OAOs oplæg til mødet med Udvalget om udflytning af statslige arbejdspladser den 15/9-15

NIELS HEMMINGSENS GADE 12. - DK-1153 KØBENHAVN K [T + 45 3370 1300 [F + 45 3370 1333 [W WWW.OAO.DK [E OAO@OAO.DK
Offentlige Ansattes Organisationers bemærkninger til ud-
flytning af statslige arbejdspladser præsenteret på møde i
Udvalget for Landdistrikter og Øer 15. september 2015
• Udflytning af arbejdspladser skal ske på et oplyst grundlag
o Flytning af statslige arbejdspladser skal ske på baggrund af en analyse af, hvilke
statslige arbejdspladser der bedst kan bidrage til udviklingen i bestemte dele af lan-
det.
o Analysen skal bidrage til medarbejdernes forståelse for nødvendigheden af at flytte
deres arbejdsplads.
o Flytningen af arbejdspladser bør tænkes ind i en større sammenhæng med udbyg-
ning af infrastruktur f.eks. fibernet og offentlig transport, samarbejde med uddan-
nelsesinstitutioner mv., da flytningen ellers ikke nødvendigvis har den store effekt.
o Flytningen bør ske til områder, hvor det er muligt for ægtefæller/partner at finde
beskæftigelse.
• Udflytning af arbejdspladser er ikke en spareøvelse, og der afsættes de nød-
vendige ressourcer til udflytningen
o Omkostningerne ved at flytte statslige arbejdspladser skal holdes ude af styrelser-
nes og institutionernes driftsøkonomi.
o Nedskæringer i personalet grundet besparelser medfører ingen af de fordele, der
forventes af udflytningen.
• Lønomkostninger i staten
o Der kan ikke siges noget generelt om, hvorvidt flytning fra hovedstaden vil give la-
vere eller højere lønudgifter.
o Eksempler baseret på tal fra Moderniseringsstyrelsens lønstatistiske redskab
www.loenoverblik.dk1
.
Universiteter Gennemsnitsløn
Københavns Universitet 41.669
Aalborg Universitet 41.857
Forskel provins-hovedstad 0,5 %
Fængsler
Københavns Fængsler 32.437
Nyborg Statsfængsel 31.904
Forskel provins-hovedstad -1,6 %
1
Kilde: Lønoverblik (www.loenoverblik.dk), d. 07-09-2015, Periode: 2. kvartal 2015 (status pr. Maj 2015)
Lønbegreb: Samlet løn - Standard
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 25
Offentligt
2
• Medarbejderne skal inddrages i hele processen, når beslutningen er truffet
o Flytning vil ramme rigtig mange medarbejder - både dem der bliver tilbudt flyt-
ning, dem der takker nej, og de kollegaer der skal samarbejdes med, men som
ikke skal flyttes.
o Flytning af arbejdspladser skal ske på en ordentlig måde, og vi forventer, at
medarbejderne og deres repræsentanter inddrages i de processer, der skal i
gang, når der er truffet en beslutning.
 Der skal tages politisk ansvar for det ressource- og produktionstab, der kan
opstå i forbindelse med flytningen
o Erfaringerne fra tidligere (Tinglysningsretten, SKATs betalingscenter i Ringkøbing
m.fl.) viser, at flytning af arbejdspladser vil resultere i et produktionstab i en pe-
riode. Der skal bruges interne ressourcer på flytning mv., og fordi alle erfaringer
viser, at kun en mindre andel af medarbejderne flytter med.
o Arbejdspladser bør flyttes til områder, hvor de muligt at rekruttere den nødven-
dige arbejdskraft med de rette kompetencer.
o Der bliver behov for investeringer i en periode, da der skal ansættes nye, der
skal læres op.
o Det må politikerne tage ansvar for.


Analyse|
13. august 2015
Fordeling af statslige arbejdspladser
Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen
Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka
gennemgik erfaringerne fra et engelsk forskningsprojekt, der viser, at udflytning af offent-
lige arbejdspladser til yderområder ikke har nogen effekt på den lokale beskæftigelse i
den private sektor. I denne analyse undersøges den geografiske fordeling og uddannelse
for dem, som arbejder i staten generelt og i den del af staten, som bl.a. omfatter skatte-
centre, styrelser og andre typer af institutioner, som har været omtalt i den politiske de-
bat som værende egnede til udflytning.

 Antal statsansatte i forhold til det samlede antal beskæftigede er godt 9 pct. i bykom-
muner og omtrent 6-7 pct. i mellem-, land- og yderkommuner.

 Der er i debatten særlig fokus på udflytning af ”styrelseslignende” institutioner. Denne
gruppe omfatter ministerier, styrelser o.l. og udgør 12,8 pct. af de i alt 215.000 statslig
ansatte. I bykommunerne udgør de 1,6 pct. af den samlede beskæftigelse mod 0,4 pct.
i mellemkommunerne, 0,3 pct. i landkommunerne og 0,65 pct. i yderkommunerne. Der
er altså tale om en begrænset del af det samlede arbejdsmarked – især uden for byerne.
Overraskende nok, er andelen højere i yderkommuner end i mellem- og landkommu-
ner. Der er dog tale om få observationer, hvorfor dette resultat er usikkert.

 Når man ser på statsansatte i styrelser o.l. er de højtuddannede kraftigt overrepræsen-
terede i byerne. I bykommunerne har 45 pct. en lang videregående uddannelse eller
højere. De samme tal for mellem-, land og yderkommunerne er hhv. 13, 17 og 14 pct.
Det kan hænge sammen med, at statsadministrationen ligger i København. For alle be-
skæftigede udgør dem med lang videregående uddannelse hhv. 13 pct. i bykommu-
nerne, 5-6 pct. i mellem- og landkommuner og 4 pct. i yderkommunerne. Det tyder på,
at en flytning af statslige arbejdspladser kan forhøje andelen af højtuddannede i yder-
områderne, om end der typisk vil være tale om en begrænset effekt, da de statsligt
ansatte udgør en lille del af den samlede beskæftigelse.
Kontakt
Økonom Økonom
Nicolai Kaarsen Edith Madsen
Tlf. 4297 9626 Tlf. 3147 4296
E-mail nk@kraka.org E-mail em@kraka.org
Klik her for at angive tekst.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 25
Offentligt
2
1. Baggrund
Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. Udover
at skabe en mere ligelig geografisk placering af statslige arbejdspladser er formålet at an-
vende udflytningen som et redskab til at skabe både befolkningsmæssig og økonomisk
vækst i de områder, hvortil udflytningen sker.
En tidligere Kraka analyse gennemgik en engelsk undersøgelse, der har analyseret effekten
på beskæftigelsen i den private sektor ved en udflytning af offentlige arbejdspladser. Ud-
flytningen vedrørte 20% af de offentlige arbejdspladser (hovedsageligt administration og
forsvar) i London og Sydøstengland. På trods af omfanget var der ingen effekt på beskæfti-
gelsen i den private sektor i de områder, hvortil udflytningen skete. Ifølge dette resultat kan
man ikke anvende udflytning af statslige arbejdspladser som et redskab til at skabe vækst i
geografiske områder, der oplever affolkning og økonomisk nedgang.
Undersøgelsen viser også, at antallet af offentlige arbejdspladser øges ved udflytning no-
genlunde i forholdet 1 til 1. Altså hvis der flyttes 200 jobs, er der 200 flere offentlige jobs i
tilflytningskommunen og 200 færre i fraflytningskommunen. Dermed kan udflytning bruges
som instrument til at ændre den geografiske fordeling af offentlige arbejdspladser, om end
det ikke tyder på, at dette har konsekvenser for antallet af private jobs.
I denne analyse beskrives den nuværende geografiske fordeling af statslige arbejdspladser
på forskellige typer af kommuner. Derudover undersøges det samlede omfang og den geo-
grafiske fordeling af ”styrelseslignende” statslige institutioner, der blandt andet omfatter
de styrelser og institutioner, der har været nævnt i forbindelse med en udflytning. Desuden
analyseres uddannelsesniveauet for gruppen af ansatte i styrelseslignende institutioner for-
delt på by-, mellem- og land- og yderkommuner.
2. Statsansatte i styrelser og lignende statslige institutioner
Ud af de i alt 212.500 statslige arbejdspladser ligger 131.000 i en bykommune, jf. Figur 1.1
Kommunetypologien, der anvendes, er baseret på Danmarks Jorbrugsforsknings (2007) op-
deling, som bl.a. blev anvendt af det tidligere Ministerie for By, Bolig og Landdistrikter.2
Appendikset viser et kort over kommunertyperne. Målt i forhold til antal beskæftigede er
andelen af statslige arbejdspladser i bykommunerne godt 9 pct. og omtrent 6-7 pct. i de
resterende kommunetyper. Dermed er der en overrepræsentation af statslige arbejdsplad-
serne i de store byer, hvilket bl.a. skyldes, at det meste af statsadministrationen er placeret
i København. Når overrepræsentationen ikke er større, kan det skyldes, at en række stats-
lige jobs i f.eks. politi, gymnasier, forskellige uddannelsesinstitutioner og forsvar er mere
jævnt over landet end f.eks. jobs i statsadministrationen.
1 Her er kun medtaget statslige arbejdspladser der leverer ikke-markedsmæssige ydelser (funktionskode 31 og 33). Selvejende
offentlige virksomheder, der producerer varer og tjenester til markedspriser er ikke medregnet. Hvis de tages med, er billedet
nogenlunde det samme: Bykommunerne ligger på 9,6 pct., mellemkommunerne på 6,3 pct., landkommunerne på 6,7 pct., og yder-
kommunerne på 6,8 pct.
2 Danmarks Jordbrugsforskning, 2007, ”Landdistriktskommuner – indikatorer for landdistrikt”.
Planlagt udflytning
af arbejdspladser
Staten udgør 9 pct.
af alle jobs i byerne
og 6-7 pct. uden for
Engelske erfaringer:
Ingen effekt på pri-
vat beskæftigelse
Denne analyse
Men den geografiske
fordeling af offent-
lige jobs ændres
3
Figur 1 Statslige arbejdspladser som andel af beskæftigelse fordelt på kommunetype. No-
vember 2012
Anm.: Kommunetyperne følger Danmarks Jorbrugsforsknings (2007) opdeling, som bl.a. blev anvendt af det tidligere Ministe-
rie for By, Bolig og Landdistrikter. Appendikset viser et kort over kommunetyperne.
Kilde: Egne udtræk på baggrund af registerdata fra Danmark Statistisk
I den politiske debat har det været på tale at udflytte en række forskellige styrelser og lig-
nende statslige institutioner, som f.eks. Vejdirektoratet, Danmarks Meteorologiske Institut
mv. For at udvælge denne type af institutioner tages udgangspunkt i Dansk Folkepartis liste
over statslige styrelser mv., der er egnet til udflytning. Til denne liste tilføjes tre større insti-
tutioner, som er blevet udflyttet i løbet af de senere år.3
Denne analyse ser på alle statslige
ansatte, der arbejder i de brancher, som institutionerne ligger i. Dermed fokuseres på jobs
i statslige institutioner af samme type som dem, der har allerede er udflyttet eller har været
omtalt som udflytningsegnede i den offentlige debat.
Der er i alt 27.477 personer ansat i denne type institutioner svarende til 12,8 pct. af alle
statslige ansatte, jf. Tabel 1. I tabellen er de angivet i den øverste linie, i det følgende angives
de som ”styrelser o.l.”. Gruppen indeholder også institutioner som ministerier, der typisk
ikke diskuteres som udflytningspotentiale. 60,3 pct. af de statslige ansatte arbejder i ”ikke-
integrerede statsejede institutioner”, som bl.a. omfatter universiteter, kirker og forsknings-
institutioner. Derudover arbejder 25,9 pct. i ”integrerede statsejede institutioner i andre
brancher”, der bl.a. omfatter politi, retsvæsen og forsvar.
3 Et betalingscenter i Skat er flyttet til Ringkøbing, Sikkerhedsstyrelsen er flyttet til Esbjerg og Statsforvaltningen til Guldborgsund.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
By (131.220) Mellem (22.777) Land (44.220) Yder (14.306)
Pct.
Statslig ansatte i sty-
relser o.l…
… udgør 12,8 pct. af
alle statslige ansatte
4
Tabel 1 Antal statslige arbejdspladser fordelt på institutionstype. November 2012.
Anm.: Opdelingen af statslige arbejdspladser på institutionstype er foretaget på baggrund af branche og funktionskode og be-
skrevet i Boks 1.
Kilde: Egne udtræk på baggrund af registerdata fra Danmark Statistisk.
Knap 23.000 ud af de i alt 27.500, der er ansat i styrelser o. l., er ansat i en bykommune, jf.
Figur 2. Statsligt ansatte i styrelser o.l. er overrepræsenterede i byerne, hvilket kan skyldes,
at ministerier og mange styrelser ligger i København. De udgør godt 1,6 pct. af beskæftigel-
sen i bykommuner mod knap 0,4 pct. i mellemkommuner, 0,3 pct. i landkommuner og 0,65
pct. i yderkommuner. Overraskende nok er andelen altså noget højere i yderkommuner end
i land- og mellemkommuner. Overordnet set udgør ansatte i styrelser o.l. en begrænset
andel af beskæftigelsen. 4
4 Som beskrevet i Boks 1 er her kun medtaget integrerede statslige institutioner (funktionskode 31). Hvis selvejende statslige insti-
tutioner (funktionskode 61) medregnes fås 1,9 pct. for bykommuner, 0,4 pct. for mellemkommuner, 0,3 pct. for landkommuner og
0,65 pct. for yderkommuner. Hvis man yderligere tilføjer statslige og kvasi-statslige integrerede institutioner (funktionskode 33,
således at både funktionskode 31, 33 og 61 indgår), fås 4,34 pct. for bykommuner, 0,5 pct. for landkommuner, 0,5 pct. for mellem-
kommuner og 0,66 pct. for yderkommuner. Kvalitativt set er konklusion altså den samme, om end tallene generelt er højere og
fordelingen anderledes. Det kan skyldes, at videregående uddannelsesinstitutioner er medregnet.
Institutionstype Antal
Andel af alle statslige
arbejdspladser (pct.)
Andel af alle offentlige
arbejdspladser (pct.)
Integrerede statsejede institutioner, hvor branchen
omfatter institutioner, som er udflyttet eller hvor udflytning
har været på tale (styrelser, ministerier o.l. )
27.477 12,8 3,0
Integrerede statsejede institutioner i andre brancher (politi,
retsvæsen, forsvar mv.)
55.640 25,9 6,0
Statslige og kvasi-statslige selvejende institutioner, alle
brancher (universiteter, kirker, forskningsinstitutioner,
gymnasier mv.)
129.321 60,3 14,0
Sociale kasser eller fonde 2.186 1,0 0,2
Statslige arbejdspladser i alt 214.624 100,0 23,2
Offentlige arbejdspladser i alt 925.191 100,0
Relativt få ansatte i
styrelser o.l. uden
for de store byer
5
Figur 2 Statslig ansatte i styrelser o.l. som andel af samlet beskæftigelse fordelt på kommu-
netype. November 2012
Anm.: Kommunetyperne følger Danmarks Jorbrugsforsknings (2007) opdeling, som bl.a. blev anvendt af det tidligere Ministe-
rie for By, Bolig og Landdistrikter. I appendikset vises et kort over kommunetyperne. Statslig ansatte i styrelser o.l. er
udvalgt ud fra branche og funktionskode, se Boks 1.
Kilde: Egne udtræk på baggrund af registerdata fra Danmark Statistisk.
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1
1,2
1,4
1,6
1,8
By (22.871) Mellem (1.416) Land (1.819) Yder (1.371)
Pct.
6
Boks 1 Opdeling af statslige arbejdspladser
Udvælgelsen af ansatte i styrelser o.l. institutioner foretages på baggrund af brancherne for de
statslige institutioner, der enten har været omtalt som udflytningsegnede, eller som rent faktisk
er blevet flyttet ud. Udgangspunktet er Dansk Folkepartis liste med forslag til institutioner, der
skal udflyttes. Hertil føjes tre institutioner, der allerede er udflyttet. Institutionerne og de tilhø-
rende brancher er angivet i nedenstående tabel.5
Derudover betinges på en såkaldt funktionskode, som beskriver typen af de statslige institutio-
ner. Her udvælges beskæftigede med funktionskode 31, som angiver, at der er tale om integre-
rede statsejede institutioner. Dermed ses bort fra ansatte i statslige og kvasistatslige selvejende
institutioner, som omfatter f.eks. universiteter, kirker, forskningsinstitutioner mv. (funktions-
kode 33), sociale kasser og fonde (funktionskode 34) og statslige arbejdspladser, der producerer
på ydelser til markedspriser (funktionskode 61). Denne udvælgelse skal ikke ses som en præcis
udvælgelse af alle de statslige institutioner, hvor udflytning har været på tale eller er sket. Ud-
vælgelsen fanger alle statslige arbejdspladser, der opfylder de ovenfor beskrevne kriterier.
5 Branchekoderne er fundet ved opslag på http://www.omdanmark.dk/.
Institution Branchekode Branchebeskrivelse
Har været omtalt i debatten som udflytningspotentiale
BaneDanmark 52.21.10 Stationer, godsterminaler mv.
DMI 72.19.00
Anden forskning og eskperimentel udvikling inden for
naturvidenskab og teknik
VisitDenmark 79.90.00
Andre reservationsydelser og tjenesteydelser i
forbindelse hermed
Miljøstyrelsen 84.12.00
Administration af sundhedsvæsen, udervisning, kultur
og sociale forhold undtagen social sikring
Kulturstyrelsen 84.12.00
Administration af sundhedsvæsen, udervisning, kultur
og sociale forhold undtagen social sikring
Vejdirektoratet 84.13.00 Administration af og bidrag til erhvervsfremme
Naturstyrelsen 84.13.00 Administration af og bidrag til erhvervsfremme
Energistyrelsen 84.13.00 Administration af og bidrag til erhvervsfremme
NaturErhvervsstyrelsen 84.13.00 Administration af og bidrag til erhvervsfremme
Søfartsstyrelsen 84.13.00 Administration af og bidrag til erhvervsfremme
Styrelsen for Videregående
uddannelser
85.42.00 Videregående uddannelser på universitetsniveau
Geodatastyrelsen
Er udflyttede
Sikkerhedsstyrelsen 84.13.00 Administration af og bidrag til erhvervsfremme
Statsforvaltingen 84.10.00 Generelle offentlige tjenester
Betalingscenter SKAT 84.10.00 Generelle offentlige tjenester
Ingen oplysninger om branche
7
3. Færre højtuddannede uden for de store byer
Knap 45 pct. af de statsligt ansatte i styrelser o.l. i bykommunerne har en lang videregående
uddannelse eller en Ph.D., jf. Figur 3. Den relativt høje andel kan eksempelvis skyldes, at
ministerier og lignende statsadministration i København typisk har en høj andel af højtud-
dannede. Til sammenligning er andelen med en lang videregående uddannelse noget lavere
i de øvrige kommunetyper.
Som andel af alle beskæftigede er andelen med en lang videregående uddannelse eller hø-
jere ca. 13 pct. i bykommunerne, 5-6 pct. i mellem- og landkommuner og 4 pct. i yderkom-
munerne, jf. Figur 4. Overordnet set er uddannelsesniveauet i statslige job altså noget hø-
jere, end hvis man ser på alle beskæftigede. Det peger på, at en flytning af statslige arbejds-
pladser kan øge andelen af højtuddannede arbejdspladser i yderområderne. Da de statslige
ansatte typisk udgør en lille del af den samlede beskæftigelse, vil der dog i de fleste tilfælde
være tale om en meget lille effekt.
Derudover kan det i mange områder langt væk fra byerne kan være svært at tiltrække højt-
uddannet arbejdskraft. Det kan betyde at det er sværere at finde de medarbejdere der har
de rette kvalifikationer. Yderligere er der forskning, der tyder på, at særligt højtuddannede
er mere produktive i områder, hvor der er mange andre højtuddannede. Det er typisk stu-
dier af den private sektor, og det er ikke sikkert at de kan overføres til den offentlige sektor.
Ikke desto mindre er det vigtigt at holde for øje, at der kan være negative produktivitetsef-
fekter af at flytte statslige arbejdspladser til tyndtbefolkede områder.
Figur 3 Statsligt ansatte i styrelser o.l. fordelt på uddannelse og kommunetype. November
2012
Anm.: Kommunetyperne følger Danmarks Jorbrugsforsknings (2007) opdeling, som bl.a. blev anvendt af det tidligere Ministe-
rie for By, Bolig og Landdistrikter. I appendikset vises et kort over kommunetyperne. Statslig ansatte i styrelser o.l. er
udvalgt ud fra branche og funktionskode, se Boks 1.
Kilde: Egne udtræk på baggrund af registerdata fra Danmark Statistisk.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
By Mellem Land Yder
Pct.
Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU
Højtuddannede
overrepræsenteret i
byerne
Høj andel højtud-
dannede i styrelser
o.l.
Kan være svært at
tiltrække højtudan-
nede
8
Figur 4 Alle beskæftigede, fordeling på uddannelse for de forskellige kommunetyper. No-
vember 2012
Anm.: Kommunetyperne følger Danmarks Jorbrugsforsknings (2007) opdeling, som bl.a. blev anvendt af det tidligere Ministe-
rie for By, Bolig og Landdistrikter. I appendikset vises et kort over kommunetyperne. Statslig ansatte i styrelser o.l. er
udvalgt ud fra branche og funktionskode, se Boks 1.
Kilde: Egne udtræk på baggrund af registerdata fra Danmark Statistisk.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
By Land Mellem Yder
Titel Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU
9
4. Appendiks: Kort over kommunetyper
Figur 5 Kort over kommunetyper
Anm.: Indelingen er baseret på et indeks for landdistriktsgrad, der er beregnet ud fra nøgletal om beskæftigelse, afstand til nærmeste by, uddannelsesniveau mv.
Kilde: Danmarks Jordbrugsforskning, 2007, ”Landdistriktskommuner – indikatorer for landdistrikt”.