Svar på spm. nr. S 49: I forhold til ministerens udspil om, at strafferammen for vold og voldtægt skal udnyttes bedre, vil ministeren så tage med i undersøgelsen, at strafferammen for dyremishandling også udnyttes bedre, da der her typisk blot gives bødestraf, selvom der er mulighed for frihedsstraf?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Minister: justitsministeren
- Spørger: Dennis Flydtkjær
- Til: Søren Pind
Svar på spm. S 49.pdf
https://www.ft.dk/samling/20142/spoergsmaal/S49/svar/1260520/1541892.pdf
Departementet Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.mfvm.dk Folketingets Lovsekretariat København, den 27. august 2015 Sagsnr.: 31355 Dok.nr.: 845422 Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 49 stillet den 14. august 2015 af Dennis Flydtkjær (DF) Spørgsmål S 49: ”I forhold til ministerens udspil om, at strafferammen for vold og voldtægt skal udnyttes bedre, vil ministeren så tage med i undersøgelsen, at strafferammen for dyremishandling også udnyttes bedre, da der her typisk blot gives bødestraf, selvom der er mulighed for frihedsstraf?” Svar: De gældende regler om dyremishandling hører under Miljø- og Fødevareministeriets ressort. De gældende regler for straf i forbindelse med overtrædelse af dyreværnsloven følger af den centrale straffebestemmelse i dyreværnslovens § 28. Heraf fremgår, at overtrædelse af dyreværnsloven og regler udstedt i medfør af loven straffes med bøde eller fængsel. Det følger endvidere, at der ved udmåling af straffen skal tages hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Endelig fremgår det, at straffen er fængsel indtil ét år og i gentagelsestilfælde indtil to år, hvis forholdet har haft karakter af mishandling. Bestemmelsen forudsætter således en vurdering af, om en overtrædelse må anses for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr. Ved mishandling af dyr skal der som udgangspunkt nedlægges påstand om fængselsstraf. Ved strafudmålingen finder også de almindelige strafferetlige principper og bestemmelserne i straffelovens almindelige del anvendelse. Når det er sagt, så vil jeg, med en kommende ændring af dyreværnsloven, foreslå, at man ser nærmere på strafferammen og udnyttelsen af denne i sager om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling samt mishandling af dyr. Eva Kjer Hansen / Cecilie Heerdegen Leth 2014-15 (2. samling) S 49 endeligt svar Offentligt