Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages af Den Europæiske Union i OECD's eksportkreditudvalg for så vidt angår ændringer af OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.7.2015
COM(2015) 353 final/2
2015/0155 (NLE)
Desensitised on 19.01.2018
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages af Den Europæiske Union i OECD's
eksportkreditudvalg for så vidt angår ændringer af OECD-arrangementet vedrørende
offentligt støttede eksportkreditter
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0353
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
OECD har siden 1970'erne beskæftiget sig med spørgsmål vedrørende eksportkreditter med
det formål at fastlægge rammerne for en ordnet anvendelse af offentligt støttede
eksportkreditter og dermed fremme lige vilkår og loyal konkurrence mellem eksportører i hele
verden. Det vigtigste instrument, der anvendes i forbindelse med disse bestræbelser på at
regulere den internationale handel, er OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede
eksportkreditter ("arrangementet"), en gentlemanaftale mellem EU, De Forenede Stater,
Canada, Japan, Korea, Norge, Schweiz, New Zealand og Australien.
Arrangementet ajourføres regelmæssigt for at tage hensyn til nye tekniske og politiske
udviklinger, der berører eksportkreditter i forskellige sektorer. Arrangementet er blevet
gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/20111
og dermed
gjort juridisk bindende i EU2
. Ajourføringer som den, der her er tale om, indarbejdes i EU-
lovgivningen ved delegerede retsakter i henhold til nævnte forordnings artikel 2.
Man drøfter i øjeblikket en ajourføring, som hovedsagelig har til formål at fastlægge
finansielle regler for deltagerne vedrørende eksportkreditter til kulfyrede kraftværker. Disse
regler forventes at tilskynde til klimavenlig eksport og er helt i overensstemmelse med EU's
politik for bekæmpelse af klimaændringer. OECD-Rådet vedtog på sit møde i Paris den 6. og
7. maj 2014 OECD's ministererklæring om klimaændringer 2014, som blandt midlerne til
gennemførelse af yderligere klimaændringsbestræbelser også nævner, at man vil:
- fortsætte drøftelserne om, hvordan eksportkreditter kan bidrage til vores fælles mål om at
imødegå klimaændringer.
Der er to eksportkreditudvalg i OECD: 1. Eksportkredit- og Eksportkreditforsikringsgruppen,
der beskæftiger sig med OECD's henstillinger vedrørende eksportkreditter og fælles strategier
for miljømæssig og social forsvarlighed, bestikkelse og bæredygtig långivning, 2. Deltagerne
i arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter, et udvalg, der er ansvarligt for
drøftelser vedrørende ændringer af OECD-arrangementet. Der har været heftige diskussioner
om eksportkreditter og klimaændringer, navnlig vedrørende spørgsmålet om eksportkreditter
og kulfyrede kraftværker. Efter det 135. møde i Eksportkreditgruppen (juni 2014)
offentliggjorde formanden for gruppen konklusionerne heraf, herunder bl.a. Formandens
rammer for eksportkreditter og klimaændringer, der tilsigter, at eksportkreditudvalgene bliver
enige om en række foranstaltninger, som kan tilskynde til og understøtte klimavenlig eksport,
herunder den bedste tilgængelige teknik. Rammerne kan i den henseende omfatte både
incitamenter og betingelser for støtte. Dette emne betragtes som en prioritering for møderne i
eksportkreditudvalgene i 2014 og 2015. Nærværende forslag til afgørelse vedrører kun
ændringerne af OECD-arrangementet (som vedtaget af "deltagerne") og ikke ændringer
vedrørende de "fælles miljøstrategier" (sidstnævnte er ikke gjort bindende i EU-retten og er
derfor ikke omfattet af nærværende afgørelse). Efter indgående drøftelser i OECD's
eksportkreditudvalg blev Formandens reviderede forslag til en aftale om eksportkreditter og
klimaændringer (jf. OECD-dokument TAD/XCR(2015)1/PROV – der er knyttet som bilag til
denne afgørelse) rundsendt den 7. april 2015 til medlemmerne af Eksportkredit- og
Eksportkreditforsikringsgruppen og Deltagerne i arrangementet vedrørende offentligt støttede
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 af 16. november 2011 om anvendelse af
visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter og om ophævelse af Rådets afgørelse
2001/76/EF og 2001/77/EF (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 45).
2
Tidligere udgaver af OECD-arrangementet er allerede blevet gennemført i EU-retten ved afgørelser
truffet af Rådet.
DA 3 DA
eksportkreditter med henblik på gennemgang og drøftelse på deres møder den 9.-12. juni
2015.
Den Europæiske Union er et meget aktivt medlem af OECD's eksportkreditudvalg og har
deltaget i OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter
("arrangementet") siden dets oprettelse i 1970'erne. Arrangementet er det til dags dato
vigtigste internationale regelsæt om eksportkreditter. Ca. to tredjedele af
eksportkreditudbyderne i OECD er fra Den Europæiske Union.
OECD's indsats vedrørende eksportkreditter som beskrevet ovenfor er i fuld
overensstemmelse med EU's politikprioriteringer. "Formandens reviderede forslag", der
kommer til at spille en central rolle i de løbende diskussioner på OECD-plan, udgør
grundlaget for en mulig ændring af OECD-arrangementet for så vidt angår kulfyrede
kraftværker. Det politiske pres med henblik på at gennemføre denne proces tidsnok til den 21.
konference for parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
(Paris, den 30. november til den 12. december 2015) vil tage til i de kommende måneder.
OECD's eksportkreditudvalg vil skulle vedtage ændringer af OECD-arrangementet på et af
deres kommende møder (enten på et ekstraordinært møde i september 2015 eller på et andet
møde i efteråret 2015). Det er derfor meget vigtigt, at den Europæiske Union på disse
kommende OECD-møder kan indtage en holdning til formandens forslag og til ændringerne
af OECD-arrangementet i lyset af formandens forslag.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHED OG PROPORTIONALITET
OECD-arrangementet er en gentlemanaftale mellem EU og de øvrige 8 deltagere (De
Forenede Stater, Canada, Japan, Korea, Norge, Schweiz, New Zealand og Australien).
Arrangementet og de senere ændringer heraf er indarbejdet i EU-lovgivningen i henhold til
artikel 1 og 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011. I forordning
(EU) nr. 1233/2011 hedder det: "Kommissionen vedtager delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 3 vedrørende ændring af bilag II som følge af ændringer af
retningslinjerne, hvorom deltagerne i arrangementet er nået til enighed". Arrangementet og
ændringerne heraf har således retsvirkninger som omhandlet i artikel 218, stk. 9, i TEUF3
.
Hovedformålet med arrangementet er som anført i dets artikel 1 at fastlægge rammerne for en
ordnet anvendelse af offentligt støttede eksportkreditter samt at fremme lige vilkår og loyal
konkurrence mellem eksportører i hele verden og dermed at lette og regulere den
internationale handel og især eksportpolitikken, jf. artikel 207 i TEUF. Af disse grunde er det
nødvendigt, at Rådet træffer en afgørelse på grundlag af artikel 207 og artikel 218, stk. 9, i
TEUF for at fastlægge den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i
OECD's eksportkreditudvalg.
Formelt set skal formandskabets tekst, for så vidt angår arrangementet, gennemføres i form af
en række forslag til ændringer af arrangementet.
3
Jf. især Domstolens dom af 7. oktober 2014 i sag C-399/12, Tyskland mod Rådet (OIV), præmis 63.
DA 4 DA
3. RESULTAT AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Der er ikke foretaget nogen konsekvensanalyse af nærværende forslag, da de foreslåede
ændringer er en videreførelse af en mangeårig EU-politik vedrørende eksportkreditter og skal
gennemføres i EU-retten ved en delegeret retsakt, når arrangementet er blevet ændret.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Virkningerne for budgettet er begrænset til de administrative udgifter.
5. ANDRE PUNKTER
NÆRMERE REDEGØRELSE FOR FORSLAGETS
BESTEMMELSER - RESUMÉ AF DE FORESLÅEDE ÆNDRINGER AF
OECD-ARRANGEMENTET OG HENSTILLING VEDRØRENDE DEN
EUROPÆISKE UNIONS HOLDNING
Det fremgår ikke udtrykkeligt af formandens kompromisforslag, hvilke ændringer af
arrangementet det indebærer. De kan dog sammenfattes som følger:
– Der må kun ydes eksportstøtte til nye kulfyrede kraftværker i højindkomstlande til
anlæg med driftsmæssig CO2-opsamling og -lagring (dvs. projekter, som er
støtteberettigede i henhold til den eksisterende OECD-sektoraftale om
eksportkreditter for vedvarende energi, modvirkning af og tilpasning til
klimaændringer og projekter inden for vand).
– Det vil ikke være muligt at yde eksportstøtte til nye kulfyrede kraftværker med
"subkritisk teknologi" (dvs. tryk < 221 bar) i højindkomstlande.
– Alle andre lande:
for nye kulfyrede kraftværker med "superkritisk og bedre teknologi" (dvs. tryk
> 221 bar og damptemperatur på 550 grader C) fastsættes den maksimale
løbetid til 12 år
det vil ikke være muligt at yde eksportkreditstøtte til nye kulfyrede kraftværker
med subkritisk teknologi, medmindre der er tale om anlæg med driftsmæssig
CO2-opsamling og -lagring, eller som på anden måde er omfattet af den
eksisterende sektoraftale om klimaændringer
er der tale om små projekter (med en installeret effekt på 300 MWp eller
derunder), kan nye kulfyrede kraftværker dog modtage eksportkreditstøtte, selv
om de er bygget med subkritisk teknologi, og den maksimale løbetid fastsættes i
så fald til 10 år.
– Arrangementets standardfinansieringsbetingelser (maksimal løbetid på 5 - og i nogle
tilfælde 8½ - år for OECD-højindkomstlande og 10 år for alle andre lande) skal
finde anvendelse på eksportstøtte til eksisterende kulfyrede kraftværker, herunder til
vedligeholdelse og modernisering.
– Når de nye bestemmelser om eksportkreditter og klimaændringer har været anvendt i
to år, skal de gøres til genstand for en grundig gennemgang med henblik på at
vurdere, i hvilket omfang målene er nået, hvorvidt der bør aftales ændringer for
bedre at kunne nå målene, og hvorvidt der bør fastsættes nye mål.
DA 5 DA
Kommissionen finder, at "formandens reviderede forslag" er en i princippet afbalanceret
pakke, og henstiller, at EU bakker op om, at der bør findes et kompromis mellem OECD-
deltagerne på dette grundlag. EU bør, i det omfang det er muligt, bestræbe sig på at styrke
forslaget yderligere på grundlag af de i det følgende fremsatte henstillinger. Er det ikke
muligt, bør man bakke op om et kompromis på grundlag af hovedlinjerne i "formandens
reviderede forslag".
Henstilling til holdning vedrørende enkeltpunkter:
Forslag om, at der kun må ydes eksportstøtte til nye kulfyrede kraftværker i
højindkomstlande til anlæg med driftsmæssig CO2-opsamling og -lagring (dvs. projekter,
som er støtteberettigede i henhold til den eksisterende OECD-sektoraftale om eksportkreditter
til vedvarende energi, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og projekter inden for
vand), og forslag om, at det ikke skal være muligt at yde eksportstøtte til nye kulfyrede
kraftværker med subkritisk teknologi i højindkomstlande.
Anbefalet holdning: Disse to foranstaltninger vil begrænse eksportfinansieringen til kulfyrede
kraftværker betydeligt (de berører hele 75 lande baseret på Verdensbankens definition af en
"højindkomstøkonomi" som et land med en bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger på
12 746 USD), men EU bør herudover støtte en styrkelse af de samlede virkninger, som den
foreslåede foranstaltning kan forventes at have, ved at der differentieres efter teknologi,
samtidig med at foranstaltningens geografiske anvendelsesområde udvides: 1. Det synes
passende at begrænse muligheden for at yde eksportkreditter til nye anlæg, der er bygget med
superkritisk teknologi (tryk over 221 bar, damptemperatur 550 grader C), til tilfælde, hvor det
pågældende anlæg har driftsmæssig CO2-opsamling og -lagring (CCS - Carbon Capture and
Storage). Den maksimale løbetid bør fastsættes til 18 år i overensstemmelse med sektoraftalen
om klimaændringer. For ultrasuperkritiske anlæg (tryk over 221 bar, damptemperatur ca. 600
grader C og derover) giver det mening at tillade eksportkreditstøtte, hvis de er egnede til i
fremtiden at anvende CCS-teknologi. Den maksimale løbetid bør fastsættes til 10 år. 2. Det
foreslås endvidere, at disse foranstaltninger udvides til også at omfatte alle
"mellemindkomstøkonomier". Verdensbanken definerer mellemindkomstøkonomier som
økonomier, hvis BNI ligger på mellem 1 045 og 12 745 USD. Denne definition dækker i alt
180 lande (herunder alle 28 EU-medlemsstater, alle OECD-medlemmer samt Brasilien, Kina,
Indien, Indonesien, Den Russiske Føderation, Sydafrika, Vietnam og mange lande på Balkan
og i Middelhavsområdet, Mellemøsten, Asien og Latinamerika).
En række mellemindkomstlande (specielt Sydafrika, Indien, Vietnam, Indonesien og Tyrkiet)
har igennem det seneste årti været blandt hovedmodtagerne af eksportkreditstøtte til nye
kulfyrede kraftværker, og samtidig er der tegn på - og det er blevet tilkendegivet - at der vil
blive opført store kulfyrede kraftværker i Indien, Indonesien og Vietnam i de kommende år.
Højindkomst- og mellemindkomstlande er imidlertid allerede nu i stand til at dekarbonisere
deres energisystemer yderligere, idet de har den nødvendige adgang til mere klimavenlige
alternative teknologier; det vurderes derfor, at en videreførelse af den offentlige
eksportkreditstøtte til kulstofintensiv energiproduktion i disse lande er til hinder for deres
overgang til energiformer med lavere kulstofemissioner ved potentielt at tilskynde til, at
alternativer finansieret af den private sektor og mere klimavenlige alternative teknologier
fravælges. De foreslåede foranstaltninger vil sende verden et klart politisk signal om, at EU
og de øvrige otte deltagere i OECD-arrangementet ikke længere kan støtte
eksportkreditprojekter, der fører til kulstofafhængighed, og som vil aflede verdens
opmærksomhed fra målet om at standse stigningen i drivhusgasemissioner senest i 2020 og
reducere dem med 60 % - sammenlignet med 2010 - senest i 2050. For så vidt angår
lavindkomstlande - under forbehold af nedenfor anbefalede holdning - kan deres behov for
adgang til energi set i forhold til deres makroøkonomiske situation og deres begrænsede
DA 6 DA
adgang til alternative energikilder såsom gas og/eller vedvarende energi potentielt berettige, at
der ydes eksportstøtte til nye kulfyrede kraftværker, også i betragtning af, at
lavindkomstlandene på nuværende tidspunkt tegner sig for en meget beskeden andel af de
globale emissioner.
I betragtning af at CCS-teknologiens kommercielle levedygtighed endnu ikke er
dokumenteret fuldt ud, og dens anvendelse ikke er obligatorisk i henhold til relevant EU-
lovgivning såsom CCS- og IE-direktivet, bør det kræves, at ultrasuperkritiske kulfyrede
kraftværker er egnede til i fremtiden at anvende CCS-teknologi snarere end udstyret med
driftsmæssig CO2-opsamling og -lagring. Et kulkraftværk, som er egnet til i fremtiden at
anvende CCS-teknologi, er beskrevet i CCS-direktivets artikel 334
og IE-direktivets artikel 36
som et anlæg, der opfylder alle de følgene betingelser: i) der er passende CO2-
lagringslokalitet til rådighed, ii) det er teknisk og økonomisk muligt at anlægge CO2-
transportnet, iii) det er teknisk og økonomisk muligt at eftermontere udstyr til CO2-opsamling
og iv) der afsættes tilstrækkelig plads på anlægget til det nødvendige udstyr til opsamling og
komprimering af CO2.
Forslag om, at den maksimale løbetid for nye kulfyrede kraftværker med "superkritisk og
bedre teknologi" (dvs. tryk > 221 bar og damptemperatur på 550 grader C) fastsættes til 12
år i alle andre lande
Anbefalet holdning: Forslaget går i den rigtige retning, da det er baseret på idéen om at
differentiere finansieringsbetingelserne efter den anvendte teknologikategori. EU bør støtte
den generelle strategi og tilstræbe et bedre resultat i to henseender: 1. en mere forfinet
differentiering med yderligere teknologikategorier, 2. efter Kommissionens opfattelse,
strammere maksimale løbetider for kulfyrede anlæg end for andre, mindre forurenende anlæg
såsom dem, der anvender gas (i øjeblikket er den maksimale løbetid for alle ikke-nukleare
anlæg fastsat til 12 år).
Det henstilles derfor, at for alle lande, der ikke opfylder kriterierne for højindkomst- eller
mellemindkomstlande (som defineret af Verdensbanken), skal den maksimale løbetid være 8
år, når der er tale om nye kulfyrede kraftværker med superkritisk teknologi (tryk over 221 bar,
damptemperatur 550 grader C). For nye anlæg med ultrasuperkritisk teknologi (tryk over 221
bar, damptemperatur ca. 600 grader C og derover) skal den maksimale løbetid fastsættes til 10
år.
Forslag om, at det i alle andre lande ikke bør være muligt at yde eksportkreditstøtte til nye
kulfyrede kraftværker med subkritisk teknologi (dvs. tryk under 221 bar), medmindre der er
tale om anlæg med driftsmæssig CO2-opsamling og -lagring, eller som på anden måde er
omfattet af den eksisterende sektoraftale om klimaændringer
Anbefalet holdning: Efter en omdefinering af, hvad der skal forstås ved "alle andre lande", jf.
ovenfor, bør EU støtte et resultat baseret på dette forslag.
Forslag om, at nye kulfyrede kraftværker i alle andre lande kan modtage
eksportkreditstøtte, selv om de er bygget med subkritisk teknologi, når der tale om små
projekter med en installeret effekt på 300 MWp eller derunder, og at den maksimale løbetid
i så fald fastsættes til 10 år
Anbefalet holdning: For nye kulfyrede kraftværker med subkritisk teknologi og med en
elektrisk effekt på 300 MWe eller derunder fastsættes den maksimale løbetid undtagelsesvist
til 8 år.
4
EUT L 140 af 5.6.2009 og EUT L 334 af 17.12.2010.
DA 7 DA
Mens det fremgår af historiske data, at ingen lavindkomstlande har modtaget
eksportfinansiering til kul, kan deres behov for adgang til energi set i forhold til deres
makroøkonomiske situation og deres begrænsede adgang til alternative energikilder såsom
gas og/eller vedvarende energi potentielt berettige, at der ydes eksportstøtte til nye kulfyrede
kraftværker, hvis alternative løsninger med lave kulstofemissioner er blevet evalueret fuldt ud.
I så fald kan en rationalisering af eksportkreditstøtte udgøre det første skridt at overveje på
kort sigt. En tilgang til rationalisering kunne være en differentiering af betingelserne for
støtten alt efter, hvor kulstofintensive de centrale teknologier baseret på fossile brændstoffer
er, dvs. differentierede løbetider. Som Det Internationale Energiagentur (IEA) også fastslår i
henholdsvis rapporten World Energy Outlook Special Report 2013: Redrawing the Energy
and Climate Map og køreplanen Technology Roadmap: High-Efficiency Low-Emissions Coal-
fired Power Generation fra 2012, bør der ikke længere opføres nye kulfyrede kraftværker
med subkritisk teknologi eller med en elektrisk effekt på 300 MWe eller derunder; derfor er
det berettiget ikke længere at yde eksportkreditstøtte til sådanne anlæg. Der kan dog være
tilfælde i lavindkomstlande, hvor et lille kulfyret kraftværk med en elektrisk effekt på 300
MWe eller derunder viser sig at være den eneste realistiske mulighed for elproduktion. I
sådanne undtagelsestilfælde bør det være muligt at yde eksportkreditstøtte.
Yderligere anbefalede holdninger vedrørende nye fossilt fyrede kraftværker:
• For nye ikke-kulfyrede, ikke-nukleare anlæg er den maksimale løbetid fortsat 12 år.
• Under forbehold af ovennævnte betingelser kan eksportkreditstøtte til nye fossilt
fyrede kraftværker, herunder kulfyrede og ikke-kulfyrede kraftværker, kun komme
på tale, hvis der foretages en evaluering af mindre kulstofintensive alternativer og
denne indgives som led i en ansøgning om eksportkredit. Eksportkreditinstitutterne
bør stille en fælles evalueringsmetode til rådighed for projektansøgere. Hvis det er
teknisk muligt at gennemføre alternative løsninger til moderat højere omkostninger,
bør det undersøges, om der i den forbindelse kan findes rimelige finansielle
løsninger, inden der ansøges om eksportkredit. Desuden kan en sådan
eksportkreditstøtte kun ydes, hvis det pågældende projekt er foreneligt med landets
nationale politik og strategi for imødegåelse af klimaændringer.
Forslag om, at arrangementets standardfinansieringsbetingelser skal finde anvendelse i
forbindelse med støtte til eksisterende kulfyrede kraftværker, herunder til vedligeholdelse
og modernisering
Anbefalet holdning:
EU bør bakke op om anvendelsen af arrangementets standardfinansieringsbetingelser i
forbindelse med ydelse af eksportkreditstøtte til eksisterende kulfyrede kraftværker, herunder
til vedligeholdelse og modernisering, på den betingelse, at det enkelte kulfyrede kraftværks
energieffektivitet vil stige til mindst 38 % (nedre brændværdi, netto) baseret på
dampparametre på 165 bar og 540 grader C/540 grader C ved efterforbrænding. Er der tale
om projekter vedrørende CCS-opgradering, vil de være berettigede til finansiering i henhold
til OECD's sektoraftale om eksportkreditter til vedvarende energi, modvirkning af og
tilpasning til klimaændringer og projekter inden for vand.
Baggrund: Der ligger er stort potentiale for modvirkning af klimaændringer i driften af
kulfyrede kraftværker verden over. Investeringer, som udnytter dette potentiale, kan være et
alternativ til nye kulfyrede kraftværker med samme effektivitetsniveau og længere
kulstofafhængighed, og derfor kan sådanne investeringer støttes, hvis de opfylder
minimumsstandarderne for energieffektivitet.
Forslag om en grundig gennemgang efter to år:
DA 8 DA
Anbefalet holdning: Det har altid været et vigtigt mål for Den Europæiske Union at skabe en
stærk revisionsklausul; en sådan vil gøre det muligt allerede i en nær fremtid at tilpasse det
nye regelsæt til yderligere udviklinger inden for klimapolitikken på en dynamisk måde. EU's
holdning bør fortrinsvis være, at gennemgangen skal forberedes ved en analyse af
virkningerne af eksportkreditter for klimaændringer foretaget af OECD og IEA.
DA 9 DA
2015/0155 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages af Den Europæiske Union i OECD's
eksportkreditudvalg for så vidt angår ændringer af OECD-arrangementet vedrørende
offentligt støttede eksportkreditter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207
sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Det er meget vigtigt med internationale rammer for en ordnet anvendelse af
eksportkreditter for at skabe lige vilkår på verdensplan og lette den internationale
handel. Disse rammer skal ajourføres regelmæssigt for at tage hensyn til de
teknologiske og samfundsmæssige udviklinger og behov - som i forbindelse med dette
års ajourføring, der drejer sig om kulfyrede kraftværker og bekæmpelse af
klimaændringer.
(2) OECD-Rådet (Rådet for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling)
forpligtede sig i sin ministererklæring om klimaændringer af 6.-7. maj 2014 til at
fortsætte drøftelserne af, hvordan eksportkreditter kan bidrage til det fælles mål om at
imødegå klimaændringer.
(3) Eksportkreditter og klimaændringer var i 2014 og 2015 genstand for omfattende
drøftelser i OECD's eksportkreditudvalg (Eksportkredit- og
Eksportkreditforsikringsgruppen og Deltagerne i arrangementet vedrørende offentligt
støttede eksportkreditter). "Formandens reviderede forslag til en aftale om
eksportkreditter og klimaændringer" blev rundsendt til medlemmerne af
eksportkreditudvalgene den 7. april 2015 med det formål at lette et kompromis.
(4) De regler, man skal nå til enighed om, skal gennemføres ved ændringer af OECD-
arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter ("arrangementet"). Disse
ændringer forventes vedtaget tidsnok til den 21. konference for parterne i De Forenede
Nationers rammekonvention om klimaændringer.
(5) Ændringerne af arrangementet har retsvirkninger i Unionen i medfør af artikel 2 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/20115
, hvori det hedder, at
"Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 3
vedrørende ændring af bilag II som følge af ændringer af retningslinjerne, hvorom
deltagerne i arrangementet er nået til enighed".
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 af 16. november 2011 om anvendelse af
visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter og om ophævelse af Rådets afgørelse
2001/76/EF og 2001/77/EF (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 45).
DA 10 DA
(6) Det er derfor nødvendigt at fastlægge den holdning, der skal indtages af Den
Europæiske Union i OECD's eksportkreditudvalg, for så vidt angår ændringerne af
OECD-arrangementet.
(7) OECD's forslag kan også benytte sig af begrebet den bedste tilgængelige teknik; de
ændringer af arrangementet, man når frem til, bør ikke stride mod den eksisterende
EU-lovgivning, navnlig referencedokumentet for den bedste tilgængelige teknik om
store fyringsanlæg (BAT-referencedokumentet) i henhold til direktivet om industrielle
emissioner (IE-direktivet).
(8) For at sikre, at foranstaltningerne i denne afgørelse er effektive, bør den træde i kraft
øjeblikkeligt —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages af Den Europæiske Union i OECD's eksportkreditudvalg,
består i at støtte og vedtage en ændring af OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede
eksportkreditter i form af et kompromis for så vidt angår eksportkreditstøtte til kulfyrede
kraftværker på grundlag af de grundlæggende retningslinjer, der er beskrevet i formandens
reviderede forslag til en aftale om eksportkreditter og klimaændringer. Unionen bør, i det
omfang det er muligt, bestræbe sig på at styrke forslaget yderligere på grundlag af følgende
punkter:
a) Eksportkreditstøtte til nye kulfyrede kraftværker i højindkomstøkonomier og
mellemindkomstøkonomier (som defineret af Verdensbanken) bør kun ydes til
i) anlæg bygget med superkritisk teknologi (dvs. anlæg, hvis dampkredsløb
er kendetegnet ved følgende driftsparametre: tryk over 221 bar og
temperatur på ca. 550 grader C) med driftsmæssig CO2-opsamling og
-lagring (sådanne projekter er støtteberettigede i henhold til den
eksisterende OECD-sektoraftale om eksportkreditter til vedvarende
energi, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og projekter
inden for vand)
ii) ultrasuperkritiske anlæg (dvs. anlæg, hvis dampkredsløb er kendetegnet
ved følgende driftsparametre: tryk over 221 bar og temperatur på 600
grader C og derover), som er egnede til i fremtiden at anvende CCS-
teknologi. For sådanne anlæg er den maksimale løbetid 10 år.
I disse lande bør det ikke være muligt at yde eksportkreditstøtte til nye
kulfyrede kraftværker med subkritisk teknologi (dvs. anlæg med tryk under
221 bar).
b) Hvad angår eksportkreditstøtte til nye kulfyrede kraftværker i alle andre lande
(lavindkomstøkonomier som defineret af Verdensbanken) bør den maksimale
løbetid for anlæg med superkritisk teknologi være 8 år. For ultrasuperkritiske
anlæg bør den maksimale løbetid være 10 år.
c) I lavindkomstøkonomier (som defineret af Verdensbanken) bør det ikke være
muligt at yde kreditstøtte til nye kulfyrede kraftværker med subkritisk
teknologi, medmindre:
DA 11 DA
i) de pågældende anlæg har driftsmæssig CO2-opsamling og -lagring eller
på anden måde er omfattet af reglerne i den eksisterende sektoraftale om
eksportkreditter og klimaændringer, eller
ii) det sker undtagelsesvist for anlæg med en elektrisk effekt på 300 MWe
eller derunder (for sådanne små anlæg bør den maksimale løbetid være 8
år).
d) For nye ikke-kulfyrede, ikke-nukleare anlæg er den maksimale løbetid fortsat
12 år.
e) Under forbehold af betingelserne i litra a)-d) kan eksportkreditstøtte til nye
fossilt fyrede kraftværker, herunder kulfyrede og ikke-kulfyrede kraftværker,
kun komme på tale, hvis der foretages en evaluering af mindre kulstofintensive
alternativer og denne indgives som led i en ansøgning om eksportkredit.
Desuden kan en sådan eksportkreditstøtte kun ydes, hvis det pågældende
projekt er foreneligt med landets nationale politik og strategi for imødegåelse
af klimaændringer.
f) Eksportkreditstøtte til alle eksisterende kulfyrede kraftværker, herunder til
vedligeholdelse og modernisering, bør nyde godt af de standardiserede
maksimale løbetider som omhandlet i OECD-arrangementets artikel 12 (5 eller
8½ år for OECD-højindkomstlande og 10 år for alle andre lande) og bør ydes
på den betingelse, at det enkelte kulfyrede kraftværks energieffektivitet vil
stige til mindst 38 % (nedre brændværdi, netto) baseret på dampparametre på
165 bar og 540 grader C/540 grader C ved efterforbrænding.
g) Eksportkredittransaktioner, der vedrører kulfyrede kraftværker, bør overvåges
og indberettes på passende vis og gøres til genstand for en gennemgang, når
bestemmelserne har været anvendt i to år. Der bør foretages en analyse af
virkningerne af eksportkreditter for klimaændringer for at forberede denne
gennemgang på bedste måde.
En ændring af OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter på
grundlag af hovedlinjerne i formandens reviderede forslag, herunder ændringer på
enkeltpunkter, som ikke ændrer noget ved hovedlinjerne, og/eller ovennævnte punkter, kan
vedtages af Unionens repræsentanter i OECD's eksportkreditudvalg, uden at Rådet skal træffe
yderligere afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Europa-Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
[…]
Formand