Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indførelse af en flytningsordning i krisesituationer og om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 9.9.2015
COM(2015) 450 final
2015/0208 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en flytningsordning i krisesituationer og om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0450
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
I den europæiske dagsorden for migration, som Europa-Kommissionen vedtog den 13. maj
20151
, beskrives en række øjeblikkelige foranstaltninger, som er nødvendige for at kunne
reagere på de aktuelle presserende og komplekse udfordringer på migrationsområdet, samt en
række mellem- og langsigtede initiativer, der skal træffes for at kunne levere strukturelle
løsninger med henblik på en bedre forvaltning af alle aspekter af migration.
Som led i de øjeblikkelige foranstaltninger vedtog Europa-Kommissionen den 27. maj 2015 et
forslag til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og
Grækenland på området international beskyttelse2
, hvorved den gjorde brug af den
nødordning, der er omhandlet i artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). Den 20. juli 2015 nåede Rådet frem til en generel indstilling til denne
afgørelse3
, ved hvilken der indføres en midlertidig, ekstraordinær ordning for flytning af
personer, som har et klart behov for international beskyttelse, fra Italien og Grækenland til
andre medlemsstater over en periode på to år. Rådet forventes at vedtage afgørelsen formelt,
så snart Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse, hvilket forventes at ske i september 2015.
På grund af den hidtil usete og stadig større tilstrømning af migranter i Italien og Grækenland
og det forhold, at migrationsstrømmene har ændret rute fra det centrale til det østlige
Middelhav og Vestbalkan i retning af Ungarn, vedtog Kommissionen [den 9. september 2015]
endnu et forslag baseret på artikel 78, stk. 3, i TEUF med yderligere midlertidige
foranstaltninger for at lette asylpresset på Italien og Grækenland samt en ny foranstaltning til
fordel for Ungarn.
Europa-Kommissionen tilkendegav også, at anvendelsen af nødordningen i artikel 78, stk. 3, i
TEUF er en forløber for en varig løsning. Kommissionen meddelte i den forbindelse, at den
ved udgangen af 2015 agtede at fremsætte et forslag til lovgivning om en permanent
flytningsordning til brug i krisesituationer.
Det overordnede mål med dette lovgivningsforslag er at sikre, at Unionen har en robust
flytningsordning, således at krisesituationer på asylområdet kan håndteres strukturelt og
effektivt. En sådan ordning vil skulle anvendes hurtigt i medlemsstater, der oplever
krisesituationer af et sådant omfang, at det lægger et betydeligt pres på selv velforberedte og
velfungerende asylsystemer, idet der også skal tages hensyn til den berørte medlemsstats
størrelse. Den foreslåede flytningsordning har til formål at sikre dels en retfærdig fordeling
mellem medlemsstaterne af ansvaret for et stort antal asylansøgere, der har et klart behov for
international beskyttelse, i krisesituationer, dels en korrekt anvendelse af Dublinsystemet,
herunder fuld beskyttelse af rettighederne for ansøgerne om international beskyttelse.
Forslaget sigter mod i forordning (EU) nr. 604/2013 at indsætte bestemmelser om en
flytningsordning i krisesituationer, der skal fungere som en permanent ramme for
1
COM(2015) 240 final.
2
COM (2015) 286 final.
3
11132/15, 24. juli 2015.
DA 3 DA
gennemførelsen af flytningsforanstaltninger, men disse foranstaltninger vil blive iværksat i
specifikke krisesituationer i en givet medlemsstat og forbliver pr. definition midlertidige.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
En helhedstilgang til migration
Forslaget er et led i en overordnet og systemisk tilgang til migration, som samtlige EU-
institutioner har slået til lyd for, og som Kommissionen gik i gang med at gennemføre
umiddelbart efter vedtagelsen af den europæiske dagsorden for migration. Nøglen til at sikre,
at en sådan helhedstilgang er effektiv, består i at sørge for, at politikkerne i praksis
gennemføres på en sammenhængende måde og således, at de supplerer hinanden. Hvis det er
nødvendigt i lyset af den specifikke situation i en medlemsstat, bør flytningsordningen i
krisesituationer derfor suppleres med yderligere foranstaltninger på stedet, som skal træffes af
den pågældende medlemsstat, fra det øjeblik, hvor tredjelandsstatsborgere ankommer til
landets område, til det øjeblik, hvor alle gældende procedurer er afsluttet. EU-agenturerne vil
inden for rammerne af den "brændpunktstilgang", som Kommissionen har foreslået, yde
udstrakt og målrettet støtte til de medlemsstater, der står over for et uforholdsmæssigt stort
migrationspres på deres eksterne grænser. Den operationelle støtte, der kan ydes inden for
rammerne af denne tilgang, omfatter bl.a. registrering og screening af ulovlige migranter,
debriefing af ulovlige migranter, asylstøtte ved at sørge for, at ansøgere om international
beskyttelse kommer ind under den relevante asylprocedure, og bistå med registreringen af
ansøgninger om international beskyttelse og udarbejdelsen af sagsakter, fremskyndelse af
informationsudveksling og samarbejde med henblik på undersøgelser af kriminelle netværk,
der gør det lettere for ulovlige migranter at rejse til EU og derfra videre inden for EU, samt
koordinering af tilbagesendelser.
En sådan samordnet indsats vil sætte medlemsstaterne i stand til at lette migrationspresset
hurtigere og mere effektivt i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og
samtidig styrke deres kapacitet til at håndtere migration, asyl og interne
sikkerhedsudfordringer.
Samspil med nødflytningsordninger baseret på artikel 78, stk. 3, i TEUF
Der skal sondres mellem forslaget om indførelse af en flytningsordning i krisesituationer og
de forslag, Kommissionen har vedtaget på grundlag af artikel 78, stk. 3, i TEUF, til fordel for
visse medlemsstater, som oplever en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere på deres
område.
Mens de foranstaltninger, Kommissionen har foreslået på grundlag af artikel 78, stk. 3, i
TEUF, er midlertidige, indføres der med forslaget om oprettelse af en flytningsordning i
krisesituationer en metode med henblik på i en overgangsperiode i krisesituationer at afgøre,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af ansøgninger om international
beskyttelse indgivet i en medlemsstat, der står i en krisesituation, således at man kan sikre en
mere retfærdig fordeling af ansøgerne mellem medlemsstaterne i sådanne situationer og
dermed lette Dublinsystemets funktionsmåde, selv i kriseperioder.
I forslaget er der fastsat strenge betingelser for anvendelse af flytningsordningen i
krisesituationer i en givet medlemsstat, herunder navnlig at medlemsstaten står i en
krisesituation, der gør det vanskeligt at anvende Dublinforordningen på grund af et ekstremt
pres kendetegnet ved en uforholdsmæssigt stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse, som i høj grad udfordrer landets asylsystem.
DA 4 DA
Indførelsen af en flytningsordning i krisesituationer rokker ikke ved, at Rådet på forslag af
Kommissionen kan vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for en medlemsstat, der
står i en nødsituation som omhandlet i artikel 78, stk. 3, i TEUF. Vedtagelsen af
nødforanstaltninger på grundlag af artikel 78, stk. 3, i TEUF vil fortsat være relevant i
undtagelsessituationer, hvor der er behov for en hurtig reaktion, som eventuelt kan indbefatte
migrationsstøtte i bredere forstand, hvis betingelserne for anvendelse af flytningsordningen i
krisesituationer ikke er opfyldt.
Mulige fremtidige ændringer af forordning (EU) nr. 604/2013
SOM ANFØRT I DEN EUROPÆISKE DAGSORDEN FOR MIGRATION OG I OVERENSSTEMMELSE
MED FORPLIGTELSERNE I HENHOLD TIL FORORDNING (EU) NR. 604/2013
FORETAGER KOMMISSIONEN I ØJEBLIKKET EN OMFATTENDE KVALITETSKONTROL
AF DUBLINSYSTEMET, IDET DEN GENNEMFØRER EN EVIDENSBASERET REVISION,
DER DÆKKER SYSTEMETS JURIDISKE, ØKONOMISKE OG SOCIALE VIRKNINGER,
HERUNDER DETS VIRKNINGER FOR DE GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DETTE
ARBEJDE SKAL DANNE GRUNDLAG FOR EN EVENTUEL YDERLIGERE REVISION AF
DUBLINSYSTEMET, SÆRLIG MED HENBLIK PÅ AT OPNÅ EN MERE RETFÆRDIG
FORDELING AF ANSØGERE OM INTERNATIONAL BESKYTTELSE I EUROPA I ALLE
SITUATIONER, IKKE KUN UNDER KRISER.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET,
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET OG DE GRUNDLÆGGENDE
RETTIGHEDER
• Retsgrundlag
Ved dette forslag ændres forordning (EU) nr. 604/2013, og det bør derfor vedtages på samme
retsgrundlag, nemlig artikel 78, stk. 2, litra e), i TEUF, efter den almindelige
lovgivningsprocedure.
Den flytningsordning i krisesituationer, som dette forslag indeholder, medfører permanente
fravigelser, som skal aktiveres i specifikke krisesituationer til fordel for specifikke
medlemsstater, navnlig en fravigelse af princippet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) nr.
604/2013, i henhold til hvilket en ansøgning om international beskyttelse skal behandles af
den medlemsstat, som er ansvarlig efter kriterierne i samme forordnings kapitel III. I stedet
for dette princip indføres der med forslaget en obligatorisk fordelingsnøgle til afgørelse af,
hvor ansvaret for behandlingen af ansøgninger ligger, i veldefinerede krisesituationer.
• Variabel geometri
I medfør af protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår
området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF,
kan Det Forenede Kongerige og Irland beslutte at deltage i vedtagelsen af dette forslag. Den
mulighed har de også efter vedtagelsen af forslaget.
Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af forordning (EU) nr. 604/2013 som følge af
deres meddelelse om, at de ønskede at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen
på grundlag af ovennævnte protokol. Disse medlemsstaters stilling med hensyn til forordning
DA 5 DA
(EU) nr. 604/2013 påvirker ikke deres stilling med hensyn til deres eventuelle deltagelse i
nærværende forordning4
.
Ifølge protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, deltager
Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i
TEUF (bortset fra "foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i
besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger
vedrørende en ensartet udformning af visa"). Da Danmark imidlertid anvender den nuværende
Dublinforordning på grundlag af en international aftale, som Danmark indgik med EF i 20065
,
skal Danmark i overensstemmelse med aftalens artikel 3 meddele Kommissionen, hvorvidt
landet ønsker at gennemføre indholdet af den ændrede forordning.
• Forslagets konsekvenser for stater, der ikke er medlemmer af EU, men er
associeret med Dublinsystemet
Parallelt med en række tredjelandes associering med Schengenreglerne har Unionen indgået
en række aftaler, som også associerer disse lande med Dublin-/Eurodacreglerne:
– aftalen om Islands og Norges associering indgået i 20016
– aftalen om Schweiz' associering indgået den 28. februar 20087
– protokollen om Liechtensteins associering indgået den 7. marts 20118
.
For at skabe rettigheder og forpligtelser mellem Danmark – der som forklaret ovenfor er
associeret med Dublin/Eurodacreglerne ved en international aftale – og ovennævnte
associerede lande er der indgået to yderligere instrumenter mellem Unionen og de associerede
lande9
.
I henhold til de tre ovennævnte aftaler skal de associerede lande acceptere Dublin-
/Eurodacreglerne og udviklingen heraf uden undtagelser. De deltager ikke i
vedtagelsen af retsakter, der ændrer eller udbygger Dublinreglerne (dvs. heller
ikke nærværende forslag), men de skal inden for en given frist give
4
For så vidt angår en sådan medlemsstat vil ikke-deltagelse i den ændrede forordning næppe gøre
anvendelsen af Dublinforordningen som ændret uanvendelig, jf. artikel 4a i protokol 21.
5
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og
procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er
indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med
henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (EUT L 66 af 8.3.2006, s. 38).
6
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og
mekanismer til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en
medlemsstat eller i Island eller Norge (EFT L 93 af 3.4.2001, s. 40).
7
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til
afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat
eller i Schweiz (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 5).
8
Protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet
Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og
Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for
behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 39).
9
Protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet
Liechtenstein til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og
mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en
medlemsstat eller i Schweiz (indgået den 24. oktober 2008, EUT L 161 af 24.6.2009, s. 8), og protokol til aftalen
mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer for
fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller
i Island eller Norge (EFT L 93 af 3.4.2001).
DA 6 DA
Kommissionen meddelelse om, hvorvidt de accepterer indholdet af sådanne
retsakter, når de er vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet. Hvis Norge,
Island, Schweiz eller Liechtenstein ikke accepterer en retsakt, der ændrer eller
udbygger Dublin-/Eurodacreglerne, opsiges de respektive aftaler, medmindre
det fælles/blandede udvalg, som er nedsat ved aftalerne, med enstemmighed
træffer anden afgørelse.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Ved afsnit V i TEUF om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed tillægges Den
Europæiske Union visse beføjelser på dette område. Disse beføjelser skal udøves i
overensstemmelse med artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, dvs. hvis og i det
omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan
nås på EU-plan.
Med forslaget indføres der en flytningsordning, der kan anvendes som en strukturel løsning i
krisesituationer i medlemsstater, som skyldes en uforholdsmæssigt stor tilstrømning af
mennesker, strukturelt og til at opnå en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne i
kriseperioder, hvilket indebærer en fravigelse af de i Dublinforordningen indeholdte kriterier
for tildeling af ansvaret. EU vil naturligvis skride til handling, hvis en medlemsstat ikke
magter situationen alene. Herudover sigter forslaget mod at sikre, at Dublinsystemet anvendes
korrekt i kriseperioder, og at løse det problem, at tredjelandsstatsborgere rejser videre til andre
medlemsstater, hvilket i sagens natur er et tværnationalt problem. Det står klart, at
medlemsstaterne hver for sig ikke på tilfredsstillende vis kan løfte de fælles udfordringer, som
alle medlemsstater står over for på dette område. Principperne om solidaritet og fælles ansvar
gør det nødvendigt at handle på EU-plan.
• Proportionalitetsprincippet
Forordning (EU) nr. 604/2013 indeholder ikke i sin nuværende form værktøjer, der giver
mulighed for at reagere hensigtsmæssigt i situationer med ekstremt pres på medlemsstaternes
asylsystemer. De forskellige finansielle og operationelle foranstaltninger, som Europa-
Kommissionen og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) kan benytte sig af til at støtte
asylsystemerne i en række medlemsstater, har vist sig at være utilstrækkelige til alene at
håndtere krisesituationer. Da formålet er at oprette en passende ramme med henblik på
alvorlige, presserende situationer på asylområdet, går valget af en yderligere EU-indsats i den
henseende ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet om en effektiv håndtering
af situationen.
• Grundlæggende rettigheder
Med indførelsen af flytningsordningen i krisesituationer sikres det, at de grundlæggende
rettigheder, som er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
("chartret"), for ansøgere med et klart behov for international beskyttelse ikke krænkes.
Ved navnlig at sørge for, at de berørte personer hurtigt får adgang til en passende procedure
for tildeling af international beskyttelse, tager dette forslag sigte på at beskytte asylretten og
sikre beskyttelse mod refoulement, jf. chartrets artikel 18 og 19. Derudover har forslaget til
formål at sikre, at retten til værdighed og beskyttelse mod tortur og umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf, jf. chartrets artikel 1 og 4, respekteres fuldt ud ved at
garantere, at de berørte personer overføres til en medlemsstat, som er i stand til at sikre dem
passende modtagelsesforhold og integrationsperspektiver. I dette forslag tages der også sigte
DA 7 DA
på at beskytte børns rettigheder, jf. chartrets artikel 24, og retten til familiens enhed, jf.
chartrets artikel 7.
3. HØRING AF INTERESSEREDE PARTER
Forslaget om en ordning, der kan håndtere krisesituationer på asylområdet strukturelt,
forelægges som følge af den krise, der i øjeblikket hersker på dette område i en række
medlemsstater, og som viser det presserende behov for en mere strukturelt orienteret ordning,
så Unionen kan handle hurtigt. Forslaget er en opfølgning af den europæiske dagsorden for
migration, som har været genstand for omfattende høring med alle interesserede parter.
Andre EU-institutioner og vigtige aktører har allerede givet udtryk for deres principielle
holdninger til emnet. I sin erklæring af 23. april 2015 gav Det Europæiske Råd tilsagn om at
overveje mulighederne for på et frivilligt grundlag at organisere nødflytninger mellem alle
medlemsstaterne. I forbindelse med drøftelserne vedrørende den europæiske dagsorden for
migration blev der i Europa-Parlamentet (plenarforsamlingen den 19. maj 2015) og Rådet
(den 15. juni 2015) også udvekslet synspunkter om flytningsordningen. LIBE-udvalget under
Europa-Parlamentet har i sin betænkning opfordret Kommissionen til at fremsætte et forslag
om en permanent flytningsordning til vedtagelse efter den almindelige
lovgivningsprocedure10
.
De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og civilsamfundet har
tilskyndet EU til at indføre flere EU-interne solidaritetsværktøjer og at sikre en mere retfærdig
ordning for fordeling af ansøgere om international beskyttelse.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Oprettelsen af en permanent ramme for en flytningsordning i krisesituationer har ingen
virkninger for EU-budgettet. De budgetmæssige virkninger af iværksættelsen af rammen vil
skulle vurderes ud fra de specifikke omstændigheder i givne medlemsstater.
5. NÆRMERE REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE BESTEMMELSER I FORSLAGET
Ved forslaget ændres forordning (EU) nr. 604/2013, idet der heri indsættes bestemmelser om
en flytningsordning i krisesituationer og Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage
retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF vedrørende anvendelsen af ordningen
samt dens suspension i en bestemt medlemsstat på klart definerede betingelser.
Forslaget indeholder følgende vigtige elementer:
 Betingelser for anvendelse i en medlemsstat af flytningsordningen i
krisesituationer
For at kunne tage flytningsordningen i krisesituationer i brug skal Kommissionen på grundlag
af underbyggede oplysninger, især oplysninger indhentet af EASO og Frontex, fastslå, at en
medlemsstat står i en krisesituation, der gør det vanskeligt at anvende forordning (EU) nr.
604/2013 på grund af et ekstremt pres kendetegnet ved en uforholdsmæssigt stor tilstrømning
af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som i høj grad udfordrer landets asylsystem.
10
Betænkning om forslaget til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og
Grækenland på området international beskyttelse, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender, Ordfører: Ska Keller (A8-0245/2015).
DA 8 DA
Krisesituationen skal være af et sådant omfang, at det lægger et betydeligt pres på selv et
velforberedt og velfungerende asylsystem, idet der også tages hensyn til den berørte
medlemsstats størrelse.
I forslaget fastsættes følgende klare indikatorer, som Kommissionen bl.a. skal tage i
betragtning i forbindelse med ovenfor omhandlede vurdering: det samlede antal ansøgere om
international beskyttelse og ulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere og statsløse i de seks
måneder, der går forud for vedtagelsen af den delegerede retsakt, stigningen i disse tal
sammenlignet med samme periode det foregående år samt antallet af ansøgninger pr.
indbygger i den medlemsstat, der drager fordel af flytningen, i de foregående 18 måneder
sammenlignet med EU-gennemsnittet.
 Kategorier af ansøgere, der skal flyttes
Det foreslås, at flytningsordningen i krisesituationer kun tages i brug for ansøgere, som
umiddelbart har et klart behov for international beskyttelse, og for hvilke den kriseramte
medlemsstat ellers ville være ansvarlig efter kriterierne i kapitel III i forordning (EU) nr.
604/2013. Disse ansøgere defineres i dette forslag som ansøgere, hvis nationalitet, baseret på
de senest tilgængelige ajourførte gennemsnitlige kvartalsdata fra Eurostat for hele EU, har en
anerkendelsesprocent på 75 % eller derover.
 Beskrivelse af flytningsordningen i krisesituationer
I forbindelse med flytningsordningen i krisesituationer skal disse personers ansøgninger
behandles af en anden medlemsstat (tilflytningsmedlemsstaten). I så fald finder
flytningsproceduren i bilag IV anvendelse, uanset artikel 21, 22 og 29 i forordning (EU) nr.
604/2013.
I forslaget fastsættes en enkel flytningsprocedure, der skal sikre hurtig overførsel af de berørte
personer til tilflytningsmedlemsstaten. Hver medlemsstat udpeger et nationalt kontaktpunkt
og underretter de øvrige medlemsstater og EASO herom.
Medlemsstaterne skal jævnligt og mindst hver tredje måned oplyse, hvor mange ansøgere der
hurtigt kan flyttes til deres område, sammen med andre relevante oplysninger. Den
medlemsstat, der drager fordel af flytningen, skal derefter med bistand fra EASO og eventuelt
de andre medlemsstaters forbindelsesofficerer udpege de ansøgere, der kan flyttes, og foreslå
over for de andre medlemsstater, at disse ansøgere flyttes til deres område. I den forbindelse
bør sårbare ansøgere gives forrang. Efter godkendelse fra tilflytningsmedlemsstaten skal den
medlemsstat, der drager fordel af flytningen, træffe en formel afgørelse om at flytte en
ansøger og underrette denne herom. Det præciseres i forslaget, at ansøgere, hvis fingeraftryk
skal optages i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013, ikke må flyttes, medmindre
deres fingeraftryk er blevet optaget. Det anføres endvidere i forslaget, at medlemsstaterne kun
har ret til at afvise at modtage en ansøger af hensyn begrundet i den nationale sikkerhed eller
den offentlige orden eller efter udelukkelsesbestemmelserne i artikel 12 og 17 i direktiv
2011/95/EU. Det bestemmes i forslaget, at alle proceduremæssige skridt skal tages så hurtigt
som muligt, og senest to måneder efter at tilflytningsmedlemsstaten har angivet, hvor mange
ansøgere der kan flyttes hurtigt. I tilfælde af berettigede praktiske hindringer er der fastsat
bestemmelser om yderligere, begrænsede fravigelser.
Forslaget indeholder særlige garantier for de ansøgere, der flyttes til en anden medlemsstat. I
forslaget tillægges de pågældende ret til at modtage oplysninger om flytningsproceduren, ret
til at blive underrettet om flytningsafgørelsen, hvori den nøjagtige tilflytningsmedlemsstat
skal være angivet, samt ret til at blive flyttet sammen med familiemedlemmer til samme
tilflytningsmedlemsstat. Forpligtelsen til at påse, at hensynet til barnets tarv kommer i første
DA 9 DA
række, jf. forordning (EU) nr. 604/2013, finder fortsat anvendelse, når der træffes afgørelse
om tilflytningsmedlemsstaten. Dette indebærer blandt andet, at den medlemsstat, der drager
fordel af flytningen, forpligtes til over for de andre medlemsstater at angive, om den ansøger,
der skal flyttes, er en uledsaget mindreårig, samt til i samarbejde med den medlemsstat, der
har udvist interesse i at modtage den pågældende mindreårige, at sikre, at der inden flytningen
foretages en vurdering af barnets tarv i overensstemmelse med den genelle bemærkning nr. 14
(2013) fra FN's Komité for Barnets Rettigheder om, at barnets tarv altid skal komme i første
række11
.
 Anvendelse af flytningsordningen i krisesituationer
Når Kommissionen har fastslået, at betingelserne for flytning er opfyldt for en bestemt
medlemsstats vedkommende, skal den vedtage en delegeret retsakt med henblik på at tage
flytningsordningen i brug. Den delegerede retsakt skal a) konstatere, at der foreligger en
krisesituation i den medlemsstat, der drager fordel af flytningen, b) bestemme, hvor mange
personer der skal flyttes fra den pågældende medlemsstat, c) afgøre, hvordan disse personer
skal fordeles mellem medlemsstaterne, ved at anvende formlen for fordelingsnøglen og d)
fastsætte den periode, i hvilken flytningsordningen i krisesituationer skal finde anvendelse.
Den delegerede retsakt træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har
gjort indsigelse inden for en frist på højst en måned fra Kommissionens meddelelse af
retsakten. Den delegerede retsakt kan anvendes i højst to år.
 Metode til bestemmelse af, hvor mange personer der skal flyttes
Forslaget indeholder objektive, verificerbare indikatorer, som Kommissionen skal tage i
betragtning, når den i forbindelse med vedtagelsen af en delegeret retsakt om anvendelse af
flytningsordningen i krisesituationer i en bestemt medlemsstat skal afgøre, hvor mange
personer der skal flyttes fra den pågældende medlemsstat, herunder bl.a.: antal ansøgere pr.
indbygger i den medlemsstat, der drager fordel af flytningen, i de 18 måneder - og specielt i
de seks måneder - der går forud for vedtagelsen af den delegerede retsakt, sammenlignet med
EU-gennemsnittet, asylsystemets kapacitet i den pågældende medlemsstat og medlemsstatens
deltagelse i tidligere solidaritetsinitiativer, og i hvilket omfang medlemsstaten har draget
fordel af tidligere EU-solidaritetsforanstaltninger.
Der fastsættes desuden en øvre tærskel for det antal personer, der skal flyttes, nemlig 40 % af
det antal ansøgninger, der er indgivet i den pågældende medlemsstat i de seks måneder, der
går forud for vedtagelsen af den delegerede retsakt.
 Særlige regler, i tilfælde af at en medlemsstat midlertidigt er ude af stand til at
deltage i flytningen af ansøgere
Da ekstraordinære omstændigheder ikke kan udelukkes, bestemmes det i forslaget, at en
medlemsstat senest en måned efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt om anvendelse af
flytningsordningen kan meddele Kommissionen, at den midlertidigt, helt eller delvist, er ude
af stand til at deltage i flytningen af ansøgere i en periode på et år, idet den skal begrunde
dette behørigt med årsager, som er forenelige med Unionens grundlæggende værdier, der er
nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union. Medlemsstaten skal i stedet yde et
finansielt bidrag til EU-budgettet på 0,002 % af sit BNP til dækning af bistand til støtte for de
bestræbelser, som alle de andre medlemsstater iværksætter for at håndtere krisesituationen og
konsekvenserne af, at en sådan medlemsstat ikke deltager i flytningsindsatsen. Hvis det
11
http://www2.ohchr.org/English/bodies/crc/docs/GC/CRC_C_GC_14_ENG.pdf.
DA 10 DA
pågældende land deltager delvist i flytningen, nedsættes beløbet proportionelt hermed. Dette
beløb skal tildeles Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden som formålsbestemte indtægter.
Det skal sikres, at graden af solidaritet med den kriseramte medlemsstat, udtrykt i antal
personer, der skal flyttes, ikke påvirkes. Derfor bør de tildelinger, der i medfør af
fordelingsnøglen var tiltænkt medlemsstater, der har indgivet en meddelelse, som
Kommissionen har godtaget, omfordeles til de resterende medlemsstater.
Det bestemmes i forslaget, at den delegerede retsakt om anvendelse af flytningsordningen
under sådanne omstændigheder skal ændres.
 Supplerende foranstaltninger, der skal træffes af den medlemsstat, der drager
fordel af flytningen
Under hensyn til principperne om solidaritet og ansvar forpligter forslaget den medlemsstat,
der drager fordel af flytningen, til på datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt at
forelægge Kommissionen en køreplan med foranstaltninger, der kan sikre en hensigtsmæssig
gennemførelse af flytningsordningen i krisesituationer. Hvis en medlemsstat af
Kommissionen er blevet opfordret til at udarbejde en krisestyringshandlingsplan i medfør af
artikel 33, stk. 3, i forordning (EU) nr. 604/2013, skal foranstaltningerne til sikring af en
hensigtsmæssig gennemførelse af flytningsordningen forelægges som en del af
handlingsplanen, der bør indbefatte mere overordnede asylrelaterede foranstaltninger med
henblik på bl.a. at styrke kapaciteten af den pågældende medlemsstats asylsystem. Herudover
anføres det i forslaget, under hvilke omstændigheder Kommissionen kan beslutte at
suspendere anvendelsen af flytningsordningen til fordel for en medlemsstat, som ikke
opfylder sine forpligtelser.
Endelig gøres der i forslaget opmærksom på de regler, der gælder, når det drejer sig om at
forhindre og håndtere situationer, hvor ansøgere om og personer med international beskyttelse
rejser videre, ligesom der fastsættes nye regler for de tilfælde, hvor personer med international
beskyttelse efter at være blevet flyttet er rejst til og opholder sig ulovligt på en anden
medlemsstats område. Det bestemmes navnlig, at tilflytningsmedlemsstaten skal tilbagetage
en person med international beskyttelse, som efter at være blevet flyttet har indgivet en
ansøgning i en anden medlemsstat end tilflytningsmedlemsstaten, eller som opholder sig på en
anden medlemsstats end tilflytningsmedlemsstatens område uden opholdstilladelse.
 Beregning af fordelingsnøglen
1. Fordelingsnøgle
a) Befolkning - vægtet med 40 %
b) BNP i alt - vægtet med 40 %
c) Gennemsnitligt antal asylansøgninger i de 5 foregående år pr. million indbyggere med et
loft på 30 % af befolkningstallet og BNP - vægtet med 10 %
d) Arbejdsløshedsprocent med et loft på 30 % af befolkningstallet og BNP - vægtet med 10 %
2. Formel
DA 11 DA
Befolkningstals indvirkning MS/AS
BNP's indvirkning
Asylansøgningers indvirkning
Arbejdsløshedsprocents indvirkningMS/AS
Restkvote
Endelig tildelt kvote
Endelig 100%
3. Beregning
Simuleringen nedenfor har til formål at vise, hvordan man beregner, hvor mange af 120 000
ansøgere der tildeles land X, hvis alle medlemsstater og associerede lande (EU+) deltager.
a) Befolkning
For at beregne befolkningskriteriets indvirkning på fordelingsnøglen divideres antallet af
indbyggere i land X med antallet af indbyggere i alle 28 medlemsstater og de 4 associerede
stater (EU+= 32).
Eksempel:
Befolkning i land X: 4 625 885; den samlede befolkning i EU+: 521 959 960
Befolkningstallets indvirkning x
= = 0,89 %
Befolkningskriteriets indvirkning på fordelingsnøglen for land X er 0,89 %.
b) BNP i alt
For at beregne indvirkningen af kriteriet BNP i alt på fordelingsnøglen divideres land X' BNP
i alt med summen af BNP i alt for de 28 medlemsstater og de 4 associerede stater (EU+= 32).
Eksempel:
Land X's BNP i alt (i mio. EUR): 185 411; summen af BNP i alt for EU+ (i mio. EUR):
14 854 924
BNP's indvirkning x
= = 1,25 %
BNP-kriteriets indvirkning på fordelingsnøglen for land X er 1,25 %.
c) Gennemsnitligt antal asylansøgninger i de 5 foregående år pr. million
indbyggere med et loft på 30 % af befolkningstallets og BNP's indvirkning - vægtet
med 10 %
(omvendt proportional indvirkning)
Asylansøgningernes indvirkning på fordelingsnøglen er omvendt proportional, dvs. jo større
antal asylansøgninger, jo lavere faktor.
DA 12 DA
For at undgå, at dette kriterium påvirker fordelingsnøglen i uforholdsmæssig grad, anvendes
et loft, således at asylansøgningernes indvirkning ikke kan overstige 30 % af summen af
befolkningstallets og BNP's indvirkning.
Eksempel:
Gennemsnitligt antal asylansøgninger i 5 år pr. mio. indbyggere i land X: 287 i land X:
287, omvendt proportionalt tal: = 0,00348.
Summen af det gennemsnitlige antal asylansøgninger i 5 år pr. mio. indbyggere i alle
EU+-stater (omvendt proportionalt tal): 0,14831
Antal asylansøgningers indvirkning x
= = = 2,35 %
Loftx
= 30 % (0,89 % (befolkningstallets indvirkning) + 1,25 % (BNP's indvirkning)) =
0,64 %
Den reelle indvirkning af kriteriet asylansøgninger for land X er 2,35 %, men tallet for loftet
(0,64 %) anvendes til beregning af fordelingsnøglen.
d) Arbejdsløshedsprocent med et loft på 30 % af befolkningstallets og BNP's
indvirkning - vægtet med 10 %
Ligesom med kriteriet asylansøgninger er arbejdsløshedsprocentens indvirkning på
fordelingsnøglen omvendt proportional, dvs. jo højere procenttal, jo lavere faktor. For at
undgå, at dette kriterium påvirker fordelingsnøglen i uforholdsmæssig grad, anvendes et loft,
således at arbejdsløshedsprocentens indvirkning ikke kan overstige 30 % af summen af
befolkningstallets og BNP's indvirkning.
Eksempel:
Arbejdsløshedsprocent i land X: 11,3 %, omvendt proportionalt tal: = 0,0884955
Summen af alle arbejdsløshedsprocenter i EU+ (omvendt proportionalt tal): 4,345698
Arbejdsløshedsprocentens indvirkning x =
= 2,04%
30 %'s loftx
= 0,64 %
Den reelle indvirkning af kriteriet arbejdsløshedsprocent for land X er 2,04 %, men tallet for
loftet (0,64 %) anvendes til beregning af fordelingsnøglen.
e) Tildeling af 120 000 ansøgere med loft for land X's vedkommende
Eksempel:
DA 13 DA
Tildelingx
= 120 000 * (befolkningstals indvirkning vægtet med 40 % (0,89 %) + BNP's
indvirkning vægtet med 40 % (1,25 %) + asylansøgningers indvirkning vægtet med 10 %
(med loft) – 0,64 % + arbejdsløshedsprocents indvirkning vægtet med 10 % (med loft) –
0,64 %) = 1 178
Tildeling med loft til land X: 1 178
f) Tildeling af resterende ansøgere
På grund af loftet vil der være et vist antal resterende ansøgere, der skal tildeles. Fordelingen
af disse ansøgere baseres på indvirkningen af et givet lands befolkningstal og BNP (50 %-
50 %). Antallet af resterende ansøgere lægges derefter til tildelingen med loft.
Eksempel:
Tildeling med loft til land X: 1 178.
Summen af tildelinger med loft for alle EU+stater: 102 801
Resterende ansøgere, der skal tildeles: 17 199
Resterende ansøgerex
= 17 199 * (befolkningstallets indvirkning vægtet med 50 % + BNP's
indvirkning vægtet med 50 %) = 17 199* 1,07 % = 184
Den endelige tildeling af ansøgere til land X er 1 362, og nøglen er 1,13 %.
DA 14 DA
2015/0208 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en flytningsordning i krisesituationer og om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78,
stk. 2, litra e),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 fastsættes der
procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af
en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, baseret på objektive
kriterier som fastsat i forordningens kapitel III.
(2) I overensstemmelse med traktatens artikel 80 bør Unionens politikker på området for
grænsekontrol, asyl og indvandring samt gennemførelsen heraf være underlagt
princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, og
EU-retsakter vedtaget på dette område skal indeholde passende bestemmelser
vedrørende anvendelsen af dette princip.
(3) Situationer med ekstremt pres på en medlemsstats asylsystem kan vanskeliggøre
anvendelsen af forordning (EU) nr. 604/2013. Denne forordning indeholder
bestemmelser om en proces for tidlig varsling, beredskab og styring af asylkriser,
men giver ikke mulighed for at fravige de fastsatte ansvarskriterier i sådanne
situationer. For at fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af
bestræbelserne, når det gælder håndtering af disse krisesituationer, og sikre hurtig
adgang til procedurerne for tildeling af international beskyttelse, bør der derfor
indføres en kriseordning for flytning af ansøgere med et klart behov for international
DA 15 DA
beskyttelse. Anvendelsen af flytningsforanstaltninger over for en bestemt
medlemsstat bør ikke være til hinder for, at artikel 33, stk. 3, i nævnte forordning
sideløbende kan anvendes på de samme medlemsstater. Artikel 33, stk. 3, i nævnte
forordning er ikke en forudsætning for anvendelsen af flytningsforanstaltninger.
(4) Anvendelsen af flytningsforanstaltninger over for en bestemt medlemsstat bør ikke
berøre Rådets mulighed for at vedtage midlertidige foranstaltninger på forslag af
Kommissionen i henhold til artikel 78, stk. 3, hvis en medlemsstat står over for en
nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere.
(5) Flytningsordningen i krisesituationer bør ses i sammenhæng med et bredere sæt
foranstaltninger, som medlemsstaterne kan være nødt til at træffe for at sikre
effektive migrationspolitikker, bl.a. i forbindelse med første modtagelse og
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, som ikke har ret til at opholde sig på
medlemsstaternes område, i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv
2008/115/EF ("brændpunkter").
(6) Kommissionen er for øjeblikket ved at foretage en omfattende evaluering af
Dublinforordningen, som vil kunne føre til en mere omfattende revision af
Dublinsystemet.
(7) Der er planlagt et klart og brugbart flytningssystem baseret på en tærskel, der på
grundlag af de seneste foreliggende statistikker fra Eurostat er fastsat som det
gennemsnitlige antal afgørelser på EU-plan, der er truffet i procedurer i første
instans, om tildeling af international beskyttelse, set i forhold til det samlede antal
afgørelser på EU-plan om ansøgninger om international beskyttelse, der er truffet i
første instans. På den ene side bør denne tærskel sikre i videst muligt omfang, at alle
de ansøgere, der har et klart behov for international beskyttelse, hurtigt og fuldt ud
kan nyde godt af deres ret til beskyttelse i tilflytningsmedlemsstaten. På den anden
side bør den forhindre i videst muligt omfang, at personer, der sandsynligvis vil få
afslag på deres ansøgninger, flyttes til en anden medlemsstat og dermed uretmæssigt
forlænger deres ophold i Unionen. Der bør anvendes en tærskel på 75 %, der er
baseret på de seneste foreliggende ajourførte kvartalsdata fra Eurostat om afgørelser i
første instans.
(8) Flytningen af ansøgere med et klart behov for international beskyttelse bør ske på
grundlag af formlen for fordelingsnøglen som fastsat i bilag III. Den foreslåede
fordelingsnøgle bør være baseret på a) befolkningens størrelse (vægtet med 40 %), b)
det samlede BNP (vægtet med 40 %), c) det gennemsnitlige antal asylansøgninger pr.
en million indbyggere i perioden 2010-2014 (vægtet med 10 %, med et loft på 30 %
for befolkningstallets og BNP's indvirkning på fordelingsnøglen for at undgå en
uforholdsmæssig stor virkning af dette kriterium på den samlede fordeling) og d)
arbejdsløshedsprocenten (vægtet med 10 %, med et loft på 30 % for
befolkningstallets og BNP's indvirkning på nøglen for at undgå en uforholdsmæssig
stor virkning af dette kriterium på den samlede fordeling).
(9) Hvis en medlemsstat under særlige omstændigheder meddeler Kommissionen, med
behørig begrundelse i overensstemmelse med Unionens grundlæggende værdier, som
er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, at medlemsstaten
midlertidigt er ude af stand til at deltage helt eller delvis i flytning af ansøgere i en
periode på et år, bør den i stedet yde et finansielt bidrag til EU's budget på 0,002 %
af sit BNP til dækning af bistand til støtte for de bestræbelser, som alle andre
medlemsstater iværksætter for at håndtere krisesituationen og konsekvenserne af, at
DA 16 DA
en sådan medlemsstat ikke deltager i flytningsindsatsen. Hvis det pågældende land
deltager delvist i flytningen, nedsættes dette beløb proportionelt hermed. Dette beløb
bør afsættes til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden som formålsbestemte
indtægter.
(10) Det skal sikres, at graden af solidaritet med de medlemsstater, der står i en
krisesituation, udtrykt i antal personer, der skal flyttes, ikke påvirkes. Derfor bør de
tildelinger, der i henhold til fordelingsnøglen var tiltænkt medlemsstater, der har
indgivet en meddelelse, som Kommissionen har godtaget, omfordeles til de
resterende medlemsstater.
(11) Det er nødvendigt at sikre, at der indføres en hurtig flytningsprocedure, og at
gennemførelsen af flytningsproceduren ledsages af et tæt administrativt samarbejde
mellem medlemsstaterne og operationel støtte fra EASO.
(12) Hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden bør varetages under
hele flytningsproceduren, indtil overførslen af ansøgeren er gennemført. Hvis en
medlemsstat har rimelig grund til at anse en ansøger for en fare for sin nationale
sikkerhed eller den offentlige orden, bør den under fuld overholdelse af ansøgerens
grundlæggende rettigheder, herunder de relevante regler om databeskyttelse,
underrette de andre medlemsstater herom.
(13) Når der træffes afgørelse om, hvilke ansøgere med et klart behov for international
beskyttelse der skal flyttes fra den medlemsstat, som drager fordel af flytning, bør
sårbare ansøgere, som omhandlet i artikel 21 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/33/EU12
, have forrang. I den forbindelse bør der navnlig tages hensyn
til ansøgernes særlige behov, herunder sundhedsmæssige behov. Hensynet til barnets
tarv bør altid komme i første række.
(14) Integration af ansøgere med et klart behov for international beskyttelse i
værtssamfundet er hjørnestenen i et velfungerende fælles europæisk asylsystem. Når
der træffes afgørelse om, hvilken medlemsstat en ansøger skal flyttes til, bør der
således tages særligt hensyn til ansøgerens specifikke kvalifikationer og egenskaber,
f.eks. sprogkundskaber og andre individuelle oplysninger på grundlag af
dokumenteret familiemæssig, kulturel eller social tilknytning, der kan lette
ansøgerens integration i tilflytningsmedlemsstaten. Når der er tale om særligt sårbare
ansøgere, bør der tages hensyn til tilflytningsmedlemsstatens kapacitet til at yde
tilstrækkelig støtte til disse ansøgere og til nødvendigheden af at sikre en rimelig
fordeling af disse ansøgere mellem medlemsstaterne. På grundlag af ovenstående
oplysninger kan tilflytningsmedlemsstater under behørig hensyntagen til princippet
om ikkeforskelsbehandling angive deres præferencer med hensyn til ansøgere, i
henhold til hvilke den medlemsstat, der drager fordel af flytning, i samråd med
EASO og, hvis dette er relevant, forbindelsesofficerer kan udarbejde lister over
mulige ansøgere, der er udpeget til at blive flyttet til den pågældende medlemsstat.
(15) Medlemsstaternes udpegning af forbindelsesofficerer i den medlemsstat, der drager
fordel af flytning, skulle lette gennemførelsen af flytningsproceduren, bl.a. ved at
medvirke til en hensigtsmæssig udpegning af de ansøgere, der kan flyttes, under
særlig hensyntagen til deres sårbarhed og kvalifikationer. For så vidt angår både
udpegelsen af forbindelsesofficerer i den medlemsstat, der drager fordel af flytning,
12
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse
af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).
DA 17 DA
og udførelsen af deres opgaver, bør tilflytningsmedlemsstaten og den medlemsstat,
der drager fordel af flytning, udveksle alle relevante oplysninger og fortsætte deres
tætte samarbejde under hele flytningsproceduren.
(16) Der bør træffes foranstaltninger for at undgå, at ansøgere rejser videre fra
tilflytningsmedlemsstaten til andre medlemsstater. Ansøgerne bør navnlig informeres
om konsekvenserne af ulovligt at rejse mellem medlemsstaterne og om, at de – hvis
den ansvarlige medlemsstat giver dem international beskyttelse – i princippet kun har
de rettigheder, der er knyttet til international beskyttelse, i denne medlemsstat.
(17) For at undgå, at personer med international beskyttelse rejser videre, bør
medlemsstaterne også underrette disse personer om de betingelser, hvorpå de lovligt
kan rejse ind og opholde sig i en anden medlemsstat, og medlemsstaterne kan indføre
indberetningspligt. For at sikre, at personer, der nyder international beskyttelse, og
som rejser ind i en anden medlemsstat end tilflytningsmedlemsstaten uden at opfylde
betingelserne for ophold i denne anden medlemsstat, tages tilbage af
tilflytningsmedlemsstaten, er det desuden nødvendigt, at flyttede personer med
international beskyttelse inddrages i denne forordnings anvendelsesområde.
(18) I overensstemmelse med målene i direktiv 2013/33/EU bør harmoniseringen af
modtagelsesforholdene i medlemsstaterne desuden medvirke til at forhindre, at
ansøgere om international beskyttelse rejser videre som følge af forskellene mellem
modtagelsesforholdene. Med henblik på at nå det samme mål bør medlemsstaterne
overveje at indføre indberetningspligt og sikre materielle modtagelsesforhold for
ansøgere om international beskyttelse, som kun er ikkefinansielle og omfatter
indkvartering, kost og tøj, samt, hvis det er relevant, sørge for, at ansøgere overføres
direkte til tilflytningsmedlemsstaten. Som fastsat i de gældende asyl- og
Schengenregler bør medlemsstaterne under behandlingen af ansøgningerne om
international beskyttelse ligeledes, medmindre der foreligger tungtvejende
humanitære grunde, hverken udlevere nationale rejsedokumenter til ansøgere eller
give dem andre incitamenter, f.eks. finansielle, der kan lette ulovlig indrejse i andre
medlemsstater. I tilfælde af ulovlig indrejse i andre medlemsstater bør ansøgere
sendes tilbage til tilflytningsmedlemsstaten.
(19) For omgående at håndtere krisesituationer, der skyldes et ekstremt migrationspres på
asylsystemet i bestemte medlemsstater, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i
overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen, også for så
vidt angår fastsættelse af regler for anvendelsen af flytningsforanstaltninger over for
en bestemt medlemsstat samt om suspension af anvendelsen af disse foranstaltninger.
(20) Kommissionen må under udøvelsen af sine beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter ikke gå videre end det, der er nødvendigt for at sikre opfyldelsen af
flytningsbetingelserne samt andre elementer som fastsat i artikel 33a, stk. 4, og
artikel 33d, stk. 2, i denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen
af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse
af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(21) [I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er
knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den
DA 18 DA
Europæiske Unions funktionsmåde, har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at
deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]
ELLER
(21) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er
knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol
deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er
bindende for og ikke finder anvendelse i disse medlemsstater.
ELLER
(21) [I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er
knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol,
deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er
bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(22) [I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er
knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland (ved skrivelse af …) meddelt, at Irland
ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]
ELLER
(21) [I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er
knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige meddelt (ved
skrivelse af …), at Det Forenede Kongerige ønsker at deltage i vedtagelsen og
anvendelsen af denne forordning.
(22) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er
knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol,
deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og
ikke finder anvendelse i Irland.]
(22) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning,
som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
(23) Forordning (EU) nr. 604/2013 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
DA 19 DA
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 604/2013 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 tilføjes følgende litraer:
"o) "flytning": overførsel af en ansøger fra den medlemsstats område, som ifølge de
kriterier, der er fastsat i kapitel III i denne forordning, er ansvarlig for behandlingen
af den pågældendes ansøgning om international beskyttelse ("medlemsstat, der
drager fordel af flytning"), til tilflytningsmedlemsstatens område
p) "tilflytningsmedlemsstat": den medlemsstat, der bliver ansvarlig for behandlingen
af ansøgningen om international beskyttelse i henhold til denne forordning, efter at
ansøgeren er blevet flyttet til den pågældende medlemsstats område."
2) I artikel 4, stk. 1, tilføjes følgende litra:
"g) hvor det er relevant, flytningsproceduren som fastsat i kapitel VI, afdeling VII."
3) I artikel 18, stk. 1, tilføjes følgende litra:
"e) på de betingelser, der er fastsat i artikel 23, 24, 25 og 29, at tilbagetage en person
under international beskyttelse, som efter at være blevet flyttet har indgivet en
ansøgning i en anden medlemsstat end tilflytningsmedlemsstaten, eller som opholder
sig på en anden medlemsstats end tilflytningsmedlemsstatens område uden
opholdstilladelse."
4) I bilag VI indsættes følgende afdeling VII:
"AFDELING VII
Flytningsordning i krisesituationer
Artikel 33a
Flytningsordning i krisesituationer
1. Når Kommissionen fastslår, på grundlag af underbyggede oplysninger, særlig oplysninger
indsamlet af EASO i henhold til forordning (EU) nr. 439/2010 og af Det Europæiske Agentur
for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser,
oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004*, at en medlemsstat står i en krisesituation,
der gør det vanskeligt at anvende denne forordning på grund af et ekstremt pres kendetegnet
ved en uforholdsmæssigt stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som i høj
grad udfordrer landets asylsystem, skal den i stk. 2 nævnte flytningsordning i krisesituationer
anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.
2. I forbindelse med flytningsordningen i krisesituationer skal en række ansøgninger om
international beskyttelse undersøges af tilflytningsmedlemsstaten som en undtagelse fra
princippet i artikel 3, stk. 1, i henhold til hvilket en ansøgning skal behandles af den
medlemsstat, som er ansvarlig efter kriterierne i kapitel III. Derudover finder de nærmere
procedureregler som fastsat i bilag IV anvendelse, uanset artikel 21, 22 og 29.
DA 20 DA
3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 45 vedrørende anvendelsen af flytningsordningen i krisesituationer til fordel for
en medlemsstat.
4. I de i stk. 3 nævnte delegerede retsakter skal Kommissionen:
a) konstatere, at der foreligger en krisesituation, jf. stk. 1, i den medlemsstat, der
drager fordel af flytning
b) bestemme, hvor mange personer der skal flyttes fra den pågældende
medlemsstat
c) afgøre, hvordan disse personer skal fordeles mellem medlemsstaterne, ved at
anvende formlen for fordelingsnøglen som nævnt i artikel 33b, og
d) fastsætte den periode, i hvilken flytningsordningen i krisesituationer skal finde
anvendelse.
5. Når det konstateres, at der foreligger en krisesituation, jf. stk. 4, litra a), skal
Kommissionen fastslå, at krisen er af et sådant omfang, at det lægger et ekstremt pres på selv
et velforberedt asylsystem, der fungerer i overensstemmelse med alle relevante aspekter af
den gældende EU-ret på asylområdet, idet der også tages hensyn til den berørte medlemsstats
størrelse.
I forbindelse med denne vurdering skal Kommissionen bl.a. skal tage hensyn til det samlede
antal ansøgere om international beskyttelse og ulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere og
statsløse i de seks måneder, der går forud for vedtagelsen af den delegerede retsakt, stigningen
i disse tal sammenlignet med samme periode det foregående år samt antallet af ansøgninger
pr. indbygger i den medlemsstat, der drager fordel af flytning, i de foregående 18 måneder,
sammenlignet med EU-gennemsnittet.
6. Når det skal afgøres, hvor mange personer der skal flyttes, jf. stk. 4, litra b), tager
Kommissionen især hensyn til følgende:
a) antallet af ansøgere om international beskyttelse pr. indbygger i den
medlemsstat, der drager fordel af flytning, i de 18 måneder - og specielt i de
seks måneder - der går forud for vedtagelsen af den delegerede retsakt,
sammenlignet med EU-gennemsnittet
b) asylsystemets kapacitet i den pågældende medlemsstat og
c) medlemsstatens deltagelse i tidligere solidaritetsinitiativer, og i hvilket omfang
medlemsstaten har draget fordel af tidligere EU-solidaritetsforanstaltninger.
Antallet af personer, der skal flyttes, må ikke udgøre mere end 40 % af det antal ansøgninger,
der er indgivet i den pågældende medlemsstat i de seks måneder, der går forud for
vedtagelsen af den delegerede retsakt.
Artikel 33b
Fordelingsnøgle
4. Flytning skal ske i henhold til formlen for fordelingsnøglen som fastsat i bilag III.
5. En medlemsstat kan under ekstraordinære omstændigheder senest en måned efter
ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 33a, stk. 3,
meddele Kommissionen, at den midlertidigt er ude af stand til tage hel eller delvis
del i flytningen af ansøgere fra den medlemsstat, som drager fordel af flytning, med
DA 21 DA
angivelse af behørigt begrundede årsager, som er forenelige med Unionens
grundlæggende værdier, der er forankret i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske
Union. Kommissionen vurderer de årsager, der angives, og retter en afgørelse til
denne medlemsstat. Hvis Kommissionen finder, at meddelelsen er behørigt
begrundet, fritages medlemsstaten for en periode på et år fra forpligtelsen til at tage
del i flytningen af ansøgere, og den skal i stedet give et økonomisk bidrag til EU-
budgettet, som svarer til et beløb på 0,002 % af BNP; hvis det pågældende land
deltager delvist i flytningen, nedsættes beløbet proportionelt hermed. Dette bidrag
anvendes til at finansiere bistand, der støtter bestræbelser, som iværksættes af alle de
andre medlemsstater for at kunne håndtere krisesituationen og følgerne af, at denne
medlemsstat ikke deltager i flytningen, jf. bestemmelserne i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-,
migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr.
575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF13
. Det udgør formålsbestemte
indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler
vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning
(EF, Euratom) nr. 1605/200214
.
Kommissionen ændrer den i artikel 33a, stk. 3, omhandlede delegerede retsakt med
henblik på omfordeling af tildelingerne i henhold til den fordelingsnøgle, der blev
fastsat for medlemsstater, som har indgivet en meddelelse, der er godtaget af
Kommissionen i medfør af dette stykke, til de øvrige medlemsstater efter formlen for
fordelingsnøglen som omhandlet i bilag III.
6. En medlemsstats deltagelse i flytningsforanstaltninger i henhold til fordelingsnøglen
suspenderes, når den pågældende medlemsstat er en medlemsstat, der drager fordel
af flytning.
Artikel 33c
Anvendelsesområde for flytningsordningen i krisesituationer
7. Flytning finder kun sted for ansøgere, der har indgivet deres ansøgning om
international beskyttelse i en medlemsstat, som står i en krisesituation som
omhandlet i artikel 33a, stk. 1, og når denne medlemsstat ellers ville have været
ansvarlig i henhold til kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig, jf. kapitel III.
8. Flytning gælder kun for ansøgere, der tilhører nationaliteter, for hvilke andelen af
afgørelser om tildeling af international beskyttelse ifølge de seneste foreliggende
ajourførte gennemsnitlige kvartalsdata fra Eurostat for hele EU udgør 75 % eller
mere af de afgørelser, der er truffet i første instans om ansøgninger om international
beskyttelse, jf. kapitel III i direktiv 2013/32/EU. I tilfælde af statsløse personer tages
det land, hvor vedkommende tidligere havde sit sædvanlige opholdssted, i
betragtning. Kvartalsmæssige ajourføringer tages kun i betragtning for ansøgere, som
ikke allerede er blevet udpeget som ansøgere, der vil kunne flyttes i
overensstemmelse med bilag IV, punkt 3.
13
EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168.
14
EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
DA 22 DA
Artikel 33d
Supplerende foranstaltninger, som skal træffes af de medlemsstater, der drager fordel af
flytning
9. Medlemsstater, der drager fordel af flytning, skal på datoen for ikrafttrædelsen af den
delegerede retsakt som omhandlet i artikel 33a, stk. 3, forelægge Kommissionen en
køreplan med foranstaltninger til at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af
flytningsordningen i krisesituationer. Hvis det er relevant, skal disse foranstaltninger
forelægges som led i en krisestyringshandlingsplan i medfør af artikel 33, stk. 3.
Medlemsstater, der drager fordel af flytning, skal gennemføre disse foranstaltninger
fuldt ud.
10. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 45 for at suspendere anvendelsen af
flytningsordningen i krisesituationer til fordel for en medlemsstat, når den
medlemsstat, der drager fordel af flytning, ikke overholder forpligtelserne i stk. 1.
Kommissionen skal inden da give den pågældende medlemsstat mulighed for at
fremsætte sine synspunkter. En sådan suspension berører ikke overførsler af
ansøgere, der afventer tilflytningsmedlemsstatens godkendelse i henhold til bilag IV,
punkt 4."
5) I artikel 45 tilføjes følgende stykker:
"6. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 33a og 33d, tillægges
Kommissionen for en periode på fem år fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden –
OPOCE should replace with exact date]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende
delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen
af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-
Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet
af hver periode.
7. Den i artikel 33a og 33d omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller
på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede
retsakter, der allerede er i kraft.
8. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 33a og 33d træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to uger fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-
Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at
de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to uger på Europa-Parlamentets eller
Rådets initiativ. Den delegerede retsakt kan anvendes i højst to år."
6) De nye bilag III og IV, jf. bilaget til denne forordning, indsættes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
DA 23 DA
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 9.9.2015
COM(2015) 450 final
ANNEX 1
BILAG
til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en flytningsordning i krisesituationer og om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne
2
Bilag III — Formel for fordelingsnøglen
Befolkningstals indvirkning MS/AS
BNP's indvirkning
Asylansøgningers indvirkning
Arbejdsløshedsprocents indvirkningMS/AS
Restkvote
Endelig tildelt kvote
Endelig 100%
3
BILAG IV
Nærmere procedureregler for anvendelsen af flytningsordningen i krisesituationer
1. Hver medlemsstat skal udpege et nationalt kontaktpunkt, hvis adresse den meddeler de
øvrige medlemsstater og EASO. Medlemsstaterne træffer i samarbejde med EASO og
andre relevante agenturer alle passende foranstaltninger til etablering af et direkte
samarbejde og informationsudveksling mellem de kompetente myndigheder, herunder
om de grunde, der henvises til i punkt 8.
2. Medlemsstaterne skal med regelmæssige mellemrum og mindst hver tredje måned
meddele, hvor mange ansøgere der hurtigt kan flyttes til deres område, samt eventuelt
andre relevante oplysninger.
3. På grundlag af de i punkt 2 omhandlede oplysninger skal den medlemsstat, der drager
fordel af flytning, med hjælp af EASO og i givet fald medlemsstaternes
forbindelsesofficerer, jf. punkt 9, udpege de ansøgere, der kan flyttes til de øvrige
medlemsstater, og hurtigst muligt forelægge alle relevante oplysninger for
kontaktpunkterne i disse medlemsstater. I den forbindelse gives sårbare ansøgere som
omhandlet i artikel 21 og 22 i direktiv 2013/33/EU forrang.
4. Efter godkendelse fra tilflytningsmedlemsstaten træffer den medlemsstat, der drager
fordel af flytning, i samråd med EASO hurtigst muligt afgørelse om at flytte de
udpegede ansøgere til en bestemt tilflytningsmedlemsstat og underretter ansøgeren
skriftligt om afgørelsen om at flytte den pågældende til en bestemt
tilflytningsmedlemsstat.
5. Medlemsstaterne skal sikre, at familiemedlemmer, der er omfattet af
flytningsforanstaltningerne, flyttes til samme medlemsstat.
6. Ansøgere, for hvilke der er i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013 skal
optages fingeraftryk, kan kun foreslås flyttet, hvis deres fingeraftryk er blevet optaget
og videregivet til Eurodacs centrale system i henhold til nævnte forordning.
7. Overførslen af en ansøger til tilflytningsmedlemsstaten skal finde sted hurtigst muligt,
efter at den berørte person er blevet underrettet om afgørelsen om flytning, jf. artikel
33d. Den medlemsstat, der drager fordel af flytning, skal meddele
tilflytningsmedlemsstaten dato og tidspunkt for flytningen samt eventuelle andre
relevante oplysninger.
4
8. Medlemsstaterne har alene ret til at afslå at modtage en ansøger, hvis der er rimelige
grunde til at anse den pågældende for en fare for deres nationale sikkerhed eller den
offentlige orden, eller hvis der er tungtvejende grunde til at anvende
udelukkelsesbestemmelserne i artikel 12 og 17 i direktiv 2011/95/EU.
9. Med henblik på gennemførelsen af alle aspekter af den flytningsprocedure, der er
beskrevet i dette bilag, kan medlemsstaterne efter udveksling af alle relevante
oplysninger beslutte at udpege forbindelsesofficerer i den medlemsstat, der drager
fordel af flytning.
10. Identifikation, registrering og optagelse af fingeraftryk med henblik på
flytningsproceduren skal garanteres af den medlemsstat, der drager fordel af flytning, og
de nødvendige faciliteter skal være til stede. Ansøgere, der unddrager sig
flytningsproceduren, udelukkes fra flytning.
11. Den i dette bilag fastlagte flytningsprocedure skal være afsluttet så hurtigt som muligt,
og senest to måneder efter at tilflytningsmedlemsstaten har givet meddelelse som
omhandlet i punkt 2, medmindre tilflytningsmedlemsstatens godkendelse som
omhandlet i punkt 4 finder sted mindre end to uger inden udløbet af denne frist på to
måneder. I så fald kan fristen for afslutning af flytningsproceduren forlænges med højst
to uger. Desuden kan denne frist også forlænges med en periode på yderligere fire uger,
hvis det er hensigtsmæssigt, hvis den medlemsstat, der drager fordel af flytning,
godtgør, at der er objektive praktiske hindringer for, at overførslen kan finde sted.
Hvis flytningsproceduren ikke er afsluttet inden for denne tidsfrist, og medmindre den
medlemsstat, der drager fordel af flytning, er enig med tilflytningsmedlemsstaten om en
rimelig forlængelse af tidsfristen, forbliver den medlemsstat, der drager fordel af
flytning, ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse.
12. Efter flytningen af ansøgeren optager tilflytningsmedlemsstaten ansøgerens fingeraftryk
og videregiver dem til Eurodacs centrale system i overensstemmelse med artikel 9 i
forordning (EU) nr. 603/2013 og ajourfører datasættene i overensstemmelse med artikel
10 og, hvor det er relevant, med artikel 18 i nævnte forordning.