URU alm. del - svar på spm. 69 om, hvilke andre af EU-landenes udenrigsministre, der ligesom ministeren selv offentligt har tilkendegivet, at ”Krim er kommet tilbage til Rusland”, fra udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


URU alm. del - følgeskrivelse til svar på spørgsm=5l 69.docx

https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/URU/spm/69/svar/1264009/1547564.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
1 2014-19472 EUN 18. september 2015
Vedlagt fremsendes svar på URU-spørgsmål nr. 69 alm. del af 14.
september 2015.
Kristian Jensen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 69
Offentligt


URU 69 - besvarelse på skr udvalgsspørgsmål af 14 september.docx

https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/URU/spm/69/svar/1264009/1547565.pdf

UDENRIGSMINISTERIET
18. september 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 14. september 2015.
URU alm.del – spørgsmål 69 stillet af med-
lem af udvalget Martin Lidegaard
(RV).
URU alm. del spørgsmål 69:
”Kan ministeren oplyse, hvilke andre af EU-landenes udenrigsministre, der offentligt har
tilkendegivet - ligesom ministeren selv gør i Weekendavisen den 11. september 2015 – at ”Krim
er kommet tilbage til Rusland”, og mener ministeren vitterligt, hvad han er citeret for, at ”ingen
steder, hvor jeg kommer rundt i Europa, taler man om, at Krim skal have lov at bestemme sin
egen skæbne”?
Kan ministeren forklare, hvad han ønsker at opnå med disse udtalelser, og hvordan han mener,
de vil blive opfattet og anvendt i henholdsvis Rusland, Ukraine og blandt resten af EU's
medlemslande?”
Svar:
I interviewet med Weekendavisen konstaterede jeg, at det primære fokus i de internationale
drøftelser af Ukraine er på konflikten i det østlige Ukraine. Spørgsmålet om Ruslands ulovlige
annektering af Krim har bevæget sig i baggrunden. Det er klart, at perspektiverne for en løsning
på Krim-spørgsmålet synes at være mere vanskelige og langsigtede end en løsning på konflikten
i det østlige Ukraine. Hvis situationen i det østlige Ukraine på et tidspunkt giver anledning til at
EU lemper på det tilknyttede sanktionsregime, vil det ikke i sig selv indebære en lempelse af de
Krim-relevante sanktioner. Sanktionerne mod Krim pålægger blandt andet EU-lande at indstille
import af produkter fra Krim, ligesom der etableres et forbud mod nye investeringer på Krim.
Danmark har fra starten anlagt en principfast linie i spørgsmålet om Krim. Ruslands ulovlige
annektering af Krim udgør en grov krænkelse af Ukraines territoriale integritet, suverænitet og
uafhængighed. Den er et brud på Folkeretten og Helsingforsslutakten. Regeringen anerkender
ikke annekteringen, og den vil ikke blive anerkendt. Under mit nylige besøg i Ukraine har jeg
igen understreget, at Danmark står fuldt og helt bag respekten for Ukraines suverænitet og
territorielle integritet. Det er Danmarks holdning, og det er EU’s holdning.
Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 69
Offentligt