Svar på spørgsmål vedr. status for behandlingen af tolke i Afghanistan i medfør af tolkeaftalen fra 2013
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPN alm. del (Bilag 98)
Aktører:
Svar på FOU spørgsmål 64 vedr tolkeaftalen.pdf
https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/UPN/bilag/98/1551553.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 28. september 2015 Folketingets Forsvarsudvalg har den 11. september 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 64 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Gade (ALT). Spørgsmål nr. 64: ”Ministeren bedes fremsende en opdateret status for behandlingen af tolke i Afghanistan i medfør af tolkeaftalen fra 2013; herunder bedes givet en status både for sager behandlet efter tolkepakken og for sager behandlet efter intimideringspolitikken.” Svar: Vedrørende status for behandling af tolke og andre lokalt ansatte, der har støttet den dan- ske indsats i Afghanistan, skal jeg henvise til vedlagte oversigt, der er offentliggjort på For- svarets hjemmeside den 25. september. http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/StatusforbehandlingaftolkeiAfgha nistan1.aspx Med venlig hilsen Carl Holst Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 98 Offentligt
Bilag FOU 64 Tolkestatus september.pdf
https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/UPN/bilag/98/1551554.pdf
Status for behandling af tolke i Afghanistan 108 sager behandlet af den tværministerielle task force i forbindelse med implementering af aftale om håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan. Status for sager behandlet efter tolkepakken I henhold til aftale om håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan af 22. maj 2013 kan visse lokalt ansatte tolke, som har arbejdet for de danske styrker i frontlinjen i Helmand den 19. december 2012 eller derefter, og som har været ansat i mere end 12 måneder, vælge mellem en lønpakke, en uddannelsespakke, at søge genbosætning i Storbritannien, eller at søge indrejsevisum til Danmark med henblik på at søge om asyl. Den tværministerielle task force har nu behandlet 29 sager vedrørende britisk ansatte tolke fra Labour Support Unit, de såkaldte LSU-tolke, som er omfattet af ovennævnte såkaldte tolkepakke. Status for de 29 behandlede sager vedrørende tolkepakken er: • Fem ansøgere har fået meddelt visum og er kommet til Danmark med henblik på asylbehandling. Alle fem ansøgere er meddelt opholdstilladelse. • Én ansøger har ønsket at få lønpakken. • 11 ansøgere har ønsket at søge genbosætning i Storbritannien. • 12 ansøgere har fået afslag på indrejsevisum til Danmark. De pågældende har alle i stedet valgt at søge genbosætning i Storbritannien. Status for sager behandlet efter intimideringspolitikken Ud over tolkepakken indeholder aftale om håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan af 22. maj 2013 en intimideringspolitik, efter hvilken tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, og som er truet eller i fare som følge heraf, tilbydes beskyttende foranstaltninger. Det kan bl.a. være lokale/regionale løsninger som eksempelvis genbosætning et andet sted i Afghanistan samt i sidste instans visum til Danmark med henblik at søge om asyl. Intimideringspolitikken fungerer som et sikkerhedsnet for tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, og som ikke er omfattet af den såkaldte tolkepakke. Task forcen har indtil videre behandlet 73 sager (vedrørende tolke og andre lokalt ansatte, der har bistået forsvaret) efter intimideringspolitikken. Status for de 73 sager, der er behandlet, er: Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 98 Offentligt • Tre ansøgere har fået meddelt tilbud om at blive indstillet til indrejsevisum med henblik på at søge om asyl i Danmark. Alle tre ansøgere har meddelt, at de i stedet ønsker hjælp til en lokal genbosætningsløsning. • To ansøgere har fået meddelt visum og er kommet til Danmark med henblik på asylbehandling. Begge ansøgere er meddelt opholdstilladelse. • Fem ansøgere har modtaget økonomisk støtte til at genbosætte sig selv og deres familie et andet sted i Afghanistan, eller foretage andre afværgeforanstaltninger. • 19 ansøgere er blevet kompenseret økonomisk for, at de allerede har genbosat sig selv og deres familier et andet sted i Afghanistan, eller har foretaget andre afværgeforanstaltninger. • Én har trukket sin ansøgning tilbage, da han var omfattet af det britiske program. • Én sag er henlagt, da den pågældende befinder sig i Frankrig. • 41 ansøgere har fået afslag på deres ansøgninger. • 1 sag er under behandling. Status for øvrige sager behandlet efter tolkeaftalen Herudover har task forcen behandlet seks sager vedrørende tidligere lokale medarbejdere, der har været ansat af Udenrigsministeriet ved henholdsvis PRT'et i Helmand og ved ambassaden i Kabul. Status for de seks sager, der er behandlet er: • To ansøgere har fået meddelt visum og er kommet til Danmark med henblik på asylbehandling. Begge ansøgere er meddelt opholdstilladelse. • To ansøger er blevet kompenseret økonomisk for, at de allerede har genbosat sig selv og deres familier et andet sted i Afghanistan, eller har foretaget andre afværgeforanstaltninger. • Én ansøger har fået afslag. • 1 sag er under behandling. Henvendelser ved Forsvarets kontaktpunkt På nuværende tidspunkt har 131 personer henvendt sig til Forsvarets kontaktpunkt med henblik på at få deres sag behandlet. • Der er på nuværende tidspunkt 4 sager under behandling ved kontaktpunktet. • 22 sager er sat i bero, fordi personerne, der har henvendt sig til kontaktpunktet, ikke har fremsendt de nødvendige basisoplysninger, og ikke besvarer opfølgende henvendelse fra kontaktpunktet. Sagerne genoptages hvis pågældende henvender sig igen, eller hvis der modtages nye kontaktoplysninger på pågældende. • 105 sager er overdraget fra kontaktpunktet til Forsvarskommandoens videre behandling med henblik på validering og klargøring af sagerne til den tværministerielle task force. De 105 sager, der er overdraget til Forsvarskommandoen, er fordelt således: • 17 sager er afvist, da de pågældende ikke har støttet de danske styrker i Afghanistan på noget tidspunkt. • 14 sager drejer sig om tolke fra Labour Support Unit, der alle er henvist til behandling ved de britiske myndigheder. • Èn sag er overdraget til Udlændingestyrelsen, da den pågældende befinder sig i Danmark. • 73 sager er overdraget til behandling i den tværministerielle task force. Af de 73 sager, der er overdraget til den tværministerielle task force, har task forcen indtil videre behandlet 73 – alle efter intimideringspolitikken - som beskrevet ovenfor. Henvendelser ved ambassaden i Kabul Ambassaden i Kabul har modtaget henvendelser fra seks tidligere lokale medarbejdere, der har været ansat af Udenrigsministeriet ved henholdsvis PRT'et i Helmand og ved ambassaden i Kabul. Alle seks sager er overdraget til behandling i den tværministerielle task force og status er som beskrevet ovenfor.