ULØ alm. del - svar på spm. 21 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 16/9-15 om Landevejsprincippet til udvalget, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. A-E, fra social- og indenrigsministeren

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 16. september 2015 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 21 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 21:
”Ministeren bedes sende sit talepapir til samrådet 16/9-15 om Landevejsprincippet
til udvalget, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. A-E.”
Svar:
Jeg oversender hermed talepapiret fra samrådet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2015 - 6661
Doknr.
268897
Dato
30-09-2015
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling)
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt


Samrådsspørgsmål A
”Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til det såkaldte
landevejsprincip?”
Samrådsspørgsmål B
”Vil regeringen fortsat nedsætte færgetaksterne for biler og
passagerer med 133 mio. kr., som den tidligere regering
fremlagde forslag til?”
Samrådsspørgsmål C
”Er ministeren enig med Fanøs borgmester, Erik Nørreby, der vil
betegne det som løftebrud fra regeringen, hvis der ikke afsættes
133 mio. kr. årligt til lavere færgetakster i næste års finanslov?”
Samrådsspørgsmål D
”Hvordan forklarer ministeren, at sagen om færgetakster skulle
adskille sig fra sagen om Venstres løfte om boligjobordning, som
skatteministeren på et samråd forklarede Folketinget. at ”før
valget sagde vi, at vi ville genindføre boligjob-ordningen, og det
ville være et løftebrud, hvis ikke vi holdt det”?”
Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Det talte ord gælder
Anledning: Besvarelse af ULØ alm. del samrådsspørgsmål
A-E
Tid og sted: Udvalget for Landdistrikter og Øer, onsdag den
16. september 2015, kl. 13-14
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling)
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
2
Samrådsspørgsmål E
”Vil ministeren kommentere udtalelserne fra Venstres ordfører,
Thomas Danielsen, i artiklen på www.dr.dk 3/9-15: ”V-ordfører:
Hvis ø-borgmestre fortsætte surmuleriet, får de ikke en krone”, og
vil ministeren oplyse, om ministeren deler disse synspunkter?”
[Indledning]
Tak for invitationen til samrådet om færgetakster for
passagerbefordring til de små øer og ø-kommunerne.
Lad mig til en indledning gentage, hvad jeg har sagt i en række
forskellige sammenhænge: Regeringen prioriterer øerne meget
højt. Det danske ø-rige er en væsentlig del af vores historie og
identitet. Det skal vi værne om.
Regeringen er derfor enig i, at der er behov for løbende at
understøtte øerne. Vi skal bevare og udvikle levende
lokalsamfund, hvor der er aktiviteter året rundt. Øerne må ikke
hægtes af den udvikling og vækst, som foregår i det øvrige
samfund.
Der er ingen tvivl om, at færgedriften her spiller en væsentlig rolle.
Det er selve livsnerven for øerne.
Der er i forbindelse med samrådet stillet fem spørgsmål. Jeg vil i
det følgende besvare disse samlet.
[Spørgsmål A: Regeringens holdning til et landevejsprincip]
Regeringen er helt enig i målet om, at priserne på færgebilletter
skal ned. Det gælder ikke blot for godstransport, hvor der jo faktisk
med bredt flertal lige er indført en ny og omfattende ordning, men
også for passagerbefordring.
3
Det har længe været fremført fra øernes side, at billigere
passagertakster vil betyde en væsentlig forbedring af
rammevilkårene for de enkelte øer, særligt i turisterhvervet.
Ø-repræsentanterne har i den forbindelse argumenteret for
gennemførelse af det såkaldte landevejsprincip.
Vi har i diskussionen tidligere savnet et mere klart billede af, hvad
det i givet fald vil koste.
Derfor var det et væsentligt skridt, da alle partier i juni 2014
vedtog folketingsvedtagelsen V 59, hvor Folketinget opfordrede
den tidligere regering til at udarbejde en analyse af, hvordan der
kan sikres bedre og billigere transport til og fra ø-kommuner og
små øer.
Det mundede som bekendt ud i en analyse fra det tidligere
Økonomi- og Indenrigsministerium i marts 2015.
Med analysen har vi for første gang fået sat tal på, hvad
indførelsen af et landevejsprincip vil koste. Dermed fik vi skabt
grundlag for en mere kvalificeret debat.
Det er i øvrigt værd at hæfte sig ved, at et landevejsprincip ikke er
nogen entydig størrelse. Der kan indlægges forskellige
beregningsprincipper. Derfor er der også et stort spænd i
omkostningsberegningerne i rapporten.
Men jeg synes ikke, det er afgørende, om vi kalder initiativet det
ene eller det andet. Det afgørende er, at en ordning på en effektiv
måde kan understøtte vækst i turisterhvervet og bosætning på
øerne. Det er det, der er brug for.
4
[Spørgsmål B: Vil regeringen nedsætte færgetakster for
passagerer med 133 mio. kr.]
Vi har som bekendt gennemført et kasseeftersyn, som desværre
viste, at der er færre penge i kassen at gøre godt med end
forventet før valget.
Sådan er situationen, og det er vi nødt til at forholde os realistisk
til.
Regeringen fremlægger om meget kort tid sit forslag til finanslov.
Indtil da kan jeg naturligvis ikke gå ind i en diskussion om
beløbsstørrelser.
Jeg er selvfølgelig fuldt bekendt med, at den tidligere regering
spillede ud med et forslag til 133 mio. kr. årligt til nedsættelse af
færgetakster. I væsentligt omfang finansieret af et ”finanspolitisk
råderum”, som nu viser sig ikke at være der alligevel.
Men jeg vil så også for god ordens skyld bemærke, at der ikke
blev indgået nogen aftale om initiativet, og derfor – og nok så
væsentligt – heller ikke fundet konkret finansiering til en regning i
den størrelsesorden.
Jeg er helt med på, at markant billigere færgebilletter har
topprioritet for øerne.
Men det er nu engang enhver regerings opgave at få tingene til at
hænge sammen ikke bare fra sag til sag, men hele vejen rundt.
For vi har en forpligtelse til at handle økonomisk ansvarligt.
Og vi er ude i en benhård prioritering. Det har jeg aldrig lagt skjul
på. Derfor laver vi i regeringen en generel vurdering af, i hvilken
5
takt vi kan gennemføre alle de mange gode forslag, vi har i
støbeskeen.
[Spørgsmål C: Er det løftebrud, hvis der ikke afsættes 133
mio. kr.?]
Lad mig så også mane al snak om løftebrud i jorden.
Den tidligere regering kom med et – hovedsageligt ufinansieret –
udspil til 133 mio. kr., og der blev afholdt et møde med partierne.
Men der blev som nævnt ikke indgået en politisk aftale – hverken
om model endsige finansiering - inden udskrivelse af
folketingsvalget.
[Spørgsmål D: Hvordan adskiller færgetakster sig fra
boligjobordningen]
Det er rigtigt, at Venstre meldte klart ud før valget på ganske få
udvalgte områder.
Et af disse områder var boligjobordningen, hvor der blev afgivet
løfte om at genindføre ordningen, hvis der kom en V-ledet
regering.
Venstre har ikke på samme måde givet et konkret løfte forud for
valget på færgeområdet – ligesom på mange, mange andre
områder, hvor regeringen heller ikke er kommet med konkrete
løfter.
Det fremgår jo også nu faktisk meget tydeligt, at det ikke ville have
været økonomisk ansvarligt at udstede løfter på alskens områder
før et valg. For vi frygtede jo lige præcis, at den faktiske
kassebeholdning skulle være væsentligt mindre end den tidligere
regering sagde.
6
Men jeg skal igen understrege, at regeringen prioriterer
nedsættelse af færgetakster højt. Og lad mig også minde om, at vi
var stærke fortalere for lovforslaget om nedsættelse af
færgetakster på godsområdet.
[Spørgsmål E: Anmodning om kommentar til udtalelse fra
Thomas Danielsen (V) om tilkendegivelser fra ø-
borgmestrene]
Vi er nu midt i en politisk proces, og alle kan deltage i drøftelsen.
Bølgerne kan som bekendt gå højt, når der er vigtige sager på
dagsordenen.
Ø-repræsentanterne skal selvfølgelig have lov til at fremkomme
med deres synspunkter. Det samme skal mine partifæller.
Og jeg lytter til alle argumenter.
Jeg var i øvrigt meget glad for, at Udvalget for Landdistrikter og
Øer for nylig tog initiativ til en høring om trafikal ligestilling. For det
er vigtigt at høre fra ø-repræsentanterne selv, hvordan de oplever
udfordringerne på færgeområdet. Og det vil naturligvis spille ind i
regeringens overvejelser.
[Afsluttende bemærkninger]
Men vi er også nødt til at have en forventningsafstemning om
mulighederne for at nedsætte færgetaksterne.
Og om mulighederne for at gennemføre andre udgiftskrævende
forslag.
7
Det er og bliver en politisk afvejning i forhold til de økonomiske
realiteter, hvor langt vi kan komme her og nu i forhold til
nedsættelse af færgetaksterne.
Det vil vi selvsagt få en afklaring af inden længe. Nu, hvor vi
meget snart skal forhandle statens samlede husholdningsbudget.
Der er som bekendt 48 mio. kr. i overskud fra godsinitiativet. Det
er mange penge og - i hvert fald i mine øjne - en god begyndelse.