Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles regler for securitisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.9.2015
COM(2015) 472 final
2015/0226 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fælles regler for securitisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel,
transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2015) 185 final}
{SWD(2015) 186 final}
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0472
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Udviklingen af et simpelt, transparent og standardiseret securitiseringsmarked er en af
hjørnestenene i kapitalmarkedsunionen (CMU) og det bidrager til Kommissionens
prioriterede mål om at støtte jobskabelse og en tilbagevenden til bæredygtig vækst1
. En
ramme af høj kvalitet for EU-securitisering kan fremme integrering af EU's finansielle
markeder, bidrage til at diversificere finansieringskilderne og frigøre kapital, således at det
bliver lettere for kreditinstitutter og långivere at yde lån til husholdningerne og erhvervslivet.
Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 20152
fastlagt målrettede aktioner med 10
prioriteter og meddelt - som led i prioriteten med henblik på at udvikle et mere udbygget og
retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag - at den ville indføre en EU-ramme
for simpel, transparent og standardiseret securitisering. I investeringsplanen for Europa, som
Kommissionen præsenterede den 26. november 2014, er oprettelsen af et bæredygtigt marked
for securitisering, hvor de fejltagelser, der blev begået inden krisen, ikke gentages, udpeget
som et af de fem områder, hvor der er behov for handling på kort sigt3
.
Securitisering vedrører transaktioner, der gør det muligt for en långiver eller andre
eksponeringsleverende institutter — normalt et kreditinstitut — at refinansiere en række lån
eller aktiver (f.eks. realkreditlån, billån, forbrugerlån, kreditkort) ved at konvertere dem til
værdipapirer. Långiveren eller det eksponeringsleverende institut tilrettelægger en portefølje
af sine lån i forskellige risikokategorier, der er skræddersyet til investorernes
risiko/gevinstprofil. Afkastet til investorerne skabes af pengestrømmene fra de underliggende
lån. Disse markeder er ikke rettet mod detailinvestorer.
Securitisering er et vigtigt element i velfungerende kapitalmarkeder. Velstruktureret
securitisering kan blive en vigtig kanal til at diversificere finansieringskilderne og fordele
risici mere effektivt i EU's finansielle system. Dette vil give mulighed for en bredere fordeling
af risikoen i den finansielle sektor og bidrage til at frigøre kreditinstitutternes balancer for at
give mulighed for yderligere långivning til erhvervslivet. Generelt kan det øge det finansielle
systems effektivitet og give yderligere investeringsmuligheder. Securitisering kan skabe bro
mellem kreditinstitutter og kapitalmarkeder med en indirekte fordel for virksomheder og
borgere (f.eks. gennem billigere lån og erhvervsfinansiering af lån i fast ejendom og
kreditkort) og give relevante investorer eksponering mod aktivklasser, der er afkoblet fra
udstederens kreditrisiko.
Som følge af den amerikanske subprimekrise i 2007-2008 traf de offentlige myndigheder en
række foranstaltninger for at gøre securitiseringstransaktioner mere sikre og simple, samt
sikre, at der findes passende incitamenter til at styre risici — herunder gennem højere
kapitalkrav, due diligence og god forretningsskik samt krav om obligatorisk
risikotilbageholdelse for at sikre, at securitiserede produkter ikke indgås udelukkende med
henblik på salg til investorer, hvilket var en fremherskende praksis i tiden op til den
finansielle krise i 2008 (en såkaldt "originate to distribute"-model)4
. Disse reformer var
1
Se kommissionsformand Junckers politiske retningslinjer på
http://ec.europa.eu/priorities/docs/pg_en.pdf.
2
COM(2014) 910 final.
3
COM(2014) 903 final.
4
EU’s kreditinstitutter og investeringsselskaber, der handler som investorer, har siden 2011 været
forpligtet til at kontrollere, at eksponeringsleverende banker eller organiserende institutter har bevaret
en økonomisk interesse i transaktionen svarende til mindst 5 % af de securitiserede aktiver. Denne
DA 3 DA
nødvendige for at sikre finansiel stabilitet. Som følge af disse reformer er alle securitiseringer
i EU nu nøje reguleret.
Det europæiske securitiseringsmarked har siden begyndelsen af den finansielle krise været
afdæmpet, hvilket er i modsætning til markederne i USA, som har rejst sig, og dette til trods
for, at EU's securitiseringsmarkeder i modsætning til de amerikanske klarede krisen
forholdsvis godt, og hvor det tab, der blev realiseret på instrumenter med oprindelse i EU, var
meget lavere end sammenlignet med USA. F.eks. nåede AAA-ratede amerikanske
securitiseringsinstrumenter med sikkerhed i boliglån (RMBS) en misligholdelsesrate på 16 %
(subprime) og 3 % (prime). Derimod nåede misligholdelsesraterne for europæiske RMBS
aldrig over 0,1 %. Forskellen er endnu større for BBB-ratede produkter, hvor
misligholdelsesraterne for amerikanske RMBS toppede ved 62 % og 46 % (henholdsvis
subprime og prime), mens EU's produkternes misligholdelsesrater toppede ved 0,2 %.
Securitiseringsmarkederne i USA har andre karakteristika end i EU og på enkelte nationale
delmarkeder, som hver har forskellige grader af fragmentering og effektivitet, og den stærkere
genopretning skyldes i hvert fald delvis den offentlige støtte. Næsten 80 % af de amerikanske
securitiseringsinstrumenter nyder godt af offentlige garantier fra statsstøttede virksomheder
(f.eks. Fannie Mae og Freddy Mac). Banker, som investerer i disse produkter, drager således
også fordel af lavere kapitalomkostninger i henhold til de amerikanske regler.
Dette forslag er baseret på det, der er blevet indført i EU for at imødegå de risici, der er
forbundet med yderst kompleks, ikketransparent og risikobetonet securitisering. At fokusere
på en bedre differentiering og udviklingen af simpel, transparent og standardiseret
securitisering er et naturligt skridt med henblik på at opbygge et bæredygtigt EU-marked for
securitisering, der både fremmer EU's investeringer og en passende risikostyring. Dette
forslag til forordning har således til formål:
1) at opbygge markederne på et mere bæredygtigt grundlag, således at simpel,
transparent og standardiseret securitisering kan virke som en effektiv
finansieringskilde til økonomien
2) at give mulighed for produktiv og effektiv risikooverførsel til en bred vifte af
institutionelle investorer og banker
3) at gøre det muligt for securitisering at fungere som en effektiv
finansieringsmekanisme for en række langsigtede investorer og banker
4) at beskytte investorer og håndtere systemiske risici ved at forhindre, at man
igen anvender forfejlede "originate to distribute"-modeller.
Det første skridt i opbygningen af et marked for simpel, transparent og standardiseret
securitisering er at identificere solide instrumenter baseret på klare kriterier. Det næste skridt
er at tilpasse lovgivningen for at give mulighed for en mere risikofølsom tilgang.
Det er ikke hensigten at afskaffe det, der allerede er blevet indført i EU for at imødegå de
risici, der er forbundet med yderst kompleks, ikketransparent og risikobetonet securitisering.
Dette forslag vil dog gøre det lettere at identificere simple, transparente og standardiserede
produkter. Lovgivningen bør give investorerne tillid og en høj standard for EU for at hjælpe
parterne med at evaluere de risici, der er forbundet med securitisering (både inden for og på
tværs af produkter). Den nye EU-ramme vil dog ikke fritage investorerne fra at udvise
grundig due diligence. Den tager heller ikke hensyn til kreditrisikoen ved de securitiserede
lån, og investorerne har således adgang til hele viften af investeringsmuligheder, der er
tilgang blev efterfølgende udvidet til også at omfatte forsikringssektoren og en del af
kapitalforvaltningssektorerne.
DA 4 DA
tilpasset deres risikovillighed. Begrebet "simpel, transparent og standardiseret" (STS) dækker
hele processen, hvorefter securitiseringen struktureres, og ikke den underliggende
kreditkvalitet af de pågældende aktiver. Det betyder således ikke, at visse ikke-STS-
securitiseringer, f.eks. med mindre simple strukturer, ikke kan være dannet af underliggende
eksponeringer med passende kreditkvalitetskarakteristika.
I sine konklusioner på mødet den 25. og 26. juni 2015 noterede Det Europæiske Råd sig, at
securitisering kan udgøre en effektiv mekanisme til at overføre risici fra kreditinstitutter til
ikkekreditinstitutter og dermed øge de førstnævntes kapacitet til at yde lån, men også til at
kanalisere ikkekreditinstitutfinansiering til virksomhedernes driftskapital. Det Europæiske
Råd opfordrede Kommissionen til at foreslå en ramme for STS-securitisering og bygge videre
på de talrige igangværende initiativer på europæisk og internationalt plan, og dette som en
prioritet senest ved udgangen af 2015.
I sin beslutning fra juli 2015 om CMU i den europæiske økonomi bemærkede Europa-
Parlamentet, at udviklingen af simpel, transparent og standardiseret securitisering bør
udnyttes bedre, og det glædede sig over initiativet med henblik på at etablere et bæredygtigt
og transparent securitiseringsmarked ved at udvikle specifikke lovgiviningsmæssige rammer
med en ensartet definition af securitisering af høj kvalitet kombineret med effektive metoder
til overvågning, måling og styring af risici. Dette forslag til forordning sondrer mellem
bestemmelser, der finder anvendelse på STS-securitiseringer, og dem, der finder anvendelse
på STS- og ikke-STS-securitiseringer.
Overensstemmelse med gældende bestemmelser på politikområdet
I dag er de lovgivningsmæssige rammer for securitisering i EU fastlagt i en lang række EU-
retsakter. Disse omfatter forordningen om kapitalkrav for banker5
, Solvens II-direktivet6
for
forsikringsselskaber samt UCITS-7
og FAIF-8
direktiverne for kapitalforvaltere. De gældende
retsforskrifter, navnlig om videregivelse af oplysninger og transparens, er også fastsat i
forordningen om kreditvurderingsbureauer9
(CRAIII) og i prospektdirektivet10
. Der findes
også elementer vedrørende den tilsynsmæssige behandling af securitisering i nogle af
Kommissionens lovgivningsmæssige forslag, som der i øjeblikket forhandles om
(bankstrukturreformen og pengemarkedsfonde).
Der findes ligeledes en række bestemmelser i forskellige delegerede retsakter. EU har allerede
taget skridt til at skabe en differentieret regulering i to delegerede retsakter, der vedrører de
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
176 af 27.6.2013, s. 1).
6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
8
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative
investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om
kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
10
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal
offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
DA 5 DA
tilsynsmæssige krav for forsikringsselskaber (under Solvens II-direktivet11
) og
kreditinstitutters likviditet (gennem forordningen om likviditetsdækningsgrad12
). Denne
tilgang hjælper med bedre at differentiere mellem de simple, transparente og standardiserede
produkter på den ene side og de mere ikketransparente og komplekse på den anden side. Dette
kan gøre visse securitiseringer mere attraktive ved at reducere hindringerne for adgang til
securitiseringsprocessen og ved at forbedre likviditeten og markedets dybde. Denne
differentiering vil dog ikke fritage investorerne fra at udvise due diligence. Vedtagelsen af
disse delegerede retsakter i 2014 var foreløbige skridt, som nu skal suppleres af yderligere
foranstaltninger, der bygger på EU's og internationale initiativer til harmonisering af
reguleringsmæssige standarder.
En lang række internationale og europæiske offentlige myndigheder har for nylig gjort et
betydelig politisk arbejde med hensyn til securitisering. Dette forslag er baseret på disse
initiativer.
På globalt plan har Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og Den Internationale
Børstilsynsorganisation (IOSCO) sammen ledet en tværsektoriel taskforce om hindringerne
for securitisering. Den har haft til hovedopgave at udarbejde kriterier til at identificere simple,
transparente og sammenlignelige securitiseringsinstrumenter. Gruppen offentliggjort et sæt
globale kriterier den 23. juli 201513
.
I december 2014 offentliggjorde BCBS reviderede standarder vedrørende kapitalbehandlingen
af banker, der investerer i securitisering. Komitéen vil i de kommende måneder også overveje,
om og hvordan de kriterier, som udarbejdes af BCBS-IOSCO-taskforcen for simple og
transparente securitiseringer, skal indarbejdes i de lovgivningsmæssige rammer om
kapitalkrav for securitisering.
På EU-plan har en række offentlige myndigheder beskæftiget sig med dette spørgsmål som
en reaktion på securitiseringsmarkedernes langsomme genopretning. For eksempel iværksatte
Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of England (BoE) en offentlig høring i maj
2014 om et mere velfungerende securitiseringsmarked i Den Europæiske Union.
Efter anmodning fra Kommissionen i januar 2014 afgav Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) den 7. juli 2015 en anbefaling til Kommissionen om en ramme
for kvalificering af securitiseringer. Den foreslår kriterier til at definere simple, transparente
og standardiserede securitiseringstransaktioner, herunder et specifikt sæt elementer til
kortfristede securitiseringer inden for et ABCP-program. EBA foreslog også en mere
risikofølsom tilsynsmæssig behandling af langfristede securitiseringsinstrumenter samt af
ABCP i forbindelse med de tilpassede kapitalkrav, som blev foreslået i Basel-
securitiseringsrammen fra 2104 for at tage højde for den relativ lavere risikograd ved STS-
securitisering, samtidig med at den lovpligtige kapital holdes inden for en ramme, som
afspejler "prudential surcharge".
Endelig har Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder gransket den eksisterende
EU-ramme med hensyn til oplysningskrav og forpligtelser vedrørende due diligence,
11
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).
12
Kommissionens delegerede forordning af 10. oktober 2014, som supplerer forordning (EU)
nr. 575/2013 med hensyn til likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).
13
Findes på http://www.bis.org/bcbs/publ/d332.htm.
DA 6 DA
tilsynsindberetning og risikotilbageholdelse. Det fælles udvalg undersøgte også mulige
uoverensstemmelser i den nuværende ramme. En detaljeret rapport blev offentliggjort den 12.
maj 2015.
Overensstemmelse med andre EU-politikker
Dette forslag til securitiseringsforordning støtter investeringsplanen for Europa, som
Kommissionen fremlagde i 2014, med henblik på at fjerne de vigtigste hindringer for
investeringer. Denne nye tilgang vil bidrage til at afhjælpe den aktuelle mangel på
finansiering af realøkonomien i EU.
Dette initiativ er en del af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen (CMU), der blev
vedtaget af Europa-Kommissionen i dag. CMU er en af Kommissionens prioriteter, der har til
formål at sikre, at det finansielle system støtter beskæftigelse og vækst og hjælper med at løse
de demografiske udfordringer, som Europa står over for. Formålet er at skabe bedre
sammenhæng mellem opsparing og vækst og give flere muligheder og bedre afkast for
opsparere og investorer. Det er ligeledes hensigten at give virksomhederne flere
finansieringsmuligheder på forskellige stadier af deres udvikling og at kanalisere
investeringer derhen, hvor de kan udnyttes mest produktivt, og således øge mulighederne for
EU's virksomheder og infrastrukturprojekter.
Kommissionen offentliggjorde en grønbog om opbygning af CMU baseret på høringer fra den
18. februar til den 13. maj 2015. Størsteparten af respondenterne bekræftede de områder, der
nævnes i grønbogen, og hvor der skal gøres en indsats for at styrke EU's kapitalmarkeder14
.
De berørte parter støttede ligeledes udviklingen af en EU-ramme for at fremme simpel og
transparent securitisering, og der blev fremført detaljerede synspunkter som led i en særskilt
høring.
En række EU-institutioner og -organer har ud over investeringsplanen for Europa og
finansielle lovgivningsmæssige initiativer taget initiativ til at genopbygge
securitiseringsmarkederne og øge tilliden i forhold til, hvordan markedet fungerer. I
samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
arbejder Kommissionen på at hjælpe med at finansiere små og mellemstore virksomheder
(SMV'er), f.eks. under Cosme-programmet og Kommissionens og EIB's fælles initiativer
gennem anvendelse af securitiseringsinstrumenter.
I anden halvdel af 2014 iværksatte ECB et program for opkøb af værdipapirer af asset-
backed-typen (ABSPP), som sigter mod yderligere at fremme transmissionen af
pengepolitikken. Sammen med andre monetære foranstaltninger (målrettede langfristede
markedsoperationer, TLTRO), programmet for opkøb af dækkede obligationer (Covered
Bonds Purchase Programme, CBPP) har opkøbsprogrammet for offentlige udstedelser (PSPP)
til hensigt at lette kreditgivning til økonomien i euroområdet. Det fremgår af de operationelle
detaljer i programmet, der blev vedtaget den 2. oktober 2014, hvilke ABS ECB kan købe.
Kriterierne afspejler hovedsagelig ECB's gældende ramme for sikkerhedsstillelse for
refinansieringsoperationer. De er stort set i overensstemmelse med de nugældende kriterier i
Kommissionens delegerede retsakter og med dette forslag.
14
Se [link to feedback statement to be inserted].
DA 7 DA
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
Dette forslag er baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), der er retsgrundlaget for foranstaltninger med henblik på en tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds
oprettelse og funktion.
Dette retsgrundlag er også blevet anvendt af EU-lovgiveren ved vedtagelsen af
kapitalkravsforordningen (CRR) (forordning (EU) nr. 575/2013), forordningen om
kreditvurderingsbureauer (CRAIII) (forordning (EU) nr. 1060/2009) og forordning (EU)
nr. 648/2012 (om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre), hvis
bestemmelser er indeholdt i eller bliver ændret ved denne forordning.
Dette forslag ændrer ligeledes visse bestemmelser i Solvens II-direktivet og ophæver
bestemmelser i UCITS- og FAIM-direktiverne. Disse direktiver er baseret på traktatens
artikel 53 sammenholdt med artikel 62. Selv om retsgrundlaget for disse bestemmelser ikke -
som for dette forslag - er traktatens artikel 114, ville deres retsgrundlag have været artikel 114
i TEUF, hvis de var blevet vedtaget særskilt fra disse direktiver. Deres hovedmål er
etableringen og funktionen af det indre marked, navnlig ved at sikre lige konkurrencevilkår på
det indre marked for investorer og udstedere, der beskæftiger sig med securitisering.
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Formålet med dette forslag er at genopbygge et bæredygtigt securitiseringsmarked, som vil
forbedre finansieringen af EU's økonomi og samtidig sikre finansiel stabilitet og
investorbeskyttelse. For at gennemføre dette marked har forslaget til formål at skabe en
reguleringsmæssig platform, som kan opbygge investorernes tillid, at skabe mere
sammenhæng og standardisering på markedet og at indføre et mere risikofølsomt regelsæt
(via ændring af CRR og den delegerede Solvens II-retsakt).
Securitiseringsprodukter er en del af EU's åbne og integrerede kapitalmarkeder. Securitisering
forbinder finansielle institutioner fra forskellige medlemsstater og tredjelande: De lån, der
securitiseres, kommer som regel fra bankerne, mens finansielle institutioner som f.eks.
forsikringsselskaber og investeringsfonde investerer i disse produkter, og dette på tværs af de
europæiske grænser, men også globalt. Securitiseringsmarkedet er derfor af international
karakter.
Medlemsstaterne kan ikke selv træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at genopbygge
securitiseringsmarkederne. EU har på internationalt niveau gjort sig til fortaler for standarder
til at identificere simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS). Sådanne
standarder vil gøre det lettere for investorerne at identificere de kategorier af securitiseringer,
hvor de underliggende risici lettere og gennemsigtigt kan analyseres.
Hvis medlemsstaterne gennemfører disse internationale standarder, kan det føre til forskellige
tilgange og dermed skabe en de facto-hindring for grænseoverskridende investorer og
underminere investorernes tillid til STS-standarden. Dertil kommer, at EU på grund af de
mere risikofølsomme tilsynskrav for STS-securitisering skal definere, hvad STS-securitisering
er, da den mere risikofølsomme tilsynspraksis for banker og forsikringsselskaber ellers vil
kunne anvendes på forskellige typer af securitisering i forskellige medlemsstater. Dette vil
medføre ulige konkurrencevilkår og tilsynsarbitrage. EU-lovgivningen har for så vidt angår
den manglende konsekvens og standardisering allerede harmoniseret en række elementer
DA 8 DA
vedrørende securitisering, navnlig definitioner, regler om fremlæggelse af oplysninger, due
diligence og risikotilbageholdelse samt tilsynsmæssig behandling af regulerede enheder, der
investerer i disse produkter. Disse bestemmelser er blevet udviklet inden for rammerne af
forskellige retsakter (CRR, Solvens II, UCITS, CRA-forordningen og FAIF-direktivet),
hvilket har ført til visse uoverensstemmelser i de krav, der gælder for forskellige investorer.
En forbedring af disse bestemmelsers indbyrdes sammenhæng og yderligere standardisering
kan kun opnås på EU-plan.
Denne foranstaltning sender et klart og sammenhængende signal i hele EU om, at visse
securitiseringer har klaret sig godt under den finansielle krise, og at de kan være nyttige
investeringer for forskellige typer af professionelle investorer, for hvilke lovgivningsmæssige
hindringer (mangel på passende tilsynsmæssig behandling, inkonsekvent behandling på tværs
af finansielle sektorer) bør fjernes. Foranstaltninger på nationalt plan kan ikke på effektiv vis
skabe en mere risikofølsom behandling af securitiseringer, da den tilsynsmæssige behandling
allerede er fastsat i EU-lovgivningen, og de kan heller ikke sikre overensstemmelse og
standardisering af de bestemmelser, der i dag er omfattet af forskellige EU-retsakter, f.eks.
med hensyn til fremlæggelse af oplysninger, due diligence og risikotilbageholdelse.
Proportionalitetsprincippet
De valgte politikløsninger er at indføre kriterier for STS-securitisering, der finder anvendelse
på lang- og kortfristet (herunder ABCP) securitisering. Ansvaret for at sikre, at disse kriterier
er opfyldt, påhviler primært eksponeringsleverende og organiserende institutter, der bør sikre,
at en STS-securitisering opfylder de STS-kriterier, der er meddelt ESMA. Investorer bør
udvise due diligence før investering i STS-securitiseringer og i passende grad sætte deres lid
til STS-meddelelsen og de oplysninger, der fremlægges af det eksponeringsleverende institut,
det organiserende institut og securitiseringsenheden med særligt formål (SSPE).
Fremgangsmåden styrkes gennem tilsyn, grænseoverskridende tilsynsmæssig koordinering og
en sanktionsmekanisme. EU-rammen vil indeholde regler om transparens, due diligence og
risikotilbageholdelse.
Samtidig er markedsdeltagere ikke forpligtet til at udstede og investere i STS-securitiseringer:
Eksponeringsleverende institutter kan stadig levere ikke-STS-securitiseringer eller
securitiseringer, der er mere simple, transparente og standardiserede end krævet i STS-
kriterierne. Man har ved udarbejdelsen af STS-kriterierne forsøgt at tilpasse dem efter de
gældende kriterier i de delegerede retsakter15
vedrørende likviditetsdækningsgrad (LCR) og
Solvens II og fra BCBS/IOSCO og EBA.
For så vidt angår overholdelse af STS-kravene er den mest passende mekanisme, der er blevet
identificeret, at sikre, at ansvaret fortsat påhviler eksponeringsleverende institutter og
investorer, under tilsynsmyndighedernes kontrol. Sidstnævnte er i stand til at overvåge
markedsudviklingen og kontrollere, at en transaktion opfylder alle STS-krav, samt pålægge
sanktioner, hvor det er nødvendigt. På den ene side har den finansielle krise vist, at investorer
tidligere har stolet for meget på tredjemand, f.eks. kreditvurderingsinstitutter. Denne
overdrevne tillid til tredjemand har svækket investorernes due diligence. Dette var også delvis
resultatet af, at der i lovgivningen blev henvist til tredjemand ("hardwiring"), hvilket derfor
bør undgås. Selv om tredjeparter stadig på frivillig basis kan spille en vigtig rolle, påhviler det
i henhold til dette forslag fortsat eksponeringsleverende institutter og investorer at udvise due
diligence. På den anden side, hvis tilsynsmyndighederne udøver en forudgående administrativ
kontrol og erklærer, at en securitisering opfylder de gældende STS-krav, ville det flytte
15
Se fodnote 16 og 17.
DA 9 DA
ansvaret over på de offentlige myndigheder, hvilket kan medføre en risiko for moral hazard,
når det er de eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter og SSPE'erne, der
bør tage ansvaret.
Endelig er EU's securitiseringsramme blevet affattet, når det har været relevant, i
overensstemmelse med de gældende definitioner og bestemmelser i EU-retten om
fremlæggelse af oplysninger, due diligence og risikotilbageholdelse. Dette vil sikre, at
markedet fortsat kan fungere på grundlag af den gældende retlige ramme, når denne ramme
ikke er ændret, således at omkostningerne ikke øges unødigt og at der ikke skabes
lovgivningsmæssige forstyrrelser. Den vil også fortsat sikre investorbeskyttelse, finansiel
stabilitet og samtidig bidrage mest muligt til finansieringen af EU's økonomi. Der er foretaget
ændringer, når det har været nødvendigt for at skabe en harmoniseret EU-ramme.
En harmonisering af den gældende lovgivningsmæssige ramme på EU-niveau kan ikke i sig
selv føre til en standardisering af alle processer og praksisser på securitiseringsmarkederne.
Derfor opfordrer forslaget markedsaktørerne til at arbejde på yderligere standardisering af
markedspraksis. Det fremgik for eksempel af den offentlige høring, at det ser lovende ud med
hensyn til yderligere standardisering af dokumentationen vedrørende securitisering foretaget
af markedsaktørerne selv, f.eks. ved Dutch Securitisation Association (DSA). Denne tilgang
kunne udvides til andre medlemsstater og aktivklasser for yderligere at standardisere
securitiseringspraksis og dermed reducere omkostningerne for alle markedsdeltagere samt
lette investeringer i securitiseringer. Kommissionen opfordrer markedsdeltagere og deres
faglige sammenslutninger til at arbejde med yderligere standardisering, og den vil overvåge
og yde bistand, hvis det er nødvendigt.
I konsekvensanalysen behandles proportionalitetsprincippet yderligere i afsnit 4.4.
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Dette forslag tager sigte på at skabe et bæredygtigt marked for STS-securitisering. Til dette
formål indeholder forslaget de kriterier, der skal opfyldes af securitiseringer, og det fastsætter
de nødvendige tilsynsmæssige rammer og samler de gældende EU-retlige bestemmelser om
securitisering for så vidt angår risikotilbageholdelse, fremlæggelse af oplysninger og due
diligence.
STS-kriterierne bør være ensartede i hele EU. Der findes i øjeblikket tilsvarende kriterier med
et mere begrænset anvendelsesområde i to delegerede forordninger vedtaget af Kommissionen
(de delegerede LCR- og Solvens II-retsakter). Dertil kommer, at omfattende regler om
fremlæggelse af oplysninger, risikotilbageholdelse og due diligence er fastsat i en række
forskellige EU-forordninger (CRR, den delegerede Solvens II-retsakt, den delegerede CRA-
forordning og den delegerede FAIF-forordning).
Artikel 114, stk. 1, i TEUF danner retsgrundlaget for en forordning, ved hvilken der indføres
fælles bestemmelser med henblik på at opnå et mere velfungerende indre marked. Kriterierne
for STS-securitisering og harmonisering af de gældende EU-retlige bestemmelser om
securitisering for så vidt angår risikotilbageholdelse, fremlæggelse af oplysninger og due
diligence vil understøtte, at det indre marked fungerer sikkert og korrekt. Et direktiv ville ikke
føre til samme resultater, da gennemførelsen af et direktiv kan føre til divergerende
foranstaltninger på nationalt plan, hvilket kan føre til konkurrenceforvridning og
tilsynsarbitrage. Ydermere er størstedelen af EU's bestemmelser på dette område allerede
blevet vedtaget i form af forordninger.
DA 10 DA
Oprettelsen af denne retlige ramme kræver vedtagelse af en række retsakter. For det første en
securitiseringsforordning, der skaber ensartede definitioner og regler på tværs af de finansielle
sektorer og harmoniserer reglerne om risikotilbageholdelse, due diligence og fremlæggelse af
oplysninger. I samme forordning fastsættes kriterierne for STS-securitisering for alle
finansielle sektorer, godkendte aktivklasser og transaktionsstrukturer samt relevante
markedsdeltagere på tværs af sektorer. Denne forordning bør også ophæve diverse
bestemmelser i sektorbestemt lovgivning, der bliver overflødige. For det andet foreslås der
også retsakter med henblik på en mere risikofølsom tilsynsmæssig behandling af
securitisering for kreditinstitutter. For kreditinstitutter er de nuværende tilsynsbestemmelser
fastsat i CRR og for forsikringsselskaber i den delegerede Solvens II-retsakt. Et forslag om
ændring af CRR bør således vedtages, mens den delegerede Solvens II-retsakt også bør
ændres, når de retlige rammer for securitisering er vedtaget.
For så vidt angår tidsplanen for disse instrumenter udgør de forskellige retsakter en
sammenhængende pakke, da der for STS-securitisering vil være en særlig skræddersyet
tilsynsbehandling. Det er derfor vigtigt, at Kommissionen udarbejder en omfattende pakke,
der indeholder alle relevante elementer.
For at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer for securitisering i forbindelse med
forsikringsselskaber er forenelige med indholdet af denne forordning, er det nødvendigt at
foretage en række ændringer af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 (den
delegerede Solvens II-retsakt). For det første bør dens definitioner vedrørende securitisering
bringes på linje med definitionerne i dette forslag. For det andet - og på grund af den direkte
anvendelighed af kravene om risikotilbageholdelse og due diligence i nærværende forslag til
forordning - kan de tilsvarende krav fra den delegerede Solvens II-forordning ophæves efter
dette forslags ikrafttrædelse. Endelig - og i betragtning af den brede støtte i den offentlige
høring om CMU-grønbogen til, at de ikkeforanstillede trancher af STS-securitiseringen også
bør nyde godt af et tilpasset kapitalkrav i henhold til Solvens II med større risikofølsomhed -
vil Kommissionen udarbejde en ny kalibrering. Metoden vil følge et transparensprincip
baseret på kapitalkravet for de underliggende eksponeringer, forhøjet med en
ikkeneutralitetsfaktor for at tage højde for securitiseringens modelrisiko. Kapitalkravene for
de underliggende eksponeringer vil være baseret på de nuværende kalibreringer i
Kommissionens delegerede retsakt (EU) 2015/35, og ikkeneutralitetsfaktoren vil være rettet
ind i forhold til de gennemsnitsfaktorer, der fremgår af anbefalingen fra EBA af 7. juli 201516
.
Denne metode vil resultere i en væsentlig reduktion af kapitalkravene for STS-
securitiseringens ikkeforanstillede trancher. Der vil ligeledes blive foretaget tekniske
forbedringer af metoden til beregning af kalibreringerne for de foranstillede trancher. Disse
kalibreringsændringer vil ske som en ændring af Kommissionens delegerede retsakt (EU)
2015/35.
Kommissionen har beføjelse til allerede at vedtage disse ændringer af den delegerede Solvens
II-forordning. Da de nye kalibreringer vil skulle henvise til dette forslag og navnlig STS-
kravene, kan de nødvendige ændringer kun vedtages efter vedtagelse af dette forslag.
Kommissionen vil bestræbe sig på at sikre, at de nye kalibreringer i forsikringsbranchen og
banksektoren finder anvendelse fra samme dato.
Endelig vil dette forslag på et senere tidspunkt blive fulgt op af et forslag om ændring af den
delegerede LCR-retsakt for at bringe den i overensstemmelse med denne forordning. Navnlig
vil kriterierne for anerkendelse af securitiseringer som niveau 2B-aktiver i artikel 13 i nævnte
16
Se www.eba.europa.eu/documents/10180/983359/EBA-Op-2015-
14+Opinion+on+qualifying+securitisation.pdf.
DA 11 DA
delegerede retsakt blive ændret for at bringe dem i overensstemmelse med de generelle STS-
kriterier som fastsat i denne forordning. Der foreslås ikke på nuværende tidspunkt nogen
ændringer af disse delegerede retsakter. De følger en anden procedure og afhænger af
resultatet af de lovgivningsmæssige forhandlinger om denne pakke.
3. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG
KONSEKVENSANALYSER
Høring af interesserede parter
Der blev afholdt en offentlig høring om en eventuel EU-ramme for simpel, transparent og
standardiseret securitisering mellem den 18. februar og den 13. maj 2015. Der er modtaget
120 svar17
. Generelt viste høringen, at det bør prioriteres at udvikle en EU-ramme for simpel,
transparent og standardiseret securitisering (se resumé af svarene i bilag 10 til
konsekvensanalysen nedenfor).
Respondenterne var generelt enige om, at EU-securitiseringerne under krisen havde klaret sig
langt bedre end de amerikanske securitiseringer, og at der er behov for at ændre de nuværende
lovgivningsmæssige rammer. Dette vil kunne bidrage til genopbygningen af det europæiske
securitiseringsmarked på en bæredygtig måde og give adgang til en supplerende
finansieringskilde for EU's økonomi samt sikre finansiel stabilitet.
Inputtet fra de interesserede parter blev taget i betragtning. En række markedsdeltagere
foretrak oprettelsen af private organer til at fungere som "certificeringsorganer" eller
"kontrolorganer" i forbindelse med STS-securitiseringer. De fremførte, at den obligatoriske
anvendelse af eksterne parter kunne bidrage til at overvinde den nuværende stigmatisering af
securitiseringer og til at opbygge investorernes tillid til STS-securitiseringer. Den frivillige
deltagelse af tredjeparter med ekspertise i STS-securitisering, der bidrager til at kontrollere,
om en securitisering opfylder STS-kravene, kan hjælpe både investorer og
eksponeringsleverende institutter med at foretage deres vurdering. Som det imidlertid
understreges af flertallet af tilsynsmyndigheder i den offentlige høring, er det vigtigt, at
investorer fortsat foretager deres egen vurdering, da de i sidste ende er ansvarlige for deres
egne investeringsbeslutninger. Kommissionen mener også, at den gunstigere
tilsynsbehandling i bank- og forsikringssektoren vil give investorer et tilstrækkeligt
incitament til at investere i STS-securitiseringer.
Ekspertbistand
Kommissionen har indhøstet værdifulde erfaringer gennem sin deltagelse i drøftelserne og
udvekslingen af synspunkter til oplysning af den fælles BCBS-IOSCO-taskforce om
securitiseringsmarkeder og gennem sin deltagelse i BCBS's gennemgang af
kapitalbehandlingen. Kommissionen har også fulgt arbejdet vedrørende centrale aspekter af
securitisering i Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (ESA'er) samt hos de
enkelte medlemmer (EBA, ESMA og EIOPA). Tre offentlige høringer, som blev gennemført i
2014 af henholdsvis ECB-BoE, BCBS-IOSCO og EBA, har givet værdifulde oplysninger om
de interesserede parters synspunkter om securitiseringsmarkederne. Kommissionen har i
forbindelse med sin egen offentlige høring bygget på disse andre høringer og fokuseret på at
indsamle yderligere oplysninger om centrale spørgsmål. Kommissionen har mødtes med
offentlige myndigheder, centralbanker, repræsentanter for den private sektor og IMF.
Overordnet set bekræfter disse høringer på internationalt niveau de synspunkter, der kom til
17
Se følgende websted: http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/securitisation/index_en.htm
DA 12 DA
udtryk i Kommissionens egen høring, og de giver yderligere feedback om de relative fordele
ved nogle af de foreslåede politiske løsningsmodeller.
Konsekvensanalyse
Der blev med henblik på udarbejdelsen af dette forslag foretaget en konsekvensanalyse, som
blev drøftet med en tværtjenstlig styringsgruppe. Konsekvensanalysen blev forelagt Udvalget
for Forskriftskontrol den 17. juni 2015. Udvalgets møde fandt sted den 15. juli 2015.
Udvalget afgav en positiv udtalelse og opfordrede til ændringer og yderligere input på
følgende områder: det aktuelle securitiseringsmarked i de forskellige medlemsstater og de
sandsynlige virkninger af initiativet på dette niveau, beskrivelse af forbindelsen mellem de
konstaterede problemer og initiativets målsætninger samt af de mål, der realistisk set kan
opnås, og en oversigt over fordele og ulemper i konsekvensanalysens politikmuligheder.
Disse spørgsmål er blevet behandlet og indarbejdet i den endelige udgave, der findes på
Kommissionens websted.
Målrettet regulering og forenkling
Dette forslag forenkler og harmoniserer de gældende retlige bestemmelser, der finder
anvendelse på securitiseringer. Det er ikke let at give en pålidelig vurdering af den yderligere
finansiering, som en stigning i securitiseringsmarkederne kan give, da det afhænger af en lang
række faktorer, såsom makroøkonomiske betingelser og pengepolitik, aggregeret
kreditefterspørgsel eller udviklingen af alternative finansieringskilder. Alle disse kan ændre
sig gennem tiden og påvirke det endelige resultat. Hvis f.eks. situationen på
securitiseringsmarkedet blev den samme som før krisen for så vidt angår det gennemsnitlige
udstedelsesniveau, og hvis kreditinstitutterne anvendte ny gældsudstedelse til at yde ny kredit,
ville disse være i stand til at yde et yderligere kreditbeløb til den private sektor på 100-150
mia. EUR. Dette ville være ensbetydende med en stigning på 1,6 % i udlån til virksomheder
og husholdninger i EU.
Disse finansielle instrumenter er ikke passende for detailinvestorer som følge af
risikoniveauet og den iboende kompleksitet. De politikmuligheder, der vælges i dette forslag,
vil få en række positive virkninger på finansieringen af SMV'er (se bilag 6 til
konsekvensanalysen). For det første vil det bidrage til SMV-finansiering gennem to
forskellige kanaler: Udlån til SMV'er gennem SMV-ABS'er og kortfristede lån gennem enkle
og transparente ABCP-investeringsselskaber. For det andet bør initiativet give bankerne et
redskab til at overføre risici, så de ikke figurerer på deres balance. Dette betyder, at banker
bør frigøre mere kapital, som derefter kan anvendes til at yde ny kredit, herunder til SMV'er.
Endelig - ved at indføre en enkel og sammenhængende EU-ramme for securitisering og
tilskynde markedsaktørerne til yderligere at udvikle standardisering - vil initiativet mindske
de operationelle omkostninger i forbindelse med securitisering. Da disse omkostninger er
højere end gennemsnittet for securitisering af SMV-lån, bør dette fald i omkostningerne have
en særlig gavnlig virkning på omkostningerne i forbindelse med SMV-lån.
Grundlæggende rettigheder
Kun bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), friheden til at oprette og
drive egen virksomhed (artikel 16) og forbrugerbeskyttelse (artikel 38) i EU's charter om
grundlæggende rettigheder er til en vis grad relevante for dette forslag. Begrænsning i
udøvelsen af disse rettigheder og friheder tillades som fastsat i chartrets artikel 52.
For dette forslag er det mål af almen interesse, som begrunder visse begrænsninger i de
grundlæggende rettigheder, målet om at sikre markedsintegritet og finansiel stabilitet.
DA 13 DA
Friheden til at oprette og drive egen virksomhed kan blive berørt af nødvendigheden af at
opfylde visse krav med hensyn til risikotilbageholdelse og due diligence for at sikre en
samordning af interesser i investeringskæden og sikre, at potentielle investorer handler på en
forsigtig måde. For så vidt angår beskyttelse af personoplysninger kan videregivelsen af visse
oplysninger om lånet være nødvendig for at sikre, at investorerne er i stand til at udvise due
diligence. Det skal dog bemærkes, at disse bestemmelser allerede findes i EU-retten. Dette
forslag forventes ikke at have indvirkning på forbrugerne, da securitisering ikke henvender sig
til disse. For alle kategorier af investorer vil STS-securitisering imidlertid muliggøre en bedre
analyse af de pågældende risici, hvilket bidrager til investorbeskyttelsen.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette forslag til lovgivning vil få begrænsede konsekvenser for EU's budget. Det vil indebære
yderligere politikudvikling inden for Kommissionen og i de tre europæiske
tilsynsmyndigheder. De europæiske tilsynsmyndigheder vil desuden få overdraget specifikke
koordineringsopgaver med henblik på at sikre en konsekvent gennemførelse af STS-rammen i
EU. En finansieringsoversigt er fremlagt i et bilag til nærværende forslag.
5. ANDRE ELEMENTER
• Gennemførelsesplaner og overvågning, evaluering og rapportering
Eftersom det foreslåede instrument er en forordning, der i betydeligt omfang er baseret på
gældende EU-ret, er det ikke nødvendigt at udarbejde en gennemførelsesplan.
Forordningen omfatter overvågning og evaluering, foretaget af de europæiske
tilsynsmyndigheder og Kommissionen. For det første bør EBA i nært samarbejde med ESMA
og EIOPA offentliggøre en rapport om gennemførelsen af STS-kravene, om de
foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har truffet, og om de væsentlige risici og nye
sårbarheder, der kan være opstået under gennemførelsen, og endelig om de initiativer, som
markedsdeltagerne har truffet for at fremme standardisering på EU-securitiseringsmarkedet.
Desuden skal ESMA i nært samarbejde med de to andre europæiske tilsynsmyndigheder tre år
efter denne forordnings ikrafttræden fremlægge en rapport om anvendelsen af kravene om
transparens og om graden af securitiseringsmarkedets transparens i EU.
For det andet vil Kommissionen evaluere og rapportere om, hvorledes denne forordning
fungerer, fire år efter dens ikrafttræden og forelægge denne rapport for Europa-Parlamentet og
Rådet, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
Forordningen vil således blive gjort til genstand for en komplet evaluering med det formål
bl.a. at undersøge, hvor effektiv den har været med hensyn til at nå sine mål.
Graden af opfyldelsen af den første målsætning (differentiere simple, transparente og
standardiserede securitiseringsprodukter fra andre typer af securitisering) vil blive målt i
forhold til STS-produkternes priser og udstedelsesniveauer. En stigning af begge parametre i
forhold til ikke-STS-produkter vil være et tegn på differentiering og dermed for opnåelse af
det første mål.
Det andet mål (fremme af standardisering af procedurer og praksis på
værdipapirmarkederne, tackle reguleringsmæssige uoverensstemmelser) vil blive målt på
grundlag af tre kriterier: 1) STS-produkternes pris og væksten i udstedelser (eftersom et fald i
driftsomkostningerne bør medføre en højere udstedelsesgrad), 2) graden af standardisering af
markedsførings- og rapporteringsmateriale, og endelig 3) feedback fra markedsdeltagere om
DA 14 DA
udviklingen i driftsomkostninger (faktuelle data om dette er eventuelt ikke offentligt
tilgængelige).
Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser
Dette forslag har to hoveddele: Den første del vedrører de regler, der finder anvendelse på alle
securitiseringer, mens anden del kun fokuserer på STS-securitisering.
Den første del indeholder en række fælles regler, som gælder for alle securitiseringer,
herunder STS-securitiseringer. Den nuværende EU-lovgivning indeholder allerede visse
bestemmelser vedrørende kreditinstitutter, forvaltning af aktiver og forsikring, men de er
spredt i forskellige retsakter og er ikke altid overensstemmende. Den første del af forslaget
opstiller således bestemmelserne i én retsakt, hvorved der sikres sammenhæng og konvergens
på tværs af sektorer, mens de gældende regler strømlines og forenkles. Som følge heraf vil de
sektorspecifikke bestemmelser om samme emne blive ophævet.
Anden del indeholder de kriterier, der definerer STS-securitisering. Kommissionen har til
specifikke formål allerede i LCR- og Solvens II-forordningen fastsat kriterier svarende til dem
i dette forslag, men denne securitiseringsforordning vil skabe en generel og tværsektoriel
ordning. Revisionen af CRR og de fremtidige ændringer af den delegerede Solvens II-retsakt
vil give en mere risikofølsom tilsynsmæssig behandling for banker og forsikringsselskaber,
der investerer i STS-securitisering. Den delegerede LCR-retsakt vil også blive ændret, således
at den henviser til denne retsakt og især til rækken af STS-kriterier. Specifikke kriterier
vedrørende likviditetsaspekter af securitisering vil blive specificeret i den ændrede delegerede
retsakt.
Definitioner (artikel 2)
Definitionerne i forslaget er i vidt omfang overtaget fra CRR og sikrer, at de samme
definitioner finder anvendelse på tværs af de finansielle sektorer, herunder dem, der ikke er
omfattet af CRR.
Regler for investorers due diligence (artikel 3)
Da securitiseringer ikke altid er de mest simple og mest transparente finansielle produkter, og
da de kan indebære større risici end andre finansielle instrumenter, er institutionelle investorer
omfattet af regler om due diligence.
De gældende regler er fastsat i CRR, den delegerede Solvens II-retsakt og Kommissionens
delegerede forordning 231/2013 (FAIF-forordningen). Disse regler vil blive ophævet og
erstattet af en enkelt artikel, der for alle former for regulerede institutionelle investorer, som
udøver virksomhed i eller gennem EU, indeholder identiske og strømlinede bestemmelser om
due diligence. Investeringsinstitutter (UCITS) er endnu ikke omfattet af regler om due
diligence: Kommissionen er imidlertid bemyndiget til at vedtage sådanne regler (UCITS-
direktivets artikel 50a). Den har endnu ikke foretaget sig noget i denne henseende, da det er
hensigten, at investeringsinstitutter skal være omfattet af dette initiativ. Forslaget skaber
således en række krav for investeringsinstitutter. I forslaget er arbejdsmarkedsrelaterede
pensionskasser (IORP) også omfattet af kravene om due diligence. Disse har indtil nu ikke
været underlagt disse regler, men det ville passe godt med målet om at forbedre
risikostyringen i IORP2-forslaget og målet om at skabe en harmoniseret ramme for
institutionelle investorer.
DA 15 DA
For så vidt angår STS-securitisering bør investorerne også udvise due diligence med hensyn
til overholdelsen af de gældende STS-krav. Da STS-kravene ikke en indikator for
securitiseringens risikoprofil, er investorerne fortsat ansvarlige for at vurdere de risici, der er
forbundet med deres eksponering ved en securitiseringsposition, og hvorvidt securitiseringen
er egnet og passende i forhold til investorernes behov.
Risikotilbageholdelse (artikel 4)
Risikotilbageholdelse foretaget af eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter
eller oprindelige långivere i securitiseringer sikrer afpasning af interesser mellem sådanne
aktører og investorer.
De gældende sektorspecifikke retsakter (CRR, Solvens II-direktivet og FAIF-forordningen)
indeholder allerede risikotilbageholdelseskrav, men de anvender den såkaldte indirekte
metode: Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter eller oprindelige
långivere er ikke direkte omfattet af sådanne krav, men investor bør kontrollere, om det
eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver har
tilbageholdt risiko. Dette er imidlertid en byrde for investor, som ikke har direkte adgang til
de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre en sådan kontrol.
Nærværende forslag indeholder således et tilbageholdelseskrav for direkte risiko samt en
oplysningsforpligtelse for det eksponeringsleverende kreditinstitut, det organiserende
kreditinstitut eller den oprindelige långiver. Investorer vil således nemt kunne kontrollere, om
disse enheder har tilbageholdt risiko. Den indirekte metode vil fortsat finde fuld anvendelse
for securitiseringer, navnlig i situationer, hvor det eksponeringsleverende institut, det
organiserende institut eller den oprindelige långiver ikke er etableret i EU. Den eksisterende
metode sikrer lige konkurrencevilkår på globalt plan. Der bør i overensstemmelse med
gældende EU-lovgivning fastsættes visse undtagelser for tilfælde, hvor securitiserede
eksponeringer er fuldt ud, betingelsesløst og uigenkaldeligt garanteret af især offentlige
myndigheder. Når der gives offentlig støtte i form af garantier eller på anden måde, finder
bestemmelserne i denne forordning anvendelse med forbehold af statsstøttereglerne.
Dette forslag tager også hensyn til EBA's anbefaling om at lukke et potentielt smuthul i
gennemførelsen af reglerne om risikotilbageholdelse, hvorefter de gældende krav kunne blive
omgået ved en udvidet fortolkning af begrebet eksponeringsleverende institut. Det præciseres
således med henblik på anvendelsen af artikel 4, at en specialiseret enhed, der er oprettet
udelukkende med henblik på securitisering af eksponeringer og uden et bredt erhvervsmæssigt
formål, ikke kan betragtes som eksponeringsleverende institut. F.eks. skal enheden, der
tilbageholder den økonomiske interesse, have kapacitet til at opfylde en betalingsforpligtelse
fra ressourcer, som ikke vedrører de eksponeringer, som securitiseres.
Regler om transparens (artikel 5)
Krav til transparens vedrørende securitiseringer og de underliggende eksponeringer gør det
muligt for investorerne at forstå, vurdere og sammenligne securitiseringstransaktioner uden
kun at basere sig på tredjemand, f.eks. kreditvurderingsbureauer. De giver investorerne
mulighed for at handle som forsigtige investorer og udvise due diligence.
Forslaget sikrer, at investorer får adgang til alle relevante oplysninger om securitiseringer. Det
gælder alle typer securitiseringer og på tværs af sektorer. For at gøre det nemmere dels for
investorer at anvende oplysningerne, dels for de eksponeringsleverende institutter, de
organiserende institutter og SSPE'er at fremlægge oplysningerne, overtager forslaget de
gældende bestemmelser, herunder standardiserede indberetningsskemaer. Da disse i
DA 16 DA
øjeblikket ikke omfatter alle securitiseringssegmenter, er det nødvendigt at udvikle
supplerende skemaer (f.eks. for ABCP). I den forbindelse er der behov for at finde den rette
balance mellem omfanget af detaljer og oplysningskravenes forholdsmæssighed.
Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er bør ved hjælp af
standardiserede skemaer stille de pågældende oplysninger til rådighed for investorer på et
websted, der opfylder visse kriterier, herunder kontrol af datakvalitet og driftskontinuitet. I
praksis kunne disse oplysninger også indberettes til et datalager, som f.eks. "European
Datawarehouse", hvor de fleste af denne type oplysninger allerede er samlet med henblik på
kontrol af opfyldelsen af kriterierne i forbindelse med Eurosystemets
refinansieringstransaktioner. Indberetning af oplysninger vil ske ved hjælp af standardiserede
skemaer, som også kan anvendes til indberetning i henhold til denne forordning, og i
afventning af dens færdiggørelse, til webstedet for strukturerede finansielle instrumenter i
henhold CRAIII-forordningens artikel 8b. Under alle omstændigheder vil de kompetente
myndigheder være ansvarlige for at sikre, at oplysningerne afgives korrekt til investorerne, og
at webstedet er i overensstemmelse med de krævede karakteristika. ESMA bør i et udkast til
reguleringsmæssig teknisk standard - og i nært samarbejde med EBA og EIOPA - fastsætte de
krav, der skal opfyldes af det websted, hvor oplysningerne stilles til rådighed for indehavere
af securitiseringspositioner. Disse krav vil især omfatte ledelsesstruktur, herunder webstedets
uafhængighed, vilkårene for adgang til oplysninger, de interne procedurer for at sikre, at
webstedet er velfungerende, og dets operationelle robusthed og integritet samt de procedurer,
der er indført for at sikre oplysningernes kvalitet og nøjagtighed.
STS-securitisering (artikel 6-13)
Artikel 6 til 13 indeholder kravene til simple, transparente og standardiserede ("STS")
securitiseringer.
"STS-standarden" betyder ikke, at den pågældende securitisering er risikofri, men at produktet
overholder en række kriterier, og at en agtpågivende og omhyggelig investor vil kunne
analysere den faktiske risiko.
Der vil være to typer STS-krav: én for langfristede og én for kortfristede securitiseringer
(ABCP). Kravene er imidlertid i vid udstrækning de samme. Kravene er udviklet på grundlag
af gældende krav i de delegerede retsakter om likviditetsdækningsgrad og Solvens II, EBA's
anbefaling og BCBS-IOSCO-standarden. Kravene finder anvendelse på alle finansielle
sektorer.
Kun securitiseringer, der er genstand for et egentligt salg ("true sale"), kan i henhold til dette
forslag blive kvalificeret som STS-securitiseringer. Ved en securitisering med egentligt salg
vil ejendomsretten af de underliggende eksponeringer blive overført eller effektivt tildelt en
securitiseringsenhed med særligt formål. Ved syntetiske securitiseringer vil de underliggende
eksponeringer ikke blive overført til en sådan enhed, men kreditrisikoen i forbindelse med de
underliggende eksponeringer overføres ved hjælp af en garanti eller en afledt kontrakt.
Herved indføres en yderligere modpartsrisiko og en potentiel kompleksitet, særlig for så vidt
angår kontraktens indhold. Hverken på internationalt plan (BCBS-IOSCO) eller på europæisk
plan (EBA) er der indtil videre blevet udviklet STS-kriterier for syntetisk securitisering. Der
er på nuværende tidspunkt således ikke tilstrækkelig klarhed om, hvilke syntetiske
securitiseringer der bør betragtes som STS, og på hvilke betingelser. Kommissionen vil
yderligere overveje dette spørgsmål og følge arbejdet i internationale og europæiske
institutioner på dette område. Den vil vurdere, hvorvidt nogle syntetiske securitiseringer, som
DA 17 DA
har klaret sig godt under den finansielle krise, og som er simple, transparente og
standardiserede, bør kunne opfylde STS-kravene. De yderligere input, især fra EBA, vil
kunne guide Kommissionen i sine fremtidige politiske forslag. Imidlertid er en bestemt
kategori af SMV-relaterede transaktioner, som er gennemført sammen med de offentlige
myndigheder eller offentlige garantiordninger (såkaldte "tranched cover"), blevet udvalgt og
vil blive genstand for den tilsynsmæssige STS-behandling i CRR på særlige betingelser.
STS-meddelelse og offentliggørelse (artikel 14)
Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er bør i fællesskab være
ansvarlige for overholdelsen af STS-kravene og for meddelelsen til ESMA, som offentliggør
den på sit websted. Dette vil sikre, at de eksponeringsleverende institutter, de organiserende
institutter og SSPE'erne tager ansvar for deres påstand om, at securitiseringerne er STS, og at
der er gennemsigtighed på markedet. Eksponeringsleverende institutter og organiserende
institutter skal være ansvarlige for ethvert tab eller enhver skade, der skyldes ukorrekte eller
vildledende meddelelser i henhold til de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning.
Investorer vil imidlertid stadig skulle udvise due diligence, men de kan have passende tillid til
STS-meddelelsen og de oplysninger, der fremlægges af det eksponeringsleverende institut,
det organiserende institut eller SSPE om opfyldelse af STS-kriterierne. For at lette processen
for investorer, eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er vil de
europæiske tilsynsmyndigheder udarbejde en model for STS-vurdering.
Tilsyn (artikel 15-22)
For at sikre finansiel stabilitet, opbygge investorernes tillid og fremme likviditeten er det
afgørende at have et korrekt og effektivt tilsyn med securitiseringsmarkeder. Med henblik
herpå skal medlemsstaterne i henhold til forslaget udpege kompetente myndigheder i
overensstemmelse med EU's gældende retsakter vedrørende finansielle tjenesteydelser. Som
det på nuværende tidspunkt er tilfældet i henhold til gældende bestemmelser i EU-
lovgivningen, skal medlemsstaterne udpege den myndighed, der er kompetent for den
pågældende institutionelle investor, med henblik på at kontrollere overholdelsen af artiklen
om due diligence. Denne tilsynsmyndighed bør have de beføjelser, der er tillagt den i henhold
til den relevante lovgivning om finansielle tjenesteydelser. For at føre tilsyn i henhold til
forslagets artikel 4-14, når de involverede parter er underlagt EU's lovgivning om finansielle
tjenesteydelser, bør den myndighed, der er kompetent for den relevante regulerede enhed,
udpeges af medlemsstaterne. F.eks. når den pågældende enhed er et kreditinstitut, bør den
relevante banktilsynsmyndighed udpeges af medlemsstaterne. Er kreditinstituttet et signifikant
kreditinstitut i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013, bør den fælles tilsynsmekanisme
udpeges. Er den pågældende part ikke en reguleret enhed i henhold til EU's lovgivning om
finansielle tjenesteydelser, f.eks. en SSPE, kan medlemsstaterne beslutte, hvilken myndighed
der skal være den kompetente myndighed. På denne måde er de tilsynsmæssige rammer i
dette forslag i videst muligt omfang i overensstemmelse med de gældende ordninger. For
enheder, der i øjeblikket ikke er reguleret af EU-lovgivningen, skal medlemsstaterne udpege
en eller flere kompetente myndigheder.
Medlemsstaterne bør give de kompetente myndigheder de tilsyns-, undersøgelses- og
sanktionsbeføjelser, som normalt er til rådighed under EU's lovgivning om finansielle
tjenesteydelser.
Securitiseringsmarkedet er af grænseoverskridende karakter, og det er derfor af afgørende
betydning at have et samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de europæiske
tilsynsmyndigheder. Udveksling af oplysninger, samarbejde om tilsyn og undersøgelser samt
koordinering af beslutningstagning er et grundlæggende krav.
DA 18 DA
For at sikre, at de kompetente myndigheder har en konsekvent fortolkning og fælles forståelse
af STS-kravene, bør EBA, ESMA og EIOPA koordinere de kompetente myndigheders
arbejde på tværs af de finansielle sektorer og vurdere de praktiske spørgsmål, der måtte opstå
med hensyn til STS-securitiseringer. De kan i særdeleshed koordinere deres arbejde inden for
rammerne af Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder. En ordning med
spørgsmål og svar (Q&A) kunne lette gennemførelsen af denne forordning for
markedsdeltagere og kompetente myndigheder.
Det er i betragtning af virkningerne af STS-klassificeringen for f.eks. kapitalkravene i
forbindelse med sådanne produkter nødvendigt med en række specifikke regler. For eksempel
kunne to forsikringsselskaber fra to forskellige medlemsstater investere i den samme STS-
securitisering fra en tredje medlemsstat. Den kompetente myndighed, der fører tilsyn med det
ene forsikringsselskab, kunne komme til den konklusion, at securitiseringsinstrumentet ikke
opfylder STS-kravene, mens den kompetente myndighed, der fører tilsyn med det andet
forsikringsselskab, kunne konkludere, at det opfylder STS-kravene. En vedvarende
anvendelse af forskellige tilgange kan få negative konsekvenser for STS-metodens
troværdighed og føre til regelarbitrage.
For at sikre en troværdig tilgang til STS-securitisering er der derfor blevet indarbejdet nogle
specifikke regler i forslaget. Når en kompetent myndighed har bevis for, at de
eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er har foretaget en
materielt urigtig eller vildledende STS-meddelelse, skal den øjeblikkelig underrette ESMA,
EBA eller EIOPA og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater for at drøfte de
pågældende undersøgelsesresultater. Kan de ikke nå frem til en aftale, bør der være en
bindende mægling i overensstemmelse med ESMA-forordningen.
Ændringer af andre retsakter (artikel 23-27)
Med artikel 24-27 ændres en række artikler i andre EU-retsakter, især UCITS-direktivet,
Solvens II-direktivet, CRAIII-forordningen, FAIF-direktivet og EMIR. Disse ændringer er
nødvendige for at afspejle oprettelsen af en harmoniseret securitiseringsramme i dette forslag.
Derfor skal en række af bestemmelserne ophæves eller ændres. Indtil de (relevante
bestemmelser i) delegerede retsakter, der er udstedt på grundlag af disse direktiver og
forordninger, ophæves, vil de fortsat finde anvendelse. Dette er navnlig tilfældet for
bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 625/201418
, artikel 254-257
i den delegerede Solvens II-retsakt, artikel 50-56 i FAIF-forordningen19
og bestemmelserne i
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/320
. Kommissionen vil vedtage de
nødvendige ændringer af disse delegerede retsakter på grundlag af den vedtagne
securitiseringsforordning.
Det bestemmes i ændringerne til EMIR, at OTC-derivataftaler, der er indgået af dækkede
obligationsenheder og securitiseringsenheder med særligt formål, ikke bør være omfattet af
18
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 625/2014 af 13. marts 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige
tekniske standarder vedrørende præciseringen af kravene til investorinstitutter, organiserende institutter,
oprindelige långivere og eksponeringsleverende institutter i forbindelse med eksponeringer mod
overført kreditrisiko (EUT L 174 af 13.6.2014, s. 16).
19
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for
drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn (EUT L 83 af 22.3.2013, s. 1).
20
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/3 af 30. september 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige
tekniske standarder for oplysningskrav vedrørende strukturerede finansielle instrumenter (EUT L 2 af
23.2.2013, s. 57).
DA 19 DA
clearingforpligtelsen, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Undtagelsen er begrundet i den
omstændighed, at modparterne i OTC-derivataftalerne er sikrede kreditorer under dækkede
obligationer og securitiseringsordninger, og der findes måske allerede en tilfredsstillende
beskyttelse mod modpartskreditrisiko. I sådanne tilfælde kunne en forpligtelse til central
clearing derfor medføre unødvendige overlapninger af risikobegrænsende teknikker og gribe
ind i aktivets struktur. Formålet med disse bestemmelser er at give de europæiske
tilsynsmyndigheder mulighed for - i forhold til udstedere af STS-securitiseringer - at definere
de situationer og forhold, som kan begrunde undtagelser fra clearing- og marginkravene i
EMIR.
Tredjelandsaspekt
Dette forslag indeholder i det væsentlige en ordning, der er åben for tredjelandes
securitiseringer. EU's institutionelle investorer kan investere i ikke-EU-securitiseringer og vil
være nødt til at udvise samme due diligence som for EU's securitiseringer, hvilket omfatter
kontrol af, om risikoen er tilbageholdt, og om det eksponeringsleverende institut, det
organiserende institut eller SSPE stiller alle relevante oplysninger til rådighed. Desuden kan
ikke-EU-securitiseringer også opfylde STS-kravene, og det eksponeringsleverende institut,
det organiserende institut eller SSPE, kan også indgive en STS-meddelelse til ESMA i
henhold til artikel 8. Der er heller ingen krav om, at de underliggende eksponeringer skal
befinde sig i EU.
DA 20 DA
2015/0226 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fælles regler for securitisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel,
transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg21
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Securitisering er en transaktion, der gør det muligt for långiver — normalt et
kreditinstitut — at refinansiere en række lån eller eksponeringer som f.eks. lån til fast
ejendom, billeasingaftaler, forbrugerlån eller kreditkort, ved at omdanne dem til
omsættelige værdipapirer. Långiveren samler og omgrupperer en portefølje af sine lån,
som han organiserer i forskellige risikokategorier for forskellige investorer, hvilket
giver investorerne adgang til investeringer i lån og andre eksponeringer, som de
normalt ikke ville have direkte adgang til. Afkastet til investorerne skabes af
pengestrømmene fra de underliggende lån.
(2) I investeringsplanen for Europa, som blev fremlagt den 26. november 2014, meddelte
Kommissionen, at den agtede at genopbygge securitiseringsmarkeder af høj kvalitet,
uden at gentage de fejltagelser, der blev begået forud for den finansielle krise i 2008.
Udviklingen af et simpelt, transparent og standardiseret securitiseringsmarked er en af
hjørnestenene i kapitalmarkedsunionen (CMU) og bidrager til Kommissionens
prioriterede mål om at støtte jobskabelse og en tilbagevenden til bæredygtig vækst.
(3) Den Europæiske Union ikke har til hensigt at svække den lovgivningsmæssige ramme,
der blev gennemført efter den finansielle krise for at imødegå de risici, der er
forbundet med yderst kompleks, ikketransparent og risikobetonet securitisering. Det er
vigtigt at sikre, at der vedtages regler for bedre at kunne differentiere mellem simple,
transparente og standardiserede produkter og komplekse, ikketransparente og
risikobetonede instrumenter samt anvende en mere risikofølsom tilsynsramme.
(4) Securitisering er et vigtigt element i velfungerende finansielle markeder. En
velstruktureret securitisering er et vigtig middel til at diversificere
finansieringskilderne og allokere risici mere effektivt inden for EU's finansielle
21
EUT C , , s. .
DA 21 DA
system. Det vil give mulighed for en bredere fordeling af risikoen i den finansielle
sektor og bidrage til at frigøre kapacitet på de eksponeringsleverende institutters
balancer for dermed at give mulighed for yderligere långivning til økonomien.
Generelt kan det øge det finansielle systems effektivitet og give yderligere
investeringsmuligheder. Securitisering kan slå bro mellem kreditinstitutter og
kapitalmarkeder med en indirekte fordel for virksomheder og borgere (f.eks. gennem
billigere lån, virksomhedsfinansiering, realkreditlån og kreditkort).
(5) Indførelsen af en tilsynsramme, der er mere risikofølsom over for simple, transparente
og standardiserede ("STS") securitiseringer, kræver, at man på EU-niveau klart
definerer, hvad STS-securitisering er, da den mere risikofølsomme
reguleringsmæssige behandling af kreditinstitutter og forsikringsselskaber ellers vil
kunne anvendes på forskellige typer af securitisering i forskellige medlemsstater,
hvilket vil medføre ulige konkurrencevilkår og tilsynsarbitrage.
(6) Der bør i overensstemmelse med de gældende definitioner i den sektorspecifikke EU-
lovgivning fastsættes definitioner af alle de centrale begreber inden for securitisering.
Der er især behov for en klar og omfattende definition af securitisering, der dækker
alle transaktioner eller ordninger, hvorved kreditrisikoen i forbindelse med en
eksponering eller pulje af eksponeringer opdeles i trancher. En eksponering, der skaber
en direkte betalingsforpligtelse for en transaktion eller ordning, som anvendes til at
finansiere eller drive fysiske aktiver, bør ikke betragtes som en eksponering mod en
securitisering, selv om transaktionen eller ordningen omfatter betalingsforpligtelser
med forskellig rangorden.
(7) Der er på både internationalt og europæisk plan allerede gjort et stort arbejde med
henblik på at identificere STS-securitisering, og i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2015/61 22
og (EU) 2015/3523
, er der allerede fastsat kriterier for
simple, transparente og standardiserede securitiseringer til specifikke formål, som er
omfattet af en mere risikofølsom tilsynsmæssig behandling.
(8) Det er vigtigt, at der på grundlag af de gældende kriterier, BCBS-IOSCO-kriterierne,
der blev vedtaget den 23. juli 2015 til identificering af simple, transparente og
sammenlignelige securitiseringer, og især EBA's anbefaling om kvalificering af
securitiseringer, der blev offentliggjort den 7. juli 2015, indføres en generel og
tværsektorielt gældende definition af STS-securitisering.
(9) Gennemførelsen af STS-kriterier i hele EU bør ikke føre til forskellig praksis. Disse
praksisser ville kunne skabe potentielle hindringer for grænseoverskridende investorer
ved at tvinge dem til at sætte sig ind i de specifikke regler for de enkelte
medlemsstater og dermed underminere investorernes tillid til STS-kriterierne.
(10) Det er vigtigt, at de kompetente myndigheder arbejder tæt sammen for at sikre en
fælles og ensartet forståelse af STS-kravene i hele Unionen og tage højde for
eventuelle fortolkningsproblemer. De tre europæiske tilsynsmyndigheder bør i lyset af
denne målsætning og inden for rammerne af Det Fælles Udvalg af Europæiske
Tilsynsmyndigheder koordinere deres arbejde og de kompetente myndigheders arbejde
for at sikre tværsektoriel sammenhæng og vurdere de praktiske spørgsmål, der måtte
22
Kommissionens delegerede forordning af 10. oktober 2014, som supplerer forordning (EU)
nr. 575/2013 med hensyn til likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).
23
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).
DA 22 DA
opstå med hensyn til STS-securitiseringer. I den forbindelse bør man indhente
markedsdeltagernes synspunkter og i videst muligt omfang tage disse i betragtning.
Resultatet af disse drøftelser bør offentliggøres på de europæiske tilsynsmyndigheders
websteder for at hjælpe eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter,
SSPE'er og investorer med at vurdere STS-securitiseringer inden udstedelse af eller
investering i sådanne positioner. En sådan koordinationsmekanisme vil være særlig
vigtig i perioden op til gennemførelsen af denne forordning.
(11) Investeringer i eller eksponeringer mod securitiseringer vil ikke blot eksponere
investorer for kreditrisici i forbindelse med de underliggende lån eller eksponeringer,
men den proces, hvorved securitiseringerne struktureres, kunne også medføre andre
risici som f.eks. agency risks, modelrisici, juridiske og operationelle risici,
modpartsrisici, forvaltningsmæssige risici, likviditetsrisici, koncentrationsrisici og
risici af driftsmæssig karakter. Det er derfor vigtigt, at de institutionelle investorer er
underlagt forholdsmæssige krav om due diligence, der sikrer, at de foretager en
passende vurdering af de risici, der opstår ved alle typer securitiseringer, til gavn for
detailinvestoren. Due diligence kan således også øge tilliden til markedet og mellem
de enkelte eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og investorer.
Det er nødvendigt, at investorer også udviser passende due diligence med hensyn til
STS-securitiseringer. De kan orientere sig på baggrund af de oplysninger, som
parterne i securitiseringen stiller til rådighed, navnlig STS-meddelelsen og de
oplysninger, der knytter sig hertil, som bør give investorerne alle relevante
oplysninger om den måde, hvorpå STS-kriterierne er opfyldt. Institutionelle investorer
bør kunne have passende tillid til STS-meddelelsen og de oplysninger, som afgives af
det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en om, hvorvidt
en securitisering opfylder STS-kravene.
(12) Det er vigtigt af afpasse de interesser, som de eksponeringsleverende institutter, de
organiserende institutter og de oprindelige långivere, der omdanner eksponeringer til
omsættelige værdipapirer, har, i forhold til investorernes interesser. Med henblik på
dette bør det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den
oprindelige långiver tilbageholde en væsentlig interesse i securitiseringens
underliggende eksponeringer. Det er derfor vigtigt for eksponeringsleverende
institutter eller organiserende institutter at tilbageholde en væsentlig økonomisk
nettoeksponering mod de pågældende underliggende risici. Generelt bør
securitiseringstransaktioner ikke struktureres på en sådan måde, at man undgår
anvendelse af tilbageholdelseskravet. Dette krav bør finde anvendelse i alle
situationer, hvor en securitisering har et økonomisk indhold, uanset hvilke retlige
strukturer eller instrumenter der anvendes. Det er ikke nødvendigt at anvende
tilbageholdelseskravet flere gange. For en given securitisering er det tilstrækkeligt, at
det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige
långiver er underlagt kravet. Når securitiseringstransaktioner omfatter andre
securitiseringspositioner som underliggende eksponeringer, bør tilbageholdelseskravet
ligeledes kun finde anvendelse på den securitisering, der ligger til grund for
investeringen. STS-meddelelsen indikerer over for investorerne, at det
eksponeringsleverende institut tilbageholder en væsentlig økonomisk nettoeksponering
mod de underliggende risici. Der bør fastsættes visse undtagelser for tilfælde, hvor
securitiserede eksponeringer er fuldt ud, betingelsesløst og uigenkaldeligt garanteret af
især offentlige myndigheder. Når der gives offentlig støtte i form af garantier eller på
anden måde, finder bestemmelserne i denne forordning anvendelse med forbehold af
statsstøttereglerne.
DA 23 DA
(13) Investorernes mulighed for at udvise due diligence og dermed foretage en
velunderbygget vurdering af kreditværdigheden af et givent securitiseringsinstrument
afhænger af deres adgang til oplysninger om disse instrumenter. Baseret på den
gældende EU-ret er det vigtigt at etablere et omfattende system, hvor investorer har
adgang til alle de relevante oplysninger i hele transaktionernes løbetid, at reducere de
eksponeringsleverende institutters, de organiserende institutters og SSPE'ernes
rapporteringsopgaver og at lette investorernes løbende, nemme og gratis adgang til
pålidelige oplysninger om securitiseringer.
(14) Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er bør stille alle
væsentlige og relevante oplysninger om de underliggende eksponeringers
kreditkvalitet og udvikling til rådighed i investorrapporten, herunder oplysninger, som
sætter investorerne i stand til klart at identificere underliggende låntageres
overtrædelse af kontraktvilkår og misligholdelse, gældsomlægning og eftergivelse af
gæld, henstand, tilbagekøb, betalingsfrihed, tab, omklassificeringer ("charge offs"),
inddrivelser og andre afhjælpende foranstaltninger retaleret til udviklingen i aktiverne
i puljen af underliggende eksponeringer. Investorrapporten bør ligeledes indeholde
oplysninger om de pengestrømme, der genereres af underliggende eksponeringer og af
forpligtelserne i securitiseringsudstedelsen, herunder separat oplysning om
securitiseringspositionens indtægter og udbetalinger, dvs. planlagt afdrag og rente,
førtidige afdrag, forfaldne renter, gebyrer og omkostninger samt eventuelle
oplysninger om overtrædelse af udløsningstærskler, der medfører ændringer i
prioriteringen af betalinger eller udskiftning af en modpart, samt oplysninger om
størrelsen og formen af kreditværdighedsforbedringer, der er til rådighed for hver
tranche. Selv om simple, transparente og standardiserede securitiseringer tidligere har
klaret sig godt, er overholdelsen af ethvert STS-krav ikke ensbetydende med, at
securitiseringspositionen er fri for risici, og det antyder heller ikke noget om den
underligende kreditkvalitet i securitiseringen. Det betyder derimod, at en forudseende
og påpasselig investor vil være i stand til at analysere de risici, der er forbundet med
securitiseringen. Der bør være to typer STS-krav: Et for langfristede og et for
kortfristede securitiseringer (ABCP), som i vidt omfang bør være omfattet af ensartede
krav med specifikke tilpasninger for at afspejle de strukturelle karakteristika i disse to
markedssegmenter. Disse markeder fungerer på forskellig vis, idet ABCP-programmer
er baseret på en række ABCP-transaktioner bestående af kortfristede eksponeringer,
som skal erstattes efter udløb. Desuden bør STS-kriterierne også afspejle det
organiserende instituts særlige rolle med hensyn til at yde likviditetsstøtte til ABCP-
investeringsselskaber.
(15) Kun securitiseringer, der er genstand for et egentligt salg ("true sale"), kan i henhold
til dette forslag kvalificeres som STS-securitiseringer. Ved en securitisering med
egentligt salg vil ejerskabet af de underliggende eksponeringer blive overført eller
effektivt tildelt en udstedende enhed, som er en securitiseringsenhed med særligt
formål (SSPE). Overførsel af de underliggende eksponeringer til SSPE'en bør ikke
være underlagt strenge tilbagetagelsesklausuler ("clawback provisions") i tilfælde af
sælgers insolvens. Sådanne strenge tilbagetagelsesklausuler omfatter, men er ikke
begrænset til, bestemmelser, i henhold til hvilke salget af de underliggende
eksponeringer udelukkende kan erklæres ugyldigt af sælgerens kurator på den
baggrund, at det blev indgået inden for en bestemt periode, inden sælgeren blev
erklæret insolvent, eller bestemmelser, hvor SSPE'en udelukkende kan forhindre en
sådan ugyldiggørelse, hvis den kan bevise, at den ikke var bekendt med sælgerens
konkurs på salgstidspunktet.
DA 24 DA
(16) Ved securitiseringer, der ikke foregår ved egentligt salg, vil de underliggende
eksponeringer ikke blive overført til en udstedende enhed, men kreditrisikoen i
forbindelse med de underliggende eksponeringer overføres ved hjælp af en
derivataftale eller garantier. Herved indføres en yderligere modpartsrisiko og en
potentiel kompleksitet, særlig for så vidt angår derivataftalens indhold. Til dato har
ingen analyse på internationalt plan eller EU-plan været tilstrækkelig til at identificere
STS-kriterier for denne type af securitiseringsinstrumenter. Det ville være gavnligt i
fremtiden at vurdere, hvorvidt bestemte syntetiske securitiseringer, som har klaret sig
godt under den finansielle krise, og som er simple, transparente og standardiserede, vil
kunne kvalificeres som STS. Kommissionen vil på dette grundlag vurdere, om
securitiseringer, som ikke foregår ved egentligt salg bør være omfattet af STS-
betegnelsen i et kommende forslag.
(17) De underliggende eksponeringer, der er overført fra sælger til SSPE'en, bør opfylde
forudbestemte og klart definerede kriterier, som ikke giver mulighed for aktiv
porteføljeforvaltning for disse eksponeringer på et skønsmæssigt grundlag.
Udskiftning af eksponeringer, som er i strid med erklæringer og garantier
("representations and warranties"), bør i princippet ikke anses for at være aktiv
porteføljeforvaltning.
(18) For at sikre, at investorer udviser robust due diligence, og fremme vurderingen af de
underliggende risici, er det vigtigt, at securitiseringstransaktioner er sikret ved puljer af
eksponeringer, der er homogene med hensyn til aktivtype, såsom puljer af boliglån,
puljer af kommercielle lån, leasingaftaler og kreditfaciliteter til virksomheder i samme
kategori, til finansiering af kapitaludgifter eller forretningsdrift, puljer af billån og
billeasingaftaler til låntagere eller lejere eller lånpuljer og puljer af kreditfaciliteter til
enkeltpersoner til personligt, familiemæssigt eller husholdningsmæssigt forbrug.
(19) Det er vigtigt at forebygge gentagelse af rene "originate to distribute"-modeller. I disse
situationer yder långivere lån ved anvendelse af svage bevillingspolitikker, da de på
forhånd ved, at de dermed forbundne risici vil blive solgt til tredjemand. De
eksponeringer, som securitiseres, skal derfor indgås som led i det
eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers normale virksomhed i
henhold til bevillingsstandarder, som ikke bør være mindre strenge end dem, det
eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver anvender ved indgåelse
af tilsvarende eksponeringer, der ikke securitiseres. Oplysninger om væsentlige
ændringer i bevillingsstandarder bør være fuldt tilgængelige for potentielle investorer.
Det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver bør have
tilstrækkelig erfaring med indgåelse af eksponeringer af lignende art som dem, der er
blevet securitiseret. I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer
er boliglån, bør puljen af lån ikke omfatte lån, som er markedsført og bevilget med den
klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne, er gjort opmærksom
på, at oplysningerne muligvis ikke er verificeret af långiver. Vurderingen af låntagers
kreditværdighed bør også, når det er relevant, opfylde de krav, der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU eller 2008/48/EF, eller tilsvarende krav i
tredjelande.
(20) Ønsker eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er at
anvende STS-betegnelsen for deres securitiseringer, bør de underrette investorer,
kompetente myndigheder og ESMA om, at securitiseringen opfylder STS-kravene.
ESMA bør derefter offentliggøre den på en liste over transaktioner, der stilles til
rådighed på dens websted til orientering. Medtagelsen af en securitiseringsudstedelse i
ESMA's liste over meddelte STS-securitiseringer indebærer ikke, at ESMA eller andre
DA 25 DA
kompetente myndigheder har attesteret, at securitiseringen opfylder STS-kravene.
Ansvaret for overholdelsen af STS-kravene påhviler udelukkende de
eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter og SSPE'erne. Dette vil
sikre, at de eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter og
SSPE'erne tager ansvar for deres påstand om, at securitiseringerne er STS, og at der er
gennemsigtighed på markedet.
(21) Opfylder en securitisering ikke længere STS-kravene, bør det eksponeringsleverende
institut, det organiserende institut og SSPE'en straks underrette ESMA. Har en
kompetent myndighed pålagt administrative sanktioner eller afhjælpende
foranstaltninger med hensyn til en securitisering, der er blevet anmeldt som STS, bør
denne kompetente myndighed straks underrette ESMA, som skal angive dette på sin
liste over STS-meddelelser, således at investorer har mulighed for at blive informeret
om sådanne sanktioner og om pålideligheden af STS-meddelelser. Det er derfor i de
eksponeringsleverende institutters, de organiserende institutters og SSPE'ernes egen
interesse at foretage velovervejede meddelelser for ikke at skade deres omdømme.
(22) Investorer bør med hensyn til investeringer udvise deres egen due diligence, der står
mål med den faktiske risiko, men de bør kunne henholde sig til STS-meddelelserne og
oplysningerne fra det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og
SSPE'en om STS-overholdelse.
(23) Det kan være nyttigt for investorer, eksponeringsleverende institutter, organiserende
institutter og SSPE'er at inddrage tredjeparter med henblik på at kontrollere, om en
securitisering opfylder STS-kravene, og dette kan bidrage til at øge tilliden til
markedet for STS-securitiseringer. Det er dog vigtigt, at investorer foretager deres
egen vurdering, tager ansvar for deres investeringsbeslutninger og ikke mekanisk
forlader sig på sådanne tredjeparter.
(24) Medlemsstaterne bør udpege de kompetente myndigheder og give dem de nødvendige
tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser. Administrative sanktioner og
afhjælpende foranstaltninger bør i princippet offentliggøres. Da investorerne, de
eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter, de oprindelige långivere
og SSPE'erne kan være etableret i forskellige medlemsstater og være underlagt
forskellige sektorspecifikke kompetente myndigheders tilsyn, bør man sikre et nært
samarbejde mellem relevante kompetente myndigheder, herunder Den Europæiske
Centralbank (ECB) i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 1024/201324
,
og med de europæiske tilsynsmyndigheder gennem gensidig bistand og udveksling af
oplysninger i forbindelse med tilsynsaktiviteterne.
(25) Kompetente myndigheder bør nøje koordinere deres tilsyn og sikre ensartede
beslutninger, navnlig i tilfælde af overtrædelse af denne forordning. Vedrører en sådan
overtrædelse en urigtig eller vildledende meddelelse, bør den kompetente myndighed,
der har konstateret overtrædelsen, også orientere de europæiske tilsynsmyndigheder og
de relevante kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. ESMA og i givet
fald Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder bør kunne udøve deres
bindende mæglingsbeføjelser.
(26) Denne forordning fremmer harmoniseringen af en række centrale elementer på
securitiseringsmarkedet, med forbehold af supplerende markedsdreven harmonisering
24
Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til
Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT
L 287 af 29.10.2013, s. 63).
DA 26 DA
af processer og praksisser på værdipapirmarkederne. Af denne årsag er det vigtigt, at
markedsdeltagerne og deres faglige sammenslutninger fortsat arbejder med yderligere
at standardisere markedspraksis, særlig for så vidt angår standardisering af
dokumentation vedrørende securitiseringer. Kommissionen vil nøje overvåge og
rapportere om markedsdeltagernes standardiseringsbestræbelser.
(27) UCITS-direktivet, Solvens II-direktivet, CRA-forordningen, FAIF-direktivet og EMIR
ændres i overensstemmelse hermed for at sikre sammenhæng mellem EU's retlige
ramme og denne forordning om bestemmelser vedrørende securitisering, idet disse
retsakters hovedformål er det indre markeds oprettelse og funktion, navnlig ved at
sikre lige vilkår på det indre marked for alle institutionelle investorer.
(28) For så vidt angår ændringerne af forordning (EU) nr. 648/2012 bør "over-the-counter"
(OTC) derivataftaler, der er indgået af securitiseringsenheder med særligt formål ikke
være omfattet af clearingforpligtelsen, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Dette
skyldes, at modparter i OTC-derivataftaler, der indgås med securitiseringsenheder med
særligt formål, er sikrede kreditorer i securitiseringsordningen, og der normalt
forefindes en tilfredsstillende beskyttelse mod modpartskreditrisiko. Med hensyn til
ikke-centralt clearede derivater bør størrelsen af den sikkerhedsstillelse, der kræves,
også tage hensyn til securitiseringsordningens særlige struktur og den beskyttelse, som
allerede er fastlagt heri.
(29) Der er en vis grad af substituerbarhed mellem dækkede obligationer (covered bonds)
og securitiseringer. For at forhindre forvridning eller arbitrage mellem anvendelsen af
securitiseringer og dækkede obligationer som følge af den forskelligartede behandling
af OTC-derivataftaler, der er indgået af enheder for dækkede obligationer eller
SSPE'er, bør forordning (EU) nr. 648/2012 også ændres for at undtage enheder for
dækkede obligationer fra clearingsforpligtelsen og for at sikre, at disse enheder er
omfattet af de samme bilaterale margener.
(30) For at specificere risikotilbageholdelseskravet bør beføjelsen til at vedtage retsakter i
overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår vedtagelse af
reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastsætter de nærmere regler for
risikotilbageholdelse, måling af tilbageholdelsesniveauet, visse forbud vedrørende den
tilbageholdte risiko, tilbageholdelse på konsolideret grundlag og undtagelsen for visse
transaktioner. I betragtning af EBA's ekspertise i forbindelse med fastsættelsen af de
delegerede retsakter bør Kommissionen gøre brug af denne ekspertise ved
udarbejdelsen af de delegerede retsakter. EBA bør nøje rådføre sig med de to andre
europæiske tilsynsmyndigheder.
(31) For at fremme investorernes kontinuerlige, nemme og gratis adgang til pålidelige
oplysninger om securitiseringer, bør samme beføjelse til at vedtage retsakter delegeres
til Kommissionen for så vidt angår vedtagelse af reguleringsmæssige tekniske
standarder for sammenlignelige oplysninger om underliggende eksponeringer og
regelmæssige investorrapporter og de krav, der skal opfyldes af det websted, hvor
oplysningerne gøres tilgængelige for indehavere af securitiseringspositioner. I
betragtning af ESMA's ekspertise i forbindelse med fastsættelsen af de delegerede
retsakter bør Kommissionen gøre brug af denne ekspertise ved udarbejdelsen af de
delegerede retsakter. ESMA bør nøje rådføre sig med de to andre europæiske
tilsynsmyndigheder.
(32) Med henblik på at gøre det lettere for investorer, eksponeringsleverende institutter,
organiserende institutter og SSPE'er, bør samme beføjelse til at vedtage retsakter
DA 27 DA
delegeres til Kommissionen for så vidt angår vedtagelse af reguleringsmæssige
tekniske standarder vedrørende indberetningsskemaet for STS-meddelelser, der vil
give investorer og kompetente myndigheder tilstrækkelige oplysninger til vurdering af
overholdelsen af STS-kravene. I betragtning af ESMA's ekspertise i forbindelse med
fastsættelsen af de delegerede retsakter bør Kommissionen gøre brug af denne
ekspertise ved udarbejdelsen af de delegerede retsakter. ESMA bør nøje rådføre sig
med de to andre europæiske tilsynsmyndigheder.
(33) For at fastlægge betingelserne for de kompetente myndigheders pligt til at samarbejde
og udveksle oplysninger, bør samme beføjelse til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen for så vidt angår vedtagelse af reguleringsmæssige tekniske standarder,
der fastsætter, hvilke oplysninger der skal udveksles, og indholdet og omfanget af
underretningsforpligtelsen. I betragtning af ESMA's ekspertise i forbindelse med
fastsættelsen af de delegerede retsakter bør Kommissionen gøre brug af denne
ekspertise ved udarbejdelsen af de delegerede retsakter. ESMA bør nøje rådføre sig
med de to andre europæiske tilsynsmyndigheder.
(34) Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede
retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante
dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(35) Da målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne i betragtning af, at securitiseringsmarkederne fungerer globalt, og at
der bør sikres lige konkurrencevilkår på det indre marked for alle institutionelle
investorer og enheder, der er involveret i securitisering, men på grund af deres omfang
og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(36) Denne forordning bør finde anvendelse på securitiseringer, hvis værdipapirer udstedes
på eller efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
(37) For udestående securitiseringspositioner på datoen for denne forordnings ikrafttræden,
kan eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er anvende
STS-betegnelsen, såfremt securitiseringen opfylder STS-kravene.
Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er bør derfor
kunne indgive en STS-meddelelse i henhold til artikel 14, stk. 1, i nærværende
forordning til ESMA.
(38) Kravene om due diligence overtages i det væsentlige fra gældende EU-ret og bør
derfor finde anvendelse på securitiseringer, der er udstedt fra den 1. januar 2011, og på
securitiseringer, som er udstedt før denne dato, hvor nye underliggende eksponeringer
er blevet tilføjet eller erstattet efter den 31. december 2014. De relevante artikler i
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 625/2014, hvormed specificeres
risikotilbageholdelseskravene for kreditinstitutter og investeringsselskaber som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 2), i forordning (EU) nr. 575/2013, bør fortsat
finde anvendelse, indtil det tidspunkt, hvor de reguleringsmæssige tekniske standarder
for risikotilbageholdelse anvendes i henhold til denne forordning. Af hensyn til
retssikkerheden bør kreditinstitutter eller investeringsselskaber, forsikringsselskaber,
genforsikringsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, for så vidt angår
de ved denne forordnings ikrafttræden udestående securitiseringspositioner, fortsat
være omfattet af henholdsvis artikel 405 i forordning (EU) nr. 575/2013 og kapitel 1, 2
og 3 og artikel 22 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 625/2014, artikel
DA 28 DA
254 og 255 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 og artikel 51 i
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013. For at sikre, at
eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er opfylder deres
transparensforpligtelser indtil det tidspunkt, hvor de reguleringsmæssige tekniske
standarder, som skal vedtages af Kommissionen i henhold til denne forordning, finder
anvendelse, stiller de de oplysninger, der er nævnt i bilag I til VIII til delegeret
forordning 2015/3/EU, til rådighed på det websted, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4,
i denne forordning —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel 1
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Denne forordning fastlægger en generel ramme for securitisering. Den definerer
securitisering og indfører krav om due diligence, risikotilbageholdelse og transparens
for de parter, der deltager i securitiseringer, såsom institutionelle investorer,
eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter, oprindelige långivere og
securitiseringsenheder med særligt formål. Den fastlægger desuden en ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitisering eller STS-securitisering.
2. Denne forordning finder anvendelse på institutionelle investorer, som eksponeres
mod securitisering, samt eksponeringsleverende institutter, oprindelige långivere,
organiserende institutter og securitiseringsenheder med særligt formål.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) "securitisering": en transaktion eller ordning, hvorved kreditrisikoen ved en
eksponering eller en pulje af eksponeringer opdeles i trancher og er karakteriseret
ved følgende:
a) betalingerne i forbindelse med transaktionen eller ordningen afhænger af
udviklingen i eksponeringen eller puljen af eksponeringer
b) rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller
ordningens løbetid
2) "securitiseringsenhed med særligt formål" eller "SSPE": en forvaltningsenhed, en
trust eller en anden juridisk enhed end et eksponeringsleverende institut eller et
DA 29 DA
organiserende institut, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere
securitiseringer, og hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, hvis struktur er
udformet med henblik på at adskille SSPE'ens forpligtelser fra det
eksponeringsleverende instituts, og i hvilket indehaverne af retten til
securitiseringsenheden har ubegrænset ret til at pantsætte eller sælge de hermed
forbundne rettigheder
3) "eksponeringsleverende institut": en enhed, der
a) selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte var involveret i den
oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser
eller potentielle forpligtelser, der medførte en securitisering af risikoen, eller
b) overtager tredjemands eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer
dem
4) "resecuritisering": en securitisering, hvor mindst en af de underliggende
eksponeringer er en securitiseringsposition
5) "organiserende institut": et andet kreditinstitut eller investeringsselskab som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 2), i forordning (EU) nr. 575/2013 end et
eksponeringsleverende institut, der etablerer og forvalter et ABCP-program eller en
anden securitiseringstransaktion eller -ordning, hvor der opkøbes eksponeringer fra
tredjemand
6) "tranche": et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller en
pulje af eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller
mindre kredittab end en position af samme størrelse i et andet segment, idet der ikke
tages hensyn til den kreditrisikoafdækning, som tredjemand direkte giver indehavere
af positioner i segmentet eller i andre segmenter
7) "ABCP-program" (asset-backed commercial paper programme): et
securitiseringsprogram, hvor værdipapirerne hovedsagelig er gældsbreve med
sikkerhed i aktiver med en løbetid på et år eller derunder
8) "ABCP-transaktion" (asset-backed commercial paper transaction): en securitisering
inden for et ABCP-program
9) "traditionel securitisering": en securitisering, der indebærer, at de eksponeringer, som
securitiseres, overføres økonomisk. Dette sker ved overførsel af ejerskabet til de
securitiserede eksponeringer fra det eksponeringsleverende institut til en SSPE eller
gennem en SSPE's indirekte deltagelse. De udstedte værdipapirer repræsenterer ikke
det eksponeringsleverende instituts betalingsforpligtelser.
10) "syntetisk securitisering": en securitisering, hvor overførslen af risiko sker ved brug
af kreditderivater eller garantier, og hvor de securitiserede eksponeringer vedbliver
med at være det eksponeringsleverende instituts eksponeringer
11) "investor": en indehaver af værdipapirer hidrørende fra en securitisering
12) "institutionelle investorer": forsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 1), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II);
genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF;
arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
DA 30 DA
direktiv 2003/41/EF25
, jf. direktivets artikel 2, medmindre en medlemsstat har valgt
helt eller delvis at undlade at anvende nævnte direktiv på den pågældende
pensionskasse i henhold til direktivets artikel 5; en forvalter af alternative
investeringsfonde (FAIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU26
, som forvalter og/eller markedsfører
AIF'er i Unionen; et administrationsselskab for institutter for kollektiv investering i
værdipapirer som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/65/EF27
; et internt administreret institut for kollektiv
investering i værdipapirer, som er et investeringsselskab godkendt i henhold til
direktiv 2009/65/EF, og som ikke har udpeget et administrationsselskab, der er
godkendt til at administrere det i henhold til nævnte direktiv; eller kreditinstitutter
eller investeringsselskaber som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 2), i forordning
(EU) nr. 575/2013
13) "administrationsselskab" : en enhed som defineret i artikel 142, stk. 1, nr. 8), i
forordning (EU) nr. 575/2013
14) "likviditetsfacilitet": en securitiseringsposition, der udspringer af en kontraktmæssig
aftale om at stille finansiering til rådighed for at sikre rettidige pengestrømme til
investorer
15) "revolverende eksponering": en eksponering, hvorved tilgodehavender hos kunder
kan variere, alt efter hvor meget disse kunder vælger at låne eller betale tilbage, op til
en aftalt grænse
16) "revolverende securitisering": en securitisering, hvor selve securitiseringens struktur
revolverer, ved at der tilføjes eller fjernes eksponeringer i puljen af eksponeringer,
uanset om de underliggende eksponeringer revolverer eller ej
17) "førtidsindfrielsesbestemmelse": en kontraktbestemmelse i forbindelse med
securitisering af revolverende eksponeringer eller en revolverende securitisering,
hvorved der stilles krav om, at investorers positioner, i tilfælde af at på forhånd
fastlagte begivenheder indtræffer, indfries inden den oprindeligt anførte udløbsdato
for de udstedte værdipapirer
18) "first loss-tranche": den mest efterstillede tranche i en securitisering, som er den
første tranche, der påføres tab på securitiserede eksponeringer og derved beskytter
second loss-trancher og i givet fald højere rangerende trancher.
25
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede
pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10).
26
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative
investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
27
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
DA 31 DA
Kapitel 2
Bestemmelser gældende for alle securitiseringer
Artikel 3
Krav om due diligence for institutionelle investorer
1. En institutionel investor kontrollerer, før denne eksponeres mod en securitisering, at:
a) det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver yder alle sine
lån på grundlag af velfunderede og veldefinerede kriterier og klart fastsatte
procedurer for godkendelse, ændring, fornyelse og finansiering af disse lån og
har indført effektive systemer til anvendelse af disse kriterier og procedurer,
såfremt det eksponeringsleverende institut eller den oprindelig långiver ikke er
et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr.
1) og 2), i forordning (EU) nr. 575/2013
b) det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den
oprindelig långiver tilbageholder en væsentlig nettoøkonomisk interesse i
overensstemmelse med denne forordnings artikel 4 og oplyser denne til den
institutionelle investor i overensstemmelse med artikel 5
c) det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en stiller
de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordnings artikel 5, til
rådighed i overensstemmelse med den hyppighed og de bestemmelser, der er
fastsat i artiklen.
2. Institutionelle investorer skal endvidere, før de eksponeres mod en securitisering,
foretage en due diligence-vurdering, som står i rimeligt forhold til de pågældende
risici, og herunder mindst vurdere følgende aspekter:
a) risikokarakteristikken for de individuelle securitiseringspositioner og de
underliggende eksponeringer
b) alle de strukturelle karakteristika ved securitiseringen, som vil kunne påvirke
udviklingen i securitiseringspositionen væsentligt, såsom den aftalemæssige
prioritering af betalinger og betalingsrelaterede udløsningstærskler,
kreditværdighedsforbedringer, likviditetsforbedringer,
markedsværdiudløsningstærskler og transaktionsspecifikke definitioner af
misligholdelse
c) for så vidt angår securitiseringer, der betegnes som STS-securitiseringer, om
securitiseringen opfylder STS-kravene i artikel 7-10 eller 11-14. Institutionelle
investorer kan fæste passende lid til STS-meddelelsen i henhold til artikel 14,
stk. 1, og til det eksponeringsleverende instituts, det organiserende instituts og
SSPE'ens oplysninger vedrørende overholdelsen af STS-kravene.
3. Institutionelle investorer, som eksponeres mod en securitisering, skal som minimum:
a) indføre nedskrevne procedurer, som står i et rimeligt forhold til
securitisationspositionens risikoprofil, og som passer til deres positioner i og
uden for handelsbeholdningen, hvis det er relevant, for på løbende basis at
overvåge overholdelsen af stk. 1 og 2 samt udviklingen i
securitiseringspositionen og de underliggende eksponeringer. Hvis det er
DA 32 DA
hensigtsmæssigt, skal disse nedskrevne procedurer omfatte overvågning af
eksponeringstypen, procentdelen af lån, der er forfalden med mere end 30, 60
og 90 dage, misligholdelsesrater, forudbetalingsrater, lån under
tvangsrealisation, inddrivelsesrater, tilbagekøb, låneændringer, betalingsfrihed,
sikkerhedsstillelsestype og ejer- eller lejerforhold i forbindelse med fast
ejendom, frekvensfordelingen af kreditvurderinger eller andre målinger af
kreditværdigheden for de underliggende eksponeringer, den erhvervsmæssige
og geografiske diversificering og frekvensfordelingen af belåningsprocenten
med udsvingsbånd, der fremmer en hensigtsmæssig følsomhedsanalyse. Hvis
de underliggende eksponeringer selv er securitiseringer, overvåger de
institutionelle investorer tillige de eksponeringer, der ligger til grund for disse
securitiseringer
b) regelmæssigt udføre stresstest af de betalingsstrømme og værdier af
sikkerhedsstillelse, som understøtter de underliggende eksponeringer, idet
testen skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af
risikoen ved securitiseringspositionen
c) sikre, at der er tilstrækkelig intern rapportering til ledelsesorganet, således at
dette er bekendt med væsentlige risici hidrørende fra
securitiseringspositionerne, og at risiciene hidrørende fra sådanne investeringer
forvaltes hensigtsmæssigt
d) efter anmodning kunne godtgøre over for de kompetente myndigheder, at de
for hver af deres securitisationspositioner har en grundig og indgående
forståelse af positionen og de underliggende eksponeringer og har iværksat
nedskrevne politikker og procedurer til forvaltning af risiciene herved samt til
registrering af relevante oplysninger.
Artikel 4
Risikotilbageholdelse
1. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige
långiver i en securitisering skal løbende tilbageholde en væsentlig nettoøkonomisk
interesse i securitiseringen på mindst 5 %. Hvis det eksponeringsleverende institut,
det organiserende institut og den oprindelige långiver ikke indbyrdes har aftalt, hvem
der tilbageholder den væsentlige nettoøkonomiske interesse, påhviler det det
eksponeringsleverende institut at gøre dette. Tilbageholdelseskravene må ikke
bringes i anvendelse flere gange for samme securitisering. Den væsentlige
nettoøkonomiske interesse måles ved indgåelsen og bestemmes for ikke-balanceførte
poster af den notionelle værdi. Den væsentlige nettoøkonomiske interesse må ikke
opdeles mellem forskellige typer af tilbageholdere og må ikke være omfattet af
nogen kreditrisikoreduktion eller afdækning.
Med henblik på denne artikel anses en enhed ikke for at være et
eksponeringsleverende institut, hvis denne udelukkende er etableret eller drives med
henblik på securitisering af eksponeringer.
2. Kun i følgende tilfælde anses der for at være tale om tilbageholdelse af en væsentlig
nettoøkonomisk interesse på mindst 5 % som omhandlet i stk. 1:
a) tilbageholdelse af mindst 5 % af den nominelle værdi af hver af de trancher,
der er solgt eller overført til investorerne
DA 33 DA
b) i tilfælde af revolverende securitiseringer eller securitiseringer af revolverende
eksponeringer, tilbageholdelse af det eksponeringsleverende instituts andel på
mindst 5 % af den nominelle værdi af hver af de securitiserede eksponeringer
c) tilbageholdelse af tilfældigt udvalgte eksponeringer svarende til mindst 5 % af
de securitiserede eksponeringers nominelle værdi, når sådanne ikke-
securitiserede eksponeringer ellers ville være blevet securitiseret i
securitiseringen, forudsat at antallet af potentielt securitiserede eksponeringer
er på mindst 100 ved indgåelsen
d) tilbageholdelse af "first loss"-tranchen og, såfremt en sådan tilbageholdelse
ikke udgør 5 % af den nominelle værdi af de securitiserede eksponeringer, om
nødvendigt andre trancher med samme eller en strengere risikoprofil end de
trancher, der er overført eller solgt til investorer, og som ikke forfalder tidligere
end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, således at
tilbageholdelsen i alt svarer til mindst 5 % af de securitiserede eksponeringers
nominelle værdi
e) tilbageholdelse af en ”first loss”-eksponering på mindst 5 % af hver
securitiseret eksponering i securitiseringen.
3. Hvis et blandet finansielt holdingselskab i Unionen som omhandlet i direktiv
2002/87/EF, et moderkreditinstitut eller et finansielt holdingselskab i Unionen eller
et af dettes datterselskaber som omhandlet i forordning (EU) nr. 575/2013 som
eksponeringsleverende eller organiserende institut securitiserer eksponeringer fra et
eller flere kreditinstitutter, investeringsselskaber eller andre finansieringsinstitutter,
der er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau, kan kravene i stk. 1 opfyldes på
grundlag af den konsoliderede situation for det tilknyttede moderkreditinstitut, det
finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab i Unionen.
Første afsnit finder kun anvendelse, hvis de kreditinstitutter, investeringsselskaber
eller finansieringsinstitutter, der har indgået de securitiserede eksponeringer,
opfylder kravene i artikel 79 i direktiv 2013/36/EU og rettidigt meddeler det
eksponeringsleverende eller organiserende institut og moderkreditinstituttet i
Unionen eller det finansielle holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
i Unionen de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i denne
forordnings artikel 5.
4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når de securitiserede eksponeringer er eksponeringer
mod nedenstående eller eksponeringer, som fuldt ud, betingelsesløst og
uigenkaldeligt er garanteret af nedenstående:
a) centralregeringer eller centralbanker
b) medlemsstaters regionale og lokale myndigheder samt offentlige enheder som
omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 575/2013
c) institutter, der er tillagt en risikovægt på 50 % eller derunder i henhold til tredje
del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013
d) de multilaterale udviklingsbanker, der er opført i artikel 117 i forordning (EU)
nr. 575/2013.
5. Stk. 1 gælder ikke for transaktioner baseret på et klart, transparent og tilgængeligt
indeks, hvor de underliggende referenceenheder er identiske med dem, der indgår i et
indeks over enheder, der handles bredt, eller som er andre omsættelige værdipapirer
end securitiseringspositioner.
DA 34 DA
6. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udarbejder i nært samarbejde med
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for nærmere at præcisere kravet om risikotilbageholdelse, særlig for så
vidt angår:
a) de nærmere bestemmelser for tilbageholdelsen af risiko i henhold til stk. 2,
herunder opfyldelse gennem en syntetisk eller betinget form for tilbageholdelse
b) målingen af det i stk. 1 omhandlede tilbageholdelsesniveau
c) forbuddet mod afdækning eller salg af den tilbageholdte interesse
d) betingelserne for tilbageholdelse på konsolideret niveau i henhold til stk. 3
e) betingelserne for undtagelse af transaktioner baseret på et klart, transparent og
tilgængeligt indeks som omhandlet i stk. 5.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [six months after entry into force of this Regulation].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 5
Transparenskrav for eksponeringsleverende institutter,
organiserende institutter og SSPE'er
1. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en i en
securitisering gør i overensstemmelse med stk. 2 som minimum følgende oplysninger
tilgængelige for indehavere af en securitiseringsposition og de i denne forordnings
artikel 15 omhandlede kompetente myndigheder:
a) oplysninger om de eksponeringer, der ligger til grund for securitiseringen,
kvartalsvis eller, i tilfælde af ABCP, oplysninger om de underliggende
tilgodehavender eller fordringer månedsvis
b) hvis det er relevant, følgende dokumenter, herunder en detaljeret beskrivelse af
prioriteringen af betalinger i securitiseringen:
i) det endelige udbudsdokument eller prospekt sammen med de afsluttende
transaktionsdokumenter, men ikke juridiske udtalelser og vurderinger
("legal opinions")
ii) for en traditionel securitisering, salgsaftalen for aktivet, aftalen om
tildeling, nyordning eller overførsel samt relevante trusterklæringer
iii) derivat- og garantiaftalerne og eventuelle relevante dokumenter
vedrørende aftaler om sikkerhedsstillelse, hvis de securitiserede
eksponeringer vedbliver med at være det eksponeringsleverende instituts
eksponeringer
iv) aftaler med administrationsselskab og backup-administrationsselskab
samt aftaler om forvaltning og likviditetsstyring
DA 35 DA
v) trustdokumenter ("trust deed"), sikkerhedsdokumenter, agentaftale, aftale
med kontoførende bank, aftale om garanteret afkast, "incorporated terms"
eller "master trust framework" eller "master definitions agreement" eller
juridisk dokumentation med tilsvarende juridisk værdi
vi) relevante aftaler mellem kreditorer, derivat-dokumentation, aftaler om
efterstillede lån, aftaler om iværksætterlån og aftaler om
likviditetsfacilitet
vii) enhver anden dokumentation, som er relevant for forståelsen af
transaktionen
c) hvis et prospekt ikke er udarbejdet i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF28
, en sammenfatning af
transaktionen eller en oversigt over de væsentligste karakteristika ved
securitiseringen, herunder, hvis det er relevant:
i) oplysninger vedrørende transaktionens struktur
ii) oplysninger vedrørende eksponeringens karakteristika, betalingsstrømme,
karakteristik af kreditforbedring og likviditetsstøtte
iii) oplysninger vedrørende stemmerettigheder for indehavere af en
securitiseringsposition samt disses forhold til andre sikrede kreditorer
iv) en liste over alle udløsningstærskler og hændelser i de i litra b)
omhandlede dokumenter, som kan have en væsentlig indvirkning på
udviklingen i securitiseringsinstrumentet
v) strukturdiagrammerne indeholdende en oversigt over transaktionen,
betalingsstrømmene og ejerforhold
d) i tilfælde af STS-securitiseringer, den i denne forordnings artikel 14, stk. 1,
omhandlede STS-meddelelse
e) kvartalsvise eller, i tilfælde af ABCP, månedlige investorrapporter
indeholdende følgende:
i) alle væsentlige og relevante data om kreditkvaliteten og udviklingen i de
underliggende eksponeringer
ii) data om de betalingsstrømme, som de underliggende eksponeringer og
forpligtelserne i securitiseringen genererer, undtagen for ABCP, samt
oplysninger om overtrædelse af udløsningstærskler, som indebærer
ændringer i prioriteringen af betalinger eller udskiftning af modparter
iii) oplysninger om den i henhold til artikel 4 tilbageholdte risiko samt de
oplysninger, som kræves i henhold til stk. 3
f) hvis det er relevant, oplysninger i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 596/201429
om markedsmisbrug
28
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal
offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
29
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug
(forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af
12.6.2014, s. 1).
DA 36 DA
g) hvis litra f) ikke finder anvendelse, enhver væsentlig hændelse såsom:
i) en væsentlig overtrædelse af forpligtelserne i de i litra b) omhandlede
dokumenter, herunder eventuel afhjælpning, fritagelse eller samtykke,
som der efterfølgende er blevet anvendt i forbindelse med en sådan
overtrædelse
ii) en ændring i de strukturelle karakteristika, som i væsentlig grad kan
påvirke udviklingen i securitiseringen
iii) en væsentlig ændring i risikokarakteristikken for securitiseringen eller de
underliggende eksponeringer
iv) i tilfælde af STS-securitiseringer, såfremt securitiseringen ophører med at
opfylde STS-kravene eller de kompetente myndigheder har truffet
afhjælpende eller administrative foranstaltninger
v) enhver væsentlig ændring i transaktionsdokumenterne.
De i litra a), b), c) og d) beskrevne oplysninger gøres tilgængelige straks og senest
efter transaktionens afslutning.
De i litra a) og e) beskrevne oplysninger gøres tilgængelige på samme tidspunkt i
hvert kvartal og senest en måned efter forfaldsdagen for betaling af renter. For så vidt
angår ABCP-securitiseringer gøres de i litra a) og e) beskrevne oplysninger
tilgængelige på samme tidspunkt hver måned og senest en måned efter forfaldsdagen
for betaling af renter.
De i litra f) og g) beskrevne oplysninger gøres tilgængelige straks.
2. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en i en
securitisering udpeger af deres midte den enhed, som skal opfylde oplysningskravene
i henhold til stk. 1. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og
SSPE'en sikrer, at oplysningerne er tilgængelige vederlagsfrit, rettidigt og i klar form
for indehaveren af en securitiseringsposition og de kompetente myndigheder. Den
enhed, som er udpeget til at opfylde kravene i stk.1, gør oplysningerne tilgængelige
ved hjælp af et websted og:
a) indfører et velfungerende system til kontrol af datakvaliteten
b) lever op til passende governancestandarder, og påser, at der opretholdes og
anvendes en hensigtsmæssig organisatorisk struktur, som sikrer kontinuitet og
regelmæssighed
c) indfører passende systemer, kontroller og procedurer, som kan sikre, at
webstedet kan opfylde sin funktion på en pålidelig og sikker måde, og som kan
identificere kilder til operationelle risici
d) indfører systemer, som sikrer beskyttelsen og integriteten af de modtagne
oplysninger samt en hurtig registrering af disse
e) sikrer, at oplysningerne er tilgængelige i mindst fem år efter securitiseringens
udløbsdato.
Den enhed, som er ansvarlig for indberetningen af oplysningerne i henhold til denne
artikel, samt det sted, hvor oplysningerne gøres tilgængelige, angives i
dokumentationen vedrørende securitiseringen.
3. ESMA udarbejder i nært samarbejde med EBA og EIOPA udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
DA 37 DA
a) de oplysninger, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende
institut og SSPE'en skal stille til rådighed for at overholde deres forpligtelser i
henhold til stk. 1, litra a) og d), samt formatet heraf i form af standardiserede
indberetningsskemaer
b) de krav, som det i stk. 2 omhandlede websted, hvor oplysningerne skal gøres
tilgængelige for indehavere af securitiseringspositioner, skal opfylde, særlig
med hensyn til:
– webstedets governancestruktur og de nærmere bestemmelser for adgang
til oplysninger
– de interne prodecurer til sikring af, at webstedet og de lagrede
oplysninger er velfungerende og kendetegnet ved operationel robusthed
og integritet
– de indførte procedurer til sikring af oplysningernes kvalitet og
nøjagtighed.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [one year after entry into force of this Regulation].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykke omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med proceduren i
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Kapitel 3
Simpel, transparent og standardiseret securitisering
Artikel 6
Anvendelsen af betegnelsen "simpel, transparent og standardiseret securitisering"
Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er må kun anvende
betegnelsen "STS" eller en betegnelse, som direkte eller indirekte henviser til disse begreber, i
forbindelse med deres securitisering, hvis securitiseringen opfylder alle kravene i denne
forordnings afdeling 1 eller 2 og de har givet meddelelse til ESMA i henhold til artikel 14,
stk. 1.
AFDELING 1
GENERELLE BESTEMMELSER FOR STS-SECURITISERING
Artikel 7
Simpel, transparent og standardiseret securitisering
Securitiseringer, undtagen ABCP-securitiseringer, som opfylder kravene i denne forordnings
artikel 8, 9 og 10, anses for at være "STS".
DA 38 DA
Artikel 8
Krav til simpelhed
1. De underliggende eksponeringer skal være erhvervet af en SSPE ved salg eller
tildeling på en måde, som kan håndhæves over for sælger eller enhver anden
tredjepart, herunder i tilfælde af sælgers insolvens. Overførslen af den underliggende
eksponering til SSPE'en må ikke være omfattet af strenge tilbagetagelsesklausuler
("clawback provisions") i tilfælde af sælgers insolvens. Såfremt overførslen af de
underliggende eksponeringer sker ved tildeling og sikres på et senere tidspunkt end
ved transaktionens afslutning, skal de hændelser, som udløser en sådan sikring, som
minimum omfatte følgende hændelser:
a) en alvorlig forringelse af sælgers kreditkvalitetssituation
b) misligholdelse fra sælgers side eller dennes insolvens, og
c) sælgers uafhjulpne overtrædelser af sine aftalemæssige forpligtelser.
2. Sælger skal tilvejebringe erklæringer og garantier ("representations and warranties")
for, at de underliggende eksponeringer, der omfattes af securitiseringen, efter dennes
bedste overbevisning ikke er behæftede eller på anden måde er i en tilstand, som må
forventes at påvirke håndhævelsen af salget eller tildelingen negativt.
3. De underliggende eksponeringer, som overføres fra sælger til SSPE'en, skal opfylde
på forhånd fastsatte og veldefinerede kriterier, som ikke tillader aktiv porteføljepleje
af nævnte eksponeringer på et skønsmæssigt grundlag.
4. Securitiseringen skal sikres ved en pulje af underliggende eksponeringer, som er
homogene med hensyn til aktivtype. De underliggende eksponeringer skal udgøre
kontraktmæssigt bindende forpligtelser, som kan håndhæves med fuld regresret over
for låntagerne og er forbundet med fastsatte periodiske betalingsstrømme, som er
betalinger vedrørende leje, hovedstol og renter, eller som er relateret til eventuelle
andre rettigheder til at modtage indkomst fra aktiver, som garanterer sådanne
betalinger. De underliggende eksponeringer må ikke omfatte værdipapirer som
defineret i direktiv 2014/65/EU.
5. De underliggende eksponeringer må ikke omfatte securitiseringer.
6. De underliggende eksponeringer skal indgås som led i det eksponeringsleverende
instituts eller den oprindelige långivers almindelige virksomhed i henhold til
bevillingsstandarder, som ikke er mindre strenge end dem, som det
eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver anvender ved indgåelse
af tilsvarende eksponeringer, som ikke securitiseres. Væsentlige ændringer i
bevillingsstandarder skal være fuldt tilgængelige for potentielle investorer. I tilfælde
af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån, må puljen af lån
ikke omfatte lån, som er markedsført og bevilget med den klausul, at låneansøgeren
eller, hvor det er relevant, mæglerne, er gjort opmærksom på, at oplysningerne
muligvis ikke er verificeret af långiveren. Vurderingen af låntagerens
kreditværdighed skal opfylde kravene i artikel 18, stk. 1-4, stk. 5, litra a), og stk. 6, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU eller artikel 8 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF eller tilsvarende krav i tredjelande. Det
eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver skal have erfaring med
indgåelse af eksponeringer af samme art som de securitiserede.
DA 39 DA
7. De underliggende eksponeringer må på tidspunktet for overførslen til SSPE'en ikke
omfatte misligholdte eksponeringer som omhandlet i artikel 178, stk. 1, i forordning
(EU) nr. 575/2013 eller eksponeringer mod en kreditsvag låntager eller garantistiller,
som, efter det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers bedste
overbevisning:
a) er erklæret insolvent eller har aftalt gældssanering eller -omlægning med sine
kreditorer, eller hvis kreditorer ved en domstol er givet ret til tvangsinddrivelse
eller erstatning som følge af den manglende betaling inden for tre år forud for
indgåelsesdatoen
b) findes i et officielt register over personer med negativ kredithistorik
c) har en kreditvurdering, som indikerer, at risikoen for, at kontraktmæssigt
aftalte betalinger ikke erlægges, er væsentligt højere end for den
gennemsnitlige låntager ved denne type lån i den relevante jusrisdiktion.
8. Låntagerne eller garantistillerne skal på tidspunktet for eksponeringernes overførsel
have erlagt mindst én betaling, medmindre der er tale om revolverende
securitiseringer sikret ved personlige kassekreditter, kreditkortfordringer,
tilgodehavender fra salg, lån ydet af producenter til de handlendes lagerfinansiering
("dealer floorplan finance loans") eller eksponeringer, som afvikles med et enkelt
afdrag.
9. Tilbagebetalingen til indehaverne af securitiseringspositionerne må ikke i væsentlig
grad afhænge af salget af aktiver, som sikrer de underliggende eksponeringer. Dette
forhindrer ikke, at sådanne aktiver efterfølgende indgår i en roll-over eller
refinansieres.
Artikel 9
Krav til standardisering
1. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige
långiver skal opfylde kravet om risikotilbageholdelse i henhold til denne forordnings
artikel 4.
2. Rente- og valutarisici hidrørende fra securitiseringen skal begrænses, og de
foranstaltninger, der træffes med henblik herpå, offentliggøres. De underliggende
eksponeringer må ikke omfatte derivater, medmindre disse tjener til afdækning af
valuta- og renterisici. Disse derivater tegnes og dokumenteres i overensstemmelse
med almindelige standarder for international finansiering.
3. Alle rentebetalinger vedrørende aktiver og forpligtelser i securitiseringen, som er
bundet til en referencerente, skal baseres på almindeligt anvendte markedsrentesatser
og må ikke knyttes til komplekse formler eller derivater.
4. Hvis en securitisering er etableret uden en revolverende periode, eller den
revolverende periode er afsluttet, og hvis der er givet påkrav eller meddelelse om
opsigelse, må ingen betydelige kontantbeløb tilbageholdes i SSPE'en, og indtægter
fra afdrag på de underliggende eksponeringer videregives til investorerne via
sekventielle afdrag på securitiseringspositionerne i overensstemmelse med
securitiseringspositionens rangorden. Tilbagebetaling af securitiseringspositionerne
må ikke ændres i forhold til disses rangorden, og udviklingsrelaterede hændelser skal
indarbejdes i transaktioner kendetegnet ved ikke-sekventiel prioritering af betalinger,
DA 40 DA
herunder som minimum sådanne forringelser af de underliggende eksponeringers
kreditkvalitet, som bringer denne ned under en på forhånd fastlagt tærskel. Der må
ikke være bestemmelser, som kræver automatisk likvidation af de underliggende
eksponeringer til markedsværdi.
5. Transaktionsdokumentationen skal indeholde passende førtidsindfrielseshændelser
eller hændelser for afslutning af den revolverende periode, såfremt securitiseringen
er etableret med en revolverende periode, herunder som minimum de følgende:
a) en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet, som bringer
denne ned på eller under en på forhånd fastlagt tærskel
b) forekomst af en insolvensrelateret hændelse med hensyn til det
eksponeringsleverende institut eller administrationsselskabet
c) værdien af de underliggende eksponeringer, som SSPE'en besidder, når ned
under en på forhånd fastlagt tærskel (førtidsindfrielseshændelse)
d) der genereres ikke tilstrækkeligt med nye underliggende eksponeringer, som
opfylder den på forhånd fastlagte kreditkvalitet (hændelse for afslutning af den
revolverende periode).
6. Transaktionsdokumentationen skal klart angive:
a) aftalemæssige forpligtelser, opgaver og ansvar for administrationsselskabet
samt dettes forvaltningsteam, som skal have erfaring med forvaltning af de
underliggende eksponeringer og, hvis et er relevant, for trustee og udbydere af
andre accessoriske tjenesteydelser
b) processer og ansvar, som er nødvendige for at sikre, at misligholdelse fra
administrationsselskabets side eller dettes insolvens ikke medfører, at
varetagelsen af forvaltningsopgaven ophører
c) bestemmelser, der sikrer udskiftning af derivatmodparter, likviditetsstillere og
kontoførende bank i tilfælde af misligholdelse fra disses side, disses insolvens
samt andre angivne hændelser, hvis det er relevant.
Politikker, procedurer og risikostyringskontroller skal være veldokumenterede, og
der skal være indført effektive systemer.
7. Transaktionsdokumentationen skal formuleres klart og konsekvent og indeholde
definitioner, afhjælpende foranstaltninger og øvrige foranstaltninger relateret til
låntagernes overtrædelse af kontraktvilkår og misligholdelse fra disses side, til
gældsomlægning, gældseftergivelse, henstand, betalingsfrihed, tab,
omklassificeringer ("charge offs") og inddrivelser foruden andre afhjælpende
foranstaltninger relateret til aktivers udvikling. Nævnte dokumentation skal klart
angive prioriteringen af betalinger, udløsningstærskler, ændringer i prioriteringen af
betalinger i forbindelse med udløsende hændelser samt forpligtelsen til at rapportere
sådanne hændelser. Enhver ændring i prioriteringen af betalinger skal rapporteres,
når den finder sted.
8. Transaktionsdokumentationen skal indeholde klare bestemmelser, som letter den
rettidige løsning af konflikter mellem forskellige investorklasser, stemmerettigheder
skal defineres klart og tildeles obligationsindehaverne, og det ansvar, som påhviler
trustee og andre enheder med betroede opgaver over for investorerne, skal klart
identificeres.
DA 41 DA
Artikel 10
Krav til transparens
1. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en skal før
investeringen give investor adgang til data vedrørende den statiske og dynamiske
historiske misligholdelses- og tabsudvikling, bl.a. data vedrørende overtrædelse af
kontraktvilkår og misligholdelse, for eksponeringer, som i alt væsentligt svarer til
dem, som securitiseres. Disse data skal omfatte en periode på mindst syv år for ikke-
detaileksponeringer og fem år for detaileksponeringer. Kriterierne for at sidestille
eksponeringer skal offentliggøres.
2. En stikprøve af de underliggende eksponeringer skal kontrolleres af en relevant og
uafhængig ekstern instans forud for udstedelsen af de værdipapirer, som
securitiseringen giver anledning til, idet det bl.a. ved et konfidensniveau på 95 %
undersøges, om de offentliggjorte data vedrørende de underliggende eksponeringer
er nøjagtige.
3. Det eksponeringsleverende institut eller det organiserende institut skal forelægge en
"liability cash flow"-model for investorerne, såvel før fastsættelsen af prisen på
securitiseringen som på løbende basis.
4. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en er i
fællesskab ansvarlige for overholdelse af denne forordnings artikel 5 og skal gøre
alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), tilgængelige for
potentielle investorer forud for prisfastsættelsen. Det eksponeringsleverende institut,
det organiserende institut og SSPE'en skal gøre de oplysninger, der kræves i henhold
til artikel 5, stk. 1, litra b)-e), tilgængelige forud for prisfastsættelsen, i det mindste i
udkast eller foreløbig form, hvis dette er tilladt i henhold til artikel 3 i direktiv
2003/71/EF. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og
SSPE'en skal gøre det endelige dokument tilgængeligt for investorerne senest 15
dage efter transaktionens afslutning.
AFDELING 2
KRAV TIL ABCP-SECURITISERING
Artikel 11
Simple, transparente og standardiserede ABCP-securitiseringer
ABCP-securitiseringer anses for at være "STS", hvis ABCP-programmet overholder kravene i
denne forordnings artikel 13, og alle transaktioner inden for nævnte ABCP-program opfylder
kravene i artikel 12.
Artikel 12
Krav på transaktionsniveau
1. En transaktion inden for et ABCP-program skal opfylde kravene i afdeling 1 i dette
kapitel undtagen artikel 7, artikel 8, stk. 4 og 6, artikel 9, stk. 3, 4, 5, 6 og 8 samt
artikel 10, stk. 3. Med henblik på denne afdeling anvendes begreberne
DA 42 DA
"eksponeringsleverende institut" og "oprindelig långiver", jf. artikel 8, stk. 7, i
betydningen "sælger".
2. Transaktioner inden for et ABCP-program skal sikres ved en pulje af underliggende
eksponeringer, som er homogene med hensyn til aktivtype og har en vægtet
gennemsnitlig restløbetid på højst to år, og hvor ingen har en restløbetid på over tre
år. De underliggende eksponeringer må ikke omfatte lån sikret ved pant i beboelses-
eller erhvervsejendom eller boliglån med fuld garanti, som omhandlet i artikel 129,
stk. 1, litra e) i forordning (EU) nr. 575/2013. De underliggende eksponeringer skal
indeholde kontraktmæssigt bindende forpligtelser, som kan håndhæves med fuld
regresret over for låntagerne og er forbundet med fastsatte betalingsstrømme, som er
betalinger vedrørende leje, hovedstol og renter, eller som er relateret til eventuelle
andre rettigheder til at modtage indkomst fra aktiver, som garanterer sådanne
betalinger. De underliggende eksponeringer må ikke omfatte værdipapirer som
defineret i direktiv 2014/65/EU.
3. Alle rentebetalinger vedrørende aktiver og forpligtelser i
securitiseringstransaktionen, som er bundet til en referencerente, skal baseres på
almindeligt anvendte markedsrentesatser, men må ikke knyttes til komplekse formler
eller derivater.
4. Efter misligholdelse fra sælgers side eller en opsigelseshændelse må ingen betydelige
kontantbeløb tilbageholdes i SSPE'en, og indtægter fra afdrag på de underliggende
eksponeringer videregives til de investorer, som besidder en securitiseringsposition,
via sekventiel betaling til securitiseringspositionerne i overensstemmelse med
securitiseringspositionens rangorden. Der må ikke være bestemmelser, som kræver
automatisk likvidation af de underliggende eksponeringer til markedsværdi.
5. De underliggende eksponeringer skal indgås som led i sælgers almindelige
virksomhed i henhold til bevillingsstandarder, som ikke er mindre strenge end dem,
som sælger anvender ved indgåelse af tilsvarende eksponeringer, som ikke
securitiseres. Væsentlige ændringer i bevillingsstandarder skal være fuldt
tilgængelige for potentielle investorer. I tilfælde af securitiseringer, hvor de
underliggende eksponeringer er boliglån, må puljen af lån ikke omfatte lån, som er
markedsført og bevilget med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant,
mæglerne, er gjort opmærksom på, at oplysningerne muligvis ikke er verificeret af
långiveren. Sælger skal have erfaring med indgåelse af eksponeringer af samme art
som de securitiserede.
6. Transaktionsdokumentationen skal indeholde hændelser for afslutning af den
revolverende periode, herunder som minimum de følgende:
a) en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet, som bringer
denne ned på eller under en på forhånd fastlagt tærskel
b) forekomst af en insolvensrelateret hændelse med hensyn til sælger eller
administrationsselskabet
c) der genereres ikke tilstrækkeligt med nye underliggende eksponeringer, som
opfylder den på forhånd fastlagte kreditkvalitet.
7. Transaktionsdokumentationen skal klart angive:
a) aftalemæssige forpligtelser, opgaver og ansvar for det organiserende institut og
administrationsselskabet samt dettes forvaltningsteam, som skal have erfaring
DA 43 DA
med forvaltning af de underliggende eksponeringer og, hvis det er relevant, for
trustee og udbydere af andre accessoriske tjenesteydelser
b) processer og ansvar, som er nødvendige for at sikre, at misligholdelse fra
administrationsselskabets side eller dettes insolvens ikke medfører, at
varetagelsen af forvaltningsopgaven ophører
c) bestemmelser, der sikrer udskiftning af derivatmodparter og kontoførende bank
i tilfælde af misligholdelse fra disses side, disses insolvens eller andre angivne
hændelser, hvis det er relevant.
d) Det organiserende institut skal selv udvise due diligence og kontrollere, at
sælger lever op til sunde bevillingsstandarder, muligheder for gældsafvikling
samt inddrivelsesprocedurer, som opfylder kravene i artikel 259, stk. 3, litra i)-
m), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller tilsvarende krav i tredjelande.
Politikker, procedurer og risikostyringskontroller skal være veldokumenterede, og
der skal være indført effektive systemer.
Artikel 13
Krav på programniveau
1. Alle transaktioner inden for et ABCP-program skal opfylde kravene i denne
forordnings artikel 12.
2. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige
långiver skal opfylde kravet om risikotilbageholdelse i henhold til denne forordnings
artikel 4.
3. ABCP-programmet må ikke være en resecuritisering, og kreditforbedringen må ikke
etablere en trancheopdeling i andet lag på programniveau.
4. Det organiserende institut for ABCP-programmet skal være et kreditinstitut under
tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU. Det organiserende institut skal fungere som
udbyder af en likviditetsfacilitet og understøtte alle securitiseringspositioner på
transaktionsniveau inden for ABCP-programmet samt dække dels alle likviditets- og
kreditrisici og alle væsentlige udvandingsrisici for de securitiserede eksponeringer,
dels øvrige transaktionsomkostninger og omkostninger vedrørende programmet som
helhed.
5. De værdipapirer, der udstedes som led i et ABCP-program, må ikke indeholde call-
optioner, bestemmelser om forlængelse eller andre klausuler, som påvirker deres
endelige udløbstidspunkt.
6. Rente- og valutarisici, som opstår på ABCP-programniveau skal begrænses, og de
foranstaltninger, der træffes med henblik herpå, offentliggøres. Derivater må kun
anvendes på programniveau til afdækning af valuta- og renterisici. Sådanne derivater
dokumenteres i overensstemmelse med almindelige standarder for international
finansiering.
7. Dokumentationen vedrørende programmet skal klart angive:
a) det ansvar, som påhviler trustee og andre enheder med betroede opgaver over
for investorerne
DA 44 DA
b) bestemmelser, som letter den rettidige løsning af konflikter mellem det
organiserende institut og indehaverne af securitiseringspositioner
c) aftalemæssige forpligtelser, opgaver og ansvar for det organiserende institut
samt dettes forvaltningsteam, som skal have erfaring med kreditbevilling, samt
for trustee og andre udbydere af accessoriske tjenesteydelser
d) processer og ansvar, som er nødvendige for at sikre, at misligholdelse fra
administrationsselskabets side eller dettes insolvens ikke medfører, at
varetagelsen af forvaltningsopgaven ophører
e) bestemmelser vedrørende udskiftning af derivatmodparter og kontoførende
bank på ABCP-programniveau i tilfælde af misligholdelse fra disses side,
disses insolvens og andre angivne hændelser, hvis det er relevant.
f) at der i forbindelse med angivne hændelser samt misligholdelse fra det
organiserende instituts side eller dettes insolvens vil blive truffet afhjælpende
foranstaltninger med henblik på sikkerhedsstillelse for finansieringstilsagnet
eller udskiftning af udbyderen af likviditetsfaciliteten, hvis det er nødvendigt.
Såfremt udbyderen af likviditetsfaciliteten ikke fornyr finansieringstilsagnet
inden for 30 dage fra dets udløbsdato, skal der ske træk på likviditetsfaciliteten,
de værdipapirer, som udløber, skal tilbagebetales, og transaktionerne skal
ophøre med at købe eksponeringer og tilbagebetale de eksisterende
underliggende eksponeringer.
Politikker, procedurer og risikostyringskontroller skal være veldokumenterede, og
der skal være indført effektive systemer.
8. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en er i
fællesskab ansvarlige for overholdelse på ABCP-programniveau af denne
forordnings artikel 5 og skal gøre alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel
5, stk. 1, litra a), tilgængelige for potentielle investorer forud for prisfastsættelsen.
Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en skal gøre
de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5, stk. 1, litra b)-e), tilgængelige forud
for prisfastsættelsen, i det mindste i udkast eller foreløbig form, hvis dette er tilladt i
henhold til artikel 3 i direktiv 2003/71/EF. Det eksponeringsleverende institut, det
organiserende institut og SSPE'en skal gøre det endelige dokument tilgængeligt for
investorerne senest 15 dage efter transaktionens afslutning.
Artikel 14
STS-meddelelse og due diligence
1. Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er giver ved
hjælp af Indberetningsvalutaen som omhandlet i denne artikels stk. 5 i fællesskab
ESMA meddelelse om, at securitiseringen opfylder kravene i denne forordnings
artikel 7-10 eller 11-13 ("STS-meddelelse"). ESMA offentliggør STS-meddelelsen
på sit officielle websted i henhold til stk. 4. Den underretter desuden sin kompetente
myndighed. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og
SSPE'en i en securitisering udpeger af deres midte den enhed, som skal være det
første kontaktpunkt for investorer og kompetente myndigheder.
DA 45 DA
2. Såfremt det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver ikke er et
kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 2),
i forordning (EU) nr. 575/2013, ledsages meddelelsen i henhold til stk. 1 af følgende:
a) en bekræftelse fra det eksponeringsleverende institut eller den oprindelig
långiver på, at ydelsen af lån sker på grundlag af velfunderede og veldefinerede
kriterier og klart fastsatte procedurer for godkendelse, ændring, fornyelse og
finansiering af lån og at det eksponeringsleverende institut eller den oprindelig
långiver har indført effektive systemer til anvendelse af sådanne procedurer
b) en erklæring om, hvorvidt de i litra a) nævnte elementer er omfattet af tilsyn.
3. Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en giver
straks ESMA og deres kompetente myndighed meddelelse, såfremt en securitisering
ikke længere opfylder kravene i denne forordnings artikel 7-10 eller 11-13.
4. ESMA vedligeholder på sit officielle websted en liste over alle securitiseringer, for
hvilke de eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter og SSPE'er
har meddelt, at de opfylder kravene i denne forordnings artikel 7-10 eller 11-13.
ESMA opdaterer listen, hvis securitiseringer efter de kompetente myndigheders
beslutning eller meddelelse fra det eksponeringsleverende institut, det organiserende
institut eller SSPE'en ikke længere anses for at være STS. Såfremt den kompetente
myndighed har pålagt administrative sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger i
henhold til artikel 17, giver den straks ESMA meddelelse herom. ESMA angiver det
straks på listen, når en kompetent myndighed har pålagt administrative sanktioner
eller afhjælpende foranstaltninger i relation til den pågældende securitisering.
5. ESMA udarbejder i nært samarbejde med EBA og EIOPA udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de oplysninger, som det
eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en stiller til
rådighed for at overholde deres forpligtelser i henhold til stk. 1, samt formatet heraf i
form af standardiserede indberetningsskemaer.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [twelve months after entry into force of this Regulation].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykke omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med proceduren i
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Kapitel 4
Tilsyn
Artikel 15
Udpegning af kompetente myndigheder
1. Følgende kompetente myndigheder sikrer overholdelsen af forpligtelserne i denne
forordnings artikel 3 i henhold til de beføjelser, som tillægges dem ved de relevante
retsakter:
a) for forsikrings- og genforsikringsselskaber, den kompetente myndighed i
henhold til artikel 13, stk. 10, i direktiv 2009/138/EF
DA 46 DA
b) for forvaltere af alternative investeringsfonde, den kompetente ansvarlige
myndighed i henhold til artikel 44 i direktiv 2011/61/EU
c) for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og
investeringsinstitutters administrationsselskaber, den kompetente myndighed i
henhold til artikel 97 i direktiv 2009/65/EF
d) for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, den kompetente myndighed i
henhold til artikel 6, litra g), i direktiv 2003/41/EF
e) for kreditinstitutter eller investeringsselskaber, den kompetente myndighed i
henhold til artikel 4 i direktiv 2013/36/EU, herunder ECB i henhold til Rådets
forordning (EU) nr. 1024/2013.
2. De kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med organiserende institutter i
henhold til artikel 4 i direktiv 2013/36/EU, herunder ECB i henhold til Rådets
forordning (EU) nr. 1024/2013, sikrer, at organiserende institutter overholder
forpligtelserne i artikel denne forordnings 4-14.
3. Såfremt eksponeringsleverende institutter, oprindelige långivere og SSPE'er er
tilsynsbelagte enheder i henhold til direktiv 2013/36/EU, forordning (EU) nr.
1024/2013, direktiv 2009/138/EF, direktiv 2003/41/EF, direktiv 2011/61/EU eller
direktiv 2009/65/EF, sikrer de relevante kompetente myndigheder i henhold til disse
retsakter, herunder ECB i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013,
overholdelsen af forpligtelserne i denne forordnings artikel 4-14.
4. For enheder, som ikke er omfattet af de lovgivningsmæssige retsakter fra Unionen,
der er omhandlet i stk. 3, udpeger medlemsstaterne en eller flere kompetente
myndigheder til at sikre overholdelsen af denne forordnings artikel 4-14.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen, ESMA, EBA og EIOPA samt andre
medlemsstaters kompetente myndigheder om udpegningen af kompetente
myndigheder i henhold til dette stykke.
5. ESMA offentliggør og opdaterer på sit websted en liste over de i denne artikel
omhandlede kompetente myndigheder.
Artikel 16
De kompetente myndigheders beføjelser
1. Hver medlemsstat skal sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget i
overensstemmelse med artikel 15, stk. 2-4, har de tilsyns-, undersøgelses- og
sanktionsbeføjelser, som er nødvendige til opfyldelsen af dens opgaver i henhold til
denne forordning.
2. Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt de arrangementer, processer
og mekanismer, som eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter,
SSPE'er og oprindelige långivere gennemfører for at overholde denne forordning.
3. De kompetente myndigheder sikrer, at risici hidrørende fra
securitiseringstransaktioner, herunder omdømmemæssige risici, evalueres og
imødegås gennem passende politikker og procedurer i de eksponeringsleverende
institutter, organiserende institutter og SSPE'er samt hos de oprindelige långivere.
DA 47 DA
Artikel 17
Administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger
1. Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige
sanktioner i henhold til denne forordnings artikel 19 fastsætter medlemsstaterne
bestemmelser om passende administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger
gældende, når:
a) et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller en oprindelig
långiver har ikke opfyldt kravene i artikel 4
b) et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut og en SSPE har ikke
opfyldt kravene i artikel 5
c) et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut og en SSPE har ikke
opfyldt kravene i denne forordnings artikel 7-10 eller 11-13.
Medlemsstaterne sikrer desuden, at de administrative sanktioner og/eller afhjælpende
foranstaltninger gennemføres effektivt.
2. De nævnte sanktioner og foranstaltninger skal være effektive, forholdsmæssige og
have afskrækkende virkning og som minimum omfatte følgende:
a) en offentlig meddelelse, hvori identiteten på den fysiske eller juridiske person
og overtrædelsens art nævnes i overensstemmelse med artikel 22
b) en afgørelse, hvorefter det pålægges den fysiske eller juridiske person at bringe
den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan
handlemåde
c) et midlertidigt forbud gældende for ethvert medlem af det
eksponeringsleverende instituts, det organiserende instituts eller SSPE'ens
ledelsesorgan eller andre fysiske personer, som gøres ansvarlige, mod at udøve
ledelsesfunktioner i sådanne virksomheder
d) i tilfælde af den overtrædelse, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c),
et midlertidigt forbud mod, at det eksponeringsleverende institut, det
organiserende institut og SSPE'en selv giver meddelelse om, at en
securitisering opfylder kravene i denne forordnings artikel 7-10 eller 11-13
e) administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller, i de
medlemsstater, som ikke har euroen som valuta, det tilsvarende beløb i national
mønt [date of entry into force of this Regulation]
f) eller i tilfælde af en juridisk person, de i litra e) omhandlede administrative
maksimumbøder eller bøder på op til 10 % af den juridiske persons samlede
årsomsætning ifølge det seneste af ledelsesorganet godkendte regnskab; hvis
den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af det
moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til
direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede årsomsætning den samlede
årsomsætning, eller den tilsvarende indkomsttype i henhold til de relevante
regnskabsmæssige retsakter, ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som
det endelige moderselskabs ledelsesorgan har godkendt
g) administrative maksimumbøder på mindst det dobbelte af den fortjeneste, der
er opnået ved overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om
dette overstiger maksimumsbeløbene i litra e) og f).
DA 48 DA
3. Såfremt de i stk. 1 omhandlede bestemmelser finder anvendelse på juridiske
personer, sikrer medlemsstaterne desuden, at de kompetente myndigheder anvender
de administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger i stk. 2 på medlemmer
af ledelsesorganet samt andre personer, som i henhold til national lovgivning er
ansvarlige for overtrædelsen.
4. Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse om pålæggelse af administrative
sanktioner og afhjælpende foranstaltninger som omhandlet i stk. 2 kan prøves ved en
domstol.
Artikel 18
Udøvelse af beføjelsen til at pålægge administrative sanktioner og
afhjælpende foranstaltninger
1. De kompetente myndigheder udøver beføjelsen til at pålægge de administrative
sanktioner og afhjælpende foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordnings
artikel 17, i overensstemmelse med nationale lovgivningsrammer:
a) direkte
b) i samarbejde med andre myndigheder
c) ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.
2. De kompetente myndigheder tager ved fastsættelsen af type og niveau for en
administrativ sanktion eller afhjælpende foranstaltning pålagt i henhold til denne
forordnings artikel 17 hensyn til alle relevante forhold, herunder, hvis det er relevant:
a) overtrædelsens væsentlighed, alvorlighed og varighed
b) graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for
overtrædelsen
c) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke med
udgangspunkt navnlig i den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning
eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst og nettoaktiver
d) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller undgåede tab,
såfremt disse beløb kan beregnes
e) de tab for tredjeparter, som kan tilskrives overtrædelsen, såfremt disse beløb
kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den
kompetente myndighed, uden at det dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling
af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har
begået.
Artikel 19
Fastsættelse af strafferetlige sanktioner
1. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative
sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger for overtrædelser, der er omfattet af
strafferetlige sanktioner i henhold til national ret.
DA 49 DA
2. Hvis medlemsstaterne i henhold til stk. 1 har valgt at fastsætte strafferetlige
sanktioner for en overtrædelse omfattet af denne forordnings artikel 17, stk. 1, sikrer
de, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder
har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt til de retlige, retsforfølgende
eller strafferetlige myndigheder inden for deres jurisdiktion for at indhente specifikke
oplysninger om strafferetlige efterforskninger eller straffesager, der er indledt for
overtrædelser omfattet af artikel 17, stk. 1, og til at give andre kompetente
myndigheder samt ESMA, EBA og EIOPA de samme oplysninger, således at disse
kan opfylde deres forpligtelse til at samarbejde med henblik på anvendelsen af denne
forordning.
Artikel 20
Meddelelsespligt
Medlemsstaterne giver senest [one year after entry into force of this Regulation]
Kommissionen, ESMA, EBA, og EIOPA meddelelse om de love og administrative
bestemmelser, herunder relevante strafferetlige bestemmelser, som gennemfører dette kapitel.
Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen, ESMA, EBA, og EIOPA
eventuelle senere ændringer heraf.
Artikel 21
Samarbejde mellem kompetente myndigheder og de europæiske tilsynsmyndigheder
1. De kompetente myndigheder, som er omhandlet i denne forordnings artikel 15, og
ESMA, EBA og EIOPA indgår i et nært samarbejde og udveksler oplysninger med
henblik på udførelsen af deres opgaver i henhold til artikel 16-19, særlig for så vidt
angår identifikationen og afhjælpningen af overtrædelser af denne forordning.
2. De kompetente myndigheder kan også samarbejde med de kompetente myndigheder
i tredjelande i forbindelse med udøvelsen af deres sanktionsbeføjelser og for at lette
inddrivelsen af bøder.
3. Såfremt en kompetent myndighed konstaterer, at denne forordning er blevet
overtrådt, eller har grund til at antage dette, underretter den den kompetente
tilsynsmyndighed for det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut,
den oprindelig långiver, SSPE'en eller investor om sine undersøgelsesresultater på en
tilstrækkelig detaljeret måde. De berørte kompetente myndigheder koordinerer deres
tilsyn tæt og sikrer konsekvente afgørelser.
4. Såfremt den i stk. 3 omhandlede overtrædelse i særdeleshed vedrører en urigtig eller
vildledende meddelelse i henhold til denne forordnings artikel 14, stk. 1, underretter
den kompetente myndighed, som har konstateret nævnte overtrædelse, desuden
straks ESMA, EBA og EIOPA om sine undersøgelsesresultater.
5. Efter modtagelse af de i stk. 3 omhandlede oplysninger tager den kompetente
myndighed ethvert nødvendigt skridt til afhjælpning af den konstaterede
overtrædelse og underretter de øvrige berørte kompetente myndigheder, særlig de
kompetente myndigheder for det eksponeringsleverende institut, det organiserende
institut og SSPE'en samt for indehaveren af en securitiseringsposition, hvis denne
indehaver kendes. I tilfælde af uenighed mellem de kompetente myndigheder kan
sagen henvises til ESMA, og proceduren i artikel 19 og i givet fald artikel 20 i
forordning (EU) nr. 1095/2010 finder anvendelse.
DA 50 DA
6. ESMA udarbejder i nært samarbejde med EBA og EIOPA udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den generelle
samarbejdsforpligtelse, de oplysninger, der skal udveksles i henhold til stk. 1, samt
underretningsforpligtelserne i henhold til stk. 3 og 4.
ESMA forelægger i et nært samarbejde med EBA og EIOPA disse udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [twelve months
after entry into force of this Regulation].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 22
Offentliggørelse af administrative sanktioner og afhjælpende
foranstaltninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse på
deres officielle websteder offentliggør enhver afgørelse om pålæggelse af en
administrativ sanktion eller afhjælpende foranstaltning for overtrædelse af denne
forordnings artikel 4, 5 eller 14, stk. 1, efter at modtageren af sanktionen eller
foranstaltningen er blevet underrettet om nævnte afgørelse.
2. Den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse omfatter oplysninger om overtrædelsens
type og art, de ansvarlige personers identitet samt de pålagte sanktioner eller
foranstaltninger.
3. Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers
identitet eller de fysiske personers identitet og personoplysninger for at være
uforholdsmæssig efter en individuel vurdering, eller hvis den kompetente myndighed
anser offentliggørelsen for at udgøre en trussel mod de finansielle markeders
stabilitet eller en igangværende efterforskning, skal medlemsstaterne sikre, at de
kompetente myndigheder gør et af følgende:
a) udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om pålæggelse af den administrative
sanktion eller den afhjælpende foranstaltning, indtil begrundelsen for at
undlade offentliggørelse ikke længere gør sig gældende, eller
b) offentliggør afgørelsen om pålæggelse af den administrative sanktion eller den
afhjælpende foranstaltning, idet de i en rimelig periode undlader at oplyse
modtagerens identitet og personoplysninger, hvis det forventes, at årsagerne til
den anonyme offentliggørelse ved udgangen af nævnte periode ikke længere
gør sig gældende, og forudsat at en sådan anonym offentliggørelse sikrer en
effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger, eller
c) helt undlader at offentliggøre afgørelsen om pålæggelse af den administrative
sanktion eller afhjælpende foranstaltning, hvis mulighederne i litra a) og b)
anses for at være utilstrækkelige til at sikre:
i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare
ii) forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser
vedrørende foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning.
4. I tilfælde af en afgørelse om anonym offentliggørelse af en sanktion eller
foranstaltning kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udsættes. Hvis en
DA 51 DA
afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion eller afhjælpende foranstaltning
underkastes en prøvelse ved de relevante retslige myndigheder, lægger de
kompetente myndigheder desuden straks denne oplysning, foruden efterfølgende
oplysninger om resultatet af prøvelsen, på deres officielle websted. Enhver
retsafgørelse, som annullerer en afgørelse om pålæggelse af en administrativ
sanktion eller afhjælpende foranstaltning, skal tillige offentliggøres.
5. De kompetente myndigheder sikrer, at enhver offentliggørelse omhandlet i stk. 1-4 er
tilgængelig på deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen.
Offentliggjorte personoplysninger er kun tilgængelige på den kompetente
myndigheds websted i den periode, der er nødvendig i henhold til de gældende
databeskyttelsesregler.
6. De kompetente myndigheder underretter ESMA, EBA og EIOPA om alle pålagte
administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger, herunder, hvis det er
relevant, om eventuelle prøvelser heraf samt resultatet af disse. Medlemsstaterne
sikrer, at de kompetente myndigheder modtager oplysninger og den endelige dom i
forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og videregiver
disse oplysninger til ESMA, EBA eller EIOPA.
7. ESMA, EBA og EIOPA fører i fællesskab en central database over de administrative
sanktioner og afhjælpende foranstaltninger, der indberettes til dem. Databasen må
kun være tilgængelig for kompetente myndigheder og opdateres på grundlag af
oplysningerne fra de kompetente myndigheder, jf. stk. 6.
DA 52 DA
AFSNIT III
ÆNDRINGER
Artikel 23
Ændring af direktiv 2009/65/EF
Artikel 50a i direktiv 2009/65/EF udgår.
Artikel 24
Ændring af direktiv 2009/138/EF
I direktiv 2009/138/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 135, stk. 2 og 3, affattes således:
"2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede
retsakter, der præciserer, under hvilke omstændigheder et forholdsmæssigt
supplerende kapitalkrav kan pålægges, når kravene i artikel 3 og 4 i
[securitisation Regulation] er blevet overtrådt, jf. dog artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2 udarbejder
EIOPA i henhold til artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere metoderne til beregning af det
omhandlede forholdsmæssige supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14
i forordning (EU) nr. 1094/2010."
2) Artikel 308b, stk. 11, udgår.
Artikel 25
Ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009
I forordning (EF) nr. 1060/2009 foretages følgende ændringer:
1) I betragtning 22 og 41, artikel 8c og i bilag II, punkt 1, erstattes "struktureret
finansielt instrument" af "securitiseringsinstrument".
2) I betragtning 34 og 40, artikel 8, stk. 4, artikel 8c, artikel 10, stk. 3, artikel 39,
stk. 4, samt i bilag I, afsnit A, punkt 2, femte afsnit, bilag I, afsnit B, punkt 5,
bilag II (titel og punkt 2), bilag III, del I, punkt 8, 24 og 45, samt bilag III, del
III, punkt 8, erstattes "strukturerede finansielle instrumenter" af
"securitiseringsinstrumenter".
3) Artikel 1, andet afsnit, affattes således:
"Denne forordning indeholder også forpligtelser vedrørende
securitiseringsinstrumenter for udstedere og tilknyttede tredjeparter, der er
etableret i Unionen."
4) Artikel 3, litra l), affattes således:
DA 53 DA
"l) "securitiseringsinstrument": et finansielt instrument eller andre aktiver, som
er resultatet af en securitiseringstransaktion eller -ordning, jf. artikel 2, nr. 1), i
[this Regulation]".
Artikel 26
Ændring af direktiv 2011/61/EU
Artikel 17 i direktiv 2011/61/EU udgår.
Artikel 27
Ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 tilføjes følgende som nr. 30) og 31):
"30) "dækket obligation": en obligation, som opfylder kravene i artikel 129 i
forordning (EU) nr. 575/2013
31) "enhed for dækkede obligationer": en udsteder af dækkede obligationer
eller en pulje til sikring af en dækket obligation".
2) I artikel 4 tilføjes følgende som stk. 5 og 6:
"5. Artikel 4, stk. 1, finder ikke anvendelse på OTC-derivataftaler, som er
indgået af enheder for dækkede obligationer i forbindelse med en dækket
obligation eller af en securitiseringsenhed med særligt formål i forbindelse med
en securitisering som omhandlet i [Securitisation Regulation], forudsat at:
a) securitiseringsenheden med særligt formål udelukkende udsteder
securitiseringer, som opfylder kravene i artikel 7-10 eller 11-13 samt artikel 6 i
[Securitisation Regulation], i tilfælde af securitiseringsenheder med særligt
formål
b) OTC-derivataftalen udelukkende anvendes til afdækning af manglende
rente- eller valutamatch i den dækkede obligation eller securitisering og at
c) ordningerne i den dækkede obligation eller securitisering i tilstrækkelig grad
mindsker modpartskreditrisikoen i tilknytning til de OTC-derivataftaler, som
enheden for dækkede obligationer eller securitiseringsenheden med særligt
formål har indgået i forbindelse med den dækkede obligation eller
securitiseringen.
6. For at sikre en konsekvent anvendelse af denne artikel og under hensyn til
nødvendigheden af at forhindre regelarbitrage udarbejder de europæiske
tilsynsmyndigheder (ESA'er) udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, som præciserer kriterierne til bestemmelse af, hvilke ordninger i
dækkede obligationer eller securitiseringer der i tilstrækkelig grad mindsker
modpartskreditrisiko som omhandlet i stk. 5.
ESA'erne forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for Kommissionen senest [six months after entry into force of this
Regulation].
DA 54 DA
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14
i forordning (EU) nr. 1095/2010."
3) Artikel 11, stk. 15, affattes således:
"15. For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESA'erne
fælles udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:
a) risikostyringsprocedurerne, herunder de niveauer og typen af
sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger, der er nødvendige for at overholde
stk. 3
b) de procedurer for modparterne og de relevante kompetente myndigheder,
der skal følges, når undtagelser anvendes i henhold til stk. 6-10
c) de anvendelige kriterier i stk. 5-10, herunder navnlig, hvad der bør betragtes
som praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af
kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne.
Det niveau og den type af sikkerhedsstillelse, der kræves i tilknytning til OTC-
derivataftaler, som er indgået af enheder for dækkede obligationer i forbindelse
med en dækket obligation eller af en securitiseringsenhed med særligt formål i
forbindelse med en securitisering som omhandlet i [this Regulation], og som
opfylder betingelserne i denne forordnings artikel 4, stk. 5, samt kravene i
artikel 7-10 eller 11-13 og artikel 6 i [Securitisation Regulation], fastsættes
under hensyn til eventuelle hindringer for udveksling af sikkerhedsstillelse,
som følger af gældende aftaler om sikkerhedsstillelse i den dækkede obligation
eller securitisering.
ESA'erne forelægger nævnte udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for Kommissionen senest [six months after entry into force of this
Regulation].
Afhængig af modpartens juridiske status tillægges Kommissionen beføjelse til
at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i enten forordning (EU) nr.
1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 eller forordning (EU) nr.
1095/2010."
Artikel 28
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning finder anvendelse på securitiseringer, hvis værdipapirer udstedes
[date of entry into force of this Regulation] eller senere, jf. dog stk. 2-6.
2. For så vidt angår udestående securitiseringspositioner pr. [date of entry into force of
this Regulation] må eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og
SSPE'er kun anvende betegnelsen "STS" eller en betegnelse, som direkte eller
indirekte henviser til disse begreber, hvis kravene i denne forordnings artikel 6
overholdes.
3. For så vidt angår securitiseringer, hvis værdipapirer er udstedt den 1. januar 2011
eller senere, samt securitiseringer udstedt før denne dato, hvor nye underliggende
DA 55 DA
eksponeringer er tilføjet eller erstattet efter den 31. december 2014, finder denne
forordnings artikel 3 anvendelse.
4. For så vidt angår udestående securitiseringspositioner pr. [date of entry into force of
this Regulation] anvender kreditinstitutter eller investeringsselskaber som defineret i
artikel 4, nr. 1) og 2), i forordning (EU) nr. 575/2013, forsikringsselskaber som
defineret i artikel 13, nr. 1), i direktiv 2009/138/EF, genforsikringsselskaber som
defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF, samt forvaltere af alternative
investeringsfonde (FAIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv
2011/61/EU fortsat henholdsvis artikel 405 i forordning (EU) nr. 575/2013 samt
kapitel 1, 2 og 3 og artikel 22 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
625/2014, artikel 254 og 255 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35
og artikel 51 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 i den
udgave, der var gældende [day before date of entry into force of this Regulation].
5. Frem til det tidspunkt, hvor de reguleringsmæssige tekniske standarder, som
Kommissionen vedtager i henhold til denne forordnings artikel 4, stk. 6, anvendes,
anvender eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter eller den
oprindelige långiver med henblik på forpligtelserne i denne forordnings artikel 4
bestemmelserne i kapitel 1, 2 og 3 og artikel 22 i Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 625/2014 på securitiseringer, hvis værdipapirer udstedes [date of
entry into force of this Regulation] eller senere.
6. Frem til det tidspunkt, hvor de reguleringsmæssige tekniske standarder, som
Kommissionen vedtager i henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 3, anvendes,
gør eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er med
henblik på forpligtelserne i denne forordnings artikel 5, stk. 1, litra a) og e), de i bilag
I-VIII i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/3 anførte oplysninger
tilgængelige på det i artikel 5, stk. 2, omhandlede websted.
Artikel 29
Rapporter
1. Senest [two years after entry into force of this Regulation] og hvert tredje år
derefter offentliggør EBA i nært samarbejde med ESMA og EIOPA en rapport om
gennemførelsen af STS-kravene som omhandlet i denne forordnings artikel 6-14.
2. Rapporten skal desuden indeholde en vurdering af de foranstaltninger, som de
kompetente myndigheder har truffet, ligesom der rapporteres om væsentlige risici og
nye sårbarheder, der kan være indtrådt, og om markedsdeltageres tiltag til yderligere
standardisering af dokumentationen vedrørende securitisering.
3. Senest [three years after entry into force of this Regulation] offentliggør ESMA i
nært samarbejde med EBA og EIOPA en rapport om transparenskravene i denne
forordnings artikel 5 samt om graden af transparens af securitiseringsmarkedet i
Unionen.
DA 56 DA
Artikel 30
Gennemgang
Senest [four years after entry into force of this Regulation] forelægger Kommissionen en
rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, eventuelt
ledsaget af lovgivningsforslag.
Artikel 31
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 57 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3,3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 58 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles regler for
securitisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel og transparent
securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU og
forordning (EF) 2009/1060 og (EU) nr. 648/2012
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen30
1.3. Forslagets/initiativets art
: Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning31
Forslaget/initiativet drejer sig om en forlængelse af en eksisterende
foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
Dette initiativ er en af byggestenene i kapitalmarkedsunionsinitiativet. Forslaget har
til formål at:
1) genopbygge markederne på et mere bæredygtigt grundlag, således at simpel,
transparent og standardiseret securitisering kan virke som en effektiv
finansieringskilde til økonomien
2) give mulighed for effektiv risikooverførsel til en bred vifte af institutionelle
investorer og banker
3) tillade securitisering at fungere som en effektiv finansieringsmekanisme for
visse langsigtede investorer og banker
4) beskytte investorer og håndtere systemiske risici ved at undgå en genopblussen
af forfejlede "originate to distribute"-modeller.
30
ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
31
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 59 DA
1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål
Dette forslag har to hovedformål:
1) at afhjælpe stigmatisering hos investorer og sikre en passende lovgivningsmæssig
behandling for simple og transparente securitiseringsprodukter
2) at mindske/fjerne urimeligt høje driftsomkostninger for udstedere og investorer.
Denne ramme bør give investorerne tillid og en høj standard for EU, for at hjælpe
parterne med at evaluere de risici, der er forbundet med securitisering (både inden for
og på tværs af produkter).
Securitisering kan blive et vigtigt middel til at diversificere finansieringskilderne og
fordele risici mere effektivt i EU's finansielle system. Dette vil give mulighed for en
bredere fordeling af risikoen i den finansielle sektor og bidrage til at frigøre
bankernes statuskonti for at give mulighed for yderligere långivning til de forskellige
kategorier af erhvervsdrivende (f.eks. ikke-finansielle virksomheder, små og
mellemstore virksomheder, enkeltpersoner). Generelt kan det øge det finansielle
systems effektivitet og give yderligere investeringsmuligheder. Securitisering kan slå
bro mellem banker og kapitalmarkeder med en indirekte fordel for virksomheder og
borgere (f.eks. gennem billigere lån, realkreditlån og kreditkort).
Berørt(e) ABM/ABB-aktivitet(er)
DA 60 DA
1.4.3. Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Dette forslag sigter mod to centrale målsætninger:
1) at fjerne stigmatisering hos investorer og lovgivningsmæssige ulemper for simple
og transparente securitiseringsprodukter
2) at mindske/fjerne urimeligt høje driftsomkostninger for udstedere og investorer.
Denne ramme bør give investorerne tillid og en høj standard for EU, for at hjælpe
parterne med at evaluere de risici, der er forbundet med securitisering (både inden for
og på tværs af produkter).
Securitisering kan blive et vigtigt middel til at diversificere finansieringskilderne og
fordele risici mere effektivt i EU's finansielle system. Dette vil give mulighed for en
bredere fordeling af risikoen i den finansielle sektor og bidrage til at frigøre
bankernes statuskonti for at give mulighed for yderligere långivning til de forskellige
kategorier af erhvervsdrivende (f.eks. ikke-finansielle virksomheder, små og
mellemstore virksomheder, enkeltpersoner). Generelt kan det øge det finansielle
systems effektivitet og give yderligere investeringsmuligheder. Securitisering kan slå
bro mellem banker og kapitalmarkeder med en indirekte fordel for virksomheder og
borgere (f.eks. gennem billigere lån, realkreditlån og kreditkort).
1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Den vigtigste indikator for opnåelsen af det første mål vil være forskellen i prisen på
STS-produkter i forhold til ikke-STS-produkter. Hvis målet nås, bør denne forskel
stige fra i dag, hvor STS-produkter vurderes mere positivt end ikke-STS-produkter af
investorer. Dette vil betyde en stigning i udbuddet af STS-produkter, hvorfor
opfyldelsen af dette mål vil også blive målt på grundlag af væksten i udstedelsen af
STS-produkter i forhold til ikke-STS-produkter.
Det andet mål vil blive vurderet på grundlag af tre kriterier: 1) væksten i STS-
produkternes pris og i udstedelsen (eftersom et fald i driftsomkostningerne bør
medføre en højere udstedelsesgrad for STS-produkter), 2) graden af standardisering
af markedsførings- og rapporteringsmateriale, og endelig 3) feedback fra
markedsdeltagere om udviklingen i driftsomkostninger.
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Formålet med dette forslag er at genopbygge et bæredygtigt securitiseringsmarked,
som vil forbedre finansieringen af EU's økonomi og samtidig sikre finansiel stabilitet
og investorbeskyttelse. For at genoprette markedet tager forslaget sigte på at fjerne
den stigmatisering, som securitiseringer er genstand for, at skabe mere sammenhæng
og standardisering på markedet og at indføre et mere risikofølsomt regelsæt.
1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side
Securitiseringsprodukter er en del af EU's åbne og integrerede kapitalmarkeder.
Securitisering forbinder finansielle institutioner fra forskellige medlemsstater og
tredjelande: De lån, der securitiseres, kommer som regel fra bankerne, mens
DA 61 DA
finansielle institutioner som f.eks. forsikringsselskaber og investeringsfonde
investerer i disse produkter, og dette på tværs af de europæiske grænser.
De enkelte medlemsstaters indsats kan ikke alene fjerne denne stigmatisering. EU
har på internationalt niveau gjort sig til fortaler for standarder til at identificere
simple, transparente og standardiserede (STS) securitiseringer. Sådanne standarder
vil gøre det lettere for investorerne at identificere de kategorier af securitiseringer,
som har klaret sig godt under den finansielle krise, og som giver dem mulighed for at
analysere de pågældende risici.
Selv om medlemsstaterne kan gennemføre disse internationale standarder, vil det
føre til forskellig praksis i medlemsstaterne, hvilket vil forhindre fjernelse af
stigmatiseringen og skabe de facto hindring for grænseoverskridende investorer, som
vil være nødt til at undersøge de specifikke regler for de enkelte medlemsstater.
Dertil kommer, at EU på grund af indførelsen af en tilsynsramme, der er mere
risikofølsom over for STS-securitisering, skal definere, hvad STS-securitisering er,
da den mere risikofølsomme tilsynspraksis for banker og forsikringsselskaber ellers
vil kunne anvendes på forskellige typer af securitisering i forskellige medlemsstater,
hvilket vil medføre ulige konkurrencevilkår og tilsynsarbitrage. EU-lovgivningen har
for så vidt angår den manglende konsekvens og standardisering allerede
harmoniseret en række elementer vedrørende securitisering, navnlig definitioner,
regler om fremlæggelse af oplysninger, due diligence og risikotilbageholdelse samt
tilsynsmæssig behandling af regulerede enheder, der investerer i disse produkter.
Disse bestemmelser er blevet udviklet inden for rammerne af forskellige retsakter
(CRR, Solvens II, UCITS, CRA-forordningen og FAIF), som har ført til visse
uoverensstemmelser i de krav, der gælder for forskellige investorer. En forbedring af
disse bestemmelsers indbyrdes sammenhæng og standardisering kan kun ske på EU-
plan.
1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Markedsdrevne differentieringsmekanismer var ikke i stand til at bekæmpe
stigmatisering, da de er afhængige af markedsammenslutningernes vurderinger, som
ikke er blevet afprøvet af konkrete hændelser. Og hvad der er væsentligere, selv hvis
disse differentieringsmekanismer mellem securitiseringsprodukter var i stand til at
differentiere og begrænse stigmatisering, vil de ikke kunne tilpasse den
tilsynsmæssige behandling, der er knyttet til securitiseringer, og derved forbedre de
økonomiske aspekter af transaktionerne i EU. Hertil kommer, at de aktuelle
uoverensstemmelser i EU-lovgivningen ville vedblive med at påvirke disse
markeder. Hvis der ikke træffes foranstaltninger på EU-niveau, vil den nuværende
situation på securitiseringsmarkedet sandsynligvis ikke kunne ændres: der vil fortsat
være et lavt udstedelsesniveau og et fragmenteret marked.
1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Dette forslag om securitisering er knyttet til investeringsplanen for Europa, som
Kommissionen fremlagde i 2014, og som skal sætte skub i investeringerne i Europa
ved at fjerne de vigtigste hindringer for investeringer på en sammenhængende måde.
Denne nye tilgang vil bidrage til at imødegå den aktuelle mangel på
risikofinansiering i Europa.
Dette initiativ er en del af kapitalmarkedsunionen (CMU), der blev vedtaget af
Europa-Kommissionen i dag. CMU er en af Kommissionens prioriteter for at sikre,
DA 62 DA
at det finansielle system støtter beskæftigelse og vækst og hjælper med at løse de
demografiske udfordringer, som Europa står over for.
En række EU-institutioner og -organer har ud over finansielle lovgivningsmæssige
initiativer taget initiativer til at opbygge securitiseringsmarkeder og øge tilliden i
forhold til, hvordan markedet fungerer. Kommissionen anvender - i samarbejde med
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond -
securitiseringsværktøjer med henblik på at finansiere SMV'er, f.eks. under Cosme-
programmet samt Kommissionens og EIB's fælles initiativer.
DA 63 DA
1.6. Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af begrænset varighed
– Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
– Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
: Forslag/initiativ af begrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ to ÅÅÅÅ,
– derefter gennemførelse i fuldt omfang
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)32
Direkte forvaltning ved Kommissionen
– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
– i gennemførelsesorganer
Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
: Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
– internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
– EIB og Den Europæiske Investeringsfond
–: de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
– offentligretlige organer
– privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
– personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Gennemførelsen af dette initiativ vil involvere de tre europæiske tilsynsmyndigheder (EBA,
ESMA og EIOPA). De foreslåede ressourcer er således til EBA, ESMA og EIOPA, som er
reguleringsorganer, ikke forvaltningsorganer. EBA, ESMA og EIOPA fungerer under
Kommissionens tilsyn.
32
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
BudgWeb-webstedet: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
DA 64 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Ifølge forslaget skal Kommissionen med regelmæssige mellemrum evaluere de
foreslåede foranstaltningers effektivitet.
2.1.1. Konstaterede risici
For så vidt angår den retlige og økonomiske samt effektive og produktive anvendelse
af de bevillinger, der er en følge af forslaget, forventes det, at forslaget ikke vil
indebære nye risici, der ikke allerede er omfattet af EBA's, EIOPA's og ESMA's
gældende rammer for intern kontrol.
2.1.2. Oplysninger om det interne kontrolsystem
Ikke relevant
2.1.3. Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko.
Ikke relevant
2.2. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af
25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF), ubegrænset anvendelse på EBA, EIOPA og ESMA.
EBA, EIOPA og ESMA tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999
mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for
De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og vedtager omgående de
nødvendige bestemmelser, som gælder for alle EBA's, EIOPA's og ESMA's ansatte.
Det fastsættes udtrykkeligt i finansieringsafgørelserne og de dertil knyttede aftaler og
gennemførelsesinstrumenter, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan
foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler udbetalt af EBA, EIOPA og
ESMA og hos det personale, der er ansvarligt for tildelingen af disse midler.
Artikel 64 og 65 i forordningen om oprettelse af EBA indeholder bestemmelser om
gennemførelse og kontrol af EBA's budget og gældende finansielle regler.
DA 65 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
• Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
OB/IOB33
.
fra
EFTA-
lande34
fra
kandidatlan
de35
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
1a
12.02.04 EBA
Opdelte JA JA NEJ NEJ
1a 12.02.05 EIOPA Opdelte JA JA NEJ NEJ
1a 12.02.06 ESMA Opdelte JA JA NEJ NEJ
• Nye budgetposter, som der er søgt om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Nummer
[Betegnelse…………………………………
……]
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
[XX.YY.YY.YY]
JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ
33
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
34
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
35
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 66 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
[Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger (det andet dokument som bilag til denne
finansieringsoversigt) og uploades til CISNET med henblik på høring af andre tjenestegrene.]
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
Dette lovgivningsinitiativ vil have følgende virkning på udgifterne:
• Ansættelse af tre nye midlertidigt ansatte hos EBA (2 MA) - jf. bilaget vedrørende deres rolle og den måde, hvorpå omkostninger til
dem er beregnet (hvoraf 40 % vil blive betalt af EU og 60 % af medlemsstaterne).
• Ansættelse af tre nye midlertidigt ansatte hos ESMA - jf. bilaget vedrørende deres rolle og den måde, hvorpå omkostninger til dem er
beregnet (hvoraf 40 % vil blive betalt af EU og 60 % af medlemsstaterne).
• Ansættelse af to nye midlertidigt ansatte hos EIOPA (2 MA) - jf. bilaget vedrørende deres rolle og den måde, hvorpå omkostninger til
dem er beregnet (hvoraf 40 % vil blive betalt af EU og 60 % af medlemsstaterne).
Omkostningerne i forbindelse med de opgaver, der skal udføres af ESMA, EBA og EIOPA, er blevet beregnet hvad angår udgifter til personale i
overensstemmelse med omkostningsklassifikationen i ESA's budgetforslag for 2015.
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
Nummer
1
Intelligent og inklusiv vækst
GD: FISMA
År
n36
År
n+1
År n+2 År n+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
yAktionsbevillinger
36
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
DA 67 DA
Forpligtelser 1) 0,266 0,251 0,251 0,767
12.02.04 EBA
Betalinger 2) 0,266 0,251 0,251 0,767
Forpligtelser 1a) 0,130 0,115 0,115 0,360
12.02.05 EIOPA
Betalinger 2a) 0,130 0,115 0,115 0,360
Forpligtelser 1a) 0,212 0,197 0,197 0,606
12.02.06 ESMA
Betalinger 2a) 0,212 0,197 0,197 0,606
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammet37
Budgetpostens nummer 3)
Forpligtelser
=
1+1a+3 0,6086 1,126 1,126
0,563 0,563 1,733
Bevillinger I ALT
til DG FISMA
Betalinger
= 2+2a
+3
0,6086 1,126 1,126
0,563 0,563 1,733
Forpligtelser 4)
yAktionsbevillinger I ALT
Betalinger 5)
yAdministrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
6)
Forpligtelser =4+ 6 0,6086 1,126 1,126
0,563 0,563 1,733
Bevillinger I ALTunder
UDGIFTSOMRÅDE 1
i den flerårige finansielle ramme Betalinger =5+ 6 0,6086 1,126 1,126
0,563 0,563
1,733
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
37
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-
poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 68 DA
Forpligtelser 4)
yAktionsbevillinger I ALT
Betalinger 5)
yAdministrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
6)
Forpligtelser =4+ 6
Bevillinger I ALTunder
UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(Referencebeløb)
Betalinger =5+ 6
DA 69 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5 "Administrationsudgifter"
i mio. EUR (tre decimaler)
År n År n+1 År n+2 År n+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD <…….>
yMenneskelige ressourcer
yAndre administrationsudgifter
I ALT GD <…….> Bevillinger
Bevillinger I ALTunder
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
i mio. EUR (tre decimaler)
År n38
År n+1 År n+2 År n+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
Forpligtelser
Bevillinger I ALTunder
UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme Betalinger
38
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
DA 70 DA
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
– :Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År n År n+1 År n+2 År n+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
RESULTATER
Der angives
mål og
resultater
Ø
Art39
Result
aterne
s
gnsntl
.
omkos
tninge
r
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omk
ostni
nger
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
resulta
ter i
alt
Omkostn
inger i
alt
SPECIFIKT MÅL NR. 140
...
- Resultat
- Resultat
- Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 1
SPECIFIKT MÅL NR. 2
- Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 2
OMKOSTNINGER I ALT
39
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
40
Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".
DA 71 DA
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1. Resumé
– :Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger
som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År n41
År n+1 År n+2 År n+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5 i
den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5 i
den flerårige finansielle
ramme
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 542
i
den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af
administrativ art
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5 i
den flerårige finansielle
ramme
I ALT
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
41
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
42
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 72 DA
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
– :Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År n
År
n+1
År n+2
År
n+
3
Der
indsætt
es flere
år, hvis
virknin
gerne
varer
længer
e (jf.
punkt
1.6)
yStillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemaend og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (Delegationer)
XX 01 05 01 (Indirekte forskning)
10 01 05 01 (Direkte forskning)
yEksternt personale (i årsværk)43
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i
delegationerne)
- i hovedsædet
XX 01 04 yy 44
- i delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V –
indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
43
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte UNE: udstationerede nationale eksperter V: vikarer JED:
junioreksperter ved delegationerne.
44
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 73 DA
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
– Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle
ramme.
– Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i
den flerårige finansielle ramme.
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
– Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at
den flerårige finansielle ramme revideres.
–
Omkostningerne i forbindelse med de opgaver, der skal udføres af ESMA, EBA og
EIOPA, er blevet beregnet hvad angår udgifter til personale i overensstemmelse med
omkostningsklassifikationen i ESA's budgetforslag for 2015.
Kommissionens forslag omfatter bestemmelser om de tre europæiske
tilsynsmyndigheder med henblik på at udvikle en række reguleringsmæssige tekniske
standarder.
ESMA skal på sit officielle websted udarbejde og vedligeholde en liste over alle
securitiseringer, for hvilke de eksponeringsleverende institutter, de organiserende
institutter og SSPE'er har meddelt, at de opfylder STS-kravene (artikel 14, stk. 2).
De tre europæiske tilsynsmyndigheder vil ikke få nye tilsynsbeføjelser, men de vil
blive opfordret til yderligere at fremme samarbejde og konvergens ved fortolkning
og anvendelse af STS-kriterierne (se kapitel 3). Dette mål er afgørende, da det vil
forhindre en fragmentering af securitiseringsmarkedet i hele EU.
Endelig skal ESMA, EBA og EIOPA i fællesskab offentliggøre en rapport om
gennemførelsen af STS-kravene og om, hvordan systemet med STS-meddelelse
fungerer, samt af hvordan markedet fungerer. Der skal ligeledes rapporteres om de
foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har truffet, og om væsentlige risici og
nye sårbarheder, der måde være indtrådt. Den første rapport offentliggøres to år efter
ikrafttrædelsen af denne forordning, hvorefter der udarbejdes en rapport hvert tredje
år.
For så vidt angår tidsplanen er der således behov for yderligere ressourcer til
europæiske tilsynsmyndigheders fra slutningen af 2016 til at iværksætte det
forberedende arbejde og sikre en gnidningsløs gennemførelse af forordningen. For så
vidt angår positionernes art kræver en vellykket og rettidig levering af nye tekniske
standarder navnlig yderligere ressourcer til løsning af opgaver inden for
politikformulering, udarbejdelse af lovforslag og konsekvensanalyse.
Arbejdet kræver bilaterale og multilaterale møder med de berørte parter, analyse og
vurdering af politikmuligheder og udarbejdelse af høringsdokumenter, offentlige
høringer af berørte parter, nedsættelse og forvaltning af stående ekspertgrupper
bestående af medlemsstaternes tilsynsmyndigheder, nedsættelse og forvaltning af ad
hoc-ekspertgrupper bestående af markedsdeltagere og investorrepræsentanter,
analyse af høringssvar, udarbejdelse af cost-benefit-analyser og udarbejdelse af
retsakter.
DA 74 DA
Noget af det påtænkte arbejde hænger nøje sammen med de eksisterende tekniske
arbejder, der udføres under CRR, CRA3, Solvens II og EMIR.
Dette betyder, at der er behov for yderligere midlertidigt ansatte i 2017 og 2018, da
ESA'erne forventes at udføre nye opgaver. Disse nye opgaver fremgår af forslaget til
forordning og er nærmere beskrevet i begrundelsen.
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand.
– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf.
følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År n År n+1 År n+2 År n+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I alt
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
DA 75 DA
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
– :Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
– Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
– for egne indtægter
– for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Forslagets/initiativets virkninger45
På budgettets indtægtsside
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår År n År n+1 År n+2 År n+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel …
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
45
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.
DA 76 DA
Bilag til finansieringsoversigten til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om en europæisk ramme for simpel, transparent og standardiseret
securitisering
Omkostningerne i forbindelse med de opgaver, der skal udføres af ESMA, EBA og EIOPA, er
blevet beregnet hvad angår udgifter til personale i overensstemmelse med
omkostningsklassifikationen i ESA's budgetforslag for 2015.
Kommissionens forslag omfatter bestemmelser om de tre europæiske tilsynsmyndigheder til
at udvikle en række reguleringsmæssige tekniske standarder, herunder følgende:
- en reguleringsmæssig teknisk standard med henblik på at præcisere kravet om
risikotilbageholdelse og en model for rapportering om risikotilbageholdelse (artikel 4, stk. 6)
- en reguleringsmæssig teknisk standard med henblik på at præcisere de oplysninger, som det
eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en skal stille til rådighed
for at overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a) og e), samt hvorledes
de fremsættes ved hjælp af standardiserede indberetningsskemaer
- en reguleringsmæssig teknisk standard med henblik på at præcisere de oplysninger, som det
eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en skal stille til rådighed
for at overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 14, stk. 1 (STS-anmeldelse), samt
hvorledes de fremsættes ved hjælp af standardiserede indberetningsskemaer
- en reguleringsmæssig teknisk standard med henblik på at præcisere kriterierne til
bestemmelse af, hvilke ordninger under dækkede obligationer eller securitiseringer på
passende vis mindsker modpartskreditrisiko (ændring af EMIR)
- en reguleringsmæssig teknisk standard med henblik på at præcisere
risikostyringsprocedurerne, herunder niveauerne og typen af sikkerhedsstillelse og
adskillelsesordninger (ændring af EMIR)
- en reguleringsmæssig teknisk standard med henblik på at præcisere procedurerne for
modparter og de relevante kompetente myndigheder ved anvendelse af undtagelser i henhold
til artikel 11. stk. 6-10 (ændring af EMIR)
- en reguleringsmæssig teknisk standard med henblik på at præciserede de gældende kriterier
som omhandlet i artikel 11, stk. 5-10, herunder navnlig, hvad der skal betragtes som praktiske
eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af
forpligtelser mellem modparterne (ændring af EMIR)
- en reguleringsmæssig teknisk standard med henblik på at fastlægge standardformularer, -
modeller og -procedurer for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og
ESMA.
ESMA skal på sit officielle websted udarbejde og vedligeholde en liste over alle
securitiseringer, for hvilke de eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter
og SSPE'erne har bekræftet, at de opfylder STS-kravene (artikel 14, stk. 2).
De tre europæiske tilsynsmyndigheder vil ikke få nye tilsynsbeføjelser, men de vil blive
opfordret til yderligere at fremme samarbejde og konvergens ved fortolkning og
anvendelse af STS-kriterierne (se kapitel 3). Dette mål er afgørende, da det vil forhindre en
fragmentering af securitiseringsmarkedet i hele EU.
DA 77 DA
Endelig skal ESMA, EBA og EIOPA i fællesskab offentliggøre en rapport om
gennemførelsen af STS-kravene og om, hvordan systemet med STS-anmeldelse fungerer,
samt af hvordan markedet fungerer. Der skal ligeledes rapporteres om de foranstaltninger,
som tilsynsmyndighederne har truffet, og om væsentlige risici og nye sårbarheder, der kan
være indtrådt. Den første rapport offentliggøres to år efter denne forordnings ikrafttræden,
hvorefter der udarbejdes en rapport hvert tredje år.
For så vidt angår tidsplanen er der således behov for yderligere ressourcer til de europæiske
tilsynsmyndigheder fra slutningen af 2016 til at iværksætte det forberedende arbejde og sikre
en gnidningsløs gennemførelse af forordningen. For så vidt angår positionernes art kræver en
vellykket og rettidig levering af nye tekniske standarder navnlig yderligere ressourcer til
løsning af opgaver inden for politik, jura og konsekvensanalyse.
Arbejdet kræver bilaterale og multilaterale møder med de berørte parter, analyse og vurdering
af politikmuligheder og udarbejdelse af høringsdokumenter, offentlige høringer af berørte
parter, nedsættelse og forvaltning af stående ekspertgrupper bestående af medlemsstaternes
tilsynsmyndigheder, nedsættelse og forvaltning af ad hoc-ekspertgrupper bestående af
markedsdeltagere og investorrepræsentanter, analyse af høringssvar, udarbejdelse af cost-
benefit-analyser og udarbejdelse af retsakter.
Noget af det påtænkte arbejde hænger nøje sammen med de eksisterende tekniske arbejder,
der udføres under CRR, CRA3, Solvens II og EMIR.
Dette betyder, at der er behov for flere midlertidigt ansatte fra slutningen af 2016. Det
antages, at denne stigning vil blive opretholdt i 2017 og 2018, da de europæiske
tilsynsmyndigheder vil skulle udføre nye opgaver. Disse nye opgaver fremgår af forslaget til
forordning og er nærmere beskrevet i begrundelsen.
Antagelser vedrørende yderligere ressourcer:
De to yderligere stillinger formodes at være stillinger som midlertidigt ansatte i
ansættelsesgruppe AD, lønklasse 7.
De gennemsnitlige lønudgifter for forskellige personalekategorier er baseret på GD BUDG's
vejledning.
Lønjusteringskoefficienten for Paris er 1,168.
Lønjusteringskoefficienten for London er 1,507.
Lønjusteringskoefficienten for Frankfurt er 0,972.
• Udgifterne til tjenesterejser anslås til 10 000 EUR.
• Ansættelsesrelaterede udgifter (rejse, hotel, lægeundersøgelser, bosættelsespenge og
andre godtgørelser, flytteudgifter osv.) anslås til 12 700 EUR.
DA 78 DA
ESMA
Beløb (i tusinder)
Omkostningsart Beregning
2017 2018 2019 I alt
Personaleudgifter
Vederlag og tillæg =3x132 x1,168 463 463 463 1 389
Udgifter til ansættelse af
personale
=3x13 39 39
Tjenesterejseudgifter =3x10 30 30 30 90
I alt 532 493 493 1 518
EBA
Beløb (i tusinder)
Omkostningsart Beregning
2017 2018 2019 I alt
Personaleudgifter
Vederlag og tillæg =3x132 x1,507 597 597 597 1 791
Udgifter til ansættelse af
personale
=3x13 39 39
Tjenesterejseudgifter =3x10 30 30 30 90
I alt 666 627 627 1 920
EIOPA
Beløb (i tusinder)
Omkostningsart Beregning
2017 2018 2019 I alt
Personaleudgifter
Vederlag og tillæg =2x132 x0,972 257 257 257 771
Udgifter til ansættelse af
personale
=1x13 39 39
Tjenesterejseudgifter =1x10 30 30 30 90
I alt 326 287 287 900