Fremsat den 7. oktober 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Fremsat den 7. oktober 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
forskellige andre love
(Ændring af investeringsregler som følge af Solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen,
fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
senest ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2 a, stk. 5, ændres »§§ 42 og 43« til: »§§ 42, 43 og 66
a«.
2. § 9 a, stk. 2, ophæves.
3. §§ 17 j og 17 o ophæves.
4. I § 23, stk. 4, ændres »§ 26 b, stk. 3, 5, 6 og 11« til: »§ 26
b, stk. 1 og 2«.
5. I § 23, stk. 5, ændres »§ 26 b, stk. 7,« til: »§ 26 b, stk. 3
og 5,«.
6. I § 23 a indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 23 b,
stk. 1, identificere selskabets nøglepersoner og underrette
Finanstilsynet herom.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for ansatte,
der er identificeret som nøglepersoner efter stk. 4.«
7. § 26 affattes således:
»§ 26. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal investere
sine aktiver således, at medlemmernes interesser varetages
bedst muligt. Ved investering af aktiverne skal der tilstræbes
en opretholdelse af aktivernes realværdi.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæf-
tigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, hvorledes
medlemmernes interesser varetages bedst muligt efter stk.
1.«
8. § 26 a ophæves.
9. § 26 b affattes således:
»§ 26 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere
sine aktiver i helejede dattervirksomheder, som har til for-
mål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formuefor-
valtning, til
1) pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsik-
ringsselskaber, der er omfattet af lov om finansiel virk-
somhed,
2) virksomheder etableret i et land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, som driver virk-
somhed enten som arbejdsmarkedspensionsordning el-
ler som arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, og som
har opnået tilladelse til sådan virksomhed efter nationa-
le bestemmelser fastsat efter fælles europæisk regule-
ring,
3) pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af
alderdomssikring, efterløn og lignende med henblik på
information til medlemmer, kunder m.v.,
4) pensions-, opsparings- og sikringsordninger etableret
af et land inden for Den Europæiske Union eller af
et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område eller
5) sammenslutninger af de under nr. 1-3 nævnte virksom-
heder eller administrationsvirksomheder for aftagere
omfattet af nr. 1-4.
Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2015-16
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2015-3963
BE006480
Stk. 2. Aktiverne kan ligeledes investeres i helejede dat-
tervirksomheder, som har til formål at levere administrative
ydelser til
1) ordninger om udligning af arbejdsgivernes udgifter i
forbindelse med barsel,
2) overenskomstbaserede kompetenceudviklings- og ud-
dannelsesfonde og sammenslutninger af sådanne eller
3) administrationsvirksomheder for aftagere omfattet af
nr. 1 og 2.
Stk. 3. Aktiverne kan også investeres i helt eller delvist
ejede dattervirksomheder, som har til formål at drive finan-
siel virksomhed, bortset fra forsikringsvirksomhed, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4. Investering af aktiver direkte eller indirekte i en
eller flere virksomheder inden for penge- og realkreditin-
stitutvirksomhed, omfattet af stk. 3, må ikke medføre, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension derved opnår en markeds-
andel, der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede
udlånsmarked inden for penge- og realkreditinstitutvirksom-
hed. Tilsvarende må summen af erhvervsudlån og erhvervs-
realkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands
samlede udlånsmarked inden for erhvervsudlån og erhvervs-
realkreditlån.
Stk. 5. Aktiverne kan tillige investeres i helt eller delvist
ejede dattervirksomheder, som har til formål
1) at levere ydelser, bortset fra formueforvaltning, til virk-
somheder etableret i et land inden for Den Europæiske
Union, eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, som driver virksomhed
uden for Danmark, enten som arbejdsmarkedspensions-
ordning eller som arbejdsmarkedsrelateret pensionskas-
se, og som har opnået tilladelse til sådan virksomhed
efter nationale bestemmelser fastsat efter fælleseuropæ-
isk regulering, eller at levere ydelser samt yde forsik-
ringsformidling for forsikringsselskaber til disse virk-
somheder samt de arbejdsgivere og medlemmer, som
måtte være omfattet af de arbejdsmarkedspensionsord-
ninger eller arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser,
som dattervirksomheden i øvrigt leverer ydelser til,
2) at drive forvaltning af alternative investeringsfonde el-
ler
3) at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruk-
tur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og byg-
ningsanlæg.
Stk. 6. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension til dattervirksomheder omfattet af stk. 1 og
2, skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 7. Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Arbejds-
markedets Tillægspension direkte eller indirekte har investe-
ret aktiver, jf. stk. 3, må ikke anvende Arbejdsmarkedets
Tillægspensions navn og logo i sin markedsføring.«
10. I § 26 c, stk. 2, ændres »§ 26 b, stk. 3, 5, 6, 7 og 11« til:
»§ 26 b, stk. 1, 2, 3 og 5«.
11. §§ 26 d-26 i ophæves.
12. § 27, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Til-
lægspension at afsætte direktøren eller afskedige en ansat,
der er udpeget som nøgleperson efter § 23 a, stk. 4, inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis den pågældende
efter § 23 a, stk. 1-3, jf. stk. 5, ikke kan bestride stillingen.«
13. § 27, stk. 5, affattes således:
»Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets
Tillægspension at afsætte direktøren eller en ansat, der er
udpeget som nøgleperson efter § 23 a, stk. 4, når der er
rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis
en domfældelse vil indebære, at den pågældende ikke opfyl-
der kravene i § 23 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 5. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.«
14. I § 27 b indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæf-
tigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den informa-
tion om Arbejdsmarkedets Tillægspensions finansielle situa-
tion, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende til
Finanstilsynet, samt for den information, som Arbejdsmar-
kedets Tillægspension skal offentliggøre.«
15. Efter § 30 indsættes:
Ȥ 31. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke
anvendelse for investeringsvirksomhed, som udøves af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.«
16. I § 32, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4
måneder«.
17. I § 33, stk. 2, udgår »hæfte eller«.
§ 2
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret
senest ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og §
3 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 6 g« til: »§ 6 d, stk. 2-4«.
2. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalan-
ceret sammensætning af mænd og kvinder. Når der skal
indstilles medlemmer efter stk. 1, skal hver organisation ind-
stille både en mand og en kvinde. Organisationerne angiver i
deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelses-
ministeren skal følge denne indstilling, medmindre bestyrel-
sen derved vil få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I
så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de
indstillede at udpege andre, således at bestyrelsen så vidt
muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvin-
der. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede,
der skal udpeges som medlem af bestyrelsen.
2
Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan en organisation
fravige bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. Organisationen skal i
så fald angive begrundelsen herfor.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
3. I § 4 a indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 4 c, stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner og underrette Finans-
tilsynet herom.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for ansatte,
der er identificeret som nøglepersoner efter stk. 4.«
4. § 6 affattes således:
»§ 6. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de mid-
ler, der omfattes af denne lov, således at de berettigede løn-
modtageres interesser varetages bedst muligt. Ved midlernes
placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en
opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt af-
kast.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæf-
tigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, hvorledes
kravene i stk. 1 opfyldes.«
5. §§ 6 a og 6 b ophæves.
6. § 6 c affattes således:
»§ 6 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af mid-
ler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dattervirksom-
heder kan udøve bestemmende indflydelse på virksomhe-
den, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan midlerne placeres i dattervirk-
somheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer helt eller
delvis, og som har til formål at
1) drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel
virksomhed, bortset fra forsikringsvirksomhed, jf. dog
stk. 3 og 4,
2) drive forvaltning af alternative investeringsfonde,
3) opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur om-
fattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsan-
læg eller
4) foretage og forvalte investeringer for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
Stk. 3. Placering af midler direkte eller indirekte i en
eller flere virksomheder inden for penge- og realkreditinsti-
tutvirksomhed omfattet af stk. 2, nr. 1, må ikke medføre,
at Lønmodtagernes Dyrtidsfond derved opnår en markeds-
andel, der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede
udlånsmarked inden for penge- og realkreditinstitutvirksom-
hed. Tilsvarende må summen af erhvervsudlån og erhvervs-
realkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands
samlede udlånsmarked inden for erhvervsudlån og erhvervs-
realkreditlån.
Stk. 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan midlertidigt dri-
ve anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud ind-
gåede engagementer eller med henblik på medvirken ved
omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet herom.
Stk. 5. Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond direkte eller indirekte har placeret mid-
ler, jf. stk. 2, nr. 1, må ikke anvende Lønmodtagernes Dyr-
tidsfonds navn og logo i sin markedsføring.«
7. § 6 d affattes således:
Ȥ 6 d. Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og til-
byde lønmodtagere, at indeståender på den enkelte lønmod-
tagers konto kan placeres heri.
Stk. 2. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat for den fo-
regående måned tilskrives de enkelte berettigede lønmodta-
geres konti i forhold til deres andel i formuen hensat til
medlemmerne, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Resultat fra investeringspuljer for den foregående
måned tilskrives de enkelte berettigede lønmodtageres konti
i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers
formue hensat til medlemmerne, samt ved hvert puljevalg.
Stk. 4. Ved udbetalinger til de berettigede lønmodtageres
konti tilskrives resultater fra tidspunktet for seneste tilskriv-
ning.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for inve-
steringspuljer.«
8. §§ 6 e-6 j og 7 ophæves.
9. § 10, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond at afsætte direktøren eller afskedige en ansat, der er
udpeget som nøgleperson efter § 4 a, stk. 4, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis den pågældende efter § 4 a,
stk. 2, ikke kan bestride stillingen.«
10. I § 10, stk. 5, indsættes efter »direktøren«: »eller en
ansat, der er udpeget som nøgleperson efter § 4 a, stk. 4«, og
»§ 4 a, stk. 2, nr. 1« ændres til: »§ 4 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk.
5«.
11. I § 10, stk. 8, 1. pkt., udgår »henholdsvis finansministe-
ren, afhængigt af hvem det pågældende bestyrelsesmedlem
er udpeget af«, og i 2. pkt. udgår »henholdsvis finansmini-
steren«.
12. I § 10 b indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæf-
tigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den informa-
tion om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation,
som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende til Finans-
tilsynet, samt for den information, som Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal offentliggøre.«
13. Efter § 10 l indsættes i kapitel 5 a:
Ȥ 10 m. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke
anvendelse for investeringsvirksomhed, som udøves af Løn-
modtagernes Dyrtidsfond.«
3
§ 3
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af
14. maj 2007, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1637 af
26. december 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, nr. 4, indsættes efter »§§ 6 a«: », 6 b«.
2. Efter § 6 a indsættes:
»§ 6 b. § 6 a finder tilsvarende anvendelse for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfonds tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet dattersel-
skab, jf. dog stk. 2. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning
afgives en erklæring om, at ændringen er omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds ejerskab til et datterselskab, som
har fået tilført ejendomme, jf. stk. 1, nedbringes til mindre
end 100 pct., uden at samtlige de efter stk. 1 tilførte ejen-
domme forinden er afstået mod betaling af tinglysningsaf-
gift efter § 4, udgør afgiften 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget for
de tilbageværende, efter stk. 1 tilførte ejendomme. Afgif-
ten beregnes af den for ejendommene senest offentliggjorte
ejendomsværdi på tidspunktet for den i 1. pkt. nævnte ned-
bringelse af ejerskab.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond skal senest på tidspunktet for den i stk.
2 nævnte nedbringelse af ejerskab lade sig registrere som
månedlig betaler hos told- og skatteforvaltningen og skal
herefter angive og betale den i stk. 2 nævnte afgift efter §
17. §§ 29-29 b finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
udformningen af erklæringen efter stk. 1.«
3. I § 16, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »til tinglysning eller
registrering«: », jf. dog § 6 b, stk. 2.«
§ 4
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret ved § 32 i lov nr.
994 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 85 c, stk. 12, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftsloven
(momsloven)« til: »momsloven«.
2. I § 52 p, stk. 7, ændres »§ 85 c, stk. 8-22,« til: »§ 85 c,
stk. 8-24,«.
3. I § 85 c, stk. 10, ændres »og 13« til: »og 14«.
4. I § 85 c indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:
»Stk. 13. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret ef-
ter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret
efter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller
inden for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1,
nr. 8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansie-
ringsbidrag efter stk. 12.«
Stk. 13-22 bliver herefter stk. 14-23.
5. I § 85 c, stk. 14, der bliver stk. 15, og stk. 15, 1. pkt., der
bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 14«.
6. I § 85 c, stk. 15, 2. pkt., der bliver stk. 16, 2. pkt., ændres
»stk. 14,« til: »stk. 15,«.
7. I § 85 c indsættes som stk. 24:
»Stk. 24. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 13, herunder
om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«
§ 5
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af
12. august 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 742 af 1. juni
2015 og § 34 i lov nr. 994 af 30. august 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I § 66, stk. 3, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftsloven
(momsloven)« til: »momsloven«.
2. I § 66 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter
lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret
efter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller
inden for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1,
nr. 8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansie-
ringsbidrag efter stk. 3.«
Stk. 4-13 bliver herefter stk. 5-14.
3. I § 66, stk. 5, der bliver stk. 6, og stk. 6, 1. pkt., der bliver
stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
4. I § 66, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk.
5,« til: »stk. 6,«.
5. I § 66 indsættes som stk. 15:
»Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om
dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«
§ 6
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806
af 1. juli 2015 som ændret ved § 33 i lov nr. 994 af 30.
august 2015 og § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I § 80 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftsloven
(momsloven)« til: »momsloven«.
2. I § 80 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter
lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret
efter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller
inden for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1,
nr. 8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansie-
ringsbidrag efter stk. 3.«
4
Stk. 4-13 bliver herefter stk. 5-14.
3. I § 80 a, stk. 5, der bliver stk. 6, og stk. 6, 1. pkt., der
bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
4. I § 80 a, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres
»stk. 5,« til: »stk. 6,«.
5. I § 80 a indsættes som stk. 15:
»Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om
dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«
§ 7
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 686 af 20. juni 2011, foretages følgende
ændringer:
1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftsloven
(momsloven)« til: »momsloven«.
2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter
lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret
efter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller
inden for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1,
nr. 8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansie-
ringsbidrag efter stk. 1.«
Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.
3. I § 9, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk.
2,« til: »stk. 3,«.
4. I § 9, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk.
3,« til: »stk. 4,«.
5. I § 9 indsættes som stk. 13:
»Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 2, herunder om
dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«
§ 8
I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 860 af 24. august 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 11, 1. pkt.,
ændres »merværdiafgiftsloven (momsloven)« til: »momslo-
ven«.
2. I § 13, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 5-16« til: »stk. 5-11 og
13-17«.
3. I § 13 indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:
»Stk. 12. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret ef-
ter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret
efter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller
inden for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1,
nr. 8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansie-
ringsbidrag efter stk. 11.«
Stk. 12-21 bliver herefter stk. 13-22.
4. I § 13, stk. 14, 1. pkt., der bliver stk. 15, 1. pkt., ændres
»stk. 12,« til: »stk. 13,«.
5. I § 13, stk. 14, 2. pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt., ændres
»stk. 13,« til: »stk. 14,«.
6. I § 13 indsættes som stk. 23:
»Stk. 23. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 12, herunder
om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2 og 13, træder i kraft den 1.
januar 2016.
§ 10
Stk. 1. §§ 4-8 har virkning for pligt til betaling af finansie-
ringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan gives fritagel-
se for pligt til at betale finansieringsbidrag, jf. §§ 4-8, for
perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016,
at der er indgivet ansøgning herom til Arbejdsmarkedets
Tillægspension inden den 30. september 2016. Indbetalte
bidrag tilbagebetales med det indbetalte beløb.
§ 11
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Investeringsregler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Baggrunden for forslaget
2.1.3. Forslagets indhold
2.2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds drift af anden virksomhed
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Baggrunden for forslaget
2.2.3. Forslagets indhold
2.3. Indberetning og offentliggørelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Baggrunden for forslaget
2.3.3. Forslagets indhold
2.4. Egnethed og hæderlighed
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Baggrunden for forslaget
2.4.3. Forslagets indhold
2.5. Offentlighed om investeringsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Baggrunden for forslaget
2.5.3. Forslagets indhold
2.6. Kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Baggrunden for forslaget
2.6.3. Forslagets indhold
2.7. Tinglysningsafgiftsloven
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Baggrunden for forslaget
2.7.3. Forslagets indhold
2.8. Ophævelse af bestemmelser om Særlig Pensionsopsparing
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Baggrunden for forslaget
2.8.3. Forslagets indhold
2.9. Finansieringsbidrag
2.9.1. Gældende regler
2.9.2. Baggrunden for forslaget
2.9.3. Forslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Høring
9. Sammenfattende skema med vurdering af lovforslagets konsekvenser
1. Indledning
Hovedformålet med lovforslaget er at harmonisere inve-
steringsreglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med ændringerne
for pensionsvirksomheder omfattet af lov om finansiel virk-
6
somhed som følge af implementeringen af Solvens II-direk-
tivet.
Gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om finan-
siel virksomhed dækker over gennemførelse af dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) samt de ændrin-
ger heri, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2011/89/EU af 16. november 2011, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013
(QuickFix 2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/51/EU af 16. april 2014 (Omnibus II).
Tilpasningen af investeringsreglerne indebærer i det væ-
sentligste et krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere deres aktiver
ud fra et prudent person-princip, således at medlemmernes
interesser varetages bedst muligt.
Princippet indebærer, at investeringernes løbetid skal være
tilpasset Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelser og
for Lønmodtagernes Dyrtidsfond den forventede løbetid af
fondens forvaltning af de opsparede midler, og Arbejdsmar-
kedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrol-
lere og rapportere om risiciene ved investeringerne samt
tage hensyn til disse i den samlede vurdering af selskabets
egen risiko. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en passen-
de forståelse for de aktiver, som man investerer i, og til
enhver tid være opmærksom på de risici, som man påtager
sig ved investeringerne. Forslaget ændrer væsentligt på de
nuværende investeringsregler, der i høj grad er baseret på
kvantitative begrænsninger i form af en række placerings-
og spredningsregler. Med forslaget foreslås de kvantitative
begrænsninger ophævet som en konsekvens af indførelsen
af prudent person-princippet.
Kravet om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal til-
stræbe en opretholdelse af aktivernes realværdi, bibehol-
des. Dog tilpasses ordlyden i den øvrige del af bestemmel-
sen, uden at der hermed er tilsigtet en ændring af bestem-
melsens indhold.
Kravet om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal tilstræbe
en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes re-
alværdi samt højest muligt afkast bibeholdes ligeledes. Dog
tilpasses ordlyden i den øvrige del af bestemmelsen, uden
at der hermed er tilsigtet en ændring af bestemmelsens ind-
hold.
Lovforslaget indeholder desuden en udvidelse af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfonds mulighed for at investere i og drive infrastruktur
i lighed med forsikringsselskaber samt mulighed for at in-
vestere i dattervirksomheder, der har til formål at forvalte
alternative investeringsfonde efter lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde.
En yderligere udvidelse vedrører muligheden for, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension via en udenlandsk datter-
virksomhed kan levere forsikringsformidling og andre ydel-
ser, bortset fra formueforvaltning, til visse udenlandske virk-
somheder.
Lovforslaget udvider endvidere den personkreds i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, som skal leve op til egnetheds- og hæderligheds-
krav, til også at omfatte ansatte, der er udpeget som nøgle-
personer.
Det foreslås ligeledes, at det i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension og i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
bestemmes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke skal
finde anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions og
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed. For-
målet hermed er at sikre fortrolighed omkring Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
investeringsaktiviteter, hvorved Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt bliver lige-
stillet med en række andre institutioner og virksomheder,
der udøver lignende investeringsvirksomhed, og som allere-
de er undtaget fra offentlighed.
Lovforslaget indeholder et forslag om, at der i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond – i lighed med lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension – indføres regler om, at der
skal være en afbalanceret kønsmæssig sammensætning af
bestyrelsen.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er ikke omfattet af tinglysningsafgiftslovens
§ 6 a og skal i modsætning til den øvrige pensionssektor
også betale den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. af
ejerskiftesummen ved f.eks. samling af ejendomme i et ejen-
domsdatterselskab med henblik på driftsoptimeringer. Det
foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond, på samme måde som den øvrige pensi-
onssektor, får mulighed for at flytte ejendomme internt i
koncernen uden at skulle betale den variable tinglysningsaf-
gift.
Det foreslås, at de tilbageværende bestemmelser om Sær-
lig Pensionsopsparing ophæves, da disse ikke længere har
nogen reel funktion.
Et element i lovforslaget har til formål at sikre, at private
virksomheder, der driver virksomhed, som ikke medfører
registrering efter momsloven eller lov om lønsumsafgift
m.v., ikke utilsigtet bliver forpligtet til at betale bidrag til
finansieringen af ATP-bidrag af blandt andet arbejdsløsheds-
dagpenge, sygedagpenge og barseldagpenge, når virksomhe-
den bliver omfattet af momsloven i forbindelse med indkøb
af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger (com-
puterchips), spillekonsoller, tablet-pc᾽er og bærbare compu-
tere.
Ved lov nr. 1637 af 26. december 2013 blev momsloven
ændret, således at der med virkning fra 1. juli 2014 blev
indført omvendt betalingspligt af moms for virksomheder
ved køb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordnin-
ger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere. Bag-
grunden for ændringen af momsloven var »at forebygge og
mindske statens risiko for tab ved den type af organiseret
svig med moms, som kendes som MTIC-svig (Missing Tra-
7
der Intra-Community fraud), dvs. momskarruselsvig, hvor
svindlere søger at udnytte momssystemets regler ved at
kombinere indenlandske transaktioner, der pålægges moms,
med EU-transaktioner, der er fritaget for moms. Lovforsla-
get omfatter erhvervsmæssige handler med fem specifikke
kategorier af varer – mobiltelefoner, integrerede kredsløbs-
anordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare compu-
tere – som i stigende grad i Danmark er blevet genstand for
MTIC-svig, og som indtil videre har medført et konstateret
tab for den danske stat på 121 mio. kr.«, jf. afsnit 2.2 om
»Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobilte-
lefoner, bærbare computere m.v.« i de almindelige bemærk-
ninger til forslag til lov om ændring af ligningsloven, moms-
loven, lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs
forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer,
der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendoms-
rettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over
for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskattelo-
ven og forskellige andre love (LF 47 2013/1).
Ændringen betyder, at det er den virksomhed, som køber
de nævnte objekter, som bliver momspligtig. Ændringen in-
debærer også som afledt konsekvens, at virksomheder, der
ikke er omfattet af momsloven eller lønsumsafgiftsloven på
grund af deres aktiviteter, og som derfor ikke hidtil har
været forpligtet til at betale finansieringsbidrag til Arbejds-
markedets Tillægspension og Lønmodtagernes Garantifond,
får pligt til betaling af finansieringsbidrag, når de omfattes
af momsloven ved indkøb af mobiltelefoner, bærbare com-
putere m.v.
Dette gør sig gældende for f.eks. private grundskoler,
friskoler og private museer. For ikke utilsigtet at belaste
disse institutioner økonomisk foreslås det, at der indføres
en mulighed for at undtage disse fra pligten til at betale
finansieringsbidraget.
Forslaget vedrørende finansieringsbidraget indebærer en
række mindre ændringer i de love, der omhandler de ydel-
ser og ordninger, som finansieringsbidraget vedrører. Derfor
foreslås der ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring,
lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om
Lønmodtagernes Garantifond og lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
Derudover foreslås enkelte ændringer af teknisk karakter.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Investeringsregler
2.1.1. Gældende ret
De gældende investeringsregler i kapitel 8 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension sikrer, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension anbringer sin kapital til gavn for medlem-
merne. Investeringsreglerne har deres baggrund i en harmo-
nisering i 2004 med investeringsreglerne for pensionsvirk-
somheder og indeholder generelle principper om investe-
ringspolitik, en udtømmende liste over tilladte aktiver samt
minimumskrav til investeringernes spredning og diversifice-
ring.
Reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fast-
sætter både kvalitative og kvantitative begrænsninger. Af de
kvalitative begrænsninger fremgår, at kapitalen skal anbrin-
ges på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig må-
de, således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejds-
markedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde sine
forpligtelser. Ligeledes skal der ved midlernes anbringelse
tilstræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.
Det fremgår af de kvantitative begrænsninger, at aktiver-
ne skal investeres i bestemte aktivkategorier og efter nogle
nærmere fastsatte procentuelle grænser for spredning på ak-
tivkategorier og enkelte virksomheder.
Det er bestyrelsens ansvar, at midlerne anbringes i over-
ensstemmelse med reglerne og med betryggende sikkerhed
for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine
forpligtelser. Bestyrelsen skal fastsætte konkrete grænser
for den daglige ledelses adgang til at placere midlerne, jf.
bekendtgørelse om ledelse og styring af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
De gældende investeringsregler i kapitel 4 i lov om Løn-
modtagernes Dyrtidsfond sikrer, at Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond forvalter de indbetalte midler således, at de bliver
til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. For
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er baggrunden tilsvarende en
harmonisering i 2004 med investeringsreglerne for pensi-
onsvirksomheder. Disse regler indeholder generelle princip-
per om investeringspolitik, en udtømmende liste over tillad-
te aktiver samt minimumskrav til investeringernes spredning
og diversificering.
Reglerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastsætter
både kvalitative og kvantitative begrænsninger. Af de kva-
litative begrænsninger fremgår, at midlerne skal forvaltes
således, at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede
lønmodtagere. Ved midlernes placering skal der endvidere
tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af
midlernes realværdi samt højest muligt afkast.
De kvantitative begrænsninger medfører, at midlerne skal
investeres i bestemte aktivkategorier og efter nogle nærmere
fastsatte procentuelle grænser for spredning på aktivkatego-
rier og enkelte virksomheder.
Det er bestyrelsens ansvar, at midlerne anbringes i over-
ensstemmelse med reglerne og med betryggende sikker-
hed. Bestyrelsen skal fastsætte konkrete grænser for den
daglige ledelses adgang til at placere midlerne, jf. bekendt-
gørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtids-
fond.
2.1.2. Baggrunden for forslaget
Med gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om
finansiel virksomhed er investeringsreglerne for forsikrings-
selskaber ændret. Placerings- og spredningsreglerne er ud-
gået, og i stedet er indført prudent person-princippet fra
Solvens II-direktivets artikel 132, som er et overordnet prin-
cip for forsikringsselskabernes forvaltning af aktiver, hvor-
8
efter disse selskaber skal investere deres aktiver således, at
forsikringstagerens og de begunstigedes interesser varetages
bedst muligt.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er ikke underlagt reglerne i lov om finansiel
virksomhed og er dermed ikke omfattet af gennemførelsen
af Solvens II-direktivet. Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har imidlertid i mere end
ti år investeret ud fra investeringsregler svarende til dem,
som gælder for forsikringsselskaber, hvilket fortsat bør være
tilfældet.
2.1.3. Forslagets indhold
Med forslaget foreslås det at ophæve de eksisterende inve-
steringsregler i ATP-lovens §§ 26-26 i og LD-lovens
§§ 6 b-6 j, og i stedet indføre et prudent person-princip,
svarende til princippet i § 158 i lov om finansiel virksom-
hed, hvorefter aktiverne skal investeres på en sådan måde, at
medlemmernes interesser varetages bedst muligt.
Det overordnede formål med de foreslåede investerings-
regler er således fortsat at sikre medlemmernes interesser
bedst muligt, dog ikke gennem de kvantitative grænser, som
de gældende investeringsregler opstiller. Det foreslås i ste-
det, at reglerne udformes således, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere
deres aktiver, således at medlemmernes og de berettigede
lønmodtageres interesser varetages bedst muligt.
Med ophævelse af de nuværende kvantitative begrænsnin-
ger vil der blive et øget fokus på Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringspo-
litik. Finanstilsynet vil fortsat skulle føre tilsyn med Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions pensions- og investering-
svirksomhed og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investering-
svirksomhed, herunder nu også vedrørende spørgsmålet om,
hvorvidt aktiverne investeres i overensstemmelse med pru-
dent person-princippet.
I tilknytning hertil foreslås det at bemyndige Finanstilsy-
net til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at
fastsætte nærmere regler herom.
2.2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds drift af anden virksomhed
2.2.1. Gældende ret
De gældende regler i § 26 b, stk. 3-11, i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og i § 6 b, stk. 2-6, i lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond giver Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond mulighed
for også at investere deres aktiver i dattervirksomheder, der
driver anden virksomhed.
De gældende regler omfatter blandt andet mulighed for at
investere i dattervirksomheder, der driver finansiel virksom-
hed, bortset fra forsikringsvirksomhed, og svarer med visse
konkrete begrænsninger til de muligheder, som forsikrings-
selskaber har.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond har også mulighed for at investere deres aktiver
i ejendomme, herunder via dattervirksomheder, og drive den
virksomhed, der er forbundet med ejendomsinvesteringer.
2.2.2. Baggrunden for forslaget
Forbedringer af infrastrukturen fremhæves ofte som en
måde at fremme den økonomiske udvikling på i et land, en
region, kommune eller by. Hertil skal lægges gevinsten ved,
at landets borgere og samfundet som helhed opnår en ikke
uvæsentlig tidsbesparelse ved en velfungerende infrastruk-
tur. Der er derfor et ønske fra pensionsvirksomhederne om
at kunne fremme investeringer i infrastruktur. Det foreslås
derfor, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond i lighed med et tilsvarende forslag for
forsikringsselskaber, jf. § 2, nr. 2, i lovforslag L 154 til
lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om fi-
nansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle
rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love, får
mulighed for at foretage investeringer i og drive infrastruk-
tur.
Ved implementering af direktivet for forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde (AIFM-direktivet) i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde, er der opstået en ny type
virksomhed, som skal have tilladelse af og er under tilsyn
af Finanstilsynet, de såkaldte FAIF’ere. Med henblik på
at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond kan organisere deres investeringer mest
hensigtsmæssigt, er der behov for, at begge via dattervirk-
somheder – etableret som FAIF’ere – kan forvalte alternati-
ve investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at
kunne drive finansiel virksomhed. Herved sikres, at en ræk-
ke af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtager-
nes Dyrtidsfonds eksisterende og fremtidige investeringer
kan ske som investeringer i alternative investeringsfonde.
2.2.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Løn-
modtagernes Dyrtidsfond får mulighed for at investere i
dattervirksomheder, der har til formål at opføre, eje og
drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske an-
læg, transportanlæg og bygningsanlæg. Arbejdsmarkedets
Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighe-
der for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil der-
med betyde, at begge lovbaserede ordninger får samme
rammevilkår som forsikringsselskaber. Det foreslås derud-
over, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond får mulighed for via en dattervirksomhed at
etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i
lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel
virksomhed. Endelig foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension får mulighed for via en udenlandsk dattervirksom-
hed at levere forsikringsformidling og andre ydelser, bortset
fra formueforvaltning, til visse udenlandske virksomheder.
9
2.3. Indberetning og offentliggørelse
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler skal Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond give Finanstilsynet
de oplysninger, som skønnes nødvendige for tilsynets virk-
somhed.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal ligeledes efter de gældende regler offent-
liggøre finansiel information efter reglerne for regnskabsaf-
læggelse.
2.3.2. Baggrunden for forslaget
Det fremgår af Solvens II-direktivet, at tilsynsmyndighe-
derne skal kunne indhente de oplysninger fra forsikringssel-
skaber om deres solvens og finansielle situation, der er nød-
vendige for tilsynet. Endvidere fremgår det, at forsikrings-
selskaber af hensyn til gennemsigtigheden mindst én gang
årligt skal offentliggøre væsentlige oplysninger om deres
solvens og finansielle situation. Disse krav er gennemført
i forhold til forsikringsselskaberne ved ændringen af lov
om finansiel virksomhed, dels gennem et krav om, at forsik-
ringsselskaberne skal udarbejde to rapporter årligt, hvoraf
én rapport er til offentliggørelse om selskabets solvens og
finansielle situation, og én rapport er til Finanstilsynet, dels i
en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om indholdet af rapporterne om
solvens og finansiel situation.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er som nævnt ovenfor ikke underlagt reglerne
i lov om finansiel virksomhed, og er dermed ikke omfattet
af gennemførelsen af Solvens II-direktivet. Som en del af
Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
ons og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pensions- og invester-
ingsvirksomhed vil det imidlertid være naturligt og hensigts-
mæssigt, at der stilles lignende krav til Arbejdsmarkedets
Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds rapporte-
ring og offentliggørelse om deres finansielle situation, dog
tilpasset deres særlige forhold, herunder at de ikke er under-
lagt de kapital- og solvenskrav, som gælder for kommerciel-
le forsikringsselskaber.
2.3.3. Forslagets indhold
Med forslaget bemyndiges Finanstilsynet til efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere reg-
ler for den information om Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
ons og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation,
som dels skal indsendes til Finanstilsynet, dels skal offent-
liggøres. Ved udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages
højde for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfonds særlige forhold, og kravene vil blandt
andet afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Løn-
modtagernes Dyrtidsfond ikke er underlagt kapitalkrav eller
rapporteringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hen-
syn til allerede gældende forpligtelser om rapportering og
offentliggørelse.
Om bekendtgørelsens nærmere indhold henvises til lov-
forslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 14, og § 2, nr.
12.
2.4. Egnethed og hæderlighed
2.4.1. Gældende ret
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Løn-
modtagernes Dyrtidsfond indeholder i dag regler, som stiller
krav til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i relation
til egnethed og hæderlighed, jf. § 23 a i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension og § 4 a i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
Ifølge disse regler skal medlemmer af bestyrelsen og di-
rektionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond til enhver tid have fyldestgørende er-
faring til at udøve deres hverv eller varetage deres stillin-
ger. Hertil kommer, at ledelsesmedlemmer ikke må være
straffet for overtrædelse af lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension henholdsvis lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis over-
trædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller hvervet
ikke kan varetages på betryggende vis. Ledelsesmedlemmer
må heller ikke have indgivet begæring om rekonstruktions-
behandling, konkurs eller gældssanering eller være under
rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gælds-
sanering. Endvidere må ledelsesmedlemmer ikke have på-
ført Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond tab eller risiko for tab eller have udvist
en adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågæl-
dende ikke kan varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig
vis. Endelig indebærer de gældende regler, at der også kan
gribes ind over for personer, der ikke længere lever op til
kravene og dermed medvirker til at forringe tilliden til den
finansielle sektor.
I § 27, stk. 4-9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og i § 10, stk. 4-9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond findes der endvidere regler om, at Finanstilsynet med
underretning af beskæftigelsesministeren kan påbyde Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond at afsætte direktøren, hvis den pågældende ikke
længere lever op til hæderlighedskravene, herunder regler
der sikrer, at direktøren har adgang til at få en domstolsprø-
velse af, om indgrebet er berettiget og proportionalt.
Som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds særlige regler for udpegning
af medlemmer til bestyrelsen kan Finanstilsynet efter hen-
holdsvis § 27, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og § 10, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
underrette beskæftigelsesministeren, hvis et bestyrelsesmed-
lem ikke lever op til hæderlighedskravene. Derefter træf-
fer beskæftigelsesministeren afgørelse om, hvorvidt besty-
relsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.
2.4.2 Baggrunden for forslaget
Efter de gældende regler i § 23 a i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension og § 4 a i lov om Lønmodtagernes
10
Dyrtidsfond er det alene medlemmer af bestyrelsen i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond og disses direktører, der skal vurderes af
Finanstilsynet. Dette skyldes, at det er ledelsen i form af
bestyrelsen og direktøren, der har ansvaret for strategien og
ledelsen af virksomheden. Det er derfor afgørende, at denne
personkreds er egnet og hæderlig.
Med gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om
finansiel virksomhed udvides den personkreds i større pen-
sionsvirksomheder, der skal egnetheds- og hæderlighedsvur-
deres af Finanstilsynet, til også at omfatte nøglepersoner i
virksomheden, herunder til personer, der faktisk driver virk-
somheden. Herved sikres det også formelt, at disse personer
er hæderlige og egnede til at varetage deres stillinger, samt
at der kan gribes ind over for dem, som ikke længere lever
op til kravene.
2.4.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond udvides til at omfatte ansatte, der er udpe-
get som nøglepersoner.
Nøglepersoner varetager funktioner, som er vigtige og
afgørende for virksomhedernes drift. I gruppe 1-forsik-
ringsselskaber vil de ansvarlige for risikostyringsfunktio-
nen, compliancefunktionen, intern auditfunktionen og aktu-
arfunktionen blive anset for nøglepersoner, når Solvens II-
direktivet er implementeret.
De personer, som vil skulle udpeges og registreres som
nøglepersoner, vil dels være ansatte, der er en del af den
faktiske ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, dels ansatte, der er øverst ansvar-
lige for en nøglefunktion i pensions- og investeringsvirk-
somheden.
Risikostyringsfunktion, compliancefunktion, intern audi-
tfunktion og aktuarfunktion vil altid i Arbejdsmarkedets Til-
lægspension anses for nøglefunktioner, men der kan også
være tale om andre funktioner.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har ikke en aktuarfunktion,
da Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har forsikringsmæssi-
ge forpligtelser. Der er efter de gældende regler heller ikke
krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal oprette en
risikostyringsfunktion, compliancefunktion eller intern audi-
tfunktion.
Da der allerede findes regler om risikostyring og com-
pliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond, anses det på denne baggrund ikke
for nødvendigt at oprette særskilte funktioner til varetagelse
af risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen og intern
auditfunktionen. De gældende regler om risikostyring og
compliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Løn-
modtagernes Dyrtidsfond vil derfor blive opretholdt, svaren-
de til reglerne for forsikringsselskaber, der ikke er gruppe
1-forsikringsselskaber (gruppe 2-forsikringsselskaber), idet
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke ville opfylde kriterierne
for at være et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond var et forsikringsselskab.
Samtidig med udvidelsen af personkredsen får Finanstil-
synet hjemmel til at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgle-
person, hvis personen ikke længere lever op til kravene om
egnethed og hæderlighed.
2.5. Offentlighed om investeringsvirksomheden i
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond
2.5.1. Gældende ret
Efter såvel den tidligere som den gældende lov om offent-
lighed i forvaltningen er alle dele af Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksomhed
omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det indebærer, at der kan anmodes om aktindsigt i medfør
af offentlighedslovens regler i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsakti-
viteter – i modsætning til lignende aktiviteter i private og
visse offentlige virksomheder. Der skal således meddeles
aktindsigt, medmindre det efter en konkret vurdering er
muligt at undtage dokumenter eller oplysninger med henvis-
ning til de hensyn, der fremgår af offentlighedslovens §§
19-35.
I praksis har Arbejdsmarkedets Tillægspension og Løn-
modtagernes Dyrtidsfond i forbindelse med konkrete sager
fundet grundlag for at undtage oplysninger fra aktindsigt
i investeringsvirksomheden med henvisning til undtagelses-
bestemmelser i den tidligere gældende offentlighedslov, som
svarer til § 30, nr. 2, og § 33, nr. 3, i den gældende offentlig-
hedslov, med den begrundelse, at der er tale om oplysninger
af væsentlig økonomisk betydning for en bestemt virksom-
hed, samt at det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige
hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmod-
tagernes Dyrtidsfonds økonomiske interesser, herunder ud-
førelsen af forretningsvirksomhed.
2.5.2. Baggrunden for forslaget
Uanset, at der efter gældende regler kan undtages oplys-
ninger om investeringsvirksomheden, kan Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke give
deres samarbejdspartnere en garanti for, at deres oplysninger
ikke vil blive udleveret til eksterne parter i forbindelse med
en konkret aktindsigtsanmodning. Dermed er Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond stillet
væsentligt anderledes end virksomheder, der på lignende
vis driver investeringsvirksomhed. En række offentlige virk-
somheder, som f.eks. Eksportkreditfonden, Vækstfonden og
Finansiel Stabilitet, er således undtaget fra offentlighedslo-
vens anvendelsesområde, og andre pensionsinstitutter, der er
oprettet på privatretligt grundlag, er ikke omfattet af offent-
lighedsloven.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds samarbejdspartnere har på dette område et
11
væsentligt behov for at kunne indrette sig i tiltro til, at op-
lysninger, som videregives til og fra Arbejdsmarkedets Til-
lægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond behandles
fortroligt og uden risiko for offentliggørelse. Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond mødes
ofte – særligt af internationale samarbejdspartnere – med
spørgsmål og indsigelser omkring offentlighed i forbindelse
med konkrete investeringssager.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er investorer og aktionærer i en lang række
danske og udenlandske virksomheder, og både i forbindelse
med overvejelser om fremtidige investeringer, og som led i
plejen af den eksisterende investeringsportefølje, er Arbejds-
markedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
i dialog med danske og udenlandske virksomheder, finan-
sieringsinstitutioner, investeringsrådgivere, pengeinstitutter
m.v. Som et naturligt led i denne dialog kommer Arbejds-
markedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i
besiddelse af forretnings- og børsfølsom information, herun-
der information, som kan skade virksomheder økonomisk i
forhold til forretningsforbindelser eller konkurrenter, hvis de
kommer til offentlighedens kundskab.
Muligheden for at udveksle fortrolige oplysninger mellem
danske og udenlandske virksomheder m.fl. er nødvendig for
at kunne varetage Arbejdsmarkedets Tillægspensions hen-
holdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds – og dermed med-
lemmernes – økonomiske interesser som investorer bedst
muligt. En garanti for beskyttelse af fortrolige oplysninger
vil optimere mulighederne for, at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan få vigtige in-
formationer til brug for bedømmelsen af andre selskabers
forhold. Dette vil samtidig styrke mulighederne for, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond aktivt kan påvirke selskaberne, herunder til at fast-
holde fokus på at sikre en kompetent bestyrelse.
Det er således af betydning for Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i lighed med andre
professionelle investorer, at sådan information kan stilles til
rådighed for samarbejdspartnere i fuld tillid til, at materialet
bevarer sin fortrolige karakter. Såfremt samarbejdspartnere
ikke kan forvente, at dialogen er og forbliver fortrolig, kan
det resultere i, at dialogen ophører eller i sit indhold begræn-
ses. Det kan have negativ betydning for Arbejdsmarkedets
Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighe-
der for at varetage deres opgaver på investeringsområdet
på en hensigtsmæssig måde – og på lige vilkår med andre
professionelle investorer.
Hensynet til fortrolighed er endvidere afgørende af mar-
kedsmæssige hensyn. Såfremt offentligheden får indsigt i
grundlaget for Arbejdsmarkedets Tillægspensions påtænkte
markedsmæssige ageren, er der en væsentlig risiko for,
at andre markedsdeltagere – i lyset af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions betydelige markedsmæssige størrelse – vil
korrigere deres prissætning af relevante værdipapirer. Her-
ved afskæres Arbejdsmarkedets Tillægspension fra at opnå
de bedst mulige markedsmæssige forhold i forbindelse med
sine investeringer.
Endelig vil en situation, hvor offentligheden har indsigt
i Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds dialog med selskaber, indebære risiko for, at
selskaberne vil foretrække kapital fra og dermed dialog med
investorer, der ikke er underlagt krav om offentlighed i for-
valtningen. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond risikerer dermed som investorer at blive
stillet markedsmæssigt væsentligt ringere end andre profes-
sionelle investorer.
2.5.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at det i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond bestem-
mes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for
den virksomhed, der udøves af investeringsvirksomheden i
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond.
Formålet hermed er at sikre, at investeringsvirksomhe-
den i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond kan varetages fortroligt og uden risiko for of-
fentliggørelse. Herved ligestilles Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt med andre
pensionsselskaber, der ikke er omfattet af offentlighedslo-
ven, og med en række offentlige virksomheder, herunder
f.eks. Eksportkreditfonden, Vækstfonden og Finansiel Stabi-
litet, der udøver sammenlignelig virksomhed.
Det foreslås, at undtagelsen fra offentlighedsloven be-
grænses til alene at omfatte investeringsvirksomheden i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, der varetager al virksomhed relateret til Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
fondsanbringelser, herunder forberedelse af investeringer,
udarbejdelse og løbende revision af investeringsstrategi
samt beslutning om at foretage konkrete investeringer. End-
videre varetager investeringsvirksomheden al pleje af den
eksisterende portefølje, herunder overvågning af investerin-
ger samt vedligeholdelse og afvikling af investeringer.
Tilsvarende hensyn gør sig gældende for Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
dattervirksomheder, som er oprettet på privatretligt grund-
lag. Dattervirksomhederne er dog ikke omfattet af forslaget,
idet de i dag ikke er omfattet af offentlighedslovens regler.
De væsentlige hensyn, der gør sig gældende i relation
til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed, har således en helt
særlig karakter på et specifikt område, og forslaget kan der-
for gennemføres uden, at der derved brydes med væsentlige
principper bag offentlighedsordningen. Ved den foreslåede
ændring vil der således ikke ske en indskrænkning af offent-
lighedslovens anvendelse i relation til øvrige områder, der
fortsat vil være omfattet af offentlighedsloven.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond vil endvidere fortsat i fuldt omfang være un-
derlagt Beskæftigelsesministeriets og Finanstilsynets tilsyn,
som tilfældet er i dag.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at begrænse offent-
12
lighedens generelle indsigt i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiviteter. Deri-
mod skal det sikres, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan garantere sine inve-
steringssamarbejdspartnere samme fortrolighed som andre
professionelle investorer, herunder pensionskasser, og andre
sammenlignelige offentlige selskaber.
2.6. Kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen i Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond
2.6.1. Gældende ret
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse består af 7 per-
soner. Der er aktuelt ingen regler i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond om den kønsmæssige sammensætning. Derfor
finder ligestillingslovens regler direkte anvendelse. Efter li-
gestillingsloven skal der være en ligelig fordeling af mænd
og kvinder i bestyrelsen.
2.6.2. Baggrunden for forslaget
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse har siden etab-
leringen i 1980 bestået af de til enhver tid udpegede
15 lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension samt 6 personer udpeget af
finansministeren.
Ved lov nr. 472 af 13. maj 2013 fik Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond en af Arbejdsmarkedets Tillægspension uafhængig
bestyrelse bestående af 7 personer. Efter § 25 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension skal bestyrelsen for Arbejds-
markedets Tillægspension så vidt muligt have en afbalance-
ret sammensætning af mænd og kvinder. Der blev imidlertid
ikke vedtaget regler om den kønsmæssige sammensætning
af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Da bestyrelsen består af 7 personer, og da bestyrelsen
blandt andet har demokratisk valgte repræsentanter fra de
faglige organisationer, er der et behov for at kunne tage
særlige hensyn ved indstilling og udpegning af bestyrelsen
i Lønmodtagernes Dyrtidsfond af de samme grunde, som
gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
2.6.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
- i lighed med lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension -
indføres regler om, at der skal være en afbalanceret køns-
mæssig sammensætning af bestyrelsen. Det foreslås, at orga-
nisationerne i deres indstillinger angiver, hvem de foretræk-
ker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstil-
ling, medmindre bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt
skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren
berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således
at bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensæt-
ning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør,
hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem af
bestyrelsen. Dette giver mulighed for, at der i særlige tilfæl-
de kan forekomme mindre forskydninger i balancen mellem
mænd og kvinder, såfremt dette skønnes sagligt.
2.7. Tinglysningsafgiftsloven
2.7.1. Gældende ret
Ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal der
som udgangspunkt betales en fast afgift på 1.660 kr. og en
variabel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen. I henhold
til tinglysningsafgiftslovens § 6 a udgør afgiften dog 1.660
kr. for tinglysning af adkomstændringer ved selskabers fu-
sion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne
selskaber. Efter gældende ret er Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke omfattet af
tinglysningsafgiftslovens § 6 a. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal derfor i for-
hold til sådanne adkomstændringer også betale den variable
tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
2.7.2. Baggrunden for forslaget
Da Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ikke er omfattet af tinglysningsafgiftslovens §
6 a, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond i modsætning til den øvrige pensions-
sektor også betale den variable tinglysningsafgift på 0,6
pct. af ejerskiftesummen ved f.eks. samling af ejendomme
i et ejendomsdatterselskab med henblik på driftsoptimerin-
ger. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond har som følge heraf afholdt sig fra at foretage
sådanne transaktioner.
Ved at ændre tinglysningsafgiftsloven vil Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kun
skulle betale den faste afgift på 1.660 kr. ved omstruktu-
reringer ved tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet
datterselskab. Dermed vil Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kunne tilrettelægge deres
investeringer på den administrativt mest enkle og hensigts-
mæssige måde – på tilsvarende vis som øvrige pensionskas-
ser og selskaber m.v. – uden at skulle betale variabel tingly-
sningsafgift.
2.7.3. Forslagets indhold
For at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond får mulighed for at lave koncern-interne
omstruktureringer på samme vis som øvrige pensionskasser
m.v. foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond kun skal betale den faste afgift
på 1.660 kr. ved tinglysning af adkomstændringer ved tilfør-
sel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab. Med for-
slaget bliver Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond ikke generelt fritaget for den variable
afgift ved ejerskifte af fast ejendom, men alene i de tilfælde,
hvor de tilfører ejendomme fra moderselskabet til et 100 pct.
ejet datterselskab.
Såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond efterfølgende helt eller delvist afstår
sine ejerandele i det modtagne datterselskab, eller selskabet
overdrager disse ejendomme til tredjemand, skal der beta-
les variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. Dermed bliver
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
13
tidsfond alene fritaget for den variable tinglysningsafgift i
de tilfælde, hvor de tilfører ejendomme fra moderselskabet
til et 100 pct. ejet datterselskab.
Ændringen foreslås gennemført ved indførelse af en ny §
6 b i tinglysningsafgiftsloven.
2.8. Ophævelse af bestemmelser om Særlig Pensionsop-
sparing
2.8.1. Gældende ret
Ved lov nr. 387 af 25. maj 2009 blev der givet adgang
til, at personer med en konto i Særlig Pensionsopsparing
kunne anmode om at få deres indestående udbetalt. Ved lov
nr. 1263 af 16. december 2009 blev udbetalingsperioden
udvidet, således at alle med en konto i Særlig Pensionsop-
sparing inden den 1. maj 2010 kunne vælge mellem at få
indeståendet udbetalt eller flyttet til en ratepensionsordning
eller en pensionsordning med løbende udbetalinger. Beløb,
som kontohaver ikke havde anmodet om at få udbetalt, eller
som et modtagende pensionsinstitut ikke havde anmodet om
at få flyttet inden den 1. maj 2010, blev automatisk udbetalt
til den berettigede kontohaver.
Indeståender i Særlig Pensionsopsparing, som det ikke
havde været muligt at udbetale, blev den 1. oktober 2010
overført til Arbejdsmarkedets Tillægspension til forvalt-
ning. Arbejdsmarkedets Tillægspension indestår herefter for
Særlig Pensionsopsparings forpligtelser og foretager den
nødvendige administration.
2.8.2. Baggrunden for forslaget
Da krav på de til Arbejdsmarkedets Tillægspension over-
førte indeståender i Særlig Pensionsopsparing forældes efter
5 år efter § 17 j i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
regnet fra den 30. april 2010, vil krav på indeståender, som
kontohaver ikke senest den 30. april 2015 har anmodet om
at få udbetalt, blive forældet og tilfalde Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Herefter anses Særlig Pensionsopsparing
for endeligt ophørt, og §§ 17 j og 17 o i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension vil ikke længere have nogen funktion.
2.8.3. Forslagets indhold
På baggrund af Særlig Pensionsopsparings endelige ophør,
jf. pkt. 2.8.2, foreslås det, at §§ 17 j og 17 o i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension ophæves.
2.9. Finansieringsbidrag
2.9.1. Gældende regler
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der
er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, be-
tale bidrag til finansiering af udgiften til Lønmodtagernes
Garantifond og til ATP-bidrag af følgende ydelser:
– Arbejdsløshedsdagpenge (§ 85 c i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.)
– Midlertidig arbejdsmarkedsydelse (§ 52 p i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.)
– Sygedagpenge (§ 66 i lov om sygedagpenge)
– Barseldagpenge (§ 45 i barselsloven)
– Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (§ 80 c i
lov om aktiv socialpolitik)
– Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse (VEU-godtgørelse) (§ 13 i lov om godtgø-
relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervs-
rettet voksen- og efteruddannelse)
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret
for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.
Finansieringsbidraget fastsættes en gang årligt på grund-
lag af et forventet finansieringsbehov til ATP-bidrag af de
enkelte ydelser. I finansieringsbidraget indgår også beløb til
dækning af Arbejdsmarkedets Tillægspensions administra-
tionsudgifter i forbindelse med beregning og opkrævning
af finansieringsbidrag. På baggrund af finansieringsbehovet
fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale
i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.
2.9.2. Baggrunden for forslaget
Indtil 1. juli 2014 skulle virksomheder, der indkøbte mo-
biltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsol-
ler, tablet-pc’er og bærbare computere fra leverandører her i
landet ikke afregne moms af købet, idet momsafgiften blev
afregnet af sælgeren. I de tilfælde, hvor virksomheden købte
varerne af en leverandør inden for det øvrige EU, var det
dog virksomheden, som købte varerne, som skulle afregne
moms, såkaldt omvendt momspligt.
Det betød, at en privat virksomhed, som ikke var regi-
streret efter momsloven og som ikke var lønsumsafgiftsplig-
tig, ikke ville blive forpligtet til at betale finansieringsbi-
drag i forbindelse med køb af mobiltelefoner, integrerede
kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bær-
bare computere fra leverandører her i landet. Hvis virksom-
heden derimod købte varerne af en leverandør inden for det
øvrige EU, ville virksomheden blive forpligtet til at betale
finansieringsbidrag, fordi virksomheden ved købet vil blive
registreret efter momsloven.
Ved lov nr. 1637 af 26. december 2013 blev momsloven
ændret, således at der med virkning fra 1. juli 2014 blev ind-
ført omvendt betalingspligt af moms for virksomheder ved
køb her i landet af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsan-
ordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare compute-
re. Baggrunden for ændringen af momsloven var »at fore-
bygge og mindske statens risiko for tab ved den type af
organiseret svig med moms, som kendes som MTIC-svig
(Missing Trader Intra-Community fraud), dvs. momskarru-
selsvig, hvor svindlere søger at udnytte momssystemets reg-
ler ved at kombinere indenlandske transaktioner, der pålæg-
ges moms, med EU-transaktioner, der er fritaget for moms.«
Den omvendte momspligt gælder dog ikke, hvis købet
sker fra en leverandør, hvis afsætning af de pågældende
produkter udelukkende eller overvejende sker til private for-
brugere. I de tilfælde er det fortsat sælgeren, der afregner
moms.
14
Ændringen af momsloven betyder med andre ord, at det
er den virksomhed, som køber de nævnte objekter, som
bliver momspligtig. Ændringen indebærer også som afledt
konsekvens, at virksomheder, der ikke er omfattet af moms-
loven eller lønsumsafgiftsloven på grund af deres aktiviteter,
og som derfor ikke hidtil har været forpligtet til at betale
finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Garantifond, får pligt til betaling af finan-
sieringsbidrag, når de omfattes af momsloven ved indkøb af
mobiltelefoner, bærbare computere m.v.
Dette har medført en udvidelse af kredsen af finansie-
ringsbidragspligtige virksomheder og institutioner til også at
omfatte blandt andet en række private grundskoler, friskoler
og private museer. Det har ikke været hensigten, at der skul-
le ændres på kredsen af finansieringsbidragspligtige, selvom
reglerne om momspligtige ændres, for så vidt angår køb af
mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekon-
soller, tablet-pc’er og bærbare computere også fra leveran-
dører her i landet.
2.9.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en mulighed for efter ansøg-
ning til Arbejdsmarkedets Tillægspension at blive fritaget
for at betale finansieringsbidrag. Formålet er så vidt muligt
at bringe kredsen af finansieringsbidragspligtige virksomhe-
der tilbage til den, der var gældende før 1. juli 2014. Mål-
gruppen for fritagelsesmuligheden er de virksomheder, der
alene registreres efter momsloven som følge af omvendt
momspligt ved indkøb af varer, som er omfattet af momslo-
vens § 46, stk. 1, nr. 8-10 (mobiltelefoner, integrerede kreds-
løbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er eller bærbare
computere), og som ikke er registreret efter lov om afgift
af lønsum m.v. Det foreslås, at det ikke er en betingelse, at
varerne er indkøbt fra en leverandør i Danmark, men at mu-
ligheden for fritagelse også omfatter tilfælde, hvor varerne
er indkøbt fra en leverandør inden for det øvrige EU.
Hvis virksomheden af andre årsager bliver registreret efter
momsloven, bortfalder muligheden for fritagelse fra at beta-
le finansieringsbidrag.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om ansøgning om fritagelse
fra finansieringsbidragspligt, herunder om dokumentation,
tilbagebetaling af bidrag m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fast-
sætte regler om, at dokumentation for, at man er omfattet af
muligheden for dispensation, skal ske i form af en erklæring
fra virksomhedens revisor. I erklæringen skal det attesteres,
at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af
indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v.
Som følge af, at reglerne om momspligt ved indkøb af
mobiltelefoner, bærbare computere m.v. er trådt i kraft den
1. juli 2014, vil virksomheder, der i øvrigt er undtaget fra
momspligt og lønsumsafgiftspligt, inden de foreslåede reg-
lers ikrafttræden den 1. juli 2016, blive omfattet af regler-
ne om betaling af finansieringsbidrag. Som følge af den
tidsmæssige placering af beregningsperioderne, jf. bekendt-
gørelse nr. 1417 af 16. december 2014 om beregning af
finansieringsbidrag, vedrører perioden fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2016 således 2., 3. og 4. kvartal 2014,
hele 2015 samt 1. og 2. kvartal 2016.
Det foreslås, at de berørte virksomheder, som er blevet op-
krævet og har betalt bidrag for 2., 3. og 4. kvartal 2014, hele
2015 og 1. og 2. kvartal 2016 alene som følge af, at de er
blevet omfattet af reglerne om momspligt ved indkøb af mo-
biltelefoner, bærbare computere m.v., kan få tilbagebetalt bi-
dragene efter ansøgning, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion imødekommer deres anmodning om dispensation. Det
foreslås i den forbindelse, at det er en betingelse for tilbage-
betaling af bidragene for disse perioder, at anmodning om
dispensation er modtaget af Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion senest den 30. september 2016. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til overgangsreglerne i lovforslagets § 10.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4-8 og bemærk-
ningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Den del af lovforslaget, der omhandler finansieringsbidra-
get, vil medføre en mindre forøgelse af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions administration i forbindelse med opkræv-
ning af finansieringsbidrag. Det vurderes, at Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions forøgelse af de administrative opgaver
ved behandling af ansøgning om fritagelse for betaling af fi-
nansieringsbidrag vil betyde en forøgelse af administrations-
omkostningerne på under 1 mio. kr. årligt. Denne forøgelse
vil blive dækket gennem en forhøjelse af finansieringsbidra-
get.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Lovforslaget vil, som følge af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions forøgede administrative opgaver, medføre en min-
dre forøgelse af det finansieringsbidrag, som arbejdsgiverne
skal betale. Forhøjelsen skønnes at andrage under 2 kr. pr.
lønmodtager.
Den del af lovforslaget, der vedrører en ændring af
tinglysningsafgiftsloven, medfører, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er forpligtet til
at tilmelde sig som månedlig betaler hos SKAT via storkun-
deordningen i forbindelse med afregninger af tinglysnings-
afgift, såfremt de efterfølgende vælger at afstå ejerandele
i det datterselskab, der oprindeligt fik tilført ejendomme af-
giftsfrit. Dette medfører ikke nævneværdige administrative
konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
15
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Høring
Udkastet til lovforslag har i perioden fra den 18. sep-
tember 2015 til den 28. september 2015 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Dan-
mark, FTF, Akademikerne, DI, Finanssektorens Arbejds-
giverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kristelig Ar-
bejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, KL, Danske Re-
gioner, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Finans-
rådet, Dansk Byggeri, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen
– Team Effektiv Regulering, Realkreditrådet, Realkreditfor-
eningen, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen, SKAT, Tin-
glysningsretten, AE, CEPOS, Cevea, Kraka, Danske Advo-
kater, Advokatsamfundet, Danske Boligadvokater, Grund-
ejernes Landsorganisation, Andelsboligforeningernes Fæl-
lesrepræsentation, Dansk Aktionærforening, FSR-Danske
Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening og SFR Skatte-
faglig Forening.
9. Sammenfattende skema med vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser / mindreudgifter Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Begrænsede økonomiske konsekven-
ser. Ændring af finansieringsbidraget
medfører en administrativ udgift på
under 1 mio. kr. pr. år.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Mindre stigning i finansieringsbidraget
på mindre end 2 kr. pr. lønmodtager.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte en henvisning til § 66 a i lov
om social service, § 2 a, stk. 5, som regulerer indbetaling
af ATP-bidrag, når der udbetales tabt arbejdsfortjeneste til
netværksplejefamilier. Der er hidtil blevet indbetalt ATP-bi-
drag for disse personer, men i forbindelse med lov nr. 628
af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område og
forældreansvarsloven blev der ikke indsat en henvisning i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det findes derfor
mest korrekt at indsætte en sådan henvisning – i lighed med
de øvrige henvisninger til lov om social service.
Til nr. 2
Det foreslås, at § 9 a, stk. 2, ophæves. Bestemmelsen,
som vedrører forhøjelse af tillægspension i forbindelse med
udskydelse af tidspunktet for udbetaling, er en overgangsbe-
stemmelse, som ikke længere har betydning.
Til nr. 3
Det foreslås, at §§ 17 j og 17 o, som omhandler SP-ord-
ningen, ophæves. I forbindelse med afviklingen af Særlig
Pensionsopsparing blev indeståender, der ikke havde været
mulighed for at udbetale, overført til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension den 1. oktober 2010 til forvaltning. Krav på
overførte indeståender forældes efter 5 år, jf. § 17 j i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, regnet fra den 30. april
2010. Herefter vil indeståender, som kontohaver ikke senest
den 30. april 2015 har anmodet om at få udbetalt, tilfal-
de Arbejdsmarkedets Tillægspension, og Særlig Pensionsop-
sparing vil være endeligt ophørt. §§ 17 j og 17 o vil således
ikke længere vil have nogen funktion og foreslås derfor
ophævet.
Til nr. 4
16
Den foreslåede ændring af § 23, stk. 4, er en konsekvens
af, at der med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en ænd-
ret affattelse af § 26 b med ændrede investeringsregler
for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor visse stykker i
den gældende § 26 b ophæves, rækkefølgen af stykkerne
i bestemmelsen ændres, og mulighederne for investering i
dattervirksomheder udvides.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring af § 23, stk. 5, er en konsekvens
af, at der i lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en ændret
affattelse af § 26 b med ændrede investeringsregler for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor visse stykker i den
gældende § 26 b ophæves, rækkefølgen af stykkerne i be-
stemmelsen ændres, og mulighederne for investering i dat-
tervirksomheder udvides.
Til nr. 6
Med den foreslåede indsættelse af § 23 a, stk. 4 og 5, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, får Arbejdsmarkedets
Tillægspension som led i selskabets virksomhedsstyring, jf.
§ 23 b, stk. 1, pligt til at identificere de ansatte, der i kraft
af deres stillinger er nøglepersoner i Arbejdsmarkedets Til-
lægspension. Den foreslåede ændring af § 23 a, stk. 5, stiller
krav om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af selskabets
nøglepersoner. De foreslåede bestemmelser ændrer ikke i
kravene til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og
direktør.
Med forslaget vil der gælde samme krav for Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, som er indført for gruppe 1-forsik-
ringsselskaber i lov om finansiel virksomhed.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er udpeget som
nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4.
Ifølge § 23 b, stk. 1, skal Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion have effektive former for virksomhedsstyring, herunder
en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennem-
skuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Finanstilsynet kan
efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler om de foranstaltninger, som Arbejdsmarke-
dets Tillægspension skal træffe for at have effektive former
for virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 2. Hjemmelsbestem-
melsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse nr.
1578 af 15. december 2010 om ledelse og styring af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ledelsesbekendtgørelsen).
Ledelsesbekendtgørelsen – herunder regler for nøglefunk-
tioner i Arbejdsmarkedets Tillægspension – vil blive revi-
deret, inden loven træder i kraft, svarende til den igang-
værende revision af ledelsesbekendtgørelsen for forsikrings-
virksomheder i forbindelse med gennemførelsen af Solvens
II-direktivet. Ved revisionen vil der blive taget hensyn til
Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold i den for-
bindelse, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspensions etab-
leringsgrundlag, organisering, udpegning af bestyrelse, øko-
nomiske grundlag m.v., idet hensigten i øvrigt er at lægge
sig tæt op ad reguleringen i den ændrede ledelsesbekendtgø-
relse for forsikringsvirksomhederne.
De personer, som vil skulle identificeres og registreres
som nøglepersoner, vil for det første være de af Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions ansatte, der i det daglige er en del af
den faktiske ledelse af pensionsvirksomheden i Arbejdsmar-
kedets Tillægspension. Det vil være op til Arbejdsmarkedets
Tillægspension at identificere og udpege ansatte, der udgør
den faktiske ledelse af pensionsvirksomheden i Arbejdsmar-
kedets Tillægspension. Hvilke ledende ansatte, som vil skul-
le anses for nøglepersoner, vil afhænge af pensionsvirksom-
hedens organisation og aktiviteter, for eksempel personer
med særligt ansvar for specifikke investeringsområder.
Dernæst vil ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøg-
lefunktion i pensionsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, skulle udpeges og registreres som nøgleperso-
ner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige
og afgørende for driften af pensionsvirksomheden i Arbejds-
markedets Tillægspension. Organisationen af gruppe 1-for-
sikringsselskaber, som er omfattet af lov om finansiel virk-
somhed, vil, udover bestyrelsen og direktionen, skulle om-
fatte en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en
aktuarfunktion og en intern auditfunktion, og disse funktio-
ner anses i henhold til direktivet altid for nøglefunktioner,
der er afgørende for selskabernes drift.
I Arbejdsmarkedets Tillægspension vil risikostyringsfunk-
tionen, compliancefunktionen, aktuarfunktionen og den in-
terne auditfunktion og de opgaver, som de øverst ansvarlige
for disse funktioner skal udføre, blive reguleret i forbindelse
med den kommende revision af ledelsesbekendtgørelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension med hjemmel i § 23 b,
stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Som led
i dette arbejde vil det efter forhandling med beskæftigelses-
ministeren blive fastlagt, hvilke funktioner der skal anses for
at være nøglefunktioner i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
I relation til reglerne om udpegning af væsentlige risikota-
gere medfører det forhold, at en ansat i Arbejdsmarkedets
Tillægspension er udpeget som væsentlig risikotager, ikke
nødvendigvis, at den pågældende skal identificeres som
nøgleperson i medfør af § 23 a, stk. 4. Vurderingen af, om
en ansat skal udpeges som væsentlig risikotager og dermed
er omfattet af aflønningsreglerne for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, er en særskilt proces, som ikke er forbundet
med kravet om, at nøglepersoner skal egnetheds- og hæder-
lighedsvurderes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Arbejdsmarke-
dets Tillægspension ved lovens ikrafttræden og herefter
løbende skal identificere selskabets nøglepersoner. Ved æn-
dringer i Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, herun-
der for eksempel organisationsændringer eller fratrædelser,
skal Arbejdsmarkedets Tillægspension således vurdere, om
dette giver anledning til ændringer i vurderingen af, hvem
der skal identificeres som nøglepersoner.
§ 23 a, stk. 4, betyder, at det påhviler Arbejdsmarkedets
Tillægspension at underrette Finanstilsynet, hvis en ansat,
der har været identificeret som nøgleperson, ikke længe-
re varetager stillingen, eksempelvis som følge af, at den
pågældende ikke længere opfylder kravene i § 23 a, stk.
1-3. Herved ligestilles Arbejdsmarkedets Tillægspension
med gruppe 1-forsikringsselskaber, som ligeledes har pligt
17
til at underrette Finanstilsynet om enhver ændring i kredsen
af nøglepersoner, herunder ændringer som følge af, at en
nøgleperson ikke længere lever op til egnetheds- og hæder-
lighedskravene.
Finanstilsynet vil således som udgangspunkt modtage un-
derretning om ændring i kredsen af nøglepersoner identifi-
ceret i medfør af § 23 a, stk. 4, når en ansat, der identificeres
som ny nøgleperson, i den forbindelse anmoder Finanstilsy-
net om at blive egnetheds- og hæderlighedsvurderet i hen-
hold til § 23 a, stk. 1-3, jf. stk. 5. Der kan forekomme
situationer, hvor eksempelvis en stilling, som hidtil har væ-
ret varetaget af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere
udgør en stilling, som medfører, at den ansatte skal identifi-
ceres som nøgleperson i medfør af § 23 a, stk. 4. Derfor
indeholder § 23 a, stk. 4, en selvstændig pligt for Arbejds-
markedets Tillægspension til løbende at underrette Finanstil-
synet om ændringer i kredsen af nøglepersoner, herunder en
pligt til at underrette Finanstilsynet, såfremt en ansat, der
er identificeret som nøgleperson, ikke længere lever op til
kravene i
§ 23 a, stk. 1-3. Underretningen vil kunne foretages i
forbindelse med, at der anmodes om egnetheds- og hæder-
lighedsvurdering af den ansatte, der fremover skal varetage
stillingen.
Det foreslås at indsætte et nyt § 23 a, stk. 5, således at der
fremover gælder et krav om, at udover medlemmer af be-
styrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension,
skal også ansatte, der vil blive identificeret som nøgleperso-
ner efter § 23 a, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i §
23 a, stk. 1-3. Forslaget skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af § 23 a, stk. 4, som stiller krav om,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension, som led i selskabets
virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 1, skal identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i
virksomheden.
Med forslaget til § 23 a, stk. 5, bliver nøglepersoner
omfattet af de gældende regler om egnethed og hæderlig-
hed for bestyrelse og direktion i § 23 a, stk. 1 og 2, der
angiver de forhold, som kan medføre, at en person ikke
anses for at have fyldestgørende erfaring og den fornødne
hæderlighed. Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid
til, at en direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension kan va-
retage Arbejdsmarkedets Tillægspensions og de berettigede
lønmodtageres interesser på betryggende vis, hvis f.eks. di-
rektøren via et selskab, som denne ejer, har påført Arbejds-
markedets Tillægspension et tab, eller hvis Finanstilsynet
gentagne gange må give Arbejdsmarkedets Tillægspension
påbud, fordi lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på
væsentlige områder ikke er overholdt, og der dermed er
grund til at antage, at direktøren ikke vil varetage sin stilling
på forsvarlig måde.
Kravene til egnethed og hæderlighed skal være opfyldt til
enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra
det tidspunkt, hvor direktøren tiltræder stillingen, og i hele
den periode, hvori den pågældende bestrider stillingen. Når
en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller
en stilling som direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion, påser Finanstilsynet, om den pågældende opfylder kra-
vene i de relevante bestemmelser.
Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om
direktøren har tilstrækkelig fyldestgørende erfaring og den
fornødne hæderlighed, kunne inddrage eventuelle retnings-
linjer på området fra såvel the European Banking Authority
(EBA), European Insurance and Occupational Pensions Au-
thority (EIOPA) og the European Securities and Markets
Authority (ESMA), hvor det nærmere beskrives, hvad der
forstås ved hæderlighed, integritet og uafhængighed, i det
omfang sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang
inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions virksomhedstype.
Et medlem af bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om relevante forhold i
forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og
efterfølgende, hvis forholdene ændres.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen for nøglepersoner
vil også blive foretaget af Finanstilsynet og vil ske med
udgangspunkt i de krav, som stilles til de opgaver, som nøg-
lepersonen skal udføre, og det område eller den funktion,
som nøglepersonen er ansvarlig for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvil-
ke teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfyl-
de. Dette vil afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage, og Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensi-
onsvirksomheds særlige forhold og opgaver. I praksis vil
Finanstilsynet foretage en vurdering af, om den pågældende
har praktisk erfaring med det relevante område, herunder
særligt om vedkommende i øvrigt har haft ansættelse inden
for pensionsområdet, og hvilken viden og erfaring den på-
gældende har opnået på baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den
pågældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på
forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på
samme tid kan være øverst ansvarlig for flere nøglefunktio-
ner, skal Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold,
organisation og kompleksitet, samt det tidsforbrug, som må
antages at være forbundet med stillingen, inddrages. Derud-
over skal det sikres, at nøglepersonen ikke som den øverst
ansvarlige for en nøglefunktion er involveret i udførelsen af
opgaver, som denne som den øverst ansvarlige for en anden
nøglefunktion skal kontrollere.
Hvis den øverst ansvarlige for risikostyringsfunktionen,
compliancefunktionen eller aktuarfunktionen har andre op-
gaver, end dem der følger af den funktion, som den pågæl-
dende er ansvarlig for, skal Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion foretage betryggende kompenserende foranstaltninger,
som kan sikre, at mulige interessekonflikter mellem opgaver
knyttet til funktionen og øvrige opgaver håndteres betryg-
gende og på forsvarlig vis. For så vidt angår den interne
auditfunktion skal denne være objektiv og uafhængig af
selskabets daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter,
som revideres, og også her vil der i reguleringen blive taget
18
hensyn til den øvrige regulering, som vedrører implemente-
ringen af Solvens II for de finansielle virksomheder.
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at de
nøglepersoner, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal
udpege i medfør af § 23 a, stk. 4, skal egnetheds- og hæ-
derlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med deres
tiltræden og løbende i forbindelse med varetagelsen af stil-
lingen, jf. § 23 a, stk. 5, jf. stk. 1-4.
Ansatte, der varetager en stilling som nøgleperson i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension ved lovens ikrafttræden den
1. januar 2016, vil ikke skulle egnetheds- og hæderligheds-
vurderes i medfør af § 23 a, stk. 5, jf. stk. 1 og 2. På denne
måde sikres det, at disse personer kan fortsætte i deres stil-
linger, uanset at de på tidspunktet for lovens ikrafttræden
ikke opfylder betingelserne. Konsekvensen ville i modsat
fald være, at en nøgleperson kunne miste sin stilling i de
tilfælde, hvor denne før lovens ikrafttræden er dømt for en
strafbar overtrædelse eller gået konkurs, jf. § 23 a, stk. 2, nr.
1 og 2. Efter lovens ikrafttræden vil Finanstilsynet, jf. for-
slagets § 1, nr. 12, kunne påbyde Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension at afskedige en nøgleperson, såfremt vedkommende
herefter bliver pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt
ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 1-3. Nøglepersoner er
desuden omfattet af oplysningspligten efter § 23 a, stk. 4,
efter lovens ikrafttræden.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver Arbejds-
markedets Tillægspension påbud om at afsætte den pågæl-
dende nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af,
om de lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsæt-
telsen, også medfører, at der skal foretages en fornyet vurde-
ring af, om Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør eller
medlemmer af bestyrelsen opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed. Finanstilsynet vil ligeledes skulle vurdere, om
påbuddene giver anledning til, at Finanstilsynet skal give
meddelelse til beskæftigelsesministeren om vurderingen af
et eller flere medlemmer af bestyrelsen, jf. § 27, stk. 8, eller
om Arbejdsmarkedets Tillægspension i givet fald også skal
påbydes at afsætte direktøren.
Til nr. 7
Det foreslås, at § 26 nyaffattes.
Implementering af Solvens II-direktivet indebærer, at alle
pensionsvirksomheder overgår til »prudent person-princip-
pet«. Det indebærer, at de kvantitative investeringsregler
bortfalder, og at pensionsvirksomheder skal investere deres
aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes
interesser varetages bedst muligt. Der henvises til afsnit 2.1.
i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere
beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremti-
dige regulering.
Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions investeringsstrategi afspej-
ler det, som medlemmerne er stillet i udsigt. Indførelsen af
prudent person-princippet vil indebære et ændret fokus på
Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer og vil inde-
bære, at Finanstilsynet i højere grad end tidligere vil sam-
menholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions investerings-
strategi med de konkrete produkttyper, som virksomheden
har, da dette bliver centralt for Finanstilsynets vurdering af,
om Arbejdsmarkedets Tillægspension via sine investeringer
varetager medlemmernes interesser bedst muligt. Blandt an-
det vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om Arbejds-
markedets Tillægspension har fastlagt en hensigtsmæssig
investeringsstrategi, der opsætter klare rammer for risiko-
påtagelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad af
risikospredning og forhindrer risici, eksempelvis koncentra-
tionsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med med-
lemmernes interesser. Finanstilsynet vil endvidere vurdere,
om investeringsstrategien er robust, altså om investeringerne
er sammensat således, at investeringsporteføljens forventede
værdi er robust over for udsving på de finansielle markeder,
og fortsat sikre, at medlemmerne får det, de er stillet i ud-
sigt. Finanstilsynet vil ligeledes se på, om investeringsstra-
tegien og de faktiske investeringer understøtter langsigtede
mål frem for mere kortsigtede mål, herunder sikrer det bedst
mulige afkast. Endvidere vil de nye regler medføre et øget
fokus på den ledelsesmæssige indblanding i og forståelse af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer.
Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke underlagt EU-
regulering, herunder Solvens II-direktivet. Det foreslås
imidlertid at harmonisere investeringsreglerne i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension med de nye investeringsreg-
ler for alle pensionsvirksomheder med de tilpasninger, der
følger af Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold.
Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal investere sine aktiver ud fra et prudent person-prin-
cip, således at medlemmernes interesser varetages bedst mu-
ligt. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal være i stand til
at identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere
om risiciene ved investeringerne samt tage hensyn til disse
i den samlede vurdering af selskabets egen risiko og sol-
vens. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal
have en passende forståelse for de aktiver, der investeres i,
og til enhver tid være opmærksom på de risici, som Arbejds-
markedets Tillægspension påtager sig ved investeringerne.
Prudent person-princippet indebærer endvidere, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension skal have fokus på den sam-
lede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet
ved investering af sine aktiver.
Aktiverne skal investeres på en måde, der passer til arten
og varigheden af forpligtelserne, således at investeringerne
tjener medlemmernes interesser bedst muligt. Arbejdsmar-
kedets Tillægspension skal uændret tilstræbe en opretholdel-
se af aktivernes realværdi.
Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles
krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i
bestemte kategorier af aktiver.
Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke underlagt kapi-
talkrav, givet at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke har
nogen egenkapital, og at alle aktiver tilhører medlemmer-
ne. Som følge heraf fastholdes det, at der ikke indføres kapi-
19
talkrav for Arbejdsmarkedets Tillægspension uanset harmo-
niseringen af investeringsreglerne.
Solvens II-direktivet indeholder ikke en nærmere beskri-
velse af, hvordan forsikringsselskaberne skal varetage for-
sikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst mu-
ligt. For at sikre, at vurderingen heraf foretages ud fra klare
ensartede kriterier, bemyndiges Finanstilsynet i lov om fi-
nansiel virksomhed til at fastsætte regler for forsikringssel-
skaberne om, hvorledes forsikringstagernes og de begunsti-
gedes interesser varetages bedst muligt.
Det foreslås også for Arbejdsmarkedets Tillægspension, at
Finanstilsynet bemyndiges til efter forhandling med beskæf-
tigelsesministeren at fastsætte nærmere regler om, hvorledes
medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Herved
sikres, at en tilsvarende vurdering i Arbejdsmarkedets Til-
lægspension foretages ud fra kriterier svarende til reglerne
for større pensionsvirksomheder – dog tilpasset Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions særlige forhold, herunder kravet om
at tilstræbe en opretholdelse af aktivernes realværdi.
Til nr. 8
Det foreslås, at § 26 a ophæves som konsekvens af over-
gangen til et prudent person-princip, hvorefter Arbejdsmar-
kedets Tillægspension skal investere sine aktiver således,
at medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Den
gældende bestemmelse regulerer en række principper for
opgørelsen af aktiverne i forbindelse med de gældende inve-
steringsregler, som foreslås ophævet.
Den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksom-
hed er ligeledes ophævet i forbindelse med gennemførelsen
af Solvens II-direktivet, hvorefter de tidligere investerings-
regler er erstattet af bestemmelser, der indeholder krav om,
at forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således,
at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser vareta-
ges bedst muligt.
Til nr. 9
Det foreslås, at § 26 b nyaffattes, og at §§ 26 d-26 i
ophæves.
De bestemmelser, som foreslås ophævet, er en del af de
bestemmelser, der regulerer Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions investeringer. Der henvises til punkt 2.1. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse
af de gældende investeringsregler og den fremtidige regule-
ring. Med forslaget til affattelse af § 26 er det foreslået at
harmonisere investeringsreglerne for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension med reguleringen i lov om finansiel virksom-
hed for pensionsvirksomheder, som er en følge af indførelse
af prudent person-princippet.
Som konsekvens heraf foreslås det således, at de begræns-
ninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions muligheder for
at investere, som fremgår af den gældende § 26 b, stk. 1, 2
og 11, ophæves.
Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der
ikke længere vil være krav om, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det
foreslås derfor, at § 26 b, stk. 1 og 11, ophæves. Stk. 1
omfatter den gældende udtømmende liste af aktiver, hvori
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere sine mid-
ler. Det gældende stk. 11 regulerer, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ved investering i en dattervirksomhed, der
har investeret i aktiver omfattet af det gældende stk. 1,
ved kvalificeringen af aktiverne kan vælge at indregne de
underliggende aktiver i datterselskabet. Uanset forslaget
om ophævelse af stk. 11, som en konsekvens af forslaget
om at ophæve stk. 1, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension
imidlertid fortsat kunne indrette sig, som det vurderes mest
hensigtsmæssigt og herunder foretage investeringer gennem
dattervirksomheder. Er dattervirksomheden ikke helejet, kan
dets aktiver indgå til en forholdsmæssig værdi svarende til
den ejede andel af egenkapitalen.
Det foreslås endvidere at ophæve § 26 b, stk. 2, idet be-
stemmelsen om lån til arbejdsgivere har mistet sin betydning
og ikke er anvendt det seneste tiår.
Forslaget indebærer yderligere, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions muligheder for at drive anden virksomhed
opretholdes og udvides til også at omfatte forvaltning af
alternative investeringsfonde og drift af infrastruktur, og at
der foretages konsekvensrettelser som følge af nyaffattelsen
af § 26 b, stk. 1 og 2.
Det foreslås at opretholde Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions eksisterende muligheder for at investere i og drive
anden virksomhed i den gældende lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, idet det dog foreslås at affatte de gældende
bestemmelser på en mere enkel måde, jf. den foreslåede
formulering af stk. 1-4, 6 og 7. Med omskrivningen sker der
ikke ændringer i forhold til de gældende bestemmelser om
Arbejdsmarkedets Tillægspensions adgang til at investere i
og drive anden virksomhed.
I en ny bestemmelse i stk. 5 foreslås det at udvide
Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at investe-
re i og drive anden virksomhed gennem dattervirksomhe-
der. Ved etablering som dattervirksomhed sikres en økono-
misk adskillelse i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions øvrige aktiviteter.
Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
i stk. 5, nr. 1, i tillæg til de ydelser som er nævnt i stk. 1, får
mulighed for via en udenlandsk dattervirksomhed at levere
visse yderligere ydelser til de virksomheder, som er omfattet
af stk. 1, nr. 2.
Dette omfatter virksomheder i form af arbejdsmarkeds-
pensionsordninger, hvor disse har tilladelse til sådan virk-
somhed efter nationale bestemmelser fastsat efter fælles
europæisk regulering, hvilket i Danmark ville omfatte
tværgående pensionskasser, arbejdsmarkedsrelaterede livs-
forsikringsselskaber eller kommercielle pensions- og livs-
forsikringsselskaber med tilsvarende karakteristika svarende
til tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsselskaber. Derudover omfatter det virksomhe-
der i form af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser om-
fattet af definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2003/41 af 3. juni 2003. Begrebet »arbejdsmarkedsrela-
20
teret pensionskasse« omfatter efter definitionen i direktivet
en pensionskasse, der uanset dens juridiske status opererer
på et kapitaliseringsgrundlag, og som er oprettet adskilt fra
ethvert pensionstegnende firma eller fag med det formål at
yde arbejdsmarkedsrelaterede pensioner på grundlag af 1)
en individuelt eller kollektivt indgået aftale mellem arbejds-
giver(e) og den/de ansatte eller deres respektive repræsen-
tanter, eller 2) en aftale indgået med selvstændige i overens-
stemmelse med lovgivningen i hjemlandet og i værtslandet,
og hvis aktiviteter er direkte knyttet hertil.
Direktivets henvisning til »hjemlandet« og »værtslandet«
sigter til, at aftalen mellem pensionskassen og de selvstæn-
dige skal overholde lovgivningen både i det land, hvor pen-
sionskassen har sit hjemsted, og i det land, som regulerer
medlemmernes pensionsaftale.
Ved et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, forstås EØS-landene, som p.t. omfat-
ter Island, Norge og Liechtenstein. Ved fælles europæisk
regulering forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/83 af 5. november 2002 om livsforsikring og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41 af 3. juni 2003
om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og
tilsynet hermed, begge med senere ændringer.
Ydelserne vil, i modsætning til ydelser leveret efter stk. 1,
kun kunne leveres til virksomheder, der driver virksomhed
uden for Danmark. Hermed tydeliggøres, at Arbejdsmarke-
dets Tillægspension ikke vil kunne udøve konkurrence på
det danske marked for ydelser til arbejdsmarkedspensions-
ordninger og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.
Der vil være tale om ydelser i form af forvaltning og
administration for disse virksomheder, herunder til arbejds-
givere og medlemmer tilknyttet disse virksomheder. Den
udenlandske dattervirksomhed vil ikke kunne levere for-
mueforvaltning til disse virksomheder, medmindre datter-
virksomheden tillige har tilladelse hertil efter nationale be-
stemmelser gældende for dattervirksomheden, jf. stk. 3 om
tilladelse til at drive finansiel virksomhed, herunder som
fondsmæglerselskab.
Det foreslås, at dattervirksomheden tillige vil kunne levere
ydelser til de arbejdsgivere og medlemmer, som måtte være
omfattet af de virksomheder, hvortil man i øvrigt leverer
ydelser. Der vil være tale om ydelser, der er knyttet til
forvaltning og administration af virksomhederne og de heri
omfattede arbejdsgivere og medlemmer. Der kan f.eks. være
tale om levering af digitale løsninger til arbejdsgiverne til
håndtering af deres forpligtelser knyttet til pensionsordnin-
gerne.
Endelig foreslås det, at dattervirksomheden også kan yde
formidling af forsikringer for forsikringsselskaber til de ar-
bejdsgivere og medlemmer, som måtte være omfattet af de
virksomheder, hvortil man i øvrigt leverer ydelser. Der kan
f.eks. være tale om at formidle livrenteprodukter, livsforsik-
ringer m.v. til disse virksomheder, deres arbejdsgivere og
medlemmer, som ikke måtte have et sådant element i den
pensionsordning, som de er omfattet af. Der er tale om for-
midling af forsikringer inden for rammerne af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002
om forsikringsformidling. For at kunne yde forsikringsfor-
midling vil den udenlandske dattervirksomhed skulle have
tilladelse hertil efter nationale bestemmelser fastsat efter
fælleseuropæisk regulering gældende for dattervirksomhe-
den.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions salg af ydelser til dat-
tervirksomheden vil skulle ske på markedsbaserede vilkår,
jf. § 23, stk. 5.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
i stk. 5, nr. 2, får mulighed for via en dattervirksomhed at
kunne etablere sig som forvalter af alternative investerings-
fonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive
finansiel virksomhed.
Ved implementering af direktivet for forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde (AIFM-direktivet) i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde, er der opstået en ny type
virksomhed, som skal have tilladelse af og er under tilsyn af
Finanstilsynet, de såkaldte FAIF’ere. Eftersom nogle af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende investeringer,
eller investeringer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
fremadrettet ønsker at foretage, kan være investeringer i
alternative investeringsfonde, er der behov for, at Arbejds-
markedets Tillægspension kan organisere sig mest hensigts-
mæssigt og derved via en dattervirksomhed – etableret som
en FAIF – kan forvalte disse alternative investeringsfonde
i lighed med muligheden for i øvrigt at drive finansiel virk-
somhed.
Det foreslås endelig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
i stk. 5, nr. 3, får mulighed for at investere i dattervirksom-
heder, som har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom
og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg
og bygningsanlæg. Arbejdsmarkedets Tillægspensions mu-
lighed for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil
dermed blive harmoniseret med den tilsvarende mulighed
for forsikringsselskaber.
Arbejdsmarkedets Tillægspension får således mulighed
for at opføre, eje og drive infrastruktur udover fast ejen-
dom. Infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportan-
læg og bygningsanlæg forstås som opførelse, ejerskab og
drift af de fysiske anlæg, der er nødvendige for, at sam-
fundet kan fungere. Som fysiske anlæg kan eksempelvis
nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger,
kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbindelser, vandrør, el-
kabler, fjernvarme m.v.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, der har langsigtede forpligtelser over for medlem-
merne.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring af § 26 c, stk. 2, er en konse-
kvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en
21
ændret affattelse af § 26 b med ændrede investeringsregler
for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor visse stykker i
den gældende § 26 b nyaffattes, rækkefølgen af stykkerne
i bestemmelsen ændres, og mulighederne for investering i
dattervirksomheder udvides.
Til nr. 11
Som følge af overgang til et prudent person-princip fore-
slås en række øvrige investeringsregler ophævet. De be-
stemmelser, som foreslås ophævet, regulerer de kvantitati-
ve rammer for Arbejdsmarkedets Tillægspensions investe-
ringer samt Finanstilsynets mulighed for at give dispensa-
tion. Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles
krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i
bestemte kategorier af aktiver, jf. nr. 9 om den foreslåede
ændring af § 26 b.
Til nr. 12
I henhold til den gældende § 27, stk. 4, kan Finanstilsynet
påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktø-
ren, hvis denne efter § 23 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension ikke kan bestride stillingen.
Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at Finanstil-
synet også får mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets
Tillægspension at afskedige en ansat, der er udpeget som
nøgleperson efter § 23 a, stk. 4, hvis den pågældende ikke
kan leve op til kravene i § 23 a, stk. 2, jf. stk. 5, og dermed
ikke kan bestride stillingen. Bestemmelsen indsættes på bag-
grund af lovforslagets § 1, nr. 6, der udvider anvendelses-
området for egnetheds- og hæderlighedsreglerne til også at
omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter § 23
a, stk. 4, og er en konsekvens af, at nøglepersonerne alene
kan afsættes af Arbejdsmarkedets Tillægspension selv. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
6.
Med forslaget sikres det, at det er den samme reaktions-
mulighed og procedure, der anvendes ved afskedigelse af en
nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder Arbejdsmar-
kedets Tillægspension at afsætte direktøren.
Til nr. 13
Efter den gældende § 27, stk. 5, kan Finanstilsynet påbyde
Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, når
der rejses tiltale mod denne i en straffesag.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at Finanstil-
synet også får mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets Til-
lægspension at afsætte en nøgleperson, når der er rejst tiltale
mod den pågældende i en straffesag, indtil straffesagen er
afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at den pågældende
ikke opfylder kravene i den foreslåede § 23 a, stk. 2, nr.
1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og
hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte,
der er udpeget som nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4, jf. stk.
5.
Til nr. 14
For at give Finanstilsynet samme muligheder, som gælder
for større pensionsvirksomheder, foreslås det, at der indsæt-
tes et nyt stk. 6 i § 27 b, som bemyndiger Finanstilsynet
til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fast-
sætte nærmere regler for den information om Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions finansielle situation, som Arbejdsmar-
kedets Tillægspension skal indsende til Finanstilsynet og/
eller eventuelt skal offentliggøre. Der henvises til punkt 2.3.
i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere
beskrivelse af reglerne for de større pensionsvirksomheder.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at udstede en ny
bekendtgørelse om indberetning til Finanstilsynet og offent-
liggørelse af oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions finansielle situation.
Ved udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for
Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold, og kra-
vene vil blandt andet afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension ikke er underlagt kapitalkrav eller rapporteringskrav
til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til allerede
gældende forpligtelser om rapportering og offentliggørelse,
navnlig de gældende regnskabs- og revisionsregler og reg-
lerne for offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner, in-
spektioner m.v.
I bekendtgørelsen kan Finanstilsynet blandt andet fastsæt-
te, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende op-
lysninger om sin finansielle situation, hvilket i givet fald
vil omfatte de oplysninger, der er nødvendige for, at Fi-
nanstilsynet kan bistå beskæftigelsesministeren med at føre
tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions investering-
svirksomhed, relevante risici og risikostyring.
Det vil ligeledes kunne fremgå af bekendtgørelsen, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension årligt skal offentliggøre en
rapport om sin finansielle situation. Kravene til rapportens
overordnede indhold vil blive nærmere uddybet i bekendt-
gørelsen.
Bekendtgørelsen vil desuden kunne angive, hvornår Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension kan undlade at offentliggøre
oplysninger om sin finansielle situation.
Til nr. 15
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 31, foreslås det,
at Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsvirksom-
hed undtages fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltnin-
gen. Investeringsvirksomhed omfatter al virksomhed, som
vedrører aktiviteter som forvalter af de midler, der henlæg-
ges til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Investeringsvirksomheden dækker alle aktiviteter i forbin-
delse med investeringsbeslutninger, herunder – men ikke
begrænset til – overvejelser om potentielle investeringer,
konkrete vurderinger af investeringsforslag, udarbejdelse og
løbende revision af investeringsstrategier og beslutninger
om konkrete investeringer.
Virksomheden dækker endvidere alle aktiviteter relateret
til eksisterende investeringer/fondsanbringelser i form af
porteføljepleje, herunder overvågning, deltagelse i porteføl-
jeselskabers bestyrelser og øvrig varetagelse af ejerinteres-
22
ser eller andre interesser i virksomheder i ind- og udland
samt vedligehold og afvikling af investeringer.
Virksomheden dækker også valg af investeringsrådgive-
re, aftaler med investeringsrådgivere samt instrukser til dis-
se. Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsvirksom-
hed omfatter ikke virksomhedens interne administration,
herunder personaleforhold, administrative forhold og udbe-
talingsvirksomhed.
Forslaget omfatter ikke Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
ons dattervirksomheder, da disse er oprettet på privatretligt
grundlag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.5.
Til nr. 16
Det foreslås, at ordet »hæfte« ændres til »fængsel indtil 4
måneder« i § 32, stk. 1. Straffeformen »hæfte« blev afskaf-
fet i 2001, jf. lov nr. 433 af 31. maj 2000, og formuleringen
af bestemmelsen konsekvensrettes i overensstemmelse her-
med.
Til nr. 17
Det foreslås, at ordene »hæfte eller« udgår, idet straffefor-
men »hæfte« blev afskaffet i 2001, jf. ovenfor.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond henvises til § 6 d, stk. 2-4, i stedet for til § 6 g.
Baggrunden herfor er, at § 6 g om tilskrivning af resultat
til lønmodtageres konti ophæves. Samtidig foreslås indført
nye regler herom i § 6 d, stk. 2-4.
Til nr. 2
Det foreslås i § 4, stk. 2, at når der indstilles medlem-
mer til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, skal der
indstilles både en mand og en kvinde. Bestemmelserne sva-
rer til bestemmelsen i § 25 i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension. Organisationerne angiver i deres indstillinger,
hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge
denne indstilling, medmindre bestyrelsen derved ville få en
kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigel-
sesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege
andre, således at bestyrelsen så vidt muligt får en afbalance-
ret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesmi-
nisteren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som
medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsen består af 7 personer, hvoraf de fire udpeges
af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra de faglige
organisationer LO, FTF og Akademikerne. For at sikre, at
organisationerne har mulighed for at indstille deres demo-
kratisk valgte repræsentanter, er der et behov for at kunne
tage særlige hensyn ved indstilling og udpegning af besty-
relsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Forslaget har dermed
samme baggrund som de tilsvarende bestemmelser i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der er ikke fundet behov for at indsætte de øvrige regler
om antallet af indstillede, der fremgår af lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, da kun en enkelt organisation
kan indstille 2 personer til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
bestyrelse, og de øvrige kun indstiller en person.
Foreligger der særlige grunde, kan organisationen fravige
kravet om indstilling af både en mand og en kvinde. Organi-
sationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.
Til nr. 3
Det foreslås i § 4, stk. 4, at bestyrelsen som led i virksom-
hedsstyringen efter § 4 c, stk. 1, pålægges at identificere
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds nøglepersoner og underrette
Finanstilsynet herom. Ifølge § 4 c, stk. 1, skal Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond have effektive former for virksomhedssty-
ring, herunder en klar organisatorisk struktur med en velde-
fineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Fi-
nanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesmini-
steren fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have effek-
tive former for virksomhedsstyring, jf. § 4 c, stk. 2. Hjem-
melsbestemmelsen er udnyttet med den gældende bekendt-
gørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtids-
fond.
De personer, som vil skulle udpeges og registreres som
nøglepersoner, vil for det første være de af Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds ansatte, der i det daglige er en del af den fak-
tiske ledelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det vil være
op til Lønmodtagernes Dyrtidsfond at identificere og udpege
ansatte, der udgør den faktiske ledelse af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Hvilke ledende ansatte, som vil skulle anses
for nøglepersoner, vil afhænge af en konkret vurdering af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds organisering, jf. nedenfor.
Dernæst vil ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøgle-
funktion i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skulle udpeges og
registreres som nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses
funktioner, der er vigtige og afgørende for driften af Løn-
modtagernes Dyrtidsfond.
Gruppe 1-forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel
virksomhed vil, ud over en bestyrelse og en direktion, skulle
have en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en
aktuarfunktion og en intern auditfunktion, og disse funktio-
ner vil altid blive anset for nøglefunktioner, der er afgørende
for selskabernes drift.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har ikke en aktuarfunktion,
da Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har forsikringsmæssi-
ge forpligtelser. Der er efter de gældende regler heller ikke
krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal oprette en ri-
sikostyringsfunktion, compliancefunktion eller intern audit-
funktion.
Da der allerede findes regler om risikostyring og com-
pliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond, anses det på denne baggrund ikke for
nødvendigt at oprette særskilte funktioner til varetagelse af
risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen eller intern
auditfunktion. De gældende regler om risikostyring og com-
23
pliance i bekendtgørelsen om ledelse og styring af Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond vil derfor blive opretholdt, svarende til
reglerne for forsikringsselskaber, der ikke er gruppe 1-for-
sikringsselskaber (gruppe 2-forsikringsselskaber), idet Løn-
modtagernes Dyrtidsfond ikke ville opfylde kriterierne for at
være et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Lønmodtagernes
Dyrtidsfond var et forsikringsselskab.
Det foreslås i § 4 a, stk. 4, sammenholdt med stk. 5, at
udvide den personkreds, som skal egnetheds- og hæderlig-
hedsvurderes efter lovens § 4 a, til også at omfatte nøgle-
personer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og ikke som hidtil
alene bestyrelsesmedlemmer og direktøren.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Lønmodtager-
nes Dyrtidsfonds nøglepersoner til enhver tid har tilstrække-
lig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne vare-
tage deres stillinger, og at disse personer i øvrigt opfylder
kravene om fyldestgørende erfaring og fornøden hæderlig-
hed.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er udpeget som
nøglepersoner efter stk. 4.
Med forslaget til § 4 a, stk. 5, bliver nøglepersoner omfat-
tet af de gældende regler om egnethed og hæderlighed for
bestyrelse og direktion i § 4 a, stk. 1 og 2, der angiver
de forhold, som kan medføre, at en person ikke anses for
at have fyldestgørende erfaring og den fornødne hæderlig-
hed. Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at en
direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan varetage Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds og de berettigede lønmodtageres
interesser på betryggende vis, hvis f.eks. vedkommende via
et selskab, som vedkommende ejer, har påført Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond et tab, eller hvis Finanstilsynet gentagne
gange må give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud, fordi
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond på væsentlige områder
ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage, at
direktøren ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.
Kravene til egnethed og hæderlighed skal være opfyldt til
enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra
det tidspunkt, hvor direktøren tiltræder stillingen, og i hele
den periode hvori den pågældende bestrider stillingen. Når
en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller
en stilling som direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
påser Finanstilsynet, om den pågældende opfylder kravene i
de relevante bestemmelser.
Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om
direktøren har tilstrækkelig fyldestgørende erfaring og den
fornødne hæderlighed, kunne inddrage eventuelle retnings-
linjer på området fra såvel the European Banking Authority
(EBA), European Insurance and Occupational Pensions Au-
thority (EIOPA) og the European Securities and Markets
Authority (ESMA), hvori det nærmere beskrives, hvad der
forstås ved hæderlighed, integritet og uafhængighed, i det
omfang sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang
inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds virksomhedstype.
Et medlem af bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om relevante forhold i
forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og
efterfølgende, hvis forholdene ændres.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen for nøglepersoner
vil – ligesom efter de gældende regler for direktøren og
bestyrelsen – blive foretaget af Finanstilsynet og vil ske med
udgangspunkt i de krav, som stilles til de opgaver, som nøg-
lepersonen skal udføre, og det område eller den funktion,
som nøglepersonen er ansvarlig for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvil-
ke teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfyl-
de. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøgleperso-
nen skal varetage og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pensi-
onsvirksomheds særlige forhold og opgaver. I praksis vil
Finanstilsynet foretage en vurdering af, om den pågældende
har praktisk erfaring med det relevante område, herunder
særligt om vedkommende i øvrigt har haft ansættelse inden
for pensionsområdet, og hvilken viden og erfaring den på-
gældende har opnået på baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den
pågældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling
på forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson
på samme tid kan være øverst ansvarlig for flere nøglefunk-
tioner, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfonds organisering og
kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være
forbundet med stillingen, inddrages.
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at de
nøglepersoner, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal udpe-
ge efter stk. 4, skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af
Finanstilsynet i forbindelse med deres tiltrædelse og løbende
i forbindelse med varetagelsen af stillingen, jf. § 4 a, stk. 5.
Ansatte, der varetager en stilling som nøgleperson i Løn-
modtagernes Dyrtidsfond ved lovens ikrafttræden den 1.
januar 2016, vil ikke skulle egnetheds- og hæderlighedsvur-
deres i medfør af § 4 a, stk. 5, jf. stk. 3. På denne måde
sikres det, at disse personer kan fortsætte i deres stillinger,
uanset at de på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke op-
fylder betingelserne. Konsekvensen ville i modsat fald være,
at en nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde,
hvor denne før lovens ikrafttræden er dømt for en strafbar
overtrædelse eller gået konkurs, jf. § 4 a, stk. 2, nr. 1 og
2. Efter lovens ikrafttræden vil Finanstilsynet kunne påbyde
Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, så-
fremt vedkommende herefter bliver pålagt strafansvar, går
konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 4 a, stk.
2. Nøglepersoner er desuden omfattet af oplysningspligten
efter § 4 a, stk. 3, efter lovens ikrafttræden.
Finanstilsynet har efter § 10, stk. 4, jf. forslagets § 2, nr.
9, mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at
afsætte en nøgleperson omfattet af den foreslåede § 4 a, stk.
4.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond påbud om at afsætte den pågældende
nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de
lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen,
også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af,
24
om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktør eller medlemmer
af bestyrelsen opfylder kravene til egnethed og hæderlig-
hed. Finanstilsynet vil ligeledes skulle vurdere, om påbud-
dene giver anledning til, at Finanstilsynet skal give medde-
lelse til beskæftigelsesministeren om vurderingen af et eller
flere medlemmer af bestyrelsen, jf. § 10, stk. 8, eller om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond i givet fald også skal påbydes
at afsætte direktøren.
Til nr. 4
Det foreslås, at § 6 nyaffattes.
Gennemførelsen af Solvens II-direktivet medfører, at alle
pensionsvirksomheder overgår til »prudent person-princip-
pet«. Det indebærer, at de kvantitative investeringsregler
bortfalder, og at pensionsvirksomheder skal investere deres
aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes
interesser varetages bedst muligt. Der henvises til afsnit
2.1. i forslagets almindelige bemærkninger for en nærmere
beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremti-
dige regulering.
Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsstrategi afspejler
det, som de berettigede lønmodtagere er stillet i udsigt. Ind-
førelsen af prudent person-princippet vil indebære et ænd-
ret fokus på virksomhedens investeringer og vil indebære,
at Finanstilsynet i højere grad end tidligere vil sammenhol-
de virksomhedens investeringsstrategi med de konkrete pro-
dukttyper, som virksomheden har, da dette bliver centralt
for Finanstilsynets vurdering af, om virksomheden via dens
investeringer varetager lønmodtagernes interesser bedst mu-
ligt. Blandt andet vil Finanstilsynet foretage en vurdering af,
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har fastlagt en hensigts-
mæssig investeringsstrategi, der opsætter klare rammer for
risikopåtagelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad
af risikospredning og forhindrer risici, eksempelvis koncen-
trationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med løn-
modtagernes interesser. Finanstilsynet vil endvidere vurdere,
om investeringsstrategien er robust, altså om investeringerne
er sammensat således, at investeringsporteføljens forvente-
de værdi er robust over for udsving på de finansielle mar-
keder og fortsat sikrer, at lønmodtagerne får det, de med
rimelighed må forvente. Finanstilsynet vil ligeledes se på,
om investeringsstrategien og de faktiske investeringer, i det
omfang det er relevant, understøtter langsigtede mål frem
for mere kortsigtede mål, herunder sikrer det bedst mulige
afkast. Endvidere vil de nye regler medføre et øget fokus på
den ledelsesmæssige indblanding i og forståelse af virksom-
hedens investeringer.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt EU-regu-
lering, herunder Solvens II-direktivet. Det foreslås imidler-
tid, som det er tilfældet efter de gældende regler, at har-
monisere investeringsreglerne i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond med de nye investeringsregler for alle pensions-
virksomheder, med de tilpasninger der følger af Lønmodta-
gernes Dyrtidsfonds særlige forhold.
Det foreslås således, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
investere sine midler ud fra et prudent person-princip,
således at lønmodtagernes interesser varetages bedst mu-
ligt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal være i stand til at
identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere
om risiciene ved investeringerne. Det betyder, at Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond skal have en passende forståelse for de
aktiver, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i, og til
enhver tid være opmærksom på de risici, som Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond påtager sig ved investeringerne.
Prudent person-princippet indebærer, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal have fokus på den samlede porteføljes sik-
kerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet, ved investering af
sine aktiver.
Midlerne skal investeres på en måde, der passer til den
forventede løbetid af fondens forvaltning af de opsparede
midler. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal uændret tilstræbe
betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes real-
værdi samt højest muligt afkast.
Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles
krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i be-
stemte kategorier af aktiver.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt kapital-
krav, givet at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har nogen
egenkapital, og at alle aktiver tilhører de berettigede løn-
modtagere. Som følge heraf fastholdes det, at der ikke ind-
føres kapitalkrav for Lønmodtagernes Dyrtidsfond uanset
harmoniseringen af investeringsreglerne.
Solvens II-direktivet indeholder ikke en nærmere beskri-
velse af, hvordan pensionsvirksomhederne skal varetage for-
sikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst mu-
ligt, og for at sikre, at vurderingen heraf foretages ud fra
klare ensartede kriterier, bliver Finanstilsynet i lov om fi-
nansiel virksomhed bemyndiget til at fastsætte regler for
pensionsvirksomhederne om, hvorledes forsikringstagernes
og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.
Det foreslås også for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Fi-
nanstilsynet bemyndiges til efter forhandling med beskæfti-
gelsesministeren at fastsætte nærmere regler om, hvorledes
lønmodtagernes interesser varetages bedst muligt. Herved
sikres, at en tilsvarende vurdering i Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond foretages ud fra kriterier svarende til, hvad der
foreslås fastsat for større pensionsvirksomheder – dog til-
passet Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold, herun-
der kravet om at tilstræbe betryggende sikkerhed, en opret-
holdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.
Kravet i den gældende § 6, stk. 2, om, at bestyrelsen
i Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastsætter nærmere bestem-
melser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og
renterisikoeksponering, foreslås ophævet, da eventuelle reg-
ler herom kan medtages i den reviderede bekendtgørelse om
ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Herved
sikres en samlet beskrivelse af de risici, som bestyrelsen
skal fastsætte nærmere bestemmelser om, idet der er andre
risici end valutakurs- og renterisici, der kan påvirke værdien
af de midler, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter,
herunder aktierisici, kreditrisici og operationelle risici.
25
Til nr. 5
Det foreslås, at § 6 a ophæves som konsekvens af over-
gangen til prudent person-princippet, hvor Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal investere sine aktiver således, at medlem-
mernes interesser varetages bedst muligt. Den gældende be-
stemmelse regulerer en række principper for opgørelsen af
aktiverne i forbindelse med de gældende investeringsregler,
som foreslås ophævet.
Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der
ikke længere vil være krav om, at Lønmodtagernes Dyrtids-
fond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås
derfor, at § 6 b ophæves. Den tilsvarende bestemmelse i
lov om finansiel virksomhed er ligeledes ophævet i forbin-
delse med gennemførelsen af Solvens II-direktivet, hvor de
tidligere investeringsregler er erstattet af bestemmelser, der
indeholder krav om, at forsikringsselskaber skal investere
deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunsti-
gedes interesser varetages bedst muligt.
De bestemmelser, der foreslås ophævet, er en del af de be-
stemmelser, der regulerer Lønmodtagernes Dyrtidsfonds in-
vesteringer. Der henvises til punkt 2.1. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de gæl-
dende investeringsregler og den fremtidige regulering. Med
forslaget til § 6 c, jf. forslagets § 2, nr. 6, er det foreslået at
harmonisere investeringsreglerne for Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond med reguleringen i lov om finansiel virksomhed
for pensionsvirksomheder, som er en følge af indførelse af
prudent person-princippet.
Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der
ikke længere vil være krav om, at Lønmodtagernes Dyrtids-
fond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås
derfor, at § 6 b ophæves. Stk. 1 omfatter den gældende
udtømmende liste af aktiver, hvori Lønmodtagernes Dyrtids-
fond kan investere sine midler. Den gældende stk. 6 regu-
lerer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved investering i en
dattervirksomhed, der har investeret i aktiver omfattet af det
gældende stk. 1, ved kvalificeringen af aktiverne kan vælge
at indregne de underliggende aktiver i datterselskabet. Uan-
set forslaget om ophævelse af stk. 6, som en konsekvens
af forslaget om at ophæve stk. 1, vil Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond imidlertid fortsat kunne indrette sig, som det vur-
deres mest hensigtsmæssigt og herunder foretage investerin-
ger gennem dattervirksomheder. Er dattervirksomheden ikke
helejet, kan dets aktiver indgå til en forholdsmæssig værdi
svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Bestemmelserne i den gældende § 6 b, stk. 2-5, om Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds muligheder for at drive anden
virksomhed foreslås indsat som en undtagelse til kravet i
§ 6 c, stk. 1, om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbrin-
gelse af midler i en enkelt virksomhed ikke må medføre,
at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med
dattervirksomheder kan udøve bestemmende indflydelse på
virksomheden.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til den nyaf-
fattede § 6 c, jf. forslagets § 2, nr. 6.
Til nr. 6
Den foreslåede § 6 c regulerer Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds mulighed for at drive virksomhed og erstatter de
gældende §§ 6 b-6 c. Forslaget om indførelsen af prudent
person-princippet indebærer, at der ikke længere stilles krav
om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte
kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at reglerne om
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at drive anden
virksomhed end hovedvirksomheden indsættes som undta-
gelser til denne bestemmelse.
Bestemmelsen i den foreslåede § 6 c, stk. 1, svarer til den
gældende § 6 c, stk. 1.
Det foreslås i § 6 c, stk. 2, nr. 1, og stk. 3-5, at de gæl-
dende bestemmelser om mulighederne for at drive anden
virksomhed gennem dattervirksomheder i § 6 b, stk. 2-5, der
foreslås ophævet, indsættes som en undtagelse til forbuddet
mod at drive anden virksomhed i § 6 c, stk. 1. Forslaget
medfører ikke materielle ændringer.
I § 6 c, stk. 2, nr. 2 og 3, foreslås det, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds mulighed for at investere i og drive anden
virksomhed udvides.
Det foreslås i § 6 c, stk. 2, nr. 2, at Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond får mulighed for via en dattervirksomhed at kunne
etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i
lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel
virksomhed, jf. den gældende § 6 b, stk. 2.
Ved implementering af AIFMD-direktivet er der i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indført
krav om, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal
have tilladelse fra Finanstilsynet og være undergivet tilsyn
af Finanstilsynet. Eftersom nogle af Lønmodtagernes Dyr-
tidsfonds eksisterende investeringer, eller investeringer som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremadrettet ønsker at foreta-
ge, vil kunne være investeringer i alternative investerings-
fonde, er der behov for, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond
kan organisere sig mest hensigtsmæssigt og derved via en
dattervirksomhed – etableret som en forvalter af alternative
investeringsfonde – kan forvalte disse alternative investe-
ringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne
drive finansiel virksomhed.
Det foreslås derudover, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond i
§ 6 c, stk. 2, nr. 3, får mulighed for at investere i dattervirk-
somheder, som har til formål at opføre, eje og drive fast
ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, trans-
portanlæg og bygningsanlæg. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
mulighed for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil
dermed blive harmoniseret med den tilsvarende mulighed
for forsikringsselskaber.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond får således mulighed for at
opføre, eje og drive infrastruktur udover fast ejendom. In-
frastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og
bygningsanlæg forstås som opførelse, ejerskab og drift af de
fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan fun-
gere. Som fysiske anlæg kan eksempelvis nævnes veje, jern-
baner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet,
fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernvarme
m.v.
26
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte
kendetegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket
gør investeringerne interessante for Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond.
I § 6 c, nr. 4, foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond
som hidtil kan investere i dattervirksomheder, som har til
formål at foretage og forvalte investeringer, som Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond selv kunne foretage, uden at Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond derved får bestemmende indflydelse på
de virksomheder, som dattervirksomheden investerer i. Her-
ved videreføres reglen i den gældende lovs § 6 b, stk. 6,
i en tilpasset form som følge af indførelsen af prudent per-
son-princippet. Bestemmelsen giver bl.a. Lønmodtagernes
Dyrtidsfond mulighed for at fortsat at eje eller investere i
helejede eller delejede kapitalforeninger.
I § 6 c, stk. 4, foreslås det, at den gældende regel i lovens
§ 6 c, stk. 3, videreføres uændret.
Til nr. 7
Den foreslåede § 6 d er en delvis videreførelse af den
gældende § 6 f og § 6 g.
Den foreslåede § 6 d, stk. 1, er en videreførelse af den
gældende § 6 f, stk. 1. Den gældende § 6 f, stk. 2, ophæves,
jf. lovforslagets § 2, nr. 8, da de bestemmelser, bestemmel-
sen henviser til, foreslås ophævet eller ændret.
Det foreslås i § 6 d, stk. 2, at Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds resultat minimum én gang månedligt tilskrives de
enkelte berettigede lønmodtageres konti i forhold til deres
andel i den samlede formue, jf. dog stk. 3, for den del
af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat, der hidrører fra
investeringspuljer. Endvidere tilpasses bestemmelsen til de
begreber, der anvendes i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds års-
rapport. Den månedlige tilskrivning er i overensstemmelse
med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds praksis. Det fremgår af
den gældende § 6 g, stk. 1, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
resultat tilskrives ved hvert puljevalg minimum én gang
årligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres
andel i den samlede formue.
I forslaget til § 6 d, stk. 3, foreslås, at resultat fra inve-
steringspuljer tilskrives ved hvert puljevalg og minimum
én gang månedligt til de enkelte lønmodtageres konti i
forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers
formue. Den månedlige tilskrivning er i overensstemmelse
med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds praksis.
Den foreslåede § 6 d, stk. 4, svarer til den gældende § 6 g,
stk. 3, men ordlyden er præciseret.
Den foreslåede § 6 d, stk. 5, svarer til den gældende § 7,
nr. 2.
Til nr. 8
Som følge af overgang til et prudent person-princip fore-
slås det, at en række øvrige investeringsregler ophæves. De
bestemmelser, som foreslås ophævet, regulerer de kvantitati-
ve rammer for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringer
samt Finanstilsynets mulighed for at give dispensation. Pru-
dent person-princippet indebærer, at der ikke stilles krav
om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte
kategorier af aktiver, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, ovenfor om
ophævelse af § 6 a og § 6 b.
Den gældende § 7, nr. 1, vedrører de kvantitative investe-
ringsregler, der foreslås ophævet. Den gældende § 7, nr. 2,
der vedrører Finanstilsynets hjemmel til at udstede regler
om puljeinvestering, foreslås i lovforslagets § 2, nr. 7, indsat
i den foreslåede § 6 d, stk. 5.
Det foreslås derfor, at § 7 ophæves.
Til nr. 9
Efter den gældende § 10, stk. 4, kan Finanstilsynet påby-
de Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, hvis
denne efter § 4 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond ikke kan bestride stillingen.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så Finanstilsynet
også får mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtids-
fond at afskedige en ansat, der er udpeget som nøgleperson
efter den foreslåede § 4 a, stk. 4, hvis den pågældende
ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, og dermed ikke kan
bestride stillingen. Bestemmelsen indsættes på baggrund af
forslagets § 2, nr. 3, der udvider anvendelsesområdet for eg-
netheds- og hæderlighedsreglerne til også at omfatte ansatte,
der er udpeget som nøglepersoner. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 3.
Med forslaget sikres det, at det er den samme reaktions-
mulighed og procedure, der anvendes ved afskedigelse af en
nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond at afsætte direktøren.
Til nr. 10
Efter den gældende bestemmelse har Finanstilsynet alene
mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at af-
sætte direktøren i forbindelse med, at der rejses tiltale mod
den pågældende i en straffesag. Den foreslåede bestemmelse
indebærer en udvidelse af den gældende bestemmelse. Fi-
nanstilsynet gives således med forslaget mulighed for herud-
over at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en
nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den pågældende i
en straffesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse
vil indebære, at den pågældende ikke opfylder kravene i §
4 a, stk. 2, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med,
at egnetheds- og hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at
omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter den
foreslåede § 4 a, stk. 4, jf. stk. 5.
Til nr. 11
Det foreslås at konsekvensrette bestemmelsen, således at
bestemmelsen bringes i overensstemmelse med udpegnings-
reglerne vedtaget ved lov nr. 472 af 13. maj 2013, hvorefter
det alene er beskæftigelsesministeren, der udpeger bestyrel-
sesmedlemmer.
Til nr. 12
For at give Finanstilsynet de samme muligheder, som
27
gælder for større pensionsvirksomheder, foreslås det, at der
indsættes et nyt stk. 6 i § 10 b, som bemyndiger Finanstil-
synet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at
fastsætte nærmere regler for den information om Lønmod-
tagernes Dyrtidsfonds finansielle situation, som Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond skal indsende til Finanstilsynet og/eller
eventuelt skal offentliggøre. Der henvises til punkt 2.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere be-
skrivelse af reglerne for de større pensionsvirksomheder.
Bemyndigelsen vil kunne blive anvendt til at udstede en
ny bekendtgørelse om indberetning til Finanstilsynet og of-
fentliggørelse af oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds finansielle situation. Ved vurderingen af, i hvilket
omfang bemyndigelsen skal udnyttes, vil Finanstilsynet bl.a.
vurdere, om der er behov for offentliggørelse af yderligere
oplysninger ud over de oplysninger, som Lønmodtagernes
Dyrtidsfond offentliggør i årsrapporten i henhold til lovens
kapitel 5.
Ved en eventuel udnyttelse af bemyndigelsen skal der
tages højde for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige for-
hold, og kravene vil blandt andet afspejle, at Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond ikke er underlagt kapitalkrav eller rapporte-
ringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til al-
lerede gældende forpligtelser om rapportering og offentlig-
gørelse, navnlig de gældende regnskabs- og revisionsregler
og reglerne for offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner,
inspektioner m.v.
I bekendtgørelsen vil Finanstilsynet blandt andet kunne
fastsætte, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende op-
lysninger om sin finansielle situation, hvilket i givet fald vil
omfatte de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstil-
synet kan bistå beskæftigelsesministeren med at føre tilsyn
med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed,
relevante risici og risikostyring.
Det vil ligeledes kunne fremgå af bekendtgørelsen, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond årligt skal offentliggøre en
rapport om sin finansielle situation. Kravene til rapportens
overordnede indhold vil blive nærmere uddybet i bekendt-
gørelsen.
Bekendtgørelsen vil desuden kunne angive, hvornår Løn-
modtagernes Dyrtidsfond kan undlade at offentliggøre op-
lysninger om sin finansielle situation.
Til nr. 13
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 10 m fastsættes
det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksom-
hed er undtaget fra reglerne i lov om offentlighed i for-
valtningen. Investeringsvirksomhed omfatter al virksomhed,
som vedrører aktiviteter som forvalter af de midler, der er
henlagt til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Virksomheden dækker alle aktiviteter i forbindelse med
investeringsbeslutninger, herunder, men ikke begrænset til,
overvejelser om potentielle investeringer, konkrete vurderin-
ger af investeringsforslag, udarbejdelse og løbende revision
af investeringsstrategier og beslutninger om konkrete inve-
steringer.
Virksomheden dækker endvidere alle aktiviteter relateret
til eksisterende investeringer/fondsanbringelser i form af
porteføljepleje, herunder overvågning, deltagelse i porteføl-
jeselskabers bestyrelser og øvrig varetagelse af ejer-interes-
ser eller andre interesser i virksomheder i ind- og udland
samt vedligehold og afvikling af investeringer.
Virksomheden dækker også valg af investeringsrådgive-
re, aftaler med investeringsrådgivere samt instrukser til dis-
se. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed
omfatter ikke virksomhedens interne administration, herun-
der personaleforhold, administrative forhold og udbetalings-
virksomhed.
Forslaget omfatter ikke Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
dattervirksomheder, da disse er oprettet på privatretligt
grundlag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, afsnit 2.5.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslå-
ede indsættelse af en ny § 6 b. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 3, nr. 2. Med den foreslåede
henvisning i tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4, bliver den
samtidigt foreslåede indførelse af § 6 b teknisk omfattet af
lovens anvendelsesområde.
Med den foreslåede § 6 b bliver tinglysning af adkomst-
ændringer som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds tilførsel af ejendomme
til deres 100 pct. ejede datterselskaber alene pålagt en
fast tinglysningsafgift på 1.660 kr. I de tilfælde, hvor Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond efterfølgende ikke længere er eneejere af tidlige-
re nævnte datterselskaber, vil den oprindelige tilførsel af
ejendomme til sidstnævnte datterselskaber blive pålagt en
variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejendommenes vær-
di. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr.
2.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond afgiftsmæssigt i relation til tinglysningsafgiftsloven
omfattes af den type af juridiske personer (selskaber m.v.),
som efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a kan gennemføre
adkomstændringer som følge af omstruktureringer i form af
overførsel af aktiver til et andet selskab, uden at der skal
betales variabel afgift på 0,6 procent af ejerskiftesummen,
men alene en fast afgift på 1.660 kr. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.
Det foreslås, at der ved tinglysning af en adkomstændring
efter den foreslåede § 6 b (alene betaling af afgift på 1.660
kr.) afgives en erklæring i det digitale tinglysningssystem
om, at tinglysningen opfylder betingelserne i § 6 b, stk.
1. Forslaget svarer til den allerede gældende bestemmelse i
lovens § 6 a.
28
Udgangspunktet for den i stk. 1 foreslåede afgiftsfrie
overførsel af ejendomme fra Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et 100 pct. ejet
datterselskab fraviges med det foreslåede stk. 2 i de tilfælde,
hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond efterfølgende afstår ejerskab i det dattersel-
skab, som oprindeligt har fået tilført ejendommene afgiftsfrit
efter stk. 1. Ovennævnte hovedregel i stk. 1 om afgiftsfri-
tagelse vil således i disse tilfælde blive fraveget, hvoref-
ter Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes
Dyrtidsfond vil skulle betale en variabel tinglysningsafgift
på 0,6 pct. for den oprindeligt afgiftsfrie overførsel af de
nævnte ejendomme til datterselskabet, som er blevet tinglyst
ved en adkomstændring. Med den foreslåede bestemmelse
vil Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes
Dyrtidsfond således alene afgiftsfrit kunne overføre ejen-
domme til 100 pct. ejede datterselskaber. Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil deri-
mod ikke ud over de ovennævnte tilfælde i forslagets stk. 1
kunne gennemføre en overførsel af ejendommene uden, at
dette vil udløse en variabel tinglysningsafgift.
Den foreslåede bestemmelse omfatter både hel og del-
vis afståelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds 100 pct. ejede datterselska-
ber. Afståelsen vil f.eks. kunne ske ved, at Arbejdsmarke-
dets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond af-
står aktier i det datterselskab, der har fået tilført ejendomme-
ne efter den foreslåede stk. 1, eller ved, at datterselskabet
f.eks. gennemfører en fusion, fission, omdannelse m.v. Det
afgørende er, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Løn-
modtagernes Dyrtidsfond med afståelsen mister et 100 pct.
ejerskab af selskabet.
Da forudsætningen for den afgiftsfrie tilførsel af ejendom-
me efter det foreslåede stk. 1 netop er, at Arbejdsmarke-
dets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond har
et 100 pct. ejerskab til det datterselskab som får tilført
ejendommene, vil denne forudsætning for den oprindelige
afgiftsfrie overførsel ikke længere være til stede, når ejer-
skabet til datterselskabet helt eller delvist afstås. Udgangs-
punktet om, at tilførslen af ejendommene fra Arbejdsmarke-
dets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond sker
afgiftsfrit, er således bortfaldet, hvorefter pligten til at betale
variabel afgift for den oprindelige tilførsel af ejendommene
til datterselskabet indtræder. Medmindre de oprindeligt til-
førte ejendomme til datterselskabet allerede er afstået mod
betaling af tinglysningsafgift på tidspunktet for Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
afståelse af ejerskab i datterselskabet, vil den variable tin-
glysningsafgift på 0,6 pct. blive beregnet af værdien af
samtlige ejendomme, der oprindeligt ved tinglyst adkomst-
ændring blev tilført fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til datterselskabet.
Hvis en del af de oprindeligt tilførte ejendomme inden
afståelsen af ejerskabet til datterselskabet er blevet afstået
mod betaling af tinglysningsafgift efter lovens almindelige
regler, beregnes den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct.
imidlertid alene af værdien af de tilbageværende ejendom-
me, der oprindeligt efter den foreslåede § 6 b, stk. 1, ved
tinglyst adkomstændring blev tilført fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til datter-
selskabet.
Ved beregning af den variable tinglysningsafgift foreslås
det, at ejendommenes værdi opgøres på baggrund af den
senest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for de i
forslagets stk. 2, 1. pkt., nævnte afståelser af Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds hele eller delvise ejerskab i det datterselskab, som
oprindeligt fik tilført ejendommene afgiftsfrit. Den variable
tinglysningsafgift efter stk. 2 er således knyttet op på værdi-
en af de oprindeligt tilførte ejendomme til datterselskabet,
dog beregnet på baggrund af ejendommenes værdi på tids-
punktet for afståelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspensions
henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerandele i dat-
terselskabet efter stk. 1.
Hvis det 100 pct. ejede datterselskab efterfølgende vælger
at overdrage de ejendomme, der tidligere afgiftsfrit er blevet
tilført disse fra Arbejdsmarkedets Tillægspension henholds-
vis Lønmodtagernes Dyrtidsfond, vil en sådan overdragel-
se som sagt udløse en variabel tinglysningsafgift efter de
almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven. Det er i den
forbindelse underordnet, hvem datterselskabets efterfølgen-
de overdragelse af ejendommene sker til. Overdragelsen kan
således ske til tredjemand uden for Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds koncern
såvel som til selskaber, der er koncernforbundne med det
datterselskab, som overdrager ejendommene. I begge tilfæl-
de vil overdragelsen udløse en variabel tinglysningsafgift
efter de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven, jf. lo-
vens § 4.
Det foreslås med stk. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forbindelse med
den i stk. 2, 1. pkt., nævnte overdragelse af ejerskab skal
lade sig registrere hos SKAT til den såkaldte storkundeord-
ning. Ordningen indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremover efter
lovens almindelige regler i § 17 månedligt skal angive tin-
glysningsafgift. I forbindelse med de i § 6 b, stk. 2, 1. pkt.,
nævnte overdragelser, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond således gennem SKAT
TastSelv skulle foretage angivelse og betaling af den va-
riable tinglysningsafgift, som overdragelsen efter den fore-
slåede § 6 b, stk. 2, måtte udløse. Da Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond med den
foreslåede bestemmelse bliver omfattet af § 17, vil lovens
almindelige kontrol- og straffebestemmelser i lovens kapi-
tel 7 og 8, således finde tilsvarende anvendelse som i de
tilfælde hvor virksomheder i øvrigt er omfattet af lovens §
17. Med den foreslåede henvisning i sidste punktum til stk.
3 tydeliggøres, at told- og skatteforvaltningens almindelige
hjemmel til at foretage kontrol med afgiftsbetalingen efter
lovens §§ 29-29 b tilsvarende finder anvendelse i forhold til
den afgiftsbetaling, som foreslås indført med § 6 b.
Med stk. 4 foreslås, at skatteministeren administrativt kan
fastsætte de nærmere regler om udformningen af den erklæ-
29
ring, som Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond skal afgive i forbindelse med deres
tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab, jf.
forslaget til § 6 b, stk. 1. Bemyndigelsen svarer til lovens
nuværende § 6 a, 3. pkt., og vil således blive udnyttet
til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond som anmeldere skal afgive i forbindelse med til-
førslen af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab.
Det foreslås derudover, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om angivelse af den variable tinglysningsaf-
gift efter den foreslåede § 6 b, stk. 2. Denne bemyndigelse
svarer til lovens nuværende § 17, stk. 2, 3. pkt.
Til nr. 3
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede
§ 6 b, stk. 2, indtræder afgiftspligten i forhold til betaling
af en variabel afgift på 0,6 pct. først i de tilfælde hvor Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond afstår ejerskab i det datterselskab, som oprindeligt
har fået tilført ejendommene afgiftsfrit efter den foreslåede
§ 6 b, stk. 1. Da den variable afgift efter den foreslåede
§ 6 b, stk. 2, således ikke indtræder samtidig med anmeldel-
sen af tinglysning af den oprindeligt afgiftsfrie tinglysning
af adkomstændring ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds overførsel af ejendom-
me til et 100 pct. ejet datterselskab, fraviges reglen i lovens
§ 16. Den foreslåede indførelse i lovens § 16, stk. 1, 1. pkt.,
er således en konsekvens af forslaget til en ny § 6 b, stk. 2.
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisnin-
gen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til moms-
loven, som er lovens populærtitel.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets nr. 4, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 85 c, stk.
12.
Til nr. 4
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidra-
ge til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af arbejdsløs-
hedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret
for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af ar-
bejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale
i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014,
jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber
skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integre-
rede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er og
bærbare computere m.v. skal private virksomheder, der i øv-
rigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale
finansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.
Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale
omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det
efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virk-
somhed, som i maj måned indkøber mobiltelefoner, integre-
rede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er og
bærbare computere m.v., vil blive opkrævet finansieringsbi-
drag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling
senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der efter lovens § 85 c, stk. 12, om ar-
bejdsgiveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes
et nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksom-
heder, der alene registreres efter momsloven som følge af
omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Dan-
mark eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registre-
ret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages for pligten til
at betale finansieringsbidrag.
Til nr. 5 og 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets § 4, nr. 4, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 85 c,
stk. 12.
Til nr. 7
I forlængelse af forslaget i § 4, nr. 4, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansierings-
bidragspligt.
Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 24 vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumen-
tation der kræves for, at virksomheden kan få dispensa-
tion. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra
virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden
alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobil-
telefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc᾽er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dis-
pensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som
attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindel-
se med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsan-
ordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er og bærbare compute-
re. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig,
vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispen-
sation for indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af
finansieringsbidrag.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det
opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder
Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation for beta-
lingen af bidraget.
30
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en an-
modning om dispensation fra betalingen af finansieringsbi-
drag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og
indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling
af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er
indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på
3 år, jf. forældelsesloven.
Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte
beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilba-
gebetalingsbeløbet.
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisnin-
gen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til moms-
loven, som er lovens populærtitel.
Til nr. 2
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidra-
ge til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af sygedag-
penge.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret
for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af
sygedagpenge fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere
skal indbetale i forhold til det samlede antal af fuldtidsbi-
drag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere
i virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014,
jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber
skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integre-
rede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er og
bærbare computere, skal private virksomheder, der i øvrigt
er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale fi-
nansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.
Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale
omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det
efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virk-
somhed, som i maj måned indkøber mobiltelefoner, integre-
rede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er og
bærbare computere, vil blive opkrævet finansieringsbidrag
for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest
den 14. oktober.
Det foreslås, at der efter lovens § 66, stk. 3, om arbejdsgi-
veres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt
stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder,
der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt
momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller
inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov
om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension kan fritages for pligten til at betale
finansieringsbidrag.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets § 5, nr. 2, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 66,
stk. 3.
Til nr. 5
I forlængelse af forslaget i § 5, nr. 2, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansierings-
bidragspligt.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 15 vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumen-
tation der kræves for, at virksomheden kan få dispensa-
tion. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra
virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden
alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobil-
telefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc᾽er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dis-
pensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som
attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindel-
se med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsan-
ordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er og bærbare compute-
re. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig,
vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispen-
sation for indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af
finansieringsbidrag.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det
opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder
Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra beta-
lingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en an-
modning om dispensation fra betalingen af finansieringsbi-
drag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og
indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling
af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er
indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på
3 år, jf. forældelsesloven.
Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte
beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilba-
gebetalingsbeløbet.
Til § 6
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisnin-
gen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til moms-
loven, som er lovens populærtitel.
Til nr. 2
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidra-
ge til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af ressource-
forløbsydelse under jobafklaringsforløb.
31
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret
for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fastsættes
et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold
til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension for lønmodtagere i virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014,
jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber
skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integre-
rede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er og
bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er
fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finan-
sieringsbidrag, når de køber disse genstande.
Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale
omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det
efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virk-
somhed, som i maj måned indkøber sådanne genstande, vil
blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald
den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der efter lovens § 80 a, stk. 3, om arbejds-
giveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et
nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder,
der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt
momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller
inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov
om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension kan fritages fra pligten til at betale
finansieringsbidrag.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets § 6, nr. 2, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 80 a,
stk. 3.
Til nr. 5
I forlængelse af forslaget i § 6, nr. 2, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansierings-
bidragspligt.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 15 vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumen-
tation der kræves for, at virksomheden kan få dispensa-
tion. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra
virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden
alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobil-
telefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc᾽er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dis-
pensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som
attesterer, at virksomhedens alene er momspligtig i forbin-
delse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbs-
anordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er og bærbare compu-
tere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momsplig-
tig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dis-
pensation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af
finansieringsbidrag.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det
opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder
Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra beta-
lingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en an-
modning om dispensation fra betalingen af finansieringsbi-
drag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og
indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling
af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er
indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på
3 år, jf. forældelsesloven.
Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte
beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilba-
gebetalingsbeløbet.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisnin-
gen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til moms-
loven, som er lovens populærtitel.
Til nr. 2
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidra-
ge til finansieringen af Lønmodtagernes Garantifond.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret
for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet til Lønmodtagernes
Garantifond fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere
skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag
til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i
virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014,
jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber
skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integre-
rede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er og
bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er
fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finan-
sieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.
Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale
omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det
efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virk-
somhed, som i maj måned indkøber sådanne genstande, vil
blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald
den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der efter lovens § 9, stk. 1, om arbejdsgi-
veres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt
stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder,
der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt
momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller
32
inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov
om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension kan fritages fra pligten til at betale
finansieringsbidrag.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets § 7, nr. 2, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 9,
stk. 1.
Til nr. 5
I forlængelse af forslaget i § 7, nr. 2, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansierings-
bidragspligt.
Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 13 vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumenta-
tion der kræves for, at virksomheden få dispensation. Dette
forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksom-
hedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene
er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltele-
foner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, ta-
blet-pc᾽er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dis-
pensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor, som
attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindel-
se med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsan-
ordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er og bærbare compute-
re. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig,
vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispen-
sation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af
finansieringsbidrag.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det
opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder
Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra beta-
lingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en an-
modning om dispensation fra betalingen af finansieringsbi-
drag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og
indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling
af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er
indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på
3 år, jf. forældelsesloven.
Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte
beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilba-
gebetalingsbeløbet.
Til § 8
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisnin-
gen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til moms-
loven, som er lovens populærtitel.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-
gets § 8, nr. 3, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 13,
stk. 11.
Til nr. 3
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der
er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bi-
drage til finansieringen af ATP-bidrag af godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret
for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere
skal indbetale i forhold til det samlede antal af fuldtidsbi-
drag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere
i virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven af 1. juli 2014,
jf.§ 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber
skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integre-
rede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er og
bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er
fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finan-
sieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.
Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale
omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det
efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virk-
somhed, som i maj måned indkøber sådanne genstande, vil
blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald
den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der gives mulighed for, at de virksomhe-
der, der alene registreres efter merværdiafgiftsloven (moms-
loven) som følge af omvendt momspligt ved indkøb af så-
danne genstande her i landet eller inden for det øvrige EU,
og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum
m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan fritages fra pligten til at betale finansieringsbidrag.
Til nr. 4 og 5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets § 8, nr. 3, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 13,
stk. 11.
Til nr. 6
I forlængelse af forslaget i § 8, nr. 3, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om ansøgning om fritagelse fra finansierings-
bidragspligt.
Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 13 vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumen-
tation der kræves for, at virksomheden kan få dispensa-
tion. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra
virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden
alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobil-
33
telefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc᾽er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dis-
pensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som
attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindel-
se med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsan-
ordninger, spillekonsoller, tablet-pc᾽er og bærbare compute-
re. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig,
vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispen-
sation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af
finansieringsbidrag.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det
opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder
Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra beta-
lingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en an-
modning om dispensation fra betalingen af finansieringsbi-
drag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og
indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling
af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er
indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på
3 år, jf. forældelsesloven.
Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte
beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilba-
gebetalingsbeløbet.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2016. Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat under hensyn til
behovet for administrative tilpasninger m.v. i den mellem-
liggende periode. Disse hensyn gør sig imidlertid ikke gæl-
dende i samme omfang for visse dele af lovforslaget, som
derfor kan træde i kraft tidligere.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2 og
13, træder i kraft den 1. januar 2016. § 1, nr. 15, og §
2, nr. 13, vedrører undtagelse af investeringsforretningen i
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond fra lov om offentlighed i forvaltningen. § 2, nr. 2,
omhandler den kønsmæssige sammensætning af bestyrelsen
for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at loven har virkning for pligten til
at betale finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014
eller senere.
Forslaget indebærer, at en virksomhed, der den 1. juli
2014 eller senere bliver omfattet af pligten til at betale
moms ved indkøb af mobiltelefoner og bærbære computere
m.v., vil få mulighed for at få dispensation fra indbetaling
af finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
efter anmodning hertil fra det tidspunkt, hvor virksomheden
tidligst er blevet omfattet af momsloven.
Hvis virksomheden inden ikrafttræden af lovforslagets §§
4-8 er blevet opkrævet finansieringsbidrag, som er betalt, vil
virksomheden få bidraget tilbage, jf. stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for, at der kan
gives fritagelse fra pligt til at betale finansieringsbidrag for
perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016,
at der er indgivet ansøgning herom til Arbejdsmarkedets
Tillægspension inden den 30. september 2016.
Efter bekendtgørelse nr. 1417 af 16. december 2014 om
beregning af finansieringsbidrag er beregningsperioderne
for finansieringsbidrag følgende:
Beregningsperioder Kvartal Forfaldsdag
2. marts - 1. juni
2. juni - 1. september
2. september - 1. december
2. december - 1. marts
kvartal
kvartal
kvartal
kvartal
1. juli
1. oktober
1. januar
1. april
Som følge af den tidsmæssige placering af beregningspe-
rioderne vedrører perioden fra den 1. juli 2014 til og med
den 30. juni 2016 således 2., 3. og 4. kvartal 2014, hele
2015 samt 1. og 2. kvartal 2016. Det foreslås endvidere, at
det indbetalte bidrag tilbagebetales med det indbetalte beløb
uden renter.
34