Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Tilhører sager:
Aktører:
AN12233
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/lovforslag/L17/20151_L17_som_fremsat.pdf
Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning) § 1 I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, foretages følgende ændring: 1. I § 8, stk. 1, indsættes som litra e: »e) Ejendomme, hvor grunden er ramt af kystnedbrydning. Fritagelsen gælder dog alene, indtil en ny ansættelse kan lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligti- ge grundlag, jf. § 26, stk. 2.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2015. Lovforslag nr. L 17 Folketinget 2015-16 Skattemin., j.nr. 15-2263705 AN012233 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget er en genfremsættelse af L 189 fra Folke- tingsåret 2014/2015, 1. samling, om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld for ejen- domme ramt af kystnedbrydning). Forslaget blev fremsat af den tidligere regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) den 22. april 2015. Forslaget nåede ikke at blive vedtaget inden valget. Efter den gældende ejendomsskattelov kan grundejere ri- sikere at skulle betale fuld grundskyld for en grund i op til ca. 2 år, efter grunden er ramt af kystnedbrydning. Dette skyldes, at de ændringer i vurderingen af grundens værdi, som kystnedbrydning kan give anledning til, først får virkning for beregningen af grundskylden, op til 2 år efter der er sket ændringer på grunden. Det er ikke rimeligt, at grundejeren fortsat skal betale fuld grundskyld af en grund, der er ramt af kystnedbrydning. Formålet med lovforslaget er derfor at skabe hjemmel til, at kommunerne kan fritage en ejendom helt eller delvist for grundskyld, i det omfang grunden er ramt af kystnedbryd- ning. 2. Lovforslagets formål og baggrund 2.1. Gældende ret Det følger af lov om kommunal ejendomsskat (ejendoms- skatteloven), at grundskyld betales med en af kommunalbe- styrelsen fastsat promillesats af grundværdien/grundskatte- loftet. De kommunale ejendomsskatter beregnes således med udgangspunkt i vurderingerne efter vurderingsloven. Det er SKAT, der forestår vurderingen af landets faste ejen- domme. Den grundværdi, der fremkommer ved SKATs vur- dering af en fast ejendom, danner udgangspunkt for kommu- nens opkrævning af grundskyld på den pågældende ejen- dom. I det omfang kystnedbrydning måtte give anledning til en lavere ansættelse af grundværdien efter vurderingsloven, vil dette ved en uændret grundskyldspromille medføre en lavere grundskyld for grundejeren. Når en grund rammes af kystnedbrydning, kan denne efter omstændighederne blive genstand for en årsomvurdering pr. førstkommende 1. oktober, jf. vurderingslovens § 3. Ved beregningen af grundskylden følger det af ejendoms- skattelovens § 26, stk. 2, at vurderingslovens ansættelser lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grund- lag fra og med det første skatteår, der tager sin begyndelse i det andet kalenderår, der følger efter det, i hvilket vurderin- gen er foretaget. Bestemmelsen indebærer, at der er en for- sinkelse mellem selve vurderingen og det tidspunkt, hvor vurderingen får betydning for grundskylden. Så længe en ejendom, der er vurderet af SKAT, har fået ansat en grundværdi, skal der som udgangspunkt betales grundskyld af denne grundværdi. Ejendomsskatteloven indeholder dog visse bestemmelser om fritagelse for grundskyld. Ejendomsskattelovens § 7 in- deholder bestemmelser om obligatorisk fritagelse for grund- skyld, mens lovens § 8 indeholder bestemmelser om frita- gelse efter bevilling fra den relevante kommunalbestyrelse. Hverken ejendomsskattelovens § 7 eller § 8 indeholder be- stemmelser om fritagelse for grunde, der er (delvist) for- svundne som følge af kystnedbrydning, og der findes heller ikke i øvrigt i ejendomsskatteloven særlig hjemmel til at fri- tage de pågældende grunde for grundskyld. Kommunalbestyrelsen kan alene fritage grunde for grund- skyld, hvis der er hjemmel hertil i ejendomsskatteloven, jf. ejendomsskattelovens § 30. Kommunerne er således med de gældende regler forpligtet til at opkræve fuld grundskyld på ejendomme ramt af kystnedbrydning, indtil en eventuel ned- sættelse af grundværdien kan lægges til grund for beregnin- gen af grundskyld. 2.2. Lovforslaget Efter gældende ret vil en ejendomsvurdering foretaget pr. 1. oktober 2015 først få virkning på grundskylden fra og med 2017. Der vil således med de gældende regler være en forsinkelse på over et år fra SKATs nedsættelse af grund- værdien, til denne nedsættelse får virkning for grundskyl- den. Da der desuden forinden kan være gået op til et år, fra selve grunden er ramt af kystnedbrydning, til grunden bliver omvurderet af SKAT, vil der samlet kunne gå ca. 2 år, før en kystnedbrydning slår igennem på beregningen af grund- skyld. Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at kommunalbe- styrelsen kan fritage ejendomme, der er ramt af kystned- brydning, for grundskyld. Med den nye bestemmelse får kommunerne mulighed for at fritage ejendomme for grund- skyld. allerede fra kystnedbrydningen er sket. Det vil ud fra omfanget af kystnedbrydningen på den på- gældende grund være op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om der skal ske hel eller delvis fritagelse for grundskyld. Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i perioden fra kystnedbrydningen, indtil der foreligger en ny ejendomsvur- dering efter vurderingsloven, jf. herom under pkt. 2.1, der kan lægges til grund for beregningen af grundskyld. 3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige I det omfang en kommune giver fritagelse for grundskyld, vil der være tale om et mindreprovenu for kommunen. An- vendelse af den nye hjemmel til fritagelse indebærer dog alene, at det mindreprovenu, som kommunen alligevel må antages at få, når der foreligger en ny vurdering af grund- værdien, kan indtræffe op til 2 år tidligere. 2 Der er videre tale om enkeltstående tilfælde, hvor ejen- domme rammes af kystnedbrydning, og hvor kommunerne med den ny hjemmel kan give en fritagelse. De økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvor disse yder fritagelse for grundskyld, vurderes derfor at være meget begrænsede. De afgiftspligtige grundværdier indgår i den kommunale udligningsordning. Ved den foreløbige opgørelse af udlig- ningen for et tilskudsår indgår et skøn for de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret opgjort i maj i året forud for tilskudsåret. For de kommuner, der vælger at budgettere med det stats- garanterede udskrivningsgrundlag og de dertil hørende stats- garanterede tilskuds- og udligningsbeløb, vil der ikke ske ef- terfølgende reguleringer heraf. For de kommuner, der væl- ger selvbudgettering, foretages der i året 2 år efter tilskuds- året en efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløbene på grundlag af en endelig opgørelse af udskrivningsgrundlaget og de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret. Det inde- bærer, at hvis en kommune vælger statsgaranti for et givet tilskudsår, vil en fritagelse indgå i beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb for det pågældende år, hvis den er regi- streret senest i maj i året forud for tilskudsåret. Hvis en kommune derimod vælger selvbudgettering, vil en fritagelse under alle omstændigheder indgå i den endelige beregning af tilskuds- og udligningsbeløb for året, fordi den endelige beregning foretages i året 2 år efter tilskudsåret på grundlag af endelige opgørelser af udskrivningsgrundlaget og de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret. 4. Administrative konsekvenser for det offentlige Der vil være begrænsede administrative konsekvenser for kommunerne, i forbindelse med at de vil skulle tage stilling til et begrænset antal ansøgninger om grundskyldsfritagelse som følge af kystnedbrydning. 5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for er- hvervslivet. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 8. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget blev samtidig med den første fremsættelse den 22. april 2015 sendt i høring med frist den 18. marts 2015 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesre- præsentation, BDO Kommunernes Revision A/S, Boligsel- skabernes Landsforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms- mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor- ening, Erhvervsstyrelsen, Foreningen Danske Revisorer, Fri- tidshusejerne, FSR danske revisorer, KL, Lejernes Landsor- ganisation i Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Re- alkreditforeningen, Realkreditrådet, SKAT, SRF Skattefag- lig Forening, Statsforvaltningen og Vurderingsankenævns- foreningen. I forbindelse med genfremsættelsen af lovforslaget den 7. oktober 2015 har lovforslaget ikke været sendt i fornyet hø- ring, idet lovforslaget ikke indeholder nye elementer. 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Økonomiske konsekvenser for det of- fentlige Ingen Forslaget vurderes at have meget be- grænsede økonomiske konsekvenser for kommunerne. Administrative konsekvenser for det of- fentlige Ingen Forslaget vurderes at have meget be- grænsede administrative konsekvenser for kommunerne. Økonomiske konsekvenser for erhvervs- livet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for er- hvervslivet Ingen Ingen 3 Administrative konsekvenser for borger- ne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forholdet indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan fritage ejen- domme for grundskyld, såfremt den finder det godtgjort, at grunden er ramt af kystnedbrydning. Det følger af ejendomsskattelovens § 8, stk. 1, at kommu- nalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af de af bestemmelsen omfattede ejendomme. Denne bestemmelse indebærer, at det er valgfrit for kommu- nalbestyrelsen, om de omfattede ejendomme skal nyde frita- gelse for grundskyld, ligesom det er valgfrit for kommunen, om ejendommene, for så vidt de er omfattet af bestemmel- sen, skal fritages helt eller delvist. Dernæst følger det af ejendomsskattelovens § 8, stk. 2, at såfremt kun en del af de i stk. 1 omhandlede ejendomme op- fylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, kan frita- gelse alene meddeles, for så vidt angår den del af grundvær- dien, der falder på denne del. Dette indebærer, at kommu- nalbestyrelsen kan fritage for så stor en del af grundværdien, som falder på den del af grunden, der er ramt af kystned- brydningen. Det skal bemærkes, at det med den foreslåede bestemmel- se ikke pålægges kommunalbestyrelsen at foretage en an- sættelse af grundværdien eller i øvrigt at agere vurderings- myndighed. Kommunalbestyrelsen kan fritage for grundskyld, i det omfang kommunalbestyrelsen finder det godtgjort, at grun- den er ramt af kystnedbrydning. Det vil stå kommunalbesty- relsen frit for, inden for lovgivningen og almindelige for- valtningsretlige grundsætninger, at skønne, hvornår det fin- des godtgjort, at en ejendom er helt eller delvist omfattet af bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis læg- ge vægt på fotografisk materiale indsendt af borgeren eller oplysninger om nye opmålinger af grunden, hvoraf det fremgår, at grunden er ramt af kystnedbrydning. Det bemær- kes i forlængelse heraf, at en fordeling af grundværdien fra SKAT således ikke vil være nødvendig for gennemførelsen af hel eller delvis grundskyldsfritagelse efter den foreslåede bestemmelse, hvorfor vurderingslovens § 33, stk. 2, ikke finder anvendelse i disse sager. Det foreslås med bestemmelsens 2. pkt., at kommunalbe- styrelsens beslutning om fritagelse for grundskyld alene gælder, indtil en ny ansættelse kan lægges til grund ved op- gørelsen af det afgiftspligtige grundlag, jf. ejendomsskatte- lovens § 26, stk. 2. Dette indebærer, at en ny ansættelse af grundværdien foretaget af SKAT skal lægges til grund ved den fremtidige opkrævning af grundskyld, fra det tidspunkt der følger af ejendomsskattelovens § 26, stk. 2. Fra dette tidspunkt bortfalder kommunalbestyrelsens beslutning om fritagelse for grundskyld efter bestemmelsen. På denne må- de sikres det, at fritagelse for grundskyld efter den foreslåe- de bestemmelse alene har virkning i perioden, indtil SKATs nye ansættelse, der tager højde for kystnedbrydningen, kan lægges til grund for opkrævning af grundskylden. Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø- relse i Lovtidende, jf. stk. 1, idet loven skal have tilbagevir- kende kraft fra 1. januar 2015, jf. stk. 2. Det foreslås videre, at lovændringen skal have virkning fra 1. januar 2015, jf. stk. 2. Lovændringen får dermed i be- grænset omfang tilbagevirkende kraft til gunst for de berørte grundejere, som kommunalbestyrelsen beslutter at meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld. Det følger af ejendomsskattelovens § 7, stk. 6, at når en ejendom ophører med at skulle betale grundskyld efter § 7, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændighe- der, der begrunder fritagelsen, er indtrådt. Princippet i ejendomsskattelovens § 7, stk. 6, finder ifølge praksis også anvendelse på grundskyldsfritagelse efter § 8. En fritagelse for grundskyld givet med hjemmel i den foreslåede § 8, stk. 1, litra e, får således virkning ved udgan- gen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen, er indtrådt, dog tidligst fra 1. januar 2015. Dette betyder, at ejendomme, der inden den 1. januar 2015 opfyldte betingelserne i den foreslåede § 8, stk. 1, litra e, kan få grundskyldsfritagelse med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. For ejendomme, der rammes af kystnedbrydning efter den 1. januar 2015, får grundskyldsfritagelsen virkning ved ud- gangen af det kvartal, hvori kystnedbrydningen, der begrun- der fritagelsen, har fundet sted. 4 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013 foretages følgende ændring: § 8. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af: 1. I § 8, stk. 1, indsættes som litra e: a) (Udelades) b) (Udelades) c) (Udelades) d) (Udelades) e) Ejendomme, hvor grunden er ramt af kystned- brydning. Fritagelsen gælder dog alene, indtil en ny ansættelse kan lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag, jf. § 26, stk. 2. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendt- gørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2015. 5