Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    CI22

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L12/20151_L12_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2015)
    Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design
    af energirelaterede produkter, lov om energimærkning af
    energirelaterede produkter, lov om fremme af
    energibesparelser i bygninger, lov om fjernkøling og lov om
    fremme af besparelser i energiforbruget.
    (Lovforslag nr. L 12)
    Formålet med lovforslaget er at ændre i en række love på
    energiområdet, der alle handler om energieffektivisering.
    Forslaget indeholder således forslag til ændring af fem for-
    skellige love på energiområdet ved det samme lovforslag,
    og har overordnet til formål at øge graden af energieffektivi-
    sering i det danske samfund.
    Formålet med forslaget til ændring af reglerne om ecode-
    sign og energimærkning er at sikre et effektivt tilsyn med
    overholdelse af de regler, som følger af Europa-Parlamen-
    tets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om
    rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af
    energirelaterede produkter (omarbejdning) (ecodesigndirek-
    tivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelatere-
    de produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af
    mærkning og standardiserede produktoplysninger (energi-
    mærkningsdirektivet).
    Forslaget skal bidrage til en højere grad af overholdelse
    af energieffektivitetskravene i ecodesign- og energimærk-
    ningsreglerne, og dermed også til at opnå energibesparelser
    og mindske produkternes miljøpåvirkning. Øget energief-
    fektivitet bidrager væsentligt til at nå målene for reduktion
    af udledning af drivhusgasser i EU. Et mere effektivt tilsyn
    vil desuden bidrage til en bedre forbrugerbeskyttelse, idet
    man mere effektivt sikrer, at produkter der ikke lever op til
    kravene ikke udbydes til salg i Danmark. Hertil vil forslaget
    forbedre konkurrencevilkårene for erhvervslivet, når man i
    højere grad sikrer, at der ikke findes produkter til salg, som
    ikke lever op til kravene i lovgivningen for de energirelate-
    rede produkter.
    For så vidt angår forslaget til ændring af reglerne om
    energimærkning i bygninger i lov om fremme af energibe-
    sparelser i bygninger, er lovforslagets formål at præcisere,
    hvem der har forpligtelsen til at få udarbejdet en energi-
    mærkning i bygninger, der er registrerede som ejerlejlighe-
    der eller andelsboliger, idet der efter gældende ret påhviler
    ejerforeninger og boligforeninger en uhensigtsmæssig for-
    pligtelse, når boligenheden skal energimærkes, som var det
    én bygning efter de gældende regler herom.
    Lovforslaget indebærer desuden en præcisering af, hvad
    der skal opsættes, når der er krav om opsætning af udførte
    energimærkninger, idet der har været tvivl om omfanget af
    forpligtelsen. Gældende ret kan opfattes således, at der stil-
    les krav om opsætning af en større del af energimærknings-
    rapporten, end der er krav om efter Europa-Parlamentets og
    Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers
    energimæssige ydeevne (omarbejdning), kaldet bygningsdi-
    rektivet. Med ændringsforslaget præciseres det således, at
    der kun skal opsættes den del, der er krav om efter byg-
    ningsdirektivets artikel 13.
    Formålet med ændring af reglerne for BedreBolig-ord-
    ningen i lov om fremme af energibesparelser i bygninger er
    at lette godkendelsesvilkårene for BedreBolig-rådgivere.
    Lovforslaget forventes at gøre det enklere at drive virksom-
    hed som BedreBolig-rådgiver. Forslaget forventes at med-
    virke til, at der godkendes flere BedreBolig-rådgivere, at
    øge den samlede omsætning for BedreBolig-rådgiverne og
    bidrage til vækst i byggebranchen.
    Med forslaget indføres mulighed for, at en BedreBolig-
    rådgivervirksomhed kan godkendes, uanset om virksomhe-
    den ikke selv har kompetencer indenfor BedreBolig-ordnin-
    gens anvendelsesområde for tilbudsindhentning og projekts-
    tyring, hvis virksomheden kan henvise til en anden virksom-
    hed, som er godkendt på dette område.
    Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om
    fjernkøling og lov om fremme af besparelser i energiforbru-
    get, der skal sikre mulighed for fuld gennemførelse på fjern-
    kølingsområdet af artikel 10 og 11 samt bilag VII i Europa-
    Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energief-
    fektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og
    2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og
    2006/32/EF (energieffektivitetsdirektivet). Det foreslås såle-
    des, at der gives hjemmel til energi-, forsynings- og klima-
    ministeren til at sikre fjernkølingskunder samme rettigheder
    som på områderne for el-, naturgas- og varmeforsyning til at
    modtage fakturering en gang årligt samt at modtage fakture-
    ringsoplysninger op til fire gange årligt.
    De foreslåede bestemmelser skal bl.a. sikre, at ministeren
    i forhold til de slutkunder, der ikke har intelligente målere
    Til lovforslag nr. L 12 Folketinget 2015-16
    CI000022
    som omhandlet i direktiv 2009/72/EF og direktiv
    2009/73/EF, og i det omfang, det vurderes teknisk muligt og
    økonomisk begrundet, er bemyndiget til at fastsætte bestem-
    melser om fakturering og levering af faktureringsoplysnin-
    ger baseret på det faktiske forbrug, om hyppigheden af udle-
    vering af faktureringsoplysninger m.v., og om hvorvidt leve-
    ringen af disse oplysninger skal ske elektronisk. Ligeledes
    bemyndiges ministeren bl.a. til i overensstemmelse med di-
    rektivets krav at fastsætte bestemmelser om, at der ikke kan
    opkræves særskilt gebyr for udlevering af faktureringsoplys-
    ninger m.v. Flere af direktivets krav indeholder et skønsele-
    ment, og en regulering kan derfor omfatte alle direktivets re-
    levante krav eller dele. De foreslåede hjemmelsbestemmel-
    ser i lov om fjernkøling og lov om fremme af besparelser i
    energiforbruget er påtænkt anvendt til at udstede regler om
    fakturering, faktureringsoplysninger og adgang til forbrugs-
    oplysninger, i det omfang det er nødvendigt til at sikre di-
    rektivets gennemførelse.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    2