Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.9.2015
COM(2015) 473 final
2015/0225 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2015) 185 final}
{SWD(2015) 186 final}
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0473
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Begrundelse og formål
Hvis der sættes ind på at udvikle et securitiseringsmarked baseret på sund praksis, vil det
bidrage til en tilbagevenden til bæredygtig vækst og jobskabelse, som er en hovedmålsætning
for Kommissionen. Desuden vil et fælles EU-regelsæt af høj kvalitet for securitisering
fremme yderligere integrering af de finansielle markeder i Unionen, bidrage til at diversificere
finansieringskilderne og frigøre kapital, således at det bliver lettere for kreditinstitutterne at
yde lån til husholdningerne og erhvervslivet. For at nå dette mål må der tages følgende to
skridt:
Det første skridt er at udvikle et fælles omfattende regelsæt for securitiseringer for alle
deltagere i dette marked og indkredse en række transaktioner, der opfylder bestemte kriterier:
simple, transparente og standardiserede securitiseringer (STS-securitiseringer). Det er dette,
Kommissionens forslag til en securitiseringsforordning drejer sig om. Det andet skridt er at
foretage ændringer i den allerede gældende EU-lovgivning om securitiseringer, herunder for
så vidt angår kapitalkrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
eksponeringsleverende eller organiserende, eller som investerer i disse instrumenter, med
henblik på at nå frem til en mere risikofølsom behandling af STS-securitiseringer.
En sådan differentieret behandling findes allerede i en række retsakter, navnlig i den
delegerede forordning om tilsynsmæssige krav for så vidt angår bankers likviditet
(likviditetsdækningsgrad)1
. Denne skal nu suppleres af en ændring vedrørende kapitalkravene
i forbindelse med securitiseringer i forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR)2
. De nuværende
rammer for securitiseringer i CRR er i alt væsentligt baseret på standarder udarbejdet af
Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) for over ti år siden, og i disse sondres der ikke mellem
STS-securitiseringer og andre mere komplekse og uigennemsigtige transaktioner.
Den globale finanskrise afslørede en række mangler i den gældende securitiseringslovgivning.
Blandt disse kan nævnes:
• mekanisk afhængighed af eksterne kreditvurderinger ved fastsættelse af kapitalkrav
• utilstrækkelig risikofølsomhed på grund af mangel på tilstrækkelige risikofaktorer i
metoderne til fastsættelse af risikovægte
• procykliske "cliff-effekter" i kapitalkravene.
For at afhjælpe disse problemer og bidrage til at forbedre institutternes modstandsdygtighed
over for markedschok vedtog BCBS en henstilling om en ændring af regelsættet for
securitiseringer i december 20143
(det ændrede Basel-regelsæt). Det ændrede Basel-regelsæt
1
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til
forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af
17.1.2015, s. 1).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af
27.6.2013, s. 1).
3
http://www.bis.org/bcbs/publ/d303.pdf.
DA 3 DA
har til formål at forenkle de gældende lovpligtige kapitalkrav, afspejle risiciene ved
securitiseringspositioner bedre og tillade brug af information, der er til rådighed for
institutterne, til allokering af kapitalkrav på grundlag af deres egne beregninger, hvorved
afhængigheden af eksterne kreditvurderinger nedsættes. I henhold til det ændrede Basel-
regelsæt kan institutterne beregne kapitalkrav for deres securitiseringspositioner efter ét enkelt
hierarki af metoder med den interne ratingbaserede metode øverst. Hvis et institut ikke kan
benytte den interne ratingbaserede metode, skal det anvende en metode baseret på eksterne
ratings, forudsat at eksponeringen har en ekstern kreditvurdering, som opfylder en række
operationelle krav. Hvis instituttet ikke kan anvende den eksterne ratingbaserede metode,
enten fordi det hører hjemme et sted, hvor dette ikke er tilladt, eller fordi det mangler de
oplysninger, der er nødvendige for at kunne bruge metoden, skal det bruge en standardmetode
baseret på en tilsynsmæssigt fastsat formel.
Det ændrede Basel-regelsæt indebærer ikke i øjeblikket en mere risikofølsom behandling af
STS-securitiseringer. BCBS arbejder imidlertid på i det nye regelsæt4
at indarbejde de STS-
kriterier, der blev vedtaget i samarbejde med Den Internationale Børstilsynsorganisation
(IOSCO) den 23. juli 2015. Resultatet af dette arbejde forventes ikke at foreligge før medio
2016.
På europæisk plan offentliggjorde Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) på
baggrund af en anmodning om rådgivning fremsat af Kommissionen en rapport om
kvalificering af securitiseringer den 7. juli 20155
, i hvilken den anbefaler at nedsætte
kapitalkravet for STS-securitiseringer til et forsigtighedsmæssigt forsvarligt niveau i forhold
til det, der er fastsat i det ændrede Basel-regelsæt, og at ændre de lovpligtige kapitalkrav for
securitiseringer i CRR i overensstemmelse med det ændrede Basel-regelsæt for at afhjælpe
svaghederne ved de gældende regler. For STS-securitiseringer nedkalibrerede EBA de tre
metoder, som BCBS har udviklet til det ændrede Basel-regelsæt.
For at bidrage til de overordnede mål for Kommissionens forslag til en
securitiseringsforordning, nemlig at genoplive securitiseringsmarkederne på et mere
bæredygtigt grundlag og gøre dette til et sikkert og effektivt instrument til finansiering og
risikostyring, foreslås det at ændre de lovpligtige kapitalkrav for securitiseringer i CRR for at:
- implementere de beregningsmetoder for lovpligtig kapital, der er fastsat i det ændrede Basel-
regelsæt (artikel 254-268), og
- indføre en rekalibrering for STS-securitiseringer, som er i overensstemmelse med EBA
henstillinger (artikel 243, 260, 262 og 264).
For at eliminere enhver form for mekanisk afhængighed af eksterne kreditvurderinger bør et
institut som udgangspunkt anvende sin egen beregning af de lovpligtige kapitalkrav, når
instituttet har tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode (IRB) i forbindelse
med eksponeringer af samme type som securitiseringens underliggende eksponeringer og er i
stand til at beregne de lovpligtige kapitalkrav i tilknytning til de underliggende eksponeringer,
som om disse ikke var blevet securitiseret (Kirb), under alle omstændigheder ud fra bestemte
4
http://www.bis.org/press/p150723.htm.
5
Se
https://www.eba.europa.eu/documents/10180/950548/EBA+report+on+qualifying+securitisation.pdf.
DA 4 DA
på forhånd fastsatte input (SEC-IRBA). Institutter, som ikke må anvende SEC-IRBA i
forbindelse med deres positioner i en given securitisering, bør så have adgang til en ekstern
ratingbaseret metode for securitiseringer (SEC-ERBA). Efter SEC-ERBA bør
securitiseringstrancher tildeles kapitalkrav på grundlag af deres eksterne rating. Institutter bør,
når de første to metoder ikke er tilgængelige eller brug af SEC-ERBA ville medføre
lovpligtige kapitalkrav, der ikke står i et rimeligt forhold til den kreditrisiko, der er indbygget
i de underliggende eksponeringer, kunne anvende standardmetoden for securitiseringer (SEC-
SA), som bør være baseret på en tilsynsmæssigt fastsat formel, der som input anvender de
kapitalkrav, der ville blive beregnet efter standardmetoden i forbindelse med de
underliggende eksponeringer, hvis de ikke havde været securitiseret (Ksa).
Ud over at bidrage til genopbygningen af securitiseringsmarkederne giver dette forslag også
Kommissionen mulighed for at være på forkant hvad angår potentielle fremtidige ændringer i
BCBS's arbejdsforløb vedrørende behandlingen i lovgivningen af STS-securitiseringer og at
bidrage til at nå målene for en sådan arbejdsgang i EU-perspektiv.
Senest tre år efter denne forordnings ikrafttrædelse vil Kommissionen tage den foreslåede
tilgang vedrørende kapitalkrav i forbindelse med securitiseringseksponeringer op til revision,
herunder hierarkiet af metoder, og Kommissionen vil i den forbindelse tage hensyn til
konsekvenserne for udviklingen på securitiseringsmarkederne og behovet for at bevare den
finansielle stabilitet i EU.
• Overensstemmelse med gældende bestemmelser på området
Ændringerne af bestemmelserne om kapitalkrav i forbindelse med securitiseringer i CRR er
en del af Kommissionens lovpakkeforslag, som også omfatter securitiseringsforordningen, og
som har til formål at fastlægge STS-kriterier og fastsætte et fælles sæt regler for alle sektorer,
der beskæftiger sig med finansielle tjenesteydelser, for så vidt angår risikotilbageholdelse, due
diligence og oplysningskrav. Udviklingen af et sikrere og mere bæredygtigt
securitiseringsmarked i EU er en af hjørnestenene i kapitalmarkedsunionprojektet og vil
bidrage til at opfylde projektets målsætninger, hvad angår større integration af de finansielle
markeder og et bredere udvalg af finansieringskilder for EU's økonomi.
• Overensstemmelse med andre EU-politikker
I investeringsplanen for Europa, som Kommissionen præsenterede den 26. november 2014, er
oprettelsen af et bæredygtigt marked for securitiseringer af høj kvalitet udpeget som et af de
fem områder, hvor der er behov for hurtig handling. Denne ændringsforordning vil bidrage til
Kommissionens prioriterede målsætning om at støtte jobskabelse og bæredygtig udvikling
uden at gentage de fejltagelser, der blev begået før krisen. Desuden vil de ændrede tilsynskrav
fremme yderligere integration af EU's finansmarkeder og bidrage til at give et bredere udvalg
af finansieringskilder og frigøre kapital for EU's virksomheder. Endelig vil de ændrede
tilsynskrav bidrage til en mere effektiv kapitalallokering og porteføljediversificering for
investorer og forbedre den overordnede effektivitet af EU's kapitalmarkeder.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), der bemyndiger Parlamentet og Rådet til at vedtage foranstaltninger
med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
DA 5 DA
CRR, som ændret i overensstemmelse med nærværende forslag, fastlægger harmoniserede
EU-tilsynskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber gennem indførelse af ensartede
regler, der finder umiddelbar anvendelse på disse institutter, herunder hvad angår kapitalkrav i
tilknytning til kreditrisiko ved securitiseringspositioner. Denne harmonisering vil give lige
konkurrencevilkår for EU-kreditinstitutter og -investeringsselskaber og vil styrke tilliden til
institutternes stabilitet i hele EU, herunder hvad angår deres aktivitet som investorer eller
eksponeringsleverende eller organiserende institutter på securitiseringsmarkederne.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Kun gennem EU-lovgivning kan det sikres, at reglerne om kapitalkrav i forbindelse med
securitisering er de samme for alle kreditinstitutter og investeringsselskaber, der har
aktiviteter i flere medlemsstater. Harmoniserede lovpligtige kapitalkrav sikrer lige
konkurrencevilkår, gør reglerne mindre komplekse, forhindrer unødvendige
efterlevelsesomkostninger i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, fremmer
yderligere integration på EU-markederne og bidrager til at eliminere mulighederne for
regelarbitrage. Med en indsats på EU-plan sikres der endvidere stor finansiel stabilitet i hele
EU. Af disse grunde er der i CRR fastsat lovpligtige kapitalkrav i tilknytning til securitisering,
og kun ændringer til nævnte forordning vil kunne opfylde formålet med nærværende forslag.
Nærværende forslag er derfor i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet i artikel 5 i TEUF.
• Proportionalitetsprincippet
Med forslaget foretages der kun målrettede ændringer af CRR, for så vidt som sådanne
ændringer er nødvendige for at afhjælpe det problem, der er beskrevet i afsnit 1.
• Reguleringsmiddel/reguleringsform
Der er valgt en forordning, fordi forslaget indebærer ændringer af CRR.
3. RESULTAT AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Høring af interesserede parter
Kommissionens tjenestegrene har nøje fulgt og deltaget i arbejdet i europæiske og
internationale fora, særlig hvad angår de relevante EBA- og BBS-arbejdsforløb.
Kommissionen gennemførte også en offentlig høring i februar 2015 om hovedelementerne i
dette forslag. Kommissionen modtog kommentarer fra et bredt udsnit af respondenter,
herunder en række interessenter i banksektoren (tilsynsmyndigheder, centralbanker,
branchen), som viste den brede enighed om behovet for en EU-indsats på dette område, og
som gav input til, hvilke tiltag der skal gennemføres, og de potentielle fordele og
omkostninger herved. Et resumé af svarene på den offentlige høring fremgår af den
ledsagende konsekvensanalyse. De enkelte svar findes på Kommissionens "EUSurvey"-
websted6
.
6
Se https://ec.europa.eu/eusurvey/publication/securitisation-2015?language=en.
DA 6 DA
Desuden førte Kommissionen separate drøftelser med medlemsstaterne i ekspertgruppen om
bankvirksomhed, betalinger og forsikring på dennes møde den 22. juli 2015.
• Ekspertbistand
Som opfølgning på grønbogen om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi7
fremsatte Kommissionen en anmodning om rådgivning over for EBA for indhente
dokumentation og input om de kendetegn, der bedst karakteriserer STS-securitiseringer, og
om det hensigtsmæssige – ud fra et tilsynsperspektiv – i at give STS-securitiseringer
fortrinsbehandling for at styrke EU-securitiseringsmarkederne.
EBA besvarede Kommissionens anmodning ved den 7. juli 2015 at offentliggøre sin rapport
om kvalificering af securitiseringer.
• Konsekvensanalyse
I forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag blev der foretaget en konsekvensanalyse, som
blev drøftet med en tværtjenstlig styringsgruppe.
Konsekvensanalysen til securitiseringsforordningen viser tydeligt effektivitetsfordelene ved a)
at indføre et ændret regelsæt om kapitalkrav i tilknytning eksponeringer for securitiseringer
og b) at behandle STS-securitiseringer særskilt under hensyn til de overordnede mål for
Kommissionens lovgivningspakke om securitisering, dvs. at fjerne den stigmatisering, der
blandt investorer er forbundet med securitisering, fjerne reguleringsmæssige ulemper for STS-
produkter og mindske eller eliminere urimeligt høje driftsomkostninger for udstedere og
investorer. Hvis der indføres en klar sondring mellem STS- og ikke-STS-securitiseringer hvad
angår kapitalkrav, vil det have en række positive virkninger, nærmere bestemt:
– det securitiseringsregelsæt, der bliver resultatet, vil være mere risikofølsomt og mere
afbalanceret
– gunstige kapitalkrav vil være et incitament for bankerne til at overholde
differentierede STS-kriterier
– investorerne vil blive tilskyndet til igen at gå ind på securitiseringsmarkedet,
eftersom et differentieret regelsæt vil sende et klart signal om, at risiciene nu er bedre
kalibreret, og at der er mindre sandsynlighed for, at der igen vil opstå en systemisk
krise.
Konsekvensanalyserapporten blev fremsendt til Udvalget for Forskriftskontrol den 17. juni
2015. Der var møde i udvalget den 15. juli 2015. Udvalget afgav en positiv udtalelse om de
foreslåede ændringer vedrørende kapitalkravene for institutter, der er omfattet af CRR.
• Målrettet regulering og forenkling
Dette forslag vil indebære en væsentlig forenkling af de tilsyns- og kapitalgrundlagskrav, der
gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der investerer i securitiseringer, eller som
fungerer som eksponeringsleverende eller organiserende institutter herfor, idet der indføres ét
enkelt hierarki af metoder, der gælder for alle institutter, uanset hvilken metode der anvendes
til beregning af kapitalkravene i forbindelse med de underliggende eksponeringer, og idet
flere særlige former for behandling af bestemte kategorier af securitiseringspositioner udgår.
7
Se http://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:9df9914f-6c89-48da-9c53-
d9d6be7099fb.0009.03/DOC_1&format=PDF.
DA 7 DA
Sammenligneligheden på tværs af institutter vil blive forbedret, og
efterlevelsesomkostningerne vil blive væsentligt mindre.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen følger for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser.
5. ANDRE ELEMENTER
• Gennemførelsesplaner og overvågning, evaluering og rapportering
Der vil finde en nøje overvågning sted af virkningen af det nye regelsæt i samarbejde med
EBA og de kompetente tilsynsmyndigheder på grundlag af de tilsynsindberetningsordninger
og oplysningskrav, som påhviler institutterne i henhold til CRR. Der vil også blive
gennemført overvågning og evaluering af det nye regelsæt på globalt plan, navnlig for så vidt
angår BCBS som led i dennes opgaver,
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
6. DETALJERET REDEGØRELSE FOR FORSLAGETS BESTEMMELSER
a) Vekselvirkninger og overensstemmelse mellem elementer i pakken
Denne forordning udgør en lovpakke sammen med forslaget til forordning om
securitiseringer. Som mange interessenter gjorde opmærksom på under høringen, ville
indførelse af STS-kriterier ikke i sig selv være nok til at opfylde målsætningen om at
genopbygge EU-securitiseringsmarkeder, hvis der ikke samtidig blev indført en ny
tilsynsmæssig behandling, herunder hvad angår kapitalkrav, der bedre afspejler deres særlige
karakteristika.
Der fastsættes i dette forslag kapitalkrav vedrørende securitiseringspositioner, herunder en
mere risikofølsom behandling af STS-securitiseringer, mens kriterierne for STS-
securitiseringer og en række andre tværsektorielle bestemmelser er indeholdt i
securitiseringsforordningen. Disse omfatter bl.a. samtlige bestemmelser om
risikotilbageholdelse, due diligence og oplysningskrav, som tidligere indgik i del V i CRR.
Det samme gælder en række definitioner, som oprindelig var indeholdt i artikel 4, og som er
af generel karakter og derfor er blevet flyttet over i det tværsektorielle regelsæt.
Nærværende forslag vil i en senere fase blive efterfulgt af en ændring af den delegerede
forordning om likviditetsdækningskrav, således at denne bliver rettet ind efter
securitiseringsforordningen. Navnlig vil kriterierne for at klassificere securitiseringer som
aktiver på niveau 2B i artikel 13 i den delegerede forordning om likviditetsdækningskrav
blive ændret for at bringe den på linje med de generelle STS-kriterier i
securitiseringsforordningen. Det er ikke muligt at foretage ændringerne af nævnte forordning
DA 8 DA
på nuværende tidspunkt, da de skal vedtages efter en anden procedure og afhænger af
resultatet af forhandlingerne om denne lovpakke.
b) Beregning af risikovægtede beløb for securitiseringspositioner
For at bevare og forbedre den interne konsekvens i teksten og den overordnede sammenhæng
erstattes hele kapitel 5 i afsnit II i tredje del i CRR af nærværende forslag, selv om der i flere
artikler kun foretages mindre justeringer. Det gælder navnlig afdeling 2 (Anerkendelse af
væsentlig risikooverførsel), en del af afdeling 3 (underafdeling 1: Almindelige bestemmelser)
og afdeling 4 (Eksterne kreditvurderinger).
De vigtigste ændringer er indeholdt i de nye artikler 254-270a. På grundlag af det reviderede
BCBS-regelsæt implementeres der en ny række metoder til beregning af risikovægtede aktiver
i forbindelse med securitiseringseksponeringer. Anvendelsen af de enkelte metoder afhænger
af, hvilken information der er til rådighed for det institut, der har securitiseringspositionen.
Dette enkelthierarki af metoder vil gælde for både institutter, der anvender standardmetoden,
og for institutter, der anvender den interne ratingbaserede metode, i forbindelse med
kreditrisiko.
c) Et nyt hierarki af metoder (nye artikler 254-270a)
Den interne ratingbaserede metode (SEC-IRBA) er øverst i det ændrede hierarki og bruger
KIRB-information som vigtigste input. KIRB er kapitalkravet for de underliggende
eksponeringer, der anvender IRB-regelsættet (enten de avancerede eller grundlæggende
metoder). For at kunne anvende SEC-IRBA skal instituttet have: i) en tilsynsmæssigt
godkendt IRB-model for den pågældende type underliggende eksponeringer i
securitiseringspuljen og ii) tilstrækkelig information til at kunne foretage et skøn af KIRB. Da
de relevante virkninger af løbetid ikke afspejles fuldstændigt alene gennem KIRB, indgår der i
SEC-IRBA udtrykkeligt trancheløbetid som en yderligere risikofaktor. Trancheløbetid
fastlægges på grundlag af den vægtede gennemsnitsløbetid af tranchens kontraktmæssigt
fastsatte betalingsstrømme. I stedet for at beregne den vægtede gennemsnitsløbetid kan et
institut vælge blot at anvende det endelige ubetingede udløb (under anvendelse af et haircut). I
alle tilfælde gælder der et loft på fem år og en bundgrænse på et år.
Et institut, som ikke kan beregne KIRB for en given securitiseringsposition, vil være nødt til
at anvende den eksterne ratingbaserede metode (SEC-ERBA) ved beregningen af den
risikovægtede eksponering. I henhold til den eksterne ratingbaserede metode tildeles der
risikovægte alt efter kreditvurderinger (eller afledte ratings), positionens rangorden og den
underliggende puljes diversifikation. Hvis et institut ikke kan anvende SEC-ERBA, skal det i
stedet anvende standardmetoden for securitiseringer (SEC-SA). Ved standardmetoden
anvendes KSA,, dvs. kapitalkravet i tilknytning til de underliggende eksponeringer i henhold
til standardmetoden, og en faktor "W", som er forholdet mellem summen af alle
underliggende eksponeringer i puljen, som er i restance, og de underliggende eksponeringers
samlede beløb. Hvis SEC-ERBA resulterer i lovpligtige kapitalkrav, som ikke står i et
rimeligt forhold til den kreditrisiko, som de underliggende eksponeringer i securitiseringen
indebærer, kan institutterne anvende SEC-SA direkte på positionerne i den pågældende
securitisering, forudsat at den kompetente myndighed underrettes herom.
DA 9 DA
Et institut, der ikke kan anvende SEC-IRBA, SEC-ERBA eller SEC-SA for en given
securitiseringseksponering, skal tildele eksponeringen en risikovægt på 1 250 %.
Der fastsættes en bundgrænse på 15 % for risikovægte for alle securitiseringseksponeringer
og for alle tre metoder. Bundgrænsen for risikovægt har grundlag i en række risici, herunder
modelrisiko og agency risk, som må anses for at være mere kritiske for
securitiseringseksponeringer end for andre kategorier af eksponeringer, og som kan medføre
en vis usikkerhed i kapitalskønnene på trods af den overordnede risikofølsomhed i det nye
regelsæt.
d) En mere risikofølsom behandling af STS-securitiseringer
Der indføres en mere risikofølsom tilsynsmæssig behandling for STS-securitiseringer i
overensstemmelse med den af EBA i rapporten om kvalificering af securitiseringer foreslåede
metodologi efter alle de tre nye metoder til beregning af risikovægtede aktiver (de nye artikler
260, 262 og 264). De tre metoder er blevet genkalibreret for alle trancher for at give lavere
kapitalkrav for positioner i transaktioner, som kan anses for at være STS-securitiseringer.
Ud over genkalibreringen af de tre metoder vil foranstillede positioner i STS-securitiseringer
også få en lavere bundgrænse på 10 % (i stedet for 15 %, som stadig vil være gældende for
både efterstillede positioner i STS-securitiseringer og for ikke-STS-securitiseringer generelt).
Denne bundgrænse er blevet indført for på grundlag af EBA's analyse at tilgodese, at
foranstillede STS-trancher historisk set har klaret sig væsentligt bedre end efterstillede
kvalificerede trancher, hvilket til fulde kan forklares ved, at STS-kendetegn i væsentlig grad
kan begrænse modelrisici og agency risks.
Med henblik på beregningen af den risikovægtede eksponering skal STS-securitiseringer som
defineret i forordningen om securitiseringer opfylde yderligere krav vedrørende de
underliggende eksponeringer, nemlig långivningsstandarder, minimumsdiversifikation og
maksimumsrisikovægte efter standardmetoden. Der fastsættes desuden særlige yderligere
kriterier for asset backed commercial papers (ABCP).
e) Lofter
• Maksimumsrisikovægt for foranstillede securitiseringspositioner (ny artikel
267)
Efter gennemsigtighedsmetoden tildeles en securitiseringsposition en maksimumsrisikovægt
svarende til den gennemsnitlige risikovægt for de underliggende eksponeringer. I henhold til
de gældende regler kan gennemsigtighedsmetoden anvendes til beregning af risikovægtet
eksponering for ikke-ratede positioner (artikel 253 i CRR). Det foreslås nu i
overensstemmelse med det ændrede BCBS-regelsæt kun at tillade brug af
gennemsigtighedsmetoden for foranstillede securitiseringspositioner, uanset om den relevante
position er rated, og uanset hvilken metode der anvendes for den underliggende pulje af
eksponeringer (standardmetoden eller IRBA), forudsat at instituttet kan bestemme KIRB eller
KSA for underliggende eksponeringer. I lyset af den kreditforbedring, som kommer
foranstillede trancher til gode på bekostning af efterstillede trancher, bør et institut ikke på en
DA 10 DA
foranstillet securitiseringsposition skulle anvende en højere risikovægt end den, der skulle
anvendes ved en direkte besiddelse af de underliggende eksponeringer.
• Maksimumskapitalkrav (ny artikel 268)
Der findes i øjeblikket et generelt loft vedrørende den maksimale risikovægtede eksponering
for institutter, som kan beregne KIRB (artikel 260). Det foreslås nu a) at fortsætte med denne
behandling, dvs. at institutter, som anvender SEC-IRBA for en securitiseringsposition, kan
anvende et maksimumskapitalkrav på denne position svarende til det kapitalkrav, der ville
være blevet anvendt for de underliggende eksponeringer i henhold til IRB, hvis de ikke var
blevet securitiseret, og b) at udvide denne behandling til også at omfatte
eksponeringsleverende og organiserende institutter, som anvender SEC-ERBA og SEC-SA.
Dette kan begrundes med, at securitiseringsprocessen ud fra et eksponeringsleverende instituts
synspunkt kan ses som svarende til kreditrisikoreduktion, i og med at den overfører i det
mindste en del af risikoen ved de underliggende eksponeringer til en anden part. Ud fra dette
synspunkt, og forudsat at betingelserne for væsentlig risikooverførsel er opfyldt, ville det ikke
være rimeligt, at et institut skulle have mere kapital efter securitisering end før, eftersom
risiciene i tilknytning til de underliggende eksponeringer nedsættes som følge af
securitiseringen.
f) Ophævelse af særbehandling af visse eksponeringer
For yderligere at begrænse kompleksiteten af regelsættet og forbedre sammenhængen inden
for hele securitiseringsregelsættet foreslås det at ophæve en række former for særbehandling,
som CRR i øjeblikket giver mulighed for:
– second loss-tranche eller bedre inden for et ABCP-program (nu artikel 254)
– behandling af ikke-ratede likviditetsfaciliteter (nu artikel 255)
– yderligere kapitalgrundlagskrav for securitisering af revolverende eksponeringer med
førtidsindfrielsesbestemmelser (nu artikel 256)
g) Behandling af særlige eksponeringer
• Resecuritiseringer (ny artikel 269)
En mere konservativ version af SEC-SA vil være den eneste metode, der kan anvendes for
resecuritiseringspositioner, som vil være omfattet af en væsentligt højere
risikovægtbundgrænse (100 %).
• Foranstillede positioner i SMV-securitiseringer (ny artikel 270)
Da det overordnede mål med securitiseringspakken er at bidrage til at skabe tilstrækkelige
finansieringsmuligheder til støtte for den økonomiske vækst i EU, og da SMV'er udgør
rygraden i EU's økonomi, indgår der i nærværende forordning en særlig bestemmelse om
SMV-securitiseringer (artikel 270). Den tager især sigte på de securitiseringer af SMV-lån,
hvor kreditrisikoen i forbindelse med mezzanintranchen (og i nogle tilfælde den efterstillede
tranche) er garanteret af bestemte tredjeparter, herunder navnlig centralregeringen eller
centralbanken i en medlemsstat, eller regaranteret af en af disse (en sådan ordning kaldes
"tranched cover" på engelsk). Da disse ordninger er vigtige, når det gælder om at frigøre
kapital, der kan anvendes til at øge långivningen til SMV'er, foreslås det at give den
DA 11 DA
foranstillede tranche, der tilbageholdes af det eksponeringsleverende institut, en mere
risikofølsom behandling, svarende til den, der påtænkes for STS-securitiseringer. For at kunne
være omfattet af denne behandling skal securitiseringen opfylde en række operationelle krav,
herunder relevante STS-kriterier. Hvis sådanne transaktioner er omfattet at denne type garanti
eller regaranti, skal den gunstigere behandling for så vidt angår kapitalkrav, der ville kunne
anvendes i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, være i overensstemmelse med
statsstøttereglerne.
h) Andre vigtige elementer
• Ændringer af femte del (Eksponeringer for overført kreditrisiko)
Da der sideløbende i securitiseringsforordningen indføres et generelt regelsæt om krav til
eksponeringsleverende og organiserende institutter og investorinstitutter gældende for alle
finansielle sektorer, ophæves samtlige bestemmelser i femte del (artikel 404-410). Kun
indholdet af artikel 407 (Supplerende risikovægt) og den dertil hørende bemyndigelse af
Kommissionen til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder8
bibeholdes,
nærmere bestemt i den nye artikel 270a.
• Ændringer af artikel 456
Det foreslås at ændre artikel 456 for at bemyndige Kommissionen til, således som det er
tilfældet med andre kategorier af egenkapitalkrav, at vedtage delegerede retsakter for at
indarbejde en eventuel relevant udvikling på internationalt plan, navnlig i betragtning af det
igangværende arbejde i BCBS.
• Revision (artikel 519a)
Senest tre år efter forordningens ikrafttrædelse vil Kommissionen aflægge beretning over for
Rådet og Parlamentet om virkningen af det nye regelsæt vedrørende kapitalkrav på EU's
securitiseringsmarkeder. Kommissionen kan på grundlag af sin analyse samt under hensyn til
den internationale udvikling i lovgivningen og behovet for at sikre den finansielle stabilitet
foreslå yderligere ændringer af CRR vedrørende bl.a. hierarkiet af metoder i henhold til
artikel 456.
• Ikrafttræden
De nye bestemmelser skal træde i kraft den […].
8
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 602/2014 af 4. juni 2014 om
gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fremme af en ensartet tilsynspraksis med hensyn til
gennemførelsen af supplerende risikovægte i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 166
af 5.6.2014, s. 22).
DA 12 DA
2015/0225 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg9
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Securitiseringer er en vigtig bestanddel af velfungerende finansielle markeder, idet de
bidrager til at sprede institutternes finansieringskilder og til at frigøre lovpligtig
kapital, som derefter kan reallokeres til støtte for yderligere långivning. Endvidere
giver securitiseringer institutterne og andre markedsdeltagere yderligere
investeringsmuligheder og muliggør derved porteføljespredning samt fremmer
strømmen af midler til virksomheder og privatpersoner både i medlemsstaterne og på
tværs af grænser i hele Unionen. Disse fordele bør dog ses i forhold til deres
eventuelle omkostninger. Som det kunne konstateres i den første fase af finanskrisen,
som startede i sommeren 2007, førte usund praksis i securitiseringsmarkederne til en
væsentlig trussel mod det finansielle systems integritet, navnlig på grund af
overdreven gearing, uigennemsigtige og komplekse strukturer, som gjorde
prisfastsættelse problematisk, mekanisk afhængighed af eksterne kreditvurderinger og
et skævt forhold mellem investorers og eksponeringsleverende institutters interesser
(agency risks).
(2) I de senere år er omfanget af securitiseringsudstedelser af flere årsager forblevet under
højdepunktet før krisen, bl.a. på grund af den stigmatisering, der generelt er forbundet
med disse transaktioner. Securitiseringsmarkedernes genopbygning bør baseres på
sund og forsigtig markedspraksis for at hindre den række forhold, som udløste
finanskrisen, i at genopstå. Ved [Securitisation Regulation] indføres derfor de
væsentligste led i en overordnet ramme for securitisering, med ad hoc-kriterier til at
identificere simple, transparente og standardiserede securitiseringer (STS-
securitiseringer) og en tilsynsordning til at overvåge, om eksponeringsleverende
institutter, organiserende institutter, udstedere og institutionelle investorer anvender
disse kriterier korrekt. Ved [Securitisation Regulation] stilles der endvidere en række
9
EUT C 68 af 6.3.2012, s. 39.
DA 13 DA
fælles krav til alle sektorer, som beskæftiger sig med finansielle tjenesteydelser, for så
vidt angår risikotilbageholdelse, due diligence og offentliggørelse af oplysninger.
(3) I overensstemmelse med målsætningen for [Securitisation Regulation] bør de
lovpligtige kapitalkrav i forordning (EU) nr. 575/2013 til institutter, der er
eksponeringsleverende eller organiserende, eller som investerer i securitiseringer,
ændres, således at de på passende vis afspejler de særlige karakteristika ved STS-
securitiseringer og tager højde for de mangler ved rammebestemmelserne, som kom til
syne under finanskrisen, dvs. den mekaniske afhængighed af eksterne
kreditvurderinger, overdrevent lave risikovægte for højtratede securitiseringstrancher,
og omvendt, overdrevent høje risikovægte for lavtratede trancher samt utilstrækkelig
risikofølsomhed. Den 11. december 2014 offentliggjorde Baselkomitéen for
Banktilsyn (BCBS), netop for at tage højde for disse mangler, sine ændringer af
regelsættet for securitisering (det ændrede Basel-regelsæt), med en række ændringer af
de lovpligtige kapitalkrav for securitiseringer. Ændringerne af forordning (EU) nr.
575/2013 bør afspejle bestemmelserne i det ændrede Basel-regelsæt.
(4) Kapitalkravene til positioner i en securitisering i forordning (EU) nr. 575/2013 bør
være omfattet af de samme beregningsmetoder i alle institutter. Hvis instituttet har
tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode (IRB) i forbindelse med
eksponeringer af samme type som securitiseringens underliggende eksponeringer og
kan beregne de lovpligtige kapitalkrav i forbindelse med de underliggende
eksponeringer, som om de ikke var securitiserede (Kirb), i alle tilfælde ved anvendelse
af visse forud fastsatte input (SEC-IRBA), bør det i første omgang, også for at fjerne
enhver form for mekanisk afhængighed af eksterne kreditvurderinger, anvende sin
egen beregning af lovpligtige kapitalkrav. Institutter, som ikke må anvende SEC-
IRBA i forbindelse med deres positioner i en given securitisering, bør så have adgang
til en ekstern ratingbaseret metode for securitiseringer (SEC-ERBA). Efter SEC-
ERBA bør securitiseringstrancher tildeles kapitalkrav på grundlag af deres eksterne
rating. Institutter bør, når de første to metoder ikke er tilgængelige eller brug af SEC-
ERBA ville medføre lovpligtige kapitalkrav, der ikke står i et rimeligt forhold til den
kreditrisiko, der er indbygget i de underliggende eksponeringer, kunne anvende
standardmetoden for securitiseringer (SEC-SA), som bør være baseret på en
tilsynsmæssigt fastsat formel, der som input anvender de kapitalkrav, der ville blive
beregnet efter standardmetoden for kreditrisici (SA) i forbindelse med de
underliggende eksponeringer, hvis disse ikke havde været securitiseret (Ksa).
(5) Agency risks og modelrisici er mere udbredt i forbindelse med securitiseringer end i
forbindelse med andre finansielle aktiver og giver anledning til en vis usikkerhed ved
beregningen af kapitalkrav til securitiseringer, også selv når der er taget højde for alle
relevante risikofaktorer. For at tage passende hensyn til disse risici bør forordning
(EU) nr. 575/2013 ændres, således at der indføres en bundgrænse for risikovægten på
15 % i forbindelse med alle securitiseringspositioner. Resecuritiseringer er dog
kendetegnet ved større kompleksitet og større risici, og derfor bør positioner heri være
omfattet af en mere konservativ beregning af lovpligtig kapital og en bundgrænse for
risikovægten på 100 %.
(6) Institutter bør i forbindelse med en foranstillet position ikke være underlagt et krav om
at anvende en større risikovægt end den risikovægt, der ville finde anvendelse, hvis
instituttet besad de underliggende eksponeringer direkte, således at der tages højde for
den kreditforbedring, der kommer foranstillede positioner til gode på bekostning af
efterstillede trancher i securitiseringsstrukturen. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør
derfor omfatte en gennemsigtighedsmetode, i henhold til hvilken foranstillede
DA 14 DA
securitiseringspositioner bør tildeles en maksimumsrisikovægt svarende til den
gennemsnitsrisikovægt, der finder anvendelse på de underliggende eksponeringer, og
en sådan metode bør på visse betingelser kunne anvendes, uanset om den relevante
position er ratet eller ikkeratet, og uanset hvilken metode der anvendes i forbindelse
med den underliggende pulje (standardmetoden eller IRB).
(7) I henhold til det gældende regelsæt har institutter, som kan beregne kapitalkravene for
de underliggende eksponeringer efter IRB, som om disse eksponeringer ikke var
securitiseret (KIRB), mulighed for at anvende et overordnet loft for den maksimale
størrelse af de risikovægtede eksponeringer. Da securitiseringsprocessen reducerer den
risiko, der er forbundet med de underliggende eksponeringer, bør alle
eksponeringsleverende og organiserende institutter have mulighed for at anvende dette
loft, uanset hvilken metode de anvender til at beregne lovpligtige kapitalkrav for
positionerne inden for securitiseringen.
(8) Som fremhævet af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i rapporten om
kvalificering af securitiseringer fra juni 201510
klarede STS-securitiseringer sig i
henhold til empiriske data om misligholdelse og tab bedre under finanskrisen end
andre securitiseringer, hvilket skyldes de simple og transparente strukturer og den
robuste gennemførelsespraksis, som der gøres brug af i forbindelse med STS-
securitisering, og som reducerer kreditrisici, operationelle risici og agency risks.
Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres, således at der som anbefalet af EBA
i rapporten indføres en passende risikofølsom kalibrering for STS-securitiseringer, der
navnlig indebærer en lavere bundgrænse for risikovægt på 10 % for foranstillede
positioner.
(9) Definitionen af STS-securitiseringer med henblik på lovpligtige kapitalkrav i
forordning (EU) nr. 575/2013 bør begrænses til securitiseringer, hvor ejendomsretten
til de underliggende eksponeringer overføres til securitiseringsenheden med særligt
formål (traditionelle securitiseringer). Institutter, som beholder foranstillede positioner
i syntetiske securitiseringer med sikkerhed i en underliggende pulje af lån til små og
mellemstore virksomheder (SMV'er), bør dog have mulighed for at anvende de lavere
kapitalkrav for STS-securitiseringer i forbindelse med disse positioner, når sådanne
transaktioner i overensstemmelse med visse strenge kriterier anses for at være af høj
kvalitet. I de tilfælde, hvor en sådan undergruppe af syntetiske securitiseringer
garanteres eller regaranteres af en medlemsstats centralregering eller centralbank, skal
den gunstigere behandling for så vidt angår kapitalkrav, der ville kunne anvendes i
henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, dog være i overensstemmelse med
statsstøttereglerne.
(10) Der bør kun foretages konsekvensændringer af de resterende lovpligtige kapitalkrav
for securitiseringer i forordning (EU) nr. 575/2013, i det omfang det er nødvendigt for
at afspejle det nye hierarki af metoder og de særlige bestemmelser om STS-
securitiseringer. Navnlig bør bestemmelserne om anerkendelse af væsentlig
risikooverførsel og kravene om eksterne kreditvurderinger fortsat finde anvendelse på
stort set samme betingelser som hidtil. Femte del i forordning (EU) nr. 575/2013 bør
dog udgå i sin helhed med undtagelse af kravet om supplerende risikovægte, som bør
finde anvendelse på institutter, der viser sig at have overtrådt bestemmelserne i kapitel
2 i [Securitisation Regulation].
10
Se
https://www.eba.europa.eu/documents/10180/950548/EBA+report+on+qualifying+securitisation.pdf.
DA 15 DA
(11) Kommissionen bør i lyset af den løbende debat inden for BCBS om fordelene ved at
justere det ændrede Basel-regelsæt, således at det afspejler de særlige karakteristika
ved STS-securitiseringer, tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt med det
formål at foretage yderligere ændringer af de lovpligtige kapitalkrav for
securitiseringer i forordning (EU) nr. 575/2013 og på den måde at tage højde for
resultatet af sådanne drøftelser.
(12) De ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013, der er omhandlet i denne forordning,
bør finde anvendelse på securitiseringer udstedt på eller efter den dato, fra hvilken
denne forordning finder anvendelse, og på udestående securitiseringer pr. nævnte dato.
Af hensyn til retssikkerheden og for at reducere de midlertidige omkostninger mest
muligt bør institutter dog have mulighed for at fritage alle udestående
securitiseringspositioner, som de besidder på nævnte dato, indtil senest den [31.
december 2019]. Når institutter benytter sig af denne mulighed, bør udestående
securitiseringer fortsat være omfattet af de lovpligtige kapitalkrav i forordning (EU)
nr. 575/2013 i den udgave, der fandt anvendelse før den dato, fra hvilken denne
forordning finder anvendelse —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EU) nr. 575/2013
Forordning (EU) nr. 575/2013 ændres således:
1) I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a) Nr. 13) og 14) affattes således:
"13) "eksponeringsleverende institut": eksponeringsleverende institut som
defineret i artikel 2, nr. 3), i [Securitisation Regulation]
14) "organiserende institut": organiserende institut som defineret i artikel 2,
nr. 5), i [Securitisation Regulation]"
b) Nr. 61) og 63) affattes således:
"61) "securitisering": securitisering som defineret i artikel 2, nr. 1), i
[Securitisation Regulation]
63) "resecuritisering": resecuritisering som defineret i artikel 2, nr. 4), i
[Securitisation Regulation]"
c) Nr. 66) og 67) affattes således:
"66) "securitiseringsenhed med særligt formål" eller "SSPE":
securitiseringsenhed med særligt formål eller SSPE som defineret i
artikel 2, nr. 2), i [Securitisation Regulation]
67) "tranche": tranche som defineret i artikel 2, nr. 6), i [Securitisation
Regulation]".
2) I artikel 36, stk. 1, litra k), affattes nr. ii) således:
"ii) securitiseringspositioner i overensstemmelse med artikel 244, stk. 1, litra b),
artikel 245, stk. 1, litra b), og artikel 253".
3) Artikel 109 affattes således:
DA 16 DA
"Artikel 109
Behandling af securitiseringspositioner
Institutter beregner den risikovægtede eksponering for en position, som de besidder i en
securitisering, i overensstemmelse med kapitel 5."
4) I artikel 153 affattes stk. 7 således:
"7. For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales,
sikkerhed eller delgarantier, der giver "first-loss"-beskyttelse over for tab som
følge af misligholdelse og udvanding eller begge dele, behandles som en "first-
loss"-tranche i kapitel 5."
5) I artikel 154 affattes stk. 6 således:
"6. For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales,
sikkerhed eller delgarantier, der giver "first-loss"-beskyttelse over for tab som
følge af misligholdelse og udvanding eller begge dele, behandles som en "first-
loss"-tranche i kapitel 5."
6) I artikel 197, stk. 1, affattes litra h) således:
"h) securitiseringspositioner, der ikke er resecuritiseringspositioner, og som er
omfattet af en risikovægt på 100 % eller derunder i henhold til artikel 261-
264."
7) I tredje del, afsnit II, affattes kapitel 5 således:
"KAPITEL 5
AFDELING 1
DEFINITIONER OG KRITERIER FOR STS-SECURITISERINGER
Artikel 242
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1) "clean-up call option": en kontraktbestemt option, som giver det
eksponeringsleverende institut mulighed for at købe securitiseringspositionerne, før
alle de securitiserede eksponeringer er tilbagebetalt, enten ved i tilfælde af
traditionelle securitiseringer at genkøbe de resterende underliggende eksponeringer i
puljen eller ved i tilfælde af syntetiske securitiseringer at annullere
kreditrisikoafdækningen, i begge tilfælde når de udestående underliggende
eksponeringer når ned til eller under et bestemt forud fastsat niveau
2) "kreditforbedrende interest-only strip": et balanceført aktiv, som svarer til en
vurdering af betalingsstrømme i tilknytning til fremtidig margenindkomst og er en
efterstillet tranche i securitiseringen
3) "likviditetsfacilitet": en securitiseringsposition, der udspringer af en kontraktmæssig
aftale om at stille finansiering til rådighed for at sikre rettidige pengestrømme til
investorer
DA 17 DA
4) "ikkeratet position": en securitiseringsposition, som ikke har en kreditvurdering
foretaget af et ECAI som defineret i afdeling 4
5) "ratet position": en securitiseringsposition, som har en kreditvurdering foretaget af et
ECAI som defineret i afdeling 4
6) "foranstillet securitiseringsposition": en position med sikkerhed i eller sikret ved et
prioriteret krav i forbindelse samtlige underliggende eksponeringer, idet der i denne
forbindelse ikke tages hensyn til forfaldne beløb under kontrakter vedrørende rente-
eller valutaderivater, forfaldne gebyrer eller andre tilsvarende betalinger
7) "IRB-pulje": en pulje af underliggende eksponeringer af en type, i forbindelse med
hvilken instituttet har tilladelse til at anvende IRB-metoden og kan beregne den
risikovægtede eksponering i henhold til kapitel 3 for alle disse eksponeringer
8) "SA-pulje" (standardised approach pool): en pulje af underliggende eksponeringer, i
forbindelse med hvilke instituttet:
a) ikke har tilladelse til at anvende IRB-metoden til at beregne de risikovægtede
eksponeringer i henhold til kapitel 3
b) ikke kan fastsætte KIRB
c) på anden måde af den kompetente myndighed er udelukket fra at anvende IRB-
metoden
9) "blandet pulje": en pulje af underliggende eksponeringer af en type, i forbindelse
med hvilken instituttet har tilladelse til at anvende IRB-metoden og kan beregne den
risikovægtede eksponering i henhold til kapitel 3 for nogle, men ikke alle
eksponeringer
10) "kreditforbedring": et arrangement, som underbygger en securitiseringsposition og
har til formål at øge sandsynligheden for, at en sådan securitiseringsposition
tilbagebetales
11) "overkollateralisering": enhver form for kreditforbedring, hvorved underliggende
eksponeringer opføres til en værdi, som er større en securitiseringspositionernes
værdi
12) "STS-securitisering": en securitisering, som opfylder kravene i kapitel 3 i
[Securitisation regulation] og kravene i artikel 243
13) "ABCP-program" (asset-backed commercial paper programme): et ABCP-program
som defineret i artikel 2, nr. 7), i [Securitisation Regulation]
14) "traditionel securitisering": traditionel securitisering som defineret i artikel 2, nr. 9), i
[Securitisation Regulation]
15) "syntetisk securitisering": syntetisk securitisering som defineret i artikel 2, nr. 10), i
[Securitisation Regulation]
16) "revolverende eksponering": revolverende eksponering som defineret i artikel 2, nr.
15), i [Securitisation Regulation]
17) "førtidsindfrielsesbestemmelse": førtidsindfrielsesbestemmelse som defineret i
artikel 2, nr. 17), i [Securitisation Regulation]
18) "first loss-tranche": first loss-tranche som defineret i artikel 2, nr. 18), i
[Securitisation Regulation]".
DA 18 DA
19) "administrationsselskab": administrationsselskab som defineret i artikel 2, nr. 13), i
[Securitisation Regulation].
Artikel 243
Kriterier for STS-securitiseringer
(1) Positioner i et ABCP-program betragtes i forbindelse med artikel 260, 262 og 264
som positioner i en STS-securitisering, hvis følgende krav er opfyldt:
a) de underliggende eksponeringer opfylder i forbindelse med alle transaktioner
inden for ABCP-programmet ved indgåelsen betingelserne for efter
standardmetoden og under hensyntagen til anerkendt kreditrisikoreduktion at
blive tildelt en risikovægt, der svarer til eller er mindre end 75 % på individuelt
grundlag, når eksponeringen er en detaileksponering, eller 100 % for alle andre
eksponeringer
b) den samlede værdi af alle eksponeringer mod en enkelt låntager i ABCP-
programmet udgør højst 1 % af den samlede værdi af alle eksponeringer inden
for ABCP-programmet på det tidspunkt, hvor eksponeringerne blev føjet til
ABCP-programmet. I forbindelse med denne beregning betragtes låne- og
leasingaftaler med en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som omhandlet i
artikel 4, stk. 1, nr. 39), som eksponeringer mod en enkelt låntager.
For så vidt angår tilgodehavender fra salg finder litra b) ikke anvendelse, når
kreditrisikoen ved disse tilgodehavender er fuldt ud omfattet af anerkendt
kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4, forudsat at udbyderen af
kreditrisikoafdækningen i den forbindelse er et institut, et forsikringsselskab
eller et genforsikringsselskab. I dette afsnit anvendes kun den del af
tilgodehavenderne fra salg, der efter hensyntagen til virkningen af eventuelle
købsrabatter er tilbage, når det skal bestemmes, om de er fuldt ud omfattet.
(2) Positioner i andre securitiseringer end et ABCP-program anses i forbindelse med
artikel 260, 262 og 264 som positioner i en STS-securitisering, hvis følgende krav er
opfyldt:
a) de underliggende eksponeringer er indgået i overensstemmelse med sunde og
veldefinerede kriterier for långivning, jf. artikel 79 i direktiv 2013/36/EU
b) ved tilføjelsen til securitiseringen udgør den samlede værdi af alle
eksponeringer mod en enkelt låntager i puljen højst 1 % af værdien af den
samlede udestående værdi af puljen af underliggende eksponeringer. I
forbindelse med denne beregning betragtes låne- og leasingaftaler med en
gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr.
39), som eksponeringer mod en enkelt låntager
c) ved tilføjelsen til securitiseringen opfylder de underliggende eksponeringer
betingelserne for efter standardmetoden og under hensyntagen til anerkendt
kreditrisikoreduktion at blive tildelt en risikovægt, der svarer til eller er mindre
end:
i) 40 % på grundlag af et vægtet gennemsnit af
eksponeringsværdien for porteføljen, når eksponeringerne er lån sikret
ved pant i beboelsesejendom eller boliglån med fuld garanti, som
omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra e)
DA 19 DA
ii) 50 % på individuelt grundlag, når eksponeringen er et lån sikret
ved pant i erhvervsejendom
iii) 75 % på individuelt grundlag, når eksponeringen er en
detaileksponering
iv) 100 % på individuelt grundlag, for alle andre eksponeringer
d) når litra c), nr. i) og ii), finder anvendelse, må lån sikret ved efterstillede
sikkerhedsrettigheder til et givet aktiv kun føjes til securitiseringen, når alle lån
sikret ved foranstillede sikkerhedsrettigheder til dette aktiv også føjes til
securitiseringen
e) år litra c), nr. i), finder anvendelse, må ingen lån i puljen af underliggende
eksponeringer have en belåningsgrad på over 100 % som fastsat i henhold til
artikel 129, stk. 1, litra d), nr. i), og artikel 229, stk. 1.
AFDELING 2
ANERKENDELSE AF VÆSENTLIG RISIKOOVERFØRSEL
Artikel 244
Traditionel securitisering
(1) Det eksponeringsleverende institut ved en traditionel securitisering kan udelukke
underliggende eksponeringer fra beregningen af den risikovægtede eksponering og
størrelsen af de forventede tab, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) En væsentlig kreditrisiko i forbindelse med de underliggende eksponeringer er
overført til tredjeparter.
b) Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1 250 % for
alle sine securitiseringspositioner i securitiseringen eller fratrækker disse
securitiseringspositioner i den egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra
k).
(2) En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i følgende tilfælde:
a) De risikovægtede eksponeringsværdier af de
mezzaninsecuritiseringspositioner, som det eksponeringsleverende institut
besidder i securitiseringen, overstiger ikke 50 % af de risikovægtede
eksponeringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i
securitiseringen.
b) Det eksponeringsleverende institut besidder ikke mere end 20 % af
eksponeringsværdien af first loss-tranchen i securitiseringen, forudsat at
følgende betingelser er opfyldt:
i) det eksponeringsleverende institut kan godtgøre, at
eksponeringsværdien af first loss-tranchen overstiger et velfunderet skøn
over det forventede tab på de underliggende eksponeringer væsentligt
ii) der ingen mezzaninpositioner i securitiseringen.
Hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, som det
eksponeringsleverende institut ville kunne opnå ved securitiseringen i litra a) eller b),
DA 20 DA
ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, kan de
kompetente myndigheder fra sag til sag beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke
anses for at være overført til tredjeparter.
I forbindelse med dette stykke anses en securitiseringsposition for at være en
mezzaninsecuritiseringsposition, hvis den opfylder følgende krav:
a) den er omfattet af en risikovægtning, der er mindre end 1 250 %, jf. denne
afdeling, eller den er, i mangel af en position med den pågældende
risikovægtning, mere privilegeret end first loss-tranchen, og
b) den er efterstillet den foranstillede securitiseringsposition.
(3) Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder give de eksponeringsleverende
institutter tilladelse til at anerkende en væsentlig kreditrisikooverførsel i forbindelse
med securitisering, hvis det eksponeringsleverende institut i hvert tilfælde godtgør, at
den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår
ved securitiseringen, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til
tredjeparter. Der kan kun gives tilladelse, hvis instituttet opfylder følgende
betingelser:
a) Instituttet har tilstrækkelige interne risikostyringspolitikker og -metoder til at
vurdere kreditrisikooverførslen.
b) Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert
tilfælde i forbindelse med instituttets interne risikostyring og dets allokering af
den interne kapital.
(4) Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1-3, skal samtlige følgende betingelser være
opfyldt:
a) Dokumentationen vedrørende transaktionen afspejler securitiseringens
økonomiske substans.
b) Securitiseringspositionerne udgør ikke betalingsforpligtelser for det
eksponeringsleverende institut.
c) De underliggende eksponeringer anbringes uden for det eksponeringsleverende
instituts og dettes kreditorers rækkevidde på en måde, som opfylder kravet i
artikel 6, stk. 2, litra a) i [Securitisation Regulation].
d) Det eksponeringsleverende institut bevarer ikke kontrol over de underliggende
eksponeringer. Kontrol over de underliggende eksponeringer anses for bevaret,
hvis det eksponeringsleverende institut har ret til at genkøbe de tidligere
overførte eksponeringer fra modtageren med henblik på at realisere gevinsterne
af disse, eller hvis det i øvrigt er forpligtet til igen at påtage sig den overførte
risiko. At det eksponeringsleverende institut bevarer sine rettigheder eller
forpligtelser vedrørende de underliggende eksponeringer, udgør ikke i sig selv
nogen kontrol over eksponeringerne.
e) Dokumentationen for securitiseringen indeholder ikke betingelser eller
bestemmelser, som:
i) stiller krav om, at det eksponeringsleverende institut skal ændre
de underliggende positioner for at forbedre den gennemsnitlige kvalitet af
puljen
DA 21 DA
ii) øger udbyttet, der skal udbetales til indehavere af positioner,
eller i øvrigt forbedrer positionerne i securitiseringen ved en forringelse
af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet.
f) Dokumentationen vedrørende transaktionen gør det klart, at det
eksponeringsleverende eller det organiserende institut kun kan foretage et
eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner eller et eventuelt genkøb
eller en eventuel omlægning eller udskiftning af de underliggende
eksponeringer ud over de kontraktlige forpligtelser, hvis sådanne
foranstaltninger træffes i overensstemmelse med de gældende markedsvilkår,
og parterne i den forbindelse handler i egen interesse på fri og uafhængig basis.
g) Når der er tale om en clean-up call option, skal en sådan option også opfylde
følgende betingelser:
i) Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker
det.
ii) Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de
underliggende eksponeringers oprindelige værdi ikke er amortiseret.
iii) Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af
tab på kreditforbedringspositioner eller andre positioner, som indehaves
af investorer, og er ikke i øvrigt struktureret med henblik på
kreditforbedring.
h) Det eksponeringsleverende institut har modtaget en udtalelse fra en kvalificeret
juridisk rådgiver, hvori det bekræftes, at securitiseringen opfylder betingelserne
i litra b)-g) i dette stykke.
(5) De kompetente myndigheder orienterer EBA om de tilfælde, hvor de har besluttet, at
den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen ikke er
underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter i
overensstemmelse med stk. 2, og de tilfælde, hvor institutter har valgt at anvende
bestemmelserne i stk. 3.
(6) EBA overvåger de forskellige former for tilsynspraksis i forbindelse med
anerkendelse af væsentlig risikooverførsel i traditionelle securitiseringer i
overensstemmelse med denne artikel og aflægger senest den 31. december 2017
rapport til Kommissionen om resultaterne. Kommissionen kan efter behørig
hensyntagen til rapporten fra EBA vedtage en delegeret retsakt med henblik på at
præcisere følgende:
a) betingelserne for overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold
til stk. 2, 3 og 4
b) fortolkningen af "tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter" med
henblik på de kompetente myndigheders vurdering, som er omhandlet i det
næstsidste afsnit i stk. 2 og i stk. 3
c) kravene til de kompetente myndigheders vurdering af
securitiseringstransaktioner, i forbindelse med hvilke det
eksponeringsleverende institut anmoder om anerkendelse af overførsel af
væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2 eller 3.
DA 22 DA
Artikel 245
Syntetisk securitisering
(1) Det eksponeringsleverende institut til en syntetisk securitisering kan beregne den
risikovægtede eksponering og i givet fald størrelsen af de forventede tab for de
securitiserede eksponeringer i overensstemmelse med artikel 251, hvis en af følgende
betingelser er opfyldt:
a) En væsentlig kreditrisiko er overført til tredjeparter, enten ved hjælp af
finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning.
b) Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1 250 % for
alle sine securitiseringspositioner i securitiseringen eller fratrækker disse
securitiseringspositioner i den egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra
k).
(2) En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i følgende tilfælde:
a) De risikovægtede eksponeringsværdier af de
mezzaninsecuritiseringspositioner, som det eksponeringsleverende institut
besidder i securitiseringen, overstiger ikke 50 % af de risikovægtede
eksponeringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i
securitiseringen.
b) Det eksponeringsleverende institut besidder ikke mere end 20 % af
eksponeringsværdien af first loss-tranchen i securitiseringen, forudsat at
følgende betingelser er opfyldt:
i) det eksponeringsleverende institut kan godtgøre, at
eksponeringsværdien af first loss-tranchen overstiger et velfunderet skøn
over det forventede tab på de underliggende eksponeringer væsentligt
ii) der ingen mezzaninpositioner i securitiseringen.
Hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, som det
eksponeringsleverende institut ville kunne opnå ved securitiseringen, ikke er
underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, kan de
kompetente myndigheder fra sag til sag beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke
anses for at være overført til tredjeparter.
I forbindelse med dette stykke anses en securitiseringsposition for at være en
mezzaninsecuritiseringsposition, hvis den opfylder kravene i artikel 244, stk. 2,
sidste afsnit.
(3) Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder give de eksponeringsleverende
institutter tilladelse til at anerkende en væsentlig kreditrisikooverførsel i forbindelse
med securitisering, hvis det eksponeringsleverende institut i hvert tilfælde godtgør, at
den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår
ved securitiseringen, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til
tredjeparter. Der kan kun gives tilladelse, hvis instituttet opfylder følgende
betingelser:
a) Instituttet har tilstrækkelige interne risikostyringspolitikker og -metoder til at
vurdere risikooverførslen.
b) Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert
tilfælde i forbindelse med instituttets interne risikostyring og dets allokering af
den interne kapital.
DA 23 DA
(4) Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1-3, skal samtlige følgende betingelser være
opfyldt:
a) Dokumentationen vedrørende transaktionen afspejler securitiseringens
økonomiske substans.
b) Kreditrisikoafdækningen, hvorved kreditrisikoen er overført, er i
overensstemmelse med artikel 249.
c) Dokumentationen for securitiseringen indeholder ikke betingelser eller
bestemmelser, som:
i)pålægger væsentlige tærskelværdier, under hvilke
kreditrisikoafdækningen ikke udløses, hvis en kreditbegivenhed
indtræffer
ii) giver mulighed for at ophæve risikoafdækningen som følge af
en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet
iii) stiller krav om, at det eksponeringsleverende institut skal ændre
de underliggende positioners sammensætning for at forbedre den
gennemsnitlige kvalitet af puljen
iv) øger instituttets omkostninger til kreditrisikoafdækning eller
udbytte, der skal udbetales til indehavere af positionen i securitiseringen
ved en forringelse af de underliggende aktivers kreditkvalitet.
d) Kreditrisikoafdækningen kan håndhæves i alle relevante retsområder.
e) Dokumentationen vedrørende transaktionen gør det klart, at det
eksponeringsleverende eller det organiserende institut kun kan foretage et
eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner eller et eventuelt genkøb
eller en eventuel omlægning eller udskiftning af de underliggende
eksponeringer ud over de kontraktlige forpligtelser, hvis sådanne transaktioner
gennemføres i overensstemmelse med de gældende markedsvilkår, og parterne
i den forbindelse handler i egen interesse på fri og uafhængig basis.
f) Når der er tale om en clean-up call option, skal en sådan option opfylde
samtlige følgende betingelser:
i) Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker
det.
ii) Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de
underliggende eksponeringers oprindelige værdi ikke er amortiseret.
iii) Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af
tab på kreditforbedringspositioner eller andre positioner, som indehaves
af investorer i securitiseringen, og er ikke i øvrigt struktureret med
henblik på kreditforbedring.
g) Det eksponeringsleverende institut har modtaget en udtalelse fra en kvalificeret
juridisk rådgiver, hvori det bekræftes, at securitiseringen opfylder betingelserne
i litra b)-f) i dette stykke.
(5) De kompetente myndigheder orienterer EBA om de tilfælde, hvor de har besluttet, at
den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen ikke er
underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter i
DA 24 DA
overensstemmelse med stk. 2, og de tilfælde, hvor institutter har valgt at anvende
bestemmelserne i stk. 4.
(6) EBA overvåger de forskellige former for tilsynspraksis i forbindelse med
anerkendelse af væsentlig risikooverførsel i syntetiske securitiseringer i
overensstemmelse med denne artikel og aflægger senest den 31. december 2017
rapport til Kommissionen om resultaterne. Kommissionen kan efter behørig
hensyntagen til rapporten fra EBA vedtage en delegeret retsakt med henblik på at
præcisere følgende:
a) betingelserne for overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold
til stk. 2, 3 og 4
b) fortolkningen af "tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter" med
henblik på de kompetente myndigheders vurdering, som er omhandlet i det
næstsidste afsnit i stk. 2 og i stk. 3
c) kravene til de kompetente myndigheders vurdering af
securitiseringstransaktioner, i forbindelse med hvilke det
eksponeringsleverende institut anmoder om anerkendelse af overførsel af
væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2 eller 3.
Artikel 246
Operationelle krav vedrørende førtidsindfrielsesbestemmelser
Når securitiseringen omfatter revolverende eksponeringer og bestemmelser om
førtidsindfrielse eller lignende, betragtes væsentlig kreditrisiko kun som overført af det
eksponeringsleverende institut, hvis kravene i artikel 244 og 245 er opfyldt, og
førtidsindfrielsesbestemmelsen, når den er udløst, ikke bevirker, at:
a) instituttets foranstillede eller sidestillede krav på de underliggende
eksponeringer underordnes de øvrige investorers fordringer
b) instituttets krav på de underliggende eksponeringer ikke underordnes
yderligere i forhold til andre parters fordringer
c) instituttets eksponering mod tab i tilknytning til de underliggende revolverende
eksponeringer på anden måde øges.
AFDELING 3
BEREGNING AF DEN RISIKOVÆGTEDE EKSPONERING
UNDERAFDELING 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 247
Beregning af den risikovægtede eksponering
(1) Hvis et eksponeringsleverende institut har overført væsentlig kreditrisiko i
forbindelse med securitiseringens underliggende eksponeringer i overensstemmelse
med betingelserne i afdeling 2, må dette institut:
DA 25 DA
a) i tilfælde af traditionelle securitiseringer udelukke de underliggende
eksponeringer fra sin beregning af de risikovægtede værdier af eksponeringer
og i givet fald af de forventede tab
b) i tilfælde af syntetiske securitiseringer beregne de risikovægtede værdier af
eksponeringer og i givet fald af de forventede tab vedrørende de underliggende
eksponeringer i overensstemmelse med artikel 251 og 252.
(2) Hvis det eksponeringsleverende institut har besluttet at anvende stk. 1, skal det
beregne de risikovægtede værdier af eksponeringer som fastsat i dette kapitel
vedrørende de positioner, som det måtte besidde i securitiseringen.
Hvis det eksponeringsleverende institut ikke har overført væsentlig kreditrisiko eller
har besluttet ikke at anvende stk. 1, medtager det fortsat de underliggende
eksponeringer i beregningen af de risikovægtede værdier af eksponeringer, som om
de ikke var securitiseret.
(3) Foreligger der en eksponering for positioner i forskellige trancher i en securitisering,
skal eksponeringen for hver enkelt tranche anses som en separat
securitiseringsposition. Udbyderne af kreditrisikoafdækning vedrørende
securitiseringspositioner anses for at besidde positioner i securitiseringen.
Securitiseringspositioner indbefatter eksponeringer for en securitisering hidrørende
fra rente- eller valutaderivatkontrakter, som instituttet har indgået som led i
transaktionen.
(4) Medmindre securitiseringspositioner fratrækkes i den egentlige kernekapital i
henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), skal den risikovægtede værdi af eksponeringen
medregnes i instituttets sum af risikovægtede værdier af eksponeringer med henblik
på artikel 92, stk. 3.
(5) Den risikovægtede eksponering for en securitiseringsposition beregnes ved at gange
eksponeringsværdien for positionen som beregnet i artikel 248 med den samlede
relevante risikovægt.
(6) Den samlede risikovægt beregnes som summen af risikovægtningen i dette kapitel og
eventuelt supplerende risikovægt i overensstemmelse med artikel 270, litra a).
Artikel 248
Eksponeringsværdi
(1) Eksponeringsværdien for securitiseringspositioner beregnes som følger:
a) eksponeringsværdien for en balanceført securitiseringsposition er dens
regnskabsmæssige værdi efter justeringer af securitiseringspositionen for den
relevante kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 110
b) eksponeringsværdien for en ikkebalanceført securitiseringsposition er dens
nominelle værdi, fratrukket eventuelle kreditrisikojusteringer i
overensstemmelse med artikel 110, ganget med den relevante
konverteringsfaktor som foreskrevet i dette kapitel. Denne konverteringsfaktor
er 100 %, medmindre andet angives
(c) eksponeringsværdien for en modpartskreditrisiko for en securitiseringsposition,
der hidrører fra et af de derivatinstrumenter, som er anført i bilag II, fastlægges
i overensstemmelse med kapitel 6.
DA 26 DA
(2) Når et institut har to eller flere overlappende positioner i en securitisering, skal det
ved beregning af den risikovægtede eksponering kun medtage en af positionerne.
Når positioner overlapper hinanden delvist, kan instituttet splitte positionen op i to
dele og kun anerkende overlapningen i forhold til den ene del i overensstemmelse
med første afsnit. Alternativt kan instituttet behandle positionerne, som om de
overlapper hinanden helt, ved med henblik på kapitalberegningen at udvide den
position, der giver den højeste risikovægtede værdi af eksponeringen.
Instituttet kan også anerkende en overlapning mellem det specifikke
kapitalgrundlagskrav for positioner i handelsbeholdningen og kapitalgrundlagskrav
for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen, under forudsætning af at
instituttet er i stand til at beregne og sammenligne kapitalgrundlagskravene for de
pågældende positioner.
I forbindelse med dette stykke anses to positioner for at overlappe hinanden, når de
udligner hinanden på en sådan måde, at instituttet kan udelukke tab, som skyldes den
ene position, ved at opfylde de forpligtelser, der kræves i forbindelse med den anden
position.
(3) Når artikel 270c finder anvendelse på positioner i ABCP'er, kan instituttet anvende
den risikovægt, der er tillagt en likviditetsfacilitet, til beregning af den risikovægtede
eksponering for ABCP'en, hvis likviditetsfaciliteten dækker 100 % af ABCP'en
udstedt af programmet, og likviditetsfaciliteten er sidestillet med ABCP'en, så de
udgør en overlappende position. Instituttet skal underrette de kompetente
myndigheder, hvis det har brugt bestemmelserne i dette stykke. Instituttet kan med
henblik på at fastlægge dækningen på 100 % i dette stykke tage hensyn til andre
likviditetsfaciliteter i ABCP-programmet, forudsat at de udgør en overlappende
position sammen med ABCP'en.
Artikel 249
Anerkendelse af kreditrisikoreduktion for securitiseringspositioner
(1) Institutter kan anerkende finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning
vedrørende securitiseringspositioner, forudsat at kravene vedrørende
kreditrisikoreduktion i dette kapitel og i kapitel 4 overholdes.
(2) Som anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning anses kun finansielle sikkerheder,
der i henhold til kapitel 4 kan anerkendes ved beregning af den risikovægtede
eksponering efter kapitel 2, og anerkendelsen af kreditrisikoreduktion er betinget af,
at de relevante krav i kapitel 4 overholdes.
Som anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning og anerkendte udbydere af
ufinansieret kreditrisikoafdækning anses kun dem, der kan anerkendes i henhold til
kapitel 4, og anerkendelsen af kreditrisikoreduktion er betinget af, at de relevante
krav i kapitel 4 overholdes.
(3) Uanset stk. 2 skal anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning som
omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra a)-h), være tildelt en kreditvurdering af et
anerkendt ECAI, som er kreditkvalitetstrin 2 eller derover på det tidspunkt, da
kreditrisikoafdækningen først blev anerkendt, og derefter kreditkvalitetstrin 3 eller
derover. Kravene i dette afsnit finder ikke anvendelse på kvalificerende centrale
modparter.
DA 27 DA
Institutter, som har tilladelse til at anvende IRB-metoden i forbindelse med direkte
eksponering for udbyderen af kreditrisikoafdækning, kan vurdere anerkendelse i
henhold til første afsnit på grundlag af overensstemmelsen mellem PD for udbyderen
af kreditrisikoafdækning og den PD, der er forbundet med de kreditkvalitetstrin, der
er omhandlet i artikel 136.
(4) Uanset stk. 2 er SSPE'er anerkendte udbydere, hvis samtlige følgende betingelser er
opfyldt:
a) SSPE'ernes egne aktiver er anerkendte finansielle sikkerheder i
overensstemmelse med kapitel 4
b) de aktiver, der er omhandlet i litra a), er ikke omfattet af fordringer eller
eventualfordringer, som er foranstillede i forhold til eller ligestillede med
fordringen eller eventualfordringen i det institut, som modtager ufinansieret
kreditrisikoafdækning, og
c) alle kravene til anerkendelse af finansielle sikkerheder i kapitel 4 er opfyldt.
(5) Ved anvendelsen af dette stykke begrænses afdækningsbeløbet justeret for eventuelt
manglende valutamatch eller løbetidsmatch i overensstemmelse med kapitel 4 (GA)
til disse aktivers volatilitetsjusterede markedsværdi, og risikovægten for
eksponeringer for udbyderen som angivet i standardmetoden (g) fastsættes som den
vægtede, gennemsnitlige risikovægt, der ville finde anvendelse på disse aktiver som
finansielle sikkerheder i henhold til standardmetoden.
(6) Hvis en securitiseringsposition er omfattet af fuld kreditrisikoafdækning, skal
følgende krav opfyldes:
a) det institut, der yder kreditrisikoafdækning, beregner den risikovægtede
eksponering for den securitiseringsposition, der er omfattet af
kreditrisikoafdækning, i overensstemmelse med underafdeling 3, som om det
besad den pågældende position direkte
b) det institut, der køber risikoafdækning, beregner den risikovægtede
eksponering i overensstemmelse med kapitel 4.
(7) Ved delvis kreditrisikoafdækning skal følgende krav opfyldes:
a) det institut, der yder kreditrisikoafdækning, behandler den del af den position,
som er omfattet af kreditrisikoafdækning, som en securitiseringsposition og
beregner den risikovægtede eksponering, som om det besad den pågældende
position direkte, i overensstemmelse med underafdeling 3, jf. dog stk. 8 og 9
b) det institut, der køber kreditrisikoafdækning, beregner den risikovægtede
eksponering for den afdækkede position, der er omhandlet i litra a), i
overensstemmelse med kapitel 4. Instituttet behandler den del af
securitiseringspositionen, som ikke er omfattet af kreditrisikoafdækning, som
en separat securitiseringsposition, og beregner den risikovægtede eksponering i
overensstemmelse med underafdeling 3, jf. dog stk. 8. og 9
(8) Institutter, som anvender den interne ratingbaserede metode for securitiseringer
(SEC-IRBA) eller standardmetoden for securitiseringer (SEC-SA) i underafdeling 3,
fastsætter attachment point (A) og detachment point (D) særskilt for hver af de
positioner, som fremkommer i henhold til stk. 7, som om de blev udstedt som
særskilte securitiseringspositioner ved transaktionens indgåelse. Værdien af
DA 28 DA
henholdsvis KIRB og KSA beregnes under hensyntagen til securitiseringens
oprindelige pulje af underliggende eksponeringer.
(9) Institutter, som anvender den eksterne ratingbaserede metode for securitiseringer
(SEC-ERBA) i underafdeling 3, beregner den risikovægtede eksponering for de
positioner, der fremkommer i henhold til stk. 7, som følger:
a) hvis den afledte position er foranstillet, tildeles den risikovægten for den
oprindelige securitiseringsposition
b) hvis den afledte position er efterstillet, kan den tildeles en afledt rating i
henhold til artikel 261, stk. 7. Hvis en rating ikke kan afledes, anvender
instituttet den største af følgende to risikovægte:
i) risikovægten, der fremkommer ved anvendelse af SEC-SA i
henhold til stk. 8 og underafdeling 3, eller
ii) risikovægten for den oprindelige securitiseringsposition efter
SEC-ERBA.
Artikel 250
Implicit støtte
(1) Et eksponeringsleverende institut, der har overført væsentlig kreditrisiko i
forbindelse med securitiseringens underliggende eksponeringer i overensstemmelse
med afdeling 2, og et organiserende institut må ikke med henblik på at reducere
investorernes potentielle eller faktiske tab yde støtte til securitiseringen ud over sine
kontraktlige forpligtelser.
(2) En transaktion anses med henblik på stk. 1 ikke for at udgøre støtte, hvis den indgår
behørigt i vurderingen af væsentlig risikooverførsel, og begge parter har gennemført
transaktionen i egen interesse på fri og uafhængig basis. Instituttet skal derfor med
henblik herpå foretage en fuldstændig kreditvurdering af transaktionen og som
minimum tage højde for følgende:
a) genkøbsprisen
b) instituttets kapital og likviditet før og efter genkøb
c) udviklingen i de underliggende eksponeringer
d) udviklingen i de securitiserede positioner
e) virkningen af støtte på det eksponeringsleverende instituts forventede tab i
forhold til investorer.
(3) Det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut underretter den
kompetente myndighed om eventuelle transaktioner, der er gennemført i forbindelse
med securitiseringen i overensstemmelse med stk. 2.
(4) EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010
retningslinjer for, hvad der med henblik på denne artikel svarer til uafhængig basis,
og hvornår en transaktion ikke er struktureret til at yde støtte.
(5) Opfylder et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut ikke stk. 1
for så vidt angår en securitisering, skal instituttet ved beregning af den risikovægtede
eksponering medtage alle den pågældende securitiserings underliggende
eksponeringer, som om de ikke var securitiserede, og oplyse:
DA 29 DA
a) at det har ydet støtte til securitiseringen i strid med stk. 1, og
b) virkningen af den ydede støtte i forhold til kapitalgrundlagskravet.
Artikel 251
Det eksponeringsleverende instituts beregning af risikovægtede eksponeringer, der er
securitiseret i en syntetisk securitisering
(1) Ved beregning af den risikovægtede eksponering for de underliggende eksponeringer
skal det eksponeringsleverende institut for en syntetisk securitisering anvende de
beregningsmetoder, som beskrives i denne afdeling, og ikke de i kapitel 2 beskrevne.
For institutter, der beregner den risikovægtede eksponering og størrelsen af de
forventede tab i henhold til kapitel 3, er det forventede tab på sådanne eksponeringer
nul.
(2) De krav, der er omhandlet i stk. 1, anvendes på hele puljen af eksponeringer, der
sikrer securitiseringen. Under forbehold af artikel 252 beregner det
eksponeringsleverende institut den risikovægtede eksponering for alle trancher i
securitiseringen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afdeling, herunder
de positioner, for hvilke instituttet anerkender kreditrisikoreduktion i
overensstemmelse med artikel 249. Den risikovægt, der skal anvendes på positioner,
der er omfattet af kreditrisikoreduktion, kan ændres i overensstemmelse med kapitel
4.
Artikel 252
Behandling af manglende løbetidsmatch inden for syntetiske securitiseringer
I forbindelse med beregningen af den risikovægtede eksponering i overensstemmelse med
artikel 251 skal der tages hensyn til eventuelt manglende løbetidsmatch mellem den
kreditrisikoafdækning, med hvilken risikooverførslen foretages, og de underliggende
eksponeringer beregnes som følger:
a) Som løbetid for de underliggende eksponeringer anvendes den længste løbetid
for disse eksponeringer, dog højst fem år. Løbetiden for
kreditrisikoafdækningen fastsættes i overensstemmelse med kapitel 4.
b) Et eksponeringsleverende institut skal ved beregningen af den risikovægtede
eksponering for securitiseringspositioner, der i overensstemmelse med denne
afdeling tildeles en risikovægt på 1 250 %, ikke tage hensyn til manglende
løbetidsmatch. For alle andre positioner anvendes den behandling af
manglende løbetidsmatch, som er angivet i kapitel 4, i overensstemmelse med
følgende formel:
RW*
= ((RWSP · ((t – t*
)/(T – t*
))) + (RWAss · ((T – t)/(T – t*
))))
hvor:
RW* = den risikovægtede eksponering i henhold til artikel 92, stk. 3, litra a)
RWAss = den risikovægtede eksponering for de underliggende eksponeringer, hvis de
ikke var securitiseret, beregnet pro rata
RWSP = den risikovægtede eksponering beregnet i henhold til artikel 251, hvis der
ikke var tale om manglende løbetidsmatch
DA 30 DA
T = løbetiden for de underliggende eksponeringer udtrykt i år
t = løbetiden for kreditrisikoafdækningen udtrykt i år
t* = 0,25.
Artikel 253
Reduktion af risikovægtede eksponeringer
(1) I forbindelse med en securitiseringsposition, hvor der i overensstemmelse med denne
afdeling tildeles en risikovægt på 1 250 %, kan institutterne i henhold til artikel 36,
stk. 1, litra k), som et alternativ til at medtage positionen i deres beregning af
risikovægtede eksponeringer fratrække eksponeringsværdien for en sådan position
fra deres egentlige kernekapital. I denne forbindelse kan beregningen af
eksponeringsværdien afspejle en anerkendt finansieret risikoafdækning i
overensstemmelse med artikel 249.
(2) Hvis et eksponeringsleverende institut benytter sig af alternativet i stk. 1, kan det
fratrække det beløb, der fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), fra det
beløb, der er specificeret i artikel 268 som det maksimale kapitalgrundlagskrav, som
ville blive beregnet for de underliggende eksponeringer, hvis de ikke var
securitiserede.
UNDERAFDELING 2
HIERARKI AF METODER OG FÆLLES PARAMETRE
Artikel 254
Hierarki af metoder
(1) Institutterne skal anvende en af de metoder, der er omhandlet i underafdeling 3, til at
beregne den risikovægtede eksponering i forhold til alle deres positioner i en
securitisering.
(2) De metoder, der er omhandlet i underafdeling 3, anvendes i overensstemmelse med
følgende hierarki:
a) Institutterne anvender den interne ratingbaserede metode for securitiseringer
(SEC-IRBA), hvis betingelserne i artikel 258 er opfyldt.
b) Hvis SEC-IRBA ikke kan anvendes, anvender institutterne den eksterne
ratingbaserede metode for securitiseringer (SEC-ERBA) for en ratet position
eller en position, for hvilken der kan anvendes en afledt rating i henhold til
artikel 261 og 262.
c) Hvis SEC-ERB ikke kan anvendes, anvender institutterne standardmetoden for
securitiseringer (SEC-SA) i henhold til artikel 263 og 264.
(3) Uanset stk. 2, litra b), kan institutterne anvende SEC-SA i stedet for SEC-ERBA i
forbindelse med alle positioner i en securitisering, hvor den risikovægtede
eksponering, der fremkommer ved anvendelse af SEC-ERBA, ikke svarer til den
kreditrisiko, der er indbygget i securitiseringens underliggende eksponeringer. Hvis
et institut har besluttet at anvende SEC-SA i henhold til dette stykke, underretter det
omgående den kompetente myndighed herom. Hvis et institut har anvendt SEC-SA i
DA 31 DA
henhold til dette stykke, kan den kompetente myndighed kræve, at instituttet
anvender en anden metode.
(4) Uanset stk. 2 kan institutter anvende den interne vurderingsmetode (IAA) til at
beregne den risikovægtede eksponering i forhold til en ikkeratet position i et ABCP-
program i henhold til artikel 266, hvis betingelserne i artikel 265 er opfyldt.
(5) For en position i en resecuritisering anvender institutterne SEC-SA i henhold til
artikel 263 med de ændringer, der er omhandlet i artikel 269.
(6) I alle andre tilfælde skal securitiseringspositioner tildeles en risikovægt på 1 250 %.
(7) De kompetente myndigheder informerer EBA om eventuelle underretninger og
beslutninger i henhold til stk. 3. EBA overvåger de forskellige former for praksis i
forbindelse med stk. 3 og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16
i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 255
Fastsættelse af KIRB og KSA
(1) Hvis institutter anvender SEC-IRBA som omhandlet i underafdeling 3, skal de
beregne KIRB i overensstemmelse med stk. 2-5.
(2) Institutter fastsætter KIRB ved at gange den risikovægtede eksponering, som ville
blive beregnet i henhold til kapitel 3 for de underliggende eksponeringer, som om de
ikke var securitiseret, med den relevante kapitalprocent i henhold til kapitel 1
divideret med værdien af de underliggende eksponeringer. KIRB udtrykkes som et
decimaltal mellem nul og et.
(3) Med henblik på beregning af KIRB omfatter den risikovægtede eksponering, som ville
blive beregnet i henhold til kapitel 3 for de underliggende eksponeringer:
a) størrelsen af de forventede tab i tilknytning til alle securitiseringens
underliggende eksponeringer, herunder misligholdte underliggende
eksponeringer, som fortsat udgør en del af puljen i henhold til kapitel 3, og
b) størrelsen af de uventede tab i tilknytning til alle de underliggende
eksponeringer, herunder misligholdte underliggende eksponeringer i puljen i
henhold til kapitel 3.
(4) Institutter kan beregne KIRB for securitiseringens underliggende eksponeringer i
henhold til bestemmelserne i kapitel 3 om beregning af kapitalkrav for erhvervede
fordringer. Med henblik herpå behandles detaileksponeringer som erhvervede
detailfordringer og ikke-detaileksponeringer som erhvervede erhvervsfordringer.
(5) Institutter beregner KIRB særskilt for udvandingsrisiko vedrørende securitiseringers
underliggende eksponeringer, når udvandingsrisikoen er væsentlig for sådanne
eksponeringer.
Når tab som følge af udvandings- og kreditrisici behandles samlet i securitiseringen,
kombinerer institutterne med henblik på underafdeling 3 KIRB for henholdsvis
udvandings- og kreditrisiko i en fælles KIRB. En fælles reservefond eller
overkollateralisering til dækning af tab enten som følge af kredit- eller
udvandingsrisiko kan betragtes som en indikator for, at disse risici behandles samlet.
Når udvandings- og kreditrisici ikke behandles samlet i securitiseringen, ændrer
institutterne den behandling, der er omhandlet i det foregående stykke, således at
KIRB for henholdsvis udvandings- og kreditrisiko kombineres på forsigtig vis.
DA 32 DA
(6) Når institutter anvender SEC-SA i henhold til underafdeling 3, beregner de KSA ved
at gange den risikovægtede eksponering, som ville blive beregnet i henhold til kapitel
2 for de underliggende eksponeringer, som om de ikke var securitiseret, med 8 %
divideret med værdien af de underliggende eksponeringer. KSA udtrykkes som et
decimaltal mellem nul og et.
I forbindelse med dette stykke beregner institutterne eksponeringsværdien for de
underliggende eksponeringer uden modregning af specifikke kreditrisikoreguleringer
og yderligere værdijusteringer i henhold til artikel 34 og 110 og andre reduktioner af
kapitalgrundlaget.
(7) Når en securitiseringsstruktur omfatter brug af en SSPE, behandles alle SSPE'ens
eksponeringer i tilknytning til securitiseringen i forbindelse med stk. 1-6 som
underliggende eksponeringer. Institutter kan med henblik på beregning af KIRB eller
KSA undlade at medregne SSPE'ens eksponeringer i puljen af underliggende
eksponeringer, hvis risikoen som følge af SSPE'ens eksponeringer ikke er væsentlig,
eller hvis den ikke har indvirkning på instituttets securitiseringsposition, jf. dog
ovenstående.
I forbindelse med finansierede syntetiske securitiseringer medtages eventuelle
væsentlige indtægter fra credit-linked notes eller andre finansierede forpligtelser,
som SSPE'en har udstedt, og som stilles som sikkerhed for tilbagebetaling af
securitiseringspositionerne, i beregningen af KIRB eller KSA, hvis kreditrisikoen ved
sikkerhedsstillelsen er omfattet af trancheopdelt tabsallokering.
(8) Med henblik på stk. 5, tredje afsnit, udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16
i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for passende metoder til at kombinere
KIRB for udvandings- og kreditrisici, når disse risici ikke behandles samlet i en
securitisering.
Artikel 256
Fastsættelse af attachment point (A) og detachment point (D)
(1) I forbindelse med underafdeling 3 fastsætter institutter attachment point (A) til den
tærskelværdi, som udløser allokering af tab i puljen af underliggende eksponeringer
til den relevante securitiseringsposition.
Attachment point (A) udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et og svarer til nul
eller forholdet mellem den udestående balance i puljen af underliggende
eksponeringer for securitiseringen minus den udestående balance i alle trancher, som
er foranstillede i forhold til eller sidestillede med den tranche, som indeholder den
relevante securitiseringsposition, og den udestående balance i alle de underliggende
eksponeringer for securitiseringen, afhængigt af hvad der er størst.
(2) I forbindelse med underafdeling 3 fastsætter institutter detachment point (D) til den
tærskelværdi, hvor tab i puljen af underliggende eksponeringer ville medføre tab af
hele hovedstolen i den tranche, som indeholder den relevante securitiseringsposition.
Detachment point (D) udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et og svarer til nul
eller forholdet mellem den udestående balance i puljen af underliggende
eksponeringer for securitiseringen minus den udestående balance i alle trancher, som
er foranstillede i forhold til den tranche, som indeholder den relevante
securitiseringsposition, og den udestående balance i alle de underliggende
eksponeringer for securitiseringen, afhængigt af hvad der er størst.
DA 33 DA
(3) I forbindelse med stk. 1 og 2 behandler institutter overkollateralisering og
finansierede reservekonti som trancher og de aktiver, der omfatter sådanne
reservekonti, som underliggende eksponeringer.
(4) I forbindelse med stk. 1 og 2 ser institutter bort fra ufinansierede reservekonti og
aktiver, som ikke indebærer kreditforbedring, f.eks. dem, der kun tilvejebringer
likviditetsstøtte, valuta- eller renteswaps og konti med kontant sikkerhedsstillelse i
tilknytning til disse positioner i securitiseringen. I forbindelse med finansierede
reservekonti og aktiver, som indebærer kreditforbedring, behandler institutter kun
den del af disse konti eller aktiver, der er tabsabsorberende, som
securitiseringspositioner.
Artikel 257
Fastsættelse af trancheløbetid (MT)
(1) I forbindelse med underafdeling 3 kan institutter, jf. dog stk. 3, fastsætte
trancheløbetid (MT) enten som:
a) den vægtede gennemsnitlige løbetid for de beløb, der kontraktmæssigt forfalder
til betaling under tranchen, i henhold til følgende formel:
∑ ∑
⁄
hvor CFt angiver alle de beløb (hovedstol, renter og gebyrer), som låntager
kontraktmæssigt skal betale i perioden t eller
b) tranchens endelige ubetingede udløb i henhold til følgende formel:
MT = 1 + (ML – 1) * 80 %,
hvor ML er tranchens endelige ubetingede udløb.
(2) Uanset stk. 1 anvender institutter kun tranchens endelige ubetingede udløb til at
fastsætte tranchens løbetid (MT) i henhold til stk. 1, litra b), når de beløb, der
kontraktmæssigt forfalder til betaling under tranchen, er betingede eller afhængige af
den faktiske udvikling i af de underliggende eksponeringer.
(3) I forbindelse med stk. 1 og 2 er fastsættelsen af trancheløbetid (MT) i alle tilfælde
omfattet en bestemmelse om en bundgrænse på et år og et loft på fem år.
(4) Når institutter i medfør af kontrakt kan blive udsat for potentielle tab som følge af
underliggende eksponeringer, fastsætter instituttet securitiseringspositionens løbetid
ved at tage hensyn til sådanne underliggende eksponeringers længste løbetid. I
forbindelse med revolverende eksponeringer anvendes den længste kontraktmæssigt
mulige resterende løbetid for eksponeringen, som kan tilføjes i den revolverende
periode.
DA 34 DA
UNDERAFDELING 3
METODER TIL BEREGNING AF RISIKOVÆGTET EKSPONERING
Artikel 258
Betingelser for anvendelse af den interne ratingbaserede metode (SEC-IRBA)
(1) Institutter anvender SEC-IRBA til at beregne den risikovægtede eksponering, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
a) positionen har sikkerhed i en IRB-pulje eller en blandet pulje, forudsat at
instituttet i sidstnævnte tilfælde kan beregne KIRB i henhold til afdeling 3 på
som minimum 95 % af den underliggende risikovægtede eksponering
b) der er tilstrækkelige offentligt tilgængelige oplysninger om securitiseringens
underliggende eksponeringer til, at instituttet kan beregne KIRB, og
c) instituttet er ikke udelukket fra at anvende SEC-IRBA i forbindelse med en
specifik securitiseringsposition i henhold til stk. 2.
(2) De kompetente myndigheder kan fra sag til sag udelukke anvendelse af SEC-IRBA,
når securitiseringer har yderst komplekse eller risikobetonede karakteristika. Med
henblik herpå kan følgende betragtes som yderst komplekse eller risikobetonede
karakteristika:
a) kreditforbedring, som kan udhules af andre årsager end porteføljetab, der
fremkommer ved manglende betaling af hovedstol eller renter
b) puljer af underliggende eksponeringer med en høj grad af intern korrelation
som følge af koncentrerede eksponeringer mod enkeltstående sektorer eller
geografiske områder
c) transaktioner, hvor tilbagebetaling af securitiseringspositioner i høj grad
afhænger af risikofaktorer, som ikke er afspejlet i KIRB, eller
d) yderst komplekse tabsallokeringer mellem trancher.
Artikel 259
Beregning af risikovægtet eksponering efter SEC-IRBA
(1) Efter SEC-IRBA beregnes den risikovægtede eksponering for en
securitiseringsposition ved at gange eksponeringsværdien for positionen som
beregnet i henhold til artikel 248 med den relevante risikovægt fastsat som følger og
i alle tilfælde omfattet af en bundgrænse på 15 %:
RW = 1 250 % når D ≤ KIRB
RW = 12,5KSSFA(KIRB) når A ≥ KIRB
når A˂ KIRB˂D
hvor:
KIRB er kapitalkravet for puljen af underliggende eksponeringer som defineret i
artikel 255
DA 35 DA
D er detachment point som fastsat i henhold til artikel 256
A er attachment point som fastsat i henhold til artikel 256
hvor:
a = –(1 / (p * KIRB))
u = D – KIRB
l = max (A - KIRB; 0)
hvor:
p = max [0,3; (A + B*(1/N) + C* KIRB + D*LGD + E*MT)]
hvor:
N er det faktiske antal eksponeringer i puljen af underliggende eksponeringer
beregnet i henhold til stk. 4
LGD er det eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for puljen
af underliggende eksponeringer beregnet i henhold til stk. 5
MT er tranchens løbetid som fastsat i henhold til artikel 257
parametrene A, B, C, D og E fastsættes i henhold til følgende opslagstabel:
A B C D E
Engros
Foranstillet, granuleret (N ≥
25) 0 3,56 -1,85 0,55 0,07
Foranstillet, ikke-granuleret
(N ≥ 25) 0,11 2,61 -2,91 0,68 0,07
Ikke-foranstillet, granuleret
(N ≥ 25) 0,16 2,87 -1,03 0,21 0,07
Ikke-foranstillet, ikke-
granuleret (N ≥ 25) 0,22 2,35 -2,46 0,48 0,07
Detail
Foranstillet 0 0 -7,48 0,71 0,24
Ikke-foranstillet 0 0 -5,78 0,55 0,27
(2) Hvis den underliggende IRB-pulje både omfatter detail- og ikke-detaileksponeringer,
opdeles puljen i en detail- og en ikke-detailunderpulje, og for hver underpulje
estimeres der et særskilt p-parameter (og de tilsvarende input-parametre N, KIRB og
LGD). Derefter beregnes der et vægtet gennemsnitligt p-parameter for transaktionen
på basis af p-parametrene for hver underpulje og den nominelle størrelse af
eksponeringerne i hver underpulje.
(3) Når institutter anvender SEC-IRBA i forbindelse med en blandet pulje, baseres
beregningen af p-parameteret udelukkende på de underliggende eksponeringer, som
er omfattet af IRB-metoden. Der ses i denne forbindelse bort fra de underliggende
eksponeringer, som er omfattet af standardmetoden.
DA 36 DA
(4) Det faktiske antal eksponeringer (N) beregnes som følger:
hvor EADi svarer til den eksponering givet misligholdelse, der er knyttet til
instrument nr. i i puljen.
Flere eksponeringer mod den samme låntager konsolideres og behandles som en
enkelt eksponering.
(5) Det eksponeringsvægtede gennemsnitlige LDG beregnes som følger:
hvor LGDi svarer til det gennemsnitlige LGD i tilknytning til alle eksponeringer mod
låntager nr. i.
Hvor kredit- og udvandingsrisici for erhvervede fordringer håndteres i aggregeret
form inden for en securitisering, beregnes LGD-inputtet som et vægtet gennemsnit af
LGD for kreditrisikoen og 100 % af LGD for udvandingsrisiko. Risikovægtene skal
være de separate IRB-kapitalgrundlagskrav i relation til henholdsvis kreditrisikoen
og udvandingsrisikoen. I den forbindelse kan en fælles reservefond eller
[overkollateralisering] til dækning af tab enten som følge af kredit- eller
misligholdelsesrisici betragtes som en indikator for, at disse risici håndteres i
aggregeret form.
(6) Når den største underliggende eksponerings andel af puljen (C1) ikke svarer til mere
end 3 %, kan institutter anvende følgende forenklede metode til at beregne N og de
eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD'er:
LGD = 0,50
hvor
Cm angiver andelen af puljen svarende til summen af de største m eksponeringer
(f.eks. svarer en andel på 15 % til en værdi på 0,15), og
m fastsættes af instituttet.
Hvis kun C1 er tilgængelig og ikke er mere end 0,03, kan instituttet fastsætte LGD
som 0,50 og N som 1/C1.
(7) Når positionen har sikkerhed i en blandet pulje og instituttet kan beregne KIRB på
som minimum 95 % af størrelsen af de underliggende eksponeringer i henhold til
artikel 258, stk. 1, litra a), beregner instituttet kapitalgrundlagskravet for den
underliggende pulje af eksponeringer som følger:
dˑ KIRB + (1–d)ˑ KSA,
hvor
DA 37 DA
d er den procent af størrelsen af de underliggende eksponeringer, for hvilken banken
kan beregne KIRB i forhold til størrelsen af alle underliggende eksponeringer, og
KIRB og KSA er som defineret i artikel 255.
(8) Når institutter har en securitiseringsposition i form af et derivat, kan de tildele
derivatet en afledt risikovægt svarende til risikovægten for referencepositionen
beregnet i henhold til denne artikel.
I forbindelse med første afsnit er referencepositionen den position, som i alle
henseender er sidestillet med derivatet, eller i mangel af en sådan sidestillet position
den position, som er umiddelbart efterstillet derivatet.
Artikel 260
Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-IRBA
Efter SEC-IRBA beregnes risikovægten for en position i STS-securitiseringer i
henhold til artikel 259, dog med følgende ændringer:
bundgrænse for risikovægt for foranstillede securitiseringspositioner = 10 %
p = max [0,3; 0,5ˑ (A + Bˑ(1/N) + Cˑ KIRB + D*LGD + EˑMT)]
Artikel 261
Beregning af risikovægtet eksponering efter den eksterne ratingbaserede metode (SEC-
ERBA)
(1) Efter SEC-ERBA beregnes den risikovægtede eksponering i en
securitiseringsposition ved at gange eksponeringsværdien for positionen som
beregnet i henhold til artikel 248 med den relevante risikovægt i henhold til denne
artikel.
(2) Ved eksponeringer med kortsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på
en kortsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til stk. 7, finder følgende
risikovægte anvendelse:
Tabel 1
Kreditkvalitetstrin 1 2 3
Alle andre
ratings
Risikovægt 15 % 50 % 100 % 1 250 %
(3) Ved eksponeringer med langsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på
en langsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til stk. 7, finder risikovægtene i
tabel 2 anvendelse, behørigt justeret for trancheløbetid (MT) i henhold til artikel 257
og stk. 4 og ved ikke-foranstillede trancher for tranchetykkelse i henhold til stk. 5:
Tabel 2
DA 38 DA
Kreditkvalitetst
rin
Foranstillet tranche
Ikke-foranstillet (tynd)
tranche
Trancheløbetid (MT) Trancheløbetid (MT)
1 år 5 år 1 år 5 år
1 15 % 20 % 15 % 70 %
2 15 % 30 % 15 % 90 %
3 25 % 40 % 30 % 120 %
4 30 % 45 % 40 % 140 %
5 40 % 50 % 60 % 160 %
6 50 % 65 % 80 % 180 %
7 60 % 70 % 120 % 210 %
8 75 % 90 % 170 % 260 %
9 90 % 105 % 220 % 310 %
10 120 % 140 % 330 % 420 %
11 140 % 160 % 470 % 580 %
12 160 % 180 % 620 % 760 %
13 200 % 225 % 750 % 860 %
14 250 % 280 % 900 % 950 %
15 310 % 340 % 1050 % 1050 %
16 380 % 420 % 1130 % 1130 %
17 460 % 505 % 1 250 % 1 250 %
Alle andre 1 250 % 1 250 % 1 250 % 1 250 %
(4) Institutter fastsætter risikovægten for trancher med en løbetid på mellem et og fem år
ved brug af linear interpolation mellem risikovægtene for en løbetid på henholdsvis
et og fem år i henhold til tabel 2.
(5) Institutter fastsætter tranchetykkelse ved at beregne risikovægten for ikke-
foranstillede trancher som følger:
RW = [RW efter justering for løbetid i henhold til stk. 4] [1 – min(T; 50 %)]
hvor
T = tranchens tykkelse udtrykt som D – A
hvor
D er detachment point som fastsat i henhold til artikel 256
A er attachment point som fastsat i henhold til artikel 256.
(6) Den risikovægt, der fremkommer for ikke-foranstillede trancher ved anvendelse af
stk. 3-5, er omfattet af en bundgrænse på 15 %. Endvidere må risikovægten ikke
være mindre end den risikovægt, der svarer til en hypotetisk foranstillet tranche i den
samme securitisering med den samme kreditvurdering og løbetid.
(7) Med henblik på brug af afledte ratings skal et institut ved en ikkeratet position
anvende en afledt kreditvurdering, der svarer til kreditvurderingen for de ratede
referencepositioner, som opfylder samtlige følgende betingelser:
DA 39 DA
a) referencepositionen skal i alle henseender være sidestillet med den ikkeratede
securitiseringsposition eller i mangel af en sidestillet position med den
referenceposition, der er umiddelbart efterstillet den ikkeratede position
b) referencepositionen er ikke omfattet af eventuelle tredjepartsgarantier eller
andre former for kreditforbedring, som ikke er tilgængelige for den ikkeratede
position
c) referencepositionens løbetid skal være lig med eller længere end for den
pågældende ikkeratede position
d) alle afledte ratings skal ajourføres regelmæssigt for at afspejle eventuelle
ændringer i kreditvurderingen af referencepositionen.
Artikel 262
Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-ERBA
(1) Efter SEC-ERBA beregnes risikovægten for en position i STS-securitiseringer i
henhold til artikel 261, jf. dog ændringerne i denne artikel.
(2) Ved eksponeringer med kortsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på
en kortsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til artikel 261, stk. 7, finder
følgende risikovægte anvendelse:
Tabel 3
Kreditkvalitetstrin 1 2 3 Alle andre ratings
Risikovægt 10 % 35 % 70 % 1 250 %
(3) Ved eksponeringer med langsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på
en langsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til artikel 261, stk. 7, fastsættes
risikovægtene i henhold til tabel 4, justeret for trancheløbetid (MT) i henhold til
artikel 257 og artikel 261, stk. 4, og ved ikke-foranstillede trancher for
tranchetykkelse i henhold til artikel 261, stk. 5:
Tabel 4
DA 40 DA
Kreditkvalitetstr
in
Foranstillet tranche
Ikke-foranstillet (tynd)
tranche
Trancheløbetid (MT) Trancheløbetid (MT)
1 år 5 år 1 år 5 år
1 10 % 15 % 15 % 50 %
2 10 % 20 % 15 % 55 %
3 15 % 25 % 20 % 75 %
4 20 % 30 % 25 % 90 %
5 25 % 35 % 40 % 105 %
6 35 % 45 % 55 % 120 %
7 40 % 45 % 80 % 140 %
8 55 % 65 % 120 % 185 %
9 65 % 75 % 155 % 220 %
10 85 % 100 % 235 % 300 %
11 105 % 120 % 355 % 440 %
12 120 % 135 % 470 % 580 %
13 150 % 170 % 570 % 650 %
14 210 % 235 % 755 % 800 %
15 260 % 285 % 880 % 880 %
16 320 % 355 % 950 % 950 %
17 395 % 430 % 1 250 % 1 250 %
Alle andre 1 250 % 1 250 % 1 250 % 1 250 %
Artikel 263
Beregning af risikovægtet eksponering efter standardmetoden for securitiseringer (SEC-
SA)
(1) Efter SEC-SA beregnes den risikovægtede eksponering for en securitisering ved at
gange eksponeringsværdien for positionen som beregnet i henhold til artikel 248 med
den relevante risikovægt fastsat som følger og i alle tilfælde omfattet af en
bundgrænse på 15 %:
RW = 1 250 % når D ≤ KA
RW = 12,5 KSSFA(KA) når A ≥ KA
når A˂KA˂D
hvor:
D er detachment point som fastsat i henhold til artikel 256
A er attachment point som fastsat i henhold til artikel 256
KA er et parameter beregnet i henhold til stk. 2
hvor:
DA 41 DA
a = –(1 / (p * KA))
u = D – KA
l = max (A – KA; 0)
p = 1 for en securitiseringseksponering, som ikke er en resecuritiseringseksponering.
(2) I forbindelse med stk. 1 beregnes KA som følger:
hvor:
er kapitalkravet for den underliggende pulje som defineret i artikel 255
W = forholdet mellem summen af den nominelle værdi af misligholdte
underliggende eksponeringer og den nominelle værdi af alle underliggende
eksponeringer. I denne forbindelse forstås ved misligholdt eksponering en
underliggende eksponering, som enten: i) er forfalden med 90 dage eller derover, ii)
er omfattet af konkurs- eller insolvensbehandling, iii) er omfattet af tvangsrealisation
eller tilsvarende procedurer eller iv) er misligholdt i henhold til dokumentationen
vedrørende securitiseringen.
Når institutter for 5 % af de underliggende eksponeringer i puljen eller derunder ikke
har kendskab til status med hensyn til overtrædelse af kontraktvilkår, kan de anvende
SEC-SA, dog med følgende justering i beregningen af KA:
( )
Når institutter for over 5 % af de underliggende eksponeringer i puljen ikke har
kendskab til status med hensyn til overtrædelse af kontraktvilkår, skal positionen
inden for securitiseringen risikovægtes med 1 250 %.
(3) Når institutter har en securitiseringsposition i form af et derivat, kan de tildele
derivatet en afledt risikovægt svarende til risikovægten for referencepositionen
beregnet i henhold til denne artikel.
I forbindelse med dette afsnit er referencepositionen den position, som i alle
henseender er sidestillet med derivatet, eller i mangel af en sådan sidestillet position
den position, som er umiddelbart efterstillet derivatet.
Artikel 264
Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-SA
Efter SEC-SA beregnes risikovægten for en position i STS-securitiseringer i henhold
til artikel 263, dog med følgende ændringer:
bundgrænse for risikovægt for foranstillede securitiseringspositioner = 10 %
p = 0,5
DA 42 DA
Artikel 265
Den interne vurderingsmetode (IAA) - anvendelsesområde og operationelle krav
(1) Institutter kan beregne den risikovægtede eksponering for ikkeratede positioner i
ABCP-programmer efter IAA i henhold til artikel 266, hvis de er meddelt tilladelse
af de kompetente myndigheder i henhold til stk. 2.
(2) De kompetente myndigheder kan meddele institutter tilladelse til at anvende IAA
inden for et klart afgrænset område, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Alle positioner i gældsbrevet, der udstedes under ABCP-programmet, er ratede
positioner.
b) Den interne vurdering af positionens kreditkvalitet afspejler den offentligt
tilgængelige vurderingsmetode, der anvendes af en eller flere ECAI'er i
forbindelse med rating af securitiseringspositioner eller underliggende
eksponeringer af den samme type.
c) Instituttets interne vurderingsprocedure er mindst lige så konservativ som de
offentligt tilgængelige vurderinger foretaget af de ECAI'er, som har udarbejdet
en ekstern rating for det gældsbrev, der er udstedt i forbindelse med ABCP-
programmet, navnlig med hensyn til stressfaktorer og andre relevante
kvantitative elementer.
d) Instituttets interne vurderingsmetode tager hensyn til alle relevante offentligt
tilgængelige ratingmetoder anvendt af ECAI'er, som vurderer ABCP-
programmets gældsbrev, og omfatter ratingklasser, som svarer til de
kreditvurderinger, der er foretaget af ECAI'er. Instituttet skal internt registrere
en redegørelse for, hvordan kravene i dette litra er opfyldt, og opdatere en
sådan redegørelse regelmæssigt.
e) Instituttet anvender den interne vurderingsmetode med henblik på intern
risikostyring, herunder i forbindelse med procedurerne for beslutningstagning,
information af ledelsen samt allokering af intern kapital.
f) Interne eller eksterne revisorer, et ECAI eller instituttets interne afdeling for
kreditrevision eller risikostyring gennemgår regelmæssigt den interne
vurderingsprocedure og kvaliteten af de interne vurderinger af den
kreditkvalitet, der tildeles instituttets eksponeringer i et ABCP-program.
g) Instituttet registrerer resultaterne af sine interne ratings over tid for at evaluere
resultaterne af sin interne vurderingsmetode og foretager eventuelle
tilpasninger af denne metode, når resultaterne inden for eksponeringerne
rutinemæssigt adskiller sig fra de i henhold til de interne ratings beregnede.
h) ABCP-programmet omfatter bevillingsstandarder og standarder for
passivforvaltning i form af retningslinjer til programadministratoren, der som
minimum vedrører:
i) kriterierne for godkendelse af aktiver, jf. dog litra i)
ii) eksponeringernes type og økonomiske værdi, der følger af
adgangen til likviditetsfaciliteter og kreditforbedringer
iii) fordelingen af tab mellem securitiseringspositionerne i ABCP-
programmet
DA 43 DA
iv) den juridiske og økonomiske isolation af de overførte aktiver fra
den enhed, der sælger aktiverne.
i) ABCP-programmets kriterier for godkendelse af aktiver skal som minimum:
i) udelukke anskaffelse af aktiver, der er betydeligt over forfald
eller misligholdt
ii) begrænse uforholdsmæssig koncentration på enkelte låntagere
eller geografiske områder
iii) begrænse restløbetiden af de aktiver, der kan anskaffes.
j) Der foretages en analyse af kreditrisiko- og forretningsprofilen for sælgeren af
aktivet, der som minimum omfatter en vurdering af sælgerens:
i) hidtidige og forventede økonomiske resultater
ii) den nuværende markedsposition og forventet fremtidig
konkurrenceevne
iii) gearing, pengestrømme, rentedækning og risikorating
iv) bevillingsstandarder, muligheder for gældsafvikling samt
inddrivelsesprocedurer.
k) ABCP-programmet omfatter inddrivelsespolitikker og -procedurer, der tager
hensyn til administrationsselskabets operationelle muligheder og
kreditværdighed, og har elementer, som begrænser risici i forbindelse med
sælgers og administrationsselskabets resultater. Med henblik på dette litra kan
risici i forbindelse med resultater begrænses med udløsende værdier baseret på
sælgers eller administrationsselskabets aktuelle kreditkvalitet for at udelukke
sammenblanding af midler i tilfælde af sælgers eller administrationsselskabets
misligholdelse.
l) Ved det aggregerede estimat af tab på en pulje af aktiver, som kan erhverves i
forbindelse med ABCP-programmet, tages der hensyn til alle potentielle
risikokilder, såsom kreditrisikoen og udvandingsrisikoen.
m) Hvis omfanget af den kreditforbedring, som sælger står for, udelukkende er
baseret på kreditrelaterede tab, og udvandingsrisikoen har central betydning for
den pågældende pulje af aktiver, omfatter ABCP-programmet en separat
reserve til udvandingsrisikoen.
n) Omfanget af det krævede niveau for kreditforbedring i ABCP-programmet
beregnes under hensyntagen til adskillige års historiske oplysninger, herunder
tab, forfaldne beløb, udvandinger samt omsætningstakten for fordringerne.
o) ABCP-programmet omfatter strukturelle elementer ved anskaffelse af
eksponeringer med henblik på at begrænse den potentielle forringelse af
kreditkvaliteten af den underliggende portefølje. Sådanne elementer kan
omfatte udløsende værdier for nedtrapning, der specifikt vedrører en pulje af
eksponeringer.
p) Instituttet evaluerer den underliggende aktivpuljes karakteristika, f.eks. dens
vægtede gennemsnitskreditvurdering, og identificerer eventuel koncentration
på enkelte låntagere eller geografiske områder og aktivpuljens diversifikation.
(3) Hvis instituttets afdelinger for intern revision, kreditrevision eller risikostyring
foretager den gennemgang, der er omhandlet i stk. 2, litra f), skal disse afdelinger
DA 44 DA
være uafhængige af de interne afdelinger i instituttet, som beskæftiger sig med
ABCP-programmet, samt af kunderelationer.
(4) Institutter, som har fået tilladelse til at anvende IAA, må ikke vende tilbage til at
benytte andre metoder for positioner, som henhører under anvendelsesområdet for
IAA, medmindre samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttet har
god grund til at gøre det.
b) Instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente
myndighed.
Artikel 266
Beregning af risikovægte eksponering efter IAA
(1) Efter IAA skal instituttet placere den ikkeratede position i ABCP i en af de
ratingklasser, der beskrives i artikel 265, stk. 2, litra d), på grundlag af sin interne
vurdering. Positionen skal tildeles en afledt rating, der er den samme som de
kreditvurderinger, der svarer til det ratingniveau, der fastlægges i artikel 265, stk. 2,
litra d).
(2) Den i henhold til stk. 1 afledte rating skal mindst svare til "investment grade" eller
bedre på det tidspunkt, hvor den først tildeles, og skal anses for at svare til en gyldig
kreditvurdering foretaget af et ECAI i forbindelse med beregningen af den
risikovægtede eksponering i henhold til artikel 261 eller artikel 262.
UNDERAFDELING 4
LOFTER FOR SECURITISERINGSPOSITIONER
Artikel 267
Maksimumsrisikovægte for foranstillede securitiseringspositioner:
Gennemsigtighedsmetoden
(1) Institutter, som til enhver tid har kendskab til de underliggende eksponeringers
sammensætning, kan tildele den foranstillede securitiseringsposition en
maksimumsrisikovægt svarende til den vægtede gennemsnitsrisikovægt, som ville
finde anvendelse på de underliggende eksponeringer, hvis de ikke var securitiseret.
(2) I forbindelse med puljer af underliggende eksponeringer, hvor instituttet
udelukkende anvender standardmetoden eller IRB-metoden, svarer
maksimumsrisikovægten til den eksponeringsvægtede gennemsnitsrisikovægt, som
ville finde anvendelse på de underliggende eksponeringer i henholdsvis kapitel 2
eller 3, hvis de ikke var securitiseret.
I forbindelse med blandede puljer beregnes maksimumsrisikovægten som følger:
a) hvis instituttet anvender SEC-IRBA, tildeles den del af den underliggende
pulje, der er omfattet af standardmetoden, og den del af den underliggende
pulje, der er omfattet af IRB, hver især den tilsvarende risikovægt for
henholdsvis standardmetoden og IRB
b) hvis instituttet anvender SEC-SA eller SEC-ERBA, svarer
maksimumsrisikovægten for foranstillede securitiseringspositioner til den
vægtede gennemsnitsrisikovægt, der finder anvendelse efter standardmetoden,
for de underliggende eksponeringer.
DA 45 DA
(3) Med henblik på denne artikel omfatter den risikovægt, som ville finde anvendelse i
forbindelse med IRB-metoden i henhold til kapitel 3, det forventede tab i forhold til
eksponering givet misligholdelse af de underliggende eksponeringer ganget med
12,5.
(4) Hvis den maksimumsrisikovægt, der beregnes i henhold til stk. 1, bliver lavere end
de bundgrænser for risikovægt, der er omhandlet i artikel 259-264, anvendes
førstnævnte i stedet.
Artikel 268
Maksimumskapitalkrav
(1) Et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut og andre institutter, som
anvender SEC-IRBA, og et eksponeringsleverende institut og et organiserende
institut, som anvender SEC-ERBA eller SEC-SA, kan anvende et
maksimumskapitalkrav for den securitiseringsposition, der besiddes, svarende til de
kapitalkrav, som ville blive beregnet i henhold til kapitel 2 eller 3 for de
underliggende eksponeringer, hvis de ikke var securitiseret. Ved anvendelsen af
denne artikel omfatter kapitalkravet i forbindelse med IRB værdien af de forventede
tab i tilknytning til de eksponeringer, der er beregnet i henhold til kapitel 3, og
værdien af uventede tab ganget med en faktor på 1,06.
(2) I forbindelse med blandede puljer fastsættes maksimumskapitalkravet ved at beregne
det eksponeringsvægtede gennemsnit af kapitalkravet for den del af de underliggende
eksponeringer, der er omfattet af IRB, og den del af de underliggende eksponeringer,
der er omfattet af standardmetoden, i henhold til stk. 1.
(3) Maksimumskapitalkravet fremkommer ved at gange det beløb, der beregnes i
henhold til stk. 1 eller 2, med faktor P, der beregnes som følger:
a) faktor P svarer for institutter, som besidder en eller flere
securitiseringspositioner i en enkelt tranche, til forholdet mellem den nominelle
værdi af de securitiseringspositioner, som instituttet besidder i den givne
tranche, og tranchens nominelle værdi
b) faktor P svarer for institutter, som besidder securitiseringspositioner i
forskellige trancher, til den maksimale interesseandel på tværs af trancher. I
den forbindelse beregnes interesseandelen for hver af de forskellige trancher
som omhandlet i litra a)
(4) Ved beregning af maksimumskapitalkravet for en securitiseringsposition i henhold til
denne artikel trækkes hele værdien af eventuel gevinst ved salg og kreditforbedrende
interest-only strips, der fremkommer ved securitiseringstransaktionen, fra de
egentlige kernekapitalposter, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).
UNDERAFDELING 5
DIVERSE BESTEMMELSER
Artikel 269
Resecuritiseringer
(1) I forbindelse med positioner i en resecuritisering skal institutter anvende SEC-SA i
henhold til artikel 263, med følgende ændringer:
DA 46 DA
a) W = 0 for enhver eksponering mod en securitiseringstranche i den
underliggende pulje af eksponeringer
b) p = 1,5
c) den risikovægt, der fremkommer, er omfattet af en bundgrænse på 100 %.
(2) KSA for de underliggende securitiseringseksponeringer beregnes i henhold til
underafdeling 2.
(3) Maksimumskapitalkravene i underafdeling 4 finder ikke anvendelse på
resecuritiseringspositioner.
(4) Når puljen af underliggende eksponeringer består af en blanding af
securitiseringstrancher og andre typer aktiver, fastsættes KA-parameteret som det
nominelle eksponeringsvægtede gennemsnit af KA beregnet særskilt for hver enkelt
undergruppe af eksponeringer.
Artikel 270
Foranstillede positioner i SMV-securitiseringer
Et eksponeringsleverende institut kan beregne den risikovægtede eksponering i forbindelse
med en securitiseringsposition i henhold til artikel 260, 262 eller 264, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
a) Securitiseringen opfylder kravene i artikel 6, stk. 2, i [Securitisation
Regulation], bortset fra litra a) i nævnte stykke.
b) Positionen betragtes som den foranstillede securitiseringsposition.
c) Securitiseringen har sikkerhed i en pulje af eksponeringer mod selskaber,
forudsat at mindst 80 % af heraf for så vidt angår porteføljebalance betragtes
som SMV'er som defineret i artikel 501 på tidspunktet for securitiseringens
udstedelse.
d) Kreditrisikoen i tilknytning til de positioner, som det eksponeringsleverende
institut ikke beholder, overføres ved en garanti eller en regaranti, der opfylder
kravene til ufinansieret kreditrisikoafdækning i kapitel 4 i forbindelse med
standardmetoden for kreditrisiko.
e) Garantistilleren eller regarantistilleren er en medlemsstats centralregering eller
centralbank, en multilateral udviklingsbank eller en international organisation,
forudsat at eksponeringerne mod garantistilleren eller regarantistilleren kan
tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til tredje del, kapitel 2.
Artikel 270a
Supplerende risikovægt
(1) Opfylder et institut ikke i alt væsentligt kravene i kapitel 2 i [Securitisation
Regulation] på grund af instituttets uagtsomhed eller undladelse, pålægger de
kompetente myndigheder en forholdsmæssig supplerende risikovægt på mindst
250 % (og højst 1 250 %) af den risikovægt, som finder anvendelse på de relevante
securitiseringspositioner i henhold til artikel 247, stk. 6, eller artikel 337, stk. 3.
Risikovægten forhøjes gradvis for hver efterfølgende overtrædelse af
bestemmelserne om due diligence. De kompetente myndigheder tager hensyn til de i
DA 47 DA
artikel 4, stk. 4, i [Securitisation Regulation] omhandlede undtagelser for visse
securitiseringer ved at nedsætte den risikovægt, de ellers ville pålægge i henhold til
denne artikel hvad angår securitiseringer, for hvilke artikel 4, stk. 4, i [Securitisation
Regulation] finder anvendelse.
(2) EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fremme
konvergensen af tilsynspraksis med hensyn til gennemførelsen af stk. 1 i denne
artikel, herunder de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af overtrædelser af
forpligtelserne hvad angår due diligence og risikostyring. EBA forelægger disse
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. januar 2014.
(3) Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFDELING 4
EKSTERNE KREDITVURDERINGER
Artikel 270b
Anvendelse af kreditvurderinger fra ECAI'er
Institutter kan kun benytte kreditvurderinger til at bestemme risikovægten af en
securitiseringsposition i overensstemmelse med dette kapitel, hvis kreditvurderingen er
udstedt eller er godkendt af et ECAI i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.
Artikel 270c
Krav, som skal opfyldes ved kreditvurderinger foretaget af ECAI'er
Institutter anvender kun en kreditvurdering foretaget af et ECAI til beregning af den
risikovægtede eksponering i henhold til afdeling 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Der må ikke være forskel mellem de typer af betalinger, der afspejles i
kreditvurderingen, og de typer af betalinger, som instituttet er berettiget til i
henhold til den kontrakt, der ligger til grund for den pågældende
securitiseringsposition.
b) ECAI'et offentliggør kreditvurderingerne og oplysninger om tabs- og
likviditetsanalyser, vurderingers følsomhed over for ændringer i underliggende
vurderingsforudsætninger, herunder udviklingen i underliggende
eksponeringer, og om procedurerne, metoderne, hypoteserne og de centrale
elementer, der ligger til grund for kreditvurderingerne i henhold til forordning
(EU) nr. 1060/2009. I forbindelse med dette litra anses oplysninger for at være
offentligt tilgængelige, hvis de offentliggøres i et tilgængeligt format.
Oplysninger, der kun stilles til rådighed for et begrænset antal enheder, anses
ikke for at være offentligt tilgængelige.
c) Kreditvurderingerne medtages i ECAI'ets transitionsmatrice.
d) Kreditvurderingerne baseres ikke helt eller delvist på ufinansieret støtte, som
instituttet selv har stillet til rådighed. Hvis en position baseres helt eller delvist
på ufinansieret støtte, skal instituttet betragte den pågældende position til
beregning af den risikovægtede eksponering for denne position i henhold til
afdeling 3, som om den ikke var kreditvurderet.
DA 48 DA
e) ECAI'et har forpligtet sig til at offentliggøre redegørelser for, hvordan
udviklingen i underliggende eksponeringer indvirker på kreditvurderingen.
Artikel 270d
Brug af kreditvurderinger
(1) Et institut kan udpege et eller flere ECAI'er, hvis kreditvurderinger skal anvendes
ved beregning af dets risikovægtede eksponeringer i henhold til dette kapitel (et
"udpeget ECAI").
(2) Et institut benytter kreditvurderinger af sine securitiseringspositioner konsistent og
ikke selektivt og skal i den forbindelse opfylde følgende krav:
a) Et institut benytter ikke ét ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i nogle
trancher og et andet ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i andre
trancher inden for samme securitisering, uanset om disse er blevet ratet af det
førstnævnte ECAI eller ej.
b) Hvis en position har to kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, skal
instituttet benytte den mindst fordelagtige kreditvurdering.
c) Hvis en position har tre kreditvurderinger eller flere foretaget af udpegede
ECAI'er, skal instituttet benytte de to mest fordelagtige kreditvurderinger. Hvis
de to mest fordelagtige vurderinger er forskellige, skal den mindst fordelagtige
af de to benyttes.
d) Et institut må ikke aktivt anmode om tilbagetrækning af mindre fordelagtige
vurderinger.
(3) Hvis en securitiserings underliggende eksponeringer er omfattet af fuld eller delvis
anerkendt kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4, og virkningen af en sådan
risikoafdækning kommer til udtryk i kreditvurderingen af en securitiseringsposition
foretaget af et udpeget ECAI, skal instituttet benytte risikovægten i forbindelse med
den pågældende kreditvurdering. Hvis den kreditrisikoafdækning, der er omhandlet i
dette stykke, ikke er anerkendt i henhold til kapitel 4, godkendes kreditvurderingen
ikke, og securitiseringspositionen behandles som ikke kreditvurderet.
(4) Hvis en securitiseringsposition er omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning i
henhold til kapitel 4, og virkningen af en sådan risikoafdækning kommer til udtryk i
kreditvurderingen foretaget af et udpeget ECAI, skal instituttet behandle
securitiseringspositionen, som om den ikke var kreditvurderet, og beregne den
risikovægtede eksponering i henhold til kapitel 4.
Artikel 270e
Konvertering af securitisering
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på
objektivt og konsistent at konvertere de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i dette kapitel, til
de relevante kreditvurderinger foretaget af alle ECAI'er. EBA skal med henblik på denne
artikel:
a) sondre mellem de relative risikograder, som kommer til udtryk ved de enkelte
vurderinger
DA 49 DA
b) overveje kvantitative faktorer såsom misligholdelses- eller tabsprocenter samt
de hidtidige resultater for de enkelte ECAI'ers kreditvurderinger for forskellige
aktivklasser
c) overveje kvalitative faktorer såsom rækken af transaktioner, der vurderes af det
pågældende ECAI, metodologien og kreditvurderingernes betydning, navnlig
om sådanne vurderinger tager højde for forventet tab eller første eurotab, og
den rettidige betaling af renter eller den endelige betaling af renter
d) forsøge at sikre, at securitiseringspositioner, for hvilke den samme
risikovægtning anvendes på grundlag af kreditvurderinger foretaget af ECAI'er,
er placeret på samme kreditkvalitetstrin.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010."
8) Artikel 337 affattes således:
"Artikel 337
Kapitalgrundlagskrav for securitiseringsinstrumenter
(1) For så vidt angår instrumenter i handelsbeholdningen, som er
securitiseringspositioner, vægter instituttet sine nettopositioner som beregnet i
overensstemmelse med artikel 327, stk. 1, med 8 % af den risikovægt, instituttet ville
anvende til positionen uden for sin handelsbeholdning i henhold til tredje del, afsnit
II, kapitel 5, afdeling 3.
(2) Estimater af PD og LGD kan ved fastsættelse af risikovægte med henblik på stk. 1
udarbejdes på basis af estimater, der fremkommer ved anvendelse af en intern model
for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko i et institut, der har fået tilladelse til
at anvende en intern model i forbindelse med gældsinstrumenters specifikke risiko.
Dette alternativ må kun anvendes, hvis de kompetente myndigheder har givet
tilladelse hertil, idet en sådan tilladelse gives, hvis sådanne estimater opfylder de
kvantitative krav for IRB-metoden, der er fastsat i afdeling II, kapitel 3.
I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 udsteder EBA retningslinjer
for brugen af estimater for PD og LGD som input, når disse estimater er baseret på
en intern model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko.
(3) For securitiseringspositioner, som ville få tildelt en supplerende risikovægt i henhold
til artikel 247, stk. 6, anvendes 8 % af den samlede risikovægt.
(4) Instituttet adderer sine vægtede positioner, der fremkommer ved anvendelse af stk. 1,
2 og 3, uanset om de er lange eller korte, for at beregne kapitalgrundlagskravet i
relation til specifik risiko, dog ikke securitiseringspositioner omfattet af artikel 338,
stk. 4.
DA 50 DA
(5) Når et eksponeringsleverende institut med hensyn til en traditionel securitisering ikke
opfylder betingelserne for en væsentlig risikooverførsel i artikel 244, skal det i
beregningen af kapitalgrundlagskravet medtage securitiseringens underliggende
eksponeringer, som om disse eksponeringer ikke var securitiseret.
Når et eksponeringsleverende institut med hensyn til en syntetisk securitisering ikke
opfylder betingelserne for en væsentlig risikooverførsel i artikel 245, skal det i
beregningen af kapitalgrundlagskravet medtage securitiseringens underliggende
eksponeringer, som om disse eksponeringer ikke var securitiseret, og skal med
henblik på kreditrisikoafdækning se bort fra den syntetiske securitiserings virkning."
9) Femte del udgår.
10) I artikel 456, stk. 1, indsættes følgende som litra k):
"k) ændring af bestemmelserne om beregning af den risikovægtede eksponering
for securitiseringspositioner, jf. artikel 247-270a, for at tage højde for
udviklingen i eller ændringer af internationale standarder for securitiseringer."
11) I artikel 457 affattes litra c) således:
"c) kapitalgrundlagskravene i relation til securitisering, jf. artikel 242-270a".
12) Følgende indsættes som artikel 519a:
"Artikel 519a
Rapport
Kommissionen forelægger senest tre år efter [insert date of entry into force of this Regulation]
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af bestemmelserne i tredje del,
afsnit II, kapitel 5, set i lyset af udviklingen i securitiseringsmarkederne. Rapporten skal
navnlig indeholde en vurdering af den virkning, som hierarkiet af metoder i artikel 254 har på
institutternes udstedelses- og investeringsaktivitet i securitiseringsmarkederne i Unionen, og
af konsekvenserne for den finansielle stabilitet i Unionen og i medlemsstaterne."
DA 51 DA
Artikel 2
Overgangsbestemmelser vedrørende udestående securitiseringspositioner
For så vidt angår udestående securitiseringspositioner pr. [the date set out in Article 3(2)/fixed
date], kan institutter fortsat indtil den 31. december 2019 anvende bestemmelserne i tredje
del, afsnit II, kapitel 5, og i artikel 337 i forordning (EU) nr. 575/2013 i den udgave, der var
gældende den [day before the date set out in Article 3(2)], forudsat at instituttet:
a) senest den [fixed date] underretter den kompetente myndighed om, at det har til
hensigt at anvende denne artikel
b) anvender denne artikel på alle instituttets udestående securitiseringspositioner
pr. [the date set out in Article 3(2)/fixed date].
Artikel 3
Ikrafttrædelse og anvendelsesdato
(1) Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
(2) Denne forordning anvendes fra [the date of entry into force].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand