Indberetning om dannelse af det nye landsstyre bestående af Socialdemokratiet, Republikanerne og Framsókn op valg af Lagtingets formandskab, fra rigsombudsmanden

Tilhører sager:

Aktører:


    Indberetning om det nye landsstyre 15 september 2015.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/FÆU/bilag/5/1546439.pdf

    Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 15. september 2015
    Postboks 12 Telefon: +298 20 12 00 E-post: ro@fo.stm.dk CVR–nr. 11-86-16-28
    FO-110 Tórshavn Telefax: +298 20 12 20 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338
    J.nr. 2015-590 - dmk
    Indberetning om:
    Dannelse af det nye landsstyre bestående af
    Socialdemokratiet, Republikanerne og Framsókn
    Valg af Lagtingets formandsskab
    Nyt landsstyre dannet
    Efter lagtingsvalget den 1. september, hvor det siddende landsstyre mistede sit flertal, meddelte
    lagmand Kaj Leo Holm Johannesen (Sambandspartiet) den 3. september Lagtingets formand, at han
    trådte tilbage som lagmand. Kaj Leo Holm Johannesen forblev dog siddende som lagmand indtil
    Lagtinget fik valgt en ny lagmand. Efter at partiformændene for alle partierne i Lagtinget havde
    været til formandsrunde hos Lagtingets formand stod det klart, at et flertal havde peget på Social-
    demokratiets (Javnaðarflokkurins) formand, Aksel V. Johannesen, som forhandlingsleder. Alle
    formændene, bortset fra Folkeflokkens formand Jørgen Niclasen, havde peget på Aksel V. Johanne-
    sen for forhandlingsleder. Jørgen Niclasen havde peget på Høgni Hoydal (Republikanerne). Aksel
    V. Johannesen fik derefter mandat af Lagtingets formand til at indlede forhandlinger om dannelse af
    et nyt landsstyre.
    Aksel V. Johannesen indledte forhandlinger med Republikanerne (Tjóðveldi), Framsókn og Nyt
    Selvstyre (Nýtt Sjálvstýri), der var de tre øvrige partier, der inden valget havde udgjort oppositionen
    sammen med Socialdemokratiet.
    Nyt Selvstyre trak sig fra forhandlingerne den 10. september. Som en årsag angav partiets formand
    Jógvan Skorheim, at det især var spørgsmålet om en fiskerireform, der fik partiet til at trække sig.
    De tre øvrige partier ønsker ifølge Jógvan Skórheim, at alle fiskeritilladelser skal udbydes på en
    auktion, og det vil Nyt Selvstyre ikke gå med til. Endvidere trak Nyt Selvstyre sig fra forhandlin-
    gerne, da partiet ønsker, at eventuelle ændringer af ægteskabsloven (herunder ægteskab mellem to
    personer af samme køn) skal ud til folkeafstemning, hvilket de øvrige tre partier ikke vil have.
    Forhandlingerne fortsatte herefter med deltagelse af de tre øvrige partier, der den 14. september
    kunne præsentere deres koalitionsgrundlag ved et pressemøde i Lagtinget. Se mere om koalitions-
    grundlaget på næste side.
    Færøudvalget 2014-15 (2. samling)
    FÆU Alm.del Bilag 5
    Offentligt
    Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2
    På det første lagtingsmøde efter valget, der ifølge den færøske styrelsesordning skulle afholdes den
    15. september, blev Aksel V. Johannesen valgt som Lagmand af Lagtinget. 22 stemte for og 11
    stemte hverken for eller imod. På samme møde skulle Lagtingets nye formand og næstformænd
    vælges. Se mere om formandsvalget sidst i denne indberetning.
    Efter, at Aksel V. Johannesen var blevet valgt som lagmand, offentliggjorde han det nye landsstyre,
    der nedenstående otte personer..
    Socialdemokratiet:
    Aksel V. Johannesen, lagmand
    Eyðgunn Samuelsen, landsstyremedlem for sociale anliggender
    Rigmor Dam, landsstyremedlem for kulturanliggender
    Henrik Old, landsstyremedlem for indenlandsanliggender
    Republikanerne:
    Høgni Hoydal, vicelagmand og landsstyremedlem for fiskerianliggender
    Kristina Háfoss, landsstyremedlem for finansanliggender
    Sirið Stenberg, landsstyremedlem for sundhedsanliggender
    Framsókn:
    Poul Michelsen, landsstyremedlem for erhvervs- og udenrigsanliggender
    En oversigt over landsstyremedlemmerne, inkl. CV, er vedlagt indberetningen.
    Koalitionen med Socialdemokratiet, Republikanerne og Framsókn har 17 af Lagtingets 33 mandater
    bag sig.
    Koalitionsgrundlaget – Solidaritet, Selvbærende og Frihed
    Den 14. september fremlagde de tre partiformænd på et pressemøde det nye landsstyres koalitions-
    grundlag, der bærer overskriften ”Solidaritet, Selvbærende og Frihed”. Rigsombudsmandens over-
    sættelse til dansk af koalitionsgrundlaget vil blive fremsendt, så snart det foreligger.
    Aksel V. Johannesen lagde ved præsentationen vægt på, at den største udfordring er at få en holdbar
    økonomi. Som det ser ud lige nu, vil finansloven for næste år medføre et underskud på 150 mio. kr.,
    så det bliver nødvendigt med tiltag på både indtægts- og udgiftssiden, ifølge Aksel V. Johannesen,
    hvis man skal undgå et underskud. Det er dog fortsat koalitionens mål at gennemføre en skattelet-
    telse for lav- og mellemindkomsterne allerede fra årsskiftet 2015-2016, men det forudsætter ifølge
    Aksel V. Johannesen også, at skattelettelsen er fuldt finansieret.
    Nedenfor refereres kort punkter i koalitionsgrundlaget, der berører forholdet til Danmark.
    • Regulering af bloktilskuddet
    Bloktilskuddet bliver ”fastfrosset” med det samme og skal så senere reduceres.
    • Overtagelse af sagsområder fra Danmark
    Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3
    Følgende sagsområder skal overtages i valgperioden:
    - Udlændingeområdet
    - Luftrummet
    - Person- familie og arveretten
    Der er i koalitionsgrundlaget ikke fastsat datoer for overtagelserne.
    • Folkeafstemning om forfatning i 2017
    Ny forfatning skal stadfæste, at folket på Færøerne har magten på Færøerne. Loven skal be-
    stemme og præcisere selvbestemmelsesretten hos det færøske folk, herunder at al ret til at be-
    stemme den fremtidige stilling i Riget ligger hos det færøske folk. Desuden skal forfatningen
    fastlægge den demokratiske styreform på Færøerne sammen med rettigheder og pligter hos bor-
    gerne, når det gælder ligestilling, personlig frihed, retten til udvikling, social sikkerhed, retssik-
    kerhed, arbejde og erhverv og ret til fangst og brug af fælles ressourcer. Forfatningen skal til
    folkeafstemning senest i 2017.
    • Udenrigsområdet
    Udenrigstjenesten skal udbygges, og en eksportpolitik udarbejdes. Der bliver målrettet arbejdet
    for bedre handelsforbindelser med andre lande og muligheder for at deltage i internationale for-
    eninger og fællesskaber.
    I et bilag til koalitionsgrundlaget uddybes der nærmere om en ”Mere aktiv udenrigspolitik”:
    ”Færøerne skal føre en egen målrettet udenrigspolitik og sidde med ved bordet, når der bliver
    taget relevante afgørelser for vores land og folk. Derfor bliver udenrigstjenesten og repræsenta-
    tionerne styrket.
    Vi vil stræbe efter selvstændigt medlemskab i nordiske, europæiske og internationale organisa-
    tioner, herunder Nordisk Råd, EFTA, WTO og IOC, og i større grad udnytte mulighederne i det
    arktiske samarbejde.
    Vi vil revurdere den udenrigspolitiske fuldmagtslov, fjerne begrænsninger og hindringer og re-
    vurdere vores handelsaftaler. Det er målet at få en frihandelsaftale med EU og forbedre han-
    delsforbindelserne med andre lande.”
    Af øvrige punkter i koalitionsgrundlaget kan bl.a. nævnes følgende:
    - Færøernes Landsbank skal oprettes på ny. Landsbanken blev af den foregående koalition
    nedlagt som selvstændig institution den 1. april 2013 og dens opgaver og aktiviteter flyttet
    til institutioner under landsstyret.
    - Økonomiens holdbarhed skal sikres på lang sigt med bl.a. økonomifond og konjunkturud-
    jævnende konjunkturpolitik.
    - I økonomifonden sættes engangsindtægter, særindtægter og en del af landskassens indtægts-
    stigning, når underskuddet er vendt til overskud. Skal også kunne anvendes til at reducere
    bloktilskuddet.
    Lagtingets formand valgt
    Det nyvalgte Lagting trådte, som den færøske styrelsesordning foreskriver det, sammen den 15.
    september (12 søgnedage efter valget) for at godkende valgbrevene og for at vælge Lagtingets for-
    mandsskab.
    Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4
    Páll á Reynatúgvu fra Republikanerne blev med tilslutning fra alle Lagtingets medlemmer valgt
    som lagtingsformand.
    CV for lagtingsformand Páll á Reynatúgvu (Republikanerne):
    Født 26. juli 1967
    Uddannelse/erhverv:
    Fysioterapeut.
    Diplomuddannelse i ledelse og undervisning.
    Politisk karriere og tillidshverv:
    Medlem af Lagtinget 1998-2008, bortset fra perioden som landsstyre-
    medlem, og igen fra 2011 og frem.
    Landsstyremedlem for sociale anliggender 2002-2003.
    Borgmester i Sand 2001-2002 og 2003-2009.
    Medlem af bestyrelsen for KSF (Kommuneforeningen) i 3 år.
    Bestyrelsesformand for SEV (Elforsyningen) i 3 år.
    Lagtingets formandskab består nu endvidere af:
    1. næstformand: Heðin Mortensen (Socialdemokratiet)
    2. næstformand: Edmund Joensen (Sambandspartiet)
    3. næstformand: Jógvan á Lakjuni (Folkeflokken)
    Med venlig hilsen
    Dan M. Knudsen
    

    CV Færøernes landsstyre 15 september 2015.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/FÆU/bilag/5/1546440.pdf

    Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 15. september 2015
    Postboks 12 Telefon: +298 20 12 00 E-post: ro@fo.stm.dk CVR–nr. 11-86-16-28
    FO-110 Tórshavn Telefax: +298 20 21 20 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338
    J.nr. 420-2-jjo
    Færøernes landsstyre den 15. september 2015
    Lagmand
    Aksel Johannesen, Socialdemokratiet
    Født den 8. november 1972.
    Uddannelse:
    Cand. jur. fra Københavns Universitet
    2004.
    Tidligere beskæftigelse:
    Advokat fra 2007 til 2009.
    Politisk karriere:
    Landsstyremand for sundhedsanliggender
    fra 2009-2011.
    Landsstyremand for finansanliggender fra
    februar til november 2011.
    Valgt i Lagtinget for første gang ved valget
    i 2011.
    Formand for Socialdemokratiet siden 2011.
    Landsstyremedlem for sociale anliggender
    Eyðgunn Samuelsen, Socialdemokratiet
    Født den 23. maj 1959.
    Uddannelse:
    Cand. mag. i samfundsfag og historie i 1992.
    Tidligere beskæftigelse:
    Afdelingsleder på Teknisk Gymnasium i Klaksvík siden 1994.
    Afdelingsleder i landstyreområdet for kulturanliggender fra 2000-2003.
    Politisk karriere:
    Medlem af Klaksvík Byråd siden 1997.
    Medlem af Lagtinget siden 2008.
    Færøudvalget 2014-15 (2. samling)
    FÆU Alm.del Bilag 5
    Offentligt
    Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2
    Landsstyremedlem for kulturanliggender
    Rigmor Dam, Socialdemokratiet
    Født den 18. december 1971.
    Uddannelse:
    Læreruddannet.
    Tidligere beskæftigelse:
    Journalist og informationsrådgiver.
    Politisk karriere:
    Medlem af Lagtinget siden 2011.
    Landsstyremedlem for indenlandsanliggender
    Henrik Old, Socialdemokratiet
    Født den 20. juni 1947.
    Uddannelse:
    Fiskeskipper
    Tidligere beskæftigelse:
    Fisker siden 1964 og fiskeskipper siden 1967
    Politisk karriere:
    Medlem af Lagtinget fra 1984 til 2008 og igen siden 2011.
    Vicelagmand og landsstyremedlem for fiskerianliggender
    Høgni Hoydal, Republikanerne
    Født den 28 marts 1966.
    Uddannelse:
    Cand.comm. i historie og kommunikation, RUC 1994
    Tidligere beskæftigelse: Journalist ved Færøernes TV fra 1995 til
    1998.
    Politisk karriere:
    Første gang valgt til Lagtinget i 1998. Landsstyremedlem for bl.a.
    lovanliggender fra 1998 til 2003. Landsstyremand for udenrigsan-
    liggender i 2008. Valgt i Folketinget i 2001, i 2007 og igen i 2015.
    Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3
    Landsstyremedlem for finansanliggender
    Kristina Háfoss, Republikanerne
    Født den 26. juni 1975.
    Uddannelse:
    Cand. polit., Cand. jur. og CBA i ledelse.
    Tidligere beskæftigelse:
    2002-2005 økonom i Færøernes Landsbank, 2006 Projekt-
    leder og investeringsrådgiver i Føroya Banki, 2007-2011
    Afdelingsdirektør i Tryggingarfelagið Føroyar (Forsikring,
    pension og investering). Siden 2011 rådgiver i Tryggingar-
    felagið Føroyar.
    Politisk karriere:
    Medlem af Lagtinget 2002-2004 og igen siden 2011. I 2008
    landsstyremedlem for kulturanliggender i 2008.
    Landsstyremedlem for sundhedsanliggender
    Sirið Stenberg, Republikanerne
    Født den 26. maj 1968.
    Uddannelse:
    Sygeplejerske 1994
    Beskæftigelse:
    Sundhedssygeplejerske.
    Politisk karriere:
    Medlem af Vágs byråd siden 2008.
    Medlem af Lagtinget siden 2011.
    .
    Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4
    Landsstyremedlem for erhvervs- og udenrigsanliggender
    Poul Michelsen, Framsókn
    Født den 22. juli 1944.
    Uddannelse:
    Handelsuddannelse.
    Tidligere beskæftigelse:
    Administrerende Direktør, egen engrosvirksomhed
    Politisk karriere:
    Borgmester i Torshavn 1981-1992.
    Medlem af Lagtinget 1984-1990 og igen siden 2002.
    Stifter og formand for partiet Framsókn siden 2011.
    Tidligere medlem af Folkeflokken.
    Formand for det Forfatningsudvalg, der fremsatte forslag til
    ”Færøernes Forfatning” i foråret 2010.
    I øvrigt:
    Æreskonsul for Finland