Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2015)
Tilhører sager:
Aktører:
BE6505
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L27/20151_L27_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2015) Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Tekniske justeringer) (Lovforslag nr. L 27) Den 1. januar 2011 blev der indført en egentlig lov om arbejdsskadesikring i Grønland til afløsning af den tidligere ordning. Der er nu indhentet erfaringer med administratio- nen af loven. Loven har grundlæggende vist sig at fungere godt i det grønlandske samfund. Der har imidlertid vist sig behov for nogle mindre justeringer af loven. Forslaget bygger på de erfaringer, som Arbejdsskadesty- relsen har fået med administrationen af loven gennem Cen- ter for Arbejdsskader i Nuuk. De foreslåede ændringer har til formål at tilpasse arbejds- skadeordningen yderligere til det grønlandske samfund. Det er en forudsætning, som er udtrykt i forarbejderne til loven, at der vil blive foretaget de nødvendige justeringer af loven, når der er behov for det for at opnå en bedre integrering af arbejdsskadeordningen i Grønland. Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer: 1. Der foreslås en præcisering således, at det klart frem- går, at arbejdsskadesikringen er forpligtet til at erstatte ud- gifter i et omfang, som en tilskadekommen, der er sundheds- sikret i Grønland, måtte have. Samtidig tydeliggør forslaget, at retten til erstatning også gælder, når sagen genoptages. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring med forslaget, men udelukkende en præcisering af gældende regler og praksis. 2. Der indføres hjemmel til, at Center for Arbejdsskader kan lade eksterne rejsearrangører stå for rejser og ophold for for tilskadekomne i forbindelse med lægeundersøgelser m.v. Det er som hidtil forsikringsselskabet/Arbejdsmarkedets Er- hvervssygdomssikring, der betaler udgifterne. 3. Det præciseres, at den danske stat, Selvstyret og de kommuner, som vælger at bruge deres ret til at være selvfor- sikrende, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Anke- styrelsens administration af sager, der vedrører dem. Derudover foreslås der nogle få mindre og hovedsageligt sproglige justeringer og præciseringer af loven. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2015-16 Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j. nr. 2014-0000283 BE006505