Fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i Østersøen for 2016

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.9.2015
COM(2015) 413 final
2015/0184 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande i Østersøen
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0413
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Begrundelse og formål
I henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik
skal udnyttelsen af levende marine biologiske ressourcer genoprette og opretholde
populationerne af de befiskede arter på niveauer, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte.
Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte fangstmængder
(TAC'er) og kvoter er et vigtigt værktøj i den henseende.
Formålet med forslaget er at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for de kommercielt
vigtigste fiskebestande i Østersøen for 2016. For at forenkle og tydeliggøre de årlige TAC- og
kvotebeslutninger er fiskerimulighederne i Østersøen siden 2006 fastsat ved en separat
forordning.
• Overensstemmelse med eksisterende politiske bestemmelser på området
Ved forslaget fastsættes kvoter på de niveauer, der er i overensstemmelse med målene i
forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik. I forslaget
tages der hensyn til de seneste ændringer, som blev indført ved forordning (EU) 2015/812,
hvorved ordningen for fiskeriindsatsen blev ophævet for torskebestande i Østersøen (artikel 4,
stk. 4, litra c)).
• Overensstemmelse med andre EU-politikker
De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og er
i tråd med EU's politik for bæredygtig udvikling.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i
TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
• Proportionalitet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF skal Rådet
vedtage foranstaltninger i forbindelse med fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.
Den pågældende rådsforordning fordeler fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. I
henhold til artikel 16, stk. 6 og 7, og artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013 står det
medlemsstaterne frit for at fordele sådanne fiskerimuligheder til regioner eller operatører i
overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i de nævnte artikler. Medlemsstaterne har
således rige muligheder for at selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil
anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.
Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning
vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til dens gennemførelse
foreligger allerede.
DA 3 DA
• Reguleringsmiddel/reguleringsform
Foreslået reguleringsmiddel: Forordning.
Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF.
3. RESULTATERNE AF DE EFTERFØLGENDE EVALUERINGER,
HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG
KONSEKVENSANALYSER
• Høring af interessenter
Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen (BSRAC) blev hørt på det fælles
arbejdsgruppemøde om demersale og pelagiske arter i juni 2015 på grundlag af
Kommissionens meddelelse om høringen vedrørende fiskerimuligheder for 2016 under den
fælles fiskeripolitik (COM(2015) 239 final). Det videnskabelige grundlag for forslaget blev
tilvejebragt af ICES. De foreløbige synspunkter, som kom til udtryk på disse møder om alle
berørte fiskebestande, blev taget i betragtning i forslaget i videst muligt omfang og i det
omfang, dette ikke strider mod nuværende politikker eller medfører forringelse af en sårbar
ressources tilstand.
Desuden blev den videnskabelige rådgivning om fangstbegrænsninger drøftet med
medlemsstaterne i Baltfishforummet i juni 2015.
• Ekspertbistand
Den videnskabelige organisation er Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).
Den Europæiske Union indhenter hvert år videnskabelig rådgivning om vigtige fiskebestandes
tilstand fra ICES. Der er modtaget rådgivning om alle østersøbestande, som der foreslås
TAC'er for.
• Konsekvensanalyse
Den samlede mængde af fiskerimuligheder i Østersøen udtrykt i tons, der er foreslået for
2016, vil blive nedsat med 15 % i forhold til 2015 og vil blive fastsat til ca. 570 000 tons1
. De
fiskerimuligheder, der er udtrykt i antal fisk, vil blive øget med 6 % og vil udgøre 115 874
fisk.
Beregnet på grundlag af bestandene bemærkes en forøgelse i kvoterne for to sildebestande, i
gennemsnit 10 %, og forøgelser på 10 % for laks i den centrale del af Østersøen og 18 % for
rødspætte, mens der bemærkes nedsættelser for sildebestandene i Den Botniske Bugt og
Rigabugten, i gennemsnit 28 %, 24 % for laks i Den Finske Bugt, 20 % for den østlige
torskebestand og 14 % for brisling.
Baseret på den gennemsnitlige pris for landede fisk i 2013 i de otte østersølande2
vil værdien
af fiskerimulighederne for sildebestandene i 2016 nå ca. 256 mio. EUR. Dette udgør en
nedsættelse på 19 %. Den største nedsættelse, fra 62 mio. EUR i 2015 til 38 mio. EUR i 2016,
bemærkes for TAC'en for sildebestanden i Den Botniske Bugt. Under hensyntagen til, at
sildekvoten i 2014 ikke blev udnyttet fuldt ud, og forudsat, at fangstraten forbliver den samme
i 2016, vil reduktionen i kvoteværdien blive mindre væsentlig. Selv om kvoten for brisling
skal nedsættes med 14 %, forøges værdien af kvoten med ca. 100 000 EUR. Dette skyldes en
prisstigning på 17 %. I 2013 lå prisen på 289 EUR pr. ton.
1
Ekskl. den østlige torskebestand og inkl. den omregnede vægt af laksebestande (1 fisk er i gennemsnit
4,5 kg).
2
EUMOFA, årlige data, indhentet fra http://www.eumofa.eu den 22. maj 2014.
DA 4 DA
Forslaget afspejler ikke kun betænkeligheder på kort sigt, men indgår også i en mere
langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis begrænses til og bevares på
niveauer, som er bæredygtige på lang sigt. Den strategi, der er udstukket i forslaget, vil derfor
på mellemlang til lang sigt føre til en stabil fiskeriindsats og højere kvoter. Strategiens effekt
på lang sigt forventes at være mere bæredygtige fiskeriaktiviteter og øgede landinger.
• Lovmæssig egnethed og forenkling
Forslaget indebærer en yderligere forenkling af de administrative procedurer for de offentlige
myndigheder (i EU og medlemsstaterne), da dets bestemmelser svarer til forordningen af
2015 om fiskerimulighederne i Østersøen.
Med den nuværende forordning forenkles fiskeriforvaltningen, da forordningen ikke længere
begrænser fiskeriet ved at fastsætte et fast antal havdage, som fiskerfartøjer kunne anvende til
fiskeri i foregående år. Dette vil reducere den administrative byrde på medlemsstaterne. Som
videnskabsfolk har konkluderet, vil fraværet af begrænsningen af fiskeriindsatsen ikke sætte
bestandenes tilstand over styr, da effektiv overvågning af kvoteudnyttelsen er tilstrækkelig til
at kontrollere fiskeripresset på bestandene.
Forslaget vedrører en årlig forordning for 2016, og der er derfor ingen revisionsklausul.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget får ingen virkninger for EU's budget.
5. ANDRE PUNKTER
• Gennemførelsesplaner og overvågning, evaluering og rapportering
Overvågningen af anvendelsen af fiskerimuligheder i form af TAC'er og kvoter er fastsat ved
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.
• Nærmere redegørelse for forslagets særlige bestemmelser
Med forslaget fastsættes fiskerimulighederne for 2016 for visse fiskebestande eller grupper af
fiskebestande for medlemsstaternes fiskeri i Østersøen.
Landingsforpligtelsen for bestande, der fanges i visse fiskerier, trådte i kraft den
1. januar 2015. I Østersøen omfatter disse fiskerier bestande, der forvaltes gennem TAC'er og
kvoter i nærværende forordning, nemlig: fiskeri efter små pelagiske arter (silde- og
brislingebestande), fiskeri efter laks (laksebestande) såvel som fiskeri efter torsk
(torskebestande), hvor arten definerer fiskeriet. Fangster af arter, der ikke definerer
fiskerierne, men som er omfattet af TAC'er, nemlig rødspætte, vil blive omfattet af
landingsforpligtelsen i Østersøen fra den 1. januar 2017, jf. Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 1396/2014.
Med indførelsen af landingsforpligtelsen skal fiskerimulighederne i henhold til artikel 16,
stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 nu afspejle den mængde, der fanges, i stedet for den
mængde, der landes. Sådan en ændring er blevet anvendt i forordningen om fiskerimuligheder
for 2015 og finder ikke længere anvendelse for ovennævnte bestande.
Fiskerimulighederne bør desuden fastsættes i henhold til artikel 16, stk. 1, (hvori der henvises
til princippet om relativ stabilitet) og artikel 16, stk. 4, (hvori der henvises til målsætningerne
i den fælles fiskeripolitik og de regler, der er fastsat i de flerårige planer).
De foreslåede tal afspejler den foreliggende videnskabelige rådgivning og høringen af
BSRAC. For at fastsætte EU-kvoter for de bestande, der deles med Den Russiske Føderation,
DA 5 DA
er de pågældende kvoter, hvor det er passende, fratrukket de kvoter, som ICES har rådgivet
om.
På baggrund af Kommissionens hensigter om at sikre en bæredygtig udnyttelse af
fiskeressourcerne i tråd med EU's politik og internationale forpligtelser, samtidig med at
fiskerimulighederne forbliver stabile, begrænses de årlige udsving i TAC'erne i det omfang,
det er praktisk muligt under hensyntagen til en given fiskebestands tilstand.
Medlemsstaterne tildeles TAC'er og kvoter som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Alle fem pelagiske bestande (fire sildebestande og en brislingebestand), rødspætte og laks i
den centrale del af Østersøen skal befiskes på MSY-niveauer i 2016, og derfor svarer den
foreslåede TAC til fiskeridødeligheden ved MSY. TAC'erne for laks i Den Finske Bugt og for
den østlige torskebestand svarer til den tilgang, der er udviklet af ICES, og som anvendes for
bestande, for hvilke der er utilstrækkelige data. ICES skal endnu rådgive om og præcisere
TAC'en for den vestlige torskebestand.
Grundet ændringer i biologien i den østlige torskebestand har ICES ikke fremsendt rådgivning
om biologiske referencepunkter, nemlig den faktiske fiskeridødelighed, for denne bestand.
Planen blev udviklet under antagelse af, at torskebestandens vækst forblev stabil, hvilket ikke
længere er tilfældet. ICES har anerkendt, at væksten i den østlige torskebestand i de senere år
er faldet drastisk, og de biologiske referencepunkter kan ikke længere fastsættes. Ifølge ICES
kan den flerårige plan for torskebestandene i Østersøen derfor ikke anvendes som grundlag
for rådgivning om den østlige torskebestand, og ICES har i stedet rådgivet om en TAC baseret
på fremgangsmåden ved begrænsede data. Dette gør artikel 6, 7 og 8 i den flerårige plan
uanvendelige, for så vidt angår den østlige torskebestand i 2016, idet de regler for fastsættelse
af TAC'er, som planen indeholder, er baseret på disse referencepunkter. Derfor er det, indtil
der foreligger et forslag til en ny flerårig plan for Østersøen, og for at forhindre, at den østlige
torskebestand overfiskes på grund af, at der ikke er fastsat TAC'er, passende at fastsætte
fiskerimulighederne på grundlag af den tilgang, ICES har udviklet, i henhold til artikel 5, stk.
1, i planen og artikel 43, stk. 3, i traktaten.
Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 blev der indført supplerende betingelser for
forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser
gældende for bestande, der er omfattet af henholdsvis en præventiv eller en analytisk TAC. I
henhold til artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, afgøre, på hvilke bestande artikel
3 og 4 ikke anvendes, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. I den senere tid er
fleksibilitetsmekanismen blevet introduceret for alle bestande, der er omfattet af
landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Derfor
og for at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som vil underminere princippet
om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer og hindre
opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, bør det præciseres, at artikel 3 og 4 i
forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den årsbaserede
fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
DA 6 DA
2015/0184 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande i Østersøen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Traktatens artikel 43, stk. 3, fastsætter, at Rådet på forslag af Kommissionen vedtager
foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.
(2) I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/20133
skal der vedtages foranstaltninger for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets
biologiske ressourcer under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske
og økonomiske rådgivning, herunder, hvor det er relevant, rapporter udarbejdet af Den
Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri ("STECF") og andre
rådgivende organer, såvel som rådgivning fra rådgivende råd, der er nedsat for de
relevante geografiske områder eller kompetenceområder.
(3) Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger, der tager sigte på fastsættelse og
fordeling af fiskerimuligheder, herunder visse funktionelt tilknyttede betingelser, hvor
det er relevant. I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør
fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat
sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier,
og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning
(EU) nr. 1380/2013.
(4) De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor fastlægges i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013, på grundlag af den
foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og
samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af
de forskellige fiskerisektorer og under hensyntagen til de holdninger, som kom til
udtryk under høringen af de berørte parter.
(5) Fiskerimulighederne for bestande, som er omfattet af specifikke flerårige planer, bør
fastsættes i overensstemmelse med reglerne i disse planer. Fangstbegrænsninger for
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den
fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og
ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse
2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
DA 7 DA
torskebestandene i Østersøen bør derfor fastlægges i overensstemmelse med
reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1098/20074
.
(6) Grundet ændringer i biologien i den østlige torskebestand har Det Internationale
Havundersøgelsesråd ("ICES") ikke kunnet fastsætte de biologiske referencepunkter
for torskebestanden i underafsnit 25-32 og anbefaler i stedet, at TAC'en for denne
torskebestand baseres på fremgangsmåden ved begrænsede data. Manglen på
biologiske referencepunkter gjorde det umuligt at følge de regler for fastsættelse og
tildeling af fiskerimuligheder for torskebestandene i disse ICES-underafsnit, der er
fastsat i forordning (EF) nr. 1098/2007. Da det kunne udgøre en alvorlig trussel mod
torskebestandens bæredygtighed ikke at fastsætte fiskerimuligheder, er det
hensigtsmæssigt at fastsætte TAC'en på grundlag af fremgangsmåden ved begrænsede
data og på et niveau, der svarer til den tilgang, som ICES har udviklet og rådgivet om.
(7) Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er
underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/20095
, særlig artikel 33 og 34 om
registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte
fiskerimuligheder til Kommissionen. I nærværende forordning er det derfor
nødvendigt at præcisere, hvilke koder vedrørende landinger af bestande, der er
omfattet af nærværende forordning, medlemsstaterne skal anvende, når de indsender
data til Kommissionen.
(8) Med Rådets forordning (EF) nr. 847/966
indførtes supplerende betingelser for
forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder bestemmelser om fleksibilitet i henhold
til artikel 3 og 4 for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings
artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er
omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand.
Senere er der med artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 indført en
årsbaseret fleksibilitetsmekanisme for alle bestande, der er omfattet af
landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som
vil underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske
ressourcer, hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og forværre
bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning
(EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, når år til år-fleksibiliteten, der er
fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.
(9) For at undgå afbrydelse af fiskeriaktiviteterne og sikre, at Unionens fiskere kan leve af
fiskeri, bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2016. Denne forordning bør
på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.
4
Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i
Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 779/97 (EUT L 248 af 22.9.2007, s. 1).
5
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning
med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning
(EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF)
nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF)
nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94
og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
6
Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC
og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).
DA 8 DA
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes for 2016 fiskerimulighederne for visse fiskebestande og
grupper af fiskebestande i Østersøen.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Denne forordning gælder for EU-fiskerfartøjer, der fisker i Østersøen.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) "ICES": Det Internationale Havundersøgelsesråd
2) "Østersøen": ICES-afsnit IIIb, IIIc og IIId
3) "underafsnit": ICES-underafsnit som defineret i bilag I til Rådets forordning (EF)
nr. 2187/20057
4) "fiskerfartøj": fartøj, der er udstyret til kommerciel udnyttelse af havets biologiske
ressourcer
5) "EU-fiskerfartøj": fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i Unionen
6) "bestand": en biologisk ressource i havet, der forekommer i et givet forvaltningsområde
7) "samlet tilladt fangstmængde" (TAC): den mængde af hver bestand, der:
i) kan fanges i løbet af et år i tilfælde af fiskerier, der er omfattet af en
landingsforpligtelse i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013
eller
ii) kan landes i løbet af et år i tilfælde af fiskerier, der ikke er omfattet af en
landingsforpligtelse i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013
8. "kvote" en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et
tredjeland.
7
Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i
Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger (EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1).
DA 9 DA
Kapitel II
Fiskerimuligheder
Artikel 4
TAC'er og fordeling heraf
TAC'erne, kvoterne og de funktionelt dertil knyttede betingelser, hvor det er relevant, er
fastsat i bilaget.
Artikel 5
Særlige fordelingsbestemmelser
Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne
forordning, er ikke til hinder for:
a) udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013
b) nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009
c) supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 eller artikel 15, stk. 9, i
forordning (EU) nr. 1380/2013
d) tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96, eller overførsel af
mængder, jf. til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013
e) nedsættelser, jf. artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
Artikel 6
Betingelser for landing af fangster og bifangster, der ikke er omfattet af
landingsforpligtelsen
Fangster og bifangster af rødspætte må kun opbevares om bord eller landes, hvis fangsterne er
taget af EU-fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag, og hvis den pågældende
medlemsstat har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt.
Kapitel III
Afsluttende bestemmelser
Artikel 7
Dataindberetning
Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender
Kommissionen data om de mængder, der er fanget eller landet af de enkelte bestande, skal de
anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 8
Fleksibilitet
1. Medmindre andet er fastsat i bilaget til nærværende forordning, finder artikel 3 i
forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og
artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i den pågældende forordning finder anvendelse på
bestande, der er underlagt en analytisk TAC.
DA 10 DA
2. Artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke, når en
medlemsstat anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 15, stk. 9, i
forordning (EU) nr. 1380/2013.
Artikel 9
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.9.2015
COM(2015) 413 final
ANNEX 1
BILAG
til forslag til RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande i Østersøen
DA 2 DA
BILAG
til forslag til RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande i Østersøen
I nedenstående skemaer fastsættes TAC'erne og kvoterne (i ton levende vægt, medmindre
andet er angivet) for hver bestand og de betingelser, der funktionelt er knyttet dertil.
Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-
områder.
Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne.
Med henblik på anvendelsen af denne forordning gives nedenfor en sammenlignende oversigt
over de latinske navne og de almindeligt anvendte navne:
Videnskabeligt navn Alfa-3-kode Almindeligt anvendt navn
Clupea harengus HER Sild
Gadus morhua COD Torsk
Pleuronectes platessa PLE Rødspætte
Salmo salar SAL Atlantisk laks
Sprattus sprattus SPR Brisling
Art: Sild Område: Underområde 30-31
Clupea harengus HER/3D30., HER/3D31.
Finland 84 654
Sverige 18 600
Unionen 103 254
TAC 103 254 Analytisk TAC
Art: Sild Område: Underområde 22-24
Clupea harengus HER/3B23., HER/3C22.; HER/3D24.
Danmark 3 476
Tyskland 13 680
Finland 2
Polen 3 227
Sverige 4 412
Unionen 24 797
TAC 24 797 Analytisk TAC
Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
DA 3 DA
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Art: Sild Område: EU-farvande i underområde 25-27, 28.2, 29 og 32
Clupea harengus HER/3D25., HER/3D26., HER/3D27.,
HER/3D28.2, HER/3D29., HER/3D32.
Danmark 3 905
Tyskland 1 035
Estland 19 942
Finland 38 927
Letland 4 921
Litauen 5 182
Polen 44 224
Sverige 59 369
Unionen 177 505
TAC Ikke relevant Analytisk TAC
Art: Sild Område: Underområde 28.1
Clupea harengus HER/03D.RG
Estland 14 141
Letland 16 482
Unionen 30 623
TAC 30 623 Analytisk TAC
Art Torsk Område: EU-farvande i underområde 25-32
Gadus morhua COD/3D25., COD/3D26., COD/3D27.,
COD/3D28., COD/3D29., COD/3D30.,
COD/3D31., COD/3D32.
Danmark 9 451
Tyskland 3 760
Estland 921
Finland 723
Letland 3 514
Litauen 2 315
Polen 10 884
Sverige 9 575
DA 4 DA
Unionen 41 143
TAC Ikke relevant Præventiv TAC
Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Art: Torsk Område: Underområde 22-24
Gadus morhua COD/3B23., COD/3C22., COD/3D24.
Danmark p.m.
Tyskland p.m.
Estland p.m.
Finland p.m.
Letland p.m.
Litauen p.m.
Polen p.m.
Sverige p.m.
Unionen p.m.
TAC p.m. Analytisk TAC
Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Art: Rødspætte Område: EU-farvande i underområde 22-32
Pleuronectes
platessa
PLE/3B23., PLE/3C22., PLE/3D24., PLE/3D25.,
PLE/3D26., PLE/3D27., PLE/3D28., PLE/3D29.,
PLE/3D30., PLE/3D31., PLE/3D32.
Danmark 2 890
Tyskland 321
Polen 605
Sverige 218
Unionen 4 034
TAC 4 034 Analytisk TAC
Art: Atlantisk laks Område: EU-farvande i underområde 22-31
Salmo salar SAL/3B23., SAL/3C22., SAL/3D24., SAL/3D25.,
SAL/3D26., SAL/3D27., SAL/3D28., SAL/3D29.,
SAL/3D30., SAL/3D31.
DA 5 DA
Danmark 21 935 (1)
Tyskland 2 440 (1)
Estland 2 229 (1)
Finland 27 351 (1)
Letland 13 951 (1)
Litauen 1 640 (1)
Polen 6 654 (1)
Sverige 29 650 (1)
Unionen 105 850 (1)
TAC Ikke relevant Analytisk TAC
Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
__________
(1) Antal fisk.
Art: Atlantisk laks Område: EU-farvande i underområde 32
Salmo salar SAL/3D32.
Estland 1 028 (1)
Finland 8 996 (1)
Unionen 10 024 (1)
TAC Ikke relevant Præventiv TAC
__________
(1) Antal fisk.
Art: Brisling Område: EU-farvande i underområde 22-32
Sprattus sprattus SPR/3B23., SPR/3C22., SPR/3D24., SPR/3D25.,
SPR/3D26., SPR/3D27., SPR/3D28., SPR/3D29.,
SPR/3D30., SPR/3D31., SPR/3D32.
Danmark 18 184
Tyskland 11 520
Estland 21 115
Finland 9 519
Letland 25 502
Litauen 9 225
Polen 54 119
Sverige 35 152
Unionen 184 336
TAC Ikke relevant Analytisk TAC
DA 6 DA