlige udbud
(»GPA-aftalen«). Formålet med GPA-aftalen er at opstille et internationalt sæt af regler med
afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige kontrakter med henblik
på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen. For så vidt angår kontrakter der er omfat-
tet af bilag 1, 2, 4 og 5 og de forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions tillæg I til
GPA-aftalen samt af andre relevante internationale aftaler, som Unionen er bundet af, bør de
ordregivende myndigheder opfylde forpligtelserne i medfør af disse aftaler ved at gøre nærvæ-
rende direktiv gældende for økonomiske aktører fra tredjelande, som har undertegnet aftaler-
ne.
18) GPA-aftalen finder anvendelse på kontrakter over visse tærskler, fastsat i GPA-aftalen og ud-
trykt som særlige trækningsrettigheder. Tærsklerne fastsat i dette direktiv skal tilpasses, så det
sikres, at de svarer til værdierne i euro af GPA-aftalens tærskler. Der bør desuden foretages
regelmæssige revisioner af tærsklerne i euro for i nødvendigt omfang at tilpasse dem, ved
hjælp af en rent matematisk beregning, til eventuelle udsving i euroens værdi i forhold til disse
særlige trækningsrettigheder. Bortset fra disse regelmæssige matematiske tilpasninger bør mu-
ligheden for en forhøjelse af tærsklerne i GPA-aftalen undersøges under næste forhandlings-
runde herom.
19) Det bør præciseres, at der i forbindelse med værdiansættelsen af en kontrakt bør tages hensyn
til alle indtægter, uanset om de modtages fra den ordregivende myndighed eller fra tredje-
mand. Det bør også præciseres, at med henblik på at anslå tærsklerne bør begrebet lignende
varer forstås som produkter, der er bestemt til identiske eller lignende formål, for eksempel en
række fødevarer eller forskellige kontormøbelartikler. En økonomisk aktør, som er aktiv på
det pågældende område, vil typisk have sådanne varer som en del af sit sædvanlige produkt-
sortiment.
20) Med henblik på et anslå et givent udbuds værdi bør det præciseres, at det kun bør være muligt
at basere den anslåede værdi på en opdeling af udbuddet, hvis dette er objektivt begrundet. Det
kan eksempelvis begrundes at anslå kontraktværdien isoleret i forhold til en særskilt driftsen-
hed i den ordregivende myndighed, f.eks. skoler eller børnehaver, forudsat at den pågældende
236
enhed selv er ansvarlig for sit udbud. Denne forudsætning kan antages at være opfyldt, hvis
den særskilte driftsenhed selv forestår udbudsprocedurerne og træffer afgørelse om køb, råder
over en særskilt budgetpost til det pågældende udbud, selv indgår kontrakten og finansierer
kontrakten via et budget, som den råder over. En opdeling er ikke begrundet, hvis den ordregi-
vende myndighed blot organiserer udbuddet decentralt.
21) Offentlige kontrakter, der tildeles af ordregivende myndigheder inden for sektorerne vand- og
energiforsyning samt transport og posttjenester, og som er omfattet af anvendelsesområdet for
disse aktiviteter, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU9). Kon-
trakter, der tildeles af ordregivende myndigheder inden for rammerne af deres drift af sø- og
flodtransport og kystnær transport, er dog omfattet af det foreliggende direktivs anvendelses-
område.
22) Dette direktiv, der er rettet til medlemsstaterne, finder ikke anvendelse på indkøb foretaget af
internationale organisationer på egne vegne og for egen regning. Der er imidlertid behov for at
præcisere, i hvilken udstrækning direktivet skal finde anvendelse på indkøb, der er underlagt
specifikke internationale regler.
23) Ved medietjenesteudbyderes tildeling af offentlige kontrakter om visse audiovisuelle tjeneste-
ydelser på TV- og radiospredningsområdet bør der tages hensyn til forhold af en sådan kultur-
el og samfundsmæssig betydning, der gør det uhensigtsmæssigt at lade udbudsreglerne finde
anvendelse på dem. Der bør derfor gælde en undtagelse for offentlige tjenesteydelseskontrak-
ter tildelt af medietjenesteudbyderne selv med henblik på køb, udvikling, produktion eller
samproduktion af programmer, der er klar til brug, og andre forberedende tjenester, f.eks. ve-
drørende manuskripter eller kunstneroptræden, der er nødvendige for programmets tilblivelse.
Det bør også præciseres, at denne udeladelse bør gælde for både radio- og TV-medietjenester
og for on demand-tjenester (ikkelineære tjenester). Denne udeladelse bør dog ikke gælde for
levering af teknisk materiel til produktion, samproduktion og udsendelse af disse programmer.
24) Det bør erindres, at tjenesteydelser vedrørende voldgift og mægling samt andre lignende for-
mer for alternativ tvistbilæggelse sædvanligvis leveres af organer eller enkeltpersoner, der er
udnævnt eller udvalgt på en måde, der ikke kan underlægges udbudsregler. Det bør præciseres,
at dette direktiv ikke finder anvendelse på tjenesteydelseskontrakter vedrørende levering af så-
danne ydelser uanset deres betegnelse i henhold til national lovgivning.
25) Et vist antal juridiske tjenesteydelser ydes af tjenesteydere, der er udpeget af en ret eller en
domstol i en medlemsstat, vedrører advokaters repræsentation af klienter i retssager, skal leve-
res af notarer eller er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed. Sådanne juridiske tjene-
steydelser leveres sædvanligvis af organer eller enkeltpersoner, der er udpeget eller udvalgt på
en måde, der ikke kan underlægges udbudsregler, for eksempel udnævnelse af kammeradvo-
kater i visse medlemsstater. Disse juridiske tjenesteydelser bør derfor undtages fra dette direk-
tivs anvendelsesområde.
26) Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at begrebet finansielle instrumenter, som der henvises til i
dette direktiv, har samme betydning som i anden lovgivning om det indre marked, og i lyset af
den nylige oprettelse af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabi-
litetsmekanisme bør det angives, at operationer, der gennemføres med denne facilitet og denne
mekanisme, bør undtages fra dette direktivs anvendelsesområde. Det bør endelig præciseres, at
237
lån, uanset om de forekommer i forbindelse med udstedelse eller andre operationer vedrørende
værdipapirer eller andre finansielle instrumenter, ikke bør være omfattet af dette direktivs an-
vendelsesområde.
27) Det bør erindres, at det i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1370/200710) udtrykkeligt fastsættes, at direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF finder anvendelse
på henholdsvis tjenesteydelseskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter om offentlig
personbefordring med bus eller sporvogn, hvorimod forordning (EF) nr. 1370/2007 finder an-
vendelse på koncessionskontrakter om offentlig personbefordring med bus eller sporvogn. Det
bør endvidere erindres, at nævnte forordning fortsat finder anvendelse på både (offentlige) tje-
nesteydelseskontrakter og koncessionskontrakter om offentlig personbefordring med jernbane
eller metro. For at præcisere forholdet mellem dette direktiv og forordning (EF) nr. 1370/2007
bør der fastsættes udtrykkelige bestemmelser om, at dette direktiv ikke bør finde anvendelse
på offentlige tjenesteydelseskontrakter om levering af offentlig personbefordring med jernba-
ne eller metro, som fortsat bør tildeles i henhold til nævnte forordning. I det omfang forord-
ning (EF) nr. 1370/2007 lader det være op til national lovgivning, om der skal afviges fra de
regler, som er fastsat i nævnte forordning, bør medlemsstaterne fortsat i deres nationale lov-
givning kunne bestemme, at offentlige tjenesteydelseskontrakter om levering af offentlig per-
sonbefordring med jernbane eller metro skal tildeles efter en kontrakttildelingsprocedure, der
følger deres almindelige regler for offentlige udbud.
28) Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på visse nødtjenester, der udføres af nonprofitorgani-
sationer eller -sammenslutninger, da disse organisationers særlige karakter ville være vanske-
lig at bevare, hvis tjenesteyderne skulle udvælges efter procedurerne i dette direktiv. Denne
udelukkelse bør dog ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt. Det bør derfor udtrykke-
ligt fastsættes, at patienttransportambulancetjenester ikke bør være omfattet. Det er i den for-
bindelse desuden nødvendigt at præcisere, at CPV-gruppe 601 »Landtransporttjenester« ikke
omfatter ambulancetjenester, der findes i CPV-klasse 8514. Det bør derfor præciseres, at tje-
nesteydelser, der er omfattet af CPV-kode 85143000-3, og som udelukkende består af patie-
nttransportambulancetjenester, bør være omfattet af de specifikke regler, der gælder for socia-
le og andre tjenesteydelser (»den lempelige ordning«). Som følge deraf vil blandede kontrak-
ter om levering af ambulancetjenester generelt også være omfattet af den lempelige ordning,
hvis værdien af patienttransportambulancetjenesterne er højere end værdien af andre ambulan-
cetjenester.
29) Det bør erindres, at dette direktiv kun finder anvendelse på ordregivende myndigheder i med-
lemsstaterne. Som følge deraf er politiske partier generelt ikke omfattet af dets bestemmelser,
da de ikke er ordregivende myndigheder. Imidlertid kan politiske partier i nogle medlemsstater
være politiske parter falde ind under betegnelsen »offentligretlige organer«.
Visse tjenesteydelser (såsom propagandafilm og videofremstilling) er imidlertid så uløseligt
forbundet med tjenesteyderens politiske holdning, når de leveres i forbindelse med en valg-
kampagne, at tjenesteyderne normalt udvælges på en måde, der ikke kan underlægges udbuds-
regler.
Endelig bør det erindres, at vedtægter for og grundlæggelse af europæiske politiske partier og
stiftelser er omfattet af andre regler end reglerne fastsat i dette direktiv.
238
30) I visse tilfælde kan en ordregivende myndighed eller en sammenslutning af ordregivende myn-
digheder være den eneste kilde til en bestemt tjenesteydelse, som den har eneret til at levere i
henhold til love og offentliggjorte administrative bestemmelser, der er forenelige med TEUF.
Det bør præciseres, at offentlige tjenesteydelseskontrakter kan tildeles til denne ordregivende
myndighed eller den pågældende sammenslutning heraf, uden at direktivet anvendes.
31) Der hersker betydelig juridisk usikkerhed med hensyn til, i hvor vid udstrækning kontrakter
indgået mellem enheder inden for den offentlige sektor bør være dækket af regler om offentli-
ge udbud. EU-Domstolens relevante retspraksis fortolkes forskelligt fra medlemsstat til med-
lemsstat og endog mellem ordregivende myndigheder. Det er derfor nødvendigt at præcisere, i
hvilke tilfælde kontrakter indgået inden for den offentlige sektor ikke er underlagt anvendelsen
af reglerne om offentlige udbud.
Præciseringen bør afstemmes med de principper, der er fastlagt i Den Europæiske Unions
Domstols relevante retspraksis. Den kendsgerning, at begge aftaleparter selv er offentlige
myndigheder, udelukker ikke i sig selv anvendelsen af reglerne om udbud. Anvendelsen af
reglerne om offentlige udbud bør dog ikke indvirke på offentlige myndigheders frihed til at
udføre de offentlige tjenesteydelsesopgaver, som de har fået pålagt, under anvendelse af deres
egne ressourcer, hvilket omfatter muligheden for samarbejde med andre offentlige myndighe-
der.
Det bør sikres, at ethvert undtaget samarbejde mellem offentlige organisationer ikke fører til
konkurrencefordrejning i forhold til private økonomiske aktører, for så vidt som det stiller en
privat tjenesteyder i en mere fordelagtig situation i forhold til sine konkurrenter.
32) Offentlige kontrakter, der tildeles kontrollerede juridiske personer, bør ikke være underlagt an-
vendelse af procedurerne i dette direktiv, hvis den ordregivende myndighed udøver en kontrol
over den berørte juridiske person, som svarer til den kontrol, den udøver over sine egne afde-
linger, forudsat at den kontrollerede juridiske person udfører mere end 80 % af sine aktiviteter
som gennemførelse af opgaver, som den er blevet betroet af den kontrollerende ordregivende
myndighed eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende
myndighed, uanset hvem der er modtager af kontraktydelsen.
Undtagelsen bør ikke udvides til at omfatte situationer, hvor en privat økonomisk aktør delta-
ger direkte i kapitalandelene i den kontrollerede juridiske person, eftersom tildeling under så-
danne omstændigheder af den offentlige kontrakt uden udbudsprocedure ville stille den private
økonomiske aktør med en kapitaldeltagelse i den kontrollerede juridiske person mere fordelag-
tigt end konkurrenterne. I betragtning af de særlige kendetegn ved offentlige organer med
tvungent medlemskab, såsom organisationer med ansvar for forvaltning eller udførelse af visse
offentlige tjenesteydelser, bør dette dog ikke gælde tilfælde, hvor en bestemt privat økonomisk
aktørs deltagelse i kapitalandelene i den kontrollerede juridiske person er tvungen i henhold til
national lovgivning i overensstemmelse med traktaterne, forudsat at en sådan deltagelse ikke
er kontrollerende, ikke er blokerende og ikke har afgørende indflydelse på den kontrollerede
juridiske persons beslutninger. Det bør endvidere præciseres, at det afgørende element kun
gælder direkte privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person. Privat kapitaldeltagelse i
den eller de kontrollerende ordregivende myndigheder udelukker derfor ikke tildeling af of-
fentlige kontrakter til den kontrollerede juridiske person uden anvendelse af procedurerne i
239
dette direktiv, da en sådan deltagelse ikke skader konkurrencen mellem private økonomiske
aktører.
Det bør også præciseres, at ordregivende myndigheder, såsom offentligretlige organer, der kan
have private kapitalandele, bør være i stand til at henholde sig til undtagelsen fra horisontalt
samarbejde. Hvis alle andre betingelser i forbindelse med horisontalt samarbejde er opfyldt,
bør undtagelsen fra horisontalt samarbejde således udvides til også at omfatte sådanne ordregi-
vende myndigheder, hvis kontrakten udelukkende er indgået mellem ordregivende myndighe-
der.
33) Ordregivende myndigheder bør kunne vælge at levere deres offentlige tjenesteydelser i fælles-
skab i et samarbejde, der ikke forpligter dem til at anvende nogen bestemt retlig form. Et så-
dant samarbejde kan omfatte alle typer af aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af tje-
nesteydelser og ansvar, som de deltagende myndigheder har fået tildelt eller har påtaget sig,
f.eks. lokale eller regionale myndigheders obligatoriske eller frivillige opgaver, eller tjeneste-
ydelser, som i henhold til offentlig ret er pålagt bestemte organer. De forskellige deltagende
myndigheders tjenesteydelser behøver ikke nødvendigvis at være identiske. De kan også være
komplementære.
Kontrakter om fælles levering af sådanne offentlige tjenesteydelser bør ikke være underlagt
anvendelse af reglerne i dette direktiv, hvis de udelukkende er indgået mellem ordregivende
myndigheder, hvis gennemførelsen af det pågældende samarbejde udelukkende er underlagt
hensyn af almen interesse, og hvis ingen privat tjenesteyder bliver stillet i en fordelagtig situa-
tion i forhold til sine konkurrenter.
For at opfylde disse betingelser bør samarbejdet baseres på en samarbejdsmetode. Et sådant
samarbejde kræver ikke, at alle de deltagende myndigheder påtager sig udførelse af kontrakt-
mæssige hovedforpligtelser, så længe der er forpligtelser, der bidrager til den fælles gennem-
førelse af den pågældende offentlige tjenesteydelse. Desuden bør gennemførelsen af samarbej-
det, herunder enhver finansiel overførsel mellem de deltagende ordregivende myndigheder,
udelukkende være underlagt hensyn af almen interesse.
34) Der forekommer visse tilfælde, hvor en juridisk enhed i henhold til relevante bestemmelser i
national ret som instrument eller teknisk tjeneste for bestemte ordregivende myndigheder er
forpligtet til at udføre ordrer, som den modtager fra disse ordregivende myndigheder, og ikke
har indflydelse på betalingen for ydelsen. I lyset af den ikkekontraktmæssige art bør et sådant
rent administrativt forhold ikke være omfattet af anvendelsesområdet for procedurerne for of-
fentlige udbud.
35) Der bør tilskyndes til, at industrielle kilder samfinansierer forsknings- og udviklingsprogram-
mer. Det bør derfor præciseres, at dette direktiv kun finder anvendelse, når en sådan samfinan-
siering ikke gør sig gældende, og når resultatet af forsknings- og udviklingsaktiviteterne går til
den pågældende ordregivende myndighed. Dette bør ikke udelukke muligheden for, at den tje-
nesteyder, der har udført disse aktiviteter, kan offentliggøre en opgørelse over dem, så længe
den ordregivende myndighed bevarer eneretten til at anvende resultatet af forskningen og ud-
viklingen til brug for egen virksomhed. Fiktiv deling af forsknings- og udviklingsresultaterne
eller ren symbolsk deltagelse i betalingen til tjenesteyderen bør dog ikke hindre anvendelsen
af dette direktiv.
240
36) Beskæftigelse og erhverv bidrager til integration i samfundet og er nøgleelementer for sikrin-
gen af lige muligheder for alle. I denne forbindelse kan beskyttede værksteder spille en væ-
sentlig rolle. Det samme gælder for andre sociale virksomheder, hvis vigtigste mål er at støtte
den sociale og faglige integration eller reintegration af handicappede og dårligt stillede perso-
ner såsom ledige og personer, der tilhører dårligt stillede mindretal eller grupper, der på anden
vis er socialt marginaliseret. Men sådanne værksteder eller virksomheder er måske ikke i stand
til at få kontrakter på normale konkurrencevilkår. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at
medlemsstaterne kan reservere sig retten til at deltage i procedurerne for tildeling af offentlige
kontrakter eller visse delkontrakter heraf til sådanne værksteder eller virksomheder eller reser-
vere udførelsen af sådanne kontrakter til programmer for beskyttet beskæftigelse.
37) Med henblik på en hensigtsmæssig integration af de miljømæssige, sociale og arbejdsmarkeds-
mæssige krav i de offentlige udbudsprocedurer er det særlig vigtigt, at medlemsstaterne og de
ordregivende myndigheder træffer relevante foranstaltninger til at sikre overholdelse af miljø-,
social- og arbejdsretlige forpligtelser, der gælder de steder, hvor bygge- og anlægsarbejderne
udføres eller tjenesteydelserne leveres, og som er resultatet af love, bestemmelser, bekendtgø-
relser og afgørelser både nationalt og på EU-plan samt kollektive aftaler, forudsat at disse reg-
ler og deres anvendelse er i overensstemmelse med EU-retten. Desuden bør forpligtelser i
kraft af de internationale aftaler, der er ratificeret af alle medlemsstaterne og opført på listen i
bilag X finde anvendelse under kontraktens gennemførelse. Dette bør dog ikke på nogen måde
hindre anvendelsen af arbejds- og ansættelsesvilkår, der er mere favorable for arbejdstagerne.
De relevante foranstaltninger bør anvendes i overensstemmelse med EU-rettens grundlæggen-
de principper, navnlig med henblik på at sikre ligebehandling. Sådanne relevante foranstalt-
ninger bør anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
96/71/EF11) og på en måde, der sikrer ligebehandling og hverken direkte eller indirekte diskri-
minerer økonomiske aktører fra andre medlemsstater.
38) Tjenesteydelser bør anses for at være leveret på det sted, hvor de egentlige ydelser udføres.
Når tjenesteydelserne udføres på afstand, f.eks. tjenesteydelser leveret af callcentre, bør disse
tjenesteydelser anses for at være leveret på det sted, hvor de udføres, uanset hvilke steder og
medlemsstater tjenesteydelserne er rettet mod.
39) De relevante forpligtelser kan afspejles i kontraktklausuler. Det bør også være muligt i offent-
lige kontrakter at medtage klausuler, der sikrer overholdelse af kollektive aftaler i overens-
stemmelse med EU-retten. Tilsidesættelse af de relevante forpligtelser kan betragtes som en
alvorlig forsømmelse fra den økonomiske aktørs side, og kan medføre, at denne økonomiske
aktør udelukkes fra udbudsproceduren.
40) Kontrol med overholdelsen af de miljø-, social- og arbejdsretlige bestemmelser bør foregå i de
relevante faser af udbudsproceduren, i forbindelse med anvendelsen af de generelle principper
for valg af deltagere og tildeling af kontrakter, anvendelsen af udelukkelseskriterierne og an-
vendelsen af bestemmelserne om unormalt lave tilbud. Den nødvendige verifikation i den hen-
seende bør foregå i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette direktiv, navnlig
dem, der omhandler dokumentation og egenerklæringer.
241
41) Dette direktiv er ikke til hinder for, at der indføres eller anvendes foranstaltninger, som er nød-
vendige for at beskytte den offentlige orden, den offentlige sædelighed og den offentlige sik-
kerhed, sundheden, menneskers og dyrs liv samt plantesundheden, eller andre miljøforanstalt-
ninger, navnlig med henblik på en bæredygtig udvikling, forudsat at disse foranstaltninger er i
overensstemmelse med TEUF.
42) Der er et stort behov for at give de ordregivende myndigheder yderligere fleksibilitet til at
vælge en udbudsprocedure, der giver mulighed for forhandlinger. En større anvendelse af dis-
se procedurer vil formentlig også øge den grænseoverskridende handel, eftersom evalueringen
har vist, at kontrakter indgået ved udbud med forhandling med forudgående offentliggørelse er
særligt succesfulde i forbindelse med grænseoverskridende tilbud. Medlemsstaterne bør kunne
anvende udbud med forhandling eller den konkurrenceprægede dialog i forskellige situationer,
hvor offentlige eller begrænsede udbud uden forhandling ikke med sandsynlighed vil føre til et
tilfredsstillende resultat. Det bør erindres, at anvendelsen af den konkurrenceprægede dialog er
steget voldsomt — udtrykt i kontraktværdi — i løbet af de seneste år. Fremgangsmåden har
vist sig at være nyttig i tilfælde, hvor de ordregivende myndigheder ikke kan fastlægge de vil-
kår, der kan opfylde deres behov, eller vurdere, hvad markedet kan tilbyde inden for tekniske,
finansielle eller juridiske løsninger. Denne situation kan navnlig opstå i forbindelse med inno-
vative projekter, gennemførelsen af store integrerede transportinfrastrukturprojekter, store
EDB-net eller projekter, der indebærer kompleks, struktureret finansiering. De ordregivende
myndigheder bør, hvor det er relevant, tilskyndes til at udpege en projektleder, der kan sikre et
godt samarbejde mellem de økonomiske aktører og den ordregivende myndighed i løbet af til-
delingsproceduren.
43) For bygge- og anlægskontrakter omfatter sådanne situationer arbejder, hvor der ikke er tale om
standardbygninger, eller hvor arbejdet omfatter design eller innovative løsninger. I forbindelse
med tjenesteydelser eller varer, som kræver en tilpasnings- eller designindsats, kan det være
nyttigt at anvende udbud med forhandling eller den konkurrenceprægede dialog. Sådanne til-
pasnings- eller designkrav er særlig gavnlige i forbindelse med komplekse indkøb såsom avan-
cerede produkter, intellektuelle tjenesteydelser, f.eks. visse former for konsulent-, arkitekt- el-
ler ingeniørvirksomhed, eller større projekter vedrørende informations- og kommunikations-
teknologi (IKT). I disse tilfælde kan det være nødvendigt med forhandlinger for at sikre, at
den pågældende vare eller tjenesteydelse svarer til behovene hos den ordregivende myndig-
hed. I forbindelse med standardtjenesteydelser eller -varer, der kan leveres af mange forskelli-
ge aktører på markedet, bør udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog ikke anven-
des.
44) Udbud med forhandling bør også være en mulighed i tilfælde, hvor et offentligt eller begræn-
set udbud kun har resulteret i ukorrekte eller uacceptable tilbud. I sådanne tilfælde bør de or-
dregivende myndigheder kunne forhandle med sigte på at indhente korrekte og acceptable til-
bud.
45) Udbud med forhandling bør ledsages af tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer
overholdelse af principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Navnlig bør de ordregi-
vende myndigheder på forhånd angive de minimumskrav, der karakteriserer udbuddets art, og
som ikke bør ændres under forhandlingerne. Tildelingskriterier og deres vægtning bør forblive
stabile under hele proceduren og ikke være genstand for forhandlinger for at sikre ligebehand-
ling af alle økonomiske aktører. Forhandlingerne bør sigte mod at forbedre tilbuddene, så de
242
ordregivende myndigheder får mulighed for at indkøbe bygge- og anlægsarbejder, varer og
tjenesteydelser, der er fuldstændigt tilpasset deres særlige behov. Forhandlingerne kan vedrøre
alle de indkøbte bygge- og anlægsarbejders, varers og tjenesteydelsers karakteristika, herunder
blandt andet kvalitet, mængde, handelsklausuler samt sociale, miljømæssige og innovative
aspekter, for så vidt de ikke udgør minimumskrav.
Det bør præciseres, at de minimumskrav, der skal fastsættes af den ordregivende myndighed,
er de betingelser og karakteristika (især fysiske, funktionelle og juridiske), som alle tilbud skal
opfylde eller have, for at den ordregivende myndighed kan tildele kontrakten i overensstem-
melse med det valgte tildelingskriterium. Med henblik på at sikre gennemsigtighed og spor-
barhed i processen bør alle faser dokumenteres på behørig vis. Desuden bør alle tilbud under
hele proceduren indgives skriftligt.
46) Ordregivende myndigheder bør kunne forkorte visse frister gældende for offentlige og be-
grænsede udbud og for udbud med forhandling, hvor de pågældende frister ikke kan overhol-
des på grund af hastende omstændigheder, som de ordregivende myndigheder behørigt skal
begrunde. Det bør præciseres, at dette ikke behøver at være tvingende grunde som følge af be-
givenheder, der ikke kunne forudses af eller tilskrives den ordregivende myndighed.
47) Forskning og innovation, herunder økoinnovation og social innovation, er blandt de vigtigste
drivkræfter for fremtidig vækst og er blevet sat i centrum for Europa 2020-strategien for intel-
ligent, bæredygtig og inklusiv vækst. De offentlige myndigheder opfordres til bedst muligt at
gøre strategisk brug af offentlige udbud til at fremme innovation. Indkøb af innovative varer,
bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser spiller en vigtig rolle i opnåelsen af større effekti-
vitet og højere kvalitet i offentlige tjenesteydelser samtidig med håndteringen af store sam-
fundsmæssige udfordringer. Det bidrager til at få mest muligt ud af de offentlige midler og
opnå bredere økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige fordele med hensyn til at skabe
nye idéer, omsætte dem til innovative varer og tjenesteydelser og således fremme bæredygtig
økonomisk vækst.
Det bør erindres, at der i Kommissionens meddelelse af 14. december 2007 med titlen »Præ-
kommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget in-
novation« er skitseret en række indkøbsmodeller for indkøb af de forsknings- og udviklingstje-
nester, som ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Disse modeller bør fortsat
være tilgængelige, men dette direktiv bør også bidrage til at lette offentlige udbud inden for
innovation og hjælpe medlemsstaterne til at nå målene for »Innovation i EU«.
48) På grund af vigtigheden af innovation bør de ordregivende myndigheder tilskyndes til at tilla-
de alternative tilbud så ofte som muligt. Disse myndigheders opmærksomhed bør derfor rettes
mod nødvendigheden af at definere de minimumskrav, som alternative tilbud skal opfylde, før
det meddeles, at der kan afgives alternative tilbud.
49) Hvis et behov for udvikling af innovative varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder
og det efterfølgende indkøb af de heraf resulterende varer, tjenesteydelser eller bygge- og an-
lægsarbejder ikke kan opfyldes gennem løsninger, der allerede er tilgængelige på markedet,
bør de ordregivende myndigheder have adgang til en særlig udbudsprocedure for så vidt angår
kontrakter, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde. Denne særlige procedure
bør give de ordregivende myndigheder mulighed for at skabe et langsigtet innovationspartner-
243
skab med henblik på udvikling og efterfølgende indkøb af nye, innovative varer, tjenesteydel-
ser eller bygge- og anlægsarbejder, forudsat at sådanne innovative varer, tjenesteydelser eller
bygge- og anlægsarbejder kan leveres til de præstationsniveauer og omkostninger, der er aftalt,
uden at det er nødvendigt at gennemføre en separat udbudsprocedure for indkøbet. Innovati-
onspartnerskabet bør baseres på de procedureregler, der finder anvendelse på udbud med for-
handling, og kontrakter bør udelukkende tildeles på grundlag af det bedste forhold mellem pris
og kvalitet, som er bedst egnet ved sammenligning af tilbud på innovative løsninger. Uanset
om der er tale om meget store projekter eller mindre innovative projekter, skal innovations-
partnerskabet struktureres på en sådan måde, at det kan skabe den nødvendige tiltræknings-
kraft fra markedet, som kan være incitament for udviklingen af en innovativ løsning uden at
sætte markedet ud af kraft.
De ordregivende myndigheder bør derfor ikke anvende innovationspartnerskaber på en sådan
måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes. I visse tilfælde kan oprettelsen af
innovationspartnerskaber med flere partnere bidrage til, at sådanne virkninger undgås.
50) I betragtning af de negative konsekvenser for konkurrencen bør udbud med forhandling uden
forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse kun anvendes under helt ekstraordi-
nære omstændigheder. Denne undtagelse bør begrænses til tilfælde, hvor offentliggørelse en-
ten ikke er mulig af tvingende grunde som følge af begivenheder, som den ordregivende myn-
dighed ikke har kunnet forudse, og som ikke kan tilskrives den ordregivende myndighed, eller
hvor det fra begyndelsen er klart, at offentliggørelse ikke vil udløse mere konkurrence eller
give bedre indkøbsresultater, ikke mindst fordi der objektivt kun er én økonomisk aktør, der
kan udføre kontrakten. Dette gælder for kunstværker, hvor kunstnerens identitet i sig selv be-
stemmer selve kunstværkets unikke karakter og værdi. Der kan også være andre grunde til
eksklusivitet, men kun situationer med objektiv eksklusivitet kan berettige anvendelsen af ud-
bud med forhandling uden offentliggørelse, hvor situationen med eksklusivitet ikke er skabt af
den ordregivende myndighed selv med henblik på den fremtidige udbudsprocedure.
Ordregivende myndigheder, som gør brug af denne undtagelse, bør angive grundene til, at der
ikke er rimelige alternativer eller erstatninger såsom anvendelsen af alternative distributions-
kanaler, herunder uden for den ordregivende myndigheds medlemsstat, eller muligheden for
funktionelt sammenlignelige bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser.
Hvis situationen med eksklusivitet skyldes tekniske årsager, bør de defineres nøje og doku-
menteres i hvert enkelt tilfælde. De kunne f.eks. bestå i, at det vil være noget nær teknisk umu-
ligt for en anden økonomisk aktør at sikre den krævede gennemførelse, eller at det er nødven-
digt at anvende specifik knowhow, specifikke værktøjer eller midler, som kun en enkelt øko-
nomisk aktør har til sin rådighed. Tekniske årsager kan også findes i krav om specifik intero-
perabilitet, der skal opfyldes for at sikre funktionsdygtigheden af de bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser, som skal indkøbes.
Endelig er det ikke nyttigt med en udbudsprocedure, hvis varerne indkøbes direkte på en vare-
børs, herunder handelsplatforme for varer såsom landbrugsvarer og råvarer og energibørser,
hvor den regulerede multilaterale handelsstruktur, som der føres tilsyn med, helt naturligt ga-
ranterer markedspriser.
244
51) Det bør præciseres, at bestemmelser vedrørende beskyttelse af fortrolige oplysninger ikke hin-
drer offentliggørelse af ikkefortrolige dele af indgåede kontrakter, herunder efterfølgende æn-
dringer.
52) Elektroniske informations- og kommunikationsmidler kan i høj grad forenkle offentliggørel-
sen af kontrakter og øge effektiviteten og gennemsigtigheden af udbudsprocesserne. De bør
være standardmidlet til kommunikation og udveksling af oplysninger i udbudsprocedurerne,
da de giver de økonomiske aktører væsentlig bedre muligheder for at deltage i udbudsprocedu-
rer i hele det indre marked. Med henblik herpå bør fremsendelse af meddelelser i elektronisk
form, elektronisk tilgængelighed af udbudsdokumenterne og — efter en overgangsperiode på
30 måneder — fuldstændig elektronisk kommunikation, i betydningen kommunikation via
elektroniske midler i alle faser af proceduren, herunder fremsendelse af ansøgninger om delta-
gelse og navnlig fremsendelse af de indgivne bud (elektronisk indsendelse), gøres obligato-
risk. Medlemsstaterne og de ordregivende myndigheder bør fortsat frit kunne gå videre, hvis
de måtte ønske det. Det bør også præciseres, at obligatorisk anvendelse af elektroniske kom-
munikationsmidler i henhold til dette direktiv dog ikke bør forpligte de ordregivende myndig-
heder til at foretage elektronisk behandling af tilbud, og direktivet bør heller ikke give beføjel-
se til elektronisk evaluering eller automatisk behandling. Endvidere bør ingen elementer i den
offentlige udbudsprocedure efter tildelingen af en kontrakt være omfattet af en forpligtelse til
at bruge elektroniske kommunikationsmidler i henhold til dette direktiv, ligesom en sådan for-
pligtelse heller ikke bør gælde for den interne kommunikation i den ordregivende myndighed.
53) Ordregivende myndigheder bør undtagen i visse særlige situationer anvende elektroniske kom-
munikationsmidler, der er ikkediskriminerende, almindeligt tilgængelige og funktionelt kom-
patible med almindeligt anvendte produkter inden for IKT, og som ikke begrænser de økono-
miske aktørers adgang til udbudsproceduren. Brugen af sådanne kommunikationsmidler bør
også tage behørigt hensyn til adgangsmulighederne for handicappede. Det bør præciseres, at
forpligtelsen til at bruge elektroniske midler i alle faser af en offentlig udbudsprocedure hver-
ken vil være hensigtsmæssig, hvis anvendelsen af elektroniske midler kræver særlige værktø-
jer eller filformater, som ikke er almindeligt tilgængelige, eller hvis de pågældende meddelel-
ser kun kan håndteres ved hjælp af særligt kontorudstyr. De ordregivende myndigheder bør
derfor ikke være forpligtet til at kræve, at der bruges elektroniske kommunikationsmidler ved
indgivelse af tilbud i visse tilfælde, som der bør udarbejdes en udtømmende liste over. I dette
direktiv fastsættes, at sådanne tilfælde bør omfatte situationer, der ville kræve brug af særligt
kontorudstyr, som ikke er almindeligt tilgængeligt for de ordregivende myndigheder, såsom
bredformatprintere. I nogle udbudsprocedurer kan udbudsdokumenterne indeholde krav om
indsendelse af en fysisk model eller en skalamodel, som ikke kan indsendes til de ordregiven-
de myndigheder ved hjælp af elektroniske midler. I sådanne situationer bør modellen fremsen-
des til de ordregivende myndigheder pr. post eller anden egnet forsendelsesform.
Det bør dog præciseres, at brugen af andre kommunikationsmidler bør begrænses til de ele-
menter af tilbuddet, som ikke er omfattet af et krav om elektroniske kommunikationsmidler.
Det bør præciseres, at de ordregivende myndigheder, når det er nødvendigt af tekniske årsager,
bør kunne fastsætte en maksimumsgrænse for størrelsen af de dokumenter, der kan indgives.
54) Der kan være ekstraordinære situationer, hvor de ordregivende myndigheder bør have lov til
ikke at anvende elektroniske kommunikationsmidler, hvis det er nødvendigt at undlade at an-
245
vende sådanne kommunikationsmidler for at beskytte oplysninger af særligt følsom karakter.
Det bør præciseres, at det, hvis anvendelsen af elektroniske værktøjer, der ikke er almindeligt
tilgængelige, yder den nødvendige beskyttelse, bør være muligt at anvende sådanne elektroni-
ske værktøjer. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis de ordregivende myndigheder kræver an-
vendelse af særligt sikre kommunikationsmidler, som de giver adgang til.
55) Forskellige tekniske formater eller processer og meddelelsesstandarder kan potentielt skabe
hindringer for interoperabiliteten, ikke blot i den enkelte medlemsstat, men også og navnlig
mellem medlemsstaterne. For at kunne deltage i en udbudsprocedure, hvor det er tilladt eller
påkrævet at anvende elektroniske kataloger, som er et format til fremlæggelse og systematise-
ring af oplysninger på en måde, der er fælles for alle deltagende tilbudsgivere, og som er egnet
til elektronisk behandling, vil økonomiske aktører i mangel af standardisering eksempelvis
skulle tilpasse deres egne kataloger til hver enkelt udbudsprocedure, hvilket ville medføre, at
der skulle indgives meget enslydende oplysninger i forskellige formater afhængig af den på-
gældende ordregivende myndigheds specifikationer. Standardisering af katalogformaterne vil
derfor forbedre interoperabilitetsniveauet, øge effektiviteten og desuden reducere den indsats,
der kræves af de økonomiske aktører.
56) Når Kommissionen skal afgøre, om der er behov for at sikre eller øge interoperabiliteten mel-
lem forskellige tekniske formater eller processer og meddelelsesstandarder ved at gøre anven-
delsen af særlige standarder obligatorisk, og i så fald, hvilke standarder der skal pålægges, bør
den tage størst muligt hensyn til de berørte interessenters synspunkter. Den bør også tage hen-
syn til, i hvilket omfang en given standard allerede er blevet anvendt i praksis af økonomiske
aktører og ordregivende myndigheder, og hvor godt den har fungeret. Før Kommissionen gør
anvendelsen af nogen bestemt tekniske standard obligatorisk, bør den også nøje overveje, hvil-
ke udgifter dette vil medføre, navnlig i forbindelse med tilpasning til eksisterende løsninger
inden for offentlige e-indkøb, herunder infrastruktur, processer eller software. Hvis de pågæl-
dende standarder ikke er udviklet af en international, europæisk eller national standardise-
ringsorganisation, bør de opfylde de krav vedrørende IKT-standarder, der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/201212).
57) Før medlemsstaterne og de ordregivende myndigheder angiver det sikkerhedsniveau, der kræ-
ves for de elektroniske kommunikationsmidler, som skal anvendes i de forskellige faser af til-
delingsproceduren, bør de evaluere forholdet mellem de krav, der skal sikre en korrekt og påli-
delig identificering af afsenderne af den pågældende meddelelse, og integriteten af indholdet
heraf på den ene side og risikoen for problemer, f.eks. i situationer, hvor meddelelser er sendt
af en anden afsender end den angivne, på den anden side. Alt andet lige vil dette betyde, at det
sikkerhedsniveau, der f.eks. kræves af en e-mail, hvori der anmodes om bekræftelse af den
nøjagtige adresse for afholdelsen af et informationsmøde, ikke vil skulle fastsættes på samme
niveau som selve tilbuddet, der udgør et bindende tilbud for den økonomiske aktør. Tilsvaren-
de kan evalueringen af forholdet føre til, at der kræves lavere sikkerhedsniveauer i forbindelse
med genindsendelsen af elektroniske kataloger eller indsendelsen af tilbud vedrørende miniud-
bud i henhold til en rammeaftale eller i forbindelse med adgangen til udbudsdokumenter.
58) Selv om væsentlige elementer i en udbudsprocedure såsom udbudsdokumenter, ansøgninger
om deltagelse, bekræftelse af interesse og tilbud altid skal indgives skriftligt, bør det i øvrigt
fortsat være muligt at kommunikere mundtligt med økonomiske aktører, såfremt indholdet af
denne kommunikation dokumenteres i tilstrækkelig grad. Dette er nødvendigt for at sikre en
246
passende gennemsigtighed, som gør det muligt at verificere, om princippet om ligebehandling
er blevet fulgt. Det er navnlig væsentligt, at mundtlig kommunikation med tilbudsgivere, som
kan have betydning for indholdet og vurderingen af tilbuddene, dokumenteres i tilstrækkelig
grad og med passende midler såsom skriftlige fortegnelser eller lydoptagelser eller resuméer af
hovedelementerne i kommunikationen.
59) Der er ved at udvikle sig en kraftig tendens på EU-markederne for offentlige udbud i retning
af koncentration af offentlige indkøberes efterspørgsel med henblik på at opnå stordriftsforde-
le, herunder lavere priser og transaktionsomkostninger, og at forbedre og professionalisere
indkøbsforvaltningen. Dette kan opnås ved at koncentrere indkøbene enten gennem antallet af
berørte ordregivende myndigheder eller gennem mængde og værdi over tid. Aggregeringen og
centraliseringen af indkøb bør imidlertid overvåges nøje for at undgå uforholdsmæssig stor
koncentration af købekraft og ulovlig samordning og for at opretholde gennemsigtighed og
konkurrence samt SMV'ers muligheder for adgang til markedet.
60) Rammeaftaler er blevet anvendt i stor udstrækning og anses for at være en effektiv indkøbste-
knik i hele Europa. De bør derfor bibeholdes stort set, som de er. Visse aspekter bør imidlertid
præciseres, især det aspekt, at ordregivende myndigheder ikke bør anvende rammeaftaler, som
de ikke selv er identificeret i. Med henblik herpå bør de ordregivende myndigheder, som er
part i en specifik rammeaftale, angives klart fra begyndelsen, enten ved navn eller på anden
måde såsom ved angivelse af en reference til en given kategori af ordregivende myndigheder
inden for et klart afgrænset geografisk område, således at de pågældende ordregivende myn-
digheder kan identificeres let og entydigt. Ligeledes bør en rammeaftale ikke være åben for
nye økonomiske aktører, når først den er indgået. Dette indebærer for eksempel, at når en ind-
købscentral anvender et overordnet register over ordregivende myndigheder eller kategorier
heraf såsom de lokale myndigheder i et givet geografisk område, som har ret til at anvende de
rammeaftaler, den indgår, bør denne indkøbscentral gøre det på en måde, der ikke blot gør det
muligt at verificere den pågældende ordregivende myndigheds identitet, men også den dato,
hvor den erhvervede retten til at anvende den rammeaftale, som indkøbscentralen har indgået,
idet denne dato bestemmer, hvilke specifikke rammeaftaler den ordregivende myndighed bør
have ret til at anvende.
61) De objektive betingelser for fastlæggelsen af, hvilke af de økonomiske aktører der er part i
rammeaftalen, som skal udføre en given opgave såsom levering af varer eller udførelse af tje-
nesteydelser, der er bestemt til at blive anvendt af fysiske personer, kan i forbindelse med ram-
meaftaler, hvori alle betingelser er fastsat, omfatte de pågældende fysiske personers behov el-
ler valg.
Der bør gives yderligere fleksibilitet til ordregivende myndigheder, når de køber ind i henhold
til rammeaftaler, som er indgået med mere end én økonomisk aktør, og hvori alle betingelser
er fastsat.
I sådanne tilfælde bør ordregivende myndigheder have ret til at opnå specifikke bygge- og an-
lægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af rammeaftalen, enten ved at kræve
dem af en af de økonomiske aktører, der er fastsat i overensstemmelse med objektive kriterier
og på de allerede fastsatte betingelser, eller ved at tildele en specifik kontrakt for de pågælden-
de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser efter et miniudbud blandt de økono-
miske aktører, der er part i rammeaftalen. For at sikre gennemsigtighed og ligebehandling bør
247
de ordregivende myndigheder i udbudsdokumenterne til rammeaftalen angive de objektive kri-
terier, som vil være afgørende for valget mellem disse to metoder til gennemførelse af ramme-
aftalen. Sådanne kriterier kan for eksempel vedrøre de pågældende bygge- og anlægsarbejders,
varers eller tjenesteydelsers kvantitet, værdi eller karakteristika, herunder behovet for en høje-
re servicegrad eller et øget sikkerhedsniveau, eller udviklingen i prisniveauerne sammenlignet
med et på forhånd fastsat prisindeks. Rammeaftaler må ikke misbruges eller anvendes på en
sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes. Ordregivende myndigheder
bør ikke i henhold til dette direktiv være forpligtet til at indkøbe bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser dækket af en rammeaftale under den pågældende rammeaftale.
62) Det bør desuden præciseres, at kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, skal tildeles inden
for selve rammeaftalens løbetid, mens varigheden af individuelle kontrakter, der er baseret på
en rammeaftale, ikke nødvendigvis skal være sammenfaldende med den pågældende rammeaf-
tales varighed, men alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, godt kan være kortere eller længere.
Det bør især være muligt at fastsætte varigheden af individuelle kontrakter, der er baseret på
en rammeaftale, under hensyn til faktorer som f.eks. den tid, der er nødvendig for at gennem-
føre dem; hvor der indgår vedligeholdelse af udstyr med en forventet levetid på over fire år,
eller hvor der er behov for indgående uddannelse af personale til at gennemføre kontrakten.
Det bør desuden præciseres, at der muligvis er ekstraordinære situationer, hvor varigheden af
selve rammeaftalerne bør kunne forlænges ud over de fire år. Sådanne tilfælde, der bør være
behørigt begrundede, navnlig i rammeaftalens formål, kan f.eks. forekomme, hvis de økono-
miske aktører har brug for at skille sig af med udstyr, hvis afskrivningsperiode er længere end
fire år, og som skal være tilgængeligt til enhver tid under rammeaftalens samlede varighed.
63) På baggrund af de indhøstede erfaringer er der også brug for at tilpasse reglerne for dynamiske
indkøbssystemer, så de ordregivende myndigheder fuldt ud kan udnytte systemernes mulighe-
der. Systemerne skal forenkles og bør især anvendes i form af et begrænset udbud, således at
behovet for vejledende tilbud fjernes, hvilket er blevet anført som en af de største hindringer i
forbindelse med dynamiske indkøbssystemer. Alle økonomiske aktører, der indsender en an-
søgning om at deltage, og som opfylder udvælgelseskriterierne, bør således have lov til at del-
tage i de udbudsprocedurer, der foretages via det dynamiske indkøbssystem i dets gyldigheds-
periode. Denne indkøbsteknik gør det muligt for de ordregivende myndigheder at råde over et
særligt bredt udvalg af tilbud og således sikre optimal udnyttelse af de offentlige midler på
grundlag af omfattende konkurrence, når der er tale om almindelige anvendte eller standardi-
serede varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som er generelt tilgængelige på
markedet.
64) Gennemgangen af disse ansøgninger om at deltage bør normalt foretages inden for højst 10
arbejdsdage, da vurderingen af udvælgelseskriterierne vil finde sted på grundlag af de forenk-
lede krav til dokumentation, som er fastsat i dette direktiv. Når først der er oprettet et dyna-
misk indkøbssystem, kan de ordregivende myndigheder som svar på første offentliggørelse af
en udbudsbekendtgørelse eller en opfordring til at bekræfte interessetilkendegivelsen dog stå
over for så mange ansøgninger om deltagelse, at de vil have brug for mere tid til at gennemgå
ansøgningerne. Dette bør være muligt, såfremt der ikke indledes nogen specifik udbudspro-
cedure, før alle ansøgningerne er gennemgået. De ordregivende myndigheder bør frit kunne
tilrettelægge, hvordan de vil gennemgå ansøgningerne om deltagelse, eksempelvis ved at be-
248
slutte at foretage sådanne gennemgange kun én gang om ugen, såfremt fristerne for gennem-
gang af hver enkelt ansøgning om deltagelse overholdes.
65) De ordregivende myndigheder bør på ethvert tidspunkt i det dynamiske indkøbssystems gyl-
dighedsperiode frit kunne kræve, at de økonomiske aktører indsender en ny og opdateret egen-
erklæring om opfyldelsen af kriterierne for kvalitativ udvælgelse inden for en tilstrækkelig
frist. Det bør erindres, at den mulighed, der er fastsat i dette direktivs generelle bestemmelser
om dokumentation, for at anmode økonomiske aktører om at indsende supplerende dokumen-
ter og forpligtelsen til at gøre dette for den tilbudsgiver, som myndigheden har besluttet at til-
dele kontrakten, også gælder i den særlige sammenhæng med dynamiske indkøbssystemer.
66) For at fremme små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) muligheder for at deltage i et
stort dynamisk indkøbssystem, for eksempel et, der gennemføres af en indkøbscentral, bør den
ordregivende myndighed kunne beskrive systemet i objektivt definerede kategorier af varer,
bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser. Sådanne kategorier bør defineres ved hjælp af
henvisninger til objektive faktorer, som eksempelvis kan omfatte den maksimale tilladte stør-
relse af specifikke kontrakter, der skal tildeles inden for den pågældende kategori, eller et spe-
cifikt geografisk område, hvor specifikke kontrakter skal udføres. Hvis et dynamisk indkøbs-
system er inddelt i kategorier, bør den ordregivende myndighed anvende udvælgelseskriterier,
som står i rimeligt forhold til den pågældende kategoris karakteristika.
67) Det bør præciseres, at elektroniske auktioner typisk ikke er egnede til visse offentlige bygge-
og anlægskontrakter og visse offentlige tjenesteydelseskontrakter, der involverer en intellektu-
el indsats, som f.eks. design af arbejder, da kun elementer, der kan vurderes automatisk ad
elektronisk vej, uden at den ordregivende myndighed deltager heri eller har mulighed for at
foretage en vurdering heraf, dvs. kun elementer, der er kvantificerbare, således at de kan ud-
trykkes i tal eller procent, må gøres til genstand for elektroniske auktioner.
Det bør dog også præciseres, at elektroniske auktioner kan anvendes i en udbudsprocedure til
indkøb af en specifik intellektuel ejendomsret. Det bør også nævnes, at selv om de ordregiven-
de myndigheder fortsat kan begrænse antallet af ansøgere eller tilbudsgivere, så længe auktio-
nen endnu ikke er begyndt, bør antallet af tilbudsgivere, der deltager i den elektroniske aukti-
on, ikke kunne begrænses yderligere, når auktionen er begyndt.
68) Der udvikles til stadighed nye elektroniske indkøbsteknikker såsom elektroniske kataloger.
Elektroniske kataloger er et format til fremlæggelse og systematisering af oplysninger på en
måde, der er fælles for alle deltagende tilbudsgivere, og som er egnet til elektronisk behand-
ling. Et eksempel kunne være tilbud, som fremlægges i form af et regneark. Ordregivende
myndigheder bør kunne stille krav om elektroniske kataloger i alle tilgængelige procedurer,
hvor der kræves anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler. Elektroniske kataloger bi-
drager til at øge konkurrencen og forenkle offentlige indkøb, navnlig fordi de sparer både tid
og penge. Der bør dog fastsættes regler, så det sikres, at anvendelsen af de nye teknikker over-
holder dette direktiv og principperne om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling og gennem-
sigtighed. Anvendelsen af elektroniske kataloger til fremlæggelse af tilbud bør således ikke
medføre mulighed for, at de økonomiske aktører nøjes med at overføre deres generelle kata-
log. Økonomiske aktører bør stadig skulle tilpasse deres generelle kataloger med henblik på
den specifikke udbudsprocedure. En sådan tilpasning sikrer, at det katalog, der overføres som
svar på en given udbudsprocedure, kun indeholder varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjene-
249
steydelser, som de økonomiske aktører — efter en grundig gennemgang — har vurderet opfyl-
der den ordregivende myndigheds krav. Således bør de økonomiske aktører have lov til at ko-
piere oplysningerne i deres generelle katalog, men de bør ikke have lov til at indsende deres
generelle katalog som sådan.
Hvor der ydes tilstrækkelig garanti for sikring af sporbarhed, ligebehandling og forudsigelig-
hed, bør de ordregivende myndigheder endvidere have lov til at indhente tilbud i forbindelse
med særlige indkøb på grundlag af tidligere overførte elektroniske kataloger, især i forbindelse
med fornyet konkurrence med henblik på anvendelse af en rammeaftale eller ved anvendelse
af et dynamisk indkøbssystem.
Hvis det er den ordregivende myndighed, der har indhentet tilbuddene, bør den pågældende
økonomiske aktør have mulighed for at kontrollere, at det af den ordregivende myndighed så-
ledes sammensatte tilbud ikke indeholder nogen materielle fejl. Hvis der forekommer materi-
elle fejl, bør den økonomiske aktør ikke være bundet af det tilbud, som den ordregivende myn-
dighed har indhentet, medmindre fejlen rettes.
I overensstemmelse med kravene i reglerne om elektroniske kommunikationsmidler bør de or-
dregivende myndigheder undgå urimelige hindringer for økonomiske aktørers adgang til de
udbudsprocedurer, hvor tilbud skal fremlægges i form af elektroniske kataloger, og som garan-
terer overholdelse af de generelle principper om ikkeforskelsbehandling og ligebehandling.
69) Centraliserede indkøbsteknikker anvendes i stadig højere grad i de fleste medlemsstater. Ind-
købscentraler har til opgave at forestå indkøb, forvalte dynamiske indkøbssystemer eller indgå
offentlige kontrakter eller rammeaftaler for andre ordregivende myndigheder med eller uden
vederlag. De ordregivende myndigheder, der indgås en rammeaftale for, bør kunne anvende
den til enkelte eller gentagne indkøb. På grund af de store mængder, der indkøbes, kan og bør
disse teknikker bidrage til at øge konkurrencen og professionalisere de offentlige indkøb. Der
bør derfor fastlægges en EU-definition af indkøbscentraler rettet mod ordregivende myndighe-
der, og det bør præciseres, at indkøbscentraler arbejder på to forskellige måder.
De bør for det første kunne fungere som grossister, der køber, oplagrer og videresælger, eller
for det andet kunne fungere som formidlere, der tildeler kontrakter, anvender dynamiske ind-
købssystemer eller indgår rammeaftaler til brug for de ordregivende myndigheder. En sådan
formidlende rolle kan i nogle tilfælde udføres ved, at de relevante tildelingsprocedurer gen-
nemføres uafhængigt uden detaljerede anvisninger fra de pågældende ordregivende myndighe-
der, og i andre tilfælde ved, at de relevante tildelingsprocedurer gennemføres i henhold til de
pågældende ordregivende myndigheders anvisninger på deres vegne og for deres regning.
Der bør desuden fastsættes regler, der fordeler ansvaret for overholdelsen af forpligtelserne i
henhold til dette direktiv mellem indkøbscentralen og de ordregivende myndigheder, der fore-
tager indkøb fra eller gennem den. Hvor indkøbscentralen har eneansvaret for gennemførelsen
af udbudsprocedurerne, bør denne ligeledes alene og direkte være ansvarlig for procedurernes
lovlighed. Hvis en ordregivende myndighed udfører visse dele af proceduren, f.eks. fornyet
konkurrence med henblik på anvendelse af en rammeaftale eller tildelingen af individuelle
kontrakter på grundlag af et dynamisk indkøbssystem, skal den fortsat være ansvarlig for de
dele, den udfører.
250
70) Ordregivende myndigheder bør have ret til at tildele en offentlig tjenesteydelseskontrakt om
levering af centraliserede indkøbsaktiviteter til en indkøbscentral uden at anvende procedurer-
ne i dette direktiv. Det bør også være tilladt for sådanne offentlige tjenesteydelseskontrakter at
omfatte levering af accessoriske indkøbsaktiviteter. Offentlige tjenesteydelseskontrakter om
levering af accessoriske indkøbsaktiviteter bør, når det ikke er indkøbscentralen, der udfører
aktiviteterne i forbindelse med sin levering af centrale indkøbsaktiviteter til pågældende ordre-
givende myndighed, tildeles i overensstemmelse med dette direktiv. Det bør også erindres, at
dette direktiv ikke bør anvendes, når centraliserede indkøbsaktiviteter eller accessoriske ind-
købsaktiviteter leveres på anden måde end gennem en gensidigt bebyrdende kontrakt, som ud-
gør indkøb i henhold til dette direktiv.
71) En styrkelse af bestemmelserne vedrørende indkøbscentraler bør på ingen måde forhindre den
nuværende praksis med lejlighedsvise fælles udbud, dvs. mindre institutionaliserede og syste-
matiske fælles udbud eller fast praksis med anvendelse af tjenesteydere, der forbereder og
håndterer udbudsprocedurerne på en ordregivende myndigheds vegne og for dennes regning
og efter dennes anvisninger. Tværtimod bør visse elementer i fælles udbud præciseres på
grund af den vigtige rolle, fælles udbud kan spille, ikke mindst i forbindelse med innovative
projekter.
Fælles udbud kan antage mange forskellige former, der spænder fra samordnede udbud og ud-
arbejdelse af fælles tekniske specifikationer for bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser, der vil blive indkøbt af en række ordregivende myndigheder, som hver især gennem-
fører en separat udbudsprocedure, til situationer, hvor de pågældende ordregivende myndighe-
der gennemfører en udbudsprocedure i fællesskab enten ved at handle sammen eller ved at
overdrage forvaltningen af udbudsproceduren til én ordregivende myndighed på vegne af alle
ordregivende myndigheder.
Når flere ordregivende myndigheder gennemfører en udbudsprocedure i fællesskab, bør de
bære et fælles ansvar for at opfylde deres forpligtelser i henhold til dette direktiv. Hvis det kun
er dele af udbudsproceduren, der gennemføres i fællesskab af de ordregivende myndigheder,
bør det fælles ansvar dog kun gælde for de dele af proceduren, der er udført i fællesskab. Den
enkelte ordregivende myndighed er alene ansvarlig for procedurer eller dele af procedurer,
som den gennemfører på egen hånd, såsom tildelingen af en kontrakt, indgåelsen af en ramme-
aftale, anvendelsen af et dynamisk indkøbssystem, fornyet konkurrence i henhold til en ram-
meaftale eller fastlæggelsen af, hvem af de økonomiske aktører der er part i en rammeaftale,
der skal udføre en given opgave.
72) Elektroniske kommunikationsmidler er særligt velegnede til at støtte centraliseret indkøbs-
praksis og centraliserede værktøjer i betragtning af den mulighed, de udbyder i forbindelse
med genanvendelse og automatisk behandling af data og til at reducere oplysninger og trans-
aktionsomkostninger. Anvendelsen af disse elektroniske kommunikationsmidler bør derfor i
første omgang gøres obligatoriske for indkøbscentraler, samtidig med at de letter tilnærmelsen
af praksis i hele Unionen. Dette skal følges af en generel forpligtelse til at anvende elektroni-
ske kommunikationsmidler ved alle udbudsprocedurer efter en overgangsperiode på 30 måne-
der.
73) Offentlige kontrakter tildelt i fællesskab af ordregivende myndigheder fra forskellige med-
lemsstater støder i øjeblikket på særlige juridiske vanskeligheder i forbindelse med konflikter
251
mellem de nationale lovgivninger. Til trods for at direktiv 2004/18/EF implicit tillod grænse-
overskridende fælles offentlige udbud, står ordregivende myndigheder stadig over for betyde-
lige juridiske og praktiske vanskeligheder i forbindelse med indkøb hos indkøbscentraler i an-
dre medlemsstater eller fælles tildeling af offentlige kontrakter. For at give ordregivende myn-
digheder mulighed for at drage størst mulig fordel af det indre markeds muligheder med hen-
syn til stordriftsfordele og risiko-resultat-deling, ikke mindst ved innovative projekter, der in-
debærer større risiko end med rimelighed kan accepteres af en enkelt ordregivende myndig-
hed, bør disse vanskeligheder afhjælpes. Nye regler om grænseoverskridende fælles udbud bør
derfor fastsættes for at lette samarbejdet mellem ordregivende myndigheder og øge fordelene
ved det indre marked ved at skabe grænseoverskridende forretningsmuligheder for leverandø-
rer og tjenesteydere. Disse regler bør fastlægge betingelserne for grænseoverskridende anven-
delse af indkøbscentraler og udpege den gældende lovgivning om offentlige udbud, herunder
gældende lovgivning om klagemuligheder, ved grænseoverskridende fælles procedurer og der-
med supplere lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/200813). Desuden bør ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater kunne
etablere fælles enheder i henhold til national ret eller EU-retten. Der bør fastsættes særlige
regler for sådanne former for fælles udbud.
Imidlertid bør ordregivende myndigheder ikke gøre brug af mulighederne for fælles udbud på
tværs af grænserne med det formål at omgå obligatoriske offentligretlige regler, jf. EU-retten,
der gælder for dem i den medlemsstat, hvor de er beliggende. Sådanne regler kunne for ek-
sempel omfatte bestemmelser om gennemsigtighed og adgang til dokumenter eller særlige
krav om sporbarhed af følsomme leverancer.
74) Der er behov for, at de tekniske specifikationer, der udarbejdes af det offentlige som indkøber,
sikrer, at offentlige udbud indebærer konkurrence, og at der opfyldes målsætninger om bære-
dygtighed. Derfor bør det være muligt at afgive tilbud, som afspejler mange forskellige tekni-
ske løsningsmuligheder, standarder og tekniske specifikationer på markedet, herunder dem,
som er udarbejdet på grundlag af ydelseskriterier med tilknytning til produktionsprocedurernes
livscyklus og bæredygtighed i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, varer og tjeneste-
ydelser.
De tekniske specifikationer bør derfor udformes på en sådan måde, at kunstig indsnævring af
konkurrence undgås gennem krav, der begunstiger en bestemt økonomisk aktør, ved at afspej-
le de vigtigste egenskaber for de varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der
normalt tilbydes af den pågældende økonomiske aktør. Udarbejdelse af de tekniske specifika-
tioner i form af funktionelle og udførelsesrelaterede krav gør det almindeligvis muligt at opnå
dette mål på den bedst mulige måde. Funktionelle og udførelsesrelaterede krav er også passen-
de metoder til at fremme innovation i forbindelse med offentlige udbud og bør anvendes i vi-
dest muligt omfang. Når der henvises til en europæisk standard, eller i mangel heraf til en nati-
onal standard, bør tilbud baseret på tilsvarende ordninger tages i betragtning af de ordregiven-
de myndigheder. Det bør være den økonomiske aktørs ansvar at dokumentere ækvivalens med
det påkrævede mærke.
For at dokumentere, at der er tale om en tilsvarende ordning, bør det kunne kræves, at tilbuds-
giverne fremlægger verificeret dokumentation fra tredjepart. Anden relevant dokumentation,
såsom teknisk dokumentation fra fabrikanten, bør dog også tillades, hvis den pågældende øko-
nomiske aktør ikke har adgang til sådanne certifikater eller testrapporter eller ikke har mulig-
252
hed for at fremskaffe dem inden for de fastsatte frister, forudsat at den pågældende økonomi-
ske aktør dermed dokumenterer, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelser-
ne opfylder de krav eller kriterier, der er fastsat i de tekniske specifikationer, tildelingskriteri-
erne eller vilkårene for gennemførelse af kontrakten.
75) Ordregivende myndigheder, der ønsker at indkøbe bygge- eller anlægsarbejder, varer eller tje-
nesteydelser med specifikke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, bør kunne henvise
til særlig mærkning såsom de europæiske og (multi)nationale miljømærker eller ethvert andet
mærke, forudsat at kravene til mærket er forbundet med kontraktens genstand, f.eks. beskrivel-
sen af varen og dets udformning, herunder emballagekrav. Det er desuden vigtigt, at disse krav
udformes og vedtages på grundlag af objektivt kontrollerbare kriterier ved hjælp af en frem-
gangsmåde, som de berørte parter, f.eks. organer inden for det offentlige, forbrugere, produ-
center, forhandlere og miljøorganisationer, kan deltage i, og at mærket er til rådighed og til-
gængeligt for alle interesserede parter. Det bør præciseres, at interessenterne kan være offentli-
ge eller private organer, virksomheder eller anden form for ikkestatslig organisation (en orga-
nisation, der ikke er offentlig, og som ikke er en traditionel virksomhed).
Det bør ligeledes præciseres, at specifikke nationale eller statslige institutioner eller organisati-
oner kan være involveret i fastlæggelsen af de mærkekrav, som offentlige myndigheder even-
tuelt skal bruge i forbindelse med udbuddet, uden at disse institutioner eller organisationer mi-
ster deres status som tredjemand.
Henvisning til mærker bør ikke have til følge, at innovationen begrænses.
76) For alle indkøb til brug for personer, uanset om det er offentligheden eller den ordregivende
myndigheds medarbejdere, er det nødvendigt, at de ordregivende myndigheder fastsætter tek-
niske specifikationer under hensyntagen til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handi-
cappede eller design for samtlige brugere, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.
77) Under udarbejdelsen af tekniske specifikationer bør de ordregivende myndigheder tage hensyn
til krav, der er affødt af EU-retten på databeskyttelsesområdet, navnlig i forbindelse med ud-
formning af behandlingen af personoplysninger (indbygget databeskyttelse).
78) Offentlige udbud bør tilpasses SMV'ers behov. Ordregivende myndigheder bør tilskyndes til
at gøre brug af adfærdskodeksen for offentlige kontrakter i arbejdsdokumentet fra Kommissio-
nens tjenestegrene af 25. juni 2008 med titlen »Europæisk kodeks for bedste praksis for
SMV's adgang til offentlige indkøbskontrakter«, hvori der er vejledning i, hvordan de kan an-
vende rammerne for offentlige udbud på en sådan måde, at SMV'erne får lettere adgang til at
deltage. Med henblik herpå og for at øge konkurrencen bør de ordregivende myndigheder til-
skyndes til især at opdele kontrakter i delkontrakter. En sådan opdeling kan foretages på et
kvantitativt grundlag, således at de individuelle kontrakter svarer bedre til SMV'ernes kapaci-
tet, eller på et kvalitativt grundlag i overensstemmelse med de forskellige deltagende erhverv
og specialiseringer for at tilpasse indholdet af de individuelle kontrakter bedre til de speciali-
serede SMV-sektorer eller i overensstemmelse med forskellige efterfølgende projektfaser.
Delkontrakternes størrelse og genstand bør fastsættes frit af den ordregivende myndighed, som
i overensstemmelse med de relevante regler for beregning af den anslåede kontraktværdi også
bør kunne tildele nogle af delkontrakterne, uden at procedurerne i dette direktiv finder anven-
253
delse. Den ordregivende myndighed bør have pligt til at overveje det hensigtsmæssige i at op-
dele kontrakter i delkontrakter og samtidig være fri til selv at træffe en beslutning med enhver
begrundelse, den måtte finde relevant, uden at være underlagt administrativ eller retlig kontrol.
Hvis den ordregivende myndighed beslutter, at det ikke er hensigtsmæssigt at opdele kontrak-
ten i delkontrakter, bør den individuelle rapport eller udbudsdokumenterne omfatte en angivel-
se af de primære årsager til den ordregivende myndigheds valg. Sådanne årsager kunne for ek-
sempel være, at den ordregivende myndighed mener, at en sådan opdeling kunne risikere at
begrænse konkurrencen eller gøre det uforholdsmæssigt teknisk vanskeligt eller dyrt at gen-
nemføre kontrakten, eller at nødvendigheden af at koordinere de forskellige ordremodtagere af
delkontrakterne indebærer en alvorlig risiko for, at den korrekte udførelse af kontrakten under-
mineres.
Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne gå videre i deres bestræbelser på at fremme SMV'ernes
deltagelse i markedet for offentlige udbud ved at udvide pligten til at overveje det hensigts-
mæssige i at opdele kontrakter i delkontrakter til at omfatte mindre kontrakter, ved at kræve, at
de ordregivende myndigheder giver en begrundelse for en afgørelse om ikke at opdele kon-
trakter i delkontrakter, eller ved at gøre en opdeling i delkontrakter obligatorisk under visse
omstændigheder. Medlemsstaterne bør med samme formål også frit kunne sørge for mekanis-
mer til direkte betaling af underentreprenører.
79) Når kontrakter opdeles i delkontrakter, bør de ordregivende myndigheder, f.eks. for at opret-
holde konkurrencen eller af hensyn til forsyningssikkerheden, kunne begrænse antallet af del-
kontrakter, som en økonomisk aktør kan byde på. De bør desuden kunne begrænse antallet af
delkontrakter, der kan tildeles en enkelt tilbudsgiver.
Målet om at lette SMV'ernes adgang til offentlige udbud kan dog blive vanskeliggjort, hvis de
ordregivende myndigheder er nødsaget til at tildele kontrakten del for del, og dette medfører,
at de vil skulle acceptere væsentligt mindre fordelagtige løsninger i forhold til en tildeling, der
består af flere eller alle delkontrakter. Hvis muligheden for at følge en sådan metode klart er
angivet på forhånd, bør det derfor være muligt for de ordregivende myndigheder at foretage en
sammenlignende vurdering af tilbuddene, så de kan fastslå, om de tilbud, som en bestemt til-
budsgiver har afgivet for en specifik kombination af delkontrakter, som helhed bedre ville
kunne opfylde tildelingskriterierne, der er fastlagt i overensstemmelse med dette direktiv, end
tilbuddene for de enkelte delkontrakter isoleret set. Er dette tilfældet, bør den ordregivende
myndighed kunne tildele en kontrakt, der samler de aktuelle delkontrakter, til den pågældende
tilbudsgiver. Det bør præciseres, at ordregivende myndigheder bør foretage en sådan sammen-
lignende vurdering ved først at fastslå, hvilke tilbudsgivere der bedst opfylder de tildelingskri-
terier, der er fastlagt for den enkelte kontraktdel, og derefter sammenligne med de tilbud, som
en bestemt tilbudsgiver har afgivet for en specifik kombination af delkontrakter taget som en
helhed.
80) For at gøre procedurerne hurtigere og mere effektive bør tidsfristerne for deltagelse i udbuds-
procedurer være så korte som muligt, uden at det skaber unødvendige adgangshindringer for
økonomiske aktører fra hele det indre marked og især SMV'er. Det skal derfor erindres, at når
de ordregivende myndigheder fastsætter fristerne for modtagelse af tilbud og ansøgninger om
deltagelse, bør de navnlig tage hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid, der er nødven-
dig til udarbejdelsen af tilbud, selv om dette betyder, at der fastsættes tidsfrister, som er længe-
re end de minimumsfrister, der er fastsat i dette direktiv. Anvendelsen af elektroniske informa-
254
tions- og kommunikationsmidler, navnlig fuld elektronisk adgang for økonomiske aktører, til-
budsgivere og ansøgere til udbudsdokumenter og elektronisk fremsendelse af kommunikation,
medfører på den anden side øget gennemsigtighed og tidsbesparelser. Der bør derfor indføres
bestemmelser om forkortelse af minimumsfristerne i overensstemmelse med bestemmelserne i
GPA-aftalen, dog under forudsætning af at disse er forenelige med de særlige bestemmelser
for fremsendelsesmetoder, der er fastsat på EU-plan. Endvidere bør de ordregivende myndig-
heder have mulighed for yderligere at forkorte fristerne for modtagelse af ansøgninger om del-
tagelse og indsendelse af tilbud i tilfælde, hvor hastende omstændigheder gør det umuligt at
anvende de normale frister, men hvor en almindelig procedure med offentliggørelse stadig er
mulig. Kun i ekstraordinære situationer, hvor tvingende grunde som følge af begivenheder,
som den ordregivende myndighed ikke har kunnet forudse, og som ikke kan tilskrives denne
ordregivende myndighed, gør det umuligt at gennemføre en almindelig procedure, selv med
forkortede tidsfrister, bør de ordregivende myndigheder i strengt nødvendigt omfang have mu-
lighed for at tildele kontrakter ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse.
Dette kan være tilfældet, hvor naturkatastrofer kræver øjeblikkelig handling.
81) Det bør præciseres, at behovet for at sikre, at de økonomiske aktører har tilstrækkelig tid til at
udarbejde et antageligt tilbud, betyder, at de tidsfrister, der blev fastsat indledningsvis, mulig-
vis vil skulle forlænges. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis der foretages væsentlige ændrin-
ger i udbudsdokumenterne. Det bør ligeledes præciseres, at væsentlige ændringer i sådanne til-
fælde bør forstås som ændringer, navnlig af de tekniske specifikationer, som de økonomiske
aktører vil skulle bruge yderligere tid for at forstå og svare tilstrækkeligt på. Det bør imidlertid
præciseres, at sådanne ændringer ikke bør være så omfattende, at det ville have givet mulighed
for at give andre ansøgere end de oprindeligt udvalgte adgang, eller ville have tiltrukket yder-
ligere deltagere i udbudsproceduren. Dette kan især være tilfældet, hvis ændringerne bevirker,
at kontraktens eller rammeaftalens karakter er væsentlig forskellig fra den, der oprindelig blev
fastlagt i udbudsdokumenterne.
82) Det bør præciseres, at oplysningerne vedrørende visse afgørelser, der træffes under en udbuds-
procedure, herunder afgørelsen om ikke at tildele en kontrakt eller ikke at indgå en rammeafta-
le, bør sendes af de ordregivende myndigheder, uden at ansøgere eller tilbudsgivere skal an-
mode om disse oplysninger. Det bør også erindres, at Rådets direktiv 89/665/EØF14) forpligter
de ordregivende myndigheder til at forsyne de pågældende ansøgere og tilbudsgivere med et
resumé af de relevante grunde til nogle af de vigtigste beslutninger, der træffes i løbet af en
udbudsprocedure, igen uden at ansøgere eller tilbudsgivere skal anmode om det. Det bør ende-
lig præciseres, at ansøgere og tilbudsgivere bør have mulighed for at anmode om mere detalje-
rede oplysninger om disse grunde, som de ordregivende myndigheder bør være pålagt at skulle
give, medmindre der er alvorlige grunde til ikke at gøre dette. Disse grunde bør være fastlagt i
dette direktiv. For at sikre den nødvendige gennemsigtighed i forbindelse med udbudsprocedu-
rer med forhandling og dialog med tilbudsgivere bør tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt
tilbud, medmindre der er alvorlige grunde til ikke at gøre dette, også kunne anmode om oplys-
ninger om procedurens gennemførelse og forløb.
83) Alt for strenge krav vedrørende økonomisk og finansiel kapacitet udgør ofte en urimelig hin-
dring for SMV'ernes inddragelse i offentlige udbud. Sådanne krav bør hænge sammen med og
stå i forhold til kontraktens genstand. Navnlig bør ordregivende myndigheder ikke kunne kræ-
ve, at økonomiske aktører har en minimumsomsætning, som ikke står i forhold til kontraktens
genstand. Der bør normalt ikke kunne kræves en minimumsomsætning på mere end to gange
255
kontraktens anslåede værdi. Højere krav bør imidlertid kunne gøres gældende i behørigt be-
grundede tilfælde. Sådanne tilfælde kan omfatte øgede risici forbundet med kontraktens gen-
nemførelse eller den kendsgerning, at kontraktens rettidige og korrekte gennemførelse er kri-
tisk, eksempelvis fordi den udgør en nødvendig forudsætning for andre kontrakters gennemfø-
relse.
I sådanne behørigt begrundede tilfælde bør det fortsat stå de ordregivende myndigheder frit for
selv at beslutte, om det er passende og relevant at fastsætte højere minimumsomsætningskrav,
uden at være underlagt administrativ eller retlig kontrol. Hvis der anvendes højere minimums-
omsætningskrav, bør de ordregivende myndigheder frit kunne fastsætte størrelsen, så længe
den hænger sammen med og står i forhold til kontraktens genstand. Beslutter den ordregivende
myndighed, at minimumsomsætningskravet skal være højere end to gange kontraktens anslåe-
de værdi, bør den individuelle rapport eller udbudsdokumenterne omfatte en angivelse af de
primære årsager til den ordregivende myndigheds valg.
Ordregivende myndigheder bør også kunne anmode om oplysninger om forholdet mellem
f.eks. aktiver og passiver i årsregnskabet. Et positivt resultat, hvor der er flere aktiver end pas-
siver, kan være yderligere bevis på, at de økonomiske aktørers finansielle formåen er tilstræk-
kelig.
84) Mange økonomiske aktører, og ikke mindst SMV'er, anser administrative byrder som følge af
kravet om at fremlægge et stort antal certifikater og andre dokumenter forbundet med udeluk-
kelses- og udvælgelseskriterierne for at være en væsentlig hindring for deres deltagelse i of-
fentlige udbud. Begrænsning af sådanne krav, eksempelvis gennem anvendelse af et fælles
europæisk udbudsdokument (ESPD) bestående af en ajourført egenerklæring, kan resultere i
betydelig forenkling til fordel for både ordregivende myndigheder og økonomiske aktører.
Den tilbudsgiver, som det er besluttet at tildele kontrakten, bør imidlertid fremlægge de rele-
vante beviser, og de ordregivende myndigheder bør ikke indgå kontrakter med tilbudsgivere,
der ikke kan gøre dette. Ordregivende myndigheder bør også have ret til at anmode om alle
eller en del af de supplerende dokumenter, når som helst de måtte anse det for nødvendigt for
at sikre, at proceduren gennemføres korrekt. Dette kan især være tilfældet i procedurer med to
faser — begrænsede udbud, udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovati-
onspartnerskaber — hvor de ordregivende myndigheder gør brug af muligheden for at begræn-
se antallet af ansøgere, der opfordres til at indgive tilbud. Et krav om indsendelse af suppleren-
de dokumenter i forbindelse med udvælgelsen af ansøgere, som opfordres til at deltage, kan
begrundes med, at det bør undgås, at de ordregivende myndigheder opfordrer ansøgere til at
deltage, som senere viser sig ikke at være i stand til at indsende de supplerende dokumenter i
tildelingsfasen, og dermed forhindrer andre i øvrigt kvalificerede ansøgere i at deltage.
Det bør udtrykkeligt præciseres, at ESPD også bør indeholde relevante oplysninger om enhe-
der, hvis kapacitet en økonomisk aktør baserer sig på, så oplysninger om sådanne enheder kan
verificeres samtidig med og på samme vilkår som verifikationen af den økonomiske hovedak-
tør.
85) Det er vigtigt, at de ordregivende myndigheders beslutninger er baseret på de seneste oplys-
ninger, navnlig hvad angår udelukkelsesgrunde, da der hurtigt kan ske væsentlige ændringer,
eksempelvis i tilfælde af økonomiske vanskeligheder, der ville gøre den økonomiske aktør
256
uegnet, eller det modsatte, hvis et udestående i forbindelse med sociale bidrag i mellemtiden er
blevet betalt. Det er derfor så vidt muligt at foretrække, at de ordregivende myndigheder veri-
ficerer sådanne oplysninger ved hjælp af relevante databaser, der bør være nationale, forstået
på den måde, at de administreres af de offentlige myndigheder. På nuværende tidspunkt kan
der fortsat være mange tilfælde, hvor dette endnu ikke er muligt af tekniske årsager. Kommis-
sionen bør derfor overveje at fremme foranstaltninger, der letter elektronisk adgang til ajour-
førte oplysninger, såsom at styrke værktøjer, der giver adgang til virtuelle virksomhedsdossie-
rer, eller metoder til at styrke interoperationaliteten mellem databaser eller andre tilsvarende
parallelle foranstaltninger.
Der bør også sørges for, at de ordregivende myndigheder ikke skal anmode om fortsat aktuelle
dokumenter, som de allerede er i besiddelse af fra tidligere udbudsprocedurer. Det bør dog sik-
res, at de ordregivende myndigheder ikke pålægges en uforholdsmæssig stor arkiveringsbyrde
i den forbindelse. Denne forpligtelse bør derfor først skulle gennemføres, når anvendelsen af
elektroniske kommunikationsmidler bliver obligatorisk, da elektronisk dokumenthåndtering
vil lette opgaven for de ordregivende myndigheder.
86) Der kan opnås yderligere forenkling for såvel de økonomiske aktører som de ordregivende
myndigheder ved hjælp af en standardformular til egenerklæringer, der kan mindske proble-
mer med hensyn til den præcise formulering af formelle samtykkeerklæringer samt sproglige
spørgsmål.
87) Kommissionen tilvejebringer og forvalter et elektronisk system, e-Certis, som i øjeblikket op-
dateres og verificeres på frivillig basis af de nationale myndigheder. Formålet med e-Certis er
at lette udvekslingen af certifikater og anden dokumentation, som ofte kræves af ordregivende
myndigheder. De hidtil indhøstede erfaringer viser, at frivillig opdatering og verificering er
utilstrækkelig til at sikre, at e-Certis fuldt ud kan opfylde potentialet med at forenkle og lette
udvekslingen af dokumenter til fordel for navnlig SMV'er. Vedligeholdelse bør derfor gøres
obligatorisk som et første trin. Anvendelse af e-Certis vil blive gjort obligatorisk på et senere
tidspunkt.
88) De ordregivende myndigheder bør kunne kræve, at miljøstyringsforanstaltninger eller -syste-
mer anvendes under udførelsen af en offentlig kontrakt. Miljøstyringssystemerne kan, uanset
om de er registreret i overensstemmelse med EU's instrumenter, f.eks. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1221/200915), vise, om den økonomiske aktør har teknisk formåen
til at udføre kontrakten. Dette indbefatter økomærker, som omfatter miljøstyringskriterier.
Hvis en økonomisk aktør ikke har adgang til sådanne registrerede miljøstyringssystemer eller
ikke har mulighed for at opnå dem inden for de relevante frister, bør det være muligt at indgi-
ve en beskrivelse af de gennemførte miljøstyringsforanstaltninger, forudsat at den pågældende
økonomiske aktør godtgør, at disse foranstaltninger sikrer samme miljøbeskyttelsesniveau som
de foranstaltninger, der kræves i henhold til miljøstyringen.
89) Begrebet tildelingskriterier er centralt i dette direktiv. Det er derfor vigtigt, at de relevante be-
stemmelser præsenteres så enkelt og strømlinet som muligt. Dette kan ske ved at anvende ud-
trykket »økonomisk mest fordelagtige tilbud« som overordnet begreb, idet alle de udvalgte til-
bud i sidste ende bør vælges i forhold til det, den enkelte ordregivende myndighed anser for at
være den økonomisk bedste løsning blandt tilbuddene. Med henblik på at undgå forveksling
med det tildelingskriterium, der i øjeblikket betegnes som det »økonomisk mest fordelagtige
257
tilbud« i direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, bør der findes et andet udtryk, der dækker begre-
bet »det bedste forhold mellem pris og kvalitet«. Det bør derfor fortolkes i overensstemmelse
med retspraksis vedrørende disse direktiver, bortset fra hvis der er en klart materielt anden løs-
ning i nærværende direktiv.
90) Kontrakter bør tildeles på grundlag af objektive kriterier, som sikrer overholdelse af princip-
perne om gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling, med henblik på at sikre
en objektiv sammenligning af tilbuddenes relative værdi for under forhold med effektiv kon-
kurrence at fastslå, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det bør ud-
trykkeligt fastsættes, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud bør vurderes på grundlag af det
bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvilket altid bør indeholde et pris- eller omkostnings-
element. Det bør ligeledes præciseres, at en sådan vurdering af det økonomisk mest fordelagti-
ge tilbud også kan ske alene på grundlag af enten pris eller omkostningseffektivitet. Det er
endvidere hensigtsmæssigt at erindre om, at det står de ordregivende myndigheder frit for at
fastsætte tilstrækkelige kvalitetsstandarder ved hjælp af tekniske specifikationer eller vilkår for
udførelse af kontrakten.
For at fremme mere kvalitetsorienterede offentlige udbud bør det være tilladt for medlemssta-
terne at forbyde eller indskrænke brugen af pris eller omkostning alene til at vurdere det øko-
nomisk mest fordelagtige tilbud, når de vurderer, at det er hensigtsmæssigt.
For at sikre overholdelsen af princippet om ligebehandling ved tildelingen af kontrakter bør de
ordregivende myndigheder være forpligtet til at skabe den gennemsigtighed, der er nødvendig
for, at alle tilbudsgivere kan være rimeligt informeret om de kriterier og ordninger, der anven-
des i forbindelse med beslutningen om tildeling af kontrakter. Ordregivende myndigheder bør
derfor være forpligtet til at oplyse, hvilke kriterier de anvender for tildelingen af kontrakten,
og hvordan de relativt vægter de enkelte kriterier. De ordregivende myndigheder bør dog i be-
hørigt begrundede tilfælde, som de skal kunne angive grundene for, kunne fravige forpligtel-
sen til at oplyse, hvordan de vægter tildelingskriterierne, når en sådan vægtning ikke kan fast-
sættes i forvejen, især på grund af kontraktens kompleksitet. I disse tilfælde bør de oplyse kri-
teriernes prioriterede rækkefølge med de vigtigste først.
91) I henhold til artikel 11 i TEUF skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gen-
nemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig
udvikling. Det præciseres i dette direktiv, hvordan de ordregivende myndigheder kan bidrage
til miljøbeskyttelse og fremme af bæredygtig udvikling, samtidig med at de sikres mulighed
for at opnå det bedste forhold mellem kvalitet og pris i kontrakterne.
92) De ordregivende myndigheder bør i forbindelse med vurderingen af det bedste forhold mellem
pris og kvalitet fastlægge de økonomiske og kvalitative kriterier, der knytter sig til kontraktens
genstand, som de vil anvende i den forbindelse. Disse kriterier bør dermed gøre det muligt at
foretage en sammenlignende vurdering af de enkelte tilbud i forhold til kontraktens genstand
som defineret i de tekniske specifikationer. For så vidt angår det bedste forhold mellem pris og
kvalitet indeholder dette direktiv en ikkeudtømmende liste over mulige tildelingskriterier, der
omfatter miljømæssige og sociale aspekter. Ordregivende myndigheder bør tilskyndes til at
vælge tildelingskriterier, der giver dem mulighed for at opnå bygge- og anlægsarbejder, varer
og tjenesteydelser af høj kvalitet, og som bedst svarer til deres behov.
258
De valgte tildelingskriterier bør ikke give den ordregivende myndighed ubegrænset valgfrihed,
og de bør sikre muligheden for effektiv og fair konkurrence og skal være ledsaget af ordnin-
ger, der muliggør effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger.
Med henblik på at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud bør beslutningen om til-
deling af kontrakten ikke udelukkende være baseret på ikkeomkostningsmæssige kriterier. De
kvalitative kriterier bør derfor ledsages af et omkostningskriterium, som efter den ordregiven-
de myndigheds valg kan være enten prisen eller en tilgang baseret på omkostningseffektivitet,
f.eks. beregning af livscyklusomkostninger. Tildelingskriterierne bør dog ikke berøre anven-
delsen af nationale bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser eller om angivelse af
en fast pris for visse varer.
93) Hvis nationale bestemmelser fastsætter vederlag for visse tjenesteydelser eller angiver faste
priser for visse varer, bør det præciseres, at det fortsat er muligt at vurdere, hvad der giver
mest værdi for pengene ud fra andre faktorer end pris eller vederlag alene. Afhængigt af den
pågældende tjenesteydelse eller vare kunne sådanne faktorer eksempelvis omfatte leverings-
og betalingsbetingelser, aspekter vedrørende eftersalgsservice (f.eks. omfanget af rådgivnings-
og ombytningsservice) eller miljømæssige eller sociale aspekter (f.eks. om bøger er trykt på
genbrugspapir eller papir fra bæredygtigt tømmer, de omkostninger, der henføres til miljøeks-
ternaliteter, eller hvorvidt man har fremmet social inddragelse af handicappede eller medlem-
mer af sårbare grupper blandt de personer, der skal udføre kontrakten). I betragtning af de
mange muligheder for at vurdere, hvad der giver mest værdi for pengene på grundlag af vægti-
ge kriterier, bør det undgås at anvende lodtrækning som eneste metode i forbindelse med tilde-
ling af kontrakten.
94) I de tilfælde, hvor kvaliteten af det ansatte personale er relevant for kontraktens udførelse, bør
de ordregivende myndigheder desuden kunne anvende organiseringen af de medarbejdere, der
er udpeget til at udføre den pågældende kontrakt, og deres kvalifikationer og erfaringer som et
tildelingskriterium, da dette kan have indflydelse på kvaliteten af kontraktens udførelse og føl-
gelig på tilbuddets økonomiske værdi. Dette kan for eksempel være tilfældet i forbindelse med
kontrakter med henblik på intellektuelle tjenesteydelser såsom konsulent- eller arkitektvirk-
somhed. Ordregivende myndigheder, som gør brug af denne mulighed, bør gennem passende
aftaleretlige foranstaltninger sikre, at det personale, der er udpeget til at gennemføre kontrak-
ten, effektivt opfylder de angivne kvalitetsstandarder, og at dette personale kun kan erstattes
med samtykke fra den ordregivende myndighed, som kontrollerer, at erstatningspersonalet har
et tilsvarende kvalitetsniveau.
95) Det er yderst vigtigt at udnytte potentialet ved offentlige udbud fuldt ud for at nå målene for
Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. I den forbindelse bør det
erindres, at offentlige udbud er en afgørende drivende kraft bag innovation, hvilket er af stor
betydning for den fremtidige vækst i Europa. I betragtning af de betydelige forskelle mellem
de enkelte sektorer og markeder vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte gene-
relle obligatoriske krav for miljømæssige, sociale og innovative indkøb.
EU-lovgiverne har allerede fastsat obligatoriske krav i forbindelse med udbud med henblik på
at nå specifikke mål på områderne for køretøjer til vejtransport (Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/33/EF16) ) og for kontorudstyr (Europa-Parlamentets og Rådets forordning
259
(EF) nr. 106/200817) ). Desuden er der sket betydelige fremskridt med hensyn til fastlæggelsen
af fælles metoder til bestemmelse af livscyklusomkostninger.
Det forekommer derfor relevant at fortsætte ad denne vej og overlade det til sektorspecifik
lovgivning at fastsætte obligatoriske målsætninger og mål som funktion af de særlige politi-
kker og forhold i den pågældende sektor, og at fremme udviklingen og anvendelsen af euro-
pæiske indfaldsvinkler til livscyklusomkostninger som en yderligere understøtning for anven-
delse af offentlige udbud til støtte for bæredygtig vækst.
96) Disse sektorspecifikke foranstaltninger bør suppleres af en tilpasning af direktiv 2004/17/EF
og 2004/18/EF, som sætter de ordregivende myndigheder i stand til at realisere målene i Euro-
pa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i deres indkøbsstrategier. Det
bør således gøres klart, at de ordregivende myndigheder, bortset fra hvis vurderingen sker på
grundlag af prisen alene, kan beslutte sig for det økonomisk mest fordelagtige tilbud og den
laveste omkostning ved hjælp af en tilgang, der bygger på livscyklusomkostninger. Begrebet
livscyklusomkostninger omfatter alle omkostninger i løbet af livscyklussen for bygge- og an-
lægsarbejder, varer eller tjenesteydelser.
Det vil sige interne omkostninger, f.eks. i forbindelse med forskning, der skal udføres, udvik-
ling, fremstilling, transport, anvendelse, vedligeholdelse samt bortskaffelse, men det kan også
omfatte omkostninger, der henføres til miljøeksternaliteter såsom forurening, der skyldes eks-
traktion af råmaterialer anvendt i produktet, eller er forårsaget af selve varen eller fremstillin-
gen heraf, for så vidt de kan værdisættes og overvåges. De metoder, som ordregivende myn-
digheder anvender til vurdering af omkostninger, der henføres til miljøeksternaliteter, bør fast-
lægges på forhånd på en objektiv og ikkediskriminerende måde og være tilgængelige for alle
interesserede parter. Sådanne metoder kan fastlægges på nationalt, regionalt eller lokalt plan,
men for at undgå konkurrencefordrejning gennem skræddersyede metoder bør de forblive ge-
nerelle i den betydning, at de ikke bør fastlægges specifikt med henblik på en bestemt offentlig
udbudsprocedure.
Der bør udarbejdes fælles metoder på EU-plan for beregningen af livscyklusomkostninger for
specifikke kategorier af varer eller tjenesteydelser. Når sådanne fælles metoder er udarbejdet,
bør brugen heraf gøres obligatorisk.
Endvidere bør muligheden for at fastlægge en fælles metode for beregning af livscyklusom-
kostninger undersøges under hensyn til eksisterende metoder, som f.eks. Guidelines for Social
Life Cycle Assessment of Products, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Natio-
ners miljøprogram.
97) Med henblik på bedre at integrere sociale og miljømæssige hensyn i udbudsprocedurerne bør
ordregivende myndigheder endvidere have lov til at anvende tildelingskriterier eller vilkår for
gennemførelse af kontrakten for bygge- eller anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der
skal leveres i henhold den offentlige kontrakt, for så vidt angår alle aspekter og ethvert trin i
deres livscyklus lige fra ekstraktion af råmaterialer til produkterne til tidspunktet for bortskaf-
felse af produktet, herunder faktorer, der indgår i den specifikke proces med fremstilling og
levering af samt handel og betingelserne herfor med de pågældende bygge- og anlægsarbejder,
varer eller tjenesteydelser eller en specifik proces på et senere tidspunkt i deres livscyklus, og-
så selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materielle indhold. Kriterier og vilkår
260
vedrørende en sådan produktions- eller leveringsproces er for eksempel, at fremstillingen af de
indkøbte varer ikke har omfattet giftige kemikalier, eller at de indkøbte tjenesteydelser leveres
ved hjælp af energieffektive maskiner. I overensstemmelse med Den Europæiske Unions
Domstols retspraksis omfatter dette også tildelingskriterier eller vilkår for gennemførelse af
kontrakten for så vidt angår levering eller brug af fairtradeprodukter i gennemførelsen af den
kontrakt, der skal tildeles. Kriterier og vilkår i forbindelse med handel og betingelserne herfor
kan f.eks. henvise til det forhold, at det pågældende produkt oprindelig er et fairtradeprodukt,
herunder krav om betaling af en minimumspris og en højere pris til producenterne. Vilkårene
for gennemførelsen af en kontrakt for så vidt angår miljømæssige hensyn kan for eksempel
omfatte levering, emballering og bortskaffelse af produkter, og med hensyn til bygge- og an-
lægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter, affaldsminimering eller ressourceeffektivitet.
Betingelsen for en forbindelse med kontraktens genstand udelukker dog kriterier og vilkår ve-
drørende en virksomheds generelle politik, som ikke kan betragtes som en faktor, der karakte-
riserer den specifikke proces med fremstilling eller levering af indkøbte bygge- og anlægsar-
bejder, varer eller tjenesteydelser. Ordregivende myndigheder bør derfor ikke kunne kræve, at
tilbudsgivere har en gældende virksomhedspolitik for socialt eller miljømæssigt ansvar.
98) Det er afgørende, at tildelingskriterierne eller vilkårene for gennemførelse af kontrakten, for så
vidt angår de sociale aspekter af fremstillingsprocessen, vedrører de bygge- eller anlægsarbej-
der, varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kontrakten. De bør desuden an-
vendes i overensstemmelse med direktiv 96/71/EF, som fortolket af Den Europæiske Unions
Domstol, og bør ikke vælges eller anvendes på en måde, der direkte eller indirekte diskrimine-
rer økonomiske aktører fra andre medlemsstater eller tredjelande, der er parter i GPA-aftalen
eller i frihandelsaftaler, som Unionen er part i. Krav vedrørende de grundlæggende arbejdsvil-
kår, der er fastsat i direktiv 96/71/EF, såsom mindsteløn bør således forblive på det niveau, der
er fastsat af den nationale lovgivning eller gennem kollektive aftaler, der gælder i overens-
stemmelse med EU-retten i forbindelse med dette direktiv.
Vilkårene for gennemførelse af en kontrakt kan også have til formål at fremme gennemførel-
sen af foranstaltninger, der kan fremme ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsplad-
sen, øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv,
fremme beskyttelsen af miljø eller dyrevelfærd, overholde substansen i de grundlæggende
ILO-konventioner, og ansætte flere dårligt stillede personer, end den nationale lovgivning
kræver.
99) Foranstaltninger, der tager sigte på helbredsbeskyttelsen af det personale, som deltager i pro-
duktionen, eller fremme af social integration af dårligt stillede personer eller medlemmer af
sårbare grupper i det personale, der udpeges til at gennemføre kontrakten eller uddanne sig i
de færdigheder, der er nødvendige med henblik på den pågældende kontrakt, kan også under-
gives tildelingskriterier eller vilkår for gennemførelse af en kontrakt, såfremt de vedrører de
bygge- eller anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kontrak-
ten. F.eks. kan sådanne kriterier eller vilkår bl.a. være forbundet med ansættelse af langtidsle-
dige eller iværksættelse af uddannelsesinitiativer for ledige eller unge i løbet af gennemførel-
sen af den kontrakt, der skal tildeles. Ordregivende myndigheder kan i de tekniske specifikati-
oner angive sådanne sociale krav, som direkte karakteriserer den pågældende vare eller tjene-
steydelse, såsom adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere.
261
100) Offentlige kontrakter bør ikke tildeles økonomiske aktører, der har deltaget i en kriminel orga-
nisation, eller som er kendt skyldige i korruption eller svig til skade for Unionens finansielle
interesser, terrorhandlinger, hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Manglende
betaling af skatter eller bidrag til sociale sikringsordninger bør ligeledes føre til obligatorisk
udelukkelse på EU-plan. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne fastsætte en undtagelse fra dis-
se obligatoriske udelukkelser i ekstraordinære situationer, når bydende hensyn til almenvellet
gør tildelingen af en kontrakt uomgængelig. Dette kan for eksempel være tilfældet, når der er
et presserende behov for vacciner eller nødudstyr, som kun kan købes hos en økonomisk aktør,
som i andre tilfælde er omfattet af en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde.
101) Ordregivende myndigheder bør endvidere have mulighed for at udelukke økonomiske aktører,
som har vist sig at være upålidelige, bl.a. som følge af overtrædelser af miljømæssige eller so-
ciale forpligtelser, herunder regler om adgang for handicappede eller andre former for alvorli-
ge forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af vedkommendes erhverv, såsom overtrædelser
af konkurrenceregler eller regler for intellektuel ejendomsret. Det bør præciseres, at alvorlige
forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af et erhverv kan så tvivl om en økonomisk aktørs
integritet og således gøre den økonomiske aktør uegnet til at få tildelt en offentlig kontrakt,
uanset om den økonomiske aktør i øvrigt har den tekniske og økonomiske kapacitet til at gen-
nemføre kontrakten.
I betragtning af at den ordregivende myndighed vil være ansvarlig for konsekvenserne af sine
eventuelle fejlagtige afgørelser, bør ordregivende myndigheder også fortsat frit kunne afgøre,
om der er begået en alvorlig forsømmelse, når de, før der er truffet en endelig og bindende
afgørelse på grundlag af obligatoriske udelukkelsesgrunde, på tilstrækkelig vis kan påvise, at
den økonomiske aktør har misligholdt sine forpligtelser, herunder forpligtelser med relation til
betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger, medmindre andet er
fastsat i national lovgivning. De bør desuden have mulighed for at udelukke ansøgere eller til-
budsgivere, hvis gennemførelse af tidligere offentlige kontrakter har været forbundet med sto-
re mangler med hensyn til væsentlige krav, for eksempel manglende levering eller udførelse,
væsentlige mangler ved den leverede vare eller tjenesteydelse, som har gjort den ubrugelig til
det påtænkte formål, eller ukorrekt adfærd, som har sået alvorlig tvivl om den økonomiske ak-
tørs pålidelighed. Der bør fastsættes en maksimumsvarighed for sådanne udelukkelser i natio-
nal lovgivning.
Anvendes der fakultative udelukkelsesgrunde, bør de ordregivende myndigheder lægge særlig
vægt på proportionalitetsprincippet. Mindre uregelmæssigheder bør kun under ekstraordinære
omstændigheder føre til udelukkelse af en økonomisk aktør. Gentagne tilfælde af mindre ure-
gelmæssigheder bør dog give anledning til tvivl om en økonomisk aktørs troværdighed, hvil-
ket kan berettige til udelukkelse.
102) Der bør imidlertid tages hensyn til muligheden for, at økonomiske aktører kan iværksætte
overensstemmelsesforanstaltninger med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af eventuelle
strafbare handlinger eller forsømmelser og effektivt forebygge yderligere forekomster af den
ukorrekte adfærd. Dette kan især omfatte personalemæssige og organisatoriske foranstaltnin-
ger, f.eks. afbrydelse af alle forbindelser med personer eller organisationer involveret i den
ukorrekte adfærd, relevant reorganisering af medarbejdere, gennemførelse af rapporterings- og
kontrolsystemer, oprettelse af en intern revisionsstruktur til at overvåge overholdelse samt
vedtagelsen af interne regler for ansvar og kompensation. Hvor sådanne foranstaltninger yder
262
tilstrækkelig garanti, bør den pågældende økonomiske aktør ikke længere udelukkes alene på
dette grundlag. Økonomiske aktører bør have mulighed for at anmode om, at overensstemmel-
sesforanstaltninger, der er truffet med henblik på mulig adgang til udbudsproceduren, gennem-
gås. Det bør dog være op til medlemsstaterne at fastlægge de nøjagtige proceduremæssige og
indholdsmæssige betingelser, der finder anvendelse i sådanne tilfælde. Det bør navnlig stå
dem frit for at beslutte, om de ønsker at tillade de enkelte ordregivende myndigheder at udføre
de relevante vurderinger eller overdrage denne opgave til andre myndigheder på centralt eller
decentralt plan.
103) Tilbud, der forekommer unormalt lave i forhold til anlægs- og byggearbejderne, varerne eller
tjenesteydelserne, kan være baseret på teknisk, økonomisk eller retligt uforsvarlige antagelser
eller praksis. Hvis tilbudsgiveren ikke kan give en tilstrækkelig begrundelse, kan den ordregi-
vende myndighed afvise tilbuddet. Afvisning bør være obligatorisk i tilfælde, hvor den ordre-
givende myndighed har konstateret, at den foreslåede unormalt lave pris eller de foreslåede
unormalt lave omkostninger skyldes manglende overensstemmelse med obligatorisk EU-ret
eller national lovgivning der er forenelig hermed på det sociale, arbejdsretlige eller miljømæs-
sige område eller overtrædelser af internationale arbejdsretlige bestemmelser.
104) I vilkårene for gennemførelse af en kontrakt fastsættes der specifikke krav vedrørende gen-
nemførelsen af kontrakten. I modsætning til kriterierne for tildeling af kontrakter, som udgør
grundlaget for en sammenlignende vurdering af tilbuddenes kvalitet, udgøres vilkårene for
gennemførelse af kontrakten af faste objektive krav, som ikke har indflydelse på vurderingen
af tilbuddene. Vilkårene for gennemførelse af en kontrakt bør være forenelige med dette direk-
tiv, hvis de hverken direkte eller indirekte er diskriminerende og er forbundet med kontraktens
genstand, hvilket omfatter alle faktorer i den specifikke proces med produktion, levering eller
markedsføring. Dette omfatter betingelserne vedrørende processen for gennemførelse af kon-
trakten, men udelukker krav, der vedrører en virksomheds generelle politik.
Vilkårene for gennemførelse af kontrakten bør være angivet i udbudsbekendtgørelsen, den for-
håndsmeddelelse, der anvendes til indkaldelse af tilbud, eller udbudsdokumenterne.
105) Det er vigtigt, at underentreprenørernes overholdelse af gældende forpligtelser inden for mil-
jø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollekti-
ve aftaler eller i henhold til de internationale miljø-, social- og arbejdsmarkedsmæssige lovbe-
stemmelser, der er nævnt i dette direktiv, forudsat at sådanne regler og deres anvendelse er i
overensstemmelse med EU-retten, sikres gennem passende foranstaltninger truffet af de kom-
petente nationale myndigheder inden for deres ansvarsområder og opgaver, såsom arbejdstil-
syn eller miljøbeskyttelsesmyndigheder.
Det er også nødvendigt at sikre en vis gennemsigtighed i underentreprenørkæden, da dette bi-
bringer de ordregivende myndigheder oplysninger om, hvem der befinder sig på byggepladser-
ne, hvilke bygge- og anlægsarbejder de får udført, eller om hvilke virksomheder der leverer
tjenesteydelser i eller omkring bygningerne, infrastruktur eller områder, såsom rådhuse, kom-
munale skoler, sportsanlæg, havne eller motorveje, som de ordregivende myndigheder er an-
svarlige for eller har direkte tilsyn med. Det bør præciseres, at forpligtelsen til at afgive de
påkrævede oplysninger under alle omstændigheder påhviler hovedentreprenøren, enten på
grundlag af specifikke klausuler, som den enkelte ordregivende myndighed skal indarbejde i
263
samtlige udbudsprocedurer, eller på grundlag af forpligtelser, som medlemsstaterne pålægger
hovedentreprenører ved hjælp af almindeligt gældende bestemmelser.
Det bør endvidere præciseres, at betingelser for håndhævelse af, hvorvidt gældende bestem-
melser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning i henhold til EU-retten, national
ret, kollektive aftaler eller i henhold til de internationale miljø-, social- og arbejdsmarkeds-
mæssige lovbestemmelser, der er nævnt i dette direktiv, forudsat at sådanne regler og deres
anvendelse er i overensstemmelse med EU-retten, overholdes, finder anvendelse for så vidt en
medlemsstats nationale lovgivning foreskriver en mekanisme for solidarisk hæftelse mellem
underentreprenører og hovedentreprenøren. Endvidere bør det udtrykkeligt angives, at med-
lemsstaterne bør have mulighed for at gå videre og eksempelvis udvide gennemsigtighedsfor-
pligtelserne, muliggøre direkte betaling til underentreprenører eller sætte ordregivende myn-
digheder i stand til eller pålægge dem at kontrollere, at underentreprenørerne ikke befinder sig
i nogen af de situationer, der kunne begrunde en udelukkelse af økonomiske aktører. Hvis så-
danne foranstaltninger finder anvendelse på underentreprenører, bør der sikres overensstem-
melse med de bestemmelser, der gælder for hovedentreprenører, så tilstedeværelsen af obliga-
toriske udelukkelsesgrunde følges op af et krav om, at hovedentreprenøren erstatter den på-
gældende underentreprenør. Viser en sådan kontrol, at der er tale om ikkeobligatoriske udeluk-
kelsesgrunde, bør det præciseres, at de ordregivende myndigheder har mulighed for at kræve
en udskiftning. Det bør dog udtrykkeligt fastsættes, at de ordregivende myndigheder kan for-
pligtes til at kræve en udskiftning af den pågældende underentreprenør, hvis det ville være ob-
ligatorisk at udelukke hovedentreprenører i sådanne tilfælde.
Endvidere bør det udtrykkeligt fastsættes, at det fortsat står medlemsstaterne frit for at fastsæt-
te strengere ansvarsregler i henhold til national lovgivning eller til i henhold til national lov-
givning at gå videre med direkte betalinger til underentreprenører.
106) Der bør mindes om, at Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/7118) finder anvendelse på
beregningen af fristerne i dette direktiv.
107) Det er nødvendigt at præcisere de vilkår, hvorunder ændringer af en kontrakt, der stadig er i
kraft, kræver en ny udbudsprocedure under hensyntagen til EU-Domstolens relevante rets-
praksis. En ny udbudsprocedure er nødvendig, hvis der foretages væsentlige ændringer i den
oprindelige kontrakt, især med hensyn til anvendelsesområdet og indholdet i parternes gensidi-
ge rettigheder og pligter, herunder fordelingen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Sådanne
ændringer viser parternes hensigt om at genforhandle vigtige betingelser eller vilkår i den på-
gældende kontrakt. Dette er især tilfældet, når de ændrede vilkår ville have haft indvirkning på
resultatet af proceduren, hvis de havde været del af den oprindelige procedure.
Ændringer af kontrakten, der medfører en mindre ændring af kontraktens værdi op til et vist
niveau, bør altid være mulige, uden at det er nødvendigt at gennemføre en ny udbudsproced-
ure. Med henblik på dette og for at sikre retssikkerheden bør dette direktiv fastsætte »de mini-
mis«-tærskler, under hvilke en ny udbudsprocedure ikke er nødvendig. Det bør være muligt at
ændre kontrakten over disse tærskler uden at skulle gennemføre en ny udbudsprocedure, hvis
disse overholder de relevante betingelser i dette direktiv.
108) De ordregivende myndigheder kan komme i den situation, at der bliver behov for yderligere
varer eller tjenesteydelser. I sådanne tilfælde kan en ændring af den oprindelige kontrakt uden
264
en ny udbudsprocedure begrundes, navnlig hvis de nye leverancer enten gør det ud for en del-
vis erstatning eller en udvidelse af eksisterende tjenesteydelser, varer eller anlæg, hvis et leve-
randørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende myndighed at anskaffe varer, byg-
ge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed
ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved
drift og vedligeholdelse.
109) De ordregivende myndigheder kan komme ud for eksterne omstændigheder, som de ikke kun-
ne forudse ved tildelingen af kontrakten, navnlig når gennemførelsen af kontrakten dækker en
længere periode. I dette tilfælde er det nødvendigt med en vis grad af fleksibilitet, så kontrak-
ten kan tilpasses disse omstændigheder uden en ny udbudsprocedure. Begrebet uforudsigelige
omstændigheder henviser til omstændigheder, der ikke kunne forudsiges trods rimeligt om-
hyggelige forberedelser ved den ordregivende myndigheds oprindelige tildeling under hensyn-
tagen til de tilgængelige midler, det specifikke projekts art og kendetegn, god praksis på det
pågældende område og nødvendigheden af at sikre et relevant forhold mellem de ressourcer,
der anvendes til at forberede tildelingen, og dens forudsigelige værdi. Dette er imidlertid ikke
tilfældet, hvis en ændring medfører, at arten af det samlede indkøb forandres, f.eks. ved at er-
statte de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, med noget
andet eller ved grundlæggende at ændre indkøbstypen, da der i en sådan situation må forud-
sættes en hypotetisk påvirkning af resultatet.
110) I overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed må den valgte
tilbudsgiver ikke erstattes af en anden økonomisk aktør uden fornyet udbud, f.eks. hvis en
kontrakt bringes til ophør på grund af mangler ved gennemførelsen. Den valgte tilbudsgiver,
der gennemfører kontrakten, bør imidlertid, navnlig hvis kontrakten er tildelt mere end én
virksomhed, kunne foretage visse strukturelle ændringer under kontraktens udførelse såsom
rent interne reorganiseringer, overtagelser, fusioner og erhvervelser eller insolvens. Disse
strukturelle ændringer bør ikke automatisk nødvendiggøre nye udbudsprocedurer for alle of-
fentlige kontrakter, der gennemføres af den pågældende tilbudsgiver.
111) De ordregivende myndigheder bør i de enkelte kontrakter selv have mulighed for at få indført
ændringer af en kontrakt ved hjælp af revisionsbestemmelser eller optionsklausuler, men så-
danne klausuler må ikke give dem ubegrænset spillerum. Dette direktiv bør derfor fastsætte, i
hvilken udstrækning der kan gives mulighed for ændringer i den oprindelige kontrakt. Det bør
således præciseres, at tilstrækkeligt tydelige revisions- eller optionsklausuler f.eks. kan give
anledning til prisindeksering eller sikre, at kommunikationsudstyr, der f.eks. leveres over en
given periode, fortsat er egnet, også i tilfælde af skiftende kommunikationsprotokoller eller
andre teknologiske ændringer. Det bør også være muligt under tilstrækkeligt klare klausuler at
kunne få tilpasset en kontrakt, hvis dette bliver nødvendigt på grund af tekniske vanskelighe-
der, der er opstået under drift eller vedligeholdelse. Endvidere bør det erindres, at kontrakter
f.eks. kan omfatte såvel almindelig vedligeholdelse som ekstraordinære vedligeholdelsesforan-
staltninger, der kan blive nødvendige for at sikre fortsættelse af en offentlig tjenesteydelse.
112) Ordregivende myndigheder bliver af og til stillet over for omstændigheder, der kræver, at of-
fentlige kontrakter bringes til ophør før tid for at overholde forpligtelser, der følger af EU-ret-
ten på området for offentlige udbud. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at ordregivende myn-
digheder har mulighed for, på de betingelser, der er fastsat ved national lovgivning, at bringe
en offentlig kontrakt til ophør i dens gyldighedsperiode, hvis det kræves af EU-retten.
265
113) Resultaterne af Kommissionens arbejdsdokument af 27. juni 2011 med titlen »Evalueringsrap-
port: Indvirkningen og effektiviteten af EU's lovgivning om offentlige udbud« tyder på, at
udelukkelsen af visse tjenesteydelser fra det fulde anvendelsesområde for direktiv 2004/18/EF
bør revideres. Som følge heraf bør nærværende direktivs fulde anvendelse udvides til en række
tjenesteydelser.
114) Visse kategorier af tjenesteydelser har fortsat ifølge deres natur en begrænset grænseoverskri-
dende dimension, især de tjenesteydelser, der kan betegnes som personlige tjenesteydelser, så-
som visse sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser. Disse tjeneste-
ydelser leveres i en særlig sammenhæng, som er meget forskellig fra medlemsstat til medlems-
stat som følge af forskellige kulturelle traditioner. Der bør derfor oprettes en særlig ordning
for offentlige kontrakter for disse tjenesteydelser med en højere tærskel end den, der gælder
for andre tjenesteydelser.
Personlige tjenesteydelser med værdier under denne tærskel vil normalt ikke være af interesse
for udbydere fra andre medlemsstater, medmindre der er konkrete tegn på det modsatte, som
f.eks. ved EU-finansiering af grænseoverskridende projekter.
Kontrakter for personlige tjenesteydelser over denne tærskel bør være underlagt gennemsigtig-
hed på EU-plan. Under hensyntagen til vigtigheden af den kulturelle sammenhæng og disse
tjenesteydelsers følsomhed bør medlemsstaterne have vide skønsbeføjelser til at planlægge
valget af leverandører på den måde, de finder mest hensigtsmæssig. Direktivets bestemmelser
tager hensyn til dette krav og pålægger kun overholdelse af de grundlæggende principper om
gennemsigtighed og ligebehandling og sikrer, at de ordregivende myndigheder er i stand til at
anvende specifikke kvalitetskriterier ved valget af leverandører af tjenesteydelser såsom de
kriterier, der er fastsat i den frivillige europæiske kvalitetsramme for sociale tjenesteydelser,
der er offentliggjort af Udvalget for Social Beskyttelse. Ved fastlæggelsen af de procedurer,
der skal anvendes i forbindelse med tildeling af kontrakter vedrørende tjenesteydelser til per-
soner, bør medlemsstaterne tage hensyn til artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26. Medlemssta-
terne bør i den forbindelse også stræbe efter at forenkle og lette den administrative byrde for
de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører. Det bør præciseres, at dette også kan
betyde, at der skal anvendes regler, som gælder for tjenesteydelseskontrakter, der ikke er om-
fattet af den særlige ordning.
Medlemsstaterne og de offentlige myndigheder kan fortsat selv levere disse tjenesteydelser el-
ler organisere de sociale tjenesteydelser på en sådan måde, at det ikke omfatter indgåelse af
offentlige kontrakter, eksempelvis ved blot at finansiere tjenesterne eller ved at udstede licen-
ser eller tilladelser til alle økonomiske aktører, der opfylder de af den ordregivende myndighed
på forhånd fastlagte betingelser, uden begrænsninger eller kvoter, forudsat at systemet sikrer
tilstrækkelig annoncering og overholder principperne om gennemsigtighed og ikkeforskelsbe-
handling.
115) Ligeledes tilbydes hotel- og restaurationstjenesteydelser typisk kun af aktører på det bestemte
sted, hvor disse tjenesteydelser leveres, og har dermed også en begrænset grænseoverskriden-
de dimension. De bør derfor kun være omfattet af den lempelige ordning, fra en tærskel på 750
000 EUR. Store hotel- og restaurationstjenesteydelseskontrakter, der ligger over denne tær-
266
skel, kan være interessante for forskellige økonomiske aktører såsom rejsebureauer og andre
formidlere, også på tværs af grænserne.
116) På lignende måde vedrører visse juridiske tjenesteydelser udelukkende rent nationale rets-
spørgsmål og tilbydes derfor typisk kun af operatører i den berørte medlemsstat, hvorfor de
har en begrænset grænseoverskridende dimension. De bør derfor kun være omfattet af den
lempelige ordning fra en tærskel på 750 000 EUR. Store kontrakter vedrørende juridiske tjene-
steydelser over denne tærskel kan være af interesse for forskellige økonomiske aktører såsom
internationale advokatfirmaer, også på grænseoverskridende grundlag, navnlig hvis de om-
handler juridiske spørgsmål, der udspringer af eller har baggrund i EU-ret eller anden interna-
tional ret eller vedrører mere end ét land.
117) Erfaringen har vist, at en række andre tjenesteydelser såsom rednings-, brandsluknings- og
fængselstjenester normalt kun har en vis grænseoverskridende interesse fra det øjeblik, hvor
de når en tilstrækkelig kritisk masse i kraft af deres relativt høje værdi. For så vidt som de ikke
er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde, bør de medtages i den lempelige ordning.
I den udstrækning leveringen faktisk er baseret på kontrakter vil andre kategorier af tjeneste-
ydelser såsom statslige tjenesteydelser eller levering af tjenesteydelser til samfundet normalt
sandsynligvis kun være af grænseoverskridende interesse fra en tærskel på 750 000 EUR og
bør derfor kun da være underlagt den lempelige ordning.
118) Med henblik på at sikre kontinuiteten af de offentlige tjenesteydelser bør dette direktiv give
mulighed for, at deltagelse i udbudsprocedurer for visse tjenesteydelser på sundheds-, social-
og kulturområdet forbeholdes organisationer, der bygger på medarbejderejerskab eller aktiv
medarbejderdeltagelse i deres ledelse, og for eksisterende organisationers vedkommende, så-
som kooperativer, til at deltage i leveringen af disse tjenesteydelser til slutbrugerne. Denne be-
stemmelse er udelukkende forbeholdt visse tjenesteydelser inden for sundheds- og socialvæse-
net samt tilknyttede tjenesteydelser, visse tjenesteydelser inden for uddannelse, biblioteker, ar-
kiver, museer og andre kulturelle tjenesteydelser, sportstjenesteydelser og tjenesteydelser til
private husstande, og har ikke til formål at omfatte nogen af de udeladelser, der i øvrigt gælder
i dette direktiv. Sådanne udbudsprocedurer bør alene være omfattet af den lempelige ordning.
119) Det vil være hensigtsmæssigt at identificere disse tjenesteydelser ved hjælp af henvisning til
specifikke positioner i det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV) som vedtaget ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/200219), der er en hierarkisk struktu-
reret nomenklatur opdelt i afdelinger, grupper, klasser, kategorier og underkategorier. Med
henblik på at undgå juridisk usikkerhed bør det præciseres, at henvisning til en afdeling ikke
implicit indebærer henvisning til en underordnet underafdeling. En sådan omfattende dækning
bør i stedet angives eksplicit ved at nævne alle relevante positioner, hvis relevant som en ræk-
ke koder.
120) Projektkonkurrencer er traditionelt oftest blevet anvendt på områderne byplanlægning og fy-
sisk planlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling. Det bør dog erindres, at
disse fleksible instrumenter også kan anvendes til andre formål såsom indhentning af finansie-
ringstekniske planer, der kan optimere SMV-støtte inden for rammerne af initiativet om fæl-
leseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (Jeremiein-
itiativet) eller andre EU-programmer vedrørende SMV-støtte i en given medlemsstat. Projekt-
konkurrencer, der anvendes til indhentning af sådanne finansieringstekniske planer kan også
267
indeholde angivelse af, at de resulterende tjenesteydelseskontrakter til gennemførelse af disse
finansieringstekniske planer vil blive tildelt vinderen eller en af vinderne af projektkonkurren-
cen ved hjælp af udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse.
121) Evalueringen har vist, at der stadig er betydelig plads til forbedring i anvendelsen af EU-regle-
rne om offentlige udbud. Med henblik på en mere effektiv og konsekvent anvendelse af regle-
rne, er det afgørende at få et godt overblik over eventuelle strukturelle problemer og generelle
mønstre i de nationale politikker for offentlige udbud for at kunne håndtere eventuelle proble-
mer mere målrettet. Dette overblik bør skaffes gennem passende overvågning, hvis resultater
bør offentliggøres jævnligt med henblik på at muliggøre en informeret debat om mulige for-
bedringer af udbudsregler og -praksis. At få så godt et overblik vil også kunne give indblik i
anvendelsen af regler om offentlige udbud i forbindelse med gennemførelsen af projekter, som
Unionen er med til at finansiere. Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne beslutte, hvordan og af
hvem denne overvågning bør udføres i praksis. De bør således også fortsat frit kunne beslutte,
om overvågningen bør baseres på en stikprøvebaseret efterfølgende kontrol eller en systema-
tisk forudgående kontrol af offentlige udbudsprocedurer, som er omfattet af dette direktiv. Det
bør være muligt at gøre de relevante organer opmærksomme på eventuelle problemer. Dette
bør ikke nødvendigvis kræve, at de, der har foretaget overvågningen, har søgsmålskompetence
ved domstolene.
Bedre vejledning, information og støtte til de ordregivende myndigheder og økonomiske aktø-
rer kunne også i høj grad bidrage til øge effektiviteten af offentlige udbud gennem bedre vi-
den, øget retssikkerhed og professionalisering af procedurerne for offentlige udbud. En sådan
vejledning bør være tilgængelig for ordregivende myndigheder og økonomiske aktører overalt,
hvor det kan være nødvendigt for at sikre en mere korrekt anvendelse af reglerne. Den vejled-
ning, der skal gives, kunne dække alle de spørgsmål, der er relevante for offentlige udbud, så-
som planlægning af indkøb, procedurer, valg af teknikker og hjælpemidler og god praksis i
gennemførelsen af procedurerne. Med hensyn til juridiske spørgsmål bør vejledningen ikke
nødvendigvis omfatte en fuldstændig juridisk analyse af de pågældende spørgsmål. Den kunne
begrænses til en generel angivelse af de elementer, som bør tages i betragtning i forbindelse
med den efterfølgende detaljerede analyse af spørgsmålene, eksempelvis ved at pege på rets-
praksis, som kunne være relevant, eller på vejledende noter eller andre kilder, som har gen-
nemgået det pågældende specifikke spørgsmål.
122) I henhold til direktiv 89/665/EØF skal der være adgang til visse klageprocedurer, i det mindste
for personer, der har eller har haft interesse i at opnå en bestemt kontrakt, og som har lidt eller
vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse af EU-retten på området offentlige
udbud eller nationale regler til gennemførelse af denne lovgivning. Disse klageprocedurer bør
ikke berøres af dette direktiv. Borgere, berørte aktører, organiserede eller ikke, og andre perso-
ner eller organer, som ikke har adgang til klageprocedurer i henhold til direktiv 89/665/EØF,
har dog ikke desto mindre som skatteydere en legitim interesse i sunde udbudsprocedurer. De
bør derfor have mulighed for, ud over gennem klageproceduren i medfør af direktiv 89/665/
EØF, og uden at det nødvendigvis indebærer, at de får søgsmålskompetence ved domstolene,
at angive eventuelle krænkelser af dette direktiv til en kompetent myndighed eller struktur. For
at undgå at fordoble eksisterende myndigheder eller strukturer bør medlemsstaterne have mu-
lighed for at hjemle anvendelse af almindelige overvågningsmyndigheder eller -strukturer,
sektorale tilsynsorganer, kommunale tilsynsorganer, konkurrencemyndigheder, ombudsmand
eller nationale revisionsmyndigheder.
268
123) For at udnytte potentialet ved offentlige udbud fuldt ud med henblik på at nå målene for Euro-
pa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst vil miljømæssige, sociale og
innovative udbud også skulle spille en rolle. Det er derfor vigtigt at få et overblik over udvik-
lingen inden for strategiske indkøb for at være velorienteret om de generelle tendenser på
overordnet plan på dette område. Allerede udarbejdede relevante rapporter kan naturligvis og-
så anvendes i denne sammenhæng.
124) Som følge af SMV'ernes potentiale med hensyn til jobskabelse, vækst og innovation er det
vigtigt at tilskynde til, at de deltager i offentlige udbud, både på grundlag af passende bestem-
melser i dette direktiv og ved hjælp af initiativer på nationalt plan. De nye bestemmelser i det-
te direktiv bør bidrage til bedre resultater, hvormed der menes SMV'ernes andel af den samle-
de værdi af de tildelte kontrakter. Det er ikke hensigtsmæssigt at pålægge obligatoriske resul-
tatandele, men nationale initiativer til fremme af SMV'ernes deltagelse bør følges nøje på
grund af vigtigheden heraf.
125) Der er allerede etableret en række procedurer og arbejdsmetoder med hensyn til Kommissio-
nens kommunikation og kontakter med medlemsstaterne såsom kommunikation og kontakter
vedrørende procedurerne i artikel 258 og 260 i TEUF, problemløsningsnettet for det indre
marked (Solvit) og EU Pilot, som ikke ændres ved dette direktiv. De bør imidlertid suppleres
ved, at der udpeges et enkelt referencepunkt i hver medlemsstat med henblik på samarbejdet
med Kommissionen, og det skal fungere som en one-stop-shop for spørgsmål vedrørende of-
fentlige udbud i den pågældende medlemsstat. Denne funktion kan varetages af personer eller
strukturer, som allerede er i regelmæssig kontakt med Kommissionen om spørgsmål vedrøren-
de offentlige udbud, såsom de nationale kontaktpunkter, medlemmerne af det Rådgivende Ud-
valg for Offentlige Udbud, medlemmerne af udbudsnettet eller nationale koordinerende in-
stanser.
126) Sporbarhed og gennemsigtighed i beslutningstagningen i forbindelse med udbudsprocedurer er
afgørende for at sikre sunde procedurer, herunder effektivt at bekæmpe korruption og svindel.
De ordregivende myndigheder bør derfor beholde kopier af de indgåede kontrakter ved kon-
trakter på store beløb for at kunne give aktindsigt i disse dokumenter til interesserede parter i
overensstemmelse med gældende regler om adgang til dokumenter. Desuden bør væsentlige
elementer og beslutninger i forbindelse med individuelle udbudsprocedurer dokumenteres i en
udbudsrapport. For at begrænse den administrative byrde i videst muligt omfang bør udbuds-
rapporten kunne henvise til oplysninger, som allerede forefindes i den relevante bekendtgørel-
se om indgåede kontrakter. De elektroniske systemer for offentliggørelse af disse bekendtgø-
relser, som administreres af Kommissionen, bør også forbedres med henblik på at lette datare-
gistreringen og samtidig gøre det lettere at udtrække overordnede rapporter og udveksle data
mellem systemerne.
127) Ud fra et ønske om administrativ forenkling og for at lette byrden for medlemsstaterne bør
Kommissionen regelmæssigt undersøge, om kvaliteten og fuldstændigheden af oplysningerne i
de bekendtgørelser, som offentliggøres i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, er til-
strækkelig til at gøre det muligt for Kommissionen at trække de statistiske oplysninger ud,
som medlemsstaterne ellers ville skulle indsende.
269
128) Der er brug for et effektivt administrativt samarbejde til udvekslingen af de oplysninger, der er
nødvendige for gennemførelsen af tildelingsprocedurer i grænseoverskridende situationer,
navnlig med hensyn til verifikation af udelukkelsesgrundene og udvælgelseskriterierne, anven-
delsen af kvalitets- og miljøstandarder og af lister over godkendte økonomiske aktører. Ud-
veksling af oplysninger er omfattet af national lovgivning om fortrolighed. Dette direktiv på-
lægger således ikke medlemsstaterne nogen forpligtelse til at udveksle oplysninger ud over,
hvad de nationale ordregivende myndigheder kan få adgang til. Informationssystemet for det
indre marked (IMI), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1024/201220), kan vise sig at være et nyttigt elektronisk middel til at fremme og øge det admi-
nistrative samarbejde, der styrer udvekslingen af oplysninger på basis af simple og ensartede
procedurer og overvinder sprogbarrierer. Der bør derfor hurtigst muligt lanceres et pilotprojekt
for at teste egnetheden af, at IMI udvides til at omfatte udvekslingen af oplysninger i henhold
til dette direktiv.
129) Med henblik på tilpasning til den hurtige tekniske, økonomiske og lovgivningsmæssige udvik-
ling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse
med artikel 290 i TEUF for så vidt angår en række ikkevæsentlige bestemmelser i dette direk-
tiv. Som følge af kravet om at overholde internationale aftaler bør Kommissionen reelt have
bemyndigelse til at ændre de tekniske fremgangsmåder for beregningsmetoderne vedrørende
tærskler samt regelmæssigt revidere selve tærsklerne og tilpasse bilag X. Fortegnelserne over
statslige myndigheder kan variere som følge af administrative ændringer på nationalt plan.
Disse meddeles Kommissionen, som bør have bemyndigelse til at tilpasse bilag I. Der kan
forekomme lovgivningsmæssige ændringer af henvisninger til CPV-nomenklaturen på EU-
plan, og det er nødvendigt at afspejle disse ændringer i dette direktivs tekst. De tekniske be-
skrivelser af og kendetegn for anordningerne til elektronisk modtagelse bør ajourføres med
den teknologiske udvikling. Det er også nødvendigt at bemyndige Kommissionen til at gøre
tekniske standarder for elektronisk kommunikation obligatorisk for at sikre interoperabiliteten
af tekniske formater, processer og kommunikation ved de indkøbsprocedurer, der udføres ved
hjælp af elektroniske kommunikationsmidler, under hensyntagen til den teknologiske udvik-
ling. Fortegnelsen over Unionens retsakter, der fastsætter fælles metoder til beregning af livs-
cyklusomkostninger bør tilpasses hurtigt, så de foranstaltninger, der vedtages på sektorbasis,
indarbejdes. For at opfylde disse krav bør Kommissionen bemyndiges til at ajourføre forteg-
nelsen over retsakter, herunder metoderne til beregning af livscyklusomkostninger. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende ar-
bejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udar-
bejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse
af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
130) Kommissionen bør i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv høre de nødvendige grup-
per af eksperter inden for elektronisk baserede offentlige udbud for at sikre en velafbalanceret
sammensætning af de vigtigste interessentgrupper.
131) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv hvad angår udarbejdel-
sen af standardformularerne til offentliggørelse af bekendtgørelser og en standardformular til
egenerklæringer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør
udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/201121).
270
132) Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter vedrøren-
de standardformularer til egenerklæringer, som ikke har nogen indvirkning, hverken fra et fi-
nansielt synspunkt eller ud fra arten og omfanget af de forpligtelser, der følger af dette direk-
tiv. Disse retsakter er derimod kendetegnet ved udelukkende at have administrative formål og
tjener til at lette anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv.
133) Undersøgelsesproceduren bør anvendes i forbindelse med vedtagelsen af standardformularer
til egenerklæringer, på grund af virkningen af egenerklæringer på udbud, og idet de spiller en
central rolle i forenklingen af dokumentkravene i udbudsprocedurerne.
134) Kommissionen bør vurdere virkningerne på det indre marked som følge af anvendelsen af
tærsklerne og rapportere derom til Europa-Parlamentet og Rådet. Den bør i den forbindelse
tage hensyn til faktorer såsom niveauet for grænseoverskridende offentlige udbud, SMV'ers
deltagelse, transaktionsomkostninger og afvejning af cost-benefit.
I overensstemmelse med artikel XXII, stk. 7, i GPA-aftalen skal denne være genstand for
yderligere forhandlinger tre år efter dens ikrafttræden og derefter regelmæssigt. I den forbin-
delse bør det hensigtsmæssige i tærsklerne vurderes under hensyntagen til virkningen af infla-
tion med henblik på en lang periode uden ændring af tærsklerne i GPA-aftalen; i tilfælde af, at
tærsklerne ændres som følge heraf, bør Kommissionen om nødvendigt vedtage et forslag til en
retsakt om ændring af de tærskler, der er fastsat i nærværende direktiv.
135) Under hensyn til de aktuelle drøftelser om horisontale bestemmelser for forbindelserne med
tredjelande for så vidt angår offentlige udbud bør Kommissionen nøje følge de globale han-
delsvilkår og vurdere Unionens konkurrencemæssige stilling.
136) Målet for dette direktiv, nemlig samordningen af de nødvendige love og administrative be-
stemmelser i medlemsstaterne for visse procedurer for offentlige udbud, kan ikke i tilstrække-
lig grad opfyldes af medlemsstaterne men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre
nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål.
137) Direktiv 2004/18/EF bør ophæves.
138) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og
Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede
tilfælde at lade meddelelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de
nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at
fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
AFSNIT I: ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG GENERELLE PRINCIPPER
KAPITEL I: Anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1: GENSTAND OG DEFINITIONER
271
Artikel 1: Genstand og anvendelsesområde
Artikel 2: Definitioner
Artikel 3: Blandede udbud
AFDELING 2: TÆRSKLER
Artikel 4: Tærskelværdier
Artikel 5: Metoder til beregning af den anslåede værdi af udbud
Artikel 6: Revision af tærsklerne og fortegnelsen over statslige myndigheder
AFDELING 3: UNDTAGELSER
Artikel 7:
Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og
posttjenester
Artikel 8: Særlige undtagelser inden for elektronisk kommunikation
Artikel 9:
Offentlige kontrakter, der tildeles, og projektkonkurrencer, der afholdes, i hen-
hold til internationale regler
Artikel 10: Særlige undtagelser for tjenesteydelseskontrakter
Artikel 11: Tjenesteydelseskontrakter, der tildeles på grundlag af en eksklusiv rettighed
Artikel 12: Offentlige kontrakter mellem enheder i den offentlige sektor
AFDELING 4: SÆRLIGE SITUATIONER
Underafdeling 1: Kontrakter, hvortil der ydes tilskud, og forsknings- og udviklingstjenesteydelser
Artikel 13: Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder tilskud
Artikel 14: Tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling
Underafdeling 2: Udbud, der omhandler forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter
Artikel 15: Forsvar og sikkerhed
Artikel 16: Blandede udbud, der omhandler forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter
Artikel 17:
Offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, der omfatter forsvars- eller sikker-
hedsmæssige aspekter og som tildeles eller tilrettelægges i henhold til internatio-
nale regler
KAPITEL II: Generelle regler
Artikel 18: Udbudsprincipper
Artikel 19: Økonomiske aktører
Artikel 20: Reserverede kontrakter
Artikel 21: Fortrolighed
Artikel 22: Regler for kommunikation
Artikel 23: Nomenklaturer
Artikel 24: Interessekonflikter
AFSNIT II: REGLER VEDRØRENDE OFFENTLIGE KONTRAKTER
KAPITEL I: Procedurer
Artikel 25: Betingelser vedrørende GPA-aftalen og andre internationale aftaler
Artikel 26: Valg af procedurer
Artikel 27: Offentligt udbud
Artikel 28: Begrænset udbud
Artikel 29: Udbud med forhandling
Artikel 30: Konkurrencepræget dialog
272
Artikel 31: Innovationspartnerskab
Artikel 32: Anvendelse af udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse
KAPITEL II: Teknikker og hjælpemidler i forbindelse med elektroniske og samlede udbud
Artikel 33: Rammeaftaler
Artikel 34: Dynamiske indkøbssystemer
Artikel 35: Elektroniske auktioner
Artikel 36: Elektroniske kataloger
Artikel 37: Centraliserede indkøbsaktiviteter og indkøbscentraler
Artikel 38: Lejlighedsvise fælles udbud
Artikel 39: Udbud, der involverer ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater
KAPITEL III: Procedureforløb
AFDELING 1: FORBEREDELSE
Artikel 40: Indledende markedsundersøgelser
Artikel 41: Forudgående inddragelse af ansøgere eller tilbudsgivere
Artikel 42: Tekniske specifikationer
Artikel 43: Mærker
Artikel 44: Testrapporter, certificering og anden dokumentation
Artikel 45: Alternative tilbud
Artikel 46: Opdeling af kontrakter i delkontrakter
Artikel 47: Fastsættelse af tidsfrister
AFDELING 2: OFFENTLIGGØRELSE OG GENNEMSIGTIGHED
Artikel 48: Forhåndsmeddelelser
Artikel 49: Udbudsbekendtgørelser
Artikel 50: Bekendtgørelser om indgåede kontrakter
Artikel 51: Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser og meddelelser
Artikel 52: Offentliggørelse på nationalt plan
Artikel 53: Elektronisk adgang til udbudsdokumenter
Artikel 54: Opfordringer til ansøgere
Artikel 55: Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere
AFDELING 3: UDVÆLGELSE AF DELTAGERE OG TILDELING AF KONTRAKTER
Artikel 56: Generelle principper
Underafdeling 1: Kriterier for kvalitativ udvælgelse
Artikel 57: Udelukkelsesgrunde
Artikel 58: Udvælgelseskriterier
Artikel 59: Fælles europæisk udbudsdokument
Artikel 60: Dokumentation
Artikel 61: Online certifikatbase (e-Certis)
Artikel 62: Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
Artikel 63: Udnyttelse af andre enheders kapacitet
Artikel 64:
Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og certificering, der foreta-
ges af offentligretlige eller privatretlige organer
Underafdeling 2: Begrænsning af antallet af ansøgere, tilbud og løsninger
273
Artikel 65:
Begrænsning af antallet af i øvrigt kvalificerede ansøgere, som opfordres til at
deltage
Artikel 66: Begrænsning af antallet af tilbud og løsninger
Underafdeling 3: Kontrakttildeling
Artikel 67: Kriterier for tildeling af kontrakter
Artikel 68: Beregning af livscyklusomkostninger
Artikel 69: Unormalt lave tilbud
KAPITEL IV: Kontraktgennemførelse
Artikel 70: Betingelser vedrørende kontraktens gennemførelse
Artikel 71: Underentreprise
Artikel 72: Ændring af kontrakter i deres løbetid
Artikel 73: Opsigelse af kontrakter
AFSNIT III: SÆRLIGE UDBUDSORDNINGER
KAPITEL I: Sociale og andre specifikke tjenesteydelser
Artikel 74: Tildeling af kontrakter vedrørende sociale og andre specifikke tjenesteydelser
Artikel 75: Offentliggørelse af bekendtgørelser og meddelelser
Artikel 76: Principper for tildeling af kontrakter
Artikel 77: Reserverede kontrakter om visse tjenesteydelser
Kapitel II: Regler for projektkonkurrencer
Artikel 78: Anvendelsesområde
Artikel 79: Bekendtgørelser
Artikel 80: Regler for projektkonkurrencer og udvælgelse af deltagere
Artikel 81: Bedømmelseskomitéens sammensætning
Artikel 82: Bedømmelseskomitéens afgørelser
AFSNIT IV: FORVALTNING
Artikel 83: Fuldbyrdelse
Artikel 84: Individuelle rapporter om procedurer for tildeling af kontrakter
Artikel 85: National rapportering og statistiske oplysninger
Artikel 86: Administrativt samarbejde
AFSNIT V:
DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG AF-
SLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 87: Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 88: Hasteprocedure
Artikel 89: Udvalgsprocedure
Artikel 90: Gennemførelse og overgangsbestemmelser
Artikel 91: Ophævelse
Artikel 92: Evaluering
Artikel 93: Ikrafttræden
Artikel 94: Adressater
BILAG
274
BILAG I: STATSLIGE MYNDIGHEDER
BILAG II:
LISTE OVER DE I ARTIKEL 2, STK. 1, NR. 6), LITRA A), OMHANDLEDE AK-
TIVITETER
BILAG III:
LISTE OVER DE I ARTIKEL 4, LITRA B), OMHANDLEDE VARER VEDRØ-
RENDE KONTRAKTER TILDELT AF ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER IN-
DEN FOR FORSVARSOMRÅDET
BILAG IV:
KRAV TIL VÆRKTØJER OG ANORDNINGER TIL ELEKTRONISK MODTA-
GELSE AF TILBUD, ANSØGNINGER OM DELTAGELSE SAMT PLANER OG
PROJEKTER I FORBINDELSE MED PROJEKTKONKURRENCER
BILAG V:
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OG MEDDE-
LELSER
Del A:
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om offentliggørelse af en forhånds-
meddelelse i en køberprofil
Del B: Oplysninger, der skal angives i forhåndsmeddelelser (jf. artikel 48)
Del C: Oplysninger, der skal angives i udbudsbekendtgørelser (jf. artikel 49)
Del D:
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om indgåede kontrakter (jf. artikel
50)
Del E:
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om projektkonkurrencer (jf. artikel
79, stk. 1)
Del F:
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser af resultaterne af en projektkonkur-
rence (jf. artikel 79, stk. 2)
Del G:
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om ændringer i en kontrakt i dens lø-
betid (jf. artikel 72, stk. 1)
Del H:
Oplysninger, der skal angives i udbudsbekendtgørelser vedrørende kontrakter om so-
ciale og andre specifikke tjenesteydelser (jf. artikel 75, stk. 1)
Del I:
Oplysninger, der skal angives i forhåndsmeddelelser om sociale og andre specifikke
tjenesteydelser (jf. artikel 75, stk. 1)
Del J:
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om kontrakter vedrørende sociale og
andre specifikke tjenesteydelser (jf. artikel 75, stk. 2)
BILAG VI
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSDOKUMENTERNE I FOR-
BINDELSE MED ELEKTRONISKE AUKTIONER (ARTIKEL 35, STK. 4)
BILAG VII DEFINITION AF VISSE TEKNISKE SPECIFIKATIONER
BILAG VIII KARAKTERISTIKA VEDRØRENDE OFFENTLIGGØRELSE
BILAG IX
INDHOLD I OPFORDRINGER TIL AT AFGIVE TILBUD, DELTAGE I DIALO-
GEN ELLER BEKRÆFTE INTERESSETILKENDEGIVELSEN I HENHOLD TIL
ARTIKEL 54
BILAG X
LISTE OVER INTERNATIONALE SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE KONVENTI-
ONER OMHANDLET I ARTIKEL 18, STK. 2
BILAG XI REGISTRE
BILAG XII DOKUMENTATION FOR UDVÆLGELSESKRITERIER
BILAG XIII FORTEGNELSE OVER EU-RETSAKTER OMHANDLET I ARTIKEL 68, STK. 3
BILAG XIV TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 74
BILAG XV SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG GENERELLE PRINCIPPER
275
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og definitioner
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1) I dette direktiv fastsættes reglerne for ordregivende myndigheders udbudsprocedurer med hen-
syn til offentlige kontrakter samt projektkonkurrencer, hvis værdi anslås ikke at være mindre
end tærsklerne fastsat i artikel 4.
2) Udbud i henhold til dette direktiv omfatter en eller flere ordregivende myndigheders anskaffelse
ved hjælp af en offentlig kontrakt af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser fra
økonomiske aktører valgt af de ordregivende myndigheder, uanset om bygge- og anlægsarbej-
derne, varerne eller tjenesteydelserne er beregnet til et offentligt formål.
3) Dette direktiv er underlagt artikel 346 i TEUF.
4) Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes frihed til i overensstemmelse med EU-retten at
fastsætte, hvad de betragter som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og bestemme,
hvordan disse tjenesteydelser skal organiseres og finansieres, i overensstemmelse med reglerne
om statsstøtte, og hvilke specifikke forpligtelser der bør gælde for dem. Ligeledes berører dette
direktiv ikke offentlige myndigheders ret til at beslutte, om, hvordan og i hvilket omfang de øn-
sker selv at udføre offentlige funktioner i henhold til artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26.
5) Dette direktiv berører ikke den måde, hvorpå medlemsstaterne udformer deres socialsikrings-
ordninger.
6) Aftaler, afgørelser eller andre juridiske instrumenter, der organiserer overførsel af kompetencer
og ansvar vedrørende gennemførelse af offentlige opgaver mellem ordregivende myndigheder
eller grupperinger af ordregivende myndigheder og ikke indebærer, at der skal ydes betaling for
kontraktmæssige ydelser, betragtes som et spørgsmål om intern organisation i den berørte med-
lemsstat og berøres som sådan ikke af dette direktiv.
Artikel 2
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
1) »ordregivende myndigheder«: staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige orga-
ner, sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offent-
ligretlige organer
2) »statslige myndigheder«: de i bilag I anførte ordregivende myndigheder, og i det omfang der på
nationalt plan er foretaget berigtigelser eller ændringer, de enheder, der måtte være trådt i stedet
herfor
276
3) »ikkestatslige ordregivende myndigheder«: alle ordregivende myndigheder, som ikke er statsli-
ge myndigheder.
4) »offentligretlige organer«: organer med følgende karakteristika:
5) »offentlige kontrakter«: gensidigt bebyrdende kontrakter, der indgås skriftligt mellem en eller
flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførel-
sen af bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer eller tjenesteydelser
6) »offentlige bygge- og anlægskontrakter«: offentlige kontrakter, der har et af følgende formål:
7) »bygge- og anlægsarbejde«: resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv
at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion
8) »offentlige vareindkøbskontrakter«: offentlige kontrakter, som vedrører køb, leasing eller leje
med eller uden forkøbsret af varer. En offentlig vareindkøbskontrakt kan accessorisk omfatte
monterings- og installationsarbejde
9) »offentlige tjenesteydelseskontrakter«: offentlige kontrakter, der vedrører levering af tjeneste-
ydelser, bortset fra de i nr. 6) nævnte
10) »økonomisk aktør«: enhver fysisk eller juridisk person og enhver offentlig enhed samt enhver
sammenslutning af sådanne personer og/eller enheder, herunder enhver midlertidig sammenslut-
ning af virksomheder, som tilbyder udførelse af arbejder og/eller bygge- og anlægsarbejder og
levering af varer eller tjenesteydelser på markedet
11) »tilbudsgiver«: en økonomisk aktør, som har afgivet et tilbud
12) »ansøger«: en økonomisk aktør, der har anmodet om opfordring til, eller som er blevet opford-
ret til at deltage i et begrænset udbud, udbud med forhandling, i et udbud med forhandling uden
forudgående offentliggørelse, en konkurrencepræget dialog eller i et innovationspartnerskab
13) »udbudsdokument«: ethvert dokument, som de ordregivende myndigheder udarbejder eller hen-
viser til for at beskrive eller fastlægge elementer af udbuddet eller proceduren, herunder ud-
budsbekendtgørelsen og forhåndsmeddelelsen, hvor den anvendes til indkaldelse af tilbud, de
tekniske specifikationer, det beskrivende dokument, foreslåede kontraktbetingelser, formater for
ansøgernes og tilbudsgivernes fremlæggelse af dokumenter, oplysninger om almindeligt gæl-
dende forpligtelser og eventuelt supplerende dokumenter
14) »centraliserede indkøbsaktiviteter«: aktiviteter, der udføres på permanent basis, på en af følgen-
de måder:
15) »accessoriske indkøbsaktiviteter«: aktiviteter, der omfatter ydelse af støtte til indkøbsaktiviteter,
navnlig på følgende måder:
16) »indkøbscentral«: en ordregivende myndighed, der foretager centraliserede indkøb og eventuelt
accessoriske indkøbsaktiviteter
277
17) »indkøbsleverandør«: et offentligt eller privat organ, som tilbyder accessoriske indkøbsaktivite-
ter på markedet
18) »skriftlig(t)«: ethvert udtryk bestående af ord eller tal, som kan læses, reproduceres og derefter
videresendes, herunder informationer overført og lagret ved hjælp af elektroniske midler
19) »elektronisk middel«: elektronisk udstyr til behandling (herunder digital kompression) og lag-
ring af data, der sendes, rutes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektro-
magnetiske midler
20) »livscyklus«: alle fortløbende og/eller sammenhængende faser, herunder forskning og udvik-
ling, der skal udføres, produktion, handel og betingelserne herfor, transport, anvendelse og ved-
ligeholdelse, i hele eksistensen af varen eller bygge- og anlægsarbejdet eller leveringen af tjene-
steydelsen, fra erhvervelse af råvaren eller oparbejdelse af ressourcer til bortskaffelse, godken-
delse og afslutning af leveringen eller anvendelsen
21) »projektkonkurrencer«: procedurer, hvorved den ordregivende myndighed, navnlig inden for fy-
sisk planlægning, byplanlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling, kan få et
planlægnings- eller projekteringsarbejde, der udvælges af en bedømmelseskomité efter udskriv-
ning af en konkurrence med eller uden præmieuddeling
22) »innovation«: indførelse af en ny eller betydeligt forbedret vare, tjenesteydelse eller proces, her-
under, men ikke begrænset til produktions-, bygge- eller anlægsaktiviteter, en ny markedsfø-
ringsmetode eller en organisatorisk metode inden for forretningspraksis, arbejdspladsorganisati-
on eller eksterne relationer, som bl.a. har til formål at bidrage til at løse samfundsmæssige ud-
fordringer eller støtte Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
23) »mærke«: ethvert dokument, certifikat eller attestering, der bekræfter, at de pågældende bygge-
og anlægsarbejder, varer, tjenesteydelser, processer eller procedurer opfylder visse krav
24) »mærkekrav«: de krav, der skal opfyldes af de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer, tje-
nesteydelser, processer eller procedurer, for at opnå det pågældende mærke.
2. »Regionale myndigheder« omfatter med henblik på denne artikel myndigheder, der er opført, men
ikke udtømmende, i NUTS 1 og 2, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1059/200322), mens »lokale myndigheder« omfatter alle myndigheder i de administrative enheder,
der falder ind under NUTS 3, samt mindre administrative enheder som omhandlet i forordning (EF)
nr. 1059/2003.
Artikel 3
Blandede udbud
1. Stk. 2 finder anvendelse på blandede kontrakter, der vedrører forskellige udbudstyper, som alle er
omfattet af dette direktiv.
Stk. 3-5 finder anvendelse på blandede kontrakter, der vedrører udbud, der er omfattet af dette direk-
tiv samt udbud, der er omfattet af andre retlige ordninger.
278
2. Kontrakter, der vedrører mindst to udbudstyper (bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller
varer), tildeles i overensstemmelse med de bestemmelser, der finder anvendelse på den udbudstype,
der kendetegner den pågældende kontrakts hovedformål.
I forbindelse med blandede kontrakter, der delvis består af tjenesteydelser i henhold til kapitel I i af-
snit III og delvis andre tjenesteydelser, eller af blandede kontrakter, der delvis består af tjenesteydel-
ser og delvis af varer, fastsættes hovedformålet i overensstemmelse med, hvilke af de anslåede vær-
dier for de pågældende tjenesteydelser eller varer der er højest.
3. Hvis de forskellige dele af en given kontrakt objektivt kan adskilles, finder stk. 4 anvendelse. Hvis
de forskellige dele af en given kontrakt objektivt ikke kan adskilles, finder stk. 6 anvendelse.
Hvis dele af en given kontrakt er omfattet af artikel 346 i TEUF eller direktiv 2009/81/EF, finder
artikel 16 i nærværende direktiv anvendelse.
4. I forbindelse med kontrakter, der både vedrører udbud, der er omfattet af dette direktiv, og udbud,
der ikke er omfattet af dette direktiv, kan de ordregivende myndigheder vælge at tildele særskilte
kontrakter for de særskilte dele eller tildele en enkelt kontrakt. Når de ordregivende myndigheder
vælger at tildele særskilte kontrakter for særskilte dele, træffes afgørelsen om, hvilken retlig ordning
der skal gælde for hver af de særskilte kontrakter, på grundlag af kendetegnene ved den pågældende
særskilte del.
Når de ordregivende myndigheder vælger at tildele en enkelt kontrakt, finder dette direktiv, medmin-
dre andet bestemmes i artikel 16, anvendelse for den deraf følgende blandede kontrakt, uanset værdi-
en af de dele, der ellers ville falde ind under en anden retlig ordning, og uanset hvilken retlig ordning
disse dele ellers ville have været underlagt.
I forbindelse med blandede kontrakter, der indeholder elementer af kontrakter vedrørende varer, byg-
ge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser og af koncessioner, tildeles den blandede kontrakt i henhold
til dette direktiv, forudsat at den anslåede værdi af den del af kontrakten, der udgør en kontrakt som
omfattet af dette direktiv, beregnet i overensstemmelse med artikel 5, svarer til eller overstiger tærsk-
lerne i artikel 4.
5. I forbindelse med kontrakter, der både vedrører udbud, der er omfattet af dette direktiv, og udbud
med henblik på en aktivitet, der er omfattet af direktiv 2014/25/EU, fastlægges de regler, der skal
anvendes, uanset denne artikels stk. 4, i henhold til artikel 5 og artikel 6 i direktiv 2014/25/EU.
6. Hvis de forskellige dele af en given kontrakt objektivt ikke kan adskilles, afgøres det, hvilken ret-
lig ordning der skal anvendes, ud fra, hvad der er hovedformålet med den pågældende kontrakt.
Afdeling 2
Tærskler
Artikel 4
Tærskelværdier
Dette direktiv gælder for udbud, hvis anslåede værdi eksklusive moms svarer til eller overstiger føl-
gende tærskler:
a) 5 186 000 EUR for offentlige bygge- og anlægskontrakter
b) 134 000 EUR for offentlige vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, der tildeles af statslige
myndigheder, samt projektkonkurrencer, der afholdes af disse myndigheder. Når offentlige va-
279
reindkøbskontrakter tildeles af ordregivende myndigheder, der opererer på forsvarsområdet,
gælder denne tærskel kun for kontrakter vedrørende varer omfattet af bilag III.
c) 207 000 EUR for offentlige vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, der tildeles af ikkestats-
lige myndigheder, samt projektkonkurrencer, der afholdes af disse myndigheder; denne tærskel
gælder også for offentlige vareindkøbskontrakter, der tildeles af statslige myndigheder, som
opererer på forsvarsområdet, når disse kontrakter vedrører varer, der ikke er omfattet af bilag III
d) 750 000 EUR for offentlige tjenesteydelseskontrakter vedrørende sociale og andre specifikke
tjenesteydelser, der er anført i bilag XIV.
Artikel 5
Metoder til beregning af den anslåede værdi af udbud
1. Den anslåede værdi af et udbud beregnes på grundlag af det samlede beløb, der efter den ordregi-
vende myndigheds skøn skal betales, eksklusive moms, herunder enhver form for optioner og even-
tuelle forlængelser af kontrakten, som eksplicit er fastsat i udbudsdokumenterne.
Hvis den ordregivende myndighed forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere,
tager den hensyn hertil ved beregning af udbuddets anslåede værdi.
2. Hvis den ordregivende myndighed består af særskilte driftsenheder, skal der tages hensyn til den
samlede anslåede værdi for alle de enkelte driftsenheder.
Uanset første afsnit kan værdierne, hvis en særskilt driftsenhed selv er ansvarlig for sine indkøb eller
visse kategorier heraf, anslås af den pågældende enhed.
3. Metoden til beregning af et udbuds anslåede værdi må ikke vælges med det formål at udelukke
udbuddet fra dette direktivs anvendelsesområde. Et udbud må ikke opdeles med henblik på at ude-
lukke det fra dette direktivs anvendelsesområde, medmindre det er objektivt begrundet.
4. Denne anslåede værdi skal være gældende på tidspunktet for udsendelsen af indkaldelsen af tilbud
eller, såfremt der ikke kræves en indkaldelse af tilbud, på det tidspunkt, hvor den ordregivende myn-
dighed indleder udbudsproceduren, f.eks. ved, hvor det er hensigtsmæssigt, at tage kontakt til økono-
miske aktører med henblik på udbuddet.
5. Den værdi, der skal tages hensyn til i forbindelse med rammeaftaler og dynamiske indkøbssyste-
mer, er den højeste anslåede værdi eksklusive moms af samtlige kontrakter, der forventes tildelt in-
den for rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems løbetid.
6. Den værdi, der skal tages hensyn til i forbindelse med innovationspartnerskaber, er den højeste
anslåede værdi eksklusive moms af de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der forventes at finde
sted i alle faser af det pågældende partnerskab, og af alle varer, tjenesteydelser eller bygge- og an-
lægsarbejder, der forventes udviklet eller indkøbt ved partnerskabets ophør.
7. Ved offentlige bygge- og anlægskontrakter skal der ved beregning af den anslåede værdi tages
hensyn til værdien af arbejderne samt den anslåede samlede værdi af de til arbejdernes udførelse
nødvendige varer og tjenesteydelser, som stilles til entreprenørens rådighed af den ordregivende
myndighed, såfremt de er nødvendige for udførelsen af arbejderne.
280
8. Når foreslåede arbejder eller en foreslået levering af tjenesteydelser kan medføre, at kontrakter til-
deles i form af separate delkontrakter, tages der hensyn til den samlede anslåede værdi af alle delkon-
trakterne.
Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærsklen i artikel 4, finder dette
direktiv anvendelse på tildelingen af hver enkelt delkontrakt.
9. Når et forslag, der tager sigte på at anskaffe ensartede varer, kan medføre, at kontrakter tildeles i
form af separate delkontrakter, lægges den samlede anslåede værdi af alle delkontrakterne til grund
for anvendelsen af artikel 4, litra b) og c).
Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærsklen i artikel 4, finder dette
direktiv anvendelse på tildelingen af hver enkelt delkontrakt.
10. Uanset stk. 8 og stk. 9 kan de ordregivende myndigheder tildele kontrakter for individuelle del-
kontrakter uden at anvende procedurerne i dette direktiv, hvis den anslåede værdi af den pågældende
delkontrakt eksklusive moms er under 80 000 EUR for varer eller tjenesteydelser og under 1 mio.
EUR for bygge- og anlægsarbejder. Den samlede værdi af delkontrakter, der tildeles uden anvendelse
af direktivet, må dog ikke overstige 20 % af den samlede værdi af alle delkontrakter, som det på-
tænkte arbejde, den påtænkte anskaffelse af ensartede varer eller den påtænkte levering af tjeneste-
ydelser er opdelt i.
11. For offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter, der indgås med regelmæssige mel-
lemrum, eller som skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, beregnes kontraktens anslåede værdi på
grundlag af:
a) enten den samlede faktiske værdi af lignende successive kontrakter, der er tildelt i løbet af de
foregående 12 måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for at tage
hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de 12 måneder, der følger efter
indgåelsen af den oprindelige kontrakt
b) eller den samlede anslåede værdi af de successive kontrakter, der er tildelt i løbet af de 12 må-
neder, der følger efter den første levering, eller i løbet af regnskabsåret, hvis dette er over 12
måneder.
12. Ved offentlige vareindkøbskontrakter vedrørende leasing eller leje med eller uden forkøbsret af
varer er grundlaget for beregning af kontraktens anslåede værdi:
a) kontraktens anslåede samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede offentlige kontrakter, hvis
løbetid er 12 måneder eller derunder, eller kontraktens samlede værdi for så vidt angår tidsbe-
grænsede kontrakter, hvis løbetid er over 12 måneder, inklusive den anslåede overskydende
værdi
b) den månedlige værdi, multipliceret med 48, for så vidt angår tidsubegrænsede offentlige kon-
trakter eller offentlige kontrakter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere.
13. Ved beregningen af offentlige tjenesteydelseskontrakter er grundlaget for beregning af kontrak-
tens anslåede værdi:
a) forsikringstjenesteydelser: den præmie, der skal betales, og andre former for vederlag
281
b) banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser: honorarer, provisioner, renter og andre
former for vederlag
c) kontrakter vedrørende projektering: honorarer, provisioner og andre former for vederlag.
14. Når det drejer sig om offentlige tjenesteydelseskontrakter uden angivelse af en samlet pris, er be-
regningsgrundlaget for kontraktens anslåede værdi:
a) for tidsbegrænsede kontrakter, hvis de løber i 48 måneder eller derunder: den samlede værdi for
hele løbetiden
b) for tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis løbetid er over 48 måneder: den månedlige
værdi multipliceret med 48
Artikel 6
Revision af tærsklerne og fortegnelsen over statslige myndigheder
1. Hvert andet år fra den 30. juni 2013 kontrollerer Kommissionen, at de i artikel 4, litra a), b) og c),
fastsatte tærskler svarer til tærsklerne i Verdenshandelsorganisationens aftale om offentlige udbud
(GPA-aftalen) og reviderer dem om nødvendigt i overensstemmelse med nærværende artikel.
Kommissionen beregner i overensstemmelse med beregningsmetoden i GPA-aftalen om offentlige
udbud tærsklerne på grundlag af euroens gennemsnitlige dagskurs udtrykt i særlige trækningsrettig-
heder (SDR) i de 24 måneder, der slutter den 31. august, der går umiddelbart forud for revisionen
med virkning fra den 1. januar. Tærskler, der revideres således, afrundes om nødvendigt ned til nær-
meste tusinde euro for at sikre overholdelsen af de tærskler, der er fastsat i GPA-aftalen, og som er
udtrykt i SDR.
2. I forbindelse med den i stk. 1 omhandlede revision reviderer Kommissionen endvidere:
a) den tærskel, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra a), ved at tilpasse den til den reviderede tær-
skel for offentlige bygge- og anlægskontrakter
b) den tærskel, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra b), ved at tilpasse den til den reviderede tær-
skel for offentlige tjenesteydelseskontrakter, der indgås af ikkestatslige ordregivende myndighe-
der.
3. Kommissionen fastsætter hvert andet år fra den 1. januar 2014 værdierne i den nationale valuta for
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, af de tærskler, der er nævnt i artikel 4, litra a), b) og
c), som er revideret i kraft af stk. 1 i nærværende artikel.
Kommissionen fastsætter samtidig værdien i den nationale valuta for medlemsstater, der ikke har
euroen som valuta, af de tærskler, der er nævnt i artikel 4, litra d).
Fastsættelsen af sådanne værdier baseres i henhold til beregningsmetoden i GPA-aftalen om offentli-
ge udbud på disse valutaers gennemsnitlige dagskurs, der svarer til den gældende tærskel i forhold til
282
euroen i de 24 måneder, der slutter den 31. august, der går umiddelbart forud for revisionen med
virkning fra den 1. januar.
4. Kommissionen offentliggør de reviderede tærskler, der er omhandlet i stk. 1, modværdien af tær-
skelbeløbene i national valuta, jf. stk. 3, første afsnit, og den værdi, der er fastsat i overensstemmelse
med stk. 3, andet afsnit, i Den Europæiske Unions Tidende i begyndelsen af den november måned,
der følger efter revisionen.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til efter artikel 87 at vedtage delegerede retsakter for at tilpasse
den metode, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, til enhver ændring af den metode,
der er fastsat i GPA-aftalen, med henblik på at revidere tærsklerne i artikel 4, litra a), b) og c), og
fastsætte de tilsvarende værdier i den nationale valuta for medlemsstater, der ikke har euroen som
valuta, som nævnt i stk. 3 i nærværende artikel.
Kommissionen tillægges beføjelser til efter artikel 87 at vedtage delegerede retsakter med henblik på
at revidere tærsklerne i artikel 4, litra a), b) og c), i henhold til nærværende artikels stk. 1 og til at
revidere tærsklerne i artikel 13, stk. 1, litra a) og b), i henhold til stk. 2 i nærværende artikel.
6. Hvis det er nødvendigt at revidere tærsklerne i artikel 4, litra a), b) og c), og tærsklerne i artikel 13,
stk. 1, litra a) og b), når tidspres forhindrer anvendelsen af den i artikel 87 fastsatte procedure, og det
derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 88 på delegerede retsak-
ter vedtaget i henhold til stk. 5, andet afsnit, i nærværende artikel.
7. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 87 beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter med henblik på at ændre bilag I for at ajourføre fortegnelsen over ordregivende myndighe-
der efter meddelelse fra medlemsstaterne, hvis sådanne ændringer viser sig at være nødvendige for at
kunne identificere de ordregivende myndigheder korrekt.
Afdeling 3
Undtagelser
Artikel 7
Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og posttjenester
Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som i henhold
til direktiv 2014/25/EU tildeles eller afholdes af ordregivende myndigheder, der udfører en eller flere
af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8-14 i nævnte direktiv og er tildelt med henblik på gen-
nemførelse af disse aktiviteter, og gælder ikke for offentlige kontrakter, som er udelukket fra det
nævnte direktivs anvendelsesområde i henhold til artikel 18, 23 og 34, eller når de tildeles af en or-
dregivende myndighed, der leverer posttjenester som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra b), i nævnte
direktiv, heller ikke for kontrakter, der tildeles med henblik på følgende aktiviteter:
a) værdiforøgende tillægstjenester, der har forbindelse med og som udelukkende udføres med
elektroniske hjælpemidler (herunder sikret fremsendelse af kodede dokumenter ad elektronisk
vej, adressestyring og fremsendelse af rekommanderet elektronisk post)
b) finansielle tjenesteydelser som er omfattet af CPV-koderne 66100000-1 til 66720000-3 og i ar-
tikel 21, litra d), i direktiv 2014/25/EU, herunder især postanvisninger og gireringer
283
c) filatelitjenester eller
d) logistiske tjenester (tjenester, der kombinerer fysisk omdeling og/eller oplagring med funktio-
ner, der ikke omfatter posttjenester).
Artikel 8
Særlige undtagelser inden for elektronisk kommunikation
Dette direktiv gælder ikke for offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som hovedsagelig har til
formål at sætte de ordregivende myndigheder i stand til at stille et offentligt kommunikationsnet til
rådighed eller drive et sådant net eller til at levere en eller flere elektroniske kommunikationstjenester
til offentligheden.
I denne artikel har »offentligt kommunikationsnet« og »elektronisk kommunikationstjeneste« samme
betydning som i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF23).
Artikel 9
Offentlige kontrakter, der tildeles, og projektkonkurrencer, der afholdes, i henhold til
internationale regler
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter eller projektkonkurrencer, som den
ordregivende myndighed er forpligtet til at tildele eller tilrettelægge i overensstemmelse med andre
udbudsprocedurer end dem, der er fastsat i dette direktiv, nemlig som følger:
a) et juridisk instrument, hvorved der skabes internationale retslige forpligtelser, såsom en interna-
tional aftale eller overenskomst indgået i overensstemmelse med traktaterne mellem en med-
lemsstat og et eller flere tredjelande eller underafdelinger heraf om levering af bygge- og an-
lægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med henblik på signatarernes fælles gennemførelse el-
ler udnyttelse af et projekt
b) en international organisation.
Medlemsstaterne meddeler alle juridiske instrumenter, der er nævnt i nærværende stykkes første af-
snit, litra a), til Kommissionen, som kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Udbud, der er
omtalt i artikel 89.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som den or-
dregivende myndighed tildeler eller organiserer i overensstemmelse med udbudsregler, der er fastsat
af en international organisation eller en international finansieringsinstitution, hvis disse offentlige
kontrakter og projektkonkurrencer fuldt ud finansieres af denne organisation eller institution. I tilfæl-
de af, at offentlige kontrakter og projektkonkurrencer for størstedelens vedkommende samfinansieres
af en international organisation eller en international finansieringsinstitution, aftaler parterne relevan-
te udbudsprocedurer.
3. Artikel 17 finder anvendelse på kontrakter og projektkonkurrencer, der omfatter forsvars- eller sik-
kerhedsmæssige aspekter, og som tildeles eller tilrettelægges i henhold til internationale regler. Stk. 1
og 2 i nærværende artikel finder ikke anvendelse på disse kontrakter og projektkonkurrencer.
284
Artikel 10
Særlige undtagelser for tjenesteydelseskontrakter
Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter:
a) om erhvervelse eller leje — uanset finansieringsform — af jord, eksisterende bygninger eller
anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil
b) om anskaffelse, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet
til audiovisuelle medietjenester eller medietjenester på radiospredningsområdet, og som tildeles
af udbydere af audiovisuelle medietjenester eller medietjenester på radiospredningsområdet, el-
ler kontrakter om sendetid eller programudbud, der tildeles udbydere af audiovisuelle medietje-
nester eller medietjenester på radiospredningsområdet. I dette litra har henholdsvis »audiovisu-
elle medietjenester« og »medietjenesteudbydere« samme betydning som i artikel 1, stk. 1, litra
a) og d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU24). »Program« har samme betyd-
ning som i artikel 1, stk. 1, litra b), i nævnte direktiv, men omfatter også radioprogrammer og
radioprogrammaterialer. I denne bestemmelse har »programmateriale« endvidere samme betyd-
ning som »program«
c) om voldgifts- og mæglingstjenesteydelser
d) om følgende juridiske tjenesteydelser:
i) juridisk repræsentation af en klient ved en advokat som omhandlet i artikel 1 i Rådets di-
rektiv 77/249/EØF25) i forbindelse med:
- voldgift eller mægling, der finder sted i en medlemsstat, eller ved en international vold-
gifts- eller mæglingsinstans, eller
- retssager ved domstole, retter eller offentlige myndigheder i en medlemsstat eller et
tredjeland eller ved internationale domstole, retter eller institutioner
ii) juridisk rådgivning ydet som forberedelse af enhver af de sager, der er omhandlet i nr. i) i
dette litra, eller hvor der er en konkret indikation af høj sandsynlighed for, at det spørgs-
mål, som rådgivningen vedrører, vil blive genstand for en sådan sag, forudsat at rådgiv-
ningen gives af en advokat som omhandlet i artikel 1 i direktiv 77/249/EØF
iii) dokumentcertificerings- og autentificeringstjenester, der skal ydes af notarer
iv) juridiske tjenesteydelser, der ydes af formueforvaltere eller udpegede værger, eller andre
juridiske tjenesteydelser, der ydes af personer udpeget af en domstol eller en ret i den på-
gældende medlemsstat, eller som er udpeget ved lov til at udføre særlige opgaver i forbin-
delse med tilsynet med sådanne domstole eller retter
v) andre juridiske tjenesteydelser, der i den pågældende medlemsstat er forbundet med udø-
velsen af offentlig myndighed, selv om den kun er lejlighedsvis
e) om finansielle tjenesteydelser i forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdi-
papirer eller andre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
285
2004/39/EF26), centralbankers tjenesteydelser og operationer, der udføres med den europæiske
finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabilitetsmekanisme
f) om lån, uanset om de ydes i forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdipapi-
rer eller andre finansielle instrumenter
g) om ansættelseskontrakter
h) civilforsvar, beredskabstjenester og tjenester til forebyggelse af farer, der ydes af nonprofitorga-
nisationer eller -sammenslutninger, og som er omfattet af CPV-koder: 75250000-3,
75251000-0, 75251100-1, 75251110-4, 75251120-7, 75252000-7, 75222000-8, 98113100-9 og
85143000-3 undtagen patienttransportambulancetjenester
i) om offentlig personbefordring med jernbane eller metro
j) politiske kampagnetjenester, der er omfattet af CPV-koder 79341400-0, 92111230-3 og
92111240-6, når de tildeles af et politisk parti i forbindelse med en valgkampagne.
Artikel 11
Tjenesteydelseskontrakter, der tildeles på grundlag af en eksklusiv rettighed
Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter, som en ordregivende
myndighed tildeler en anden ordregivende myndighed eller en sammenslutning af ordregivende myn-
digheder, på grundlag af en eksklusiv rettighed, der er tildelt dem i henhold til love eller offentlig-
gjorte administrative bestemmelser, der er forenelige med TEUF.
Artikel 12
Offentlige kontrakter mellem enheder i den offentlige sektor
1. En offentlig kontrakt, som en ordregivende myndighed tildeler en privatretlig eller offentligretlig
juridisk person, falder uden for direktivets anvendelsesområde, når samtlige følgende betingelser er
opfyldt:
a) den ordregivende myndighed underkaster den pågældende juridiske person en kontrol, der sva-
rer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene
b) mere end 80 % af aktiviteterne i den kontrollerede juridiske person udføres i forbindelse med
gennemførelsen af de opgaver, den har fået betroet af den kontrollerende ordregivende myndig-
hed eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndig-
hed, og
c) der er ikke nogen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juridiske person med undtagel-
se af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet i henhold
til nationale lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den
kontrollerede juridiske person.
En ordregivende myndighed anses for at udøve en kontrol over en juridisk person, der svarer til den
kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene, jf. første afsnit, litra a), hvis den udøver en bestem-
286
mende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger i den kontrollerede
juridiske person. En sådan kontrol kan også foretages af en anden juridisk person, der selv kontrolle-
res på samme måde af den ordregivende myndighed.
2. Stk. 1 gælder også, når en kontrolleret juridisk person, som er en ordregivende myndighed, tildeler
en kontrakt til sin kontrollerende ordregivende myndighed eller en anden juridisk person, der kon-
trolleres af den samme ordregivende myndighed, såfremt der ikke er nogen direkte privat kapitalan-
del i den juridiske person, den offentlige kontrakt tildeles, med undtagelse af ikkekontrollerende eller
ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet ved national lovbestemmelser, jf. traktaterne,
som ikke udøver en afgørende indflydelse på den kontrollerede juridiske person.
3. En ordregivende myndighed, der ikke udøver kontrol over en privatretlig eller offentligretlig juri-
disk person som omhandlet i stk. 1, kan alligevel uden at anvende dette direktiv tildele en offentlig
kontrakt til den pågældende juridiske person, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) den ordregivende myndighed udøver sammen med andre ordregivende myndigheder en kontrol
over den juridiske person, der svarer til den kontrol, de udøver over deres egne afdelinger
b) mere end 80 % af aktiviteterne i den juridiske person udføres i forbindelse med gennemførelsen
af opgaver, den har fået betroet af de kontrollerende ordregivende myndigheder eller af andre
juridiske personer, der kontrolleres af de samme ordregivende myndigheder, og
c) der er ikke nogen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juridiske person med undtagel-
se af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet i henhold
til nationale lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den
kontrollerede juridiske person.
I henhold til første afsnit, litra a), kontrollerer ordregivende myndigheder i fællesskab en juridisk per-
son, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
i) den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer sammensættes af repræsentanter
fra alle deltagende ordregivende myndigheder. De enkelte repræsentanter kan repræsentere flere
eller alle deltagende ordregivende myndigheder
ii) de ordregivende myndigheder kan i fællesskab udøve bestemmende indflydelse på de strategi-
ske målsætninger og væsentlige beslutninger i den kontrollerede juridiske person og
iii) den kontrollerede juridiske person varetager ikke en interesse, der er i modstrid med de kontrol-
lerende ordregivende myndigheders interesser.
4. En kontrakt, der udelukkende er indgået mellem to eller flere ordregivende myndigheder, falder
uden for dette direktivs anvendelsesområde, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) kontrakten etablerer eller gennemfører et samarbejde mellem de deltagende ordregivende myn-
digheder med det formål at sikre, at de offentlige tjenester, som de skal udøve, leveres med hen-
blik på at opfylde mål, som de er fælles om
287
b) gennemførelsen af dette samarbejde er udelukkende underlagt hensyn med relation til offentlig-
hedens interesser og
c) de deltagende ordregivende myndigheder udfører på det åbne marked mindre end 20 % af de
aktiviteter, der berøres af samarbejdet.
5. Ved fastsættelsen af procentdelen for aktiviteterne nævnt i stk. 1, første afsnit, litra b), stk. 3, første
afsnit, litra b), og stk. 4, litra c), tages der hensyn til den gennemsnitlige samlede omsætning eller et
hensigtsmæssigt alternativt aktivitetsbaseret mål såsom omkostninger, som den pågældende juridiske
person eller ordregivende myndighed har haft for så vidt angår tjenester, varer og bygge- og anlægs-
arbejder i de tre år forud for kontrakttildelingen.
Når omsætningen, eller alternative aktivitetsbaserede mål såsom omkostninger, på grund af det tids-
punkt, hvor den pågældende juridiske person eller ordregivende myndighed blev etableret eller påbe-
gyndte sine aktiviteter, eller på grund af, at dennes aktiviteter er blevet omorganiseret, enten ikke
foreligger for de forudgående tre år eller ikke længere er relevant, er det tilstrækkeligt at påvise, at
målingen af aktiviteten er troværdig, især i form af fremskrivning af forretningsplaner.
Afdeling 4
Særlige situationer
Underafdeling 1
Kontrakter, hvortil der ydes tilskud, og forsknings- og udviklingstjenesteydelser
Artikel 13
Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder tilskud
Dette direktiv finder anvendelse på tildeling af følgende kontrakter:
a) kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte
tilskud på mere end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger 5
186 000 EUR, når disse kontrakter vedrører en af følgende aktiviteter:
i) anlægsarbejder som omhandlet i bilag II
ii) opførelse af hospitaler, sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål, skole- og uni-
versitetsbygninger og bygninger til administrative formål
b) tjenesteydelseskontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte tilskud på mere
end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger 207 000 EUR,
såfremt disse kontrakter har forbindelse til en bygge- og anlægskontrakt som omhandlet i litra
a).
De ordregivende myndigheder, som bevilger de tilskud, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b), sørger for,
at bestemmelserne i dette direktiv overholdes, når de ikke selv tildeler den kontrakt, hvortil der ydes
tilskud, eller når de selv tildeler kontrakten i andre enheders navn og for deres regning.
Artikel 14
288
Tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling
Dette direktiv finder alene anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvik-
ling, der er omfattet af CPV-koder 73000000-2 til 73120000-9, 73300000-5, 73420000-2 og
73430000-5, og kun såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
a) udbyttet tilhører udelukkende den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed og
b) tjenesteydelsen betales i fuldt omfang af den ordregivende myndighed.
Underafdeling 2
Udbud, der omhandler forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter
Artikel 15
Forsvar og sikkerhed
1. Dette direktiv finder anvendelse på tildeling af offentlige kontrakter og på projektkonkurrencer,
som afholdes på forsvars- og sikkerhedsområdet, med undtagelse af følgende kontrakter:
a) kontrakter, der falder ind under direktiv 2009/81/EF
b) kontrakter, for hvilke direktiv 2009/81/EF ikke finder anvendelse i henhold til artikel 8, 12 og
13 heri.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, der ikke på
anden måde er undtaget i henhold til stk. 1, såfremt beskyttelsen af en medlemsstats væsentlige sik-
kerhedsinteresser ikke kan sikres ved mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. ved at der pålægges
krav om beskyttelse af fortroligheden af oplysninger, som de ordregivende myndigheder videregiver
i en kontrakttildelingsprocedure som fastsat i dette direktiv.
Endvidere finder dette direktiv, jf. artikel 346, stk. 1, litra a), i TEUF ikke anvendelse på offentlige
kontrakter og projektkonkurrencer, som ikke på anden måde er undtaget i henhold til nærværende
artikels stk. 1, såfremt anvendelsen af dette direktiv ville forpligte medlemsstaten til at udlevere op-
lysninger, hvis videregivelse den betragter som stridende mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser.
3. Såfremt udbuddet og opfyldelsen af den offentlige kontrakt eller projektkonkurrencen er erklæret
hemmelig eller skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gælden-
de love eller administrative bestemmelser i en medlemsstat, finder dette direktiv ikke anvendelse,
forudsat at den pågældende medlemsstat har bestemt, at de berørte væsentlige sikkerhedsinteresser
ikke kan sikres ved mindre indgribende foranstaltninger, for eksempel som omhandlet i stk. 2, første
afsnit.
Artikel 16
Blandede udbud, der omhandler forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter
1. I tilfælde af blandede kontrakter vedrørende udbud omfattet af dette direktiv samt udbud omfattet
af artikel 346 i TEUF eller direktiv 2009/81/EF finder denne artikel anvendelse.
289
2. Hvis de forskellige dele af en given offentlig kontrakt objektivt kan adskilles, kan de ordregivende
myndigheder vælge at tildele særskilte kontrakter for de særskilte dele eller tildele en enkelt kontrakt.
Når de ordregivende myndigheder vælger at tildele særskilte kontrakter for særskilte dele, træffes af-
gørelsen om, hvilken retlig ordning der skal gælde for hver af de særskilte kontrakter, på grundlag af
kendetegnene ved den pågældende særskilte del.
Når de ordregivende myndigheder vælger at tildele en enkelt kontrakt, finder følgende kriterier an-
vendelse til bestemmelse af, hvilken retlig ordning der skal gælde:
a) hvis dele af en given kontrakt er omfattet af artikel 346 i TEUF, kan kontrakten tildeles uden at
dette direktiv anvendes, forudsat at tildelingen af en enkelt kontrakt er berettiget af objektive
grunde
b) hvis dele af en given kontrakt er omfattet af direktiv 2009/81/EF, kan kontrakten tildeles i over-
ensstemmelse med nævnte direktiv, forudsat at tildelingen af en enkelt kontrakt er berettiget af
objektive grunde Dette litra berører ikke de tærskler og udelukkelser, der er omhandlet i nævnte
direktiv.
Afgørelsen om at tildele en enkelt kontrakt må dog ikke træffes med det formål at sikre, at kontrakter
ikke omfattes af enten dette direktiv eller direktiv 2009/81/EF.
3. Stk. 2, tredje afsnit, litra a), finder anvendelse på blandede kontrakter, som både nævnte afsnits
litra a) og litra b) ellers kunne gælde for.
4. Hvis de forskellige dele af en given kontrakt objektivt ikke kan adskilles, kan kontrakten tildeles,
uden at dette direktiv anvendes, hvis den omfatter elementer, som artikel 346 i TEUF gælder for;
ellers kan den tildeles i overensstemmelse med direktiv 2009/81/EF.
Artikel 17
Offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, der omfatter forsvars- eller sikkerhedsmæssige
aspekter og som tildeles eller tilrettelægges i henhold til internationale regler
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter og projektkonkurrencer omfattende
forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, som den ordregivende myndighed er forpligtet til at til-
dele eller tilrettelægge i overensstemmelse med andre udbudsprocedurer end dem, der er fastsat i det-
te direktiv, nemlig som følger:
a) en international aftale eller overenskomst indgået i overensstemmelse med traktaterne mellem
en medlemsstat og et eller flere tredjelande eller underafdelinger heraf om levering af bygge- og
anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med henblik på signatarernes fælles gennemførelse
eller udnyttelse af et projekt
b) en international aftale eller overenskomst i forbindelse med troppestationering, når aftalen ve-
drører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland
c) en international organisation.
290
Alle aftaler eller overenskomster, der er nævnt i dette stykkes første afsnit, litra a), meddeles Kom-
missionen, som kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Udbud, der er omtalt i artikel 89.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter og projektkonkurrencer omfattende
forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, som den ordregivende myndighed tildeler i overensstem-
melse med udbudsregler, der er fastsat af en international organisation eller en international finansie-
ringsinstitution, hvis disse offentlige kontrakter og projektkonkurrencer fuldt ud finansieres af denne
organisation eller institution. I tilfælde af at offentlige kontrakter og projektkonkurrencer for stør-
stedelens vedkommende samfinansieres af en international organisation eller international finansie-
ringsinstitution, aftaler parterne relevante udbudsprocedurer.
KAPITEL II
Generelle regler
Artikel 18
Udbudsprincipper
1. De ordregivende myndigheder behandler økonomiske aktører ens og uden forskelsbehandling og
handler på en gennemsigtig og forholdsmæssig måde.
Udbuddet udformes ikke med det formål at udelukke dette fra direktivets anvendelsesområde eller
kunstigt indskrænke konkurrencen. Konkurrencen betragtes som kunstigt indskrænket, hvis udbuddet
er udformet med den hensigt uretmæssigt at favorisere visse økonomiske aktører eller stille dem min-
dre gunstigt.
2. Medlemsstaterne træffer passende forholdsregler for at sikre, at økonomiske aktører i forbindelse
med gennemførelsen af offentlige kontrakter overholder gældende forpligtelser inden for miljø-, so-
cial- og arbejdsmarkedslovgivning i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler el-
ler i henhold til de internationale miljø-, social- og arbejdsmarkedsmæssige lovbestemmelser, der er
nævnt i bilag X.
Artikel 19
Økonomiske aktører
1. Økonomiske aktører, som i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er etableret, har
ret til at levere den pågældende ydelse, kan ikke afvises alene med den begrundelse, at det i henhold
til lovgivningen i den medlemsstat, hvor kontrakten tildeles, kunne kræves, at de skal være enten en
fysisk eller en juridisk person.
Når der er tale om offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter
samt om offentlige vareindkøbskontrakter, der tillige omfatter tjenesteydelser eller monterings- og
installationsarbejde, kan det imidlertid forlanges af juridiske personer, at de i tilbuddet eller ansøg-
ningen om deltagelse opgiver navn og faglige kvalifikationer for det personale, der skal have ansva-
ret for at gennemføre kontrakten.
2. Sammenslutninger af økonomiske aktører, herunder midlertidige sammenslutninger, kan deltage i
udbudsprocedurer. De ordregivende myndigheder må ikke kræve, at de skal have en bestemt retlig
form, for at de kan afgive et tilbud eller ansøge om deltagelse.
291
Om nødvendigt kan ordregivende myndigheder i udbudsdokumenterne præcisere, hvordan sammen-
slutninger af økonomiske aktører skal opfylde kravene med hensyn til økonomisk og finansiel for-
måen eller teknisk og faglig formåen, jf. artikel 58, forudsat at dette er objektivt begrundet og er for-
holdsmæssigt. Medlemsstaterne kan indføre standardbetingelser for, hvordan sammenslutninger af
økonomiske operatører skal opfylde disse krav.
Enhver betingelse for sådanne sammenslutninger af økonomiske aktørers gennemførelse af en kon-
trakt, der er forskellige fra dem, der pålægges individuelle deltagere, skal også være objektivt be-
grundede og være forholdsmæssige.
3. Uanset stk. 2 kan ordregivende myndigheder kræve, at sammenslutninger af økonomiske operatø-
rer antager en bestemt retlig form, når de har fået tildelt kontrakten, i det omfang en sådan ændring er
nødvendig for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af kontrakten.
Artikel 20
Reserverede kontrakter
1. Medlemsstaterne kan lade retten til at deltage i offentlige udbudsprocedurer være forbeholdt be-
skyttede værksteder og økonomiske aktører, hvis vigtigste mål er social og faglig integration af han-
dicappede eller dårligt stillede personer, eller kan beslutte, at sådanne kontrakter skal udføres i for-
bindelse med programmer for beskyttet beskæftigelse, forudsat at mindst 30 % af arbejdstagerne i de
pågældende beskyttede værksteder, hos de pågældende økonomiske aktører eller i de pågældende
programmer er handicappede eller dårligt stillede arbejdstagere.
2. Indkaldelse af tilbud skal indeholde en henvisning til denne artikel.
Artikel 21
Fortrolighed
1. Medmindre andet er fastsat i dette direktiv eller i den nationale lovgivning, som den ordregivende
myndighed er omfattet af, især lovgivning om adgang til oplysninger, og med forbehold af forpligtel-
serne om offentliggørelse af oplysninger om indgåede kontrakter og om meddelelse til ansøgere og
tilbudsgivere, som er omhandlet i artikel 50 og 55, må den ordregivende myndighed ikke offentliggø-
re oplysninger, som de økonomiske aktører har fremsendt, og som de har betegnet som fortrolige,
herunder men ikke begrænset til tekniske hemmeligheder, forretningshemmeligheder og fortrolige
aspekter af tilbud.
2. Ordregivende myndigheder kan pålægge økonomiske aktører krav om beskyttelse af oplysninger
af fortrolig karakter, som de ordregivende myndigheder stiller til rådighed under hele udbudsproce-
duren.
Artikel 22
Regler for kommunikation
1. Medlemsstaterne sikrer, at al kommunikation og al informationsudveksling i henhold til dette di-
rektiv, herunder navnlig elektronisk indgivelse, gennemføres ved hjælp af elektroniske kommunikati-
onsmidler i overensstemmelse med kravene i denne artikel. De værktøjer og anordninger, der bruges
292
til elektronisk kommunikation, og deres tekniske karakteristika skal være ikkediskriminerende, al-
mindeligt tilgængelige og funktionelt kompatible med almindeligt anvendte produkter inden for IKT
og må ikke begrænse de økonomiske aktørers adgang til udbudsproceduren.
Uanset første afsnit er de ordregivende myndigheder ikke forpligtet til at kræve brug af elektronisk
kommunikation ved indgivelse af tilbud i følgende situationer:
a) På grund af udbuddets særlige art ville brug af elektroniske kommunikationsmidler kræve særli-
ge værktøjer, anordninger eller filformater, som ikke er almindeligt tilgængelige eller understøt-
tes af almindeligt tilgængelige programmer.
b) De programmer, der understøtter filformater, som er egnede til beskrivelsen af tilbuddene, an-
vender filformater, som ikke kan behandles af andre åbne eller almindeligt tilgængelige pro-
grammer, eller er omfattet af en licensordning og kan ikke downloades eller fjernanvendes af
den ordregivende myndighed.
c) Brug af elektronisk kommunikation ville kræve særligt kontorudstyr, som ikke er almindeligt
tilgængeligt for ordregivende myndigheder.
d) Udbudsdokumenterne kræver indgivelse af fysiske modeller eller skalamodeller, der ikke kan
fremsendes ved anvendelse af elektroniske midler.
I forbindelse med kommunikation, hvor der ikke anvendes elektroniske kommunikationsmidler i
henhold til andet afsnit, skal der anvendes post eller anden egnet forsendelsesform eller en kombina-
tion af post eller anden egnet forsendelsesform og elektroniske midler.
Uanset dette stykkes første afsnit er de ordregivende myndigheder ikke forpligtet til at kræve brug af
elektroniske kommunikationsmidler ved indgivelsen af tilbud, hvis anvendelse af andre kommunika-
tionsmidler end elektroniske midler er nødvendig enten på grund af brud på de elektroniske kommu-
nikationsmidlers sikkerhed eller for at beskytte oplysninger af særlig følsom karakter, der kræver en
så høj grad af beskyttelse, at den ikke kan sikres på passende vis ved anvendelse af elektroniske
værktøjer og anordninger, som enten er almindeligt tilgængelige for økonomiske aktører eller kan
gøres tilgængelige for dem gennem alternative adgangsmuligheder, jf. stk. 5.
Ordregivende myndigheder, som i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit kræver andre
kommunikationsmidler end elektroniske midler til indgivelse af tilbud, er ansvarlige for i den indivi-
duelle rapport, der er omhandlet i artikel 84, at angive grundene til dette krav. Hvis det er relevant,
angiver de ordregivende myndigheder i den individuelle rapport grundene til, at det anses for nød-
vendigt at anvende andre kommunikationsmidler end elektroniske kommunikationsmidler, jf. dette
stykkes fjerde afsnit.
2. Uanset stk. 1 kan der kommunikeres mundtligt i forbindelse med andre kommunikationer end
dem, der vedrører de væsentlige elementer i en udbudsprocedure, såfremt indholdet af den mundtlige
kommunikation dokumenteres i tilstrækkelig grad. I den forbindelse omfatter de væsentlige elemen-
ter i en udbudsprocedure udbudsdokumenter, ansøgninger om deltagelse, bekræftelse af interessetil-
kendegivelser og tilbud. Det er navnlig væsentligt, at mundtlig kommunikation med tilbudsgivere,
som kan have væsentlig betydning for indholdet og vurderingen af tilbuddene, dokumenteres i til-
293
strækkelig grad og med passende midler såsom skriftlige fortegnelser eller lydoptagelser eller resu-
méer af hovedelementerne i kommunikationen.
3. I forbindelse med al kommunikation, informationsudveksling og informationslagring sørger de or-
dregivende myndigheder for, at dataintegriteten og fortroligheden af tilbuddene og ansøgningerne om
deltagelse beskyttes. De undersøger indholdet af tilbuddene og ansøgningerne om deltagelse, men
først når fristen for indgivelse heraf er udløbet.
4. For så vidt angår offentlige bygge- og anlægskontrakter og projektkonkurrencer kan medlemssta-
terne kræve anvendelse af særlige elektroniske værktøjer, såsom elektroniske modelværktøjer vedrø-
rende bygningsoplysninger eller lignende. I sådanne tilfælde tilbyder de ordregivende myndigheder
alternative adgangsmuligheder, jf. stk. 5, indtil disse værktøjer bliver almindeligt tilgængelige, jf. stk.
1, første afsnit, andet punktum.
5. De ordregivende myndigheder kan om nødvendigt kræve, at der skal anvendes værktøjer og anord-
ninger, som ikke er almindeligt tilgængelige, hvis de ordregivende myndigheder giver alternative ad-
gangsmuligheder.
De ordregivende myndigheder anses for at give passende alternative adgangsmuligheder i enhver af
de følgende situationer, hvis de:
a) giver vederlagsfri ubegrænset og fuld direkte elektronisk adgang til disse værktøjer og anord-
ninger fra datoen for bekendtgørelsens offentliggørelse i overensstemmelse med bilag VIII eller
fra den dato, hvor opfordringer til at bekræfte interessetilkendegivelsen sendes. Det angives i
teksten til bekendtgørelsen eller opfordringen, på hvilken internetadresse disse værktøjer og an-
ordninger kan findes
b) sikrer, at tilbudsgivere, der ikke har adgang til de pågældende værktøjer og anordninger eller
ikke kan opnå det inden for de relevante frister, forudsat at den manglende adgang ikke kan til-
skrives den pågældende tilbudsgiver, kan få adgang til udbudsproceduren ved hjælp af foreløbi-
ge tokens, som vederlagsfrit stilles til rådighed online, eller
c) har en alternativ kanal til elektronisk indgivelse af tilbud
6. Ud over de krav, der er fastsat i bilag IV, gælder følgende regler for værktøjer og anordninger til
elektronisk fremsendelse og modtagelse af tilbud og for elektronisk modtagelse af ansøgninger om
deltagelse:
a) Oplysninger vedrørende de specifikationer, der er nødvendige for elektronisk afgivelse af tilbud
og elektronisk indgivelse af ansøgninger om deltagelsen, herunder kryptering og tidsstempling,
skal være tilgængelige for de berørte parter.
b) Medlemsstater eller ordregivende myndigheder, der handler inden for en overordnet ramme op-
stillet af den berørte medlemsstat, skal angive det sikkerhedsniveau, der er nødvendigt for de
elektroniske kommunikationsmidler i de forskellige faser af den pågældende udbudsprocedure;
niveauet skal stå i et rimeligt forhold til de hermed forbundne risici.
c) Hvis medlemsstater eller ordregivende myndigheder, der handler inden for en overordnet ram-
me opstillet af den berørte medlemsstat, konkluderer, at der på grundlag af en vurdering i hen-
294
hold til dette stykkes litra b) er så store risici, at der kræves avancerede elektroniske signaturer
som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF27), accepterer de ordregi-
vende myndigheder avancerede elektroniske signaturer, der er baseret på et kvalificeret certifi-
kat, under hensyntagen til, om disse signaturer stilles til rådighed af en certificeringstjenesteud-
byder, der er på en positivliste, jf. Kommissionens beslutning 2009/767/EF28), med eller uden
en sikker signaturgenereringsanordning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
i) De ordregivende myndigheder skal oprette det krævede format for avancerede signaturer på
grundlag af de formater, som Kommissionen har fastsat i afgørelse 2011/130/EU29), og
træffer de nødvendige foranstaltninger for at kunne behandle disse formater teknisk; hvis
der anvendes et anderledes format for elektroniske signaturer, skal den elektroniske signa-
tur eller den elektroniske dokumentmappe indeholde oplysninger om eksisterende valide-
ringsmuligheder, hvilket er medlemsstatens ansvar. Valideringsmulighederne skal gøre det
muligt for den ordregivende myndighed online, vederlagsfrit og på en måde, der er forstå-
elig for ikkeindfødte sprogbrugere at validere den modtagne elektroniske signatur som en
avanceret elektronisk signatur, der er baseret på et kvalificeret certifikat.
Medlemsstaterne giver meddelelse om valideringstjenesteyderen til Kommissionen, som
gør medlemsstaternes oplysninger offentligt tilgængelige på internettet.
ii) Hvis et tilbud er underskrevet ved hjælp af et kvalificeret certifikat, som er opført på en
positivliste, må de ordregivende myndigheder ikke stille yderligere krav, som kan forhindre
tilbudsgivernes brug af sådanne signaturer.
For så vidt angår dokumenter, der anvendes i forbindelse med en udbudsprocedure, og som er under-
skrevet af en kompetent myndighed i en medlemsstat eller af en anden udstedende enhed, kan den
kompetente udstedende myndighed eller enhed fastlægge det krævede format for avancerede signatu-
rer i overensstemmelse med kravene i artikel 1, stk. 2, i afgørelse 2011/130/EU. De skal træffe de
nødvendige foranstaltninger til rent teknisk at kunne behandle dette format ved at medtage de nød-
vendige oplysninger til behandling af signaturen i det pågældende dokument. Sådanne dokumenter
skal i den elektroniske signatur eller i den elektroniske dokumentmappe indeholde oplysninger om
eksisterende valideringsmuligheder, der gør det muligt vederlagsfrit at validere den modtagne signa-
tur online på en sådan måde, at det er forståeligt for ikkeindfødte sprogbrugere.
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 87 med henblik på at ændre de tekniske detaljer og karakteristika som omhandlet i bilag IV, for at
tage hensyn til den teknologiske udvikling.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
87 med henblik på at ændre listen i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, litra a)-d), hvis den tek-
nologiske udvikling gør det uhensigtsmæssigt fortsat at have undtagelser fra brugen af elektroniske
kommunikationsmidler, eller hvis der i særlige tilfælde må fastsættes nye undtagelser på grund af
den teknologiske udvikling.
For at sikre interoperabilitet mellem de tekniske formater samt mellem processen og meddelelses-
standarderne, især i en grænseoverskridende sammenhæng, tillægges Kommissionen beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at fastsætte obligato-
295
risk anvendelse af sådanne særlige tekniske standarder, især med hensyn til anvendelse af elektronisk
fremsendelse, elektroniske kataloger og metoder til elektronisk certificering, men kun når de tekniske
standarder er testet grundigt, og deres praktiske nytteværdi er dokumenteret. Før Kommissionen gør
anvendelse af en teknisk standard obligatorisk, overvejer den også nøje, hvilke udgifter dette vil
medføre, navnlig i forbindelse med tilpasning til eksisterende løsninger inden for offentlige e-udbud,
herunder infrastruktur, processer eller software.
Artikel 23
Nomenklaturer
1. Alle referencer til nomenklaturer i forbindelse med offentlige udbud er baseret på »det fælles glos-
sar for offentlige kontrakter« (CPV)« som vedtaget ved forordning (EF) nr. 2195/2002.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 87 for at tilpasse de CPV-koder, der er omhandlet i dette direktiv, når ændringer i CPV-nomen-
klaturen skal afspejles i dette direktiv, og de ikke medfører nogen ændring af direktivets anvendel-
sesområde.
Artikel 24
Interessekonflikter
Medlemsstaterne sikrer, at de ordregivende myndigheder træffer passende foranstaltninger for effek-
tivt at forebygge, identificere og udbedre interessekonflikter, der opstår under gennemførelsen af ud-
budsprocedurer, med henblik på at undgå konkurrenceforvridning og på at sikre ligebehandling af
alle økonomiske aktører.
Begrebet interessekonflikt omfatter mindst de situationer, hvor personalet hos den ordregivende
myndighed eller en udbyder af den indkøbte tjeneste, der handler på vegne af den ordregivende myn-
dighed, som er involveret i gennemførelsen af udbudsproceduren eller kan påvirke resultatet af pro-
ceduren, direkte eller indirekte har en finansiel, økonomisk eller anden personlig interesse, der kan
antages at bringe deres upartiskhed og uafhængighed i forbindelse med udbudsproceduren i fare.
AFSNIT II
REGLER VEDRØRENDE OFFENTLIGE KONTRAKTER
KAPITEL I
Procedurer
Artikel 25
Betingelser vedrørende GPA-aftalen og andre internationale aftaler
I det omfang de er omfattet af bilag 1, 2, 4 og 5 og de forklarende bemærkninger til Den Europæiske
Unions tillæg I til GPA-aftalen og af andre internationale aftaler, som Unionen er forpligtet af, skal
de ordregivende myndigheder give bygge- og anlægsarbejder, vareleverancer, tjenesteydelser og
økonomiske aktører for signatarerne af disse aftaler en behandling, som ikke må være mindre gunstig
end den, der gives bygge- og anlægsarbejder, vareleverancer, tjenesteydelser og økonomiske aktører
i Unionen.
296
Artikel 26
Valg af procedurer
1. I forbindelse med tildeling af offentlige kontrakter anvender de ordregivende myndigheder de nati-
onale procedurer, der er tilpasset i overensstemmelse med dette direktiv, forudsat at der med forbe-
hold af artikel 32 er offentliggjort en indkaldelse af tilbud i overensstemmelse med dette direktiv.
2. Medlemsstaterne sørger for, at de ordregivende myndigheder kan anvende offentlige eller begræn-
sede udbud som omhandlet i dette direktiv.
3. Medlemsstaterne sørger for, at ordregivende myndigheder kan anvende innovationspartnerskaber
som reguleret i dette direktiv.
4. Medlemsstaterne sørger for, at ordregivende myndigheder kan anvende udbud med forhandling el-
ler konkurrencepræget dialog i følgende situationer:
a) ved bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der opfylder et eller flere af følgende
kriterier:
i) den ordregivende myndigheds behov kan ikke imødekommes uden tilpasning af allerede
tilgængelige løsninger
ii) de omfatter design eller innovative løsning
iii) hvis kontrakten på grund af særlige omstændigheder med hensyn til dens art, kompleksitet
eller de retlige og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed ikke kan tildeles
uden forudgående forhandling
iv) hvis de tekniske specifikationer ikke kan fastlægges tilstrækkeligt præcist af den ordregi-
vende myndighed med henvisning til en standard, en europæisk teknisk vurdering, en fæl-
les teknisk specifikation eller en teknisk reference, jf. punkt 2-5 i bilag VII
b) når der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser kun afgives ik-
keforskriftsmæssige eller uantagelige tilbud i forbindelse med et offentligt eller begrænset ud-
bud. I sådanne situationer behøver de ordregivende myndigheder ikke at offentliggøre en ud-
budsbekendtgørelse, hvis proceduren omfatter alle de tilbudsgivere — og kun dem — der opfyl-
der de i artikel 57-64 omhandlede kriterier, og som under de forudgående offentlige eller be-
grænsede udbud afgav tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsprocedurens formelle krav.
Især betragtes tilbud, der ikke følger udbudsdokumenterne, er modtaget for sent, i forbindelse
med hvilke der foreligger bevis på ulovlig samordning eller bestikkelse, eller som den ordregi-
vende myndighed har konstateret er unormalt lave, som ukorrekte. Især betragtes tilbud indgivet
af tilbudsgivere, som ikke har de krævede kvalifikationer, og tilbud, hvis pris overstiger den or-
dregivende myndigheds budget som fastsat og dokumenteret forud for iværksættelsen af ud-
budsproceduren, som uacceptable.
5. Indkaldelsen af tilbud sker ved en udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 49.
297
Når en kontrakt tildeles i et begrænset udbud eller udbud med forhandling, kan medlemsstaterne uan-
set første afsnit fastsætte, at ikkestatslige ordregivende myndigheder eller særlige kategorier heraf
kan indkalde tilbud ved hjælp af en forhåndsmeddelelse i henhold til artikel 48, stk. 2.
Når indkaldelsen af tilbud sker ved hjælp af en forhåndsmeddelelse i henhold til artikel 48, stk. 2,
opfordres de økonomiske aktører, som har tilkendegivet deres interesse efter offentliggørelsen af for-
håndsmeddelelsen, efterfølgende gennem en »opfordring til at bekræfte interessetilkendegivelsen« til
at bekræfte deres interesse skriftligt i henhold til artikel 54.
6. I de særlige tilfælde og under de omstændigheder, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 32, kan med-
lemsstaterne bestemme, at de ordregivende myndigheder kan anvende udbud med forhandling uden
forudgående offentliggørelse af en indkaldelse af tilbud. Medlemsstaterne må ikke tillade anvendelse
af denne procedure i andre tilfælde end dem, der er nævnt i artikel 32.
Artikel 27
Offentligt udbud
1. Ved offentligt udbud kan alle interesserede økonomiske aktører afgive tilbud som svar på en ind-
kaldelse af tilbud.
Minimumsfristen for modtagelse af tilbud er 35 dage regnet fra datoen for afsendelse af udbudsbe-
kendtgørelsen.
Tilbuddet ledsages af de oplysninger for kvalitativ udvælgelse, som den ordregivende myndighed an-
moder om.
2. Når de ordregivende myndigheder har offentliggjort en forhåndsmeddelelse, som ikke i sig selv
blev anvendt til indkaldelse af tilbud, kan minimumsfristen for modtagelse af tilbud som fastsat i stk.
1, andet afsnit, reduceres til 15 dage, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) Forhåndsmeddelelsen indeholdt alle de oplysninger, der kræves for udbudsbekendtgørelsen i bi-
lag V, del B, afsnit I, i det omfang disse oplysninger forelå ved forhåndsmeddelelsens offentlig-
gørelse.
b) Forhåndsmeddelelsen blev sendt til offentliggørelse mindst 35 dage og højst 12 måneder inden
afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.
3. Hvis et af den ordregivende myndighed behørigt godtgjort akut behov gør det umuligt at overholde
den frist, der er fastsat i stk. 1, andet afsnit, kan den fastsætte en frist, som ikke må være mindre end
15 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.
4. Den ordregivende myndighed kan reducere fristen i stk. 1, andet afsnit, for modtagelse af tilbud,
med fem dage, hvis den accepterer, at tilbud kan indgives via elektroniske midler i overensstemmelse
med artikel 22, stk. 1, første afsnit, og stk. 5 og 6.
Artikel 28
Begrænset udbud
298
1. Ved begrænset udbud kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en indkaldel-
se af tilbud med de oplysninger, der er anført i bilag V, del B eller C, alt efter hvad der er relevant,
ved at fremsende de oplysninger til kvalitativ udvælgelse, som den ordregivende myndighed anmo-
der om.
Minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse skal være 30 dage fra henholdsvis da-
toen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen eller, hvor en forhåndsmeddelelse anvendes til ind-
kaldelse af tilbud, datoen for afsendelsen af opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen.
2. Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring der-
til, som kan afgive tilbud efter myndighedernes vurdering af de indsendte oplysninger. De ordregi-
vende myndigheder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i pro-
ceduren, i overensstemmelse med artikel 65.
Minimumsfristen for modtagelse af tilbud er 30 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfordrin-
gen til at afgive tilbud.
3. Når de ordregivende myndigheder har offentliggjort en forhåndsmeddelelse, som ikke i selv sig
blev anvendt til indkaldelse af tilbud, kan minimumsfristen for modtagelse af tilbud som fastsat i stk.
2, andet afsnit, reduceres til 10 dage, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) Forhåndsmeddelelsen indeholdt alle de oplysninger, der kræves i bilag V, del B, afsnit I, i det
omfang disse oplysninger forelå ved forhåndsmeddelelsens offentliggørelse.
b) Forhåndsmeddelelsen blev sendt til offentliggørelse mindst 35 dage og højst 12 måneder inden
afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen
4. Medlemsstaterne kan bestemme, at alle eller særlige kategorier af ikkestatslige ordregivende myn-
digheder kan fastsætte fristen for modtagelsen af tilbud ved indbyrdes aftale mellem den ordregiven-
de myndighed og de udvalgte ansøgere, når der gives alle udvalgte ansøgere samme tid til at udarbej-
de og indsende tilbud. Hvis det ikke foreligger en aftale om fristen for modtagelse af tilbud, er fristen
mindst 10 dage fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.
5. Den i stk. 2 i denne artikel omhandlede frist for modtagelse af tilbud kan reduceres med fem dage,
hvis den ordregivende myndighed accepterer, at tilbud kan indgives via elektroniske midler i over-
ensstemmelse med artikel 22, stk. 1, 5 og 6.
6. Hvis et af den ordregivende myndighed behørigt godtgjort akut behov gør det umuligt at overholde
de frister, der er fastsat i denne artikel, kan den fastsætte:
a) en frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse, der ikke er mindre end 15 dage regnet fra
datoen for udsendelsen af udbudsbekendtgørelsen
b) en frist for modtagelse af tilbud, der ikke er kortere end ti dage fra den dato, hvor opfordringen
til at afgive tilbud blev sendt.
Artikel 29
Udbud med forhandling
299
1. Ved udbud med forhandling kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en
indkaldelse af tilbud med de oplysninger, der er anført i bilag V, del B og C, ved at fremsende de
oplysninger for kvalitativ udvælgelse, som den ordregivende myndighed anmoder om.
I udbudsdokumenterne anfører de ordregivende myndigheder udbuddets genstand ved at give en be-
skrivelse af deres behov og de karakteristika, der kræves af de varer, bygge- og anlægsarbejder eller
tjenesteydelser, der skal indkøbes, og fastlægger kontrakttildelingskriterierne. De ordregivende myn-
digheder anfører også, hvilke af beskrivelsens elementer der definerer de minimumskrav, som skal
opfyldes i alle tilbud.
Oplysningerne skal være tilstrækkelig præcise til, at de økonomiske aktører kan identificere udbud-
dets karakter og omfang og beslutte, hvorvidt de vil ansøge om at deltage i proceduren.
Minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse skal være 30 dage fra datoen for af-
sendelse af udbudsbekendtgørelsen eller, hvis en forhåndsmeddelelse anvendes til indkaldelse af til-
bud, opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Fristen for modtagelse af indledende til-
bud er 30 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfordringen. Artikel 28, stk. 3-6, finder anven-
delse.
2. Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring der-
til, som efter myndighedernes vurdering af de forelagte oplysninger kan afgive et indledende tilbud,
der skal danne grundlag for den efterfølgende forhandling. De ordregivende myndigheder kan be-
grænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i proceduren, i overensstemmelse
med artikel 65.
3. Medmindre andet er fastsat i stk. 4, forhandler de ordregivende myndigheder med tilbudsgiverne
om de indledende og alle efterfølgende tilbud, som tilbudsgiverne har afgivet, med undtagelse af de
endelige tilbud, jf. stk. 7, med henblik på at forbedre indholdet heri.
Minimumskravene og tildelingskriterierne er ikke genstand for forhandling.
4. De ordregivende myndigheder kan tildele kontrakter på grundlag af indledende tilbud uden for-
handling, såfremt de i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegi-
velsen har anført, at de forbeholder sig mulighed herfor.
5. Under forhandlingerne sikrer de ordregivende myndigheder ligebehandling af alle tilbudsgivere.
De udøver i denne forbindelse ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle
tilbudsgivere bedre end andre. De underretter alle tilbudsgivere, hvis tilbud ikke er blevet afvist i
medfør af stk. 6, skriftligt om alle andre ændringer af de tekniske specifikationer eller andre udbuds-
dokumenter end dem, der vedrører minimumskravene. De ordregivende myndigheder giver efter dis-
se ændringer tilstrækkelig tid til, at tilbudsgiverne eventuelt kan ændre og indgive ændrede tilbud.
I henhold til artikel 21 må de ordregivende myndigheder ikke over for de andre deltagere afsløre for-
trolige oplysninger, som en ansøger eller en tilbudsgiver, der deltager i forhandlingerne, har meddelt,
uden dennes samtykke. En sådan aftale må ikke tage form af et generelt afkald på rettigheder, men
skal gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af specifikke oplysninger.
6. Udbud med forhandling kan forløbe i flere faser for at begrænse antallet af tilbud, der skal for-
handles, på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen, i opfordrin-
gen til at bekræfte interessetilkendegivelsen eller i et andet udbudsdokument. I udbudsbekendtgørel-
300
sen, opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen eller i et andet udbudsdokument skal de
ordregivende myndigheder angive, om de vil benytte denne mulighed.
7. Hvis de ordregivende myndigheder har til hensigt at afslutte forhandlingerne, skal de informere de
resterende tilbudsgivere herom og fastsætte en fælles frist, inden for hvilken tilbudsgiverne kan afgi-
ve nye eller ændrede tilbud. De ordregivende myndigheder kontrollerer, at de endelige tilbud opfyl-
der minimumskravene og overholder artikel 56, stk. 1, vurderer de endelige tilbud på grundlag af til-
delingskriterierne og tildeler kontrakten i overensstemmelse med artikel 66-69.
Artikel 30
Konkurrencepræget dialog
1. Ved konkurrencepræget dialog kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en
udbudsbekendtgørelse ved at fremsende de oplysninger for kvalitativ udvælgelse, som den ordregi-
vende myndighed anmoder om.
Minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse er 30 dage fra datoen for afsendelsen
af udbudsbekendtgørelsen.
Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil,
som kan deltage i dialogen efter en vurdering af de forelagte oplysninger. De ordregivende myndig-
heder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i proceduren, i over-
ensstemmelse med artikel 65. Kontrakten tildeles udelukkende på grundlag af tildelingskriteriet om
det bedste forhold mellem pris og kvalitet i overensstemmelse med artikel 67, stk. 2.
2. De ordregivende myndigheder fastsætter deres behov og krav i udbudsbekendtgørelsen, og de be-
skriver disse behov og krav i denne bekendtgørelse og/eller i et beskrivende dokument. Samtidig
fastsætter og beskriver de også de valgte tildelingskriterier i de samme dokumenter og fastsætter en
vejledende tidsramme.
3. De ordregivende myndigheder indleder med de deltagere, som er udvalgt i henhold til relevante
bestemmelser i artikel 56-66, en dialog, hvis formål er at indkredse og fastslå, hvorledes deres behov
bedst kan opfyldes. Under denne dialog kan de drøfte alle aspekter ved udbuddet med de udvalgte
deltagere.
Under dialogen sikrer de ordregivende myndigheder ligebehandling af alle deltagere. De udøver i
den forbindelse ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle deltagere bedre
end andre.
I henhold til artikel 21 må de ordregivende myndigheder ikke over for de andre deltagere afsløre
foreslåede løsninger eller andre fortrolige oplysninger, som en deltagende ansøger eller tilbudsgiver,
der deltager i dialogen, har meddelt, uden dennes samtykke. En sådan aftale må ikke tage form af et
generel afkald på rettigheder, men skal gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af speci-
fikke oplysninger.
4. En konkurrencepræget dialog kan finde sted i flere successive faser for at begrænse antallet af løs-
ninger, der skal diskuteres under dialogen på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastlagt i ud-
301
budsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument. I udbudsbekendtgørelsen eller det beskriven-
de dokument skal den ordregivende myndighed angive, om den vil anvende denne mulighed.
5. Den ordregivende myndighed fortsætter denne dialog, indtil den har indkredset den eller de løsnin-
ger, der kan opfylde dens behov.
6. Efter at have erklæret dialogen for afsluttet og efter at have underrettet de resterende deltagere her-
om opfordrer de ordregivende myndigheder hver af deltagerne til at afgive deres endelige tilbud på
grundlag af den eller de løsninger, der er forelagt og præciseret under dialogen. Disse tilbud skal in-
deholde alle de elementer, der er nødvendige for projektets udførelse.
På den ordregivende myndigheds anmodning kan disse tilbud afklares, præciseres og optimeres.
Imidlertid kan sådanne præciseringer, afklaringer og optimeringer eller supplerende oplysninger ikke
medføre, at der ændres ved væsentlige aspekter i tilbuddet eller i det offentlige udbud, herunder de
behov og krav, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument, såfremt va-
riation i disse aspekter, behov og krav risikerer at føre til konkurrencefordrejning eller forskelsbe-
handling.
7. De ordregivende myndigheder vurderer de modtagne tilbud på basis af de tildelingskriterier, der er
fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument.
På anmodning af den ordregivende myndighed kan der føres forhandlinger med den tilbudsgiver, der
har afgivet det tilbud, der afspejler det bedste forhold mellem pris og kvalitet i overensstemmelse
med artikel 67, med henblik på at bekræfte de økonomiske forpligtelser eller andre vilkår i tilbuddet
ved at færdigforhandle kontraktvilkårene, forudsat at dette ikke bevirker, at vigtige aspekter af til-
buddet eller det offentlige udbud ændres i væsentlig grad, herunder de behov og krav, der er fastsat i
udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument, og at det ikke fører til konkurrencefordrej-
ning eller forskelsbehandling.
8. De ordregivende myndigheder kan træffe bestemmelse om priser eller betalinger til deltagerne i
dialogen.
Artikel 31
Innovationspartnerskab
1. Ved innovationspartnerskaber kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en
udbudsbekendtgørelse ved at fremsende de oplysninger for kvalitativ udvælgelse, som den ordregi-
vende myndighed anmoder om.
I udbudsdokumenterne angiver den ordregivende myndighed, at der er behov for en innovativ vare
eller tjenesteydelse eller innovative bygge- og anlægsarbejder, som ikke kan opfyldes ved indkøb af
varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der allerede findes på markedet. Den ordregi-
vende myndighed anfører, hvilke af denne beskrivelses elementer der definerer de minimumskrav,
som skal opfyldes i alle tilbud. Oplysningerne skal være tilstrækkelig præcise til, at de økonomiske
aktører kan identificere den ønskede løsnings karakter og omfang og beslutte, hvorvidt de vil ansøge
om at deltage i proceduren.
302
Den ordregivende myndighed kan beslutte at oprette et innovationspartnerskab med én partner eller
med flere partnere, der gennemfører separate forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse er 30 dage fra datoen for afsendelsen
af udbudsbekendtgørelsen. Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder
modtager opfordring dertil, som kan deltage i proceduren efter en vurdering af de fremlagte oplys-
ninger. De ordregivende myndigheder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres
til at deltage i proceduren, i overensstemmelse med artikel 65. Kontrakterne tildeles udelukkende på
grundlag af tildelingskriteriet om det bedste forhold mellem pris og kvalitet i overensstemmelse med
artikel 67.
2. Innovationspartnerskabet sigter på udvikling af innovative varer, tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder og det efterfølgende indkøb af de heraf resulterende varer, tjenesteydelser eller arbej-
der, forudsat at de svarer til de resultatniveauer og maksimumsomkostninger, der er aftalt mellem de
ordregivende myndigheder og deltagerne.
Innovationspartnerskabet struktureres i flere på hinanden følgende faser i henhold til rækkefølgen i
forsknings- og innovationsprocessen, som kan omfatte fremstillingen af varerne, tilvejebringelsen af
tjenesteydelserne eller gennemførelsen af bygge- og anlægsarbejderne. Innovationspartnerskabet op-
stiller mellemfristede mål, der skal nås af partnerne, og sørger for betaling af vederlag i passende ra-
ter.
På grundlag af disse mål kan den ordregivende myndighed efter hver fase beslutte at bringe innovati-
onspartnerskabet til ophør eller, i tilfælde af et innovationspartnerskab med flere partnere, at reducere
antallet af partnere ved at bringe individuelle kontrakter til ophør, forudsat at den ordregivende myn-
dighed har angivet disse muligheder i udbudsdokumenterne og betingelserne for at anvende dem.
3. Medmindre andet er fastsat i denne artikel, forhandler de ordregivende myndigheder med tilbuds-
giverne om det indledende og alle efterfølgende tilbud, som tilbudsgiverne afgiver, undtagen det en-
delige tilbud, med henblik på at forbedre indholdet heraf.
Minimumskravene og tildelingskriterierne er ikke genstand for forhandling.
4. Under forhandlingerne sikrer de ordregivende myndigheder ligebehandling af alle tilbudsgivere.
De udøver i denne forbindelse ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle
tilbudsgivere bedre end andre. De underretter alle tilbudsgivere, hvis tilbud ikke er blevet afvist i
medfør af stk. 5, skriftligt om alle andre ændringer af de tekniske specifikationer eller andre udbuds-
dokumenter end dem, der vedrører minimumskravene. De ordregivende myndigheder giver efter dis-
se ændringer tilstrækkelig tid til, at tilbudsgiverne eventuelt kan ændre og indgive ændrede tilbud.
I henhold til artikel 21 må de ordregivende myndigheder ikke over for de andre deltagere afsløre for-
trolige oplysninger, som en ansøger eller en tilbudsgiver, der deltager i forhandlingerne, har meddelt,
uden dennes samtykke. En sådan aftale må ikke tage form af et generelt afkald på rettigheder, men
skal gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af specifikke oplysninger.
5. Forhandlinger under innovationspartnerskabsprocedurer kan forløbe i flere faser for at begrænse
antallet af tilbud, der skal forhandles, på grundlag af tildelingskriterierne i udbudsbekendtgørelsen, i
opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen eller i udbudsdokumenterne. Den ordregivende
303
myndighed angiver i udbudsbekendtgørelsen, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen
eller i udbudsdokumenterne, om den vil benytte denne mulighed.
6. Ved udvælgelsen af ansøgere lægger de ordregivende myndigheder særlig vægt på kriterier vedrø-
rende ansøgernes kapacitet på området forskning og udvikling og udvikling og gennemførelse af in-
novative løsninger.
Kun de økonomiske aktører, der opfordres af den ordregivende myndighed efter dens vurdering af de
ønskede oplysninger, kan fremlægge forsknings- og innovationsprojekter, der har til formål at opfyl-
de de behov, som den ordregivende myndighed har identificeret, og som ikke kan opfyldes af eksi-
sterende løsninger.
Den ordregivende myndighed fastlægger i udbudsdokumenterne, hvilken ordning der gælder for in-
tellektuel ejendomsret. I tilfælde af et innovationspartnerskab med flere partnere må den ordregiven-
de myndighed, jf. artikel 21, ikke over for de andre partnere afsløre foreslåede løsninger eller andre
fortrolige oplysninger, som en partner har meddelt inden for rammerne af partnerskabet, uden denne
partners samtykke. En sådan aftale må ikke tage form af et generelt afkald på rettigheder, men skal
gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af specifikke oplysninger.
7. Den ordregivende myndighed sikrer, at partnerskabets struktur og navnlig varigheden og værdien
af de forskellige faser afspejler innovationsgraden af den foreslåede løsning og rækkefølgen af de
forsknings- og innovationsaktiviteter, der er nødvendige for udviklingen af en innovativ løsning, der
endnu ikke er tilgængelig på markedet. Den anslåede værdi af varer, tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder skal være rimelig i forhold til den nødvendige investering i udviklingen af dem.
Artikel 32
Anvendelse af udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse
1. I de særlige tilfælde og under de omstændigheder, der er fastsat i stk. 2-5, kan medlemsstaterne
give de ordregivende myndigheder mulighed for at tildele offentlige kontrakter ved udbud med for-
handling uden forudgående offentliggørelse.
2. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan anvendes i forbindelse med offent-
lige bygge- og anlægskontrakter, offentlige vareindkøbskontrakter og offentlige tjenesteydelseskon-
trakter i følgende tilfælde:
a) når der i forbindelse med et offentligt eller et begrænset udbud ikke afgives tilbud, ikke afgives
egnede tilbud, eller der ikke er modtaget nogen ansøgninger om deltagelse eller ikke nogen eg-
nede ansøgninger om deltagelse, forudsat at de oprindelige aftalevilkår ikke ændres væsentligt,
og at der sendes en rapport til Kommissionen, hvis den anmoder om det.
Et tilbud anses for ikke egnet, når det er irrelevant i forhold til kontrakten, idet det er åbenbart,
at tilbuddet ikke uden væsentlige ændringer kan opfylde den ordregivende myndigheds behov
og krav som angivet i udbudsdokumenterne. En ansøgning om deltagelse anses for ikke egnet,
når den berørte økonomiske aktør skal eller kan udelukkes i henhold til artikel 57 eller ikke op-
fylder de udvælgelseskriterier, som den ordregivende myndighed har fastsat i henhold til artikel
58
304
b) når bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne kun kan leveres af en bestemt
økonomisk aktør af en af følgende årsager:
i) formålet med udbuddet er skabelse eller erhvervelse af et unikt kunstværk eller en unik
kunstnerisk optræden
ii) manglende konkurrence af tekniske årsager
iii) beskyttelse af eksklusive rettigheder, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder.
Undtagelserne i nr. ii) og iii) gælder kun, hvis der ikke findes et rimeligt alternativ eller
erstatning, og den manglende konkurrence ikke er et resultat af en kunstig indskrænkning
af udbudsparametrene
c) i strengt nødvendigt omfang, hvis tvingende grunde som følge af begivenheder, som den ordre-
givende myndighed ikke har kunnet forudse, gør det umuligt at overholde fristerne for offentli-
ge udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhandling. De omstændigheder, der påberåbes
som tvingende grunde, må under ingen omstændigheder kunne tilskrives den ordregivende
myndighed.
3. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan anvendes for offentlige vareind-
købskontrakter:
a) når de pågældende varer alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse el-
ler udvikling; kontrakter, der tildeles i henhold til dette litra, omfatter dog ikke serieproduktion
til påvisning af varens handelsmæssige levedygtighed eller til dækning af forsknings- og udvik-
lingsomkostninger
b) ved supplerende leveringer fra den oprindelige leverandør til delvis fornyelse af leveringer eller
installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leveringer eller installationer, når et leve-
randørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende myndighed at anskaffe varer, som
på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller ufor-
holdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse; løbetiden for disse
kontrakter samt for kontrakter, der kan fornyes, må generelt ikke overstige tre år
c) ved varer, der noteres og købes på en varebørs
d) ved indkøb af varer eller tjenesteydelser på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør,
der endeligt indstiller sin erhvervsvirksomhed, likvidatorer i en konkursbehandling, tvangsak-
kord eller en tilsvarende behandling i henhold til nationale love og forskrifter.
4. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan anvendes for tjenesteydelsesafta-
ler, når den pågældende kontrakt er et led i en projektkonkurrence, der afholdes i henhold til dette
direktiv, og som i henhold til reglerne i projektkonkurrencen skal tildeles vinderen eller en af vinder-
ne af projektkonkurrencen. I sidstnævnte tilfælde skal alle vinderne opfordres til at deltage i forhand-
lingerne.
305
5. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan anvendes ved nye bygge- og an-
lægsarbejder eller tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder, og som overdrages til den økonomiske aktør, der blev tildelt den oprindelige kon-
trakt af de samme ordregivende myndigheder, forudsat at disse bygge- og anlægsarbejder eller tjene-
steydelser er i overensstemmelse med et grundlæggende projekt, og at den oprindelige kontrakt om
dette arbejde blev tildelt i henhold til en procedure i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1. Det
grundlæggende projekt skal angive omfanget af eventuelle yderligere bygge- og anlægsarbejder eller
tjenesteydelser og betingelserne for tildelingen heraf.
Muligheden for at anvende denne fremgangsmåde skal anføres allerede ved det oprindelige udbud,
og de ordregivende myndigheder skal tage den anslåede samlede værdi af de nye bygge- og anlægs-
arbejder eller tjenesteydelser i betragtning ved anvendelse af artikel 4.
Denne fremgangsmåde kan kun benyttes inden for en periode på tre år efter indgåelsen af den oprin-
delige kontrakt.
KAPITEL II
Teknikker og hjælpemidler i forbindelse med elektroniske og samlede udbud
Artikel 33
Rammeaftaler
1. De ordregivende myndigheder kan indgå rammeaftaler under forudsætning, at de anvender proce-
durerne i dette direktiv.
Ved »rammeaftale« forstås en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en
eller flere økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal tilde-
les i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mængder.
Rammeaftaler må højst gælde for en periode på fire år, undtagen i ekstraordinære tilfælde, som er
behørigt begrundet navnlig i rammeaftalens formål.
2. Kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, tildeles efter procedurerne i dette stykke og i stk. 3
og 4.
Disse procedurer kan kun anvendes mellem de ordregivende myndigheder, der er klart identificeret
til dette formål i indkaldelsen af tilbud eller opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, og
de økonomiske aktører, der var parter i den indgåede rammeaftale.
Når der indgås kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, kan der under ingen omstændigheder
foretages væsentlige ændringer i aftalevilkårene, navnlig ikke i det i stk. 3 omhandlede tilfælde.
3. Når en rammeaftale indgås med en enkelt økonomisk aktør, indgås kontrakter baseret på denne
rammeaftale på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen.
De ordregivende myndigheder kan i forbindelse med tildelingen af sådanne kontrakter skriftligt kon-
sultere den økonomiske aktør, der er part i rammeaftalen, og om nødvendigt anmode ham om at
komplettere sit tilbud.
306
4. Når en rammeaftale indgås med mere end en økonomisk aktør, gennemføres den pågældende ram-
meaftale på en af følgende måder:
a) i henhold til bestemmelser og betingelser i rammeaftalen, uden at der iværksættes en fornyet
konkurrence, når den fastlægger alle bestemmelser vedrørende udførelsen af de pågældende
bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og vareleverancer og de objektive betingelser for
fastlæggelse af, hvilke af de økonomiske aktører, der er part i rammeaftalen, der skal udføre
dem. Sidstnævnte betingelser skal fremgå af udbudsdokumenterne for rammeaftalen
b) når rammeaftalen fastlægger alle bestemmelser vedrørende leveringen af de pågældende bygge-
og anlægsarbejder, tjenesteydelser og varer, til dels uden at der iværksættes en fornyet konkur-
rence i overensstemmelse med litra a), og til dels med iværksættelse af en fornyet konkurrence
blandt de økonomiske aktører, der er part i rammeaftalen i overensstemmelse med litra c), når
de ordregivende myndigheder har fastsat denne mulighed i udbudsdokumenterne for rammeaf-
talen. Valget af, hvorvidt der skal erhverves specifikke bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser ved en fornyet konkurrence eller direkte på de betingelser, der er anført i ram-
meaftalen, skal fastlægges efter objektive kriterier, som fastlægges i udbudsdokumenterne for
rammeaftalen. Disse udbudsdokumenter specificerer endvidere, hvilke betingelser, der kan
medføre en fornyet konkurrence.
Mulighederne under første afsnit i dette litra, finder også anvendelse på enhver del af en ram-
meaftale, for hvilken alle bestemmelserne vedrørende levering af de pågældende bygge- og an-
lægsarbejder, varer eller tjenesteydelser er blevet fastlagt i rammeaftalen, uanset om alle be-
stemmelserne vedrørende levering af sådanne bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser under andre delaftaler er fastlagt
c) når ikke alle bestemmelser vedrørende levering af bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og
vareleverancer er fastlagt i rammeaftalen, ved at iværksætte en fornyet konkurrence blandt de
økonomiske aktører, der er part i rammeaftalen.
5. De konkurrencer, der anføres i stk. 4, litra b) og c), skal baseres på de samme vilkår, som anvendes
i forbindelse med tildelingen af rammenaftalen, og hvor det er nødvendigt mere præcist formulerede
vilkår, og, hvor det er relevant, andre vilkår, som der henvises til i udbudsdokumenterne for ramme-
aftalen, i overensstemmelse med følgende procedure:
a) for hver kontrakt, som skal tildeles, konsulterer de ordregivende myndigheder skriftligt de øko-
nomiske aktører, der er i stand til at udføre kontrakten
b) de ordregivende myndigheder fastsætter en tilstrækkelig lang frist til indgivelse af tilbud på de
enkelte kontrakter under hensyntagen til elementer såsom kontraktgenstandens kompleksitet og
den tid, der medgår til fremsendelse af tilbud
c) tilbuddene indsendes skriftligt, og deres indhold forbliver fortroligt indtil udløbet af den fastsat-
te svarfrist
d) de ordregivende myndigheder tildeler hver kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det bed-
ste tilbud på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsdokumenterne for ramme-
aftalen.
307
Artikel 34
Dynamiske indkøbssystemer
1. Ved almindelige indkøb, der er generelt tilgængelige på markedet og opfylder de ordregivende
myndigheders krav, kan de ordregivende myndigheder anvende et dynamisk indkøbssystem. Det dy-
namiske indkøbssystem skal anvendes som en fuldt elektronisk proces, og skal i hele indkøbssyste-
mets gyldighedsperiode være åben for enhver økonomisk aktør, der opfylder udvælgelseskriterierne.
Det kan inddeles i kategorier af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der er objektivt
defineret på grundlag af karakteristika ved de indkøb, der skal foretages under den pågældende kate-
gori. Sådanne karakteristika kan omfatte en henvisning til den maksimale tilladte størrelse af de ef-
terfølgende specifikke kontrakter eller et specifikt geografisk område, hvor efterfølgende specifikke
kontrakter vil blive gennemført.
2. Med henblik på indkøb på grundlag af et dynamisk indkøbssystem følger de ordregivende myndig-
heder reglerne for begrænsede udbud. Alle ansøgere, der opfylder udvælgelseskriterierne, skal opta-
ges i systemet, og antallet af ansøgere, der skal optages i systemet, må ikke begrænses i overensstem-
melse med artikel 65. Når de ordregivende myndigheder har inddelt systemet i kategorier af varer,
bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i overensstemmelse med stk. 1 i nærværende artikel,
specificerer de udvælgelseskriterierne for hver kategori.
Uanset artikel 28 gælder der følgende tidsfrister:
a) Minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse skal være 30 dage fra henholds-
vis datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen eller, hvor en forhåndsmeddelelse anven-
des til indkaldelse af tilbud, datoen for afsendelsen af opfordringen til at bekræfte interessetil-
kendegivelsen. Der gælder ikke yderligere frister for modtagelse af ansøgninger om deltagelse,
når først opfordringen til at afgive tilbud for det første specifikke udbud under det dynamiske
indkøbssystem er sendt.
b) Minimumsfristen for modtagelse af tilbud er 10 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfor-
dringen til at afgive tilbud. I givet fald finder artikel 28, stk. 4, anvendelse. Artikel 28, stk. 3 og
5, finder ikke anvendelse.
3. Alle meddelelser i forbindelse med et dynamisk indkøbssystem gives udelukkende elektronisk i
overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, 3, 5 og 6.
4. Med henblik på tildeling af kontrakter på grundlag af et dynamisk indkøbssystem skal de ordregi-
vende myndigheder:
a) offentliggøre en indkaldelse af tilbud, hvori det præciseres, at der er tale om et dynamisk ind-
købssystem
b) præcisere i udbudsdokumenterne mindst arten og den anslåede mængde af det planlagte indkøb
samt anføre alle de nødvendige oplysninger om det dynamiske indkøbssystem, herunder hvorle-
des det dynamiske indkøbssystem fungerer, det anvendte elektroniske udstyr og de tekniske
ordninger og specifikationer for tilslutning
308
c) angive enhver inddeling i kategorier af varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og
de karakteristika, der definerer dem
d) give fri, direkte og fuld elektronisk adgang, så længe systemet er gyldigt, til udbudsdokumenter-
ne i overensstemmelse med artikel 53.
5. De ordregivende myndigheder giver under hele det dynamiske indkøbssystems gyldighedsperiode
alle økonomiske aktører mulighed for at anmode om at deltage i systemet på de betingelser, der er
omhandlet i stk. 2. De ordregivende myndigheder afslutter deres vurdering af disse ansøgninger i
overensstemmelse med udvælgelseskriterierne inden for 10 arbejdsdage efter modtagelsen heraf.
Denne frist kan i individuelle sager, og hvis det er berettiget, forlænges til 15 arbejdsdage, især på
grund af behovet for at undersøge supplerende dokumentation eller på anden måde kontrollere, om
udvælgelseskriterierne opfyldes.
Uanset stk. 1 kan de ordregivende myndigheder, så længe opfordringen til at afgive tilbud for det
første specifikke offentlige indkøb under det dynamiske indkøbssystem ikke er udsendt, forlænge
vurderingsperioden, forudsat at der ikke udsendes nogen opfordring til at afgive tilbud i løbet af den
forlængede vurderingsperiode. Ordregivende myndigheder skal i udbudsdokumenterne angive læng-
den på den forlængede periode, de agter at anvende.
Ordregivende myndigheder informerer den pågældende økonomiske aktør ved snarligst mulige lej-
lighed om, hvorvidt den er eller ikke er optaget i det dynamiske indkøbssystem.
6. Ordregivende myndigheder opfordrer alle optagne deltagere til at afgive tilbud for hvert specifikt
udbud under det dynamiske indkøbssystem i overensstemmelse med artikel 54. Når det dynamiske
indkøbssystem er inddelt i kategorier af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, opfor-
drer de ordregivende myndigheder alle de deltagere, der er optaget i den kategori, der svarer til de
pågældende specifikke udbud, til at afgive tilbud.
De tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud på grundlag af de tildelings-
kriterier, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen for det dynamiske indkøbssystem eller, hvis en for-
håndsmeddelelse anvendes til indkaldelse af tilbud, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegi-
velsen. Disse kriterier kan eventuelt præciseres opfordringen til at afgive tilbud.
7. De ordregivende myndigheder kan på ethvert tidspunkt i det dynamiske indkøbssystems gyldig-
hedsperiode kræve, at optagne deltagere indsender en ny og ajourført egenerklæring, jf. artikel 59,
stk. 1, inden for fem hverdage fra den dato, hvor ansøgningen blev sendt.
Artikel 59, stk. 4-6, finder anvendelse i hele det dynamiske indkøbssystems gyldighedsperiode.
8. De ordregivende myndigheder anfører gyldighedsperioden for det dynamiske indkøbssystem i ind-
kaldelsen af tilbud. De underretter Kommissionen om enhver ændring i gyldighedsperioden ved
hjælp af følgende standardformularer:
a) når gyldighedsperioden ændres uden at bringe systemet til ophør, den formular, der blev an-
vendt indledningsvis i forbindelse med indkaldelsen af tilbud for det dynamiske indkøbssystem
b) når systemet bringes til ophør, en bekendtgørelse om indgåede kontrakter, jf. artikel 50.
309
9. Der kan ikke hverken forud for eller under gyldighedsperioden for det dynamiske indkøbssystem
pålægges økonomiske aktører, der har interesse i eller er part i det dynamiske indkøbssystem, noget
administrationsgebyr.
Artikel 35
Elektroniske auktioner
1. De ordregivende myndigheder kan anvende elektroniske auktioner, hvor nye og lavere priser og/
eller nye værdier for visse elementer i tilbuddene præsenteres.
Til dette formål strukturerer de ordregivende myndigheder den elektroniske auktion som en gentagen
elektronisk proces efter den første fuldstændige vurdering af tilbuddene, således at disse kan klassifi-
ceres på grundlag af automatiske vurderingsmetoder.
Visse offentlige tjenesteydelseskontrakter og visse offentlige bygge- og anlægskontrakter, der invol-
verer en intellektuel indsats som f.eks. projektering af bygge- og anlægsarbejder, der ikke kan klassi-
ficeres på grundlag af automatiske vurderingsmetoder, må ikke gøres til genstand for elektroniske
auktioner.
2. Ved offentlige udbud eller begrænsede udbud eller udbud med forhandling kan de ordregivende
myndigheder beslutte, at der anvendes elektronisk auktion inden tildelingen af en kontrakt, når ind-
holdet af udbudsdokumenterne, navnlig de tekniske specifikationer, kan fastsættes nøjagtigt.
Elektronisk auktion kan anvendes på samme betingelser ved en fornyet konkurrence mellem parterne
i en rammeaftale, jf. artikel 33, stk. 4, litra b) eller c), og ved udbud af kontrakter, der skal tildeles
inden for det dynamiske indkøbssystem, der er omhandlet i artikel 34.
3. Den elektroniske auktion baseres på et af følgende elementer i tilbuddet:
a) kun på priser, når kontrakten tildeles på grundlag af pris alene
b) på priserne og/eller de nye værdier af de elementer i tilbuddene, der er anført i udbudsdokumen-
terne, når kontrakten tildeles på grundlag af det bedste forhold mellem pris og kvalitet eller det
tilbud, der har de laveste omkostninger ved brug af en metode baseret på omkostningseffektivi-
tet.
4. De ordregivende myndigheder, der beslutter at anvende elektronisk auktion, anfører dette i ud-
budsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Udbudsdokumen-
terne skal mindst omfatte de oplysninger, der er fastsat i bilag VI.
5. Før de ordregivende myndigheder afholder den elektroniske auktion, foretager de en første fuld-
stændig vurdering af tilbuddene efter det eller de tildelingskriterier og den vægtning heraf, der er
fastlagt.
Et tilbud anses for at være antageligt, hvis det er indgivet af en tilbudsgiver, som ikke er udelukket i
henhold til artikel 57, og som opfylder udvælgelseskriterierne, og hvis tilbud er i overensstemmelse
med de tekniske specifikationer uden at være ukorrekt eller uantageligt eller ikke egnet.
310
Især betragtes tilbud, der ikke følger udbudsdokumenterne, er modtaget for sent, i forbindelse med
hvilke der foreligger bevis på ulovlig samordning eller bestikkelse, eller som den ordregivende myn-
dighed har konstateret er unormalt lave, som ukorrekte. Især betragtes tilbud indgivet af tilbudsgive-
re, som ikke har de krævede kvalifikationer, og tilbud, hvis pris overstiger den ordregivende myndig-
heds budget som fastsat og dokumenteret forud for iværksættelsen af udbudsproceduren, som uanta-
gelige.
Et tilbud anses for ikke egnet, når det er irrelevant i forhold til kontrakten, idet det er åbenbart, at
tilbuddet ikke uden væsentlige ændringer kan opfylde den ordregivende myndigheds behov og krav
som angivet i udbudsdokumenterne. En ansøgning om deltagelse anses for ikke egnet, når den berør-
te økonomiske aktør skal eller kan udelukkes i henhold til artikel 57 eller ikke opfylder de udvælgel-
seskriterier, som den ordregivende myndighed har fastsat i henhold til artikel 58.
Alle de tilbudsgivere, der har afgivet antagelige tilbud, opfordres samtidig elektronisk til at deltage i
den elektroniske auktion ved anvendelse af, fra og med den anførte dato og tidspunkt, forbindelserne
i overensstemmelse med anvisningerne i opfordringen. Den elektroniske auktion kan finde sted i lø-
bet af flere på hinanden følgende faser. Elektronisk auktion kan tidligst indledes to hverdage efter
afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.
6. Opfordringen ledsages af resultatet af den fulde vurdering af den berørte tilbudsgivers tilbud ud-
ført i overensstemmelse med den vægtning, der er fastsat i artikel 67, stk. 5, første afsnit.
Opfordringen indeholder ligeledes den matematiske formel, der ved elektronisk auktion bestemmer
den automatiske omklassificering på grundlag af de nye priser og/eller nye værdier. Undtagen i til-
fælde hvor det økonomisk mest fordelagtige tilbud alene identificeres på grundlag af prisen, indarbej-
der denne formel vægtningen af alle de kriterier, der er fastsat, med henblik på at afgøre, hvilket til-
bud der er det økonomisk mest fordelagtige, således som det er angivet i den bekendtgørelse, der an-
vendes til indkaldelsen af tilbud, eller i andre udbudsdokumenter. Med henblik herpå skal eventuelle
rammer for vægtningens udsving imidlertid forudgående udtrykkes ved en bestemt værdi.
Såfremt alternative tilbud er tilladt, skal en formel angives særskilt for hvert alternativt tilbud.
7. Under hver fase af den elektroniske auktion giver de ordregivende myndigheder omgående og som
et minimum alle tilbudsgivere tilstrækkelige oplysninger til, at de på et hvilket som helst tidspunkt
kan kende deres respektive klassificering. De kan give andre oplysninger om andre afgivne priser el-
ler værdier, hvis dette er angivet i udbudsbetingelserne. De kan endvidere på et hvilket som helst
tidspunkt give meddelelse om antallet af deltagere den specifikke fase af auktionen. De må imidlertid
under ingen omstændigheder give oplysning om tilbudsgivernes identitet under afviklingen af auktio-
nens forskellige faser.
8. De ordregivende myndigheder afslutter den elektroniske auktion i overensstemmelse med en eller
flere af følgende fremgangsmåder:
a) på tidligere anførte dato og tidspunkt
311
b) når de ikke modtager flere nye priser eller nye værdier, der imødekommer kravene vedrørende
mindsteudsving, forudsat at de tidligere har angivet den frist, de vil overholde fra modtagelsen
af den sidst afgivne pris eller værdi, inden de afslutter den elektroniske auktion eller
c) når det tidligere anførte antal auktionsfaser er afsluttet.
Når de ordregivende myndigheder har til hensigt at afslutte den elektroniske auktion i overensstem-
melse med første afsnits litra c), eventuelt kombineret med fremgangsmåden i første afsnits litra b),
indeholder opfordringen til at deltage i auktionen tidsplanen for hver auktionsfase.
9. Efter afslutningen af den elektroniske auktion tildeler de ordregivende myndigheder i overens-
stemmelse med artikel 67 kontrakten på baggrund af resultaterne af den elektroniske auktion.
Artikel 36
Elektroniske kataloger
1. Hvis der kræves anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler, kan de ordregivende myndig-
heder kræve, at tilbuddene indgives i form af et elektronisk katalog, eller at de omfatter et elektronisk
katalog.
Medlemsstaterne kan bestemme, at anvendelsen af elektroniske kataloger skal være obligatorisk i
forbindelse med visse udbudstyper.
Tilbud, der indgives i form af et elektronisk katalog, kan ledsages af andre dokumenter, som fuld-
stændiggør tilbuddet.
2. Elektroniske kataloger udfærdiges af ansøgerne eller tilbudsgiverne med henblik på deltagelse i en
given udbudsprocedure i overensstemmelse med de tekniske specifikationer og den form, der er fast-
lagt af den ordregivende myndighed.
Desuden skal de elektroniske kataloger overholde kravene til elektroniske kommunikationsværktøjer
samt eventuelle yderligere krav, der er fastsat af den ordregivende myndighed i overensstemmelse
med artikel 22.
3. Hvis det accepteres eller kræves, at tilbuddene udformes i form af elektroniske kataloger, skal de
ordregivende myndigheder
a) angive dette i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivel-
sen, hvis en forhåndsmeddelelse anvendes til indkaldelse af tilbud
b) i udbudsdokumenterne præcisere alle de nødvendige oplysninger i henhold til artikel 22, stk. 6,
vedrørende formatet, det anvendte elektroniske udstyr samt de tekniske ordninger og specifika-
tioner for kataloget.
4. Hvis der er indgået en rammeaftale med mere end en økonomisk aktør efter afgivelsen af tilbud
via elektroniske kataloger, kan de ordregivende myndigheder bestemme, at den fornyede konkurren-
ce i forbindelse med specifikke kontrakter skal finde sted på basis af opdaterede kataloger. I så fald
skal de ordregivende myndigheder anvende en af følgende metoder:
312
a) opfordre tilbudsgivere til at indgive deres elektroniske kataloger igen, således at de er tilpasset
til kravene i den pågældende kontrakt, eller
b) underrette tilbudsgivere om, at de planlægger at indsamle de oplysninger fra de allerede frem-
sendte elektroniske kataloger, der er nødvendige for at kunne afgive tilbud, der er tilpasset kra-
vene i den pågældende kontrakt, forudsat at anvendelsen af denne metode er blevet meddelt i
udbudsdokumenterne for rammeaftalen.
5. Når de ordregivende myndigheder genåbner konkurrencen for specifikke kontrakter i henhold til
stk. 4, litra b), meddeler de tilbudsgivere datoen og tidspunktet for, hvornår de påtænker at indsamle
de oplysninger, der er nødvendige for at afgive tilbud, der er tilpasset til kravene i den pågældende
kontrakt og giver tilbudsgivere mulighed for at afvise denne indsamling af oplysninger.
De ordregivende myndigheder afsætter en passende periode mellem meddelelsen og den faktiske ind-
samling af oplysninger.
Inden tildeling af kontrakten fremlægger de ordregivende myndigheder de indsamlede oplysninger
for den pågældende tilbudsgiver og giver dermed denne mulighed for at anfægte eller bekræfte, at det
således afgivne tilbud ikke indeholder nogen materielle fejl.
6. De ordregivende myndigheder kan tildele kontrakter på grundlag af et dynamisk indkøbssystem
ved at kræve, at tilbud på en specifik kontrakt indgives i form af et elektronisk katalog.
De ordregivende myndigheder kan endvidere tildele kontrakter på grundlag af et dynamisk indkøbs-
system i overensstemmelse med stk. 4, litra b), og stk. 5, forudsat at ansøgningen om deltagelse i det
dynamiske indkøbssystem ledsages af et elektronisk katalog i overensstemmelse med de tekniske
specifikationer og det format, der er fastlagt af den ordregivende myndighed. Dette katalog færdiggø-
res efterfølgende af ansøgerne, når de informeres om den ordregivende myndigheds planer om at af-
give tilbud ved hjælp af proceduren i stk. 4, litra b).
Artikel 37
Centraliserede indkøbsaktiviteter og indkøbscentraler
1. Medlemsstaterne kan bestemme, at de ordregivende myndigheder kan erhverve varer og/eller tje-
nesteydelser gennem en indkøbscentral, der tilbyder de centraliserede indkøbsaktiviteter, der henvi-
ses til i artikel 2, stk. 1, nr. 14), litra a).
Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte bestemmelser, så ordregivende myndigheder kan erhverve
bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug af kontrakter tildelt af en indkøbscentral
via dynamiske indkøbssystemer, der drives af en indkøbscentral, eller i det omfang, der er fastsat i
artikel 33, stk. 2, andet afsnit, ved brug af en rammeaftale, der er indgået af en indkøbscentral, der
tilbyder den centraliserede indkøbsaktivitet, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 14), litra b). Når et dynamisk ind-
købssystem, der drives af en indkøbscentral, kan anvendes af andre ordregivende myndigheder, næv-
nes dette i den indkaldelse af tilbud, der etablerer det pågældende dynamiske indkøbssystem.
I forbindelse med første og andet afsnit kan medlemsstaterne bestemme, at visse indkøb skal foreta-
ges ved anvendelse af indkøbscentraler eller en eller flere specifikke indkøbscentraler.
313
2. En ordregivende myndighed opfylder sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, når den erhver-
ver varer eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral, der tilbyder de centraliserede indkøbsakti-
viteter, der henvises til i artikel 2, stk. 1, nr. 14), litra a).
En ordregivende myndighed opfylder også sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, når den er-
hverver bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser ved brug af kontrakter tildelt af ind-
købscentralen via dynamiske indkøbssystemer, der drives af den indkøbscentral, eller i det omfang,
der er fastsat i artikel 33, stk. 2, andet afsnit, ved brug af en rammeaftale, der er indgået af indkøbs-
centralen, der tilbyder den centraliserede indkøbsaktivitet, der henvises til i artikel 2, stk. 1, nr. 14),
litra b).
Den pågældende ordregivende myndighed er imidlertid ansvarlig for overholdelsen af forpligtelserne
i henhold til dette direktiv med hensyn til de dele, den selv gennemfører, som f.eks.:
a) tildeling af en kontrakt på grundlag af et dynamisk indkøbssystem, der drives af en indkøbscen-
tral
b) gennemførelse af en fornyet konkurrence under en rammeaftale, der er indgået af en indkøbs-
central
c) i henhold til artikel 33, stk. 4, litra a) eller b), afgørelse af, hvilken af de økonomiske aktører,
der er part i rammeaftalen, der skal udføre en given opgave under den rammeaftale, der er ind-
gået af en indkøbscentral.
3. Alle udbudsprocedurer, der varetages af et centralt indkøbsorgan, skal gennemføres ved hjælp af
elektroniske kommunikationsmidler i overensstemmelse med de krav, der er angivet i artikel 22.
4. De ordregivende myndigheder kan uden at anvende procedurerne i dette direktiv tildele en offent-
lig tjenesteydelseskontrakt om levering af centraliserede indkøbsaktiviteter til en indkøbscentral.
Sådanne offentlige tjenesteydelseskontrakter kan også omfatte levering af accessoriske indkøbsakti-
viteter.
Artikel 38
Lejlighedsvise fælles udbud
1. To eller flere ordregivende myndigheder kan aftale at gennemføre visse specifikke udbud i fælles-
skab.
2. Når gennemførelsen af en udbudsprocedure i sin helhed gennemføres i fællesskab i alle de pågæl-
dende ordregivende myndigheders navn og på disses vegne, er de i fællesskab ansvarlige for overhol-
delsen af deres forpligtelser i henhold til dette direktiv. Dette gælder også i de tilfælde, hvor én or-
dregivende myndighed forvalter proceduren og handler i eget navn og på vegne af de andre ordregi-
vende myndigheder.
Når gennemførelsen af en udbudsprocedure ikke i sin helhed gennemføres i fællesskab i alle de på-
gældende ordregivende myndigheders navn og på disses vegne, er de kun i fællesskab ansvarlige for
314
de dele, der gennemføres i fællesskab. Hver ordregivende myndighed har det fulde ansvar for over-
holdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv for de dele, den gennemfører i eget navn og på
egne vegne.
Artikel 39
Udbud, der involverer ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater
1. Med forbehold af artikel 12 kan ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater i fælles-
skab tildele offentlige kontrakter ved hjælp af en af de fremgangsmåder, der er fastsat i denne artikel.
Ordregivende myndigheder må ikke anvende de fremgangsmåder, der er fastsat i denne artikel, med
det formål at omgå anvendelsen af obligatoriske offentligretlige bestemmelser, som er i overensstem-
melse med EU-retten, og som de er underlagt i deres medlemsstat.
2. Medlemsstaterne må ikke forbyde deres ordregivende myndigheder at benytte centraliserede ind-
købsaktiviteter tilbudt af indkøbscentraler, der er beliggende i en anden medlemsstat.
Hvad angår centraliserede indkøbsaktiviteter tilbudt af en indkøbscentral beliggende i en anden med-
lemsstat end den ordregivende myndighed, kan medlemsstaterne imidlertid vælge at præcisere, at de-
res ordregivende myndigheder kun må gennemføre centraliserede indkøbsaktiviteter som defineret i
artikel 2, stk. 1, nr. 14), litra a) eller b).
3. Levering af centraliserede indkøbsaktiviteter fra en indkøbscentral beliggende i en anden med-
lemsstat gennemføres i overensstemmelse med de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor
indkøbscentralen er beliggende.
De nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor indkøbscentralen er beliggende, finder også an-
vendelse på følgende:
a) tildelingen af en kontrakt på grundlag af et dynamisk indkøbssystem
b) gennemførelsen af en fornyet konkurrence i henhold til en rammeaftale
c) afgørelsen af, hvilke af de økonomiske aktører, der er part i rammeaftalen, der i henhold til arti-
kel 33, stk. 4, litra a) eller b), skal udføre en given opgave.
4. Flere ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater kan i fællesskab tildele en offentlig
kontrakt, indgå en rammeaftale eller drive et dynamisk indkøbssystem. De kan endvidere i det om-
fang, der er fastsat i artikel 33, stk. 2, andet afsnit, tildele kontrakter på grundlag af rammeaftalen
eller det dynamiske indkøbssystem. Medmindre de nødvendige elementer er reguleret af en internati-
onal aftale mellem de pågældende medlemsstater, indgår de deltagende ordregivende myndigheder
en aftale, der fastlægger:
a) parternes ansvar og de relevante nationale bestemmelser der finder anvendelse
b) den interne organisering af udbudsproceduren, herunder forvaltningen af proceduren, fordelin-
gen af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, og indgåelsen af
kontrakter.
315
En deltagende ordregivende myndighed opfylder sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, når
den indkøber bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser fra en ordregivende myndighed,
der er ansvarlig for udbudsproceduren. Ved fastlæggelse af ansvarsområder og den nationale lovgiv-
ning, der finder anvendelse, jf. litra a), kan de deltagende ordregivende myndigheder fordele speci-
fikke ansvarsområder mellem sig og fastlægge de bestemmelser i de nationale lovgivninger, der fin-
der anvendelse, i enhver af deres respektive medlemsstater. Fordelingen af ansvarsområder og den
nationale lovgivning, der finder anvendelse, nævnes i udbudsdokumenterne for kontrakter tildelt i
fællesskab.
5. Når flere ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater har etableret en fælles enhed,
herunder »europæiske grupper for territorialt samarbejde« (EGTS) i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1082/200630) eller andre enheder oprettet i henhold til EU-retten, skal
de deltagende ordregivende myndigheder ved en beslutning i det kompetente organ under den fælles
enhed blive enige om de gældende nationale indkøbsregler for en af følgende medlemsstater:
a) de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den fælles enhed har sit hjemsted
b) de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den fælles enhed udfører sine aktiviteter.
Den aftale, der henvises til i første afsnit, kan enten gælde i en ubestemt periode, hvis det er fastsat i
stiftelsesakten for den fælles enhed, eller kan begrænses til en bestemt periode, visse typer af kon-
trakter eller til en eller flere individuelle kontrakttildelinger.
KAPITEL III
Procedureforløb
Afdeling 1
Forberedelse
Artikel 40
Indledende markedsundersøgelser
Inden iværksættelsen af en udbudsprocedure kan ordregivende myndigheder gennemføre markedsun-
dersøgelser med henblik på at udforme udbuddet og at informere økonomiske aktører om deres ud-
budsplaner og -krav.
Til det formål kan ordregivende enheder f.eks. søge eller acceptere rådgivning fra uafhængige eks-
perter eller myndigheder eller fra markedsdeltagere. Denne rådgivning kan anvendes i planlægningen
og gennemførelsen af udbudsproceduren, dog forudsat at en sådan rådgivning ikke medfører en kon-
kurrencefordrejning eller en overtrædelse af principperne om ikkeforskelsbehandling og gennemsig-
tighed.
Artikel 41
Forudgående inddragelse af ansøgere eller tilbudsgivere
Når en ansøger eller tilbudsgiver eller en virksomhed, der har tilknytning til en ansøger eller tilbuds-
giver, har rådgivet den ordregivende myndighed, hvad enten det er sket i forbindelse med artikel 40,
316
eller ej, eller på anden måde været involveret i forberedelsen af udbudsproceduren, træffer den ordre-
givende myndighed passende foranstaltninger for at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes af den på-
gældende ansøgers eller tilbudsgivers deltagelse.
Sådanne foranstaltninger omfatter meddelelse til de andre ansøgere og tilbudsgivere af relevante op-
lysninger, der er udvekslet som led i eller som følge af ansøgerens eller tilbudsgiverens tilknytning til
forberedelsen af udbudsproceduren, samt fastsættelsen af tilstrækkelige tidsfrister for modtagelsen af
tilbud. Den pågældende ansøger eller tilbudsgiver udelukkes kun fra proceduren, når der ikke er an-
dre måder at sikre overholdelse af forpligtelsen til at overholde princippet om ligebehandling.
Inden en eventuel udelukkelse skal ansøgere eller tilbudsgivere have mulighed for at godtgøre, at de-
res deltagelse i forberedelsen af udbudsproceduren ikke kan fordreje konkurrencen. De trufne foran-
staltninger skal dokumenteres i den individuelle rapport, der kræves i henhold til artikel 84.
Artikel 42
Tekniske specifikationer
1. De tekniske specifikationer som defineret i punkt 1 i bilag VII anføres i udbudsdokumenterne. I de
tekniske specifikationer fastsættes de egenskaber, som kræves af et bygge- og anlægsarbejde, en tje-
nesteydelse eller en vare.
Disse karakteristika kan også vedrøre den specifikke proces eller metode for produktion eller leve-
ring af de ønskede bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser eller en specifik proces for
en anden fase i deres livscyklus, også selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materielle
indhold, forudsat at de er forbundet med kontraktens genstand og svarer til kontraktens værdi og mål.
De tekniske specifikationer kan desuden angive, hvorvidt der stilles krav om overførsel af intellektu-
el ejendomsret.
Ved alle indkøb, der er beregnet til anvendelse af fysiske personer, hvad enten det er offentligheden
eller personale ved den ordregivende myndighed, skal de tekniske specifikationer undtagen i behørigt
begrundede tilfælde fastsættes således, at der tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmulighe-
der for handicappede eller design for samtlige brugere.
Hvis obligatoriske krav for tilgængelighed er indført ved en EU-retsakt, defineres der tekniske speci-
fikationer, hvad angår kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handicappede eller design for
samtlige brugere, ved henvisning til denne lovgivning.
2. De tekniske specifikationer giver de økonomiske operatører mulighed for lige adgang til udbuds-
proceduren, og må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede hindringer for, at offentlige udbud åbnes
for konkurrence.
3. For så vidt andet ikke er fastsat i de retligt bindende nationale tekniske forskrifter, forudsat at de er
forenelige med EU-retten, affattes de tekniske specifikationer på en af følgende måder:
a) som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, herunder miljømæssige egen-
skaber, forudsat at parametrene er så præcise, at tilbudsgiverne kan identificere kontraktens
genstand og de ordregivende myndigheder kan tildele kontrakten
317
b) ved henvisning til tekniske specifikationer og i nævnte rækkefølge ved henvisning til nationale
standarder til gennemførelse af europæiske standarder, europæiske tekniske vurderinger, fælles
tekniske specifikationer, internationale standarder, andre tekniske referencer udarbejdet af euro-
pæiske standardiseringsorganer eller — når ingen af disse eksisterer — nationale standarder, na-
tionale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, bereg-
ning og udførelse af arbejderne og anvendelse af varerne; hver henvisning efterfølges af udtryk-
ket »eller tilsvarende«
c) som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, jf. litra a), idet der som et mid-
del til formodning om overensstemmelse med denne funktionsdygtighed eller disse krav henvi-
ses til de tekniske specifikationer i litra b)
d) ved henvisning til de tekniske specifikationer i litra b), for så vidt angår visse karakteristika, og
til funktionsdygtigheden eller de funktionelle krav i litra a), for så vidt angår andre karakteri-
stika.
4. Medmindre kontraktens genstand gør det berettiget, må de tekniske specifikationer ikke angive et
bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, som kendetegner de pro-
dukter eller de tjenesteydelser, som en bestemt økonomisk aktør leverer, og de må ikke henvise til et
bestemt varemærke, et bestemt patent eller en bestemt type, til en bestemt oprindelse eller til en be-
stemt produktion med det resultat, at visse virksomheder eller varer favoriseres eller elimineres. En
sådan angivelse eller henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig
beskrivelse af kontraktens genstand ikke kan lade sig gøre ved anvendelse af stk. 3. En sådan angi-
velse eller henvisning efterfølges af udtrykket »eller tilsvarende«.
5. Når en ordregivende myndighed benytter sig af muligheden for at henvise til de tekniske specifika-
tioner, der er omhandlet i stk. 3, litra b), kan den ikke afvise et tilbud med den begrundelse, at de
tilbudte bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser ikke er i overensstemmelse med de tek-
niske specifikationer, som de har henvist til, hvis tilbudsgiveren i sit tilbud godtgør med egnede mid-
ler, herunder bevismidlerne i artikel 44, at de tilbudte løsninger på tilsvarende måde opfylder de krav,
der er fastsat i de pågældende tekniske specifikationer.
6. Når en ordregivende myndighed benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra a), til
at fastsætte tekniske specifikationer i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, kan den ik-
ke afvise et tilbud om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er i overensstemmel-
se med en national standard til gennemførelse af en europæisk standard, en europæisk teknisk god-
kendelse, en fælles teknisk specifikation, en international standard eller en teknisk reference udarbej-
det af et europæisk standardiseringsorgan, hvis disse specifikationer tager sigte på at dække de funk-
tionelle krav eller krav til funktionsdygtighed, som de har fastsat.
Tilbudsgiveren skal i sit tilbud godtgøre ved hjælp af relevante midler, herunder de i artikel 44 om-
handlede midler, at bygge- og anlægsarbejderne, vareleverancerne eller tjenesteydelserne i overens-
stemmelse med standarden opfylder den ordregivende myndigheds krav til funktionsdygtighed eller
funktionelle krav.
Artikel 43
Mærker
318
1. Når de ordregivende myndigheder agter at anskaffe bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser med specifikke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, kan de i de tekniske specifika-
tioner, tildelingskriterierne eller vilkårene for kontraktens udførelse kræve et bestemt mærke som be-
vis for, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne svarer til sådanne påkrævede
egenskaber, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) mærkekravene vedrører kun kriterier, der er forbundet med kontraktens genstand, og er egnede
til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er
genstand for kontrakten
b) mærkekravene skal være baseret på objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier.
c) mærkerne udvikles på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, i hvilken alle relevante
interessenter, herunder statslige institutioner, forbrugere, arbejdsmarkedsparter, fabrikanter, for-
handlere og ikkestatslige organisationer, kan deltage
d) mærkerne er tilgængelige for alle interessenter
e) mærkekravene fastsættes af tredjemand, som den økonomiske aktør, der ansøger om mærket,
ikke udøver en afgørende indflydelse på.
Hvis de ordregivende myndigheder ikke kræver, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjene-
steydelserne opfylder alle mærkekravene, angiver de, hvilke mærkekrav der henvises til.
Ordregivende myndigheder, som kræver et bestemt mærke, skal acceptere alle de mærker, der viser,
at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne opfylder tilsvarende mærkekrav.
Hvis en økonomisk aktør påviselig ikke havde mulighed for at få det specifikke mærke, som den or-
dregivende myndighed har fastsat, eller et andet tilsvarende mærke inden for den gældende frist af
årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende økonomiske aktør, accepterer den ordregivende myn-
dighed anden relevant dokumentation, herunder teknisk dokumentation fra fabrikanten, hvis den på-
gældende økonomiske aktør godtgør, at de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, han
skal levere, opfylder det specifikke mærke eller de specifikke krav, som den ordregivende myndig-
hed har fastsat.
2. Når et mærke opfylder betingelserne i stk. 1, litra b), c), d) og e), men også omhandler krav, der
ikke er knyttet til kontraktens genstand, kræver de ordregivende myndigheder ikke mærket som så-
dan, men definerer de tekniske specifikationer med henvisning til de detaljerede specifikationer for
dette mærke, eller hvor det er relevant dele heraf, der er knyttet til kontraktens genstand og er egnede
til at definere egenskaberne ved denne genstand.
Artikel 44
Testrapporter, certificering og anden dokumentation
1. De ordregivende myndigheder kan kræve, at økonomiske aktører fremlægger en testrapport fra et
overensstemmelsesvurderingsorgan eller et certifikat, der er udstedt af et sådant organ som dokumen-
319
tation for overensstemmelse med kravene eller kriterierne i de tekniske specifikationer, tildelingskri-
terierne eller vilkårene for kontraktens udførelse.
Såfremt de ordregivende myndigheder kræver, at der fremlægges certifikater udstedt af et særligt
overensstemmelsesvurderingsorgan, skal certifikater fra tilsvarende overensstemmelsesvurderingsor-
ganer også accepteres af de ordregivende myndigheder.
Ved et overensstemmelsesvurderingsorgan som omhandlet i dette stykke forstås et organ, der udfører
overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, herunder kalibrering, afprøvning, certificering og inspekti-
on, der er akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/200831).
2. De ordregivende myndigheder skal acceptere enhver anden passende dokumentation end den, der
er nævnt i stk. 1, f.eks. teknisk dokumentation fra fabrikanten, når den pågældende økonomiske aktør
ikke havde adgang til at få udstedt de i stk. 1 omhandlede certifikater eller testrapporter, eller ikke
havde mulighed for at få dem udstedt inden for den gældende frist, og såfremt den manglende ad-
gang ikke kan tilskrives den pågældende økonomiske aktør, såfremt den økonomiske aktør derved
godtgør, at de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, han skal levere, opfylder krave-
ne eller kriterierne i de tekniske specifikationer, tildelingskriterierne eller vilkårene for kontraktens
udførelse.
3. På anmodning stiller medlemsstaterne alle oplysninger til rådighed for de andre medlemsstater,
som vedrører de beviser og de dokumenter, der er fremlagt i henhold til artikel 42, stk. 6, artikel 43,
og stk. 1 og 2 i nærværende artikel. De kompetente myndigheder i den økonomiske aktørs etable-
ringsmedlemsstat meddeler disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 86.
Artikel 45
Alternative tilbud
1. De ordregivende myndigheder kan give tilladelse til eller kræve, at tilbudsgivere afgiver alternati-
ve tilbud. De angiver i udbudsbekendtgørelsen eller, hvis der anvendes en forhåndsmeddelelse til
indkaldelse af tilbud, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, om de tillader eller
kræver alternative tilbud. Alternative tilbud er ikke tilladt, uden at dette er anført., Alternative tilbud
skal have tilknytning til kontraktens genstand.
2. De ordregivende myndigheder, der tillader eller kræver alternative tilbud, angiver i udbudsdoku-
menterne, hvilke mindstekrav alternative tilbud skal opfylde, og hvilke specifikke krav der stilles til
deres indgivelse, især hvorvidt alternative tilbud kun kan indgives, når et tilbud, der ikke er et alter-
nativt tilbud, også er indgivet. De sørger også for, at de valgte tildelingskriterier kan anvendes i for-
hold til alternative tilbud, der opfylder mindstekravene, samt i forhold til tilbud, der opfylder betin-
gelserne, men som ikke er alternative tilbud.
3. De ordregivende myndigheder tager kun de alternative tilbud i betragtning, som opfylder de af
dem fastlagte mindstekrav.
I udbudsprocedurerne for offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter kan ordregivende
myndigheder, der har givet tilladelse til eller krævet alternative tilbud, ikke afvise et alternativt tilbud
alene med den begrundelse, at der, såfremt det antages, enten vil blive tale om en tjenesteydelseskon-
trakt i stedet for en offentlig vareindkøbskontrakt eller omvendt.
320
Artikel 46
Opdeling af kontrakter i delkontrakter
1. De ordregivende myndigheder kan beslutte at tildele en kontrakt i form af særskilte delkontrakter
og kan afgøre størrelsen og genstanden for sådanne delkontrakter.
De ordregivende myndigheder angiver, bortset fra i kontrakter, hvis opdeling er gjort obligatorisk i
henhold til denne artikels stk. 4, de vigtigste grunde til deres beslutning om ikke at opdele kontrakten
i delkontrakter, og dette indarbejdes i udbudsdokumenterne eller den individuelle rapport, der er om-
handlet i artikel 84.
2. De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte
interessetilkendegivelsen, hvorvidt tilbud kan indgives for en, flere eller alle delkontrakter.
De ordregivende myndigheder kan, selv når tilbud kan indgives for flere eller alle delkontrakter, be-
grænse antallet af delkontrakter, der kan tildeles til én tilbudsgiver, forudsat at maksimumsantallet af
delkontrakter pr. tilbudsgiver er angivet i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte
interessetilkendegivelsen. De ordregivende myndigheder angiver i udbudsdokumenterne, hvilke ob-
jektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler, de agter at anvende for at afgøre, hvilke delkon-
trakter der vil blive tildelt, når anvendelsen af tildelingskriterierne ville resultere i, at én tilbudsgiver
får tildelt flere delkontrakter end maksimumsantallet.
3. Når den samme tilbudsgiver kan tildeles mere end én delkontrakt, kan medlemsstaterne fastsætte,
at de ordregivende myndigheder kan tildele kontrakter ved at kombinere flere eller alle delkontrakter,
såfremt de i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen har
anført, at de forbeholder sig muligheden for at gøre dette og har angivet, hvordan delkontrakterne
eller grupperne af delkontrakter kan kombineres.
4. Medlemsstater kan til gennemførelse af stk. 1, andet afsnit, gøre det obligatorisk at tildele kontrak-
ter i form af separate delkontrakter på betingelser, der fastsættes nærmere i overensstemmelse med
deres nationale lovgivning og under henvisning til EU-retten. Under sådanne omstændigheder finder
stk. 2, første afsnit, og i givet fald stk. 3, anvendelse.
Artikel 47
Fastsættelse af frister
1. Ved fastsættelsen af fristerne for modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse tager de or-
dregivende myndigheder hensyn til kontraktens kompleksitet og til den tid, der er nødvendig til udar-
bejdelsen af tilbud, jf. dog de minimumsfrister, der er fastsat i artikel 27-31.
2. Når tilbud kun kan afgives efter et besøg på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmateri-
ale til udbudsdokumenterne, fastsættes fristen for modtagelse af tilbud, der skal være længere end de
minimumsfrister, der er fastsat i artikel 27-31, således at alle berørte økonomiske aktører kan få
kendskab til alle de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde et tilbud.
321
3. De ordregivende myndigheder forlænger fristerne for modtagelse af tilbud, således at alle de be-
rørte økonomiske aktører får kendskab til de oplysninger, der er nødvendige for at udforme tilbud i
følgende tilfælde:
a) hvis der uanset af hvilken grund ikke meddeles supplerende oplysninger, selv om der er anmo-
det om dem af den økonomiske operatør i tide, senest seks dage før den frist, der er fastsat for
modtagelse af tilbud. Hvis der anvendes en hasteprocedure, jf. artikel 27, stk. 3, og artikel 28,
stk. 6, er fristen fire dage
b) hvis der foretages væsentlige ændringer i udbudsdokumenterne.
Forlængelsens omfang skal stå i et rimeligt forhold til oplysningernes eller ændringens betydning.
Hvis der enten ikke er anmodet om supplerende oplysninger i tide, eller deres betydning med henblik
på udarbejdelse af antagelige tilbud er uvæsentlig, er de ordregivende myndigheder ikke forpligtede
til at forlænge fristerne.
Afdeling 2
Offentliggørelse og gennemsigtighed
Artikel 48
Forhåndsmeddelelser
1. De ordregivende myndigheder kan tilkendegive deres påtænkte offentlige udbud gennem offentlig-
gørelsen af en forhåndsmeddelelse. Disse meddelelser skal indeholde de i bilag V, del B, afsnit I,
anførte oplysninger. De offentliggøres enten af Den Europæiske Unions Publikationskontor eller af
de ordregivende myndigheder i deres køberprofil, jf. bilag VIII, punkt 2, litra b). Hvis forhåndsmed-
delelsen offentliggøres af de ordregivende myndigheder i deres køberprofil, sender de en meddelelse
om offentliggørelsen i deres køberprofil til Den Europæiske Unions Publikationskontor i overens-
stemmelse med bilag VIII. Disse meddelelser skal indeholde de i bilag V, del A, anførte oplysninger.
2. Ved begrænset udbud og udbud med forhandling kan ikkestatslige ordregivende myndigheder an-
vende en forhåndsmeddelelse som indkaldelsen af tilbud, jf. artikel 26, stk. 5, hvis meddelelsen op-
fylder alle følgende betingelser:
a) det fremgår specifikt af meddelelsen, hvilke varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydel-
ser den pågældende kontrakt vedrører
b) det angives, at kontrakten tildeles ved begrænset udbud eller udbud med forhandling uden yder-
ligere offentliggørelse af en indkaldelse af tilbud, og interesserede økonomiske aktører opfor-
dres til at tilkendegive deres interesse
c) meddelelsen indeholder, ud over oplysningerne i bilag V, del B, afsnit I, oplysningerne i bilag
V, del B, afsnit II.
d) meddelelsen er blevet sendt til offentliggørelse mellem 35 dage og 12 måneder inden datoen for
afsendelsen af den i artikel 54, stk. 1, omhandlede opfordring.
322
Disse meddelelser offentliggøres ikke i en køberprofil. Imidlertid kan en supplerende offentliggørelse
på nationalt plan i henhold til artikel 52 eventuelt ske i en køberprofil.
Den periode, som forhåndsmeddelelsen dækker, må højst være på 12 måneder fra den dato, hvor
meddelelsen blev sendt til offentliggørelse. I tilfælde af offentlige kontrakter for sociale og andre
specifikke tjenesteydelser, kan den forhåndsmeddelelse, der henvises til i artikel 75, stk. 1, litra b),
dog dække en periode, der er længere end 12 måneder.
Artikel 49
Udbudsbekendtgørelser
Udbudsbekendtgørelser anvendes som middel til indkaldelse af tilbud i forbindelse med alle procedu-
rer, med forbehold af artikel 26, stk. 5, andet afsnit, og artikel 32. Udbudsbekendtgørelserne skal in-
deholde de i bilag V, del C, anførte oplysninger og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 51.
Artikel 50
Bekendtgørelser om indgåede kontrakter
1. Senest 30 dage efter indgåelsen af en kontrakt eller en rammeaftale, efter beslutningen om at tilde-
le eller indgå den, sender de ordregivende myndigheder en bekendtgørelse om indgåede kontrakter
vedrørende resultaterne af udbudsproceduren.
Disse bekendtgørelser skal indeholde de i bilag V, del D, anførte oplysninger og offentliggøres i
overensstemmelse med artikel 51.
2. Såfremt indkaldelsen af et tilbud for den pågældende kontrakt blev iværksat som en forhåndsmed-
delelse, og den ordregivende myndighed har besluttet, at den ikke agter at indgå yderligere kontrakter
i den periode, som forhåndsmeddelelsen dækker, anføres dette udtrykkeligt i bekendtgørelsen om
indgåede kontrakter.
Når der er tale om en rammeaftale indgået i overensstemmelse med artikel 33, er de ordregivende
myndigheder ikke forpligtet til at sende en bekendtgørelse om resultaterne af udbudsproceduren for
hver af de kontrakter, der indgås på grundlag af denne aftale. Medlemsstaterne kan bestemme, at de
ordregivende myndigheder hvert kvartal skal fremsende samlede bekendtgørelser om resultaterne af
udbudsproceduren for kontrakter baseret på rammeaftalen. I så fald sender de ordregivende myndig-
heder disse samlede bekendtgørelser senest 30 dage efter udgangen af hvert kvartal.
3. De ordregivende myndigheder fremsender en bekendtgørelse om indgåede kontrakter, der er base-
ret på et dynamisk indkøbssystem, senest 30 dage efter tildelingen af hver kontrakt. De har dog mu-
lighed for at fremsende disse bekendtgørelser samlet for et kvartal. I så fald skal de fremsende disse
samlede bekendtgørelser senest 30 dage efter udgangen af hvert kvartal.
4. Offentliggørelse af visse oplysninger om indgåelsen af kontrakten eller rammeaftalen kan undla-
des, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med of-
fentlige interesser eller til skade for en bestemt offentlig eller privat økonomisk aktørs legitime øko-
nomiske interesser, eller for fair konkurrence mellem økonomiske aktører.
Artikel 51
323
Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser og meddelelser
1. Bekendtgørelser og meddelelser, som er nævnt i artikel 48, 49 og 50, skal indeholde de i bilag VI
anførte oplysninger i form af standardformularer, herunder standardformularer til rettelsesliste.
Kommissionen udarbejder disse standardformularer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gen-
nemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel 89, stk. 2.
2. Bekendtgørelser og meddelelser, som er nævnt i artikel 48, 49 og 50, udarbejdes, fremsendes elek-
tronisk til Den Europæiske Unions Publikationskontor og offentliggøres i overensstemmelse med bi-
lag VIII. Bekendtgørelser og meddelelser offentliggøres senest fem dage efter afsendelsen. Omkost-
ningerne ved Den Europæiske Unions Publikationskontors offentliggørelse af bekendtgørelserne og
meddelelserne afholdes af Unionen.
3. Bekendtgørelser og meddelelser, som er nævnt i artikel 48, 49 og 50, offentliggøres i deres helhed
på de(t) af EU-institutionernes officielle sprog, som den ordregivende myndighed vælger. Kun denne
eller disse sprogudgave(r) er autentisk(e). Et resumé af hver bekendtgørelses eller meddelelses ho-
vedpunkter offentliggøres på de øvrige af EU-institutionernes officielle sprog.
4. Den Europæiske Unions Publikationskontor sikrer, at offentliggørelsen af forhåndsmeddelelser i
deres helhed og i resumé, jf. artikel 48, stk. 2, og indkaldelser af tilbud, der indfører et dynamisk
indkøbssystem, jf. artikel 34, stk. 4, litra a), gentages:
a) i forbindelse med forhåndsmeddelelse i 12 måneder eller indtil modtagelsen af en bekendtgørel-
se om indgåelse af kontrakt som omhandlet i artikel 50, hvori det anføres, at der ikke vil blive
indgået yderligere kontrakter i den periode på 12 måneder, som indkaldelsen af tilbud dækker. I
tilfælde af offentlige kontrakter for sociale og andre specifikke tjenesteydelser, skal forhånds-
meddelelsen, der henvises til i artikel 75, stk. 1, dog stadig offentliggøres indtil slutningen af
den oprindeligt angivne gyldighedsperiode eller indtil modtagelsen af en bekendtgørelse om
indgåelse af kontrakt som omhandlet i artikel 50, hvori det anføres, at der ikke vil blive indgået
yderligere kontrakter i den periode, som indkaldelsen af tilbud dækker
b) i forbindelse med indkaldelser af tilbud, der indfører et dynamisk indkøbssystem, under hele det
dynamiske indkøbssystems gyldighedsperiode.
5. De ordregivende myndigheder skal være i stand til at bevise datoen for afsendelsen af bekendtgø-
relserne eller meddelelserne.
Den Europæiske Unions Publikationskontor sender den ordregivende myndighed en bekræftelse på
modtagelsen af bekendtgørelsen eller meddelelsen og offentliggørelsen af de fremsendte oplysninger
med angivelse af datoen for offentliggørelsen. Denne bekræftelse betragtes som bevis for offentlig-
gørelsen.
6. De ordregivende myndigheder kan offentliggøre bekendtgørelser eller meddelelser vedrørende of-
fentlige kontrakter, som ikke er omfattet af dette direktivs bestemmelser om obligatorisk offentliggø-
relse, såfremt disse bekendtgørelser eller meddelelser er fremsendt elektronisk til Den Europæiske
Unions Publikationskontor i overensstemmelse med det format og efter de fremsendelsesregler, der
er anført i bilag VIII.
324
Artikel 52
Offentliggørelse på nationalt plan
1. Bekendtgørelser og meddelelser, der er omtalt i artikel 48, 49 og 50, og oplysningerne deri må
ikke offentliggøres på nationalt plan før offentliggørelsen i henhold til artikel 51. Offentliggørelse
kan dog under alle omstændigheder finde sted på nationalt plan, når de ordregivende myndigheder
ikke er blevet gjort bekendt med offentliggørelsen senest 48 timer efter bekræftelsen af modtagelse af
en bekendtgørelse eller meddelelse i overensstemmelse med artikel 51.
2. De bekendtgørelser og meddelelser, der offentliggøres på nationalt plan, må ikke indeholde andre
oplysninger end dem, der findes i de bekendtgørelser og meddelelser, der er sendt til Den Europæ-
iske Unions Publikationskontor eller offentliggjort i en køberprofil, og afsendelsesdatoen for medde-
lelsen til Den Europæiske Unions Publikationskontor eller offentliggørelsen i køberprofilen skal
fremgå af offentliggørelsen.
3. Forhåndsmeddelelser må ikke offentliggøres i en køberprofil, inden bekendtgørelsen om offentlig-
gørelse i denne form er sendt til Den Europæiske Unions Publikationskontor. De skal anføre datoen
for denne afsendelse.
Artikel 53
Elektronisk adgang til udbudsdokumenter
1. De ordregivende myndigheder giver vederlagsfrit ubegrænset og fuld direkte elektronisk adgang
til udbudsdokumenterne fra datoen for en bekendtgørelses eller meddelelses offentliggørelse i over-
ensstemmelse med artikel 51 eller datoen for afsendelsen af en opfordring til at bekræfte interessetil-
kendegivelsen. Det angives i bekendtgørelsen eller meddelelsen eller opfordringen til at bekræfte in-
teressetilkendegivelsen, på hvilken internetadresse udbudsdokumenterne kan findes.
Når der ikke kan tilbydes vederlagsfri ubegrænset og fuld direkte elektronisk adgang til visse ud-
budsdokumenter af en af de grunde, der er fastsat i artikel 22, stk. 1, andet afsnit, kan ordregivende
myndigheder angive i bekendtgørelsen eller meddelelsen eller i opfordringen til at bekræfte interes-
setilkendegivelsen, at de pågældende udbudsdokumenter vil blive overført på andre måder end elek-
tronisk i overensstemmelse med stk. 2 i nærværende artikel. I sådanne tilfælde forlænges fristen for
afgivelse af tilbud med fem dage, dog ikke i tilfælde af et behørigt godtgjort akut behov, jf. artikel
27, stk. 3, artikel 28, stk. 6, og artikel 29, stk. 1, fjerde afsnit.
Når der ikke kan tilbydes vederlagsfri ubegrænset og fuld direkte elektronisk adgang til visse ud-
budsdokumenter, fordi de ordregivende myndigheder agter at anvende artikel 21, stk. 2, i dette direk-
tiv, skal de i bekendtgørelsen eller meddelelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkende-
givelsen angive, hvilke foranstaltninger til beskyttelse af oplysningernes af fortrolig karakter der
kræves, og hvordan der kan gives adgang til de pågældende dokumenter. I sådanne tilfælde forlæn-
ges fristen for afgivelse af tilbud med fem dage, dog ikke i tilfælde af et behørigt godtgjort akut be-
hov, jf. artikel 27, stk. 3, artikel 28, stk. 6, og artikel 29, stk. 1, fjerde afsnit.
2. Eventuelle supplerende oplysninger om udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter medde-
les af de ordregivende myndigheder til alle de tilbudsgivere, der deltager i udbudsproceduren, senest
seks dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af tilbud, forudsat at der er anmodet
325
om dem i tide. Hvis der anvendes en hasteprocedure, jf. artikel 27, stk. 3, og artikel 28, stk. 6, er
fristen fire dage.
Artikel 54
Opfordringer til ansøgere
1. Ved begrænsede udbud, konkurrencepræget dialog, innovationspartnerskaber og udbud med for-
handling henvender de ordregivende myndigheder sig samtidigt og skriftligt til de udvalgte ansøgere
med en opfordring til at afgive tilbud eller, ved konkurrencepræget dialog, til at deltage i dialogen.
Når der er anvendt en forhåndsmeddelelse til indkaldelse af tilbud i henhold til artikel 48, stk. 2, op-
fordrer de ordregivende myndigheder samtidigt og skriftligt de økonomiske aktører, der har tilkende-
givet deres interesse, til at bekræfte denne interesse.
2. Opfordringerne i nærværende artikels stk. 1 skal indeholde en henvisning til den elektroniske
adresse, hvor der er direkte elektronisk adgang til udbudsdokumenterne. Opfordringerne skal ledsa-
ges af udbudsdokumenterne, når der ikke er vederlagsfri ubegrænset og fuld direkte adgang til disse
dokumenter, jf. grundene i artikel 53, stk. 1, andet eller tredje afsnit, og de ikke allerede er gjort til-
gængelige på anden vis. Opfordringerne i nærværende artikels stk. 1 skal desuden indeholde de i bi-
lag IX anførte oplysninger.
Artikel 55
Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere
1. De ordregivende myndigheder underretter hurtigst muligt hver enkelt ansøger og tilbudsgiver om,
hvilke afgørelser der er truffet med hensyn til indgåelse af en rammeaftale, tildeling af en kontrakt
eller optagelse i et dynamisk indkøbssystem, herunder bl.a. begrundelsen for, at de har besluttet ikke
at indgå en rammeaftale eller tildele en kontrakt, som har været genstand for en indkaldelse af tilbud,
at påbegynde proceduren på ny eller ikke at indføre et dynamisk indkøbssystem.
2. På anmodning af den berørte ansøger eller tilbudsgiver meddeler den ordregivende myndighed
hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 15 dage efter modtagelsen af en skriftlig anmod-
ning:
a) alle forbigåede ansøgere, hvorfor deres ansøgning om deltagelse er forkastet
b) alle forbigåede tilbudsgivere, om grundene til, at deres tilbud er forkastet, herunder i de tilfælde,
der er omhandlet i artikel 42, stk. 5 og 6, hvorfor den har besluttet, at kravene ikke anses for
opfyldt på tilsvarende måde, eller hvorfor den har besluttet, at bygge- og anlægsarbejderne samt
vareleverancerne og tjenesteydelserne ikke opfylder kravene til ydelse eller funktion
c) alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om det antagne tilbuds karakteristika og
relative fordele og meddeler dem navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, eller parter-
ne i rammeaftalen
d) alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om gennemførelsen og forløbet af for-
handlinger og dialog med tilbudsgiverne.
326
3. De ordregivende myndigheder kan beslutte ikke at meddele visse af de i stk. 1 og 2 omhandlede
oplysninger om kontrakttildelingen, indgåelsen af rammeaftaler eller optagelsen i et dynamisk ind-
købssystem, hvis en sådan videregivelse vil hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid
med offentlige interesser eller til skade for en bestemt offentlig eller privat økonomisk aktørs legiti-
me økonomiske interesser eller for fair konkurrence mellem økonomiske aktører.
Afdeling 3
Udvælgelse af deltagere og tildeling af kontrakter
Artikel 56
Generelle principper
1. Kontrakter tildeles på grundlag af kriterierne opstillet i artikel 67-69, hvis den ordregivende myn-
dighed i overensstemmelse med artikel 59-61 har verificeret, at samtlige følgende betingelser er op-
fyldt:
a) tilbuddet opfylder de krav, betingelser og kriterier, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller
opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen og i udbudsdokumenterne, eventuelt un-
der hensyntagen til artikel 45
b) tilbuddet er afgivet af en tilbudsgiver, som ikke er udelukket i henhold til artikel 57 og som op-
fylder de udvælgelseskriterier, som er opstillet af den ordregivende myndighed i henhold til ar-
tikel 58, og, hvor dette er relevant, de i artikel 65 omhandlede ikkediskriminerende regler og
kriterier.
De ordregivende myndigheder kan beslutte ikke at tildele den tilbudsgiver, der har afgivet det økono-
misk mest fordelagtige bud, en kontrakt, hvis det er blevet fastslået, at buddet ikke er i overensstem-
melse med de gældende forpligtelser, som er omhandlet i artikel 18, stk. 2.
2. I offentlige udbud kan de ordregivende myndigheder frit beslutte at undersøge tilbuddene, før de
kontrollerer, at der ikke foreligger udelukkelsesgrunde, og om udvælgelseskriterierne er opfyldt i
henhold til artikel 57-64. Når de gør brug af denne mulighed, skal de sikre, at der foretages en upar-
tisk og gennemsigtig kontrol af, at der ikke foreligger udelukkelsesgrunde, og om udvælgelseskriteri-
erne er opfyldt, så kontrakten ikke tildeles en tilbudsgiver, som skulle have været udelukket i hen-
hold til artikel 57, eller som ikke opfylder de udvælgelseskriterier, der er fastsat af den ordregivende
myndighed.
Medlemsstaterne kan udelukke anvendelsen af proceduren i første afsnit for eller begrænse den til
bestemte indkøbstyper eller særlige omstændigheder.
3. Når de oplysninger eller dokumenter, som de økonomiske aktører skal indsende, er eller synes at
være ufuldstændige eller fejlbehæftede, eller når der mangler specifikke dokumenter, kan de ordregi-
vende myndigheder, medmindre andet er fastsat i den nationale lovgivning, der gennemfører dette
direktiv, anmode de pågældende økonomiske aktører om at indsende, supplere, præcisere eller fuld-
stændiggøre de relevante oplysninger eller dokumentationen inden for en passende frist, hvis sådanne
anmodninger fremsættes under fuld overholdelse af principperne om ligebehandling og gennemsig-
tighed.
327
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 87 om ændring af listen i bilag X, når sådanne ændringer er nødvendige, for at tilføje nye interna-
tionale aftaler, der er blevet ratificeret af alle medlemsstater, eller når de omhandlede eksisterende
internationale aftaler ikke længere er ratificeret af alle medlemsstater eller på anden måde er ændret,
f.eks. med hensyn til deres anvendelsesområde, indhold eller benævnelse.
Underafdeling 1
Kriterier for kvalitativ udvælgelse
Artikel 57
Udelukkelsesgrunde
1. De ordregivende myndigheder skal udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en udbudspro-
cedure, hvis de har fastslået ved en verifikation i henhold til artikel 59, 60 og 61, eller på anden vis er
bekendt med, at den økonomiske aktør ved en endelig dom er dømt for et af følgende forhold:
a) deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse
2008/841/RIA32)
b) bestikkelse som defineret i artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som invol-
verer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlems-
stater33) og artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA34) og bestikkelse som defi-
neret i den nationale ret gældende for den ordregivende myndighed eller den økonomiske opera-
tør
c) svig, som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers
finansielle interesser35)
d) terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i
henholdsvis artikel 1 og 3 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA36) og anstiftelse, medvirken
og forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte rammeafgørelses artikel 4
e) hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som defineret i artikel 1 i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF37).
f) børnearbejde og andre former for menneskehandel, som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/36/EU38).
Forpligtelsen til at udelukke en økonomisk aktør gælder også, når en person, der er dømt ved endelig
dom, er medlem af den økonomiske aktørs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan eller har be-
føjelse til at repræsentere eller kontrollere eller til at træffe beslutninger heri.
2. En økonomisk aktør udelukkes fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis den ordregivende myn-
dighed er bekendt med, at den økonomiske aktør har undladt at opfylde sine forpligtelser med hensyn
til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger, og hvis dette er blevet fast-
slået ved en retlig eller administrativ afgørelse, der har endelig og bindende virkning i henhold til
328
retsforskrifterne i det land, hvor denne er etableret, eller i den ordregivende myndigheds medlems-
stat.
Endvidere kan de ordregivende myndigheder udelukke eller af medlemsstaterne blive anmodet om at
udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis den ordregivende myndighed
med ethvert passende middel kan vise, at den økonomiske aktør har undladt at opfylde sine forplig-
telser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger.
Dette stykke finder ikke længere anvendelse, når den økonomiske aktør har opfyldt sine forpligtelser
ved at betale eller indgå i en bindende ordning med henblik på at betale skyldige skatter og afgifter
eller bidrag til sociale sikringsordninger, herunder eventuelle påløbne renter eller bøder, hvis rele-
vant.
3. Medlemsstaterne kan undtagelsesvis fastsætte en undtagelse fra den obligatoriske udelukkelse i
stk. 1 og 2 af hensyn til væsentlige samfundsinteresser såsom folkesundheden eller beskyttelse af
miljøet.
Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte en undtagelse fra den obligatoriske udelukkelse i stk. 2, når
en udelukkelse klart ville være ude af proportioner, navnlig når det kun er beskedne beløb af skatter
eller bidrag til sociale sikringsordninger, der ikke er blevet betalt, eller hvis den økonomiske aktør
blev underrettet om det nøjagtige beløb, den skulle betale som følge af overtrædelsen af sine forplig-
telser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger på et tids-
punkt, hvor denne ikke havde mulighed for at træffe de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 2, tredje
afsnit, inden udløbet af fristen for ansøgningen om deltagelse eller, i offentlige udbud, fristen for af-
givelse af tilbud.
4. De ordregivende myndigheder kan udelukke, eller medlemsstaterne kan kræve, at de ordregivende
myndigheder udelukker, en økonomisk aktør fra deltagelse i en udbudsprocedure i følgende tilfælde:
a) hvis den ordregivende myndighed med ethvert passende middel kan påvise en tilsidesættelse af
de gældende forpligtelser, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2
b) hvis den økonomiske aktør er konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling,
hvis dennes aktiver administreres af en kurator eller af retten, hvis denne er under tvangsakkord
uden for konkurs, hvis dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet eller denne befinder sig i
en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning
c) hvis den ordregivende myndighed med ethvert passende middel kan vise, at den økonomiske
aktør i forbindelse med udøvelsen af erhvervet har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl
om dennes integritet
d) hvis den ordregivende myndighed har tilstrækkelig plausible indikationer til at konkludere, at
den økonomiske aktør har indgået en aftale med andre økonomiske aktører med henblik på kon-
kurrencefordrejning
e) hvis en interessekonflikt som defineret i artikel 24 ikke kan afhjælpes effektivt med andre min-
dre indgribende foranstaltninger
329
f) hvis en forvridning af konkurrencen fra den forudgående inddragelse af de økonomiske aktører i
forberedelsen af udbudsproceduren, som omhandlet i artikel 41, ikke kan afhjælpes med andre
mindre indgribende foranstaltninger
g) hvis den økonomiske aktør har udvist betydelige eller vedvarende mangler i forbindelse med
opfyldelsen af et væsentligt krav under en tidligere offentlig kontrakt eller en tidligere kontrakt
med en ordregivende enhed eller en tidligere koncessionskontrakt, der har medført den pågæl-
dende tidligere kontrakts forfald før aftalt tid, skader eller andre sammenlignelige sanktioner
h) hvis den økonomiske aktør har givet groft urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysnin-
ger, der kræves til verifikation af, at der ikke er grundlag for udelukkelse, eller af at udvælgel-
seskriterierne er opfyldt, har tilbageholdt sådanne oplysninger eller ikke er i stand til at fremsen-
de supplerende dokumenter i henhold til artikel 59 eller
i) hvis den økonomiske aktør uretmæssigt har påvirket den ordregivende myndigheds beslutnings-
proces for at indhente fortrolige oplysninger, der kan give dem uretmæssige fordele i forbindel-
se med udbudsproceduren, eller uagtsomt givet vildledende oplysninger, der kan have væsentlig
indflydelse på beslutninger vedrørende udelukkelse, udvælgelse eller tildeling.
Uanset første afsnit, litra b), kan medlemsstaterne kræve eller give mulighed for, at den ordregivende
myndighed ikke udelukker en økonomisk aktør, der befinder sig i en af situationer, der er omhandlet
i nævnte litra, når den ordregivende myndighed har fastslået, at den pågældende økonomiske aktør
vil være i stand til at gennemføre kontrakten, under hensyn til de gældende nationale regler og foran-
staltninger vedrørende fortsættelse af erhvervsaktiviteterne i de i litra b) omhandlede tilfælde.
5. De ordregivende myndigheder udelukker når som helst i løbet af proceduren en økonomisk aktør,
hvis det viser sig, at den økonomiske aktør i lyset af handlinger begået eller undladt enten før eller
under proceduren, befinder sig i en af de situationer, der nævnes i artikel 1 og 2.
De ordregivende myndigheder kan når som helst i løbet af proceduren udelukke eller af medlemssta-
terne blive anmodet om at udelukke en økonomisk aktør, hvis det viser sig, at den økonomiske aktør
i lyset af handlinger begået eller undladt enten før eller under proceduren, befinder sig i en af de si-
tuationer, der nævnes i stk. 4.
6. En økonomisk aktør, som er i en af de i stk. 1 og 4 omhandlede situationer, kan forelægge doku-
mentation for, at de foranstaltninger, som den økonomiske aktør har truffet, er tilstrækkelige til at
vise aktørens pålidelighed på trods af en relevant udelukkelsesgrund. Hvis en sådan dokumentation
anses for at være tilstrækkelig, udelukkes den pågældende økonomiske aktør ikke fra udbudsproce-
duren.
Med henblik herpå skal den økonomiske aktør bevise, at denne har ydet erstatning eller påtaget sig at
yde erstatning for eventuelle skader som følge af overtrædelsen af straffeloven eller forsømmelsen,
har gjort indgående rede for forholdene og omstændighederne gennem et aktivt samarbejde med un-
dersøgelsesmyndighederne og truffet passende konkrete tekniske, organisatoriske og personalemæs-
sige foranstaltninger for at forebygge yderligere overtrædelser af straffeloven eller forsømmelse.
De foranstaltninger, der er truffet af de økonomiske aktører, skal vurderes under hensyntagen til
grovheden af og de særlige omstændigheder omkring overtrædelsen af straffeloven eller forsømmel-
330
sen. Hvis foranstaltningerne anses for at være utilstrækkelige, modtager den økonomiske aktør en be-
grundelse for denne afgørelse.
En økonomisk aktør, som ved en endelig dom er blevet udelukket fra deltagelse i udbudsprocedurer
eller koncessionstildelingsprocedurer, er ikke berettiget til at gøre brug af den mulighed, der fastsæt-
tes i dette stykke, under den udelukkelsesperiode, der følger af dommen i de medlemsstater, hvor
dommen har virkning.
7. Medlemsstaterne skal ved hjælp af love eller administrative bestemmelser og under hensyntagen
til EU-retten fastlægge gennemførelsesbestemmelser for denne artikel. De skal især fastlægge den
maksimale udelukkelsesperiode, hvis den økonomiske aktør ikke har truffet nogen foranstaltninger
som angivet i stk. 6 for at vise sin pålidelighed. Når udelukkelsesperioden ikke er fastsat ved endelig
dom, må perioden højst være fem år fra datoen for den endelige dom i de i stk. 1 nævnte tilfælde, og
tre år fra datoen for den relevante hændelse i de i stk. 4 nævnte tilfælde.
Artikel 58
Udvælgelseskriterier
1. Udvælgelseskriterier kan omhandle
a) egnethed til at udøve det pågældende erhverv
b) økonomisk og finansiel formåen
c) teknisk og faglig formåen.
De ordregivende myndigheder må kun pålægge økonomiske aktører de kriterier, der henvises til i stk.
2, 3 og 4, som krav for deltagelse. De begrænser kravene for deltagelse til de krav, der er relevante
for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt teknisk og faglig
formåen til at gennemføre den pågældende kontrakt. Alle krav skal være relaterede og stå i forhold til
kontraktens genstand.
2. Hvad angår egnethed til at udøve det pågældende erhverv, kan de ordregivende myndigheder kræ-
ve, at økonomiske aktører er optaget i et fagligt register eller handelsregister i den medlemsstat, hvor
de har hjemsted, jf. bilag XI, eller at de overholder alle andre krav i dette bilag.
Hvis økonomiske aktører i forbindelse med udbudsprocedurer for tjenesteydelser skal have en be-
stemt autorisation eller være medlem af en bestemt organisation for i deres hjemland at kunne udføre
den pågældende tjenesteydelse, kan den ordregivende myndighed kræve bevis for denne autorisation
eller dette medlemskab.
3. Hvad angår økonomisk og finansiel formåen, kan de ordregivende myndigheder pålægge krav, så
det sikres, at de økonomiske aktører har tilstrækkelig økonomisk og finansiel kapacitet til at opfylde
kontrakten. Med henblik herpå kan de ordregivende myndigheder navnlig kræve, at de økonomiske
aktører har en vis minimumsårsomsætning, herunder en vis minimumsomsætning inden for det områ-
de, som kontrakten dækker. Ordregivende myndigheder kan desuden kræve, at de økonomiske aktø-
rer fremlægger oplysninger om deres årsregnskab, der viser forholdet mellem f.eks. aktiver og passi-
ver. De kan endvidere kræve et tilstrækkeligt niveau af erhvervsansvarsforsikring.
331
Den minimumsårsomsætning, som de økonomiske aktører skal have, må ikke være højere end den
dobbelte anslåede værdi af kontrakten, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor der er særlige
risici forbundet med bygge- og anlægsarbejderne, tjenesteydelserne eller vareleverancerne. Den or-
dregivende myndighed angiver de vigtigste grunde til et sådant krav i udbudsdokumenterne eller den
individuelle rapport, der er omhandlet i artikel 84.
Der kan f.eks. tages hensyn til forholdet mellem aktiver og passiver, når den ordregivende myndig-
hed angiver de metoder og kriterier, der skal anvendes, i udbudsdokumenterne. Disse metoder og kri-
terier skal være gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende.
Når en kontrakt er opdelt i delkontrakter, gælder denne artikel for hvert enkelt del. Den ordregivende
myndighed kan dog fastsætte den minimumsårsomsætning, som de økonomiske aktører skal have, i
forbindelse med grupper af delkontrakter med henblik på den situation, at den valgte tilbudsgiver til-
deles flere delkontrakter, som skal udføres samtidig.
Når kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, indgås ved en fornyet konkurrence, beregnes det i
andet afsnit i dette stykke omhandlede maksimale årsomsætningskrav på grundlag af den forventede
maksimale størrelse af specifikke kontrakter, som vil blive gennemført samtidig, eller hvis denne ik-
ke er kendt, på grundlag af den anslåede værdi af rammeaftalen. I tilfælde af dynamiske indkøbssy-
stemer, beregnes det i andet afsnit omhandlede maksimale årsomsætningskrav på grundlag af den
forventede maksimale størrelse af specifikke kontrakter, der tildeles på grundlag af dette system.
4. Hvad angår teknisk og faglig formåen, kan de ordregivende myndigheder pålægge krav, der sikrer,
at de økonomiske aktører besidder de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer og erfaringer
til at gennemføre kontrakten i overensstemmelse med en passende kvalitetsstandard.
De ordregivende myndigheder kan især kræve, at de økonomiske aktører har tilstrækkelig erfaring,
som kan vises ved passende referencer fra tidligere gennemførte kontrakter. En ordregivende myn-
dighed kan gå ud fra, at en økonomisk aktør ikke har de krævede erhvervsevner, hvis den ordregiven-
de myndighed har fastslået, at den økonomiske aktør har modstridende interesser, som kan påvirke
kontraktens opfyldelse i negativ retning.
I forbindelse med udbudsprocedurer vedrørende leverancer, der kræver monterings- eller installati-
onsarbejder, eller vedrørende tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, kan de økonomiske ak-
tørers erhvervsmæssige formåen med hensyn til at gennemføre disse tjenesteydelser, installationsar-
bejder eller bygge- og anlægsarbejder vurderes på grundlag af deres faglige dygtighed, effektivitet,
erfaring og pålidelighed.
5. De ordregivende myndigheder anfører i udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte
interessetilkendegivelsen de krav for deltagelse, som kræves opfyldt, som kan være udtrykt som mi-
nimumskrav til formåen. De anfører samtidig, hvordan dette dokumenteres.
Artikel 59
Fælles europæisk udbudsdokument
1. På tidspunktet for indsendelse af ansøgninger om deltagelse eller af tilbud accepterer de ordregi-
vende myndigheder det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD), der består af en ajourført egen-
erklæring som foreløbigt bevis i stedet for certifikater, der er udstedt af offentlige myndigheder eller
332
tredjemand, til bekræftelse af, at den relevante økonomiske aktør opfylder en af de følgende betingel-
ser:
a) der er ikke tale om en af de i artikel 57 omhandlede situationer, hvor økonomiske aktører vil
eller kan blive udelukket
b) aktøren opfylder de relevante udvælgelseskriterier, som er opstillet i henhold til artikel 58
c) aktøren opfylder, hvor det er relevant, de objektive regler og kriterier, som er opstillet i henhold
til artikel 65.
Såfremt en økonomisk aktør baserer sig på andre enheders kapacitet i medfør af artikel 63, skal
ESPD også indeholde de oplysninger, der er nævnt i nærværende stykkes første afsnit vedrørende
disse enheder.
ESPD består af en formel erklæring fra den økonomiske aktør om, at den relevante udelukkelses-
grund ikke gælder, og/eller at udvælgelseskriteriet er opfyldt, og giver relevante oplysninger som
krævet af den ordregivende myndighed. ESPD angiver derudover den offentlige myndighed eller
tredjemand, der er ansvarlig for at udarbejde det supplerende dokument, og de indeholder en formel
erklæring med den hensigt, at den økonomiske aktør på anmodning herom og straks kan fremlægge
disse supplerende dokumenter.
Såfremt den ordregivende myndighed kan skaffe de supplerende dokumenter direkte gennem adgang
til en database i henhold til stk. 5, indeholder ESPD ligeledes de oplysninger, der kræves til dette
formål, såsom databasens internetadresse, enhver form for identifikationsoplysninger og, hvor det er
relevant, den nødvendige samtykkeerklæring.
Økonomiske aktører kan genbruge et ESPD, der allerede har været benyttet i en tidligere udbudspro-
cedure, forudsat at de kan bekræfte, at oplysningerne deri fortsat er korrekte.
2. ESPD udarbejdes på grundlag af en standardformular. Kommissionen udformer denne standard-
formular ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelses-
proceduren i artikel 89, stk. 3.
ESPD udstedes udelukkende i elektronisk format.
3. Uanset artikel 92 evaluerer Kommissionen den praktiske anvendelse af ESPD under hensyn til da-
tabasernes teknologiske udvikling i medlemsstaterne og aflægger rapport herom til Europa-Parla-
mentet og Rådet senest den 18. april 2017.
I påkommende tilfælde fremsætter Kommissionen forslag til løsninger, der kan optimere den grænse-
overskridende adgang til sådanne databaser og brugen af certifikater og attester i det indre marked.
4. En ordregivende myndighed kan når som helst i løbet af proceduren anmode tilbudsgiverne og an-
søgerne om at fremlægge hele eller en del af de krævede supplerende dokumenter, hvis dette er nød-
vendigt for at sikre, at proceduren gennemføres korrekt.
Før tildelingen af kontrakten kræver den ordregivende myndighed, bortset fra i forbindelse med kon-
trakter, der er baseret på rammeaftaler, og sådanne kontrakter er indgået i overensstemmelse med ar-
333
tikel 33, stk. 3, eller artikel 33, stk. 4, litra a), at den tilbudsgiver, som myndigheden har besluttet at
tildele kontrakten, fremlægger ajourførte supplerende dokumenter i henhold til artikel 60 og hvis re-
levant artikel 62. Den ordregivende myndighed kan anmode økonomiske aktører om at supplere eller
uddybe de i medfør af artikel 60 og 62 modtagne certifikater.
5. Uanset stk. 4 er økonomiske aktører ikke forpligtede til at fremlægge supplerende dokumenter el-
ler anden dokumentation, hvis og i det omfang den ordregivende myndighed har mulighed for at
skaffe certifikaterne eller de relevante oplysninger direkte gennem adgang til en national database i
en hvilken som helst medlemsstat, der stilles til rådighed vederlagsfrit, såsom et nationalt udbudsre-
gister, et virtuelt virksomhedsdossier, et elektronisk dokumentlagringssystem eller et prækvalifikati-
onssystem.
Uanset stk. 4 er økonomiske operatører ikke forpligtede til at fremlægge supplerende dokumenter,
når den ordregivende myndighed, der har tildelt kontrakten eller indgået rammeaftalen, allerede er i
besiddelse af disse dokumenter.
Med henblik på første afsnit sikrer medlemsstaterne, at databaser, der indeholder relevante oplysnin-
ger om økonomiske aktører, og som kan anvendes af deres ordregivende myndigheder, også kan an-
vendes, på de samme vilkår, af ordregivende myndigheder i andre medlemsstater.
6. Medlemsstaterne fremlægger og ajourfører i e-Certis en komplet liste over databaser, der indehol-
der relevante oplysninger om økonomiske aktører, som ordregivende myndigheder fra andre med-
lemsstater har adgang til. På anmodning meddeler medlemsstaterne alle oplysninger vedrørende de i
denne artikel omhandlede databaser til andre medlemsstater.
Artikel 60
Dokumentation
1. De ordregivende myndigheder kan kræve at få forelagt de certifikater, attester, erklæringer og an-
den dokumentation, der henvises til i stk. 2, 3 og 4 i denne artikel og bilag XII, som bevis på, at der
ikke er grundlag for udelukkelse, jf. artikel 57, og for at udvælgelseskriterierne er opfyldt i henhold
til artikel 58.
De ordregivende myndigheder må ikke kræve andre former for dokumentation end dem, der er nævnt
i denne artikel og i artikel 62. Hvad angår artikel 63, kan økonomiske aktører gøre brug af alle pas-
sende metoder til over for den ordregivende myndighed at godtgøre, at de råder over de nødvendige
ressourcer.
2. De ordregivende myndigheder godtager følgende som tilstrækkelig dokumentation for, at ingen af
de i artikel 57 anførte tilfælde gælder for den økonomiske aktør:
a) i det i stk. 1 i nævnte artikel nævnte tilfælde fremlæggelse af et uddrag fra det relevante register,
f.eks. en straffeattest eller et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller admini-
strativ myndighed i den økonomiske aktørs medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor den
økonomiske aktør er etableret, hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt
b) i de i stk. 2 og stk. 4, litra b), i nævnte artikel nævnte tilfælde et certifikat udstedt af den kompe-
tente myndighed i den pågældende medlemsstat eller det pågældende land.
334
Hvis den pågældende medlemsstat eller det pågældende land ikke udsteder sådanne dokumenter eller
certifikater, eller hvis disse ikke dækker alle de i artikel 57, stk. 1 og 2, samt stk. 4, litra b), nævnte
tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed eller, i de medlemsstater eller lande, hvor edsaf-
læggelse ikke anvendes, af en højtidelig erklæring, der af vedkommende afgives for en kompetent
retslig eller administrativ myndighed, for en notar eller for en kompetent faglig organisation i hjem-
landet eller i den medlemsstat eller det land, hvor den økonomiske aktør er etableret.
En medlemsstat fremlægger, hvis det er relevant, en officiel erklæring, hvoraf det fremgår, at de do-
kumenter eller certifikater, der er omhandlet i dette stykke, ikke er udstedt, eller at disse ikke omfat-
ter alle de tilfælde, der er specificeret i artikel 57, stk. 1 og 2, samt stk. 4, litra b). Sådanne officielle
erklæringer gøres tilgængelige via den onlinecertifikatbase (e-Certis), der henvises til i artikel 61.
3. Som generel regel kan bevis for den økonomiske aktørs økonomiske og finansielle formåen føres
ved en eller flere af de i bilag XII, del I, anførte oplysninger.
Hvis den økonomiske aktør af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af den ordregiven-
de myndighed forlangte dokumentation, kan han godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen
ved ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed finder egnet.
4. De økonomiske aktørers tekniske formåen kan godtgøres på en eller flere af de i bilag XII, del II,
anførte måder, i overensstemmelse med arten, mængden eller betydningen og anvendelsen af bygge-
og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne.
5. På anmodning stiller medlemsstaterne alle oplysninger vedrørende de grunde til udelukkelse, der
er anført i artikel 57, egnetheden til at udøve det pågældende erhverv og tilbudsgiveres finansielle og
tekniske kapacitet som omtalt i artikel 58 samt alle oplysninger vedrørende dokumentationen anført i
denne artikel til rådighed for andre medlemsstater.
Artikel 61
Onlinecertifikatbase (e-Certis)
1. For at lette tilbudsgivning på tværs af grænserne sikrer medlemsstaterne, at oplysningerne om cer-
tifikater og andre former for dokumentation i den af Kommissionen oprettede e-Certis løbende ajour-
føres
2. Ordregivende myndigheder anvender e-Certis kræver primært de typer af certifikater eller former
for dokumentation, som er omfattet af e-Certis.
3. Kommissionen gør alle sprogudgaverne af ESPD tilgængelige i e-Certis.
Artikel 62
Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
1. Såfremt de ordregivende myndigheder kræver fremlæggelse af certifikater udstedt af uafhængige
organer til bekræftelse af, at den økonomiske aktør opfylder bestemte kvalitetssikringsstandarder,
herunder adgang for handicappede, henviser disse myndigheder til kvalitetssikringssystemer, som
bygger på de relevante europæiske standardserier, der er certificeret af godkendte organer. De aner-
335
kender tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De accepterer ligeledes anden form
for dokumentation for tilsvarende kvalitetssikringsforanstaltninger, hvis den pågældende økonomiske
aktør ikke havde mulighed for at skaffe sådanne certifikater inden for den gældende frist af årsager,
der ikke kan tilskrives den økonomiske aktør, forudsat at den økonomiske aktør beviser, at de fore-
slåede kvalitetssikringsforanstaltninger overholder de krævede kvalitetssikringsstandarder.
2. Såfremt de ordregivende myndigheder kræver fremlæggelse af certifikater udstedt af uafhængige
organer til bekræftelse af, at den økonomiske aktør opfylder bestemte miljøledelsessystemer eller -
standarder, henviser de til EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) eller til andre an-
erkendte miljøledelsessystemer i henhold til artikel 45 i forordning (EF) nr. 1221/2009 eller andre
miljøledelsesstandarder, der er baseret på de relevante europæiske eller internationale standarder ud-
stedt af godkendte organer. De anerkender tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater.
Hvis den pågældende økonomiske aktør påvisligt ikke havde adgang til sådanne certifikater eller ik-
ke havde mulighed for at skaffe dem inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives
den pågældende økonomiske aktør, accepterer den ordregivende myndighed ligeledes anden form for
dokumentation for tilsvarende miljøledelsesforanstaltninger, såfremt den økonomiske aktør beviser,
at disse foranstaltninger svarer til dem, der kræves i det gældende miljøledelsessystem eller den gæl-
dende miljøledelsesstandard.
3. Efter anmodning stiller medlemsstaterne oplysninger vedrørende dokumenter fremlagt som doku-
mentation for overensstemmelse med kvalitets- og miljøstandarder omhandlet i denne artikels stk. 1
og 2 til rådighed for andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 86.
Artikel 63
Udnyttelse af andre enheders kapacitet
1. Med hensyn til kriterierne vedrørende økonomisk og finansiel formåen i henhold til artikel 58, stk.
3, og kriterierne vedrørende teknisk og faglig formåen i henhold til artikel 58, stk. 4, kan økonomiske
aktører i givet fald og i forbindelse med en bestemt kontrakt basere sig på andre enheders kapacitet,
uanset den retlige karakter af forbindelserne med dem. Med hensyn til kriterier vedrørende de uddan-
nelsesmæssige og faglige kvalifikationer, jf. bilag XII, del II, litra f), eller vedrørende den relevante
faglige erfaring, kan økonomiske aktører dog kun basere sig på andre enheders kapacitet, når sidst-
nævnte skal udføre de bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, for hvilke disse kapaciteter
kræves. Hvis en økonomisk aktør ønsker at basere sig på andre enheders kapaciteter, skal den godt-
gøre over for den ordregivende myndighed, at den råder over de nødvendige ressourcer, f.eks. ved at
fremlægge et tilsagn fra disse enheder i denne forbindelse.
Den ordregivende myndighed kontrollerer i henhold til artikel 59, 60 og 61, om de enheder, hvis ka-
pacitet den økonomiske aktør agter at basere sig på, opfylder de relevante udvælgelseskriterier, og
om der foreligger udelukkelsesgrunde, jf. artikel 57. Den ordregivende myndighed skal kræve, at den
økonomiske aktør erstatter en enhed, der ikke opfylder et relevant udvælgelseskriterium, eller med
hensyn til hvilken der foreligger udelukkelsesgrunde. Den ordregivende myndighed kan kræve, eller
kan blive underlagt et krav fra medlemsstaten om at kræve, at den økonomiske aktør udskifter en
enhed, med hensyn til hvilken der foreligger ikkeobligatoriske udelukkelsesgrunde.
336
Såfremt en økonomisk aktør baserer sig på andre enheders kapacitet med hensyn til kriterierne vedrø-
rende økonomisk og finansiel formåen, kan den ordregivende myndighed kræve, at den økonomiske
aktør og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse.
En sammenslutning af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 19, stk. 2, kan på samme vilkår
basere sig på sammenslutningens deltageres formåen eller andre enheders deltageres formåen.
2. I forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter eller monterings- og in-
stallationsarbejde under en vareindkøbskontrakt kan de ordregivende myndigheder kræve, at visse
centrale opgaver udføres direkte af tilbudsgiveren selv eller, hvis et tilbud indgives af en sammen-
slutning af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 19, stk. 2, af en deltager i den pågældende
sammenslutning.
Artikel 64
Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og certificering, der foretages af
offentligretlige eller privatretlige organer
1. Medlemsstaterne kan enten oprette eller føre officielle lister over godkendte entreprenører, leve-
randører eller tjenesteydere eller indføre certificering, der foretages af certificeringsorganer, der op-
fylder de europæiske standarder for certificering i henhold til bilag VII.
De informerer Kommissionen og de andre medlemsstater om adressen på certificeringsorganet eller
det organ, der er ansvarlig for de officielle lister, som ansøgningerne skal sendes til.
2. Medlemsstaterne tilpasser betingelserne for optagelse på de officielle lister, der er nævnt i stk. 1,
og for certificeringsorganernes udstedelse af certifikater til bestemmelserne i denne underafdeling.
Medlemsstaterne tilpasser ligeledes disse betingelser til artikel 63, for så vidt angår anmodning om
optagelse fra økonomiske aktører, der indgår i en sammenslutning og kan gøre gældende, at de har
fået stillet midler til rådighed af andre virksomheder, der indgår i sammenslutningen. I sådanne til-
fælde fremlægger disse aktører over for den myndighed, der fører den officielle liste, bevis for, at de
råder over disse midler under hele den periode, hvor certifikatet, der dokumenterer optagelsen på den
officielle liste, er gyldigt, og for, at disse virksomheder under den samme periode fortsat opfylder de
krav med hensyn til kvalitativ udvælgelse, der er omfattet af den officielle liste eller det certifikat,
som disse aktører gør gældende ved deres optagelse.
3. Økonomiske aktører, der er optaget på en officiel liste, eller som har et certifikat, kan for hver
kontrakt forelægge den ordregivende myndighed et certifikat for optagelse udstedt af den kompetente
myndighed eller det certifikat, der er udstedt af det kompetente certificeringsorgan.
Det skal fremgå af disse certifikater, hvilke oplysninger der har dannet grundlag for optagelsen af
disse økonomiske aktører på den officielle liste eller udstedelse af certifikatet, og hvilken klassifikati-
on der følger af listen.
4. En af et kompetent organ certificeret optagelse på en officiel liste eller et certifikat udstedt af certi-
ficeringsorganet udgør en formodning om egnethed, hvad angår de krav med hensyn til kvalitativ ud-
vælgelse, som er omfattet af den officielle liste eller certifikatet.
337
5. De oplysninger, der kan udledes af optagelsen på de officielle lister eller certificeringen, kan ikke
drages i tvivl uden begrundelse. For så vidt angår bidrag til sociale sikringsordninger og betaling af
skatter og afgifter kan der afkræves økonomiske aktører supplerende dokumentation i forbindelse
med hver enkelt kontrakt.
De ordregivende myndigheder i andre medlemsstater anvender kun stk. 3 og første afsnit i nærværen-
de stykke på økonomiske aktører, der er etableret i den medlemsstat, som fører den officielle liste.
6. Kravene om dokumentation vedrørende de kriterier for kvalitativ udvælgelse, som indgår i den of-
ficielle liste eller certifikatet, skal være i overensstemmelse med artikel 60 og, hvor det er relevant,
artikel 62. I forbindelse med optagelse af økonomiske aktører fra andre medlemsstater på en officiel
liste eller certificering af disse kan der ikke kræves yderligere dokumentation eller erklæringer end
dem, der kræves af landets egne økonomiske aktører.
Økonomiske aktører kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om optagelse på en officiel liste
eller om certificering. De skal inden for en rimelig kort frist oplyses om den afgørelse, som træffes af
den myndighed, der udarbejder den officielle liste, eller det kompetente certificeringsorgan.
7. En sådan optagelse eller certificering kan ikke pålægges økonomiske aktører fra andre medlems-
stater med henblik på deres deltagelse i en offentlig kontrakt. De ordregivende myndigheder anerken-
der tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De accepterer ligeledes andre tilsvaren-
de former for dokumentation.
8. På anmodning stiller medlemsstaterne alle oplysninger vedrørende de dokumenter, der er fremlagt
til bekræftelse af, at de økonomiske aktører opfylder kravene for at blive optaget på den officielle
liste over godkendte økonomiske aktører, eller af, at økonomiske aktører fra en anden medlemsstat
har en tilsvarende certificering, til rådighed for andre medlemsstater.
Underafdeling 2
Begrænsning af antallet af ansøgere, tilbud og løsninger
Artikel 65
Begrænsning af antallet af i øvrigt kvalificerede ansøgere, som opfordres til at deltage
1. Ved begrænsede udbud, udbud med forhandling, ved konkurrencepræget dialog og innovations-
partnerskaber kan de ordregivende myndigheder begrænse antallet af ansøgere, som opfylder udvæl-
gelseskriterierne, og som vil blive opfordret til at afgive tilbud eller til dialog, forudsat at der i over-
ensstemmelse med stk. 2 er et mindsteantal kvalificerede ansøgere.
2. De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte
interessetilkendegivelsen de objektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler, de agter at anven-
de, det mindste antal ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud, og eventuelt det største an-
tal ansøgere.
Ved begrænsede udbud er dette mindste antal ansøgere på fem. Ved udbud med forhandling, ved
konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber er det mindste antal ansøgere tre. Under alle
omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, være tilstrækkeligt stort
til at sikre reel konkurrence.
338
De ordregivende myndigheder opfordrer et antal ansøgere, der mindst svarer til det forud fastsatte
mindste antal ansøgere, til at afgive tilbud. Hvis antallet af ansøgere, der opfylder udvælgelseskriteri-
erne og minimumskravene som omhandlet i artikel 58, stk. 5, er lavere end minimumsantallet, kan
den ordregivende myndighed dog gå videre med proceduren ved at opfordre de ansøgere, der er i
besiddelse af den krævede formåen, til at afgive tilbud. Den ordregivende myndighed lader ikke pro-
ceduren omfatte økonomiske aktører, som ikke har ansøgt om deltagelse, eller ansøgere, som ikke er
i besiddelse af den krævede formåen.
Artikel 66
Begrænsning af antallet af tilbud og løsninger
Når de ordregivende myndigheder anvender muligheden for at begrænse antallet af tilbud, der skal
forhandles, jf. artikel 29, stk. 6, eller løsninger, der skal diskuteres, som omhandlet i artikel 30, stk. 4,
gennemfører de denne begrænsning på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsdo-
kumenterne. I den afsluttende fase skal der være et antal, som kan sikre en reel konkurrence, forudsat
at der er et tilstrækkeligt antal tilbud, løsninger eller kvalificerede ansøgere.
Underafdeling 3
Kontrakttildeling
Artikel 67
Kriterier for tildeling af kontrakter
1. Med forbehold af nationale love eller administrative bestemmelser om prisen på visse varer eller
vederlaget for visse tjenesteydelser lægger de ordregivende myndigheder det økonomisk mest fordel-
agtige tilbud til grund for tildelingen af offentlige kontrakter:
2. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud set ud fra den ordregivende myndigheds synspunkt udvæl-
ges på grundlag af pris eller omkostninger efter en tilgang baseret på omkostningseffektivitet, såsom
en beregning af livscyklusomkostninger i overensstemmelse med artikel 68, og kan omfatte det bed-
ste forhold mellem pris og kvalitet, som skal vurderes på grundlag af kriterier, herunder kvalitative,
miljømæssige og/eller sociale aspekter i forbindelse med genstanden for den pågældende offentlige
kontrakt. Disse kriterier kan f.eks. omfatte:
a) kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed,
udformning for alle brugere, sociale, miljømæssige og innovative karakteristika og handel og
betingelserne herfor
b) organiseringen af det personale, der skal udføre kontrakten, og dets kvalifikationer og erfaring,
hvor kvaliteten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan påvirke niveauet af kontraktens
opfyldelse betydeligt, eller
c) kundeservice og teknisk bistand, leveringsbetingelser såsom leveringsdato, leveringsprocedure
og leveringstid eller færdiggørelsestid
Omkostningselementet kan også tage form af en fast pris eller faste omkostninger, hvor de økonomi-
ske aktører udelukkende konkurrerer på kvalitetskriterier.
339
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de ordregivende myndigheder ikke må anvende pris alene eller
omkostninger alene som det eneste tildelingskriterium eller begrænse brugen heraf til bestemte kate-
gorier af ordregivende myndigheder eller visse typer af kontrakter.
3. Tildelingskriterier anses som værende forbundet med genstanden for den offentlige kontrakt, så-
fremt de relaterer sig til de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i
henhold til kontrakten, for så vidt angår ethvert aspekt og ethvert trin i deres livscyklus, herunder
faktorer, der indgår i:
a) den specifikke proces med fremstilling eller levering af eller handel med de pågældende bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, eller
b) en specifik proces for en anden fase i deres livscyklus,
også selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materielle indhold.
4. Tildelingskriterier medfører ikke, at den ordregivende myndighed gives ubegrænset valgfrihed. De
skal sikre muligheden for effektiv konkurrence og skal være ledsaget af specifikationer, der giver
mulighed for en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger, med henblik på at vurdere, i hvilket
omfang tilbuddene opfylder tildelingskriterierne. I tvivlstilfælde skal de ordregivende myndigheder
foretage en effektiv kontrol af nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumentation, som er fore-
lagt af tilbudsgiverne.
5. Den ordregivende myndighed angiver i udbudsdokumenterne, hvordan den relativt vil vægte de
kriterier, der er valgt med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige,
undtagen når dette er bestemt på grundlag af prisen alene.
Denne vægtning kan angives ved fastsættelse af en ramme med et passende maksimalt udsving.
Hvis vægtning ikke er mulig af objektive årsager, angiver den ordregivende myndighed kriterierne i
prioriteret rækkefølge.
Artikel 68
Beregning af livscyklusomkostninger
1. Beregning af livscyklusomkostninger skal i relevant omfang omfatte en del af eller alle følgende
omkostninger gennem et produkts, en tjenesteydelses eller et bygge- og anlægsarbejdes livscyklus:
a) omkostninger, der afholdes af den ordregivende myndighed eller andre brugere, såsom:
i) omkostninger i forbindelse med erhvervelse
ii) omkostninger i forbindelse med brug såsom forbrug af energi og andre ressourcer
iii) omkostninger til vedligeholdelse
iv) omkostninger i forbindelse med bortskaffelse såsom indsamling og genvinding
340
b) omkostninger, der henføres til eksterne virkninger på miljøområdet, som er knyttet til varen, tje-
nesteydelsen, eller bygge- og anlægsarbejdet i løbet af livscyklussen, såfremt deres pengemæs-
sige værdi kan bestemmes og verificeres; disse omkostninger kan omfatte omkostninger forbun-
det med drivhusgasemissioner og andre forurenende emissioner samt andre omkostninger i for-
bindelse med modvirkning af klimaændringer.
2. Hvis de ordregivende myndigheder vurderer omkostningerne ud fra en beregning af livscyklusom-
kostningerne, angiver de i udbudsdokumenterne, hvilke data tilbudsgiverne skal fremlægge, og hvil-
ken metode den ordregivende myndighed vil anvende til at bestemme livscyklusomkostningerne på
grundlag af disse data.
Den metode, som anvendes til vurderingen af omkostninger, der henføres til miljøeksternaliteter, skal
opfylde alle følgende betingelser:
a) den skal være baseret på objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier. Navnlig når
den ikke er uarbejdet til gentagen eller konstant anvendelse, må den ikke uretmæssigt favorisere
visse økonomiske aktører eller stille dem mindre gunstigt
b) den skal være tilgængelig for alle interessenter
c) de data, som kræves, kan fremskaffes ved en rimelig indsats af økonomiske aktører, der udviser
almindelig påpasselighed, herunder økonomiske aktører fra tredjelande, der er parter i GPA-af-
talen eller andre internationale aftaler, som Unionen er bundet af.
3. Når en fælles metode til beregning af livscyklusomkostninger er gjort obligatorisk ved en lovgiv-
ningsmæssig EU-retsakt, anvendes denne fælles metode til vurderingen af livscyklusomkostninger.
Bilag XIII indeholder en liste over sådanne lovgivningsmæssige retsakter og, hvor det er nødvendigt,
de delegerede retsakter, der supplerer dem. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede rets-
akter i overensstemmelse med artikel 87 om ajourføring af denne liste, når ajourføring af listen er
nødvendig på grund af vedtagelse af ny lovgivning, der gør en fælles metode obligatorisk, eller op-
hævelse eller ændring af eksisterende retsakter.
Artikel 69
Unormalt lave tilbud
1. De ordregivende myndigheder kræver, at økonomiske aktører gør rede for de priser eller omkost-
ninger, der er foreslået i tilbuddet, hvis det pågældende tilbud forekommer at være unormalt lavt i
forhold til bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne.
2. De redegørelser, der henvises til i stk. 1, kan især vedrøre:
a) besparelser i forbindelse med produktionsmetoden for varerne eller tjenesteydelserne eller med
byggemetoden
b) de anvendte tekniske løsninger eller tilbudsgiverens usædvanligt gunstige betingelser for at le-
vere varerne eller tjenesteydelserne eller for at udføre arbejdet
341
c) originaliteten af de af tilbudsgiveren tilbudte arbejder, varer eller tjenesteydelser
d) overholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2
e) overholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 71
f) eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren.
3. Den ordregivende myndighed vurderer de oplysninger, som tilbudsgiveren er fremkommet med
ved redegørelsen. Myndigheden kan kun afvise tilbuddet, hvis det foreslåede lave pris- eller omkost-
ningsniveau ikke på tilfredsstillende måde kan begrundes ud fra den fremlagte dokumentation, efter
at de i stk. 2 nævnte elementer er taget i betragtning.
De ordregivende myndigheder afviser tilbuddet, hvis de har fastslået, at det er unormalt lavt, fordi det
ikke er i overensstemmelse med de gældende forpligtelser, som er omhandlet i artikel 18, stk. 2.
4. Hvis en ordregivende myndighed fastslår, at et tilbud er unormalt lavt, fordi tilbudsgiveren har
modtaget statsstøtte, kan tilbuddet kun afvises med denne begrundelse alene, hvis den ordregivende
myndighed konsulterer tilbudsgiveren og denne inden for en tilstrækkelig frist, som fastsættes af den
ordregivende myndighed, ikke kan godtgøre, at den pågældende støtte var forenelig med det indre
marked som omhandlet i artikel 107 i TEUF. Hvis den ordregivende myndighed afviser et tilbud un-
der disse omstændigheder, underretter den Kommissionen herom.
5. På anmodning stiller medlemsstaterne som led i det administrative samarbejde alle de oplysninger,
de har til rådighed såsom lovgivning, alment gældende kollektive aftaler eller nationale tekniske
standarder, med hensyn til den dokumentation og de dokumenter, der er fremlagt i forbindelse med
de i stk. 2 anførte redegørelser, til rådighed for andre medlemsstater.
KAPITEL IV
Kontraktgennemførelse
Artikel 70
Betingelser vedrørende kontraktens gennemførelse
De ordregivende myndigheder kan fastsætte særlige betingelser vedrørende gennemførelsen af en
kontrakt, hvis de er forbundet med kontraktens genstand som omhandlet i artikel 67, stk. 3, og anført
i indkaldelsen af tilbud eller udbudsdokumenterne. Disse betingelser kan omfatte økonomiske, inno-
vationsrelaterede, miljømæssige, sociale eller beskæftigelsesrelaterede hensyn.
Artikel 71
Underentreprise
1. Underentreprenørernes overholdelse af forpligtelserne, som omhandlet i artikel 18, stk. 2, sikres
ved passende foranstaltninger, som de kompetente nationale myndigheder træffer inden for ramme-
rne af deres ansvars- og aktivitetsområde.
342
2. I udbudsdokumenterne kan den ordregivende myndighed anmode eller kan af en medlemsstat for-
pligtes til at anmode tilbudsgiveren om i tilbuddet at angive, hvilke dele af en kontrakt han har til
hensigt at give i underentreprise til tredjemand, samt hvilke underentreprenører han foreslår.
3. Medlemsstaterne kan bestemme, at den ordregivende myndighed efter anmodning fra underentre-
prenøren, og hvis kontraktens art giver mulighed herfor, overfører forfaldne betalinger direkte til un-
derentreprenøren for tjenesteydelser, varer eller bygge- og anlægsarbejder, som er leveret til den øko-
nomiske aktør, som den offentlige kontrakt er tildelt til (hovedentreprenøren). Sådanne foranstaltnin-
ger kan omfatte passende ordninger, hvorved hovedentreprenøren kan gøre indsigelse mod uretmæs-
sige udbetalinger. Ordningerne i forbindelse med denne betalingsform anføres i udbudsdokumenter-
ne.
4. Stk. 1 til 3 berører ikke hovedentreprenørens ansvar.
5. I forbindelse med bygge- og anlægskontrakter og med tjenesteydelser, der skal leveres ved et an-
læg under den ordregivende myndigheds direkte tilsyn, kræver den ordregivende myndighed efter til-
delingen af kontrakten og senest når gennemførelsen af kontrakten påbegyndes, at hovedentreprenø-
ren meddeler den ordregivende myndighed navn, kontaktoplysninger og juridiske repræsentanter for
sine underentreprenører, der er involveret i de pågældende bygge- og anlægsarbejder, såfremt de
kendes på dette tidspunkt. Den ordregivende myndighed kræver, at hovedentreprenøren giver den or-
dregivende myndighed meddelelse om enhver ændring af disse oplysninger under kontraktens løbe-
tid og om de krævede oplysninger for eventuelle nye underentreprenører, som den senere inddrager i
de pågældende bygge- og anlægsarbejder eller de pågældende tjenesteydelser.
Uanset første afsnit kan medlemsstaterne direkte pålægge hovedentreprenøren at fremlægge de kræ-
vede oplysninger.
Når det er nødvendigt med henblik på denne artikels stk. 6, litra b), skal de krævede oplysninger led-
sages af underentreprenørernes egenerklæringer, jf. artikel 59. Gennemførelsesforanstaltningerne i
henhold til nærværende artikels stk. 8 kan fastsætte, at underentreprenører, der anmeldes efter kon-
traktens tildeling, skal fremlægge certifikater og anden dokumentation i stedet for egenerklæringen.
Første afsnit gælder ikke for leverandører.
De ordregivende myndigheder kan udvide eller kan anmodes af medlemsstaterne om at udvide de
forpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, f.eks. til:
a) vareindkøbskontrakter, til tjenesteydelseskontrakter, bortset fra kontrakter, der vedrører tjene-
steydelser, der leveres ved anlæggene under den ordregivende myndigheds direkte tilsyn, eller
til leverandører, der er involveret i bygge- og anlægskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter
b) underentreprenører til hovedentreprenørens underentreprenører eller længere nede ad underen-
treprenørkæden.
6. Med henblik på at undgå tilsidesættelse af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, kan
der træffes passende foranstaltninger, som f.eks.:
343
a) Når en medlemsstats nationale lovgivning foreskriver en mekanisme for solidarisk hæftelse
mellem underentreprenører og hovedentreprenøren, sikrer medlemsstaten, at de pågældende
regler anvendes i overensstemmelse med betingelserne i artikel 18, stk. 2.
b) De ordregivende myndigheder kan i overensstemmelse med artikel 59, 60 og 61 kontrollere, el-
ler kan af medlemsstaterne anmodes om at kontrollere, om der er grunde til at udelukke under-
entreprenører i henhold til artikel 57. I sådanne tilfælde kræver den ordregivende myndighed, at
den økonomiske aktør erstatter en underentreprenører, med hensyn til hvilken kontrollen har
vist, at der foreligger obligatoriske udelukkelsesgrunde. Den ordregivende myndighed kan kræ-
ve eller kan anmodes af en medlemsstat om at kræve, at den økonomiske aktør erstatter en un-
derentreprenør, med hensyn til hvilken kontrollen har vist, at der foreligger ikkeobligatoriske
udelukkelsesgrunde.
7. Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte strengere ansvarsregler eller gå videre i
den nationale lovgivning med hensyn til direkte betalinger til underentreprenører, f.eks. ved at træffe
bestemmelse om direkte betalinger til underentreprenører, uden at de er nødt til at anmode om en
sådan direkte betaling.
8. Medlemsstater, der har valgt at træffe foranstaltninger i henhold til stk. 3, 5 eller 6, skal ved hjælp
af love eller administrative bestemmelser og under hensyntagen til EU-retten fastlægge gennemførel-
sesbestemmelser for disse foranstaltninger. Medlemsstater, der gør dette, kan begrænse anvendelses-
området f.eks. til visse typer af kontrakter, visse kategorier af ordregivende myndigheder eller øko-
nomiske aktører eller til bestemte beløb.
Artikel 72
Ændring af kontrakter i deres løbetid
1. Kontrakter og rammeaftaler kan ændres uden en ny udbudsprocedure i overensstemmelse med
denne direktiv i følgende tilfælde:
a) hvis ændringerne, uanset deres pengemæssige værdi, er forudset i de oprindelige udbudsdoku-
menter i klare, præcise og entydige revisionsklausuler, hvilket kan omfatte klausuler om revisi-
on af priserne, eller revisionsmuligheder. I disse klausuler fastsættes omfanget og arten af even-
tuelle ændringer eller ændringsmuligheder samt betingelserne for deres anvendelse. De omfatter
ikke ændringer eller muligheder, der kan ændre kontraktens eller rammeaftalens overordnede
karakter
b) for supplerende bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer fra den oprinde-
lige entreprenør, som er blevet nødvendige, og som ikke var omfattet af det oprindelige udbud,
såfremt en ændring af entreprenøren:
i) ikke er mulig af økonomiske eller tekniske årsager såsom krav om indbyrdes ombyttelig-
hed eller interoperabilitet med eksisterende udstyr, tjenesteydelser eller installationer, der
blev indkøbt i forbindelse med det oprindelige udbud, og
ii) ville forårsage betydelige problemer eller en væsentlig forøgelse af den ordregivende
myndigheds omkostninger.
344
En eventuel prisstigning må dog ikke overstige 50 % af værdien af den oprindelige kontrakt.
Såfremt der foretages flere successive ændringer, gælder denne begrænsning for værdien af
hver af ændringerne. Sådanne successive ændringer må ikke have til formål at omgå dette direk-
tiv
c) når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
i) behovet for ændring er affødt af omstændigheder, som ikke kunne forudses af en påpasse-
lig ordregivende myndighed
ii) ændringen berører ikke den overordnede kontrakts karakter
iii) en eventuel prisstigning er ikke større end 50 % af værdien af den oprindelige kontrakt
eller rammeaftale. Såfremt der foretages flere successive ændringer, gælder denne be-
grænsning for værdien af hver af ændringerne. Sådanne successive ændringer må ikke ha-
ve til formål at omgå dette direktiv
d) såfremt en ny entreprenør erstatter den, som den ordregivende myndighed oprindelig havde til-
delt kontrakten som følge af enten:
i) en utvetydig revisionsklausul eller -mulighed i overensstemmelse med litra a)
ii) en universel eller delvis efterfølgelse af en anden økonomisk aktør, der opfylder de krite-
rier for kvalitativ udvælgelse, der var gældende for den oprindelige
entreprenør, efter omstrukturering af virksomhed, herunder overtagelser, fusioner, erhver-
velser eller insolvens, såfremt dette ikke medfører andre væsentlige ændringer af kontrak-
ten og ikke har til formål at omgå anvendelsen af dette direktiv eller
iii) at den ordregivende myndighed selv påtager sig hovedentreprenørens forpligtelser over
for underentreprenørerne, når denne mulighed gives i den nationale lovgivning i medfør af
artikel 71
e) såfremt ændringerne uanset deres værdi ikke er væsentlige som defineret i stk. 4.
Ordregivende myndigheder, der har ændret en kontrakt i de i dette stykkes litra b) og c) nævnte til-
fælde, offentliggør en bekendtgørelse herom i Den Europæiske Unions Tidende. Denne bekendtgø-
relse skal indeholde de i bilag V, del G, anførte oplysninger og offentliggøres i henhold til artikel 51.
2. Desuden kan kontrakterne, uden at det er nødvendigt at kontrollere, om betingelserne i stk. 4, litra
a)-d), er opfyldt, også ændres uden en ny udbudsprocedure i overensstemmelse med dette direktiv,
når værdien af ændringen er lavere end følgende værdier:
i) tærsklerne i artikel 4 og
ii) 10 % værdien af den oprindelige kontrakt for tjenesteydelses- og vareindkøbskontrakter og la-
vere end 15 % af værdien af den oprindelige kontrakt for bygge- og anlægskontrakter.
345
Ændringen berører dog ikke den overordnede kontrakts eller rammeaftales karakter. Hvis der foreta-
ges flere på hinanden følgende ændringer, vurderes værdien ud fra den samlede nettoværdi af de på
hinanden følgende ændringer.
3. Med henblik på beregningen af den pris, som er omhandlet i stk. 2 og stk. 1, litra b) og c), skal den
ajourførte pris være referenceværdien, når kontrakten omfatter en indeksklausul.
4. En ændring af en kontrakt eller en rammeaftale i dens løbetid anses for at være væsentlig i medfør
af stk. 1, litra e), hvis ændringen bevirker, at kontraktens eller rammeaftalens karakter er væsentligt
forskellig fra den oprindelige kontrakt. Med forbehold af stk. 1 og 2 anses en ændring under alle om-
stændigheder for at være væsentlig, såfremt en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
a) ændringen indfører betingelser, som ville have givet mulighed for at give andre ansøgere end de
oprindeligt udvalgte adgang eller for at acceptere et andet tilbud end det oprindeligt acceptere-
de, eller som ville have tiltrukket yderligere deltagere i udbudsproceduren
b) ændringen ændrer kontraktens eller rammeaftalens økonomiske balance til entreprenørens for-
del på en måde, som den oprindelige kontrakt eller rammeaftale ikke gav mulighed for
c) ændringen medfører en betydelig udvidelse af kontraktens eller rammeaftalens anvendelsesom-
råde
d) såfremt en ny entreprenør erstatter den, som den ordregivende myndighed oprindelig havde til-
delt kontrakten, i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 1, litra d).
5. En ny udbudsprocedure i overensstemmelse med dette direktiv er nødvendig for andre ændringer
af bestemmelserne i en offentlig kontrakt eller en rammeaftale i løbet af dennes løbetid end dem, der
er anført i stk. 1 og 2.
Artikel 73
Opsigelse af kontrakter
Medlemsstaterne sikrer, at ordregivende myndigheder i hvert fald under følgende omstændigheder og
på de betingelser, der er fastlagt ved gældende nationale lovgivning, kan ophæve en offentlig kon-
trakt under dens løbetid, hvis:
a) kontrakten har været genstand for en væsentlig ændring, der ville have krævet en ny udbudspro-
cedure i henhold til artikel 72
b) entreprenøren på tidspunktet for tildelingen af kontrakten var i en af de i artikel 57, stk. 1, om-
handlede situationer og skulle derfor have været udelukket fra udbudsproceduren
c) kontrakten ikke skulle have været tildelt entreprenøren i betragtning af en alvorlig overtrædelse
af forpligtelserne i henhold til traktaterne og dette direktiv, der er fastslået af Den Europæiske
Unions Domstol i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i TEUF.
AFSNIT III
SÆRLIGE UDBUDSORDNINGER
346
KAPITEL I
Sociale og andre specifikke tjenesteydelser
Artikel 74
Tildeling af kontrakter vedrørende sociale og andre specifikke tjenesteydelser
Offentlige kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser, der er
anført i bilag XIV, tildeles i overensstemmelse med dette kapitel, når kontrakternes værdi svarer til
eller overstiger tærskelværdien i artikel 4, litra d).
Artikel 75
Offentliggørelse af bekendtgørelser og meddelelser
1. Ordregivende myndigheder, som har til hensigt at tildele en offentlig kontrakt for tjenesteydelser-
ne i artikel 74, tilkendegiver deres hensigt herom på en af følgende måder:
a) ved en udbudsbekendtgørelse, der indeholder de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, del H,
i overensstemmelse med de standardformularer, der er omhandlet i artikel 51, eller
b) ved en forhåndsmeddelelse, der offentliggøres løbende og indeholder de oplysninger, der er om-
handlet i bilag V, del I. Forhåndsmeddelelsen skal specifikt omhandle de typer af tjenesteydel-
ser, der vil være omhandlet i de kontrakter, der skal tildeles. Den skal angive, at kontrakterne vil
blive tildelt uden yderligere offentliggørelse, og opfordre interesserede økonomiske aktører til
skriftligt at tilkendegive deres interesse.
Første afsnit anvendes dog ikke i tilfælde, hvor der i forbindelse med tildeling af en offentlig tjene-
steydelseskontrakt kunne have været anvendt udbud med forhandling uden forudgående offentliggø-
relse i overensstemmelse med artikel 32.
2. Ordregivende myndigheder, der har tildelt en offentlig kontrakt for tjenesteydelserne i artikel 74,
meddeler resultaterne af udbudsproceduren ved en bekendtgørelse om indgåede kontrakter, der skal
indeholde de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, del J, i overensstemmelse med de standardfor-
mularer, der er omhandlet i artikel 51. De har dog mulighed for at fremsende disse bekendtgørelser
samlet for et kvartal. I så fald skal de fremsende disse samlede bekendtgørelser senest 30 dage efter
udgangen af hvert kvartal.
3. Kommissionen udarbejder de standardformularer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2,
ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgiv-
ningsproceduren i artikel 89, stk. 2.
4. De bekendtgørelser og meddelelser, der er omtalt i denne artikel, offentliggøres i overensstemmel-
se med artikel 51.
Artikel 76
Principper for tildeling af kontrakter
347
1. Medlemsstaterne indfører nationale regler for tildeling af kontrakter, der er omfattet af dette kapi-
tel, for at sikre, at de ordregivende myndigheder overholder principperne om gennemsigtighed og li-
gebehandling af økonomiske aktører. Det står medlemsstaterne frit for at fastsætte de procedurereg-
ler, der skal anvendes, så længe sådanne regler giver de ordregivende myndigheder mulighed for at
tage hensyn til de pågældende tjenesteydelsers særlige karakter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de ordregivende myndigheder har mulighed for at tage hensyn til beho-
vet for at sikre tjenesteydelsernes kvalitet, kontinuitet, adgangsmuligheder, tilgængelighed og om-
fang, samt at priserne er overkommelige, og de forskellige brugeres, herunder dårligt stillede og sår-
bare gruppers, særlige behov, at brugerne inddrages og får indflydelse samt innovation. Medlemssta-
terne kan også fastlægge, at valget af tjenesteyder skal ske på grundlag af det tilbud, der afspejler det
bedste forhold mellem pris og kvalitet, under hensyntagen til kvalitets- og bæredygtighedskriterier
for sociale tjenesteydelser.
Artikel 77
Reserverede kontrakter om visse tjenesteydelser
1. Medlemsstaterne kan bestemme, at ordregivende myndigheder kan give en organisation ret til at
deltage i procedurer for tildeling af offentlige kontrakter, der udelukkende vedrører de tjenesteydel-
ser på sundheds-, social- og kulturområdet, der er omhandlet i artikel 74, som er omfattet af CPV-
koder referencenumre 75121000-0, 75122000-7, 75123000-4, 79622000-0, 79624000-4,
79625000-1, 80110000-8, 80300000-7, 80420000-4, 80430000-7, 80511000-9, 80520000-5,
80590000-6, fra 85000000-9 til 85323000-9, 92500000-6, 92600000-7, 98133000-4, 98133110-8.
2. En organisation som omhandlet i stk. 1 skal opfylde samtlige følgende betingelser:
a) dens formål er at varetage offentlige tjenesteydelsesopgaver med tilknytning til levering af de
tjenesteydelser, der er omhandlet i stk. 1
b) udbyttet geninvesteres for at opfylde organisationens målsætninger. Udloddes eller omfordeles
udbyttet, bør dette ske ud fra deltagelsesorienterede hensyn
c) ledelses- eller ejerskabsstrukturerne i den organisation, der gennemfører kontrakten, er baseret
på principper om medarbejderejerskab eller deltagelse eller skal kræve aktiv deltagelse af med-
arbejdere, brugere eller interessenter
d) organisationen har ikke fået tildelt en kontrakt for de pågældende tjenesteydelser af den pågæl-
dende ordregivende myndighed i henhold til denne artikel de seneste tre år.
3. Kontraktens maksimale løbetid må højst være tre år.
4. Indkaldelsen af tilbud skal indeholde en henvisning til denne artikel.
5. Uanset artikel 92 foretager Kommissionen en evaluering af virkningerne af nærværende artikel og
aflægger rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 18. april 2019.
KAPITEL II
Regler for projektkonkurrencer
348
Artikel 78
Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på
a) projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på tildeling af en offentlig tjenesteydelseskon-
trakt
b) projektkonkurrencer med konkurrencepræmier eller betalinger til deltagerne.
I de i nærværende artikels stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde beregnes tærskelværdien i artikel 4 på
grundlag af den anslåede værdi uden moms af offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder eventu-
elle konkurrencepræmier eller betalinger til deltagerne.
I de i stk. 1, litra b), i denne artikel omhandlede tilfælde forstås ved tærskler det samlede præmie- og
betalingsbeløb, herunder den anslåede værdi uden moms af offentlige tjenesteydelseskontrakter, som
senere vil kunne indgås i henhold til artikel 32, stk. 4, hvis den ordregivende myndighed i bekendtgø-
relsen om projektkonkurrencen har meddelt, at den agter at tildele en sådan kontrakt.
Artikel 79
Bekendtgørelser
1. Ordregivende myndigheder, der har til hensigt at udskrive en projektkonkurrence, tilkendegiver
deres hensigt herom ved en bekendtgørelse.
Hvis de har til hensigt efterfølgende at tildele en tjenesteydelseskontrakt i henhold til artikel 32, stk.
4, anføres dette i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.
2. Ordregivende myndigheder, der har afholdt en projektkonkurrence, fremsender i overensstemmel-
se med artikel 51 en meddelelse om resultaterne af projektkonkurrencen, og de skal være i stand til at
bevise afsendelsesdatoen.
Offentliggøre af oplysninger om resultatet af konkurrencen kan undlades, hvis videregivelse heraf
ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til ska-
de for bestemte offentlige eller private virksomheders legitime økonomiske interesser eller for fair
konkurrence mellem tjenesteydere.
3. De bekendtgørelser, der er nævnt i stk. 1 og 2 i denne artikel, offentliggøres i overensstemmelse
med artikel 51, stk. 2-6, og artikel 52. De skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag V, hen-
holdsvis del E og F, i samme format som standardformularerne.
Kommissionen udarbejder standardformularerne gennem vedtagelse af gennemførelsesretsakter. Dis-
se gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 89, stk. 2.
Artikel 80
Regler for projektkonkurrencer og udvælgelse af deltagere
349
1. Når de ordregivende myndigheder afholder en projektkonkurrence, skal de anvende procedurer,
som er i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit I og dette kapitel.
2. Adgangen til at deltage i projektkonkurrencer må ikke begrænses:
a) med henvisning til en medlemsstats område eller en del heraf
b) på grund af det forhold, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor projektkonkur-
rencen afholdes, kræves, at deltagerne skal være enten fysiske eller juridiske personer.
3. Når der er tale om projektkonkurrencer med et begrænset antal deltagere, fastsætter de ordregiven-
de myndigheder klare og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier. Under alle omstændigheder skal
antallet af ansøgere, der opfordres til at deltage i projektkonkurrencen, fastsættes således, at der sik-
res en reel konkurrence.
Artikel 81
Bedømmelseskomitéens sammensætning
Bedømmelseskomitéen må udelukkende bestå af fysiske personer, som er uafhængige af deltagerne i
projektkonkurrencen. Hvis der kræves bestemte faglige kvalifikationer for at deltage i en konkurren-
ce, skal mindst en tredjedel af bedømmelseskomitéens medlemmer have samme eller tilsvarende
kvalifikationer.
Artikel 82
Bedømmelseskomitéens afgørelser
1. Bedømmelseskomitéen skal være uafhængig i sine afgørelser og udtalelser.
2. Komitéen behandler planlægnings- og projektarbejder, som ansøgerne forelægger anonymt, og
alene ud fra de kriterier, der er anført i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.
3. På grundlag af hvert enkelt projekts kvaliteter registrerer komitéen projekternes rangfølge og sine
bemærkninger samt punkter, der evt. skal klarlægges, i en rapport, som medlemmerne underskriver.
4. Kravet om anonymitet skal overholdes, indtil bedømmelseskomitéens udtalelse eller afgørelse
foreligger.
5. Ansøgerne kan om nødvendigt anmodes om at besvare spørgsmål, som bedømmelseskomitéen har
anført i rapporten, for at klarlægge nogle aspekter af projekterne.
6. Der udarbejdes en fuldstændig rapport over dialogen mellem bedømmelseskomitéens medlemmer
og ansøgerne.
AFSNIT IV
FORVALTNING
Artikel 83
Fuldbyrdelse
350
1. For effektivt at sikre korrekt og effektiv gennemførelse sikrer medlemsstaterne, at opgaverne i
denne artikel mindst udføres af en eller flere myndigheder, instanser eller strukturer. De underretter
Kommissionen om alle myndigheder, organer eller strukturer, der er kompetente til disse opgaver.
2. Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af reglerne om offentlige udbud overvåges.
Når overvågningsmyndighederne eller -strukturerne på eget initiativ eller efter modtagelse af oplys-
ninger afdækker specifikke krænkelser eller systemiske problemer, har de beføjelse til at oplyse disse
problemer til nationale kontrolmyndigheder, domstole og retter eller andre passende myndigheder el-
ler strukturer som f.eks. ombudsmanden, nationale parlamenter eller udvalg derunder.
3. Resultaterne af overvågningsaktiviteterne i stk. 2 offentliggøres gennem passende informations-
midler. Kommissionen skal også have adgang til disse resultater. De kan f.eks. indarbejdes i den
overvågningsrapport, der er nævnt i andet afsnit.
Senest den 18. april 2017 og herefter hvert tredje år fremsender medlemsstaterne en overvågnings-
rapport til Kommissionen, som i givet fald dækker de hyppigste kilder til forkert anvendelse eller ju-
ridisk usikkerhed, herunder eventuelle strukturelle eller tilbagevendende problemer med anvendelsen
af reglerne, graden af SMV'ers deltagelse i offentlige udbud og om forebyggelse, afsløring og fyl-
destgørende rapportering om tilfælde af svig, korruption, interessekonflikter og andre alvorlige ure-
gelmæssigheder.
Kommissionen kan højst hvert tredje år anmode medlemsstaterne om at indgive oplysninger om den
praktiske gennemførelse af nationale strategiske politikker for offentlige udbud.
Ved anvendelsen af nærværende stykke og stk. 4 i nærværende artikel forstås »SMV« som defineret i
Kommissionens henstilling 2003/361/EF39).
På grundlag af de data, der er modtaget i medfør af dette stykke, udarbejder Kommissionen regel-
mæssigt en rapport om gennemførelsen af og bedste praksis i forbindelse med de nationale politikker
for udbud i det indre marked.
4. Medlemsstaterne sikrer:
a) at der foreligger vederlagsfri information og vejledning vedrørende fortolkning og anvendelse
af EU-retten om offentlige udbud til at bistå ordregivende myndigheder og økonomiske aktører,
navnlig SMV'er, med at anvende Unionens udbudsregler korrekt, og
b) at de ordregivende myndigheder har adgang til støtte med hensyn til planlægning og gennemfø-
relse af udbudsprocedurerne.
5. Medlemsstaterne skal, uden at det berører de almindelige procedurer og arbejdsmetoder, som
Kommissionen har etableret for sin kommunikation og sine kontakter med medlemsstaterne, udpege
et referencepunkt for samarbejde med Kommissionen med hensyn til anvendelsen af lovgivning om
offentlige udbud.
351
6. Ordregivende myndigheder opbevarer i det mindste i kontraktens varighed kopier af alle indgåede
kontrakter med en værdi, der svarer til eller er højere end:
a) 1 000 000 EUR for offentlige vareindkøbskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter
b) 10 000 000 EUR for offentlige bygge- og anlægskontrakter.
Ordregivende myndigheder skal give adgang til disse kontrakter. Adgang til specifikke dokumenter
eller informationer kan dog afslås i det omfang og på de betingelser, der følger af de EU-regler eller
nationale regler, der anvendes for aktindsigt og databeskyttelse.
Artikel 84
Individuelle rapporter om procedurer for tildeling af kontrakter
1. For hver kontrakt eller rammeaftale, der er omfattet af dette direktiv, og hver oprettelse af et dyna-
misk indkøbssystem udarbejder de ordregivende myndigheder en skriftlig rapport, der mindst skal
omfatte følgende oplysninger:
a) den ordregivende myndigheds navn og adresse samt kontraktens, rammeaftalens eller det dyna-
miske indkøbssystems genstand og værdi
b) i givet fald resultaterne af den kvalitative udvælgelse og/eller nedsættelse af antal i henhold til
artikel 65 og 66, dvs.
i) navnene på de valgte ansøgere eller tilbudsgivere og begrundelsen for valget af dem
ii) navnene på de afviste ansøgere eller tilbudsgivere og begrundelsen for, at de er blevet af-
vist
c) begrundelsen for tilsidesættelsen af tilbud, der anses for at være unormalt lave
d) navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, og begrundelsen for, at den pågældendes til-
bud er valgt, samt, hvis dette vides, oplysning om, hvor stor en del af kontrakten eller rammeaf-
talen tilbudsgiveren har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand, og såfremt det er
kendt på dette tidspunkt, navnene på hovedentreprenørens eventuelle underentreprenører
e) for udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog de omstændigheder, der er fastlagt i
artikel 26, og som begrunder anvendelsen af disse procedurer
f) ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse de i artikel 32 omhandlede om-
stændigheder, der har begrundet anvendelse af denne fremgangsmåde
g) i givet fald begrundelsen for, at den ordregivende myndighed har besluttet ikke at tildele en
kontrakt eller en rammeaftale eller oprette et dynamisk indkøbssystem
h) i givet fald begrundelserne for, at andre kommunikationsmidler end elektroniske midler er ble-
vet benyttet til indgivelse af tilbud
352
i) i givet fald påviste interessekonflikter og foranstaltninger, som er truffet efterfølgende.
Der er ikke krav om en sådan rapport for så vidt angår kontrakter baseret på rammeaftaler, hvor disse
indgås i overensstemmelse med artikel 33, stk. 3, eller artikel 33, stk. 4, litra a).
I det omfang bekendtgørelsen om indgåelse af en kontrakt udarbejdet i henhold til artikel 50 eller
artikel 75, stk. 2, indeholder de oplysninger, der kræves i dette stykke, kan de ordregivende myndig-
heder henvise til den bekendtgørelse.
2. Ordregivende myndigheder dokumenterer afviklingen af alle udbudsprocedurer, uanset om de gen-
nemføres elektronisk eller ej. Med henblik herpå sikrer de, at de opbevarer tilstrækkelig dokumenta-
tion til at begrunde afgørelser, der træffes på alle stadier af udbudsproceduren såsom dokumentation
vedrørende kommunikation med økonomiske aktører og interne overvejelser, forberedelse af udbuds-
dokumenterne, i givet fald dialog eller forhandling, udvælgelse og tildeling af kontrakten. Dokumen-
tationen skal opbevares i mindst tre år fra tidspunktet for tildelingen af kontrakten.
3. Rapporten eller hovedelementerne heri fremsendes til Kommissionen eller de kompetente myndig-
heder, organer eller strukturer nævnt i artikel 83, hvis de anmoder om det.
Artikel 85
National rapportering og statistiske oplysninger
1. Kommissionen gennemgår kvaliteten og fuldstændigheden af data, der kan uddrages fra bekendt-
gørelserne omhandlet i artikel 48, 49, 50, 75 og 79, og som er offentliggjort i overensstemmelse med
bilag VIII.
Hvis den kvalitet og fuldstændighed af dataene, der er nævnt i dette stykkes første afsnit, ikke opfyl-
der de forpligtelser, der er fastsat i artikel 48, stk. 1, artikel 49, artikel 50, stk. 1, artikel 75, stk. 2, og
artikel 79, stk. 3, anmoder Kommissionen den pågældende medlemsstater om supplerende oplysnin-
ger. Den pågældende medlemsstat stiller de manglede statistiske oplysninger, som Kommissionen
har anmodet om, til rådighed inden for en rimelig frist.
2. Senest den 18. april 2017 og herefter hvert tredje år fremsender medlemsstaterne til Kommissio-
nen en statistisk rapport om udbud, som ville have været omfattet af dette direktiv, hvis dets værdi
havde oversteget den relevante tærskel fastsat i artikel 4, med angivelse af et overslag over den sam-
lede værdi af et sådant udbud i løbet af den pågældende periode. Dette overslag kan navnlig være
baseret på data, der er tilgængelige i henhold til nationale offentliggørelseskrav eller på stikprøveba-
serede overslag.
Denne rapport kan inddrages i den rapport, der er nævnt i artikel 83, stk. 3.
3. Medlemsstaterne stiller oplysninger om deres institutionelle opbygning til rådighed for Kommissi-
onen vedrørende gennemførelsen, overvågningen og retshåndhævelsen af dette direktiv samt om na-
tionale initiativer, der er truffet for at give vejledning om eller bistå med gennemførelsen af EU-be-
stemmelserne om offentlige udbud, eller imødegå udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af
disse bestemmelser.
Disse oplysninger kan inddrages i den rapport, der er nævnt i artikel 83, stk. 3.
353
Artikel 86
Administrativt samarbejde
1. Medlemsstaterne yder gensidig bistand til hinanden og træffer foranstaltninger med henblik på ef-
fektivt samarbejde med hinanden for at sikre udveksling af oplysninger om emner, som er nævnt i
artikel 42, 43, 44, 57, 59, 60, 62, 64 og 69. De sørger for, at de oplysninger, de udveksler, behandles
fortroligt.
2. De kompetente myndigheder i alle berørte medlemsstater udveksler oplysninger i overensstemmel-
se med reglerne om beskyttelse af personoplysninger som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 95/46/EF40) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF41).
3. For at teste egnetheden af at anvende informationssystemet for det indre marked (IMI), som er
oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012, til at udveksle de oplysninger, der er omfattet af dette
direktiv, iværksættes der et pilotprojekt senest den 18. april 2015.
AFSNIT V
DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel 87
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, 22, 23, 56 og 68, tillægges Kommissio-
nen for en ubegrænset periode fra den 17. april 2014.
3. Den i artikel 6, 22, 23, 56 og 68 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekal-
des af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den
berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og
Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, 22, 23, 56 og 68 træder kun i kraft, hvis hver-
ken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra medde-
lelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 88
Hasteprocedure
354
1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft hurtigst muligt og finder
anvendelse, så længe der ikke gøres indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parla-
mentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.
2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 87, stk. 5, gøre indsigelse mod en
delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets el-
ler Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.
Artikel 89
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Udbud, der er nedsat ved Rådets
afgørelse 71/306/EØF42). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 90
Gennemførelse og overgangsbestemmelser
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efter-
komme dette direktiv senest den 18. april 2016. De tilsender straks Kommissionen disse love og be-
stemmelser.
2. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne udsætte anvendelsen af artikel 22, stk. 1, indtil
den 18. oktober 2018, undtagen i tilfælde hvor anvendelsen af elektroniske midler er obligatorisk i
henhold til artikel 34, 35 eller 36, artikel 37, stk. 3, artikel 51, stk. 2, eller artikel 53.
Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne udsætte anvendelsen af artikel 22, stk. 1, for ind-
købscentraler indtil den 18. april 2017.
Når en medlemsstat vælger at udsætte anvendelsen af artikel 22, stk. 1, sørger den pågældende med-
lemsstat for, at ordregivende myndigheder kan vælge mellem følgende kommunikationsmidler til
kommunikation og udveksling af oplysninger:
a) elektroniske midler i henhold til artikel 22
b) post eller anden egnet forsendelsesform
c) fax
d) en kombination af disse midler.
3. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne udsætte anvendelsen af artikel 59, stk. 2, andet
afsnit, indtil den 18. april 2018.
355
4. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne udsætte anvendelsen af artikel 59, stk. 5, andet
afsnit, indtil den 18. oktober 2018.
5. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne udsætte anvendelsen af artikel 61, stk. 2, indtil
den 18. oktober 2018.
6. De i stk. 1-5 nævnte bestemmelser skal ved medlemsstaternes vedtagelse indeholde en henvisning
til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler
for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
7. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste love og administrative bestem-
melser, som vedrører gennemførelsen af dette direktiv.
Artikel 91
Ophævelse
Direktiv 2004/18/EF ophæves med virkning fra den 18. april 2016.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses ef-
ter sammenligningstabellen i bilag XV.
Artikel 92
Evaluering
Kommissionen tager de økonomiske virkninger for det indre marked op til revision, navnlig med
hensyn til faktorer som grænseoverskridende kontrakttildeling og transaktionsomkostninger, som føl-
ge af anvendelse af tærsklerne i artikel 4 og aflægger beretning herom for Europa-Parlamentet og
Rådet senest den 18. april 2019.
Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, overvejer Kommissionen at foreslå en forhøjelse af de tær-
skelværdier, der gælder i henhold til GPA-aftalen, under næste forhandlingsrunde. Hvis de tærskel-
værdier, der finder anvendelse i henhold til GPA-aftalen, ændres, skal beretningen om nødvendigt
efterfølges af et forslag til en retsakt, som ændrer de tærskler, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 93
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de.
Artikel 94
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 26. februar 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
356
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
D. KOURKOULAS
Formand
1) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 84.
2) EUT C 391 af 18.12.2012, s. 49.
3) Europa-Parlamentets holdning af 15.1.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.2.2014.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand-
og energiforsyning, transport samt posttjenester (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1).
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbs-
kontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114).
6) Godkendt ved Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om
handicappedes rettigheder (EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregi-
veres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv
2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
8) Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale
forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT L 336 af 23.12.1994, s.
1).
9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energifor-
syning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (Se side 243 i denne EUT).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævel-
se af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1).
11) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L
18 af 21.1.1997, s. 1).
12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv
89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,
2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L
316 af 14.11.2012, s. 12).
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af
4.7.2008, s. 6).
14) Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i
forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33).
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for
miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF
(EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120
af 15.5.2009, s. 5).
17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 af 15. januar 2008 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorud-
styr (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 1).
18) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).
19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 af 5. november 2002 om det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV) (EFT L 340 af
16.12.2002, s. 1).
20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre
marked og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).
21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
357
22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS)
(EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).
24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne
om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
25) Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser
(EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17).
26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af
30.4.2004, s. 1).
27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EFT L 13 af 19.1.2000, s.
12).
28) Kommissionens beslutning 2009/767/EF af 16. oktober 2009 om fastlæggelse af foranstaltninger, der skal lette anvendelsen elektroniske procedurer ved
hjælp af kvikskranker i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 274 af
20.10.2009, s. 36).
29) Kommissionens afgørelse 2011/130/EU af 25. februar 2011 om fastsættelse af mindstekrav ved behandling af elektronisk underskrevne dokumenter på
tværs af grænserne foretaget af de kompetente myndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i
det indre marked (EUT L 53 af 26.2.2011, s. 66).
30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)
(EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19).
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med mar-
kedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
32) Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).
33) EFT C 195 af 25.6.1997, s. 1.
34) Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54).
35) EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48.
36) Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3).
37) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).
38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor,
og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011).
39) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af
20.5.2003, s. 36)
40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
41) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektro-
niske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
42) Rådets afgørelse 71/306/EØF af 26. juli 1971 om nedsættelse af et rådgivende udvalg vedrørende offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT L 185 af
16.8.1971, s. 15).
BILAG I
STATSLIGE
MYNDIGHEDER
BELGIEN
1. Services publics fédéraux (Ministries): 1. Federale Overheidsdiensten (Ministerier):
358
SPF Chancellerie du Premier Ministre; FOD Kanselarij van de Eerste Minister;
SPF Personnel et Organisation; FOD Kanselarij Personeel en Organisatie;
SPF Budget et Contrôle de la Gestion; FOD Budget en Beheerscontrole;
SPF Technologie de l’Information et de la Com-
munication (Fedict);
FOD Informatie- en Communicatietechnologie
(Fedict);
SPF Affaires étrangères, Commerce extérieur et
Coopération au Développement;
FOD Buitenlandse Zaken, Buitenlandse Handel
en Ontwikkelingssamenwerking;
SPF Intérieur; FOD Binnenlandse Zaken;
SPF Finances; FOD Financiën;
SPF Mobilité et Transports; FOD Mobiliteit en Vervoer;
SPF Emploi, Travail et Concertation sociale; FOD Werkgelegenheid, Arbeid en sociaal overleg
SPF Sécurité Sociale et Institutions publiques de
Sécurité Sociale;
FOD Sociale Zekerheid en Openbare Instellingen
van sociale Zekerheid
SPF Santé publique, Sécurité de la Chaîne alimen-
taire et Environnement;
FOD Volksgezondheid, Veiligheid van de Voed-
selketen en Leefmilieu;
SPF Justice; FOD Justitie;
SPF Economie, PME, Classes moyennes et Ener-
gie;
FOD Economie, KMO, Middenstand en Energie;
Ministère de la Défense; Ministerie van Landsverdediging;
Service public de programmation Intégration soci-
ale, Lutte contre la pauvreté et Economie sociale;
Programmatorische Overheidsdienst Maatschap-
pelijke Integratie, Armoedsbestrijding en sociale
Economie;
Service public fédéral de Programmation Déve-
loppement durable;
Programmatorische federale Overheidsdienst
Duurzame Ontwikkeling;
Service public fédéral de Programmation Politique
scientifique;
Programmatorische federale Overheidsdienst We-
tenschapsbeleid;
2. Régie des Bâtiments; 2. Regie der Gebouwen;
Office national de Sécurité sociale; Rijksdienst voor sociale Zekerheid;
Institut national d’Assurance sociales pour travail-
leurs indépendants
Rijksinstituut voor de sociale Verzekeringen der
Zelfstandigen;
Institut national d’Assurance Maladie-Invalidité; Rijksinstituut voor Ziekte- en Invaliditeitsverze-
kering;
Office national des Pensions; Rijksdienst voor Pensioenen;
Caisse auxiliaire d’Assurance Maladie-Invalidité; Hulpkas voor Ziekte-en Invaliditeitsverzekering;
Fond des Maladies professionnelles; Fonds voor Beroepsziekten;
Office national de l’Emploi; Rijksdienst voor Arbeidsvoorziening
BULGARIEN
Администрация на Народното събрание
Aдминистрация на Президента
Администрация на Министерския съвет
Конституционен съд
359
Българска народна банка
Министерство на външните работи
Министерство на вътрешните работи
Министерство на държавната администрация и административната реформа
Министерство на извънредните ситуации
Министерство на земеделието и храните
Министерство на здравеопазването
Министерство на икономиката и енергетиката
Министерство на културата
Министерство на образованието и науката
Министерство на околната среда и водите
Министерство на отбраната
Министерство на правосъдието
Министерство на регионалното развитие и благоустройството
Министерство на транспорта
Министерство на труда и социалната политика
Министерство на финансите
Statslige enheder, statslige udvalg, forvaltningsorganer og andre statslige myndigheder, som er oprettet
ved lov eller ved dekret fra Ministerrådet, og som har en funktion, der vedrører udøvelsen af udøvende
beføjelser:
Агенция за ядрено регулиране
Висшата атестационна комисия
Държавна комисия за енергийно и водно регулиране
Държавна комисия по сигурността на информацията
Комисия за защита на конкуренцията
Комисия за защита на личните данни
Комисия за защита от дискриминация
Комисия за регулиране на съобщенията
Комисия за финансов надзор
Патентно ведомство на Република България
360
Сметна палата на Република България
Агенция за приватизация
Агенция за следприватизационен контрол
Български институт по метрология
Държавна агенция »Архиви«
Държавна агенция »Държавен резерв и военновременни запаси«
Държавна агенция »Национална сигурност«
Държавна агенция за бежанците
Държавна агенция за българите в чужбина
Държавна агенция за закрила на детето
Държавна агенция за информационни технологии и съобщения
Държавна агенция за метрологичен и технически надзор
Държавна агенция за младежта и спорта
Държавна агенция по горите
Държавна агенция по туризма
Държавна комисия по стоковите борси и тържища
Институт по публична администрация и европейска интеграция
Национален статистически институт
Национална агенция за оценяване и акредитация
Националната агенция за професионално образование и обучение
Национална комисия за борба с трафика на хора
Агенция »Митници«
Агенция за държавна и финансова инспекция
Агенция за държавни вземания
Агенция за социално подпомагане
Агенция за хората с увреждания
Агенция по вписванията
Агенция по геодезия, картография и кадастър
Агенция по енергийна ефективност
Агенция по заетостта
361
Агенция по обществени поръчки
Българска агенция за инвестиции
Главна дирекция »Гражданска въздухоплавателна администрация«
Дирекция »Материално-техническо осигуряване и социално обслужване« на Министерство на
вътрешните работи
Дирекция »Оперативно издирване« на Министерство на вътрешните работи
Дирекция »Финансово-ресурсно осигуряване« на Министерство на вътрешните работи
Дирекция за национален строителен контрол
Държавна комисия по хазарта
Изпълнителна агенция »Автомобилна администрация«
Изпълнителна агенция »Борба с градушките«
Изпълнителна агенция »Българска служба за акредитация«
Изпълнителна агенция »Военни клубове и информация«
Изпълнителна агенция »Главна инспекция по труда«
Изпълнителна агенция »Държавна собственост на Министерството на отбраната«
Изпълнителна агенция »Железопътна администрация«
Изпълнителна агенция »Изпитвания и контролни измервания на въоръжение, техника и
имущества«
Изпълнителна агенция »Морска администрация«
Изпълнителна агенция »Национален филмов център«
Изпълнителна агенция »Пристанищна администрация«
Изпълнителна агенция »Проучване и поддържане на река Дунав«
Изпълнителна агенция »Социални дейности на Министерството на отбраната«
Изпълнителна агенция за икономически анализи и прогнози
Изпълнителна агенция за насърчаване на малките и средни предприятия
Изпълнителна агенция по лекарствата
Изпълнителна агенция по лозата и виното
Изпълнителна агенция по околна среда
Изпълнителна агенция по почвените ресурси
Изпълнителна агенция по рибарство и аквакултури
Изпълнителна агенция по селекция и репродукция в животновъдството
362
Изпълнителна агенция по сортоизпитване, апробация и семеконтрол
Изпълнителна агенция по трансплантация
Изпълнителна агенция по хидромелиорации
Комисията за защита на потребителите
Контролно-техническата инспекция
Национален център за информация и документация
Национален център по радиобиология и радиационна защита
Национална агенция за приходите
Национална ветеринарномедицинска служба
Национална служба »Полиция«
Национална служба »Пожарна безопасност и защита на населението«
Национална служба за растителна защита
Национална служба за съвети в земеделието
Национална служба по зърното и фуражите
Служба »Военна информация«
Служба »Военна полиция«
Фонд »Републиканска пътна инфраструктура«
Авиоотряд 28
DEN TJEKKISKE REPUBLIK
Ministerstvo dopravy
Ministerstvo financí
Ministerstvo kultury
Ministerstvo obrany
Ministerstvo pro místní rozvoj
Ministerstvo práce a sociálních věcí
Ministerstvo průmyslu a obchodu
Ministerstvo spravedlnosti
Ministerstvo školství, mládeže a tělovýchovy
Ministerstvo vnitra
Ministerstvo zahraničních věcí
363
Ministerstvo zdravotnictví
Ministerstvo zemědělství
Ministerstvo životního prostředí
Poslanecká sněmovna PČR
Senát PČR
Kancelář prezidenta
Český statistický úřad
Český úřad zeměměřičský a katastrální
Úřad průmyslového vlastnictví
Úřad pro ochranu osobních údajů
Bezpečnostní informační služba
Národní bezpečnostní úřad
Česká akademie věd
Vězeňská služba
Český báňský úřad
Úřad pro ochranu hospodářské soutěže
Správa státních hmotných rezerv
Státní úřad pro jadernou bezpečnost
Česká národní banka
Energetický regulační úřad
Úřad vlády České republiky
Ústavní soud
Nejvyšší soud
Nejvyšší správní soud
Nejvyšší státní zastupitelství
Nejvyšší kontrolní úřad
Kancelář Veřejného ochránce práv
Grantová agentura České republiky
Státní úřad inspekce práce
Český telekomunikační úřad
364
DANMARK
Folketinget
Rigsrevisionen
Statsministeriet
Udenrigsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
5 styrelser og institutioner
Domstolsstyrelsen
Finansministeriet
5 styrelser og institutioner
Forsvarsministeriet
5 styrelser og institutioner
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Adskillige styrelser og institutioner, herunder Statens Serum Institut
Justitsministeriet
Rigspolitichefen, anklagemyndigheden samt 1 direktorat og et antal styrelser
Kirkeministeriet
10 stiftsøvrigheder
Kulturministeriet
4 styrelser samt et antal statsinstitutioner
Miljøministeriet
5 styrelser
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
1 styrelse
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
4 direktorater og institutioner
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Adskillige styrelser og institutioner, Forskningscenter Risø og Statens uddannelsesbygninger
Skatteministeriet
1 styrelse og adskillige institutioner
365
Velfærdsministeriet
3 styrelser og adskillige institutioner
Transportministeriet
7 styrelser og institutioner, herunder Øresundsbrokonsortiet
Undervisningsministeriet
3 styrelser, 4 undervisningsinstitutioner og 5 andre institutioner
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Adskillige styrelser og institutioner
Klima- og Energiministeriet
3 styrelser og institutioner
TYSKLAND
Auswärtiges Amt
Bundeskanzleramt
Bundesministerium für Arbeit und Soziales
Bundesministerium für Bildung und Forschung
Bundesministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz
Bundesministerium der Finanzen
undesministerium des Innern (kun civile varer)
Bundesministerium für Gesundheit
Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend
Bundesministerium der Justiz
Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung
Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie
Bundesministerium für wirtschaftliche Zusammenarbeit und Entwicklung
Bundesministerium der Verteidigung (ingen militære varer)
Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit
ESTLAND
Vabariigi Presidendi Kantselei;
Eesti Vabariigi Riigikogu;
Eesti Vabariigi Riigikohus;
366
Riigikontroll;
Õiguskantsler;
Riigikantselei;
Rahvusarhiiv;
Haridus- ja Teadusministeerium;
Justiitsministeerium;
Kaitseministeerium;
Keskkonnaministeerium;
Kultuuriministeerium;
Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium;
Põllumajandusministeerium;
Rahandusministeerium;
Siseministeerium;
Sotsiaalministeerium;
Välisministeerium;
Keeleinspektsioon;
Riigiprokuratuur;
Teabeamet;
Maa-amet;
Keskkonnainspektsioon;
Metsakaitse- ja Metsauuenduskeskus;
Muinsuskaitseamet;
Patendiamet;
Tarbijakaitseamet;
Riigihangete Amet;
Taimetoodangu Inspektsioon;
Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet;
Veterinaar- ja Toiduamet
Konkurentsiamet;
Maksu- ja Tolliamet;
367
Statistikaamet;
Kaitsepolitseiamet;
Kodakondsus- ja Migratsiooniamet;
Piirivalveamet;
Politseiamet;
Eesti Kohtuekspertiisi Instituut;
Keskkriminaalpolitsei;
Päästeamet;
Andmekaitse Inspektsioon;
Ravimiamet;
Sotsiaalkindlustusamet;
Tööturuamet;
Tervishoiuamet;
Tervisekaitseinspektsioon;
Tööinspektsioon;
Lennuamet;
Maanteeamet;
Veeteede Amet;
Julgestuspolitsei;
Kaitseressursside Amet;
Kaitseväe Logistikakeskus;
Tehnilise Järelevalve Amet.
IRLAND
President’s Establishment
Houses of the Oireachtas — [Parlamentet]
Department of theTaoiseach — [Premierministeren]
Central Statistics Office
Department of Finance
Office of the Comptroller and Auditor General
Office of the Revenue Commissioners
368
Office of Public Works
State Laboratory
Office of the Attorney General
Office of the Director of Public Prosecutions
Valuation Office
Office of the Commission for Public Service Appointments
Public Appointments Service
Office of the Ombudsman
Chief State Solicitor's Office
Department of Justice, Equality and Law Reform
Courts Service
Prisons Service
Office of the Commissioners of Charitable Donations and Bequests
Department of the Environment, Heritage and Local Government
Department of Education and Science
Department of Communications, Energy and Natural Resources
Department of Agriculture, Fisheries and Food
Department of Transport
Department of Health and Children
Department of Enterprise, Trade and Employment
Department of Arts, Sports and Tourism
Department of Defence
Department of Foreign Affairs
Department of Social and Family Affairs
Department of Community, Rural and Gaeltacht — [de regioner, som taler gælisk] Affairs
Arts Council
National Gallery.
GRÆKENLAND
Υπουργείο Εσωτερικών;
Υπουργείο Εξωτερικών;
369
Υπουργείο Οικονομίας και Οικονομικών;
Υπουργείο Ανάπτυξης;
Υπουργείο Δικαιοσύνης;
Υπουργείο Εθνικής Παιδείας και Θρησκευμάτων;
Υπουργείο Πολιτισμού;
Υπουργείο Υγείας και Κοινωνικής Αλληλεγγύης;
Υπουργείο Περιβάλλοντος, Χωροταξίας και Δημοσίων Έργων;
Υπουργείο Απασχόλησης και Κοινωνικής Προστασίας;
Υπουργείο Μεταφορών και Επικοινωνιών;
Υπουργείο Αγροτικής Ανάπτυξης και Τροφίμων;
Υπουργείο Εμπορικής Ναυτιλίας, Αιγαίου και Νησιωτικής Πολιτικής;
Υπουργείο Μακεδονίας- Θράκης;
Γενική Γραμματεία Επικοινωνίας;
Γενική Γραμματεία Ενημέρωσης;
Γενική Γραμματεία Νέας Γενιάς;
Γενική Γραμματεία Ισότητας;
Γενική Γραμματεία Κοινωνικών Ασφαλίσεων;
Γενική Γραμματεία Απόδημου Ελληνισμού;
Γενική Γραμματεία Βιομηχανίας;
Γενική Γραμματεία Έρευνας και Τεχνολογίας;
Γενική Γραμματεία Αθλητισμού;
Γενική Γραμματεία Δημοσίων Έργων;
Γενική Γραμματεία Εθνικής Στατιστικής Υπηρεσίας Ελλάδος;
Εθνικό Συμβούλιο Κοινωνικής Φροντίδας;
Οργανισμός Εργατικής Κατοικίας;
Εθνικό Τυπογραφείο;
Γενικό Χημείο του Κράτους;
Ταμείο Εθνικής Οδοποιίας;
Εθνικό Καποδιστριακό Πανεπιστήμιο Αθηνών;
Αριστοτέλειο Πανεπιστήμιο Θεσσαλονίκης;
370
Δημοκρίτειο Πανεπιστήμιο Θράκης;
Πανεπιστήμιο Αιγαίου;
Πανεπιστήμιο Ιωαννίνων;
Πανεπιστήμιο Πατρών;
Πανεπιστήμιο Μακεδονίας;
Πολυτεχνείο Κρήτης;
Σιβιτανίδειος Δημόσια Σχολή Τεχνών και Επαγγελμάτων;
Αιγινήτειο Νοσοκομείο;
Αρεταίειο Νοσοκομείο;
Εθνικό Κέντρο Δημόσιας Διοίκησης;
Οργανισμός Διαχείρισης Δημοσίου Υλικού;
Οργανισμός Γεωργικών Ασφαλίσεων;
Οργανισμός Σχολικών Κτιρίων;
Γενικό Επιτελείο Στρατού;
Γενικό Επιτελείο Ναυτικού;
Γενικό Επιτελείο Αεροπορίας;
Ελληνική Επιτροπή Ατομικής Ενέργειας;
Γενική Γραμματεία Εκπαίδευσης Ενηλίκων;
Υπουργείο Εθνικής Άμυνας;
Γενική Γραμματεία Εμπορίου.
SPANIEN
Presidencia de Gobierno
Ministerio de Asuntos Exteriores y de Cooperación
Ministerio de Justicia
Ministerio de Defensa
Ministerio de Economía y Hacienda
Ministerio del Interior
Ministerio de Fomento
Ministerio de Educación, Política Social y Deportes
Ministerio de Industria, Turismo y Comercio
371
Ministerio de Trabajo e Inmigración
Ministerio de la Presidencia
Ministerio de Administraciones Públicas
Ministerio de Cultura
Ministerio de Sanidad y Consumo
Ministerio de Medio Ambiente y Medio Rural y Marino
Ministerio de Vivienda
Ministerio de Ciencia e Innovación
Ministerio de Igualdad
FRANKRIG
1. Ministerier
Services du Premier ministre
Ministère chargé de la santé, de la jeunesse et des sports
Ministère chargé de l’intérieur, de l’outre-mer et des collectivités territoriales
Ministère chargé de la justice
Ministère chargé de la défense
Ministère chargé des affaires étrangères et européennes
Ministère chargé de l’éducation nationale
Ministère chargé de l’économie, des finances et de l’emploi
Secrétariat d’Etat aux transports
Secrétariat d’Etat aux entreprises et au commerce extérieur
Ministère chargé du travail, des relations sociales et de la solidarité
Ministère chargé de la culture et de la communication
Ministère chargé du budget, des comptes publics et de la fonction publique
Ministère chargé de l’agriculture et de la pêche
Ministère chargé de l’enseignement supérieur et de la recherche
Ministère chargé de l’écologie, du développement et de l’aménagement durables
Secrétariat d’Etat à la fonction publique
Ministère chargé du logement et de la ville
Secrétariat d’Etat à la coopération et à la francophonie
372
Secrétariat d’Etat à l’outre-mer
Secrétariat d’Etat à la jeunesse, des sports et de la vie associative
Secrétariat d’Etat aux anciens combattants
Ministère chargé de l’immigration, de l’intégration, de l’identité nationale et du co-développement
Secrétariat d’Etat en charge de la prospective et de l’évaluation des politiques publiques
Secrétariat d’Etat aux affaires européennes,
Secrétariat d’Etat aux affaires étrangères et aux droits de l’homme
Secrétariat d’Etat à la consommation et au tourisme
Secrétariat d’Etat à la politique de la ville
Secrétariat d’Etat à la solidarité
Secrétariat d’Etat en charge de l’industrie et de la consommation
Secrétariat d’Etat en charge de l’emploi
Secrétariat d’Etat en charge du commerce, de l’artisanat, des PME, du tourisme et des services
Secrétariat d’Etat en charge de l’écologie
Secrétariat d’Etat en charge du développement de la région-capitale
Secrétariat d’Etat en charge de l’aménagement du territoire
2. Institutioner, uafhængige myndigheder og retskredse
Présidence de la République
Assemblée Nationale
Sénat
Conseil constitutionnel
Conseil économique et social
Conseil supérieur de la magistrature
Agence française contre le dopage
Autorité de contrôle des assurances et des mutuelles
Autorité de contrôle des nuisances sonores aéroportuaires
Autorité de régulation des communications électroniques et des postes
Autorité de sûreté nucléaire
Autorité indépendante des marchés financiers
Comité national d’évaluation des établissements publics à caractère scientifique, culturel et professionnel
373
Commission d’accès aux documents administratifs
Commission consultative du secret de la défense nationale
Commission nationale des comptes de campagne et des financements politiques
Commission nationale de contrôle des interceptions de sécurité
Commission nationale de déontologie de la sécurité
Commission nationale du débat public
Commission nationale de l’informatique et des libertés
Commission des participations et des transferts
Commission de régulation de l’énergie
Commission de la sécurité des consommateurs
Commission des sondages
Commission de la transparence financière de la vie politique
Conseil de la concurrence
Conseil des ventes volontaires de meubles aux enchères publiques
Conseil supérieur de l’audiovisuel
Défenseur des enfants
Haute autorité de lutte contre les discriminations et pour l’égalité
Haute autorité de santé
Médiateur de la République
Cour de justice de la République
Tribunal des Conflits
Conseil d’Etat
Cours administratives d’appel
Tribunaux administratifs
Cour des Comptes
Chambres régionales des Comptes
Cours et tribunaux de l’ordre judiciaire (Cour de Cassation, Cours d’Appel, Tribunaux d’instance et Tri-
bunaux de grande instance)
3. Nationale offentlige institutioner
Académie de France à Rome
374
Académie de marine
Académie des sciences d’outre-mer
Académie des technologies
Agence centrale des organismes de sécurité sociale (ACOSS)
Agence de biomédicine
Agence pour l’enseignement du français à l’étranger
Agence française de sécurité sanitaire des aliments
Agence française de sécurité sanitaire de l’environnement et du travail
Agence Nationale pour la cohésion sociale et l’égalité des chances
Agence nationale pour la garantie des droits des mineurs
Agences de l’eau
Agence Nationale de l’Accueil des Etrangers et des migrations
Agence nationale pour l’amélioration des conditions de travail (ANACT
Agence nationale pour l’amélioration de l’habitat (ANAH)
Agence Nationale pour la Cohésion Sociale et l’Egalité des Chances
Agence nationale pour l’indemnisation des français d’outre-mer (ANIFOM)
Assemblée permanente des chambres d’agriculture (APCA)
Bibliothèque publique d’information
Bibliothèque nationale de France
Bibliothèque nationale et universitaire de Strasbourg
Caisse des Dépôts et Consignations
Caisse nationale des autoroutes (CNA)
Caisse nationale militaire de sécurité sociale (CNMSS)
Caisse de garantie du logement locatif social
Casa de Velasquez
Centre d’enseignement zootechnique
Centre d’études de l’emploi
Centre d’études supérieures de la sécurité sociale
Centres de formation professionnelle et de promotion agricole
Centre hospitalier des Quinze-Vingts
375
Centre international d’études supérieures en sciences agronomiques (Montpellier Sup Agro)
Centre des liaisons européennes et internationales de sécurité sociale
Centre des Monuments Nationaux
Centre national d’art et de culture Georges Pompidou
Centre national des arts plastiques
Centre national de la cinématographie
Centre National d’Etudes et d’expérimentation du machinisme agricole, du génie rural, des eaux et des
forêts (CEMAGREF)
Centre national du livre
Centre national de documentation pédagogique
Centre national des œuvres universitaires et scolaires (CNOUS)
Centre national professionnel de la propriété forestière
Centre National de la Recherche Scientifique (C. N. R. S)
Centres d’éducation populaire et de sport (CREPS)
Centres régionaux des œuvres universitaires (CROUS)
Collège de France
Conservatoire de l’espace littoral et des rivages lacustres
Conservatoire National des Arts et Métiers
Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Paris
Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Lyon
Conservatoire national supérieur d’art dramatique
Ecole centrale de Lille
Ecole centrale de Lyon
École centrale des arts et manufactures
École française d’archéologie d’Athènes
École française d’Extrême-Orient
École française de Rome
École des hautes études en sciences sociales
Ecole du Louvre
École nationale d’administration
376
École nationale de l’aviation civile (ENAC)
École nationale des Chartes
École nationale d’équitation
Ecole Nationale du Génie de l’Eau et de l’environnement de Strasbourg
Écoles nationales d’ingénieurs
Ecole nationale d’ingénieurs des industries des techniques agricoles et alimentaires de Nantes
Écoles nationales d’ingénieurs des travaux agricoles
École nationale de la magistrature
Écoles nationales de la marine marchande
École nationale de la santé publique (ENSP)
École nationale de ski et d’alpinisme
École nationale supérieure des arts décoratifs
École nationale supérieure des arts et techniques du théâtre
École nationale supérieure des arts et industries textiles Roubaix
Écoles nationales supérieures d’arts et métiers
École nationale supérieure des beaux-arts
École nationale supérieure de céramique industrielle
École nationale supérieure de l’électronique et de ses applications (ENSEA)
Ecole nationale supérieure du paysage de Versailles
Ecole Nationale Supérieure des Sciences de l’information et des bibliothécaires
Ecole nationale supérieure de la sécurité sociale
Écoles nationales vétérinaires
École nationale de voile
Écoles normales supérieures
École polytechnique
École technique professionnelle agricole et forestière de Meymac (Corrèze)
École de sylviculture Crogny (Aube)
École de viticulture et d’œnologie de la Tour- Blanche (Gironde)
École de viticulture — Avize (Marne)
Etablissement national d’enseignement agronomique de Dijon
377
Établissement national des invalides de la marine (ENIM)
Établissement national de bienfaisance Koenigswarter
Établissement public du musée et du domaine national de Versailles
Fondation Carnegie
Fondation Singer-Polignac
Haras nationaux
Hôpital national de Saint-Maurice
Institut des hautes études pour la science et la technologie
Institut français d’archéologie orientale du Caire
Institut géographique national
Institut National de l’origine et de la qualité
Institut national des hautes études de sécurité
Institut de veille sanitaire
Institut National d’enseignement supérieur et de recherche agronomique et agroalimentaire de Rennes
Institut National d’Etudes Démographiques (I. N. E. D)
Institut National d’Horticulture
Institut National de la jeunesse et de l’éducation populaire
Institut national des jeunes aveugles — Paris
Institut national des jeunes sourds — Bordeaux
Institut national des jeunes sourds — Chambéry
Institut national des jeunes sourds — Metz
Institut national des jeunes sourds — Paris
Institut national de physique nucléaire et de physique des particules (I. N. P. N. P. P)
Institut national de la propriété industrielle
Institut National de la Recherche Agronomique (I. N. R. A)
Institut National de la Recherche Pédagogique (I. N. R. P)
Institut National de la Santé et de la Recherche Médicale (I. N. S. E. R. M)
Institut national d’histoire de l’art (I. N. H. A.)
Institut national de recherches archéologiques préventives
Institut National des Sciences de l’Univers
378
Institut National des Sports et de l’Education Physique
Institut national supérieur de formation et de recherche pour l’éducation des jeunes handicapés et les en-
seignements inadaptés
Instituts nationaux polytechniques
Instituts nationaux des sciences appliquées
Institut national de recherche en informatique et en automatique (INRIA)
Institut national de recherche sur les transports et leur sécurité (INRETS)
Institut de Recherche pour le Développement
Instituts régionaux d’administration
Institut des Sciences et des Industries du vivant et de l’environnement (Agro Paris Tech)
Institut supérieur de mécanique de Paris
Institut Universitaires de Formation des Maîtres
Musée de l’armée
Musée Gustave-Moreau
Musée national de la marine
Musée national J. -J. -Henner
Musée du Louvre
Musée du Quai Branly
Muséum National d’Histoire Naturelle
Musée Auguste-Rodin
Observatoire de Paris
Office français de protection des réfugiés et apatrides
Office National des Anciens Combattants et des Victimes de Guerre (ONAC)
Office national de la chasse et de la faune sauvage
Office National de l’eau et des milieux aquatiques
Office national d’information sur les enseignements et les professions (ONISEP)
Office universitaire et culturel français pour l’Algérie
Ordre national de la Légion d’honneur
Palais de la découverte
Parcs nationaux
379
Universités
4. Andre nationale offentlige organer
Union des groupements d’achats publics (UGAP)
Agence Nationale pour l’emploi (A. N. P. E)
Caisse Nationale des Allocations Familiales (CNAF)
Caisse Nationale d’Assurance Maladie des Travailleurs Salariés (CNAMS)
Caisse Nationale d’Assurance-Vieillesse des Travailleurs Salariés (CNAVTS)
KROATIEN
Hrvatski sabor
Predsjednik Republike Hrvatske
Ured predsjednika Republike Hrvatske
Ured predsjednika Republike Hrvatske po prestanku obnašanja dužnosti
Vlada Republike Hrvatske
uredi Vlade Republike Hrvatske
Ministarstvo gospodarstva
Ministarstvo regionalnog razvoja i fondova Europske unije
Ministarstvo financija
Ministarstvo obrane
Ministarstvo vanjskih i europskih poslova
Ministarstvo unutarnjih poslova
Ministarstvo pravosuđa
Ministarstvo uprave
Ministarstvo poduzetništva i obrta
Ministarstvo rada i mirovinskog sustava
Ministarstvo pomorstva, prometa i infrastrukture
Ministarstvo poljoprivrede
Ministarstvo turizma
Ministarstvo zaštite okoliša i prirode
Ministarstvo graditeljstva i prostornog uređenja
Ministarstvo branitelja
380
Ministarstvo socijalne politike i mladih
Ministarstvo zdravlja
Ministarstvo znanosti, obrazovanja i sporta
Ministarstvo kulture
državne upravne organizacije
uredi državne uprave u županijama
Ustavni sud Republike Hrvatske
Vrhovni sud Republike Hrvatske
sudovi
Državno sudbeno vijeće
državna odvjetništva
Državnoodvjetničko vijeće
pravobraniteljstva
Državna komisija za kontrolu postupaka javne nabave
Hrvatska narodna banka
državne agencije i uredi
Državni ured za reviziju
ITALIEN
Indkøbsorganer
Presidenza del Consiglio dei Ministri
Ministero degli Affari Esteri
Ministero dell’Interno
Ministero della Giustizia e Uffici giudiziari (esclusi i giudici di pace)
Ministero della Difesa
Ministero dell’Economia e delle Finanze
Ministero dello Sviluppo Economico
Ministero delle Politiche Agricole, Alimentari e Forestali
Ministero dell’Ambiente, Tutela del Territorio e del Mare
Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti
Ministero del Lavoro, della Salute e delle Politiche Sociali
381
Ministero dell’Istruzione, Università e Ricerca
Ministero per i Beni e le Attività culturali, comprensivo delle sue articolazioni periferiche
Andre nationale offentlige organer:
CONSIP (Concessionaria Servizi Informatici Pubblici)
CYPERN
Προεδρία και Προεδρικό Μέγαρο
Γραφείο Συντονιστή Εναρμόνισης
Υπουργικό Συμβούλιο
Βουλή των Αντιπροσώπων
Δικαστική Υπηρεσία
Νομική Υπηρεσία της Δημοκρατίας
Ελεγκτική Υπηρεσία της Δημοκρατίας
Επιτροπή Δημόσιας Υπηρεσίας
Επιτροπή Εκπαιδευτικής Υπηρεσίας
Γραφείο Επιτρόπου Διοικήσεως
Επιτροπή Προστασίας Ανταγωνισμού
Υπηρεσία Εσωτερικού Ελέγχου
Γραφείο Προγραμματισμού
Γενικό Λογιστήριο της Δημοκρατίας
Γραφείο Επιτρόπου Προστασίας Δεδομένων Προσωπικού Χαρακτήρα
Γραφείο Εφόρου Δημοσίων Ενισχύσεων
Αναθεωρητική Αρχή Προσφορών
Υπηρεσία Εποπτείας και Ανάπτυξης Συνεργατικών Εταιρειών
Αναθεωρητική Αρχή Προσφύγων
Υπουργείο Άμυνας
Υπουργείο Γεωργίας, Φυσικών Πόρων και Περιβάλλοντος
Τμήμα Γεωργίας
Κτηνιατρικές Υπηρεσίες
Τμήμα Δασών
Τμήμα Αναπτύξεως Υδάτων
382
Τμήμα Γεωλογικής Επισκόπησης
Μετεωρολογική Υπηρεσία
Τμήμα Αναδασμού
Υπηρεσία Μεταλλείων
Ινστιτούτο Γεωργικών Ερευνών
Τμήμα Αλιείας και Θαλάσσιων Ερευνών
Υπουργείο Δικαιοσύνης και Δημοσίας Τάξεως
Αστυνομία
Πυροσβεστική Υπηρεσία Κύπρου
Τμήμα Φυλακών
Υπουργείο Εμπορίου, Βιομηχανίας και Τουρισμού
Τμήμα Εφόρου Εταιρειών και Επίσημου Παραλήπτη
Υπουργείο Εργασίας και Κοινωνικών Ασφαλίσεων
Τμήμα Εργασίας
Τμήμα Κοινωνικών Ασφαλίσεων
Τμήμα Υπηρεσιών Κοινωνικής Ευημερίας
Κέντρο Παραγωγικότητας Κύπρου
Ανώτερο Ξενοδοχειακό Ινστιτούτο Κύπρου
Ανώτερο Τεχνολογικό Ινστιτούτο
Τμήμα Επιθεώρησης Εργασίας
Τμήμα Εργασιακών Σχέσεων
Υπουργείο Εσωτερικών
Επαρχιακές Διοικήσεις
Τμήμα Πολεοδομίας και Οικήσεως
Τμήμα Αρχείου Πληθυσμού και Μεταναστεύσεως
Τμήμα Κτηματολογίου και Χωρομετρίας
Γραφείο Τύπου και Πληροφοριών
Πολιτική Άμυνα
Υπηρεσία Μέριμνας και Αποκαταστάσεων Εκτοπισθέντων
Υπηρεσία Ασύλου
383
Υπουργείο Εξωτερικών
Υπουργείο Οικονομικών
Τελωνεία
Τμήμα Εσωτερικών Προσόδων
Στατιστική Υπηρεσία
Τμήμα Κρατικών Αγορών και Προμηθειών
Τμήμα Δημόσιας Διοίκησης και Προσωπικού
Κυβερνητικό Τυπογραφείο
Τμήμα Υπηρεσιών Πληροφορικής
Υπουργείο Παιδείας και Πολιτισμού
Υπουργείο Συγκοινωνιών και Έργων
Τμήμα Δημοσίων Έργων
Τμήμα Αρχαιοτήτων
Τμήμα Πολιτικής Αεροπορίας
Τμήμα Εμπορικής Ναυτιλίας
Τμήμα Οδικών Μεταφορών
Τμήμα Ηλεκτρομηχανολογικών Υπηρεσιών
Τμήμα Ηλεκτρονικών Επικοινωνιών
Υπουργείο Υγείας
Φαρμακευτικές Υπηρεσίες
Γενικό Χημείο
Ιατρικές Υπηρεσίες και Υπηρεσίες Δημόσιας Υγείας
Οδοντιατρικές Υπηρεσίες
Υπηρεσίες Ψυχικής Υγείας
LETLAND
Ministerier, ministersekretariater med særlige opgaver og de underordnede institutioner
Aizsardzības ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Ārlietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Bērnu un ģimenes lietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Ekonomikas ministrija un tās padotībā esošās iestādes
384
Finanšu ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Iekšlietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Izglītības un zinātnes ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Kultūras ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Labklājības ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Reģionālās attīstības un pašvaldības lietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Satiksmes ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Tieslietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Veselības ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Vides ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Zemkopības ministrija un tās padotībā esošās iestādes
Īpašu uzdevumu ministra sekretariāti un to padotībā esošās iestādes
Satversmes aizsardzības birojs
Andre statslige institutioner
Augstākā tiesa
Centrālā vēlēšanu komisija
Finanšu un kapitāla tirgus komisija
Latvijas Banka
Prokuratūra un tās pārraudzībā esošās iestādes
Saeimas kanceleja un tās padotībā esošās iestādes
Satversmes tiesa
Valsts kanceleja un tās padotībā esošās iestādes
Valsts kontrole
Valsts prezidenta kanceleja
Tiesībsarga birojs
Nacionālā radio un televīzijas padome
Citas valsts iestādes, kuras nav ministriju padotībā (Other state institutions not subordinate to ministries)
LITAUEN
Prezidentūros kanceliarija
Seimo kanceliarija
385
Institutioner, som er ansvarlige over for Seimas [parlamentet]: Lietuvos mokslo taryba;
Seimo kontrolierių įstaiga;
Valstybės kontrolė;
Specialiųjų tyrimų tarnyba;
Valstybės saugumo departamentas;
Konkurencijos taryba;
Lietuvos gyventojų genocido ir rezistencijos tyrimo centras;
Vertybinių popierių komisija;
Ryšių reguliavimo tarnyba;
Nacionalinė sveikatos taryba;
Etninės kultūros globos taryba;
Lygių galimybių kontrolieriaus tarnyba;
Valstybinė kultūros paveldo komisija;
Vaiko teisių apsaugos kontrolieriaus įstaiga;
Valstybinė kainų ir energetikos kontrolės komisija;
Valstybinė lietuvių kalbos komisija;
Vyriausioji rinkimų komisija;
Vyriausioji tarnybinės etikos komisija;
Žurnalistų etikos inspektoriaus tarnyba.
Vyriausybės kanceliarija
Institutioner, som er ansvarlige over for Vyriausybė [regeringen]:
Ginklų fondas;
Informacinės visuomenės plėtros komitetas;
Kūno kultūros ir sporto departamentas;
Lietuvos archyvų departamentas;
Mokestinių ginčų komisija;
Statistikos departamentas;
Tautinių mažumų ir išeivijos departamentas;
Valstybinė tabako ir alkoholio kontrolės tarnyba;
Viešųjų pirkimų tarnyba;
386
Narkotikų kontrolės departamentas;
Valstybinė atominės energetikos saugos inspekcija;
Valstybinė duomenų apsaugos inspekcija;
Valstybinė lošimų priežiūros komisija;
Valstybinė maisto ir veterinarijos tarnyba;
Vyriausioji administracinių ginčų komisija;
Draudimo priežiūros komisija;
Lietuvos valstybinis mokslo ir studijų fondas;
Lietuvių grįžimo į Tėvynę informacijos centras.
Konstitucinis Teismas
Lietuvos bankas
Aplinkos ministerija
Institutioner under Aplinkos ministerija [Miljøministeriet]:
Generalinė miškų urėdija;
Lietuvos geologijos tarnyba;
Lietuvos hidrometeorologijos tarnyba;
Lietuvos standartizacijos departamentas;
Nacionalinis akreditacijos biuras;
Valstybinė metrologijos tarnyba;
Valstybinė saugomų teritorijų tarnyba;
Valstybinė teritorijų planavimo ir statybos inspekcija.
Finansų ministerija
Institutioner under Finansų ministerija [Finansministeriet]:
Muitinės departamentas;
Valstybės dokumentų technologinės apsaugos tarnyba;
Valstybinė mokesčių inspekcija;
Finansų ministerijos mokymo centras.
Krašto apsaugos ministerija
Institutioner under Krašto apsaugos ministerija [Forsvarsministeriet]:
Antrasis operatyvinių tarnybų departamentas;
387
Centralizuota finansų ir turto tarnyba;
Karo prievolės administravimo tarnyba;
Krašto apsaugos archyvas;
Krizių valdymo centras;
Mobilizacijos departamentas;
Ryšių ir informacinių sistemų tarnyba;
Infrastruktūros plėtros departamentas;
Valstybinis pilietinio pasipriešinimo rengimo centras.
Lietuvos kariuomenė
Krašto apsaugos sistemos kariniai vienetai ir tarnybos
Kultūros ministerija
Institutioner under Kultūros ministerija [Kulturministeriet]:
Kultūros paveldo departamentas;
Valstybinė kalbos inspekcija.
Socialinės apsaugos ir darbo ministerija
Institutioner under Socialinės apsaugos ir darbo ministerija [Ministeriet for Socialsikring og Beskæftigel-
se]:
Garantinio fondo administracija;
Valstybės vaiko teisių apsaugos ir įvaikinimo tarnyba;
Lietuvos darbo birža;
Lietuvos darbo rinkos mokymo tarnyba;
Trišalės tarybos sekretoriatas;
Socialinių paslaugų priežiūros departamentas;
Darbo inspekcija;
Valstybinio socialinio draudimo fondo valdyba;
Neįgalumo ir darbingumo nustatymo tarnyba;
Ginčų komisija;
Techninės pagalbos neįgaliesiems centras;
Neįgaliųjų reikalų departamentas.
Susisiekimo ministerija
388
Institutioner under Susisiekimo ministerija [Ministeriet for Transport og Kommunikation]:
Lietuvos automobilių kelių direkcija;
Valstybinė geležinkelio inspekcija;
Valstybinė kelių transporto inspekcija;
Pasienio kontrolės punktų direkcija.
Sveikatos apsaugos ministerija
Institutioner under Sveikatos apsaugos ministerija [Sundhedsministeriet]:
Valstybinė akreditavimo sveikatos priežiūros veiklai tarnyba;
Valstybinė ligonių kasa;
Valstybinė medicininio audito inspekcija;
Valstybinė vaistų kontrolės tarnyba;
Valstybinė teismo psichiatrijos ir narkologijos tarnyba;
Valstybinė visuomenės sveikatos priežiūros tarnyba;
Farmacijos departamentas;
Sveikatos apsaugos ministerijos Ekstremalių sveikatai situacijų centras;
Lietuvos bioetikos komitetas;
Radiacinės saugos centras.
Švietimo ir mokslo ministerija
Institutioner under Švietimo ir mokslo ministerija [Uddannelses- og Videnskabsministeriet]:
Nacionalinis egzaminų centras;
Studijų kokybės vertinimo centras.
Teisingumo ministerija
Institutioner under Teisingumo ministerija [Justitsministeriet]:
Kalėjimų departamentas;
Nacionalinė vartotojų teisių apsaugos taryba;
Europos teisės departamentas.
Ūkio ministerija
Institutioner under Ūkio ministerija [Økonomiministeriet]:
Įmonių bankroto valdymo departamentas;
Valstybinė energetikos inspekcija;
389
Valstybinė ne maisto produktų inspekcija;
Valstybinis turizmo departamentas.
Užsienio reikalų ministerija
Diplomatinės atstovybės ir konsulinės įstaigos užsienyje bei atstovybės prie tarptautinių organizacijų
Vidaus reikalų ministerija
Institutioner under Vidaus reikalų ministerija [Indenrigsministeriet]:
Asmens dokumentų išrašymo centras;
Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba;
Gyventojų registro tarnyba;
Policijos departamentas;
Priešgaisrinės apsaugos ir gelbėjimo departamentas;
Turto valdymo ir ūkio departamentas;
Vadovybės apsaugos departamentas;
Valstybės sienos apsaugos tarnyba;
Valstybės tarnybos departamentas;
Informatikos ir ryšių departamentas;
Migracijos departamentas;
Sveikatos priežiūros tarnyba;
Bendrasis pagalbos centras.
Žemės ūkio ministerija
Institutioner under Žemės ūkio ministerija [Landbrugsministeriet]:
Nacionalinė mokėjimo agentūra;
Nacionalinė žemės tarnyba;
Valstybinė augalų apsaugos tarnyba;
Valstybinė gyvulių veislininkystės priežiūros tarnyba;
Valstybinė sėklų ir grūdų tarnyba;
Žuvininkystės departamentas
Teismai [Domstole]:
Lietuvos Aukščiausiasis Teismas;
Lietuvos apeliacinis teismas;
390
Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas;
apygardų teismai;
apygardų administraciniai teismai;
apylinkių teismai;
Nacionalinė teismų administracija
Generalinė prokuratūra
Andre statslige offentlige administrationsenheder (institucijos [institutioner], įstaigos [institutter], tarny-
bos [agenturer])
Aplinkos apsaugos agentūra;
Valstybinė aplinkos apsaugos inspekcija;
Aplinkos projektų valdymo agentūra;
Miško genetinių išteklių, sėklų ir sodmenų tarnyba;
Miško sanitarinės apsaugos tarnyba;
Valstybinė miškotvarkos tarnyba;
Nacionalinis visuomenės sveikatos tyrimų centras;
Lietuvos AIDS centras;
Nacionalinis organų transplantacijos biuras;
Valstybinis patologijos centras;
Valstybinis psichikos sveikatos centras;
Lietuvos sveikatos informacijos centras;
Slaugos darbuotojų tobulinimosi ir specializacijos centras;
Valstybinis aplinkos sveikatos centras;
Respublikinis mitybos centras;
Užkrečiamųjų ligų profilaktikos ir kontrolės centras;
Trakų visuomenės sveikatos priežiūros ir specialistų tobulinimosi centras;
Visuomenės sveikatos ugdymo centras;
Muitinės kriminalinė tarnyba;
Muitinės informacinių sistemų centras;
Muitinės laboratorija;
Muitinės mokymo centras;
391
Valstybinis patentų biuras;
Lietuvos teismo ekspertizės centras;
Centrinė hipotekos įstaiga;
Lietuvos metrologijos inspekcija;
Civilinės aviacijos administracija;
Lietuvos saugios laivybos administracija;
Transporto investicijų direkcija;
Valstybinė vidaus vandenų laivybos inspekcija;
Pabėgėlių priėmimo centras
LUXEMBOURG
Ministère d’Etat
Ministère des Affaires Etrangères et de l’Immigration
Ministère de l’Agriculture, de la Viticulture et du Développement Rural
Ministère des Classes moyennes, du Tourisme et du Logement
Ministère de la Culture, de l’Enseignement Supérieur et de la Recherche
Ministère de l’Economie et du Commerce extérieur
Ministère de l’Education nationale et de la Formation professionnelle
Ministère de l’Egalité des chances
Ministère de l’Environnement
Ministère de la Famille et de l’Intégration
Ministère des Finances
Ministère de la Fonction publique et de la Réforme administrative
Ministère de l’Intérieur et de l’Aménagement du territoire
Ministère de la Justice
Ministère de la Santé
Ministère de la Sécurité sociale
Ministère des Transports
Ministère du Travail et de l’Emploi
Ministère des Travaux publics
392
UNGARN
Egészségügyi Minisztérium
Földművelésügyi és Vidékfejlesztési Minisztérium
Gazdasági és Közlekedési Minisztérium
Honvédelmi Minisztérium
Igazságügyi és Rendészeti Minisztérium
Környezetvédelmi és Vízügyi Minisztérium
Külügyminisztérium
Miniszterelnöki Hivatal
Oktatási és Kulturális Minisztérium
Önkormányzati és Területfejlesztési Minisztérium
Pénzügyminisztérium
Szociális és Munkaügyi Minisztérium
Központi Szolgáltatási Főigazgatóság
MALTA
Uffiċċju tal-Prim Ministru (premierministerens kontor)
Ministeru għall-Familja u Solidarjeta« Soċjali (ministeriet for familier og social solidaritet)
Ministeru ta' l-Edukazzjoni Zghazagh u Impjieg (ministeriet for uddannelse, unge og beskæftigelse)
Ministeru tal-Finanzi (finansministeriet)
Ministeru tar-Riżorsi u l-Infrastruttura (ministeriet for ressourcer og infrastruktur)
Ministeru tat-Turiżmu u Kultura (turisme- og kulturministeriet)
Ministeru tal-Ġustizzja u l-Intern (justits- og indenrigsministeriet)
Ministeru għall-Affarijiet Rurali u l-Ambjent (landbrugs- og miljøministeriet)
Ministeru għal Għawdex (ministeriet for Gozo)
Ministeru tas-Saħħa, l-Anzjani u Kura fil-Kommunita« (ministeriet for sundhed, ældre og omsorgstilbud i
lokalområdet)
Ministeru ta« l-Affarijiet Barranin (udenrigsministeriet)
Ministeru għall-Investimenti, Industrija u Teknologija ta« Informazzjoni (ministeriet for investering, in-
dustri og informationsteknologi)
Ministeru għall-Kompetittivà u Komunikazzjoni (ministeriet for konkurrenceevne og kommunikation)
393
Ministeru għall-Iżvilupp Urban u Toroq (ministeriet for byplanlægning og vejvæsen)
NEDERLANDENE
Ministerie van Algemene Zaken
Bestuursdepartement
Bureau van de Wetenschappelijke Raad voor het Regeringsbeleid
Rijksvoorlichtingsdienst
Ministerie van Binnenlandse Zaken en Koninkrijksrelaties
Bestuursdepartement
Centrale Archiefselectiedienst (CAS)
Algemene Inlichtingen- en Veiligheidsdienst (AIVD)
Agentschap Basisadministratie Persoonsgegevens en Reisdocumenten (BPR)
Agentschap Korps Landelijke Politiediensten
Ministerie van Buitenlandse Zaken
Directoraat-generaal Regiobeleid en Consulaire Zaken (DGRC)
Directoraat-generaal Politieke Zaken (DGPZ)
Directoraat-generaal Internationale Samenwerking (DGIS)
Directoraat-generaal Europese Samenwerking (DGES)
Centrum tot Bevordering van de Import uit Ontwikkelingslanden (CBI)
Centrale diensten ressorterend onder S/PlvS (tjenester henhørende under Generalsekretæren og Vicegene-
ralsekretæren)
Buitenlandse Posten (ieder afzonderlijk)
Ministerie van Defensie — (forsvarsministeriet)
Bestuursdepartement
Commando Diensten Centra (CDC)
Defensie Telematica Organisatie (DTO)
Centrale directie van de Defensie Vastgoed Dienst
De afzonderlijke regionale directies van de Defensie Vastgoed Dienst
Defensie Materieel Organisatie (DMO)
Landelijk Bevoorradingsbedrijf van de Defensie Materieel Organisatie
Logistiek Centrum van de Defensie Materieel Organisatie
394
Marinebedrijf van de Defensie Materieel Organisatie
Defensie Pijpleiding Organisatie (DPO)
Ministerie van Economische Zaken
Bestuursdepartement
Centraal Planbureau (CPB)
SenterNovem
Staatstoezicht op de Mijnen (SodM)
Nederlandse Mededingingsautoriteit (NMa)
Economische Voorlichtingsdienst (EVD)
Agentschap Telecom
Kenniscentrum Professioneel & Innovatief Aanbesteden, Netwerk voor Overheidsopdrachtgevers (PIA-
NOo)
Regiebureau Inkoop Rijksoverheid
Octrooicentrum Nederland
Consumentenautoriteit
Ministerie van Financiën
Bestuursdepartement
Belastingdienst Automatiseringscentrum
Belastingdienst
de afzonderlijke Directies der Rijksbelastingen (told- og skattevæsenets afdelinger i hele landet)
Fiscale Inlichtingen- en Opsporingsdienst (incl. Economische Controle dienst (ECD))
Belastingdienst Opleidingen
Dienst der Domeinen
Ministerie van Justitie
Bestuursdepartement
Dienst Justitiële Inrichtingen
Raad voor de Kinderbescherming
Centraal Justitie Incasso Bureau
Openbaar Ministerie
Immigratie en Naturalisatiedienst
395
Nederlands Forensisch Instituut
Dienst Terugkeer & Vertrek
Ministerie van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit
Bestuursdepartement
Dienst Regelingen (DR)
Agentschap Plantenziektenkundige Dienst (PD)
Algemene Inspectiedienst (AID)
Dienst Landelijk Gebied (DLG)
Voedsel en Waren Autoriteit (VWA)
Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschappen
Bestuursdepartement
Inspectie van het Onderwijs
Erfgoedinspectie
Centrale Financiën Instellingen
Nationaal Archief
Adviesraad voor Wetenschaps- en Technologiebeleid
Onderwijsraad
Raad voor Cultuur
Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid
Bestuursdepartement
Inspectie Werk en Inkomen
Agentschap SZW
Ministerie van Verkeer en Waterstaat
Bestuursdepartement
Directoraat-Generaal Transport en Luchtvaart
Directoraat-generaal Personenvervoer
Directoraat-generaal Water
Centrale diensten (Central Services)
Shared services Organisatie Verkeer en Watersaat
Koninklijke Nederlandse Meteorologisch Instituut KNMI
396
Rijkswaterstaat, Bestuur
De afzonderlijke regionale Diensten van Rijkswaterstaat (de enkelte regionale tjenester under generaldi-
rektoratet for offentlige arbejder og vandforvaltning)
De afzonderlijke specialistische diensten van Rijkswaterstaat (de enkelte specialtjenester under generaldi-
rektoratet for offentlige arbejder og vandforvaltning)
Adviesdienst Geo-Informatie en ICT
Adviesdienst Verkeer en Vervoer (AVV)
Bouwdienst
Corporate Dienst
Data ICT Dienst
Dienst Verkeer en Scheepvaart
Dienst Weg- en Waterbouwkunde (DWW)
Rijksinstituut voor Kunst en Zee (RIKZ)
Rijksinstituut voor Integraal Zoetwaterbeheer en Afvalwaterbehandeling (RIZA)
Waterdienst
Inspectie Verkeer en Waterstaat, Hoofddirectie
Port state Control
Directie Toezichtontwikkeling Communicatie en Onderzoek (TCO)
Toezichthouder Beheer Eenheid Lucht
Toezichthouder Beheer Eenheid Water
Toezichthouder Beheer Eenheid Land
Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer
Bestuursdepartement
Directoraat-generaal Wonen, Wijken en Integratie
Directoraat-generaal Ruimte
Directoraat-general Milieubeheer
Rijksgebouwendienst
VROM Inspectie
Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport
Bestuursdepartement
Inspectie Gezondheidsbescherming, Waren en Veterinaire Zaken
397
Inspectie Gezondheidszorg
Inspectie Jeugdhulpverlening en Jeugdbescherming
Rijksinstituut voor de Volksgezondheid en Milieu (RIVM)
Sociaal en Cultureel Planbureau
Agentschap t.b.v. het College ter Beoordeling van Geneesmiddelen
Tweede Kamer der Staten-Generaal
Eerste Kamer der Staten-Generaal
Raad van State
Algemene Rekenkamer
Nationale Ombudsman
Kanselarij der Nederlandse Orden
Kabinet der Koningin
Raad voor de rechtspraak en de Rechtbanken
ØSTRIG
Bundeskanzleramt
Bundesministerium für europäische und internationale Angelegenheiten
Bundesministerium für Finanzen
Bundesministerium für Gesundheit, Familie und Jugend
Bundesministerium für Inneres
Bundesministerium für Justiz
Bundesministerium für Landesverteidigung
Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft
Bundesministerium für Soziales und Konsumentenschutz
Bundesministerium für Unterricht, Kunst und Kultur
Bundesministerium für Verkehr, Innovation und Technologie
Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit
Bundesministerium für Wissenschaft und Forschung
Österreichische Forschungs- und Prüfzentrum Arsenal Gesellschaft m.b. H
Bundesbeschaffung G.m.b. H
Bundesrechenzentrum G.m.b. H
398
POLEN
Kancelaria Prezydenta RP
Kancelaria Sejmu RP
Kancelaria Senatu RP
Kancelaria Prezesa Rady Ministrów
Sąd Najwyższy
Naczelny Sąd Administracyjny
Wojewódzkie sądy administracyjne
Sądy powszechne — rejonowe, okręgowe i apelacyjne
Trybunał Konstytucyjny
Najwyższa Izba Kontroli
Biuro Rzecznika Praw Obywatelskich
Biuro Rzecznika Praw Dziecka
Biuro Ochrony Rządu
Biuro Bezpieczeństwa Narodowego
Centralne Biuro Antykorupcyjne
Ministerstwo Pracy i Polityki Społecznej
Ministerstwo Finansów
Ministerstwo Gospodarki
Ministerstwo Rozwoju Regionalnego
Ministerstwo Kultury i Dziedzictwa Narodowego
Ministerstwo Edukacji Narodowej
Ministerstwo Obrony Narodowej
Ministerstwo Rolnictwa i Rozwoju Wsi
Ministerstwo Skarbu Państwa
Ministerstwo Sprawiedliwości
Ministerstwo Infrastruktury
Ministerstwo Nauki i Szkolnictwa Wyższego
Ministerstwo Środowiska
Ministerstwo Spraw Wewnętrznych i Administracji
399
Ministerstwo Spraw Zagranicznych
Ministerstwo Zdrowia
Ministerstwo Sportu i Turystyki
Urząd Komitetu Integracji Europejskiej
Urząd Patentowy Rzeczypospolitej Polskiej
Urząd Regulacji Energetyki
Urząd do Spraw Kombatantów i Osób Represjonowanych
Urząd Transportu Kolejowego
Urząd Dozoru Technicznego
Urząd Rejestracji Produktów Leczniczych, Wyrobów Medycznych i Produktów Biobójczych
Urząd do Spraw Repatriacji i Cudzoziemców
Urząd Zamówień Publicznych
Urząd Ochrony Konkurencji i Konsumentów
Urząd Lotnictwa Cywilnego
Urząd Komunikacji Elektronicznej
Wyższy Urząd Górniczy
Główny Urząd Miar
Główny Urząd Geodezji i Kartografii
Główny Urząd Nadzoru Budowlanego
Główny Urząd Statystyczny
Krajowa Rada Radiofonii i Telewizji
Generalny Inspektor Ochrony Danych Osobowych
Państwowa Komisja Wyborcza
Państwowa Inspekcja Pracy
Rządowe Centrum Legislacji
Narodowy Fundusz Zdrowia
Polska Akademia Nauk
Polskie Centrum Akredytacji
Polskie Centrum Badań i Certyfikacji
Polska Organizacja Turystyczna
400
Polski Komitet Normalizacyjny
Zakład Ubezpieczeń Społecznych
Komisja Nadzoru Finansowego
Naczelna Dyrekcja Archiwów Państwowych
Kasa Rolniczego Ubezpieczenia Społecznego
Generalna Dyrekcja Dróg Krajowych i Autostrad
Państwowa Inspekcja Ochrony Roślin i Nasiennictwa
Komenda Główna Państwowej Straży Pożarnej
Komenda Główna Policji
Komenda Główna Straży Granicznej
Inspekcja Jakości Handlowej Artykułów Rolno-Spożywczych
Główny Inspektorat Ochrony Środowiska
Główny Inspektorat Transportu Drogowego
Główny Inspektorat Farmaceutyczny
Główny Inspektorat Sanitarny
Główny Inspektorat Weterynarii
Agencja Bezpieczeństwa Wewnętrznego
Agencja Wywiadu
Agencja Mienia Wojskowego
Wojskowa Agencja Mieszkaniowa
Agencja Restrukturyzacji i Modernizacji Rolnictwa
Agencja Rynku Rolnego
Agencja Nieruchomości Rolnych
Państwowa Agencja Atomistyki
Polska Agencja Żeglugi Powietrznej
Polska Agencja Rozwiązywania Problemów Alkoholowych
Agencja Rezerw Materiałowych
Narodowy Bank Polski
Narodowy Fundusz Ochrony Środowiska i Gospodarki Wodnej
Państwowy Fundusz Rehabilitacji Osób Niepełnosprawnych
401
Instytut Pamięci Narodowej — Komisja Ścigania Zbrodni Przeciwko Narodowi Polskiemu
Rada Ochrony Pamięci Walk i Męczeństwa
Służba Celna Rzeczypospolitej Polskiej
Państwowe Gospodarstwo Leśne »Lasy Państwowe«
Polska Agencja Rozwoju Przedsiębiorczości
Urzędy wojewódzkie
Samodzielne Publiczne Zakłady Opieki Zdrowotnej, jeśli ich organem założycielskim jest minister, cen-
tralny organ administracji rządowej lub wojewoda
PORTUGAL
Presidência do Conselho de Ministros
Ministério das Finanças e da Administração Pública
Ministério da Defesa Nacional
Ministério dos Negócios Estrangeiros
Ministério da Administração Interna
Ministério da Justiça
Ministério da Economia e da Inovação
Ministério da Agricultura, Desenvolvimento Rural e Pescas
Ministério da Educação
Ministério da Ciência, Tecnologia e do Ensino Superior
Ministério da Cultura
Ministério da Saúde
Ministério do Trabalho e da Solidariedade Social
Ministério das Obras Públicas, Transportes e Comunicações
Ministério do Ambiente, do Ordenamento do Território e do Desenvolvimento Regional
Presidença da Republica
Tribunal Constitucional
Tribunal de Contas
Provedoria de Justiça
RUMÆNIEN
Administrația Prezidențială
402
Senatul României
Camera Deputaților
Inalta Curte de Casație și Justiție
Curtea Constituțională
Consiliul Legislativ
Curtea de Conturi
Consiliul Superior al Magistraturii
Parchetul de pe lângă Inalta Curte de Casație și Justiție
Secretariatul General al Guvernului
Cancelaria primului ministru
Ministerul Afacerilor Externe
Ministerul Economiei și Finanțelor
Ministerul Justiției
Ministerul Apărării
Ministerul Internelor și Reformei Administrative
Ministerul Muncii, Familiei și Egalității de Șanse
Ministerul pentru Intreprinderi Mici și Mijlocii, Comerț, Turism și Profesii Liberale
Ministerul Agriculturii și Dezvoltării Rurale
Ministerul Transporturilor
Ministerul Dezvoltării, Lucrărilor Publice și Locuinței
Ministerul Educației Cercetării și Tineretului
Ministerul Sănătății Publice
Ministerul Culturii și Cultelor
Ministerul Comunicațiilor și Tehnologiei Informației
Ministerul Mediului și Dezvoltării Durabile
Serviciul Român de Informații
Serviciul de Informații Externe
Serviciul de Protecție și Pază
Serviciul de Telecomunicații Speciale
Consiliul Național al Audiovizualului
403
Consiliul Concurenței (CC)
Direcția Națională Anticorupție
Inspectoratul General de Poliție
Autoritatea Națională pentru Reglementarea și Monitorizarea Achizițiilor Publice
Consiliul Național de Soluționare a Contestațiilor
Autoritatea Națională de Reglementare pentru Serviciile Comunitare de Utilități Publice (ANRSC)
Autoritatea Națională Sanitară Veterinară și pentru Siguranța Alimentelor
Autoritatea Națională pentru Protecția Consumatorilor
Autoritatea Navală Română
Autoritatea Feroviară Română
Autoritatea Rutieră Română
Autoritatea Națională pentru Protecția Drepturilor Copilului
Autoritatea Națională pentru Persoanele cu Handicap
Autoritatea Națională pentru Turism
Autoritatea Națională pentru Restituirea Proprietăților
Autoritatea Națională pentru Tineret
Autoritatea Națională pentru Cercetare Științifica
Autoritatea Națională pentru Reglementare în Comunicații și Tehnologia Informației
Autoritatea Națională pentru Serviciile Societății Informaționale
Autoritatea Electorală Permanente
Agenția pentru Strategii Guvernamentale
Agenția Națională a Medicamentului
Agenția Națională pentru Sport
Agenția Națională pentru Ocuparea Forței de Muncă
Agenția Națională de Reglementare în Domeniul Energiei
Agenția Română pentru Conservarea Energiei
Agenția Națională pentru Resurse Minerale
Agenția Română pentru Investiții Străine
Agenția Națională pentru Întreprinderi Mici și Mijlocii și Cooperație
Agenția Națională a Funcționarilor Publici
404
Agenția Națională de Administrare Fiscală
Agenția de Compensare pentru Achiziții de Tehnică Specială
Agenția Națională Anti-doping
Agenția Nucleară
Agenția Națională pentru Protecția Familiei
Agenția Națională pentru Egalitatea de Șanse între Bărbați și Femei
Agenția Națională pentru Protecția Mediului
Agenția națională Antidrog
SLOVENIEN
Predsednik Republike Slovenije
Državni zbor Republike Slovenije
Državni svet Republike Slovenije
Varuh človekovih pravic
Ustavno sodišče Republike Slovenije
Računsko sodišče Republike Slovenije
Državna revizijska komisja za revizijo postopkov oddaje javnih naročil
Slovenska akademija znanosti in umetnosti
Vladne službe
Ministrstvo za finance
Ministrstvo za notranje zadeve
Ministrstvo za zunanje zadeve
Ministrstvo za obrambo
Ministrstvo za pravosodje
Ministrstvo za gospodarstvo
Ministrstvo za kmetijstvo, gozdarstvo in prehrano
Ministrstvo za promet
Ministrstvo za okolje in prostor
Ministrstvo za delo, družino in socialne zadeve
Ministrstvo za zdravje
Ministrstvo za javno upravo
405
Ministrstvo za šolstvo in šport
Ministrstvo za visoko šolstvo, znanost in tehnologijo
Ministrstvo za kulturo
Vrhovno sodišče Republike Slovenije
višja sodišča
okrožna sodišča
okrajna sodišča
Vrhovno državno tožilstvo Republike Slovenije
Okrožna državna tožilstva
Državno pravobranilstvo
Upravno sodišče Republike Slovenije
Višje delovno in socialno sodišče
delovna sodišča
Davčna uprava Republike Slovenije
Carinska uprava Republike Slovenije
Urad Republike Slovenije za preprečevanje pranja denarja
Urad Republike Slovenije za nadzor prirejanja iger na srečo
Uprava Republike Slovenije za javna plačila
Urad Republike Slovenije za nadzor proračuna
Policija
Inšpektorat Republike Slovenije za notranje zadeve
Generalštab Slovenske vojske
Uprava Republike Slovenije za zaščito in reševanje
Inšpektorat Republike Slovenije za obrambo
Inšpektorat Republike Slovenije za varstvo pred naravnimi in drugimi nesrečami
Uprava Republike Slovenije za izvrševanje kazenskih sankcij
Urad Republike Slovenije za varstvo konkurence
Urad Republike Slovenije za varstvo potrošnikov
Tržni inšpektorat Republike Slovenije
Urad Republike Slovenije za intelektualno lastnino
406
Inšpektorat Republike Slovenije za elektronske komunikacije, elektronsko podpisovanje in pošto
Inšpektorat za energetiko in rudarstvo
Agencija Republike Slovenije za kmetijske trge in razvoj podeželja
Inšpektorat Republike Slovenije za kmetijstvo, gozdarstvo in hrano
Fitosanitarna uprava Republike Slovenije
Veterinarska uprava Republike Slovenije
Uprava Republike Slovenije za pomorstvo
Direkcija Republike Slovenije za caste
Prometni inšpektorat Republike Slovenije
Direkcija za vodenje investicij v javno železniško infrastrukturo
Agencija Republike Slovenije za okolje
Geodetska uprava Republike Slovenije
Uprava Republike Slovenije za jedrsko varstvo
Inšpektorat Republike Slovenije za okolje in prostor
Inšpektorat Republike Slovenije za delo
Zdravstveni inšpektorat
Urad Republike Slovenije za kemikalije
Uprava Republike Slovenije za varstvo pred sevanji
Urad Republike Slovenije za meroslovje
Urad za visoko šolstvo
Urad Republike Slovenije za mladino
Inšpektorat Republike Slovenije za šolstvo in šport
Arhiv Republike Slovenije
Inšpektorat Republike Slovenije za kulturo in medije
Kabinet predsednika Vlade Republike Slovenije
Generalni sekretariat Vlade Republike Slovenije
Služba vlade za zakonodajo
Služba vlade za evropske zadeve
Služba vlade za lokalno samoupravo in regionalno politiko
Urad vlade za komuniciranje
407
Urad za enake možnosti
Urad za verske skupnosti
Urad za narodnosti
Urad za makroekonomske analize in razvoj
Statistični urad Republike Slovenije
Slovenska obveščevalno-varnostna agencija
Protokol Republike Slovenije
Urad za varovanje tajnih podatkov
Urad za Slovence v zamejstvu in po svetu
Služba Vlade Republike Slovenije za razvoj
Informacijski pooblaščenec
Državna volilna komisija
SLOVAKIET
Ministerier og andre statslige myndigheder i henhold til lov nr. 575/2001 Coll. om opbygningen af rege-
ringens og statsadministrationens myndigheders aktiviteter som affattet i senere bestemmelser:
Kancelária Prezidenta Slovenskej republiky
Národná rada Slovenskej republiky
Ministerstvo hospodárstva Slovenskej republiky
Ministerstvo financií Slovenskej republiky
Ministerstvo dopravy, pôšt a telekomunikácií Slovenskej republiky
Ministerstvo pôdohospodárstva Slovenskej republiky
Ministerstvo výstavby a regionálneho rozvoja Slovenskej republiky
Ministerstvo vnútra Slovenskej republiky
Ministerstvo obrany Slovenskej republiky
Ministerstvo spravodlivosti Slovenskej republiky
Ministerstvo zahraničných vecí Slovenskej republiky
Ministerstvo práce, sociálnych vecí a rodiny Slovenskej republiky
Ministerstvo životného prostredia Slovenskej republiky
Ministerstvo školstva Slovenskej republiky
Ministerstvo kultúry Slovenskej republiky
408
Ministerstvo zdravotníctva Slovenskej republiky
Úrad vlády Slovenskej republiky
Protimonopolný úrad Slovenskej republiky
Štatistický úrad Slovenskej republiky
Úrad geodézie, kartografie a katastra Slovenskej republiky
Úrad jadrového dozoru Slovenskej republiky
Úrad pre normalizáciu, metrológiu a skúšobníctvo Slovenskej republiky
Úrad pre verejné obstarávanie
Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky
Správa štátnych hmotných rezerv Slovenskej republiky
Národný bezpečnostný úrad
Ústavný súd Slovenskej republiky
Najvyšši súd Slovenskej republiky
Generálna prokuratura Slovenskej republiky
Najvyšši kontrolný úrad Slovenskej republiky
Telekomunikačný úrad Slovenskej republiky
Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky
Úrad pre finančný trh
Úrad na ochranu osobn ý ch udajov
Kancelária verejneho ochranu prav
FINLAND
Oikeuskanslerinvirasto — Justitiekanslersämbetet
Liikenne- ja viestintäministeriö — Kommunikationsministeriet
Ajoneuvohallintokeskus AKE — Fordonsförvaltningscentralen AKE
Ilmailuhallinto — Luftfartsförvaltningen
Ilmatieteen laitos — Meteorologiska institutet
Merenkulkulaitos — Sjöfartsverket
Merentutkimuslaitos — Havsforskningsinstitutet
Ratahallintokeskus RHK — Banförvaltningscentralen RHK
Rautatievirasto — Järnvägsverket
409
Tiehallinto — Vägförvaltningen
Viestintävirasto — Kommunikationsverket
Maa- ja metsätalousministeriö — Jord- och skogsbruksministeriet
Elintarviketurvallisuusvirasto — Livsmedelssäkerhetsverket
Maanmittauslaitos — Lantmäteriverket
Maaseutuvirasto — Landsbygdsverket
Oikeusministeriö — Justitieministeriet
Tietosuojavaltuutetun toimisto — Dataombudsmannens byrå
Tuomioistuimet — Domstolar
Korkein oikeus — Högsta domstolen
Korkein hallinto-oikeus — Högsta förvaltningsdomstolen
Hovioikeudet — Hovrätter
Käräjäoikeudet — Tingsrätter
Hallinto-oikeudet — Förvaltningsdomstolar
Markkinaoikeus — Marknadsdomstolen
Työtuomioistuin — Arbetsdomstolen
Vakuutusoikeus — Försäkringsdomstolen
Kuluttajariitalautakunta — Konsumenttvistenämnden
Vankeinhoitolaitos — Fångvårdsväsendet
HEUNI — Yhdistyneiden Kansakuntien yhteydessä toimiva Euroopan kriminaalipolitiikan instituutti —
HEUNI — Europeiska institutet för kriminalpolitik, verksamt i anslutning till Förenta nationerna
Konkurssiasiamiehen toimisto — Konkursombudsmannens byrå
Kuluttajariitalautakunta — Konsumenttvistenämnden
Oikeushallinnon palvelukeskus — Justitieförvaltningens servicecentral
Oikeushallinnon tietotekniikkakeskus — Justitieförvaltningens datateknikcentral
Oikeuspoliittinen tutkimuslaitos (Optula) — Rättspolitiska forskningsinstitutet
Oikeusrekisterikeskus — Rättsregistercentralen
Onnettomuustutkintakeskus — Centralen för undersökning av olyckor
Rikosseuraamusvirasto — Brottspåföljdsverket
Rikosseuraamusalan koulutuskeskus — Brottspåföljdsområdets utbildningscentral
410
Rikoksentorjuntaneuvosto — Rådet för brottsförebyggande
Saamelaiskäräjät — Sametinget
Valtakunnansyyttäjänvirasto — Riksåklagarämbetet
Vankeinhoitolaitos — Fångvårdsväsendet
Opetusministeriö — Undervisningsministeriet
Opetushallitus — Utbildningsstyrelsen
Valtion elokuvatarkastamo — Statens filmgranskningsbyrå
Puolustusministeriö — Försvarsministeriet
Puolustusvoimat — Försvarsmakten
Sisäasiainministeriö — Inrikesministeriet
Väestörekisterikeskus — Befolkningsregistercentralen
Keskusrikospoliisi — Centralkriminalpolisen
Liikkuva poliisi — Rörliga polisen
Rajavartiolaitos — Gränsbevakningsväsendet
Lääninhallitukset — Länstyrelserna
Suojelupoliisi — Skyddspolisen
Poliisiammattikorkeakoulu — Polisyrkeshögskolan
Poliisin tekniikkakeskus — Polisens teknikcentral
Poliisin tietohallintokeskus — Polisens datacentral
Helsingin kihlakunnan poliisilaitos — Polisinrättningen i Helsingfors
Pelastusopisto — Räddningsverket
Hätäkeskuslaitos — Nödcentralsverket
Maahanmuuttovirasto — Migrationsverket
Sisäasiainhallinnon palvelukeskus — Inrikesförvaltningens servicecentral
Sosiaali- ja Terveysministeriö — Social- och hälsovårdsministeriet
Työttömyysturvan muutoksenhakulautakunta — Besvärsnämnden för utkomstskyddsärenden
Sosiaaliturvan muutoksenhakulautakunta — Besvärsnämnden för social trygghet
Lääkelaitos — Läkemedelsverket
Terveydenhuollon oikeusturvakeskus — Rättsskyddscentralen för hälsovården
Säteilyturvakeskus — Strålsäkerhetscentralen
411
Kansanterveyslaitos — Folkhälsoinstitutet
Lääkehoidon kehittämiskeskus ROHTO — Utvecklingscentralen för läkemedelsbe-handling
Sosiaali- ja terveydenhuollon tuotevalvontakeskus — Social- och hälsovårdens produkttillsynscentral
Sosiaali- ja terveysalan tutkimus- ja kehittämiskeskus Stakes — Forsknings- och utvecklingscentralen för
social- och hälsovården Stakes
Vakuutusvalvontavirasto — Försäkringsinspektionen
Työ- ja elinkeinoministeriö — Arbets- och näringsministeriet
Kuluttajavirasto — Konsumentverket
Kilpailuvirasto — Konkurrensverket
Patentti- ja rekisterihallitus — Patent- och registerstyrelsen
Valtakunnansovittelijain toimisto — Riksförlikningsmännens byrå
Valtion turvapaikanhakijoiden vastaanottokeskukset — Statliga förläggningar för asylsökande
Energiamarkkinavirasto - Energimarknadsverket
Geologian tutkimuskeskus — Geologiska forskningscentralen
Huoltovarmuuskeskus — Försörjningsberedskapscentralen
Kuluttajatutkimuskeskus — Konsumentforskningscentralen
Matkailun edistämiskeskus (MEK) — Centralen för turistfrämjande
Mittatekniikan keskus (MIKES) — Mätteknikcentralen
Tekes — teknologian ja innovaatioiden kehittämiskeskus - Tekes — utvecklingscentralen för teknologi
och innovationer
Turvatekniikan keskus (TUKES) — Säkerhetsteknikcentralen
Valtion teknillinen tutkimuskeskus (VTT) — Statens tekniska forskningscentral
Syrjintälautakunta — Nationella diskrimineringsnämnden
Työneuvosto — Arbetsrådet
Vähemmistövaltuutetun toimisto — Minoritetsombudsmannens byrå
Ulkoasiainministeriö — Utrikesministeriet
Valtioneuvoston kanslia — Statsrådets kansli
Valtiovarainministeriö — Finansministeriet
Valtiokonttori — Statskontoret
Verohallinto — Skatteförvaltningen
Tullilaitos — Tullverket
412
Tilastokeskus — Statistikcentralen
Valtion taloudellinen tutkimuskeskus — Statens ekonomiska forskningscentral
Ympäristöministeriö — Miljöministeriet
Suomen ympäristökeskus — Finlands miljöcentral
Asumisen rahoitus- ja kehityskeskus — Finansierings- och utvecklingscentralen för boendet
Valtiontalouden tarkastusvirasto — Statens revisionsverk
SVERIGE
A
Affärsverket svenska kraftnät
Akademien för de fria konsterna
Alkohol- och läkemedelssortiments-nämnden
Allmänna pensionsfonden
Allmänna reklamationsnämnden
Ambassader
Ansvarsnämnd, statens
Arbetsdomstolen
Arbetsförmedlingen
Arbetsgivarverk, statens
Arbetslivsinstitutet
Arbetsmiljöverket
Arkitekturmuseet
Arrendenämnder
Arvsfondsdelegationen
Arvsfondsdelegationen
B
Banverket
Barnombudsmannen
Beredning för utvärdering av medicinsk metodik, statens
Bergsstaten
413
Biografbyrå, statens
Biografiskt lexikon, svenskt
Birgittaskolan
Blekinge tekniska högskola
Bokföringsnämnden
Bolagsverket
Bostadsnämnd, statens
Bostadskreditnämnd, statens
Boverket
Brottsförebyggande rådet
Brottsoffermyndigheten
C
Centrala studiestödsnämnden
D
Danshögskolan
Datainspektionen
Departementen
Domstolsverket
Dramatiska institutet
E
Ekeskolan
Ekobrottsmyndigheten
Ekonomistyrningsverket
Ekonomiska rådet
Elsäkerhetsverket
Energimarknadsinspektionen
Energimyndighet, statens
EU/FoU-rådet
Exportkreditnämnden
414
Exportråd, Sveriges
F
Fastighetsmäklarnämnden
Fastighetsverk, statens
Fideikommissnämnden
Finansinspektionen
Finanspolitiska rådet
Finsk-svenska gränsälvskommissionen
Fiskeriverket
Flygmedicincentrum
Folkhälsoinstitut, statens
Fonden för fukt- och mögelskador
Forskningsrådet för miljö, areella näringar och samhällsbyggande, Formas
Folke Bernadotte Akademin
Forskarskattenämnden
Forskningsrådet för arbetsliv och socialvetenskap
Fortifikationsverket
Forum för levande historia
Försvarets materielverk
Försvarets radioanstalt
Försvarets underrättelsenämnd
Försvarshistoriska museer, statens
Försvarshögskolan
Försvarsmakten
Försäkringskassan
G
Gentekniknämnden
Geologiska undersökning
Geotekniska institut, statens
Giftinformationscentralen
415
Glesbygdsverket
Grafiska institutet och institutet för högre kommunikation- och reklamutbildning
Granskningsnämnden för radio och TV
Granskningsnämnden för försvarsuppfinningar
Gymnastik- och Idrottshögskolan
Göteborgs universitet
H
Handelsflottans kultur- och fritidsråd
Handelsflottans pensionsanstalt
Handelssekreterare
Handelskamrar, auktoriserade
Handikappombudsmannen
Handikappråd, statens
Harpsundsnämnden
Haverikommission, statens
Historiska museer, statens
Hjälpmedelsinstitutet
Hovrätterna
Hyresnämnder
Häktena
Hälso- och sjukvårdens ansvarsnämnd
Högskolan Dalarna
Högskolan i Borås
Högskolan i Gävle
Högskolan i Halmstad
Högskolan i Kalmar
Högskolan i Karlskrona/Ronneby
Högskolan i Kristianstad
Högskolan i Skövde
Högskolan i Trollhättan/Uddevalla
416
Högskolan på Gotland
Högskolans avskiljandenämnd
Högskoleverket
Högsta domstolen
I
ILO kommittén
Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen
Inspektionen för strategiska produkter
Institut för kommunikationsanalys, statens
Institut för psykosocial medicin, statens
Institut för särskilt utbildningsstöd, statens
Institutet för arbetsmarknadspolitisk utvärdering
Institutet för rymdfysik
Institutet för tillväxtpolitiska studier
Institutionsstyrelse, statens
Insättningsgarantinämnden
Integrationsverket
Internationella programkontoret för utbildningsområdet
J
Jordbruksverk, statens
Justitiekanslern
Jämställdhetsombudsmannen
Jämställdhetsnämnden
Järnvägar, statens
Järnvägsstyrelsen
K
Kammarkollegiet
Kammarrätterna
Karlstads universitet
417
Karolinska Institutet
Kemikalieinspektionen
Kommerskollegium
Konjunkturinstitutet
Konkurrensverket
Konstfack
Konsthögskolan
Konstnärsnämnden
Konstråd, statens
Konsulat
Konsumentverket
Krigsvetenskapsakademin
Krigsförsäkringsnämnden
Kriminaltekniska laboratorium, statens
Kriminalvården
Krisberedskapsmyndigheten
Kristinaskolan
Kronofogdemyndigheten
Kulturråd, statens
Kungl. Biblioteket
Kungl. Konsthögskolan
Kungl. Musikhögskolan i Stockholm
Kungl. Tekniska högskolan
Kungl. Vitterhets-, historie- och antikvitetsakademien
Kungl Vetenskapsakademin
Kustbevakningen
Kvalitets- och kompetensråd, statens
Kärnavfallsfondens styrelse
L
Lagrådet
418
Lantbruksuniversitet, Sveriges
Lantmäteriverket
Linköpings universitet
Livrustkammaren, Skoklosters slott och Hallwylska museet
Livsmedelsverk, statens
Livsmedelsekonomiska institutet
Ljud- och bildarkiv, statens
Lokala säkerhetsnämnderna vid kärnkraftverk
Lotteriinspektionen
Luftfartsverket
Luftfartsstyrelsen
Luleå tekniska universitet
Lunds universitet
Läkemedelsverket
Läkemedelsförmånsnämnden
Länsrätterna
Länsstyrelserna
Lärarhögskolan i Stockholm
M
Malmö högskola
Manillaskolan
Maritima muséer, statens
Marknadsdomstolen
Medlingsinstitutet
Meteorologiska och hydrologiska institut, Sveriges
Migrationsverket
Militärhögskolor
Mittuniversitetet
Moderna museet
Museer för världskultur, statens
419
Musikaliska Akademien
Musiksamlingar, statens
Myndigheten för handikappolitisk samordning
Myndigheten för internationella adoptionsfrågor
Myndigheten för skolutveckling
Myndigheten för kvalificerad yrkesutbildning
Myndigheten för nätverk och samarbete inom högre utbildning
Myndigheten för radio och tv
Myndigheten för Sveriges nätuniversitet
Myndigheten för utländska investeringar i Sverige
Mälardalens högskola
N
Nationalmuseum
Nationellt centrum för flexibelt lärande
Naturhistoriska riksmuseet
Naturvårdsverket
Nordiska Afrikainstitutet
Notarienämnden
Nämnd för arbetstagares uppfinningar, statens
Nämnden för statligt stöd till trossamfund
Nämnden för styrelserepresentationsfrågor
Nämnden mot diskriminering
Nämnden för elektronisk förvaltning
Nämnden för RH anpassad utbildning
Nämnden för hemslöjdsfrågor
O
Oljekrisnämnden
Ombudsmannen mot diskriminering på grund av sexuell läggning
Ombudsmannen mot etnisk diskriminering
Operahögskolan i Stockholm
420
P
Patent- och registreringsverket
Patentbesvärsrätten
Pensionsverk, statens
Personregisternämnd statens, SPAR-nämnden
Pliktverk, Totalförsvarets
Polarforskningssekretariatet
Post- och telestyrelsen
Premiepensionsmyndigheten
Presstödsnämnden
R
Rederinämnden
Regeringskansliet
Regeringsrätten
Resegarantinämnden
Registernämnden
Revisorsnämnden
Riksantikvarieämbetet
Riksarkivet
Riksbanken
Riksdagsförvaltningen
Riksdagens ombudsmän
Riksdagens revisorer
Riksgäldskontoret
Rikshemvärnsrådet
Rikspolisstyrelsen
Riksrevisionen
Rikstrafiken
Riksutställningar, Stiftelsen
Riksvärderingsnämnden
421
Rymdstyrelsen
Rådet för Europeiska socialfonden i Sverige
Räddningsverk, statens
Rättshjälpsmyndigheten
Rättshjälpsnämnden
Rättsmedicinalverket
S
Samarbetsnämnden för statsbidrag till trossamfund
Sameskolstyrelsen och sameskolor
Sametinget
SIS, Standardiseringen i Sverige
Sjöfartsverket
Skatterättsnämnden
Skatteverket
Skaderegleringsnämnd, statens
Skiljenämnden i vissa trygghetsfrågor
Skogsstyrelsen
Skogsvårdsstyrelserna
Skogs och lantbruksakademien
Skolverk, statens
Skolväsendets överklagandenämnd
Smittskyddsinstitutet
Socialstyrelsen
Specialpedagogiska institutet
Specialskolemyndigheten
Språk- och folkminnesinstitutet
Sprängämnesinspektionen
Statistiska centralbyrån
Statskontoret
Stockholms universitet
422
Stockholms internationella miljöinstitut
Strålsäkerhetsmyndigheten
Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll
Styrelsen för internationellt utvecklingssamarbete, SIDA
Styrelsen för Samefonden
Styrelsen för psykologiskt försvar
Stängselnämnden
Svenska institutet
Svenska institutet för europapolitiska studier
Svenska ESF rådet
Svenska Unescorådet
Svenska FAO kommittén
Svenska Språknämnden
Svenska Skeppshypotekskassan
Svenska institutet i Alexandria
Sveriges författarfond
Säkerhetspolisen
Säkerhets- och integritetsskyddsnämnden
Södertörns högskola
T
Taltidningsnämnden
Talboks- och punktskriftsbiblioteket
Teaterhögskolan i Stockholm
Tingsrätterna
Tjänstepensions och grupplivnämnd, statens
Tjänsteförslagsnämnden för domstolsväsendet
Totalförsvarets forskningsinstitut
Totalförsvarets pliktverk
Tullverket
Turistdelegationen
423
U
Umeå universitet
Ungdomsstyrelsen
Uppsala universitet
Utlandslönenämnd, statens
Utlänningsnämnden
Utrikesförvaltningens antagningsnämnd
Utrikesnämnden
Utsädeskontroll, statens
V
Valideringsdelegationen
Valmyndigheten
Vatten- och avloppsnämnd, statens
Vattenöverdomstolen
Verket för förvaltningsutveckling
Verket för högskoleservice
Verket för innovationssystem (VINNOVA)
Verket för näringslivsutveckling (NUTEK)
Vetenskapsrådet
Veterinärmedicinska anstalt, statens
Veterinära ansvarsnämnden
Väg- och transportforskningsinstitut, statens
Vägverket
Vänerskolan
Växjö universitet
Växtsortnämnd, statens
Å
Åklagarmyndigheten
Åsbackaskolan
424
Ö
Örebro universitet
Örlogsmannasällskapet
Östervångsskolan
Överbefälhavaren
Överklagandenämnden för högskolan
Överklagandenämnden för nämndemanna-uppdrag
Överklagandenämnden för studiestöd
Överklagandenämnden för totalförsvaret
DET FORENEDE KONGERIGE
Cabinet Office
Office of the Parliamentary Counsel
Central Office of Information
Charity Commission
Crown Estate Commissioners (Vote Expenditure Only)
Crown Prosecution Service
Department for Business, Enterprise and Regulatory Reform
Competition Commission
Gas and Electricity Consumers« Council
Office of Manpower Economics
Department for Children, Schools and Families
Department of Communities and Local Government
Rent Assessment Panels
Department for Culture, Media and Sport
British Library
British Museum
Commission for Architecture and the Built Environment
The Gambling Commission
Historic Buildings and Monuments Commission for England (English Heritage)
Imperial War Museum
425
Museums, Libraries and Archives Council
National Gallery
National Maritime Museum
National Portrait Gallery
Natural History Museum
Science Museum
Tate Gallery
Victoria and Albert Museum
Wallace Collection
Department for Environment, Food and Rural Affairs
Agricultural Dwelling House Advisory Committees
Agricultural Land Tribunals
Agricultural Wages Board and Committees
Cattle Breeding Centre
Countryside Agency
Plant Variety Rights Office
Royal Botanic Gardens, Kew
Royal Commission on Environmental Pollution
Department of Health
Dental Practice Board
National Health Service Strategic Health Authorities
NHS Trusts
Prescription Pricing Authority
Department for Innovation, Universities and Skills
Higher Education Funding Council for England
National Weights and Measures Laboratory
Patent Office
Department for International Development
Department of the Procurator General and Treasury Solicitor
Legal Secretariat to the Law Officers
426
Department for Transport
Maritime and Coastguard Agency
Department for Work and Pensions
Disability Living Allowance Advisory Board
Independent Tribunal Service
Medical Boards and Examining Medical Officers (War Pensions)
Occupational Pensions Regulatory Authority
Regional Medical Service
Social Security Advisory Committee
Export Credits Guarantee Department
Foreign and Commonwealth Office
Wilton Park Conference Centre
Government Actuary’s Department
Government Communications Headquarters
Home Office
HM Inspectorate of Constabulary
House of Commons
House of Lords
Ministry of Defence
Defence Equipment & Support
Meteorological Office
Ministry of Justice
Boundary Commission for England
Combined Tax Tribunal
Council on Tribunals
Court of Appeal — Criminal
Employment Appeals Tribunal
Employment Tribunals
HMCS Regions, Crown, County and Combined Courts (England and Wales)
Immigration Appellate Authorities
427
Immigration Adjudicators
Immigration Appeals Tribunal
Lands Tribunal
Law Commission
Legal Aid Fund (England and Wales)
Office of the Social Security Commissioners
Parole Board and Local Review Committees
Pensions Appeal Tribunals
Public Trust Office
Supreme Court Group (England and Wales)
Transport Tribunal
The National Archives
National Audit Office
National Savings and Investments
National School of Government
Northern Ireland Assembly Commission
Northern Ireland Court Service
Coroners Courts
County Courts
Court of Appeal and High Court of Justice in Northern Ireland
Crown Court
Enforcement of Judgements Office
Legal Aid Fund
Magistrates« Courts
Pensions Appeals Tribunals
Northern Ireland, Department for Employment and Learning
Northern Ireland, Department for Regional Development
Northern Ireland, Department for Social Development
Northern Ireland, Department of Agriculture and Rural Development
Northern Ireland, Department of Culture, Arts and Leisure
428
Northern Ireland, Department of Education
Northern Ireland, Department of Enterprise, Trade and Investment
Northern Ireland, Department of the Environment
Northern Ireland, Department of Finance and Personnel
Northern Ireland, Department of Health, Social Services and Public Safety
Northern Ireland, Office of the First Minister and Deputy First Minister
Northern Ireland Office
Crown Solicitor’s Office
Department of the Director of Public Prosecutions for Northern Ireland
Forensic Science Laboratory of Northern Ireland
Office of the Chief Electoral Officer for Northern Ireland
Police Service of Northern Ireland
Probation Board for Northern Ireland
State Pathologist Service
Office of Fair Trading
Office for National Statistics
National Health Service Central Register
Office of the Parliamentary Commissioner for Administration and Health Service Commissioners
Paymaster General’s Office
Postal Business of the Post Office
Privy Council Office
Public Record Office
HM Revenue and Customs
The Revenue and Customs Prosecutions Office
Royal Hospital, Chelsea
Royal Mint
Rural Payments Agency
Scotland, Auditor-General
Scotland, Crown Office and Procurator Fiscal Service
Scotland, General Register Office
429
Scotland, Queen’s and Lord Treasurer’s Remembrancer
Scotland, Registers of Scotland
The Scotland Office
The Scottish Ministers
Architecture and Design Scotland
Crofters Commission
Deer Commission for Scotland
Lands Tribunal for Scotland
National Galleries of Scotland
National Library of Scotland
National Museums of Scotland
Royal Botanic Garden, Edinburgh
Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Scotland
Scottish Further and Higher Education Funding Council
Scottish Law Commission
Community Health Partnerships
Special Health Boards
Health Boards
The Office of the Accountant of Court
High Court of Justiciary
Court of Session
HM Inspectorate of Constabulary
Parole Board for Scotland
Pensions Appeal Tribunals
Scottish Land Court
Sheriff Courts
Scottish Police Services Authority
Office of the Social Security Commissioners
The Private Rented Housing Panel and Private Rented Housing Committees
Keeper of the Records of Scotland
430
The Scottish Parliamentary Body Corporate
HM Treasury
Office of Government Commerce
United Kingdom Debt Management Office
The Wales Office (Office of the Secretary of State for Wales)
The Welsh Ministers
Higher Education Funding Council for Wales
Local Government Boundary Commission for Wales
The Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Wales
Valuation Tribunals (Wales)
Welsh National Health Service Trusts and Local Health Boards
Welsh Rent Assessment Panels
BILAG II
LISTE OVER DE I ARTIKEL 2, STK. 1, NR. 6), LITRA A), OMHANDLEDE
AKTIVITETER
I tilfælde af forskellige fortolkninger mellem CPV og NACE gælder CPV-nomenklaturen
NACE Rev. 11) CPV-kode
HOVEDAFDELING F BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED
Hoved-
gruppe
Gruppe
Under-
gruppe
Beskrivelse Bemærkninger
45 Bygge- og anlægsvirk-
somhed
Denne hovedgruppe omfatter:
- opførelse af nye bygninger og
bygværker, restaurering og almin-
delige reparationer.
45000000
45,1 Forberedende bygge-
pladsarbejder
45100000
45,11 Nedrivning af bygnin-
ger; jordarbejder
Denne undergruppe omfatter:
- nedrivning af bygninger og andre
bygværker
- rydning af byggepladser
- jordarbejder: afgravning, påfyld-
ning, nivellering og planering af
byggepladser, grøftegravning, fjer-
45110000
431
nelse af klippe og sten, spræng-
ning etc.
- klargøring til minedrift:
- Fjernelse af overjord og anden
klargøring samt andet forbereden-
de arbejde i forbindelse med mine-
anlæg
Denne undergruppe omfatter også:
- Byggepladsafvanding
- afvanding af landbrugs- og skov-
brugsarealer.
45,12 Prøveboringer og andre
former for boringer
Denne undergruppe omfatter:
- prøveboringer og udtagning af
prøver i forbindelse med bygge-
og anlægsarbejder, geofysiske og
geologiske undersøgelser eller til
lignende formål
Denne undergruppe omfatter ikke:
- boring af olie- og gasprodukti-
onsbrønde, jf. 11.20
- brøndboring, jf. 45.25
- skaktsænkning, jf. 45.25
- olie- og gasprospektering, geofy-
siske, geologiske og seismiske un-
dersøgelser, jf. 74.20
45120000
45,2 Opførelse af bygninger
eller dele heraf; anlægs-
arbejder
45200000
45,21 Almindelige byggear-
bejder omfattende byg-
ninger og ingeniørarbej-
de
Denne undergruppe omfatter:
- opførelse af alle typer bygninger
og udførelse af anlægsarbejder
- broer, herunder til hovedveje ud-
ført som pæledæk, viadukter, tun-
neler og undergrundsbaner
- fjernrørledninger, kommunikati-
ons- og elledninger
- rørledninger samt kommunikati-
ons- og elledninger i byer
- supplerende anlægsarbejder i by-
er
- samling og opførelse af præfabri-
kerede bygninger på stedet
Denne undergruppe omfatter ikke:
servicevirksomhed i forbindelse
med olie- og gasudvinding, jf.
11.20
- opførelse af komplette, præfabri-
kerede bygninger af dele — ikke
45210000
Undtagen:
– 45213316
45220000
45231000
45232000
432
af beton — som er af egen produk-
tion, jf. hovedgruppe 20, 26 og 28
- bygge- og anlægsarbejder, undta-
gen opførelse af bygninger, i for-
bindelse med stadioner, svømme-
bassiner, sportshaller, tennisbaner,
golfbaner og andre sportsanlæg jf.
45.23
- installationsvirksomhed, jf. 45.3
- færdiggørelse af bygninger, jf.
45.4
- arkitekt- og ingeniørvirksomhed,
jf. 74.20
- byggeledelse i forbindelse med
bygge- og anlægsarbejder, jf.
74.20
45,22 Udførelse af tagdækning
og tagkonstruktioner
Denne undergruppe omfatter:
- udførelse af tagkonstruktioner
- udførelse af tagdækning
- fugtisolering
45261000
45,23 Anlæg af veje, flyve-
pladser og sportsanlæg
Denne undergruppe omfatter:
- anlæg af motorveje, veje, gader
og andre køreveje og gangstier
- anlæg af jernbaner
- anlæg af start- og landingsbaner
til fly
- anlægsarbejder i forbindelse med
stadioner, svømmebassiner, sports-
haller, tennisbaner, golfbaner og
andre sportsanlæg
- vejafstribning og afmærkning af
parkeringsbåse.
Denne undergruppe omfatter ikke:
- forberedende jordarbejder, jf.
45.11.
45212212 og
DA03
45230000
undtagen:
– 45231000
– 45232000
– 45234115
45,24 Udførelse af vandbyg-
ningsanlæg
Denne undergruppe omfatter:
- anlæg af:
- sejlløb, havne- og flodbygnings-
værker, lystbådehavne (marinaer),
sluser osv.
- dæmninger og diger
- opmudring
- arbejder under vand.
45240000
45,25 Anden bygge- og an-
lægsvirksomhed, som
kræver specialisering
Denne undergruppe omfatter:
- bygge- og anlægsaktiviteter in-
den for et område, som er fælles
for forskellige byggearbejder, og
45250000
45262000
433
som kræver specialisering eller
specialudstyr
- udførelse af fundamenter, herun-
der nedramning af pæle
- brøndboring, skaktsænkning
- opstilling af stålprofiler, som ik-
ke er af egen produktion
- bøjning af stålprofiler
- opmuring og stensætning
- opstilling og demontering af stil-
ladser og arbejdsplatforme, herun-
der også udlejning heraf
- opførelse/opstilling af skorstene
og montering af industriovne.
Denne undergruppe omfatter ikke:
- udlejning af stilladser uden op-
stilling og demontering, jf. 71.32.
45,3 Bygningsinstallations-
virksomhed
45300000
45,31 El-installationsvirksom-
hed
Denne undergruppe omfatter:
installation i bygninger eller andre
bygværker af:
- elkabler og elarmaturer
- telekommunikationsanlæg
- elektriske varmeanlæg
- lokale antenneanlæg og radioan-
tenner
- brandalarmer
- tyverialarmer
- elevatorer og rullende trapper
- lynafledere mv.
45213316
45310000
Undtagen:
– 45316000
45,32 Isoleringsvirksomhed Denne undergruppe omfatter:
- installation af varme-, lyd- eller
vibrationsisolering i bygninger el-
ler andre bygværker
Denne undergruppe omfatter ikke:
- fugtisolering, jf. 45.22.
45320000
45,33 VVS-installatører og
blikkenslager-forretnin-
ger
Denne undergruppe omfatter:
- installation i bygninger eller an-
dre bygværker af:
- rør- og sanitetsudstyr
- gasarmaturer
- varme-, ventilations-, køle- eller
airconditionudstyr og -kanaler
- sprinkleranlæg
Denne undergruppe omfatter ikke:
45330000
434
- installation af elektriske varme-
anlæg, jf. 45.31.
45,34 Anden installationsvirk-
somhed
Denne undergruppe omfatter:
- installation af belysnings- og sig-
nalanlæg til veje, jernbaner, luft-
havne og havne
- installation af armaturer og kom-
ponenter ikke andet steds nævnt i
bygninger eller andre bygnings-
værker.
45234115
45316000
45340000
45,4 Færdiggørelse af byg-
ninger
45400000
45,41 Stukkatørvirksomhed Denne undergruppe omfatter:
- udførelse i bygninger eller andre
bygværker af indvendige og ud-
vendige pudse- og stukkatørarbej-
der, herunder også af det underlig-
gende pudslag.
45410000
45,42 Tømrer- og bygnings-
snedkerforretninger
Denne undergruppe omfatter:
- i- og opsætning af udstyr, som
ikke er af egen produktion: døre,
vinduer, dør- og vinduesrammer,
elementkøkkener, trapper, butiks-
tilbehør o.l. af træ eller andre ma-
terialer
- indvendige færdiggørelsesarbej-
der, som f.eks. lofter, vægbeklæd-
ning af træ, flytbare skillevægge
mv.
Denne undergruppe omfatter ikke:
- lægning af parketgulve og andre
gulve af træ, jf. 45.43
45420000
45,43 Udførelse af gulvbelæg-
ninger og vægbeklæd-
ning
Denne undergruppe omfatter:
- udførelse i bygninger eller andre
bygværker af arbejder vedrørende:
- væg- eller gulvfliser af keramik,
beton eller tilhuggede sten
- parket og anden gulvbelægning
af træ, samt tæpper og gulvbelæg-
ninger af linoleum
- herunder også af gummi eller
plast
- gulvbelægninger eller vægbe-
klædninger af terrazzo, marmor,
granit eller skifer
- tapet
45430000
435
45,44 Maler- og glarmesterfor-
retninger
Denne undergruppe omfatter:
- indvendig og udvendig maling af
bygninger
- maling af broer mv.
- isætning af glas, spejle mv.
Denne undergruppe omfatter ikke:
- isætning af vinduer, jf. 45.42.
45440000
45,45 Andet færdiggørelsesar-
bejde
Denne undergruppe omfatter:
- anlæg af private svømmebassiner
- damprensning, sandblæsning o.l.
af facader
- andet færdiggørelsesarbejde i og
på bygninger i.a.n.
Denne undergruppe omfatter ikke:
- indvendig rengøring af bygninger
og andre bygværker, jf. 74.70.
45212212 og
DA04
45450000
45,5 Udlejning af entrepre-
nørmateriel med betje-
ningspersonale
45500000
45,50 Udlejning af entrepre-
nørmateriel med betje-
ningspersonale
Denne undergruppe omfatter ikke:
- udlejning af entreprenørmateriel
uden betjeningspersonale, jf.
71.32.
45500000
1) Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT
L 293 af 24.10.1990, s. 1).
BILAG III
LISTE OVER DE I ARTIKEL 4, LITRA b), OMHANDLEDE VARER VEDRØRENDE
KONTRAKTER TILDELT AF ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER INDEN FOR
FORSVARSOMRÅDET
Den eneste tekst, der er gældende ved anvendelsen af dette direktiv, er teksten i bilag 1, punkt 3, i
GPA-aftalen, som følgende vejledende liste over produkter er baseret på:
Kapitel 25: Salt; svovl, jord- og stenarter, gips, kalk og cement
Kapitel 26: Malme, slagger og aske
Kapitel 27: Mineralske brændselsstoffer, mineralolier og destillationsprodukter deraf, bituminø-
se stoffer, mineralsk voks
undtagen:
ex ex 27.10: Særlige maskinbrændselsstoffer
436
Kapitel 28: Uorganiske kemikalier, uorganiske og organiske forbindelser af ædle metaller, af
sjældne jordarters metaller, af radioaktive grundstoffer og af isotoper
undtagen:
ex ex 28.09: Eksplosive stoffer
ex ex 28.13: Eksplosive stoffer
ex ex 28.14: Tåregas
ex ex 28.28: Eksplosive stoffer
ex ex 28.32: Eksplosive stoffer
ex ex 28.39: Eksplosive stoffer
ex ex 28.50: Giftige stoffer
ex ex 28.51: Giftige stoffer
ex ex 28.54: Eksplosive stoffer
Kapitel 29: Organiske kemikalier
undtagen:
ex ex 29.03: Eksplosive stoffer
ex ex 29.04: Eksplosive stoffer
ex ex 29.07: Eksplosive stoffer
ex ex 29.08: Eksplosive stoffer
ex ex 29.11: Eksplosive stoffer
ex ex 29.12: Eksplosive stoffer
ex ex 29.13: Giftige stoffer
ex ex 29.14: Giftige stoffer
ex ex 29.15: Giftige stoffer
ex ex 29.21: Giftige stoffer
ex ex 29.22: Giftige stoffer
ex ex 29.23: Giftige stoffer
ex ex 29.26: Eksplosive stoffer
ex ex 29.27: Giftige stoffer
ex ex 29.29: Eksplosive stoffer
Kapitel 30: Farmaceutiske produkter
Kapitel 31: Gødningsstoffer
Kapitel 32: Garve- og farvestofekstrakter, garvesyrer og derivater deraf, farvestoffer, lakker og
malervarer, kit og spartelmasse, trykfarver, blæk og tusch
Kapitel 33: Flygtige vegetabilske olier og resinoider, parfumevarer, kosmetik og toiletmidler
Kapitel 34: Sæbe, organiske overfladeaktive stoffer samt vaske- og rengøringsmidler, smøre-
midler, syntetisk voks og tilberedt voks, pudse- og skuremidler, lys og lignende pro-
dukter, modellermasse og dentalvoks
Kapitel 35: Proteiner, lim og klister, enzymer
Kapitel 37: Fotografiske og kinematografiske artikler
Kapitel 38: Diverse kemiske produkter
undtagen:
ex ex 38.19: Giftige stoffer
Kapitel 39: Plast (celluloseethere og celluloseestere, kunstharpikser og andre plastsubstanser)
samt varer deraf
undtagen:
ex ex 39.03: Eksplosive stoffer
Kapitel 40: Naturgummi (kautsjuk), syntetgummi og facis samt varer deraf
437
undtagen:
ex ex 40.11: Bildæk
Kapitel 41: Råhuder og skind samt læder
Kapitel 42: Varer af læder, sadelmagerarbejder, rejseartikler, håndtasker og lign., varer af tarme
Kapitel 43: Pelsskind og kunstigt pelsskind samt varer deraf
Kapitel 44: Træ og varer deraf, trækul
Kapitel 45: Kork og varer deraf
Kapitel 46: Kurvemagerarbejder og andre varer af flettematerialer
Kapitel 47: Materialer til papirfremstilling
Kapitel 48: Papir og pap, varer af papirmasse, papir og pap
Kapitel 49: Bøger, aviser, billeder og andre tryksager, håndskrevne eller maskinskrevne arbej-
der samt tegninger
Kapitel 65: Hovedbeklædning og dele dertil
Kapitel 66: Paraplyer, parasoller, spadserestokke, siddestokke, piske, ridepiske samt dele dertil
Kapitel 67: Bearbejdede fjer og dun samt varer af fjer og dun, kunstige blomster, varer af men-
neskehår
Kapitel 68: Varer af sten, gips, cement, asbest, glimmer og lignende materialer
Kapitel 69: Keramiske produkter
Kapitel 70: Glas og glasvarer
Kapitel 71: Perler, ædel- og halvædelstene, ædle metaller, ædelmetaldublé samt varer af disse
materialer, bijouterivarer
Kapitel 73: Jern og stål og varer deraf
Kapitel 74: Kobber og varer deraf
Kapitel 75: Nikkel og varer deraf
Kapitel 76: Aluminium og varer deraf
Kapitel 77: Magnesium og beryllium samt varer deraf
Kapitel 78: Bly og varer deraf
Kapitel 79: Zink og varer deraf
Kapitel 80: Tin og varer deraf
Kapitel 81: Andre uædle metaller, der anvendes i den metallurgiske industri, samt varer deraf
Kapitel 82: Værktøj, redskaber, knive, skeer og gafler samt dele dertil af uædle metaller
undtagen:
ex ex 82.05: Værktøj
ex ex 82.07: Værktøj, dele
Kapitel 83: Diverse varer af uædle metaller
Kapitel 84: Dampkedler, maskiner og apparater samt mekaniske redskaber
undtagen:
ex ex 84.06: Motorer
ex ex 84.08: Andre kraftmaskiner
ex ex 84.45: Maskiner
ex ex 84.53: Automatiske databehandlingsmaskiner
ex ex 84.55: Dele til maskiner henhørende under pos. 84.53
ex ex 84.59: Atomreaktorer
Kapitel 85: Elektriske maskiner og apparater og elektrisk materiel samt dele dertil
undtagen:
ex ex 85.13: Telekommunikationsudstyr
438
ex ex 85.15: Sendere
Kapitel 86: Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje samt dele dertil,
jernbane- og sporvejsmateriel, trafikreguleringsudstyr af enhver art (ikke elektrisk)
undtagen:
ex ex 86.02: Pansrede elektriske lokomotiver
ex ex 86.03: Andre pansrede lokomotiver
ex ex 86.05: Pansrede vogne
ex ex 86.06: Reparationsvogne
ex ex 86.07: Vogne
Kapitel 87: Køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje) samt dele dertil
undtagen:
ex ex 87.08: Tanks og andre pansrede køretøjer
ex ex 87.01: Traktorer
ex ex 87.02: Militærkøretøjer
ex ex 87.03: Kranvogne
ex ex 87.09: Motorcykler
ex ex 87.14: Påhængsvogne
Kapitel 89: Skibe, både og flydende materiel
undtagen:
ex ex 89.01A: Krigsskibe
Kapitel 90: Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater, målekontrol-
og præcisionsinstrumenter og -apparater, medicinske og kirurgiske instrumenter og
apparater samt dele dertil
undtagen:
ex ex 90.05: Kikkerter (binokulære)
ex ex 90.13: Forskellige instrumenter, lasere
ex ex 90.14: Afstandsmålere
ex ex 90.28: Elektriske og elektroniske måleinstrumenter
ex ex 90.11: Mikroskoper
ex ex 90.17: Instrumenter til medicinsk brug
ex ex 90.18: Apparater til mekanoterapi
ex ex 90.19: Ortopædiske artikler
ex ex 90.20: Røntgenapparater
Kapitel 91: Fremstilling af ure
Kapitel 92: Musikinstrumenter, lydoptagere eller lydgengivere, billed- og lydoptagere eller bil-
led- og lydgengivere til fjernsyn, dele og tilbehør til de nævnte instrumenter og ap-
parater
Kapitel 94: Møbler og dele dertil, hospitalssenge, madrasser, dyner, puder og lignende
undtagen:
ex ex 94.01A: Flysæder
Kapitel 95: Varer af udskærings- og støbematerialer
Kapitel 96: Koste, børster, pensler, pudderkvaster og sigter
Kapitel 98: Diverse varer
BILAG IV
439
KRAV TIL VÆRKTØJER OG ANORDNINGER TIL ELEKTRONISK MODTAGELSE AF
TILBUD, ANSØGNINGER OM DELTAGELSE SAMT PLANER OG PROJEKTER I
FORBINDELSE MED PROJEKTKONKURRENCER
Værktøjer og anordninger til elektronisk modtagelse af tilbud, ansøgninger om deltagelse samt planer
og projekter i forbindelse med projektkonkurrencer skal ved tekniske midler og passende procedurer
mindst garantere følgende:
a) det nøjagtige tidspunkt og den nøjagtige dato for modtagelse af tilbud/ansøgninger om delta-
gelse samt planer og projekter kan fastslås med sikkerhed
b) det kan med rimelighed sikres, at ingen kan få adgang til oplysninger, som er fremsendt i med-
før af disse krav, før udløbet af de fastsatte frister
c) kun bemyndigede personer kan fastsætte eller ændre datoerne for åbning af de modtagne op-
lysninger
d) på de forskellige stadier af udbudsproceduren eller af projektkonkurrencen må kun bemyndi-
gede personer få adgang til alle eller en del af de indsendte oplysninger
e) kun bemyndigede personer må give adgang til indsendte oplysninger og kun efter den anførte
dato
f) oplysninger, som er modtaget og åbnet i overensstemmelse med de foreliggende krav, er kun
tilgængelige for personer, der er bemyndiget til at få kendskab hertil
g) når adgangsforbuddene eller -betingelserne i litra b), c), d), e) og f) overtrædes eller forsøges
overtrådt, skal det i rimelig grad sikres, at overtrædelsen klart kan spores.
BILAG V
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OG MEDDELELSER
DEL A
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om offentliggørelse af en forhåndsmeddelelse i
en køberprofil
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.
3. Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er
eller kan være tale om en anden form for fælles udbud.
4. CPV-koder.
5. »Køberprofilens« internetadresse (URL).
6. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen om offentliggørelse af forhåndsmeddelelsen vedrøren-
de køberprofilen.
DEL B
Oplysninger, der skal angives i forhåndsmeddelelser
(jf. artikel 48)
I. Oplysninger, der skal angives under alle omstændigheder
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
440
2. Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til
udbudsdokumenterne.
Når der ikke er fri, direkte og fuld adgang af de grunde, der er anført i artikel 53, stk. 1, andet
og tredje afsnit, angives det, hvordan der kan opnås adgang til udbudsdokumenterne.
3. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.
4. Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er
eller kan være tale om en anden form for fælles udbud.
5. CPV-koder. Når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delle-
verance.
6. NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
bygge- og anlægskontrakter eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i for-
bindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter. Når kontrakten er opdelt i delleveran-
cer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.
7. Kort beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af
værdi af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang.
8. Hvis denne bekendtgørelse ikke anvendes til indkaldelse af tilbud, de foreløbige datoer for of-
fentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse eller udbudsbekendtgørelser vedrørende den eller
de kontrakter, der er nævnt i denne forhåndsmeddelelse.
9. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.
10. Andre relevante oplysninger.
11. Angivelse af, om kontrakten er omfattet af GPA-aftalen.
II. Yderligere oplysninger, som skal angives, når bekendtgørelsen anvendes til indkaldelse af
tilbud (artikel 48, stk. 2)
1. En henvisning til, at interesserede økonomiske operatører underretter myndighederne om deres
interesse i kontrakten eller kontrakterne.
2. Tildelingsprocedurens art (begrænsede udbud, uanset om de omfatter et dynamisk indkøbssy-
stem eller ej, eller udbud med forhandling).
3. Følgende angives:
a) Hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette.
b) Hvis der er tale om et dynamisk indkøbssystem, angives dette.
4. Hvis det allerede er fastsat, tidsramme for levering af varer, bygge- og anlægsarbejder eller tje-
nesteydelser og kontraktens varighed.
5. Hvis de allerede er fastsat, betingelserne for deltagelse, herunder:
a) i givet fald angivelse af, at det er en offentlig kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder,
eller hvis udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse
b) i givet fald angivelse af, om levering af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestem-
melse er forbeholdt en bestemt profession
c) kort beskrivelse af udvælgelseskriterierne
6. Hvis de allerede er fastsat, en kort beskrivelse af kriterierne for tildeling af kontrakten:
7. Hvis det allerede er kendt, det anslåede samlede omfang af kontrakten eller kontrakterne; når
kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.
8. Sidste frist for modtagelse af interessetilkendegivelser.
9. Den adresse, hvortil interessetilkendegivelser skal sendes.
10. Det eller de sprog, ansøgninger eller tilbud skal være affattet på.
11. Følgende angives:
a) Om der kræves eller accepteres elektronisk indsendelse af tilbud eller ansøgninger om del-
tagelse.
441
b) Om der vil blive anvendt elektronisk bestilling.
c) Om der vil blive anvendt elektronisk fakturering.
d) Om elektronisk betaling vil blive accepteret.
12. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager
støtte fra EU-fonde.
13. Navn og adresse på det organ, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af
sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer
og e-mailadresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger.
DEL C
Oplysninger, der skal angives i udbudsbekendtgørelser
(jf. artikel 49)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2. Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til
udbudsdokumenterne.
Når der ikke er fri, direkte og fuld adgang af de grunde, der er anført i artikel 53, stk. 1, andet
og tredje afsnit, angives det, hvordan der kan opnås adgang til udbudsdokumenterne.
3. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.
4. Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er
tale om en anden form for fælles udbud.
5. CPV-koder. Når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delle-
verance.
6. NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
bygge- og anlægskontrakter eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i for-
bindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter. Når kontrakten er opdelt i delleveran-
cer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.
7. Beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af værdi
af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang. Når kontrakten er opdelt i delle-
verancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. I givet fald beskrivelse af løsnings-
muligheder.
8. Det anslåede samlede omfang af kontrakten eller kontrakterne. Når kontrakten er opdelt i del-
leverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.
9. Accept af eller forbud mod alternative tilbud.
10. Tidsramme for levering af varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og så vidt mu-
ligt kontraktens varighed
a) I tilfælde af rammeaftaler oplyses ligeledes rammeaftalens planlagte løbetid, i givet fald
med begrundelse af en løbetid, der overskrider fire år. I det omfang det er muligt, værdien
eller omfanget og hyppigheden af de kontrakter, der skal tildeles, og eventuelt påtænkt
største antal økonomiske aktører, der kan deltage.
b) I tilfælde af et dynamisk indkøbssystem oplyses ligeledes systemets planlagte løbetid. I
det omfang det er muligt, værdien eller omfanget og hyppigheden af de kontrakter, der
skal tildeles.
11. Betingelser for deltagelse, herunder:
a) i givet fald angivelse af, at det er en offentlig kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder,
eller hvis udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse
442
b) i givet fald angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ be-
stemmelse er forbeholdt en bestemt profession; henvisning til den pågældende lov eller
administrative bestemmelse
c) en liste over og kort beskrivelse af kriterier vedrørende de økonomiske aktørers personlige
forhold, som kan føre til deres udelukkelse, og af udvælgelseskriterier; eventuelle speci-
fikke minimumstærskelkrav; angivelse af krævede oplysninger (egenerklæringer, doku-
mentation).
12. Tildelingsprocedurens art. Eventuelt begrundelse for anvendelse af en hasteprocedure (offent-
ligt og begrænset udbud og udbud med forhandling).
13. Følgende angives:
a) Hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette.
b) Hvis der er tale om et dynamisk indkøbssystem, angives dette.
c) Hvis der er tale om en elektronisk auktion, angives dette (i forbindelse med offentlige eller
begrænsede udbud eller udbud med forhandling).
14. Når kontrakter er opdelt i delleverancer, angivelse af, om de økonomiske aktører har mulighed
for at afgive tilbud på en, flere og/eller samtlige delleverancer. Angivelse af enhver mulig be-
grænsning af antallet af delleverancer, som kan tildeles en og samme tilbudsgiver. Hvis kon-
trakten ikke er opdelt i delleverancer, angivelse af grundene hertil, medmindre disse oplysnin-
ger er givet i den individuelle rapport.
15. I forbindelse med begrænset udbud, udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller
innovationspartnerskab, hvor der gøres brug af muligheden for at begrænse antallet af ansøge-
re, der opfordres til at indgive tilbud, at forhandle eller til dialog: mindste antal og eventuelt
største antal ønskede ansøgere og objektive kriterier til udvælgelse af de relevante ansøgere.
16. I forbindelse med udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller innovationspartner-
skab oplyses i givet fald, at der er tale om en procedure, der finder sted i flere faser for efter-
hånden at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, eller løsninger, der skal drøftes.
17. Eventuelt særlige betingelser for opfyldelsen af kontrakten.
18. Kriterier, der skal anvendes for tildeling af kontrakten eller kontrakterne. Undtagen i tilfælde,
hvor det økonomisk mest fordelagtige tilbud identificeres alene på grundlag af prisen, skal kri-
terierne for udvælgelse af det økonomisk mest fordelagtige tilbud samt deres vægtning anfø-
res, når de ikke fremgår af specifikationerne, eller ved konkurrencepræget dialog af det beskri-
vende dokument.
19. Sidste frist for modtagelse af tilbud (offentlige udbud) eller ansøgninger om deltagelse (be-
grænset udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssystemer, konkurrencepræget
dialog og innovative partnerskaber).
20. Den adresse, hvortil tilbud eller ansøgninger om deltagelse skal sendes.
21. I forbindelse med offentlige udbud
a) periode, i hvilken tilbudsgiveren er forpligtet til at vedstå sit bud
b) dato, klokkeslæt og sted for åbningen af tilbuddene
c) personer, der har adgang til at overvære åbningen.
22. Det eller de sprog, tilbuddene eller ansøgningerne om deltagelse skal være affattet på:
23. Følgende angives:
a) Om der accepteres elektronisk indsendelse af tilbud eller ansøgninger om deltagelse.
b) Om der vil blive anvendt elektronisk bestilling.
c) Om der accepteres elektronisk fakturering.
d) Om der vil blive anvendt elektronisk betaling.
24. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager
støtte fra EU-fonde.
443
25. Navn og adresse på det organ, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af
sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer
og e-mailadresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger.
26. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende,
som er relevante for den eller de kontrakter, der offentliggøres i denne bekendtgørelse.
27. I forbindelse med kontrakter, der kan fornyes, den anslåede tidsplan for yderligere bekendtgø-
relser, der skal offentliggøres.
28. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.
29. Angivelse af, om kontrakten er omfattet af GPA-aftalen.
30. Andre relevante oplysninger.
DEL D
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om indgåede kontrakter
(jf. artikel 50)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.
3. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er
tale om en anden form for fælles udbud.
4. CPV-koder.
5. NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i
forbindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter.
6. Beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af de va-
rer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang. Når kontrakten er opdelt i delleveran-
cer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. I givet fald beskrivelse af løsningsmulig-
heder.
7. Tildelingsprocedurens art. I forbindelse med udbud med forhandling uden forudgående offent-
liggørelse, begrundelse.
8. Følgende angives:
a) Hvis der var tale om en rammeaftale, angives dette.
b) Hvis der var tale om et dynamisk indkøbssystem, angives dette.
9. Kriterier, jf. artikel 67, der blev lagt til grund ved tildeling af kontrakten eller kontrakterne:
Angivelse af, om der blev afholdt en elektronisk auktion (i forbindelse med offentlige eller be-
grænsede udbud eller udbud med forhandling).
10. Datoen for indgåelsen af kontrakten eller kontrakterne eller rammeafgørelsen eller rammeaf-
gørelserne efter beslutningen om at tildele eller indgå den/dem.
11. Antal modtagne tilbud for hver kontrakttildeling, herunder:
a) antal tilbud modtaget fra økonomiske operatører, som er små og mellemstore virksomhe-
der
b) antal tilbud modtaget fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland
c) antal tilbud modtaget elektronisk.
12. For hver kontrakttildeling, navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer
samt e-mail- og internetadresse for den eller de valgte tilbudsgivere, herunder:
a) oplysninger om, hvorvidt den valgte tilbudsgiver er en lille og mellemstor virksomhed
b) oplysninger om, hvorvidt kontrakten blev tildelt en sammenslutning af økonomiske opera-
tører (joint venture, konsortium eller andet).
444
13. Værdien af det eller de antagne tilbud eller af det højeste og det laveste tilbud, der blev taget i
betragtning ved tildeling af kontrakten.
14. I givet fald, for hver kontrakttildeling, hvilken del af kontrakten der vil kunne gives i underen-
treprise, samt værdien af denne del.
15. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager
støtte fra EU-fonde.
16. Navn og adresse på det organ, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af
sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer
og e-mailadresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger.
17. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende,
som er relevante for den eller de kontrakter, der offentliggøres i denne bekendtgørelse.
18. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.
19. Andre relevante oplysninger.
DEL E
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om projektkonkurrencer
(jf. artikel 79, stk. 1)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2. Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til
udbudsdokumenterne.
Når der ikke er fri, direkte og fuld adgang af de grunde, der er anført i artikel 53, stk. 1, andet
og tredje afsnit, angives det, hvordan der kan opnås adgang til udbudsdokumenterne.
3. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.
4. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er
tale om en anden form for fælles udbud.
5. CPV-koder. Når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delle-
verance.
6. Beskrivelse af projektets vigtigste karakteristika.
7. Eventuelt oplysninger om præmiernes art og værdi.
8. Projektkonkurrencens art (åben eller lukket).
9. I forbindelse med en åben projektkonkurrence, sidste frist for indsendelsen af projekter.
10. I forbindelse med en lukket projektkonkurrence:
a) påtænkt deltagerantal
b) eventuelt navn på tidligere udvalgte deltagere
c) kriterier for udvælgelse af deltagere
d) sidste frist for ansøgninger om deltagelse.
11. Eventuel angivelse af, om deltagelse er begrænset til et bestemt erhverv.
12. Kriterier, der vil blive lagt til grund for vurderingen af projekterne.
13. Angivelse af, om den ordregivende myndighed er bundet af udvælgelseskomitéens afgørelse.
14. Eventuelt oplysninger om de beløb, der udbetales til samtlige deltagere.
15. Angivelse af, om de kontrakter, der tildeles på grundlag af projektkonkurrencen, vil gå til vin-
deren eller vinderne af projektkonkurrencen.
16. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.
17. Andre relevante oplysninger.
DEL F
445
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser af resultaterne af en projektkonkurrence
(jf. artikel 79, stk. 2)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.
3. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er
tale om en anden form for fælles udbud.
4. CPV-koder.
5. Beskrivelse af projektets vigtigste karakteristika.
6. Præmiernes værdi.
7. Projektkonkurrencens art (åben eller lukket).
8. Kriterier, der blev lagt til grund for vurderingen af projekterne.
9. Dato for udvælgelseskomitéens afgørelse.
10. Antal deltagere:
a) antal deltagere, som er SMV'er
b) antal deltagere fra udlandet.
11. Navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og interneta-
dresse for vinderne af konkurrencen og angivelse af, om vinderne er små og mellemstore virk-
somheder.
12. Oplysninger om, hvorvidt projektkonkurrencen vedrører et projekt eller et program, der mod-
tager støtte fra EU-fonde.
13. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende,
som er relevante for det eller de projekter, der vedrører denne bekendtgørelse.
14. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.
15. Andre relevante oplysninger.
DEL G
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om ændringer i en kontrakt i dens løbetid
(jf. artikel 72, stk. 1)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed el-
ler den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.
2. CPV-koder.
3. NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
bygge- og anlægskontrakter eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i for-
bindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter.
4. Beskrivelse af kontrakten før og efter ændringen: arbejdets art og omfang, arten og mængden
eller værdien af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang.
5. En eventuel prisstigning som følge af ændringen.
6. Beskrivelse af de omstændigheder, der har gjort ændringen nødvendig.
7. Dato for afgørelsen om tildeling af kontrakten.
8. I givet fald navn adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og
internetadresse for den eller de nye økonomiske operatører.
9. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager
støtte fra EU-fonde.
10. Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angi-
velse af sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefax-
446
nummer og e-mailadresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse op-
lysninger.
11. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende,
der er relevante for den eller de kontrakter, som denne bekendtgørelse vedrører.
12. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.
13. Andre relevante oplysninger.
DEL H
Oplysninger, der skal angives i udbudsbekendtgørelser vedrørende kontrakter om sociale og
andre specifikke tjenesteydelser
(jf. artikel 75, stk. 1)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, samt e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed.
2. NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
bygge- og anlægsarbejder eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i for-
bindelse med vareindkøb og tjenesteydelser.
3. Kort beskrivelse af den pågældende kontrakt, herunder CPV-koder.
4. Betingelser for deltagelse, herunder:
- i givet fald angivelse af, at det er en kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder, eller hvis
udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse
- i givet fald angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ be-
stemmelse er forbeholdt en bestemt profession.
5. Sidste frist for at kontakte den ordregivende myndighed med henblik på deltagelse.
6. Kort beskrivelse af hovedelementerne i den tildelingsprocedure, der skal anvendes.
DEL I
Oplysninger, der skal angives i forhåndsmeddelelser om sociale og andre specifikke
tjenesteydelser
(jf. artikel 75, stk. 1)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, samt e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed.
2. Kort beskrivelse af den pågældende kontrakt, herunder kontraktens anslåede samlede værdi og
CPV-koder.
3. Hvis det allerede er fastsat:
a) NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse
med bygge- og anlægsarbejder eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udfø-
relse i forbindelse med vareindkøb og tjenesteydelser.
b) tidsramme for levering af varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og kon-
traktens varighed
c) betingelser for deltagelse, herunder:
- i givet fald angivelse af, at det er en offentlig kontrakt forbeholdt beskyttede værkste-
der, eller hvis udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse
- i givet fald angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ
bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession
d) kort beskrivelse af hovedelementerne i den tildelingsprocedure, der skal anvendes.
4. En omtale af, at interesserede økonomiske operatører skal underrette den ordregivende myn-
dighed om deres interesse i kontrakten eller kontrakterne, sidste frist for modtagelse af interes-
setilkendegivelser og den adresse, hvortil interessetilkendegivelser skal sendes.
447
DEL J
Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om kontrakter vedrørende sociale og andre
specifikke tjenesteydelser
(jf. artikel 75, stk. 2)
1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-ko-
de, samt e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed.
2. Kort beskrivelse af den pågældende kontrakt, herunder CPV-koder.
3. NUTS-kode for det primære udførelsessted for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
bygge- og anlægsarbejder eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i for-
bindelse med vareindkøb og tjenesteydelser.
4. Antal modtagne tilbud.
5. Betalt pris eller prisramme (maksimum/minimum).
6. For hver kontrakttildeling navn, adresse, herunder NUTS-kode, samt e-mail- og internetadres-
se for den eller de valgte økonomiske operatører.
7. Andre relevante oplysninger.
BILAG VI
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSDOKUMENTERNE I FORBINDELSE
MED ELEKTRONISKE AUKTIONER
(artikel 35, stk. 4)
Når de ordregivende myndigheder har besluttet at afholde en elektronisk auktion, skal udbudsdoku-
menterne mindst omfatte følgende oplysninger:
a) de elementer, hvis værdier der holdes elektronisk auktion over, for så vidt disse elementer er
kvantificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller procentdele
b) de eventuelle grænser for de værdier, som kan fremlægges, således som de fremgår af specifi-
kationer af kontraktens genstand
c) de oplysninger, der vil blive stillet til tilbudsgivernes rådighed under den elektroniske auktion,
og på hvilket tidspunkt de i givet fald stilles til rådighed
d) de oplysninger, der er relevante for afviklingen af den elektroniske auktion
e) de betingelser, på hvilke tilbudsgiverne kan byde, og især de mindste udsving mellem de bud,
som i givet fald kræves for at byde
f) de relevante oplysninger om det elektroniske system, der anvendes, og om betingelser og tek-
niske specifikationer for tilslutning.
BILAG VII
DEFINITION AF VISSE TEKNISKE SPECIFIKATIONER
I dette direktiv forstås ved:
1) »teknisk specifikation«: en af følgende
448
2) »standard«: en teknisk specifikation, som er vedtaget af et anerkendt standardiseringsorgan til
gentagen eller konstant anvendelse, hvis overholdelse ikke er obligatorisk, og som er en af føl-
gende kategorier
a) international standard: en standard, der er vedtaget af en international standardiseringsor-
ganisation, og som er offentligt tilgængelig
b) europæisk standard: en standard, der er vedtaget af en europæisk standardiseringsorgani-
sation, og som er offentligt tilgængelig
c) national standard: en standard, der er vedtaget af en national standardiseringsorganisation,
og som er offentligt tilgængelig
3) »europæisk teknisk vurdering«: den dokumenterede vurdering af en byggevares ydeevne med
hensyn til dens væsentlige egenskaber i overensstemmelse med det respektive europæiske vur-
deringsdokument som defineret i artikel 2, nr. 12), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 305/20111)
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af bygge-
varer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
BILAG VIII
KARAKTERISTIKA VEDRØRENDE OFFENTLIGGØRELSE
1. Offentliggørelse af bekendtgørelser
De bekendtgørelser, der er omhandlet i artikel 48, 49, 50, 75 og 79, sendes af den ordregivende myn-
dighed til Den Europæiske Unions Publikationskontor og offentliggøres i overensstemmelse med føl-
gende regler:
De bekendtgørelser, der er omhandlet i artikel 48, 49, 50, 75 og 79, offentliggøres af Den Europæ-
iske Unions Publikationskontor eller af de ordregivende myndigheder, hvis der er tale om en for-
håndsmeddelelse i en køberprofil, jf. artikel 48, stk. 1.
De ordregivende myndigheder kan desuden offentliggøre disse oplysninger på internettet i form af en
»køberprofil«, jf. punkt 2, litra b).
Den Europæiske Unions Publikationskontor giver den ordregivende myndighed den i artikel 51, stk.
5, andet afsnit, omhandlede bekræftelse.
2. Offentliggørelse af supplerende oplysninger
a) Medmindre andet er fastsat i artikel 53, stk. 1, andet og tredje afsnit, offentliggør de ordregi-
vende myndigheder de fuldstændige udbudsdokumenter på internettet.
b) Køberprofilen kan indeholde de i artikel 48, stk. 1, omhandlede vejledende forhåndsmeddelel-
ser, oplysninger om igangværende opfordringer til at afgive tilbud, planlagte indkøb, indgåede
kontrakter og annullerede procedurer samt andre oplysninger af almen interesse såsom kon-
taktpersoner, telefon- og faxnummer, postadresse og e-mailadresse. Køberprofilen kan også in-
deholde forhåndsmeddelelser, der anvendes til indkaldelse af tilbud, og som offentliggøres på
nationalt plan i henhold til artikel 52.
3. Format og regler for elektronisk fremsendelse af bekendtgørelser
449
Formatet og reglerne for elektronisk fremsendelse af bekendtgørelser som fastlagt af Kommissionen
er til rådighed på internetadressen http://simap.europa.eu
BILAG IX
INDHOLD I OPFORDRINGER TIL AT AFGIVE TILBUD, DELTAGE I DIALOGEN
ELLER BEKRÆFTE INTERESSETILKENDEGIVELSEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 54
1. Opfordringen til at afgive tilbud eller deltage i dialogen, jf. artikel 54, skal mindst indeholde
følgende:
a) en henvisning til den offentliggjorte indkaldelse af tilbud
b) fristen for modtagelse af tilbud, den adresse, til hvilken tilbuddene skal sendes, og det el-
ler de sprog, som de skal være udfærdiget på
c) ved konkurrencepræget dialog den dato og den adresse, der er fastsat for indledningen af
høringen, samt det eller de sprog, der anvendes
d) en angivelse af, hvilke dokumenter der eventuelt skal vedlægges, enten til støtte for erklæ-
ringer, som kan efterprøves, og som ansøgeren har fremlagt i overensstemmelse med arti-
kel 59 og 60 og, hvor det er relevant, artikel 62, eller som supplement til de oplysninger,
der kræves i samme artikler, på de samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 59,
60 og 62
e) vægtningen af kriterierne for tildeling af kontrakten eller, i givet fald, den faldende priori-
teringsrækkefølge af disse kriterier, hvis de ikke er anført i udbudsbekendtgørelsen, opfor-
dringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, de tekniske specifikationer eller det be-
skrivende dokument.
Hvis der imidlertid er tale om kontrakter tildelt gennem en konkurrencepræget dialog eller et
innovationspartnerskab, anføres oplysningerne i litra b) ikke i opfordringen til at deltage i dia-
logen eller til at forhandle, men anføres i opfordringen til at afgive tilbud.
2. Hvis indkaldelse af tilbud sker ved hjælp af en forhåndsmeddelelse, skal de ordregivende myn-
digheder efterfølgende, men inden de påbegynder udvælgelsen af tilbudsgivere eller deltagere
i en forhandling, anmode samtlige ansøgere om at bekræfte deres interesse på grundlag af de-
taljerede oplysninger om kontrakten.
Denne opfordring skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a) art og mængde, herunder alle optioner vedrørende yderligere kontrakter og om muligt den
foreløbige tidsfrist for udnyttelsen af disse optioner ved kontrakter, der kan fornyes, art og
mængde samt om muligt den anslåede dato for offentliggørelse af senere bekendtgørelser
om indkaldelse af tilbud vedrørende bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb eller tjeneste-
ydelser, der skal udbydes
b) udbudstype: begrænset udbud eller udbud med forhandling
c) eventuel dato for påbegyndelsen eller afslutningen af leveringen af varerne eller udførel-
sen af bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne
d) når der ikke kan gives elektronisk adgang, adresse og frist for indsendelse af anmodninger
om udbudsdokumenter samt det eller de sprog, som anmodningerne skal være affattet på
e) adresse på den ordregivende myndighed, der tildeler kontrakten
f) økonomiske og tekniske betingelser, finansielle garantier og oplysninger, der kræves af de
økonomiske aktører
450
g) den type kontrakt, der er genstand for opfordringen til at afgive tilbud: køb, leasing eller
leje med eller uden forkøbsret eller flere af disse typer og
h) kriterierne for tildelingen af kontrakten og vægtningen af disse kriterier eller eventuelt pri-
oriteringen af disse kriterier, hvis disse oplysninger ikke er anført i forhåndsmeddelelsen,
de tekniske specifikationer eller i opfordringen til at afgive tilbud eller til at forhandle.
BILAG X
LISTE OVER INTERNATIONALE SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE KONVENTIONER
OMHANDLET I ARTIKEL 18, STK. 2
- ILO Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig
- ILO Konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger
- ILO Konvention nr. 29 om tvangsarbejde
- ILO Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde
- ILO Konvention nr. 138 om lavalder
- ILO Konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
- ILO Konvention nr. 100 om ligeløn for samme arbejde
- ILO Konvention nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former
for børnearbejde
- Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og dens Montrealprotokol om stoffer, der ned-
bryder ozonlaget
- Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse
heraf (Baselkonventionen)
- Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (POP-konventionen)
- Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»PIC-proceduren«)
for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (UNEP/FAO) (PIC-konventionen),
Rotterdam, den 10. september 1998, og de tre regionale protokoller hertil.
BILAG XI
REGISTRE1)
De relevante faglige registre og handelsregistre samt erklæringer og attester for hver medlemsstat er:
- i Belgien: »Registre du Commerce«/»Handelsregister« og for tjenesteydelseskontrakter »Ordres
professionnels«/»Beroepsorden«
- i Bulgarien: »Търговски регистър«
- i Tjekkiet: »obchodní rejstřík«
- i Danmark: »Erhvervsstyrelsen«
- i Tyskland: »Handelsregister«, »Handwerksrolle« og for tjenesteydelseskontrakter »Vereinsregi-
ster«, »Partnerschaftsregister« og »Mitgliedsverzeichnisse der Berufskammern der Länder«
- i Estland: »Registrite ja Infosüsteemide Keskus«
- i Irland: En økonomisk aktør kan anmodes om at fremlægge en attest fra »Registrar of Companies«
eller »Registrar of Friendly Societies« eller, hvis han ikke er certificeret, en attest, hvori det præci-
451
seres, at den pågældende under ed har erklæret, at han udøver det pågældende erhverv i det land,
hvor han er etableret, på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn
- i Grækenland: »Μητρώο Εργοληπτικών Επιχειρήσεων — ΜΕΕΠ« under ministeriet for miljø, fy-
sisk planlægning og offentlige arbejder (Υ. ΠΕ. ΧΩ. Δ. Ε) for bygge- og anlægskontrakter,
»Βιοτεχνικό ή Εμπορικό ή Βιομηχανικό Επιμελητήριο« og »Μητρώο Κατασκευαστών Αμυντικού
Υλικού« for vareindkøbskontrakter; for tjenesteydelseskontrakter kan tjenesteyderen anmodes om
at fremlægge en erklæring afgivet under ed for en notar om udøvelsen af det pågældende erhverv; i
de tilfælde, der er nævnt i den gældende nationale lovgivning for tjenesteydelser vedrørende under-
søgelser som omhandlet i bilag I, erhvervsregistret »Μητρώο Μελετητών« og »Μητρώο Γραφείων
Μελετών«
- i Spanien: »Registro Oficial de Licitadores y Empresas Clasificadas del Estado« for bygge- og an-
lægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter og for vareindkøbskontrakter »Registro Mercantil« el-
ler, når det drejer sig om personer, der ikke er registrerede, en attest, hvori det præciseres, at den
pågældende under ed har afgivet erklæring om, at han udøver det pågældende erhverv
- i Frankrig: »Registre du commerce et des sociétés« og »Répertoire des métiers«
- I Kroatien: »Sudski registar« og »Obrtni registrar« eller, for så vidt angår visse aktiviteter, et certi-
fikat, hvoraf det fremgår, at den pågældende person har tilladelse til at udøve den pågældende
handlesmæssige aktivitet eller det pågældende erhverv.
- i Italien: »Registro della Camera di commercio, industria, agricoltura e artigianato«; for vareind-
købs- og tjenesteydelseskontrakter også »Registro delle commissioni provinciali per l'artigianato«
eller ud over de allerede nævnte registre »Consiglio nazionale degli ordini professionali« for tjene-
steydelseskontrakter; for bygge- og anlægskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter »Albo nazio-
nale dei gestori ambientali« ud over de allerede nævnte registre
-- i Cypern: Entreprenøren kan anmodes om at fremlægge en attest udstedt af »Council for the Regi-
stration and Audit of Civil Engineering and Building Contractors (Συμβούλιο Εγγραφής και
Ελέγχου Εργοληπτών Οικοδομικών και Τεχνικών Έργων)« i overensstemmelse med Registration
and Audit of Civil Engineering and Building Contractors Law for bygge- og anlægskontrakter; for
vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter kan leverandøren eller tjenesteyderen anmodes om at
fremlægge en attest udstedt af »Registrar of Companies and Official Receiver« (Έφορος Εταιρειών
και Επίσημος Παραλήπτης) eller, hvis dette ikke er muligt, en attest, hvori det præciseres, at den
pågældende under ed har erklæret, at han udøver det pågældende erhverv i det land, hvor han er
etableret, på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn
- i Letland: »Uzņēmumu reģistrs«
- i Litauen: »Juridinių asmenų registras«
- i Luxembourg: »Registre aux firmes« og »Rôle de la Chambre des métiers«
- Ungarn: »Cégnyilvántartás«, »egyéni vállalkozók jegyzői nyilvántartása« og for tjenesteydelses-
kontrakter visse »szakmai kamarák nyilvántartása« eller i forbindelse med visse aktiviteter en at-
test, som viser, at den pågældende har ret til at udøve handels- eller erhvervsaktiviteten
- i Malta: En økonomisk aktør skal anføre sit »numru ta' registrazzjoni tat-Taxxa tal-Valur Miżjud
(VAT) u n-numru tal-licenzja ta' kummerc« og, hvis der er tale om et partnerskab eller selskab, det
relevante registreringsnummer, der er udstedt af Maltas myndighed for finansielle tjenesteydelser
- i Nederlandene: »Handelsregister«
- i Østrig: »Firmenbuch«, »Gewerberegister« og »Mitgliederverzeichnisse der Landeskammern«
- i Polen: »Krajowy Rejestr Sądowy«
- i Portugal: »Instituto da Construção e do Imobiliário« (INCI) for bygge- og anlægskontrakter; »Re-
gistro Nacional das Pessoas Colectivas« for vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter
- i Rumænien: »Registrul Comerțului«
- i Slovenien: »sodni register« og »obrtni register«
452
- i Slovakiet: »Obchodný register«
- i Finland: »Kaupparekisteri«/»Handelsregistret«
- i Sverige: »aktiebolags-, handels- eller föreningsregistren«
- i Det Forenede Kongerige: En økonomisk aktør kan anmodes om at fremlægge en attest fra »Regi-
strar of Companies« om, at han er certificeret som værende registreret, eller, hvis han ikke er certi-
ficeret, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed har erklæret, at han udøver det
pågældende erhverv på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn.
1) I artikel 58, stk. 2, forstås ved »fagligt register eller handelsregister« de registre, der er anført i dette bilag, og hvis der er sket ændringer på nationalt
niveau, de registre, der har erstattet dem.
BILAG XII
DOKUMENTATION FOR UDVÆLGELSESKRITERIER
Del I: Økonomisk og finansiel formåen
Bevis for den økonomiske aktørs finansielle og økonomiske formåen kan almindeligvis føres ved en
eller flere af følgende oplysninger:
a) relevante erklæringer fra en bank eller i givet fald bevis for relevant erhvervsansvarsforsikring
b) fremlæggelse af årsregnskaber eller uddrag heraf, hvis offentliggørelse af årsregnskaber er lov-
pligtig i det land, hvor den økonomiske aktør er etableret
c) en erklæring om den økonomiske aktørs samlede omsætning og i påkommende tilfælde om-
sætningen inden for det område, som kontrakten vedrører, i højst de tre seneste disponible
regnskabsår, afhængigt af hvornår den økonomiske aktør blev etableret eller startede sin virk-
somhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger.
Del II: Teknisk formåen
Midler, der beviser de økonomiske aktørers tekniske formåen som omhandlet i artikel 58:
a) følgende lister:
i) en liste over de arbejder, der er udført i løbet af de seneste fem år, ledsaget af attester for
tilfredsstillende udførelse og resultat af de betydeligste arbejder. Hvor det er nødvendigt
for at sikre tilstrækkelig konkurrence, kan de ordregivende myndigheder angive, at der vil
blive taget hensyn til dokumentation for relevante arbejder, der er udført mere end fem år
tidligere
ii) en liste over de betydeligste leveringer eller tjenesteydelser, der er udført i løbet af højst
de seneste tre år, med angivelse af beløb og tidspunkter samt den offentlige eller private
modtager. Hvis det er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig konkurrence, kan de ordregi-
vende myndigheder angive, at der vil blive taget hensyn til dokumentation for relevante
leveringer eller tjenesteydelser, der er leveret eller udført mere end tre år tidligere
b) oplysning om de involverede teknikere eller tekniske organer, især dem, der er ansvarlige for
kvalitetskontrollen, uanset om de direkte hører til den økonomiske aktørs virksomhed eller ej,
og hvis det drejer sig om offentlige bygge- og anlægskontrakter, oplysning om dem, som en-
treprenøren disponerer over til udførelsen af arbejdet
c) beskrivelse af det tekniske udstyr og de foranstaltninger, som den økonomiske aktør har truffet
til sikring af kvaliteten, samt af virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter
453
d) en angivelse af den forvaltning af forsyningskæden og de eftersporingssystemer, som den øko-
nomiske aktør kan anvende ved gennemførelsen af kontrakten
e) hvis de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres, er komplekse eller undtagelsesvis skal tje-
ne et særligt formål, en kontrol foretaget af den ordregivende myndighed eller på dennes vegne
af et kompetent officielt organ i det land, hvor leverandøren eller tjenesteyderen er etableret,
med forbehold af dette organs samtykke, af leverandørens produktionskapacitet eller tjenestey-
derens tekniske formåen og om nødvendigt virksomhedens undersøgelses- og forskningsfacili-
teter og de foranstaltninger, som den vil træffe til kontrol af kvaliteten
f) de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller
virksomhedens ledende medarbejdere, forudsat at de ikke evalueres som et tildelingskriterium
g) angivelse af de miljøstyringsforanstaltninger, som den økonomiske aktør kan anvende ved ud-
førelsen af kontrakten
h) en erklæring om tjenesteyderens eller entreprenørens årlige gennemsnitlige antal beskæftigede
og antallet af ledere i de seneste tre år
i) erklæring om, hvilket værktøj, materiel og teknisk udstyr tjenesteyderen eller entreprenøren
disponerer over til opfyldelse af kontrakten
j) oplysning om, hvor stor en del af kontrakten den økonomiske aktør eventuelt agter at give i
underentreprise
k) for så vidt angår de varer, der skal leveres:
i) prøver, beskrivelser eller fotografier, hvis autenticitet skal kunne attesteres på den ordregi-
vende myndigheds anmodning
ii) attester udstedt af officielle kvalitetskontrolinstitutter eller -anstalter, hvis kompetence er
anerkendt, og som attesterer, at varer, der er klart identificeret ved henvisning til tekniske
specifikationer eller standarder, er i overensstemmelse med disse.
BILAG XIII
FORTEGNELSE OVER EU-RETSAKTER OMHANDLET I ARTIKEL 68, STK. 3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF
BILAG XIV
TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 74
CPV-kode Varebeskrivelse
75200000-8; 75231200-6; 75231240-8;
79611000-0; 79622000-0 [Anvisning af hus-
hjælpspersonale]; 79624000-4 [Anvisning af ple-
jepersonale] og 79625000-1 [Anvisning af hospi-
talspersonale] fra 85000000-9 til 85323000-9;
98133100-5, 98133000-4; 98200000-5;
98500000-8 [Private husholdninger med ansat
medhjælp] og 98513000-2 til 98514000-9 [Udsen-
Sundheds- og socialvæsen samt tilknyttede tjene-
steydelser
454
delse af personale til private husstande, Formid-
ling af personale til private husstande, Udsendelse
af kontorpersonale til private husstande, Udsen-
delse af vikarer til private husstande, Hjemme-
hjælp og Husligt arbejde]
85321000-5 og 85322000-2, 75000000-6 [Offent-
lig administration, forsvar og socialsikring],
75121000-0, 75122000-7, 75124000-1; fra
79995000-5 til 79995200-7; fra 80000000-4 Ud-
dannelse og undervisning til 80660000-8; fra
92000000-1 til 92700000-8
Administrative tjenester på det sociale område,
uddannelsesområdet, sundhedsområdet og det kul-
turelle område
79950000-8 [Organisering af udstillinger, messer
og kongresser], 79951000-5 [Organisering af se-
minarer], 79952000-2 [Tjenesteydelser i forbin-
delse med arrangementer], 79952100-3 [Tilrette-
læggelse af kulturelle arrangementer], 79953000-9
[Tilrettelæggelse af festivaler], 79954000-6 [Til-
rettelæggelse af fester], 79955000-3 [Tilrettelæg-
gelse af modeshow], 79956000-0 [Tilrettelæggel-
se af messer og udstillinger]
75300000-9 Lovpligtig socialsikring1)
75310000-2, 75311000-9, 75312000-6,
75313000-3, 75313100-4, 75314000-0,
75320000-5, 75330000-8, 75340000-1
Velfærdsydelser
98000000-3; 98120000-0; 98132000-7;
98133110-8 og 98130000-3
Andre kollektive, sociale og personlige tjeneste-
ydelser, herunder tjenesteydelser ydet af fagfor-
eninger, politiske organisationer, ungdomsorgani-
sationer og andre medlemskabsbaserede organisa-
tionstjenester
98131000-0 Religiøse tjenester
55100000-1 til 55410000-7; 55521000-8 til
55521200-0 [55521000-8 Catering til private,
55521100-9 Madudbringning, 55521200-0 Leve-
ring af mad ud af huset]
Hotel- og restaurationstjenesteydelser
55520000-1 [Cateringvirksomhed], 55522000-5
[Catering til transportvirksomheder], 55523000-2
[Catering til andre virksomheder eller institutio-
ner], 55524000-9 [Catering til skoler]
55510000-8 [Kantinevirksomhed], 55511000-5
[Tjenesteydelser i forbindelse med drift af kanti-
ner og andre selvbetjeningsrestauranter med be-
grænset adgang], 55512000-2 [Drift af kantiner],
55523100-3 [Tjenesteydelser i forbindelse med
skolemåltider]
79100000-5 til 79140000-7; 75231100-5;
Juridiske tjenesteydelser i det omfang, de ikke er
udelukket i henhold til artikel 10, litra d)
455
75100000-7 til 75120000-3; 75123000-4;
75125000-8 til 75131000-3
Andre administrative tjenester og tjenester for den
offentlige sektor
75200000-8 til 75231000-4 Tjenester for lokalsamfundet
75231210-9 til 75231230-5; 75240000-0 til
75252000-7; 794300000-7; 98113100-9
Fængselsrelaterede tjenester, tjenester i forbindel-
se med offentlig sikkerhed og redningstjenester i
det omfang, de ikke er udelukket i henhold til arti-
kel 10, litra h)
79700000-1 til 79721000-4 [Efterforsknings- og
sikkerhedstjenester, Sikkerhedstjenester, Alarm-
overvågningstjenester, Vagttjenester, Overvåg-
ningstjenester, Sporingstjenester, Sporing af flyg-
tede personer, Patruljetjenester, Tjenester i forbin-
delse med udstedelse af id-kort, Efterforsknings-
tjenester og Detektivbureautjenester]
79722000-1[Grafologitjenester], 79723000-8 [Af-
faldsanalysetjenester]
Efterforsknings- og sikkerhedstjenester
98900000-2 [Tjenester ydet af ekstraterritoriale
organisationer og organer] og 98910000-5 [Speci-
fikke tjenester ydet af internationale organisatio-
ner og organer]
Internationale tjenester
64000000-6 [Post- og telekommunikationstjene-
ster], 64100000-7 [Postbefordring og kurértjene-
ste], 64110000-0 [Postbefordring], 64111000-7
[Postbefordring af aviser og tidsskrifter],
64112000-4 [Postbefordring af breve],
64113000-1 [Postbefordring af pakker],
64114000-8 [Postkontorvirksomhed], 64115000-5
[Udlejning af postbokse], 64116000-2 [Poste re-
stantetjenester], 64122000-7 [Intern postbesørgel-
se]
Posttjenester
50116510-9 [Regummiering af dæk], 71550000-8
[Smedearbejder]
Diverse tjenesteydelser
1) Disse tjenesteydelser er ikke omfattet af det foreliggende direktiv, når de er tilrettelagt som ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse. Det står
medlemsstaterne frit for at tilrettelægge udbuddet af obligatoriske sociale tjenesteydelser eller af andre tjenesteydelser som tjenesteydelser af almen inte-
resse eller som ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse.
BILAG XV
SAMMENLIGNINGSTABEL
Nærværende direktiv Direktiv 2004/18/EF
Artikel 1, stk. 1, 2, 4, 5 og 6 —
Artikel 1, stk. 3 Artikel 10
Artikel 2, stk.1, nr. 1) Artikel 1, stk. 9, første afsnit
456
Artikel 2, stk.1, nr. 2) Artikel 7, litra a)
Artikel 2, stk.1, nr. 3) —
Artikel 2, stk.1, nr. 4), litra a) Artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra a)
Artikel 2, stk.1, nr. 4), litra b) Artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra b)
Artikel 2, stk.1, nr. 4), litra c) Artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra c)
Artikel 2, stk.1, nr. 5) Artikel 1, stk. 2, litra a)
Artikel 2, stk.1, nr. 6) Artikel 1, stk. 2, litra b), første punktum
Artikel 2 stk.1, nr. 7) Artikel 1, stk. 2, litra b), andet punktum
Artikel 2, stk.1, nr. 8) Artikel 1, stk. 2, litra c)
Artikel 2, stk.1, nr. 9) Artikel 1, stk. 2, litra d)
Artikel 2, stk.1, nr. 10) Artikel 1, stk. 8, andet afsnit
Artikel 2, stk.1, nr. 11) Artikel 1, stk. 8, tredje afsnit
Artikel 2, stk.1, nr. 12) Artikel 1, stk. 8, tredje afsnit
Artikel 2, stk.1, nr. 13) Artikel 23, stk. 1
Artikel 2, stk.1, nr. 14) Artikel 1, stk. 10
Artikel 2, stk.1, nr. 15) —
Artikel 2, stk.1, nr. 16) Artikel 1, stk. 10
Artikel 2, stk.1, nr. 17) —
Artikel 2, stk.1, nr. 18) Artikel 1, stk. 12
Artikel 2, stk.1, nr. 19) Artikel 1, stk. 13
Artikel 2, stk.1, nr. 20) —
Artikel 2, stk.1, nr. 21) Artikel 1, stk. 11, litra e)
Artikel 2, stk.1, nr. 22) —
Artikel 2, stk.1, nr. 23) —
Artikel 2, stk.1, nr. 24) —
Artikel 2, stk. 2 —
Artikel 3, stk. 1 —
Artikel 3, stk. 2, første afsnit —
Artikel 3, stk. 2, andet afsnit Artikel 22; artikel 1, stk. 2, litra d)
Artikel 3, stk. 3 —
Artikel 3, stk. 4 —
Artikel 3, stk. 5 —
Artikel 3, stk. 6 —
Artikel 4 Artikel 7, 67
Artikel 5, stk. 1 Artikel 9, stk. 1
Artikel 5, stk. 2 —
Artikel 5, stk. 3 Artikel 9, stk. 3, artikel 9, stk. 7, andet afsnit
Artikel 5, stk. 4 Artikel 9, stk. 2
Artikel 5, stk. 5 Artikel 9, stk. 9
Artikel 5, stk. 6 —
Artikel 5, stk. 7 Artikel 9, stk. 4
Artikel 5, stk. 8 Artikel 9, stk. 5, litra a), første afsnit
Artikel 5, stk. 9 Artikel 9, stk. 5, litra b), første og andet afsnit
Artikel 5, stk. 10 Artikel 9, stk. 5, litra a), tredje afsnit
Artikel 9, stk. 5, litra b), tredje afsnit
457
Artikel 5, stk. 11 Artikel 9, stk. 7
Artikel 5, stk. 12 Artikel 9, stk. 6
Artikel 5, stk. 13 Artikel 9, stk. 8, litra a)
Artikel 5, stk. 14 Artikel 9, stk. 8, litra b)
Artikel 6, stk. 1-6 Artikel 78, artikel 79, stk. 2, litra a)
Artikel 6, stk. 7 Artikel 79, stk. 2, litra d)
Artikel 7 Artikel 12, artikel 68, litra a)
Artikel 8, stk. 1 Artikel 13, artikel 68, litra b)
Artikel 8, stk. 2 Artikel 1, stk. 15
Artikel 9 Artikel 15, artikel 68, litra b)
Artikel 10, litra a) Artikel 16, litra a)
Artikel 10, litra b) Artikel 16, litra b)
Artikel 10, litra c) Artikel 16, litra c)
Artikel 10, litra d) —
Artikel 10, litra e) Artikel 16, litra d)
Artikel 10, litra f) —
Artikel 10, litra g) Artikel 16, litra e)
Artikel 10, litra h) —
Artikel 10, litra i) —
Artikel 10, litra j) —
Artikel 11 Artikel 18
Artikel 12 —
Artikel 13, stk. 1 Artikel 8, stk. 1
Artikel 13, stk. 2 Artikel 8, stk. 2
Artikel 14 Artikel 16, litra f)
Artikel 15, stk. 1 og 2 Artikel 10, artikel 14, artikel 68, litra b)
Artikel 15, stk. 3 Artikel 14, artikel 68, litra b)
Artikel 16 —
Artikel 17, stk. 1
Artikel 10, stk. 2; artikel 12, litra a), i direktiv
2009/81/EF
Artikel 17, stk. 2 —
Artikel 18, stk. 1 Artikel 2
Artikel 18, stk. 2 —
Artikel 19, stk. 1 Artikel 4, stk. 1
Artikel 19, stk. 2-3 Artikel 4, stk. 2
Artikel 20, stk. 1 Artikel 19
Artikel 20, stk. 2 Artikel 19, stk. 2
Artikel 21, stk. 1 Artikel 6
Artikel 21, stk. 2 —
Artikel 22, stk. 1 Artikel 42, stk. 1, 2 og 4; artikel 71, stk. 1
Artikel 22, stk. 2 —
Artikel 22, stk. 3 Artikel 42, stk. 3, artikel 71 stk. 2
Artikel 22, stk. 4 —
Artikel 22, stk. 5 —
Artikel 22, stk. 6 Artikel 42, stk. 5 og 6, artikel 71, stk. 3
458
Artikel 22, stk. 7, første afsnit Artikel 79, stk. 2, litra g)
Artikel 22, stk. 7, andet og tredje afsnit —
Artikel 23, stk. 1 Artikel 1, stk. 14, første afsnit
Artikel 23, stk. 2 Artikel 79, stk. 2, litra e) og f)
Artikel 24 —
Artikel 25 Artikel 5
Artikel 26, stk. 1 Artikel 28, stk. 1
Artikel 26, stk. 2 Artikel 28, stk. 2
Artikel 26, stk. 3 —
Artikel 26, stk. 4 Artikel 28, stk. 2, artikel 30, stk. 1
Artikel 26, stk. 5, første afsnit Artikel 35, stk. 2
Artikel 26, stk. 5, andet afsnit —
Artikel 26, stk. 6 Artikel 28, stk. 2
Artikel 27, stk. 1, første afsnit Artikel 1 stk. 11, litra a)
Artikel 27, stk. 1, andet og tredje afsnit Artikel 38, stk. 2
Artikel 27, stk. 2 Artikel 38, stk. 4
Artikel 27, stk. 3 —
Artikel 27, stk. 4 —
Artikel 28, stk. 1 Artikel 38, stk. 3, litra a), artikel 1, stk. 11, litra b)
Artikel 28, stk. 2
Artikel 1, stk. 11, litra b), artikel 38, stk. 3, litra
b), artikel 44, stk. 3, første punktum
Artikel 28, stk. 3 Artikel 38, stk. 4
Artikel 28, stk. 4 —
Artikel 28, stk. 5 —
Artikel 28, stk. 6 Artikel 38, stk. 8
Artikel 29, stk. 1, første afsnit Artikel 1, stk. 11, litra d)
Artikel 29, stk. 1, andet og tredje afsnit —
Artikel 29, stk. 1, fjerde afsnit Artikel 38, stk. 3, litra a) og b)
Artikel 29, stk. 2
Artikel 1 stk. 11, litra d), artikel 44, stk. 3, første
punktum
Artikel 29, stk. 3 Artikel 30, stk. 2
Artikel 29, stk. 4 —
Artikel 29, stk. 5 Artikel 30, stk. 3
Artikel 29, stk. 6 Artikel 30, stk. 4
Artikel 29, stk. 7 Artikel 30, stk. 2
Artikel 30, stk. 1
Artikel 1, stk. 11, litra c), artikel 38, stk. 3; artikel
44, stk. 3, første punktum
Artikel 30, stk. 2 Artikel 29, stk. 2 og 7
Artikel 30, stk. 3 Artikel 29, stk. 3
Artikel 30, stk. 4 Artikel 29, stk. 4
Artikel 30, stk. 5 Artikel 29, stk. 5
Artikel 30, stk. 6 Artikel 29, stk. 6
Artikel 30, stk. 7 Artikel 29, stk. 7
Artikel 30, stk. 8 Artikel 29, stk. 8
Artikel 31 —
459
Artikel 32, stk. 1 Artikel 31, indledningen
Artikel 32, stk. 2, litra a) Artikel 31, nr. 1), litra a)
Artikel 32, stk. 2, litra b) Artikel 31, nr. 1), litra b)
Artikel 32, stk. 2, litra c) Artikel 31, nr. 1), litra c)
Artikel 32, stk. 3, litra a) Artikel 31, nr. 2), litra a)
Artikel 32, stk. 3, litra b) Artikel 31, nr. 2), litra b)
Artikel 32, stk. 3, litra c) Artikel 31, nr. 2), litra c)
Artikel 32, stk. 3, litra d) Artikel 31, nr. 2), litra d)
Artikel 32, stk. 4 Artikel 31, nr. 3)
Artikel 32, stk. 5 Artikel 31, nr. 4), litra b)
Artikel 33, stk. 1
Artikel 32, stk. 1, artikel 1, stk. 5, artikel 32, stk.
2, første og fjerde afsnit
Artikel 33, stk. 2 Artikel 32, stk. 2, andet og tredje afsnit
Artikel 33, stk. 3 Artikel 32, stk. 3
Artikel 33, stk. 4 Artikel 32, stk. 4
Artikel 33, stk. 5 Artikel 32, stk. 4
Artikel 34, stk. 1 Artikel 33, stk. 1; artikel 1, stk. 6
Artikel 34, stk. 2 Artikel 33, stk. 2
Artikel 34, stk. 3 Artikel 33, stk. 2 (slutningen)
Artikel 34, stk. 4 Artikel 33, stk. 3
Artikel 34, stk. 5 Artikel 33, stk. 4
Artikel 34, stk. 6 Artikel 33, stk. 6
Artikel 34, stk. 7 —
Artikel 34, stk. 8 —
Artikel 34, stk. 9 Artikel 33, stk. 7, tredje afsnit
Artikel 35, stk. 1, første afsnit Artikel 54, stk. 1
Artikel 35, stk. 1, andet og tredje afsnit Artikel 1, stk. 7
Artikel 35, stk. 2 Artikel 54, stk. 2, første og andet afsnit
Artikel 35, stk. 3 Artikel 54, stk. 2, tredje afsnit
Artikel 35, stk. 4 Artikel 54, stk. 3
Artikel 35, stk. 5 Artikel 54, stk. 4
Artikel 35, stk. 6 Artikel 54, stk. 5
Artikel 35, stk. 7 Artikel 54, stk. 6
Artikel 35, stk. 8 Artikel 54, stk. 7
Artikel 35, stk. 9 Artikel 54, stk. 8, første afsnit
Artikel 36 —
Artikel 37, stk. 1 Artikel 11, stk. 1
Artikel 37, stk. 2 Artikel 11, stk. 2
Artikel 37, stk. 3 —
Artikel 37, stk. 4 Artikel 11, stk. 2
Artikel 38 —
Artikel 39 —
Artikel 40 Betragtning 8
Artikel 41 —
Artikel 42, stk. 1 Artikel 23, stk. 1
460
Artikel 42, stk. 2 Artikel 23, stk. 2
Artikel 42, stk. 3 Artikel 23, stk. 3
Artikel 42, stk. 4 Artikel 23, stk. 8
Artikel 42, stk. 5 Artikel 23, stk. 4, første afsnit
Artikel 42, stk. 6 Artikel 23, stk. 5, første og andet afsnit
Artikel 43, stk. 1 Artikel 23, stk. 6
Artikel 43, stk. 2 Artikel 23, stk. 6, første afsnit, første led
Artikel 44, stk. 1
Artikel 23, stk. 4, andet afsnit, stk. 5, andet og
tredje afsnit, stk. 6, andet afsnit, stk. 7
Artikel 44, stk. 2
Artikel 23, stk. 4, første afsnit, stk. 5, første afsnit,
stk. 6, første afsnit
Artikel 44, stk. 3 —
Artikel 45, stk. 1 Artikel 24, stk. 1 og 2
Artikel 45, stk. 2 Artikel 24, stk. 3
Artikel 45, stk. 3 Artikel 24, stk. 4
Artikel 46 —
Artikel 47, stk. 1 Artikel 38, stk. 1
Artikel 47, stk. 2 Artikel 38, stk. 7
Artikel 47, stk. 3 Artikel 38, stk. 7
Artikel 48, stk. 1 Artikel 35, stk. 1, artikel 36, stk. 1
Artikel 48, stk. 2 —
Artikel 49 Artikel 35, stk. 2; artikel 36, stk. 1
Artikel 50, stk. 1-3
Artikel 35, stk. 4, første, andet og tredje afsnit, ar-
tikel 36, stk. 1
Artikel 50, stk. 4 Artikel 35, stk. 4, femte afsnit
Artikel 51, stk. 1 Artikel 36, stk. 1, artikel 79, stk. 1, litra a)
Artikel 51, stk. 2 Artikel 36, stk. 2
Artikel 51, stk. 2 Artikel 36, stk. 3 og stk. 4, andet afsnit
Artikel 51, stk. 3 Artikel 36, stk. 4, første afsnit
Artikel 51, stk. 4 —
Artikel 51, stk. 5, første afsnit Artikel 36, stk. 7
Artikel 51, stk. 5, andet afsnit Artikel 36, stk. 8
Artikel 51, stk. 6 Artikel 37
Artikel 52, stk. 1 Artikel 36, stk. 5, første afsnit
Artikel 52, stk. 2 og 3 Artikel 36, stk. 5, andet og tredje afsnit
Artikel 53, stk. 1 Artikel 38, stk. 6
Artikel 53, stk. 2 Artikel 39, stk. 2
Artikel 54, stk. 1 Artikel 40, stk. 1
Artikel 54, stk. 2 Artikel 40, stk. 2
Artikel 55, stk. 1 Artikel 41, stk. 1
Artikel 55, stk. 2 Artikel 41, stk. 2
Artikel 55, stk. 3 Artikel 41, stk. 3
Artikel 56, stk. 1, første afsnit. Artikel 44, stk.1
Artikel 56, stk. 1, andet afsnit. —
Artikel 56, stk. 2 —
461
Artikel 56, stk. 3 —
Artikel 56, stk. 4 —
Artikel 57, stk. 1 Artikel 45, stk. 1
Artikel 57, stk. 2 Artikel 45, stk. 2, første afsnit, litra e) og f)
Artikel 57, stk. 3 Artikel 45, stk. 1, andet afsnit
Artikel 57 stk. 4 Artikel 45, stk. 2
Artikel 57, stk. 5 —
Artikel 57, stk. 6 —
Artikel 57, stk. 7
Artikel 45, stk. 1, andet afsnit, og stk. 2, andet af-
snit
Artikel 58, stk. 1 Artikel 44, stk. 1, stk. 2, første og andet afsnit
Artikel 58, stk. 2 Artikel 46
Artikel 58, stk. 3 Artikel 47
Artikel 58, stk. 4 Artikel 48
Artikel 58, stk. 5 Artikel 44, stk. 2
Artikel 59 —
Artikel 60, stk. 1 Artikel 47, stk. 4-5, artikel 48, stk. 6
Artikel 60, stk. 2 Artikel 45, stk. 3
Artikel 60, stk. 3 og 4 Artikel 47, stk. 1 og 5, artikel 48, stk. 2
Artikel 60, stk. 5 —
Artikel 61 —
Artikel 62, stk. 1 Artikel 49
Artikel 62, stk. 2 Artikel 50
Artikel 62, stk. 3 —
Artikel 63, stk. 1 Artikel 47, stk. 2 og 3, artikel 48, stk. 3 og 4
Artikel 63, stk. 2 —
Artikel 64, stk. 1 Artikel 52, stk. 1, artikel 52, stk. 7
Artikel 64, stk. 2, første afsnit Artikel 52, stk. 1, andet afsnit
Artikel 64, stk. 2, andet afsnit Artikel 52, stk. 1, tredje afsnit
Artikel 64, stk. 3 Artikel 52, stk. 2
Artikel 64, stk. 4 Artikel 52, stk. 3
Artikel 64, stk. 5, første afsnit Artikel 52, stk. 4, første afsnit
Artikel 64, stk. 5, andet afsnit Artikel 52, stk. 4, andet afsnit
Artikel 64, stk. 6, første afsnit Artikel 52, stk. 5, første afsnit
Artikel 64, stk. 6, andet afsnit Artikel 52, stk. 6
Artikel 64, stk. 7 Artikel 52, stk. 5, andet afsnit
Artikel 64, stk. 8 —
Artikel 65 Artikel 44, stk. 3
Artikel 66 Artikel 44, stk. 4
Artikel 67, stk. 1 Artikel 53, stk. 1
Artikel 67, stk. 2 Artikel 53, stk. 1
Artikel 67, stk. 3 —
Artikel 67, stk. 4 Betragtning 1, betragtning 46, tredje afsnit
Artikel 67, stk. 5 Artikel 53, stk. 2
Artikel 68 —
462
Artikel 69, stk. 1 Artikel 55, stk. 1
Artikel 69, stk. 2, litra a) Artikel 55, stk. 1, andet afsnit, litra a)
Artikel 69, stk. 2, litra b) Artikel 55, stk. 1, andet afsnit, litra b)
Artikel 69, stk. 2, litra c) Artikel 55, stk. 1, andet afsnit, litra c)
Artikel 69, stk. 2, litra d) Artikel 55, stk. 1, andet afsnit, litra d)
Artikel 69, stk. 2, litra e) —
Artikel 69, stk. 2, litra f) Artikel 55, stk. 1, andet afsnit, litra e)
Artikel 69, stk. 3, første afsnit Artikel 55, stk. 2
Artikel 69, stk. 3, andet afsnit —
Artikel 69, stk. 4 Artikel 55, stk. 3
Artikel 69, stk. 5 —
Artikel 70 Artikel 26
Artikel 71, stk. 1 —
Artikel 71, stk. 2 Artikel 25, stk. 1
Artikel 71, stk. 3 —
Artikel 71, stk. 4 Artikel 25, stk. 2
Artikel 71, stk. 5-8 —
Artikel 72 —
Artikel 73 —
Artikel 74 —
Artikel 75 —
Artikel 76 —
Artikel 77 —
Artikel 78 Artikel 67, stk. 2
Artikel 79, stk. 1-2 Artikel 69, stk. 1 og 2
Artikel 79, stk. 3 Artikel 70, stk. 1, artikel 79, stk. 1, litra a)
Artikel 80, stk. 1 —
Artikel 80, stk. 2 Artikel 66
Artikel 80, stk. 3 Artikel 72
Artikel 81 Artikel 73
Artikel 82 Artikel 74
Artikel 83, stk. 1 Artikel 81, stk. 1
Artikel 83, stk. 2-6 —
Artikel 84 Artikel 43
Artikel 85 —
Artikel 86 —
Artikel 87 Artikel 77, stk. 3 og 4
Artikel 88 Artikel 77, stk. 5
Artikel 89, stk. 1 og 2 Artikel 77, stk. 1, 2
Artikel 89, stk. 3 —
Artikel 90, stk.1 Artikel 80, stk.1, første afsnit
Artikel 90, stk.2-5 —
Artikel 90, stk. 6 Art 80, stk.1, andet afsnit
Artikel 91 Artikel 82
Artikel 92 —
463
Artikel 93 Artikel 83
Artikel 94 Artikel 84
Bilag I Bilag IV
Bilag II Bilag I
Bilag III Bilag V
— Bilag III
Bilag IV, litra a)-f) Bilag X, litra b)-h)
Bilag IV, litra g) —
Bilag V — Del A Bilag VII A
Bilag V — Del B — I. Bilag VII A
Bilag V — Del B — II. —
Bilag V — Del C Bilag VII A
Bilag V — Del D Bilag VII A
Bilag V — Del E Bilag VII D
Bilag V — Del F Bilag VII D
Bilag V — Del G —
Bilag V — Del H —
Bilag V — Del I —
Bilag V — Del J —
Bilag VI Artikel 54, stk. 3, andet afsnit, litra a)-f)
Bilag VII Bilag VI
Bilag VIII Bilag VIII
Bilag IX, 1. Artikel 40, stk. 5
Bilag IX, 2. —
Bilag X —
Bilag XI Bilag IX A, IX B, IX C
Bilag XII, Del I Artikel 47, stk. 1
Bilag XII, Del II Artikel 48, stk. 2
Bilag XIII —
Bilag XIV Bilag II
Bilag XV Bilag XII
464
Bilag 3
Oversigtsskema over tidsfrister i udbudsloven
1) Dialogen kan finde sted i flere successive faser for at begrænse antallet af løsninger jf. § 68, stk. 2, nr. 1.
2) Ordregiveren skal i forbindelse med fastsættelsen af frist for endeligt tilbud tage højde for, hvorvidt der er givet fuld og direkte adgang til udbudsmateria-
let.
3) Ordregiver kan ved anvendelse af innovationspartnerskab ikke anvende hasteproceduren.
465
Bilag 4
Oversigt over direktivets gennemførelse i udbudslovens bestemmelser
Artikel i direk-
tivet
Bestemmelse i udbudsloven (hvis artiklen er gennemført i flere bestemmelser er det i
parentesen angivet, hvilken del af artiklen der gennemføres)
1 -
2 § 24
3 § 25 (gennemfører artikel 3, stk. 2)§ 26 (gennemfører artikel 3, stk. 3, 4 og 6)§ 27 (gen-
nemfører artikel 3, stk. 5)
4 § 6 (gennemfører artikel 4, litra a-c)§ 7 (gennemfører artikel 4, litra d)
5 § 8 (gennemfører artikel 5, stk. 9 og 10)§ 29 (gennemfører artikel 5, stk. 4)§ 30 (gen-
nemfører artikel 5, stk. 1 og 3)§ 31 (gennemfører artikel 5, stk. 2)§ 32 (gennemfører
artikel 5, stk. 5)§ 33 (gennemfører artikel 5, stk. 6)§ 34 (gennemfører artikel 5, stk. 7)§
35 (gennemfører artikel 5, stk. 11)§ 36 (gennemfører artikel 5, stk. 12)§ 37 (gennemfø-
rer artikel 5, stk. 13)§ 38 (gennemfører artikel 5, stk. 14)
6 § 9 (implementerer artikel 6, stk. 3-6)
7 § 18
8 § 19
9 § 20 (implementerer artikel 9, stk. 1-2)
10 § 21
11 § 17
12 § 12 (gennemfører artikel 12, stk. 1)§ 13 (gennemfører artikel 12, stk. 2)§ 14 (gennem-
fører artikel 12, stk. 3)§ 15 (gennemfører artikel 12, stk. 4)§ 16 (gennemfører artikel 12,
stk. 5)
13 § 6
14 § 22
15 § 23
16 § 28
17 § 20 (gennemfører artikel 17, stk. 1, litra b)
18 § 2 (gennemfører artikel 18, stk. 1)§ 3, stk. 2 (gennemfører artikel 18, stk. 1)
19 § 139
20 § 54
21 § 5
22 § 94 (gennemfører artikel 22, stk. 3, 2. pkt.)
23 -
24 § 4 (gennemfører artikel 24, 1. afsnit)
25 § 3, stk. 3
26 § 55§ 61 (gennemfører artikel 26, stk. 4, litra a og b og stk. 6)§ 67 (gennemfører artikel
26, stk. 4)§ 73 (gennemfører artikel 26, stk. 3)
27 § 56 (gennemfører artikel 27, stk. 1, 1. afsnit)§ 57 (gennemfører artikel 27, stk. 1, 2.
afsnit og stk. 2-4)
28 § 58 (gennemfører artikel 28, stk. 1, 1. afsnit)§ 59 (gennemfører artikel 28, stk. 1, 2.
afsnit og stk. 6, litra a)§ 60 (gennemfører artikel 28, stk. 2, 2. afsnit, stk. 3-5 og stk. 6,
litra b)
466
29 § 5 (gennemfører artikel 29, stk. 5, 2. afsnit)§ 62 (gennemfører artikel 29, stk. 1, 1. og
2. afsnit)§ 63 (gennemfører artikel 29, stk. 1, 4. afsnit)§ 64 (gennemfører artikel 29, stk.
2)§ 65 (gennemfører artikel 29, stk. 1, 4. afsnit)§ 66 (gennemfører artikel 29, stk. 2-5)
30 § 5 (implementerer artikel 30, stk. 3, 3. afsnit), § 68 (implementerer artikel 30, stk. 1, 1.
afsnit og stk. 2), § 69 (implementerer artikel 30, stk. 1, 3. afsnit), § 70 (implementerer
artikel 30, stk. 3, 1. og 2. afsnit og stk. 5), § 71 (implementerer artikel 30, stk. 6), § 72
(implementerer artikel 30, stk. 7)
30 § 5 (gennemfører artikel 30, stk. 3)§ 68 (gennemfører artikel 30, stk. 1, 1. afsnit og stk.
2)§ 69 (gennemfører artikel 30, stk. 1, 3. afsnit)§ 70 (gennemfører artikel 30, stk. 3 og
5)§ 71 (gennemfører artikel 30, stk. 6)§ 72 (gennemfører artikel 30, stk. 7)
31 § 5 (gennemfører artikel 31, stk. 4 og 6)§ 74 (gennemfører artikel 31, stk. 1, 1.-3. afsnit)
§ 75 (gennemfører artikel 31, stk. 1, 4. afsnit og stk. 6)§ 77 (gennemfører artikel 31, stk.
1, 4. afsnit og stk. 3 og 4)§ 78 (gennemfører artikel 31, stk. 2)§ 79 (gennemfører artikel
31, stk. 7)
32 § 80 (gennemfører artikel 32, stk. 2)§ 81 (gennemfører artikel 32, stk. 3)§ 82 (gennem-
fører artikel 32, stk. 4)§ 83 (gennemfører artikel 32, stk. 5)
33 § 95 (gennemfører artikel 33, stk. 1)§ 96 (gennemfører artikel 33, stk. 2)§ 97 (gennem-
fører artikel 33, stk. 3)§ 98 (gennemfører artikel 33, stk. 4)§ 99 (gennemfører artikel 33,
stk. 4, litra a)§ 100 (gennemfører artikel 33, stk. 5)
34 § 101 (gennemfører artikel 34, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2, 1. pkt.)§ 102 (gennemfører
artikel 34, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. afsnit, 3. pkt., stk. 6, 1. afsnit og stk. 8)§ 103 (gen-
nemfører artikel 34, stk. 4, litra b)§ 104 (gennemfører artikel 34, stk. 2, 2. afsnit, litra a
og stk. 5)§ 105 (gennemfører artikel 34, stk. 2, 2. afsnit, litra b og stk. 6)§ 106 (gennem-
fører artikel 34, stk. 7)§ 107 (gennemfører artikel 34, stk. 8)§ 108 (gennemfører artikel
34, stk. 3 og 9)
35 § 109 (gennemfører artikel 35, stk. 1 og 2)§ 110 (gennemfører artikel 35, stk. 3 og 5, 6.
afsnit)§ 111 (gennemfører artikel 35, stk. 4)§ 112 (gennemfører artikel 35, stk. 5, 1. af-
snit)§ 113 (gennemfører artikel 35, stk. 5, 2.-5. afsnit og stk. 6)§ 114 (gennemfører arti-
kel 35, stk. 7)§ 115 (gennemfører artikel 35, stk. 8)
36 § 116 (gennemfører artikel 36, stk. 1, 4 og 6)§ 117 (gennemfører artikel 36, stk. 2)§ 118
(gennemfører artikel 36, stk. 4 og 5)
37 § 119 (gennemfører artikel 37, stk. 1, 1. afsnit)§ 120 (gennemfører artikel 37, stk. 1, 2.
afsnit, 2. pkt. og stk. 3)§ 121 (gennemfører artikel 37, stk. 2)§ 122 (gennemfører artikel
37, stk. 4)
38 § 123
39 § 124 (gennemfører artikel 39, stk. 2 og 3)§ 125 (gennemfører artikel 39, stk. 4, 1. af-
snit)§ 126 (gennemfører artikel 39, stk. 5, 1. afsnit)
40 § 39
41 § 39§ 174 (gennemfører artikel 41, 3. afsnit, 2. pkt.)
42 § 40 (gennemfører artikel 42, stk. 1)§ 41 (gennemfører artikel 42, stk. 3)§ 42 (gennem-
fører artikel 42, stk. 4)§ 43 (gennemfører artikel 42, stk. 5)§ 44 (gennemfører artikel 42,
stk. 6)
43 § 46
44 § 47 (gennemfører artikel 44, stk. 1, 1. og 2. afsnit)§ 48 (gennemfører artikel 44, stk. 2)
45 § 50 (gennemfører artikel 45, stk. 1)§ 51 (gennemfører artikel 45, stk. 2 og 3, 1. afsnit)§
52 (gennemfører artikel 45, stk. 3, 2. afsnit)
467
46 § 49 (gennemfører artikel 46, stk. 1-3)
47 § 93
48 § 127 (gennemfører artikel 48, stk. 1 og 2, 3. afsnit)
49 § 56§ 128
50 § 129 (gennemfører artikel 50, stk. 1, 2, 3, 1. pkt. og stk. 4)
51 § 127 (gennemfører artikel 51, stk. 2)§ 128 (gennemfører artikel 51, stk. 2)
52 § 130 (gennemfører artikel 52, stk. 1)§ 131 (gennemfører artikel 52, stk. 2 og 3)
53 § 132 (gennemfører artikel 53, stk. 1, 1. og 2. afsnit)§ 134 (gennemfører artikel 53, stk.
2, 1. pkt.)
54 § 59 (gennemfører artikel 54, stk. 1)§ 64 (gennemfører artikel 54, stk. 1)§ 69 (gennem-
fører artikel 54, stk. 1)§ 75 (gennemfører artikel 54, stk. 1)
55 § 171 (gennemfører artikel 55, stk. 1 og 2)§ 172 (gennemfører artikel 55, stk. 3)
56 § 159 (gennemfører artikel 56, stk. 1 og 3)
57 § 135 (gennemfører artikel 57, stk. 1-3)§ 136 (gennemfører artikel 57, stk. 4, litra e, f
og h)§ 137 (gennemfører artikel 57, stk. 4, litra a-d, g og i)§ 138 (gennemfører artikel
57, stk. 6 og 7)
58 § 140 (gennemfører artikel 58, stk. 1 og 5)§ 141 (gennemfører artikel 58, stk. 2)§ 142
(gennemfører artikel 58, stk. 3)§ 143 (gennemfører artikel 58, stk. 4)
59 § 148 (gennemfører artikel 59, stk. 1, 1. afsnit)§ 150 (gennemfører artikel 59, stk. 1, 5.
afsnit)§ 151 (gennemfører artikel 59, stk. 4 og 5)
60 § 152 (gennemfører artikel 60, stk. 1) § 153 (gennemfører artikel 60, stk. 2, 1. og 2.
afsnit)§ 154 (gennemfører artikel 60, stk. 3)§ 155 (gennemfører artikel 60, stk. 4)
61 § 152 (gennemfører artikel 61, stk. 2)
62 § 157 (gennemfører artikel 62, stk. 1)§ 158 (gennemfører artikel 62, stk. 2)
63 § 144
64 § 156 (gennemfører artikel 64, stk. 1)
65 § 64 (gennemfører artikel 65, stk. 2, 2. afsnit)§ 69 (gennemfører artikel 65, stk. 2)§ 75
(gennemfører artikel 65, stk. 2, 2. afsnit)§ 145
66 § 146 (gennemfører artikel 66, stk. 1)
67 § 161 (gennemfører artikel 67, stk. 1)§ 162 (gennemfører artikel 67, stk. 2)§ 163 (gen-
nemfører artikel 67, stk. 3)§ 164 (gennemfører artikel 67, stk. 4)§ 165 (gennemfører ar-
tikel 67, stk. 5)
68 § 166 (gennemfører artikel 68, stk. 1)§ 167 (gennemfører artikel 68, stk. 2, 1. afsnit)§
168 (gennemfører artikel 68, stk. 2, 2. afsnit)
69 § 169
70 § 176
71 § 177 (gennemfører artikel 71, stk. 2, 5 og 6)
72 § 178 (gennemfører artikel 72, stk. 4 og 5)§ 179 (gennemfører artikel 72, stk. 1, 1. af-
snit, litra a)§ 180 (gennemfører artikel 72, stk. 2)§ 181 (gennemfører artikel 72, stk. 1,
1. afsnit, litra b)§ 182 (gennemfører artikel 72, stk. 1, 1. afsnit, litra d)§ 183 (gennemfø-
rer artikel 72, stk. 1, 1. afsnit, litra c)§ 184 (gennemfører artikel 72, stk. 1, 2. afsnit og
stk. 3)
73 § 185, stk. 1
74 § 186
75 § 187 (gennemfører artikel 75, stk. 1)§ 189 (gennemfører artikel 75, stk. 2)
76 § 188
468
77 § 190
78 § 84
79 § 85 (gennemfører artikel 79, stk. 1)§ 86 (gennemfører artikel 79, stk. 2)§ 87 (gennem-
fører artikel 79, stk. 3)
80 § 88 (gennemfører artikel 80, stk. 1 og 3)
81 § 89
82 § 90 (gennemfører artikel 82, stk. 1, 2 og 4)§ 91 (gennemfører artikel 82, stk. 3 og 5)§
92 (gennemfører artikel 82, stk. 6)
83 § 175 (gennemfører artikel 83, stk. 6)
84 § 174
85 -
86 -
87 -
88 -
89 -
90 -
91 -
92 -
93 -
94 -
Andre love der gennemføres ved udbudsloven
Lov om Klagenævnet for Udbud
§ 3, stk. 1 og 2
§ 171
Afløser tilbudslovens bestemmel-
ser om annonceringspligt
§ 191
469
Bilag 5
Oversigt over udbudslovens bestemmelser som er en gennemførelse af direktivet
Bestemmelse i
udbudsloven
Artikel i direktivet
§ 1 -
§ 2 Artikel 18, stk. 1
§ 3 Artikel 18, stk. 1 (gennemføres i § 3, stk. 2) Artikel 25 (gennemføres i § 3, stk.
3)
§ 4 Artikel 24, 1. afsnit
§ 5 Artikel 21 Artikel 29, stk. 5, 2. afsnit Artikel 30, stk. 3 Artikel 31, stk. 4 og 6
§ 6 Artikel 4, litra a-c Artikel 13
§ 7 Artikel 4, litra d
§ 8 Artikel 5, stk. 9 og 10
§ 9 Artikel 6
§ 10 -
§ 11 -
§ 12 Artikel 12, stk. 1
§ 13 Artikel 12, stk. 2
§ 14 Artikel 12, stk. 3
§ 15 Artikel 12, stk. 4
§ 16 Artikel 12, stk. 5
§ 17 Artikel 11
§ 18 Artikel 7
§ 19 Artikel 8
§ 20 Artikel 9, stk. 1 og 2 Artikel 17, stk. 1, litra b
§ 21 Artikel 10
§ 22 Artikel 14
§ 23 Artikel 15
§ 24 Artikel 2
§ 25 Artikel 3, stk. 2
§ 26 Artikel 3, stk. 3, 4 og 6
§ 27 Artikel 3, stk. 5
§ 28 Artikel 16
§ 29 Artikel 5, stk. 4
§ 30 Artikel 5, stk. 1 og 3
§ 31 Artikel 5, stk. 2
§ 32 Artikel 5, stk. 5
§ 33 Artikel 5, stk. 6
§ 34 Artikel 5, stk. 7
§ 35 Artikel 5, stk. 11
§ 36 Artikel 5, stk. 12
§ 37 Artikel 5, stk. 13
§ 38 Artikel 5, stk. 14
470
§ 39 Artikel 40Artikel 41
§ 40 Artikel 42, stk. 1
§ 41 Artikel 42, stk. 3
§ 42 Artikel 42, stk. 4
§ 43 Artikel 42, stk. 5
§ 44 Artikel 42, stk. 6
§ 45 -
§ 46 Artikel 43
§ 47 Artikel 44, stk. 1, 1. og 2. afsnit
§ 48 Artikel 44, stk. 2
§ 49 Artikel 46, stk. 1-3
§ 50 Artikel 45, stk. 1
§ 51 Artikel 45, stk. 2 og 3, 1. afsnit
§ 52 Artikel 45, stk. 3, 2. afsnit
§ 53 -
§ 54 Artikel 20
§ 55 Artikel 26
§ 56 Artikel 27, stk. 1, 1. afsnitArtikel 49
§ 57 Artikel 27, stk. 1, 2. afsnit og stk. 2-4
§ 58 Artikel 28, stk. 1, 1. afsnit
§ 59 Artikel 28, stk. 1, 2. afsnit og stk. 6, litra aArtikel 54, stk. 1
§ 60 Artikel 28, stk. 2, 2. afsnit, stk. 3-5 og stk. 6, litra b
§ 61 Artikel 26, stk. 4, litra a og b og stk. 6
§ 62 Artikel 29, stk. 1, 1. og 2. afsnit
§ 63 Artikel 29, stk. 1, 4. afsnit
§ 64 Artikel 29, stk. 2Artikel 65, stk. 2, 2. afsnitArtikel 54, stk. 1
§ 65 Artikel 29, stk. 1, 4. afsnit
§ 66 Artikel 29, stk. 2-5
§ 67 Artikel 26, stk. 4
§ 68 Artikel 30, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2
§ 69 Artikel 30, stk. 1, 3. afsnitArtikel 54, stk. 1Artikel 65, stk. 2
§ 70 Artikel 30, stk. 3 og 5
§ 71 Artikel 30, stk. 6
§ 72 Artikel 30, stk. 7
§ 73 Artikel 26, stk. 3
§ 74 Artikel 31, stk. 1, 1.-3. afsnit
§ 75 Artikel 31, stk. 1, 4. afsnit og stk. 6Artikel 54, stk. 1Artikel 65, stk. 2, 2. afsnit
§ 76 -
§ 77 Artikel 31, stk. 1, 4. afsnit og stk. 3 og 4
§ 78 Artikel 31, stk. 2
§ 79 Artikel 31, stk. 7
§ 80 Artikel 32, stk. 2
§ 81 Artikel 32, stk. 3
§ 82 Artikel 32, stk. 4
§ 83 Artikel 32, stk. 5
471
§ 84 Artikel 78
§ 85 Artikel 79, stk. 1
§ 86 Artikel 79, stk. 2
§ 87 Artikel 79, stk. 3
§ 88 Artikel 80, stk. 1 og 3
§ 89 Artikel 81
§ 90 Artikel 82, stk. 1, 2 og 4
§ 91 Artikel 82, stk. 3 og 5
§ 92 Artikel 82, stk. 6
§ 93 Artikel 47
§ 94 Artikel 22, stk. 3, 2. pkt.
§ 95 Artikel 33, stk. 1
§ 96 Artikel 33, stk. 2
§ 97 Artikel 33, stk. 3
§ 98 Artikel 33, stk. 4
§ 99 Artikel 33, stk. 4, litra a
§ 100 Artikel 33, stk. 5
§ 101 Artikel 34, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2, 1. pkt.
§ 102 Artikel 34, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. afsnit, 3. pkt., stk. 6, 1. afsnit og stk. 8
§ 103 Artikel 34, stk. 4, litra b
§ 104 Artikel 34, stk. 2, 2. afsnit, litra a og stk. 5
§ 105 Artikel 34, stk. 2, 2. afsnit, litra b og stk. 6
§ 106 Artikel 34, stk. 7
§ 107 Artikel 34, stk. 8
§ 108 Artikel 34, stk. 3 og 9
§ 109 Artikel 35, stk. 1 og 2
§ 110 Artikel 35, stk. 3 og 5, 6. afsnit
§ 111 Artikel 35, stk. 4Bilag VI
§ 112 Artikel 35, stk. 5, 1. afsnit
§ 113 Artikel 35, stk. 5, 2.-5. afsnit og stk. 6
§ 114 Artikel 35, stk. 7
§ 115 Artikel 35, stk. 8
§ 116 Artikel 36, stk. 1, 4 og 6
§ 117 Artikel 36, stk. 2
§ 118 Artikel 36, stk. 4 og 5
§ 119 Artikel 37, stk. 1, 1. afsnit
§ 120 Artikel 37, stk. 1, 2. afsnit og stk. 3
§ 121 Artikel 37, stk. 2
§ 122 Artikel 37, stk. 4
§ 123 Artikel 38
§ 124 Artikel 39, stk. 2-3
§ 125 Artikel 39, stk. 4, 1. afsnit
§ 126 Artikel 39, stk. 5, 1. afsnit
§ 127 Artikel 48, stk. 1
§ 128 Artikel 49 og artikel 51, stk. 2
472
§ 129 Artikel 50, stk. 1, 1. afsnit
§ 130 Artikel 52, stk. 1
§ 131 Artikel 52, stk. 2-3
§ 132 Artikel 53, stk. 1, 1. og 2. afsnit
§ 133 -
§ 134 Artikel 53, stk. 2, 1. pkt.
§ 135 Artikel 57, stk. 1-3
§ 136 Artikel 57, stk. 4, litra e, f og h
§ 137 Artikel 57, stk. 4, litra a, b, c, d, g og i
§ 138 Artikel 57, stk. 6 og 7
§ 139 Artikel 19
§ 140 Artikel 58, stk. 1 og 5
§ 141 Artikel 58, stk. 2
§ 142 Artikel 58, stk. 3
§ 143 Artikel 58, stk. 4
§ 144 Artikel 63
§ 145 Artikel 65
§ 146 Artikel 66, stk. 1
§ 147 -
§ 148 Artikel 59, stk. 1, 1. afsnit
§ 149 -
§ 150 Artikel 59, stk. 1, 5. afsnit
§ 151 Artikel 59, stk. 4 og 5
§ 152 Artikel 60, stk. 1 Artikel 61, stk. 2
§ 153 Artikel 60, stk. 2, 1. og 2. afsnit
§ 154 Artikel 60, stk. 3Bilag XII, del I
§ 155 Artikel 60, stk. 4Bilag XII, del II
§ 156 Artikel 64, stk. 1
§ 157 Artikel 62, stk. 1
§ 158 Artikel 62, stk. 2
§ 159 Artikel 56, stk. 1 og 3
§ 160 -
§ 161 Artikel 67, stk. 1
§ 162 Artikel 67, stk. 2
§ 163 Artikel 67, stk. 3
§ 164 Artikel 67, stk. 4
§ 165 Artikel 67, stk. 5
§ 166 Artikel 68, stk. 1
§ 167 Artikel 68, stk. 2, 1. afsnit
§ 168 Artikel 68, stk. 2, 2. afsnit
§ 169 Artikel 69
§ 170 -
§ 171 Artikel 55, stk. 1 og 2
§ 172 Artikel 55, stk. 3
§ 173 -
473
§ 174 Artikel 41, 3. afsnit, 2. pkt.Artikel 84
§ 175 Artikel 83, stk. 6
§ 176 Artikel 70
§ 177 Artikel 71, stk. 2, 5 og 6
§ 178 Artikel 72, stk. 4 og 5
§ 179 Artikel 72, stk. 1, 1. afsnit, litra a
§ 180 Artikel 72, stk. 2
§ 181 Artikel 72, stk. 1, 1. afsnit, litra b
§ 182 Artikel 72, stk. 1, 1. afsnit, litra d
§ 183 Artikel 72, stk. 1, 1. afsnit, litra c
§ 184 Artikel 72, stk. 1, 2. afsnit og stk. 3
§ 185 Artikel 72 (gennemføres i § 185, stk. 1)
§ 186 Artikel 74
§ 187 Artikel 75, stk. 1
§ 188 Artikel 76
§ 189 Artikel 75, stk. 2
§ 190 Artikel 77
§ 191 -
§ 192 -
§ 193 -
§ 194 -
§ 195 -
§ 196 -
§ 197 -
§ 198 -
§ 199 -
474