Kopi til orientering af svar på Grønlandsudvalgets spørgsmål 18-20 om det danske beredskab ved Arktis, fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på GRU alm del - spørgsmål 20 vedr beredskab ved Grønland.pdf

https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/FOU/bilag/33/1552029.pdf

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
5. oktober 2015
Folketingets Grønlandsudvalg har den 8. september 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 20 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reu-
mert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 20:
”Er ministeren enig i, at indsatsen i forbindelse med olieudslippet sydøst for Tasiilaq også
viser, at Danmark i tilfælde af olieudslip i andre arktiske lande ikke er i stand til at bidrage
med oprydning som ellers aftalt under Arktisk Råds aftale om beredskab ved olieudslip?”
Svar:
Den oliespildsaftale i regi af Arktisk Råd, som spørgeren henviser til, blev underskrevet af
Danmark i maj 2013. Ifølge aftalen påhviler det blandt andet som udgangspunkt de andre
medlemsstater at assistere det danske havmiljøberedskab, hvis der sker en olieforurening
ved eksempelvis Grønland. På samme måde kan de andre medlemsstater anmode om bi-
stand fra det danske havmiljøberedskab i tilfælde af olieforurening.
Jeg skal henvise til min samtidige besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 18 og 19 om blandt
andet tilstrækkeligheden af det nuværende havmiljøberedskab og den kommende fastlæg-
gelse af havmiljøberedskabet i Grønland. I forbindelse med fastlæggelsen af det fremtidige
havmiljøberedskab vil Danmarks forpligtelser efter oliespildsaftalen og andre internationale
aftaler selvsagt blive adresseret.
Med venlig hilsen
Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 33
Offentligt
Peter Christensen


Svar på GRU alm del - spørgsmål 18 vedr beredskab ved Grønland.pdf

https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/FOU/bilag/33/1552027.pdf

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
5. oktober 2015
Folketingets Grønlandsudvalg har den 8. september 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 18 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reu-
mert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 18:
”Ministeren bedes oplyse, hvorfor der går fem dage (fra 10. august til 15. august 2015), fra
Arktisk Kommando identificerer et muligt olieudslip på satellitbilleder fra sydøst for Tasiilaq i
Østgrønland til, at der når et skib frem til udslipområdet, og hvorfor der går yderligere to
dage, førend man kan konkludere på, hvorledes der skal handles (i dette tilfælde, at olien
allerede var blevet spredt og drevet væk og der ikke kunne gøres mere).”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Den Værnsfælles Forsvarskommando om en udtalelse til
brug for Forsvarsministeriets besvarelse. Den Værnsfælles Forsvarskommando har i den
forbindelse oplyst følgende:
”I forbindelse med den konkrete hændelse i Østgrønland reagerede Arktisk Kommando på
baggrund af informationer om en mulig olieforurening modtaget fra det europæiske satellit-
baserede havmiljøovervågningssystem ”Clean Sea Net” den 10. august 2015. Arktisk Kom-
mando disponerede samme dag inspektionsfartøjet KNUD RASMUSSEN, der var indsat i an-
den opgave til støtte for slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland, med henblik på at verifice-
re de modtagne informationer. Da der var kraftige iskoncentrationer og kraftig vind, blev
KNUD RASMUSSEN’s afgang forsinket omkring ét døgn. Herefter sejlede skibet den reste-
rende distance, omkring 800 sømil, direkte mod det berørte område.
Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 33
Offentligt
Arktisk Kommando disponerede ligeledes den 10. august 2015 et fly (C-130/Hercules) til at
flyve mod området for den formodede olieforurening med henblik på at gennemføre en ind-
ledende vurdering af den formodede olieforurenings udbredelse. Ved overflyvningen blev
det konstateret, at der var tale om et reelt oliespild. Der kunne dog ikke opnås information
om forureningens karakter, herunder om oliespildet kunne bekæmpes, da der var tale om
verifikation fra luften. Efterfølgende gennemførtes endnu en overflyvning den 13. august
2015, ligesom der blev indhentet yderligere billeder fra Clean Sea Net. På baggrund af disse
informationer konkluderedes, at oliespildet var blevet spredt af meget dårligt vejr (stormlav-
tryk) i det berørte område den 12. august 2015. Arktisk Kommando konkluderede herefter,
at oliespildet ikke var bekæmpbart.
Det vurderes på denne baggrund, at Danmarks beredskab i den konkrete situation var til-
strækkeligt, idet den formodede olieforurening blev opdaget, ligesom der blev reageret
umiddelbart med disponering af enheder til verifikation og eventuel forureningsbekæmpel-
se, såfremt det havde været muligt.”
Med venlig hilsen
Peter Christensen


Svar på GRU alm del - spørgsmål 19 vedr beredskab ved Grønland .pdf

https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/FOU/bilag/33/1552028.pdf

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
5. oktober 2015
Folketingets Grønlandsudvalg har den 8. september 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 19 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reu-
mert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 19:
”Er ministeren enig i, at episoden fra august i Østgrønland viser, at det danske beredskab i
tilfælde af olieudslip ikke er tilstrækkeligt?”
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om tilstrækkeligheden af det danske havmiljøberedskab i
Grønland henviser jeg til min samtidige besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 18.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at det af den nuværende forsvarsaftale (2013-2017) fremgår, at der
skal gennemføres en analyse af Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis. Arbejdet her-
med forventes afsluttet omkring årsskiftet.
Det fremgår ligeledes af forsvarsaftalen, at der skal gennemføres en risikoanalyse for hav-
miljøområdet i og omkring Grønland. Risikoanalysen, som forventes offentliggjort senere på
efteråret, vil blandt andet skulle danne grundlag for en kommende fastlæggelse af havmil-
jøberedskabet i Grønland.
Med venlig hilsen
Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 33
Offentligt
Peter Christensen