Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA9178

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L22/20151_L22_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2015)
    Justitsministeren (Søren Pind):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
    Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af
    retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en
    domsdatabase, m.v.)
    (Lovforslag nr. L 22).
    Formålet med lovforslaget er at effektivisere behandlin-
    gen af sager i den borgerlige retspleje ved at sikre en bedre
    ressourceudnyttelse samtidig med, at parterne og øvrige ak-
    tører i sagerne oplever en bedre service. Herudover skaber
    lovforslaget mere åbenhed og øget indsigt i domstolenes af-
    gørelser.
    Med lovforslaget indføres for det første hjemmel til at
    stille krav om, at retten og parterne i borgerlige retssager
    gradvist fra begyndelsen af 2016 skal anvende et digitalt
    sagsbehandlingssystem (en sagsportal på internettet) ved an-
    læggelse og behandling af disse retssager. Forslaget indebæ-
    rer, at papirbilag og brevpost i borgerlige retssager udfases
    fra 2016.
    Der skal tages hensyn til parter i borgerlige retssager,
    som for eksempel ikke har mulighed for at tilegne sig it-
    kompetencer, samt parter med særlige behov, herunder
    ældre, udviklingshæmmede, demente og socialt udsatte samt
    udenlandske borgere og virksomheder i Danmark og perso-
    ner og virksomheder med adresse i udlandet. Der skal endvi-
    dere tages hensyn til parter, der ikke kan anvende de digitale
    selvbetjeningsløsninger, eksempelvis fordi de ikke kan få en
    digital signatur.
    Det foreslås for det andet med lovforslaget, at der gen-
    nemføres de lovændringer, som er nødvendige for at oprette
    en digital domsdatabase med det formål at gøre domme of-
    fentligt tilgængelige og gratis for enhver.
    Med etableringen af domsdatabasen skabes således mere
    åbenhed og øget indsigt i domstolenes afgørelser for både
    borgere og mere professionelle brugere såsom Folketinget,
    advokater, universiteter og medier mv.
    Vedrørende sagsbehandlingssystemet foreslås, at det tag-
    es i brug gradvist således, at der i en pilotperiode, som løber
    fra lovens ikrafttræden, alene vil blive stillet krav til bruger-
    ne om digital sagsbehandling ved Retten i Horsens og
    Vestre Landsret. Efter denne pilotperiode vil sagsbehand-
    lingssystemet i løbet af nogle måneder blive taget i brug ved
    landets øvrige domstole. Det forventes, at alle landets dom-
    stole omkring den 1. januar 2017 vil være i stand til digitalt
    at behandle de borgerlige sager, der er omfattet af lovforsla-
    get.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 22 Folketinget 2015-16
    Justitsmin., j.nr. 2015-4000-0187
    AA009178