UMs samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 13.10.15

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2015-337 EUK 1. oktober 2015
SAMLENOTAT
Rådsmøde (almindelige anliggender) 13. oktober 2015
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2015
– dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender) 13. oktober 2015
– vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende de punkter, der
forventes optaget på dagsordenen.
Kristian Jensen
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 92
Offentligt


1
UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-28645
Center for Europa og Nordamerika Den 30. september 2015
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 13. oktober 2015
SAMLENOTAT
1. Årlig programmering for 2016.......................................................................................................2
2. Inter-institutionel aftale om bedre regulering (IIA).....................................................................5
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2015 ................................................. 10
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 92
Offentligt
2
1. Årlig programmering for 2016
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Formandskabet lægger op til, at der skal ske en udveksling af synspunkter på baggrund af Kommissionens ”Let-
ter of Intent” (hensigtserklæring om lovprogrammet), som blev sendt til Rådet den 9. september 2015.
Drøftelsen vil være en opfølgning på rådsdrøftelsen (almindelige anliggender) den 14. september 2015 om Kommis-
sionens ”Letter of Intent”.
2. Baggrund
Formandskabet lægger op til en udveksling af synspunkter om arbejdsprogrammet for 2016 på
basis af Kommissionens hensigtserklæring om 2016-arbejdsprogrammet. Kommissionen ventes
at offentliggøre sit 2016-arbejdsprogram den 27. oktober, og som optakt hertil fremlagde Kom-
missionen sin hensigtserklæring for 2016-arbejdsprogrammet den 9. september. Hensigtserklæ-
ringen om Kommissionens arbejdsprogram var på dagsordenen for rådsmødet (almindelige an-
liggender) den 14. september. På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. november 2015
ventes formandskabet at lægge op til en præsentation af og drøftelse af arbejdsprogram for 2016.
Rådet var for første gang sidste år involveret i udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram.
Udarbejdelsen af arbejdsprogrammet for 2015 baserede sig på Det Europæiske Råds strategiske
dagsorden fra juni 2014. Det Europæiske Råd opfordrede ifm. vedtagelsen EU’s institutioner og
medlemsstater til at implementere de fastsatte prioriteter i deres arbejde, jf. Traktatens art.
15(1), der fastslår, at det er Det Europæiske Råds ansvar at fastlægge Unionens ”overordnede
politiske retningslinjer og prioriteter”.
Det blev som opfølgning derpå besluttet, at Rådet for Almindelige Anliggender skulle stå for at
sikre implementeringen af den strategiske dagsorden i EU’s arbejde. Det blev fundet vigtigt, at
Kommissionens årlige arbejdsprogram afspejlede den strategiske dagsorden. På den baggrund
var det positivt, at Kommissionen ved flere lejligheder i 2014, herunder i sit ”Letter of Intent” af
12. november 2014 sendt til Rådet og Parlamentet, gjorde det klart, at den strategiske dagsor-
den samt Junckers Political Guidelines, der i høj grad reflekterede den strategiske dagsorden,
skulle udgøre basis for forberedelserne af den årlige og flerårige lovprogrammering.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. oktober 2015 ventes en drøftelse om Kommissi-
onens ”Letter of intent” vedr. Kommissionens arbejdsprogram for 2016.
Hensigtserklæringen er bygget op omkring de ti prioriteter for perioden 2014-2019, som Jean-
Claude Juncker fremlagde ved sin tiltræden som kommissionsformand, og beretter om, hvordan
Kommissioner i 2016 vil arbejde hen mod opnåelsen af målsætningerne. Bedre reguleringspak-
ken fra maj 2015, der skal reducere administrative byrder ved eksisterende lovgivning gennem
lovforenkling, vil fortsat fungere som styrende princip for alle de ti prioriteter mhp. at sikre, at
EU’s regler er opdaterede og relevante. Hensigtserklæringen betoner gennemgående behovet for
at fokusere på de centrale områder, hvor EU kan gøre en forskel for borgere og virksomheder.
3
Som ventet lægger hensigtserklæringen op til, at arbejdsprogrammet for 2016 skal konsolidere
arbejdet i 2015 med blandt andet investeringsplanen for Europa og udmøntning af det digitale
indre marked og Energiunionen. Den nyoprettede Strategiske Fond for Europæiske Investerin-
ger (EFSI) er en hjørnesten i implementeringen af investeringsplanen for Europa og skal tiltræk-
ke private investeringer til finansiering af blandt andet infrastruktur, uddannelse, forskning og
vedvarende energi. Inden for energiområdet skal den strategiske ramme for Energiunion udmøn-
tes med forslag til design af elektricitets- og gasmarkeder, og 2030-rammen for energi- og klima-
politikken skal implementeres yderligere både inden for kvotehandelssystemet og for sektorer
uden for systemet.
Derudover lægger Kommissionen op til at fremsætte en strategi for det indre marked, der skal
realisere det uudnyttede potentiale for eksport af varer og i særdelshed serviceydelser, samt en
mobilitetspakke vedr. fri bevægelighed og velfærdsydelser. Kommissionen vil også fremsætte en
handlingsplan for en kapitalmarkedsunion, som skal styrke den finansielle stabilitet og skabe li-
kvide kapitalmarkeder. Tillige skal en række konkrete initiativer sikre en dybere og ifølge Kom-
missionen mere retfærdig Økonomisk og Monetær Union gennem større makroøkonomisk ko-
ordinering. Inden for handelspolitikken skal der ske fremskridt i frihandelsaftalen med USA
(TTIP), og man vil yderligere forfølge bilaterale forhandlinger med andre lande, herunder Japan.
Kommissionen lægger desuden op til konkrete initiativer med henblik på videreudvikling af EU
som et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder, herunder blandt andet en op-
følgning på EU’s agenda vedrørende sikkerhed. Hensigtserklæringen henviser tillige til Kommis-
sionens migrationspakke, som blev præsenteret af Kommissionen den 9. september 2015. End-
videre lægger Kommissionen op til at styrke EU’s rolle som en global aktør, blandt andet via en
gennemgang af den europæiske sikkerhedsstrategi for at etablere en bred ekstern strategi for EU.
Endelig ønsker Kommissionen at færdiggøre IIA-forhandlingerne mellem Europaparlamentet,
Rådet og Kommissionen og at overveje, hvordan de nationale parlamenter i højere grad kan blive
involveret i forberedelsen af EU-lovgivningsprocessen.
Som nævnt vil Kommissionen fortsætte lovforenklingsarbejdet i tråd med bedre reguleringspak-
ken, herunder Kommissionens såkaldte REFIT-program, der skal reducere administrative byrder
ved eksisterende EU-lovgivning. Forenkling i regelsættet vedr. de europæiske struktur- og inve-
steringsfonde og midtvejsreviewet af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 ventes blandt
andet at være i fokus i 2016.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen i sig selv ventes ikke at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for
EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil
4
blive taget konkret stilling til evt. konsekvenser ifm. behandlingen af de enkelte forslag inden for
Kommissionens arbejdsprogram.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til at Rådet skal spille en aktiv rolle i forberedelsen af Kommis-
sionens arbejdsprogram. Der forventes endvidere opbakning til at fastholde fokus på de strategi-
ske prioriteter fra tidligere år, som der stadig arbejdes med at levere fuldt ud på. Der er generelt i
Rådet opbakning til, at Rådet skal sidestilles med Europa-Parlamentet i forberedelsen af Kom-
missionens arbejdsprogram.
10. Regeringens generelle holdning
Fra regeringens side støtter man, at Rådet involveres tidligt i processen omkring udarbejdelsen af
Kommissionens arbejdsprogram for 2016. Fra dansk side støtter man Det Europæiske Råds stra-
tegiske dagsorden fra juni 2014 og lægger vægt på, at Kommissionen arbejder for at gennemføre
de prioriteter, som Det Europæiske Råd har fastlagt, herunder særligt at sikre sammenholdet
blandt EU28. Det er vigtigt, at Rådet involveres tidligt i processen mhp. rent faktisk at kunne
bidrage til at give arbejdsprogrammet retning.
Fra regeringens side støtter man endvidere, at Kommissionen i 2016-arbejdsprogrammet fortsat
fokuserer på at fremme vækst og beskæftigelse. Regeringen vil endvidere arbejde for et stærkt,
slankt og effektivt EU, der respekterer nærhedsprincippet og koncentrerer sig om de udfordrin-
ger, som medlemslandene bedst kan løse i fællesskab. Beslutningerne skal træffes så tæt på bor-
gerne som muligt, og EU bør afholde sig fra at regulere der, hvor medlemslandene selv bedre
kan nå de samme mål. I tråd hermed bør Kommissionen fortsat fokusere på bedre regulering,
herunder REFIT-programmet.
Endvidere ses det fra regeringens side vigtigt, at Kommissionen i 2016 følger op på de væsentlige
initiativer, Kommissionen forventes at præsentere i slutningen af 2015, herunder især mobilitets-
pakken samt strategien for det indre marked, der skal realisere det uudnyttede potentiale for ek-
sport af varer og serviceydelser.
Fsva. den kommende midtvejsevaluering af MFF’en lægger Danmark afgørende vægt på, at de
fastsatte udgiftslofter i MFF-aftalen respekteres. Midtvejsevalueringen ses desuden som en god
mulighed til at styrke resultatorienteringen af EU’s budget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. september 2015 til orientering.
5
2. Inter-institutionel aftale om bedre regulering (IIA)
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for mødet i Rådet for Almindelige Anliggender den 23. juni 2015. Nye
afsnit er markeret med en streg i marginen.
KOM(2015) 0216
1. Resumé
Kommissionen har den 19. maj 2015 fremsat forslag (KOM (2015) 216) til en inter-institutionel aftale om
bedre regulering (IIA). Forslaget er en del af en pakke fra Kommissionen om bedre regulering, der udover IIA’en
også består af en overordnet meddelelse om Kommissionens initiativer til at sikre bedre regulering, en ny udgave af
REFIT-Resultattavlen, nye retningslinjer for bedre regulering samt to kommissionsbeslutninger om hhv. etablerin-
gen af en regelforenklingsplatform og Kommissionens interne ’Udvalg for Forskriftskontrol’. Forslaget om den
inter-institutionelle aftale skal erstatte den eksisterende inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003.
Forslaget har til formål at få alle parter (Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet) til at lovgive bedre og til
at arbejde sammen til gavn for borgere, virksomheder og samfundet mhp. at opnå de ambitiøse politikmål, som
man har sat sig selv.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2015) 216 af 19. maj 2015 fremsendt meddelelse til Europa-
Parlamentet og Rådet om et forslag til en inter-institutionel aftale om bedre regulering (IIA).
Forslaget er oversendt til Rådet den 28. maj 2015 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 295, der fastslår, at "Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen holder indbyr-
des samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde. Med henblik herpå kan de inden for traktater-
nes rammer indgå inter-institutionelle aftaler, der kan antage bindende karakter”. Rådet træffer afgørelse
med kvalificeret flertal, jf. TEU artikel 16, stk. 3.
Forslaget indgår i en samlet pakke om bedre regulering fra Kommissionen. I bemærkningerne til
forslaget fastslår Kommissionen, at den ikke kan, og heller ikke skal, inddrages i alt, hvad der
rører sig i EU. IIA’en er et bidrag til at skabe bedre regler og bedre resultater på europæisk ni-
veau. IIA’en relaterer sig blandt andet til den europæiske indsats for bedre regulering, som har til
formål at fjerne og forhindre unødige byrder i EU-lovgivningen. Af den inter-institutionelle afta-
le om bedre lovgivning fra 2003 fremgår det, hvordan Europa-Parlamentet, Kommissionen og
Rådet skal samarbejde for at sikre den bedst mulige forberedelse af EU-lovgivning. I bemærk-
ningerne til forslaget fremhæver Kommissionen dog, at disse gode intentioner ikke er blevet fulgt
konsekvent. Man vurderer, at tiden nu er moden til at lave en ny aftale.
Af samme grund har Kommissionen lagt op til en ambitiøs tidsplan for forslaget, der sigter på, at
det kan færdigforhandles med udgangen af 2015.
3. Formål og indhold
Kommissionen fremhæver i bemærkningerne til forslaget, at målet er, at få alle parter (Europa-
Parlamentet, Kommissionen og Rådet) til at lovgive bedre og til at arbejde bedre sammen til
gavn for borgere, virksomheder og samfundet som helhed. Der fastslås, at de tre institutioner vil
fortsætte med bedre regulering ved hjælp af en række initiativer og procedurer. Forslaget inde-
holder følgende hovedelementer:
6
 Betragtninger: De indledende betragtninger bekræfter, at de tre institutioner lægger stor vægt
på ”fællesskabsmetoden”, gennemsigtighed i lovgivningsprocessen, demokratisk legitimitet,
principperne om nærhed og proportionalitet, retssikkerhed og enkelthed, klarhed og
konsistens, når de udarbejder EU-lovgivning. De tre institutioner peger igen på den rolle og
det ansvar, som de nationale parlamenter har ifølge traktaterne.
 Programmering og planlægning: Styrkelse af den årlige og flerårige programmering ved
inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet inden vedtagelsen af Kommissionens årlige
arbejdsprogram. Ud fra dette arbejdsprogram vil de tre institutioner blive enige om en liste
med forslag, som vil få prioritet i lovgivningsprocessen. Listen vil omfatte forslag til
opdatering eller forenkling af eksisterende lovgivning og om mindskelse af regelbyrden især
for små og mellemstore virksomheder.
 Konsekvensanalyser: Konsekvensanalyser er et positivt bidrag til forbedring af kvaliteten af
EU-lovgivningen. Kommissionen vil foretage konsekvensanalyser af de initiativer, som den
fremsætter, og som forventes at få betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale
indvirkninger. Interessenter vil blive hørt. Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol vil
foretage kvalitetskontrol af disse konsekvensanalyser. Det hele vil blive offentligt tilgængeligt
ved fremsættelsen af Kommissionens forslag. De to lovgivende institutioner vil starte deres
behandling af Kommissionens forslag med at se på konsekvensanalysen. Forud for
vedtagelsen af et substantielt ændringsforslag undervejs i lovgivningsprocessen vil der
ligeledes blive foretaget en konsekvensanalyse. Hver af de tre institutioner beslutter selv,
hvordan arbejdet med konsekvensanalyser skal organiseres under hensynstagen til de interne,
organisatoriske ressourcer. Institutionerne er enige om, at lovgivningen bør være forståelig og
klar, ikke give uforholdsmæssige omkostninger, være praktisk gennemførlig m.v. I tilfælde af
en væsentlig ændring af Kommissionens forslag kan den enkelte institution indkalde en
uafhængig instans til at foretage en vurdering af de nævnte faktorer.
 Høring af interessenter og feedback: Kommissionen vil foretage offentlige internetbaserede
høringer. Resultaterne heraf vil være offentligt tilgængelige. Efter Kommissionens vedtagelse
af et forslag og parallelt med høringen af de nationale parlamenter vil interessenterne få
lejlighed til at give deres mening til kende. De indsamlede holdninger vil blive forelagt for
medlovgiverne i starten af lovgivningsprocessen.
 Efterfølgende evaluering af eksisterende lovgivning: De tre institutioner understreger
betydningen af, at der skabes størst mulig konsistens og sammenhæng i tilrettelæggelsen af
arbejdet med at evaluere udfaldet af EU-lovgivning, hvilket også omfatter høring af
offentligheden og interessenter. Der lægges op til, at der indføres krav om overvågning,
evaluering og indberetning i al lovgivning med målbare indikatorer, hvormed der kan
indhentes bevis for lovgivningens praktiske virkning. Institutionerne er enige om, at alle EU-
aktiviteter bør evalueres på en forholdsmæssig måde. De tre institutioner vil gøre, hvad de kan
for at anvende revisionsklausuler og hvor relevant udløbsklausuler.
 Lovgivningsinstrumenter: Kommissionen vil forklare sit valg af lovgivningsinstrument i en
begrundelse til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder hvorfor et forslag er i
overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne. Kommissionen vil
også gøre rede for både omfanget og resultaterne af høringen af interessenter, efterfølgende
evaluering af eksisterende lovgivning og den gennemførte konsekvensanalyse.
 Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter: De tre institutioner vil opnå enighed om en
revideret fælles forståelse vedrørende delegerede retsakter til erstatning for den fælles
forståelse fra 2011. Kommissionens forslag til revideret fælles forståelse er indeholdt i et bilag
7
til meddelelsen. Bilaget indeholder kriterier med henblik på en klarere afgrænsning af
henholdsvis delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Herudover lægges op til at
forbedre forberedelse og udarbejdelse af delegerede retsakter gennem større gennemsigtighed
og bedre høringer. Kommissionen vil således, inden den vedtager delegerede retsakter, samle
al nødvendig ekspertviden blandt andet gennem høring af eksperter fra medlemsstaterne og
gennem offentlige høringer. Desuden vil Kommissionen, når der er behov for bredere
ekspertise i forberedelsen af udkast til gennemførelsesretsakter, gøre brug af ekspertgrupper,
høre særlige interessenter og/eller foretage offentlige høringer, hvor det er relevant.
 Koordinering af lovgivningsprocessen: De tre institutioner vil forbedre koordineringen af
deres lovgivningsarbejde, herunder det forberedende og lovgivende arbejde i forbindelse med
den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Parlamentet og Rådet vil sammen med
Kommissionen for hvert lovgivningsforslag søge at fastlægge en tidsplan for de forskellige
trin, der skal føre til den endelige vedtagelse. I denne tidsplan vil også indgå passende brug af
andenbehandling. De tre institutioner vil regelmæssigt underrette hinanden om deres arbejde
under hele lovgivningsprocessen, herunder sørge for en passende grad af gennemsigtighed i
lovgivningsprocessen. Af hensyn til effektiviteten vil de tre institutioner sørge for en bedre
synkronisering af behandlingen af lovgivningsforslag hos de forberedende organer i Europa-
Parlamentet og Rådet.
 Implementering og anvendelse af EU-lovgivning: De tre institutioner vil opfordre
medlemsstaterne til at anvende EU-retten hurtigt og korrekt. I særlige tilfælde vil det være
anbefalet at benytte samme datoer for starten på anvendelsen af lovgivning i medlemsstaterne
samt et begrænset antal datoer om året. Fristen for gennemførelse i national ret af direktiver
vil blive så kort som mulig og generelt ikke over to år. Medlemsstaterne opfordres til at give
offentligheden, herunder også i forbindelse med notifikationer, klar information om de
nationale foranstaltninger, herunder klargøre hvilke aspekter der er en nødvendig konsekvens
af EU-lovgivningen og hvilke som er tilføjet på nationalt niveau. Medlemsstaterne opfordres
til at foretage en vurdering af konsekvenserne heraf, navnlig de administrative byrder for
virksomheder, myndigheder og borgere. Kommissionen vil årligt afrapportere til Europa-
Parlamentet og Rådet om anvendelsen af EU-lovgivning. De tre institutioner vil derudover
opfordre medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om at indhente oplysninger
og data, som er nødvendige for at kunne monitorere og evaluere gennemførelsen af EU-
retten.
 Forenkling: De tre institutioner er enige om at samarbejde om at ajourføre og forenkle
lovgivningen og mindske regelbyrden for virksomheder, myndigheder og borgere. REFIT-
programmet vil være den centrale platform for institutionernes fortsatte indsats. I
Kommissionens arbejdsprogram vil det blive angivet, hvilke forslag Kommissionen vil
fremsætte for at mindske regelbyrden, og hvilke verserende forslag der vil blive trukket tilbage.
Kommissionen vil derudover identificere områder inden for den eksisterende lovgivning, som
bør forenkles og vil kvantificere potentialet for regelforenkling, når dette er muligt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) med-
lovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men parlamentet har i
brev af 24. april 2015 tilkendegivet sine ønsker til Kommissionens forslag om en ny inter-
institutionel aftale, ligesom Europa-Parlamentet på dets formandskonference den 11. juni 2015
har vedtaget en ramme for deres forhandlingsmandat. Indholdet af mandatet er endnu ikke of-
fentliggjort.
8
5. Nærhedsprincippet
Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Indgåelse af inter-institutionelle aftaler kræver ikke ændring af gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
En ny inter-institutionel aftale om bedre regulering vil i sig selv ikke at have konsekvenser for
statsfinanserne, miljøet eller beskyttelsesniveauet. De dele af aftalen, der vedrører bedre EU-
lovgivning kan derimod medføre positive konsekvenser for samfundsøkonomien og erhvervsli-
vet, idet aftalen blandt andet sigter mod bedre regulering, som vil reducere unødvendige byrder
for virksomheder, myndigheder og borgere.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i specialudvalget for institutionelle spørgsmål den 2. september 2015.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred opbakning i Rådet til at revidere den inter-institutionelle aftale fra 2003. Det er for-
ventningen, at Kommissionen med dens forslag til en ny inter-institutionel aftale har ramt en fin
balance, der vil kunne danne grundlag for enighed i Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at den inter-institutionelle aftale fra 2003 revideres. Udover at sikre Rådets
tidlige involvering i udarbejdelsen af Kommissionens årlige og flerårige arbejdsprogram vil man
arbejde for, at en ny inter-institutionel aftale adresserer bedre reguleringsdagsordenen (herunder
involvering af interessenter), samt andre væsentlige tværgående spørgsmål af betydning for EU’s
lovgivningsproces, herunder fx inddragelsen af nationale parlamenter, transparens og åbenhed,
trilogforhandlinger samt gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, herunder inddragelsen
af medlemsstaternes eksperter.
Regeringen støtter tiltag, der sikrer højere kvalitet og øget anvendelse af konsekvensvurderinger i
lovgivningsarbejdet, herunder også efter Kommissionen har fremsat lovgivningsforslag. Samtidig
hilses Kommissionens tiltag til at forbedre sine egne konsekvensvurderinger velkommen, hvilket
især gælder etableringen af Udvalg for Forskriftskontrol, samt at der foretages offentlig høring af
Kommissionens udkast til konsekvensanalyser.
Regeringen hilser Kommissionens initiativer vedrørende høring af interessenter velkommen og
mener, at styrket inddragelse af interessenter kan være afgørende for at opnå information om,
hvordan lovgivning virker i praksis samt give konkrete ideer til, hvordan lovgivning og regulering
kan forenkles og unødige byrder undgås.
Regeringen støtter en forbedret evaluering af eksisterende lovgivning, der kan bidrage til at iden-
tificere potentiale for forenklinger. I den forbindelse lægger regeringen vægt på, at interessenter
samt medlemsstaternes eksperter i bedre regulering inddrages i evalueringsarbejdet. Den nyetab-
9
lerede regelforenklingsplatform (REFIT-platformen) bør inddrages i udvælgelsen af lovgivning til
evaluering.
Regeringen støtter, at Kommissionen vil forklare sit valg af lovgivningsinstrument, idet det vil
bidrage til at sikre, at lovforslaget er i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitets-
princippet, samt at Kommissionen gør rede for både omfanget og resultaterne af høringen af
interessenterne, evaluering af eksisterende lovgivning og den gennemførte konsekvensanalyse.
Regeringen støtter Kommissionens mål om at opnå enighed mellem de tre institutioner om en
revideret fælles forståelse vedrørende delegerede retsakter til erstatning for den fælles forståelse
for 2011. Det vil skabe en mere sikker proces og større transparens, hvis en sådan enighed op-
nås. Der lægges op til bedre høringer, herunder indsamling af ekspertviden, hvilket vil give bru-
gerne et større medejerskab og sikre, at medlemslandenes erfaringer bliver reflekteret i de endeli-
ge retsakter.
Regeringen hilser Kommissionens tiltag om en bedre koordinering af lovgivningsprocessen vel-
kommen. En mere smidig proces, hvor fokus er på fastlæggelse af en tidsplan, øget dialog insti-
tutionerne imellem og en bedre synkronisering af behandlingen vil sikre, at lovforslag vil komme
hurtigere igennem og give større gennemslagskraft for EU's lovgivningsarbejde.
Regeringen støtter initiativer, som kan bidrage til en lettere, effektiv og mere ensartet implemen-
tering af EU-lovgivning, herunder at der for så vidt muligt anvendes fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Desuden hilser regeringen det velkomment, at Kommissionen årligt vil afrapportere til Rådet om
anvendelsen af EU-lovgivning. Ydermere kan regeringen støtte, at medlemslandene i forbindelse
med implementering af EU-lovgivning opfordres til at oplyse om, hvilke dele af medlemslandets
nye regler, som stammer direkte fra den pågældende EU-lovgivning, og hvilke dele, der er natio-
nale særregler.
Regeringen støtter Kommissionens regelforenklingsprogram (REFIT) og arbejder for et højt
ambitionsniveau og en fokuseret indsats, som skaber konkrete forbedringer for virksomheder.
Regeringen hilser især etableringen af en regelforenklingsplatform efter dansk forbillede, vel-
kommen. Endvidere arbejder regeringen for, at Kommissionen i stigende grad kvantificerer ef-
fekten af REFIT-programmet og at der i den årlige REFIT-resultattavle indgår et samlet estimat
over, hvor store byrdelettelser man har foretaget i det forløbne år, samt at resultattavlen præsen-
teres for Rådet og Europa-Parlamentet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering skriftligt den 16. juni 2015
forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. juni 2015. Folketingets Europaudvalg er
derudover den 9. marts forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 og den
17. april 2015 forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. april 2015 blevet orienteret
om sagen i den forberedende fase i forbindelse med Rådets interne drøftelser om ønsker til ind-
holdet af den inter-institutionelle aftale.
10
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2015
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2015 ventes at have migration som hovedpunkt. Herudover forventes
det, at der vil blive gjort status på drøftelserne af de fem formænd rapport vedr. styrkelsen af den Økonomiske og
Monetære Union, samt en status for de tekniske møder mellem UK og institutionerne om den britiske EU-
reformdagsorden.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd mødes den 15.-16. oktober 2015. I henhold til forretningsordenen for Det
Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæiske
Råd.
3. Formål og indhold
Migration
På mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober ventes en bred drøftelse af migration, der
bl.a. vil følge op på elementerne i erklæringen vedtaget på det ekstraordinære møde i Det Euro-
pæiske Råd den 23. september 2015. Herudover forventes en opfølgning på højniveau konferen-
cen om Østlige Middelhav/Vestbalkan ruten afholdt i Luxembourg den 8. oktober, samt en sta-
tus for forberedelserne af Valletta-topmødet den 11.-12. november 2015.
Elementerne i erklæringen vedtaget på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23. september 2015
Kommissionen fremlagde den 23. september, forud for det uformelle ekstraordinære møde
blandt stats- og regeringscheferne, en meddelelse, der dels gjorde status over hidtidige tiltag gen-
nemført siden Kommissionens første meddelelse af 13. maj 2015 og dels fremhæver hvilke tiltag,
der ifølge Kommissionen skal gennemføres i nærmeste fremtid. På den baggrund blev der på
topmødet den 23. september vedtaget en erklæring, der indeholdt både umiddelbare prioriteter
samt forslag til mere langsigtede løsninger. Det drejede sig blandt andet om:
 Umiddelbar ekstra finansiel støtte fra EU og medlemslandene til UNHCR, WFP og andre
agenturer på mindst 1 mia. euro for at afhjælpe umiddelbare behov for flygtninge i
nærområderne.
 Ekstra bistand til Libanon, Jordan og Tyrkiet til at håndtere flygtningesituationen.
 Styrket dialog og samarbejde med Tyrkiet og landene på Det Vestlige Balkan om at
håndtere og dæmme op for flygtningestrømmene, herunder afholdelse af konference om
ruten på Vestbalkan den 8. oktober 2015.
 Øget støtte til en ”Emergency Trust Fund”, der skal adressere de grundlæggende årsager
til tvungen og irregulær migration fra Afrika, samt grundig forberedelse af Valletta-
topmødet med de afrikanske partnere den 11.-12. november 2015.
 Styrket kontrol med de eksterne grænser gennem øget støtte til FRONTEX, EASO og
Europol.
11
 Øget bistand til frontlinjestater, der måtte ønske det, i forhold til etablering af ”hot
spots”, hvor der skal ske registrering af flygtning og migranter og sikre omfordeling og
tilbagesendelse. Disse er forudset at være operationelle i slutningen af november 2015.
 En diplomatisk indsats i forhold til at finde løsninger på kriserne i Syrien og Libyen
 Understregning af behovet for at sikre gennemførelse af EU-retten, herunder Dublin-
regelsættet.
Opfølgning på højniveau konferencen om Østlige Middelhav/Vestbalkan ruten
Den 8. oktober bliver der afholdt fælles møde i Luxembourg hvor medlemslandenes udenrigs-
og indenrigsministre (med ansvar for migration), Vestbalkan landene, Tyrkiet, Jordan, Libanon,
Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein, samt relevante internationale organisationer og FN-
aktører er inviteret. Der lægges op til en erklæring om initiativer inden for følgende områder: 1)
støtte til første asyl lande (Tyrkiet, Jorden og Libanon), 2) støtte til de mest berørte transitlande,
3) samarbejde vedr. bekæmpelse af organiseret kriminalitet vedr. menneskesmugling og menne-
skehandel, 4) adressering af de grundlæggende årsager til tvungen migration, og 5) samarbejde
med oprindelseslandene fsva. irregulære migranter.
Valletta topmødet den 11.-12. november 2015
På Valletta-topmødet den 11.-12. november 2015 mødes medlemslandene og EU-institutioner,
partnerlande i Khartoum-processen og Rabat-processen, Den Afrikanske Unions Kommission,
ECOWAS og andre afrikanske regionale samarbejdsorganisationer samt FN-aktører. Formålet
med mødet er at styrke samarbejdet mellem EU og de afrikanske lande om håndteringen af mi-
grationsudfordringen, herunder at vedtage en handlingsplan med konkrete initiativer. Det er for-
ventningen, at handlingsplanen vil indeholde konkrete initiativer indenfor fem områder: 1) adres-
sering af de grundlæggende årsager til migration, 2) samarbejde med tredjelande om lovlig migra-
tion og mobilitet, 3) international beskyttelse og asyl, 4) forebyggelse og bekæmpelse af menne-
skesmugling og menneskehandel, samt 5) hjemsendelses- og tilbagetagelsesaftaler.
Herudover forventes det, at der ved topmødet præsenteres en EU Handlingsplan for Afrikas
Horn, som er en opdateret politisk og strategisk ramme for EU's initiativer og aktioner i regio-
nen, der tager højde for de nyeste udfordringer, som regionen er konfronteret med, herunder 1)
øget indflydelse fra Golf-landene, 2) radikalisering samt 3) migration.
Etablering og finansiering af EU trustfond
Kommissionen har fremlagt forslag om at etablere en trustfond. Herudover har Kommissionen
stillet forslag om at anvende et beløb fra reserven på 1 mia. euro fra den 11. europæiske udvik-
lingsfond (EUF) til den nye fond. Den samlede finansiering fra EU’s forskellige programmer
forventes at beløbe sig til 1,8 mia. euro.
Fondens geografiske fokus er Sahel-regionen, Tchad-søen samt Afrikas Horn og Nordafrika.
Fonden vil adressere alle aspekter af destabilisering og grundlæggende årsager til tvungen og irre-
gulær migration, bl.a. ved at fremme modstandsdygtighed, økonomiske og lige muligheder, sik-
kerhed og udvikling. Fondens indsatser skal koordineres med nationale og regionale rammeafta-
ler og andre udviklingspartneres instrumenter.
Fonden vil blive etableret på baggrund af aftale mellem Kommissionen og de donorer, der øn-
sker at bidrage finansielt til fonden.
12
Styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union
Det Europæiske Råd forventes den 15.-16. oktober at gøre status for de hidtidige drøftelser af
den rapport om ØMU’ens videreudvikling, som er udarbejdet af Kommissionsformanden i tæt
samarbejde med formændene for hhv. eurogruppen, DER/euro-topmødet, ECB og Europa-
Parlamentet.
Rapporten blev drøftet d. 25.-26. juni i Det Europæiske Råd, som noterede sig rapporten. Forud
for mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober ventes formandskabet at udarbejde et brev,
der samler op på de hidtidige drøftelser af rapporten i forskellige rådsformationer (GAC,
EPSCO og ECOFIN).
UK
Der forventes en status for de tekniske møder mellem UK og institutionerne om den britiske
EU-reformdagsorden.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2015 vedr. migration for-
ventes at medføre statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for EU’s budget. Af erklæ-
ringen vedtaget på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 23. september 2015fremgår
det, at EU og medlemslandene vil give ekstra finansiel støtte til UNHCR, WFP og andre agentu-
rer på mindst 1 mia. euro for at afhjælpe umiddelbare behov for flygtninge i nærområderne.
Kommissionen har desuden fremlagt to migrationspakker, der samlet medfører tiltag for 2,7 mia.
euro i 2016. Tiltagene forventes at blive forhandlet i lyset af den generelle migrationsindsats, der
opnås enighed om på Det Europæiske Rådsmøde. Finansieringen af tiltagene er endnu ikke kon-
kretiseret. Konsekvenserne af disse kan derfor ikke vurderes nærmere på nuværende tidspunkt.
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2015 vedr. styrkelse af
den Økonomiske og Monetære Union og UK’s stilling i EU ventes ikke at indebære statsfinan-
sielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råds konklusioner vil
blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få så-
danne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.
13
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16.
oktober 2015 velkommen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2015 blev forelagt Folketingets Euro-
paudvalg forud for Rådet for almindelige anliggender den 14. september 2015.