Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien, Grækenland og Ungarn på området international beskyttelse

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 9.9.2015
COM(2015) 451 final
2015/0209 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien, Grækenland og Ungarn på
området international beskyttelse
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0451
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
1.1. Europæisk dagsorden for migration
Europa-Kommissionen fremlagde den 13. maj 2015 en omfattende europæisk dagsorden for
migration1
, der på den ene side fremhæver de øjeblikkelige foranstaltninger, som vil blive
foreslået af Kommissionen med henblik på at afhjælpe krisesituationen i Middelhavsområdet,
og på den anden side de mellem- og langfristede initiativer, som skal iværksættes for at
udarbejde strukturelle løsninger til brug for bedre forvaltning af migration i alle dens aspekter.
Som led i de øjeblikkelige foranstaltninger oplyste Kommissionen, at den inden udgangen af
maj ville komme med forslag om en mekanisme, som kan udløse anvendelsen af den
nødordning, der er omhandlet i artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). Det blev i dagsordenen erkendt, at medlemsstaternes asylsystemer i
dag står over for et hidtil uset pres, og at modtagelses- og indkvarteringskapaciteten i navnlig
EU's frontlinjestater allerede er udnyttet til det yderste på grund af den massive tilstrømning.
Af dagsordenen fremgik det, at det forslag, der kan føre til anvendelsen af artikel 78, stk. 3,
vil omfatte en midlertidig mekanisme til fordeling af personer, som tydeligvis har brug for
international beskyttelse, for at sikre, at alle medlemsstater deltager i den fælles indsats i
rimeligt omfang. I bilaget til dagsordenen indgik en fordelingsnøgle baseret på de deri
fastsatte kriterier (BNP, indbyggertal, arbejdsløshedsprocent og tidligere antal asylansøgere
og genbosatte flygtninge).
I dagsordenen blev det fremhævet, at den hurtige reaktion, som skal finde sted for at afhjælpe
den nuværende krise i Middelhavsområdet, skal tjene som model for EU's reaktion på
fremtidige kriser, uanset hvilken af de fælles ydre grænser der kommer under pres fra øst til
vest og fra nord til syd.
1.2. Anvendelse af artikel 78, stk. 3, i TEUF for så vidt angår Italien, Grækenland
og Ungarn
Som led i den fælles asylpolitik udgør artikel 78, stk. 3, i TEUF et specifikt retsgrundlag for
håndteringen af nødsituationer. På grundlag af forslag fra Europa-Kommissionen kan Rådet
efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den
eller de medlemsstater, som står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af
tredjelandsstatsborgere til en eller flere medlemsstater. De midlertidige foranstaltninger, der
er fastsat i artikel 78, stk. 3, er af ekstraordinær karakter. De iværksættes kun, såfremt de
problemer, der opstår i medlemsstatens eller medlemsstaternes asylsystem(er) som følge af en
pludselig tilstrømning af tredjelandsborgere, når op på et særlig alvorligt og påtrængende
niveau.
Ifølge den europæiske dagsorden for migration, erklæringerne fra Det Europæiske Råd i april
og juni 20151
og Europa-Parlamentets beslutning2
, der blev forelagt efter tragedierne i
Middelhavet, er der samlet set enighed om de specifikke og akutte behov, som
medlemsstaterne i frontlinjen står over for, samt om behovet for at styrke den interne
solidaritet og foreslå konkrete foranstaltninger til støtte for de mest berørte medlemsstater.
1
Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (23. april 2015), erklæring, EUCO 18/15. Møde i Det
Europæiske Råd (25.-26. juni 2015), Rådets konklusioner, EUCO 22/15.
2
P8_TA(2015)0176 af 28. april 2015.
DA 2 DA
Rådet nåede den 20. juli 2015 til enighed om en generel indstilling til et udkast til en afgørelse
om en midlertidig og ekstraordinær flytningsmekanisme fra Italien og Grækenland til andre
EU-lande for personer med et klart behov for international beskyttelse3
. Samme dag vedtog
repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, ved konsensus på
baggrund af den særlige situation i medlemsstaterne en resolution om flytning af 40 000
fordrevne personer, der har et klart behov for international beskyttelse, fra Grækenland og
Italien. Over en periode på to år vil 24 000 personer blive flyttet fra Italien og 16 000 personer
fra Grækenland.
Siden denne aftale blev truffet i Rådet, er migrationssituationen i det centrale og østlige
Middelhavsområde forværret. Strømmen af migranter og flygtninge er mere end fordoblet i
løbet af sommermånederne, hvilket giver anledning til at udløse en ny flytningsmekanisme for
at lette presset på Italien, Grækenland og Ungarn. De statistiske oplysninger om antallet af
ulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne fra den 1. januar til den 31. juli
2015, herunder dem, der synes at have et klart behov for international beskyttelse, bekræfter
de efterfølgende migrationspres i Italien og Grækenland og viser efterfølgende bevægelser
gennem EU via den ungarsk-serbiske grænse, hvilket medfører et ekstraordinært pres på
Ungarn.
Ifølge Frontex' data, som dækker 1. januar til 30. august 2015, er de centrale og østlige
middelhavsruter og vestbalkanruten de vigtigste områder for ulovlig grænsepassage ind i EU,
og de tegner sig for 99 % af EU’s samlede ulovlige grænsepassager. Frontex’ data viser også,
at vestbalkanruten nu tegner sig for mere end 30 % af de samlede ulovlige grænsepassager
konstateret indtil nu i 2015, og langt de fleste personer indrejste i EU via Grækenlands ydre
grænse. Størstedelen af de personer, som benytter den centrale middelhavsrute, omfatter
migranter fra Syrien og Eritrea, som ifølge Eurostat's oplysninger for første kvartal 2015 har
en anerkendelsesprocent på over 75 % i første instans. Tilsvarende kommer størstedelen af de
migranter, der ankommer via det østlige Middelhavsområde og vestbalkanruten, fra Syrien og
Afghanistan.
Situationen langs den østlige middelhavsgrænse blev drastisk forværret bare i juli og august
2015 med over 137 000 ulovlige migranter, der kom ind i Grækenland via de nordøstlige
ægæiske øer og Dodekaneserne (navnlig Kos og Lesbos) og via den græsk-tyrkiske grænse.
På samme vis ankom mere end 42 000 ulovlige migranter til Italien via det centrale
Middelhav, og 78 472 personer ankom til Ungarn via den ungarsk-serbiske grænse i samme
periode.
Grækenland modtog 7 475 ansøgninger om international beskyttelse mellem den 1. januar og
den 31. juli 2015. Det er en stigning på 30 % i antallet af ansøgninger i forhold til samme
periode i 2014 (5 740). I samme periode modtog Italien 39 183 ansøgninger om international
beskyttelse og Ungarn modtog 98 072, hvilket er en stigning på hhv. 27 % (30 755) og
1290 % (7 055) sammenlignet med 2014.
Ændringer i den demografiske sammensætning af nationaliteter, der indrejste via det vestlige
Balkan i retning mod Ungarn siden begyndelsen af 2015, og den betydelige stigning i
tilstrømningen i sommermånederne udgør en ny nødsituation i henhold til kriterierne i
artikel 78, stk. 3. Den betydelige stigning i tilstrømningen af syriske statsborgere via denne
rute tyder på, at strømmen af personer, der ankommer, højst sandsynligt vil have behov for
international beskyttelse. Den eksponentielle stigning i antallet over en kort periode har også
gjort det svært for Ungarn at afsætte tilstrækkelige ressourcer til modtagelse og
asylprocedurer, som kan dække de nuværende behov. Som følge heraf har Kommissionen
tildelt Ungarn katastrofebistand under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden
3
3405. møde i Rådet (retlige og indre anliggender) — Rådets dokument 11097/15.
DA 3 DA
for Intern Sikkerhed. På trods af det akutte behov for bistand er videre rejse mod Østrig og
Tyskland almindeligt udbredt, og Ungarn er blevet et transitland for de fleste migranter, som
foretrækker ikke at fortsætte med deres ansøgning eller ikke at ansøge om international
beskyttelse i Ungarn. Lignende migrationstendenser ses i både Grækenland og Italien. Derfor
er en yderligere foranstaltning vedrørende flytning fra disse tre medlemsstater berettiget på
grundlag af det fortsatte migrationspres, som alle tre medlemsstater står over for, og det
forhold, at de fleste personer, der ankommer ved EU’s ydre grænser søger beskyttelse andre
steder grundet de problematiske forhold, de oplever ved ankomsten til Italien, Grækenland og
Ungarn.
Italiens og Grækenlands geografiske beliggenhed, som umiddelbart grænser op til regioner
med aktuelle konflikter, gør, at de er mere sårbare end andre medlemsstater, eftersom en hidtil
uset migrationsstrøm til deres områder forventes at fortsætte i den nærmeste fremtid. Disse
eksterne faktorer hvad angår øget migrationspres forstærker de eksisterende strukturelle
svagheder i landenes asylsystemer, hvilket sætter yderligere spørgsmålstegn ved deres evne til
at håndtere denne yderst pressede situation på en hensigtsmæssig måde.
Den nuværende migrationssituation i Italien og Grækenland er uden fortilfælde i EU, og
belastningen på deres evne til at behandle ansøgninger om international beskyttelse og sikre
passende modtagelsesforhold og integrationsperspektiver for personer med klart behov for
international beskyttelse nødvendiggør derfor, at alle de øvrige medlemsstater udviser
solidaritet.
Udviklingen i migrationsstrømmene vil fortsat blive nøje overvåget af Kommissionen med
hensyn til alle medlemsstater. Der vil derfor fremover kunne iværksættes lignende
foranstaltninger til fordel for medlemsstater, der kan risikere at stå over for en nødsituation i
form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere. Dette gælder navnlig for
eventuelle fremtidige foranstaltninger i tilfælde af, at situationen i den østlige del af Ukraine
forværres yderligere.
EU-institutionerne og de vigtigste aktører har allerede givet udtryk for deres principielle
holdninger til emnet. I sin erklæring af 23. april 2015 gav Det Europæiske Råd tilsagn om at
overveje mulighederne for på et frivilligt grundlag at organisere nødflytninger mellem alle
medlemsstaterne. Europa-Parlamentet har ved sin beslutning af 28. april 2015 opfordret Rådet
til alvorligt at overveje anvendelsen af artikel 78, stk. 3, i TEUF.
UNHCR4
har tilskyndet EU til at gøre brug af EU's interne solidaritetsværktøjer for navnlig at
støtte Grækenland og Italien, herunder flytte syriske flygtninge, der bjærges på havet, til
forskellige lande i Europa på grundlag af en retfærdig fordelingsordning. Ngo-sektoren har
ligeledes tilkendegivet sin holdning til spørgsmålet om flytningen af personer med behov for
international beskyttelse5
.
2. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
2.1. Resumé af forslaget
Formålet med forslaget er at træffe midlertidige foranstaltninger på området international
beskyttelse til fordel for Italien, Grækenland og Ungarn med henblik på at sætte dem i stand
4
UNHCR's forslag til håndtering af nuværende og fremtidige tilstrømninger over havet til Europa af
asylsøgere, flygtninge og migranter, marts 2015: http://www.refworld.org/docid/55016ba14.html.
5
Se f.eks. ECRE’s tipunktsplan til forebyggelse af omkomne på havet, 23. april 2015: www.ecre.org.
DA 4 DA
til på effektiv vis at håndtere den nuværende betydelige tilstrømning af tredjelandsborgere til
deres områder, hvilket har lagt pres på deres asylsystemer.
De i denne afgørelse omhandlede foranstaltninger indebærer en midlertidig undtagelse fra det
kriterium, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 604/2013, samt fra de
formelle aspekter, herunder tidsfrister, der er fastsat i samme forordnings artikel 21, 22 og 29.
De retsgarantier og proceduremæssige garantier, der er fastsat i forordning (EU) nr. 604/2013,
herunder retten til effektive retsmidler, finder fortsat anvendelse på ansøgere, der er omfattet
af denne afgørelse.
De foranstaltninger, som træffes til fordel for en medlemsstat, skal være midlertidige, jf.
artikel 78, stk. 3. For at sikre, at de trufne foranstaltninger i praksis har en reel virkning, og at
der ydes reel støtte til Italien, Grækenland og Ungarn, så de kan håndtere tilstrømningen af
migranter, bør foranstaltningernes varighed samtidig ikke være for kort. Det foreslås derfor at
anvende de i dette forslag fastsatte midlertidige foranstaltninger i en periode på 24 måneder
efter denne afgørelses ikrafttræden.
De midlertidige foranstaltninger, der fremlægges i dette forslag, handler først og fremmest om
at flytte de ansøgere om international beskyttelse, som tilsyneladende har et umiddelbart klart
behov for international beskyttelse, fra Italien, Grækenland og Ungarn til andre
medlemsstater.
De øvrige medlemsstater, der i forslaget defineres som "tilflytningsmedlemsstaterne", får til
opgave at behandle ansøgningen for den person, som skal flyttes. Behandlingen af
ansøgninger foretages efter bestemmelserne i direktiv 2011/95/EU og direktiv 2005/85/EF
samt, fra den 20. juli 2015, direktiv 2013/32/EU, som erstatter direktiv 2005/85/EF.
Modtagelsesforholdene stilles til rådighed i henhold bestemmelserne i direktiv 2003/9/EF
samt, fra den 20. juli 2015, direktiv 2013/33/EU, som erstatter direktiv 2003/9/EF.
I forslaget fastsættes et numerisk mål for de ansøgere, der skal flyttes fra Italien, Grækenland
og Ungarn, nemlig henholdsvis 15 600, 50 400 og 54 000, og bilagene indeholder tre
fordelingsnøgler til beregning af antallet af ansøgere, der skal flyttes fra henholdsvis Italien,
Grækenland og Ungarn til de andre medlemsstater. Denne fordeling mellem Italien,
Grækenland og Ungarn er baseret på hvert lands andel af det samlede antal ulovlige
grænsepassager i Italien, Grækenland og Ungarn af personer med klart behov for international
beskyttelse. Herved tages ligeledes hensyn til den stærke stigning i antallet af ulovlige
grænsepassager i Ungarn i løbet af 2015, og navnlig i juli og august, og i Grækenland i juli og
august 2015 samt det fortsat høje antal i Italien i juli og august i år. Det foreslås, at Italien,
Grækenland og Ungarn ikke selv indgår som tilflytningsmedlemsstater. De i alt 120 000
ansøgere, der bør flyttes fra Italien, Grækenland og Ungarn, svarer til ca. 62 % af det samlede
antal personer med et klart behov for international beskyttelse, som ulovligt indrejste i Italien
og Grækenland mellem juli og august 2015 og i Ungarn i 2015. Specifikt for Ungarn foreslås
det at flytte 54 000 ansøgere om international beskyttelse; ved udgangen af juli i år er der
indgivet 98 072 ansøgninger i Ungarn. Den flytningsforanstaltning, der fastlægges ved denne
afgørelse, udgør derfor en rimelig byrdefordeling mellem Italien, Grækenland og Ungarn på
den ene side og de øvrige medlemsstater på den anden.
Forslaget fastsætter, at hvis en medlemsstat i ekstraordinære tilfælde meddeler
Kommissionen, med behørig begrundelse i overensstemmelse med Unionens grundlæggende
værdier, som er nedfældet i artikel 2 traktaten om Den Europæiske Union, at medlemsstaten
er ude af stand til at deltage helt eller delvis i flytning af ansøgere i en periode på et år, så bør
den i stedet yde et finansielt bidrag til EU’s budget på 0,002 % af sit BNP til dækning af
bistand til støtte for de bestræbelser, som alle andre medlemsstater iværksætter for at håndtere
krisesituationen og konsekvenserne af, at en sådan medlemsstat ikke deltager i
DA 5 DA
flytningsindsatsen. Hvis det pågældende land kun deltager delvist i flytningen, nedsættes
beløbet proportionelt hermed. Dette beløb bør afsættes til Asyl-, Migrations- og
Integrationsfonden som formålsbestemte indtægter.
Det skal sikres, at graden af solidaritet med de medlemsstater, der er under særligt pres,
udtrykt i antal personer, der skal flyttes, ikke påvirkes. Derfor bør de bevillinger, der i
henhold til fordelingsnøglen blev fastsat for enhver medlemsstat, der har foretaget en
anmeldelse, som Kommissionen har godtaget, omfordeles til de øvrige medlemsstater.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af flytningen i tilfælde af, at en eller
flere medlemsstater ikke deltager i flytningen af ansøgere, bør gennemførelsesbeføjelser
overdrages til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse
af gennemførelsesbeføjelser. Undersøgelsesproceduren bør anvendes til at omfordele
bevillinger i henhold til den fordelingsnøgle, der blev fastsat for den eller de medlemsstater,
der ikke deltager, til de resterende medlemsstater på grund af de betydelige konsekvenser af
denne omfordeling, jf. artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 182/2011.
Anvendelsesområdet for den i denne afgørelse fastsatte flytningsprocedure er begrænset i to
henseender.
For det første foreslås det, at denne afgørelse kun finder anvendelse på ansøgere, som har et
umiddelbart klart behov for international beskyttelse. Disse ansøgere defineres i dette forslag
som ansøgere, hvis nationalitet ifølge Eurostat har en gennemsnitlig EU-
anerkendelsesprocent på mere end 75 %.
For det andet foreslås det, at afgørelsen kun finder anvendelse for ansøgere, hvor Italien,
Grækenland eller Ungarn i princippet ville være den ansvarlige medlemsstat i
overensstemmelse med overtagelseskriterierne i forordning (EU) nr. 604/2013. På denne
måde sikres det, at forordning (EU) nr. 604/2013 fortsat finder anvendelse på ansøgere, som
befinder sig i Italien, Grækenland og Ungarn, herunder ansøgere med en
anerkendelsesprocent på over 75 %, for hvilke et af de objektive kriterier i samme forordning
(f.eks. at familiemedlemmer opholder sig i en anden medlemsstat) medfører, at en anden
medlemsstat ville være ansvarlig. Disse ansøgere vil derfor blive overført til andre
medlemsstater i medfør af forordning (EU) nr. 604/2013 og ikke som led i de i dette forslag
påtænkte midlertidige foranstaltninger. Samtidig vil forordning (EU) nr. 604/2013 også fortsat
gælde for de personer, der ikke er blevet flyttet inden for rammerne af nærværende ordning,
og som kan sendes tilbage til Italien eller Ungarn af de andre medlemsstater. I denne
sidstnævnte henseende er Grækenlands situation en anden, idet status quo er, at
medlemsstaterne har suspenderet Dublinoverførslerne til Grækenland som følge af
opfyldelsen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen M.S.S. mod
Belgien og Grækenland, efterfulgt af Domstolens afgørelse i sagen N.S. mod Det Forenede
Kongerige, hvori det bekræftes, at der i asylproceduren og i modtagelsesforholdene for
asylsøgere i Grækenland er systemmæssige mangler.
I forslaget fastsættes en enkel flytningsprocedure, der skal sikre en hurtig overførsel af de
berørte personer til tilflytningsmedlemsstaten. Hver medlemsstat udpeger et nationalt
kontaktpunkt med henblik på gennemførelsen af afgørelsen og underretter de øvrige
medlemsstater og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) herom.
Medlemsstaterne skal med regelmæssige mellemrum angive antallet af ansøgere, der kan
flyttes til deres territorium. Med støtte fra EASO og eventuelt medlemsstaternes
forbindelsesofficerer udpeger Italien, Grækenland og Ungarn med jævne mellemrum de
DA 6 DA
ansøgere, som vil kunne flyttes til andre medlemsstater. I denne forbindelse bør sårbare
ansøgere gives forrang. Italien, Grækenland og Ungarn træffer herefter en formel afgørelse
om at flytte en ansøger, som underrettes herom. Det anføres i forslaget, at de ansøgere, hvis
fingeraftryk påkræves i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013, ikke må flyttes,
medmindre deres fingeraftryk er blevet optaget. Derudover specificeres det i forslaget, at
medlemsstaterne bevarer retten til at afslå en flytning af en ansøger, som kan udgøre en fare
for den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Forslaget indeholder bestemmelser om,
at alle processuelle skridt skal gennemføres hurtigst muligt, og at flytning af ansøgeren under
alle omstændigheder skal finde sted senest to måneder efter tilflytningsmedlemsstatens
angivelse af antallet af ansøgere, der kan flyttes hurtigt, med mulighed for forlængelse, hvis
det er berettiget, med yderligere to uger for tilflytningsmedlemsstaten, eller med fire uger for
Italien, Grækenland eller Ungarn i tilfælde af berettigede praktiske hindringer.
Foruden flytningsforanstaltninger indeholder forslaget andre foranstaltninger til støtte for
Italien, Grækenland og Ungarn i disse lande. Forslaget omfatter især en forøgelse af støtten til
Italien, Grækenland og Ungarn fra andre medlemsstater, som koordineres af EASO og andre
relevante agenturer. Hensigten er at bistå de tre medlemsstater, navnlig med gennemgangen
og den indledningsvise behandling af ansøgninger samt ved gennemførelsen af den i dette
forslag fastsatte flytningsprocedure (især ved at levere oplysninger og yde særlig assistance til
de berørte personer samt i forbindelse med den praktiske gennemførelse af overførslen).
Italien og Grækenland er ifølge forslaget også forpligtet til at opdatere deres køreplaner, og
Ungarn pålægges at forelægge Kommissionen en køreplan; køreplanerne skal omfatte
passende foranstaltninger for så vidt angår asyl, første modtagelse og tilbagevenden, så
kapaciteten, kvaliteten og effektiviteten af deres systemer styrkes på disse områder, samt
foranstaltninger til at sikre en korrekt anvendelse af denne afgørelse. Forslaget giver
Kommissionen mulighed for under visse omstændigheder at suspendere anvendelsen af denne
afgørelse.
Forslaget indeholder særlige garantier og forpligtelser for ansøgere, som flyttes til en anden
medlemsstat. I forslaget tillægges de pågældende en ret til at modtage oplysninger om
flytningsproceduren, en ret til at blive underrettet om flytningsafgørelsen, hvori den nøjagtige
tilflytningsmedlemsstat skal angives, samt en ret til at blive flyttet sammen med
familiemedlemmer til den samme tilflytningsmedlemsstat. I forslaget fremhæves også
forpligtelsen til at påse, at hensynet til barnets tarv kommer i første række, når der træffes
afgørelse vedrørende tilflytningsmedlemsstaten. Dette indebærer blandt andet, at Italien,
Grækenland og Ungarn forpligtes til over for den anden medlemsstat at angive, om den
ansøger, der skal flyttes, er en uledsaget mindreårig, samt til i samarbejde med den
medlemsstat, der har udvist interesse i at flytte den pågældende mindreårige, at sikre, at der
inden flytningen foretages en vurdering af barnets tarv i overensstemmelse med den genelle
bemærkning nr. 14 (2013) fra FN's Komité for Barnets Rettigheder om, at barnets tarv altid
skal komme i første række6
. Der redegøres i forslaget for konsekvenserne af sekundære
bevægelser blandt de ansøgere, der søger om eller nyder international beskyttelse, og som var
omfattet af den flytningsmekanisme, der er baseret på gældende EU-lovgivning, dvs. såfremt
de uden tilladelse indrejser i en anden medlemsstats område end den ansvarlige medlemsstats
område (i dette tilfælde tilflytningsmedlemsstaten).
I forslaget gøres der opmærksom på den mulighed, der følger af artikel 78, stk. 3, i TEUF,
som bemyndiger Rådet til på grundlag af forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-
Parlamentet at vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for en medlemsstat, som ud
6
http://www2.ohchr.org/English/bodies/crc/docs/GC/CRC_C_GC_14_ENG.pdf.
DA 7 DA
over Italien, Grækenland eller Ungarn ville kunne risikere at stå over for en lignende
nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere. Dette kunne
eventuelt blive nødvendigt i tilfælde af, at situationen i den østlige del af Ukraine forværres
yderligere. Det fremgår af forslaget, at sådanne foranstaltninger eventuelt vil kunne omfatte
en suspension af de i denne afgørelse omhandlede forpligtelser, som gælder for den
pågældende medlemsstat.
I forslaget præciseres det, at de i denne afgørelse fastsatte flytningsforanstaltninger vil blive
ledsaget af finansiel støtte fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, som er oprettet ved
forordning (EU) nr. 516/2014. Tilflytningsmedlemsstaterne modtager herved et fast beløb på
6 000 EUR for hver ansøger om international beskyttelse, som i medfør af denne afgørelse
flyttes fra Italien, Grækenland og Ungarn. Denne finansielle støtte gennemføres under
anvendelse af procedurerne i artikel 18 i forordning (EU) nr. 516/2014. Med hensyn til
udgifterne til overførslen indeholder forslaget bestemmelser om, at Italien, Grækenland og
Ungarn modtager et fast beløb på 500 EUR for hver person, der flyttes fra deres område.
Ifølge forslaget skal Kommissionen forelægge en rapport for Rådet hvert halve år om
gennemførelsen af denne afgørelse samt om gennemførelsen af køreplanerne, baseret på
oplysninger fra Italien, Grækenland og Ungarn.
Endelig præciseres det i forslaget, at afgørelsen finder anvendelse på personer, som fra og
med datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden ankommer til Italien, Grækenland og
Ungarn. Denne afgørelse vil også blive anvendt på ansøgere, der er indrejst i de pågældende
medlemsstater en måned inden denne afgørelses ikrafttræden.
2.2. Retsgrundlag
Retsgrundlaget for forslaget til Rådets afgørelse er artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde.
I overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 21, der er knyttet som bilag til TEUF,
om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed,
sikkerhed og retfærdighed, deltager Det Forenede Kongerige og Irland ikke i Rådets
vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i TEUF. Det
Forenede Kongerige og Irland kan inden tre måneder efter, at et forslag eller initiativ er blevet
forelagt, eller på ethvert tidspunkt efter dets vedtagelse, meddele Rådet, at de ønsker at
deltage i vedtagelsen og anvendelsen af sådanne foreslåede foranstaltninger.
I medfør af bestemmelserne i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag
til TEUF, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i
henhold til tredje del, afsnit V, i TEUF. Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med
sine forfatningsmæssige bestemmelser underrette de øvrige medlemsstater om, at Danmark
ønsker fuldt ud at gennemføre alle relevante foranstaltninger vedtaget på grundlag af afsnit V
i TEUF.
Det Europæiske Fællesskab har indgået aftaler med Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein,
som associerer dem med "Dublin-/Eurodacreglerne" (forordning (EF) nr. 343/2003, som er
erstattet af forordning (EU) nr. 604/2013, samt forordning (EF) nr. 2725/2000, som vil blive
erstattet af forordning (EU) nr. 603/2014). Dette forslag udgør ikke en videreudvikling af
"Dublin-/Eurodacreglerne", og de associerede stater er derfor ikke forpligtet til at underrette
Kommissionen om deres tiltrædelse af denne afgørelse, når den vedtages af Rådet. De
associerede stater kan dog beslutte frivilligt at deltage i de midlertidige foranstaltninger, der
fastsættes i denne afgørelse.
DA 8 DA
2.3. Nærhedsprincippet
Ifølge afsnit V i TEUF om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed har Den
Europæiske Union visse beføjelser på dette område. Disse beføjelser skal udøves i
overensstemmelse med artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, dvs. hvis og i det
omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan
nås på EU-plan.
Den ovenfor beskrevne nødsituation, som er opstået ved den pludselige tilstrømning af
tredjelandsborgere til Italien, Grækenland og Ungarn, har lagt et betydeligt pres på disse
landes asylsystemer og ressourcer. Som følge heraf kan andre medlemsstater blive berørt på
grund af de pågældende personers sekundære bevægelser fra Italien, Grækenland og Ungarn
til disse andre lande. Det står klart, at medlemsstaterne hver for sig ikke på tilfredsstillende vis
kan løfte de fælles udfordringer, som alle medlemsstater står over for på dette område. Det er
derfor nødvendigt at handle på EU-plan.
2.4. Proportionalitetsprincippet
De forskellige finansielle og operationelle foranstaltninger, som Europa-Kommissionen og
EASO indtil videre har truffet til støtte for Italiens, Grækenlands og Ungarns asylsystemer,
har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at håndtere den nuværende krisesituation i de tre
medlemsstater. I betragtning af, hvor alvorlig og påtrængende den situation, der er opstået
som følge af den ovenfor beskrevne tilstrømning, er, går valget af en yderligere EU-indsats til
fordel for landene ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet om en effektiv
håndtering af situationen. Ifølge forslaget vil 15 600, 50 400 og 54 000 ansøgere, der har et
klart behov for international beskyttelse, skulle flyttes fra henholdsvis Italien, Grækenland og
Ungarn til de andre medlemsstater over en periode på to år. På grundlag af de statistiske data
fra juli og august 2015 for Italien og Grækenland og hele 2015 for Ungarn udgør antallet af de
personer, der skal flyttes, 36 % for hhv. Italien, Grækenland og Ungarn af det samlede antal
ulovlige grænsepassager for Italien, Grækenland og Ungarn.
De resterende tredjelandsborgere, som nyder international beskyttelse eller ikke har ansøgt
herom, omfattes ikke af flytningsmekanismen og forbliver Italiens, Grækenlands og Ungarns
ansvar eller den stats ansvar, som i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 udpeges som
ansvarlig medlemsstat. Den støtte, som tilflytningsmedlemsstaterne yder Italien, Grækenland
og Ungarn, er samtidig betinget af, at disse tre medlemsstater henholdsvis opdaterer og
forelægger de køreplaner, som Kommissionen overvåger gennemførelsen af, og som skal
omfatte specifikke foranstaltninger, der skal træffes af Italien, Grækenland og Ungarn for at
sikre, at deres asyl- og migrationssystemer er bedre rustet til at kunne håndtere særligt
pressede situationer efter udløbet af den i dette forslag omhandlede flytningsprocedure.
2.5. Indvirkning på de grundlæggende rettigheder
Med indførelsen af midlertidige foranstaltninger på området international beskyttelse til fordel
for Italien, Grækenland og Ungarn sikres det, at de grundlæggende rettigheder, som er fastsat
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("charteret"), for ansøgere
med klart behov for international beskyttelse, ikke krænkes.
Ved navnlig at sørge for, at de berørte personer hurtigt får adgang til en passende procedure
for tildeling af international beskyttelse, sigtes der i denne afgørelse mod at beskytte
asylretten og sikre beskyttelsen mod tilbagesendelse, jf. charterets artikel 18 og 19. Derudover
har forslaget til formål at sikre, at retten til værdighed og beskyttelse mod tortur og
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. charterets artikel 1 og 4,
respekteres fuldt ud ved at garantere, at de berørte personer overføres til en medlemsstat, som
DA 9 DA
er i stand til at sikre dem passende modtagelsesforhold og integrationsperspektiver.
Afgørelsen har også til formål at beskytte børns rettigheder, jf. charterets artikel 24, og retten
til familiens enhed, jf. charterets artikel 7.
2.6. Virkninger for budgettet
Dette forslag medfører yderligere omkostninger for EU-budgettet svarende til et samlet beløb
på 780 000 000 EUR.
DA 10 DA
2015/0209 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien, Grækenland og Ungarn på
området international beskyttelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78,
stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig
tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage
midlertidige foranstaltninger til fordel for den eller de berørte medlemsstater, jf.
traktatens artikel 78, stk. 3.
(2) I overensstemmelse med traktatens artikel 80 bør Unionens politikker på området for
grænsekontrol, asyl og indvandring samt gennemførelsen heraf være underlagt
princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, og EU-
retsakter vedtaget på dette område skal indeholde passende bestemmelser vedrørende
anvendelsen af dette princip.
(3) Den nylige krise i Middelhavsområdet har fået EU-institutionerne til øjeblikkeligt at
anerkende, at der er tale om usædvanlige flygtningestrømme i denne region, og
opfordre til, at der træffes konkrete solidaritetsforanstaltninger til fordel for
medlemsstaterne i frontlinjen. Navnlig forelagde Kommissionen på udenrigs- og
indenrigsministrenes fælles samling den 20. april 2015 en tipunktsplan med tiltag, der
skal træffes øjeblikkeligt som reaktion på krisen, herunder et tilsagn om at overveje
mulighederne for at iværksætte en nødflytningsmekanisme.
(4) I sine konklusioner af 23. april 2015 besluttede Det Europæiske Råd bl.a. at styrke den
interne solidaritet og ansvarligheden og forpligtede sig navnlig til at øge
krisebistanden til de medlemsstater, der er i frontlinjen, og overveje mulighederne for
at organisere nødflytninger mellem alle medlemsstaterne på et frivilligt grundlag samt
at indsætte hold fra Det Europæiske Asylstøttekontor i frontlinjemedlemsstaterne, med
henblik på fælles behandling af asylansøgninger, herunder registrering og optagelse af
fingeraftryk.
(5) I sin beslutning af 29. april 2015 bekræftede Europa-Parlamentet, at Unionens reaktion
på de seneste tragedier i Middelhavet skal bygge på princippet om solidaritet og
rimelig ansvarsfordeling, og at der skal gøres en øget indsats på dette område til fordel
for de medlemsstater, der modtager det største antal flygtninge og ansøgere om
international beskyttelse, enten i absolutte tal eller forholdsmæssigt.
DA 11 DA
(6) På mødet den 25.-26. juni 2015 besluttede Det Europæiske Råd bl.a., at tre vigtige
dimensioner bør fremmes parallelt: flytning/genbosættelse,
tilbagesendelse/tilbagetagelse/reintegration og samarbejde med oprindelses- og
transitlandene. Det Europæiske Råd nåede i lyset af den aktuelle krisesituation og
tilsagnet om at styrke solidaritet og ansvarlighed navnlig til enighed om den
midlertidige og ekstraordinære flytning af 40 000 personer med et klart behov for
international beskyttelse fra Italien og Grækenland til andre medlemsstater over to år, i
hvilken alle medlemsstater deltager. Det opfordrede til en hurtig vedtagelse af Rådets
afgørelse herom og konkluderede, at alle medlemsstater med dette mål for øje ved
konsensus vedtager en fordeling af disse personer, som afspejler den særlige situation i
medlemsstaterne.
(7) De særlige situationer i medlemsstaterne følger navnlig af migrationsstrømmene i
andre geografiske regioner, f.eks. migrationen fra det vestlige Balkan.
(8) Flere medlemsstater oplevede i 2014 en betydelig stigning i tilstrømningen til deres
område af migranter, herunder ansøgere om international beskyttelse, og for nogle er
stigningen fortsat i de første måneder af 2015. Europa-Kommissionen har ydet
finansiel krisebistand og Det Europæiske Asylstøttekontor operationel støtte til flere
medlemsstater for at hjælpe dem med at håndtere denne stigning.
(9) Blandt de medlemsstater, der har været udsat for et særlig stort pres på baggrund af
den seneste tids tragiske begivenheder i Middelhavsområdet, har navnlig Italien og
Grækenland og senest Ungarn oplevet en hidtil uset tilstrømning af migranter,
herunder ansøgere om international beskyttelse, som har et klart behov for beskyttelse,
og dette har sat landenes indvandrings- og asylsystemer under betydeligt pres.
(10) Rådet nåede den 20. juli 2015 til enighed om en generel indstilling til et udkast til en
afgørelse om en midlertidig og ekstraordinær flytningsmekanisme fra Italien og
Grækenland til andre EU-lande for personer med et klart behov for international
beskyttelse. Samme dag vedtog repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,
forsamlet i Rådet, ved konsensus - på baggrund af den særlige situation i
medlemsstaterne - en resolution om flytning af 40 000 personer med et klart behov for
international beskyttelse fra Grækenland og Italien. Over en periode på to år vil 24 000
personer blive flyttet fra Italien og 16 000 personer fra Grækenland.
(11) I løbet af de seneste uger er migrationspresset ved EU’s sydlige ydre land- og
søgrænser igen steget kraftigt, og flytningen af migrationsstrømmene fra det centrale
til det østlige Middelhavsområde og vestbalkanruten til Ungarn fortsætter som følge af
det stigende antal migranter, der ankommer til og fra Grækenland. På baggrund af
denne situation er yderligere midlertidige foranstaltninger berettigede for at lette
asylpresset på Italien og Grækenland, og ligeledes er nye foranstaltninger til fordel for
Ungarn berettigede.
(12) Ifølge oplysninger fra Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative
Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) foregik ulovlig
indrejse i EU i de første otte måneder af 2015 hovedsageligt via det centrale og østlige
Middelhav. Siden årets begyndelse er ca. 116 000 migranter rejst ulovligt ind i Italien
(inklusive ca. 10 000 ulovlige migranter, som de lokale myndigheder har registreret,
men som endnu ikke er bekræftet af Frontex' oplysninger). I løbet af maj og juni i år
konstaterede Frontex 34 691 ulovlige grænsepassager, og i juli og august var antallet
42 356, hvilket er en stigning på 20 %. Der var en stor stigning i Grækenland i 2015,
hvor over 211 000 ulovlige migranter nåede landet (inklusive 28 000 ulovlige
migranter, som er registreret af de lokale myndigheder, men endnu ikke er bekræftet af
DA 12 DA
Frontex' oplysninger. I løbet af maj og juni i år konstaterede Frontex 53 624 ulovlige
grænsepassager, og i juli og august var antallet 137 000, hvilket er en stigning på
250 %). I løbet de første otte måneder af 2015 blev der konstateret 145 000 ulovlige
grænsepassager i Ungarn (inklusive ca. 3 000 ulovlige migranter, som de lokale
myndigheder har registreret, men som endnu ikke er bekræftet af Frontex'
oplysninger). I løbet af maj og juni i år var der 53 642 ulovlige grænsepassager, og i
juli og august var antallet på 78 472, hvilket er en stigning på 150 %. En betydelig del
af det samlede antal ulovlige migranter, der er konstateret i disse regioner, omfattede
indvandrere af nationaliteter, som ifølge data fra Eurostat har en høj EU-
anerkendelsesprocent.
(13) Ifølge tal fra Eurostat og EASO søgte 39 183 personer om international beskyttelse i
Italien i 2015, sammenlignet med 30 755 i samme periode i 2014 (en stigning på
27 %). En lignende stigning i antallet af ansøgninger blev konstateret i Grækenland
med 7 475 ansøgninger (dvs. en stigning på 30 %). Ungarn stod over for en meget
kraftig stigning i første halvdel af 2015 sammenlignet med samme periode 2014:
98 072 personer ansøgte om international beskyttelse mellem januar og juli 2015 mod
7 055 i samme periode i 2014. Det svarer til en stigning på 1290 %.
(14) Der er allerede truffet mange foranstaltninger for at hjælpe Italien og Grækenland som
led i migrations- og asylpolitikken, bl.a. ved at give dem omfattende krisebistand og
operationel støtte fra Det Europæiske Asylstøttekontor. Italien og Grækenland har
modtaget henholdsvis den næst- og tredjestørste andel af den støtte, der er tildelt i
perioden 2007-2013 som led i rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af
migrationsstrømme (SOLID), og har endvidere modtaget omfattende finansiel
krisebistand. Italien og Grækenland vil fortsat være hovedmodtagerne af støtte fra
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden i perioden 2014-2020. Ungarn har modtaget
25,5 mio. EUR i perioden 2007-2013 fra rammeprogrammet, herunder krisebistand, og
vil få mere end 64 mio. EUR for perioden 2014-2020 inden for rammerne af Asyl-,
Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed (Grænser). Under
begge fonde er betydelige krisebistandsmidler allerede tildelt Ungarn i 2014 og 2015.
(15) På grund af de nuværende ustabile forhold og konflikter i umiddelbar nærhed af Italien
og Grækenland og virkningerne på migrationsstrømmene for Ungarn er det meget
sandsynligt, at der fortsat vil være et betydeligt og stigende pres på disse landes
migrations- og asylsystemer, og at en væsentlig del af migranterne kan have behov for
international beskyttelse. Derfor er det absolut nødvendigt at vise solidaritet med
Italien, Grækenland og Ungarn og at supplere de foranstaltninger, der hidtil er truffet
for at støtte dem, med midlertidige foranstaltninger på området international
beskyttelse.
(16) Det bør huskes, at afgørelsen om en midlertidig og ekstraordinær EU-
flytningsmekanisme fra Italien og Grækenland til andre medlemsstater for personer
med et klart behov for international beskyttelse af [dato] fastsætter en forpligtelse for
Italien og Grækenland om at fremlægge strukturelle løsninger til håndtering af
ekstraordinære pres på deres asyl- og migrationssystemer, ved at etablere robuste og
strategiske rammer til imødegåelse af krisen og ved at intensivere den igangværende
reformproces på disse områder. De køreplaner, som Italien og Grækenland forventes at
forelægge med henblik herpå, bør tilpasses for at tage hensyn til denne afgørelse.
Ligeledes bør Ungarn på datoen for denne afgørelses ikrafttræden forelægge en
køreplan for Kommissionen med passende foranstaltninger på området asyl,
modtagelse og tilbagevenden, der øger kapaciteten, kvaliteten og effektiviteten i
landets system på disse områder, samt med foranstaltninger til at sikre en korrekt
DA 13 DA
gennemførelse af denne afgørelse, så landet efter udløbet af denne afgørelses
anvendelsesperiode vil være bedre i stand til at håndtere en eventuel øget tilstrømning
af migranter.
(17) Med tanke på, at Det Europæiske Råd nåede til enighed om et sæt af indbyrdes
forbundne foranstaltninger, bør Kommissionen have beføjelse til, hvor det er relevant
og efter at have givet den pågældende stat lejlighed til at fremlægge sine synspunkter,
at suspendere anvendelsen af denne afgørelse i et begrænset tidsrum, hvor Italien,
Grækenland og Ungarn ikke overholder deres forpligtelser i denne henseende.
(18) Hvis en anden medlemsstat kommer i en lignende krisesituation på grund af en
pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af
Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige
foranstaltninger til fordel for den pågældende medlemsstat i medfør af artikel 78, stk.
3, i TEUF.
(19) Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en suspension af de
forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse. Den
omstændighed, at Ungarn ikke afgav noget tilsagn i henhold til afgørelsen om en
midlertidig og ekstraordinær EU-flytningsmekanisme fra Italien og Grækenland til
andre medlemsstater af personer med et klart behov for international beskyttelse, som
blev vedtaget den [dato] 2015, tages behørigt i betragtning, og det er derfor ikke
nødvendigt i denne afgørelse formelt at suspendere Ungarns deltagelse, jf. artikel 9 i
nævnte afgørelse.
(20) Som fastsat i artikel 78, stk. 3, i TEUF bør de påtænkte foranstaltninger til fordel for
Italien, Grækenland og Ungarn være af midlertidig karakter. En anvendelsesperiode på
24 måneder er rimelig med henblik på at sikre, at foranstaltningerne i denne afgørelse
virker og reelt hjælper Italien, Grækenland og Ungarn med at håndtere de omfattende
migrationsstrømme.
(21) Foranstaltningerne vedrørende flytningerne fra Italien, Grækenland og Ungarn, der er
fastsat i denne afgørelse, indebærer en midlertidig undtagelse fra reglen i artikel 13,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/20137
, i henhold til
hvilken Italien, Grækenland og Ungarn ellers ville have været ansvarlige for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse på grundlag af de kriterier,
der er fastsat i kapitel III i forordningen, samt en midlertidig undtagelse fra de
proceduremæssige skridt, herunder tidsfrister, der er fastsat i artikel 21, 22 og 29 i
samme forordning. De øvrige bestemmelser i forordning (EU) nr. 604/2013, herunder
gennemførelsesbestemmelserne fastsat i Kommissionens forordning (EF)
nr. 1560/2003 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 118/2014, er
fortsat gældende, herunder de heri indeholdte regler om pligt for den overførende
medlemsstat til at afholde de udgifter, der er nødvendige for at overføre en ansøger til
tilflytningsmedlemsstaten, og om samarbejde om overførsler mellem medlemsstaterne
samt om videregivelse af oplysninger via det elektroniske kommunikationsnetværk
DubliNet. Denne afgørelse omfatter også en undtagelse fra samtykke fra ansøgeren om
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i
en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
DA 14 DA
international beskyttelse, jf. artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 516/20148
.
(22) Flytningsprocedurer fritager ikke medlemsstaterne fra at anvende bestemmelserne i
forordning (EU) nr. 604/2013 fuldt ud, herunder bestemmelserne om
familiesammenføring, særlig beskyttelse af uledsagede mindreårige, samt
bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse, der er baseret på en skønsmæssig
vurdering.
(23) Uden at foregribe afgørelser om asylansøgninger på nationalt niveau har det været
nødvendigt at træffe et valg med hensyn til, hvilke kriterier der skal lægges til grund,
når det afgøres, hvilke og hvor mange ansøgere der skal flyttes fra Italien, Grækenland
og Ungarn. Der er planlagt et klart og brugbart system baseret på en tærskel, der på
grundlag af de seneste foreliggende statistikker fra Eurostat er fastsat som den
gennemsnitlige andel afgørelser på EU-plan, der er truffet i procedurer i første instans,
om tildeling af international beskyttelse, set i forhold til det samlede antal afgørelser
på EU-plan om ansøgninger om international beskyttelse, der er truffet i første instans.
På den ene side skal denne tærskel i videst muligt omfang sikre, at alle de ansøgere,
der har et klart behov for international beskyttelse, hurtigt og fuldt ud kan nyde godt af
deres ret til beskyttelse i tilflytningsmedlemsstaten. På den anden side skal den i videst
muligt omfang forhindre, at personer, der sandsynligvis vil få afslag på deres
ansøgninger, flyttes til en anden medlemsstat og dermed uretmæssigt forlænger deres
ophold i Unionen. I denne afgørelse bør anvendes en tærskel på 75 %, der er baseret
på de seneste foreliggende ajourførte kvartalsdata fra Eurostat om afgørelser i første
instans.
(24) Formålet med de midlertidige foranstaltninger er at lette det store pres på
asylsystemerne i Italien, Grækenland og Ungarn, navnlig ved at flytte et stort antal
ansøgere med et klart behov for international beskyttelse, som ankommer til Italien,
Grækenland og Ungarn efter den dato, hvorfra denne afgørelse finder anvendelse. På
grundlag af det samlede antal tredjelandsstatsborgere, der er indrejst ulovligt i Italien,
Grækenland og Ungarn i 2015 og antallet af disse med et klart behov for international
beskyttelse, bør i alt 120 000 ansøgere med et klart behov for international beskyttelse
flyttes fra Italien, Grækenland og Ungarn. Dette antal svarer til ca. 62 % af det
samlede antal tredjelandsstatsborgere med et klart behov for international beskyttelse,
som er rejst ulovligt ind i Italien og Grækenland i juli og august 2015 og i Ungarn i
løbet af 2015. Den flytningsforanstaltning, der fastlægges ved denne afgørelse, udgør
en rimelig byrdefordeling mellem Italien, Grækenland og Ungarn på den ene side og
de øvrige medlemsstater på den anden, med udgangspunkt i de samlede foreliggende
tal om ulovlig grænsepassage i 2015. En sammenligning af disse tal mellem Italien,
Grækenland og Ungarn viser, at 13 % af ansøgerne bør flyttes fra Italien, 42 % fra
Grækenland og 45 % fra Ungarn.
(25) Flytning af ansøgere med et klart behov for international beskyttelse bør ske på
grundlag af en fordelingsnøgle, som findes i bilag I, II og III. Den foreslåede
fordelingsnøgle bør baseres på a) befolkningens størrelse (40 % vægtning), b) det
samlede BNP (40 % vægtning), c) det gennemsnitlige antal asylansøgninger pr. en
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-,
migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning
2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).
DA 15 DA
million indbyggere i perioden 2010-20149
(10 % vægtning, med et loft på 30 % af
befolkningstallets og BNP's virkning på fordelingsnøglen, for at undgå
uforholdsmæssige virkninger af dette kriterium på den overordnede fordeling) og d)
arbejdsløsheden (10 % vægtning, med et loft på 30 % af befolkningstallets og BNP's
virkning på fordelingsnøglen, for at undgå uforholdsmæssige virkninger af dette
kriterium på den overordnede fordeling). Den fordelingsnøgle, der er anført i bilag I, II
og III til denne afgørelse, er fastlagt under hensyntagen til, at de medlemsstater,
hvorfra flytningen finder sted, ikke selv bør fungere som tilflytningsmedlemsstat.
(26) Hvis en medlemsstat under ekstraordinære omstændigheder meddeler Kommissionen,
med behørig begrundelse i overensstemmelse med Unionens grundlæggende værdier,
som er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, at medlemsstaten
midlertidigt er ude af stand til at deltage helt eller delvis i flytning af ansøgere i en
periode på et år, bør den i stedet yde et finansielt bidrag til EU's budget på 0,002 % af
sit BNP til dækning af bistand til støtte for de bestræbelser, som alle andre
medlemsstater iværksætter for at håndtere krisesituationen og konsekvenserne af, at en
sådan medlemsstat ikke deltager i flytningsindsatsen. Hvis det pågældende land kun
deltager delvist i flytningen, nedsættes dette beløb proportionelt hermed. Dette beløb
bør afsættes til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden som formålsbestemte
indtægter.
(27) Det skal sikres, at graden af solidaritet med de medlemsstater, der er under særligt
pres, udtrykt i antal personer, der skal flyttes, ikke påvirkes. Derfor bør de bevillinger,
der i henhold til fordelingsnøglen blev fastsat for enhver medlemsstat, der har
foretaget en anmeldelse, som Kommissionen har godtaget, omfordeles til de øvrige
medlemsstater.
(28) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af flytningen i tilfælde af, at en
eller flere medlemsstater ikke deltager i flytningen af ansøgere, bør
gennemførelsesbeføjelser overdrages til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne
skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser10
.
(29) Undersøgelsesproceduren bør anvendes til at omfordele bevillingerne i henhold til den
fordelingsnøgle, der blev fastsat for den eller de medlemsstater, der ikke deltager, til
de resterende medlemsstater på grund af de betydelige konsekvenser af denne
omfordeling, jf. artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 182/2011.
(30) Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der er oprettet ved forordning (EU)
nr. 516/2014 yder støtte til byrdefordeling, der er aftalt mellem medlemsstaterne, og
kan reagere på den seneste politiske udvikling på dette område. I artikel 7, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 516/2014 er der åbnet mulighed for, at medlemsstaterne
gennemfører foranstaltninger vedrørende overførsel af ansøgere om international
beskyttelse som led i deres nationale programmer, mens der i henhold til artikel 18 i
forordning (EU) nr. 516/2014 ydes et fast beløb fra fonden på 6 000 EUR for hver
person med international beskyttelse, der overføres fra en anden medlemsstat.
(31) Med henblik på gennemførelse af princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling
og i betragtning af, at denne afgørelse udgør en videreudvikling af politikken på dette
område, bør det sikres, at de medlemsstater, der i kraft af afgørelsen tager imod
9
For Kroatien tages perioden 2013-2014 i betragtning.
10
EUT L 55 af 28.2 2011, s. 13.
DA 16 DA
ansøgere med et klart behov for international beskyttelse fra Italien, Grækenland eller
Ungarn, modtager et fast beløb for hver person, de modtager, som svarer til det faste
beløb, der er fastsat i artikel 18 forordning (EU) nr. 516/2014, og som tildeles efter
proceduren i samme artikel. Dette indebærer en begrænset, midlertidig undtagelse fra
artikel 18 i forordning 516/2014, idet det faste beløb bør udbetales for ansøgere, der
flyttes, snarere end for personer, der nyder international beskyttelse. En sådan
midlertidig udvidelse af muligheden for at modtage det faste beløb forekommer
nemlig at være et afgørende led i den nødordning, der fastlægges ved denne afgørelse.
Med hensyn til udgifterne til overførslen indeholder forslaget bestemmelser om, at
Italien, Grækenland og Ungarn modtager et fast beløb på 500 EUR for hver person,
der flyttes fra deres område. Medlemsstaterne bør have ret til at modtage yderligere
forfinansiering, der udbetales i 2016, efter revisionen af deres nationale programmer
under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for at gennemføre aktioner i medfør af
denne afgørelse.
(32) Det er nødvendigt, at der indføres en hurtig flytningsprocedure, og at de midlertidige
foranstaltninger ledsages af et tæt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne
og operationel støtte fra Det Europæiske Asylstøttekontor.
(33) Hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden bør varetages under hele
flytningsproceduren, indtil overførslen af ansøgeren er gennemført. Hvis en
medlemsstat har rimelig grund til at anse en ansøger for en fare for sin nationale
sikkerhed eller den offentlige orden, bør den under fuld overholdelse af ansøgerens
grundlæggende rettigheder, herunder de relevante regler om databeskyttelse,
underrette de andre medlemsstater herom.
(34) Når der træffes afgørelse om, hvilke ansøgere med et klart behov for international
beskyttelse der skal flyttes fra Italien, Grækenland og Ungarn, bør sårbare ansøgere, jf.
artikel 21 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU11
, have forrang.
I den forbindelse bør der navnlig tages hensyn til ansøgernes særlige behov, herunder
sundhedsmæssige behov. Hensynet til barnets tarv bør altid komme i første række.
(35) Integrationen af ansøgere med et klart behov for international beskyttelse i
værtssamfundet er hjørnestenen i et velfungerende fælles europæisk asylsystem. Når
der træffes afgørelse om, hvilken medlemsstat en ansøger skal flyttes til, bør der
således tages særligt hensyn til ansøgerens specifikke kvalifikationer og karakteristika,
f.eks. sprogkundskaber og andre individuelle oplysninger på grundlag af dokumenteret
familiemæssig, kulturel eller social tilknytning, der kan lette ansøgerens integration i
tilflytningsmedlemsstaten. Når der er tale om særligt sårbare ansøgere, bør der tages
hensyn til tilflytningsmedlemsstatens kapacitet til at yde tilstrækkelig støtte til disse
ansøgere og til nødvendigheden af at sikre en rimelig fordeling af disse ansøgere
mellem medlemsstaterne. På grundlag af ovenstående oplysninger kan
tilflytningsmedlemsstater under behørig hensyntagen til princippet om
ikkeforskelsbehandling angive deres præferencer med hensyn til ansøgere, i henhold
til hvilke Italien, Grækenland og Ungarn i samråd med EASO og, hvis dette er
relevant, forbindelsesofficerer kan udarbejde lister over mulige ansøgere, der udpeges
til at blive flyttet til den pågældende medlemsstat.
11
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af
standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdet) (EUT L 180 af
29.6.2013, s. 96).
DA 17 DA
(36) Medlemsstaterne bør sende forbindelsesofficerer til Ungarn for at lette en effektiv
gennemførelse af flytningsproceduren, blandt andet ved at medvirke til en
hensigtsmæssig fordeling af de ansøgere, der kan flyttes, under særlig hensyntagen til
deres sårbarhed og kvalifikationer. For så vidt angår både udpegelsen af
forbindelsesofficerer i Ungarn og udførelsen af deres opgaver bør
tilflytningsmedlemsstaten og Ungarn udveksle alle relevante oplysninger og fortsætte
deres tætte samarbejde under hele flytningsproceduren.
(37) De retsgarantier og formelle garantier, som er fastlagt i forordning (EU) nr. 604/2013,
finder fortsat anvendelse på ansøgere omfattet af denne afgørelse. Desuden skal
ansøgerne underrettes om den flytningsprocedure, der er fastsat i denne afgørelse, og
have meddelelse om flytningsafgørelsen, der udgør en afgørelse om overførsel som
omhandlet i artikel 26 forordning (EU) nr. 604/2013. Da EU-lovgivningen ikke giver
ansøgerne ret til at vælge, hvilken medlemsstat der skal behandle deres ansøgninger,
bør de i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 604/2013 have adgang til
effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser om flytning, dog alene med henblik
på at sikre, at deres grundlæggende rettigheder respekteres. I overensstemmelse med
forordningens artikel 27 kan medlemsstaterne i deres nationale lovgivning fastsætte, at
en klage mod en overførselsafgørelse ikke automatisk suspenderer overførslen af
ansøgeren, men at den pågældende person har mulighed for at anmode om at udsætte
gennemførelsen af overførselsafgørelsen, indtil der foreligger et resultat af den
pågældendes klage.
(38) Både før og efter overførslen til tilflytningsmedlemsstaterne bør ansøgerne nyde godt
af de rettigheder og garantier, der er fastsat i Rådets direktiv 2003/9/EF12
og Rådets
direktiv 2005/85/EF13
, og, fra den 20. juli 2015, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/33/EU og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU14
,
herunder for så vidt går deres særlige modtagelses- og procedurebehov. Desuden
finder Rådets forordning (EF) nr. 2725/200015
og, fra den 20. juli 2015, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/201316
fortsat anvendelse på
ansøgere, der er omfattet af denne afgørelse.
12
Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for
modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18).
13
Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for
tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne, EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13.
14
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling
og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
15
Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af "Eurodac" til
sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (EFT L 316
af 15.12.2000, s. 1).
16
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af "Eurodac"
til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013
om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og
Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på
retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur
for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og
retfærdighed (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1).
DA 18 DA
(39) Der bør træffes foranstaltninger for at undgå, at ansøgere rejser videre fra
tilflytningsmedlemsstaten til andre medlemsstater, idet de kan hindre en effektiv
anvendelse af denne afgørelse. Ansøgerne bør navnlig informeres om konsekvenserne
af ulovlig vidererejse til andre medlemsstater og om, at de - hvis
tilflytningsmedlemsstaten giver dem international beskyttelse - i princippet kun har de
rettigheder, der er knyttet til international beskyttelse, i tilflytningsmedlemsstaten.
(40) I overensstemmelse med målene i Rådets direktiv 2013/33/EU bør harmoniseringen af
modtagelsesforholdene i medlemsstaterne desuden medvirke til at begrænse
sekundære bevægelser blandt ansøgere om international beskyttelse som følge af
forskellene mellem modtagelsesforholdene. Med henblik på at nå det samme mål bør
medlemsstaterne overveje at indføre indberetningspligt og sikre materielle
modtagelsesforhold for ansøgere om international beskyttelse, som kun er
ikkefinansielle og omfatter indkvartering, kost og tøj, samt, hvis det er relevant, sørge
for, at ansøgere overføres direkte til tilflytningsmedlemsstaten. Som fastsat i de
gældende asyl- og Schengenregler bør medlemsstaterne under behandlingen af
ansøgningerne om international beskyttelse ligeledes, medmindre der foreligger
tungtvejende humanitære grunde, undgå at udlevere nationale rejsedokumenter til
ansøgere og ikke give dem andre incitamenter, f.eks. finansielle, der kan lette ulovlig
indrejse i andre medlemsstater. I tilfælde af ulovlig indrejse i andre medlemsstater bør
ansøgere sendes tilbage til tilflytningsmedlemsstaten, jf. reglerne i forordning (EU) nr.
604/2013.
(41) For at undgå sekundære bevægelser blandt personer med international beskyttelse bør
medlemsstaterne også underrette disse personer om de betingelser, hvorpå de lovligt
kan rejse ind og opholde sig i en anden medlemsstat, og medlemsstaterne kan indføre
indberetningspligt. I henhold til direktiv 2008/115/EF bør medlemsstaterne kræve, at
en person under international beskyttelse, der opholder sig ulovligt på deres område,
straks vender tilbage til tilflytningsmedlemsstaten. Hvis den pågældende ikke frivilligt
vender tilbage, bør der anvendes tvangsmæssig tilbagesendelse til
tilflytningsmedlemsstaten.
(42) Hvis det er fastsat i national ret, kan den medlemsstat, som tvangsmæssigt
tilbagesender en person til tilflytningsmedlemsstaten, beslutte at udstede et nationalt
forbud mod indrejse, således at personen i en vis periode ikke kan rejse ind i den
pågældende medlemsstat.
(43) Da formålet med denne afgørelse er at håndtere en nødsituation og at støtte Italien og
Grækenland for at styrke deres asylsystemer, bør de have mulighed for - med bistand
fra Kommissionen - at indgå bilaterale aftaler med Island, Liechtenstein, Norge og
Schweiz om flytning af personer, der er omfattet af denne afgørelse. Sådanne aftaler
bør også afspejle de centrale elementer i denne afgørelse, herunder navnlig dem, der
vedrører flytningsproceduren og ansøgeres rettigheder og pligter, såvel som
elementerne i forordning 604/2013.
(44) Den særlige støtte, der ydes til Italien, Grækenland og Ungarn gennem
flytningsmekanismen bør suppleres med yderligere foranstaltninger, fra
tredjelandsstatsborgeres ankomst i Italien, Grækenland og Ungarn indtil afslutningen
af alle gældende procedurer, koordineret af EASO og andre relevante agenturer, f.eks.
Frontex, der koordinerer tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, som ikke har ret til
at opholde sig på medlemsstaternes område, jf. bestemmelserne i direktiv
2008/115/EF.
DA 19 DA
(45) Målet for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og
kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan;
Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(46) Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som
anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
(47) [I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling
for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i
vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.]
ELLER
(48) [I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet
som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager disse
medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke
finder anvendelse i disse medlemsstater.]
ELLER
(49) [I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet
som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Det
Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for
og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(50) I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling
for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, har Irland (ved skrivelse af …) meddelt, at Irland ønsker at
deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.]
ELLER
(51) [I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling
for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige meddelt (ved skrivelse af …), at
Det Forenede Kongerige ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne
afgørelse.
(52) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet
som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager
Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder
anvendelse i Irland.]
DA 20 DA
(53) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som
ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
(54) I betragtning af sagens hastende karakter bør denne afgørelse træde i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Genstand
Ved denne afgørelse fastsættes midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien, Grækenland
og Ungarn på området international beskyttelse, der skal støtte disse lande i bedre at håndtere
en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til disse
medlemsstater.
Artikel 2
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved:
(a) "ansøgning om international beskyttelse": en ansøgning om international beskyttelse
som defineret i artikel 2, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/95/EU17
(b) "ansøger": en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet en ansøgning om
international beskyttelse, som der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om
(c) "international beskyttelse": flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus som
defineret i artikel 2, litra e) og g), i direktiv 2011/95/EU
(d) "familiemedlemmer": familiemedlemmer som defineret i artikel 2, litra g), i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013
(e) "flytning": overførsel af en ansøger fra den medlemsstats område, som kriterierne i
kapitel III i forordning (EU) nr. 604/2013 angiver som ansvarlig for behandlingen af
ansøgningen om international beskyttelse, til tilflytningsmedlemsstatens område
17
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af
standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international
beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær
beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).
DA 21 DA
(f) "tilflytningsmedlemsstat": den medlemsstat, der bliver ansvarlige for behandlingen af
ansøgningen om international beskyttelse i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013
fra en ansøger, efter at han eller hun er flyttet til den pågældende medlemsstats
område.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Flytning finder kun sted for ansøgere, der har indgivet deres ansøgning om
international beskyttelse i Italien, Grækenland eller Ungarn, og som disse stater ellers
ville have været ansvarlige for i henhold til kriterierne til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig, jf. kapitel III i forordning (EU) nr. 604/2013.
2. Flytning gælder i medfør af denne afgørelse kun for ansøgere, der tilhører
nationaliteter, for hvilke andelen af afgørelser om tildeling af international
beskyttelse ifølge de seneste foreliggende EU-dækkende ajourførte kvartalsdata fra
Eurostat udgør 75 % eller mere af de afgørelser, der er truffet i første instans om
ansøgninger om international beskyttelse, jf. kapitel III i direktiv 2013/32/EU18
. I
tilfælde af statsløse personer tages det land, hvor vedkommende tidligere havde sit
sædvanlige opholdssted, i betragtning. Kvartalsmæssige ajourføringer tages kun i
betragtning for ansøgere, som ikke allerede er blevet udpeget som ansøgere, der vil
kunne flyttes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3.
18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og
fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
DA 22 DA
Artikel 4
Flytning af ansøgere til medlemsstater
1. Ansøgere flyttes til de andre medlemsstater, som følger:
(a) 15 600 ansøgere flyttes fra Italien til de andre medlemsstaters område, som
angivet i bilag I.
(b) 50 400 ansøgere flyttes fra Grækenland til de andre medlemsstaters område,
som angivet i bilag II.
(c) 54 000 ansøgere flyttes fra Ungarn til de andre medlemsstaters område, som
angivet i bilag III.
2. En medlemsstat kan under ekstraordinære omstændigheder senest en måned efter
ikrafttrædelsen af denne afgørelse meddele Kommissionen, at den midlertidigt er ude
af stand til tage hel eller delvis del i flytningen af ansøgere fra den medlemsstat, som
tilbydes hjælp i form af flytning, med angivelse af behørigt begrundede årsager, som
er forenelige med Unionens grundlæggende værdier, der er forankret i artikel 2 i
traktaten om Den Europæiske Union. Kommissionen vurderer de årsager, der
angives, og retter en afgørelse til denne medlemsstat. Hvis Kommissionen finder, at
meddelelsen er behørigt begrundet, fritages medlemsstaten for en periode på et år fra
forpligtelsen til at tage del i flytningen af ansøgere, der falder ind under denne
afgørelse, og den skal i stedet give et økonomisk bidrag til EU-budgettet, som svarer
til et beløb på 0,002 % af BNP; i tilfælde af delvis deltagelse i flytningen, nedsættes
beløbet proportionelt. Dette bidrag anvendes til at finansiere bistand, der støtter
indsatser, som iværksættes af alle andre medlemsstater for at kunne håndtere
krisesituationen og følgerne af, at denne medlemsstat ikke deltager, jf.
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af
16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring
af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning
2007/435/EF19
. Det udgør formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk.
4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.
oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og
om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/200220
.
3. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt om omfordeling af tildelingerne
under den fordelingsnøgle, som var planlagt for alle medlemsstater, som har indgivet
en meddelelse, der er godtaget af Kommissionen i medfør af stk. 2, til de øvrige
medlemsstater, efter den fordelingsnøgle, som fremgår af bilag I, II og III. En sådan
gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, som der henvises til i
artikel 13, stk. 2.
Artikel 5
Flytningsprocedure
1. Med henblik på det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at gennemføre
denne afgørelse, udpeger hver medlemsstat et nationalt kontaktpunkt, hvis adresse
den meddeler de øvrige medlemsstater og EASO. Medlemsstaterne træffer i
19
EUT L 150 af 20.5 2014, s. 168.
20
EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
DA 23 DA
samarbejde med EASO og andre relevante agenturer alle passende foranstaltninger
til etablering af et direkte samarbejde og informationsudveksling mellem de
kompetente myndigheder, herunder om de grunde, der henvises til i stk. 7.
2. Medlemsstaterne skal med regelmæssige mellemrum og mindst hver tredje måned
meddele, hvor mange ansøgere, der hurtigt kan flyttes til deres områder, samt
eventuelt andre relevante oplysninger.
3. På grundlag af disse oplysninger udpeger Italien, Grækenland og Ungarn med
bistand fra EASO og, hvor dette er relevant, medlemsstaternes forbindelsesofficerer,
jf. stk. 8, de ansøgere, der vil kunne flyttes til de øvrige medlemsstater, og forelægger
hurtigst muligt alle relevante oplysninger for kontaktpunkterne i disse medlemsstater.
I den forbindelse gives sårbare ansøgere som omhandlet i artikel 21 og 22 i direktiv
2013/33/EU forrang.
4. Efter godkendelse fra tilflytningsmedlemsstaten træffer Italien, Grækenland og
Ungarn så hurtigt som muligt afgørelse om at flytte de udpegede ansøgere til en
bestemt tilflytningsmedlemsstat og underretter i samråd med EASO ansøgeren herom
i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4. Tilflytningsmedlemsstaten kan kun beslutte
ikke at godkende tilflytningen af en ansøger, hvis der er rimelige grunde hertil som
omhandlet i stk. 7.
5. Ansøgere, for hvilke der er i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013 skal
optages fingeraftryk, kan kun foreslås flyttet, hvis deres fingeraftryk er blevet optaget
og videregivet til Eurodacs centrale system i henhold til nævnte forordning.
6. Overførslen af en ansøger til tilflytningsmedlemsstaten finder sted hurtigst muligt,
efter at den berørte person er blevet underrettet om afgørelsen om overførsel, jf.
artikel 6, stk. 4. Italien, Grækenland og Ungarn skal meddele
tilflytningsmedlemsstaten dato og tidspunkt for overførslen samt eventuelle andre
relevante oplysninger.
7. Medlemsstaterne bevarer alene retten til at afslå en flytning af en ansøger, hvis der er
rimelige grunde til at anse den pågældende for en fare for deres nationale sikkerhed
eller den offentlige orden, eller hvis der er tungtvejende grunde til at anvende
undtagelsesbestemmelserne i artikel 12 og 17 i direktiv 2011/95/EU.
DA 24 DA
8. Med henblik på gennemførelsen af alle aspekter af den flytningsprocedure, der er
beskrevet i denne artikel, kan medlemsstaterne efter udveksling af alle relevante
oplysninger beslutte at udpege forbindelsesofficerer til Italien, Grækenland og
Ungarn.
9. Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med gældende EU-ret fuldt ud opfylde
deres forpligtelser.
10. Identifikation, registrering og optagelse af fingeraftryk med henblik på
flytningsproceduren vil derfor blive garanteret af Italien, Grækenland og Ungarn, og
de nødvendige faciliteter vil være til stede. Ansøgere, der unddrager sig
flytningsproceduren, udelukkes fra flytning.
11. Den i denne artikel fastlagte flytningsprocedure skal være afsluttet så hurtigt som
muligt og senest to måneder, efter at tilflytningsmedlemsstaten har givet meddelelse
som omhandlet i stk. 2, medmindre tilflytningsmedlemsstatens godkendelse som
omhandlet i stk. 4 finder sted mindre end 2 uger inden udløbet af denne frist på to
måneder. I så fald kan fristen for afslutning af flytningsproceduren forlænges med en
periode, som ikke må overstige yderligere to uger. Desuden kan denne frist også
forlænges med en periode på yderligere 4 uger, hvis det er hensigtsmæssigt, hvis
Italien, Grækenland eller Ungarn godtgør, at der er objektive, praktiske hindringer
for, at overførslen kan finde sted.
12. Hvis flytningsproceduren ikke er afsluttet inden for denne tidsfrist, og medmindre
Italien, Grækenland eller Ungarn er enige med tilflytningsmedlemsstaten om en
rimelig forlængelse af tidsfristen, forbliver Italien, Grækenland og Ungarn ansvarlige
for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse i henhold til
forordning (EU) nr. 604/2013.
13. Efter flytningen af ansøgeren optager tilflytningsmedlemsstaten ansøgerens
fingeraftryk og videregiver dem til Eurodacs centrale system i overensstemmelse
med artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013 og ajourfører datasættene i
overensstemmelse med artikel 10 og, hvor det er relevant, med artikel 18 i nævnte
forordning.
Artikel 6
Rettigheder og forpligtelser for ansøgere om international beskyttelse, der er omfattet af
denne afgørelse
1. Hensynet til barnets tarv skal komme i første række, når medlemsstaterne
gennemfører denne afgørelse.
2. Medlemsstaterne sikrer, at familiemedlemmer, der er omfattet af denne afgørelse,
flyttes til samme medlemsstat.
3. Før der træffes afgørelse om at flytte en ansøger, underretter Italien, Grækenland og
Ungarn ansøgeren på et sprog, som ansøgeren forstår eller med rimelighed må
formodes at forstå, om flytningsproceduren som fastlagt i denne afgørelse.
4. Når der er truffet afgørelse om at flytte en ansøger, underretter Italien, Grækenland
og Ungarn den pågældende person skriftligt herom, inden selve flytningen finder
sted. Det skal fremgå af afgørelsen, hvilken medlemsstat ansøgeren flyttes til.
5. En person, der nyder international beskyttelse eller har ansøgt herom, og som rejser
ind i en anden medlemsstat end tilflytningsmedlemsstaten uden at opfylde
DA 25 DA
betingelserne for ophold i denne anden medlemsstat, skal straks vende tilbage til
tilflytningsmedlemsstaten og tages tilbage af denne.
Artikel 7
Operationel støtte til Italien, Grækenland og Ungarn
1. For at støtte Italien, Grækenland og Ungarn i bedre at håndtere det ekstraordinære
pres på deres asyl-og migrationssystemer forårsaget af det nuværende øgede
migrationspres ved deres ydre grænser skal medlemsstaterne i samarbejde med
Italien, Grækenland og Ungarn øge deres operationelle støtte på området
international beskyttelse gennem de relevante aktiviteter, der koordineres af EASO,
Frontex og andre relevante agenturer, navnlig ved, når det er nødvendigt, at stille
nationale eksperter til rådighed til følgende støtteaktiviteter:
(a) screening af de tredjelandsstatsborgere, der ankommer til Italien, Grækenland
og Ungarn, herunder entydig identifikation, optagelse af fingeraftryk og
registrering og, hvis det er relevant, registrering af deres ansøgning om
international beskyttelse samt, efter anmodning fra Italien, Grækenland og
Ungarn, indledende behandling heraf
(b) forsyning af ansøgere eller potentielle ansøgere, som kan blive genstand for
flytning i henhold til denne afgørelse, med oplysninger og særlig bistand, som
de måtte have behov for.
(c) forberedelse og tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer for
tredjelandsstatsborgere, som enten ikke har søgt om international beskyttelse,
eller hvis ret til at forblive på området er ophørt.
2. Ud over den støtte, der ydes i henhold til stk. 1, og for at lette gennemførelsen af alle
trin i flytningsproceduren skal der ydes specifik støtte, når det er hensigtsmæssigt, til
Italien, Grækenland og Ungarn gennem relevante aktiviteter, der koordineres af
EASO, Frontex og andre relevante agenturer.
Artikel 8
Supplerende foranstaltninger, der skal træffes af Italien, Grækenland og Ungarn
1. Italien og Grækenland skal under hensyntagen til forpligtelserne i artikel 8, stk. 1, i
afgørelse [YZY/2015] af [date] 2015 om en midlertidig og ekstraordinær
flytningsordning fra Italien og Grækenland til andre medlemsstater af personer med
et klart behov for international beskyttelse senest [en måned fra denne afgørelses
ikrafttræden] indsende en ajourført køreplan, hvor der er taget hensyn til behovet for
at sikre en korrekt gennemførelse af denne afgørelse.
2. Ungarn skal på datoen for denne afgørelses ikrafttræden forelægge en køreplan for
Kommissionen med passende foranstaltninger på området asyl, første modtagelse og
tilbagesendelse, der øger kapaciteten, kvaliteten og effektiviteten i deres systemer på
disse områder, samt med foranstaltninger til at sikre en korrekt gennemførelse af
denne afgørelse. Ungarn gennemfører denne køreplan fuldt ud.
3. Hvis Italien, Grækenland eller Ungarn ikke opfylder de i stk. 1 eller 2 omhandlede
forpligtelser, kan Kommissionen, efter at have givet den pågældende stat mulighed
for at fremsætte sine synspunkter, vedtage at suspendere anvendelsen af denne
afgørelse på den pågældende medlemsstat i en periode på op til tre måneder.
DA 26 DA
Kommissionen kan vedtage at forlænge denne suspension én gang med en yderligere
periode på op til tre måneder. En sådan suspension berører ikke overførsler af
ansøgere, der afventer tilflytningsmedlemsstatens godkendelse i henhold til artikel 5,
stk. 4.
Artikel 9
Yderligere nødsituationer
Hvis en medlemsstat står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af
tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-
Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den berørte medlemsstat, jf.
traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en
suspension af den pågældende medlemsstats deltagelse i flytningen i henhold til denne
afgørelse samt mulige kompensationsforanstaltninger for Italien, Grækenland og Ungarn.
Artikel 10
Finansiel støtte
1. For hver flyttet person i henhold til denne afgørelse gælder følgende:
(a) tilflytningsmedlemsstaten modtager et fast beløb på 6 000 EUR
(b) Italien, Grækenland og Ungarn modtager et fast beløb på 500 EUR.
2. Denne finansielle støtte ydes efter de procedurer, der er fastsat i artikel 18 i
forordning (EU) nr. 516/2014. Som en undtagelse fra de forfinansieringsordninger,
der er fastsat i forordning (EU) nr. 514/2014, får medlemsstaterne i 2016 betalt et
forfinansieringsbeløb på 50 % af deres samlede tildeling ifølge denne afgørelse.
Artikel 11
Samarbejde med associerede stater
Med bistand fra Kommissionen kan der indgås bilaterale aftaler mellem henholdsvis
Italien, Grækenland og Ungarn og Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz om
flytning af ansøgere fra Italiens, Grækenlands og Ungarns område til sidstnævnte
staters områder. De vigtigste elementer i denne afgørelse, navnlig dem, der vedrører
flytningsproceduren og ansøgeres rettigheder og forpligtelser, tages behørigt i
betragtning i disse aftaler.
Artikel 12
Rapportering
På grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne og de relevante agenturer aflægger
Kommissionen hver sjette måned rapport til Rådet om gennemførelsen af denne
afgørelse.
Kommissionen aflægger også hver sjette måned rapport til Rådet om gennemførelsen
af de køreplaner, der er omhandlet i artikel 8, på baggrund af oplysninger fra Italien,
Grækenland og Ungarn.
Artikel 13
Udvalgsprocedure
DA 27 DA
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 44 i forordning (EU)
nr. 604/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og
principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse
af gennemførelsesbeføjelser21
.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr.
182/2011.
Artikel 14
Ikrafttræden
1. Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
2. Den anvendes indtil den [24 måneder efter ikrafttrædelsen].
3. Den anvendes på ansøgere, der ankommer til Italien, Grækenland og Ungarn mellem
den [den nøjagtige dato for ikrafttrædelsen] og den [den nøjagtige dato for
ikrafttrædelsen + 24 måneder], samt på ansøgere, der er ankommet til disse
medlemsstater fra [1 måned inden denne afgørelses ikrafttræden].
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
21
EUT L 55 af 28.2 2011, s. 13.