Svar på spørgsmål vedr. vedtagelsen af den nye anti-terrorlovgivning i Egypten
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPN alm. del (Bilag 75)
Aktører:
Svar URU 40.docx
https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/UPN/bilag/75/1547957.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato 9. september 2015 Spørgsmål 40 fra Udenrigsudvalget til udenrigsministeren af 19. august 2015, stillet af Nikolaj Villumsen (EL). Spørgsmål 40 Vil ministeren på baggrund af vedtagelsen af den nye anti-terrorlovgivning i Egypten indstille den direkte danske støtte til militærdiktaturet, jf. artiklen ”Egypt’s President to sign draconian counterterrorism law today” af 13. august 2015 på www.amnesty.org (https://www.amnesty.org/press-releases/2015/08/egypt-s- president-to-sign-draconian-counterterrorism-law-today/)? Svar Danmark støtter via Det Arabiske Initiativ en række projekter i Egypten med fokus på bl.a. frie og professionelle medier, menneskerettigheder og torturbekæmpelse. Desuden støtter Danmark vækst og beskæftigelses-indsatser gennem bl.a. ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) samt fremme af social dialog på det egyptiske arbejdsmarked via LO/FTF og Dansk Industri. Den aktuelle udvikling i Egypten, ikke mindst på menneskerettighedsområdet, giver anledning til bekymring. Det samme gælder elementer i den nye anti- terrorlovgivning. Egypten er udsat for hyppige terroranslag, primært rettet imod sikkerhedsmyndighederne særligt på Sinai-halvøen, men i stigende grad også i Kairo. Det er dog yderst vigtigt, at lovgivningen respekterer internationale menneskerettighedsstandarder. Det er regeringens klare holdning, at de danskstøttede projekter i Egypten, herunder bidrag til at fremme vækst og beskæftigelse, øger Danmarks muligheder for at føre en kritisk dialog med de egyptiske myndigheder og dermed få indflydelse. Danmark rejser jævnligt menneskerettighedssituationen i Egypten, både i den bilaterale dialog med de egyptiske myndigheder og via FN og EU. Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 75 Offentligt