Rapport om "udkantsbyer" med succes

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 23
Offentligt
Reg Lab
Knabrostræde 30, 1
1210 København K
telefon: 2835 2363
email: info@reglab.dk
www.reglab.dk
grafisk design af omslag:
kroyer grafik
Oplag: 750 stk.
Reg Lab november 2010
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 3
Forord.......................................................................................................................... 6
Kapitel 1 Anbefalinger til mellemstore byer, der vil vækst ...................................... 7
1.1. De mellemstore byers udgangspunkt.................................................................. 7
1.2. Produktivitet i erhvervslivet er vigtigere for velstand end bosætning ..................... 8
1.3. Hvad kan den mellemstore by gøre, som skaber velstand?.................................. 11
1.4. Læringen fra de otte casebyer........................................................................... 11
1.5. Anbefalinger til mellemstore byer, der vil vækst ................................................ 15
1.6. Kan vækstbyernes strategiske greb overføres til andre mellemstore byer? ............. 25
DEL I OTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER I EUROPA.................................. 28
Kapitel 2 Inverness, Skotland............................................................................... 29
2.1. Introduktion.................................................................................................. 29
2.2. Væksthistorien: Vækst udefra og indefra........................................................... 31
2.3. Investeringshistorien: ”Transformational projects” – udvikling i stor skala.......... 34
2.4. Lederskabshistorien: Fælles afsæt og prioriteter................................................. 37
Kapitel 3 Karlstad, Sverige................................................................................... 39
3.1. Introduktion.................................................................................................. 39
3.2. Væksthistorien: Papirets Hollywood ................................................................ 41
3.3. Investeringshistorien: De tre p’er ..................................................................... 42
3.4. Lederskabshistorien: Konsensus og samarbejde ................................................. 43
Kapitel 4 Peterborough, England......................................................................... 45
4.1. Introduktion.................................................................................................. 45
4.2. Væksthistorien: Vækst i faser........................................................................... 48
4.3. Investeringshistorien: Investering i bæredygtighed............................................. 49
4.4. Lederskabshistorien: En åben strategi- og dialogproces ...................................... 51
Kapitel 5 Helmond, Holland................................................................................ 53
5.1. Introduktion.................................................................................................. 53
5.2. Væksthistorien: Ny vækst baseret på klyngeerhverv........................................... 55
5.3. Investeringshistorien: Sats regionalt, helst nationalt!.......................................... 56
5.4. Lederskabshistorien: ”The Helmond Way” ...................................................... 58
Kapitel 6 Kortrijk, Belgien................................................................................... 61
6.1. Introduktion.................................................................................................. 61
6.2. Væksthistorien: Forarbejdet lagde grunden....................................................... 64
6.3. Investeringshistorien: Synlige investeringer i design og innovation ..................... 65
6.4. Lederskabshistorien: ”The Roller-Dex Man” .................................................... 68
INDHOLDSFORTEGNELSE
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 4
Kapitel 7 Vejle, Danmark..................................................................................... 71
7.1. Introduktion.................................................................................................. 71
7.2. Væksthistorien: Vejle i den østjyske millionby.................................................. 73
7.3. Investeringshistorien: Byen som ”show case” for udvikling ................................ 74
7.4. Lederskabshistorien: Vision, værdier og handlinger i synk ................................. 78
Kapitel 8 Holstebro, Danmark............................................................................. 80
8.1. Introduktion.................................................................................................. 80
8.2. Væksthistorien: Ikke den oplagte historie om Holstebro.................................... 83
8.3. Investeringshistorien: Kultur som driver for byudvikling................................... 85
8.4. Lederskabshistorien: Kommunen som stærk drivkraft ....................................... 87
Kapitel 9 Køge, Danmark .................................................................................... 89
9.1. Introduktion.................................................................................................. 89
9.2. Væksthistorien: En ny begyndelse.................................................................... 91
9.3. Investeringshistorien: Kommunale investeringer i nye arbejdspladser.................. 93
9.4. Lederskabshistorien: Samarbejde til byens bedste.............................................. 93
Appendiks I.1 Om casestudierne.......................................................................... 95
DEL II VELSTANDS- OG ERHVERVSUDVIKLING I MELLEMSTORE
DANSKE BYER ......................................................................................................... 97
Kapitel 10 De mellemstore danske byer ................................................................. 98
10.1. De mellemstore byer vokser og er rigere end gennemsnittet............................... 98
10.2. Erhvervsbyer og bosætningsbyer .....................................................................100
10.3. By og opland indenfor kommunen .................................................................101
10.4. Udfordringerne .............................................................................................106
Kapitel 11 Vækstens anatomi............................................................................... 110
11.1. Sådan er det gået med væksten .......................................................................110
11.2. Hvor er væksten kommet fra?.........................................................................111
11.3. Byernes 80/20 regel.......................................................................................114
Kapitel 12 Vækst gennem bosætning.................................................................... 115
12.1. Sådan flytter danskerne..................................................................................115
12.2. Tilflyttere trækker erhvervsindkomsterne op – men kun lidt.............................116
12.3. Politikker der påvirker bosætningsvalget..........................................................118
12.4. Særanalyser af flytte-dynamik.........................................................................119
Kapitel 13 Vækst gennem produktivitet............................................................... 122
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 5
13.1. Erhvervssammensætning................................................................................122
13.2. Uddannelse...................................................................................................126
13.3. Iværksætteri ..................................................................................................128
Appendiks II.1 Metode........................................................................................ 130
Appendiks II.2 Dekomponering for udvalgte kommuner.................................... 132
Appendiks II.3 Analyse af erhvervssammensætning............................................. 147
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 6
Kommunerne med mellemstore byer spiller en vigtig rolle for vækst og erhvervsudvikling i
Danmark. Knap en tredjedel af Danmarks befolkning bor i en af de 25 mellemstore byer
med 20-60.000 indbyggere, og meget tyder på, at disse byer har en central rolle i forhold til
at knytte erhverv, uddannelse, iværksætteri sammen --
- et væsentligt redskab til at skabe frem-
tidens vækst.
Men hvad er det for vækstkilder som særligt karakteriserer netop de mellemstore byer? Hvil-
ke elementer har skabt vækst hidtil --
- og hvilke elementer vil være de vigtigste fremover? Det
er blandt hovedspørgsmålene bag analyseprojektet som er gennemført i 2010 af en gruppe
bestående af:
 Holstebro Kommune
 Herning Kommune
 Silkeborg Kommune
 Helsingør Kommune
 Hillerød Kommune
 Køge Kommune
 Viborg Kommune
 Region Midtjylland
 Region Sjælland
 Erhvervs- og Byggestyrelsen
 Den kommunale momsfond (repræsenteret ved KL og Danske Regioner)
Forløbet har været en læringsproces med dialog på tværs af de involverede parter og inddra-
gelse af eksterne kapaciteter.
Copenhagen Economics har bidraget til arbejdet med to delanalyser, begge sammenfattet i
nærværende rapport. Rapporten består således af en sammenfatning med anbefalinger til de
mellemstore byer, en del I som indeholder otte dybdegående casestudier fra Danmark, Eng-
land, Belgien, Holland, Skotland og Sverige samt en del II med en statistisk kortlægning af
de vækstkilder, der hidtil har skabt vækst og positiv erhvervsudvikling i de mellemstore byer.
Del I er udarbejdet i samarbejde med Henrik Dahl.
Analyserne er udarbejdet i tæt samspil med REG LABs sekretariat og projektets styregruppe.
Det er forfatterne som er ansvarlige for analysens konklusioner, og indholdet i rapporten kan
ikke nødvendigvis tages som udtryk for styregruppens egne konklusioner i disse spørgsmål.
Vi håber, at rapporterne både vil skabe debat og være til inspiration for kommuner og regio-
ner --
- samt for den lange række af personer og organisationer, der er involveret i at forbedre
Danmarks vækstbetingelser!
Bjarne E. Jensen Martin Hvidt Thelle & Claus Frelle-Petersen
Sekretariatschef, REG LAB Copenhagen Economics
FORORD
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 7
Danmarks 25 mellemstore byer på mellem 20 og 60.000 indbyggere vokser og er rige. Knap
en tredjedel af Danmarks befolkning bor i en af de 25 mellemstore byer og de tilhørende
kommuner. Deres erhvervsindkomster er højere end i de store byer udenfor København. En
stor del af landets samlede velstandsfremgang kan tilskrives væksten i landets mellemstore
byer, som siden år 2000 er vokset hurtigere end landet under ét.
Der er derfor god grund til at beskæftige sig med, hvad der bestemmer velstanden i de mel-
lemstore byer, og hvordan de mellemstore byer kan skabe forudsætningerne for højere vækst
og velstand gennem erhvervspolitik, bosætning og byudvikling i bredere forstand.
I denne rapport præsenterer vi resultaterne af to analyser: En kvantitativ baseret analyse viser,
hvad der kendetegner de mellemstore byer og bestemmer velstanden i disse byer i Danmark.
Den anden analyse indeholder casestudier af otte succesrige vækstbyer i Europa, som kan
tjene til inspiration for danske mellemstore byer.
I dette kapitel sammenfatter vi de to analyser med vægt på at formidle anbefalinger til danske
mellemstore byer, der vil arbejde med at skabe vækst og velstand. Anbefalingerne er især ba-
seret på de otte casestudier.
1.1. DE MELLEMSTORE BYERS UDGANGSPUNKT
De mellemstore byer i Danmark udgør sammen med deres lokale opland en ganske homo-
gen ramme for at føre lokal erhvervspolitik. Der er ikke længere store forskelle mellem by og
opland, når man ser på erhvervsaktiviteten og på velstanden og velstandsudviklingen. Folk er
i stigende grad beskæftiget med samme type erhvervsaktivitet. Tidligere tiders opdeling i by-
og landerhverv er opløst. Mange byerhverv udføres af folk, der bor i oplandet ligesom ar-
bejdsstederne er beliggende både i oplandet og i byerne.
Snarere end at se på forskelle inden for kommunegrænsen er der grund til at rette det er-
hvervspolitiske sigte mod, hvordan byerne fungerer i samspil med omkringliggende byer og
den region, som de er en del af.
Overordnet set er de mellemstore byer under pres. De større metropoler suger videnstunge
virksomheder og veluddannet, højt specialiseret arbejdskraft til sig - også fra de mellemstore
byer. Og de traditionelle industrierhverv, som historisk set har fyldt meget i de mellemstore
byer og skabt et grundlag for blandt andet lokale serviceerhverv, er på retur. Når vækster-
hverv klumper sig i større byer og udflytningen af arbejdspladser tager fart, så svækker det
potentielt de mellemstore byer.
De mellemstore byer har ikke anden udvej end at kæmpe om og finde deres ”plads” i et glo-
balt byhieraki. De skal finde deres egen vej til vækst. Det vil være en vedvarende kamp. Og
den vil ikke altid foregå på lige vilkår.
Kapitel 1 ANBEFALINGER TIL MELLEMSTORE BYER, DER VIL VÆKST
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 8
De mellemstore byer er stillet forskelligt i denne kamp, og det påvirker deres muligheder og
skaber forskellige udfordringer. Nogle steder hænger byerne funktionelt og geografisk tæt
sammen. Det gælder fx Herning og Ikast i det midtjyske. Også byerne i Trekantområdet
hænger erhvervsmæssigt tæt sammen. Efterhånden vil byerne i hele det østjyske bybælte vok-
se mere og mere sammen. Også byer som Roskilde, Køge og Hillerød er funktionelt og er-
hvervsmæssigt en del af et stort byområde i Hovedstadsområdet. Det giver andre udfordrin-
ger og muligheder, end byer som Skive og Holstebro eller byer som Frederikshavn og Hjør-
ring har.
Der er ganske store forskelle i indkomsterne i de mellemstore byer, som netop afspejler et
center-periferi mønster. De attraktive bosætningsbyer tæt på de største byer (Århus og Kø-
benhavn) har højere indkomster, mens en perifer beliggenhed kendetegner byerne med lave-
re indkomster og giver andre vækstbetingelser, som byerne må tage bestik af.
I de mellemstore byer, især i Jylland, men også på dele af Sjælland, fylder de traditionelle er-
hverv, så som fødevarer, tekstiler, møbler og jern og metalforarbejdning, meget. Samtidig har
de mellemstore byer i dag en lavere andel af vækstbrancher som forretningsservice, finansiel
service, farmaceutisk og kemisk industri.
Omstillingen af de traditionelle erhverv er en af Danmarks store udfordringer. Denne udfor-
dring forstærkes i de mellemstore byer. De mellemstore byer er dermed også mere udsat for
udflytningen af arbejdspladser, der forekommer i de traditionelle erhverv, end de mere cen-
trale byer.
Udfordringen med omstillingen i de traditionelle erhverv understreges af, at de mellemstore
byer har et lavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet og de store byer, hvor universi-
teter og de videregående uddannelser ligger. Med et lavere uddannelsesniveau i de mellem-
store byer er der potentielt dårligere betingelser for at understøtte en omdannelse af de tradi-
tionelle erhverv og for at tiltrække flere videnbaserede væksterhverv.
1.2. PRODUKTIVITET I ERHVERVSLIVET ER VIGTIGERE FOR VELSTAND END BO-
SÆTNING
Vores analyse af vækstens anatomi – hvilke forhold, der bestemmer væksten i de mellemstore
byer - giver et klart fingerpeg om, at byerne ikke kommer uden om at satse på at skabe mere
vækst og velstand gennem større produktivitet i virksomhederne. Faktorer som demografi,
beskæftigelse og arbejdsmarkedsdeltagelse spiller også ind for velstanden, men i mindre om-
fang end produktivitet. I de mellemstore byer som har haft en høj vækst i velstanden er det
produktiviteten i de virksomheder, som byens borgere er beskæftiget i enten i egen kommu-
ne eller i en nabokommune, som har stor betydning.
Vi har også undersøgt, om bosætning som strategisk alternativ eller supplement til satsnin-
gen på produktivitet er en vej at gå for de mellemstore byer for at øge vækst og velstand.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 9
Vores analyse viser, at byernes velstand i væsentlig større grad er bestemt af, hvor produktive
virksomhederne i byerne er end af bosætningen. Der ligger mest velstand ”at hente” for de
mellemstore byer ved at styrke produktiviteten. Det er i mindre grad bosætning, der betyder
noget for velstanden i de mellemstore byer. Vi har derfor formuleret en overordnet regel, vi
kalder ”de mellemstore byers 80/20 regel”. Den siger, at 80 procent af velstandsstigningen i
de mellemstore byer kommer fra højere produktivitet i erhvervslivet, hvor byens borgere er
ansat. De resterende 20 procent af velstandsfremgangen kommer fra nettotilflytningen af nye
borgere. Reglen siger, at de mellemstore byer vil få mest ud af at styrke produktiviteten. Til-
trækning og fastholdelse af borgere er også vigtig, men at udvikle eget erhvervsliv og er-
hvervslivet i nabokommunerne og regionen bidrager mere til velstanden.
Vi har undersøgt erhvervssammensætningen, uddannelse, og iværksætteri som nogle af fakto-
rerne, der er afgørende for at styrke produktiviteten. Vi har også gennemført en nærmere
flytteanalyse for at undersøge nærmere, om øget tilflytning - trods et mindre bidrag til vel-
standen - rummer muligheder for at opnå nogle langsigtede, dynamiske effekter.
Faktorer, der styrker produktivitet
En erhvervssammensætning der er præget af mange klyngeerhverv, er en vej til at skabe høje-
re produktivitet. Tilstedeværelsen af klynger er et udtryk for, at der er en koncentration af og
specialisering i bestemte erhverv i et givent område, hvor virksomhederne er sammenkoblede
fx i kunde-leverandørforhold og med fx videninstitutioner. Vi ved fra andre studier, at virk-
somheder, der er beliggende i klynger, generelt er mere innovative og har højere produktivi-
tet. Det skyldes, at virksomhederne har gavn af at konkurrere og samarbejde og trække på
viden og arbejdskraft i lokalområdet. At satse på at styrke klynger er derfor en mulig vej i er-
hvervspolitikken.
Vi finder, at klyngeerhverv generelt fylder meget i de mellemstore byer. Vi finder, at tilstede-
værelsen af klyngeerhverv har betydning for velstandsniveauet i de mellemstore byer, men
ikke entydigt er forklaringen på væksten i velstanden.
De mellemstore byer vil imidlertid sjældent være primusmotor i klyngearbejdet, og det vil
næppe være op til en lokal myndighed at drive en klyngeorganisation, da klyngen ofte har en
regional udbredelse. Men lokale aktører kan spille en væsentlig rolle qua lokalkendskabet til
virksomheder og lokale kompetencer og kan aktivt bidrage til at skabe attraktive lokale be-
tingelser for klyngeerhverv. Som vi skal se i casestudierne kan de mellemstore byer være en
aktiv partner i at drive klyngearbejdet frem, hvis fx en klynge har et stærkt afsæt i den mel-
lemstore byer, men det vil typisk kræve regional og tværkommunal koordination og samar-
bejde.
Når vi ser på uddannelsesniveauet kan vi se, at alle byerne har øget uddannelsesniveauet de
sidste ti år. Men vækstbyerne øger den gennemsnitlige uddannelse mere and andre. Der er
således markante forskelle på antallet af beskæftigede med videregående uddannelse. Vi fin-
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 10
der en klar sammenhæng mellem andelen af beskæftigede i kommunens erhvervsliv med en
videregående uddannelse og produktiviteten.
Mange mellemstore byer har videregående uddannelser, bl.a. Herning, Kolding, Esbjerg, Sil-
keborg og Sønderborg. Måden hvorpå de bringes ”i spil” og konkret understøtter de særlige
behov for kvalificeret arbejdskraft og viden, som det lokale erhvervsliv har, kan være et vig-
tigt bidrag til at styrke virksomhederne lokalt. Som vi skal se i casebyerne, er uddannelse et
gennemgående tema, og flere steder er uddannelserne en vigtig brik i byernes væksthistorie.
Den tredje faktor med betydning for produktivitet er iværksætteri. Vi finder, at iværksætter-
raten bidrager positivt til produktiviteten i de mellemstore byer. Det er derfor en god grund
til, at iværksætterindsatsen er ved at blive en integreret del af erhvervspolitikken i alle kom-
muner og via væksthusene i Danmark. Også i casebyerne er iværksætterindsatsen i de fleste
tilfælde veludviklet. Iværksætterindsatsen betegner vi neden for som en del af erhvervspoli-
tikkens ”fundamentals”. Nogle enkelte byer formår at skille sig ud på iværksætterpolitikken
og gøre det til en vigtig del af væksthistorien i byen, bl.a. Vejle, men de fleste byer skiller sig
ikke ud på netop dette punkt.
Langsigtede effekter af bosætning
Vi har fundet, at bosætningen betyder mindre for velstanden i de mellemstore byer end pro-
duktiviteten i erhvervslivet. Men vi har ikke desto mindre undersøgt flyttedynamikken nær-
mere for at se, om der langsigtet er en dynamisk effekt af flytningen.
Vi har lavet en registerbaseret analyse af samtlige individuelle flytteforløb til og fra de 25
mellemstore byer over en 11-årig periode fra 1996 til 2007. Vi har set på tilflytterne til byer-
ne fra 1996-2002 og efterfølgende fulgt dem frem til 2007 (nyeste år) for at se, om de fortsat
er bosat i kommunen, og om deres jobsituation og arbejdsmarkedstilknytning har ændret
sig. Vi har især været interesseret i, om tilflytterne finder job lokalt eller bliver iværksættere i
tilflytterbyen, da det vil kunne bidrage til velstanden i byen. Det drejer sig om mellem 2.000
og 6.000 personer i den arbejdsduelige alder, der er flyttet til hver af de mellemstore byer.
Vi finder, at konverteringen til lokale jobs og til iværksættere er ret beskeden i perioden, vi
har set på. I de byer, hvor konverteringen er størst – i Næstved, Køge og Hillerød - er det 6,5
procent af tilflytterne, der finder et lokalt job eller bliver iværksætter. Vi ved af gode grunde
ikke, om de lokale job ville være blevet besat, uanset om tilflytterne var kommet. Konverte-
ringen til selvstændige udgør en meget lille del af tilflytterne. Derfor er der tale om ganske
små tal. I Vejle er der flest iværksættere blandt tilflytterne. Her er der 67 selvstændige i 2002
blandt de ca. 5.800 tilflyttere til byen i perioden 1996-2002. I 2007 er der 97, der kan iden-
tificeres som selvstændige.
Ud fra flytteanalysen er vi skeptiske over for potentialet i en satsning på at skabe lokale jobs
og velstand primært gennem tilflytning. Hermed ikke være sagt, at der i nogle byer og over
en meget længere periode er muligt at opnå en ”konvertering”, der betydet noget for velstan-
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 11
den i den mellemstore by. Nogle byer i den nordlige omegn til København har over en lang
årrække udviklet sig til at blive erhvervsbyer med mange, nye højteknologiske erhverv. Det
kan ikke udelukkes, at konverteringen af tilflyttere over meget lang tid har spillet positivt ind
i den udvikling. Derfor kan det heller ikke udelukkes, at andre mellemstore byer, fx i nærhe-
den til de større byer kan opnå noget tilsvarende. Men flytteanalysen ændrer ikke på konklu-
sionen om, at kommunerne vil hente mest velstand ved, at produktiviteten øges i de virk-
somheder, hvor byens borgere er ansat.
1.3. HVAD KAN DEN MELLEMSTORE BY GØRE,SOM SKABER VELSTAND?
De mellemstore byer har redskaberne, der kan påvirke såvel bosætning som produktivitets-
vækst i erhvervslivet. Mens bosætningsstrategier og byudvikling i bredere forstand i sagens
natur kan gennemføres af byerne selv, så er indsatsen i forhold til produktivitetsvæksten i
eget erhvervsliv langt mere kompleks. Det foregår oftest i tæt samspil med andre byer, med
regionen og i tråd med nationale initiativer. Desuden vil de klyngerhverv, som det handler
om, befinde sig i et større geografisk område.
Der er således grænser for, hvor meget den enkelte, mellemstore by kan gøre egenhændigt.
Desuden vil der være en risiko for suboptimering, hvis hver by forsøger at satse på bestemte
erhverv og tiltrække sig erhvervsmæssig aktivitet og højtuddannede uden blik for det større
billede - og på bekostning af andre byer. En sådan udvikling vil kun have marginal betyd-
ning for landets samlede vækst.
Det er derfor vigtigt at afdække, hvad de mellemstore byer kan gøre, og hvordan de kan
medvirke til at skabe unikke vækstvilkår for deres globalt orienterede klyngeerhverv, der kan
skabe vækst og velstand, som ellers ikke ville have fundet sted.
Det er op til den politiske og administrative ledelse i de mellemstore byer at undgå subopti-
mering og sætte ambitionen højere end blot at bidrage til, at væksten flyttes rundt fra den
ene del af landet til den anden eller fra den ene mellemstore by til den anden. Ambitionen
skal være at finde nye veje til vækst i samspil med andre byer og aktører.
1.4. LÆRINGEN FRA DE OTTE CASEBYER
Vi har undersøgt væksthistorierne i otte succesrige mellemstore byer i Europa for at søge in-
spiration til, hvad de mellemstore byer kan gøre for at skabe vækst og velstand, og hvorledes
de kan arbejde med erhvervs- og byudvikling.
De otte byer er Karlstad i Sverige, Inverness i Skotland, Peterborough i England, Helmond i
Holland, Kortrijk i Belgien og Vejle, Holstebro og Køge i Danmark. Casestudierne fremgår
af del I i denne rapport.
Fakta om byerne og deres primære strategiske retning er sammenfattet i figur 1.1.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 12
Figur 1.1 De otte casebyer
Byens navn Beliggenhed Primære væksterhverv Strategisk retning
Inverness,
Skotland
I udkantsområde Medico, turisme, forretningsser-
vice , offentlig service
Bymæssig ekspansion, langsigtet klyngeudvik-
ling og markante fyrtårne inden for blandt an-
det medico
Karlstad,
Sverige
I udkantsområde Papir, emballage, it, stål Lokal klyngeudvikling inden for industrier, som
papir, emballage, it og stål, hvor byen har na-
turlige konkurrencefordele
Peterborough,
England
I metropolområde Miljø, transport & logistik, forret-
ningsservice
Bæredygtighed som omdrejningspunkt for
gendannelse af byen, erhvervsudviklingen og
profileringen af byen
Helmond,
Holland
I større byområde Underleverandørerhverv inden for
bil- og fødevareindustrien
Udvikling af high tech-klynger i regionalt triple
helix-samarbejde inden for blandt andet bil-,
fødevare- og muligvis sundhedsindustrien
Kortrijk,
Belgien
I større byområde Møbelindustri, belysning, elektro-
nik, byggematerialer
Design og innovation som løftestang for byen,
for væksten i det lokale erhvervsliv og for til-
trækningen af ressourcer til byen
Vejle,
Danmark
I større byområde Forretningsservice, it, kreative er-
hverv
Udvikling af den attraktive, dynamiske by for
vidensvirksomheder og borgere gennem byud-
vikling, kreative erhverv og iværksætteri
Holstebro,
Danmark
I udkantsområde Træ-, møbel-, maskin- og grafisk
industri samt fødevarer
Langsigtet kultursatsning og markante fyrtår-
ne for at skabe omdannelse og grundlag for
vækst i nye erhverv
Køge,
Danmark
I metropolområde Transport & logistik, medico, plast,
stål
Klyngeudvikling omkring transport- og logistik
og etablering af helt nye klynger
Kilde: Copenhagen Economics
Inverness
Karlstad
Kortrijk
Holstebro
Køge
Vejle
Helmond
Peterborough
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 13
To hovedkriterier har været lagt til grund for udvælgelsen af de otte byer. For det første har
vi valgt byer med gode præstationer. Vi har set på, om byerne har haft en høj vækst i er-
hvervsindkomst eller et lignende mål for præstation i forhold til gennemsnittet i landet. For
det andet har vi set på, om byerne har en aktiv erhvervspolitik – eller i bredere forstand – en
byudviklingspolitik, der har betydning for væksten. Byudviklingspolitik kan fx dreje sig om
planlægning, investeringer i omdannelser af byen, i udvikling af nye bydele og erhvervsom-
råder og i uddannelse, kultur og oplevelser. Endelig har vi også skelet til, at de udvalgte byer
repræsenterer byer, som enten er en del af et større by- og metropolområde eller har en mere
perifer beliggenhed.
En kommentar til størrelsen af de udvalgte casebyer. En mellemstor by i Danmark er ikke
nødvendigvis det samme som i andre europæiske lande. De udenlandske byer er typisk noget
større end de danske mellemstore byer målt på indbyggertal. Vi har skelet til, at byerne har
en lignende placering i byhierakiet og i øvrigt har funktioner, der minder om de mellemstore
byer i Danmark, snarere end at de har et indbyggertal, som matcher de danske mellemstore
byer.
Ikke et enten/eller mellem to veje til vækst
Væksthistorierne i de otte byer bekræfter, at de succesrige byer arbejder målrettet og ambiti-
øst på at styrke innovation og produktivitet i klyngeerhverv. Byerne investerer i at skabe at-
traktive vækstvilkår, og de gennemfører målrettede initiativer for globalt konkurrenceudsatte
erhverv.
Men de gør mere. Vækstbyerne satser også ganske ambitiøst på bosætning og – i bredere for-
stand - byudvikling. Det er en del af byernes væksthistorier, vi beskriver i denne rapport, at
de har arbejdet på og vedvarende arbejder på at skabe en attraktiv by, der både tiltrækker og
fastholder borgere, men også gør byen til et synligt udtryk for den byudvikling, man ønsker
at skabe.
I vækstbyerne er der ikke et enten/eller eller to forskellige veje til vækst, bosætnings- eller er-
hvervspolitik. Snarere tværtimod. En central iagttagelse, vi har gjort, er, at vækstbyerne i de
fleste tilfælde arbejder målrettet med både byudvikling og erhvervspolitik som sammenhæn-
gende elementer i den transformation, som byerne har sat i gang. Ledelserne i vækstbyerne
bruger både virkemidler i erhvervspolitikken og byudviklingen som aktive redskaber til at
drive og realisere vækstdagsordenen. De ændrer også i mange tilfælde kommunens egen or-
ganisation og værdier for at gøre kommunen til en mere aktiv og offensiv medspiller.
De succesrige vækstbyer har i de fleste tilfælde defineret en sammenhængende strategisk ret-
ning for byens langsigtede udvikling, som både omfatter byudvikling og erhvervsudvikling.
Desuden går de ofte nye veje i organiseringen og samarbejdet med andre aktører om at ud-
vikle og gennemføre fx store byomdannelsesprojekter og erhvervsudviklingssatsninger. Sats-
ningerne kan have sit udspring og en stærk forankring i den mellemstore by, men har ofte en
rækkevidde langt ud over den mellemstore by og kommunens grænser.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 14
Vi har i figur 1.2 illustreret en ”model” for hvad vækstbyerne gør, og hvordan de driver er-
hvervs- og byudvikling. I figuren har vi også sammenfattet vores seks anbefalinger til mel-
lemstore byer, der har et ønske om at følge i sporet på vækstbyerne. Anbefalingerne uddybes
nedenfor i kapitel 1.2.
Figur 1.2 Vækstbyerne skiller sig ud ved, hvad de gør, og hvordan de gør det
Kilde: Copenhagen Economics
Der er tre niveauer i figuren; niveauet med ”fundamentals” i den lokale erhvervspolitik og –
service, niveauet med større, langsigtede satsninger og niveauet med nye måder for udførel-
sen.
”Fundamentals” er det grundlæggende niveau i den lokale erhvervspolitik og -service. Det
omfatter fx informations- og formidlingsopgaver, den generelle og mere fokuserede iværksæt-
terrådgivning, drift af iværksættermiljøer, myndighedsopgaver som fx planlægnings-, god-
kendelses- og tilsynsopgaver og formidling og salg af arealer. Det er med andre ord hele spek-
tret af driftsprægede, virksomhedsrettede opgaver, som kommuner typisk løfter i flere for-
valtningsgrene. Disse opgaver løfter de otte vækstbyer. Det gør de fleste danske kommuner
også. Opgaverne er af stor vigtighed. Aktiviteterne i fx den målrettede iværksætterrådgivning
kan i sig selv have betydning for velstanden i kommunerne, som vi nævnte tidligere.
Vækstbyerne arbejder også på niveauerne over den grundlæggende erhvervspolitik og -
service. De gennemfører større, langsigtede og vedvarende satsninger, ofte rettet mod de glo-
bale og innovative væksterhverv i byen. Deres satsninger rækker ud over, hvad byens størrelse
”efter normal målestok” kan bære. De skiller sig derved ud fra de fleste andre mellemstore
byer i kraft af, hvad de gør. Det er det andet niveau i figuren oven for.
Vækstbyerne skiller sig også ud ved måden, de arbejder på. Det er det tredje og øverste ni-
veau i figuren. De arbejder ud fra en samlet strategisk retning for udvikling af byen, som de
har fastlagt. Denne strategiske retning er ”rettesnor” og rammen for de større satsninger, der
”Fundamentals” i den lokale
erhvervspolitik og -service
Større, langsigtede og
vedvarende satsninger
Strategisk retning
og ny organisering
De fleste byer arbejder
med ”fundamentals”
Vækstbyerne satser i større skala og
går nye veje i udførelsen
Niveaueri de mellemstore byers arbejde
med erhvervs-og byudvikling
Seks anbefalingertil mellemstore
byer, der vil vækst
#6 Nye organisationsformer til eksekvering
#5 Nære og forpligtende partnerskaber uden for kommunen
#4 Byledelse og en strategiretning
#3 Ambitiøs byudvikling
#2 Uddannelsesmiljøer, der matcher lokale behov
#1 Specialiserede klyngesatsninger
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 15
prioriteres. Dette gælder ligeledes for den mere grundlæggende erhvervspolitik, fx planlæg-
ningen og virksomhedsrådgivningen. I forlængelse af strategiretningen vælger vækstbyerne
også ofte at anvende nye og utraditionelle organisationsformer for at effektuere den strategi-
ske omdannelse i byen. Byens egne forvaltningsgrænser overskrides også, når strategiretnin-
gen skal defineres og realiseres. Der arbejdes på tværs af forvaltningerne for at bringe kom-
munens ressourcer og egen organisation i spil for at understøtte den strategi, man forfølger.
Strategiretningen er ikke kun et anliggende for en stab eller erhvervsenhed i kommunen,
men for alle relevante forvaltningsgrene.
I de mest ambitiøse af vækstbyerne er der en klar sammenhæng mellem strategiretning, mar-
kante initiativer og den løbende erhvervspolitik og -service.
1.5. ANBEFALINGER TIL MELLEMSTORE BYER, DER VIL VÆKST
Der er i dansk sammenhæng ganske meget fokus på ”fundamentals” i den lokale erhvervspo-
litik og -service. Blandt andet KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen har for nylig stået bag en
opsamling af erfaringer og anbefalinger til, hvad kommunerne kan gøre.1
Vi vælger her primært at have fokus på de særlige ting, som vækstbyerne gør og måden, de
gør det på det. Vi har afdækket væksthistorien og de vigtigste strategiske greb, som de otte
vækstbyer har taget, samt eksempler på initiativer, der har været vigtige for byernes væksthi-
storie.
Vækstbyerne har også selv leveret gode argumenter for det særlige, de gør og måden, de gør
det på. Det er flere gange givet udtryk for i interviews, at ”fundamentals” i den lokale er-
hvervspolitik og -service ikke rækker til at skabe den vækst og udvikling, som man efterstræ-
ber. Man bruger ”fundamentals” og værktøjerne, der findes i den basale erhvervspolitik – fx
planlægningen – offensivt og er samtidig meget opmærksom på, at fx erhvervsservicen netop
skal understøtte den strategiske retning, man har valgt i byen. Men deres tilgang er væsentlig
mere ambitiøs og omfattende.
Begrundelsen kan i nogle tilfælde være, at byen oplever en særlig krisetilstand, fx på grund af
sin beliggenhed i et udkantsområde, eller fordi byen domineres af industrier, som hastigt ta-
ber terræn i den internationale konkurrence. Her kommer erkendelsen ind, at der skal helt
ekstraordinære midler og tiltag til. Men det er ikke altid kun en form for krisetilstand, der
ligger til grund. Ofte er der en markant vilje og strategisk kompetence til stede i disse byer,
der gør, at initiativerne og måden, de driver erhvervspolitik og byudvikling på, adskiller sig
fra flertallet af mellemstore byer.
Med udgangspunkt i væksthistorierne fra de otte byer har vi opstillet seks anbefalinger til
mellemstore byer, som vil skille sig ud, finde deres egen strategivej og blive vækstsucceser.
1
Se fx Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice: Mod visionære kommunale erhvervsstrategier og sam-
menhængende erhvervsservice (2010) udarbejdet af Iris Group for KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 16
Anbefalingerne er, som det fremgik af figur 1.2 ovenfor, todelte. De første tre anbefalinger
(#1 - #3) retter sig mod, hvad mellemstore byer kan gøre i stor skala, på lang sigt og gennem
en vedvarende indsats for at blive vækstbyer. De sidste tre anbefalinger (#4 - #6) har at gøre
med, hvordan byerne med fordel kan føre en erhvervs- og byudviklingspolitik, der skaber
strategisk fokus og sammenhæng.
Anbefaling #1: Invester i specialiserede klyngesatsninger med potentiale
Mellemstore byer, som vil være vækstbyer, bør prioritere og investere i at understøtte klynge-
erhverv, som har en betydning og forankring i byen. Klyngeerhverv er som bekendt erhverv,
som befinder sig i global konkurrence, og som koncentrerer sig i områder, hvor de kan opnå
konkurrencemæssige fordele ved at få adgang til viden og kvalificeret arbejdskraft. Klyngerne
består af forbundne virksomheder og videns- og uddannelsesinstitutioner. Klyngeerhvervene
kan både have sit udspring i mere traditionelle industrierhverv, som fx maskiner og fødevare-
industri, og i nye væksterhverv inden for fx forretningsservice, it og farmaceutisk industri.
Vores analyse af vækstens anatomi i den første delanalyse bekræfter, at klyngeerhverv er vig-
tige for de mellemstore byer. Velstandsniveauet i de mellemstore byer hænger sammen med
hvor stor en andel klyngerhverv, de har.
Det er et kendetegn ved de otte vækstbyer, vi har undersøgt, at de arbejder målrettet med
udvalgte klyngeerhverv i byen, og de fleste gør det med store ambitioner. De otte vækstbyer
indeholder alle eksempler på, hvorledes mellemstore byer kan arbejde med at fremme klyn-
geerhverv i byen, som kan være til inspiration for danske mellemstore byer. Det er samtidig
flere eksempler på, at klyngerne som der arbejdes med i vækstbyerne har afsæt i traditionelle
og hårdt konkurrenceudsatte erhverv. Netop i mange mellemstore byer vil klyngedannelser
have sit udspring i mere traditionelle erhverv. Det afgørende er, om der er en særlig koncen-
tration af virksomheder og kompetencer i området, der giver konkurrencekraft, og som by-
erne kan bygge på.
Karlstad i Sverige er et eksempel på en by, hvor man arbejder langsigtet med de gamle og
”tunge” industrier, papir og emballage, i byen, hvor man har naturlige konkurrencefordele,
og hvor udfordringen, man tager op, er at bidrage til at udvikle dem til moderne, vidensbase-
rede og konkurrencedygtige industrier. Man driver flere langsigtede klyngeprojekter, blandt
andet The Paper Province og The Packaging Arena, og fokuserer fx på bæredygtighed, bru-
gerdreven innovation, materialeteknologi og avanceret processtyring. På den måde kommer
byen til ikke blot at eksportere papir og emballage, men også koncepter og know-how på pa-
pir- og emballageområdet. Som vi skal vende tilbage til, spiller universitetet en central rolle i
klyngeindsatserne i Karlstad.
I Peterborough i England satser man på at udbygge en klynge inden for miljøteknologi,
blandt andet gennem et nyt vækstmiljø, og gennemfører en omfattende byudvikling centre-
ret omkring bæredygtighed. I forvejen har man et stort antal virksomheder, der har interesser
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 17
inden for miljøområdet, en kommunal tradition for at arbejde med miljøprojekter og også
regionale og statslige myndigheder på miljøområdet med afdelinger i byen.
I Helmond i Holland har man skabt et unikt virksomhedsmiljø målrettet mod underleve-
randørvirksomheder til bilindustrien. Miljøet huser også vidensinstitutioner og rådgivere og
tilbyder avancerede testfaciliteter og laboratorier.
I Inverness i Skotland satser man stort og langsigtet på, at en medico-klynge skal slå rod i
området omkring Centre for Health Science. Som i Helmond stiller man ”infrastruktur” i
form af forskningsfaciliteter til rådighed og har samlokaliseret uddannelser, forskningsaktivi-
teter og virksomheder. Den regionale organisation bakker op med målrettede programmer,
der skal fremme innovation og etablering af nye virksomheder. Man taler ligefrem om
”transformatoriske” projekter, når projekter har en så stor skala og grundlæggende forventes
at skulle bidrage til ændring af byens erhvervsliv og befolkningsmiks på længere sigt. Et nyt
campusområde og et universitet er de nye større satsninger, der er på tegnebrættet, og som
skal målrettes byens klyngeerhverv.
En undtagelse blandt vækstbyerne, vi har undersøgt, er Kortrijk i Belgien. Her er der ikke et
specifikt klyngeperspektiv, der styrer erhvervspolitikken, men i stedet satser man på at skabe
vækst ved at satse på design, kreativitet og innovation over en bred front og på tværs af de
specialiseringer og erhverv, man i øvrigt har i byen. At satse på design, kreativitet og innova-
tion er det strategiske greb, som Kortrijk har taget, og det bliver fulgt op med markante og
langsigtede satsninger, fx oprettelsen af et videnscenter, DesignRegio Kortrijk, udviklingen af
en designbienale i europæisk skala og et nyt messe- og konferencecenter, hvis indhold og an-
vendelse sker i samarbejde med DesignRegio. Også andre erhvervstiltag, fx i forhold til
iværksættere, tager afsæt i at ville styrke design, kreativitet og innovation.
Anbefaling #2: Opbyg uddannelsesmiljøer, der matcher lokale behov
Mellemstore byer med vækstambitioner bør opbygge – eller sikre, at de har adgang til - ud-
dannelsesmiljøer, der kan matche og understøtte de behov, som virksomhederne i lokalom-
rådet har. Vores analyse af, hvad der bestemmer produktiviteten viste, at uddannelse er en
væsentlig faktor. Vækstbyerne, vi har set nærmere på, har alle fokus på uddannelse.
Uddannelsesmiljøerne kan tilføre viden og kompetence, som virksomheder i stigende grad
efterspørger for at være konkurrencedygtige. Uddannelsesinstitutioner i de mellemstore byer
kan komme meget tæt på virksomhedernes behov. I bedste fald kan uddannelsesmiljøerne og
et tæt samspil mellem uddannelser og erhverv være et stærkt aktiv. Derved kan byen bidrage
til, at virksomhederne kan rekruttere den rigtige arbejdskraft. Uddannelsesmiljøet og det tæt-
te samspil kan også give mulighed for at tiltrække nye aktiviteter og virksomheder til byen.
Mellemstore byer kan sjældent opnå at blive universitetsbyer på samme måde som de store
byer. Men de mellemstore byer kan enten opbygge mindre, men specialiserede uddannel-
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 18
sesmiljøer, som matcher lokale behov, eller de kan opbygge nære relationer til sådanne ud-
dannelses- og forskningsmiljøer i andre byer. I begge tilfælde kan uddannelsesmiljøerne få en
meget direkte rolle i forbindelse med at understøtte det lokale erhvervsliv og bidrage til deres
fortsatte udvikling og vækst i området. Lokale uddannelser – på universitets- eller erhvervs-
fagligt niveau – kan gøre en væsentlig forskel for globale klyngeerhverv, hvis de miljøer kan
være en aktiv part på højde med de lokale virksomheder, blandt andet gennem forsknings-
projekter, målrettede uddannelser og løbende sparring med virksomhederne.
Med enkelte undtagelser er uddannelse et klart og gennemgående tema i de otte vækstbyer,
vi har undersøgt. Uddannelse spiller eller er tiltænkt at spille en meget direkte rolle for er-
hvervslivet i vækstbyerne. Enten har byerne allerede uddannelser på kort, mellemlang eller
videregående niveau eller også arbejdes der målrettet på at tiltrække uddannelser og opbygge
uddannelsesmiljøer. De steder, hvor fx videregående uddannelser ikke er på dagsordenen,
har man forholdt sig til det. Det gælder fx i Vejle, hvor man taget afsæt i, at man ikke er en
universitetsby, men er tæt på flere byer, der er. Man satser derfor målrettet på, at virksomhe-
derne i Vejle-området samarbejder med uddannelsesinstitutionerne og de studerende.
I Karlstad er universitetet afgørende for, at erhvervslivet tilføres ingeniørkompetencer, der er
målrettet styrkepositionerne inden for papir, emballage, design og IT. Universitet er også ak-
tivt involveret i klyngesatsningen om emballage, The Packaging Arena.
I Kortrijk arbejder man på at oprette en bacheloruddannelse for ”gaming” designere for at få
de unge til at blive og understøtte lokale spilvirksomheder. Man har i forvejen en stribe vi-
densinstitutioner, der understøtter byens design- og innovationssatsning.
I Helmond betragter man universitet i nærliggende Eindhoven som sit eget universitet, men
man forventer, at universitetets forskningsaktiviteter inden for områder, der relaterer sig til
bilindustrien, skal foregå på Helmonds Hightech Automotive Campus.
I Peterborough arbejder man på at etablere et universitet i byen med udgangspunkt i de in-
stitutter, man fra det eksisterende universitet allerede har i byen.
I Inverness arbejder man også på, at det lokale college kan få anerkendelse som universitet,
og man bygger som nævnt en ny campus og nye bygninger, hvor man vil samle en del eksi-
sterende uddannelser i området. På campusområdet ønsker man også at skabe et vækstmiljø
for virksomheder.
Anbefaling #3: Invester i en ambitiøs byudvikling - og inviter andre til at være med
Mellemstore byer, der vil vækst, må satse på byudvikling som et element i den omdannelse
og udvikling, man ønsker på lang sigt.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 19
Denne anbefaling står umiddelbart i modstrid med 80/20-reglen for de mellemstore byer
om, at produktivitet har større betydning for velstand end bosætning. For hvorfor satse på
byudvikling og bosætning, hvis det er virksomhedernes produktivitet, der betyder mest? Po-
inten er, at det ikke er i modstrid at arbejde med byudvikling og erhvervspolitik, der frem-
mer produktivitet. Snarere tværtimod. I vækstbyerne har byudvikling ikke et snævert fokus
på bosætning. Byudvikling sker både med henblik på bosætning, erhvervsudvikling og til-
trækning af investeringer. Byudvikling er et offensivt redskab til at understøtte en bestemt
udvikling og bestemt vækst, man ønsker i byen.
Ved at satse markant og langsigtet på byudvikling viser den mellemstore by, at man selv går
foran og investerer, og man inviterer måske virksomheder og investorer til at være med. Man
viser ”en vej”. Byudvikling er i mange af byerne et udtryk for, at byen skal udvikle sig i takt
med de erhverv og de borgere, man gerne vil have i byen. Derfor er det en del af den er-
hvervspolitiske agenda i vækstbyerne.
Byudvikling ændrer meget konkret på byens størrelse, fysiske rum og plan såvel som på in-
frastruktur, byrum og kvarterer. Vi har også iagttaget, at byudviklingen i vækstbyerne, vi har
undersøgt, fx betyder, at man har gjort sig nogle nøje overvejelser om, hvilke bymæssige
funktioner man vil have i byen - oplevelser, attraktioner, indkøbsmuligheder, erhvervsmu-
ligheder osv. - hvorledes byen skal opleves, og hvem byen skal skabe plads til.
Man kan komme med indvendingen, at alle byplanlæggere gør dette, og i mange tilfælde er
det også det samme, man gør i mange mellemstore byer. Men flere af vækstbyerne skiller sig
ud ved at bruge byudviklingen til en langsigtet ændring af byen, fx fra industriby til en mo-
derne by. Byudvikling er med til at skabe mere end den plads, som væksten almindeligvis
kræver. Byplanlægningen er også med til at sende kraftige signaler til byens borgere, er-
hvervsliv og investorer og kan fx skærpe byens identitet. Byudvikling er også en invitation til
investorer, arkitekter, kunstnere, virksomheder, institutioner og borgere til at være med til at
sætte præg på byens udvikling.
I Kortrijk har man ud fra byens overordnede satsning på design, kreativitet og innovation
brugt byen til at manifestere den udviklingsretning, man ønsker og slået fast, at design er
noget gennemgående, der vedkommer alle og kan ses og opleves af alle. Projekter i den histo-
riske bymidte, bygningen af de syv nye broer over floden Leie og nye attraktive boligområder
designet af unge arkitekter er eksempler på den byomdannelse, man har sat i gang i tråd med
den overordnede strategi for byens udvikling, man har vedtaget.
I Vejle er byudvikling også et strategisk redskab til at gøre Vejle mere attraktiv – og til en at-
traktion i sig selv. Bydel for bydel vil man skabe en ny identitet og etablere nye byfunktioner
i kvartererne. Omdannelsen af Vejle er et konkret udtryk for, at Vejle udvikler sig fra indu-
striby til en moderne vidensbaseret by. Byen skal matche de erhverv og borgere, man vil ha-
ve. Man inviterer arkitekter og investorer til at byde ind på den udvikling, og hvorledes den
skal manifestere sig i byen.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 20
I Holstebro har man siden 1960’erne med gennemtænkte planlægningsgreb skabt en frem-
synet byudvikling, der skabte plads til væksten i byens hastigt voksende virksomheder, og
hvor byens rum har været scenen for Holstebros kulturmodel.
I Peterborough renoveres den nedslidte bymidte i tråd med byens overordnede strategi om
bæredygtighed, og man etablerer nye boligområder med CO2-frie boliger.
Anbefaling #4: Prioriter byledelse og fastlæg en strategiretning for byens udvikling
Kommuner, der vil være vækstbyer, skal ikke alene nøje overveje, hvad de vedtager i er-
hvervspolitikken, men også hvordan de vælger at gennemføre erhvervspolitikken og byudvik-
lingen. At gøre det på den ”rigtige måde” kan have stor betydning.
Vores grundlæggende anbefaling er, at de mellemstore byer, der vil være vækstbyer, skal ar-
bejde med byledelse i modsætning til blot ”kommuneledelse”, det vil sige ledelse af den
kommunale forvaltning i byen. Byledelse indebærer, at kommunen sætter eller medvirker til
at sætte en markant strategisk udviklingsretning for byen som helhed. Det er en ledelse og
rolle, der meget kontant rækker både udad mod samarbejdspartnerne og indad mod kom-
munens egen organisation.
Vækstbyer fordrer en markant ledelse, som fastlægger en retning, driver udviklingen af byen
og udnytter kommunens ressourcer i dette øjemed samt ansporer andre til at investere sam-
men med kommunen. Ledelserne i vækstbyerne går meget længere end at se kommunen som
en serviceorganisation, der skal yde den bedst mulige offentlige service til borgere og virk-
somheder. Ambitionsniveauet er væsentligt højere. Kommunen har en mission på byens
vegne. Det er ledelserne i vækstbyerne meget stærke eksponenter for både i ord og handling.
I praksis vil det være topembedsmænd og politikere, der tegner eller udgør byledelsen. Ofte
er det stærke personligheder, som er de erhvervspolitiske entreprenører, og som har tætte
netværk i byen.
At prioritere byledelse betyder, at der skal sættes en klar ambition for byens udvikling og
transformation. Der skal også sikres en opbakning til den, og den skal føres igennem via en
lang række konkrete beslutninger og initiativer og gennem dialog.
Der kan være opstillet mere eller mindre konkrete mål for byens udvikling, og ledelsen vil
give tydeligt udtryk for, hvorledes kommunen selv vil investere egne ressourcer i udviklin-
gen, hvorledes forvaltningen i kommunen skal understøtte og direkte fremme den udvikling,
der ønskes osv. Byledelserne i vækstkommuner lægger selv ”hånden på kogepladen”, fx gen-
nem deres investeringer og konkrete initiativer, og viser hvilken vej, de vil gå, og trækker på
den måde andre aktører, fx private investorer, med. Et andet aspekt af byledelse er den inter-
ne ledelse i kommunen, som kan bidrage til at skabe den ændring eller tilpasning, der skal
ske i kommunens organisation og i kommunens samarbejde med andre aktører.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 21
Vi kan ikke konstatere, at byledelsen i de undersøgte vækstbyer i alle tilfælde er formulerede
om deres rolle og måde at agere på. Ledelsernes ambitioner og mål er ikke nødvendigvis ned-
fældet i strategier og planer. Der er eksempler på, at byledelse er noget, man ”bare gør”,
mens det andre steder er noget, man meget omhyggeligt arbejder med og formulerer. Men vi
konstaterer ikke desto mindre, at der er en tendens til, at byerne bliver væsentlig mere kom-
munikerende og dermed åbne om deres ambitioner, og at der ligger et strategisk og analytisk
grundlag bag.
Vækstbyerne rummer eksempler på interessante strategiske greb, som ledelserne har taget.
I flere byer har man fra kommunens side været initiativtager til en meget omfattende strate-
gi- og dialogproces om byens fremtidige vækstmuligheder.
I Kortrijk var udgangspunktet på kommunens initiativ en SWOT-analyse om byens situati-
on. I starten var det lige så meget en mental forandringsproces, som blev sat i gang. Man
skulle nå til en fælles erkendelse af byens tilstand. Analysen identificerede både svaghederne
fremtidige muligheder. Her udpegede byledelsen én retning for Kortrijk, som drejer sig om
design, kreativitet og innovation. Den retning bliver med stor vedholdenhed kommunikeret
ud og fulgt op med en plan og konkrete investeringer. Retningen bliver med tiden forfinet
og klarere defineret og eksekveret gennem markante initiativer samt den mere grundlæggen-
de erhvervsservice og byplanlægning.
I Peterborough involverede processen en bred kreds af aktører og borgere i Peterborough. I
den proces fremlagde man forskellige alternative forslag til Peterboroughs fremtidige strategi-
ske ståsted. Man undersøgte dem alle og argumenterede for de forskellige alternativer. Det
betød, at man også opbyggede en solid argumentation for valg af udviklingsveje og dermed
de store investeringer, der skulle laves. Processen resulterede i, at bæredygtighed skulle være
omdrejningspunktet for byens udvikling i en lang række sektorer. Ambitionen er at blive
Englands ”Environmental Capital”. Erhvervspolitikken og byudviklingen er nu sporet ind på
denne ambition. Kommunens egen organisation er naturligvis også en vigtig spiller i dette.
I Vejle har man også taget et samlet strategisk greb på byudvikling og erhvervspolitik. Man
vil gøre Vejle by til en attraktion for borgere og virksomheder. Byen skal være kendetegnet
ved høj kvalitet, oplevelser og udvikling. I erhvervspolitikken vil man understøtte vækst-
iværksættere, tiltrække vidensbaserede erhverv og investorer, der vil det samme som byen:
være nyskabende og satse på innovation og kreativitet. Det er to sider af samme mønt.
Andre steder er valget af strategisk retning ikke nødvendigvis et resultat af en omfattende
proces, men retningen har krystalliseret sig over tid gennem et vedvarende ambitiøst arbejde.
Ofte ligger den strategiske retning, der skal vælges, lige for. Som en virksomhedsleder fra
Karlstad udtrykte det omkring Karlstads klyngetilgang, ”It’s not rocket science.”
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 22
I Helmond så man rigtigt og valgte at understøtte underleverandørvirksomhederne til bilin-
dustrien. Det modsvarede en klar kommerciel interesse og et behov hos virksomhederne og
uddannelsesinstitutionerne for at samarbejde, som man afdækkede gennem en dialog med
aktørerne. Nu arbejder man på flere områder ud fra den samme Helmond-model til at un-
derstøtte klyngeerhverv.
Byledelse betyder også, at man tager ”livgreb” med og bearbejder mange af de interesser og
interessenter, der historisk har spillet en betydelig rolle i byen, og som fortsat vil være vigtige.
Der kan være konflikter i, at man faktisk melder ud, hvad man vil, og hvad der er nødven-
digt at gøre. Derfor er det ikke et ukendt fænomen, at man i mellemstore byer afholder sig
fra det for ikke at få kritik, møde modstand eller blive hængt op på ambitioner, man ikke
kan opfylde. Byledelserne i vækstbyerne kryber imidlertid ikke i skjul, men arbejder offensivt
med de interesser, der er på spil.
Anbefaling #5: Byg nære og forpligtende partnerskaber om den operative indsats
Mellemstore byer, der vil være vækstbyer, bør opbygge samarbejder med andre aktører om
den operative indsats. En kommune har sjældent ressourcerne eller kompetencerne til at
kunne drive konkrete erhvervsrettede projekter. Der kan også være store fordele ved at bygge
stærke samarbejder om store initiativer.
Partnerskaber kan betyde, at initiativerne får tilført professionalisme, kommerciel indsigt og
viden. Partnerskaberne kan også være interessante, fordi de kan indebære, at partnerne er vil-
lige til at investere i indsatsen sammen med kommunen, fordi man giver plads, tilbyder ind-
flydelse og andel i en evt. succes.
Man ser nogle gange, at der etableres partnerskaber eller projekter mellem offentlige partne-
re, hvor det sker primært i ”politisk øjemed” for at sikre en bevilling og legitimitet til et initi-
ativ. Når der her tales om partnerskaber, er det partnerskaber, som er mere vidtgående og
indebærer en anden konstellation af partnere. Der er for det første en gensidig forpligtelse til
at investere ressourcer i og prioritere en fælles, strategisk indsats på et givent område. Desu-
den tilføres der stærke operative kompetencer til indsatsen gennem partnerskabet, fordi man
får professionelle og/eller kommercielle aktører dybt involveret i driften af initiativet.
Baseret på erfaringerne vi har observeret i vækstbyerne, er det relevant at overveje at etablere
partnerskaber, både når det drejer sig om større målrettede erhvervssatsninger, fx i forhold til
klynger, og når det drejer sig om byudviklingsprojekter.
Når det drejer sig om klyngesatsninger er den mellemstore by typisk for lille både geografisk
og ressourcemæssigt til fx at kunne drive en klyngeorganisation. Klynger har større geografisk
udbredelse end en kommune har, og virksomheder vil sjældent være særlig interesseret i at
indgå i en rent lokal satsning, som har et meget beskedent ressourcegrundlag. Virksomheder
vil foretrække initiativer, der har regional og helst national og international rækkevidde. En
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 23
klyngesatsning skal endvidere være specialiseret og fokuseret for, at den har værdi for virk-
somheder. Det vil typisk også kræve, at der hentes kompetencer udefra.
Også når det drejer sig om byudvikling, kan mellemstore byer have store fordele af at enga-
gere partnere udefra til at være med til at idéudvikle, investere i og gennemføre byudvik-
lingsprojekter.
Vores cases giver grundlag for at anbefale samarbejde med andre kommuner og regionale
partnere og også meget gerne nationale spillere om de større erhvervspolitiske indsatser. I
vækstbyerne, vi har undersøgt, har flere af byerne lagt en betydelig indsats i at skabe en alli-
ance, som har regional rækkevidde, men hvor initiativet har rod og udgangspunkt i byen.
I Inverness har kommunen og den regionale erhvervsudviklingsorganisation arbejdet målret-
tet på at få en række regionalt spredte uddannelser, det (statslige) hospital og internationale
virksomheder til at indgå i og bakke op om klyngeinitiativet, Centre for Health Science in-
den for medico-området.
I Helmond er kommunen som nævnt ovenfor lykkedes med at få koblet både andre kom-
muner, regionale organisationer, uddannelser og videnscentre samt virksomheder sammen i
et initiativ målrettet mod underleverandører til bilindustrien. Projektet er løftet ved hjælp af
høje ambitioner og har i dag et klart internationalt fokus. Virksomhederne gjorde det i dia-
logprocessen klart over for kommunen i Helmond, at de ikke ønskede et rent lokalt initiativ,
men et regionalt og helst nationalt initiativ med base i Helmond.
Holstebro arbejdede også ihærdigt for at få blandt andre Struer og Lemvig kommune til at
bidrage til etableringen af væksthuset Nupark.
I Vejle er der en tradition for at invitere anerkendte arkitekter, planlæggere og investorer til
at indgå i en dialog om udviklingsprojekter og gennemføre de prioriterede projekter i part-
nerskaber, fx med Realdania.
Køge er på vej til at gøre det samme i forbindelse med Køge Kyst-projektet.
Anbefaling #6: Brug nye organisationsformer til eksekvering
Byer, der vil være vækstbyer, kan med fordel overveje nye måder at organisere indsatsen på
for at få engageret de strategiske partnere i projektet og tiltrukket de rigtige aktører til at ud-
føre den operative indsats. Også selv om det betyder, at kommunen taber kontrol og mister
direkte indflydelse.
Vækstbyerne vælger i mange tilfælde at gå helt nye veje i organiseringen af byudvikling og
erhvervspolitik for at opnå de resultater, man ønsker og skabe engagement og energi i ud-
møntningen. Erkendelsen er, at de ressourcer – midler, kompetencer og netværk – der skal
bruges, når eksekveringen skal ske, kan ligge uden for kommunens forvaltning, og de skal
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 24
gerne involveres og have indflydelse. Aktører uden for kommunen kan inspirere og udfordre
kommunen og dermed også bidrage konstruktivt til at udmønte strategivejen. Ofte kan det
være en fordel at indlemme dem i arbejdet. Det kræver en anden organisation, der får friere
rammer til at udmønte indsatsen.
En friere organisation kan indebære nogle fordele i forhold til at udmønte indsatsen inden
for kommunens egen forvaltning. Fra forvaltningens og den politiske ledelses side kan der
potentielt lægges for mange begrænsninger på, hvad der må gøres og vil blive gjort, hvis der
er en direkte politisk indblanding. Uenighed i kommunen kan også forplante sig til det ope-
rative niveau og bremse udmøntningen.
Desuden er byerne i de fleste tilfælde klar over, at projekter og indsatser skal løftes på tværs
af kommuner og med involvering af regioner, private aktører og uddannelsesinstitutioner.
En anden organisationsform gør det muligt at give plads til disse interessenter. Det kan dog
betyde, at nogle af de kommunale og politiske interesser glider i baggrunden til fordel for fo-
kus på de erhvervsmæssige behov.
I Kortrijk og andre steder har man netop ønsket at udnytte ekspertisen og energien hos aktø-
rerne i byen for at drive designindsatsen så professionelt og målrettet som muligt. Man har
gradvist givet større og større beføjelser til et udviklingsselskab om at drive byudviklingspro-
jekter i byen. Man anvender også designorganisationen, DesignRegio Kortrijk, til at drive en
række designinitiativer i forhold til virksomheder.
I Peterborough ønskede man en ”private sector approach” og har derfor etableret udviklings-
selskaber uden for kommunens regi og med en uafhængig bestyrelse til at stå for en væsentlig
del af byomdannelsen og markedsføringen. Myndighedsopgaverne er fortsat placeret i kom-
munen.
I Helmond i Holland har man meget bevidst tilrettelagt indsatsen efter en ny ”governance”-
model, så man får involveret uddannelsesinstitutioner, industrien og kommunerne i et for-
pligtende ”triple helix” -samarbejde, hvor andre end kommunen har ejerskab og ansvar. Her
erkender man, at det også holder de kommunale parters interesser i baggrunden. Det er en
fordel i projektets driftsfase, og man vil bruge denne ”governance”-model til fremtidige
klyngeprojekter.
I danske byer er der eksempler på, at man anvender både kommunens egen organisation og
nye organisatoriske rammer ved implementering af erhvervspolitikken. I de tilfælde, hvor det
er kommunens organisation, der bruges, er det dog typisk til de driftsmæssige erhvervsser-
viceopgaver, som vi har kaldt ”fundamentals”, jf. figur 1.2 ovenfor, mens større udviklings-
projekter i mange tilfælde lægges i særlige organisationer og udviklingsselskaber.
I Vejle bruger man Vejle Erhvervsudvikling, der er en stabsenhed i kommunen, til at stå for
driften af erhvervsservicen. Men man eksperimenterer også med at sætte initiativer i gang
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 25
uden for kommunen fx i forbindelse med det kreative miljø, der er etableret i Spinderihal-
lerne.
I Holstebro og Køge vælger man også at udføre projekter uden for kommunens rammer. Bå-
de Nupark og fødevareinitiativet Foodlife A/S i Holstebro drives i et kommercielt regi, og
Køge Kyst er etableret som et særligt partnerselskab.
Det er også kendetegnene, at når vækstbyerne laver de større strategiske greb, iværksætter
markante initiativer og bruger nye måder at organisere indsatsen på, så skaber det også et be-
hov for ændringer i kommunens egen organisation. Kommunens egen organisation skal til-
passes, så den understøtter kommunens ambition. Fx samarbejdes der på tværs af forvalt-
ningsgrænser, så man sikrer sig, at man skubber på ”den samme vogn”. Kommunen skal også
være en stærkere idégenerator og dialogpartner og medvirke i at udvikle nye tiltag, så den he-
le tiden kan bidrage til at realisere den overordnede ambition. Det kræver både en stærk top-
ledelse, men også et tæt samarbejde på tværs af forvaltningerne.
I Vejle arbejder man med værdier, som skal gennemsyre forvaltningerne og understøtte den
overordnede vision om udvikling i byen. Man har sat innovation på dagsordenen i alle
kommunens forvaltninger, så de enkelte forvaltninger leverer og bidrager til at skabe forbed-
ringer. Der bliver også arbejdet sammen på tværs af erhvervsafdelingen og uddannelses- og
arbejdsmarkedsområdet fx om iværksætterindsatsen, der er et centralt indsatsområde for Vej-
le.
I Kortrijk gjorde det samme sig gældende. Her var det et spørgsmål om at få gjort op med
gamle vaner og samarbejdsformer. I Helmond har man også sagt, at forandringen og væksten
skal starte med kommunen selv.
1.6. KAN VÆKSTBYERNES STRATEGISKE GREB OVERFØRES TIL ANDRE MELLEM-
STORE BYER?
Vækstbyerne skiller sig ikke kun ud med hensyn til, hvad de gør, og hvordan de gør det. Vi
har erfaret, at der er nogle særlige træk eller kendetegn ved vækstbyerne, som måske i særlig
grad kan have betydning i mellemstore byer.
Vi vil fremhæve to særlige træk: Byens tætte netværk og det personlige engagement hos nøg-
lepersoner. Vi har kort uddybet de to kendetegn i boks 1.1 og 1.2.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 26
Boks 1.1 Tætte netværk og social kapital i mellemstore byer
Byerne er kendetegnet ved det tætte netværk og tillid mellem centrale aktører. De er, hvad man kan kalde
”5 minutters byer”, fordi man kender hinanden, kan komme i kontakt med hinanden og mødes jævnligt, og
man er som fx virksomhedsleder naturligt engageret i byens ve og vel. Der er heller ikke en stor afstand
mellem erhvervsfolk, borgmesteren og ledende embedsmænd.
De tætte netværk og tilliden mellem de centrale aktører er en ressource, en social kapital, som de mellem-
store succesbyer udnytter til fx at få sat en strategisk dagsorden på afgørende tidspunkter, skabe en frem-
drift i projekter eller til at få presset på for at få truffet vigtige beslutninger. Via brugen af netværket og til-
liden, man har til hinanden, kan byerne træffe beslutninger med stor rækkevidde, og beslutningerne kan
træffes forholdsvis hurtigt uden store bureaukratiske procedurer.
I flere af de byer vi har undersøgt, har de tætte netværk været et stærkt kendetegn. I den skotske by, Inver-
ness, er det kendetegnende, at man på tværs af de involverede offentlige myndigheder på regionalt og
kommuneniveau, og også mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet, kender hinanden indgående,
måske har været kolleger på et tidspunkt og har en hel klar fælles forståelse af forudsætninger og mål.
Konkret har man gennem en dialog med en relativt snæver kreds fået tegnet nogle helt afgørende linjer og
givet ”håndslag” på visionen om et meget stort campus-område og et universitet, som nu er under etable-
ring.
Også i fx Holstebro er det indtrykket, at der har været kontakter mellem det politiske system og erhvervsli-
vet om de meget vigtige og store projekter, som kommunen ønskede at løfte og investere store økonomi-
ske ressourcer i. Men det har ikke betydet, at erhvervslivet i alle tilfælde har været dybt involveret i proces-
sen, arbejdsgrupper osv. Der har dog løbende været en kontakt for at få input og sikre sig opbakning.
Kilde: Copenhagen Economics
Boks 1.2 Personer indtager en nøglerolle i vækstbyerne
Et andet kendetegn ved vækstbyerne er at få, centrale personer ofte indtager en ledende og afgørende rolle
i de større projekter eller processen, hvor et strategiskifte sker.
Det er tydeligt, at ledende embedsmænd og politikere ofte er idé- og konceptudviklere – entreprenøren. De
sætter nogle afgørende streger på papiret, modner ideerne og forbereder projekter og fx strategiforløb. De
formulerer også ofte den grundlæggende analyse og præmis for et projekt – hvad er situationen, og hvad
bør der gøres? Under opstarten og undervejs har de også en stor rolle i at kommunikere, hvor man vil hen,
og fastholde retningen. De er typisk også helt centrale i skabelsen af alliancerne - ikke kun med lokale part-
nere i byen, men også med regionen og andre aktører uden for byen. De dygtige, centrale personer i vækst-
byerne er også gode til at se, hvornår andre kreative og operative kræfter skal tage over, og hvor man har si-
ne egne begrænsninger, fx som embedsmand i forhold til det forretningsmæssige.
Entreprenørskabet og den meget høje grad af vedholdenhed slår igennem i den meget omfattende strate-
giproces, som Kortrijk i Belgien har gennemløbet. Også i Peterborough har en kommunaldirektør spillet en
central rolle for at sætte skub i og drive processen, der har resulteret i et nyt strategisk grundlag for byen.
Også i Holstebro har centrale embedsmænd spillet en afgørende rolle omkring etableringen af Nupark. Det
er det vedholdende arbejde og tro på projektet, som har ført til realiseringen af projektet.
Kilde: Copenhagen Economics
De tætte netværk betyder, at centrale aktører kender hinanden ganske indgående og har en
stor grad af tillid og let adgang til hinanden. Ofte deler man også i netværkene i de mellem-
store byer vurderinger af byens situation, og man engagerer sig helt naturligt som centrale
aktører i byen. Vi har fået indtryk af, at netværkene i mange tilfælde har været vigtige for at
skabe konsensus om den strategiske retning og behovet for at tage markante initiativer. Selv-
om ting også tager tid i vækstbyerne, kan man gennem netværkene skabe konsensus og ofte
træffe beslutninger hurtigere.
Det personlige engagement har også haft en afgørende betydning for konkrete initiativer i
vækstbyerne. Ofte er det enkeltpersoner – en politiker, en central embedsmand - som er en
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 27
meget vigtig drivkræft bag den strategiske retning, man har taget i en by og de større initiati-
ver, man prioriterer.
Både netværkene og det personlige engagement er ressourcer i en mellemstor by, som man
må tage bestik af. I en mellemstor by, hvor der ikke er et tæt netværk mellem centrale be-
slutningstagere og en lav grad af tillid, skal man arbejde på at udvikle dette som led i proces-
sen. Hvis der ikke opbygges tillid og viljen til samarbejde, vil det formentlig kræve ekstra sto-
re forberedelser at stable markante initiativer på benene og skabe konsensus om større strate-
giske skift.
Tilsvarende vil det være væsentlig sværere at løfte sig fra ”fundamentals” i erhvervspolitikken
til at gå helt nye veje i eksekveringen af erhvervspolitikken og iværksætte markante initiati-
ver, hvis der ikke er markante personligheder i topledelsen eller på politisk niveau, der vil
bakke op og gå foran. Det er en helt grundlæggende præmis, om kommunen vil gå vækstve-
jen og løfte ambitionsniveauet, og om ledelse og politikere vil stille sig i spidsen for et kurs-
skifte.
De otte vækstbyer, vi beskriver i de følgende kapitler, er eksempler til inspiration og efterføl-
gelse.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 28
DEL I OTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER I EUROPA
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 29
”Let’s follow the American model. For too long, economic
growth in the Highlands has been stunted by geography.”
Kilde: James Hunter, bestyrelsesformand, Highlands and Islands Enterprise i New
Statesman Scotland, 2000
Byen Inverness er gennemsyret af en tro på og en kamp for at skabe vækst. Selv om man er et
udkantsområde i Skotland, vil man skabe jobs i nye vækstområder i økonomien inden for
blandt andet medico-sundhed.
Man har tidligere fået vækst ude fra, blandt andet på grund af olieindustrien. Man har for
længst taget over for at skabe forudsætningerne for den fremtidige vækst i byen. Man arbej-
der målrettet og med en langsigtet og stærk regional opbakning. Store ”transformatoriske”
projekter er sat i søen, og flere er på vej. Et forsknings- og uddannelsescenter inden for medi-
co-sundhed er etableret og et universitet, der forsker inden for områder, hvor byen har sine
styrker, skal etableres i en ny bydel på et stort campusområde. Byens centrale aktører ser ens
på byens muligheder og trækker i samme retning.
2.1. INTRODUKTION
Byen Inverness er beliggende i det nordlige Skotland med et indbyggertal på ca. 56.000, jf.
figur 2.1. Byen er et administrativt center for kommunen, The Highland Council, et stort,
men meget tyndt befolket område på ca. 208.000 indbyggere.
Som det fremgår af kortet i figur 2.1, er byen afsides beliggende ved kysten ved River Ness
udmundingen og i nærheden af søen Loch Ness, som er en turistmæssig magnet for hele
Skotland. Byen er forbundet med de større skotske storbyer Glasgow, Edinburgh og Aberde-
en ad de større landeveje A9, A82 og A96. Byerne kan nås med ca. 2½-3 timers kørsel i bil
fra Inverness. Inverness er også forbundet med tog til det øvrige Skotland og har en mindre
lufthavn med primært indenlandske ruter til London, Manchester, Birmingham og Belfast
og til skotske øer nord og vest for Inverness.
Byen opnåede af det britiske kongehus formel status som britisk ”city” i 2001 på linje med
skotske byer som Aberdeen, Edinburgh og Glasgow.
Byens erhvervsliv har over nyere tid ændret sig markant. Meget af den traditionelle industri,
blandt andet destillerier, er væk, og det samme gælder værfterne for olieindustrien. Erhvervs-
livet er i dag domineret af fremstilling inden for medico-sundhed, turisme, forretningsser-
vice, detailhandel og offentlig service.
Inverness har haft en markant vækst. Bruttoværditilvæksten er øget med, hvad der svarer til
38 procent over landsgennemsnittet fra 2000-2007. Også befolkningen er vokset markant. I
Kapitel 2 INVERNESS, SKOTLAND
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 30
2001 havde byen ca. 41.000 indbyggere mod de 56.000 i dag (2009). Det er en vækst på 38
procent. Byen er udråbt til den hurtigst voksende by i Europa.
Figur 2.1 Inverness
FAKTA OM INVERNESS
Indbyggertal i byen: 56.000
Indbyggertal i kommunen/administrativt område: 220.000 (Highland)
Vigtige erhverv: Industri, turisme, forretningsservice, detailhandel, offentlig administration & service.
Beliggenhed: Ligger ca. 270 km kørsel fra Glasgow, 250 km kørsel fra Edinburgh og 180 km kørsel fra Aber-
deen på østkysten.
Præstationer: Bruttoværditilvækst per indbygger i 2007 på 17 procent under landsgennemsnittet.
Vækst i bruttoværditilvækst per indbygger i perioden 2000-2007 på 38 procent over landsgennemsnittet.
Note: På grund af manglende data på by-niveau anvendes BVT per indbygger for området Inverness & Nairn and
Moray, Badenoch & Strathspey.
Kilde: Copenhagen Economics og UK Office of National Statistics
Ansvaret for erhvervspolitikken er delt mellem The Highland Council, som er kommunen
for Inverness og oplandet, og the Highlands and Islands Enterprise (HiE), der er en særskilt
regional organisation under den skotske regering med ansvar for erhvervsudvikling og øko-
nomiske bæredygtighed i det skotske højland og øerne. Organisationen er en søsterorganisa-
Inverness
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 31
tion og pendant til Scottish Enterprise, der dækker det skotske lavland. HiE har hovedsæde i
Inverness og er i øvrigt en meget væsentlig arbejdsplads.
Byens vækst og særlige karakteristika
Inverness er trods sin beliggenhed en ”vækstby”, som, hvad befolkning, byfunktioner og er-
hvervsliv angår, har gennemgået en markant forandring. Dens nyere historie og erhvervspoli-
tik er uløseligt knyttet til en udviklings- og vækstdagsorden. Byen har skullet skabe plads for
de mange nye indbyggere, men har også aktivt forfulgt en vækstpolitik siden 1990’erne.
På den ene side er byens vækst og nyere udviklingshistorie uløseligt knyttet til en række ude-
fra kommende påvirkninger, der har haft stor betydning for byens udvikling og velstand.
Olieudvindingen i Skotland skabte et økonomisk og velstandsmæssigt ”boost” fra midten af
1970’erne og op gennem 1980’erne. Det fik Inverness fordel af, og det tiltrak mange tilflyt-
tere til området. Olieindustrien er dog stort set væk i dag. Også tiltrækningen af enkelte virk-
somheder til Inverness-området er et eksempel på udefrakommende faktorer, som mere eller
mindre tilfældigt har fået afgørende betydning for byens udvikling og danner grundlag for fx
den klyngedannelse, man arbejder på. Endelig har Inverness også opnået fordele af at være
administrativt og servicemæssigt hovedsæde i det nordskotske område, hvilket giver sig ud-
slag i mange offentlige arbejdspladser. Inverness har også fået tilført offentlige arbejdspladser,
da den skotske regering besluttede at sprede offentlige arbejdspladser fra den skotske hoved-
stad.
På den anden side er byens udvikling også præget af en stærk politisk vilje til at investere
målrettet og arbejde med udviklingen af byen. Det gælder både på den korte bane i forhold
til konkrete projekter og aktører, og det gælder langsigtet i store transformatoriske projekter,
der skal understøtte og videreudvikle det erhvervsmæssige grundlag i byen. Man er fx i færd
med opbygningen af et Centre for Health Science, blandt andet med det formål at kunne
opbygge en klynge på medico-sundhedsområdet. Af nye projekter på tegnebrættet kan næv-
nes etableringen af et universitet og et stort campusområde sammen med helt nye bydele. Et
forsknings- og testcenter for tidevands- og bølgeenergi er under opbygning uden for Inver-
ness. Andre nu realiserede projekter har været et kombineret teater-, kultur- og konference-
center samt shopping centre i og uden for byen. Byen og den regionale erhvervsudviklings-
organisation tager utraditionelle virkemidler i brug. Samarbejdet mellem byen og regionen
og med andre interessenter, ikke mindst uddannelsesinstitutionerne, sygehuset og erhvervsli-
vet, er symbiotisk og konsensuspræget. Også i forhold til det store og sårbare opland har
man over tid opnået en forståelse for, at Inverness’ vækst er til gavn for hele højlandet inklu-
siv de mere afsides beliggende områder.
2.2. VÆKSTHISTORIEN: VÆKST UDEFRA OG INDEFRA
Vækst er en vigtig del af historien om Inverness, men det er også forventningen og aspiratio-
nen for fremtiden. Den er ikke kommet ”naturligt”. Historisk set er den til dels kommet
udefra, men over mange år og til stadighed er der også en bevidsthed om, at der skal gøres
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 32
noget ekstraordinært. Der har ikke været og er ikke en bæredygtig regional økonomi i det
skotske højland. Byen ligger trods en forbedret infrastruktur og forbindelser til østkysten og
de skotske storbyer Edinburgh og Glasgow isoleret med et meget tyndt befolket opland.
Vækst er noget man arbejder med og skaber forudsætningerne, ja direkte bidrager til. Man
planlægger og gennemfører meget store strategiske projekter og udbygninger af byen i for-
ventningen om, at væksten kan og vil fortsætte. Byen arbejder målrettet med de muligheder,
man har for at fastholde og udbygge videnstunge arbejdspladser, øge livskvaliteten, der be-
tragtes som et stort aktiv for byen, og skabe en balanceret vækst, også i forhold til oplandet.
Og det er vel at mærke byen selv, der er bakket op af den regionale erhvervsudviklingsorgani-
sation, som spiller en væsentlig rolle.
Den ene side af historien om Inverness er, at skubbet til Inverness’ økonomiske udvikling og
vækst over de sidste 20-30 år i høj grad er kommet ”udefra”. Den anden side er, at man kon-
tinuerligt siden 1990’erne har investeret stort i at skabe grobund for udvikling.
Fra 1970’erne etablerede olieindustrien aktiviteter i Inverness-området. Olieindustrien etab-
lerede to store værfter til bygning af olieboreplatforme i området. Helt frem til midten af
1990’erne har olieindustrien været en meget betydelig arbejdsplads i lokalsamfundet. Indu-
strien skabte også et befolkningsmæssigt og indkomstmæssigt ”boost”. Over kort tid etable-
redes 5.000 nye, forholdsvis vellønnede jobs. Det trak mange tilflyttere til byen og førte også
til en ekspansion af byen med nye boligområder, flere forretninger osv. I 1980’erne udgjorde
olieindustrien en større andel af økonomien end alle andre erhverv tilsammen. Og så på kort
tid – i starten af 1990’erne - forsvandt olieindustrien og industriarbejdspladserne. I dag er
der kun nogle underleverandørvirksomheder og rådgivere tilbage. Værfterne har stået tom-
me i adskillige år, men indgår i planerne for udviklingen af området omkring Inverness. Det
forlyder, at mange af de daværende højt specialiserede arbejdere stadig er bosiddende i områ-
det, og at en del stadig arbejder, men nu på kontrakter for olieindustrien andre steder i ver-
den.
Et andet markant løft til området har været tiltrækningen af Inverness Medical. Virksomhe-
den udvikler og producerer medicinsk og teknisk testudstyr til blandt andet diabetespatien-
ter, som fx blodsukkermålere, og er i dag ejet af amerikanske Johnson & Johnson under
navnet Life Scan. Virksomheden beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere i Inverness alene og har
produktion og nogen forskning i området, blandt andet på Centre for Health Science. Virk-
somheden startede ud som en mindre virksomhed i området, men er vokset eksplosivt og
kunne fra midten af 1990’erne og frem skabe mange nye arbejdspladser i byen, som ellers var
blevet tabt, da olieindustrien forsvandt i starten af årtiet.
Virksomheden er i dag en meget væsentlig og relativ videnstung industriarbejdsplads i byen
og er omdrejningspunktet for ambitionen om at fremme en egentlig klyngedannelse på me-
dico-området. Der er dog endnu et fåtal af andre medico-virksomheder, som er opstået i og
omkring Life Scan og Inverness som sådan. Men som vi skal se, skyldes lokaliseringen af In-
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 33
verness Medical og satsningen på medico-sundhed ikke tilfældigheder eller held. Man havde
forud, dvs. i midten af 1990’erne, identificeret medicinsk udstyr som et muligt vækstområde
for Inverness.
Også væksten i offentlige arbejdspladser har bidraget væsentligt til den økonomiske vækst i
Inverness. Som så mange andre steder, har der også i Inverness været en udbygning af offent-
lige arbejdspladser siden 1970’erne. Herudover har Inverness været begunstiget af at huse det
centrale sygehus med 600 senge og over 3.000 arbejdspladser, der dækker hele Highlands-
området. Inverness har også fået tildelt flere statslige arbejdspladser, der er blevet flyttet væk
fra Edinburgh. Blandt andet blev hovedkontoret for Scottish Natural Heritage med over 100
arbejdspladser flyttet til Inverness i 2003. Samlet er 30 procent af arbejdspladserne i Inver-
ness offentlige.
Derudover er turismesektoren og detailhandlen vokset betydeligt. Inverness er omdrejnings-
punktet for turismen i og omkring højlandet og Loch Ness. Det har stimuleret hotel-, re-
staurations- og transportsektoren betydeligt. Også detailhandlen er blevet en betydelig
jobskaber. Inverness er for det omkringliggende opland den vigtigste shopping-, forretnings-
og oplevelsesby. Det er gået ud over de mindre byer i højlandet og har skabt en forskydning
mellem Inverness og oplandet både handelsmæssigt og kulturelt og samtidig cementeret In-
verness’ position som hovedby i forholdet til baglandet. Nye shoppingcentre i den gamle by-
del og i udkanten af byen trækker købekraft og aktivitet til Inverness også fra højlandet. Nye
konference-, teater- og udstillingsfaciliteter, Eden Court, har også skabt et meget større kul-
turudbud i højlandet og gør det nu også muligt for Inverness at huse de store partikongres-
ser, der vises på landsdækkende tv i Storbritannien.
Det fremhæves også, at der har været en betydelig vækst i forretningsservice i Inverness-
området, blandt andet på grund af lokaliseringen af større ”call centre” i området, der har
udnyttet den forholdsvis billige, veluddannede, stabile og engelsktalende arbejdskraft.
Erhvervslivet i byen fremhæver også, at udbygningen af infrastrukturen i højlandet har haft
betydning for Inverness’ vækst. Infrastrukturen forbedrede især forbindelserne mellem In-
verness og de skotske befolkningscentre omkring Edinburgh og Glasgow.
Man har siden 1990’erne, hvor olieindustrien forlod området og skabte en momentan og
pludselig stigning i ledigheden, arbejdet målrettet med en udviklingsdagsorden, der kunne
sikre arbejdspladser til den stigende befolkning og ledige.
En hel central aktør i udvikling i og omkring Inverness har været Highlands & Islands En-
terprise (HiE), den skotske regerings regionale udviklingsorganisation for det skotske høj-
land. Hie har 13 filialer i højlandet foruden hovedkontoret i Inverness. De har fokus på både
bæredygtig erhvervsudvikling og på at fastholde og udvikle bæredygtige lokalsamfund i hele
højlandet. Kunst og kultur har også været højt prioriteret, hvorfor de også stod bag investe-
ringen i Eden Court i Inverness. Igennem HiE kanaliseres betydelige midler til udvikling af
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 34
højlandet, og Inverness har, som vi skal se, klart været begunstiget af dette. Erhvervslivet i
Inverness tillægger HiE stor, stor betydning. Det er også HiE, der er hovedkraft bag nogle af
de nye transformatoriske projekter, der er på vej, og som ventes at bidrage til den fortsatte
vækst i erhvervslivet og i befolkningen i Inverness.
I øjeblikket er den fortsatte udbygning af Centre for Health Science, etableringen af et uni-
versitet, et nyt campus- og businesspark område, en udvidelse ved lufthavnen, en fortsat ud-
bygning af European Maritime Energy Centre nord for Inverness osv. på tegnebrættet. Man
arbejder planlægningsmæssigt med, at væksten i Inverness vil fortsætte. Derfor er nye bolig-
områder i byen også under planlægning og udlægning, blandt andet med krav om energirig-
tigt byggeri.
2.3. INVESTERINGSHISTORIEN: ”TRANSFORMATIONAL PROJECTS” – UDVIKLING I
STOR SKALA
Inverness’ udvikling er især siden 1990’erne blevet målrettet støttet gennem massive investe-
ringer og konkrete erhvervsfremmende initiativer.
Erhvervsfremmetilbuddene er servicetilbud og finansielle instrumenter, som retter sig direkte
mod specifikke virksomhedsbehov i relation til innovation. De administreres for en stor dels
vedkommende af HiE, men en del af iværksætterindsatsen varetages også i kommunalt regi
via en særskilt iværksætterservice, Highland Opportunity.
HiEs initiativer til at understøtte innovation fremgår af boks 2.1. Også her er ambitionsni-
veauet højt. Man har blandt andet indgået et samarbejde med MIT i Boston med henblik på
at kunne tilbyde sparring og vækstrådgivning til vækstvirksomheder i Inverness-området.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 35
Boks 2.1 Initiativer til fremme af innovation i Inverness-området
Highlands and Islands Entreprise har et væld af instrumenter til at understøtte virksomhedernes innovati-
on. Initiativerne kan grupperes under følgende områder:
Vidensoverførsel
HiE promoverer vidensoverførsel mellem universiteter, andre vidensinstitutioner og virksomheder for at
støtte udviklingen af innovative produkter og services. HiE tilbyder en række prorammer heriblandt rådgiv-
nings- og finansieringsstøtte til virksomheder, der indgår samarbejde med vidensinstitutionerne. Et ek-
sempel på dette er ”Business Innovation Grants”, hvor virksomheder kan modtage op til £5000 ved at ind-
gå i et samarbejde med en vidensinstitution.
Støtte til forskning og udvikling
For at fremme forskning og udvikling i regionen tilbyder HiE en række rådgivnings- og finansieringsstøtte til
virksomheder i alle størrelser. Fx investeringsordningen ”Regional Selective Assistance”, der støtter inve-
steringsprojekter, som enten er nye virksomheder, nye produkter for eksisterende virksomheder eller fun-
damentale ændringer i produktionsprocessen.
Teknologi
HiEs innovations- og kompetenceenhed tilbyder en række støtteordninger, der inkluderer rådgivnings- og
finansieringsmuligheder samt programmer, der sigter mod at regionens virksomheder får det optimale ud
af den teknologi, virksomheden anvender, og samtidigt er oplyst om de teknologiske muligheder virksom-
heden burde overveje.
Iværksætteri
HiEs innovations- og kompetenceenhed tilbyder en række programmer, workshops, kurser og events, der
skal stimulere og udvikle iværksætteri i regionen. Det gøres typisk gennem partnerskaber mellem virksom-
heder og/eller vidensinstitutioner, som fx University of the Highlands and Islands (UHI) and the Massachu-
setts Institute of Technology (MIT) og Sloan School of Management's Entrepreneurship Center.
Mentorordning for virksomheder
Mentorordningens strategiske mål er at forbedre virksomhederne i regionens performance samt den regio-
nale økonomi ved at assistere og fremme virksomheder med vækstambitioner både indenfor regionen, i
Storbritannien og hele verden. Ordningen fungerer via partnerskaber med Scottish Chambers of Commerce
(SCC), Highlands and Islands Enterprise (HiE), the European Social Fund (ESF) samt the Highlands and Isl-
ands Partnership Programme (HIPP).
Networking
HiE arbejder med at stimulere og støtte udviklingen af dynamiske og holdbare virksomhedsnetværker i re-
gionen. I netværkene indgår ambitiøse virksomheder, innovationspartnere, støtteorganisationer, entrepre-
nører samt et supplement af internationale links og kontakter.
Innovation events
Der afholdes løbende innovations events. Fx ”MIT Entrepreneurs Growth Programme workshop” og ”HiE
MIT Media Lab Competition”, hvor fem virksomheder vinder en tur for én medarbejder til Massachusetts
Institute of Technology i Boston, der er en ar verdens mest kreative og visionære laboratorier.
Massachusetts Institute of Technology Business Growth Programme
HiE har I samarbejde med MIT udviklet ”MIT Business Growth” programmet, som skal støtte regionens
virksomheder gennem samarbejde med MIT. Programmet inkluderer føromtalte workshops, ugelange in-
tensive og dybdegående kurser, årelange mentorordninger, adgang til research studerende og projekter,
samt tilknytning til et internationalt netværk af eksperter, markeder og kunder.
Kilde: Copenhagen Economics
Disse projekter lægger sig op ad og skal understøtte de centrale sektorer, som man ønsker at
udvikle i højlandet. For år tilbage satsede man på at opbygge it-infrastrukturen i højlandet.
Der havde HiE en meget konkret rolle i at sikre ISDN-forbindelser i hele højlandet. Det
havde betydning for befolkningen, som er spredt over et stort geografisk område, og mulig-
gjorde hjemmearbejdspladser mv. Desuden skulle investeringen understøtte ”call centre”-
industrien. Man er aktuelt i overvejelser om, hvordan man kan forbedre infrastrukturen igen
og skabe hurtigere bredbåndsforbindelser til området.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 36
Et andet eksempel på et meget væsentligt projekt, som man har startet op og nu er i gang
med at realisere er Centre for Health Science – et uddannelses-, forsknings- og erhvervsmiljø
på sundhedsområdet. Afsættet har oprindelig været, at man havde afdækket medicinsk ud-
styr som et muligt styrkeområde i Inverness allerede i 1990’erne. Man havde endvidere en
række sundhedsuddannelser og et stort regionalt hospital med nogen forskning og store ud-
dannelses- og efteruddannelsesbehov. Samtidig havde man set væksten i sektoren og specifikt
i Inverness Medical, der voksede eksplosivt fra slutningen af 1990’erne og også efter opkøbet
og navneændringen til Life Scan, som stadig var en meget betydelig virksomhed.
Med Centre for Health Science har man forsøgt at forene en række ”brikker” i et samlet
koncept. Man samler sundhedsuddannelser, bygger efter- og videreuddannelsesfaciliteter for
hospitaler, sundhedsklinikker osv. for hele højlandet, etablerer fælles faciliteter og vil i øvrigt
tiltrække forskningsaktiviteter. Man lægger ikke skjul på, at et ønske er også at kunne fast-
holde Life Scan og skabe sine egne vækstvirksomheder. Man vil gerne have flere vidensinten-
sive arbejdspladser, og man vil også gerne have de mest vidensintensive arbejdspladser i Life
Scan ”højt oppe i værdikæden”. Ønsket er en klynge på området. Det vil blandt andet sige
forsknings- og udviklingsaktiviteter. Så Centre for Health Science er blandt andet designet
til, at Life Scan kan bedrive forskning og udvikling i Inverness. Foreløbig har Life Scan etab-
leret en afdeling på Centre for Health Science. HiE har fortsat en meget erfaren projektleder
på projektet, selv om de tre planlagte faser er gennemført omkring etableringen af centret.
Der er ansat en tidligere læge med stor administrativ og forskningsmæssig erfaring til at vide-
reudvikle centret. Investeringen i Centre for Health Science er uddybet i boks 2.2.
Boks 2.2 Centre for Health Science, Inverness
Samlet set skal der investeres £23 mio. i Centre for Health Science. Opbygningen af centret skal foregå i tre
faser. Første fase blev afsluttet i oktober 2006, anden fase i juli 2008 og tredje fase i november 2008.
I den første fase (5.000 km2
) har man fået Department of Nursing and Midwery (University of Stirling),
Highland Health Science Library og NHS Education for Scotland på plads.
I de anden fase (ca. 3.000 km2
) har man etableret tandlægeuddannelser, Clinical Skills Institute, Centre for
Rural Health, NHS Highland R&D office, virksomhedsinkubator og de første virksomheder.
I den tredje fase etableres ét kompleks Highland Diabetes Institute på 2.400 km2
. Det omfatter NHS Diabe-
tes Centre, University of Highlands and Islands Department of Diabetes and Cardiovascular Science, Life
Scans afdeling på centret samt en klinisk forskningsfacilitet.
Kilde: Copenhagen Economics
Et andet markant projekt er etableringen af et egentligt universitet i Inverness med et tilhø-
rende campus-område, kontorejendomme, inkubator og sportsfaciliteter for byen. Der er
endnu ikke giver formelt accept fra regeringen til, at University of Highlands and Islands
kan opnå universitetsstatus i Storbritannien. Igen er der tale om, at der samles en række
funktioner – i dette tilfælde også en hel række uddannelser på universitetsniveau, som fore-
går spredt i højlandet i dag. Desuden er nye faciliteter som sportsfaciliteter og kontorejen-
domme, der kan tiltrække private investorer, tænkt ind i konceptet.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 37
Projektet er samlet set sat til at skulle komme på plads frem mod 2030. Projektet er beskre-
vet i boks 2.2.
Boks 2.3 Universitetscampus i Inverness med nye faciliteter
Etableringen af universitet og en campus i Inverness i en helt ny bydel vil samlet betyde investeringer på
£140-150 mio., heraf £30 mio. til jord og infrastruktur og £65 mio. til bygningen af universitetet.
Highlands and Islands Enterprise har købt jorden og skal nu bygge universitetsbygninger, inkubator, kon-
torejendomme og sportsfaciliteter.
Campussen vil samle 14-15 uddannelsesinstitutioner, som i dag ligger spredt over det meste af højlandet.
Selve universitetet skal fokusere på de industrier og erhvervsområder, som er centrale for Inverness og høj-
landet. Det er turisme, fødevarer, energi, kreative industrier, sundhed og forretningsservice.
Kilde: Copenhagen Economics
Der ligger også planer for, at man med udgangspunkt i Centre for Health science og den nye
campus vil arbejde målrettet på at tiltrække flere udenlandske investeringer.
Andre markante eksempler som både kommunen, The Highland Council, og HiE er invol-
veret i er The European Maritime Energy Center nord for Inverness. Det er et test- og
forskningscenter for tidevands- og bølgeenergi. Centret skal blandt andet udnytte de henlag-
te værftsområder fra olieindustrien. Kommunen spiller en central rolle i at få planlægningen
på plads og udvikle infrastruktur til de formodede investeringer samt etablere de nødvendige
boligområder, som der forventes at blive behov for.
2.4. LEDERSKABSHISTORIEN: FÆLLES AFSÆT OG PRIORITETER
Der er et tæt og næsten symbiotisk samarbejde mellem den regionale erhvervsudviklingsor-
ganisation HiE og byen Inverness. Der er en lang tradition for samarbejde, og der er en stærk
konsensus om prioriteterne for Inverness. Der er en stolthed og et særligt engagement for at
skabe vækst og udvikling. Og man lider ikke af berøringsangst eller frygt for at udpege, hvil-
ken vej udviklingen skal gå. De mere formelle fora er også på plads. Man har et Highland
Economic Forum, hvor man samler de vigtigste aktører og interessenter. Og det betegnes
som et vigtigt strategisk forum.
Den økonomiske vækst, der kom udefra og gav et ”boost” fra slutningen af 1970’erne, ser ud
til at have sat byen i et andet gear på grund af den pludselig ekspansion. Måske har det også
spillet ind, at man oplevede, at arbejdspladserne især i olieindustrien forsvandt igen, og at det
skete meget hurtigt. Det gav en oplagt mulighed for at finde ud af, hvorfra væksten i byen
skulle komme fra og basere sig på i fremtiden.
En ting er de fælles prioriteter, som også har stor støtte fra erhvervsorganisationen i området,
Chamber of Commerce. Det spiller dog også ind, at man i Inverness-området kender hinan-
den indgående. Man har arbejdet sammen på mange projekter, har i nogle tilfælde været kol-
leger og det er fx ikke usædvanligt at skifte job mellem HiE og kommunen. Det er sket for
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 38
nylig, hvor kommunens helt centrale embedsmand, planlægningschefen, der har ansvar for
kommunens egen erhvervsindsats og skal udvikle området omkring European Maritime
Energy Centre, kommer fra et job i HiE.
Kendskabet til hinanden og tilliden, der kommer af at have arbejdet meget sammen, præger
også måden, man arbejder på. Ideen til og konceptet for universitetsområdet blev udviklet i
et relativt snævert forum. Omring 20 mennesker fra de helt centrale organisationer blev sam-
let i et rum og i løbet af en dag havde man i store træk tegnet de afgørende streger til og visi-
onen for området så som størrelsen, hvilke faciliteter, der skulle være på campusområdet osv.
Man har blandt andet skulle skabe konsensus om, at det var en god ide at samle de 14-15
uddannelsesinstitutioner, som er spredt ud over højlandet, et sted, nemlig i Inverness. Man
har også skullet arbejde for at opnå den bedste beliggenhed for campussen i byen.
Det spiller formentlig også ind, at man er fælles om at være i Inverness i udkanten af Europa,
England og Skotland. Man har haft succes med at skabe vækst og få byen til at ”boome”, og
det er den forpligtelse, man har og det mål, man forsat stræber efter. Der skal et ekstraordi-
nært, også økonomisk, engagement til at få skabt en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt
samfund der, hvor Inverness er placeret.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 39
”It’s not rocket science”
Kilde: Anders Björn, direktør for Metso
Byen Karlstad ønsker at være ”papirets Hollywood”, og det er ikke engang en vanvittig stor-
hedsfantasi. Byen er hovedsæde for to af verdens stærkeste klynger inden for papir- og fiber-
produktion, nemlig The Paper Province og The Packaging Arena. Dertil kommer så en
klynge for it-virksomheder, der specialiserer sig i papir-, fiber- og emballageproduktion, samt
et universitet, der forsker på højeste niveau inden for de områder, hvor egnen har sine styr-
kepositioner.
Alle disse resultater er opnået ved en masse små skridt, der har haft det til fælles, at de har
været i den rigtige retning.
3.1. INTRODUKTION
Karlstad, med en befolkning på knap 60.000 indbyggere, ligger ved Klarälvens udmunding i
den nordlige del af søen Vänern, jf. figur 3.1.
Byen er hovedsæde for Karlstad Kommune, der har omkring 85.000 indbyggere, og er ho-
vedby i regionen Värmland. Der er godt 300 km til Stockholm (to tredjedele motorvej), 225
km til Oslo (omkring 50 km motorvej) og knap 300 km til Göteborg (omkring 70 km mo-
torvej). Byen er et knudepunkt på Stockholm – Oslo-jernbanen, hvor man kan skifte til
blandt andet Göteborg, og har en mindre lufthavn med ruter til både Stockholm, Oslo og
København. Ad Trollhätte-kanalen og Götaälven er det også muligt at sejle hele vejen fra
Karlstad til Göteborg og dermed Kattegat.
Kapitel 3 KARLSTAD, SVERIGE
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 40
Figur 3.1 Karlstad
FAKTA OM KARLSTAD
Indbyggertal i byen: 59.000
Indbyggertal i kommunen/administrativt område: 85.000 (Karlstad Kommune)
Vigtige erhverv: Papir, emballage, it. stål
Beliggenhed: Ca. 260 km vest for Stockholm og 225 km øst for Oslo. Der er 300 km til Göteborg.
Præstationer: Erhvervsindkomst pr. indbygger i 2008 på knap 2 procent under landsgennemsnittet
Vækst i erhvervsindkomst pr. indbygger i perioden 2000-2008 på få procentpoint under landsgennemsnit-
tet.
Note: På grund af manglende data på by-niveau anvendes BNP per indbygger for området Värmland län.
Kilde: Copenhagen Economics og Statistiska Centralbyrån
Styrkepositionerne i byen er papir- og fiberproduktion, emballage, design og stål samt it rela-
teret til de tre førstnævnte områder.
Karlstad fik sine købstadsprivilegier i 1584 og fremstår som en moderne men traditionsbe-
vidst by. Domkirken fra 1730 er med til at fortælle byens historie, mens det rektangulære
gadenet, der blev anlagt efter en omfattende brand i 1865 og et universitet, der blev indviet i
1989, fortæller om en by, der udvikler sig mod fremtiden.
Byen er, blandt andet i kraft af Värmlandsmuseet, bevidst om sin tilknytning til regionen og
de myter, der knytter sig til Värmland (blandt andet skabt af lokale forfattere som Esaias
Tegnér, Gustav Fröding og Selma Lagerlöf). Lars Aronson og Gunnel Kardemark, der er for-
skere ved Karlstads universitet, fortalte under vores besøg, at den særlige aura, der er om-
kring Värmland, ligefrem udgjorde en blød konkurrencefordel.
Karlstad
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 41
Den finere kultur trives med blandt andet opera, der kan høres i Musikteatret. Ifølge flere af
vore samtalepartnere i Karlstad har den en kvalitet, så folk kommer rejsende langvejs fra for
at opleve den. Populærkulturen trives i mange sportsklubber; ikke mindst ishockeyklubben
Färjestad, der har været svensk mester mange gange, senest i 2006.
Byens vækst og særlige karakteristika
I år 1800 åbnede slusen ved Trollhätte-faldene, og derved blev det muligt at sejle fra Vänern
til Kattegat. Snart efter at den nye transportvej var åbnet, begyndte industrialiseringen i regi-
onen med udgangspunkt i skovbruget. Der kom maskinfabrikker som fx Karlstads Meka-
niska Werkstad (KMW) fra 1860, der stadig eksisterer i form af virksomheden Metso, og der
opstod en papir- og fiberindustri, som i dag hører til de stærkeste industriklynger i verden.
Historien om byens vækst er således ikke historien om et ”turn-around”, men historien om
hvordan en by (og en region) gennem flere hundrede år har udviklet sig, så den til stadighed
er førende inden for sit felt. Selvfølgelig har der været op- og nedture, det er svært at undgå
hen over en så lang en periode, og der er også spildte muligheder og langsommelighed, der
ærgrer folk med ansvar for udviklingen. Men først og fremmest handler det om stabilitet, tro
på egne evner og tro på fremtiden.
I byen anses turisme for et nyt vækstområde, ligesom der knytter sig forventninger til Gene-
ral Electric lokalisering i Karlstad for at gå ind i vindenergibranchen.
Uanset hvem man taler med, bliver det også understreget i Karlstad, at man skaber en solid
og langvarig succes ved at udnytte sine naturlige konkurrencefordele, danne netværk og til-
godese et bredt udsnit af lokale interesser: industri, arbejdere, handlende, uddannelsessøgen-
de unge og familier med behov for bolig og børnepasning.
Når det gælder den offentlige sektor, er der enighed om det gavnlige i, at kommunen (der li-
gesom Sverige har haft socialdemokratisk flertal i hovedparten af tiden de seneste hundrede
år) fører en erhvervsvenlig politik, således at der investeres i infrastruktur og i, at det for-
holdsvis nye universitet (fra 1989) er indstillet på at undervise og forske inden for de områ-
der, hvor det lokale erhvervsliv er stærkt (papir- og fiberproduktion, emballage og design og
stål samt it relateret til disse felter).
3.2. VÆKSTHISTORIEN: PAPIRETS HOLLYWOOD
Da det er gået forholdsvis godt i Karlstad de seneste tohundrede år, vil vi fokusere på, hvor-
dan byen har fastholdt den økonomiske fremdrift siden globaliseringens begyndelse; dvs. si-
den omkring 1990.
Det bliver samstemmende oplyst, at der i Karlstad er en gammel tradition for samarbejde i
lokalsamfundet. Vigtige, sociale partnere som virksomhedsledere, fagforeninger og bystyrer
har som regel kunne tale sig til rette med hinanden.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 42
I 1989 åbnede Karlstad Universitet og ret hurtigt opstod der en slags ”Karlstad-model”, der i
Danmark kendes fra den måde, hvorpå Aalborg Universitet har samarbejdet med lokalsam-
fundet: universitetet forskede ikke i hvad som helst, men specialiserede sin forskning inden
for de områder, hvor den lokale industri havde sine styrkepositioner. Det vil for Karlstad
Universitets vedkommende blandt andet sige kemisk teknologi og procesteknologi inden for
papir- og fiberproduktionen.
De fire klynger, man siden omkring år 2000 har satset på, er:
 Papir og fibre (The Paper Province)
 Emballage og design (The Packaging Arena)
 IT (Compare)
 Stål
De har alle tætte forbindelser til universitetet. Gunnel Kardemark, som vi talte med, er fx
”ordförande” i The Packaging Arena, og Anders Björn, adm. dir. for Metso, sidder i univer-
sitetets bestyrelse.
Universitetet betyder ikke bare, at der hurtigt og let kan tilflyde de lokale virksomheder ny
viden. Karlstad er også den ”ingeniørtætteste” by i Sverige og har den sjettestørste indflyt-
ning af 19 – 24-årige i landet. Det sidste er noget af en præstation, eftersom der generelt er
et ”brain drain” i Värmland.
Tilflytningen af den type mennesker betyder, at kommunen må være opmærksom på sine
”bløde kvaliteter”, og det har den ifølge såvel Ulf Johansson, der er udviklingsdirektør i
kommunen, samt Lars Aronson og Gunnel Kardemark ført til en Richard Florida-inspireret
politik for tilflytning. Man har satset på at få åbnet op ud til Väneren, hvor der tidligere har
været havn og industrianlæg og har i det hele taget haft fokus på at gøre kommunen til en
bosætningskommune. Det officielle mål er, at byen skal have 100.000 indbyggere inden for
en overskuelig fremtid (selvom der ikke er sat et årstal på). Udviklingsdirektøren gør dog
opmærksom på, at han anser befolkningstilvæksten for at være for lille, selvom der netto sker
en tilflytning, og der er fødselsoverskud.
3.3. INVESTERINGSHISTORIEN: DE TRE P’ER
Under en mat periode i byens historie, i 1960’erne, blev det i Karlstad Kommune besluttet,
at man ville arbejde med ”De tre p’er”: papir, personale og penge. Byens økonomi afhang af,
at der var gode rammebetingelser for papirindustrien. Kommunens og virksomhedernes suc-
ces afhang af, at man fik rekrutteret de rigtige mennesker, og siden gav dem de rigtige udvik-
lingsmuligheder. Og så skulle kommunen have orden i sin økonomi, så det ikke var nødven-
digt at gå tiggergang til Stockholm eller andre steder.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 43
Der er blevet arbejdet systematisk med disse ting siden, det vil sige i over fyrre år, og såvel
politikere som embedsmænd tager ”De tre p’er” dybt alvorligt. Lars Aronsson kalder den po-
litik, der er blevet ført, for ”de små skridts politik”, men alle skridtene har været i den samme
retning. Resultatet er, at kommunen ikke blot efter sin egen opfattelse er veldrevet og har en
gennemført sund økonomi.
I dag fører kommunen en vækstorienteret politik, hvor der først og fremmest investeres i in-
frastruktur.
Der findes i dag hurtigtog til Stockholm, og der er motorvej på ca. to tredjedele af stræknin-
gen. Til gengæld er der ganske lidt motorvej på strækningerne til Oslo og Göteborg. Derfor
har Karlstad Kommune besluttet at investere kraftigt i udbygning af E18 vest, der går til Os-
lo.
Udviklingsdirektøren har den opfattelse, at jernbaneforbindelserne til Oslo og Göteborg er
for dårlige. Han fortæller, at hele den svenske stats infrastrukturprogram for tiden er ”hava-
reret”, men at kommunen i disse år investerer i at udbygge banegården i Karlstad, så den bli-
ver et egentligt rejsecentrum.
Endelig er der lufthavnen, der er ganske lille. Da vi skulle hjem efter vores besøg i Karlstad,
var charterrejsende til en udsolgt Airbus 320 ved at passere gennem den eneste metalscanner,
lufthavnen råder over, sammen med de få passagerer til Skyways Saab 340 Cityhopper til
København. Det var en afskrækkende oplevelse.
Det svenske luftfartsvæsen er blevet privatiseret, og den nye ejer vil sælge lufthavnen, som
kommunen derfor overvejer at overtage. Samtidig udløber Skyways’ koncession i år. Derfor
kan man roligt sige, at spørgsmålet om lufttrafik til og fra Karlstad er ”up in the air”.
Et andet stort område for kommunale investeringer har de seneste årtier været boliger. Som
allerede nævnt, har man satset kraftigt på at gøre kommunen attraktiv for vidensarbejdere og
har i den forbindelse ført en politik, der kan siges at være inspireret af Richard Floridas tan-
ker om den kreative klasse. Värmlandsmuseet er blevet udbygget, og der er investeret i både
populær- og finkultur.
3.4. LEDERSKABSHISTORIEN: KONSENSUS OG SAMARBEJDE
I Karlstad handler historien om tre ting: synergi, konsensus og visioner. Hvis man vil have et
bevis på, at klyngedannelse er vejen til vækst og velstand, kan man næppe finde ét, der er
bedre end Karlstad. Det skulle lige være Hollywood inden for medieindustrien.
The Paper Province blev dannet i 1999 under stærkt lederskab af Sune Nilsson, der på davæ-
rende tidspunkt var direktør for Etableringsregion Karlstad. Fra politisk/administrativt hold
involverede projektet region Värmland, Karlstad Kommune samt nabokommunerne, syv af
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 44
de førende i virksomheden og endelig fra institutionernes side ikke bare universitetet, men
også Karlstad Teknikcenter, der både er en erhvervsskole og et center for efteruddannelse.
Med succesen i hus kan initiativet virke selvklart, men sådan så det ikke ud i halvfemserne.
Interessen samlede sig om it-sektoren, der var ung og spændende. At der skulle være noget
interessant og nyt i en moden branche som papir og fiber, var der mange, som ikke kunne
indse.
At The Paper Province kunne lade sig gøre, hang ikke mindst sammen med de gamle tradi-
tioner for samarbejde, der var i Karlstad. Men da det først stod klart, at modellen virkede,
blev der hurtigt dannet klynger inden for emballage og design, stål og it, og flere overvejes i
2010.
Hvordan klyngemodellen kan udvikles, ser man tydeligt i tilfældet The Packaging Arena.
Denne klynge startede i 2005 med universitetet som en meget aktiv part (det er pt. en uni-
versitetslektor, der er bestyrelsesformand). Formålet med klyngen er at understøtte bruger-
drevet innovation på hele emballageområdet og få sat en dagsorden, når det gælder fx et pre-
kært spørgsmål som emballage og bæredygtighed. Samarbejdet med universitetet betyder, at
The Packaging Arenas aktiviteter blandt andet finansieres ved at sælge rådgivning og avance-
rede markedsanalyser til medlemsvirksomhederne.
Når det gælder lederskab, fremhæves det også fra mange sider, at Karlstad Kommune har
ført en meget konsistent politik gennem mange år, centreret om ”De tre p’er”. At kommu-
nen er så åben omkring sine (meget erhvervsvenlige) prioriteter, har betydet, at virksomhe-
derne altid har vidst, hvad de kunne forvente sig fra kommunens side af og altid har kunnet
komme i dialog med politikere og embedsmænd. Fx nævner direktøren for Matso, hvordan
borgmesteren gerne bistår ved at holde en reception på rådhuset eller lignende, hvis han selv
eller en direktør for en af de andre store virksomheder har besøg af delegationer fra lande,
hvor den slags gør indtryk. At det kan lade sig gøre, bruger direktøren som et argument
imod for store kommuner og regioner: ”Kan du forestille dig, at jeg skulle have fat i en
borgmester i Göteborg? Her kan jeg bare ringe op til Rådhuset, og vi kender hinanden ud-
mærket i forvejen.”
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 45
”A bigger and better Peterborough”
Kilde: Peterborough City Council, One Vision for Peterborough
Peterborough vil være Englands miljøhovedstad, og bæredygtighed er omdrejningspunktet
for byens omdannelse og erhvervsudvikling. Det unikke ved Peterborough er, at man gen-
nem en meget omfattende proces i byen - og med opbakning fra region og regering – vælger
en helt ny retning for byen og satser på at skabe vækst med et samlet mål for byen for øje.
En milliard pund skal indtil 2026 investeres i udvikling af bymidten, nye boligområder og
CO2-neutrale boliger. Byen vil udnytte sin koncentration af virksomheder på miljøområdet
til at skabe en stærk vækst og tiltrække flere investeringer.
4.1. INTRODUKTION
Peterborough er en engelsk by med ca. 170.000 indbyggere beliggende nordøst for London i
Cambridgeshire i regionen East England, jf. figur 4.1.
Afstanden til London er ca. 120 km svarende til 45-50 minutter med hurtigtog. Forbindel-
sen serviceres hver 20 minut. Afstanden til den mindre, men mere kendte, universitetsby
Cambridge er ca. 60 km. Der er ca. 50 km til Nordsøen fra Peterborough.
Peterborough har en central beliggenhed i England tæt på alle store befolkningscentre og er
begunstiget af en god infrastruktur. Byen er et væsentligt trafikknudepunkt for A1-
motorvejen mellem London og Edinburgh og indgår i vækstkorridoren omkring M11, der
strækker sig fra London, Stansted, Cambridge og mod Peterborough. Byen er også en af
Storbritanniens gamle jernbanebyer og er et vigtigt stop både på den nord-sydgående East
Coast Main Line og den øst-vestgående linje fra Norwich mod Birmingham.
Kapitel 4 PETERBOROUGH, ENGLAND
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 46
Figur 4.1 Peterborough
FAKTA OM PETERBOROUGH
Indbyggertal i byen/administrativt område: 170.000
Beliggenhed: 134 km nord for London og 60 km fra Cambridge
Vigtige erhverv: Logistik og transport, miljø, fødevarer, grafisk industri, maskindustri og finansielle services.
Præstationer: Bruttoværditilvækst per indbygger i 2007 på 32 procent over landsgennemsnittet.
Vækst i bruttoværditilvækst per indbygger i perioden 2000-2007 på 55 procent over landsgennemsnittet.
Kilde: Copenhagen Economics og UK Office of National Statistics
Peterborough har en betydelig logistik- og transportservicesektor, der udnytter byens belig-
genhed og infrastruktur samt dens stærke positioner inden for miljø, fødevarer, grafisk indu-
stri, maskindustri og finansielle services. Byen har ikke i samme grad en koncentration af vi-
densbaserede og højindkomsterhverv som Cambridge og London. Derimod er det fremstil-
lingsbaserede erhverv som sammen med logistik og transport dominerer i byen, og byen hu-
ser en hel række ganske store virksomheder, heraf er flere - også udenlandske - flyttet til ude-
fra.
Peterborough har haft en usædvanlig økonomisk udvikling for en engelsk provins. Byen har
haft den højeste bruttoværditilvækst i Storbritannien fra 2000-2007 på 60 procent. Den po-
sitive udvikling strækker sig endda længere tilbage end 1990’erne. Peterboroughs vækst er
Peterborough
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 47
det højeste i East of England, inklusive Cambridge, og overgår også lige netop det centrale
Londons vækst i perioden.
Niveaumæssigt ligger Peterborough over landsgennemsnittet og på niveau med nogle af de
velstående områder i det sydlige England. Peterborough har også, jf. en måling fra 2007, haft
den mest markante vækst af nye virksomheder i England.
Byens vækst og særlige karakteristika
Der står ”regeneration” som overskrift for Peterboroughs udvikling. Der er lagt planer for en
voldsom fysisk byudvikling, og ambitionerne for den erhvervsmæssige udvikling i Peterbo-
rough er ligeledes høje. Der ligger også planer om at etablere et universitet i byen. Fælles-
nævneren for udviklingen, der ønskes i Peterborough, er bæredygtighed. Byudviklingen skal
resultere i 20.000 nye jobs og 25.500 nye boliger i 2026. Målet er også en vækst i indkom-
sten på 27 procent og selve indbyggertallet.
Udviklingsselskabet råder over 1 milliard pund, der skal investeres i byudviklingen. Byen
blev allerede i 1960’erne for første gang udpeget som et byområde i Londons nærområde,
der kunne bære en betydelig befolkningsmæssig og erhvervsmæssig vækst. Byen er nu i gang
med at indfase en ny byudviklingsperiode, som vurderes nødvendig for Peterboroughs ud-
vikling. Områder er nedslidte, bymidten er ikke tilstrækkelig attraktiv, erhvervsejendomme
lever ikke op til krav om kvalitet, og byen har behov for at skabe højere indkomster og til-
trække flere moderne, vidensbaserede erhverv. Byen skal i den nye udviklingsperiode gen-
nemgå en byfornyelse boligområde for boligområde, byrummene skal løftes, der skal bygges
nye CO2-neutrale boliger, og helt nye boligområder skal opbygges for at skabe plads til væk-
sten. Byen vil fra sit brede spektre af industrier udvikle sin miljøklynge, der allerede menes at
være Englands største, med ca. 340 virksomheder. Byen vil være kendt for at være Storbri-
tanniens ”Environmental Capital”. Dette projekt er startet op i 2008.
De ambitiøse planer er fastlagt gennem en omfattende dialogproces, der har involveret bor-
gere, virksomheder og institutioner.
Den højere vækst og succes, som byens erhvervsliv har haft hidtil, er formentlig sket som føl-
ge af en massiv udefrakommende udbygning og investering af mange store virksomheder,
der hat haft gavn af en god infrastruktur, billig jord og god og forholdsvis billig arbejdskraft -
alt sammen centralt beliggende i England og tæt på meget store befolkningscentre omkring
London og Midtengland. Man er klar over, at den model kan man ikke basere den fremti-
dige vækst på, hvis man vil have en højere velstand.
Det springer i øjnene, at byen har været i stand til i en periode med høj vækst at definere et
nyt ambitiøst mål for byen, ”a bigger and better Peterborough”, centreret om en klar opera-
tionel idé om bæredygtighed. Ideen giver retning for både byudvikling og erhvervslivets ud-
fordringer og muligheder og udpeger samtidig et vækstområde, som Peterborough historisk
set har gode muligheder for at ”sætte sig på”.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 48
Det springer også i øjnene, at byen nu i meget høj grad selv tager ”ansvaret” og vil styre ud-
viklingen i en kvalitativ ny retning. Der er ting, der skal rettes op på ved den hidtidige ud-
vikling, og der en ny helt ny retning, som skal lægges. Man har sørget for at skabe forudsæt-
ningerne for at det kan ske både organisatorisk og kompetencemæssigt.
Forhistorien og grundstenene til det nye udviklingsspor uddybes i det følgende.
4.2. VÆKSTHISTORIEN: VÆKST I FASER
Byen har en usædvanlig historie og en ikke mindre usædvanlig væksthistorie. Byen blev i
slutningen af 1960’er udpeget af den engelske regering som ”the new town”, der kunne ud-
bygges til at absorbere en betydelig vækst i London og Londons umiddelbare opland. Ansva-
ret for denne udvikling af byen blev lagt i hænderne på et særligt udviklingsselskab, Peterbo-
rough Development Corporation, som blev etableret i et partnerskab mellem den engelske
regering, regionen og byrådet i Peterborough. I perioden fra slutningen af 1960’erne til slut-
ningen af 1980’erne, hvor udviklingsselskabet igen blev lukket (af Thatcher-regeringen), blev
der investeret massivt i infrastruktur, shopping centre og nye byområder uden for bymidten.
Der er i perioden tale om en betydelig ”migration” af borgere fra London. Byen, med sine
ca. 80.000 indbyggere, absorberede samlet set hen imod 50.000 nye indbyggere over den 20-
årig periode.
Den næste fase i Peterboroughs væksthistorie sættes først i gang i det nye årtusinde omkring
2005.
I den mellemliggende periode har væksten i Peterborough taget fart. Peterborough har kun-
net tilbyde plads, attraktiv beliggenhed, billigere jord samt billigere og relativt veludannet
arbejdskraft i forhold til mange andre engelske byer omkring London. Peterborough har nok
stået i skyggen af Cambridge og andre markante byer, men har fået succes på sin egen bane
målt i antal arbejdspladser og vækst.
Den hastige vækst skaber en meget diversificeret økonomi i Peterborough. Store servicevirk-
somheder inden for fx finans, forsikring og administration, driver deres call-, it- og service-
centre i byen og udvikler sig stærkt. Udviklingen sker side om side med fremstillingsvirk-
somheder inden for fødevarer, maskiner og husholdningselektronik. Området tiltrækker også
internationale investeringer, men også egne ”home grown” virksomheder udvikler sig stærkt
i perioden. Byen får en naturlig vækst inden for logistik og transport. IKEA placerer deres
centrale britiske distributionscenter i byen i 2003, og Tesco, den britiske supermarkedskæde,
åbner et distributionscenter for frisk- og kølevarer i 2005, der beskæftiger ca. 1.000 medar-
bejdere i dag.
En stærk miljøsektor har også slået rod i Peterborough. Peterborough har allerede i 1993 op-
nået titlen ”Environment City” sammen med kun tre andre byer i Storbritannien og har en
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 49
lang tradition for at arbejde med miljøsatsninger. Byen har involveret sig i nationale pilot-
projekter som Sustainable Energy Centres og Carbon Challenge. Byen huser en række myn-
digheder og organisationer på miljøområder, blandt andet The UK Centre for Economic
and Environmental Development, en afdeling af The Environment Agency og af Natural
England. Joint Nature Conversation Committee har også nationalt hovedsæde i Peterbor-
ough. Et tværregionalt vandforsyningsselskab har hovedsæde i byen og store konsulentvirk-
somheder og virksomheder, der specialiseret i miljøteknologi især spildevands- og affalds-
håndtering, er i byen.
Klyngeaktørerne taler om en ”sneboldeffekt”, fordi nye virksomheder tiltrækkes af, at der
findes myndigheder og organisationer samt af det meget høje ambitionsniveau i byen, som
virksomheder vil drage fordel af og ”cobrande” sig med. Men man vil også meget offensivt
markedsføre sine ambitioner og kompetencer. På nuværende tidspunkt anslås det, at miljø-
klyngen tæller ca. 5.000 arbejdspladser og står for 5 procent af byens BNP.
Da Peterborough lægger an til en ny udviklingsfase for byen, som skal definere en ny udvik-
lingsretning, bliver bæredygtighed og miljøsektoren omdrejningspunktet for kernestrategien.
Byen vil ikke bare være ”a bigger…”, men også ”a better Peterborough”. Byen vil være ”A
sustainable city” og Englands miljøhovedstad. Det betegnes som mere end et ”banner to
march behind”. Byen mener, at det bunder i mere end det.
Den nye byudviklingsfase sættes i gang i 2005. Det forventes, at den milliard pund, der skal
investeres, skal især i byfornyelsesprojekterne i bymidten, i udviklingen af CO2-frie boligom-
råder osv. matches af privat kapital. Det er udpeget som en helt afgørende forudsætning, at
den nødvendige kapital kan rejses og investeres. Som vi skal vende tilbage til, er der etableret
et særligt partnerskab – et særligt selskab - som skal stå for finansieringen og udførelsen af
byomdannelsen.
4.3. INVESTERINGSHISTORIEN: INVESTERING I BÆREDYGTIGHED
Byens investeringer i vækst og udvikling har fulgt de byudviklingsfaser, som har kendetegnet
byen. Forenklet sagt er det store infrastrukturinvesteringer og hastig udvikling af nye bolig-
områder, som kunne opsuge væksten i den første fase frem til slutningen af 1980’erne.
I den nuværende udviklingsfase, der skal løbe ind til 2026, er der planer om investeringer for
en milliard pund i byudvikling.
Der er etableret et særligt byudviklingsselskab for Peterborough, Opportunity Peterborough,
som er godkendt af den engelske regering efter ansøgning. Bag selskabet står East of England
Development Agency, den nationale styrelse for byudvikling, English Partnerships, og byrå-
det for Peterborough. Det private selskab er blevet dannet, fordi man har ønsket at bruge,
som det udtrykkes, ”a private sector approach”. Myndighedsopgaverne på planområdet er
placeret i kommunen efter i starten også at være placeret i Opportunity Peterborough.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 50
Opportunity Peterborough står i dag for at drive markedsføringen af byen, de erhvervspoliti-
ske tiltage og dialogen med erhvervslivet samt den overordnede koordination omkring hele
Peterboroughs byudviklingsplan.
Der er etableret et særligt Peterborough Delivery Partnership, som står for finansieringen og
de konkrete byudviklingsprojekter rundt om i byen. Den private og offentlige finansiering er
sammen med selve byudviklingsprojekterne en særlig prioritet, og man har derfor etableret
en særlig organisation til formålet. Eksempler på prioriterede projekter er opførelsen af 450
CO2-neutrale huse, der skal bruge den nyeste teknologi og design til at demonstrere, at CO2-
neutralt boligbyggeri er økonomisk bæredygtigt i større skala. Andre projekter er omdannel-
sesprojekter i bymidten, forberedelsen af bygninger til et kommende universitet og universi-
tetskvarter, man håber at kunne etablere, et stadionbyggeri osv.
Selve byfornyelsen sker parallelt med en række erhvervsudviklingsinitiativer. Der er etableret
et ECO Innovation Centre, der skal være inkubator og erhvervspark for foreløbig 40-50
virksomheder, tilbyde konferencefaciliteter osv. Centret er placeret i tilknytning til UK
Centre for Economic and Environmental Development, der også udfører forskning.
Der er også etableret en særlig klyngeorganisation, Envirocluster, som organiserer virksom-
heder og laver netværksaktiviteter for virksomheder på miljøområdet. Initiativet er finansie-
ret af den regionale udviklingsorganisation, East of England Development Agency (der dog
lige som de øvrige ”regional development agencies” i England er under nedlæggelse som føl-
ge af den nye regerings spareplan) og af byrådet i Peterborough. Envirocluster har sit ud-
spring i Peterborough, men vil være regionalt dækkende. Det er på nuværende tidspunkt
lykkedes organisationen at tiltrække 10-12 nye miljøvirksomheder til området. Envirocluster
er også aktiv på den europæiske bane og møder blandt andet danske aktører, herunder Co-
penhagen Capacitys ”Copenhagen Cleantech Cluster-initiativ”. Det er dog endnu ikke lyk-
kedes at skabe en særlig stærk privat finansiering. Foreløbig har netværket en treårig kon-
trakt. Et konkret initiativ er et særligt Water Innovation Network, hvor det forsøges at samle
aktørerne i hele værdikæden omkring vandforsyning og –rensning.
Etableringen af et universitet i Peterborough har høj prioritet. I dag foregår enkelte kurser på
University Centre Peterborough, der er et samarbejde mellem Anglia Ruskin University, der
har hovedsæde i Cambridge, og Peterborough Regional College. Ved fælles hjælp er målet at
etablere et egentligt universitet. Kan Peterborough tiltrække og mønstre 4.000 studerende er
vejen banet, hvis byen i øvrigt kan opnå godkendelse fra den engelske regerings Higher Edu-
cation Council. Der er taget de første skridt til at bygge et nyt uddannelsescenter i byen med
nye universitetsbygninger og en egentlig campus. Der er etableret en projektgruppe, der skal
arbejde for at opnå universitetsstatus. Projektlederen rapporterer til en direktør i kommunen.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 51
4.4. LEDERSKABSHISTORIEN: EN ÅBEN STRATEGI- OG DIALOGPROCES
Afsættet for Peterboroughs forvandling til en bæredygtig by er et stort udviklingsarbejde, der
blev ledet af Opportunity Peterborough på vegne af kommunen og de øvrige parter bag Op-
portunity Peterborough. Resultatet af udviklingsarbejdet er planen for byens bæredygtige
vækst. Udviklingsarbejdet involverede et meget stort analyse- og strategiarbejde under over-
skriften ”Integrated Growth Study”, som sidenhen er blevet anerkendt af den engelske rege-
ring ved at repræsentere et eksemplarisk arbejde.
Processen gennemførtes med en meget høj grad af involvering i de tre overordnede faser. I
den første fase blev der indsamlet information om Peterboroughs svagheder og muligheder.
Der blev også gennemført en omfattende dialogrunde med politikere, forretningsfolk, frivil-
lige organisationer, investorer, miljøorganisationer osv. Offentlige møder blev afholdt, hvor
den indsamlede information og synspunkterne blev præsenteret og diskuteret.
I den næste fase blev der udviklet en vision for Peterboroughs fremtidige vækst og genop-
bygning. Der forelå alternative planer for Peterboroughs byudvikling. Igen blev der afholdt
udstillinger og workshops for at drøfte visionerne. På det erhvervsmæssige område var der
også overvejelser om forskellige vækst- og uviklingsveje for Peterborough. Det blev diskuteret
og analyseret, om Peterborough skulle være et center for distribution og logistik, for videns-
baseret industri, en bæredygtig by, et center for ”back office” funktioner (dvs. call-, it- og
servicecentre) eller et center for handel og detail.
I den tredje fase blev der præsenteret ”a preferred option” samt de tilhørende og sammen-
hængende fysiske planer for Peterboroughs udvikling. Det blev igen understøttet af informa-
tionsaktiviteter, møder og publikationer.
Valget på Peterborough som bæredygtig by var ikke ukontroversielt. Der var frygt for at det
ville føre til voldsomme miljøkrav fx i forhold til transportsektoren i byen, og der var også
grupper som arbejdede for fx en fortsat udbygning af logistik- og distributionscentre i byen.
Der var også store diskussioner om, hvor detaljerede planer og hvor styrende planer, der
skulle lægges.
Det helt afgørende punkt for, at det er lykkedes at iværksætte en så omfattende proces, er en
kombination af en stærk ledelse i byen, opbakning fra East of England Development Agency
og støtte fra den statslige organisation, der støtter byudviklingsprojekter, Homes and Com-
munities Agency, det tidligere English Partnerships.
Det fremhæves, at det var kommunaldirektøren i byen som var en af hovedkræfterne bag
processen. Samtidig havde man etableret organisationen, Opportunity Peterborough, der
havde kompetencen til at kunne gennemføre en konsensusorienteret proces på tværs af man-
ge interesser.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 52
Et andet markant træk i lederskabet og organiseringen af arbejdet har været evnen til at kun-
ne levere. Man har bestræbt sig på at skabe organisationer, som har haft mandatet ofte uaf-
hængigt af kommunen og med de rigtige kompetencer til fx at lave projekter med investorer,
sikre finansiering osv. Kommunens egen rolle har været som planlægningsmyndighed, men
man har accepteret inden for rammerne af de overordnede planer at give plads til byudvik-
lingsselskabet Opportunity Peterborough og til Peterborough Delivery Partnership.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 53
We do it “the Helmond way”.
Kilde: Daniel de Klein, City of Helmond
Helmond har formået at opbygge en meget stærk bastion og klyngedannelse for deres under-
leverandørvirksomheder til blandt andet bilindustrien og er i dag anerkendt som den mest
erhvervsvenlige kommune i Holland. Det er en bemærkelsesværdig ”turn around” for byen.
Helmond har tidligere stået i dyb krise med høj arbejdsløshed og dårligt image.
Byen har intensiveret samarbejdet med andre kommuner og anvender en ny governance
model til at drive klyngeprojekter og tværkommunale samarbejder til succes. Helmond for-
venter, at politikudvikling og fremtidige indsatser vil ske tværkommunalt. Der satses stærkt
på at opbygge flere high tech-baserede klynger.
5.1. INTRODUKTION
Helmond er en mellemstor hollandsk bykommune med ca. 86.000 indbyggere. Byen er be-
liggende i den sydlige provins Noord-Brabant kun ca. 20 km fra den noget større universi-
tetsby Eindhoven, jf. figur 5.1.
Byen er en del af et stort industrielt og sammenhængende område i det sydlige Holland, som
er tæt integreret med dele af det tyske Ruhr-distrikt omkring Aachen og dele af Belgien.
Kapitel 5 HELMOND, HOLLAND
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 54
Figur 5.1 Helmond
FAKTA OM HELMOND
Indbyggertal i byen/kommunen: 86.000
Beliggenhed: I det sydøstlige Holland, 136km sydøst for Amsterdam og 14km nordøst for Eindhoven.
Vigtige erhverv: Industri (bil, fødevarer, maskiner, elektronik, stål mv.), nogen forretningsservice
Præstationer: Den gennemsnitlige årlige vækst i bruttoværditilvækst på knap 2 procent fra 2000-2009 er
lidt over landsgennemsnittet i Holland
Note: På grund af manglende data på by-niveau anvendes bruttoværditilvækst for Zuidoost-Noord-Brabant.
Kilde: Copenhagen Economics og Statistics Netherlands
Byen indgår i et tæt og dynamisk samarbejde, BrainportEindhoven, der samler i alt 21
kommuner omkring Eindhoven, den regionale udviklingsorganisation, Brabant Develop-
ment Agency, uddannelsesinstitutioner samt virksomheder. Helmond og Eindhoven er de to
større byer i samarbejdet.
Helmond har præstationer, der ligger over det hollandske gennemsnit. Byen har i en periode
haft en gennemsnitlig værditilvækst på knap 2 procent. Byen har en yderst offensiv erhvervs-
politik især hvad angår klyngeudvikling inden for bilindustri og fødevareudvikling.
Helmond har to gange - og senest i 2010 - opnået en topplacering i det hollandske økono-
miministeriums benchmarkanalyse af forretningsklimaet i 32 byer i Holland. Analysen base-
res på en spørgeskemaundersøgelse og interviews med virksomhedsledere og undersøger
kommuners erhvervsvenlighed.
Helmond
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 55
Byens vækst og særlige karakteristika
Helmond har formået over en lang periode at skabe forudsætningerne for ny vækst i byen i
et stærkt regionalt samarbejde.
Den nye vækst er i høj grad baseret på klyngeerhverv, som har en regional og sågar national
rækkevidde, men har fået en base i Helmond og det øvrige Brainport-område. Klyngeerhver-
vene er vidensintensive fremstillingserhverv inden for blandt andet bilindustrien og fødevare-
industrien. Også nye erhverv inden for sundhedsområdet er nu i kikkerten.
Byen var ramt af krise – virksomhedslukninger, stigende arbejdsløshed og dårligt image –
men har formået over en lang periode at lave en erhvervsmæssig ”turn around”. Byen har i
samarbejde med regionen spillet en central rolle i at opbygge og understøtte klyngeerhverve-
ne, og byen har anvendt en helt ny ”governance”-model som ramme om dele af den er-
hvervsindsatsen, der foregår på tværs af kommunerne. Den ser ud til at være en model, som
kan fremme samarbejdet mellem kommuner og mindske konkurrenceelementet mellem
kommunerne, og også involvere de vigtigste interessenter meget tæt i arbejdet.
5.2. VÆKSTHISTORIEN: NY VÆKST BASERET PÅ KLYNGEERHVERV
Helmonds nuværende erhvervspolitiske succes hænger tæt sammen med byens forhistorie og
især den økonomiske krise, som byen oplevede i 1970’erne. Krisen blevet afsæt for at søge
nye vækstveje i Helmond; i de sidste 5 år har det ført til en solid, ny vækst i videnstunge
klyngeerhverv.
Byens daværende erhvervsliv var domineret af tekstil- og metalindustri. Disse industrier blev
udsat for en voldsom konkurrence og tilbagegang i 1970’erne og stod derfor i en voldsom
krise. Det førte til virksomhedslukninger og arbejdsløshed i Helmond. På det tidspunkt var
Helmond også en udpræget industriby, og - fandt man ud af - med en meget sårbar økono-
mi. Helmond var dybt afhængig af få industrier, som ikke længere var konkurrencedygtige.
Krisen synliggjorde og forstærkede også andre problemer i byen: sociale problemer, dårlig
kvalitet i boligområder osv.
En række andre hollandske byer stod i samme situation som Helmond, og den hollandske
regering tog initiativ til et ”Growth city”- program, der skulle hjælpe byerne gennem krisen.
Det betød for Helmond, at byen fik statslig støtte til to initiativer: støtte til at diversificere
byens økonomi og støtte til at løfte boligområder i byen.
Growth city-programmet hjalp Helmond i gang med en omdannelse fra starten af
1980’erne. Støtten til diversificeringen af Helmonds erhvervsliv betød, at byen kunne yde
tilskud til virksomheder fra andre erhverv, der ville lokalisere sig i området. Det førte blandt
andet til lokaliseringen af en udviklingsafdeling fra Volvo. Støtten til forbedring af boligom-
råderne lagde også grunden til, at Helmond med tiden kom til at tiltrække nye borgergrup-
per. Der blev satset på at bygge boliger i højere kvalitet til en fornuftig pris, og det har bety-
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 56
det, at Helmond langsom har kunnet til trække borgere med højere uddannelser og indkom-
ster, blandt andet fra Eindhoven. Fra starten af 1980’erne er byens indbyggertal vokset fra
55.000 til de ca. 87.000 indbyggere, som byen har i dag.
Helmonds erhvervspolitiske indsats kom til at bygge videre på den indledende støtte til di-
versificeringen af Helmonds erhvervsliv. Diversificeringen betød, at blandt andet underleve-
randører til bilindustrien kom til byen. Helmond og det omkringliggende område havde i
forvejen flere virksomheder på området. Det lykkes også tidligt at tiltrække et videns- og
forskningscenter, TNO Automotive, til Helmond fra en anden hollandsk by, og hermed
lagde man endnu en vigtig grundsten til klyngen af højteknologiske underleverandørvirk-
somheder til bilindustrien i Europa.
Og som vi skal se var der en entydig opfordring fra erhvervslivet om at tænke større, tænke
regionalt og helst nationalt, da klyngeindsatsen var på tegnebrættet. Helmonds styrke og
konkurrencedygtighed afhang af at kunne etablere en større geografisk platform for klynge-
initiativet. Samtidig var det klart en faktor bag succesen, at man ramte et meget stærkt behov
hos underleverandørvirksomhederne til bilindustrien. De var parate til at indgå i et tæt klyn-
gesamarbejde med fokus på vidensdeling og adgang til blandt andet fælles testfaciliteter som
de to centrale omdrejningspunkter for at blive mere konkurrencedygtige
Det andet klyngeerhverv som kom i fokus og har bidraget til en del af væksten i Helmond er
fødevareindustrien, herunder især fødevareprocesindustri.
I dag er Brainport-området omkring Eindhoven samlet set det område i Holland, hvor 45
procent af de private investeringer i forskning og udvikling i Holland sker.
5.3. INVESTERINGSHISTORIEN: SATS REGIONALT,HELST NATIONALT!
De statslige midler der blev givet til Helmond har haft en positiv effekt. De har gjort en
”turn around” i byen mulig. Krisen blev bremset, og væksten kom tilbage. Men det er i høj
grad den kommunale satsning, som er medvirkende til, at væksten i Helmond har taget den
retning, som den har, og i dag baseres på vigtige og konkurrencedygtige klyngeerhverv.
Byens sårbarhed i forhold til bestemte industrier og det dårlige image, som byen stod med
har været baggrunden for den erhvervsmæssige ”turn around”, som kommunen fik iværksat.
Kommunen afdækkede, at der var en stribe underleverandørvirksomheder til bilindustrien i
og omkring Helmond. Det var afsættet for en dialog med industrien og med uddannelsesin-
stitutionerne om grundlaget for at etablere en klyngesatsning omkring underleverandørvirk-
somhederne og vidensinstitutioner. Tilsvarende blev der også gennemført dialoger med an-
dre brancher, og der blev indsamlet forslag fra virksomheder, organisationer og uddannelses-
institutioner.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 57
Budskabet tilbage til kommunen var yderst positivt især fra underleverandørvirksomhederne
til bilindustrien. Her var en stribe virksomheder, som hang sammen som underleverandører,
men man havde et begrænset indbyrdes samarbejde – noget alle kunne se potentialet i at ud-
vikle. Som det er udtrykt i et interview, så kom kommunens initiativ på det rigtige tidspunkt
og har ligefrem bidraget til ”…the emancipation of the dutch automotive industry”, der
blandt andet har stået i skyggen af industrierne i de bilproducerende lande i Europa.
Enigheden i bilindustrien i Holland om det værdifulde i satsningen har været stærkt medvir-
kende til, at et initiativ og en investering kunne stables på benene. Det har forholdt sig an-
derledes på fødevareområdet, hvor der ikke har været den samme enighed. Her har det været
vanskeligere at skabe en fælles platform.
Også et andet budskab fra industrien var entydigt. De ønskede, at man satsede større, regio-
nalt og helst nationalt, men meget gerne forankret i Helmond. Det meget håndgribelige re-
sultat af klyngesatsningen i dag er Hightech Automotive Campus, jf. boks 5.1. Campus er en
direkte udløber af de forslag, som blev indsamlet fra industrien og uddannelsesinstitutioner-
ne. Automotive Campus rummer også organisationen The Automotive House, som indu-
strien selv har etableret. Organisationen skal fremme industriens interesser og styrke samar-
bejdet med uddannelsesinstitutioner og regeringen.
Boks 5.1 High Tech Automotive Campus, Helmond
Ideen med Automotive campus er at viden og forretning skal mødes. Campussen skal give plads til virk-
somheder i bilindustrien, både hollandske og udenlandske, uddannelsesinstitutioner knyttet til bilindustri-
en, offentlige og private forskningscentre, laboratorier og testfaciliteter.
Man vil samle virksomheder, uddannelse, forskning og udvikling og testfaciliteter og stille disse faciliteter
til rådighed for virksomhederne, der bor på Campus eller kommer udefra.
Man vil være en ”open community” for den hollandske bilindustri, hvor vidensdeling er i fokus. Campus er
både for etablerede virksomheder udefra og indefra og for nystartede og på den måde fungerer campussen
også som inkubator.
Man vil være på den teknologiske front helt i tråd med Brainport-regionens selvopfattelse af, at man er en
high tech-region i Europa. Overskrifterne er bla.Connected car, Vehichle Dynamics Control, Human Machine
Interface, Efficient Powertrain, Light constructions, Design cluster, Process control og Future Techniques.
Campussen er understøttet af en række partnere, blandt andet det hollandske økonomiministerium, regio-
nen Noord Brabant, samarbejdet Brainport Eindhoven, den regionale investeringsfremmeorganisation,
BOM Foreign Investments. Også EU-midler er med til at finansiere aktiviteter på campussen.
Der er ca. 600 ansatte på campus-området i dag blandt virksomheder, forskningscentre og uddannelsesin-
stitutioner og 65 studerende. I 2015 er det målet at have 1500 arbejdspladser på campus og 750 studerende.
Kilde: Copenhagen Economics
Foruden tiltrækningen af TNO Automotive – en landsdækkende testorganisation - har det
styrket centret, at man i dag har et joint venture mellem den tyske test- og kontrolorganisa-
tion TÜV og TNO lokaliseret i centret.
Helmond står også bag andre initiativer i Helmond området. På fødevareområdet har man
etableret Food Capital – som er klyngeinitiativer for fødevaresektoren. Igen er projektleder-
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 58
skabet placeret hos industrien. Helmond har haft en iværksættende rolle og støtter specifikke
projekter, blandt andet efteruddannelsesaktiviteter.
Endvidere er man en vigtig drivkraft bag opbygningen af det tværkommunale samarbejde i
regi af Brainport Eindhoven. I stigende grad bliver det et omdrejningspunkt for erhvervspoli-
tikken ifølge kommunen. Der er ved at opstå en lang række samarbejdsområder. Vi vender
tilbage til Brainport-samarbejdet neden for.
Byens initiativer i forhold til iværksættere er koncentreret i et nyt Business Centre Heistraat i
bymidten. Iværksætterhuset retter sig især mod kreative iværksættere.
Bag Helmonds erhvervspolitik ligger en femårig udviklingsplan som udstikker prioriteterne
for byen. Byen er forpligtet til at lave denne plan (over for regeringen) og den skal blandt
andet indeholde målbare mål, en sammentænkning af den fysiske udvikling af byen og den
erhvervs- og byudvikling i øvrigt. I planen skal byen også forpligte sig økonomisk. Helmond
er nu i gang med at forny fem-årsplanen. Emnerne, man forventer at prioritere, er blandt
andet de nuværende klynger (især bilindustrien og fødevarer); nye klynger, blandt andet
sundhedsområdet (”health care”), som man vil satse på; virksomhedsservice; samt selve dags-
ordnen for Brainport-samarbejdet i 2020, som man ønsker at påvirke mest muligt.
5.4. LEDERSKABSHISTORIEN: ”THE HELMOND WAY”
Helmond har sin defineret sin måde at føre erhvervspolitik og yde erhvervsservice på. Den er
også baggrunden for de meget positive målinger, som byen har opnået i det hollandske øko-
nomiministeriums undersøgelser.
Man er klar over med Helmonds forhistorie, at ”… nothing happens automatically”. Det
kan oversættes til, at man får ikke noget foræret. Helmond har haft et notorisk dårligt image,
som man har skullet ændre på. Statens penge har hjulpet, men man har måttet tage fat selv
for at skabe forandringen.
På et niveau har man taget fat i sig selv, altså i kommunen. Man har defineret nogle meget
klare værdier om at være erhvervsvenlig, fokusere på virksomhedernes behov, være proaktive.
Man har taget skridt til at forenkle og deregulere og sammenlægge afdelinger og skabe et
”single account management”. Man betegner kommunens tilgang som ”The Helmond
Way”. Topledelsen er her gået foran og har givet retningen, så kommunen ikke bare i ord,
men i handling er meget erhvervsorienteret og serviceminded.
På et andet niveau har man som vi har set, vendt sig ud af og taget dialogen med virksomhe-
der, som fx underleverandørvirksomhederne til bilindustrien og indsamlet forslag og lyttet til
deres behov.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 59
På et tredje niveau har man bygget et tættere og tættere bysamarbejde op med de andre byer
i Brainport-samarbejdet, men især med hovedbyen og den største by, Eindhoven. Det er i
det bymæssige samarbejde og med en ny governance model, at man forventer, at en meget
vigtig politikudvikling især i forhold til klyngeudvikling, vil ske. Man forventer at skulle ar-
bejde med klyngeerhverv sammen med de andre kommuner ud fra en tilgang om at styrke
og udbygge disse og især finde de ”hvide pletter”.
Det tættere samarbejde er også en udløber af, at der er mange aktører og især flere admini-
strative niveauer indblandet. Det er kommune-niveauet, hvor byen Helmond hører til, der
er et tværkommunalt niveau med Brainport-samarbejdet, og der er en regional udviklingsor-
ganisation for hele Noord Brabant-regionen. På specifikke områder, fx når det drejer sig om
tiltrækning af investeringer, er der også både et kommunalt niveau, et tværkommunalt, et re-
gionalt og et nationalt niveau i Holland.
Helmond er nu i overvejelser om ”nedefra” at forenkle og strømline strukturen, blandt andet
ved at gennemføre en del af erhvervspolitikken på tværkommunalt eller regionalt niveau.
Der er et element af konkurrence mellem Helmond og Eindhoven, men også samarbejde, fx
omkring arbejdsmarked, uddannelse, investeringsfremme/opsøgende kontakt til virksomhe-
der, planlægning og som vi har set klyngesamarbejde. Før var der et storebror-lillebror for-
hold, men nu anser Helmond samarbejdet for mere ligeværdigt. Det er kommet af blandt
andet Helmonds succes og ved at gå positivt ind i samarbejdet.
På uddannelsesområdet betragter Helmond University of Eindhoven som Helmonds ”eget”
universitet. Omvendt forventer man, at når det er relevant, fx i relation til bilindustrien, kan
der placeres forskningsinstitutter fra University of Eindhoven i Automotive Campus i Hel-
mond.
I stigende grad ser man en ny governance model som vejen til at kunne skabe et frugtbart
samarbejde på tværs af kommunale og regionale skel, og hvor man får involveret uddannelse
og forskning og erhvervsliv, som man anser som helt essentielt. Governance modellen er med
andre ord en triple helix-samarbejdsform, hvor tre parter er essentielle: myndigheder, virk-
somheder, og uddannelse/forskning. I samarbejdet Brainport Eindhoven som 21 kommuner
står bag sammen med industri og uddannelse og forskning, anvender man governance mo-
dellen, jf. boks 5.2.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 60
Boks 5.2 Brainport Eindhoven – tværkommunalt samarbejde om ny, højteknologisk
vækst
I Brainport-samarbejdet er man fælles om tre overordnede aktiviteter – et samlet koncept for området som
fokuserer på højteknologi og forskning; marketing aktiviteter og specifikke projekter.
En fælles dagsorden bliver at definere de vigtigste klyngeerhverv, som man er fælles om og som er til stede
i Eindhoven/Helmond-området.
Man har foreløbigt defineret ”high tech systems”, bilindustrien, medtech, design og procesindustri til føde-
varer som mulige, fælles satsningsområder.
Tilgangen vil være at man skal betragter klyngerne som øko-systemer, hvor man identificerer de led, der
mangler, eller som kan gøre klyngere stærkere. Så tiltrækker man dem for at styrke klyngerne.
Man har i øvrigt defineret et fælles strategisk program for regionen, og fordi interesser fra erhverv og forsk-
ning og uddannelse står bag, er det et program, som man fra kommunerne, inklusive Helmond tillægger
stor betydning.
Samarbejdet bidrager til, at konkurrencen mellem kommunerne fylder mindre og træder i baggrunden til
fordel for en dagsorden om, hvad skal der gøres for, at Brainport kan blive konkurrencedygtigt.
Man har defineret Brainport Eindhoven som en slags modpol til Amsterdam, som med lufthavnen er en
port til Holland, og til Rotterdam, der har havnen som en anden port til Holland. I Brainport Eindhoven har
man i stedet en port til viden og højteknologi.
Kilde: Copenhagen Economics
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 61
”We needed to get the noses in the same direction.”
Kilde: Jeane de Bethume, viceborgmester, Kortrijk
Kortrijk er gennemsyret af design og innovation. Det der gør byen til noget særligt, er den
gennemførte fokusering på design, kreativitet og innovation, hvor byen når op i en liga med
storbyer som Barcelona og Milano. Kortrijk besluttede sig for, at man ikke behøver være stor
for at være god. De turde vælge en klar og enkel retning med ”design” som det altafgørende
omdrejningspunkt for deres strategi og image.
Gennem et intenst arbejde over en længere periode har byen etableret et tæt samarbejde mel-
lem byens virksomheder og globalt anerkendte industrielle designere. Samarbejdet omkring
design har øget innovationen i byens virksomheder, hvilket er en del af forklaringen på at
Kortrijk vækstmæssigt kan løbe hurtigere end andre mellemstore byer i Belgien. Fyrtårnet er
den internationalt anerkendte biennale ”Interior”, hvor det bedste indenfor industrielt de-
sign i Europa udstilles og præsenteres i Kortrijk. Designregio Kortrijk er den operationelle
organisation bag disse initiativer.
6.1. INTRODUKTION
Kortrijk er en mellemstor belgisk by med 75.000 indbyggere beliggende i det vestlige Flan-
dern i en afstand af knap 100 km (ca. 1 times kørsel) fra hovedstaden Bruxelles, jf. figur 6.1.
Byen ligger tæt ved den franske grænse, og kun 30 km fra byen Lille (225.000 indbyggere),
som er hovedstad i regionen Nord-Pas de Calais. Området Lille Métropole, som også omfat-
ter cykelsportsbyen, Roubaix, med de mange brosten, samt Tourcoing og adskillige oplands-
kommuner har en befolkning på 1,1 million. Sammen med Lille indgår Kortrijk i det tvær-
nationale by-samarbejde Eurometropole Lille-Kortrijk-Tournai (et såkaldt Eurodistrict-
samarbejde), som også inkluderer de belgiske byer Tournai, Mouscron og Ypres, og som til-
sammen omfatter knapt 2 millioner indbyggere.
Omkring selve Kortrijk indgår byen som centrum i et kommunesamarbejde med 12 mindre
oplandskommuner i det såkaldte Leiedal-samarbejde, efter floden Leie, som løber gennem
Kortrijk. Samarbejdet samordner større investeringer mellem de 13 kommuner, og de er for
eksempel gået sammen om etablering af en ny erhvervspark, Evolis.
Kapitel 6 KORTRIJK, BELGIEN
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 62
Figur 6.1 Kortrijk
FAKTA OM KORTRIJK
Indbyggertal i byen: 75.000
Indbyggertal i kommunen/administrativt område: 278.000 (Arrondissement of Kortrijk)
Beliggenhed: Ca. 100 km vest for Bruxelles
Vigtige erhverv: Kortrijk-området er specialiseret inden møbelproduktion (lys- og lampeproduktion), elek-
tronik og byggematerialer.
Præstationer: BNP per indbygger i 2007 på 4 procent over landsgennemsnittet. Vækst i BNP per indbygger
i perioden 2000-2007 har været på niveau med landsgennemsnittet.
Note: På grund af manglende data på by-niveau anvendes BNP per indbygger for området Arrondissement of
Kortrijk.
Kilde: Copenhagen Economics og Eurostat
Før åbningen af TGV-toglinierne mellem Bruxelles og Paris og mellem Bruxelles og Lon-
don, blev Kortrijk opfattet som en by i Belgiens udkant. Denne situation er nu forandret.
Der er kun 20 minutters køretid til Lille-Europe stationen, hvorfra man kan køre med høj-
hastighedstog til Bruxelles på 28 minutter, til Paris på 58 minutter og til London centrum på
1 time og 40 minutter. Det har ændret byens geografi markant, og øget den internationale
tilgængelighed betragteligt.
Byens vækst og særlige karakteristika
Byen er gennemsyret af design og innovation. I perioden fra 1995 til 2010 er der skabt en
markant forandring af både selve byen og af mentaliteten og tankegangen hos beslutningsta-
gere og erhvervsledere i byen. Byens strategi – ikke blot for økonomisk vækst, men for byud-
Kortrijk
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 63
vikling, for undervisning og for anden offentlig politik - er centreret om tre punkter: Design,
Kreativitet og Innovation, og med design som den fælles overskrift.
Det betyder, at byen har gennemgået/gennemgår en udvikling, som forandrer stort set alle
vigtige funktioner, som en by har. Ser man byen som handelscentrum, spiller design en rolle.
Kortrijk har via deres eget byudviklingsselskab, SOK, arbejdet tæt sammen med en stor
ejendomsdeveloper og opført et arkitekt-tegnet og gennemdesignet indkøbscenter midt inde
i byens historiske centrum. Ser man byen som erhvervscentrum, så erfarer man, at design
indgår i strategien for mange af de tunge virksomheder i området, og at der er et intensivt
samarbejde omkring design mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Kortrijk set
som uddannelsescentrum er også præget af design, og mange nye uddannelser indenfor de-
sign og især industriel design er oprettet siden 1995, med Howest og Katho som de førende.
Byen som bosætningscentrum er også gennemsyret af design. Fx igangsatte SOK et projekt,
hvor unge arkitekter på udvalgte grunde i den centrale del af byen, blev inviteret til at desig-
ne nye boliger til familier med små indkomster. Byen som opholdsrum/oplevelsescentrum er
også gennemsyret af design (fx særlige gadelamper). Endelig, og som et kommende vartegn,
bygger man syv nye broer over floden Leie i forbindelse med, at denne skal udvides for at
kunne transportere større skibe. Design er således alle vegne i byen, og det har været en helt
bevist strategi at gøre design til noget gennemgående, der vedkommer alle borgere.
Resultaterne er, at byen blomstrer som handelsby, som bosætningsby og som erhvervsby.
Byen har også arbejdet med at forbedre vilkårene for entreprenører og opstartsvirksomheder,
at skabe en erhvervsvenlig offentlig administration, og man har bygget erhvervsudviklings-
parker og organiseret mange ting for at forbedre de erhvervsmæssige rammevilkår. Alt sam-
men noget som givetvis har bidraget positivt til den økonomiske udvikling, men uden at det
er indsatser, der i sig selv kan flytte en by frem på den måde, som Kortrijk har formået. Disse
politikker gør ikke i sig selv byen i stand til at skille sig ud i forhold til andre mellemstore
belgiske byer. Det kan højest holde udviklingen i trit med omgivelserne. Der skal mere til for
at foretage et ryk. Der skal være noget, der stikker ud.
Der er to konstateringer, som stikker ud i Kortrijks væksthistorie. Det ene, der gør byen til
noget særligt, er den gennemførte fokusering på design, kreativitet og innovation, hvor byen
når op i en liga med helt andre storbyer som Barcelona og Milano. Kortrijk besluttede sig
for, at man ikke behøver være stor for at være god. De turde vælge en klar og enkel retning
med ”design” som det altafgørende omdrejningspunkt for deres strategi og image. Det andet
punkt som springer i øjnene er den vedholdenhed og den organisering, der har givet byen en
evne til at fastholde momentum og retning gennem en meget lang periode på cirka 15 år.
Historien om hvordan det lykkedes kan man læse på de følgende sider.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 64
6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET LAGDE GRUNDEN
Kreativitet og dynamik kendetegner Kortrijk anno 2010. De bryster sig af at være Belgiens
designregion nummer ét og huser både berømte designere og mange virksomheder, der spe-
cialiserer sig i industrielt design. Design og innovation er også blevet en markant værdiskaber
for byens virksomheder indenfor mange forskellige områder. Kortrijk er også vært for den in-
ternationalt anerkendte messe Interior, som samler noget af det bedste inden for industriel
design i Europa.
Kortrijk er ikke et oplagt vækstcentrum. Afstanden på ca. 1 time til Bruxelles, er for lang til
at muliggøre storstilet pendling, og Kortrijk er ikke en oplagt bosætningsby i forhold til stør-
re byer. Derfor er væksthistorien i alt overvejende grad en historie om, hvordan byen tog
skæbnen i egne hænder og gennemførte et langt sejt træk med at skabe en unik retning for
byen udvikling, som man i stor grad har formået at gennemføre.
Kortrijk har også tidligere oplevet vækst og fremgang. I 1970’erne og 1980’erne var Kortrijk
en boomende handelsby med et aktivt og voksende erhvervsliv, men i løbet af 1990’erne
vendte vindene. Færre folk handlede i byen, og erhvervslivet mistede pusten. Omkring 1995
satte en stribe politikere, embedsmænd, uddannelsesledere og erhvervsledere sig sammen, og
påbegynder en lang og sej turn-around af byen, der skal vare de næste 15 år. Kredsen af in-
volverede spænder over mere end 500 personer.
Taler man med de ledende politikere og erhvervsfolk, som var med dengang, så erkender de,
at arbejdet i de første 5 til 7 år først og fremmest bestod i at foretage en mental forandring
hos de involverede aktører. Man var låst fast i et tankesæt og en selvopfattelse, som var en del
af årsagen til tilbagegangen. Man skulle først nå til en fælles erkendelse af, at byens tilstand
ikke var så god, som den burde være, og det krævede en lang periode, at situationen på davæ-
rende tidspunkt ikke kunne fortsætte.
En af vigtige milepæle var, da man i 1995/1996 igangsatte en SWOT-analyse gennemført af
udenlandske rådgivere. Vurderingen var, at det var nødvendigt med input fra omverden for
at ryste op i selvopfattelsen. Den eksterne rådgivning skabte klarhed over de udfordringer,
som byen stod overfor. Det handlede om manglende uddannelse, en stor overvægt af små og
mellemstore virksomheder, og at den lokale industri blev udfordret af stigende konkurrence
og globalisering. Samtidig havde byen mistet sin rolle som handelscentrum, fordi andre byer
i området havde udviklet nye og bedre tilbud til de handlende. En af styrkerne som man
valgte at bygge videre på var det meget høje andel af selvstændige (12 procent af arbejdsstyr-
ken er selvstændige).
De centrale aktører indså gennem dette arbejde i midten af 1990’erne et behov for foran-
dring for at bringe byen ind i den ”tredje økonomi” baseret på service, viden og innovation.
Samlet skabte SWOT-analysen og drøftelserne blandt gruppen af aktører en brændende plat-
form og et fælles ønske om forandring. Det var en lang proces, hvor den største udfordring
var at få åbnet tankegangen og ændret rutinerne. Man gennemførte brainstorms og startede
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 65
en langsigtet strategisk planlægning omkring byens fremtid. Der blev gennem processen
skabt en fælles retning og et fælles mål. ”We needed to get the noses in the same direction”,
som en af aktørerne udtrykker det. Samtidig blev der etableret nye samarbejdsformer.
Det muliggjorde en proces om forandring. I perioden fra ca. 1995 til 2001 skabes funda-
mentet for den velstandsudvikling, som Kortrijk sidenhen kommer til at opleve. Det var et
hårdt arbejde med at få organiseret byen, så det muliggør og faciliterer forandring. Nøgleor-
dene har hele vejen igennem været fleksibilitet, samarbejde og organisering i armslængde.
Formålet med arbejdet i den første lange periode var at skabe tillid og fælles retning. Man
skabte en struktur med 48 komiteer, der hver især arbejdede med at finde løsninger på en
udvalgt del af de identificerede udfordringer.
Man igangsatte også store initiativer, som fik afgørende betydning. I 1998 nedsættes SOK,
som er byens udviklingsselskab, der fik til opgave at gennemføre en byfornyelse i tæt partner-
skab med private investorer (se boks 6.2 nedenfor).
6.3. INVESTERINGSHISTORIEN: SYNLIGE INVESTERINGER I DESIGN OG INNOVATI-
ON
Kortrijk har i dag et netværk af specialiserede små og mellemstore virksomheder, som er i
stand til at konkurrere i den globaliserede vidensøkonomi. En del af forklaring på dette kan
føres tilbage til det forarbejde, man gjorde i perioden 1995-2001, men de fleste konkrete og
synlige investeringer blev gennemført i perioden fra 2001 til 2008. Samlet har det resulteret
i, at flertallet af de små og mellemstore virksomheder i Kortrijk regionen er i stand til at tæn-
ke fremad, innovere og erobre en plads i deres internationale niche. Virksomhedernes evne
til at specialisere sig og fokusere på up-market produkter og kvalitet er en af grundene til at
Kortrijk i dag er så økonomisk frugtbar.
Investeringshistorien starter for alvor omkring 2001, selv om der selvfølgelig er vanskeligt at
fastsætte et præcist år som skillelinje. I 2001 lægger man en samlet strategi for byens økono-
miske udvikling, som indebærer store investeringer. Planen bestod af 10 punkter:
1. Introduktion af ”økonomisk barometer”, der løbende måler ’trykket’ på den lokale
økonomi.
2. Etablering af velfungerende konsultationsprocedurer for involvering af stakeholders
3. Udvikling af byens serviceudbud så det bliver forretningsvenligt
4. Etablering af en attraktiv handelsby
5. Udvikling af byens historiske centrum
6. Udbygning af uddannelser i byen
7. Understøttelse af opstartsvirksomheder og tilskyndelse til forretningsmæssig inno-
vation
8. Styrke Kortrijk som messe- og konferenceby
9. Promovering af byens image
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 66
10. ”The mercado” opbygning af byrum i byen
Planen sættes i værk og gennemføres af den nyvalgte borgmester, Stefaan de Clerck (se kapi-
tel 6.4 for nærmere beskrivelse af ledelseshistorien og de centrale personer i processen). En af
de første beslutninger er at etablere et nyt rådhus, som samler alle medarbejderne i en mo-
derne bygning. Bygningen skal skabe en atmosfære af åbenhed og med samarbejde som om-
drejningspunkt.
Man etablerer også nye strukturer for samarbejde i søjler med triple helix-organisation og
netværkskarakter (se nedenfor om ledelseshistorien).
En af de væsentlige investeringer er indsatsen for at styrke Kortrijk som messe og konferen-
ceby. Her har man investeret over 80 millioner kroner (€ 11 millioner) i en udbygning og
renovering af messe- og konferencefaciliteterne XPO, som blev bygget i sidst i 1960erne.
Projektet er fuldendt i september 2009 og er nu operationelt. Gennemførelsen skete med
støtte fra EU, fra den flamske regionsregering, provinsen og byen selv. Renoveringen og ud-
bygningen af XPO er ikke blot et byggeprojekt. Det er en del af en samlet plan, hvor ind-
holdet og brugen af XPO sker i samarbejde med DesignRegio Kortrijk. DesignRegio
Kortrijk er et videnscenter og matchmaker indenfor industriel design (se boks 6.1).
En anden væsentlig investering er i en omfattende masterplan for renovering af store dele af
byen. Masterplanen arbejder med tre bydele. Øen Buda midt i byen, skal særligt sigte mod
boligvilkårene for designere og etablering af designvirksomheder. I en anden del af byen skal
byens handelskvarter udvikles. Her etablerer man efter britisk forbillede et Business Impro-
vement District (BID), og det omfatter både en omfattende renovering af butikkerne i de ek-
sisterende handelsgader og etablering af et helt nyt indkøbscenter i kvarteret kaldet ”K” som
åbnede i marts 2010. Endelig er der det historiske centrum, hvor man også gennemførte om-
fattende renovering. Til gennemførelsen af disse mange projekter oprettede man udviklings-
selskabet SOK, som i starten fik til opgave at opkøbe nogle få grunde i et hjørne af master-
planen, og i samarbejde med private ejendomsudviklere, etablere planer for nye bygninger
og/eller renovering af gamle. SOK var en succes, og deres mandat blev sidenhen udvidet til
at omfatte meget store dele af masterplanen, inklusiv det prestigefyldte shoppingcenter K (se
boks 6.1).
Et tredje stort investeringsprojekt handler om floden Leie. Som en del af udvidelsen af flod-
transportsystemet fra Rotterdam til Paris skulle floden Leie udgraves og udrettes for at mu-
liggøre passage af større skibe. Frem for blot at acceptere den plan som flodtransportselskabet
foreslog, hvilket indebar at floden blev rettet helt ud og med standard betonkanter, så angreb
byen udfordringen anderledes. Man valgte at benytte forandringen til at skabe projektet de
syv broer. Tanken er at bruge design til at skabe særligt smukke broer og omgivelser omkring
floden. Der er en tydelig ambition om, at broerne skal bruges til at signalere og understøtte
byens designimage.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 67
Endelig blev der investeret i udbygningen af uddannelsessystemet. Man etablerede et samar-
bejde mellem de tre skoler (Howest, Katho og KULAK), og man oprettede nye akademiske
discipliner (social security, industrial design, digital arts & entertainment).
Boks 6.1 De centrale initiativer
DesignRegio Kortrijk
 Bygger videre på “sleeping tradition” i forbindelse med Bienale for “interior” som har eksisteret siden
1968. Først i 2005 får man vækket det til live ift det lokale erhvervsliv.
 Laver brobygger aktiviteter for at sammenkoble lokale virksomheder med belgiske og internationale
industrielle designere
 Organisere årlige arrangementer omkring design og innovation. Blandt andet den meget anerkendte
bianale Interior.
 Investering i foprnyeles af XPO
SOK (Urban development agency)
 armslængde fra Kommune – bróbygger ift private investorer – deler risiko, køber grunde/bygninger op,
sælger videre med strenge krav omkring kvalitet i arkitektur og helhed ift Masterplan.Eksempler
 “K” shopping-center midt i byen. Strenge krav til developer. Design og Innovation i centrum. Samtidig
byfornyelse i gaderne omkring og indretning af underjordisk parkering.
 Boliger for mindre indkomster
 Seneste udvikling: Kommunens folk på rådhuset, med den nye borgmester, et lidt betænkelige ved
den store grad af frihed, og forsøger at trække beslutninger tilbage på rådhuset. Det ses som en
naturlig reaktion fra en ny politisk ledelse. Den fulde tillid er endnu ikke opbygget.
Floden Leie – de syv broer.
 Bruge design til at skabe særligt smukke broer og omgivelser omkring floden. Der er en tydelig
ambition om at broerne skal bruges til at signalere og understøtte byen design image.
Nyt Rådhus
 Kortrijk bygger omkring 2002 et nyt rådhus i en moderne bygning der skal fordre åbenhed, og der blev
lagt vægt på at samle alle rådhusets medarbejdere under samme tag. Digital forvaltning med vægt på
fleksibilitet (laptops og GSM før det blev almindeligt).
Kilde: Copenhagen Economics
Kortrijk har tre videregående uddannelsesinstitutioner, Howest, Katho og Kulak. I Kortrijk
kan man tage en 2-årig bachelor. For at tage tredje år skal man rejse væk. Det betyder, at
mange unge i dag stadig rejser væk for at fuldende deres uddannelse. Derfor satses meget
fremover på at oprette en 3-årig bachelor-uddannelse og få de unge til at blive. Blandt andet
satser Howest på en uddannelse for gaming designere.
Udover de videregående uddannelsesinstitutioner har Kortrijk også en del videnscentre,
hvoraf de vigtigste er Flanders' Centre for Plastics og Flanders InShape. Flanders' Centre for
Plastics tilbyder teknologisk rådgivning til plasticfremstillingsindustrien og til industrielle
brugere af plastic. Flanders InShape er et kompetencecenter for produktudvikling og indu-
strielt design. Derudover foregår der mange aktiviteter omkring vidensoverførelse og samar-
bejde mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Et af de mest velfungerende er
Howest’s afdeling PIH, som er et bredt anerkendt videnscenter i Flandern.
Boks 6.2 Videnscentre i Kortrijk regionen
Vlaams Kunststofcentrum (VKC) (Flemish Centre for Plastics Processing)
It is the responsibility of the VKC to provide support to the plastics industry, organised advanced training
and courses and provide research facilities for students working on master's or doctorate theses, etc.
www.vkc.be
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 68
Flanders InShape
Flanders InShape supports and advises companies in the field of product development and industrial de-
sign and develops the knowledge and tools required for that purpose, in collaboration with partners where
appropriate.
www.flandersinshape.be
HOWEST - PIH department (Hogeschool West-Vlaanderen)
HOWEST's PIH department er et videnscenter på HOWEST. De leverer anvendt videnskabelig forskning næ-
sten 100 procent på forespørgsel fra og på vegne af virksomheder. Afdelingen arbejder hovedsageligt med
små og mellemstore virksomheder og fokuserer på produkt og procesinnovation.
www.howest.be - www.pih.be
Kilde: Copenhagen Economics
Kortrijk har også siden midten af 1990erne opbygget en velstruktureret iværksætterinfra-
struktur. De væsentligste komponenter omfatter service til individuelle opstartere (Entrepre-
neur Desk), hvor de både gives rådgivning og hjælp til alt det praktiske og administrative om
opstart af virksomhed (tilladelser m.v.), og der er også etableret ét entydigt knudepunkt for
netværk mellem offentlige og private rådgivere og sparringspartnere. Der er etableret et sy-
stem med henvisning til eksterne ekspertrådgivere. Der er også etableret et særligt program
for Creative Starters.
Boks 6.3 Iværksætterindsatsen i Kortrijk
”Counter for iværksættere”
Som iværksætter i Belgien er det ikke altid let at finde rundt i de mange love og bestemmelser. Desuden er
det ikke let at få et klart overblik over mulige støtteordninger. ”Counter for iværksættere” er iværksætte-
rens kontaktpunkt inden for de administrative verden og her hjælpes iværksætteren igennem.
Mere information: www.kortrijk.be/lvo
Business Centret Kortrijk
Business Centret Kortrijk startede som et pilotprojekt. Det virker som et "laboratorium" for nye innovative
initiativer for iværksættere. Det er basen hvorfra iværksætteri, innovation og kreativitet hos studenter, nye
iværksættere og virksomheder opmuntres og støttes. Iværksættere kan få et opstartskont eller et mødelo-
kale her, i et dynamisk miljø, i centrum af byen Kortrijk.
Mer info: www.ondernemerscentrumkortrijk.be
Action for Startere
Med EU-støtte og i partnerskab med erhvervsorganisationerne UNIZO, VOKA og Syntra Vest blev en plan
for nye iværksættere udviklet. Gennem en række informationsinitiativer bakkes iværksættere på forskellige
områder op i deres opstartfase.
Desuden blev 12 nye infrastrukturprojekter skabt, og spredt over provinsen. Det er transit bygninger, forret-
ningscentre, iværksætterecentre og forretningsinkubatorer, hvor opstartere kan vokse i en støttende og dy-
namisk miljø i de første år.
Mer info: www.actievoorstarters.be
Kreative Startere
Kreative startere er den mest omfattende og intensive rådgivning for iværksættere. Startere der vil lidt me-
re, noget andet med deres virksomhed, startere med et innovativt koncept, kan i ”Kreative Statere” få kva-
litetsvejledning, teknologisk såvel som i centrale forretningsprocesser (finansielle, kommercielle, organisa-
toriske og innovationsrelaterede). Det er disse områder, der er afgørende for en vellykket start, men ofte,
gennem fokus på den kreative koncept, får alt for lidt opmærksomhed.
Mer info: www.creatievestarters.be
Kilde: Copenhagen Economics
6.4. LEDERSKABSHISTORIEN: ”THE ROLLER-DEX MAN”
Indsatsen for at forandre Kortrijk involverer mange tusinde personer. Hvis man skal pege på
hovedpersoner, så er den første hovedperson Jean de Bethunen (nu vice-borgmester), søn af
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 69
tidligere stor mand i byen. Han kan betegnes som ”the Roller-Dex Man” (parallel til ”Tip-
ping Point” eller ”Linked”– essential connector). Han har en lommebog med kontakter til
stort set alle aktører i byen og er involveret mange steder.
Jean de Bethunen orkestrerede det indledende arbejde i 1990erne omkring SWOT-analysen
og nedsættelsen af de nye strukturer til at arbejde med udfordringerne i 2001-strategien.
Den anden hovedperson er den nyvalgte borgmester fra 2002, Stefaan de Clerck. De Clerck
slår til på oplægget fra det forudgående arbejde og sætter design og innovation i centrum for
alt. Han er blandt andet primusmotor i at oprette DesignRegio Kortrijk i 2005, og han ind-
trådte som præsident for SOK og gav dem videre beføjelser. Han også idémanden bag pro-
jekt ”de 7 broer”, og den store forandring af bymidten sker også i hans embedsperiode.
Flere nævner borgmesterens ”open mind” som en stor fordel. Alle nævner den store betyd-
ning af forarbejdet i perioden 1995 til 2002.
I 2001 ansatte man en fuldtidsperson til at varetage strategiprocessen for byen. Samtidig sør-
gede man for, at strategiarbejdet var forankret i det øverste led af kommunen. Der blev lagt
vægt på både den eksterne organisering af strategiarbejdet (med involvering af erhvervslivets
organisationer og aktører) og den interne organisering, hvor man gjorde økonomisk vækst til
det overordnede prioritet og sørgede for, at dette blev tænkt ind i alle andre væsentlige poli-
tikområder for kommunen (byplanlægning, miljø og de operationelle dele af kommunen).
Man lagde også samtidig en meget omfattende plan for kommunikationen af processen både
internt og eksternt. Dernæst gik man i gang med at finde ressourcer til de forskellige dele af
processen, således at man ikke skulle diskutere ressourcer samtidig med indhold af strategien.
Man lagde vægt på at skabe hurtige og synlige resultater for at skabe accept og tilslutning til
processen. Gradvist blev de enkelte strategiske mål (se punkterne 1 til 10 ovenfor) udmøntet
i konkrete handlingsplaner, og det blev fastlagt, hvorledes justeringer i planen skulle gen-
nemføres. Endeligt blev der givet grønt lys fra øverste politisk hold til at gennemføre æn-
dringer i organisering af kommunens arbejde, såfremt det vurderes nødvendigt for enten at
udvikle eller implementere strategien. Alt i alt en ganske gennemført strategiproces med en
omfattende involvering.
Når man ser tilbage på processen og resultaterne, så er der ingen tvivl om, at i Kortrijks til-
fælde har to elementer i processen været afgørende. Det første er den opbakning til arbejdet
på allerhøjeste sted fra borgmester Stefaan de Clerck, og fra hans topembedsmænd. Hverken
folkene i kommunen eller erhvervslivet i byen har været i tvivl om borgmesterens og byrådets
ufortrødne og fulde opbakning til den præcise retning i strategien. De vidste simpelthen,
hvor de ville hen og forstod at få kommunikeret dette ud på en måde, der gav en stor op-
bakning blandt centrale aktører. Det andet punkt omkring processen, som skiller sig ud, er
den stor frihed, der blev givet med hensyn til organiseringen af arbejdet, og de beslutninger
om at lægge flere væsentlige aktiviteter ud i selvstændige udviklingsselskaber i armslængde fra
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 70
kommunen. Dette har skabt dynamik og hastighed i beslutninger og givet den nødvendige
fleksibilitet til at finde konkrete løsninger på, hvordan udfordringer løses.
De to forhold hænger uløseligt sammen, og bindemidlet er tillid. Modet til at lægge aktivite-
terne ud i selvstændige selskaber med stor autonomi bygger på, at man har tillid til, at opera-
tørerne har forstået retningen og er i stand til at gennemføre aktiviteter i overensstemmelse
hermed. For operatørerne fordres modet til at turde tage selvstændige beslutninger med høj
hastighed af, at man har tillid til, at opbakningen er til stede på højeste niveau, og at retnin-
gen er forstået og har opbakning.
Processen gjorde således byen i stand til at tage beslutninger om at gøre de rigtige ting, og
man fik øget hastigheden, hvormed beslutninger blev ført ud i livet.
En fremadrettet udfordring som Kortrijk nu arbejder med handler om, hvordan man til-
trækker udenlandske investorer til regionen, hvilket vurderes at være nødvendigt for at kun-
ne finde tilstrækkelig finansiering og nye impulser til regionens virksomheder.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 71
”Hvad ligger bag Vejles succes? 50 procents dygtighed,
25 procents svineheld og 25 procents historiske forudsætninger.”
Kilde: Mogens Toft, Vejle Erhvervsudvikling
Vejle er en by som vil udvikling fra industriby til moderne vidensby. Det særlige er, at
kommunen driver på udviklingen gennem en meget proaktiv byudvikling og erhvervspolitik.
Man har store ambitioner for omdannelsen af byen kvarter for kvarter, og man understøtter
og skaber stærke miljøer for nogle af de virksomheder, der skal udgøre vidensøkonomien i
Vejle, nemlig kreative og vidensbaserede iværksættere og virksomheder i andre væksterhverv.
Vejle bruger byen som ”show case” på den udvikling, man ønsker, og som fremtidens borge-
re vil være en del af og virksomheder skal leve af.
7.1. INTRODUKTION
Vejle er en mellemstor by med ca. 50.000 indbyggere beliggende i det østjyske bybånd, jf. fi-
gur 7.1. Byen er efter kommunalreformen rykket op i byhierakiet i Danmark. Vejle Kom-
mune er blevet den 6. største kommune med i alt 106.000 indbyggere.
Fra Vejle er der kort rejseafstand på 60 og 50 minutter til henholdsvis Odense og Århus. In-
den for køreafstand er der 600.000 arbejdspladser. Det gør Vejle interessant som bosæt-
ningssted og erhvervsby. Vejle er endvidere begunstiget af nærheden til Danmarks næststør-
ste lufthavn, Billund Lufthavn.
Kapitel 7 VEJLE, DANMARK
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 72
Figur 7.1 Vejle
FAKTA OM VEJLE
Indbyggertal i byen: 50.000
Indbyggertal i kommunen/administrativt område: 106.000 indbyggere (Vejle Kommune)
Beliggenhed: Ca. 65 km syd for Århus
Vigtige erhverv: Vigtige erhvervsområder er fødevareindsutri, it, transport, forretningsservice samt offent-
lig service
Præstationer: Erhvervsindkomst per indbygger i 2007 er 3 procent over landsgennemsnittet
Vækst i erhvervsindkomst per indbygger i perioden 1993-2006 har ligget 6 procentpoint over landsgennem-
snittet.
Kilde: Copenhagen Economics og Danmarks Statistik
Vejle har en lang tradition for erhvervspolitik. Både i eget regi og tværkommunalt. Kommu-
nen har via sin egen erhvervsfremmeorganisation, Vejle Erhvervsudvikling, drevet en proak-
tiv og offensiv erhvervspolitik i mange år, især på iværksætterområdet, og her er kommunen
et forbillede for andre kommuner i Danmark. Vejle deltager i det tværkommunale samarbej-
de gennem foreningen Trekantområdet Danmark. Her har især klyngearbejdet haft høj prio-
ritet gennem blandt andet TRIN-projektet. Kommunerne i samarbejdet har også alle vedta-
get en kommuneplan med hver en fælles del for Trekantområdet. Samarbejdet fortsætter i de
kommende år.
Velstand og vækst er høj i Vejle – og højere end de andre byer i trekantsområdet. Vejle har
en erhvervsindkomst, som ligger over landsgennemsnittet og har over en årrække haft en
vækst i erhvervsindkomsten, der ligger over landsgennemsnittet, jf. figur 7.1 ovenfor. Vejle
ligger også i top på erhvervsindkomstniveau i Region Syddanmark.
Vejle
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 73
Byens vækst og særlige karakteristika
Vejle er en by under omdannelse. Fra at være industriby vil byen være en moderne erhvervs-
og bosætningsby, der kan tiltrække attraktive borgere og vidensbaserede virksomheder. Det
er en by som vil udvikling og har gjort det til sin vej til vækst. Byen har udvikling som sin
værdi og ser ud til at leve op til det i handling.
Over en årrække er der sket en betydelig forandring af byen, og udviklingen er delvis drevet
af kommunen. Udvikling sker på flere planer. Den sker fysisk i byens rum, arkitektur og
plan. Det sker erhvervsmæssigt, og det sker også organisatorisk/ledelsesmæssigt. Store områ-
der er under udvikling i og uden for byen. Byen vil forandres, fortættes, nye bydele skal op-
bygges og få identitet. Byen skal være oplevelse. Byen inviterer de bedste og mest visionære
arkitekter, byplanlæggere, udviklere og investorer til at deltage i og give ideer til udviklingen
af byen. På erhvervsområdet er der arbejdet med at understøtte blandt andet vidensbaserede
og kreative erhverv, og på iværksætterområdet har overliggeren været sat højt med et mål om
at være Danmarks bedste iværksætterby. Organisatorisk og ledelsesmæssigt er innovation sat
på dagsordenen som et fælles, kommunalt tema, der skal involvere borgere, virksomheder og
være omdrejningspunktet for udvikling af den kommunale administration og service.
Arbejdet med udvikling af byen – ”byen i bevægelse”, som det er blevet døbt i kommunens
planoplæg fra 2009 – er et resultat af en læsning af Vejles muligheder: Vejle står som by i en
konkurrencesituation lokalt, regionalt og globalt: lokalt og regionalt i forhold til trekantsom-
rådet og til dels også Århus og globalt i forhold til en international konkurrence, der presser
mindre og mellemstore byer uden de stærkt forankrede vidensmiljøer og beslutningscentre.
Modsvaret er, at byen skal være en attraktion i sig selv og vise vejen for og appellere til borge-
re og virksomheder, der vil udvikling og baserer sin konkurrenceevne på viden og udvikling.
7.2. VÆKSTHISTORIEN: VEJLE I DEN ØSTJYSKE MILLIONBY
Vejles væksthistorie er uløseligt forbundet med byens beliggenhed i Trekantområdet og den
østjyske millionby, men også med en langvarig og ambitiøs omdannelse af byen fra industri-
by til moderne erhvervs- og bosætningsby.
Byen har fordel af en central beliggenhed i det østjyske bybånd og i Trekantområdet. Place-
ringen gør byen stærkere på to fronter: som en egentlig erhvervsby og som en stærk bosæt-
ningsby i det østjyske uden for Århus. Placeringen kan i et vist omfang modvirke tiltræknin-
gen, som de store byer har på videnstunge arbejdspladser og højtuddannede. Omvendt kan
virksomhederne i Vejle fortsat være lokaliseret og udvikle sig i Vejle når den globale konkur-
rence betyder, at den egentlige produktion flytter ud og virksomhederne fastholder admini-
strative funktioner, servicefunktioner, udvikling, distribution osv.
Som bosætningsby har Vejle fordel af, at der er beskæftigelsesmuligheder i ”alle” retninger;
mod nord i retning af Århus/Randers, mod vest mod Billund, mod syd mod Kolding og
mod øst mod Odense. 600.000 arbejdspladser findes inden for køreafstand.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 74
Vejle udnytter bevidst denne placering og søge at styrke sin egen dynamik som erhvervsby og
gøre byen attraktiv som bosætningsby, men er som gammel industriby under et krydspres fra
lavtlønsområder og de store bysamfund som Århus og København.
Pendlingsstatistikken bekræfter et særligt billede af Vejle i forhold til andre østjyske byer.
Der er både en høj indpendling af arbejdskraft til virksomheder i Vejle og en høj udpendling
til arbejdspladser i det øvrige Østjylland og til Fyn. For vejlenserne er de højeste boligpriser i
Region Syddanmark et signal om, at byen er en attraktiv bosætningsby i det østjyske. Under-
søgelser fra Region Syddanmark dokumenterer i øvrigt, at Vejle tilbyder de mest attraktive
omgivelser blandt byerne i regionen.
Men trods sin beliggenhed har Vejle lige som andre mellemstore byer i det østjyske ikke egne
stærke og markante specialiseringer eller egentlige klyngedannelser. Erhvervsudviklingen i
det østjyske bybånd er tæt sammenvævet og med en koncentration af de mest videnstunge
erhverv i Århus og den nordlige del af bybåndet. Et statistisk billede af erhvervsudviklingen
bekræfter en nedgang i industriarbejdspladserne og vækst i forretningsservice i byen. Vi ser
en overvægt i Vejle af fødevareindustri, selv om denne industri går tilbage, og af logistik og
transport, og Vejle har desuden en pæn og voksende beskæftigelse inden for forretningsser-
vice, der dog svarer til byens størrelse. Inden for it-service har Vejle en overvægt af arbejds-
pladser, men væksten i de videnstunge erhverv er kraftigere i Århus. Der er også en relativt
stor detailhandelssektor. Endelig rummer byen mange, attraktive offentlige arbejdspladser på
grund af sygehuset og Region Syddanmarks hovedsæde i byen.
Noget af det som også kan have haft betydning for Vejles gode præstationer er iværksætter-
aktiviteten i byen, som har bidraget til at skabe mange nye virksomheder og høj jobvækst.
Blandt andet er nogle af byens væksterhverv inden for it og anden forretningsservice blevet
understøttet med markante satsninger.
Noget tyder også på, at Vejle Kommune med deres visioner for byen har formået at tiltrække
investorer med visionære ideer udefra, som bidrager til at skabe et positivt investeringsklima i
byen og skaber følgeinvesteringer. Et eksempel er Lysholtparken som er et erhvervsområde
på 117.000 m2
, der skal give plads til klyngeerhverv inden for fødevarer, sundhed, cleantech
og erhvervsservice.
7.3. INVESTERINGSHISTORIEN: BYEN SOM ”SHOW CASE” FOR UDVIKLING
Vejles investeringshistorie afspejler en strategi om at gøre sig attraktiv for virksomheder i
væksterhverv, borgere og investorer. Vejle kan siges at appellere til en målgruppe, som sprin-
ger ud af en Richard Florida inspireret analyse – nemlig vidensmedarbejdere, der arbejder i
udvikling, service, salg og kreative funktioner i vækstbrancher samt den offentlige sektor, og
som vil bo i en by, der signalerer udfoldelse og udvikling.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 75
En lang række tiltag på initiativ eller med opbakning fra kommunen afspejler en bevidst æn-
dring af byen som industriby til at blive en levende og moderne bosætningsby, der skaber at-
traktive rammer for nye byerhverv i vækst, som Vejle er i stærk konkurrence om.
Der satses målrettet på en forskønnelse af byen, udvikling af byområder med egen identiteter
og forskellige byfunktioner. Der er ambitiøse planer for fortætning af Midtbyen, for Boule-
vardbyen med kreative kræfter og iværksættere, for Havnebyen med erhvervs- og fritidsakti-
viteter og boliger og for Mikropolzonen, der skal rumme store by- og oplevelsesfunktioner.
Kommunen skriver selv:
”Planerne for Vejle by er udtryk for en stærk kommunal satsning på at styrke Vejle by
som kraftcenter og som drivkraft for en dynamisk udvikling for hele Vejle Kommune og
for regionen. Vi kan registrere en afledt økonomisk effekt af de seneste års kommunale
planer og investeringer i Vejle. Midtbyplanens forslag og ideer har i de seneste 12 år
fungeret som dynamo for mange nye kommunale og private projekter. … I de kom-
mende realiseres flere nye store kommunale og private projekter.”
Kilde: Vejle Kommune, Teknisk Forvaltning, Vejle 2009 – By i bevægelse
Som en led i udviklingen af planerne og ideer til konkrete projekter inviteres arkitekter, by-
planlæggere, investorer og udviklere til at deltage i processen. Byen ønsker at gennemføre
markante og vidtrækkende projekter. Byens skal være en attraktion i sig selv og sende et sig-
nal til borgere, virksomheder og investorer: her satses der på udvikling og bykvalitet; her er
det godt at investere og være, hvis du vil det samme.
Et andet træk ved arbejdet med byen er fortætning af bykernen. Der skal være byoplevelser
og tilbydes mange funktioner i den moderne by. Byen skal rumme attraktive bomiljøer, ar-
bejdspladser, shoppingmuligheder, kultur, hoteller, oplevelser og attraktioner.
Byen lægger ikke skjul på, hvad den vil.
”Vi skal planlægge og investere både på det korte og lange sigte, så borgere og erhvervsliv
ved, hvor det kan være interessant for dem at investere. Vi skal investere i god infra-
struktur og tilgængelighed, herunder også byrum, p-huse og pladser. Vi skal investere i
spændende fysiske rammer, god arkitektur og kunst for en mere dynamisk byudvikling.
Vi skal være parate til at samarbejde med private om store private anlæg af offentlig og
bymæssig interesse. Vi skal lave strategiske opkøb med henblik på at sikre den ønskede
udvikling.”
Kilde: Vejle Kommune (2009), Vejle 2009 – by i bevægelse
Med erhvervspolitikken er Vejle gået mere målrettet efter at understøtte udviklingen af byens
erhverv i tråd med den overordnede udviklingsstrategi og i øvrigt levere en omfattende
kommunal erhvervsservice.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 76
Der er gennemført større klyngesatsninger inden for it og fødevarer. Vejle var tidligt ud med
at samle sine it-virksomheder i netværk og har søgt at understøtte dem og et vækstlag i byen,
markedsføre byens virksomheder og Vejles kompetencer over for andre it-virksomheder i
Danmark.
Blandt andet etableringen af væksthuset IT-Innovation er en udløber af byens fokus på it og
vækstlaget. IT-Innovation udgør i dag et af to markante vækstmiljøer i bykernen. IT-
Innovation på havnen er i dag omdannet til Slagteriet Udviklingspark Vejle, der er målrettet
et bredere felt af udviklings- og vækstorienterede virksomheder. Det andet vækstmiljø er
Spinderihallerne målrettet kreative erhverv og beliggende i Boulevardbyen. Faciliteterne er
etableret i gamle fabriksbygninger, som har huset en af Vejles store tekstilindustrivirksomhe-
der. Hallerne kan rumme 40-50 kreative virksomheder. Kommunen besluttede i 2004 at
omdanne hallerne til et vækstmiljø. Investeringen på 100 mio. kr. er løftet sammen med
blandt andet Realdania.
De fysiske rammer for iværksættere og mindre iværksættere understøttes af en mangesidet,
succesrig iværksætterindsats, som skal hjælpe de nye væksterhverv, som Vejle gerne vil have,
på benene og til vækst. Kernen i Vejles iværksætterindsats er faseinddelte og fleksible tilbud
til iværksættere. Tilbuddene rettet sig mod ”før start” i fase 1, mod opstart i fase 2, hvor også
specialiseret rådgivning kan tilbydes til fx it-virksomheder eller kreative virksomheder og en-
delig er der fase 3-tilbud, som indeholder moduler om fx hjælp til salg, finansiering, ledel-
sesudvikling etc.
Vejles succes med iværksætterindsatsen betyder, at iværksætterforløbene nu også koordineres
og gennemføres i 6 nabokommuner efter samme model. Vejles iværksætterpolitik er også an-
ledningen til at Vejle nu indgår i et større europæisk projekt, der skal sprede erfaringerne
med iværksætterpolitikken.
Vejles iværksætterindsats har en lang, 20-årig historie i kommunen, og den har også vedva-
rende haft en høj prioritet og bevågenhed. Udviklingsrådet for Erhverv og Turisme, der vej-
leder og rådgiver kommunen om erhvervsindsatsen, stillede i 2004/05 en målsætning op om,
at Vejle skulle være Danmarks bedste iværksætterby. Det har bidraget til at løfte ambitions-
niveauet med den kommunale service yderligere. I første omgang er målsætningen opnået,
da Vejle i 2007 blev kåret som årets iværksætterby. Senere modtog Vejle Erhvervsudvikling
også ”European Trailblazer Award”, og opfinderinitiativet ”Åbne Faciliteter”, hvor deltager-
ne kommer fra hele landet for at være med i panelet i Vejle, blev i maj 2010 indstillet til at
modtage den europæiske enterprise award. ”Åbne Faciliteter” stiller ekspertise og faciliteter
til rådighed for iværksættere, så de kan modne og udvikle deres produkter eller ydelser. På et
månedligt arrangement kan iværksætteren booke tid og få gratis sparring. Idéen præsenteres
for et fast panel af personer fra Vejle Handelsskole, Syddansk Erhvervsskole, EDB-skolen,
Vejle Erhvervsudvikling, Væksthus Syddanmark, IT-Forum, Patent- og Varemærkestyrelsen
samt rådgivere fra to af områdets iværksættermiljøer. Opfinderen medbringer tegninger,
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 77
modeller eller anden beskrivelse af idéen. Også ”Åbne Faciliteter” rækker ud over Vejle
Kommune og bruges af iværksættere i hele Trekantområdet.
Kendetegnende for Vejles iværksætterindsats er i øvrigt, at den er udfoldet ikke alene gen-
nem Vejle Erhvervsudvikling, der er stabsafdelingen i kommunen med ansvar for erhvervs-
servicen i kommunen, og gennem de etablerede vækstmiljøer i Slagteriet og Spinderihallerne.
Iværksætterindsatsen i kommunen rulles ud gennem kommunens uddannelsesinstitutioner.
Vejle Erhvervsudvikling gennemfører forløbene for iværksættere i samarbejde med Vejle
Handelsskole (Kursuscentret) og har på den måde nyttiggjort ressourcer og kompetencer i
kommunen. Endvidere er iværksætterindsatsen på vej til at blive integreret i undervisningen
på kommunens skoler. Et samarbejde mellem Vejle Erhvervsudvikling, Vejle Skolevæsen,
Ungdommens Uddannelsesvejledning og Vejle Handelsskole skal lede til, at der indarbejdes
en søjle om iværksætteri fra mellemtrinet i folkeskolen til ungdomsuddannelserne på gymna-
sier, handelsskole og teknisk skole. Vejle Erhvervsudvikling understøtter blandt andet iværk-
sætteri og innovation i grundskolen og de øvrige uddannelsesforløb gennem et tæt tværfag-
ligt samarbejde mellem de relevante aktører. Seks klassetrin i folkeskolerne i Vejle tilbydes i
dag undervisning i entrepreneurskab, innovation eller iværksætteri gennem et tæt samarbejde
med Vejle Erhvervsudvikling. På de øvrige uddannelsesniveauer arbejder Vejle Erhvervsud-
vikling ligeledes med innovation, iværksætteri og entrepreneurskab. De sker blandt andet
igennem tætte partnerskaber med virksomheder omkring fx ”Edison”, et projektforløb om
innovation for 7. klasser, og programmet ”48 timers virksomhedskapring”, hvor 30-35 stu-
derende på Erhvervsakademi Lillebælt arbejder med en specifik virksomhed.
Vejle Erhvervsudvikling som står med ansvaret for iværksætterindsatsen ser det som en vigtig
succesfaktor for erhvervspolitikken, at erhvervspolitikken formuleres og udføres som kom-
munens erhvervspolitik og i sammenhæng med andre forvaltningsområder, fx arbejdsmar-
keds- og uddannelsesindsatsen. Vejle Erhvervsudvikling er en stabsafdeling, og derfor en in-
tegreret del af kommunens forvaltning. Det betegnes af Vejle Erhvervsudvikling som ”Vejle-
modellen”. Det betyder ifølge Vejle Erhvervsudvikling bedre muligheder for at kanalisere
ressourcer til de prioriteter, man har i kommunen, og organiseringen giver også et større ejer-
skab til kommunens erhvervspolitik fra politisk og topledelsens side. Men der er også be-
grænsninger i modellen, hvor nærheden til det politiske niveau kan blive problematisk for
indsatsen, hvis der er uenighed om linjen.
” ’Vejlemodellen’ kan være succesrig i en kommune, der har en klar idé om, hvor man
vil hen, men vil ikke fungere i en kommune, hvor man er i splid med sig selv.”
Kilde: Interview med Mogens Toft, Vejle Erhvervsudvikling
Et eksempel på et nyt indsatsområde, som Vejle Erhvervsudvikling vil arbejde med og hvor
Vejles organisering af erhvervsindsatsen kan blive en fordel er ”velfærdsinnovation”. Region
Syddanmark har sat fokus på området. Vejle Erhvervsudvikling kan være en brobygger mel-
lem det lokale erhvervsliv, som gerne vil levere velfærdsteknologi – og service, og på den an-
den side kommunens forvaltninger, der kan efterspørge nye løsninger.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 78
7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, VÆRDIER OG HANDLINGER I SYNK
Der er i Vejle en bevidsthed om, at Vejle befinder sig i en konkurrencesituation med andre
byer i trekantsområdet og med større uddannelsesbyer/metropoler som Århus og Køben-
havn. Også på et mere overordnet globalt niveau konkurrerer Vejle om virksomheder, inve-
steringer og borgere.
Konkurrencevilkårene for en by som Vejle beskrives således af erhvervschefen, der i mange år
har arbejdet for at forbedre erhvervsvilkårene og vedvarende arbejder for at fastholde og til-
trække arbejdspladser i Vejle:
”Mulighed for at gøre noget bliver mindre og mindre på grund af globaliseringen; tidli-
gere havde man netværk og direkte adgang til virksomheder. I dag er Vejle filialiseret og
beslutninger om arbejdspladser i Vejle tages andre steder”.….”Det er en kamp fra hus til
hus.”
Kilde: Interview med Mogens Toft, Vejle Erhvervsudvikling
Den voldsomme konkurrencesituation, som Vejle befinder sig i, er ikke vendt og drejet i
analyser, og planerne for at imødegå den er ikke nedfattet i en strategi, som skitserer en plan
for byens omdannelse og fokus på erhvervspolitik og byudvikling.
Ikke desto mindre går der en ”rød tråd” gennem mange af de enkeltstående initiativer, som
er taget i relation til erhvervsindsatsen, planlægningen og byudviklingen i øvrigt. Og Vejle
arbejder med et sammenhængende tankesæt om byens historie som industriby og omdannel-
se til moderne bosætnings- og erhvervsby for vidensbaserede erhverv. Vejle by skal være en
attraktion for den udvikling. Der er en omdannelse i gang, der omfatter Vejle by, de etable-
rede virksomheder, nye vidensbaserede virksomheder, og Vejles befolkningsgrundlag, hvor
flere og flere vil være højtuddannede funktionærer og vidensarbejdere.
Indsatsen afspejler først og fremmest et stærkt, retningsgivende værdigrundlag i Vejle Kom-
mune. Vejle har en udtrykt vision om, at Vejle skal kendes ved viden, vækst og velfærd. Det
sætter en udviklingsdagsorden for kommunen, og det definerer også en rolle for kommunen
i at skabe forandring og bidrage aktivt til omdannelsen af Vejle.
Bag værdigrundlaget står en stærk og markant ledelse i Vejle Kommune. Deres rolle i at tage
markante initiativer, idéudvikle, præge kommunens planer og have dialogen med investorer
og interessenter, kan nok ikke undervurderes.
Betydningen af Vejles vision understreges af, at det giver en klar retning for byen – at man
vil skabe en moderne bosætnings- og erhvervsby, hvor der skabes plads og udfoldelsesmulig-
heder for vidensbaserede og udviklingsorienterede erhverv og for helt nye virksomheder.
Man bruger værdigrundlaget til at sætte retning for udviklingen af byen, for sine egne inve-
steringer og for dialogen med sine partnere. Visionen om byen er en invitation til at være
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 79
med i den udvikling. Og kommunen er tilsyneladende indstillet på at forfølge mulighederne
ganske aggressivt.
Der er en klar sammenhæng mellem hvad der på den ene side skal være styrende for kom-
munen, og hvad der er en byens opskrift på at skabe velstand og vækst for Vejle i erhvervs-
mæssig sammenhæng. Vejle har måske fundet en opskrift, hvordan en vision for byen kan
give mening og retning både for kommunen og for borgere og erhvervsliv?
Innovation i kommunen
Senest har kommunens ledelse taget initiativ til at sætte en dagsorden og skabe dialog om
innovation i kommunen.
Innovation skal være omdrejningspunkt for udvikling af kommunens serviceydelser. Ambiti-
onsniveauet er højt. Ønsket er direkte udtrykt radikale innovationer, som kan skabe fornyel-
se i kommunens service og udvikle samspillet med borgere/brugere og virksomheder. Målet
er også at få en bedre ressourceudnyttelse og effektivitet i den kommunale service, som er et
krav, som Vejle står over for ligesom andre kommuner.
Dagsordenen om innovation er blevet lanceret på en ambitiøs konference i maj måned i år.
Konferencen var arrangeret af Vejle Kommune og var åben for alle. Områderne man satte
fokus på var blandt andet Senior og sundhed, Kultur, idræt og byrum, Arbejdsmarked og
voksenservice, Børn og unge, samt Natur, miljø og teknik. Foreløbig er der på alle forvalt-
ningsområder etableret innovations- og videnscentre i tæt samarbejde med uddannelsescent-
re, forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Med fokus på innovation har Vejle taget endnu
et skridt til at udfolde kommunens værdigrundlag. Der er også lagt et nyt pres på kommu-
nen for at levere resultater.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 80
”Står man et sted, hvor man har ryggen mod muren, så kæmper man.”
Kilde: Adm. direktør Thomas Christensen, Innovation City A/S
I Holstebro har man taget ekstraordinære skridt i by- og erhvervsudviklingen, og man har
gjort det meget vedholdende. Det politisk entreprenørskab er noget af det særlige ved Hol-
stebro. Man finder sin egen vej, nogle gange på trods. Investeringer i kunst og kultur før alle
andre har ledt til en særlig kulturmodel. En fremsynet byplanlægning har skabt vækst. Inve-
steringer i Nupark fører flere private investeringer med sig. I Holstebro bygger man også
verdens største biogasanlæg til produktion af el og varme.
8.1. INTRODUKTION
Holstebro er en vestjysk by med ca. 34.000 indbyggere og i alt 57.000 indbyggere i kom-
munen. Holstebro har som en større by i det vestjyske et naturligt opland i det vestjyske
område for fx detailhandel, kultur, uddannelse, erhverv og forsyningsvirksomhed. Oplandet
tæller ca. 200 - 220.000 indbyggere.
Kapitel 8 HOLSTEBRO, DANMARK
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 81
Figur 8.1 Holstebro
FAKTA OM HOLSTEBRO
Indbyggertal i byen: 34.000
Indbyggertal i kommunen/administrativt område: 57.000 (Holstebro Kommune)
Vigtige erhverv: Træ-, møbel-, maskin- og grafisk industri samt fødevarer
Beliggenhed: Ca. 101 km vest for Århus
Præstationer: Erhvervsindkomst per indbygger i 2007 på 1 procent under landsgennemsnittet
Vækst i erhvervsindkomst per indbygger i perioden 1993-2006 på 2 procentpoint over landsgennemsnittet.
Kilde: Copenhagen Economics og Danmarks Statistik
Holstebro har tidligt markeret sig som kunst- og kulturby, men har endvidere en lang og
markant erhvervshistorie. Erhvervslivet i Holstebro har historisk været kendetegnet af en del
industri inden for træ, møbel, maskiner, plast, grafisk industri og fødevarer. Byen har været
hjemsted for større koncerner, blandt andet inden for plast (Færch), jern (Birn) og handel
(CC & Co.). Desuden rummer byen mange offentlige arbejdspladser i kraft af sygehuset, Jy-
ske Dragonregiment, uddannelsesstederne og kulturinstitutionerne.
Holstebro er en af Danmarks vækstbyer. Byen har i en lang periode haft stærke præstationer
målt på væksten i erhvervsindkomsten. Den har ligget højere end landsgennemsnittet i peri-
oden 1993-2006.
Byen er et af de større bysamfund i det midt- og vestjyske og har spillet en naturligt ledende
rolle i forhold til oplandet i det vestjyske. Byen har også været en aktør i bysamarbejdet og
det bredere regionale samarbejde i fx Landsdelscenter Midt-Vest. Det gælder også på kultur-
området med Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland, hvis sekretariat Holstebro varetager
i dag. Byen har været en drivkraft bag projekter og samarbejde. Aktuelt spiller Holstebro en
Holstebro
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 82
aktiv rolle i samarbejdet i det midt- og vestjyske om at få etableret motorvejen fra Herning til
Holstebro.
Efter kommunalreformen er kommunen befolkningsmæssigt blevet overhalet af en række
andre midt- og vestjyske kommuner i ”byhierakiet”. Holstebros rolle og position er under
forandring i det midt- og vestjyske. Holstebro er samtidig undervejs med en ny orientering i
erhvervspolitikken. Holstebro lægger op til at forstærke samarbejde på det tværkommunale
og regionale niveau og indgår allerede i regionale projekter. Også på uddannelsesområdet sø-
ger Holstebro at styrke det regionale samarbejde for at sikre stærke uddannelser i det vestjy-
ske med ideen om en større uddannelsescampus i Holstebro.
I den nye erhvervspolitik, der er på trapperne, lægger Holstebro også op til et tættere og mere
formaliseret samarbejde med erhvervslivet og andre interesser i byen under overskriften Hol-
stebro Udviklingsråd. Der er også på privat initiativ startet et mere formaliseret netværk for
erhvervsledere, Nordvestjysk Lederforum. Det kan også komme til at bidrage til en nyorien-
tering i Holstebros erhvervspolitik.
Byens vækst og særlige karakteristika
Centralt for Holstebros historie er en stor grad af politisk entreprenørskab. Entreprenørska-
bet ser man i kommunens handlekraft og mod til at vælge ”sin egen vej”, investere og blive
ved.
Det har bragt Holstebro i en ”liga” for sig blandt provinsbyer i samme størrelse. En by som
har haft en særlig profil, en fremsynet byudvikling og især et stærkere kulturelt ståsted. Den
handlekraft er også slået igennem på andre områder, men uden en egentlig erhvervspolitik og
formuleret strategi. Holstebro har ikke desto mindre oplevet en højere vækst end andre byer.
Holstebro har defineret sin egen bane og taget markante initiativer. Det har været anset for
en nødvendighed. Den nuværende direktør for den nordvestjyske udviklingspark, Nupark,
udtrykker det således:
”I Holstebro er der ingen appelsiner, der falder ned i turbanen af sig selv. Der er en er-
kendelse af, at man må gøre det selv.”
Adm. direktør, Peter Kjeldbjerg, Nupark
Man handler, nogle gange ”på trods”, og med en klar erkendelse af, at man må gå selv og gø-
re noget ekstraordinært, når man befinder sig på ”kanten af Danmark”. Man gør det ud fra
en overbevisning om, at man må gå nye veje, skille sig ud og markere sig.
Byen slog på baggrund af en alvorlig krise og oplevelse af stagnation ind på sin ”kulturmo-
del” og en fremsynet og ekspansiv byplanlægning allerede tilbage i 1960’erne. Men satsnin-
gen på kulturen blev også en nøgle til at skabe en vending i byen, en selvtillid. Det har ifølge
byen selv skabt tro på fremtiden, investeringer, tilflytning og vækst.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 83
Holstebros kulturmodel og succesen, den har skabt for byen, har været til inspiration for
mange andre provinsbyer. Med kulturmodellen er der lagt nogle grundsten i Holstebros selv-
forståelse om, at man kan skabe udviklingen selv. Man rager op. Samme dristighed, handle-
kraft og vedholdenhed omkring den bymæssige udvikling ligger måske også bag etableringen
af Nupark og Maabjerg BioEnergy, selv om den historiske og konkrete sammenhæng i øvrigt
er en helt anden. Men også i de to tilfælde udsprang initiativet fra kommunen, så også her er
der et politisk entreprenørskab som ligger bag. Man gør det endvidere med en udpræget klar
forståelse for, at kommunens rolle ligger i opstarten som initiativtager sammen med interes-
serede partner, mens initiativerne skal drives af professionelle erhvervskræfter og være selvbæ-
rende.
Holstebros nye ideer om et tættere partnerskab med erhvervslivet i et nyt udviklingsråd kan
måske medvirke til, at Holstebro vil slå ind på en anden strategisk retning i erhvervspolitik-
ken.
8.2. VÆKSTHISTORIEN: IKKE DEN OPLAGTE HISTORIE OM HOLSTEBRO
Det er ikke oplagt, at Holstebro har oplevet en højere gennemsnitlig vækst end landsgen-
nemsnittet og er en dansk vækstsucces. Holstebros udvikling kunne have lignet andre ud-
kantsbyers udvikling med lavere økonomisk vækst, lavere indkomster og vigende befolk-
ningstal til følge.
Holstebro ligger geografisk set afsides i det vestjyske langt fra de større økonomiske centre i
Danmark – og som det er udtrykt i interviews med en erhvervsdirektør - ”…på kanten af
den rådne banan”. Byen ligger også yderligt i det dynamiske, midtjyske bybælte, hvor der er
færre egentlige fælles styrker, og der også til tider har været en vis konkurrence og rivalise-
ring.
Holstebros vækst er dog delvis knyttet til byens status som nordvestjysk center for et større
opland på ca. 200.000. Byen har været og er handelsby for et stort lokalområde, og det har
skabt grundlag for en stor detailhandelssektor. Byen huser også store offentlige arbejdsplad-
ser fx regionssygehuset, en række uddannelsesinstitutioner, og som garnisonsby for hærens
Jyske Dragonregiment har byen haft mange officersstillinger. De offentlige arbejdspladser er
som i Vejle vigtige for en by som Holstebro.
Men der skal også peges på andre historiske faktorer bag Holstebros vækst. På et tidspunkt
var situationen kritisk og her kunne en deroute være startet. Holstebro oplevede i 1960’erne
en stagnation og krise. Men krisen blev formentlig vendepunktet. Det var herfra, at kom-
munen med borgmester Kaj K. Nielsen og kommunaldirektøren i spidsen greb kunst og kul-
tur som ”redskab” til byudvikling. Med oplevelsen af krise og stagnation bliver der taget ini-
tiativ til de første af en lang række af investeringer i kultur og uddannelse i byen. Det er
kunst og kultur, som bliver synlig i byrummet, og som fører nye institutioner med sig. Over
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 84
en lang årrække bliver der lagt nye brikker til Holstebros ”kulturmodel” - også samtidig med,
at andre byer prøvede at gøre det samme som Holstebro. Som vi skal se, fører investeringer-
ne til en anden tro på vækstmuligheder i Holstebro.
Et andet afsæt for Holstebros vækst bliver også skabt i 1960’erne med en fremsynet og eks-
pansiv byplan, der skaber en ny stjerneformet bystruktur. Byplanlægningen igennem
1960’erne betyder, at der bliver skabt et centerområde, hvor bymidten og især detailhandels-
sektoren kan udvikle sig med et forgrenet net af gågader.
De omkringliggende erhvervsområder giver plads til en betydelig ekspansion i industrien i de
mange kommende år. De udlagte erhvervsområder skaber plads og får investeringer til byen.
Det er også i disse områder, at nogle af byens store industrivirksomheder, blandt andet Birn,
flytter ud og vokser markant. De store virksomheder, der får plads og voksede, skaber også
en lang række underleverandørvirksomheder. Virksomheder, som har været leverandører til
landbruget, bliver også underleverandører til industrien.
Der bliver ikke rystet på hænderne omkring byplanlægningen. Man formår at holde fast på
principperne fra den oprindelige byplan, der viser sig at være meget robust. Det er først i
slutningen af 1990’erne, at kommunen tager hul på arbejdet med en ny masterplan for de
næste 25 år. Planen bliver vedtaget i 2001.
Det er også en del af den fremsynede byplanlægning, at kommunen opkøber jord for at
kunne skaffe plads til væksten i byen. Kommunen betegner selv opkøbspolitikken som ag-
gressiv. På et senere tidspunkt tjener kommunen gode penge på salg af jorden i takt med
væksten i byens erhvervsliv, og det bidrager til, at kommunen kan fortsætte investeringerne i
blandt andet kultur.
Kommunen udlægger også nye og attraktive boligområder, som tiltrækker borgere. Holste-
bro skaber dermed også plads til attraktive borgere. Samtidig med væksten i arbejdspladser
og investeringerne i erhvervslivet bliver Holstebro en attraktiv bosætningsby for borgere, som
har arbejde på større virksomheder i nabokommunerne, fx B&O og Cheminova. Kultursats-
ningen og institutionerne bidrager så afgjort til, at Holstebro bliver en by, man gerne ville bo
i. Byen får opbygget en profil, som er unik for det vestjyske område og Holstebro bliver en
by, som man på landsplan lægger mærke til.
En erhvervsdirektør ser en række ildsjæle og en stor forandringsparathed både i det politiske
system og i erhvervslivet. Som han udtrykker det, så betyder det noget, at Holstebro ligger,
hvor det gør, og at man har særlige udfordringer:
”Står man et sted, hvor man har ryggen mod muren, så kæmper man.”
Kilde: Interview med Adm. direktør Thomas Christensen, Innovation City A/S
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 85
8.3. INVESTERINGSHISTORIEN: KULTUR SOM DRIVER FOR BYUDVIKLING
Kultursatsningen fra 1960’erne markeres med opstillingen af Giacomettis ”Kvinde på kærre”
i 1966. Det er også året, hvor Odin Teatret etablerer sig. Der følger en lang række andre in-
vesteringer. Holstebro-Hallen bygges og bliver et omdrejningspunkt for musik, teater, udstil-
linger mv. i byen. Mange kunstværker finder i årenes løb plads i byrummene og gaderne.
Det er illustrativt, at flere investeringer følger efter de første banebrydende investeringer.
Man starter også i 1960’erne forberedelserne til Holstebro Kunstmuseerne. Der sker noget
på uddannelsesområdet. Musikskolen er fremsynet og bliver konservatorieforberedende og
siden et landdækkende forbillede. Senere hen bliver Holstebro med Nordvestjysk Talentcen-
ter og senere Dansk Talentakademi også hjemsted for talentuddannelser på flere kunstneri-
ske områder. Holstebro Museum indvies i 1971 og Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller
Museet følger efter og udvides i flere etaper. Den kongelige balletskoleafdeling åbner i mid-
ten af 1990’erne, og også Peter Schaufuss Balletten kommer til i 1997 (men flytter dog igen i
2009).
Kulturinvesteringerne skaber en vending i byen. Holstebro bliver præget af optimisme, selv-
tillid, og byen begynder at vokse. Iagttagere i dag er ikke i tvivl om, at det er kulturpolitik-
ken, som vendte udviklingen i Holstebro.
”Vi kunne se i direkte forlængelse af investeringer i kultur skete der en vending i byen –
større vækst, større selvbevidsthed, selvtillid og optimisme.”
Kilde: Interview adm. direktør, Jørgen Udby, Vestforsyning, tidl. Teknisk direktør i Holstebro Kommune
Investeringerne i kunst, kultur og institutioner var et ikke blot et udtryk for en kulturpolitik
i den socialdemokratiske kommune om, at kunsten og kulturen skulle ud til borgerne. Kun-
sten satte Holstebro på ”landkortet”, og gav Holstebro en profil. Den var måske også med til
at skabe et billede af, at man kan markere sig og tænke stort i det vestjyske.
Handlekraften, som de første initiativer afspejler, ”smitter” og inspirerer. Det skaber energi
og nytænkning i institutioner og hos andre aktører end de oprindelige initiativtagere.
Vi kan ikke klart dokumentere sammenhæng mellem kommunens investeringer i kultur og
uddannelse og de erhvervsmæssige investeringer. Men kultursatsningen har gjort det nem-
mere at tiltrække medarbejdere og i erhvervslivet bevare en tiltro til, at det kan svare sig at
investere i arbejdspladser i Holstebro.
Også andre kommunale initiativer afspejler Holstebro Kommunes beslutningskraft og selv-
bevidsthed, og at de offentlige initiativer kan trække private aktører og private investeringer
med.
Etableringen af Nupark (Nordvestjysk Udviklingspark) er ligeledes et udtryk for kommunal
handlekraft og en idé ført ud i livet trods mange forhindringer. De centrale embedsmænd
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 86
var inspireret af erhvervspolitiske strømninger i 1990’erne om at skabe stærke regionale
iværksættermiljøer. Det var blandt andet Erhvervs- og Byggestyrelsen og Kommunernes
Landsforening, der satte ord på vigtigheden af at skabe stærke iværksættermiljøer. Analysen
konkluderede også, at der skulle ske en transformation fra industri til videnssamfund i Hol-
stebro. Tanken fødes om at skabe et miljø for Nordvestjylland i Holstebro baseret på energi-
og miljøkompetencer. Allerede i starten af 1990’erne havde man et biomassebaseret kraft-
værk og var langt fremme på dette område, og man havde i forvejen et samarbejde på tværs
af kommunerne om forsyning. Et samarbejde indledes med de andre kommuner i Nordvest-
jylland.
Nupark bliver en realitet i 2003 og åbner med 12.000 m2
, men med en bredere profil end
energi og miljø og med et miks af nystartede virksomheder, etablerede virksomheder og of-
fentlige virksomheder. Holstebro er gået ind med en betydelig etableringsstøtte, flytter en
kommunal forvaltning ind i den første bygning, der opføres, og kommunen er samtidig med
i driftsselskabet bag Nupark sammen med Lemvig og Struer Kommuner.
Kommunen og enkelte embedsmænd spiller en helt afgørende rolle for, at Nupark bliver en
realitet, og det er en ledende embedsmand, som er idémand. Embedsmanden får også en ho-
vedrolle i at få samarbejdet på plads med nabokommunerne, der var en betingelse fra byrådet
i Holstebro Kommune, få udviklet et koncept og sikre et økonomisk grundlag, blandt andet
ved fra starten at have en del lejemål på plads med kommunen og andre. Det foregår ikke
som en institutionaliseret og struktureret proces i kommunen, men er drevet af et stort enga-
gement og som en mere uformel proces.
Det er fra starten tanken, at Nupark skal være selvbærende, men i de første år kører parken
med underskud, som delvis dækkes af Holstebro Kommune. Efter nogle år vil kommunerne
trække sig ud, så Nupark kan etableres på et nyt grundlag som en erhvervsdrivende fond.
Det nye grundlag skal også sikre, at parken kan få mere kommercielle rammer. Der bliver ta-
get initiativ til at udvikle et nyt, mere kommercielt orienteret forretningsmæssigt koncept og
en forretningsplan for Nupark, som også lokale erhvervsfolk bidrager til. En ny ledelse etab-
leres og Nupark bliver en erhvervsdrivende fond.
Holstebro Kommune står aktivt bag udviklingen af Nupark, men opnår også, at private ak-
tører får en vigtig rolle i at styrke vækstmiljøet. Aftalen indebærer, at Holstebro Kommune
bidrager til fonden ved at overføre aktiverne i Nupark fonden. Det indebærer, at hovedbyg-
ningen overgår til fonden, som vederlagsfrit kan benytte og udleje hovedbygningen. Den nye
konstruktion indebærer også, at der etableres et privat investeringsselskab, Nupark Innovati-
on A/S, der skal investere kapital i lovende virksomheder, der blandt andet har til huse i Nu-
park. Selskabet er dannet af private aktører og har blandt andet de lokale fonde, Færchfon-
den og Birn-Fonden, i stifter- og investorkredsen. Fonden bag Nupark og Nupark Innovati-
on A/S kan nu tilbyde en lang række serviceydelser, blandt andet økonomistyring, it og se-
kretariat, som styrker miljøet i Nupark. Nupark Innovation A/S, der i praksis driver udvik-
lingsparken og serviceydelserne i henhold til en administrationsaftale med fonden, arbejder
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 87
på at videreudvikle parken inden for fem områder: greentech/cleantech, infrastruktur, føde-
varer og sundhed, erhvervsfremme og erhvervsservice. Nupark huser i dag ca. 100 virksom-
heder og har et areal på 25.000 m2
. Der er planer om at det 80 hektar store område, som
Nupark råder over, skal udbygges med virksomheder, der flytter ud af Nupark eller flytter til
for at udnytte faciliteter og nærheden til andre virksomheder. Forsyningsselskabet Vestforsy-
ning har blandt andet etableret sit hovedsæde i området.
Et andet eksempel på det unikke entreprenørskab i Holstebro er Maabjerg BioEnergy, som
er verdens største biogasbaserede anlæg til produktion af el og varme. Her har Holstebro
Kommune garanteret 300 mio. kr. til etableringen af anlægget. Også et langvarigt samarbej-
de på forsyningsområdet i det nordvestjyske ligger til grund for projektet. Kommunen har
ligeledes bakket op med det fornødne planmæssige grundlag og har arbejdet tæt sammen
med Vestforsyning om projektet.
Endnu et eksempel på et initiativ i Holstebro er Foodlife A/S. Initiativet er startet med mid-
ler fra Holstebro Kommune og en række lokale virksomheder. Målet er at skabe arbejdsplad-
ser inden for fødevarer og sundhed i Holstebro. Foodlife er etableret som et privat aktiesel-
skab og skal på et kommercielt grundlag udvikle og stille serviceydelser til rådighed, som kan
fremme sundheden. Foodlife skal blandt andet rådgive kommuner og virksomheder om
sundhed og forebyggelse og også skabe aktiviteter og samarbejde med lokale, regionale, nati-
onale og internationale partnere, der kan højne fokusset på sundhed og forebyggelse. Initia-
tivet er endnu i sin spæde start. Foreløbig er der ansat en direktør til at videreudvikle forret-
ningskonceptet for Foodlife. Tanken er, at interessentgruppen bag Foodlife skal være bred og
omfatte fx fonde, primære interessenter som Holstebro Kommune, private virksomheder og
privatpersoner, der skal kunne erhverve folkeaktier i Foodlife.
Ifølge en erhvervsdirektør er det afgørende, at kommunen går ind og investerer i, hvad der
betegnes som ”fællesnævneren” – man yder midler til grundideen, som har klare forret-
ningsmæssige muligheder, men man overlader det til professionelle at føre ideerne ud i livet
og drive initiativerne. Det kendetegner Holstebros investeringer.
Kommunen arbejder med andre planer, blandt andet på uddannelsesområdet. Man vil gerne
bygge Holstebro op som uddannelsesby. I dag har man en afdeling af Via University College
i Holstebro og en række mellemlange videregående uddannelser inden for blandt andet
sundheds-, social- og det pædagogiske område. Endvidere har man en række talentuddan-
nelser inden for kunst og kultur i tilknytning til byens ungdoms- og erhvervsuddannelser.
8.4. LEDERSKABSHISTORIEN: KOMMUNEN SOM STÆRK DRIVKRAFT
Holstebros historie afspejler en stærk, egendreven udvikling med kommunen som en meget
væsentlig beslutningsstærk og risikovillig aktør. Man har hentet inspiration udefra, og man
har også samarbejdet med fx andre kommuner. Men initiativet og nødvendigheden er kom-
met fra politisk kommunal side. Det er fx Nupark et stærkt eksempel på.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 88
Der ligger ikke en specifik formuleret erhvervspolitik eller strategi bag Holstebros egendrev-
ne udvikling og entreprenørskab. Der har ikke før inden for de senere år været sat fokus på
bestemte brancher og klynger. Kommunen har dog i plangrundlaget tegnet de langsigtede vi-
sioner uden dog, at det har været fulgt af specifikke erhvervspolitiske initiativer eller gen-
stand for en omfattende dialog med erhvervslivet.
Det er kendetegnende, at en stor beslutningskraft og risikovillighed i høj grad har været cen-
treret omkring borgmesteren og ledende embedsmænd. Der har ikke været tale om en insti-
tutionelt forankret proces i kommunens forvaltning, en egentlig organisation og en formule-
ret strategisk dagsorden som sådan. Det afspejles også i, at det er relativt få personer, som har
med erhvervspolitik at gøre i Holstebro, sammenlignet med fx Vejle. Der har til gengæld væ-
ret et stort ansvar placeret hos de ledende personer, der har haft ”hands on”.
Der har heller ikke været en tæt formaliseret dialog med erhvervslivet. Kontakten har været
der uformelt set, og man er mødtes og har udvekslet synspunkt. Men der har ikke været et
tæt strategisk samarbejde mellem erhvervsliv og kommunen, og der er ikke en strategisk
dagsorden, som man har sat i fællesskab.
Nye erhvervspolitiske vinde i Holstebro?
Holstebro opruster nu på erhvervspolitikken og går nye veje i at formulere retningen og vir-
kemidlerne. I det foreliggende erhvervspolitiske oplæg betones fire hovedopgaver – gode
grundvilkår for erhvervslivet, særlige indsatsområder med behov for erhvervsudvikling, regi-
onalt samarbejde og erhvervsservice. Det er nye signaler. Initiativet følges op med dannelsen
af Holstebro Udviklingsråd, hvor kommunen inviterer erhvervslivet, uddannelsesinstitutio-
ner, kulturlivet mv. til at deltage i at udvikle en egentlig vision for sammenhæng og udvik-
ling i Holstebro Kommune.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 89
”25 procent planlægning, 25 procent held, 50 procent ildsjæl”
Kilde: Thomas Kampmann, direktør for Skandinavisk Transportcenter
Køge er i fuld gang med at omstille sig fra det industrielle til det post-industrielle samfund.
Som bekendt var en af de vigtigste opfindelser i det 20. århundrede – og en hovedforudsæt-
ning for globaliseringen – opfindelsen af tyvefods-containeren, og Køge tjener godt på den
transport, der er den håndgribelige side af globaliseringen.
Samtidig forbereder byen sig på fuldt tryk på en ny virkelighed, hvor den er en fuldt integre-
ret del af Storkøbenhavn og i kamp med resten af regionen om både medarbejdere, virksom-
hedslokalisering og bosættelse. Nye klynger vil indgå i den fremtidige erhvervspolitik.
9.1. INTRODUKTION
Køge, der har knap 35.000 indbyggere, ligger omkring 40 kilometer syd for København, jf.
figur 9.1. Den er hovedsæde for Køge Kommune, der har godt 57.000 indbyggere og regnes
for en del af hovedstadsområdet. Byen er et trafikknudepunkt både for motorvejs-, jernbane-
og skibstrafikken og har let adgang til Københavns Lufthavn Kastrup.
Kapitel 9 KØGE, DANMARK
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 90
Figur 9.1 Køge
FAKTA OM KØGE
Indbyggertal i byen: 35.000
Indbyggertal i kommunen/administrativt område: 57.000 (Køge Kommune)
Beliggenhed: Ca. 34 km sydvest for København
Vigtige erhverv: Transport & logistik, medico, plast, stål
Præstationer: Erhvervsindkomst per indbygger i 2007 på 8 procent over landsgennemsnittet
Vækst i erhvervsindkomst per indbygger i perioden 1993-2006 har ligget under landsgennemsnittet, men
pr. beskæftiget har den ligget over.
Kilde: Copenhagen Economics og Danmarks Statistik
Køge fik sine købstadsrettigheder i 1288, og fremstår den dag i dag som en klassisk, dansk
købstad. Det skyldes ikke mindst Køge torv, der er meget stort for en købstad og næsten
udelukkende er omkranset af huse fra 1600- og 1700-tallet. Sammen med det helt nyudvik-
lede Køge Kyst-område bliver det kvaliteter ved byen, som kommunen og andre centrale ak-
tører vil slå på i den fremtidige branding.
Gennem det meste af det tyvende århundrede var byen præget af industri: Junckers, Kemisk
Værk Køge, Codan Gummi og Pektinfabrikken, som CP Kelco normalt blev kaldt i byen.
Det har både sat sit præg på befolkningens sammensætning, byens kulturliv og stemning, og
det politiske liv, hvor borgmesteren i det meste af århundredet var socialdemokrat.
Køge
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 91
I de sidste ti-femten år har mange industrivirksomheder flyttet deres produktionsanlæg andre
steder hen. Det har betydet, at mange industriarbejdere har måttet se sig om efter et nyt job,
og at kommunen har måttet udvikle en helt ny erhvervspolitik. De brancher, kommunen
nu satser på i sin erhvervspolitik for årene 2008–12, er:
 logistik, distribution og international handel
 forretningsservice
 sundhed
 detailhandel
 innovative produktionserhverv (hvor der knytter sig særlige forventninger til den rustfrit
stål-klynge, der allerede eksisterer i Køge)
Byens vækst og særlige karakteristika
At S-toget kom til Køge i 1983, var kun afslutningen på et kapitel i historien om integratio-
nen af Køge og København, ikke afslutningen på hele fortællingen. Byens skæbne som en del
af Storkøbenhavn blev allerede beseglet i 1947, da Egnsplankontoret offentliggjorde Finger-
planen. På den gamle forsidetegning går tommelfingeren kun til Brøndby Strand, men den
udvikling, der førte S-toget til Køge, og som stadig fortsætter, var dermed sat i gang.
Op gennem det tyvende århundrede udviklede Køge sig som en selvstændig industriby, men
store dele af industrien er nu afviklet. Samtidig er integrationen med København fortsat, og
er i dag et uomgængeligt udgangspunkt for al planlægning.
Bag nøgletallene om Køge skjuler sig derfor på den ene side afviklingen af den gamle industri
og på den anden side en ny virkelighed, hvor byen lever af transport, uddannelse og bosæt-
ning.
Den nye virkelighed er bogstavelig talt sat på skinner i den forstand, at den nye jernbane til
Ringsted kommer til at gå over Køge. Køretiden fra den nye station til Københavns Hoved-
banegård bliver kun 14 minutter. Hvordan denne transportmulighed vil påvirke samspillet
mellem på den ene side byen Køge og på den anden side de udbyggede uddannelsesinstituti-
oner og det nye supersygehus for Region Sjælland, er for tidligt at sige.
9.2. VÆKSTHISTORIEN: EN NY BEGYNDELSE
”Da jeg kom til Køge, var det næsten som at komme til Jylland” fortalte Thomas Kamp-
mann, da Copenhagen Economics besøgte ham i juni 2010. Med bemærkningen ville han
sige, at der mentalt var langt til København, og at det krævede en stor vilje til omstilling at
skabe Skandinavisk Transport Center (STC).
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 92
På den anden side var det klart allerede for ti år siden, at Køge ikke ville blive ved med at væ-
re en industriby, og at der var behov for omstilling. I dag står STC foran en udvidelse.
Transportklyngen står for hver ottende arbejdsplads i Køge.
Men væksthistorien i Køge handler lige så meget om at forberede sig til kommende vækst,
som den handler om, at der de seneste ti år har været vækst i transporterhvervene.
Det nye Køge Hospital vil kræve en type medarbejdere, der i vidt omfang slet ikke findes i
Køge kommune. Derfor skal der allerede nu træffes politiske og økonomiske beslutninger,
der kan udløse en fremtidig beslutning om, at en ny medarbejder ved hospitalet også gerne
vil bo i kommunen.
Den samme problemstilling finder man, måske i mere afsvækket form, når det gælder ud-
bygningen af Køge som uddannelsesby. I takt med, at den gennemføres, kommer der både
flere lærere og flere studerende, og igen er det vigtigt for Køge, at en væsentlig del af dem
vælger at bosætte sig i kommunen.
Såvel i forhold til de nye medarbejdere ved hospitalet som i forhold til de nye lærere og stu-
derende er der store forhåbninger knyttet til den nye jernbane København – Ringsted. Anta-
geligvis vil der komme en ny, stor station (man skal tænke på Høje Taastrup) nord for Køge,
i nærheden af det nye Campus Køge og hospitalet. Køretiden mellem denne station og Kø-
benhavn H bliver antageligvis 14 minutter. Det vil både forbedre Køges muligheder for at
rekruttere vidensarbejdere og gøre byen endnu mere attraktiv i kraft af Køge Kyst-projektet.
Det meget ambitiøse Køge Kyst-projekt skal ses i sammenhæng med udviklingen af Køge til
at rumme helt nye erhverv og udviklingen af byen til en attraktiv bosætningskommune.
Køge Kyst er navnet på nogle gamle havnearealer syd for byens centrum: Stationsområdet,
Søndre Havn og Collstropgrunden. I forbindelse med udbygningen af Køges havn mod
nord, er det blevet muligt at omdanne et store, bynære områder til erhverv, beboelse og re-
kreative formål.
Selve Køge Kyst-projektet er et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania Arealud-
vikling A/S, der sammen har dannet selskabet Køge Kyst P/S. Omdannelsen bliver meget
ambitiøs og kommer til at strække sig over omkring tyve år. Netop mens denne rapport af-
sluttes, offentliggøres navnene på vinderne af konkurrencen om udviklingsplanen for Køge
Kyst. Derfor er det for tidligt at sige, hvordan projektet kommer til at se ud. Det er dog alle-
rede i visionen for området blevet betonet, at nøgleord skal være: Kultur, handel, infrastruk-
tur, kreativitet & kvalitet, borgerinddragelse og bæredygtighed.
Der kan ikke være tvivl om, at når Køge Kyst-projektet er afsluttet, vil Køge være en væsent-
lig anden by; såvel erhvervs- og beboermæssigt som i henseende til udseende og stemning.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 93
9.3. INVESTERINGSHISTORIEN: KOMMUNALE INVESTERINGER I NYE ARBEJDS-
PLADSER
Køge Kommune solgte en del arealer i år 2000 for at sanere sin gæld. Men det betyder ikke,
at der er tale om en rig kommune, der kan tillade sig et stort investeringsprogram. Erhvervs-
udviklingschef Jens Abildlund fortæller, at som landet ligger lige nu, er der ikke penge til
storstilet erhvervsudvikling. Derfor er det positivt, at Realdania er gået så stærkt ind i Køge
Kyst-projektet.
STC blev startet for kommunale midler, men ellers handlede udviklingen af centret om at
løbe en masse virksomheder på døren og vise, at det var en god idé at have lagerfaciliteter i
tilknytning til STC. Den slags beslutninger træffes ikke ud fra idealisme, men ud fra bereg-
ninger af rentabilitet. En stor hjælp var det, at kommunen i sin tid vedtog en meget liberal
lokalplan, der tillader at bygge i op til 25 meters højde. Det har været medvirkende til, at
STC er blevet den succes, det er.
I dag forbedrer STC indtægtsgrundlaget betydeligt, men der skal arbejdes mere på at tiltræk-
ke virksomheder i fremtiden, og dér har kommunen et godt samarbejde med Copenhagen
Capacity.
9.4. LEDERSKABSHISTORIEN: SAMARBEJDE TIL BYENS BEDSTE
Med hensyn til at skabe rammebetingelser for erhvervslivet, har kommunen som sagt ikke de
store midler at gøre godt med. Til gengæld arbejder man flittigt med at forbedre den service,
kommunen yder erhvervslivet. Med ansættelsen af nye ledere sker der en stor ændring i for-
valtningskulturen, som blandt andet betyder, at der nu er ansat en erhvervsservicechef, der
har til opgave at koordinere og dermed forenkle den service, der ydes.
I Køge var der fra industrisamfundets tid tradition for, at borgmesteren, lederen af Dansk
Arbejdsgiverforening og lederen af LO mødtes for at drøfte spørgsmål, der var vigtige for alle
parter. Den tradition for dialog mellem stakeholdere eksisterer stadig og er en styrke ved by-
en.
I dag foregår udviklingen af erhvervspolitikken mere professionelt og åbent, og flere aktører
er inddraget. Køge Kommunes erhvervspolitik er nedfældet i dokumentet Udsyn og Vækst,
der både rummer vision, strategi og handlingsplan for kommunen.
Ud over de initiativer, der er beskrevet ovenfor, og som er de væsentligste for kommunen,
satses der i perioden frem til 2012 også på miljøvenlig teknologi, på branding af byen og for-
skellige tiltag, der skal strømlinje selve administrationen af kommunen.
Antallet af dialogpartnere omkring erhvervspolitikken er også udvidet, så ledere af uddannel-
sesinstitutioner og en bredere kreds af lokalpolitikere også deltager. Samtalerne er formalise-
ret i et organ, der hedder Erhvervsudviklingsrådet.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 94
Samtidig fortsætter den lange og solide tradition for, at kommunen varetager sine interesser
sammen med andre kommuner.
På infrastrukturområdet har Køge kommune haft tre langsigtede mål: en udvidelse af motor-
vejen, vedtagelse af en fast forbindelse over Femern Bælt, og at den nye jernbane til Ringsted
kom til at gå over Køge. For at varetage sine interesser var Køge med i et samarbejde med 35
andre kommuner, der havde interesser i sagen.
Efter strukturreformen er samarbejdet fortsat i et organ, der kaldes ”9 Kommune samarbej-
det” og består af de samme bysamfund i deres nye, politiske skikkelser: Faxe, Guldborgsund,
Lolland, Næstved, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg og Køge.
Samtidig indgår Køge i et samarbejde med Greve, Solrød og Stevns, der kaldes København
Syd og har til formål at fremme turisme og erhvervsudvikling. Begge disse samarbejder sekre-
tariatsbetjenes af Køge Kommune.
Da Køge Kommune faktisk har nået sine tre mål på infrastrukturområdet, og dertil vundet
kampen om placeringen af Region Sjællands nye ”supersygehus”, kan man ikke sige andet
end, at kommunen repræsenterer et meget succesfuldt eksempel på, hvordan en mindre
kommune sammen med andre varetager sine interesser.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 95
Grundlaget for væksthistorierne, vi fortæller i denne rapport, er personlige interviews med
centrale aktører i de udvalgte byer. Vi har tilstræbt at interviewe personer, der er tæt på be-
slutningerne og konkrete indsatser, men kan have et forskelligt perspektiv på kommunens
rolle og betydning for væksthistorien i byen. Vi har i hovedreglen interviewet embedsmænd,
erhvervsfolk, forskere eller ansvarlige for erhvervsfremmeinitiativer. Der er anvendt en ensly-
dende spørgeramme som grundlag for interviews. I flertallet af byerne har vi været på besøg i
1-2 dage for at gennemføre interviews.
Herudover har vi gennemført en supplerende informationsindsamling og anvendt forelig-
gende rapporter, oplæg, hjemmesider mv. samt statistiske kilder til at indhente visse fakta.
Følgende personer er blevet interviewet:
Inverness, Skotland
Ruaraidh MacNeil, Project Director - Inverness Campus, Highlands and Islands Enterprise
Stuart Black, Director of Planning and Development, Highland Council
Stewart Nichol, Chief Executive, Inverness Chamber of Commerce
Alastair Nicholson, Head of Planning and Economics, Highlands and Islands Enterprise
Gillian Galloway, Project Director, Centre for Health Science
Karlstad, Sverige
Ulf Johansson, erhvervsdirektør, Karlstad Kommune,
Sandra Eriksson, informationschef, The Packaging Arena
Kjell Lagerström, informationschef, The Paper Province
Anders Björn, administrerende direktør, Metso
Lars Aronsson, professor, Karlstad Universitet
Gunnel Kardemark, lektor, Karlstad Universitet
Peterborough, England
Steve Bowyer, Head of Economic Development, Opportunity Peterborough
Graeme Law, Strategic Planning Advisor, Peterborough City Council
Gareth Jones, Project Manager, UK Centre for Economic and Environmental Development
Helmond, Holland
Daniel de Klein, Project Manager, High Tech Automotive Campus & City of Helmond
Kortrijk, Belgien
Jean de Bethune, viceborgmester og formand provinsrådet (Alderman), City of Kortrijk
Trui Tytgat, CEO, Stadsontwikkelingsbedrijf Kortrijk (udviklingsselskab for Kortrijk)
Marc Dubois, Design Master, Designregio Kortrijk
Fanny Galle, Project Director, Designregio Kortrijk
Stefaan Matton, Director, Unizo Zuid West-Vlaanderen (erhvervsorganisation for SMV)
Philippe Devos, Manager Business Unit, City of Kortrijk
APPENDIKS I.1 OM CASESTUDIERNE
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 96
Bart Palmaers, Vereniging van Vlaamse Steden en Gemeenten, VVSG (Kommuneforening
for Flandern)
Vejle, Danmark
Mogens Toft, direktør, Vejle Erhvervsudvikling
Michael Juul, teamleder, Vejle Erhvervsudvikling
Louise Bjerre, udviklingskonsulent, Vejle Erhvervsudvikling
Jens Albertsen, erhvervspolitisk konsulent, Vejle Kommune
Henry Dyrlund, administrerende direktør og medlem af Vejle Erhvervsråd, Gateway E45
Holstebro, Danmark
Jørgen Henningsen, specialkonsulent, Holstebro Kommune
Søren Hemdorff, planchef, Holstebro Kommune
Peter Kjeldbjerg, administrerende direktør, Nupark og Nupark Innovation A/S
Thomas Christensen, administrerende direktør, Innovation City A/S
Jørgen Udby, administrerende direktør, Vestforsyning
Køge, Danmark
Jens Abildlund, erhvervsudviklingschef, Køge Kommune
Thomas Kampmann, direktør, Skandinavisk Transport Center
Tim Christensen, direktør, Handelsskolen i Køge
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 97
DEL II VELSTANDS- OG ERHVERVSUDVIKLING I
MELLEMSTORE DANSKE BYER
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 98
Danmarks mellemstore byer vokser og er rige. Knap en tredjedel af Danmarks befolkning,
helt præcis 1.749.669 indbyggere eller 32,3 procent af Danmarks befolkning, bor i en af de
25 mellemstore byer og deres kommuner (se boks 10.1). Befolkningen i de mellemstore byer
er i gennemsnit vokset lidt hurtigere end resten af landet siden 2000. De mellemstore byer
har fået knap 47.000 flere indbygger end den gennemsnitlige befolkningsvækst tilsiger. Ser
man på befolkningen mellem 16 og 64 år, har de mellemstore byer samlet set haltet efter.
De 25 byer er ikke en homogen gruppe. Målt på befolkningsvæksten i de nye kommuner, er
byer som Horsens, Ringsted, Hillerød og Silkeborg vokset dobbelt så hurtigt som gennem-
snittet i gruppen, mens byer som Haderslev, Skive, Hjørring og Frederikshavn har mistet
indbyggere. Der ses en tydelig bevægelse væk fra Danmarks udkantsområder og ind til de
store byer og til byerne i oplandet omkring Århus og København.
10.1. DE MELLEMSTORE BYER VOKSER OG ER RIGERE END GENNEMSNITTET
I perioden frem til 2008 er der sket en udflytning fra de store byer til de mellemstore byer i
oplandet (fx fra Århus til Silkeborg og Horsens, og fra København til Hillerød og Roskilde).
Den kraftige stigning i huspriserne i Københavnsområdet og til dels i Århus kan forklare
meget af denne udvikling, og ser man på udviklingen i huspriserne i de omkringliggende by-
er, så afspejler de højeste husprisstigninger i de mellemstore byer, at disse har været attraktive
og formået at tiltrække tilflyttere med høje indkomster fra henholdsvis Århus og København.
De mellemstore byer i oplandet til Århus og København har således stået overfor andre mu-
ligheder og udfordringer end de mellemstore byer, som geografisk set ligger længere væk fra
de to større byer, og hvor tilflytning og efterfølgende pendling til den større by ikke er prak-
tisk muligt for ret mange. Derfor opdeles analysen af de mellemstore byers vækstmuligheder
også i forhold hertil.
Boks 10.1 De mellemstore danske byer
Som udgangspunkt defineres ”de mellemstore provinsbyer” som byer med mellem 20.000 og 60.000 ind-
byggere opgjort efter folketal i byen. De nye kommuner omfatter såvel byerne som et opland med mere eller
mindre bymæssig bebyggelse, hvor selve byen udgør 40-80 procent af kommunens indbyggertal. Opgjort ef-
ter indbyggertallet har disse kommuner mellem 30.000 og 100.000 indbyggere. Vi anvender de nye kommu-
ner til afgrænsning af disse byer, og med mindre andet er nævnt, afgrænses byerne ved de nye kommune-
grænser. I forhold til udgangspunktet har vi dog tilføjet Esbjerg til gruppen, og udeladt Høje-Taastrup af
analysen, eftersom den anses som en integreret del af Storkøbenhavn.
De 25 mellemstore byer i analysen:
1. Esbjerg
2. Randers
3. Kolding
4. Horsens
5. Vejle
6. Roskilde
7. Helsingør
8. Herning
9. Silkeborg
10. Næstved
11. Fredericia
12. Viborg
13. Køge
14. Holstebro
15. Hørsholm
16. Slagelse
17. Hillerød
18. Svendborg
19. Sønderborg
20. Holbæk
21. Hjørring
22. Frederikshavn
23. Haderslev
24. Skive
25. Ringsted
Note: Byer er rangordnet efter folketal med største by først.
Kapitel 10 DE MELLEMSTORE DANSKE BYER
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 99
De mellemstore byer har høje indkomster
Ganske overraskende har indbyggerne i de mellemstore byer temmelig høje gennemsnitlige
indkomster sammenlignet med resten af landet. Erhvervsindkomsten per indbygger for de
25 byer er i gennemsnit højere end i de tre store byer Århus, Ålborg og Odense, men lavere
end i København, jf. tabel 10.1.
Tabel 10.1 Erhvervsindkomst pr. indbygger, i kr.
Kommune 2006
Hele landet 150.000
De mellemstore byer 149.000
Storkøbenhavn 165.000
Resten af landet 141.000
Århus, Odense og Ålborg 140.000
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken.
Ser man på fordelingen af væksten i erhvervsindkomst i perioden fra 1993 til 2007, viser
den, at de mellemstore danske byer har stået for knap 31 procent af væksten mod 28 procent
i Storkøbenhavn og knap 14 procent i de tre universitetsbyer Århus, Odense og Ålborg.
Der er kun meget små vækstforskelle mellem de forskellige bytyper i perioden 1993 til 2007.
Erhvervsindkomsten i de mellemstore byer er med 4,23 procent vokset lidt hurtigere end så-
vel de andre bytyper som gennemsnittet for hele landet (4,12 procent). Fordelingen af er-
hvervsindkomst i 2007 er dog stort set uforandret i forhold til fordelingen i 1993 med en
svagt stigende betydning af de mellemstore byer sidst i perioden, hvor erhvervsindkomsterne
i de mellemstore byer steg lidt hurtigere end i andre dele af landet i løbet af ”boom”-årene
2005-2007.
Figur 10.1 Vækst i erhvervsindkomst i Danmark fordelt på bytype, 1993-2007
Fordeling af vækst på de fire bytyper, 1993-2007
Note: Figuren viser fordelingen af væksten mellem 1993 og 2007 i erhvervsindkomst opgjort efter bopæl.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
De
mellemstore
byer; 30,8%
Storkøbenhavn
; 27,9%
Århus, Odense
ogÅlborg;
13,7%
Restenaf
landet; 27,6%
Gns. årlig vækst for de fire bytyper
Vækst
Hele Landet 4,12%
De mellemstore byer 4,23%
Storkøbenhavn 4,16%
Århus, Odense og Ålborg 4,09%
Resten af landet 3,99%
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 100
I modsætning til erhvervsindkomsterne har beskæftigelsen i de mellemstore byer udviklet sig
lidt langsommere end på landsplan. Beskæftigelsen (målt efter bopæl) steg i gennemsnit med
0,59 procent årligt i de mellemstore byer mod 0,62 procent årligt på landsplan, 0,81 procent
per år i Storkøbenhavn og 0,84 procent i de øvrige universitetsbyer (Århus, Odense og Ål-
borg). Den samme rangorden fås når der ses på væksten i jobs målt på arbejdsstedskommu-
ne. Som konsekvens heraf er erhvervsindkomsten per beskæftiget steget hurtigere i de mel-
lemstore byer end andre steder, om end der er tale om små forskelle.
Ser man på indkomst per indbygger, er der store forskelle mellem de mellemstore byer. Byer
som Hillerød, Roskilde og Silkeborg har indkomster, der er 10-20 procent over landsgen-
nemsnittet, mens byer som Hjørring, Frederikshavn og Svendborg ligger mere end 10 pro-
cent under landsgennemsnittet, svarende til knap 20.000 kroner mindre i erhvervsmæssige
indtægter om året per person.
Niveauforskellene i indkomst afspejler et center-periferimønster, hvor attraktive bosætnings-
byer tæt på de to største byer (Århus og København) har høje indkomster, mens en perifer
beliggenhed kendetegner byerne med lave gennemsnitsindkomster. Tæt beliggenhed på Ål-
borg og Odense virker ikke til at trække indkomstniveauet op. Center-periferimønsteret gi-
ver forskellige vækstbetingelser, som byerne i de grupper må tage bestik af.
10.2. ERHVERVSBYER OG BOSÆTNINGSBYER
Erhvervsindkomsten kan opgøres både efter bopæl og efter arbejdssted. Byer, der har er-
hvervsindkomst per beskæftiget og opgjort efter bopæl over gennemsnittet, kan betegnes som
”bosætningsbyer” (jf. den gule kvadrant øverst til venstre), mens byer med overgennemsnitlig
erhvervsindkomst per beskæftiget opgjort efter arbejdssted kan betegnes som ”erhvervsbyer”,
jf. figur 10.2. De seks byer vist i den grønne kvadrant, nemlig Haderslev, Vejle, Hillerød,
Hørsholm, Kolding og Roskilde ligger højt på begge opgørelser, mens de syv byer i den røde
kvadrant ligger under gennemsnittet, både efter bopæl og efter arbejdssted.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 101
Figur 10.2 Bosætningsbyer og erhvervsbyer
Note: Kommuner placeret over x-aksen har en indkomst pr. indbygger over gennemsnittet for de 25 kommuner i
det pågældende år og visa versa. Kommuner placeret til venstre for y-aksen er byer med en indkomst pr. be-
skæftigede under gennemsnittet for de 25 kommuner og visa versa. Kommuner fremhævet med fed har skif-
tet placering imellem diagrammets kvadranter mellem 1996 og 2007.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
10.3. BY OG OPLAND INDENFOR KOMMUNEN
Som nævnt gennemføres de fleste af analyserne på data opgjort efter de nye kommunegræn-
ser. Ser man nærmere på indkomstforholdene for de beskæftigede bosat i områder indenfor
de 25 kommuner med meget bymæssig bebyggelse og sammenligner med indkomstforhol-
dene for de beskæftigede, som er bosat i de landlige dele af kommunerne2
, finder vi kun små
forskelle. I de fleste tilfælde er indkomstforholdene ens inden for kommunen (+/- 10 pro-
cent). Der er også lige mange kommuner, hvor byen ligger lidt over oplandet målt på ind-
komst per beskæftiget, som byer, hvor det er oplandet, der har højest indkomst. Der er såle-
des ikke nogen systematisk sammenhæng, hvor fx byområdet altid trækker oplandet op eller
vice versa. Dermed synes der ikke at være belæg for, at vi i forhold til forklaringerne af væk-
sten bør sondre mellem kommuner med en stor andel af indbyggere i bymæssige områder
(som fx Fredericia) og byer med stor befolkning i landlige områder (fx Viborg). Indkomst-
mæssigt og erhvervsmæssigt set er områderne indenfor de analyserede bykommuner ret ens.
I to byer er forskellene lidt større. I Silkeborg har de beskæftigede i kommunens byområder
en gennemsnitsindkomst, der ligger 15 procent over gennemsnitsindkomsterne i oplandet.
Dette er opgjort efter de beskæftigedes bopæl. Det omvendte er tilfældet i Ringsted, hvor det
er oplandet, der trækker kommunen op med 15 procent, jf. Figur 10.3.
2
Opdelingen af byområder og oplandsområder er foretaget på baggrund af postnumre og antal procent af husstan-
dene, der ifølge Post Danmark er i bymæssig bebyggelse. Denne opdeling svarer ikke fuldstændig til opdelingen af
land- og byzone i kommunalplanerne.
Over middel
indkomst for
indbyggere
Under middel
indkomst for
indbyggere
Over middel
indkomst for
beskæftigede
Under middel
indkomst for
beskæftigede
Fredericia
Frederikshavn
Haderslev
Helsingør
Herning
Hjørring
Hillerød
Holbæk
Holstebro
Horsens
Hørsholm
Kolding
Køge
Næstved
Randers
Ringsted
Silkeborg
Roskilde
Skive
Slagelse
Svendborg
Sønderborg
Vejle
Viborg
1996
Esbjerg
Over middel
indkomst for
indbyggere
Under middel
indkomst for
indbyggere
Over middel
indkomst for
beskæftigede
Under middel
indkomst for
beskæftigede
Fredericia
Frederikshavn
Haderslev
Helsingør
Herning
Hjørring
Hillerød
Holbæk
Holstebro
Horsens
Hørsholm
Kolding
Køge
Næstved
Randers
Ringsted
Silkeborg
Roskilde
Skive
Slagelse
Svendborg
Sønderborg
Vejle
Viborg
2007
Esbjerg
”Bosætnings-byer”
”Erhvervs-byer”
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 102
Figur 10.3 Sammenligning af velstandsniveau for mellemstore byer og opland i kom-
munen
Note: Figuren viser gns. indkomst pr. person bosat i områder med hhv mere/mindre end 75 % af husstandene i
by-område. "Landet" omfatter også byer over 3.000 indbyggere, idet landet primært betegner geografien
uden for hovedbyen. Figuren viser 23 byer, idet Fredericia, som har 100 % bybefolkning, og Hørsholm,
som dækker flere kommuner, er udeladt. Af pladshensyn kan ikke alle vises med navn. Data er fra 2007.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
En stor del af forklaringen på, at indkomstniveauerne er så ens i byområderne og i byernes
opland indenfor kommunegrænsen, er, at folk er beskæftiget med samme typer erhvervsakti-
vitet, og at tidligere tiders opdeling i byerhverv og landerhverv er opløst. Derved udføres
mange såkaldte byerhverv af folk, der bor i oplandet og ofte også har deres arbejdssted i op-
landet. Jf. nedenstående tabel 10.2 er andelen af indbyggere i kommunens landområder med
job i private byerhverv fuldt på højde med andelen af indbyggerne i kommunens byområder
i de samme erhverv.
Silkeborg
Ringsted
Horsens
Holbæk
Helsingør
Viborg
Haderslev
Holstebro
Slagelse
Roskilde
Randers
Hjørring
Køge Hillerød
Svendborg
Frederikshavn
100.000
120.000
140.000
160.000
180.000
200.000
100.000 120.000 140.000 160.000 180.000 200.000
"Landet" har højere
indkomster end
"byen"
"Byen" har højere
indkomster end
"landet"
Herning
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 103
Tabel 10.2 Beskæftigede i private byerhverv, 2007
By
Andel indbyggere i land-postnumre
med beskæftigelse i private byerhverv
Andel indbyggere i by-postnumre med
beskæftigelse i private byerhverv
Esbjerg 56 % 60 %
Frederikshavn 56 % 58 %
Haderslev 60 % 54 %
Helsingør 57 % 55 %
Herning 61 % 62 %
Hillerød 59 % 52 %
Hjørring 54 % 56 %
Holbæk 57 % 54 %
Holstebro 60 % 57 %
Horsens 61 % 66 %
Køge 62 % 61 %
Kolding 66 % 66 %
Næstved 57 % 55 %
Randers 61 % 62 %
Ringsted 51 % 61 %
Roskilde 58 % 54 %
Silkeborg 62 % 56 %
Skive 62 % 60 %
Slagelse 57 % 58 %
Sønderborg 61 % 64 %
Svendborg 51 % 54 %
Vejle 60 % 60 %
Viborg 61 % 52 %
Note: Private byerhverv er defineret ud fra definition hos DST i DB07. Tabellen viser indbyggere bosat i kommu-
nerne i enten by- eller land-postnumre.
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af register data fra Danmarks Statistik
Dette resultat er også fundet i andre analyser. For eksempel skriver By- og Landskabsstyrel-
sen, at ”skellet mellem by og land udviskes, idet de mere åbne landområder ikke længere er
afhængige af landbrugsproduktionen, men i stedet indgår som muligt bosted eller rekreativ
ressource for bybefolkningen. Der udvikles et nyt bylandskab, hvis mere intense dele ikke
kun er knyttet til et center, men til adskillige funktionelle knudepunkter i landskabet, hvor
der er særlig interesse for lokalisering af erhverv og institutioner.”3
Væksten i indkomsterne er også meget ens, hvad enten der ses på kommunen under ét, eller
om der zoomes ind på byområdet i kommunen. Derfor bliver rangordningen af byernes
vækstpræstationer også stort set ens, hvad enten vi ser på hele kommunen eller kun ”byen”
indenfor kommunen. Kun Skive og i mindre grad Randers skiller sig en smule ud, idet væk-
sten i byområdet har været lavere end i oplandet. Skive kommune ligger i midterfeltet målt
3
Se Bue Nielsen (2007), ”Danske bebyggelsers regionale erhvervsfunktioner”, arbejdsnotat, By- og Landskabsstyrel-
sen, december 2007.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 104
på væksten i kommunen, men er blandt de lavest rangerede målt på væksten i Skives bymæs-
sige områder.
Figur 10.4 Vækst i erhvervsindkomst per beskæftiget i kommunen og i ”byen”
Note: Den vandrette akse (x-aksen) viser vækst i erhvervsindkomst per beskæftiget bosat i hele kommunen, mens
den lodrette akse (y-aksen) viser vækst i erhvervsindkomst per beskæftiget bosat i byområdet, dvs. de post-
numre, hvor mere end 75 % af husstandene er i bymæssig bebyggelse. Figuren viser 23 byer, idet Fredericia,
som har 100 % bybefolkning, og Hørsholm, som dækker flere kommuner, er udeladt. Af pladshensyn kan
ikke alle vises med navn. Væksten er opgjort for perioden 1996-2007.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Konsekvensen er, at de nye kommuner udgør en ganske homogen ramme for at drive lokal
erhvervspolitik, og der synes ikke at være grund til, at erhvervspolitikken sondrer mellem by-
og landområder inden for kommunen. Dermed ikke sagt at by og land skal smelte sammen,
og netop kombinationen af forskellighed med en attraktiv bykerne og et attraktivt opland er
med til at styrke byens tiltrækningsevne for borgere og erhverv. Implikationen for udviklin-
gen af den lokale erhvervspolitik er dog, at der ikke synes at være belæg for at sondre skarpt
mellem by og land, men snarere betragte kommunen som en homogen og velegnet enhed til
lokal erhvervspolitik.
Frem for at rette blikket indad og se på forskelle indenfor kommunegrænsen, kan det er-
hvervspolitiske sigte med fordel rettes mod, hvordan disse byer fungerer som erhvervsøko-
nomisk enhed i samspil med omkringliggende byer.
Der er behov for at se på funktionelle byer/regioner og på, hvorledes de indgår i byhierarkiet.
Fx hænger Herning og Ikast efterhånden sammen som en by både funktionelt og geografisk,
Silkeborg
Ringsted
Horsens
Holbæk
Helsingør
Viborg
Kolding
Haderslev
/Vejle
Næstved
Esbjerg
Skive
Slagelse
Randers
Hjørring
Køge
Hillerød
Herning
Svendborg
Frederikshavn
Sønderborg
10%
15%
20%
25%
30%
35%
10% 15% 20% 25% 30% 35%
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 105
selvom det fortsat er to kommuner. Erhvervsmæssigt har byerne Vejle, Kolding og Fredericia
også udgjort et sammenhængende byområde (Trekantområdet) gennem en lang årrække.
Der har endvidere også været tale om, at Danmark har to metropolregioner, nemlig hoved-
stadsområdet samt ét sammenhængende byområde i Østjylland4
. Byer, som funktionelt er
dele af en sammenhængende erhvervsmæssig hovedstadsregion, fx Roskilde og Køge, har an-
derledes udfordringer og muligheder end byer som Skive og Holstebro, der ligger længere
væk fra vidensøkonomiens knudepunkter, nemlig universiteterne5
.
De mellemstore byer leverer også offentlig service og har en center-funktion i forhold til om-
kringliggende landområde, hvorfor en relativt stor andel af den samlede beskæftigelse er i det
offentlige, jf. tabel 10.3 Det gør den dog også i de mindre kommuner uden for de mellem-
store byer, hvor andelen af offentligt ansatte udgør 28 procent i gennemsnit. I Århus, Ålborg
og Odense fylder offentlig beskæftigelse omkring 33 procent.
4
Se Landsplanredegørelse 2006.
5
Se REG LAB (2006) Fokusanalyse om ”Universiteterne som regionale vækstmotorer”, udarbejdet af Copenhagen
Economics m.fl.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 106
Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige stillinger, 2008
Kommune Offentlig Privat
Beskæftigede
i alt
Andel offentlig be-
skæftigelse
Esbjerg 17.737 44.619 62.356 28 %
Fredericia 7.382 21.147 28.529 26 %
Frederikshavn 9.204 22.761 31.965 29 %
Haderslev 8.468 18.245 26.713 32 %
Helsingør 8.255 15.406 23.661 35 %
Herning 12.148 35.475 47.623 26 %
Hillerød 11.670 17.033 28.703 41 %
Hjørring 9.829 22.202 32.031 31 %
Holbæk 10.430 19.382 29.812 35 %
Holstebro 9.990 22.250 32.240 31 %
Horsens 11.258 31.868 43.126 26 %
Hørsholm 3.058 7.813 10.871 28 %
Køge 7.670 19.778 27.448 28 %
Kolding 12.053 39.870 51.923 23 %
Næstved 12.779 22.280 35.059 36 %
Randers 14.043 30.970 45.013 31 %
Ringsted 4.199 12.484 16.683 25 %
Roskilde 15.216 26.867 42.083 36 %
Silkeborg 11.840 30.821 42.661 28 %
Skive 6.715 18.761 25.476 26 %
Slagelse 13.157 22.339 35.496 37 %
Sønderborg 11.094 26.850 37.944 29 %
Svendborg 9.717 16.164 25.881 38 %
Vejle 16.849 39.592 56.441 30 %
Viborg 18.094 35.444 53.538 34%
Note: Offentlige stillinger udgøres af offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen og sociale institutioner.
Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til
arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før. Alle oplysninger stammer fra statistikregistre.
Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken. Tabel RASAX1.
10.4. UDFORDRINGERNE
Traditionelle erhverv som fødevarer (fx slagterier og mejerier), tekstiler, møbler og jern- og
metalforarbejdning fylder meget i de mellemstore danske byer.6
På landsplan var 14 procent
af beskæftigelsen i 2007 indenfor disse erhverv, mens de i gennemsnit fyldte 17 procent i de
mellemstore byer. De traditionelle erhverv gennemgår store forandringer, og på landsplan er
der forsvundet mere end 100.000 arbejdspladser siden 1999, og det er gået rigtigt stærkt på
det seneste. Den sæsonkorrigerede beskæftigelse i de traditionelle erhverv var 53.000 lavere i
3. kvartal 2009 end i 3. kvartal 2008.
6
Se REG LAB fokusanalyse om traditionelle erhverv.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 107
Figur 10.5 Beskæftigelsen i de traditionelle erhverv falder
Note: Sæson-korrigeret beskæftigelse. Beskæftigelsesindikator for lønmodtagere (ATP-statistik) - BESK12.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik
Traditionelle erhverv fylder meget i de jyske byer, fx 31 procent af beskæftigelsen i Sønder-
borg, 26 procent i Skive og 24 procent i Horsens. I de mellemstore byer på Sjælland fylder
de traditionelle erhverv generelt mindre (fx 4 procent i Hørsholm og 9 procent i Holbæk),
men med Ringsted og Køge som undtagelsen (hver med 18 procent). Generelt set sker der
en forandring til færre men bedre betalte jobs i disse erhverv, hvilket både er en trussel og en
mulighed.
Omstillingen af disse erhverv er en af Danmarks store udfordringer, og disse udfordringer
forstærkes, når man ser på de mellemstore byer. Det pres, som globaliseringen og mulighe-
derne for udflytning af arbejdspladser lægger på de traditionelle erhverv, føles særligt kraftigt
i de mellemstore byer end i de større byer generelt. De mellemstore byer i udkantsområderne
er endvidere mere udsat for udflytning end de mere centrale, jf. boks 10.2.
Boks 10.2 Job i udkantsdanmark forsvinder til Tyskland og Polen
Job i udkantsdanmark forsvinder til Tyskland og Polen. Som et eksempel flytter 250 arbejdspladser fra
Rødding og Skærbæk i Sønderjylland til Oldenburg i Nordvesttyskland i oktober. For et år siden forsvandt 85
jobs fra Struer til Husum i Nordtyskland. Slagterierhvervet er et eksempel på et udsat erhverv, som fylder
særlig meget i udkantsområderne. Gennem de seneste 5 år har Danish Crown lukket over 5000 arbejdsplad-
ser i Danmark. Halvdelen – 2.500 - er lukket i byer med under 10.000 indbyggere. Det viser en gennemgang
foretaget af Magasinet Penge. Det er fx gået ud over Hurup, Vojens, Bjerringbro, Grindsted, Skærbæk og
Rødding
Arbejdspladserne flytter ikke altid til Kina eller andre fjerne steder. Ofte er det Tyskland og Polen, der træk-
ker. Tyskland er ved at blive et lavtlønsområde i forhold til Danmark. Omkostningssammenligninger fra Da-
nish Crown i Oldenburg taler for sig selv. En kamsteg koster i Danmark 100 kroner at producere. Med de løn-
omkostninger, der er i Tyskland, ville den koste 44 kroner og i Polen 28 kroner. For at bevare konkurrence-
dygtigheden for Danish Crown har man fundet det nødvendigt at flytte arbejdspladser til Tyskland.
Baggrunden er, at det tyske lønniveau er blevet langt gunstigere end det danske for arbejdsgiverne. Mens
lønnen på en slagteriarbejder er steget 25 procent siden 2002 i Danmark, er den i samme periode faldet
med 5 procent i Tyskland. Dermed er en dansk medarbejder blevet tre gange så dyr som en kollega i Tysk-
land: En dansker koster 180-190 kroner i timen, mens prisen i Tyskland er 55-75 kroner. Det gælder både for
tyske medarbejdere og de meget omtalte polske og rumænske kontraktarbejdere.
Kilde: DR Pengemagasinet.
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
1999K1
1999K4
2000K3
2001K2
2002K1
2002K4
2003K3
2004K2
2005K1
2005K4
2006K3
2007K2
2008K1
2008K4
2009K3
3600 Møbelindustri og anden
industri
2709 Jern- og metalindustri
2600 Sten-, ler- og glasindustri
2309 Kemisk industri og
plastindustri
2009 Træ-, papir- og grafisk
industri
1709 Tekstil- og læderindustri
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 108
Hertil kommer, at befolkningen i de mellemstore byer har lavere uddannelsesniveau end
landsgennemsnittet og i de store byer, hvor universiteter og videregående uddannelser er pla-
ceret. Derfor er udfordringen med omstillingen til videnssamfundet større i mellemstore by-
er. I de 25 mellemstore byer har i gennemsnit omkring 4 procent af befolkningen (15-69 år)
en lang videregående uddannelse7
, mens tallet for de tre store bykommuner (Århus, Odense
og Ålborg) er knap 8 procent, jf. tabel 10.4. Landsgennemsnittet er 6 procent.
Tabel 10.4 Uddannelsesniveau fordelt bytyper
Andel med lang videregående uddannelse
Mellemstore byer (25 byer) 4.1 %
Resten af landet 3.3 %
Større byer 7.7 %
Storkøbenhavn 11.3 %
Note: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse. Befolkningen mellem 15 og 69 år er opgjort pr. 1. januar det på-
gældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før.
Kilde: Danmarks Statistik
Dette afspejles i de erhverv, som fylder meget i de mellemstore byer og ikke mindst i de er-
hverv, som ikke fylder så meget. Sammenlignet med resten af landet er de mellemstore byer
underrepræsenteret i vækstbrancher som forretningsservice (7209), udlejning og ejendoms-
formidling (7009) og kemisk industri og plastindustri, herunder farmaceutisk industri
(2309). Samtidig er beskæftigelsen i de mellemstore byer overrepræsenteret i lavvækst bran-
cher som netop de traditionelle erhverv (1709, 2009, 2709 og 3600), samt i landbrug, skov-
brug og fiskeri (0109) og flere andre brancher.
Ser man på de enkelte byer, er der et mønster med byer på Sjælland generelt havende en
gunstig erhvervsspecialisering og byer i Jylland en ugunstig erhvervsspecialisering i forhold til
vækst. Appendiks 2 viser disse figurer for udvalgte kommuner.
7
De tre mellemstore byer omkring hovedstaden har højere andel med lang videregående uddannelse end landsgen-
nemsnittet. Hørsholm har 17 procent med lang videregående uddannelse, Hillerød har 9 procent, mens Roskilde
har 8 procent med lang videregående uddannelse. Blandt de øvrige har Helsingør 7 procent og Silkeborg 5 procent.
Lavest blandt de 25 byer finder man Frederikshavn med lidt over 2 procent. De øvrige har 3-4 procent med lang
videregående uddannelse.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 109
Figur 10.6 Erhvervsspecialisering og væksterhverv
Note: Figuren viser de mellemstore byers lokaliseringskvotient på x-aksen og det pågældende erhvervs nationale
branchevækst i forhold til samlet national vækst på y-aksen.
0109 Landbrug, gartneri og skovbrug; 0500 Fiskeri; 1009 Råstofudvinding; 1509 Føde-, drikke- og tobaks-
vareindustri; 1709 Tekstil- og læderindustri; 2009 Træ-, papir- og grafisk industri; 2309 Kemisk industri og
plastindustri; 2600 Sten-, ler- og glasindustri; 2709 Jern- og metalindustri; 3600 Møbelindustri og anden
industri; 4009 Energi- og vandforsyning; 4500 Bygge og anlæg; 5000 Autohandel, service og tankstationer;
5100 Engroshandel undtagen med biler; 5200 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler; 5500 Hoteller og re-
stauranter; 6009 Transport; 6400 Post og tele; 6509 Finansiering og forsikring; 7009 Udlejning og ejen-
domsformidling; 7209 Forretningsservice; 7500 Offentlig administration; 8000 Undervisning; 8519 Sund-
hedsvæsen; 8539 Sociale institutioner; 9009 Foreninger, kultur og renovation.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Endelig er ingen af de mellemstore byer hjemsted for landets store forsknings- og vidensinsti-
tutioner, men i flere tilfælde har de mellemstore byer afdelinger af specialiserede forsknings-
og vidensinstitutioner. Derfor kræver erhvervspolitikken et tæt samspil med forsknings- og
vidensinstitutioner i de pågældende regioner.
0109
0500
1509
1709
2009
2309
2600
2709
3600
4009
4500
5000
5100
5200
5500
6009
6400
6509
7009
7209
7500
8000
8519
8539
9009
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
1,2
1,4
1,6
1,8
0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6
Væksterhverv
Mellemstore byer
overrepræsenteret
Væksterhverv
Mellemstore byer
underrepræsenteret
Lav væksterhverv
Mellemstore byer
overrepræsenteret
Lav væksterhverv
Mellemstore byer
underrepræsenteret
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 110
I denne del af analysen ser vi på væksten og dens grundingredienser over en periode på 15 år.
Dermed dokumenterer vi den erhvervsøkonomiske udvikling i de mellemstore byer i forhold
til standardindikatorer som beskæftigelse, produktivitet og demografi.
11.1. SÅDAN ER DET GÅET MED VÆKSTEN
Syv byer har haft højere velstandsvækst end landsgennemsnittet de sidste 15 år (målt som er-
hvervsindkomst per indbygger). Silkeborg, Haderslev, Viborg, Horsens, Ringsted, Holbæk
og Vejle har haft højere velstandsvækst end landsgennemsnittet. Omvendt har Køge, Slagel-
se, Roskilde, Sønderborg og Hørsholm haft lavere velstandsvækst end landsgennemsnittet.
Vækstmønsteret kan ikke forklares ud fra den geografiske beliggenhed, idet der er perifere og
centrale byer blandt dem med både høj vækst og dem med lav vækst.
Tabel 11.1 Niveau og vækst i erhvervsindkomst per indbygger, 1993-2007
Note: Tabellens farver indikerer med grønt de kommuner, som har haft en vækst over gennemsnittet, med gult de
kommuner, som har haft en vækst omkring gennemsnittet, og med rødt de få kommuner med en lidt lavere
vækst end gennemsnittet.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Som vi skal se nærmere på neden for er en af de vigtige årsager til den højere velstandsvækst i
de mellemstore byer, at der har været en højere vækst i produktiviteten i forhold til lands-
gennemsnittet. Produktiviteten er forklaringen på den højere velstandsvækst i de mellemsto-
2006/2007
Erhvervsindkomst per indbygger
Hele landet Landsgns. = 100 Rank 3,8%
Silkeborg 109 1 4,4% 
Haderslev 93 2 4,2% 
Viborg 101 3 4,0% 
Horsens 98 4 3,9% 
Ringsted 105 5 3,9%
Holbæk 102 6 3,9%
Vejle 103 7 3,9%
Holstebro 100 8 3,8% 
Skive 94 9 3,8%
Næstved 98 10 3,7%
Kolding 102 11 3,7%
Svendborg 87 12 3,7% 
Helsingør 104 13 3,7%
Hillerød 118 14 3,6%
Hjørring 89 15 3,6%
Frederikshavn 89 16 3,5% 
Fredericia 97 17 3,5%
Esbjerg 95 18 3,5% 
Randers 93 19 3,4% 
Herning 99 20 3,4%
Køge 108 21 3,3%
Slagelse 91 22 3,3%
Roskilde 116 23 3,2%
Sønderborg 90 24 3,2%
Hørsholm 156 25 3,1%
Høj vækst
efter 2000
1993 - 2007
Gns. årlig vækst
Kapitel 11 VÆKSTENS ANATOMI
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 111
re byer. Blandt de 25 mellemstore byer, vi har analyseret nærmere, kan vi også se, at årsagen
til at nogle byer har haft en højere vækst i velstanden end landsgennemsnittet skyldes en hø-
jere produktivitet.
Silkeborg har haft den højeste velstandsvækst blandt de 25 mellemstore byer i forhold til
landsgennemsnittet. Silkeborg har samtidig haft den største vækst i produktivitet på +11
procentpoint i forhold til landsgennemsnittet, jf. figur 11.1. Seks andre mellemstore byer har
også haft et betydeligt vækstbidrag fra en højere produktivitet i forhold til landsgennemsnit-
tet. Det gælder Haderslev, Viborg, Hillerød, Hørsholm, Vejle og Herning. I tre bykommu-
ner har en lavere produktivitet betydet en lavere velstand. Det er Fredericia, Slagelse og Ran-
ders.
Figur 11.1 Mervækst fra produktivitet i de 25 mellemstore byer
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
11.2. HVOR ER VÆKSTEN KOMMET FRA?
Analysen af vækstens anatomi i de 25 byer viser os, at der er et fællestræk blandt dem, der
har haft højest vækst. Selvom der er store forskelle i de udfordringer, de enkelte byer står
over for, er der alligevel en række fællestræk, som adskiller byer med henholdsvis høj og lav
vækst.
Den vigtigste enkeltstående drivkraft bag velstandsstigningen i byerne med høj vækst er
vækst i arbejdsproduktiviteten eller blot produktiviteten som målt ved stigningen i erhvervs-
indkomst per beskæftiget.8
Faktoren med størst bidrag til velstandsudviklingen er således, at
dem, som er i beskæftigelse, har øget deres erhvervsindkomster mere end landsgennemsnit-
tet. Her skiller højvækst-byerne sig ud, og en meget stor del af mervæksten i forhold til
8
Vi har i appendiks II.1 nærmere forklaret det anvendte mål for produktivitet.
-6%
-4%
-2%
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
Silkeborg
Haderslev
Viborg
Hillerød
Hørsholm
Vejle
Herning
Ringsted
Skive
Holstebro
Horsens
Holbæk
Næstved
Svendborg
Frederikshavn
Kolding
Hjørring
Helsingør
Køge
Roskilde
Sønderborg
Fredericia
Slagelse
Randers
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 112
landsgennemsnittet kan tilskrives en højere vækst i produktivitet. Det er i en anden sam-
menhæng vist, at produktiviteten påvirkes af uddannelse, innovation, iværksætteri og anven-
delse af informationsteknologi.9
De byer, som har den ringeste velstandsudvikling, trækkes især ned af en ugunstig demogra-
fisk udvikling, hvor andelen af 16-66 årige udgør en mindre del af befolkningen. Folk i den
arbejdsduelige alder udgør mellem 58 og 65 procent af befolkningen i de 25 byer. Der er to
demografiske effekter på spil. I nogle få af byerne vokser gruppen af børn og unge (under 16
år), hvilket ikke generer nye erhvervsindkomster her og nu, men som selvfølgelig er godt på
sigt. Der er dog kun små forskelle i andelen af børn og unge (den laveste er 18 procent i Fre-
derikshavn og den højeste er 23 procent i Hillerød). Der er større forskel i andelen af ældre
(færrest i Ringsted med 14 procent og flest i Hørsholm med 22 procent). I langt de fleste af
byerne med lav velstandsvækst ser man en udvikling med relativt flere ældre end på lands-
plan, hvilket giver et på lang sigt negativt bidrag til velstandsudviklingen.
Vi har også set på bidraget fra øget beskæftigelsesfrekvens (antal beskæftigede i forhold til
dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet) og øget erhvervsdeltagelse (antal personer, der
står til rådighed for arbejdsmarkedet i forhold til alle i alderen fra 16 til 65 år). Analysen vi-
ser, at der samlet set kun er et lille bidrag fra forandringer i beskæftigelsesfrekvens og er-
hvervsdeltagelse. Mange byer har arbejdet på både at øge erhvervsdeltagelsen og sænke ar-
bejdsløsheden. Ser man på tallene for den faktiske udvikling, viser det sig i praksis vanskeligt
at opnå begge ting på samme tid. Samlet set har de byer, der har øget erhvervsdeltagelsen,
oplevet en næsten tilsvarende stigning i arbejdsløsheden, og analysen viser, at øget erhvervs-
deltagelse ikke har forplantet sig til øget beskæftigelse. Forklaringen er, at den overvejende
del af de personer, som er blevet til rådighed for arbejdsmarkedet, ikke har fundet beskæfti-
gelse. Vi ser kort sagt, at byerne i analysen har gennemløbet et af to forløb: 1) At erhvervsdel-
tagelsen er gået op, men med det resultat at beskæftigelsesfrekvensen er faldet med nogen-
lunde tilsvarende omfang eller 2) at beskæftigelsesfrekvensen er øget, men at det i stor grad
er et resultat af en faldende erhvervsdeltagelse. Samlet set har øget beskæftigelse ikke bidraget
i væsentlig omfang til en velstandsstigning.
Selvom både beskæftigelse og erhvervsdeltagelse har udviklet sig gunstigt henover perioden
frem til 2008 med lavere arbejdsløshed og højere erhvervsdeltagelse, har udviklingen også
været meget ensartet på tværs af byerne. Dermed er der ingen byer, som skiller sig særligt ud
på dette punkt. En høj erhvervsdeltagelse og en lav arbejdsløshed er selvfølgelig meget vigtig
for at opnå høj velstand, men det er altså ikke her, at hverken højvækst-byerne eller lavvækst-
byerne skiller sig ud. Beskæftigelsesudviklingen samt forskydninger ind og ud af arbejdsstyr-
ken har kun betydning i nogle få byer, og bidraget er lille.
Figur 11.2 sammenstiller resultaterne af denne analyse for de 25 byer. I appendiks II.2 findes
en mere detaljeret oversigt over situationen i udvalgte byer.
9
Se bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2005), Regionalpolitisk redegørelse 2005 – Analyser og baggrund.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 113
Figur 11.2 Dekomponering af vækst i erhvervsindkomst per indbygger i forhold til lands-
gennemsnittet
Note: Figuren viser dekomponering af de enkelte kommuners vækst i indkomst pr. indbygger i forhold til den
landsgennemsnitlige vækst i perioden 1993-2006. Den sorte linje er kommunens relative vækst i indkomst
pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet. De kulørte barer viser de enkelte delelementers bidrag til
vækstforskellen mellem kommunen og landsgennemsnittet. Se baggrundsdata i appendiks.
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
Analysen af vækstens anatomi fører os til i det følgende at sondre mellem to retninger, som
kan forfølges parallelt, og som ikke er gensidigt udelukkende.
Den første retning går ud på at satse på tiltrækning af tilflyttere og have særligt fokus på
højtuddannede tilflyttere, tilflyttere med jobs og tilflyttere med høj indkomst. I denne ret-
ning vil man have særligt fokus på pendlingsforhold, byens image, byens boligudbud og ud-
bud af god offentlig service og kultur for derigennem at være en attraktiv tilflytterby.
Den anden retning går ud på at satse på udvikling af væksten på egne arbejdspladser og at
øge indkomstmuligheder for indbyggere via gode pendlingsmuligheder til omkringliggende
byer. I denne retning vil man således have særligt fokus på væksterhverv, uddannelse og en-
treprenørskab og på at skabe de bedste rammer i samarbejde med de regionale og nationale
erhvervspolitik.
Som sagt kan begge retninger forfølges samtidig, men det er ikke uvæsentligt, at indsatsen
prioriteres nøje i forhold til der, hvor indvirkningen på byens velstandsudvikling er størst.
Silkeborg
Haderslev
Viborg
Horsens
Vejle
Holbæk
Ringsted
Skive
Holstebro
Kolding
Næstved
Svendborg
Hillerød
Hjørring
Helsingør
Frederikshavn
Fredericia
Randers
Herning
Køge
Roskilde
Sønderborg
Slagelse
Hørsholm
-30%
-25%
-20%
-15%
-10%
-5%
0%
5%
10%
15%
20%
Mervækst fra demografi Mervækst fra erhvervsfrekvens
Mervækst fra beskæftigelsesfrekvens Mervækst fra produktivitet
Mervækst relativt til landsgennemsnit,pct. Point
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 114
11.3. BYERNES 80/20 REGEL
Gennem en analyse af tilflytternes faktiske bidrag til forøgelsen af erhvervsindkomsterne i de
25 mellemstore byer er vi nået frem til, at den største del af velstanden skabes af byens ”egne
borgere”. Tiltrækning af tilflyttere bidrager generelt også til højere indkomster, men bidraget
er lille. Det har foranlediget formuleringen af byernes 80/20 regel:
Byernes 80/20 regel:
 Omkring 20 procent af velstandsfremgangen kan tilskrives tilflyttere. Flytninger
bidrager typisk til 1/10-del af velstandsfremgangen og højest op til en 1/3-del
 Omkring 80 procent af velstandsfremgangen skyldes udviklingen i produktiviteten
på de arbejdspladser, hvor byens borgere er beskæftiget.
Dette er baseret på en 15-årig tidshorisont. Jo længere periode, desto større betydning har
bosætningen.
Konklusionen er således, at størsteparten af væksten i de mellemstore byer er bestemt af ud-
viklingen i produktiviteten og værdiskabelsen på byens arbejdspladser samt på de arbejds-
pladser, hvortil indbyggerne pendler. Tilflytterne bidrager også positivt til velstandsudviklin-
gen, men bidraget er mindre. Det betyder, at byernes erhvervspolitik først og fremmest må
rettes mod vilkårene for egne arbejdspladser og mindre mod tiltrækning af tilflyttere.
Indsatsen i byernes erhvervspolitik skal rettes mod de forhold, der påvirker produktivitets-
væksten. Der er store forskelle i, hvordan arbejdsproduktiviteten har udviklet sig i de 25 by-
er.
I det følgende uddyber vi politik-mulighederne indenfor de to retninger, startende med bo-
sætningen.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 115
Selvom bosætningen kun har begrænset direkte effekt på velstandsfremgangen, indebærer
øget tilflytning også muligheder for nogle mere langsigtede dynamiske effekter, som i dette
afsnit søges undersøgt nærmere.
Vores hypotese om dynamikken bag tilflytning er, at de mellemstore byer under højkon-
junkturer har haft adgang til en talentpujle, som er blevet "presset" ud af København/Århus
på grund af deres høje huspriser. I første omgang kan man forvente, at veluddannede med
jobs vælger at bosætte sig i en nærtliggende mellemstor by, men beholde sit job i storbyen (fx
flytte fra København til Holbæk og pendle til København). I anden omgang kunne man
overveje, hvorvidt en del af disse tilflyttere bliver trætte af at pendle, men glade for at bo i
den mellemstore by (fx Holbæk) og derfor søger lokal beskæftigelse eller starter egen virk-
somhed lokalt. Begge dele kan være til glæde for den lokale erhvervsudvikling.
Hvis denne dynamik foregår i et vist omfang, kan de mellemstore byer overveje, om de kan
påvirke hastigheden hvormed tilflyttere omstiller sig fra pendlere til lokalt erhvervsaktive.
De mellemstore byer kan endvidere overveje, om København og Århus ”suger” talentpuljen
tilbage igen fra de omkringliggende byer, når konjunkturerne i disse år vender fra plus til
minus. Her er det en opgave at forsinke/udskyde ”tilbagesugningseffekten”.
For de byer, der ligger langt fra vækstcentrene, er udfordringen naturligvis ekstra stor, fordi
talent-mobiliteten her alt andet lige er mindre. Omvendt vil man forvente, at byer, der ligger
længere væk, vil have en større andel af tilflytterne, der finder jobs lokalt.
I det følgende undersøges disse hypoteser. Først ser vi nærmere på, hvordan danskerne egent-
lig flytter og hvor meget. Herefter ser vi på, om der findes politikinstrumenter, der kan på-
virke danskernes flyttevalg, og endeligt ser vi nærmere på resultaterne af en stor registerbase-
ret analyse af samtlige individuelle flytteforløb til de 25 byer over en 11-årig periode (1996
til 2007).
12.1. SÅDAN FLYTTER DANSKERNE
Knap 800.000 danskere flytter hvert år. Det er ca. 15 procent af befolkningen, svarende til at
vi i gennemsnit flytter hvert 7. år. Der er dog store forskelle på tværs af aldersgrupperne. De
unge flytter mest (6 ud af 10 blandt 21-årige flytter), mens dem over 40 år flytter mindre
(knap 7 ud af 100 eller hvert 15. år i gennemsnit).
Kapitel 12 VÆKST GENNEM BOSÆTNING
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 116
Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt på aldersgrupper for Danmark under ét
Note: Figuren viser hvor mange ud af 1.000 indbyggere i en bestemt aldersgruppe, der flytter indenfor et år.
Kilde Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik
De fleste danskere flytter ikke ret langt. To tredjedele (66 procent) flytter indenfor samme
kommune og kun en tredjedel (33 procent) af flytningerne er mellem kommuner. De 18-30
årige udgør halvdelen (51 procent) af de mellemkommunale flytninger i et givent år.
12.2. TILFLYTTERE TRÆKKER ERHVERVSINDKOMSTERNE OP –MEN KUN LIDT
Som nævnt tidligere kan tilflytning kun forklare en mindre del af velstandsudviklingen. Bi-
draget er højest i Helsingør (19 procentpoint eller en tredjedel af velstandsstigningen). Andre
byer som Hillerød, Silkeborg, Ringsted, Næstved, Køge, Roskilde og Hørsholm klarer sig
også godt på tilflytning. Det er med andre ord byerne tættest på Århus/København, der får
de største tilflyttergevinster.
En række byer har negativt bidrag fra tilflyttere, fx Frederikshavn og Herning. Det skyldes,
at de personer, som er tilflyttet kommunen i perioden, har haft lavere indkomster end dem,
som er fraflyttet kommunen. Dermed har ”udskiftningen” af indbyggere i disse byer over
den analyserede periode bidraget til at trække den gennemsnitlige indkomst per indbygger
ned.
0
100
200
300
400
500
600
700
0 år 10
år
20
år
30
år
40
år
50
år
60
år
70
år
80
år
90
år
Flytninger
per
1000
indbyggere
Alder
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 117
Tabel 12.1 Tilflytningens betydning for erhvervsindkomstændringer
Kommune Vækst i pct. I alt
1993-1996
Heraf fra tilflyttere
(pct. point)
Andel af samlet vækst
1 Helsingør 57 % 19 % 34 %
2 Hørsholm 59 % 15 % 26 %
3 Holbæk 56 % 14 % 25 %
4 Hillerød 63 % 14 % 22 %
5 Næstved 55 % 11 % 20 %
6 Roskilde 53 % 10 % 19 %
7 Køge 55 % 10 % 19 %
8 Ringsted 55 % 10 % 18 %
9 Silkeborg 69 % 12 % 17 %
10 Slagelse 50 % 6 % 12 %
11 Horsens 55 % 5 % 9 %
12 Viborg 61 % 5 % 9 %
13 Kolding 51 % 5 % 9 %
14 Vejle 56 % 5 % 8 %
15 Fredericia 50 % 4 % 8 %
16 Svendborg 54 % 2 % 4 %
17 Randers 47 % -1 % -1 %
18 Holstebro 57 % -3 % -5 %
19 Haderslev 64 % -3 % -5 %
20 Hjørring 52 % -4 % -7 %
21 Skive 56 % -5 % -9 %
22 Sønderborg 53 % -6 % -11 %
23 Herning 57 % -7 % -12 %
24 Frederikshavn 50 % -8 % -16 %
Note: Tabellens første søjle viser væksten fra 1993-2006 i erhvervsindkomst per beskæftiget (efter bopæl). Den næ-
ste søjle viser, hvor mange %-point af væksten i den første søjle, der kan tilskrives tilflyttere til den pågæl-
dende kommune, idet der både tages hensyn til antal til- og fraflyttere samt disses indkomster. Den tredje
søjle anfører blot, hvor stor en andel af den samlede vækst (søjle 1), der udgøres af tilflyttere (søjle 2). Pro-
duktivitet er opgjort som indkomst pr. bosatte beskæftigede.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Beliggenhed tæt på de store byer er dog ikke en garanti for succes. Fx oplever Randers en
overraskende lille tilflytning trods byens beliggenhed tæt ved Århus. Det kan skyldes, at
Randers ligger i nordenden af den østjyske millionby, og dermed er pendlingsmulighederne
kun halvt så gode som i Horsens, hvor man både kan pendle til Århus og sydpå til Trekants-
området. Det er vigtigt, når både ”mor” og ”far” skal i job.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 118
Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilflyttere er størst i pendlingsafstand til storby
Note: Figuren viser flyttebidraget som opgjort i tredje søjle i tabel 4.1 i forhold til byernes afstand til enten Kø-
benhavn eller Århus (den nærmeste af de to).
Kilde Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik
12.3. POLITIKKER DER PÅVIRKER BOSÆTNINGSVALGET
I en analyse for Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra 2009, som er gengivet i Regionalpoli-
tisk Redegørelse 2009, opstillede vi en bosætningsmodel for Danmark, og vi så på betydnin-
gen af forskellige politikvariable i forhold til at forklare bosætnings- og pendlingsmønsteret.
Andre, fx det Økonomiske Råd, har gjort tilsvarende.
Den anvendte bosætningsmodel blev brugt til at teste, om det er muligt at påvirke bosætnin-
gen ved at ændre på de kommunale karakteristika. Hvis en kommune skal gå fra at have net-
toafvandring af erhvervsaktive til at have en mere balanceret udvikling, så kræver det, at poli-
tikredskaberne ikke alene påvirker sandsynligheden for bosætning i kommunen, men også at
der er en egentlig effekt af de politiske tiltag.
Estimationerne er delt op i tidsperioder for at afdække, om faktorernes betydning ændrer sig
undervejs. Dermed har man mulighed for at afdække fremadrettede tendenser og finde fak-
torer med stigende og aftagende betydning.
Bosætningsmodellen for 2001 giver resultater, der er i overensstemmelse med forventninger-
ne. Vurderingerne baseres derfor på resultaterne fra estimationen på bosætning i 2001. En
årsag til, at estimationen for 2006 viser svagere sammenhænge, skal måske findes i højkon-
junkturen og det meget aktive boligmarked på dette tidspunkt. På samme måde påvirker den
y = -0,175ln(x) + 0,8438
R² = 0,5378
-0,20
-0,10
0,00
0,10
0,20
0,30
0,40
0 50 100 150 200 250
Tilflytter
bidrag
Afstand til Århus / København
Herning
Svendborg
Helsingør
Randers
Frederikshavn
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 119
finansielle krise lysten til at investere i bolig, hvilket flere kommuner bekræftede allerede ved
årsskiftet 2008/2009.10
Konklusionen er, at kommunerne og staten kan påvirke bosætningsmønstrene. Det er fakto-
rer, der umiddelbart er synlige for potentielle tilflyttere, som kan påvirke valget af bopæls-
kommune. Især IC3-togstation, børnepasningstakst og kultur synes at kunne påvirke bosæt-
ningen. Men også skatteprocenten, pasningsgaranti og ekstra befordringsfradrag har en ef-
fekt, jf. tabel 12.2.
Tabel 12.2 Vurderinger at politik-redskaber
Variabel Fortegn Størrelse af effekt
Økonomisk aktivitet inden for rækkevidde (for vid. udd.) + Lav
Ekstra befordringsfradrag + Middel
IC3-tog + Høj
Skat - Middel
Børnepasningstakst (for personer med hjemmeboende børn) - Høj
Pasningsgaranti (for personer med hjemmeboende børn) + Middel
Forbrugsmuligheder i kommunen + Lav
Kulturudgifter + Høj
Kystlinie + ----
Antal husstande + Lav
Afstand til fraflytningskommune - ----
Afstand til forældres bopælskommune - ----
Note: Størrelse af effekt på de enkelte politik-redskaber er vurderinger på baggrund af den estimerede påvirkning
på antal flytninger ved ændringer i variabelværdierne for udvalgte kommuner. Det er ikke muligt for en
kommune at ændre variabelværdierne for Kystlinie, Afstand til fraflytningskommune samt Afstand til foræl-
dres bopælskommune, og derfor rapporteres der ikke en størrelse af effekt for disse variabler.
Kilde: Copenhagen Economics analyse for Indenrigs- og Sundhedsministeriet
12.4. SÆRANALYSER AF FLYTTE-DYNAMIK
For at analysere flytte-dynamikken har vi via registerdata fra Danmarks Statistik identificeret
samtlige de personer, der tilflyttede en af de 25 mellemstore byer i perioden 1996-2002 uan-
set, hvor i landet de kom fra og uanset hvilken arbejdssituation, de var i. Vi har efterfølgende
fulgt disse tilflyttere frem til 2007 (nyeste år, hvor dette er muligt) og fundet frem til dem,
som fortsat er bosat i tilflytterkommunen og set på ændringer i deres jobsituation og ar-
bejdsmarkedstilknytning.
Gruppen af tilflyttere per by udgør fra ca. 3.000 til ca. 10.000 personer. Fordi vi er interesse-
ret i folk, der finder job eller bliver selvstændig i tilflytterbyen, indsnævrer vi yderligere
10
Syddjurs Kommune har fx konstateret, at salget af nye byggegrunde er gået i stå. Forklaringen skal både findes i
en manglende investeringslyst og i, at ejerne venter med at sælge for at få en bedre pris for jorden.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 120
gruppen til at indeholde tilflyttere i den arbejdsduelige alder, såvel i starten som i slutningen
af perioden. Det reducerer gruppen til mellem 2.000 og 6.000 personer i hver by.
Herefter ser vi på disse individers jobsituation på tilflytningstidspunktet og sluttidspunktet i
2007. I Næstved finder vi 3.866 tilflyttere mellem 1996 og 2002, som fortsat bor i Næstved
i 2007. I 2002 havde 31,6 procent af disse jobs i Næstved. Samme år havde 43 procent af til-
flytterne job i en anden kommune, og 25 procent var uden job (det omfatter blandt andet
også 16+ årige under uddannelse). I 2007 følger vi igen præcis de samme individer og ser på
deres situation. Vi finder nu, at 38,1 procent har job i Næstved. Dermed er 6,5 procent af
tilflytterne ”konverteret” til et lokalt job. Sammen med Køge er dette den største konverte-
ringsrate til lokale jobs. Hillerød, Esbjerg og Ringsted ligger også højt i forhold til andre by-
er. I absolutte størrelser er der tale om 250 til 300 jobs som via seks års tilflytninger er besat
af tilflyttere i de efterfølgende fem til ti år.
Selv for byerne med de største konverteringsrater er omfanget begrænset. Hertil kommer at
disse stillinger muligvis var blevet besat uanset, om tilflytterne var kommet eller ej.
Andelen af tilflyttere, der er iværksættere, udgør mellem 2 og 6 procent af de beskæftigede.
Konverteringsraten til lokale iværksættere er højere end for ansatte, men der er forsat tale om
ganske små tal. Der, hvor der er flest iværksættere blandt tilflytterne, er i Vejle. Her er der
identificeret 67 selvstændige i 2002 ud af 5.832 tilflyttere. I 2007 er der 97, der identificeres
som selvstændige. Selvom det er en pæn forøgelse, er det fortsat få personer. Spørgsmålet er
også, om ikke netop disse personer snarere tiltrækkes af de erhvervsmæssige rammebetingel-
ser i lokalområdet end af de bosætningsmæssige kvaliteter.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 121
Tabel 12.3 Tilflytternes evne til at finde job i tilflytterkommunen
Kommune
Total antal tilflyttere
mellem 1996 og 2002,
jf. kriterier
Tilflyttere mellem
1996 og 2002 i % af
indbyggertal i 2002
"Konverteringsrate"
Andel tilflyttere der finder
lokalt job (%)
Næstved 3.866 5,1 % 6,5 %
Køge 3.560 6,7 % 6,5 %
Hillerød 3.262 7,4 % 6,3 %
Esbjerg 3.784 3,3 % 6,2 %
Ringsted 1.822 6,1 % 5,5 %
Viborg 4.730 5,4 % 5,5 %
Helsingør 3.442 5,7 % 5,4 %
Frederikshavn 2.015 3,1 % 5,3 %
Roskilde 5.463 7,0 % 5,2 %
Svendborg 2.757 4,8 % 5,2 %
Holbæk 3.912 6,0 % 5,0 %
Randers 3.539 3,8 % 4,7 %
Horsens 3.440 4,6 % 4,6 %
Sønderborg 2.846 3,8 % 4,2 %
Hørsholm 1.776 7,4 % 3,5 %
Slagelse 3.360 4,5 % 3,4 %
Silkeborg 4.625 5,7 % 3,3%
Holstebro 2.846 5,1 % 3,0 %
Herning 3.768 4,6 % 2,9 %
Vejle 5.832 5,8 % 2,5 %
Hjørring 2.350 3,4 % 1,6 %
Kolding 4.436 5,2 % 1,5 %
Skive 1.959 4,0 % 1,2 %
Haderslev 2.699 4,8 % 0,9 %
Fredericia 2.330 4,8 % -0,6 %
Note: Første søjle viser total antal af tilflyttere til kommunen mellem 1996 og 2002, hvor 2. søjle viser dette tal i
pct. Af indbyggertallet i 2002. Konverteringsraten måler, hvor mange procent af det totale antal tilflyttere,
som i 2007 er beskæftiget i tilflytterkommunen og fortsat bosat i kommunen. Total antal tilflyttere og kon-
verteringsraten medtager kun personer som i 2002 og 2007 er i arbejdsduelig alder.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
Samlet set er vi således relativt skeptiske overfor potentialet i en erhvervspolitisk satsning for
disse byer, som baserer sig på dynamikker af den påståede slags. Hvis de findes, vurderer vi,
at deres indvirkning på velstandsudviklingen er relativt lille. Der må forventes langt større ef-
fekt af initiativer, der påvirker vækstvilkårene for eksisterende erhverv i byen, hvor fokus her-
ved bør rettes mod.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 122
Flytninger bidrager typisk til 1/10-del af velstandsfremgangen og højest op til en 1/3-del. De
resterende 66-90 procent af produktiviteten bestemmes af indkomstforhold for ”egne borge-
re”. Vi finder især tre forklaringer: Erhvervssammensætningen, uddannelse og iværksætteri.
13.1. ERHVERVSSAMMENSÆTNING
Kun få af de mellemstore byer har en erhvervssammensætning med overvægt indenfor natio-
nale vækstbrancher såsom finansiel service eller vidensservice. De traditionelle erhverv inden
for bl.a. industri fylder generelt meget i de mellemstore byer, og her er et tydeligt øst-vest
mønster. De traditionelle erhverv fylder meget i Jylland og mindre på øerne.
Ser vi nærmere på tilstedeværelsen af klyngeerhverv udgør de mellem 14 procent (Holbæk)
og 40 procent (Sønderborg) af beskæftigelsen i mellemstore danske byer, men der er stor va-
riation. Vi er interesserede i tilstedeværelsen af klyngeerhverv, fordi de kan være udtryk for,
at der er særlige styrker i et bestemt område. Samtidig ved vi fra andre studier, at virksomhe-
der, der er en del af en klynge, er mere innovative og produktive. Vores tilgang til at forstå
og analysere klyngeerhverv er beskrevet i boks 13.1.
Boks 13.1 Definition af klyngeerhverv
En klynge er en gruppe af virksomheder og tilhørende institutioner indenfor en bestemt erhvervsklynge, der
er geografisk samlokaliserede og forbundne af fælles og komplementerende træk. Klynger indeholder både
producenter af varer og servicevirksomheder. Klynger kan omfatte leverandører af højt specialiserede inputs
til produktionen, underleverandørvirksomheder der laver særlige komponenter, leverandører af maskiner,
finansieringsinstitutioner og servicevirksomheder. Klynger kan også omfatte virksomheder, der ligger sidst i
værdikæden. Det vil for eksempel sige engrosvirksomheder eller de egentlige kunder.
Klyngeerhverv konkurrerer på større og ofte globale markeder, og de specialiserer sig ofte i særlige nicher.
De kan i princippet ligge hvor som helst, men er af forskellige årsager koncentreret i geografien. Dermed ad-
skiller de sig fra fx lokale erhverv som detailhandel og håndværkere, der vil lokalisere sig, hvor efterspørgs-
len og dermed markedet er.
Klyngeerhvervene er særligt interessante, fordi de er mere produktive, kan udbetale højere lønninger og er
mere innovative end regionernes øvrige virksomheder. Virksomhederne i klyngeerhverv spiller med andre
ord en helt central rolle i forhold til at trække udviklingen i den regionale økonomi.
Copenhagen Economics har udviklet en database, der gør det muligt at kortlægge tilstedeværelsen af klyn-
geerhverv i kommuner og regioner, afdække specialiseringen og deres betydning for den økonomiske udvik-
ling i de enkelte kommuner og regioner. Klyngeerhvervene er opdelt i 27 klynger: finansiel service, farma, it
service, cleantech, telekommunikation, kemisk, papir & pap, mejeri, medicoudstyr, maskiner, forretnings-
service, plast, stål & jern, byggematerialer, fødevarer, glas & vinduer, transportmidler, bøger & blade, film &
tv, træ & møbler, transport & logistik, turisme, tekstil, musik & spil.
Databasen er opbygget ved at trække på erfaringer fra USA, ved professor Michael Porter og hans team ved
Harvard Business School. Dermed bruger vi en analytisk gruppering af den private sektor i Danmark, der ad-
skiller sig fra de traditionelle brancheinddelinger.
Klyngeerhvervene står for knap 30 procent af beskæftigelsen på landsplan. Resten tegner de lokale erhverv
samt naturressourceerhverv som landbrug og fiskeri sig for.
Kilde: Copenhagen Economics
De fleste mellemstore byer er for små til egenhændigt at opnå kritisk masse af klynger, men
visse regionale klynger har sit udspring og tyngde i bestemte af de mellemstore byer (fx plast-
industri omkring Køge). Det er vigtigt at notere sig, at selvom de mellemstore byer sjældent
Kapitel 13 VÆKST GENNEM PRODUKTIVITET
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 123
er omdrejningspunktet i de danske klyngespecialiseringer, er fremgang og vækst i klyngeer-
hvervene vigtige for de mellemstore byers velstandsudvikling, idet en ganske stor del af de
beskæftigede borgere i disse byer har job i et af klyngeerhvervene, jf. Figur 13.1.
Figur 13.1 De mellemstore byer er afhængige af fremgang i klyngeerhverv
Note: Figuren viser andelen af de beskæftigede med bopæl i kommunen, der er beskæftiget i et klyngeerhverv
(uanset om arbejdspladsen ligger indenfor eller udenfor kommunen).
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
Som det ses af klyngeandelen ovenfor, er der forskel på byerne på Sjælland og byerne i Jyl-
land med hensyn til betydningen af klyngeerhverv. Der er en større andel af klyngeerhverv i
de jyske byer. Mange af de jyske klynger har sit udspring i de mere traditionelle industrier-
hverv.
For de mellemstore byer på Sjælland finder vi en svag, men positiv effekt på velstandsvæk-
sten som følge af en høj klyngeandel, jf. figur 13.2. For den enkelte by er det af væsentlig be-
tydning, om man bliver tyngdepunktet i en (eller flere) regionale klynge(r). Ringsted er fx
hjemsted for 45 procent af Region Sjællands klyngebeskæftigelse indenfor fødevarer og kan
dermed siges at udgøre et tyngdepunkt i regionens fødevareklynge.
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
Sønderborg
Kolding
Horsens
Herning
Viborg
Fredericia
Vejle
Frederikshavn
Skive
Holstebro
Silkeborg
Haderslev
Randers
Hjørring
Køge
Slagelse
Helsingør
Ringsted
Roskilde
Hørsholm
Svendborg
Hillerød
Næstved
Holbæk
Andel af beskæftigede bosati kommune der har job i et klyngeerhverv
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 124
Figur 13.2 Positiv sammenhæng mellem velstandsvækst og klyngeandel på Sjælland
Note: X-aksen viser hvor stor en del af arbejdspladserne i kommunen, der er indenfor et klyngeerhverv (hvad en-
ten dette job er besat at person bosat indenfor eller udenfor kommunen). Y-aksen viser væksten i erhvervs-
indkomst per indbygger i perioden 1993-2006 opgjort efter bopæl.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
For de mellemstore byer i Jylland finder vi ikke en tilsvarende sammenhæng mellem klynge-
andelen og velstandsvæksten. Til gengæld finder vi en sammenhæng mellem en høj klynge-
andel og et højt velstandsniveau blandt flertallet af de jyske byer, jf. figur 13.3. Det tolker vi
således, at klyngesammensætningen i de jyske byer generelt set er en god forklaring på deres
historiske performance. Jyske mellemstore byer med mange beskæftigede indenfor klyngeer-
hvervene har alt andet lige et højere velstandsniveau, men væksten i velstanden (målt som
erhvervsindkomst per indbygger) er ikke systematisk højere end for byer med en lavere klyn-
geandel. For de sjællandske mellemstore byer er det omvendt den senere tids fremgang i vel-
standen, der kan forklares med en høj klyngeandel.
Ringsted
Køge
Roskilde
Slagelse
Holbæk
Næstved
R² = 0,5712
42,0%
42,5%
43,0%
43,5%
44,0%
44,5%
45,0%
45,5%
10% 15% 20% 25% 30%
VELSTAND
Vækst
i
erhvervsindkomst
per
indbygger
1993-2006
KLYNGER
Klyngers andel af beskæftigelsen
0%
0%
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 125
Figur 13.3 Positiv sammenhæng mellem velstandsniveau og klyngeandel i Jylland
Note: X-aksen viser hvor stor en del af de beskæftigede med bopæl i kommunen der har job i et klyngeerhverv
(hvad enten denne arbejdsplads er indenfor eller udenfor kommunen). Y-aksen viser niveauet for erhvervs-
indkomst per indbygger i 2006 ligeledes opgjort efter bopæl. Sønderborg og Vejle er udeladt af figuren i det
udviklingen i disse byer afviger fra det generelle billede.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
Hvilke håndtag har de mellemstore byer?
Selvom de mellemstore byer sjældent er primus motor i klyngearbejdet, er der alligevel mu-
ligheder for at påvirke produktivitetsvæksten i det lokale erhvervsliv gennem et aktivt med-
spil i klyngeinitiativer.
REG LABs fokusanalyse om klyngeudvikling11
peger på en rolle for den lokale erhvervspoli-
tik. Der være tilfælde, hvor en klynge er stærkt koncentreret, og hvor kommunen i den mel-
lemstore by – gerne med borgmesteren i spidsen og i tæt samarbejde med det lokale er-
hvervsråd - kan tage teten.
Gennemgående kan man sige, at for at styrke dynamikken i en klynge kræves indsigt i kom-
petencer hos konkrete virksomheder og personer. Den indsigt har de lokale aktører ofte i væ-
sentlig højere grad end andre aktører. Derfor er de lokale aktører nødvendige partnere.
Hillerød er et dansk eksempel på, hvordan en aktiv indsats fra kommunen gjorde en stor for-
skel i tiltrækningen af en stor amerikansk biotekvirksomhed (Biogen Idec), som var en vigtig
11
Se www.reglab.dk.
Fredericia
Frederikshavn
Haderslev
Herning
Hjørring
Holstebro Horsens
Kolding
Randers
Silkeborg
Skive
Svendborg
Viborg
R² = 0,3268
120
125
130
135
140
145
150
155
160
165
170
15% 20% 25% 30% 35%
VELSTAND
Erhvervsindkomst
per
indbygger
2006
KLYNGER
Klyngers andel af beskæftigelsen
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 126
milepæl i Øresundsregionens biotek-klynge. Etableringen af udenlandske virksomheder giver
betydelige afsmittende effekter på lokale virksomheder, som lærer af samarbejdet og konkur-
rencen fra udenlandske virksomheder og derigennem øger deres produktivitet.12
Andre danske byer arbejder også aktivt med klyngepolitik, og såvel danske som udenlandske
casestudier kan yderligere belyse konkrete eksempler på succesfuld lokal klyngepolitik.
Som påpeget i REG LABs klyngeguide vil de mellemstore byer i nogle tilfælde på egen hånd
kunne understøtte en helt lokal klynge eller netværk. Det kræver dog en strategisk koordine-
ring på regionalt eller mellem-kommunalt niveau for at minimere suboptimering.
I de fleste tilfælde vil det næppe være op til en lokal myndighed på egen hånd at drive en
større klyngeorganisation. Det skyldes dels, at de fleste klynger har større geografisk ud-
strækning og dels, at der kræves specialiserede kompetencer samt koblinger til nationale og
internationale partnere, hvilket ofte kan være vanskeligt for lokale aktører at håndtere. Men
hvis klyngen er stedbunden til et begrænset område, er det helt logisk, at et klyngeinitiativ
har rod og udgangspunkt her.
13.2. UDDANNELSE
Det er velkendt, at uddannelse alt andet lige fører til højere erhvervsindkomster. Dette bille-
de bekræftes af en tydelig sammenhæng mellem de 25 byers erhvervsindkomster og andelen
af højtuddannede i byen.
12
Se Copenhagen Economics (2006), ”FDI and Regional Development”, analyserapport for EU Kommissionen,
DG Regional Policy.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 127
Figur 13.4 Værdiskabelse i danske kommuner og uddannelsesniveau, 2007
Note: Trekanter viser de mellemstore bykommuner. Cirkler viser øvrige kommuner.
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Danmarks Statistik
Endvidere viser analyser af den gennemsnitlige uddannelseslængde for alle uddannelser (som
inkluderer erhvervsfaglige uddannelser), at her øger vækstbyer den gennemsnitlige uddannel-
se mere end andre (især Silkeborg og Viborg). Forøgelsen kan komme fra både tilflytning og
fra uddannelse af ”egne” unge. En analyse af højeste fuldførte uddannelse efter bopæls-
kommune i de 25 byer viser, at alle byer har øget uddannelsesniveauet de sidste 10 år.
De mest markante forskelle er i antallet af beskæftigede med videregående uddannelser. Her
er der stor stigning i Silkeborg, Kolding, Køge, Viborg, Sønderborg og Holbæk og et mar-
kant efterslæb i Frederikshavn og Hjørring.
Går man dybere ned i tallene, viser det sig, at byer som Kolding og Køge især har øget be-
folkningens uddannelsesniveau indenfor de merkantile og samfundsfaglige uddannelser,
mens en by som Silkeborg relativt set har haft en stor stigning indenfor det tekni-
ske/naturfaglige område. Viborg har på den anden side haft en relativ større andel af uddan-
nelsesøgningen for borgere med en humaniorauddannelse.
Alle byer har dog haft en forøgelse inden for alle uddannelsesretninger, og der er tale om
svage strømpile, som alligevel siger noget om, at byerne ikke nødvendigvis ”slås” om de
samme folk, men at der snarere sker en gradvis differentiering i forhold til uddannede.
Fredericia
Frederikshavn
Haderslev Helsingør
Herning
Hillerød
Hjørring
Holbæk
Holstebro
Horsens
Høje-Taastrup
Hørsholm
Kolding
Køge
Næstved
Randers
Ringsted
Roskilde
Silkeborg
Skive
Slagelse
Svendborg
Sønderborg
Vejle
Viborg
250
300
350
400
450
0,15 0,2 0,25 0,3 0,35 0,4 0,45 0,5
Andel beskæftigede i kommunenserhvervslivmed en videregåendeuddannelse, 2007
Værdiskabelsei kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.)
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 128
Hvor er håndtagene?
Selvom ikke alle mellemstore byer har videregående uddannelser, som man har i blandt an-
det Herning, Kolding, Esbjerg og Sønderborg, så har stort set alle de mellemstore byer en
stor vifte af uddannelsesinstitutioner og måden, hvorpå disse kan bringes i spil i forhold til
erhvervsudviklingen, kan være afgørende.
REG LABs fokusanalyse ”Uddannelsesinstitutionernes samspil med erhvervslivet – fra ud-
dannelsesudbydere til udviklingspartnere” fra 2006 peger på samspillet mellem uddannelses-
institutioner og erhvervsliv som en vigtig parameter. Mange steder i landet spiller uddannel-
sesinstitutionerne en stor rolle for den lokale og regionale innovationskraft. Der samarbejdes
om teknologi, produktudvikling, praktisk kompetenceudvikling, iværksætteri mm. Rappor-
ten viser også, at samspillet er i en eksperimenterende fase, hvor institutionerne kan lære me-
get af hinanden, og at der er behov for nye politiske initiativer - både nationalt og regionalt.
13.3. IVÆRKSÆTTERI
Inden for iværksætteri finder vi, at en høj iværksætterrate er positivt korreleret med et højt
produktivitetsniveau. Lidt overraskende finder vi, at de øvrige indikatorer for iværksætteri
(vækstSMV, globale iværksættere, vækstiværksættere) ikke har samme positive forklarings-
kraft.
Figur 13.5 Sammenhæng mellem produktivitetsniveau og iværksætterraten
Note: X-aksen viser iværksætter målt som antallet af iværksættere (som opgjort af Danmarks Statistik) i forhold til
befolkningstallet. Y-aksen viser erhvervsindkomst per beskæftiget. Data er fra 2006, men billedet forventes
ikke at ændre sig markant fra år til år.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Hillerød
Roskilde
Herning
Kolding
Svendborg
Holstebro
Ringsted
Randers
Viborg
Silkeborg
Haderslev
Slagelse
Helsingør
Skive
Køge
R² = 0,6129
240
260
280
300
320
340
360
0,10% 0,15% 0,20% 0,25% 0,30% 0,35%
Produktivitet
Iværksætterraten
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 129
Hvor er håndtagene?
REG LABs fokusanalyse ”Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik” fra 2007 peger
på, at iværksætterpolitikken i Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang understøtter de innova-
tive idéers vej til global succes. Vi er gode til den generelle rådgivning (om moms, forret-
ningsplan, revision, markedsføring osv.), som både hjælper frisøren, pizzeriaet og it-
virksomheden, men vi har ikke været gode nok til at tilføre kompetencer, kapital og viden til
de innovative iværksættere.
Iværksættere, der starter op med et nyt produkt på et nyt marked, har flere og mere kompli-
cerede behov for støtte end andre iværksættere. Typisk er udgifterne langt større i perioden
frem til salget.
De områder, hvor der er brug for en stor forbedring, har man valgt at løse på regionalt ni-
veau med væksthusene som omdrejningspunkt, men med en tæt organisering sammen med
den lokale erhvervsservice.
Den lokale erhvervsservice kan med fordel tage sig af ydelser og aktiviteter, hvor tæt belig-
genhed spiller en stor rolle. Det vil sige:
 Den basale iværksætterrådgivning
 Etablering af lokale netværk for iværksættere
 Etablering af mentorordninger og mobilisering af lokale fonde med videre
 Facilitering af lokale innovationsnetværk og ”match-making” med vidensinstitutio-
ner
 Udvikling og drift af inkubatorer/udviklingsparker
I en aktuel rapport fra KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen fremgår det, at den lokale er-
hvervsservice og -politik er godt på vej.13
Selv om der stadig er store forskelle mellem kom-
munerne, er flere og flere kommuner på vej til at implementere en erhvervspolitik og løfte
kvaliteten i servicen rettet mod virksomheder.
Når kommunernes overtager ansvaret for væksthusene er der også bedre mulighed for at ska-
be en tættere sammenhæng mellem den lokale og regionale erhvervsservice. Rapporten fra
KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen anerkender, at der ikke er en model for at skabe en sam-
menhængende erhvervsfremmeindsats. Men der peges på en række principper som kommu-
nerne kan bruge til at videreudvikle den lokale erhvervsfremme. Det er principper, som
kommunerne nu kan anvende til at udvikle den lokale erhvervsservice og –politik.
13
Se fx Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice: Mod visionære kommunale erhvervsstrategier og sam-
menhængende erhvervsservice (2010) udarbejdet af Iris Group for Kommunernes Landsforening og Erhvervs- og
Byggestyrelsen.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 130
Analysen dokumenterer den erhvervsøkonomiske udvikling i de mellemstore byer i forhold
til standardindikatorer som beskæftigelse, erhvervsindkomst og demografi. Vi har gennem-
ført en dekomponering af vækstens udvikling i de mellemstore danske byer og sammenlignet
med den landsgennemsnitlige udvikling.
Dekomponeringen tager udgangspunkt i, at den total vækst i indkomst pr. indbygger i det
enkelte område er skabt af vækst i produktiviteten pr. beskæftiget, vækst i beskæftigelsesfre-
kvens, vækst i erhvervsfrekvens og vækst i andelen af personer i den arbejdsduelige alder.
Boks II.1.1 Erhvervsindkomst og det anvendte produktivitetsbegreb
Velstand opgjort som erhvervsindkomst per indbygger
Erhvervsindkomst per indbygger er anvendt som mål for velstanden. Erhvervsindkomst er et begreb fra na-
tionalregnskabet, som består af lønindkomst og indkomster fra drift af egen virksomhed. I forhold til det
velstandsmål, som sædvanligvis anvendes for den samlede danske økonomi, nemlig værditilvæksten per
indbygger, så omfatter erhvervsindkomsten ikke kapitalindkomst. Kommunale statistikker indeholder ikke
opgørelser af værditilvæksten af den grund, at detaljerede opdelinger af kapitalindkomsten ikke forefindes.
Omkring 60 procent af værditilvæksten udgøres af erhvervsindkomsten. Erhvervsindkomsten opgøres der-
imod på baggrund af personoplysninger og kan opgøres med stor præcision og opgøres såvel over tid og for
enkelte kommuner. Desuden er der en tæt sammenhæng mellem udviklingen i erhvervsindkomst og udvik-
lingen i værditilvæksten. Derfor er erhvervsindkomsten anvendt som velstandsmål.
Erhvervsindkomsten er endvidere opdelt såvel efter bopæl som efter arbejdssted. Velstanden i de mellem-
store byer kan således analyseres ved at se på erhvervsindkomsten per indbygger opgjort efter bopæl. Dette
er netop et udtryk for de erhvervsrelaterede indkomster for byens borgere.
Erhvervsindkomst per beskæftiget som udtryk for arbejdsproduktivitet
Erhvervsindkomsten kan også opgøres per beskæftiget, hvilket er et ofte anvendt udtryk for arbejdsproduk-
tiviteten. I national sammenhæng opgøres arbejdsproduktivitet som værditilvækst per beskæftiget, men
på lokalt niveau er sådanne data ikke til rådighed. Derfor anvendes erhvervsindkomst per beskæftiget som
udtryk for arbejdsproduktivitet. Erhvervsindkomst per beskæftiget kan opgøres enten efter de beskæftige-
des bopæl eller efter deres arbejdssted.
Opgjort efter bopæl
Opgjort efter bopæl udtrykker erhvervsindkomsten per beskæftiget befolkningens evne til at generere ind-
komster uanset hvor dette arbejde udføres, idet de højeste indkomster ofte hentes på arbejdspladser uden
for kommunen.
Opgjort efter arbejdssted
Opgjort efter arbejdssted udtrykker erhvervsindkomsten per beskæftiget de lokale arbejdspladsers evne til
at generere indkomster uanset om dette arbejde udføres af egne borgere eller af indpendlere fra andre byer.
Af praktiske grunde anvendes ordet ”produktivitet” i analysen som udtryk for det anvendte udtryk for ar-
bejdsproduktivitet.
Kilde: Copenhagen Economics
I det øverste niveau i analysemodellen findes velstanden målt som erhvervsindkomst per
indbygger, og den centrale præstationsvariabel er således, hvordan velstanden har udviklet sig
over tid for de 25 byer i analysen. Det er analyseret hvordan velstanden i de 25 byer har ud-
viklet sig under ét og der er sammenlignet med velstandsudviklingen i resten af landet. Det
er også analyseret hvordan velstanden har udviklet sig indbyrdes mellem de 25 byer.
I analysen af de indbyrdes vækstpræstationer i de mellemstore byer er det opgjort, hvilke by-
er der har opnået det højeste velstands niveau per indbygger (sammenligning af niveauer).
Den centrale del handler dog om væksten, og det er opgjort hvilke af de 25 byer, der opnået
højeste vækst. Her nedbrydes præstationerne for de mellemstore byer indbyrdes, og det op-
APPENDIKS II.1 METODE
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 131
gøres, hvor stor en del af væksten skyldes ”ny vækst”, og hvor stor en del som blot er flyttet
fra den ene del af landet til en anden.
I næste niveau ser vi på de to grundbestanddele af væksten, nemlig beskæftigelse og produk-
tivitet. Vi har dekomponeret velstandsudviklingen i de 25 byer og set på, hvor meget skyldes
en forbedring af produktiviteten, og hvor meget kan tilskrives øget beskæftigelse. Vi har i fi-
guren indtegnet en stiplet pil fra produktivitetsvækst til jobvækst. Dette illustrerer, at pro-
duktivitetsvæksten på lang sigt driver jobvæksten, og at jobvækst uden produktivitetsvækst
ikke er sund på længere sigt.
I det tredje niveau i modellen ser vi på delkomponenterne af hhv. produktiviteten og beskæf-
tigelsen. I analysen af produktiviteten ser vi på dette trin af analysen kun på betydning af er-
hvervsstrukturen. Dette er gjort gennem en erhvervsspecialiseringsanalyse, som ser på, væk-
sten i den enkelte region f.eks. skyldes, at man er underrepræsenteret i erhverv med høj vækst
(f.eks. forretningsservice).
Udviklingen i beskæftigelsen i de mellemstore byer er nedbrudt yderligere ved at se på bidra-
gene fra en højere beskæftigelsesgrad (at få flere af dem der står til rådighed for arbejdsmar-
kedet i job), en højere erhvervsfrekvens (at få flere i den arbejdsdygtige alder ind i arbejds-
styrken), og en bedre demografi (at få flere 16 - 66 årige). Politikkerne til at påvirke hvert af
disse trin er lidt forskellige, og derfor bidrager opsplitningen af beskæftigelsesvæksten i disse
tre delkomponenter til at forstå præstationerne.
Figur II.1.1 Vækst, velstand, produktivitet og jobs
Kilde: Copenhagen Economics.
Øget velstand
(kr/indbygger)
Produktivitet
(kr/job)
Regional
konkurrenceevne
Forandring af
erhvervsstruktur
Beskæftigelse
(jobs/indbyggere)
Højere
Beskæftigelses-
grad
(job/arb.styrke)
Højere
erhvervsfrekvens
(arb.styrke/alle
16-66 årige)
Bedredemografi
(16-66 årige/alle
aldre)
Traditionelle erhverv vs.
væksterhverv/klynger
Nye virksomheder vs. etablerede
Nye vækstdrivere
”New Nature of
Innovation”
Øvrige politikker
Eksempler på politikker og vækstkilder:
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 132
Figur II.2.1 Dekomponering af væksten, Helsingør 1993 til 2006
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet
Helsingørs udvikling i mellem 1993 og 2006 (se tabel II.2.1 næste side):
 Indkomst pr. indbygger er vokset fra 99.000 til 155.000, svarende til 57 procent.
 Indkomsten pr. bosatte beskæftigede er vokset fra 199.000 til 312.000, svarende til
en øgning på 113.000 kroner per beskæftiget eller 57 %.
 Heraf har tilflyttere alt i alt bidraget med en øgning af indkomsten pr. bosatte be-
skæftigede med 38.000 kroner per beskæftiget, svarende til 34 procent af stignin-
gen.
Helsingørs udvikling i forhold til landsgennemsnittet i perioden (se figur II.2.1):
 Helsingør har oplevet en vækst i indkomst pr. indbygger på 1,56 procent mindre
end landsgennemsnittet.
Denne ændring kan tilskrives:
 At væksten i indkomsten pr. beskæftigede, bosat i Helsingør, som er vokset 0,36
procent mere end landsgennemsnittet.
 At beskæftigelsesfrekvensen er vokset med 0,48 procent mere end landsgennemsnit-
tet.
 At erhvervsfrekvensen er vokset med ca. 2,42 procent mere end landsgennemsnit-
tet.
 At demografien har påvirket den relative vækst i indkomst pr. indbygger negativt, i
det væksten i de 17 til 64-årige er 4,83 procent mindre end landsgennemsnittet.
-1,56%
0,36% 0,48%
2,42%
-4,83%
-6%
-5%
-4%
-3%
-2%
-1%
0%
1%
2%
3%
Vækstkonvergens, pct. Point til landsgennemsnit Bidrag fra produktivitet
Bidrag fra beskæftigelsesfrekvens Bidrag fra erhvervsfrekvens
Bidrag fra demografi
APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UDVALGTE KOMMUNER
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 133
Tabel II.2.1 Oversigt over udviklingen i nøgletal for udviklingen i Helsingør
Helsingør
Landsgen-
nemsnit
1. Placering blandt de
udvalgte 25 provins-
byer
25. Placering
blandt de ud-
valgte 25 pro-
vinsbyer
Placering for
Helsingør
Indkomst pr. Indbygger 2006, 1.000 kr. 155 150
237
(Hørsholm)
130
(Svendborg)
7.
Vækst i indkomst pr. indbygger 1993 til 2006 57 % 60 %
78 %
(Silkeborg)
47 %
(Hørsholm)
15.
Dekomponering
Vækst i indkomst pr. bosatte beskæftigede
1993 til 2006
57 % 53 %
69 %
(Silkeborg)
47 %
(Randers)
8.
Vækst i beskæftigelses-frekvens 1993 til 2006 8 % 7 %
22 %
(Hørsholm)
1 %
(Horsens)
11.
Vækst i erhvervsdeltagelse 1993 til 2006 -2 % -4 %
3 %
(Horsens)
-16 %
(Hørsholm)
7.
Vækst i andel 17 til 64-årige, 1993 til 2006 -7 % -2 %
0 %
(Horsens)
-13 %
(Hørsholm)
19.
Vækst i bosatte beskæftigede i Helsingør, 1993
til 2005
6 % 4 %
10 %
(Holbæk)
-8 %
(Frederikshavn)
9.
Vækst i arbejdspladser i Helsingør, 1993 til
2006
-3 % 6 %
22 %
(Hillerød)
-9 %
(Frederikshavn)
20.
Vækstbidrag til indkomst pr. beskæftigede fra
tilflyttere 1993 til 2006, i 1.000 kr.
38 -
43
(Hørsholm)
-14
(Frederikshavn)
2.
Andel af beskæftigede med
offentlig ansættelse
37 % 35 % - - -
Vækst i personer med lang videregående ud-
dannelse (1996 til 2006)
53 % 45 %
77 %
(Silkeborg)
7 %
(Frederikshavn)
9.
Vækst i personer med mellemlang videregåen-
de uddannelse (1996 til 2006)
24 % 28 %
41 %
(Næstved)
- 1 %
(Hørsholm)
18.
Andel børn og unge (0 – 15 år) 20 % 20 % - - -
Andel i arbejdsdygtig alder (16 – 64 år) 62 % 65 % - - -
Andel ældre (65+) 18 % 16 % - - -
Note: Aldersgrupper kan summe forskelligt fra 100 grundet afrundinger. For vækst i uddannelsesniveau er vist gennemsnit for de
analyserede 25 provinsbyer.
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 134
Figur II.2.2 Dekomponering af væksten, Herning 1993 til 2006
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet
Hernings udvikling i mellem 1993 og 2006 (se tabel II.2.2 næste side):
• Indkomst pr. indbygger er vokset fra 95.000 til 147.000, svarende til 55 procent.
• Indkomsten pr. bosatte beskæftigede er vokset fra 171.000 til 269.000, svarende til
en øgning på 98.000 eller 57 procent.
• Heraf har tilflyttere alt i alt bidraget med et fald i indkomsten pr. bosatte beskæftige-
de med 12.000 kroner per beskæftiget, svarende til –12 procent af stigningen.
Hernings udvikling i forhold til landsgennemsnittet i perioden (se figur II.2.2):
• Har oplevet en vækst i indkomst pr. indbygger på 3,17 procent mindre end lands-
gennemsnittet.
Denne ændring kan tilskrives
• At væksten på i indkomsten pr. beskæftigede, bosat i Herning er på 2,65 procent me-
re end landsgennemsnittet.
• At beskæftigelsesfrekvensen er vokset med ca. 3,18 procent mindre end landsgennem-
snittet.
• At erhvervsfrekvensen er vokset med ca. 1,43 procent mindre end landsgennemsnit-
tet.
• At demografien har påvirket den relative vækst i indkomst pr. indbygger negativt, ved
vækst i andelen af 17 til 64-årige på 1,22 procent mindre end landsgennemsnittet.
-3,17%
2,65%
-3,18%
-1,43%
-1,22%
-4%
-3%
-2%
-1%
0%
1%
2%
3%
Vækstkonvergens, pct. Point til landsgennemsnit Bidrag fra produktivitet
Bidrag fra beskæftigelsesfrekvens Bidrag fra erhvervsfrekvens
Bidrag fra demografi
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 135
Tabel II.2.2 Oversigt over udviklingen i nøgletal for udviklingen i Herning
Herning
Landsgen-
nemsnit
1. Placering blandt de
udvalgte 25 provins-
byer
25. Placering
blandt de ud-
valgte 25 pro-
vinsbyer
Placering for
Herning
Indkomst pr. Indbygger 2006, 1.000 kr. 147 150
237
(Hørsholm)
130
(Svendborg)
15.
Vækst i indkomst pr. indbygger 1993 til 2006 55 % 60 %
78 %
(Silkeborg)
47 %
(Hørsholm)
19.
Dekomponering
Vækst i indkomst pr. bosatte beskæftigede
1993 til 2006
57 % 53 %
69 %
(Silkeborg)
47 %
(Randers)
6.
Vækst i beskæftigelses-frekvens 1993 til 2006 4 % 7 %
22 %
(Hørsholm)
1 %
(Horsens)
22.
Vækst i erhvervsdeltagelse 1993 til 2006 -5 % -4 %
3 %
(Horsens)
-16 %
(Hørsholm)
14.
Vækst i andel 17 til 64-årige, 1993 til 2006 -3 % -2 %
0 %
(Horsens)
-13 %
(Hørsholm)
18.
Vækst i bosatte beskæftigede i Herning, 1993
til 2005
-3 % 4 %
10 %
(Holbæk)
-8 %
(Frederikshavn)
21.
Vækst i arbejdspladser i Herning, 1993 til 2006 0 % 6 %
22 %
(Hillerød)
-9 %
(Frederikshavn)
18.
Vækstbidrag til indkomst pr. beskæftigede fra
tilflyttere 1993 til 2006, i 1.000 kr.
-12 -
43
(Hørsholm)
-14
(Frederikshavn)
23.
Andel af beskæftigede med
offentlig ansættelse
28 % 35 % - - -
Vækst i personer med lang videregående ud-
dannelse (1996 til 2006)
39 % 45 %
77 %
(Silkeborg)
7 %
(Frederikshavn)
17.
Vækst i personer med mellemlang videregåen-
de uddannelse (1996 til 2006)
25 % 28 %
41 %
(Næstved)
- 1 %
(Hørsholm)
16.
Andel børn og unge (0 – 15 år) 21 % 20 % - - -
Andel i arbejdsdygtig alder (16 – 64 år) 64 % 65 % - - -
Andel ældre (65+) 15 % 16 % - - -
Note: Aldersgrupper kan summe forskelligt fra 100 grundet afrundinger. For vækst i uddannelsesniveau er vist gennemsnit for de
analyserede 25 provinsbyer.
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 136
Figur II.2.3 Dekomponering af væksten, Hillerød 1993 til 2006
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet
Hillerøds udvikling i mellem 1993 og 2006 (se tabel II.2.3 næste side):
• Indkomst pr. indbygger er vokset fra 112.000 til 177.000, svarende til
58 procent.
• Indkomsten pr. bosatte beskæftigede er vokset fra 207.000 til 339.000, svarende til
en øgning på 132.000 eller en vækst på 64 procent.
• Heraf har tilflyttere alt i alt bidraget med en øgning af indkomsten pr. bosatte be-
skæftigede med 29.000 kroner per beskæftiget, svarende til 22 procent af stigningen.
Hillerøds udvikling i forhold til landsgennemsnittet i perioden (se figur II.2.3):
• Hillerød har oplevet en vækst i indkomst pr. indbygger på 1,03 procent mindre end
landsgennemsnittet.
Denne ændring kan tilskrives:
• At væksten i indkomsten pr. beskæftigede, bosat i Hillerød er på 4,56 procent mere
end landsgennemsnittet.
• At beskæftigelsesfrekvensen er vokset med ca. 3,1 procent mindre end landsgennem-
snittet.
• At erhvervsfrekvensen til gengæld vokset tilsvarende, ca. 3,1 procent, mere end lands-
gennemsnittet.
• At demografien har påvirket den relative vækst i indkomst pr. indbygger negativt, ved
vækst i andelen af 17 til 64-årige på 5,58 procent mindre end landsgennemsnittet.
-1,03%
4,56%
-3,10%
3,09%
-5,58%
-8%
-6%
-4%
-2%
0%
2%
4%
6%
Vækstkonvergens, pct. Point til landsgennemsnit Bidrag fra produktivitet
Bidrag fra beskæftigelsesfrekvens Bidrag fra erhvervsfrekvens
Bidrag fra demografi
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 137
Tabel II.2.3 Oversigt over udviklingen i nøgletal for udviklingen i Hillerød
Hillerød
Landsgen-
nemsnit
1. Placering blandt de
udvalgte 25 provins-
byer
25. Placering
blandt de ud-
valgte 25 pro-
vinsbyer
Placering for
Hillerød
Indkomst pr. Indbygger 2006, 1.000 kr. 177 150
237
(Hørsholm)
130
(Svendborg)
2.
Vækst i indkomst pr. indbygger 1993 til 2006 58 % 60 %
78 %
(Silkeborg)
47 %
(Hørsholm)
13.
Dekomponering
Vækst i indkomst pr. bosatte beskæftigede
1993 til 2006
64 % 53 %
69 %
(Silkeborg)
47 %
(Randers)
3.
Vækst i beskæftigelses-frekvens 1993 til 2006 4 % 7 %
22 %
(Hørsholm)
1 %
(Horsens)
21.
Vækst i erhvervsdeltagelse 1993 til 2006 -1 % -4 %
3 %
(Horsens)
-16 %
(Hørsholm)
6.
Vækst i andel 17 til 64-årige, 1993 til 2006 -7 % -2 %
0 %
(Horsens)
-13 %
(Hørsholm)
23.
Vækst i bosatte beskæftigede i Hillerød, 1993
til 2005
5 % 4 %
10 %
(Holbæk)
-8 %
(Frederikshavn)
11.
Vækst i arbejdspladser i Hillerød, 1993 til 2006 22 % 6 %
22 %
(Hillerød)
-9 %
(Frederikshavn)
1.
Vækstbidrag til indkomst pr. beskæftigede fra
tilflyttere 1993 til 2006, i 1.000 kr.
29 -
43
(Hørsholm)
-14
(Frederikshavn)
3.
Andel af beskæftigede med offentlig
ansættelse
45 % 35 % - - -
Vækst i personer med lang videregående ud-
dannelse (1996 til 2006)
48 % 45 %
77 %
(Silkeborg)
7 %
(Frederikshavn)
12.
Vækst i personer med mellemlang videregåen-
de uddannelse (1996 til 2006)
17 % 28 %
41 %
(Næstved)
- 1 %
(Hørsholm)
24.
Andel børn og unge (0 – 15 år) 23 % 20 % - - -
Andel i arbejdsdygtig alder (16 – 64 år) 62 % 65 % - - -
Andel ældre (65+) 15 % 16 % - - -
Note: Aldersgrupper kan summe forskelligt fra 100 grundet afrundinger. For vækst i uddannelsesniveau er vist gennemsnit for de
analyserede 25 provinsbyer.
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 138
Figur II.2.4 Dekomponering af væksten, Holstebro 1993 til 2006
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet
Holstebros udvikling i mellem 1993 og 2006 (se tabel II.2.4 næste side):
• Indkomst pr. indbygger er vokset fra 91.000 til 149.000, svarende til 63 procent.
• Indkomsten pr. bosatte beskæftigede er vokset fra 174.000 til 273.000, svarende til
en øgning på 99.000 eller en vækst på 57 procent.
• Heraf har tilflyttere alt i alt bidraget med et fald i indkomsten pr. bosatte beskæfti-
gede med 5.000 kroner per beskæftiget, svarende til -5 procent af stigningen.
Holstebros udvikling i forhold til landsgennemsnittet i perioden (se figur II.2.4):
• Har oplevet en vækst i indkomst pr. indbygger på 1,97 procent mere end landsgen-
nemsnittet.
Denne ændring kan tilskrives:
• At Holstebro har haft en vækst på 2,48 procent mere end landsgennemsnit i ind-
komsten pr. beskæftigede bosat i Holstebro.
• At beskæftigelsesfrekvensen er vokset med 4,91 procent mere end landsgennemsnit-
tet.
• At erhvervsfrekvensen er omvendt vokset med ca. 5,74 procent mindre end lands-
gennemsnittet.
• At demografien har påvirket den relative vækst i indkomst pr. indbygger positivt
ved en vækst i andelen af 17 til 64-årige på 0,32 procent mere end landsgennem-
snittet.
1,97%
2,48%
4,91%
-5,74%
0,32%
-8%
-6%
-4%
-2%
0%
2%
4%
6%
Vækstkonvergens, pct. Point til landsgennemsnit Bidrag fra produktivitet
Bidrag fra beskæftigelsesfrekvens Bidrag fra erhvervsfrekvens
Bidrag fra demografi
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 139
Tabel II.2.4 Oversigt over udviklingen i nøgletal for udviklingen i Holstebro
Holstebro
Landsgen-
nemsnit
1. Placering blandt de
udvalgte 25 provins-
byer
25. Placering
blandt de ud-
valgte 25 pro-
vinsbyer
Placering for
Holstebro
Indkomst pr. Indbygger 2006, 1.000 kr. 149 150
237
(Hørsholm)
130
(Svendborg)
12.
Vækst i indkomst pr. indbygger 1993 til 2006 63 % 60 %
78 %
(Silkeborg)
47 %
(Hørsholm)
9.
Dekomponering
Vækst i indkomst pr. bosatte beskæftigede
1993 til 2006
57 % 53 %
69 %
(Silkeborg)
47 %
(Randers)
7.
Vækst i beskæftigelses-frekvens 1993 til 2006 4 % 7 %
22 %
(Hørsholm)
1 %
(Horsens)
19.
Vækst i erhvervsdeltagelse 1993 til 2006 -9 % -4 %
3 %
(Horsens)
-16 %
(Hørsholm)
22.
Vækst i andel 17 til 64-årige, 1993 til 2006 -2 % -2 %
0 %
(Horsens)
-13 %
(Hørsholm)
6.
Vækst i bosatte beskæftigede i Holstebro,
1993 til 2005
3 % 4 %
10 %
(Holbæk)
-8 %
(Frederikshavn)
14.
Vækst i arbejdspladser i Holstebro, 1993 til
2006
12 % 6 %
22 %
(Hillerød)
-9 %
(Frederikshavn)
3.
Vækstbidrag til indkomst pr. beskæftigede fra
tilflyttere 1993 til 2006, i 1.000 kr.
-5 -
43
(Hørsholm)
-14
(Frederikshavn)
18.
Andel af beskæftigede med offentlig ansæt-
telse
33 % 35 % - - -
Vækst i personer med lang videregående ud-
dannelse (1996 til 2006)
45 % 45 %
77 %
(Silkeborg)
7 %
(Frederikshavn)
13.
Vækst i personer med mellemlang videregåen-
de uddannelse (1996 til 2006)
35 % 28 %
41 %
(Næstved)
- 1 %
(Hørsholm)
7.
Andel børn og unge (0 – 15 år) 21 % 20 % - - -
Andel i arbejdsdygtig alder (16 – 64 år) 64 % 65 % - - -
Andel ældre (65+) 16 % 16 % - - -
Note: Aldersgrupper kan summe forskelligt fra 100 grundet afrundinger. For vækst i uddannelsesniveau er vist gennemsnit for de
analyserede 25 provinsbyer.
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 140
Figur II.2.5 Dekomponering af væksten, Køge 1993 til 2006
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet
Køges udvikling i mellem 1993 og 2006 (se tabel II.2.5 næste side):
• Indkomst pr. indbygger er vokset fra 106.000 til 162.000, svarende til 54 pro-
cent.
• Indkomsten pr. bosatte beskæftigede er vokset fra 195.000 til 302.000, svarende
til en øgning på 107.000 eller en vækst på 55 procent.
• Heraf har tilflyttere alt i alt bidraget med en øgning af indkomsten pr. bosatte
beskæftigede med 20.000 kroner per beskæftiget, svarende til 19 procent af stig-
ningen.
Køges udvikling i forhold til landsgennemsnittet i perioden (se figur II.2.5):
• Køge har oplevet en vækst i indkomst pr. indbygger på 3,9 procent mindre end
landsgennemsnittet.
Denne ændring kan tilskrives:
• At væksten i indkomsten pr. beskæftigede, bosat i Køge er på 0,35 procent mere
end landsgennemsnittet.
• At beskæftigelsesfrekvensen er vokset med ca. 3,87 procent mere end landsgen-
nemsnittet.
• At erhvervsfrekvensen er til gengæld vokset med ca. 3 procent mindre end lands-
gennemsnittet.
• At demografien har påvirket den relative vækst i indkomst pr. indbygger nega-
tivt, ved vækst i andelen af 17 til 64-årige på 5,1 procent mindre end landsgen-
nemsnittet.
-3,90%
0,35%
3,86%
-3,00%
-5,10%
-6%
-5%
-4%
-3%
-2%
-1%
0%
1%
2%
3%
4%
5%
Vækstkonvergens, pct. Point til landsgennemsnit Bidrag fra produktivitet
Bidrag fra beskæftigelsesfrekvens Bidrag fra erhvervsfrekvens
Bidrag fra demografi
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 141
Tabel II.2.5 Oversigt over udviklingen i nøgletal for udviklingen i Køge
Køge
Landsgen-
nemsnit
1. Placering blandt de
udvalgte 25 provins-
byer
25. Placering
blandt de ud-
valgte 25 pro-
vinsbyer
Placering for
Køge
Indkomst pr. Indbygger 2006, 1.000 kr. 162 150
237
(Hørsholm)
130
(Svendborg)
5.
Vækst i indkomst pr. indbygger 1993 til 2006 54 % 60 %
78 %
(Silkeborg)
47 %
(Hørsholm)
20.
Dekomponering
Vækst i indkomst pr. bosatte beskæftigede
1993 til 2006
55 % 53 %
69 %
(Silkeborg)
47 %
(Randers)
13.
Vækst i beskæftigelses-frekvens 1993 til 2006 11 % 7 %
22 %
(Hørsholm)
1 %
(Horsens)
5.
Vækst i erhvervsdeltagelse 1993 til 2006 -7 % -4 %
3 %
(Horsens)
-16 %
(Hørsholm)
18.
Vækst i andel 17 til 64-årige, 1993 til 2006 -7 % -2 %
0 %
(Horsens)
-13 %
(Hørsholm)
20.
Vækst i bosatte beskæftigede i Køge, 1993 til
2005
4 % 4 %
10 %
(Holbæk)
-8 %
(Frederikshavn)
12.
Vækst i arbejdspladser i Køge, 1993 til 2006 14 % 6 %
22 %
(Hillerød)
-9 %
(Frederikshavn)
4.
Vækstbidrag til indkomst pr. beskæftigede fra
tilflyttere 1993 til 2006, i 1.000 kr.
20 -
43
(Hørsholm)
-14
(Frederikshavn)
8.
Andel af beskæftigede med offentlig ansæt-
telse
32 % 35 % - - -
Vækst i personer med lang videregående ud-
dannelse (1996 til 2006)
62 % 45 %
77 %
(Silkeborg)
7 %
(Frederikshavn)
3.
Vækst i personer med mellemlang videregåen-
de uddannelse (1996 til 2006)
26% 28 %
41 %
(Næstved)
- 1 %
(Hørsholm)
15.
Andel børn og unge (0 – 15 år) 22 % 20 % - - -
Andel i arbejdsdygtig alder (16 – 64 år) 63 % 65 % - - -
Andel ældre (65+) 15 % 16 % - - -
Note: Aldersgrupper kan summe forskelligt fra 100 grundet afrundinger. For vækst i uddannelsesniveau er vist gennemsnit for de
analyserede 25 provinsbyer.
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 142
Figur II.2.6 Dekomponering af væksten, Silkeborg 1993 til 2006
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet
Silkeborgs udvikling i mellem 1993 og 2006 (se tabel II.2.6 næste side):
• Indkomst pr. indbygger er vokset fra 92.000 til 163.000, svarende til 78 pro-
cent.
• Indkomsten pr. bosatte beskæftigede er vokset fra 177.000 til 299.000, svarende
til en øgning på 122.000 eller en vækst på 69 procent.
• Heraf har tilflyttere alt i alt bidraget med en øgning af indkomsten pr. bosatte
beskæftigede med 21.000 kroner per beskæftiget, svarende til 17 procent af stig-
ningen.
Silkeborgs udvikling i forhold til landsgennemsnittet i perioden (se figur II.2.6):
• Silkeborg har oplevet en vækst i indkomst pr. indbygger på 10,57 procent mere
end landsgennemsnittet.
Denne ændring kan tilskrives:
• At Silkeborg har oplevet en vækst på 10,52 procent mere end landsgennemsnit i
indkomsten pr. beskæftigede, bosat i Silkeborg.
• At beskæftigelsesfrekvensen er vokset med ca. 2,87 procent mindre end lands-
gennemsnittet.
• At erhvervsfrekvensen er til gengæld vokset med ca. 3,38 procent mere end
landsgennemsnittet.
• At demografien har påvirket den relative vækst i indkomst pr. indbygger nega-
tivt, ved en vækst i andelen af 17 til 64-årige på 0,47 procent mindre end lands-
gennemsnittet.
10,57% 10,52%
-2,87%
3,38%
-0,47%
-4%
-2%
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
Vækstkonvergens, pct. Point til landsgennemsnit Bidrag fra produktivitet
Bidrag fra beskæftigelsesfrekvens Bidrag fra erhvervsfrekvens
Bidrag fra demografi
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 143
Tabel II.2.6 Oversigt over udviklingen i nøgletal for udviklingen i Silkeborg
Silkeborg
Landsgen-
nemsnit
1. Placering blandt de
udvalgte 25 provins-
byer
25. Placering
blandt de ud-
valgte 25 pro-
vinsbyer
Placering for
Silkeborg
Indkomst pr. Indbygger 2006, 1.000 kr. 163 150
237
(Hørsholm)
130
(Svendborg)
4.
Vækst i indkomst pr. indbygger 1993 til 2006 78 % 60 %
78 %
(Silkeborg)
47 %
(Hørsholm)
1.
Dekomponering
Vækst i indkomst pr. bosatte beskæftigede
1993 til 2006
69 % 53 %
69 %
(Silkeborg)
47 %
(Randers)
1.
Vækst i beskæftigelses-frekvens 1993 til 2006 4 % 7 %
22 %
(Hørsholm)
1 %
(Horsens)
19.
Vækst i erhvervsdeltagelse 1993 til 2006 -1 % -4 %
3 %
(Horsens)
-16 %
(Hørsholm)
4.
Vækst i andel 17 til 64-årige, 1993 til 2006 -2 % -2 %
0 %
(Horsens)
-13 %
(Hørsholm)
12.
Vækst i bosatte beskæftigede i Silkeborg, 1993
til 2006
9 % 4 %
10 %
(Holbæk)
-8 %
(Frederikshavn)
3.
Vækst i arbejdspladser i Silkeborg, 1993 til
2005
9 % 6 %
22 %
(Hillerød)
-9 %
(Frederikshavn)
7.
Vækstbidrag til indkomst pr. beskæftigede fra
tilflyttere 1993 til 2006, i 1.000 kr.
21 -
43
(Hørsholm)
-14
(Frederikshavn)
6.
Andel af beskæftigede med offentlig ansæt-
telse
30 % 35 % - - -
Vækst i personer med lang videregående ud-
dannelse (1996 til 2006)
77 % 45 %
77 %
(Silkeborg)
7 %
(Frederikshavn)
1.
Vækst i personer med mellemlang videregåen-
de uddannelse (1996 til 2006)
37 % 28 %
41 %
(Næstved)
- 1 %
(Hørsholm)
2.
Andel børn og unge (0 – 15 år) 22 % 20 % - - -
Andel i arbejdsdygtig alder (16 – 64 år) 63 % 65 % - - -
Andel ældre (65+) 15 % 16 % - - -
Note: Aldersgrupper kan summe forskelligt fra 100 grundet afrundinger. For vækst i uddannelsesniveau er vist gennemsnit for de
analyserede 25 provinsbyer.
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 144
Figur II.2.7 Dekomponering af væksten, Viborg 1993 til 2006
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet
Viborgs udvikling i mellem 1993 og 2006 (se tabel II.2.7 næste side):
• Indkomst pr. indbygger er vokset fra 90.000 til 151.000, svarende til 68 pro-
cent.
• Indkomsten pr. bosatte beskæftigede er vokset fra 173.000 til 278.000, svarende
til en øgning på 105.000 eller vækst på 61 procent.
• Heraf har tilflyttere alt i alt bidraget med en øgning af indkomsten pr. bosatte
beskæftigede med 9.000 kroner per beskæftiget, svarende til 9 procent af stig-
ningen.
Viborgs udvikling i forhold til landsgennemsnittet i perioden (se figur II.2.7):
• Viborg har oplevet en vækst i indkomst pr. indbygger på 5,17 procent mere end
landsgennemsnittet.
Denne ændring kan tilskrives:
• At Viborg har oplevet en vækst på 5,33 procent mere end landsgennemsnittet i
indkomsten pr. beskæftigede, bosat i Viborg.
• At beskæftigelsesfrekvensen er vokset med ca. 3,05 procent mindre end lands-
gennemsnittet.
• At erhvervsfrekvensen er til gengæld vokset med ca. 2,1 procent mere end lands-
gennemsnittet.
• At demografien har påvirket den relative vækst i indkomst pr. indbygger positivt,
ved vækst i andelen af 17 til 64-årige på 0,79 procent mere end landsgennem-
snittet.
5,17% 5,33%
-3,05%
2,10%
0,79%
-4%
-3%
-2%
-1%
0%
1%
2%
3%
4%
5%
6%
Vækstkonvergens, pct. Point til landsgennemsnit Bidrag fra produktivitet
Bidrag fra beskæftigelsesfrekvens Bidrag fra erhvervsfrekvens
Bidrag fra demografi
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 145
Tabel II.2.7 Oversigt over udviklingen i nøgletal for udviklingen i Viborg
Viborg
Landsgen-
nemsnit
1. Placering blandt de
udvalgte 25 provins-
byer
25. Placering
blandt de ud-
valgte 25 pro-
vinsbyer
Placering for
Viborg
Indkomst pr. Indbygger 2006, 1.000 kr. 151 150
237
(Hørsholm)
130
(Svendborg)
11.
Vækst i indkomst pr. indbygger 1993 til 2006 68 % 60 %
78 %
(Silkeborg)
47 %
(Hørsholm)
3.
Dekomponering
Vækst i indkomst pr. bosatte beskæftigede
1993 til 2006
61 % 53 %
69 %
(Silkeborg)
47 %
(Randers)
4.
Vækst i beskæftigelses-frekvens 1993 til 2006 4 % 7 %
22 %
(Hørsholm)
1 %
(Horsens)
20.
Vækst i erhvervsdeltagelse 1993 til 2006 -2 % -4 %
3 %
(Horsens)
-16 %
(Hørsholm)
9.
Vækst i andel 17 til 64-årige, 1993 til 2006 -1 % -2 %
0 %
(Horsens)
-13 %
(Hørsholm)
3.
Vækst i bosatte beskæftigede i Viborg, 1993 til
2005
6 % 4 %
10 %
(Holbæk)
-8 %
(Frederikshavn)
8.
Vækst i arbejdspladser i Viborg, 1993 til 2006 8% 6 %
22 %
(Hillerød)
-9 %
(Frederikshavn)
10.
Vækstbidrag til indkomst pr. beskæftigede fra
tilflyttere 1993 til 2006, i 1.000 kr.
9 -
43
(Hørsholm)
-14
(Frederikshavn)
11.
Andel af beskæftigede
ed offentlig ansættelse
36 % 35 % - - -
Vækst i personer med lang videregående ud-
dannelse (1996 til 2006)
58 % 45 %
77 %
(Silkeborg)
7 %
(Frederikshavn)
6.
Vækst i personer med mellemlang videregåen-
de uddannelse (1996 til 2006)
36 % 28 %
41 %
(Næstved)
- 1 %
(Hørsholm)
5.
Andel børn og unge (0 – 15 år) 21 % 20 % - - -
Andel i arbejdsdygtig alder (16 – 64 år) 64 % 65 % - - -
Andel ældre (65+) 16 % 16 % - - -
Note: Aldersgrupper kan summe forskelligt fra 100 grundet afrundinger. For vækst i uddannelsesniveau er vist gennemsnit for de
analyserede 25 provinsbyer.
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet.
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 146
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle 25 byer
Vækst i ind-
komst
Mervækst re-
lativt til
landsgen-
nemsnit, pct.
point
Mervækst fra
produktivitet
Mervækst fra
beskæftigel-
sesfrekvens
Mervækst fra
erhvervsfre-
kvens
Mervækst fra
demografi
Hele landet 47 % 0,0 % 0 % 0 % 0 % 0 %
25 mellemsto-
re byer 47 % 0,2 % 2 % 0 % 0 % -1 %
Storkøbenhavn 47 % 0,1 % -3 % 0 % 1 % 1 %
Større byer 47 % -0,5 % -3 % -1 % 3 % 1 %
Resten af lan-
det 47 % -0,2 % 2 % 0 % -2 % -1 %
Silkeborg 58 % 10.6 % 11 % -3 % 3 % 0 %
Haderslev 52 % 5.2 % 7 % 0 % 0 % -1 %
Viborg 52 % 5.2 % 5 % -3 % 2 % 1 %
Horsens 51 % 3.9 % 1% -6 % 7 % 2 %
Vejle 51 % 3.6 % 4 % -2 % 2 % 0 %
Holbæk 50 % 2.6 % 1 % -2 % 3 % 0 %
Ringsted 50 % 2.5 % 2 % 9 % -8 % 0 %
Skive 49 % 2.5 % 2 % 2 % -2 % 1 %
Holstebro 49 % 2.0 % 2 % 5 % -6 % 0 %
Kolding 48 % 1.2 % 0 % -2 % 3 % 0 %
Næstved 48 % 1.0 % 1% 5 % -4 % 0 %
Svendborg 47 % -0.1 % 1 % 3 % -4 % 1 %
Hillerød 46 % -1.0 % 5 % -3 % 3 % -6 %
Hjørring 46 % -1.4 % 0 % 1 % -2 % 0 %
Helsingør 45 % -1.6 % 0 % 0 % 2 % -5 %
Frederikshavn 45 % -1.6 % 1% 2 % -4 % 0 %
Fredericia 45 % -2.4 % -2 % 1 % -1 % -1 %
Randers 44 % -2.5 % -4 % -5 % 6 % 0 %
Herning 44 % -3.2 % 3 % -3 % -1 % -1 %
Køge 43 % -3.9 % 0 % 4 % -3 % -5 %
Roskilde 42 % -4.5 % 0 % 0 % 0 % -6 %
Sønderborg 42 % -5.2 % 0 % 0 % 0 % -5 %
Slagelse 41 % -5.6 % -2 % 0 % -3 % -1 %
Hørsholm 39 % -8.4 % 5 % 13 % -13 % -13 %
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af registerdata fra Danmark Statistik
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 147
Analysen af erhvervssammensætning viser i hvilken grad, den enkelte kommunes relative
vækst skyldes dels sammensætningen af erhvervs i høj- og lavvækst erhverv og kommunens
erhvervs evne til at skabe højere vækst end landsgennemsnittet for det enkelte erhverv.
Figurerne viser de enkelte mellemstore byers lokaliseringskvotient på x-aksen og det pågæl-
dende erhvervs nationale branchevækst i forhold til samlet national vækst er vist på y-aksen.
En positiv regressionslinje indikerer en gunstig erhvervsspecialisering. En negativ regressions-
linje indikerer en ugunstig erhvervsspecialisering med hensyn til vækstbrancher.
I nedenstående figurer er følgende branchekoder anvendt, jf. Danmarks Statistik:
0109 Landbrug, gartneri og skovbrug;
0500 Fiskeri;
1009 Råstofudvinding;
1509 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri;
1709 Tekstil- og læderindustri;
2009 Træ-, papir- og grafisk industri;
2309 Kemisk industri og plastindustri;
2600 Sten-, ler- og glasindustri;
2709 Jern- og metalindustri;
3600 Møbelindustri og anden industri;
4009 Energi- og vandforsyning;
4500 Bygge og anlæg;
5000 Autohandel, service og tankstationer;
5100 Engroshandel undtagen med biler;
5200 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler;
5500 Hoteller og restauranter;
6009 Transport;
6400 Post og tele;
6509 Finansiering og forsikring;
7009 Udlejning og ejendomsformidling;
7209 Forretningsservice;
7500 Offentlig administration;
8000 Undervisning;
8519 Sundhedsvæsen;
8539 Sociale institutioner;
9009 Foreninger, kultur og renovation.
APPENDIKS II.3 ANALYSE AF ERHVERVSSAMMENSÆTNING
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 148
Figur II.3.1 Helsingør
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
0109
0500
1009
1509
1709
2009
2600
2709
3600 4009
4500
5000
5100
5200
5500
6009
6400
6509
7009
7209
7500
8000
8519
8539
9009
0
0,5
1
1,5
2
0 0,5 1 1,5 2
Væksterhverv
overrepræsenteret
Væksterhverv
underrepræsenteret
Lav væksterhverv
overrepræsenteret
Lav væksterhverv
underrepræsenteret
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 149
Figur II.3.2 Herning
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
0109
0500
1009
1509
2309
2600
2709
4009
4500
5000 5100
5200
5500
6009
6400
6509
7009
7209
7500
8000
8519
8539
9009
0
0,5
1
1,5
2
0 0,5 1 1,5 2
Væksterhverv
overrepræsenteret
Væksterhverv
underrepræsenteret
Lav væksterhverv
overrepræsenteret
Lav væksterhverv
underrepræsenteret
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 150
Figur II.3.3 Hillerød
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
0109
0500
1009
1509
1709
2009
2600
2709
3600
4009
4500
5000
5100
5200
5500
6009 6400
6509
7009
7209
7500
8000
8539
9009
0
0,5
1
1,5
2
0 0,5 1 1,5 2
Væksterhverv
overrepræsenteret
Væksterhverv
underrepræsenteret
Lav væksterhverv
overrepræsenteret
Lav væksterhverv
underrepræsenteret
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 151
Figur II.3.4 Holstebro
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
0109
1009
1709
2009
2309
2600
2709
4009
4500
5000
5100
5200
5500
6009 6400
6509
7009
7209
7500
8000
8519
8539
9009
0
0,5
1
1,5
2
0 0,5 1 1,5 2
Væksterhverv
overrepræsenteret
Væksterhverv
underrepræsenteret
Lav væksterhverv
overrepræsenteret
Lav væksterhverv
underrepræsenteret
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 152
Figur II.3.5 Køge
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
0109
0500
1009
1509
1709
2009
2600
2709
3600 4009
4500
5000
5100
5200
5500
6009
6400
6509
7009
7209
7500
8000
8519
8539
9009
0
0,5
1
1,5
2
0 0,5 1 1,5 2
Væksterhverv
overrepræsenteret
Væksterhverv
underrepræsenteret
Lav væksterhverv
overrepræsenteret
Lav væksterhverv
underrepræsenteret
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 153
Figur II.3.6 Silkeborg
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
0109
0500
1009
1509 2009
2309
2600
2709
4009
4500
5000
5100
5200
5500
6009
6400
6509
7009
7209
7500
8000
8519
8539
9009
0
0,5
1
1,5
2
0 0,5 1 1,5 2
Væksterhverv
overrepræsenteret
Væksterhverv
underrepræsenteret
Lav væksterhverv
overrepræsenteret
Lav væksterhverv
underrepræsenteret
REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 154
Figur II.3.7 Viborg
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
0109
0500
1009
1509
1709
2009
2309
2600
3600
4009
4500
5000
5100
5200
5500
6009
6400
6509
7009
7209
7500
8000
8519
8539
9009
0
0,5
1
1,5
2
0 0,5 1 1,5 2
Væksterhverv
overrepræsenteret
Væksterhverv
underrepræsenteret
Lav væksterhverv
overrepræsenteret
Lav væksterhverv
underrepræsenteret