Henvendelse af 25/8-15 fra Institut for Menneskerettigheder

Tilhører sager:

Aktører:


    J nr 540 10-32080.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20142/lovforslag/L2/bilag/27/1541443.pdf

    WILDERS PLADS 8K
    1403 KØBENHAVN K
    TELEFON 3269 8888
    DIREKTE 32 69 88 88
    MPED@HUMANRIGHTS.DK
    MENNESKERET.DK
    J. NR. 540.10/32080/MPED/LUJJ
    25. AUGUST 2015
    Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
    Integrationskontoret
    sab@sm.dk
    H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G O M Æ N D R I N G
    A F B E K E N D T G Ø R E L S E O M R E T S S I K K E R H E D O G
    A D M I N I S T R A T I O N P Å D E T S O C I A L E O M R Å D E
    Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ved e-mail af 19.
    august 2015 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
    bemærkninger til udkast til forslag om ændring af bekendtgørelse om
    retssikkerhed og administration på det sociale område.
    Forslaget om ændringen af bekendtgørelsen er en konsekvens af, at det
    som led i L2 om forslag til ændring af lov om aktiv socialpolitik mv.
    foreslås, at der kan gives dispensation for bestået danskprøve ved
    ansøgning om dansktillæg. Dispensation kan gives til personer, som er
    lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk eller psykisk
    funktionsnedsættelse mv., og som derfor mangler evne til at
    gennemføre danskprøven. Meddelelse af dispensation kræver en
    lægeerklæring, som ansøgeren selv betale for.
    Instituttet afgav ved høringssvar af 7. juli 2015 sine bemærkninger til
    L2. I høringssvaret var instituttet blandt andet meget kritiske over for,
    at forslaget ikke indeholdt de fornødne vurderinger af forslagets
    forhold til menneskeretten.
    Det fremgår af lovforslaget, at der indføres adgang til dispensation,
    således at ordningen er i overensstemmelse med FN’s
    Handicapkonventions princip om ligebehandling og lige muligheder for
    mennesker med handicap, jf. FN’s Handicapkonventions artikel 5.
    Hverken lovforslaget eller høringen indeholder imidlertid vurdering af
    spørgsmålet om egenbetaling i forhold til Danmarks internationale
    forpligtelser.
    Forslaget vil betyde, at personer med handicap, som – under FN’s
    Handicapkonvention – søger dispensation for bestået danskprøve, har
    Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
    L 2 Bilag 27
    Offentligt
    2/2
    en meromkostning i forhold til personer uden handicap, der er i stand
    til at gennemføre en danskprøve. De to grupper – den gruppe, som får
    dansktillæg uden dispensation, og den gruppe, som får dansktillæg med
    dispensation – behandles således ikke lige.
     Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at personer, som
    meddeles dispensation for bestået danskprøve, efterfølgende
    refunderes de afholdte udgifter til indhentelse af lægeerklæring.
    Der henvises til sagsnr. 2015-7302.
    Høringssvaret sendes ligeledes dags dato til Udlændinge-, Integrations-
    og Boligudvalget til orientering.
    Med venlig hilsen
    Vibeke Huge Rehfeld
    TEAMLEDER