Ændringsforslag til 3. behandling fra ministeren

Ændringsforslag stillet den 25. august 2015
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love
(Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.)
[af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]
Af udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Til § 1
1) I den under nr. 28 foreslåede § 22 indsættes i stk. 8 ef-
ter »nærmere regler«: »om beregning og udbetaling af
dansktillæg efter stk. 4 og regler«.
[Præcisering]
Ny paragraf
2) Efter § 14 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I det af Folketinget den 26. august 2015 vedtagne forslag
til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne foretages følgende ændringer:
1. I § 2, 1. pkt., ændres », 12 og 13« til: »og 12-14«.
2. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 14:
»14) Integrationsydelse og tillæg, jf. § 22 i lov om aktiv so-
cialpolitik.«
3. I § 5, stk. 2, ændres », 12 og 13« til: »og 12-14«.
4. I § 29, stk. 3, ændres »8-13« til: »8-14«.«
[Konsekvensændring som følge af forslaget om indførelse af
en integrationsydelse]
Til § 15
3) I stk. 1 ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
[Konsekvensændring som følge af ikrafttrædelsestidspunktet
for lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne]
4) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. § 01 træder i kraft den 4. januar 2016.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
[Konsekvensændring som følge af ikrafttrædelsestidspunktet
for lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren med henblik på at
fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling af
dansktillæg efter den foreslåede bestemmelse i aktivlovens §
22, stk. 4.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om, fra hvilket tidspunkt ret til dansktillæg efter
§ 22, stk. 4 og 5, opnås, og fra hvilket tidspunkt tillægget
udbetales.
Efter det foreslåede § 22, stk. 4, ydes tillægget efter an-
søgning. Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte, at
dansktillægget ydes fra tidspunktet for indgivelse af ansøg-
ning herom, hvis ansøgningen efterfølgende imødekommes.
Det skal ses i sammenhæng med, at formålet med dansktil-
lægget er at give personer, som modtager integrationsydelse,
et stærkt incitament til hurtigt at lære dansk. Ved at give ret
til dansktillæg fra ansøgningstidspunktet sikres det, at perso-
ner, som har opnået det krævede danskniveau, eller som op-
Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2014-15 (2. samling)
Journalnummer
DokumentId
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2 Bilag 28
Offentligt
fylder betingelserne for dispensation for danskprøvekravet,
ikke skal være afhængige af kommunens sagsbehandlings-
tid, i forhold til fra hvilket tidspunkt tillægget beregnes. For-
udsætningen for, at en ansøgning kan anses for indgivet, er
dog, at den er vedlagt relevant dokumentation til brug for af-
gørelsen. Det påhviler desuden ansøgeren at dokumentere,
at det krævede danskniveau var opnået på ansøgningstids-
punktet, og – i tilfælde af dispensation – at dispensationsbe-
tingelserne var opfyldt på ansøgningstidspunktet. Hvis en
ansøger eksempelvis indgiver ansøgning om dansktillæg,
men først efterfølgende under kommunens sagsbehandling
opnår det krævede danskniveau, opnås retten til tillægget så-
ledes først fra dette tidspunkt. Disse forhold vil blive nær-
mere reguleret på bekendtgørelsesniveau.
Det er yderligere hensigten at benytte bemyndigelsen til
at fastsætte nærmere regler om udbetalingstidspunktet, her-
under om, at dansktillægget udbetales månedsvis bagud og
tilbage fra ansøgningstidspunktet, hvis ansøgningen imøde-
kommes. Formålet hermed er at sikre, at udbetaling af
dansktillæg følger udbetalingen af integrationsydelsen og i
øvrigt følger de samme principper, som gælder for udbeta-
ling af uddannelses- og kontanthjælp efter aktivloven.
Til nr. 2
På baggrund af forslaget om at indføre en integrations-
ydelse og tillæg til personer, der ikke har opholdt sig i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. forslaget til §
1, nr. 7 og 26, i forslag til lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integra-
tionsloven og forskellige andre love, er der behov for at fo-
retage konsekvensændring i § 2, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 1, §
5, stk. 2, og § 29, stk. 3, i forslag til lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommu-
nerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (L
4), således at integrationsydelse og tillæg omfattes af regle-
rne i denne lov.
Kommunerne vil således efter forslaget modtage refusion
for udgifterne til integrationsydelse og tillæg efter samme
regler, som vil gælde for bl.a. kontant- og uddannelseshjælp
fra den 4. januar 2016.
Økonomi
Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ændringsforslaget betyder, at integrationsydelsen bliver
omfattet af det nye refusionssystem, som foreslås indført fra
2016, jf. L 4. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget
om indførelse af integrationsydelse m.v. er hidtil beregnet
på grundlag af de gældende refusionsregler, herunder også i
forhold til konsekvenserne for udgifterne til kontanthjælp i
forbindelse med integrationsprogrammet og afledte virknin-
ger på kontant- og uddannelseshjælp. Disse ydelser vil lige-
ledes blive omfattet af det nye refusionssystem fra 2016. På
denne baggrund er de samlede økonomiske konsekvenser
beregnet efter de refusionsregler, der vil gælde fra 2016.
Forslaget om, at integrationsydelsen m.v. bliver omfattet
af det nye refusionssystem, har ingen konsekvenser for de
samlede offentlige udgifter vedrørende indførelse af en inte-
grationsydelse, men har udelukkende konsekvenser for for-
delingen af de økonomiske konsekvenser mellem stat og
kommune. Som det fremgår af tabel 1, vil konsekvenserne
af det nye refusionssystem være en statslig merudgift på
146,8 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Modsat vil der for kom-
munerne være en mindreudgift på i alt 146,8 mio. kr. årligt
fuldt indfaset.
I nedenstående afsnit gennemgås de områder, hvor for-
slaget om et ændret refusionssystem har betydning for for-
delingen af de økonomiske konsekvenser mellem stat og
kommune i forslag om indførelse af en integrationsydelse.
Indførelse af integrationsydelse
De offentlige udgifter til den foreslåede integrationsydel-
se vil udgøre 97,4 mio. kr. i 2015, 1.560,2 mio. kr. i 2016,
2.383,1 mio. kr. i 2017, 2.200,3 mio. kr. i 2018, 1.901,5.
mio. kr. i 2019 og 1.435,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Efter
gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunernes
udgifter til integrationsydelse under integrationsprogram-
met. I perioden efter integrationsprogrammet refunderer sta-
ten 30 pct. i de passive perioder og i perioder med øvrig vej-
ledning og opkvalificering og 50 pct. i perioder med virk-
somhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse i 2015. Med
de foreslåede ændringer i L 4 vil den statslige refusionspro-
cent for ydelserne udbetalt af kommunerne til den enkelte
borger falde fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26,
30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Dette betyder en statslig mindreudgift i forhold til økonomi-
en i lovforslaget og en tilsvarende kommunal merudgift på
107,4 mio. kr. i 2016, 523,7 mio. kr. i 2017, 541,6 mio. kr. i
2018, 395,2 mio. kr. i 2019 og 292,5 mio. kr. årligt fuldt
indfaset.
Mindreudgifter til kontanthjælp ifm. integrationspro-
grammet
Indførelse af den foreslåede integrationsydelse skønnes at
medføre offentlige mindreudgifter til kontanthjælp i forbin-
delse med integrationsprogrammet på 145,6 mio. kr. i 2015,
2.153,1 mio. kr. i 2016, 3.381,3 mio. kr. i 2017, 3.023,7
mio. kr. i 2018, 1.862,6 mio. kr. i 2019 og 1.306,5 mio. kr.
årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 50 pct. af kommuner-
nes udgifter til integrationsydelse under integrationspro-
grammet i 2015. De ændringer af den statslige refusion, der
foreslås med L 4, jf. ovenfor, vil betyde en statslig merud-
gift i forhold til økonomien i lovforslaget og en kommunal
mindreudgift på 189,4 mio. kr. i 2016, 815,2 mio. kr. i 2017,
829,7 mio. kr. i 2018, 517,1 mio. kr. i 2019 og 374,2 mio.
kr. årligt fuldt indfaset.
Mindreudgifter til kontanthjælp
Indførelse af den foreslåede integrationsydelse skønnes at
medføre offentlige mindreudgifter til kontanthjælp på 5,9
mio. kr. i 2015, 200,4 mio. kr. i 2016, 198,8 mio. kr. i 2017,
245,6 mio. kr. i 2018, 762,4 mio. kr. i 2019 og 622,8 mio.
kr. årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 30 pct. af kommu-
nernes udgifter til kontanthjælp i de passive perioder og i
perioder med øvrig vejledning og opkvalificering samt 50
pct. i perioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær
uddannelse i 2015.
De ændringer af den statslige refusion, der foreslås med
L 4, jf. ovenfor, vil betyde en statslig mindreudgift i forhold
til økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal
2
merudgift på 17,1 mio. kr. i 2016, 10,5 mio. kr. i 2017 og
3,6 mio. kr. i 2018 samt en statslig merudgift i forhold til
økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal min-
dreudgift på 60,8 mio. kr. i 2019 og 45,9 mio. kr. årligt fuldt
indfaset.
Mindreudgifter til uddannelseshjælp
Indførelse af den foreslåede integrationsydelse skønnes at
medføre offentlige mindreudgifter til uddannelseshjælp på
2,0 mio. kr. i 2015, 66,8 mio. kr. i 2016, 66,3 mio. kr. i
2017, 81,9 mio. kr. i 2018, 254,1 mio. kr. i 2019 og 207,6
mio. kr. årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 30 pct. af
kommunernes udgifter i de passive perioder og i perioder
med øvrig vejledning og opkvalificering samt 50 pct. i pe-
rioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddan-
nelse i 2015.
De ændringer af den statslige refusion, der foreslås med
L 4, jf. ovenfor, vil betyde en statslig mindreudgift i forhold
til økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal
merudgift på 4,4 mio. kr. i 2016 og 2,2 mio. kr. i 2017 samt
en statslig merudgift i forhold til økonomien i lovforslaget
og en tilsvarende kommunal mindreudgift på 0,3 mio. kr. i
2018, 25,1 mio. kr. i 2019 og 19,2 mio. kr. årligt fuldt indfa-
set.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved ændringsfor-
slaget
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 2019 Fuldt indfa-
set
Stat - 60,4 278,8 284,8 207,8 146,8
Integrationsydelse - -107,4 -523,7 -541,6 -395,2 -292,5
Kontanthjælp ifm. integra-
tionsprogrammet
- 189,4 815,2 829,7 517,1 374,2
Kontanthjælp - -17,1 -10,5 -3,6 60,8 45,9
Uddannelseshjælp - -4,4 -2,2 0,3 25,1 19,2
Kommuner - -60,4 -278,8 -284,8 -207,8 -146,8
Integrationsydelse - 107,4 523,7 541,6 395,2 292,5
Kontanthjælp ifm. integra-
tionsprogrammet
- -189,4 -815,2 -829,7 -517,1 -374,2
Kontanthjælp - 17,1 10,5 3,6 -60,8 -45,9
Uddannelseshjælp - 4,4 2,2 -0,3 -25,1 -19,2
Samlede konsekvenser - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne for-
handles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på
bloktilskudsaktstykket for 2017.
Til nr. 3 og 4
Der foretages en konsekvensændring af forslaget til § 15,
stk. 1 og indsættes forslag til et nyt stk. 3 som følge af
ikrafttrædelsestidspunktet i § 29, stk. 1, i lov om kommuner-
nes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kom-
munerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne,
som er den 4. januar 2016.
3