Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer

Tilhører sager:

Aktører:


    KOM (2015) 0337.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2015)0337/kommissionsforslag/1262965/1547881.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 15.7.2015
    COM(2015) 337 final
    2015/148 (COD)
    Forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
    om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive
    emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer
    (EØS-relevant tekst)
    {SWD(2015) 135 final}
    {SWD(2015) 136 final}
    Europaudvalget 2015
    KOM (2015) 0337
    Offentligt
    DA 2 DA
    BEGRUNDELSE
    1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
    • Formålene med forslaget
    For at modvirke klimaforandringer på en effektiv måde og nå EU's langsigtede mål om
    nedbringelse af kulstofemissionerne med mindst 80 % frem til 2050 er det nødvendigt med en
    vedvarende udvikling hen imod en lavemissionsøkonomi med nye muligheder for vækst og
    arbejdspladser. Som et vigtigt led i denne indsats fastlagde Rådet for Den Europæiske Union i
    oktober 2014 de politiske rammer for klima- og energipolitikken frem til 2030.
    Gennemførelsen af rammerne for klima- og energipolitikken frem til 2030 er et vigtigt
    element i bestræbelserne på at skabe en robust energiunion med en fremadrettet klimapolitik,
    hvilket er en overordnet prioritet for Kommissionen i de kommende år. Samtidig med aftalen
    om 2030-rammerne og dens gennemførelse ved hjælp af dette forslag har EU taget et vigtigt
    skridt i retning af en stærk international klimaaftale, som skal vedtages i Paris i
    december 2015.
    Et centralt punkt i 2030-rammen er et bindende mål om at nedbringe EU's samlede
    drivhusgasemissioner med mindst 40 % frem til 2030 i forhold til 1990-niveauet. Hvis dette
    mål skal nås omkostningseffektivt, skal de sektorer, der er omfattet af EU's
    emissionshandelssystem (EU ETS) mindske deres emissioner med 43 % i forhold til 2005,
    medens de andre sektorer skal mindske deres emissioner med 30 % i forhold til 2005. Det
    Europæiske Råd skitserede de vigtigste principper for at opnå reduktionen i EU ETS1
    . Med
    nærværende forslag opstilles de lovrammer, der er nødvendige for at omsætte de principper,
    der blev fastlagt af Det europæiske Råd, og som har følgende tre hovedområder:
    1) Forslaget omsætter emissionsreduktionen på 43 % af drivhusgasserne frem til 2030 i ETS
    til et emissionsloft, som falder med 2,2 % årligt fra 2021 og fremefter, svarende til en ekstra
    reduktion på ca. 556 mio. ton kuldioxid i perioden 2021-2030 i forhold til den nuværende
    årlige reduktion på 1,74 %.
    2) Forslaget bygger på de positive erfaringer, der er gjort med de harmoniserede regler siden
    2013 ved at videreudvikle forudsigelige, robuste og retfærdige regler for gratis tildeling af
    kvoter til industrien for at modvirke den potentielle risiko for carbon leakage på passende vis.
    De foreslåede regler tager sigte på at beskytte konkurrenceevnen på de internationale
    markeder for EU’s energiintensive industrier under den gradvise overgang til en
    lavemissionsøkonomi, så længe der ikke gøres en tilsvarende indsats i andre store økonomier,
    og på at opretholde incitamenter til langsigtede investeringer i lavemissionsteknologier. I
    betragtning af, at Det Europæiske Råd har besluttet, at andelen af auktionerede kvoter ikke
    skal reduceres, er antallet af gratis kvoter til industrien begrænset, hvilket kræver målrettede
    regler. Denne målretning kan hovedsagelig opnås på tre måder: En hyppigere tilpasning af de
    gratis tildelinger på grundlag af produktionsdata vil sikre, at virksomheder og sektorer i
    vækst støttes. En opdatering af benchmarkværdier, der anvendes til at beregne den gratis
    tildeling, vil afspejle virksomheders teknologiske kapacitet og fremskridt i det foregående årti.
    Bedre målretning af listen over sektorer, der modtager den største andel af gratis tildelinger,
    mod de sektorer, der er mest udsat for en potentiel risiko for carbon leakage. Reglerne
    vedrørende carbon leakage handler hovedsageligt om godtgørelse for de direkte
    kulstofomkostninger, hvorimod forslaget også handler om indirekte kulstofomkostninger.
    1
    http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/145397.pdf.
    DA 3 DA
    Med tanke på medlemsstaternes forskellige energimiks bør indtægterne fra EU ETS anvendes
    til at kompensere indirekte kulstofomkostninger i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
    Medlemsstaterne bør delvist kompensere visse anlæg i sektorer eller delsektorer, hvor det er
    konstateret, at de er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, for så vidt angår
    omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner, der videregives i elpriserne, hvis
    denne støtte er nødvendig og forholdsmæssig, og incitamentet til at spare energi og fremme en
    forskydning i efterspørgslen fra "grå" til "grøn" elektricitet bevares.
    Protokollen og de tilknyttede afgørelser, der vedtages af partskonferencen i Paris, skal
    fremme en dynamisk mobilisering af klimafinansiering, teknologioverførsel og
    kapacitetsopbygning for alle dertil berettigede parter, navnlig dem der har mindst kapacitet.
    Den offentlige sektors klimafinansiering vil fortsat spille en vigtig rolle for mobiliseringen af
    ressourcer efter 2020. Derfor bør auktionsindtægter også anvendes til at finansiere
    foranstaltninger i sårbare tredjelande, herunder tilpasning til klimaforandringerne. Den
    klimafinansiering, der skal mobiliseres, vil også afhænge af ambitionerne og kvaliteten af
    parternes tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) og de efterfølgende investeringsplaner
    og nationale planlægningsprocesser vedrørende klimatilpasninger.
    Indtægter fra EU ETS bør også anvendes til at fremme praktiske færdigheder og omfordeling
    af arbejdskraft, der er berørt af overgangen, til job i en mere kulstoffattig økonomi, i tæt
    samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
    3) Forslaget indeholder en række finansieringsmekanismer, som skal støtte økonomiske
    aktører i energisektoren og industrien i forbindelse med de innovations- og
    investeringsudfordringer, de står over for ved overgangen til en lavemissionsøkonomi.
    Nærmere bestemt supplerer forslaget eksisterende støtte til demonstration af innovative
    teknologier og udvider støtten til at dække banebrydende innovation inden for industrien.
    Gratis tildeling af kvoter vil fortsat være til rådighed for at modernisere energisektoren i
    lavindkomstmedlemsstater, og der er oprettet en særlig fond til fremme af investeringer i
    modernisering af energisystemer og forbedring af energieffektiviteten for at bidrage til
    emissionsreduktioner. Denne yderligere støtte bygger på eksisterende erfaringer fra
    samarbejdet mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i forbindelse
    med EU ETS og, hvor det er relevant, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
    (EFSI).
    Dette forslag indeholder også en tilpasning af direktivet og alle de beføjelser, der tidligere er
    delegeret til Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol, til ordningen med
    delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til Lissabontraktaten2
    . I
    lyset af EU’s engagement i bedre regulering opretholdes delegationer og
    gennemførelsesretsakter kun, hvis de er afgørende for, at EU ETS fungerer effektivt.
    Dette forslag vedrører ikke spørgsmål vedrørende dækningen af luftfarten i EU ETS.
    Tilpasninger af direktivets anvendelse på luftfartsaktiviteter bør få virkning efter indgåelse af
    en international aftale på ICAO-mødet i 2016 om en global markedsbaseret foranstaltning, der
    skal gennemføres frem til 2020.
    Overensstemmelse med eksisterende politiske bestemmelser på området
    Med hensyn til overensstemmelsen med andre politikker på området klimaindsats er
    politikkerne for vedvarende energi og energieffektivitet de mest relevante. Begge disse
    politikker støtter fuldt ud den miljømæssige effektivitet af EU ETS, og synergieffekterne
    mellem politikkerne og EU ETS er blevet styrket gennem den nyligt aftalte
    markedsstabilitetsreserve. Som det fremgår af konsekvensanalysen, der ledsager klima- og
    2
    Forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011.
    DA 4 DA
    energirammen for 2030, forudsætter en omkostningseffektiv måde at nå de overordnede
    emissionsreduktionsmål på 40 % i forhold til 1990 et væsentligt bidrag fra vedvarende
    energikilder og energieffektivitetsforanstaltninger.
    Med hensyn til sammenhængen med den internationale klimapolitik er det vigtigt at bemærke,
    at EU ETS effektivt har fastsat en pris for kulstof og i vidt omfang anvendes som model for
    emissionshandelsordninger verden over, der har gavn af de erfaringer, der er gjort i EU.
    Overensstemmelse med andre EU-politikker
    Forslaget indeholder bestemmelser om gennemførelsen af en del af klima- og
    energipolitikrammen frem til 2030 som et vigtigt element i opbygningen af en robust
    energiunion med en fremadrettet klimapolitik.
    Dekarbonisering kræver tilpasninger. EU’s politikker og midler understøtter aktivt disse
    tilpasninger. Ud over de foranstaltninger, som er direkte forbundet med EU ETS, yder EU-
    instrumenter som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Horisont 2020 og de
    europæiske struktur- og investeringsfonde også potentielt midler til investeringer i
    lavemissionsinnovation, hvilket medfører, at der kan synes at være risiko for
    dobbeltfinansiering. Stigningen i vedvarende energi og ressourceeffektivitet såvel som F&U
    er prioriterede områder for den europæiske fond for strategiske investeringer, som vil
    generere 315 mia. EUR i yderligere investeringer i EU i de næste tre år. Fondene arbejder
    udelukkende gennem finansielle instrumenter, dvs. lån til eksisterende projekter, der er klar til
    at starte inden tre år, og vil have et bredere anvendelsesområde, der dækker mange forskellige
    sektorer, f.eks. digital økonomi og uddannelse. EU ETS er udformet i overensstemmelse med
    statsstøttereglerne, så det sikres, at de offentlige udgifter virker efter hensigten og
    markedsforvridning undgås. EU’s beskæftigelses-, samfunds- og uddannelsespolitikker
    ledsager jobudviklingen i en lavemissionsøkonomi, herunder gennem Den Europæiske
    Socialfond.
    2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITET
    Retsgrundlag
    Artikel 191 til 193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) stadfæster
    og beskriver EU’s kompetencer på området klimaforandringer. Retsgrundlaget for dette
    forslag er artikel 192 i TEUF.
    Nærhedsprincippet (for ikke-eksklusive kompetencer)
    Direktivet om EU’s emissionshandelsordning er et eksisterende politikinstrument, der
    fortsætter efter 2020. I overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om
    Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan målene med forslaget om ændring af dette
    instrument kun nås ved hjælp af et forslag fra Kommissionen på EU-niveau.
    Klimaforandringer er et grænseoverskridende problem, så der er behov for samordning af
    klimaindsatsen på europæisk plan og, hvor det er muligt, på verdensplan. Mere specifikt vil en
    indsats på EU-plan være mest effektiv til at tilvejebringe reformer af kulstofmarkedet efter
    2020, tilskynde industrien til at investere i lavemissionsteknologier og samtidig opretholde
    den internationale konkurrenceevne og EU’s indre marked.
    Målene for dette direktiv kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved ensidig handling fra
    medlemsstaternes side og kan derfor på grund af direktivets omfang og virkninger, bedre nås
    ved en indsats på EU-niveau.
    DA 5 DA
    Proportionalitet
    Som anført i konsekvensanalysen er forslaget i overensstemmelse med
    proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går længere end nødvendigt for at opfylde
    målsætningerne om at gennemføre EU’s reduktionsmål for drivhusgasemissionerne for 2030
    på en omkostningseffektiv måde og samtidig sikre et velfungerende indre marked.
    Reguleringsmiddel/reguleringsform
    Målene med dette forslag kan bedst nås ved hjælp af et direktiv. Dette er det mest
    hensigtsmæssige juridiske instrument til at foretage ændringer af det eksisterende direktiv om
    EU’s emissionshandelsordning (direktiv 2003/87/EF).
    Et direktiv kræver, at medlemsstaterne når målene og gennemfører foranstaltningerne i deres
    nationale materielle og processuelle retssystemer. Denne metode giver medlemsstaterne mere
    frihed, når de skal gennemføre en EU-foranstaltning end en forordning, da medlemsstaterne
    stadig kan vælge de bedst egnede midler til at gennemføre direktivets foranstaltninger.
    Medlemsstaterne får på denne måde mulighed for at sikre, at de ændrede regler er i
    overensstemmelse med deres eksisterende materielle og processuelle regler, som gennemfører
    EU ETS, navnlig for så vidt angår reguleringen af tilladelser for anlæg samt
    håndhævelsesforanstaltninger og sanktioner.
    Endelig er valget af et direktiv som det egnede instrument også i tråd med princippet om, at
    der bør være mindst mulig indgriben, så længe målene nås.
    3. RESULTATERNE AF DE EFTERFØLGENDE EVALUERINGER,
    HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG
    KONSEKVENSANALYSER
    Efterfølgende evalueringer og kvalitetskontrol af eksisterende lovgivning
    De foreløbige resultater af en evaluering af det nuværende ETS-direktiv for så vidt angår
    relevans, effektivitet, virkning, EU-merværdi og overensstemmelse med andre EU-politikker
    tyder på, at EU ETS som et politisk redskab, der kombinerer miljølovgivning med et
    markedsinstrument, fungerer i praksis og når sine mål. Det har stor betydning for opfyldelsen
    af EU’s klimamål, da det er en omkostningseffektiv metode til at mindske emissioner.
    Emissionerne i de omfattede sektorer er faldet støt, og selv om ikke alle emissionsreduktioner
    kan tilskrives EU ETS alene, er det påvist, at systemet bidrager effektivt til at nedbringe
    emissionerne.
    EU’s emissionshandelsordning letter internalisering af CO2-omkostningerne. Det spiller en
    rolle ved investeringsbeslutninger, også selv om CO2-omkostninger med den nuværende lave
    kulstofpris ofte er medtaget i den generelle ramme for energiomkostninger. Mindre
    forbedringer med hensyn til drivhusgaseffektivitet er blevet almindelig praksis, men større
    investeringer i drivhusgaseffektivitet er fortsat en undtagelse.
    Dertil kommer, at EU-ETS har en klar merværdi for EU, da forskellige systemer eller andre
    klimapolitikker på medlemsstatsniveau ville føre til et opsplittet og bekostelig situation for de
    regulerede enheder, samt forskellige ambitionsniveauer og kulstofpriser i hele EU, hvilket
    også fører til administrativ kompleksitet. EU ETS med en EU-dækkende kulstofpris og en
    harmoniseret infrastruktur drager fordel af de synergieffekter, som EU-foranstaltninger kan
    medføre.
    Gennemførelsen af emissionsreduktionsmålet for 2030 og fastsættelse af et loft for
    emissionsniveauet, der kan føre til en reduktion på 43 % i forhold til 2005, kræver dog
    ændringer af de eksisterende rammer. Det omfatter primært ændringen af den årlige lineære
    DA 6 DA
    reduktionsfaktor for loftet i EU ETS fra 2021 og fremefter, gratis tildeling og carbon leakage,
    andelen af kvoter, der skal bortauktioneres, samt finansieringsmekanismer til fremme af lave
    emissioner.
    Høring af interessenter
    På forskellige trin i udviklingen af dette forslag er medlemsstaterne, repræsentanter for
    erhvervslivet, ngo'er, forskningsinstitutioner og akademiske institutioner, fagforeninger og
    borgerne blevet involveret. Som supplement til den offentlige høring for 2030-rammen blev
    der gennemført en omfattende opfølgende høring af interessenter om forskellige tekniske
    aspekter af carbon leakage-bestemmelserne for perioden efter 2020 samt aspekter vedrørende
    innovationsstøtte. Kommissionen har fået nyttige indsigter fra den skriftlige høring, som var
    åben for bidrag fra maj til juli 20143
    og tre interessentmøder indkaldt i juni, juli og september
    20144
    med fokus på carbon leakage. Resultaterne af denne høring er offentligt tilgængelige på
    følgende websted:
    http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/cap/leakage/documentation_en.htm
    Dette blev efterfulgt af en onlinehøring, der var åben for bidrag fra december 2014 til marts
    2015, og hovedsageligt var fokuseret på andre aspekter i forbindelse med EU ETS såsom
    fortsatte gratis tildelinger til energisektoren, erfaringerne fra NER300, der er relevante for den
    kommende innovationsfond og dens udvidelse til industrielle innovationsprojekter,
    forvaltningsstrukturen for moderniseringsfonden, erfaring med valgfri udelukkelse af små
    emittenter fra ETS i fase 3, gebyrer for EU-registret og den generelle evaluering af EU ETS.
    Kommissionen modtog over 500 bidrag fra en bred vifte af interessenter. Resultaterne af
    denne anden høring er beskrevet i afsnit 1.3.2. og bilag 3 til konsekvensanalysen, der ledsager
    dette forslag5
    , og der er taget hensyn til dem i det nuværende forslag i det omfang, det er
    muligt.
    Generelt viste de offentlige høringer, at der er bred tilslutning til EU ETS som et politisk
    instrument.
    Hvad angår gratis tildeling og modvirkning af risikoen for carbon leakage, er der et antal
    interessenter fra sektoren, som går ind for begrænsede ændringer af det nuværende system,
    medens andre interessenter, herunder medlemsstaterne og civilsamfundet, mener, at en mere
    målrettet eller yderligere harmonisering er nødvendig. Under hensyntagen til disse
    bemærkninger fastsætter forslaget begrænsede ændringer af de eksisterende regler, men en
    mere målrettet tilgang til gratistildeling, opdatering af benchmarkværdier baseret på
    teknologiske fremskridt over tid og samtidig sikring af en passende beskyttelse af industriens
    internationale konkurrenceevne. Parallelt hermed giver forslaget mulighed for en bedre
    tilpasning af den gratis tildeling til de aktuelle produktionsniveauer ved hjælp af en hyppigere
    beregning af individuelle tildelinger.
    Med hensyn til innovationsfonden var energisektoren og industrien generelt positive over for
    fortsat støtte til lavemissionsinnovation og udvidelsen i forslaget af anvendelsesområdet til
    også at omfatte industrien. Der var delte meninger om, hvordan risikodelingstilgangen kunne
    skræddersys til industrien eller CO2-opsamling og -lagring (CCS) for at forbedre
    effektiviteten i forhold til den nuværende NER300-mekanisme. Forslaget løser problemerne
    ved at tillade støtte på et tidligere stadium i projektets livscyklus og en højere støttesats.
    3
    Et resumé af resultaterne og de individuelle bidrag kan findes på GD Klimas websted
    http://ec.europa.eu/clima/consultations/articles/0023_en.htm.
    4
    Mødereferater og præsentationen kan findes på GD Klimas websted:
    http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/cap/leakage/documentation_en.htm
    5
    SEC(2015)XXX.
    DA 7 DA
    Hvad angår moderniseringsfonden, var der i et vist omfang også delte meninger om den mest
    hensigtsmæssige forvaltningsstruktur. Nogle interessenter støtter en central rolle for de
    støttemodtagende medlemsstater i forvaltningen af fonden, mens andre ønsker en stærkere
    rolle til alle medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank. Forslaget
    skaber en rimelig balance mellem behovet for at sikre effektiv finansiering af projekter i de
    støttemodtagende medlemsstater på den ene side, og at sikre, at alle medlemsstaternes
    interesser og ekspertise fra EIB samles for at modernisere energisystemerne på den anden
    side.
    Med hensyn til fakultative gratiskvoter til energisektoren støttede markedsdeltagerne generelt
    strømlinede og forenklede regler samt harmoniserede retningslinjer for rapportering for at
    forbedre gennemsigtigheden af ordningen. Dette behov for øget gennemsigtighed og klarere
    regler er behørigt afspejlet i forslaget, navnlig ved at give Kommissionen mulighed for at
    offentliggøre oplysninger om investeringer, der modtages fra medlemsstaterne.
    • Ekspertbistand
    For så vidt angår ekstern ekspertise, støtter Kommissionen sig på den stigende mængde af
    fagfællevurderet empirisk forskning i EU ETS. Der er desuden indhentet ekspertise fra en
    undersøgelse om evaluering af ETS, der blev sat iværksat i 2014 og gennemført af et
    konsortium under ledelse af ICF International 6
    . Herudover blev der i 2014 bestilt en
    undersøgelse 7
    , der skulle vurdere problemet med omkostninger, som industrisektorer
    videregiver til deres kunder i næste led, og bestemme de faktorer, der påvirker mulighederne
    for at videregive omkostninger, samt kvantificere disse for store energiintensive
    industrisektorer. En anden undersøgelse8
    blev iværksat for at evaluere de erfaringer, der er
    gjort med den harmoniserede benchmarkbaserede tildelingsproces, og navnlig til vurdering af,
    om de pågældende benchmark når de tilsigtede mål. I 2013 blev der bestilt en undersøgelse9
    for at vurdere dokumentationen vedrørende carbon leakage i perioden 2005-2012 for ti store
    energiintensive industrisektorer. Resultaterne af disse undersøgelser er behandlet i
    konsekvensanalysen, der ledsager forslaget.
    Verificerede data fra medlemsstaterne for at bestemme den gratis tildeling i fase 3 blev også
    benyttet i konsekvensanalysen.
    • Konsekvensanalyse
    Direktivforslaget ledsages af en konsekvensanalyse, der stort set bygger på resultaterne af den
    omfattende konsekvensanalyse for 2030-rammen10
    , med fokus på bestemte ETS-specifikke
    metodologiske elementer, der ikke tidligere er vurderet.
    En sammenfatning af konsekvensanalysen, et resumé og en positiv udtalelse fra udvalget for
    konsekvensanalyse vil blive gjort offentligt tilgængelige. Konsekvensanalysen blev udført for
    en række aspekter, om hvilke Det Europæiske Råd gav strategisk vejledning i sine
    konklusioner vedrørende 2030-rammen. Dette omfatter at modvirke den potentielle risiko for
    carbon leakage, etablering af en moderniseringsfond og en innovationsfond, fakultative
    gratiskvoter til modernisering af elsektoren i lavindkomstmedlemsstater samt aspekter, der
    6
    ICF International, Umweltbundesamt, SQ Consult, Ecologic Institut, Vivid Economics and ZEW – on-
    going work.
    7
    'Study on different pass-through factors to assess the impact of the EU ETS carbon cost' – on-going
    work.
    8
    'Assessment of the first years of the functioning of the new allocation system based on benchmarks' –
    on-going work.
    9
    Carbon Leakage and Competitiveness Assessment, Ecorys, 2014
    (http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/cap/leakage/docs/cl_evidence_factsheets_en.pdf ).
    10
    SWD(2014) 15 final.
    DA 8 DA
    udspringer af erfaringerne siden 2013, såsom gyldigheden af emissionskvoter, sikring af et
    robust og sikkert register og videreførelsen af valgfri udelukkelse af små emittenter.
    Hvad angår modvirkning af den potentielle risiko for carbon leakage, blev en række
    muligheder overvejet vedrørende opdatering af benchmarkværdier, tilpasning af
    produktionsniveau, klassificering af sektorer i carbon leakage-grupper og kompensation af
    indirekte omkostninger. I forbindelse med innovationsfonden blev der fokuseret på, hvordan
    projekter screenes og udvælges, og måden, hvorpå finansiel støtte ydes. For
    moderniseringsfonden blev de forskellige forvaltningsmodeller overvejet. Med hensyn til de
    fakultative gratiskvoter til energisektoren arbejdes der på at forbedre modaliteterne og øge
    gennemsigtigheden i forhold til den nuværende praksis.
    For så vidt angår virkninger, fastlægges miljøambitionerne med EU ETS via emissionsloftet,
    og den foreslåede ændring af den lineære reduktionsfaktor sikrer, at det vedtagne overordnede
    mål om en nedbringelse på 43 % sammenlignet med 2005 for EU ETS-sektorer nås. Det
    forhold, at det bidrag, som EU ETS skal yde til EU’s samlede reduktionsmål for 2030,
    allerede er fastlagt, bidrager til, at den overordnede virkning er uafhængig af de vurderede
    politikvalg.
    Virksomheder, der er omfattet af EU ETS, er direkte berørt. Sektorspecifikke virkninger i
    vigtige industrisektorer, der er omfattet af EU ETS, varierer til en vis grad, afhængigt af de
    forskellige løsningsmodeller. Politiske løsningsmodeller, som mindsker omkostningerne og
    virkningerne for visse industrisektorer, giver typisk højere omkostninger og virkninger for
    andre industrisektorer, idet det samlede antal kvoter, der er til rådighed gratis, er begrænset.
    Forslaget skaber også muligheder for producenter af vedvarende energi og producenter af
    udstyr til lavemissionsteknologier. Navnlig yderligere finansiering til innovative teknologier
    vil skabe nye forretningsmuligheder.
    • Lovmæssig egnethed og forenkling
    I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til bedre regulering, er forslaget
    udarbejdet på en integreret måde med udgangspunkt i fuld gennemsigtighed og løbende
    dialog med interessenter, lydhørhed over for eksternt feedback og under hensyntagen til
    ekstern kontrol for at sikre, at forslaget rammer den rette balance (se også afsnittet om
    indsamling og brug af ekspertise).
    Størstedelen af anlæggene under EU ETS er inden for energiintensive industrier med
    markedsstrukturer, der er præget af store virksomheder, men forslaget omfatter også små
    emittenter, som kan være ejet af SMV eller mikrovirksomheder: Ud over de eksisterende
    regler, som letter den administrative byrde og omkostningerne ved overvågning og
    rapportering af emissioner, har anlæg med lave emissioner også fordel af den foreslåede
    videreførelse af medlemsstaternes muligheder for at udelukke dem fra EU ETS, hvis de er
    underlagt nationale foranstaltninger, der medfører et tilsvarende bidrag til
    emissionsreduktioner.
    • Grundlæggende rettigheder
    Forslaget overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes i
    Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det bidrager navnlig til
    målsætningen om et højt niveau for miljøbeskyttelse i overensstemmelse med princippet om
    DA 9 DA
    bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om
    grundlæggende rettigheder11
    .
    4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
    EU ETS genererer betydelige indtægter til medlemsstaternes budgetter. Forslaget berører
    hovedsageligt de nationale budgetter og myndigheder af denne grund. Den sikre drift af EU-
    registret finansieres over Unionens budget. Der er også en lille og begrænset virkning for EU-
    budgettet, som dog fuldt ud er omfattet af den nuværende flerårige finansielle ramme for
    2014-2020.
    5. ANDRE PUNKTER
    Gennemførelsesplaner og overvågning, evaluering og rapportering
    Levering af energi- og klimarammen for 2030 vil indgå i den integrerede forvaltning og
    overvågning af energiunionen.
    Artikel 10, stk. 5, i det eksisterende direktiv pålægger Kommissionen at overvåge det
    europæiske kulstofmarkeds funktion og hvert år forelægge en rapport herom for Europa-
    Parlamentet og Rådet. Som led i denne overvågningsproces vil Kommissionen også fortsætte
    sin dialog med alle relevante interessenter.
    Når det foreslåede direktiv er vedtaget, vil Kommissionen fortsat overvåge de retlige rammer,
    der gennemfører forpligtelser under EU ETS i medlemsstaterne, og gennemførelsen af
    specifikke forpligtelser. Med henblik herpå fastsætter artikel 21, at medlemsstaterne hvert år
    forelægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af direktivet.
    Forslaget ændrer ikke nogen af de ovennævnte indberetningskrav. Der åbnes dog mulighed
    for yderligere specifikke krav om rapportering for medlemsstaterne, for eksempel om gratis
    tildeling af kvoter til energisektoren og de midler, der tildeles gennem moderniseringsfonden
    til at modernisere energisystemerne i lavindkomstmedlemsstaterne. Disse krav har til formål
    at forbedre og sikre gennemsigtighed i gennemførelsen af de støttede investeringer.
    Endelig vil der blive foretaget en efterfølgende evaluering, når de foranstaltninger, der er
    indeholdt i forslaget, gennemføres fuldt ud i medlemsstaterne og har været i gang i en længere
    periode.
    Forklarende dokumenter
    Direktivforslaget fastsætter specifikke foranstaltninger om ændring af de eksisterende
    retningslinjer for EU ETS. Direktivforslaget indeholder en række retlige forpligtelser. En
    effektiv gennemførelse vil derfor kræve, at der foretages specifikke og målrettede ændringer
    af de relevante nationale bestemmelser. For at Kommissionen kan overvåge den korrekte
    gennemførelse, kan det dog i nogle tilfælde være, at det ikke er nok, at medlemsstaterne
    fremsender teksten til de ændrede nationale gennemførelsesbestemmelser. I givet fald kan
    forslaget derfor nødvendiggøre forklarende dokumenter om gennemførelsen af direktivet i
    national ret.
    Nærmere redegørelse for forslagets bestemmelser
    De vigtigste elementer i EU’s ETS-direktiv, som ændres ved forslaget, er følgende:
    11
    EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.
    DA 10 DA
    Den lineære reduktionsfaktor (art. 9)
    Den lineære reduktionsfaktor ændres til 2,2 % fra 2021 og fremefter. Det sikrer, at den
    samlede mængde kvoter (loftet) vil falde i et større årligt tempo, hvilket fører til en generel
    emissionsreduktion i sektorer omfattet af EU ETS på 43 % i 2030.
    Andel af auktionerede kvoter (art. 10)
    I overensstemmelse med retningslinjerne fra Det Europæiske Råd i oktober 2014 om, at
    andelen af bortauktionerede kvoter ikke bør falde, fastlægger forslaget den relevante andel i
    procent, under hensyntagen til de forskellige faktorer, som bestemmer denne andel i perioden
    2013 til 2020. Med hensyn til fordelingen vil 10 % af EU’s ETS-kvoter, der bortauktioneres
    af medlemsstaterne, fortsat blive fordelt til fordel for visse lavindkomstmedlemsstater for at
    fremme solidaritet, vækst og sammenkoblinger, mens resten af kvoterne fordeles blandt alle
    medlemsstater.
    Gratis kvoter og bestemmelserne om carbon leakage (art. 10a og 10b)
    Forslaget fastsætter, at benchmarkværdierne for bestemmelse af den gratis tildeling til
    industrien opdateres for at afspejle det teknologiske fremskridt over tid i de relevante sektorer.
    Til dette formål vil der blive anvendt en normalsats med mulighed for at anvende en ændret
    sats, hvis den faktiske sats for teknologisk fremskridt i en sektor viser sig at afvige væsentligt
    fra normalsatsen.
    Sektorer, der anses for at være udsat for en risiko for carbon leakage vil fortsat modtage en
    højere kvote end andre, som har bedre muligheder for at videregive de relevante
    omkostninger i produktpriserne. Den reviderede metode til at identificere de sektorer og
    delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage, er baseret på to kombinerede kriterier:
    emissionsintensitet og handelsintensitet.
    Tildelingen af gratis kvoter vil desuden være mere på linje med sektorernes faktiske
    produktionsniveau. Med dette mål for øje vil de gratis tildelinger regelmæssigt blive ajourført,
    samtidig med at incitamenterne til at innovere bibeholdes fuldt ud, og de administrative
    byrder og omkostninger for medlemsstaterne, driftslederne og Kommissionen forbliver
    rimelige.
    Tildelinger til nytilkomne og betydelige produktionsstigninger vil blive leveret fra en
    øremærket reserve. Reserven til nytilkomne oprettes med 250 mio. ikke-tildelte kvoter fra
    markedsstabilitetsreserven og suppleres med kvoter, der forbliver uudnyttet på grund af
    lukning af anlæg eller væsentlige ændringer i produktionen i perioden fra 2021 og fremefter.
    Kvoter, der ikke tildeles gratis fra industriens andel frem til 2020, og som ikke overføres til
    markedsstabilitetsreserven, vil også indgå i reserven til nytilkomne.
    Indirekte kulstofomkostninger (art. 10a, stk. 6)
    For så vidt angår indirekte kulstofomkostninger, der opstår som følge af omkostninger, der er
    indregnet i prisen på elektricitet, lægger forslaget op til, at medlemsstaterne bør give
    kompensation i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte, og at provenuet fra auktioner
    bør anvendes hertil.
    Anlæg med små emissionsmængder (små emittenter) (art. 27 og art. 11, stk. 1)
    For anlæg med lave emissioner, er det i betragtning af deres forholdsmæssigt højere
    administrative omkostninger under EU ETS hensigtsmæssigt, at der fortsat gives mulighed for
    at udelukke sådanne anlæg fra ordningen. Forslaget lægger således op til, at anlæg, som er
    udelukket i dag, fortsat vil være udelukket, forudsat at de yder et tilsvarende bidrag til
    emissionsreduktionerne. Medlemsstaterne kan også udelukke yderligere anlæg fra 2021.
    DA 11 DA
    Innovationsstøtte (art. 10a, stk. 8)
    Den nuværende EU-dækkende støtte til innovation suppleres ved at afsætte 400 mio. kvoter til
    formålet. Yderligere 50 mio. kvoter lægges til denne mængde fra de kvoter, der forbliver
    uudnyttet i 2013 til 2020, og som ellers ville blive placeret i markedsstabilitetsreserven i
    2020. I øjeblikket er innovationsstøtten begrænset til kulstofopsamling og -lagring og
    vedvarende energi-projekter, men forslaget udvider støtten til også at omfatte industrien for at
    fremme incitamenter til lavemissionsinnovation.
    Modernisering af energisystemerne i lavindkomstmedlemsstater (art. 10c og 10d)
    Forslaget indeholder to foranstaltninger, som skal understøtte moderniseringen af
    energisystemer i lavindkomstmedlemsstater og fuldt udnytte energisektorens potentiale til at
    bidrage til omkostningseffektive emissionsreduktioner: videreførelse af den gratis tildeling til
    energisektoren og oprettelse af en moderniseringsfond.
    Som det ofte påpeges af interessenter, er der en alvorlig hindring for at vurdere effektiviteten
    af de midlertidige gratis tildelinger til energisektoren i visse medlemsstater, idet der er mangel
    på gennemsigtighed med hensyn til de gældende regler samt gennemførelsen af investeringer.
    Forslaget skaber større gennemsigtighed ved at forpligte medlemsstaterne til at vælge
    investeringer over en vis beløbsgrænse på grundlag af et udbud. Forslaget fastsætter endvidere
    klare krav om offentliggørelse for medlemsstaterne og giver Kommissionen mulighed for at
    offentliggøre vigtige oplysninger om investeringer.
    Moderniseringsfonden oprettes med 2 % af den samlede kvotemængde. Disse kvoter
    bortauktioneres i henhold til de regler, der er fastsat i EU ETS-forordningen om
    kvoteauktioner for at fremskaffe de nødvendige midler til projekter, der skal gennemføres.
    Midlerne vil blive fordelt mellem de hertil berettigede medlemsstater i henhold til en på
    forhånd fastsat fordelingsnøgle, jf. bilaget til forslaget. Der vil blive lagt særlig vægt på
    finansieringen af mindre projekter.
    Kvoternes gyldighed (art. 13)
    For at mindske de administrative omkostninger indeholder forslaget bestemmelser om, at
    kvoter, der er udstedt for en handelsperiode, forbliver gyldige i senere perioder.
    Overgang til et system med delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
    ("lissabonisering")
    Vigtig gennemførelseslovgivning, herunder en forordning om auktionering, en forordning om
    EU-registret samt afgørelser om reglerne for gratis tildeling og carbon leakage, er vedtaget.
    For at tilpasse direktivet til bestemmelserne i Lissabontraktaten tillægger forslaget
    Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter efter
    den relevante procedure, hvis disse beføjelser tidligere er tildelt Kommissionen.
    DA 12 DA
    2015/148 (COD)
    Forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
    om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive
    emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer
    (EØS-relevant tekst)
    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    Under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192,
    stk. 1,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen12
    ,
    efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg13
    ,
    under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget14
    ,
    efter den almindelige lovgivningsprocedure og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF15
    indførte en ordning for handel
    med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen med henblik på at fremme
    nedbringelsen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk
    efficient måde.
    (2) Det Europæiske Råd i oktober 2014 forpligtede sig til at reducere de samlede
    drivhusgasemissioner med mindst 40 % under 1990-niveauerne frem til 2030. Alle
    økonomiske sektorer bør bidrage til at nå disse emissionsreduktioner, og målet nås på
    den mest omkostningseffektive måde gennem EU’s emissionshandelsordning (EU
    ETS) med en reduktion på 43 % under 2005-niveauerne frem til 2030. Dette blev
    bekræftet i den tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse af Unionen og dens
    medlemsstater, som blev fremsendt til sekretariatet for FN’s rammekonvention om
    klimaændringer den 6. marts 201516
    .
    (3) Det Europæiske Råd bekræftede, at et velfungerende og reformeret EU ETS med et
    instrument til at stabilisere markedet vil være det vigtigste europæiske instrument til at
    nå dette mål med den årlige reduktionsfaktor på 2,2 % fra 2021 og fremefter, ingen
    udløb af gratis kvoter, idet de eksisterende foranstaltninger bibeholdes efter 2020 for
    at forebygge risikoen for carbon leakage som følge af klimapolitikken, så længe der
    12
    EUT C […] af […], s. […].
    13
    EUT C […] af […], s. […].
    14
    EUT C […] af […], s. […].
    15
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med
    kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275
    af 25.10.2003, s. 32).
    16
    http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx.
    DA 13 DA
    ikke iværksættes en tilsvarende indsats i andre større økonomier, og uden at mindske
    andelen af kvoter, der bortauktioneres. Andelen af auktionerede kvoter bør udtrykkes
    som en procentuel værdi i lovgivningen for at styrke sikkerheden ved planlægning af
    investeringer, for at øge gennemsigtigheden og for at gøre ordningen i sin helhed mere
    enkel og mere forståelig.
    (4) Det er en af Unionens vigtigste prioriteter at skabe en robust energiunion, der
    garanterer sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og økonomisk overkommelig energi
    til EU's borgere. At nå dette mål kræver en vedvarende ambitiøs klimaindsats med EU
    ETS som hjørnestenen i EU’s klimapolitik og fremskridt med andre af energiunionens
    aspekter17
    . Gennemførelsen af 2030-rammens ambitiøse mål bidrager til at generere en
    hensigtsmæssig kulstofpris og til fortsat at stimulere omkostningseffektiv reduktion af
    drivhusgasemissionerne.
    (5) Ifølge artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal
    EU’s politik være baseret på princippet om, at forureneren betaler, og på dette
    grundlag er det i direktiv 2003/87/EF fastsat, at der skal ske en overgang til fuld
    auktionering over tid. Undgåelse af carbon leakage er begrundelsen for at udsætte fuld
    overgang til auktionering, og målrettet gratistildeling af kvoter til industrien er
    berettiget for at imødegå den reelle risiko for stigninger i drivhusgasemissioner i
    tredjelande, hvor industrien ikke er underkastet tilsvarende kulstofbegrænsninger, så
    længe der ikke indføres sammenlignelige klimapolitiske foranstaltninger i andre større
    økonomier.
    (6) Auktionering af kvoter forbliver den generelle regel, med gratis tildeling som en
    undtagelse. Følgelig, og som bekræftet af Det Europæiske Råd, bør den andel af
    kvoter, der skal auktioneres, og som var 57 % i perioden 2013-2020, ikke nedsættes.
    Kommissionens konsekvensanalyse 18
    indeholder nærmere oplysninger om den
    auktionerede andel og præciserer, at denne andel på 57 % består af de kvoter, der
    auktioneres på vegne af medlemsstaterne, herunder kvoter øremærket til nytilkomne,
    men ikke tildelt, kvoter til modernisering af elproduktion i visse medlemsstater og
    kvoter, der skal auktioneres på et senere tidspunkt på grund af deres placering i den
    markedsstabilitetsreserve, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
    (EU) 2015/...19
    .
    (7) For at bevare de miljømæssige fordele af emissionsreduktioner i EU, medens
    foranstaltninger i andre lande ikke giver tilsvarende incitamenter for industrien til at
    nedbringe emissionerne, bør der fortsat ske gratis tildelinger til anlæg i sektorer og
    delsektorer, der er udsat for en reel risiko for carbon leakage. Erfaringerne fra
    anvendelsen af EU ETS bekræfter, at sektorer og delsektorer er udsat for en risiko for
    carbon leakage i forskellig grad, og at tildeling af gratis kvoter har forhindret carbon
    leakage. Nogle sektorer og delsektorer må anses for at have en stor risiko for carbon
    leakage, hvorimod andre er i stand til at videregive en betydelig del af omkostningerne
    til kvoter til dækning af deres emissioner i produktpriserne uden at miste
    markedsandele, og kun skal oppebære den resterende del af omkostningerne, således
    at de har en lille risiko for carbon leakage. Kommissionen bør fastlægge og
    differentiere de relevante sektorer på grundlag af deres handels- og emissionsintensitet
    17
    COM(2015)80, En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik
    for klimaforandringer.
    18
    SEC(2015)XX.
    19
    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/... om oprettelse og virkemåde af en
    markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for
    drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L [...] af [...], s. [...]).
    DA 14 DA
    med sigte på en bedre identifikation af sektorer, hvor der er en reel risiko for carbon
    leakage. Ved overskridelse af en tærskel, som er fastsat på dette grundlag, og som
    fastlægges under hensyntagen til de respektive sektorers og delsektorers mulighed for
    at videregive omkostninger i produktpriserne, bør en sektor eller delsektor anses for at
    være udsat for en risiko for carbon leakage. Andre sektorer bør anses for at have en
    lille eller ingen risiko for carbon leakage. At tage hensyn til mulighederne for sektorer
    og delsektorer uden for elproduktion til at videregive omkostninger i produktpriserne
    burde også mindske ekstraordinære gevinster.
    (8) For at afspejle de teknologiske fremskridt i de berørte sektorer og tilpasse dem til den
    relevante tildelingsperiode bør benchmarkværdierne for gratis tildelinger til anlæg,
    som er fastsat på grundlag af data fra årene 2007-8, ajourføres i overensstemmelse
    med den konstaterede gennemsnitlige forbedring. Af hensyn til forudsigeligheden bør
    dette ske ved at anvende en faktor, som repræsenterer den bedste vurdering af
    fremskridtet på tværs af sektorer, som derefter bør anvende pålidelige, objektive og
    verificerede data fra anlæg, således at sektorer, hvis forbedringsrate afviger betydeligt
    fra denne faktor, får en benchmarkværdi, som ligger tættere på deres faktiske
    forbedringsrate. Hvis oplysningerne viser, at der i forbindelse med faktorreduktionen
    er en forskel på mere end 0,5 % højere eller lavere pr. år i den relevante periode i
    forhold til 2007-8-værdien, bør den tilhørende benchmarkværdi justeres med denne
    procentsats. For at sikre lige vilkår for produktionen af aromater, hydrogen og
    syntesegas i raffinaderier og kemiske anlæg bør benchmarkværdien for aromater,
    hydrogen og syntesegas fortsat være tilpasset til raffinaderibenchmarket.
    (9) Medlemsstaterne bør, i overensstemmelse med statsstøttereglerne, delvis kompensere
    visse anlæg i sektorer eller delsektorer, hvor det er konstateret, at de er udsat for en
    betydelig risiko for carbon leakage som følge af omkostninger i forbindelse med
    drivhusgasemissioner, der videregives i elpriserne. Protokollen og de tilknyttede
    afgørelser, der vedtages af partskonferencen i Paris, vil skulle fremme en dynamisk
    mobilisering af klimafinansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning for
    dertil berettigede parter, navnlig dem der har mindst kapacitet. Den offentlige sektors
    klimafinansiering vil fortsat spille en vigtig rolle for mobiliseringen af ressourcer efter
    2020. Derfor bør auktionsindtægter også anvendes til at finansiere foranstaltninger i
    sårbare tredjelande, herunder tilpasning til klimaforandringerne. Den
    klimafinansiering, der skal mobiliseres, vil også afhænge af ambitionerne og kvaliteten
    af de foreslåede tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC), de efterfølgende
    investeringsplaner og de nationale planlægningsprocesser vedrørende tilpasning til
    klimaforandringer. Medlemsstaterne bør ligeledes anvende auktionsindtægterne til at
    fremme færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der er berørt af overgangen til job
    i en mere kulstoffattig økonomi.
    (10) Dette direktivs vigtigste langsigtede incitament for så vidt angår opsamling og lagring
    af CO2 (CCS), nye teknologier til vedvarende energikilder og banebrydende
    innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer er det prissignal, som
    direktivet tilvejebringer samt at der ikke skal afleveres kvoter for CO2-emissioner, som
    lagres permanent eller undgås. For at supplere de ressourcer, der allerede anvendes til
    at fremskynde demonstration af kommercielle CCS-faciliteter og innovative
    teknologier for vedvarende energi, bør EU ETS-kvoter desuden anvendes til at yde
    garanteret belønning for udbredelsen af CCS-faciliteter, nye teknologier for
    vedvarende energi og industriel innovation inden for lavemissionsteknologier og -
    processer i Unionen for CO2, der oplagres eller undgås i tilstrækkeligt omfang,
    forudsat, at der foreligger en aftale om videndeling. Størstedelen af denne støtte bør
    DA 15 DA
    afhænge af dokumenteret undgåelse af drivhusgasemissioner, hvorimod anden støtte
    kan gives, når forud fastsatte milepæle er nået, under hensyntagen til den anvendte
    teknologi. Den maksimale støtteandel for projektudgifter kan variere alt efter
    projektkategori.
    (11) Der bør oprettes en moderniseringsfond med 2 % af EU’s ETS-kvoter, som sælges på
    auktion i overensstemmelse med regler og bestemmelser for auktioner, der
    gennemføres på den fælles auktionsplatform, jf. forordning 1031/2010. Medlemsstater,
    som i 2013 havde et BNP pr. indbygger til en markedskurs på under 60 % af EU-
    gennemsnittet bør være berettiget til midler fra moderniseringsfonden og frem til 2030
    fravige princippet om fuld auktionering til elproduktion ved hjælp af muligheden for
    gratis tildeling for på en gennemsigtig måde at fremme realinvesteringer til
    modernisering af energisektoren, samtidig med at forvridninger af det indre
    energimarked undgås. Bestemmelserne om moderniseringsfonden bør udgøre en
    sammenhængende, omfattende og gennemsigtig ramme, som sikrer den mest effektive
    gennemførelse, under hensyntagen til behovet for let adgang for alle deltagere.
    Forvaltningsstrukturen bør stå i rimeligt forhold til formålet om at sikre en korrekt
    anvendelse af midlerne. Forvaltningsstrukturen bør bestå af en bestyrelse og en
    direktion, og der bør tages behørigt hensyn til EIB’s ekspertise i beslutningsprocessen,
    medmindre støtten ydes til små projekter via lån fra nationale erhvervsfremmende
    banker eller gennem tilskud under et nationalt program, der har samme mål som
    moderniseringsfonden. Investeringer, der finansieres af fonden, bør foreslås af
    medlemsstaterne. For at sikre, at investeringsbehovet i lavindkomstmedlemsstater
    opfyldes i tilstrækkelig grad, bør fordelingen af midler tage ligeligt hensyn til
    verificerede emissioner og BNP-kriterier. Den finansielle støtte fra
    moderniseringsfonden kan ydes på forskellige måder.
    (12) Det Europæiske Råd bekræftede, at modaliteterne bør forbedres, herunder også
    gennemsigtigheden for de fakultative gratiskvoter til modernisering af energisektoren i
    visse medlemsstater. Investeringer til en værdi af 10 mio. EUR eller derover bør
    udvælges af den relevante medlemsstat ved hjælp af udbudsprocedure på basis af klare
    og gennemsigtige regler for at garantere, at den gratis tildeling anvendes til at fremme
    realinvesteringer i modernisering af energisektoren i overensstemmelse med
    energiunionens mål. Investeringer til en værdi af under 10 mio. EUR bør også være
    berettiget til midler fra den gratis tildeling. Den berørte medlemsstat bør udvælge
    sådanne investeringer på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier. Resultaterne af
    denne udvælgelsesproces bør være genstand for en offentlig høring. Offentligheden
    bør være behørigt informeret på tidspunktet for udvælgelsen af investeringsprojekter
    samt deres gennemførelse.
    (13) EU ETS-midler bør ses i sammenhæng med andre EU-støtteprogrammer, herunder de
    europæiske struktur- og investeringsfonde, for at sikre, at offentlige midler anvendes
    på en effektiv måde.
    (14) De nuværende bestemmelser, som gælder for små anlæg, der udelukkes fra EU ETS,
    gør det muligt for udelukkede anlæg fortsat at være det, og det bør være muligt for
    medlemsstaterne at ajourføre deres liste over udelukkede anlæg, og for medlemsstater,
    som i øjeblikket ikke udnytter denne mulighed, at gøre dette ved begyndelsen af hver
    kvoteperiode.
    (15) Det Europæiske Råds møde i oktober 2014 nåede til enighed om, at 10 % af de EU
    ETS-kvoter, som medlemsstaterne auktionerer, skal fordeles mellem visse
    medlemsstater for at skabe solidaritet, vækst og sammenkoblinger, mens resten af
    DA 16 DA
    kvoterne fordeles mellem alle medlemsstaterne i form af andele, som er identiske med
    de gældende andele i 2013-20, også for medlemsstater, der tiltrådte Unionen i denne
    periode. Medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 90 % af EU-gennemsnittet
    i 2013 bør nyde godt af denne solidaritet, og det relevante bilag til dette direktiv bør
    ajourføres i overensstemmelse hermed. Undtagelsen fra at bidrage til denne fordeling i
    2013-20 for visse medlemsstater med en gennemsnitsindkomst pr. indbygger mere end
    20 % højere end EU-gennemsnittet bør udløbe.
    (16) Afgørelse (EU) 2015/... indfører en markedsstabilitetsreserve for EU ETS for at gøre
    auktionsudbuddet mere fleksibelt og gøre systemet mere robust. Denne afgørelse
    indeholder også bestemmelser om, at kvoter, der ikke er tildelt nytilkomne anlæg frem
    til 2020 og ikke er tildelt som følge af aktivitetsophør og delvist ophør, skal placeres i
    markedsstabilitetsreserven.
    (17) Med sigte på at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der
    udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i retsakten, bør beføjelsen
    til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den
    Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår
    artikel 3d, stk. 3, artikel 10, stk. 4, artikel 10a, stk. 1, og 8, artikel 10b, artikel 10d,
    artikel 14, stk. 1, artikel 15, artikel 19, stk. 3, artikel 22, artikel 24, artikel 24a og
    artikel 25a i direktiv 2003/87/EF. For at reducere delegationerne til et minimum udgår
    de eksisterende beføjelser for så vidt angår driften af den særlige reserve, for tildeling
    af mængder af internationale kreditter, der kan udveksles, og indførsel af yderligere
    standarder for, hvad der kan udveksles, samt yderligere regler om dobbelttælling i
    artikel 3f, stk. 9, artikel 11a, stk. 9, og artikel 11b, stk. 7, i direktiv 2003/87/EF.
    Retsakter vedtaget i henhold til disse bestemmelser finder fortsat anvendelse. Det er
    navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
    forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør ved
    forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sikre en samtidig, rettidig og
    hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
    Rådet. For så vidt angår delegationen i henhold til artikel 10, stk. 4, i direktiv
    2003/87/EF kan de medlemsstater, som ikke anvender den fælles platform for
    auktioner, fortsat undlade at gøre det.
    (18) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 10a, stk. 2, tredje
    afsnit, og artikel 16, stk. 12, i direktiv 2003/87/EF bør gennemførelsesbeføjelserne
    overdrages til Kommissionen. Disse nødvendige gennemførelsesbeføjelser bør udøves
    i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    nr. 182/2011 20
    . For at reducere gennemførelsesretsakter mest muligt bør den
    eksisterende hjemmel i artikel 11a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF vedrørende yderligere
    specificering af mængder af internationale kreditter til udveksling udgå. Retsakter, der
    er vedtaget i henhold til denne bestemmelse, finder fortsat anvendelse.
    (19) I overensstemmelse med medlemsstaternes og Kommissionens fælles politiske
    erklæring af 28. september 2011 om forklarende dokumenter21
    har medlemsstaterne
    forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af
    gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
    forholdet mellem et direktivs elementer og de tilsvarende dele i de nationale
    20
    Forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
    medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af
    28.2.2011, s. 13).
    21
    EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
    DA 17 DA
    gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiver, at
    fremsendelsen af sådanne dokumenter i givet fald er begrundet.
    (20) Dette direktiv har til formål at bidrage til målet om et højt niveau for miljøbeskyttelse i
    overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling på den økonomisk mest
    efficiente måde og samtidig sikre anlæg, tilstrækkelig tid til at tilpasse sig samt indføre
    en mere gunstig behandling af specielt berørte i rimeligt omfang i den udstrækning,
    det er foreneligt med de andre målsætninger i dette direktiv.
    (21) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som
    anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
    (22) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne,
    men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan
    derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
    artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
    proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der
    er nødvendigt for at nå disse mål —
    VEDTAGET FØLGENDE DIREKTIV:
    Artikel 1
    Ændring af direktiv 2003/87/EF
    I direktiv 2003/87/EF foretages følgende ændringer:
    (1) Artikel 3d, stk. 3, andet afsnit, affattes således:
    "Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
    overensstemmelse med artikel 23."
    (2) Artikel 3f, stk. 9, udgår.
    (3) Artikel 9, andet og tredje afsnit, affattes således:
    "Fra 2021 er den lineære faktor 2,2 %."
    (4) I artikel 10 foretages følgende ændringer:
    a) I stk. 1 tilføjes følgende tre nye afsnit:
    "Fra og med 2021 er den andel af kvoter, der skal auktioneres af medlemsstaterne,
    57 %.
    2 % af den samlede mængde kvoter, mellem 2021 og 2030 bortauktioneres for at
    oprette en fond, der har til formål at forbedre energieffektiviteten og modernisere
    energisystemerne i visse medlemsstater, jf. dette direktivs artikel 10d
    ("moderniseringsfonden").
    Den samlede resterende mængde af kvoter, der skal auktioneres af medlemsstaterne,
    fordeles i overensstemmelse med stk. 2."
    b) I stk. 2, litra b), foretages følgende ændringer:
    i) i litra a) erstattes "88 %" med "90 %".
    ii) litra b) affattes således:
    "b) 10 % af den samlede mængde kvoter, der skal auktioneres, fordeles til
    visse medlemsstater for at skabe solidaritet og vækst i Fællesskabet, hvorved
    DA 18 DA
    den kvotemængde, som de pågældende medlemsstater auktionerer i medfør af
    litra a), øges med de procentsatser, der er anført i bilag IIa." og
    iii) litra c) udgår
    iv) tredje afsnit, affattes således:
    "Om nødvendigt tilpasses den procentsats, der er omhandlet i litra b),
    forholdsmæssigt for at sikre, at fordelingen udgør 10 %."
    c) I stk. 3 indsættes følgende som litra j), k) og l):
    "j) til at finansiere økonomiske foranstaltninger til fordel for sektorer eller
    delsektorer, der er udsat for en reel risiko for carbon leakage på grund af betydelige
    indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der
    videregives i elpriserne, forudsat at disse foranstaltninger opfylder betingelserne i
    artikel 10a, stk. 6
    k) til klimafinansieringstiltag i sårbare tredjelande, herunder tilpasning til
    virkningerne af klimaændringerne
    l) til at fremme færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der er berørt af
    overgangen til job i en mere kulstoffattig økonomi i tæt samarbejde med
    arbejdsmarkedets parter."
    d) Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:
    "Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
    overensstemmelse med artikel 23.".
    (5) I artikel 10a foretages følgende ændringer:
    a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
    "Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
    overensstemmelse med artikel 23. Denne retsakt skal også omfatte
    bestemmelser vedrørende supplerende tildeling fra reserven for nytilkomne til
    store produktionstilvækster ved at anvende de samme tærskler og
    tildelingstilpasninger, som gælder for delvis driftsophør."
    b) I stk. 2 indsættes et nyt tredje afsnit som følger:
    "Benchmarkværdierne for gratis tildeling skal justeres for at undgå ekstraordinære
    gevinster og afspejle det teknologiske fremskridt i perioden mellem 2007-8 og hver
    efterfølgende periode, hvor gratis tildelinger fastsættes i overensstemmelse med
    artikel 11, stk. 1. Ved justeringen begrænses de benchmarkværdier, der er fastsat i
    den retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 10a med 1 % af den værdi, som blev
    fastsat på grundlag af data for 2007-8 for hvert år mellem 2008 og midten af den
    relevante periode med gratis tildeling, bortset fra i følgende tilfælde:
    i) Kommissionen fastslår på grundlag af de oplysninger, der fremlægges i
    henhold til artikel 11, om værdierne for hvert benchmark, beregnet efter
    principperne i artikel 10a, afviger fra den årlige nedsættelse, der er nævnt i det
    foregående, med mere end 0,5 % højere eller lavere om året i forhold til 2007-
    8-værdierne. Hvis det er tilfældet, justeres benchmarkværdien enten 0,5 %
    eller 1,5 % for hvert år mellem 2008 og midten af den periode, for hvilken den
    gratis tildeling indrømmes
    ii) Som en undtagelse for så vidt angår benchmarkværdier for aromater,
    hydrogen og syntesegas, justeres disse benchmarkværdier med den samme
    DA 19 DA
    procentsats som procentsatsen for raffinaderibenchmarks for at sikre lige
    konkurrencevilkår for producenterne af disse produkter.
    Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt med henblik herpå i
    overensstemmelse med artikel 22a."
    c) Stk. 5 affattes således:
    "For at overholde den auktioneringsandel, der er fastsat i artikel 10, skal for så vidt
    angår summen af gratis tildelinger i hvert år, hvor summen af gratis tildelinger ikke
    når op på det maksimale niveau, der svarer til en medlemsstats auktioneringsandel,
    de resterende kvoter op til dette niveau anvendes til at forhindre eller begrænse
    reduktionen af gratis tildelinger, således at medlemsstatens auktioneringsandel
    overholdes i senere år. Hvis det maksimale niveau ikke desto mindre er nået, justeres
    de gratis tildelinger i overensstemmelse hermed. En sådan justering skal foretages på
    en ensartet måde."
    d) Stk. 6, første afsnit, affattes således:
    "Medlemsstaterne bør vedtage finansielle foranstaltninger til fordel for sektorer eller
    delsektorer, der er udsat for en reel risiko for carbon leakage på grund af betydelige
    indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der
    videregives i elpriserne, under hensyntagen til eventuelle virkninger på det indre
    marked. Sådanne finansielle foranstaltninger, som delvis skal kompensere
    omkostningerne, skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne. "
    e) I stk. 7 foretages følgende ændringer:
    i) Første afsnit, første og andet punktum affattes således:
    "Kvoter fra den maksimale kvotemængde, der er omhandlet i artikel 10a,
    stk. 5, i dette direktiv, som ikke tildeles gratis indtil 2020, sættes til side til
    nytilkomne og betydelig produktionstilvækst, sammen med 250 mio. kvoter,
    der overføres til markedsstabilitetsreserven i henhold til artikel 1, stk. 3, i
    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/...(*).
    Fra 2021, lægges kvoter, der ikke er tildelt anlæg på grund af anvendelsen af
    stk. 19 og 20, til reserven."
    ___
    (*) [indsæt fuld titel og EUT-henvisning]."
    ii) Femte afsnit udgår.
    f) Stk. 8, første, andet og tredje afsnit, affattes således:
    "400 mio. kvoter stilles til rådighed til støtte for innovation inden for
    lavemissionsteknologier og -processer i de industrisektorer, der er opført i bilag I, og
    som hjælp til at fremme opførelsen og driften af kommercielle
    demonstrationsprojekter vedrørende miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk
    lagring (CCS) af CO2 samt demonstrationsprojekter inden for innovative teknologier
    for vedvarende energi på EU’s område.
    Kvoterne stilles til rådighed til innovation inden for industrielle
    lavemissionsteknologier og -processer og til støtte til demonstrationsprojekter med
    sigte på udvikling af en bred vifte af teknologi til kulstofopsamling og -lagring og
    innovativ teknologi vedrørende vedvarende energi, som endnu ikke er kommercielt
    rentable, med en ligelig geografisk fordeling. Med henblik på at fremme innovative
    DA 20 DA
    projekter kan op til 60 % af de relevante omkostninger for projekter støttes, hvoraf
    op til 40 % ikke behøver at afhænge af dokumenteret undgåelse af
    drivhusgasemissioner, forudsat at de forud fastlagte milepæle nås, under hensyntagen
    til den anvendte teknologi.
    Derudover skal 50 mio. ikke-tildelte kvoter fra den markedsstabilitetsreserve, der er
    oprettet ved afgørelse (EU) 2015/..., supplere eventuelle eksisterende ressourcer, som
    forbliver under dette stykke, til projekter, der er omhandlet i det foregående, med
    projekter i alle medlemsstater, herunder også mindre projekter, inden 2021.
    Projekterne udvælges på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier.
    Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
    overensstemmelse med artikel 23."
    g) Stk. 9 og 10 udgår.
    h) I stk. 11 udgår udtrykket "med henblik på at bringe den ned på nul i 2027".
    i) Stk. 12 til 18 udgår.
    (6) Artikel 10b og 10c affattes således:
    "Artikel 10b
    Foranstaltninger til støtte for visse energiintensive industrisektorer i tilfælde af carbon
    leakage
    1. Sektorer og delsektorer anses for at være udsat for risiko for carbon leakage, hvis det
    produkt, der fremkommer ved at gange deres handelsintensitet med tredjelande,
    defineret som forholdet mellem den samlede værdi af eksporten til tredjelande plus
    værdien af importen fra tredjelande og den samlede markedsstørrelse for Det
    Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (årlig omsætning plus samlet import fra
    tredjelande), med deres emissionsintensitet, målt i kg CO2 og divideret med deres
    bruttoværditilvækst (i EUR), overstiger 0,2. Sådanne sektorer og delsektorer skal
    tildeles gratis kvoter for perioden frem til 2030 på 100 % af den mængde, der er
    fastlagt i overensstemmelse med foranstaltningerne vedtaget i henhold til artikel 10a.
    2. Sektorer og delsektorer, hvor produktet, der fremkommer ved at multiplicere deres
    handelsintensitet med tredjelande med deres emissionsintensitet, overstiger 0,18, kan
    omfattes af den i stk. 1 omhandlede gruppe på basis af en kvalitativ vurdering baseret
    på følgende kriterier:
    a) hvorvidt de enkelte anlæg i den berørte sektor eller delsektor kan reducere
    emissionsniveauerne eller elforbruget
    b) nuværende og fremtidige markedskendetegn
    c) fortjenstmargenerne som en mulig indikator for langsigtede investeringer eller
    beslutninger om flytning.
    3. Andre sektorer og delsektorer anses for at være i stand til at videregive en større del
    af kvoteomkostningerne i produktpriserne og vil få tildelt gratis kvoter i perioden
    frem til 2030 svarende til 30 % af den mængde, der er fastlagt i overensstemmelse
    med foranstaltningerne vedtaget i henhold til artikel 10a.
    4. Senest den 31. december 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i henhold
    til artikel 23 for de foregående stykker for aktiviteter på et 4-cifret niveau (NACE- 4-
    kode) for så vidt angår stk. 1, baseret på data for de seneste tre kalenderår, som der
    foreligger data for.
    DA 21 DA
    Artikel 10c
    Mulighed for midlertidige gratistildelinger til modernisering af energisektoren
    1. Som undtagelse fra artikel 10a, stk. 1 til 5, kan medlemsstater, der i 2013 havde et
    BNP pr. indbygger i EUR i markedspriser på under 60 % af EU-gennemsnittet,
    midlertidigt tildele gratiskvoter til anlæg for elproduktion med sigte på
    modernisering af energisektoren.
    2. Den pågældende medlemsstat skal arrangere en udbudsprocedure for projekter med
    en samlet investering på over 10 mio. EUR med henblik på at udvælge de
    investeringer, der skal finansieres med gratis tildeling. Dette udbud skal:
    a) overholde principperne om gennemsigtighed, ikke-diskrimination,
    ligebehandling og forsvarlig økonomisk forvaltning
    b) sikre, at kun projekter, der bidrager til en diversificering af deres energimix og
    forsyningskilder, den nødvendige omstrukturering, genopretning af miljøet og
    modernisering af infrastrukturen, rene teknologier og modernisering af
    energiproduktionen, transmissions- og distributionssektorerne, er berettigede til
    at byde
    c) fastsætte klare, objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier for
    rangordningen af projekter for at sikre, at der bliver udvalgt projekter, som:
    i) på grundlag af en cost-benefit-analyse sikrer en positiv nettogevinst, når det
    gælder emissionsreduktion, og når forud fastsatte betydelige CO2-reduktioner
    ii) er af supplerende art, klart modsvares af udskiftnings- og
    moderniseringsbehov og ikke giver en markedsstyret stigning i
    energiefterspørgslen
    iii) giver mest værdi for pengene.
    Senest den 30. juni 2019 skal en medlemsstat, der agter at gøre brug af fakultative
    gratiskvoter, offentliggøre en detaljeret national ramme med udbudsproceduren og
    udvælgelseskriterier, så offentligheden har mulighed for at fremsætte bemærkninger.
    Når investeringer til en værdi af under 10 mio. EUR støttes med gratis tildeling, skal
    medlemsstaterne udvælge projekterne på grundlag af objektive og gennemsigtige
    kriterier. Resultatet af udvælgelsen offentliggøres, så offentligheden har mulighed for
    at fremsætte bemærkninger. På dette grundlag udarbejder den pågældende
    medlemsstat en liste over investeringer og forelægger den for Kommissionen senest
    den 30. juni 2019.
    3. Værdien af de påtænkte investeringer skal mindst svare til markedsværdien af den
    gratis tildeling af kvoter, men under hensyntagen til behovet for at begrænse hermed
    direkte forbundne prisstigninger. Markedsværdien er den gennemsnitlige pris for
    kvoter på den fælles auktionsplatform i det foregående kalenderår.
    4. Midlertidige gratistildelinger fratrækkes den kvotemængde, som den pågældende
    medlemsstat ellers ville have auktioneret. Den samlede gratis tildeling må ikke
    udgøre mere end 40 % af de kvoter, som den pågældende medlemsstat modtager i
    perioden 2021-30 i medfør af artikel 10, stk. 2, litra a), fordelt på lige store årlige
    mængder i perioden fra 2021-30.
    5. Tildelinger til driftsledere foretages, når det konstateres, at en investering, der er
    udvalgt i henhold til reglerne for udbudsprocedurer, er gennemført.
    DA 22 DA
    6. Medlemsstaterne skal forlange, at elproducenter og netdriftsledere, der modtager
    kvoter, hvert år inden den 28. februar aflægger beretning om gennemførelsen af de
    udvalgte investeringer. Medlemsstaterne skal aflægge rapport herom til
    Kommissionen, og Kommissionen skal offentliggøre rapporterne."
    (7) Som artikel 10d indsættes:
    "Artikel 10d
    Moderniseringsfonden
    1. Der etableres en fond for perioden 2021-2030, som skal støtte investeringer i
    modernisering af energisystemer og forbedring af energieffektiviteten i
    medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 60 % af EU-gennemsnittet i 2013,
    og denne fond finansieres som fastsat i artikel 10.
    De investeringer, der støttes, skal være i overensstemmelse med dette direktivs mål
    og målene for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.
    2. Fonden skal også finansiere mindre investeringer i modernisering af energisystemer
    og energieffektivitet. Med henblik herpå udarbejder fondens bestyrelse retningslinjer
    og udvælgelseskriterier specifikt for sådanne projekter.
    3. Midlerne fordeles på grundlag af en kombination af en andel på 50 % af verificerede
    emissioner og en andel på 50 % af BNP-kriterier, hvilket giver den fordeling, der er
    fastsat i bilag IIb.
    4. Fonden forvaltes af en bestyrelse og et direktion, der er sammensat af repræsentanter
    fra de støttemodtagende medlemsstater, Kommissionen, EIB og tre repræsentanter,
    der vælges af de øvrige medlemsstater for en periode på 5 år. Bestyrelsen er
    ansvarlig for at fastlægge en investeringspolitik på EU-niveau, passende
    finansieringsinstrumenter og kriterier for udvælgelse af investeringer. Direktionen er
    ansvarlig for den daglige forvaltning af fonden.
    Bestyrelsen vælger en repræsentant fra Kommissionen som formand. Bestyrelsen
    tilstræber at træffe beslutninger ved konsensus. Hvis bestyrelsen ikke er i stand til at
    træffe afgørelse ved konsensus inden for en frist fastsat af formanden, træffer den
    afgørelsen med simpelt flertal.
    Direktionen sammensættes af repræsentanter udpeget af bestyrelsen. Direktionens
    afgørelser træffes med simpelt flertal.
    Hvis EIB anbefaler ikke at finansiere en investering og begrunder denne anbefaling,
    vedtages en afgørelse kun, hvis et flertal på to tredjedele af alle medlemmerne
    stemmer for. Den medlemsstat, hvor investeringen vil finde sted, og EIB har ikke ret
    til at afgive stemme i denne sag. For små projekter finder de to foregående
    punktummer ikke anvendelse, hvis disse projekter finansieres via lån ydet af en
    national støttebank eller via tilskud, der bidrager til gennemførelsen af et nationalt
    program rettet mod specifikke mål, som er i overensstemmelse med målene for
    moderniseringsfonden, forudsat at højst 10 % af medlemsstaternes andel, jf. bilag
    IIb, anvendes under programmet.
    5. De medlemsstater, der modtager støtte, skal årligt aflægge rapport til direktionen om
    de investeringer, der finansieres af fonden. Rapporten offentliggøres og skal omfatte:
    (a) oplysninger om de finansierede investeringer for hver støttemodtagende
    medlemsstat
    DA 23 DA
    (b) en vurdering af den merværdi, der skabes i form af energieffektivitet eller
    modernisering af energisystemet gennem investeringer.
    6. Hvert år skal direktionen aflægge rapport til Kommissionen om erfaringerne med
    evaluering og udvælgelse af investeringer. Kommissionen reviderer det grundlag,
    hvorpå projekter udvælges, senest den 31. december 2024 og fremsætter i givet fald
    forslag til direktionen.
    7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
    overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at gennemføre denne artikel."
    (8) I artikel 11, stk. 1, indsættes som andet afsnit:
    "En liste over anlæg, der er omfattet af dette direktiv, for de fem år fra den 1. januar
    2021 skal være indsendt senest den 30. september 2018, og lister for de efterfølgende
    fem år forelægges hvert femte år derefter. Hver liste skal indeholde oplysninger om
    produktion, overførsler af varme og gasser, elproduktion og emissioner på
    delanlægsniveau i løbet af de fem år, der går forud for indgivelsen af listen. Gratis
    tildelinger gives kun til anlæg, for hvilke sådanne oplysninger foreligger."
    (9) Artikel 11a, stk. 8 og 9, udgår.
    (10) Artikel 11b, stk. 7, udgår.
    (11) Artikel 13 affattes således:
    "Artikel 13
    Kvoternes gyldighed
    Kvoter, som udstedes fra den 1. januar 2013, gælder på ubestemt tid. Kvoter udstedt
    fra 1. januar 2021 og fremefter skal indeholde en angivelse, der viser, i hvilken
    tiårsperiode fra den 1. januar 2021 de blev udstedt, og være gyldige for emissioner
    fra det første år af denne periode."
    (12) Artikel 14, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
    "Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
    overensstemmelse med artikel 23.".
    (13) Artikel 15, femte afsnit, affattes således:
    "Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
    overensstemmelse med artikel 23.".
    (14) Artikel 16, stk. 12, affattes således:
    "12. Der fastsættes i givet fald nærmere regler for de procedurer, der er omhandlet i denne
    artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med den
    procedure, der er omhandlet i artikel 22a.".
    (15) Artikel 19, stk. 3, tredje punktum, affattes således:
    "Det skal ligeledes indeholde bestemmelser til at gennemføre regler om gensidig
    anerkendelse af kvoter i aftaler om sammenkobling af emissionshandelsordninger.
    Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
    overensstemmelse med artikel 23.".
    (16) Artikel 22, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
    "Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
    overensstemmelse med artikel 23."
    DA 24 DA
    (17) Som artikel 22a indsættes:
    "Artikel 22a
    Udvalgsprocedure
    1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 beslutning
    93/389/EØF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU)
    nr. 182/2011.
    2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 forordning (EU) nr. 182/2011.
    Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til
    gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU)
    nr. 182/2011 anvendes."
    (18) Artikel 23 affattes således:
    "Artikel 23
    Udøvelse af de delegerede beføjelser
    1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
    artikel fastlagte betingelser.
    2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3d, stk. 3, artikel 10, stk. 4,
    artikel 10a, stk. 1 og 8, artikel 10b, artikel 10d, artikel 14, stk. 1, artikel 15,
    artikel 19, stk. 3, artikel 22, artikel 24, artikel 24a og artikel 25a, tillægges
    Kommissionen for en ubegrænset periode fra den (*).
    (*) dato for ikrafttræden af den grundlæggende lovgivningsmæssige retsakt.
    3. Den i stk. 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
    Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
    delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør.
    Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
    Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
    ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
    4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
    Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
    5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til de foregående stykker træder kun i kraft,
    hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på
    to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
    Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
    informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
    med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.".
    (19) I artikel 24 foretages følgende ændringer:
    a) stk. 1 affattes således:
    "Fra 2008 kan medlemsstaterne anvende handel med emissionskvoter i
    overensstemmelse med dette direktiv på aktiviteter og drivhusgasser, der ikke er
    anført i bilag I, idet der skal tages hensyn til alle relevante kriterier, herunder navnlig
    virkningerne for det indre marked, mulig konkurrenceforvridning,
    fællesskabsordningens miljømæssige integritet og pålideligheden af det planlagte
    overvågnings- og rapporteringssystem, forudsat at inddragelse af sådanne aktiviteter
    og drivhusgasser godkendes af Kommissionen.
    DA 25 DA
    I overensstemmelse med de delegerede retsakter, som Kommissionen tillægges
    beføjelser til at vedtage i overensstemmelse med artikel 23, hvis inddragelsen
    vedrører aktiviteter og drivhusgasser, der ikke er anført i bilag I."
    b) stk. 3, andet afsnit, affattes således:
    "Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for en sådan
    forordning om overvågning og rapportering af emissioner og aktivitetsdata i henhold
    til artikel 23.".
    (20) I artikel 24a foretages følgende ændringer:
    a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
    "Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med retsakter, der er vedtaget i
    medfør af artikel 11b, stk. 7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en
    delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23."
    b) Stk. 2 udgår.
    (21) Artikel 25, stk. 2, udgår.
    (22) Artikel 25a, stk. 1, affattes således:
    "Hvis et tredjeland træffer foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningen fra
    flyvninger, der afgår fra det pågældende tredjeland og ankommer til Fællesskabet,
    overvejer Kommissionen, efter at have ført samråd med det pågældende tredjeland
    og med medlemsstaterne i det udvalg, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, hvilke
    muligheder der er for at skabe optimalt samspil mellem fællesskabsordningen og det
    pågældende lands foranstaltninger.
    Kommissionen kan om nødvendigt vedtage ændringer med henblik på, at flyvninger
    fra det pågældende tredjeland udelukkes fra luftfartsaktiviteterne i bilag I, eller med
    henblik på andre ændringer af de i bilag I opførte luftfartsaktiviteter, som kræves ved
    en aftale i henhold til afsnit 4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage
    sådanne ændringer i overensstemmelse med artikel 23."
    (23) Bilag IIa ændres i overensstemmelse med bilag I til dette direktiv.
    (24) Bilag IIb ændres i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv.
    (25) Bilag IV ændres i overensstemmelse med bilag III til nærværende direktiv.
    Artikel 2
    Gennemførelse
    1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
    for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2018. De tilsender straks
    Kommissionen disse love og bestemmelser.
    Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
    direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
    regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
    2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
    retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
    DA 26 DA
    Artikel 3
    Overgangsbestemmelse
    Når de opfylder deres forpligtelse som fastsat i artikel 2, stk. 1, første afsnit, i dette direktiv,
    skal medlemsstaterne sikre, at deres nationale lovgivning til gennemførelse af artikel 10,
    artikel 10a, stk. 5 til 7, artikel 10a, stk. 8, første og andet afsnit, artikel 10a, stk. 12 til 18,
    artikel 10c og artikel 11a, stk. 8 og 9, og bilag IIa og bilag IIb til direktiv 2003/87/EF som
    senest ændret ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/..., fortsat anvendes indtil den
    31. december 2020.
    Artikel 4
    Ikrafttræden
    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
    Tidende.
    Artikel 5
    Adressater
    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
    Udfærdiget i Bruxelles, den […].
    På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
    Formand Formand
    DA 27 DA
    FINANSIERINGSOVERSIGT
    1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
    1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
    2003/87/EF for at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og
    lavemissionsinvesteringer
    1.2. Berørt (e) politikområde (r) inden for ABM/ABB-strukturen22
    Politikområde: Klimaindsats
    ABB-aktivitet: Klimaindsats på EU-plan og internationalt plan (ABB 34 02)
    Politikområde: Energi (ABB 32 02)
    1.3. Forslagets/initiativets art
     Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
     Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et
    pilotprojekt/en forberedende foranstaltning23
     Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
     Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny
    foranstaltning
    1.4. Mål
    1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
    vedrører
    Dette forslag er det første stykke lovgivning til gennemførelse af klima- og
    energipakken for 2030, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014, for
    at opfylde Europa 2030-strategiens mål for nedbringelse af drivhusgasemissioner på
    mindst 40 % i forhold til 1990 på hjemmemarkedet på en omkostningseffektiv måde
    og bidrage til en begrænsning af den globale opvarmning.
    Dette forslag er en del af Kommissionens ti politiske prioriteter, og et vigtigt element
    i den strategiske ramme for energiunionen.
    1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
    Specifikt mål nr. 1
    Revidere EU ETS-direktivet for at sikre, at emissionerne i EU ETS reduceres med
    43 % i forhold til 2005-niveauet frem til 2030.
    Specifikt mål nr. 2
    Fremme lavemissionsinnovation til industrielle sektorer og indføre passende
    bestemmelser vedrørende den potentielle risiko for carbon leakage i mangel af
    sammenlignelige klimapolitiske foranstaltninger i andre større økonomier.
    Specifikt mål nr. 3
    22
    ABM: Aktivitetsbaseret forvaltning ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).
    23
    Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.
    DA 28 DA
    Gennemføre yderligere ETS-relaterede aspekter af 2030-rammen for klima- og
    energipolitikken.
    Berørte ABM/ABB-aktiviteter:
    Klimaindsats/Klimaindsats på EU-plan og internationalt plan
    1.4.3. Forventede resultater og virkninger
    Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
    EU ETS-direktivet er og fortsætter med at være i kraft efter 2020. Det foreliggende
    initiativ:
    - ændrer det årlige emissionsreduktionsniveau, således at den samlede kvotemængde
    i Unionen, som udstedes hvert år begyndende i 2021, mindskes med en større lineær
    faktor på 2,2 %.
    - garanterer, at gratis tildeling til industrien fortsætter efter 2020 for at håndtere den
    potentielle risiko for carbon leakage, så længe tilsvarende klimapolitiske tiltag ikke
    iværksættes i andre større økonomier.
    - bibeholder innovationsfonden med en øget indsats for hurtigt at indføre nye
    lavemissionsteknologier på markedet, som gør det muligt for EU at nå sine
    langsigtede dekarboniseringsmål.
    - opretter moderniseringsfonden og fakultative gratiskvoter til energisektoren med
    sigte på at bidrage til moderniseringen af energisystemerne i
    lavindkomstmedlemsstater.
    1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer
    Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
    Indikator nr. 1: Reduktionsniveauet for drivhusgasemissioner i EU.
    Indikator nr. 2: Emissionsniveau for sektorer omfattet af EU ETS.
    1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
    1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
    Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
    for at efterkomme dette direktiv, og Kommissionen skal udarbejde de relevante
    gennemførelsesforanstaltninger for perioden efter 2020.
    1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU’s side
    EU ETS-direktivet er og fortsætter med at være i kraft efter 2020. Klimaforandringer
    er et grænseoverskridende problem. Da målene for den påtænkte handling ikke i
    tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne individuelt, er det nødvendigt
    med koordinering af klimaindsatsen på europæisk niveau og, hvor det er muligt, på
    globalt niveau, og EU’s foranstaltninger er berettigede ud fra nærhedsprincippet.
    Endvidere har mange af politikområderne betydning for det indre marked, og mange
    af de krævede investeringer har en vigtig europæisk dimension. Derfor kan målene
    bedre nås med en EU-ramme for tiltag.
    DA 29 DA
    1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
    Kommissionen har høstet værdifulde erfaringer i de 10 år, hvor EU ETS har
    fungeret. Erfaringen viser, at der stadig er potentiale for forbedring af effektiviteten
    takket være en øget indsats inden for forskning, udvikling og innovation. Øgede
    investeringer bør bidrage til at modernisere energisystemet (moderniseringsfonden) i
    lavindkomstmedlemsstater.
    1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
    Der skal opnås synergivirkninger ved brug af Kommissionens eksisterende ekspertise
    inden for forvaltning af finansielle ressourcer og erfaringerne med de eksisterende
    finansielle EU-EIB-instrumenter.
    DA 30 DA
    1.6. Varighed og finansielle virkninger
     Forslag/initiativ af begrænset varighed
    –  Forslag/initiativ gældende fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
    –  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
    Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
    – Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
    – Derefter gennemførelse i fuldt omfang.
    1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)24
     Direkte forvaltning ved Kommissionen
    –  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
    –  i gennemførelsesorganer
     Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
     Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
    –  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
    –  internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
    – EIB og Den Europæiske Investeringsfond
    –  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
    –  offentligretlige organer
    –  privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver,
    i det omfang at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
    –  privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som
    har fået overdraget gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab, og som
    stiller tilstrækkelige finansielle garantier
    –  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger
    inden for FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den
    relevante basisretsakt.
    – Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet »Bemærkninger«.
    Bemærkninger
    Forvaltningen af EU ETS-kvoter sker gennem lovgivning, som Kommissionens tjenestegrene
    har ansvaret for.
    Moderniseringsfonden er underlagt en bestyrelse og en direktion, der består af repræsentanter
    fra medlemsstaterne, Kommissionen og EIB. Formandskabet for styringsudvalget varetages af
    Kommissionen.
    24
    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
    webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.
    DA 31 DA
    2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
    2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
    Angiv hyppighed og betingelser.
    Moderniseringsfonden: I overensstemmelse med artikel 10d i direktiv 2003/87/EF, jf.
    Kommissionens forslag, aflægger de støttemodtagende medlemsstater årligt rapport
    til direktionen om de investeringer, der finansieres af fondene. Direktionen
    rapporterer til Kommissionen om erfaringerne med evaluering og udvælgelse af
    investeringer inden for seks måneder efter afslutningen af udvælgelsesproceduren.
    I forbindelse med artikel 10c er medlemsstaterne berettigede til at anvende
    fakultative gratiskvoter, der skal fremme investeringer i modernisering af
    energisektoren og aflægger rapport om disse investeringer til Kommissionen.
    I overensstemmelse med artikel 21 direktiv 2003/87/EF, således som den anvendes
    nu, skal medlemsstaterne hvert år forelægge Kommissionen en rapport om
    anvendelsen af dette direktiv. Kommissionen offentliggør en rapport om anvendelsen
    af dette direktiv, inden for tre måneder efter modtagelsen af rapporterne fra
    medlemsstaterne.
    Endelig fremlægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om
    det europæiske kvotemarkeds funktion i overensstemmelse med artikel 10, stk. 5.
    2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
    2.2.1. Konstaterede risici
    EU ETS er det vigtigste politiske værktøj til at nå EU’s emissionsreduktioner fra ca.
    halvdelen af økonomien. Siden 2013 har Kommissionen til opgave at føre et EU-
    register, dvs. en onlinedatabase, der giver en nøjagtig bogføring af alle
    kvotetransaktioner, og drive en fælles auktionsplatform til auktionering af
    medlemsstaternes kvoter og den relevante støtteinfrastruktur for begge dele. EU-
    registret, hvor EU ETS-kvoterne er opført, har en risiko for svigagtige cyberangreb,
    som kan føre til tyveri eller misbrug af kvoter med betydelige finansielle tab (op til
    flere mia. EUR), juridiske tvister og en betydelig indvirkning på Kommissionens
    omdømme og troværdighed. Risikoen er omfattende og involverer ud over GD
    CLIMA også GD DIGIT, HR-DS, BUDG og LS. Afbødende foranstaltninger er
    blevet iværksat. Den finansielle risiko vil stige i takt med stigninger i værdien af
    kvotemarkedet. Fordelingen af gratis kvoter til en meget højt samlet værdi kræver
    også strenge regler for, hvordan disse kvoter kan fordeles, og en garanti for
    overholdelsen af de gældende regler. Dette indebærer forvaltnings- og
    kontrolsystemer i medlemsstaterne og i Kommissionen.
    2.2.2. Oplysninger om det indførte interne kontrolsystem
    En styregruppe på højt niveau med deltagelse af det ansvarlige generaldirektorat og
    tilknyttede GD'er har eksisteret siden 2011. En fuldstændig risikovurdering er blevet
    gennemført i 2014, og denne har identificeret nye IT-sikkerhedsforanstaltninger, der
    er gennemført fra og med 2015. Som følge af de henstillinger, der er fremsat af den
    interne revisionstjeneste i sin revisionsberetning om EU ETS-registret (IT-
    sikkerhed), er der iværksat foranstaltninger til yderligere at forbedre sikkerheden i
    DA 32 DA
    registret samt foranstaltninger vedrørende forvaltning, kvalitetssikring og prøvning.
    Yderligere afhjælpende foranstaltninger er under gennemførelse siden 2014. Dette er
    en løbende proces.
    2.2.3. Vurdering af omkostninger og fordele ved kontrol og evaluering af den forventede
    fejlrisiko
    Fejlrisikoen er ikke relevant.
    2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
    Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
    Som reaktion på de specifikke risici for svig for EU ETS har GD CLIMA styrket
    Kommissionens retningslinjer for faglig etik og integritet med en særlig "kodeks for
    etik og adfærd med hensyn til insiderhandel, svig og offentliggørelse af følsomme
    oplysninger" samt specifikke uddannelsesforløb og oplysningsinitiativer. Derudover
    er der udarbejdet en politik for klassificering af følsomme EU ETS-oplysninger og
    de tilhørende håndteringsinstrukser med 3 følsomhedsniveauer. De tilhørende tre
    ETS mærkninger er godkendt af GD HR-DS (som opført i sikkerhedsmeddelelse 1,
    revision 10). GD HR-DS mener, at denne mærkningspolitik bør tjene som et
    eksempel for andre GD'er. Passende kurser for nyansatte organiseres regelmæssigt.
    GD CLIMA har planer om at udvide denne politik til brugere i medlemsstaterne.
    DA 33 DA
    3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING
    3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
    finansielle ramme
     Eksisterende udgiftsposter på budgettet
    I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
    budgetposterne.
    Udgifts-
    område i
    den
    flerårige
    finansielle
    ramme
    Budgetpost Udgiftens art Bidrag
    Antal OB/IOB25
    fra EFTA-
    lande26
    fra
    kandidat-
    lande27
    fra tredje-
    lande
    iht.
    finansforordningens
    artikel 21, stk. 2,
    litra b)
    2
    34 01 04 01
    IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
    2 34 02 01 OB NEJ NEJ NEJ NEJ
     Nye budgetposter, som der er søgt om: Ikke relevant.
    I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
    budgetposterne.
    Udgifts-
    område i
    den
    flerårige
    finansielle
    ramme
    Budgetpost Udgiftens art Bidrag
    Antal[…][Betegnelse…] OB/IOB
    fra EFTA-
    lande
    fra
    kandidat-
    lande
    fra tredje-
    lande
    iht.
    finansforordningens
    artikel 21, stk. 2,
    litra b)
    [XX.YY.YY.YY]
    JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ
    25
    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
    26
    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
    27
    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
    DA 34 DA
    3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
    3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
    Mio. EUR (3 decimaler)
    GD: Klima 201828
    2019 2020
    2021 og
    følgende år
    I ALT
    Konto 34 02 01
    Forpligtelser (1)
    0,750 Ikke
    relevant
    Ikke
    relevant
    Ikke relevant 0,750
    Betalinger (2)
    0,250 0,500 Ikke
    relevant
    Ikke relevant 0,750
    Konto 34 01 04 01
    Forpligtelser (1a) 0,27 0,27 0,27 0,27 2,7
    Betalinger (2 a) 0,27 0,27 0,27 0,27 2,7
    Bevillinger I ALT
    for GD CLIMA
    Forpligtelser
    = 1
    + 1a
    + 3
    0,27 0,27 0,27 0,27 2,7
    Betalinger
    = 2
    + 2A
    +3
    0,27 0,27 0,27 0,27 2,7
     Aktionsbevillinger I ALT
    Forpligtelser (4)
    Betalinger (5)
     Administrationsbevillinger finansieret over
    bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
    (6)
    Bevillinger I ALT
    under UDGIFTSOMRÅDE 2
    i den flerårige finansielle ramme
    Forpligtelser = 6 + 4 1,020 0,27 0,27 0,27 3,450
    Betalinger = 6 + 5
    0,520 0,770 0,27 0,27 3,450
    Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
    28
    År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
    DA 35 DA
    Udgiftsområde i den flerårige finansielle
    ramme
    5 "Administration"
    Mio. EUR (3 decimaler)
    201829
    2019 2020
    2021 og
    følgende år
    I ALT
     Menneskelige ressourcer 0,4 0,4 0,4 0,792 6,744
     Andre administrationsudgifter 0,539 0,539 0,539 0,404 4,445
    I ALT GD CLIMA Bevillinger
    Bevillinger I ALT
    under UDGIFTSOMRÅDE 5
    i den flerårige finansielle ramme
    (Forpligtelser i alt =
    betalinger i alt)
    0,939 0,939 0,939 1,196 11,189
    Mio. EUR (3 decimaler)
    201830
    2019 2020 2021 I ALT
    Bevillinger I ALT
    under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
    i den flerårige finansielle ramme
    Forpligtelser 1,959 1,209 1,209 1,466 14,639
    Betalinger 1,959 1,209 1,209 1,466 14,639
    29
    År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
    30
    År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
    DA 36 DA
    3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
    –  (Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes driftsbevillinger.
    –  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger31
    som anført herunder:
    Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
    Der
    angives
    mål og
    resultater
    
    2018 2019 2020 2021 og følgende år I ALT
    Type32 Gnsntl.
    omkost-
    ninger
    NEJ
    Omkost-
    ninger
    NEJ
    Omkost-
    ninger
    NEJ
    Omkos
    tninger
    NEJ
    Omkost-
    ninger
    Samlede
    resultater
    (antal)
    Samlede
    omkost-
    ninger
    SPECIFIKT MÅL NR. 133
    - Resultat Antal
    undersøgelser
    0,250 1 0,250 — — — — — — — —
    Subtotal for specifikt mål nr. 1 1 0,250 — — — — — —
    SPECIFIKT MÅL NR. 2...
    - Resultat Antal
    undersøgelser
    0,250 1 0,250 — — — — — — — —
    Subtotal for specifikt mål nr. 2 1 0,250 — — — — — — — —
    SPECIFIKT MÅL NR. 3...
    - Resultat Antal
    undersøgelser
    0,250 1 0,250 — — — — — — — —
    Subtotal for specifikt mål nr. 3 1 0,250 — — — — — —
    SAMLEDE OMKOSTNINGER 3 0,750 — — — — — — — —
    31
    Artikel 22 Life 2014-2020, forordning (EF) nr. 1293/2013, offentliggjort i EUT L 347/185 af 20. december 2013.
    32
    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. Antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
    33
    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål..."
    DA 37 DA
    3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
    3.2.3.1. Sammendrag
    –  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
    –  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
    anført herunder:
    Mio. EUR (3 decimaler)
    201834
    2019 2020
    2021 og
    følgende
    år
    I ALT
    UDGIFTSOMRÅDE 5 i
    den flerårige finansielle
    ramme
    Menneskelige ressourcer 0,4 0,4 0,4 0,792 6,744
    Andre
    administrationsudgifter
    0,539 0,539 0,539 0,404 5,195
    Subtotal
    UDGIFTSOMRÅDE 5 i
    den flerårige finansielle
    ramme
    0,939 0,939 0,939 1,196 11,939
    uden for
    UDGIFTSOMRÅDE 535
    i den flerårige finansielle
    ramme
    Menneskelige ressourcer -
    - - - -
    Andre udgifter
    af administrativ art
    0,270 0,270 0,270 0,270 2,7
    Subtotal
    uden for
    UDGIFTSOMRÅDE 5
    i den flerårige finansielle
    ramme
    0,270 0,270 0,270 0,270 2,7
    I ALT 1,209 1,209 1,209 1,466 14,639
    Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
    forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
    eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
    tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
    34
    År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
    35
    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU’s programmer
    og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
    DA 38 DA
    3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
    –  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
    –  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
    anført herunder:
    Overslag angives i fuldtidsækvivalenter
    201836
    2019 2020
    2021 og
    følgende
    år
    34 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
    repræsentationskontorer)
    3 3 3 6
    XX 01 01 02 (i delegationerne)
    XX 01 05 01 (indirekte forskning)
    10 01 05 01 (Direkte forskning)
    34 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
    bevillingsramme)
    34 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og UED i
    delegationerne)
    34 01 04 01 37
    - i hovedsædet
    - i delegationerne
    XX 01 05 02 (KA, UNE, V — indirekte
    forskning)
    10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
    Andre budgetposter (skal angives)
    I ALT 3 3 3 6
    XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
    Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller
    interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i
    forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
    Opgavebeskrivelse:
    Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Dataindsamling, beregning af den industrielle tildelinger og forberedelse af
    Kommissionens afgørelser, overvågning og evaluering af de nationale planer fra
    medlemsstaterne, offentliggørelse af rapporter, forvaltning af moderniseringen fond.
    Eksternt personale
    36
    År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
    37
    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
    DA 39 DA
    3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
    –  Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.
    –  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
    flerårige finansielle ramme.
    –  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
    flerårige finansielle ramme revideres.
    Da de interne omfordelingsmuligheder inden for GD CLIMA er udtømt, bør der foretages tilpasninger
    inden for udgiftsområde 2 og 5 i den flerårige finansielle ramme inden for rammerne af de lofter, idet
    der skal udføres yderligere nye opgaver for at kunne opfylde de krav, som følger af de nye
    bestemmelser i dette initiativ: Supplerende budget bør tildeles under udgiftsområde 2 og 5 fra 2018
    for at dække personale, møder og tjenesterejser, der er nødvendige for at foretage to dataindsamlinger
    pr. handelsperiode (i stedet for en aktuelt), og forvaltningen af innovationsfonden og
    moderniseringsfonden. Jf. tabellerne i punkt 3.2.3. Vi kan ikke foregribe budgetmyndighedens
    beslutninger om den næste flerårige finansielle ramme, men eftersom initiativet er planlagt ud over
    2027, mener vi, at det samme beløb bør være omprogrammeret i den næste flerårige finansielle
    ramme.
    3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
    – Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
    tredjemand.
    – Forslaget/initiativet samfinansieres som anslået nedenfor:
    Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
    År
    N
    År
    N+1
    År
    N+2
    År
    N+3
    Der indsættes flere år, hvis
    virkningerne varer længere (jf.
    punkt 1.6)
    I alt
    Angiv organ, som
    deltager i
    samfinansieringen
    Samfinansierede
    bevillinger I ALT
    DA 40 DA
    3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
    –  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
    –  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
    –  på egne indtægter
    –  for diverse indtægter
    Mio. EUR (3 decimaler)
    Indtægtspost på budgettet:
    Bevillinger til
    rådighed i
    indeværende
    regnskabsår
    Forslagets/initiativets virkninger38
    År
    N
    År
    N+1
    År
    N+2
    År
    N+3
    Der indsættes flere år, hvis virkningerne
    varer længere (jf. punkt 1.6)
    Artikel………….
    For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
    påvirkes.
    Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
    38
    Med hensyn til EU’s traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
    bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.
    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 15.7.2015
    COM(2015) 337 final
    ANNEXES 1 to 3
    BILAG
    til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
    om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive
    emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer
    {SWD(2015) 135 final}
    {SWD(2015) 136 final}
    DA 2 DA
    BILAG
    til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
    om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive
    emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer
    Bilag I
    Bilag IIa til direktiv 2003/87/EF affattes således:
    "BILAG IIa
    Stigninger i den andel af kvoter, som medlemsstaterne skal sælge på auktion i medfør af
    artikel 10, stk. 2, litra a), af hensyn til solidariteten og væksten, for at reducere emissionerne
    og for at tilpasse sig klimaforandringer
    Medlemsstatens andel
    Bulgarien 53 %
    Tjekkiet 31 %
    Estland 42 %
    Grækenland 17 %
    Spanien 13 %
    Cypern 20 %
    Letland 56 %
    Litauen 46 %
    Ungarn 28 %
    Μalta 23 %
    Polen 39 %
    Portugal 16 %
    Rumænien 53 %
    Slovenien 20 %
    Slovakiet 41 %"
    DA 3 DA
    Bilag II
    Bilag IIb til direktiv 2003/87/EF affattes således:
    "BILAG IIb
    Fordeling af midler fra moderniseringsfonden indtil 31. december 2030
    Andel af
    moderniseringsfonden
    Bulgarien 5,84 %
    Tjekkiet 15,59 %
    Estland 2,78 %
    Kroatien 3,14 %
    Letland 1,44 %
    Litauen 2,57 %
    Ungarn 7,12 %
    Polen 43,41 %
    Rumænien 11,98 %
    Slovakiet 6,13 %"
    DA 4 DA
    Bilag III
    I Bilag IV, del A, til direktiv 2003/87/EF affattes afsnittet under den fjerde overskrift
    "Overvågning af emissioner af andre drivhusgasser" således:
    Der anvendes standardiserede eller anerkendte metoder, som udvikles af Kommissionen i
    samarbejde med samtlige relevante interessenter og vedtages efter proceduren i artikel 14,
    stk. 1."