Fremsat den 7. oktober 2015 af justitsministeren (Søren Pind)

Fremsat den 7. oktober 2015 af justitsministeren (Søren Pind)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om
retsafgifter
(Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9.
december 2014, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 740 af 1.
juni 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 19, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »tvistigheder«: », og
at beslutte, at en part, skønsmand mv. er undtaget fra kravet
om anvendelse af domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk.
4«.
2. I § 20, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse under landsrettens
behandling af kæresager om midlertidige afgørelser om for-
bud eller påbud, der er afgjort ved byretten eller Sø- og Han-
delsretten i 1. instans under medvirken af sagkyndige.«
3. § 38 og § 39, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.
4. I § 124 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »aktieselskabslovens« til:
»selskabslovens«.
5. § 148 a affattes således:
Ȥ 148 a. Borgerlige retssager og sager om optagelse af
bevis om borgerlige krav anlægges og behandles ved anven-
delse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til rå-
dighed. Enhver skriftlig henvendelse om sagen skal ske på
domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for retten.
Stk. 3. Sager i medfør af udlændingeloven anlægges og
behandles ikke på domstolenes sagsportal. Betalingspåkrav
og indsigelser mod betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a, indleve-
res ikke på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 8. Fremkom-
mer der rettidigt indsigelser mod kravet, eller træffer foged-
retten afgørelse om genoptagelse, jf. § 477 e, stk. 1 eller 5,
og har fordringshaveren anmodet om, at retssagsbehandling
indledes uden indlevering af stævning, jf. § 477 b, stk. 4, nr.
3, overgår sagen til behandling på domstolenes sagsportal.
Stk. 4. Vurderer retten, at der foreligger særlige forhold,
som gør, at en part, skønsmand mv. ikke må forventes at
kunne anvende domstolenes sagsportal, beslutter retten, at
den pågældende fritages fra at anvende domstolenes sags-
portal. Rettens beslutning om fritagelse fra at anvende dom-
stolenes sagsportal eller afslag herpå kan ikke uden Proces-
bevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Pro-
cesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære,
hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning
for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der
ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at
lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om kære-
tilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2
uger efter at beslutningen er truffet.
Stk. 5. Retten kan i øvrigt, når der foreligger særlige for-
hold, beslutte, at en sag ikke skal anlægges og behandles, el-
ler et processkrift eller et andet dokument ikke skal fremsen-
des, ved anvendelse af domstolenes sagsportal.
Stk. 6. Vedkommende retspræsident kan, når der forelig-
ger særlige forhold, beslutte, at rettens sager eller en del he-
raf i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på
domstolenes sagsportal.
Stk. 7. Beslutninger efter stk. 5 og 6 kan ikke indbringes
for højere ret.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at beta-
lingspåkrav, jf. kapitel 44 a, kære af afgørelser, som træffes
af Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af afgørelser,
som træffes af skifteretten i andre sager end de, der efter
dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4,
og konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige rets-
pleje, skal indleveres og behandles på domstolenes sags-
portal.
Lovforslag nr. L 22 Folketinget 2015-16
Justitsmin., j.nr. 2015-4000-0187
AA009168
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes sagsportal.«
6. I § 148 b indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Den, som er fritaget fra at anvende domstolenes sags-
portal, jf. § 148 a, stk. 4, skal indlevere et processkrift til ret-
ten med de oplysninger, som vedkommende efter denne lov
skal forsyne retten med. Bilag og øvrige dokumenter til brug
for behandlingen af sagen skal den pågældende indlevere på
papir eller på anden måde til retten. Retten gør processkrif-
tet, bilag og øvrige dokumenter tilgængelige på domstolenes
sagsportal.
Stk. 2. Retten sender meddelelser fra retten og sagens øv-
rige dokumenter til den, som er fritaget fra at anvende dom-
stolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4. Retten kan pålægge en
part at sende sine processkrifter, bilag og andre dokumenter
til den, som er fritaget fra at anvende domstolenes sags-
portal.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 3.
7. I § 148 b indsættes efter stk. 1, der bliver stk. 3, som stk.
4 og 5:
»Stk. 4. For borgerlige retssager og sager om optagelse af
bevis om borgerlige krav, der ikke behandles på domstole-
nes sagsportal, finder stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2 og 3, tilsva-
rende anvendelse.
Stk. 5. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at pro-
cesskrifter, jf. stk. 1, som indleveres af den, som er fritaget
fra at anvende domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4,
skal udarbejdes på en blanket. Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte nærmere regler om udformningen af blanketten.«
8. § 153, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»I borgerlige sager skal stævning og ankestævning for-
kyndes. Øvrige processuelle meddelelser, processkrifter og
andre dokumenter skal gøres tilgængelige på domstolenes
sagsportal, jf. § 148 a, stk. 1, medmindre andet er bestemt
ved lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For parter omfattet af § 148 a, stk. 4, skal proces-
suelle meddelelser forkyndes, medmindre andet er bestemt
ved lov.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
9. I § 154 a, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nye numre:
»1) der er tale om en meddelelse i en sag, der behandles
på domstolenes sagsportal, jf. dog § 148 b, stk. 2,
2) modtageren ikke er fritaget fra Offentlig Digital Post,
og meddelelsen sendes til den digitale postløsning,
som anvises efter lov om Offentlig Digital Post,«.
Nr. 1-4 bliver herefter nr. 3-6.
10. I § 197, stk. 1, 1. pkt., udgår »modparten og«, og i 2. pkt.
udgår »parten og«.
11. § 219, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Efter afsigelsen af en dom eller kendelse gør ret-
ten dommen eller kendelsen tilgængelig på domstolenes
sagsportal, jf. dog § 148 b, stk. 2 og 4.«
12. I § 255 a, stk. 1, ændres »udleveret kopi af« til: »adgang
til«.
13. I § 348, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »påstand,«: »sagens
værdi, sagstypen, sagsøgerens person- eller CVR-nummer,
hvis sagsøgeren har et sådant, og en kort beskrivelse af sag-
en,«.
14. § 348, stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stk. 4, 1. pkt., udgår
»kopier af denne og«, og 2. pkt. ophæves.
15. § 348, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
proceduren for sagsanlæg og indlevering af dokumenter, jf.
stk. 2 og 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
parterne skal anføre ændringer af påstande og andre sagsop-
lysninger på domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 1. Ret-
ten vejleder om at anlægge sag og om mulighederne for rets-
hjælp og fri proces, jf. kapitel 31, samt om mulighederne for
at søge forsikringsdækning i henhold til retshjælpsforsik-
ring.«
16. I § 349, stk. 1, 1. pkt., udgår »stk. 3, 2. pkt.,«, og i 2. pkt.
indsættes efter »stk. 4«: », eller hvis stævningen eller en an-
den anmodning til retten ikke indleveres til retten i overens-
stemmelse med kravene i § 148 a, stk. 1«.
17. I § 351, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »modkrav«: »og dis-
ses værdi«.
18. § 351, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves, og stk. 6, 1. og 2.
pkt., affattes således:
»Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om proce-
duren for indlevering af svarskrift og indlevering af doku-
menter, jf. stk. 5.«
19. I § 351, stk. 6, 3. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »udfyld-
ning af blanketter« til: »indlevering af svarskrift og doku-
menter«.
20. I § 353, stk. 3, 1. pkt., udgår »og modparten i original
eller kopi«.
21. § 355, stk. 2, 3. pkt., og § 357, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2.
pkt., ophæves.
22. § 357, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I sager, der behandles med flere dommere eller
under medvirken af sagkyndige retsmedlemmer, samler par-
terne senest 1 uge inden hovedforhandlingen de udvekslede
processkrifter og de dokumenter eller dele af dokumenter,
der agtes påberåbt under sagen, i en ekstrakt, som sagsøge-
ren sender til retten. Retten kan i sager, der behandles med 1
dommer, bestemme, at kopier af de udvekslede processkrif-
ter og af de dokumenter eller dele af dokumenter, der agtes
påberåbt under sagen, skal samles i en ekstrakt, som sendes
til retten. Afgøres sagen i medfør af § 366 uden mundtlig
hovedforhandling, skal ekstrakten som nævnt i 1. og 2. pkt.
indleveres til retten senest ved afslutningen af parternes ud-
veksling af skriftlige procedureindlæg.«
2
23. § 357, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og som stk. 5 indsættes:
»Stk. 5. Retten kan bestemme, at ekstrakter, jf. stk. 3 og 4,
tillige skal indleveres til retten på papir i et nærmere angivet
antal eksemplarer.«
24. I § 360, stk. 6, ændres »kopier« til: »ekstrakt«, efter
»stk. 3« indsættes: »og 5«, og »stk. 1-3« ændres til: »stk. 1«.
25. I § 372, stk. 2, 1. pkt., ændres »på ankeinstansens kon-
tor« til: »til den ret, hvis dom indankes«, og efter 1. pkt. ind-
sættes: »Den ret, hvis dom indankes, sender inden en uge ef-
ter modtagelse af anken sagens dokumenter til ankeinstan-
sen.«
26. I § 372, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Indle-
vering« til: »Anke«.
27. § 373, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Der indleveres kopier af de i stk. 1, nr. 4, nævnte
dokumenter, hvis de er i appellantens besiddelse.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om ankestævningen og indlevering af kopier, jf. stk. 1 og
2.«
28. I § 374, 3. pkt., ændres »udskrift af dommen og genpart«
til: »kopier«.
29. § 375, 2. pkt., ophæves.
30. § 376, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om svarskrift og indlevering af ledsagende dokumenter, jf.
stk. 1 og 3.«
31. I § 378, stk. 1, 2. pkt., ændres »Bestemmelserne i § 376,
stk. 3 og 4,« til: »§ 376, stk. 3,«.
32. I § 380, stk. 1, 1. pkt., udgår »og genparter af dokumen-
ter« og »og modparten«, og i 2. pkt. ændres »genparter« til:
»dokumenter«, og »og modparten« udgår.
33. I § 385, stk. 1, 1. pkt., udgår », der behandles ved lands-
retten,«, »parterne senest 1 uge« ændres til: »appellanten in-
den en af retten fastsat frist«, »kopier af de udvekslede pro-
cesskrifter og af« ændres til: »en ekstrakt med de udveksle-
de processkrifter og«, i 2. pkt. ændres »kopier« til: »en eks-
trakt«, og 3. og 4. pkt. affattes således:
»Retten kan bestemme, at ekstrakten, jf. 1. og 2. pkt., in-
den for samme frist tillige skal indleveres til retten på papir i
et nærmere bestemt antal. Retspræsidenten kan bestemme,
at der i alle rettens sager skal indleveres en ekstrakt på papir
i et bestemt antal.«
34. § 385, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Retspræsidenten kan efter forhandling med Advo-
katrådet fastsætte regler om udformning af ekstrakter, jf. stk.
1.«
35. I § 386, stk. 1, 2. pkt., ændres »Højesteret, jf. § 385, stk.
2« til: »retten, jf. § 385, stk. 1«, og 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
36. § 388, stk. 2, og § 393, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
37. I § 396, stk. 1, nr. 1 og 2, § 410, stk. 2, 4. pkt., to steder i
§ 456 n, stk. 1, 2. pkt., og i § 456 o, stk. 1, 3. pkt., ændres
»udskrift« til: »kopi«.
38. I § 400, stk. 3, indsættes efter »kapitel 23 a,«: »40,«.
39. § 404, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Reglerne i § 198, stk. 3 og 4, § 199, § 206, stk. 3,
§ 207 og § 208, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendel-
se.«
40. I § 406, stk. 5, 1. pkt., udgår »og sender fortegnelsen til
parterne«.
41. I § 410, stk. 2, 3. pkt., udgår »en kopi heraf samt af«.
42. I § 410 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anke og indlevering af dokumenter, jf. stk. 2.«
43. I § 454, stk. 2, 2. pkt., ændres »fremlægges i retten eller
indleveres til rettens kontor« til: »indleveres til retten«.
44. I § 871, stk. 2, nr. 3, ændres »jf. § 209,« til: »jf. § 207,«.
§ 2
I lov om Domstolsstyrelsen, jf. lov nr. 401 af 26. juni
1998, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1266 af 16.
december 2009, foretages følgende ændring:
1. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Domstolsstyrelsen opretter og forestår driften af
en digital domsdatabase til offentliggørelse af domme.
Stk. 2. Domstolene stiller domme og andre sagsbehand-
lingsdata til rådighed for Domstolsstyrelsen til brug for
domsdatabasen.
Stk. 3. Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven om-
fatter ikke de domme og sagsbehandlingsdata, som Dom-
stolsstyrelsen modtager i medfør af stk. 2. Det samme gæl-
der oplysninger, som til brug for driften af domsdatabasen
udveksles mellem domstolene og Domstolsstyrelsen om de i
1. pkt. nævnte domme og sagsbehandlingsdata.
Stk. 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om domsdatabasen og driften heraf.«
§ 3
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1252 af 27.
november 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 48 indsættes som stk. 4:
3
»Stk. 4. For opslag i og udskrifter af afgørelser fra doms-
databasen, jf. § 9 a i lov om Domstolsstyrelsen, der foreta-
ges af brugeren selv, finder stk. 1, 1. pkt., ikke anvendelse.«
§ 4
I lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven,
konkursloven, lov om skifte af dødsboer og lov om skifte af
fællesbo m.v. (Digital kommunikation i retsplejen,
kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om
vidneforvarede m.v.), som ændret ved lov nr. 594 af 14. juni
2011 og § 4 i lov nr. 1242 af 18. december 2012, foretages
følgende ændring:
1. § 1, nr. 3, ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på alle sager, som anlæg-
ges, appelleres eller henvises efter lovens ikrafttræden. For
sager, der er anlagt, appelleret eller henvist før lovens ikraft-
træden, finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3. § 1, nr. 2, 38, 39 og 44, finder anvendelse på sager,
der er anlagt, appelleret eller henvist før lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at sager
i bestemte retskredse og retsinstanser, som anlægges, appel-
leres eller henvises i en nærmere fastsat periode efter lovens
ikrafttræden, ikke skal anlægges eller behandles på domsto-
lenes sagsportal. For disse sager finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 5. Sager, som er anlagt før lovens ikrafttræden og ap-
pelleres efter lovens ikrafttræden, skal gøres tilgængelige på
domstolenes sagsportal af den ret, hvis afgørelse appelleres.
Stk. 6. Retten kan beslutte, at en sag, som er anlagt før
lovens ikrafttræden eller behandles efter de hidtil gældende
regler, jf. stk. 4, 2. pkt., skal behandles efter reglerne i denne
lov. Beslutningen kan ikke uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet
kan dog meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår
spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af
afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse,
og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en
højere ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til
Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter at beslutningen er
truffet.
Stk. 7. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at alle
verserende borgerlige retssager og sager om optagelse af be-
vis om borgerlige krav skal behandles efter reglerne i denne
lov.
§ 6
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 2 kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og hovedindhold
3. Forholdet til anden relevant lovgivning
3.1. Persondatabeskyttelse
4. Hovedpunkterne i lovforslaget
4.1. Gældende ret
4.2. Den foreslåede ordning
4.2.1. Hjælp og vejledning til brugerne af domstolenes sagsportal
4.2.2. Parter mv., der ikke kan anvende domstolenes sagsportal
4.2.3. Andre tilfælde, hvor domstolenes sagsportal ikke skal anvendes
4.2.4. Oprettelse af en domsdatabase
4.2.5. Konsekvensændringer mv.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. De administrative konsekvenser for borgere
8. De miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at stille
krav om, at retten og parterne i borgerlige retssager gradvist
fra begyndelsen af 2016 skal anvende et digitalt sagsbehand-
lingssystem (en sagsportal på internettet) ved anlæggelse og
behandling af disse retssager.
Det foreslås, at sagsbehandlingssystemet tages i brug grad-
vist således, at der i en pilotperiode, som løber fra lovens
ikrafttræden, alene vil blive stillet krav til brugerne om digi-
tal sagsbehandling ved Retten i Horsens og Vestre Landsret.
Efter denne pilotperiode vil sagsbehandlingssystemet i løbet
af nogle måneder blive taget i brug ved landets øvrige dom-
stole. Det forventes, at alle landets domstole omkring den 1.
januar 2017 vil være i stand til digitalt at behandle de bor-
gerlige sager, der er omfattet af lovforslaget.
Lovforslaget indebærer, at papirbilag og brevpost i borgerli-
ge retssager udfases fra 2016.
Målet hermed er at effektivisere behandlingen af sager i den
borgerlige retspleje ved at sikre en bedre ressourceudnyttel-
se samtidig med, at parterne og øvrige aktører i sagerne op-
lever en bedre service.
Der skal tages hensyn til parter i borgerlige retssager, som
for eksempel ikke har mulighed for at tilegne sig it-kompe-
tencer, samt parter med særlige behov, herunder ældre, ud-
viklingshæmmede, demente og socialt udsatte samt uden-
landske borgere og virksomheder i Danmark og personer og
virksomheder med adresse i udlandet. Der skal endvidere
tages hensyn til parter, der ikke kan anvende de digitale
selvbetjeningsløsninger, eksempelvis fordi de ikke kan få en
digital signatur.
Det foreslås endvidere med lovforslaget, at der gennemføres
de lovændringer, som er nødvendige for at oprette en digital
domsdatabase med det formål at gøre domme offentligt til-
gængelige og gratis for enhver.
Med etableringen af domsdatabasen skabes således mere
åbenhed og øget indsigt i domstolenes afgørelser for både
borgere og mere professionelle brugere såsom Folketinget,
advokater, universiteter og medier mv.
2. Lovforslagets baggrund og hovedindhold
Samfundet bliver stadigt mere digitalt, og de fleste danske-
res brug af it er kraftigt stigende samtidigt med, at en over-
vejende del af forvaltningsorganernes systemer er blevet el-
ler snart bliver fuldt digitale. På den baggrund må det for-
ventes, at mange af domstolenes brugere vil stille krav om
tidssvarende og effektive it-løsninger på retternes område.
Domstolsstyrelsens bestyrelse har på den baggrund i februar
2014 vedtaget Danmarks Domstoles digitaliseringsstrategi
2014-2018, som er udmøntet i Den digitale retsproces – ci-
vil, der indeholder planerne for et nyt sagsbehandlingssy-
stem, hvor domstolene i borgerlige sager får mulighed for at
behandle hele sagsforløbet digitalt. Domstolene skal udvikle
en selvbetjeningsportal, hvor sagen anlægges, og hvor retten
og brugerne kan kommunikere med hinanden. Herudover
etableres et digitalt betalingsmodul, hvor brugerne kan beta-
5
le retsafgifter online, og et tekstbibliotek med nye standard-
tekster, koncepter og vejledninger.
Det nye digitale system omfatter i første omgang borgerlige
retssager og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav
ved byretterne, Sø- og Handelsretten, landsretterne og Høje-
steret. Tinglysningsretten, Den Særlige Klageret, Procesbe-
villingsnævnet, Retten på Færøerne og retterne i Grønland
er indtil videre ikke omfattet.
Digitaliseringsstrategien skal ses i sammenhæng med flere
nylige love, der har haft en målsætning om, at al kommuni-
kation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal
foregå digitalt inden udgangen af 2015. Ifølge § 3 i lov nr.
528 af 11. juni 2012 om offentlig digital post, jf. § 2 i be-
kendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2013, skal alle per-
soner over 15 år fra den 1. november 2014 være tilsluttet
Offentlig Digital Post.
3. Forholdet til anden relevant lovgivning
3.1. Persondatabeskyttelse
Persondataloven finder som udgangspunkt anvendelse på al-
le domstolenes sagsområder. Dog finder bestemmelserne i
lovens kapitel 8 og 9 og §§ 35-37 og § 39 ikke anvendelse
på behandling, der foretages for domstolene inden for det
strafferetlige område.
Loven gælder blandt andet for behandling af personoplys-
ninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektro-
nisk databehandling. Persondataloven omfatter enhver form
for information om en identificeret eller identificerbar fysisk
person. Retterne vil, som det også er tilfældet i dag, skulle
iagttage persondataloven ved deres virke og håndtering af
oplysninger samt ved udvikling og implementering af digi-
tale selvbetjeningsløsninger.
Persondataloven og regler udstedt i medfør heraf skal tillige
iagttages af retterne, når de eksempelvis stiller en computer
eller anden digital platform til rådighed for borgerne.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige
og databehandleren træffe de fornødne tekniske og organisa-
toriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysnin-
ger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller for-
ringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uved-
kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i
strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministe-
riet udstedt bekendtgørelse nr. 535 af 15. juni 2000 om sik-
kerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for domstolene. Persondatalovens sikker-
hedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efter bekendtgørel-
sens § 14 må eksterne kommunikationsforbindelser kun
etableres, hvis der træffes særlige foranstaltninger for at sik-
re, at uvedkommende ikke gennem disse forbindelser kan få
adgang til personoplysninger.
Persondataloven opererer i øvrigt med begrebet dataansvar-
lig og databehandler.
Den systemansvarlige anses for dataansvarlig i forhold til
administration af den digitale sagsportal. Rettens ansvar for
og rådighed over en meddelelse mv. ophører ved aflevering
til sagsportalen. Det betyder, at brugerne er dataansvarlige
for indholdet af deres egne digitale postkasser.
Domstolsstyrelsen anses for dataansvarlig i forhold til den
behandling af personoplysninger, som finder sted i forbin-
delse med driften af den digitale domsdatabase. Dog er de
enkelte retter dataansvarlige for den videregivelse af domme
og andre sagsbehandlingsdata, som finder sted i forbindelse
hermed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2.
Der påhviler den dataansvarlige en række forpligtelser over
for den registrerede, herunder oplysningspligt i medfør af
persondatalovens kapitel 9, ligesom det påhviler den data-
ansvarlige at sikre overholdelse af sikkerhedskravene i per-
sondatalovens kapitel 11.
Lovforslaget ændrer ikke herved.
Persondataloven vil også skulle iagttages, når domstolene og
Domstolsstyrelsen behandler personoplysninger i forbindel-
se med driften af den digitale domsdatabase.
Det følger af persondatalovens § 9, stk. 1, at oplysninger
som nævnt i lovens § 7, stk. 1, eller § 8 (følsomme oplysnin-
ger) må behandles, hvis dette alene sker med henblik på at
føre retsinformationssystemer af væsentlig samfundsmæssig
betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for førelsen
af systemerne.
For så vidt angår ikke-følsomme oplysninger fremgår det af
persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5, at behandlingen kun må
finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til ud-
førelsen af en opgave i samfundets interesse.
Af persondatalovens § 9, stk. 2, følger, at de af stk. 1 omfat-
tede oplysninger ikke senere må behandles i andet øjemed.
Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som
alene foretages med henblik på at føre retsinformationssy-
stemer, jf. persondatalovens § 6.
Af persondatalovens § 9, stk. 3, følger, at Datatilsynet kan
meddele nærmere vilkår for de i stk. 1 nævnte behandlinger.
Tilsvarende gælder for de i § 6 nævnte oplysninger, som
alene behandles i forbindelse med førelsen af retsinformati-
onssystemer.
Det følger herudover af persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 2,
at der forinden iværksættelse af behandling for en offentlig
myndighed, der udelukkende finder sted med henblik på at
føre retsinformationssystemer, og som er omfattet af anmel-
delsespligten i persondatalovens § 43, skal indhentes en ud-
talelse fra Datatilsynet.
6
4. Hovedpunkterne i lovforslaget
4.1. Gældende ret
Det fremgår af retsplejelovens § 148, stk. 1, 2. pkt., at rets-
sager forhandles mundtligt, og at skrift kun anvendes i det
omfang, loven særligt bestemmer det. Kravet om skriftlig-
hed i retsplejen fortolkes således, at skriftlige meddelelser
og andet skriftligt materiale til og fra retten skal sendes på
papir, medmindre der er hjemmel til at sende det digitalt, jf.
nedenfor om digital kommunikation med domstolene og di-
gital forkyndelse.
Ved lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejelo-
ven, konkursloven, lov om skifte af dødsboer og lov om
skifte af fællesbo m.v. blev der vedtaget visse regler om di-
gital kommunikation i retsplejen, herunder retsplejelovens §
148 a, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation med domstolene. Justits-
ministeren kan efter loven fastsætte tidspunktet for ikraft-
trædelsen af reglerne, hvilket ikke er sket.
Ved samme lov blev også vedtaget regler om digital forkyn-
delse. Bestemmelserne om digital forkyndelse blev delvist
ændret ved lov nr. 1242 af 18. december 2012 om ændring
af retsplejeloven, straffeloven og lov om elektroniske kom-
munikationsnet og -tjenester bl.a. med regler om forenklet
digital forkyndelse. Disse bestemmelser blev sat i kraft den
1. februar 2015.
Ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejelo-
ven og forskellige andre love blev kravet om original under-
skrift ophævet pr. 1. januar 2015. Ved denne lov indførtes
samtidig adgang til, at Domstolsstyrelsen kan indføre krav
om tvungen forsideblanket til stævning og svarskrift.
Med hensyn til hjælp og vejledning af borgerne kan borger-
ne i dag henvende sig hos domstolene. Domstolenes hjælp
og vejledning skal sikre, at borgerne har mulighed for at fø-
re sager ved domstolene uden professionel repræsentantion.
Hjælpen og vejledningen gives både ved sagens påbegyn-
delse, hvor den som regel ydes af kontorpersonalet, og un-
der sagens forberedelse og hovedforhandling, hvor hjælpen
og vejledningen som regel ydes af den dommer, som afhol-
der mødet med borgeren.
Lovgivningen indeholder ikke i dag bestemmelser om of-
fentlighedens generelle adgang til retsafgørelser, herunder
adgang til retsafgørelser med henblik på formidling af rets-
praksis. Reglerne om adgang til aktindsigt i domme og ken-
delser mv. og ret til at gennemse en doms konklusion frem-
går af retsplejelovens §§ 41-41 g om udskrifter.
I henhold til retsafgiftslovens § 48, stk. 1, skal der betales en
retsafgift for kopier af domme, attester mv., der udfærdiges
af retten, mens opslag i og udskrifter fra det digitale tingly-
sningssystem, der kan tilgås af alle, er gratis, jf. stk. 3. Rets-
afgiftslovens § 49 indeholder en række undtagelser, hvor
rettens udfærdigelse af attester mv. er afgiftsfri.
4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at rettens brugere i borgerlige sager fremover
udelukkende skal kommunikere digitalt med retten om kon-
krete sager via en digital sagsportal, som oprettes af dom-
stolene. Brugerne skal indlæse stævninger, svarskrifter,
yderligere processkrifter, bilag samt skriftlige anmodninger
til retten digitalt på portalen. Retten tilgår herefter dokumen-
terne i et digitalt sagsbehandlingssystem.
Dette indebærer, at alle borgerlige retssager fremover som
udgangspunkt kun behandles digitalt, og at sagerne hos ret-
terne ikke længere eksisterer på papir. Kravet om, at sagerne
skal behandles på domstolenes sagsportal, indebærer, at alle
sagsskridt foregår via sagsportalen. Alle processkrifter og
dokumenter skal således indleveres på sagsportalen, og an-
modninger til retten skal fremsættes på sagsportalen. Anke,
kære, anmodning om genoptagelse, anmodning om tilladelse
til at appellere en afgørelse efter den ordinære appelfrists
udløb (oprejsningsbevilling) og anmodning om ekstraordi-
nær genoptagelse og anke skal ligeledes ske ved anvendelse
af domstolenes sagsportal. Det vil ikke være muligt at sende
skriftligt materiale på papir til retten, medmindre der er sær-
lig hjemmel til det.
En del af arbejdet hos domstolene bliver automatiseret, så
systemet kommer med forslag, f.eks. til affattelsen af en
udeblivelsesdom, som retten så kan godkende eller tilrette.
Det forventes, at der fremover vil være væsentligt mindre ta-
stearbejde for retternes sagsbehandlere, der i stedet skal ve-
rificere de oplysninger, brugerne har indtastet, samt efter be-
hov reagere herpå i samarbejde med dommerne.
Rettens domme, kendelser og meddelelser skal på tilsvaren-
de vis tilgå brugerne digitalt.
Det foreslås, at en digital meddelelse anses for at være kom-
met frem til retten på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig
for retten. Det vil sige på det tidspunkt, hvor meddelelsen
kan behandles eller læses af retten. Det er uden betydning,
om retten faktisk læser eller behandler meddelelsen.
4.2.1. Hjælp og vejledning til brugerne af domstolenes
sagsportal
Domstolene skal yde hjælp og vejledning til de borgere, som
ikke kan eller har vanskeligheder ved at bruge domstolenes
sagsportal. Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen sikrer, at
domstolenes sagsportal er brugervenlig og tilgængelig, så
stadigt flere borgere kan anvende og blive fortrolige med
den.
Hvor den hjælp og vejledning, kontorpersonalet i dag yder, i
høj grad tager sigte på at gøre borgeren i stand til at udfylde
en svarskriftsblanket eller at informere borgeren om sagens
gang, vil borgeren fremtidigt endvidere have behov for
hjælp og vejledning til at anvende domstolenes sagsportal.
Der forventes at blive behov for, at retterne, med undtagelse
af Højesteret, hvor parterne mv. som regel er repræsenteret
ved advokat, giver borgeren mulighed for at tilgå sagen fra
7
en computer i retsbygningen og for at få sine dokumenter
scannet og indlæst på sagen. Retterne skal i den forbindelse
yde den nødvendige hjælp og vejledning.
På den måde bliver også de mindre it-kyndige borgere efter-
hånden mere digitalt selvhjulpne. Hjælp til digital selvbetje-
ning ligger i forlængelse af den almindelige vejledningsop-
gave over for borgerne, som domstolene i forvejen vareta-
ger.
Domstolsstyrelsen vil udarbejde vejledninger, som tager sig-
te på at gøre borgerne bedre i stand til at anvende domstole-
nes sagsportal. Disse vejledninger vil være tilgængelige for
enhver over internettet, og når borgeren er logget på sags-
portalen, vil der være adgang til vejledning om, hvordan
man skal gå frem. Hvis denne vejledning ikke er tilstrække-
lig, kan borgeren ringe til retten og få hjælp fra en medarbej-
der til at udfylde sine oplysninger, ligesom borgeren kan
kommunikere digitalt med retten om at anvende portalen.
4.2.2. Parter mv., der ikke kan anvende domstolenes
sagsportal
Visse borgere vil selv med hjælp og vejledning fra retten
være i en situation, hvor det ikke vil være muligt for dem at
anvende en digital selvbetjeningsportal. For de borgere, som
ikke kan bruge domstolenes sagsportal, vil det også i fremti-
den være muligt at få betjening på anden vis og om nødven-
digt få mulighed for at indlevere processkrifter, oplysninger
og bilag på en anden måde end digitalt.
Det foreslås, at når der konkret foreligger særlige forhold,
der indebærer, at en part eller andre, der er involveret i en
retssag (herunder f.eks. en skønsmand, biintervenient mv.),
ikke vil kunne anvende domstolenes sagsportal, skal retten
undtage vedkommende fra anvendelse af sagsportalen, så-
ledes at denne i stedet kan indlevere processkrifter, bilag
mv. i papirudgave eller på e-mail, og således at retten på e-
mail eller ved postforsendelse forsyner den pågældende med
sagens dokumenter, breve mv. Dette indebærer, at retten
skal fravige kravet om digital selvbetjening for parter,
skønsmænd mv., der enten ikke kan eller må forventes ikke
at kunne benytte domstolenes sagsportal.
Hvis en part tillades at indlevere et processkrift og bilag på
papir, kan retten, sådan som det også er i dag, pålægge par-
ten også at sende en kopi til modparten.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvilken hjælp den
enkelte vurderes at have brug for, og om denne ved vejled-
ning vil kunne bringes i stand til at anvende sagsportalen.
Hvis vedkommende mener sig ude af stand til at føre sin sag
digitalt, må retten afklare og vurdere, om der foreligger så-
danne særlige forhold, at den pågældende må forventes ikke
at kunne anvende sagsportalen.
Den digitale sagsportal forudsætter anvendelse af person-
nummer og NemID eller tilsvarende løsning. Forudsætnin-
gerne for at få udstedt NemID er, at borgeren er fyldt 15 år,
at borgeren har et dansk personnummer, og at borgeren kan
legitimere sig fyldestgørende. Hvis en borger ikke har mu-
lighed for at få NemID, og den pågældende ikke kan eller
bør lade sig repræsentere af en anden, bør borgeren fritages
fra at anvende sagsportalen. Hvis borgeren derimod opfylder
betingelserne for at få NemID, men bare aldrig har fået det,
kan dette ikke i sig selv begrunde fritagelse. Retten skal i så
fald vejlede borgeren om at anskaffe sig NemID.
En part, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at
behandle sagen digitalt, vil ikke kunne fritages fra kravet om
brug af sagsportalen.
Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom
advokater, inkassoselskaber mv., vil være i stand til at an-
vende domstolenes sagsportal. Det forventes ligeledes, at
virksomheder, som fører sag ved domstolene, vil være i
stand til at anvende portalen eller lade sig repræsentere af
en, som kan anvende portalen. Professionelle parter og aktø-
rer forventes derfor ikke at kunne opfylde betingelserne for
at blive fritaget fra kravet om digitalisering, medmindre de
er hjemmehørende i udlandet, eller andre ganske særlige
forhold gør sig gældende.
4.2.3. Andre tilfælde, hvor domstolenes sagsportal ikke
skal anvendes
Retten kan i helt ekstraordinære situationer, navnlig hvor
hensynet til statens sikkerhed eller hensynet til personers liv
eller helbred tilsiger det, eller hvor rettens sagsportal ikke er
egnet til at håndtere en bestemt situation, træffe afgørelse
om, at en sag ikke skal behandles digitalt, at visse dokumen-
ter ikke skal indlæses digitalt, eller at en sag kan anlægges
på anden måde end på domstolenes sagsportal.
Hvis systemet af tekniske årsager i en periode ikke kan
håndtere rettens sager eller visse af sagerne, kan retspræsi-
denten beslutte, at sagerne ikke skal behandles på portalen i
en begrænset periode, indtil de tekniske problemer er løst.
4.2.4. Oprettelse af en domsdatabase
Efter længere tids efterspørgsel fra brugerne traf Domstols-
styrelsens bestyrelse i februar 2014 beslutning om oprettelse
af en domsdatabase. Domstolsstyrelsen nedsatte i forlængel-
se af bestyrelsens beslutning en arbejdsgruppe med den op-
gave at udarbejde en redegørelse med forslag til det nærme-
re indhold af domsdatabasen.
Arbejdsgruppens redegørelse blev færdig i foråret 2015 og
indeholdt en række forslag, som lovforslaget i vid udstræk-
ning bygger på.
Med forslaget gennemføres de lovændringer, der er nødven-
dige for at oprette en digital domsdatabase med det formål at
gøre domme offentligt og gratis tilgængelige i en digital da-
tabase. Det forventes, at domsdatabasen på kortere sigt vil
komme til at indeholde hovedparten af de afsagte domme i
borgerlige sager, og på længere sigt forventes domsdataba-
sen også at komme til at indeholde straffesager. Domsdata-
basen vil til at begynde med ikke indeholde kendelser og be-
8
slutninger. Afgørelser truffet af fogedretterne, skifteretterne
og Tinglysningsretten vil ikke blive offentliggjort i domsda-
tabasen. Afgørelser fra Den Særlige Klageret, retterne i
Grønland og på Færøerne vil heller ikke blive offentliggjort
i domsdatabasen.
Domsdatabasen vil være tilgængelig for enhver, herunder
borgere, erhvervsdrivende og offentlige myndigheder.
Det foreslås endvidere, at brugernes opslag i og udskrifter
fra domsdatabasen skal være afgiftsfri.
Domsdatabasen forudsættes etableret inden for rammerne af
persondataloven samt forvaltningslovens og straffelovens
regler om tavshedspligt. Dette indebærer bl.a., at der i en
række sager skal ske en anonymisering af fortrolige oplys-
ninger eller oplysninger om rent private forhold mv.
4.2.5. Konsekvensændringer mv.
Ved en lovteknisk fejl blev adgangen i retsplejelovens § 20,
stk. 2, 2. pkt., til, at der under landsrettens behandling af kæ-
resager om midlertidige afgørelser om forbud eller påbud,
der er afgjort ved byretten eller Sø- og Handelsretten i 1. in-
stans under medvirken af sagkyndige, kan medvirke sagkyn-
dige, ophævet i forbindelse med lov nr. 84 af 28. januar
2014. Det foreslås med lovforslaget, at denne adgang ind-
sættes på ny.
Lovforslaget indeholder herudover en række konsekvensæn-
dringer i retsplejeloven, som Justitsministeriet er blevet op-
mærksom på ikke er blevet gennemført i forbindelse med
tidligere lovændringer.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Forslaget forudsætter afholdelse af udgifter til etablering af
en digital sagsportal samt udgifter til etablering og drift af
en domsdatabase.
Den digitale sagsportal er et delelement i indførelsen af et
nyt it-system til understøttelse af sagsbehandlingen i borger-
lige sager ved domstolene. Der er afsat midler til det nye it-
system, herunder de elementer, der vedrører sagsportalen,
ved aktstykker i 2009, 2013 og 2014.
Etablering af en domsdatabase vil medføre merudgifter for
domstolene til etablering og drift af databasen. De nærmere
udgifter til drift vil bl.a. afhænge af it-driftsomkostningerne
og af antallet og omfanget af de domme, der skal offentlig-
gøres. Der er på finansloven for 2015 afsat i alt 14,9 mio. kr.
i 2015-2018 til udgifter i forbindelse med domsdatabasen.
Etablering af en digital sagsportal vil endvidere have mindre
administrative konsekvenser, idet overgangen til digital
kommunikation indebærer en omlægning af arbejdsgangene
i borgerlige sager og tilpasning af domstolenes betjening af
og kommunikation med borgere. Samlet set vurderes forsla-
get imidlertid at medføre en bedre og mere effektiv behand-
ling af borgerlige sager ved domstolene.
6. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. De administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget får begrænsede administrative konsekvenser
for borgerne.
Lovforslaget indebærer en begrænsning i borgernes mulig-
hed for at vælge, hvordan de henvender sig til domstolene.
En stor del af borgerne anvender allerede i dag digital selv-
betjening. Digital selvbetjening indebærer lettelser og mere
fleksibel borgerbetjening for de borgere, der allerede har di-
gitale kompetencer. De borgere, der ikke jævnligt anvender
it, vil få hjælp og vil således som hidtil få den fornødne vej-
ledning og service fra retterne. Det må dog forventes, at vis-
se borgere i en overgangsperiode skal bruge tid på at indret-
te sig på de nye sagsgange.
Med etableringen af en domsdatabase vil offentligheden i al
almindelighed få en mere umiddelbar og bedre adgang til
dommene, når de er afsagt.
8. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget kan forventes at indebære en reduktion i an-
vendelse af papir i borgerlige retssager, hvilket på længere
sigt kan have en positiv indflydelse på miljøet.
9. Forholdet til EU-retten
Det bemærkes, at det EU-retlige effektivitetsprincip betyder,
at nationale regler ikke i praksis må gøre det umuligt eller
uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der følger
af EU-retten. Det betyder, at EU-/EØS-borgere og -virksom-
heder ikke kan pålægges obligatorisk selvbetjening, før den
teknologiske udvikling muliggør dette.
Der vil således ikke kunne stilles krav om anvendelse af di-
gital signatur som eksempelvis NemID, hvis en EU-/EØS-
borger ikke kan få NemID eller anden relevant digital signa-
tur. Der vil ligeledes ikke kunne stilles krav om anvendelse
af den digitale sagsportal, hvis en borger eller virksomhed
fra et andet EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende
sagsportalen.
Efter Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindel-
se med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger (persondatadirektivet), artikel 7,
kan der ske databehandling, hvis behandlingen er nødvendig
af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse.
Lovforslaget ændrer ikke herved.
Det er forventningen, at domsdatabasen vil blive opbygget
således, at alle domme, der offentliggøres i domsdatabasen,
9
vil være forsynet med en entydig identifikation i overens-
stemmelse med EU’s standarder (ECLI).
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har været i en generel høring i perio-
den fra den 24. august 2015 til den 21. september 2015. Ud-
kastet er den 16.-17. september 2015 sendt til en række hø-
ringsparter, som ved en fejl ikke havde modtaget høringen i
forbindelse med den generelle høring, med en høringsfrist til
den 1. oktober 2015. Høringen har omfattet følgende myn-
digheder og organisationer mv.:
Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Han-
delsretten, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Procesbe-
villingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommer-
forening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben
Danmarks Domstole, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, ADIPA, Advokatrådet, Akade-
mikernes Centralorganisation, Danmarks Jurist- og Øko-
nomforbund, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater,
Danske Medier, Danske Regioner, Danske Handicaporgani-
sationer, Det Centrale Handicapråd, Danmarks Rederifor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri
(DI), Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Pantebrevsfor-
ening, Danske Speditører, Voldgiftsinstituttet, Fagligt Fæl-
les Forbund 3F, Finansrådet, Finans og Leasing, FOA – Fag
og Arbejde, Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden, For-
enede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Statsfor-
valtningsjurister, Forsikring & Pension, FSR – danske revi-
sorer, HK/Danmark, HK/kommunal, Håndværksrådet, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Kuratorforeningen, Køben-
havns Retshjælp, Københavns Universitet, Landsforeningen
af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Dansk Retspolitisk
Forening, Syddansk Universitet, TEKNIQ - Installatørernes
Organisation, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirk-
somhed, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp, Aarhus
Universitet, Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd, Bør-
ne- og kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet,
Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk So-
cialrådgiverforening, Dansk Psykologforening, Fabu, For-
eningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Social-
chefer i Danmark, ForældreLANDSforeningen (FBU), Kri-
stelig Forening til Bistand for Børn og Unge, Landsforenin-
gen Bopam, LOS – De private sociale tilbud, Landsforenin-
gen af Socialpædagoger, Plejefamiliernes Landsforening,
Red Barnet, Socialpædagogernes Landsforbund, Danske In-
solvensadvokater, Foreningen af Offentlige Anklagere, For-
eningen af Statsadvokater, Kommunernes Landsforening,
Politiforbundet i Danmark, Politidirektørforeningen, Datatil-
synet, Dansk Kredit Råd, Dansk Told & Skatteforbund,
Dansk IT, Danske Arveretsadvokater, Danske Familieadvo-
kater, Danske Bedemænd, Ejendomsforeningen Danmark,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Danske
Inkassoadvokater, FDHI – Foreningen for Dansk Internet
Handel, Grundejernes Landsorganisation, Handelshøjskolen
i København, Handelshøjskolen i Århus, HK Politiet, IT-
Branchen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-
satte, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiver-
forening, Kristelig Fagbevægelse, Kvinderådet, Landbrug
og Fødevarer, Lejernes Landsorganisation, Lønmodtagernes
Garantifond, Rådet for Digital Sikkerhed, Teknologisk Insti-
tut, TR Kollegiet Kriminalforsorgen, Ældre Sagen, Danske
Boligadvokater, Danske Medier, Foreningen af Advokater
og Advokatfuldmægtige, Amnesty International, Kriminal-
politisk Forening (KRIM), Copenhagen Business School,
Frederiksberg Kommune, FTF, Københavns Kommune,
Foreningen af beskikkede advokater og Landsforeningen af
Forsvarsadvokater.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget forudsætter afholdelse af en-
gangsudgifter til etablering af sagsportal
samt etablering og drift af en domsdataba-
se. Der er afsat midler til forslaget, jf. af-
snit 4 ovenfor.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at kunne have positiv
indflydelse på miljøet i form af en mindre
reduktion i retternes anvendelse af papir.
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget får begrænsede administrative
konsekvenser for borgerne. En stor del af
Lovforslaget indebærer en begrænsning i
borgernes mulighed for at vælge, hvordan
de henvender sig til retterne.
10
borgerne anvender allerede i dag digital
selvbetjening.
Det må forventes, at visse borgere i en
overgangsperiode skal bruge tid på at ind-
rette sig på de nye sagsgange.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 19, stk. 3, 1. pkt.)
Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at præsidenterne
for byretterne og Sø- og Handelsretten kan bemyndige kon-
torpersonale til at træffe afgørelse om, at personer undtages
fra kravet om anvendelse af domstolenes sagsportal. En så-
dan afgørelse kan træffes efter anmodning, eller når det på
forhånd må anses for forventeligt, at den pågældende ikke
vil være i stand til at føre en sag over sagsportalen, og ved-
kommende ikke er repræsenteret af en person, som kan be-
nytte sagsportalen. Det vil ikke altid være nødvendigt at hø-
re den pågældende, forinden afgørelsen træffes.
Bemyndigelsen vedrører kun adgangen til at beslutte, at en
person skal fritages fra at anvende domstolenes sagsportal.
En person med bemyndigelse efter retsplejelovens § 19, stk.
3, skal derimod ikke kunne give afslag på fritagelse. En så-
dan afgørelse må i stedet træffes af en dommer eller fuld-
mægtig efter § 19, stk. 1. Det forudsættes, at de fleste afgø-
relser om pligt til eller undtagelse fra at anvende sagsporta-
len vil blive truffet i byretten eller Sø- og Handelsretten, og
at en sådan afgørelse som udgangspunkt vil have retsvirk-
ning for behandlingen under appel eller efter henvisning.
Den ret, hvortil sagen er appelleret eller henvist, kan ændre
beslutningen, hvis der viser sig at være grundlag for det.
Bemyndigelsesadgangen til kontorpersonalet gælder ikke
for landsretterne og Højesteret.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.
Til nr. 2 (§ 20, stk. 2, 2. pkt.)
Det følger af retsplejelovens § 20, stk. 2, at retten i ankesa-
ger i landsretten kan bestemme, at retten under hovedfor-
handlingen skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer.
Det foreslås, at der på ny som 2. pkt. i § 20, stk. 2, indsættes
en adgang til, at der under landsrettens behandling af kære-
sager om midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der
er afgjort ved byretten eller Sø- og Handelsretten i 1. instans
under medvirken af sagkyndige, kan medvirke sagkyndige.
Ved lov nr. 84 af 28. januar 2014 om ændring af retsplejelo-
ven, lov om retsafgifter, konkursloven og lov om fuldbyr-
delse af straf m.v. (Sagstilgangen til Højesteret) blev 2. pkt.
i § 20 ved en lovteknisk fejl ophævet i forbindelse med en
nyaffattelse. Dermed udgik muligheden for, at landsretten
kunne lade sagkyndige medvirke i kæresager om midlertidi-
ge afgørelser om forbud eller påbud.
Denne mulighed blev indsat i § 20, stk. 2, 2. pkt., ved lov nr.
1387 af 23. december 2012 om ændring af retsplejeloven,
lov om retsafgifter, designloven, varemærkeloven, markeds-
føringsloven og lov om forbud til beskyttelse af forbruge-
rens interesser (Midlertidige afgørelser om forbud og på-
bud). Der henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærknin-
ger og til de specielle bemærkninger til lovforslag nr. L 47
af 1. november 2012.
§ 20, stk. 2, 1. pkt., var på det tidspunkt affattet således, at
retten i ankesager i landsretten, der i 1. instans var behandlet
under medvirken af sagkyndige, kunne bestemme, at retten
under hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige
medlemmer. Denne bestemmelse fandt efter § 20, stk. 2, 2.
pkt., også anvendelse i kæresager om midlertidige afgørelser
om forbud eller påbud.
§ 20, stk. 2, blev som nævnt ændret ved lov nr. 84 af 28. ja-
nuar 2014 om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter,
konkursloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sagstil-
gangen til Højesteret). Bestemmelsen er senest ændret ved
lov nr. 737 af 26. juni 2014, således at retten i ankesager i
landsretten kan bestemme, at retten under hovedforhandlin-
gen skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer. Formålet var
at give mulighed for en mere fleksibel brug af sagkyndige
dommere, ligesom antallet af sagkyndige dommere ikke
længere er reguleret i bestemmelsen. Det var imidlertid ikke
i den forbindelse tilsigtet, at 2. pkt. om brug af sagkyndige
dommere under landsrettens behandling af kæresager om
midlertidige afgørelser om forbud eller påbud ikke skulle
finde anvendelse.
Det foreslås på den baggrund, at adgangen på ny indsættes,
således at der igen kan medvirke sagkyndige under landsret-
tens behandling af kæresager om midlertidige afgørelser om
forbud eller påbud, der er afgjort ved byretten eller Sø- og
Handelsretten i 1. instans under medvirken af sagkyndige.
Til nr. 3 (§ 38 og § 39, stk. 1, 2. og 3. pkt.)
Det foreslås, at § 38 om, at retterne skal forsyne fremlagte
dokumenter med fremlæggelsespåtegning, ophæves. Beho-
vet for at forsyne dokumenter med fremlæggelsesstempel
knytter sig til ældre retspleje, hvor dokumenter blev frem-
lagt under et retsmøde. I dag registreres modtagelse af doku-
menter i retternes sagsbehandlingssystemer, og i de sager,
som fremover foreslås behandlet digitalt på domstolenes
sagsportal, hvor dokumenter ikke vil blive fremlagt i retten,
vil digitale dokumenter dermed ikke blive forsynet med et
11
stempel eller anden fremlæggelsespåtegning. Bestemmelsen
vil derfor ikke længere have praktisk betydning.
Det foreslås endvidere, at § 39, stk. 1, 1. og 2. pkt., ophæves.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at borger-
lige sager ikke længere vil eksistere på papir, men kun digi-
talt. Arkivpligten i borgerlige sager, som behandles på dom-
stolenes sagsportal, vil fremover alene vedrøre de digitale
dokumenter. Retten vil i disse sager ikke længere opbevare
dokumenter, som retten modtager i papirformat, men retten
vil i stedet indscanne sådanne dokumenter eller anmode om
at modtage dokumenterne digitalt.
Til nr. 4 (§ 124 c, stk. 2, 2. pkt.)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reg-
lerne om indløsning af aktier som tidligere fremgik af aktie-
selskabsloven nu fremgår af selskabsloven (lovbekendtgø-
relse nr. 610 af 28. april 2015 om aktie- og anpartsselskaber
med senere ændringer).
Til nr. 5 (§ 148 a)
Det foreslås i stk. 1, at alle borgerlige retssager og sager om
optagelse af bevis vedrørende borgerlige krav skal anlægges
og behandles på en digital sagsportal. Ved en sagsportal for-
stås en digital indgang på internettet, hvor brugerne og ret-
terne kan tilgå de enkelte sager, sende og oprette dokumen-
ter. Dette indebærer, at alle borgerlige retssager fremover
kun behandles digitalt, og at sagerne hos retterne ikke læn-
gere eksisterer på papir. Kravet om, at sagerne skal behand-
les på domstolenes sagsportal, indebærer, at alle sagsskridt
foregår på sagsportalen, herunder indlevering af stævning,
svarskrift, anke, kære, anmodning om genoptagelse, ansøg-
ning om oprejsningsbevilling og anmodning om ekstraordi-
nær genoptagelse og anke, jf. retsplejelovens § 399, og an-
dre anmodninger til retten. Alle processkrifter og dokumen-
ter skal ligeledes indleveres på sagsportalen.
Bestemmelsen omfatter alle borgerlige retssager omfattet af
retsplejeloven og dermed også sager om mindre krav efter
retsplejelovens kapitel 39, sager om midlertidige afgørelser
om forbud og påbud efter kapitel 40, sager om ægteskab el-
ler forældremyndighed efter kapitel 42, sager om faderskab
og medmoderskab efter kapitel 42 a, værgemålssager efter
kapitel 43, sager om prøvelse af administrativt bestemt fri-
hedsberøvelse efter kapitel 43 a, sager om prøvelse af adop-
tion uden samtykke efter kapitel 43 b og sager om mortifika-
tion eller ejendomsdom efter kapitel 44. Bestemmelsen om-
fatter også sager, som efter anden lovgivning behandles som
borgerlige retssager, eller som i øvrigt behandles efter rets-
plejelovens regler om den borgerlige retspleje, således ek-
sempelvis også sager som behandles af boligretten, sager ef-
ter straffuldbyrdelseslovens §§ 113 og 114, tvangsfjer-
nelsessager efter serviceloven og sager, som efter dødsbo-
skiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og kon-
kurslovens § 243 behandles efter den borgerlige retspleje.
Sager om optagelse af bevis vedrørende borgerlige krav kan
eksempelvis være bevisoptagelse efter retsplejelovens §
343, udenlandsk bevisoptagelse efter retsplejelovens § 347,
anmodninger om pålæg efter retsplejelovens § 306, og an-
modninger om edition og søforklaringer efter søloven. Be-
stemmelsen omfatter ikke den bevissikring, der foretages af
fogedretten.
Bestemmelsen omfatter ikke straffesager, fogedsager,
tinglysningssager eller de skiftesager, som ikke behandles
efter den borgerlige retspleje. Kære af afgørelser, der træffes
i disse sager, behandles derfor heller ikke på domstolenes
sagsportal. Bestemmelsen omfatter heller ikke Den Særlige
Klageret eller Procesbevillingsnævnet. Henvendelser til Den
Særlige Klageret og ansøgninger til Procesbevillingsnævnet
kan derfor ikke indleveres over domstolenes sagsportal, men
skal indleveres som hidtil, og på tilsvarende måde vil anke
og kære af afgørelser fra Den Særlige Klageret ikke blive
behandlet på sagsportalen.
Forpligtelsen til at anlægge og behandle sagerne på domsto-
lenes sagsportal indebærer, at en retssag skal anlægges digi-
talt på den måde, som foreskrives på domstolenes sags-
portal. Det vil således ikke længere være muligt at sende en
stævning eller bilag med brev eller e-mail eller at aflevere
en stævning eller bilag på rettens adresse. Det vil være en
forudsætning for at anlægge sag, at sagsøgeren i forbindelse
med sagens anlæg udfylder en række af de oplysninger, som
fremgår af den gældende retsplejelovs § 348, stk. 2, samt
oplysninger, som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 13, direk-
te på sagsportalen. Det forudsættes fastsat ved bekendtgørel-
se, at sagsøgeren vil have mulighed for i felter at udfylde al-
le de oplysninger, som er nødvendige for at danne en stæv-
ning, men sagsøgeren vil også fortsat have mulighed for at
indlæse et processkrift som supplement til de udfyldte op-
lysninger. På tilsvarende vis vil sagsøgte skulle svare på
sagsportalen, og alle oplysninger om sagen vil herefter skul-
le udveksles via sagsportalen. De dokumenter, som parterne
påberåber sig, skal indlæses hver for sig på domstolenes
sagsportal. Parterne skal i den forbindelse udfylde oplysnin-
ger om hvert dokument, som svarer til dem, som parterne
hidtil har anført i processkriftets bilagsfortegnelse, jf. rets-
plejelovens § 348, stk. 2, nr. 5, og § 351, stk. 2, nr. 4. Parter-
ne skal forsyne hvert dokument med titel, dokumentdato og
dokumenttype. På baggrund af parternes indtastede oplys-
ninger om dokumenterne vil der på sagsportalen blive dan-
net en oversigt over sagens dokumenter, som svarer til pro-
cesskriftets bilagsfortegnelse.
De udfyldte oplysninger vil blive brugt i forbindelse med
rettens efterfølgende behandling af sagen, og retten vil i gi-
vet fald foretage de ændringer i det udfyldte, som er nød-
vendige for, at retten kan anvende oplysningerne. I de tilfæl-
de, hvor en ændring af de indtastede oplysninger indebærer
en judiciel afgørelse over for parten, eksempelvis en ind-
holdsmæssig ændring af partens påstand, sagens værdi eller
værneting, skal dette ligesom nu ske efter forudgående hø-
ring af parten, hvilket følger af det almindelige kontradik-
tionsprincip. I de tilfælde, hvor en ændring ikke er udtryk
for en judiciel afgørelse, og det ikke kan forventes, at æn-
dringen kan have betydning for parten, eksempelvis ændring
12
af en valgt sagstype eller af partens korte beskrivelse af sag-
en, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, kan ændringen foretages af
retten uden forudgående høring, så parten blot underrettes
om ændringen, når den foretages. Ændringer i partens på-
stand, som ikke har indholdsmæssig karakter, kan tilsvaren-
de foretages af retten uden forudgående høring af parten.
Det kan for eksempel være, hvis parten har formuleret sin
påstand med en ordstilling, som ikke normalt anvendes i en
dom. Hvis parten måtte mene, at en ændring har indholds-
mæssig betydning, kan parten kontakte retten om dette.
Kravet om, at sagen skal behandles digitalt på sagsportalen,
indebærer, at alle sagens deltagere skal benytte sagsportalen,
hvor de får adgang til sagens dokumenter, og hvor de kan
udveksle oplysninger i sagen. Der vil derfor, bortset fra hvor
vedkommende er fritaget fra at anvende domstolenes sags-
portal, ikke længere være grundlag for at sende dokumenter
pr. brev eller e-mail til retten, modparter eller andre involve-
rede i sagen, f.eks. skønsmænd, biintervenienter eller læg-
dommere. Alle processkrifter, breve og andre dokumenter
skal i stedet indlæses på sagsportalen, hvor andre sagsdelta-
gere får adgang til dem. Således vil også en skønsmand få
adgang til de dokumenter, skønsmanden skal kunne læse, og
det samme gælder, når boligdommere eller sagkyndige med-
virker i en sag.
Når der i retsplejeloven står, at en part skal sende eller indle-
vere et dokument til retten, må det fremover i sager, som be-
handles på domstolenes sagsportal, forstås således, at parten
skal indlevere det digitale dokument på domstolenes sags-
portal, hvor retten tilgår det. Når der i retsplejeloven står ko-
pi, må dette fremover i sager, som behandles på domstole-
nes sagsportal, forstås således, at der er tale om en digital
kopi.
Den pligt, som efter gældende ret påhviler en part, til at sen-
de kopi af sit processkrift eller dokumenter til en modpart
eller andre sagsdeltagere, foreslås istedet afløst af en pligt
for retten til at gøre modparten og andre sagsdeltagere be-
kendt med sådanne dokumenter. Dette vil ske ved, at doku-
menterne bliver publiceret på sagsportalen og ved, at sags-
deltagerne samtidig fra sagsportalen modtager advisering
om, at der er sket noget nyt i sagen. For så vidt angår de bor-
gere, som ikke har pligt til at anvende domstolenes sags-
portal, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 7.
Rettens meddelelser, retsbøger og domme vil på tilsvarende
vis ikke længere blive sendt til sagens deltagere, men vil bli-
ve publiceret på sagsportalen. Retsbøger og domme vil ikke
fremover blive underskrevet, men parterne kan efter behov
rekvirere en underskrevet kopi hos retten. Domme kan efter
praksis fuldbyrdes af fogedretten uden at være underskrevet.
I de sager, hvor det ikke er parten selv, men en myndighed,
som indbringer sagen for retten, skal denne myndighed på
samme vis indbringe sagen for retten på domstolenes sags-
portal. Når det i loven fremgår, at den pågældende myndig-
hed skal indbringe sagen for retten, skal dette for fremtiden
forstås således, at sagen skal indbringes på domstolenes
sagsportal, hvor retten tilgår sagen. Myndigheden vil fra
sagsportalen kunne modtage underretning om den afgørelse,
som retten træffer i sagen. På tilsvarende vis skal anke ved
meddelelse til byretten i disse sager fremover forstås sådan,
at anke skal ske skriftligt til den pågældende byret på dom-
stolenes sagsportal. I de tilfælde, hvor det efter loven er mu-
ligt at anke mundtligt til retsbogen, vil dette fortsat være
muligt. Tilsvarende gælder for kære.
Efter forslaget skal borgerlige sager anlægges og behandles
på domstolenes sagsportal, og enhver skriftlig henvendelse i
en borgerlig retssag skal ske på sagsportalen. Dette indebæ-
rer, at når en sag er anlagt, er en henvendelse til retten på
anden måde end på domstolenes sagsportal uden retsvirk-
ning. En sådan henvendelse, uanset om der måtte være tale
om et svarskrift, andet processkrift, dokumenter eller anden
henvendelse, vil således ikke have fristafbrydende virkning.
For så vidt angår indlevering af stævning uden om dom-
stolenes sagsportal henvises til retsplejelovens § 349 som
ændret ved dette forslags § 1, nr. 16.
Hvis retten modtager et svarskrift, andet processkrift, doku-
menter eller anden henvendelse om en konkret sag uden om
sagsportalen, skal retten vejlede den pågældende om at an-
vende sagsportalen og om muligheden for at søge om at bli-
ve fritaget fra at anvende sagsportalen. Retten opbevarer ik-
ke processkrifter og dokumenter, som retten måtte modtage
uden om domstolenes sagsportal, medmindre retten har truf-
fet eller samtidig træffer afgørelse om at fritage parten,
skønsmanden mv. fra at anvende sagsportalen. Hvis retten
f.eks. fra en part, der ikke fritages fra at anvende domstole-
nes sagsportal, modtager svarskrift, andet processkrift eller
dokumenter på papir, skal retten returnere disse til den på-
gældende part og vejlede den pågældende om at anvende
sagsportalen.
Bestemmelsen finder også anvendelse for så vidt angår an-
kestævning, kæreskrift, anmodning om genoptagelse, ansøg-
ning om oprejsningsbevilling og ekstraordinær genoptagelse
og anke.
Modtager retten uden om sagsportalen inden udløbet af en
frist for svarskrift eller andet processkrift en henvendelse fra
en part, kan retten samtidig med vejledningen om at tilgå
sagen på sagsportalen efter omstændighederne meddele par-
ten en kortere udsættelse af fristen for processkriftet efter de
almindelige regler i retsplejeloven, således at parten reelt
har mulighed for at indlevere sit svarskrift eller processkrift
på sagsportalen. Hvad angår ankestævning og kæreskrift
mv. har den ret, hvis afgørelse appelleres, dog ingen kompe-
tence til at meddele udsættelse af fristen.
Det følger af den foreslåede formulering af stk. 2, at en digi-
tal meddelelse anses for at være kommet frem til retten på
det tidspunkt, hvor retten er i stand til at behandle eller læse
meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvor-
når retten faktisk gør sig bekendt med indholdet af med-
delelsen. Dette indebærer, at en digital meddelelse, der er
modtaget på domstolenes sagsportal eller af retten på e-mail
13
kl. 23.59 den 30. november, anses for at være kommet frem
den 30. november, uanset at dette tidspunkt er uden for ret-
tens almindelige kontortid.
Forslaget til stk. 2 ændrer retsplejelovens § 148 a, stk. 3,
som er affattet ved lov nr. 447 af 9. juni 2004, som ikke er
sat i kraft.
Der tilsigtes ingen ændring for så vidt angår situationer,
hvor retten modtager henvendelser på papir. I disse tilfælde
vil henvendelsen fortsat skulle ske inden for almindelig kon-
tortid for at kunne anses for at være rettidig. Dette skyldes i
det væsentlige praktiske hensyn, da en indlevering til retten i
papirform efter almindelig kontortid ikke vil blive registre-
ret af rettens personale før næste dag uden mulighed for at
fastslå, om indleveringen har fundet sted før eller efter mid-
nat.
I de tilfælde, hvor retten har behov for at modtage et proces-
skrift inden et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en tids-
frist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt
for, hvornår processkriftet skal være indgivet for at være ret-
tidigt.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automa-
tisk i rettens e-mailsystem eller på domstolenes sagsportal.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med rettens it-system el-
ler andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at
være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev
afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Lignende bestemmelser om, hvornår en digital meddelelse
anses for at være kommet frem, er blandt andet fastsat i
skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført ved
lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvalt-
ningsloven, lov om registrering af køretøjer og registrerings-
afgiftsloven, lov nr. 341 af 27. april 2011 om obligatorisk
digital kommunikation mellem virksomheder og det offent-
lige m.v., lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af for-
skellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, an-
modninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myn-
digheder og lov nr. 552 af 2. juni 2014 om ændring af for-
skellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,
meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myn-
digheder.
Det foreslås i stk. 3, at visse sager ikke skal behandles på
domstolenes sagsportal.
Sager i medfør af udlændingeloven kan have en sådan ka-
rakter, at domstolenes sagsportal ikke indledningsvis er eg-
net til behandling af disse sager. Sådanne sager behandles i
dag, uagtet at visse af disse sager er borgerlige sager, i by-
retternes straffesagssystem, og sagerne omfattes derfor ikke
af sagsportalen. Sager vedrørende udlændingeloven, som
anlægges og behandles i medfør af grundlovens § 63, skal
dog behandles på domstolenes sagsportal.
Betalingspåkrav og indsigelser mod betalingspåkrav skal ef-
ter forslaget fortsat indleveres til fogedretten og indleveres
derfor ikke på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 8. Når der
rettidigt fremkommer indsigelser mod betalingspåkravet, el-
ler når fogedretten træffer afgørelse om genoptagelse, og
fordringshaveren har anmodet om, at retssagsbehandling
indledes uden indlevering af stævning, vil sagen efter rets-
plejelovens § 477 f overgå til behandling som en almindelig
borgerlig sag, og sagen skal derefter behandles på domstole-
nes sagsportal. Det vil påhvile den byret, som behandler be-
talingspåkravet, at digitalisere betalingspåkravet og indsigel-
sen, mens yderligere processkrifter og bilag, som parterne
måtte indlevere, skal indleveres på sagsportalen.
Sager, der behandles af Tinglysningsretten og fogedretten,
behandles ikke på domstolenes sagsportal. Kære af disse af-
gørelser skal derfor heller ikke indleveres eller behandles på
sagsportalen. Fogedrettens sager er i øvrigt ikke digitalise-
ret, ligesom der ikke er etableret en systemteknisk løsning,
som muliggør overførelse af Tinglysningsrettens sager. Så-
danne kæresager vil derfor ikke blive overført til domstole-
nes sagsportal under appel, jf. dog stk. 8.
De afgørelser, som efter dødsboskiftelovens § 98, ægtefæl-
leskiftelovens § 2, stk. 4, og konkurslovens § 243 behandles
efter den borgerlige retspleje, er borgerlige retssager, som
anlægges og behandles på domstolenes sagsportal, jf. forsla-
gets § 1, nr. 5. Øvrige afgørelser, der træffes af skifteretten,
er derimod ikke borgerlige retssager og behandles i skifte-
retternes skiftesagssystemer, og disse sager er ikke omfattet
af digitaliseringen af domstolenes sager. Kære af disse øvri-
ge afgørelser skal derfor heller ikke indleveres eller behand-
les på domstolenes sagsportal.
Forslaget til stk. 4 regulerer, hvem der kan fritages fra digi-
tal behandling. Bestemmelsen har et indhold, der svarer til,
hvad der er gennemført i lov nr. 622 af 12. juni 2013 om
ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, an-
meldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til of-
fentlige myndigheder, lov nr. 552 af 2. juni 2014 om æn-
dring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, an-
meldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til of-
fentlige myndigheder og lov nr. 742 af 1. juni 2015 om æn-
dring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, an-
modninger, meddelelser og klager til offentlige myndighe-
der.
Domstolene skal yde hjælp til dem, som ikke kan eller har
svært ved at bruge domstolenes sagsportal. Hjælpen kan gi-
ves både telefonisk, ved digital kommunikation og ved per-
sonlig henvendelse i retten. Borgeren skal i retten have ad-
gang til sagen på en computer og skal have mulighed for at
få hjælp til at udfylde de nødvendige oplysninger og til at
indlæse sine bilag på sagen. I Højesteret opstilles ikke com-
puter og scanner til brugerne, men Højesteret vil fortsat vej-
lede de pågældende om anvendelse af sagsportalen.
Det forventes, at alle professionelle repræsentanter og virk-
somheder vil være i stand til at anvende domstolenes sags-
14
portal. Professionelle parter og aktører vil som udgangs-
punkt derfor ikke kunne fritages fra kravet om at anvende
domstolenes sagsportal, medmindre de er hjemmehørende i
udlandet, eller andre ganske særlige forhold gør sig gælden-
de.
En part, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at
behandle sagen digitalt, vil derfor ikke som udgangspunkt
kunne fritages fra kravet om at anvende domstolenes sags-
portal.
Parter og andre, der er involveret i en retssag, som ikke ved
rettens hjælp og vejledning vil kunne bringes i stand til at
anvende domstolenes sagsportal, kan fritages fra pligten til
at anvende sagsportalen. Det kan indgå i vurderingen af, om
vedkommende kan fritages, om den pågældende kan lade
sig repræsentere af nogen, som efter fuldmagt kan føre sag-
en for vedkommende. Det kan f.eks. være en professionel
repræsentant eller et familiemedlem i henhold til reglerne
herom i retsplejelovens § 260. Domstolene vejleder om mu-
ligheden for at lade sig repræsentere, men den pågældende
kan ikke tilpligtes at lade sig repræsentere, ud over hvad
retsplejelovens § 259, stk. 2, tilsiger.
Retten skal foretage en vurdering af, om den pågældende vil
være i stand til at anvende sagsportalen. Denne vurdering vil
som regel skulle ske ud fra dennes egen beskrivelse af sit
funktionsniveau. Der vil være situationer, hvor afgørelsen
om fritagelse fra at anvende domstolenes sagsportal på bag-
grund af vurderingen af vedkommende kan træffes uden at
høre denne eller uden at modtage anmodning fra pågælden-
de om fritagelse, navnlig hvor vedkommende tidligere har
været fritaget.
Muligheden for at blive fritaget fra at anvende domstolenes
sagsportal skal imødekomme borgere med særlige behov.
Fritagelse fra at anvende sagsportalen skal ske, hvis en part
mv. ikke kan forventes at være i stand til at føre sin sag på
sagsportalen. Der kan for eksempel være tale om borgere
med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktions-
nedsættelse og demens. Særlige behov kan også foreligge
hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt
udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse,
borgere med sprogvanskeligheder mv.
Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende
er afskåret fra adgang til en computer, eksempelvis på grund
af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod
ikke være tilstrækkeligt, at vedkommende ikke har adgang
til en computer på sin bopæl eller internetadgang. I sådanne
tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til en
computer i retten.
Er en borger i forvejen undtaget fra kravet om digital post
fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som kan
være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan anven-
de domstolenes sagsportal. Det vil imidlertid fortsat være en
konkret vurdering, om borgeren kan føre sin sag på sags-
portalen, og betingelserne for fritagelse fra digital post er ik-
ke sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren kan
føre sin sag digitalt.
Det forhold, at en part optræder anstødeligt på domstolenes
sagsportal, vil normalt ikke i sig selv kunne indebære, at
parten fritages fra at anvende sagsportalen. Retten kan i ste-
det pålægge den pågældende at lade sagen føre ved en advo-
kat efter retsplejelovens § 259, stk. 2. Denne bestemmelse
blev ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsple-
jeloven og forskellige andre love udvidet til de situationer,
hvor det ikke er muligt at behandle sagen på en hensigts-
mæssig måde, uden at parten har advokatbistand. Dette kri-
terium vil også fremover være dækkende.
Brug af domstolenes sagsportal vil på nuværende tidspunkt
forudsætte anvendelse af et personnummer og NemID. For-
udsætningerne for at få udstedt NemID er, at borgeren er
fyldt 15 år, at borgeren har et dansk personnummer, og at
borgeren kan legitimere sig fyldestgørende. Hvis en borger
ikke har mulighed for at få NemID, og vedkommende ikke
kan eller bør lade sig repræsentere af en anden, bør vedkom-
mende fritages fra at anvende sagsportalen. Hvis vedkom-
mende derimod opfylder betingelserne for at få NemID,
men bare aldrig har fået det, kan dette ikke i sig selv begrun-
de fritagelse. Retten skal i så fald vejlede borgeren om at an-
skaffe sig NemID.
En beslutning efter denne bestemmelse har som udgangs-
punkt retsvirkning for behandlingen af hele sagen, men be-
slutningen kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når om-
stændighederne taler for det, eksempelvis hvis beslutningen
om ikke at anvende sagsportalen skyldes en hindring, som
senere forsvinder. Afgørelsen har som udgangspunkt også
retsvirkning under en eventuel appel, men kan også omgøres
af appelinstansen, hvis der er grundlag for det. Omgøres be-
slutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sa-
gens behandling ved appelinstansen.
Omgør retten beslutningen, vil det indebære, at retten skal
indlæse de pågældende dokumenter eller oplysninger, og at
sagen herefter skal behandles på sagsportalen.
En afgørelse om, at en part, skønsmand mv. kan fritages el-
ler ikke kan fritages fra at anvende domstolenes sagsportal,
skal efter forslaget undergives samme kærebegrænsning
som afgørelser under hovedforhandlingens forberedelse ef-
ter retsplejelovens § 389 a, stk. 1.
Beslutningen om at fritage eller ikke fritage den pågældende
fra at anvende domstolenes sagsportal kan således ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret,
jf. de generelle kærebegrænsninger, som blev indført ved
lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love, og som med de fornødne tilpasninger
finder anvendelse på de nævnte afgørelser. Det forudsættes
således, at der udover en vurdering af afgørelsens karakter
(dvs. dens betydning for sagens forløb eller for ansøgeren)
navnlig foretages en vurdering af selve afgørelsen, herunder
af resultatet. Vurderingen af betydningen for sagens forløb
15
indebærer også en vurdering af det forløb, en sag må forven-
tes at få, såfremt sagen endnu ikke er indgivet eller anlagt.
Den foreslåede formulering af stk. 5 indebærer, at retten ef-
ter anmodning fra en af sagens parter eller af egen drift kan
beslutte, at en konkret sag ikke skal anlægges eller behand-
les på domstolenes sagsportal. Denne del af bestemmelsen
forudsættes anvendt i ganske ekstraordinære situationer,
navnlig hvor hensynet til statens sikkerhed, eller til perso-
ners liv eller helbred tilsiger det, eller hvor domstolenes
sagsportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt si-
tuation.
Forslaget indebærer endvidere, at retten undtagelsesvis kan
bestemme, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses di-
gitalt. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de
situationer, hvor domstolenes sagsportal ikke er egnet til at
håndtere dokumenter af en bestemt type, f.eks. fordi de har
et format, som ikke nemt lader sige overføre til sagsporta-
len. Denne del af bestemmelsen forudsættes endvidere an-
vendt, hvor arbejdet med at indscanne adskillige dokumen-
ter, som ikke er tilgængelige i digital form, ikke står mål
med gevinsten ved at kunne tilgå disse dokumenter digitalt,
f.eks. i forbindelse med kære af sagsomkostningsafgørelser
eller anmodninger om oprejsningsbevilling i sager, som ikke
allerede behandles på sagsportalen. Sådanne beslutninger
forventes navnlig at vedrøre den overgangsperiode, hvor ik-
ke alle sager er overført til domstolenes sagsportal.
Rettens beslutning om, at en sag ikke skal anlægges og be-
handles, eller et processkrift eller et andet dokument ikke
skal fremsendes ved anvendelse af domstolenes sagsportal,
har som udgangspunkt retsvirkning for hele sagens behand-
ling ved domstolene, herunder også under en eventuel appel.
Beslutningen kan, når omstændighederne tilsiger det, omgø-
res efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres
under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens be-
handling ved appelinstansen.
Hvis beslutningen omgøres, påhviler det den ret, som be-
handler sagen, at digitalisere sagen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 giver retspræsidenten
mulighed for at beslutte, at alle eller visse af embedets sager
i en begrænset periode ikke skal behandles på domstolenes
sagsportal. Bestemmelsen vedrører den situation, hvor em-
bedets sager eller visse af disse som følge af helt særlige
tekniske vanskeligheder, eksempelvis systemnedbrud, ikke
kan behandles på domstolenes sagsportal.
Retspræsidentens beslutning har alene retsvirkning for den
pågældende ret.
Når forhindringen for at behandle sagerne på sagsportalen
ikke længere består, skal sagerne atter behandles på sags-
portalen. Det påhviler da retten at digitalisere sagen.
Forslaget til formulering af stk. 7 indebærer, at rettens be-
slutning efter stk. 5 om, at en sag ikke skal anlægges eller
behandles på domstolenes sagsportal, eller at et eller flere
dokumenter ikke skal indleveres på domstolenes sagsportal,
samt retspræsidentens beslutning efter stk. 6 om, at embe-
dets sager eller visse af disse i en begrænset periode ikke
skal behandles på domstolenes sagsportal, ikke kan kæres.
De omhandlede beslutninger forventes navnlig truffet i gan-
ske særlige situationer, hvor det af uforudsete omstændighe-
der ikke praktisk kan lade sig gøre at behandle sagerne på
sagsportalen.
Forslaget til stk. 8 indeholder en bemyndigelsesbestemmel-
se, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, at be-
talingspåkrav, jf. kapitel 44 a, kære af afgørelser, som træf-
fes af Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af afgørel-
ser, som træffes af skifteretten i andre sager end de, der efter
dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4,
og konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige rets-
pleje, skal indleveres og behandles på domstolenes sagsport-
al, jf. stk. 1. Justitsministeren kan fastsætte regler samlet el-
ler enkeltvis for disse områder.
Bemyndigelsen forudsættes anvendt, når det tekniske og
praktiske grundlag for at inddrage disse sager på domstole-
nes sagsportal er til stede.
Bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til stk. 9 giver
Domstolsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af domstolenes sagsportal. Bemyndi-
gelsesbestemmelsen skal ses i sammenhæng med den be-
myndigelse, som foreslås indført med forslagets § 1, nr. 15,
18, 27, 30 og 42, hvorefter Domstolsstyrelsen vil udstede en
bekendtgørelse, hvori der fastsættes nærmere regler, som
skal fastlægge sagsportalens anvendelse, herunder særligt i
forhold til hvordan de oplysninger, som en part efter retsple-
jeloven skal indlevere, skal udfyldes på sagsportalen, og
hvilke formater og standarder indleverede dokumenter og
beviser kan have. Domstolsstyrelsen kan endvidere nærmere
regulere, hvordan dokumenter og beviser, som ikke kan be-
handles på sagsportalen, skal indleveres og behandles.
Til nr. 6 (§ 148 b, stk. 1 og 2)
Det foreslås i stk. 1, at når en part mv. er fritaget fra at an-
vende domstolenes sagsportal, skal denne i stedet indlevere
et processkrift til retten på papir, på e-mail eller på anden
måde med de oplysninger, som retten skal have. Et sådant
processkrift, herunder stævning og svarskrift, vil have sam-
me indhold og form som de processkrifter, retten hidtil har
modtaget, jf. dog retsplejelovens § 148 b, stk. 5, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter der for parter, der er
fritaget fra at anvende sagsportalen, kan indføres blanket-
tvang.
Processkrifter, som indleveres efter denne bestemmelse, skal
leve op til de krav, som retsplejeloven stiller til stævning,
svarskrift og andre processkrifter. Hvis parten ikke forsyner
retten med de oplysninger, som parten har pligt til at forsyne
retten med, vil de udeblivelses- og præklusionsvirkninger,
som gælder efter de almindelige regler i retsplejeloven, der-
for fortsat kunne indtræde.
16
Parten mv. skal ligeledes indlevere sine bilag til retten på
papir, e-mail eller tilsvarende måde, som retten har mulig-
hed for at modtage.
Når en part mv. efter forslaget til retsplejelovens § 148 a,
stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, er fritaget for
at anvende domstolenes sagsportal, vil sagen alligevel findes
på sagsportalen, hvor modparten og retten kan tilgå sagen.
Det påhviler i så fald retten at gøre processkrifter og øvrige
dokumenter tilgængelige på sagsportalen. Retten skal derfor
indføre de oplysninger, som vedkommende har givet i sit
processkrift, på sagsportalen og indlæse partens processkrif-
ter og øvrige dokumenter.
Forslaget til stk. 2 indebærer, at retten skal sikre, at den, som
er fritaget for at anvende domstolenes sagsportal, modtager
processkrifter, bilag og øvrig relevant korrespondance og
meddelelser fra retten i papirform. Retten har derfor som ud-
gangspunkt pligt til at sende sådanne meddelelser, proces-
skrifter og dokumenter til den pågældende.
Retten skal dog kunne pålægge parter at sende deres proces-
skrifter og dokumenter i papirform til den, der er fritaget fra
at anvende sagsportalen. Manglende efterkommelse af ret-
tens pålæg kan have den konsekvens, at den pågældende på-
lægges at lade sagen føre ved advokat, jf. retsplejelovens §
259, stk. 2.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at retten anvender e-
mail til fremsendelse til den, som måtte være fritaget for at
anvende domstolenes sagsportal i overensstemmelse med
lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 7 (§ 148 b, stk. 4 og 5)
Det følger af den foreslåede formulering af stk. 4, at sagens
deltagere i de borgerlige sager, der ikke føres på domstole-
nes sagsportal, skal indlevere processkrifter og andre doku-
menter til retten på papir, e-mail eller tilsvarende, og at ret-
ten skal sende kopi til modparten. Retten har også i forhold
til disse sager mulighed for at pålægge vedkommende at
sende kopi af egne processkrifter og dokumenter til andre.
Denne bestemmelse omfatter både de borgerlige retssager,
som efter forslaget til retsplejelovens § 148 a, stk. 3, som af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, ikke skal anlægges eller
behandles på sagsportalen, og de sager eller dokumenter,
som efter forslaget til retsplejelovens § 148 a, stk. 5 og 6,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, konkret besluttes
undtaget fra sagsportalen. Bestemmelsen omfatter også de
sager, som efter lovens ikrafttræden fortsat i en overgangs-
periode anlægges og behandles på papir, indtil det nye digi-
tale sagsbehandlingssystem anvendes ved alle landets dom-
stole.
Det følger af forslaget til stk. 5, at Domstolsstyrelsen be-
myndiges til ved bekendtgørelse at bestemme, at et proces-
skrift, som indleveres af en part mv., der er fritaget for at an-
vende domstolenes sagsportal, skal være udfærdiget på en
særlig blanket. Det vil i det væsentlige være selvmødere,
som fremover vil indlevere et sådant processkrift, der ikke
kan forventes at have de nødvendige forudsætninger for at
anvende sagsportalen. Det vil være en hjælp for disse, at de
ved brug af en formular hjælpes til at udfylde de relevante
oplysninger. Det vil også være en lettelse for rettens behand-
ling af disse oplysninger, at de kan findes i bestemte felter i
en blanket. Det forudsættes, at parten vil have mulighed for
at vedlægge et bilag med yderligere sagsfremstilling og an-
bringender, når det er relevant. Domstolsstyrelsen kan end-
videre nærmere regulere udformningen af en sådan blanket.
Bemyndigelsen svarer i det væsentlige til den bemyndigelse,
som Domstolsstyrelsen i medfør af den gældende formule-
ring af retsplejelovens § 348, stk. 5, og § 351, stk. 6, har til
at fastsætte regler om, at der skal anvendes særlige blanket-
ter som forside på en stævning og et svarskrift.
Til nr. 8 (§ 153, stk. 1 og 2)
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 ophæver kravet om for-
kyndelse af processuelle meddelelser i de borgerlige sager,
der behandles på domstolenes sagsportal. Dog fastholdes
kravet om forkyndelse af stævning og ankestævning.
Når en sag føres på domstolenes sagsportal, vil brugere få
underretning om processkridt over sagsportalen, herunder
om frister og berammelser. Alt, hvad der er foregået på
sagsportalen, vil være synligt for brugeren, som tilgår sags-
portalen. Herudover kan en bruger vælge, hvordan denne
ønsker at modtage underretning om, hvad der er sket i sag-
en. Brugeren kan indsætte den e-mailadresse, som brugeren
selv måtte foretrække. Hvis brugeren ikke selv indsætter en
anden e-mailadresse, vil beskeder på sagsportalen altid blive
meddelt til brugerens e-boks. Parten kan fravælge at modta-
ge underretning om visse handlinger, men kan ikke fravælge
at modtage underretning om processkridt, som kan indebære
udeblivelsesvirkning eller præklusionsvirkning, herunder
fastsatte frister og berammelser.
Når parten, efter at have fået forkyndt stævning, er bekendt
med, at der verserer en sag mod parten på domstolenes sags-
portal, vil en underretning af parten på sagsportalen være til-
strækkelig til, at parten kan varetage sine interesser under
sagen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at alle pro-
cessuelle meddelelser skal forkyndes for den, der er fritaget
for at anvende domstolenes sagsportal, og i de sager, der ik-
ke behandles på domstolenes sagsportal, medmindre andet
er bestemt ved lov. Der tiltænkes således ikke nogen æn-
dring af den nuværende retstilstand.
Til nr. 9 (§ 154 a, stk. 1, nr. 1 og 2)
Domstolene kommunikerer allerede nu i en vis udstrækning
digitalt med brugerne, og henvendelser til domstolene sker
ofte digitalt. Med virkning pr. 1. januar 2015 er retsplejelo-
vens § 148 b trådt i kraft, hvormed underskriftskravet er op-
hævet.
17
Det foreslås på den baggrund i forslaget til § 154 a, stk. 1,
nr. 1, at retten kan kommunikere digitalt i de sager, der føres
på domstolenes sagsportal, jf. dog forslaget til retsplejelo-
vens § 148 b, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6.
Meddelelser fra retten til en bruger vil i de sager, der be-
handles på domstolenes sagsportal, forventes hovedsagligt
at foregå på sagsportalen, men retten vil også have mulighed
for at sende meddelelser direkte til vedkommendes e-boks
eller til en anden e-mailadresse eller pr. sms, når det er hen-
sigtsmæssigt, særligt i situationer hvor modtageren fore-
trækker det. Det er en forudsætning, at denne selv har oplyst
denne adresse til retten, f.eks. på sagsportalen.
Retten er forpligtet til at overholde persondatalovgivningen.
Hvis retten sender digital kommunikation til en anden digi-
tal adresse end e-boks, er det en forudsætning, at kommuni-
kationen ikke indeholder persondata, som er beskyttet efter
persondatalovgivningen, medmindre der anvendes en sikker
e-mailadresse.
Efter forslaget til § 154 a, stk. 1, nr. 2, foreslås det, at dom-
stolene får mulighed for i alle sager at kommunikere digitalt
med såvel fysiske personer som juridiske enheder, som ikke
er fritaget fra Offentlig Digital Post, jf. § 5 i lov nr. 528 af
11. juni 2012 om Offentlig Digital Post. Kommunikationen
skal i så fald ske via e-boks eller anden digital postløsning,
som fastsættes i medfør af lov om Offentlig Digital Post.
Lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post, som
for så vidt angår juridiske enheder trådte i kraft den 1. no-
vember 2013, og for så vidt angår fysiske personer den 1.
november 2014, omfatter ikke kommunikation fra domstole-
ne. Domstolene har derfor hidtil ikke haft adgang til at sen-
de meddelelser til borgere eller virksomheder via e-boks,
medmindre den pågældende forudgående har samtykket i at
modtage meddelelser på denne måde. Adgangen til at sende
meddelelser til e-boks vil give parten mulighed for hurtigt
og direkte at modtage rettens dom eller retsbog uden at skul-
le afvente at modtage den med almindelig post, og den vil
lette rettens sagsbehandling i forbindelse med forsendelsen.
Modtageren vil få hurtigere adgang til meddelelser fra ret-
ten, ligesom retten i visse tilfælde kan forvente hurtigere
svar på meddelelser, som er sendt, navnlig når modtageren
er en virksomhed eller professionel partsrepræsentant.
Bestemmelsen giver også mulighed for, at retten i straffesa-
ger kan sende tilsigelser til retsmøder i bødesager til e-boks,
jf. retsplejelovens § 896, stk. 4.
Digital post kan imidlertid ikke træde i stedet for forkyndel-
se, og de retsvirkninger, som er betinget af forkyndelse, vil
fortsat være betinget heraf, jf. dog forslaget til retsplejelo-
vens § 153, stk. 1 og 2, som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 8.
Det er teknisk muligt for domstolene at registrere, om bor-
geren eller virksomheden er fritaget fra Offentlig Digital
Post, og det vil derfor også være muligt for domstolene kun
at sende meddelelser til dem, som ikke er fritaget.
Der kan opstå situationer, hvor en part mv. ikke kan anven-
de domstolenes sagsportal, men godt kan modtage digital
post. Retten vil i så fald også kunne kommunikere digitalt
med vedkommende til den pågældendes e-boks, den digitale
adresse, som vedkommende selv har skrevet til retten fra, el-
ler på den e-mailadresse, som vedkommende på anden måde
har angivet at kunne modtage beskeder på.
En part, som er fritaget for at anvende sagsportalen, og som
ikke har e-boks eller oplyst en anden e-mailadresse, kan ik-
ke modtage digital besked, og retten skal i disse situationer
derfor sende meddelelser med almindelig post.
Til nr. 10 (§ 197, stk. 1, 1. og 2. pkt)
Efter forslaget konsekvensændres retsplejelovens § 197, stk.
1, 1. pkt., som følge af, at den part, der har begæret syn og
skøn i de sager, som behandles på domstolenes sagsportal,
fremover skal indlevere sine spørgsmål på portalen. Herefter
kan modparten tilgå spørgsmålene på portalen. Spørgsmåle-
ne skal derfor ikke længere sendes til modparten.
Det foreslås endvidere, at retsplejelovens § 197, stk. 1, 2.
pkt., konsekvensændres, således at pligten til at sende even-
tuelle bemærkninger og supplerende spørgsmål til modpar-
ten ophæves. Modparten skal således fremover indlæse sine
eventuelle bemærkninger og supplerende spørgsmål på sags-
portalen. Spørgsmål mv. skal derfor ikke længere sendes til
modparten.
I de tilfælde, hvor en part mv. er fritaget fra at anvende
domstolenes sagsportal, foreslås det, at retten indleverer par-
tens spørgsmål til portalen og sender modpartens eventuelle
bemærkninger og spørgsmål til den, der er fritaget for at an-
vende portalen. Retten kan i overensstemmelse med forsla-
get til retsplejelovens § 148 b, stk. 2, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 6, pålægge en part at sende sine dokumen-
ter, herunder spørgsmål til skønsmanden, til den, som er fri-
taget for at anvende portalen, med almindelig post.
Skønsmanden vil på tilsvarende vis tilgå sagen på sagsporta-
len. Retten vil derfor fremover kunne give adgang til, at
skønsmanden kan tilgå bl.a. anmodningen om syn og skøn
samt skønstemaet på sagsportalen, hvor skønsmanden også
skal indlevere sit overslag over vederlag og tidspunkt for
skønserklæringen. Det forudsættes fastsat ved bekendtgørel-
se, at skønsmanden skal indlevere sin skønserklæring mv. på
sagsportalen, jf. retsplejelovens § 204, stk. 3.
Der kan være tilfælde, hvor en skønsmand ikke kan tilgå
sagen på domstolenes sagsportal, for eksempel udenlandske
skønsmænd eller skønsmænd, som af andre grunde undta-
gelsesvis opfylder betingelserne for at blive fritaget for kra-
vet om digitalisering efter forslaget til retsplejelovens § 148
a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5. I sådanne
tilfælde foreslås det, at retten tilsender skønsmanden de rele-
vante dokumenter eller pålægger rekvirenten at gøre dette i
overensstemmelse med forslaget til retsplejelovens § 148 b,
stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6.
18
Til nr. 11 (§ 219, stk. 6)
Efter den foreslåede bestemmelse skal retten ikke længere
sende parterne udskrift af domme eller kendelser. Domme
og kendelser vil i stedet blive gjort tilgængelige på domsto-
lenes sagsportal. Det er i forslaget til § 1, nr. 6, reguleret,
hvordan retten skal forholde sig i forhold til sager, som ikke
behandles på domstolenes sagsportal, og over for den, der er
fritaget for at anvende sagsportalen.
Til nr. 12 (§ 255 a, stk. 1)
Efter forslaget ændres bestemmelsen, så en part har krav på
at få adgang til sagens dokumenter på sagsportalen. Det er i
lovforslagets § 1, nr. 6, reguleret, hvordan retten skal for-
holde sig over for den, der er fritaget for at anvende sags-
portalen.
Til nr. 13 (§ 348, stk. 2, nr. 3)
Den foreslåede ændring betyder, at der stilles yderligere
krav til de oplysninger, som sagsøgeren skal give i forbin-
delse med indlevering af en stævning.
Sagsøgeren skal udfylde oplysning om sagens værdi, som
danner grundlag for beregning af retsafgiftens størrelse. I
sager, der anlægges på domstolenes sagsportal, vil beregnin-
gen af retsafgift således kunne ske automatisk ud fra de ud-
fyldte oplysninger. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i,
hvordan sagens værdi opgøres.
Det vil være en forudsætning for sagens anlæg, at sagsøge-
ren vælger, hvilken sagstype der er tale om. Valget træffes i
de sager, som anlægges på domstolenes sagsportal, ud fra en
liste over tilgængelige sagstyper, eksempelvis almindelig ci-
vil sag, boligretssag, forældreansvarssag mv. Valget af sags-
type er bestemmende for de muligheder, sagsøgeren i øvrigt
vil blive præsenteret for i forbindelse med sagens anlæg, og
for beregning af retsafgift og vejledning.
Det foreslås, at sagsøgeren fremover i alle sager, der anlæg-
ges efter retsplejelovens § 348, udarbejder en kort beskrivel-
se af sagen. Beskrivelsen vil i de sager, hvor der ikke for-
ventes indsigelse, i det væsentlige svare til den korte frem-
stilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå på-
standen støttes, og som sagsøgeren i dag anvender, og be-
skrivelsen træder i disse sager i stedet for denne korte frem-
stilling. I andre retssager vil kravet om en kortfattet fremstil-
ling af sagen være nyt og tjene til at give en nem indføring i,
hvad sagen drejer sig om. I disse sager vil den korte beskri-
velse af sagen imidlertid svare til den kortfattede præsentati-
on af sagen, som parterne ofte giver retten i deres proces-
skrifter.
Den korte beskrivelse af sagen vil både lette rettens umid-
delbare tilgang til den digitale sag og kan blive genanvendt
og indflettet i rettens produkter, f.eks. i forbindelse med
udeblivelsesdom, erkendelsesdom, proceduredom og retsli-
ster. Den korte beskrivelse af sagen vil også blive anvendt i
forbindelse med overførelse af domme til domsdatabasen.
Sagens parter vil fremover i rettens sagsbehandlingssystem
være entydigt identificeret på baggrund af deres person- el-
ler CVR-nummer, hvis de har et sådant. Det er også en for-
udsætning for anvendelse af sagsportalen, at brugeren har
NemID (eller en tilsvarende løsning), som er knyttet til et
person- eller CVR-nummer. Udlændinge og andre, som ikke
har et sådant nummer, vil normalt ikke kunne anvende sags-
portalen. I den situation, hvor en udlænding er repræsenteret
af en person eller f.eks. et inkassoselskab med et person- el-
ler CVR-nummer, skal sagen behandles på sagsportalen.
Indtastede oplysninger om et personnummer skal behandles
fortroligt og vil kun være tilgængelige for retten og ikke for
sagens andre deltagere.
Til nr. 14 (§ 348, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt.)
Efter forslaget ophæves § 348, stk. 3, 2. pkt., idet kravet om
en kort fremstilling af de faktiske og retlige omstændighe-
der, hvorpå påstanden støttes, er indeholdt i det krav om en
kort beskrivelse af sagen, som indgår i den foreslåede for-
mulering af retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 3, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 13.
Efter forslaget konsekvensændres § 348, stk. 4, 1. pkt., så-
ledes, at ordene ”kopier af denne” udgår, idet stævningen
fremover skal indleveres på domstolenes sagsportal, ligesom
sagsøgeren skal indlæse sine bilag som digitale kopier på
domstolenes sagsportal. Den sagsøger, som er fritaget for at
anvende domstolenes sagsportal, vil tilsvarende kun skulle
indlevere et eksemplar af sin stævning og et eksemplar af de
dokumenter, som sagsøgeren påberåber sig. Den indleverede
stævning og de indleverede bilag vil herefter blive indscan-
net af retten, som gør dem tilgængelige for sagsøgte på sags-
portalen. Er modparten også fritaget for at anvende sags-
portalen, sender retten dokumenterne med almindelig post
til modparten.
Til nr. 15 (§ 348, stk. 5)
Det foreslås, at der gives Domstolsstyrelsen en bemyndigel-
se til at fastsætte nærmere regler om proceduren for sagens
anlæggelse og indlevering af kopier af dokumenter.
En række af de oplysninger, som parten skal udfylde, skal
indføres i bestemte felter og på en bestemt måde. I visse si-
tuationer skal parterne indføre oplysninger på baggrund af
en række på forhånd definerede valgmuligheder. I andre si-
tuationer skal parterne anføre en flerhed af oplysninger. Det-
te gælder eksempelvis, når parten indlæser dokumenter, som
skal forsynes med oplysninger om dokumenttype, doku-
mentdato og titel. Det er ikke hensigtsmæssigt i loven at de-
tailregulere, hvordan data skal indføres på sagsportalen, og
lovforslaget indeholder derfor bemyndigelse til, at Dom-
stolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.
Brugen af sagsportalen stiller endvidere en række tekniske
krav til de data, som brugerne ønsker at indføre, herunder at
data skal være i et bestemt format og højst af en bestemt
størrelse. Det forudsættes, at sagsportalen vil understøtte de
19
mest almindelige tekstbehandlingsprogrammer og kan om-
danne dokumenter i overensstemmelse med retningslinjer
fra Digitaliseringsstyrelsen. Der kan imidlertid være be-
grænsninger i forhold til særlige former for filer eller forma-
ter, ligesom der kan være begrænsninger i, hvor store filer
det vil være muligt at håndtere.
Efter forslaget gives Domstolsstyrelsen derfor bemyndigelse
i § 348, stk. 5, til nærmere at regulere, hvordan oplysninger-
ne skal udfyldes på domstolenes sagsportal, og til at stille
tekniske krav til de data, som skal indleveres på domstole-
nes sagsportal. Bemyndigelsesbestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med den bemyndigelse, der foreslås indført i for-
slaget til retsplejelovens § 148 a, stk. 9, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 5, og lovforslagets § 1, nr. 18, 27, 30 og
42. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5.
Der indføres endvidere bemyndigelse til, at Domstolsstyrel-
sen kan fastsætte regler om, at parterne skal anføre æn-
dringer af påstande og andre sagsoplysninger på domstole-
nes sagsportal. Det er tanken, at Domstolsstyrelsen udnytter
denne bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en part ikke
gyldigt kan ændre sin påstand ved kun at anføre denne i sit
processkrift. Parten skal i stedet i forbindelse med indleve-
ring af sit processkrift ændre påstanden i det felt på domsto-
lenes sagsportal, hvor påstanden skal udfyldes. Når parten
gemmer den ændrede påstand, vil modparten og retten auto-
matisk modtage meddelelse om, at parten har ændret sin på-
stand. Ved at indføre en pligt til, at parterne både skal udfyl-
de deres oprindelige påstande og ændringer af påstandene på
domstolenes sagsportal, sikres det, at de påstande, som er
indtastet på sagsportalen, altid vil være de retvisende, og at
disse påstande kan overføres uændret til udeblivelsesdom-
me, erkendelsesdomme og proceduredomme. Ved uoverens-
stemmelse mellem en påstand, som er indtastet på domstole-
nes sagsportal, og en påstand, som er anført i et processkrift,
vil det derfor være påstanden på sagsportalen, som gælder.
Bestemmelsen i 4. pkt. om rettens vejledningspligt er i for-
slaget konsekvensændret, således at retten skal vejlede om,
hvordan en sag anlægges, navnlig for så vidt angår anven-
delse af domstolenes sagsportal.
Det foreslås, at borgerne ligesom i dag kan henvende sig og
få hjælp og vejledning hos domstolene. Borgerne skal kunne
ringe eller møde op i åbningstiden for at få hjælp og vejled-
ning til korrekt udfyldelse og anvendelse af domstolenes
sagsportal.
I forhold til rettens vejledningspligt er der i øvrigt tale om
en videreførelse af gældende ret.
Det er forudsat, at retten ikke forud for et sagsanlæg yder
materiel retshjælp i form af rådgivning om retsstillingen,
men i givet fald vejleder mundtligt om de foreliggende rets-
hjælpsmuligheder i øvrigt. Retten kan i den forbindelse også
vejlede om de grundlæggende betingelser for retshjælpsfor-
sikringsdækning og om, at parten bør kontakte sit rets-
hjælpsforsikringsselskab for at få afklaret, om der kan ydes
dækning i den konkrete sag.
Der henvises til afsnit 4.2.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 16 (§ 349, stk. 1, 1. og 2. pkt.)
Bestemmelsen konsekvensændres som følge af, at retspleje-
lovens § 348, stk. 3, 2. pkt., efter forslaget til § 1, nr. 14, op-
hæves.
Det foreslås, at når en sag, som efter forslagets § 1, nr. 5,
skal anlægges på domstolenes sagsportal, ikke anlægges på
sagsportalen, afviser retten sagen, jf. dog forslaget til rets-
plejelovens § 148 a, stk. 4-6, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 5. Retten har imidlertid efter retsplejelovens § 349,
stk. 2, mulighed for at indrømme sagsøgeren en frist til at
anlægge sagen på sagsportalen. Hvis sagsøgeren inden den-
ne frist, som normalt vil være 14 dage, anlægger sagen på
domstolenes sagsportal, vil sagen i alle henseender, herun-
der i relation til forældelse, rente og søgmålsfrist, skulle an-
ses som anlagt på det tidspunkt, hvor retten modtog den op-
rindelige stævning. Hvis den oprindelige stævning derimod
ikke inden fristens udløb efterfølges af et søgsmål på sags-
portalen, vil sagen blive afvist.
Muligheden for at give en sagsøger frist til at anlægge sagen
forudsættes anvendt over for de borgere, som er selvmødere,
og som kan have vanskeligt ved at anvende domstolenes
sagsportal eller ved at gennemskue reglerne for at anlægge
sag. Ved at give sådanne borgere en frist til at anlægge sag-
en på sagsportalen, undgås det, at de lider retstab på grund
af forældelses- eller søgsmålsfrister, som måtte indtræde
mellem det tidspunkt, hvor retten modtog den oprindelige
stævning, og det tidspunkt, hvor sagen efterfølgende anlæg-
ges på sagsportalen.
Hvis den pågældende sagsøger samtidig med stævningen
har indleveret en ansøgning om fritagelse fra at anvende
domstolenes sagsportal, bør retten først behandle fritagelses-
ansøgningen. Hvis fritagelsesansøgningen imødekommes,
vil det påhvile retten at oprette sagen og digitalisere sags-
øgerens stævning, bilag og øvrige dokumenter, jf. § 148 b,
stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6. Hvis en frita-
gelsesansøgning fra en borger derimod ikke imødekommes,
bør retten herefter give borgeren frist til at anlægge sagen på
domstolenes sagsportal.
Hvis den pågældende sagsøger ikke samtidig med stævnin-
gen har indleveret en ansøgning om fritagelse, skal retten i
forbindelse med fastsættelse af frist for at anlægge sag på
sagsportalen vejlede den pågældende om muligheden for at
søge om fritagelse. Såfremt retten modtager en ansøgning
om fritagelse, inden fristen for at anlægge sagen på sags-
portalen udløber, bør retten forlænge denne frist, således at
den pågældende stadig har tid til at anlægge sagen, selv om
retten måtte afslå anmodningen om fritagelse.
20
Indleverer en virksomhed eller en sagsøger, som er repræ-
senteret af en professionel partsrepræsentant, en stævning
uden om domstolenes sagsportal, bør dette normalt ikke føre
til, at retten giver frist til at anlægge sagen på sagsportalen.
Retten bør i stedet med det samme afvise sagen, medmindre
den pågældende sagsøger eller partsrepræsentant af ganske
særlige grunde er fritaget fra at anvende sagsportalen, f.eks.
hvis der er tale om en udenlandsk sagsøger. Såvel virksom-
heder som professionelle partsrepræsentanter bør være be-
kendt med forældelse og søgsmålsfrister såvel som pligten
til at anvende domstolenes sagsportal.
Muligheden for at give en sagsøger frist til at anlægge sagen
på domstolenes sagsportal kan dog også anvendes, hvis en
sagsøger på grund af særlige tekniske vanskeligheder, som
ikke kan tilskrives den pågældende, er afskåret fra at anlæg-
ge sagen på sagsportalen. Der tænkes herved navnlig på den
situation, hvor sagsanlæg ikke kan gennemføres som følge
af midlertidige tekniske vanskeligheder på domstolenes
sagsportal eller ved det fællesoffentlige log-in. Hvis der er
tale om mere vedvarende tekniske vanskeligheder, kan ret-
ten i stedet beslutte, at sagen ikke skal behandles på sags-
portalen.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på anke af sager, som
ikke behandles på domstolenes sagsportal. For så vidt angår
anke af disse sager henvises til forslaget til retsplejelovens §
148 b, stk. 1 og 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6
og 7.
Rettens beslutning om at indrømme eller ikke indrømme en
sagsøger, som anlægger en sag uden om domstolenes sags-
portal, en frist til at anlægge sagen på sagsportalen, kan ikke
uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for høje-
re ret, jf. retsplejelovens § 389 a, stk. 1.
Til nr. 17 (§ 351, stk. 2)
Den foreslåede ændring betyder, at sagsøgte fremover skal
udfylde oplysninger om værdien af sine eventuelle modkrav
i forbindelse med indlevering af et svarskrift.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 13.
Til nr. 18 (§ 351, stk. 5, 2. og 3. pkt., og stk. 6, 1. og 2. pkt.)
Det følger af retsplejelovens § 351, stk. 5, at sagsøgte med
svarskriftet skal indlevere kopier af de dokumenter, som
sagsøgte vil påberåbe sig, for så vidt de er i sagsøgtes besid-
delse. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om kopier.
Samtidig med indleveringen til retten skal sagsøgte sende en
kopi af svarskriftet og dokumenterne til sagsøger. Efter stk.
6, 1. pkt., kan Domstolsstyrelsen fastsætte regler om, at der
skal anvendes særlige blanketter som forside på et svar-
skrift.
Efter forslaget ophæves § 351, stk. 5, 3. pkt., som konse-
kvens af, at den sagsøgte skal indlæse sit svarskrift på dom-
stolenes sagsportal, og at sagsøgte derfor ikke længere skal
sende en kopi af svarskriftet til sagsøgeren. Det er i lovfor-
slagets § 1, nr. 6, reguleret, hvad der gælder i forhold til en
sagsøgt, der ikke har pligt til at anvende sagsportalen.
Bemyndigelserne efter § 351, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 1. pkt.,
foreslås ophævet og erstattet af en samlet bemyndigelse til,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om pro-
ceduren for indlevering af svarskrift og indlevering af kopier
af dokumenter. Denne bemyndigelse svarer til den, der
fremgår af den foreslåede formulering af retsplejelovens §
348, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 15,
og der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse
og til bemærkninger til forslaget til retsplejelovens § 148 a,
stk. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 19 (§ 351, stk. 6, 3. pkt.)
Bestemmelsen om rettens vejledningspligt er i lovforslaget
konsekvensændret, således at retten fremover skal vejlede
om at indlevere svarskrift og kopier af dokumenter frem for
som nu at vejlede om udfyldning af blanketter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 15.
Til nr. 20 (§ 353, stk. 3, 1. pkt.)
Bestemmelsen konsekvensændres som følge af, at doku-
menter, som agtes påberåbt under sagen, fremover skal ind-
leveres på domstolenes sagsportal. Dokumenterne skal der-
for ikke længere sendes til modparten i original eller kopi.
Til nr. 21 (§ 355, stk. 2, 3. pkt., og § 357, stk. 1, 3. pkt., og
stk. 2, 2. pkt.)
Der foreslås en række konsekvensændringer som følge af, at
processkrift, påstandsdokument og sammenfattende proces-
skrift efter forslaget fremover skal indleveres på domstole-
nes sagsportal. Dokumenterne skal derfor ikke længere sen-
des til modparten i kopi.
Til nr. 22 (§ 357, stk. 3)
Den nuværende forpligtelse til at sende retten kopier af egne
processkrifter og bilag vil fremover være uden praktisk rele-
vans. Bestemmelsen foreslås derfor ændret således, at par-
terne fremover i alle sager, der behandles med flere domme-
re eller under medvirken af sagkyndige, skal samle deres bi-
lag i en ekstrakt, som skal sendes til retten i digitalt format
på domstolenes sagsportal. Denne forpligtelse til at udarbej-
de en ekstrakt svarer til, hvad parterne gør i dag. Forpligtel-
sen til at sende ekstrakten til retten påhviler fremover sags-
øgeren. Dette svarer til, at pligten til at sende ekstrakten i
ankesager efter retsplejelovens § 385, stk. 1, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 33, påhviler appellanten.
Forslagets stk. 3, 2. pkt., viderefører den adgang, der efter
den gældende retsplejelovs § 357, stk. 4, 1. pkt., består,
hvorefter det også i sager, der behandles af én dommer, kan
bestemmes, at parterne skal udarbejde en ekstrakt.
21
Ekstrakterne er et vigtigt arbejdsredskab for retterne, hvor
parterne har mulighed for at fremhæve de dele af sagens do-
kumenter, som efter parternes opfattelse er af særlig betyd-
ning for sagen. Ekstrakten er derfor vigtig for rettens mulig-
hed for at få overblik over sagen og for at kunne forberede
sig bedst muligt inden hovedforhandlingen, og ekstrakten
udgør under hovedforhandlingen en fælles referenceramme
for parternes gennemgang af sagen. Dette behov vil fortsat
bestå, uagtet at det i domstolenes sagsbehandlingssystem vil
være muligt at få overblik over sagen ved at filtrere og sor-
tere i de indlæste dokumenter. Det forventes derfor, at
ekstrakten vedbliver med at være et helt centralt arbejdsred-
skab for retten og parterne. Det forventes dog ikke, at der i
flere sager end i dag vil være behov for at bede om en eks-
trakt.
Det forventes endvidere, at det vil lette parternes arbejde
med at udfærdige ekstrakt, at processkrifter og andre doku-
menter er digitalt tilgængelige på domstolenes sagsportal.
Til nr. 23 (§ 357, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5)
Det foreslås at flytte bestemmelsen i retsplejelovens § 357
om udfærdigelse af ekstrakter fra stk. 4 til stk. 3, jf. også
lovforslagets § 1, nr. 22, hvortil der henvises.
Landsretspræsidenternes og præsidenten for Sø- og Han-
delsrettens adgang til at fastsætte regler om udformning af
ekstrakter foreslås således bibeholdt. De nuværende fastsatte
regler forudsættes videreført med de eventuelle ændringer,
som er en følge af sagernes behandling i digitalt format.
Det påhviler i dag parterne at udarbejde ekstrakter i papirud-
gave, og det kan erfaringsmæssigt være vanskeligt at tilgå
komplicerede og ofte omfangsrige sager på en computer-
skærm, hvor der heller ikke vil være samme mulighed for at
gøre notater i dokumenterne. De sager, hvor der i dag udar-
bejdes ekstrakt, er for det meste så omfangsrige, at det vil
være vanskeligt at behandle sagen uden at have en ekstrakt i
papirudgave, og det er ikke givet, at retterne er i stand til at
stille sådanne tekniske løsninger til rådighed, at det kan lade
sig gøre at gennemføre hovedforhandlingen uden at have
ekstrakten tilgængelig i papirudgave.
De samme forhold, som gør sig gældende for retten, må og-
så antages at gøre sig gældende for advokaterne, som under
sagens hovedforhandling forelægger sagen på baggrund af
ekstrakten, og som anvender ekstrakten i forbindelse med
vidneafhøring. Det må derfor også forventes, at advokaterne
fremover vil have behov for papirudgaver af ekstrakten eller
sagens bilag.
Det er væsentligt også af hensyn til parterne, at domstolene
efter sagernes digitalisering fortsat har de bedste muligheder
for at behandle sagerne og træffe rigtige afgørelser.
Det foreslås derfor, at retterne efter forslagets stk. 5 gives
mulighed for at bestemme, at der som hidtil skal indlevere et
antal kopier af ekstrakten på papir.
Der findes ikke at være grundlag for at lade udgiften og ar-
bejdet med at printe og indbinde påhvile domstolene, da der
er tale om udgifter, som parterne også hidtil har afholdt, og
da de fleste advokater allerede har udstyr tilgængeligt til at
trykke og indbinde ekstrakter.
Til nr. 24 (§ 360, stk. 6)
Det foreslås, at der ikke længere skal indleveres kopier af
partens bilag, men at sagsøgeren indleverer en ekstrakt.
Udeblivelsesvirkning kan både indtræde, hvis ekstrakten ik-
ke indleveres på domstolenes sagsportal, og hvis ekstrakten
ikke indleveres i papirudgave.
Til nr. 25 (§ 372, stk. 2, 1. pkt.)
Forslaget indebærer, at anke i almindelige borgerlige sager
ikke længere sker til ankeinstansen, men til den ret, hvis
dom indankes.
Denne retstilstand gælder allerede for så vidt angår anke af
domme, som afsiges i de sager, som fremgår af retsplejelo-
vens kapitel 39-44, og for så vidt angår kære.
Anke vil for de sager, der behandles på domstolenes sags-
portal, skulle ske på sagsportalen. Når en sag ankes, vil sag-
en imidlertid teknisk set på sagsportalen fortsat versere hos
den instans, som har afsagt dommen, og som derfor vil mod-
tage anken og overføre sagen til appelinstansen. Det har og-
så den fordel, at førsteinstansen i forhold til de borgere, som
ikke skal anvende sagsportalen, fortsat har ansvaret for at
hjælpe og vejlede og sørge for indscanning af processkrifter
og dokumenter.
Efter forslaget gives den ret, der har afsagt dommen, en frist
på 1 uge til at overføre sagen til appelinstansen. Denne frist
svarer til, hvad der efter retsplejelovens § 396, stk. 1, i dag
gælder for kære. Appelinstansen vil efter overførslen have
ansvaret for at hjælpe og vejlede borgerne.
Hvis appellanten ikke har betalt ankeafgift samtidig med an-
ken, skal den ret, der har afsagt dommen, fastsætte en frist
for betaling, samtidig med at sagen overføres. Det er imid-
lertid fortsat ankeinstansen, som skal behandle anken, her-
under tage stilling til beregning af retsafgift, om der er
grundlag for at afvise anken, eller om der skal meddeles op-
rejsningsbevilling. Ud over de tilfælde, hvor oprejsningsbe-
villing i dag gives, vil oprejsningsbevilling også kunne gi-
ves, hvis appellanten kan sandsynliggøre, at manglende
overholdelse af ankefristen skyldes tekniske vanskeligheder,
som ikke kan tilskrives appellanten.
Til nr. 26 (§ 372, stk. 2, 2. pkt.)
Forslaget er af formuleringsmæssig karakter som konse-
kvens af ændringen i § 1, nr. 25, således at ordet ”indleve-
ring” ændres til ”anke”, da anke vil skulle ske på sagsporta-
len. Forslaget vil således gøre bestemmelsen mere præcis i
forhold til den foreslåede sagsgang.
Til nr. 27 (§ 373, stk. 2 og 3)
22
Den foreslåede ændring af stk. 2 er en konsekvens af, at der
ikke længere skal indleveres en udskrift eller genparter i for-
bindelse med anke, idet sagen findes digitalt på domstolenes
sagsportal. Hvis der er tale om en sag, der føres på sags-
portalen, vil pligten til at indlevere kopi af dokumenterne al-
lerede være opfyldt ved, at de er tilgængelige på sagsporta-
len. Hvis appellanten derimod ønsker at påberåbe sig yderli-
gere dokumenter, må vedkommende indlæse disse på sags-
portalen i forbindelse med anken.
Er der tale om en sag, som ikke føres på domstolenes sags-
portal, vil der være behov for, at appellanten sammen med
sin ankestævning indleverer kopier af de dokumenter, som
vedkommende påberåber sig.
Det foreslåede stk. 3 indeholder en bemyndigelse til, at
Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anke-
stævningen og indlevering af kopier. Bestemmelsen svarer
til den bemyndigelse, som for førsteinstanssager foreslås
indført i retsplejelovens § 348, stk. 5, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 15. Domstolsstyrelsen forventes herunder
at fastsætte regler om, hvordan de oplysninger, som fremgår
af retsplejelovens § 373, stk. 1, skal udfyldes på domstole-
nes sagsportal. Der henvises endvidere til bemærkningerne
til forslaget til retsplejelovens § 148 a, stk. 9, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 28 (§ 374, 3. pkt.)
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der ikke
længere efter lovforslagets § 1, nr. 27, skal indleveres ud-
skrift af dommen og genparter. Ordet ”udskrift” skal derfor
ikke længere fremgå af bestemmelsen.
Til nr. 29 (§ 375, 2. pkt.)
Forslaget indebærer, at et ankesvarskrift fremover skal ind-
leveres til retten på domstolenes sagsportal. Et ankesvar-
skrift kan således ikke længere indleveres ved fremlæggelse
i et retsmøde.
Til nr. 30 (§ 376, stk. 4)
Den foreslåede bestemmelse giver Domstolsstyrelsen be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om svarskrift og
indlevering af ledsagende dokumenter. Denne bemyndigelse
svarer til den bemyndigelse, som for førsteinstanssager fore-
slås i lovforslagets § 1, nr. 18. Domstolsstyrelsen forventes
herunder at fastsætte regler om, hvordan de oplysninger,
som fremgår af retsplejelovens § 376, stk. 1, skal udfyldes
på domstolenes sagsportal. Der henvises endvidere til be-
mærkningerne til forslaget til retsplejelovens § 148 a, stk. 9,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 31 (§ 378, stk. 1, 2. pkt.)
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore-
slåede ændring i § 1, nr. 30. Der skal således ikke længere
henvises til retsplejelovens § 376, stk. 4, som foreslås at få
et nyt indhold.
Til nr. 32 (§ 380, stk. 1, 1. og 2. pkt.)
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at parten
ikke længere skal sende genparter af dokumenter til retten,
og at parten ikke skal sende genparter af dokumenter til den
modpart, som tilgår sagen på domstolenes sagsportal.
For så vidt angår den modpart, som er fritaget for at anvende
domstolenes sagsportal, henvises til bemærkningerne til § 1,
nr. 6.
Til nr. 33 (§ 385, stk. 1, 1. pkt.)
Når dokumenterne er tilgængelige digitalt på domstolenes
sagsportal, vil det ikke være relevant at indsende kopier he-
raf. Den foreslåede ændring indebærer, at der for såvel
landsretterne som for Højesteret i alle sager skal indleveres
ekstrakt. Ekstrakten skal indleveres af appellanten. Bestem-
melsen i retsplejelovens § 385, stk. 1, om, at hver part skal
indlevere kopier af egne processkrifter og andre dokumenter
foreslås således ophævet. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede ændrede formulering af § 357, stk. 3 og 4,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 22 og 23.
Ekstrakten skal indleveres digitalt på domstolenes sags-
portal.
Der indføres imidlertid bemyndigelse til, at retten i den en-
kelte sag eller retspræsidenten for alle embedets sager kan
bestemme, at der tillige skal indleveres en ekstrakt i papir-
form i et bestemt antal. Hvis ikke der indleveres ekstrakt i
det fornødne antal, kan det føre til, at retten afviser anken.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den
foreslåede nye formulering af retsplejelovens § 357, stk. 3
og 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 22 og 23.
Til nr. 34 (§ 385, stk. 2)
Der er ikke længere grundlag for at have forskellige regler
om udarbejdelse og indsendelse af ekstrakter til brug for
landsretterne og Højesteret, da reglerne er de samme, og den
nugældende formulering af stk. 2 foreslås derfor ophævet. I
stedet foreslås indført en bemyndigelse, som gælder både
for Højesteret og for landsretterne, til, at retspræsidenten ef-
ter forhandling med Advokatrådet kan fastsætte regler om
udformning af ekstrakter. Denne bemyndigelse svarer til
den, som hidtil har været gældende for Højesteret. Det for-
ventes, at de regler, som i dag er fastsat for Højesteret, vide-
reføres, og at de regler, som i dag er fastsat for landsretterne
i medfør af den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
385, stk. 1, i det væsentlige videreføres uændret med hjem-
mel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 385,
stk. 2.
Til nr. 35 (§ 386, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt)
Bestemmelsen foreslås konsekvensændret som følge af de
foreslåede ændringer af retsplejelovens § 385, stk. 1 og 2,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 33 og 34, idet reglerne
23
om udeblivelsesvirkning ved manglende indsendelse af eks-
trakt for landsretterne og Højesteret bliver ens.
Udeblivelsesvirkning kan både indtræde, hvis appellanten
ikke indleverer ekstrakt på domstolenes sagsportal, og hvis
appellanten ikke indleverer ekstrakten i papirudgave i det
fastsatte antal.
Til nr. 36 (§ 388, stk. 2, og § 393, stk. 3, 3. pkt.)
Det foreslås, at retsplejelovens § 388, stk. 2, og § 393, stk. 3,
3. pkt., ophæves. Forslaget er for så vidt angår retsplejelo-
vens § 388, stk. 2, en konsekvensændring som følge af, at
der ikke længere skal vedlægges en udskrift af hjemvis-
ningsdommen, og for så vidt angår retsplejelovens § 393,
stk. 3, 3. pkt., en konsekvensændring som følge af, at der ik-
ke længere skal sendes genpart af et kæreskrift til modpar-
ten.
Til nr. 37 (§ 396, stk. 1, nr. 1 og 2, § 410, stk. 2, 4. pkt., §
456 n, stk. 1, 2. pkt., og § 456 o, stk. 1, 3. pkt.)
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at ordet
udskrift ikke er dækkende for den fremtidige behandling af
sagerne på domstolenes sagsportal. Det foreslås derfor, at
der henvises til en kopi, som også dækker en digital kopi.
Til nr. 38 (§ 400, stk. 3)
Det følger af retsplejelovens § 400, stk. 3, at reglerne i rets-
plejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre
krav (småsagsprocessen) ikke gælder for de i kapitel 23 a,
42, 42 a, 43, 43a, 43 b, 44 og 88 omhandlede sager.
Ved lov nr. 1387 af 23. december 2012 om ændring af rets-
plejeloven, lov om retsafgifter, designloven, varemærkelo-
ven, markedsføringsloven og lov om forbud til beskyttelse
af forbrugerens interesser (Midlertidige afgørelser om for-
bud og påbud) blev reglerne om midlertidige afgørelser om
forbud og påbud flyttet til et nyt kapitel 40 i retsplejelovens
tredje bog, andet afsnit, og dermed samlet med de øvrige ka-
pitler om rettergangsmåden på særområder, der behandles af
retsafdelingen (dvs. kapitel 39, 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b og
44).
Ved loven blev de hidtil gældende regler om fogedforbud,
som blev behandlet af fogedretten, revideret. Det var bl.a.
formålet med flytningen af reglerne om midlertidige afgø-
relser om forbud og påbud til kapitel 40, at sagerne
fremover skulle behandles af retsafdelingen. I den forbindel-
se blev det ikke præciseret i retsplejelovens § 400, stk. 3, at
reglerne i retsplejelovens kapitel 39 ikke skal finde anven-
delse på sager, som behandles efter de særlige regler i rets-
plejelovens kapitel 40.
Det foreslås på den baggrund, at det præciseres, at reglerne i
retsplejelovens kapitel 39 ikke gælder for sager om midlerti-
dige afgørelser om forbud og påbud efter retsplejelovens ka-
pitel 40.
Til nr. 39 (§ 404, stk. 4)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den ny-
affattelse af retsplejelovens kapitel 19 om syn og skøn, som
skete ved lov nr. 737 af 26. juni 2014 om ændring af retsple-
jeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om
behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af be-
løbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dom-
mere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangs-
fuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling
af anke i straffesager med samstemmende påstand m.v.).
Ved nyaffattelsen blev flere af de dagældende regler om syn
og skøn med en sproglig modernisering bibeholdt, men blev
flyttet til andre bestemmelser, herunder dagældende § 197,
stk. 1, § 200 (med undtagelse af stk. 1, 3 pkt., og stk. 2, 3.
pkt.), § 204, stk. 3, § 209 og § 211, som blev videreført i
henholdsvis § 199, § 198, stk. 3 og 4, § 206, stk. 3, § 207 og
§ 208, stk. 1, 1. pkt. Herudover blev bl.a. dagældende § 197,
stk. 2, og § 199, stk. 1, ikke videreført, idet bestemmelserne
ikke længere havde praktisk betydning.
Efter retsplejelovens § 404, stk. 4, finder visse regler om syn
og skøn tilsvarende anvendelse i forbindelse med sagkyndig
oplysning i sager, der behandles efter retsplejelovens kapitel
39 om behandling af sager om mindre krav (småsagsproces-
sen). Det drejer sig om reglerne om habilitetskrav (den da-
gældende § 197), om fortrinsret for særligt beskikkede (den
dagældende § 199, stk. 1), om parternes forslag til og indsi-
gelser mod valg af sagkyndig (den dagældende § 200), om
anvendelse af vidnereglerne på afhøring af sagkyndige (den
dagældende § 204, stk. 3, og § 209) og om vederlag til sag-
kyndige (den dagældende § 211). Der henvises til pkt. 8.2.4
(afsnit III) i de almindelige bemærkninger og de specielle
bemærkninger til lovforslag nr. L 168 af 1. marts 2006 om
ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi-
og domstolsreform).
Henvisningerne i retsplejelovens § 404, stk. 4, er ved en fejl
ikke blevet ændret i forbindelse med nyaffattelsen af retsple-
jelovens kapitel 19 om syn og skøn, og det foreslås derfor,
at der foretages en konsekvensændring, således at henvis-
ningerne ændres.
Til nr. 40 (§ 406, stk. 5, 1. pkt.)
Efter forslaget udgår ordene ”og sender fortegnelsen til par-
terne”, idet parterne får adgang til fortegnelsen på domstole-
nes sagsportal. For så vidt angår parter, der er fritaget for at
anvende sagsportalen, og sager, der ikke føres på sagsporta-
len, henvises til bemærkningerne til de foreslåede ændringer
af retsplejelovens § 148 b, stk. 1, 2 og 4, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.
Til nr. 41 (§ 410, stk. 2, 3. pkt.)
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der ikke
fremover skal indleveres kopi af ankestævningen, idet anke
også i sager efter retsplejelovens kapitel 39 (Behandling af
sager om mindre krav) skal foregå på domstolenes sags-
portal.
24
Til nr. 42 (§ 410, stk. 7)
Forslaget giver Domstolsstyrelsen bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om anke og indlevering af kopier i
sager efter retsplejelovens kapitel 39. Bestemmelsen svarer
til den bemyndigelse, som for anke i almindelige civile sag-
er foreslås indført i retsplejelovens § 373, stk. 3, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 27. Domstolsstyrelsen forventes at
fastsætte regler om, hvordan de oplysninger, som fremgår af
retsplejelovens § 410, stk. 2, skal udfyldes på domstolenes
sagsportal. Der henvises endvidere til bemærkningerne til
den foreslåede formulering af retsplejelovens § 148 a, stk. 9,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 43 (§ 454, stk. 2, 2. pkt.)
Efter forslaget ændres bestemmelsen for at fastslå, at det ik-
ke er muligt at fremlægge et processkrift eller indlevere det
til rettens kontor. Processkrifter skal derimod indleveres på
domstolenes sagsportal.
Til nr. 44 (§ 871, stk. 2, nr. 3)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at rets-
plejelovens kapitel 19 om syn og skøn blev nyaffattet ved
lov nr. 737 af 26. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling
af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse
for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v.,
medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af
digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straf-
fesager med samstemmende påstand m.v.).
Ved nyaffattelsen blev dagældende § 209 i retsplejeloven
sprogligt moderniseret og flyttet til retsplejelovens § 207. På
den baggrund foreslås det, at henvisningen i bestemmelsen
ændres.
Til § 2
Bestemmelsens stk. 1 etablerer retsgrundlaget for oprettelse
og drift af en domsdatabase i Domstolsstyrelsens regi.
Formålet med domsdatabasen er at tilgodese det grundlæg-
gende princip om offentlighed i retsplejen ved at gøre dom-
me offentligt tilgængelige for enhver i en digital database.
Der etableres med domsdatabasen en gratis adgang for såvel
private som erhvervsdrivende og offentlige myndigheder til
domme fra Danmarks Domstole med henblik på såvel privat
som kommerciel og forskningsmæssig brug af de offentlig-
gjorte domme.
Domsdatabasen forudsættes etableret inden for rammerne af
persondataloven samt forvaltningslovens og straffelovens
regler om tavshedspligt.
Det følger på den baggrund af bestemmelsen i stk. 1, at
Domstolsstyrelsen efter forslaget skal være den ansvarlige
myndighed, herunder i forhold til persondatalovgivningen.
Domstolsstyrelsen skal således være dataansvarlig i person-
datalovens forstand for den behandling af personoplysnin-
ger, som finder sted i forbindelse med driften af domsdata-
basen, jf. dog nedenfor om de enkelte domstoles videregi-
velse af oplysninger til brug for driften af domsdatabasen.
Domstolsstyrelsen vil som dataansvarlig skulle indhente en
udtalelse fra Datatilsynet inden førelsen af domsdatabasen,
og behandlingen af oplysninger vil skulle ske på de vilkår,
som måtte blive meddelt af Datatilsynet, og i øvrigt efter
reglerne i persondataloven. Det indebærer bl.a., at der i en
række sager skal ske anonymisering af fortrolige oplysnin-
ger eller oplysninger om rent private forhold mv.
Mens Domstolsstyrelsen bliver dataansvarlig for domsdata-
basen, er det forventningen, at opgaverne forbundet med at
anonymisere og indlægge domme i domsdatabasen vil blive
varetaget af medarbejdere i en behandlingsenhed, der place-
res ved en byret. Det er Domstolsstyrelsens forventning, at
behandlingsenheden indtil videre vil blive placeret ved Ret-
ten på Bornholm.
Behandlingsenheden vil kunne tilgå dommene og tilknyttede
oplysninger om sagen og foretage anonymisering og anden
bearbejdning af de domme, der skal offentliggøres. De of-
fentliggjorte domme bliver digitalt tilgængelige for enhver i
den offentlige domsdatabase via en portalløsning.
Datatilsynet har i 2001 i medfør af persondatalovens § 9,
stk. 3, fastsat standardvilkår for retsinformationssystemer og
har herunder fastsat vilkår for anonymisering ved offentlig-
gørelse af domme i retsinformationssystemer, som vil finde
anvendelse ved behandlingen af domme med henblik på of-
fentliggørelse i domsdatabasen.
Det fremgår af standardvilkårene, at en eventuel anonymise-
ring består i udeladelse af personnavne, præcise adresse-
angivelser samt eventuelt andre identifikationsoplysninger
vedrørende personer. I stedet for de udeladte oplysninger
kan der indsættes neutrale betegnelser. Personnumres løbe-
nummer udelades.
Det forudsættes, at anonymisering og udeladelse af oplys-
ninger sker efter et forsigtighedsprincip, således at Dom-
stolsstyrelsen kan indlægge en vis sikkerhedsmargin, og at
der i tvivlstilfælde sker anonymisering eller udeladelse af
oplysninger. I det fåtal af sager, hvor der ikke blot skal ano-
nymiseres, men også udelades fortrolige oplysninger, vil
denne opgave skulle varetages i et samarbejde mellem be-
handlingsenheden og den ret, som har afsagt dommen. I dis-
se tilfælde kan der være behov for, at behandlingsenheden
og domstolene korresponderer om omfanget af fortrolige
oplysninger med henblik på at identificere de passager i
domme, som skal undlades offentliggjort.
Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter alene, at Domstolsstyrelsen
skal forestå offentliggørelse af domme i domsdatabasen. Der
er ikke herved taget stilling til, hvilke domme der skal of-
fentliggøres, og den foreslåede bestemmelse indebærer såle-
des ikke en forpligtelse for Domstolsstyrelsen til at offent-
liggøre alle domme eller bestemte (typer af) domme i doms-
databasen. Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte nærmere
25
regler herom i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk.
4.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal ses i lyset af, at
domsdatabasen forudsættes etableret ved en løbende syste-
matisk og automatiseret overførsel af domme og en række
sagsbehandlingsdata, som stammer fra domstolene. Bestem-
melsen har til formål at tilvejebringe den fornødne lovhjem-
mel for at kunne foretage en systematisk videregivelse af al-
le domme til behandlingsenheden inden for rammerne af
persondataloven.
Det forudsættes således, at overførslen primært vil ske fra
retternes sagsbehandlingssystemer til et rålager, som kan til-
gås af den behandlingsenhed under Domstolsstyrelsen, der
skal forestå driften af domsdatabasen. Herfra sker der en ud-
vælgelse af afgørelser til offentliggørelse i domsdatabasen,
ligesom der foretages fornøden anonymisering og, hvor det-
te er påkrævet, udelades fortrolige oplysninger. Dommene
gøres offentligt tilgængelige på internettet via en portalløs-
ning. Selve afgørelsen er hovedproduktet for domsdataba-
sen, men de såkaldte metadata, som skabes på sagen fra den
anlægges eller modtages og til den afsluttes, er afgørende
for, at søgning, filtrering og analyse bliver mulig i domsda-
tabasen.
De enkelte domstole anses for dataansvarlige for den videre-
givelse af domme og andre sagsbehandlingsdata, som finder
sted i forbindelse med driften af domsdatabasen. Domstole-
nes videregivelse af oplysninger vurderes at kunne ske inden
for persondatalovens rammer, herunder lovens § 9 om ret-
sinformationssystemer.
I stk. 3 foreslås en række begrænsninger i retten til aktind-
sigt i de domme og andre sagsbehandlingsdata, som domsto-
lene stiller til rådighed til brug for domsdatabasen. Bestem-
melsen fraviger i den forbindelse reglerne om aktindsigt,
herunder reglerne om ret til sammenstilling af oplysninger i
en database (dataudtræk), i offentlighedsloven for så vidt
angår disse domme og sagsbehandlingsdata. Det overordne-
de formål med disse begrænsninger er at indkapsle de meget
store mængder følsomme personoplysninger og andre for-
trolige oplysninger, som vil blive overført til domsdataba-
sens rålager i kraft af den overførsel af oplysninger fra dom-
stolene, som skal finde sted. Rålageret vil således med tiden
komme til at indeholde meget store mængder personoplys-
ninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent priva-
te forhold, samt andre fortrolige oplysninger. Bestemmelser-
ne ændrer ikke retsgrundlaget for Domstolsstyrelsens øvrige
sagsbehandling i forbindelse med driften af domsdatabasen,
og databasen vil således blive omfattet af offentlighedsloven
på linje med Domstolsstyrelsens øvrige virksomhed.
I stk. 3, 1. pkt., foreslås det på den baggrund, at retten til akt-
indsigt efter offentlighedsloven ikke skal omfatte de domme
og andre sagsbehandlingsdata, der som nævnt i udkastets § 9
a, stk. 2, overføres fra domstolene til domsdatabasens råla-
ger. Domme og andre dokumenter hos domstolene er ikke i
dag omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven,
men derimod af de særlige regler om aktindsigt i retssager,
jf. retsplejelovens kapitel 3 a. Ved overførslen til rålageret
vil dommene mv. imidlertid komme til at indgå i den offent-
lige forvaltning og dermed som udgangspunkt blive omfattet
af offentlighedsloven og reglerne heri om aktindsigt. Formå-
let med at etablere domsdatabasen er ikke at etablere en eks-
tra adgang til aktindsigt ved siden af den særlige regulering
af aktindsigt i domstolenes afgørelser og sager, der ud fra
nøje afvejede hensyn er fastsat i retsplejelovens kapitel 3 a.
For at undgå at domsdatabasens rålager ved etablering af
domsdatabasen bliver omfattet af offentlighedslovens regler
om aktindsigt, herunder reglerne om ret til sammenstilling
af oplysninger i en database (dataudtræk), foreslås det på
den baggrund, at retten til aktindsigt efter offentlighedsloven
ikke skal omfatte de domme og sagsbehandlingsdata, som
overføres fra domstolene til Domstolsstyrelsen.
Der kan i visse sager være et behov for korrespondance mel-
lem den enkelte ret og Domstolsstyrelsen om undladelse af
at offentliggøre visse oplysninger i sager, hvor særlige for-
trolighedshensyn foreligger. Der kan også tænkes at være
andre forhold, som det af hensyn til at sikre korrekte oplys-
ninger i domsdatabasen konkret kan være nødvendigt at kor-
respondere om, herunder f.eks. oplysninger om anke, berig-
tigelser eller lignende. For at sikre at der ikke gennem ret til
aktindsigt efter offentlighedslovens regler i denne korre-
spondance skabes adgang til oplysninger om de konkrete
sager, foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at de oplysninger, som ud-
veksles mellem domstolene og Domstolsstyrelsen om dom-
me og andre sagsbehandlingsdata heller ikke omfattes af of-
fentlighedslovens regler om aktindsigt.
Den, der ønsker aktindsigt i en dom i videre omfang end,
hvad der offentliggøres i domsdatabasen, må således – på
samme måde som efter gældende ret – ansøge herom i over-
ensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 3 a. Ad-
gangen til at søge aktindsigt efter disse regler vil fortsat væ-
re gældende efter etableringen af domsdatabasen. Det følger
af retsplejelovens § 41 e, stk. 2, at anmodninger om aktind-
sigt i domme i borgerlige sager skal indgives til den ret, som
har afsagt dommen, mens anmodning om aktindsigt i straf-
fesager indgives til politidirektøren.
For så vidt angår pligten efter forvaltningslovens § 31 til at
videregive oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder
bemærkes, at det følger af persondatalovens § 9, stk. 2, at
oplysninger, som alene behandles med henblik på at føre et
retsinformationssystem, ikke senere må behandles i andet
øjemed. Domstolsstyrelsen vil derfor ikke være berettiget –
og således heller ikke forpligtet efter forvaltningslovens §
31 – til at udlevere oplysninger fra domsdatabasen til brug
for andre forvaltningsmyndigheders sagsbehandling mv.
Det foreslås endelig i stk. 4, at Domstolsstyrelsen i loven får
en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om domsda-
tabasen og driften heraf.
Baggrunden herfor er, at der vil være et behov for regulering
af en række tekniske og praktiske forhold, som mest hen-
26
sigtsmæssigt kan ske administrativt, bl.a. fordi de kan være
afhængige af den tekniske udformning af domsdatabasen.
Den nærmere tekniske udformning vil først kunne fastlæg-
ges, når den endelige udformning af domstolenes digitale
sagsbehandlingssystemer er på plads, og der er foretaget en
nærmere projektering af selve domsdatabasen. Reglerne kan
bl.a. knytte sig til etableringen, idriftsættelsen, den nærmere
indretning, adgangsforhold, herunder for kommercielle leve-
randører, der ønsker masseudtræk fra databasen, sikkerheds-
foranstaltninger og persondatabeskyttelse.
Særligt for så vidt angår idriftsættelsen bemærkes, at Dom-
stolsstyrelsen ved bestemmelsen bemyndiges til at fastsætte
regler om domsdatabasens indhold og dermed om, hvilke
domme der skal indhentes fra retterne til databasens rålager.
Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen kan bestemme, at
domsdatabasen etableres gradvist og successivt, herunder
eventuelt forsøgsvist, efterhånden som domstolene overgår
til de nye digitale sagsbehandlingssystemer. Der vil derfor
være behov for regler om, at idriftsættelsen kan foretages på
en fleksibel måde.
Forslaget om gradvis udbygning af domsdatabasen skyldes
bl.a., at domsdatabasen forudsættes at basere sig på den
gradvise digitalisering af domstolenes sagsbehandlingssyste-
mer. Det betyder bl.a., at domsdatabasen i de første år som
udgangspunkt kun vil indeholde borgerlige domme, da det
er sagsbehandlingssystemerne i borgerlige sager, som først
digitaliseres.
Endvidere foreslås visse begrænsninger i, hvilke borgerlige
domme der i første omgang skal offentliggøres i domsdata-
basen. De domme, der tænkes indlagt i den første version af
domsdatabasen, er alle borgerlige domme fra Højesteret,
Østre og Vestre Landsret samt Sø- og Handelsretten, uanset
sagstypen, inklusiv underliggende byretsdomme. Desuden
offentliggøres byretsdomme i borgerlige sager, hvor der ik-
ke ankes, hvilket vil sige almindelige borgerlige sager, som
kan ankes uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, små-
sager, hvori der har medvirket lægdommere, småsager, hvor
påstanden er en anerkendelsespåstand, sager om administra-
tivt bestemt frihedsberøvelse og sager om dødsformodnings-
dom.
Ud over de nævnte borgerlige sager forventes det, at alle
straffedomme fra Højesteret og de straffedomme, hvori by-
retterne og landsretterne udsender et domsresumé eller en
pressemeddelelse, fordi sagen har særlig offentlig interesse,
indlægges i domsdatabasen allerede i den første version.
Selvom retternes sagsbehandlingssystemer til brug for straf-
fesager først forventes digitaliseret noget efter sagsbehand-
lingssystemerne til borgerlige sager, forventes der således
etableret en særlig forhåndsindlæggelse af udvalgte straffe-
domme allerede i den første version af domsdatabasen.
Da domstolenes sagsbehandlingssystem i straffesager endnu
ikke er digitaliseret, vil dette i første række skulle ske manu-
elt, hvorfor der kun indlægges straffedomme af særlig inte-
resse for offentligheden og alle straffedomme fra Højesteret.
I forbindelse med at straffesagssystemet på et tidspunkt for-
ventes digitaliseret, forudsættes det, at domsdatabasen også
gradvist bliver udbygget til at omfatte straffedomme gene-
relt på samme måde som domme i borgerlige sager.
En sådan udbygning af domsdatabasen forudsættes drøftet
med en bredt sammensat gruppe af brugerrepræsentanter og
må i øvrigt afhænge af, om der tilvejebringes bevilling til en
yderligere udbygning.
Der vil endvidere i medfør af stk. 4 kunne fastsættes regler
om etablering af mulighed for statistikudtræk på baggrund
af indholdet af domsdatabasen eller dennes rålager. Dette vil
i givet fald navnlig være af forskningsmæssig interesse og
vil også kunne sikre offentligheden en vis indsigt i de by-
retsdomme, som ikke offentliggøres i den første version af
domsdatabasen.
Til § 3
Det foreslås, at der indføres en udtrykkelig bestemmelse om,
at brugernes opslag i og udskrifter fra domsdatabasen er af-
giftsfri. Udskrifter, som en bruger måtte ønske, at retten skal
foretage, er derimod ikke undtaget, og der skal i så fald be-
tales sædvanlig afgift efter hovedreglen i retsafgiftslovens §
48, stk. 1, 1. pkt.
Til § 4
Med lovforslaget foreslås en nyaffattelse af retsplejelovens
§ 148 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. I § 1, nr. 3, i lov nr. 447
af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven, konkursloven,
lov om skifte af dødsboer og lov om skifte af fællesbo m.v.
(Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med begræn-
set sagsfremstilling, regler om vidneforvarede m.v.) er ved-
taget en ændring af retsplejelovens § 148 a, stk. 1-4, som
endnu ikke er trådt i kraft.
Det foreslås derfor som en konsekvens af lovforslaget, at
den ikke ikrafttrådte bestemmelse i § 1, nr. 3, i lov nr. 447 af
9. juni 2004 ophæves.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Loven finder efter forslagets stk. 2 anvendelse på alle bor-
gerlige retssager og sager om optagelse af bevis om borger-
lige krav, som indbringes, anlægges, appelleres eller henvi-
ses efter lovens ikrafttræden. Dette indebærer, at de sager,
som allerede er anlagt ved lovens ikrafttræden, som ud-
gangspunkt fortsat behandles efter de hidtil gældende regler.
Sådanne sager behandles derfor på papir uden om domstole-
nes sagsportal, mens nye sager skal anlægges på domstole-
nes sagsportal. Hvis en sag, som er anlagt før lovens ikraft-
træden, ankes, kæres eller henvises efter lovens ikrafttræ-
den, bliver sagen omfattet af reglerne i denne lov. Sagen vil
derfor blive behandlet på domstolenes sagsportal.
27
Bestemmelsen tjener det formål, at flest mulige sager hurtigt
overgår til digital behandling. Det vil på den måde samtidig
være muligt hurtigere at overføre domme til domsdatabasen,
og det vil være muligt hurtigere at udfase domstolenes eksi-
sterende sagsbehandlingssystemer. Et alternativ, hvorefter
sager, der eksisterer på papir, også skal appelleres på papir,
ville indebære, at det ville vare længe, før alle sager ville
kunne behandles digitalt ved appelinstanserne.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 2, 38, 39 og 44,
uanset forslagets stk. 2 skal finde anvendelse på sager, der er
anlagt, appelleret eller henvist før lovens ikrafttræden. Ved
§ 1, nr. 2, foreslås det således, at der på ny indsættes en ad-
gang til, at der under landsrettens behandling af kæresager
om midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der er af-
gjort ved byretten eller Sø- og Handelsretten i 1. instans un-
der medvirken af sagkyndige, kan medvirke sagkyndige, ef-
ter at adgangen ved en lovteknisk fejl blev ophævet. For så
vidt angår § 1, nr. 38, 39 og 44, er der tale om konsekvens-
ændringer i retsplejeloven, som Justitsministeriet er blevet
opmærksom på ikke er blevet gennemført i forbindelse med
tidligere lovforslag. Der henvises til bemærkningerne til lov-
forslaget § 1, nr. 2, 38, 39 og 44.
Der gives i stk. 4 Domstolsstyrelsen bemyndigelse til ved
bekendtgørelse at bestemme, at sager i bestemte retskredse
og retsinstanser i en nærmere fastsat periode efter lovens
ikrafttræden ikke skal anlægges eller behandles på domsto-
lenes sagsportal, men behandles efter de hidtil gældende
regler. Domstolsstyrelsen kan herunder bestemme, om alle
eller visse sager ved den enkelte ret skal anlægges eller be-
handles på sagsportalen.
Domstolenes sagsportal tages i brug successivt af landets
domstole. I en pilotperiode, som løber fra primo 2016, vil
sagsbehandlingssystemet alene være i brug ved Retten i
Horsens og Vestre Landsret. Efter denne pilotperiode vil
sagsbehandlingssystemet forventeligt i løbet af nogle måne-
der blive udbredt til landets øvrige domstole. Det forventes,
at alle landets domstole vil være i stand til at behandle sager
digitalt fra omkring den 1. januar 2017. Dette indebærer, at
det indtil da kun vil være muligt på domstolenes sagsportal
at anlægge og behandle sager ved de retter, der har taget det
digitale sagsbehandlingssystem i brug.
For appelinstanserne gør sig yderligere det forhold gælden-
de, at de på grund af tekniske forhold formentlig kun vil væ-
re i stand til at behandle de ankesager digitalt, som kommer
fra en ret, der har taget domstolenes digitale sagsbehand-
lingssystem i brug.
Det kan ikke udelukkes, at der i forløbet fra pilotperiodens
begyndelse til den fulde udbredelse af sagsportalen i landet
kan opstå visse tekniske udfordringer, som skal løses. Det
kan derfor blive nødvendigt løbende at ændre på tempi i for-
hold til udbredelsen af sagsportalen for at sikre, at brugerne
af retterne oplever mindst mulige gener i overgangsperio-
den.
De sager, som er anlagt eller appelleret efter lovens ikraft-
træden, men som efter Domstolsstyrelsens bestemmelse i en
periode ikke skal behandles på domstolenes sagsportal, vil
ikke automatisk overgå til behandling på sagsportalen efter
denne periodes ophør. Sagerne vil kun overgå til behandling
på sagsportalen, såfremt retten beslutter det, jf. stk. 6, eller
såfremt Domstolsstyrelsen ved bekendtgørelse bestemmer
det, jf. stk. 7.
For de sager, som i overgangsperioden ikke skal behandles
på domstolenes sagsportal, finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Der vil i overgangsperioden være et stort behov for, at dom-
stolene informerer om, hvordan sager skal anlægges og be-
handles.
Efter forslagets stk. 5 skal sager, som er anlagt før lovens
ikrafttræden og appelleres efter lovens ikrafttræden, gøres
tilgængelige på domstolenes sagsportal af den ret, hvis afgø-
relse appelleres. Dette indebærer, at anken eller kæren skal
indleveres på papir eller e-mail til den ret, hvis afgørelse ap-
pelleres, og denne ret skal digitalisere sagen og gøre den til-
gængelig på sagsportalen. Når sagen er digitaliseret, vil den
ret, hvis afgørelse appelleres, overføre sagen til appelinstan-
sen, således at både parterne og appelinstansen herefter kan
tilgå den digitale sag på sagsportalen.
Efter forslagets stk. 6 kan retten konkret beslutte, at en sag,
som er anlagt før lovens ikrafttræden, eller som efter stk. 4,
2. pkt., behandles efter de hidtil gældende regler, skal be-
handles på domstolenes sagsportal. Det er en forudsætning,
at retten først kan træffe en sådan beslutning, når den pågæl-
dende ret har taget domstolenes sagsportal i brug, og rettens
borgerlige sager behandles på sagsportalen. Bestemmelsen
tænkes navnlig anvendt, hvor en sag på grund af kæremål
allerede er digitaliseret af retten og derfor er overført til
domstolenes sagsportal, jf. stk. 2. Bestemmelsen kan endvi-
dere anvendes, hvor parterne samtykker i, at sagen kan over-
gå til behandling på domstolenes sagsportal, eller hvor ret-
ten vurderer, at der i øvrigt vil være en ressourcemæssig ge-
vinst forbundet med at lade sagen overgå til behandling på
domstolenes sagsportal, f.eks. fordi sagen er anlagt kort for-
inden lovens ikrafttræden og må forventes at versere i læn-
gere tid ved retten. Træffer retten beslutning om at lade en
sag overgå til behandling på domstolenes sagsportal, gør ret-
ten sagen tilgængelig på domstolenes sagsportal.
Denne bestemmelse tjener ligesom stk. 2 til at sikre, at dom-
stolenes sager hurtigst muligt kan overgå til digital behand-
ling.
Beslutningen om, at en sag, som er anlagt før lovens ikraft-
træden eller behandles efter de hidtil gældende regler, skal
behandles efter de foreslåede regler i lovforslaget, skal efter
forslaget undergives samme kærebegrænsning som afgørel-
ser under hovedforhandlingens forberedelse efter retspleje-
lovens § 389 a, stk. 1.
28
Beslutningen kan således ikke uden Procesbevillingsnæv-
nets tilladelse indbringes for højere ret, jf. de generelle kæ-
rebegrænsninger, som blev indført ved lov nr. 737 af 25. ju-
ni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre
love, og som med de fornødne tilpasninger finder anvendel-
se på de nævnte afgørelser. Det forudsættes således, at der
udover en vurdering af afgørelsens karakter (dvs. dens be-
tydning for sagens forløb eller for ansøgeren) navnlig foreta-
ges en vurdering af selve afgørelsen, herunder af resultatet.
Der indføres i forslagets stk. 7 bemyndigelse til, at Dom-
stolsstyrelsen kan bestemme, at alle verserende borgerlige
sager fremover skal behandles på sagsportalen. Det forud-
sættes, at denne mulighed bliver udnyttet, når størstedelen af
de sager, som er anlagt, anket eller henvist før lovens ikraft-
træden, er afgjort, og der kun resterer et mindre antal sager,
som ikke behandles digitalt. Det vil da påhvile retterne at di-
gitalisere de resterende sager.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed.
Retsplejeloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, der
har egne retsplejelove, ligesom retsafgiftsloven ikke har en
territorialbemyndigelse.
Lovens § 2 (ændring af lov om Domstolsstyrelsen) kan sæt-
tes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det bemærkes,
at lov om Domstolsstyrelsen ved kongelig anordning er ble-
vet sat i kraft for Færøerne og Grønland.
29
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308
af 9. december 2014, som ændret senest ved § 5 i
lov nr. 740 af 1. juni 2015, foretages følgende æn-
dringer:
§ 19. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved byretterne og Sø- og Handelsretten
kan rettens præsident meddele andre personer be-
myndigelse til at træffe afgørelser efter § 350, stk.
2, og § 477 d, stk. 2, og at udføre foged-, skifte- og
notarialforretninger samt faderskabssager, hvis der
ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder. […].
1. I § 19, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »tvistighe-
der«: », og at beslutte, at en part, skønsmand mv.
er undtaget fra kravet om anvendelse af domstole-
nes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4«.
Stk. 4. ---
§ 20. ---
Stk. 2. I ankesager i landsretten kan retten be-
stemme, at retten under hovedforhandlingen skal
tiltrædes af sagkyndige medlemmer.
2. I § 20, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse under
landsrettens behandling af kæresager om midlerti-
dige afgørelser om forbud eller påbud, der er af-
gjort ved byretten eller Sø- og Handelsretten i 1.
instans under medvirken af sagkyndige.«
Stk. 3-5. ---
§ 38. Dokumenter, som fremlægges i retten, for-
synes med fremlæggelsespåtegning.
3. § 38 og § 39, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.
§ 39. […] Af dokumenter, der har været benyttet
som bevis, skal, når de forlanges udleveret inden
ankefristens udløb, og modpartens samtykke til
udleveringen ikke foreligger, kopi, der bekræftes
af retten, afgives til retten; dog undtages herfra do-
kumenter, der er udskrift af embedsbøger. Om og i
hvilket omfang kopi skal tages af handelsbøger,
regnskabsbøger eller andre dokumenter af betyde-
ligt omfang, beror på retten, dog ved Højesteret på
præsidenten.
Stk. 2. ---
§ 124 c. ---
30
Stk. 2. […]. Det er ikke tilladt i selskabets ved-
tægter eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte
bestemmelser, der begrænser aktieselskabslovens
bestemmelser om indløsning af aktier.
4. I § 124 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »aktieselskabs-
lovens« til: »selskabslovens«.
§ 148 a. Krav om skriftlighed eller underskrift er
ikke til hinder for, at meddelelser til retten sendes
som digital kommunikation. Meddelelsen skal væ-
re forsynet med digital signatur.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen skal fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation med domstolene,
herunder om anvendelsen af digital signatur.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den kan gøres tilgængelig for
retten.
Stk. 4. Hvis en digital meddelelse ikke er forsy-
net med digital signatur eller er behæftet med an-
dre fejl, der gør den uegnet til at indgå i rettens be-
handling af en sag, kan retten afvise meddelelsen
eller fastsætte en frist for afhjælpning af mange-
len. Efter anmodning træffes afgørelsen om afvis-
ning ved kendelse.
5. § 148 a affattes således:
Ȥ 148 a. Borgerlige retssager og sager om opta-
gelse af bevis om borgerlige krav anlægges og be-
handles ved anvendelse af en digital sagsportal,
som domstolene stiller til rådighed. Enhver skrift-
lig henvendelse om sagen skal ske på domstolenes
sagsportal, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for retten.
Stk. 3. Sager i medfør af udlændingeloven an-
lægges og behandles ikke på domstolenes sags-
portal. Betalingspåkrav og indsigelser mod beta-
lingspåkrav, jf. kapitel 44 a, indleveres ikke på
domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 8. Fremkom-
mer der rettidigt indsigelser mod kravet, eller træf-
fer fogedretten afgørelse om genoptagelse, jf. §
477 e, stk. 1 eller 5, og har fordringshaveren an-
modet om, at retssagsbehandling indledes uden
indlevering af stævning, jf. § 477 b, stk. 4, nr. 3,
overgår sagen til behandling på domstolenes sags-
portal.
Stk. 4. Vurderer retten, at der foreligger særlige
forhold, som gør, at en part, skønsmand mv. ikke
må forventes at kunne anvende domstolenes sags-
portal, beslutter retten, at den pågældende fritages
fra at anvende domstolenes sagsportal. Rettens be-
slutning om fritagelse fra at anvende domstolenes
sagsportal eller afslag herpå kan ikke uden Proces-
bevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere
ret. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilla-
delse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål
af væsentlig betydning for sagens forløb eller af
afgørende betydning for den, der ansøger om kæ-
retilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade
afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om
kæretilladelse skal indgives til Procesbevillings-
nævnet inden 2 uger efter at beslutningen er truf-
fet.
Stk. 5. Retten kan i øvrigt, når der foreligger
særlige forhold, beslutte, at en sag ikke skal an-
lægges og behandles, eller et processkrift eller et
31
andet dokument ikke skal fremsendes, ved anven-
delse af domstolenes sagsportal.
Stk. 6. Vedkommende retspræsident kan, når der
foreligger særlige forhold, beslutte, at rettens sag-
er eller en del heraf i en nærmere afgrænset perio-
de ikke skal behandles på domstolenes sagsportal.
Stk. 7. Beslutninger efter stk. 5 og 6 kan ikke
indbringes for højere ret.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte regler om,
at betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a, kære af afgø-
relser, som træffes af Tinglysningsretten og foged-
retten, og kære af afgørelser, som træffes af skifte-
retten i andre sager end de, der efter dødsboskifte-
lovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og
konkurslovens § 243 behandles efter den borgerli-
ge retspleje, skal indleveres og behandles på dom-
stolenes sagsportal.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om anvendelse af domstolenes sagsportal.«
§ 148 b. Retten kan bestemme, at processkrifter
skal forsynes med original underskrift, når den fin-
der anledning hertil.
6. I § 148 b indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Den, som er fritaget fra at anvende domstole-
nes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4, skal indlevere et
processkrift til retten med de oplysninger, som
vedkommende efter denne lov skal forsyne retten
med. Bilag og øvrige dokumenter til brug for be-
handlingen af sagen skal den pågældende indleve-
re på papir eller på anden måde til retten. Retten
gør processkriftet, bilag og øvrige dokumenter til-
gængelige på domstolenes sagsportal.
Stk. 2. Retten sender meddelelser fra retten og
sagens øvrige dokumenter til den, som er fritaget
fra at anvende domstolenes sagsportal, jf. § 148 a,
stk. 4. Retten kan pålægge en part at sende sine
processkrifter, bilag og andre dokumenter til den,
som er fritaget fra at anvende domstolenes sags-
portal.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 3.
7. I § 148 b indsættes efter stk. 1, der bliver stk. 3,
som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. For borgerlige retssager og sager om op-
tagelse af bevis om borgerlige krav, der ikke be-
handles på domstolenes sagsportal, finder stk. 1,
1. og 2. pkt., stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, at processkrifter, jf. stk. 1, som indleveres af
32
den, som er fritaget fra at anvende domstolenes
sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4, skal udarbejdes på
en blanket. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nær-
mere regler om udformningen af blanketten.«
§ 153. I borgerlige sager skal processuelle med-
delelser forkyndes, medmindre andet er bestemt i
denne lov.
Stk. 2. I straffesager skal forkyndelse kun ske,
når det er bestemt i denne lov.
8. § 153, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»I borgerlige sager skal stævning og ankestæv-
ning forkyndes. Øvrige processuelle meddelelser,
processkrifter og andre dokumenter skal gøres til-
gængelige på domstolenes sagsportal, jf. § 148 a,
stk. 1, medmindre andet er bestemt ved lov, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. For parter omfattet af § 148 a, stk. 4, skal
processuelle meddelelser forkyndes, medmindre
andet er bestemt ved lov.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 154 a. Anvendelse af digital kommunikation
kan ske, hvis
9. I § 154 a, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nye
numre:
1) modtageren har samtykket i at modtage med-
delelser på denne måde,
»1) der er tale om en meddelelse i en sag, der
behandles på domstolenes sagsportal, jf.
2) der er tale om en meddelelse, der skal dog § 148 b, stk. 2,
forkyndes, 2) modtageren ikke er fritaget fra Offentlig
3) der er tale om en efterfølgende bekræftelse på Digital Post, og meddelelsen sendes til den
telefonforkyndelse eller digitale postløsning, som anvises efter lov
4) der er tale om en påmindelse til den, der skal
give møde i retten, om tid og sted for det på-
gældende retsmøde.
om Offentlig Digital Post,«.
Nr. 1-4 bliver herefter nr. 3-6.
Stk. 2-3. ---
§ 197. Når retten har truffet afgørelse om foreta-
gelse af syn og skøn i en borgerlig sag, skal den
part, som har begæret syn og skøn, fremsende sine
spørgsmål til skønsmanden til modparten og ret-
ten, hvis de ikke blev fremsendt sammen med be-
gæringen om syn og skøn. Modparten skal herefter
fremsende sine eventuelle spørgsmål til parten og
retten. Der kan fremsendes supplerende spørgs-
mål, når den anden parts spørgsmål er modtager.
[…].
10. I § 197, stk. 1, 1. pkt., udgår »modparten og«,
og i 2. pkt. udgår »parten og«.
Stk. 2. ---
§ 219. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Efter afsigelsen af en dom meddeler ret-
ten parterne udskrift af dommen. Udskriften kan
sendes digitalt til parterne. Efter afsigelsen af en
11. § 219, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Efter afsigelsen af en dom eller kendelse
gør retten dommen eller kendelsen tilgængelig på
33
kendelse meddeler retten en part udskrift af ken-
delsen, hvis parten anmoder herom, eller hvis par-
ten ikke var til stede ved afsigelsen af kendelsen.
domstolenes sagsportal, jf. dog § 148 b, stk. 2 og
4.«
§ 255 a. En part kan forlange at få udleveret kopi
af dokumenter, der vedrører sager, herunder ind-
førsler i retsbøgerne, medmindre andet er bestemt.
12. I § 255 a, stk. 1, ændres »udleveret kopi af«
til: »adgang til«.
Stk. 2-5. ---
§ 348. ---
Stk. 2. Stævningen skal indeholde
1-2) ---
3) sagsøgerens påstand, 13. I § 348, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »på-
stand,«: » sagens værdi, sagstypen, sagsøgerens
person- eller CVR-nummer, hvis sagsøgeren har
et sådant, og en kort beskrivelse af sagen,«.
14. § 348, stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stk. 4, 1.
pkt., udgår »kopier af denne og«, og 2. pkt. ophæ-
ves.
4-6) ---
Stk. 3. […]. Stævningen skal i så fald indeholde
en kort fremstilling af de faktiske og retlige om-
stændigheder, hvorpå påstanden støttes.
Stk. 4. Med stævningen skal indleveres kopier af
denne og kopier af de dokumenter, som sagsøge-
ren agter at påberåbe sig, for så vidt de er i sags-
øgerens besiddelse. Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte regler om kopier.
Stk. 5. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at
der skal anvendes særlige blanketter som forside
på en stævning. Domstolsstyrelsen fastsætter des-
uden regler om, at stævninger i sager, der behand-
les efter kapitel 39, skal udfærdiges på særlige
blanketter. Retten vejleder om udfyldning af blan-
ketter og om mulighederne for retshjælp og fri
proces, jf. kapitel 31, samt om mulighederne for at
søge forsikringsdækning i henhold til en rets-
hjælpsforsikring.
15. § 348, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere
regler om proceduren for sagsanlæg og indleve-
ring af dokumenter, jf. stk. 2 og 4. Domstolsstyrel-
sen kan fastsætte regler om, at parterne skal anføre
ændringer af påstande og andre sagsoplysninger
på domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 1. Ret-
ten vejleder om at anlægge sag og om muligheder-
ne for retshjælp og fri proces, jf. kapitel 31, samt
om mulighederne for at søge forsikringsdækning i
henhold til retshjælpsforsikring.«
§ 349. Opfylder stævningen ikke kravene i §
348, stk. 2, nr. 1-4, stk. 3, 2. pkt., og stk. 5, 2. pkt.,
og er den herefter uegnet til at danne grundlag for
sagens behandling, afvises sagen ved en beslut-
ning, der meddeles sagsøgeren. Det samme gæl-
der, hvis der ikke indleveres kopier som fastsat i §
348, stk. 4. Efter sagsøgerens anmodning træffes
afgørelsen om afvisning ved kendelse.
16. I § 349, stk. 1, 1. pkt., udgår »stk. 3, 2. pkt.,«,
og i 2. pkt. indsættes efter »stk. 4«: », eller hvis
stævningen eller en anden anmodning til retten ik-
ke indleveres til retten i overensstemmelse med
kravene i § 148 a, stk. 1«.
Stk. 2. ---
§ 351. ---
Stk. 2. Svarskriftet skal indeholde
1) ---
34
2) angivelse af eventuelle modkrav, 17. I § 351, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »mod-
krav«: »og disses værdi«.
3-6) ---
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. […]. Domstolsstyrelsen kan fastsætte reg-
ler om kopier. Samtidig med indleveringen til ret-
ten skal sagsøgte sende en kopi af svarskriftet og
dokumenter til sagsøger.
Stk. 6. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at
der skal anvendes særlige blanketter som forside
på et svarskrift. Domstolsstyrelsen fastsætter des-
uden regler om, at svarskrifter i øvrigt kan udfær-
diges på særlige blanketter. Retten vejleder om ud-
fyldning af blanketter og om mulighederne for
retshjælp og fri proces, jf. kapitel 31, samt om mu-
lighederne for at søge forsikringsdækning i hen-
hold til en retshjælpsforsikring.
18. § 351, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves, og stk. 6,
1. og 2. pkt., affattes således:
»Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler
om proceduren for indlevering af svarskrift og
indlevering af dokumenter, jf. stk. 5.«
19. I § 351, stk. 6, 3. pkt., der bliver 2. pkt., æn-
dres »udfyldning af blanketter« til: »indlevering af
svarskrift og dokumenter«.
§ 353. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Dokumenter, som agtes påberåbt, skal så
vidt muligt en uge før det forberedende møde sen-
des til retten og modparten i original eller kopi,
hvis dette ikke er sket tidligere. […].
20. I § 353, stk. 3, 1. pkt., udgår »og modparten i
original eller kopi«.
Stk. 4-6. ---
§ 355. ---
Stk. 2. […]. Samtidig med indleveringen til ret-
ten skal parten sende en kopi af processkriftet til
modparten.
21. § 355, stk. 2, 3. pkt., og § 357, stk. 1, 3. pkt.,
og stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 357. […] Kopi af påstandsdokumentet skal
samtidig tilsendes modparten.
Stk. 2. […] Kopi af det sammenfattende proces-
skrift skal samtidig tilsendes modparten.
Stk. 3. I sager, der behandles med flere dommere
eller under medvirken af sagkyndige, tilsender
parterne senest 1 uge inden hovedforhandlingen
retten kopier af de udvekslede processkrifter og af
de dokumenter eller dele af dokumenter, der agtes
påberåbt under sagen. Afgøres sagen i medfør af §
366 uden mundtlig hovedforhandling, skal kopier
som nævnt i 1. pkt. indleveres til retten senest ved
afslutningen af parternes udveksling af skriftlige
procedureindlæg. Domstolsstyrelsen kan fastsætte
regler af ekstrakter.
Stk. 4. Retten kan bestemme, at kopier af de ud-
vekslede processkrifter og af de dokumenter eller
22. § 357, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I sager, der behandles med flere domme-
re eller under medvirken af sagkyndige retsmed-
lemmer, samler parterne senest 1 uge inden ho-
vedforhandlingen de udvekslede processkrifter og
de dokumenter eller dele af dokumenter, der agtes
påberåbt under sagen, i en ekstrakt, som sagsøge-
ren sender til retten. Retten kan i sager, der be-
handles med 1 dommer, bestemme, at kopier af de
udvekslede processkrifter og af de dokumenter el-
ler dele af dokumenter, der agtes påberåbt under
sagen, skal samles i en ekstrakt, som sendes til ret-
ten. Afgøres sagen i medfør af § 366 uden mundt-
35
dele af dokumenter, der agtes påberåbt under sag-
en, skal samles i en ekstrakt. […].
lig hovedforhandling, skal ekstrakten som nævnt i
1. og 2. pkt. indleveres til retten senest ved afslut-
ningen af parternes udveksling af skriftlige proce-
dureindlæg.«
23. § 357, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og som stk. 5
indsættes:
»Stk. 5. Retten kan bestemme, at ekstrakter, jf.
stk. 3 og 4, tillige skal indleveres til retten på papir
i et nærmere angivet antal eksemplarer.«
§ 360. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Såfremt kopier efter § 357, stk. 3, ikke
indleveres rettidigt, kan retten bestemme, at regle-
rne i stk. 1-3 skal finde tilsvarende anvendelse.
24. I § 360, stk. 6, ændres »kopier« til: »ekstrakt«,
efter »stk. 3« indsættes: »og 5«, og »stk. 1-3« æn-
dres til: »stk. 1«.
Stk. 7. ---
§ 372. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. Anke sker ved indlevering af ankestæv-
ning på ankeinstansens kontor. Indlevering skal
ske inden ankefristens udløb eller, hvis der er
meddelt tilladelse efter § 368, stk. 2, eller § 371,
inden 4 uger efter, at tilladelsen er meddelt ansø-
geren. […].
25. I § 372, stk. 2, 1. pkt., ændres »på ankeinstan-
sens kontor« til: »til den ret, hvis dom indankes«,
og efter 1. pkt. indsættes: »Den ret, hvis dom ind-
ankes, sender inden en uge efter modtagelse af an-
ken sagens dokumenter til ankeinstansen.«
Stk. 3. ---
26. I § 372, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., æn-
dres »Indlevering« til: »Anke«.
§ 373. ---
Stk. 2. Med ankestævningen skal indleveres en
udskrift af den dom, der ankes, og genparter af an-
kestævningen. Endvidere indleveres genparter af
de i stk. 1, nr. 4, nævnte dokumenter, for så vidt de
er i appellantens besiddelse. Rettens præsident kan
fastsætte bestemmelser om antallet af genparter.
27. § 373, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Der indleveres kopier af de i stk. 1, nr.
4, nævnte dokumenter, hvis de er i appellantens
besiddelse.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om ankestævningen og indlevering af ko-
pier, jf. stk. 1 og 2.«
§ 374. […]. Det samme gælder, såfremt appel-
lanten ikke inden en af retten fastsat frist fremsen-
der udskrift af dommen og genpart af de i § 373,
stk. 2, nævnte dokumenter.
28. I § 374, 3. pkt., ændres »udskrift af dommen
og genpart« til: »kopier«.
§ 375. […]. Retten bestemmer samtidig, om af-
givelse af svarskrift skal ske ved fremlæggelse i et
retsmøde eller ved indlevering til retten. […].
29. § 375, 2. pkt., ophæves.
36
§ 376. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Har retten truffet bestemmelse om afgi-
velse af svarskrift ved fremlæggelse i et retsmøde,
skal indstævnte overgive en genpart af skriftet og
de ledsagende dokumenter til appellanten senest
samtidig med fremlæggelsen. Har retten bestemt,
at afgivelse skal ske ved indlevering til retten, sen-
der indstævnte en genpart af skriftet og de ledsa-
gende dokumenter til appellanten senest samtidig
med indleveringen.
30. § 376, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærme-
re regler om svarskrift og indlevering af ledsagen-
de dokumenter, jf. stk. 1 og 3.«
§ 378. […]. Bestemmelserne i § 376, stk. 3 og 4,
finder tilsvarende anvendelse med hensyn til ind-
levering af yderligere processkrifter. […].
31. I § 378, stk. 1, 2. pkt., ændres »Bestemmelser-
ne i § 376, stk. 3 og 4,« til: »§ 376, stk. 3,«.
Stk. 2-4. ---
§ 380. Dokumenter og genparter af dokumenter,
som en part ønsker at påberåbe sig, men som ikke
tidligere er fremsendt, samt meddelelse om andre
beviser, som en part ønsker at føre under hoved-
forhandlingen, men som ikke er angivet i hans
processkrifter, skal sendes til retten og modparten
snarest muligt og ikke senere end 2 uger før ho-
vedforhandlingen. Afgøres sagen i medfør af §
387 uden mundtlig hovedforhandling, skal genpar-
ter som nævnt i 1. pkt. sendes til retten og modpar-
ten snarest muligt og senest 2 uger før fristen for
indlevering af det første procedureindlæg.
32. I § 380, stk. 1, 1. pkt., udgår »og genparter af
dokumenter« og »og modparten«, og i 2. pkt. æn-
dres »genparter« til: »dokumenter«, og »og mod-
parten« udgår.
Stk. 2. ---
§ 385. I ankesager, der behandles ved landsret-
ten, tilsender parterne senest 1 uge inden hoved-
forhandlingen retten kopier af de udvekslede pro-
cesskrifter og af de dokumenter eller dele af doku-
menter, der agtes påberåbt under sagen. Afgøres
sagen i medfør af § 387 uden mundtlig hovedfor-
handling, skal kopier som nævnt i 1. pkt. indleve-
res til retten senest ved afslutningen af parternes
udveksling af skriftlige procedureindlæg. Rettens
præsident fastsætter antallet og kan bestemme, at
kopierne skal samles i en ekstrakt. Præsidenten
kan endvidere efter forhandling med Advokatrådet
fastsætte regler om udformning af ekstrakter.
33. I § 385, stk. 1, 1. pkt., udgår », der behandles
ved landsretten,«, »parterne senest 1 uge« ændres
til: »appellanten inden en af retten fastsat frist«,
»kopier af de udvekslede processkrifter og af« æn-
dres til: »en ekstrakt med de udvekslede proces-
skrifter og«, i 2. pkt. ændres »kopier« til: »en eks-
trakt«, og 3. og 4. pkt. affattes således:
»Retten kan bestemme, at ekstrakten, jf. 1. og 2.
pkt., inden for samme frist tillige skal indleveres
til retten på papir i et nærmere bestemt antal. Rets-
præsidenten kan bestemme, at der i alle rettens
sager skal indleveres en ekstrakt på papir i et be-
stemt antal.«
Stk. 2. I ankesager, der behandles af Højesteret,
påhviler det appellanten at udarbejde og inden en
af retten fastsat frist at indsende en ekstrakt af den
indankede sags dokumenter til retten til brug for
34. § 385, stk. 2, affattes således:
37
hovedforhandlingen eller den skriftlige procedure,
der træder i stedet herfor, jf. § 387. Rettens præsi-
dent kan efter forhandling med Advokatrådet fast-
sætte almindelige regler om ekstraktens udform-
ning og indsendelse til Højesteret.
»Stk. 2. Retspræsidenten kan efter forhandling
med Advokatrådet fastsætte regler om udformning
af ekstrakter, jf. stk. 1.«
§ 386. […]. Det samme gælder, hvis appellanten
ikke rettidigt har indsendt behørigt udformet eks-
trakt til Højesteret, jf. § 385, stk. 2. Retten kan
endvidere afvise sagen, hvis appellanten ikke retti-
digt har indsendt genparter til landsretten, jf. §
385, stk. 1. […].
35. I § 386, stk. 1, 2. pkt., ændres »Højesteret, jf. §
385, stk. 2« til: »retten, jf. § 385, stk. 1«, og 3. pkt.
og stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. […]. Retten kan beslutte, at det samme
skal gælde, hvis indstævnte ikke rettidigt har ind-
sendt genparter af processkrifter og dokumenter til
landsretten, jf. § 385, stk. 1. […].
Stk. 3-5. ---
§ 388. ---
Stk. 2. Med anmodningen om fornyet behandling
skal følge en udskrift af hjemvisningsdommen.
Sagen fremmes derefter efter lovens almindelige
regler.
36. § 388, stk. 2, og § 393, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
§ 393. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. […]. En genpart af kæreskriftet skal sam-
tidig sendes til modparten.
Stk. 4-5. ---
§ 396. Den ret, hvis afgørelse kæres, indsender,
for så vidt den ikke omgør sin afgørelse, jf. §§ 178
og 222, til den ret, hvortil afgørelsen kæres, inden
en uge efter modtagelsen af kæreskriftet eller til-
førsel til retsbogen om kæren:
1) kæreskriftet eller, i de i § 393, stk. 4, nævnte
tilfælde, udskrift af retsbogen,
37. I § 396, stk. 1, nr. 1 og 2, § 410, stk. 2, 4. pkt.,
to steder i § 456 n, stk. 1, 2. pkt., og i § 456 o, stk.
1, 3. pkt., ændres »udskrift« til: »kopi«.
2) udskrift af den afgørelse, der kæres, og
3) ---
Stk. 2-3. ---
§ 410. ---
Stk. 2. […]. Byretten sender ankestævningen,
udskrift af den dom, der ankes, og bilag af betyd-
ning for ankesagen til landsretten.
Stk. 3-6. ---
38
§ 456 n. […]. Meddelelsen skal være ledsaget af
kopi af den til retsbogen fremlagte anerkendelse
eller en udskrift af dommen, en udskrift af retsbo-
gen og kopi af de i sagen fremlagte personlige at-
tester.
Stk. 2. ---
§ 456 o. […]. Retten sender meddelelsen eller i
de i 2. pkt. nævnte tilfælde en udskrift af retsbogen
og sagens akter til landsretten.
Stk. 2-3. ---
§ 400. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for de
i kapitel 23 a, 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b, 44 og 88
omhandlende sager.
38. I § 400, stk. 3, indsættes efter »kapitel 23 a,«:
»40,«.
§ 404. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Reglerne i § 197, § 199, stk. 1, § 200, §
204, stk. 3, § 209 og § 211 finder tilsvarende an-
vendelse.
39. § 404, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Reglerne i § 198, stk. 3 og 4, § 199, §
206, stk. 3, § 207 og § 208, stk. 1, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 406. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Retten udarbejder en fortegnelse over par-
ternes påstande, anbringender og beviser og sender
fortegnelsen til parterne. […].
40. I § 406, stk. 5, 1. pkt., udgår »og sender forteg-
nelsen til parterne«.
Stk. 6. ---
§ 410. ---
Stk. 2. […]. Med ankestævningen skal indleveres
en kopi heraf samt af eventuelle bilag. […].
41. I § 410, stk. 2, 3. pkt., udgår »en kopi heraf
samt af«.
Stk. 3-6. ---
42. I § 410 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærme-
re regler om anke og indlevering af dokumenter,
jf. stk. 2.«
§ 454. ---
Stk. 2. […]. Angår anken kun vilkårene, kan den
ret, hvortil anke er sket, kun ændre dommens be-
stemmelse om separation, skilsmisse eller omstø-
delse, såfremt påstand herom fremsættes i et pro-
cesskrift, der fremlægges i retten eller indleveres
til rettens kontor inden ankefristens udløb.
43. I § 454, stk. 2, 2. pkt., ændres »fremlægges i
retten eller indleveres til rettens kontor« til: »ind-
leveres til retten«.
39
§ 871. ---
Stk. 2. Følgende dokumenter kan benyttes som
bevismidler under hovedforhandlingen og skal da
oplæses:
1-2) ---
3) tilførsel til retsbøger om forklaringer, som
vidner eller skønsmænd har afgivet, når disse
personer enten er døde eller af anden grund
ikke kan afhøres på ny eller de i medfør af §
174, jf. § 209, er afhørt ved en anden ret end
den, der nu behandler sagen, eller de er afhørt,
uden at tiltalte har været til stede, jf. § 855.
stk. 2, eller når den nu afgivne forklaring afvi-
ger fra den tidligere, eller når et vidne nægter
at afgive forklaring og tvangsmidler efter §
178 ikke bør anvendes eller forgæves er an-
vendt.
44. I § 871, stk. 2, nr. 3, ændres »jf. § 209,« til:
»jf. § 207,«.
4-6) ---
Stk. 3-6. ---
§ 2
I lov om Domstolsstyrelsen, jf. lov nr. 401 af 26.
juni 1998, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
1266 af 16. december 2009, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Domstolsstyrelsen opretter og forestår
driften af en digital domsdatabase til offentliggø-
relse af domme.
Stk. 2. Domstolene stiller domme og andre sags-
behandlingsdata til rådighed for Domstolsstyrel-
sen til brug for domsdatabasen.
Stk. 3. Retten til aktindsigt efter offentlighedslo-
ven omfatter ikke de domme og sagsbehandlings-
data, som Domstolsstyrelsen modtager i medfør af
stk. 2. Det samme gælder oplysninger, som til
brug for driften af domsdatabasen udveksles mel-
lem domstolene og Domstolsstyrelsen om de i 1.
pkt. nævnte domme og sagsbehandlingsdata.
Stk. 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om domsdatabasen og driften heraf.«
40
§ 3
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr.
1252 af 27. november 2014, foretages følgende
ændring:
§ 48. For attester, afskrifter, udskrifter, fotokopi-
er eller lignende, der udfærdiges af retten eller af
Skibsregisteret, svares 175 kr. […].
Stk. 2-3. --- 1. I § 48 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For opslag i og udskrifter af afgørelser
fra domsdatabasen, jf. § 9 a i lov om Domstolssty-
relsen, der foretages af brugeren selv, finder stk. 1,
1. pkt., ikke anvendelse.«
§ 1 § 4
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr.
815 af 30. september 2003, som ændret ved § 1 i
lov nr. 215 af 31. marts 2004, § 2 i lov nr. 216 af
31. marts 2004, § 2 i lov nr. 218 af 31. marts 2004
og § 2 i lov nr. 352 af 19. maj 2004, foretages føl-
gende ændringer:
I lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af rets-
plejeloven, konkursloven, lov om skifte af døds-
boer og lov om skifte af fællesbo m.v. (Digital
kommunikation i retsplejen, kendelser med be-
grænset sagsfremstilling, regler om vidneforvare-
de m.v.), som ændret ved lov nr. 594 af 14. juni
2011 og § 4 i lov nr. 1242 af 18. december 2012,
foretages følgende ændring:
Nr. 1-2. ---
3. Efter § 148 indsættes:
Ȥ148 a. Krav om skriftlighed eller underskrift
er ikke til hinder for, at meddelelser til retten sen-
des som digital kommunikation. Meddelelsen skal
være forsynet med digital signatur.
1. § 1, nr. 3, ophæves.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation med domstolene,
herunder anvendelse af digital signatur.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den kan gøres tilgængelig for
retten.
Stk. 4. Hvis en digital meddelelse ikke er forsy-
net med digital signatur eller er behæftet med an-
dre fejl, der gør den uegnet til at indgå i rettens be-
handling af en sag, kan retten afvise meddelelsen
eller fastsætte en frist for afhjælpning af mange-
len. Efter anmodning træffes afgørelsen om afvis-
ning ved kendelse.«
Nr. 4-16. ---
41
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på alle sager,
som anlægges, appelleres eller henvises efter lo-
vens ikrafttræden. For sager, der er anlagt, appel-
leret eller henvist før lovens ikrafttræden, finder
de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. § 1, nr. 2, 38, 39 og 44 finder anvendelse
på sager, der er anlagt, appelleret eller henvist før
lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, at sager i bestemte retskredse og retsinstanser,
som anlægges, appelleres eller henvises i en nær-
mere fastsat periode efter lovens ikrafttræden, ik-
ke skal anlægges eller behandles på domstolenes
sagsportal. For disse sager finder de hidtil gælden-
de regler anvendelse.
Stk. 5. Sager, som er anlagt før lovens ikrafttræ-
den og appelleres efter lovens ikrafttræden, skal
gøres tilgængelige på domstolenes sagsportal af
den ret, hvis afgørelse appelleres.
Stk. 6. Retten kan beslutte, at en sag, som er an-
lagt før lovens ikrafttræden eller behandles efter
de hidtil gældende regler, jf. stk. 4, 2. pkt., skal
behandles efter reglerne i denne lov. Beslutningen
kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse
indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet
kan dog meddele tilladelse til kære, hvis beslut-
ningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for
sagens forløb eller af afgørende betydning for den,
der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere
ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til
Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter at be-
slutningen er truffet.
Stk. 7. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, at alle verserende borgerlige retssager og sag-
er om optagelse af bevis om borgerlige krav skal
behandles efter reglerne i denne lov.
§ 6
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 2 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
42
ændringer, som de færøske og grønlandske for-
hold tilsiger.
43