Svar på spørgsmål vedr. fredsprocessen i Tyrkiet
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPN alm. del (Bilag 70)
Aktører:
3 URU alm. del - svar på spørgsmål 29.docx
https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/UPN/bilag/70/1547928.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato: 10. september 2015 Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til udenrigsministeren af 18. august 2015. URU alm.del – spørgsmål 29 stillet af ikke medlem af udvalget Nikolaj Villumsen (EL) URU alm.del spørgsmål 29: ”Hvilke initiativer har ministeren taget for at sikre, at fredsprocessen genoptages i Tyrkiet?” Svar: Det er yderst beklageligt, at den over to år lange våbenhvile med PKK er brudt sammen og at fredsforhandlingerne med kurderne i Tyrkiet som konsekvens heraf også er gået i stå. Det er en proces, der har kastet mange gode elementer af sig og givet friere forhold for kurderne, herunder til at forfølge deres politiske mål med fredelige, parlamentariske midler. PKK har indrømmet at stå bag en række terrorangreb i Tyrkiet, hvilket Tyrkiet har set sig nødsaget til at reagere på. En langsigtet løsning på konflikten må dog findes igennem begge parters hurtige tilbagevenden til våbenhvilen og forhandlingsbordet. Det er yderst beklageligt, at den over to år lange våbenhvile med PKK er brudt sammen og at fredsforhandlingerne med kurderne i Tyrkiet som konsekvens heraf også er gået i stå. Det er en proces, der har kastet mange gode elementer af sig og givet friere forhold for kurderne, herunder til at forfølge deres politiske mål med fredelige, parlamentariske midler. PKK har indrømmet at stå bag en række terrorangreb i Tyrkiet, hvilket Tyrkiet har set sig nødsaget til at reagere på. En langsigtet løsning på konflikten må dog findes igennem begge parters hurtige tilbagevenden til våbenhvilen og forhandlingsbordet. Regeringen vil til enhver tid arbejde for, at væbnede konflikter som den i Tyrkiet søges løst med fredelige midler. Under min samtale med Tyrkiets daværende udenrigsminister, Mevlüt Çavuşoğlu, den 29. juli i år understregede jeg blandt andet vigtigheden af at undgå en voldsspiral og sikre en tilbagevenden til fredsprocessen med kurderne i Tyrkiet. Jeg har derudover rejst spørgsmålet om at lægge pres på begge parter til at vende tilbage til forhandlingsbordet ved andre lejligheder i de seneste uger. Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 70 Offentligt