Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om
visse spil og forskellige andre love1)
(Natlukning af spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og ophævelse af reglen om nedslag i afgiften for udlodninger
m.v.)
§ 1
I lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil, som ændret ved § 51
i lov nr. 223 af 22. marts 2011, § 9 i lov nr. 277 af 27. marts
2012 og § 11 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Der kan ikke efter stk. 1 og 2 gives tilladelse til at
udbyde klasselotteri.«
2. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Spillemyndigheden kan udveksle oplysninger om
aftalt spil med andre danske og udenlandske myndigheder
og enheder.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3. § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om forebyg-
gende foranstaltninger mod aftalt spil samt underretnings-
pligt for tilladelsesindehavere til spillemyndigheden, herun-
der regler om, at underretningen skal være affattet på dansk
eller engelsk, samt at underretningen skal ske i elektronisk
form (digital kommunikation).«
4. I § 17 ændres »revision,« til: »revision samt«, og »og be-
kæmpelse af hvidvask« udgår.
5. I § 23 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Spillehaller kan holde åbent dagligt mellem kl. 07.00 og
24.00.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
6. I § 38, stk. 1, 1. pkt., ændres »ansættelsen« til: »sin tiltræ-
delse«.
7. I § 41, stk. 1, ændres »Skatteministeren fastsætter nærme-
re« til: »Skatteministeren kan fastsætte«, »beskyttelse af
spillernes penge,« ændres til: »beskyttelse af spillerne,« og
»og nærmere regler om« ændres til: », spillemyndighedens
mærkningsordninger, herunder at de kan gøres obligatori-
ske, og«.
8. I § 41 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om forebyg-
gende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansie-
ring af terrorisme. Ministeren kan endvidere efter forhand-
ling med justitsministeren fastsætte regler for tilladelsesind-
ehavere om underretningspligt til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet om mistænkelige
transaktioner, aktiviteter eller henvendelser, herunder regler
om, at underretningen skal være affattet på dansk eller en-
gelsk, samt at underretningen skal ske i elektronisk form (di-
gital kommunikation).«
9. I § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog
stk. 4 og 5«.
10. § 42, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
11. I § 42, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»50.000 kr.« til: »50.000 kr. (2010-niveau)«.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet),
som ændret ved direktiv 98/48/EF.
Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2015-16
Skattemin., j.nr. 15-1958420
AN012218
12. I § 42 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 4, som nye
stykker:
»Stk. 5. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt
til udbud af væddemål, hvor spilleomsætningen ikke må
overstige 5.000.000 kr., og tilbagebetalingsprocenten ikke
må overstige 20 pct., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-
niveau) til spillemyndigheden til dækning af de samlede om-
kostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af til-
ladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Hvis ansøgnin-
gen afvises, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til ansø-
ger.
Stk. 6. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til al-
mennyttige lotterier, jf. § 10, skal ansøgeren betale et gebyr.
Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af an-
søgning efter følgende skala:
Årlig lotterisalgssum Gebyr
(2010-niveau)
Indtil 500.000 kr. 477 kr.
500.000 kr. og derover 3.820 kr.
Stk. 7. For tilladelser udstedt til oprettelse og drift af land-
baserede kasinoer betales et årligt gebyr afhængigt af kalen-
derårets afgiftspligtige spilleindtægt, jf. lov om afgifter af
spil § 10, til spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest
1 måned efter, at tilladelsen træder i kraft, efter følgende
skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr
(2010-niveau)
Under 10.000.000 kr. 143.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 286.500 kr.
20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 429.750 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 716.300 kr.
100.000.000 kr. og derover 1.193.800 kr.
Stk. 8. Hvis den realiserede spilleindtægt eller lotterisalgs-
sum overstiger det grundlag, der er betalt gebyr for i hen-
hold til stk. 3, 6 og 7, opkræves et beløb svarende til forskel-
len mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal
betales. Gebyret skal betales senest 1 måned efter opkræv-
ning. Er den realiserede spilleindtægt eller lotterisalgssum
for et kalenderår lavere end grundlaget for det betalte gebyr
i medfør af stk. 3, 6 og 7, tilbagebetales et beløb svarende til
forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr,
der skal betales.
Stk. 9. For tilladelser til opstilling og drift af gevinstgi-
vende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales et gebyr på
573 kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat for et kalenderår.
Gebyret skal angives og betales senest ved udgangen af ja-
nuar måned i det pågældende kalenderår. Skal en gevinstgi-
vende spilleautomat synes som følge af foretagne ændringer
af spilleautomaten, anses spilleautomaten for nyopstillet.
Stk. 10. For en gevinstgivende spilleautomat, der opstilles
og tages i drift i løbet af kalenderåret, skal tilladelsesindeha-
veren, jf. § 19, stk. 1, angive og betale gebyret, jf. stk. 9, se-
nest ved udgangen af den følgende måned.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 11 og 12.
13. I § 42, stk. 7, der bliver stk. 12, ændres »stk. 1-3 og 5«
til: »stk. 1-7 og 9«, og som 2. pkt. indsættes:
»Gebyrerne i stk. 6 og 9 afrundes opad til nærmeste kro-
nebeløb.«
14. I § 44, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) groft eller gentagne gange ikke angiver gebyrer efter §
42, stk. 9 og 10,«
Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.
15. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 1, nr. 4-8« til: »§
44, stk. 1, nr. 4-9«.
16. I § 59, stk. 5, nr. 5, ændres »godkendelse eller« til:
»godkendelse,«.
17. I § 59, stk. 5, nr. 6, ændres »tilladelse.« til: »tilladelse
eller«.
18. I § 59, stk. 5, indsættes som nr. 7:
»7) varetager den daglige drift efter § 37 som bestyrer uden
at være godkendt af spillemyndigheden.«
19. I § 60 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I medfør af forskrifter om forebyggende foran-
staltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-
risme, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes
straf i form af bøde eller fængsel indtil 6 måneder for den,
der særligt groft eller omfattende forsætligt overtræder for-
skrifterne.«
20. I § 72, stk. 2, ændres »udbydes« til: »sælges«.
§ 2
I lov nr. 698 af 25. juni 2010 om afgifter af spil, som
ændret ved § 53 i lov nr. 223 af 22. marts 2011, foretages
følgende ændringer:
1. § 5 affattes således:
»§ 5. Udbydere af almennyttige lotterier udbudt efter § 10
i lov om spil skal af gevinster betale en afgift på 17,5 pct.
beregnet af den del af gevinstens værdi eller gevinstbeløbet,
der overstiger 200 kr.«
2. § 13 ophæves.
3. § 15 affattes således:
Ȥ 15. Der skal af gevinster vundet i spil, der i henhold til
§ 3, stk. 2, i lov om spil kan udbydes uden tilladelse eller an-
meldelse til spillemyndigheden, og som må anses for offent-
lige, betales en afgift på 17,5 pct. beregnet af den del af ge-
vinstens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.«
2
4. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »betales gevinstafgift,« til:
»betales gevinstafgift på 15 pct., jf. §§ 2, 3 og 17,«.
5. § 26, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer),
der udbyder spil, hvoraf der skal betales gevinstafgift på
17,5 pct., jf. §§ 5, 14 og 15, skal beregne afgiften på grund-
lag af det udbetalte gevinstbeløb eller, hvis der er tale om en
varegevinst, gevinstens handelsværdi ved salg til forbruge-
re.«
§ 3
I lov nr. 223 af 22. marts 2011 for Grønland om visse spil
foretages følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »ansættelsen« til: »sin tiltræ-
delse«.
2. I § 19 ændres »beskyttelse af spillernes penge,« til: »be-
skyttelse af spillerne,«, »og nærmere regler om« ændres til:
», spillemyndighedens mærkningsordninger, herunder at de
kan gøres obligatoriske, og«, og »samt forebyggelse af hvid-
vask af penge« udgår.
3. I § 19 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om forebyg-
gende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansie-
ring af terrorisme. Ministeren kan endvidere efter forhand-
ling med justitsministeren fastsætte regler for tilladelsesinde-
havere om underretningspligt til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet om mistænkelige
transaktioner, aktiviteter eller henvendelser, herunder regler
om, at underretningen skal være affattet på grønlandsk,
dansk eller engelsk, samt at underretningen skal ske i elek-
tronisk form (digital kommunikation).«
4. Efter § 24 indsættes:
»§ 24 a. Indehaveren af tilladelse efter § 6 til udbud af
væddemål på heste- og hundevæddeløb skal betale en afgift
til den danske stat på 11 pct. af bruttospilleindtægten.«
5. § 28, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Skal indehaveren af tilladelsen til udbud af lotterier i
Grønland, jf. § 6, angive og indbetale afgift af tilsvarende
lotterier udbudt i Danmark, skal afgiften efter denne lov an-
gives og indbetales sammen med afgiften for lotterierne ud-
budt i Danmark.«
6. § 37 affattes således:
»§ 37. Klager over afgørelser truffet af spillemyndighe-
den afgøres af Landsskatteretten eller skatteankeforvaltnin-
gen. Skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, finder tilsvaren-
de anvendelse.«
7. I § 38, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 39 og § 40, stk. 1, og stk.
2, 2. pkt., indsættes efter »Landsskatteretten«: »eller skatte-
ankeforvaltningen«.
8. I § 38, stk. 2, 3. pkt., og § 40, stk. 2, 3. pkt., ændres »rets-
præsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskat-
teretten« til: »en retsformand eller en kontorchef i skattean-
keforvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens
ledende retsformand«.
9. § 41 affattes således:
»§ 41. Afgørelser truffet af spillemyndigheden, skattean-
keforvaltningen og Landsskatteretten kan indbringes for
domstolene senest 3 måneder efter, at afgørelse er truffet.
Finder indbringelse ikke sted inden for tidsfristen, er den på-
gældende myndigheds afgørelse endelig.«
10. I § 45, stk. 1, nr. 7, ændres »tilladelse, eller« til: »tilla-
delse,«.
11. I § 45, stk. 1, nr. 8, ændres »afgiftskontrollen.« til: »af-
giftskontrollen eller«.
12. I § 45, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) varetager den daglige drift efter § 12, stk. 1, som besty-
rer uden at være godkendt af spillemyndigheden.«
13. I § 46 indsættes som stk. 2:
»I medfør af forskrifter om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, der
udstedes i medfør af loven, kan der idømmes bøde eller for-
anstaltninger efter kriminallov for Grønland for den, der
særligt groft eller omfattende forsætligt overtræder forskrif-
terne.«
§ 4
I lov nr. 1504 af 27. december 2009 om offentligt
hasardspil i turneringsform, som ændret ved § 12 i lov nr.
718 af 25. juni 2010, § 10 i lov nr. 277 af 27. marts 2012 og
§ 8 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »Justitsministeren kan efter
forhandling med skatteministeren fastsætte« til: »Skattemi-
nisteren kan fastsætte«.
2. I §§ 2, 3 og 4 og § 5, stk. 1 og 2, ændres »en offentlig
hasardspilsturnering« til: »offentlige hasardspilsturnerin-
ger«.
3. I § 4 ændres »10 deltagende« til: »8 deltagende«.
4. I § 6, stk. 1, ændres »justitsministeren« til: »skattemini-
steren«.
5. I § 6, stk. 2, ændres »fem turneringer om ugen.« til: »to
turneringer pr. dag.«
6. I § 11 ændres »Justitsministeren« til: »Skatteministeren«.
7. I § 12, stk. 1, ændres »En offentlig hasardspilsturnering«
til: »Offentlige hasardspilsturneringer«.
3
8. I § 12, stk. 2, tre steder i § 16 og i § 20, stk. 2, ændres
»den offentlige hasardspilsturnering« til: »offentlige hasard-
spilsturneringer«.
9. I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »300 kr.« til: »400 kr.«
10. I § 17, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Såfremt der afvikles mere end en turnering pr. dag, må
betalingen for disse tilsammen ikke overstige 400 kr.«
11. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »deltagelse.« til: »deltagel-
se, jf. dog stk. 4.«
12. I § 18, stk. 2, ændres: »15.000 kr.« til: »20.000 kr.«, og
»stk. 3.« ændres til: »stk. 3 og 4.«
13. I § 18, stk. 3, 1. pkt., ændres: »15.000 kr.« til: »20.000
kr.«
14. I § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »to gange« til: »fire gange«.
15. I § 18 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uanset stk. 1 og 2 kan der indgå sponsorpræmier i
turneringspuljen. Den samlede markedsværdi af sponsor-
præmierne må ikke overstige 5.000 kr. i en enkelt offentlig
hasardspilsturnering. Såfremt der afvikles mere end en tur-
nering pr. dag, må den eller de sponsorerede præmier til-
sammen ikke overstige 5.000 kr. En sponsor må ikke delta-
ge som spiller i, eller beskæftige sig med afviklingen af, den
turnering, hvori sponsorpræmien indgår.«
16. I § 19, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»I beregningen efter 1. pkt. må sponsorpræmier ikke ind-
gå.«
17. I § 19 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Indtil 5 pct., dog maksimalt 500 kr., fra turne-
ringspuljen, jf. stk. 1, kan overføres til en ranglisteturne-
ringsfinale. Kvalifikationen til ranglisteturneringsfinalen
skal foregå over mindst ti turneringer samt mindst fire uger,
og finalen skal afholdes senest tre måneder efter første kva-
lifikationsturnering.«
18. § 21, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis der indgår sponsorpræmier i turneringspuljen, skal
opgørelsen af præmiernes markedsværdi fremgå af regnska-
bet, og regnskabet skal indeholde identitetsoplysninger om
sponsoren. Er sponsoren en fysisk person, skal regnskabet
indeholde navn, adresse og fødselsdato. Er sponsoren en ju-
ridisk person, skal regnskabet indeholde navn, adresse og
cvr-nummer.«
19. Efter § 22 indsættes i kapitel 4:
»§ 22 a. Skatteministeren kan fastsætte regler om turne-
ringerne og afviklingen af disse, herunder regler for udform-
ning og indlevering af regnskaber, kontrolforanstaltninger,
der er nødvendige for lovens gennemførelse, informations-
forpligtelser samt spillemyndighedens mærkningsordninger,
herunder at de kan gøres obligatoriske.«
20. § 25 affattes således:
»§ 25. Den myndighed, som er bemyndiget efter § 6, stk.
1, udøver de beføjelser, der efter loven er tillagt tilsynsmyn-
digheden.«
21. I § 26, stk. 1, ændres: »§ 18, stk. 1 og 2,« til: »§ 18, stk.
1, 2 og 4,«.
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7.
september 2015, som ændret ved lov nr. 997 af 30. august
2015, foretages følgende ændring:
1. § 8 C ophæves.
§ 6
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 8.
april 2013, som ændret ved § 9 i lov nr. 433 af 16. maj 2012,
§ 8 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og § 5 i lov nr. 1286
af 9. december 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 2, nr. 2, udgår »8 C,«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 5, træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelsen af § 1, nr. 9, 10 og 12-15.
Stk. 4. § 2, nr. 1, 3, 4 og 5, og § 3, nr. 5, træder i kraft den
1. februar 2016.
Stk. 5. § 2, nr. 1, 3 og 5, har virkning for gevinster udbe-
talt i afgiftsperioder fra den 1. februar 2016.
Stk. 6. § 3, nr. 6-9, har virkning for klager og anmodnin-
ger om genoptagelse, som indgives efter lovens ikrafttræ-
den, eller som er indgivet tidligere, og hvorom Landsskatte-
retten før denne dato endnu ikke har truffet afgørelse.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1 Lov om spil
3.1.1 Udbud af klasselotteri
3.1.1.1 Gældende ret
3.1.1.2 Lovforslaget
3.1.2 Åbningstiden for spillehaller med gevinstgivende spilleautomater
3.1.2.1 Gældende ret
3.1.2.2 Lovforslaget
3.1.3 Bestyrere af spilsteder
3.1.3.1 Gældende ret
3.1.3.2 Lovforslaget
3.1.4 Forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme
3.1.4.1 Gældende ret
3.1.4.2 Lovforslaget
3.1.5 Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform
3.1.5.1 Gældende ret
3.1.5.2 Lovforslaget
3.1.6 Ny tilladelsestype
3.1.6.1 Gældende ret
3.1.6.2 Lovforslaget
3.1.7 Gebyrer
3.1.7.1 Gældende ret
3.1.7.2 Lovforslaget
3.1.8 Tilbagekaldelse af tilladelse
3.1.8.1 Gældende ret
3.1.8.2 Lovforslaget
3.1.9 Spillemyndighedens udveksling af oplysninger
3.1.9.1 Gældende ret
3.1.9.2 Lovforslaget
3.2 Lov om afgifter af spil
3.2.1 Afgiftssatsen for varegevinster og kontante gevinster
3.2.1.1 Gældende ret
3.2.1.2 Lovforslaget
3.2.2 Afgiftsnedslag i forbindelse med udlodninger til almennyttige formål
3.2.2.1 Gældende ret
3.2.2.2 Lovforslaget
3.3 Lov for Grønland om visse spil
3.3.1 Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform
3.3.1.1 Gældende ret
3.3.1.2 Lovforslaget
3.3.2 Bestyrere af spilsteder
3.3.2.1 Gældende ret
3.3.2.2 Lovforslaget
3.3.3 Forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme
3.3.3.1 Gældende ret
3.3.3.2 Lovforslaget
3.3.4 Afgift af heste- og hundevæddemål
3.3.4.1 Gældende ret
5
3.3.4.2 Lovforslaget
3.3.5 Klagestrukturen
3.3.5.1 Gældende ret
3.3.5.2 Lovforslaget
3.4 Lov om offentligt hasardspil i turneringsform
3.4.1 Antal turneringer pr. uge og beløbsgrænsen
3.4.1.1 Gældende ret
3.4.1.2 Lovforslaget
3.4.2 Dispensationsturneringer
3.4.2.1 Gældende ret
3.4.2.2 Lovforslaget
3.4.3 Ranglisteturneringer
3.4.3.1 Gældende ret
3.4.3.2 Lovforslaget
3.4.4 Antal deltagere
3.4.4.1 Gældende ret
3.4.4.2 Lovforslaget
3.4.5 Sponsorpræmier
3.4.5.1 Gældende ret
3.4.5.2 Lovforslaget
3.4.6 Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform
3.4.6.1 Gældende ret
3.4.6.2 Lovforslaget
3.4.7 Lovens overførsel fra Justitsministeriet til Skatteministeriet
3.4.7.1 Gældende ret
3.4.7.2 Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 1. januar 2012 trådte den gældende spillelovgivning
(bl.a. lov om spil og lov om afgifter af spil) i kraft.
Den væsentligste ændring ved den gældende spillelovgiv-
ning i forhold til den tidligere spillelovgivning var, at væd-
demål og spil på onlinekasino blev liberaliseret, således at
alle spiludbydere, der opfylder en række krav, kan få tilla-
delse til at udbyde spillene i Danmark og Grønland. Spilud-
byderne skal registreres og betale spilafgifter til den danske
stat. Samtidig blev andre regler moderniseret eller videreført
i uændret form. Der er ikke i lov om spil og lov om afgifter
af spil eller i bemærkningerne hertil en forpligtelse til en re-
vision af lovene, men i perioden efter lovene trådte i kraft,
er der opnået erfaring med, hvordan lovgivningen virker i
praksis.
Den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale
Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti er den 11. december 2014
blevet enige om en aftale om ændring af den del af spille-
lovgivningen, som ikke vedrører væddemål og onlinekasino.
Ovennævnte parter samt Liberal Alliance er endvidere ble-
vet enige om justering af spillelovgivningen vedrørende
væddemål og onlinekasino. Sidstnævnte aftale udmøntes
ved et særskilt lovforslag, som fremsættes i Folketinget
samtidigt med nærværende lovforslag.
Med førstnævnte aftale, som udmøntes ved nærværende
lovforslag, er aftaleparterne er enige om at afskaffe nedsla-
get på 95 pct. i afgiften for udlodninger til almennyttige for-
eninger fra spillehaller med gevinstgivende spilleautomater.
Med den nuværende ordning er det muligt at snyde ved bl.a.
at foretage uretmæssige nedslag i afgiften og lave aftaler om
returkommission og ulovlige modydelser. Ordningen erstat-
tes af en midlertidig ordning for perioden 2016-2017, hvor
der er en samlet bevilling på 80 mio. kr. årligt på finanslo-
ven. Midlerne fordeles af Skatteministeriet (SKAT) til de
samme velgørende formål, som modtog midler i 2014.
Det er i dag muligt for spillehaller med gevinstgivende
spilleautomater at holde åbent hele døgnet. Det øger risiko-
en for udvikling af spilafhængighed og for at situationen
forværres for dem, der allerede er ludomaner, da det ikke er
muligt at udelukke sig fra spil på gevinstgivende spilleauto-
mater, som det f.eks. er tilfældet ved onlinespil og landbase-
6
ret kasino. En begrænsning af åbningstiden vil tvinge spille-
rne til at holde en pause og derved have en positiv effekt i
forhold til udvikling af spilafhængighed og konsekvenserne
heraf.
Aftaleparterne er endvidere enige om at indføre et krav
om, at spillehaller med gevinstgivende spilleautomater skal
holde lukket mellem kl. 24 og kl. 7 samtidigt med, at den
nuværende indsatsgrænse på 0,50 kr. og gevinstgrænse på
300 kr. hæves til henholdsvis 1 kr. og 600 kr. Beløbene har
ikke været reguleret siden 1987, og en forhøjelse vil fasthol-
de et attraktivt lovligt marked samt gøre det mere rentabelt
at investere i nye og mere moderne spilleautomater. Indsats-
og gevinstgrænserne reguleres i bekendtgørelsen for gevins-
tgivende spilleautomater, og ændringen heraf foreslås at træ-
de i kraft den 1. januar 2016.
Aftaleparterne er herudover enige om at indføre en række
ændringer af spillelovgivningen, herunder en præcisering af,
at almennyttige lotterier ikke kan afvikles som klasselotteri,
en lempelse af reglerne for afholdelse af pokerturneringer
(offentligt hasardspil i turneringsform), indførelse af en ny
tilladelsestype for væddemål af typen managerspil samt en
udvidelse af skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler for bl.a. bekæmpelse af hvidvask af penge og aftalt
spil (matchfixing). Aftaleparterne er herudover enige om, at
Skatteministeriet iværksætter en analyse af de administrative
og økonomiske konsekvenser i forhold til en eventuel libera-
lisering af hestevæddemål og onlinebingo.
Nærværende lovforslag udmønter aftalen om ændring af
den øvrige del af spillelovgivningen (som ikke vedrører
væddemål og onlinekasino). I lovforslaget foreslås det, at en
række gebyrer, som i dag reguleres af forskellige bekendt-
gørelser fastsat i medfør af lov om spil, flyttes til lov om
spil. Samtidig foreslås indførelse af et ansøgningsgebyr for
tilladelse til at udbyde lotteri til fordel for almennyttige for-
mål og en ændring af gebyrstrukturen for tilsynet med land-
baserede kasinoer på grund af en ændret tilsynsform. Ende-
lig foreslås en tilretning i forhold til manglende angivelse af
gebyrer for opstilling og drift af gevinstgivende spilleauto-
mater. Med forslaget vil tilladelsen til opstilling og drift af
gevinstgivende spilleautomater kunne tilbagekaldes, hvis til-
ladelsesindehaveren groft eller gentagende gange ikke angi-
ver gebyret.
2. Lovforslagets indhold og baggrund
Lovforslaget indeholder en udmøntning af aftalen om æn-
dring af den øvrige del af spillelovgivningen (som ikke ve-
drører væddemål og onlinekasino).
Det foreslås, at muligheden for nedslag i afgiften for ud-
lodninger fra spillehaller med gevinstgivende spilleautoma-
ter til almennyttige formål ophæves pr. 1. januar 2016, og at
der som følge af ophævelsen tilføres en pulje under Skatte-
ministeriet (SKAT). Som en midlertidig ordning vil det væ-
re muligt for foreninger, der tidligere har modtaget udlod-
ninger fra spillehaller, at søge om tilskud. Herved sikres det,
at der ikke længere kan snydes med udlodningerne, og at
midlerne som oprindeligt tiltænkt rent faktisk går til velgø-
rende formål.
I den midlertidige ordning vil det være muligt for forenin-
ger/formål, der i 2014 har modtaget udlodninger fra spille-
haller, at søge om tilskud på baggrund af tidligere modtagne
beløb. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i modtagne
udlodningsbeløb i perioden 2012-2014. Ved beregningen af
tilskuddet divideres det samlede modtagne udlodningsbeløb
i perioden 2012-2014 med det antal år, som foreningen har
modtaget udlodninger i perioden, f.eks. 40.000 kr. i 2012 +
20.000 kr. i 2014 / 2 = 30.000 kr.
Den enkelte forening skal sende en ansøgning med doku-
mentation for de tilskud, foreningen har modtaget i perioden
2012-2014, samt en tro og love erklæring om, at midlerne er
modtaget retmæssigt, og at foreningen er godkendt efter lig-
ningslovens § 8A, har et formål, som kan omfattes af moms-
fritagelsesreglen i momslovens § 13, eller er omfattet af den
nugældende spilleafgiftslovs § 13, stk. 2, nr. 2 (pantomime-
teater, pige- og drengegarder mv.). SKAT behandler ansøg-
ningerne og alle foreninger/formål behandles samlet. Der
fastsættes en ansøgningsfrist til 1. januar 2016, og midlerne
udbetales medio 2016.
I 2016 og 2017 er puljen 80 mio. kr. årligt, som fastsættes
som en bevilling på finansloven. Hvis muligt modtager for-
eningerne omfattet af den midlertidige ordning det beløb,
som de har ansøgt om på baggrund af det gennemsnitlige
modtagne udlodningsbeløb i perioden 2012-2014. I tilfælde
af at der ikke er tilstrækkeligt med midler, vil alle forenin-
gerne få reduceret deres tilskud med den samme procent.
Evt. overskydende midler fra puljen i 2016 og 2017 forde-
les ligeligt mellem de foreninger, der i perioden 2012 - 2014
har modtaget et større beløb end det gennemsnitsbeløb, som
der er ansøgt om.
I forbindelse med bevillingen på finansloven vil der blive
udstedt en bekendtgørelse, hvor kriterierne for og fordelin-
gen af midlerne vil fremgå.
Herudover får SKAT hjemmel til revision hos tilskud-
smodtager, således at SKAT får beføjelse til at kontrollere
de penge, der bliver givet i tilskud, og modtagerens anven-
delse af tilskuddet. En sådan hjemmel er nødvendig, for at
SKAT kan gennemføre en effektiv kontrol på området.
Samtidig indføres der en hjemmel for SKAT til at offentlig-
gøre en liste med de foreninger/formål, der modtager tilskud
med henblik på at skabe gennemsigtighed om anvendelsen
af midlerne.
Aftaleparterne er i forhold til indførelsen af den midlerti-
dige ordning enige om, at der iværksættes en informations-
kampagne rettet mod spillehaller og de foreninger, som
modtager udlodninger. Informationskampagnen skal orien-
tere om den midlertidige ordning i 2016 og 2017 og ansøg-
ningsproceduren.
Det foreslås, at spillehaller kun kan holde åbent dagligt
mellem kl. 07.00 og 24.00. En begrænsning af åbningstiden
vil tvinge spillerne til at holde en pause og derved have en
positiv effekt i forhold til udvikling af spilafhængighed og
konsekvenserne heraf. Samtidig kan en begrænsning af åb-
ningstiden være med til at begrænse omfanget af anvendel-
sen af sort arbejdskraft.
7
Beløbsgrænserne for gevinstgivende spilleautomater har
ikke været reguleret siden 1987, og en forhøjelse af grænse-
rne vil fastholde et attraktivt lovligt marked samt gøre det
mere rentabelt at investere i nye og mere moderne spille-
automater. Indsats- og gevinstgrænserne reguleres i be-
kendtgørelsen for gevinstgivende spilleautomater, og æn-
dringen heraf fra 0,50 kr./300 kr. til 1 kr./600 kr., foreslås at
træde i kraft den 1. januar 2016.
Reglerne i lov om spil har givet anledning til tvivl om,
hvorvidt de foreninger, som må udbyde almennyttige lotteri-
er, kan udbyde deres lotterier som et klasselotteri. Et klasse-
lotteri er karakteriseret ved, at det er et lotteri, der er opdelt i
flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse. Med
forslaget præciseres det, at almennyttige lotterier ikke kan
afvikles som klasselotterier, og principperne bag opdelingen
af spilmarkedet i en monopoldel og en liberaliseret del fast-
holdes.
Med lovforslaget foreslås ændringer i lov om offentligt
hasardspil i turneringsform, som indebærer, at pokerklub-
berne får en bedre økonomi, at det fortsat er attraktivt at
spille i de lovlige pokerklubber, og at pokerturneringerne
fortsat kan afvikles på hobbyniveau. Ændringerne omfatter
bl.a., at det bliver muligt at afholde to pokerturneringer pr.
dag, som kan afholdes samtidigt, at der kan afholdes rangli-
steturneringer, samt en forhøjelse af deltagerindskud og tur-
neringspuljerne. Endvidere foreslås en række ændringer som
konsekvens af lovens overførsel fra Justitsministeriet til
Skatteministeriet.
Der foreslås en ny tilladelsestype til væddemål, som er til-
passet managerspil. Tilladelsen baseres på spilleomsætnin-
gen i modsætning til de nuværende tilladelsestyper, der beg-
ge baseres på den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospille-
indtægten), som gælder for et år ad gangen.
Det foreslås endvidere at udvide bemyndigelsen for skat-
teministeren til at fastsætte regler vedrørende bl.a. aftalt spil
(matchfixing) og forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask
af penge. Med den udvidede bemyndigelse til skatteministe-
ren til at fastsætte regler med henblik på at forebygge og be-
kæmpe aftalt spil (matchfixing) er der tale om en mere gene-
rel bemyndigelse end den nuværende, som alene omfatter
muligheden for at forbyde væddemål på bestemte kategorier
af begivenheder. Med den udvidede bemyndigelse i forhold
til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge får
skatteministeren hjemmel til at kunne fastsætte regler for al-
le spil og ikke kun i forhold til landbaserede kasinoer som
hidtil.
Erfaringerne viser, at udbydere af almennyttige lotterier
og spil uden indsats, hvor der både er varegevinster og kon-
tante gevinster, har problemer med beregningen af afgiften,
idet afgiften af disse to gevinsttyper beregnes forskelligt.
Der foreslås for disse spil en ensartet beregningsmetode for
afgiften af begge gevinsttyper. Hermed forenkles reglerne,
hvilket sikrer en mere korrekt afgiftsbetaling end tilfældet er
efter de gældende regler, samt at de administrative byrder
lettes.
For at sikre en ensartethed mellem lov om spil og lov for
Grønland om visse spil samt hvidvaskloven foreslås, at der
indsættes en hjemmel til at fastsætte straf i form af fængsel i
indtil 6 måneder (og for Grønland foranstaltning efter krimi-
nalloven for Grønland) for overtrædelse af administrative
bestemmelser, som har til formål at forebygge eller bekæm-
pe hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme.
Den 1. januar 2014 trådte den nye klagestruktur på Skatte-
ministeriets område i kraft. Afgørelser truffet efter lov om
spil og lov om afgifter af spil er allerede omfattet af den nye
klagestruktur, og med forslaget foreslås afgørelser truffet ef-
ter lov for Grønland om visse spil også omfattet.
De overordnede hensyn bag den eksisterende gebyrstruk-
tur er, at gebyret skal afspejle omkostningerne knyttet til
Spillemyndighedens administration og tilsyn med udbud af
spil inden for en 4-årig periode. Disse hensyn videreføres i
de foreslåede ændringer til gebyrstrukturen.
Herudover foreslås det, at en række gebyrer, som i dag re-
guleres af forskellige bekendtgørelser fastsat i medfør af lov
om spil, flyttes til lov om spil. Samtidig foreslås indførelse
af et ansøgningsgebyr for tilladelse til at udbyde lotteri til
fordel for almennyttige formål og en ændring af gebyrstruk-
turen for tilsynet med landbaserede kasinoer på grund af en
ændret tilsynsform. Endelig foreslås en tilretning i forhold
til manglende angivelse af gebyrer for opstilling og drift af
gevinstgivende spilleautomater. Endvidere kan tilladelsen til
opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater tilbage-
kaldes, hvis tilladelsesindehaveren groft eller gentagende
gange ikke angiver gebyret.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Lov om spil
Udbuddet af spil i Danmark reguleres af lov om spil, som
trådte i kraft den 1. januar 2012.
3.1.1. Udbud af klasselotteri
3.1.1.1. Gældende ret
Tilladelse til udbud af klasselotteri kan gives (og er med-
delt) til de tre klasselotteriselskaber, som specifikt er nævnt i
§ 3 i lov om spil. De tre klasselotteriselskaber er Det Danske
Klasselotteri A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk
Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet).
Det følger af § 2 i lov om spil, at Danske Spil A/S kan få
(og har fået meddelt) tilladelse til at udbyde lotteri, og at til-
ladelsen til lotteri ikke omfatter klasselotteri.
Der kan efter lov om spil gives tilladelse til lotteri, der ale-
ne afholdes til fordel for velgørende eller andre almennytti-
ge formål. Det fremgår ikke af loven, hvorvidt disse lotterier
kan afvikles som klasselotterier.
3.1.1.2. Lovforslaget
Formuleringen i lov om spil angående lotteri, hvoraf det
fremgår, at Danske Spil A/S eller et af Danske Spil A/S hel-
ejet datterselskab ikke må udbyde klasselotteri, efterlader en
8
uklarhed om, hvorvidt de lotterier, der kan afholdes til for-
del for velgørende eller andre almennyttige formål, må af-
vikles som et klasselotteri.
Det har ikke med lov om spil været hensigten at bryde de
tre klasselotteriselskabers status som værende de eneste, der
må udbyde klasselotteri. Klasselotteri er med andre ord et
spil omfattet af monopolet.
Lovforslaget præciserer, at de lotterier, der afholdes til
fordel for velgørende formål eller andre almennyttige for-
mål, ikke kan afvikles som klasselotterier, og dermed fjernes
eventuel tvivl herom. Med forslaget bevares principperne
bag opdelingen af spilmarkedet i en monopoldel og en libe-
raliseret del.
3.1.2. Åbningstiden for spillehaller med gevinstgivende
spilleautomater
3.1.2.1. Gældende ret
Det er efter de gældende regler i § 31 kun en ordensmæs-
sigt begrundet anbefaling fra politiet, der kan være til hinder
for, at spillehaller med gevinstgivende spilleautomater kan
holde åbent hele døgnet.
3.1.2.2. Lovforslaget
Ludomanibehandlingsstederne anbefaler, at spillehaller
med gevinstgivende spilleautomater holder natlukket for at
mindske antallet af personer, der udvikler spilafhængighed,
og for at begrænse konsekvenserne for dem, der allerede er
ludomaner. Der findes eksempelvis ludomaner, som spiller
på flere spilleautomater samtidig i flere døgn i træk, og det
er ikke muligt at udelukke sig fra spil på gevinstgivende
spilleautomater, som det f.eks. er på onlinemarkedet. Herud-
over har SKATs kontroller vist, at der er problemer med sort
arbejdskraft om natten i spillehallerne. Det foreslås derfor,
at spillehaller kun kan holde åbent dagligt mellem kl. 07.00
og kl. 24.00 for at mindske risikoen for udvikling af spilaf-
hængighed og begrænse omfanget af anvendelsen af sort ar-
bejdskraft.
I forhold til restaurationer med alkoholbevilling, som har
tilladelse til opstilling og drift af indtil tre gevinstgivende
spilleautomater, skal disse også holde lukket i et tidsrum om
natten. Som udgangspunkt ligger åbningstiden for restaurati-
onsvirksomheder med alkoholbevilling i tidsrummet fra kl.
05.00 om morgenen til kl. 02.00 om natten.
3.1.3. Bestyrere af spilsteder
3.1.3.1. Gældende ret
Den daglige drift af landbaserede kasinoer, spillehaller
med gevinstgivende spilleautomater og butikker, hvor der
udbydes lotteri eller væddemål, skal forestås af en bestyrer i
det omfang, at driften ikke varetages af tilladelsesindehave-
ren selv. Loven indeholder en bestemmelse om, at bestyre-
ren forud for ansættelsen skal godkendes af Spillemyndighe-
den. Bestemmelsen oplister en række betingelser, som skal
være opfyldt for at bestyreren kan opnå en godkendelse.
Lov om spil indeholder hjemmel til at strafpålægge tilla-
delsesindehaveren for overtrædelse af bl.a. disse regler. Det
er dog ikke muligt at strafpålægge personer, der uden Spille-
myndighedens godkendelse, varetager den daglige drift som
bestyrer.
3.1.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre ordlyden i § 38, således at formule-
ringen »forud for ansættelsen« ændres til »forud for sin til-
trædelse«. Formålet med ændringen er at præcisere, at Spil-
lemyndighedens godkendelse af bestyreren først skal ske in-
den bestyrerens tiltrædelse, og dermed varetagelsen af er-
hvervet som bestyrer af spilstedet, hvilket således godt kan
ske efter tidspunktet for bestyrerens ansættelse.
Siden ikrafttrædelsen af lov om spil har Spillemyndighe-
den konstateret overtrædelser af lovens krav om, at den dag-
lige drift skal forestås af en af Spillemyndigheden godkendt
bestyrer. Der er blandt andet konstateret tilfælde, hvor per-
soner gennem længere tid har varetaget erhvervet som be-
styrer af et spilsted, uden at der er søgt om godkendelse af
Spillemyndigheden Loven foreslås derfor ændret, således at
det bliver muligt at straffe de personer, som uden Spille-
myndighedens godkendelse varetager den daglige drift som
bestyrer af et spilsted.
3.1.4. Forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme
3.1.4.1. Gældende ret
Lov om spil indeholder bl.a. følgende to hjemler for skat-
teministeren.
For det første en hjemmel for skatteministeren til at fast-
sætte regler for nærmere opregnede forhold vedrørende
landbaserede kasinoer, herunder eksempelvis adgangskrav,
åbningstid, tilsyn med kasinoets spil og bekæmpelse af
hvidvask.
For det andet en hjemmel for skatteministeren til at fast-
sætte nærmere regler for spillene og afviklingen af disse,
herunder eksempelvis regler om indsatser og gevinster i
spillene og en hjemmel til at fastsætte regler om straf i form
af bøde for forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af be-
stemmelser i forskrifter, der er udstedt med hjemmel i loven.
Begge hjemler er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr.
1303 af 15. december 2011 om landbaserede kasinoer.
3.1.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at hjemlen i § 17 til at fastsætte regler til be-
kæmpelse af hvidvask for landbaserede kasinoer flyttes til
lov om spils generelle bemyndigelsesbestemmelse i § 41.
Herudover foreslås, at den generelle bemyndigelsesbe-
stemmelse udvides med en hjemmel for skatteministeren til
at fastsætte regler til bekæmpelse af finansiering af terroris-
me, herunder om underretningspligten til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Statsadvo-
katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
ønsker, at underretninger om hvidvask af penge som ud-
9
gangspunkt skal ske digitalt, og der er derfor udarbejdet en
bekendtgørelse (nr. 155 af 10. februar 2014) herom i forhold
til hvidvaskloven, som trådte i kraft den 15. juni 2014. For
at skabe ensartethed vil der med udgangspunkt i den foreslå-
ede hjemmel blive udstedt en tilsvarende bekendtgørelse i
forhold til spillelovgivningen.
I loven foreslås indsat en hjemmel til i forskrifter udstedt i
medfør af loven at fastsætte straf i form af bøde eller fængs-
el i indtil 6 måneder for overtrædelse af de bestemmelser,
der har til formål at forebygge eller bekæmpe hvidvask af
udbytte eller finansiering af terrorisme. Forslaget skal ses i
sammenhæng med de eksisterende regler i hvidvaskloven.
Med ændringen sikres det, at der er ensartethed mellem lov
om spil og tilhørende bekendtgørelser og hvidvaskloven.
Hjemlen til at fastsætte straf i form af bøde eller fængsel i
indtil 6 måneder, fastsættes således, at det kan ske i forskrif-
ter udstedt i medfør af loven, idet forebyggelse og bekæm-
pelse af hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme i
relation til spil reguleres på bekendtgørelsesniveau. Det
skyldes blandt andet, at reglerne ikke gælder alle typer spil.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at strafbestemmelsen
fastsættes i de forskrifter, hvor området reguleres.
Set i forhold til den eksisterende bestemmelse, er der tale
om en strafskærpelse, for så vidt angår særligt grove eller
omfattende forsætlige overtrædelser af regler, der er fastsat i
medfør af loven.
3.1.5. Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler i
bekendtgørelsesform
3.1.5.1. Gældende ret
Et væsentligt formål med vedtagelsen af lov om spil var
beskyttelsen af spillerne såvel i relation til at sikre et rime-
ligt, ansvarligt og gennemsigtigt udbud af spil, som i forhold
til at beskytte unge eller andre udsatte personer mod udnyt-
telse gennem spil eller udvikling af spilafhængighed. Dette
følger af lov om spils indledende formålsbestemmelse.
I lov om spil § 41 findes en generel bemyndigelsesbe-
stemmelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere reg-
ler for spillene og afviklingen af disse, herunder eksempel-
vis foranstaltninger til beskyttelse af spillernes penge.
Spillemyndigheden har udviklet en mærkningsordning,
som skal gøre det nemmere for forbrugerne at identificere
de spiludbydere, som har en tilladelse fra Spillemyndighe-
den til at udbyde spil i Danmark. Det er Spillemyndighedens
erfaring, at mærkningsordningen bruges af spiludbyderne.
Der er dog ikke fastsat nærmere regler for brugen af mærk-
ningsordningen.
Det følger endvidere af loven, at skatteministeren i for-
hold til væddemål kan fastsætte regler om, at der ikke kan
udbydes væddemål på bestemte kategorier af begivenheder.
Reglerne skal begrænse risikoen for aftalt spil, der benæv-
nes som matchfixing, det vil sige sportsbegivenheder, hvor
resultatet eller delelementer er aftalt på forhånd. Den gæl-
dende bemyndigelse er i dag kun udmøntet for kategorier af
begivenheder i § 8 i bekendtgørelse nr. 65 af 25. januar
2012 om landbaserede væddemål og i § 23 i bekendtgørelse
nr. 66 af 25. januar 2012 om online væddemål, hvorefter der
ikke må tilbydes væddemål på sportsbegivenheder forbe-
holdt unge under 18 år.
3.1.5.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre den generelle bemyndigelsesbestem-
melse i § 41, således at hjemlen for skatteministeren til at
fastsætte regler om beskyttelse af spillernes penge udvides
til en mere generel beskyttelse af spillerne.
Bestemmelsen vil fortsat rumme beskyttelsen af spillernes
penge, men anvendelsesområdet udvides med henblik på at
sikre udtrykkelig hjemmel til yderligere beskyttelse af spil-
lerne i overensstemmelse med lovens formål. Der kan ek-
sempelvis være tale om krav vedrørende garantier for endnu
ikke udløste gevinster og krav til tilladelsesindehaverne om
interne procedurer samt uddannelse af bestemte medarbejde-
re om ansvarligt spil.
Det foreslås desuden at ændre bestemmelsen, således at
der tilføjes en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte
regler om brug af Spillemyndighedens mærkningsordninger,
herunder at de kan gøres obligatoriske. Reglerne kan bl.a.
vedrøre anvendelsen af mærkningsordningen i markedsfø-
ringen, herunder de nærmere betingelser for selve anvendel-
sen og udformningen af mærket, f.eks. farvevalg, størrelse,
placering m.v.
Det foreslås endvidere at udvide bemyndigelsen for skat-
teministeren til at fastsætte regler vedrørende aftalt spil
(matchfixing). Med den udvidede bemyndigelse til skattemi-
nisteren til at fastsætte regler med henblik på at forebygge
og bekæmpe aftalt spil (matchfixing) er der tale om en mere
generel bemyndigelse end den nuværende, som alene omfat-
ter muligheden for at forbyde væddemål på bestemte kate-
gorier af begivenheder. Dette vil fortsat være muligt med
den nye formulering. Med den udvidede bemyndigelse til i
bekendtgørelsesform at fastsætte regler med henblik på at
forebygge og bekæmpe matchfixing vil Danmark kunne ra-
tificere og efterleve forpligtelserne i Europarådets konventi-
on om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer
(matchfixing), som Danmark undertegnede den 18. septem-
ber 2014.
3.1.6. Ny tilladelsestype
3.1.6.1. Gældende ret
I dag eksisterer to tilladelsestyper for udbud af væddemål
i lov om spil; en 5-årig tilladelse og en 1-årig indtægtsbe-
grænset tilladelse med en grænse på 1 mio. kr. i afgiftsplig-
tig spilleindtægt (bruttospilleindtægt, som er indsats fratruk-
ket gevinster). Væddemål af typen managerspil udbydes i
dag som udgangspunkt med en 1-årig indtægtsbegrænset til-
ladelse.
Den 5-årige tilladelse til udbud af væddemål koster
250.000 kr. (2010-niveau) i ansøgningsgebyr, og hertil kom-
mer et årligt tilsynsgebyr afhængigt af spiludbyderens brut-
tospilleindtægt. Den 1-årige indtægtsbegrænsede tilladelse
10
koster 50.000 kr. (2010-niveau) i samlet ansøgningsgebyr
og tilsynsgebyr. For den 1-årige indtægtsbegrænsede tilla-
delse gælder det, at den afgiftspligtige spilleindtægt (brutto-
spilleindtægten) ikke må overstige 1 mio. kr.
3.1.6.2. Lovforslaget
Managerspil karakterises ved, at en spiller eksempelvis
betaler 100 kr. for en fodboldsæson og har sit eget fodbold-
hold, der opnår point efter hver runde/uge baseret på virkeli-
ge data om, hvordan de enkelte faktiske spillere klarer sig.
Den, der opnår flest point, når fodboldsæsonen er afsluttet,
vinder en præmie, f.eks. en cykel eller en fodboldrejse.
Managerspil har typisk en meget lav tilbagebetalingspro-
cent i forhold til de øvrige typer af væddemål og rammer
derfor hurtigt grænsen på 1 mio. kr. i bruttospilleindtægt,
som gælder for den 1-årige indtægtsbegrænsede tilladelses-
type. Den 5-årige tilladelsestype er for omfattende i forhold
til tilsynskrav, da der bl.a. løbende skal indsendes data om
spillenes afvikling, og de administrative omkostninger for-
bundet hermed, og risikoen for bl.a. hvidvask af penge og
snyd med spillernes penge vurderes at være meget lav ved
managerspil.
Der foreslås derfor en tredje tilladelsestype, som er tilpas-
set managerspil. Tilladelsen baseres på spilleomsætningen i
modsætning til de nuværende tilladelsestyper, der begge ba-
seres på den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleind-
tægten), som gælder for et år ad gangen.
3.1.7 Gebyrer
3.1.7.1. Gældende ret
For almennyttige lotterier er der i dag ikke fastsat gebyrer
for ansøgning om tilladelse til almennyttigt lotteri eller an-
meldelse heraf.
For landbaserede kasinoer følger det i dag af bekendtgø-
relse nr. 1303 af 15. december 2011 om landbaserede kasi-
noer, at kasinoerne skal refundere Spillemyndigheden et be-
løb svarende til de samlede løn- og administrationsudgifter,
som Spillemyndigheden har afholdt til kontrollanter.
For gevinstgivende spilleautomater er det årlige gebyr på
600 kr. (573 kr. i 2010-niveau) pr. gevinstgivende spille-
automat i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 1302 af 15. de-
cember 2011 om gevinstgivende spilleautomater i spillehal-
ler og restaurationer.
3.1.7.2. Lovforslaget
Det foreslås for almennyttige lotterier, at ansøgeren i for-
bindelse med indgivelse af ansøgning om tilladelse til al-
mennyttige lotterier skal betale et ansøgningsgebyr til dækn-
ing af de omkostninger, som Spillemyndigheden har i for-
bindelse med udstedelse af tilladelser til almennyttige lotte-
rier.
Det foreslås, at gebyrbestemmelsen vedrørende landbase-
rede kasinoer flyttes fra bekendtgørelsen over i lov om spil.
Samtidig foreslås gebyrbetalingen ændret til et årligt ge-
byr, det vil sige et omsætningsafhængigt gebyr, som følger
det enkelte landbaserede kasinos realiserede årlige spilleind-
tægt. Baggrunden herfor er en ændring af kravet om, at der i
de landbaserede kasinoer skal være en kontrollant til stede i
hele åbningstiden, til at kontrollen i stedet er væsentligheds-
og risikobaseret som for de øvrige spilområder. Denne æn-
dring er gennemført ved bekendtgørelse nr. 63 af 26. januar
2015 om ændring af bekendtgørelse om landbaserede kasi-
noer.
Med den ændrede gebyrstruktur indføres en gebyrtrappe
for de landbaserede kasinoer, og den følger dermed struktu-
ren for gebyrberegningen for væddemål og onlinekasino.
Det foreslås for gevinstgivende spilleautomater, at gebyr-
bestemmelsen vedrørende gevinstgivende spilleautomater
flyttes fra bekendtgørelsen til lov om spil.
Lovforslaget viderefører således de gældende regler fra
bekendtgørelsen om gevinstgivende spilleautomater i spille-
haller og restaurationer.
3.1.8. Tilbagekaldelse af tilladelse
3.1.8.1. Gældende ret
Efter de nuværende regler er der ikke hjemmel til at tilba-
gekalde en tilladelse, hvis gebyrer for gevinstgivende spille-
automater ikke angives. Der er alene hjemmel til at tilbage-
kalde en tilladelse, hvis der groft eller gentagne gange ikke
angives afgifter eller ikke betales afgifter efter lov om afgif-
ter af spil, eller hvis der ikke betales forfaldne gebyrer efter
regler fastsat efter lov om spil.
3.1.8.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der indføres en hjemmel til at kunne tilba-
gekalde en tilladelse, hvis gebyrer groft eller gentagne gan-
ge ikke angives efter de regler, der er fastsat vedrørende ge-
byrer for gevinstgivende spilleautomater. Det er kun gebyrer
i relation til gevinstgivende spilleautomater, der skal angi-
ves, hvorfor en hjemmel til at kunne tilbagekalde en tilladel-
se ved manglende angivelse af gebyrer kun er relevant for
denne type spil.
På spilleautomatområdet, hvor der betales et årligt gebyr
pr. gevinstgivende spilleautomat, skal tilladelsesindehaveren
i januar måned angive antallet af opstillede spilleautomater.
I løbet af året skal det løbende angives, hvis der opstilles
flere spilleautomater. Erfaringer viser, at flere tilladelsesind-
ehavere gentagne gange ikke indsender angivelser eller ikke
angiver, hvis der opstilles nye spilleautomater i løbet af året.
Med den nuværende lovgivning er der imidlertid ikke mu-
lighed for at tilbagekalde tilladelserne på samme måde, som
det er muligt i forhold til manglende angivelse af afgifter.
Forslaget sidestiller dermed manglende angivelse af gebyr
med manglende angivelse af afgifter.
3.1.9. Spillemyndighedens udveksling af oplysninger
3.1.9.1. Gældende ret
Der er i dag ikke fastsat regler om Spillemyndighedens
udveksling af oplysninger i relation til aftalt spil.
11
3.1.9.2. Lovforslaget
Foruden udvidelsen af bemyndigelsen i relation til aftalt
spil (matchfixing) foreslås, at Spillemyndigheden kan ud-
veksle nødvendige oplysninger om aftalt spil med andre
danske og udenlandske myndigheder og enheder.
Andre myndigheder og enheder kan f.eks. være udenland-
ske myndigheder med ansvar for bekæmpelse af matchfix-
ing – eksempelvis udenlandske spillemyndigheder – samt
danske og udenlandske idrætshovedorganisationer.
Nødvendige oplysninger kan f.eks. være oplysninger, der i
konkrete tilfælde bidrager til den pågældende myndigheds/
enheds risikovurdering af aftalt spil, men kan også være op-
lysninger, hvor der er mistanke om aftalt spil.
3.2. Lov om afgifter af spil
Afgiftsreglerne for spil udbudt i Danmark reguleres af lov
om afgifter af spil, som trådte i kraft den 1. januar 2012.
3.2.1. Afgiftssatsen for varegevinster og kontante gevinster
3.2.1.1. Gældende ret
Der betales gevinstafgift af gevinster i lotteri, klasselotte-
ri, almennyttigt lotteri, spil uden indsats og gevinstopspa-
ring. Hvis der er tale om kontante gevinster, er afgiftssatsen
15 pct., mens den er 17,5 pct., hvis der er tale om varegevin-
ster. Der betales kun afgift af gevinstbeløb over 200 kr. Selv
om der umiddelbart er tale om to forskellige afgiftssatser, er
der dog ikke tale om, at afgiftsniveauet for gevinsterne er
væsentligt forskellige. Dette skyldes, at afgiften på 15 pct.
beregnes af bruttogevinsten (gevinsten før afgiften er fra-
trukket), og afgiften på 17,5 pct. beregnes af nettogevinsten
(gevinsten efter afgiften er fratrukket).
Tabel 3.1. Eksempel på afgiftsberegningen (uden det ens bundfradrag)
Kontantgevinst Varegevinst
Nettogevinst
(gevinsten givet til spilleren)
10.000 kr. 10.000 kr. (varens værdi)
Gevinstafgift 11.765*15 pct. = 1.765 kr. 10.000*17,65 pct. =1.765 kr.
Bruttogevinst
(gevinsten før afgiften er fratrukket)
11.765 kr. 11.765 kr.
Gevinstafgiften af varegevinster skulle oprindeligt have
været 17,65 pct., for at afgiftsniveauet for kontantgevinster
og varegevinster blev helt ens. De 17,65 pct. (beregnet ud
fra formlen 15*100/85 = 17,65) er imidlertid blevet afrundet
til 17,5 pct., og dette giver en minimal forskel i afgiftsni-
veauet i dag.
3.2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der for varegevinster og kontante gevinster
fastsættes en ensartet afgiftssats og beregningsmetode.
Erfaringer viser, at udbydere af almennyttige lotterier og
spil uden indsats, hvor der både er kontante gevinster og va-
regevinster, har problemer med beregningen af afgiften, idet
de to gevinsttyper beregnes forskelligt.
Da det har vist sig, at det især er i beregningen af afgiften
af kontante gevinster, hvor beregningen skal foretages på
baggrund af bruttogevinsten, at fejlene opstår, foreslås det,
at der for almennyttige lotterier og spil uden indsats skal be-
tales 17,5 pct. i afgift af gevinstbeløb, der overstiger 200 kr.,
beregnet på baggrund af nettogevinsten.
For almennyttige lotterier skal der på lodsedlerne, opslag,
vejledning eller lignende fremgå gevinsternes antal, art og
værdi ekskl. afgifter. Da den oplyste gevinst til spilleren er
ekskl. afgift (gevinsten efter afgiften er fratrukket), vil det
endvidere af denne grund være naturligt at beregne afgiften
af nettogevinsten.
Med forslaget forenkles reglerne, hvilket bør sikre en me-
re korrekt afgiftsbetaling end tilfældet er efter de nuværende
regler.
3.2.2. Afgiftsnedslag i forbindelse med udlodninger til
almennyttige formål
3.2.2.1. Gældende ret
For gevinstgivende spilleautomater skal der betales en af-
gift på 41 pct. af bruttospilleindtægten, og såfremt spille-
automaterne er opstillet i en spillehal, skal der herudover be-
tales en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten,
der i afgiftsperioden overstiger 250.000 kr. Grænsen på
250.000 kr. forhøjes med antallet af spilleautomater (med
3.000 kr. pr. spilleautomat indtil 50, derefter med 1.500 kr.
derudover).
Efter lov om afgifter af spil kan indehaveren af en tilladel-
se til en spillehal udlodde midler til velgørende formål i
Danmark eller i et EU- eller EØS-land og få et nedslag på
95 pct., i den del af afgiften, der overstiger 31 pct. af brutto-
spilleindtægten. Bruttospilleindtægten er indskud fratrukket
gevinster.
I medfør af ligningsloven kan virksomhederne med tilla-
delse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage ud-
lodninger efter lov om afgifter af spil.
12
3.2.2.2. Lovforslaget
Muligheden for, at en spillehal med gevinstgivende spille-
automater kan få et nedslag i afgiften for udlodning af mid-
ler til velgørende formål i Danmark eller i et EU- eller EØS-
land, foreslås ophævet.
Der er konstateret omfattende snyd i forhold til den ord-
ning, der gør det muligt for spillehaller med gevinstgivende
spilleautomater at udlodde til velgørende foreninger. Med
den nuværende ordning er det muligt at snyde ved bl.a. at
foretage uretmæssige nedslag i afgiften og lave aftaler om
returkommission og ulovlige modydelser.
Midlerne er i flere tilfælde ikke udloddet til velgørende
formål, som er formålet med afgiftsnedslaget. Når der i for-
bindelse med en udlodning gives afslag i afgiften på 95 pct.
finansieres hovedparten af udlodningen af staten. Det er der-
for vigtigt at sikre, at udlodningerne kommer i de rette lom-
mer. Der er svindel med fiktive foreninger, foreninger med
få medlemmer, som dermed ikke er almennyttige, ulovlige
modydelser og returkommission m.v., som vanskeligt kan
kontrolleres.
For at de almennyttige foreninger ikke skal miste disse
udlodninger, vil et beløb svarende til nedslaget i afgiften op-
gjort til 80 mio. kr. blive tilført en pulje under Skattemini-
steriet (SKAT), hvor det vil være muligt for foreninger, der
tidligere har modtaget udlodninger fra spillehaller, at søge
om tilskud. Der er tale om en midlertidig ordning, som eva-
lueres i 2016. Aftaleparterne bag forslaget drøfter på bag-
grund af evalueringen, hvordan en fremtidig model skal se
ud.
På grund af ophævelsen af reglen om nedslag ophæves
som konsekvens den tilknyttede bestemmelse i ligningslo-
ven.
Puljen vil blive fastsat på finansloven, og med hjemmel i
tekstanmærkningen vil der på samme vis som med mom-
skompensationsordningen (bekendtgørelse nr. 111 af 2. fe-
bruar 2015 om momskompensation til velgørende forenin-
ger m.v.) blive udstedt en bekendtgørelse om den midlertidi-
ge ordning med angivelse af kriterierne for ansøgning om
tilskud, beregningsgrundlag, ansøgningstidspunkt m.v., samt
kontrolbeføjelser for SKAT, herunder at de kan offentliggø-
re, hvilke foreninger og formål som har modtaget tilskud fra
puljen til velgørende formål samt størrelsen på det enkelte
tilskud. Med hjemlen til at offentliggøre en liste med de for-
eninger/formål, der modtager tilskud samt det enkelte til-
skuds størrelse, bliver der skabt gennemsigtighed med an-
vendelsen af midlerne i puljen.
3.3. Lov for Grønland om visse spil
Udbuddet af spil i Grønland og afgifter heraf reguleres af
lov for Grønland om visse spil, som trådte i kraft den 1. ja-
nuar 2012.
3.3.1. Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler i
bekendtgørelsesform
3.3.1.1. Gældende ret
I lov for Grønland om visse spil findes en hjemmel i § 19
for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for spille-
ne og afviklingen af disse, herunder eksempelvis foranstalt-
ninger til beskyttelse af spillernes penge. Indholdsmæssigt
svarer bestemmelsen til bemyndigelsesbestemmelsen i lov
om spil.
Spillemyndigheden har udviklet en mærkningsordning,
som skal hjælpe forbrugerne med at identificere de spilud-
bydere, som har en tilladelse fra Spillemyndigheden til at
udbyde spil i Danmark og Grønland. Det er Spillemyndighe-
dens erfaring, at mærkningsordningen bruges af spiludby-
derne. Der er dog ikke fastsat nærmere regler for brugen af
mærkningsordningen.
Det følger af bemyndigelsen, at skatteministeren i forhold
til væddemål kan fastsætte regler om, at der ikke kan udby-
des væddemål på bestemte kategorier af begivenheder. Reg-
lerne skal begrænse risikoen for aftalt spil, der benævnes
som matchfixing, det vil sige sportsbegivenheder, hvor re-
sultatet er aftalt på forhånd. Den gældende bemyndigelse
gælder kun for kategorier af begivenheder, og at der ikke må
tilbydes væddemål på sportsbegivenheder forbeholdt unge
under 18 år.
3.3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre bemyndigelsen, således at hjemlen
for skatteministeren til at fastsætte regler om beskyttelse af
spillernes penge udvides til en mere generel beskyttelse af
spillerne.
Bestemmelsen vil fortsat rumme beskyttelsen af spillernes
penge, men anvendelsesområdet udvides med henblik på at
sikre udtrykkelig hjemmel til yderligere beskyttelse af spil-
lerne i overensstemmelse med lovens formål om blandt an-
det at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gen-
nemsigtig måde. Der kan eksempelvis være tale om krav ve-
drørende garantier for endnu ikke udløste gevinster og krav
til tilladelsesindehaverne om interne procedurer samt uddan-
nelse af bestemte medarbejdere om ansvarligt spil.
Det foreslås desuden at ændre bemyndigelsen, således at
der tilføjes en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte
regler om brug af Spillemyndighedens mærkningsordninger,
herunder at de kan gøres obligatoriske. Reglerne kan bl.a.
vedrøre anvendelsen af mærkningsordningen i markedsfø-
ringen, herunder de nærmere betingelser for selve anvendel-
sen og udformningen af mærket, f.eks. farvevalg, størrelse,
placering m.v.
3.3.2. Bestyrere af spilsteder
3.3.2.1 Gældende ret
Den daglige drift af butikker, hvor der udbydes lotteri el-
ler væddemål, skal forestås af en bestyrer, i det omfang drif-
ten ikke varetages af tilladelsesindehaveren selv. Dette føl-
13
ger af lov for Grønland om visse spil og tilsvarende bestem-
melse findes i lov om spil.
Bestemmelsen om retshåndhævelse svarer indholdsmæs-
sigt til den tilsvarende strafbestemmelse i lov om spil.
Det følger af lov for Grønland om visse spil, at den dag-
lige drift af butikker, hvor der udbydes lotteri eller vædde-
mål, skal forestås af en bestyrer i det omfang, at driften ikke
varetages af tilladelsesindehaveren selv. Loven indeholder
en regel om, at bestyreren forud for ansættelsen skal god-
kendes af Spillemyndigheden. Loven indeholder ligeledes
regler om, hvilke betingelser der stilles for, at bestyreren
kan opnå en godkendelse fra Spillemyndigheden.
Bestemmelsen indeholder hjemmel til at strafpålægge til-
ladelsesindehaveren for overtrædelse af bl.a. disse regler.
3.3.2.2. Lovforslaget
De foreslåede ændringer er identiske med forslaget til æn-
dringerne af lov om spil.
Det foreslås at ændre ordlyden i bestemmelsen, således at
formuleringen »forud for ansættelsen« ændres til »forud for
sin tiltrædelse« Formålet med ændringen er at præcisere, at
Spillemyndighedens godkendelse af bestyreren skal ske in-
den bestyrerens tiltrædelse, og dermed varetagelsen af er-
hvervet som bestyrer af spilstedet, hvilket således godt kan
ske efter tidspunktet for bestyrerens ansættelse.
Siden ikrafttrædelsen af lov for Grønland om visse spil
har Spillemyndigheden konstateret overtrædelser af lovens
krav om, at den daglige drift skal forestås af en af Spille-
myndigheden godkendt bestyrer. Der er blandt andet konsta-
teret tilfælde, hvor personer gennem længere tid har vareta-
get erhvervet som bestyrer af et spilsted, uden at der er søgt
Spillemyndigheden om godkendelse. Loven foreslås derfor
ændret, således at det bliver muligt at straffe de personer,
som uden Spillemyndighedens godkendelse, varetager den
daglige drift som bestyrer af et spilsted.
3.3.3. Forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme
3.3.3.1. Gældende ret
I § 19 i lov for Grønland om visse spil findes en hjemmel
for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a.
forebyggelse af hvidvask af penge.
Loven indeholder hjemmel til at fastsætte regler om bøde-
ansvar for forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af be-
stemmelser i forskrifter, der er udstedt med hjemmel i loven.
De gældende regler svarer indholdsmæssigt til de tilsva-
rende gældende regler i lov om spil.
3.3.3.2. Lovforslaget
Den foreslåede ændring er identisk med de foreslåede æn-
dringer af lov om spil bortset fra, at underretninger til Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-
litet foruden dansk eller engelsk vil kunne ske på grøn-
landsk.
Det foreslås, at hjemlen udvides med en hjemmel for skat-
teministeren til at fastsætte regler til bekæmpelse af finan-
siering af terrorisme, herunder om underretningspligten til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet ønsker, at underretninger om hvidvask af
penge som udgangspunkt skal ske digitalt, og der er derfor
udarbejdet en bekendtgørelse (nr. 155 af 10. februar 2014)
herom i forhold til hvidvaskloven, som trådte i kraft den 15.
juni 2014. For at skabe ensartethed vil der med hjemlen bli-
ve udstedt en tilsvarende bekendtgørelse i forhold til spille-
lovgivningen.
I lov om spil foreslås tilføjet en hjemmel til at fastsætte
straf i form af bøde eller fængsel i indtil 6 måneder for over-
trædelse af de bestemmelser, der har til formål at forebygge
eller bekæmpe hvidvask af udbytte eller finansiering af ter-
rorisme. Forslaget skal ses i sammenhæng med de eksister-
ende regler i hvidvaskloven. Den foreslåede ændring af lov
for Grønland om visse spil svarer indholdsmæssigt (med
undtagelse af sanktionen) til ændringen af lov om spil.
Med ændringen bliver der en ensartethed mellem lov for
Grønland om visse spil og tilhørende bekendtgørelser og
hvidvaskloven.
Hjemlen til at fastsætte straf i form af bøde eller fængsel i
indtil 6 måneder fastsættes, således at det kan ske i forskrif-
ter udstedt i medfør af loven, idet forebyggelse og bekæm-
pelse af hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme i
relation til spil reguleres på bekendtgørelsesniveau. Det
skyldes blandt andet, at reglerne ikke gælder alle typer spil.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at strafbestemmelsen
fastsættes i de forskrifter, hvor området reguleres.
Set i forhold til den eksisterende bestemmelse i loven, er
der tale om en skærpelse, for så vidt angår særligt grove el-
ler omfattende forsætlige overtrædelser af regler, der er fast-
sat i medfør af loven.
I lov om spil foreslås, at der i forskrifter udstedt efter lo-
ven kan fastsættes bøde eller fængsel indtil 6 måneder, mens
der i lov for Grønland om visse spil foreslås, at der i for-
skrifter udstedt efter denne lov kan fastsættes bødeansvar el-
ler foranstaltninger efter kriminallov for Grønland. Dette
skyldes forskellen mellem den danske straffelovgivning og
den grønlandske kriminalret.
3.3.4. Afgiften af heste- og hundevæddemål
3.3.4.1. Gældende ret
I henhold til § 6 i lov for Grønland om visse spil kan Dan-
ske Spil A/S udbyde lotteri og væddemål på heste- og hun-
devæddeløb i Grønland. I henhold til loven er udbuddet af
lotteri afgiftsbelagt, og afgiften skal indbetales til den dan-
ske stat. Afgiften svarer til den afgift, der skal betales for til-
svarende lotteri udbudt i Danmark. Ved en fejl er udbuddet
af heste- og hundevæddemål imidlertid ikke blevet afgifts-
belagt.
14
3.3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at spillet i Grønland afgiftspålægges som til-
svarende spil i Danmark, hvor der skal betales 11 pct. i af-
gift af bruttospilleindtægten. Af spillet i Danmark skal end-
videre betales en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den
månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr.
Da omsætningen af spillet i Grønland er meget lille, vurde-
res det irrelevant at indsætte en bestemmelse om tillægsaf-
gift for spillet i Grønland.
De gældende regler betyder, at Danske Spil A/S i dag kan
udbyde hestevæddemål til spillere i Grønland afgiftsfrit. Der
er ikke nogen væddeløbsbaner i Grønland (og dermed ingen
totalisatorspil), men spillerne i Grønland kan spille online
eller via kiosker m.v. på heste- og hundevæddeløb i samme
omfang som danske spillere. Forslaget betyder, at der skal
betales samme afgift af spil i Grønland og i Danmark.
3.3.5. Klagestrukturen
3.3.5.1. Gældende ret
Det følger af bestemmelserne om klager over afgørelser
truffet af Spillemyndigheden samt reglerne for domstolspr-
øvelse af afgørelser, at Spillemyndighedens afgørelser kan
påklages til Landsskatteretten.
3.3.5.2. Lovforslaget
Klagestrukturen for Spillemyndighedens afgørelser truffet
efter lov for Grønland om visse spil blev ved en fejl ikke
ændret i forbindelse med, at klagestrukturen blev ændret for
resten af Skatteministeriets område, jf. lov nr. 649 af 12. ju-
ni 2013 om ændring af skatteforvaltningsloven og forskelli-
ge andre love.
Med forslaget om ændringerne i lov for Grønland om vis-
se spil bringes reglerne for klager og domstolsprøvelse i
overensstemmelse med de seneste ændringer til skattefor-
valtningsloven og de regler, som gælder for Landsskatteret-
tens og Skatteankestyrelsens sagsbehandling.
3.4. Lov om offentligt hasardspil i turneringsform
Offentligt hasardspil i turneringsform reguleres i lov om
offentligt hasardspil i turneringsform, som trådte i kraft den
1. januar 2010.
3.4.1. Antal turneringer pr. uge og beløbsgrænsen
3.4.1.1. Gældende ret
En bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turnerings-
form meddeles for et nærmere angivet sted, på hvilket der
må afvikles et nærmere fastsat antal turneringer, dog højst
fem turneringer om ugen.
Som betaling for deltagelse i en offentlig hasardspilsturne-
ring må der opkræves ét samlet beløb fra hver af de delta-
gende spillere. Dette beløb må ikke overstige 300 kr. for en
enkelt offentlig hasardspilsturnering.
3.4.1.2. Lovforslaget
Det nuværende maksimum på fem turneringer pr. uge gør,
at pokerklubberne må holde lukket minimum to dage om
ugen.
Pokerklubberne lejer som oftest lokalerne, hvor den of-
fentlige hasardspilsturnering finder sted, og har rådighed
over lokalerne hele ugen. Lukkedagene, hvor der kunne væ-
re spillet, medfører en tabt indtægt, som kunne være med til
at dække de faste omkostninger. Med forslaget om, at der
kan afvikles to turneringer pr. dag, forventes det, at poker-
klubberne får en bedre økonomi.
Oftest begynder en pokerturnering kl. 18 og varer i ca. 4 -
6 timer, før en vinder er fundet. En hobby-pokerspiller kan,
hvis vedkommende tidligt bliver elimineret af turneringen,
herefter kun spille fysisk poker ved at opsøge et landbaseret
kasino eller en ulovlig pokerklub.
Med forslaget om, at der kan afvikles to turneringer pr.
dag, og at disse kan afholdes samtidigt/sideløbende, tilgode-
ses de pokerspillere, som elimineres tidligt på aftenen i den
første turnering, og de pokerspillere, som først kan spille på
et senere tidspunkt end den første turnering.
I dag har de mest populære turneringer i pokerklubberne
en deltagerbetaling på 200-300 kr. For at opnå den fulde ef-
fekt af muligheden for at afvikle to turneringerne pr. dag
foreslås en forhøjelse af den maksimale daglige deltagerbe-
taling fra 300 kr. til 400 kr.
Forslaget om, at såfremt der afvikles mere end en turne-
ring pr. dag, må betalingen for disse tilsammen ikke oversti-
ge 400 kr., vil betyde, at hvis der f.eks. i den første turnering
er en deltagerbetaling på 300 kr., vil der i den anden turne-
ring maksimalt kunne være en deltagerbetaling på 100 kr. På
en aften vil spilleren således maksimalt kunne tabe 400 kr.
Lov om offentligt hasardspil i turneringsform regulerer ik-
ke det maksimale deltagerantal, men deltagerbetaling og tur-
neringspuljen. Med de nuværende grænser for deltagerbeta-
ling (300 kr.) og turneringspuljen (15.000 kr.) vil maksimalt
50 personer kunne deltage i turneringen, hvis deltagerbeta-
lingen er fastsat til de maksimale 300 kr. Deltagerbetaling
og den maksimale turneringspulje følges således ad, hvorfor
det foreslås at hæve den maksimale turneringspulje fra
15.000 kr. til 20.000 kr., når deltagerbetalingen forhøjes fra
300 kr. til 400 kr.
Med forslagene om at ændre beløbet for deltagerbetaling
fra maksimalt 300 kr. til 400 kr. pr. dag samt forhøje den
maksimale turneringspulje fra 15.000 kr. til 20.000 kr. fast-
holdes fortsat lovens oprindelige intention. Med loven blev
der etableret en ordning, hvorefter poker om penge kan spil-
les som offentligt hasardspil i turneringsform, og dermed
blev der skabt et lovligt alternativ til de ulovlige pokerklub-
ber og til de landbaserede kasinoer, således at der kan spilles
poker om mindre beløb i pokerklubberne og om større beløb
i kasinoerne. Samtidig hermed blev der skabt en mulighed
for, at hobbyspillerne kan udfolde deres interesse lovligt og
inden for ordnede rammer – det vil sige på en betryggende
måde og om mindre beløb.
15
Forslagene om at forhøje antallet af turneringer samt del-
tagerbetalingen pr. dag og turneringspuljen vurderes ikke at
påvirke de landbaserede kasinoers konkurrenceevne nævne-
værdigt.
De to forslag vurderes at bidrage til, at der ikke skabes
grobund for ulovlige pokerklubber, og at de lovlige poker-
klubber kan få en bedre økonomi, idet det vurderes for afgø-
rende, at der er en mulighed for at holde på de spillere, der
blev elimineret tidligt i turneringen, samt at tilbyde de spil-
lere, der først kan deltage på et senere tidspunkt, en mulig-
hed for at spille turneringspoker om mindre beløb.
3.4.2. Dispensationsturneringer
3.4.2.1. Gældende ret
Turneringspuljen for en enkelt offentlig hasardspilsturne-
ring må ikke overstige 15.000 kr., dog kan Spillemyndighe-
den efter ansøgning i helt særlige tilfælde meddele tilladelse
til, at turneringspuljen overstiger 15.000 kr. En sådan tilla-
delse må dog højst meddeles to gange årligt for hver bevil-
ling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform.
Inden der gives tilladelse til, at turneringspuljen overstiger
15.000 kr., vurderer Spillemyndigheden, om det er forsvar-
ligt at meddele en sådan tilladelse, og om betingelserne her-
for er opfyldte, herunder om der er tale om en helt særlig be-
givenhed.
3.4.2.2. Lovforslaget
Med forslaget foreslås antallet af tilladelser til at afvikle et
offentligt hasardspil i turneringsform, hvor turneringspuljen
overstiger 15.000 kr., som foreslås hævet til 20.000 kr., hæ-
vet fra to til fire.
Med forslaget tilgodeses et ønske fra pokerklubberne, og
det vurderes, at forslaget kan være medvirkende til, at po-
kerklubberne får en bedre økonomi.
Spillemyndigheden vurderer, om betingelserne for at med-
dele en tilladelse er opfyldt. Det er ikke hensigten med for-
slaget at ændre på betingelserne eller den praksis, der er ud-
viklet for, hvornår en tilladelse til at afvikle et offentligt ha-
sardspil i turneringsform med en turneringspulje på over
15.000 kr., som foreslås hævet til 20.000 kr., kan meddeles.
I overensstemmelse hermed giver bestemmelsen ikke
hjemmel til at give bevilling til at afholde offentligt hasard-
spil i turneringsform til personer, selskaber eller foreninger,
der kun ønsker at afvikle en særlig stor turnering. For at få
den tredje og fjerde tilladelse skal der som ved de to (første)
tilladelser lægges vægt på, om ansøgeren regelmæssigt har
afviklet almindelige turneringer over en længere periode.
Med dette krav tilgodeses de klubber, som har særlig stor
aktivitet og et stort foreningsliv, og ikke de klubber, som
reelt kun ønsker at afholde de store turneringer, hvor turne-
ringspuljen overstiger de maksimale 15.000 kr., som fore-
slås hævet til 20.000 kr.
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdig betydning
for de landbaserede kasinoers konkurrenceevne.
3.4.3. Ranglisteturneringer
3.4.3.1. Gældende ret
Det er efter de gældende regler ikke muligt at afvikle
ranglisteturneringer, hvor der overføres et beløb fra turne-
ringspuljen til en senere ranglisteturneringsfinale, da delta-
gernes indsats i en turnering skal gå til gevinster i den på-
gældende turnering.
3.4.3.2. Lovforslaget
Med forslaget vil det være tilladt at overføre indtil fem
pct., dog maksimalt 500 kr., fra en turneringspulje i en of-
fentlig hasardspilsturnering til en senere ranglisteturnerings-
finale. Med forslaget tilgodeses et ønske om mesterskaber,
hvor det afgøres, hvem der er den bedste spiller over en gi-
ven periode. Samtidig hermed fastholder forslaget lovens in-
tention om, at der kun skal spilles om mindre beløb i poker-
klubberne, idet den samlede sum – såvel indsats som gevin-
ster – forbliver uændret i forhold til gældende regler.
3.4.4. Antal deltagere
3.4.4.1. Gældende ret
Der skal være mindst 10 deltagende spillere ved begyndel-
sen af en offentlig hasardspilsturnering, for at turneringen
kan gennemføres.
3.4.4.2. Lovforslaget
Med forslaget foreslås antallet, som minimum skal delta-
ge, for at turneringen kan afvikles, sænket fra 10 til 8 perso-
ner.
Med forslaget tilgodeses et ønske fra pokerklubberne,
hvor særligt pokerklubber uden for storbyerne oplever, at
det kan være svært at samle 10 personer, således at turnerin-
gen kan afvikles. En aflysning af en turnering kan medføre,
at tilmeldte spillere kører forgæves, og at spillerne skal have
tilbageført deltagerbetaling, hvilket medfører yderligere ad-
ministrativt arbejde for pokerklubberne.
Baggrunden for reglen om, at der skal være et minimum
antal deltagende spillere, er blandt andet et ønske om at ned-
bringe omsætningshastigheden i spillet, samt at omfanget af
spilleaktiviteten bør stå mål med tilsynsmyndighedens admi-
nistrative ressourceforbrug. I forhold til omsætningshastig-
heden vil en turnering med meget få deltagere kunne blive
færdigspillet hurtigt, og præmierne vil blive fordelt tilsva-
rende hurtigt. I forhold til myndighedens ressourceforbrug
er der et vist administrativt ressourceforbrug til administrati-
on af og tilsyn med turneringerne, og der må derfor forven-
tes et vist spilleaktivitetsomfang for, at en turnering med ri-
melighed kan afvikles.
Der bør således være et krav om et minimum deltageran-
tal, men det vurderes at kravet til deltagerantallet kan sæn-
kes fra de nuværende 10 til 8 deltagere.
16
3.4.5. Sponsorpræmier
3.4.5.1. Gældende ret
Det er efter de gældende regler ikke muligt at tilføre tur-
neringspuljen andre midler end spillernes betalinger for del-
tagelse.
3.4.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at det tillades at tilføre de enkelte turnerings-
puljer sponsorerede præmier. Dette vil øge præmiesummen i
den enkelte turnering uden at forhøje det beløb, som spille-
rne kan miste ved deltagelse i turneringen. Dermed øges in-
teressen for deltagelse i turneringen.
Der foreslås samtidig et loft for, hvor stor en værdi der
kan tilføres puljen. Hermed sikres, at gevinsten har et rime-
ligt niveau og ikke fremmer spillelyst og spilafhængighed
væsentligt. Det foreslås, at den maksimale værdi af sponso-
rerede præmier pr. turneringsdag ikke overstiger 5.000 kr.
Præmien eller præmierne kan således indgå i én af turnerin-
gerne eller deles mellem de to turneringer, som må afholdes
om dagen i henhold til den foreslåede ændring herom.
Desuden foreslås, at personer med tilknytning til den virk-
somhed, som sponsorerer en præmie, eller den person, som
sponsorerer en præmie, ikke må deltage i den turnering,
hvor de sponsorerede præmier tilføres. Hermed fastholdes
det oprindelig formål bag forbuddet mod at tillade sponsor-
præmier til offentlige hasardspilsturneringer, nemlig at of-
fentlige hasardspilsturneringer misbruges til hvidvask af
penge. Hvis personer eller personer med tilknytning til virk-
somheder, der sponsorerer præmier, kan deltage i turnerin-
gen, ville disse kunne f.eks. indbetale et ulovligt indtjent be-
løb til turneringspuljen, hvorfra pengene/præmien legalt vil-
le kunne udbetales til disse personer som de vindende spille-
re.
3.4.6. Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler i
bekendtgørelsesform
3.4.6.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan skatteministeren kun fastsæt-
te regler om betaling for behandling af ansøgninger om be-
villing til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform.
Med bemyndigelsen er der i bekendtgørelse om offentligt
hasardspil i turneringsform fastsat et gebyr for en ansøgning
om en bevilling.
I forbindelse med en bevilling fastsætter Spillemyndighe-
den forskellige vilkår – både generelle og specielle vilkår.
3.4.6.2. Lovforslaget
Med forslaget foreslås det at udvide bemyndigelsen til
skatteministeren til at fastsætte regler i bekendtgørelses-
form, således at de generelle vilkår, som Spillemyndigheden
knytter til bevillingerne, for fremtiden fremgår af en be-
kendtgørelse og ikke kun af vilkårene til den enkelte bevil-
ling. Dette er i bedre overensstemmelse med forvaltningsret-
lig regulering, idet vilkårene hermed vil fremgå af en be-
kendtgørelse og dermed vil give en større gennemsigtighed
af retstilstanden.
3.4.7. Lovens overførsel fra Justitsministeriet til
Skatteministeriet
3.4.7.1. Gældende ret
Ressortansvaret for lov om offentligt hasardspil i turne-
ringsform blev ved bekendtgørelse nr. 299 af 5. april 2011
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
overført fra Justitsministeriet til Skatteministeriet.
3.4.7.2. Lovforslaget
Som konsekvens af lovens overførsel fra Justitsministeriet
til Skatteministeriet foreslås en række ændringer af bestem-
melser, således at lovteksten afspejler ressortoverførslen.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige prove-
numæssige konsekvenser.
Forslaget om, at spillehaller med gevinstgivende spille-
automater skal holde lukket mellem kl. 24 og kl. 07, vil re-
ducere bruttospilleindtægten i det omfang, at spillet ikke
flyttes til spil foretaget i åbningstiden og vil således kunne
betyde et mindreprovenu for staten i form af færre afgifts-
indtægter, som dog ikke skønnes at være nævneværdigt.
Forslaget om en ny tilladelsestype, som er tilpasset ma-
nagerspil, kan medføre øget udbud af denne spiltype, hvilket
kan medføre et merprovenu, som dog skønnes ikke at være
nævneværdigt.
Forslaget om en ensartet beregningsmetode for kontante
gevinster og varegevinster i relation til almennyttige lotteri-
er og spil uden indsats vil betyde en lempelse i afgiften, som
dog ikke skønnes at medføre nævneværdige provenumæssi-
ge konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre engangsomkostninger på ca.
0,1 mio. kr. til hovedsageligt it-tilretninger.
Forslaget om ændringer i lov om offentligt hasardspil i
turneringsform skønnes at medføre et øget ressourceforbrug
på 0,5 årsværk eller ca. 0,3 mio. kr. årligt til Spillemyndig-
heden til forøget indsats i forhold til de offentlige pokertur-
neringer. Forøgelsen skyldes, at forslaget medfører, at den
enkelte pokerklub (bevillingshaver) kan afholde to offentli-
ge pokerturneringer pr. dag og i flere dage, at der vil være
flere dispensationsturneringer, at der kan afvikles rangliste-
turneringer, og at der vil være en forøget regnskabsgennem-
gang.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
17
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været sendt i høring hos Erhvervsstyrel-
sens Team Effektiv Regulering (TER). TER har følgende
bemærkninger til de administrative konsekvenser:
»Lovforslaget medfører administrative lettelser for er-
hvervslivet.
…
Ligeledes vil den forslåede ensartning af afgiftssats og be-
regningsmetode i lov om afgift af spil §§ 5 og 15 medføre
en administrativ lettelse for de ca. 1700 omfattede almen-
nyttige foreninger. Disse forventes at kunne spare omkring
fem minutter tre gange årligt. Denne ændring vil derfor be-
tyde en administrativ lettelse på ca. 170.000 kr. på sam-
fundsniveau årligt.
Skatteministeriet oplyser, at ændringen af § 41 i lov om
spil (rettet fra: »lov om afgift af spil«) vil blive udmøntet i
en senere bekendtgørelse. Ændringen vil potentielt kunne
medføre en administrativ byrde, men det ikke muligt på nu-
værende tidspunkt at kvantificere denne. TER vil foretage
kvantificeringen i forbindelse med høringen af bekendtgø-
relsen.
TER vurderer, at de administrative lettelser ikke oversti-
ger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver derfor ik-
ke kvantificeret yderligere.«
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger-
ne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmel-
se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv
98/48/EF.
EU-Kommissionen havde i den forbindelse en bemærk-
ning til lovforslaget i relation til den foreslåede gebyrskala
for landbaseret kasino sammenlignet med den foreslåede
ændrede gebyrskala for væddemål og onlinekasino (i det an-
det særskilte lovforslag om justering af spillelovgivningen).
EU-Kommissionen bemærkede, at gebyret for væddemål
og onlinekasino og det foreslåede gebyr for landbaseret ka-
sino beregnes på samme måde, det vil sige på baggrund af
spilindtægtens størrelse, men at gebyrskalaerne på trods he-
raf ikke er ens. EU-Kommissionen bemærkede i den sam-
menhæng, at gebyrskalaen for landbaseret kasino i forhold
til væddemål og onlinekasino er relativt højere i den lave en-
de af gebyrskalaen, mens det omvendte gør sig gældende i
den høje ende af gebyrskalaen, og at en sådan forskel kan
udgøre statsstøtte i henhold til EU-reglerne.
Med henblik på at få sikkerhed for, at gebyrskalaernes
umiddelbare forskellighed ikke udgør statsstøtte, har Skatte-
ministeriet indledt en dialog med EU-Kommissionen om ge-
byrskalaerne, og hvorfor forskellige gebyrskalaer er nødven-
dige for at sikre gebyrniveauer, der svarer til behovet for til-
syn på det pågældende spilområde.
Efter Skatteministeriets opfattelse udgør de umiddelbart
forskellige gebyrskalaer således ikke statsstøtte, idet ud-
gangspunktet er, at der er ensartede krav til tilsynet med de
forskellige spilområder. For alle spilområder gælder; at til-
synet sker ud fra en risiko- og væsentlighedsbetragtning; at
gebyret skal være proportionalt med spilindtægtens størrel-
se, således at spiludbydere med en mindre spilindtægt beta-
ler et mindre gebyr, og spiludbydere med en større spilind-
tægt betaler et større gebyr; og at de samlede gebyrer for et
spilområde skal afspejle omkostningerne, der er forbundet
med tilsynet af det pågældende spilområde over en 4-årig
periode.
Henset til, at spilområderne har forskellig karakter, både i
forhold til at være henholdsvis landbaseret og online, samt
selve spiludbuddet, varierer tilsynet tilsvarende. Fx kræver
et landbaseret spiludbud et større omfang af fysisk tilsyn
end onlinespiludbud. Som følge heraf er der en forskel i om-
kostningerne for tilsynet og dermed gebyrniveauet (og i sid-
ste ende hele gebyrskalaen). Hertil kommer, at der for væd-
demål og onlinekasino betales både et ansøgningsgebyr for
en 5-årig tilladelse og et årligt tilsynsgebyr, mens der for
landbaseret kasino kun betales ét årligt tilsynsgebyr, som til-
lige dækker myndighedens omkostninger i forbindelse med
ansøgningen om tilladelse til at åbne et landbaseret kasino.
Dette skyldes den forskellige ansøgningsprocedure. Alle an-
søgere, der opfylder de stillede betingelser, kan således opnå
en tilladelse til væddemål og onlinekasino, hvorimod der
kræves en ledig landbaseret kasinotilladelse, som derpå sen-
des ud i en udbudsrunde, hvor kun én af ansøgerne, som op-
fylder de stillede betingelser, kan få tilladelsen. Det vil ikke
være rimeligt at opkræve et ansøgningsgebyr af alle ansø-
gerne i forbindelse med udbudsrunden for ét landbaseret ka-
sino, hvorfor udgiften forbundet med udbudsrunden ”medta-
ges” i de samlede årlige omkostninger for tilsynet med land-
baserede kasinoer.
Henset til usikkerheden om, hvornår dialogen med EU-
Kommissionen er afsluttet, foreslås det i lovforslaget, at
skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af
den foreslåede gebyrskala for landbaserede kasinoer.
Forslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag om ændring af lov for Grønland
om visse spil har i perioden den 27. juni til den 1. august
2014 været sendt i offentlig høring i Grønland af Grønlands
Hjemmestyre (Naalakkersuisut). Et udkast til lovforslag om
ændring af spillelovgivningen har i perioden den 16. januar
til den 16. februar 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Coop,
Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Branchefor-
ening, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk
18
Firmaidrætsforbund, Dansk Galop, Dansk Handicap Idræts-
Forbund, Dansk Misbrugsbehandling, Dansk Pokerforbund,
Dansk Skoleidræt, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk
Travsports Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet,
DBU, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommer-
forening, Det Centrale Handicapråd, DGI, DI, Divisionsfor-
eningen, DOGA, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering,
European Gaming and Betting Association, FDIH, Finansrå-
det, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikringsmæglerforeningen, Friluftsrådet, FSR - danske
revisorer, Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond, Hjer-
teforeningen, HORESTA, ISOBRO, Kasinoforeningen,
KFUM Spejderne i Danmark, KL, Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, LO, Lokale- og Anlægsfonden, Miljøstyrelsen,
Moderniseringsstyrelsen, Remote Gambling Association,
SIFA, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, Sydslesvigs Dan-
ske Ungdomsforeninger, Team Danmark, Teleindustrien og
Ældresagen.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen. Ingen nævneværdige
Administrative konsekvenser for det
offentlige
Ingen. Forslaget skønnes at medføre engangs-
omkostninger for SKAT på ca. 0,1
mio. kr. til it-tilretninger samt for Spil-
lemyndigheden et 0,5 årsværk til for-
øget indsats, svarende til 0,3 mio. kr.,
som følge af flere pokerturneringer.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget medfører administrative
lettelser for erhvervslivet.
TER vurderer, at de administrative let-
telser ikke overstiger 4 mio. kr. på
samfundsniveau årligt.
Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, men et udkast til lovforslaget har
været notificeret efter informationsproceduredirektivet, og der pågår en dialog
med EU-Kommissionen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med forslaget præciseres det, at lotteri, som afholdes til
fordel for velgørende formål eller andre almennyttige for-
mål, ikke kan afvikles som klasselotteri (som også hører un-
der definitionen lotteri). Med forslaget fastholdes den opde-
ling af spilmarkedet for lotteri, der er fastlagt i lov om spil.
Af § 8 i lov om spil fremgår, at kun de tre selskaber, der
udtrykkeligt er nævnt i bestemmelsen (Det Danske Klasse-
lotteri A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare-
og Industrilotteri (Varelotteriet)), har tilladelse til at udbyde
klasselotteri. Det betyder, at lotteri udbudt af Danske Lotteri
Spil A/S samt de lotterier, der afholdes til fordel for velgø-
rende eller andre almennyttige formål, ikke kan afvikles
som lotterier, som efter definitionen er klasselotteri.
Lotterier og klasselotteri er lotterier, der minder om hinan-
den, men med forslaget fjernes eventuel tvivl om, hvorvidt
lotteri, som afholdes til fordel for velgørende eller andre al-
mennyttige formål, kan afvikles som klasselotterier.
Som det fremgår af definitionen i lov om spil § 5, nr. 5, er
et klasselotteri, et lotteri »der er opdelt i flere klasser med
særskilte trækninger i hver klasse«.
Elementer, der karakteriserer og indgår i vurderingen af,
om et lotteri omfattes af definitionen på et klasselotteri, er
bl.a., at der typisk er tale om fortløbende, kontinuerlige lot-
19
terier, at der typisk er en fast nummerserie (f.eks.
1-400.000) i de enkelte klasselotterier, at der typisk forelig-
ger en fast gevinstplan, at der er én eller flere adskilte træk-
ninger i hvert klasselotteri, at der typisk er en høj tilbagebe-
talingsprocent, at trækningen/trækningerne ikke er forhånds-
trukne, at der typisk er mulighed for genspil på samme num-
mer fra klasse til klasse og fra lotteri til lotteri, at der typisk
er mulighed for selv at vælge hele eller dele af et nummer,
og at der er én eller flere forskellige lodtyper. Afvigelser og
variationer herfra kan forekomme i de enkelte klasselotteri-
er, men elementerne indgår hver især i den samlede vurde-
ring af, hvorvidt der er tale om et klasselotteri.
Antallet af klasser (trækninger) i hvert enkelt klasselotteri
kan variere fra f.eks. 1, 6, 12, 36, 52 eller flere og kan stræk-
ke sig over kortere eller længerevarende perioder. F.eks. er
Det Danske Klasselotteri A/S´ nuværende klasselotteri ind-
delt i 6 klasser. Der er særskilt fornyelse, salg og trækning i
hver enkelt klasse i de enkelte klasselotterier, og såvel ge-
vinstsum som gevinstantal kan variere fra klasse til klasse.
Flere trækninger (mellemtrækning, hovedtrækning, bonus-
trækning m.v.) anses, uanset benævnelsen, for trækninger,
der alene kan forekomme i klasselotterier. Bonustrækninger,
som kan afhænge af spillerens indsats (jo flere lodder, der
spilles for i de enkelte trækninger, jo flere trækninger delta-
ger man i) eller et lotteri, hvor spilleren med samme lod del-
tager i en hovedtrækning og efterfølgende i en bonustræk-
ning, betragtes derfor som trækninger, der alene hører til i
klasselotterier efter den danske definition.
Salg, herunder fornyelse, kan ske for en klasse, flere klas-
ser, hele klasselotterier og på tværs af flere klasselotterier,
og lodprisen kan variere fra klasse til klasse og undertiden
ske til forhøjet pris ved køb af enkelte klasser. Lodtypen af-
gør dels prisen, dels gevinstens størrelse, men har ingen ind-
flydelse på sandsynligheden for, at loddet bliver udtrukket.
Lodnumrene kan være udstedt på en eller flere lodtyper,
f.eks. megalodder, hele lodder, halve lodder, kvarte lodder,
ottendedelslodder (f.eks. har Varelotteriet kun hellodder, og
Landbrugslotteriet hele og halve lodder), og der kan være
mere end én lodtype pr. lodnummer (f.eks. har Det Danske
Klasselotteri A/S tidligere haft megalodder og halve lodder
på samme nummer). Der vil således kunne være mere end
én spiller på samme lodnummer (et kvart lod kan f.eks. spil-
les på af 4 forskellige spillere). Herudover kan der f.eks. og-
så være sidegevinster, som tilfældet er i Varelotteriet. Træk-
ningen kan foregå på hele nummeret eller f.eks. ved ende-
talstrækning helt eller delvist. Efter det oplyste trækker Det
Danske Klasselotteri A/S i dag på hele lodnumre, mens
Landbrugslotteriet og Varelotteriet trækker på en kombinati-
on af hele lodnumre og tocifrede endetal.
Eksempelvis vil et lotteri, hvor et landkort på forhånd er
opdelt i et fast antal koordinater (lodder), og hvor gevinster-
ne udtrækkes blandt koordinaterne, som spilleren selv væl-
ger (husets matrikelnummer, et favorit sted etc.), betragtes
som et klasselotteri. Karakteristikaene, der gør, at lotteriet er
et klasselotteri, er, at lodderne er unikke numre (en geogra-
fisk koordinat), som kun én spiller kan besidde, at spilleren
selv vælger sin koordinat (husets matrikelnummer, et favorit
sted etc.), at spilleren selv vælger, hvor længe spilleren øn-
sker at beholde (betale for) sit unikke nummer, og at de en-
kelte gevinster udtrækkes blandt koordinaterne.
Lotteriet kan være opbygget med én eller flere trækninger
dagligt, ugentligt eller månedligt, en hovedtrækning om den
store præmie blandt alle koordinater (købte eller ledige) og
en garantitrækning om mindre gevinster blandt alle købte
koordinater (lodder). Trækninger og deltagelse i en eller
flere trækninger kan dog sammensættes på mange måder.
Det svarer til klasser, idet der således er særskilte trækninger
i hver klasse.
Et lotteri, hvor lodnummeret bl.a. dannes på baggrund af
spillerens adresse, og hvor alle de nærmeste naboer med
lodder med samme postnummer tillige vinder, når en spiller
vinder på sit unikke lod, er et andet eksempel på et lotteri,
som betragtes som et klasselotteri.
Visse træk kan karakterisere et klasselotteri, men er ikke
længere forbeholdt et klasselotteri, f.eks. muligheden for
genspil på samme numre. Dette er typisk i klasselotterier,
men noget lignende er også muligt i bl.a. Danske Lotteri
Spils fem-ugers Lottokuponer og muligheden for at vælge
de samme lotto-numre fra spil til spil. Et andet eksempel er
valg af lodnummer. I et klasselotteri er der mulighed for at
vælge sit eget nummer, men dette er også muligt i andre
spil.
Vurderingen af, om et lotteri er et klasselotteri, beror såle-
des på en samlet vurdering af de konkrete forhold, hvori de
nævnte elementer bl.a. indgår.
Til nr. 2
Der er ikke i dag fastsat regler om Spillemyndighedens
udveksling af oplysninger om aftalt spil (matchfixing).
Med bestemmelsen foreslås indført en hjemmel for Spille-
myndigheden til at udveksle nødvendige oplysninger i rela-
tion til forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil (matchfix-
ing) med andre danske og udenlandske myndigheder og en-
heder. Andre myndigheder og enheder kan f.eks. være uden-
landske myndigheder med ansvar for bekæmpelse af match-
fixing – eksempelvis udenlandske spillemyndigheder – samt
danske og udenlandske idrætshovedorganisationer. Som føl-
ge af Europarådets konvention skal der udpeges en national
platform, som er ansvarlig for koordineringen af kampen
mod matchfixing i de lande, som tilslutter sig konventionen.
Placeringen af et sekretariat for den nationale platform hører
under Kulturministeriets ressort, og der lovgives særskilt
herom. Den danske nationale platform og de tilsvarende
udenlandske nationale platforme er eksempler på andre
myndigheder og enheder, som Spillemyndigheden vil kunne
udveksle informationer med.
Nødvendige oplysninger, som Spillemyndigheden kan ud-
veksle i relation til forebyggelse og bekæmpelse af aftalt
spil med andre myndigheder og enheder, kan f.eks. være op-
lysninger, der i konkrete tilfælde bidrager til den pågælden-
de myndigheds/enheds risikovurdering af aftalt spil, men
kan også være oplysninger, hvor der er mistanke om aftalt
spil.
20
Til nr. 3
Den nuværende bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørel-
se for henholdsvis landbaserede væddemål og online vædde-
mål, hvorefter tilladelsesindehaverne ikke må tilbyde væd-
demål på sportsbegivenheder forbeholdt unge under 18 år.
Reglen skal begrænse risikoen for aftalt spil (matchfixing),
dvs. hvor resultatet er aftalt på forhånd. Væddemål, der ud-
bydes på ungdomssport, har stor risiko for matchfxing,
hvorfor det ikke er tilladt.
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om
forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil (matchfixing)
omfatter som hidtil muligheden for at kunne forbyde vædde-
mål på bestemte kategorier af begivenheder, men vil også
omfatte andre forebyggende, præventive og bevissikrende
tiltag. Det kan f.eks. være regler, der begrænser typer/udbud
af væddemål, fastsætter et maksimum for indsatser på for-
skellige typer væddemål og sikrer identifikation af spilleren
ved køb af væddemål og afhentning af gevinster. En måde at
sikre identifikation på kan være ved et krav om et personligt
spilkort i forbindelse med udbud af landbaserede væddemål.
Andre regler kan være regler, som Danmark vil være for-
pligtet til at have for at kunne efterleve forpligtelserne i
Europarådets konvention om bekæmpelse af manipulation af
idrætskonkurrencer (matchfixing), som Danmark underteg-
nede den 18. september 2014, eller som anbefales som følge
af konventionen. Dette kan f.eks. være suspendering af ud-
budte væddemål på baggrund af mistanke om matchfixing.
Nogle af de tiltag, som vil kunne blive fastsat med den fore-
slåede bemyndigelse, er der allerede hjemmel til i den gene-
relle bemyndigelsesbestemmelse (f.eks. indførelsen af et
spilkort), jf. § lov om spil 41, stk. 1, men for at sikre at alle
tiltag i forhold til forebyggende foranstaltninger mod aftalt
spil er omfattet, foreslås en ændring af bestemmelsen.
Regler om underretningspligt til Spillemyndigheden, her-
under regler om, at underretningen skal være affattet på
dansk eller engelsk samt ske i elektronisk form (digital kom-
munikation), skal sikre, at Spillemyndigheden får de nød-
vendige informationer i relation til at forebygge og bekæm-
pe matchfixing. Nødvendige informationer kan f.eks. være
en mistanke om matchfixing. Underretningspligten til Spil-
lemyndigheden vil være i forhold til de spiludbydere, som
Spillemyndigheden har meddelt en tilladelse.
Til nr. 4
Med ændringen udgår »bekæmpelse af hvidvask« af be-
stemmelsen og flyttes til den generelle bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 41, således at skatteministeren for alle spil
kan fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
8 for den generelle bemyndigelsesbestemmelse.
Til nr. 5
I dag er der som udgangspunkt ingen begrænsninger i for-
hold til, hvornår spillehaller med gevinstgivende spilleauto-
mater kan holde åbent. Det er efter de gældende regler kun
en ordensmæssigt begrundet anbefaling fra politiet, der kan
være til hinder for, at spillehaller med gevinstgivende spille-
automater kan holde åbent hele døgnet.
Det foreslås, at spillehaller med gevinstgivende spilleauto-
mater kan holde åbent dagligt mellem kl. 07.00 og kl. 24.00.
Som hidtil vil politiet på grund af ordensmæssige forhold
kunne indstille, at åbningstiden begrænses. Spillemyndighe-
den vil som hovedregel følge politiets anmodning om at be-
grænse åbningstiden for spillehallen og fastsætte dette som
et vilkår for tilladelsen til spillehallen.
En spillehal kan være indrettet som en del af f.eks. en ki-
osk, således at indgangen til spillehallen sker i kiosken. Of-
test er der ikke en dør eller lignende mellem kiosken og spil-
lehallen, og bemandingen af spillehallen sker ved disken,
hvor kioskens kunder betjenes, umiddelbart ved indgangen
til spillehallen. Kravet i lov om spil om bemanding er med
til at sikre, at unge under 18 år ikke indfinder sig i spillehal-
ler med gevinstgivende spilleautomater.
Henset til at bestyreren af spillehallen, eller eventuelt den
person som forestod bemandingen, som udgangspunkt kan
ifalde strafansvar, såfremt der konstateres unge under 18 år i
spillehallen, vurderes det ikke nødvendigt, at adgangen til
spillehallen skal være afspærret/lukket, eller at spilleauto-
materne skal være slukket i det tidsrum, hvor spillehallen ik-
ke må have åbent. Kravet om, at spillehallen kun kan holde
åbent dagligt mellem kl. 07.00 og 24.00, medfører, at spille-
re ikke må befinde sig i spillehallen uden for dette tidsrum
(uanset om der spilles på spilleautomaterne eller ej), og at
der ikke må være spilaktivitet på spilleautomaterne.
Såfremt en spiller befinder sig i spillehallen, eller der er
spilaktivitet på spilleautomaterne i det tidsrum, hvor spille-
hallen skal være lukket, betragtes det som en overtrædelse af
bestemmelsen.
At spillehaller kun kan holde åbent dagligt mellem kl.
07.00 og 24.00 betyder, at der uden for dette tidsrum ikke
må spilles på de gevinstgivende spilleautomater i spillehal-
lerne. Alle gevinstgivende spilleautomater skal, for at være
lovlige, være opkoblet til det centrale overvågningssystem.
Spillemyndigheden kan i overvågningssystemet trække for-
skellige data ud, herunder konstatere, om der er spillet på
spilleautomaterne i det tidsrum, hvor spillehallen skal være
lukket. Eventuelle overtrædelser kan således konstateres via
overvågningssystemet, foruden ved almindelige personlig
tilsyn af spilstedet af f.eks. Spillemyndigheden eller politiet
eller ved anmeldelse herom.
En overtrædelse vil kunne straffes efter § 59, stk. 5, nr. 1,
hvor en overtrædelse af § 23 i sin helhed er strafbelagt. Som
udgangspunkt er det bestyreren af spillehallen, eller eventu-
elt den person, som forestod bemandingen, der vil være
strafsubjektet ved en overtrædelse, såfremt bestyreren vare-
tager den daglige drift af spilstedet, og ikke tilladelsesinde-
haveren selv.
Til nr. 6
I den gældende § 38, stk. 1, bruges »ansættelsen« som
tidspunktet for, hvornår Spillemyndighedens godkendelse af
21
en bestyrer i en butik, der sælger lotterier og væddemål, skal
foreligge. Det foreslås, at tidspunktet ændres til »tiltrædel-
se«.
Den foreslåede ændring er således en præcisering af det
tidspunkt, hvorpå godkendelsen fra Spillemyndigheden skal
foreligge. Det tydeliggøres med ændringen, at Spillemyn-
dighedens godkendelse af bestyreren godt kan foreligge ef-
ter ansættelsen, så længe Spillemyndighedens godkendelse
foreligger, inden personen varetager erhvervet som bestyrer,
det vil sige tiltræder som bestyrer. Med andre ord må en per-
son ikke varetage hvervet/rollen som bestyrer af spilstedet,
før end Spillemyndighedens godkendelse foreligger.
Tilsvarende ændring er foreslået i lov for Grønland om
visse spil, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 1.
Til nr. 7
I § 41, der er lovens generelle bemyndigelsesbestemmel-
se, videreføres bestemmelsens oprindelige indhold i sin hel-
hed, men der foreslås enkelte tilføjelser. Tilføjelserne i stk. 1
omfatter beskyttelse af spillere og Spillemyndighedens
mærkningsordninger.
Bestemmelsen vil fortsat rumme beskyttelse af spillernes
penge, men anvendelsesområdet udvides med henblik på at
sikre udtrykkelig hjemmel til yderligere beskyttelse af spil-
lerne i overensstemmelse med lovens formål. Der kan ek-
sempelvis være tale om krav vedrørende garantier for endnu
ikke udløste gevinster og krav til tilladelsesindehaverne om
interne procedurer samt uddannelse af bestemte medarbejde-
re om ansvarligt spil.
Der foreslås indført en hjemmel til, at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af Spillemyn-
dighedens nuværende mærkningsordning, herunder regler
om obligatoriske anvendelse for alle eller bestemte spilom-
råder. Hjemlen omfatter ligeledes eventuelt fremtidige
mærkningsordninger fra Spillemyndigheden, som vurderes
at kunne bidrage til styrkelsen af forbrugerbeskyttelsen på
spilområdet.
Spiludbydere, som ikke må anvende mærket, men som al-
ligevel anvender mærket, vil kunne ifalde strafansvar efter
markedsføringslovens § 3 om vildledning.
Spillemyndigheden har en mærkningsordning i dag, som
skal hjælpe forbrugerne med nemt at genkende de spiludby-
dere, som har en tilladelse fra Spillemyndigheden til at ud-
byde spil i Danmark. Alle spiludbydere, der har en tilladelse
fra Spillemyndigheden, har i dag mulighed for at anvende
mærket i deres markedsføring, eksempelvis på hjemmesider,
i tv-reklamer og i annoncer. Mærket kan derfor anvendes af
virksomheder med en tilladelse til at udbyde væddemål og
onlinekasino, Danske Lotteri Spil A/S, Klasselotteriet A/S,
de landbaserede kasinoer og virksomheder med tilladelse til
at opstille og drive gevinstgivende spilleautomater. Ligele-
des kan foreninger og andre, som afholder almennyttige lot-
terier, anvende mærket, eksempelvis på skrabelodder og i
markedsføringsmateriale.
Spillemyndighedens mærkningsordning er ureguleret i
dag, og det er derfor op til spiludbyderne, om de ønsker at
bruge mærket. Spillemyndighedens erfaring er, at mærket
bruges og ønskes brugt af spiludbyderne, og at spillerne er
glade for mærket.
Spillemyndighedens mærkningsordning er med andre ord
et led i en styrket forbrugerbeskyttelse på spilområdet. En
forudsætning for brug af mærkningsordningen er dog, at der
er kendskab og tiltro til mærket blandt forbrugerne og på
markedet, både i forhold til hvem og under hvilke betingel-
ser et mærke kan anvendes. Der er derfor et behov for at
fastsætte nærmere regler om brugen af mærkningsordnin-
gen, herunder anvendelsen heraf i markedsføring, da der og-
så er konstateret uhensigtsmæssig anvendelse af det nuvæ-
rende mærke. Fastsættelse af nærmere regler om brugen af
mærket vil bidrage til at konsolidere det lovlige spilmarked.
Til nr. 8
Som nyt stk. 3 foreslås en hjemmel til skatteministeren til
at kunne fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme for al-
le spil.
Med bemyndigelsen får skatteministeren hjemmel til i en
bekendtgørelse at kunne fastsætte nærmere regler om, at un-
derretning om mistænkelige transaktioner, aktiviteter eller
henvendelser skal ske elektronisk gennem Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets under-
retningssystem. Bekendtgørelsen vil bl.a. kunne indeholde
bestemmelser om, hvordan underretningen skal foregå, hvil-
ke oplysninger, der skal indgå, samt hvilke krav der stilles
til de oplysninger, der skal følge med den elektroniske un-
derretning m.v. Med hjemlen kan der endvidere fastsættes
regler om, at underretningerne skal være affattet på dansk
eller engelsk.
Underretningspligten vedrører tilfælde, hvor der er mis-
tanke om, at en transaktion, aktivitet eller henvendelse har
eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af
terrorisme, og denne mistanke ikke kan afkræftes.
Baggrunden er, at det pr. 15. juni 2014 blev muligt at fore-
tage underretninger elektronisk til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet ved fremsendelse
af et XML-skema eller direkte på statsadvokaturens hjem-
meside, hvilket forenkler underretningsproceduren for de
virksomheder og personer, som er omfattet af loven.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet kan kun opnå den fulde effekt af digitaliserin-
gen, hvis en meget væsentlig del af underretningerne frem-
sendes elektronisk, og hvis alle oplysningerne afleveres på
en måde, så de kan anvendes umiddelbart i statsadvokatu-
rens it-system til registrering og behandling af oplysninger
til brug for efterforskning. Da der er tale om et område, hvor
teknologien udvikler sig hurtigt, foreslås det, at den nærme-
re regelfastsættelse for spilområdet sker på bekendtgørelses-
niveau, som det er tilfældet i forhold til de øvrige områder,
jf. hvidvaskloven.
I relation til hvidvaskloven trådte bekendtgørelse nr. 155
af 10. februar 2014 om underretninger m.v. til Statsadvoka-
ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i
22
kraft den 15. juni 2014. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a., at
underretninger om hvidvask af penge som udgangspunkt
skal ske digitalt, og underretningen skal ske på dansk eller
engelsk.
Med hjemlen vil skatteministeren udstede en tilsvarende
bekendtgørelse i forhold til spillelovgivningen.
Til nr. 9
Ændringen er en konsekvens af, at der foreslås en ny tilla-
delsestype i § 42, stk. 6.
Til nr. 10
Ophævelsen af § 42, stk. 4 er en konsekvens af den fore-
slåede § 42, stk. 8, jf. forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 11
Der er tale om en præcisering af, at gebyret i § 42, stk. 5
(der bliver stk. 4) på samme vis som de øvrige gebyrer i lo-
ven reguleres på baggrund af 2010-niveauet, som ved en fejl
ikke blev anført i forbindelse med indførelsen af bestemmel-
sen.
Til nr. 12
I stk. 5 foreslås en ny tilladelsestype, der er møntet på
væddemål af typen managerspil, da managerspil som spilty-
pe ikke passer til de to eksisterende tilladelsestyper i loven
for væddemål.
Managerspil har typisk en meget lav tilbagebetalingspro-
cent i forhold til de øvrige typer af væddemål og når derfor
hurtigt grænsen på 1 mio. kr. i bruttospilleindtægt, som gæl-
der for den 1-årige indtægtsbegrænsede tilladelsestype. Den
5-årige tilladelsestype er for omfattende i forhold til tilsyns-
krav og de administrative omkostninger forbundet hermed,
og risikoen for bl.a. hvidvask af penge og snyd med spille-
rnes penge vurderes at være meget lav ved managerspil.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny tilladelsestype af
maksimalt et års varighed. Tilladelsen kan kun udstedes til
udbud af væddemål af typen managerspil og baseres på spi-
lomsætningen i modsætning til de nuværende tilladelsesty-
per, der begge baseres på den afgiftspligtige spilleindtægt
(bruttospilleindtægten).
Det foreslås, at spilleomsætningen i tilladelsesperioden ik-
ke må overstige 5 mio. kr., og at tilbagebetalingsprocenten
(svarende til gevinstandelen i forhold til indskudssummen)
ikke må overstige 20 procent. Grænserne er foreslået for at
adskille tilladelsestypen, på samme vis som med den lignen-
de indtægtsbegrænsede tilladelse i § 42, stk. 5 (der bliver
stk. 4), fra den almindelige tilladelse til væddemål.
Et selskab vil kun kunne udbyde managerspil enten efter
den indtægtsbegrænsede tilladelse eller efter den foreslåede
omsætningsbegrænsede tilladelse. Et selskab vil således
godt kunne have en omsætningsbegrænset tilladelse til ma-
nagerspil og herudover også have en indtægtsbegrænset til-
ladelse til onlinekasino og en indtægtsbegrænset tilladelse til
væddemål, men hvor væddemål ikke udbydes som manager-
spil.
Ansøgnings- og tilsynsgebyret for den foreslåede tilladel-
sestype foreslås fastsat til 50.000 kr. i 2010-niveau
(52.400kr. i 2016-niveau), hvilket er det samme, som gælder
for den 1-årige indtægtsbegrænsede tilladelsestype. Den 5-
årige tilladelse til udbud af væddemål koster 250.000 kr. i
ansøgningsgebyr, og hertil kommer et årligt tilsynsgebyr af-
hængigt af spiludbyderens bruttospilleindtægt.
Det er hensigten, at de samlede årlige gebyrer for denne
omsætningsbegrænsede tilladelse, ligesom det er tilfældet
med den indtægtsbegrænsede tilladelse, jf. § 42, stk. 5 (der
bliver stk. 4) skal modsvare de faktiske omkostninger for
Spillemyndigheden ved behandling af ansøgninger, udsted-
else af tilladelser og tilsyn m.v.
Da gebyret er fastsat til at dække både behandling af an-
søgningen og det efterfølgende tilsyn, foreslås det, at halv-
delen af gebyret (25.000 kr. i 2010-niveau og 26.200 kr. i
2016-niveau) tilbagebetales, hvis der gives afslag på ansøg-
ningen.
Ansøgnings- og tilsynsgebyret samt det beløb, der tilbage-
betales ved afslag, reguleres efter § 20 i personskatteloven,
jf. lov om spil § 42.
Det foreslås i stk. 6, at ansøgeren i forbindelse med indgi-
velse af ansøgning om tilladelse til almennyttige lotterier
skal betale et ansøgningsgebyr til dækning af de omkostnin-
ger, som Spillemyndigheden har i forbindelse med behand-
ling af ansøgninger til almennyttige lotterier.
Den foreslåede gebyrskala er følgende:
Årlig lotterisalgssum Gebyr (2010-niveau)
Indtil 500.000 kr. 477 kr.
500.000 kr. og derover 3.820 kr.
Gebyrskalaen, som foreslået, vil i 2016-niveau være føl-
gende:
Årlig lotterisalgssum Gebyr (2016-niveau)
Indtil 500.000 kr. 500 kr.
500.000 kr. og derover 4.000 kr.
Omkostningerne til sagsbehandling i forbindelse med an-
søgning om almennyttige lotterier forventes generelt at være
væsentligt højere for foreninger m.v. med en samlet årlig
lotterisalgssum på over 0,5 mio. kr. Dette hænger bl.a. sam-
men med, at antallet af afholdte lotterier må forventes at væ-
re højere, jo højere den samlede lotterisalgssum er.
Det foreslås, at ansøgningsgebyret fastsættes til 477 kr.
(2010-niveau) for foreninger m.v., som ansøger om tilladel-
se til afholdelse af almennyttige lotteri med en lotterisalgs-
sum på op til 0,5 mio. kr. i tilladelsesperioden, og 3.820 kr.
(2010-niveau) for foreninger m.v. som ansøger om tilladelse
til afholdelse af almennyttige lotteri med en lotterisalgssum
23
på over 0,5 mio. kr. i tilladelsesperioden. Gebyret angives i
2010-niveau og skal reguleres efter § 20 i personskattelo-
ven, jf. lov om spil § 42. De regulerede beløb afrundes opad
til nærmeste kronebeløb.
Det er hensigten, at de samlede årlige gebyrer for almen-
nyttige lotterier skal modsvare de faktiske omkostninger for
Spillemyndigheden ved behandling af ansøgninger.
I stk. 7 foreslås en ny gebyrstruktur for landbaserede kasi-
noer. Den foreslåede gebyrskala er følgende:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr
(2010-niveau)
Under 10.000.000 kr. 143.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 286.500 kr.
20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 429.750 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 716.300 kr.
100.000.000 kr. og derover 1.193.800 kr.
Gebyrskalaen, som foreslået, vil i 2016-niveau være føl-
gende:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr
(2016-niveau)
Under 10.000.000 kr. 150.000 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 300.000 kr.
20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 450.000 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 750.000 kr.
100.000.000 kr. og derover 1.250.000 kr.
Gebyret angives i 2010-niveau og skal reguleres efter § 20
i personskatteloven, jf. lov om spil § 42.
Der er med bekendtgørelse nr. 63 af 26. januar 2015 om
ændring af bekendtgørelse om landbaserede kasinoer foreta-
get en ændring i forhold til kontrolformen for landbaserede
kasinoer. Med ændringsbekendtgørelsen ophæves kravet
om, at der skal være en uafhængig kontrollant ansat af Spil-
lemyndigheden til stedet i hele kasinoets åbningstid. Kon-
trollen skal i stedet foretages ud fra en væsentligheds- og ri-
sikovurdering svarende til kontrollen på de øvrige spilområ-
der. Omlægningen af kontrollen sker som led i en moderni-
sering af reglerne for landbaserede kasinoer. En ny bekendt-
gørelse om modernisering af reglerne forventes at blive
sendt i høring i 2015.
De syv landbaserede kasinoer har hidtil betalt et gebyr til
Spillemyndigheden, som har svaret til udgifterne til kontrol
af det enkelte kasino. Fremadrettet ændres gebyrbetalingen
til et årligt gebyr, det vil sige et omsætningsafhængigt ge-
byr, som følger det enkelte landbaserede kasinos realiserede
årlige spilleindtægt. Med den ændrede gebyrstruktur indfø-
res en gebyrtrappe for de landbaserede kasinoer, og gebyrer-
ne følger dermed strukturen for gebyrberegningen for væd-
demål og onlinekasino.
Det foreslås i stk. 8, at hvis den realiserede årlige spille-
indtægt eller lotterisalgssum bliver større eller mindre end
det i stk. 3, eller i de foreslåede stk. 6 eller 7 betalte gebyr,
og det medfører et niveauspring i gebyrstørrelsen, efterregu-
leres det allerede betalte gebyr, således at gebyret betales ud
fra den reelle årlige spilleindtægt eller lotterisalgssum. Re-
guleringen skal ske umiddelbart efter konstatering af, at
spilleindtægten eller lotterisalgssummen har oversteget eller
er under det oprindeligt betalte niveau. Tilbagebetaling af
for meget indbetalt årligt gebyr kan først ske efter kalende-
rårets udløb. Såfremt det landbaserede kasino ophører med
kasinodrift, sker der ingen regulering af gebyret.
Det er hensigten, at de samlede årlige gebyrer for landba-
serede kasinoer skal modsvare de faktiske omkostninger for
Spillemyndigheden ved behandling af ansøgninger, udsted-
else af tilladelser og tilsyn m.v.
Det foreslås i stk. 9 og 10, at gebyret for gevinstgivende
spilleautomater flyttes fra bekendtgørelsen over i loven. Ge-
byret på 573 kr. (600 kr. i 2016-niveau) er pr. opstillet ge-
vinstgivende spilleautomat pr. kalenderår. Gebyret skal be-
tales, når spilleautomaten opstilles, og hvis der foretages
konstruktive ændringer af spilleautomaten, som medfører, at
den skal synes. Hvis en gevinstgivende spilleautomat opstil-
les og tages i drift i løbet af kalenderåret, skal gebyret angi-
ves og betales senest ved udgangen af den følgende måned.
Gebyret reguleres efter § 20 i personskatteloven, jf. lov om
spil § 42. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb.
Det er hensigten, at de samlede årlige gebyrer for gevins-
tgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer med
alkoholbevilling skal modsvare de faktiske omkostninger for
Spillemyndigheden ved behandling af ansøgninger, udsted-
else af tilladelser og tilsyn m.v.
Til nr. 13
Der er med den foreslåede ændring i § 42, stk. 7, der bli-
ver til stk. 12, tale om en konsekvensændring som følge af
indsættelsen af flere gebyrer i § 42. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 12. Herudover foreslås det af hen-
syn til gebyrernes størrelse, at gebyrerne i stk. 6 og stk. 9 af-
rundes opad til nærmeste kronebeløb i stedet for til nærme-
ste kronebeløb, der kan deles med 100, som følger af per-
sonskattelovens § 20.
Til nr. 14
Med den foreslåede ændring får Spillemyndigheden mu-
lighed for at tilbagekalde en tilladelse, hvis der ikke angives
gebyrer efter lovens § 42, stk. 10. Det er kun gebyrer i rela-
tion til gevinstgivende spilleautomater, der skal angives,
hvorfor en hjemmel til at kunne tilbagekalde en tilladelse
ved manglende angivelse af gebyrer kun er relevant for den-
ne type spil.
24
Inden en tilladelse tilbagekaldes, skal Spillemyndigheden
meddele tilladelsesindehaveren, at manglende angivelse vil
medføre, at tilladelsen kan tilbagekaldes. Dermed får tilla-
delsesindehaveren en mulighed for inden for en frist at angi-
ve gebyret. Hvis en person eller selskab har flere spiltilladel-
ser, vil alle tilladelser eventuelt kunne tilbagekaldes på
grund af manglende angivelse af gebyret for et spilsted.
Tilladelsen eller tilladelserne kan kun tilbagekaldes, hvis
der groft eller gentagne gange ikke angives gebyrer. En grov
overtrædelse kan f.eks. være, hvis det konstateres, at det an-
tal gevinstgivende spilleautomater, der er angivet gebyrer
for, afviger væsentligt fra det reelle antal spilleautomater, og
der dermed er unddraget et større gebyrbeløb. Et andet ek-
sempel på en grov overtrædelse kan være, hvis en tilladel-
sesindehaver med flere tilladelser slet ikke angiver. Hvis der
flere gange i træk ikke angives gebyrer rettidigt, eller geby-
rangivelsen er forkert, vil det være en gentagen overtrædel-
se, der kan medføre en tilbagekaldelse af tilladelsen eller til-
ladelserne.
Til nr. 15
Ændringen er en konsekvens af tilføjelsen af forslagets §
1, nr. 14.
Til nr. 16 og 17
Der er med de foreslåede ændringer alene tale om konse-
kvensændringer som følge af indsættelsen af et nyt nr. 7 om
strafansvar for den, der varetager den daglige drift som be-
styrer uden at være godkendt af Spillemyndigheden. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 18.
Til nr. 18
Siden ikrafttrædelsen af lov om spil har Spillemyndighe-
den konstateret overtrædelser af lovens krav om, at den dag-
lige drift skal forestås af en af Spillemyndigheden godkendt
bestyrer. Der er blandt andet konstateret tilfælde, hvor per-
soner gennem længere tid har varetaget erhvervet som be-
styrer af et spilsted, uden at der er søgt Spillemyndigheden
om godkendelse. Lovens § 59, stk. 5, foreslås derfor ændret,
således at det bliver muligt at straffe de personer, som uden
Spillemyndighedens godkendelse, varetager den daglige
drift som bestyrer af et spilsted.
De personer, der inden lov om spils ikrafttræden var be-
styrer af en butik, hvor der udbydes lotteri eller væddemål,
og derfor ikke skulle godkendes af Spillemyndigheden, er
ikke at betragte som personer, der uden Spillemyndighedens
godkendelse varetager den daglige drift som bestyrer af et
spilsted.
Som for de øvrige overtrædelser af § 59, stk. 5, er tilreg-
nelseskravet, at handlingen skal være begået forsætligt eller
groft uagtsomt.
Til nr. 19
Det foreslås, at der som en ny § 60, stk. 2, indsættes hjem-
mel til at fastsætte straf i form af bøde eller fængsel i indtil 6
måneder for overtrædelse af de bestemmelser i de forskelli-
ge bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om spil,
som har til formål at forebygge eller bekæmpe hvidvask af
udbytte eller finansiering af terrorisme. F.eks. indeholder
bekendtgørelsen om landbaserede kasinoer og bekendtgørel-
sen om onlinekasino bestemmelser angående forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask m.v.
Hjemlen, til at fastsætte straf i form af bøde eller fængsel i
indtil 6 måneder, fastsættes således at det kan ske i forskrif-
ter udstedt i medfør af loven, idet forebyggelse og bekæm-
pelse af hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme i
relation til spil reguleres på bekendtgørelsesniveau. Det
skyldes blandt andet, at reglerne ikke gælder alle typer spil.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at strafbestemmelsen
fastsættes i de forskrifter, hvor området reguleres.
Fængsel indtil 6 måneder forudsættes alene at finde an-
vendelse for særligt grove eller omfattende forsætlige over-
trædelser i overensstemmelse med, hvad der i forvejen gæl-
der efter hvidvaskloven.
Den foreslåede straframme på indtil 6 måneders fængsel
er identisk med de gældende regler i hvidvaskloven. Formu-
leringen »den, der særligt groft eller omfattende forsætligt
overtræder« i bestemmelsen stammer ligeledes fra hvidvas-
kloven, hvor det dog er formuleret som »v]ed særlig grove
eller omfattende forsætlige overtrædelser af § …«.
Med hjemlen til at kunne fastsætte fængselstraf er der til-
tænkt en skærpelse af straffen for de forsætlige overtrædel-
ser, der betragtes som værende særlig grove eller omfatten-
de. Det tilsigtes, at det bødeniveau, der kendes fra hvidvas-
kloven, overføres til lov om spil og tilhørende bekendtgørel-
ser, således at de hensyn, der ligger bag strafudmålingen, er
ens.
For eksempel påtænkes den foreslåede hjemmel til at fast-
sætte fængselsstraf at omfatte særlig grove eller omfattende
forsætlige overtrædelser af reglerne om legitimationskrav,
pligten til underretning af Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet og krav om kundskab til
kunderne.
Det materielle indhold af bestemmelsen vil svare til regle-
rne i hvidvaskloven. Anvendelsesområdet for fastsættelse af
straf efter den foreslåede § 60, stk. 2, forudsættes således ik-
ke udvidet i forhold til reglerne i hvidvaskloven, hverken i
relation til tilregnelseskrav, strafferamme eller strafniveau.
Til nr. 20
Den foreslåede ændring er en ændring, som skal sikre en
ensartet sprogbrug i lov om spil. De øvrige bestemmelser i
lov om spil anvender således i forvejen betegnelsen »sæl-
ges« og ikke »udbydes«.
Til § 2
Til nr. 1
Lovens § 5 vedrører afgiftssatsen og beregningsmetoden
for varegevinster og kontante gevinster for udbydere af al-
mennyttige lotterier. Afgiftssatsen og beregningsmetoden er
i dag forskellig for de to gevinsttyper.
25
Det foreslås, at der fastsættes en ensartet afgiftssats og be-
regningsmetode for varegevinster og kontante gevinster i al-
mennyttige lotterier. Det foreslås således, at der skal betales
17,5 pct. i afgift af gevinstbeløb, der overstiger 200 kr., be-
regnet på baggrund af nettogevinsten. Angående bereg-
ningsgrundlaget henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.
Med forslaget forenkles reglerne, hvilket sikrer en mere
korrekt afgiftsbetaling end tilfældet er efter de nuværende
regler.
For udbydere af spil uden indsats, hvor der foreslås tilsva-
rende ændring, henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3.
Til nr. 2
Forslaget medfører en ophævelse af muligheden for, at en
spillehal med gevinstgivende spilleautomater kan få et ned-
slag i afgiften for udlodning af midler til velgørende formål i
Danmark eller i et EU- eller EØS-land.
Som følge af ophævelsen af § 13 finder reglerne om op-
sparede nedslag ikke anvendelse efter lovens ikrafttræden,
det vil sige, at udlodninger efter hidtidige regler skal være
foretaget i afgiftsperioder inden ikrafttrædelsen af ophævel-
sen.
Til nr. 3
Lovens § 15 vedrører afgiftssatsen og beregningsmetoden
for varegevinster og kontante gevinster for udbydere af spil
uden indsats.
Det foreslås, at der fastsættes en ensartet afgiftssats og be-
regningsmetode for varegevinster og kontante gevinster i
spil uden indsats. Det foreslås således, at der skal betales
17,5 pct. i afgift af gevinstbeløb, der overstige 200 kr., be-
regnet på baggrund af nettogevinsten. Angående bereg-
ningsgrundlaget henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.
Med forslaget forenkles reglerne, hvilket sikrer en mere
korrekt afgiftsbetaling, end tilfældet er efter de nuværende
regler.
For udbydere af almennyttige lotterier, hvor tilsvarende
ændring foreslås, henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.
Til nr. 4
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ensartet af-
giftssats og beregningsgrundlag for almennyttige lotterier og
spil uden indsats, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 3.
Til nr. 5
Den gældende § 26, stk. 3, fastsætter, at afgiften af en va-
regevinst skal beregnes på baggrund af gevinstens handels-
værdi ved salg til forbrugeren, eller med andre ord nettoge-
vinsten. Som konsekvens af forslaget om ens beregningsme-
tode for varegevinster og kontante gevinster i forbindelse
med almennyttige lotterier og spil uden indsats foreslås be-
stemmelsen udformet således, at når der skal betales en ge-
vinstafgift på 17,5 pct. af en kontant gevinst, skal afgiften
beregnes på grundlag af det udbetalte gevinstbeløb.
Til § 3
Til nr. 1
I den gældende § 12, stk. 1, bruges »ansættelsen« som
tidspunktet for, hvornår Spillemyndighedens godkendelse af
en bestyrer i en butik, der sælger lotterier og væddemål, skal
foreligge. Det foreslås, at tidspunktet ændres til »tiltrædel-
se«.
Den foreslåede ændring er således en præcisering af det
tidspunkt, hvorpå godkendelsen fra Spillemyndigheden skal
foreligge. Det præciseres med ændringen, at Spillemyndig-
hedens godkendelse af bestyreren godt kan foreligge efter
ansættelsen, så længe Spillemyndighedens godkendelse
foreligger, inden personen varetager erhvervet som bestyrer,
det vil sige tiltræder som bestyrer. Med andre ord må en per-
son ikke varetage hvervet/rollen som bestyrer af spilstedet,
før end Spillemyndighedens godkendelse foreligger.
Tilsvarende ændring er foreslået i lov om spil, jf. bemærk-
ningerne til § 1, nr. 6.
Til nr. 2
I § 19 videreføres bestemmelsens oprindelige indhold i sin
helhed, men der foreslås enkelte tilføjelser. Herudover fore-
slås bemyndigelsen i forhold til forebyggelse af hvidvask af
penge flyttet til et nyt stk. 2, jf. bemærkningerne til forsla-
gets § 3, nr. 3.
Tilføjelserne i stk. 1 omfatter beskyttelse af spillere og
Spillemyndighedens mærkningsordninger.
Bestemmelsen vil fortsat rumme beskyttelse af spillernes
penge, men anvendelsesområdet udvides med henblik på at
sikre udtrykkelig hjemmel til yderligere beskyttelse af spil-
lerne i overensstemmelse med lovens formål. Der kan ek-
sempelvis være tale om krav vedrørende garantier for endnu
ikke udløste gevinster og krav til tilladelsesindehaverne om
interne procedurer samt uddannelse af bestemte medarbejde-
re om ansvarligt spil.
Spillemyndigheden har en mærkningsordning, som skal
hjælpe forbrugerne med at genkende de spiludbydere, som
har en tilladelse fra Spillemyndigheden til at udbyde spil i
Grønland. Alle spiludbydere, der har en tilladelse fra Spille-
myndigheden, har i dag mulighed for at anvende mærket i
deres markedsføring, eksempelvis på hjemmesider, i tv-re-
klamer og i annoncer. Ud over virksomheder med en tilla-
delse til at udbyde væddemål og onlinekasino kan ligeledes
Danske Lotteri Spil A/S anvende mærket.
Spillemyndighedens erfaring er, at mærket bruges og øns-
kes brugt af spiludbyderne, og at spillerne er glade for mær-
ket.
Spillemyndighedens mærkningsordning er med andre ord
et led i en styrket forbrugerbeskyttelse på spilområdet. En
forudsætning for brug af mærkningsordningen er dog, at der
er kendskab og tiltro til mærket blandt forbrugerne og på
markedet, både i forhold til hvem og under hvilke betingel-
ser et mærke kan anvendes. Der er derfor et behov for at
fastsætte nærmere regler om brugen af mærkningsordnin-
gen, herunder anvendelsen heraf i markedsføring, da der og-
26
så er konstateret uhensigtsmæssig anvendelse af det nuvæ-
rende mærke. Fastsættelse af nærmere regler om brugen af
mærket vil bidrage til at konsolidere det lovlige spilmarked.
Der foreslås derfor indført en hjemmel til, at skattemini-
steren kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af Spil-
lemyndighedens nuværende mærkningsordning, herunder
regler om obligatoriske anvendelse for alle eller bestemte
spilområder. Hjemlen omfatter ligeledes eventuelt fremtidi-
ge mærkningsordninger fra Spillemyndigheden, som vurde-
res at kunne bidrage til styrkelsen af forbrugerbeskyttelsen
på spilområdet.
Tilsvarende ændring er foreslået i lov om spil, jf. bemærk-
ningerne til § 1, nr. 7, hvortil der henvises.
Til nr. 3
Som nyt stk. 2 foreslås en hjemmel til skatteministeren til
at fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme for alle
spil.
Tilsvarende ændring er foreslået i lov om spil, jf. bemærk-
ningerne til § 1, nr. 8. Den eneste forskel mellem disse to
bestemmelser er, at grønlandsk indgår som sprog, som un-
derretninger kan være affattet på.
Med bemyndigelsen får skatteministeren hjemmel til i en
bekendtgørelse at kunne fastsætte nærmere regler om, at un-
derretning om mistænkelige transaktioner, aktiviteter eller
henvendelser skal ske elektronisk gennem Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets under-
retningssystem. Bekendtgørelsen vil bl.a. kunne indeholde
bestemmelser om, hvordan underretningen skal foregå, hvil-
ke oplysninger, der skal indgå samt hvilke krav der stilles til
de oplysninger, der skal følge med den elektroniske under-
retning m.v. Med hjemlen kan der endvidere fastsættes reg-
ler om, at underretningerne skal være affattet på grønlandsk,
dansk eller engelsk. Dermed vil en grønlandsk spiludbyder
have mulighed for at underrette på grønlandsk.
Underretningspligten vedrører tilfælde, hvor der er mis-
tanke om, at en transaktion, aktivitet eller henvendelse har
eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af
terrorisme, og denne mistanke ikke kan afkræftes.
Baggrunden er, at det pr. 15. juni 2014 blev muligt at fore-
tage underretninger elektronisk til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet ved fremsendelse
af et XML-skema eller direkte på statsadvokaturens hjem-
meside, hvilket forenkler underretningsproceduren for de
virksomheder og personer, som er omfattet af loven.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet kan kun opnå den fulde effekt af digitaliserin-
gen, hvis en meget væsentlig del af underretningerne frem-
sendes elektronisk, og hvis alle oplysningerne afleveres på
en måde, så de kan anvendes umiddelbart i statsadvokatu-
rens it-system til registrering og behandling af oplysninger
til brug for efterforskning. Da der er tale om et område, hvor
teknologien udvikler sig hurtigt, foreslås det, at den nærme-
re regelfastsættelse for spilområdet sker på bekendtgørelses-
niveau, som det er tilfældet i forhold til de øvrige områder,
jf. hvidvaskloven.
I relation til hvidvaskloven trådte bekendtgørelsen om un-
derretning til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-
ternational Kriminalitet i kraft den 15. juni 2014. Bekendt-
gørelsen fastsætter bl.a., at underretninger om hvidvask af
penge som udgangspunkt skal ske digitalt, og underretnin-
gen skal ske på dansk eller engelsk.
Med hjemlen vil skatteministeren udstede en tilsvarende
bekendtgørelse i forhold til lov om spil (for Danmark) og
lov for Grønland om visse spil (for Grønland). Et udkast til
bekendtgørelse vil blive sendt i høring i Grønland inden ud-
stedelse.
Til nr. 4
I henhold til § 6 i lov for Grønland om visse spil kan Dan-
ske Spil A/S udbyde lotteri og væddemål på heste- og hun-
devæddeløb. I henhold til § 24 er udbuddet af lotteri afgifts-
belagt, og afgiften skal indbetales til den danske stat. Ved en
fejl er udbuddet af heste- og hundevæddemål imidlertid ikke
blevet afgiftsbelagt.
Det foreslås, at udbud af heste- og hundevæddemål i
Grønland afgiftspålægges som tilsvarende udbud i Dan-
mark, hvor der skal betales 11 pct. i afgift af bruttospilleind-
tægten. Af spillet i Danmark skal endvidere betales en til-
lægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospil-
leindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr. Da omsætningen af
spillet i Grønland ligger meget langt under denne grænse,
forslås det, at der ikke fastsættes en tillægsafgift for spillet i
Grønland.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om
at ændre afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino fra
ugen til kalendermåneden. Det vil som følge heraf kun være
afgiften for lotterier i Grønland, der skal angives og betales
sammen med tilsvarende lotterier udbudt i Danmark.
Til nr. 6
Efter lov for Grønland om visse spil § 37 kan klager over
afgørelser truffet af Spillemyndigheden påklages til Lands-
skatteretten. Det fremgår endvidere, at skatteforvaltningslo-
vens § 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager
over afgørelser truffet af Spillemyndigheden. Det indebærer,
at sådanne sager kan gøres til kontorsager og dermed afgø-
res af Landsskatterettens sekretariat.
Skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, er ophævet og er-
stattet af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf. lov nr.
649 af 12. juni 2013. Efter denne bestemmelse skal kontor-
sagerne afgøres af Skatteankestyrelsen, da sekretariatsbetj-
eningen af Landsskatteretten nu varetages af Skatteankesty-
relsen.
Som konsekvens heraf foreslås det, at klager over Spille-
myndighedens afgørelser kan afgøres af Landsskatteretten
eller Skatteankestyrelsen. Det foreslås endvidere, at skatte-
forvaltningslovens § 35 b, stk. 3, finder tilsvarende anven-
27
delse. Dette indebærer, klagerne skal afgøres af Landsskat-
teretten, medmindre det følger af regler udstedt i medfør af
skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, at kompetencen til at
afgøre klagen er hos Skatteankestyrelsen.
Til nr. 7
Lov for Grønland om visse spil indeholder i §§ 38-40 en
række regler om, hvorvidt en klage til Landsskatteretten har
opsættende virkning eller ej. I alle tilfælde bestemmes det
samtidig, at Landsskatteretten kan træffe afgørelse om, at
klager, som efter lovens udgangspunkt har opsættende virk-
ning, ikke skal have opsættende virkning, eller at klager,
som efter lovens udgangspunkt ikke har opsættende virk-
ning, skal have opsættende virkning.
Til nr. 8
Som følge af den foreslåede ændring i § 3, nr. 7, foreslås
det, at Skatteankestyrelsen får en tilsvarende kompetence i
de sager, hvor kompetencen til at træffe afgørelse i sagen
ligger hos denne.
Efter stk. 2, 3. pkt., i lov for Grønland om visse spil i både
§ 38 og § 40, kan Landsskatterettens afgørelser om, at kla-
ger skal eller ikke skal have opsættende virkning, træffes af
retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Lands-
skatteretten.
Det foreslås for det første, at angivelsen af, at retspræsi-
denten kan træffe afgørelsen, udgår af bestemmelsen. Dette
er en konsekvens af, at titlen »retspræsident« i Landsskatte-
retten er afskaffet.
Som følge af, at sekretariatsbetjeningen af Landsskatteret-
ten er overtaget af Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 4 a, stk. 2, foreslås det for det andet, at afgø-
relsen, i stedet for at kunne træffes af en kontorchef i Lands-
skatteretten, skal kunne træffes af en kontorchef i Skattean-
kestyrelsen. Da afgørelsen foretages på Landsskatterettens
vegne, foreslås det dog, at en kontorchef i Skatteankestyrel-
sen alene kan træffe afgørelsen efter bemyndigelse fra den
ledende retsformand i Landsskatteretten.
Til nr. 9
Efter § 41 i lov for Grønland om visse spil er der en frist
på 3 måneder for at indbringe afgørelser truffet af Spille-
myndigheden eller Landsskatteretten for domstolene. Det
foreslås, at der skal gælde samme frist for at indbringe de af-
gørelser for domstolene, som Skatteankestyrelsen træffer ef-
ter ændringen foreslået i lovforslagets § 3, nr. 6.
Det foreslås endvidere at nyaffatte § 41. Bestemmelsen
kan give anledning til tvivl, og derfor foreslås ordlyden
ændret, så indholdet af bestemmelsen fremstår mere klart.
Bortset fra den ovennævnte ændring vedrørende indbringel-
se af afgørelser truffet af Skatteankestyrelsen til domstolene
er der ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden med den
foreslåede nyaffattelse.
Til nr. 10 og 11
Der er tale om konsekvensændringer på baggrund af ind-
sættelsen af en ny § 45, stk. 1, nr. 9. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 12.
Til nr. 12
Siden ikrafttrædelsen af lov om spil har Spillemyndighe-
den konstateret overtrædelser af lovens krav om, at den dag-
lige drift skal forestås af en af Spillemyndigheden godkendt
bestyrer. Der er blandt andet konstateret tilfælde, hvor per-
soner gennem længere tid har varetaget erhvervet som be-
styrer af et spilsted, uden at der er søgt Spillemyndigheden
om godkendelse. Lovens § 45, stk. 1, foreslås, som det er
også er tilfældet for lov om spil § 59, stk. 5, derfor ændret,
således at det bliver ansvarspådragende for de personer, som
uden Spillemyndighedens godkendelse varetager den dag-
lige drift som bestyrer af et spilsted.
Som for de øvrige overtrædelser af § 45, stk. 1, er tilreg-
nelseskravet, at handlingen skal være begået forsætligt eller
groft uagtsomt.
Til nr. 13
Det foreslås, at der som § 46, stk. 2, indsættes hjemmel til
at fastsætte bødeansvar eller foranstaltninger efter kriminal-
lov for Grønland for overtrædelse af de bestemmelser i de
forskellige bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov
for Grønland om visse spil, som har til formål at forebygge
eller bekæmpe hvidvask af udbytte eller finansiering af ter-
rorisme. F.eks. indeholder bekendtgørelsen om onlinekasino
bestemmelser angående forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask m.v.
Forskellen mellem denne bestemmelse og den tilsvarende
foreslåede bestemmelse i lov om spil (forslagets § 1, nr. 18)
er alene, at der efter bestemmelsen i lov om spil kan idøm-
mes indtil 6 måneders fængsel, mens der efter bestemmelsen
i lov for Grønland om visse spil kan idømmes foranstaltnin-
ger efter kriminallov for Grønland.
Hjemlen til at fastsætte bødeansvar eller foranstaltninger
efter kriminallov for Grønland, fastsættes således at det kan
ske i forskrifter udstedt i medfør af loven, idet forebyggelse
og bekæmpelse af hvidvask af udbytte eller finansiering af
terrorisme i relation til spil reguleres på bekendtgørelsesni-
veau. Det skyldes blandt andet, at reglerne ikke gælder alle
typer spil. Det vurderes mest hensigtsmæssigt at hjemlen
fastsættes i de forskrifter, hvor området reguleres.
Foranstaltninger efter kriminallov for Grønland forudsæt-
tes alene at finde anvendelse for særligt grove eller omfat-
tende forsætlige overtrædelser i overensstemmelse med,
hvad der i forvejen gælder efter hvidvaskloven, hvor straf-
rammen dog er indtil 6 måneders fængsel og hvad der fore-
slås i forhold til lov om spil, jf. forslagets § 1, nr. 19.
Hvidvaskloven finder ikke direkte anvendelse for Grøn-
land, men det vurderes imidlertid at være væsentligt at sikre
ensartet regulering i Grønland og Danmark på dette område.
Formuleringen »den, der særligt groft eller omfattende
forsætligt overtræder« i bestemmelsen stammer ligeledes fra
28
hvidvaskloven, hvor det dog er formuleret som »[v]ed sær-
lig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af § …«.
Med hjemlen til at kunne fastsætte foranstaltninger efter
kriminallov for Grønland er der tiltænkt en skærpelse af an-
svaret for de forsætlige overtrædelser, der betragtes som væ-
rende særlig grove eller omfattende. Det tilsigtes at det bø-
deniveau, der kendes fra hvidvaskloven, overføres til lov for
Grønland om visse spil og tilhørende bekendtgørelser (og til
lov om spil og tilhørende bekendtgørelser), således at de
hensyn, der ligger bag bødeansvar, er ens.
For eksempel påtænkes den foreslåede hjemmel til at fast-
sætte foranstaltninger efter kriminallov for Grønland at om-
fatte særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser
af reglerne om legitimationskrav, pligten til underretning af
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet og krav om kundskab til kunderne.
Det materielle indhold af udmøntningen af denne bestem-
melse vil svare til reglerne i hvidvaskloven. Anvendelses-
området for lov for Grønland om visse spil § 46, stk. 2, for-
udsættes således ikke udvidet i forhold til reglerne i hvid-
vaskloven, hverken i relation til tilregnelseskrav, foranstalt-
ninger efter kriminallov for Grønland eller bødeniveau.
Til § 4
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for lov
om offentligt hasardspil i turneringsform ved bekendtgørelse
nr. 299 af 5. april 2011 om ændring i forretningernes forde-
ling mellem ministrene blev overført fra Justitsministeriet til
Skatteministeriet.
Til nr. 2
Ændringerne er konsekvenser af forslaget om, at der kan
afvikles to turneringer pr. dag.
Til nr. 3
Det foreslås, at antallet af deltagende spillere sænkes fra
10 til 8 deltagere. Bestemmelsen skal fortsat forstås således,
at der skal være mindst 8 spillere, der deltager i spillet fra
begyndelsen af den offentlige hasardspilsturnering. Turne-
ringen må således efter den foreslåede ændring ikke gen-
nemføres, hvis ikke mindst 8 spillere deltager i spillet fra
begyndelsen.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for lov
om offentligt hasardspil i turneringsform ved bekendtgørelse
nr. 299 af 5. april 2011 om ændring i forretningernes forde-
ling mellem ministrene blev overført fra Justitsministeriet til
Skatteministeriet.
Til nr. 5
Med forslaget om, at der kan afvikles to turneringer pr.
dag, ændres alene antallet af turneringer fra de nuværende
fem om ugen til to turneringer pr. dag.
Forslaget ændrer ikke øvrige regler, f.eks. om betalings-
måden, afviklingen af turneringerne, og at der skal udfærdi-
ges et regnskab for den enkelte turnering. Forslaget ændrer
endvidere ikke på kravet om, at deltageren senest skal til-
melde sig en turnering ved turneringens påbegyndelse. Så-
fremt der afholdes to turneringer samme dag og samtidigt, er
det således ikke muligt at købe sig ind i den senest påbe-
gyndte turnering, efter denne er begyndt.
Af forslaget i § 4, nr. 10, følger, at såfremt der afvikles
mere end en turnering pr. dag, må betalingen for disse til-
sammen ikke overstige 400 kr. Der henvises til bemærknin-
gerne til forslagets § 4, nr. 10.
Til nr. 6
Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for lov
om offentligt hasardspil i turneringsform ved bekendtgørelse
nr. 299 af 5. april 2011 om ændring i forretningernes forde-
ling mellem ministrene blev overført fra Justitsministeriet til
Skatteministeriet.
Til nr. 7 og 8
Ændringerne er konsekvenser af forslaget om, at der kan
afvikles to turneringer pr. dag.
Til nr. 9
Med forslaget forhøjes det beløb, som de deltagende spil-
lere maksimalt må opkræves for deltagelse i en offentlig ha-
sardspilsturnering, fra 300 kr. til 400 kr. Beløbet må ikke
overstige 400 kr. pr. dag, men vil som hidtil kunne ansættes
til et mindre beløb.
Til nr. 10
Med forslaget om, at der kan afvikles mere end en turne-
ring pr. dag, og at de kan afvikles sideløbende, foreslås det,
at såfremt der afvikles mere end en turnering pr. dag, må be-
talingen for deltagelse i disse tilsammen ikke overstige
grænsen for en enkelt turnering, nemlig 400 kr. Grænsen for
deltagerbetaling er oprindeligt indført for at sikre lovens in-
tention om, at der kun spilles om mindre beløb i pokerklub-
berne, og at deltagernes økonomiske risiko ved turneringer-
ne begrænses.
Grænsen på 400 kr. vil betyde, at hvis deltagerbetalingen
er 400 kr. for den første turnering, kan der ikke afvikles en
anden turnering den dag. Hvis der f.eks. i den første turne-
ring er en deltagerbetaling på 300 kr., vil der i den anden
turnering den dag kunne være en maksimal deltagerbetaling
på 100 kr.
Til nr. 11
Ændringen er en konsekvens af forslaget om at tillade, at
sponsorpræmier kan tilføres turneringspuljen, jf. forslagets §
4, nr. 15.
Til nr. 12
Med forslaget forhøjes den øvre grænse for, hvor mange
penge, i form af spillernes betalinger for deltagelse, der må
29
indgå i turneringspuljen, fra 15.000 kr. til 20.000 kr. Med
forhøjelsen vil der højst kunne deltage 50 spillere i en of-
fentlig hasardspilsturnering, hvor betalingen for deltagelse
er fastsat til det maksimale beløb, 400 kr. pr. spiller. Er beta-
lingen pr. spiller mindre end 400 kr., vil der kunne deltage
flere spillere i turneringen.
Foruden spillernes betalinger for deltagelse, som højst må
resultere i en turneringspulje på 20.000, vil sponsorpræmier
kunne tilføres turneringspuljen. Med forslaget om at tillade,
at sponsorpræmier kan tilføres turneringspuljen, jf. forsla-
gets § 4, nr. 15, vil turneringspuljen samlet set kunne have
en maksimal værdi på 25.000 kr.
Til nr. 13
Der er med den foreslåede ændring alene tale om en kon-
sekvensændring som følge af forslaget i § 4, nr. 12.
Til nr. 14
Med forslaget foreslås antallet af tilladelser til at afvikle et
offentligt hasardspil i turneringsform, hvor turneringspuljen
overstiger 20.000 kr., hævet fra to til fire.
Spillemyndigheden vurderer, om betingelserne for at med-
dele en tilladelse er opfyldt. Det er ikke hensigten med for-
slaget at ændre på betingelserne eller den praksis, der er ud-
viklet for, hvornår en tilladelse til at afvikle et offentligt ha-
sardspil i turneringsform med en turneringspulje på over
20.000 kr. kan meddeles.
I overensstemmelse hermed giver bestemmelsen ikke
hjemmel til at give bevilling til at afholde offentligt hasard-
spil i turneringsform til personer, selskaber eller foreninger,
der kun ønsker at afvikle en særlig stor turnering. For at få
den tredje og fjerde tilladelse skal der som ved de to (første)
tilladelser lægges vægt på, om ansøgeren regelmæssigt har
afviklet almindelige turneringer over en længere periode.
Med dette krav tilgodeses de klubber, som har særlig stor
aktivitet og et stort foreningsliv, og ikke de klubber, som
reelt kun ønsker at afholde de store turneringer, hvor turne-
ringspuljen overstiger de maksimale 20.000 kr.
Til nr. 15
Der foreslås, at det skal være muligt at tilføre den enkelte
turneringspulje en eller flere sponsorerede præmier, hvor
værdien tilsammen ikke må overstige 5.000 kr. Den sponso-
rerede præmie kan enten bestå af en pengepræmie eller en
varepræmie. Såfremt der er tale om en vare, skal varens
værdi opgøres til markedsværdien.
Af forslaget følger, at såfremt der afvikles mere end en
turnering pr. dag, må værdien af den eller de sponsorerede
præmier tilsammen ikke overstige 5.000 kr. Den eller de
sponsorerede præmier kan således indgå i én af turneringer-
ne eller deles mellem de to turneringer, som må afholdes om
dagen, jf. forslagets § 4, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der fastsættes
en grænse for, hvor stort et beløb der kan tilføres turnerings-
puljen i form af sponsorerede præmier. Dermed fastholdes
en øvre grænse for den samlede værdi, der må indgå i turne-
ringspuljen. Loftet for spillernes betalinger for deltagelse,
der indgår i turneringspuljen, og som foreslås hævet til mak-
simalt 20.000 kr., samt sponsorerede præmier for højst
5.000 kr., medfører, at turneringspuljen samlet ikke må
overstige en værdi af 25.000 kr.
Sponsorpræmier kan med bestemmelsen tilføres de enkel-
te hasardspilsturneringer og de foreslåede ranglisteturne-
ringsfinaler.
Desuden foreslås, at personer med tilknytning til den virk-
somhed, som sponsorerer en præmie, eller den person, som
sponsorerer en præmie, ikke må deltage i den turnering,
hvor de sponsorerede præmier tilføres.
Til nr. 16
Med forslaget kan sponsorpræmier ikke indgå i den andel,
der må anvendes til dækning af de umiddelbare omkostnin-
ger til afviklingen af turneringen. Dette gælde både i forhold
til turneringer, hvor turneringspuljen maksimalt må være
20.000 kr., og turneringer, hvor turneringspuljen må oversti-
ge 20.000 kr., fordi der er opnået dispensation hertil.
Til nr. 17
Med forslaget vil det være tilladt at overføre indtil fem
pct., dog maksimalt 500 kr., fra en pulje fra offentlige ha-
sardspilsturneringer til en senere ranglisteturneringsfinale.
Ved en rangliste og en ranglisteturneringsfinale forstås, at
der over en nærmere angivet periode spilles et antal offentli-
ge hasardspilsturneringer, hvori der gives point til de delta-
gende spillere alt efter, hvor godt de klarer sig i turneringer-
ne. Pointene vil fremgå af en rangliste, som vil blive ajour-
ført løbende. Et eksempel herpå kan være, at den, som vin-
der en turnering, tildeles 10 point, nr. 2 tildeles 8 point, nr. 3
tildeles 6 point og så fremdeles. Et andet eksempel er, at der
tildeles point efter antal vundne kroner i turneringerne.
De almindelige regler, der gælder for afvikling af en of-
fentlig hasardspilsturnering, gælder for både turneringerne
og for ranglisteturneringsfinalerne. Det vil således være mu-
ligt at tilføre ranglistepuljen sponsorpræmier i form af vare-
gevinster eller pengepræmier, ligesom ranglisteturnerings-
puljen ikke må overstige det maksimale for turneringspul-
jens størrelse (20.000 kr.), medmindre der forinden er an-
søgt om tilladelse hertil. Tilladelse efter reglerne i § 18 i lo-
ven kan meddeles, hvis betingelserne herfor er opfyldte.
Det er ikke hensigten at regulere pointgivningen eller
pointsystemet. Dette vil være op til den pågældende poker-
klub. Reglerne for pointsystemet m.v. skal være oplyst til
spillerne, før den første offentlige hasardspilsturnering, som
er pointgivende til ranglisten, afvikles. Ligeledes skal det
være tydeligt for spillerne, om turneringen er en almindelig
turnering eller en turnering, som kvalificerer til ranglisten,
og hvor en del af turneringspuljen overføres til en rangliste-
turneringsfinale.
Når den sidste turnering, som er pointgivende/tæller med i
ranglisten, er afviklet, vil et antal spillere, der fremgår af
ranglisten, have kvalificeret sig til at spille med i en rangli-
steturneringsfinale. Det kan f.eks. være de 10 bedst placere-
30
de spillere på ranglisten, som går videre til finalen. Poker-
klubberne bestemmer selv, hvor mange der går videre til fi-
nalen, men reglen herom skal være oplyst før første turne-
ring.
En plads i ranglisteturneringsfinalen er personlig og kan
ikke overdrages til andre, uanset hvad årsagerne hertil måtte
være. Med andre ord er pointene, der optjenes i ranglistetur-
neringerne, personlige.
En tilladelse til en ranglisteturnering kan gives i forhold til
en bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turnerings-
form og kan ikke gives på tværs af flere bevillinger. Med
andre ord skal turneringerne og ranglisteturneringsfinalen
holdes inden for den enkelte bevilling, hvilket vil sige inden
for samme pokerklub og på det nærmere angivne sted, hvor-
til der er udstedt en bevilling.
En ranglisteturnering skal være offentlig, og deltagelse må
ikke betinges af f.eks. medlemskab af den pågældende po-
kerklub eller andet.
Overtrædelse af reglerne for offentlige hasardspilsturne-
ringer, herunder ranglisteturneringsfinaler, er efter lovens §
26 strafbelagte.
Til nr. 18
Med forslaget skal der fremgå en opgørelse af sponsor-
præmiernes markedsværdi af regnskabet, og regnskabet skal
indeholde identitetsoplysninger om sponsoren. Er sponsoren
en fysisk person, skal regnskabet indeholde navn, adresse og
fødselsdato. Er sponsoreren en juridisk person, skal regnska-
bet indeholde navn, adresse og cvr-nummer på den juridiske
person.
Til nr. 19
Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges skattemini-
steren til at udstede regler om turneringerne og afvikling af
disse. Der kan eksempelvis fastsættes nærmere betingelser
for udvidelse af turneringspuljen (tilladelse til dispensations-
turneringer) og regler om ranglisteturneringsfinaler, herun-
der særlige krav i relation til frister for indlevering af regn-
skab.
Skatteministeren kan desuden udstede regler, der skal
medvirke til at sikre, at spil bliver udbudt på en rimelig, an-
svarlig og gennemsigtig måde. Formålet er primært at sikre,
at spillerne beskyttes, herunder eksempelvis ved selvudeluk-
kelsesmuligheder.
Spillemyndigheden har en mærkningsordning, som skal
hjælpe forbrugerne med nemt at genkende de spiludbydere,
som har en tilladelse fra Spillemyndigheden til at udbyde
spil.
Spillemyndighedens erfaring er, at mærket bruges og øns-
kes brugt, og at spillerne er glade for mærket.
Spillemyndighedens mærkningsordning anses med andre
ord som et led i en styrket forbrugerbeskyttelse på spilområ-
det. En forudsætning for brug af mærkningsordningen er
dog, at der er kendskab og tiltro til mærket blandt forbruger-
ne og på markedet, både i forhold til hvem og under hvilke
betingelser et mærke kan anvendes. Der er derfor et behov
for at fastsætte nærmere regler om brugen af mærkningsord-
ningen, herunder anvendelsen heraf i markedsføring, da der
også er konstateret uhensigtsmæssig anvendelse af det nu-
værende mærke. Fastsættelse af nærmere regler om brugen
af mærket vil bidrage til at konsolidere det lovlige spilmar-
ked.
Der foreslås derfor indført en hjemmel til, at skattemini-
steren kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af Spil-
lemyndighedens nuværende mærkningsordning, herunder
regler om obligatoriske anvendelse for alle eller bestemte
spilområder. Hjemlen omfatter ligeledes eventuelt fremtidi-
ge mærkningsordninger fra Spillemyndigheden, som vurde-
res at kunne bidrage til styrkelsen af forbrugerbeskyttelsen
på spilområdet.
Pokerklubber, som ikke må anvende mærket, men som al-
ligevel anvender mærket, vil kunne ifalde strafansvar efter
markedsføringslovens § 3 om vildledning.
Tilsvarende ændring er foreslået i lov om spil, jf. bemærk-
ningerne til § 1, nr. 7, samt i lov for Grønland om visse spil,
jf. bemærkningerne til § 3, nr. 2.
Til nr. 20
Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for lov
om offentligt hasardspil i turneringsform ved bekendtgørelse
nr. 299 af 5. april 2011 om ændring i forretningernes forde-
ling mellem ministrene blev overført fra Justitsministeriet til
Skatteministeriet.
Til nr. 21
Med forslaget bliver en overtrædelse af bestemmelsen om
sponsorpræmier strafbart, herunder fastsættelsen af værdien
af sponsorpræmien m.m., hvor der som udgangspunkt kan
idømmes en bødestraf. Som for de øvrige overtrædelser op-
listet i spillelovens § 26, stk. 1, er tilregnelseskravet, at
handlingen skal være begået forsætligt eller groft uagtsomt.
Til § 5
Til nr. 1
Ophævelse af ligningslovens 8 C er en konsekvens af op-
hævelsen af muligheden for nedslag i afgift, jf. forslaget i §
2, nr. 2.
Til § 6
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af ligningslo-
vens § 8 C.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2016.
Det følger af aftalen om ændring af spillelovgivningen
(fra december 2014), at ophævelsen af muligheden for ned-
slag i afgiften i forbindelse med udlodninger fra spillehaller
31
med gevinstgivende spilleautomater skal træde i kraft den 1.
januar 2016.
Det foreslås i stk. 2, at præciseringen af, at almennyttige
lotterier kan afvikles som klasselotteri, træder i kraft den 1.
juli 2016. Der tages herved hensyn til, at der kan være alle-
rede tilrettelagte og udbudte lotterier med elementer af klas-
selotteri, som foreningerne skal have mulighed for at afvik-
le.
Det følger af aftalen om ændring af spillelovgivningen
(fra december 2014), at natlukning af spillehaller med ge-
vinstgivende spilleautomater skal træde i kraft den 1. januar
2016. I forbindelse med aftalens indgåelse var det forventet,
at lovforslaget blev vedtaget i Folketingets samling
2014/2015, og at spillerhallerne dermed ville have et halvt
år til at indrette sig. Henset til, at lovforslaget nu tidligst kan
vedtages i Folketinget ultimo 2015, og spillehallerne skal
have mulighed for at indrette sig efter kravet, foreslås det, at
natlukning af spillehaller med gevinstgivende spilleautoma-
ter skal træde i kraft den 1. juli 2016.
Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren kan fastsætte
ikrafttrædelsestidspunktet for gebyrbestemmelserne, der
flyttes fra bekendtgørelserne om henholdsvis landbaseret ka-
sino og gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og re-
staurationer, og som foreslås indført i forhold til almennytti-
ge lotterier. Dette skyldes, at de forskellige gebyrer skal træ-
de i kraft på forskellige tidspunkter, som afhænger af ikraft-
trædelsen af bekendtgørelserne for de pågældende områder.
Endvidere skyldes det, at den nye gebyrskala for landbaseret
kasino ikke kan træde i kraft før den indledte dialog med
EU-Kommissionen omkring gebyret for tilsynet er afsluttet.
Det foreslås i stk. 4, at det ensartede beregningsgrundlag
træder i kraft den 1. februar 2016 af hensyn til, at der skal
nås at gennemføres tilpasninger af it-systemer hos SKAT,
som er nødvendige for, at der kan angives og betales afgifter
i overensstemmelse med det nye beregningsgrundlag.
Det foreslås i stk. 5, at det ensartede beregningsgrundlag
først får virkning for gevinster udbetalt i afgiftsperioder fra
den 1. februar 2016.
Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets ændringer vedrørende
klagestrukturen får virkning for alle klager og anmodninger
om genoptagelse, når klagen eller anmodningen indgives
den 1. januar 2016 eller senere.
For så vidt angår klager og anmodninger om genoptagel-
se, som er indgivet senest den 31. december 2016, foreslås
det, at disse klager og genoptagelsesanmodninger overgår til
det foreslåede nye klagesystem, hvis der ikke senest den 31.
december 2016 er truffet afgørelse vedrørende sagen i
Landsskatteretten. De pågældende klager vil således skulle
visiteres af Skatteankestyrelsen efter skatteforvaltningsloven
§ 35 b, og genoptagelse vil skulle ske efter reglerne i skatte-
forvaltningslovens § 35 g.
32
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil, som ændret
ved § 51 i lov nr. 223 af 22. marts 2011, § 9 i lov
nr. 277 af 27. marts 2012 og § 11 i lov nr. 649 af
12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 10. Der kan gives tilladelse til lotteri, der alene
afholdes til fordel for velgørenhed eller andre al-
mennyttige formål. Almennyttige lotterier må ikke
afholdes til fordel for politiske formål.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
hvilke kriterier almennyttige lotterier skal opfylde,
for at de kan gives tilladelse, eller hvilke kriterier
almennyttige lotterier skal opfylde for at være til-
ladte uden forudgående ansøgning. Skatteministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes
lotterierne skal afvikles.
1. I § 10 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Der kan ikke efter stk. 1 og 2 gives tilla-
delse til at udbyde klasselotteri.«
§ 11. Der kan gives tilladelse til udbud af væd-
demål.
Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gan-
gen.
Stk. 3. Der kan ikke med en tilladelse efter stk. 1
udbydes væddemål på heste- og hundevæddeløb,
kapflyvning med duer og resultatet af lotterier el-
ler andre tilfældigt frembragte hændelser bortset
fra landbaserede væddemål på resultatet af elek-
tronisk simulerede sportsbegivenheder.
2. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Spillemyndigheden kan udveksle oplys-
ninger om aftalt spil med andre danske og uden-
landske myndigheder og enheder.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at der ikke kan udbydes væddemål på bestemte
kategorier af begivenheder.
3. § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om
forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil samt
underretningspligt for tilladelsesindehavere til
spillemyndigheden, herunder regler om, at under-
retningen skal være affattet på dansk eller engelsk,
samt at underretningen skal ske i elektronisk form
(digital kommunikation).«
§ 17. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for landbaserede kasinoers benyttelse af
spillemærker, adgangskrav, entré og åbningstid,
sikkerhedsmæssige forhold, personalet, årsregn-
4. I § 17 ændres »revision,« til: »revision samt«,
og »og bekæmpelse af hvidvask« udgår.
33
skab og revision, tilsyn med kasinoets spil og be-
kæmpelse af hvidvask.
§ 23. Spillehaller skal være bemandet i hele åb-
ningstiden.
Stk. 2. Bemandingen skal forestås af tilladelses-
indehaveren, bestyreren eller en af tilladelsesinde-
haveren eller bestyreren ansat person, der er til
stede i spillehallen eller i et tilstødende lokale,
hvorfra der er direkte adgang til spillehallen.
5. I § 23 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Spillehaller kan holde åbent dagligt mellem kl.
07.00 og 24.00.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 38. Bestyreren, jf. § 37, skal forud for ansæt-
telsen godkendes af spillemyndigheden. Det er en
betingelse for at opnå godkendelse, at bestyreren
opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 1, 2 og 4.
Stk. 2-4. ---
6. I § 38, stk. 1, 1. pkt., ændres »ansættelsen« til:
»sin tiltrædelse«.
§ 41. Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om spillene og afviklingen af disse, herunder reg-
ler om indsatser og gevinst i spillene, tilbagebeta-
lingsprocenter, kontrolforanstaltninger, der er nød-
vendige for lovens gennemførelse, godkendelse og
placering af teknisk udstyr, der anvendes til afvik-
ling af spil, informationsforpligtelser, registrering
af spillere, opbevaring af data, foranstaltninger til
beskyttelse af spillernes penge, krav til klagesags-
behandling, tilladelsesindehaverens personales
deltagelse i spil og nærmere regler om betalings-
formidling af indsatser og gevinster til og fra en
ulovlig spiludbyder.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler med
henblik på opfyldelse eller anvendelse af Det
Europæiske Fællesskabs retsakter om forhold om-
fattet af denne lov.
7. I § 41, stk. 1, ændres »Skatteministeren fastsæt-
ter nærmere« til: »Skatteministeren kan fastsætte«,
»beskyttelse af spillernes penge,« ændres til: »be-
skyttelse af spillerne,« og »og nærmere regler om«
ændres til: », spillemyndighedens mærkningsord-
ninger, herunder at de kan gøres obligatoriske,
og«.
8. I § 41 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme. Ministeren
kan endvidere efter forhandling med justitsmini-
steren fastsætte regler for tilladelsesindehavere om
underretningspligt til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet om mis-
tænkelige transaktioner, aktiviteter eller henven-
delser, herunder regler om, at underretningen skal
være affattet på dansk eller engelsk, samt at un-
derretningen skal ske i elektronisk form (digital
kommunikation).«
34
§ 42. For indgivelse af ansøgning om tilladelse
til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino,
jf. § 18, skal ansøgeren betale et gebyr på 250.000
kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog
stk. 5. Gebyret skal betales senest samtidig med
indgivelse af ansøgningen.
Stk. 2-3. ---
9. I § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 5« til:
»jf. dog stk. 5 og 6«.
Stk. 4. Hvis den realiserede spilleindtægt oversti-
ger det grundlag, der er betalt gebyr for i henhold
til stk. 3, opkræves et beløb svarende til forskellen
mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr,
der skal betales. Gebyret skal betales senest 1 må-
ned efter opkrævning. Er den realiserede spilleind-
tægt for et kalenderår lavere end grundlaget for
det betalte gebyr i medfør af stk. 3, tilbagebetales
et beløb svarende til forskellen mellem det betalte
gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales.
10. § 42, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5. For tilladelser af maksimalt 1 års varig-
hed udstedt til udbud af væddemål eller onlineka-
sino, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke
må overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på
50.000 kr. til spillemyndigheden til dækning af de
samlede omkostninger ved behandling af ansøg-
ningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilla-
delsesindehaveren.
11. I § 42, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres »50.000 kr.« til: »50.000 kr. (2010-ni-
veau)«.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om
betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger
og udstedelse af tilladelse og årlige gebyrer til
dækning af omkostninger forbundet med admini-
stration af tilladelser, tilsyn med tilladelsesindeha-
vere og overvågning af spillemarkedet med hen-
blik på at forhindre, at der udbydes, arrangeres el-
ler formidles deltagelse i spil her i landet uden til-
ladelse efter denne lov.
Stk. 7. ---
12. I § 42 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 4,
som nye stykker:
»Stk. 5. For tilladelser af maksimalt 1 års varig-
hed udstedt til udbud af væddemål, hvor spilleom-
sætningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og til-
bagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct.,
betales et gebyr på 50.000 kr. til spillemyndighe-
den til dækning af de samlede omkostninger ved
behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse
og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Hvis ansøg-
ningen afvises, tilbagebetales 25.000 kr. til ansø-
ger.
Stk. 6. For indgivelse af ansøgning om tilladelse
til almennyttige lotterier, jf. § 10, skal ansøgeren
betale et gebyr. Gebyret skal betales senest samti-
dig med indgivelse af ansøgning efter følgende
skala:
Årlig lotterisalgssum Gebyr (2010-niveau)
Indtil 500.000 kr. 77 kr.
500.000 kr. og derover 3.820 kr.
35
Stk. 7. For tilladelser udstedt til oprettelse og
drift af landbaserede kasinoer betales et årligt ge-
byr afhængigt af kalenderårets afgiftspligtige spil-
leindtægt, jf. lov om afgifter af spil § 10, til spille-
myndigheden. Gebyret skal betales, senest 1 må-
ned efter at tilladelsen træder i kraft, efter følgen-
de skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)
Under 10.000.000 kr. 143.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 286.500 kr.
20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 429.750 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 716.300 kr.
100.000.000 kr. og derover 1.193.800 kr.
Stk. 8. Hvis den realiserede spilleindtægt oversti-
ger det grundlag, der er betalt gebyr for i henhold
til stk. 3, 7 og 8, opkræves et beløb svarende til
forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske
gebyr, der skal betales. Gebyret skal betales senest
1 måned efter opkrævning. Er den realiserede spil-
leindtægt for et kalenderår lavere end grundlaget
for det betalte gebyr i medfør af stk. 3, 7 og 8, til-
bagebetales et beløb svarende til forskellen mel-
lem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der
skal betales.
Stk. 9. For tilladelser til opstilling og drift af ge-
vinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, beta-
les et gebyr på 573 kr. (2010-niveau) pr. spille-
automat for et kalenderår. Gebyret skal angives og
betales senest ved udgangen af januar måned i det
pågældende kalenderår. Skal en gevinstgivende
spilleautomat synes som følge af foretagne æn-
dringer af spilleautomaten, anses spilleautomaten
for nyopstillet.
Stk. 10. For en gevinstgivende spilleautomat, der
opstilles og tages i drift i løbet af kalenderåret,
skal tilladelsesindehaveren, jf. § 19, stk. 1, angive
og betale gebyret, jf. stk. 10, senest ved udgangen
af den følgende måned.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 11 og 12.
13. I § 42, stk. 7, der bliver stk. 13, ændres »stk.
1-3 og 5« til: »stk. 1-3, 5-8 og 10« og som 2. pkt.
indsættes:
»Gebyrerne i stk. 7 og 10 afrundes opad til nær-
meste kronebeløb.«
36
§ 44. ---
1)-4) ---
5)-8) ---
14. I § 44, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer:
»5) groft eller gentagne gange ikke angiver ge-
byrer efter § 42, stk. 9 og 10,«.
Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.
§ 51. ---
Stk. 2. Klager over spillemyndighedens afgørel-
ser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af
spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 4-8, og § 44, stk. 2, har ik-
ke opsættende virkning. Landsskatteretten eller
skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage
opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder
taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træf-
fes af en retsformand eller en kontorchef i skatte-
ankeforvaltningen efter bemyndigelse fra Lands-
skatterettens ledende retsformand.
15. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 1, nr.
4-8« til: »§ 44, stk. 1, nr. 4-9«.
§ 59. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der for-
sætligt eller groft uagtsomt
1)-4) ---
5) i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagel-
se i et spil, der har tilladelse efter denne lov, uden
tilladelsesindehaverens godkendelse eller
16. I § 59, stk. 5, nr. 5, ændres »godkendelse el-
ler« til: »godkendelse,«.
6) søger erhverv ved spil, der ikke har tilladelse. 17. I § 59, stk. 5, nr. 6, ændres »tilladelse.« til:
»tilladelse eller«.
18. I § 59, stk. 5, indsættes som nr. 7:
»7) varetager den daglige drift efter § 37, som
bestyrer uden at være godkendt af spillemyndighe-
den.«
§ 60. I forskrifter, der udstedes i medfør af lo-
ven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestem-
melser i forskrifterne.
19. I § 60 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I medfør af forskrifter om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og fi-
nansiering af terrorisme, der udstedes i medfør af
loven, kan der fastsættes straf i form af bøde eller
fængsel indtil 6 måneder for den, der særligt groft
eller omfattende forsætligt overtræder forskrifter-
ne.«
§ 72. --- 20. I § 72, stk. 2, ændres »udbydes« til: »sælges«.
37
Stk. 2. Personer, der inden lovens ikrafttræden er
bestyrer af en butik, hvor der udbydes lotteri eller
væddemål, skal ikke søge om godkendelse.
Stk. 3. ---
§ 2
I lov nr. 698 af 25. juni 2010 om afgifter af spil,
som ændret ved § 53 i lov nr. 223 af 22. marts
2011, foretages følgende ændringer:
§ 5. Indehavere af tilladelse til udbud af almen-
nyttige lotterier efter § 10, stk. 1, i lov om spil og
den, som udbyder almennyttige lotterier efter reg-
ler fastsat i medfør af § 10, stk. 2, i lov om spil,
skal betale følgende afgift:
1) 15 pct. af kontante gevinster beregnet af den
del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.
2) 17,5 pct. af andre gevinster beregnet af den
del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr.
1. § 5 affattes således:
Ȥ 5. Udbydere af almennyttige lotterier udbudt
efter § 10 i lov om spil skal af gevinster betale en
afgift på 17,5 pct. beregnet af den del af gevin-
stens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger
200 kr.«
§ 13. Hvis indehaveren af en tilladelse til en
spillehal udlodder midler til velgørende formål her
i landet eller i et EU- eller EØS-land, gives der et
nedslag på 95 pct. i den del af afgiften, der over-
stiger 31 pct. af bruttospilleindtægten, jf. § 12, stk.
3.
Stk. 2. Ved velgørende formål i stk. 1 forstås:
1) Velgørende og almennyttige foreninger m.v.,
der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, eller
med formål, som kan omfattes af momslovens §
13, stk. 1, nr. 17.
2) Kulturelle arrangementer på friluftsscener og
i koncertsale med musik og sang, teater med pan-
tomime- og børneforestillinger og pige- og dren-
gegarder i store forlystelsesparker.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte nedslag i afgiften op-
gøres for hver enkelt spillehal på tidspunktet for
udlodning og opgøres for hver afgiftsperiode.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan der for afgiftsperioder,
hvor en spillehal ikke har foretaget udlodning eller
ikke har foretaget tilstrækkelig udlodning til at ud-
nytte muligheden for nedslag efter stk. 1 fuldt ud,
ske overførsel af uudnyttede nedslag til efterføl-
gende afgiftsperioder, dog højst tre afgiftsperioder
2. § 13 ophæves.
38
efter udløbet af det regnskabsår, hvori muligheden
er opstået.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om betingelserne for udlodning af midler og
afgiftsnedslaget.
§ 15. Der skal af gevinster vundet i spil, der i
henhold til § 3, stk. 2, i lov om spil kan udbydes
uden tilladelse eller anmeldelse til spillemyndig-
heden, og som må anses for offentlige, betales føl-
gende afgift:
1) 15 pct. af kontante gevinster beregnet af den
del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.
2) 17,5 pct. af andre gevinster beregnet af den
del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr.
3. § 15 affattes således:
Ȥ 15. Der skal af gevinster vundet i spil, der i
henhold til § 3, stk. 2, i lov om spil kan udbydes
uden tilladelse eller anmeldelse til spillemyndig-
heden, og som må anses for offentlige, betales en
afgift på 17,5 pct. beregnet af den del af gevin-
stens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger
200 kr.«
§ 26. Personer og selskaber m.v. (juridiske per-
soner), der udbyder spil, hvoraf der skal betales
gevinstafgift, skal indeholde afgiften af kontante
gevinster ved udbetaling. Ved udbetalingen af ge-
vinster til spillerne afrundes det udregnede afgifts-
beløb nedad til nærmeste hele krone.
Stk. 2. ---
4. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »betales gevinstaf-
gift,« til: »betales gevinstafgift på 15 pct., jf. §§ 2,
3 og 17,«.
Stk. 3. Afgiften af varegevinster beregnes på
grundlag af gevinstens handelsværdi ved salg til
forbrugere.
Stk. 4. ---
5. § 26, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Personer og selskaber m.v. (juridiske
personer), der udbyder spil, hvoraf der skal betales
gevinstafgift på 17,5 pct., jf. §§ 5, 14 og 15, skal
beregne afgiften på grundlag af det udbetalte ge-
vinstbeløb eller, hvis der er tale om en varege-
vinst, gevinstens handelsværdi ved salg til forbru-
gere.«
§ 3
I lov nr. 223 af 22. marts 2011 for Grønland om
visse spil foretages følgende ændringer:
§ 12. Den daglige drift af butikker, hvor der sæl-
ges lotteri eller væddemål, jf. §§ 6-8, skal forestås
af tilladelsesindehaveren selv eller af en bestyrer.
Bestyreren skal forud for ansættelsen godkendes
af spillemyndigheden. Det er en betingelse for at
opnå godkendelse, at bestyreren opfylder betingel-
serne i § 8, stk. 4, nr. 1, 2 og 4.
Stk. 2-5. ---
1. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »ansættelsen« til:
»sin tiltrædelse«.
39
§ 19. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at der ikke kan udbydes væddemål på bestemte
kategorier af begivenheder, samt nærmere regler
om spillene og afvikling af disse, herunder regler
om indsatser og gevinster i spillene, tilbagebeta-
lingsprocenter, kontrolforanstaltninger, der er nød-
vendige for lovens gennemførelse, godkendelse og
placering af teknisk udstyr, der anvendes til afvik-
ling af spil, informationsforpligtelser, registrering
af spillerne, opbevaring af data, foranstaltninger til
beskyttelse af spillernes penge, krav til klagesags-
behandling, tilladelsesindehaverens personales
deltagelse i spil og nærmere regler om betalings-
formidling af indsatser og gevinster til og fra en
ulovlig spiludbyder samt forebyggelse af hvidvask
af penge.
2. I § 19 ændres »beskyttelse af spillernes penge,«
til: »beskyttelse af spillerne,«, »og nærmere regler
om« ændres til: », spillemyndighedens mærk-
ningsordninger, herunder at de kan gøres obligato-
riske, og«, og »samt forebyggelse af hvidvask af
penge« udgår.
3. I § 19 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme. Ministeren
kan endvidere efter forhandling med justitsmini-
steren fastsætte regler for tilladelsesindehavere om
underretningspligt til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet om mis-
tænkelige transaktioner, aktiviteter eller henven-
delser, herunder regler om, at underretningen skal
være affattet på grønlandsk, dansk eller engelsk,
samt at underretningen skal ske i elektronisk form
(digital kommunikation).«
§ 24. --- 4. Efter § 24 indsættes:
»§ 24 a. Indehaveren af tilladelse efter § 6 til ud-
bud af væddemål på heste- og hundevæddeløb
skal betale en afgift til den danske stat på 11 pct.
af bruttospilleindtægten.«
§ 28. ---
Stk. 2. Afgiften skal angives og indbetales senest
5 dage efter afgiftsperiodens udløb. Falder den se-
neste angivelses- og indbetalingsdag på en hellig-
dag, skal angivelse og indbetaling ske førstkom-
mende hverdag. Skal en spiludbyder, der er af-
giftspligtig efter denne lov, angive og indbetale af-
gift af tilsvarende lotterier, væddemål og spil i on-
linekasino udbudt i Danmark, skal afgiften efter
5. § 28, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Skal indehaveren af tilladelsen til udbud af lotte-
rier i Grønland, jf. § 6, angive og indbetale afgift
af tilsvarende lotterier udbudt i Danmark, skal af-
giften efter denne lov angives og indbetales sam-
men med afgiften for lotterierne udbudt i Dan-
mark.«
40
denne lov angives og indbetales sammen med af-
giften for spillet udbudt i Danmark.
§ 37. Klager over afgørelser truffet af spillemyn-
digheden kan påklages til Landsskatteretten. Skat-
teforvaltningslovens § 13, stk. 3, finder tilsvaren-
de anvendelse på klager over afgørelser truffet af
spillemyndigheden.
6. § 37 affattes således:
»§ 37. Klager over afgørelser truffet af spille-
myndigheden afgøres af Landsskatteretten eller
skatteankeforvaltningen. Skatteforvaltningslovens
§ 35 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«
§ 38. Klager over spillemyndighedens afgørelser
om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil,
jf. § 10, stk. 2, nr. 1, 4 og 5, har opsættende virk-
ning, medmindre Landsskatteretten bestemmer an-
det.
7. I § 38, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 39 og § 40, stk.
1, og stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Landsskatte-
retten«: »eller skatteankeforvaltningen«.
Stk. 2. Klager over andre af spillemyndighedens
afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til ud-
bud af spil end nævnt i stk. 1 har ikke opsættende
virkning. Landskatteretten kan dog tillægge en
klage opsættende virkning, hvis særlige omstæn-
digheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse
kan træffes af retspræsidenten, en retsformand el-
ler en kontorchef i Landsskatteretten.
8. I § 38, stk. 2, 3. pkt., og § 40, stk. 2, 3. pkt., æn-
dres »retspræsidenten, en retsformand eller en
kontorchef i Landsskatteretten« til: »en retsfor-
mand eller en kontorchef i skatteankeforvaltnin-
gen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens le-
dende retsformand«.
§ 41. Afgørelser truffet af spillemyndigheden el-
ler Landsskatteretten kan ikke indbringes for dom-
stolene, senere end 3 måneder efter at afgørelsen
er truffet. Finder indbringelse ikke sted inden for
tidsfristen, er afgørelsen endelig.
9. § 41 affattes således:
»§ 41. Afgørelser truffet af spillemyndigheden,
skatteankeforvaltningen og Landsskatteretten kan
indbringes for domstolene, senest 3 måneder efter
at afgørelse er truffet. Finder indbringelse ikke
sted inden for tidsfristen, er den pågældende myn-
digheds afgørelse endelig.«
§ 45. Bøde idømmes den, som forsætligt eller
groft uagtsomt
1) ---
2)---6)
7) søger erhverv ved spil, der ikke har tilladelse,
eller
10. I § 45, stk. 1, nr. 7, ændres »tilladelse, eller«
til: »tilladelse,«.
8) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrol-
len.
Stk. 2. ---
11. I § 45, stk. 1, nr. 8, ændres »afgiftskontrollen.«
til: »afgiftskontrollen eller«.
12. I § 45, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) varetager den daglige drift efter § 12, stk. 1,
som bestyrer uden at være godkendt af spillemyn-
digheden.«
41
§ 46. --- 13. I § 46 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I medfør af forskrifter om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og fi-
nansiering af terrorisme, der udstedes i medfør af
loven, kan der idømmes bøde eller foranstaltnin-
ger efter kriminallov for Grønland for den, der
særligt groft eller omfattende forsætligt overtræ-
der bestemmelserne.«
§ 4
I lov nr. 1504 af 27. december 2009 om offent-
ligt hasardspil i turneringsform, som ændret ved §
12 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 10 i lov nr. 277
af 27. marts 2012 og § 8 i lov nr. 649 af 12. juni
2013, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling
med skatteministeren fastsætte regler om, at andre
hasardspil end poker kan afvikles som offentligt
hasardspil i turneringsform efter reglerne i denne
lov. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om
fravigelse af § 4 og § 5, stk. 1.
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »Justitsministeren
kan efter forhandling med skatteministeren fast-
sætte« til: »Skatteministeren kan fastsætte«.
§ 2. De deltagende spillere i en offentlig hasard-
spilsturnering skal være fyldt 18 år.
§ 3. Kun personer, der er fyldt 18 år, må i øvrigt
gives adgang til de lokaler, hvori en offentlig ha-
sardspilsturnering finder sted.
2. I §§ 2, 3 og 4 og § 5, stk. 1 og 2, ændres »en
offentlig hasardspilsturnering« til: »offentlige ha-
sardspilsturneringer«.
§ 4. Der skal være mindst 10 deltagende spillere
i en offentlig hasardspilsturnering.
3. I § 4 ændres »10 deltagende« til: »8 deltagen-
de«.
§ 5. Der må ikke finde andet kortspil sted i de
lokaler, hvori en offentlig hasardspilsturnering fin-
der sted.
Stk. 2. Der må ikke anvendes spilleteknisk ud-
styr i forbindelse med en offentlig hasardspilstur-
nering.
§ 6. Den myndighed, som justitsministeren be-
myndiger dertil (tilsynsmyndigheden), kan med-
dele bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i
turneringsform.
4. I § 6, stk. 1, ændres »justitsministeren« til:
»skatteministeren«.
42
Stk. 2. En bevilling til at afvikle offentligt ha-
sardspil i turneringsform meddeles for et nærmere
angivet sted, på hvilket der må afvikles et nærme-
re fastsat antal turneringer, dog højst fem turnerin-
ger om ugen.
Stk. 3. ---
5. I § 6, stk. 2, ændres »fem turneringer om ugen.«
til: »to turneringer pr. dag.«
§ 11. Justitsministeren kan fastsætte regler om
betaling for behandling af ansøgninger om bevil-
ling til at afvikle offentligt hasardspil i turnerings-
form.
6. I § 11 ændres »Justitsministeren« til: »Skatte-
ministeren«.
§ 12. En offentlig hasardspilsturnering skal af-
vikles under ledelse af en person, et selskab eller
en forening (den ansvarlige bevillingshaver), der
skal have bevilling til at afvikle offentligt hasard-
spil i turneringsform på det sted, hvor den offentli-
ge hasardspilsturnering afvikles, jf. §§ 6-8.
7. I § 12, stk. 1, ændres »En offentlig hasardspils-
turnering« til: »Offentlige hasardspilsturneringer«.
Stk. 2. Det påhviler den ansvarlige bevillingsha-
ver at sikre, at den offentlige hasardspilsturnering
gennemføres lovligt.
8. I § 12, stk. 2, tre steder i § 16, og ét sted i § 20,
stk. 2, ændres »den offentlige hasardspilsturne-
ring« til: »offentlige hasardspilsturneringer«.
§ 16. ---
Stk. 2. Den ansvarlige bevillingshaver eller, hvis
der er tale om et selskab eller en forening, repræ-
sentanten herfor må ikke beskæftige sig med andet
end afviklingen af den offentlige hasardspilsturne-
ring, så længe der spilles, og må ikke deltage som
spiller i den offentlige hasardspilsturnering.
§ 20. ---
Stk. 2. Betalinger til dækning af umiddelbare
omkostninger i forbindelse med afvikling af den
offentlige hasardspilsturnering kan foretages kon-
tant.
Stk. 3. ---
§ 17. Som betaling for deltagelse i en offentlig
hasardspilsturnering må opkræves ét samlet beløb
fra hver af de deltagende spillere. Dette beløb må
ikke overstige 300 kr. for en enkelt offentlig ha-
sardspilsturnering.
Stk. 2-4. ---
9. I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »300 kr.« til: »400
kr.«
10. I § 17, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Såfremt der afvikles mere end en turnering pr.
dag, må betalingen for disse tilsammen ikke over-
stige 400 kr.«
43
§ 18. Spillernes betalinger for deltagelse i en of-
fentlig hasardspilsturnering udgør turneringspul-
jen. Der må ikke indgå andre midler i turnerings-
puljen end spillerenes betalinger for deltagelse.
11. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »deltagelse.« til:
»deltagelse, jf. dog stk. 4.«
Stk. 2. Turneringspuljen for en enkelt offentlig
hasardspilsturnering må ikke overstige 15.000 kr.,
jf. dog stk. 3.
12. I § 18, stk. 2, ændres: »15.000 kr.« til: »20.000
kr.,« og »stk. 3.« ændres til: »stk. 3 og 4.«
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan tilsynsmyndigheden i
helt særlige tilfælde meddele tilladelse til, at tur-
neringspuljen overstiger 15.000 kr. En sådan tilla-
delse må dog højst meddeles to gange årligt for
hver bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i
turneringsform.
13. I § 18, stk. 3, 1. pkt., ændres: »15.000 kr.« til:
»20.000 kr.«
14. I § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »to gange« til:
»fire gange«.
15. I § 18 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uanset stk. 1 og 2 kan der indgå spon-
sorpræmier i turneringspuljen. Den samlede mar-
kedsværdi af sponsorpræmierne må ikke overstige
5.000 kr. i en enkelt offentlig hasardspilsturnering.
Såfremt der afvikles mere end en turnering pr.
dag, må den eller de sponsorerede præmier tilsam-
men ikke overstige 5.000 kr. En sponsor må ikke
deltage som spiller i, eller beskæftige sig med af-
viklingen af, den turnering, hvori sponsorpræmien
indgår.«
§ 19. ---
Stk. 3. Uanset stk. 1 må der udredes højst en
fjerdedel af turneringspuljen til dækning af umid-
delbare omkostninger i forbindelse med afvikling
af den offentlige hasardspilsturnering. Der må dog
ikke af turneringspuljen udredes vederlag el. lign.
til den ansvarlige bevillingshaver.
16. I § 19, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»I beregningen efter 1. pkt. må sponsorpræmier
ikke indgå.«
17. I § 19 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Indtil 5 pct., dog maksimalt 500 kr., fra
turneringspuljen, jf. stk. 1, kan overføres til en
ranglisteturneringsfinale. Kvalifikationen til rang-
listeturneringsfinalen skal foregå over mindst ti
turneringer samt mindst fire uger, og finalen skal
afholdes senest tre måneder efter første kvalifika-
tionsturnering.«
§ 21. ---
Stk. 2. I regnskabet skal hver enkelt betaling til
og fra turneringspuljen dokumenteres med angi-
velse af beløbets størrelse og dato for betalingen.
18. § 21, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis der indgår sponsorpræmier i turnerings-
puljen, skal opgørelsen af præmiernes markeds-
værdi fremgå af regnskabet, og regnskabet skal in-
44
Ved kontooverførsel skal det fremgå af regnska-
bet, hvilken konto der er overført til eller fra. Hvis
der er foretaget kontant betaling, skal der til regn-
skabet sikres bilag, som dokumenterer betalingen.
Stk. 3. ---
deholde identitetsoplysninger om sponsoren. Er
sponsoren en fysisk person, skal regnskabet inde-
holde navn, adresse og fødselsdato. Er sponsoren
en juridisk person, skal regnskabet indeholde
navn, adresse og cvr-nummer.«
§ 22. --- 19. Efter § 22 indsættes i kapitel 4:
»§ 22 a. Skatteministeren kan fastsætte regler
om turneringerne og afviklingen af disse, herunder
regler for udformning og indlevering af regnska-
ber, kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for
lovens gennemførelse, informationsforpligtelser,
samt spillemyndighedens mærkningsordninger,
herunder at de kan gøres obligatoriske.«
§ 25. Justitsministeren kan efter forhandling
med vedkommende minister bemyndige en stats-
lig myndighed under denne minister til at udøve
de beføjelser, der efter loven er tillagt tilsynsmyn-
digheden.
20. § 25 affattes således:
Ȥ 25. Den myndighed, som er bemyndiget efter
§ 6, stk. 1, udøver de beføjelser, der efter loven er
tillagt tilsynsmyndigheden.«
§ 26. Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
forsætligt eller groft uagtsomt som ansvarlig be-
villingshaver afvikler offentligt hasardspil i turne-
ringsform uden at sikre, at bestemmelserne i §§
2-5 og 12-14, § 15, stk. 1 og 2, §§ 16 og 17, § 18,
stk. 1 og 2, § 19, § 20, stk. 1, og §§ 21 og 22 over-
holdes.
Stk. 2. ---
21. I § 26, stk. 1, ændres: »§ 18, stk. 1 og 2,« til:
»§ 18, stk. 1, 2 og 4,«.
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af
7. september 2015, som ændret ved lov nr. 997 af
30. august 2015, foretages følgende ændring:
§ 8 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst kan fradrages udlodninger efter § 13, stk. 1,
i lov om afgifter af spil.
1. § 8 C ophæves.
§ 6
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
382 af 8. april 2013, som ændret ved § 9, i lov nr.
433 af 16. maj 2012, § 8 i lov nr. 1174 af 5. no-
45
vember 2014 og § 5 i lov nr. 1286 af 9. december
2014, foretages følgende ændring:
§ 3. ---
Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige ind-
komst fradrages
1) ---
2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8,
stk. 1, 8 B, 8 C, 8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, 14 F og
30 A, og overført indkomst efter kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirk-
somhed,
3) – 12) ---
1. I § 3, stk. 2, nr. 2, udgår »8 C,«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016,
jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 5, træder i kraft den 1. juli
2016.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 9, 10 og 12-15.
Stk. 4. § 2, nr. 1, 3, 4 og 5, og § 3, nr. 5, træder i
kraft den 1. februar 2016.
Stk. 5. § 2, nr. 1, 3 og 5, har virkning for gevin-
ster udbetalt i afgiftsperioder fra den 1. februar
2016.
Stk. 6. § 3, nr. 6-9, har virkning for klager og an-
modninger om genoptagelse, som indgives efter
lovens ikrafttræden, eller som er indgivet tidligere,
og hvorom Landsskatteretten før denne dato end-
nu ikke har truffet afgørelse.
46