Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. august 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17814

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20142/lovforslag/L5/20142_L5_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. august 2015
    Forslag
    til
    Lov om ændring af ligningsloven
    (Genindførelse af boligjobordningen)
    § 1
    I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15.
    september 2014, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 540 af
    29. april 2015, foretages følgende ændringer:
    1. § 7 Å, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
    medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgi-
    ver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem til en
    person, der opfylder alderskravet i lov om social pension til
    at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet
    ikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed. Ve-
    derlag efter 1. pkt., der inden for et indkomstår overstiger et
    grundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes dog til
    den skattepligtige indkomst med den del af vederlaget, der
    overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter per-
    sonskattelovens § 20.«
    2. § 7 Å, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
    medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgi-
    ver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem til en
    person, der opfylder alderskravet i lov om social pension til
    at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet
    ikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed eller
    indberettes som fradragsberettiget ydelse af en privat hverv-
    giver efter reglerne i § 8 V. Vederlag efter 1. pkt., der inden
    for et indkomstår overstiger et grundbeløb på 10.000 kr.
    (2010-niveau), medregnes dog til den skattepligtige ind-
    komst med den del af vederlaget, der overstiger grundbelø-
    bet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.«
    3. To steder i § 8 V, stk. 2, nr. 5, ændres »31. december
    2014« til: »31. december 2015«.
    4. I § 8 V, stk. 4, 3. pkt., ændres »1. marts 2015« til: »1.
    marts 2016«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
    Lovtidende, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2016.
    Stk. 3. § 1, nr. 1, 3 og 4, har virkning fra og med den 1.
    januar 2015.
    Folketinget, den 26. august 2015
    HELLE THORNING-SCHMIDT
    / Karen J. Klint
    Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 2014-15 (2. samling)
    Skattemin., j.nr. 15-1832372
    AX017814