Fremsat den 7. oktober 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 7. oktober 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af
8. september 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21.
maj 2013 og § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 12 a indsættes i kapitel 3:
»Voksne i risiko for radikalisering og ekstremisme
§ 12 b. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer
over 18 år får mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning
i henhold til § 10, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko
for at blive radikaliserede, eller de ønsker hjælp til at forlade
et ekstremistisk miljø. Tilbuddet om rådgivning kan omfatte
opsøgende arbejde.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan som led i tilrettelæggel-
se af den målrettede rådgivning efter stk. 1 etablere kontakt-
person- eller mentorordninger.
Stk. 3. I forbindelse med den målrettede rådgivning efter
stk. 1 skal kommunalbestyrelsen overveje, om den pågæl-
dende har behov for yderligere støtte efter denne eller anden
lovgivning.
Stk. 4. Rådgivningen efter stk. 1 skal ske i samarbejde
med borgeren.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Lovforslag nr. L 5 Folketinget 2015-16
Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2015-7462
CG000026
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.2. Overvejelser
3.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder
10. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforslaget
1. Indledning
Regeringen ønsker at styrke kommunalbestyrelsens råd-
givningsindsats efter lov om social service til også specifikt
at omfatte den målgruppe af personer over 18 år, der er i ri-
siko for at blive radikaliserede, eller som ønsker at forlade
ekstremistiske miljøer og grupperinger, i form af målrettet
rådgivning og opsøgende og kontaktskabende arbejde. Som
led i rådgivningsforpligtelsen kan kommunalbestyrelsen
henvise til nødvendig støtte med henblik på at sikre en frem-
adrettet indsats i forhold til den pågældende borger, der styr-
ker dennes fremtidsmuligheder for at træffe og gennemføre
beslutninger ud fra egne ønsker og livsforhold.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at
det præciseres i lov om social service, at kommunalbestyrel-
sen skal tilbyde målrettet rådgivning til borgere over 18 år,
der henvender sig på grund af risiko for radikalisering og
ekstremisme, eller som ønsker at forlade ekstremistiske mil-
jøer. I tilknytning hertil gives kommunerne mulighed for at
udføre opsøgende arbejde og til at tilrettelægge rådgivnin-
gen som kontaktperson- eller mentorordninger. Lovforslaget
indebærer endvidere, at der indføres en pligt for kommunal-
bestyrelsen til i tilknytning til denne rådgivningsforpligtelse
at overveje, om den pågældende person har behov for anden
støtte efter serviceloven eller anden lovgivning.
2. Baggrund
Regeringen har den 19. september 2014 fremlagt en hand-
lingsplan til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Som opfølgning på handlingsplanen er der i aftalen om sats-
puljen for 2015 afsat 60,9 mio. kr. over fire år til en styrket
indsats mod radikalisering og ekstremisme.
Den 27. januar 2015 har regeringen og satspuljepartierne
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti som led i satspul-
jeaftalen for 2015 indgået aftale om en styrket indsats til
forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Satspuljepar-
tierne er enige om, at der er behov for at styrke den sociale
forebyggelsesindsats over for både børn, unge og voksne,
som er i risiko for radikalisering. Radikaliseringen skal fore-
bygges for at undgå, at borgere bliver rekrutteret til ekstre-
mistiske miljøer og dermed risikerer at blive socialt margi-
naliserede, vende samfundet ryggen og i sidste ende eventu-
elt udgøre en sikkerhedstrussel. Satspuljeinitiativet indehol-
der en række delinitiativer, der skal styrke den sociale fore-
byggelsesindsats over for både børn, unge og voksne, som
er i risiko for radikalisering samt en række initiativer vedrø-
rende exit-indsatser, herunder indsatser over for personer,
der har afsonet straf for ekstremistiske handlinger.
Satspuljeinitiativet skal desuden adressere de nye udfor-
dringer på området, hvor rekrutteringen i højere grad foregår
på internettet og via sociale medier. Samtidigt rejser et sti-
gende antal personer fra Danmark til væbnede konflikter i
udlandet. De hjemvendte kan have pådraget sig traumer un-
der opholdet i konfliktzonen, andre kan være blevet yderli-
gere radikaliserede og voldsparate, og kan derfor udgøre en
særlig trussel.
Lovforslaget udmønter det delinitiativ i aftalen, som styr-
ker kommunernes handlemuligheder over for personer over
18 år i risiko for radikalisering, eller som ønsker at forlade
ekstremistiske miljøer.
De konkrete initiativer, herunder lovforslaget, bygger bl.a.
på en evaluering af indsatsen for at forebygge ekstremisme
og radikalisering foretaget af COWI fra januar 2014. Eva-
lueringen peger bl.a. på, at der er behov for at sikre, at man
lokalt i kommunerne er i stand til at sætte ind over for perso-
ner over 18 år. Størstedelen af forebyggelsesindsatsen i dag
er målrettet børn og unge gennem det kriminalpræventive
samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi –
det såkaldte SSP-samarbejde. Det betyder, at den sociale
forebyggelsesindsats stopper ved det fyldte 18. år uanset be-
2
hov. Den unge har dog mulighed for støtte i form af efter-
værn efter servicelovens kapitel 12, såfremt betingelserne er
opfyldt. Efterværnsbestemmelserne giver kommunalbesty-
relsen mulighed for at tilbyde hjælp til unge i alderen fra 18
til 22 år, f.eks. i form af psykologhjælp, udslusningsophold,
eller at døgnopholdet på et anbringelsessted opretholdes, når
den unge umiddelbart inden det fyldte 18. år har været an-
bragt uden for hjemmet. Desuden er der mulighed for, at en
fast kontaktperson, tildelt før den unge fylder 18 år, kan op-
retholdes.
Radikalisering er ikke en lineær proces, der automatisk fø-
rer til anvendelse af ulovlige midler. På trods af at radikali-
seringen ikke altid medfører kriminelle handlinger, kan radi-
kaliseringen have store negative konsekvenser. Ofte isolerer
radikaliserede personer sig i ekstremistiske netværk, de fjer-
ner sig fra andre fællesskaber, hvilket på længere sigt kan
føre til øget marginalisering og en indskrænkning af frem-
tidsmuligheder.
Udover at skade sig selv kan radikaliserede personer og
ekstremistiske miljøer skabe splittelse og mistrivsel på ud-
dannelsesinstitutioner og skabe utryghed i boligområder, i
lokalsamfund, på de sociale medier og hvor de ellers færdes.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen skal i dag efter servicelovens § 10
yde gratis rådgivning til enhver med henblik på at forebygge
sociale problemer og hjælpe borgerne over øjeblikkelige
vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borge-
ren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen
være opmærksom på behovet for anden hjælp efter service-
loven eller anden lovgivning. Rådgivningen skal kunne gi-
ves som et anonymt og åbent tilbud.
Der er tale om en almen rådgivningsforpligtelse, og perso-
ner over 18 år, som er i risiko for radikalisering, samt perso-
ner over 18 år, der ønsker at forlade ekstremistiske miljøer,
er derfor efter gældende ret allerede omfattet af denne. Det
fremgår af forarbejderne til serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen har mulighed for at tilrettelægge rådgivningen som
opsøgende arbejde, men muligheden fremgår ikke direkte af
servicelovens § 10.
Servicelovens kapitel 11 indeholder en række kommunale
handlemuligheder over for børn og unge under 18 år, som
har behov for særlig støtte. Hvis et barn eller en ung under
18 år er i risiko for at blive radikaliseret eller ønsker at forla-
de ekstremistiske miljøer, kan kommunalbestyrelsen efter en
konkret individuel vurdering efter en forudgående børnefag-
lig undersøgelse iværksætte en række sociale foranstaltnin-
ger, herunder f.eks. tilknytning af en fast kontaktperson til
den unge eller hele familien, rådgivning og mentorstøtte el-
ler i yderste konsekvens anbringelse uden for hjemmet.
Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltnin-
ger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er af-
dækket gennem den børnefaglige undersøgelse, jf. § 52.
Den unge har dog mulighed for støtte i form af efterværn
efter servicelovens kapitel 12, såfremt betingelserne er op-
fyldt. Efterværnsbestemmelserne giver kommunalbestyrel-
sen mulighed for at tilbyde hjælp til unge i alderen fra 18 til
22 år, f.eks. i form af psykologhjælp, udslusningsophold, el-
ler at døgnopholdet på et anbringelsessted opretholdes, når
den unge umiddelbart inden det fyldte 18. år har været an-
bragt uden for hjemmet. Desuden er der mulighed for, at en
fast kontaktperson tildelt, før den unge fylder 18 år efter ser-
vicelovens § 52, stk. 3, nr. 6, kan opretholdes.
Kommunalbestyrelsen har ikke efter serviceloven de sam-
me muligheder i forhold til personer over 18 år, som er i ri-
siko for radikalisering, eller som ønsker at forlade ekstremi-
stiske miljøer.
Målgrupperne for støttemulighederne efter serviceloven til
personer over 18 år er typisk personer med betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-
blemer. De sociale problemer, som lovforslagets målgruppe
typisk har, med f.eks. manglende tilknytning til arbejdsmar-
kedet, lav uddannelsesgrad, mistrivsel, psykiske vanskelig-
heder, følelsen af eksklusion fra samfundet samt tilknytning
til kriminelle miljøer vurderes ikke at have en karakter, så
de falder ind under målgruppen for servicelovens voksenbe-
stemmelser, og kommunerne kan derfor ikke med hjemmel i
servicelovens afsnit V træffe afgørelse om konkrete indsat-
ser, som forebygger radikalisering, eller som støtter den en-
kelte borger i at forlade ekstremistiske miljøer.
Der kan være tilfælde, hvormed mennesker med svære
sindslidelser i kraft af deres psykiske problemstilling udvik-
ler en virkelighedsforståelse, som medfører radikale og eks-
tremistiske synspunkter. I sådanne situationer er det de psy-
kiske problemstillinger, der udløser en afgørelse om en
eventuel social indsats efter servicelovens regler, og ikke de
radikale og ekstremistiske synspunkter.
3.2. Overvejelser
Regeringen og satspuljepartierne ønsker at forebygge, at
borgere bliver radikaliserede samt at understøtte, at borgere
der ønsker at forlade ekstremistiske miljøer, får mulighed
herfor.
I Danmark bliver radikalisering betragtet som en risikoad-
færd på lige fod med enhver anden form for risikoadfærd,
der på sigt kan føre til f.eks. kriminalitet eller social eksklu-
sion. Den forebyggende indsats er derfor i høj grad integre-
ret med den generelle sociale og kriminalitetspræventive
indsats i de enkelte kommuner og lokalområder, da det er
herigennem, at der kan iværksættes tidlige og forebyggende
indsatser målrettet udsatte børn og unge i mistrivsel såvel
som mere indgribende sociale indsatser.
Radikalisering er ikke et entydigt defineret begreb. Der er
tale om en proces, som kan foregå på forskellige måder, og
som kan ske både over en relativt kort tidsperiode, men også
over længere tid. En række forskellige faktorer kan være
medvirkende til, at der sker en radikaliseringsproces. Der
kan være tale om både personlige, psykologiske årsager og
sociale faktorer inkl. familiemæssige forhold, men der er ik-
ke nogen simple årsagssammenhænge.
3
Radikaliseringsprocessen kan have forskellige endemål.
Radikalisering kan komme til udtryk ved, at en person støt-
ter ekstreme synspunkter, der er karakteriseret ved forsimp-
lede venne- og fjendebilleder og en stor intolerance og man-
glende respekt for andre menneskers synspunkter, frihed og
rettigheder. Radikaliseringen kan medføre accept af brug af
vold eller andre ulovlige midler til at opnå et politisk eller
religiøst mål.
Som led i radikaliseringsprocessen sker der ofte en ad-
færdsændring, der kan komme til udtryk ved en adskillelse
fra de bånd, den enkelte måtte have til normale fællesskaber
udenfor gruppen, f.eks. familie, venner og fritidsaktiviteter.
Samtidig kan der ske en socialisering ind i enten et virtuelt
fællesskab på de sociale medier eller i et konkret fysisk eks-
tremistisk fællesskab, hvor der eventuelt udtrykkes en vilje
til at anvende voldelige midler.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme blandt
børn og unge varetages af det kriminalpræventive samarbej-
de mellem skole, sociale myndigheder og politi – det såkald-
te SSP-samarbejde. I størstedelen af kommunerne er udvalg-
te medarbejdere fra politi og kommune opkvalificeret inden
for ekstremisme og radikalisering. Landet over er der opret-
tet regionale netværk af disse SSP-ressourcepersoner, nogle
steder benævnt info-huse, hvor lokale myndighedspersoner
kan få rådgivning om forebyggelse af radikalisering og eks-
tremisme.
Kommunalbestyrelsen har som nævnt i afsnit 3.1. en ræk-
ke muligheder i servicelovens kapitel 11 for at træffe afgø-
relse om konkrete foranstaltninger for børn og unge under
18 år, som forebygger radikalisering og ekstremisme, samt
støtter barnet og den unge i at forlade ekstremistiske miljøer.
Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse træffe afgørelse
om faste kontaktpersoner eller anden hjælp, der har til for-
mål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædago-
gisk støtte. Støtten kan både gives til den enkelte og til fami-
lien.
For gruppen af personer over 18 år har kommunerne ikke
de samme muligheder som over for børn og unge med hen-
blik på at forebygge radikalisering og ekstremisme. I nogle
af disse sager er det afgørende, at myndighederne har mulig-
hed for at reagere, så snart de får oplysning om, at en borger
er i risiko for at blive radikaliseret, idet der ellers er risiko
for, at en sag kan få meget alvorlige konsekvenser for den
pågældende og for samfundet som sådan.
En evaluering af indsatsen for at forebygge ekstremisme
og radikalisering foretaget af COWI fra januar 2014 peger
bl.a. på, at der er behov for at sikre, at man lokalt i højere
grad er i stand til at sætte ind over for personer over 18 år.
Kommunerne har mulighed for at yde rådgivning til mål-
gruppen som en del af kommunernes almindelige rådgiv-
ningsforpligtelse, men lovgivningen muliggør ikke, at kom-
munerne kan tilrettelægge rådgivningen i form af mentor-
eller kontaktpersonordninger.
Det betyder, at det ofte kun er ved egen henvendelse, at
personer i risiko for at blive radikaliserede, eller som ønsker
at forlade ekstremistiske miljøer, kan modtage rådgivning
fra kommunen. Der kan være situationer, hvor borgeren er
motiveret og ønsker rådgivning, og derfor henvender sig til
kommunen. Men der kan også være situationer, f.eks. i en
radikaliseringsproces, hvor den enkelte ikke ønsker at rette
henvendelse til kommunen eller at være i kontakt med of-
fentlige myndigheder. Samtidigt kan personer, der har til-
knytning til ekstremistiske grupperinger, og som ønsker at
forlade miljøet, have svært ved at tage de nødvendige skridt
og af egen drift kontakte kommunen, da konsekvensen af at
forlade miljøet ofte vil betyde, at den pågældende mister en
stor del af sit netværk med det tab af fællesskab, det indebæ-
rer.
Det er vurderingen, at kommunalbestyrelsen derfor bør
have bedre handlemuligheder, så det bliver muligt for kom-
munalbestyrelsen i tilknytning til rådgivningsforpligtelsen at
iværksætte konkrete tiltag over for personer over 18 år, som
er i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade eks-
tremistiske miljøer, herunder være mere aktive gennem op-
søgende arbejde over for borgere, som ikke ønsker kontakt
med offentlige myndigheder.
Det vurderes desuden, at kommunalbestyrelsen skal have
bedre muligheder for at videreføre igangsatte forebyggelses-
indsatser efter servicelovens kapitel 11 efter det fyldte 18.
år, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov
for det. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbesty-
relsen har mulighed for at træffe afgørelse om efterværn ef-
ter servicelovens kapitel 12, såfremt den unge opfylder be-
tingelserne herfor. Forudsætningen for efterværn er dog, at
den unge har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart
inden det fyldte 18. år. Kommunalbestyrelsen har dog mu-
lighed for, at en fast kontaktperson tildelt før den unge fyl-
der 18 år efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6, kan oprethol-
des. Det vurderes, at mulighederne for efterværn ikke er
dækkende for kommunernes behov.
Der er behov for, at kommunalbestyrelsen kan tilrettelæg-
ge indsatsen på en fleksibel og hensigtsmæssig måde, så den
tilpasses behovet i den enkelte kommune. Da målgruppen
for lovforslaget er forholdsvis lille, bør en eventuel aktiv op-
søgende indsats ske på baggrund af relevante oplysninger,
som kommunen kommer i besiddelse af gennem sit daglige
virke, og som kan målrette indsatsen. Kommunalbestyrelsen
kan på den baggrund med fordel inddrage de borgerrettede
indsatser i kommunen med henblik på at identificere borgere
i risiko for radikalisering samt borgere med tilknytning til
ekstremistiske miljøer, som eventuelt vil kunne motiveres til
at forlade miljøerne. Relevante borgerrettede indsatser kan
være den kommunale beskæftigelsesindsats, kultur- og fri-
tidstilbud, boligsociale medarbejdere og sociale indsatser i
øvrigt.
3.3. Den foreslåede ordning
Lovforslaget indeholder på den baggrund en præcisering
af serviceloven, så det fremgår, at kommunalbestyrelsen
skal tilbyde gratis, målrettet rådgivning til personer over 18
år, som er radikaliserede eller i risiko for at blive det, eller
som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer. Kommunalbe-
styrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærk-
4
som på, om borgeren har brug for anden hjælp efter service-
loven eller anden lovgivning. Rådgivningen skal kunne gi-
ves som et åbent og anonymt tilbud. Der er således ikke tale
om en ny forpligtelse men om en præcisering af, at rådgiv-
ningsforpligtelsen efter servicelovens § 10 også gælder i
sager om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
I lovforslaget forstås ekstremistiske miljøer som alle for-
mer for politisk og religiøs ekstremisme, f.eks. højreekstre-
misme, venstreekstremisme og ekstremistiske islamistiske
miljøer.
Det præciseres i § 12 b, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen
har mulighed for at lave opsøgende arbejde, såfremt kom-
munen anser det for nødvendigt, således at kommunen af
egen drift kan tage kontakt til borgere i risiko for radikalise-
ring samt borgere med tilknytning til ekstremistiske miljøer
med henblik på at vurdere, om der er behov for støtte efter
serviceloven eller anden lovgivning.
Det opsøgende arbejde kan bl.a. ske på baggrund af oplys-
ninger fra enhedsforvaltningen om borgere, som er i risiko
for radikalisering. Kommunalbestyrelsen kan på den bag-
grund med fordel inddrage borgerrettede indsatser i kommu-
nen som f.eks. beskæftigelsesindsatsen, kultur- og fritidstil-
bud, boligsociale indsatser samt sociale indsatser i øvrigt.
Eventuel udveksling af oplysninger og behandling af de på-
gældende oplysninger vil skulle ske efter persondatalovens
§§ 5-8.
Det foreslås i § 12 b, stk. 1, at i de sager, hvor en borger af
egen drift henvender sig til kommunen, eller hvor kommu-
nen på anden vis er kommet i kontakt med en borger, der er
i risiko for radikalisering, eller som er i kontakt med ekstre-
mistiske miljøer og ønsker at forlade disse, skal kommunal-
bestyrelsen ud fra en konkret individuel vurdering yde en
målrettet rådgivning, der forebygger radikalisering, eller
som støtter borgeren i at forlade ekstremistiske miljøer.
Rådgivningen kan efter § 12 b, stk. 2, tilrettelægges som
kontaktperson- eller mentorordninger.
Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at lave opsøgende
arbejde, bør kommunen søge at afklare, om borgeren falder
inden for målgruppen og dernæst afklare, om borgeren er
motiveret til at modtage rådgivning om støtte. I forbindelse
med det opsøgende og kontaktskabende arbejde har borge-
ren mulighed for at være anonym.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de indsatser, som
foreslås med lovforslaget, er koordinerede med eventuelle
relevante indsatser, som kommunalbestyrelsen i øvrigt tilby-
der målgruppen, herunder indsatser som støtter borgeren
med bolig, uddannelse og beskæftigelse. Såfremt kommu-
nalbestyrelsen har truffet afgørelse efter servicelovens kapi-
tel 12 om efterværn til en ung, der er i risiko for radikalise-
ring, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer, kan
kommunalbestyrelsen ved efterværnets ophør vælge at tilby-
de målrettet rådgivning efter denne lov.
Det er afgørende, at borgeren er motiveret til at indgå i en
forebyggende indsats eller modtage støtte til at forlade eks-
tremistiske miljøer. Det foreslås, at indsatsen altid skal ske i
samarbejde med borgeren. Lovforslaget giver ikke kommu-
nalbestyrelsen hjemmel til at handle uden borgerens samtyk-
ke. Hvis borgeren ikke er motiveret, kan kommunen vælge
at iværksætte motivationsfremmende tiltag som periodiske
samtaler og opfølgning med borgeren. Et udtrykkeligt nej i
en konkret situation skal dog altid accepteres.
For så vidt angår personer, der er omfattet af Kriminalfor-
sorgens forebyggelsesindsats eller exitforløb, skal rådgiv-
ningsindsatsen, som præciseres i lovforslaget, i relevant om-
fang koordineres, så der er kontinuitet og sammenhæng med
de øvrige resocialiserende indsatser i kommunen, herunder
indsatsen for at løsladte får bolig, uddannelse og job.
Den målrettede rådgivning, der følger af lovforslagets §
12 b, stk. 1, skal desuden i relevant omfang koordineres med
PET’s exit-samtaler målrettet personer, som er involveret i
voldelige ekstremistiske miljøer, men som endnu ikke er
dømt for ekstremistiske forbrydelser.
I visse tilfælde kan det være relevant at koordinere den
målrettede rådgivning med den exit fra bandemiljøer, som
ligger i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC)
og i Kriminalforsorgen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for
kommunerne på 3,0 mio. kr. i 2016 og frem.
Lovforslaget forventes at have mindre administrative kon-
sekvenser for kommunerne, da der forudsættes at ske en
overførsel af relevante oplysninger fra børne- og ungefor-
valtningen til socialforvaltningen med henblik på at relevan-
te foranstaltninger kan videreføres efter det fyldte 18. år.
Samtidig forudsætter lovforslaget, at de borgerrettede ind-
satser i kommunerne er opmærksomme på bekymringstegn
hos de borgere, de er i kontakt med, og på den baggrund ret-
ter henvendelse til den relevante forvaltning i kommunen.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser er forhandlet
med kommunerne.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for stat og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.
9. Hørte myndigheder
Et udkast til lovforslag har i perioden den 28. januar 2015
til den 25. februar 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
5
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Psykologforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Røde
Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,
Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,
Dommerfuldmægtigforeningen, Dokumentations- og Råd-
givningscentret om Racediskrimination, Foreningen af So-
cialchefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder,
Kommunernes Landsforening, KL, Landsorganisationen i
Danmark, LOS – De private sociale tilbud, Lægeforeningen,
Politiforbundet, Pædagogiske Psykologers Forening, Rets-
politisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Rådet for Social Udsatte, Rådet for Etniske Mi-
noriteter, Socialpædagogerne, SL.
10. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Lovforslaget medfører økonomiske konse-
kvenser for kommunerne på 3,0 mio. kr. i
2016 og frem.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget må forventes at have mindre
administrative konsekvenser for kommu-
nerne.
Økonomiske administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 12 b, stk. 1, 1. pkt., i den foreslåede nye bestem-
melse om voksne i risiko for radikalisering og ekstremisme
skal kommunalbestyrelsen tilbyde målrettet rådgivning, jf.
lovens § 10, til personer over 18 år, der er i risiko for radika-
lisering eller ønsker at forlade ekstremistiske miljøer.
Hermed præciseres det, at den rådgivningsforpligtelse, der
gælder efter lovens § 10, også omfatter personer over 18 år,
der er i risiko for radikalisering eller ønsker at forlade eks-
tremistiske miljøer. Den målrettede rådgivning skal kunne
gives som et åbent og lettilgængeligt tilbud for borgeren
samtidigt med, at borgeren har mulighed for at være ano-
nym. Rådgivningens formål er at hjælpe borgeren væk fra
en radikaliseringsproces og forebygge og afhjælpe proble-
mer affødt af radikaliseringsprocessen. Rådgivningen skal
støtte borgere, som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer
til at skifte miljø og netværk med henblik på, at borgeren
kan frigøre sig fra miljøet. I forbindelse med den målrettede
rådgivning skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på,
om den enkelte har behov for anden hjælp efter serviceloven
eller hjælp efter anden lovgivning.
I lovforslaget forstås ekstremistiske miljøer, som alle for-
mer for politisk og religiøs ekstremisme, f.eks. højreekstre-
misme, venstreekstremisme og ekstremistiske islamistiske
miljøer.
Den målrettede rådgivning til personer over 18 år, som er
i risiko for radikalisering, eller som ønsker at forlade ekstre-
mistiske miljøer, har som udgangspunkt to formål. For det
første en ren faktuel rådgivning om borgerens muligheder
efter serviceloven eller anden lovgivning. Rådgivningen kan
også informere om muligheder for yderligere rådgivning og
støtte hos frivillige organisationer eller privatpersoner. For
det andet kan rådgivningen have et motiverende sigte med
henblik på at få borgeren til gennem kommunernes målrette-
de rådgivningsforpligtelse at modtage støtte til at forebygge
en radikaliseringsproces eller modtage støtte til at forlade
ekstremistiske miljøer. Ved henvendelsen til kommunen, må
der fra borgerens side være overvejelser om mulighederne
for forandring af situationen, og rådgivningen vil derfor be-
stå i en motivering af det valg, den pågældende har truffet,
samt ved at anvise løsnings- og handlemuligheder for den
enkelte.
I sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
om støtte til forebyggelse af radikalisering før det fyldte 18.
år, og hvor støtten ikke er omfattet af bestemmelserne om
efterværn i servicelovens kapitel 12, skal kommunalbesty-
relsen vurdere behovet for målrettet rådgivning efter § 12 b,
stk. 1, med henblik på at sikre overgangen til en eventuel vi-
dereførelse af støtte efter det fyldte 18. år.
I sager hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
om efterværn efter servicelovens kapitel 12, kan kommunal-
bestyrelsen vurdere, om der er behov for målrettet rådgiv-
ning efter § 12 b, stk. 1, når efterværnet ophører.
Ved tilrettelæggelse af den målrettede rådgivning bør
kommunalbestyrelsen vurdere, om borgerens netværk kan
6
understøtte indsatsen. Inddragelsen af borgerens netværk
forudsætter borgerens samtykke. Frivillige og private orga-
nisationer kan supplere den kommunale støtte, såfremt kom-
munalbestyrelsen vurderer, at det er relevant.
Med lovforslaget præciseres det i § 12 b, stk. 1, 2. pkt., at
kommunalbestyrelsen med hjemmel i serviceloven. har mu-
lighed for at lave opsøgende arbejde over for personer i risi-
ko for radikalisering, eller som ønsker at forlade ekstremisti-
ske miljøer. Hermed får kommunerne bedre muligheder for
at tilrettelægge rådgivningen hensigtsmæssigt. Rådgivning
ved opsøgende arbejde har som udgangspunkt det samme
indhold, som den almene rådgivningsforpligtelse har for
kommunerne, med faktuel information og motiverende sam-
taler. Det må dog antages, at ved opsøgende arbejde har en
borger endnu ikke truffet et aktivt valg om at afsøge de mu-
ligheder, som foreligger, for enten at undgå yderligere radi-
kalisering eller for at forlade ekstremistiske miljøer. Med
det opsøgende arbejde vil der være en større vægtning af
den motiverende samtale og muligheden for afvisning er
væsentlig højere. Et udtrykkeligt nej i en konkret situation
skal dog altid accepteres.
I forbindelse med den målrettede rådgivning er det vigtigt,
at kommunen har fokus på det eventuelle tab af tilhørsfor-
hold og gruppeidentitet, der kan opstå hos personer, som øn-
sker støtte til at undgå eller forlade ekstremistiske miljøer.
For at få kontakt til personer over 18 år, der er i risiko for
radikalisering, eller som ønsker at forlade ekstremistiske
miljøer, kan kommunalbestyrelsen med fordel sikre et sam-
arbejde mellem de borgerrettede indsatser i kommunen og
den ansvarlige myndighedsfunktion i kommunen. Relevante
borgerrettede indsatser kan være beskæftigelsesindsatsen i
jobcentret, kultur- og fritidstilbud, boligsociale indsatser
samt øvrige sociale indsatser. Det opsøgende arbejde kan
dermed bl.a. ske på baggrund af oplysninger fra enhedsfor-
valtningen om borgere, som er i risiko for radikalisering.
Eventuel udveksling af oplysninger og behandling af de på-
gældende oplysninger vil skulle ske efter persondatalovens
§§ 5-8.
I situationer hvor andre myndigheder, som f.eks. politi el-
ler sundhedsvæsenet, oplever bekymringstegn vedrørende
en borger i kommunen, og den pågældende borger falder in-
den for lovforslagets personkreds, kan udveksling af rele-
vante oplysninger mellem myndighederne ligeledes ske in-
den for rammerne af persondataloven.
Kommunalbestyrelsen bør overveje, om der skal sikres
procedurer for henvendelser fra medarbejdere i almennyttige
boligforeninger, frivillige organisationer samt borgere i
kommunen i øvrigt, som oplever bekymringstegn og på den
baggrund retter henvendelse til kommunen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 12 b, stk. 2, kan
kommunalbestyrelsen, såfremt der skønnes behov for det,
som led i tilrettelæggelsen af den målrettede rådgivning ef-
ter stk. 1, etablere kontaktperson- eller mentorordninger.
Kommunalbestyrelsen kan dermed beslutte at tilrettelægge
sin målrettede rådgivning som kontaktperson- eller mentor-
ordninger. Kontaktpersoner eller mentorer behøver ikke væ-
re ansat af kommunen, men kan være personer som kommu-
nalbestyrelsen indgår individuelle aftaler med. Flere kom-
muner kan samarbejde om etablering af tilbud, og kommu-
nalbestyrelsen kan også benytte private tilbud.
Kontaktpersoner og mentorer bør have personlige og fag-
lige kompetencer, så de er i stand til at skabe kontakt til lov-
forslagets målgruppe samt opbygge og vedligeholde positive
relationer. Kontaktpersoner og mentorer skal støtte den en-
kelte til at etablere et liv uden for ekstremistiske miljøer.
Efter § 12 b, stk. 3, i forbindelse med den målrettede råd-
givning efter § 12 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen over-
veje, om den pågældende har behov for yderligere støtte ef-
ter denne eller anden lovgivning.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at den rådgivning, som
følger af lovforslaget, er koordineret med eventuelle rele-
vante indsatser, som kommunalbestyrelsen i øvrigt tilbyder
målgruppen, herunder indsatser som støtter borgeren med
bolig, uddannelse og beskæftigelse.
I rådgivningen til personer over 18 år, som er i risiko for
radikalisering, eller som ønsker at forlade ekstremistiske
miljøer, kan der være behov for en helhedsorienteret tilgang,
hvor borgerens valg af uddannelse og beskæftigelse er en
central del af indsatsen. Samtidig kan der være behov for, at
borgeren får en anden bolig, med henblik på at understøtte
et skift i miljø og omgangskreds.
I § 12 b, stk. 4, præciseres det, at den målrettede rådgiv-
ning skal ske i samarbejde med borgeren. Det er afgørende,
at borgeren er motiveret for indgå i en forebyggende indsats
eller modtage støtte til at forlade ekstremistiske miljøer. Ind-
satsen skal således altid foregå i samarbejde med borgeren.
Lovforslaget giver ikke kommunalbestyrelsen hjemmel til at
handle uden borgerens samtykke.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 8.
september 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj
2013 og § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 12 a indsættes i kapitel 3:
»Voksne i risiko for radikalisering og ekstremisme
§ 12 b. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer
over 18 år får mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning i
henhold til § 10, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko for
at blive radikaliserede, eller de ønsker hjælp til at forlade et
ekstremistisk miljø. Tilbuddet om rådgivning kan omfatte op-
søgende arbejde.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan som led i tilrettelæggelse
af den målrettede rådgivning efter stk. 1 etablere kontaktper-
son- eller mentorordninger.
Stk. 3. I forbindelse med den målrettede rådgivning efter
stk. 1 skal kommunalbestyrelsen overveje, om den pågælden-
de har behov for yderligere støtte efter denne eller anden lov-
givning.
Stk. 4. Rådgivningen efter stk. 1 skal ske i samarbejde med
borgeren.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
8