Aktstk. 150 - svar på spm. 4 om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at bringe forbruget op på niveau med det budgettererede, fra finansministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Orienterende aktstykke om den statslige udgiftskontrol (§ 7 Spørgsmål 4)
Aktører:
- Besvaret af: finansministeren
- Adressat: finansministeren
- Ministerområde: Finansministeriet
- Stiller: Pelle Dragsted
Svar på spørgsmål til aktstykke 150 spm 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20142/aktstykke/Aktstk.150/pgf/7/spm/4/svar/1262632/1545193.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Finansministeren Folketingets Finansudvalg Christiansborg 10. september 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Aktstykke nr. 150 - § 7. Finansministeriet) af 19. august 2015 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL) Spørgsmål Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer ministeren vil tage for at bringe forbruget op på niveau med det budgetterede? Svar Spørgsmålet forstås som sammenhængende med spørgsmål 3 til aktstykke nr. 150 og dermed vedrørende udgifter under delloftet for driftsudgifter. Det fremgår af svaret til spørgsmål 3 til aktstykke nr. 150, at der primært er tale om mindreudgifter på aktivitetsstyrede områder. Afløb på aktivitetsstyrede bevil- linger afhænger af aktiviteten på de givne områder, fx ændringer i aktiviteten på forskellige uddannelsesområder eller indrejsetallet for asylansøgere. Mindreudgifter, der er opstået sfa. skønsmæssige ændringer, kan ikke anvendes til nye diskretionære tiltag i henhold til de statslige disponeringsregler. Der er således ikke tale om, at de forventede mindreudgifter kan disponeres til nye initiativer. Nye initiativer skal finansieres af diskretionære besparelser eller ved træk på TB- reserven. Det bemærkes i øvrigt, at bevillinger afsat som rammebevillinger udgør en øvre grænser for afholdelse af udgifter til de givne formål, hvor ministerierne er ansvar- lige for dispositionerne under hensyntagen til reglerne på området. Ministerierne er således ikke forpligtede til at udnytte bevillingerne fuldt ud. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen Finansudvalget 2014-15 (2. samling) Aktstk. 150 endeligt svar på § 7 spørgsmål 4 Offentligt